Til tro #3 2013 - Kulturkrydsninger

20 13

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Kulturkrydsninger Rebecca og Morten er nye volontører » 5 God Missionweek trods modgang » 6 Brug sommeren med KFS på STiK eller Assist » 7 Løssalg : 25 ,-

Over 1300 deltog på Påskelejr » 8

her står du

Orlando og TGC13 – tur/retur

17 25

6

3 Assist og STik

KFS’eren

TEMA: Kulturkrydsninger

Kulturel teologi

15

Når troens grænse krydses

22

12 20

På tværs af overbevisninger

27 30 31 Bøger

8

Jesus-forhold

Generalens

Leder Trofasthed

Af Lars Bjerregaard, sekretariatsleder, lars@kfs.dk

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvem der har lært mig om trofasthed. Det har min far og mor ved at vise mig den. Det er en basal erfaring for mig, og den sidder bare fast. Det er mit naturlige udgangspunkt for at indgå i forpligtende relationer. Trofasthed har været en uomgængelig dimension af den kærlighed mine forældre har givet videre til mig.

Men hvordan står det til med trofastheden i vores moderne samfund? Hvor godt får vi givet den videre? Ofte virker det som en glemt dimension i de kærlighedsfortællinger som florerer. Måske er trofasthed endda ved at udvikle sig til en negativ egenskab i nogle sammenhænge? Specielt der hvor omstillingsparathed bliver synonym med, at vi ikke må være bundet til noget bestemt eller nogen bestemt.

Det står i diametral modsætning til de kendetegn Gud har, fordi han er bestandig og trofast. De løfter han har givet, står han ved.

Derfor er det også en sund modkultur, når kristne menigheder er præget af de egenskaber og har viljen til at indgå i relationer og er præget af stærke fællesskaber.

Men det gælder måske i stigende grad de individuelle relationer og ikke dem til vores institutioner? Hvor meget bliver vi kristne egentlig præget af samfundets flygtighed og fokus på individualitet?

Vi kan nok ikke sige os helt fri for at være en del af omskifteligheden med de positive og negative konsekvenser, det har.

På den positive side fordrer denne konstante parathed, at vi ikke stagnerer i en organisation som KFS. Vi skal være klar til at omstille os og være opsøgende i den ungdomskultur, der er. Omstillingsparathed er udgangspunktet for, at vi til stadighed kan præsentere vores budskab på en relevant og meningsfuld måde. Bemærk at det er måden og ikke budskabet, der kan ændre sig med tiden. Til det positive hører også, at unge i dag ikke er særlig traditionsbundne og derfor til dels er mere åbne for at høre om Jesus.

Den negative side beskæftiger vi os ikke så meget med, fordi det er sværere at angribe konstruktivt. Men hvis vi ubevidst bliver påvirket af kulturen i samfundet, så er der brug for en modreaktion, så trofastheden ikke forsvinder. Der er brug for at lægge en viljesbeslutning til grund for vores engagement, der overgår den momentane lyst. Det gælder jo både i relationer til personer og til organisationer.

Vi har brug for beslutsomt at støtte og bede for de ting, Gud har lagt os på sinde, om det så er ydre mission, menighed eller KFS, så vi kan bevare kraften til at være forskellig fra den verden, vi er i. Trofastheden er en uomgængelig del af Guds kærlighed til os, og den må også præge os i de sager, vi kæmper for.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.theol Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol Nicolai Woller Jensen Stud.theol Filip Friis Jakobsen Lærerstuderende Miriam Marker Jensen Mathilde Mølgaard Kjestine Skov Hansen

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen (S/H foto, forsiden, credit; Vadim Petrakov / Shutterstock.com)

4

TIL TRO · # 3 · 2013 · nyheder

Udrustning til alle KFS’ målsætning om at få 200 KFS-iværksættere er langt fra begrænset til at omhandle 200 studerende. Alle kan skrive sig op og få gavn af udrustningen.

Der er i øjeblikket 79 KFS-iværksættere registrerede på KFS’ side for iværksættere, og 17 har allerede registreret, at de har gennemført hele forløbet. Målsætningen løber over tre år, og her et lille år inde i perioden er det udmærket at have et godt stykke over en tredjedel af de 200 i gang.

Men formålet er ikke blot at nå de 200 KFSiværksættere. ”Som formuleringen i målsætningen siger meget klart, ønsker vi at se studerende, som er grebet af Bibelen, og som derigen-

nem engagerer sig i studieverdenen. Det gælder naturligvis de 200 KFS-iværksættere, men vores ønske og mål er også, at det kommer til at forplante sig i mange flere studerende,” siger generalsekretær Robert Bladt og fortsætter, ”Det vigtigste er jo ikke, at KFS’erne registrerer sig på vores side, men at Gud taler og berører studerende gennem Bibelen. På den anden side har vi stykket et udrustningsprogram sammen, som er skræddersyet til netop at gøre det, og når

folk registrerer sig, får de den fulde gavn af KFS’ arbejde med målsætningen.”

Der er intet krav om, at studerende gennemfører alle led i udrustningen, når de registrerer sig. Registreringen er altså et tilbud til alle KFS’ere om hjælp i de mange gode ting, der allerede er i gang.

Bliv KFS-iværksætter: Læs mere og registrer dig på kfs.dk/iværksætter.

Jan vil styrke netværk i nord Jan Pahus Nissen er blevet ansat som nord-sekretær i KFS. Han ønsker at skabe netværk mellem spredte KFS’ere.

Fra 1. august overtager Jan Pahus Nissen stillingen som KFS’ sekretær i Nordjylland.

Han skal være leder, sparringspartner, inspirator og innovator for gymnasiale elever og videregående studerende i Aalborg og Nordjylland.

Jan er nyuddannet teolog fra Aarhus, hvor han har haft en tilknytning til Menighedsfakultetet. I løbet af sin studietid har han været engageret i blandt Ordet & Israel.

Den 30-årige mand er gift med Elisabeth, og sammen fik de sidste år sønnen Levi.

Forkyndelse og netværk Der er to ting han nævner, som særligt vigtige for ham. ”For det første skal der være en levende forkyndelse, hvor Jesus får lov til at røre ved os og skabe forandring i vores liv. Og

så tænker jeg, at der er mange steder i det nordjyske, hvor KFS’erne sidder meget alene, og der synes jeg det kunne være fedt at skabe netværk for dem,” forklarer Jan og forsætter, ”Så står man ikke så alene, som man ellers kunne gøre. Det er en udfordring at bevare sin kristne identitet, når man står alene med prægning og påvirkning mange steder udefra.”

Jan afsluttede sin uddannelse på pastoralseminariet i december og flytter med sin lille familie fra Aarhus til Aalborg inden august. I sin fritid bruger han tid på at læse og dyrke sport.

Jan afløser Øjvind Hansen, der har været i stillingen siden 2007.

2011 · # 6 nyheder · 2013 3 · TIL TRO

Rebecca og Morten er nye volontører Rebecca Sode Jensen og Morten Kofoed Munch har sagt ja til at være volontører i KFS næste år. De brænder for KFS’ vision om at blive grebet af Bibelen. ”Jeg har lyst til det. Jeg synes, det giver helt vildt god mening. Der er to ben at gå på i det. At Jesus forandrer de KFS’ere der er, og det er spændende at være med i den proces og være en ressource for ledere, men også for andre KFS’ere. Og det andet ben, der handler om at engagere sig i studieverdenen.”

Sådan siger den ene af de to kommende volontører i KFS, Morten Kofoed Munch, om motivationen for at blive volontør. Han skal være bosiddende i København og arbejde med den del af landet. Han har netop afsluttet et ophold på LTC sammen med den anden volontør, Rebecca Sode Jensen, der skal arbejde i Jylland. Hun siger: ”På LTC fandt jeg ud af, at man faktisk kan bruge KFS som en ressource. Så nu er KFS kommet mig på hjerte. Det, der gjorde, at jeg fik rigtig meget lyst til det (volontørjobbet, red.), har været arbejdet med lederforums. Det er vildt spændende at koble nogle ledere sammen. Det glæder jeg mig til at etablere noget mere af i Jylland, for det er der ikke så meget af nu.”

Bibelmotivation Begge fremhæver arbejdet med KFS’ målsætning om at udruste 200 KFS-iværksættere, som noget vigtigt, og noget de glæder sig til. ”Målsætningen er meget praktisk, for man

kan se, at der kommer noget bibelstudium eller et apologetisk arrangement. Det glæder jeg mig ret meget til at arbejde videre med. Jeg tror, der er mange, der er i gang med at gøre det nu, men målsætningen giver et sprog for det. Det med at få fornemmelsen af at lave et arrangement og finde ud af det rent faktisk virker, og at folk er interesserede, er målsætningen rigtig god til at gøre,” siger Morten, og Rebecca supplerer, ”Særligt den del med at være grebet af Bibelen, og at det så fører til noget, synes jeg er vanvittig fedt. Jeg har selv ikke været

grebet af Bibelen i hele min KFS-tid og er først blevet grebet af Bibelen på LTC. Og den øjenåbner har været så fed, at jeg har haft lyst til at dele den med alle KFS’ere, jeg har mødt.”

I det kommende skoleår har KFS ansat to volontører i stedet for tre, som der har været de seneste år. Det skyldes, at den nye sekretær i Syddanmark, Stefan Schmidt Christensen, er ansat på fuld tid i modsætning til hans forgænger, Thomas Frovin, der blot arbejdede 75 procent i KFS. De starter den 1. august i stillingen, som løber de efterfølgende ti måneder.

55

6

TIL TRO · #5 # 3 · 2013 2012 · nyheder

God Missionweek trods modgang Missionweek i Odense i april kom i modvind, men har haft en god uge, hvor Jesus er blevet sat på dagsordenen på SDU. sender på. Det var frustrerende ikke at vide, hvordan vi kom videre med det,” beretter Stefan om situationen.

Gruppen fik dog lov til at fortsætte ugen efter et møde med rektor, hvor det blev klart, at gruppen ikke havde brudt den aftale, der var med universitetet på forhånd.

Der var dog det forbehold, at de kristne studerende kun måtte henvende sig til studerende på gangene fra standen, hvilket er fælles for alle.

Aftenmøder

”Jeg synes, det var rigtig fedt at få lov til at være på universitetet og være der så massivt. Og skabe en debat. Det skabte en sammenhæng, at vi stod der i flere dage. Vi fik en debat om, hvorvidt religion er en privat sag, hvor vi mener, at det er noget, der skal ud i det offentlige rum. Vi erfarede, at Gud svarer på bøn, men ikke altid på den måde, vi regner med. De bekymringer, jeg havde i starten om, at der ikke var økonomi og medvirkende nok, blev gjort til skamme.”

Sådan siger Stefan Schmidt Christensen om den Missionweek, der løb af stablen på Syddansk Universitet (SDU) fra 15. april og frem. Stefan er gymnasie- og studentersekretær i Syddanmark.

KFS har arrangeret denne Missionweek i samarbejde med IMU, LMU, Sct. Hans Kirke og Fyns Valgmenighed. Ugen har budt på

lunchbars tre steder hver dag fra mandag til torsdag. En lunchbar er et frokost-event, hvor studerende bliver inviteret til et oplæg om en indvending mod kristendommen og bliver tilbudt en sandwich.

Modvind KFS’erne løb dog ind i modvind, da en studerende på universitetet følte sig overrumplet af at blive inviteret til en lunchbar mandag og efterfølgende skrev et indlæg på SDU’s facebookside. Det affødte en aktiv debat, som resulterede i, at KFS i første omgang blev nægtet at fortsætte ugen ud. ”Jeg var ikke kommet ud på teknikum endnu, men der var en af KFS’erne, der skulle hente sandwich, og så var der bare ikke lavet sandwiches. Så fik jeg stukket en seddel i hånden, hvor der ikke var nogen af-

Selvom lunchbarerne fik meget af opmærksomheden, var det ikke de eneste ting, ugen bød på. En aften var der kollegiemission, og tre aftner var der arrangeret møder, der handlede mere om, hvem Jesus er, og hvad hans relevans er i dag. ”Det var mandag, tirsdag og torsdag, hvor vi havde nogle rigtig gode møder med livemusik. Det var virkelig festligt. Møderne var mere forkyndende, og der var rigtig god tid til at snakke, hygge og fortælle om ting.

Det var en rigtig god oplevelse. Lokalerne var fulde hver aften,” forklarer Stefan om aftenmøderne.

Kristendomskursus og Uncover Selvom ugen nu er afsluttet er arbejdet ikke færdigt endnu. Stefan har kontakt til 14 studerende, som er interesserede i at høre mere, hvoraf nogle har deltaget i det efterfølgende kristendomskursus eller vist interesse for at være med i en Uncoverstudiegruppe, som gennemgår, hvem Jesus virkelig var ud fra tekster i Lukasevangeliet.

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 36 · TIL TRO

77

Assist 2013: Arbejdslejr med mening Assist er hårdt arbejde om dagen og hygge, film og spændende foredrag om aftenen.

Lejren ligger 1. – 7. juli.

For tredje gang arrangerer KFS sammen Grønnevangkirke og beboerforeningen kongevænget ASSIST. Konceptet er egentlig simpelt. Der er behov for hjælp, og deltagerne hjælper. Der er stakitter, der trænger til at blive malet, lejligheder, der trænger til en kærlig hånd, haver, der er groet vildt, og børn, der ikke har noget at lave! Dette bruger deltagerne deres kræfter på om dagen.

Om aftenen er der arrangeret et spændende program bestående af foredrag af Manuel Vigilius, der er forfatter og journalist, samt filmaftenen, bålhygge og andre dejlige ting!

Assist er for alle videregående studerende, uanset om man er kristen, muslim, ateist, buddist eller noget helt andet...

Assist 2013

250 kr 1. – 7. juli Hillerød Tilmelding inden 15. juni (max. 50 pladser) Læs mere kfs.dk/assist, tilmelding via kfs.dk/billetautomat

Meld dig til STiK nu Går du på en gymnasial uddannelse, kan du nu melde dig til årets STiK-lejr. Det foregår på LTC den 30. juni til 5. juli (uge 27).

Det bliver seks dage, hvor du kan udforske din egen tro og lade dig udfordre i din passion for Jesus og hans mission.

Du kan få ny frimodighed i det at være en åben, engageret kristen i hverdagen

gennem grundig undervisning i, hvordan man formidler den kristne sandhed på en troværdig og kærlig måde.

Skynd dig, hvis du vil sikre dig en af de 30 pladser, lejren er begrænset til.

Læs mere på kfs.dk/stik og meld dig til via kfs.dk/billetautomat

KFS’ sommerudrustningslejr

STiK 2013 Sandheden Tro i Kærlighed

30. juni – 5. juli 2013 - på LTC, Ødsted

Hvad deltagerne sidste år sagde om STiK Joakim Damgaard,Vejle ”Jeg er blevet meget udfordret af de praktiske ting, vi har lavet, hvor vi skulle prøve at svare på nogle spørgsmål, som vi bliver stillet af en ateist for eksempel. Jeg synes, det er svært at takle det på den rigtige måde. Det bliver vi hjulpet til, men der er stadig rigtig meget at lære.”

Camilla Sass, Vipperød ”Jeg så det som en god mulighed for at lære en hel masse om Gud og komme tættere på Gud. Det har været helt vildt godt, alt det vi har lært.

Jeg har aldrig lært så meget før på en lejr, tror jeg. Jeg har også lært rigtig meget, som jeg synes, jeg kan bruge i forhold til de andre, der går i gymnasiet.”

8

TIL TRO · #5 # 3 · 2013 2012 · nyheder

Over 1300 deltog på Påskelejr Endnu engang var Påskelejr velbesøgt, og deltagerne har meldt positivt tilbage.

Den årlige påskelejr var i år velbesøgt og ikke mindst udbytterig for de mange deltagere. Det er i hvert fald lejrchef Lars Bjerregaards fornemmelse. ”Vi har oplevet mange positive tilbagemeldinger, hvor folk siger at de har fået rigtig meget ud af lejren. Det har vi fået på selve lejren, men også efter lejren har folk meldt positivt tilbage. Mange af deltagerne har kort efter lejren spurgt til om talerne kom på hjemmesiden, så det må jo betyde, at de har været glade for det,” fortæller Lars, som udover at være lejrchef på Påskelejr er sekretariatsleder i KFS. At lejren var velbesøgt, er der ingen tvivl

om. Alle de mennesker, der har været forbi Skanderborg i forbindelse med lejren, er talt op til 1345, hvoraf 718 var overnattende deltagere, 522 var dagsgæster, og 105 havde en større eller mindre opgave på lejren.

Det gør det til en af de største lejre i KFS’ historie deltagermæssigt.

Organisationens målsætning om at udruste 200 KFS-iværksættere havde en stor plads på lejren. Det betyder blandt andet, at fokus har været på evangeliet, det centrale i den kristne tro og troens sandhed og relevans. ”Undervisningen og forkyndelsen har haft fokus på nogle af de elementer, som

vores målsætning rummer. Og vi har virkelig oplevet, at målsætningen har fået liv på lejren. Så håber vi at folk også får lyst til at tage del i mere af iværksætterforløbet,” forklarer Lars Bjerregaard.

Deltagerne viste også en villighed til at støtte KFS økonomisk. ”Det var skønt at mærke opbakning fra deltagerne til KFS. 70 nye fastgivere vil konkret bidrage med 68.000 kr. årligt til KFS. Det er flot. Og så er det jo rart at kunne agere ansvarsbevidst organisation, der passer på de kloge hoveder med en smart hjelm til de nye givere,” siger Lars og henviser til den cykelhjelm, nye givere fik.

Thomas Marker Jensen, Stud.

Pharm., København

sidder på en påskelejr, at man virkelig bare skal ud og vælte verden. Men jeg håber, der kan blive ved med at være en glød, når jeg kommer hjem.”

nye mennesker. Og også responsgrupperne.

Jeg har været på gåtur. Det med, at man får snakket med forskellige mennesker om kristendom. Og der er meget stor åbenhed, selvom man ikke kender hinanden. Det er meget fedt.”

”Rebecca Pippert sagde, at vi alle har korsfæstet Jesus, så vi står lige alle sammen. Så når vi møder mennesker, skal det var den tanke, vi møder dem med, at vi er lige så gode som dem. Det sagde mig rigtig meget den aften. Man har det altid sådan, når man

Jeanette Kjær, STX, Ikast ”Det bedste har været lovsangen og at være sammen med sine venner og møde

Bed for verden Bed for staben i Latinamerikas deltagelse i EFO, som er en serie af regionale træningssessioner i Venezuela i hele juni. Bed om at et stærk fællesskab og gode diskussioner må vokse frem, så de kan få mest muligt ud af denne mulighed for at lære sammen.

Bed for Kjetil Spide (tidligere ansat i det norske KFS, Laget) om, at han må falde godt på plads i sin nye rolle som High Schools’ Ministry coordinator i Europa, som han overtager efter tidligere KFS-ansatte, Thomas Frovin. Bed for den sommerlejr på

Bornholm for gymnasiestuderende fra hele Europa, han har ansvaret for (26. juli – 9. august). Bed for at planlægningen må glide nemt, og for at unge studerende må lære af Guds ord og blive en del af IFES-arbejdet.

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 36 · TIL TRO

Orlando og TGC13 – tur/retur Frank Kristensen var på konference i Orlando, hvor blandt andre Tim Keller var på talerlisten, og har her skrevet om nogle af sine oplevelser.

Af Frank Kristensen, lærer på LTC, frank@kfs.dk Du skulle prøve det: At synge ’In Christ alone’ sammen med 6000 kristne brøde og søstre i en meget amerikansk mega konferencesal i Orlando, hvor glæden over evangeliets skønhed og Guds nådes suveræne udtryk i Jesus Kristus bare er så fantastisk mejslet ind i hoved og hjerte, at man ikke kan andet end lade sig rive med og synge ”yes – in Christ alone!”. Settingen er, at Tim Keller lige har forkyndt Jesus som den opstandne så levende, at man nu sidder fornyet, oplivet - og ikke mindst bare så uendeligt glad for Guds nådes gribende virkelighed netop i Jesu opstandelse og nærvær her og nu!

Jeg har lige haft oplevelsen – og en masse andre af slagsen! KFS smed en returbillet til Florida og en betalt konference i nakken på mig (tak KFS!), og så drog jer ellers af sted til’ TGC13’, The Gospel Coalitions National Conference 2013 i Orlando, Florida sammen med en lille delegation af andre danskere. Nu sidder jeg så her og

er propfyldt af indtryk, oplevelser, fornyet evangelieglæde og gode udfordringer fra Gud, som jeg rigtig gerne vil dele ud af; og mit største problem er lige nu: Hvordan får jeg bearbejdet og omsat alle indtrykkene i mit eget liv?

Folk spørger mig i disse dage, hvad der er det vigtigste, som jeg har taget med mig hjem fra TGC13. Jeg er endt på tre ting, som jeg håber fortsat vil leve stærkt i mig i den kommende tid: 1) ”It’s all about The Gospel”. Alting er funderet ’in Christ alone’; jeg begynder i evangeliet, jeg fortsætter i evangeliet, og jeg slutter i evangeliet.

2) ”Lidelse i livet er en gudgiven indikator på, at der stadig er noget galt i verden og i mit liv” (Citat Michael Oh) 3) Der er en skatkiste af solid bibelundervisning på TGCs hjemmeside; jeg skal selv have hørt alle prædikener og al bibelundervisningen fra konferencen igen – plus en masse andet godt af fx Tim Keller, Don Carson, Matt Chandler, John Piper og Kevin Deyoung. Jeg er ikke teologisk enig i alt, hvad de prædiker; de fleste er jo ud af en calvinistisk-reformert tradition og ikke lutheranere. Men der er alligevel uendelig meget god, central evangelisk opbyggelse og frimodighed til troen at hente her.

TGC The Gospel Coalition. Et netværk i USA inden for evangelikale kirker, som ønsker at stå på et, klassisk bibelsk fundament, solidt funderet i evangelisk kristendom, hvor ’Kristus alene’ og ’Nåden alene’ og ’troen alene’ står helt i centrum. Du kan finder mere om organisationen på www. thegospelcoalition.org. Her kan der også downloades et hav af bibelundervisning og forkyndelse.

99

10

TIL TRO · # 3 · 2013 · KFS’eren

KFS’eren ”Skyd en kristen” i Skive Ida Päivinen har sammen med resten af KFS-gruppen på Skive-gymnasium arrangeret ”Skyd en kristen”, hvor volontør Casper ”Sjuske” Thomsen og LTX’er Anna Jackobsen sad i den varme stol og besvarede spørgsmål fra gymnasieelever.

Ida Päivinen i gang med at bage kage til eventen.

Den 5. april var volontør i KFS Casper ”Sjuske” Thomsen taget til Skive for at besøge byens gymnasium. Det havde han gjort før, men denne gang var det ikke kun KFS-gruppen, han skulle være sammen med. Han havde taget den tidligere LTC’er Anna Jackobsen med, og de skulle sidde i den varme stol og svare på spørgsmål fra gymnasieeleverne, som kunne stille ethvert spørgsmål, de måtte have til kristendommen.

”Vi har lavet en målsætning om, at alle på skolen skal kende KFS. Vi ville gerne have, at KFS var mere udadrettet. Vi kunne godt tænke os at holde et arrangement, som skolen kunne komme til, og hvor det var ufarligt at komme til, uden at man skulle være kristen,” fortæller Ida Päivinen, der går i 2.g på skolen.

Ida har sammen med sin KFS-gruppe med 10-15 tilknyttede taget initiativ til arrangementet, der blandt andet skal gøre opmærksom på, at der er en KFS-gruppe på skolen.

Selvom arrangementet forløb udmærket, har de alligevel snakket om nogle ting, de kunne have gjort anderledes. ”Der kom ikke særligt mange. Jeg tror, der var fem ud over os i KFS. Det har vi snakket en del om. Først og fremmest tror vi, det har været på grund af tidspunktet. Vi oplevede egentlig, at der var ret stor interesse for arrangementet,” vurderer Ida. I noget tid op til arrangementet har der hængt plakater på skolen om, at KFS-gruppen inviterede til debatten. På dagen var KFS’erne mødt tidligt ind for at dele kaffe og kakao ud til dem, der skulle i skole. På kopperne var der en seddel med en invitation til arrangementet.

Sjuske begyndte med et oplæg om, at alle mennesker har en længsel, som ikke kan blive mødt med andet end Gud, hvorefter de fremmødte kunne stille spørgsmål til de to. ”Der var især to, som havde mange kritiske spørgsmål. Man kunne mærke, at de havde tænkt en del over nogle ting og havde læst i Bibelen. Man kunne mærke, at det var noget, der rørte dem. De virkede som om, at de virkelig var klar til at få en diskussion på et højt niveau,” beretter Ida. Dette ’Skyd en kristen’-arrangement har gjort en kæmpe forskel i KFS-gruppens vision om at være kendt på hele skolen, mener Ida. Kontakt din lokale sekretær, hvis du vil vide mere om, hvordan man laver et ”Skyd en kristen”-arrangement eller noget andet, som kunne hjælpe jer på vej.

Tema: Kulturkrydsninger Kultur er et af de begreber, som er sværest at definere helt præcist. Det handler nemlig om, hvad mennesker gør og er, men mindst lige så meget om, hvad mennesker ikke ved, de gør og er. Vi er alle en del af en kultur, og den vil altid forme vores beskrivelse af andre kulturer. Men selvom kultur er svært at få helt fat i, er det noget vi konfronteres med hver eneste dag. Hver dag krydser vores kulturer hinanden – ofte til glæde, men indimellem også på måder hvor det bliver rigtig svært.

Dyk ned i temaet kulturkrydsninger, og lad dig undres og udfordres af de finurlige faste klummer sidst i bladet.

12

TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Jesus

- jødisk Messias eller multikulturel mirakelmager?

Jesus krydsede grænsen mellem Gud og mennesker, da han kom til jorden og levede iblandt os. Men Jesus var jøde, levede sit liv i en jødisk kontekst og krydsede ikke i første omgang så mange kulturelle grænser.

Af Oline Bøndergaard Kobbersmed, Cand.theol. og sognemedhjælper, oline.kobbersmed@gmail.com Hans budskab var universelt, frelsen gælder for alle. Jesus brød alle grænser mellem mennesker, nu betyder det ikke længere noget, om man er jøde eller hedning af afstamning. Sådan er vi vant til at tænke. Men er det nu også så ligetil? Jesus gik jo først og fremmest til sit eget folk, jøderne. Og efter hans himmelfart tog det også tid, før apostlene for alvor begyndte missionen blandt ikkejøder. Hvor mange kulturelle grænser krydsede Jesus, når det kom til stykket? Lad os tage et kig i barndomsalbummet.

Barselsgæster i Betlehem Natten er kold og klar. I høet ligger en ung kvinde, udmattet og lykkelig. Hun har født sit første barn, der nu ligger og sover. Rød og rynket, svøbt i et tøjstykke, placeret i dyrenes fodertrug. Husets andre beboere sover i deres afdeling, Maria og Josef har fået plads hos dyrene. Lidt alene-rum, så

godt som det nu kan blive i Betlehem i disse dage. Tænk engang – en lille ny af Davids slægt. Og englens ord: ”Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være

fik at vide: drengen er Messias. En glæde for hele folket! Maria slapper af og lader hyrdernes ord og ansigtsudtryk lagre sig.

Nogen tid efter er Maria kommet mere

Som hedningekristne kan det være sundt nok, at vi af og til stopper op og giver Jesu jødiske baggrund opmærksomhed. konge over Jakobs hus til evig tid…” Det tegner lyst for Guds folk. Endelig skal de blive frie!

Det banker på døren. Josef lukker op. Ind kommer en flok mænd med grove klæder og vejrbidte ansigter. Maria svøber kappen om sig, tager et skridt hen mod krybben. Men hyrderne fortæller alt, hvad de har set og hørt. Ydmygt og med ærefrygt. For englen har selv sendt dem. De ved det, som Maria

til kræfter. Andre har glædet sig med dem over drengen, men alligevel er aftenens besøg højst uventet. Fornemme mænd fra fjerne egne banker på. De er stjernetydere og har set varsler på himlen: drengen er jødernes konge, men også deres. De ønsker at tilbede ham, og de bringer kongelige gaver: Guld, røgelse og myrra. Atter må Maria undres over den gave, hun er betroet. Det lille liv, som ikke bare hendes eget folk vil takke

artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

Gud for. Han er Guds egen, og Gud er større end hendes tanker og hendes folk.

En lille dreng med stor betydning Allerede fødselsberetningerne i Det Nye Testamente (NT) gør det klart for os, at Jesus er noget helt særligt. Matthæus og Lukas ( kapitel 1 og 2 hos begge), der har hver deres vinkel, trækker på traditioner fra Det Gamle Testamente (GT). I Esajas’ bog er beskrevet, hvordan Jerusalems kommende herlighed skal blive: ”… se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans… fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris.” (kapitel 60, vers 1-7 – læs gerne det hele!)

I Esajas bog’ er der en forventning om, at Jerusalem skal blive den hellige by, ikke bare for jøder, men for alle folk. Guds herlighed skal være så åbenbar, at heller ikke hedninger kan overse den. I NT bruges denne tradition. Men Matthæus og Lukas flytter med deres fødselsberetninger fokus for os. Det er ikke Jerusalem, der skal tilbedes (tværtimod regerer den onde kong Herodes her!). Det er barnet Jesus. Han er Guds egen søn, Messias, jødernes konge. MEN også hedningernes. Så fødselsberetningerne tager hul på et centralt tema.

Jesus holdt sig til jøder Jesus trådte som voksen frem i Israel. Gik rundt blandt folk, mødte de svage i øjenhøjde og de stærke med øjenåbnende udfordringer. Men selvom evangelisterne er enige i, at Jesus ikke bare er for jøder, så er der ikke meget multikultur over hans fremtræden blandt folk: Jesus holder sig primært til jødisk område. De særligt udvalgte disciple er jøder.

Han går i synagogen, forholder sig til Toraen og de andre skrifter fra vores GT som ord fra Gud selv. Han kommer i templet og raser over, hvordan det bliver ødelagt af de handlendes manglende respekt. Han fejrer påskefesten med sine venner. Da han første gang

sender sine disciple ud, er det med ordene ”Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.” (Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 5-6).

Har Jesus da fuldstændig glemt, at han skal være et lys for alle folk – og ikke bare for Israel?

Nej, Jesus har ikke glemt os eller de andre ikkejøder. Men som hedningekristne kan det være sundt nok, at vi af og til stopper op

sus, at han også har omsorg for kvinden. Han har endda respekt for hende, roser hende for hendes tro og helbreder datteren.

Matthæus har på dette tidspunkt allerede beskrevet, hvordan Jesus mættede de 5000 i ødemarken, og 12 kurve fulde er til overs (kapitel 14, vers 13-21). Efter beretningen med kvinden beskriver han nu, hvordan Jesus igen bespiser en stor flok mennesker – denne gang 4000, hvor syv kurve bliver til overs. Meget tyder på, at dette bespisnings-

Først efter Jesu død og opstandelse bliver det for alvor klart, hvad vi allerede fra begyndelsen er blevet præsenteret for: evangeliet er ikke bare for jøder, men for hele verden. og giver Jesu jødiske baggrund opmærksomhed. Når Jesus trådte frem netop i Israel, så var det fordi, Israel var Guds udvalgte folk.

Det var dem, der i første omgang havde fået løfterne. Og selvom sløret allerede i GT løftes for Guds universelle frelsesplan, så foregår Jesu liv stadig i en helt konkret kulturel sammenhæng. Bliver vi blinde for den, er der meget af NT, vi vil misforstå eller ikke fange dybden i. Det overraskende ved Jesus er ikke, at han i første omgang holder sig så meget til sin jødiske baggrund. Overraskelsen består derimod i, at han ikke bare er jødernes Messias, men også vores vej til Gud. Mad til de små hunde Matthæus og Markus fortæller, hvordan Jesus engang mødte en kana’anæisk kvinde, altså en ikkejøde. Hun var desperat. Hendes eneste datter var plaget af en dæmon, og derfor kom hun til Jesus for at klage sin nød (Matthæusevangeliet kapitel 15, vers 21-28).

I første omgang virker det som om, Jesus afviser hende med henvisning til, at han er sendt til ”de fortabte får af Israels hus.” Kvinden og hendes landsmænd derimod omtales som små hunde, der ikke kan forvente det store. Men efterhånden som samtalen skrider frem, og kvinden insisterer, afslører Je-

under netop skete i hedensk område, og at det derfor bliver en forudgribelse af hedningers indlemmelse i menigheden. Ikke kun jøder skal mættes af Gud selv!

Andre steder hører vi om hedninger, der blev helbredt – men det hører til undtagelsen mere end reglen. Først efter Jesu død og opstandelse bliver det for alvor klart, hvad vi allerede fra begyndelsen er blevet præsenteret for: evangeliet er ikke bare for jøder, men for hele verden. Disciplene fik udfordringen fra Jesus selv (Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 16-20): ”… gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple.” Kryds grænser, del det rundhåndet med alle. Guds folk er ikke længere begrænset af etnisk oprindelse eller kultur. Guds folk består af alle dem, der følger den samme Herre. Vi er forskellige, men ét i ham!

Til videre læsning: Kenneth E. Bailey: Jesus set med mellemøstlige øjne, Kolon/Forlagsgruppen Lohse Oskar Skarsaune: Kristendommens jødiske rødder I+II, Credo Forlag Kai Kjær-Hansen: Studieudgaver af Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger.

Det Danske Bibelselskab.

13

TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Kulturel teologi

Awe Inspiring Images / Shutterstock.com

14

Uanset i hvilket land man befinder sig, vil landets kultur gennemsyre samfundet og dermed også påvirke teologien. Netop derfor er det vigtigt at gøre Bibelen, og ikke kulturånden, til rettesnor for sit liv.

Af René Sølvsten Nissen, Cand.theol og leder af Soma Biblia i Tanzania, soelvsten@gmail.com Et af de spørgsmål, som jeg ofte stiller mig selv er, hvorvidt den særprægede kristendom jeg møder i Tanzania er et udtryk for en anderledes teologi eller kun et udtryk for en anderledes kulturform? Det kan der gives mange forskellige svar på, men ved at perspektivere spørgsmålet til en mere generel diskussion om forholdet mellem kultur og teologi, så kan det måske kaste lys på de udfordringer, vi alle står i som kristne. Vi er alle en del af en kultur og præges af den på godt og ondt.

Begreber Hvad angår kulturbegrebet, så er det ikke uden grund, at det ofte kan opfattes som et af sprogets vanskeligste ord; vi tror alle

sammen, at vi ved, hvad det betyder. Efterhånden findes der så mange afskygninger af ordet, at det kan være vanskeligt at fremkomme med en krystalklar definition. Der vil dog til alle tider i et givent samfund herske en form for tidsånd, der gennemsyrer alt, og som udgør en samlende helhed af de tilstedeværende kompleksiteter, og det er det, vi kalder kultur.

Hvad angår en nærmere definition af teologibegrebet, så finder man mere støtte i ordets græske betydning. Ordet teologi betyder oversat fra græsk: ”Læren om Gud”.

Kultur og teologi Hvis vi ser lidt nærmere på forholdet mellem kulturen og teologien, så kan det blive

vanskeligt at skelne mellem hvad, der i teologien er determineret af kulturen, og hvilket, der i kulturen er under påvirkning af teologien. De er under gensidig påvirkning af hinanden. Vi kan gå så langt som til at sige, at al religion som fænomen er underlagt kulturen. Dette giver god mening, for enhver kultur har sine spørgsmål til ”virkeligheden”.

I udgangspunktet hænger teologi og kultur derfor sammen.

I princippet er det en falliterklæring for teologien, at den ligger under for kulturen.

For hvordan kan vi tilegne os de guddommelige sandheder uden, at det skal filtreres gennem kulturens briller først?

Det er her, at åbenbaringen kommer ind i billedet. Åbenbaringen forstået som der,

artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3· TIL TRO

hvor Gud har givet sig til kende midt i kulturen; nemlig ved at han blev menneske i Jesus Kristus og så i sit eget ord Bibelen. Åbenbaringen adskiller sig fra tidsånden ved, at den kommer udefra og, at den er betinget af Gud. Den er derfor ikke et produkt af den menneskeskabte kompleksitet.

På den anden side, så har Guds egen tilkendegivelse heller ikke fundet sted i et vakuum. Den er sket i en konkret kultur og på et bestemt tidspunkt og er gennem tid blevet fortolket og videregivet fra generation til generation. At dette har kunnet ske uden, at budskabet er gået til grunde i kulturen er et Guds under. Det er også derfor, at Guds ord nødvendigvis må være den eneste rettesnor til teologien og kulturen.

Ligesom Åbenbaringen fandt sted i en given kultur, så kan det også være vanskeligt at komme ud over det forhold, at en given teologi nødvendigvis vil være præget af den kultur, som den er opstået i. De teologiske spørgsmål, som vi stiller Gud og hinanden, er affødt af de spørgsmål, som rumsterer i den kultur, hvor vi befinder os. Hvis vi ser på kirkehistorien, så bliver det endnu mere tydeligt.

Det som må gøre sig gældende, og det som vi må tage ved lære af er, at åbenbaringen får lov til at udgøre et korrektiv for teologien og ikke kulturen, der bliver en rettesnor for teologien. Op gennem kirkens historie er der nemlig flere eksempler på, at kulturen er blevet en rettesnor for teologien.

Markion Det første eksempel, jeg gerne vil trække frem, er Markion (d. ca. 160). Markion var en skibsreder fra Sinope ved Sortehavskysten. Han ønskede at reformere kirken. Han havde en opfattelse af, at den havde fjernet sig fra sit oprindelige grundlag. Markion var lidenskabeligt optaget og påvirket af gnosticismen og mente, at alt det skabte er ondt og urent, hvorfor den Skabergud, man møder i Det Gamle Testamente, er ond og ikke forenelig med den barmhjertige Gud, vi møder i Det Nye Testamente. Ligeledes mente

han, at Kristus som den åbenbarede søn ikke kunne have iført sig en menneskekrop, fordi det forbandt ham til det urene skaberværk.

Kristi opgave var at frelse mennesket fra den onde Skaberguds forbandelse. For os kan Markions teologi virke fremmedartet, men på daværende tidspunkt oplevede den en betydelig tilstrømning.

Befrielsesteologien Det andet eksempel, jeg gerne vil trække frem, er fra nyere tid. Med baggrund i marxistiske samfundsanalyser og teorier omkring Vestens udnyttelse af den tredje verden fremkom den katolske præst Gustavo Gu-

så er der alligevel nogle tydelige forskelle.

I Tanzania vil du aldrig finde en præst der, som Thorkild Gråsbøl, stiller sig frem og benægter Guds eksistens. Selvom du også vil finde liberalteologien forholdsvis udbredt, så vil de fleste, hvis du går dem på klingen, ikke benægte eksistensen af en åndeverden.

I bantukulturen, som de fleste tanzaniere er en del af, er tanken om en monoteistisk Gud vidt udbredt samt troen på eksistensen af en åndeverden, der gennemsyrer alt. Det er klart, at dette kommer til at smitte af på deres teologiske tænkning. Det bliver dog først problematisk, der hvor åndeverdenen kommer til at få mere fokus end Jesus

Det, som sker, når kulturen går hen og bliver rettesnor for teologien, er, at teologien fjerner sig fra sit sande udgangspunkt; nemlig at Gud har givet sig til kende i Jesus og sit eget ord. tiérrez i 1960’erne med en ny teologisk ideologi, som han navngav Befrielsesteologien. Hovedtanken i denne teologi er, at Gud har en særlig forkærlighed for de fattige og undertrykte. Synd forstås i denne sammenhæng som samfundets undertrykkende strukturer, hvilket er de troendes opgave at kæmpe imod. Målet var et brændende ønske om at oprette et Gudsrige her på jorden, som bestod af mennesker, der var befriet for alle former for undertrykkende strukturer og uretfærdige indretninger.

Begge eksempler er illustrationer på, at hvis man ikke er opmærksom, så er det kulturen eller tidsånden, der går hen og bliver et korrektiv til teologien og ikke åbenbaringen der bliver det rette korrektiv.

Tanzania Dette kan eksemplificeres yderligere, hvis vi begiver os til en anden kulturel kontekst. Efter 4 år i Tanzania har jeg fået et lille indblik i et mere nutidigt forhold. Selvom den lutherske kirke i Tanzania (ELCT) i princippet er ligeså luthersk, som vores egen folkekirke,

Kristus, og det er faktisk en reel udfordring, som den lutherske kirke og andre kirkesamfund står med i Tanzania.

Det, som sker, når kulturen går hen og bliver rettesnor for teologien, er, at teologien fjerner sig fra sit sande udgangspunkt; nemlig at Gud har givet sig til kende i Jesus og sit eget ord. Derfor er det vigtigt altid at være på vagt, så kulturen ikke bliver normerende for vores teologi og vores tro.

Danmark anno 2013 Det er dog altid nemmere sagt end gjort, for hvordan ser det ud hos os selv i Danmark anno 2013? Hvor meget lader vi selv Guds ord være en rettesnor i forhold til den teologi og kultur, som vi lader os præge af?

Hvordan forholder vi os eksempelvis til postmodernismens påstand om, at det ikke giver mening at tale om en objektiv sandhed, men at det kun giver mening at tale om sandhed på et subjektivt niveau, når nu Jesus selv i Johannesevangeliet kapitel 14 siger, at han er vejen, sandheden og livet? Og når vi ligeledes i Apostlenes gerninger kapitel fire kan læse

15

16

TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Peter og Johannes’ vidnesbyrd om Jesus: Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« Hvordan forholder vi os til en forkyndelse, der ikke tør nævne ordet synd af frygt for at tilhørerne skal føle sig fremmedgjorte?

Et andet eksempel er der, hvor Bibelen udfordrer os med et andet verdensbillede, der er fjernt fra vores eget vestlige. Hvor villige er vi til at lade os korrigere i vores teologi og praksis, når Bibelen taler om dæmoner, besættelser og en kosmisk kamp mellem godt og ondt. Lader vi vores rationalistiske tidsånd være dommer i dette spørgsmål eller lader vi Guds ord korrigere vores teologi og praksis?

Hvor bevidste er vi egentlig omkring det forhold, at vi som kristne står i en åndelig kamp? De fleste kender måske nok til Paulus undervisning om Guds fulde rustning i Efeserbrevet kapitel 6, men hvor bevidste er vi egentlig om kamppladsen? Vers 6-10: ”I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. 11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. 12 Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”

Det kan se meget anderledes ud, om

man er i Danmark eller Tanzania. Uanset så prøver Djævelen at få vores fokus væk fra Jesus og Guds ord. I Danmark er vores fare primært det forhold, at vi under påvirkning af en intellektualiseret kristendom efterhån-

et under, at der stadig er mennesker i vores egen kontekst, der offentligt bekender Jesus, som deres Herre og frelser, og som kæmper en kamp for, at teologien må bygge på Guds Åbenbaring i stedet for på tidsånden. Det er

Hvor bevidste er vi egentlig omkring det forhold, at vi som kristne står i en åndelig kamp? den slet ikke opererer med et fænomen som åndskamp. I Tanzania er mange gået i den helt anden grøft og lægger så meget fokus på åndskampen, at man kan få det indtryk, at Djævelen kommer til at fylde meget mere end Jesus.

Og ja, der kan nævnes endnu flere eksempler. I alle situationer tror jeg, at vi må vi lade Guds ord være en rettesnor for vores forkyndelse og praksis. Ellers risikerer vi at blive opslugt af tidsånden. Det er vanskeligt at forblive upåvirket. Vi præges, uanset om vi vil være ved det eller ej. Desto mere vigtigt er det at besinde sig på Guds ord.

Vi må besinde os på den Åbenbaring, vi har fået givet i Kristus og i Guds eget ord Bibelen. Kun ved Helligåndens hjælp undgår vi at indgå i en symbiose med kulturen. Det er derfor, at det giver så meget mening at tale om Guds menighed, som jordens største under – for det er den vitterlig. Det er

et under, at der stadig er mennesker, der mødes til gudstjenester, hvor tilliden til Jesus og Bibelen er det bærende element. Den kamp må vi støtte op om, også selvom det ikke er en let kamp.

Det vedgår os alle Det er altid let at pege fingre af de andre og sige, at det er dem, der har misforstået noget essentielt. Langt sværere er det at gå i sig selv og indrømme, at jeg også har haft vanskeligt ved at foretage de rigtige prioriteringer i mit liv og så vedkende over for både Gud og mennesker, at jeg også er blevet indfanget af kulturen. Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi hver især lader Guds ord være en rettesnor for hele vores liv – at det får lov til at fylde vores liv helt ud til kanten. Vi må være opmærksomme på, at kulturen gennemsyrer alt, og at vi ikke kan undgå at blive påvirket af den.

interview · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

Når troens grænse krydses

Verden bliver vendt op og ned. Sådan opleves det af mange, når de møder Gud. En ukendt kilde til glæde og mening dukker op, men samtidig skal en ny identitet forsvares og forklares. Da Karina Cæsar Borum blev kristen, betød det en stor omvæltning i hendes nære relationer.

Af Louise Jensen, sociologistuderende, louisejensens@gmail.com Hun havde i månedsvis overvejet for og imod, da taleren pludselig stillede det helt rigtige spørgsmål: Hvem var Jesus af Nazaret?

En mand, der siger, han er Guds søn… Han må være rablende gal eller også er han den, han siger, han er. ”Da var jeg ikke længere i tvivl. Den aften tog jeg imod Jesus,” fortæller 27-årige Karina Cæsar Borum og tænker tilbage på sin gymnasietid. ”Det skete mandag aften på Discipeltræf (KFS’ efterårslejr, red.), men 14 dage før havde jeg haft et møde med Gud, som var medvirkende til det. Jeg havde lånt en cd

med hjem fra en rytmisk gudstjeneste. Da jeg nåede til nummer seks, ’Open the Eyes of My Heart’, sagde jeg til Gud: Hvis du findes, så må du åbne mit hjerte for dig. Der skete ikke noget, og jeg tænkte ved mig selv: Ha, der var du lige ved at hoppe på den. Men da jeg slukkede min natlampe for at lægge mig til at sove, blev den ved med at lyse, uanset hvad jeg gjorde. Jeg blev varm i hele kroppen og fyldt af Guds nærvær.”

Tiltrukket af ægte fællesskab ”Jeg er vokset op i en familie, der ikke taler om tro. Jeg er døbt og konfirmeret, men

uden at det betød noget. I 9. klasse ville jeg melde mig ud af folkekirken, men inden ville jeg lige tage ned og tjekke det ud. Der var en ro over gudstjenesten, men ellers sagde det mig ikke så meget. Det var ikke noget, jeg kunne forstå. Jeg fik dog aldrig meldt mig ud.”

Efter folkeskolen tog Karina til Canada på udveksling, og her mødte hun nogle kristne, der gjorde indtryk. ”For dem var kirke ikke bare noget, man tog til om søndagen. Der var også en masse ved siden af, fx cellegrupper (mindre grupper, der mødes til bibelstudie og opbyggelse

17

18

TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · interview

af relationer, red.). Man kunne mærke, at der var et stærkt fællesskab mellem både unge og gamle. Og der var trommer til gudstjenesten! Det var nutidigt… at det med kirke kunne have noget med hverdagen at gøre, vakte min nysgerrighed. Det virkede ægte.”

Tilbage i Danmark begyndte Karina i gymnasiet, og her mødte hun Lisa, som kaldte sig kristen. Karina begyndte at dele sine spørgsmål med hende. ”Jeg husker, at hun fortalte med glædesstrålende øjne, at hun havde været ude at kælke med IMU (Indre Missions Ungdom, red.) – og om andre ting, de lavede sammen.

Der var en åbenhed fra hendes side om, at hun var kristen, og at det betød noget i hendes liv.”

Lisa inviterede Karina med til ungdomsgudstjenester i sin kirke og til Discipeltræf...

Ikke afskrækket af kristen livsstil Efter beslutningen om at blive kristen begyndte Karina at følges med Lisa til IMU. ”Det var rigtig hyggeligt og godt. Jeg lærte en masse. Jeg var meget ivrig omkring alt det nye. Jeg kan huske, at der på et tidspunkt blev snakket om ’kollektiv uge’ (en uge, hvor

det gik ud på,” fortæller Karina smilende.

Hun følte sig godt modtaget i IMU, men hendes særlige baggrund gjorde det svært at føle sig fuldstændig integreret. ”Der var en stor sproglig indforståethed.

Hvad betyder ’forbøn’ og ’nådegaver’? Man refererede til Babelstårnet og andre ting i Bibelen uden at forklare det nærmere. Jeg var den eneste, som ikke havde al den baggrundsviden.”

Karina følte sig også fremmedgjort, når det flød med referencer til det kristne netværk. ”Ham gik jeg på efterskole med… Hendes forældre er vi i bibelkreds med… Folk spørger ofte: Hvem er din familie? Og man ved på forhånd, at de ikke kender dem. Not a chance.

Det er svært altid at være den, der ikke kender nogen, der kender nogen.”

Karina kæmpede bravt for at lære de ’kristne’ ord og forkortelser at kende, men hun oplevede ikke noget pres for at skulle være på en bestemt måde, som kristne subkulturer af og til skydes i skoene. ”Min livsstil var ikke langt fra den kristne kultur, jeg mødte. Jeg havde fået min del alkohol i 8.-9. klasse. Fester i gymnasiet var i

Min storebror sagde, at jeg var en idiot for at kunne tro på den slags. Jeg følte mig til grin. man bor sammen, red.). Jeg rakte med det samme hånden op og sagde, at dét ville jeg gerne. Selvfølgelig skulle jeg med – det lød hyggeligt. Men egentlig vidste jeg ikke, hvad

forvejen ikke noget, jeg havde det godt med, så jeg havde fundet en gruppe venner, hvor vi lavede andre ting sammen. Jeg holdt op med at bande, og det tog lidt tid at vænne

sig til at bruge andre udtryk. Men mange af værdierne er der i forvejen i min familie. Fx måden at hjælpe hinanden på – min familie har altid haft et stærkt fællesskab med naboerne.” ”Man kan nok godt sige, at den kristne kultur har været mere tiltrækkende end afskrækkende for mig. Det var dog ikke på den måde, at jeg bare tog hele pakken ukritisk.

Jeg gik ind til det med en åben indstilling, men jeg ville gerne læse Bibelen selv.”

Familien tog afstand Selvom Karina oplevede det uproblematisk at forene sin livsstil med sin nye tro, betød det ikke, at alt var rosenrødt. ”De første to år, hvor jeg boede hjemme, var hårde. Lige så ivrig jeg var for at lære mere, lige så vred og bitter blev jeg på Gud over, at han havde talt til mig, men ikke min familie. Hvorfor kunne han ikke bare have ladet mig være i fred – jeg havde det jo fint, tænkte jeg.”

Familien tog køligt imod Karinas valg om at blive kristen. ”Min far sagde ikke så meget, men min mor kom med spydige kommentarer. Nu er det da vist for meget med alt det hjernevask, kunne hun finde på at sige, når jeg bestilte kristne bøger. Min storebror sagde, at jeg var en idiot for at kunne tro på den slags. Jeg følte mig til grin.” ”Jeg måtte helst ikke tale om Gud på nogen måde. Det var hårdt, for som teenager havde jeg et tæt forhold til min mor. Jeg kunne snakke med hende om alt – indtil da. Jeg kunne ikke dele det med troen med hende,

interview · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

tværtimod blev der set ned på det.” ”På et tidspunkt begyndte jeg at date en sød og rar fyr. Men han var ikke kristen, så jeg afbrød det, før vi blev kærester. Jeg kunne ikke udholde tanken om at være sammen med én, jeg ikke kunne dele troen med, når jeg ikke engang kunne dele det med min familie.”

Nogle år efter mødte hun Thomas – en kristen fyr - som hun i dag er gift med.

Kirke er mere end gudstjeneste Karina besøgte den lokale folkekirke et par gange, men her faldt hun aldrig til. ”De andre kunne godt se, at jeg var ’tømrerens datter’ og ikke plejede at komme der.

Der var ingen, der talte til mig. Kombinationen af manglende fællesskab og tung liturgi gjorde, at jeg droppede det og i det hele taget ikke kom så meget i kirke, mens jeg boede hjemme. Det gjorde det heller ikke nemmere, at de andre sad derhjemme og spiste rundstykker.”

Karina tog dog i kirke juleaften for at vise forældrene, at det med troen ikke bare var et teenagefænomen.

Efter gymnasietiden flyttede Karina til Aarhus for at studere. Her fandt hun en kirke, hvor hun følte sig mere hjemme. ”Sproget var venligt over for folk, der ikke var vant til at komme i kirke. Og man så kirke som mere end en aktivitet, man går til om søndagen – det er et liv, der leves. Her mødte jeg også andre, der kom fra en ikketroende familie. Med dem kunne jeg dele nogle af de tanker, glæder og sorger, der knytter sig til det.

Nyt syn på sex Selvom Karina var flyttet hjemmefra, oplevede hun stadig, at hendes og forældrenes holdninger kom i konflikt. ”Da jeg blev kærester med Thomas, var det fx en udfordring at få lov at sove i hver vores rum, når vi var på besøg hos mine forældre. Det, at vi ville vente med sex til ægteskabet, havde min mor svært ved at forstå.

Jeg tog ikke din far, før jeg vidste, om han kunne noget, sagde hun engang. Jeg var omkring

15, da min mor gav mig en pakke kondomer, fordi jeg havde fået en kæreste. Hun sagde, at jeg skulle passe på mig selv.” ”Det med sex har nok været den største kulturændring for mig ved at blive kristen.

Men jeg synes, det giver mening at vente, til man kender hinanden godt og har den tillid, der skal til. Jeg har da oplevet nogle ting, jeg gerne ville have været foruden. Med Thomas

mig ikke længere helt så alene i min familie.

Og jeg blev mindet om, at der kan være mere tro hos mennesker, end de umiddelbart giver udtryk for.”

Kom som du er… og drik kaffe med os Det fællesskab, som virkede dragende på den dengang 18-årige Karina, ligger højt på hendes dagsorden i dag. Hun vil gerne gøre

Vi skal passe på, at det kristne fællesskab ikke bliver en kaffeklub for de indviede i stedet for et fællesskab, der rækker ud. vidste jeg i hvert fald, at han ville have mig for andet end min krop. Det gav en tryghed.

Men set udefra er det da et anderledes valg at vente.” ”Men til sidst accepterede min mor, at det var det, vi ville. Det blev tydeligt en dag, jeg var ude og shoppe med hende. Vi kom forbi en guldsmed, og hun sagde: Se, Karina – forlovelsesringe! Underforstået: Ok. Hvis det er den vej, I vil gå, så gør det. Da vi senere blev forlovet og ville giftes, bakkede mine forældre både økonomisk og følelsesmæssigt op om det.”

Vrede blev til håb I år er det ti år siden, Karina blev kristen.

Med tiden har hun fået et tættere forhold til sin mor. ”Jeg tror, hendes spydigheder bundede i en frygt for, at jeg ville vende ryggen til dem.

Men hun er blevet mere rolig i takt med, at hun har set, at jeg stadig elsker hende og vil hende. Jeg føler, jeg har fået min mor igen.

Det gør stadig ondt, at vi ikke kan dele troen, men jeg håber, at vi kan komme til det.”

Karina oplevede for nylig at blive forløst af den vrede mod Gud, som har fyldt hende i mange år. Kort efter fik hun et uventet svar på bøn. ”Nogle måneder efter, at jeg slap vreden, var jeg til min fars storebrors bryllup og fandt her ud af, at han og hans kone er personligt kristne. Det gav mig håb! Jeg føler

kirken mere åben. Hun har oplevet ekskluderende sider ved kristne fællesskaber på grund af deres subkulturelle karakter, men ensliggørelse – ’kom som du er og bliv som os’-fænomenet – er ikke hendes største bekymring. ”Jeg kommer i en kirke, hvor der også kommer folk med læder, nitter og sort makeup, og hvor der er plads til at te sig mærkeligt. Jeg er nok mere bange for den der: Kom som du er – og få et stykke kage og en kop kaffe... Altså vi skal passe på, at det kristne fællesskab ikke bliver en kaffeklub for de indviede i stedet for et fællesskab, der rækker ud. Hvornår går vi på gaden? Hvornår inviterer vi folk ind?”

Karina og hendes mand har valgt at bo i et kollektiv sammen med andre kristne, men ikke for at lukke sig om dem selv. ”Vi er meget bevidste om, at det ikke skal være en hyggeklub kun for kristne. Det er et udvidet fællesskab, hvor vi lærer af og med hinanden. Et ønske om at vandre sammen – med hinanden, men også med de gæster vi inviterer ind i kortere eller længere tid. Det kan være ensomme eller hjemløse, der savner venskab.”

I bund og grund tænker Karina fællesskab som noget meget simpelt. ”Vi mennesker har behov for dels at blive elsket og dels at gøre nytte, det vil sige være noget for andre. Vi er ikke skabt til at være alene.”

19

20

TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Verdenskristen

At rejse ud i verden, giver rig mulighed for at krydse kulturer og gøre sig nye erfaringer. Katrine Schøler Holmgaard fortæller her om sine udlandsophold, om de mange glæder og berigelsen derved, men også om udfordringerne der følger med.

Af Katrine Schøler Holmgaard, Analyst and Performance Manager i Damco, katschoeler@gmail.com Det er lørdag morgen. Klokken er 9, og det er ved at blive rigtig varmt. Skraldet i vejkanten er så indsmurt i det jordrøde mudder, at det er svært at overskue, hvilket skrald det giver mest mening at samle op. For der er bare så meget skrald i vejsiden. De forbigående kommenterer på, hvad vi har gang i, og det giver god mulighed for samtale med de andre i følget. Vi er 25 studerende, som er taget på gadeoprydning. Stedet er Awassa i Etiopien.

Det er ét af de billeder, jeg ser for mig, når jeg overvejer, hvad mine udlandsophold har lært mig. Der var næppe betydeligt renere, da vi var færdige, men det viste et godt eksempel på, hvordan vi som medborgere skal behandle naturen. Og det var et kon-

kret udtryk for de studerendes fortolkning af kristnes ansvar for naturen og samfundet.

Fællesskab på trods af store jakkesæt og skrædderstilling Hvad har mine udlandsophold lært mig?

Hvilken forskel har det gjort, at jeg har været

ikke overvurderes! Jeg har gang på gang oplevet, hvordan begrebet ’brødre og søstre i Herren’ ikke er en tom floskel, som blev parkeret i middelalderklostre. Jeg har oplevet et umiddelbart fællesskab med de kristne, jeg har mødt, når jeg har været ude, netop fordi vi har det til fælles, at vi tror på den samme

Det allerførste, jeg har lyst til at udbasunere, er: det kristne fællesskab ud over jorden kan ikke overvurderes! engageret i internationalt studenterarbejde?

Det allerførste, jeg har lyst til at udbasunere, er: det kristne fællesskab ud over jorden kan

frelser, Jesus Kristus. Forestil dig at være til gudstjeneste i Washington D.C., hvor jeans er utænkelige, mændene har 90’er store jak-

artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

kesæt på, kvinderne har et tilpas lag sminke i pastelfarver og ikke et hår sidder forkert. Eller til gudstjeneste i en bjerglandsby i Indien med kvinder i kulørte sarier, flere af dem helt sikkert under FN’s fattigdomsgrænse, og alle sidder vi i skrædderstilling på gulvet. På overfladen tydeligt at se forskellen i kulturen og svært at se, hvad jeg har til fælles med dem. Men når så gudstjenesten går i gang, og vi lovpriser sammen, beder sammen og lytter sammen, er fællesskabet tydeligt. Fordi vi som kristne først og fremmest er knyttet til Kristus, kommer vores nationalitet, kulturer, livssituation og kirkelige traditioner i anden række.

Vær gæstfrie At jeg har brødre og søstre i Herren verden over betyder rent socialt, at jeg har hurtigt ved at møde og lære lokale at kende. Ved udlandsophold har jeg oplevet, hvor meget gæstfrihed betyder. Som nyligt ankommet til et andet land er man udenfor sin vante gænge af rutiner, venner og fritidsinteresser.

Man har nu al den tid, man aldrig har haft og den største interesse i at opleve og få nyt input. Hvis man spørger en studerende på udlandsophold, ”hvad skal du på onsdag?”, er svaret højst sandsynligt ”ikke noget”. Man er overgivet til eget initiativ og til imødekommenhed. Det giver en unik mulighed for at invitere internationale medstuderende med til gudstjeneste eller KFS møde. De er også ude af deres vante gænge og sandsynligvis mere åbne for kristent input, end de ville være på deres egen hjemmebane. Hvis deres svar om på onsdag også er ”ikke noget”, jamen så er det jo fedt, at der er KFS onsdag, og du kan invitere dem med!

Hvis du ser en udlænding til KFS eller i kirke, så vær den første til at gå over og sige velkommen. Det er afgørende for, at man som udlænding føler sig hjemme i en menighed. Eller endnu bedre, invitér dem med hjem. Det er oplevelser som Thanksgiving hos en amerikansk familie, påskefejring i et etiopisk hjem og sunday roast ved et midaldrende engelsk par, der har fået mig til at

føle mig lokal med de lokale – den bedste oplevelse, man kan have som fremmed. Øjenåbnere og læring På udlandsophold er jeg blevet eksponeret for anderledes kristen praksis. De etiopiske studerendes bevidsthed om, at deres uddannelse ikke er til for dem selv, men for at de kunne gøre en forskel for landet, har åbnet mine øjne for en kristen social bevidsthed.

Mine øjne er blevet åbnet af etiopernes timelange bønnemøder. At ”bed, så skal der gives jer” bliver taget bogstaveligt. Mødet med en indisk præst, der hver dag åbnede sit hjem for gæster og ikke selv var økonomisk sikret, har åbnet mine øjne for, hvordan man på en meget radikal måde kan overgive sit liv til Gud og bede ham helt konkret om at sørge for en. At turde være afhængig af Gud. Internationale KFS-lejre har vist mig,

følt mig underligt til mode over, hvor lig en dansk gudstjeneste jeg er til med orgelmusik af danske komponister, på trods af at det er Indien, jeg befinder mig i – at det er svært at genkende den lokale kultur i kirken, og at forholdet mellem kristendom, kultur og kolonisering er en svær størrelse.

Jeg har selv oplevet min egen mistro som en stor udfordring overfor at lære. Undskyldninger om, at det er fint, at kristne gør sådan her, men det kan ikke lade sig gøre derhjemme. Da jeg var på udvekslingsophold i England og oplevede, hvordan en Mission Week forløb med flyers, der frimodigt blev delt ud på campus, gratis frokost med oplæg og aftenmøder, var jeg begejstret, men tænkte at successen var kontekst afhængig. ”Hjemme i København er der ikke campus med alle bygninger og kollegier samlet på et geografisk sted, og alle de studerende er

Den største udfordring ved at rejse ud, er faktisk at komme hjem og holde fast i den rigdom, man har mødt ude. hvad jublende lovsang er og givet mig smag for, hvad vi skal opleve på den nye jord, når vi på hver vores sprog skal bekende, at Jesus er herre. På flere af mine udlandsophold har jeg oplevet opmuntring som et naturligt element i det kristne fællesskab. At en medkristen sætter ord på mine gaver og opfordrer til en bestemt fremtidig tjeneste for mig eller opmuntrer ved at give forbøn, uden at jeg har efterspurgt det. I det hele taget at turde sætte ord på troens forhold.

Det er enormt lærerigt at møde en anderledes kristen praksis, som viser mangfoldigheden i traditioner og kulturer, men det giver også udfordringer. Fx når jeg på internationale lejre har oplevet, at folk har lignet et spørgsmålstegn, når de hører, at jeg kommer fra en luthersk kirke og er barnedøbt, fordi de forbinder det med alt andet end evangelikal kristendom. Eller når jeg har siddet på den anden side af jorden og

i gennemsnit 3 år ældre og mindre modtagelige” – sådan tænkte jeg og accepterede, at vi ikke evangeliserede på samme måde i København. Nu er jeg med fryd vidne til, at det kan lade sig gøre. Det har endnu engang lært mig, at Gud er så meget større, og at jeg må lægge alt over til ham i bøn, før jeg laver en konklusion. Ja, det er nok den bedste anbefaling, jeg kan give i forhold til at rejse ud, møde nyt, konfronteres og udfordres: læg det over til Gud i bøn.

Noget er forfriskende input, andet fungerer måske bedre derhjemme. De ting, man kan lære af, er vigtige at omsætte til handling i sit eget liv. For den største udfordring ved at rejse ud, er faktisk at komme hjem og holde fast i den rigdom, man har mødt ude. Og ja, rigdom er det helt rigtige ord. For om noget, så har mine udlandsophold og engagement i internationalt studenterarbejde været en berigelse.

21

22

TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

På tværs af overbevisninger

Åndsfrihed har været en krumtap i det danske samfund i 150 år. Den er grunden til, at vi kan tro, tænke og tale frit i Danmark. Åndsfrihed er afgørende for, at vi kan etablere valg- og frimenigheder. Uden den ville vi ikke have friskoler, efterskoler og højskoler. Derfor skal der kæmpes for åndsfriheden.

Carsten Hjort Pedersen, daglig leder i KPI, chp@kpi.dk Pres på åndsfriheden Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, ideologiske og etiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed og indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret.

Men denne åndsfrihed er under pres i disse år. Et par eksempler: • En undersøgelse fra 2011 viste, at 38 % af den danske befolkning mener, at alle trossamfund skal kunne tvinges til at tilbyde vielser af homofile.

• Muslimske kvinder, som er lovformeligt skilt i det danske retsvæsen – fx på grund af

vold i ægteskabet – kan ikke få en religiøs / muslimsk skilsmisse. Ved ikke at ville anerkende de danske instansers afgørelse om skilsmisse, sætter imamer kvinden under

Set i et overordnet perspektiv er åndsfriheden under pres fra fire sider: 1. Den islamiske ekstremisme, som anvender vold – eller frygten for vold – som middel

Sekularismen ser religionerne som problemet. Åndsfrihedens mål er imidlertid det stik modsatte: At skabe frihed for forskellige religiøse udtryk i det offentlige rum. stort pres, fordi hun de facto tvinges til at opgive mange eller alle familiemæssige og sociale relationer.

• En del kristne grupper oplever i disse år, at de får forbud mod at samles på deres studiested. Det gælder især gymnasiegrupper.

til at føre sit program igennem. Dette pres på åndsfriheden forøges ved, at Vestens reaktion har været overvågning, sikkerhedsforanstaltninger og mistænkeliggørelse.

2. Den principielle sekularisme, som mener, at det religiøse er problemet, hvorfor vi

artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

må have al religion ud af det offentlige rum.

Sekularismen ser religionerne som problemet. Åndsfrihedens mål er imidlertid det stik modsatte: At skabe frihed for forskellige religiøse udtryk i det offentlige rum.

3. Den principielle relativisme, som tilsidesætter spørgsmålet om sandt og falsk. Man hævder, at kilden til den religiøse og politiske strid er, at mennesker fastholder sandhed og ret. Det er måske det største pres, åndsfriheden udsættes for i dag: Jo mindre sandhed og ret betyder for mennesker, desto mere ligegyldig forekommer åndsfriheden.

4. Den politiske højrefløjs nationalisme, som især ser islam som hovedfjenden.

Kæmpede nationalisterne så blot med ord, argumenter og omsorg, var det i smuk overensstemmelse med åndsfriheden. Men problemet er, at de i så høj grad er villige til at bruge tvang og for de mest yderliggåendes vedkommende også vold. Åndsfriheden giver ikke frihed for hvad som helst. Den er alt andet end anarki. Gode love i et samfund er både nødvendige og hensigtsmæssige. Men der skal være frihed for alt af ånd, det vil sige det, der har med samvittighed, kultur, moral, politik og religion at gøre. Altså alt det, der vedrører menneskers overbevisning.

Tørklædet som eksempel De seneste år har der været megen debat om tørklæder og burkaer. Frankrig og Belgien har forbudt burkaer i det offentlig rum.

Danmark har ikke. Også muslimske tørklæder bør forbydes, da de signalerer kvindeundertrykkelse, mener nogle. Jeg mener imidlertid, man indskrænker menneskers religionsfrihed, hvis samfundet kriminaliserer religiøst betingede klædedragter, som i øvrigt ikke skader andre.

Jeg medgiver, at et samfund ikke kan vise ubegrænset hensyn til religiøse mindretal.

Religiøse mindretal må heller ikke være for nærtagende. Er man et mindretal, må man være villig til at betale en pris for det. Hvis nogen af religiøse grunde ikke kan køre i bus med det modsætte køn, må de gå eller købe sig en motorcykel. Man kan heller ikke kræve

at få arbejde hvor som helst, hvis man insisterer på en bestemt påklædning.

Man kan ikke blive ansat i en bank, hvis man kun vil gå i joggingtøj, og man kan ikke blive lærer i folkeskolen, hvis man vil gå med burka, da det vil hindre den livsvigtige kontakt, der formidles gennem vore ansigtsudtryk. En kvinde i burka, må også lette på sløret, når togkontrolløren skal tjekke, om kvindens ansigt er det samme som på månedskortet. Men hvor det kan lade sig gøre

hindre sådanne tilstande, har man også set sig nødsaget til at stramme op i forhold til kristne gruppers arrangementer.

Men hvad enten der er tale om muslimske eller kristne grupper, er en sådan praksis udtryk for manglende åndsfrihed. Rektor har ganske vist ret til at forbyde religiøse grupper at mødes på skolen eller til at stille krav om, at de nok må samles, men ikke må holde andagt eller have forkyndende samvær. Ét er imidlertid, hvad rektor har ret til;

Jo mindre sandhed og ret betyder for mennesker, desto mere ligegyldig forekommer åndsfriheden. at vise hensyn og lave ordninger, der respekterer folks religiøse praksis, bør vi gøre det.

Hvis vi bruger magt for at hindre et menneskes religiøse praksis, som i øvrigt ikke skader andre, lader vi ikke vores næstes samvittighed være fri. Vi griber ind på et felt, hvor vi ikke har ret til at råde. I så fald er vi principielt set i samme båd som de muslimske regimer, der forfølger kristne – om end der er stor forskel på deres grusomhed og de små indgreb, som danske debattører foreslår.

Man ændrer som regel ikke menneskers religiøse praksis ved at forbyde den. Tværtimod bliver det for alvor vigtigt for dem at fastholde denne praksis. Langt mere effektiv tror jeg ordene, argumenterne og den almindelige omsorg er. Åndsfrihed for studerende Der er generelt sket en opstramning i forhold til, hvor stor frihed eleverne har til at samles i religiøse grupper på studiestedet, især gymnasiet. Opstramningen har formodentlig med den generelle terror- og ekstremismefrygt at gøre, som vi også i Danmark har oplevet siden 11. september 2001. Gymnasierne har haft nogle sager med muslimske gruppers arrangementer, hvor muslimske kammerater følte sig udsat for pres til fx at deltage i fredagsbøn på gymnasiet.

Da gymnasiernes ledelser har ønsket at for-

noget andet er, hvad der er ret. Ved at forbyde (visse former for) religiøse samlinger på gymnasiet mener jeg ikke alene, at rektor svigter åndsfriheden. Han/hun mister også en unik mulighed for at lære eleverne noget om livet i et demokrati, hvor vi jo har frihed til at forsamles og til at arrangere forkyndende samvær. Hvis unge skal lære, hvordan man agerer i et demokrati, vil det da være en god ide at øve sig på gymnasiet.

Ledelsen på et gymnasium kan og bør stille krav til, under hvilke konditioner sådanne religiøse arrangementer på skolen skal foregå. Det er fx i orden, at der stilles krav om, at deltagelsen skal være frivillig og uden tvang, og at arrangementerne skal være offentlige, så alle, der ønsker det, kan deltage. Ligesom der kan stilles krav om, at arrangementer ikke må være til skade for skolen. Men når det er slået fast, klæder det ikke gymnasier, som skulle være læringsarenaer for åndsfrihed, at hindre unge med religiøse overbevisninger i at samles og forsøge at påvirke deres omgivelser.

Sagen er et tydeligt eksempel på, hvor besværligt det kan være at praktisere åndsfrihed. Det er selvfølgelig meget lettere at forbyde al forkyndelse. Men det letteste er ikke altid det rette. Åndsfriheden er besværlig. Men alt andet er værre!

Videre læsning: Respekt! Om åndsfrihed i dag af Carsten Hjort Pedersen.

23

24

TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Mød den fremmede

I Danmark anno 2013, er mødet med den/det fremmede en realitet. Gud elsker den fremmede, og kalder os til at gøre det samme. Derfor må vi involvere os i dette møde, og dele liv og overbevisninger i respekt.

Af Kathrine Kofod-Frederiksen, cand. mag., KFS-sekretær og islamkonsulent, kathrine@kfs.dk Studier i udlandet, volontørophold og sabbatår giver luft under vingerne. Du spiser eksotisk mad, udfordres af andre måder at tænke om tid, forsøger at lære et sprog med mærkelige lyde, bliver venner med mennesker, du ikke ligner, og udforsker fantastisk natur. Den drøm kender nogle af os.

Det kan også være, at din studiekammerat har rødder i en anden kultur og religion, og når I laver gruppearbejde hjemme hos hendes familie, er spillereglerne bare helt anderledes, end dem du kender.

Eller måske møder du mest folk med en anden kulturel eller religiøs bagage hos grønthandleren eller i nyhederne, og har ikke rigtig fået mulighed for eller haft lyst til at uddybe bekendtskabet.

Uanset hvordan du tænker om det og de fremmede, så er der mennesker i Danmark med en anden historie og baggrund end majoritetsdanskernes. Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 1. januar 2013 600.000 menne-

sker med udenlandsk oprindelse i Danmark.

I forhold til den samlede befolkning udgør de 10,7%. I statistikkerne rubricerer man folk i kasser som fx ’indvandrere’, ’efterkomme-

har skabt dem i sit eget billede, og sat alt ind på at genoprette den brudte relation til ham selv. At være kristen betyder, at du har taget imod den kærlighed, som også gælder dig,

Uanset hvem den næste, jeg møder, er, skal jeg i ord og handling fastholde menneskers lige værdi og hjælpe, hvor jeg kan. re’, ’dansk eller udenlandsk statsborgerskab’ og ’baggrund i vestlige eller ikke-vestlige lande’. Det kan der godt være ræson i, hvis man fx skal målrette uddannelses- eller integrationstilbud i et samfund, men hvis du er kristen, har Bibelens Gud også noget at sige om, hvordan vi skal se på den fremmede.

Elsk den fremmede Gud elsker alle de mennesker, som for os er fremmede af den ene eller anden grund. Han

og så vil den langsomt forme dig i det billede, du blev skabt efter. Der er også konkret vejledning at hente i Bibelen, som når der står: ”Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten.” (Femte Mosebog kapitel 10 vers 19).

For at forstå det rigtigt er det vigtigt, at der ikke bliver talt om lyserød Hollywoodkærlighed. I versene lige før står der om Gud, at han ”…ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og

artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

enken ret, og elsker den fremmede og giver ham føde og klæder.” (Femte Mosebog kapitel 10, vers 17-18). Kærligheden viser sig altså ved ikke at forskelsbehandle og at hjælpe til livets ophold.

Hvordan oversætter man så den kærlighed i dag? Ja, på én måde skal den vel ikke kontekstualiseres men bare praktiseres.

Uanset hvem den næste, jeg møder, er, skal jeg i ord og handling fastholde menneskers lige værdi og hjælpe, hvor jeg kan.

Forskellige møder Det kan være gavnligt at gøre sig selv bevidst om rammen for vores møde. Relationen til min studiekammerat med pakistanske rødder er anderledes end til den hjemløse indvandrer, jeg tilfældigt møder på gaden, og til den muslim, jeg har en diskussion kørende med på nettet. Det er af betydning, om relationen fx er asymmetrisk, fordi vi henholdsvis repræsenterer en majoritets- eller minoritetskultur, på grund af forskellig økonomi eller forskellig beherskelse af et fælles sprog.

Det, at vi i det konkrete møde ikke har lige udgangspunkter, ændrer ikke ved, at vi på et eksistentielt niveau og over for Gud har lige værdi. Men det kræver sine forholdsregler.

I et tværkulturelt venskab kan det være nødvendigt at sætte ord på nogle af de kulturelle fornemmelser eller mønstre, som man let forudsætter. Opfattelsen af tid kan fx være meget forskellig, så hvis man skal besøge hinanden, kan det være en god ting både at aftale, hvornår man kommer, og hvornår man regner med at gå. Det er også en forudsætning at respektere hinandens leveregler, så man fx ikke serverer frikadeller for sin muslimske veninde, ligesom man ikke ville gøre det til veninden, der er vegetar. Mange unge danskere, hvis forældre er vokset op i andre lande end Danmark, er ofte spændt ud imellem forventningerne fra to kulturer. Det kan gøre det svært for dem at invitere studiekammerater med hjem, ligesom det på et grundlæggende niveau udfordrer dem at finde ud af, hvem de selv er. I et oprigtigt venskab kan man få lov at spørge ind til tankerne, valgene og udfordringerne.

Men man skal ofte fortjene sin taletid gennem oprigtig interesse og lytten.

I det vellykkede medmenneskelige møde er det altså en forudsætning, at man mærker den andens høflighed og respekt. Men så kan der til gengæld også blive rig anledning til at spørge til andre traditioner, familiemønstre, politisk overbevisning, livshistorie og så videre. Mange af os vil opleve, at vi netop i det møde, bliver mere klar over, hvad der egentligt er vigtigt for os selv, og hvad vi bare troede var vigtigt.

Trossamtalen Der er også nogle vigtige spilleregler for samtaler, der handler om tro og religion. Vi må give hinanden frihed til selv at fortælle, hvad vi tror på, og oprigtigt søge at forstå hinanden. Hvis vi bliver opmærksom på misforståelser eller forvanskninger af vores

Vi skal ikke være naive i forhold til, hvad sådanne samtaler gør ved os. Andre mennesker er ikke dumme, selvom de tilhører en anden religion. De kan både have gode argumenter eller stærke vidnesbyrd som udgangspunkt for deres tro. Andre gange er troen mere kulturelt begrundet og betyder måske ikke så meget på et eksistentielt niveau. Det skal ikke afholde os fra at gå ind i trossamtaler med folk med en anden kulturel og/eller religiøs baggrund end os selv.

Hvis vi tror på Bibelens Gud, så kan han sagtens matche mødet med andre religioner og livstydninger. Men samtalerne kan sætte spørgsmål i gang hos os selv, som bliver vigtige at arbejde med.

I trossamtalen kan vi også lære os gode forholdsregler. Det gavner ingen samtaler med muslimer at nedgøre profeten Mohammed eller at gøre grin med kvinder, der går

Hvis vi tror på Bibelens Gud, så kan han sagtens matche mødet med andre religioner og livstydninger. egen eller i lige så høj grad andres tro, skal vi korrigere dem. Det betyder ikke, at vi ikke må gå til hinanden med kritiske spørgsmål og undren, men vi må gøre det på en fair måde. Det er fx ikke rimeligt at sammenligne egne religiøse idealer med andres værste praksis.

Alle ønsker, at andre skal forstå og respektere deres synspunkter og overbevisninger. Nogle af os ønsker også at opfordre andre til at tilslutte sig vores tro. Og her skal man spille med åbne kort. Vi hverken kan eller skal forsøge at true eller tvinge andre til at overtage vores egen overbevisning, men i trossamtalen er vi nødt til at respektere andres ret til at være uenige med os. Vi må også respektere udtalte ønsker om at få lov til at være i fred, efter en trossamtale har fundet sted. Men i samtaler, hvor præmisserne er tydelige eller måske endda italesatte, kan vi ofte mødes og diskutere og dele vidnesbyrd i frihed og ægte interesse.

med tørklæde, men i en oprigtig samtale kan man godt spørge kritisk ind til dogmerne i islam eller synet på kvinder. Og så må man også forvente selv at få spørgsmål om logikken i treenighedslæren, eller hvordan man ser på den vestlige kvindefrigørelse.

Proces Det afgørende er ikke så meget, hvad jeg ved eller kan svare på, men at jeg er interesseret i at møde den anden og lære mig selv bedre at kende både som menneske og kristen. Fællesskabet på kryds og tværs kan så blive anledning til, at jeg også får brug for at lære Gud bedre at kende. Det er netop i mødet med det og de fremmede, at mit eget kulturelle og religiøse ståsted bliver tydeligt og måske endda også vigtigere for mig. Og det bliver rigtig spændende, når samtalerne også får betydning for den andens religiøse overbevisning.

25

26

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Lydighed eller lovsang af Kurt Christensen 376 sider 299,95 kr.

Kolon 2013

Af stud.theol. Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

Islam er en religion, som de fleste har en mening om. Ofte høres der bombastiske udtalelser omkring muslimer og deres religiøse skikke, men i virkeligheden er det nok de færreste, der har sat sig ordentligt ind i emnet. Det har Kurt Christensen, der til daglig er ansat ved Menighedsfakultet, dog gjort, og det er der kommet en bog om islam og kristendom ud af. Oprindeligt skulle det have været en kort introduktion til islam skrevet i forbindelse med et forskningsprojekt. I stedet for det blev det en noget mere omfattende bog, som er en seriøs indføring i islam.

Der findes mange forskellige indgangsvinkler til islam, og Kurt Christensen har valgt at holde den op imod kristendommen.

Det er ret oplagt, da der er mange lighedspunkter. Mange af de bibelske skikkelser går igen i Koranen, og Muhammed har ifølge forfatteren uden tvivl været inspireret af dele af den kristne troslære. Samtidig er det vigtigt for forfatteren at fastholde forskellene de to religioner imellem.

Selvom lighederne er mange, er der helt essentielle forskelle i stort set alle aspekter af dogmatikken.

Bogens undertitel er Om islam og kristendom. På forsiden er et billede af Klippehelligdommen på Tempelbjerget i Jerusalem. Det får dog ikke lov til at stå alene, da der i forgrunden af billedet er et kors fra toppen af en kirke. Det er et godt billede på bogens indhold. Selvom det uden tvivl

er islam, der er bogens omdrejningspunkt, får man som læser alligevel lov til at lære om islam i lyset af den kristne tro. Bogens første halvdel omhandler det tidlige islams historie, splittelsen mellem shia- og sunniislam, og islams udformning på verdensplan bliver beskrevet, så man har den historiske baggrundsviden med, der er nødvendig for at forstå islam. Derudover gennemgås de skriftlige kilder, primært Koranen og hadith (beretninger om Muhammeds liv), til islam.

Bogens anden halvdel er langt hen af vejen bygget op som en dogmatikbog. Begreber bliver behandlet lige så kategorisk, som var det en kristen troslære, man sad med i hånden. Det er helt centrale emner som synet på Jesus, menneskesynet, gudsforståelsen og frelsen, der bliver behandlet. Forfatteren tegner et mere nuanceret billede af islam, end vi er vant til at få det portrætteret i medierne. Det er primært muslimske teologer og tænkere, han bruger til at præsentere islams grundlæggende tanker. Samtidig er der ingen tvivl om, hvor forfatteren selv står. Det er ikke en ukritisk fremstilling af islam, men nærmere en grundig undersøgelse, som også stiller skarpt på de svagheder og usammenhængende punkter, der er i den muslimske tro.

Bogen er ikke skrevet for, at man som kristen kan finde nogle lette metoder til at missionere blandt muslimer. I stedet giver den mulighed for bedre at forstå ens muslimske venner. Hvad tror de egentlig på,

og måske giver den anledning til en snak.

Det kan for eksempel være en øjenåbner at finde ud af, hvor stor en profet Jesus faktisk er i islam.

Lydighed eller lovsang er en nødvendig bog. Vi har i lang tid på dansk manglet en seriøs indføring i islam set igennem kristne briller. Bogen er udgivet på forlaget Kolon, der først og fremmest henvender sig til teologi- og religionsstuderende, men det kan uden tvivl læses af alle, der ønsker en dybere indføring i islam. Der er mange begreber, som skal forklares, men Kurt Christensen er en dygtig formidler, som formår at løfte den opgave. Læs den, hvis du ønsker et mere grundigt og nuanceret kendskab til islam.

artikel · Bibelen bøger ·· 2013 2012 ·· ##5 3 · TIL TRO

Den smukke Gud af Michael Reeves 192 sider 199,95 kr.

Credo 2013

Kristne har til alle tider givet Gud forskellige titler og egenskaber. Vi er vant til at høre, at Gud er hellig, retfærdig og god, og sådan kan vi fortsætte. Det er dog sjældent, at en kristen vil bruge adjektivet smuk til at beskrive Gud, men det er ikke desto mindre det, der er blevet den danske oversættelse af The Good God, som Michael Reeves bog oprindeligt hedder.

Kigger man kun på bogens titel, kan det være svært at finde frem til bogens indhold. For nok omhandler bogen en smuk og god Gud, men forfatterens ærinde er at formidle og forklare treenighedens vitale betydning for den kristne tro. Treenigheden er et begreb, hvor vi som kristne ofte kommer til kort, når vi skal forklare den.

Vi prøver at finde sammenlignelige ting fra vores daglige liv, som vi så prøver at presse begrebet ’treenighed’ nedover. Forfatteren mener dog, at disse billeder er utilstrækkelige og oftere forvirrer mere end fremmer forståelsen af treenigheden.

I Bibelen støder vi ikke på det udtalte begreb treenighed, og derfor kan der med forfatterens ord opstå den mistanke, at det blev opfundet af nogle munke, der kedede sig på en regnvejrsdag. For at imødegå den mistanke påviser Michael Reeves det bibelske og stærke grundlag for at snakke om treenighed. Der bliver henvist til mange skriftsteder fra både Det Nye og Gamle Testamente, og han forklarer også, hvordan den kristne tro på den treenige Gud og den

første del af den jødiske trosbekendelse, ”Hør Israel! Herren er vor Gud. Herren er én." (Femte Mosebog kapitel 6, vers 4), kan hænge sammen.

Det er vigtigt for bogens forfatter at vise, at treenigheden ikke bare er endnu et kristent dogme, som vi må lære og forstå.

For ham er treenigheden helt central i forhold til den kristnes tro og liv og langt hen ad vejen dét, der adskiller os fra andre religioner og trossamfund. Michael Reeves prøver at vise, hvordan treenigheden er nødvendig for, at vi kan have en chance for at forstå Guds kærlighed. Gud lever i en kærlig relation med sig selv i kraft af sin treenige natur, og derfor kan vi tale om, at Gud er kærlighed. Han bruger til sidst i bogen Guds treenige natur til at forklare Guds hellighed, vrede og herlighed, men påpeger samtidig, at Guds treenighed kan kaste lys over mange flere begreber, vi normalt bruger til at beskrive Gud. Der er ingen tvivl om, at det er noget, der optager Michael Reeves i høj grad.

Han skriver engageret og har rigtig mange gode tanker og pointer, han kommer frem med. Der er dog en tendens til, at han får gentaget sig selv undervejs. Samtidig negligerer han også i høj grad andre dele af den kristne dogmatik for at give treenigheden en mere central rolle. Der er ingen tvivl om, at Guds treenige natur gerne må komme mere frem i rampelyset i kristne sammenhænge, men samtidig er der også brug for

at lægge vægt på andre centrale aspekter af den kristne troslære. Som læser føles det af og til som om, at Michael Reeves bliver overivrig, når han skal forklare treenighedens betydning.

Den smukke Gud er en god lille bog, hvis man ønsker at dykke ned i betydningen af, at vi har en treenig Gud, og hvilken glæde og skønhed det begreb indeholder. Bogen er nem at gå til, og Michael Reeves skriver med et stort engagement samt et glimt i øjet.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Jesus-forhold Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

I dag bruger man i mange kristne sammenhænge relations-sproget til at beskrive troen på Jesus. Vi har nemlig forstået, at det med relationer er virkelig vigtigt, da vi længes meget efter relation(er). Så kirken forkynder, at vi kan have en relation til Jesus, at vi kan være i et forhold til ham. Og det kan vi da, og det er vi da forhåbentligt.

Men vi er godt og grundigt prægede af en individualisering, som fortæller, at jeg er mig og kun mig, at jeg er i centrum, og at jeg foretager mine valg uafhængigt af andre. Derfor kan vi nogle gange tænke vores relation med Jesus som 1:1. Vi kan tale om Jesus som vores personlige frelser. Ham og mig, ham og mig, ham og mig. Men det er kun en del af billedet. I virkeligheden er der flere personer i vores forhold.

3:3 Forholdet til Jesus er aldrig kun 1:1. Nærmere en kombination af 3:3 og 3:1 For det første, så efterfølger vi ikke Jesus alene. Vi står i en lang tradition af troende, som er gået foran os, og som har kæmpet med mange af de samme spørgsmål som os. Tro og kirke i dag er ikke bare noget, som opstår ud af ingenting. Vi er kun dem, vi er, fordi vi er påvirkede af vores åndelige forfædre, og vi har meget at lære af dem.

Vi står ikke kun i en lang tradition af

troende, vi er, forhåbentligt, også en del af et kristent fællesskab, hvor vi sammen med andre deler liv og gudsvandring. Jesus kaldte ikke én discipel, han kaldte en hel flok disciple. Hyrden har ikke kun ét får i sin hjord, han har mange. Gud kalder på os enkeltvis, men han kalder os ikke til at fortsætte med at være for os selv. Han kalder os ind i fællesskab med andre. Kirken, som både kan være en lille gruppe på 3 personer eller en stor menighed.

For det andet, så er det ikke én, vi efterfølger, men den treenige Gud. Gud er i sig selv relation. Faderen sender Ånden til Sønnen, og Sønnen sender Ånden tilbage til Faderen. En slags treenighedsdans. Nogle af kirkens gamle teologer har kaldt Helligånden for kærlighedsforholdet mellem Faderen og Sønnen. Hvordan man end udtrykker det, så er det ikke én, vi efterfølger, men et fællesskab, en treenig Gud. Det er ikke sandt at tænke Gud uden at tænke guddommelig indbyrdes relation og kærlighed.

At komme til tro på Gud er at blive kaldt ind i dette guddommelige fællesskab.

Så vi er et fællesskab (kirken), der tror på et fællesskab (den treenige Gud).

Fællesskaber redder troen Der vil måske komme tider, hvor vi rammes af ensomhed, sygdom og anden modgang, og har brug for, at det kristne fællesskab

støtter og bærer os. Ja, måske nogle gange nærmest tror stedfortrædende for os, indtil vi selv kan igen. Det kristne fællesskab er ikke kun en luksus, et ekstra gode, men kan i nogle situationer være det, som redder vores tro på Gud. Fx i perioder, hvor Gud føles fjern. Her kan fællesskabet med menigheden, som jo også er Jesu legeme og har Guds Ånd i sin midte, være trosstøttende.

Der vil måske komme tider, hvor vi har det lettere med Gud Søn end med Gud Fader. Eller måske bedst kan tro på Gud Helligånd. Gud er ét væsen i 3 personer, som man måske kan sige står for forskellige sider af Guds væsen. Måske vil det i perioder mest være den kærlige og hellige Fader, som vi nemmest kan knytte vores tillid til og tro på. I andre perioder måske den selvhengivende Søn, i andre perioder måske den udstrømmende og livgivende Ånd. Vi tror ikke på én Gud, men en treenig Gud, og ligesom i et venskab med et andet menneske kan det til forskellige tider være forskellige sider af vennen, vi sætter mest pris på.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

All you can eat!

Af Lasse Kobbersmed, cand.mag. i musikvidenskab og film, lassekobbersmed@gmail.com

Indrømmet: jeg elsker buffet! Frokost-, middags- eller dessertbuffet - er der noget bedre end at kunne mæske sig i den ene selvkomponerede tallerken efter den anden, mens man selv styrer tempo og påfyldningsgrad? Næppe. Og så alligevel...

Selv det mest veldækkede tagselvbord rummer muligheden for to klassiske fodfejl: 1. Man kan blive så stresset over det store udbud, at man aldrig rigtig når at fylde munden med nogen af de gode retter, fordi man skal smage på lidt af det hele. 2. Man kan miste enhver god smag, når culotte, fiskefileter og vildtsovs frister lige stærkt, og man ser sig selv gå om bord i en umulig sammenfatning af smagsindtryk, der bedst kan beskrives med ét ord: underligt!

Indrømmet: jeg elsker streaming! Wimp, Netflix, Spotify, HBO nordic osv. - disse musikkens og filmens uudtømmelige fade med kulturelle godbidder, der tilbyder dig frit at sammensætte din egen menu, hvor du ubesværet kan gå fra stumfilm over Francis Ford Coppola til Captain America, mens du varmer op med lidt Bach og slutter af med Arcade Fire. What’s not to like!? Streaming er kommet for at blive. I min dagligdag og i mangt en KFS’ers. Men som streamer og buffetentusiast har jeg lagt mærke til, at der, i hvert fald for min egen del, er et påfaldende overlap mellem min kommen til kort over for de endeløse stegeretter og

min flakkende rundrejse i streamingland: begyndende stress over det enorme udbud og en svagt ukulinarisk sammenstilling af kunstfilm, popmusik, blockbusters og indierock – alt sammen indtaget på rekordtid og uden ordentlig tid til at fordøje det ene indtryk før det næste ryger ind. Med bevidstheden om, at streaming er kommet for at blive og rummer fantastiske muligheder for horisontudvidelse, skønne og sågar opbyggelige oplevelser, hvis det bliver brugt godt, vil jeg forsøge at opstille 3 gode vaner, som jeg vil prøve at efterleve fremover for at holde min glubende streamingappetit på ret kurs: 1. Jeg vil opprioritere at streame det, som gør, at min verden vokser sig større.

Det som opbygger, udfordrer og beriger. Fx snuppe en god dokumentar og en skæring med kristen musik næste gang browsingfingeren skal strækkes.

2. Jeg vil minde mig selv om glæden ved “fysisk musik” - at jeg får noget igen, når jeg letter mig fra sofaen for at sætte en lp på, at høresansen bliver skærpet, når jeg står med et flot cd-cover i hænderne, som jeg måske oveni købet har investeret rigtige penge i.

3. Jeg vil forsøge at gøre som Depeche Mode: “Enjoy the Silence”. Indimellem anerkende, at selvom Gud har skabt musik, kunst og kreativitet til glæde og berigelse

for os - at han sågar kan tale til os derigennem – inviterer han os også til at lade stilheden sænke sig; inviterer os til at sætte os under den himmelske stream og lade ham bestemme, hvad der skal være på menuen.

Indrømmet: Jeg elsker buffet, jeg elsker streaming - men jeg elsker Gud mere. iTunes og dvd (det er godt nok ikke stream men filmen er god): Searching for Sugar Man - dokumentar om den glemte amerikanske singer/songwriter Rodriquez som i sit livs efterår får et stort comeback i Sydafrika.

Spotify: Gungor - alterna-lovsang fra Denver.

Podcast: Timothy Keller podcast – gedigne prædikener fra New York-pastor med en KFS-lignende baggrund. Fx Peace - Overcoming Anxiety fra d. 10. april.

29

Jakob for alle er tredje hæfte i en studieserie for alle, der ønsker en dybere forståelse af Bibelen og det kristne liv.

Tankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lovprisning, personlig tilegnelse og baggrundsviden er ingredienserne i studieserien Ny Testamente for alle.

Bibelstudie – velegnet til grupper Studiegruppepris: 10 stk 500,79,95 / stk.

Serien omfatter nu: Lukas for alle Timoteus og Titus for alle Jakob for alle

online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343 ProRex KFS 201302 Jakob for alle.indd 1

T BO

T

R RUP T ANSP

OR

Bottrupvej 40, 8723 Løsning Tlf. 20 64 69 96

& K UR

ERSERV

07-05-2013 13:47:00

ca r st e n h jort h p e de r se n

T-

Respekt!

Om åndsfrihed i dag log osme dia & c r e do

ICE

HURTIG, EFFEKTIV OG KONKURRENCEDYGTIG

I stedet for øges den flade tolerance, som benægter, at noget er sandt, mens andet er falsk.

VI KENDER VEJEN Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69 Mail: bottruptransport@gmail.com Web: bottrup-transport.dk

Åndsfriheden er under pres også i Danmark. Senest har vi set det i Odense, hvor kristne studerende kom i modvind på universitetet, da de ville afholde MissionWeek.

256 sider 199,95 kr.

Hvordan omgås vi hinanden på en fair, anstændig og respektfuld måde, selv om vi ser meget forskelligt på afgørende forhold i vores eksistens som mennesker og i vores samfund?

Friheden er besværlig. Den kendes på, at der også er frihed for dem, man ikke bryder sig om. Derfor er denne bog særdeles velkommen.

Bertel Haarder, Folketingets første næstformand LogosMedia · Credo Forlagsgruppen Lohse.

Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

TT # 3 - 2013

Tag på Bibelskole

”

Børkop Hø jskole www.imb.d k

michael reev es

Den smukke Gud Om kærlighed, skønhed, glæde og treenighed c redo

Den kristne kirke tror på Treenigheden, men hvad betyder det egentlig, at Gud er treenig? Er det vigtigt? Hvis ja, hvorfor?

Efterårsholdet begynder 6. august 2013

”SStudietur til Israel

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 apoteker Troels Hansen www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt

192 sider 199,95 kr.

Michael Reeves viser engageret, at Treenigheden står bag alt det gode i livet. At ord som kærlighed, glæde og skønhed kun giver mening, fordi Gud er treenig.

Reeves formidler med glimt i øjet og glæde i hjertet. Han viser os en Gud, der er alt andet end kedelig, støvet og uinteressant.

Carsten Kofoed Espersen, studentersekretær i KFS

Credo Forlagsgruppen Lohse.

Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

Gode grunde til at vælge BackupBox.dk • • • •

Automatisk opsætning og backup Let gendannelse hvis uheldet er ude Personlig service når du har brug for det Ingen teknisk viden nødvendig

Til Tro’s læsere får 50 kr. i rabat, så lige nu kan du købe det for kun 200 kr. det første år Brug rabat koden på www.backupbox.dk og støt Til Tro med 100 kr.

Rabatkode: tiltro

Hvornår har du sidst taget backup?

Din annonce her?

Ring til os på tlf. 35 43 82 82

Christian her fik for kun 250,- reddet sine feriebilleder takket være BackupBox. BackupBox er Danmarks billigste online backupløsning.

Det gør at du altid kan være sikker, da BackupBox konstant laver backup af dine filer.

TT # 3 - 2013

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Pligt til at tale om tro I Norge har et regeringsudvalg i januar udsendt en rapport, ”Det livssynsåpne samfunn. En helhetlig trosog livssynspolitikk”. I denne rapport fremlægges en række vurderinger og forslag til, hvordan man håndterer forskellige tros- og livsforståelser i et pluralistisk samfund som det norske.

I rapporten er formuleret en række principper for det livssynsåbne samfund. Et af dem lyder: ”Alle bør akseptere å bli eksponert for andres tros- og livssynspraksis i det offentlige rom.”

Jeg mener, at dette er et indlysende og godt princip, som er en forudsætning for, at vi kan leve side om side med en mangfoldighed af tros- og livssynspraksis. Men skal det lykkes, må kors og tørklæder ikke bæres som en rockers rygmærke eller en korsridders fane. Accepten af og respekten for andres tros- og livssyn forudsætter samtale.

I virkeligheden burde det være en pligt for os at tale med hinanden om vores tro og livssyn. Gør vi ikke det, opstår mistænkeliggørelse og frygt, og når jeg møder et religiøst symbol, bliver jeg provokeret eller bange.

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Selvfølgelig kan en samtale ikke være pligt. Men så må vi i det mindste som samfund sørge for, at der er gode rammer for den. Det var ikke, hvad KFS oplevede i forbindelse med vores MissionWeek i Odense i april.

Vi blev beskyldt for at være anmassende, at påtvinge andre vores holdninger, og at vi havde ansøgt om at bruge lokaler på Syddansk Universitet på falske forudsætninger. Intet af dette var sandt, men vi oplevede, at det alligevel var acceptabelt at sige sådan, fordi vi indbød til en samtale om tro og livssyn og ikke om valg af fagforening, politisk parti eller fritidsaktivitet.

I KFS prøver vi at give ”plads til mening”, som vi siger. Vi er overbevist om, at den kristne tro rummer de mest grundlæggende sandheder om Gud, verden og om at være menneske. Derfor vil vores invitation til samtale altid være ”missionerende” i den forstand, at vi ønsker, at flere kommer til at møde Gud gennem Jesus. Burde det ikke være en selvfølge, at der er plads til den slags samtale i et pluralistisk samfund som det danske?

Girokort

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________