Tandlægebladet 7 - 2013

NR. 7 // JULI 2013

ÅRGANG 117

De odontologiske landsdels- og videncentre TANDlÆGEFORENiNGENS MEDlEMSBlAD

DANisH DENTAL JoUrNAL

Når genfejl påvirker tænderne

BEDST KLINIKØKONOMI I UDKANTSDANMARK

kraniofacial udvikling Tandagenesi Tanderuption Amelogenesis imperfecta kleidokraniel dysplasi

Vil du have kronede dage i dit arbejde?

– Så prøv Nordenta LAB

Du kender os som en stabil og seriøs leverandør af forbrugsvarer, udstyr, indretning, udstyrsservice og ITsystemet al dente. Nu lancerer vi en ny mulighed for dig: Protetik Nordentas eget laboratorium er skabt til at gøre det nemmere for dig, når du skal lave protetik. Vi lancerer en række helt nye og banebrydende løsninger – både til dig som gerne vil arbejde videre med det konventionelle aftryk, og til dig der gerne vil kaste dig ud i de mange muligheder med digitalt aftryk.

Kom i gang uden omkostninger Vi kan hjælpe dig i gang med digitalt aftryk uden, at du skal tænke på at investere flere hundrede tusinde kroner i udstyret. Faktisk kan du få alle fordelene helt omkostningsfrit, når vi stiller et kamera til rådighed for dig.

Kontakt os på tlf. 87 68 16 11 eller på lab@nordenta.dk for at høre mere om dine nye muligheder med Nordenta LAB.

Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

inDhOlD

inDhOlD KORT & GODT 540 542 543 543 544 544 545 545 545 546 546 546 547 547 548 549 550

Leder: Så er forhandlingerne om en ny Tandlægeoverenskomst i gang Nyuddannede tandlægers akademiske færdigheder i top Videnskabelige artikler fra hele Norden i Tandlægebladet Gode råd, når du skal ansætte sundhedspersonale Eksplosiv stigning i underretninger Tandlægeforeningens årsrapport på nettet Nye retningslinjer for vågen sedering på vej Eugenol kompromitterer bindingsstyrke Afregner du med din region på papir?

Set, hørt og læst Diabetikere mister flere tænder Miljøstyrelsen advarer mod blegeprodukt Plakat med sukkerknalder får en ”sund” søster Klinikker kan søge penge til vikardækning boganmeldelser VOXPOP: Er tandlægeuddannelsen for teoretisk?

Dansk forskning internationalt

VIDENSKAB & KLINIK 552

Gjørup H, Jensen JD, Poulsen S. De Odontologiske Landsdelsog Videncentre 2002-2012

560

Dokumenteret efteruddannelse: Optjen point med Tandlægebladet

562

Kjær I. Mundhulens molekylære biologi – videncenterpatienter og daglig praksis

574

Jakobsen C, Skou R, Hertz JM, Gjørup H, Bäckman B, Løvschall H. Amelogenesis imperfecta: Gener, proteiner og fænotyper

584

Abbass A, Jørgensen JB, Jensen JD, Larsen P, Jensen BL, Kreiborg S. Cleidocranial dysplasia: Interceptive treatment of disturbances of tooth eruption

588 589 590

Faglig kommentar: Det var ikke arbejdsbetinget erosion!

Svar til faglig kommentar: Det var ikke arbejdsbetinget erosion!

COCHRANE-REVIEW: Fokussanering før strålebehandling

FOKUS PÅ DE ODONTOLOGISKE LANDSDELS- OG VIDENCENTRE

rundt om det tværfaglige arbejde Læs mere på side 552

» Der er jo blevet længere mellem de regelmæssige tandlægebesøg, og det betyder mindre arbejde til os TAnDLÆge TInA KJÆr-rASmUSSen Om, HVOrFOr HUn HAr KØBT en eKSTrA KLInIK SIDE 624

SAMFUND & ARBEJDSLIV 592 598 599

Store regionale forskelle i klinikkernes økonomi Ernæring, journaler og en hel del om tænder Hjælp din nydiagnosticerede diabetespatient

INDLÆG & DEBAT 602 604

Læserbrev: Cape Town, Sydafrika – frivilligt tandlægearbejde Fagligt referat: Fjerde danske ITI kongres

SERVICESIDER 606 608 610 611 617 618 619 620 624

Navne Produktnyheder Kalender Kollegiale henvisninger Tandlægeforeningens kollegahjælp Stillinger Køb og salg Leverandørhenvisninger Ny start

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

KLINIKEJER I KØBENHAVN Patienterne er få og huslejen høj

SIDE 594

Om Tandlægebladet

T

andlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, skal have mulighed for at kommentere kritikken.

Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til fagligvidenskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interesser i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses.

Redaktionen

TanDlÆGeblaDeTs ReDaKTiOn Nils-Erik Fiehn lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (barselsorlov) (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FaGReDaKTiOn Flemming Isidor professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang professor, ph.d.

Palle Holmstrup professor, dr.odont. annOnceR Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk seKReTaRiaT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk. www.tandlaegebladet.dk.

|

538 |

Når fejl i generne giver fejl i tænderne Agenesier og eruptions- og kæbeafvigelser er blandt de orale konsekvenser af forskellige sjældne genfejl. Den type patienter kræver højt specialiseret behandling. Det har de kunnet få i 10 år på landets to landsdels- og videncentre.

Illustrator: Claus Lunau www.lunau.biz

Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk.

Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«.

Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa bøge Christensen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Peter Svensson Svante Twetman Ann Wenzel

aDResseR tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30

Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen

UDGiveR Tandlægeforeningen.

Trykning: KLS Grafisk tandlægernes tryghedsordninger Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Telefon 39 46 00 80 www.tryghedsordningerne.dk web@tryghedsordningerne.dk

ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 Tandlægebladet udkommer med 12 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

www.cmsdentalSHOP.dk

De 3 skridt der hjælper dine PA-patienter

Bakteriereduktion 1 Reducer bakteriernes vækstbetingelser med en grundig depuration.

2 Eliminer bakterier i alle patologiske pocher med det eller de redskaber du foretrækker: a FotoSan LAD b Antibiotika c Laser

Subgingival

bacterial replacement therapy Boost skiftet til sunde bakterier i pochens biofilm ved at injicere ProlacSan® gelen direkte i alle de behandlede pocher.

Gelen indeholder Lactobacillus brevis og plantarum. Disse stammer har meget gode aggregerings- og fæstningsevner til såvel slimhinde som tandrodsoverflade, så de bliver ikke bare skyllet ud som et kemikalie. Endvidere virker de specifikt antibakterielt mod kendte periopatogene bakterier.

MINT

En tablet om dagen Hjælp de sunde bakterier med at få overtaget i hele mundhulen, så der ikke efterlades et reservoir af patogene bakterier. Lad patienten tage en tablet daglig efter morgentandbørstning.

Kb h/ Sj æl lan d: R ing til He lga på

ProlacSan® Pro Kit ProlacSan leveres som gel eller sugetabletter samt i et Prokit med 15 æsker sugetabletter og 5 sprøjter - nok til 3 måneders behandling af 5 patienter.

42 14 48 51

CMS Dental A/S Ragnagade 7 2100 København

Fyn /Jy lland :

Rin g til Bet tina på 289 2 599 9

T: 3257 3000 F: 3257 1023 www.cmsdental.dk

KORT & GODT | Leder

så er forhandlingerne om en ny tandlægeoverenskomst i gang Den 10. juni 2013 havde Tandlægeforeningen det første politiske møde med Regionernes lønnings- og Takstnævn (RlTN) om en fornyelse af Tandlægeoverenskomsten. Mødet fandt sted, selv om store dele af forhandlingsgrundlaget endnu er ukendt.

Forhandlingerne foregår i skyggen af de sammenbrudte forhandlinger mellem PlO og Regionernes lønnings- og Takstnævn (RlTN), hvor regeringen som bekendt lægger op til ændringer i sundhedsloven, som dikterer lægerne flere elementer fra de forliste overenskomstforhandlinger – medmindre det alligevel lykkes for parterne at komme overens.

Forhandlingerne på vores område er tillige påvirket af Rigsrevisionens rapport fra august 2012.

Da rapporten ikke er baseret på fakta, og da tandlægerne kun sporadisk er nævnt, kan vi under ingen omstændigheder anerkende, at rapporten har relevans for os. Vi er åbne for gode argumenter, men ikke for en rapport, som ikke tager højde for, at vores område er overenskomstreguleret og styret i et paritetisk system – med stor succes i øvrigt.

Vi mangler desuden et centralt element i forhandlingerne – nemlig de nye nationale kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller og Pa-behandlinger. Sundhedsstyrelsen har desværre igen udsat fremlæggelsen af retningslinjerne, så de nu forventes klar ultimo august eller primo september.

Retningslinjerne vil få stor betydning for klinikkernes tilrettelæggelse af indkaldeintervaller og behandlinger af patienter med marginal parodontitis. Derfor er det helt afgørende for os at kende indholdet af dem. Vores opgave ved fornyelsen af overenskomsten er jo bl.a. at sikre, at de faglige anbefalinger og overenskomstens udmøntning af tilskud til patienterne hænger sammen. Med sundhedsministerens diffuse udmeldinger vedr. vores område bliver dette ikke nogen nem opgave.

Vi skal selvfølgelig også forholde os til reduktionen i tilskuddet til tandrensninger samt tilskuddene via lov om aktiv socialpolitik, § 82a, som givet vil øge presset på den økonomiske ramme – fordi vore mindre bemidlede medborgere i højere grad end tidligere vil gå til tandlægen, hvis de nye regler anvendes efter hensigten.

Sidst – men ikke mindst – er det vigtigt for os, at der ikke gennemtrumfes for mange ændringer i Tandlægeoverenskomsten på én gang. Vi skal nemlig løbende kunne evaluere gennemførte ændringer, så vi til stadighed sikrer en Tandlægeoverenskomst, som fungerer optimalt for vore patienter, for tandlægerne og for regionerne.

» Med sundhedsministerens diffuse udmeldinger vedr. vores område bliver dette ikke nogen nem opgave

FO T

|

540 |

O:

AND ERS bAC H

SØREN bACH-PETERSEN FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGENS KLINIKEJERFORHANDLINGSUDVALG TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Gør hverdagen lettere …

Husk Årsrejseforsikring!

Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39 46 00 80 Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

KORT & GODT

Nyuddannede tandlægers akademiske færdigheder i top Kandidaterne er akademisk stærke, mens det står lidt svagere til med den kliniske erfaring. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Tandlægeskolen i København.

Og sådan skal det være, lyder det fra Tandlægeskolen. trine ganer

S

om nyuddannet tandlæge skal man først og fremmest være stærk på det teoretiske, bl.a. så man er i stand til at reflektere og forholde sig kritisk over for dokumentationen for fx nye behandlingsmetoder, materialer etc. Den kliniske erfaring får man først for alvor bagefter.

Det var grundtanken bag den store ændring af studieordningen på tandlægeuddannelsen i København, som blev gennemført i 2008. Nu er ordningen blevet evalueret og sammenlignet med den foregående studieordning, og konklusionen er klar: Både de nyuddannede tandlæger selv og dem, som ansætter dem, giver topkarakter til de akademiske færdigheder, mens den kliniske erfaring får knap så gode evalueringer.

Forventningsafstemning Og den kliniske erfaring – den kommer med tiden. Det er Carsten Eckhart Thomsen, som er studieleder på Tandlægeskolen i København, enig i.

– Tandlægeuddannelsen er faktisk unik, idet det er en akademisk uddannelse med relativt meget praktisk undervisning, siger han.

Han mener, at det handler om forventningsafstemning – særligt i forhold til de tandlæger, der ansætter de nyuddannede.

– Når man ansætter en nyuddannet, kan man ikke forvente, at vedkommende har masser af erfaring. Det er

» Når man ansætter en nyuddannet, kan man ikke forvente, at vedkommende har masser af erfaring. Det er heller ikke meningen

Målet er akademisering Og det er helt, som det skal være, mener lisa Bøge Christensen, der er leder af evalueringsenheden på Tandlægeskolen i København.

– Formålet med den store omlægning CaRSTEN ECKHaRT THOMSEN, STUDIElEDER PÅ TaNDlÆGESKOlEN I KØBENHaVN af tandlægestudiet i 2008 var at akademisere uddannelsen yderligere. Det er vores opgave at gøre kandidaterne teoretisk stærke. Vi skal ikke give dem den kliniske rutine. Den heller ikke meningen. Vi har et system, hvor man kommå de oparbejde bagefter, siger hun. mer ud og skal optjene timer, før man får autorisation til Det handler om at klæde de kommende tandlæger selvstændigt virke. Det indikerer jo, at man er under en på, så de er i stand til at forholde sig kritisk. form for oplæring, siger Carsten Eckhart Thomsen.

– Når tandlægerne kommer ud, vil de løbende blive Han understreger dog, at man sagtens kan gøre præsenteret for nye materialer og teknologier af produendnu mere for at løfte kvaliteten af den kliniske uncenterne, og her er det helt afgørende, at man er i stand dervisning. Bl.a. arbejder man på en kvalitetssikring til at vurdere, om den dokumentation, man bliver foreaf de kliniske lærere, ligesom man gerne vil styrke lagt, er valid. Man har jo et stort ansvar som tandlæge, sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske siger lisa Bøge Christensen. undervisning.

|

542 |

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

KORT & GODT

Videnskabelige artikler fra hele Norden i Tandlægebladet Fremover vil man i Tandlægebladet kunne læse endnu flere videnskabelige artikler skrevet af forskere fra Sverige, Norge og Finland. Samarbejdet mellem de fire nordiske tandlægeblade, der indtil nu har været begrænset til 2-3 årlige fællesnordiske temanumre, udvides, så man fremover kan publicere hinandens artikler løbende. ansvarshavende redaktør Nils-Erik Fiehn er glad for det udvidede samarbejde, som han selv har taget initiativ til.

– Det bliver en klar styrkelse af Tandlæge-

bladets videnskabelige profil, idet vi kommer til at kunne trække på en meget bredere skare af højtkvalificerede forskere, siger han.

Og det bliver, ifølge redaktøren, især den kliniske profil, som skal styrkes yderligere.

– Når vi med mellemrum fremover bringer en artikel fra et af de andre nordiske tandlægeblade, vil vi især vælge de artikler med umiddelbar klinisk relevans, da vi ved, at det er efterspurgt blandt læserne, siger Nils-Erik Fiehn.

Det udvidede samarbejde betyder ikke, at danske tandlæger kommer til at tygge sig igennem flere svenske og norske gloser i deres blad. artiklerne fra de andre nordiske blade bliver nemlig oversat til dansk, lover han.

Gode råd, når du skal ansætte sundhedspersonale Hvor kan man tjekke, om en jobansøger har autorisation til at arbejde som tandlæge eller tandplejer? Skal sundhedspersonale fra EU-lande kunne dansk, hvis de skal arbejde i Danmark? Giver opholdstilladelse også automatisk ret til at arbejde i landet?

Sundhedsstyrelsen har sendt en pjece på gaden med gode råd til ansættelse af sundhedspersonale. Rådene handler især om ansættelse af borgere fra udlandet, men slår eksempelvis også fast, at det ikke er nok, at en klinikejer kigger på de eksamens- eller autorisationsbeviser, en kandidat har sendt med i ansøgningen. De kan nemlig være ugyldige, og derfor skal man i stedet finde oplysningerne i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, hvor alle autoriserede sundhedspersoner er registreret.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Går man med overvejelser om at ansætte personale fra udlandet, er der også råd at hente, fx om forskellene på EU-borgere og borgere fra andre lande. Tandlæger fra EU-lande modtager automatisk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke og skal hverken bestå sproglige eller faglige prøver, hvis de kan dokumentere deres uddannelse overfor Sundhedsstyrelsen, mens reglerne er mere restriktive for ikke-EU-borgere. www

Pjecen kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk

|

543 |

KORT & GODT

Eksplosiv stigning i underretninger Opmærksomheden på børn, der mistrives, er steget markant i den kommunale tandpleje, viser nye tal. De Offentlige Tandlæger (DOFT) har løbende fulgt udviklingen siden 2008, og i løbet af fem år er det gennemsnitlige antal underretninger pr. kommune mere end seksdoblet fra 1,4 til 8,9.

Stigningen skyldes et større fokus på området, lyder det fra deltagerne i undersøgelsen. Flere kommuner har sat særligt ind med kurser til tandplejepersona-

let, så de både er blevet bedre i stand til at identificere symptomer på mistrivsel, men også har fået øget kendskabet til underretningsprocedurerne.

Souschef Rikke Østergaard Reich fra Tandplejen Ballerup Kommune, hvor man alene fra 2011 til 2012 gik fra 7 til 32 underretninger, fortæller, at det har været en væsentlig faktor, at tandplejepersonalet fik forståelse for, at en underretning handler om at udtrykke bekymring – ikke om at stille en diagnose.

Kilde: De Offentlige Tandlægers nyhedsbrev.

Tandlægeforeningens årsrapport på nettet Særlige tilskud til epilepsipatienter og kontanthjælpsmodtagere og et serviceeftersyn til omsorgstandplejen.

Tandlægeforeningen arbejdede sidste år intensivt med at påvirke debatten om social ulighed i oral sundhed, og den indsats var medvirkende til, at politikerne tog en række beslutninger for at rette op på ulighedsproblemerne.

Historien om Tandlægeforeningens kamp mod ulighed i sundhed er et af indslagene i årsrapporten for 2012, som nu kan læses på Tdlnet.dk. Udover en række nøgletal beskriver rapporten foreningens aktiviteter i løbet af året.

Hvad angår de indre linjer kan man bl.a. læse, at en stadigt større del af medlemsskaren overgår til pensionisttilværelsen, hvilket giver færre betalende medlemmer og en strammere økonomi. Til gengæld viser brugertilfredshedsundersøgelsen, at de tandlæger, der gør mest

|

544 |

brug af foreningens tilbud, er mest tilfredse.

Det er første gang, Tandlægeforeningen udgiver årsrapporten elektronisk. Den er inddelt i overskuelige hovedemner, som skal gøre det nemmere at orientere sig i indholdet. Rapporten kan findes på Tdlnet.dk under ”Om foreningen”. www

http://aarsrapport2012.tandlaegeforeningen.dk/

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

KORT & GODT

Nye retningslinjer for vågen sedering på vej Klare retningslinjer for vågen sedering (dormicum præmedicinering) er på vej fra Sundhedsstyrelsen. Og det er godt, mener Charlotte Groule, der medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og kommunalt ansat tandlæge.

– Det er positivt, at der nu kommer nogle klare og professionelle retningslinjer for vågen sedering, som er en behandling, der har været benyttet i mange år og er meget sikker. Og vel at mærke nogle retningslinjer som er til at håndtere, uden at vi dermed går på kompromis med patientsikkerheden, siger hun.

Tandlægeforeningen har hen over foråret været i løbende dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan nye retningslinjer for vågen sedering skal udformes. Med hjælp fra de to tandlægeskoler har foreningen bidraget med input til Sundhedsstyrelsens arbejde ved bl.a. at skaffe baggrundsmateriale og information om de svenske retningslinjer på området.

Charlotte Groule vurderer, at der ikke bliver indført et krav om, at egen læge skal godkende brug af lægemiddel til vågen sedering, inden behandlingen sættes i gang. Der vil heller ikke være krav om, at patienten skal overvåges på klinikken af klinikpersonale i tre timer efter indgiften af det sederende lægemiddel.

– Det er meget positivt, at Sundhedsstyrelsen har lyttet til de bemærkninger, som Tandlægeforeningen har afgivet, siger hun.

Eugenol kompromitterer bindingsstyrke Man bør undgå at anvende zinkilte-eugenol i kaviteter, som senere skal restaureres med resinbaserede materialer. Det fastslår et studie, som er publiceret i European Journal of Oral Sciences.

Studiet konkluderer, at den negative effekt af zinkilte-eugenol er uafhængig af, hvor længe materialet ligger i kaviteten (man har målt efter 1, 7 og 28 dage). Forskernes opfordring lyder: Undgå overhovedet at bruge eugenol i forbindelse med resinbaserede fyldninger.

Koch T, Peutzfeldt a, Malinovskii V et al. Temporary zinc oxide-eugenol cement: eugenol quantity in dentin and bond strength of resin composite. Eur J Oral Sc. Online 9 may 2013.

afregner du med din region på papir?

Er du én af de tandlæger, der er undtaget kravet om elektronisk afregning af patienttilskud med din region, og som sender regninger ind med fysisk post?

Så skal du fremover sende til en ny adresse:

tANDfaktura Postboks 742 0900 København C

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

|

545 |

KORT & GODT

set, hørt og læst 17.06.2013 / Ekstra Bladet

”SLØVHEDSSTYRELSEN” I flere sager har Sundhedsstyrelsen haft meget lang reaktionstid, fra man blev opmærksom på sundhedspersoner, der ikke følger reglerne, til det fik konsekvenser, skriver Ekstra Bladet. I en sag udskrev en læge for meget metadon. En praksis, som fik lov til at fortsætte i et år, inden Sundhedsstyrelsen greb ind. Han fortsatte dog efterfølgende med ulovligt at behandle narkomaner i en længere årrække, inden han blev stoppet. Også en tandlæge fik lov til at praktisere uden indskrænkninger fra 2009 til 2012 på trods af, at styrelsen var bekendt med flere patientklager, skriver avisen.

15.06.2013 / JYDSKEVESTKYSTEN ESBJERG

3D-PRINT ERSTATTER GIPSAFSTØBNINGER Takket være en ny 3D-printer kan Esbjerg-virksomheden Scanbiz som de første i Danmark nu fremstille 3D-print af tænder. Metoden erstatter gipsafstøbning af dårlige tænder og giver ifølge direktør og indehaver af Scanbiz, Hanne Lilholt Behrens, et mere præcist resultat. I stedet for at lave et aftryk af den dårlige tand kan tandlægen således nøjes med en scanning, hvorefter der på dentallaboratoriet laves et digitalt design af en virtuel krone, der efterfølgende kan printes i akrylplast.

Diabetikere mister flere tænder Et ud af fem tilfælde af tandløshed hænger sammen med diabetes.

Sådan lyder konklusionen af en stor amerikansk analyse, som netop er publiceret i JADA, Journal of the American Dental Association.

I den amerikanske patientgruppe var prævalensen af tandløshed henholdsvis 28 % og 14 % blandt folk med og uden diabetes.

Analysen er baseret på undersøgelse af mere end 2.500 patienter i alderen 50 eller derover, og den viser, at antallet af mistede tænder generelt er signifikant større blandt diabetikere.

Patel MH, Kumar JV, Moss ME. Diabetes and tooth loss: an analysis of data from the National Health and Nutrition Examination Survey, 2003-2004. J Am Dent Assoc 2013;144:478-85.

15.06.2013 / BERLINGSKE NYHEDSBUREAU OG ANDRE

VENSTRE ÅBNER FOR OMFORDELING AF BRUGERBETALING Venstre sætter gang i debatten om brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Partiformand Lars Løkke Rasmussen siger, at man eksempelvis kan sænke brugerbetaling ved tandlægebesøg mod at betale et tilsvarende beløb for at gå til den praktiserende læge. Han understreger, at Venstre ikke vil øge brugerbetalingen i sundhedsvæsenet. Det handler om, at den nuværende andel af brugerbetaling kan fordeles anderledes.

10.06.2013 / DR.DK OG ANDRE

TANDLÆGER SNYDER SKAT FOR TUSINDVIS AF KRONER Godt 300 tandlæger fordelt i hele landet har ikke opgivet kontante bonusser på mellem 5.000 og 30.000 kr. til SKAT. Derfor skrev politiet til tandlægerne for at få dem til at redegøre for bonussen, og godt 70 tandlæger har indtil videre erkendt, at de ikke har selvangivet pengene. Formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, udtaler, at han på ingen måde kan bakke op om, hvad han betragter som skattesvig. |

546 |

Miljøstyrelsen advarer mod blegeprodukt Miljøstyrelsen advarer mod tandblegeproduktet ”Home Whitening Peroxide” af mærket Whitesmile. Produktet indeholder for meget brintoverilte.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

KORT & GODT

Plakat med sukkerknalder får en ”sund” søster I vinter satte Tandlægeforeningen fokus på sukkerindholdet i en række populære slik- og sodavandsprodukter. Blandt aktiviteterne var en plakat med billeder af bl.a. slikposer og flødeboller sammen med det antal sukkerknalder, som produkterne indeholder.

Nu får plakaten en søster, der sætter fokus på sukkerindholdet i forskellige mellemmåltidsprodukter. Og det er ikke så få sukkerknalder, som producenterne har puttet i de tilsyneladende (nærmest) sunde produkter. En pose økologiske tranebær fra Änglamark er fx tilsat, hvad der svarer til 14 sukkerknalder, mens 330 ml drikkeklar økologisk hyldeblomst indeholder 16 sukkerknalder.

Plakaten har overskriften ”Sukkerchok?” og kan fungere enten alene eller ved siden af sin forgænger ”Hvor sød er du?”, der i øvrigt netop er landet på Tandlægeforeningens Forlags hylder igen efter at have været udsolgt i nogle uger.

Begge plakater kan erhverves for hver især 30 kr. ekskl. administrationsgebyr.

er du?

Haribo

Sukkerchok?

170 g Matador Mix,

ri yoghurt med jordbær , 125 g

Økologiske mini-speltkiks,

Rynkeby, tstang, 27

Toms Chocofan

ml

75½ dsen, 170

BonBon Lossepla

g

25 Toblerone,

Fanta, 0,5

liter

400 g

261

5 Kinder æg,

f, 900 g

Malaco FamlieGu 20 g

134

150 g

Dit mellemmålt id kan give huller!

Twix Xtra,

25

saft, 250

112

19½

16

Sød blandet

g

Din søde tand får lettere huller!

8 13½ Activia laktosef

11½

8

41

75 , 1,5 liter

Coca-Cola

Yoggi drikkeyo ghurt med hindbær og blåbær, 350 flødebolle, 19 g Samba ml

85 g

Trope Berry nøddeba hasselnød, tranebæ r med mandel, r og blåbær, 35 g

6½

5½

Økologisk drikkekl ar hyldeblomst, 330 ml Økologisk Thise skyr med skovbær og tranebær, 140 g

3 Danonino yoghurt

19½ med jordbær , 50 g Økologiske fuldkorn skiks,

www

Bestil plakaten på Tandlaegeforeningen.dk, Tdlnet.dk eller på info@tandlaegeforeningen.dk

Hvor sød

14 Økologiske tørrede tranebær, 60 g

200 g

7 Risifrutti Original med kirsebæ r, 175

g

Tørret ananas,

100 g

Klinikker kan søge penge til vikardækning Når ansatte er på kurser, efteruddannelse eller tilbage på skolebænken, kan der være penge at hente i statens jobrotationsordning. Hvis klinikken ansætter en ledig som vikar for personale, der er på efteruddannelse, kan man få 195 kr. i timen til vikarens løn.

Timer fra forskellige medarbejdere kan slås sammen i en pulje, så hvis flere medarbejdere er af sted, vil klinikken kunne få alle timerne dækket.

Ordningen gælder for alle beskæftigede på klinikken, altså også klinikejeren selv. Det er de kommunale jobcentre, der skal godkende, om ydelsen kan udbetales, og de kan også hjælpe med at finde egnede kandidater til vikarjobbet.

Målet med jobrotation er at give ledige en fod indenfor på arbejdsmarkedet og samtidig skabe bedre muligheder

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

for efteruddannelse. Kriterierne for at få ydelsen er derfor, at efteruddannelsen foregår hos en ekstern privat eller offentlig kursusholder, og at man ansætter en person, der har gået ledig i mindst tre måneder. Derudover må klinikejeren selv vælge, hvem der skal ansættes. Det betyder, at klinikken kan ansætte en ledig med en anden uddannelse end den ansatte, som er på efteruddannelse.

Nogle jobcentre giver også støtte til at ansætte en vikar, når klinikassistentelever er tilbage på skolebænken.

Men der kan være forskel på, hvordan de enkelte centre administrerer reglerne. www

Læs mere på www.brugjobrotation.dk og find et lokalt jobcenter på www.jobnet.dk

|

547 |

KORT & GODT | Boganmeldelser

Klinisk fotografering – for let øvede

Fantastisk bog om kosmetisk kirurgi i de parodontale væv

Zuhr O, Hürzeler M Plastic-esthetic Periodontal and Implant surgery. A Microsurgical Approach Quintessence Publishing 2012. 858 sider, ill.

ISBN: 978-1-85097-226-6 Pris i DKK 3.003 inkl. moms

Loiacono P, Pascoletti L Photography in Dentistry Quintessenza Edizioni 2012, 333 sider, ill.

ISBN: 978-88-7492-169-0 Pris i DKK 1.233 inkl. moms

”Photography in Dentistry” gennemgår på 13 kapitler absolut alt, hvad selv den mest videbegærlige fotograf kan ønske sig om emnet. Under ”det optiske system” kan man læse adskillige sider om klassifikation af linsesystemer. Mere relevant for de fleste er nok bogens mange afsnit om specifikke optagelsestyper. Her er der afsnit om optagelser til ortodonti, parodontologi, cariologi etc.

– og flere sider om, hvordan man bedst tager billeder, når man bruger kofferdam. Ud over masser af smukke illustrationer af tænder har forfatterne også indsneget andre smukke og spændende optagelser, som kan relateres til emnet. Bogen er oversat fra italiensk og har visuelle kvaliteter som en coffee table book.

Det kan undre, at forfatterne har så stor forkærlighed for et kamerasystem, hvor der monteres en flash på en holder på hver side af objektivet. En ringflash vil i de allerfleste tilfælde give færre skygger og er et mere kompakt og enkelt system.

Har man ikke tidligere beskæftiget sig med klinisk fotografering, men nu vil vælge kamera og komme i gang med optagelserne, er det næppe førstevalget at kaste sig over bogens guldgrube af detaljer. Der vil man være bedre tjent med at tage et af de udmærkede kurser, der bliver holdt i klinisk fotografering, og hvor man samtidig kan arbejde med udstyret til forskellige hverdagsrutiner.

Hvis man derimod allerede beskæftiger sig med klinisk fotografering og enten interesserer sig for at blive endnu bedre eller måske arbejder med det på et niveau, hvor materialet skal bruges til undervisning, kurser, til illustrationer i bøger og tidsskrifter eller i forbindelse med forskning, vil man med stor glæde og stort udbytte kunne kaste sig over ”Photography in Dentistrys” 333 rigt og lækkert illustrerede sider.

» Der er afsnit om optagelser til ortodonti, parodontologi, cariologi etc. – og flere sider om, hvordan man bedst tager billeder, når man bruger kofferdam

For en bog med hovedtemaet æstetik er det vigtigt, at den i sig selv tager sig æstetisk tiltalende ud. Det er til fulde lykkedes i denne velillustrerede tyske bog om plastikkirurgiske procedurer i de parodontale og periimplantære væv. Bogen rummer 22 kapitler, der er inddelt i tre hovedafsnit om principper, procedurer og komplikationer. Desuden et appendiks med en fortegnelse over anvendte instrumenter og materialer samt et indeks. Der er i de seneste decennier skabt et nyt kodeks for gode illustrationer, og i denne bog er de videreudviklet, især i størrelse og skarphed, således at vi er oppe i et niveau, der kan betegnes sublimt. Det gælder både fotografier og tegninger, der alle fremstår, så intet kan misforstås.

Til særlig fremhævelse er der et kapitel med titlen ”Microsurgery: a new dimension”, herunder illustrationer af særlige knudeteknikker, og et andet kapitel om ”Patient management” med gode almengyldige instruktioner og desuden informationer om bl.a. risikofaktorer i form af systemsygdomme og tilstande samt om præ- og postoperative ordinationer. Dette kapitel med værdi for enhver tandlæge rækker i indhold udover, hvad man almindeligvis ser i sådanne bøger. alle procedurer er illustreret med det anvendte instrumentarium før, under og efter behandlingsbilleder, og der er relevante litteraturhenvisninger til alle kapitlerne. En lille ”Workplace preparation checklist” ved de enkelte procedurer supplerer det meget praksisnære udtryk i bogen, der kan anbefales til de særligt interesserede i kosmetisk kirurgi i parodontium og periimplantære væv.

» For en bog med hovedtemaet æstetik er det vigtigt, at den i sig selv tager sig æstetisk tiltalende ud. Det er til fulde lykkedes i denne velillustrerede tyske bog

Palle Holmstrup

Carsten Langemark |

548 |

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

VOXPOP | kort & godt

Er tandlægeuddannelsen for teoretisk?

CAMILLA KOLBECK

TINE MØLLER LASSEN

MADS HOLME HANSEN

Er det store fokus på teoretisk viden et problem?

– Nej, jeg synes, det er vigtigt med masser af teori i løbet af en uddannelse. Mine lærere har givet mig en god ballast til at komme ud i det virkelige liv.

Er det store fokus på teoretisk viden et problem?

– Der har været rigtig stor vægt på det teoretiske, men det har ikke været for meget, især når man tænker på, at det er en universitetsuddannelse med en videnskabelig tilgang.

Har du som nyuddannet prøvet at stå i en konkret situation, hvor du har manglet klinisk viden?

– Jeg synes ikke, jeg har manglet noget, men jeg har klart kunnet mærke, at jeg ikke har haft lige så meget erfaring som mine kollegaer, der har været ansat i mange år. Men så har jeg bare måttet suge til mig af deres gode råd og erfaringer.

Har du som nyuddannet prøvet at stå i en konkret situation, hvor du har manglet klinisk viden?

– Ikke en konkret situation, men der er rigtig mange ting, man først lærer, når man kommer ud i virkeligheden.

På skolen er det helt klart evidensbaserede behandlinger, man laver, og man opdager, at der ude i virkeligheden er andre ting, man er nødt til at tage højde for, fx økonomi.

Er det store fokus på teoretisk viden et problem?

– Nej, for jeg føler ikke, at det teoretiske har taget overhånd i forhold til det praktiske. Jeg føler mig godt rustet til at komme ud og lære videre. Man er ikke færdigudlært, når man er færdig på skolen – så er det, man skal ud og lære selve håndværket.

Færdiguddannet tandlæge i 2012, Aarhus

Kan de akademiske kompetencer fra studiet bruges i praksis?

– Helt bestemt. Men det kræver meget af den enkelte at udnytte den viden, man har fået i løbet af uddannelsen. Jeg føler, at min viden er blevet værdsat på min nye arbejdsplads.

Færdiguddannet tandlæge i 2012, Aarhus

Kan de akademiske kompetencer fra studiet bruges i praksis?

– Det er svært at omsætte dem direkte til praksis, men samtidig er den teoretiske viden uundværlig og god altid at have i baghovedet. Den kan fx bruges som argumentation overfor patienten i forbindelse med en behandling.

» Man er ikke færdigudlært, når man er

færdig på skolen – så er det, man skal ud og lære selve håndværket

Færdiguddannet som tandlæge i juni 2013, Aarhus

Føler du dig rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet med den faglighed, du har med dig fra uddannelsen?

– Jeg føler mig godt rustet til at indgå i et team og til at indgå i sparring med kollegaer, der har været i faget i mange år. Jeg har som nyuddannet alle de nyeste undersøgelser og metoder i helt frisk erindring, selvom jeg ikke selv har afprøvet dem endnu.

Hvordan forventer du at kunne bruge dine akademiske kompetencer i det praktiske arbejde som tandlæge?

– Jeg føler mig i stand til at tage kritisk stilling til tingene, fx i forbindelse med nye undersøgelser. Jeg kan tage stilling til, om jeg synes, deres faglighed er høj nok, og om jeg tror på dem eller ej.

SE I ØVRIGT omtalen af dimittend- og aftagerundersøgelsen fra Tandlægeskolen i København side 542

MADS HOLME HANSEN, FÆRDIGUDDANNET TANDLÆGE I JUNI 2013, AARHUS

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

|

549 |

KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract

Vurdering af vertikale rodfrakturer i endodontisk behandlede tænder med glasfiberforstærkede plaststifter eller titaniumstifter med Cone Beam CT-scanning: et in vitro forsøg Rívea Inês Ferreira, Golnosh Bahrami, Flemming Isidor, Ann Wenzel, Francisco Haiter-Neto og Francisco Carlos Groppo Afdeling for Pædiatri og Ortodonti, São Paulo City Universitet, Sektion for Protetik og Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, og Afdeling for Oral Diagnostik samt Afdeling for Farmakologi og Anæstesiologi, Piracicaba Tandlægeskole, Campinas Universitet

Formål At vurdere den diagnostiske rigtighed af to Cone Beam CTsystemer (CBCT) anvendt til at bedømme inducerede vertikale rodfrakturer i endodontisk behandlede tænder med enten glasfiberforstærkede plaststifter eller titaniumstifter placeret i rodkanalen.

Materialer og metoder Der blev foretaget en radiologisk undersøgelse af ekstraherede, rodbehandlede humane præmolarer med glasfiberforstærkede plaststifter (ParaPost® FIBER LUX™ #5; n=30) og titaniumstifter (ParaPost® XP™ #5; n=29) med to CBCT (Scanora 3D og i-CAT Classic)-systemer før og efter induktion af vertikale rodfrakturer.

Seks specialister i oral radiologi vurderede CBCT-billedsnittene (OnDemand 3D™ software) og registrerede, om fraktur var til stede. Interobservatør-reproducerbarhed blev analyseret med kappa-statistik. Sensitivitet, specificitet, den overordnede rigtighed samt den positive og negative prædiktive værdi blev sammenlignet ved hjælp af ANOVA/student-Newman-Keuls test.

0,35-0,76 for i-CAT-systemet. For titaniumstifter var disse værdier 0,42-0,80 for Scanora 3D og 0,31-0,73 for i-CAT-systemet.

Den højeste sensitivitet (0,85; P < 0,05) og den højeste negative prædiktive værdi (0,88; P < 0,001) sås for i-CAT for vurdering af tænder med glasfiberforstærkede plaststifter, og disse værdier var signifikant højere end for nogen af de andre kombinationer.

Konklusion Den diagnostiske rigtighed for vertikale rodfrakturer i tænder med rodstifter var høj med CBCT i-Cat-systemet og højere, når stifterne var glasfiberforstærkede plaststifter, end når det var titaniumstifter.

Ferreira RI, Bahrami G, Isidor F et al. Detection of vertical root fractures by cone-beam computerized tomography in endodontically treated teeth with fiber-resin and titanium posts: an in vitro study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2013;115:49-57.

Resultater Interobservatør-reproducerbarheden for glasfiberforstærkede plaststifter havde en kappa-værdi på 0,5-0,7 for Scanora 3D og

|

550 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

kort & godt

Dansk forskning internationalt

Abstract

Cone Beam CT-scannings indflydelse på behandlingsplanen før kirurgisk behandling af mandibulære tredjemolarer og radiologiske faktorer, der betinger, om der vælges koronektomi eller amotio Louise Hauge Matzen, Jennifer Christensen, Hanne Hintze, Søren Schou og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi samt Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At vurdere Cone Beam CT’s (CBCT) indflydelse på behandlingsplanen før kirurgisk behandling af mandibulære tredjemolarer og at identificere radiologiske faktorer, der var udslagsgivende for, om behandlingen blev koronektomi eller amotio.

Materialer og metoder 186 mandibulære tredjemolarer, hvor der var indikation for kirurgisk behandling, blev undersøgt radiologisk med to metoder: 1) panoramarøntgen i kombination med stereo-scanografi og 2) CBCT. Efter den radiologiske undersøgelse blev der fastlagt en behandlingsplan: enten amotio eller koronektomi. Den første behandlingsplan var baseret på panoramabilledet og stereoscanogrammet, mens den anden behandlingsplan blev lagt, efter CBCT-undersøgelse var tilgængelig. Logistisk regressionsanalyse blev anvendt til at identificere faktorer, der kunne betinge, at koronektomi blev valgt.

Resultater Behandlingen blev udført som besluttet ifølge behandlingsplanen baseret på CBCT-undersøgelsen. Der var overensstemmelse mellem første og anden behandlingsplan i 164 tilfælde (88 %), mens behandlingsplanen ændredes for 22 tænder (12 %) efter CBCT. Syv tænder ændrede behandling fra koronektomi til amotio, og 15 tænder ændrede behandling fra amotio til koronektomi. Der

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

blev udført 39 koronektomier. Direkte kontakt mellem tredjemolar og canalis mandibulae aflæst på CBCT-snittene var den faktor med størst indflydelse på, at koronektomi blev valgt (OR = 101,8; P < 0,001). Direkte kontakt var imidlertid ikke en sufficient faktor for at vælge koronektomi (91 tænder havde direkte kontakt til kanalen på CBCT), idet indsnævring af kanallumen (OR = 38,9-147,2; P < 0,001), og at kanalen lå i en rodafbøjning eller i en fure i rodkomplekset (OR = 32,8; P = 0,016), var yderligere nødvendige, signifikante faktorer, der betingede koronektomi.

Konklusion CBCT-undersøgelsen havde indflydelse på behandlingsplanen i 12 % af tilfældene. Direkte kontakt i kombination med indsnævring af kanallumen, og hvis kanalen lå i en fure i rodkomplekset aflæst på CBCT-snittene, var signifikante faktorer, der var udslagsgivende for, at koronektomi blev udført fremfor amotio.

Matzen LH, Christensen J, Hintze H et al. Influence of cone beam CT on the treatment plan before surgical intervention of mandibular third molars and impact of radiographic factors on deciding on coronectomy vs surgical removal. Dentomaxillofac Radiol 2013;42:98870341.

|

551 |

videnskab & klinik | Indledende artikel – Tema om de odontologiske landsdels- og videncentre

Abstract

10 år med odontologiske videncentre i Danmark På baggrund af en ændring i tandplejeloven (2001) blev der oprettet odontologiske landsdels- og videncentre ved hhv. Rigshospitalet (RH) og Aarhus Universitetshospital (AUH).

Centrene har nu fungeret i mere end 10 år, og det er artiklens formål at beskrive videncentrenes virksomhed i denne periode.

De odontologiske videncentre er etableret på de Kæbekirurgiske afdelinger og fungerer i et tæt samarbejde med de to tandlægeskoler.

Målgruppen for videncentrene er dels patienter med sjældne medfødte sygdomme, dels patienter med sjældne tandanomalier. I løbet af 10-årsperioden er der modtaget 1.827 henvisninger, hvoraf hovedparten af patienterne er under 20 år. Der er tale om patienter med i alt ca. 100 forskellige medfødte sjældne sygdomme, medens svære tilfælde af agenesi eller amelogenesis imperfecta udgør hovedparten af de dentale anomalier. Patienter kan modtage højtspecialiseret behandling i videncenterregi, som udføres i samarbejde mellem de kæbekirurgiske afdelinger og de odontologiske institutter i landet. Videncentrene har engageret sig i forskning af en række relevante emner og dermed bidraget til øget indsigt i de pågældende områder. Den oparbejdede ekspertise samt et omfattende dokumentationsmateriale i videncentrene anvendes i formidling af viden om odontologiske forhold ved sjældne tilstande. Målgruppen for denne formidling er såvel fagfolk (de odontologiske grunduddannelser samt tandlægers efter- og videreuddannelser) som lægfolk (patientforeninger).

✔ selvtest

|

552 |

De Odontologiske Landsdelsog Videncentre 2002-2012 Hans Gjørup, centerleder, specialtandlæge, Odontologisk Videncenter, Aarhus Universitetshospital Jette Daugaard-Jensen, centerleder, tandlæge M.S., Odontologisk Videncenter, Rigshospitalet Sven Poulsen, professor emeritus, lic.odont., dr.odont., Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet

M

ed revisionen af tandplejeloven i 2001 blev der introduceret flere nye elementer i dansk tandpleje (1). Bl.a. oprettedes i løbet af 2002 Odontologisk Landsdels- og Videncenter (i det følgende blot kaldet ”videncentrene”) på hhv. Rigshospitalet og det daværende Aarhus Kommunehospital, nu Aarhus Universitetshospital. Det var den overordnede idé, at videncentrene skulle sikre et odontologisk fokus på patienter med sjældne sygdomme og tilstande med henblik på at optimere deres tandplejetilbud gennem vidensopsamling og kompetenceopbygning på landsdelsniveau (2). Det er formålet med denne artikel at beskrive videncentrenes virke med løsningen af denne opgave i de 10 år, de har eksisteret som en del af dansk tandpleje.

Baggrund og forhistorie I marts 1996 afholdtes på Nordiska Hälsovårdshögskolan i Gøteborg et symposium med titlen Odontologiska kunskaps- og behandlingscenter för sälsynta tilstånd – ett område för samverkan och kvalitetsudvikling i Norden (3). Symposiet var arrangeret i samarbejde med bl.a. Nordisk Forening for Handicaptandpleje, og deltagerne kom fra alle de nordiske lande (Danmark, Finland, Norge og Sverige). Symposiet havde som tema tandpleje til personer med sjældne medicinske tilstande eller små og mindre kendte handicap, og det mundede bl.a. ud i en anbefaling af, at der burde oprettes nationale odontologiske kompetencecentre i de nordiske lande. På det tidspunkt var TAKO-Senteret i Oslo (4) og Mun-H-Center i Gøteborg (5) allerede etableret. Efter symposiet etablerede emneord Den Danske Sektion af Nordisk Forening for Odontologisk videncenter; Handicaptandpleje en arbejdsgruppe blandt sjældne sygdomme; de danske deltagere i symposiet i Gøteborg dental anomali; med henblik på at udarbejde et forslag til såSundhedsloven § 162-163 danne kompetencecentre i Danmark. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

De Odontologiske Landsdels- og Videncentre | videnskab & klinik

Arbejdsgruppen anbefalede oprettelse af odontologiske kundskabs- og behandlingscentre, der skulle kunne ”danne fagligt bagland for det decentrale tandplejesystem ved at kunne yde rådgivning, udarbejde behandlingsprotokoller, yde hjælp til diagnostik og behandlingsplanlægning og i særlige tilfælde udføre behandling.” Derudover skulle centrene ”ved information og formidling medvirke til, at kvaliteten i tandpleje for disse patienter sikres.” Arbejdsgruppens rapport indeholder også en liste over sjældne tilstande, hvor oro-faciale problemer indgår (6).

På daværende tidspunkt, havde Sundhedsstyrelsen nedsat nogle arbejdsgrupper, der skulle analysere behovene for tandpleje til særlige patientgrupper, fx patienter med tanddannelsesforstyrrelser og patienter med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Dette arbejde førte til etablering af henholdsvis amtsspecialtandplejen (senere regionstandplejen) og amtstandplejen (senere specialtandplejen). Takket være den daværende overtandlæge i Sundhedsstyrelsen, Lene Skak-Iversen, der deltog i symposiet i Gøteborg, blev spørgsmålet om tandpleje for patienter med sjældne sygdomme og handicap medinddraget i denne proces. Rapporten fra Den Danske Sektion af Nordisk Forening for Handicaptandpleje (6) indgik således i den senere revision af det lovmæssige grundlag for tandplejen (1) og kom på denne vis til at danne grundlag for oprettelse af de odontologiske landsdels- og videncentre i Danmark.

Videncentrenes organisation og lovgrundlag Det nuværende grundlag for den odontologiske landsdels- og videncenterfunktion er sundhedsloven § 163 (7) samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for regional og kommunal tandpleje (8). Heri beskrives, at videncentrenes målgruppe er: 1) patienter med sjældne, medfødte sygdomme og betydelige problemer i tænder, mund eller kæbe, hvor disse problemer relaterer sig til deres grundsygdom, og 2) børn og unge med svære odontologiske lidelser, der ubehandlet medfører varigt funktionstab, og hvor tilbuddet i regionstandplejen ikke er tilstrækkeligt specialiseret.

Den første gruppe omfatter patienter med en lang række sjældne, medfødte og oftest genetisk betingede sygdomme med en forekomst på mindre end 1:10.000, hvor der samtidigt ses afvigelser i en eller flere af følgende: (1) tanddannelsen, (2) tændernes eruption, (3) tændernes støttevæv (4) mundhulens slimhinder og (5) den oro-faciale funktion. Som eksempler kan nævnes ektodermal dysplasi, osteogenesis imperfecta, Ehlers Danlos syndrom, sjældne kromosomanomalier og cleidocranial dysplasi.

Den anden gruppe omfatter børn og unge med meget svære manifestationer af tanddannelsesforstyrrelse eller med omfattende eruptionsproblemer, som ikke nødvendigvis har en generel sygdom som baggrund. Som eksempler kan nævnes et meget stort antal agenesier, svære tilfælde af amelogenesis imperfecta eller dentinogenesis imperfecta og multiple molarer med standset eruption.

Videncentrenes opgave er i forhold til de nævnte målgrupper at udføre diagnostik, udredning og behandlingsplanlægtandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

ning og at rådgive primærsektoren (den såkaldte konsultative funktion), at organisere højtspecialiseret behandling ved behov herfor, at foretage en systematisk dokumentation af sjældne tilstande, at engagere sig i forskning og udvikling på området, at formidle viden og at indgå i internationalt samarbejde.

Videncentrene er placeret på Kæbekirurgisk afdeling på henholdsvis Rigshospitalet (RH) og Aarhus Universitetshospital (AUH). I Aarhus består den faste stab af en centerleder (1. forfatter på denne artikel), en sekretær og en tandplejer, og i København består staben af en centerleder (2. forfatter) og en sekretær. De to kæbekirurgiske afdelinger leverer derudover den relevante kæbekirurgiske ekspertise samt klinisk personale m.m. Ekspertviden på øvrige odontologiske områder sikres gennem et tæt samarbejde med de to odontologiske institutter (tandlægeskolerne), hvor der begge steder er indgået samarbejdsaftaler for at sikre, at der er den bedst mulige kompetence til rådighed for videncenterfunktionen. Centerlederne organiserer i dagligdagen dette samarbejde mellem specialisterne i videncenterteamet. Videncentrene har endvidere en tæt kontakt til Center for Sjældne Sygdomme (RH) samt Center for Sjældne Sygdomme (AUH), der giver adgang til pædiatrisk ekspertise indenfor sjældne sygdomme. Derudover samarbejdes med en række andre hospitalsafdelinger, som også beskæftiger sig med patienter med sjældne sygdomme. De tre vestdanske regioner har indgået en aftale om solidarisk at dække omkostningerne til den grundliggende drift af videncenteret i Aarhus, hvilket sker gennem en fast årlig ydelse for den enkelte regions brug af videncenterets konsultative funktion. De to østdanske regioner har ikke indgået tilsvarende aftale; i stedet afregner Region Sjælland for hvert enkelt patientforløb, mens Region Hovedstaden tildeler fast budget.

I tilknytning til videncentrene er der etableret ”Referencegruppen for De Odontologiske Landsdels- og Videncentre”.

Referencegruppen er et forum for drøftelser af videncentrenes funktioner og faglige prioriteringer. I referencegruppen sidder centerlederne samt repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Odontologisk Institut ved hhv. Københavns og Aarhus Universitet, Kæbekirurgisk afdeling ved hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, Pædiatrisk afdeling ved hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital og fra patientorganisationer.

Sidstnævnte er udpeget af ”Sjældne Diagnoser”, der er en paraplyorganisation for en række patientforeninger (9).

Videncentrenes aktiviteter 2002-2012 Den konsultative funktion Den konsultative funktion i videncentrene må betegnes som hovedaktiviteten. Henvisningerne modtages fra såvel tandlæger som læger, hvor tandlæger ofte ønsker rådgivning i forbindelse med evt. behandling af en patient med en sjælden sygdom eller tanddannelsesforstyrrelse, mens lægerne ofte ønsker en odontologisk vurdering som et led i en større diagnostisk udredning af en patient med et måske ukendt syndrom eller anden sjælden sygdom. De henviste patienter bliver i videncenterklinikken un|

553 |

viDensKab & KliniK | Indledende artikel – Tema om de odontologiske landsdels- og videncentre

videncentrenes henvisningstal 2002-2012 – aarhus & København 140 120 100 80 60 40 20 0

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Fig. 1. Videncentrenes årlige henvisningstal 2002-2012 opdelt efter center (n = 1.827 patienter).

2012 Aarhus København

Fig. 1. Annual numbers of referrals to competence centres 2002-2012 (n=1827 patients).

alder ved henvisning 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0

0 - 9 år

10 - 19 år

20 - 29 år

30 - 39 år

40 - 49 år

50 - 59 år

60 - 69 år

Fig. 2. Patienternes alder på henvisningstidspunktet, opdelt efter center og aldersklasse (n = 1827 patienter).

Fig. 2. The age of the patients at the time of referral, according to centre and age (n = 1827 patients).

70 - 79 år Aarhus København

sjældne medicinske hoveddiagnoser 2002-2012 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Ektodermal Osteogenesis dysplasi imperfecta

Ehlers Danlos syndrom

Marfan syndrom

Rakisis, hereditær

Neuromuskulær sygdom

Sklerodermi Cleidocranial dysplasi

Fig. 3. Samlede antal henvisninger opdelt efter henvisningsdiagnoser og køn. De 10 hyppigste diagnoser indgår i figuren (n = 1019 patienter; 95 forskellige diagnoser).

Neurofibro- Epidermolysis matosis bullosa

Kvinder Mænd

Fig. 3. Total number of referrals according to rare medical diagnosis and gender. The 10 diagnoses with the highest number of referrals are presented (n=1019 patients; 95 different diagnoses). |

554 |

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

De Odontologiske Landsdels- og Videncentre | viDensKab & KliniK

dersøgt af centerlederen og en eller flere specialister fra videncenterteamet; der optages journal, fremskaffes fornøden dokumentation i form af kliniske fotos, røntgenbilleder, studiemodeller m.m. Undersøgelsens konklusioner i form af diagnose og behandlingsforslag videregives til patienten/forældrene, såfremt diagnose og plan umiddelbart kan fastlægges. I mange tilfælde er det dog nødvendigt at gøre patientens odontologiske problemstilling til genstand for en tværfaglig konference. Sådanne konferencer afvikles med regelmæssige mellemrum, hvor et større antal patienter drøftes i videncenterteamet på baggrund af det dokumentationsmateriale, der foreligger om patienterne. De endelige konklusioner om diagnose og behandlingsforslag formidles videre til henviser og patientens egen tandlæge i primærsektoren. Normalt tilbydes det, at patienterne, som et supplement til kontrol og behandling i primærsektoren, også følges med 1-4-års intervaller i videncenteret. Dette gælder først og fremmest børn og unge. På den måde sikres en god sammenhæng i patientens tandplejetilbud, og hvert enkelt patientforløb kommer til at bidrage til erfaringsopbygningen og dokumentationen i de to videncentre.

Videncentrene har i 10-årsperioden (ultimo 2002 – juli 2012) modtaget i alt 1.827 henvisninger (Fig. 1). Det årlige henvisningstal har de seneste år passeret 100 i aarhus og knap nået dette tal i København. af Fig. 2 fremgår, at børn og unge (0-20 år) udgør hovedparten af patienterne, hvilket er i overensstemmelse med, at videncentrene beskæftiger sig med medfødte sygdomme og tilstande, der næsten altid manifesterer sig tidligt i tilværelsen.

De medicinske diagnoser, som er de hyppigste, omfatter et stort antal forskellige diagnoser (95 diagnoser), hvoraf de fleste (68 diagnoser) optræder under fem gange i det samlede materiale. Diagnoserne repræsenterer samtidig meget forskellige lidelser (ektodermale dysplasier, bindevævssygdomme, knoglesygdomme, metaboliske sygdomme, neuromuskulære sygdomme m.m). Ikke overraskende er ektodermal dysplasi den hyppigst forekommende diagnose i de odontologiske videncentre (Fig. 3),

KlinisK rElEVAns Klinikeren i kommunal tandpleje eller privat praksis kan møde personer med medfødte sjældne sygdomme, hvor der pga. sygdommen optræder særlige forhold i mundhulen. Odontologisk diagnostik, behandling og prognosevurdering kan hos disse patienter medføre et behov for en faglig sparring, der kan opnås ved kontakt eller henvisning til odontologisk videncenter.

Visse patienter med sjældne sygdomme kan have så specielle behandlingsbehov, at opgaven ikke kan forventes udført i primærsektoren.

Disse patienter tilbydes højtspecialiseret behandling i videncenterregi. Det er således vigtigt for klinikeren at have kendskab til eksistensen af såvel det konsultative som det behandlende tilbud i de odontologiske videncentre.

idet svær tandmangel er et hovedsymptom ved mange former for ektodermal dysplasi. X-bundet hypohidrotisk ektodermal dysplasi er den klassiske og hyppigste form for ektodermal dysplasi, hvilket afspejles i en overrepræsentation af mænd, idet de kvindelige bærere normalt har begrænsede symptomer og derfor kun sjældent henvises. Til gengæld er kvinderne i overtal ved flere af de øvrige diagnoser (Ehlers Danlos syndrom, sklerodermi, neurofibromatose), hvilket er i overensstemmelse med de generelle beskrivelser af prævalensen af disse tilstande.

De odontologiske hoveddiagnoser udgør, i sammenligning med de medicinske hoveddiagnoser, et begrænset antal forskellige diagnoser (Fig. 4). De multiple agenesier udgør sammen med amelogenesis imperfecta de helt store grupper. Begge viser en vis overvægt af kvinder. ”andet” dækker over andre odontologiske diagnoser som fx abnorm tandmorfologi, fluorose, eks-

Odontologiske hoveddiagnoser 2002-2012 140 120 100 80 60 40 20 0

Amelogenesis imperfecta

Dental agenesi

Emaljehypoplasi

Eruptionsforstyrrelse

Dental senskade

Dentinogenesis imperfecta

RodAnden Kæbevækstresorption tandanomali anomali

Fig. 4. Samlede antal henvisninger opdelt efter henvisningsdiagnoser og køn (n = 808 patienter).

Fig. 4. Total number of referrals according to diagnosis of dentition and gender (n = 808 patients).

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Dentindysplasi

Andet

Kvinder Mænd

|

555 |

viDensKab & KliniK | Indledende artikel – Tema om de odontologiske landsdels- og videncentre

højtspecialiseret behandling i videncenterregi – ektodermal dysplasi

a

b

c

b

c

b

c

Fig. 5. A: Dreng med hypohidrotisk ektodermal dysplasi, fem år gammel; agenesi af samtlige tænder og ingen proteseerfaring. B: 6-7 år; indsættelse af implantater regio 33 og 43, helprotese overkæbe og underkæbe, i underkæben med ball-attachments. C: 11-12 år; knogleopbygning og implantatindsættelse i overkæbefronten, helprotese overkæbe med barre-attachment og fortsat ball-attachment i underkæben.

Patient er nu 15 år, og proteser og implantater er velfungerende. Det subjektive og objektive behov for yderligere behandling efter afsluttet vækst er uafklaret.

Fig. 5. A: Five year old boy with hypohidrotic ectodermal dysplasia and anodontia. B: At the age of 6-7 years, he was treated with 2 mandibular implants and full dentures with ballattachments. C: At the age of 11-12 years, treatment with bone augmentation, maxillary implants, and full dentures with attachments to maxillary and mandibular implants. Now, the patient is 15 years of age and the prostheses are functioning well. At the end of growth, the need of further treatment will be evaluated.

tremt slid eller erosion. I disse tilfælde har patienterne typisk været henvist af hensyn til dental differentialdiagnostik eller som led i en generel medicinsk udredning med mistanke om syndrom eller lignende.

Højtspecialiseret behandling Størstedelen af videncentrenes patienter har ikke behov for højtspecialiseret tandbehandlig og kan derfor få nødvendig tandlægelig behandling udført i primærsektoren (kommunal |

556 |

tandpleje eller privat praksis), evt. understøttet af rådgivning fra videncentrene. Enkelte har behov for højtspecialiseret behandling, der bliver gennemført i videncenterregi uden udgifter for patienten, men betalt af bopælsregionen (8). Det drejer sig hovedsageligt om børn og unge med meget svære tanddannelsesforstyrrelser og med behov for omfattende og kompliceret behandling, som ikke kan forventes udført i primærsektoren. Ved vurderingen af en behandlings specialiseringsgrad indgår også tilstandens grad af sjældenhed og et eventuelt mangelfuldt kendskab til prognosen for behandlingsresultatet ved den givne tilstand. De højtspecialiserede behandlinger er ligesom den konsultative funktion organiseret som et samarbejde mellem tandlægeskolerne og kæbekirurgisk afdeling på RH, henholdsvis aUH, med videncentrene som koordinerende led. Som hovedregel gennemføres ikke-kirurgisk behandling på tandlægeskolernes specialklinikker med udnyttelsen af de relevante fagspecialer. Det drejer sig først og fremmest om pædodonti, ortodonti og protetik, men andre specialer (fx endodonti og parodontologi) kan også være aktuelle. Behandlingsforløbene kan være meget langvarige – startende i barneårene og afsluttende i 20-30-årsalderen. Fig. 5, 6 og 7 viser eksempler på højtspecialiserede behandlinger udført i videncenterregi.

Forskning og udvikling Videncentrene har gennem årene været involveret i et antal større og mindre forskningsprojekter. I aarhus har man i en periode haft fokus på amelogenesis imperfecta, hvor der i et samarbejde mellem videncenter, tandlægeskolens afdelinger for pædodonti, radiologi og tandsygdomslære samt aUH’s afdeling for klinisk genetik er gennemført et deskriptivt studie på en stor familie med amelogenesis imperfecta af hypocalcifikationstypen, herunder identifikation af en ny mutation, der er associeret med sygdommen (10-12). Et samarbejde med endokrinologer og andre læger på Odense Universitetshospital har været baggrunden for flere studier på patienter med medfødte former for rakitis (13). I et forskningsårsprojekt er de specielle endodontiske forhold blevet beskrevet (14), og et næsten afsluttet ph.d.-projekt har analyseret kraniemorfologien hos denne patientgruppe (15). Det tværfaglige samarbejde med endokrinologerne i såvel Odense som aarhus er blevet yderligere cementeret igennem et pågående projekt om patienter med osteogenesis imperfecta. Den odontologiske del af studiet har deskriptiv karakter og har bl.a. til formål at afdække behandlingserfaringen hos denne patientgruppe, hvoraf en del også har dentinogenesis imperfecta. Der bliver også sat fokus på livskvalitet i relation til orale forhold, ligesom der gennemføres undersøgelser af den temporo-mandibulære funktion og smerteniveau. afdelingen for klinisk oral fysiologi er derfor også involveret i dette projekt.

I København har videncentret været engageret i bearbejdning af et meget stort materiale om tandtraumer indsamlet af Jens O. andreasen. I samarbejde med medarbejdere fra afdelingen for Pædodonti, Tandlægeskolen, er der afsluttet en serie artikler om helingskomplikationer efter tandtraumer og TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

De Odontologiske Landsdels- og Videncentre | viDensKab & KliniK

højtspecialiseret behandling i videncenterregi – amelogenesis imperfecta

a

a

b

b

a

b

Fig. 6. A: Dreng med amelogenesis imperfecta af hypocalcifications-type, 13 år; blød emalje med substanstab, generelle eruptionsproblemer, udtalt trangstilling, malokklusion med åbent bid, tidligere behandlet med stålkroner på 1. molarer. B: 20 år; status efter ortodontisk behandling med ekstraktion af præmolarer og denudering af tænder i 13-15-årsalderen, successiv behandling med provisoriske plastkroner og senest en ortokirurgisk behandling. Der er påbegyndt fremstilling af permanente kroner på samtlige tænder.

Fig. 6. A: 13 year old boy with amelogenesis imperfecta – hypocalcification type. In addition to the dysplastic enamel, the patient had malocclusion with open bite, crowding and disturbances in eruption of teeth. First permanent molars were treated with steel crowns.

B: Status at 20 years of age, after surgical exposure of impacted teeth, extraction of premolars, mounting of provisional crowns and orthognathic surgery for correction of dentofacial deformity. Final treatment with artificial crowns on all permanent teeth is in progress.

herunder et afsluttet ph.d.-projekt udgået fra Tandlægeskolen og Videncentret (16-18). Fondsmidler har gjort det muligt at ansætte en forskningsingeniør, der har medvirket til at udvikle ”The Dental Trauma Guide”, der er en webbaseret vidensdatabase for behandling af tandtraumer (19). Basen opdateres fortløbende i overensstemmelse med internationale guidelines. Videncentret har desuden samarbejde med Klinisk Genetisk afdeling, RH, om mutationsbestemmelse hos en mindre gruppe patienter med standset eruption af permanente molarer. Senest har begge centre deltaget i en undersøgelse af et antal patienter med multiple agenesier. Det er forskningsprojektets formål at identificere genetiske årsager til den pågældende type tandmangel. Projektet udføres af specialestuderende i Ortodonti i samarbejde med Institut for Cellular Medicin, Københavns Universitet.

Formidling af viden Videncentrenes dokumentationsmateriale benyttes i stigende grad af tandlægestuderende eller specialtandlægestuderende, når de vælger at skrive kandidatopgave eller specialearbejde TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

med relation til sjældne diagnoser. På postgraduat niveau har videncentrene været engageret i undervisningsopgaver i ”Den Kommunale Tandplejes Efteruddannelse” i 2009 og 2013, hvor temaet var ”Syndromer og sjældne sygdomme set i et odontologisk perspektiv”. På Sundhedsstyrelsens vegne har videncentrene arrangeret et af de obligatoriske kurser for specialtandlægestuderende i ortodonti med emnet ”Sjældne sygdomme og medfødte misdannelser i et odontologisk perspektiv”, hvor centerlederne sammen med andre tandlægelige og lægelige fageksperter har varetaget forelæsningerne. Kurset er gennemført fire gange senest i 2013. Endvidere er Sundhedsstyrelsens kursus i Traumatologi for specialestuderende i ortodonti i de senere år arrangeret af videncentret på Rigshospitalet.

Gennem alle årene har videncentrene haft god kontakt til relevante patientforeninger for sjældne sygdomme. Dette har bl.a. givet sig udtryk i invitationer til at holde foredrag ved patientforeningernes arrangementer for deres medlemmer og eventuelle sundhedsfaglige deltagere. Videncentrenes største patientgruppe, patienter med ektodermal dysplasi, havde op|

557 |

viDensKab & KliniK | Indledende artikel – Tema om de odontologiske landsdels- og videncentre

højtspecialiseret behandling i videncenterregi – cleidocranial dysplasi

a

b

Fig. 7. A: Cleidocranial dysplasi hos 18-årig pige, hvor de primære molarer og hjørnetænder persisterer. Ortopanoptagelse ved behandlings start viser overtallige tænder i begge kæber samt fire molarer i alle kvadranter. I underkæben ses i alt ni overtallige tænder i regio 45 til 35. B: Tandbuerne er normaliserede efter operativ fjernelse af en del retinerede, overtallige tænder, autotransplantation og pulpabehandling af enkelte tænder, ortodontisk behandling med fast apparatur og indsættelse af foreløbigt to implantater.

Fig. 7. A: Cleidocranial Dysplasia in an 18 years old girl. The case is untreated with persistence of primary molars and canines. The panoramic x-ray shows retention of supernumerary teeth in the maxilla and the mandible with 4 molars in all quadrants and 9 supernumerary teeth in the mandibular premolar region between 35 and 45. B: The dentition is normalized after surgical removal of several supernumerary teeth, autotransplantation and pulp treatment of a few teeth, orthodontic treatment with fixed appliance and placement of 2 implants.

rindeligt ikke nogen patientforening, hvorfor videncentrene dels i 2005, dels i 2010 arrangerede kursus for familier, hvori et eller flere familiemedlemmer havde ektodermal dysplasi.

Begge kurser var meget velbesøgte og har antageligt været en medvirkende årsag til, at der nu er etableret en patientforening for patienter med denne diagnose (20).

I 2006 var videncentrene vært for ”International Ectodermal Dysplasia Congress”, der blev afholdt på Rigshospitalet. Heri deltog fagfolk såvel som repræsentanter fra flere europæiske patientforeninger. Senest har videncentret på Rigshospitalet været involveret i planlægning og afholdelse af ”Copenhagen Trauma Symposium” i 2011 og 2012.

Internationalt samarbejde De danske videncentre indgår i gruppen af nordiske kompetencecentre, som har et veletableret samarbejde om odontologiske forhold ved sjældne sygdomme. Det drejer sig om TaKO-Senteret i Oslo (4) og tre svenske centre beliggende i hhv. Umeå (21), Jönköping (22), og Göteborg (5). Organisationsformer og øvrige betingelser for arbejdet er meget forskellige, men der er fælles faglig interesse i patienter med sjældne sygdomme. Der er etableret en praksis med ét årligt seminar, hvor 1-3 medlemmer fra hvert center deltager. Seminaret suppleres med 3-5 videokonferencer, hvor emnerne er diagnostik, kasuistikker, og igangværende og potentielle forskningsprojekter. |

558 |

Nye opgaver i videncentrene Med den seneste revision af sundhedslovens tandplejeafsnit er der blevet mulighed for, at voksne patienter med sjældne sygdomme og betydelige tandproblemer, der relaterer sig direkte til den generelle sygdom, kan modtage særligt tilskud til behandling i privat tandlægepraksis (7). Den nye mulighed svarer til den ordning, der i en årrække har været gældende for patienter med Sjögrens syndrom, hvor der i 2012 var en maksimal årlig egenbetaling på 1.725 kr. Det særlige tilskud er betinget af, at patientens sygdom på veldokumenteret vis har påvirket tanddannelse, parodontium eller andre strukturer i det oro-faciale område, og der kan kun opnås tilskud til behandling af tilstande, der relaterer sig til disse abnormiteter. Videncentrene har fået til opgave på regionernes vegne at udføre den tandlægefaglige vurdering af ansøgninger om særligt tilskud. Det er forventningen, at der på den måde kan sikres en så kvalificeret vurdering som muligt, og at der på landsniveau kan opnås ensartethed i den faglige vurdering. Omfanget af den nye opgave er endnu ukendt.

Med den reviderede lovgivning blev der også givet mulighed for at udføre genbehandling på patienter, der tidligere har modtaget højtspecialiseret behandling. Denne genbehandling må forventes også at have højtspecialiseret karakter.

De to videncentre har foretaget en omfattende dokumentation af de henviste patienter. Det vil være en opgave for fremtiden at få koordineret denne dokumentation gennem oprettelsen af TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

De Odontologiske Landsdels- og Videncentre | videnskab & klinik

en fælles database. Databasen bør også sikre ensartet dokumentation af den behandling, der udføres i videncenterregi.

Konklusion De odontologiske videncentre er blevet en etaberet og velintegreret del af dansk tandpleje og en anerkendt samarbejdspartner for flere afdelinger på universitetshospitalerne. Centraliseringen af såvel diagnostik som visse behandlingsformer

vurderes at have givet et kvalitetsløft for de berørte patientgrupper. I kraft af den nye tilskudsordning forventes der en stigende tilgang af voksne, og dermed skabes yderligere muligheder for at akkumulere viden om de odontologiske forhold ved sjældne sygdomme. Der er behov for etablering af fælles database.

Der foreligger skriftligt samtykke fra patienten og dennes forældre i forbindelse med billeder uden sløring (Fig. 5).

Abstract (English) Ten years with Danish centres of oral health in rare diseases At the University Hospital of Copenhagen and Aarhus, centres of excellence for oral health in rare diseases were established as a consequence of a revision of the law on the dental service in Denmark (2001). The centres have now been functioning for ten years and it is the aim of the present article to describe the activities of the centres during this period.

The centres are placed at the Departments of Maxillofacial Surgery and they collaborate closely with the Departments of Dentistry at the Universities of Copenhagen and Aarhus. Patients with rare, inherited diseases as well as patients with rare dental anomalies are the main groups which can be referred to the two centres. During the ten year period, the centres have received 1,827 referrals of which the majority were referrals of patients be-

low the age of 20 years. Approximately 100 different diagnoses of rare diseases have been recorded. Among dental anomalies, multiple agenesis and amelogenesis imperfecta are dominant. In the centres, patients receive specialized dental treatment when indicated. This type of treatment is performed in collaboration between the Departments of Maxillofacial Surgery and the Departments of Dentistry at the universities. The centres have been engaged in research upon different topics with relevance to the patients referred to the centres. The documentation of patients referred to the two centres has been the basis for centralized building of knowhow, which is a prerequisite for the education on oral health in rare diseases offered by the centres. Both professionals and lay people have received education from the centres.

References 1. SUNDHEDSSTYRELSEN. Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje. (Set 2013 maj).

Tilgængelig fra: URL: http:// www.sst.dk/publ/Publ2001/ Komm_tandpleje/index.htm 2. Gjørup H, Daugaard-Jensen J. De Odontologiske Landsdels- og Videnscentre. Nye elementer i dansk tandpleje. Tandlægebladet 2004;108:576-85.

3. ODONTOLOGISK KUNDSKABS OG BEHANDLINGSCENTER FÖR SÄLSYNTE TILSTÅND – et område för samverkan og kvalitetsudvikling i Norden. NFH Symposium 96. Källered, Sverige: Mun-HCenter Förlag, 1996.

4. TAKO-SENTERET (Set 2013 maj).

Tilgængelig fra: URL: http://www. lds.no/subpage.asp?PageCat=280 &NewsCat=269&iMenuId=1347 5. MUN-H-CENTER (Set 2013 maj).

Tilgængelig fra: URL: http://munh-center.se/sv/Mun-H-Center/ 6. DEN DANSKE SEKTION AF NORDISK FORENING FOR HANDICAPTANDPLEJE. Odontologiske kundskabs- og behandlingscentre for personer med sjældne sygdomme og handicap. Forslag udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

af Den Danske Sektion af Nordisk Forening for Handicaptandpleje, 1997.

7. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET. Bekendtgørelse af sundhedsloven. (Set 2013 maj).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=130455 8. SUNDHEDSSTYRELSEN. Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. (Set 2013 maj).

Tilgængelig fra: URL: http://www. sst.dk/publ/Publ2012/03mar/ TillaegVejlTandpleje.pdf 9. SJÆLDNE DIAGNOSER (Set 2013 maj). Tilgængelig fra: URL: http:// www.sjaeldnediagnoser.dk/ 10. Gjørup H, Haubek D, Hintze H et al.

Hypocalcified type of amelogenesis imperfecta in a large family: clinical, radiographic, and histological findings, associated dento-facial anomalies, and resulting treatment load. Acta Odontol Scand 2009;67:240-7.

11. Haubek D, Gjørup H, Jensen LG et al. Limited phenotypic variation of hypocalcified amelogenesis imperfecta in a Danish five-generation family with a novel FAM83H nonsense mutation. Int J Paediatr Dent

2011;21:407-12.

12. Poulsen S, Gjørup H, Haubek D et al. Amelogenesis imperfecta – a systematic literature-review of associated dental and oro-facial abnormalities and their impact on patients. Acta Odontol Scand 2008;66:193-9.

13. Beck-Nielsen SS, Brusgaard K, Rasmussen LM et al. Phenotype presentation of hypophosphatemic rickets in adults. Calcif Tissue Int 2010;87:108-19.

14. Andersen MG, Beck-Nielsen SS, Haubek D et al. Periapical and endodontic status of permanent teeth in patients with hypophosphatemic rickets. J Oral Rehabil 2012;39:144-50.

15. Gjørup H, Kjaer I, Sonnesen L et al. Craniofacial morphology in patients with hypophosphatemic rickets: a cephalometric study focusing on differences between bone of cartilaginous and intramembranous origin. Am J Med Genet A 2011;155A:2654-60.

16. Lauridsen E, Hermann NV, Gerds TA et al. Combination injuries 3.

The risk of pulp necrosis in permanent teeth with extrusion or lateral luxation and concomitant crown fractures without pulp exposure.

Dent Traumatol 2012;28:379-85.

17. Lauridsen E, Hermann NV, Gerds TA et al. Combination injuries 2. The risk of pulp necrosis in permanent teeth with subluxation injuries and concomitant crown fractures. Dent Traumatol 2012;28:371-8.

18. Lauridsen E, Hermann NV, Gerds TA et al. Pattern of traumatic dental injuries in the permanent dentition among children, adolescents, and adults. Dent Traumatol 2012;28:358-63.

19. Andreasen JO. The Dental Trauma Guide. (Set 2013 maj) Tilgængelig fra: URL: http://www.dentaltraumaguide.org/S 20. ED-DANMARK (Set 2013 maj).

Tilgængelig fra: URL: http://eddanmark.dk/ 21. ODONTOLOGISKT KUNDSKABSCENTRUM I NORR. (Set 2013 maj). Tilgængelig fra: URL: http:// www.odont.umu.se/samverkan/ odontologiskt-kunskapscentrumi-norr/ 22. KOMPETENCECENTER FÖR SÄLSYNTA ODONTOLOGISKA TILSTÅND (Set 2013 maj).

Tilgængelig fra: URL: http://www. lj.se/index.jsf?nodeId=26460&no deType=8&refId=25819

|

559 |

videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: De Odontologiske Landsdels- og Videncentre 2002-2012 Tandlægebladet 2013;117:552-9.

|

560 |

Spørgsmål 1.

Hvor mange henvisninger har videncentrene modtaget i perioden 2002-2012?

Svar A. Næsten 2.000.

Svar B. Næsten 4.000.

Svar C. Knap 10.000.

Spørgsmål 2.

Hvem kan henvise til odontologiske landsdels- og videncentre?

Svar A. Tandlæger.

Svar B. Læger.

Svar C. Socialrådgivere.

Spørgsmål 3.

Højtspecialiseret behandling i videncenterregi tilbydes: Svar A. Kun patienter under 18 år.

Svar B. Kun voksne over 18 år.

Svar C. Både voksne og børn.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Kære Tandlæge Kan du se forskel på disse finerkroner?

Nej vel?

Finerkronen til højre er fremstillet med vores nye billigere legering Argenco Y+, mens kronen til venstre er fremstillet med vores almindelige Argenco 75.

Den nye legering indeholder 2% Guld, 34,9% Palladium, 30% Sølv, 30% Indium, 3% Zink og <1% Iridium.

Yderligere billeder af en krone med legeringen Y+, kan ses på WWW.EASTDESIGN.DK

Prisen for Argenco Y+ finerkrone hos East Design er inkl. legering Kr. 950,Laves også i Danmark. Ring for nærmere information.

D

esign ental

East Design

Suensonsvej 3 - 8600 Silkeborg - Tlf. 8682 8333 - Fax 8680 5599 E-mail: info@designdental.dk - Web: www.designdental.dk - www.eastdesign.dk

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Afvigelser i tand- og kæbeforhold Denne artikel er et bidrag til markeringen af videncentrenes 10-års jubilæum i januar 2013.

Teksten er delt op i følgende tre afsnit: Første afsnit bringer den nyeste viden om kæber og tænders embryologiske udvikling.

Kæberne inklusive tandbuerne består af områder, kaldet felter, med forskellig embryologisk og molekylærbiologisk oprindelse. Vedrørende tandudviklingen viser det sig, at den rodnære membran (peri-root sheet), som omgiver tandroden, bidrager til eruptionsprocessen og resorptionsprocessen. Disse to forhold kan bruges som nøgle til en ny forståelse og ny diagnostik af tandsygdomme og syndromer.

Andet afsnit viser, hvordan kæbe- og tandforhold ser ud hos videncenterpatienter med forskellige sjældne diagnoser, inklusive odontologiske problemer. Der fokuseres i afsnittet på patienter med agenesier, eruptionsafvigelser og patologisk resorption og på de symptomer, der er associeret med disse odontologiske afvigelser.

Tredje afsnit bygger på første og andet afsnit.

Der gives forklaringer på nogle af de almindelige afvigelser, vi ser i daglig praksis. Det er således videncenterpatienterne med de store afvigelser, der viser vejen til forbedret diagnostik, og det er erfaringer i behandlingsforløb i daglig praksis, der bidrager til behandlingsplaner for videncenterpatienter.

Den nye viden om kæbers og tænders embryologiske udvikling åbner således nye perspektiver for tandlægens virke og samarbejde med lægelige specialer.

Mundhulens molekylære biologi – videncenterpatienter og daglig praksis Inger Kjær, professor, dr.odont. et dr.med., Fagområde Ortodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

E

mbryologi er det første kapitel i en god lærebog. Kapitlet hænger normalt ikke sammen med den øvrige tekst i bogen. I tandlægestudiet og i lægestudiet spiller undervisning i embryologi derfor en stadigt mindre og mindre rolle. Dette er særdeles uhensigtsmæssigt for optimal diagnostik, og behandlingsplanlægning, hvilket gerne skulle fremgå af denne artikel.

Artiklen drejer sig om mundhulens molekylære biologi og genetik, og den hviler på kendskab til ansigtets, kraniets og tændernes embryologiske udvikling. Samtidig inddrages erfaring fra videncenterpatienter med det formål at skabe et bedre diagnostisk grundlag for patienter i almindelig tandlægepraksis.

Teksten er delt op i tre afsnit og illustrerer ved eksempler, hvad man kan lære af at se afvigelser i tænder hos videncenterpatienter med sjældne diagnoser og sammenligne disse med afvigelser i tænder hos patienter i daglig praksis.

Ansigtets, kraniets og tændernes embryologi Den embryologi, der er i fokus i dag, er den eksperimentelle molekylærgenetiske embryologi undersøgt på forskellige dyrearter. Det er en embryologi, der drejer sig om cellernes specificitet, om cellernes signalering til hinanden, om cellevandringer og celleprocessernes afhængighed af gener/genproteiner.

Denne form for embryologi er højaktuel, og der findes et utal af fagtidsskrifter, der publicerer den slags artikler. Men også når det drejer sig om den molekylære embryologi, kniber det med at forstå sammenhængen mellem denne og traditionel morfologisk embryologi og mellem den molekylære embryologi og de afvigelser, vi ser på patienterne i klinikken.

KEY WORDS Craniofacial development; embryology; tooth agenesis; tooth eruption; radiology

|

562 |

Hovedets udvikling Hovedet udvikles fra den øverste kranielle del af kimskiven, ved at ektomesenkym-celler vandrer fra kanten af neuralrøret fremad, samtidig med at de skubber den overliggende ektoderm fremad/opad (1,2). Hermed udviktandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Videncenterpatienter og daglig praksis | viDensKab & KliniK

Ansigts- og kraniefelter

ganefelter

Fn Mx

Md

Fn

P

Oc

Fn

Mx

Mx

P

P

Fig. 1. Skematisk tegning af ansigts-/kraniefelter i hoved og hals. Fn: frontonasalt felt. Mx: maksillært felt. P: palatinalt felt.

Md: mandibulære felter. Oc: occipitalt felt.

Fig. 2. Skematisk tegning af bilaterale felter i ganen, set okklusalt fra. Fn: frontonasale felter. Mx: maksillære felter. P: palatinale felter.

Fig. 1. Schematic drawing of facial and cranial fields in the head and neck. Fn: frontonasal field. Mx: maxillary field. P: palatine field. Md: mandibular fields. Oc: occipital field.

Fig. 2. Schematic drawing of bilateral fields in the palate, seen from the occlusal view. Fn: frontonasal fields. Mx: maxillary fields. P: palatine fields.

les gradvist ansigtets hud med ansigtskonturer. Processen kan billedligt sammenlignes med en ballon, der pustes op. Selve ballonen er ektodermen, og pumpen, der puster, er neuralrøret, mens luften er den ektomesenkym, der vandrer fremad, fylder op og danner kraniet samt bidrager til tandudviklingen. Denne ektomesenkym fra crista neuralis er i sagens natur umodne celler. Det interessante er, at disse celler har alle udviklingspotenser i sig. De celler, der vandrer fremad, kan blive til kar, de kan blive til nerver, til brusk, knogle og tænder (dentin og parodontium). Interessant i denne sammenhæng er det, at man faktisk kan aflæse de vandringsveje, cellerne følger fra crista neuralis og ud i kraniet, hvis man husker sin neuroanatomi. De perifere nerver viser nemlig den vej, cellegrupperne fra neuralrøret er vandret.

neuralis til underkæben, ikke sendes af sted i pilens retning, udvikles der ingen underkæbe. Hvis de cellegrupper, der skal sendes af sted til overkæben, enten ikke sendes af sted, sendes af sted med forkert tidsinterval eller i for små eller for store portioner, opstår der spalter og misdannelser i maksillen. Ganen dannes af crista neuralis-celler fra tre forskellige regioner på neuralrøret. De tre crista neuralis-cellegrupper, der illustreres i Fig. 2, hedder henholdsvis de frontonasale, de maksillære og de palatinale cellegrupper.

I Fig. 3 vises det, hvordan den embryologiske udvikling af kraniet og tænderne kan overføres til de røntgenbilleder, vi som tandlæger bruger, når vi diagnosticerer kæber og tænder (4). Vi har således nu fået indlagt et embryologisk kort på vores patient-røntgenbilleder. Kortet kan hjælpe os med at diagnosticere, om udviklingsfejl i kæber og tænder ligger inden for et enkelt crista neuralis-felt eller i flere felter. Hvilke gener der bestemmer de forskellige cellevandringer fra crista neuralis, kender man endnu ikke, men der er ingen tvivl om, at forskellige områder i mundhulen har forskellig molekylærbiologisk oprindelse.

Fig. 4 viser mere specifikt, hvilke strukturer der påvirkes, når der er fejl i ektodermen (Fig. 4a) (6). Fejl i ektodermen rammer ikke specifikke udviklingsfelter. I Fig. 4b vises tandbuefelter, afgrænset af ektomesenkym og innervation fra forskellige crista neuralis-regioner. De blå molarfelter i Fig. 4b har eksempelvis en anden cellulær oprindelse end de røde felter, mens ektodermens indflydelse på dentitionen (Fig. 4a) tilsyneladende påvirker tandsystemet generelt og ikke afgrænset i felter (6).

Felter i ansigt/kranie og kæber/tandbuer Nu er så spørgsmålet: Hvad er det, der sætter cellevandringerne til hovedet i gang? Det sker formodentlig ved en signalering fra den cellestreng, der løber i kropsaksen, og som hedder notochorden (2,3). Man ved, at der er forskellige gener/genproteiner, der fungerer i den øverste del af notochorden, men der er mange uløste spørgsmål. Det, vi kan forstå, er imidlertid, at kranieudviklingen resulterer i en medfødt misdannelse, hvis én eller flere af de cellegrupper, der skulle vandre fra crista neuralis frem og danne kranie og tænder, ikke fungerer normalt (4,5).

I Fig. 1 vises, hvordan ansigt/kranie har forskellige regioner/ felter, der opstår fra forskellige cellevandringer, illustreret med grønne pile. Hvis den cellegruppe, der skal migrere fra crista TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

|

563 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

Ansigts- og kraniefelter markeret på røntgenbilleder

Vævskomponenter markeret på ortopantomogrammer

a

b

Fig. 3. Ansigts-/kraniefelter markeret med farver på profil- og frontalt røntgen af kraniet samt på ortopantomogram af kæber og tænder. Frontonasalt felt: gult. Maksillært felt: rødt. Palatinalt felt: orange. Mandibulære felter: blåt. Occipitalt felt: grønt og Theka felt: lilla (4).

Fig. 3. Facial/cranial fields marked in colours on a profile and frontal radiograph of the cranium and on a panoramic radiograph of the jaws and teeth. The frontonasal field: yellow. The maxillary field: red. The Palatine field: orange. The mandibular fields: blue.

The occipital field: green and the theka field: purple (4).

Tændernes udvikling I de embryologiske væv kan man aflæse kæbernes udvikling og de primære tænders udvikling, men kun i ringe grad de permanente tænders udvikling. De permanente tænders udvikling sker overvejende på et senere tidspunkt, dvs. efter fødslen.

Fig. 5 viser en skematisk tegning af tandudviklingen inklusive tanderuption. Der, hvor der skal udvikles en tand, signalerer ektodermen med ektomesenkymet, der kommer fra crista neuralis. Hele den detaljerede signalering i forbindelse med opbygningen af emalje, dentin og pulpa er i store træk beskrevet molekylærbiologisk (7,8). Tanden er et meget populært organ for alle typer af eksperimentelle forskere, der ønsker indblik i cellesignaleringer. For klinikere er de hårde tandvæv forholdsvis lette at studere, fordi eventuelle misdannelser bevares i vævet (fx emalje-pits og invaginationer). agenesi Hvis en tand ikke dannes (agenesi), kan det skyldes både fejl i ektodermen, ektomesenkymet og de perifere nerver (9). De perifere nerver har på et senere tidspunkt i den embryologiske udvikling en afgørende betydning for tandens hårdtvævsdannelse. |

564 |

Fig. 4. To ortopantomogrammer med markeringer af, hvor generelle ektodermale dentitionsafvigelser kan manifestere sig (a), og hvordan forskellig ektomesenkymale og forskellige innervationsgrene kan opdele tandbuerne i udviklingsfelter.

Nogle dentale afvigelser forekommer generelt i tandsættet (a), og nogle afvigelser er begrænset til felter (b) (6).

Fig. 4. Two panoramic radiographs marked with the locations of general ectodermal dental deviations (a) and how different ectomesenchymal and different innervation branches can divide the dental arches into developmental fields (b). Some dental deviations occur generally in the dentition (a) and some are limited to fields (b) (6).

Ingen tand uden en nerve. Man ved nu præcist, hvilke signaler der sendes fra tandkimet til den perifere nerve, for at nerven kan finde vej til tanden (path-finding) (10). agenesi kan forekomme både i felter og generelt i tandsættet. afvigelser i tandmorfologi kan ligeledes forekomme både inden for felter og generelt.

Eruption og resorption afvigelser i eruption og resorption kan forekomme i felter og generelt (6). For at forstå eruption og resorption af tandrødder er et indgående kendskab til folliklen omkring kronen, parodentalmembranen og rodhinden eller rodfolliklen helt afgørende. I denne artikel kan der af pladsmæssige grunde kun fokuseres på den rodnære del af parodontalmembranen. Den rodnære del af parodontalmembranen, der kaldes peri-root sheet-laget, ligner på mange måder et periost lag. Inderst mod roden er der et rigt innerveret cellelag, dækket af et tætpakket fiberlag, som mod den løsere del af parodontalmembranen er afgrænset af et epitelialt cellelag (det Mallassezke epitellag) (11). Denne rodnære del af parodontalmembranen er skematisk vist i Fig. 6.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Videncenterpatienter og daglig praksis | viDensKab & KliniK

Vævskomponenter markeret på tandudviklingsstadier Surface ectoderm Neuro ectoderm Ecto-mesenchyme

Fig. 5. Skematisk tegning af tandudvikling og tandfrembrud.

Mucosa, ektodem: rød. Ektomesenkym: grøn. Innervation: gul. Figuren viser, hvordan de tre vævstyper har indflydelse på tanddannelsen og parodontalmembranen fra tidlig tanddannelse til frembrud (6).

Fig. 5. Schematic drawing of dental deviation and tooth eruption. Mucosa and ectoderm: red. Ectomesenchyme: green.

Innervation: yellow. The figure illustrates how the three tissue types influence the dental formation and the periodontal membrane from early tooth formation to eruption (6).

Videncenterpatienter Ved en række eksempler fra videncenteret vil det blive demonstreret, hvordan kranie, mundhule, kæber og tænder afviger ved medfødte og oftest genetisk betingede sygdomme. Eksemplerne fokuserer på tilstande, hvor der forekommer agenesi, eruptionsafvigelser og patologisk resorption. arbejdet med videncenterpatienterne har vist, at det er vigtigt, at den overordnede diagnostik foretages i tre trin:

Trin 1: Her afgøres det, om den afvigelse, man ser, er medfødt eller erhvervet.

Trin 2: Derefter vurderes det, om afvigelsen forekommer generelt, dvs. overalt i tænder og væv, eller om den forekommer begrænset til ét, evt. flere, genetisk bestemte udviklingsfelter.

Trin 3: Sidst i den overordnede diagnostik vurderes det, hvilke væv der primært er afficeret. Spørgsmål, der skal afklares, er, om det er ektoderm (mucosa), ektomesenkym eller innervation.

agenesier Nedenfor redegøres der for tre agenesiformer observeret hos videncenterpatienter. Når man sammenligner disse tre eksempler, er det ikke kun antallet af agenesier, der afgør, om en patient hører til i videncenterets regi, men det er ætiologien, molekylærbiologien og genetikken bag diagnosen.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

KlinisK rElEVAns I daglig praksis er der mange ændringer i tand- og kæbeforhold, vi ikke forstår. I denne artikel vises det, hvordan embryologisk udvikling i tænder og kæber giver ny indsigt i de store afvigelser, der ses hos patienter i de odontologiske videncentre. For tandlægen i praksis demonstreres det,

hvordan denne nye viden giver basis for at forstå og forbedre behandlingstilbud til patienter med visse agenesimønstre, med afvigelser i eruption og med patologiske resorptionsformer. Det drejer sig om afvigelser i daglig praksis, som vi som tandlæger ikke tidligere har forstået.

Vævskomponenter i det rodnære parodontium

c D

Fig. 6. Skematisk tegning af de rodnære cellelag i parodontiet kaldet peri-root sheet-lag. D: Dentin. C: Cement. Gule prikker: Innervation. Grønne streger: Fiberlag. Røde markeringer: Mallassezke epitel (6).

Fig. 6. Schematic drawing of the root-close cell layers in the periodontium, called the peri-root sheet layer. D: dentin. C: cementum. Yellow dots: innervation. Green lines: fibre layer.

Red markings: Mallassez epithelium (6).

Generel agenesiforekomst I Fig. 7 er ætiologien en ektodermal sygdom (ektodermal dysplasi). Der henvises til Figur 4a, hvor de røde markeringer på ortopantomogrammet viser, hvor ektodermen har sin afgørende indflydelse på udviklingen og tandmorfologien. Tændernes form afviger, og ektodermens evne til at danne permanente tænder svigter (12). Derfor er der spredte agenesier over hele tandsættet associeret med andre ektodermale afvigelser i hud og hår samt evt. kirtler. altså en generel forekomst, ikke en regional forekomst begrænset til ét evt. to felter. |

565 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

Multiple agenesier

rieger syndrom

Fig. 7. Ortopantomogram fra dreng på 12 år, der viser multiple agenesier.

Fig. 7. Panoramic radiograph of a 12-year old boy, displaying multiple ageneses.

Adult syndrom

Fig. 9. Mundfoto af pige på ni år med Rieger syndrom. Agenesier i overkæbens incisivregion er begrænset til de frontonasale felter.

Fig. 9. Photograph of the mouth of a 9-year old girl with Rieger syndrome. Ageneses in the maxillary incisor region are limited to the frontonasal fields.

hedder Rieger syndrom. Der er forskellige typer af dette syndrom med forskellige genotyper. Udover tandmanglen er der andre associerede afvigelser fx øjensygdomme.

I Ellis-Van Creveld syndrom er det incisiverne i mandiblen, der ikke er anlagt. Dette skyldes en ektomesenkymal fejl i den brusk, der indgår i dannelsen og den forreste del af mandiblen.

Bruskfejlen betyder også, at der er nedsat vækst i de lange bruskanlagte rørknogler, og at patienterne derfor har lav kropshøjde.

Fig. 8. Foto af gane hos pige på 14 år (foto af hånd indsat) med adult syndrom. Agenesier er ikke begrænset til ganefelter. Både agenesiforekomst og håndmalformation skyldes en mutation i genet p63.

Fig. 8. Photograph of the palate of a 14-year old girl (photo of hand inserted) with Adult syndrome. Ageneses are not limited to palatal fields. Occurrence of both agenesis and hand malformation are caused by a mutation in gene p63.

I adult syndrom er der spredt agnesiforekomst (ikke felt-relateret) associeret med hånd- eller fodmisdannelser. Årsagen er en mutation i genet p63 (13). I udviklingen af hånd og fod indgår ekstremiteternes ektoderm i dannelsen af fingre, phalanges (Fig. 8).

Felt-agenesiforekomst I Fig. 9 er forekomsten af agenesier regional. Den region eller det felt, der ikke er normalt udviklet, er maksillens incisivregion, der hedder det frontonasale crista neuralis-felt. Denne region er markeret med gult i Fig. 3. Syndromet bag tilstanden |

566 |

agenesi af en enkelt tand I Fig. 10, hvor der kun mangler én incisiv, ligger fejlen i den midtaksestruktur, der bl.a. er afhængig af SHH (Sonic Hedgehog gen). Når kraniets og ansigtets aksiale midterstruktur foran hypofyse/sella turcica mangler, betyder det, at sutura inter-incisiva ikke findes, frenulum labii superior og papilla incisiva heller ikke, og at den ene incisiv, der står i midtlinjen, er dannet af to laterale halvdele af de centrale incisiver. I kranie og kæber mangler os nasale (evt. kort). Næsekaviteten er smal, og der er fejl i næseseptet.

Crista galli i fossa cranii anterior, som er den struktur, hjernehinden (falx cerebri) hæfter sig til, kan mangle, hvilket betyder, at der også er hjernefejl. Og endelig er sella turcica lille, og det kan betyde mangel på hypofysevæv (lav højdevækst) (14-18). Disse er alle forhold, der kan være associerede symptomer i syndromet Holoprosencephali, genposition 21q22.3.

I alle tre agenesieksempler er diagnostik af tandsystemet afgørende for fastsættelse af syndromdiagnosen. afvigelser i eruption af eruptionsafvigelser skal nævnes to typer: Generelle eruptionsafvigelser: Fuldstændig mangel på tandfrembrud ses i Gapo syndromet, TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Videncenterpatienter og daglig praksis | viDensKab & KliniK

sMMci (single Median Maxillary central incisor syndrom)

Kerubisme

Fig. 12. Skitse af overkæbemodel og ortopantomogram af pige på 15 år med kerubisme. Der ses trangstilling og ektopisk eruption i hjørnetands-/præmolarfelter (maksillære felter).

Røntgenbilledet viser ossøse opklaringer i mandiblen og ektopisk lejring af 7–7 og +7.

Fig. 10. Mundfoto af pige 10 år. Der er en midtstillet central maksillær incisiv. Tilstanden hedder SMMCI (Single Median Maxillary Central Incisor) og kan være et symptom i syndromet Holoprosencephali. Mundfoto viser den centrale maksillære incisiv og manglende frenulum labii superior.

Fig. 10. Photograph of the mouth of a 10-year old girl. One central maxillary incisor is seen. The condition is known as Single Median Maxillary Central Incisor, SMMCI, and may be a symptom of the syndrome Holoprosencephaly. The photograph of the mouth shows the central maxillary incisor and absence of frenulum labii superior.

Fig. 12. Schematic drawing of the mandible and panoramic radiograph of a 15-year old girl with Cherubism. Crowding and ectopic eruption are seen in the canine/premolar fields (maxillary fields). The radiograph demonstrates osseous radiolucencies in the mandible and ectopic location of second molars in the mandible and left second molar in the maxilla.

lateralt åbent bid

Multiple agenesier og morfologiske afvigelser

Fig. 11. Ortopantomogram af dreng på 13 år med ektodermal dysplasi. De permanente tænder har afvigende morfologi, og de erupterede langsomt.

Fig. 13. Venstre side af ortopantomogram fra 17-årig ung mand med lateralt åbent bid. Ud fra røntgenbilledet kan det ikke afgøres, om tilstanden skyldes mangelfuld eruption i hjørnetands-/præmolar- og molarfelter, eller om tilstanden skyldes regionale afvigelser i disse felter.

Fig. 11. Panoramic radiograph of 13-year old boy with ectodermal dysplasia. The permanent teeth show deviant morphology and they erupted slowly.

Fig. 13. Left side of a panoramic radiograph from a 17-year old man with vertical open bite. Based on the radiograph it cannot be determined whether the condition is caused by absence of eruption in the canine/premolar and molar fields or whether the condition is caused by regional deviations in these fields.

der er meget sjældent. Tænderne ligger i kæberne, men bryder aldrig frem. Årsagen skønnes at være en ektodermal ændring i folliklen, der omgiver kronen (Fig. 5).

Ved osteogenisis imperfecta, hvor patienterne lider af hyppige knoglebrud, er det en mesodermal afvigelse, der i kæberne påvirker eruptionen af tænder i flere felter. I Fig. 6 er det det rodnære fiberlag, der formodes at være ændret. Også i ameloge-

nesis imperfecta og ektodermal dysplasi er der store generelle eruptionsafvigelser (Fig. 11). Dette skyldes ektodermlaget i den rodnære parodontale membran. Tilstanden skyldes mutationer i forskellige gener med forskellige kromosonale lokalisationer.

Som sidste tilfælde af generel eruptionsafvigelse skal syndromet kerubisme nævnes, genposition 4p16.3. Tilstanden er karakteriseret ved et lidt opsvulmet kerublignende kæbeparti, der

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

|

567 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

regional odontomaksillær dysplasi

a

transposition af hjørnetand og præmolar

b

c

Fig. 14. Ortopantomogram (A), ganefoto (B) samt histologisk snit af knoglebiopsi fra venstre maksil (C) af 19-årig pige med regional odontomaksillær dysplasi, agenesi af +5 og +7 (A) samt ektopisk eruption af +6 (A). Der ses ossøs fordybning i ganens venstre side. Fordybningen skyldes manglende apposition pga. den regionale knogledysplasi, der histologisk vises i C (20).

Fig. 14. Panoramic radiograph (A), photograph of the palate (B) and histological section of a bone biopsy from the left maxilla (C) from a 19-year old woman with regional odontomaxillary dysplasia, agenesis of maxillary left second premolar and molar (A) and ectopic eruption of maxillary left first molar (A).

An osseous hollow is seen in the left side of the palate. The hollow may be caused by lack of apposition due to the regional bone dysplasia, shown histologically in C (20).

skyldes cystelignende opklaringer i kæberne (Fig. 12). Hvilke væv der primært er påvirket af genotypen, vides ikke.

Feltafvigelser i eruption I Fig. 13 vises det kasus, der blev vist på programmet til videncentrenes 10-års symposium. Tilstanden drejer sig om eruptionsafvigelser i venstre sides hjørnetand-/præmolar- og molarfelter. Tilstanden er tilsyneladende arvelig. Man kan formode, at det er en lokal ossøs vækstforstyrrelse og ikke en egentlig eruptionsafvigelse. afvigelse i eruption af en enkelt tand: Disse patienter findes ikke i videncenterregi.

Patologisk resorption De resorptionsformer, der ses i videncentrene, er medfødte (hypofosfatasi) eller erhvervede progressive resorptioner fremkaldt af virusinfektioner, der starter som collum-resorptioner og manifesterer sig i felter. Det formodes at være det rodnære innervationslag, der destrueres, og at dette fremkalder resorptionsprocessen. Endelig udstødes tænder uden forudgående resorption i Papillon lefevre syndromet. Dette skyldes en mutation i genet, som koder for cathepsin C, hvor de associerede fund er kraftig fortykkelse af hud (keratoderma) på håndflader og fodsåler. Det kunne tænkes at være fiberlaget i det rodnære parodontium, der ændres i denne tilstand, og at denne ændring betyder, at tænderne ikke kan fastholdes i alveolerne. |

568 |

Fig. 15. Foto af ganen set okklusalt fra (venstre) og højre side af et ortopantomogram (højre) fra pige på 15 år med transposition af 3+ og 4+.

Fig. 15. Photograph of the palate, seen in the occlusal view (left) and the right side of a panoramic radiograph (right) of a 15-year old woman with transposition of maxillary right canine and first premolar.

Daglig tandlægepraksis Med den embryologiske kortlægning i den ene hånd og erfaringer fra videncenterpatienterne i den anden er vi nu i stand til at løse nogle af de mange problemer, der dukker op i praksis.

Det drejer sig om problemer, vi ikke har forstået tidligere. For oversigtens skyld vil eksempler bliver taget fra de patientgrupper, der er nævnt i afsnittet om agenesi, eruption og resorption hos videncenterpatienter. agenesi Generel agenesi møder vi ikke i daglig praksis.

Hyppighed af enkelttandsagenesier De tænder, der hyppigst er agenesi af i mandiblen, er 5-5, og i maksillen 2+2. Næsthyppigst i maksillen er 5+5. Hvordan kan vi forklare det? I Fig. 4 fremgår det, at de tænder, der hyppigst er agenesi af, er de tænder, der dannes sidst i de pågældende felter. Man har altid undret sig over, hvorfor det er hver anden eller tredje tand, der er mest udsat for agenesi, men forklaringen synes at ligge i felterne (19).

Feltagenesi I Fig. 14 vises et eksempel på en venstresidig maksillær hjørnetands-/præmolar- og molarregion, hvor der er agenesi og eruptionsafvigelser (Figur 14a). Ellers er tandsættet helt normalt. På billedet af patientens overkæbe ser man en fordybning i ganen svarende til den regionale afvigelse i tandsystemet (Fig. 14b). Det er en patient, der har været kontrolleret regelmæssigt i en 10-årig periode i praksis under observation for malignitet.

Imidlertid drejer tilstanden sig om to felter med afvigende ektomesenkym, der har påvirket både tanddannelsen og det ossøse væv (Fig. 14c). Derfor er diagnosen en godartet regional odontomaksillær dysplasi (20). Det er en medfødt regional feltfejl, som betyder, at det ossøse væv har en anden struktur regionalt.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Videncenterpatienter og daglig praksis | videnskab & klinik

Man kan ikke udelukke, at det påvirker implantatindsættelsen, men man kan udelukke malignitet. De tænder, der er anlagt, erupterer, men er længere tid om det, fordi det ossøse væv reagerer anderledes. Tilstanden kan ligne en lokal forekomst af osteogenesis imperfecta.

Agenesi af en enkelt tand, der kræver henvisning til videncenteret I forrige afsnit blev der gennemgået kasus med Holoprosencephali og en enkelt midtstillet maksillær central incisiv kombineret med neurologiske og udviklingsmæssige forstyrrelser. I praksis ses en sådan enkeltstående incisiv også, dog uden de medfølgende symptomer. Tilstanden hedder SMMCI (Single Maxillary Median Central Incisor). Patienter bør altid følges med vækstkontrol pga. eventuelle afvigelser i hypofysefunktion (15,18).

Eruption I praksis møder vi for tidlig eruption, for sen eruption, afvigelser i eruptionsforløb, eruptionsproblemer for enkelte tænder og eruptionsproblemer for tænder i felter.

Frembrudstidspunkt, for tidlig eruption/for sen eruption Det er velkendt, at 1–1 er de første permanente tænder, der bryder frem. Det er også velkendt, at første molar kommer hurtigt efter. Men måske er det mindre velkendt, at der ikke er nogen sammenhæng i tidspunkterne for incisiv- og molarfrembrud (21). Da felterne er innerveret fra forskellige nervegrene, er dette ét af mange argumenter for, at innervationen spiller en afgørende rolle ved tandfrembrud. I Fig. 4 ses det, hvordan innervationen til de to tandgrupper (incisiver og molarer) er forskellig. Der findes danske standarder for tidspunkter for eruption hos normalt udviklede børn (22). For tidlig og for sen eruption vurderes i forhold til disse standarder. Patienter med ekstreme afvigelser i eruptionstidspunkter bør udredes af videncentrene.

Afvigelser i eruptionsforløb for enkelttænder Er der kun en enkelt tand, fx 6–, der ikke bryder frem, kaldes det primær retention. Sådanne tænder kommer altid frem, såfremt de blotlægges, før roddannelsen er endeligt afsluttet.

Det samme sker ikke i tilfælde, hvor flere tænder er retinerede. Årsagen til de to retentionsformer er derfor helt forskellig. I tilfældet med retention af 6– kan der have været en virusforstyrrelse (evt. fåresyge) i regionen, som midlertidigt har standset udviklingen. Fejlen i tilfældet med primær intention har vist sig at være en manglende evne i folliklen til at nedbryde overliggende ossøst væv (23-27).

Er en førstemolar derimod kommet frem og sidenhen standser i den fortsatte eruptionsproces (sekundær retention), er der, såfremt behandling er nødvendig, ofte ikke nogen behandling at tilbyde patienten. I disse tilfælde er der oftest sket en ankylose mellem tandrod og omgivende knogle. Årsagen til denne udvikling kendes ikke. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Afvigelser i eruptionstidspunkter for flere tænder og tænder i felter Hos unge voksne, der ikke har skiftet hjørnetænder/præmolarer, selvom disse er færdigdannet og længe har været parat til frembrud, er der tale om manglende evne til fældning af de primære tænder. Behandlingsmæssigt er der kun ét at gøre: ekstraktion af de primære tænder. Det kan man med fordel gøre sent i puberteten. Præmolarer og hjørnetænder vil bryde frem, hvis de ikke er helt lukkede apikalt. Dette eruptionsbillede ses ved Hyper IgE syndrom, som er en immunsygdom, der kommer til udtryk ved hudproblemer og ofte lungeproblemer (28). Men i rigtig mange tilfælde forekommer disse eruptionsproblemer også hos helt raske patienter i daglig praksis.

Transposition er ofte en feltfejl. Oftest er det de maksillære førstepræmolarer og hjørnetænder, der bytter plads i tandrækken under frembrud. Årsagen kendes ikke, men tilstanden (Fig. 15) kan ligne en regionær forekomst af kerubisme (Fig. 12).

Patologisk resorption Den genetiske baggrund for afvigelser i resorption er ikke kortlagt. Der findes dog enkelte tilfælde som tuberøs sklerose, hvor rodresorption er associeret med hudaffektioner, og hvor genotypen er kendt (9q34 eller 16p13). Disse tilfælde hører nu til daglig praksis, men kunne med fordel henvises til videncentrene.

Resorption forekommer i forbindelse med traumer, tryk fra erupterede tænder, cyster og evt. fra ortodontisk apparatur, men det er ikke klart, hvornår sådanne tryk resulterer i resorption, og hvornår de ikke gør. De fleste resorptioner er idiopatiske, dvs. de forekommer uden kendt årsag. Det vides således ikke, om resorptionerne er medfødte eller erhvervede.

Der er ikke plads i artiklen her til mere fyldestgørende redegørelser for de mange tilfælde, der kunne være interessante for praktiserende tandlæger. Kun ét nyligt tilfælde af en erhvervet resorption skal vises. Det drejer sig om aggressiv rodresorption (Fig. 16) (29). Tilfældet er henvist fra privat tandlæge med henblik på udredning og behandlingsplan. Tandlægen diagnosticerede gradvist aggressiv collum-resorption i den ene tand efter den anden. Til sidst måtte alle tænder over en femårig periode ekstraheres i venstre side af overkæben og to incisiver i venstre side af underkæben. Med kendskab til innervationsdiagrammet i Fig. 4 og med den anamnestiske oplysning om alvorligt angreb af kighoste med hospitalsindlæggelse i seksårsalderen kan denne tilsyneladende uforklarlige tilstand pludselig forklares.

Bakterier har fulgt nervebanerne og ødelagt parodontalmembranens innervationslag udenpå roden i de berørte felter. Man kan berolige patienten med, at der ikke vil ske yderligere spredning af denne aggressive form for rodresorption.

Tilfældet blev behandlet med implantater af overtandlæge Nils Worsaae, Rigshospitalets afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (29). Det er et eksempel på en tilstand, der starter i daglig praksis og henvises til regionstandplejen eller videncentret. |

569 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

Aggressiv resorption i kæbefelter

Fig. 16. Røntgenbilleder og histologisk snit fra patient, kvinde på 19 år med aggressiv rodresorption. Øverst til venstre ses dentale røntgenbilleder af collumresorptioner i venstre UK front og venstre molar/præmolar region. Resorptionerne kunne ikke behandles, og tænderne blev ekstraheret. Nederst til venstre ses histologisk snit af UK incisiver med aggressiv resorption af multinukleare dentinoclaster. Til højre ses ortopantomogram af patienten, 26 år. Resorptionerne udviklede sig til at omfatte hele venstre side af maksillen og to venstresidige mandibulære incisiver. Tænderne blev ekstraheret i disse regioner og implantater indsat af overtandlæge Nils Worsaae, Københavns Regionstandpleje, Rigshospitalet. Resorptionerne, der er felt-resorptioner, er erhvervet efter kighosteangreb ved seksårsalderen. Patienten er observeret, to år efter ortopantomogrammet blev taget. Tilstanden er stabil (29).

Fig. 16. Radiographs and histological section from a 19-year old woman with aggressive root resorption. Upper left: dental radiographs of collum resorptions in the left mandibular front and left maxillary molar/premolar region. The resorption could not be treated and the teeth were extracted. Lower left: histological section of maxillary incisors showing aggressive root resorption by multinuclear dentinoclasts. Right: Panoramic radiograph of the same patient, aged 26. The resorptions spread to the complete left side of the maxilla and two left-sided incisors in the mandible. The teeth were extracted in these regions and implants were inserted by Chief dentist Nils Worsaae, Rigshospitalet, Copenhagen. The resorptions (field resorption) were acquired after whooping cough at the age of 6. The patient was observed for 2 years after the panoramic radiograph was taken. The condition is stable (29).

Konklusion Mundhulens genetiske kortlægning er langtfra fuldendt. Vi kender nogle udviklingsfelter, der tilsyneladende har samme genetiske baggrund, men vi kender ikke genotypen bag felterne. Vi ved, at PaX9 genet er nødvendigt i flere faser af den tidlige tandudvikling – alligevel er det beskrevet som det gen, der kan forklare molaragenesier. Det er svært at forstå. Måske kan det være genotypen i feltet, der er udslagsgivende, men dette er på nuværende tidspunkt spekulativt. Vi ved også, at forskellige genotyper bag syndromer kan resultere i tilsyneladende ens afvigelser i dentitionen. Hvad årsagen er til dette, ved vi ikke.

For tiden undersøges genotypeafvigelserne ved agenesi af hjørnetænder/præmolarer i et stort anlagt samarbejdsprojekt mellem de to videncentre og Videreuddannelsen i Ortodonti ved Odontologisk Institut og Genetisk afdeling på Københavns Universitet. Fremtidens forskning kommer til at fokusere på mundhulens molekylærbiologiske samt genetiske afvigelser som en ledetråd for kortlægning af sygdomme og syndromer, der omfatter tandsystemet. Tandsystemet har en enestående evne til at fastholde udviklingsfejl. I mange andre organer udviskes de initiale udviklingsafvigelser. For specialtandlæger i ortodonti er sella turcica et centralt område for diagnostik. De enkelte ansigts-/kæbefelter strækker sig i dybden til sella turcica. Nogle felter strækker sig til forvæggen, andre til bunden af sellaen, og de bagerste felter strækker sig ind til bagvæggen af sellaen. |

570 |

Udviklingsfejl i sella turcica, kan således ikke blot relateres til genotypen i ansigtsfelterne, men som det fremgår af den nyeste litteratur også til hypofyse- og hjerneudvikling (30-33). Denne nye iagttagelse åbner helt nye perspektiver, dels for tandlægers og specialtandlægers samarbejde, dels for tandlægestandens samarbejde med de lægelige specialer.

Med oplysninger om de embryologiske udviklingsforløb, der ligger bag kæbefelter i den rodnære Pa-membran, er der udviklet et værktøj, der kan bruges langt hen ad vejen i differentialdiagnostik. Nu har man mulighed for at forstå forskellen mellem generelle fejl og regionale fejl og årsager til sådanne fejl.

Embryologien som diagnostisk værktøj er belyst ved videncenterpatienterne, som med sjældne og store afvigelser demonstrerer, hvordan fejl kan forekomme både regionalt og generelt.

Videncenterpatienterne viser også, at selv tilsyneladende små fejl kan have alvorlige konsekvenser. Det er ikke fejlens størrelse (fx antal agenesier), der alene afgør kompleksiteten.

For tandlægen i praksis vises det, hvordan tandlægen kan udvide sit diagnostiske spillerum og arbejdsfelt ved at skelne mellem generelle og regionale udviklingsfejl samt mellem medfødte og erhvervede dentitionsafvigelser.

Vi kan forstå mønstre og sammenhænge i tænders og kæbers udvikling, men der er stadig mange løse ender og rigtig meget mere at forske i. Hovedproblemet er, at vi ikke forstår, hvilke gener der ”aktiverer” til cellemigration i de forskellige crista TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Videncenterpatienter og daglig praksis | videnskab & klinik

neuralis-felter. Vi ved heller ikke, hvorfor forskellige genotyper bag medfødte misdannelser resulterer i bestemte dentitionsfejl. Hvad er det fx, der gør, at patienter med Downs syndrom (ekstra kromosom 21) og William syndrom (afkortning af den lange arm på kromosom 7) begge har små tænder med tilsyneladende ens morfologiske afvigelser (34). Den slags spørgsmål er der rigtig mange af.

Der er et stort antal patienter, både i den offentlige tandpleje og i privat tandpleje, der måske nok har mindre afvigelser end videncenterpatienterne, men hvor kompleksiteten er mindst lige så indviklet. Forståelsen af disse komplekse udviklingsforhold, der er belyst i denne artikel, er derfor i høj grad også opnået fra de mange kasus, der igennem årene er indsendt fra opmærksomme tandlæger, der har ønsket rådgivning vedr. diagnostik og behandling. Gælder det behandling, er det i daglig praksis med mange patienter, at behandlingserfaringen er stor.

Dette indlæg er i høj grad en markering af Videncenterets 10-års jubilæum og det gode samarbejde, der er mellem videncentrene og tandlægeskolerne, men det er i lige så høj grad også en markering af samarbejdet med de mange tandlæger, der står spredt rundt i Danmark på klinikkerne, og som lejlighedsvis

sender spørgsmål om uforståelige kasus. Det er således både videncenterpatienterne og patienter fra offentlig og privat tandlægepraksis, der muliggør nytænkning i forskningen vedrørende dentitionsfejl.

Taksigelser En særlig tak for fremragende samarbejde til centerleder Jette Daugaard-Jensen, Odontologisk Videncenter, Rigshospitalet, København, og centerleder Hans Gjørup, Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Aarhus. Takken gælder både samarbejdet omkring 10-årssymposiet og det daglige samarbejde omkring patienter med særlige behov.

Tak til tandlæger og specialtandlæger i offentlig og privat tandpleje for enestående fagligt samarbejde.

Tak til faggruppesekretær Susanne Lomholt Keldy for sekretærbistand i forbindelse med artiklen og tak til Ghita Lemminger, afdelingssekretær ved videreuddannelsen i Ortodonti for samarbejde omkring figurer. Maria Kvetny, cand.mag., takkes for oversættelse af abstract og figurtekster.

IMK Fonden takkes for økonomisk støtte til disse projekter gennem mange år.

Abstract (English) The molecular biology of the oral cavity – knowledge centre patients and daily practice This paper celebrates the 10th anniversary of the Odontology Knowledge Centre in 2013 and is divided into the following sections: The first section presents recent knowledge behind the embryological development of jaws and teeth. The jaws, including the dental arches, are comprised by so-called fields of different origin. The root-close membrane (the peri-root sheet) surround the root contributes to the eruption and resorption processes. These two aspects may be used as a key for a new understanding and new diagnostics of dental diseases and syndromes.

The second section demonstrates jaw and tooth conditions in patients from the Odontology Knowledge Centre with different diag-

noses, including dental problems. This section focuses on patients with ageneses, eruption deviations and pathological resorption and on the symptoms associated with these dental deviations.

The third section is based on the first and second sections. Explanations are given to some common deviations seen in daily practice. Therefore, the Knowledge Centre patients lead us towards improved diagnostics for our patients. Furthermore, the experience from daily practice contributes to treatment planning for patients in the Knowledge Centre.

The new knowledge regarding the embryological development of jaws and teeth provides new perspectives for dentists and for collaboration with medical specialities.

Litteratur 1. Le Douarin NM. The ontogeny of the neutral crest in avian embryo chimaeras. Nature 1980;286:6639.

2. Kjær I. Neuro-osteology. Crit Rev Oral Biol Med 1998;9:224-44.

3. Kjær I, Keeling JW, Hansen BF. The prenatal human cranium, normal and pathologic development.

København: Munksgaard, 1999.

4. Kjær I. Orthodontics and foetal

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

pathology: a personal view on craniofacial patterning. Eur J Orthod 2010;32:140-7.

5. Kjær I. Dental approach to craniofacial syndromes: how can developmental fields show us a new way to understand pathogenesis? Int J Dent 2012;2012:145749.

6. Kjær I. New diagnostics of the dentition on panoramic radiographs – focusing on the peripheral nervous

system as an important aetiological factor behind dental anomalies.

Orthodontic Waves 2012;71:1-16.

7. Kettunen P, Spencer-Dene B, Furmanek T et al. Fgfr2b mediated epithelial-mesenchymal interactions coordinate tooth morphogenesis and dental trigeminal axon patterning. Mech Dev 2007;124:86883.

8. Tummers M, Thesleff I. The

importance of signal pathway modulation in all aspects of tooth development. J Exp Zoolog B Mol Dev Evol 2009;312B:309-19.

9. Kjær I, Kocsis G, Nodal M et al.

Aetiological aspects of mandibular tooth agenesis – focusing on the role of nerve, oral mucosa, and supporting tissues. Eur J Orthod 1994;16:371-5.

10. Luukko K, Kvinnsland IH, Kettunen

|

571 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

P. Tissue interactions in the regulation of axon pathfinding during tooth morphogenesis. Dev Dyn 2005;234:482-8.

11. Kjær I, Nolting D. The human periodontal membrane: focusing on the spatial interrelation between the epithelial layer of Malassez, fibers, and innervation. Acta Odontol Scand 2009;67:134-8.

12. Kjær I, Nielsen MH, Skovgaard LT. Can persistence of primary molars be predicted in subjects with multiple tooth agenesis? Eur J Orthod 2008;30:249-53.

13. Kock M, Nolting D, Kjaer KW et al.

Immunohistochemical expression of p63 in human prenatal tooth primordia. Acta Odont Scand 2005;63:253-7.

14. Kjær I, Keeling J, Russell B et al. Palate structure in human holoprosencephaly correlates with the facial malformation and demonstrates a new palatal developmental field. Am J Med Genet 1997;73:387-92.

15. Kjær I, Becktor KB, Lisson J et al.

Face, palate and craniofacial morphology in patients with a solitary median maxillary central incisor.

Eur J Orthod 2001;23:63-73.

16. Becktor KB, Sverrild L, Pallisgaard

|

572 |

C et al. Eruption of the central incisor, the intermaxillary suture, and maxillary growth in patients with a single median maxillary central incisor, Acta Odontol Scand 2001;59:361-6.

17. Tabatabaie F, Sonnesen L, Kjær I. The neurocranial and craniofacial morphology in children with solitary median maxillary central incisor (SMMCI). Orthod Craniofac Res 2008;11:96-104.

18. Kjær I, Wagner A, Thomsen LL et al. Brain malformation in single median maxillary central incisor.

Neuropediatrics 2009;40:280-3.

19. Kjær I. Can the location of tooth agenesis and the location of initial bone loss seen in juvenile periodontitis be explained by neural developmental fields in the jaws?

Acta Odontol Scand 1997;55:70-2.

20. Becktor KB, Reibel J, Vedel B et al.

Segmental odontomaxillary dysplasia: clinical, radiological and histological aspects of four cases.

Oral Dis 2002;8:106-10.

21. Parner ET, Heidmann JM, Kjær I et al. Biological Interpretation of the correlation of emergence times of permanent teeth. J Dent Res 2002;81:451-4.

22. Svanholt M, Kjær I. Developmen-

tal stages of permanent canines, premolars, and 2nd molars in 244 Danish children. Acta Odontol Scand 2008;66:342-50.

23. Bang E, Kjær I, Christensen LR. Etiologic aspects and orthodontic treatment of unilateral localized arrested tooth development combined with hearing loss. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1995;108:154-61.

24. Vedtofte H, Andreasen JO, Kjær I. Arrested eruption of the permanent lower second molar. Eur J Orthod 1999;21:31-40.

25. Nielsen SH, Becktor KB, Kjær I. Primary retention of first permanent mandibular molars in 29 subjects.

Eur J Orthod 2006;28:529-34.

26. Kenrad J, Vedtofte H, Andreasen JO et al. A retrospective overview of treatment choice and outcome in 126 cases with arrested eruption of mandibular second molars. Clin Oral Invest 2011;15:81-7.

27. Kjær I. Phenotypic classification of 90 dentitions with arrested eruption of first permanent mandibular maxillary molars. SemIn Orthod 2010;16:172-9.

28. Becktor KB, Kjær I, Koch C. Tooth eruption, epithelial root sheath and craniofacial profile in hyper-

IgE syndrome: report of two cases.

Eur J Paediatr Dent 2001;4:18590.

29. Kjær I, Strøm C, Worsaae N. Regional aggressive root resorption caused by neuronal virus infection.

Case Rep Dent 2012;2012:693240.

30. Kjær I, Wagner A, Madsen P et al.

The sella turcica in children with lumbosacral myelomeningocele.

Eur J Orthod 1998;20:443-8.

31. Kjær I, Niebuhr E. Studies of the cranial base in 23 patients with cri-du-chat syndrome suggest a developmental field involved in the condition. Am J Med Genet 1999;82:6-14.

32. Nielsen BW, Mølsted K, Kjær I. Maxillary and sella turcica morphology in newborns with cleft lip and palate. Cleft Palate Craniofac J 2005;42:610-7.

33. Mølsted K, Boers M, Kjær I. The morphology of the sella turcica in velocardiofacial syndrome suggests involvement of a neural crest developmental field. Am J Med Genet Part A 2010;152A:1450-7.

34. Axelsson S, Bjørnland T, Kjær I et al. Dental characteristics in Williams syndrome: a clinical and radiographic evaluation. Acta Odontol Scand 2003;61:129-36.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Velkommen til

Videncenterpatienter og daglig praksis | videnskab & klinik

Nordenta Fair 2013 Vil du inspireres, informeres og underholdes? – Nordenta Fair giver dig det hele…

Det glæder os, at vi for 5. gang kan invitere til Nordenta Fair minimesse i vores domicil i Hørning den 13. september samt i vores afdeling i Glostrup den 20. september.

Det bliver nogle fantastiske dage med kollegaer, Nordenta’er og alle de mange producenter, som står klar til at svare på jeres spørgsmål og vise jer de nyeste produkter.

Der vil være masser af supergode tilbud og lækre gaver, konkurrencer med flotte præmier, inspirerende produktindslag – og vi slutter dagene af med et godt grin i selskab med entertaineren Andreas Bo.

Program Kl. 10.00

Dørene åbnes

Kl. 10.00-11.00

Let morgenmad samt udstilling og rundvisning

Kl. 11.00-12.00

Nordenta LAB og CEREC CAM/CAD

Kl. 12.00-14.00

Frokost samt udstilling og rundvisning

Kl. 14.00-15.00

Stand up Dental – indlæg fra 6 producenter

Kl. 15.00-15.30

Eftermiddagskaffe med kage samt udstilling

Kl. 15.30-16.30

Underholdning med Andreas Bo

Kl. 16.30-17.00

Hygge med uddeling af skønne gaver

Kl. 17.00

Tak for i dag

Der serveres forfriskninger og snacks hele dagen.

Tilmelding Pris pr. deltager kr. 195,Inkl. morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe med kage, foredrag og underholdning samt muligheden for at vinde flotte præmier – bl.a. er rejsegavekort til en værdi af kr. 10.000.

Andreas Bo - kendt fra TV2 succesen Live fra Bremen - har været en fast del af revyen og andet sjovt teater i de seneste 10 år.

Andreas Bo turnerer her i foråret hele kongeriget rundt med sig eget one-man show PLAGIAT.

Vi glæder os til at se jer! tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

|

573 |

Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Amelogenesis imperfecta Introduktion – Traditionelt bliver amelogenesis imperfecta (AI) identificeret og klassificeret vha. emaljens kliniske udseende. Emaljen kan være misfarvet, blød og hypoplastisk af varierende grad samt udvise radiologisk forandring, ofte med nedsat røntgenkontrast. Nyere forskning muliggør inddeling af amelogenesis imperfecta på baggrund af genetiske fejl, hvilket bidrager til større forståelse af emaljeproteinernes funktion under amelogenesen samt sygdommens patogenese.

Formål – Denne artikel gennemgår gener og proteiner, hvor fejlkodning er kendt eller mistænkt for at deltage i AI-patogenesen. Proteinernes generelle funktioner bliver angivet kort i det omfang, de er kendte.

Materiale og metode – PubMed blev søgt uden sproglige restriktioner indtil 2012. Søgeord: amelogenesis imperfecta, amelogenesis, amelogenin, ameloblastin, amelin, sheathlin, enamelin, tuftelin, dentin sialophosphoprotein, dentin sialoprotein, dentin glycoprotein, dentin phosphoprotein, dentin matrix protein-1, enamelysin, kallikrein-4, dlx3 og kombinationer af disse.

Resultater – En række proteiner med vidt forskellig funktion ses involveret i amelogenesen.

Den umodne emalje består af amelogeniner og non-amelogeniner. Hvis der er fejl i dannelse eller funktion af et eller flere af disse proteiner, vil det kliniske billede på sygdommen ofte afspejle, hvor i amelogenesens forløb fejlen opstår, og proteinets funktion betinger graden og karakteren af emaljemisdannelse.

Konklusion – Det tidspunkt af amelogenesen, der bliver forstyrret – altså den periode af emaljedannelsen, hvor en AI-gen- og proteinfejl fremtræder – afspejler sig direkte i den kliniske AI-fænotype med enten hypoplastisk, hypomineraliseret eller umoden emalje. Blandede AIfænotyper kan forekomme.

Amelogenesis imperfecta: Gener, proteiner og fænotyper Christian Jakobsen, uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Rune Skou, tandlæge, Privat praksis Jens Michael Hertz, professor, overlæge, dr. med., Klinisk genetisk afdeling, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet Hans Gjørup, centerleder, specialtandlæge, Odontologisk Landsdelsog Videncenter, Aarhus Universitetshospital Birgitta Bäckman, tandlæge, odont.dr., pensionist, Umeå, Sverige Henrik Løvschall, lektor, ph.d., Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

A

melogenesis imperfecta (AI) er en arveligt betinget sygdom, der afficerer begge tandsæt, og som er uden systemisk involvering. AI resulterer i emaljedefekter af forskellige kliniske genotyper (1). Da AI er arvelig, er tandsygdommens prævalens stærkt forøget i områder med ramte familier. Svenske studier har fundet en forekomst i Sydvestsverige på 0,3:1000 (2), mens der i Nordsverige findes ca. 1,4:1000 (3). I Danmark mangler vi evidens for forekomsten, men den skønnes at være i størrelsesordenen 0,125:1000. AI inddeles klinisk i den hypoplastiske, den hypomineraliserede og den umodne type samt blandingstyper med taurodonti. Anglificerede synonymer anvendes også. ”Hypocalcifikationstypen” er synonymt med ”den hypomineraliserede type”, og ”hypomatureringstypen” er synonymt med ”den umodne type”. AI kan nedarves autosomalt recessivt, autosomalt dominant eller X-bundet (4-6).

Formålet med denne artikel er at give en oversigt over gener og proteiner, der er involveret i amelogenese, samt deres funktion, for dermed at give et indblik i sygdommens patogenese.

Materiale og metode PubMed blev søgt uden sproglige restriktioner frem til og med 2011. Søgeord: Amelogenesis imperfecta, ameloemneord genesis, amelogenin, ameloblastin, amelin, sheatAmelogenesis hlin, enamelin, tuftelin, dentin sialophosphoproteimperfecta; in, dentin sialoprotein, dentin glycoprotein, dentin odontogenesis; phosphoprotein, dentin matrix protein-1, enamegenes; proteins; phenotypes lysin, kallikrein-4, dlx3 og kombinationer af disse. |

574 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Amelogenesis imperfecta | viDensKab & KliniK

resultater amelogenese amelogenesen er en proces med fire trin. Først aflejrer ameloblasterne emaljematrix i sin endelige tykkelse (sekretion). Efter at have passeret ameloblastlaget bliver stigende mængde mineraler inkorporeret i emaljen (mineralisering). Dernæst, inden emaljen færdigmineraliserer, bliver overskud af organisk materiale fjernet vha. enzymer udskilt fra ameloblasterne (modning). Endelig sker der en afsluttende hypermineralisering i emaljens overflade (Fig. 1).

emaljegeners ekspression under amelogenesens faser

DMP1, WDR72

4 3

Selve aflejringen af emaljematrix er forudgået af en præsekretorisk fase, hvor ameloblasterne uddifferentieres fra det indre emaljeepitel til deres sekretoriske fænotype med en Tomes’ proces, ændret polaritet og et veludviklet proteinsynteseapparat. Under amelogenesen aflejrer ameloblasterne en emaljematrix med 70 % organisk materiale i et lag, der svarer til tykkelsen af den færdige emalje. Materialet i sekret-granula har en primær mineralisering med 30 % mineralindhold, som er oparbejdet, allerede inden de bliver udskilt fra ameloblasterne.

Emaljematrix aflejres uorganiseret i det inderste lag imod dentinen og i det yderste lag mod tandsækken, mens det mellemliggende lag er organiseret i emaljeprismer og interprismatisk emalje. Prismegrænserne fremstår som smalle zoner med et relativt højt indhold af organisk materiale.

Når aflejringen af emaljematrix er afsluttet, overgår ameloblasterne til mineraliserings- og modningsfasen og øger herved mineralindholdet i den allerede secernerede emaljematrix. Den

3

MMP20, KLK4, FAM83H

2

amelogenesens progression i seks stadier

1 AMELX, AMELY, AMBN, ENAM, MMP20, TUFT1, DLX3, DMP1, FAM83H

Fig. 1. Skitse af amelogenese på den umodne tand, hvor emaljedannelsen er startet ved kusptoppen og her er i gang med den afsluttende mineralisering, mens der er sekretion af ny emaljematrix cervikalt. Illustrationen viser de enkelte emaljegeners udtryk under amelogenesens forskellige faser. Mutation i et emaljegen kan føre til, at proteinet bliver ødelagt. Det vil forstyrre den fase, hvori proteinet er aktivt. Emaljen bliver dannet i fire faser. 1) Sekretion af organisk matrix, der indeholder emaljeproteiner og er 30 % mineraliseret fra begyndelsen.

2) Mineralisering med øget tilførsel af mineral omkring emaljeproteinerne og mineralisering udefra. 3) Modning med øget fjernelse af organisk matrix og plads til mineralisering indefra. 4) Afsluttende hypermineralisering i emaljens overflade.

Fig. 1. Sketch of amelogenesis in the immature tooth, in which enamel formation has started at the cusp top, and here is accomplishing the final mineralization while there is secretion of new enamel matrix cervically. The illustration shows individual enamel genes are expressed during different phases of amelogenesis. Mutation in an enamel gene can lead to damaged enamel protein. It will disturb the phase, in which the protein is active. The enamel is formed in four phases. 1) Secretion of the organic matrix containing the proteins, the enamel is 30% mineralized from the beginning. 2) Mineralization with increased supply of minerals around enamel proteins and with mineralization from the outside. 3) Maturation with increased removal of organic matrix and space for mineralization from the inside. 4) Final hypermineralisation of the enamel surface.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Fig. 2. Den ufarvede emalje symboliserer sekretion (også kaldet primær mineralisering). Emaljematrix bliver først anlagt i sin fulde tykkelse over relativt kort tid. Den farvede emalje (sort) skitserer den efterfølgende mineralisering og til sidst afsluttende modning af emalje. Denne figur viser et mere realistisk forløb end skitsen i Fig. 1. Den organiske del af emaljematrix bliver så nedbrudt af enzymer. Den afsluttende mineralisering begynder indefra emalje-dentin-grænsen og arbejder sig udad.

Det er en proces, der strækker sig over længere tid end den initiale mineralisering.

Fig. 2. The non-colored enamel shows primary mineralization.

Enamel matrix is first deposited in full thickness over a relatively short time. The colored enamel (black) outlines the subsequent mineralization and finally the completed maturation of enamel.

This figure shows a more realistic sequence than the sketch in Fig. 1. The organic portion of enamel matrix is then degraded by enzymes. The final mineralization starts from the inside enamel-dentin border, and it is working outward. It is a process which lasts a longer time than the initial mineralization.

|

575 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

amelogenesefaser og ai-typer

1. Sekretionsfasen

Genfejl1

ai-fænotype



amelogenesefase

ai, den hypoplastiske type

Hypoplastisk



Hypomineraliseret

3. Modningsfase (fjernelse af protein/slutmineralisering)



Umoden

4. Modningsfase



2. Mineraliseringsfase

(hypermineralisering af overflade)

Umoden

Tabel 1. Oversigten viser, at den fase af emaljedannelsen, der bliver forstyrret af AI, afspejler sig direkte i den kliniske AI-fænotype med enten hypoplastisk, hypomineraliseret eller umoden emaljetype. 1) Fejl i emaljegeners ekspression kan forstyrre emaljeformation.

Fig. 3. En ikke-fuldstændig sekretion af emaljematrix gør, at den hypoplastiske emalje er ru, ujævn og tyndere. Emaljen har her normal hårdhed og kan modstå både abrasion og sondering.

Table 1. Overview showing the phase of enamel formation, which is disturbed by AI, is mirrored directly in the clinical AI phenotype with either hypoplastic, hypomineralised or immature enamel type. 1) Faulty expression of enamel genes may disturb the formation of enamel.

Fig. 3. A non-complete secretion of enamel matrix means that the hypoplastic enamel is rough, irregular and thinner. The enamel has here normal hardness and it can resist both abrasion and probing.

amelogenese og amelogenesis imperfecta aMelOGenese 1 Sekretion

Faser Ameloblaster

Mineralisering

Genekspression*

2 Mineralisering

Secernerer matrix-anlæg

Transporterer mineral

Primær

Sekundær

3 Modning Fjerner protein og udskiller mineral

4 Modning –

Tertiær

Quaternær

Her secerneres emaljeproteiHer aflejres flere mineraler i ner, som fra starten er ca. 30 % matrix, og fjernelse af protein mineraliseret bliver påbegyndt

Emaljen mineraliserer videre, mens emaljeprotein i matrix bliver fjernet

Afsluttende (hyper)mineralisering af emaljens overflade

Emaljeanlægget er meget blødt

Emaljen bliver hård, transparent, mindre hvidlig

Emaljen får normal hårdhed

Dentin matrix protein-1 (DMP1), Kallikrein-4 (KLK4) (WDR72)

–

Emaljen bliver hvid, blød og kridtet

Amelogenin (AMELX, AMELY), Enamelysin (MMP20) Ameloblastin (AMBN), Enamelin Kallikrein-4 (KLK4) (ENAM), Tuftelin (TUFT1), Ena(FAM83H) melysin (MMP20), DLX3 (DLX3), Dentin sialoprotein (DSPP), Dentin phosphoprotein (DSPP), Dentin matrix protein-1 (DMP1) (FAM83H)

aMelOGenesis iMPeRFeKTa

Typer/ Undergrupper

(I) Hypoplastiske type: glat/ru hård generelt/lokale pits agenesi af emalje

(II) Hypomineraliserede type: meget blød opaque

(III) Umodne type: Evt. lidt blød opaque snow cap/pigment

IV) Blandingstyper: Taurodonti, mv.

Tabel 2. Oversigten viser faser af emaljens udvikling, hvor enkelte emaljegener primært er udtrykt, og hvor gen- og proteinfejl kan føre til udvikling af AI-typer.

Table 2. The overview shows stages of enamel development where individual enamel genes are primarily expressed and where gene and protein defects can lead to the development of AI types. |

576 |

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Amelogenesis imperfecta | videnskab & klinik

afsluttende emaljedannelse sker igennem tre stadier; sekundær, tertiær og quarternær mineralisering (Fig. 2 og Tabel 1).

I den sekundære mineraliseringsfase tilføres emaljen store mængder mineral. Mineralindholdet begynder først at stige tættest på ameloblastlaget, hvorefter mineralindholdet øges gradvist ind imod emalje-dentin-grænsen.

Den tertiære mineralisering, hvor stort set hele den organiske matrix fjernes og erstattes med mineral, begynder ved emaljedentin-grænsen og arbejder sig ud mod ameloblastlaget. Derved øges mineralindholdet gradvist i emaljen til de endelige ca.

96 % (vægtprocent); resten udgøres af vand og protein.

I den kvarternære mineraliseringsfase foregår en hypermineralisering af det yderste lag af emalje, hvilket er den sidste ændring i emaljen, inden tanden bryder frem i mundhulen.

Efter mineraliseringens afslutning overgår ameloblasterne til en protektorisk fase, hvor de beklæder den nydannede emalje som det reducerede emaljeepitel. Når tanden bryder frem i mundhulen, fusionerer noget af det reducerede emaljeepitel med det gingivale epitel og danner kontaktepitelet, mens resten slides bort (10).

AI-typer og amelogenese I begyndelsen af 1990’erne blev det påvist, at hvis der sker ændring af amelogenesen med mutation i et af de involverede gener (11), vil dette kunne medføre en klinisk ændring i emaljen. I dag kan vi se, at emaljeforandringen hos en AI-type i store træk er karakteristisk for den fase i amelogenesen, der er forstyrret (Tabel 2).

Den hypoplastiske type Hvis aflejringen af emaljematrix bliver forstyrret, bliver emaljen ufuldstændigt anlagt, og dermed hypoplastisk. Emaljen kan fx blive tynd og glat eller ru og ujævn (Fig. 3). Der kan ses folder, riller eller små pits, som ofte er misfarvede. Den hypoplastiske AI-type har manifestation i begge tandsæt, men optræder meget varieret. Tilstanden er relativt sjælden. Mineralindholdet i den anlagte emalje er overvejende normalt. Emaljen får derved normal hårdhed, og overfladen føles solid ved sondering. Der kan være radiologisk forandring, men oftest med normal kontrast mellem emalje og dentin.

Den hypomineraliserede type Ved denne type af AI er emaljematrix blevet fuldstændigt anlagt, men den sekundære mineralisering mangler, hvilket resulterer i lav røntgenkontrast mellem emalje og dentin. Emaljen er meget blød og går let tabt pga. almindelig tygning og attrition.

Ved eruption er emaljen ofte gul-brun pga. interkrystallinsk misfarvning, og den kan evt. blive grålig til mørkebrun (Fig. 4).

Den umodne type Emaljematrix i den umodne type er fuldstændigt anlagt og mineraliseret i højere grad, men dog uden fuldt afsluttet mineralisering. Emaljens hårdhed er kun lidt reduceret. Emaljeflager tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Klinisk relevans Det er en stor udfordring for tandlægen at diagnosticere amelogenesis imperfecta (AI), fordi AI er en sjælden tanddannelsesforstyrrelse, som optræder med stor fænotypisk variation. Derfor kan kendskab til den bagvedliggende genetik og patogenese være en hjælp i det

diagnostiske arbejde. Samtidig repræsenterer AI en behandlingsmæssig udfordring for tandlægen, idet behandlingen, afhængigt af den kliniske manifestation, kan være alt fra fluorpenslinger og plast til fast protetik på samtlige tænder.

kan evt. springe af under funktion. Umoden emalje er et resultat af en forstyrrelse i modningsfasen, dvs. i forbindelse med enten den tertiære eller den kvarternære mineralisering. Hvis emaljedannelsen bliver forstyrret med små sprækker mellem emaljeprismerne, kan fødeemner evt. trænge ind i overfladen og give anledning til misfarvninger (12).

Proteiner involveret i amelogenesen I forbindelse med dannelsen af tandens emalje udskilles der fra ameloblasterne en række proteiner, der alle spiller en særlig rolle for amelogenesen (Tabel 2). Mutation i gener, der koder aminosyresekvensen i disse proteiner, kan bevirke, at emaljeproteinernes funktion ændres eller går tabt, hvilket er baggrund for optræden af AI. Emaljens proteiner består af ca. 90 % amelogenin og ca. 10 % såkaldte non-amelogeniner (10,13).

Amelogenin (AMELX og AMELY) Amelogeninerne er en heterogen gruppe af store bipolære proteiner, der omgiver emaljekrystallerne og faciliterer deres længdevækst (14). Under den senere modning af emaljen fjernes amelogeninerne ved proteolytisk nedbrydning (7). De mange forskellige isoformer af amelogenin opstår pga. forskellige kløvninger af mRNA, der muliggøres af genets opbygning med syv exons eller ved enzymatisk modifikation af proteinet efter sekretion (15).

Amelogenin kodes af to forskellige gener på hhv. X-kromosomet (AMELX) og Y-kromosomet (AMELY). Amelogeningenerne AMELX og AMELY er lokaliseret til to steder hhv. kromosomregion Xp22.3-p22.1 (Online Mendelian Inheritance in Man (OMIM) #300391) og Yp11 (OMIM #410000). Det betyder, at der er en mulig forskel i amelogeninmængde og -type mellem kønnene. Én undersøgelse har vist, at 10 % af amelogenin hos mænd kommer fra Y-kromosomet (16). Opstår der fejl i AMELX giver det anledning til den X-bundne recessive form af AI (OMIM #301200) (17). |

577 |

viDensKab & KliniK | Oversigtsartikel

Ved denne form er symptomerne mest udtalte hos mænd, som jo kun har ét X-kromosom. Mænd med X-bundet aI har en reduktion i funktionen af amelogenin på 90 %. Kvinder vil have en mosaik med gennemsnitligt 50 % tab af funktion (16,18).

Denne mosaik er et interessant eksempel på den tilfældige inaktivering af det ene af kvindens X-kromosomer tidligt i fosterudviklingen, også kaldet lyoniserings-effekten. Det er derfor tilfældigt, om en ameloblast har det normale eller det muterede X-kromosom aktivt. Hos patienter med aI kan der som følge af denne X-kromosom-inaktivering opstå emaljefurer løbende langs tandens længdeakse, som svarer til ameloblaster med mutation i AMELX (19,20). Der er ikke beskrevet mutationer i AMELY som årsag til aI. De kliniske fænotyper, der ses som følge af AMELX mutationer, inkluderer både de hypoplastiske, de hypomineraliserede, de umodne og de blandede typer (19-24).

Non-amelogeninerne Non-amelogeninerne er en heterogen gruppe indeholdende ameloblastin, enamelin, tuftelin, dentin sialoprotein, dentin

ai, den hypomineraliserede type

glycoprotein, dentin phosphoprotein og dentin matrix protein-1, matrix metalloproteinase20 og kallikrein-4 (10,25).

Ameloblastin, amelin eller sheathlin (AMBN) ameloblastin udgør ca. 5 % af det totale protein i emaljematrix (26). ameloblastin nedbrydes hurtigt efter sekretionen i flere dele, hvoraf den ene gruppe hurtigt nedbrydes helt. ameloblastins normale fysiologiske rolle i forbindelse med amelogenesen er indtil videre ukendt (27). Dyreeksperimentielle studier, der anvender transgene mus, har vist, at en overproduktion af ameloblastin giver en emalje, der domineres af interprismatisk emalje og mangler det yderste prismeløse emaljelag (28). Genet for ameloblastin (AMBN) er lokaliseret til 4q21, tæt på genet for enamelin (ENAM), og er kandidatgen for en autosomal form af aI. Der er dog indtil videre ikke beskrevet mutationer i AMBN som årsag til aI. I en transgen musemodel, hvor genet for ameloblastin overudtrykkes, ses en aI-lignende fænotype (28). enamelin (eNAM) Enamelin udgør ca. 2 % af det totale proteinindhold i emaljematrix (26). Proteinet binder sig til mineral i emaljen og er forbundet med emaljekrystallers kimdannelse (nukleation) og vækst. Enamelins funktion i forbindelse med amelogenesen er tilsyneladende relateret til den forlængelse af emaljekrystaller, der finder sted under emaljens vækst i tykkelse (29).

ENAM er lokaliseret til 4q21, og mutation i dette gen kan give anledning til både autosomalt dominant og autosomalt recessiv

ai, den umodne type

Fig. 4. Her er emaljematrix anlagt i fuld tykkelse ved sekretion af ameloblasterne, men uden den efterfølgende sekundære mineralisering, og emaljen er hypomineraliseret og derfor meget blød og let at nedbryde.

Fig. 4. The enamel matrix is here brought into full thickness by the ameloblasts secretion, but without the subsequent secondary mineralization, and the enamel is hypomineralised and accordingly very soft and easily abraded.

|

578 |

Fig. 5. Her er emaljematrix anlagt i fuld tykkelse, og med efterfølgende sekundær mineralisering, men uden afsluttende modning af emaljen. Emaljen er her umoden og relativt hård, men emaljen kan ikke modstå, at farvestof fra føden trænger ind imellem emaljeprismerne og misfarver emaljen.

Fig. 5. Enamel is here produced in normal thickness, and with subsequent secondary mineralization, but without the final maturation of the enamel. The hypomaturation type of AI enamel is immature and relatively harder in comparison to the hypomineralised AI type, but the enamel can not resist that staining components from food penetrate between the enamel prisms and discolour the enamel.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Amelogenesis imperfecta | videnskab & klinik

AI. I begge tilfælde kan der være tale om AI af den hypoplastiske, den hypomineraliserede eller den umodne type (29-31). Den hypoplastiske type kan optræde både generelt og lokaliseret (32).

Ved den autosomale recessive form af AI, som opstår som følge af en mutation i ENAM, vil personer, der er heterozygote og dermed anlægsbærere, have en mild version af AI med focale emaljehypoplasier og/eller misfarvninger. Er patienten derimod homozygot for mutation i ENAM, eller er der tale om en mutation, der medfører dominant AI, er den resulterende fænotype en mere alvorlig form for AI. Denne er karakteriseret ved, at patientens tænder udviser generel hypoplasi af emaljen, og at den tilstedeværende emalje er hypomineraliseret. Desuden er AI hos den homozygote patient ofte associeret med en malokklusion med åbent bid (30,31).

Tuftelin (TUFT1) Tuftelin findes i små mængder omkring emalje-dentin-grænsen og menes at have betydning for dannelsen af denne, men proteinet er ikke specifikt lokaliseret til emaljen og findes i mange vævstyper (10). Genet, som koder for tuftelin, kaldes TUFT1 (er lokaliseret til 1q21-1q31) (33). Mutationer i TUFT1 er endnu ikke observeret som årsag til AI. Dentin sialophosphoprotein (DSPP) Genet for dentin sialophosphoprotein DSPP er lokaliseret til 4q21.3 (OMIM #125485) (34,35). Proteinet dannes fra sekretoriske odontoblaster og præsekretoriske ameloblaster (36-38). Dentin sialophosphoprotein har betydning for normal dentinogenese, og mutationer i genet kan medføre dentinogenesis imperfecta (39,40). Betydningen for normal amelogenese er endnu uklar.

Proteinet bliver postsekretorisk spaltet i tre dele: Dentin sialoprotein, dentin glycoprotein og dentin phosphoprotein (5,21,34).

Dentin sialoprotein (DSP) Ved overekspression af dentin sialoprotein opstår der et aprismatisk emaljelag ved emalje-dentin-grænsen med forøget tykkelse, hvorfor dentin sialoprotein sandsynligvis spiller en rolle ved etableringen af emalje-dentin-grænsen (41).

Dentin glycoprotein (DGP) Funktion og eventuelt betydning for amelogenesen er endnu ukendt (25).

proteiner, er lokaliseret her. Proteinets funktion er indtil videre ukendt, men det kædes sammen med mineralisering, idet studier har vist, at Dmp1 udtrykkes kortvarigt og svagt i sekretoriske ameloblaster og kraftigt i modningsameloblaster samt i odontoblaster og osteoblaster (42).

Mutation i DMP1 kan medføre recessiv hypofosfatæmisk rakitis, og ved koblingsbaserede studier er det fundet at være kandidatgen for dentinogenesis imperfecta. Der er endnu ingen rapporter om Dmp1-mutationer som kausativ faktor ved AI (43,44).

Enamelysin (MMP20) Enamelysin er en Ca++ afhængig metalloproteinase, der udøver sin funktion i forbindelse med sekretionsfasen og den tidlige modningsfase i amelogenesen. MMP20 er lokaliseret til 11q22q23 (OMIM # 604629). Enamelysin er et tandspecifikt enzym, der er ansvarligt for nedbrydningen af proteiner i forbindelse med amelogenesen, herunder amelogenin, det dominerende protein i amelogenesen (45). Enamelysin er desuden ansvarligt for at aktivere kallikrein-4 enzymet (46). Mutation i MMP20 kan give anledning til autosomal recessiv AI med hypomineraliseret og hypoplastisk emalje (45).

Kallikrein-4 (KLK4) Kallikrein-4 er en Ca++ uafhængig serin protease, der aktiveres af enamelysin efter sekretionen (46). Kallikrein-4 udøver sin funktion i ameloblasternes hvilefase og igennem hele modningsfasen, hvor det nedbryder proteiner og deres rester. KLK4 nedbryder bl.a. amelogenin. Denne nedbrydning er en direkte forudsætning for, at amelogenin fjernes fra emaljematrix og dermed giver plads til optag af yderligere mineral i emaljen under emaljekrystallernes breddevækst (46). KLK4 er lokaliseret til 19q13.3-q13.4. Fejl i KLK4 kan medføre en autosomal recessiv form af AI af den hypomineraliserede type (46).

DLX3 Genet DLX3 er en del af D11-homeoboxgenerne, som spiller en væsentlig rolle for udviklingen af mange af kroppens væv, inklusive kraniet, tænder, hjerne, hår og nerver. DLX3 proteinet er en transskriptionsfaktor, der styrer ekspressionen af andre gener. DLX3 er lokaliseret til 17q21.3-q22.

Mutationer i DLX3 kan klinisk medføre en AI af blandingstype med både hypoplastisk og umoden emalje samt taurodontisme (47,48).

Dentin phosphoprotein (DPP) Funktion og eventuelt betydning for amelogenesen er endnu ukendt, men ved overekspression af dentin phosphoprotein ses en fænotype med en hypoplastisk, kridtet og prismeløs emalje, der let slides bort (41).

Non-amelogeninerne med ukendt funktion De senest rapporterede gener, som er involveret i amelogenesen, og hvori mutationer er associeret med AI, koder for proteiner, hvis funktion endnu er ukendt.

Dentin matrix protein-1 (DMP1) DMP1 er også lokaliseret til 4q21 (OMIM #600980), et område, der er associeret med forstyrrelser i emaljedannelsen. DMP1 er således kandidatgen for AI. Flere gener, der koder for emalje-

Fam83H Genet Fam83H, beliggende 8q24.3 (OMIM #130190), koder for et 1.179 aminosyre stort protein, hvis rolle i amelogenesen er ukendt. Fam83H udtrykkes i såvel odontoblaster som amelo-

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

|

579 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

AI-inddeling på grundlag af kliniske fænotyper og arvegang Type

Fænotype

Træk

Arvegang

IA

Hypoplastisk

Pits generelt

Autosomal dominant

IB

Hypoplastisk

Pits lokalt

Autosomal dominant

IC

Hypoplastisk

Pits lokalt

Autosomal recessiv

ID

Hypoplastisk

Opaque glat

Autosomal dominant

IE

Hypoplastisk

Opaque glat

X-bundet dominant

IF

Hypoplastisk

Opaque ru

Autosomal dominant

IG

Hypoplastisk

Emalje agenesi

Autosomal recessiv

IIA

Umoden

Opaque pigmenteret

Autosomal recessiv

IIB

Umoden

Opaque

X-bundet recessiv

IIC

Umoden

Snow caps

X-bundet

IID

Umoden

Snow caps

Autosomal dominant?

IIIA

Hypomineraliseret

Opaque

Autosomal dominant

IIIB

Hypomineraliseret

Opaque

Autosomal recessiv

IVA

Umoden-hypoplastisk

Med taurodonti

Autosomal dominant

IVB

Hypoplastisk-umoden

Med taurodonti

Autosomal dominant

Tabel 3. Klassifikation i 14 fænotyper på grundlag af arvegang og supplerende kliniske og radiologiske diskriminatorer (1).

Table 3. Classification of 14 phenotypes based on heredity as well as clinical and radiographic discriminators (1).

blaster, og mindst ni forskellige mutationer i dette gen er associeret med autosomal dominant AI af den hypomineraliserede type (49). Associationen mellem Fam83H og AI er første gang rapporteret i 2008 (50), og mutationer i dette gen har vist sig at forklare en meget stor andel af rapporterede AI-populationer, herunder også i to danske familier (51,52). Mutationerne medfører, at det dannede protein forkortes betydeligt. Fænotypisk kan ses generaliserede hypomineraliseringer med meget svag og abnorm emalje, mens der ved lidt mindre trunkering kan ses mere lokaliseret hypomineralisering overvejende i den cervikale del af tandkronen.

WDR72 Genet WDR72, der er placeret på kromosom 15, 15q21.3, er associeret med recessiv AI af umoden type. (OMIM #6132124).

WDR72 udtrykkes specielt i modningsameloblaster. Emaljelaget har ved eruption normal tykkelse, er gulligt opaque, og under funktion optræder tab af emalje samt brunlig misfarvning (53). (Tabel 3) Gener og proteiner styrer emaljens udvikling Initieringen af emaljekrystaller ved emalje-dentin-grænsen er associeret med expression af DSPP og de strukturelle emaljeproteiner AMELX, AMELY, ENAM, AMBN og MMP20. Emaljeformationen fortsætter ved elongering af emaljekrystaller i mineraliseringsfronten lige under ameloblastens distale ende, |

580 |

hvor disse proteiner bliver secerneret. Når krystal-elongeringen er komplet, og emaljelaget når sin endelige tykkelse, vil KLK4 facilitere nedbrydning og reabsorption af akkumulerede emaljeproteiner. Betydningen af disse matrix-proteiner er bedst understreget af de dramatisk ændrede emalje-fænotyper, der ses i gen-modificerede mus med knockout af emaljematrix-gener (DSPP, AMELX, AMBN, MMP20) og i familier, hvor mutationer er identificeret i emaljematrixgenerne DSPP, AMELX, ENAM, MMP20 eller KLK4. På baggrund af andre tilsvarende dyreundersøgelser er det foreslået, at Fam83H spiller en rolle tidligt i amelogenesen under differentieringen af preameloblasten til den funktionsdygtige ameloblast. Mutationer i dette gen har derfor voldsom indflydelse på emaljens fænotype (54).

Konklusion Det er i dag muligt at beskrive, hvordan forstyrrelser og sekvensvariationer i emaljegener kan medføre ekspression af ændrede emaljeproteiner. Flere forskellige genfejl kan føre til amelogenesis imperfecta. Afhængigt af hvilken fase i amelogenesen der bliver forstyrret – sekretion, mineralisering eller modning – vil dette medføre en karakteristisk forandring i emaljen, som overvejende er af den hypoplastiske, hypomineraliserede eller den umodne type; blandingstyper kan også forekomme.

Taksigelse Tak til Pia Kjærgaard Karlsen for hjælp til Fig. 2. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Amelogenesis imperfecta | videnskab & klinik

Abstract (English) Amelogenesis imperfecta: Genes, proteins, and phenotypes Introduction – Traditionally, amelogenesis imperfecta (AI) is identified and classified based on changes in the clinical appearance of the enamel. The enamel may be discolored, soft and hypoplastic to varying degrees, and exhibit radiological changes often with reduced X-ray contrast. Recent research enables classification of amelogenesis imperfecta on the basis of genetic defects, which contributes to a better understanding of both the enamel protein function during amelogenesis, and the pathogenesis of the disease.

Objective – This article reviews genes and proteins, in which error coding is known or suspected to participate in the AI pathogenesis. The general protein functions are listed briefly to the extent that they are known.

Materials and method – PubMed was searched without language restrictions until 2012. Keywords: amelogenesis imperfecta, amelogenesis, amelogenin, ameloblastin, amelin, sheathlin,

enamelin, tuftelin, dentin sialophosphoprotein, dentin sialoprotein, dentin glycoprotein, dentin phosphoprotein, dentin matrix protein-1, enamelysin, kallikrein-4, dlx3 and combinations of these.

Results – A number of proteins with different function are involved in amelogenesis. The immature enamel contain amelogenins and non-amelogenins. If there are errors in protein formation or function, of one or more of these proteins, the clinical representation of the disease often reflects the stage during amelogenesis where the fault show up. Changes of the protein function determine the degree and nature of the enamel malformation.

Conclusion – The phase of enamel formation where an AI gene and protein error appears and amelogenesis is disturbed – during stages of respectively secretion, mineralization or maturation of enamel matrix – is mirrored directly in the clinical AI phenotypes with either hypoplastic, hypomineralisation, or hypomaturation enamel type. Mixed AI types may appear.

Litteratur 1. Witkop CJ, Jr. Amelogenesis imperfecta, dentinogenesis imperfecta and dentin dysplasia revisited: problems in classification. J Oral Pathol 1988;17:547-53.

2. Sundell S, Koch G. Hereditary amelogenesis imperfecta. I. Epidemiology and clinical classification in a Swedish child population.

Swed Dent J 1985;9:157-69.

3. Bäckman B, Holm AK. Amelogenesis imperfecta: prevalence and incidence in a northern Swedish county. Community Dent Oral Epidemiol 1986;14:43-7.

4. Witkop CJ Jr. Amelogenesis imperfecta, dentinogenesis imperfecta and dentin dysplasia revisited: problems in classification. J Oral Pathol 1988;17:547-53.

5. Aldred M, Crawford PJ, Savarirayan R et al. It's only teeth – are there limits to genetic testing? Clin Genet 2003;63:333-9.

6. Bäckman B. Inherited enamel defects. Ciba Found Symp 1997;205:175-82.

7. Simmer JP, Hu JC. Dental enamel formation and its impact on clinical dentistry. J Dent Educ 2001;65:896-905.

8. Pindborg JJ. Aetiology of developmental enamel defects not related to fluorosis. Int Dent J 1982;32:123-34.

9. Larsen MJ, Richards A. Fluorids farmakologi, toksikologi og virkninger. Tandlægebladet 2000;104:94-103.

10. Nancy A. Enamel: composition, formation and structure. In: Nancy A, ed. Ten Cate's oral histology: development, structure and function. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

6th ed. St. Louis: Mosby, 2003;14591.

11. Lagerström M, Dahl N, Nakahori Y et al. A deletion in the amelogenin gene (AMG) causes X-linked amelogenesis imperfecta (AIH1).

Genomics 1991;10:971-5.

12. Simmer JP, Hu JC. Dental enamel formation and its impact on clinical dentistry. J Dent Educ 2001;65:896-905.

13. Lyaruu DM, Hu CC, Zhang C et al. Derived protein and cDNA sequences of hamster amelogenin.

Eur J Oral Sci 1998;106 (Supp 1):S299-307.

14. Snead ML, Lau EC, Zeichner-David M et al. DNA sequence for cloned cDNA for murine amelogenin reveal the amino acid sequence for enamel-specific protein.

Biochem Biophys Res Commun 1985;129:812-8.

15. Simmer JP. Alternative splicing of amelogenins. Connect Tissue Res 1995;32:131-6.

16. Salido EC, Yen PH, Koprivnikar K et al. The human enamel protein gene amelogenin is expressed from both the X and the Y chromosomes. Am J Hum Genet 1992;50:303-16.

17. Collier PM, Sauk JJ, Rosenbloom SJ et al. An amelogenin gene defect associated with human X-linked amelogenesis imperfecta. Arch Oral Biol 1997;42:235-42.

18. Crawford PJ, Aldred MJ. X-linked amelogenesis imperfecta. Presentation of two kindreds and a review of the literature. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1992;73:449-55.

19. Lench NJ, Brook AH, Winter GB. SSCP detection of a nonsense mu-

tation in exon 5 of the amelogenin gene (AMGX) causing X-linked amelogenesis imperfecta (AIH1).

Hum Mol Genet 1994;3:827-8.

20. Lench NJ, Winter GB. Characterisation of molecular defects in X-linked amelogenesis imperfecta (AIH1). Hum Mutat 1995;5:251-9.

21. Kindelan SA, Brook AH, Gangemi L et al. Detection of a novel mutation in X-linked amelogenesis imperfecta. J Dent Res 2000;79:1978-82.

22. Ravassipour DB, Hart PS, Hart TC et al. Unique enamel phenotype associated with amelogenin gene (AMELX) codon 41 point mutation.

J Dent Res 2000;79:1476-81.

23. Hart PS, Aldred MJ, Crawford PJ et al. Amelogenesis imperfecta phenotype-genotype correlations with two amelogenin gene mutations. Arch Oral Biol 2002;47:2615.

24. Kim JW, Simmer JP, Hu YY et al.

Amelogenin p.M1T and p.W4S mutations underlying hypoplastic X-linked amelogenesis imperfecta.

J Dent Res 2004;83:378-83.

25. Yamakoshi Y, Hu JC, Fukae M et al.

Dentin glycoprotein: the protein in the middle of the dentin sialophosphoprotein chimera. J Biol Chem 2005;280:17472-9.

26. Stephanopoulos G, Garefalaki ME, Lyroudia K. Genes and related proteins involved in amelogenesis imperfecta. J Dent Res 2005;84:111726.

27. Brookes SJ, Kirkham J, Shore RC et al. Amelin extracellular processing and aggregation during rat incisor amelogenesis. Arch Oral Biol 2001;46:201-8.

28. Paine ML, Wang HJ, Luo W et al.

A transgenic animal model resembling amelogenesis imperfecta related to ameloblastin overexpression. J Biol Chem 2003;278:1944752.

29. Hu JC, Yamakoshi Y. Enamelin and autosomal-dominant amelogenesis imperfecta. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14:387-98.

30. Hart TC, Hart PS, Gorry MC et al.

Novel ENAM mutation responsible for autosomal recessive amelogenesis imperfecta and localised enamel defects. J Med Genet 2003;40:900-6.

31. Kida M, Ariga T, Shirakawa T et al.

Autosomal-dominant hypoplastic form of amelogenesis imperfecta caused by an enamelin gene mutation at the exon-intron boundary. J Dent Res 2002;81:738-42.

32. Mårdh CK, Bäckman B, Holmgren G et al. A nonsense mutation in the enamelin gene causes local hypoplastic autosomal dominant amelogenesis imperfecta (AIH2).

Hum Mol Genet 2002;11:1069-74.

33. Deutsch D, Palmon A, Young MF et al. Mapping of the human tuftelin (TUFT1) gene to chromosome 1 by fluorescence in situ hybridization.

Mamm Genome 1994;5:461-2.

34. Yamakoshi Y, Hu JC, Fukae M et al.

Dentin glycoprotein: the protein in the middle of the dentin sialophosphoprotein chimera. J Biol Chem 2005;280:17472-9.

35. Feng JQ, Luan X, Wallace J et al.

Genomic organization, chromosomal mapping, and promoter analysis of the mouse dentin sialophosphoprotein (Dspp) gene,

|

581 |

videnskab & klinik | Oversigtsartikel

which codes for both dentin sialoprotein and dentin phosphoprotein. J Biol Chem 1998;273:945764.

36. Papagerakis P, Berdal A, Mesbah M et al. Investigation of osteocalcin, osteonectin, and dentin sialophosphoprotein in developing human teeth. Bone 2002;30:377-85.

37. MacDougall M, Nydegger J, Gu TT. Developmental regulation of dentin sialophosphoprotein during ameloblast differentiation: a potential enamel matrix nucleator.

Connect Tissue Res 1998;39:25-37.

38. Bégue-Kirn C, Krebsbach PH, Bartlett JD et al. Dentin sialoprotein, dentin phosphoprotein, enamelysin and ameloblastin: tooth-specific molecules that are distinctively expressed during murine dental differentiation. Eur J Oral Sci 1998;106:963-70.

39. Xiao S, Yu C, Chou X et al. Dentinogenesis imperfecta 1 with or without progressive hearing loss is associated with distinct mutations in DSPP. Nat Genet 2001;27:201-4.

|

582 |

40. Zhang X, Zhao J, Li C et al. DSPP mutation in dentinogenesis imperfecta Shields type II. Nat Genet 2001;27:151-2.

41. Paine ML, Luo W, Wang HJ et al.

Dentin sialoprotein and dentin phosphoprotein overexpression during amelogenesis. J Biol Chem 2005;280:31991-8.

42. D'Souza RN, Cavender A, Sunavala G et al. Gene expression patterns of murine dentin matrix protein 1 (Dmp1) and dentin sialophosphoprotein (DSPP) suggest distinct developmental functions in vivo. J Bone Miner Res 1997;12:2040-9.

43. MacDougall M, Gu TT, Simmons D. Dentin matrix protein-1, a candidate gene for dentinogenesis imperfecta. Connect Tissue Res 1996;35:267-72.

44. D'Souza RN, Cavender A, Sunavala G et al. Gene expression patterns of murine dentin matrix protein 1 (Dmp1) and dentin sialophosphoprotein (DSPP) suggest distinct developmental functions in vivo. J Bone Miner Res 1997;12:2040-9.

45. Caterina JJ, Skobe Z, Shi J et al.

Enamelysin (matrix metalloproteinase 20)-deficient mice display an amelogenesis imperfecta phenotype. J Biol Chem 2002;277:49598604.

46. Hart PS, Hart TC, Michalec MD et al. Mutation in kallikrein 4 causes autosomal recessive hypomaturation amelogenesis imperfecta. J Med Genet 2004;41:545-9.

47. Dong J, Amor D, Aldred MJ et al.

DLX3 mutation associated with autosomal dominant amelogenesis imperfecta with taurodontism. Am J Med Genet A 2005;133A:138-41.

48. Zhao Z, Stock D, Buchanan A et al. Expression of Dlx genes during the development of the murine dentition. Dev Genes Evol 2000;210:270-5.

49. Kim JW, Lee SK, Lee ZH et al.

FAM83H mutations in families with autosomal-dominant hypocalcified amelogenesis imperfecta.

Am J Hum Genet 2008;82:489-94.

50. Mendoza G, Pemberton TJ, Lee K et al. A new locus for autosomal domi-

nant amelogenesis imperfecta on chromosome 8q24.3. Hum Genet 2007;120:653-62.

51. Wright JT, Torain M, Long K et al. Amelogenesis imperfecta: genotype-phenotype studies in 71 families. Cells Tissues Organs 2011;194:279-83.

52. Haubek D, Gjørup H, Jensen LG et al. Limited phenotypic variation of hypocalcified amelogenesis imperfecta in a Danish five-generation family with a novel FAM83H nonsense mutation. Int J Paediatr Dent 2011;21:407-12.

53. El-Sayed W, Parry DA, Shore RC et al. Mutations in the beta propeller WDR72 cause autosomal-recessive hypomaturation amelogenesis imperfecta. Am J Hum Genet 2009;85:699-705.

54. Lee MJ, Lee SK, Lee KE et al. Expression patterns of the Fam83h gene during murine tooth development.

Arch Oral Biol 2009;54:846-50.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

SWISS DENTAL ACADEMY

Spytkirtler: Struktur og funktion | videnskab & klinik

KURSUS I PROFESSIONEL TANDRENSNING OPTIMER DIN BEHANDLING – HVER GANG Dette kursus er et hands-on Master Class kursus med fokus på de nyeste teknologier inden for professionel tandrensning.

Pris kr. 1.975,- Inkl. morgenkaffe/te, frokost samt kaffe/te med kage (maks. 12 deltagere).

Kurset foregår i tidsrummet 09:00 – 15:00 SDA DATO 2013: Mandag Mandag Mandag Mandag

23. september i Middelfart 7. oktober i Ishøj 28. oktober i Middelfart 18. november i Ishøj

INAL ORIG O W ® L A I R - F OD METH

Kontakt os for yderligere information eller tilmeldelse: W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk

EMS–SWISSQUALITY.COM

Kontakt os for yderligere information eller tilmeldelse. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7 W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk

|

583 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Cleidocranial dysplasia – treatment of consequential disturbances to tooth eruption Background – The purpose of the present study was to report the outcome of dental treatment in a boy with cleidocranial dysplasia (CCD) managed according to the interceptive treatment strategies previously suggested by Jensen and Kreiborg.

Case study – The boy was followed from infancy to adulthood with clinical examinations, photos, orthopantomographic radiographs and roentgencephalometry to monitor craniofacial and dental development and treatment outcome.

The primary dentition was normal. The permanent dentition revealed anomalies in tooth formation, maturation and eruption. He developed 5 supernumerary teeth and severe disturbances of tooth eruption of nearly all teeth.

The general treatment principle was to remove supernumerary teeth, primary teeth and bone covering the normal permanent teeth at the time when these teeth had developed about ½ of their final root length to promote spontaneous eruption. Nearly all teeth erupted spontaneously and the need for corrective orthodontic treatment was limited to a relatively short period.

Conclusion – The findings support the suggestion that in CCD an interceptive treatment approach with removal of the obstacles for eruption (supernumerary teeth, primary teeth, and alveolar bone) at the time when the normal teeth have developed about ½ of their final root length can lead to spontaneous eruption of the normal teeth.

|

584 |

Cleidocranial dysplasia: Interceptive treatment of disturbances of tooth eruption Salaheddin Abbass, licensed orthodontist, Copenhagen Community Dental Services, Copenhagen, Denmark Jens Bjørn-Jørgensen, licensed orthodontist, Roskilde, Denmark Jette Daugaard-Jensen, dentist, head, Resource Centre for Rare Oral Diseases, University Hospital of Copenhagen, Denmark Per Larsen, graduate engineer, The 3D Craniofacial Image Research Laboratory, School of Dentistry, University of Copenhagen, Denmark Birgit Leth Jensen, associate professor emeritus, dr.odont., ph.d., Department of Pediatric Dentistry and Clinical Genetics, School of Dentistry, University of Copenhagen, Denmark Sven Kreiborg, professor, dr.odont., ph.d., Resource Centre for Rare Oral Diseases, University Hospital of Copenhagen, Denmark, The 3D Craniofacial Image Research Laboratory, School of Dentistry, University of Copenhagen, Denmark and Department of Pediatric Dentistry and Clinical Genetics, School of Dentistry, University of Copenhagen, Denmark

C

leidocranial dysplasia (CCD) is a rare skeletal disorder with delayed osteoblast differentiation and autosomal dominant inheritance caused by mutations in the RUNX2 gene (1,2).The main clinical features include short stature, hypoplastic or aplastic clavicles, delayed ossification of calvaria, multiple Wormian bones, wide forehead, midface hypoplasia and dental anomalies; including supernumerary teeth and severely delayed or arrested tooth eruption (1,3). Kreiborg et al. (4) suggested, based on radiographic findings of altered surface remodelling of the jaws that osteoclast differentiation and function are also affected, and Yoda et al.

(5) and Lossdörfer et al. (6) found that impaired recruitment of osteoclasts is one of the mechanisms of delay or lack of tooth eruption in CCD. Jensen & Kreiborg (7) reported that the primaemneord ry dentition is fairly normal in CCD, except for a slightly delayed eruption, whereas the permanent Cleidocranial dysplasia; dentition is characterized by severe anomalies in supernumerary tooth formation, maturation and eruption. All but teeth; osteoclasts; one, of 18 cases evaluated by these authors had tooth eruption tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Cleidocranial dysplasia | viDensKab & KliniK

supernumerary permanent teeth, and two subjects developed a nearly complete supernumerary dentition mesial to the first molars. The supernumerary teeth developed lingually and occlusally to the normal teeth, and their maturation was delayed about 4 years compared to the normal teeth. all subjects had disturbances of eruption in the permanent dentition; both in regions with and without supernumerary teeth. The authors suggested that the supernumerary teeth mesial to the first molars represent a more or less complete 3rd dentition; that supernumerary molars develop through a repeating mechanism of normal molar development; and that the supernumerary teeth develop from remnants of the dental lamina, which have not been dissolved at the expected time. They concluded that the intraosseous stage of permanent tooth eruption is hampered in at least two ways in CCD:

1)

2)

If a supernumerary tooth develops in a given region, it forms occlusally to the normal tooth at the time when the intraosseous stage of eruption of the normal tooth should start and, thus, hinders eruption of the normal tooth.

The resorption of alveolar bone and primary teeth is severely delayed, even in regions without supernumerary teeth, because of insufficient osteoclast activity.

Based on these biological principles, Jensen & Kreiborg (8) suggested the following interceptive treatment strategies in CCD to promote spontaneous tooth eruption:

Early diagnosis of supernumerary teeth; supernumerary incisors can be expected to be diagnosed radiographically from 5-6 years of age and canines and premolars a couple of years later.

2) In regions with supernumerary teeth: removal of primary teeth, supernumerary teeth and overlying bone at the time when the roots of the normal teeth have reached about half of their final length.

3) In regions without supernumerary teeth: removal of primary teeth and overlying bone at the time when the roots of the normal teeth have reached about half of their final length.

4) Orthodontic treatment; if necessary, combined with autotransplantation of teeth, dental implants and orthognathic surgery.

intraorale fotografier

a

b

c

D

Fig. 1. Intraoral photographs of the patient at ages A: 4.5 years; b: 10.2 years; C: 10.8 years; and D: 18.5 years.

Fig. 1. Intraorale fotografier af patienten ved aldrene A: 4,5 år; B: 10,2 år; C: 10,8 år; og D: 18,5 år.

Case study a boy with CCD was followed from infancy till adulthood. He is the son of a woman with CCD who had previously been treated by us. CCD was observed in three generations, and all affected family members have a heterozygous deletion in the RUNX2 gene (c.1121delG). The boy was diagnosed at birth because of severely delayed ossification of the calvaria and hypoplastic clavicles. He was followed clinically from 5 months of age to the age of 19 years. From 4.5 years of age the examinations were supplemented with annual intraoral photographs (Fig. 1), orthopantomographic x-rays (Fig. 2) and cephalometric x-rays (Fig. 3) to monitor dental and craniofacial development. This report will focus on the dental development.

1)

This case report will illustrate the application of these treatment strategies and document the outcome of treatment.

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Dental development Primary dentition – The lower incisors started to erupt at 7 months of age. By 1.7 years all incisors had erupted and the canines had penetrated the oral mucosa. The second molars were relatively late to show signs of eruption, but at 4.5 years all molars were fully erupted and occlusion was normal (Fig. 1a).

Permanent dentition – at 5.5 years all teeth could be observed in the panoramic x-ray. No supernumerary teeth were seen at this age. However, the dentition was 9-12 months delayed in maturity compared to normative data (Fig. 2a).

Two supernumerary lower incisors were diagnosed at 6.7 years, and at 7.5 years a supernumerary tooth developed in the upper incisor region. No treatment was carried out at this stage, because of delayed root formation of the normal incisors. all first molars erupted spontaneously, but with a delay of about 2.5 years (Fig. 2B). at 9.5 years, all lower primary incisors were extracted, and the supernumerary lower incisors and overlying bone covering the permanent incisors were removed. at 10.2 years of age, all |

585 |

viDensKab & KliniK | Kasuistik

Ortopantomografiske optagelser

a

cefalometriske optagelser

b a

c

e

D

F

Fig. 2. Orthopantomographic films of the patient at ages A: 5.5 years; b: 8.5 years; C: 10.2 years; D: 12.2 years; E: 13.7 years; and F: 18.5 years.

Fig. 2. Ortopantomografiske optagelser af patienten ved aldrene A: 5,5 år; B: 8,5 år; C: 10,2 år; D: 12,2 år; E: 13,7 år; og F: 18,5 år.

upper primary incisors had been extracted; the supernumerary upper incisor had been removed, and the upper permanent incisors had been surgically exposed. The panoramic x-ray revealed that two supernumerary upper canines had developed. In addition, the upper second premolars were in an ectopic position, and the lower, left second molar had a mesioangular position. Dental maturation was, in general, delayed by 1½-2 years compared to normative data (Fig. 2C). The lower incisors were in spontaneous eruption at this stage (Fig. 1B). at 10.8 years, all permanent incisors were in spontaneous eruption (Fig. 1C). about one year later, the upper primary canines were extracted, the supernumerary canines were removed and surgical exposure of the normal canines was carried out. at 12.2 years, the lower, left second premolar had erupted spontaneously, whereas none of the remaining teeth showed signs of spontaneous eruption although root formation of lower canines and all premolars had reached ½ to ¾ of their final root length (see Fig. 2D). all remaining primary teeth were extracted and the permanent teeth were surgically exposed. In addition, the lower third molars were removed and the lower, left second molar was surgically exposed. all canines and premolars erupted spontaneously except for the ectopic upper second premolars.

Furthermore, the lower, left second molar and the upper second and third molars became impacted (Fig. 2E). The upper third molars and the lower left second molar were surgically removed. a fixed orthodontic appliance was used for a short pe|

586 |

b

c

Fig. 3. Roentgencephalometric films in the lateral projection of the patient at ages: A: 4.5 years; b: 11 years; and C: 18.5 years. Note delayed ossification of calvarial bones; numerous Wormian bones; hypoplasia of nasal bones and lack of development of a frontal sinus.

Fig. 3. Cefalometriske optagelser af patienten i lateral projektion ved aldrene A: 4,5 år; B: 11 år; og C: 18,5 år. Bemærk den forsinkede calcifikation af kalvarieknoglerne; talrige Wormske knogler; hypoplasia af næsebenene og manglende udvikling af sinus frontalis.

riod to open space for the upper second premolars; these teeth were surgically exposed and orthodontic traction was applied.

The upper second molars remained impacted. The orthodontic treatment was completed with an acceptable aesthetic and functional result (Figs. 1D and 2F).

Discussion and conclusions The primary dentition was normal and all teeth erupted spontaneously. Similar findings were previously reported by Jensen & Kreiborg (7). The reason for spontaneous eruption of primary teeth is probably that these teeth are only covered by a thin layer of bone; the need for osteoclastic activity in connection with eruption is thus minimal.

Five supernumerary permanent teeth were diagnosed in the incisor and upper canine regions. The teeth were positioned lingually and occlusally to the normal teeth and were delayed about 4 years in maturation compared to the normal permanent teeth. These findings are in agreement with previous observations by Jensen & Kreiborg (7). The normal teeth were also somewhat delayed in maturation, and this finding is in agreement with several previous studies (7,9,10). Tooth eruption was delayed both in regions with and without supernumerary teeth.

This finding is also in agreement with previous observations (7). The supernumerary teeth obstruct the eruption path of the normal teeth which leads to arrested eruption, and diminished osteoclast activity is probably the cause of delayed tooth eruption in regions without supernumerary teeth (5,6). However, all first molars erupted spontaneously, although with a delay of about 2.5 years. Similar findings have previously been reported (7,9,10). The delay in eruption could mainly be explained by delayed maturation of these teeth. The fact that the teeth did TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Cleidocranial dysplasia | videnskab & klinik

erupt spontaneously can probably be explained by the superficial position of these tooth buds in the jaws with limited bone coverage and lack of primary predecessors.

In general, the interceptive treatment strategies suggested

by Jensen & Kreiborg (8), based on biological principles, were employed in the present case and lead to spontaneous eruption, although with delay, of all teeth mesial to the first molars, except for ectopic upper second premolars. However, these teeth responded well to orthodontic traction.

In conclusion, the treatment strategies used aimed at promoting spontaneous tooth eruption and were found to work well in the present case. These findings contradict the statement of D’Alessandro et al. (11) that natural eruption fails to occur in CCD. Although our patient had several surgical procedures, these were all relatively minor. Furthermore, the corrective orthodontic treatment period was short since nearly all teeth erupted spontaneously. Thus, the burden of care would seem to be less than with the more aggressive corrective treatment approach-

Clinical relevance The current case report supports the interceptive dental treatment strategies in cleidocranial dysplasia previously suggested to promote spontaneous eruption of permanent teeth. The strategies seem to result in a less

dramatic treatment for the patient and less complicated procedures for the dentist with a shorter total active treatment time compared to the corrective treatment strategies currently advocated in the literature.

es, currently advocated in the literature, with surgical exposure of nearly all permanent teeth and application of active orthodontic traction (9,10,12,13).

Abstract (DANSK) Cleidocranial dysplasi – interceptiv behandling af forstyrrelser af tandfrembrud Baggrund – Formålet med den foreliggende rapport var at redegøre for behandlingsforløbet hos en dreng med cleidocranial dysplasia (CCD) behandlet i henhold til den interceptive strategi, der tidligere er blevet foreslået af Jensen og Kreiborg.

Patienttilfælde – Drengen blev fulgt fra den helt tidlige barndom til voksen alder med kliniske undersøgelser, fotografier samt ortopantomografiske og cefalometriske røntgenundersøgelser for at monitorere den kraniofaciale og dentale udvikling og behandlingsforløbet. Den primære dentition var normal. Den permanente dentition viste afvigelser i relation til såvel tanddannelse som tandmodenhed og eruption. Drengen udviklede fem overtallige tænder og havde alvorlige problemer med eruptionen af næsten

samtlige normale tænder. Det generelle behandlingsprincip var at fremme spontan eruption ved at fjerne overtallige tænder, primære tænder og knogle, der dækker de normale permanente tænder på det tidspunkt, hvor disse tænder har udviklet omkring halvdelen af deres endelige rodlængde. Næsten alle tænder erupterede herefter spontant, og behovet for korrektiv ortodontisk behandling blev derved begrænset til en relativt kort periode.

Konklusion – Undersøgelsens resultater støtter forslaget om, at patienter med CCD kan behandles interceptivt ved fjernelse af hindringerne for normal tanderuption (overtallige tænder, primære tænder og alveolær knogle) på det tidspunkt, hvor de normale permanente tænder har udviklet omkring halvdelen af deres endelige rodlængde.

Literature 1. Hennekam CMR, Krantz ID, Allanson JE. Gorlin’s syndromes of the head and neck. 5th ed. Oxford: Oxford University Press, 2010;3338.

2. Mundlos S. Cleidocranial dysplasia: clinical and molecular genetics.

J Med Genet 1999;36:177-82.

3. Jensen BL. Cleidocranial dysplasia.

A study on craniofacial and dental development with suggestions for a revised treatment strategy for the dentition. Thesis. Copenhagen: University of Copenhagen, 1996;133.

4. Kreiborg S, Jensen BL, Larsen P et al. Anomalies of craniofacial

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

skeleton and teeth in cleidocranial dysplasia. J Craniofac Genet Dev Biol 1999;19: 75-9.

5. Yoda S, Suda N, Kitahara Y et al.

Delayed tooth eruption and suppressed osteoclast number in the eruption pathway of heterozygous Runx2/Cbfa1 knockout mice. Arch Oral Biol 2004;49:435-42.

6. Lossdörfer S, Abou Jamra B, RathDeschner B et al. The role of periodontal ligament cells in delayed tooth eruption in patients with cleidocranial dysostosis. J Orofac Orthop 2009;70:495-510.

7. Jensen BL, Kreiborg S. Development of the dentition in cleidocra-

nial dysplasia. J Oral Pathol Med 1990;19:89-93.

8. Jensen BL, Kreiborg S. Dental treatment strategies in cleidocranial dysplasia. Br Dent J 1992;172:2437.

9. Becker A, Lustmann J, Shteyer A. Cleidocranial dysplasia: Part 1-General principles of the orthodontic and surgical treatment modality. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1997;111:28-33.

10. Becker A, Shteyer A, Bimstein E. Cleidocranial dysplasia: Part 2-Treatment protocol for the orthodontic and surgical modality.

Am J Orthod Dentofacial Orthop

1997;111:173-83.

11. Angle AD, Rebellato J. Dental team management for a patient with cleidocranial dysostosis. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005;128:1107.

12. Daskalogiannakis J, Piedade L, Lindholm TC et al. Cleidocranial dysplasia: 2 generations of management. J Can Dent Assoc 2006;72:337-42.

13. D’Alessandro G, Tagariello T, Piana G. Craniofacial changes and treatment of the stomatognathic system in subjects with cleidocranial dysplasia. Eur J Paediatr Dent 2010;11:39-43.

|

587 |

videnskab & klinik | Faglig kommentar

Faglig kommentar

Det var ikke arbejdsbetinget erosion!

Tandlægebladet 2012, nr. 5, side 358-61, bragte en kasuistik vedrørende dental erosion hos en pladesmed. Sagen blev afvist af Arbejdsskadestyrelsen. Baggrunden herfor blev bragt i Tandlægebladet 2013, nr. 1, side 51-2. Nærværende yderligere kommentar er ligeledes foranlediget af Arbejdsskadestyrelsen.

I

Tandlægebladet nr. 5/2012 har Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Aarhus Universitetshospital, samt medarbejdere ved Odontologisk Institut, Aarhus Universitet, publiceret en kasuistik med titlen: ”Erhvervsbetinget erosion?”

Patienttilfældet er en 30-årig pladesmed, der henvises til Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Aarhus Universitetshospital, med henblik på udredning af kraftigt slid på tænderne. Det fremgår af kasuistikken, at: ”Patienten udviste ikke-alderssvarende relateret tandslid af emalje og dentin svarende til erosion forårsaget af syredampe i arbejdsmiljøet, muligvis forstærket af abrasion på grund af slibestøv. Ifølge anamnesen var der ikke grund til at antage, at erosionerne havde baggrund i stort forbrug af sure læskedrikke eller refluksproblemer.” […] ”Patienten har gået regelmæssigt til tandlæge. Patienten oplyser, at hans far har haft kraftigt slid af sine tænder.” […] ”Patienten oplyser, at han har et normalt kost- og drikkemønster. Til daglig indtages ikke sure fødeemner og læskedrikke. Vand og mælk er de foretrukne drikkevarer.”

Patienten havde på undersøgelsestidspunktet i 12 år været uddannet pladesmed. Pladeværkstedet ”er kendetegnet ved en del slibestøv, og der anvendes også syreholdige remedier (flussyre) samt opløsningsmidler. Der angives at være den foreskrevne udsugning og værnemidler til rådighed på arbejdspladsen.”

Der konkluderes i kasuistikken: ”I dette tilfælde mistænkes patientens arbejdsmiljø som hovedårsagen til erosionsskaderne.

Sagen blev anmeldt som arbejdsskade, men ikke anerkendt, da erosioner ikke er optaget på Arbejdsskadesstyrelsens liste over erhvervssygdomme. En systematisk registrering af lignende tilfælde kunne imidlertid på sigt ændre retspraksis for fremtidige patienter med arbejdsbetinget erosion”.

Tandslid på grund af produktionsarbejde med slibemiddel i luften kan anerkendes efter Erhvervssygdomsfortegnelsen (1).

Arbejdsskadesager som følge af syreskader på tænder (erosion) kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget (2). De nærmere betingelser for vurderingen fremgår af vejledningen om arbejdsbetingede tandskader (3).

Med henvisning til kasuistikken henledes opmærksomheden på oplysningerne om eksponering for flussyre. Kortvarig kontakt

med flussyre vil selv i små mængder give alvorlige vævsskader.

Indånding af flussyredampe vil af samme årsag ligeledes give voldsomme skader i form af vævsnekrose i mundhule og luftveje.

Ifølge kasuistikken havde patienten ikke sådanne skader, hvilket er uforeneligt med, at de udtalte tanderosioner skulle være forårsaget af flussyre. Erosionerne må derfor skyldes andet end erhvervsmæssig påvirkning.

En erhvervsmæssig eksponering, som beskrevet i kasuistikken, kan altså ikke være årsag til den omtalte tandskade.

Som tandlæge skal du være opmærksom på …

For en effektiv sagsbehandling er Arbejdsskadestyrelsen afhængig af samarbejdet med tandlægerne, så patienten kan få vurderet sin sag på bedst muligt grundlag. Til det formål er der primært brug for:

• En nøje udfyldt tandlægeerklæring • Den fuldstændige, dvs. ikke redigerede, tandlægejournal • Foreliggende røntgenbilleder, der fremsendes som digitale filer – ikke print – eller som konventionelle røntgenbilleder. Supplér gerne med klinisk foto.

Tandlæger og læger har pligt til at anmelde en erhvervssygdom. Pligten opstår, så snart der er mistanke om, at en patient har en sygdom, der kan skyldes arbejdet. Der kan læses mere om anmeldelse af tandskader på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside (4) samt om anmeldelse af tandskader (5).

Arbejdsskadestyrelsen vurderer løbende seneste viden om sammenhængen mellem tandskader og arbejdsmæssig eksponering.

Eventuelle faglige spørgsmål kan rettes til faglig chef på lægeområdet, Pernille Hershøj, på 72 20 63 11 og generelle spørgsmål til pressekonsulent David Schmidt på telefon 26 97 15 32.

Litteratur 1. Erhvervssygdomsfortegnelsen: http://www.ask.dk/da/Arbejdsskadestyrelsen/Erhvervssygdomsudvalget/Erhvervssygdomsfortegnelsen.aspx 2. Erhvervssygdomsudvalget: http://

|

588 |

www.ask.dk/da/Arbejdsskadestyrelsen/Erhvervssygdomsudvalget. aspx 3. Vejledning om arbejdsbetingede tandsygdomme: http://www. ask.dk/~/media/ASK/pdf/

vejledninger/vejledninger/11Vejledning%20om%20arbejdsbetingede%20tandskader%20pdf. ashx 4. Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: http://www.ask.dk/da/

5. Anmeldelse af tandskader: http:// www.ask.dk/da/Nyttig%20viden/ Information%20til%20laeger.aspx

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Faglig kommentar | videnskab & klinik

Forfatternes kommentar til: Det var ikke arbejdsbetinget erosion!

Udokumenteret fravær af syredampe i arbejdsmiljøet!

Irene Dige, Hans Gjørup og Bente Nyvad, forfatterne

I

ovennævnte respons fokuserer Arbejdsskadestyrelsen ensidigt på tilstedeværelsen af flussyre i arbejdsmiljøet. Det er patientens oplysning fra anamnesen. Styrelsen har ikke analyseret, om der forekom flussyre eller andre af patienten uoplyste/ukendte syreholdige remedier på arbejdspladsen, og i givet fald i hvilke koncentrationer. Til gengæld oplyses, at der findes udsugning og hyppig udskiftning af luften, hvilket tyder på, at der findes uønskede substanser i indåndingsluften. Mht. til flussyren henleder vi opmærksomheden på, at den vævsskadelige effekt ifølge vores oplysninger er koncentrationsafhængig. Mens indtagelse af selv små mængder flussyre kan være livsfarlig, kan langvarig og gentagen indånding af dampene medføre skader på tandemaljen; jf. SIKKERHEDS-

DATABLAD FLUSSYRE 7-75 % – Fisher Scientific. Revideret 23/2 2012 (www.fishersci.se/msds/04536851.pdf). Denne oplysning harmonerer med observationer fra kliniske studier, der har vist, at personer, der arbejder med batterifremstilling og galvanisering, og som derfor eksponeres til syredampe fra svovlsyre, saltsyre og i mindre grad fosfor-, salpeter- og flussyre, har øget risiko for erosion (1). Eftersom vi ikke ud fra de anamnestiske oplysninger kunne finde tegn på, at erosionerne havde baggrund i stort forbrug af sure læskedrikke/fødevarer eller refluksproblemer, fastholder vi derfor vores antagelse om, at patientens tandforandringer er forenelige med kombineret erosion og abrasion forårsaget af arbejdsmiljøet.

Litteratur Wiegand A, Attin T. Occupational dental erosion from exposure to acids: a review. Occup Med 2007;57:169-76.

Hermed afsluttes debatten om kasuistikken: “Dige I, Gjørup H, Nyvad B. Erhvervsbetinget erosion? – Opfordring til indberetning af kasus. Tandlægebladet 2012;116:358-61.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

|

589 |

videnskab & klinik | Evidens i klinikken

COCHRANE-REVIEW

Fokussanering før strålebehandling Cochranes forfattere kunne ikke finde evidens, men dansk forsker fastslår, at odontologisk fokussanering før strålebehandling er den bedste mulighed for at forebygge behov for senere ekstraktioner.

Winnie Brodam

S

trålebehandling af kræft i hoved-/halsregionen resulterer ofte i stort behov for efterfølgende tandbehandling og i behandlingsmæssige udfordringer for både patient og tandlæge.

Cochranes nye review har undersøgt, om der kunne være evidens for på forhånd at ekstrahere tænder, der måske senere vil være vanskelige at behandle. Forfatterne fandt imidlertid ikke en eneste egnet randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der har sammenlignet effekten af på forhånd at ekstrahere tænder i forhold til at lade tænderne forblive i munden.

Kommentar af professor, ph.d., dr.odont. Søren Hillerup, Tandlægeskolen i København: – Et Cochrane-review er en systematisk gennemgang over de studier, som undersøger effekten af en given behandling. Cochrane-systemet bygger på randomiserede kliniske forsøg, fordi denne type forsøg bedst sikrer mod systematiske fejl i vurderingen af gavnlige og skadelige virkninger af en behandling.

Der er en del snobberi omkring Cochrane, og Cochrane er ikke egnet til at besvare alle spørgsmål.

Når en del af en population (en stikprøve) randomiseres til forsøgs- og kontrolgruppe, så forudsættes det, at alt vedrørende sygdom, køn, alder osv. kan ligestilles. Det eneste, der varierer, er +/– behandling, in casu fokussanering. Denne forudsætning (alt andet lige) kan være vanskelig/umulig at opnå hos et klientel af kræftpatienter. Andre faktorer påvirker deres

|

590 |

sygelighed og dødelighed i langt højere grad end dental fokussanering, hvorved betydningen af vores saneringsindsats kan være svær at eftervise. Vi ved, at strålebehandling medfører reduceret blodgennemstrømning i kæberne, hos nogle i en sådan grad, at knoglevævet bliver nekrotisk (osteoradionekrose).

Tilstanden er desværre varig. En ekstraktion eller et protesetryksår vil hos sådanne patienter medføre et knoglesår, der ikke kan hele, og en indgangsvej for infektion, som kroppens immunforsvar ikke kan nå.

Rationalet bag odontologisk fokussanering før strålebehandling er derfor bedst muligt at forebygge behovet for senere ekstraktioner (1). Alle ved, at strålebehandlede patienters cariesmodtagelighed er ekstremt høj. Effekten af præ-irradiativ sanering kan således overskygges af senere behandlingsbehov, især komplicerede følgetilstande til caries, som er opstået pga. strålebehandlingen. Men at lade patienterne påbegynde strålebehandling med latente eller aktuelt behandlingskrævende infektionsfoci forekommer at være meget uhensigsmæssigt.

Reference 1. Hillerup S. Præ-irradiatorisk odontologisk undersøgelse og fokussanering. I: Nationale retningslinjer for udredning, behandling, rehabilitering og kontrolforløb for

patienter med pharynx- og larynxcancer i Danmark. DAHANCA 2011; 22-3. Tilgængelig fra: URL: http:// www.dahanca.dk/get_media_file. php?mediaid=269

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Evidens i klinikken | videnskab & klinik

Abstract

Background Radiotherapy as part of head and neck cancer treatment leaves patients requiring much dental rehabilitation in a compromised environment that is difficult for the patient and the dental team to manage.

Objectives TTo assess the effects of maintaining the patient's natural dentition during radiotherapy in comparison to extracting teeth before radiotherapy in areas that are difficult to access by the patient and the dentist, should reduction in mouth opening occur after radiotherapy to the jaws.

Search methods We searched the Cochrane Oral Health Group's Trials Register (to 22 November 2012), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (CENTRAL) (The Cochrane Library 2012, Issue 11), MEDLINE via OVID (1946 to 22 November 2012), EMBASE via OVID (1980 to 22 November 2012), CANCERLIT via PubMed (1950 to 22 November 2012), CINAHL via EBSCO (1980 to 22 November 2012) and reference lists of articles. We advertised for currently ongoing studies via the Cochrane Oral Health Group website and the Cochrane Oral Health Group Twitter feed.

Selection criteria Randomised controlled trials comparing extraction of teeth prior to radiotherapy with leaving teeth in situ during radiotherapy to the jaws.

Data collection and analysis Three review authors independently assessed the results of the searches for inclusion in the review.

Main results No randomised controlled trials were found.

Authorsâ&#x20AC;&#x2122; conclusions There are no randomised controlled trials to assess the effect of extracting teeth prior to radiotherapy compared to leaving teeth in the mouth during radiotherapy to the jaws.

Eliyas S, Al-Khayatt A, Porter RWJ, Briggs P. Dental extractions prior to radiotherapy to the jaws for reducing post-radiotherapy dental complications. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 2. Art. No.: CD008857. DOI: 10.1002/14651858.CD008857.pub2.

tandlĂŚgebladet 2013 | 117 | nr. 7

|

591 |

samfund & arbejdsliv

Store regionale forskelle i klinikkernes økonomi Mange tandlæger til få patienter gør hovedstaden til et svært sted at drive forretning. I andre dele af landet er udfordringen lige omvendt. Her er det svært at overkomme alle kartotekets patienter.

Tekst: Anders Klebak

F

yldte venteværelser, bookede aftalekalendere og lene viser, at klinikker i Midtjylland heller ikke lider af frokostpauser, der må sløjfes. Det er virkeligheden akut patientmangel, mens dem i Syddanmark og Sjælfor mange privatpraktiserende tandlæger i landets land ligger midt i feltet. Samtidig har nord- og midtjyyderområder. I og omkring de største byer er udfordringen lige modsat. Her må mange bruge tid og penge på markedsføring for at minimere hullerne i aftalebogen, og høje huslejer kan være med til at gøre økonomien stram.

Til trods for at Danmark er et lille land, er der store regionale forskelle på privatpraktiserende tandlægers driftsbetingelser. Det viser Tandlægeforeningens nyeste SUSANNE KLEIST, FORMAND FOR KLINIKEJERUDVALGET I TANDLÆGEFORENINGEN undersøgelse af klinikkernes økonomi – regnskabsundersøgelsen. De travle tandlæger har i gennemsnit derne sammen med sjællænderne overordnet set den 1.000 flere patienter pr. klinik end deres fagfæller i hovedstaden. bedste økonomi, hvis man gør det op på klinikejerløn og Sagt på en anden måde: hvis man som tandlæge gerne overskud pr. ejer. vil stable en sund og driftig klinik på benene, bliver muOg det er ikke så overraskende, siger Susanne Kleist, lighederne bedre og bedre, jo længere man bevæger sig formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen: væk fra de store byer.

– Kampen om patienterne er langt mere intensiv i de Regnskabsundersøgelse sammenligner økonomiske store byer og især i København. Samtidig er omkostninnøgletal for klinikkerne i de forskellige regioner, og talgerne til husleje væsentligt lavere udenfor de store byer.

» Det kan helt klart bedre betale sig at starte eller overtage en klinik i Nordjylland end i København. Man er tæt på en masse patienter, og man kan sagtens få sig en rigtig god forretning

| 592 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

samfund & arbejdsliv

Nordjylland

Til gengæld kan antallet af patienter være en udfordring for klinikkerne i provinsen. Nogle steder ligefrem et problem.

– Der er tandlæger, som har en enorm arbejdspukkel og samtidig svært ved at rekruttere folk. Jeg hører om helt grelle tilfælde, hvor enmandsklinikker har omkring 4.000 patienter. Det er der ingen, der kan overkomme alene, siger hun.

De store regionale forskelle kan forklares med, at folk ofte bosætter sig i nærheden af, hvor de bliver uddannet. Få vælger at flytte til andre områder efter mange års studier i Aarhus eller København.

– Folk opbygger netværk, får kæreste eller familie, og så kan det være svært at rykke rødderne op. Især fordi ens kæreste eller ægtefælle også skal finde sig et nyt arbejde, hvis man vil flytte langt væk, siger Susanne Kleist.

Udkantsdanmark er mulighedernes land Det betyder også, at storby-klinikejerne har det nemmere end dem i udkantsområderne, når de skal finde tandplejere og tandlæger til en billig månedsløn. Udbuddet er ganske enkelt større end efterspørgslen. Det omvendte gør sig gældende i provinsen, hvor det hidtil har været svært at lokke folk ud til klinikker i småbyerne.

Det samme fænomen gælder ikke for klinikassistenterne, tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

1.038 869

Overskud pr. ejer i 1.000 kr. (gns.)

2.436 1.441

Patienter pr. klinik (gns.)

Kilde: Tandlægeforeningens regnskabsundersøgelse

Omsætning pr. klinik i 1.000 kr. (gns.)

4.406

6.998

HOVEDSTADEN

fordi deres uddannelsessteder er spredt over hele landet.

I det samlede regnestykke er det dog heller ikke noget, der vender billedet. På omkostningssiden er det generelt dyrest at drive klinik i København.

Susanne Kleist håber, at flere vil få øjnene op for, at det såkaldte Udkantsdanmark er mulighedernes land, når det kommer til at få stablet en god og rentabel klinik på benene.

– Det kan helt klart bedre betale sig at starte eller overtage en klinik i Nordjylland end i København. Man er tæt på en masse patienter, og man kan sagtens få sig en rigtig god forretning, siger hun.

Om de gode forretningsmuligheder kan flytte tandlægerne, er et åbent spørgsmål, men tal fra bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes Landsforening og Ugebrevet A4 tyder på, at krisen generelt har gjort danskerne mere mobile. Bl.a. kører danskerne i dag i gennemsnit 12 % længere for at komme på arbejde end i 2006.

Kom med til både Strøget i København og havnen i Hirtshals på de kommende sider og mød to tandlæger med meget forskellige udfordringer. | 593 |

samfund & arbejdsliv

”

Her er overbefolket med tandlæger Patienterne er få, huslejen høj og klinikøkonomien stram. Jan Cramer har klinik i centrum af København, og det er et hårdt marked at være tandlæge i.

Tekst: Anders Klebak

Foto: Kristian Ridder-Nielsen

Som ejer af en klinik på Strøget et par ruller tandtråds længde fra Kongens Nytorv i København oplever tandlæge Jan Cramer alle de faktorer, som gør det til en til tider hård kamp at få en solid omsætning.

– Huslejen er jo vanvittig høj herinde, fortæller han.

Selv om han lejer lokalerne sammen med tre andre selvstændige tandlæger, sluger huslejen en væsentlig

» Hvis jeg var yngre, ville jeg måske overveje at flytte JAN CRAMER, KLINIKEJER I CENTRUM AF KØBENHAVN

del af omsætningen. Bl.a. fordi han ikke kan trække momsen fra lejeprisen. Selv stigninger i vand- og varmepriserne kan mærkes. Og da han er alene om klinikken, går meget tid med administration. Tid, som kunne bruges på at jagte nye kunder eller gøre en ekstra indsats for dem, der allerede sidder i stolen.

Den stramme klinikøkonomi betyder, at han har været nødt til at skære ned i personaleudgifterne.

Hvor han tidligere havde råd til både en klinikassistent og en elev, har han ikke længere råd til eleven.

Hans månedlige udbetalinger til sig selv er ikke prangende, konstaterer han.

– Jeg kunne jo nærmest gå ud og tjene det samme et hvilket som helst andet sted, siger han.

Både for den faglige udfordring, men også for at supplere lønnen arbejder han derfor i Tandlægevagten ved siden af klinikarbejdet. ”Patienterne skal sælge mig” Jan Cramer vurderer, at han mangler 2-300 patienter for at få en solid økonomi, der svarer til udgifterne ved at drive klinik i hjertet af hovedstaden. | 594 |

– Selv om der er lukket klinikker herinde, er her stadig overbefolket med tandlæger, siger han.

Hans patienter udgøres i store træk af folk i 50’erne, som er økonomisk velkonsoliderede. Finanskrisen har ikke for alvor gnavet i deres pengepung. Det betyder, at han ikke ser nye retningslinjer for indkaldeintervaller som en trussel. Han arbejder allerede med differentierede indkaldeintervaller, og de patienter, som vil tjekkes oftere, vil ikke bemærke, at priserne er steget en anelse, vurderer han.

Til gengæld er det en patientgruppe, der generelt har sunde tænder, så der kan være langt mellem de store behandlinger. Størstedelen af hans arbejde er almindelige undersøgelser, tandrensninger og en gang imellem kroner og fast protetik. Og så har han specialiseret sig i implantater, som giver lidt større opgaver en gang imellem.

For at få gang i omsætningen fik Jan Cramer for nylig lavet ny hjemmeside, som er optimeret til smartphones og tablets. Det giver nye henvendelser, men ikke nok. En brugeranalyse har vist ham, at langt de fleste nye patienter vælger ham, fordi de har hørt godt om ham fra hans gamle patienter.

– Det at blive anbefalet er afgjort det vigtigste for mig, siger han.

Derfor er han begyndt at fortælle patienter, at hvis de er tilfredse, så gør det ikke noget, at de spreder budskabet.

– Jeg skal jo opdrage dem lidt til at sælge mig. De fleste har nok en idé om, at tandlægen har meget travlt og ikke tid til at tage flere ind. Men i mit tilfælde er det ikke rigtigt.

Men hvorfor så ikke flytte, når nu kampen om kunderne er så hård og huslejen alt for høj?

– Hvis jeg var yngre, ville jeg måske overveje at flytte. Men jeg har prøvet at flytte klinik før, og det koster en masse patienter. Det har jeg ikke tålmodighed til at skulle indhente igen, siger han. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Jan Cramer Klinikejer i centrum af København

samfund & arbejdsliv

Personale på klinikken: Jan Cramer og en klinikassistent

Antal patienter: Ca. 900 faste patienter

Klinikkens økonomi: "Den er meget stram. Der er svære vilkår herinde"

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

| 595 |

samfund & arbejdsliv

”

Siden vi flyttede herop er omsætningen bare steget Som tandlæge i Hirtshals skal man passe på, man ikke får for mange patienter.

Henning Hatt Jensen åbnede klinik i byen i 1983. Starten var hård, men siden har omsætningen fulgt en opadgående kurve.

Tekst: Anders Klebak

Foto: Lars Horn

Da Tandlægebladet første gang skal have fat i Henning Hatt Jensen, går der noget tid, før han siger ja til at deltage i interviewet på grund af tidspres. Få tandlæger om mange patienter giver travlhed – for travlt på nogle dage.

– Sådan en dag som i dag har jeg dårligt nået at få frokost. Men sådan er det heldigvis ikke hele tiden, siger han.

Henning Hatt Jensen slog sig ned i Hirtshals i 1983, købte et hus, som i begyndelsen blev brugt til både klinik og hjem, men som i dag kun huser klinikken med to behandlingsrum. Gælden er næsten betalt ud, så der er stort set ingen udgifter til lokalerne.

Så nemt har det dog ikke altid været. Da de landede i den nordligste ende af landet for 30 år siden, var det en kamp at få forretningen til at løbe rundt.

– Vi var fem tandlæger i byen, og det var alt for mange. I begyndelsen var det svært at få nok patienter, siger Henning Hatt Jensen.

I dag er der tre tandlæger tilbage, og det tal passer fint til byens størrelse, mener han. Alligevel har han i perioder været nødt til at lukke for tilgang af nye patienter, fordi han ganske enkelt ikke kunne håndtere flere.

Hans kone, som arbejder i klinikken og bl.a. står for at indkalde patienterne, vurderer, at de har et sted mellem 2.000 og 2.500 patienter i kartoteket, som kan regnes som faste kunder i butikken.

Den gunstige situation i forhold til patienterne gør, at de tre tandlæger i byen ikke behøver at se hinanden som konkurrenter. I stedet hjælper de hinanden. Fx lånte Henning Hatt Jensen på et tidspunkt sit ene behandlingsrum ud til en anden tandlæge i byen.

Finanskrisen blæst forbi Patienter kan groft inddeles i to grupper. Den ene gruppe kommer regelmæssigt til kontrol og har som regel | 596 |

også fine tænder. Den anden halvdel kommer først, når der er ting, der ikke kan udskydes længere.

– Jeg trækker mange tænder ud. Men sådan er havnementaliteten. De kommer først løbende, når det er ved at gå galt, siger han.

Netop havnen har også stor betydning for økonomien i byen. Det er ikke krisen på de globale finansmarkeder, der får folk til at vælge tandudtrækning fremfor dyrere behandlinger. Fisk og færger får hjulene til at dreje rundt i Hirtshals.

» Jeg trækker mange tænder ud.

Men sådan er havnementaliteten Henning Hatt Jensen, KLINIKEJER I HIRTSHALS

– Heroppe betyder fiskeriet rigtig meget. Hvis det går skidt, så kan det mærkes i hele byen. Vi kan alle mærke det. Hvordan vinden blæser, betyder mere, end hvad Stein Bagger laver af ulykker i København.

Finanskrisen er med andre ord blæst let henover tandlægen i havnebyen. Faktisk har hans omsætning været en opadgående kurve fra den dag, han slog dørene op til klinikken.

Til gengæld lurer en anden udfordring i horisonten.

Det kan vise sig at blive problematisk, når han slukker for boret for sidste gang og skal sælge klinikken. Han er 61 år og satser på at sætte klinikken til salg om et par år. Om det lykkes at komme af med forretningen, er et åbent spørgsmål, for det vrimler ikke med tandlæger, der vil slå sig ned udenfor storbyerne.

– Jeg ved, det kan blive svært. Men jeg har planer om, at den kan stå til salg i to-tre år, mens jeg arbejder.

Og jeg er optimist. Det skal nok lykkes, siger han. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

samfund & arbejdsliv

Henning Hatt Jensen klinikejer i Hirtshals Personale på klinikken: Klinikassistent, elev, ægtefælle og Henning Hatt Jensen selv

Antal patienter: Ca. 2-2.500 faste patienter

Klinikkens økonomi: "Det kunne ikke være meget bedre.

Vi har stort set ingen husleje. De største udgifter er på ansatte"

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

| 597 |

samfund & arbejdsliv

HVAD? Konference for offentligt ansatte tandlæger HVOR? Hotel Opus, Horsens HVORNÅR? 7. og 8. juni 2013 HVOR MANGE? 88 deltagere

Ernæring, journaler og en hel del om tænder 88 tandlæger var for nylig samlet i Horsens til Tandlægeforeningens todages konference for offentligt ansatte tandlæger.

Tekst: Trine Ganer

Foto: Henrik Bjerg

D

er var særligt fokus på børn med vægtproblemer, noget om journalføring og selvfølgelig en del om tænder, da 88 tandlæger brugte to dage sammen i Horsens til Tandlægeforeningens konference for offentligt ansatte tandlæger den 7. og 8. juni på Hotel Opus i Horsens.

Sundhedskonsulent Tanja Grønfeldt kom rundt om overvægt fra mange vinkler, mens Vibeke Sørensen fra julemærkehjemmet Fjordmark fortalte om julemærkehjemmes arbejde. Overvægt er if. Vibeke Sørensen ofte blot et symptom på andre problemer, og når julemærkehjemmene arbejder med børn og unge er ”ro, renlighed og regelmæssighed” mindst lige så vigtige våben i kampen mod overvægt som bedre kost.

I den odontologiske afdeling var der bl.a. indlæg om traumer og rodbehandlinger ved Anne-Lise Maseng Aas, specialist i pædodonti ved universitetet i Oslo. Hun kom med en række gode råd og anbefalinger om nekroser, rodbehandlinger og tolkning af røntgenbilleder i forbindelse med traumer.

NORSK ENGAGEMENT. Unni Endal talte om, hvordan man diagnosticerer og behandler hhv. interne og eksterne resorptioner. Og om, hvor vigtigt det er, at resorptioner diagnosticeres i tide, så man kan nå at gøre noget ved dem, inden det er for sent at bevare tanden. tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

saMFUnD & aRbeJDsliv

Hjælp din nydiagnosticerede diabetespatient Et nyt storstilet forskningsprojekt skal skabe grundlag for skræddersyet behandling til patienter med type 2-diabetes. Tandlæger kan hjælpe med at henvise deres nydiagnosticerede patienter.

Tekst: Trine Ganer

F

or et par uger siden landede en pakke med informationsmateriale på tandklinikker landet over. afsenderen er DD2, Dansk center for strategisk forskning i type 2-diabetes, og herfra håber man, at tandlægerne vil opfordre diabetespatienter, der er diagnosticeret inden for de sidste ca. fire år, til at melde sig til projektet.

DD2 er meget interesseret i at få involveret de privatpraktiserende tandlæger. Det forklarer ph.d. Jens Steen Nielsen, der er projektleder hos DD2.

– Tandlægerne ser mange patienter med diabetes 2, fordi patienterne ofte har problemer med tænderne.

Det er ikke sikkert, at de patienter var blevet fanget hos lægen. Og ikke mindst ser tandlægerne også en del ikke-diagnosticerede patienter, som de kan opfordre til at søge læge, siger han.

Det er nemlig afgørende, at diabetes diagnosticeres, så patienten kan komme i gang med den rigtige behandling, siger Jens Steen Nielsen. type 2-diabetes er ikke én sygdom Hvis patienterne melder sig til projektet, får de på sigt mulighed for en TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

mere individuelt tilpasset behandling af deres sygdom. Type 2-diabetes opfattes nemlig ikke længere blot som én sygdom, forklarer Jens Steen Nielsen.

– I dag behandles de fleste patienter med type 2-diabetes på samme måde med samme medicin. Men vi begynder at se mere nuanceret på sygdommen, og i forlængelse af det også mere nuanceret på behandlingen, siger Jens Steen Nielsen.

Som eksempel nævner han, at man har fundet ud af, at nogle patienter har en 100 % arvelig form for type 2-diabetes, som kræver en anden behandling end den traditionelle.

– Den viden anvendes nu på de patienter, der deltager i DD2, siger Jens Steen Nielsen.

Patienterne kan melde sig til projektet hos deres egen læge, på et diabetesambulatorium eller via DD2’s hjemmeside www.DD2.nu

hveM sTÅR baG DD2? bag DD2 står nogle af landets førende læger inden for behandlingen af diabetes 2. Projektet finansieres bl.a. af Det Strategiske Forskningsråd med 40 mio. kr., ligesom de involverede institutioner støtter. Det drejer sig bl.a. om universitetshospitalerne i Aarhus og Odense og Rigshospitalet. Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner er også blandt de involverede.

| 599 |

KaVo sommerkampagne

Vores 3 bestseller´s.

KaVo Primus 1058

• Solgt i over 30.000 eksemplarer • Fantastisk forhold mellem pris og kvalitet • Driftsikkerhed med dokumenteret lave driftomkostninger

Sommerkampagne priser* Kontakt din lokale forhandler og hør mere om kampagnepriser.

KaVo forhandles gennem:

Sommerkampagne priser* Kontakt din lokale forhandler og hør mere om kampagnepriser.

KaVo Estetica E50

• Plads til 5 alt. 6 instrumenter • Trådløs fodkontrol • SMARTdrive - fuld vridmoment ved lave omdrejninger • Fuldautomatisk kim rensning • USB port på uniten

Sommerkampagne priser* Kontakt din lokale forhandler og hør mere om kampagnepriser.

KaVo Estetica E70

• Driftsikker enhed med utal af muligheder • Lang veldokumenteret levetid på unit´en • Mulighed for indbygget kirurgimodul • Logisk tænkende software • Svævestols teknologi

* Sommerkampagnen gælder frem til 31.8.2013.

For yderligere info kontakt venligst: franck.lintrup@kavo.com · tel. +46 76 777 81 22 · www.kavo.com

indlæg & debat

?!

Indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 602 |

Læserbrev

Cape Town, Sydafrika – frivilligt tandlægearbejde Hamide Demir og Mariam Mohammed, tandlæger

V

EMDA – The Voluntary European Medical and Dental Approach er et frivilligt projekt, som er grundlagt i 2003 af tandlæge Hasse Lundgaard. Projektet finder sted en gang årligt, hvor en gruppe, sædvanligvis bestående af læger,

Det frivillige projekt foregik i to lokale townships. I den ene og største township fik vi en klinik med fire gamle units til rådighed, hvor der også arbejdede en tandlæge, som til daglig varetog områdets patienter.

I løbet af en normal arbejdsdag så han i gennemsnit 50 patienter, hvor den primære behandling bestod i ekstraktioner. Han oplyste os yderligere om, at der ikke var økonomiske og tidsmæssige ressourcer nok til at udføre bevarende tandbehandling i form af fyldninger og rodbehandlinger, på trods af fastsat målsætning om en fyldning pr. 10. ekstraktion.

På samme grundlag blev der derfor også kun bevaret fra præmolar til præmolar.

Efter at have iagttaget hans arbejde og selv behandlet patienter fandt vi hurtigt ud af, at der i den sydafrikanske tandlægeverden ikke altid er plads til omsorg og pædagogik. Da befolkningen er meget autoritetstro, blev der ikke stillet spørgsmål ved behandlingerne; ligeledes blev en fysisk modvillig patient ofte holdt fast i arme, ben og hoved af hjælpere, mens tandlægen udførte sit arbejde.

Vi behandlede primært børn i en alder af 6-9 år, men havde også

» Alle ekstraktioner foregik uden røntgenbillede, og alle ikke-bevaringsværdige tænder i samme område blev ekstraheret tandlæger og assistenter, bruger to uger på at yde frivilligt arbejde i den tredje verden. Hvert år udvælges en ny destination, og i november 2012 gik turen til Cape Town-provinsen i Sydafrika.

Projektets formål var at yde frivillig tandlægehjælp til børn og unge i de fattigste områder. Den primære hjælp bestod hovedsageligt i forebyggende og smertelindrende tandbehandling, herunder ekstraktioner, uddeling af tandbørster og instruktion i tandbørstning.

Den frivillige gruppe bestod udover seks tandlæger også af to lærere og to studenter (Fig.), hvis funktion var at assistere tandlægerne samt berolige patienterne under behandlingerne.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Fiberforstærket komposit

inDlÆG & DebaT

patienter helt ned til treårs alderen samt enkelte voksne patienter. En almindelig hverdag startede med, at vi bedøvede 10 patienter i træk, som blev sat ud i venteværelset, for derefter at stå i kø til ekstraktioner. Størstedelen var akutte patienter med flere profunde cariesangreb i alle kvadranter. Dette gjorde, at vi ofte var nødsaget til at begrænse os til udtrækning af de mest smertevoldende tænder. alle ekstraktioner foregik uden røntgenbillede, og alle ikkebevaringsværdige tænder i samme område blev ekstraheret. Hovedparten af børnene kunne tale engelsk, hvad der lettede kommunikationen.

Til de børn, som ikke kunne engelsk, brugte vi de lokale hjælpere som tolke. Som en lille bonus efter behandling fik alle børn en tandbørste og en tube tandpasta, doneret af Colgate-Sa, samt et stykke legetøj af eget valg, som var medbragt fra Danmark.

Rengøring af instrumenter foregik ved mekanisk rensning af synligt blod under rindende vand, hvorefter alle instrumenter blev lagt i en desinfiTANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

cerende væske i minimum fire minutter, før de igen var klar til brug.

Generelt bærer befolkningen tydeligt præg af manglende viden omkring vigtigheden af oral sundhed samt den simple forebyggelse af denne via hjemmetandplejen.

Samlet set har vi på de to uger været med til at afhjælpe mange menneskers smerte, men for at opnå en langsigtet forbedring i oral sundhed kræver det et intensivt program rettet mod oral sundhedsfremme, hvor forældre til børn i alle aldersgrupper bliver inddraget.

Til slut vil vi gerne takke en lang række firmaer fra dentalbranchen, som har sponsoreret WEMDa-projektet.

De private donationer er gået til støtte af flere børnehjem i townships med fødevarer og legetøj.

Det næste projekt forventes afholdt i 2014, uge 7-8, hvor turen går til Sydamerika.

For alle interesserede kan I kontakte Hasse lundgaard på ortofuturedk@hotmail.com og høre nærmere omkring det kommende projekt.

everX Posterior den perfekte dentinerstatning, som forhindrer eller omdirigerer frakturers vandring gennem fyldningen

Ring og hør nærmere på telefon

23 26 03 82 eller bestil den ved dit depot

|

603 |

indlæg & debat

?!

Fagligt referat

Fjerde danske ITI kongres Implantatbehandling på patienter med marginal parodontitis.

Andreas Stavropoulos, professor, communications officer for den danske ITI sektion

D

en 4. danske ITI kongres fandt sted i april i Nyborg.

Hovedemnet for kongressen var ”Implantatbehandling på parodontalt svækkede patienter: parodontale, kirurgiske og protetiske udfordringer” og inkluderede flere nationale og internationale talere, herunder professor Søren Schou, Aarhus Universitet, Danmark, professor Lisa Heitz-Mayfield, University of Perth, Australien, og professor German Gallucci, Harvard University, Boston, USA. Kongressen havde succes med deltagelse af omkring 250 tandlæger og tandplejere. Blandt de emner, der blev præsenteret, var systemisk sygdom, herunder diabetes, som risikofaktor for implantatbehandling, timingen af tandekstraktion, implantatindsættelse på parodontalt svækkede patienter, implantatindsættelse

og knogleopbygning på parodontalt svækkede patienter samt krone-tilimplantat-ratio og kobling af implantater og tænder på parodontalt svækkede patienter.

Kongressen omfattede en interaktiv del, hvor de tre foredragsholdere om formiddagen hver præsenterede en kasuistik, inkl. parodontal og radiologisk status ved indledningen af behandlingen og fremlagde 3-4 forskellige behandlingsmuligheder.

Deltagerne havde derefter mulighed for at stemme på den mest hensigtsmæssige behandlingsmulighed.

Efter alle de videnskabelige indlæg var blevet præsenteret, havde publikum igen mulighed for at stemme på den mest hensigtsmæssige behandlingsmulighed for hver enkelt kasuistik, hvorefter resultaterne af de to afstemninger blev sammenlignet.

Hovedformålet med kongressen var at øge opmærksomheden på, at implantatbehandling ikke er kontraindiceret på parodontitispatienter, men at det er af allerstørste betydning, at eventuelle parodontale problemer er under kontrol før, under og efter implantatbehandlingen. Afstemningerne viste, at deltagerne generelt var konservative i deres tilgang til patientbehandlingen og foretrak at beholde så mange tænder som muligt i stedet for at erstatte dem med implantater.

Det er muligt at læse mere om konklusionerne fra de forskellige oplæg i referatet, der ligger på ITI sektionens hjemmeside, via følgende link: http://www.iti.org/sites/denmark/ News/$/Referat-fra-d.-4.-Dansk-ITIKongres-d.-19.-april-2013/2

DM i golf for tandlæger 2013 Matchen afholdes for 59. gang d. 24 august på Horsens golfbane i samarbejde med Ruhne • Der spilles i en herre- og damerække.

• Matchen starter fra kl. 9.45.

• Der vil være buffet efterhånden som holdene kommer ind, og efterfølgende.

• Der afsluttes med præmieoverrækkelse.

Matchfee: 300 kr. pr deltager Beløbet bedes indsat på konto 77330001311876 Vestjysk Bank, mrk DM-Tandlæger + DGU medlnr.

Mester bliver den tandlæge, der opnår det bedste stableford resultat.

Send tilmelding med angivelse af navn – hjemmeklub – hdc samt DGU medlnr. til: Ruhne/Kjeld Krogh, Vågøvej 13, 8700 Horsens senest 1. august 2013 pr. post eller info@ruhne.dk.

Tlf. 75618800

Max 60 deltagere, så først til mølle! | 604 |

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Mød årets modtager af zendium prisen 2013 på Tivoli Hotel & Congress Center torsdag d. 26. september 2013 kl. 16.30

Siri Beier Jensen

Prisen tildeles Tandlæge, lektor, Siri Beier Jensen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Program

Mundhulebivirkninger af kræftbehandling Praktiske oplysninger Sted: Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V 16.30 – 17.00 Registrering 17.00 – 17.15 Velkomst og motivering 17.15 – 18.00 Foredrag v/ Siri Beier Jensen 18.00 – 18.45 Foredrag v/ Henrik Byager: ”Verdens bedste Mig” Afslutning og derefter afholdes reception i hotellets foyer.

Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. mail til: Destination Copenhagen, Tlf. +45 70272124, Email: gsv@destcph.dk senest d. 9. sept. kl. 12.

Anfør venligst: navn, klinikadresse, telefon, email samt eget mobilnummer.

I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldingerne fordeles efter ”først til mølle princippet”.

Fagligt foredrag af Siri Beier Jensen Kræftbehandling, herunder strålebehandling i hoved-halsregionen, kemoterapi og nyere målrettede biologiske behandlingsformer kan medføre bivirkninger i mundhulen. Disse kan optræde akut under selve kræftbehandlingen eller som senfølger lang tid efter afsluttet kræftbehandling, hvor det i udtalt grad kan forringe livskvaliteten. Bivirkningerne kan eksempelvis omfatte betændelse og sår i mundslimhinden, smerte, svær mundtørhed og hurtigt progredierende caries. I nogen grad kan bivirkningerne forebygges og lindres, og det er i denne sammenhæng af stor vigtighed med et velfungerende interdisciplinært samarbejde og vidensdeling.

Henrik Byager

Verdens bedste Mig Underholdende og tankevækkende foredrag af Henrik Byager Et liv fyldt til bristepunktet og styret af en længselsfuld søgen efter fællesskab, identitet og udvikling. Det bliver en emotionel rutschebanetur i turbofart, med masser af oplevelser, krav, kærlighed, svigt, drømme og frustrationer undervejs – og der er ikke et minut at spilde! Alt sammen i jagten på at skabe verdens bedste mig – og det stiller også nye krav til alle arbejdspladser.

Læs mere på www.zendium.dk

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 8. juli – 11. august 2013 30 år Kathrine Dahl Kristensen, Aarhus N, 14. juli.

Line Husted Kristensen, Vejle, 15. juli.

Pernille Molin, København Ø, 15. juli.

David Vissing Korsbæk, Esbjerg V, 2. august.

Lars Hansen, Kgs. Lyngby, 4. august.

40 år Wenche Alexandrakis, Frederikssund, 15. juli.

Anni Madsen, Horsens, 17. juli.

Rikke Fæste Hartlev, Charlottenlund, 17. juli.

Anna Patricia Greenin, Allinge, 20. juli.

Julie Gothen, Højbjerg, 20. juli.

Jeanette Siff Nette Christensen, Kastrup, 26. juli.

Katrine Elbak Marcher, Kgs. Lyngby, 26. juli.

Janne Grøndahl, Køge, 28. juli.

Azam Bakhshandeh, Sverige, 28. juli.

Jesper Dige, Risskov, 1. august.

Rikke Mørch, Allerød, 2. august.

Louise Vilhelmsdal, Guldborg, 5. august.

Anne-Mette Aagaard, København Ø, 5. august.

Anders Kirchhoff, København K, 6. august.

Agnieska Mróz Mrozowska, Nykøbing F, 6. august.

|

606 |

Birgitte Mølgaard Jensen, Aarhus N, 9. august.

50 år Morten Meyer, Skørping, 9. juli.

Jeannette Holst Torjesen, Norge, 14. juli.

Anne Mette Allermann, Viby J, 17. juli.

Elisabeth Morsbøl, Silkeborg, 17. juli.

Raili Jeppesen, Farum, 25. juli.

Susanne Corfitsen, Odder, 4. august.

60 år Vibeke Bojesen, Skanderborg, 9. juli.

Erik Hatt, Skagen, 10. juli.

Karen Egerod, Kgs. Lyngby, 18. juli.

Susanne Møller-Nielsen, Kgs. Lyngby, 19. juli.

Lars Lefolii, Kalundborg, 22. juli.

Anette Lund-Andersen, Virum, 23. juli.

Bent Mortensen, Farum, 25. juli.

Jette K. von Steensen-Bach, Årslev, 3. august.

Jack Scherffenberg-Møller, Helsingør, 11. august.

dødsfald Finn Werge, født 1932, kandidateksamen 1958.

Mogens Wagner, født 1934, kandidateksamen 1960.

Gitte Tving Jensen, født 1952, kandidateksamen 1977.

70 år Ole Heintzelmann, København Ø, 10. juli.

Anne Kanstrup, Frederiksværk, 15. juli.

75 år Thorsteinn Patursson, Skælskør, 10. juli.

Helle Franck Jørgensen, Randbøl, 14. juli.

Birgit Nielsen, Kgs. Lyngby, 17. juli.

Peter Åge Jørgensen, Dronninglund, 20. juli.

Jørgen Rix, Brørup, 2. august.

Niels Peter Forsingdal, Kalundborg, 4. august.

Hanne Stadil, Charlottenlund, 4. august.

Jørn Zacho, Bjerringbro, 7. august.

80 år Knud Schiøtt, Roskilde, 27. juli.

Bent Holmgaard Møller, Greve, 10. august.

90 år Guri Thomasen, Brønderslev, 30. juli.

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

navne | seRvice

To Aarhus-forskere hædret med forebyggelsespris Vibeke Bælum og Bente Nyvad, begge professorer fra Institut for Odontologi ved aarhus Universitet, er modtagere af den prestigefyldte pris ”The Yngve Ericsson Prize”. De får prisen, fordi deres forskning har dannet grundlag for ændrede principper for diagnostik og behandling af caries og paradentose.

Vibeke Bælum er professor i oral epidemiologi og folkesundhed og har i sin forskning fokuseret på, hvordan man fastholder et funktionsdueligt tandsæt hele livet. Hun har desuden undersøgt, hvilken betydning caries og paradentose har for tab af tænder.

Bente Nyvad er professor i cariologi og har forsket i bakterier på tandflader.

Hendes kombination af forskning i mikrobiologi i munden og klinisk cari-

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

esforskning har øget opmærksomheden på, at caries med fordel kan behandles uden fyldningsterapi. ”The Yngve Ericsson Prize” er indstiftet af den svenske ”Patentmedelsfonden för Odontologisk Profylaxforskning” og uddeles hvert tredje år. Fonden er den største private bidragyder til forskning i forebyggelse af tand- og mundsygdomme.

Med hæderen følger 47.000 EUR, som de to modtagere skal dele. Det er anden gang, at prisen går til aarhus Universitet. Første modtager var dr.odont. Ole Fejerskov i 2003.

Prisen overrækkes den 4. juli ved en international cariesforskningskongres i liverpool i England.

Professor Vibeke bælum

Professor bente Nyvad

|

607 |

SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder Tandlægebladet påtager sig ikke ansvar for omtalerne i produktnyhederne.

Fokusér på dit mål Apex ID – Digital apexfinder Til forskel fra de fleste andre positionsindikatorer på markedet i dag kalibreres Apex ID konstant for at give præcise, uafbrudte aflæsninger i realtid. Apex ID er designet til at fungere under stort set alle kanalforhold. Uanset om kanalen er tør, våd, bløder, er fyldt med saltvand, EDTA, NaOCl eller klorhexidin, kan Apex ID stadig give præcise, konstante og pålidelige aflæsninger.

www.sybronendo.com/eu

www.duerr.de

Sybron Dental

Dürr Dental

Specielt designet til tandlæger – Leica M320 F12 Det nye Leica M320 F12 har standardmonteret LED-lampe som ikke bare giver optimale lysforhold, men også reducere driftomkostningerne. Hele 54 mm Ø linse som standard, for absolute bedste klarhed og fokusering. Mulighed for at montere HD-kamera, og autoklaverbare håndtag. Optimal hygiejne via Nano-silver belægning på hele ydersiden af mikroskopet. Ingen synlige kabler !! Vestjydsk Dental forhandler Leica Microskoper i Danmark. Produktet er velegnet til behandling af patienter i alle aldre.

|

608 |

Hygopac Plus Foliesvejseren der gør hverdagen meget lettere, og livet lidt sjovere. Optager ikke meget bordplads, fuldautomatisk efter samlebåndsprincippet. Validerbar, alt data gemmes på SD kort eller via netværkstilslutning. Hygopac Plus overholder alle de nye krav til foliesvejsere i.ht. DS/EN 11607.

Og der derfor den fremtidssikret løsning, for klinikker der ønsker den højeste hygiejne sikkerhed.

Novus Hvad enten patienten er stor eller lille, høj eller lav, tandløs eller med tænder, så er det legende let at positionerer dem præcist og afslappet i den korrekte position, bagefter er det bare at trykke på knappen – 9 sekunder senere er billedet på skærmen.

• Fremragende billede kvalitet • En effektiv løsning til din klinik • 100% integrerbar med Digora software

www.vestjydsk-dental.dk

www.digitaldental.dk

Vestjydsk Dental

Digital Dental

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

Ejerskifte som en værdiskabende proces Nyhed: Dental Consult indgår nu i et nyt Ejerskifteprojekt (et samarbejde mellem Ejerskifte Danmark, de Regionale Væksthuse og den kommunale ErhvervsService). Formål er at få potentielle klinikejere i tale og i videst muligt omfang tilbyde vejledning af høj faglig kvalitet, som øger parathed til ejerskifte. Endvidere er det et mål at hjælpe klinikejerne med at skabe klarhed over, hvilke rådgivere der kan være behov for i den konkrete ejerskifteproces og henvise dertil.

Digital overvågning af kompressor De to nye kompressor modeller fra Dürr Dental (Duo Tandem og Quattro Tandem) er nu fuldt digitale, og kan tilsluttes klinikkens netværk - præcis som det øvrige IT udstyr.

Det giver mulighed for en suveræn overvågning af klinikkens nok absolut vigtigste maskine. Skulle der være driftsforstyrrelser, giver kompressoren besked direkte til receptionen, om det aktuelle problem.

www.dentalconsult.dk

www.duerr.de

Dental Consult

Dürr Dental

Hygowipe Plus, fremtidens standard Første håndfri servietdispenser med automatisk dosering af overfladedesinfektionsmidlet (FD 333) direkte på papiret.

3 indstillinger for desinfektionsvæsken på papiret: tør, let våd, meget våd. Op til 500 servietter på en rulle papir (Justerbar serviet længde, 15-45cm) Med Hygowipe Plus minimeres risikoen for krydskontaminering, og forbruget kan reduceres med op til 25 %.

Fluor Protector S Fluor Protector S er en ny beskyttelseslak, som er helt usynlig på tænderne. Den homogene opløsning har en fluorkoncentration på 7700 ppm (efter lakkens hærdning øges koncentrationen ca. 4 gange). Behandlingen kan udføres direkte, hurtigt og enkelt. Fluor Protector S giver en professionel beskyttelse mod følsomme tandhalse, karies og erosion. Produktet egner sig til behandling af patienter i alle aldre.

www.duerr.de

www.ivoclarvivadent.se

Dürr Dental

Ivoclar Vivadent

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

|

609 |

seRvice | Kalender

kAlenDer Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2013: Deadline: 8. juli 2013 Udkommer: 7. august 2013 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2013: Deadline: 12. august 2013 Udkommer: 4. september 2013 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

kurSer uDBuDt AF FOrenInger, SkOler Og FAglIge SelSkABer

AOP – Ortodonti Et modul på akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer og vejlede patienter og pårørende om hygiejne og behandlingsforløb.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point. læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk AOP – Administration i Tandplejen Et modul på akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der selvstændigt vil varetage personaleadministrative og driftsmæssige opgaver på tandklinikken herunder journal, IT og markedsføring.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point. læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

2013 OktOBer

Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 5.-8.9.2013 på Hotel Fredensborg, Rønne Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk.

Kontaktperson: Claus Groth: claus@clausgroth.dk

DSOI Årsmøde Dato: 25.-26.10.2013 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Yderlige oplysninger: www.dsoi.dk

|

610 |

Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 2) Dato: 15.-16.11.2013 afholdes Kursus 2 for kursister der tidligere har deltaget på Kursus 1, hvor der især bliver undervist i behandlingen af følgende lidelser: akupunktur ved bedøvelse, ved behandling af stress og angst, ved u specifikke ansigtssmerter, ved behandling af brækrefleksen og kvalme, ved behandling af TMD, sinuit, nakkesmerter, hovedpine og xerostomi.

Info: http://www.dsea.dk

2014 FeBruAr

SepteMBer

AOP – Oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Et modul på akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide noget mere om at vurdere og fremme oral sundhed.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point. læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

nOveMBer

Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur afholder to kurser i efteråret (Kursus 1) Dato: 25.-26.10.2013 afholdes Kursus 1, hvor kursisten opnår de basale færdigheder i akupunktur således at kursisten umiddelbart kan bruge færdighederne i praksis Info: http://www.dsea.dk

AOP – Ortodonti Et modul på akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter, der vil vide mere om tandregulering, selvstændigt fremstille materialer og vejlede patienter og pårørende om hygiejne og behandlingsforløb.

10 UV dage inkl. eksamen med kursusstart september 2013.

10 ECTS point. læs mere og tilmelding: www.skt.ku.dk

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

Inman aligner.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby: Nygårds Plads 3B. Hellerup: Bernstorffsvej 69A. Tlf. 36 75 01 33 – 39 62 66 66.

E-mail: klinik@etand.dk Implantologi.

Kirurgi.

Protetik.

Kæbeprotetik.

Behandlingsplanlægning.

Parodontologi.

Panoramarøntgen.

Fuldnarkose.

Erik Andersen, Hanne Bahrt, Lars Nygaard, Lars Rossel, Cathrine Holst, Anne Louise Lund.

PSH TandlægeCenter Laserunderstøttet tandbehandling Implantatklinik og tandkirurgi Scanora® Cone Beam 3D X-ray system Frederiksgade 2, Hillerød Tlf. 48 26 76 86 E-mail: psh@psh-tand.dk www.psh-tand.dk Klinikchef: Peter Steen Hansen Master of Science – Lasers in Dentistry

Bidfunktion Jylland Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lene Baad-Hansen, ph.d. c/o Tandlæge Lillian Marcussen Søndergade 70, 8000 Århus C Tlf. 86 12 67 30 www.tandmarcussen.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tyggeapparatet Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk

Dorthe Berenth Madsen c/o Tandklinikken Ravn Nørregade 9 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 www.tandklinikkenravn.dk Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, spe cialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling).

Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Børnetandpleje

Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

|

611 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3D-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aros Implantatklinik Implantatbehandling med: Nobel, Straumann og Astra Nobel guide: Tænder på 1 time Sønder Allé 5, 8000 Århus C Narkose tilbydes Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk Århus Implantat Center Implantatkirurgi og -protetik.

Mulighed for narkose.

Kirurgi: Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 Protetik: Bjarne Dietz Gert Nielsen Peter Nørlinger Klostergade 56, 8000 Århus C. Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 www.implantatcentret.dk

|

612 |

Brædstrup Implantat Center I/S

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen PROT Niels Knudsen PROT Birgitte Skadborg Periimplantitisbehandling v/Eva Sidelmann Karring Implantologi – kirurgi Protetiske rekonstruktioner Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Herning Implantat Center Peder Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Søren Nitschke Tandlægerne v. Slotssøen Fredericiagade 13 6000 Kolding Tlf. 75 52 02 92 Implantat, kirurgi og protetik

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk www.bonering.dk – rimelige kollegiale priser

Sjælland

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, Xive-Friadent Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater–oldo.dk Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Æstetiske implantatbehandlinger. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Michael Kristensen Rosensgade 14 8000 Aarhus C Tlf. 86 19 17 11 Mobil 24 81 80 90 michael@aarhustandcenter.dk Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra /Nobel Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandklinikken.dk Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl.

Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl.

Mulighed for narkose Bjarne Neumann Aalborg Sygehus Postadr.: Las Poulsens Vej 1, 9000 AALBORG e-mail: b.neumann@stofanet.dk Tlf. 99 32 27 94 Brædstrup Implantat Center I/S KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Poul Therkildsen Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf.: 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Peder Kold og Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Mulighed for narkose Tandlægerne Kæraa, Holm og Christensen Torvet 20, 8700 Horsens Tlf. 75 62 48 77 Kirurgi Implantater

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren Krarup Svend Winther Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Knoglerekonstruktioner og implantatbehandling.

Nervetransposition samt alveolær distraktion.

Mundslimhindelidelser.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

|

613 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh.

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Ole Donatsky Specialtandlæge, dr. odont. www.tandimplantater-oldo.dk Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Alt indenfor oral kirurgi, ortodonti og implantater. Panorama og Cone Beam CT. Generel anæstesi. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail info@bredgade.dk

Privathospitalet Mølholm A/S Leif Fagernæs Brummersvej 1 7100 Vejle Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Narkose

Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk

Jylland Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling Brædstrup Implantat Center I/S

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

614 |

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Fyn

Godt Smil Horsens Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens Telefon: 70 29 40 20 www.godtsmil.dk Implantater, knogleopbygning protetik, kirurgi, narkose, panorama

|

Aros Implantatklinik Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 26 36 www.implantat.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Oral histopatologi Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Allan Derry Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 98 43 13 00 www.allanderry.dk Specialtandlæge i ortodonti Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Elisabet Højensgård Søndergade 2 C, 2. sal 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 51 88 www.ortolis.dk Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk May Lise Hegrand Gl. Åvej 22 6760 Ribe Tlf. 75 42 38 66 E-mail: hegrand@post.tele.dk Specialtandlæge i ortodonti Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa Tlf.: 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Bredgade 67, 1. tv.

7600 Struer Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 orto@specialtandlaegerne.dk

Paul Henrik Nerder Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund, TMK Lars Pallesen, TMK Louise Barnechow, ORTO Søren Hillerup, TMK Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller E-mail: info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1.

5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantatcenter Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Periimplantitisbehandling Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Anders H. Christensen PLUS1 Tandlægeklinik Parodontal kirurgi samt diagnostik og behandling af marginal parodontitis og periimplantitis Rødovre Centrum 193 Tlf. 36 70 76 00 E-mail: roedovre@plus1.dk www.plus1.dk Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 pallesenoghoermand@post.tele.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d.

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/ Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

|

615 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Barsted Diagnostik og behandling af marginal parodontitis.

Vimmelskaftet 47, 2.

1161 København K Tlf. 33 93 03 38 E-mail: sbar@sund.ku.dk

Protetik Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Alireza Sahafi, ph.d.

Lyngby Hovedgade 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 10 60 Fast, aftagelig og kombinationsprotetik Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk

|

616 |

Thomas Hedegaard Mads Juul Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: info@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Endodonti og endodontisk kirurgi

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 E-mail: jb@jbendo.com Udelukkende endodonti

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Søvnapnø og snorken Natashia IngemarssonMatzen Lic.odont., E-MBA Toftegårds Allé 7, 2500 Valby Tlf. 36 17 70 50 nim@tandlaegeselskabet.dk Medlem af American Academy of Sleep Medicine Rhinometri, Pharyngometri, søvnregulering og behandling af obstruktiv søvnapnø

Æstetisk tandpleje John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

IOGT

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Alkolog

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Niels Christian Poulsen man-to 10-17, fr 10-14

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Alkolog

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Jørgen Byrgesen

Tlf. 98 10 20 86

Tlf. 61 10 72 05

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

Tlf. 40 25 08 99

www.iogt.dk

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

Ved stemningslidelser

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Erhvervspsykologisk

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Rådgivning

Børne- og Ungdomstandplejen

v/erhvervspsykolog

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Majken Blom Søefeldt

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Tlf.nr. 60 40 72 10

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding,

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Smedelundsgade 39 4300 Holbæk

Lars Munk

Tlf. 59 43 43 11

Nøregade 38 1.

Vivian Riel

Privat: 61 77 55 43

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Klos Anderson

Peter Boch

Vejlegade 26

Stadionvej 32

4900 Nakskov

6510 Gram

Tlf. 54 92 05 13

Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

tandlægebladet 2013 | 117 | nr. 7

|

617 |

seRvice | Stillinger

StIllIngSAnnOncer

Humanitært arbejde i nogle af verdens fattigste lande

Brug din uddannelse til at gøre en forskel Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, stud.odonter (bestået 8.sem), tandlplejere og tandplejerstuderende (bestået 4.sem.), of klinikassistenter der vil arbejde frivilligt for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattigste lande.

Hvor og hvornår har TUG projekter Vinteren 2014 vil destinationerne være: • Cambodja (Uge 8) • Rwanda (Uge 7) • Indien (Uge 7)

Hvad kræves der for at deltage?

• • • •

Du skal interessere dig for tandsundheden i verdens fattigste lande.

Du skal være medlem af TUG. Du skal have lyst til at møde og arbejde i en fremmed kultur.

Du skal deltage i det obligatoriske introkursus d. 5. november 2013 i København.

HUSK

...

Ansøgn 15. Sep ingsfrist: tembe r 2013 Læs me re o

m de e og tidli gere de nkelte destina tioner ltagere erfaring er på w s oplevelser o ww.tug-d g k.org Læs ogs å hvord an du k langsigte de udvik an støtte TUG s lingspro jekter

Økonomi

Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold.

Læs mere om betingelserne på www.tug-dk.org/jegvilafsted Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org Ansøgningsfrist: 15. September 2013 Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte TUG på: tlf: 33487703 eller mail tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne kan findes på TUGs hjemmeside: www.tug-dk.org.

|

618 |

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Stillinger / Køb og salg | seRvice

QuIckAnnOncer FrA DentAljOB.Dk Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger efter den dato, hvor bladet udkommer.

Tandplejer søges til tandklinik i Viborg

Tandlæge søges til klinik i Middelfart

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3713

Klinik i Klarup v. Aalborg søger tandlæge pr.

1. august 2013 Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3716

Tandlæge søges til attraktiv stilling på klinik i Svendborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3722

Klinik på Frederiksberg skal bruge en meget dygtig tandplejer!

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3723

Overtandlæge samt Tandlæge søges til ny klinik i Stevns Kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3724

Quick nr. 3726

Tandplejer 34 timer søges til klinik på Østerbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3733

Tandplejehuset i Bogense søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3735

Fuldtidstandlæge/cand. odont søges til travl praksis i Nakskov Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3736

Tandlæge med et smil på læben søges til klinik i Roslev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3737

Tandlæge fuldtid Amagerbrogade pr. 1/9-13.

Kvalitetsarbejde og smertefri behandling. God indtjening Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 3748

køB Og SAlg

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

|

619 |

seRvice | Leverandørhenvisninger

Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina andersen, tlf. 33 48 77 33,

advokater • Banker • Dental-

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

ADvOkAter Advokatfirmaet Lou & Partnere

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

att: adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

BAnker

Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere?

Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på.

De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål.

københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk

aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk

odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk

frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk

holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk

vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk

vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk

niels gade advokat (H) nyHavn 6 ∙ dk 1051 købenHavn k Telefon 33 11 93 13 Telefax 33 32 08 48 e-mail: ng@adv-nyhavn.dk

Søger du job?

– Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profil

Vi deltager på Scandefa, DSOI, på Tandlægeskolerne og holder kvalitetscirkler og kurser for din branche.

Tandlæge - tal med en bank, der forstår dig.

tættere på

|

620 |

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Leverandørhenvisninger | seRvice

DentAllABOrAtOrIer Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik.

Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

nordjylland Aalborg

Midtjylland

Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 aalborg Tlf. 98 12 53 03

Sjælland

Medlem af Danske Dental Laboratorier

NDC

neste CeRtIFICeRet LABORAtORIUM I DK MeD nORDIC DentAL CeRtIFICAtIOn

CERTIFIED

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 codent@codent.dk– www.codent.dk Storkøbenhavn

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk

Dental Laboratorium ApS DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

www.supradent.dk

Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

FLÜGGE

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

hygIejne Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Ortodonti og Proteseteknik

SDL

Sydjyllands Dental Laboratorium www.syddental.dk • 75509804

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

|

621 |

seRvice | Leverandørhenvisninger

InStruMenter

revISIOn – ADMInIStrAtIOn

ZACHO.RØNVIG AS

Revisionscentret

Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard

Et stærkt alternativ!

for læger og tandlæger

Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 dental@zacho-ronvig.com • www.zacho-ronvig.com

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

Revision. Skat. Rådgivning.

klInIkuDStyr – InDretnIng – InventAr

www.pwc.dk/tandlaege

JTA DENTAL salg & service ApS ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

- det handler om tillid

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

ServIce & repArAtIOn

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL salg & service ApS

- det handler om tillid KaVo Specialisten

Rectus ApS Engtoften 11-13 tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

- det handler om tillid

10/11/10 10:22:30

KaVo Specialisten

KaVo Specialisten

8260 Viby J. info@rectus.dk

Inventar til tandlægeklinikker

www.rectus.dk

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

al Perfectio git n Di

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

NYHED! KaVo MASTER lase/ EXPERT lase

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning Røntgenautoriseret Instrumenter

Bestil varer til klinikken Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Du kan søge information om vores produkter på www.zendium.dk Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister.

Udstyr Eurocard Tandlæge ann.

Rådgivning Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Eurocard til Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

reduceret pris

Som medlem af Tandlæge www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterendeforeningen instrumenter kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en TBL-055.indd 1 21/05/07 Reparation af: 11:03:10 særlig attraktiv pris.

Heka Planmeca KaVo m.m.

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Telefon: 44 92 54 00

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere Sønderlundvej 2, 2730 Herlev om tilbudet.

Telefon: 44 92 54 00

KaVo Scandinavia AB Franck Lintrup · +46 76 777 8122 franck.lintrup@kavo.com · www.kavo.se

|

622 |

www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

07/0

Leverandørhenvisninger | seRvice

tePe – Dansk tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk tandbørster og tandstikkere

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

øvrIge

DENTAL gninvigdårsesledeL FINANSIERING

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

Bodil Hinge 75 79 89 02 54 + .flt Adm. direktørun.egnih@hb

Virupgaard • 8250 Egå • Hjortshøjvej 100 A tlf. +45 20 98 97 57 • bh@hinge.nu • www.hinge.nu

tAnDplejeMIDler

ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojHaf draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker HINGE har bistået markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Curaden Scandic ApS

Care Value

Theilgaards alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70

Køberrådgivning Care Value Care Value Care Care Value Value Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value

info@curaden.dk www.curaden.dk

Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Køberrådgivning Udlev drømmen om egen praksis Køberrådgivning

Køberrådgivning

vIkArServIce

Statoil kundekort til dig Statoil fyringsolie til dit hjem Kontakt Tandlægeforeningen for information om rabataftaler www.statoil dk

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Køb og opstartom af klinik Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev om egen praksisomom Udlev drømmen egen praksis Udlev drømmen egen om egen praksis praksis Køb ogdrømmen opstart afUdlev klinik Rådgivning hele vejendrømmen Køb og opstart af klinik Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik Rådgivning hele vejen Køb og opstart af klinik Rådgivning hele vejen Vagn Rasmussen Rådgivning

hele vejen Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen hele vejen

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Mobil: 23 20 33 21

E-mail:Rasmussen Info@Care-Value.com Vagn Rådgivning Web: 23 www.Care-Value.com Vagn Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Vagn Vagn Mobil: E-mail Mobil: Vagn

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

E-mail Mobil: E-mail

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen

Mobil: 2333 20 33 Mobil: 23 Mobil: 20 2321 2021 33 21 Vagn Rasmussen E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

www.vikartoteket.dk

Care Value Care Value CareKøberrådgivning Value Køberrådgivning Køberrådgivning

Care Value Care Care Value Value CareKøberrådgivning Value

Udlev drømmen om egen praksis Udlev drømmen om egen praksis Udlev egen praksis Køb ogdrømmen opstart afom klinik Køb og opstart af klinik Køb og opstart klinik Rådgivning heleafvejen Rådgivning hele vejen Rådgivning hele vejen

Køberrådgivning Køberrådgivning

Køberrådgivning

Udlev drømmen egen praksis Udlev Udlev drømmen drømmen omom egen om egen praksis praksis Vagn Rasmussen Vagn 23 Rasmussen Mobil: 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 20 33 21 Vagn 23 Rasmussen

Udlev drømmen om egen praksis Køb og opstart klinik Køb og Køb opstart og opstart af af klinik af klinik

E-mail: Info@Care-Value.com Mobil: 23 20 33 21 E-mail: Info@Care-Value.com

Køb og opstart afvejen klinik Rådgivning hele Rådgivning Rådgivning hele hele vejen vejen Rådgivning hele vejen TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Vagn Rasmussen Mobil: 23 20 33 21

|

623 |

Udle Udle Udle Køb Køb Køb Råd Råd Råd

Vagn Vagn Mobil: E-mail Mobil: Vagn

E-mail Mobil: E-mail

nY sTaRT

“Jeg gør det for at

opretholde patientgrundlaget på sigt TINA KJÆR-RASMUSSEN / 44 ÅR Fra klinikejer i nørre snede til klinikejer i både nørre snede og i ejstrupholm FOTO: NICKY bONNE

Du har én klinik i forvejen. Hvorfor vil du gerne have en mere?

– For fortsat at have arbejde nok til mine assistenter. Der er jo blevet længere mellem de regelmæssige tandlægebesøg, og det betyder mindre arbejde til os. Nu siger rygterne ovenikøbet, at intervallerne skal sættes yderligere op. Så jeg gør det for at opretholde patientgrundlaget på sigt.

Det er vigtigt at have en patientmasse af en vis størrelse – især i forhold til at fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Er det, fordi det er sjovere at drive klinik end at lave tænder?

– Nej, tværtimod! Jeg synes, at det sjoveste arbejde foregår ved stolen.

Men hvis alternativet er, at jeg skal skære ned, foretrækker jeg trods alt at have to klinikker – med det ekstra administrative arbejde, det giver. Jeg har ikke lyst til at sidde alene i en enkeltmandspraksis. For mig betyder det alt at have kolleger.

Hvordan skal de to klinikker supplere hinanden?

– En del af idéen med at købe en klinik mere er at få et patientgrundlag, der gør, at jeg kan udnytte mit udstyr bedre – fx digital røntgen – og også investere i nyt. Så tanken er, at den ene klinik tager de store mere avancerede behandlinger, mens den anden primært tager sig af undersøgelser og enklere behandlinger.

Hvordan fusionerer man to klinikker med forskellig kultur og historik?

– Det kræver en indsats. Vi skal alle sammen arbejde på skift i de to klinikker, så det er vigtigt, at vi bliver én flok. Det prøver vi bl.a. på ved at holde fælles både dag- og aftenmøder. Vi plejer at kalde dem familiemøder. For på vores klinik har vi altid været én familie. Den kultur vil vi gerne have videre, så vi nu blot er blevet en større familie.

Hvordan har din hverdag ændret sig umiddelbart?

– Mine fridage er sløjfet. Ha, ha …

CV • • • • • | 624 |

Uddannet på Tandlægeskolen i Aarhus i 1991 Ansat tandlæge hos Birthe From i Aarhus 1991-1993 Ansat tandlæge hos Jan Sand i Nørre Snede 1992-2008 Klinikejer i Nørre Snede 2008 – nu Klinikejer i Ejstrupholm siden maj 2013 TANDLÆGEbLADET 2013 | 117 | NR. 7

Tandlæge Kim Berthelsen

Komfort og stor fleksibilitet Fleksibilitet var hovedårsagen til, at vi valgte Planmeca units. Vi har investeret i otte Planmeca Sovereign units til vores klinik, fordi de giver os utroligt mange indstillingsmuligheder for både behandler og patient. Patientkomforten var også en afgørende faktor for os, og vi har efterfølgende fået god feedback fra patienterne. Planmeca Sovereign lever til fulde op til vores fleksibilitets- og komfortkrav.

Tandlæge Kim Berthelsen Ribe Tandlæge Center Er du interesseret?

Skriv til os på plandent@plandent.dk eller ring 43 66 44 44