4 minute read

Musikalsk samarbejde | LOF og landsbyerne | Nyt fra Landsbyrådet

LOF OG LANDSBYERNE!

Advertisement

MUSIKALSK SAMARBEJDE mellem Støvring og Skørping

KONCERTOPLEVELSER MED KLÆKKELIG RABAT

Musikstationen og STUBhuset går nye veje i et spændende samarbejde, hvor formålet er at gøre de to spillesteders publikum opmærksom på, at der er rig mulighed for store koncertoplevelser i både Skørping og Støvring – og det med rabat! - I første omgang prøver vi med ét tilbud på to koncerter. Bliver det taget godt imod, så udvider vi helt sikkert samarbejdet næste år, siger Helle Jørgensen, Musikchef i STUBhuset, Støvring. KØB EN BILLET OG FÅ MULIGHED FOR ENDNU EN KONCERTOPLEVELSE I NABOBYEN TIL KUN 100 KR. - Idéen er, at man køber en billet til én af de to koncerter med henholdsvis Miriam Mandipiri & The Soul Family eller Per Chr. Frost & Band. Med den billet følger tilbuddet om også at købe en billet til endnu en koncert i nabobyen – og det til blot 100 kr., fortæller Kristian Helmer Petersen, formand for Musikforeningen Musikstationen, Skørping. De to koncerter ligger genremæssigt i samme kategori, så derfor håber vi, at mange vil benytte sig af tilbuddet, fortsætter Kristian Helmer Petersen. De to koncerter kan musikalsk bedst beskrives som liggende i krydsfeltet mellem R&B, rock, funk, reggae, blues og jazz. KONCERTER MIRIAM MANDIPIRI & THE SOUL FAMILY | Kulturstationen | 23. oktober.

PER CHR. FROST & BAND | STUBhuset | 30. oktober

Billetter købes på www.himmerlandsbilletten.dk og www.ticketmaster.dk.

- Tiltaget er ligeledes taget i håbet om, at mange flere publikummer får øjnene op for den mangfoldighed af musik, der udbydes i vores landsdel, fortæller Helle Jørgensen. Vi håber selvfølgelig, at mange bakker op om initiativet, men også, at alene prisen vil få nogen til at tage en musikalsk chance og købe billet til en koncert, som de måske ellers ikke ville have valgt. Her er med andre ord en enestående mulighed for at blive beriget musikalsk og stifte bekendtskab med nye musikere og musikgenrer. Hver eneste koncertsæson har såvel STUBhuset som Musikstationen fokus på at sammensætte et koncertprogram af høj kunstnerisk kvalitet. Et program der indeholder forskellige musikgenrer og en skøn blanding af kendte kunstnere og nye upcoming navne. Der er med M USIKSTATION EN andre ord rig mulighed for store musikalske oplevelser – og det helt lokalt.

M USIKSTATIONEN Der er rigtig mange af Rebild Kommunes landsbyer, hvor landsbyforeningen eller frivillige har sørget for mere liv i byen gennem forskellige aktiviteter og tiltag. LOF har et ønske om at udbyde flere tilbud i landsbyerne. Det har vi Rebild Kommunes opbakning til gennem en særlig tilskudsordning til aftenskoler, der netop udbyder kursustilbud i landsbyerne. Udfordringen i at udbyde et hold i landsbyer kan være prisen. I de større byer er der så mange borgere, at det kan være nemt at motivere 10 deltagere til et holdtilbud, men i en landsby er det måske kun det halve der er muligt. Da udgiften til holdet er den samme, uanset hvor det udbydes, slår det igennem på prisen, når der er et lavere antal til at dele samme udgift.

Jan Vestergaard har næsten 20 år på bagen som skoleleder hos LOF, og erfaringen fra de steder, hvor vi gennem tiderne har fået igangsat aktivitet i landsbyer er, at det har været i samarbejde med landsbyforeningen eller med det lokale forsamlingshus. Disse kender både landsby og borgere, og et samarbejde med en aftenskole vil derfor altid være en win-win-situation, ikke mindst hvis aktiviteten lægges i et forsamlingshus, hvor der jo så er lejeindtægt i udsigt. Opfordringen til landsbyforeninger, forsamlingshuse eller andre er at tage kontakt til skolelederen og få en snak om mulighederne. Jan Vestergaard | Mobil 2447 9969 | mariagerfjord@lof.dk

Landsbyrådets årsmøde 2020

AFLYST

På grund af covid-19/Corona situationen dette forår, valgte Landsbyrådets bestyrelse at udsætte årsmødet i april 2020. Erfaringen har vist, at det er svært at få fremmøde til Landsbyrådets årsmøder, hvorfor vi har vurderet, at det vil være uhensigtsmæssigt at afholde årsmøder med 6 måneders interval. På denne baggrund har bestyrelsen valgt at aflyse årsmødet 2020. Årsmøde for 2021 er fastsat til den 26. maj, hvor vi håber rigtig mange har lyst og mulighed for at møde op. Såfremt der er indsigelser mod denne beslutning, bedes de fremsendt til formand Merete Langeland melangeland@gmail.com, som du også er velkommen til at kontakte for uddybende spørgsmål. Landsbyrådet har i samarbejde med Rebild Kommune taget hul på en ny lovbestemt opgave vedr. strategisk planlægning for landsbyer, som skal være en del af den kommende kommuneplan. I den forbindelse har vi brug for hjælp til at blive klogere på jeres landsby. Sammen skal vi lave en god og dækkende beskrivelse af både de fysiske forhold og fællesskabet og engagementet. I sidste ende skal det munde ud i en plan for, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at udvikle eller bevare landsbyerne på netop den måde, det giver bedst mening hos jer. Repræsentanter for jeres landsby har modtaget en mail med et spørgeskema, som vi håber alle landsbyer vil besvare. Svarfrist er 6. september. Du kan finde spørgeskemaet på dette link: https://www.survey-xact.dk/ LinkCollector?key=H8S93TDJJK9K For uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte landdistriktskonsulent Sara Tornø sato@rebild.dk

This article is from: