8 minute read

Det store i det små

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · VIND – to billetter til Alan Haynes koncert i · · · · · · · · · · · Vi skal have dit svar senest 15. september 2020. Vinderen får direkte svar fra STUBhuset - Onsdag 1. oktober kl. 20 derudad.

Den amerikanske bluesguitarist Alan Haynes er nærmest blevet ét med sin guitar, hvilket tydeligt kommer til udtryk, når han står på scenen. Hans autenticitet, sjælfulde sang, og nærmest overjordiske virtuositet, tryllebinder selv det mest kræsne publikum – og mangt en guitarkollega. En ”guitaristernes guitarist”, der i flere interviews nævnes som et ”must hear” – og det af så forskellige notabiliteter som Robert Cray og Jeff Beck. Alan Haynes har adskillige gange stået på scenen med de allerstørste: Stevie Ray Vaughan, Albert King, Buddy Guy, Albert Collins, Otis Rush, og ikke mindst Johnny Winter, som han tillige har indspillet med og erklærer som sin største inspirationskilde. I samarbejde med STUBhuset udlodder derudad to billetter til Alan Haynes koncerten 1. oktober. Svar på spørgsmålet og send dit svar på mail til redaktion@kulturenrebild.dk. Husk at skrive navn, adresse, tlf. nr. og ”Haynes” i emnefeltet.

Advertisement

1. MIKE ANDERSEN

Pianisten Elias Holm, der gæster Rebild Musikforening 25. oktober, begyndte at spille klaver som 6-årig. Det er vi nok en del, der har gjort uden at føre klaverspillet så vidt. Men Elias Holm er blevet ved med at træne seriøst og dedikeret, så klaverspillet er blevet en stor del af hans identitet. Glæden over musikken, nødvendigheden af den slidsomme, gentagne tekniske træning og kravet om perfektion er for Elias Holm gået hånd i hånd, og har resulteret i, at han – trods sine kun 24 år – kan måle sig med langt ældre, mere garvede og erfarne pianister. Ved koncerten i Rebild Musikforening, skal vi høre ham spille nogle af klaverlitteraturens krævende værker, komponeret af bl.a. Bach, Beethoven og Schubert Vi skal høre ham spille Bachs Toccata i c-mol og Beethovens svære klaversonate nr. 32, som er en af Beethovens sidste. I denne klaversonate rækker Beethoven både tilbage og frem i tiden, idet han er inspireret af Bach, hvis musik han var opvokset med. Samtidig peger dette værk frem mod den romantiske periode. Netop fra denne periode skal vi høre Holm spille Schuberts Drei Klavierstücke. Men Holm fører os også til vores egen tid, idet han spiller et værk af den nulevende komponist, Jörg Widmann, der har ladet sig inspirere af Schubert. Elias Holm får med dette program bundet barok, klassik, romantik og nutid sammen i en smuk sløjfe, hvis gennemførelse man ikke kan komme sovende til.

2. ASKE JACOBY

Unika 9520 udstiller og sælger lokalt kunsthåndværk

Foreningen Unika 9520, der blev stiftet 21. januar 2020, har følgende formål:

At bestræbe sig på, at udbrede, oplyse og fremvise mangfoldigheden i det kreative til såvel medlemmer af foreningen, som ikke-medlemmer gennem arrangementer og workshops.

At skabe et kreativt forum i Rebild kommune.

At skabe endnu mere liv og aktivitet i Skørping og Skørpings opland gennem unika kunst, håndværk og kreativitet. I samspil med det allerede eksisterende kulturliv skal foreningen bidrage med unika, kunst og håndværk for både lokale borgere og andre besøgende.

At have fokus på kreativitet, unika og fordybelse heri. Som medlem af foreningen er der mulighed for at udstille, fremvise og sælge sine kreationer i foreningens lokaler. Der vil for både medlemmer og andre besøgende være mulighed for at gøre et unikt fund i butikkens åbningstider.

Læs mere Facebooksiden: Unika 9520

Butikken Unika 9520, Jyllandsgade 5A, 9520 Skørping holder åben hver fredag kl. 13.00-17.30 og lørdag kl. 10.00-14.00.

Søndag 6. september kl. 10.00-16.00 arrangerer Unika 9520 et kunsthåndværkermarked på Kulturstationen i Skørping. Her er gratis entre.

Vil du vide mere om foreningen Unika 9520, så kontakt os på: unika9520@gmail.com eller kig ind i butikken og få en snak om mulighederne for medlemskab.

MAN KOMMER ikke sovende til det!

3. PER CHR. FROST

Rebild Bibliotekernes efterårsprogram

MED OPSAMLING FRA DET FORSØMTE FORÅR

Alle forårets Corona-aflyste programpunkter er flyttet til bibliotekernes efterårsprogram.

Sara Omar, som vandt De Gyldne Laurbær for sin modige roman ”Skyggedanseren”, kommer til Skørping, og Peter Øvig Knudsen kan man glæde sig til at møde i Nørager. Katastrofeforsker Rasmus Dahlberg besøger Terndrup, og gik du forgæves til foredraget om færøsk kunst og litteratur, er det også på plakaten igen. Sæsonen åbner med forfatter Louise Juhl Dalsgaard, som de første 20 dage under Corona-nedlukningen skrev den flot anmeldte digtsamlingsdagbog ”I dag skal vi ikke dø”. De ligefremme digte har bl.a. været trykt i Politiken. Det har filmanmelder og lyriker Kim Skottes haikudigte også, og denne form for mindfulness gennem sprogleg vil Kim Skotte komme og fortælle om ud fra sin bog ”365 – et år i haiku”. De mindste børn og deres forældre kan glæde sig til et nyt samarbejde med Rebild Kulturskole, som afholder babyrytmik hver uge på skift på alle fire biblioteker. De populære barselstræf fortsætter. Der vil være optakt for børn til Rold Skov Naturfilmfestival, og der vil være en mangaworkshop i efterårsferien. Vi kan igen tilbyde heldagsåbne biblioteker, som udover selvbetjening kan benyttes som et fredeligt og lokalt samlingssted for borgerne, hvilket vi ønsker at fremme, bl.a. gennem de populære guidede fælleslæsninger, samtalesaloner og en strikkeworkshop.

Har du en god lille historie til rubrikken ”Det store i det små”, noget du synes også andre skal vide, så skriv nogle linjer og vedhæft gerne et foto til redaktion@ kulturenrebild.dk.

Mangler du den unikke gave til manden der har alt, så var en butterfly måske lige sagen! Designet og produceret helt lokalt.

- Idéen til at sy butterflys opstod for nogle år siden, da jeg skulle bruge en julegave til min far, fortæller Pernille Graff Horup, der udstiller og sælger sine flotte kreationer hos Unika 9520 i Skørping. Jeg fandt tilfældigt mønsteret på en butterfly og et par illustrative videoer på You Tube, hvorefter jeg gik i gang ved symaskinen. Da jeg først havde styr på teknikken, kom der hurtigt gang i produktionen, og de mange små stofrester, som jeg havde liggende kunne lige pludselig bruges til noget. Jeg har syet butterflys af mange forskellige materialer bl.a. gamle bukser og trøjer, der får nyt liv som sjove butterflys. Det er udfordrende og yderst tilfredsstillende at skabe noget nyt ud af f.eks. kasseret tøj.

Musikeren og maleren Peter Viskinde

GÆSTER FRÆER FORSAMLINGSHUS

Det er lykkedes Fræer Forsamlingshus af få en af Danmarks ypperste kunstnere Peter Viskinde med band til byen lørdag 24. oktober. Billetter kan købes direkte hos Fræer Forsamlingshus eller på Himmerlandsbilletten. Samme dag om eftermiddagen kl. 14-16 udstiller Peter Viskinde sine malerier i Fræer Forsamlingshus. Her er der gratis entre. De gode år i Malurt og Big Fat Snake, som den 64-årige Peter Viskinde beskriver dem, var præget af sammenhold og fælles forståelse, hvor alle trak i samme retning og alle stolede på hinanden. Den magi har han genskabt på nyeste udgivelse ”Godt Selskab”. Peter Viskinde har siden teenageårene ud over musikken, haft maleri som metier. Som maler er Viskinde drevet af nysgerrighed og kompromisløshed, uden dog nogensinde at miste grebet om et stramt ekspressivt form- og farvesprog. Drømmeri med rod i barndommens mysterier synes at være et gennemgående træk. Som kunstmaler har Peter Viskinde de seneste ti år holdt udstillinger i ind- og udland.

SÅ LÆNGE VI KAN DANSE

Ny premieredato

Skørping Marionetteater måtte i marts udsætte premieren på stykket ”Så længe vi kan danse” på grund af Coronakrisen, men til oktober opfører vi den meget aktuelle forestilling. Den handler ikke om COVID-19, men en anden smitsom sygdom, som for 100 år siden hærgede i bl.a. Danmark, nemlig tuberkulose. En sygdom, der ligesom Corona greb ind i mange menneskers liv og hverdag uden nåde. Sanatorierne var det sted, der gav håb, på samme måde som intensivafdelingerne gør det i dag. Dengang måtte man “prise sig lykkelig”, når sognet ville betale for en af de eftertragtede sengepladser på sanatoriet, som stykkets forfatter Ingeborg Sebbelin, skriver. Man kom langvejs fra til bl.a. sanatoriet i Skørping, og blev der i mange måneder, undertiden år. Man havde ikke medicin eller vaccination mod den frygtede sygdom. Behandling bestod af ro, renlighed og frisk luft. Og det virkede! Der er planlagt fire forestillinger i Kinorevuen i Skørping Kino med begrænset tilskuerantal. Se annoncen her i bladet. Lørdag 3.oktober 2020 kl.16 (Premiere) Søndag 4.oktober 2020 kl.12 Søndag 25.oktober 2020 kl.12 Søndag 8.november kl.12

SØG STØTTE TIL DIT KULTURARRANGEMENT FRA KULTURRÅDETS PULJER

Rebild Kommunes kulturråd er sparringspartner og bindeled mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltning og politikere. Kulturrådet er et forum for nytænkning, erfarings- og idéudveksling og udvikling af kulturen i Rebild Kommune og varetager fordelingen af midler til kulturelle opgaver i henhold til gældende tilskudsregler samt udarbejder og reviderer handlingsplaner indenfor kulturpolitikkens områder.

Der er fire ansøgningsfrister årligt: 1. januar, 1. april, 1. juli, 1. oktober

Pulje til løbende kulturelle aktiviteter Der gives tilskud til: musikarrangører, amatørteatergrupper, kunstforeninger, enkeltstående aktiviteter og arrangementer.

Udviklingspulje Der er mulighed for at søge støtte til helt nye udviklingsprojekter. Udviklingspuljen støtter med et kommunalt tilskud som startkapital for supplerende tilskud fra f.eks. Kulturkanten, LAG Himmerland mv. Ansøgninger vurderes på sammenhæng med kulturpolitikkens målsætninger, handlingsplan og indsatsområder. Hvis du vil ansøge om tilskud fra kulturrådet skal du udfylde et ansøgningsskema, som findes på www.rebild.dk

This article is from: