KigInd - Fra Møbelforretning til Kulturhus

Initiativtagerne til kulturhuset i Nørager besluttede, at det var områdets beboere, der skulle komme med forslag til navnet på det nye samlingssted. Blandt de mange indkomne forslag faldt valget på Kig Ind.

Kig Ind, Nøragers multikulturhus med heltidsbibliotek. Indviet i 2003. Samlet anlægsbudget 5.4 mill. kr.

Facebook: Kig Ind - Nørager Kultur- og medborgerhus.

www. kume-kigind.dk

TEKST: MARIA OHRT-NISSEN FOTO: BIRGIT JENSEN OG TORBEN THULSTRUP

Kig Ind

– fra møbelforretning til kulturhus

Ser man på et kort over Rebild kommune, ligner den umiskendelig en banan. Der er langt fra den ene ende til den anden, medmindre man skyder genvej gennem Mariagerfjord Kommune. Det går nok – de taler samme sprog! Tager man fat i stilken og åbner bananen, finder man Nørager, den sydvestligste by i Rebild kommune, 15 km til Hobro og 15 km til Aars. Tilsyneladende langt fra kulturens selvbestaltede centrum, Skørping og Støvring – men hvad – så gør man da bare tingene selv.

Historien om hvorfor og hvordan

Her er historien om, hvordan en tidligere møbelforretning blev til et kulturhus, der summer af liv det meste af døgnet. Jeg sidder sammen med Poul Larsen, Nøragers tidligere borgmester, Søren Christensen, tidligere lærer ved Sortebakkeskole, senere leder af Rørbæk-centret i Nørager Kommune og koordinator på hele det store projekt, samt Birgit Jensen, daglig leder fra start til nytår 2020/2021. Vi begynder i 1966, hvor Nørager mistede sin status som jernbaneby. - Indtil da var det en landsby med mange håndværkere og småforretninger og med oplandet domineret af landbruget, fortæller Poul Larsen. Håndværkerne og småforretninger var i høj grad afhængig af landbruget.

Da Nørager mistede sin jernbane, gik byen i stå. Det, der løftede byen, var, at man havde fået Sortebakkeskolen i 1962 og alle de aktiviteter, der var deromkring, fortæller Søren Christensen. - Der var en kolossal udvikling i bosætningen, fortæller Poul Larsen, og Søren Christensen fortsætter: - Der skete det, at jordene fra Nøragergård blev opkøbt, og det har været forudsætningen for den videre udvikling. Hvis ikke vi havde haft de jorde, havde der ikke været plads til nogen ting.

En møbelforretning blev til et kulturhus

Midt/slut 80’erne ophørte møbelforretningen. Tidens trend og indehaverens alder, fortæller Poul Larsen, og Nørager kommune købte ejendommen midt i 90’erne. Ikke for at skabe kulturhus, men vist nok for at undgå, at der kom til at bo flygtninge, fortsætter Søren Christensen.

Det var også på det tidspunkt, at byfornyelsen begyndte at røre på sig, fortæller Birgit Jensen. - Bankbestyrer Arne Bech tog initiativ hertil, fortæller Søren Christensen, som blev tilknyttet projektet i sin egenskab af leder af Rørbæk-Centret, et center for social og kulturel udvikling. Det lykkedes at få nogle midler, således at arkitektskolen i Aarhus kunne være engageret her, og skolens arbejde blev grundlaget for byudviklingen. - Byfornyelsen løftede hele den indre del af Nørager betydeligt, fortæller Poul Larsen. Der kom nogle attraktive boliger, og der kom nogle forretningsmuligheder til, selvom det viste sig at være svært. Det gav et indtryk af en by med muligheder for udvikling. Byfornyelsen ændrede byen væsentligt.

Det blev attraktivt at bo i Nørager, også for unge familier. Nørager er en god blanding af generationer – et godt udgangspunkt for et kultur- og medborgerhus.

I samarbejde med Rørbæk Centret dannedes derfor i 1992 den selvejende institution Væksthus-Nørager, fortæller Poul Larsen. Væksthus Nørager fik som opgave at omdanne det tidligere møbelhus til et multivenligt medborgerhus.

^ Mandagsmalerne v Vesterhavsnisserne ^ v Torsdagspigernes kreativt værksted

Stregtegning udført af Michael Hansen med venstre hånd og med den stærke, dominerende højre hånd liggende slapt i skødet

Der var nogle muligheder for at skaffe nogle ekstraordinære midler, hvis man lavede et borger-kulturhus fortæller Søren Christensen, og dem fik kommunen hjem, og med tillæg af nogle fondsmuligheder gav det mulighed for i 2002 at bygge til de eksisterende lokaler med hal/foyer og den store sal.

Man ”satte sig” på den nederste del af møbelforretningen, hvor man indrettede Cafe Kig-Ind, Grøn Guide og Sund by, fortæller Birgit Jensen. Der var en masse frivillige, der sørgede for kaffe til brugerne og til dem, der kom udefra, fortæller hun, og det har sådan set også været et godt samlingssted. Den 20. september 2003 blev bygningen, nu ejet af Rebild kommune men stillet til rådighed for den selvejende institution Kultur- og Medborgerhuset Kig-Ind, indviet som kulturhus.

Men det har krævet penge, og med de rette folk til at spotte mulighederne og skrive de rigtige ansøgninger, lykkedes det at skaffe de midler, der har været nødvendige – byfornyelsesmidler fra stat og kommune, Lokale-og Anlægsfonden, Indenrigsministeriet og et EUprogram, LEADER+ - i alt 5.4 mill.

Husets organisation

Huset er organiseret som selvejende institution med et driftstilskud fra Rebild kommune til dækning af en del af de grundlæggende driftsudgifter på ejendommen og hovedparten af lønnen til den daglige leder, fortæller Poul Larsen. Medlemskontingenter og privat leje af lokaler udgør resten af indtægtsgrundlaget.

Et længe næret ønske blev i 2008 opfyldt med et heltidsbibliotek tilknyttet Kulturhuset.

Husets primære formål er at skabe lokalefaciliteter for yderligere aktiviteter for brugerne. Det er brugernes ansvar, hvad der puttes i huset, og der har i de seneste år været et stigende pres med henblik på at sætte endnu flere aktiviteter i gang. Stadig flere af byens borgere, specielt pensionister og efterlønsmodtagere har meldt sig som frivillige undervisere og instruktører.

Huset ledes af en daglig leder og en bestyrelse. Brugergrupperne er selvstyrende, med selvstændig økonomi. Et kunstudvalg har ansvaret for den faste kunstudstilling – som kunstnere selv opsøger, fordi huset er så populært, fortæller Birgit Jensen, som også fortæller om de kreative værksteder, om motion for kræftpatienter og kreativt værksted for Hjerneskadeforeningen. Bestyrelsen arrangerer koncerter, og et underudvalg finder selv de musiske kunstnere. Et medlem af bestyrelsen ynder at besøge landets festivaler, og har derfor fingeren på pulsen hvad angår musik. Kristian Lilholt er en populær gæst, som holder af at komme i huset. Foredrag arrangeres i samarbejde med pensionistforeningen. Der kan nævnes Lars Larsen og Troels Kløvedal, fortæller Søren Christensen – og ikke at forglemme Stefan G. Rasmussen – piloten, der fik et SAS-fly nødlandet på en svensk eng nær Stockholm. Det var stort, fortæller Birgit Jensen.

Billard, dans og kreative hænder – eller hånd

Daglig leder Torben Thulstrup tog mig med på en rundtur gennem huset.

Han fortæller om Boldrup folkedanserforening, der har eksisteret siden 70’erne efter en ide og på opfordring fra Boldrup Museum. 30-40 dansere, der kan det hele med dragter og optræden. Musikken leveres af Helle Ditlevsen på harmonika. Han fortæller om Humørdanserne, som danser standarddanse – og måske en enkelt "totur fra Vejle". 30 dansere i alderen 40-70 år. Og han fortæller om malerværksted mandag eftermiddag.

· · · · · · · · · KIG IND · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Denne onsdag besøger jeg sammen med Torben billardspillerne, 7 ældre herrer, der tydeligt hygger sig, men også er noget intimideret af pludselig at få besøg af en meget fremmed dame – selvom hun var i følgeskab med Torben..

Vi ser på november og december måneders kunstudstilling – udført af Vesterhavsnisserne Mette og Tommy.

Vi besøger Motion og Samvær for kræftramte, ledet af Sonja Larsen – den eneste, der ikke har eller har haft kræft. På et dumt spørgsmål fra mig om, hvad det er, de arbejder med, bliver der lakonisk svaret – med kroppen – hele kroppen. Vi har noget musik, og så flintrer vi rundt, lyder det fra en deltager. Det handler om at bruge kroppen – og om glæden. Gruppen har eksisteret i over 10 år og udover, selvfølgelig fra Rebild kommune, kommer deltagerne fra Vesthimmerlands Kommune og fra Mariagerfjord Kommune, der ikke har et lignende tilbud. Vi er meget taknemmelige, bliver der sagt – hvor er vi heldige, at vi må komme her, og det kan vi kun, fordi Sonja er frivillig, lyder det fra en anden. Udover at motionere drager gruppen på udflugter, der arrangeres foredrag, og der hygges med juleafslutning og banko.

Jeg besøger Kreativt værksted en torsdag formiddag. En stor, glad flok damer, der hygger sig sammen med at lave kort, quilter, quilling, knipling, strikning, hækling, maler på sten – stort set alt, hvad man kan have i hænderne, mens man snakker samtidig. Det er vigtigt, det der med at snakke sammen.

Jeg besøger Kreativ Hjerneskadeforeningen Himmerland. Hjerneskadeforeningen har lejet sig ind hos Kig Ind, og har entreret sig med

"Det gælder om at holde ud og selv være aktiv med at finde eksterne finansierings- 4 billedkunstlærere, og så er det ellers bare derudad med kun den ene arm til kilder, som kan være med til rådighed. Alle er senskadede på grund at finansiere projektet." af hjerneblødning, blodpropper eller ulykker – alt sammen med den konsekvens, at hjernen ikke fungerer, som den er født til at skulle. Dagens projekt var keramiske muslinger, forberedt af Harald, der er keramiker (med en fungerende arm). Muslingeskallerne har han på forhånd støbt med stentøjsler, som deltagerne skal pudse fint og derefter skal de glaseres og endelig tilføjes en lædersnor og hænges om halsen på en, man holder af. Der bliver pudset på livet løs. Med en arm. Deltagerne kommer fra Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild kommuner. Projektet har haft en lidt omtumlet tilværelse, men er nu faldet til ro her i Kig Ind, hvor de er glade for at være. Og mage til glæde skal man lede længe efter – sådan ægte overstadig glæde. Der bliver talt i munden på hinanden, der bliver grinet og drillet, og jeg får noget røg. Således opløftet vender jeg hjem og tænker, at det var godt, der var nogle fremsynede mennesker, der holdt fast i mange år, og som fik skabt noget stort. Søren Christensen afslutter med budskabet: Kultur- og medborgerhuset i Nørager er et eksempel på, hvordan ildsjæle gennem en lang og sej proces over en 10-årig periode har opnået resultater. Det gælder om at holde ud og selv være aktiv med at finde eksterne finansieringskilder, som kan være med til at finansiere projektet. Og så er det ikke nogen dårlig ide, hvis man undervejs viser evne og vilje til at føre projekter ud i livet.

Naturvandringer, kulturoplevelser og sportevents.

Det hele kan opleves i Rebild – sammen!

Scan QR-kode

– og se oplevelser