Yderst ud – landsbyen Smidie

STØVRING

SULDRUP SKØRPING

TERNDRUP

NØRAGER

Yderst ude på en bakkeø

TEKST OG FOTO: HENRIK BUGGE MORTENSEN

Østligst i Rebild Kommune med udsigt til noget af den mest storslåede natur i Danmark – Lille Vildmose – ligger landsbyen Smidie. I læ bag Smidie Bakke, der for 6-8.000 år siden var en ø i Stenalderhavet ligger i dag ca. 30 huse og ejendomme, hvis man tæller de nærliggende Smidie Udflyttergårde med.

Hvad sker der i Smidie netop nu, hvordan er det at bo i et lille samfund, hvor stort set alle kender alle, og hvordan har fællesskabet det? Det er nogle af de spørgsmål, som står på blokken, da jeg på en blæsende dag i november kører til Smidie for at møde nogle af beboerne til en snak om løst og fast. Kirsten og Kai Thomsen, der bor i den tidligere Smidie Brugsforening, har inviteret på frokost, og knap er jeg kommet indenfor døren, før snakken går lystigt hen over bordet. Det er bestemt ikke lysten til at fortælle, som mangler, så et par gange er det nødvendigt at hæve stemmen, så ikke alle taler i munden på hinanden. - Vi har et godt fællesskab, hvor vi benytter enhver lejlighed til at mødes, fortæller Per Møller Thomasen, der er formand for Smidie Borgerforening. Senest blev det til en omgang gule ærter i forbindelse med halloween, og vi holder også sankthansaften og byfest med fællesspisning. En til to gange om året har vi en fælles aktivitetsdag, hvor vi mødes for at vedligeholde legepladsen og Ørnepladsen. Vi forsøger at holde byen, så vi også kan være bekendt, at fremmede kører igennem og tænker, det er da et hyggeligt sted. Huse, der står ubeboede hen og forfalder, sender et dårligt signal til omverdenen. Vi har f.eks. et nedbrændt hus, der står med skodder for vinduerne. Det er ikke noget kønt syn. - For år tilbage, hvor der i selve Smidie og husene omkring var 30-40 børn, foregik arrangementerne i langt højere grad på deres præmisser, men børn er efterhånden blevet en mangelvare, fortæller Mette Nicolaisen. I dag er det vel kun én familie i Smidie, der har mindre hjemmeboende børn, så gen-

nemsnitsalderen i denne del af kommunen er høj. Det er vigtigt, at vi som et mindre landsbysamfund holder gang i fællesskabet ved at arrangere forskellige former for komsammen. Det er også med til at gøre Smidie til et godt og attraktivt sted at bo.

"Går man op på bakken, har man en flot udsigt over Lille Vildmose, Tofte Sø og Tofte Skov.

Umuligt at låne til huskøb og renovering

- På det område går tingene i den forkerte retning, tilføjer Kirsten Thomsen, og det er ikke så underligt, for det er umuligt for en børnefamilie at købe et hus her, da kreditforeningerne hverken vil låne penge til køb eller renovering. Her deler vi skæbne med alle mindre bysamfund i Danmark, der ligger bare lidt ude på landet. Det er et fantastisk sted at vokse op som barn, men hvad gør det, når man ikke kan låne blot en halv million til at købe et godt solidt hus, som er en meget almindelig pris på disse kanter. Der snakkes en del, men ingen gør for alvor noget ved problemet. Det kvæler totalt udviklingen i landsbyerne, hvis der ikke snart findes en løsning, så det også her er muligt at få et kreditforeningslån. Noget positivt er der også at fortælle, supplerer Mette Nicolaisen. Vi har stadig busforbindelse til omverdenen. Rute 55, der kører mellem Aalborg og Terndrup. Det er et klart aktiv for byen og egnen, at der er mulighed for at benytte offentlig transport.

Samlet omkring spisebordet i den tidligere Smidie Brugsforening. Set fra venstre mod højre: Lisbeth Møller Thomasen, Per Møller Thomasen, Christian Guldhammer, Kai Thomsen, Freddy Nielsen, Mette Nicolaisen og Kirsten Thomsen. Jorden under Smidie består af kalk, hvilket i 1850 blev begyndelse på et mindre industrieventyr på stedet. Teglværksejer Bech begyndte at bryde kridt i bakken, og der blev opført store murede ovne, hvor kalken blev brændt og anvendt til fremstilling af mørtel. Der blev brudt kalk på stedet i næsten 100 år. Det vidt forgrenede gangsystem er 300 meter langt. Det største rum, der fik tilnavnet ”Kirken” på grund af de smukke hvælvinger, blev i begyndelsen af 1900-tallet lidt af et udflugtsmål. Der er i dag ikke adgang til de fredede kalkgruber, der er lukket med en gitterlåge. I minegangene overvintrer et sted mellem 600 og 2500 flagermus bl.a. vandflagermus og damflagermus samt de mere sjældne arter frynseflagermus, skægflagermus og Brandts flagermus.

ØRNEPLADSEN

Ved indkørslen til Smidie ligger Ørnepladsen. Et jordstykke, hvor den lokale landmand havde svært ved at komme til med de store maskiner. Byens beboere fik arealet stillet rådighed. Der kom mange forslag til, hvordan stedet kunne være med til at forskønne indkørslen til byen. Der var størst stemning for at etablere et lille anlæg, der blev tilplantet og som midtpunkt blev der indkøbt en stor ørn i granit.

Glem ikke Lille Vildmose

- Et andet aktiv, som jeg synes bliver glemt, er den fantastiske natur, vi ligger midt i, fortæller Mette Nicolaisen. Går man op på bakken, har man en flot udsigt over Lille Vildmose, Tofte Sø og Tofte Skov. I Rebild Kommune handler det udelukkende om Rebild Bakker og Rold Skov, men vi ligger på kanten af et naturområde, der er mindst lige så spændende og unikt – et område, der hvert år tiltrækker flere og flere besøgende. Jeg ved godt, at Rebild Kommune ikke er så interesseret i Lille Vildmose, da den ligger i Mariagerfjord Kommune og Aalborg Kommune. Måske skulle man ikke tænke så meget i kommunegrænser. Her fra Smidie er der adgang til mosen via Nordsøstien, som desværre ikke har det store fokus. Vi kunne godt tænke os, at den blev bedre vedligeholdt og skiltningen udskiftet og forbedret. Var det en natursti i Skørping eller Støvring var den for længst blevet repareret med grus. Det gjorde da heller ikke noget, at der blev opsat et par bænke, hvor man kan nyde udsigten. Så glem ikke Lille Vildmose. Det kunne hjælpe til at gøre vores landsby mere levende og attraktiv.

Er du i bil, på cykel eller til fods er der rig mulighed for at opleve det storslåede og meget kuperede terræn. Umiddelbart før du kommer til byskiltet i Smidie drejes fra ad Nørrebjergvej. Oppe fra bakketoppen er der frit udsyn over Lille Vildmose. Herfra kan man også tydeligt se, hvordan Smidie ligger i læ af bakken. Følg grusvejen rundt og helt ned til mosen, hvor skilte markerer Nordsøstien. Længere fremme fortsætter turen ad Kongstedlundvej. Igen højt oppe med en flot panoramaudsigt over mosen. Svinger du mod venstre, kommer du tilbage til Smidie. Vælger du i stedet vejen til højre går turen over Haslevgård Å og forbi herregården Kongstedlund.

Mulighed for overnatning og et varmt bad

- Vil man besøge egnen på cykel eller til fods er der også mulighed for overnatning. I forbindelse med vores legeplads er der en

primitiv lejr- og bålplads med to shelters, fortæller Lisbeth Møller Thomasen, næstformand i Smidie Borgerforening. Her er også toilet og mulighed for et varmt bad. Det er gratis at bruge pladsen, men man er meget velkommen til at give et bidrag til vedligeholdelsen ved at komme lidt penge i den opsatte postkasse. Til trods for at vi ikke har gjort det store for at reklamere for pladsen, så er der mange, der finder vej hertil. Det er også med til at ska" Flere af gårdene i Smidie hørte oprindelig under det nærliggende gods Kongstedlund, der i 1922 blev købt af hofjæger- be liv i byen. mester Jørgen Castenskiold. Han havde samme år giftet sig Smidie i gamle dage Flere af gårdene i Smidie hørte oprinmed prinsesse Dagmar... delig under det nærliggende gods Kongstedlund, der i 1922 blev købt af hofjægermester Jørgen Castenskiold. Han havde samme år giftet sig med prinsesse Dagmar, der var datter af kong Frederik 8. og dronning Louise. Hun var opkaldt efter sin faster, kejserinde Dagmar af Rusland. - Da jeg var 14-15 år, arbejdede jeg halvandet år på Kongstedlund, fortæller Freddy Nielsen, der er 75 år og født i Smidie. Jeg hjalp til overalt på godset, i stalden og i marken. Da Castenskiold og prinsessen fandt ud af, at jeg var blevet konfirmeret, blev jeg inviteret på kaffe og småkager. Det var flinke folk. Jeg fik et gavekort på 30 kroner til herreekviperingshandler Harry Sørensen i Kongerslev. Det var mange penge dengang.