Tandlægebladet 5 - 2025

Mandiblens tredjemolar

IT-system til tandklinikker

Overhold nemt lovgivningen i den daglige drift, herunder den nye arbejdstidslov.

Tid til mere

med Complianter

Hos Complianter mener vi, at sammen er vi bedst.

Derfor er systemet bygget på tæt dialog med tandlæger og andre eksperter for at sikre et praksisnært resultat.

Læs mere på www.complianter.dk

Book en demo på info@complianter.dk

NORDENTA LAB

Vi løfter din protetik til nye højder

Søger du en professionel og pålidelig partner, der er i front med den digitale udvikling? Så er Nordenta LAB det rette valg.

Nordenta LAB er et veletableret laboratorium, og laboratoriets 16 medarbejdere har tilsammen mere end 260 års tandteknisk erfaring. Vi ved, hvad der skal til, for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering.

Kontakt Nordenta LAB allerede i dag for at opleve det gode samarbejde og den høje kvalitet af vores arbejde.

Ring på 87 68 16 11 (tast 3 for LAB) eller skriv til lab@nordenta.dk

Mød din tandtekniker

Book et møde – enten online eller fysisk.

Vi er med på sidelinjen

Send dit scan og ring til os, mens patienten er i stolen.

Besøg Nordenta LAB

En rundtur på vores laboratorium giver jer et indblik i arbejdsprocesserne,

Løbende opfølgning

For at sikre det bedst mulige samarbejde og at vi altid lever op til dine forventninger

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk

Charlotte Nordell Carlsen Redaktør, cnc@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Journalist, ssj@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Thomas Nielsen

VIDENSKABELIGT TEMA

Mandiblens tredjemolar – del 1

I dag er 90 % af Tandsundhed Uden Grænsers projekter baseret på forebyggende arbejde. Læs om nye projektlande og tag med til Rwanda og Guatemala.

GUIDE

Kirurgi uden komplikationer

Få et overblik over, hvordan du kan reducere risikoen for blødningskomplikationer ved kirurgiske indgreb i mundhulen.

/418

FAGSTAFETTEN

At gøre en forskel

- Jeg får nogle gange at vide, at mit arbejde er uselvisk, men jeg tænker ikke sådan om det, fortæller Christina Gundlev, der arbejder med socialt udsatte.

/434

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 391

MATZEN LH, NØRHOLT SE, JENSEN SS, HARTLEV J, STARCH-JENSEN T

Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar / 392

JENSEN SS, LARSEN MK, MARCUSSEN KB, AABOE M, SCHOU S, NØRHOLT SE, THORN JJ, STARCH-JENSEN T

Medicinering ved kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar / 398

STARCH-JENSEN T, LARSEN MK, NØRHOLT SE, WOLFF J, STOKBRO K, THORN JJ, JENSEN SS

Profylaktiske metoder til reduktion af gener efter kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar / 404

LARSEN MK, STARCH-JENSEN TT, NØRHOLT SE, WOLFF J, JENSEN SS

Kirurgisk teknik ved fjernelse af mandiblens tredjemolar / 412

FAST STOF

Leder / 376

Update / 378

Kom til orde / 436

Medlemsservice / 438

Et døgn med / 456

Sunde tænder er ikke en selvfølge

Nogle gange er det sundt at hæve blikket for at få sat tingene lidt i perspektiv. Både for lige at minde sig selv om, hvor privilegeret vi egentlig er i forhold til mennesker andre steder i verden. Men også som en refleksion over, hvor stor en forskel vi kan gøre som sundhedsprofessionelle.

Sådan har jeg det, når jeg læser om Tandsundhed Uden Grænsers arbejde i Rwanda, Guatemala og andre steder i verden. Først og fremmest imponeres jeg selvfølgelig over den indsats og det engagement, som vores tandlægekolleger uegennyttigt investerer i deres frivillige arbejde.

Jeg væltes også næsten omkuld af opgavens omfang. Når man hører, at der er under 50 tandlæger til 16 millioner indbyggere i Rwanda, eller at op mod 95 % af alle børn i Guatemala har caries, virker det nærmest uoverkommeligt.

Men perspektivet er omvendt også til at få øje på, når målet fx i Rwanda er at udrulle et landsdækkende skoleprogram, der vil give en million børn adgang til daglig tandbørstning. Så kan man da tale om at gøre en konkret forskel. Respekt for det.

Missionen for Tandlæger Uden Grænser er at udbrede den danske model for skoletandpleje til resten af verden. Nu kan det måske virke lidt skævt at sammenligne udviklingen og forholdene i Danmark med forhold i lande, der har været præget af krig eller stor fattigdom, og hvor børn indtil for nylig fik trukket tænder ud med pinde og andre improviserede redskaber.

I et historisk perspektiv er det ikke længe siden, at danske børn måtte blive hjemme fra skole med tandpine

Men det er dog et vidnesbyrd om, at den model, vi har skabt herhjemme med børne- og ungdomstandplejen over de sidste fem årtier, er ret enestående. I et historisk perspektiv er det faktisk ikke særlig længe siden, at danske børn også måtte blive hjemme fra skole med tandpine. Og som man kan læse i bogen ”Tandbørsten på skoleskemaet”, der udkom tidligere i år, var der så sent som i 1970’erne stadig børn i landkommuner, som fik tandproteser i konfirmationsgave.

Nogle har betegnet indførelsen af den kommunale tandpleje i 1972 som én af det danske sundhedsvæsens største forebyggelsessucceser. Personligt vil jeg gerne svinge mig op til at kalde det en revolution for tandsundheden herhjemme. Drevet af visionære ildsjæle ligesom vores kolleger i Tandsundhed Uden Grænser.

Resultaterne er til at få øje på. I dag forlader de fleste børn folkeskolen med sunde tænder og nul huller, og de fleste voksne danskere har deres egne tænder gennem hele livet. Det kan vi være stolte af. Men det er også en succes, vi skal værne om, og en indsats, som aldrig slutter. Vi skal blive ved med at investere i børne- og ungdomstandplejen. Det er et solidt fundament. Men vi må heller ikke glemme voksentandplejen. For ligesom høj tandsundhed ikke kommer ud af ingenting, passer sunde tænder heller ikke bare sig selv, når man forlader skolen. Vores tænder skal holde hele livet. Og tandsygdomme er lige alvorlige og smertefulde, såvel når man er 80, som når man er 15 år. Derfor skal vi investere i forebyggelse hele livet. ♦

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

Tab af erhvervsevneforsikring for tandlæger

348 tandlæger har haft brug for forsikringen i perioden 2014-2024

3 ud af 4 tandlæger som får udbetaling fra Tab af erhvervsevne -forsikringen, sker på baggrund af dækningen ”faginvaliditet”.

105 tandlæger har fået hjælp via ”Holdbare Tandlæger” i perioden 20222024.

Kontakt TandlægeTryghed og få rådgivning om din Tab af erhvervsevne-forsikring 39 46 00 80

Vi kender tandlægernes behov www.tdlt.dk

Tilskud til behandling af unge varierer fra kommune til kommune

DER ER VÆSENTLIGE VARIATIONER i de beløb, en kommune dækker, når en patient mellem 16-21 år ønsker behandling hos en privatpraktiserende tandlæge. Beløbene afspejler de faktiske forhold i hver enkelt kommune, og derfor er der forskelle, forklarer de offentligt ansatte tandlægers formand.

Hvis en patient i Odense Kommunes tandpleje vælger at få en hård bidskinne hos en privatpraktiserende tandlæge, dækker kommunen 3.200 kr. I Københavns Kommune kompenseres en tilsvarende behandling kun med 2.575 kr. – altså en forskel på 626 kr. Samme mønster gør sig gældende i hele landet og for andre typer af behandling.

Men hvorfor er der forskel på referencepriserne fra kommune til kommune? Og er det rimeligt, at postnummeret bestemmer, hvor stort et beløb de 16-21-årige patienter kan tage med sig, hvis de ønsker at blive behandlet hos en privatpraktiserende tandlæge?

En god forklaring Formanden for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen, Stine Brems Mørcholdt, som også er overtandlæge i Aarhus Kommune, er klar over, at det ser mærkeligt ud, at der er forskelle i kommunernes referencepriser. Men hun har en forklaring: – Lovgivningen kræver, at priserne afspejler de faktiske omkostninger i den enkelte kommune. Priserne bliver derfor sat efter en veldokumenteret meto-

de, som tager højde for alt fra bygninger, lønninger, materialeforbrug mv., siger hun.

Større økonomisk pres

Stine Brems Mørcholdt mener, at det økonomiske pres på tandplejen i kommunerne er blevet større, efter at Folketinget i 2022 udvidede retten til gratis tandpleje til også at omfatte de 18-21-årige.

– De midler, der fulgte med beslutningen, er langtfra tilstrækkelige. Især ikke, hvis de unge vælger privat praksis. I alle kommuner har man gjort sig umage for at løse opgaven. Man har måttet finde ekstra penge til tandplejen i budgetterne. Det er ærgerligt, at politikerne har forsømt at sende de penge med, som udvidelsen reelt koster, siger Stine Brems Mørcholdt, som vurderer, at mellem 10 og 30 % af de unge ender med at vælge en privat tandlæge, når ordningen er fuldt indfaset.

Helt gratis

Det er en politisk beslutning, at de 16-21-årige har ret til at få tandlægebehandling i det private. Men det er kommunerne, som bestemmer størrelsen på

tilskuddet. Og det betyder, at unge, der vælger den privatpraktiserende tandlæge, risikerer at skulle betale en del af regningen selv. Alligevel mener overtandlægen stadig, at de unge har et reelt tilbud om gratis tandpleje, som var intentionen med loven.

– Vælger man at modtage sin tandpleje på kommunens klinik, er det gratis i alle kommuner, så jeg mener ikke, man kan tale om, at postnummeret er afgørende for, om du kan modtage vederlagsfri tandpleje. Men kommunerne kan naturligvis beslutte, hvilket serviceniveau de lægger sig på inden for lovgivningen, siger Stine Brems Mørcholdt.

Hos klinikejerne i Tandlægeforeningen er formand Signe Rasmussen enig i, at der fra start har været for få penge i ordningen. Hun mener derfor ikke, at loven virker efter hensigten.

– Det er misvisende at tale om et frit valg og gratis tandpleje for unge, når pengene til behandling hos privatpraktiserende tandlæge ikke følger med, siger Signe Rasmussen. ♦

TEKST KIM ANDREASEN

Postnummer bestemmer prisen

Vi har indhentet referencepriserne på de tre mest almindelige ydelser. Herunder ser du priserne i landets fire største kommuner.

Kilder: aarhus.dk, kk.dk, odense.dk og aalborg.dk

Operativ fjernelse af visdomstand

AARHUS

KØBENHAVN

ODENSE

AALBORG

AARHUS

KØBENHAVN

ODENSE

AALBORG

Flerfladet plastfyldning

Hård bidskinne

AARHUS

KØBENHAVN

ODENSE

AALBORG

Tusindvis af danskere får tyggeskader

FLERE DANSKERE FÅR TYGGESKADER ifølge tal fra Topdanmark. Forsikringsselskabet gjorde det i 2023 muligt at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Og det har ført til, at antallet af anmeldte skader er steget markant fra 2023 til 2024. Tyggeskader udgjorde knap 25 % af alle skader på ulykkesforsikringen.

Kilde: Ritzau

Dem

med

de færreste

ressourcer har ofte dårligst

tandsundhed, og det er ikke rimeligt

MONIKA RUBIN

Sundhedsordfører for Moderaterne

Kilde: Jyllands-Posten, 22. april 2025. Artiklen, hvori Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt også medvirker, omhandler egenbetaling og den generelle ulighed i danskernes tandsundhed.

40 %

I løbet af sidste halvår af 2024 har 40 % af landets klinikker oplevet en stigning i antallet af patienter. Kun 13 % oplever, at patientantallet er faldet, mens 46 % af klinikkerne angiver, at antallet af patienter er uændret.

Kilde: Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse, andet halvår, 2024

Kom med på Symposium

GLÆD DIG TIL TO SPÆNDENDE DAGE i Aalborg, når Tandlægeforeningens årlige Symposium finder sted. Temaet i år er ’Den akutte patient’, og på foredragsstolen vil du kunne opleve både tandlæger og læger. Få indsigt og gode råd til at håndtere de mange forskellige akutte situationer, der kan opstå på klinikken. Årets Symposium finder sted den 7.-8. november. Program er vedlagt månedens Tandlægebladet.

Dyr husleje i Midtjylland

TO UD AF TRE klinikejere oplever, at deres udgifter til husleje er steget i løbet af det seneste halvår. Størst er stigningen i Region Midtjylland, hvor 77 % af klinikejerne oplyser, at deres udgifter til husleje er blevet større. Den mindste stigning finder man i Region Syddanmark, hvor 58 % er ramt af huslejestigning.

Kilde: Ritzau

9

ud af 10

Så mange af de fremmødte klinikejere stemte ja til den ny overenskomst for tandplejere, da Tandlægeforeningen afholdt urafstemning om ny tandplejeoverenskomst i april. Samtidig godkendte Danske Tandplejere også overenskomsten, og dermed blev en ny treårig aftale en realitet.

Kilde: tdlnet.dk

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Vævsprøven kan

ikke

bruges

PATIENTTILFÆLDE

Tandlæge tager vævsprøve fra patientens slimhinde. Patologisk afdeling modtager herefter vævsprøven, som fejlagtigt ikke indeholder formalin. Vævet er derfor ødelagt og kan ikke analyseres. Tandlægen må genindkalde patienten for at få foretaget ny vævsprøve.

LÆRING

Væv, der indsendes til histologisk undersøgelse, skal være fikseret i 10 % formalin med et forhold mellem væv og formalin på 1:10. Et forslag

kan være, at klinikken har standardprøveglas, der i forvejen er fyldt med formalin, således at blandingen er korrekt. En beholder til histologisk materiale skal desuden være så stor, at vævet er ”frit bevægeligt” og ikke tager form efter den. Kontrollér, at beholderen lukker helt tæt. I klinikken bør der være en standard for, hvordan prøvematerialet sendes til patologisk afdeling – gerne med henvisning til den lokale vejledning fra den patologiske afdeling, klinikken samarbejder med.

Det spørger I om

Skal tilgodehavende efteruddannelse afregnes?

SVAR: For klinikassistenter ansat på HK­overenskomst skal tilgodehavende efteruddannelse

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

AUGUST

Middelfart

Ledelsesakademi – modul 4

Tilmeldingsfrist: 25. juli 2025

SEPTEMBER

26-27

Børkop

Ledelsesakademi – modul 5

Tilmeldingsfrist: 25. august 2025

OKTOBER 23-25

Horsens

Cone Beam CT-kursus

Tilmeldingsfrist: 22. august 2025

OBS p.t. venteliste til dette kursus.

afregnes ved fratrædelse eller ved overenskomstens udløb. Da HK­overenskomsten udløb ved udgangen af februar 2025, er det vigtigt, at tilgodehavende efteruddannelse bliver afregnet til Motivationskontoen snarest muligt. Elever er ikke omfattet af bestemmelsen om efter­ og videreuddannelse.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Erstatning til patient efter tandskade

Ved du, hvordan du skal vejlede en patient, der har fået en skade efter tandbehandling? Og kender du forskellen på at klage og søge erstatning? Patienterstatningen har samlet alt, du skal vide som tandlæge. Læs mere på Tdlnet.dk

OK25: Mæglingsforslaget for klinikassistenter sendes til afstemning nu

702

klik

Vidste du, at …

Tandlægeforeningen ved OK24 opnåede ret til seniorbonus for regionalt ansatte tandlæger, som er fyldt 62 år? Seniorbonussen udgør 0,8 % af lønnen og udbetales i januar året efter det kalenderår, du fylder 62 år.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Afdelingen for ansatte tandlæger på tlf. 70 25 77 11 eller e-mail: ansattetandlaeger@tdl.dk.

PRIVATANSAT: Løn under sygdom

I Afdelingen for ansatte tandlæger hjælper vi mange privatansatte tandlæger, der er i tvivl, om de modtager den rigtige løn under sygdom Særligt for provisionslønnede kan beregningen være kompliceret, så det er altid en god idé at tjekke sin lønseddel. Du kan finde beregningsværktøjet på Tdlnet.dk.

TF på Folkemødet

Tandlægeforeningen gentager succesen på Folkemødet med egen scene, Tandteltet, på Kæmpestranden i Allinge. Tandteltet vil danne ramme for 20 debatter og arrangementer med fokus på tandlæger og tandsundhed. Ses vi på Bornholm den 12.­14 juni?

DEN NYE CHAIRSIDE

Det lille kraftværk

✔Perfit FS fuldt sintret zirkonium, kan være tyndere

✔Højeste nøjagtighed i pasformen

✔Ekstremt præcis kantforsegling

✔Mindre erosion af tandsubstansen

✔Ingen sintringsovn nødvendig

✔Ingen krympningsfejl

✔Ingen polertape nødvendig - bare polér

✔Maksimalt optimeret, åbent byzz®-workflow

✔Kan uddelegeres, nem håndtering

✔Professionel support

✔Ekstremt økonomisk, pladsbesparende og hurtig - den perfekte løsning

Tænders tusinde nuancer

Der findes 1.173 unikke naturlige farver på tænder. Det viser en britisk undersøgelse, der har analyseret fotografier af over 120.000 tænder fra 98 lande verden over. Baggrunden for undersøgelsen er, at nøjagtig nuancetilpasning, specielt til udfordrende enkeltstående restaureringer, fortsat er en kritisk opgave i restaurerende tandpleje.

Efter endt analyse bestod datapuljen af i alt 8.153 ubehandlede over- og underkæbefortænder, som blev målt in vivo ved hjælp af kalibreret fotografering. Dette antal er resultatet af en gennemgående sortering og filtrering af indledningsvist 121.198 såkaldte RAW-filer og efterfølgende brug af et nuancematchende software. Datapuljen blev bl.a. undersøgt gennem en flertrins AI-baseret tilgang, som udelukkede billeder med kunstige restaureringer. For at identificere antallet af naturlige tandfarver blev antallet af distinkte tandfarver beregnet via et matematisk mål. Ved brug af tærsklen for klinisk opfattelse afslørede beregningen 1.173 naturlige tandfarver, hvor 92 adskilte nuancer er nødvendige for at dække dem i en farveguide. Dette er ikke praktisk muligt med en fysisk farveskala, men ved hjælp af digitale redskaber og 3Dprint kan det blive en mulighed i fremtiden.

Denne undersøgelse er den største identifikation af naturlige tandfarver nogensinde. ♦

TEKST SOFIE DINESEN BRAMSEN

FOTO THOMAS NIELSEN

For hård tandbørstning?

Anbefal en skånsom løsning til dine patienter

Som tandlæge ser du ofte konsekvenserne af for hård tandbørstning – fra slidskader på emaljen til tandkødsirritation.

Med Jordans Green Clean tandbørste (ultrasoft + soft) og Change tandbørste (soft) med udskifteligt børstehoved kan du anbefale en løsning, der er både skånsom og effektiv mod plak.

Suppler med Green Clean

Flosser eller Expert Clean

Between for en komplet interdental rengøring, der sikrer optimal mundhygiejne.

Jordan tilbyder skånsomme produkter udviklet til at beskytte tandemaljen og tandkødet – alt sammen i en praktisk løsning, som dine patienter vil sætte pris på.

Se det brede sortiment til alle aldre og behov på jordan.dk.

Bestil vareprøver i dag og oplev forskellen selv.

Green Clean og Change håndtag er alle lavet af 100% genanvendt plastik.

Rygning under graviditeten øger cariesrisikoen for barnet

CARIES I DEN TIDLIGE BARNDOM (Early Childhood Caries, ECC) er et stort problem globalt. ECC er associeret med negative outcomes, eksempelvis smerter og ubehag, tandtab, reduceret vægt og vækst, skolefravær, nedsat livskvalitet og øget risiko for ny caries.

Utilstrækkelig mundhygiejne og sukkerholdig kost er to velkendte risikofaktorer for caries. Tidligere studier har desuden vist sammenhæng mellem moderens rygning under graviditeten og cariesforekomsten hos børn.

Denne systematiske gennemgang og metaanalyse blev udført af en gruppe iranske og tyrkiske forskere med formålet at opdatere viden om sammenhængen mellem prænatal rygning og cariesrisiko hos barnet.

Forskerne foretog en omfattende søgning i databaserne PubMed, Scopus og Google Scholar. Ud af 609 relevante artikler publiceret mellem 2007 og 2023 blev der inkluderet i alt 12 studier med 90.405 deltagere i analysen.

Resultaterne af analysen viste en signifikant sammenhæng mellem moderens rygning under graviditeten og en 78 % forøget risiko for caries hos børn (OR = 1,78, 95 % CI = 1,55-2,05, I2 = 68,53). Tidligere studier har fundet tilsvarende resultater.

Forskerne lister potentielle årsager herunder:

1. Rygnings kemiske toksiner kan forstyrre tandens mineralisering og derved skabe emaljedefekter, hvortil cariogene bakterier nemmere kan adhærere.

2. Rygning medfører øget niveau af cariogene bakterier hos mødre, der ryger, som kan overføres til barnet ved vertikal transmission.

3. Rygning kan ændre salivas sammensætning, bufferkapacitet, pH-værdi, orale mikrobiota samt salivaflow og derved skabe optimale forhold for udvikling af caries.

Forskerne konkluderer, at der er signifikant sammenhæng mellem moderens rygning under graviditeten og forøget cariesrisiko hos barnet. Derudover anbefaler de, at tandplejepersonale underviser forældre, værger og gravide om rygnings skadelige effekter, især under graviditeten.

Børns cariesrisiko bliver højere, jo højere BMI de har

OVERVÆGT OG FEDME er en kronisk, inflammatorisk tilstand i stigning hos børn og unge på verdensplan. Fedme i barndommen er associeret til udvikling af andre kroniske sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, visse typer cancer, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk senere i voksenlivet.

Fedme og caries deler flere af de samme risikofaktorer, herunder lav socioøkonomisk status, sukkerholdig kost, lavt forbrug af sundhedsydelser og begrænset viden om sundhed.

Tidligere studier har rapporteret inkonsistente resultater i sammenhængen mellem fedme hos børn og risikoen for caries. En gruppe iranske forskere har derfor foretaget en systematisk gennemgang og metaanalyse for at opsummere tidligere undersøgelser på området.

Tandplejen og sundhedsplejen kan i fællesskab hjælpe med at informere og skabe interventioner

Forskerne inkluderede 22 relevante studier af i alt 40.673 deltagere ved hjælp af søgninger i PubMed, MEDLINE, SCOPUS, EMBASE og Google Scholar.

Resultaterne viste, at børn i den højeste BMI-kategori havde 44 % højere risiko for at få caries i den tidlige barndom (ECC) end børn i den laveste kategori (OR: 1,44; 95 % CI: 1,16 til 1,78). Ligeledes blev der fundet signifikant sammenhæng mellem BMI og cariesrisiko hos børn. Den kombinerede analyse fandt dog ingen signifikant sammenhæng mellem taljemålet og cariesrisikoen hos børn.

Forskerne konkluderer ud fra analysen, at børns cariesrisiko bliver højere, jo højere BMI de har. Disse resultater kan bidrage til folkesundheden, idet tandplejen og sundhedsplejen i fællesskab kan hjælpe med at informere og skabe interventioner for at reducere forekomsten af fedme og caries hos børn.

Bakhoda MR, Lari MMH, Khosravi G et al. Childhood obesity in relation to risk of dental caries: a cumulative and doseresponse systematic review and meta-analysis. BMC Oral Health 2024;24:966.

Samani D, Ziaei S, Musaie F et al. Maternal smoking during pregnancy and early childhood dental caries in children: a systematic review and metaanalysis. BMC Oral Health 2024;24:781.

Bakhoda MR, Lari MMH, Khosravi G et al. Childhood obesity in relation to risk of dental caries: a cumulative and dose-response systematic review and meta-analysis. BMC Oral Health 2024;24:966.

Stadig uklarhed, om der er sammenhæng mellem amning og Early Childhood Caries

TIDLIGERE STUDIER HAR FUNDET, at 42 % af børn på verdensplan, 21-34 % af vestlige førskolebørn samt 50 % af indiske børn har caries i de primære tænder (Early Childhood Caries, ECC).

ECC har en multifaktoriel ætiologi, herunder socioøkonomisk status, moderens uddannelsesniveau, mundhygiejne, emaljedefekter, cariogene bakterier og kost.

Amnings indvirkning på ECC er hyppigt diskuteret som potentiel risikofaktor, og tidligere studier har vist divergerende resultater og medført forskellige officielle anbefalinger, især omkring natamning og forlænget amning (to år eller længere).

En gruppe australske forskere udførte derfor en systematisk gennemgang og metaanalyse af sammenhængen mellem

Kommentar

NUNO VIBE HERMANN

amning og ECC. Ved omfattende søgning i fem databaser, MEDLINE (Ovid), Scopus, Web of Science (ISI), Embase (Ovid) og CINAHL (EBSCO) op til maj 2023, blev 31 studier af i alt 15.236 førskolebørn inkluderet i gennemgangen.

Metaanalysen fandt følgende resultater:

¾ Divergerende resultater for ECC hos ammede børn og ikkeammede børn.

¾ Natamning kunne øge ECC.

¾ Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 6 måneder vs. ≥ 6 måneder.

¾ Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 12 måneder vs. ≥ 12 måneder.

¾ Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 18 måneder vs. ≥ 18 måneder.

lektor, dr.odont., ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet

– Nyt stort systematisk review fra Australien sætter fokus på mulige sammenhænge mellem amning ud over etårsalderen, natamning og øget risiko for udvikling af Early Childhood Caries (ECC).

Studiet har gennemgået samlet 31 artikler (22 kohortestudier og ni case-control-studier) omfattende 15.236 førskolebørn. Materialet er således omfattende, når det kommer til inkluderede individer. Imidlertid lider studiet (som forfatterne også selv påpeger) under, at det materiale, man prøver at konkludere på, er for heterogent. Der er ingen ensartethed i, hvorledes de studier, man sammenligner, har defineret amningsfrekvenser, varighed og tid, om børnene blev fuldammede eller kun delvist ammede (og hvad de ellers er blevet eksponeret for), om

¾ Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 24 måneder vs. ≥ 24 måneder.

Metaanalysens materiale havde dog i flere tilfælde høj heterogenitet, hvilket komplicerer sammenligningsgrundlaget og dermed konklusionen.

Forskerne opfordrer derfor til, at sundhedspersonale og ammende mødre fortsat følger WHO’s og de lokale sundhedsmyndigheders anbefalinger om at amme spædbørn så længe som muligt samt at undervise mødrene i gode mundhygiejnerutiner og sund kost for barnet.

Shrestha, SK, Arora A, Manohar N et al. Association of breastfeeding and Early Childhood Caries: a systematic review and meta-analysis. Nutrients. 2024;16:1355.

der blev udført profylakse i hjemmet, og ej heller hvorledes caries blev defineret, eller hvorledes det blev diagnosticeret.

I reviewets resultatafsnit og diskussion konkluderes, at der ikke findes statistisk signifikant forskel på ECC-forekomst hos ammede og ikkeammede børn; endvidere at amning i mindre end to år ingen effekt har på forekomsten af ECC. Tværtimod finder de en beskyttende effekt af amning. På trods af dette ender reviewets forfattere i abstractet med at konkludere, at amning i over 12 måneder og natamning øger risikoen for ECC.

De mener dog også, at man fortsat bør følge WHO’s retningslinjer omkring amning, og opmuntre mødre til fortsat at amme, så længe de ønsker, for at give spædbørnene fordelene ved modermælk. I tillæg at fokus på gode kost- og mundhygiejnerutiner (lavt sukkerindtag og fluoridholdig tandpasta) for barnet vil mindske risikoen for ECC.

Indtil større randomiserede studier forefindes, er det bestemt også det bedste råd, man kan give til familierne. Især med henblik på den relativt lave cariesforekomst vi generelt har i Danmark blandt småbørn.

Nyt 3D-indeks til juvenil idiopatisk artritis

Fysisk mishandlede børn har

mere caries

EN GRUPPE FORSKERE på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet har udviklet et radiografisk 3D-cefalometrisk indeks til at måle sværhedsgraden af ansigts- og kæbedeformiteter hos patienter med juvenil idiopatisk artritis (JIA).

Data blev indsamlet fra en populationsbaseret nordisk JIAkohorte bestående af 240 patienter. De fik foretaget en CBCTundersøgelse ca. 17 år efter deres sygdomsdebut.

Data er indsamlet blandt 240 patienter

Indekset blev baseret på seks radiografiske målinger på tre områder: asymmetri, vertikal afvigelse og sagittal (fremad/bagud) afvigelse. Hvert område fik en sværhedsgradsscore fra 0 til 8, og den samlede score lå mellem 0 og 24. Indeksets validitet blev herefter vurderet ved at sammenligne scoren med ekspertvurderinger.

Resultaterne viste, at 10 patienter havde svære deformiteter, og der var god overensstemmelse mellem indekset og ekspertvurderingerne. Indekset kan derfor understøtte en objektiv vurdering af sværhedsgraden af dentofaciale deformiteter relateret til JIA både i kliniske sammenhænge og fremtidig forskning.

HOS VISSE ALDERSGRUPPER AF BØRN, hvor der er mistanke om, at de er blevet udsat for fysisk mishandling, er der en signifikant større risiko for at finde caries end hos andre børn. Det viser resultaterne fra et nyt tværfagligt studie på Københavns Universitet.

Forskerne bag undersøgelsen undersøgte forekomsten af caries i primære og permanente tandsæt hos børn, hvor fysisk mishandling var mistænkt, sammenlignet med en kontrolgruppe. Alle sager var politianmeldte tilfælde af mistanke om fysisk mishandling undersøgt fra 2020 til 2023 i Børnehus Hovedstaden i København.

Resultaterne viste, at børnene i mishandlingsgruppen generelt havde en signifikant højere forekomst af caries i det primære tandsæt end kontrolgruppen (P < 0,05). Ser man på alder, havde især femårige og 11-årige børn i mishandlingsgruppen signifikant højere forekomst af caries end børnene i kontrolgruppen – henholdsvis 2,5-3 gange for de femårige og 3-4 gange for de 11-årige.

Vassis S, Glerup M, Tambjerg I, Küseler A, Resnick CM, Verna C, Herlin T, Berntson L, Myrup C, Nordal E, Rygg M, Aalto K, Nørholt SE, Pedersen TK, Stoustrup S. Development of a 3D cephalometric index to grade severity of dentofacial deformity in patients with juvenile idiopathic arthritis. Sci Rep 2025;15:2625.

Justesen D, Wingren CJ, Teilum A, Jensen ND, Slot L, YlijokiSørensen S, Banner J, Hermann NV. Caries experience in suspected physical child abuse: A comparative analysis with register-based controls. Child Abuse Negl 2025;161:107240.

PATIENTER KAN LIDE AF SENSITIVITET I MANGE ÅR. LØSNINGEN KAN FINDES

PÅ ET ØJEBLIK.

Tal med dine patienter i dag.

Fordi en kort samtale om hypersensitive tænder kan gøre en stor forskel.

Scan QR-koden og bestil Sensodyne vareprøver på HaleonPro.dk

Tema:

Mandiblens tredjemolar

Ifaglige kredse og især efter udvidelsen i 2022 af børne- og ungdomstandplejen frem til det 21. år har der været fokus på håndtering af mandiblens tredjemolar. Dette førte til, at klinisk professor Thomas Starch-Jensen for et par år siden foreslog Tandlægebladet at bringe et tema herom. Temaet bringes nu i dette og det næste nummer med fire manuskripter i hvert nummer. I temaet gennemgås alle aspekter fra behandlingsplanlægning til patienttilfredshed. Temaet får derved mere karakter af lærebogsstof, hvilket normalt ikke bringes i Tandlægebladet, som fokuserer på opdateret og ny viden. I dette tilfælde gør vi en undtagelse, da dette område har en aktualitet, som kan begrunde dette, dog uden at afvige fra de sædvanlige krav om videnskabelig dokumentation.

Den første artikel i dette nummer drejer sig om den radiologiske undersøgelse som supplement til den kliniske undersøgelse forud for kirurgisk behandling af mandiblens tredjemolar. Det konkluderes, at 2D radiologisk undersøgelse er tilstrækkeligt i de fleste tilfælde.

I den anden artikel gennemgås medicinering ved kirurgisk behandling af mandiblens tredjemolar. Anvendelse af analgetika er her helt centralt, men der fokuseres også på indikationen for forebyggende antibiotikum, kortikosteroider samt sedativa.

Den tredje artikel drejer sig om mulig anvendelse af metoder til reduktion af gener i form af smerte, hævelse og nedsat gabeevne efter kirurgisk behandling af tredjemolaren. Det konkluderes, at rutinemæssig brug af sådanne profylaktiske metoder ikke kan anbefales til at mindske de postoperative gener.

I den sidste artikel i dette temas første del gennemgås trin for trin den kirurgiske teknik ved fjernelse af underkæbens tredjemolar. De forskellige teknikker relateres til forskelle i postoperative gener. Det konkluderes, at der ikke er identificeret væsentlige forskelle på de forskellige teknikker.

Den opmærksomme læser vil undre sig over, at der ikke i temaet er medinddraget en artikel om indikationer for fjernelse af mandiblens tredjemolar. Dette var planlagt, men det har desværre ikke været muligt at inkludere en artikel herom, der kunne opfylde de videnskabelige dokumentationskrav, som er nødvendigt for alle videnskabelige artikler, inkl. artikler i Tandlægebladet. Det er Tandlægebladets håb og hensigt, at der senere kan bringes et indikationsmanuskript, som derved fuldender det foreliggende tema.

Alle forfattere og bedømmere takkes for deres store arbejde, som har gjort det muligt at bringe dette tema.

God læselyst.

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

ABSTRACT

Det er lege artis at foretage en røntgenundersøgelse forud for kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3 inf.), og intraoral periapikal eller panoramaoptagelse anses for førstevalg, mens Cone Beam Computed Tomografi (CBCT) kan anvendes i særlige patienttilfælde, hvor der foreligger et ønske om en mere detaljeret radiologisk undersøgelse af relation mellem canalis mandibulae og rodkomplekset af M3 inf. samt eventuelt omkringliggende sygdom. Imidlertid er det vist, at radiologiske fund på CBCT hverken ændrer på behandlingen af M3 inf. eller på patientens postoperative forløb, herunder forekomsten af neurosensoriske forstyrrelser sv.t. n. alveolaris inferior (NAI). Derudover er det vanskeligt at identificere, hvilke radiologiske tegn der kan benyttes som prædiktorer for en neurosensorisk forstyrrelse sv.t. NAI. De klassiske syv panoramategn er således ikke længere valide. Nyere forskningsresultater på et højere evidensniveau har vist, at tilfælde, hvor M3 inf.’s rødder strækker sig kaudalt for den nedre begrænsning af c. mandibulae, er forbundet med en øget forekomst af permanent neurosensorisk forstyrrelse. Den generelle anbefaling vedrørende radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse af M3 inf. er derfor, at 2D radiologisk undersøgelse er tilstrækkeligt i hovedparten af de patienttilfælde, hvor M3 inf. skal fjernes.

EMNEORD CBCT | dentistry | radiographic examination | third molar

Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar

LOUISE HAUGE MATZEN, lektor, tandlæge, ph.d., Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi , Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

JENS HARTLEV, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Brædstrup Implantat Center

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Accepteret til publikation den 29. maj 2024

Tandlægebladet 2025;129:392-7

FKorrespondanceansvarlig førsteforfatter:

LOUISE HAUGE MATZEN

louise.hauge.matzen@dent.au.dk

ØR KIRURGISK FJERNELSE af mandiblens tredjemolar (M3 inf.) skal der foretages en fyldestgørende klinisk og radiologisk undersøgelse. Den radiologiske undersøgelse bidrager med information om M3 inf.’s lejring og beliggenhed i mandiblen i forhold til nabotænder samt anatomiske strukturer. Derudover skal røntgenbilledet vise antallet og morfologien af M3 inf.’s rødder samt evt. patologiske forandringer i relation til M3 inf.

En intraoral periapikal optagelse kan anvendes før fjernelse af M3 inf., og mange tandlægeklinikker har kun adgang til et dentalt røntgenapparat på klinikken, hvorfor det her er førstevalg. Det intraorale røntgenbillede er forbundet med en større detaljegrad sammenlignet med et panoramabillede, og ved optimal ortoradial optagelse afbildes M3 inf., nabotanden og det relevante omkringliggende væv inkl. anatomiske strukturer oftest

Sektioneret panaoramabillede af -8

tilstrækkeligt. Der kan evt. suppleres med en eller flere excentriske optagelser, hvis M3 inf.’s relation til omkringliggende strukturer skal vurderes fx til c. mandibulae. Her kan SLOB-reglen anvendes (objektlokalisation; Same Lingual Opposite Buccal). Det kan midlertidigt være en udfordring at foretage en sufficient periapikal intraoral røntgenoptagelse sv.t. M3 inf., da undersøgelsen er forbundet med større ubehag for patienten. Derudover kan vanskelige pladsforhold hindre optimal placering af den intraorale receptor. Det er derfor velkendt, at omtagninger ofte er nødvendige, samtidig med at man går på kompromis med kravene til det sufficiente billede. En undersøgelse har vurderet fem forskellige digitale intraorale receptorer og konventionel film til røntgenundersøgelse af M3 inf. Her fandt man, at det var umuligt at afbilde regionen sufficient i 25 % af tilfældene (1). Patienterne oplevede større ubehag med digitale receptorer sammenlignet med konventionelle film. Desuden fandt man, at intraorale sensorer var forbundet med større ubehagsfølelse og var årsag til flere omtagninger sammenlignet med fosforplader. I en anden undersøgelse fandt man, at 36 % af de intraorale røntgenbilleder taget før fjernelse af M3 inf. var insufficiente (Fig. 1) (2).

Den europæiske røntgenorganisation anbefaler panorama som førstevalg af radiologisk metode før kirurgisk fjernelse af M3 inf. (3), da billedet afbilder M3 inf. samt nærliggende anatomiske strukturer inklusive relationen til canalis mandibulae i et billede og afsætter en relativt lille stråledosis til patienten sv.t. ca. en dags baggrundsstråling (4). Desuden er der stort set aldrig behov for omtagninger. I forbindelse med panoramaoptagelse af M3 inf. er det relevant at benytte sig af muligheden for at fremstille sektionerede billeder, hvor man kun afbilder den/ de relevante regioner og således reducerer stråledosis (Fig. 2). Korrekt positionering af patienten under panoramaoptagelsen er essentiel i forhold til at gengive de anatomiske forhold optimalt.

Insufficiente og sufficiente intraorale røntgenbilleder af to forskellige -8

Fig 2. Sektioneret panoramabillede af -8. -8 er lejret mesioverteret med kronen overprojicerende den distale rod -7. Rødderne -8 strækker sig kaudalt for c. mandibulae. C. mandibulae overlejrer rødderne i den koronale 1/3.

Fig 2. Segmented panoramic image of 38. The tooth is positioned with a mesial angulation with the crown overprojecting the distal root 37. The roots of 38 are positioned inferioly to the lower border of the mandibular canal. The mandibular canal overprojects the upper 1/3 of the root complex.

Cone Beam Computed Tomografi (CBCT) er efterhånden en fast del af den radiologiske protokol før kirurgisk fjernelse af M3 inf., når man ønsker en detaljeret visualisering. For M3 inf. er der i de seneste 10-15 år blevet produceret enorme mængder forskningsdata. Hovedparten af undersøgelserne har studiedesign med meget lav validitet, men der findes en del kliniske studier på et højt evidensniveau, hvilket har muliggjort at lave

Fig 1. Eksempler på intraorale røntgenbilleder. A. -8 og c. mandibulae er ikke sufficient afbildet. B. -8 og c. mandibulae er sufficient afbildet.

Fig 1. Examples of intraoral radiographic images. A. 38 and the mandibular canal are not sufficiently displayd. B. 38 and the mandibular canal are sufficienly displayd.

opdaterede guidelines i 2019 (5). Disse guidelines udgår fra den Europæiske Røntgenorganisation (EADMFR), der anbefaler, at CBCT kun anvendes i selekterede tilfælde. Det skal nævnes, at andre dele af verden, fx USA, arbejder med andre indikationer.

Der findes ingen absolutte tal for, hvilken type røntgenundersøgelse der foretages før kirurgisk fjernelse af M3 inf. En undersøgelse fra 2016 af danske privatpraktiserende tandlægers valg af røntgenundersøgelse før fjernelse af M3 inf. viste, at hovedparten anvendte intraorale røntgenoptagelser. Lidt under en tredjedel af M3 inf. var blevet fjernet på baggrund af et panoramabillede og 4,5 % af M3 inf. på baggrund af en CBCT (2). I alt var 16 % af de M3 inf., der blev fjernet på baggrund af panorama forudgået af en intraoral røntgenoptagelse. Af de inkluderede klinikker, der havde CBCT på selve klinikken og derfor ikke henviste ud af huset, varierede det fra 1-31 %, ift., om klinikkerne anvendte CBCT før fjernelse af M3 inf. (2). En svensk undersøgelse fra 2022 har vist, at tandlæger foretrak et panoramabillede før kirurgisk fjernelse af M3 inf., og at CBCT blev anvendt i særlig komplicerede tilfælde både af alment praktiserende tandlæge og specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi (6).

I nærværende artikel beskrives og diskuteres anvendelse af CBCT sammenlignet med 2D-optagelser før kirurgisk fjernelse af M3 inf. med fokus på, hvilken supplerende information man får som behandler, og hvordan den influerer på diagnostik, behandling og det postoperative forløb.

Diagnostisk rigtighed af CBCT

For at kunne vurdere den diagnostiske rigtighed af en røntgenmetode skal man sammenligne de radiologiske fund med en klinisk referencestandard. Få undersøgelser har sammenlignet fund set på CBCT og panorama med netop de kliniske fund under selve operationen (7-9). Overordnet har man fundet, at de to metoder er lige anvendelige til at vise de tandrelaterede og morfologiske forhold som lejring, rodantal og rodmorfologi, hvorimod CBCT er mere nøjagtig til at vise relationen mellem M3 inf. og c. mandibulae. Derudover er det vist, at CBCT også er bedre til at vise rodafbøjninger i det facioorale plan (9). Undersøgelserne har diskuteret den anvendte kliniske referencestandard, da der er nogle indbyggede bias. Tre kliniske fund har været benyttet til at ækvivalere de radiologiske fund af relationen mellem M3 inf. og c. mandibulae, nemlig impressioner i rodkomplekset fra c. mandibulae, intraoperativ visualisering af n. alveolaris inferior (NAI) og/eller postoperative neurosensoriske forstyrrelser sv.t. NAI. Alt i alt er man enige om, at denne referencestandard ikke er specielt valid, da der er forhold under det operative indgreb, der kan vanskeliggøre fx inspektion af ekstraktionsalveolen. Ligeledes er man enige om, at de temporære og permanente neurosensoriske forstyrrelser sv.t. NAI er den essentielle referencestandard, og at en synlig NAI og kompressioner i rodkomplekset ikke nødvendigvis hænger sammen med efterfølgende temporære og permanente neurosensoriske forstyrrelser sv.t. NAI.

Ændrer CBCT på behandlingen af mandiblens tredjemolar? En oversigtsartikel fra 2019 (10) konkluderede, at information fra CBCT ikke ændrer på selve den kirurgiske teknik i forhold til

knoglefjernelse og deling af M3 inf. eller på selve typen af det kirurgiske indgreb komplet operativ fjernelse vs. koronektomi. Kun en ud af de fem inkluderede undersøgelser i oversigtsartiklen antydede, at yderligere informationer fra CBCT kunne hjælpe behandleren til at træffe et valg, om knoglefjernelse facialt var nødvendigt ift. sikkert at placere sin elevator for at undgå at beskadige NAI, mens det modsatte blev konkluderet i de andre undersøgelser. To af undersøgelserne fokuserede på behandlingsvalget mellem komplet operativ fjernelse og koronektomi. I en prospektiv klinisk undersøgelse konkluderede man, at behandleren foretog den samme behandling koronektomi vs. komplet operativ fjernelse i 88 % af tilfældene (11), og i en retrospektiv spørgeskemaundersøgelse fandt man stor variation i behandlingsvalget blandt behandlere, hvorfor det blev konkluderet, at information fra en CBCT-scanning generelt ikke havde indflydelse på valg af behandling, da størstedelen valgte at lave operativ fjernelse uanset radiologisk metode (12). Alle fem undersøgelser blev i oversigtsartiklen vurderet med meget lav risiko for bias. I en nyere undersøgelse fra 2020 fandt man, at 18 % af de kirurgiske indgreb blev ændret, når information fra CBCT var tilgængelig (13), hvilket underbygger konklusionerne i oversigtsartiklen. Med afsæt heri synes CBCT ikke at være berettiget i forhold til behandlingsplanlægning af operativ fjernelse af M3 inf. generelt. Behandlingsplanlægning kan således i langt de fleste tilfælde foretages på baggrund af informationerne fra en intraoral periapikal optagelse eller fra et panoramabillede.

Ændrer CBCT på det postoperative forløb?

For at undersøge, om kirurgisk fjernelse af M3 inf. på baggrund af informationerne fra CBCT giver patienter et bedre postoperativt forløb sammenlignet med kirurgisk fjernelse af M3 inf. foretaget på baggrund af et panoramabillede, er randomiserede kliniske studier (RCT) nødvendige. Til dato er der udført syv RCT-undersøgelser, der har undersøgt, om brugen af CBCT reducerer forekomsten af neurosensoriske forstyrrelser sv.t. innervationsområdet af NAI (14-20). Desuden er der publiceret flere systematiske oversigtsartikler og metaanalyser, der har samlet data og vurderet undersøgelserne i forhold til validitet og bias (21-24). Samlet set er 1.144 M3 inf. blevet fjernet i et RCT setup, og undersøgelserne er generelt blevet vurderet med lav risiko for bias og høj grad af validitet. Fælles for undersøgelserne er, at de radiologiske inklusionskriterier har været overlejring mellem M3 inf. og c. mandibulae. Man har således ikke inddraget tænder, der på det initiale panoramabillede har ligget kranielt for c. mandibulae. Ingen af RCT-studierne har fundet en forskel i forekomsten af neurosensoriske forstyrrelser i den gruppe af patienter, der har fået foretaget kirurgisk fjernelse af M3 inf. på baggrund af et panoramabillede, og den gruppe, der har fået foretaget kirurgisk fjernelse af M3 inf. på baggrund af CBCT. En af undersøgelserne belyste endvidere andre postoperative komplikationer end neurosensoriske forstyrrelser sv.t. NAI og fandt ingen forskel i forekomsten af smerte, hævelse eller infektion i de to grupper (18). Derudover fandt man ingen forskel i operationstiden mellem de to grupper i nogen af de syv RCT-studier. Med afsæt i det højeste evidensniveau er der således ingen forskel på, om kirurgisk fjernelse af M3 inf. foretages på baggrund af infor-

mationerne fra en CBCT eller et panoramarøntgenbillede ift. at reducere forekomsten af postoperative komplikationer, herunder neurosensoriske forstyrrelser sv.t. NAI. Ingen har lavet lignende undersøgelser for koronektomi som behandling.

Kan radiologiske tegn set på panoramarøntgen prædiktere en postoperativ neurosensorisk forstyrrelse?

Fra ovenstående gennemgang ved vi, at CBCT ikke ændrer på hverken behandlingen af M3 inf. eller de postoperative gener for patienten inklusive risikoen for temporære eller permanente neurosensoriske forstyrrelser sv.t. NAI. Alligevel oplever en mindre andel af patienterne en neurosensorisk forstyrrelse sv.t. NAI efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. Det er således ønskværdigt, hvis man forud for kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan foretage en form for risikovurdering i det enkelte patienttilfælde ud fra de radiologiske fund med henblik på at kunne give en fornuftig præoperativ information.

I 1990’erne introducerede Rood og Shehab syv radiologisk tegn, der siden er blevet anvendt til risikovurdering i forhold til nerveskade af NAI efter kirurgisk fjernelse af M3 inf.: 1) indsnævring af kanallumen, 2) afbrudt kanalforløb, 3) ændring i kanalforløb, 4) mørkfarvning af rødderne, 5) afbøjning af rødderne i relation til kanalen, 6) indsnævring af rødderne i relation til kanalen samt 7) mørke og bifide apices i relation til kanalen (25). Senere er det i to oversigtsartikler konkluderet, at tre af disse tegn (mørkfarvning af rødder, afbrudt kanalforløb og ændret kanalforløb) var mere valide end de øvrige (26,27), hvilket betyder, at når disse tre tegn er synlige på panoramarøntgen, så kan man forvente en tæt relation mellem c. mandibulae og M3 inf. Kun få undersøgelser har evalueret disse panoramategn i et klinisk setup med risikoen for neurosensoriske forstyrrelser som referencestandard, og hvor flere observatører, blindet, har vurderet røntgenbillederne inkl. billeder fra en kontrolgruppe. Disse forhold er essentielle i et studiedesign (case-kontrol-studie) for at give en høj validitet, der kan overføres til den kliniske hverdag. Det er naturligvis forekomsten af permanente neurosensoriske forstyrrelser, der har størst interesse. Men da forekomsten af disse er relativt lav – 0,1-1,8 % (28) – er langt de fleste undersøgelser foretaget med temporære føleforstyrrelser som resultat og med andre studiedesign end case-kontrol.

Der findes tre case-kontrol-undersøgelser (28-30), der har belyst radiologiske risikofaktorer på 2D-røntgenbilleder. Den ene undersøgelse inkluderede en meget begrænset patientpopulation med otte i casegruppen og 17 i kontrolgruppen. Fem observatører vurderede de radiologiske fund på panoramabillederne, og man konkluderede, at mørkfarvning af rødderne, ændret kanalforløb og afbrudt kanalforløb var associerede med en neurosensorisk forstyrrelse sv.t. NAI (29). I en anden undersøgelse indgik 41 patienter i casegruppen og 359 i kontrolgruppen. Her fandt man signifikant flere M3 inf. i casegruppen med en del af rodkomplekset placeret kaudalt for kanalens nedre begrænsning sammenlignet med kontrolgruppen (30). Det er uklart i disse undersøgelser, om de neurosensoriske forstyrrelser var temporære eller permanente. I en ny dansk undersøgelse fra 2023 har forfatterne haft adgang til seksårs data fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, hvor kun

klinisk relevans

Den kliniske undersøgelse skal suppleres af en sufficient radiologisk undersøgelse i forbindelse med diagnostik og behandlingsplanlægning før kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar. Valg af radiologisk metode beror på, hvilken information behandleren finder nødvendig for at kunne lave en fyldestgørende klinisk og radiologisk undersøgelse, hvor det er nødvendigt, at mandiblens tredjemolar samt relation til nærliggende anatomiske strukturer belyses sufficient. Denne beslutning bør foretages på et evidensbaseret grundlag, hvor også viden om stråledosis og økonomiske forhold bliver taget i betragtning særlig ift. overvejelsen omkring CBCT.

sager med permanente neurosensoriske forstyrrelser var inkluderet (28). Samlet havde 189 patienter en permanent neurosensorisk forstyrrelse sv.t. NAI, og 162 havde et sufficient 2D-røntgenbillede og indgik i undersøgelsens casegruppe. Til sammenligning blev 172 patienttilfælde identificeret til en matchet kontrolgruppe. Alle røntgenbilleder blev blandet, og tre observatører vurderede således billederne i et blindet design uden at vide, om det pågældende røntgenbillede tilhørte en patient med eller uden en neurosensorisk forstyrrelse. I denne undersøgelse fandt man ligesom undersøgelsen af Szalma (30) og et andet kohortestudie (31), at der var en signifikant højere forekomst af dybtliggende M3 inf. i casegruppen, altså M3 inf., hvor rødderne lå kaudalt for den nedre kanalbegrænsning på 2D-røntgenbilledet sammenlignet med kontrolgruppen. Samtidig udfordrer undersøgelsen de klassiske syv panoramategn som valide i forhold til at kunne indgå i den risikovurdering før kirurgisk fjernelse af M3 inf. I undersøgelsen var der for to ud af tre observatører en signifikant sammenhæng mellem mørkfarvning af rødderne set på 2D-røntgen og forekomsten af en neurosensorisk forstyrrelse. De klassiske syv tegn er ligeledes blevet udfordret i et retrospektivt kohortestudie fra 2021, hvor man inkluderede en stor population på 1.419 M3 inf. (32). Det tyder således på, at den mest valide radiologiske markør på 2D røntgenbilleder er, når M3 inf.’s rødder ligger kaudalt for den nedre begrænsning af c. mandibulae. Et eksempel på en dybtliggende M3 inf. ses i Fig. 2. Samtidig bør det nævnes, at flere undersøgelser har rapporteret om patienter, der har neurosensoriske forstyrrelser sv.t. NAI efter kirurgisk fjernelse af M3 inf., hvor tanden på røntgenbillederne lå kranielt for c. mandibulae (28,33,34). Der kan således være andre årsager end en intim nerverelation til en temporær eller permanent neurosensorisk forstyrrelse.

Kan radiologiske tegn set på CBCT prædiktere en postoperativ neurosensorisk forstyrrelse?

På samme måde som for 2D røntgenbilleder har man også undersøgt og diskuteret flere radiologiske fund på CBCT som prædiktorer for en neurosensorisk forstyrrelse: manglende ossøs adskillelse mellem M3 inf. og c. mandibulae, indsnævring af

kanallumen i relationen til M3 inf., stor kontaktflade mellem M3 inf. og c. mandibulae samt den facioorale beliggenhed af M3 inf. i forhold til c. mandibulae, herunder en interradikulær position af kanalen. Der er endda en forskergruppe, der i 2015 foreslog et klassifikationssystem til risikovurdering (det såkaldte Maglione klassifikationssystem) (35). Klassifikationssystemet beskriver relationen mellem M3 inf. og c. mandibulae i det facioorale plan i otte kategorier, og underkategorier beskriver yderligere ”kontakten” mellem M3 inf. og kanalen ift. ossøs adskillelse og indsnævring af kanallumen. De samme forhold som for 2D billeder gør sig gældende, når man skal vurdere studier i forhold til validitet. I en oversigtsartikel fra 2023 konkluderede man, at relationen mellem M3 inf. og c. mandibulae tydeligt kan identificeres på CBCT og kan indgå i en risikovurdering, men man beskriver ikke hvordan (36). To studier har testet Maglione klassifikationssystemet i forhold til temporære postoperative neurosensoriske forstyrrelser. Den ene undersøgelse fandt en overrepræsentation af lingval kanalbeliggenhed sammen med manglende ossøs adskillelse blandt de få patienter, der udviklede en temporær neurosensorisk forstyrrelse sv.t. NAI (37), og det andet studie konkluderede, at der var en øget forekomst af interradikulær kanalposition med normal diameter af kanalen i gruppen af patienter, der oplevede en temporær neurosensorisk forstyrrelse (38). Det drejede sig dog kun om én patient. Den interradikulære kanalposition er også blevet fremhævet i to andre studier, hvor man har sammenlignet radiologiske fund på panoramarøntgen og CBCT og korreleret disse til temporære neurosensoriske forstyrrelser efter komplet fjernelse af M3 inf. (31,39). I alle nævnte undersøgelser fandt man, at der sjældent ses en interradikulær kanalposition (31,39,40). På trods af den sjældne forekomst fandt man i en undersøgelse, at et interradikulært kanalforløb var en lidt bedre prædiktor (odds ratio 1,68) sammenlignet med, hvis kanalen lå bukkalt for M3 inf., og en endnu bedre prædiktor var en lingval kanallokalisation med en odds ratio på 2. Yderligere fandt man, at risikoen for neurosensoriske forstyrrelser var 4,5-5,9 gange så stor, når der var ændring i kanalens form, og når der manglede ossøs adskillelse mellem M3 inf. og c. mandibulae (40). I en undersøgelse med 416 patienttilfælde fandt man ligeledes, at indsnævring af kanallumen kan benyttes som prædiktor for en temporær postoperativ neurosensorisk forstyrrelse med en odds ratio på 3,5. Til gengæld var der i denne undersøgelse ingen sammenhæng med en lingval eller interradikulær kanalposition (41). Fig. 3 viser et eksempel på CBCT af M3 inf. Alle ovennævnte undersøgelser er retrospektive, ingen har undersøgt permanente neurosensoriske forstyrrelser, og kun én undersøgelse (31) inkluderede flere observatører, dvs. det generelle evidensniveau vurderes lavt. Desuden er det konkluderet, at CBCT-tegn ikke er bedre prædiktorer for en temporær eller permanent neurosensorisk forstyrrelse sv.t. NAI end radiologiske tegn baseret på et panoramarøntgenbillede (31,39).

Vurdering af patologiske forandringer forårsaget af mandiblens tredjemolar I en oversigtsartikel fra 2023 konkluderede man på baggrund af CBCT-undersøgelser, at 20-47,7 % af M3 inf. var associeret med ekstern resorption på nabotanden (36), og i en anden oversigtsartikel fra 2022 konkluderede man, at der kan observeres mere ekstern rodresorption og marginalt knogletab på CBCT sammenlignet med panoramarøntgen (42). Flere undersøgelser har

Fig 3. CBCT af -8 i Fig. 1B. A. Snit i sagittalplanet. B. Tværsnit gennem den mesiale rod, der ligger facialt for c. mandibulae (pil). C. Tværsnit gennem den distale rod, der ligger facialt for c. mandibulae (pil). Der ses manglende ossøs adskillelse mellem rødder og kanal, og kanallumen ses let indsnævret i relation til rødderne.

Fig 3. CBCT of the 38 displayed in figure 1B. A. Image section in the saggital plane. B. Cross sectional image section of the mesial root which is positioned buccally to the mandibular canal (arrow). C. Cross sectional image section of the distal root which is positioned buccally to the mandibular canal (arrow). There is no sign of bony separation between the roots and the mandibular canal, and the canal lumen is narrowed in relation to the roots.

vist, at en mesioverteret og horisontal lejring af M3 inf. øger risikoen for ekstern resorption (43-46) og marginalt knogletab på andenmolaren (42-44,47). Suter et al. fandt imidlertid i en retrospektiv undersøgelse af 433 M3 inf., at der i hovedparten ikke var resorption af andenmolaren, og i de tilfælde, hvor der var resorption, var den overfladisk (46).

RETNINGSLINJER FOR CBCT

Indikationen for radiologisk undersøgelsesmetode før kirurgisk fjernelse af M3 inf. stilles af den behandler, der skal foretage det kirurgiske indgreb. Dette valg bør foretages med afsæt i den gennemgåede evidens, hvor fordele og ulemper tages i betragtning. Herunder er man som behandler forpligtet til at forholde sig til stråledosis samt økonomiske forhold, da CBCT medfører både øget strålebelastning og dyrere behandling sammenlignet med intraoral og panoramarøntgen.

Intraoral periapikal optagelse eller panoramaoptagelse er altid førstevalg som radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjer-

nelse af M3 inf., og M3 inf. skal afbildes tilfredsstillende inklusive relationen til nærliggende vigtige anatomiske strukturer samt nabotanden. CBCT er berettiget i selekterede patienttilfælde og ikke som en rutineundersøgelse til hverken vurdering af relationen mellem M3 inf. og c. mandibulae eller for vurdering af ekstern rodresorption eller marginalt knogletab på mandiblens andenmolar (5). CBCT kan ligeledes være indiceret i særlige patienttilfælde med større cyster og tumorer samt ved tvivl om dybden af en ekstern rodresorption på nabotanden, såfremt dette har betydning for behandlingsvalget med hensyn til, om M3 inf. eller evt. andenmolar skal fjernes. Endelig kan der være indikation for CBCT til at vurdere relationen til c. mandibulae ved dybtliggende M3 inf. eller ved anden kritisk relation, fx mistanke om rodafbøjninger i det facioorale plan. Hvis der findes indikation for forudgående CBCT før kirurgisk fjernelse af M3 inf., så er det nødvendigt, at indikationen journaliseres med begrundelse for, hvorfor der vælges brug af CBCT i aktuelle patienttilfælde.

ABSTRACT (ENGLISH)

RADIOGRAPHIC EXAMINATION BEFORE SURGICAL REMOVAL OF THE MANDIBULAR THIRD MOLAR

A radiographic examination is required before removal of mandibular third molars (M3 inf.). An intraoral or panoramic examination should always be the first choice, and cone beam computed tomography (CBCT) can be considered in special patient cases, where the relation between the mandibular canal and M3 inf. needs to be assessed in a more detailed radiographic examination and in case of suspected pathology related to M3 inf. For mandibular third molars, it has been shown that CBCT changes neither the treatment

plan nor the post-operative outcome for the patient including the incidence of neurosensory disturbances of the inferior alveolar nerve. Moreover, it is difficult to identify radiographic risk factors for a neurosensory disturbance of the inferior alveolar nerve. The seven classic signs in panoramic images are no longer considered valid. Recent research on a higher level of evidence has found that if the root of third molar extends below the lower border of the mandibular canal, there is an increased risk of permanent neurosensory disturbances. Overall, a 2D image is sufficient in the majority of cases before surgical intervention.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Analgetika er normalt nødvendigt for at sikre sufficient smertelindring efter kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3 inf.). Paracetamol 1 g 4 gange i døgnet kombineret med ibuprofen 400 mg 3-4 gange i døgnet anbefales opstartet 1 time før operationen. Ved insufficient smertelindring anbefales det at supplere med morfin 5-10 mg op til 6 gange i døgnet udskrevet i mindste pakkestørrelse.

Der anbefales ikke rutinemæssig ordination af forebyggende antibiotikum ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. Når behandleren imidlertid vurderer, at der er øget risiko for postoperativ infektion, kan det overvejes at ordinere en enkeltdosis af amoxicillin 2 g 1 time præoperativt (ved penicillinallergi: clindamycin 600 mg).

Kortikosteroid anbefales ligeledes ikke rutinemæssigt til forebyggelse af postoperativ smerte, hævelse og reduceret gabeevne ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. Når særlig langvarig eller kompliceret operation forventes, herunder fjernelse af flere tænder, kan det imidlertid overvejes at ordinere methylprednisolon 32 mg 1 time præoperativt som engangsdosis. Vågen sedering med benzodiazepiner kan være indiceret, når patienten vanskeligt vil kunne kooperere ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. I disse patienttilfælde er omhyggelig forundersøgelse samt præ-, intra- og postoperativ overvågning nødvendigt.

EMNEORD Dentistry | pain | surgery | third molar

Medicinering ved kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar

SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

MARIE KJÆRGAARD LARSEN, adjunkt, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

KAROLINE BRØRUP MARCUSSEN, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet

MERETE AABOE, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., specialtandlægepraksis, Solrød Strand

SØREN SCHOU, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., ph.d., Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Medicin, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

JENS JØRGEN THORN, cheftandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Accepteret til publikation den 14. januar 2025

Tandlægebladet 2025;129:398-403

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SIMON STORGÅRD JENSEN simon.storgaard.jensen@sund.ku.dk

KIRURGISK FJERNELSE AF MANDIBLENS TREDJEMOLAR (M3 inf.) vil som ethvert kirurgisk indgreb være ledsaget af postoperativt ubehag i form af smerte, hævelse og nedsat gabeevne (1) samt risiko for komplikationer, herunder postoperativ infektion (2). Relevant administration af analgetika kan imidlertid ofte eliminere eller minimere generne væsentligt. Endvidere kan det i udvalgte til-

Smertetrappe

FAKTABOKS

Anbefalet medicinering ved kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar:

• Analgetika i form af paracetamol 1 g 4 gange i døgnet samt ibuprofen 400 mg 3-4 gange i døgnet startende 1 time præoperativt.

• Profylaktisk antibiotika anbefales ikke rutinemæssigt. Ved indikation: amoxicillin 2 g (ved penicillinallergi: clindamycin 600 mg) som engangsdosis 1 time præoperativt.

• Kortikosteroid anbefales ikke rutinemæssigt. Ved indikation anvendes methylprednisolon 32 g som engangsdosis 1 time præoperativt.

• Vågen sedering med benzodiazepiner kan være indiceret, såfremt patienten ikke forventes at kunne kooperere til den kirurgiske procedure. Omhyggelig forundersøgelse samt præ-, intra- og postoperativ overvågning er nødvendigt.

fælde være relevant at supplere med antibiotika, kortikosteroid og/eller sedativa.

Formålet med nærværende artikel er at give anbefalinger til medicinering ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. baseret på den eksisterende videnskabelige evidens (Faktaboks).

ANALGETIKA

Kirurgisk fjernelse af M3 inf. medfører et inflammatorisk respons, der kan give gener i form af smerte, hævelse og nedsat gabeevne. Typisk vil smerterne kulminere inden for de første 6-12 timer og gennemsnitligt vare i 3-4 dage. Syv dage efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. har de fleste patienter minimal eller ingen smerte (1).

Smerte efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan være let, moderat eller stærk og behandles empirisk efter en såkaldt ”smertetrappe” (Tabel 1) (3). Let smerte behandles vanligvis sufficient med paracetamol (PCM), moderat smerte med PCM + nonsteroide antiinflammatoriske medikamenter (NSAID) og stærk smerte med PCM + NSAID + opioider. Derudover øges sandsynligheden for sufficient smertebehandling ved præemptiv analgesi, hvilket vil sige, at man i det enkelte patienttilfælde individuelt afstemmer ordinationen og timingen af analgetika i forhold til den planlagte kirurgiske procedure.

PCM’s smertestillende virkning er ikke fuldstændigt afdækket, men menes overvejende at skyldes en central hæmning af prostaglandinsyntesen. PCM virker analgetisk og antipyretisk, men har ingen antiinflammatorisk effekt. PCM er i terapeutiske doser generelt et sikkert præparat med få bivirkninger og interaktioner (Tabel 2). PCM metaboliseres i leveren, hvilket gør, at det er vigtigt at være særligt opmærksom ved behandling af

x 3-4 dgl.

Morfin 5-10 mg maks. x 6 dgl.

x 3-4 dgl.

Smerteintensitet Let smerte Moderat smerte Stærk smerte

Tabel 1. Smertetrappe. Vejledende standardordinationer ved let, moderat og stærk smerte (efter Pedersen MH et al. (3)).

Table 1. Guiding treatment algorithm for light, moderate and severe pain (after Pedersen MH et al. (3)).

patienter med nedsat leverfunktion, herunder at vurdere behovet for reduktion af dosis.

NSAID omfatter en bred vifte af præparater (Tabel 3), der har det til fælles, at de hæmmer enzymet cyklooxygenase, der indgår i syntesen af prostaglandin og dermed bidrager til smerteoplevelsen. NSAID virker analgetisk, antipyretisk og antiinflammatorisk. NSAID har betydeligt flere bivirkninger og interaktioner end PCM, hvorfor der er behov for særlig opmærksomhed ved behandling af patienter med hjertesvigt, inflammatorisk tarmsygdom, ulcus ventriculi, nedsat nyre- og leverfunktion, astma relateret til acetylsalicylsyre/NSAID og ukontrolleret hypertension samt patienter i behandling med antitrombotisk medicin, loop diuretika samt immunmodulerende stoffer som glukokortikoid, methotrexat og ciclosporin (4) (Tabel 2). Ibuprofen er det mest velundersøgte NSAIDpræparat og har den bedst undersøgte bivirknings- og interaktionsprofil. Derfor anbefales ibuprofen som førstevalg. Hos patienter uden kontraindikationer for anvendelse af ibuprofen, men med tidligere tilfælde af gastrointestinal blødning eller anden form for øget blødningstendens, kan der sammen med ibuprofen ordineres syrepumpehæmmer, fx 20 mg pantoprazol dagligt i den periode, hvor der tages ibuprofen. Efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. har ibuprofen 400 mg vist signifikant bedre smertelindrende effekt end 200 mg (4,5). Doseringer på 600 mg medfører ikke yderligere smertelindrende effekt, men flere bivirkninger end doseringer på 400 mg (4,5). Derfor anbefales som udgangspunkt administration af ibuprofen 400 mg 3-4 gange i døgnet.

Opioider er analgetika, der virker ved aktivering af opioidreceptorer, som overvejende findes i centralnervesystemet (CNS). Opioider betragtes således som centralt virkende analgetika, og de er uden antiinflammatorisk og antipyretisk effekt. Tidligere blev opioider inddelt i svage og stærke opioider. Blandt de svage opioider rangerede de to prodrugs kodein og tramadol, som hyppigt blev anvendt i odontologisk praksis til behandling af stærk smerte. I henhold til Sundhedsstyrelsens

Analgetika

Paracetamol Ibuprofen

Kontraindikationer

Forsigtighedsregler

Nedsat leverfunktion

Stærkt nedsat nyrefunktion

Stærkt nedsat leverfunktion

Aktuelt peptisk ulcus eller gastrointestinal blødning

Svær hjerteinsufficiens

Svær trombocytopeni

Astma eller anden overfølsomhedsreaktion overfor

acetylsalicylsyre eller NSAID

Moderat nedsat nyrefunktion

Mild til moderat hjerteinsufficiens

Ukontrolleret hypertension

Iskæmisk hjertesygdom

Cerebrovaskulær sygdom

Øget blødningstendens

Ældre

Interaktioner

Antikoagulantia

Antiepileptika

Lamotrigin

Graviditet og amning Kan om nødvendigt anvendes

Antikoagulantia, inkl. både Vit. K-antagonister og DOAK

ACE-hæmmere, angiotensin II-antagonister, β-blokkere eller ciclosporin, tacrolimus, sirolimus og aminoglykosider Loop-diuretika

Methotrexat

Lithium

Probenecid

Graviditet: Kan anvendes kortvarigt i 1. trimester, men bør ikke anvendes efter 20. uge

Amning: Kan anvendes

Morfin

Moderat til stærkt nedsat leverfunktion

Svær respirationsdepression

Gastrointestinal obstruktion

MAO-hæmmere

Nedsat nyrefunktion

Let nedsat leverfunktion

Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter

Nedsat lungefunktion

Forhøjet intrakranielt tryk

Hypotension i forbindelse med hypovolæmi

Prostatahypertrofi

Hypnotika, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika

Benzodiazepiner og andre CNS-hæmmende midler

Alkohol og barbitursyrederivater

Gabapentin

Rifampicin

Clopidogrel

Bør ikke anvendes

ACE: Angiotensin-converting-enzyme, CNS: Centralnervesystemet, DOAK: Direkte orale antikoagulantia, NSAID: non-steroide antiinflammatoriske præparater, PCM: paracetamol, Vit. K: Vitamin K. Kilde: Pro.medicin.dk

Tabel 2. Vigtigste kontraindikationer, forsigtighedsregler og interaktioner for paracetamol, ibuprofen og morfin.

Table 2. Most important contra indications, precautions and interactions for paracetamol, ibuprofen, and morphine.

(SST’s) smerteguide fra 2019 bør der imidlertid ikke længere skelnes mellem stærke og svage opioider, da alle opioider virker stærkt smertestillende og med sammenlignelige bivirkninger, herunder sammenlignelige afhængighedsskabende karakteristika (6) (Tabel 2). Endvidere mangler 10 % af befolkningen de enzymer, der spalter kodein og tramadol til deres aktive smertelindrende metabolitter, hvorfor de udelukkende oplever bivirkninger uden nogen smertelindrende effekt. Derfor anbefaler SST morfin som førstevalg ved stærk smerte, der ikke kan lindres sufficient med PCM og NSAID (3).

De første dage efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. vil ofte være præget af moderat smerte, og der kan således ikke forventes sufficient smertelindring ved monoterapi med PCM. Monoterapi med NSAID kan være sufficient, men samtidig anvendelse af PCM og NSAID har vist synergistisk smertelindrende effekt, hvorfor denne kombination som hovedregel bør foretrækkes (7). I de tilfælde, hvor kombinationen af PCM og NSAID ikke giver sufficient smertelindring, samt når det er kontraindiceret at anvende PCM eller NSAID, og monoterapi ikke er tilstrækkelig, anbefales det at supplere med morfin. Anbefalet dosering af

morfin er 5-10 mg op til 6 gange i døgnet, og recept udskrives på mindste pakkestørrelse (10 stk.) (3).

Analgetika administreret præoperativt i stedet for umiddelbart postoperativt eller ved smertegennembrud – præemptiv analgesi – har i en systematisk oversigtsartikel vist begrænset, men statistisk signifikant bedre smertelindrende effekt og reduceret indtag af supplerende analgetika (8). Det anbefales derfor ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. at give patienten analgetika umiddelbart præoperativt i form af ibuprofen 400 mg og PCM 1 g.

Sammenfatning

I de fleste tilfælde medfører administration af PCM og NSAID sufficient smertelindring efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. Det anbefales, at første dosis administreres en time præoperativt i form af ibuprofen 400 mg og PCM 1 g.

Anbefalet postoperativ dosering bør involvere ibuprofen 400 mg 3-4 gange i døgnet kombineret med PCM 1 g, 4 gange i døgnet, forudsat at der ikke foreligger kontraindikationer herfor eller interaktioner med patientens vanlige medicin (Tabel 1).

ANTIBIOTIKA

Antibiotika (AB)-behandling kan anvendes profylaktisk med henblik på at forebygge en infektion efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. eller kurativt i tilfælde af infektion omkring en M3 inf., hvor patienten har påvirket almentilstand. AB-behandling af infektiøse komplikationer efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. er beskrevet i den 6. artikel i dette tema.

Mundhulen er karakteriseret ved en kompleks mikrobiota, der potentielt kan invadere vævene i et operationsfelt samt forårsage bakteriæmi. Særligt Streptococcus spp., Staphylococcus spp. samt Gram-positive og -negative stave har været isoleret fra postoperative odontogene infektioner (9). AB-profylakse i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. har til formål at reducere den intraoperative risiko for bakteriæmi og den postoperative kolonisering af bakterier fra den orale mikrobiota. Enhver AB-behandling er imidlertid ledsaget af risiko for udvikling af bakteriel AB-resistens, allergisk reaktion samt for udvikling af Clostridium difficile infektion (10). Allerede efter en enkelt dosis AB kan resistens observeres (11). Jo længere behandlingsperiode og jo bredere mikrobielt spektrum, jo større er risikoen for udvikling af resistens og allergi (12,13).

Det er dokumenteret i flere systematiske oversigtsartikler med metaanalyse, at forebyggende AB-behandling ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan reducere forekomsten af postoperativ infektion signifikant (2,14). AB-profylakse har været givet som engangsdosis præoperativt, som kombination præ- og postoperativt eller udelukkende postoperativt. Den bedst dokumenterede AB-profylakseprotokol omfatter en enkelt peroral dosis af amoxicillin 2 g (clindamycin 600 mg ved penicillinallergi), administreret 1 time præoperativt (14). Der har ikke kunnet påvises forskelle i den forebyggende effekt ved forskellige administrationstidspunkter eller varigheden af behandlingen (2). Den overordnede effekt af AB-profylakse er beregnet til, at 19 sunde individer skal behandles med AB ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. for at undgå et tilfælde af postoperativ infektion (Number needed to treat (NNT) = 19). I Sundhedsstyrelsens (SST’s) Nationale Kliniske Retningslinjer (der ikke længere opdateres) blev det konkluderet, at denne effekt ikke er tilstrækkelig overbevisende til, at det generelt kan retfærdiggøres som standard at ordinere forebyggende AB til unge raske individer, der skal have foretaget kirurgisk fjernelse af M3 inf. (15). SST vurderede, at fordelen ikke opvejede risikoen for udvikling af AB-resistens samt bivirkninger. SST anførte imidlertid også i sin vurdering, at AB-profylakse kunne overvejes hos patienter med kompromitteret immunforsvar samt i de patienttilfælde, hvor den kirurgiske fjernelse af M3 inf. forventes at være ekstraordinært vanskelig/langvarig, uden at der dog blev anført videnskabelig dokumentation herfor.

Sammenfatning

Det anbefales ikke rutinemæssigt at ordinere profylaktisk AB til unge, sunde og raske patienter, der skal have foretaget kirurgisk fjernelse af M3 inf. Forebyggende AB kan imidlertid overvejes ved tilstedeværelse af faktorer, der øger risikoen for postoperativ infektion (se 6. artikel i dette tema), herunder kompromitteret immunforsvar, stort tobaks- og/eller alkohol-

klinisk relevans

Ved planlægning af kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar er der behov for stillingtagen til indikation for analgetika, antibiotika, kortikosteroid og vågen sedering. Behovet for og typen af medicinering afhænger af patientens generelle helbred, komorbiditeter, vanlige medicinering, eksisterende infektiøse lokale forhold omkring mandiblens tredjemolar, operationens forventede omfang og varighed samt patientens evne til at kooperere til den planlagte operation.

forbrug, høj alder, dybtliggende M3 inf. og forlænget operationsvarighed. Når der findes indikation for forebyggende AB, anbefales administration af en enkelt dosis amoxicillin 2 g 1 time præoperativt (clindamycin 600 mg ved penicillinallergi).

KORTIKOSTEROID

Kortikosteroid secerneres fra binyrebarken og virker antiinflammatorisk ved at hæmme prostaglandinsyntesen og reducere karpermeabilitet og vasodilatation (se den fjerde artikel i dette tema). Kortikosteroider inddeles efter deres potens samt virkningsvarighed og administreres i de fleste tilfælde som tabletter (16). Systematiske oversigtsartikler og metaana-

Nonsteroide antiinflammatoriske præparater

Indholdsstof Præparatnavne

Ibuprofen Brufen®, Ibumax®, Ibumetin®, Ibuprofen®

Etoricoxib Arcoxia®

Naproxen Bonyl®

Celecoxib Celebra®

Diclofenac Diclodan, Diclofenac, Diclon®, Diclopar, Dicloren, Viclonor

Parecoxib Dynastat®

Etodolac Etodolac, Todolac®

Etoricoxib Etoricoxib

Ketorolac Ketorolac, Toradol®

Meloxicam Meloxicam

Tolfenamsyre Migea®

Nabumeton Relifex®

Dexibuprofen Seractiv®

Tenoxicam Tilcotil®

Kilde: Pro.medicin.dk

Tabel 3. Nonsteroide antiinflammatoriske præparater. Indholdsstoffer og præparatnavne.

Table 3. Nonsteroidal antiinflammatory drugs. Ingredients and product names.

lyser har vist en statistisk signifikant, men klinisk begrænset, positiv effekt af kortikosteroid på smerte, hævelse og gabeevne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (16). Imidlertid har der ikke kunnet identificeres en specifik dosis eller et specifikt præparat, der kan betragtes som førstevalg (16). Bivirkninger ved langtidsbehandling med kortikosteroid er veldokumenterede og kan omfatte vægtøgning, kalk- og D-vitaminmangel, osteoporose og påvirket knoglevækst, psykiske symptomer i form af søvnløshed, rastløshed og irritabilitet, irritation af mave- og tarmslimhinde, hæmning af binyrernes normale respons på stress og dæmpning af normale infektionstegn (pro. medicin.dk). Imidlertid er der ikke beskrevet væsentlige bivirkninger ved administration af en enkelt eller få doser kortikosteroid, som typisk anvendes i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. Ved forventning om en kompliceret eller længerevarende kirurgisk fjernelse af M3 inf., hvilket fx kan være tilfældet ved en dybt lejret M3 inf. eller tilfælde, hvor flere M3 inf. skal fjernes kirurgisk samtidigt, kan præoperativ administration af en enkelt dosis kortikosteroid være indiceret for at reducere postoperativ smerte og hævelse. Ved indikation anbefales methylprednisolon 32 mg i tabletform 1 time præoperativt.

Sammenfatning

Kortikosteroid anbefales ikke som standardordination ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. Ved forventning om kompliceret/ langvarig operation, kan administration af methylprednisolon 32 mg 1 time præoperativt overvejes.

Sedativa

Allergi overfor benzodiazepiner

Sygdomme, der påvirker respirationen, inkl. forkølelse og influenza

Neuromuskulære sygdomme, inkl. muskelsvind og myoasthenis gravis

Søvnapnø

Graviditet

Amning

Porfyri

Det frarådes at sedere:

Alkoholikere

Medicinmisbrugere

Patienter med personlighedsforstyrrelser

Forsigtighed ved:

Ældre patienter, idet disse ofte kan have nedsat nyre- og/eller leverfunktion

Opioider

Antipsykotika

Antidepressiva

Hypnotika

Sedative

antihistaminer

Nedsat sedativ effekt ved samtidig anvendelse af: Ritalin

SEDATIVA

Kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan for nogle patienter være en mental udfordring. Årsagerne kan være mange som fx manglende mental modenhed, odontofobi, neuropsykiatriske diagnoser som Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) eller psykiatriske diagnoser som skizofreni. I disse tilfælde kan vågen sedering være en mulighed, der gør det muligt for patienten at håndtere situationen og samtidig give behandleren den fornødne ro til at foretage den kirurgiske procedure (17). Forholdsregler og anbefalinger ved vågen sedering af børn og voksne er for nylig blevet detaljeret gennemgået i en oversigtsartikel i Tandlægebladet (18). Ved vågen sedering af børn og unge under 18 år er det et krav, at Sundhedsstyrelsens vejledning følges (19). For voksne patienter findes der som udgangspunkt ingen krav, men det anbefales at anvende den samme procedure som ved behandling af børn og unge (19).

Til sedering i odontologisk praksis anvendes hyppigst benzodiazepiner med en kort halveringstid (2-3 timer). Benzodiazepiner vil på de fleste patienter have en beroligende, angstdæmpende og muskelafslappende effekt. Endvidere vil nogle patienter opleve, at de ikke kan huske, hvad der er sket under behandlingen (amnesi).

Anvendelse af vågen sedering kræver, at patienten er set til en præoperativ konsultation. Patienternes medicinforbrug gennemgås på baggrund af oplysninger fra det Fælles Medicinkort (FMK). Nærmere vurdering af mulige interaktioner vha. Interaktionsdatabasen kan overvejes med særlig fokus på, om der er kontraindikationer for anvendelse af vågen sedering,

Tabel 4. Kontraindikationer, forstærket effekt, nedsat og øget omsætningshastighed af benzodiazepiner. Table 4. Contra indications, increased effect, reduced and increased turnover of benzodiazepines.

og/eller om patienten tager medicin, der øger/nedsætter omsætningen af benzodiazepiner (Tabel 4). Patienten vejes med henblik på korrekt dosering af benzodiazepin. På baggrund af anamnesen foretages en ASA-klassifikation (fysisk status klassifikationssystem), så det kan afgøres, om patienten er hjerte- og lungerask (18). Alene patienter i ASA-klasse I og II omfattende raske patienter og patienter med mild systemisk sygdom kan sederes i almen tandlægepraksis. Der må ikke være alvorlige misdannelser i de øvre luftveje, i mundhulen eller ansigtet (19). Eventuelle misdannelser kan besværliggøre eller umuliggøre gennemførelse af genoplivning ved kunstigt åndedræt.

Patienten og/eller dennes pårørende/værge informeres om forholdene/fordele/ulemper ved sedering, herunder hvordan medicinen forventes at virke, hvilke forholdsregler der vil være før behandlingen i form af faste, og hvilke forholdsregler der vil være, når patienten kommer hjem igen, idet patienten ikke må køre bil samme dag og skal have en voksen til at følge sig hjem. Der skal supplerende udleveres skriftlig information (19).

Til børn og unge under 18 år anvendes oftest midazolam, der findes som en injektionsvæske (19). Smagen er bitter, hvorfor den opmålte væske med fordel kan blandes med koncentreret saft. Patienten skal herefter drikke væsken (Tabel 5). Til voksne anvendes oftest triazolam i tabletform (Tabel 5) (18).

Vågen sedering administreres på klinikken 1 time præoperativt, idet tandlægen har ansvaret for patienten fra det øjeblik, patienten indtager medicinen (19).

Alle sederede patienter skal observeres klinisk suppleret med anvendelse af et pulsoximeter under induktionen af sederingen, intraoperativt samt om nødvendigt efter behandlingen.

Dosering af benzodiazepiner

Dosering af midazolam til børn og unge under 18 år

Peroralt: 0,3-0,5 mg pr. kg legemsvægt. Maksimum dosis: 15 mg

Dosering af triazolam til voksne samt børn over 30 kg

0,125 mg ved en vægt på 30 kg til 60 kg

0,250 mg ved en vægt over 60 kg

Tabel 5. Dosering af benzodiazepiner ved sedering af børn og voksne.

Table 5. Dosage of benzodiazepines upon conscious sedation of children and adults.

Sammenfatning

Vågen sedering kan give patienten en mulighed for mentalt nemmere at kunne medvirke til kirurgisk fjernelse af M3 inf., hvilket også kan give kirurgen bedre arbejdsforhold. Ved en forundersøgelse tages stilling til, om der er indikation eller eventuelle kontraindikationer. Patienten og dennes pårørende informeres om forholdene omkring vågen sedering, herunder faste, kørselsforbud samt ledsagelse på operationsdagen. Det valgte benzodiazepinpræparat administreres 1 time præoperativt, og patienten observeres under induktion af sederingen samt intra- og postoperativt, inkl. ved anvendelse af pulsoximeter, indtil vedkommende fysisk og psykisk er klar til selv at kunne gå. Pårørende informeres om, hvordan eventuelle akutte situationer håndteres, og der udleveres skriftlig information.

ABSTRACT (ENGLISH)

MEDICATION UPON SURGICAL REMOVAL OF MANDIBULAR THIRD MOLARS

Analgesics are normally required to provide sufficient pain control after surgical removal of mandibular third molars (M3 inf). Paracetamol 1g 4 times daily in combination with ibuprofen 400 mg 3-4 times daily, started one hour preoperatively, is recommended. In case of insufficient pain control, it is recommended additionally to prescribe morphine, 5-10 mg up to 6 times daily in the smallest package available. Routine administration of prophylactic antibiotics is not recommended in conjunction with surgical removal of M3 inf. However, if the surgeon expects an increased risk of postoperative infection, prophylactic administration of a single dose of amoxicillin 2 g, one hour preoperatively, may

be considered (clindamycin 600 mg in case of allergy towards penicillin).

Similarly, routine administration of corticosteroids to reduce pain, swelling and reduced mouth opening after surgical removal of M3 inf is not recommended. However, administration of a single dose of methylprednisolone 32 mg, one hour preoperatively, may be considered in cases where the surgical procedure is expected to be exceptionally long or complicated, including when several teeth are removed. Conscious sedation using benzodiazepines may be indicated upon surgical removal of M3 inf in patients challenged in coping with the surgical procedure. Meticulous preoperative examination as well as close pre-, intra- and postoperative patient monitoring is required in these cases.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3 inf.) medfører ofte gener i form af smerte, hævelse og nedsat gabeevne. En lang række farmakologiske og profylaktiske metoder har været undersøgt med det formål at mindske generne efter det kirurgiske traume, herunder avanceret blodpladerigt fibrin (A-PRF), hyaluronsyre, kinesiotape, kryoterapi, kortikosteroid, low-level laserbehandling, akupunktur og grøn te-ekstrakt. Imidlertid anbefales ikke rutinemæssig brug af A-PRF, kortikosteroider og low-level laserbehandling ved kirurgisk fjernelse af M3 inf., idet den kliniske effekt synes diskutabel, mens hyaluronsyre og akupunktur er fundet uden effekt. Kinesiotape, kryoterapi eller grøn te-ekstrakt er simple, billige og noninvasive metoder, som kan overvejes i særlige patienttilfælde med øget risiko for gener efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. Rutinemæssig brug af farmakologiske og profylaktiske metoder i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan ikke anbefales, men en individuel vurdering af fordele og ulemper er bestemmende for indikationen om anvendelse af noninvasive og invasive metoder til at mindske generne. I nærværende artikel beskrives den nuværende viden om de hyppigst anvendte farmakologiske og profylaktiske metoder til at mindske generne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf., og generelle anbefalinger præsenteres.

EMNEORD Edema | dentistry | pain | surgery | third molar

Profylaktiske metoder til reduktion af gener efter kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

MARIE KJÆRGAARD LARSEN, adjunkt, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Medicin, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

JAN WOLFF, professor, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Medicin, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

KASPER STOKBRO, overtandlæge, lektor, ph.d., specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

JENS JØRGEN THORN, cheftandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital

SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 9. april 2024

Tandlægebladet 2025;129:404-11

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: THOMAS STARCH-JENSEN thomas.jensen@rn.dk

KIRURGISK FJERNELSE af mandiblens tredjemolar (M3 inf.) foretages rutinemæssigt i tandlægepraksis og medfører ofte gener i form af smerte, hævelse og nedsat gabeevne (1). Imidlertid udgør generne en normal fysiologisk reaktion på den vævsskade, som opstår i forbindelse med det kirurgiske traume og kan almindeligvis behandles sufficient med analgetika, desinficerende mundskyllevæske og generelle postoperative forholdsregler (2,3). Stigende alder, rygning, dyb lejring af M3 inf., øget tæthed af omkringliggende knogle, operationsvarigheden, kirurgens erfaring, kompromitteret immunforsvar, dårlig mundhygiejne, infektion i regionen og kontaminering af operationssåret er velkendte risikofaktorer, som kan forværre intensiteten og varigheden af generne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (1,4,5).

Forskellige farmakologiske og profylaktiske metoder omfattende blodpladerigt fibrin, hyaluronsyre, kinesiotape, kryoterapi, kortikosteroid, low-level laserbehandling, akupunktur og grøn te-ekstrakt anvendes i varierende grad med det formål at mindske de forventelige gener efter kirurgisk fjernelse af M3 inf., hvilket er beskrevet i talrige oversigtsartikler (6-19). Imidlertid er den gavnlige effekt af disse farmakologiske og profylaktiske foranstaltninger diskutabel og utilstrækkeligt belyst i litteraturen, hvorfor rutinemæssig brug af disse metoder ikke kan anbefales.

Nærværende oversigtsartikel har derfor til formål at præsentere den nuværende viden om de hyppigst anvendte farmakologiske og profylaktiske metoder til at mindske generne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. og præsentere generelle anbefalinger.

BLODPLADERIGT FIBRIN

Avanceret blodpladerigt fibrin ”platelet rich fibrin” (A-PRF) fremstilles ved centrifugering af fuldblod, hvorved der udskilles en fibrin-matrix sammensat af koncentrerede vækstfaktorer og trombocytter, som besidder evnen til at stimulere sårhelingsprocessen, karnydannelse og faciliterer tiltrækning af vævsdannende celler inklusive stamceller (10). A-PRF-membraner udvindes fra patientens eget blod ved en blodprøve, der centrifugeres for at adskille erytrocytter, plasma og trombocytter (Fig. 1). Effekten af A-PRF-membraner i ekstraktionsalveolen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. har ligeledes været beskrevet i systematiske oversigtsartikler og metaanalyser med modsatrettede konklusioner (6-9).

Smerte

Randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT’er) har vist, at applicering af A-PRF-membraner i ekstraktionsalveolen medførte signifikant smertereduktion og mindsket indtagelse af analgetika sammenlignet med ingen behandling (20,21), mens en anden lignende RCT ikke kunne vise signifikant forskel (22). Graden af smertereduktion varierede mellem undersøgelserne (20,21), og signifikant smertereduktion fandtes på tredje- og syvendedagen, mens ingen forskel kunne påvises på førstedagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (21). Smerteintensiteten blev målt ved Visuel Analog Skala (VAS) (0-100 mm), hvor den gennemsnitlige smertereduktion var 2 mm (dag

1), 12 mm (dag 3), og henholdsvis 4, 5, og 25 mm (dag 7) ved anvendelse af A-PRF-membraner sammenlignet med ingen behandling (20,21).

Hævelse

RCTer har vist, at anvendelse af A-PRF-membraner medførte signifikant mindsket hævelse sammenlignet med ingen behandling (20,21), mens en anden lignende RCT ikke kunne vise signifikant forskel (22). Graden af mindsket hævelse varierede mellem undersøgelserne (20,21), og signifikant mindsket hævelse fandtes på tredje- (21) og syvendedagen (20), mens ingen forskel kunne påvises på første- og syvendedagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (21). Hævelsen blev undersøgt ved lineære målinger mellem anatomiske referencepunkter (21,22) eller ved en klinisk vurdering (20).

Gabeevne

En RCT har vist, at applicering af A-PRF-membraner i ekstraktionsalveolen medførte signifikant bedre gabeevne sammenlignet med ingen behandling (21), mens en anden lignende RCT ikke kunne vise signifikant forskel (22). Signifikant bedre gabeevne fandtes på tredjedagen, mens ingen forskel kunne påvises på første- og syvendedagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (21). Gabeevnen blev målt ved lineære målinger mellem incisiverne og viste en gennemsnitlig bedret gabeevne på 1 mm (dag 1), 4 mm (dag 3), og 1 mm (dag 7) ved anvendelse af A-PRF-membraner sammenlignet med ingen behandling (21).

Sammenfatning

RCT’er har ikke overbevisende kunnet demonstrere signifikant færre smerter, mindsket hævelse og bedre gabeevne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. ved anvendelse af A-PRF-membraner i ekstraktionsalveolen sammenlignet med ingen behandling. Imidlertid synes effekten at være minimal og uden nævneværdig klinisk relevans. Samtidig er anvendelsen af A-PRF-membraner eventuelt forbundet med en økonomisk udgift for patienten samt en risiko for komplikationer i forbindelse med blodprøvetagning i form af hæmatom, blødning, tromboflebitis, stikskade, nervelæsion, funktionsforstyrrelse i armen samt kroniske smerter. Rutinemæssig anvendelse af A-PRF-membraner kan derfor ikke anbefales og bør udelukkende overvejes hos patienter med særlig risiko for gener efter kirurgisk fjernelse af M3 inf.

HYALURONSYRE

Hyaluronsyre er et naturligt forekommende glykosaminoglykan i bindevævet og findes kommercielt tilgængeligt som injektionsvæske, mundskyllevæske, gel eller spray. Hyaluronsyre kendetegnes ved at kunne accelerere sårhelingsprocessen og mindske smerte og inflammation (23). Hyaluronsyre har ligeledes været anvendt i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf., hvilket er beskrevet i systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (11,12).

Smerte

En RCT har vist, at applicering af hyaluronsyregel i ekstraktionsalveolen medførte signifikant smertereduktion sammen-

Blodpladerigt fibrin (A-PRF)

Fig. 1. A, B. Blodprøveglas indeholdende fuldblod, som er centrifugeret, således der er sket en adskillelse af blodets komponenter med dannelse af en fibrin-matrix bestående af koncentrerede vækstfaktorer og trombocytter (den øvre gule del). C, D. Fibrinmatrixen adskilles fra de øvrige blodkomponenter og appliceres på en metalbakke under trykpres. E. De færdige A-PRF membraner. F. Tom ekstraktionsalveole efter kirurgisk fjernelse af tredjemolar i højre side af mandiblen.

G. Applicering af A-PRF membraner i ekstraktionsalveolen.

Fig. 1. A, B. Blood sample tubes containing whole blood which has been centrifuged, so that the components of the blood have been separated with the formation of a fibrin matrix consisting of concentrated growth factors and platelets (the upper yellow part). C, D. The fibrin matrix is separated from the other blood components and applied to a metal tray under pressure. E. The final A-PRF membranes. F. Empty extraction sockets after surgical removal of the right mandibular third molar. G. Application of A-PRF membranes in the extraction socket.

A

lignet med ingen behandling den første dag efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (24), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise signifikant forskel (25-27). Smerteintensiteten blev målt ved VAS (0-100 mm), og den gennemsnitlige smertereduktion var henholdsvis 23 mm (dag 1), 15 mm (dag 2), 2 og 16 mm (dag 3), samt 1, 3, og 4 mm (dag 7) ved anvendelse af hyaluronsyre sammenlignet med ingen behandling (24-27).

Hævelse

En RCT har vist, at anvendelse af hyaluronsyre ikke medførte signifikant forskel i hævelse sammenlignet med ingen behandling (26).

Gabeevne

RCT’er har vist, at anvendelse af hyaluronsyre ikke medførte signifikant forskel i gabeevnen sammenlignet med ingen behandling (24-27). Gabeevnen blev målt ved lineære målinger mellem incisiverne og viste en gennemsnitlig bedret gabeevne på henholdsvis 1 mm (dag 3), 0 og 2 mm (dag 7) ved anvendelse af hyaluronsyre sammenlignet med ingen behandling (24-27).

Sammenfatning

Hyaluronsyre synes ikke at mindske smerte, hævelse eller bedre gabevnen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. Anvendelse af hyaluronsyre i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan således ikke anbefales.

KINESIOTAPE

Kinesiotape, eller kinesiologitape, er en elastisk bomuldstape, der siden 1970’erne har været anvendt til behandling af sportsskader og andre fysiske lidelser (28). Kinesiotape virker ved, at huden løftes fra det underliggende væv, hvorved trykket på nervereceptorerne mindskes, og blodcirkulationen samt lymfedrænagen bedres i det applicerede område. Tidligere undersøgelser har vist smertereduktion, mindsket hævelse samt bedre gabeevne ved anvendelse af kinesiotape efter kirurgisk behandling af vækstbetingede kæbedeformiteter og ansigtsfrakturer (28-30). Kinesiotape har ligeledes været anvendt i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. og er beskrevet i systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (18,19) (Fig. 2).

Smerte

RCT’er har vist, at anvendelse af kinesiotape medførte signifikant smertereduktion og mindsket indtag af analgetika sammenlignet med ingen behandling (31-34). Graden af smertereduktion varierede mellem undersøgelserne (31-34), og signifikant smertereduktion fandtes på første- (31,32,34), anden- (31,32), tredje- (33), fjerde- (32) og femtedagen (32), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise signifikant forskel på anden- (34), femte- (31) og syvendedagen (32-34). Smerteintensiteten blev målt ved VAS (0-100 mm), og den gennemsnitlige smertereduktion var henholdsvis 21 og 22 mm (dag 1), 5, 20 og 28 mm (dag 2), 14 mm (dag 3), 15 mm (dag 4), 2 mm (dag 5), 0, 3, og 8 mm (dag 7) ved anvendelse af kinesiotape (31-34).

klinisk relevans

Kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar er ofte forbundet med gener i form af smerte, hævelse og nedsat gabeevne. Forskellige farmakologiske og profylaktiske metoder anvendes derfor hyppigt for at mindske de postoperative gener. Anvendelse af avanceret blodpladerigt fibrin, kinesiotape, kryoterapi, kortikosteroid, low-level laserbehandling og grøn te-ekstrakt kan medføre mindsket smerte, hævelse og bedret gabeevne sammenlignet med ingen behandling. Imidlertid er effekten ofte minimal og muligvis uden klinisk relevans. Rutinemæssig anvendelse af nævnte metoder i forbindelse med kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar kan således ikke anbefales, men en individuel vurdering af fordele og ulemper er bestemmende for indikationen om brugen af noninvasive og invasive metoder til at mindske generne efter kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar.

Kinesiotape

Fig. 2. Placering af kinesiotape på kinden efter kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar.

Fig. 2. Placement of kinesiotape on the cheek after surgical removal of the mandibular third molar.

Hævelse

RCT’er har vist, at anvendelse af kinesiotape medførte signifikant mindsket hævelse sammenlignet med ingen behandling (31,32), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise signifikant forskel (33,34). Hævelsen blev undersøgt ved lineære målinger mellem anatomiske referencepunkter (31-34). Forskellen var signifikant på første- (31), anden- (31,32) og fjerdedagen (32), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise en signifikant forskel på henholdsvis anden- (34), tredje- (33) og syvendedagen (31-34).

Gabeevne

RCT’er har vist, at anvendelse af kinesiotape medførte signifikant bedre gabeevne sammenlignet med ingen behandling på anden- (32), tredje- (33), fjerde- (32) og syvendedagen (33,34), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise signifikant forskel på anden- (34) og syvendedagen (32). Gabeevnen blev målt ved lineære målinger mellem incisiverne og viste en gennemsnitlig bedre gabeevne på henholdsvis 7 mm (dag 2), 5 mm (dag 3), 13 mm (dag 4) samt 1 og 4 mm (dag 7) (32-34) sammenlignet med ingen behandling.

Sammenfatning

Kinesiotape er en simpel, billig og noninvasiv teknik til at mindske generne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. RCT har vist en tendens til færre smerter, mindre hævelse og bedret gabeevne de første dage efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. ved anvendelse af kinesiotape sammenlignet med ingen behandling. Imidlertid synes effekten på generne at være minimal og kan være uden nævneværdig klinisk relevans, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser, før endelige kliniske anbefalinger kan gives om rutinemæssig anvendelse af kinesiotape i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf.

KRYOTERAPI

Kryoterapi anvendes hyppigt i behandlingen af fysiske lidelser, sportsskader og postoperative smertetilstande. Kryoterapi antages at mindske det inflammatoriske respons ved vasokonstriktion samt at reducere excitabiliteten i de perifere nerver og vævsmetabolismen (13). Kryoterapi kan anvendes kontinuerligt eller intermitterende, og der findes forskellige metoder og apparaturer til at opnå temperaturnedsættelse af huden og det subkutane væv. Kryoterapi kan appliceres ved ispose, gelpakker eller Hiloterm-apparaturer (35,36). Kryoterapi anvendes hyppigt efter kirurgisk fjernelse af M3 inf., hvilket er beskrevet i systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (35-37).

Smerte

RCT’er har vist signifikant smertereduktion og mindsket indtagelse af analgetika efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. ved intermitterende kryoterapi i 1-2 døgn eller kontinuerlig kryoterapi i 45 minutter umiddelbart efter operationen sammenlignet med ingen behandling (38-40). Forskellen i smerteintensiteten var signifikant på anden- (38) og syvendedagen (39,40). Lignende RCT’er har imidlertid vist, at anvendelse af intermitterende kryoterapi i det første døgn samt kontinuerlig kryoterapi de første 30 minutter umiddelbart efter operationen eller i henholds-

vis to og 24 timer efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. medførte ingen signifikant forskel i smertereduktionen eller indtagelse af analgetika sammenlignet med ingen behandling. Graden af smertereduktion blev målt med VAS og varierede mellem undersøgelserne (38,39).

Hævelse

RCT’er har vist signifikant mindsket hævelse efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. ved intermitterende kryoterapi i 1-2 døgn sammenlignet med ingen behandling (38,39). Forskellen i hævelsen var signifikant på første- (39), anden- (40) og tredjedagen (40), mens ingen signifikant forskel fandtes på de øvrige postoperative dage (38,39). Andre lignende RCT’er har imidlertid vist, at anvendelse af kontinuerlig kryoterapi de første 30 minutter efter operationen eller i henholdsvis to og 24 timer medførte ingen signifikant forskel i hævelsen sammenlignet med ingen behandling. Hævelsen blev vurderet ved lineære målinger mellem anatomiske referencepunkter samt ved volumenmåling ud fra tredimensionelle scanninger (38,39).

Gabeevne

En RCT har vist signifikant bedre gabeevne på første- og tredjedagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. ved intermitterende kryoterapi i det første døgn sammenlignet med ingen behandling (39), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise en signifikant forskel i gabeevnen ved henholdsvis intermitterende og kontinuerlig kryoterapi sammenlignet med ingen behandling (38). Gabeevnen blev målt ved lineære målinger mellem incisiverne (38,39).

Sammenfatning

Kryoterapi er en simpel og noninvasiv teknik til at mindske generne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. Kryoterapi kan anvendes intermitterende eller kontinuerligt, og metoden og varigheden af kryoterapi kan variere, hvilket afspejles i den eksisterende litteratur. RCT’er har vist smertereduktion, mindsket hævelse og bedret gabeevne ved anvendelse af intermitterende kryoterapi sammenlignet med ingen behandling. Effekten på generne synes dog at være minimal sammenlignet med varigheden af kryoterapien, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser, før endelige kliniske anbefalinger kan gives om anvendelse af kryoterapi ved kirurgisk fjernelse af M3 inf.

KORTIKOSTEROIDER

Kortikosteroid er et steroidhormon, som anvendes i behandlingen af inflammatoriske sygdomme, allergiske reaktioner og postoperative smertetilstande. Kortikosteroider virker antiinflammatoriske ved at hæmme produktionen af vasoaktive substanser og cytokiner, hvilket medfører en reduktion i karpermeabiliteten og vasodilatationen (14). Endvidere hæmmer kortikosteroider prostaglandinsyntesen, hvilket menes at medføre en smertelindrende effekt. Kortikosteroider kan administreres intravenøst, intramuskulært, submukosalt eller peroralt og klassificeres ud fra deres antiinflammatoriske potens, virkningsvarighed og halveringstid. Kortikosteroider anvendes ofte i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. for at mind-

ske de postoperative gener (41-44), og effekten er beskrevet i flere systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (45-52). I nedenstående afsnit beskrives administrationen af kortikosteroider peroralt, intramuskulært og subkutant ved kirurgisk fjernelse af M3 inf., idet intravenøs adgang almindeligvis ikke anvendes i dansk tandlægepraksis.

Smerte

En RCT har vist, at 40 mg methylprednisolon administreret subkutant medførte signifikant smertereduktion på første- og andendagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. sammenlignet med ingen behandling (43), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise signifikant smertereduktion ved anvendelse af 40 mg methylprednisolon administreret intramuskulært eller subkutant sammenlignet med ingen behandling (44,53,54). Andre lignende RCT’er har vist, at 4 mg og 8 mg dexamethason administreret peroralt, submukosalt og intramuskulært medførte signifikant smertereduktion de første syv dage efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. sammenlignet med ingen behandling (55,56), mens en anden lignende RCT ikke kunne vise en signifikant forskel i smertereduktionen mellem 8 mg dexamethason og ingen behandling (57). Smerteintensiteten blev vurderet ved VAS (0-100 mm) samt indtagelse af analgetika (43,45,54,55,57).

Hævelse

En RCT har vist, at 40 mg methylprednisolon administreret submukosalt medførte signifikant mindsket hævelse på første-, anden-, femte- og syvendedagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. sammenlignet med ingen behandling (43), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise signifikant forskel i hævelse ved 40 mg methylprednisolon sammenlignet med ingen behandling (54,55). Imidlertid har flere RCT’er vist signifikant mindsket hævelse de første to dage efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. ved 4 mg og 8 mg dexamethason sammenlignet med ingen behandling (43,55,57). Hævelsen blev vurderet ved lineære målinger mellem anatomiske referencepunkter (43,54,55).

Gabeevne

En RCT har vist, at 40 mg methylprednisolon administreret subkutant medførte signifikant bedret gabeevne på første- og andendagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. sammenlignet med ingen behandling (43), mens andre lignende RCT’er ikke kunne vise signifikant bedret gabeevne ved 40 mg methylprednisolon sammenlignet med ingen behandling (45,54,55). RCT’er har vist, at 4 mg og 8 mg dexamethason medførte en signifikant bedret gabeevne to dage efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. sammenlignet med ingen behandling (43,55), mens en anden lignende RCT ikke kunne vise en signifikant forskel i gabeevnen ved 4 mg dexamethason administreret submukosalt på førstedagen sammenlignet med 4 mg dexamethason administreret intramuskulært og ingen behandling (57). Gabeevnen blev målt ved afstanden mellem incisiverne (43,45,54,57).

Sammenfatning

Kortikosteroider anvendes ofte i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. RCT har ikke overbevisende kunnet demon-

strere signifikant færre smerter, mindre hævelse og bedret gabeevne ved anvendelse af kortikosteroider sammenlignet med ingen behandling. Der er ikke beskrevet bivirkninger ved en engangsdosis af kortikosteroider i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. Submukosalt eller intramuskulært administreret kortikosteroid i lokalområdet kan overvejes, men bør vurderes individuelt. Anvendelse af kortikosteroider kan indebære en økonomisk udgift for patienten, uden at der opnås en reduktion i de postoperative gener af nævneværdig klinisk relevans. Der er således behov for yderligere undersøgelser, før endelige kliniske anbefalinger kan gives.

LOW-LEVEL LASERBEHANDLING

Low-level laserbehandling, også kendt som softlaser, har gennem mere end 40 år været anvendt til behandling af muskoloskeletale og postoperative smertetilstande. Efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. har low-level laserbehandling været appliceret intra- og/eller ekstraoralt og anvendt i varierende doser med forskellig effekt (0,01-1,8 W), energi (3-480 J/cm2) og bølgelængde (550-980 nm) (59,60). Det teoretiske rationale for smertereduktion ved low-level laserbehandling efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. er en stimulation af endorfiner samt reduktion af bradykinin, mens bl.a. vasodilatation, øget lymfedrænage samt hæmning af IL-6, IL-10 og TNF-α menes at reducere det inflammatoriske respons og dermed ødem samtidig med, at vævsregenerationen accelereres (61). En systematisk oversigtsartikel har ikke fundet tegn på bivirkninger ved anvendelse af low-level laserbehandling (62).

Smerte

En nylig systematisk oversigtsartikel og metaanalyse af blindede placebo-kontrollerede RCT’er har ikke kunnet vise en signifikant smertereduktion på anden- og syvendedagen ved anvendelse af low-level laser efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (59). Lignende metaanalyse, der også inkluderede ikkeblindede og ikkeplacebo-kontrollerede RCT’er, viste imidlertid en begrænset, men signifikant smertereduktion på andendagen (60). Begge systematiske oversigtsartikler understregede, at de inkluderede studier generelt var heterogene i deres studiedesign og karakteriseret ved en usikker til høj risiko for bias (59,61). Applikationsmetoden kan evt. have betydning for den smertestillende effekt, idet kombineret ekstra- og intraoral applikation af low-level laserbehandling medførte signifikant større smertereduktion sammenlignet med intraoral og ekstraoral applikation alene på andendagen (63).

Hævelse

Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser har vist, at lowlevel laserbehandling medførte en begrænset, men signifikant mindsket hævelse på anden- og syvendedagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. ved anvendelse af flere forskellige metoder til kvantificering af hævelse (59,60).

Gabeevne

Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser har vist, at lowlevel laserbehandling ikke medførte en signifikant bedret gabeevne målt ved interincisal afstand (59,60).

Sammenfatning

Low-level laserbehandling kan måske have en begrænset, men signifikant effekt på hævelsen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. Imidlertid synes der ikke at være nogen nævneværdig effekt på postoperative smerter eller gabeevnen. Evidensen bag anvendelse af low-level laserbehandling er karakteriseret ved multiple RCT’er med få deltagere, hvor der er appliceret laserbehandling intra- og eller ekstraoralt og med forskellig effekt, energi og bølgelængde af laseren. Der er således behov for mere standardiserede studiedesign og større populationer, før det sikkert kan afgøres, om low-level laserbehandling kan anbefales til reduktion af smerte, hævelse og nedsat gabeevne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf.

AKUPUNKTUR

Akupunkturbehandling stammer fra Kina og indebærer placering af tynde nåle i huden og muskler svarende til bestemte steder på kroppen. Teorien var oprindeligt, at kroppens energiubalance kunne genoprettes. I dag mener man, at nålene kan stimulere nervereceptorerne, hvorved smertedæmpende hormoner udskilles og blodgennemstrømningen i området øges (64). Anvendelse af akupunkturbehandling til smertereduktion efter dentoalveolær kirurgi og kroniske ansigtssmerter er tidligere beskrevet som værende mangelfuld (65).

Smerte

RCT’er har vist, at akupunktur ikke medførte signifikant smertereduktion sammenlignet med ingen behandling (66,67). Smerteintensiteten blev målt ved VAS (0-100 mm), hvor den gennemsnitlige smertereduktion var 4 mm (dag 1), 8 mm (dag 2), og 11 mm (dag 3) ved anvendelse af akupunktur sammenlignet med ingen behandling (66).

Hævelse

En RCT har vist, at anvendelse af akupunktur medførte signifikant mindsket hævelse på anden- og fjerdedagen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. sammenlignet med ingen behandling (66). Hævelsen blev undersøgt ved lineære målinger mellem anatomiske referencepunkter (66).

Nedsat gabeevne

En RCT har vist, at anvendelse af akupunktur medførte ingen signifikant forskel i gabeevnen sammenlignet med ingen behandling (66). Gabeevnen blev målt ved lineære målinger mellem incisiverne og viste en gennemsnitlig bedret gabeevne på henholdsvis 0 mm (dag 1), 1 mm (dag 2), 4 mm (dag 4) og 2 mm (dag 7) ved anvendelse af akupunktur sammenlignet med ingen behandling (66).

Sammenfatning

Akupunktur kan have en begrænset, men signifikant effekt på hævelsen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. Imidlertid synes der ikke at være nogen nævneværdig effekt på postoperative smerter eller gabeevnen. Anvendelse af akupunktur i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan således ikke anbefales.

GRØN TE-EKSTRAKT

Grøn te-ekstrakt indeholder polyfenoler, som har en antioxidant og anti-inflammatorisk effekt, der teoretisk kan medvirke til at mindske postoperative gener efter kirurgisk fjernelse af M3 inf.

Smerte

RCT’er har vist, at anvendelse af postoperativ mundskyl med grøn te-ekstrakt eller kompression med gazekrølle vædet i grøn te-ekstrakt medførte signifikant smertereduktion og mindsket indtagelse af analgetika sammenlignet med sterilt saltvand som mundskyl eller vædet gazekrølle (68,69). Smerteintensiteten blev målt ved VAS (0-100 mm), og den gennemsnitlige smertereduktion var henholdsvis 0 mm (dag 1), 4 mm (dag 2), 6 mm (dag 3), 6 mm (dag 4), 5 mm (dag 5), 6 mm (dag 6), og 6 mm (dag 7) ved anvendelse af grøn te-ekstrakt som mundskyl (68).

Hævelse og gabeevne

Effekten af grøn te-ekstrakt på hævelse og gabeevne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. er ikke tidligere undersøgt.

Sammenfatning

Grøn te-ekstrakt er en simpel, billig og noninvasiv teknik til at mindske postoperative gener efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. RCT’er har vist signifikant mindsket smerte ved anvendelse af grøn te-ekstrakt sammenlignet med sterilt saltvand som mundskyl eller vædet i gazekrølle. Imidlertid synes effekten på de postoperative smerter at være minimal og eventuelt uden nævneværdig klinisk relevans, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser, før endelige kliniske anbefalinger kan gives om rutinemæssig brug af grøn te-ekstrakt i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf.

KONKLUSION

Anvendelse af A-PRF-membraner, kinesiotape, kryoterapi, kortikosteroider, low-level laserbehandling og grøn te-ekstrakt kan medføre smertereduktion, mindsket hævelse og bedret gabeevne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. sammenlignet med ingen behandling. Imidlertid er effekten oftest minimal og uden nævneværdig klinisk relevans. Rutinemæssig anvendelse af disse farmakologiske og profylaktiske metoder i forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan således ikke anbefales, men en individuel patientvurdering af fordele og ulemper er bestemmende for indikationen om brugen af noninvasive og invasive metoder til at mindske generne efter kirurgisk fjernelse af M3 inf.

SAMTYKKE

Personen afbildet på Fig. 2 har givet tilladelse til at bringe billedet.

ABSTRACT (ENGLISH)

PROPHYLACTIC METHODS TO REDUCE MORBIDITY FOLLOWING SURGICAL REMOVAL OF THE MANDIBULAR THIRD MOLAR

Surgical removal of the mandibular third molar (M3 inf.) often causes postoperative discomfort such as pain, swelling, and trismus. Several pharmacological and prophylactic methods involving advanced platelet-rich fibrin (A-PRF), hyaluronic acid, kinesiotape, cryotherapy, corticosteroid, low-level laser treatment, acupuncture and green tea extract have therefore been investigated for their efficiency in diminishing these sequelae of surgery.

However, the routine use of A-PRF, corticosteroids, and lowlevel laser treatment in conjunction with surgical removal of M3 inf. is not recommended, as the clinical effect remains debatable, while hyaluronic acid and acupuncture have been

found to have no significant effect. Kinesio tape, cryotherapy, or green tea extract are simple, cheap, and non-invasive methods that can be considered in specific cases with an increased risk of discomfort after the surgical removal of M3 inf. However, the routine use of pharmacological and prophylactic techniques in conjunction with the surgical removal of M3 inf. cannot be recommended, but an individual patient assessment of advantages and disadvantages determines the indication for the use of invasive and non-invasive methods to diminish postoperative discomfort.

In the present paper, the current knowledge about the most frequently used pharmacological and prophylactic techniques to minimize postoperative discomfort after the surgical removal of M3 inf. are described, and general recommendations are presented.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

NIR Rengøring til tandklinikker

NIIR Rengøring til tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi i er landsdækkende

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Ring g e eller r s skrriv – v vi i er landdsdækkkeendde

Delta Rengøring

Delta Rengøring

Deelta a Rengøring g

ApS

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvveej 1 1,44990 0 Sakkskøøbing

Tlf 4054 6546

Tlf 4054 6546

Tlf 40054 4 6546

delta@delta-rengoering dk

delta@delta-rengoering dk

delta@delta-renggoering g dk k

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

ABSTRACT

Fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3 inf.) varierer fra en ukompliceret tandekstraktion til en kompliceret kirurgisk procedure, hvis kompleksitet bl.a. afhænger af tandens morfologi, lejring i kæbeknoglen og relation til canalis mandibulae samt knogletætheden. Fjernelse af M3 inf. er ofte forbundet med postoperative gener i form af smerte, hævelse, nedsat gabeevne samt påvirket livskvalitet af ca. en uges varighed. Kompleksiteten af den kirurgiske procedure, operationsvarigheden, eksponering af n. alveolaris inferior og begrænset kirurgisk erfaring er risikofaktorer, som må forventes at forværre og forlænge de postoperative gener.

Formålet med nærværende oversigtsartikel er at redegøre for de forskellige kirurgiske teknikker, som kunne tænkes at influere på graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af M3 inf.

På basis af en litteraturgennemgang kombineret med forfatternes personlige erfaringer kunne der imidlertid ikke identificeres væsentlige klinisk relevante forskelle i postoperative gener og komplikationer mellem forskellige teknikker ved incision, knoglefjernelse, deling af tanden og suturering. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at skånsom kirurgisk teknik under aseptiske forhold er altafgørende for at minimere graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer mest muligt.

Kirurgisk teknik ved fjernelse af mandiblens tredjemolar

MARIE KJÆRGAARD LARSEN, adjunkt, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Medicin, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

JAN WOLFF, professor, specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, ph.d., Sektion for Kæbekirurgi og Oral Medicin, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 29. december 2024

Tandlægebladet 2025;129:412-6

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

MARIE KJÆRGAARD LARSEN mkjaergaard@me.com

FJERNELSE AF MANDIBLENS TREDJEMOLAR (M3 inf.) er den hyppigst udførte kirurgiske procedure i tandlægepraksis. Fjernelse af M3 inf. spænder fra en simpel tandekstraktion til en mere omfattende kirurgisk procedure, hvis kompleksitet bl.a. afhænger af tandens morfologi, lejring i kæbeknoglen og relation til canalis mandibulae samt knogletætheden (1).

Det er velkendt, at fjernelse af M3 inf. ofte er forbundet med postoperative gener i form af smerte, hævelse, nedsat gabeevne og påvirket livskvalitet (2,3). Derudover kan der forekomme intra- og postoperative komplikationer, herunder alveolitis sicca dolorosa, blødning, temporær eller per-

manent neurosensoriske forstyrrelser svarende til tungen, den faciale og lingvale gingiva i underkæben, kindens slimhinde og hud, underlæbens slimhinde, prolabium og hud samt hagens hud. Endvidere kan der forekomme infektion, kæbefraktur og skade på nabotanden (4,5) (se artikel i det kommende nummer af Tandlægebladet i temaets del 2.).

Tidligere undersøgelser har vist, at alder, rygning, lejring af M3 inf., operationsvarigheden og kirurgens erfaring influerer på forekomsten af de postoperative gener og komplikationer (6,7). Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser har vist, at forskellige kirurgiske teknikker, herunder incisionstype, knoglefjernelse og suturering kan have indflydelse på de postoperative gener og komplikationer samt patientens oplevelse af behandlingen (8-12). Det er dog vigtigt at understrege, at den kliniske betydning af disse mindre forskelle som hovedregel fortsat er uafklaret.

Formålet med nærværende oversigtsartikel er at redegøre for de forskellige kirurgiske teknikker, som kunne forventes at influere på graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af M3 inf.

Før betydningen af enkeltfaktorerne i forbindelse med den kirurgiske teknik ved fjernelse af M3 inf. diskuteres, er det vigtigt at understrege, at det som ved enhver kirurgisk procedure i mundhulen er en forudsætning, at proceduren udføres under aseptiske forhold og ved anvendelse af skånsom kirurgisk teknik, herunder brug af steril opdækning og automatisk påsprøjtning med sterilt saltvand ved deling af tanden og/eller knoglefjernelse. Endvidere er det en forudsætning, at der foretages omhyggeligt sårtoilette før suturering, herunder fjernelse af evt. granulationsvæv, afglatning af skarpe knoglekanter samt grundig skylning af alveolen og under slimhindelappen med sterilt saltvand. Herved vil de postoperative gener og evt. komplikationer ikke kunne henføres til forsømmelser af operatøren.

LOKALANALGESI

Lokalanalgesi administreres som bekendt ved såvel ledningssom infiltrationsanalgesi ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. For-

Incisionsteknik

skellige oversigtsartikler har undersøgt forskellige præparater og applikationsmåder (13-15). I en systematisk oversigtsartikel og metaanalyse blev effekten af forskellige typer af lokalanalgetika som ledningsanalgesi til n. alveolaris inferior, n. lingualis og n. buccalis vurderet (15). Undersøgelsen viste, at articain 4 % var mest effektiv sammenlignet med lidocain 2 %, bupivacain 0,5 % og prilocain 3% (15). Selvom det blev konkluderet, at articain havde en bedre effekt, anbefales lidocain fortsat som førstevalgs lokalanalgetikum, idet lidocain er det sikreste og mest undersøgte lokalanalgetikum (15).

Det er alment accepteret, at det er en fordel at anvende et lokalanalgetikum med vasokonstriktor også ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. med henblik på at reducere absorptionshastigheden og dermed forlænge varigheden af den lokalanalgetiske effekt, reducere risikoen for systemisk toksicitet og mindske den intraoperative blødning.

I en anden systematisk oversigtsartikel og metaanalyse blev effekten af intraossøs lokalanalgesi sammenlignet med ledningsanalgesi til n. alveolaris inferior ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. (14). Der kunne ikke påvises forskelle i smerte i forbindelse med anlæggelsen af lokalanalgesien og den efterfølgende kirurgiske procedure ved anvendelse af de to typer af lokalanalgesi. Intraossøs lokalanalgesi havde imidlertid signifikant kortere virkningsvarighed sammenlignet med ledningsanalgesi (14).

Det kan derfor konkluderes, at ledningsanalgesi sv.t. n. alveolaris inferior, n. lingualis og n. buccalis samt infiltrationer facialt bør anvendes som standard ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. Derudover anbefales lidocain 2 % med adrenalin som førstevalg hos sunde og raske patienter.

INCISIONSTEKNIK

Forskellige incisionsteknikker kan anvendes ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. (Fig. 1). I de fleste tilfælde lægges en incision fra forkanten af ramus mandibulae til distalt på anden molar (M2 inf.) og marginal randincision facialt fra M2 inf. til mesialt på første molar (M1 inf.) (Fig. 1A). Denne incisionstype

Fig. 1. Incisionsteknik ved kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar. A. Incision fra forkanten af ramus mandibulae til distalt på anden molar og marginal randincision til mesialt på første molar med papilbevarelse. B. Denne incisionstype kan i specielle tilfælde kombineres med et aflastningssnit ned i sulcus alveolobuccalis distalt for M1 inf. uden papilbevarelse. C. Incision fra forkanten af ramus mandibulae til mesialt på anden molar og aflastningsnit i sulcus alveolobuccalis.

Fig. 1. Incision technique for surgical removal of the mandibular third molar. A. Incision from the anterior edge of the mandibular ramus to the distal surface of the second molar, marginal incision to the mesial surface of the first molar with preservation of the papilla. B. This incision can be combined with a relieving incision in the alveolo buccal sulcus at the distal surface of the first molar without preserving the papilla. C. Incision from the anterior edge of the mandibular ramus to the mesial surface of the second molar and a relieving incision in the alveolo buccal sulcus.

kan i specielle tilfælde kombineres med et aflastningssnit ned i sulcus alveolobuccalis distalt for M1 inf. (Fig. 1B). Disse incisionstyper kan foretages med eller uden papilbevarelse mellem M1 inf. og M2 inf. Alternativt kan der lægges en incision fra forkanten af ramus mandibulae til distalt på M2 inf. og et skråt forløbende aflastningssnit ned i sulcus alveolobuccalis distalt for M2 inf. (Fig 1C).

I flere oversigtsartikler og metaanalyser er forekomsten af postoperative gener og komplikationer ved brug af de forskellige incisionsteknikker blevet vurderet (8-10,16). Disse har sammenfattende ikke kunnet påvise forskelle i postoperativ smerte, hævelse og gabeevne, men derimod lidt kortere operationsvarighed og let øget hyppighed af alveolitis sicca dolorosa ved anvendelse af marginal randincision alene sammenlignet med marginal randincision med aflastningssnit (8-10,16).

Det kan derfor konkluderes, at forskellige incisionsteknikker kan anvendes ved kirurgisk fjernelse af M3 inf. Imidlertid bør en incision fra forkanten af ramus mandibulae til distalt på M2 inf. og marginal randincision facialt fra M2 inf. til mesialt på M1 inf. i de fleste tilfælde foretrækkes.

BESKYTTELSE AF N. LINGUALIS

I forbindelse med kirurgisk fjernelse af M3 inf. kan der være risiko for beskadigelse af n. lingualis, særligt ved knoglefjernelse distalt for M3 inf. (17). Derfor anvendes ofte en borerougine (også kaldet en beskyttelsesrougine) til beskyttelse af de lingvale bløddele. Rouginen placeres forsigtigt mellem den lingvale slimhindelap og den lingvale knoglelamel (Fig. 2).

Borerougine

Det er tidligere blevet diskuteret, om anvendelse af en borerougine nedsætter risikoen for beskadigelse af n. lingualis, eller om placering af instrumentet i sig selv kan medføre risiko for beskadigelse af n. lingualis (17).

I to randomiserede kliniske studier (RCT’er) blev det konkluderet, at anvendelse af en borerougine var forbundet med øget risiko for temporær neurosensorisk forstyrrelse svarende til n. lingualis sammenlignet med ingen brug af borerougine (18,19). I en tredje RCT blev brugen af en smal og en bred borerougine sammenlignet (20). Det blev konkluderet, at en bred borerougine var forbundet med færre temporære neurosensoriske forstyrrelser sammenlignet med en smal borerougine (20).

I forbindelse med sammenligning af de forskellige teknikker er det selvfølgelig vigtigt at skelne mellem temporære og permanente neurosensoriske forstyrrelser. Det kan derfor konkluderes, at anvendelse af en borerougine mellem den lingvale slimhindelap og lingvale knoglelamel sv.t. M3 inf. er forbundet med øget risiko for temporære neurosensoriske forstyrrelser svarende til n. lingualis. Dette ændrer imidlertid ikke på, at en borerougine som hovedregel bør anvendes, hvis der er behov for knoglefjernelse distalt for M3 inf., ved behov for deling af rodkomplekset på M3 inf. eller i alle andre situationer med behov for beskyttelse af de lingvale blødtvæv, fx i forbindelse med samtidig fjernelse af en follikulær cyste med det overordnede formål at minimere risikoen for permanente neurosensoriske forstyrrelser.

KNOGLEFJERNELSE

Et sterilt håndstykke, et rosenbor og/eller et fissurbor eller en Lindemann fræser anvendes almindeligvis til knoglefjernelse omkring M3 inf. For at minimere varmeudviklingen ifm. knoglefjernelsen og dermed den overfladiske nekrose af det omkringliggende knoglevæv med deraf kompromitteret knogleheling er automatisk saltvandspåsprøjtning altafgørende.

Piezokirurgi er en ultralydsbaseret teknologi, hvorved udelukkende hårdtvæv fjernes. Piezokirurgi anvender intensiv vandkøling og menes at minimere den temperaturbetingede vævsskade og dermed risikoen for knoglenekrose.

De postoperative gener og komplikationer efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. med anvendelse af roterende instrumenter og piezokirurgi er blevet undersøgt i flere systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (21-23). Der kunne ikke påvises forskelle i postoperative komplikationer herunder forekomsten af infektion, dehiscens eller alveolitis sicca dolorosa mellem de to teknikker. Operationsvarigheden var dog signifikant længere ved piezokirurgi sammenlignet med roterende instrumenter.. Derfor bør roterende instrumenter som hovedregel anvendes ved knoglefjernelse i forbindelse med fjernelse af M3 inf. Dog bør airrotor ikke anvendes pga. risikoen for udvikling af emfysem.

DELING AF TANDEN

Afhængigt af tandens morfologi, lejring og den omliggende knogletæthed kan der være behov for deling af M3 inf. Almindeligvis deles M3 inf. ved hjælp af et håndstykke med et fissurbor

Fig. 2. Borerougine mellem den lingvale slimhinde og mandiblens lingvale knoglelamel.

Fig. 2. Retractor placed between the lingual mucosa and the lingual part of the mandible.

eller en Lindemann fræser eller ved hjælp af piezokirurgi (24). Som ved knoglefjernelse er automatisk saltvandspåsprøjtning vigtigt. Ligeledes bør airrotor heller ikke anvendes til deling af M3 inf. pga. risikoen for udvikling af emfysem.

I en prospektiv undersøgelse blev det undersøgt, om der var forskelle ved to- og tredeling af horisontalt lejrede M3 inf. udført med roterende instrument på postoperative gener, komplikationer og operationsvarigheden (25). Ved todeling blev tanden delt sv.t. collum i en kronedel og en roddel. Ved tredelingen af tanden blev rodkomplekset også delt svarende til furkaturen. Undersøgelsen viste, at tredeling af M3 inf. signifikant reducerede operationsvarigheden sammenlignet med todeling (25). Derudover var der behov for mindre knoglefjernelse ved tredeling sammenlignet med todeling.

Det kan derfor konkluderes, at tredeling af horisontalt lejrede M3 inf. sammenlignet med todeling i de fleste tilfælde bør foretrækkes. Imidlertid er der behov for yderligere undersøgelser med hensyn til fordelen af tredeling ved andre lejringstyper af M3 inf. Dette ændrer imidlertid ikke på, at vurdering af, om der skal foretages to- eller tredeling af en tand, altid baseres på en konkret vurdering af, hvordan den pågældende tand mest skånsomt kan fjernes.

SUTURERING

Efter fjernelse af en delvist frembrudt M3 inf. kan slimhinden sutureres i dens oprindelige position efterladende ekstraktionsalveolen helt eller delvis åben med henblik på sekundær sårheling. Alternativt kan der foretages primær lukning, således at alveolen dækkes helt (Fig. 3). Det har været anført, at primær lukning mindsker risikoen for infektion, hvorimod en hel eller delvis åben alveole tillader drænage af det inflammatoriske eksudat (26). De postoperative gener og komplikationer efter henholdsvis primær og sekundær lukning var været vurderet i flere systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (10-12).

klinisk relevans

• Der kunne ikke identificeres væsentlige klinisk relevante forskelle i postoperative gener og komplikationer mellem forskellige teknikker ved incision, knoglefjernelse, deling af tanden og suturering i forbindelse med fjernelse af mandiblens tredjemolar.

• Dette ændrer imidlertid ikke på, at skånsom kirurgisk teknik under aseptiske forhold er vigtigt for at minimere graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer mest muligt.

Der er ikke påvist forskelle i forekomsten af komplikationer i form af blødning, infektion eller alveolitis sicca dolorosa, men der er rapporteret modsatrettede konklusioner hvad angår hævelse og gabeevne (10-12). I to RCT’er kunne der heller ikke identificeres forskelle i postoperative gener og komplikationer efter suturering med enkeltsuturer sammenlignet med horisontale madrassuturer (27,28).

Suturering kan foretages med en resorberbar eller ikkeresorberbar sutur. Endvidere kan der anvendes monofil eller såkaldt flettet sutur. Det har ikke været muligt at identificere videnskabelig evidens, der understøtter anvendelse af et suturmateriale frem for et andet. Det er imidlertid forfatternes anbefaling, at en flettet, resorberbar sutur som hovedregel bør anvendes, samt at suturerne bør fjernes efter en uge.

MUNDSKYLNING

Mundskylning med klorhexidin anbefales før og efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. (29). Forskellige medikamenter herunder klorhexidinmundskyllevæske og -gel, metroni-

Suturering

Fig. 3. Suturering efter fjernelse af mandiblens tredjemolar. A. Primær lukning. B. Sekundær lukning.

Fig. 3. Wound closure following surgical removal of the mandibular third molars. A. Primary closure. B. Secondary closure.

dazolopløsning og isotonisk saltvand er blevet appliceret i ekstraktionsalveolen efter kirurgisk fjernelse af M3 inf. med henblik på at reducere de postoperative gener og komplikationer (30,31). I en RCT var der signifikant reduceret hyppighed af forekomsten af alveolitis sicca dolorosa ved anvendelse af præ- og postoperativ klorhexidin mundskyllevæske kombineret med intraoperativ applicering af klorhexidingel i alveolen (32). I en systematisk oversigtsartikel og metaanalyse kunne der ikke påvises forskelle i de postoperative gener og komplikationer, når der blev foretaget klorhexidinmundskylning før den operative fjernelse af M3 inf. (33). Dette ændrer selvfølgelig ikke på, at grundig skylning med sterilt saltvand før suturering er vigtigt for at reducere de postoperative gener og komplikationer.

Det kan derfor konkluderes, at fordelen ved anvendelse af præoperativ klorhexidinmundskyllevæske eller applicering af klorhexidingel i ekstraktionsalveolen sammenlignet med ingen intervention er minimal og uden klinisk relevans. Imidlertid er postoperativ mundskylning med klorhexidin 0,1-0,12 % vigtigt for at minimere de postoperative gener og forekomsten af komplikationer.

KONKLUSION

Det kan derfor konkluderes:

• Der er ikke identificeret væsentlige klinisk relevante forskelle i postoperative gener og komplikationer mellem forskellige teknikker ved incision, knoglefjernelse, deling af tanden og suturering i forbindelse med fjernelse af M3 inf.

• Dette ændrer imidlertid ikke på, at skånsom kirurgisk teknik under aseptiske forhold er vigtigt for at minimere graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer så meget som muligt i forbindelse med fjernelse af M3 inf., herunder brug af automatisk saltvandspåsprøjtning samt grundig skylning ligeledes med sterilt saltvand inden suturering. Endvidere er grundig postoperativ information vedr. smertebehandling og forholdsregler for at minimere de postoperative gener og risikoen for komplikationer vigtigt.

• Postoperativ skylning med klorhexidinmundskyllevæske 0,10,12 % er vigtigt for at minimere de postoperative gener og forekomsten af komplikationer.

ABSTRACT (ENGLISH)

SURGICAL TECHNIQUE FOR REMOVAL OF THE MANDIBULAR THIRD MOLAR

Removal of the mandibular third molar (M3 inf.) varies from a simple tooth extraction to a complex surgical procedure. The complexity of the procedure depends on factors such as the morphology, position within the jawbone, and bone density as well as the relation to the inferior alveolar nerve of the tooth. The removal of M3 inf. is often associated with postoperative discomfort, including pain, swelling, restricted mouth opening, and a temporary reduction in quality of life lasting approximately one week. The complexity of the surgical procedure, duration of the surgical procedure, intraoperative exposure of the inferior alveolar nerve, and limited surgical experience are risk factors that may intensify and

prolong postoperative discomfort.

The purpose of this review is to describe various surgical techniques that might influence the degree and duration of postoperative discomfort and complications following removal of M3 inf.

Based on a literature review combined with the authors' personal experiences, no clinically significant differences were identified in postoperative discomfort and complications between different techniques regarding incision, bone removal, tooth sectioning, and suturing. However, it is important to emphasize that minimally invasive surgical technique under aseptic conditions is paramount to minimise the degree and duration of the postoperative discomfort and complications as much as possible.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Hvad gør du, hvis du ikke længere kan arbejde som tandlæge?

Alle har en potentiel risiko for at blive ramt af sygdom eller en ulykke, som påvirker deres arbejdsliv i en kortere periode eller permanent - og det gælder naturligvis også for tandlæger.

Den seneste opgørelse fra TandlægeTryghed viser, at der i perioden 2014-2024 har været 348 tandlæger, der har haft brug for Tab af erhvervsevne-forsikringen. Det er tandlæger i alle aldersgrupper, dog med en overvægt i aldersgruppen 50 til 65 år. Statistikken viser også, at 3 ud af 4 tandlæger, som får udbetaling fra forsikringen, får det pga. den vigtige faginvaliditetsdækning.

Din tryghed – hvis du bliver uarbejdsdygtig

Med en Tab af erhvervsevne-forsikring hos TandlægeTryghed er du sikret de bedst mulige vilkår, hvis du skulle miste din evne til at arbejde som tandlæge. Forsikringen er unik og giver en særlig tryghed for tandlæger, bl.a. grundet de særlige dækninger:

• Faginvaliditet i op til 5 år

• Fuld udbetaling fra 50% erhvervsevnetab (ingen modregning i offentlige ydelser)

• Holdbare Tandlæger

• Invalidesum - tilvalgsmulighed

Hvad betyder ”faginvaliditet” og hvorfor er det vigtigt for dig?

Når vi taler om "faginvaliditet," refererer vi til, hvordan din evne til at arbejde som tandlæge bliver vurderet, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke. I de første fem år efter en skade eller sygdom, vil det være din evne til at praktisere som tandlæge, der vil blive vurderet. Dette kaldes faginvaliditetsperioden.

Andre lignende forsikringer mod tab af erhvervsevne, vil vurdere din evne til at

Tab af erhvervsevne-forsikringen i tal

• 348 tandlæger har brugt Tab af erhvervsevne-forsikringen fra 2014-2024

• Særligt tandlæger i aldersgruppen 50 til 65 år har haft brug for forsikringen

• 3 ud af 4 tandlæger får udbetaling fra Tab af erhvervsevne-forsikringen på baggrund af dækningen ”Faginvaliditet”.

• 105 tandlæger har fået hjælp via ”Holdbare Tandlæger” i perioden 2022-2024.

arbejde indenfor ”alle erhverv”, hvilket giver dårligere mulighed for at få tilkendt udbetaling fra forsikringen, hvis det fx er grundet gener i bevægeapparatet, der forhindrer dig i at arbejde.

Dine muligheder for at kunne få udbetaling i en længere årrække er 3 gange større, hvis der er faginvaliditet tilknyttet forsikringen og derfor er dækningen ”faginvaliditet” vigtig for dig.

Holdbare Tandlæger – nedsætter risikoen for langvarigt fravær Når du har din Tab af erhvervsevne-forsikring hos Euro Accident – gennem TandlægeTryghed – er du automatisk omfattet af konceptet "Holdbare Tandlæger". Konceptet sikrer dig hurtig hjælp hvis du får symptomer på sygdomme, der kan påvirke din arbejdsevne. Med en holistisk tilgang tilbyder Euro Accident screening, relevant behandling og opfølgning efter behandling, hvilket hjælper med at nedsætte risikoen for langvarig sygemelding og tilbagefald. 105 tandlæger med en gennemsnitsalder på 48-50 år, har i perioden 2022-2024 fået hjælp via Holdbare Tandlæger til både fysiske og psykiske gener.

Invalidsum – en supplerende udbetaling

En Invalidesum-forsikring giver dig et supplerende engangsbeløb, hvis din erhvervsevne bliver varigt nedsat med minimum 50%. Udbetalingen kan du f.eks. bruge til handicapvenlig boligindretning eller til at indfri et boliglån.

Kom trygt videre – hvis du bliver uarbejdsdygtig

Hvis du mister din evne til at arbejde som tandlæge, er det afgørende for dig, at du har den rette forsikring med de rigtige dækninger. Derfor arbejder TandlægeTryghed hele tiden for at give tandlægerne mulighed for at vælge den bedste Tab af erhvervsevne-forsikring.

Få mere information og rådgivning om Tab af erhvervsevne-forsikringen, kontakt TandlægeTryghed på 39 46 00 80.

Du kan læse mere om den frivillige Tab af erhvervsevne-forsikring her:

Sådan håndterer du blødningskomplikationer ved tandbehandlinger

DENNE GUIDE giver et overblik over, hvordan du kan reducere risikoen for blødningskomplikationer ved et kirurgisk indgreb i mundhulen.

TEKST ELISA KIER SWIATECKA, OVERTANDLÆGE, KÆBEKIRURGISK AFDELING, ESBJERG SYGEHUS, OG JØRGEN JESPERSEN, PROFESSOR, DR.MED., HEALTH, SYDDANSK UNIVERSITET, ESBJERG

Det er vigtigt, at tandlæger tager forholdsregler, når de behandler patienter, hvor der er en øget risiko for blødningskomplikationer.

Mindre kirurgiske indgreb

Mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb (se definition i faktaboks) kræver ingen regulering af den antitrombotiske behandling, så længe at:

1. NR er i terapeutisk niveau ved behandling med Vitamin K-antagonister (VKA), dvs. INR-værdierne ligger mellem 2-3 for dyb venetrombose, lungeemboli og atrieflimmer, mens niveauet for de mekaniske hjerteklapper ligger højere med en INR-værdi mellem 2,5-3,5.

2. der kun behandles med monoterapi ved Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK).

3. det kun er mono- eller tostofsbehandling med trombocythæmmere.

Større kirurgiske indgreb

Ved større indgreb end de beskrevne vil blødningsrisikoen være større, og der skal konfereres med patientens læge, når:

1. INR er større end 3,5.

2. hvis patienten er i DOAK-behandling og trombocytfunktionshæmmer. Uanset typen af antitrombotika kan per- og postoperativ blødning reduceres ved skånsom kirurgisk teknik, omhyggelig suturering, anvendelse af lokalt hæmostatikum (oxideret cellulosepolymer (Surgicel®) eller tørret gelatineskum (Spongostan®) i alveolen.

Lokal antifibrinolytisk behandling med Tranexamsyre® (TXA) i mundhulen har en dokumenteret effektiv og sikker hæ-

mostatisk effekt ved hæmofili og ved antikoagulansbehandling i forbindelse med et ”mindre” oralt kirurgisk indgreb. Mundskylning med eller direkte applikation af TXA 5 % vandig opløsning (blanding af 5 ml vand og 5 ml IV 100 mg/ ml TXA) på blødende sår i mundhulen medfører høje terapeutiske koncentrationer i saliva (i op til 2 timer).

Der anbefales mundskylning af operationsfeltet inden operationen med TXA i to minutter og ilæggelse af TXA-vædet lokal hæmostatikum i alveolerne/ operationsfeltet inden suturering samt kompres med TXA-vædet gaze. Kontrollér hæmostase, inden patienten sendes hjem.

Ved risiko for postoperativ blødning anbefales mundskylning i 2 min. med 10 ml TXA 4 x dagligt i ca. 3-5 dage.

Anden komorbiditet og medikamentel behandling

Bemærk, at anden komorbiditet (fx høj alder, nedsat leverfunktion, compliance og anden samtidig medikamentel behandling (fx antibiotika, NSAID, antimykotika) kan forøge risikoen for komplikationer. Her bør risikovurderingen evt. foretages i samarbejde med patientens læge/stamafdeling.

Kirurgiske indgreb på patienter med hæmatologiske sygdomme (fx Von Willenbrandt) er en specialistopgave og skal henvises til relevant sygehus. ♦

FAKTA

Mindre dentoalveolære

kirurgiske indgreb

1. Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder

2. Ekstraktion af 1-3 tænder

3. Kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand

4. Denudering af retineret tand

5. Kirurgisk endodonti af 1-2 tænder

6. Indsættelse af (1-3) implantater uden sinusløftprocedure eller anden form for knogleopbygning

7. Kirurgisk påsættelse af abutment

8. Biopsi eller fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden.

Kilde: Swiatecka E, Jespersen J. Håndtering af orale antitrombotika i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2016;120:884-8.

Nielsen GA. 4 Utilsigtede hændelser fra tandklinikker. Tandlægebladet 2019;123:607-9.

Nielsen JD, Lætgaard CA, Schou S et al. Mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling. Ugeskr Læger 2009;171:1407-9.

TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER:

Tandbørstning er kommet på skoleskemaet

PÅ 20. ÅR ARBEJDER TANDSUNDHED

UDEN GRÆNSER for bedre tandsundhed for verdens udsatte børn. Foreningens primære fokus har flyttet sig fra de akutte missioner til det forebyggende arbejde – og fra i år er Colombia og Bolivia også kommet med på verdenskortet.

TEKST CHARLOTTE NORDELL CARLSEN OG SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

FOTO JJUMBA MARTIN, TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER

På et lille kontor på tredje sal på Tandlægeforeningens adresse i indre København hober kasser med tandbørster, tandpasta og redskaber sig op. Her hos Tandsundhed Uden Grænser tæller de i dag fem faste medarbejdere på sekretariatet.

Medarbejderne har travlt med alt fra koordinering af missioner, kontakt til ministerier og lokale samarbejdspartnere til at pakke udstyr ned og kommunikere om foreningens indsatser på alle kanaler.

RENE HÆNDER. I Rwanda har projektarbejdet bl.a. sikret skolebørnene rent vand til at børste tænder og vaske hænder i.

De første 10 år af foreningens levetid har de akutte missioner været foreningens hovedfokus. I dag er 90 % af NGO’ens arbejde baseret på forebyggende indsatser, og kun 10 % er akutte missioner.

Fokus på forebyggelse

Mathilde Vinther-Larsen, daglig leder af sekretariatet på Amaliegade, fortæller,

at ambitionen for Tandsundhed Uden Grænser er at sætte så mange forebyggende projekter som muligt i gang: – Vores mission helt grundlæggende er at udbrede den danske model for skoletandpleje til resten af verden: At sætte tandbørstning på skoleskemaet. Dermed ikke sagt, at akut tandbehandling ikke også er vigtigt, men ved at undervise børnene, sundhedspersoner, skolens lærere, forældre og også folk i ministerierne om vigtigheden af tandsundhed, så kan vi forhindre meget af det akutte arbejde.

Tandsundhed Uden Grænser – med den internationale forkortelse DHWB (Dental Health Without Borders) –drømmer om at kunne sende endnu flere tandlæger ud på endnu flere pro-

jekter og missioner, men erkender, at det er svært, som verden ser ud lige nu: – Det er utopi at tro, at vi kan være til stede i alle verdens lande. Men et drømmescenarie for os er, at vi får lavet en model, som andre NGO’er nemt kan overtage og implementere i deres forebyggende arbejde. På den måde ville vi kunne nå længere ud og skabe bedre tandsundhed og livsmuligheder for flere, siger Mathilde Vinther-Larsen.

Evidensbaseret arbejde

Fælles for både dentalmissionerne og de forebyggende projekter er, at arbejdet bliver dokumenteret. Tre år efter hver rejse, hvor skoletandplejen er blevet implementeret i de enkelte lande, evalueres projekterne med fokus på, hvad det

Et drømmescenarie er, at vi får

lavet en model, som andre NGO’er nemt kan implementere i deres forebyggende

arbejde

MATHILDE VINTHER-LARSEN

Daglig leder af sekretariatet i København

har haft af betydning for tandsundheden og skolefraværet i det pågældende område.

På kontoret i København er man derfor ikke i tvivl om, at indsatserne er med til at gøre en forskel:

– Netop fordi vores arbejde er evidensbaseret, ved vi, at vores arbejde giver mening. Vi ser, at børnenes skolefravær falder, hvis der er styr på tandsundheden. Børnene har mindre caries, og tandbørstning i skoletiden er blevet fast

rutine på linje med at vaske hænder, fortæller Mathilde Vinther-Larsen.

Hvordan sikrer I, at jeres arbejde i de pågældende områder er bæredygtigt?

– Vores udsendte koordinator sørger for, at der er en projektleder i det område, de har været udsendt til. De udsendte er også med til at uddanne sundhedspersoner og skolelærere i tandbørstning og almen tandpleje. Så når vi er rejst hjem til Danmark, og pro-

jektet er slut, er der lokale kræfter, der fortsætter det gode arbejde. Stadig med kontakt til projektlederen og under supervision af os fra Tandsundhed Uden Grænser.

Samarbejde og høj sikkerhed

Da Mathilde Vinther-Larsen stod til at skulle vælge Bolivia som nyt projektland i 2025, fik hun med egne ord ondt i hjertet. For ved at vælge ét land til, vil der være lande, der bliver valgt fra. – Vi vælger landene ud fra, dels hvor dårlig tandsundheden er, dels hvor god sikkerheden er for vores udsendte. Men vi er også nødt til at se på, hvor godt et samarbejde vi kan få op at stå med den lokale NGO. Vi kan ganske enkelt ikke gøre den forskel, vi gerne vil, hvis ikke det er sikkert for vores tandlæger og projektmedarbejdere at rejse dertil – eller hvis ikke vi har en god, lokal samarbejdspartner.

Også på den baggrund er der flere lande i verden, det ikke er muligt at rejse til. Fx ville det være svært at sende frivillige og medarbejdere til et land som Nicaragua, hvor landets regering ikke

Nuværende projektlande

Nye lande med opstart i 2025

Tidligere projektlande

Kilde: www.dhwb.dk

GUATEMALA PALÆSTINA COLOMBIA

BOLIVIA

HER KOMMER STØTTEN FRA

DANIDA-MIDLER

Hvert år søger Tandsundhed

Uden Grænser om økonomisk støtte fra Danida under Udenrigsministeriet. Fondsmidler og andre offentlige midler skal der søges om særskilt.

DANSKE KLINIKKER

95 danske tandklinikker er p.t. medlem og støtter foreningen med faste bidrag og/eller donerer udstyr til missionerne.

DANSK ERHVERV

Flere danske virksomheder uden for branchen støtter foreningen som erhvervspartner med årlige beløb.

PRIVAT STØTTE

Privatpersoner kan bidrage enten som betalende støttemedlemmer eller med engangsbeløb eller faste bidrag.

Læs mere på: www.dhwb.dk

støtter op om NGO-arbejdet, fortæller Mathilde Vinther-Larsen.

Hvad ser du som jeres største udfordringer i forhold til at udføre jeres arbejde?

– En af de største udfordringer, vores organisation møder, er at få regeringen i de pågældende lande til at interessere sig for tandsundhed og at få dem til at forstå, hvorfor tandsundhed er en vigtig prioritering. Hvis ikke vi får dem overbevist om det, får vi ikke finansieret vores projekter fremadrettet. De lokale projektledere ved godt, at tandsundhed er vigtigt. Men at få sundhedsministeriet til at forstå, at dårlig tandsundhed kan resultere i højt skolefravær og i sidste ende sygdomme andre steder i kroppen, kan være en udfordring.

Mathilde Vinther-Larsen fortæller også, at det fortsat kan være en udfordring for de udsendte at navigere i mø-

det med kulturer, der adskiller sig markant fra den danske. I mange områder er der stadig mangel på uddannede tandlæger, hvor dårlige tænder trækkes ud med improviserede redskaber, og hvor tandlægebesøg ofte er forbundet med stor angst.

– I Danmark har vi opbygget en stærk tradition for pædagogisk og omsorgsfuld tandpleje – særligt i skoletandplejen. Det er vigtigt at kunne videreformidle disse metoder, for i mange af vores projektlande har sundhedspersonalet ikke haft de samme forudsætninger eller erfaringer med forebyggende børnetandpleje.

For organisationen er det derfor vigtigt at støtte de lokale tandlæger i at skabe tryghed, lære børnene god tandbørstning og også vise dem, at et tandlægebesøg ikke behøver at være farligt.

– Netop derfor er de forebyggende missioner så afgørende, påpeger hun.

International støtte

En anden udfordring er ifølge forperson for Tandsundhed Uden Grænser, Dennis Hindsberg, at alt for få danskere kender til organisationens forebyggende arbejde, som er hele kernen i at skabe varig forandring.

SUND MUND. Skolelærere og sundhedspersoner i Rwanda undervises i vigtigheden i tandbørstning og mundhygiejne.

Vi har lavet fejl gennem tiden, men vi har også lært af dem

DENNIS HINDSBERG

Forperson for Tandsundhed Uden Grænser

– Vi har lavet fejl gennem tiden, men har også lært af dem. Et eksempel er, at vi tidligere har samlet en masse data ind, som vi ikke brugte godt nok. Derfor indsamler vi nu kun det højst nødvendige datamål, der kan hjælpe projektet på sigt, så vi ikke belaster mere end højst nødvendigt lokalt og for de udsendte, siger Dennis Hindsberg og fortsætter: – Nu har vi en model, der virker.

Han forklarer, at den danske NGO er gået fra primært at være finansieret af Danida-midler til også at få støtte fra mange private aktører. Organisationen har over 200 frivillige og har planer om at etablere sig i otte europæiske lande.

På sigt vil Dennis Hindsberg gerne udvide indsatsen i endnu flere udviklingslande.

– Der er sket ekstremt meget. I dag har vi rodfæstet os til at være en virkelig stærk NGO. Vi får meget støtte fra dentalmarkedet og har nu også fået stor støtte uden for landets grænser, fortæller han.

Mathilde Vinther-Larsen vil også gerne nå endnu bredere ud:

– Vi er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte børn i verden. Også af den grund drømmer vi om at komme ind i flygtningelejre, fx i Kenya – her er der større problemer end i lokalbefolkningen. Her vil vi kunne implementere vores forebyggende arbejde og skabe stor effekt direkte hos de mest udsatte grupper. Det kræver naturligvis gode lokale partnerskaber, men også at vi formår at skabe vedvarende økonomisk støtte – begge er store og vigtige opgaver for os fremadrettet. ♦

Nu er der ingen, der dør længere

STATUS PÅ TANDSUNDHED UDEN GRÆNSERS projekt i Rwanda efter seks år er en befolkning med højere tandsundhed og skolebørn med lavere skolefravær. For tandfaglig koordinator Katja Thor har det forebyggende projekt i Rwanda været hårdt slid, men også enormt givende arbejde.

TEKST CHARLOTTE NORDELL CARLSEN

FOTO PRIVAT

Kører man fra lufthavnen i

Kigali ad de hullede grusveje mod Byumba i den nordlige del af Rwanda, kommer man forbi alt fra slumkvarterer med blikskure til moderne etagebyggerier og landsbyer med primitive lerhytter, hvor tørklæder hænger foran døråbningen.

Meget er sket i Rwanda de sidste seks år, siden Katja Thor var med til at starte projektet for Tandsundhed Uden Grænser. De fleste veje er i dag asfalteret, der er indlagt strøm selv i de mindre byer, og fra sundhedsministeriets side er der kommet større fokus på befolkningens tandsundhed.

Det har gjort arbejdet betydelig lettere for Katja Thor og hendes medarbejdere.

– Men der er stadig brug for os, påpeger hun.

Minimal interesse for tandsundhed

Tidligere overtandlæge Katja Thor er projektleder og koordinator for projektet i Rwanda. Hun varetager det strategiske arbejde, koordinerer samarbejdet med SOS Børnebyerne, der er til stede lokalt, og har også snor i myndigheder og ministerier. Når skolelærere og sundhedsplejersker skal klædes på og uddannes i tandsundhed og almen tandpleje, er det også Katja Thor, der står i spidsen for dette.

I samarbejde med sundheds- og undervisningsministeriet er det lykkedes Katja Thor

HOS TANDLÆGEN.

Besøg på tandklinikken og rent vand er nogle af de tiltag, Katja Thor har fået gennemført.

at få udviklet og implementeret den første nationale strategi for tandsundhed i Rwanda. Herefter har næste skridt været at udvikle et skolebaseret program for tandbørstning og håndvask, så børnene dagligt har adgang til rent vand, og hvert barn har sin egen tandbørste og tandkrus. ”Healthy Teeth for Life” hedder denne del af projektet.

Når det er helt udrullet på alle landets folkeskoler, vil det gavne en million børn og deres familier.

Den generelle tandsundhed i befolkningen er steget i de områder, de udsendte fra Tandsundhed Uden Grænser har været. Der er færre børn med tandbylder og smerter, og skolefraværet er faldet.

Men det har været en sej kamp at nå hertil, fortæller Katja Thor:

– Da jeg rejste til Rwanda første gang, vidste de ingenting om tænder eller sygdomme i munden. Så vi startede fra nul. Alene det at få lavet en aftale med sundhedsministeriet var en kæmpe udfordring – interessen for tandsundhed fra myndighedernes side var minimal.

Katja Thor og de andre udsendte fik tre år til at få et samarbejde op at stå. De første år handlede det derfor om at få myndighederne til at tage ejerskab for tandsundhed.

Og få dem til at forstå vigtigheden i de forebyggende indsatser.

– Det var slet ikke et fokus, de havde, før vi kom, fortæller Katja Thor, som mindes første besøg i landet, hvor møder med mi-

PÅ RÆKKE. Børnene på projektskolen i Byumba har hver deres tandbørste og tandkrus med nummer på.

nisterierne og besøg på skolerne enten blev aflyst, eller også mødte de op til tomme lokaler.

I dag er både lærere og sundhedsmedarbejdere uddannet til at vejlede børnene i, hvordan de børster tænder. Og i samarbejde med sundheds- og undervisningsministeriet er der blevet opbygget en e-learningsplatform om tandsundhed, som de sundhedsfaglige skal gennemføre for at fastholde deres autorisation.

Vi så børn med kæbevækst, der var skadet og hjørnetænder

forsøgt revet ud med en pind

Et spørgsmål om liv eller død

Katja Thor rejser til Rwanda og tilser projektet 1-2 gange om året. Hun bemærker, at der sker fremskridt hver gang. Sidste år var kun fire børn på et helt skoleår sygemeldt pga. tandpine eller smerter i munden.

Men det er stadig en udfordring at skaffe midler til projektet, fortæller hun, og p.t. mangler de alt fra tandpasta til tandlægestole. Det er dyrt og besværligt at fremskaffe begge dele, derfor er Katja Thor begyndt at undersøge muligheden for at åbne en lokal fabrik i Rwanda, der producerer fluoridholdig tandpasta.

Midlerne til at ansætte sundhedspersonale i det offentlige system er også begrænset, så landet har dels brug for flere tandlæger, dels for i højere grad at rette fokus på det forebyggende arbejde:

– Da vi begyndte projektet for seks år siden, var der 46 tandlæger i Rwanda til 16 millioner mennesker. Så derfor støtter vi også tandlægeskolen i Rwanda, så de på uddannelserne i højere grad får fokus på den forebyggende tandpleje, fortæller hun.

Det kan virke uoverskueligt at lede et projekt i et land med så store udfordringer. Og når man som Katja Thor samtidig har selvstændig virksomhed hjemme i Danmark og derudover er alenemor til tre teenagedrenge, kan man spørge, hvordan hun finder energien og overskuddet til at blive ved – nu på 10. år? – Når jeg ser børnene dernede komme løbende oppe fra bjergene på bare fødder –og stiller sig op til håndvasken med vand og sæbe, som de har lært, eller når de stiller sig op på række til at børste tænder med hver deres lille sæt af tandbørste og tandkrus – så smelter jeg af glæde, fortæller hun.

Katja Thor er heller ikke i tvivl om, at hun og de andre frivillige har fået rykket ved rwandernes kultur og syn på tandsundhed: – Da vi startede projektet, mødte vi en befolkning, der troede, at der er trolddom forbundet ved tandfrembrud. Vi så børn med kæbevækst, der var skadet, ødelagte tænder og hjørnetænder forsøgt revet ud med en pind eller et rustent redskab.

– Spørger vi dem dernede om, hvad den største forskel er, svarer de: ”Nu har vi fået en viden, vi ikke havde før. Nu er der ikke nogen, der dør længere – for der er ingen børn, der får trukket tænder ud med en pind”. Så det er jo faktisk et spørgsmål om liv eller død på flere planer. Og det kan jeg ikke få armene ned over, siger hun begejstret.

Drømme for fremtiden

De sidste 10 år har været hårdt arbejde. Man skal være villig til at lægge mange timer i projektet, kunne rejse fra familie og job i Danmark, men Katja Thor anbefaler gerne andre at rejse ud:

– Menneskeligt og fagligt er det meget givende. Vi har så meget derhjemme: en god uddannelse og gode livsvilkår, så vi kan godt give lidt igen. Det føler jeg mig næsten forpligtet til, siger hun.

Projektet i Rwanda løber til november 2025. Katja Thors sidste tur til det centralafrikanske land bliver derfor forventeligt til efteråret. Herefter er det op til de lokale selv i samarbejde med SOS Børnebyerne at fortsætte det gode arbejde.

Katja Thor drømmer om at være med til at starte projekter op i Kenya engang i nær fremtid. ♦

50 år

Uddannet tandlæge i 2005

Tidligere overtandlæge i bl.a. Sorø og Kalundborg kommuner

CEO i egen konsulentvirksomhed ”For mennesker, der leder”, der tilbyder mentorforløb og ledersparring

Projektleder og koordinator på Tandsundhed Uden Grænsers projekt i Rwanda

Det var ikke usædvanligt, at et barn havde

20 huller

TANDLÆGE LENA BUUS har netop været på sin

første dentalmission for Tandsundhed Uden

Grænser i Guatemala. Opholdet har givet hende mere, end hun havde forventet, fortæller hun.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

FOTO PRIVAT

Efter syv dages intensivt arbejde i Guatemala i Mellemamerika er der især én episode, som har rodfæstet sig i tandlæge Lena Buus. En niårig dreng havde omfattende smerter, da en seksårstand skulle trækkes ud.

Senere samme dag vendte

den niårige tilbage. Denne gang med en keramikkop mellem hænderne som tak til både Lena Buus og hendes assistent. Hændelsen favner de syv dages dentalmission for Lena Buus. Hun oplevede opholdet berigende – for hende selv og for de lokale.

– Inden jeg tog afsted, tænkte jeg meget over, hvilken forskel vi egentlig kunne gøre på en uge. Men mit syn har ændret sig, siger Lena Buus i dag.

Tandsundhed Uden Grænser sender jævnligt tandlæger på dentalmissioner til udviklingslande, hvor de udsendte foretager talrige akutte indgreb og behandlinger.

63-årige Lena Buus opholdt sig den første uge i marts i Rabinal i Guatemala, hvor organisationen åbnede en interimistisk tandklinik. I 35 graders varme og uden ventilation eller rindende vand udførte ni tandlæger 210 fyldninger og trak 219 tænder ud. 406 børn besøgte den lille klinik i løbet af ugen.

RABINAL, GUATEMALA

– Mange af børnene var tapre. De knugede vores hænder, lukkede øjnene og gennemførte det. Flere græd også. Man kunne mærke, at de var vant til at have ondt. Det var ikke usædvanligt, at et barn havde 20 huller eller huller i samtlige tænder, siger Lena Buus.

derne, forklarer Lena Buus. Arbejdsdagen begyndte typisk klokken 7.30 og fortsatte indimellem efter den formelle lukketid klokken 16.00.

– Vi blev ved, til den sidste gik, husker hun.

– Vi forsøgte at bidrage til et system, der helt konkret griber de børn, der har

Mange af børnene var tapre. De knugede vores hænder, lukkede

øjnene og gennemførte det

Tager tid at opbygge

Kontrasten til Danmark var slående. Vejene var fyldt med støjende tuktukker, oksekærrer med majs, mænd med cowboyhatte og kvinder i hjemmevævede saronger i farver og mønstre, der afspejler deres landsby. Og Lena Buus, de øvrige frivillige tandlæger, translatører og lokalt ansatte måtte selv sørge for at klargøre og indrette den midlertidige klinik. Den første dag slæbte de 100 plastikstole, 12 havestole og en masse 25 liters vanddunke til den lille tandlægeklinik. Behandlingerne var nærmest en begivenhed i sig selv. Hele familier bevægede sig ned fra de små bjerglandsbyer for at få undersøgt børnenes tænder. Også mostre, søstre og bedstemødre ledsagede børnene og fulgte nysgerrigt tandlægernes arbejde gennem et vindue.

Rammen var, at klinikken skulle forestå akutte behandlinger. Men ofte havde børnene reelt behov for at få trukket endnu flere tænder ud. Tandlægerne og de lokale hjælpere instruerede både børn og forældre i, hvordan man børster og plejer tæn­

VENTEVÆRELSE. Børn og deres familier er mødt op til behandling på en midlertidig tandklinik i Rabinal, Guatemala.

behov. Ligesom den danske børnetandpleje tager det naturligvis lang tid at opbygge og er afhængigt af lokale kræfter. De havde gjort et rigtig stort forarbejde, siger Lena Buus.

Tandpine fører til skolefravær

En undersøgelse fra 2019 af børns tandsundhed i Guatemala viser, at 95 % havde caries, og 38 % havde tandpine, ifølge Tandsundhed Uden Grænser. Udbredt fattigdom, et stort sukkerindtag og manglende viden om tandbørstevaner og tandsundhed skaber ifølge NGO’en tandpine og dermed mistrivsel, højt skolefravær og udsigt til en dårligere fremtid.

Projektet i det mellemamerikanske land er forankret i 14 projektskoler i Rabinal og Salamá nordøst for hovedstaden, hvor omkring 4.800 børn fra 1.­6. klasse deltager. Tandbørstning er på skoleskemaet dagligt, og der bliver oplyst om tandsundhed blandt børn, deres familier, skolelærere og lokale sundhedsfolk og myndigheder. Projektet er

startet op i januar 2023 og varer som minimum til juni 2025 og er støttet af Danidamidler.

I Danmark arbejder Lena Buus som tandlæge i Viby ved Aarhus. Efter at hun blev enke og solgte sin klinikandel, var der færre forpligtelser, og det ansporede hende til at rejse afsted. Og selv om de syv dage i Guatemala var dyrt og også hårdt slid, er Lena Buus ikke blevet skræmt. Tværtimod.

– Jeg har gerne villet afsted hele min karriere. Dårlige arbejdsstillinger, varmen og børnenes smerter og reaktioner var hårdt. Men det var også fedt at arbejde med børn og være med til at plante et frø, der er perspektiv i. Og samværet med de andre tandlæger, oversættere og ansatte var både sjovt og givende. Det var en stor oplevelse, siger Lena Buus.

Hun tilføjer i nærmest samme sætning, at hun gerne vil afsted igen.

– Måske gerne til en anden destination næste gang, siger hun.

63 år

Uddannet tandlæge i 1989

Tandlæge og tidligere klinikpartner ved ”Tandlægerne Grundtvigsvej” i Viby, Aarhus

Udsendt på dentalmission i Guatemala i marts 2025

LENA BUUS

LOKALT. Gadebilledet i Rabinal, Guatemala.

Hvidere tænder kan give dine patienter større selvtillid til

Et hvidere smil kan gøre din verden lysere

Opalescence tandblegning har en mission om at give dine patienter lysere, hvidere smil, så de kan se ud og føle sig som den bedste version af sig selv. Så bliver gode dage bare endnu bedre. Som førende global producent af professionelle tandblegningsprodukter,1 har Opalescence lysnet over 100 millioner smil.1 Det er mange bedre dage.

Læs mere om vores tandblegningsprodukter på ultradent.eu/brighterworld og giv dine patienter flere grunde til at smile.

at smile mere.

Uddannet 2014 fra Tandlægeskolen i Aarhus

Ansat i 2014 i Aalborg Kommunes Tandpleje

Ansat i Randers kommunaltandpleje siden 2016 og siden 2020 med fokus på voksentandpleje

CHRISTINA GUNDLEV

Det er en kæmpe motivation for mig at gøre en forskel

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTO CHRISTIAN B., YELLOWS

Mette Hedegaard spørger:

Hvorfor er det meningsfuldt for dig at arbejde på det sociale felt, og hvilke perspektiver giver arbejdet dig på dit fag?

– Jeg går på arbejde for at mindske den sociale ulighed i tandsundhed, der fortsat findes i Danmark. Og for at hjælpe de mennesker, der ikke har samme adgang til sundhedspleje som de fleste andre, til at få et liv uden smerter og et tandsæt, der ikke yderligere stigmatiserer og udelukker dem fra samfundet. Det i sig selv er meningsfuldt. Men i voksentandplejen har vi også den tilgang, at vi ikke behandler tandsæt, men behandler mennesker. For mig er det afgørende. Der kommer ikke en rodbehandling ind ad døren, men en Michelle, der har været udsat for overgreb i barndommen og har brug for forståelse og omsorg for at komme godt igennem en behandling. Det giver vi hende. Og det er det mest betydningsfulde for mig. At møde mennesker, der ofte bliver rynket på næsen ad og måske set ned på, med den respekt og værdighed, de selvfølgelig fortjener. Det er en kæmpe motivation for mig at gøre en forskel for dem på det helt menneskelige plan.

Hvad betyder det for dig at gøre den forskel? – Jeg får nogle gange at vide, at mit arbejde er uselvisk, men jeg tænker ikke sådan om det. For jeg føler, jeg får langt mere tilbage, end jeg giver. I form af et meningsfuldt, udfordrende og spændende arbejdsliv, hvor jeg møder mange og forskellige mennesker. Jeg føler mig ekstremt privilegeret over at have

et job, hvor jeg får lov til at gøre en forskel med min faglighed.

Hvor ser du udfordringer, og bliver du nogensinde frustreret?

– Det ligger i ansættelsen, at man må give afkald på de store forkromede behandlinger, så det har jeg accepteret. Og jeg bliver ikke frustreret, når mine patienter skal have hjælp til at møde op eller har svært ved at komme i mål med den behandling, vi har sat i gang. Nogle gange – faktisk ofte – kommer vi ikke i mål med det fagligt optimale, men må nøjes med kompromiser pga. udeblivelser eller manglende kooperation. Men det er også helt fint – for det er vilkårene. Så længe vi forbedrer, så meget vi kan, betyder det noget. Det er også derfor, de tomme stole ærgrer mig. Fordi det betyder, vi ikke er lykkedes med – sammen med pårørende, bosteder, herberger og mentorer – at få patienterne gennem døren. Og det er jo først, når de er her, vi kan gøre noget for dem. Og så frustrerer det, når patienter falder mellem to stole. Når jeg visiterer til specialtandplejen og vurderer, at en patient ikke er dårligt nok fungerende til at komme ind i tilbuddet, selvom de helt sikkert har vanskeligt ved at blive behandlet i privatpraksis. Det kan bekymre mig, om de så overhovedet får hjælp til deres tænder.

Hvad kan dine privatpraktiserende kolleger gøre for at samle de mennesker, der ikke får tilbuddet, op?

– Det er to parametre, der er vigtige. For det første skal man møde patienterne i øjenhøjde og med lydhørhed over for de udfordringer, de kommer med. Jeg ved, at jeg har dygtige kolleger i de private praksisser, og det er vigtigt at holde sig for øje, at arbejdet med denne mål­

gruppe handler meget om at opbygge en tillidsfuld og tryg relation til patienten. For det andet er det en god idé at tænke i netværket omkring patienten, der kan understøtte behandlingen. Det er fuldt forståeligt at have berøringsangst, men spørg på en venlig måde ind til, om der er brug for ekstra hjælp i forhold til at møde op, og få nogle kontakter, man kan tage fat i, så det ikke glipper. Endelig gælder det jo, at det her ikke kan lade sig gøre, hvis ikke hele teamet på klinikken er med ombord. Hverken hos os eller i privatregi. Det nytter ikke, at jeg tager godt imod patienten, hvis ikke klinikassistenter og receptionister også er imødekommende og rummelige. Den her gruppe patienter skal mødes med samme ordentlighed som alle andre, hvis vi skal lykkes med at gøre en forskel for dem.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Kristian Illemann er en af landets førende specialister inden for rodbehandlinger, men er samtidig åben omkring sin egen fejlbarlighed, bl.a. når han afholder kurser.

Christina Gundlev spørger:

Hvorfor skal vi blive bedre til at dele ud af vores fejl og erfaringer med behandlinger og indgreb, der ikke forløber optimalt? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord

Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Læserbrev: ←

Af PETER ØSTERGAARD

Tandlæge, MPH, Klinikejer i København NV Kommunalt ansat tandlæge i socialtandplejen i Kofoeds Skole Tidligere regionsformand

Tandlægeforeningen mister indflydelse og gør det dyrere for klinikejere og patienter

Den foreløbige kulmination af dårlig politisk ledelse gennem flere år i Tandlægeforeningen (TF) ses nu.

POLITISK VED AT TANDSUNDHED ikke ses som en del af sundhedsvæsenets opgaver. Det klager Torben Schønwaldt over i lederen i Tandlægebladet nr. 2, 2025: ”Er tænderne blevet Sundhedsdanmarks blinde vinkel?” Han harcelerer over, at danskerne ikke bliver spurgt om tandsundhed i den store nationale undersøgelse af sygdom, sundhed og trivsel, der foregår lige nu. Hverken Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, der står bag den store nationale undersøgelse i samarbejde med KL og Sundhedsministeriet, har fundet

det relevant. Og Torben Schønwaldt fortsætter sin klage i sin leder i nr. 3, 2025: ”Folkesundheden taber, når tænderne ikke er en del af pensum”.

Politisk pinligt, særligt i lyset af det store sundhedskatalog med 35 forslag, som TF lancerede overfor Sundhedsministeriet i 2024.

Derouten læses på den faktura, som klinikejerne betalte i april for at dække den individuelle forsikringspligt. Regningen kan kun sendes videre til patienterne. Inden den 1. januar 2025 kostede det 0,4 % af klinikkens bruttoomsætning. Fra 2025 bliver det flere gange dyrere. For de fleste klinikker bliver det ”kun” dobbelt så dyrt, men hvis man arbejder med komplicerede behandlinger, fx større implan-

tologiske behandlinger eller avanceret kirurgi, må forsikringsselskaberne selvfølgelig dække sig ind for en udvidet risiko.

Økonomisk er det dårligt for klinikejerne, at TF’s hovedbestyrelse lykkedes med at smide den obligatoriske ordning for erstatningspligt ud. Men også politisk pinligt. For alle betydende meningsdannere for voksentandplejen: Folketingspolitikere, embedsfolk i ministerier, i Danske Regioner mv. samt journalister og forsikringsfolk, ryster på hovedet over TF’s ageren.

Uenig og useriøs

Medierne tager Danske Tandplejere seriøst, bl.a. i TV-avisen. De er ikke til grin som de ca. 4.500 danske tandlæger, der organiserer sig i fire forskellige og indbyrdes uenige foreninger: Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Tandsundhed (Tandlæge-kædernes organisation undtagen Harald) og TF, som indeholder alle tandlægekategorier og har en formand fra Harald – i øvrigt den tredje formand fra Harald i streg.

De politiske uenigheder mellem de tandlægelige organisationer ses i hvert deres (digitale) tidsskrift. Forvirrende i PTO, som radikalt har skiftet hovedbestyrelse tre gange i de seneste fem år, og hvor det er ”væltet ud med skeletter”, som den nuværende PTO-ledelse beskriver det. Tendentiøst i TF med Tandlægebladets journalistiske frihedsbrev, hvor der burde være et højere medlemsdemokratisk formål end at udtrykke TF’s hovedbestyrelses synspunkter. Det sker på lederpladsen og under vejledning i det journalistiske, når redaktøren – siden formand Susanne Kleist – er underordnet hovedbestyrelsen. Bl.a. i Tandlægebladet nr. 3, 2025, hvor Torben Schønwaldt åbenbart er eneste kilde,

når TF skal råde medlemmerne i artiklen om forsikringspligten i ”Alle former for behandlingsskader skal være dækket”. De eneste i TF, der holder faget højt, er efteruddannelsen og den fagvidenskabelige redaktion i Tandlægebladet. Det hele kan koges ned til, at TF i de seneste syv år har formøblet al politisk goodwill. Torben Schønwaldt fremhæver det indirekte i sin leder i nr. 2, 2025, at tandlægerne ”nu har ventet i syv år på en ny aftale om voksentandplejen”. Syv år! Det er lang tid. Klynker vi? Nej, vi tandlæger skal nok klare os. ”Men det er patienterne, som betaler prisen ...” Bekvemt nævner Torben Schønwaldt ikke, at han dengang var formand for Klinikejerudvalget (KEU). Han havde ansvaret for, at forhandlingen af tandlægeoverenskomsten gik galt, da den blev ændret til særloven i 2018 af alle Folketingets partier. Skal TF tages seriøst, skal der andre boller på suppen.

Med udgangspunkt i dette og tidligere lignende læserbreve fra Peter Østergaard er denne debat nu afsluttet.

Redaktionen

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 21/5-17/6 2025

30

Anne Sofie Lynge Isaksen, Randers NV, 30. maj

Olivia Luay Matti, Aarhus N, 30. maj

Raman Haj Battal, Silkeborg, 8. juni

Kristine Gry Christiansen, København NV, 9. juni

Anna Fagerlund, Hørsholm, 13. juni

Sally Ahmad Kalthoum, København NV, 16. juni

Mayure Gnaneswaran, Herning, 17. juni

Morten Juhl Andersen, København SV, 17. juni

40

Dennis Johansen, Aarhus C, 29. maj

Soffi Thrane Buchberg, København Ø, 1. juni

Marie Holm Drachmann, Ry, 8. juni

Lea Astrid Edske, Svendborg, 12. juni

Beinta Christiansen, Kastrup, 16. juni

50

Nicolai Gaarde Paaske, Aarhus N, 21. maj

Mads Gaardmand, Aarhus C, 24. maj

Thi Nguyet Minh Ngo, Svendborg, 28. maj

Sofie Slavensky Geneser, Sorø, 28. maj

Nana Camilla Bærild Jacobsen, København S, 9. juni

60

Ulla Bæk Lindtoft, Skanderborg, 27. maj

Lone Katrin Hansen, Vallensbæk Strand, 27. maj

Jette Würtzen, Haderslev, 29. maj

70

Martin Nielsen, Sorø, 21. maj

Marianne Korgaard Hansen, Slagelse, 28. maj

Henrik Holmgård, Gentofte, 8. juni

75

Susanne Birkelund, Ringkøbing, 23. maj

Terje Davidsen, Kollafjørdur, 8. juni

80

Erik Hultin, Charlottenlund, 22. maj

Paul Erik Matzen, Charlottenlund, 24. maj

Gert Nielsen, Risskov, 11. juni

Dødsfald

† Ole Schmidt

Fødselsår: 1941, Kandidat år: 1967

Afgået ved døden 17. marts 2025

† Inge Lise Pipi Madsen

Fødselsår: 1950, Kandidat år: 1974

Afgået ved døden 20. april 2025

† Mary Grace Madolid

Fødselsår: 1972, Kandidat år: 1997

Afgået ved døden 30. april 2025

HJÆLP DINE PATIENTER

HJÆLP DINE PATIENTER

HJÆLP DINE PATIENTER

MED AT BEHOLDE

MED AT BEHOLDE ET SUNDT TANDKØD

ET SUNDT TANDKØD

MED AT BEHOLDE ET SUNDT TANDKØD

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

58%

58% 4X

58%

reduktion i blødningssteder1

reduktion i blødningssteder1

reduktion i blødningssteder1

4X

4X

mere effektiv til at fjerne plak*2

mere effektiv til at fjerne plak*2

mere effektiv til at fjerne plak*2

Læs mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

Læs mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

Læs mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

*sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

*sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

*sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407. 2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal

Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk

Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og

misbrugsproblemer

Halsnæs

Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

Find din autoriserede Heka-forhandler på vores hjemmeside.

Mange kan have

øget risiko for caries

Mange kan have øget risiko for caries

– uden selv at være klar over det!

– uden selv at være klar over det!

Referencer:

Oplys og forklar dem om deres risikoprofil. Find hjælp i vores nye 4-trins guide. Og overvej Duraphat højfluorid produkter.

Oplys og forklar dem om deres risikoprofil. Find hjælp i vores nye 4-trins guide. Og overvej Duraphat højfluorid produkter.

https://cariescareinternational.com/

et al. Caries Res. 2013;47 (5):391-8

Bestil 4-trins guiden på colgateprofessional.dk

Medicinske højfluorid produkter klinisk dokumenteret til at øge carieskontrol1-5 4-trins guide

Referencer: 1. https://cariescareinternational.com/ - reviewed Sept 2024 2. Staun Larsen L et al. Eur J Oral Sci. 2023 Jun;131 (3) 3. Ekstrand KR et al. Caries Res 2015;49(5):489-498 4. Baysan et al. Caries Res 2001;35:41-46 5. Ekstrand KR et al. Caries Res. 2013;47 (5):391-8

Informationer vedrørende ordinering Duraphat® 22,6 mg/ml fluorid som natriumfluorid, dentalsuspension

Indikation: Forebyggelse af dental caries. Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne og børn: Skal appliceres af tandlægen. Før applikation skal udtalte tandbelægninger fjernes og tænderne tørres. Efter grundig tandrensning pensles et tyndt lag på de mest følsomme steder på tandsættet vha. en børste, sonde eller vatpind. Mælketænder: op til 0,25-0,3 ml. En blanding af mælketænder og blivende tænder: op til 0,4 ml. Blivende tænder: op til 0,75-1,0 ml. Normalt gentages applikation hver 6. måned, men kan foretages hyppigere (hver 3. måned). Patienten bør ikke børste tænderne eller tygge mad før 4 timer efter behandling. Overskydende dentalsuspension skylles af efter ca. 4 timer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Applikation på hele tandsættet bør ikke foretages på tom mave. Må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Må ikke komme nær øjnene. Tuben indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner*: Der bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel, på behandlingsdagen. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat. Tag hensyn til alkoholindholdet i Duraphat. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløgning, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem, astmaanfald. Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Overfølsomhed. Overdosering*: Ved fluoriddoser på flere mg/kg legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, omfattende hypocalcæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Tandpasta. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med * er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 27. september 2023, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2, 2830 Virum, tlf.: 43209200. Opdateret 15. maj 2024. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta

Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/ år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses

Informationer vedrørende ordinering Duraphat® 22,6 mg/ml fluorid som natriumfluorid, dentalsuspension Indikation: Forebyggelse af dental caries. Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne og børn: Skal appliceres af tandlægen. Før applikation skal udtalte tandbelægninger fjernes og tænderne tørres. Efter grundig tandrensning pensles et tyndt lag på de mest følsomme steder på tandsættet vha. en børste, sonde eller vatpind. Mælketænder: op til 0,25-0,3 ml. En blanding af mælketænder og blivende tænder: op til 0,4 ml. Blivende tænder: op til 0,75-1,0 ml. Normalt gentages applikation hver 6. måned, men kan foretages hyppigere (hver 3. måned). Patienten bør ikke børste tænderne eller tygge mad før 4 timer efter behandling. Overskydende dentalsuspension skylles af efter ca. 4 timer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Applikation på hele tandsættet bør ikke foretages på tom mave. Må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Må ikke komme nær øjnene. Tuben indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner*: Der bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel, på behandlingsdagen. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat. Tag hensyn til alkoholindholdet i Duraphat. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløgning, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem, astmaanfald. Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Overfølsomhed. Overdosering*: Ved fluoriddoser på flere mg/kg legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, omfattende hypocalcæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Tandpasta. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med * er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 27. september 2023, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2, 2830 Virum, tlf.: 43209200. Opdateret 15. maj 2024. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/ år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

TBT - www.tbt.dk

klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby

Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

medlemsservice

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Aarhus C

Thomas Guldborg

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Henvisning via EDI

Straumann & Astra Kirurgi & Protetik Dento-alveolær kir. EAO Master Diploma Impl.

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.

Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K

Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour

Rasmus Hartmann-Ryhl 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside

Kirurgi, implantater, narkose

Tre Margueritter Tandlægeklinik

Specialtandlæge

Sodaba Ghawsi-Vestergaard Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.

Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K

Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Specialklinik for Tandregulering

• Specialtandlæge i Ortodonti

Aida Basic Hauser plads 20, 2. sal 1127 København K Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Martin Persson (protetik) Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø

Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont.

Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlæge Maria Mejsig Justesen

Parodontalkirurgi og regenerativ behandling

Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense

Kongensgade 54

5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk

Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Younes Alipanah

Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

tandlægen.dk Roskilde

Nasim Shirkhanloo

Algade 52, 1. 4000 Roskilde 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

– 5 kavitetstyper – 4 farver – 3 sekunders hærdetid – 2 viskositeter – 1 universal komposit

Kan tydeligt ses på SEM-billedet: Perlestrukturen i OMNICHROMA sammenlignet med konventionelt knuste partikler.

Bis-GMA-fri formel: for bedre biokompatibilitet

Enkel lagerføring: blot 1 farve er nok til økonomisk bæredygtighed

Strukturelle farvenuancer uden kunstige farvepigmenter: tilpasser sig uden problemer til enhver tandfarve fra A1 til D4

Smart Chromatic Technology –1.000 hvide farver

Vareprøver & Mere tokuyama-dental.eu

Lyngby Tandklinik søger tandklinikassistent/receptionist

QUICK NR. 17752

Klinik i Hellerup søger dygtig og venlig tandplejer

QUICK NR. 17765

Frederiksberg Tandlægerne søger klinikassistent/ receptionist

QUICK NR. 17810

Moderne klinik nær Aalborg søger tandlæge

QUICK NR. 17811

Tandlægehuset St. Merløse søger klinikassistent

QUICK NR. 17813

Tandplejen i Silkeborg søger aspirerende ledende specialtandlæge i ortodonti

QUICK NR. 17814

Tandlægehuset Hillerød søger klinikassistent

QUICK NR. 17816

Klinik i Birkerød søger humørfyldt og selvstændig klinikassistent

QUICK NR. 17817

Herning Kommunale Tandpleje søger tandlæge til barselsvikariat

QUICK NR. 17818

Aalborg Kommunale Tandpleje søger tandlæger til faste stillinger

QUICK NR. 17821

Klinik på Frederiksberg søger receptionist

QUICK NR. 17822

Godt Smil Frederikssund søger tandplejer

QUICK NR. 17823

Klinik i Esbjerg søger ny tandlægekollega

QUICK NR. 17824

Godt Smil klinikker i Midtjylland søger area manager

QUICK NR. 17825

Større klinik i Vordingborg søger tandplejer

QUICK NR. 17826

Klinik i København SV søger en uddannet klinikassistent

QUICK NR. 17827

Godt Smil Fredericia søger en orto-klinikassistent

QUICK NR. 17828

Amager Tandklinik søger klinikassistent

QUICK NR. 17829

Klinik i Søndersø søger tandplejer

QUICK NR. 17831

Tandlægerne Svenstrup Torv, Rebild Kommune søger tandplejer

QUICK NR. 17832

Central klinik i Horsens søger tandlæge

QUICK NR. 17833

Colosseum Tandlægerne søger chief medical officer

QUICK NR. 17834

Højfyns Tandcenter søger dygtig tandplejer

QUICK NR. 17835

quickannoncer www.dentaljob.dk

Vordingborg Kommunale Tandpleje søger tandlæge til helt unik tandfaglig koordinatorstilling med særdeles attraktive arbejdsvilkår

QUICK NR. 17836

Klinik i Aarhus søger udlært klinikassistent med receptionserfaring

QUICK NR. 17837

Klinik i Roskilde søger klinikassistent med interesse i kosmetisk- og bidfunktionel behandling

QUICK NR. 17838

Tandlægehuset Hjørring søger tandplejer til fast stilling

QUICK NR. 17839

Klinik i Odense C søger tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 17842

Godt Smil klinik i Nyborg søger tandplejer

QUICK NR. 17843

Godt Smil klinik i Kalundborg søger tandplejer

QUICK NR. 17844

Godt Smil klinik i Nyborg søger tandlæge

QUICK NR. 17846

Ny Godt Smil klinik i Kalundborg søger tandlæge

QUICK NR. 17847

Godt Smil Horsens S søger tandlæge

QUICK NR. 17848

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Tandlægeskolen) ved Aarhus Universitet søger kliniske undervisere

QUICK NR. 17849

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health søger specialtandlæger til undervisning som klinisk lærer

QUICK NR. 17850

Klinik i Nordsjælland søger sød og dygtig tandplejer til fast deltidsstilling

QUICK NR. 17851

Godt Smil i Esbjerg søger tandlæge

Klinik i Holte søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17852

QUICK NR. 17854

Klinik i Holsted, ca. 30 min. kørsel fra Kolding eller Esbjerg søger tandlæge til barselsvikariat

QUICK NR. 17856

Specialtandlægerne i Roskilde søger specialtandlæge i ortodonti

QUICK NR. 17857

Esbjerg Kommunes Tandpleje søger overtandlæge med stærk faglig profil

QUICK NR. 17858

Tandlægen.dk i Aalborg søger tandplejer

QUICK NR. 17859

Tandklinik for Kirurgi og Endodonti søger erfaren klinikassistent

QUICK NR. 17860

Lyngby Tandklinik søger tandlæge med erfaring og evt. ambitioner om partnerskab

QUICK NR. 17862

Klinikøkonomi fra A til Å

Når du skal købe

Når du skal sælge

Hvis det uventede sker

Når formuen skal plejes

Når du skal udvide

Vidste du, at du kan optimere både din formue, skatteforhold samt arveplanlægning gennem et stærkt samspil mellem klinik-, privat- og pensionsøkonomi?

I Ringkjøbing Landbobank har vi over 25 års erfaring med at rådgive tandlæger om klinik- og privatøkonomi.

Du vil opleve os som både kompetente og nærværende med en rådgivning, der bygger på tillid med et stort fokus på at skabe tætte og vedvarende relationer.

Kontakt os for en helt uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 7624 9385 eller mail praksis@landbobanken.dk. Du kan også læse mere på www.landbobanken.dk/klinik

Tandlægeteamet hos Ringkjøbing Landbobank

Har du hørt

I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.

Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Velrenommeret klinik beliggende i vækstområde tæt på motorvejen i Midtjylland Brande

Indenfor tre kvarter kan man nå til Århus, Skanderborg, Vejle, Horsens, Herning, og derfor er området meget attraktivt at bo og arbejde i.

Der har været tandlægeklinik på samme adresse siden 1986. Klinikken har et godt ry og et fast forankret navn i lokalområdet.

Klinikken har fortrinsvis voksenpatienter.

Der er fine og gratis parkeringsforhold udenfor klinikken, og klinikken er handicapvenlig.

Kontakt information:

E-mail: banfarik@gmail.com

Mob.: 29 29 48 94

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

arbejdsplads

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel! Købe eller sælge?

• Automatisk fremsendelse • Autoudfyldte oplysninger

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

kurser - uddannelse

Vi er specialister i førstehjælpsundervisning til tandklinikker og du kan være med til at gøre en forskel. HLR-HJÆLP sørger for, at det både er sjovt og underholdende at lære førstehjælp.

Kontakt Casper Behrendt på tlf. 8171 3121 www.hlrhjælp.dk

revision – administration

NYT REVISIONSFIRMA men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

Revision. Skat. Rådgivning.

27-09-2023 11:57:55

VIKARBUREAUET

Jeg har fået en nærhed med patienterne, som er guld værd

SIDEN JANUAR 2025 har Aarhus-bosatte Pernille

Lykke Bøtker arbejdet tre ud af ugens fem dage som tandlæge i Samsø Kommunes tandpleje. FORTALT TIL KIM ANDREASEN

06.00 / Står op. Pakker en taske, laver te og får morgenmad. Det er onsdag, så jeg skal med morgenfærgen til Samsø, hvor jeg tre dage om ugen fungerer som øens kommunale tandlæge.

07.15 / Hopper på cyklen og kører den til færgeterminalen i Aarhus. Jeg bor i den nordlige del af byen, så der er ikke langt.

07.30 / Går ombord på færgen, som sejler 7.45. Overfarten tager en time. Jeg kan sidde i ro og mag og gennemgå dagens patienter og svare på mails.

08.45 / Færgen ankommer til Sælvig på Samsø. Her har jeg en cykel stående, så jeg nemt kan komme til tandklinikken, som ligger i Tranebjerg. Jeg blev ansat i januar 2025, så jeg er 20 timer om ugen på Samsø, og resten af tiden arbejder jeg i mit gamle job i den kommunale tandpleje i Aarhus Kommune. Jeg søgte jobbet som øtandlæge for at få en anderledes hverdag med forskellige opgaver. Når man er den eneste tandlæge, skal man tage sig af alt lige fra små børn til omsorgspatienter. Det giver den alsidige arbejdsdag, som jeg gik efter at få.

09.15 / Min klinikassistent Tina og jeg står klar til at modtage dagens første patienter. Før jeg blev ansat, havde

Samsø i over et halvt år ikke haft kommunal tandpleje. Jeg kan godt mærke, at der ikke har været en tandlæge her i et stykke tid, men det er rart at have en erfaren klinikassistent, som kender forholdene på øen og beboerne, så vi kan prioritere i opgaverne. Lige nu er der 600 patienter, der gerne vil i stolen på samme tid.

10.00 / Jeg har et par undersøgelser af mindre børn. Pga. efterslæbet har nogle af de yngste børn på Samsø ikke mødt en tandlæge endnu – selv om de er 3-4 år. Første gang de er her, får de lov til at lege med stolen og instrumenterne for at opleve, at det ikke er farligt at gå til tandlæge, og så kommer de tilbage en anden dag til den egentlige undersøgelse eller behandling.

12.30 / Vi spiser frokost.

13.00 / Jeg går over på det plejehjem, som ligger lige ved siden af klinikken, hvor jeg skal tilse to patienter – bl.a. en, der har problemer med en protese.

14.00 / Tager fra plejehjemmet ud til et bofællesskab, hvor jeg skal tale med en patient, som skal have fjernet en tand. Jeg vil gerne tale med ham i omgivelser, hvor han føler sig tryg.

15.00 / Tilbage på klinikken. De første uger af min ansættelse gik med at klargøre klinikken. Nu hvor jeg er kommet i gang, er der også mange administrative opgaver. Det giver mig en viden og nogle kompetencer, som jeg ikke ville få som almindelig ansat tandlæge i en kommune. Behandler en lille pige, som har caries. Jeg vælger at sætte stålkroner på to af hendes mælketænder.

18.00 / Dagens sidste patient er i stolen. En ung pige, der er glad for at have fået en sen tid, fordi hun er midt i eksamensperioden. Jeg oplever, at folk er glade for, at jeg er startet, og generelt synes jeg, at samsingerne gerne vil snakke. Alle kender alle. Det giver en nærhed i min relation til patienterne, som er guld værd. Og ligesom med den kommunale tandpleje er der også kun ét lægehus på Samsø, og lægen og jeg kan ofte bare sende en sms til hinanden, hvis der er noget, vi skal vende.

19.00 / Forlader klinikken, køber noget aftensmad og tager hen på det værelse, som jeg har lejet, og hvor jeg for det meste overnatter, så jeg ikke skal bruge for meget transporttid frem og tilbage med færgen. ♦

PERNILLE LYKKE BØTKER

Tandlæge i den kommunale tandpleje på Samsø og i Aarhus

Vil du stå i spidsen for faglig kvalitet

Vil du stå i spidsen for faglig kvalitet

Vil du stå i spidsen for faglig kvalitet og udvikling i hele Danmark?

Vil du stå i spidsen for faglig kvalitet og udvikling i hele Danmark?

Hos Colosseum Danmark søger vi en Chief Medical Officer (CMO), som brænder for at løfte tandplejens faglige niveau – og som vil være med til at sætte retningen for vores 25 klinikker landet over.

Hos Colosseum Danmark søger vi en Chief Medical Officer (CMO), som brænder for at løfte tandplejens faglige niveau – og som vil være med til at sætte retningen for vores 25 klinikker landet over.

Hos Colosseum Danmark søger vi en Chief Medical Officer (CMO), som brænder for at løfte tandplejens faglige niveau – og som vil være med til at sætte retningen for vores 25 klinikker landet over.

Hos Colosseum Danmark søger vi en Chief Medical Officer (CMO), som brænder for at løfte tandplejens faglige niveau – og som vil være med til at sætte retningen for vores 25 klinikker landet over.

Som CMO er du både fagligt fyrtårn, strategisk sparringspartner og en del af vores øverste ledelse. Du har ansvar for den odontologiske retning i Danmark og er med til at sikre, at vores klinikker leverer høj kvalitet, arbejder effektivt og udvikler sig i takt med branchen.

Som CMO er du både fagligt fyrtårn, strategisk sparringspartner og en del af vores øverste ledelse. Du har ansvar for den odontologiske retning i Danmark og er med til at sikre, at vores klinikker leverer høj kvalitet, arbejder effektivt og udvikler sig i takt med branchen.

Som CMO er du både fagligt fyrtårn, strategisk sparringspartner og en del af vores øverste ledelse. Du har ansvar for den odontologiske retning i Danmark og er med til at sikre, at vores klinikker leverer høj kvalitet, arbejder effektivt og udvikler sig i takt med branchen.

Som CMO er du både fagligt fyrtårn, strategisk sparringspartner og en del af vores øverste ledelse. Du har ansvar for den odontologiske retning i Danmark og er med til at sikre, at vores klinikker leverer høj kvalitet, arbejder effektivt og udvikler sig i takt med branchen.

I rollen får du mulighed for at:

I rollen får du mulighed for at:

I rollen får du mulighed for at:

I rollen får du mulighed for at:

Læs mere om rollen som CMO her:

• Skabe faglig retning og sikre høj kvalitet i behandlingen på tværs af landet

• Skabe faglig retning og sikre høj kvalitet i behandlingen på tværs af landet

• Skabe faglig retning og sikre høj kvalitet i behandlingen på tværs af landet

• Skabe faglig retning og sikre høj kvalitet i behandlingen på tværs af landet

• Sparre med partnertandlæger og klinikledere om faglige standarder og udvikling

• Sparre med partnertandlæger og klinikledere om faglige standarder og udvikling

• Sparre med partnertandlæger og klinikledere om faglige standarder og udvikling

• Sparre med partnertandlæger og klinikledere om faglige standarder og udvikling

• Stå i spidsen for faglige initiativer og drive kvalitetssikringsprojekter

• Stå i spidsen for faglige initiativer og drive kvalitetssikringsprojekter

• Stå i spidsen for faglige initiativer og drive kvalitetssikringsprojekter

• Stå i spidsen for faglige initiativer og drive kvalitetssikringsprojekter

• Repræsentere Colosseum i nationale og internationale faglige fællesskaber

• Repræsentere Colosseum i nationale og internationale faglige fællesskaber

• Repræsentere Colosseum i nationale og internationale faglige fællesskaber

• Repræsentere Colosseum i nationale og internationale faglige fællesskaber

Ideelt set kombinerer du rollen som CMO med jobbet som partnertandlæge på én af vores klinikker. Som partnertandlæge er du virksomhedsansvarlig tandlæge og dermed den fagligt ansvarlige på den enkelte klinik, som du driver sammen med kliniklederen. Her får du ansvar for fagligheden i hverdagen og mulighed for at arbejde hands-on med patienter, kolleger og klinikkens udvikling.

Ideelt set kombinerer du rollen som CMO med jobbet som partnertandlæge på én af vores klinikker. Som partnertandlæge er du virksomhedsansvarlig tandlæge og dermed den fagligt ansvarlige på den enkelte klinik, som du driver sammen med kliniklederen. Her får du ansvar for fagligheden i hverdagen og mulighed for at arbejde hands-on med patienter, kolleger og klinikkens udvikling.

Ideelt set kombinerer du rollen som CMO med jobbet som partnertandlæge på én af vores klinikker. Som partnertandlæge er du virksomhedsansvarlig tandlæge og dermed den fagligt ansvarlige på den enkelte klinik, som du driver sammen med kliniklederen. Her får du ansvar for fagligheden i hverdagen og mulighed for at arbejde hands-on med patienter, kolleger og klinikkens udvikling.

Ideelt set kombinerer du rollen som CMO med jobbet som partnertandlæge på én af vores klinikker. Som partnertandlæge er du virksomhedsansvarlig tandlæge og dermed den fagligt ansvarlige på den enkelte klinik, som du driver sammen med kliniklederen. Her får du ansvar for fagligheden i hverdagen og mulighed for at arbejde hands-on med patienter, kolleger og klinikkens udvikling.

Vi søger også partnertandlæger til flere af vores klinikker i Danmark.

Vi søger også partnertandlæger til flere af vores klinikker i Danmark.

Vi søger også partnertandlæger til flere af vores klinikker i Danmark.

Vi søger også partnertandlæger til

Kontakt:

Kontakt:

Kontakt:

Kontakt:

Talent Aquisition Partner mie.reenbergcolosseumklinikken.dk for at høre om mulighederne.

Talent Aquisition Partner mie.reenbergcolosseumklinikken.dk for at høre om mulighederne.

Talent Aquisition Partner mie.reenbergcolosseumklinikken.dk for at høre om mulighederne.

Talent Aquisition Partner mie.reenbergcolosseumklinikken.dk for at høre om mulighederne.

Læs mere om rollen som CMO her:

Læs mere om rollen som CMO her:

flere af vores klinikker i Danmark.

Læs mere om rollen som CMO her:

Complianters platform sikrer, at vores ansvar over for myndighederne er på plads og gør hverdagens administration nemmere for alle på klinikken.

Pernille Monberg, klinikejer, Bagsværd Tandklinik

Spar 35% på opstartsprisen*

Slip for at bekymre dig om regler og tilsyn

Kender du følelsen af uro, når myndighederne skal forbi klinikken?

Med Complianter får du et digitalt system, der holder styr på regler, opgaver og dokumentation, så du kan møde tilsynet uden bekymringer.

Dine fordele med Complianter:

✔ Få styr på regler og lovkrav.

✔ Brug mindre tid på administration.

✔ Udfør opgaver korrekt og til tiden.

✔ Hav dokumentationen på plads.

Spar 35% på opstarten

*Som forbrugsvarekunde hos Plandent kan du spare 35% på opstartsprisen frem til 30. juni 2025. Ring til os på 43 66 44 44 for at høre mere.

FÅ EN GRATIS DEMO

Scan QR-koden og book en uforpligtende demo eller tilmeld dig vores gratis webinar på plandent.dk/complianter