········
KIG IND
Hyggeligt samvær er der altid plads til i Kig Ind. >
········ ········ ········ ········ ········ ········ ···
Initiativtagerne til kulturhuset i Nørager besluttede, at det var områdets beboere, der skulle komme med forslag til navnet på det nye samlingssted. Blandt de mange indkomne forslag faldt valget på Kig Ind. Kig Ind, Nøragers multikulturhus med heltidsbibliotek. Indviet i 2003. Samlet anlægsbudget 5.4 mill. kr. Facebook: Kig Ind - Nørager Kultur- og medborgerhus. www. kume-kigind.dk
TEKST: MARIA OHRT-NISSEN FOTO: BIRGIT JENSEN OG TORBEN THULSTRUP
Kig Ind
– fra møbelforretning til kulturhus
S
er man på et kort over Rebild kommune, ligner den umiskendelig en banan. Der er langt fra den ene ende til den anden, medmindre man skyder genvej gennem Mariagerfjord Kommune. Det går nok – de taler samme sprog! Tager man fat i stilken og åbner bananen, finder man Nørager, den sydvestligste by i Rebild kommune, 15 km til Hobro og 15 km til Aars. Tilsyneladende langt fra kulturens selvbestaltede centrum, Skørping og Støvring – men hvad – så gør man da bare tingene selv.
Historien om hvorfor og hvordan Her er historien om, hvordan en tidligere møbelforretning blev til et kulturhus, der summer af liv det meste af døgnet. Jeg sidder sammen med Poul Larsen, Nøragers tidligere borgmester, Søren Christensen, tidligere lærer ved Sortebakkeskole, senere leder af Rørbæk-centret i Nørager Kommune og koordinator på hele det store projekt, samt Birgit Jensen, daglig leder fra start til nytår 2020/2021. Vi begynder i 1966, hvor Nørager mistede sin status som jernbaneby. - Indtil da var det en landsby med mange håndværkere og småforretninger og med oplandet domineret af landbruget, fortæller Poul Larsen. Håndværkerne og småforretninger var i høj grad afhængig af landbruget. Da Nørager mistede sin jernbane, gik byen i stå. Det, der løftede byen, var, at man havde fået Sortebakkeskolen i 1962 og alle de aktiviteter, der var deromkring, fortæller Søren Christensen. - Der var en kolossal udvikling i bosætningen, fortæller Poul Larsen, og Søren Christensen fortsætter: - Der skete det, at jordene fra Nøragergård blev opkøbt, og det har
22
JAN/FEB 2022 · derudad
været forudsætningen for den videre udvikling. Hvis ikke vi havde haft de jorde, havde der ikke været plads til nogen ting. En møbelforretning blev til et kulturhus Midt/slut 80’erne ophørte møbelforretningen. Tidens trend og indehaverens alder, fortæller Poul Larsen, og Nørager kommune købte ejendommen midt i 90’erne. Ikke for at skabe kulturhus, men vist nok for at undgå, at der kom til at bo flygtninge, fortsætter Søren Christensen. Det var også på det tidspunkt, at byfornyelsen begyndte at røre på sig, fortæller Birgit Jensen. - Bankbestyrer Arne Bech tog initiativ hertil, fortæller Søren Christensen, som blev tilknyttet projektet i sin egenskab af leder af Rørbæk-Centret, et center for social og kulturel udvikling. Det lykkedes at få nogle midler, således at arkitektskolen i Aarhus kunne være engageret her, og skolens arbejde blev grundlaget for byudviklingen. - Byfornyelsen løftede hele den indre del af Nørager betydeligt, fortæller Poul Larsen. Der kom nogle attraktive boliger, og der kom nogle forretningsmuligheder til, selvom det viste sig at være svært. Det gav et indtryk af en by med muligheder for udvikling. Byfornyelsen ændrede byen væsentligt. Det blev attraktivt at bo i Nørager, også for unge familier. Nørager er en god blanding af generationer – et godt udgangspunkt for et kultur- og medborgerhus. I samarbejde med Rørbæk Centret dannedes derfor i 1992 den selvejende institution Væksthus-Nørager, fortæller Poul Larsen. Væksthus Nørager fik som opgave at omdanne det tidligere møbelhus til et multivenligt medborgerhus.
