········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ·····
Efterårets kurser og Covid-19 Efteråret er den tid på året, hvor der er allermest aktivitet på aftenskolerne – også selv om en moderne aftenskole i dag har tilbud hele året rundt: Dette efterår er noget helt særligt, og det er naturligvis Covid-19 truslen, der stadig hænger over vores hoveder – også selv om vi i skrivende stund har ganske godt styr på virus. Gældende for LOF Mariagerfjord/Rebild er, at mange kursister deltager på kurserne over flere sæsoner og gentegningsprocenten ligger traditionelt omkring 80%. Vi kan
allerede nu konstatere, at vi har ganske få deltagere, der har meldt fra med Covid-19 som begrundelse. Medmindre man er i risikogruppen, er der heller ikke grund til at være urolig. Alle undervisere kerer sig om deres kursisters ve og vel, og både afstande og håndsprit bliver en del af hverdagen, indtil der er en vaccine mod Covid-19. Til nogle af vores bevægelsesfag er vi nødsaget til enten at finde større lokaler eller begrænse antal deltagere således, at sund-
NATUREN
hedsmyndighedernes anbefalinger overholdes. Vi har allerede lavet mindre hold på andre områder f.eks. sproghold, hvor vi med succes har gennemført intensive forløb med max. 6 på holdet. I efteråret kan vi byde på hold i både spansk, engelsk og tysk. Vi glæder os til at komme i gang med efterårets kurser, og ved at mange borgere er ”sultne” efter atter at tage fat på deres fritidsaktiviteter. Klik ind på: www.lof.dk/mariagerfjord-rebild og se de mange tilbud. Du er meget velkommen.
"
Alle undervisere kerer sig om deres kursisters ve og vel.."
FOCUS PÅ RYGGEN – HELT FRA MORGENSTUNDEN!
SAMARBEJDE – EN DEL AF LOF´S DNA!
LOF får løbende henvendelser fra nye undervisere med kompetencer på områder, hvor vi ikke allerede har tilbud. Et eksempel er Pernille Stubberup fra Støvring, der er uddannet fysioterapeut. Hun ønsker at prøve kræfter med et ryghold som morgentilbud i Multihuset i Støvring. Det vil nok være for meget at sige, at ryglidelse er en folkesygdom, men faktum er, at rigtig mange danskere døjer med ryggen. Vi lægger ud med et kursus målrettet både dem, der har oplevet ryggener, og dem der lytter til det gode råd om at forebygge, så man undgår rygsmerter. Pernille er også klar med Fysio Flow tilbud, som LOF i forvejen tilbyder i Nørager, og nu også i Støvring. Fysio Flow handler om vores bindevæv, som er det væv der ligger mellem hud og muskel, samt omkring en muskel. Øvelserne fokuserer på at stimulere glidet mellem de forskellige lag ved at gøre bindevævet varmt, eftergiveligt og bevægeligt, som så har den gode effekt, at det stimulerer kroppens ro- og hvilesystem. Begge tilbud foregår allerede onsdag morgen fra kl. 7.00, hvilket må være lige noget for A-mennesker, der står tidligt op. Er behovet til stede og søgningen stor nok, skal vi nok finde flere tider.
Hver for sig kan vi godt selv, men sammen bliver vi stærkere, og vi når bredere ud med folkeoplysningens formål og budskaber. Vi har rigtig mange eksempler på det gode samarbejde med f.eks. patientforeningerne, hvor tilbuddene med hjertemotion i Nørager, Støvring og Skørping er ”flagskibet”. Hjerteforeningen og LOF har i alt 5 hjertehold i Rebild Kommune. I den kommende sæson udvider vi med nye tilbud i samarbejde med Osteoporose Foreningen, og er der andre foreninger i kommunen, der ønsker samarbejde, er mobilnumret til skoleleder Jan Vestergaard 2447 9969. Et andet årelangt samarbejde er med Støvring Seniordansere, hvor vi igen i år kan indbyde foredrags- og debataften. Det er på Højskolen i Støvring 29. oktober, hvor Finn Tarpgaard holder foredrag om himmerlændingen Christian Ulrik Hansen, der blev en betydelig skikkelse i modstandskampen under anden verdenskrig. Vi skal høre om hans mod og handlekraft i en svær tid, hvor nazisterne havde magten i Europa. Foredraget er udbudt som et debatforedrag, dvs. at der er god mulighed for at komme med input, synspunkter og spørgsmål i den efterfølgende debat.
LOF er et af de 5 landsdækkende oplysningsforbund, og vi udbyder undervisning til voksne i bl.a. sprog, sundhed, bevægelse og kreative fag. Hertil arrangerer vi debatter/foredrag om historie, politik, kultur og andre samfundsrelevante emner. På lof.dk/mariagerfjord-rebild finder du alle aktuelle tilbud, men er et hold startet eller finder du ikke det du leder efter, så kontakt altid skoleleder Jan Vestergaard enten på mail rebild@lof.dk eller mobil 24479969.
derudad · SEPT - OKT 2020
31
·······