Tandlægebladet 8 - 2015

NR. 8 // AUGUST 2015

ÅRGANG 119

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

Stoffer ødelægger tænderne

RET TIL SELVSTÆNDIGT VIRKE Strammere krav til ældre tandlæger

Rodstifter Retentionscementer Dentinbinding Adhæsiver Sturge-Webers syndrom

Er it-sikkerheden i orden på klinikken?

Derfor valgte vi al dente!

Af tandlæge Karin Bay, Greve ”Vi har her på klinikken haft elektroniske journaler siden 2005, hvor vi selv stod for back up.

al dente om alSECURE, som nu udfører back up på klinikkens journaler og røntgenbilleder.

I 2010 var det tid til at øge sikkerheden. Derfor indgik vi samarbejde med et anerkendt it-firma. Det kunne ikke falde os ind, at der kunne være nogle mangler.

Det viser sig imidlertid, at opbevaring af røntgenbilleder kan være en stor udfordring, der kræver special viden inden for feltet.

Det havde vores daværende it-firma ikke!

Fra klinikken side skal der lyde en stor TAK til al dentes personale, især Vibeke Mikkelsen, for hjælp, tålmodighed og støtte i nogle prøvende dage.

Vi kan varmt anbefale alSECURE og IT Forum til vores kollegaer i branchen”.

Efter en meget uheldig episode i marts, hvor klinikken var nede og vores daværende it-firma ikke kunne hjælpe os, kontaktede vi al dente for hjælp.

De var meget søde og imødekomne. De kunne af gode grunde ikke hjælpe os med at gendanne de tabte oplysninger. Derimod kunne de lave en ”nødpakke” således, at vi kun 3 dage efter nedbruddet kunne se aftalebogen og skrive i journalerne.

Vil du høre mere om back up med al dente alSECURE kan du kontakte al dente på tlf. 87 68 16 01.

Scan koden og læs hele indlægget om tandlæge Karin Bays erfaring med alSECURE og IT Forum.

Vi har nu skiftet it-leverandør til IT Forum, som al dente anbefaler og har samarbejde med. Derudover har vi skrevet kontrakt med

al dente A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 01 · www.aldente.dk

INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 8/august 2015

KORT & GODT 580 L eder Nye retningslinjer fører til større udgifter 582 Sundhedsstyrelsen

strammer op over for ældre tandlæger 583 Kort nyt

Rodstifter

VIDENSKAB & KLINIK

Læs, hvad cementfilmtykkelsen betyder, når rodstifter cementeres adhæsivt

590 S ahafi A, Benetti AR, Peutzfeldt A, Flury S Retention af rodstifter: effekt af retentionscement, cementfilmtykkelse og forbehandling af rodstiften

Læs mere på side 590 >>>

600 S antschi K, Peutzfeldt A, Lussi A, Flury S Effekten af (de)kontaminering med saliva på bindingsstyrken til dentin fra primære og permanente tænder 610 Paaske

N, Yavarian Y, Jensen T Ortodontisk-kirurgisk behandling af en patient med Sturge-Webers syndrom 616 Autoreferat 620 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 622 Euforiserende

stoffer ødelægger tænderne Læs om de tegn, du skal være opmærksom på 626 Nyuddannede

i praktik er win-win Nyuddannede og klinikejere vinder ved nyt initiativ

Tandlæger mangler viden om stoffer

SERVICESIDER

Læs mere på side 622 >>>

628 Nyt om navne 634 Kalender med kurser 636 Kollegiale henvisninger 644 Stillingsannoncer

580

s.

Udgifterne til tandplejen er steget efter den nye overenskomst

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

577 |

” MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Indsend afviste regninger til regionen igen Med hele 3.188 klik er det tydeligt, at regionernes afvisning af indsendte regninger fylder en del ude på de danske tandklinikker. Nyheden på Tdlnet.dk fastslog dog, at afvisningerne beror på en fejl, og at Danske Regioner har tilkendegivet, at regningerne skal honoreres og derfor skal indsendes til den enkelte tandlæges region igen.

Læs hele nyheden på Tdlnet.dk.

Metamfetamin kan give en ekstremt udtalt cariesaktivitet.

Der findes nogle grelle eksempler – også i Danmark – på, hvad misbrug af stoffet kan medføre Anne Marie Lynge Pedersen, forsker på Tandlægeskolen i København, om de alvorlige konsekvenser, som euforiserende stoffer kan have for tandsundheden

Læs mere på side 622 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

578 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Jan Jørgensen/Scanpix Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

KORT & GODT

ØJEBLIK STOLTHED ”Jeg er så stolt af, at det, vi har kæmpet for og drømt om i så mange år, endelig er lykkedes.”

Med de ord sluttede Julie Røgild Kirkegaard (tv.) sin tale til sommerens dimittender fra Tandlægeskolen i København ved overrækkelsen af eksamensbeviser på Københavns Universitet i juni.

Sammen med Karen Bech (th.) er hun en af de i alt 79 studerende fra Tandlægeskolen i København, der er blevet færdige i sommer og nu kan kalde sig tandlæger.

FOTO: KAARE SMITH

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

579 |

LEDER

NYE RETNINGSLINJER FØRER TIL STØRRE UDGIFTER Det første kvartal med den nye udgave af Tandlægeoverenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner er nu overstået, og vi har dermed indhøstet de første erfaringer fra arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer (NKR).

Jeg synes, det vil være lidt præmaturt at drage de store klippefaste konklusioner på baggrund af en tre måneder lang indkøringsfase. Men vi har fået nogle tal fra den første måned, og de tyder på, at Tandlægeforeningens bekymring vedr. økonomien forud for indførelsen af NKR var berettiget.

Tallene viser, at udgifterne til den almene voksentandpleje er steget efter implementeringen af NKR. Regionernes udgifter til tilskud til voksentandplejen er steget med 21,1 %, når man sammenligner april 2014 med april 2015, mens patienternes samlede egenbetaling til ydelser, der er omfattet af Tandlægeoverenskomsten, er steget med 4,1 % – også når man sammenligner april 2014 med april 2015.

Vi har fra starten bakket op om det faglige indhold i de nye nationale kliniske retningslinjer. Og det gør vi stadig. Men vi har også gennem hele det forberedende arbejde advaret imod den udgiftsstigning, som vi nu kan se. Vi har bl.a. sagt, at vi ikke finder det rimeligt, at nye retningslinjer skal føre til en større egenbetaling.

De øgede udgifter for såvel regioner som patienter skyldes primært, at alle røde og gule patienter stort set undtagelsesfrit SKAL have en individuel forebyggende behandling (IFB). Det har medvirket til, at antallet af ydelser på området ”forebyggelse og kontrol” er steget med 36 %, når man sammenligner april 2014 med april 2015.

Desuden er der indført et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb for patienter med parodontitis.

Det kan godt være, at billedet af ydelsesforbrug og udgifter vil ændre sig over tid.

Eksempelvis er det jo begrænset, hvor mange gange patienter med parodontitis skal have den nye PUD-ydelse.

Vi har tidligere foreslået en omfordeling af tilskudsmidler, så der kunne gives mere i tilskud til behandling af netop parodontitis. Men i stedet for en sådan omfordeling blev det offentlige tilskud til den almene voksentandpleje i 2013 beskåret med 300 mio. kr. Det betaler danskerne nu prisen for – dels over skatten, dels i form af en øget egenbetaling.

”

Vi finder det ikke rimeligt, at nye retningslinjer skal føre til en større egenbetaling

RÉ FOTO: LIZETTE KAB

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg

|

580 |

Vi gør hverdagen lettere …

Styr på driften, brug tjeklisten !

Patienter Personale

Leverandører Fuldmagter

tryghedsordningerne.dk Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Kolleger

KORT & GODT

SUNDHEDSSTYRELSEN STRAMMER OP OVER FOR ÆLDRE TANDLÆGER Tandlæger over 75 år skal som noget nyt kunne fremvise otte journaler, der lever op til lovgivningen, for fortsat at have ret til selvstændigt virke.

Trine Ganer

D

et er blevet sværere for tandlæger over 75 år at få forlænget deres ret til selvstændigt virke. Sundhedsstyrelsen har strammet op, så man for at opnå dette nu skal kunne fremvise otte journaler, der lever op til gældende lovgivning.

Tidligere beroede Sundhedsstyrelsens vurdering alene på en samtale mellem tandlægen og den lokale embedslæge plus en helbredserklæring fra egen læge – en praksis som altså nu er udvidet til også at omfatte en vurdering af otte journaler, som tandlægen har indsendt.

– Vores erfaring har vist, at det af hensyn til patientsikkerheden har været nødvendigt at stramme op på området, siger overtandlæge i Sundhedsstyrelsen, Mette Halberstadt.

Flere afslag Og det har flere tandlæger tæt på de 75 år inden for de seneste par måneder mærket. De har fået afslag på at få forlænget deres ret til selvstændigt virke med den begrundelse, at deres journaler efter Sundhedsstyrelsens vurdering ikke lever op til gældende lovgivning. Det fortæller forhandlingschef i Tandlægeforeningen Tina Raben Skaarup.

– Jeg har været i kontakt med flere medlemmer, som med et meget kort varsel er endt i en rigtig dum situation, fordi de ikke har kendt kravet fra Sundhedsstyrelsen, siger hun.

Og hendes budskab er på den baggrund klart.

|

582 |

– Selv om man helbredsmæssigt stadig er i topform, kan man ikke regne med, at det blot er en formssag at få forlænget sin ret til selvstændigt virke, når man er fyldt 75 år. Slet ikke efter, at Sundhedsstyrelsen har strammet procedurerne, siger hun og understreger, at man på den baggrund er nødt til at tage sine forholdsregler. Bl.a. anbefaler hun, at man går i gang med ansøgningen i god tid og sikrer sig at journalføringen lever op til gældende regler.

Planen er, at kravet om fremvisning af journaler skal gælde alle sundhedspersoner. Indtil videre er det kun indført på tandlægeområdet.

Tandlægeforeningen udbyder som noget nyt brushupkursus særligt målrettet ældre tandlæger, der overvejer at søge om forlængelse af retten til selvstændigt virke. Se mere på Tdlnet.dk under Efteruddannelse.

Fakta Alle autoriserede sundhedspersoner mister automatisk deres ret til selvstændigt virke, når de fylder 75 år. Man kan søge om forlængelse i to år, hvorefter man igen skal søge.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

KORT & GODT

87

Så stort er faldet i svære tilfælde af tandsygdomme blandt de elever, der deltog i Tandsundhed Uden Grænsers projekt i Rwanda. I alt 8.200 elever deltog, og de skulle dagligt vaske hænder og børste tænder med fluortandpasta i skolen, og de fik behandling ved akut tandsmerte. Det var dog ikke kun tandsundheden, der blev bedre. Elevernes fravær faldt også, og de forbedrede deres karakterer.

Kilde: Tandsundhed Uden Grænser.

HØJ PROVISIONSSATS ER IKKE LIG HØJ LØN Mange privatansatte tandlæger fokuserer på at forhandle sig til en så høj provisionssats som muligt.

Men det er ikke i sig selv ensbetydende med en høj løn. Det viser Tandlægeforeningens nye undersøgelse af privatansattes lønforhold for 2014. Her fremgår det bl.a., at en provisionssats på 30 % og 42 % kan resultere i den samme løn. Årsagen er, at lønnen i højere grad afhænger af, hvilke behandlinger man laver, og hvor hurtigt man arbejder.

– Når vi rådgiver privatansatte tandlæger, der står overfor at skulle forhandle lønvilkår, så anbefaler vi, at de også spørger ind til, hvilke behandlinger de skal lave – selvfølgelig med udgangspunkt i, at behandlinger kun skal ske ud fra en faglig vurdering. Hvis der er tale om lønforhandling i forbindelse med nyt job, er det vigtigt at spørge ind til, om der er tale om en ny stilling, hvilke typer behandlinger man skal lave, og hvordan stillingen kan udvikle sig over tid, forklarer Isabel Brandt Jensen, chef for afdelingen for ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen.

Medlemmer af Tandlægeforeningen har altid mulighed for at booke et møde med en jurist og få individuel rådgivning. Kontakt afdelingen for privatansatte tandlæger på telefon 70 25 77 11 og fo-ansatte@tdl.dk. www

Se lønundersøgelsen på Tdlnet.dk under privatansat --> ansættelseskontrakter

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

583 |

KORT & GODT

CITAT

”

Vi vil ikke indføre mere brugerbetaling på sundhedsområdet. Til gengæld vil vi gerne nedsætte et ekspertudvalg til at undersøge, om den eksisterende brugerbetaling i sundhedsvæsenet kan indrettes på en mere socialt retfærdig måde SUNDHEDSMINISTER SOPHIE LØHDE (V) TIL TANDLÆGEBLADET FØR FOLKETINGSVALGET PÅ SPØRGSMÅLET OM VENSTRES ­HOLDNING TIL BRUGERBETALING I VOKSENTANDPLEJEN.

NY VIDEN

ÉN TING ER POCHEDYBDEN – MEN HVAD MED PATIENT­­TILFREDSHEDEN? Normalt drejer videnskabelige undersøgelser af parodontitisbehandling sig om klinisk fæste, pochedybder og blødning. Kun få studier har undersøgt, hvordan patienterne selv har det under og efter parodontalbehandling.

Det har et nyt norsk studie søgt at råde bod på – det har nemlig undersøgt patientens opfattelse af egen indsats og resultaterne af den.

Ud af 184 patienter, som havde gennemgået parodontalbehandling, var mere end 90 % efter et år tilfredse med samarbejdet med behandlerne. 98 % var tilfredse med den information og den instruktion, de havde modtaget. 84 % erkendte, at den information, de havde modtaget, var nødvendig for at få dem til at ændre mundhygiejnevaner, og 28 patienter var ophørt med at ryge. Patienterne angav også, at symptomer som smerter og blødning var mindsket.

Overordnet viste studiet, at parodontalbehandling generelt resulterede i en høj grad af kort- og langsigtet compliance og i god patienttilfredshed. Der var desuden en god sammenhæng imellem patienttilfredsheden og de kliniske resultater.

Vatne JF, Gjermo P, Sandvik L et al. Patients’ perception of own efforts versus clinically observed outcomes of non-surgical periodontal therapy in a Norwegian population: an observational study. BMC Oral Health 2015 May 17;15:61. doi: 10.1186/s12903-015-0037-3.

|

584 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

KORT & GODT

UNGE SKAL TIL TANDLÆGEN Mange unge får ikke fundet en tandlæge, når de stopper i børne- og ungdomstand­ plejen. Det vil Tandlægeforeningen gøre noget ved. Derfor lancerer foreningen igen i år en konkurrence, hvor det bedste forslag til en kampagne, der kan få de 18-20-årige til tandlægen, bliver præmieret.

Klik ind på Tandlaegeforeningen.dk og læs mere om konkurrencen og tip en gymnasieelev/-lærer om konkurrencen.

INVITATION TIL 1.700 MEDLEMMER Den 18. august vil 1.700 medlemmer modtage en invitation til at deltage i en tilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen skal afdække, hvad Tandlægeforeningen gør godt, og hvad foreningen gør mindre godt.

Undersøgelsen er web-baseret, og besvarelserne vil være anonyme.

Invitationen bliver sendt ud via e-mail, og det er analysefirmaet TeamArbejdsliv, der udfører den for Tandlægeforeningen.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

RØDVIN HÆMMER PLAKBAKTERIER Rødvin er et populært nydelsesmiddel, og flere undersøgelser tyder på, at rødvin i beherskede doser kan have visse sundhedsfremmende virkninger. Nu har en spansk forskergruppe undersøgt rødvinens mulige plakhæmmende effekt.

En biofilm bestående af fem mundhulebakterier blev in vitro udsat for rødvin samt forskellige derivater heraf, og det viste sig, at to af stammerne hæmmedes signifikant af rødvinen. Nogle læsere vil måske finde det nedslående, at der var lige så god hæmning med alkoholfri vin og med ekstrakt af vindruekerner, og at klorheksidin havde betydeligt stærkere antibakteriel effekt end rødvin.

Kommentar ved lektor, ph.d. Tove Larsen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Det er bestemt interessant, at nogle mundhulebakterier kan hæmmes af rødvin. Man må dog gøre sig klart, at slutresultatet er uforudsigeligt, når man hæmmer enkelte elementer i en kompleks biofilm. Man kunne forestille sig, at økosystemet blev forstyrret, så plakken samlet set blev mindre patogen. Men der er også risiko for, at man får selekteret en mikroflora, der er mere virulent. Det kan derfor ikke på det foreliggende grundlag anbefales, at man skyller mund i rødvin med det formål at forebygge tandsygdomme.

Muñoz-Gonzáles I, Thurnheer T, Bartolomé B et al. Red wine and oenological extracts display antimicrobial effects in an oral bacteria biofilm model. J Agric Food Chem 2014;62:4731-7.

|

585 |

KORT & GODT

NY VIDEN

SOCIALE OG AKTIVE BØRN FÅR FÆRRE ­TANDSKADER Sådan lyder en af konklusionerne i et nyt svensk studie, som har undersøgt et antal faktorers betydning for risikoen for, at børn får tandskader.

Barnets temperament, familiens struktur, forældrenes oprindelsesland og den socioøkonomiske status bestemt ved forældrenes uddannelse og beskæftigelse var blandt de undersøgte faktorer, og undersøgelsen fandt også, at • børn med forældre, som var født for de nordiske lande, havde færre tandskader, • børn af forældre med lav uddannelse havde flere tandskader, • der var lige mange tandskader hos børn med kun en forælder og børn med to.

Studiet omfatter mere end 2.000 børn fra 12 offentlige tandklinikker rundt omkring i Sverige.

Oldin A, Lundgren J, Norén JG et al. Temperamental and socioeconomic factors associated with traumatic dental injuries among children aged 0-17 years in the Swedish BITA study. Dent Traumatol 2015 May 11. doi: 10.1111/edt.12180. [Epub ahead of print].

|

586 |

VIDSTE DU, AT … … ADHD øger risikoen for svær tandlægeangst? Det viser en ny doktorafhandling, som Viktor Carlsson fra universitetet i Göteborg har skrevet.

Afhandlingen afslører også, at voksne med alvorlig tandlægeangst generelt er utilfredse med deres udseende, især ansigtet og munden. Ifølge Viktor Carlsson kan utilfredsheden kobles til forsømt mundpleje og symptomer på depression og generaliseret angst.

Kilde: Videnskab.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

KORT & GODT

SØVNAPNØ?

SÅDAN HENVISER DU Sundhedsstyrelsen har udgivet en faglig visitationsretningslinje for symptomgivende obstruktiv søvnapnø hos voksne. Retningslinjen beskriver henvisningsveje for de personer, der skal have foretaget udredning og eventuel behandling for søvnapnø. www

Klik ind på Sst.dk og søg på søvnapnø for mere information.

NY VIDEN

RADICES RELICTAE – NON NOCERE Er pulpa vital? Har fragmentet siddet fast under ekstraktionen? Lukker såret efter ekstraktionen helt? I så fald bør man klappe hesten, før man skrider til fjernelse af et efterladt rodfragment.

Det konkluderes i en oversigtsartikel, som for nylig er publiceret i British Dental Journal. Histologiske studier har nemlig vist, at vitale rodfragmenter normalt heler uproblematisk i et lag af cement, samtidig med at ekstraktionsalveolen heler.

Studiets forfattere erkender, at det kan være svært at bedømme, om et fragment har vital pulpa. Udviklingen kan følges på røntgen, men samtidig bør man begrænse anvendelsen af røntgen. De anbefaler derfor, at man overvejer den kliniske historik og patientens symptomer samt fremtidige behandlingsplaner, før man starter røntgenseancer.

Efterladte rodfragmenter, som ses på røntgenbilleder af tandløse personer, er oftest uden symptomer – og ifølge det britiske studie er det kun de, der volder smerte, har komplikationer til sinus eller har non-vitale eller infektiøse områder, der bør fjernes.

Beslutningen om at fjerne rodfragmenter, som knækker af under operation, eller som opdages i forbindelse med en røntgenoptagelse, bør tages med individuelle hensyn. Fordele og ulemper skal opvejes under hensyntagen til fx risiko for fremtidig infektion eller osteoradionekrose under evt. strålebehandling, og man bør overveje, om fjernelse vil indebære fjernelse af store mængder knogle.

Klinikeren må foretage en risikovurdering og veje den op imod fordelene. Og beslutter man at efterlade fragmentet, må patienten orienteres.

Nayyar J, Clarke M, O’Sullivan M et al. Fractured root tips during dental extractions and retained root fragments. A clinical dilemma? Br Dent J 2015;218:285-90.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

587 |

NYHED!

The ONE file reciprocating system

GOLD TECHNOLOGY – Øger filens flexibilitet • Sikkerhed – den reciprokerende bevægelse minimerer risikoen for fastlåsning • Enkelt – kun en fil per behandling • Hygiejnisk – altid en ny fil til hver patient • Tidsbesparende – forenklet håndtering

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk Henrik Schutt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57

Voxpop | KORT & GODT

NYUDDANNET – HVAD NU?

MIKKEL LARSEN

Tandlæge, København

Hvad skal der ske nu?

– Jamen jeg skal snart begynde på fuldtid i en privat praksis. Jeg glæder mig meget til at arbejde i et højere tempo, end hvad der er mulighed for på Tandlægeskolen.

Føler du dig rustet til et arbejdsliv som tandlæge?

– Ja, jeg synes, jeg føler mig godt rustet. Alt er lært, så nu gælder det bare om at blive rutineret, god og hurtig.

Hvor ser du udfordringerne for dit fremtidige arbejdsliv?

– Til at begynde med så tror jeg, det bliver en udfordring med smertebehandlingerne. Det bliver nyt, men jeg glæder mig til det. Det bliver meget spændende. Specielt fordi jeg får nogle erfarne kollegaer at læne mig godt op ad.

Hvad ser du mest frem til?

– At kunne gå på arbejde uden videre forberedelse, hvor man har fornemmelsen af, at det bare kører, hvor man klarer alle udfordringerne.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

JULIE RØGILD KIRKEGAARD Tandlæge, København

Hvad skal der ske nu?

– Jeg er så heldig, at jeg har fået job to dage om ugen i privat praksis i Aalborg på min fars klinik. Planen er at pendle de to dage om ugen og få job i en kommunal tandpleje i København de resterende tre dage.

Føler du dig rustet til et arbejdsliv som tandlæge?

– Ja, men jeg ved også, der er en masse ting, der skal læres. Men vi har prøvet rigtig meget på skolen, og jeg synes, vi har udviklet os hurtigt det sidste års tid, så det skal nok gå, hvis man giver den en skalle.

Hvor ser du udfordringerne for dit fremtidige arbejdsliv?

– Jeg er spændt på samarbejdet med patienterne ikke mindst fordi, at det forhåbentlig bliver en blanding af både voksne og børn. Fra skolen er jeg vant til at samarbejde over lang tid, men nu bliver det kortere forløb, så det bliver noget nyt.

Se billeder af de nyuddannede tandlæger på side 632 og 633.

TRINE NISSEN BONEFELD Tandlæge, Aarhus

Hvad skal der ske nu?

– Jeg har fået et job, jeg ikke kunne sige nej til, på en privat klinik i Løgumkloster. Det glæder jeg mig meget til.

Så jeg flytter fra Aarhus til Tønder her senere på sommeren.

Føler du dig rustet til et arbejdsliv som tandlæge?

– Ja, fagligt og klinisk føler jeg mig godt rustet, men jeg er spændt på at bruge det i praksis. Jeg føler mig bekendt med det hele, men at kunne det rigtig godt, det ser jeg frem til.

Hvor ser du udfordringerne for dit fremtidige arbejdsliv?

– Lige nu er det helt klart den nye overenskomst, jeg skal have sat mig godt ind i. Jeg er også spændt på at skabe gode forhold til patienterne, nu hvor der pludselig også er et økonomisk forhold mellem os. Det bliver spændende at være den ansvarlige, der skal tage de afgørende beslutninger.

|

589 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

ABSTRACT

Er cementfilmtykkelsen af betydning, når rodstifter cementeres adhæsivt?

Introduktion og formål – Rodstifters retention kan skabes ad mikromekanisk vej ved fastlåsning af konventionelle cementer i ujævnheder i rodstiftens og dentinens overflader eller via adhæsiv binding ved anvendelse af adhæsiv og plastcement. Denne undersøgelse havde til formål at belyse effekten af cementfilmtykkelsen på forbehandlede og ikke-forbehandlede rodstifter cementeret med zinkfosfatcement eller plastcement.

Materiale og metoder – Præfabrikerede zirkoniumstifter (CosmoPost; 1,4 mm) blev cementeret med zinkfosfatcement (DeTrey Zinc) eller med selvætsende plastcement (Panavia F2.0). Efter fjernelse af tandkronen på 360 ekstraherede præmolarer, hjørnetænder eller incisiver blev rodkanalerne præpareret med cylindriske rodkanalbor til tre forskellige kanaldiametre. Halvdelen af rodstifterne blev ikke forbehandlet, mens den anden halvdel blev forbehandlet med et tribokemisk silikatiseringssystem (CoJet). Rodstifterne blev cementeret i de præparerede rodkanaler (n = 30/gruppe) og derefter opbevaret i vand ved 37°. Efter syv dage blev stifternes retention målt ved at ekstrahere dem fra rodkanalerne.

Resultater og konklusion – Forbehandling med det tribokemiske silikatiseringssystem resulterede i øget retention uanset cementtype. Øget cementfilmtykkelse resulterede i reduceret retention af ikke-forbehandlede rodstifter uanset cementtype. Øget cementfilmtykkelse resulterede ligeledes i reduceret retention af forbehandlede rodstifter cementeret med zinkfosfatcement, men havde ingen indflydelse på retentionen af forbehandlede stifter cementeret med plastcement. Rodstifternes retention afhang således af typen af cement, af cementfilmtykkelsen samt af forbehandling af rodstifterne.

Artiklen er baseret på: Sahafi A, Benetti AR, Flury S et al. Retention of root canal posts: effect of cement film thickness, luting cement, and post pretreatment. Oper Dent 2015 Mar 12. [Epub ahead of print]. Used by permission. © Operative Dentistry, Inc. |

590 |

Retention af rodstifter: effekt af retentionscement, cementfilmtykkelse og forbehandling af rodstiften Alireza Sahafi, tandlæge, ph.d., privat praksis, Kgs. Lyngby, afdelingstandlæge, Fagområdet for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ana R. Benetti, lektor, ph.d., Fagområdet for Dentalmaterialer, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, K ­ øbenhavns Universitet Anne Peutzfeldt, seniorforsker, dr.odont., ph.d., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet Simon Flury, adjunkt, dr.med.dent., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet

R

odstifter anvendes ofte i rodbehandlede tænder med reduceret resttandsubstans med det formål at yde retention og stabilitet til den efterfølgende opbygning (1). Talrige undersøgelser har opgjort funktionstid og årsager til komplikationer for tænder restaureret med stifter og opbygninger (2-4). Årsager til ”tekniske” komplikationer omfatter stiftfraktur, rodfraktur, fraktur af opbygningen og løsning af rodstiften. Løsning af rodstift (Fig. 1 og 2) er blevet fundet at være den hyppigst forekommende tekniske komplikation (1-4).

I et oversigtsarbejde fandt Rasimick et al. således, at 37 af de rapporterede tilfælde af svigt skyldtes løsning af rodstiften (4).

Rodstifters retention bestemmes af en lang række faktorer relateret til stiften, til retentionscementen og til interaktionen mellem henholdsvis cement og stift og mellem cement og dentin (1-8). Hvad retentionscementen angår, har adskillige undersøgelser vist, at stifter cementeret med plastcement har bedre retention end stifter cementeret med zinkfosfatcement (9-14). Én forklaring er plastcementernes større styrke (10,15); en anden forklaring er, at den mikromekaniske retention for plastcementernes vedkommende kan suppleres med adhæsiv binding, hvilket øger den restaurerede tands styrke (13,16).

EMNEORD Hvad bindingen mellem plastcement og Dental dowels; pullout strength; rodstift angår, er adskillige forbehandlinger resin cement; zinc af stiften blevet foreslået med det formål at phosphate cement; øge plastcementens binding til stiften. Disse tribochemical silicate coating forbehandlinger omfatter sandblæsning med TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Retention af rodstifter | VIDENSKAB & KLINIK

Løsning af glasfiberstift

Løsning af støbt stift

Fig. 2. Løsning af glasfiberforstærket rodstift på 4+. Bemærk den korte stift og den tykke cementfilm på stiftens overflade.

Fig. 1. Løsning af støbt konisk rodstift på 2+. Bemærk den glatte stiftoverflade.

Fig. 2. Loss of retention of fibre glass-reinforced resin composite post on tooth 14. Note the short root canal post and the thick cement film on the surface of the post.

Fig. 1. Loss of retention of tapered custom-cast post on tooth 12. Note the smooth surface of the post.

korundpartikler, tribokemisk silikatisering efterfulgt af silanbehandling, ætsning med flussyre samt applicering af en ”primer”. Det tribokemiske silikatiseringssystem CoJet (3M ESPE) har i mange undersøgelser vist at øge bindingen af plastcement (16-19). Dette system omfatter sandblæsning af stiftoverfladen med silikatbelagte korundpartikler efterfulgt af applicering af silan. Sandblæsningen forårsager en temperaturstigning, som sammen med trykket under sandblæsningen ”svejser” silikatlaget fast til stiftoverfladen. Den efterfølgende silanbehandling fremmer plastcementens binding til den silikatiserede overflade (19). Rodstifternes retention afhænger dog ikke kun af plastcementens binding til stiften, men også af plastcementens binding til dentinen i rodkanalen. Størrelsen af denne binding afhænger til gengæld af dentinoverfladens areal, tilstedeværelsen af et smørelag efter præparation af rodkanalen (20,22), forbehandling af dentinen, det anvendte adhæsiv samt af typen af plastcement (7,23-25).

Endelig kan ikke blot typen af retentionscement, men også cementfilmtykkelsen påvirke rodstifters retention. En cementfilmtykkelse på 25-50 μm er blevet foreslået som passende ved cementering af indirekte restaureringer (26,27). Optimal og ensartet cementfilmtykkelse kræver, at rodstiften passer perfekt i rodkanalen. På grund af variationer i rodkanalens form vil en perfekt pasform og en ensartet cementfilmtykkelse som oftest kræve omfattende præparation af rodkanalen og dermed føre til svækkelse af tanden. Der foreligger, så vidt vides, ingen undersøgelser af filmtykkelsens indflydelse på retentionen af rodstifter cementeret med zinkfosfatcement, men tidligere undersøgelser har vist, at retentionen af indlæg og kroner og de restaurerede tænders modstand mod belastning reduceres med øget tykkelse af zinkfosfatcementen (26-28). Der foreligger til gengæld talrige undersøgelser af indflydelsen af plastcementers filmtykkelse på rodstifters retention, men undersøgelser-

nes resultater er modstridende. Således fandt man i visse undersøgelser, at cementfilmtykkelsen ingen indflydelse havde på retentionen (29,30), mens man i én undersøgelse fandt lavere retention, når cementfilmen var tyk, end når cementfilmen var tynd (31). I en anden undersøgelse var retentionen større, når cementfilmen var tyk, mens man i yderligere undersøgelser fandt størst retention med hverken for tynde eller for tykke cementfilm (33-35). De modstridende resultater kan skyldes, at plastcementens binding til rodstiften og til dentinen varierede mellem undersøgelserne, idet der blev anvendt forskellige rodstifter, plastcementer og dentinbindingssystemer. I betragtning af at plastcementer er stærkere end zinkfosfatcement, samt at plastcementer kan bindes adhæsivt, forekommer det sandsynligt, at retention af rodstifter cementeret med plastcement er mindre følsom over for variationer i cementfilmtykkelsen.

Ingen af de foreliggende undersøgelser af cementfilmtykkelsens indflydelse på rodstifters retention har taget faktoren ”adhæsiv binding” i betragtning. Det var derfor formålet med nærværende in vitro-undersøgelse at teste følgende hypoteser: 1) øget cementfilmtykkelse resulterer i reduceret retention af ikke-forbehandlede eller forbehandlede rodstifter cementeret med zinkfosfatcement, 2) øget cementfilmtykkelse resulterer i reduceret retention af ikke-forbehandlede stifter cementeret med plastcement, dvs. uden adhæsiv binding, og 3) øget cementfilmtykkelse har ingen indflydelse på retentionen af forbehandlede stifter cementeret med plastcement, dvs. når de bindes adhæsivt til såvel rodstift som dentin.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Materiale og metoder Retention af præfabrikerede zirkoniumstifter I undersøgelsen indgik præfabrikerede zirkoniumstifter og to retentionscementer (en zinkfosfatcement og en selvætsende plastcement). Halvdelen af stifterne blev ikke forbehandlet, mens den |

591 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

Anvendte materialer

Rodstift

Retentionscementer

Forbehandling af rodstift Ingen forbehandling

Zinkfosfatcement: DeTrey Zinc Dentsply DeTrey, Konstanz, Tyskland

Tribokemisk silikatisering: CoJet-Sand (partikelstørrelse 30 μm) 3M ESPE, Seefeld, Tyskland Silan: ESPE Sil 3M ESPE, Seefeld, Tyskland

Zirkoniumstift: CosmoPost Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein

Ingen forbehandling Selvætsende plastcement: Panavia F2.0 Kuraray, Okayama, Japan

Tribokemisk silikatisering: CoJet-Sand (partikelstørrelse 30 μm) 3M ESPE, Seefeld, Tyskland Silan: ESPE Sil 3M ESPE, Seefeld, Tyskland

Tabel 1. De anvendte rodstifter, retentionscementer og forbehandlinger.

Table 1. Root canal post, luting cements, and pretreatment used.

anden halvdel blev forbehandlet vha. tribokemisk silikatisering ifølge fabrikantens anvisninger. Denne forbehandling bestod af sandblæsning med et sandblæsningsinstrument beregnet til intraoralt brug (Dentoprep, Rønvig, Danmark) og med 30 μm silikatbetrukne partikler (CoJet sand) efterfulgt af applicering af en silan. Oplysninger om de anvendte materialer findes i Tabel 1.

360 ekstraherede enkeltrodede præmolarer, hjørnetænder og incisiver, der havde været opbevaret i 0,5 % vandig kloraminopløsning efter ekstraktion, blev udvalgt. Tændernes kliniske krone blev fjernet med en diamantsav, idet det sikredes, at den resterende tandrod var mindst 10 mm lang. Tandrødderne blev tilfældigt fordelt i 12 grupper med 30 rødder i hver. Et cylindrisk rodkanaludboringssystem (Edenta, Au, Schweiz) blev anvendt til præparation af rodkanalerne. Tandrødderne blev præpareret til en dybde af 5 mm med tre forskellige diametre (1,40 mm, 1,55 mm eller 1,80 mm). De præparerede rodkanaler blev skyllet med deioniseret vand i 60 sek. og tørret med paperpoints (Nr. 45 Top Dent, Upplands Väsby, Sverige).

Den cylindriske ende af rodstifterne blev anvendt til cementering i rodkanalen. Inden cementering med plastcementen Panavia F2.0 blev rodkanalernes vægge behandlet med ED Primer II ifølge fabrikantens anvisninger. Begge retentionscementer blev blandet i overensstemmelse med fabrikanternes anbefalinger og sprøjtet ned i rodkanalerne (AccuDose 20ga Needle Tube, Centrix, Shelton, CT, USA). Efter cementering af rodstifterne med Panavia F2.0 blev denne cement belyst i 20 sek. med en LED polymerisationslampe (Bluephase LED, Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein) indstillet på ”high-power” (> 1200 mW/cm2). |

592 |

De fremstillede prøvelegemer henstod i 15 min. ved stuetemperatur mhp. afbinding af retentionscementerne, hvorefter de blev opbevaret i vand ved 37 °C i syv dage. Prøvelegemerne blev derefter anbragt i en holder, som fikserede henholdsvis tandroden og den ikke cementerede del af rodstiften i en universal trækprøvemaskine (Instron 5566, Instron Ltd, High Wycombe, UK), og rodstifternes retention blev målt ved, at den enkelte rodstift blev trukket ud af rodkanalen ved en hastighed på 1 mm/min. og i en retning parallel med den cementerede stifts længderetning.

Bestemmelse af cementfilmtykkelse Diameteren af tre tilfældigt udvalgte rodstifter blev målt med en digital mikrometerskrue (Mitutoyo ID-U1025, Mitutoyo, Kawasaki, Japan). Baseret på tre målinger pr. stift udregnedes en middeldiameter på 1,370 mm (± 0,007 mm). Rodkanalerne i 15 ekstra tandrødder blev præpareret med bor beregnet til rodstifter med en diameter på enten 1,4 mm, 1,55 mm eller 1,80 mm. De præparerede rodkanalers diameter blev herefter målt i lysmikroskop (Leica M420, Leica, Heerbrugg, Schweiz) ved 32 x forstørrelse. For hver af de tre borstørrelser præpareredes fem rodkanaler, der hver blev opmålt seks gange. Følgende middelværdier og standarddeviationer blev udregnet for de tre forskellige borstørrelser. Bor til 1,4 mm stift: 1,500 ± 0,047 mm; bor til 1,55 mm stift: 1,618 ± 0,029 mm og bor til 1,8 mm stift: 1,888 ± 0,051 mm. Cementfilmtykkelserne blev beregnet som følger: Cementfilmtykkelse = (rodkanalens diameter – stiftens diameter) / 2 og resulterede i følgende tre cementfilmtykkelser: 65 μm, 124 μm og 259 μm.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Retention af rodstifter | VIDENSKAB & KLINIK

Statistik Retentionsresultaterne var ikke normalfordelte og blev derfor analyseret statistisk vha. non-parametrisk Aligned Rank Transformation (ART) variansanalyse (36) efterfulgt af BonferroniHolm korrektion for gentagne sammenligninger. ART variansanalysen blev fulgt op af exact Wilcoxon Rank Sum Tests uden korrektion for gentagne sammenligninger. De fremkomne P-værdier skal derfor vurderes i en eksplorativ sammenhæng. Mhp. udregning af korrelationer mellem cementfilmtykkelse og retention blev Spearman Rank Correlation koefficienter beregnet.

Alle statistiske analyser blev foretaget med programmet R i version 2.12.1 og ved brug af den udvidede pakke exactRankTests (R Foundation for Statistical Computing, Wien, Østrig; www.rproject.org). Der anvendtes et generelt signifikansniveau på 5 %.

Resultater Resultaterne af retentionsmålingerne med de ikke-forbehandlede såvel som de forbehandlede zirkoniumstifter er angivet i Tabel 2 og afbildet i Fig. 3.

Variansanalysen viste, at såvel faktoren retentionscement (P < 0,0001) som faktoren cementfilmtykkelse (P < 0,0001) og faktoren forbehandling af rodstiften (P < 0,0001) havde signi-

KLINISK PERSPEKTIV Rodstifter med stor løspasning bør forbehandles (fx med det tribokemiske silikatiseringssystem) og cementeres adhæsivt med plastcement.

Adhæsiv cementering vil øge rodstiftens retention ved optimering af plastcementens binding til såvel dentin som rodstift.

fikant effekt på retentionen, ligesom der var en signifikant interaktion mellem retentionscement og forbehandling (P < 0,0001).

Uanset typen af retentionscement forårsagede forbehandling med tribokemisk silikatisering en signifikant stigning i retentionen af de præfabrikerede zirkoniumstifter (DeTrey Zinc: P = 0,0001; Panavia F2.0: P < 0,0001). Endvidere resulterede cementering med Panavia F2.0 i højere retention af zirkoniumstifterne end cementering med DeTrey Zinc, uanset om stifterne var blevet forbehandlet eller ej (ikke-forbehandlede stifter: P < 0,0001; forbehandlede stifter: P < 0,0001).

Retention af rodstifter

Retentionscement

DeTrey Zinc

Panavia F2.0

Cementfilmtykkelse

Ikke-forbehandlede rodstifter

Forbehandlede rodstifter

65 μm

124 μm

259 μm

65 μm

124 μm

259 μm

Middel

116,1

89,1

72,3

150,6

110,3

105,5

SD

40,6

33,2

30,5

45,75

40,0

52,5

Median

114,4

89

74

144,1

101,8

84,0

Max

222,6

162,1

141

234,2

197,8

220,1

Min

45,8

26,1

21,8

67,5

48,7

37,7

Middel

151,7

123,9

112,8

240,8

255,6

225,0

SD

41,2

40,6

36,7

54,9

66,4

67,8

Median

155,2

128,5

113,3

237,8

252,4

215,1

Max

230,4

200,7

179,8

367,1

397,5

365,7

Min

78,5

45,8

26,3

133,1

132,0

105,0

Tabel 2. Retention (N) af ikke-forbehandlede og forbehandlede rodstifter cementeret med zinkfosfatcement (DeTrey Zinc) eller med plastcement (Panavia F2.0) i tre forskellige cementfilmtykkelser.

Table 2. Retention (N) of untreated or pretreated posts luted with zinc phosphate cement (DeTrey Zinc) or resin cement (Panavia F2.0) of three different film thicknesses.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

593 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

Se figuren – A og B

Fig. 3A

Fig. 3B

Fig. 3. Retention af ikke-forbehandlede og forbehandlede rodstifter cementeret med zinkfosfatcement (DeTrey Zinc, Fig. 3A) eller plastcement (Panavia F2.0, Fig. 3B) i tre forskellige cementfilmtykkelser. Inden for hver af de fire grupper, der sammenlignedes (1. DeTrey Zinc, Ingen forbehandling af rodstifter; 2. DeTrey Zinc, Tribokemisk silikatisering; 3. Panavia F2.0, Ingen forbehandling af rodstifter; 4. Panavia F2.0, Tribokemisk silikatisering), angiver identiske bogstaver, at der ikke var nogen statistisk signifikant forskel (P > 0,05).

Fig. 3. Retention of untreated and pretreated posts luted with zinc phosphate cement (DeTrey Zinc, Fig. 3A) or resin cement (Panavia F2.0, Fig. 3B) of three different film thicknesses. Within each of the four groups of comparison (1. DeTrey Zinc, No pretreatment; 2. DeTrey Zinc, Tribochemical silica coating; 3. Panavia F2.0, No pretreatment; 4. Panavia F2.0, Tribochemical silica coating) identical letters indicate no statistical significant difference (P > 0,05).

|

594 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Retention af rodstifter | VIDENSKAB & KLINIK

Når ikke-forbehandlede rodstifter var blevet cementeret med DeTrey Zinc, resulterede en cementfilmtykkelse på 65 μm i højere retention end en filmtykkelse på 124 μm (P = 0,007) eller 259 μm (P < 0,0001), og en filmtykkelse på 124 μm resulterede i højere retention end en filmtykkelse på 259 μm (P = 0,03). Når rodstifter cementeret med DeTrey Zinc var blevet forbehandlet med tribokemisk silikatisering, resulterede en cementfilmtykkelse på 65 μm ligeledes i højere retention end en cementfilmtykkelse på 124 μm (P = 0,004) eller 259 μm (P = 0,001), men der var ingen forskel i retention mellem cementfilmtykkelserne 124 og 259 μm (P = 0,4232).

Når ikke-forbehandlede rodstifter var blevet cementeret med Panavia F2.0, resulterede en cementfilmtykkelse på 65 μm også i signifikant højere retention end en filmtykkelse på 124 μm (P = 0,02) eller 259 μm (P < 0,00006), mens der ingen forskel var mellem cementfilmtykkelserne 124 og 259 μm (P = 0,2524). Når rodstifter cementeret med Panavia F2.0 var blevet forbehandlet med tribokemisk silikatisering, var der ingen signifikant forskel i retention mellem de tre forskellige cementfilmtykkelser (65 μm vs. 124 μm: P = 0,37; 65 μm vs. 259 μm: P = 0,20; 124 μm vs. 259 μm: P = 0,08).

For de tre grupper af ikke-forbehandlede rodstifter cementeret med DeTrey Zinc eksisterede en moderat negativ korrelation mellem cementfilmtykkelse og retention (Cor(Spearman) = -0,4475). Samme korrelation blev fundet for de tre grupper af forbehandlede rodstifter cementeret med DeTrey Zinc (Cor(Spearman) = -0,3410) og blandt de ikke-forbehandlede rodstifter cementeret med Panavia F2.0 (Cor(Spearman) = -0,3596). Til gengæld var der en meget svag korrelation mellem cementfilmtykkelse og retention, når rodstifterne var blevet forbehandlet og cementeret med Panavia F2.0 (Cor(Spearman) = -0,1242).

Diskussion Nærværende undersøgelse målte effekten af retentionscement, cementfilmtykkelse og forbehandling af rodstiften på retentionen af rodstifter cementeret i rodkanalen i ekstraherede humane præmolarer, hjørnetænder og incisiver. Retentionen er et komplekst udtryk for talrige faktorer såsom typen af retentionscement, bindingen mellem retentionscement og rodstift og mellem retentionscement og dentin, retentionscementens og rodstiftens mekaniske egenskaber samt rodstiftens facon, længde, diameter og overfladestruktur. Tidligere undersøgelser har endvidere vist, at rodstiftens forankringsanordninger (fx tilstedeværelsen af riller, overfladeruhed, savtakninger og gevindskæringer) har betydning for retentionen af rodstifter (20,37,38). Med det formål at undgå enhver effekt af sådanne forhold anvendtes en glat stift i denne undersøgelse.

For rodstifter cementeret med zinkfosfatcement resulterede en stigning i cementfilmtykkelse i et fald i retentionen, uanset om stiften var blevet forbehandlet eller ej. Dette resultat betyder, at den første hypotese accepteres og bekræfter de tidligere undersøgelser, der dog ikke omhandlede rodstifter, men indlæg og kroner (26-28). En mulig forklaring på dette resultat ligger i zinkfosTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

fatcementens mekaniske egenskaber. Mekanisk retention, som er den, der opnås med zinkfosfatcement, menes at afhænge af tre faktorer: retentionsfladernes ruhed, retentionscementens styrke samt dens kompressibilitet (39). Endvidere vil det være sådan, at jo tykkere cementfilmen er, desto mere kompressibel vil den være og desto lavere den forventede retention (39). Zinkfosfatcement har lavere træk- og trykstyrke end plastcementer (28,40-45).

Dette indebærer, at zinkfosfatcement i ringere grad end plastcement kan modstå de kræfter, der overføres til cementen under retentionsforsøget, og som fører til revnedannelse i cementen og til løsning af stiften ved lavere belastninger. En anden forklaring kan søges i zinkfosfatcementers modstand mod revnedannelse og revneudbredelse. Som forklaret af Wiskott et al. (28) findes der i alle materialers mikrostruktur tilfældigt placerede defekter.

Ved belastning formodes hver defekt at initiere en revnedannelse. Jo tykkere materialet er, desto flere defekter vil der være, og desto større er dermed sandsynligheden for revnedannelse; tykkere cementfilm vil således have mindre modstand mod revnedannelse og -udbredelse (28). Det faktum, at den negative effekt af øget cementfilmtykkelse syntes at aftage, når cementfilmtykkelsen steg fra 124 μm til 259 μm, kan være resultatet af statistiske type II-fejl eller skyldes, at det er den svageste defekt, der er bestemmende for retentionen, og at en sådan defekt var til stede allerede ved en cementfilmtykkelse på 124 μm, og at en yderligere stigning i antallet af defekter ikke længere havde nogen effekt på retentionen.

Når ikke-forbehandlede rodstifter blev cementeret med Panavia F2.0 medførte øget cementfilmtykkelse et fald i stifternes retention. Dette fund er i overensstemmelse med tidligere resultater (28,31) og fører til accept af den anden hypotese. Det faktum, at cementfilmtykkelsen havde signifikant indflydelse på retentionen til trods for anvendelsen af en plastcement, kan forklares af den netop nævnte negative indflydelse af øget cementfilmtykkelse på cementens modstand mod revnedannelse (28).

En yderligere forklaring er utilstrækkelig binding af plastcementen til de ikke-forbehandlede rodstifter (7,8,16,18). Til trods for en måske god binding af plastcementen til dentinen vil en insufficient binding til stiften resultere i en situation magen til den, der findes, når zinkfosfatcement anvendes som retentionscement, dvs. hvor retention opnås ved mikromekanisk låsning og ikke ved adhæsiv binding. Det bør dog holdes for øje, at anvendelse af plastcement frem for zinkfosfatcement gav større retention af ikke-forbehandlede rodstifter pga. plastcementens større styrke.

Forbehandling af rodstiften med tribokemisk silikatisering forårsagede en stigning i retentionen uanset typen af retentionscement. Dette fund er i overensstemmelse med, hvad andre tidligere har rapporteret (8,18,46). Tribokemisk silikatisering består af sandblæsning med silikatdækkede korundpartikler inden applicering af silan (19). Sandblæsning øger overfladens ruhed og areal, og den kinetiske energi, som stammer fra sandblæsningstrykket, resulterer i, at silikatet fra de silikatdækkede partikler smeltes fast til stiftens overflade. Den efterfølgende silanisering har vist sig at øge plastcementers bindingsstyrke til den behandlede overflade (47). Når tribokemisk silikatisering |

595 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærpublikation

også medførte øget retention af stifter cementeret med zinkfosfatcement, kan det tilskrives et øget overfladeareal og øget mekanisk låsning af zinkfosfatcementen i stiftens overflade (46).

Hvorimod øget cementfilmtykkelse førte til et fald i retentionen af ikke-forbehandlede rodstifter, havde cementfilmtykkelsen ingen indflydelse på retentionen af forbehandlede rodstifter cementeret med plastcement. Dette fund leder til accept af den tredje hypotese. Det tribokemiske silikatiseringssystem, som er udviklet mhp. adhæsiv binding af plastcement til diverse restaureringer, har tidligere vist sig effektiv som bindingsformidler mellem plastcement og præfabrikerede rodstifter (6-8,16-18,48,49). Den positive effekt på retentionen, som forbehandling af stifterne foranledigede, når stifterne blev cementeret i for store rodkanaler, dvs. når cementfilmtykkelsen var 124 μm eller 259 μm, skyldtes formentlig effektiv binding af Panavia F2.0 til rodstifterne (16-18,48,49). I klinikken vil det ofte være umuligt at opnå en præcis og ensartet pasform af stiften i den præparerede rodkanal, såfremt man vil undgå omfattende og tandsvækkende præparation af rodkanalen. Anvendelsen af præfabrikerede rodstifter vil derfor ofte resultere i variation i stiftens pasform og dermed i cementfilmtykkelsen.

I sådanne tilfælde og i tilfælde af stor løspasning bør rodstiften cementeres adhæsivt, dvs. med en plastcement, som bringes til at binde effektivt til såvel rodstiften som dentinen.

Det er i talrige kliniske undersøgelser blevet fundet, at rodstifter med relativt lille elasticitetsmodul, såsom fiberforstærkede plaststifter, cementeret med plastcement klarer sig godt og har god retention (50-55), og brugen af stifter med ”dentinagtigt” elasticitetsmodul er blevet foretrukket frem for stifter med højt elasticitetsmodul såsom stifter i ædle legeringer, titanlegering eller keramik. Som det blev påpeget af Theodosopoulous og Chochliakis i deres systematiske review (56), indeholdt kun få af undersøgelserne en kontrolgruppe (57). I andre undersøgelser blev flere faktorer varieret ad gangen, fx

både stiften og retentionscementen (en fiberforstærket rodstift cementeret med plastcement vs. en metalstift cementeret med zinkfosfatcement) (53,58), eller retentionsprincippet blev varieret (en glat fiberforstærket stift vs. en metalskrue) (55). Det er bemærkelsesværdigt, at man i det ene studie, der havde en kontrolgruppe, ikke fandt nogen forskel efter to års funktionstid mellem en titanstift og en glasfiberforstærket plaststift begge cementeret med selvætsende plastcement (57). I betragtning af at vi i nærværende undersøgelse fandt, at typen af retentionscement og adhæsiv binding påvirkede rodstifternes retention, forekommer det sandsynligt, at de tidligere positive resultater rapporteret for stifter med lavt elasticitetsmodul fremfor stifter med højt elasticitetsmodul skal tilskrives adhæsiv binding af retentionscementen til såvel stiften som til rodkanalens dentin og ikke per se stiftens lavere elasticitetsmodul. Yderligere undersøgelser bør udforske korrelationen mellem rodstifters elasticitetsmodul og deres adhæsive binding.

Konklusioner Baseret på denne in vitro-undersøgelse kan det konkluderes, at: • Øget cementfilmktykkelse forårsagede et fald i retentionen af ikke-forbehandlede rodstifter cementeret med enten zinkfosfatcement eller plastcement.

• Øget cementfilmtykkelse havde ingen indflydelse på retentionen af forbehandlede rodstifter cementeret med plastcement.

• Forbehandling med tribokemisk silikatisering forårsagede generelt øget retention uanset typen af retentionscement.

Taksigelser Forfatterne retter en stor tak til Ivoclar Vivadent AG, Kuraray Europe, og 3M ESPE for at have stillet materialer til rådighed for denne undersøgelse. Endvidere takkes L. Martig og professor J. Hüsler fra Instituttet for matematisk statistik og aktuarvidenskab, Berns Universitet, for den statistiske analyse.

ABSTRACT (ENGLISH) Retention of root canal posts: effect of cement film thickness, luting cement, and post pretreatment Introduction and purpose –The retention of root canal posts can be obtained through micromechanical “interlocking” of traditional cements in the surface of the post and the dentin or through adhesive bonding of resin cements. The aim of this study was to investigate the effect of cement film thickness of a zinc phosphate or a resin cement on retention of untreated and pretreated root canal posts.

Material and methods – Prefabricated zirconia posts (CosmoPost; 1.4 mm) and two types of luting cements (a zinc phosphate cement (DeTrey Zinc) and a self-etch adhesive resin cement (Panavia F2.0) were used. After removal of the crowns of 360 extracted premolars, canines, or incisors, the root canals were prepared with a parallelsided drill system to three different final diameters. Half of the posts |

596 |

did not receive any pretreatment. The other half of the posts received tribochemical silicate coating according to the manufacturer’s instructions. Posts were then luted in the prepared root canals (n = 30/group). Following water storage at 37°C for 7 days, retention of the posts was determined by the pull-out method.

Results and conclusion – Irrespective of the luting cement, pretreatment with tribochemical silicate coating significantly increased retention of the posts. Increased cement film thickness resulted in decreased retention of untreated posts, at least up to a certain cement film thickness, and of pretreated posts luted with zinc phosphate cement. Increased cement film thickness had no influence on retention of pretreated posts luted with resin cement. Thus, retention of the posts was influenced by the type of luting cement, by the cement film thickness, and by the post pretreatment TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Retention af rodstifter | VIDENSKAB & KLINIK

Litteratur 1. Peroz I, Blankenstein F, Lange KP et al. Restoring endodontically treated teeth with posts and cores – a review. Quintessence Int 2005;36:737-46.

2. Torbjörner A, Karlsson S, Ödman PA. Survival rate and failure characteristics for two post designs. J Prosthet Dent 1995;73:439-44.

3. Peutzfeldt A, Sahafi A, Asmussen E. A survey of failed post-retained restorations. Clin Oral Investig 2008;12:37-44.

4. Rasimick BJ, Wan J, Musikant BL et al. A review of failure modes in teeth restored with adhesively luted endodontic dowels. J Prosthodont 2010;19:639-46.

5. Standlee JP, Caputo AA, Hanson EC. Retention of endodontic dowels: Effects of cement, dowel length, diameter, and design. J Prosthet Dent 1978;39:400-5.

6. Sahafi A, Peutzfeldt A. Retention of adhesively bonded posts: effect of pretreatment of the root canal.

J Adhes Dent 2009;11:319-23.

7. Sahafi A, Peutzfeldt A, Asmussen E et al. Retention and failure morphology of prefabricated posts. Int J Prosthodont 2004;17:307-12.

8. Sahafi A, Peutzfeldt A, Asmussen E et al. Effect of surface treatment of prefabricated posts on bonding of resin cement. Oper Dent 2004;29:60-8.

9. Gernhardt CR, Bekes K, Schaller HG. Short-term retentive values of zirconium oxide posts cemented with glass ionomer and resin cement: an in vitro study and a case report. Quintessence Int 2005;36:593-601.

10. Nissan J, Dmitry Y, Assif D. The use of reinforced composite resin cement as compensation for reduced post length. J Prosthet Dent 2001;86:304-8.

11. Duncan JP, Pameijer CH. Retention of parallel-sided titanium posts cemented with six luting agents: an in vitro study. J Prosthet Dent 1998;80:423-38.

12. Utter JD, Wong BH, Miller BH. The effect of cementing procedures on retention of prefabricated metal posts. J Am Dent Assoc 1997;128:1123-7.

13. Mendoza DB, Eakle WS, Kahl EA et al. Root reinforcement with a resin-bonded preformed post. J Prosthet Dent 1997;78:10-4.

14. Chapman KW, Worley JL, von Fraunhofer JA. Effect of bonding agents on retention of posts. Gen Dent 1985;33:128-30.

15. Cohen BI, Deutsch AS, Condos S et al. Compressive and diametral tensile strength of titaniumreinforced composites. J Esthet Dent 1992;4 (Supp):50-5.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

16. Sahafi A, Peutzfeldt A, Ravnholt G et al. Resistance to cyclic loading of teeth restored with posts. Clin Oral Investig 2005:9:84-90.

17. Ozcan M, Vallittu PK. Effect of surface conditioning methods on the bond strength of luting cement to ceramics. Dent Mater 2003;19:725-31.

18. Sahafi A, Peutzfeldt A, Asmussen E et al. Bond strength of resin cement to dentin and to surfacetreated posts of titanium alloy, glass fiber, and zirconia. J Adhes Dent 2003;5:153-62.

19. Cobb DS, Vargas MA, Fridrich TA et al. Metal surface treatment: Characterization and effect on composite-to-metal bond strength. Oper Dent 2000;25:42733.

20. Nergiz I, Schmage P, Platzer U et al. Effect of different surface textures on retentive strength of tapered posts. J Prosthet Dent 1997;78:451-7.

21. Balbosh A, Ludwig K, Kern M. Comparison of titanium dowel retention using four different luting agents. J Prosthet Dent 2005;94:227-33.

22. Boone KJ, Murchison DF, Schindler WG et al. Post retention: the effect of sequence of post-space preparation, cementation time, and different sealers. J Endod 2001;27:768-71.

23. Kitasako Y, Burrow MF, Katahira N et al. Shear bond strengths of three resin cements to dentine over 3 years in vitro. J Dent 2001;29:139-44.

24. Huber L, Cattani-Lorente M, Shaw L et al. Push-out bond strengths of endodontic posts bonded with different resin-based luting cements.

Am J Dent 2007;20:167-72.

25. Bitter K, Paris S, Pfuertner C et al.

Morphological and bond strength evaluation of different resin cements to root dentin. Eur J Oral Sci 2009;117:326-33.

26. J ørgensen KD, Esbensen AL. The relationship between the film thickness of zinc phosphate cement and retention of veneer crowns. Acta Odontol Scand 1968;26:169-75.

27. Fusayama T, Iwamoto T. Relationship between retaining force of inlays and film thickness of zinc oxide phosphate cement. J Dent Res 1960;39:756-60.

28. Wiskott HW, Belser UC, Scherrer SS. The effect of film thickness and surface texture on the resistance of cemented extracoronal restorations to lateral fatigue loading. Int J Prosthodont 1999;12:255-62.

29. Assif D, Bleicher S. Retention of

serrated endodontic posts with a composite luting agent: Effect of cement thickness. J Prosthet Dent 1986;56:689-91.

30. Perez BE, Barbosa SH, Melo RM et al. Does the thickness of the resin cement affect the bond strength of a fiber post to the root dentin? Int J Prosthodont 2006;19:606-9.

31. Schmage P, Pfeiffer P, Pinto E et al. Influence of oversized dowel space preparation on the bond strengths of FRC posts. Oper Dent 2009;34:93-101.

32. Othman HI, Elshinawy MI, Abdelaziz KM. Retention of fiber posts to the optimally and overprepared dowel spaces. J Adv Prosthodont 2013;5:16-20.

33. Hagge MS, Wong RD, Lindemuth JS. Effect of dowel space preparation and composite cement thickness on retention of a prefabricated dowel. J Prosthodont 2002;11:19-24.

34. D ’Arcangelo C, Cinelli M, De Angelis F et al. The effect of resin cement film thickness on the pullout strength of a fiber-reinforced post system. J Prosthet Dent 2007;98:193-8.

35. M irmohammadi H, Gerges E, Salameh Z et al. Effect of post diameter and cement thickness on bond strength of fiber posts.

Quintessence Int 2013;44:801-10.

36. Higgins JJ. Introduction to Modern Nonparametric Statistics.

Pacific Grove, CA, USA: Duxbury Press, 2004.

37. Sorensen JA, Mar tinoff JT. Clinically significant factors in dowel design. J Prosthet Dent 1984;52:28-35.

38. Lewis R, Smith BG. A clinical survey of failed post retained crowns.

Br Dent J 1988;165:95-7.

39. J ørgensen KD. Indlæg og kroner. København: Odontologisk Boghandels Forlag, 1978.

40. Rosenstiel SF, Land MF, Crispin BJ. Dental luting agents: A review of the current literature. J Prosthet Dent 1998;80:280-301.

41. White SN, Yu Z. Compressive and diametral tensile strengths of current adhesive luting agents. J Prosthet Dent 1993;69:568-72.

42. White SN, Yu Z. Physical properties of fixed prosthodontic, resin composite luting agents. Int J Prosthodont 1993;6:384-9.

43. C attani-Lorente MA, Godin C, Meyer JM. Early strength of glass ionomer cements. Dent Mater 1993;9:57-62.

44. M cCarthy MF, Hondrum SO. Mechanical and bond strength properties of light-cured and chemically cured glass ionomer cements. Am J Orthod Dentofacial

Orthop 1994;105:135-41.

45. P hillips RW, Swartz ML, Lund MS et al. In vivo disintegration of luting cements. J Am Dent Assoc 1987;114:489-92.

46. Schmage P, Sohn J, Ozcan M et al. Effect of surface treatment of titanium posts on the tensile bond strengt h. Dent Mater 2006;22:189-94.

47. Frankenberger R, Krämer N, Sindel J. Repair strength of etched vs silica-coated metal-ceramic and all-ceramic restorations. Oper Dent 2000;25:209-15.

48. Peters MC, Poort HW, Farah JW et al. Stress analysis of a tooth restored with a post and core. J Dent Res 1983;62:760-3.

49. Asmussen E, Peutzfeldt A, Sahafi A. Finite element analysis of stresses in endodontically treated, dowel-restored teeth. J Prosthet Dent 2005;94:321-9.

50. Fredriksson M, Astback J, Pamenius M et al. A retrospective study of 236 patiens with teeth restored by carbon fiber-reinforced epoxy resin posts. J Prosthet Dent 1998;80:151-7.

51. Glazer B. Restoration of endodontically treated teeth with carbon fibre posts – a prospective study.

J Can Dent Assoc 2000;66:613-8.

52. Ferrari M, Vichi A, Mannocci F et al. Retrospective study of the clinical performance of fiber posts. Am J Dent 2000;13 (Spec No):9B-13B. 53. Ferrari M, Vichi A, Garcia-Godoy F. Clinical evaluation of fiberreinforced epoxy resin posts and cast post and cores. Am J Dent 2000;13 (Spec No):15B-18B. 54. Malferrari S, Monaco C, Scotti R. Clinical evaluation of teeth restored wit h quar tz f iberreinforced epoxy resin posts. Int J Prosthodont 2003;16:39-44.

55. S chmitter M, Rammelsberg P, Gabbert O et al. Influence of clinical baseline findings on the survival of 2 post systems: a randomized clinical trial. Int J Prosthodont 2007;20:173-8.

56. Theodosopoulou JN, Chochlidakis KM. A systematic review of dowel (post) and core materials and systems. J Prosthodont 2009;18:46472.

57. Naumann M, Sterzenbach G, Alexandra F et al. Randomized controlled clinical pilot trial of titanium vs. Glass fiber prefabricated posts: preliminary results after up to 3 years. Int J Prosthodont 2007;20:499-503.

58. King PA, Setchell DJ, Rees JS. Clinical evaluation of a carbon fibre reinforced carbon endodontic post. J Oral Rehabil 2003;30:785-9.

|

597 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Retention af rodstifter: effekt af retentionscement, cementfilmstykkelse og forbehandling af rodstiften.

Tandlægebladet 2015;119:590-7.

Spørgsmål 1.

Hvori bestod forbehandling med tribokemisk silikatisering?

Svar A. Ætsning med flussyre efterfulgt af silanbehandling.

Svar B. Sandblæsning med korundpartikler efterfulgt af silanbehandling.

Svar C. Sandblæsning med silikatbetrukne partikler efterfulgt af silanbehandling.

Spørgsmål 2.

Hvilken indflydelse havde øget cementfilmtykkelse på retentionen af ikke-forbehandlede rodstifter, når disse var blevet cementeret med zinkfosfatcement?

Svar A. Retentionen faldt.

Svar B. Ingen.

Svar C. Retentionen steg.

Spørgsmål 3.

Hvilken indflydelse havde øget cementfilmtykkelse på retentionen af forbehandlede rodstifter, når disse var blevet cementeret med plastcement?

Svar A. Retentionen faldt.

Svar B. Ingen.

Svar C. Retentionen steg.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

598 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

FRIT VALG Du som tandlæge og XO CARE har det til fælles – at vi konstant stræber efter de bedste løsninger.

Vores certificerede samarbejdspartnere i Danmark er din garanti for professionel rådgivning vedr indretning af klinikken og for pålidelig service.

Du vælger selv, hvor du køber din XO og hvem, der skal montere og servicere den.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

ABSTRACT

Salivakontaminering af dentin under applicering af adhæsiv Introduktion og formål – Salivakontaminering kan forekomme under fremstilling af en plastfyldning, såfremt der ikke anvendes kofferdam. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere effekten af kontaminering med saliva og af to dekontamineringsprocedurer på bindingsstyrken af komposit plast til primær og permanent dentin formidlet af to selvætsende ettrins adhæsiver.

Materiale og metoder – Ekstraherede primære og permanente molarer (210 af hver) blev slebet plane okklusalt fra indtil ca. midt i dentinen, og de slebne molarer blev delt ind i syv grupper (n = 15/gruppe/molartype) for hver af de to adhæsiver (Xeno V+ og Scotchbond Universal): ingen kontaminering med saliva (kontrol), kontaminering med saliva enten før eller efter lyspolymerisering af adhæsivet efterfulgt af luftpåblæsning eller efterfulgt af skylning med vand og fornyet luftpåblæsning eller af skylning med vand, luftpåblæsning samt genapplicering af adhæsivet. En cylinder af komposit plast (Filtek Z250) blev herefter polymeriseret fast på de behandlede dentinoverflader, og prøvelegemerne blev opbevaret ved 100 % relativ fugtighed og 37 °C. Efter 24 timer blev bindingsstyrken målt ved forskydning, og resultaterne blev analyseret statistisk med en nonparametrisk variansanalyse efterfulgt af exact Wilcoxon Rank Sum Tests (α = 0,05).

Resultater og konklusion – I kontrolgruppen uden salivakontaminering gav Xeno V+ signifikant højere bindingsstyrke end Scotchbond Universal.

Salivakontaminering reducerede bindingsstyrken af Xeno V+ så meget desto mere, når kontamineringen fandt sted inden lyspolymerisering end efter lyspolymerisering af adhæsivet. I begge tilfælde genetableredes bindingsstyrken som følge af den af de to dekontamineringsprocedurer, der inkluderede genapplicering af adhæsivet. Kontaminering med saliva havde ingen negativ virkning på bindingsstyrken af Scotchbond Universal. Der var ingen forskel mellem primære og permanente molarer, hvad angik bindingsstyrken til dentin.

Dentin, der er blevet kontamineret med saliva, bør skylles med vand og blæses tør, hvorefter adhæsivet genappliceres.

|

600 |

Effekten af (de)kontaminering med saliva på bindingsstyrken til dentin fra primære og permanente tænder Katharina Santschi, privatpraktiserende tandlæge, dr.med.dent., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet, Schweiz Anne Peutzfeldt, seniorforsker, dr.odont., ph.d., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet, Schweiz Adrian Lussi, professor, dr.med.dent., dipl.chem.ing., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet, Schweiz Simon Flury, adjunkt, dr.med.dent., Afdeling for Forebyggende og Restaurerende Tandpleje samt Pædodonti, Berns Universitet, Schweiz

D

et er en forudsætning for god holdbarhed af plastfyldninger, at disse bindes effektivt til emalje og dentin.

Dette forudsætter bl.a., at bindingsfladerne ikke kontamineres af saliva under og efter applicering af adhæsivet. Man har i adskillige studier undersøgt effekten af kontaminering med saliva på bindingsstyrken til dentin, men resultaterne er modstridende. Mens man i visse undersøgelser har fundet et fald i bindingsstyrke som følge af kontaminering med saliva (1-3), har man således i andre undersøgelser ikke fundet nogen effekt (4-6).

I to af undersøgelserne fandt man derudover, at det ikke havde nogen betydning, på hvilket stadium under adhæsivets applicering kontamineringen fandt sted (4,6). I andre undersøgelser har man derimod fundet stor indflydelse af, hvornår kontamineringen indtraf (1,3,7-9). Forskellige dekontamineringsprocedurer er endvidere blevet foreslået strækkende sig fra blot at duppe den kontaminerede tandoverflade tør (9) til at gå alle EMNEORD bindingsflader over med et bor (1).

All-in-one adhesives; Ovennævnte studier er alle blevet udone-bottle adhesives; ført på dentin fra permanente tænder, adhesion; dentin bonding; og der foreligger kun få tilsvarende studeciduous teeth TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Dentinbinding og kontaminering med saliva | VIDENSKAB & KLINIK

Forbehandling af dentin

Fig. 1 Oversigt over de adhæsive forbehandlinger af dentin og de resulterende grupper 1X/1S – 7X/7S. Fig. 1 Flowchart of the adhesive treatments of dentin resulting in groups 1X/1S - 7X/7S.

dier på dentin fra primære tænder (10,11), endskønt sådanne forekommer særdeles relevante. For det første er risikoen for kontaminering med saliva særlig stor ved behandling af mindre børn, der oftere er urolige under tandbehandling. For det andet er dentinens struktur og morfologi anderledes i primære end i permanente tænder (12). Det kunne derfor tænkes, at effekten af kontaminering med saliva heller ikke var den samme, og at de resultater, man har målt ved anvendelse af permanente tænder, ikke nødvendigvis gælder for primære tænder.

Det var derfor formålet med nærværende in vitro-undersøgelse at vurdere effekten af kontaminering med saliva under anvendelsen af to forskellige selvætsende ettrins adhæsiver på bindingsstyrken til dentin fra henholdsvis primære og permanente molarer. Endvidere undersøgtes effekten af to dekontamineringsprocedurer. Følgende nulhypoteser blev således testet: 1) kontaminering med saliva, 2) dekontaminering, 3) det stadium under adhæsivanvendelsen, hvor kontamineringen finder sted, har ingen indflydelse på bindingsstyrken, 4) der er ingen forskel på bindingsstyrken til primær dentin og TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

til permanent dentin eller 5) mellem de to selvætsende ettrins adhæsiver.

Materiale og metoder Opsamling af saliva Ustimuleret human saliva blev opsamlet fra en enkelt person (K.S.) mindst en time efter indtagelse af mad eller drikke.

Straks efter opsamlingen blev saliva centrifugeret (Megafuge 1.OR; Heraeus Holding, Hanau, Tyskland) og lagret ved -80 °C. Der blev opsamlet saliva fire dage i træk. Inden anvendelse af saliva under fremstillingen af bindingsstyrkeprøvelegemer blev lige store mængder saliva fra de fire forskellige dage tøet op, blandet og tempereret til stuetemperatur.

Fremstilling af dentinprøver Der blev anvendt 210 ekstraherede primære molarer og 210 ekstraherede permanente molarer (n = 15 primære eller n = 15 permanente molarer pr. gruppe, to adhæsiver, syv grupper pr. adhæsiv [en kontrolgruppe, to kontamineringsstadier |

601 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Adhæsiver

Adhæsiv

Indhold (ifølge producenten)

Xeno V+ (DENTSPLY DeTrey, Konstanz, Tyskland) LOT-Nr. 1306004071

Bifunktionelt akrylat, syreholdigt akrylat, funktionaliseret fosforsyreester, vand, tertiær butanol, initiator, stabilisator

Scotchbond Universal (3M ESPE, Neuss, Tyskland) LOT-Nr. 530720

MDP fosfatmonomer, dimetakrylatresiner, HEMA, VitrebondTM kopolymer, filler, ethanol, vand, initiatorer, silan

Anvendelse

Tid

Applicer og masser

20 s

Tørblæs grundigt

>5s

Lyspolymeriser

10 s

Applicer og masser

20 s

Tørblæs

(~ 5 s)

Lyspolymeriser

10 s

Tabel 1. Anvendte adhæsiver.

Table 1. Adhesives used.

a) uden eller b) med to efterfølgende dekontamineringsprocedurer]). Molarerne var blevet rengjort under rindende vand med tandbørste og depureringsinstrument og derefter opbevaret i en 2 % vandig kloraminopløsning i køleskab (4 °C) indtil brug.

Molarernes rodspidser blev fjernet med en diamantsav (IsoMet; Buehler; Lake Bluff, IL, USA) under vandkøling, og okklusalfladerne blev derefter slebet ned til midt i den koronale dentin på karborundumpapir nr. 220 efterfulgt af nr. 500 (LaboPol-21, Struers; Ballerup, Danmark). Molarerne blev derefter støbt ind i selvhærdende resin (Paladur, Heraeus Kulzer; Hanau, Tyskland) vha. cylindriske rustfri stålforme. Efter hærdning af resinen blev de indstøbte dentinprøver skilt fra formene og opbevaret i køleskab (4 °C) ved 100 % relativ luftfugtighed indtil brug.

Fremstilling af bindingsstyrkeprøvelegemer Én time før fremstilling af prøvelegemer til bindingsstyrkemåling blev dentinprøverne taget ud af køleskabet og opbevaret i vand ved stuetemperatur. Inden fremstilling af hvert enkelt prøvelegeme blev dentinoverfladen slebet på karborundumpapir nr. 500 (Struers) i 5 sek. under vandpåsprøjtning mhp. dannelse af et standardiseret smørelag. Dentinoverfladen blev blæst tør og dækket af et stykke selvklæbende tape forsynet med en perforation (d ≈ 2 mm), der således definerede bindingsarealet. Dette areal blev behandlet med et af de to adhæsiver som beskrevet i Tabel 1.

I kontrolgrupperne (1X/1S; Fig. 1) blev adhæsiverne anvendt ifølge producenternes anvisninger (Tabel 1). I de grupper, der indbefattede kontaminering med saliva inden lyspolymerisering (2X/2S – 4X/4S; Fig. 1), blev adhæsiverne ligeledes anvendt ifølge producenternes anvisninger bortset fra, at en dråbe (6 μl) saliva blev appliceret på dentinoverfladen vha. en pipette (Eppendorf Research; Hamburg, Tyskland) og efterladt i 5 sek. I de grupper, der endvidere indbefattede dekontaminering (3X/3S og 4X/4S), blev saliva enten skyllet bort med vandspray i 2 sek. efterfulgt af forsigtig tørblæsning af dentinover|

602 |

fladen og lyspolymerisering af adhæsivet (3X/3S), eller saliva blev skyllet bort med vandspray i 2 sek. efterfulgt af forsigtig tørblæsning af dentinoverfladen samt genapplicering og lyspolymerisering af adhæsivet (4X/4S; Tabel 1). I de grupper, der indbefattede kontaminering efter lyspolymerisering (5X/5S – 7X/7S; Fig. 1) blev adhæsiverne ligeledes anvendt ifølge producenternes anvisninger (1X/1S) bortset fra, at en dråbe saliva blev appliceret efter lyspolymerisering af adhæsivet. I kontamineringsgrupperne 5X/5S blev saliva blot blæst tør efter 5 sek. I dekontamineringsgrupperne blev saliva skyllet bort med vandspray i 2 sek. efterfulgt enten af forsigtig tørblæsning (6X/6S) eller af såvel tørblæsning som genapplicering og lyshærdning af adhæsivet (7X/7S; Tabel 1). Alle grupper blev fremstillet på primær dentin og på permanent dentin.

En teflonform (indre diameter 1,5 mm ≈ bindingsareal 1,8 mm2; højde 2 mm) blev spændt fast til den forbehandlede dentinoverflade og fyldt med komposit plast (Filtek Z250, 3M ESPE; St. Paul, MN, USA; farve A2). Plastet blev dækket af en Mylarmatrice (Hawe Stopstrip Straight, KerrHawe; Bioggio, Schweiz) og derefter lyspolymeriseret i 20 sek. med en LED polymerisationslampe (Bluephase Polywave G2, Ivoclar Vivadent; Schaan, Liechtenstein). Bindingsstyrkeprøvelegemet blev anbragt i en sort æske for at undgå yderligere lyspåvirkning af polymerisationsprocessen. Efter 5 min. blev teflonformen fjernet. Alle bindingsstyrkeprøvelegemer blev herefter opbevaret i sorte æsker ved 37 °C og 100 % relativ luftfugtighed i 24 timer.

Måling af bindingsstyrke samt analyse af brudtype Efter lagring af prøvelegemerne blev bindingsstyrken bestemt ved forskydningsprøvning i en universal testmaskine (Zwick Z010, Zwick; Ulm, Tyskland) ved en belastningshastighed på 1 mm/min. Den højeste belastningskraft inden brud (Fmax [N]) blev registreret (testXpert software V9.0, Zwick) og bindingsstyrken blev udregnet (Fmax [N] / bindingsareal [mm2]) for hver af de 15 prøvelegemer i hver gruppe.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Dentinbinding og kontaminering med saliva | VIDENSKAB & KLINIK

Hvert prøvelegemes brudflade blev derefter analyseret i stereomikroskop (Leica ZOOM 2000, Leica; Buffalo, NY, USA) ved 40 x forstørrelse og brudtypen klassificeret som 1) kohæsivt brud i dentin, 2) adhæsivt brud på grænsefladen dentin-adhæsiv, 3) kohæsivt brud i adhæsivet, 4) adhæsivt brud på grænsefladen adhæsiv-komposit plast, 5) kohæsivt brud i komposit plast eller 6) blandet brud (dvs. en kombination af type 1 til 5).

Statistik Brudtyperesultaterne blev analyseret deskriptivt, mens bindingsstyrkeresultaterne blev analyseret statistisk vha. nonparametrisk Aligned Rank Transformation (ART) variansanalyse (13) efterfulgt af Bonferroni-Holm korrektion for gentagne sammenligninger. ART variansanalysen blev fulgt op af exact Wilcoxon Rank Sum Tests uden korrektion for gentagne sammenligninger. De fremkomne P-værdier skal derfor vurderes i en eksplorativ sammenhæng. Alle statistiske analyser blev foretaget med programmet R i version 3.0.2 (R Foundation for Statistical Computing, Wien, Østrig; www.r-project.org). Der anvendtes et generelt signifikansniveau på 5 %.

KLINISK RELEVANS Baseret på denne in vitro-undersøgelse anbefales følgende fremgangsmåde ved kontaminering af dentinflader med saliva: bortskylning af saliva

med vandspray, tørblæsning af dentinoverfladen, genapplicering og lyspolymerisering af adhæsivet.

Resultater Resultaterne af bindingsstyrkemålingerne (medianer, øvre og nedre kvartiler såvel som minima og maksima) for primære molarer er vist i Fig. 2 og for permanente molarer i Fig. 3.

Variansanalysen viste, at såvel faktoren adhæsiv (Xeno V+ eller Scotchbond Universal) som faktoren adhæsivbehandling (grupperne 1X/1S – 7X/7S) havde signifikant effekt på bin-

Bindingsstyrker til primær dentin

Fig. 2 Bindingsstyrke (MPa; medianer, øvre og nedre kvartiler samt minima og maksima) til dentin fra primære molarer (n=15) for grupperne 1X/1S – 7X/7S (X = Xeno V+, S = Scotchbond Universal). Se Fig. 1 for beskrivelse af grupperne.

Fig. 2 Shear bond strength values (MPa; medians, lower and upper quartiles as well as minima and maxima) of primary molars (n=15) for groups 1X/1S – 7X/7S (X = Xeno V+, S = Scotchbond Universal). For definition of groups, see Fig. 1.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

603 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Bindingsstyrker til permanent dentin

Fig. 3 Bindingsstyrke (MPa; medianer, øvre og nedre kvartiler samt minima og maksima) til dentin fra permanente molarer (n=15) for grupperne 1X/1S – 7X/7S (X = Xeno V+, S = Scotchbond Universal). Se Fig. 1 for beskrivelse af grupperne.

Fig. 3 Shear bond strength values (MPa; medians, lower and upper quartiles as well as minima and maxima) of permanent molars (n=15) for groups 1X/1S – 7X/7S (X = Xeno V+, S = Scotchbond Universal). For definition of groups, see Fig. 1.

dingsstyrken (begge faktorer: P < 0,0001), mens der ingen signifikant effekt var af tandtype (primære molarer eller permanente molarer) (P = 1,00). Bindingsstyrkerne for de primære molarer og for de permanente molarer blev derfor puljet i den videre statistiske analyse. Endelig var der en signifikant interaktion mellem faktorerne adhæsiv og adhæsivbehandling (P < 0,0001).

Post hoc-analysen viste, at kontaminering med saliva (2X og 5X) reducerede bindingsstyrken af Xeno V+ (begge grupper: P < 0,0001) i sammenligning med kontrolgruppen (1X). Kontaminering med saliva (2S og 5S) havde ingen signifikant effekt på bindingsstyrken af Scotchbond Universal (P = 0,51/0,87) i forhold til kontrolgruppen (1S).

Ved anvendelse af adhæsivet Xeno V+ gav den dekontamineringsprocedure, der bestod af vandspray og tørblæsning, en bindingsstyrke, der var signifikant lavere end kontrolgruppens bindingsstyrke, uanset om kontamineringen med saliva var sket inden (3X; P < 0,0001) eller efter (6X; P = 0,049) lyspolymerisering af adhæsivet. Derimod gav den dekontamineringsproce|

604 |

dure, der bestod af vandspray, tørblæsning samt genapplicering af adhæsivet, en bindingsstyrke, der ikke var forskellig fra kontrolgruppens bindingsstyrke uanset om kontamineringen med saliva var sket inden (4X; P < 0,19) eller efter (7X; P = 0,54) lyspolymerisering af adhæsivet. Ved anvendelse af adhæsivet Scotchbond Universal resulterede den dekontamineringsprocedure, der bestod af vandspray og tørblæsning, i en bindingsstyrke, der ikke var forskellig fra kontrolgruppens bindingsstyrke, uanset om kontamineringen med saliva var sket inden (3S; P = 0,26) eller efter (6S; P = 0,54) lyspolymerisering af adhæsivet. Den dekontamineringsprocedure, der bestod af vandspray, tørblæsning samt genapplicering af adhæsivet udført som følge af kontaminering med saliva inden lyspolymerisering af adhæsivet (4S), resulterede i en bindingsstyrke, der var signifikant højere end kontrolgruppens bindingsstyrke (P = 0,01), mens den samme dekontamineringsprocedure udført sfa. af kontaminering med saliva efter lyspolymerisering (7S) resulterede i en bindingsstyrke, der ikke var forskellig fra kontrolgruppens bindingsstyrke (P = 0,47).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Dentinbinding og kontaminering med saliva | VIDENSKAB & KLINIK

Brudtyper

1) Kohæsivt brud Grupper i dentin (%)

2) Adhæsivt brud på grænsefladen dentin-adhæsiv (%)

3) Kohæsivt brud i adhæsivet (%)

4) Adhæsivt brud på grænsefladen adhæsiv-komposit plast (%)

5) Kohæsivt brud i 6) Blandet komposit plast brud (%) (%)

Xeno V+

Gruppe 1X

87 / 53

0 / 20

0/0

0/0

0/0

13 / 27

Gruppe 2X

0/0

100 / 100

0/0

0/0

0/0

0/0

Gruppe 3X

0/0

100 / 100

0/0

0/0

0/0

0/0

Gruppe 4X

73 / 87

7/0

13 / 13

0/0

0/0

7/0

Gruppe 5X

0/0

7/0

93 / 100

0/0

0/0

0/0

Gruppe 6X

27 / 20

0/7

13 / 33

0/0

0/0

60 / 40

Gruppe 7X

80 / 60

0/0

0/7

0/0

0/0

20 / 33

Scotchbond Universal

Gruppe 1S

60 / 53

0 / 20

0/0

0/0

0/0

40 / 27

Gruppe 2S

47 / 73.3

6 / 13.3

0/0

0/0

0/0

47 / 13.3

Gruppe 3S

47 / 33

13 / 20

0/0

0/0

0/0

40 / 47

Gruppe 4S

67 / 80

0/0

0/0

6/0

0/0

27 / 20

Gruppe 5S

47 / 87

6/0

0/0

0/0

0/0

47 / 13

Gruppe 6S

40 / 53.3

13 / 13.3

0/0

0/0

0/0

47 / 33.3

Gruppe 7S

80 / 73

0/0

0/0

0/0

0/0

20 / 27

Tabel 2. Fordeling af brudtyper efter bindingsstyrkemåling for primære molarer (n = 15/gruppe)/permanente molarer (n = 15/gruppe).

Table 2. Distribution of failure modes after shear bond strength testing for primary molars (n = 15/group)/permanent molars (n = 15/group).

Det stadium under adhæsivappliceringen, hvor kontamineringen fandt sted, havde stor indflydelse på bindingsstyrken af Xeno V+ (P < 0,0001), men ingen indflydelse på bindingsstyrken af Scotchbond Universal (P = 0,795). Generelt blev bindingsstyrken af Xeno V+ reduceret i mindre grad, når kontaminering med saliva (med eller uden efterfølgende dekontaminering) fandt sted, efter at adhæsivet var blevet lyspolymeriseret (5X – 7X) i forhold til, når kontaminering fandt sted, inden at adhæsivet var blevet lyspolymeriseret (2X – 4X). Således resulterede kontaminering med saliva inden lyspolymerisering af Xeno V+ (2X) i signifikant lavere bindingsstyrke end den, der måltes, når kontamineringen havde fundet sted efter lyspolymerisering (5X; P < 0,0001). Efterfølgende dekontaminering TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

med vandspray og tørblæsning resulterede i signifikant lavere bindingsstyrke, når kontamineringen med saliva havde fundet sted inden lyspolymerisering af Xeno V+ (3X) end efter lyspolymerisering (6X; P < 0,0001). Når dekontamineringen bestod af vandspray, tørblæsning samt genapplicering af Xeno V+, havde det ingen betydning for bindingsstyrken, hvorvidt kontamineringen med saliva havde fundet sted inden (4X) eller efter lyspolymerisering af adhæsivet (7X; P = 0,39).

Som ovenfor nævnt afhang bindingsstyrken af Xeno V+ og Scotchbond Universal markant af, hvordan adhæsivbehandlingen var foregået. Hvad kontrolgrupperne angår, resulterede Xeno V+ i en signifikant højere bindingsstyrke end den, der måltes med Scotchbond Universal (P = 0,0007). Til gengæld resul|

605 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

terede Scotchbond Universal i signifikant højere bindingsstyrker end Xeno V+, ikke blot når dentinen blev kontamineret med saliva inden lyspolymerisering (2X/2S; P < 0,0001), men også når kontamineringen skete efter lyspolymerisering (5X/5S; P = 0,003). Når dekontaminering i form af vandspray og tørblæsning blev anvendt inden lyspolymerisering (3X/3S), resulterede Scotchbond Universal i signifikant højere bindingsstyrke end den, der blev opnået med Xeno V+ (P < 0,0001). Når dekontamineringen fandt sted efter lyspolymerisering (6X/6S), resulterede Xeno V+ til gengæld i en bindingsstyrke, der var signifikant højere end den, der blev opnået med Scotchbond Universal (P = 0,03). Når dekontaminering i form af vandspray, tørblæsning samt genapplicering af adhæsivet blev anvendt inden lyspolymerisering (4X/4S), var der ingen forskel på de to adhæsivers bindingsstyrke (P = 0,90). Når dekontamineringen fandt sted efter lyspolymerisering (7X/7S), resulterede Xeno V+ i en bindingsstyrke, der var signifikant højere end den, der blev opnået med Scotchbond Universal (P = 0,002).

Fordelingen af brudtyper som følge af bindingsstyrkemåling er vist i Tabel 2 for såvel primære som permanente molarer. For Xeno V+ var der markante forskelle i brudtype mellem grupperne, hvilket reflekterer adhæsivbehandlingens indflydelse. I kontrolgruppen (1X) og i grupper, hvor dekontaminering med vandspray, tørblæsning samt genapplicering af adhæsiv blev anvendt (4X/7X), sås flest kohæsive brud i dentin samt blandede brud. I de grupper, hvor dentinen var blevet kontamineret med saliva (2X/5X), sås udelukkende adhæsive brud på grænsefladen dentin – adhæsiv eller kohæsive brud i adhæsivet. I de grupper, hvor dentinen var blevet dekontamineret med vandspray og tørblæsning (3X/6X), forekom enten adhæsive brud på grænsefladen dentin – adhæsiv (3X) eller en blanding af brudtyper (6X; Tabel 2). For Scotchbond Universal var langt de hyppigst forekommende brudtyper kohæsivt brud i dentin eller blandede brud (Tabel 2).

Diskussion Restaurering med komposit plast stiller krav om, at kaviteten holdes tør under behandlingen. Der er imidlertid næsten altid en risiko for kontaminering af kaviteten med saliva, nok især ved behandling af små børn, der ofte kan være urolige under tandbehandlingen. Den foreliggende undersøgelse målte effekten af salivakontaminering og af to dekontamineringsprocedurer på bindingsstyrken af komposit plast til dentin fra primære og permanente molarer formidlet af to selvætsende, ettrins adhæsiver.

Der blev ikke fundet nogen forskel på bindingsstyrken til primær og permanent dentin, hvilket førte til forkastelse af hypotese nummer 4. Resultatet er i overensstemmelse med resultater fra tidligere undersøgelser (14,15) og peger på, at de strukturelle og morfologiske forskelle mellem dentin fra primære og permanente tænder har begrænset indflydelse på selvætsende adhæsivers bindingsstyrke. Selvætsende adhæ|

606 |

siver appliceres straks efter præparation af kaviteten, dvs. direkte oven på smørelaget. Adhæsivet skal således penetrere og modificere smørelaget, inden det når frem til og kan reagere med den underliggende dentinoverflade. Under denne proces bufres syren i adhæsivet via smørelagets mineralindhold, og adhæsivets ætsende virkning formindskes. Dette betyder, at selvætsende adhæsiver resulterer i en mere overfladisk ætsning af dentinen, hvilket kan forklare, at typen af dentin (primær eller permanent dentin) ikke spiller nogen rolle, især når der anvendes milde (pH > 2) selvætsende adhæsiver (16,17).

Kontaminering med saliva forårsagede et fald i bindingsstyrken af Xeno V+, men havde ingen virkning på bindingsstyrken af Scotchbond Universal. Hypotese nummer 1 blev derfor forkastet for Xeno V+, men ikke for Scotchbond Universal. Forskellen mellem de to adhæsiver kan forklares ved forskelle i deres kemiske sammensætning. Scotchbond Universal indeholder således adskillige komponenter, der er med til at forbedre tolerancen overfor høj fugtighed; 10-methacryloyloxydecyl dihydrogenfosfat (10-MDP) nedsætter risikoen for hydrolyse og danner stærke ionbindinger med kalcium og dermed med dentinens hydroxylapatit. Et velafbalanceret indhold af den hydrofile monomer 2-hydroxyethyl metakrylat (HEMA) fremmer binding gennem forbedret befugtningsevne, og gør det muligt for andre komponenter at være til stede i opløsningen (18). Scotchbond Universal indeholder derudover såkaldt Vitrebond™ copolymer. Andre adhæsiver, der har indeholdt denne kopolymer (fx Scotchbond MultiPurpose og Adper Easy Bond), har tidligere vist sig at være mindre følsomme overfor variation i fugtigheden og salivakontaminering (5,19). Hvad Xeno V+ angår, foreligger der så få og uspecifikke oplysninger om indholdsstofferne (Tabel 1), at det er vanskeligt at komme med præcise forklaringer på dette adhæsivs større følsomhed overfor saliva og høj luftfugtighed i almindelighed. Mulige årsager kunne ligge i en forskel i vandindhold mellem de to adhæsiver, i anvendelsen af opløsningsmidlet tertiær butanol i stedet for ethanol og/eller i anvendelsen af forskellige funktionaliserede, sure monomerer.

Også hvad dekontamineringsprocedurerne angår, var der tydelige forskelle mellem de to adhæsiver. For Xeno V+s vedkommende var kun den procedure, der omfattede genapplicering af adhæsivet, i stand til at genetablere bindingsstyrken til kontrolgruppeniveauet. For Scotchbond Universals vedkommende resulterede begge dekontamineringsprocedurer i en bindingsstyrke, der mindst var på højde med kontrolgruppens bindingsstyrke. Hypotese nummer 2 måtte således forkastes.

De to adhæsivers forskellige opførsel kan forklares ved forskelle i deres kemiske sammensætning, som medfører en forskel i deres følsomhed overfor den skylning med vand, som dekontamineringsprocedurerne omfattede. I tidligere undersøgelser af effekten af tilsvarende dekontamineringsprocedurer fandt man, at dekontaminering i form af skylning med vand og tørblæsning resulterede i en bindingsstyrke, der var lavere end kontrolgrupTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Dentinbinding og kontaminering med saliva | VIDENSKAB & KLINIK

pens (3,9,20), mens dekontaminering i form af skylning med vand og tørblæsning efterfulgt af genapplicering af adhæsivet var i stand til at genoprette bindingsstyrken for visse adhæsivers vedkommende (1,3,9,20,21). Sammenfatningsvis kan det siges, at adhæsiver reagerer forskelligt på forskellige dekontamineringsprocedurer, og i nærværende undersøgelse var den procedure, der omfattede skylning med vand og tørblæsning efterfulgt af genapplicering af adhæsivet i stand til at genetablere bindingsstyrken.

Xeno V+ var mindre følsom overfor kontaminering (med eller uden efterfølgende dekontaminering), når kontamineringen indtraf efter lyspolymerisering af adhæsivet fremfor inden lyspolymerisering. Lyspolymeriseringen bevirker, at de tidligere opløselige komponenter fastholdes i det polymeriserede adhæsivlag og er mindre tilbøjelige til at blive fortyndet og/eller opløst af vand og saliva. Scotchbond Universal var indifferent overfor, hvornår under appliceringen kontamineringen fandt sted (dvs. inden eller efter lyspolymerisering). Hypotese nummer 3 forkastes derfor for Xeno V+, men ikke for Scotchbond Universal.

Som ovenfor nævnt, varierede bindingsstyrken for begge adhæsiver, afhængigt af om (de)kontaminering havde fundet sted eller ej. I kontrolgruppen, dvs. uden salivakontamination, gav Xeno V+ højere bindingsstyrke end Scotchbond Universal.

Salivakontaminering med eller uden efterfølgende dekontaminering resulterede i en stor forskel i bindingsstyrke, og kun i det tilfælde, hvor dekontamineringsproceduren indbefattede genapplicering af adhæsivet, opnåedes samme høje bindingsstyrke som i kontrolgruppen. Scotchbond Universal viste sig mere stabil, idet der ingen signifikante forskelle var i bindingsstyrken mellem kontrolgruppen og de forskellige (de)kontamineringsgrupper. Hypotese nummer 5 måtte således forkastes.

Hvad brudtypeanalysen angår, var kohæsiv brud i dentin den hyppigste brudtype i Xeno V+ kontrolgruppen for såvel primære som permanente molarer. Kohæsivt brud var ligeledes den hyppigst forekommende brudtype i de to dekontamineringsgrupper, der involverede genapplicering af adhæsivet, hvilket er et udtryk for disse gruppers høje bindingsstyrker. I de andre grupper var adhæsivet det svageste led, og de fleste brud sås således i selve adhæsivet eller på grænsefladen mellem dentin og adhæsiv. Generelt var der god sammenhæng mellem brudtypefordelingen og bindingsstyrken for Xeno V+ grupperne. Uanset tandtype viste alle Scotchbond Universal grupper overvejende kohæsive brud i dentin eller blandede brud, hvilket afspejler de få signifikante forskelle i bindingsstyrke, der forekom med dette adhæsiv. Kohæsive brud i dentin er et udtryk for, at det ikke er styrken af den adhæsive binding, der er blevet målt, men snarere dentinens styrke.

Konklusioner Baseret på denne in vitro-undersøgelse kan det konkluderes, at: • Følsomheden over for kontaminering med saliva varierede mellem de to adhæsiver.

• Dekontaminering med vandspray, tørblæsning samt genapplicering af adhæsivet genetablerede bindingsstyrken til primær og permanent dentin.

Taksigelser Forfatterne retter en stor tak til 3M ESPE og DENTSPLY DeTrey for at have stillet materialer til rådighed for denne undersøgelse. Endvidere takkes L. Martig fra Instituttet for matematisk statistik og aktuarvidenskab, Berns Universitet, for den statistiske analyse.

ABSTRACT (ENGLISH) Effect of salivary contamination and decontamination on bond strength of two one-step self-etching adhesives to dentin of primary and permanent teeth Introduction and purpose – When placing an adhesive restoration in the absence of a rubber dam, contamination of the cavity with saliva is a risk. The purpose of this in vitro study was to evaluate the effects of human saliva contamination and two decontamination procedures at different stages of the bonding procedure on bond strength of two one-step self-etching adhesives to primary and permanent dentin.

Material and methods – Extracted human primary and permanent molars (210 of each) were ground to mid-coronal dentin. The dentin specimens were randomly divided into seven groups (n = 15/group/molar type) for each adhesive (Xeno V+ and Scotchbond Universal): no saliva contamination (control); saliva contamination before or after light curing of the adhesives followed by air drying, by rinsing with water spray and air drying, or by rinsing with water TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

spray, air drying and reapplication of the adhesives. Resin composite (Filtek Z250) was applied on the treated dentin surfaces.

The specimens were stored at 37°C and 100% humidity for 24 h.

After storage, shear bond strength (SBS) was measured and data analyzed with nonparametric ANOVA followed by exact Wilcoxon rank sum tests.

Results and conclusion – Xeno V+ generated significantly higher SBS than Scotchbond Universal when no saliva contamination occurred. Saliva contamination reduced SBS of Xeno V+, the reduction being more pronounced when contamination occurred before light curing than after. In both situations, decontamination involving reapplication of the adhesive restored SBS. Saliva contamination had no significant effect on Scotchbond Universal. There were no differences in SBS between primary and permanent teeth. Based on this study the following procedure is recommended on salivacontaminated dentin: Rinsing with water and air drying followed by reapplication of the adhesive. |

607 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Artiklen er baseret på: Santschi K, Peutzfeldt A, Lussi A et al. Effect of salivary contamination and decontamination on bond strength of two one-step self-etching adhesives to dentin of primary and permanent teeth. J Adhes Dent 2015;17:51-7.

Litteatur 1. Fritz UB, Finger WJ, Stean H. Salivary contamination during bonding procedures with a one-bottle adhesive system. Quintessence Int 1998;29:567-72.

2. Xie J, Powers JM, McGuckin RS. In vitro bond strength of two adhesives to enamel and dentin under normal and contaminated conditions. Dent Mater 1993;9:295-9.

3. Yoo HM, Oh TS, Pereira PN. Effect of saliva contamination on the microshear bond strength of onestep self-etching adhesive systems to dentin. Oper Dent 2006;31:12734.

4. Johnson ME, Burgess OJ, Hermesch CB et al. Saliva contamination of dentin bonding agents.

Oper Dent 1994;19:205-10.

5. Sheikh H, Heymann HO, Swift EJ et al. Effect of saliva contamination and cleansing solutions on the bond strengths of self-etch adhesives to dentin. J Esthet Restor Dent 2010;22:402-10.

|

608 |

6. Taskonak B, Sertgöz A. Shear bond strengths of saliva contaminated ’one-bottle’ adhesives. J Oral Rehabil 2002;29:559-64.

7. Hitmi L, Attal JP, Degrange M. Influence of the time-point of salivary contamination on dentin shear bond strength of 3 dentin adhesive systems. J Adhes Dent 1999;1:219-32.

8. Kermanshah H, Ghabraei Sh, Bitaraf T. Effect of salivary contamination during different bonding stages on shear bond strength of one-step self-etch and totaletch adhesive. J Dent (Tehran) 2010;7:132-8.

9. Park JW, Lee KC. The influence of salivary contamination on shear bond strength of dentin adhesive systems. Oper Dent 2004;29:43742.

10. Fakhri M, Seraj B, Shahrabi M et al.

Effect of salivary contamination on microleakage of resin composites placed with self-etch adhesive in

primary teeth: an in vitro study.

Pediatr Dent 2009;31:334-9.

11. Ozer L, Ozalp N, Okte Z et al. Effects of saliva contamination on shear bond strength of compomer to dentin in primary teeth. Am J Dent 2006;19:28-30.

12. Sumikawa DA, Marshall GW, Gee L et al. Microstructure of primary tooth dentin. Pediatr Dent 1999;21:439-44.

13. Higgins JJ. Introduction to modern nonparametric statistics. California: Duxbury Press, 2003.

14. Ilie N, Schöner C, Bücher K et al.

An in-vitro assessment of the shear bond strength of bulk-fill resin composites to permanent and deciduous teeth. J Dent 2014;42:8505.

15. Soares FZ, Rocha Rde O, Raggio DP et al. Microtensile bond strength of different adhesive systems to primary and permanent dentin.

Pediatr Dent 2005;27:457-62.

16. Pashley DH, Carvalho RM. Dentine

permeability and dentine adhesion. J Dent 1997;25:355-72.

17. Van Meerbeek B, Yoshihara K, Yoshida Y et al. State of the art of self-etch adhesives. Dent Mater 2011;27:17-28.

18. Van Landuyt KL, Snauwaert J, De Munck J et al. Systematic review of the chemical composition of contemporary dental adhesives.

Biomaterials 2007;28:3757-83.

19. Furuse AY, Cunha LF, Moresca R et al. Enamel wetness effects on bond strength using different adhesive systems. Oper Dent 2011;36:27480.

20. Cobanoglu N, Unlu N, Ozer F et al. Bond strength of self-etch adhesives after saliva contamination at different application steps. Oper Dent 2013;38:505-11.

21. Sattabanasuk V, Shimada Y, Tagami J. Effects of saliva contamination on dentin bond strength using all-in-one adhesives. J Adhes Dent 2006;8:311-8.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

ZENDIUM-PRISEN 2015 INVITATION Vi byder dig hermed velkommen til zendium-prisen 2015

8. OKTOBER 2015 Arrangementet foregår på SAS Radisson Blu, H.C. Andersens Boulevard, 2300 København S.

ÅRETS PRISMODTAGER, LARS BJØRNDAL I år har zendium-komiteen nomineret Lars Bjørndal som modtager af årets zendium-pris.

PETER LUND MADSEN Underholdende inspiration af læge, hjerneforsker og entertainer. Fokus på hvordan vi holder hjernen i topform – ikke mindst i den tredje alder.

KOM OG HØR LARS BJØRNDALS FAGLIGE FOREDRAG:

H.C. Andersen havde tandpine!

Skal det være skidt, før det bliver godt, eller hvordan er det?

Endodonti har været igennem en rivende teknologisk udvikling inden for de sidste 20 år, i dag kan ”bare” indkøbet af nyt teknisk udstyr være en udfordring.

Forståelse af biologien er vigtig

Pulpa- og rodbehandling i Danmark – en status!

– men det er også vigtigt at holde fokus på behandlinger med god prognose. Du er velkommen til at

PROGRAM: 16.30–17.00: Registrering.

17.00: Foredrag: Lars Bjørndal.

18.00: Foredrag: Peter Lund Madsen.

19.00: Afslutning og reception.

tage med på en lille endodontisk rejse.

Tilmelding og praktiske oplysninger

Destination Copenhagen: gsv@destcph.dk senest den 1. oktober 2015 kl. 12.00.

Anfør venligst: Navn, klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer.

Bemærk der er begrænset antal pladser. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldinger fordeles efter ”først til mølle princippet”.

liathansenreklame.dk

Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til:

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Forholdsregler ved kirurgiske indgreb på patienter med SturgeWebers syndrom Baggrund – Sturge-Webers syndrom er en medfødt, yderst sjælden, ikke arvelig lidelse, som er karakteriseret ved vaskulære malformationer, der kan medføre rødlige modermærkelignende forandringer på huden, synsproblemer, epilepsi og mental udviklingshæmning.

Patienttilfælde – En 14-årig dreng med SturgeWebers syndrom fik foretaget ortodontisk-kirurgisk behandling af en vækstbetinget kæbedeformitet. Den forudgående diagnostiske udredning beskrives, og de behandlingsmæssige forholdsregler forud for kirurgi på patienter med Sturge-Webers syndrom diskuteres.

Konklusion – Vaskulære malformationer i ansigtet og kæbeskelettet kan forårsage kraftig blødning ved kirurgiske indgreb i tand-, mundog kæberegionen. Præoperativ udredning og nødvendige forholdsregler er derfor vigtige forud for kirurgisk intervention på patienter med Sturge-Webers syndrom.

|

610 |

Ortodontiskkirurgisk behandling af en patient med Sturge-Webers syndrom Nicolai Paaske, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Yousef Yavarian, speciallæge i radiologi, neuroradiologi, Diagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

S

turge-Webers syndrom (SWS), også kaldet encefalotrigeminal angiomatose, er en yderst sjælden, medfødt, men ikke arvelig, neurokutan lidelse med ukendt ætiologi (1). Syndromet blev oprindeligt identificeret af Schirmer i 1860 og første gang beskrevet af Sturge i 1879 (1).

I 1992 angav Weber intrakranielle kalcifikationer som en del af syndromet. Heraf navnet SWS (1). Syndromet tilhører gruppen af fakomatoser, der afficerer det ektodermale væv og karakteriseres ved defekter i centralnervesystemet, huden, øjeæblet og andre organer (2). SWS kendetegnes ved rødlige modermærkelignende forandringer i ansigtshuden, synsproblemer, epilepsi og mental udviklingshæmning (3). Symptombilledet udviser stor variation, og SWS klassificeres på baggrund af Symptomerne (Tabel 1) (1,4). SWS forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder (1) med en estimeret forekomst på 1/50.000 (3). I Danmark fødes årligt 1-2 børn med SWS, og det anslås, at der findes ca. 100 personer med syndromet i Danmark (5).

Syndromets ætiologi er ikke helt klar, men patofysiologisk skyldes SWS persistens af føtale blodkar omkring den cefaliske ende af neuralrøret. Disse blodkar skal normalt EMNEORD regrediere i første trimester af graviditeten. Svigt af denne regressionsproces resulterer i residuale Sturge-Webers syndrome; karvæv ved hjernehinder, ansigt og øjne (6). surgery; dentistry; Tilstedeværelsen af karsvulster i hjernehinhaemangioma; derne medfører venøs stase, eventuelt trombomalocclusion TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Sturge-Webers syndrom | VIDENSKAB & KLINIK

Klassificering af Sturge-Webers syndrom

Type

Beskrivelse

Grad af involering

Type I

I Klassisk Sturge-Webers syndrom

Angiom i hjernehinder til stede Kutant angiom til stede Grøn stær sandsynligvis til stede

Type II

Sturge-Webers syndrom

Angiom i hjernehinder fraværende Kutant angiom til stede Grøn stær muligvis til stede

Type III

Sturge-Webers syndrom forme fruste

Angiom i hjernehinder til stede Kutant angiom fraværende Grøn stær fraværende

Tabel 1. Klassificering af Sturge-Webers syndrom efter Roach Scale.

Table 1. Classification of Sturge-Webers syndrome according to Roach Scale.

sering og dermed hypoksi eller anoksi af hjernevævet. Som følge heraf kan nedsat blodgennemstrømning og kalkophobninger i hjernebarken forekomme. Disse kan give krampetilfælde, epileptiske anfald, neurologiske forstyrrelser, mental retardering, indlæringsvanskeligheder og ensidig lammelse af kroppen (7). Involvering af hjernen er oftest ensidig, men kan forekomme i begge sider (8). De modermærkelignende forandringer i ansigtshuden følger første gren af n. trigeminus og fremtræder som flade eller let eleverede kutane vaskulære nævi, de såkaldte nævus flammeus eller portvinspletter (7,9). Den nedsatte blodcirkulation i øjeæblet som følge af karsvulsterne giver forhøjet tryk i øjet, grøn stær og hæmangiomer i horn- og senehinden (8,10). Intraorale forandringer optræder hos 40 % af patienterne med SWS, hvor læberne, gingiva og mundslimhinden fremstår rødlige og med øget kartegning (1). Samtidig kan der forekomme makroglossi, makrodonti og ensidig øget vækst af processus alveolaris med et ændret frembrudsmønster af de permanente tænder og et hældende okklusalplan (11).

Diagnosen SWS stilles ved måling af protein-niveauet i cerebrospinalvæsken, øjenundersøgelse samt CT- og MR-scanning af hjernen (1). Behandlingen af SWS er symptomatisk, hvor laserbehandling kan reducere hudforandringerne, øjendråber kan sænke trykket i øjet, og medicinsk behandling forhindrer epileptiske anfald. De gingivale hyperplasier mindskes ved en optimal mundhygiejne, gingivektomi og regelmæssige tandrensninger.

I nærværende artikel præsenteres en 14-årig dreng med en udiagnosticeret SWS, som havde behov for ortodontisk-kirurgisk behandling af en malokklusion med et kraftigt hældende okklusalplan. De behandlingsmæssige forholdsregler forud for kirurgisk behandling af patienter med SWS diskuteres.

Patienttilfældet En 14-årig dreng med en udiagnosticeret SWS blev henvist fra Aalborg Kommunale Tandpleje til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for ortodontisk-kirurgisk behandling af en vækstbetinget kæbedeformitet.

Anamnese Patienten, der ikke tidligere havde været i ortodontisk behandling, var psykosocialt generet af et hældende okklusalplan TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Faktaboks Sturge-Webers syndrom Kliniske orale manifestationer • Forekommer hos 40 % af patienterne • Blålig-rødlige læsioner, der blegner ved tryk • Bukkal slimhinde og læber hyppigst ramte, mindre på den maksillære gingiva og gane • Gane, mundbund, tunge samt den mandibulære gingiva er sjældent involverede • Vaskulær hyperplasi • Tidlig eruption af det permanente tandsæt pga. forøget vaskularitet Behandlingsstrategier • Fokus på mundhygiejne • Fokus på blødning fra angiomer ved kirurgiske behandlinger • Udredende billeddiagnostik i hospitalsregi

med en udtalt eksponering af tandkødet ved smil. Tidligere laserbehandling af hæmangiomet i venstre side af ansigtet havde ikke haft nævneværdig effekt på hudforandringer.

Klinisk undersøgelse Alment – Patienten fremstod sund, rask og psykisk upåfaldende.

Ekstraoralt – Venstre side af mellemansigtet fremviste de karakteristiske modermærkelignende forandringer, som ses ved SWS. Overlæben havde øget fylde med en eksponering af fortænderne på 16 mm ved smil og 2-3 mm med afslappede læber (Fig. 1).

Intraoralt – Patienten var fuldt betandet med en pæn mundhygiejne og mindre gingivale hyperplasier. Mundslimhinden og den marginale gingiva i venstre side af overkæben var fortykket med tydelig mørkfarvning af slimhinden. Der var forøget vækst af processus alveolaris med et hældende okklusalplan samt et forøget horisontalt og vertikalt overbid (Fig. 2). |

611 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Ekstraoralt foto på henvisningstidspunktet

Intraoralt foto på henvisningstidspunktet

Fig. 2 Patienten ses med venstresidig fortykket overlæbe, tydelig mørkfarvning af slimhinden samt forøget vækst af processus alveolaris med et hældende okklusalplan og et forøget horisontalt og vertikalt overbid.

Fig. 1 Patienten ses med de karakteristiske modermærkelignende forandringer, hældende okklusalplan og øget fylde af overlæben.

Fig. 1 The patient with the distinctive birthmark, inclined occlusal plane and increased bulk of the upper lip.

Fig. 2 The patient is seen with increased bulking of the left upper lip, darkening of the mucosa and increased growth of the alveolar process with a canting occlusal plane and an increased horizontal and vertical overbite.

MR-scanning af mellemansigt

Paraklinisk undersøgelse Radiologisk undersøgelse – Ortopantomografisk samt frontal og lateral cefalografisk røntgenoptagelse bekræftede de kliniske fund med øget venstresidig vækst af overkæben med et hældende okklusalplan og et horisontalt overbid.

Yderligere diagnostisk udredning samt behandling På baggrund af ovenstående anamnese samt klinisk og radiologisk undersøgelse præsenterede patienten karakteristika, som kunne være forenelige med SWS. Patienten blev henvist til Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for supplerende udredning. Diagnosen blev verificeret ved en fysisk undersøgelse samt CT-scanning af hjernen.

Paraklinisk udredning Radiologisk udredning – MR-scanning viste betydelig venstresidig volumenforøgelse af gingiva og processus alveolaris med minimal involvering af de øvrige bløddele (Fig. 3). Angiografi af venstre arteria carotis externa viste et kapillært hæmangiom i overlæben og næsefløjen, der ikke involverede den ossøse del af overkæben (Fig. 4). Der fandtes ingen arteriovenøse anastomoser eller karsvulster, der krævede embolisering eller aflukning.

Behandling På baggrund af de supplerende undersøgelser fandtes ikke behov for yderligere udredning eller andre forholdsregler før kirurgisk |

612 |

Fig. 3 MR-scanning viser venstresidig volumenforøgelse af gingiva og processus alveolaris med minimal involvering af de øvrige bløddele.

Fig. 3 MR-scanning shows left bulking of the gingiva and alveolar process with minimal involvement of the other soft tissues.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Sturge-Webers syndrom | VIDENSKAB & KLINIK

Angiografi

KLINISK RELEVANS Sturge-Webers syndrom karakteriseres ved overvejende ensidige rødlige modermærkelignende forandringer i ansigtet, grøn stær, epilepsi og mental udviklingshæmning.

Syndromet skyldes karabnormiteter, som medfører nedsat blodgennemstrømning og kalkaflejringer i hjernen

samt forhøjet tryk i øjeæblet.

Karabnormiteterne kan øge risikoen for voldsom blødning ved kirurgiske indgreb i ansigtet og kæbeskelettet. Derfor er billeddiagnostisk udredning af karmalformationerne hos patienter med SturgeWebers syndrom nødvendig før kirurgisk intervention.

Fig. 4 Angiografi af venstre arteria carotis externa viser kapillært hæmangiom i overlæben og næsefløjen, der ikke involverer den ossøse del af overkæben.

Fig. 4 Angiography of the left external carotid artery showing a capillary haemangioma of the upper lip and the nose which does not involve the osseous part of the upper jaw.

behandling af patienten. I en alder af 19 år fik patienten foretaget sektioneret maksilosteotomi samt bilateral sagittal splitosteomi.

Den ortodontisk-kirurgiske behandling adskilte sig ikke fra samme behandling på patienter uden SWS, og det per- og postoperative forløb var ukompliceret. Patienten blev efterfølgende henvist til Plastikkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, for korrektion af hæmangiomet i venstre side af ansigtet og overlæben.

Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 14-årig dreng med en udiagnosticeret SWS, der fik foretaget ortodontisk-kirurgisk behandling af et kraftigt hældende okklusalplan. Præoperativ MR-scanning og angiografi med kontraststof viste et kapillært hæmangiom i venstre side af overlæben og næsefløjen, men ingen arteriovenøse anastomoser eller vaskulære malformationer i den ossøse del af overkæben.

Vaskulære malformationer klassificeres efter det vaskulære tryk i low-flow og high-flow forandringer og inddeles på grundlag af den dominerende kartype i kapillære, venøse, arterielle, arteriovenøse, lymfatiske og kombinerende malformationer (12). Ansigtsasymmetri, intra- og ekstraoral hævelse, ensidig tandstillingsfejl, lokal ekstrusion af tænder, misfarvning af hud- og mundslimhinde samt uprovokeret blødning fra det marginale parodontium kan være kliniske symptomer på en vaskulær malformation i kæberne (13). Ukontrollabel kraftig blødning fra en vaskulær malformation i kæberne er tidligere beskrevet i forbindelse med tandekstraktion, bioptering, normal fældning af tænder og gingivektomi (10,14,15) med fatale blødninger til følge (16).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Patienter med SWS kendetegnes ved kutane vaskulære nævi i ansigtet samt karmalformationer i hjernen og andre organer (2,3,7). Portvinspletter i ansigtet tilhører gruppen af low-flow vaskulære malformationer og udgør generelt en mindre blødningsrisiko (12). Imidlertid er der tidligere beskrevet livstruende, voldsom, spontan intracerebral blødning og variceblødning hos patienter med SWS (17,18).

Aktuelle patienttilfælde fremviste karakteristiske kliniske symptomer på en vaskulær malformation i ansigtet og kæbeskelettet, som krævede yderligere udredning og eventuel behandling før kirurgisk intervention. CT-scanning, angiografi med kontraststof og angio-MR-scanning er specialundersøgelser, som med stor sikkerhed kan visualisere udbredelsen og blodgennemstrømningen af en vaskulær malformation i en tredimensionel gengivelse. Angiografi med kontraststof af venstre arteria carotis externa viste hos vores patient et kapillært hæmangiom i venstre side af overlæben og næsefløjen, der ikke involverede den ossøse del af overkæben. Yderligere udredning eller andre peroperative forholdsregler var derfor ikke nødvendige for at kunne foretage ortodontisk-kirurgisk behandling af patientens kæbedeformitet.

Embolisering, kirurgi, sklerosering, interferon og steroidbehandling samt laserterapi er beskrevet i litteraturen som egnede behandlingsmetoder af vaskulære malformationer (7). Ingen af de beskrevne metoder er universelle, og valg af behandling skal foretages individuelt (7).

Malokklusion, tandstillingsfejl og ensidig øget vækst af processus alveolaris er karakteristiske intraorale forandringer hos patienter med SWS. Ortodontisk behandling af patienter med SWS er tidligere publiceret (9,11), hvorimod ortodontiskkirurgisk behandling af denne patientkategori ikke tidligere er beskrevet i den engelsksprogede litteratur.

Patienten har givet tilladelse til at vise billeder i ikke-anonymiseret form. |

613 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT (ENGLISH)

Orthognathic Surgery in a Patient with Sturge-Webers syndrome Background – Sturge-Webers syndrome is a congenital, extremely rare, not inherited disorder that is characterized by vascular malformations that can result in reddish birthmarks of the skin, vision problems, epilepsy and mental retardation.

Case study – A 14-year-old boy with Sturge-Webers syndrome underwent orthognathic surgery to treat a growth related skel-

etal malocclusion. The preliminary diagnostic investigation is described and precautions prior to surgery in patients with SturgeWebers syndrome are discussed.

Conclusion – Vascular malformations of the face and facial skeleton can cause heavy bleeding in surgery in the dental, oral and maxillofacial region. Preoperative investigation and appropriate precautions are therefore essential prior to surgical intervention in patients with Sturge-Webers syndrome.

Litteratur 1. Babaji P, Bansal A, Choudhury GK et al. Sturge-Webers syndrome with osteohypertrophy of Maxilla. Case Rep Pediatr 2013;2013:964596.

2. Siddiqi A, Morkel JA, Zafar S. Angiography for multiple dental extractions in Sturge-Webers syndrome: Report of a case. Oral Surg 2009;2:47-52.

3. Thomas-Sohl KA, Vaslow DF, Maria BL. Sturge-Webers syndrome: A review. Pediatr Neurol 2004; 30:303-10.

4. Roach ES. Neurocutaneous syndromes. Pediatr Clin North Am 1992;39:591-620.

5. SOCIALSTYRELSEN. Sjældne handicap. (Set 2014 maj).

Tilgængelig fra: URL:http:// beskrivelser.videnshus.dk/index. php?id=811&beskrivelsesnumme r=343&p_mode=beskrivelse&cH

|

614 |

ash=304bb97e795f14a448bbac0 a4ff3e93f.

6. Comi AM. Pathofysiology of Sturge-Webers syndrome. J Child Neural 2003;18:509-16.

7. Caiazzo A, Mehra P, Papageorge MB. The use of preoperative percutaneous transcatheter vascular occlusive therapy in the managemant of Sturge-Webers syndrome: Report of a Case. J Oral Maxillofac Surg 1998;56:775-8.

8. Comi AM. Update on SturgeWebers syndrome: Diagnosis, treatment, quantitative measures, and controversies. Lymphat Res Biol 2007; 5:257-64.

9. Pithon MM, Andrade AC, dos Santos RL et al. Sturge-Webers syndrome in an orthodontic patient. Am j Orthod Dentofacial Orthop 2011;140:418-22.

10. De Benedittis M, Petruzzi M, Inch-

ingolo F et al. Nd:YAG Laser for gingivectomy in Sturge-Webers syndrome. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:314-6.

11. Perez DE, Pereira Neto JS, Graner E et al. Sturge-Webers syndrome in a 6-year-old girl. Int J Pediatr Dent 2005;15:131-5.

12. N air SC, Spencer NJ, Nayak KP et al. Surgical management of vascular lesions of the head and neck: a review of 115 cases. Int J Oral Maxillofac Surg 2011;40:577-83.

13. S ewerin I. Arteriovenøse malformationer i kæberne. En litteraturoversigt. Tandlægebladet 2005;12:964-8.

14. Fathi M, Manafi A, Ghenaati H et al. Large arteriovenous high-flow mandibular, malformation with exsanguinating dental socket haemorrhage: a case report. J Craniomaxil-

lofac Surg 1997;25:228-31.

15. Kacker A, Heier L, Jones J. Large intraosseous arteriovenous malformation of the maxilla – a case report with review of literature.

Int J Pediatr Otorhinolaryngol 2000;52:89-92.

16. Lamberg MA, Tasanen A, Jääskeläinen J. Fatality from central haemangioma of the mandible. J Oral Surg 1979;37:578-84.

17. Georgescu EF, Stanescu L, Dumitrescu D et al. Portal cavernomatous transformation leading to variceal hemorrhage in Sturge-Webers syndrome. A rare, but possible association. Rom J Morphol Embryol 2007;48:171-5.

18. Nakajima M, Higo T, Karagiozov K et al. Sturge-Webers syndrome with spontaneous intracerebral hemorrhage in childhood. J Neurosurg Pediatr 2014;13:90-3.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

DENTINHYPERSENSITIVITET

KAN FORSVINDE PÅ SEKUNDER

FØR

Åbne dentinkanaler

EFTER

Blokerede dentinkanaler efter

60 SEKUNDER

med Colgate® Sensitive ProReliefTM tandpasta*

COLGATE® SENSITIVE PRORELIEFTM MED PRO-ARGINTM TEKNOLOGI GIVER ØJEBLIKKELIG OG LANGVARIG SMERTELINDRING Omfattende videnskabelig forskning viser, at Colgate® Sensitive ProReliefTM tandpasta beskytter mod årsagerne til dentinhypersensitivitet og blokerer dentinkanaler efter 60 sekunder. 1-4* ENDELIG, en behandling, som kan give dine patienter hurtig smertelindring og øget velvære.

YOUR PARTNER IN ORAL HEALTH www.colgateprofessional.com www.colgateprofessional.dk Referencer: 1. Nathoo S et al J Clin Dent 2009; 20 (Spec Iss): 123 –130, 2. Ayad F et al J Clin Dent 2009; 20 (Spec Iss): 10 –16. 3. Ayad F, Ayad, Delgado E et al. J. Clin Dent. 2009;20(4):115-122, BRAND RECOMMENDED # BRAND RECOMMENDED 4. Docimo R et al J Clin Dent 2009; 20 (Spec Iss): 17-22 BY DENTISTS

BY DENTISTS *Når tandpastaen er påført direkte i 60 sekunder på hver følsomme tand. www.colgateprofessional.com

1

VIDENSKAB & KLINIK | Autoreferat

Den mandibulære protrusionsskinne, the mandibular advancement device (MAD) i behandlingen af snorken og ­obstruktiv søvnapnø Effekten af mandibulære protrusionsskinner på øvre luftvejes volumen, søvn, dagtræthed og kæbeledsfunktion hos patienter med snorken og søvnapnø samt hos patienter med og uden type 2-diabetes.

Lillian Marcussen, tandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

S

norken er ret almindeligt, og obstruktiv søvnapnø, som anses for at være et alvorligt helbredsproblem forbundet med type 2-diabetes, fedme og hypertension, bliver ofte overset, så øget professionel opmærksomhed er påkrævet. Øvre luftvejes volumen er en vigtig parameter i såvel udvikling som behandling af obstruktiv søvnapnø. Studier viser, at maksil-mandibulær fremadføringskirurgi kan redu-

|

616 |

cere obstruktiv søvnapnø permanent, og behandling med Mandibular Advancement Devices (MADs) bliver i stigende grad brugt til at behandle snorken og søvnapnø.

Formålet med denne undersøgelse var at kortlægge virkningen af individuelt fremstillede protrusionsskinner, såkaldte MAD-skinner, hos patienter med snorken og søvnapnø og hos patienter med og uden type 2-diabetes.

Vi undersøgte behandlingens effekt på de øvre luftvejes rumfang med CTscanningsmetoder, søvn, blodtryk, dagtræthed, påvirkning af kæbeledsfunktion og blodprøver, fx blodsukker og kolesterol.

Skinnebehandlingen var forbundet med en betydelig forøgelse af øvre luftvejes rumfang og bedring af søvnen. Endvidere sås markant mindre dagtræthed samt reducering af blodtryk og hovedpine. Forbedringerne var til stede hos såvel diabetikere som ikke-diabetikere og hos patienter med snorken såvel som patienter med søvnapnø.

Ingen af patienterne i dette studie afbrød deres behandling pga. kæbeleds- eller muskelgener.

Vi kunne i dette studie ikke påvise bedring af glukose- og kolesterolregulering, men fandt imidlertid sammenhæng mellem sværhedsgraden af søvnapnø og type 2-diabetes samt mellem fedme og type 2-diabetes.

Vores studie bekræfter, at MADskinnebehandling er en relevant behandlingsmulighed set fra et klinisk såvel som sundhedspolitisk perspektiv, og lægger op til, at skinnebehandling burde være en del af det almindelige sundhedstilbud til behandling af snorken og søvnapnø.

Screening af type 2-diabetes-patienter for søvnapnø bør overvejes.

Vi ønsker at videreudvikle den anvendte forskningsmodel til analyse af luftvejenes rumfang til brug under planlægning af kirurgi til behandling af søvnapnø og vækstforstyrrelser i kæberne.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Ph.D.-afhandling | VIDENSKAB & KLINIK

ge

. . . l i sm

ti Det rig

Vore laboratorier

Vore laboratorier

• Fremstiller alt i kvalitets-tandteknik; f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, unitors, facader, skruede abutment-fuldkrone/broer i zirkon på titanbase, modtager digitale aftryk fra Trios de imest anvendte fræset i eget fræsecenter Odense.

Vi chair-side scannere til tandkroner, der fræses i f.eks. e-max og zircon på arbejder desuden alle kendte 2-3 dage til kr. 750,00 i egetmed fræsecenter.

Det implanbetyder for tandlægen og patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen tatsystemer. og stor tilfredshed. Find os på www.3shapecommunicate.com.

med veluddannede teknikere fremstiller alt i kvalitets-tandteknik til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle abutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt arbejder med alle veldokumenterede implantatsystemer. Også fast acrylbro på 4 implantater på én dag.

= Without MAD

• Modtager digitale aftryk fra 3Shapes Trios og de mest anvendte chair-side scannere til bl.a. kroner, der f.eks. fræses i e.-max og zirkon på 2-3 dage.

Find os på www.3shapecommunicate.com.

Vi leverer også fræsede tandkkroner efter almindelige aftryk.

importerer også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres på én uge.

Fig. 1 Cone Beam CT-scanning af øvre luftveje med blødtvævsimpression med og uden MAD. Øvre luftveje er markeret med grå farve uden MAD og med blå farve med MAD.

I. Marcussen L, Henriksen JE, Thygesen T. Do Mandibular Advancement Devices influence patients’ snoring and obstructive sleep apnea? A Cone-beam computed tomography analysis of the upper airway volume. J Oral Maxillofac Surg 2015. doi: 10.1016/joms.2015.02.023 [E-pub ahead of print].

. . . l i m s

II. Marcussen L, Henriksen JE, Svensson P et al. Effects of Mandibular Advancement Devices (MADs) on sleep, blood pressure and jaw functions in patients with or without diabetes. (Submitted).Vore laboratorier

Det

. . . l i sm

M De Tl

• Importerer godt og billigt tandteknik, der leveres på én uge.

ge et rigti

lg.e.. . . . l i m

Se

• Henvisningstandlæge Steen Bjergegaard fra Tandlægerne Slotsgade 21 i Odense udtaler: ”Kronepasformen med digitale aftryk på Trios er perfekt. Også det at have et tæt samarbejde med laboratoriet har stor betydning for specielle ønsker med fortandsæstetik og hurtig levering.”

Afhandling og delarbejder Afhandlingen med titlen ”The mandibular advancement device (MAD) in the treatment of snoring and obstructive sleep apnea” omfatter 48 sider inkl. referencer og bygger på følgende tre artikler:

rigtige

Fo ho D (im

Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk.

= With MAD

D

sa og fo

med veluddannede teknikere fremstiller alt i kvalitets-tandteknik til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle abutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt arbejder med alle veldokumenterede implantatsystemer. Også fast acrylbro på 4 implantater på én dag.

• For mere information kontakt Dorte Danielsen (dd@larsen-dental.dk) hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Hadersamarbejder med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialog regionstandpleje samt kæbekirurgiske afdelinger. opgave er slev Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Ingen Dental for lille og ingen for stor. og DKM Dental (importafd.) i Odense.

For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk)

III. Marcussen L, Henriksen JE, Thygesen T. The effects of Mandibular Advancement DevicesVore on laboratorier metabolic variables in patients with and without hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM Dental samarbejder med en-mandsklinikker, special(importafd.), Odense Se kommunal-, mere på www.larsen-dental.dk diabetes. (Submitted).med veluddannede teknikere fremstiller alt i modtager kvalitets-tandteknik digitale aftryk fra Trios de mest anvendte chair-side storklinikker,

alitets-tandteknik f.eks. trykknapnitors, individuelle ntatbroer samt systemer. Også

ogfræses regionstandpleje samt afdelinger. Ingen opgave er til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknapscannere til tandkroner, der i f.eks. e-max ogkæbekirurgiske zircon på

for fræsecenter. lille og ingen for Se mere på www.larsen-dental.dk eller scan koden og læs om os proteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle 2-3 dage til kr. 750,00 i eget Detstor. betyder for samarbejder med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialabutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt tandlægen og patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) og regionstandplejearbejder samtmed kæbekirurgiske Ingen opgave er alle veldokumenterede afdelinger. implantatsystemer.

Også Find og stor tilfredshed. os på www.3shapecommunicate.com. hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev acrylbro på 4 implantater på én dag. Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk. for lille og ingen for fast stor.

Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM Dental (importafd.), Odense modtager digitale aftryk fra Trios de mest anvendte chair-side importerer også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres scannere til tandkroner, der fræses i f.eks. e-max zircon på på énog uge.

Mogens Larsen

Haderslev

AKK

BAY

Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratoriu Se mere på www.larsen-dental.dk For mere information Dorte Danielsen( Forsvar 2-3 kontakt dage til kr. 750,00 i eget fræsecenter. Detdd@larsen-dental.dk) betyder for Tlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65Dorte 91 20 16 Danielsen Tlf. 86 13 19 60 tandlægen og patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev og stor tilfredshed.

Find os på www.3shapecommunicate.com.

Den afsluttende forelæsning med samme titel som afhandlingen fandt sted Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk. Dental Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM den(importafd.), 8. maj 2015Odense påsamarbejder Odense Universitetshospital. med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialremstiller alt i kvalitets-tandteknik importerer også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres endte chair-side Mogens Larsen Haderslev BAY DKM og påregionstandpleje samtAnders kæbekirurgiske afdelinger. opgave er AKK én uge. te trykknapBedømmelsesudvalget bestod af: professor Arne Johansson, Ber-IngenDentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium axleveringstider og zircon på f.eks.

Tlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65 91 20 16 Tlf. 86 13 19 60 Tlf. 66 13 40 88 for lille og ingen for stor. norkeskinner, individuelle Seprofessor mere på Sven www.larsen-dental.dk betyder for unitors, gen, Erik Nørholt, Aarhus Universitet, og klinisk lektor Jakob Dorte Danielsen fuldkæbe-implantatbroer samt ndre tid i stolen Grauslund, Syddansk Universitet For mere information kontakt(formand).

Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) terede implantatsystemer.

OgsåKlinisk Institut, mmunicate.com.

Dentallaboratorium derKæejer Haderslev Vejleder for projektethos varMogens ledendeLarsen overtandlæge, ph.d. Torbeni Odense, Thygesen, på én dag. ndeligt aftryk.

Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM bekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Dental (importafd.), Odense os de mest anvendte chair-side yrkiet, der leveres Universitet og ledende overlæge, Henriksen, Endokrinologisk Mogenspå Larsen Haderslev ph.d. Jan ErikAKK BAY DKM æses i f.eks. e-max og zircon Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Afdeling, Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Se mere på www.larsen-dental.dk æsecenter. Det betyder for Odense Universitetshospital, Tlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65 91 20 16 Tlf. 86 13 19 60 Tlf. 66 13 40 88 Dorte Danielsen mal pasform, mindre tid i stolen www.3shapecommunicate.com. kroner efter almindeligt aftryk.

|

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

tandteknik fra Tyrkiet, der leveres

Mogens Larsen

Haderslev

AKK

BAY

DKM

617 |

VIDENSKAB & KLINIK | Autoreferat

Tandsundhedsmonitorering i den ­danske voksentandpleje Er systemet brugbart, og kan det forbedres?

Kasper Rosing, tandlæge, ph.d., Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

F

ormålet med afhandlingen var at evaluere, hvorvidt og i hvilken grad det eksisterende (siden år 2000) monitoreringssystem i den danske voksentandpleje er anvendeligt og velegnet til at beskrive tandsundhedsniveauet og udviklingen af dette blandt brugere af voksentandplejen.

Endvidere om systemet kan bruges til studier af socio-økonomiske indikatorer for oral sundhed samt til studier af fordeling af tandplejeydelser og hensigtsmæssigheden af modtagne ydelser.

De angivne resultater omfatter personer, som i 2009 tilhørte de tre registreringspligtige aldersgrupper (25-, 40-, og 65-årige), og som modtog en undersøgelse.

Tandsundhedsmål • DMFT (Antal af carierede, manglende og fyldte tænder).

• δDMFT (Ændring i DMFT fra 15-årsalderen til henholdsvis 25- og 40-årsalderen).

Studie I • Blandt 25-årige sås det, at bopæl i et |

618 |

udkantsområde samt lavt uddannelsesniveau var associeret med højere DMFT og ændring i DMFT. • Blandt 40-årige var lav uddannelse og arbejdsløshed associeret med højere DMFT. Interaktioner mellem forklarende variable afslørede komplekse indbyrdes forhold mellem bl.a. bopæl i et udkantsområde og indkomst i forhold til DMFT. • Resultaterne viste indikationer på socioøkonomisk ulighed i cariesforekomst.

• Forskellen i tandsundhed mellem de forskellige socioøkonomiske grupper var i størrelsesordenen 1,4-2,3 gange mere tandsygdom (DMFT) blandt lavere sociale grupper.

Studie II • Modtagelse af ydelserne: regelmæssige diagnostiske undersøgelser, individuelle forebyggende ydelser, tandekstraktioner, rodfyldninger og plastfyldninger i anteriore tænder i perioden 20052009, sås at: • variere i lav grad (standarddeviationer 0,2-2,7).

• være associeret med tandsundhedsniveau i form af flere ydelser til personer med høj DMFT. • være associeret med socio-økonomisk position såsom uddannelsesniveau, bopælsområde og tilknytning til arbejdsmarkedet.

• variere på en måde i relation til socioøkonomisk position, der kan indikere socioøkonomisk ulighed i modtagelse af

sygesikringsberettigede ydelser. Eksempler på dette er, at der sås et større antal tandekstraktioner og færre rodbehandlinger blandt lavere socio-økonomiske grupper, når der var kontrolleret for tandsundhedsniveau.

Studie III • Blandt 65-årige sås det, at 90 % modtog fyldninger inden for perioden 20052009 på trods af, at over 80 % var fri for aktiv caries.

• Færre end 50 % modtog parodontale ydelser i samme periode. De, der modtog flest sådanne ydelser, boede i hovedstadsområdet eller i socioøkonomisk velstillede områder.

• Blandt 65-årige var antallet af modtagne ydelser associeret med tandsundhedsniveau og var yderligere positivt korreleret med antallet af tilstedeværende tænder.

• I denne aldersgruppe var antallet af modtagne ydelser også associeret med socio-økonomisk position.

Konklusion • B eskrivelse af cariesprævalens og udviklingen af denne blandt brugere af voksentandplejesystemet kan gennemføres ved hjælp af det eksisterende tandsundhedsmonitoreringssystem med et tilfredsstillende niveau af datavaliditet og reliabilitet.

• Tandsundhedsmonitoreringssystemet er et brugbart supplement til nationale TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

ar-­‐olds, Mean=7,4

24 26 28 30 32

Ph.D.-afhandling | VIDENSKAB & KLINIK

.

Afhandling og delarbejder Afhandlingen med titlen: “The Danish dental health moni12 toring system for adults“ omfatter 66 sider og bygger på 10 følgende tre artikler: 40-­‐year-­‐olds, Mean=13.3

12 10 8

%

8

25-­‐year-­‐olds, Mean=7,4

%

6 4 2 0

I. Rosing K, Hede B, Christensen LB. Individual and area-based socioeconomic indicators of 4 dental health among 25- and 40-year-old recipients of 2 dental care in Denmark. Community Dent Oral Eoidemiol 2015. Submitted.

6

0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32

DMFT

.

12 10 12 10 8 12 % 10 8 6 % 8 6 4

%

65-­‐year-­‐olds, Mean=22

2 0 4 0 2 0

12

40-­‐year-­‐olds, Mean=13.3

%

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32

DMFT

6

in Denmark. Gerodontology 2014 Mar 15. doi: 10.1111/ ger.12122. [Epub ahead of print].

4

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32

DMFT

III. Christensen LB, Rosing K, Lempert SM et al. Patterns

10 of dental services and factors that influence dental ser40-­‐year-­‐olds, Mean=13.3 8 vices among 64-65-year-old regular users of dental care

25-­‐year-­‐olds, Mean=7,4

4 2 6

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32

DMFT II. Rosing K, Hede B, Christensen LB. A register-based study of variations in dental care services among 25and 40-year-old users of the dental service system. Acta Odontol Scand 2015 Apr 30:1-22.

[Epub ahead of print].

2 0

Fig. 1. Udvalgte der viser tandsundhedsniveauet i 20 Den 009.

0 2 4 6 resultater, 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 forelæsning med titlen “The Danish den2 afsluttende 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 DMFT

DMFT tal health system for adults“ blev afholdt 29. maj 2015 i Medicinsk Historisk Museion, Københavns Universitet.

Bedømmelsesudvalget bestod af: lektor, ph.d. Siri Beier 12 Jensen, Odontologisk Institut, Det Sundhedsviden10 skabelige Fakultet, Københavns Universitet (formand), 65-­‐year-­‐olds, Mean=22 professor Kenneth Antony Eaton, University College 8 London and Kings College London Dental Institute, UK, % 6 og professor, ph.d., Eeva Widström, National Institute for 4 Health and Welfare, Helsinki, Finland.

2 Vejledere på projektet var lektor, ph.d. Lisa Bøge 2 24 26 28 30 32 Christensen, Odontologisk Institut, Det Sundhedsviden0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 skabelige Fakultet, Københavns Universitet (hovedvejDMFT leder), og overtandlæge, adjungeret lektor Børge Hede,

tandsundhedsniveauet i 2009.

Københavns Kommunale Tandpleje, og Odontologisk Fig.11. U Udvalgte derdviser tandsundhedsniveauet Fig. dvalgte resultater, resultater, er viser tandsundhedsniveauet i 2009.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KøbenInstitut, i 2009. havns Universitet.

tværsnitsundersøgelser, men ikke et alternativ.

• Der er behov for mere præcise definitioner af registreringskriterier samt lettere adgang til guidelines.

• Tandsundhedsmonitoreringssystemet TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

er delvist brugbart til evaluering af tandplejesystemet.

• En udvidelse af systemet med diagnostiske koder og relaterede behandlinger samt mål for behandlingsresultater, risikofaktorer/risikoprofiler

kan gøre monitoreringssystemet til et sofistikeret værktøj til at forbedre kvalitetssikringen indenfor tand­ plejesystemet samt øge indsigten i, hvad optimal og hensigtsmæssig tandpleje er. |

619 |

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Resultater 18 år efter indførelsen af det non-operative cariesforebyggende program ”Nexø-metoden” blandt børn i Moskva, Rusland Irina Kuzmina og Kim Rud Ekstrand Department of Preventive and Community Dentistry, Moscow State University of Medicine and Dentistry, Moscow, Russia, og Fagområderne Cariologi og Endodonti, Sektion 2, Institut for Odontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Formål At afrapportere langtidseffekten (18 år) af Nexø-metoden, som blev implementeret blandt grupper af børn i Moskva i 1994.

Metode Tre grupper af børn deltog i det indledende studie i 1994. Dette studie er en followupundersøgelse af to af de tre oprindelige grupper: en gruppe seksårige (testgruppe6 ; kontrolgruppe6) og en gruppe 11-årige (testgruppe11 ; kontrolgruppe11), n = 50 deltagere i hver af de fire undergrupper. I 2012 blev > 80 % af deltagerne i de to grupper (nu henholdsvis 24 og 28 år gamle) undersøgt igen af den samme kliniker, som undersøgte dem oprindeligt, og som var blindet for, hvilken gruppe patienterne tilhørte i det indledende studie. Efter undersøgelsen i 2012 blev deltagerne interviewet af en person, som ikke var tilknyttet studiet på anden måde. Til sidst blev cariesdata indsamlet fra 100 24-årige og 100 28-årige, som kom på tandlægeskolen (50 %) og i privat klinik (50 %) i Moskva (eksterne kontrolgrupper24,28).

Effektvariablerne: plakstatus, gingivastatus samt DMFT/S. Resultater I 2012 havde kontrolgrupperne24,28 betydeligt højere plakscorer end testgrupperne24,28 (P-værdier < 0,05). Der fandtes ingen forskelle hvad angår gingivalscorer (P-værdier > 0,41).

Den gennem¬snitlige DMFT/S i 2012 var for testgruppe24 = 6,98/10,51; kontrolgruppe24 = 8,84/13,14 (P = 0,02/0,06).

|

620 |

Ekstern kontrolgruppe24 = 8,89/15,86 (test24 vs. ekstern kontrolgruppe24, P = 0,01/0,007, kontrol24 vs. ekstern kontrolgruppe24, P = 0,94/0,16). Testgruppe28 = 6,74/10,83; kontrolgruppe28 = 8,70/14,48 (P = 0,02/0,008). Ekstern kontrolgruppe28 = 9,03/18,06 (test28 vs. ekstern kontrol28, P = 0,03/0,001; kontrol28 vs. ekstern kontrol28, P = 0,68/0,07).

Interviewet belyste, at deltagerne i testgrupperne var mere opmærksomme på faktorer, som regnes for vigtige, hvis man vil kontrollere caries, end deltagerne i kontrolgrupperne var.

Konklusion Data fra disse grupper af Moskva-borgere viser en positiv langtidseffekt af, at Nexø-metoden blev implementeret i deres barndom.

Kuzmina I, Ekstrand KR. Outcomes 18 years after implementation of a nonoperative caries preventive program –the Nexö-method- on children in Moscow, Russia. Community Dent Oral Epidemiol 2015. DOI: 10.1111/ cdoe12155. [Epub ahead of print].

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Nye og forbedrede kroner og priser hos Eidorff dental

Eidorff dental kan nu tilbyde Full Zirkon kroner MED translucens til kun kr. 695,Full Zirkon kroner er lavet af monolitisk Zirkon som man kender det fra BruxZir® kroner.

Ulempen ved disse kroner har imidlertid været det kosmetiske, pga. manglende translucens.

Dette problem har vi nu løst, ved at lave en Full Zirkon krone med et translucens lag på 0,5 mm. Dette giver et fantastisk æstetisk resultat, samtidig med, at styrken og øvrige fordele bliver bevaret.

Fordele ved Full- zirkon kroner: • CAD/CAM design/fremstillet • Fri for metal • Høj styrke, ingen chipping • Den tandfarvede løsning til bruxister • Ideelt til patienter med begrænset okklusal plads Ved ekstra høje æstetiske krav, f.eks. til fronttænder med svære farver, anbefaler vi stadig enten e-max eller en konventionel zirkon krone med påbrændt porcelæn.

Eidorff dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv / 2730 Herlev / T: 44 94 90 09 / M: info@lab.dk / www.edd.dk

0615 Eidorff Dental Zirkon Tandlaege Bladet 165x242.indd 1

30/06/15 16.45

SAMFUND & ARBEJDSLIV

toffer s e d n e r e is r o f Eu

ødelægger tænderne Hash, amfetamin, kokain og andre stoffer kan have alvorlige konsekvenser for tandsundheden. Tandlæger bør være opmærksomme på det, især i forhold til unge patienter, siger Anne Marie Lynge Pedersen, forsker på Tandlægeskolen i København.

Freelancejournalist Anders Klebak

At euforiserende stoffer kan give psykiske, fysiske og sociale problemer, er velkendt, men en lang række af de illegale stoffer påvirker også mundhulen og kan give problemer som mundtørhed, caries og parodentose. Derfor er stoffer en vigtig faktor at tænke med, når tandlæger

| 622 |

undrer sig over tilstanden i munden hos især unge patienter, mener Anne Marie Lynge Pedersen, der forsker i lægemidlers virkning på mundhule og spytkirtler på Tandlægeskolen i København.

– Stoffer er især udbredt blandt unge, som i en periode eksperimenterer med det. Problemet er, at stofferne er vanedannende, og fx ved hash, som i øjeblikket er i stigning blandt unge, kan man se, at det bliver brugt på hverdagsplan til “lige at falde ned”, siger hun.

Om det er nok at ryge hash eller tage kokain i weekenderne, eller om der skal et langvarigt og intensivt forbrug til, før det får konsekvenser for tandsundheden, er uklart. Bl.a. fordi det er svært at lave videnskabelige undersøgelser af et

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sådan påvirker stofferne mundhulen Marihuana (hash, hasholie) Gingivale hyperplasier, xerostomi, caries og marginal parodontitis, leukødem, hyperkeratose. Uklart, om rygning af marihuana medfører øget risiko for udvikling af oral cancer.

Amfetamin og metamfetamin Kan forårsage ”meth mouth”, som er en tilstand med store cariesangreb, som starter på tændernes facialflader. Xerostomi, høj DMFS-score, høj plakscore, bruksisme. Lavere bufferkapacitet, lavere pH i spyttet. Øget indtagelse af sodavand og slik.

Kokain Nedbrydning af næseskillevæg, hul i ganen, bruksisme, tanderosion, gingivale retraktioner ved fortænderne.

Periodevis næseblødning og kronisk sinuitis.

Ecstasy Xerostomi, bruksisme, trismus, tandslid, øget risiko for at udvikle dentale erosioner (60 %) og caries.

Mundslimhindeforandringer er også rapporteret.

Opiater (morfin, heroin, metadon, kodein osv.) Øget cariesaktivitet og marginal parodontitis. Neglect, øget indtagelse af sukkerholdige drikke og fødevarer, tandlægeskræk. Virker immunsupprimerende.

Xerostomi og nedsat spytsekretion. Mulig øget risiko for marginal parodontit og orale infektioner.

fænomen som illegale stoffer. Samtidig vil det variere fra person til person, hvor meget der skal til.

– Det hænger sammen med en lang række faktorer som ernæringstilstand, hvordan mundhygiejnen er, og om man drikker og ryger ved siden af, og om man har et egentligt blandingsmisbrug, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

Grelle tilfælde Selve måden, man tager stofferne på, kan også give bestemte typer skader. Hvis patienten smører kokain mellem overlæbe og tandkød, kan det give tilbagetrukket tandkød ved fortænderne, mens snifning formentlig er årsag til sinuitis.

Nogle af stofferne kan give meget alvorlige skader, hvis man tager dem igennem længere tid. Fx kan langvarigt kokainmisbrug give huller i ganen eller nedbryde næseskillevæggen, mens undersøgelser kæder et stof som hash sammen med fx mundtørhed og slimhindeforandringer.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Det afhængighedsskabende og stærke stof metamfetamin har ligefrem fået sit eget udtryk tilknyttet, “meth mouth”, som betegner et stærkt cariesangrebet tandsæt.

– Metamfetamin kan give en ekstremt udtalt cariesaktivitet. Der findes nogle grelle eksempler – også i Danmark – på, hvad misbrug af stoffet kan medføre, siger hun.

Undersøgelser viser, at metamfetaminbrugere også ofte bruger tobak og alkohol og andre euforiserende stoffer som hash. Og netop blandingen af flere skadelige stoffer har en forstærkende effekt. Samtidig oplever mange misbrugere af forskellige euforiserende stoffer mundtørhed og tørst. Tørst, som ofte bliver slukket i store mængder sodavand, fortæller Anne Marie Lynge Pedersen.

Svært at opdage De negative konsekvenser af stoffer for mundhulen er mest udtalt blandt folk med et omfattende og langvarigt

| 623 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

misbrug, hvor sociale, økonomiske og en lang række andre sundhedsproblemer følger med. Og den gruppe går sjældent til tandlægen. Men det betyder langtfra, at tandlæger aldrig kommer i berøring med folk, der er ved at ødelægge deres tænder med euforiserende stoffer. Fx kan både unge, der er i et begyndende misbrug, eller folk fra højere sociale lag, der betragter sig selv som rekreative brugere, være blandt patienterne.

Men hun vurderer samtidig, at det er svært for tandlæger at opdage, at stoffer kan være årsagen til den forringede sundhed i munden, fordi viden om, hvordan stofferne påvirker mundhulen, ikke er særligt udbredt.

– Tandlæger bliver overraskede, når de ser forandringer, der ikke lige er til at forklare, men det er sjældent, man kæder det sammen med stoffer. Man vil typisk tænke, at det handler om dårlig tandbørstning eller for meget slik og sodavand, siger hun.

At stoffer samtidig er et tabubelagt område, og at de fleste misbrugere ikke erkender at have et problem, gør det svært at tale om med patienten. Anne Marie Lynge Pedersen opfordrer alligevel tandlæger til at spørge ind til stofbrug, hvis der er tegn, der peger i den retning.

– Hvis vi som tandlæger har en begrundet mistanke om et stofmisbrug, der går ud over sundheden, mener jeg, vi har en pligt til at tale om det med patienten.

Ligesom når vi har med rygning at gøre, siger hun.

Flere ryger hash, men færre ­tager amfetamin og ecstasy Udbredelsen af hash har ligget stabilt fra 2000 til 2010, men er steget fra 2010. Resultater fra en ny befolkningsundersøgelse fra 2013 viser, at 46 % af de unge voksne under 35 år har eksperimenteret med hash, og 14 % i samme aldersgruppe har prøvet andre illegale stoffer end hash. Der er en tendens til et fald i det aktuelle brug af de centralstimulerende stoffer (amfetamin og ecstasy), mens brugen af kokain er stabil.

(Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2014, Sundhedsstyrelsen)

| 624 |

» Misbrugere dropper ikke stofferne efter et besøg hos tandlægen Hold fokus på tænderne, hvis du vil tale om stoffer med din patient, lyder det fra lederen af Stofrådgivningen i København. Formaninger og gode råd om at stoppe preller i bedste fald af. I værste fald kommer patienten ikke igen.

Freelancejournalist Anders Klebak

Lad være med at lege socialrådgiver, og drop ambitionen om at få misbrugere til at lægge stofferne på hylden. Sådan lyder budskab nummer 1 fra Trine Ry til tandlæger, som gerne vil have en god dialog om tandsundhed med en patient med misbrugsproblemer. Hun arbejder til daglig som leder af Stofrådgivningen i København og er udviklingschef for Lænkeambulatorierne, der behandler alkoholmisbrugere. Og hun mener, tandlæger skal holde sig til deres faglige område, når de har patienter, som tager stoffer.

– Jeg oplever tit, at sundhedspersoner tror, de kan få folk til at stoppe deres misbrug ved at komme med gode råd. Men misbrugere dropper ikke stofferne, fordi deres tandlæge siger, det er bedst at gøre, siger hun.

De fleste misbrugere ser nemlig ikke sig selv som afhængige, og derfor vil det ødelægge dialogen eller måske ligefrem skræmme patienten væk, hvis tandlægen begynder at tale om misbrug.

– Enten lukker de ørerne, når tandlægen bruger ord

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hvordan taler man om stoffer og tandsundhed?

Tre råd fra Trine Ry, leder af Stofrådgivningen i København

Spørg om tilladelse En god måde at starte en dialog på er at spørge om lov til at få mere at vide om et eventuelt stofforbrug eller spørge om lov til at komme med gode råd til tandsundheden i forbindelse med stoffer, i stedet for at tage det som en selvfølgelighed, at patienten har lyst til at høre det. Hvis patienten siger ja tak, har man et godt udgangspunkt for dialog.

Sig ikke “misbrug” Mange misbrugere kan blive skræmt væk, hvis man begynder at tale om omfanget af forbruget eller anvende ordet “misbrug”. I stedet kan man fx sige, at man ser nogle tegn i munden, der tyder på bestemte stoffer, og spørge, om det er noget, patienten har et forbrug af. Herfra kan man tale videre om stoffernes betydning for tænderne og fx gøre langsigtede konsekvenser tydelige for patienten.

Tilpas sundhedsråd til patientens situation Overvej, hvilke råd det er mest realistisk at komme igennem med. Måske har patienten mere brug for gode råd om, hvordan man tackler mundtørhed som følge af stoffer uden at drikke litervis af sodavand, end gode råd om at bruge tandtråd.

som “misbrug” og “afhængighed”, eller i værste fald kommer de aldrig tilbage, siger hun.

Det betyder ikke, at det er forbudt at tale om stoffer, hvis tandlægen mistænker, at stofmisbrug kan være årsag til dårlige tænder. Men det er vigtigt, at det hele tiden bliver kædet sammen med tandsundhed.

– Det bedste er nøgternt at forklare, hvad deres livsstil gør ved munden, og spørge patienterne, om de vil vide, hvordan de kan passe bedre på tænderne, siger hun.

Hun understreger samtidig, at stofmisbrugere interes-

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

serer sig for sundhed som alle andre. Og derfor er det muligt at komme igennem med sundhedsbudskaber om tænderne. Man skal bare huske at tage udgangspunkt i patientens virkelighed.

– Det er en myte, at misbrugere er ligeglade med sundhed, men de kan i perioder have så mange problemer, at de ikke har overskud til at tage sig af at spise sundt eller børste tænder. Så hvis man gerne vil trænge igennem med råd, skal det være nogle, patienten har mulighed for at gennemføre, siger hun.

| 625 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Nyt initiativ

Nyuddannede i praktik er win-win De nyuddannede får prøvet kræfter med arbejdslivet, og klinikejerne får mulighed for at prøve arbejdskraft af. Fordelene er tydelige ved virksomhedspraktikordningen, som Tandlægeforeningen nu har gjort det nemt at benytte.

Tekst Gitte Almer Nielsen

Større erfaring og bedre netværk. Det er to af de fordele, som nyuddannede får, hvis de tager i virksomhedspraktik. Det mener tandlæge Anders Hasselbalch Christensen, som er formand for Tandlægeforeningens privatansatte tandlægers udvalg (PATU), og derfor har han i fællesskab med Klinikejerudvalget (KEU) banet vejen for, at nyuddannede tandlæger kan gøre brug af ordningen.

Virksomhedspraktikordningen er tænkt som et tilbud til nyuddannede, der endnu ikke er kommet i job,

Vil du have en praktikant?

Klinikken har den ledige i praktik i en periode og skal hverken betale løn eller forsikring. Klinikken har derved mulighed for at vurdere, om den ledige kan ansættes i et fast job umiddelbart efter virksomhedspraktikken.

Helt ekstraordinært kan du som klinikejer lægge en gratis profil op på Dentaljob.dk, hvor du oplyser, om du er interesseret i at få en jobsøgende tandlæge i virksomhedspraktik.

Kontakt afdelingen for klinikejere på fo-ejere@ tdl.dk for at høre mere om ordningen.

| 626 |

og som har lyst til at arbejde i 2-8 uger, samtidig med de får dagpenge.

- Vi forestiller os, at de nyuddannede gennem et praktikophold på en tandklinik vil forøge deres chancer for at komme hurtigt i job, bl.a. fordi de får skabt sig et bedre netværk. Men der er heller ikke tvivl om, at erfaringen vil gavne dem, fortæller Anders Hasselbalch Christensen.

Også i KEU ser man klare fordele i tilbuddet, som er gratis for klinikkerne.

Vil du i praktik?

Som ledig får du en kort praktik og indføring i hverdagen på en privat tandlægeklinik, hvor praktikant og praktikvirksomhed lærer hinanden at kende og finder ud af, om der er baggrund for, at praktikanten efter udløbet af praktikperioden kan blive ansat i et fast job. Under virksomhedspraktikken modtager du en ydelse, svarende til de dagpenge eller den kontanthjælp, som du ellers ville være berettiget til.

Du kan lægge en gratis profil op på Dentaljob. dk,­hvor du særskilt oplyser, om du er interesseret i virksomhedspraktik.

Kontakt afdelingen for ansatte tandlæger på foansatte@tdl.dk for at høre mere om ordningen.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

SAMFUND & ARBEJDSLIV

- Som klinikejer er dette en enestående mulighed for helt uforpligtende at prøve en kommende arbejdskraft af.

Derudover giver det indblik i de nyuddannedes faglige niveau, engagement og kan bygge bro mellem ”gammel” og ”ny” viden, fortæller Susanne Kleist, formand for KEU. Hun peger desuden på, at ordningen også kan være interessant for klinikker i yderområder, hvor det indimellem kan være svært at rekruttere nye medarbejdere, fordi det måske kan inspirere unge tandlæger til at søge job i yderområder.

Hvis du vil vide mere om virksomhedspraktikordningen, så læs mere i boksene eller klik ind på Tdlnet.dk

Alt om virksomhedspraktik • Virksomheden skal godkendes til virksomhedspraktik. Det sker ved at udfylde og indsende en blanket, som du finder på virk.dk

Vidste du, at du kan købe kurser online i vores webshop?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på Efteruddannelse

• Det lokale jobcenter godkender virksomheden og praktikaftalen og er i øvrigt behjælpelig ved spørgsmål.

• Den ledige er i virksomhedspraktikken ikke omfattet af de regler, der er fastsat for lønmodtagere. Dog gælder arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

• Deltagelse i virksomhedspraktik skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal fuld arbejdstid pr. uge.

• Er den ledige ikke dækket på anden vis, så dækker jobcenteret skader på den ledige eller skader begået af den ledige i praktikperioden.

• Under deltagelse i virksomhedspraktik kan der ydes befordringsgodtgørelse for transport ud over 24 km pr. dag. Det er arbejdsløshedskassen, som træffer afgørelse om udbetaling og beregner befordringsgodtgørelsen. Se mere hos AKA.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

| 627 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

50 år Hanne Jakobsen, Vedbæk, 24. august Lars P. Runge Nielsen, Grenå, 27. august Goran Bengtsen, Chur, 29. august Charlotte Vittrup, Dragør, 1. september

FØDSELSDAGE 10. AUGUST TIL 6. SEPTEMBER

70 år Helny Mielec Bartnik, Ejstrupholm, 12. august Palle Svanholt, Gentofte, 12. august Grethe Vial-Hansen, Lausanne, 14. august Steen Aamodt, Vanløse, 15. august Bente Oddershede, Munkebo, 21. august Michael Munch Kofoed, Holbæk, 23. august Dorthe Holst, 0672 Oslo 6, 31. august

30 år Hoda A. Mahedi, Ilulissat, 15. august Chandaramom By, Rødovre, 29. august Kasper Korsholm, København S, 2. september Katrine Sørine Lindstrøm Hansen, ­Viborg, 4. september 40 år Mitzie Marie Jensen, København S, 10. august Mette Kæraa, Horsens, 21. august Rikke J. Nielsen, Rønne, 22. august Sheila Bøgelund Aanæs, Farum, 22. august Peter Michael Kaae, Gentofte, 26. august Lina Hinge Eibye, Solrød Strand, 30. august

|

628 |

60 år Henrik Peder Jensen, Odense N, 15. august Søren Atrup Nielsen, Reinach, 23. august Merethe Nielsen, Birkerød, 24. august Birthe From, Århus C, 29. august Jens Askgaard, Tranbjerg J, 31. august Pia Vorting, Vejle, 1. september

80 år Jens Ove Andreasen, Birkerød, 19. august Claus Schultz, Vejle Øst, 21. august Kjeld Kjærsgaard, Hellerup, 28. august John Runov, Hørsholm, 1. september 85 år Jørgen Darum, København SV, 12. august Peter Emil Lundstrøm, Vejby, 4. september Kenneth Garner, Solrød Strand, 6. september 95 år Clara Skak, Holte, 20. august

75 år Kirsten Christensen, Frederiksberg C, 10. august Kurt Apostel Andersen, Greve, 10. august Arne Berner, Svendborg, 20. august Niels Ole Outzen Ingels, Vejby, 31. august Jytte Holm, Kolding, 3. september

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Navne | SERVICE

To nye ledere til tanduddannelserne i Aarhus Så er der sat navne på stillingerne som konstitueret leder af Institut for Odontologi ved Aarhus Universitet og konstitueret skoleleder af SKT ved Aarhus Universitet. Begge tiltræder den 1. august.

Studieleder og viceinstitutleder Eva Karring er konstitueret som leder af Institut 58-årige Eva Karring overtager posten som for Odontologi ved Aarhus konstitueret leder efter Universitet. institutleder Ellen Frandsen Eva Karring er cand.odont.

Lau. og ph.d. fra Tandlægeskolen i Aarhus, og hun har været tilknyttet skolen siden 1983 som klinisk lærer, afdelingstandlæge og ekstern lektor. Sideløbende har hun arbejdet i privat praksis. I 2009 blev hun studielektor og studieleder på fuld tid ved Tandlægeskolen og har arbejdet med udvikling af uddannelse og undervisning. Hun har desuden taget vare på flere ledelseshverv som konstitueret sektionsleder ved Sektion for Ortodonti og viceinstitutleder for uddannelse.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Viceskoleleder Anne B. Christensen er konstitueret som skoleleder af SKT ved Aarhus Universitet.

Anne B. Christensen er tandlæge fra Tandlægeskolen i Aarhus i 1978 og master i sundhedsantropologi i 2005. Sideløbende er hun efteruddannet i coaching på både gruppe- og Den 63-årige Anne B. Christensen overtager individuelt niveau. Anne B. stillingen som konstitueret Christensen var tandlæge i skoleleder af SKT i Aarhus Aarhus Kommunes tandpleje i efter sektorleder Caroline en lang årrække, før hun kom Hørsted. til SKT, hvor hun indtil nu har været viceskoleleder. Ved siden af ledelsesgerningen tager hun vare på undervisning og vejledning. Hun er desuden tilknyttet SKT’s kursusvirksomhed, hvor hun underviser i anerkendende kommunikation og sundhedsfremme.

|

629 |

SERVICE | Navne

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsfond Efteråret 2015 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i oktober 2015.

|

Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet.

Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

1) Bestyrelsen kan efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

3) B estyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget.

Fonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr., til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades

630 |

på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/ FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen indsendes senest den 1. oktober 2015 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. Tandlægeforeningens Forskningsfond

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Navne | SERVICE

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto Efterår 2015 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/

FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. oktober 2015 og sendes til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. FORSKU

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF Efterår 2015 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af midler og 2) f orslag til anvendelse af midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af midlerne.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/or-

ganisation/Udvalgsreferater mv./andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. oktober 2015 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. KOF

|

631 |

SERVICE | Navne

Kandidater fra Tandlægeskolen i København

1 Lawen Saman Tawfeek 2 Humera Hidayat 3 Linda Panbachi 4 Martina Mei Krüger 5 Jacob Høxbroe Michaelsen 6 Idelis M. Núñez Santana 7 Tim Reza Zare 8 Eren Cicek 9 Mohammad Gazi Jaff 10 Vanessa Gram 11 Jonas Ryaa 12 Mark Stanley Dam Garrett 13 Delovan Hejab 14 Banan Mohammad Azzouz 15 Nina Balen Abdulla 16 Dorthe Hansen Warming 17 Faraidon Karimi 18 Sebastian Buch Pedersen 19 Frederik Buch-Rasmussen 20 Anton F. Rønager 21 Diar Badir Aydin 22 Farah Alzuhairia 23 Pernille Sagbakken Berg 24 Jeppe Storm Hansen 25 Kristian Skovsgaard Batenburg 26 Signe Toftegaard Christiansen 27 Karina Heidi Hansen 28 Christine Munk Grünfeld 29 Niels-Christian Reimers Holm 30 Brandur Eydbjørnsson 31 Mikkel Larsen 32 Mette Elmegaard Madsen 33 Nynne Fie Nielsen 34 Nicole Goeskjær Lewis 35 Line Hansen 36 Majken Mortensen 37 Katrine Wandahl Jensen 38 Kristian Jensen Prühs

|

632 |

39 Jibran Iftikhar Ahmed 40 Sara Sponholtz 41 Rikke Ellegård Emanuelsen 42 Mia Olai 43 Signe Katrine Stenkilde 44 Katharina Dam 45 Karen Bech 46 Yasmin Rud Andersen 47 Camilla Diana Kierkegaard 48 Sarah Fjellerup Jarmer 49 Line Brandt 50 Erika Jansåker 51 Niels Fæster 52 Ida Marie Andersen 53 Mathias Rud Jacobsen 54 Mette Ehlerts Jespersen 55 Ümran Lara Citirak 56 Hiba Al-Imam 57 Lærke Sigrid Holm

2

Foto: Kaare Smith

31 53 59 60 30 38 39 45 52 24 67 32 37 58 46 68 12 51 44 20 25 61 66 29 33 7 9 62 36 40 74 47 49 54 5 17 65 69 72 23 26 28 57 63 43 6 50 3 35 13 16 21 75 8 70 48 71 73 55 76 4 22 34 41 64 14 27 42 56 15 10

1

58 Ashkan Jasemi 59 Søren Ruf Larsen 60 Morten Ølund 61 Sara Koutuaniemi 62 Liv Lenvig 63 Kirstine Fisker Bødker 64 Melahat Kanat 65 Murtaza Ali Hassan Najim 66 Maria Green Schønfeldt 67 Julie Rothman 68 Emilie Holm Ellegaard 69 Marian Kasem Habib 70 Julie Røgild Kirkegaard 71 Hervør Hanusardóttir Durhuus 72 Sohaila El Mokhtari 73 Natasha Moberg Sørensen 74 Yousra Akhlef 75 Maiken Kyung 76 Kiran Shafi

11

18

19

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Navne | SERVICE

Kandidater fra Tandlægeskolen i Aarhus 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

Kristine Olsson Marie Haugaard Pernille Zinck Andersen Minette Hjort Løvendahl Nielsen Mads Lund Jepsen Anne Bonde Pedersen Kathrine Kamp Lundgaard Mette Bisgaard Anne Wulff Nielsen Henrika Filippa Tigfeld Anna Lenita Laitila Mia Vestergaard Olsen Maiken Bliksted Hofman Ansø Gorana Djukelic Elisabeth Skappel Anne Kjær Andersen Mads Raunholt Kristensen Eja Christensen Christian Roliggaard Madsen Laura Stærk Malling Malene Byriel Haut Laura Boe-Hansen Raghda Wail Abduljabbar Al-Bader Kathrine Schjøtt Løvschall Djamila Derai Jeanne Revsbæk Schnejder Sebastian Alexander Ditlev Seifert Sebastian Langkilde Pedersen Karama Sadd Hashim Al-Ameri Jihan Imthan Abd Aljabar

8 24 20 32

56 41

19

13

7

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Trine Nissen Bonefeld Christel Arvad Kaa Birte Wegner Mette Tronborg Mona Venø Simonsen Simone Hougaard Pedersen Susanne Juul Nielsen Diyana Nwail Askarya Line Skovsgaard Cecilie Onstrup Hansen Lisa Bundgaard Lind Zuzanna Snopek Sakhshi Sharma Stine Smed Kristensen Hardeep Kaur Sekhon

26

25

42 29 59

35

9 1

45 10

11

60 39

34

58 46

23

43

6 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

33

18

Foto: Ole Hein Pedersen Shene Mahdi Abdullah Lilja Kristin Dagsdóttir Louise Dahlerup Djernes Julie Seung Hee Christiansen Nanna Dam Sørensen Camilla Strandberg Kristina Dvinge Sejer Juul Martin Saaby Katrine Lærke Meistrup Hansen Ahmad Safie Louise Cecilie Haughuus Connie Jessen Elmelund Kristina Horn Emilie Leth Rasmussen Ditte Marie Ahrenholt Laustsen

5

30

50

57 38

47

27

51

4

16

17

15

2 37

52

36

3

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

54

21 40

53

49 14 44

31 48

12 55

28 22

|

633 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2015: Deadline: 18. august 2015 Udkommer: 2. september 2015 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2015: Deadline: 22. september 2015 Udkommer: 7 oktober 2015 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2015 AUGUST SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet.

Halv- og heldagskurser.

Datoer: 11., 12. og 13.8.2015 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Pain in perspectives Nordisk kongres Dato: 27 -29.8. 2015 Sted: Sandbjerg Gods, 6400 Sønderborg Arrangør: NFH Danmark Info: www.nfh-danmark.dk

|

634 |

ITI Sektion Danmark – Section Meeting Dato: 29.8.2015 Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve Hovedemne: Protetik Foredragsholdere Bruno Schmid: Indications for bone level vs. tissue level implants Thomas Kiss: Presentation of the ITI Online Academy Lars Rossel: Tips & tricks in impression taking Erik Andersen: Which treatments lead to complications Klaus Gotfredsen: Quality assessment of implant-based treatments Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. kaffe- og frokostpause.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 Efteruddannelsen på Tandlægeskolen i København Kasuistik symposium 2016 Dato: 22. & 23.1.2016 Sted: Tandlægeskolen/Odontologisk Institut, Nørre Allé 20.

Auditorie annonceres senere.

Emne: Medicinske sygdommes betydning for oral diagnostik og tandbehandling Website: URL annonceres snarest muligt.

SAED 2015 Scandinavian Academy of Esthetic Dentistry Annual Symposium Dato: 28-30.8. 2015 Sted: Solstrand Fjordhotel, Bergen, Norge Yderligere oplysninger på: www.saed.nu

SEPTEMBER Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 4. - 5. 9.2015 På Hotel Comwell Sorø Stor Kro Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Kasuistiksymposium om

medicinske sygdomme og mundhulen på Tandlægeskolen i København 22. og 23. januar 2016 Målgrupper: • Tandlæger • Tandplejere • Klinikassistenter Symposiet fokuserer på følgende emner:      

Infektioner og multiresistens Hjertekarsygdomme og hæmatologi Reumatiske sygdomme Endokrine sygdomme Andre sygdomme og mundhulen Medicin og mundhulen

Kurset, der forløber over fredag og lørdag, er opdelt i moduler, der tillader, at man vælger til eller fra efter interesser og behov.

Der er tilrettelagt kursusmoduler for klinikassistenter, som afholdes om fredagen.

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen den 22. og 23. januar 2016 HUSK at holde øje med åbning for tilmeldinger på: http://www.odont.ku.dk/euoi/

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

|

636 |

Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BIDFUNKTION Jylland

BØRNETANDPLEJE

Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI

Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik

Jylland

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio

|

637 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Jylland

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Aarhus C, Borgporten Th. Guldborg, Lars Johannesen www.tandborg.dk

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk |

638 |

Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont.

Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland

Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont.

Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 leif@tdlfagernaes.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

ODONTOFOBI

Brædstrup Implantat Center

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti Lene Rosbjerg Diernæs Specialtandlæge i Ortodonti Muslingevej 38 A, 8250 Egå (Århus), Tlf. 86 10 08 38 kontakt@tandlaege-egaa.dk

|

639 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

|

640 |

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Sjælland

Jylland

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60

Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­ tvaergade41.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

PARODONTALBEHANDLING Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Mathias Diernæs Casper Kruse Muslingevej 38 A, 8250 Egå (Århus), Tlf. 86 10 08 38 kontakt@tandlaege-egaa.dk

Søren Grønlund Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

15% rabat på Hejco webshoppen Tilbuddet gælder t.o.m den 31. august

Alle priser er ekskl. moms

BUKSER

FÅS I FLERE FARVER

KUN PÅ HEJCO.DK

Non-see-through. Linning med spændetamp og elastik i siderne til justering af taljevidden.

MATERIALE: Forvasket 65/35% polyester/bomuld.

Art nr: 110651 Vejl. pris: 389,- Nu kun 330,65

BUSSERONNE

Kortærmet Unisex-busseronne med krave.

Stretch. Normal pasform. Lynlås foran i halsen.

MATERIALE: 40/57/3% polyester/bomuld/elastan.

Art nr: 102175 Vejl. pris: 419,- Nu kun 356,15

CLOGS

DAMETUNIKA

Figursyet model med korte ærmer.

Stretch. V-hals. Brystlomme i sømmen på bærestykket på højre side.

Sidelommer. Lynlås i siden.

MATERIALE: 40/57/3% polyester/ bomuld/elastan.

Art nr: 102174 Vejl. pris: 419,- Nu kun 356,15

Annonce 165x111 mm 15% rabat på webshop.indd 1 TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Blødt perforeret læder. PU-sål. Skindbeklædt indersål. Justerbar hælrem. Skridsikker sål. Antistatisk i hvid, men ikke i sort.

Art nr: 104119 Vejl. pris: 529,- Nu kun 449,65

hej co.dk Kwintet Denmark A/S, Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ tlf.: 3537 7700, info@hejco.dk, www.hejco.dk 26/06/15 10.47

|

641 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

KREDS 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

KREDS 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

KREDS 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

VED STEMNINGSLIDELSER

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

KREDS 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

KREDS 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

KREDS 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

KREDS 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark

Tlf. 70 25 77 11

4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Peter Boch

Vivian Riel

Stadionvej 32

Amaliegade 17

6510 Gram

1256 København K

KREDS 3

Tlf. 74 82 12 12

Tlf. 70 25 77 11

Louise Wilhelmsdal

E-mail: pboch@grambynet.dk

Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

|

642 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

BLIV UDSENDT OG GØR EN FORSKEL MED TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER

Humanitært arbejde blandt verdens udsatte Tandsundhed Uden Grænser (TUG) søger tandlæger, tandlægestuderende (med bestået 8. sem.), tandplejere, tandplejerstuderende (med bestået 4.sem.) og klinikassistenter, der vil arbejde frivilligt i en uge for at fremme tandsundheden i nogle af verdens fattige lande.

Hvor og hvornår udsendes dentalmissionerne?

I vinteren 2016 udsender vi til følgende lande: • Rwanda • Cambodja • Indien • Vestbredden

Hvad kræves der for at deltage?

• • • •

Du skal interessere dig for tandsundheden i udviklingslande Du skal være medlem af TUG Du skal have lyst til at møde og arbejde i en ny kultur Du skal deltage i et obligatorisk kursus den 1. november 2015 i København

Økonomi Projektdeltagerne betaler selv udgifter til rejse og ophold.

TUG sørger til gengæld for udstyr og projektplanlægning.

Ansøgningsskema og bilag sendes elektronisk til: dentalmission@tug-dk.org Ansøgningsfrist: 15. september 2015 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte TUG på tlf: 33487703 eller e-mail: tug@tug-dk.org Ansøgningsskemaet og flere informationer om projekterne samt rejseperiode kan findes på TUG's hjemmeside www.tug-dk.org

Ansøgnin g 15. septe sfrist mber 20 15

Læs me re om d e en og tidlig ere delt kelte projektla n a på www geres oplevels de er .tug-dk .org Læs og så hvord an d langsig tede ud u kan støtte vo viklings res projekte r.

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 9 2015: 18/8

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 2/9

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 10 2015: 22/9

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 7/10

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Empatisk og erfaren tandplejer Empatisk og erfaren tandplejer søges til attraktiv stilling på stor klinik i Herning.

udfordringer, har godt styr på håndværk og diagnostik, vil patienterne det bedste, er glad og en god teamplayer.

Tandlægerne Kold – Herning Implantat Center, Bryggergade 10, Herning har travlt og vi søger derfor en ny kollega.

Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling på 37 timer/uge, søde kolleger og dejlige omgivelser.

Klinikken er ny renoveret, super moderne med 9 digitaliserede behandlerrum, vi bruger Dental Suite, røntgen der passer til, samt CBCT scanning. Vi er et stort og velfungerende team bestående af 8 behandlere, 7 tandlæger, 1 tandplejer og 10 klinikassistenter, samt 4 sekretærer.

Klinikken ligger i centrum af Herning, 5 minutters gang fra banegården.

Vi ønsker os en ny kollega som har gå-på-mod og er klar til en travl hverdag med mange patienter og spændende

|

644 |

Kunne du tænke dig at blive en del af vores arbejdsplads, så send os nogle ord om dig selv, gerne på mail: post@ tandherning.dk Ansøg snarest.

Vi glæder os at høre fra dig.

Tandlægerne Kold – Herning Implantat Center Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 Mail: post@tandherning.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Stillinger | SERVICE

QUICKANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning og med en ansøgningsfrist efter bladets udgivelsesdato.

Specialtandlæge - TMK til vores klinikker i ­Roskilde og København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDPLEJER TIL PRAXIS® I VEDBÆK

Quick nr. 5544

Tandplejer: Deltidsstilling i det centrale ­København tilbydes fra 1.9.2015 Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5550

Fra 1. oktober søger vi en energisk og erfaren tandplejer med højt fagligt engagement. praxis® er en moderne tandlæge- og

sundhedsklinik. Hos os vil du blive en del af et team, hvor vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt med menneskers sundhed. Vi anvender altid ny viden og teknologi og bruger bl.a.

DentalSuite, Digora, TRIOS® 3D, Sirona® Laser, samt AstraTech® implantatsystem.

Vi er konstant i gang med at opgradere vores kompetencer, og derfor har vi nu brug for en erfaren tandplejer 30-37 timer/uge. Du vil få ansvaret for forebyggelse og behandling af parodontale sygdomme, og du vil desuden have andre opgaver i det samlede team, der består af 2 tandlæger, 1-2 tandplejere, 1 kirurg og 4 klinikassistenter.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Vores værdier er professionalisme, livsglæde og udvikling - og vores fundament er videnskabelig evidens, erfaring og sund fornuft – og en grundlæggende respekt for, at mennesker er forskellige og ikke kan behandles éns. Du kan læse mere om os på www.praxis-dk.dk Jobansøgning - senest den 31. august - til: praxis® / tandlæge Niels Kramp Vedbæk Stationsvej 18 DK-2950 Vedbæk e-mail: nk@praxis-dk.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

645 |

SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein

Klinikformidling

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk

Vores særlige kompetencer er:

Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

DPF Dansk Praksis Formidling

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Patientkartotek fra tandlæge­ praksis i Aarhus købes Vi sikrer dine patienter en fortsat god og professionel tandpleje.

Henvendelse på billetmærke 767 Henvendelse til TB's redaktion

|

646 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012.

Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf.

43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme.

Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension.

Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma.

Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis).

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest.

Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.

Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering.

Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering.

Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år.

Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres.

Pakninger og priser (5. januar 2015): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1204,65, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2028,45, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2700,05, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 338,95. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi.

Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca.

20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom,

kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration.

Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år.

Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (5. januar 2015): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr 376,45, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr 1338,35, Varenr. 161414 – 8 x 50 tubuler – kr 2253,70. Se dagsaktuelle priser på www. medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på www.lsb.dk/erhverv

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bundsolid Professionel Personlig

Helle Kvist Ilskjær Erhvervsdirektør

Husk, vi er tandlægernes bank Kristian Ebdrup Erhvervskundechef

Som ledig får du nedsat kontingent. Så husk at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du bliver arbejdsledig

Ring på 70 25 77 11 eller send en mail til medlemsregistrering@tdl.dk

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

Dentallaboratorium ApS

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 03

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Sjælland

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

gen den 1. juni og den 1. december.

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma

Storkøbenhavn

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Advokat Mette Neve

Speciale i praksisoverdragelser Tlf. E-mail

Advokatfirmaet

5074 4173 mne@tvc.dk

Tommy V. Christiansen

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

DENTALLABORATORIER

FLÜGGE

Midtjylland

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

lidt friskere - lidt hurtigere

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Dynamic - over alle grænser TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

649 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

REVISION – ADMINISTRATION

INSTRUMENTER

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

Forhandles af

Få tid til tænderne, så tager vi os af økonomien

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Årsregnskab og skatteopgørelse Livslang sparring Tryghed om din fremtidige økonomi Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

København: Sten Peters Tlf. 40 41 77 35 stpeters@deloitte.dk

Aarhus: Niels Nygaard Tlf. 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J.

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

info@rectus.dk www.rectus.dk

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

Revisorerne: Minna Hartvig 10/11/10 10:22:30 Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

al Perfectio git n Di

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

|

650 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

SERVICE & REPARATION

TANDPLEJEMIDLER

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning VIKARSERVICE Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

TePe

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

|

651 |

NY START

“ Følte, det var min pligt at føre klinikken videre BUKURIJE MUAREMI / 35 ÅR Fra ansat tandlæge hos Tandlæge Lisbeth Christensen i Ishøj gennem 10 år til klinikejer samme sted, men med nyt kliniknavn, Dit Tandlægeteam.

Hvad fik dig til at springe ud i at blive klinikejer?

– Jeg har været her i 10 år, og patienter har spurgt mig, om jeg ikke skulle overtage klinikken, når Lisbeth (tidl. ejer, red.) stoppede.

Jeg er meget glad for patienterne herude. Det er et sted, hvor man virkelig kan gøre en forskel for folk. Nogle har ikke været til tandlæge i flere år. Man giver meget af sig selv hver eneste dag, både fagligt og menneskeligt. Jeg følte næsten, det var min pligt at føre klinikken videre.

Hvad er det sværeste ved at stå med ansvaret?

– Det er nyt for mig at være leder, så jeg tænker over, om jeg er god nok til at motivere mine medarbejdere og skabe et miljø, hvor de har lyst til at yde deres bedste og samtidig er glade for at gå på arbejde.

Men jeg kender personalet, og de kender mig, og det er en gruppe folk, som jeg er glad for at overtage og stolt af at arbejde med.

Den tidligere ejer havde klinikken i over 30 år, hvad betyder det for dig?

– Hun havde et godt ry, og der kom løbende nye patienter. Bortset fra det seneste års tid, hvor der har været et lille dyk. Så jeg håber da, at hendes patienter vil fortsætte hos mig. Og det tror jeg også, mange gør. Klinikken og personalet er jo det samme. Men det er helt klart en af de ting, der fylder meget i tankerne. Om der er patienter nok, og om jeg kan få økonomien til at løbe rundt.

| 652 |

CV: 2004: uddannet fra Tandlægeskolen i København 2004: ansat hos Tandlæge Lisbeth Christensen i Ishøj.

2015: overtager klinikken og kalder den Dit Tandlægeteam.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 8

FOTO: JEPPE CARLSEN

» Jeg vil ikke have, at folk skal vælge os fra på grund af mit navn

Du har valgt at kalde klinikken ”Dit Tandlægeteam”.

Hvorfor?

– Dels fordi jeg har et fremmedklingende navn. Selv om der bor mange mennesker i Ishøj, som kommer fra andre lande, vil jeg ikke have, at folk skal vælge os fra på grund af mit navn. Men det er også, fordi jeg synes, at patienterne ikke bare går til en tandlæge. Det er mange forskellige folk, de møder, og det skal navnet vise. At vi er et team.

TEKST: FREELANCEJOURNALIST ANDERS KLEBAK

Hvad gør du for at holde fast i dem og få fat i nye?

– Jeg har bl.a. lavet en hjemmeside. Det har vi ikke haft før. Vi skal gøre de lokale opmærksomme på, at vi findes. Selv om vi har ligget her i mange år, er det ikke alle, der kender os. Vi har også sendt breve eller mails ud til alle patienter om, at jeg overtager klinikken, og hvor Lisbeth anbefaler mig.

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne

Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger.

Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en

ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning.

Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk

Tydelige farvekoder sikrer, at du hurtigt får overblik over de forskellige Septodont produkter.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Stilsikker klinik i Viborg

Ergonomien er i orden Da vi indrettede vores nye klinik, faldt vores valg af unit på Planmeca Compact iTouch, fordi både dens funktioner og design passede os. Unitten er slank og flot designet og funktionsmæssigt dækker den vores behov. Samtidig er vores tandplejere glade for, at man også arbejder optimalt ved den uden assistent.

Vi fik en skærm monteret på unitten, og det er vi rigtig glade for. Det er virkelig godt for især vores tandplejeres arbejdsstilling. De trækker DentalSuite journalsystem over på skærmen og kan tydeligt se registreringer fra journalen. Med den ekstra skærm undgår de at skulle vende sig hele tiden. dinTANDLÆGE Smed og Donslund, Viborg Er du interesseret i rådgivning om udstyr og klinikindretning? Kontakt os.

Plandent: udstyr@plandent.dk eller ring 43 66 44 44 Dentronic: info@dentronic.dk eller ring 86 10 41 22 Fiskers: info@fiskers-dental.dk eller ring 46 61 18 44