28
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel
REFLEKSIONER
Guden og kvinden Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com
(I det følgende antager jeg, at både Gud og kvinder eksisterer.) Det er en velsignelse, at der kun findes én Gud. Måske kan man sige, at der findes mange guder. Med lille g. Afguder. Men den største forskel mellem guder og Guden er, at guder ikke findes. Når man skal vælge, om man vil tro; når man vil finde en guddommelig Herre, skal man ikke vælge, hvem man vil tro på, mellem gud 1 og gud 2, men kun om man vil tro på den eneste Gud, som findes. Guden. Valget er altså ikke mellem, men om. På en måde gør det tingene meget lettere. Vi skal ikke først finde en gud og så vælge, om vi vil tro på ham/hende/den/det. Vi skal kun vælge, om vi vil tro på Guden, den eneste, som findes. Før vi vælger ham, er han Guden. Efter vi har valgt ham, er han stadig Guden. (Det er i hvert fald kristendommens påstand, som vel samtidig både er én påstand blandt mange og Påstanden.)
Kvinder Anderledes forholder det sig med kvinder. Hvis man er mand og interesseret i at finde en kvinde, er der ikke på samme måde kun én at vælge: Kvinden, fordi kvinder ikke findes. Nej, det forholder sig helt omvendt. Der findes kun kvinder, Kvinden eksisterer ikke.
Måske findes hun inde i hovedet, i fantasien, i idealbilledet. Men ikke virkeligt eksisterende. Skabelsen af Kvinden i fantasien er en af mange måder at komme uden om det angstprovokerende valg eller skabe sikkerhed for, at vi vælger rigtigt. For når vi har Kvinden i fantasien, kan vi, med hende for vores indre blik, gå ud i verden blandt kvinderne og se, om vi kan finde en, der ligner. Men langt de færreste af os finder på den måde Kvinden blandt kvinderne, men risikerer i stedet, at Kvinden i fantasien blokerer for, at vi kan se de virkelige kvinders skønhed.
Man kan også undgå valget ved at sige, at det kommer af sig selv. Talrige er de opbyggelige historier om de mennesker, som "slet ikke tænkte på den slags" og lige pludselig mødte vedkommende, og så var det bare dem, de to. Her undgås valget også, nemlig ved at man underlægger sig en skæbne-/ gudstro på, at det hele bare sker af sig selv, at man passivt kan læne sig tilbage og vente, så skal der nok blive sørget for en. Som med alle andre opbyggelige historier er de da fine at høre, men der er jo på ingen måde garanti for, at vi selv får samme erfaring, eller at tingene overhovedet hænger sammen på den måde.
Den eneste ene Der findes også andre måder at forsøge at undgå det angstprovokerende valg. Parallelt med Kvinden i fantasien kan man have idéen om Den eneste ene. Også Den eneste ene findes i fantasien. Men billedet af hende er ikke så tydeligt, hendes ansigtsog kropstræk er slørede. Den eneste ene er mere en idé om, at der findes én bestemt, som passer sammen med en selv. Med den idé for sit indre blik går vi ud i verden og håber, pludselig, at møde Den eneste ene. Og siden vi er bestemt for hinanden, vil vi kunne undgå at vælge, da vi bare skal udfylde den plads, som er skabt til os, hende og mig.
Det skabende valg Så findes Kvinden slet ikke? Jo, men hun findes kun efter valget. Valget kan ikke undgås. Når valget er truffet, bliver én kvinde til Kvinden. Først da opstår Kvinden. Og her ikke kun som en idé, en fantasi, et idealbillede eller en opbyggelig historie, men som et virkeligt menneske. Af kød og blod og kalk og ånd. Af liv og virkelighed. Dette er en af forskellene mellem Guden og Kvinden. Guden findes inden valget, Kvinden skabes først efter valget, ved valget. Og tilsvarende hvis man er kvinde og leder efter Manden. Han skabes også først efter valget.