Tandlægebladet 8 - 2014 by Tandlaegebladet

nr. 8 // August 2014

årgang 118

Tandlægeforeningens Danish Dental medlemsblad Journal

Patienter bedømmer dig på nettet

FEJL VED MEDICINSK UDSTYR Alt for få indberetter alvorlige hændelser

Keratocyster Cystektomi Diagnostik Astma og caries

NYHED!

Sirona INTEGO - den integrerede, komplette og intuitive unit INTEGO • Integreret og komplet løsning for optimale behandlingsresultater • Fleksibel og velegnet til både to- og firhåndsbehandlinger • Mange brugertilpassede valgmuligheder • Tysk kvalitet, ergonomisk design INTEGO fås som en TS model med underhængte instrumenter eller som en CS model med overhængte instrumenter. INTEGOpro • EasyTouch skærm og integreret fodbetjening for nem og intuitiv betjening • Mulighed for integreret ENDO motor med APEX locater • Integreret vandbehandling • Ergonomisk patientstol, der kan løfte 185 kg • C+ fodkontakt

Pris fra kr.

129.500,- (inkl. moms)

(Sprøjte med LED lys, BL ISO motor med LED lys, turbine slange, SIROSONIC scaler med LED lys, LED operationslampe, fontæneventil)

Læs mere om Sirona INTEGO på www.nordenta.dk eller scan koden med din tablet eller smartphone.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 8/august 2014

kort & godt

KERATOCYSTER

608 Leder

Korrekt diagnostik, behandling og opfølgning kan ofte kun sikres ved histopatologisk diagnostik.

610 Alt for få indberetter alvorlige fejl 611 Kort nyt

Læs artiklerne fra side 618 >>>

VIDENSKAB & KLINIK 618 B lom J, Finne KM, Reibel J, Kragelund C Keratocyster: Overensstemmelse mellem tentativ klinisk/radiologisk diagnose og histopatologisk

Glad for stjerner

632 Dalsten H, Kreiborg S Sammenhængen mellem astma og carieserfaring

Tom Lykke Gregersen er en af de 41 danske tandlæger, der er blevet anmeldt på Trustpilot.dk. Læs om hans og tre andre tandlægers erfaringer med Danmarks største side for forbruger anmeldelser.

638 Dansk forskning internationalt

Side 641 >>>

624 Selvtest 626 S chwartz K, Blomlöf J Cystektomi via kombineret intra- og ekstraoral adgang

samfund & arbejdsliv 641 P atienterne tager ordet!

Indlæg & Debat 648 Læserbrev: Lægemiddelinteraktioner er mere end blot teori

SERVICESIDER 650 Nyt om navne 658 Kalender med kurser 660 Kollegiale henvisninger 668 Stillingsannoncer

652

Se alle sommerens dimittender fra Tandlægeskolen i København og Tandlægeskolen i Aarhus

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

605 |

MEST LÆSTE på tdlnet.dk Stort fald i tandlægebesøg Måske ikke overraskende skabte nyheden om, at danskerne går markant mindre til tandlægen, interesse blandt brugerne på Tdlnet.dk. I alt 1.203 klikkede ind på artiklen og læste om, hvordan de ændrede tilskudsregler har påvirket danskernes tandlægebesøg.

MINDST læste på tdlnet.dk Nyuddannet tandlæge? Gode råd til jobsøgning trak ikke mange klik på Tdlnet.dk. Om det er, fordi de nyuddannede tandlæger allerede har foden indenfor på arbejdsmarkedet, skal stå usagt. Men fakta er, at kun 50 har klikket sig ind på nyheden.

”

Der er tale om en tjeneste, der tjener penge på virksomheders frygt for at få dår lige anmeldelser. Tandlæge John Lindgren Hansen om hjemmesiden Trustpilot.dk

Læs mere på side 641 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse, samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Stig Karlsson Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

606 |

Trine Ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Blandt andet om bladets formål samt en mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.219. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Rasmus Juul Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

Øjeblik Fremtids billeder Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at se, hvordan ens ansigts form vil udvikle sig. Men den mulighed fik besø gende på videnskabsfe stivalen Science in the City, da 3-d-laboratoriet fra Odontologisk Insti tut i København flyttede deres 3-d-fotografering til Carlsberg Byen, hvor festivalen blev afholdt. Nederst på skærmen, i midten, ses gennemsnit tet af de besøgendes ansigtstræk.

FOTO: Reimar Juul

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

607 |

leder

Lille fagområde med stor betydning Den odontologiske forskning i Danmark er ikke, hvad den har været, og fremtiden ser ikke lovende ud. Senest har tandlægeskolerne lagt op til, at det videnskabelige personale skal bruge op mod 50 % af tiden på klinisk undervisning. Og forskning på et højt internationalt niveau tager tid. Lægges dertil, at tandlægeskolerne i både Aarhus og København har været under særdeles hårdt økonomisk pres, ser det unægtelig sort ud. Som alment praktiserende tandlæger har vi brug for, at der hele tiden er nogle, der via deres forskningsindsats tilvejebringer den nyeste viden. En bred og kontinuerlig forskningsindsats er en forudsætning for, at der til stadighed udøves en sikker diagnostik og en fagligt forsvarlig behandling på klinikkerne. Et fagområde, hvor den fremtidige forskningsindsats aktuelt er uafklaret, er oral patologi (tidligere oral histopatologi). Det er et lille fagområde, men det er meget vigtigt, fordi de sygdomme, som optræder i tandlægers ansvarsområde, ofte udgår fra væv, som er helt unikke og kun findes i netop dette område. Desuden beror tolkning af vævsforandringer i høj grad på de oplysninger, som klinikeren sender. For at kunne anvende oplysninger rigtigt skal patologen i denne situation have en tandlægelig baggrund. Ifølge et netop udsendt oplæg fra Tandlægeskolen i København vil tandlægeskolen være en internationalt anerkendt og veldrevet uddannelses- og forskningsinstitution, der uddanner efterspurgte tandlæger med stærke kliniske færdigheder. For at nå dertil satser Tandlægeskolen i København på at kunne opnå en tilgang af eksterne midler til finansiering af forskning. Men er det realistisk at basere odontologisk forskning i Danmark på eksterne midler? Og er det ikke grundlæggende en samfundsopgave og dermed en forpligtelse for de sundhedsvidenskabelige fakulteter at sikre midler til forskning? Tilmed viser erfaringerne fra de seneste år, at interessen fra diverse fonde og virksomheder for at støtte forskningen på vores område er yderst begrænset. Desuden kan vi ikke blive ved med at vente. Vi er bekymrede for, at spe cialviden inden for oral patologi går tabt, hvis dette lille arbejdsfelt ikke snart sikres en faglig forankring på de to tandlægeskoler – gerne i samarbejde med de store universitetshospitaler i Aarhus og København. Det er endnu ikke for sent at handle. Vi vil kraftigt opfordre Sundhedsstyrelsen til i samarbejde med tandlægeskolerne og universitetshospitalerne at få skabt en afklaring. Dermed vil patienterne fortsat kunne være trygge ved, at de får en forskningsbaseret behandling også af de sjældne og komplicerede odontologiske diagnoser, der – hvis de ikke behandles korrekt – kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for patienterne.

”

Vi er bekymrede for, at specialviden inden for oral patologi går tabt

608 |

e tte Kabr Foto: Lize

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Husk det blå kort !

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

Alt for få indberetter alvorlige fejl Selvom tandlæger har pligt til at anmelde alvorlige hændelser med medicinsk udstyr, er det kun ganske få, der gør det. Det kan få alvorlige konsekvenser for patienter og personale, siger Sundhedsstyrelsen. Gitte Almer Nielsen

andimplantater, der knækker i kæben, tandcement, der hærder for hurtigt, eller et ryglæn, der knækker på en tandlægestol. Alvorlige hændelser sker – også på tandklinikker. Alligevel er det kun ganske få tandlæger, der melder alvorlige hændelser med medicinsk udstyr. Det fortæller Jannie Wiegand Storgaard, der er akademisk sagsbehandler i Sundhedsstyrelsen. – Det er vigtigt, at tandlægerne melder hændelser med medicinsk udstyr, da det handler om sikkerhed for både patienter og tandlæger. Fejl og mangler ved udstyret kan have alvorlige konsekvenser for alle parter, forklarer Jannie Wiegand Storgaard. Sundhedsstyrelsen kontakter altid fabrikanten, når de får en indberetning. Men det kan være en enkelt indberetning, eller det kan være antallet af hændelser, der får styrelsen til at kræve, at fabrikanten fx foretager tilbagetrækning eller ændrer produktet. Ifølge Jannie Wiegand Storgaard viser sidstnævnte, at det som kan virke som en mindre hændelse på den enkelte klinik, godt kan være en alvorlig hændelse i det store billede.

Ingen risiko for klagesag Tandlæger har faktisk pligt til at indberette alvorlige hændelser med medicinsk udstyr, og sagsbehandleren har da heller ikke en god forklaring på, hvorfor så få gør det. Nogle kan måske være bekymrede for, at det kan føre til en klagesag, mener hun. Men den bekymring er fuldstændig ubegrundet. – Vores fokus er kun på patientsikkerheden i forbindelse med det medicinske udstyr og ikke tandlægen. Tandlæger behøver derfor ikke frygte for en klagesag, fortæller Jannie Wiegand Storgaard. Og det nytter rent faktisk at melde hændelserne. Sundhedsstyrelsen sikrer, at fabrikanten undersøger årsagen til hændelsen, og at de nødvendige ændringer bliver foretaget, eller at produktet bliver taget ud af brug.

www

Læs mere på www.medicinskudstyr.dk

Hvad skal anmeldes og hvordan? Du skal melde hændelser, der: • Medførte eller kunne have medført varige skader eller mén • Livstruende sygdom eller dødsfald • Hvor medicinsk eller kirurgisk behandling var nødvendig for at afværge livstruende sygdom eller dødsfald

Sådan anmelder du: 1. Gå ind på www.medicinskudstyr.dk 2. Vælg ”indberetning af hændelser for sundhedspersonale og brugere” 3. Tryk på indsend Det er vigtigt, at der kommer så mange oplysninger med som muligt om produktet og fabrikanten. Kilde: Sundhedsstyrelsen

610 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

kort & godt

Tandlægeskræk førte til løgn om bortførelse En 12-årig fransk dreng var så ihærdig for at slippe for et besøg hos tandlægen, at han fortalte politiet, at han var blevet bortført. Ifølge drengen skulle han være blevet bortført på vej til tandlægen og tvunget ind i en bil. Senere var det lykkedes for ham at slippe ud af bilen. Da politiet gik i gang med at efterforske sagen, bredte mistanken om tandlægeskræk sig, da ingen overvågningskameraer kunne underbygge drengens historie. Drengen har nu indrømmet, at det var tandlægebesøget, der fik fantasien i sving, og politiet kan dermed slutte efterforskningen, der nåede at vare en måned. Det er ikke første gang, at tandlægeskræk fører til spildt politiarbejde. Tilbage i år 2000 indtelefonerede en 14-årig dreng en bombetrussel mod en skole og en tandklinik i Frederiksværk i Nordsjælland. Senere tilstod han, at han var kommet på idéen, fordi han havde tandlægeskræk og skulle til tandlægen samme dag.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Vind Arbejds miljøPrisen 2014 Hvis I har gjort en forskel for arbejdsmiljøet på klinikken, kan I være med i kapløbet om at vinde ArbejdsmiljøPrisen 2014. Med prisen følger muligheden for at profilere jeres arbejde og arbejdsplads eksternt. ArbejdsmiljøPrisen uddeles af Arbejdsmiljørådet. Klik ind på www.arbejdsmiljøprisen.dk og indstil din arbejdsplads. Indstillingsfristen er 19. september 2014. www

www.arbejdsmiljøprisen.dk

611 |

KORT & GODT

citat

”

Det er giftigt at have kviksølv i munden. Det er der desværre ikke enighed om, men jeg har set, hvordan folk får det bedre, når de får fjernet kviksølvet fra munden Tandlæge Bent Christiansen. MetroXpress 23. juni.

Internationalt forskningsnyt

Hvor god er din cariesdiagnostik? Vi tandlæger beklager os undertiden over, at patienterne ikke følger de råd, vi giver dem. Noget tyder imidlertid på, at vi heller ikke altid selv følger de anbefalinger, vi får fra vore kolleger på universiteterne. I en amerikansk spørgeskemaundersøgelse blev 591 tandlæger bedt om at tage stilling til en række kliniske situationer, der primært vedrørte diagnostik og behandling af caries samt kriterier for udskiftning af fyldninger. Efterfølgende bedømte undersøgerne, om svarene var i overensstemmelse med de evidensbaserede anbefalinger. Totalt var 62 % af svarene i overensstemmelse med anbefalingerne, men især i forbindelse med ekskavering af profund caries var andelen af korrekte svar betænkeligt lav, idet kun 22-33 % valgte at stoppe ekskaveringen, inden de ramte et pulpahorn. Der var en klar tendens til, at kvindelige tandlæger i højere grad end deres mandlige kolleger fulgte anbefalingerne. Det samme gjorde sig gældende for tandlæger, som indgik i større netværk med hyppige medlemsmøder/kurser og skriftlige interne retningslinjer for diagnostik og behandling. Kommentar ved professor, odont.dr. Svante Twetman, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Artiklen bekræfter en gammel talemåde, som siger, at der går 17 år, fra evidensen publiceres, til den har vundet indpas i klinisk praksis. I den henseende ser det ikke ud til, at tandplejen adskiller sig fra andre medicinske discipliner. I øvrigt kan man fundere over undersøgelsens pålidelighed og eksterne validitet; den adspurgte gruppe tilhører et velinformeret netværk af amerikanske tandlæger og er næppe repræsentativ for danske kolleger. Endelig er der jo altid en risiko for, at man ikke svarer helt i overensstemmelse med, hvordan man behandler. Norton WE, Funkhouser E, Makhija SK et al. Concordance between clinical practice and published evidence. Findings from The National Dental Practice-Based Research Network. J Am Dent Assoc 2014;145:22-31.

612 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

kort & godt

Reparationer holder godt Det kan være både fornuftigt og effektivt at reparere mangelfulde kompositfyldninger frem for helt at skifte dem. Det bekræfter et nyt studie, som er publiceret i Journal of Dentistry. I studiet blev 50 restaureringer, som var dømt til udskiftning pga. marginale, anatomiske mangler og/eller sekundær caries, tilfældigt udvalgt til behandling med henholdsvis reparation og udskiftning. Efter 10 år blev fyldningerne bedømt, og det viste sig, at fyldningerne i de to grupper havde samme parametre, hvad angik kanttilslutning, sekundær caries, anatomi og farve. Konklusionen på studiet er, at reparation bør vælges frem for fuldstændigt skift af kompositfyldninger – når muligheden er til stede. Formålet er først og fremmest at spare tandsubstans. Fernández E, Martín J2, Vildósola P et al. Can repair increase the useful life of composite resins? Clinical trial: Triple-blind controlled – 10 year follow-up. J Dent 2014. [Epub ahead of print].

35 %

Så meget er antallet af cariesangreb faldet i Horsens Kommunale Tandpleje over de sidste seks år. Succesen skyldes, ifølge lederen af tandplejen, Else Sommer, at tandplejen har større fokus på profylakse.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Nyuddannede får vejledning Som nyuddannet tandlæge og medlem af Tandlægeforeningen er der masser af muligheder for at komme godt i gang med dit arbejdsliv. Du kan få gode råd og vejledning til din jobansøgning og dit CV, og når du lander dit første job, kan du få din kontrakt gennemgået i Tandlægeforeningen. Se mere på Tdlnet.dk – her kan du læse om alt det, der er relevant for din første ansættelse. Se også Dentaljob.dk, som er Tand lægeforeningens jobportal.

613 |

KORT & GODT

Hjælp med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø Hvornår trives vi på arbejdet? Og hvad gør, at vi bliver stressede? Det kortlægges i en ny stor arbejdsmiljøundersøgelse, som Akademikeren (AC) står bag. Spørgeskemaundersøgelsen bliver sendt ud til over 70.000 medlemmer i de i alt 25 akademiske fagforeninger, som Akademikerne repræsenterer – heriblandt Tandlægeforeningen. Det er første gang, der laves en så stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt akademikere i Danmark. Undersøgelsen bliver sendt ud som et elektronisk spørgeskema den 19. august, så hold øje med din mailboks.

citat

”

Vi bruger vores sundheds kroner der, hvor vi får sundhed for dem, og ikke der, hvor de skæpper i tandlægens kasse uden grund til det Astrid Krag, MF (S), i et læserbrev i Lolland-Falsters Folketidende den 25. juni

Verdens største undersøgelse af tandtab og hjertesygdom Næsten 16.000 hjertepatienter indgår i et stort svensk studie, som belyser sammenhængen imellem parodontal sygdom og hjertekarsygdom. Forskerne har undersøgt patienternes informationer om egen tandsundhed, og de har fundet, at tandtab, blødning fra tandkødet og andre parodontale indikatorer er almindelige i gruppen. Omvendt viste studiet, at færre mistede tænder hang sammen med bl.a. lavere blodglukose niveauer, lavere kolesterolværdier og lavere blodtrykfaktorer, som menes at øge risikoen for hjertekarsygdom. Vedin O, Hagström E, Gallup D et al. Periodontal disease in patients with chronic coronary heart disease. Prevalence and association with cardiovascular risk factors. Eur J Prev Cardiol 2014. [Epub ahead of print].

614 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

øjde øjde

dehøjden dehøjden har har stor stor or or hele hele din din krop krop

PAS PÅ DIN ARBEJDSSTILLING Mange tandlæger har ondt i muskler og led. Men med små justeringer af, hvordan du arbejder, kan du opnå store forbedringer. Scan 198 mm 198 mm koderne med din smartphone og se hvordan.

EKSTRA LARGE SODAVAND alligevel godkendt nAkkeStøtte nAkkeStøtte

Indstil alt Der kommer ikke tilnakkestøtten at være et forbud Indstil nakkestøtten alt efter eftermod hvor hvor ii munden munden du du arbejder arbejder

ekstra store sodavand i biografer og restauranter i New York. Det slår en afgørelse fra den amerikanske højesteret fast, skriver Reuters. Det trak mange overskrifter, også i Danmark, da den daværende borgmester i New York, Michael Bloomberg, i 2013 indførte et forbud mod salg af sodavand og andre sukkerholdige drikkevarer med en størrelse på over en halv liter. Forbuddet holdt kun én dag, fordi sodavands- og restaurantbranchen bragte sagen for retten. vAriAtion vAriAtion Varier Varier din din arbejdsstilling arbejdsstilling også også fra fra siddende siddende til til stående stående

Fodpedal fodpedAl fodpedAl

Tænkpåpå at fodpedalens Tænk at Tænk på at fodpedalens fodpedalens placering placering har stor knæ placering har storfor har stor betydning betydning forbetydning knæ og og hofter hofter for knæ og hofter

200mm mm 200

unødigt unødigt g fingre fingre

kort & godt

--hændig 444-hændig behandling hændig behAndling behAndling Se du opnår et Sehvordan hvordan opnår et godt Se hvordan dudu opnår et godt godt grundlag grundlag for for 4-hændig 4-hændig behandling behandling

grundlag for 4-hændig behandling

På Tandlaegebladet.dk kan du se en kort instruktionsvideo af disse to tips til, hvordan du forbedrer din arbejdsstilling i hverdagen på klinikken. www Se også de otte andre klip

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

615 |

Optimale klasse II fyldninger, på en enklere måde!

Palodent Plus sektionsmatrice SDR – 4 mm i et lag

* Burgess, Munoz, University of Alabama, USA

Sektionsmatricesystem • Optimale kontaktpunkter

• 4 mm i et lag

• Slutter tæt gingivalt

• Fordeler sig selv i kaviteten

• Mindre overskud

• 3 års kliniske data*

Dentsply DeTrey I w w w.dentsply.dk I Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Rikke Henriksen Tlf: 29 60 90 57 I Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55

Voxpop | kort & godt

Er du anmeldt på Trustpilot?

Christina Petersen

klinikejer, Albertslund

Er du anmeldt på Trustpilot? – Nej, det tror jeg ikke – ikke hvad jeg ved af. Har du overvejet at bruge det aktivt? – Både og – jeg ved, at mange patienter søger der, men som forbruger ville jeg nok ikke tro på, at det var 100 % retvisende. Det er tit for positivt, men det er bestemt noget, jeg er åben overfor. Hvad synes du om, at patienter rater deres tandlæge? – I princippet er det godt, men det er svært som tandlæge at svare igen. Man kan have nogle kontroverser med en patient, som så rater en dårligt, men jeg kunne aldrig drømme om at gå ind i personlige sager på Trustpilot. Så der er nogle aspekter, der er urimelige. Hvordan markedsfører du dig ellers? Vi er ved at lægge vores strategi helt om, og vi skal fx bruge Google mere. Lige nu bruger vi mest lokale medier. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Lars Nielsen

klinikejer, København

Er du anmeldt på Trustpilot? – Nej, men vi er ved at indføre nogle kvalitetssikringssystemer, hvor patienterne skal evaluere os via et spørgeskema på nettet, og der vil vi lave et link til Trustpilot. Hvad synes du om, at patienter rater deres tandlæge? – Det er godt, at folk kan give deres mening til kende, men der er også en vis fare som tandlæge ved at bruge den slags, fordi man kan risikere at få negativ omtale på et spinkelt grundlag. En meget god anmeldelse kan veje tungt i en positiv retning, og en meget dårlig kan veje tungt i en negativ retning. Så jeg synes, det kan være misvisende, hvis man ikke har mange tilbagemeldinger. Hvordan markedsfører du dig ellers? – Jeg annoncerer i en lokalavis, og så har jeg klinik-tv, hvor jeg prøver at videregive informationer og reklamer den vej.

Læs om fire tand lægers oplevelser med at blive anmeldt på Trustpilot.dk på side 641.

Niels Rasch

klinikejer, Sønderborg

Er du anmeldt på Trustpilot? – Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved, jeg er anmeldt et sted, men jeg ved ikke, om det er på Trustpilot. Har du overvejet at bruge det aktivt? – Nej. Der har været nogle tv-udsendelser, hvor det er blevet omtalt relativt negativt i nogle sammenhænge. Jeg kan ikke se den store fidus i det, for det kan manipuleres med. Hvis nogen vil have markedsført et produkt, er det bare et spørgsmål om, hvor mange man kan få kontakt til og få til at anmelde én positivt. Hvad synes du om, at patienter rater deres tandlæge? – Det er sikkert udmærket for nogle, men for andre betyder det ingenting overhovedet. Det er lidt svært i vores situation, for vi har en ret velfungerende landpraksis, og det, at patienter vælger ud fra Trustpilot, er ikke noget, vi har været udsat for.

617 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Korrekt diagnostik af keratocyster er vigtig for adækvat behandling og opfølgning Baggrund – Den odontogene keratocyste (OKC) udgør omkring 10 % af alle cyster diagnosticeret i kæberne. Diagnosen er baseret på histopatologisk undersøgelse, og selvom kliniske og radiologiske fund ofte giver mistanke om keratocyste, er det ikke sjældent at den kliniske diagnose ikke er i overensstemmelse med det histopatologiske billede. Formål – At undersøge overensstemmelsen mellem den kliniske tentative diagnose og den histopatologiske diagnose blandt konsekutive tilfælde af keratocyster. Materiale og metoder – 78 konsekutive tilfælde af keratocyster er analyseret for demografiske og kliniske optegnelser samt kliniske tentative diagnoser. Materialet stammede fra odontologiske specialistafdelinger på danske hospitaler samt fra de to tandlægeskoler i Danmark. Resultater – 67 % af patienterne var mænd, og aldersspredningen var 7-84 år. To tredjedele af OKC forekom i mandiblen. Den kliniske diagnose ”keratocyste” fremgik i 37 % af tilfældene, mens 34 % af tilfældene diagnosticeredes klinisk som en anden kæbecyste. I andre 17 % blev der stillet en uspecifik cystediagnose. I 6 % af tilfældene var den kliniske diagnose en odontogen tumor. I 63 % af tilfældene kunne klinikeren således ikke stille den korrekte diagnose ud fra kliniske og radiologiske fund. Konklusion – Selv erfarne klinikere kan have problemer med at differentiere mellem keratocyster og andre kæbecyster. Undersøgelsen understøtter vigtigheden af, at alt væv fjernet ved et kirurgisk indgreb, hvor andre undersøgelsesformer ikke kan afgøre diagnosen definitivt, skal undersøges histologisk for at sikre korrekt diagnostik, adækvat behandling og opfølgning.

618 |

Keratocyster: Overensstemmelse mellem tentativ klinisk/radiologisk diagnose og histopatologisk diagnose Jonas Blom, tandlæge, Øystese, Norge Matthias Keum Finne, tandlæge, Holte Jesper Reibel, professor, dr. et lic.odont., Sektion for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Det Sundhedsviden skabelige Fakultet, Københavns Universitet Camilla Kragelund, lektor, ph.d., Sektion for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Det Sundhedsvidenskabe lige Fakultet, Københavns Universitet

en odontogene keratocyste (OKC) er en relativt almindelig cyste og udgør omkring 10 % af samtlige kæbecyster (1-3). Cysten klassificeres traditionelt som en udviklingsbetinget, odontogen cyste (4), men i den nyeste WHO klassifikation af odontogene tumorer fra 2005 benyttes navnet keratocystisk odontogen tumor (5). Dette er bl.a. baseret på den høje recidivtendens, hvorfor vævet tillægges tumoregenskaber (6). Det er stadig kontroversielt, hvorvidt OKC skal betragtes som en benign odontogen tumor, hvorfor vi fortsat anvender den velkendte terminologi og klassifikation. OKC kan manifestere sig sporadisk som én eller flere cyster hos en i øvrigt rask patient eller være en del af Gorlins syndrom. Ved den sporadisk forekommende OKC er der en lille overvægt af mænd. Den kan forekomme hos patienter i alle aldersgrupper, dog udgør yngre patienter i aldersgruppen 11-30 år omkring 40-50 % af patientgrundlaget i store internationale studier (3,7). Trefjerdele af alle OKC findes i mandiblen. 50 % af alle OKC forekommer ved angulus mandibulae med varierende grad af involvering af ramus mandibulae og molarregion (3,7). Det er karakteristisk, at OKC i mandiblens molarregion kan vokse i varierende omfang posteriort i ramus mandibulae og anteriort i corpus mandibulae. OKC kan opnå emneord en betragtelig størrelse før diagnostik finder Keratocysts; sted, dels fordi cysten har en tendens til at vokse diagnostics; histopatology i antero-posterior retning i knoglen uden synlig tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Keratocyster | videnskab & klinik

Histologi

Fig. 1. Histologisk billede af typisk keratocyste. Bemærk det velmanifesterede basalcellelag med palisadestillede kerner. Lumen er fyldt med keratinflager. Fig. 1. Typical keratocyst. Note palisaded layer of basal cells. Lumen is filled with keratin squames.

Rekvirerende afdelinger Rekvirent Tand-Mund-Kæbekirurgisk klinik, Rigshospitalet Afd. for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Københavns Tandlægeskole

Antal (%) 54 (69) 9 (12)

Afd. for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Århus Tandlægeskole

6 (8)

Tand-Mund-Kæbekirurgisk Afdeling, Næstved Sygehus

5 (6)

Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital

4 (5)

Totalt

78 (100)

Tabel 1. Fordelingen af rekvirerende afdelinger, hvorfra de 78 inkluderede vævsprøver stammede. Table 1. The distribution of departments submitting the included specimens.

knogleekspansion, dels fordi patienterne kan være symptomfrie langt hen i sygdomsforløbet (8). Eventuelle symptomer er uspecifikke som smerter, hævelse og i sjældne tilfælde parestesi (7). OKC har tendens til at recidivere efter kirurgisk fjernelse, og der er publiceret recidivrater fra 2,5 % til 62,5 % (9-12). Den høje recidivtendens betyder, at langvarig postoperativ kontrol er nødvendigt for at diagnosticere et eventuelt recidiv tidligst muligt. De fleste recidivtilfælde opstår inden for de første 5 år postoperativt, men kan forekomme senere (11). Gorlins syndrom nedarves autosomalt dominant med variabel ekspression. Udover kæbecyster disponerer syndromet tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

bl.a. for udviklingen af basalcellekarcinomer og skeletale forandringer, herunder forkalkning af falx cerebri og bifide ribben (13). Omkring trefjerdele af patienterne med Gorlins syndrom udvikler én eller flere OKC, og det er vist, at syndromrelaterede OKC recidiverer hyppigere end sporadiske, ikke-syndromrelaterede OKC (10,14). Radiologisk kan OKC fremstå som mindre eller større unieller multilokulære radiolucente områder, der normalt er velafgrænset med en tynd, radiopaque zone mod den normale knogle. En retineret tand ses hyppigt i relation til OKC (11,12,15). OKC kan således forekomme i ramus mandibulae, i relation til en retineret tand, hvor der mangler et tandanlæg samt lateralt og kaudalt for en tandrod. OKC kan involvere sinus maxillaris og displacere canalis mandibulae inferiort mod basis mandibulae. Tænder kan displaceres, men resorption af tandrødder forekommer sjældent (11). Diagnosen bygger på det histopatologiske billede, der er diagnostisk og karakteriseret ved et parakeratiniseret, 5-8 cellelag tykt flerlaget pladeepitel med velmanifesterede basalceller med palisadestillede kerner (4,12) (Fig.1). Omkring cysteepitelet ses en tynd, fibrøs bindevævskapsel, hvori der ofte ses fritliggende øer eller strenge af epitel og separate dattercyster (16). Grænsen mellem epitel og bindevæv er uden epiteltappe. Cystemembranen er normalt inflammationsfri, men kan være sekundær inflammeret, hvorved epitelets karakteristiske udseende ofte forsvinder (4). Keratinflager kan helt eller delvist udfylde cystelumen (12,16). Om end det kliniske og radiologiske billede ofte er karakteristisk er det vores erfaring, at keratocyster i en del tilfælde ikke er mistænkt klinisk. Formålet med denne undersøgelse var derfor at analysere sammenhængen mellem klinisk og histopatologisk diagnose i et konsekutivt materiale af keratocyster. Materiale og metode Undersøgelsen omfatter perioden 1. januar 2000 til 31. december 2012, hvor alle tilfælde registreret som keratocyste i arkivet på Sektion for Oral Medicin mv. på Københavns Tandlægeskole er vurderet. Det drejer sig om 140 tilfælde hvoraf 62 er ekskluderet fra opgørelsen som anført nedenfor. Eksklusion Patienter hvor der er taget biopsi inden fjernelse af cysten (n=14) er kun medtaget én gang. Patienter med Gorlins syndrom (n = 11), recidiverende OKC (n = 29) og ortokeratiniseret odontogen cyste (OOC) (n = 8) er ekskluderet. OOC er en variant af OKC, som adskiller sig histologisk ved at bestå af et ortokeratiniseret, tyndt, flerlaget pladeepitel uden velmanifesterede basalceller med palisadestillede kerner (17). OOC har væsentligt mindre tendens til at recidivere end OKC (17). Inklusion Efter sortering af materialet findes således 78 tilfælde, som hver repræsenterer én patient diagnosticeret med en primær OKC. |

619 |

videnskab & klinik | Originalartikel

Demografiske og kliniske oplysninger/optegnelser/diagnoser fra rekvisitionerne der medfulgte det fjernede væv blev vurderet. Der er efterfølgende udført deskriptive statistiske analyser på data. Da projektet er et registerprojekt er det ikke anmeldelsespligtigt og kræver ikke tilladelse fra Videnskabsetisk komité (H1-2013-FSP -79). Resultater Af de 78 patienter var 52 mænd (67 %) og 26 kvinder (33 %). Aldersspredningen var stor (7-84 år), og gennemsnitsalderen for mændene var 47 år (median 53 år) og for kvinderne 44 år (median 47 år). Hovedparten af patienterne blev behandlet på Rigshospitalets Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (Tabel 1). Tooghalvtreds OKC forekom i mandiblen (67 %), 25 i maksillen (32 %), og i ét tilfælde fremgik lokalisationen ikke (1 %). I 29 tilfælde (37 %) var den kliniske diagnose ”keratocyste”. I 17 % var den kliniske diagnose en anden udviklingsbetinget cyste (Fig. 2) og ligeledes i 17 % var den kliniske diagnose en inflammatorisk betinget odontogen cyste (Fig. 3). I andre 17 % var diagnosen en uspecifik cystediagnose og i 3 (4%) tilfælde fremgik ingen klinisk diagnose (Tabel 2). I 12 % af tilfældene blev OKC vurderet som en follikulær cyste og i 10 % som en radikulær cyste. I 5 tilfælde var den kliniske diagnose en odontogen tumor; ameloblastom i fire tilfælde og myxom i et.

Diskussion Syvogtres procent af patienterne med OKC var mænd, og der var en aldersspredning fra 7 til 84 år. To tredjedele af OKC var lokaliseret til mandiblen. Dette svarer til hvad tidligere undersøgelser har fundet (3,7,11). Den kliniske diagnose ”keratocyste” blev kun stillet i cirka en tredjedel af tilfældene. Total set blev 34 % af tilfældene diagnosticeret som enten en anden udviklingsbetinget eller en inflammatorisk betinget cyste. Tillige var der en uspecifik cystediagnose i 17 % af tilfældene. Kun i 6 % af tilfældene var den kliniske diagnose en odontogen tumor. Således var det i 63 % af tilfældene ikke muligt for klinikeren at stille den endelige diagnose ud fra kliniske og radiologiske fund. Dette kan primært forklares ved at OKC udviser få og ukarakteristiske kliniske symptomer som fx hævelse og smerte, og at OKC radiologisk ligner andre patologiske processer. Fremstår OKC unilokulær radiologisk, er de vigtigste differentialdiagnoser inflammatorisk betingede og udviklingsbetingede kæbecyster i form af henholdsvis den radikulære cyste og residualcysten samt den follikulære cyste, den laterale periodontale cyste og den nasopalatinale cyste. Den radikulære cyste udgør sammen med residualcysten omkring 55 % af alle kæbecyster. Den radikulære cyste findes altid i relation til en avital tand. Vitalitets- og percussionstest af tænder i relation til en patologiske proces bør derfor udføres, for at vurdere tandens vitalitet. Maxillens incisivregion er prædilektionssted for den radikulære cyste i modsætning til mandiblens molarregion for OKC (18). Radiologisk fremstår den radikulære cyste oftest som en relativ lille, velafgrænset

Enoral røntgen Panoramarøntgen

Fig. 2. Cyste i maxillens frontregion klinisk og radiologisk diagnosticeret som nasopalatinal cyste. Histologisk undersøgelse viste typisk keratocyste. Venligst stillet til rådighed af Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Århus Tandlægeskole. Fig. 2. Cyst in front region of the maxilla. Histological examination revealed typical keratocyst.

620 |

Fig. 3. Cyste i maxillens højre side klinisk og radiologisk diagnosticeret som residualcyste. Histologisk undersøgelse viste typisk keratocyste. Venligst stillet til rådighed af Afdeling for TandMund- og Kæbekirurgi, Københavns Tandlægeskole. Fig. 3. Cyst in right side of the maxilla clinically diagnosed as residual cyst. Histological examination revealed a typical keratocyst.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Keratocyster | videnskab & klinik

og unilokulær radiolucent forandring med større tendens til rodresorption end OKC (18). Residualcysten vil typisk fremstå som en unilokulær radiolucent forandring i området, hvor der tidligere er fjernet en avital tand og efterladt en apikal proces. Peroperativt vil klinikeren i nogle tilfælde kunne se hæmosiderin og kolesterolkrystaller i de inflammatorisk betingede cysters relativt tykke cystemembran i modsætning til den tynde, skrøbelige OKC cystemembran. Et hvidt Niveacreme-lignende cysteindhold (keratin) kan forekomme ved OKC. De inflammatorisk betingede cyster recidiverer meget sjældent efter heling efter endodontisk behandling eller kirurgisk fjernelse, hvorfor differentiering i forhold til OKC er vigtig, idet en mindre radikal behandling og kortere postoperativ kontrolperiode er nødvendig. Den follikulære cyste udgør omkring 15 % af kæbecysterne og var den kliniske diagnose, der hyppigst ændredes efter histopatologisk undersøgelse i foreliggende materiale. Den er altid relateret til en retineret tand og tilhæftet tanden ved emaljecementgrænsen. Typisk udbreder cysten sig radiologisk cirkulært omkring kronen (19). Den follikulære cyste er oftest relateret til 3. molar i mandiblen og næst hyppigst til den permanente hjørnetand i maxillen (19). I og med mandiblens molarregion er prædilektionssted for OKC, og en stor andel af OKC er relateret til en retineret tand, er den follikulære cyste en særdeles vigtig differentialdiagnose. Den follikulære cyste recidiverer meget sjældent efter kirurgisk fjernelse (19). En mindre OKC placeret mellem vitale tandrødder i hjørnetands- og præmolarregionen i mandiblen er svær at skelne klinisk og radiologisk fra en lateral periodontal cyste. Den laterale periodontale cyste er væsentlig mindre hyppig end OKC og estimeres at udgøre omkring 1 % af kæbecysterne. Den fremstår radiologisk som en lille, rund og velafgrænset radiolucens, hvorimod OKC som regel er noget større og vokser mere asymmetrisk (20). OKC kan forekomme i maksillens midtlinje, hvorfor differentialdiagnostik over for den naso-palatinale cyste ikke er uvæsentligt. Den naso-palatinale cyste udgør omkring 10 % af kæbecysterne (21). Radiologisk vil der typisk være tale om en rund, oval eller hjerteformet, velafgrænset radiolucent forandring mellem tandrødderne på maksillens centrale incisiver. Det hjerteformede udseende er ikke patognomonisk for den naso-palatinale cyste, da den hjerteformede struktur skyldes en overprojicering af spina nasalis anterior. Den naso-palatinale cyste recidiverer sjældent efter fjernelse (21). Vedtofte og Prætorius fandt i deres studie, at 26 ud af 75 primære OKC var multilokulære radiologisk (11). I disse tilfælde er de vigtigste differentialdiagnoser odontogene tumorer, primært ameloblastom og sjældnere odontogent myxom, men også centralt kæmpecellegranulom. OKC er dog væsentligt hyppigere end de nævnte odontogene tumorer. Ameloblastom medfører ofte klinisk hævelse pga. ekspansiv vækst, og radiologisk er den guirlandeformede afgrænsning karakteristisk samtidig med, at tendensen til at displacere tænder er højere end tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Klinisk relevans Keratocyster er ikke sjældne og har høj recidivtendens. Kendskab til diagnostik, progression, behandling og prognose er derfor vigtig for enhver tandlæge. Klinisk og radiologisk er det vanskeligt selv for erfarne klinikere at differentiere mellem keratocyste og andre odontogene og non-odontogene cyster. Keratocysten diagnosticeres klinisk/radiologisk ikke sjældent

som kæbeforandringer, der ikke kræver samme behandling og opfølgning, herunder radikulære og follikulære cyster, hvorfor det er vigtigt, at væv fjernet ved et kirurgisk indgreb undersøges histopatologisk, når andre undersøgelsesformer ikke kan afgøre diagnosen definitivt. Korrekt diagnostik er grundlaget for at adækvat behandling og opfølgning sikres.

Tentative kliniske diagnoser Kliniske diagnoser Odontogen keratocyste (OKC) Keratocyste Primordialcyste (Tidligere betegnelse for OKC)

Antal n

29 (37) 27 2 13 (17)

Udviklingsbetingede cyster Follikulær cyste Lateral periodontal cyste Nasopalatinal cyste

9 2 2

Inflammatorisk betingede cyster Radikulær cyste Residualcyste

8 5

Tumorer Ameloblastom Myxom Obs cancer

4 1 1

Uspecifik cystediagnose Cystis mandibulae/maxillae Ingen specifik klinisk diagnose (cyste, cystevæv, cystemembran, cystis dentalis) Anden diagnose Sinusperforation Ingen klinisk diagnose Total

n (% af samlede cyster)

13 (17)

6 (7)

7 6

13 (17)

1 (1) 1 3 (4) 78 (100)

Tabel 2. Fordelingen af de kliniske diagnoser for 78 histologisk diagnosticerede primære odontogene keratocyster (OKC). Table 2. The distribution of the clinical diagnoses of 78 cases histologically diagnosed as primary odontogenic keratocyst (OKC). |

621 |

videnskab & klinik | Originalartikel

for OKC (4,5). Ameloblastom kan dog også være unilokulært, og differentiering kan således være vanskelig. Ved en multilokulær radiolucent forandring bør man altid overveje diagnosen OKC, men differentialdiagnoser som ameloblastom og odontogent myxom bør indgå, hvorfor en biopsi ofte kan anbefales før kirurgisk fjernelse. OKC behandles standardmæssigt ved enukleation med curettage. Kun ved meget store cyster, hvor vigtige anatomiske strukturer er i fare, anvendes cystotomi. Den postoperative opfølgningsperiode er 10 år med årlig radiologisk undersøgelse: ortopantomogram og enorale optagelser for tidligst mulig diagnostik af eventuel recidiv. Konklusion Selv erfarne klinikere kan have problemer med at skelne OKC fra andre intraossøse patologiske forandringer i kæberne fra et klinisk og radiologisk synspunkt. På grund af keratocystens høje recidivtendens er det vigtigt, at den differentieres fra de

øvrige hyppigt forekommende kæbecyster, hvilket kun med sikkerhed kan gøres ved histopatologisk undersøgelse. Dette er vigtigt for korrekt information til patienten om prognose og for planlægning af den postoperative opfølgning. Dette understreger vigtigheden af at kirurgisk fjernet væv altid bør undersøges histopatologisk, når andre undersøgelsesformer ikke kan afgøre diagnosen definitivt, også i tilfælde, hvor de kliniske og/ eller radiologiske fund peger på en fra et klinisk synspunkt banal diagnose som follikulær eller radikulær cyste. Taksigelse Forfatterne vil gerne takke Tand-Mund-Kæbekirurgisk klinik, Rigshospitalet, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Københavns Tandlægeskole, Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Århus Tandlægeskole, Tand-Mund-Kæbekirurgisk Afdeling, Næstved Sygehus og tidligere Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital for bidrag med biopsimaterialet til nærværende artikel.

Abstract (English) Concordance between tentative clinical/radiological diagnosis and histopathological diagnosis Introduction – About 10% of all cysts in the jaws are odontogenic keratocysts (OKC) (keratocystic odontogenic tumours). The diagnosis is based on histopathologic examination although clinical and radiologic features often give suspicion of keratocyst. Objectives – The aim of the present study was to examine the concordance between the tentative clinical diagnosis and the final histopathological diagnosis among consecutive cases of keratocysts. Materials and methods – 78 consecutive cases of histopathologically confirmed keratocysts were analysed for demographic and clinical records, and tentative clinical diagnoses. The material originated from departments of oral and maxillofacial surgery in Danish hospitals and the oral surgery departments in the two

dental schools in Denmark. Results – 67% of patients were men, and the age distribution was 7-84 years. Two thirds of the keratocysts were located in the mandible. The clinical diagnosis ”keratocyst” was made in 37% of the cases, while 34 % of the cases were diagnosed clinically as another specific jaw cyst. In 17% a non-specific diagnosis of ”cyst” was made. In 6 % of the cases the clinical diagnosis was an odontogenic tumour. Thus, in 63 % of the cases the clinician could not make the correct diagnosis based on clinical and radiologic features. Conclusion – Even experienced clinicians can fail in differentiating between keratocysts and other jaw cysts. The results of this study emphasize the importance of histopathological examination if other examinations cannot secure a definite diagnosis, in order to ensure adequate treatment and follow-up.

Litteratur 1. Hjørting-Hansen E, Andreasen JO, Robinson LH. A study of odontogenic cysts with special reference to location of keratocysts. Br J Oral Surg 1969;7:15-23. 2. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Copenhagen: Blackwell Munksgaard, 2007;1-2. 3. Jones AV, Craig GT, Franklin CD. Range and demographics of odontogenic cysts diagnosed in a UK

622 |

population over a 30-year period. J Oral Pathol Med 2006;35:500-7. 4. Kramer IRH. Histological typing of dontogenic tumours. 2nd ed. Berlin: Springer-Verlag, 1992. 5. Barnes, L et al. Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press, 2005. 6. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Copenhagen: Blackwell Munksgaard, 2007;6-58.

7. Myoung H, Hong SP, Hong SD et al. Odontogenic keratocyst: review of 256 cases for recurrence and clinicopathologic parameters. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001;91:328-33. 8. Shear M. Odontogenic keratocysts: clinical features. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2003;15:33545. 9. Voosmit RA, Stoelinga PJ, van Haelst UJ. The management of

keratocysts. J Maxillofac Surg 1981;9:228-36. 10. Forssell K, Forssell H, Kahnberg KE. Recurrence of keratocysts. A long-term follow-up study. Int J Oral Maxillofac Surg 1988;17:25-8. 11. Vedtofte P, Prætorius F. Recurrence of the odontogenic keratocyst in relation to clinical and histological features. A 20-year follow-up study of 72 patients. Int J Oral Surg 1979;8:412-20. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Keratocyster | videnskab & klinik

12. Pindborg JJ, Hansen J. Studies on odontogenic cyst epithelium. 2. clinical and roentgenological aspects of odontogenic keratocysts. Acta Pathol Microbiol Scand 1963;58:283-94. 13. Gorlin RJ, Yunis JJ, Tuna W. Multiple nevoid basal cell carcinoma, odontogenic keratocysts and skeletal anomalies. A syndrome. Acta Derm Venereol 1963;43:39-55. 14. Shanley S, Ratcliffe J, Hockey A

et al. Nevoid basal cell carcinoma syndrome: review of 118 affected individuals. Am J Med Genet 1994;50:282-90. 15. White SC, Pharoah MJ. Oral Radiology: principles and interpretation. 6th ed. St. Louis: Mosby, 2009;343-65. 16. Brannon RB. The odontogenic keratocyst. A clinicopathologic study of 312 cases. Part II. Histological features. Oral Surg Oral

Med Oral Pathol 1977;43:233–55. 17. Wright JM. The odontogenic keratocyst: orthokeratinized variant. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1981;51:609-18. 18. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Copenhagen: Blackwell Munksgaard, 2007;123-42. 19. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Copenhagen: Blackwell Munks-

gaard, 2007;59-75. 20. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Copenhagen: Blackwell Munksgaard, 2007;79-93. 21. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Copenhagen: Blackwell Munksgaard, 2007;108-18.

En klassiker i Ekulfs sortiment

Glide Floss Picks - Tilbud

Glider let mellem tænderne Vores tilbud indeholder: Køb 48 stk. Glide Floss Picks blisterpakker - få 10% rabat samt 50 stk. Glide floss Picks single med i købet!

Trævler ikke Stærk

Glide Floss har været i Ekulfs sortiment siden 1993 og er det fortsat! For bestilling af Glide Floss Picks kontakt vores kundeservice 45 82 08 22 eller bestil på

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

623 |

videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i faglig-videnskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser → Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”.

Spørgsmål 1. Hvordan kan keratocysten manifestere sig? Svar A. Som del af Treacher Collins syndrom. Svar B. Sporadisk. Svar C. Som del af Gorlins syndrom.

Spørgsmål 2. Hvornår skal bortopereret væv sendes til histolo gisk undersøgelse? Svar A. Altid. Svar B. Kun når man mistænker en tilstand, der kræver langvarig opfølgning. Svar C. Når man ikke kan stille diagnosen ved anden undersøgelsesform.

Spørgsmål 3. Hvor forekommer keratocyster hyppigst? Svar A. Maksillens anteriore del. Svar B. Mandiblens præmolarområde. Svar C. Mandiblens posteriore del.

Selvtest for artiklen: Keratocyster: Overensstemmelse mellem tentativ klinisk/radiologisk diagnose og histopatologisk diagnose Tandlægebladet 2014;118:618-23.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

624 |

tandlægebladet 2012 | 118 | nr. 8

Tjek Forlagets brochurer på tandlaegeforeningen.dk – De kan være til gavn for både dig og dine patienter

videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Formidlingstitel: Hvornår fjernes follikulære cyster via ekstraoral adgang? Baggrund – Follikulære cyster ses hyppigst omkring underkæbens tredje molar. De diagnosticeres oftest i 10-30-årsalderen ved rutinemæssige røntgenundersøgelser. Follikulære cyster behandles sædvanligvis ved en cystektomi med brug af intraoral adgang. Follikulære cyster med udbredelse i såvel corpus som ramus mandibulae er sjældne og kræver en individuel behandlingsplan. Patienttilfælde – En 63-årig kvinde blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital mhp. behandling af cystisk opklaring omkring retineret 8-. Røntgenoptagelser viste 8- i basis af mandiblen med en omkringliggende unilokulær opklaring. Der blev foretaget cystektomi ved en kombineret intraoral og ekstraoral adgang samt osteosyntese af mandiblen. De efterfølgende kontroller viste normal funktion af n. facialis og n. alveolaris inferior og tegn på knogleindvækst i det tidligere cystelumen. Konklusion – Indikationen for brugen af en ekstraoral adgang ved cystektomi og fjernelse af helretinerede tænder er yderst sjælden. Det beskrevne patienttilfælde viser, at der i specielle situationer med fordel kan anvendes en ekstraoral adgang og derved opnås et godt behandlingsresultat uden større risici.

626 |

Cystektomi via kombineret intra- og ekstraoral adgang Kristoffer Schwartz, uddannelsestandlæge, Tand-, Mund- og Kæbe kirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Johan Blomlöf, overtandlæge, docent, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbe kirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

ollikulære cyster klassificeres ifølge WHO som epiteliale cyster med udviklingsmæssig oprindelse (1). Follikulære cyster opstår som følge af en separation mellem den dentale follikel og kronen på en ikke-erupteret tand. Separationen opstår gennem ansamling af væske mellem tandkronen og det reducerede emaljeorgan (2-4). Follikulære cyster udgør mellem 17-24 % af alle cyster i kæberne (5-8). Follikulære cyster kan opstå omkring alle ikke erupterede tænder og ses hyppigst omkring underkæbens tredje molar (8-10). De ses oftest i 10-30-årsalderen og med en lidt større hyppighed hos mænd end kvinder (5,7,9). Ofte er de mindre follikulære cyster asymptomatiske og opdages ved rutinemæssige røntgenoptagelser. Follikulære cyster kan blive inficerede og derved give anledning til smerter og hævelse. Radiologisk ses en follikulær cyste typisk som en unilokulær radiolucent forandring omkring kronen på en ikke-erupteret tand. Den radiolucente forandring er hyppigst skarpt velafgrænset med en sklerotisk grænse, men er cysten blevet inficeret, kan afgrænsningen fremstå mindre veldefineret. Follikulære cyster kan dog vokse til en anselig størrelse og kan give anledning til ekspansion af knoglen i det involverede område. Patologiske forandringer, som optager en større del af underkæbens knoglevolumen, øger risikoen for patologisk kæbefraktur væsentligt. Store follikulære cyster med udbredelse i såvel corpus mandibulae som ramus mandibulae er sjældne. Disse cyster, som radiologisk giver mistanke om follikulære cyster, viser sig ofte at være enten keratocyster eller ameleoblastomer. Som udgangspunkt skal diagnosen altid verificeres histologisk (11,12). Sædvanligvis emneord kan mindre follikulære cyster behandles med Dentigerous cyst; cystektomi, mens større cyster med fordel kan mandible; diagnosis; operative procedure, behandles med cystostomi for at minimere det pathology kirurgiske indgreb. Samtidig kan cystostomi tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Cystektomi | videnskab & klinik

Røntgenbillede af patienten inden behandlingen

Fig. 1. Panoramaoptagelse viser unikulær opklaring omkring helretineret 8-. Fig. 1. Panoramic x-ray shows unilocular radiolucence associated with unerupted third molar.

r educere risikoen for uhensigtsmæssige komplikationer såsom nerveskade og patologisk kæbefraktur (13). Beskrivelse af patienttilfælde En 63-årig kvinde med hypertension og kronisk obstruktiv lungesygdom blev henvist fra egen tandlæge til Tand-, Mund-

og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, for udredning og behandling af unikulær opklaring omkring retineret 8-. Patienten klagede over lette smerter fra højre side af underkæben samt løsning af den bagerste tand i underkæbens højre side. Klinisk undersøgelse Ved den ekstraorale undersøgelse blev der fundet normal ansigtssymmetri, dog kunne en knoglekonveksitet på basis mandibulae i højre side palperes. Ved den intraorale undersøgelse blev der registreret 1. grads løsning af 7- samt tydelig knogleekspansion facialt. Tænderne 7,6- blev konstateret vitale ved eltest. Panoramaoptagelse viste dybtliggende retineret 8- nær basis mandibulae. Omkring 8- sås en unilokulær opklaring omsluttende kronen på 8- og rødderne på 7-. Posteriort for denne opklaring sås der et afgrænset område i underkæben med øget radiopacitet. (Fig. 1). CBCT-scanning viste en 2 x 1,5 cm kavitet centralt i underkæben i relation til 8-. Kaviteten omsluttede kronen på 8- og var begrænset anteriort af den distale rod på 6-, mens den posteriort omkransede hele rodkomplekset af 7-. På de koronale snit sås 8- og kaviteten i mandiblen at optage hele den spongiøse del af knoglen. Samtidig kunne der observeres udtynding af den kortikale knogle lateralt, medialt og i basis af mandiblen. 8- viste sig at være beliggende inferiort i underkæben med rodkomplekset projiceret gennem basis mandibulae. N. alveolaris inferior var beliggende i tæt relation og medialt for rødderne af 8- og i niveau med emalje-cement-grænsen på kronen. Radiopaciteten på panormaoptagelsen posteriort for cysten blev på CBCT-scanningen beskrevet som værende øget knoglesklerosering (Fig. 2).

Cone Beam CT-scanning

Fig. 2. CBCT viser n. alveolaris inf. beliggende medialt (koronalt snit) og i nær relation til 8-. Cysten ses udfylde en større del af corpus mandibulae med resorption af den kortikale knogle. Fig. 2. CBCT showing a close relationship between the unerupted third molar and the inferior alveolar nerve. The cyst occupies a major part of the corpus mandibulae, with resorption of the cortical bone.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

627 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Kliniske fotos taget under operationen

Histologiske billeder af de udtagne væv

Fig. 4. Histologiske billeder med tyndt cysteepitel, som stedvis minder om reduceret emaljeepitel omgivet af en kollagen kapsel med blødningsfølger samt fokal lymfocytær infiltration. Disse fund er karakteristiske for follikulære cyster. Fig. 4. Histological findings with cyst epithelia surrounded by a collagen capsule. These findings are characteristic for dentigerous cysts.

Fig. 3. Ved brug af submandibulær adgang og fjernelse af knoglelåg på lateralfladen af mandiblen er der opnået adgang til 8-. Efter fjernelse af 8- med omkringliggende cystebælg ses n. alveolaris inf. beliggende medialt i kaviteten. Efterfølgende osteosyntese af mandiblen med en 2.0 rekonstruktionsskinne (Biomet®). Fig. 3. By using a submandibular approach and removing bone on the lateral part of the mandible, optimal access to the unerupted third molar was achieved. After removal of the third molar, the inferior alveolar nerve was visible in the medial part of the bone socket. A 2.0 reconstruction plate (Biomet®) was placed a the lower border of the mandible, bridging the cyst cavity.

628 |

Behandlingsplan Cystektomi og fjernelse af 8- og 7- ved en kombination af ekstraoral og intraoral adgang samt osteosyntese med rekonstruktionsskinne på mandiblen blev planlagt. Valg af en ekstraoral adgang blev besluttet på grund af tandens placering i basis af mandiblen og den tætte relation mellem 8- og n.alvolaris inferior. Desuden gav ekstraoral adgang muligheden for at foretage fjernelse af hele cysten med minimal knoglefjernelse. 7- blev fjernet på grund af tandens forringede prognose og risikoen for postoperativ infektion. Ved brug af 3-d-printmodel som guide blev der præoperativt individuelt tilpasset en 2.0 rekonstruktions-osteosynteseskinne (Biomet®). tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Cystektomi | videnskab & klinik

Kontrolrøntgen

Klinisk relevans Follikulære cyster med udbredelse i corpus og ramus mandibulae er sjældne og kræver en individuel behandlingsplan. Behandlingen af disse patienter foregår oftest på kæbekirurgiske afdelinger på landets sygehuse. Risikoen for komplikationer i form af nerveskader og patologiske frakturer er forøget, når der skal foretages behandling af disse patienter. Derfor bør

man i sin behandlingsstrategi planlægge en behandling, som reducerer risikoen for komplikationer, og som sikrer, at patienten får genskabt sin funktion hurtigst muligt. Kendskab til diagnosticering og behandlingen af store follikulære cyster er relevant, således at tandlæger i primærsektoren kan foretage relevant henvisning af disse patienter.

Fig. 5. Panoramaoptagelse viser knogleindvækst i tidligere cystelumen efter 6 mdr. Fig. 5. Panoramic x-ray shows signs of bone healing in previous cyst cavity after 6 months.

Operation I generel anæstesi blev der ved intraoral adgang foretaget marginal incision omkring 7-. 7- blev ekstraheret skånsomt, og cystebælgen kunne herefter lokaliseres. Mobilisering af slimhindelappen muliggjorde, at der kunne foretages primær lukning af slimhinden. Ekstraoral submandibulær incision og dissektion med brug af nervestimulator blev foretaget og basis samt lateralfladen af mandiblen frirougineret (14). Med Piezo ultralydsminisav (Medical®) blev der lavet en rektangulær fenestrering til cystebælgen og 8-. Herefter kunne der foretages fjernelse af 8- med omkringliggende cyste (Fig. 3). Ved efterfølgende inspektion af cystekaviteten kunne n. alveolaris inferior observeres blottet, men makroskopisk intakt i den mediale del af kaviteten (Fig. 3). Efter curettering af cystekaviteten blev der foretaget osteosyntese med en 2.0 rekonstruktionsskinne (Biomet®) over knogledefekten på lateralfladen af mandiblen (Fig. 3). Incisionen ekstraoralt blev sutureret i flere lag. Der blev foretaget rutinemæssig histologisk undersøgelse. Kontrol Patienten blev set til kontrol en uge efter operationen. Det postoperative forløb var komplikationsfrit med normal sensibilitet svarende til n. alveolaris inferior og upåvirket funktion af n. facialis. Det histologiske billede viste cystisk væv bestående af et flerlaget pladeepitel, hvor der i det omkringgivende bindevæv fandtes blødning, blødningsfølger samt fokal lymfocytær infiltration. Dette billede var foreneligt med en follikulær cyste (Fig. 4). Panormaoptagelsen viste tilfredsstillende forhold med tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

en optimal placering af rekonstruktionsskinnen på mandiblen. En panoramaoptagelse seks måneder senere viste tydelige tegn på knogleindvækst i det tidligere cystelumen (Fig. 5). Diskussion Follikulære cyster ses med relativt stor hyppighed omkring retinerede visdomstænder i underkæben (8-10). De fleste cyster i dag behandles ved en cystektomi, med brug af intraoral adgang. Ved denne behandling fjernes cysten i sin helhed, og man sikrer sig en histologisk diagnose. Ved follikulære cyster, som kan være vanskelige at fjerne i sin helhed eller give anledning til væsentlig frakturrisiko, kan man med fordel behandle med cystostomi og obturator (13,14). Ved denne behandling laves der en permanent adgang til cystelumen, hvorigennem patienten kan skylle cystekaviteten. På denne måde kan cysten reduceres i størrelse over tid og fjernes i sin helhed i et senere kirurgisk indgreb. Ulempen ved cystostomi og obturator-behandling er, at behandlingen kræver to kirurgiske indgreb. Løsning samt gener fra drænet kan forekomme, og behandlingstiden strækker sig ofte over 6-12 måneder. Det beskrevne patienttilfælde involverede fjernelse af en follikulær cyste omkring underkæbens tredje molar ved en kombineret intraoral og ekstraoral adgang. Indikationen for brug af en ekstraoral adgang ved cystektomi er sjælden og er kun sparsomt beskrevet i tidligere litteratur (15,16). Baggrunden for en kombineret intraoral og ekstraoral adgang var det faktum, at underkæbens tredje molar og cysten var beliggende i basis af mandiblen. Desuden var den kortikale knogle på CBCT tykkest ved linea obliqua. Behandling af denne patient med cystostomi ville ikke i væsentlig grad have reduceret risikoen for patologisk fraktur eller nerveskade i forbindelse med konventionel fjernelse af 8-. Fjernelsen af cysten og 8- udelukkende via en intraoral adgang ville have medført fjernelse af en større del knogle omkring linea obliqua. |

629 |

videnskab & klinik | Kasuistik

Derudover ville operationen have givet mindre overblik, større risici for beskadigelse af n.alveolaris inferior samt en forøget risiko for ikke at kunne foretage komplet fjernelse af cysten. På grund af 8-’s placering i basis af mandiblen ville fjernelse af tanden og omkringliggende cyste reducere underkæbens styrke væsentligt. Det valgtes derfor at osteosyntere en rekonstruktionskinne over defekten i mandiblen for at minimere risikoen for patologisk fraktur. Præoperativt blev der fremstillet en 3-d-printmodel udfra CBCT-scanningen. Ved brug af denne model blev der præoperativt individuelt tilpasset en rekonstruktionsskinne, således at denne passede optimalt til udformningen af underkæben. Dette bevirkede, at det var mu-

ligt at reducere operationstiden. Brug af Piezo-apparatur har vist at kunne reducere blodtabet, optimere oversigten over operationsfeltet samt reducere risikoen for beskadigelse af bløddelsstrukturer (17). Konklusion Indikationen for brugen af en ekstraoral adgang til fjernelse af follikulære cyster med omkringliggende helretinerede tænder er yderst sjælden. Det beskrevne patienttilfælde viser, at man i enkelte patienttilfælde med fordel kan anvende en ekstraoral adgang og derved opnå et godt behandlingsresultat uden større risici.

Abstract (English) Cystectomi by a combination of intraoral and extraoral surgical approach Background – Dentigerous cysts are most commonly seen around the mandibular third molar. They are often diagnosed at 10-30 years of age with routine x-ray. Dentigerous cysts are usually treated by cystectomy, with the use of an intraoral approach. Dentigerous cysts that occupy the corpus and ramus mandibulae are rare and requires an individual treatment plan. Case report – A 63-year-old female was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark for treatment of a unilocular radiolucency

associated with an impacted third molar. The x-ray examination revealed a well-defined radiolucent structure in relation to 8-. Cystectomy by a combined intraoral and extraoral surgical approach was preformed. The mandible was stabilized with a reconstruction plate. The postoperative period was uneventful and x-ray examination at follow-up showed clear signs of bone ingrowth in the previous cystic lumen. Conclusion – An extraoral approach for removal of dentigerous cyst associated with unereupted teeth is uncommon. However, the described case shows that the extraoral approach can be used in special cases to reduce the risk of nerve injury without any additional risk.

Litteratur 1. Kramer IRH, Pindborg JJ, Shear M. Histological typing of odontogenic tumors. 2nd ed. Berlin Heidelberg: Springer-Verlag, 1992. 2. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Oxford: Wiley-Blackwell 2007;59-76. 3. Slootweg PJ. Lesions of the jaws. Histopathology 2009;54:401-18. 4. Regezi JA, Sciubba JJ, Jordan RC. Cysts of the Jaws and Neck. In: Regezi JA, Sciubba JJ, Jordan RC, eds. Oral pathology: clinical pathologic correlation. 6th ed. St. Louis: Saunders Elsevier, 2012:246-69. 5. Shear M, Singh S. Age-standardized incidence rates of ameloblastoma and dentigerous cyst on the Witwatersrand, South Africa. Community Dent Oral Epidemiol 1978;6:195-9.

630 |

6. Becconsall-Ryan K, Love RM. Range and demographics of radiolucent jaw lesions in a New Zealand population. J Med Imaging Radiat Oncol 2011;55:4351. 7. Daley TD, Wysocki GP, Pringle GA. Relative incidence of odontogenic tumors and oral and jaw cysts in a Canadian population. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1994;77:276-80. 8. Jones AV, Craig GT, Franklin CD. Range and demographics of odontogenic cysts diagnosed in a UK population over a 30-year period. J Oral Pathol Med 2006;35:500-7. 9. Roggan R, Donath K. Klinik und Pathomorphologie odontogener follikulärer Zysten – Nachuntersuchung von 239 Fällen. Deutsche Zahnärztliche Zeitschrift 1985;40:536-40.

10. Mourshed F. A roentgenographic study of dentigerous cysts. I. Incidence in a population sample. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1964;18:47-53. 11. Daley TD, Wysocki GP. The small dentigerous cyst. A diagnostic dilemma. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1995;79:77-81. 12. T herkildsen NM, Andersen K, Blomlöf J. Diagnostic sensitivity and specificity in a retrospective clinical, radiographic and histopathological study of 166 cystic jaw lesions. Oral Surg 2014;7:338. 13. Marker P, Brøndum N, Clausen PP et al. Treatment of large odontogenic keratocysts by decompression and later cystectomy: a long-term follow-up and a histologic study of 23 cases. Oral Surg

Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1996;82:122-31. 14. Ellis III E, Zide MF. Surgical approaches to the facial skeleton. 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins: 2005;12334. 15. Mintz S, Allard M, Nour R. Extraoral removal of mandibular odontogenic dentigerous cysts: a report of 2 cases. J Oral Maxillofac Surg 2001;59:1094-6. 16. B u y u k k u r t M C , A r a s M H , Caglaroglu M. Extraoral removal of a transmigrant mandibular canine associated with a dentigerous cyst. Quintessence Int 2008;39:767-70. 17. Pavlíková G, Foltán R, Horká M et al. Piezosurgery in oral and maxillofacial surgery. Int J Oral Maxillofac Surg 2011;40:451-7.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Vidste du, at dine patienter kan få dækket op til 80% af deres tandlægeregninger fra kun 109 kr. pr. md.? Har dine patienter en Super Tandforsikring hos Dansk Tandforsikring, kan du altid tilbyde dem den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

• Ingen økonomiske overraskelser for dine patienter • Lege-artis behandlinger – hver gang • Overholdelse af regelmæssige tandeftersyn • Automatisk indberetning af regninger og journaler via Dental Suite

For yderligere information kontakt Jens Ebbesen på 29 12 50 75 eller jens@dansktandforsikring.dk Bestil patientbrochurer på info@dansktandforskring.dk

www.dansktandforsikring.dk

videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Sammenhængen mellem astma og carieserfaring hos børn og unge Introduktion og formål – Gennem de seneste 10 år har der været et øget fokus på astmamedicinens potentielle skadelige bivirkninger med hensyn til det orale helbred. Dette studies formål var at undersøge, om astmamedicinerede danske børn og unge havde større carieserfaring end raske danske børn og unge. Materiale og metoder – Journalmateriale og SCOR-data* vedrørende 266 danske børn og unge fra Københavns Kommunale Tandpleje indgik i undersøgelsen. Patienterne blev tilfældigt udvalgt og inddelt efter SCOR-aldre, køn og astmatikere eller ikke-astmatikere. Dataindsamlingen omfattede DMFS/dmfs- og DMFT/ dmft-værdier. Resultater – Der fandtes ingen signifikant forskel på antallet af cariesfrie patienter i de to grupper, men den samlede gruppe af astmapatienterne havde en signifikant højere carieserfaring end kontrolgruppen; specielt sås signifikant højere carieserfaring hos 15-årige astmapatienter. Konklusion – Konklusionen af undersøgelsen var, at børn og unge med astma, som indtager astmamedicin regelmæssigt, synes at have en større risiko for udvikling af caries end raske patienter, og de bør derfor følges tæt med henblik på cariesprofylakse. * SCOR-data: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register vedrørende cariesforekomsten hos den enkelte patient.

Sammenhængen mellem astma og carieserfaring Henriette Dalsten, stud.odont., Odontologisk Institut, Det Sundheds videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet Sven Kreiborg, professor, dr.odont., ph.d., Pædodonti og Klinisk Ge netik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

stma er en af de hyppigst forekommende kroniske børnesygdomme på verdensplan med en stigende prævalens. De medikamentelle astmabehandlingsmuligheder er hovedsagelig inhalationsmedikamenter, som opdeles i en anfaldsforebyggende basisterapi med glukokortikoider og en anfaldsterapi med selektive ß2-agonister. Der er grund til at tro, at både glukokortikoider og ß2-agonister påvirker forskellige områder af det orale helbred; heriblandt slimhinder, saliva og tænder. Slimhinder Den hyppigste, lokale bivirkning i forbindelse med brug af astmamedicin er oral candidose, som oftest skyldes Candida albicans. Astmamedicin kan føre til alle former for candidose, hvoraf den pseudomembranøse og den erytematøse type er hyppigst forekommende (1). Det er påvist, at inhalerede kortikosteroider i sig selv ikke er nok til at forårsage en oral candidoseinfektion hos ellers raske patienter på trods af medicinens indhold af kulhydrat, men at patientens værtsfaktorer som fx spytsammensætning spiller en rolle (2). Patienter, som tidligere har haft oral candidose, har ikke større risiko for senere udvikling af oral candidose, mens patienter, som besidder C. albicans i deres orale normalflora, har større risiko for udvikling af oral candidose (3). Samtidig findes en korrelation mellem oral candidose og astmamedicin med hensyn til daglig dosis og varigheden af behandlingen (4). Dog er det langtfra alle astmapatienter, som medicineres med inhalerede steroider, der udvikler oral candidose, da det er påvist, at canemneord didose kan forhindres ved skylning af mundhule Asthma; og svælg to gange straks efter inhalation (5). dental caries; dry powder inhalers; adolescent; cariogenic agents

632 |

Saliva og tænder Saliva har stor betydning for nedsættelsen af cariesrisikoen ved dets flowrate, orale clearance, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Astma og caries | videnskab & klinik

buffersystemer, pellikeldannelse og dets indhold af uorganiske og organiske komponenter (6). Det formodes, at brugen af ß2agonister kan have negative konsekvenser i forhold til saliva, idet spytkirtlerne også indeholder ß2-receptorer. Flere undersøgelser har vist, at børn og unge med astma medicineret med ß2-agonister eller kombinationspræparater har en signifikant nedsat spytsekretion, formindsket proteinkoncentration og reduceret proteinindhold pr. minut i saliva samt en signifikant forøget plakmængde (7-10). Ved brug af ß2-agonister indeholdende laktose ses et signifikant pH-fald i saliva og plak, der kan bidrage til en hurtigere cariesudvikling (11,12). Eftersom astmamedicin ser ud til at have en negativ påvirkning af saliva, er der grund til at tro, at medicinerede børn og unge med astma har en forøget risiko for udvikling af caries. De fleste internationale undersøgelser konkluderer, at børn og unge, som indtager astmamedicin regelmæssigt, har en højere risiko for at udvikle caries og udvikler flere nye carieslæsioner i både det primære og det permanente tandsæt end raske børn og unge (8,13-15). Enkelte studier viser en signifikant større cariesaktivitet i enten det permanente eller det primære tandsæt (16,17). Samtidig er der enighed om, at der findes en sammenhæng mellem cariesudviklingen og sværhedsgraden af astma, hvor patienter med svær astma har en højere cariesaktivitet end patienter med mild astma, hvilket sandsynligvis skyldes et større medicinforbrug ved svær astma end ved mild astma (18,19). Nogle få undersøgelser har imidlertid vist ingen eller kun svag sammenhæng (20-23). Det er dog påvist, at medicinerede astmapatienter har et forøget antal af orale Streptococcus mutans og lactobaciller, hvilket indikerer, at astmamedicin skaber gode vækstbetingelser for aciduriske bakterier (7,16). I Danmark har Wogelius et al. i 2004 (19) foretaget flere undersøgelser af cariesaktiviteten hos nordjyske børn og unge med astma, som indtager astmamedicin regelmæssigt, men, så vidt det vides, findes der ingen tilsvarende undersøgelser vedrørende det orale helbred hos medicinerede danske børn og unge med astma, der er bosiddende i København. Formålet med den foreliggende undersøgelse var at teste følgende to hypoteser: 1) I en gruppe danske børn og unge med astma, som regelmæssigt bruger astmamedicin, er forekomsten af cariesfrie børn signifikant mindre end i en gruppe af raske børn og unge. 2) Danske børn og unge med astma med regelmæssig brug af astmamedicin har signifikant højere carieserfaring end raske børn og unge, og forskellen øges med alderen. Materiale og metoder Undersøgelsen omhandlede danske børn og unge bosat i Københavns Kommune fordelt på fire årgange svarende til aldrene fem, syv, 12 og 15 år, hvilket er identisk med de obligatoriske SCOR-aldre. Efter tilladelse fra Københavns Kommunale Tandpleje blev seks af kommunens klinikker tilfældigt udvalgt til at indgå i undersøgelsen. De udvalgte klinikker var Bavnehøj Skole, Brønshøj Skole, Christianshavns Skole, Dyvekeskolen, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Heibergskolen og Kildevældsskolen. Via det elektroniske journalsystem blev data indhentet vedrørende børn i fem-, syv-, 12- og 15-årsalderen. Indsamlingen af journalmaterialet skete i perioden 2012-2013. Den kliniske undersøgelse af patienterne var blevet foretaget af personalet på de enkelte tandklinikker, hvor patienterne har været til regelmæssig undersøgelse og behandling i perioden. Udvælgelse af patienterne samt datavalg I alt 266 patienter indgik i undersøgelsen. Alle journaler, herunder helbreds- og SCOR-skemaer hos fem-, syv-, 12- og 15-årige, blev gennemgået systematisk. Patienterne blev efter deres sundhedstilstand inddelt i en astmagruppe med regelmæssig indtagelse af astmamedicin (n = 133) og i en kontrolgruppe (n = 133). Et inklusionskriterie for begge grupper var, at børnene skulle have haft en sufficient mundhygiejne gennem årene. Herudover skulle patienterne i kontrolgruppen være raske individer uden indtagelse af medicin, mens patienterne i astmagruppen ikke måtte være diagnosticeret med andre sygdomme end astma og ikke måtte tage anden medicin end astmamedicin. Hvis patienterne ikke opfyldte disse kriterier, blev de ekskluderet fra undersøgelsen. De anamnestiske informationer blev indsamlet fra patienternes helbredsskemaer, der opdateres årligt, og hver gang der foretages behandling ved samtale med forældrene. Dataindsamlingen omfattede oplysninger vedr. caries (DMFS/dmfs og DMFT/dmft). Når en astmapatient, som opfyldte inklusionskriterierne, blev identificeret, registreredes patientens journaldata. Den næste raske patient af samme køn i rækken, som opfyldte inklusionskriterierne, blev herefter udvalgt som kontrolperson, således at medlemmerne i kontrolgruppen blev valgt så randomiseret som muligt. Antallet af drenge og piger i henholdsvis astmagruppen og kontrolgruppen blev således identisk (Tabel 1). Statistiske metoder Forskelle mellem hyppighederne i de to grupper blev testet statistisk vha. 2-test, og forskelle mellem gennemsnitsværdier Alders- og kønsfordeling Patientgrupper Aldersgrupper

Astmagruppe

Kontrolgruppe

Ialt

Drenge (N)

Piger (N)

Drenge (N)

Piger (N)

(N)

5 år

132

7 år

12 år

15 år

Ialt

266

Tabel 1. Patientgrupperne opdelt efter alder og køn. Table 1. The patient groups divided into age and gender. |

633 |

videnskab & klinik | Originalartikel

blev testet for signifikans vha. ensidet Students t-test. Inden applikationen af ensidet t-test blev forskelle mellem varianserne i grupperne testet vha. F-test. I alle tilfælde blev der anvendt et signifikansniveau på 5 %. I tilfælde af signifikante forskelle mellem varianserne i de to grupper blev der anvendt en ensidet

t-test, der tager højde for uens varianser. De statistiske analyser blev udført vha. programmet Microsoft Excel 2011. Dette program blev også anvendt til at fremstille grafer mhp. kvalitativ vurdering af data. Resultater Cariesfrie børn i astmagruppen vs. kontrolgruppen Antallet af cariesfrie børn i astmagruppen og kontrolgruppen fremgår af Tabel 2. Der var en tendens til, at frekvensen af cariesfrie børn og unge i astmagruppen (37,6 %) var mindre end i kontrolgruppen (45,1 %), men forskellen var ikke statistisk signifikant (p = 0,21). Dette betyder, at hypotese 1 må forkastes.

Cariesfordeling Patientgrupper Astmagruppe

Ialt

Kontrolgruppe

N (%)

Patienter med carieslæsioner

83 (62,4)

73 (54,9)

156 (58,6)

Patienter uden carieslæsioner

50 (37,6)

60 (45,1)

110 (41,4)

Ialt

133 (100)

266 (100)

Cariesforekomst i astmagruppen vs. kontrolgruppen Som det fremgår af tallene i Tabel 2, forekom der en lille, men ikke statistisk signifikant overvægt i antallet af patienter med carieserfaring i astmagruppen i forhold til i kontrolgruppen. Tabel 3 viser gennemsnitsværdier og standarddeviationer for hhv. DMFS/dmfs- og DMFT/dmft-værdierne i astmagruppen og kontrolgruppen for alle fire aldersgrupper samlet. Som det fremgår af tabellen, havde den totale astmagruppe signifikant større gennemsnitsværdier for såvel DMFS/dmfs som DMFT/ dmft end den totale kontrolgruppe.

Tabel 2. Antal og den procentvise fordeling af individer med og uden carieslæsioner i patientgrupperne. Table 2. The distribution of individuals with and without caries lesions in the patient groups expressed in numbers and percentages.

Gennemsnit og standarddeviation af DMFS/dmfs og DMFT/dmft i patientgrupperne

DMFS/dmfs- og DMFT/dmft-værdier i astmagruppen vs. kontrolgruppen i relation til alder Ved sammenligning af data for de to grupper med hensyn til de enkelte aldersgrupper fremgår det af Tabel 4, at astmapatienterne generelt havde noget højere gennemsnitsværdier for såvel DMFS/dmfs som DMFT/dmft end i de respektive kontrolgrupper. Tabellen viser dog en meget lille forskel mellem astmagruppen og kontrolgruppen hos de syvårige, mens forskellen var større hos de 12-årige og specielt hos de 15-årige, hvor forskellen var statistisk signifikant. Forskellen i carieserfaring imellem astmagruppen og kontrolgruppen øgedes således med alderen (Fig. 1). Hypotese 2 kunne således ikke forkastes.

Patientgrupper Astmagruppe (N=133)

Kontrolgruppe (N=133)

x̃ SD

DMFS/dmfs

3,02* 4,55

2,09 3,32

DMFT/dmft

2,23* 2,95

1,62 2,19

Tabel 3. Patientgrupperne inddelt efter gennemsnit og standarddeviation for henholdsvis DMFS/dmfs og DMFT/dmft. * p < 0,05. Table 3. Mean value and standard deviation of the DMFS/ dmfs and DFMT/dmft scores according to the patient groups. * p < 0,05.

Gennemsnit og standarddeviation af DMFS/dmfs og DMFT/dmft inddelt efter alder Patientgrupper Astmagrupper

Kontrolgruppe

DMFS/dmfs

DMFT/dmft

x̃

5 år

1,2

2,07

7 år

2,5

3,82

x̃

DMFS/dmfs SD

x̃

1,42

0,8

1,9

2,53

2,3

DMFT/dmft SD

x̃

1,55

0,7

0,71

3,79

1,7

2,22

12 år

6,8

4,5

3,74

5,5

4,52

3,8

2,46

15 år

6,4*

5,42

4,6*

3,77

3,1

3,48

2,5

2,44

Tabel 4. Patientgruppernes gennemsnitsværdier samt standarddeviationer for DMFS/dmfs og DMFT/dmft inddelt efter alder. * p < 0,05. Table 4. Mean values and standard deviations for the DMFS/dmfs and DMFT/dmft scores of the patient groups divided according to age. * p < 0,05. |

634 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Astma og caries | videnskab & klinik

Klinisk relevans

Diskussion Denne undersøgelse søgte at belyse, hvorvidt danske astmatiske børn og unge, som indtager astmamedicin regelmæssigt, og som er bosiddende i Københavns Kommune, havde et forværret oralt helbred med hensyn til carieserfaring sammenlignet med børn og unge uden astma. Vi fandt, at frekvensen af cariesfrie patienter i astmagruppen var mindre end i kontrolgruppen, men forskellen var ikke signifikant. Caries er dermed en tandsygdom, som rammer såvel astmatikere som raske personer i samme grad, men resultatet siger intet om carieserfaringen hos den enkelte patient med caries, uanset hvilken gruppe patienten tilhører. Til gengæld ses dette ud fra DMFS/dmfs og DMFT/dmft-værdierne, hvor vi fandt, at patienterne i astmagruppen sammenlagt havde en signifikant højere carieserfaring end patienterne i kontrolgruppen. Dette er i overensstemmelse med adskillige, tidligere, såvel nationale som internationale undersøgelser (6,15-17,19). Vi fandt desuden, at den aldersrelaterede carieserfaring var stigende fra fem år til 12 år i begge grupper, men mens de 15-årige unge i kontrolgruppen udviste det forventede fald i DMFS/dmfs- og DMFT/dmft-værdierne som følge af den naturlige fældning af de primære tænder, fortsatte disse værdier med at stige hos de 15-årige astmatikere, hvorved en statistisk signifikant aldersrelateret sammenhæng mellem caries og astmatiske børn og unge, som tager astmamedicin regelmæssigt, indtræffer i det permanente tandsæt. Resultatet må dog tages med forbehold set i lyset af det relativt lille antal patienter i de enkelte aldersgrupper. Kankaala et al. (21) rapporterede en signifikant forøget cariesaktivitet hos astmabørn (n = 51) i det primære tandsæt, mens nærværende undersøgelse fandt, at carieserfaringen hos femårige astmabørn kun var let, og ikke statistisk signifikant, forøget. Denne forskel kan formentlig forklares ved metodologiske forskelle imellem de to undersø-

Et stigende antal af danske børn medicineres i dag med profylaktisk og anfalds behandlende astmamedicin, som mistænkes for at have en skadelig effekt på den orale sundhed. For at kunne varetage patientens orale helbred bør tandlæger have et øget kendskab til astmamedicinens bivirkninger

i mundhulen. Dette gælder både profylaktisk behandling samt sufficient information om astmamedicinens bivirkninger til såvel patienten som forældrene. Det ser ud til, at patienterne har en øget tendens til udvikling af caries, og de bør derfor betragtes som risikopatienter og følges tæt, indtil andet er bevist.

gelser. Til gengæld er resultatet af nærværende undersøgelse i overensstemmelse med den danske undersøgelse af Wogelius et al. (17) samt en international undersøgelse af Mazzoleni et al. (16), hvor der kun fandtes en signifikant forskel i det permanente tandsæt og ikke i det primære tandsæt. Årsagen til, at forskellen i det permanente tandsæt er signifikant, kunne tænkes at skyldes, at de 15-årige har overtaget ansvaret for deres orale helbred fra deres forældre, samtidig med at det vides, at unge indtager en mere kulhydratholdig kost i takt med større selvstændighed. I den samlede astmagruppe fandtes herudover en overvægt af drenge, som havde en højere DMFS/dmfs-værdi end piger, men denne forskel var dog ikke signifikant. Undersøgelsen viste, at børn og unge med astma, som indtager astmamedicin dagligt, synes at udvikle mere caries end raske børn og unge, men undersøgelsen kan ikke give et klart

Carieserfaring fordelt efter alder DMFS/dmfsværdi 160

DMFS/dmfsværdi 120

140

100

120 100

20 0

5 år Astma

7 år

12 år

15 år

Kontrol

5 år Astma

7 år

12 år

15 år

Kontrol

Fig. 1. Patientgruppernes DMFS/dmfs og DMFT/dmft-værdier. Fig. 1. DMFS/dmfs and DMFT/dmft scores of the patient groups.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

635 |

videnskab & klinik | Originalartikel

svar på, hvad der er årsagen til den forøgede cariesrisiko. Der er højst sandsynligt tale om flere årsager til, at astmatikere, som medicineres regelmæssigt med astmamedicin, udvikler mere caries end raske personer. Disse faktorer kunne ud fra litteraturen tænkes at være medicinens indhold af laktose, mundånding resulterende i en udtørring af mundhulen, astmatikeres hyppigere indtag af læskedrikke og et manglende fokus på det orale helbred fra forældrenes side; mange forældre kan formentlig have tendens til at rette den største opmærksomhed mod astma som sygdom og kun i mindre grad være opmærksomme på komplikationerne af astmamedicinen. Den mest betydningsfulde faktor i denne sammenhæng er formentlig astmamedicinens påvirkning af spytkirtlerne, da saliva er mundhulens vigtigste beskyttende faktor – især over for caries. Der skal i denne forbindelse foreslås fire løsningsmodeller, som tilsammen kan forventes at kunne reducere cariesrisikoen hos astmapatienter, som indtager astmamedicin regelmæssigt: 1. Bedre information til astmapatienterne og deres forældre omkring sammenhængen mellem astmamedicin og caries samt vigtigheden af sufficient mundhygiejne. 2. Oprettelse og gennemgang af hygiejneprogrammer til astmapatienter og deres forældre til opretholdelse af en sufficient mundhygiejne. 3. Astmapatienter bør opfordres til at afholde sig fra at indtage sukkerholdige drikke ved mundtørhed og i stedet erstatte læskedrikkene med vand. 4. Undersøgelsesintervallerne for astmapatienter bør forkortes. Selvom journalmaterialet var stort nok til at kunne påvise en statistisk signifikant forskel i carieserfaringen mellem astmagruppen og kontrolgruppen, så var undersøgelsen ikke fri for bias. Resultaterne blev indhentet fra journaler fra seks forskellige klinikker, hvor den kliniske undersøgelse blev foretaget af forskellige tandlæger, som ikke har været kalibreret i forhold til hinanden. I den forbindelse var medicintype, dosis, hyppighed og varighed af den medicinske astmabehandling ofte ukendt,

da disse oplysninger ikke altid var blevet journaliseret. Derudover kan det ikke udelukkes, at den skæve fordeling af alder i patientantallet, hvor de femårige er overrepræsenteret ift. de andre aldersgrupper, kan have påvirket resultatet. Årsagen til den skæve fordeling er ukendt, men det kan tænkes, at der muligvis har været et øget fokus på de helt unge børns generelle sundhed, herunder lungefunktion, blandt praktiserende læger i Region Hovedstaden, eftersom flertallet af alle børn undersøges i almen praksis flere gange fra det første til det femte leveår. Et større patientantal i både astmagruppen og kontrolgruppen hos syv-, 12-, og 15-årige kunne have ført til større statistisk klarhed omkring problemstillingen. Det kan konkluderes, at den foreliggende undersøgelse har vist, at der ikke findes et signifikant mindre antal af cariesfrie astmabørn og unge i forhold til raske børn og unge. Astma og medicinering imod astma er dermed ikke i sig selv afgørende for, om en patient udvikler caries. Til gengæld fandtes en signifikant forskel i carieserfaringen mellem de to grupper, hvor patienterne i astmagruppen, som indtog regelmæssig medicin, havde en signifikant højere DMFS/dmfs- og DMFT/ dmft-værdi end kontrolgruppen. Den statistiske signifikante sammenhæng var mest markant hos de 15-årige astmatikere, hvis cariesværdier var støt voksende, mens cariesværdierne hos de 15-årige unge i kontrolgruppen faldt i forbindelse med den naturlige fældning af de primære tænder. På baggrund af undersøgelsens resultater er der givet anbefalinger til, hvordan man kunne tænke sig at imødegå den forøgede caries risiko hos astmabørn og unge med astma, som regelmæssigt indtager astmamedicin. Taksigelser Vi ønsker at takke Københavns Kommunale Tandpleje, herunder specielt souschef, tandlæge og MPH Anette Sundby, overtandlæge, HD org. Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge Birgitte Uldum for tilladelse til anvendelse af data fra deres elektroniske journalsystem.

Abstract (English) Introduction and aim – During the last 10 years there has been an increased focus on the potential adverse influence of asthma medication on oral health. This study aimed at analysing whether Danish asthma medicated children and adolescents have a greater caries experience than healthy children and adolescents. Material and methods – Using the electronic patient file system of the Community Dentistry of Copenhagen (SCOR-data*), 266 Danish children and adolescents were randomly enrolled and divided into an asthmatic group and a healthy control group, comparable in both gender and SCOR-age. The data collection included DMFS/dmfs and DMFT/dmft scores. Results – No significant difference was found between the number of caries free patients in the two groups. However, a |

636 |

statistically significant increased caries experience was found in the total asthma group compared to the total control group; especially, the caries experience was significantly increased in 15-year-old asthmatics. Conclusion – The conclusion of this study was that Danish children and adolescents with asthma would seem to have a higher risk of developing caries than healthy children and adolescents. Based on the results of the study, it is recommended that the oral health of asthmatic patients treated with asthma medication is monitored closely in terms of caries prophylaxis. * SCOR-data: The Danish Health and Medicines Authority’s central dental registration regarding the caries prevalence of the individual patient. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Astma og caries | videnskab & klinik

Litteratur 1. Arendrup MC, Svejgaard EL. Mykologi. In: Høiby N, Skindhøj P, eds. Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. København: FADL, 2008;431-46. 2. Fukushima C, Matsuse H, Saeki S et al. Salivary IgA and oral candidiasis in asthmatic patients treated with inhaled corticoste roid. J Asthma 2005;42:601-4. 3. Spector SL, Wangaard C, Bardana EJ Jr. The use of cultures and immunologic procedures to predict oropharyngeal candidiasis in patients on steroid aerosols. Clin Allergy 1982;12:269-78. 4. To o g o o d J H , J e n n i n g s B , Greenway RW et al. Candidiasis and dysphonia complicating beclomethasone treatment of asthma. J Allergy Clin Immunol 1980;65:145-53. 5. Yokoyama H, Yamamura Y, Ozeki T et al. Effects of mouth washing procedures on removal of budesonide inhaled by using Turbuhaler. Yakugaku Zasshi 2007;127:1245-9. 6. Bardow A , Peder sen AML, Nauntofte B. Saliva. In: Miles TS, Nauntofte B, Svensson P, eds. Clinical oral physiology. Copenhagen: Quintessence Publishing, 2004;17-51.

7. Ryberg M, Möller C, Ericson T. Effect of beta 2-adrenoceptor agonists on saliva proteins and dental caries in asthmatic children. J Dent Res 1987;66:14046. 8. Ryberg M, Möller C, Ericson T. Saliva composition and caries development in asthmatic patients treated with ß2adrenoceptor agonists: a 4-year follow-up study. Scand J Dent Res 1991;99:212-8. 9. Paganini M, Dezan CC, Bichaco TR et al. Dental caries status and salivary properties of asthmatic children and adolescents. Int J Paediatr Dent 2011;21:185-91. 10. Sag C, Ozden FO, Acikgoz G et al. The effects of combination treatment with a long-acting beta2-agonist and a corticosteroid on salivary flow rate, secretory immunoglobulin A, and oral health in children and adolescents with moderate asthma: a 1-month, single-blind clinical study. Clin Ther 2007;29:2236-42. 11. Kargul B, Tanboga I, Ergeneli S et al. Inhaler medicament effects on saliva and plaque pH in asthmatic children. J Clin Pediatr Dent 1998;22:137-40.

12. Tootla R, Toumba KJ, Duggal MS. An evaluation of the acidogenic potential of asthma inhalers. Arch Oral Biol 2004;49:275-83. 13. A lavaikko S, Jaakkola MS, Tjäderhane L et al. Asthma and caries: a systematic review and meta-analysis. Am J Epidemiol 2011;174:631-41. 14. Milano M, Lee JY, Donovan K et al. A cross-sectional study of medication-related factors and caries experience in asthmatic children. Pediatr Dent 2006;28:415-9. 15. Wierchola B, Emerich K, Adamowicz-Klepalska B. The association between bronchial asthma and dental caries in children of the developmental age. Eur J Paediatr Dent 2006;7:142-5. 16. Mazzoleni S, Stellini E, Cavaleri E et al. Dental caries in children with asthma undergoing treatment with short-acting beta2agonists. Eur J Paediatr Dent 2008;9:132-8. 17. Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Use of asthma-drugs and risk of dental caries among 5 to 7 year old Danish children: a cohort study. Community Dent Health 2004;21:207-11.

18. Reddy DK, Hegde AM, Munshi AK. Dental caries status of children with bronchial asthma. J Clin Pediatr Dent 2003;27:293-5. 19. Ersin NK, Gülen F, Eronat N et al. Oral and dental manifestations of young asthmatics related to medication, severity and duration of condition. Pediatr Int 2006;48:549-54. 20. Bjerkeborn K, Dahllöf G, Hedlin G et al. Effect of disease severity and pharmacotherapy of asthma on oral health in asthmatic children. Scand J Dent Res 1987;95:15964. 21. Kankaala TM, Virtanen JI, Larmas MA. Timing of first fillings in the primary dentition and permanent first molars of asthmatic children. Acta Odontol Scand 1998;56:204. 22. Shulman JD, Taylor SE, Nunn ME. The association between asthma and dental caries in children and adolescents: A population-based case-control study. Caries Res 2001;35:240-6. 23. L indemeyer RG, Satpute NS, Katz SH. Evaluation of bronchial asthma as risk factor for early childhood caries. N Y State Dent J 2011;77:18-21.

Gode råd og vigtig information til dine patienter – Se alle Forlagets patientbrochurer på www.tandlaegeforeningen.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

637 |

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Kavitet i approksimalflader: Skal dette rapporteres i CBCT-undersøgelser? K. Sansare, D. Singh, S. Sontakke, F. Karjodkar, V. Saxena, M. Frydenberg og A. Wenzel Section of Oral Medicine and Radiology, Section of Biostatistics, Department of Public Health, Nair Hospital and Dental College, Mumbai, India, og Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, samt Sektion for Biostatistik, Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet

Formål Tidligere undersøgelser har vist, at fundet af carieslæsioner i okklusalflader ikke bør rapporteres i en Cone Beam CT (CBCT)-beskrivelse, idet der på grund af forekomsten af alvorlige artefakter i billedsnittene (beam hardening artifacts) udgående fra emaljen ses en høj forekomst af falsk positive observationer. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere den diagnostiske rigtighed for en CBCT-undersøgelse til at opdage kavitet i approksimalflader i en klinisk situation. Skal fundet af en kavitet i overfladen rapporteres i en CBCT-beskrivelse? Metoder 79 approksimalflader på permanente tænder uden restaureringer blev undersøgt klinisk. Patienter, hvor der var mistanke om en carieslæsion i en approksimalflade efter en visuel klinisk undersøgelse, fik foretaget en bitewing-undersøgelse (BW). Hvis der på BW sås en carieslæsion i mindst den ene af to naboflader, blev der foretaget en CBCT-undersøgelse med mindste field-of-view (FOV) og i højeste opløsning (Kodak 9000 3D, 5x3,7 cm FOV, voxelstørrelse 0,07 mm). Patienterne havde accepteret at deltage i undersøgelsen, som var anmeldt og godkendt af Etisk Komité. Informeret samtykke var indhentet i overensstemmelse med Helsinki Deklarationen. Radiologisk vurdering af læsionerne blev foretaget af to observatører uafhængigt af hinanden. På BW og CBCT-snit i det mesio-distale (sagittale) plan blev læsionerne kategoriseret med/uden kavitetsdannelse i overfladen. En ortodontisk elastik blev sat ind i approksimalrummet mellem de tænder, der deltog i undersøgelsen. Elastikken blev fjernet igen efter tre dage, hvorefter fladen blev vurderet klinisk af to andre

638 |

uafhængige kliniske observatører (kaviteret ja/nej); dette var den kliniske validering for røntgenfundene. Forskellen i diagnostisk rigtighed mellem de to radiologiske metoder (sensitivitet, specificitet og samlet rigtighed) blev estimeret ved at analysere de binære data i en generaliseret lineær model. Resultater For begge kliniske observatører var sensitiviteten signifikant højere for CBCT end for BW (gennemsnitlig forskel 33 %, P < 0,001), mens specificiteten ikke var signifikant forskellig mellem metoderne (P = 0,2). Den samlede rigtighed var også signifikant højere for CBCT (P < 0,001).

Konklusioner CBCT havde en markant højere diagnostisk rigtighed til at opdage kavitet i approksimalflader i posteriore tænder uden tandrestaureringer end BW-røntgenmetoden. Det anbefales ikke, at en CBCT-undersøgelse udføres med det primære formål at diagnosticere carieskaviteter, men en CBCT-undersøgelse, der er udført på anden klinisk indikation, skal også gennemgås for carieslæsioner i approksimalflader i tænder uden restaureringer, og når der ses en læsion/kavitet, skal dette indeholdes i CBCT-beskrivelsen.

Sansare K, Singh D, Karjodkar FR et al. Should cavitation in proximal surfaces be reported in a CBCT examination? Caries Res 2014;48:208-13.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Termografi til vurdering af postoperativ inflammation efter fjernelse af tredjemolar i underkæben: Effekt af methylprednisolon og sammenhæng mellem ansigtstemperatur og patientrapporteret hævelse Jennifer Christensen, Louise Hauge Matzen, Michael Væth, Søren Schou og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi samt Sektion for Biostatistik, Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet

Formål At vurdere forskelle i ansigtets hudtemperatur målt med termografi efter fjernelse af underkæbens tredjemolar, når patienten fik henholdsvis methylprednisolon og placebo, samt at vurdere korrelationen mellem patientens subjektive opfattelse af hævelse og ansigtets hudtemperatur målt med termografi. Metoder Undersøgelsen var et kontrolleret, dobbeltblindt studie med det formål at evaluere, om termografi kan anvendes til at påvise forskelle i det inflammatoriske respons efter fjernelse af en tredjemolar i underkæben og behandling med henholdsvis methylprednisolon og placebo. Derudover var formålet at teste korrelationen mellem to metoder til at vurdere inflammation efter fjernelse af underkæbens tredjemolar: en subjektiv metode (patientens registrering af hævelse på en Visuel Analog Skala, VAS) og en objektiv metode (temperaturstigning målt med termografi). I alt 124 patienter (57 kvinder, 67 mænd, gennemsnitsalder 25,0 år, spredning 18,1-49,9 år) blev inkluderet. Hver patient fik fjernet begge underkæbevisdomstænder ved to separate operationer. Patienterne fik methylprednisolon i forbindelse med den ene operation og placebo i forbindelse med den anden. Termogrammer af begge sider af ansigtet blev optaget to dage efter operationen. På hvert termogram blev et område (region of interest, ROI) indeholdende visdomstandsregionen markeret med en standardiseret metode. Gennemsnitstemperatur og 50-, 75-, og 90-percentiler i hver ROI blev udregnet. Forskellen i temperatur mellem den opererede side og den ikke-opererede side (∆t) blev brugt i analyserne. Patienterne registrerede deres hævelse på VAS efter to dage.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Resultater Hos patienter, hvor methylprednisolon blev givet ved første operation og placebo ved anden operation, var ∆t efter to dage 0,21 °C ved første operation og 0,39 °C ved anden operation. I gruppen, hvor placebo blev givet ved første operation og methylprednisolon ved anden operation, var ∆t efter to dage 0,36 °C ved første operation og 0,27 °C ved anden operation. ∆t var højere, når placebo blev givet, men ikke signifikant (P = 0,07). Patienterne oplevede mere hævelse, når de fik placebo (VAS 26,1 mm (første operation) og VAS 28,2 mm (anden operation)), end når de fik methylprednisolon (VAS 11,2 mm (første operation) og VAS 14,9 mm (anden operation)) (P < 0,001). Korrelationen mellem VAS og ∆t var 0,3 (P = 0,001) efter første operation og 0,09 (P = 0,03) efter anden operation.

Konklusioner To dage postoperativt var der en tendens til en temperaturforskel, som dog ikke var statistisk signifikant, mellem den opererede og ikke-opererede side efter indtag af henholdsvis methylprednisolon og placebo. Korrelationen mellem temperatur og VAS var lav.

Christensen J, Matzen LH, Vaeth M et al. Is thermography usefull for assessment of postoperative inflammation after surgical removal of mandibular third molars when methylprednisolone is administered and how does it correlate with patients’ perception of swelling? J Oral Maxillofac Surg 2014;42:463-9.

639 |

Invitation til

I år har zendiums danske forskerp ris 30 års jubilæum – det skal fejres !

zendium-prisen 2014 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus. Torsdag den 18. sep. 2014 kl. 17.00 Vi byder dig hermed velkommen til zendium prisen 2014. I år har zendium komiteen nomineret professor, specialtandlæge Thomas Klit Pedersen som modtager af årets zendium-pris. Fagligt foredrag: “Kæbeleddets betydning for ansigtets vækst og udvikling.” Normal vækst og udvikling af kæber og tænder er en kompliceret proces, hvor resultatet er summen af ens arvelige egenskaber og det lokale miljø. Forskellighederne er store og selv med samme arvemasse kan individer udvikle forskellige ansigtstræk og sammenbid på grund af forskellig påvirkning fra led og muskler. Foredraget er tilrettelagt for hele tandplejeteamet. Underholdende inspiration: Læge, hjerneforsker og entertainer. Du kender sikkert Peter Lund Madsen fra TV. Han er en både inspirerende og morsom foredragsholder. Han vil fortælle os om: “Hvor i hjernen arbejdsglæden sidder og hvorfor arbejdsglæden er det vigtigste vi mennesker har.”

Program: 16.30–17.00: Registrering. 17.00: Foredrag: Thomas Klit Pedersen. 18.00: Foredrag: Peter Lund Madsen. 19.00: Afslutning og reception.

Tilmelding og praktiske oplysninger Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til: Destination Copenhagen: gsv@destcph.dk senest den 8. september 2014 kl. 12.00. Anfør venligst: navn, klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer. Bemærk der er begrænset antal pladser. I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste. Tilmeldinger fordeles efter ”først til mølle princippet”.

samfund & arbejdsliv

Patienterne tager ordet! Hver tredje dansker læser dem, og af dem fortæller 93 %, at de lader sig påvirke. Konklusionen er ligefor: Anmeldelser på nettet har magt og er kommet for at blive. Også tandlæger bliver anmeldt og får tildelt stjerner. På landets største website for brugeranmeldelser, Trustpilot.dk, er 41 tandlæger indtil videre anmeldt. Læs om fire tandlægers erfaringer med Trustpilot.

Tekst: Freelancejournalist Lise Penter Madsen

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Foto: Reimar Juul

| 641 |

Tandlæge Tom Lykke Gregersen er indehaver af klinikken Perletand i Sønderborg. Købte abonnement hos Trustpilot i januar 2014. Har 72 anmeldelser og fem stjerner.

“Vi skulle have tilmeldt os noget før Hvorfor har du købt en abonnementsordning? – Jeg tænkte, at det kunne være en måde at lade mine patienter bliver ambassadører for klinikken på. Hvad betyder ordningen for klinikken? – Vi får et aktuelt og synligt feedback. Både de meget positive og mere kritiske anmeldelser giver os viden om, hvad vi gør rigtigt, og hvor vi kan justere. Mange af anmelderne roser mit personale, så vi er glade. Vi hænger anmeldelserne op på væggen ved frokostbordet, og hvis der er en negativ, taler vi om, hvad det var for en hændelse. Var der noget, vi kunne have gjort bedre eller anderledes. For mig har Trustpilot været en god oplevelse, og da Trustpilot for nylig inviterede mig til at anmelde tjenesten, gav jeg fem stjerner under overskriften ”Det skulle vi have gjort noget før”. Hvem eller hvor mange patienter har I sendt invitationer til? – I første omgang sendte vi invitationer til anmeldelser ud til alle, der havde været i behandling en måned tilbage. Siden besluttede vi, at vi på daglig basis sender | 642 |

invitation til de patienter, der har afsluttet et behandlingsforløb. Mellem 10 og 15 % skriver en anmeldelse. Hvordan har I reageret på de negative anmeldelser? – De to, vi har haft, har begge handlet om, at det var blevet dyrere, end patienterne havde forventet. Jeg har svaret anmelderne personligt, forklaret og beklaget. Det er selvfølgelig ærgerligt med negativ kritik, men omvendt har det betydet, at jeg er blevet bedre til at informere mine patienter om prisen. Er du bange for at få negative anmeldelser? – Nej. Det ville jo fremstå underligt, hvis 100 anmeldere skrev noget rosenrødt. Og jeg kan ikke forestille mig, at der kan komme sager, hvor jeg ikke bare vil lægge mig fladt ned. Er patienttilgangen øget som følge af de posi tive anmeldelser på Trustpilot? – Vi er stadig så nye på Trustpilot, at vi ikke ved, om det har været udslagsgivende.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

samfund & arbejdsliv

Tandlæge John Lindgren Hansen, indehaver af Strandvejens Tandklinik, der omfatter tre klinikker i Greve, Tåstrup og Ringsted. Har ikke en abonnementsordning. Har fået 24 anmeldelser og har fire stjerner.

“Det er ikke en objektiv tjeneste Har du planer om at købe en abonnements ordning? – Nej! Det kunne jeg ikke drømme om.

tavshedspligt. Vi kan derfor kun svare generelt og opfordre patienterne til at kontakte os direkte, så vi kan tale om det ansigt til ansigt.

Hvorfor ikke? – Hvis det var et uafhængigt forum, der ikke var styret af bagvedliggende penge, ville jeg måske overveje. Men her er der tale om en tjeneste, der tjener penge på virksomheders frygt for at få dårlige anmeldelser. Hvis en virksomhed køber et abonnement hos Trustpilot, er det nemt med Trustpilots værktøjer at få mange kunder til at anmelde virksomheden og dermed få de negative anmeldelser til at drukne i mængden. Trustpilot er ikke et objektivt site, fordi virksomheder, der betaler mange tusinde kroner for en abonnementsordning, står sig bedre på sitet end de virksomheder, der ikke vil betale for Trustpilots service.

I underskriver ikke jeres svar med navn – hvorfor ikke? – Vi ønsker ikke at kommunikere via Trustpilot eller andre offentlige medier. Vi ønsker, at patienterne skal henvende sig direkte til os. Både af hensyn til patienten, så vi kan tale om substansen og ikke bare generelt, og også af hensyn til os behandlere. I nogle tilfælde har vi oplevet, at en patient har klaget over en behandler ved navns nævnelse. Men det er forbudt at hænge andre mennesker offentligt ud på nettet, og Trustpilot har først fjernet de pågældendes navne, når vi selv har henvendt os til firmaet.

Hvordan reagerer I på negative anmeldelser? – Vi står i et mystisk dilemma, fordi der er patienter, der vælger at gøre rede for deres behandlinger på Facebook, Trustpilot eller andre tjenester. Det er fortrolige oplysninger, og vi er som tandlæger underlagt tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Tror du, at der en dag kan være så mange tandlæger, der har købt en abonnementsord ning, at du kan føle dig presset til også at købe en? – Man skal aldrig sige aldrig, men så længe jeg over hovedet kan, vil jeg kæmpe imod. | 643 |

samfund & arbejdsliv

Tandlæge Jørgen Hansen, indehaver af Ringe Tandlægehus, Fyn. Købte abonnement hos Trustpilot i december 2013. Har 100 anmeldelser og fem stjerner.

“Det er et tveægget sværd Hvorfor har du købt en abonnementsordning? – Jeg moderniserede klinikkens hjemmeside, etablerede elektronisk tidsbestilling og iværksatte profilering på Facebook. Min softwareleverandør foreslog, at jeg også kunne prøve at markedsføre mig via Trustpilot. Så jeg kastede mig faktisk bare ud i det uden at nå at tænke meget over det. Hvad betyder ordningen for klinikken? – Ordningen giver mig primært et markedsføringsinstrument og sekundært en dejlig sidegevinst som et instrument, jeg kan bruge på klinikken til en løbende evaluering af vores serviceniveau. Mange betaler en konsulentvirksomhed for at lave spørgeskemaundersøgelser af, hvordan patienter føler sig tilpas i deres klinik. Jeg bruger i stedet Trustpilot til at få feedback. Hvem eller hvor mange patienter har I sendt invitationer til? – Vi sendte invitationer til anmeldelser ud til samtlige mellem 300 og 400 patienter, vi havde haft de seneste tre måneder. Vi fik omkring 90 anmeldelser. Langt de fleste var positive.

| 644 |

Er du bange for at få negative anmeldelser? – Det var en hovsaoplevelse, da den første negative dukkede op. På den måde er Trustpilot også et tveægget sværd. Nogle tror, at det er skide smart markedsføring, men det kan også være den anden vej. Hvordan reagerer I på negative anmeldelser? – Som regel svarer vi på dem, for dermed signalerer vi, at vi arbejder seriøst med tingene. Vi svarer personligt, takker for kritikken, og hvis den fx handler om, at en patient føler, at der har været unødvendig ventetid, beklager vi oplevelsen, men fortæller også, hvorfor der nogle gange kan opstå ventetid. Er patienttilgangen øget som følge af de positive anmeldelser på Trustpilot? – Jeg kan ikke vurdere, hvad vores nye hjemmeside, den elektroniske tidsbestilling og Trustpilot hver for sig har lagt på min patienttilgang. Til gengæld synes jeg, at jeg kan mærke en effekt på vores serviceniveau. Vi har altid fået god respons, og nu er vi måske endnu mere flinke og sødere, fordi vi ved, at vi bliver vurderet på Trustpilot.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

samfund & arbejdsliv

Tandlæge Margit Andersen er indehaver af klinikken Lyngby Tandplejecenter nord for København. Har ikke en abonnementsordning på Trustpilot. Har fået syv anmeldelser og har fire stjerner.

“Er det nødvendigt Har du planer om at købe en abonnements ordning? – Jeg har overvejet, om det kunne have en positiv effekt på vores markedsføring, og på et tidspunkt undersøgte jeg mulighederne på Trustpilot og lignende tjenester, men er ikke kommet videre med det.

overhovedet regne med den stjernestatus eller karakter, en virksomhed har? Når jeg ser på det ud fra et forbrugersynspunkt, synes jeg ikke, det er optimalt. En virksomhed kan jo bare bede sine tilfredse kunder om at anmelde sig, og så bliver det biased. Desuden har der jo været flere historier om falske anmeldelser.

Hvorfor ikke? – Jeg har overvejet, om det kunne have en positiv effekt på vores markedsføring, og på et tidspunkt undersøgte jeg mulighederne på Trustpilot og lignende tjenester, men er ikke kommet videre med det.

Kan du føle dig presset, fordi andre tandlæger er ombord? – Det er klart, at der altid er et gran af pres fra markedskræfter. Ligesom når andre tandlæger har en stor annonce. Man lægger selvfølgelig mærke til det.

Hvad taler for? – Man har altid sagt, at den bedste annoncering er mund til mund-anbefalinger, og forbrugeranmeldelser på nettet er jo en form for mund til mund, bare en elektronisk og offentlig mund.

Er du bange for at få negative anmeldelser? – Så længe man har mange positive anmeldelser, tænker jeg, at det vel ikke er så galt, at der en gang imellem også er negative. Det er de færreste mennesker, som tror, at alting kun er guld og grønne skove. Desuden kan negative anmeldelser have en positiv effekt på servicen. Det skærper vores alle sammens præstationer at blive målt. De udfordringer, man får, gør, at man reflekterer og tænker, at der er ting, man måske kunne have gjort på en anden måde.

Hvad taler imod? – Det er forholdsvis dyre ydelser, og vi spørger os selv, om det overhovedet er nødvendigt, for vi ligger jo pænt på Trustpilots rangstige, selvom vi ikke har en ordning og mange anmeldelser. Men kan man tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

| 645 |

samfund & arbejdsliv

Patienterne bedømmer dig

– brug det proaktivt! Ingen slipper – heller ikke tandlæger. Brugeranmeldelser på nettet er kommet for at blive – så omfavn det og vær proaktiv, lyder det fra en rådgiver i forbrugeradfærd. Det er ikke nyt, at vi fortæller andre om vores oplevelser med et produkt eller en service. Det nye er, at det i dag sker til et langt større publikum via de sociale medier og sider dedikeret til brugeranmeldelser som fx Trustpilot. Det fortæller rådgiver om forbrugeradfærd i konsulentfirmaet Birch & Birch, Flemming Birch. – Ingen virksomheder – heller ikke tandlæger – kan slippe for at blive anmeldt til en større kreds på nettet. Så kæmper man imod brugeranmeldelser på nettet, kæmper man forgæves, siger han.

hvor der er åbent for kommentarer, og hvor tandlægen måske stiller sig til rådighed med svar på spørgsmål. Vær proaktiv Flemming Birch erkender, at det er ressourcekrævende at være proaktiv, men han mener, man skal se på det som en del af sin markedsføring. – Den enkelte tandlæge må prioritere, i hvilken grad han eller hun vil vægte det i forhold til andre markedsføringsaktiviteter som vedligeholdelse af den almindelige hjemmeside, brochurer eller annoncer i lokalavisen. Det er dog værd at have in mente, at når man spørger folk, så svarer omkring 80 %, at de har mere tillid til, hvad andre forbrugere siger om et produkt, end hvad et firma selv siger. Derfor mener rådgiveren også, at man skal lade være med at lægge patientudsagn på klinikkens hjemmeside. Et patientudsagn vil være meget mere tillidsskabende på en Facebookprofil, da enhver ved, at ejeren af en hjemmeside kan rette og redigere siden.

» Ingen virksomheder – heller ikke tand læger – kan slippe for at blive anmeldt Flemming Birch, rådgiver i forbrugeradfærd

Derfor er rådgiverens råd også meget simpelt: Vær proaktiv! Men at det indebærer en abonnementsordning hos Trustpilot, afviser han. En proaktiv indsats kan i hans øjne også være en profil på fx Facebook,

| 646 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

samfund & arbejdsliv

Flemming Birchs råd til håndtering af kritik • Som tommelfingerregel skal man ikke tage diskussionen i et offentligt forum. Uanset om kritikken er berettiget eller ej, vil sympatien næsten altid ligge hos ”den lille mand” imod ”den onde virksomhed”. • Kontakt patienten direkte og tag en dialog om problemerne. Hvis kritikken er berettiget, og du retter op på fejlen og siger undskyld, viser erfaringen, at anmelderen i langt de fleste tilfælde

vil vende tilbage og fortælle, at han eller hun har fået en god behandling. • Hvis en patient er voldsomt ophidset, tonen er grov og kritikken helt vanvittig, så ignorer den. At tage direkte kontakt er ikke anbefalelsesværdigt, da sådan en patient kun bliver tændt. I værste fald går der en time, og så vil der ligge 15 sider med nye beklagelser.

FAKTA

Det bør du vide om Trustpilot • Trustpilot er et website, hvor forbrugere kan bedømme en virksomhed. Fokus er, om virksomheden leverede den aftalte vare, og om servicen var god. Trustpilot er lanceret i Danmark i 2007. I dag findes siden også i fx USA, England og Frankrig. • Brugere kan registrere sig gratis og anmelde virksomheder, de er kunde hos. De kan give fra en til fem stjerner. • Virksomheder kan købe en abonnementsordning – med den bliver det nemt at invitere kunderne til at anmelde virksomheden på Trustpilot, og det bliver nemt for kunderne at lave anmeldelsen. • En virksomhed må ikke håndplukke tilfredse kunder, og hvis en virksomhed tilbyder en modydelse for en anmeldelse, må den ikke være betinget af, om der afgives en positiv eller negativ anmeldelse. • Trustpilot forsøger at bekæmpe falske anmeldelser med automatiske filtre og rapporteringer fra brugere. Kilde: Trustpilot.dk og Wikipedia.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

| 647 |

indlæg & debat

Indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 648 |

Læserbrev

Lægemiddelinteraktioner er mere end blot teori Arno Poulsen, tandlæge, Vanløse

vores daglige arbejde som praktiserende tandlæger foretager vi observationer og behandlinger, som i langt de fleste tilfælde er uden komplikationer. Vores største mareridt er at stille en diagnose, som viser sig at være forkert, således at det, man måske troede, var et banalt tryksår fra en protese, viser sig at være en mundhulecancer. I de godt 37 år, jeg har arbejdet som praktiserende tandlæge, er jeg stødt på to tilfælde af mundhulecancer. Jeg kunne være stødt på et tredje tilfælde for nogle år siden, da min nabolæge ringede på døren og spurgte, om jeg ville kigge på en patient, han havde siddende. Han var overbevist om, at der under denne patients overkæbeprotese havde udviklet sig en mundhulecancer. Den dag huskede jeg, at vi på Tandlægehøjskolen var blevet belært om først at overveje, om det var en dårligt tilpasset protese, som var synderen, før vi overvejede mundhulecancer. Indrømmet – såret så voldsomt ud. Det lignede en mundhulecancer, men protesen passede dårligt, og mundhygiejnen var ikke eksisterende. Jeg foreslog derfor at seponere protesen og se tiden an nogle dage, før vi besluttede at henvise patienten for en eventuel mundhulecancer. I dette tilfælde viste det sig, at protesen var synderen. Der var ingen mundhulecancer. Men når man står som praktiserende tandlæge, er det jo ikke al lærdom fra Tandlægehøjskolen eller Tandlægeskolen, som den hedder i dag, der sidder fast!

Jeg vil her fortælle om en case, som jeg har været med til at behandle i Tandskadeankenævnet. En case, hvor en tandlæge havde glemt, hvordan to præparater interagerer med hinanden. Da jeg så sagen, tænkte jeg, at den uheldige tandlæge lige så godt kunne være mig selv: En kvindelig patient, alder omkring 60 år, får i 2007 fremstillet en aftagelig protese i overkæben. Ca. fire år efter går hun til sin tandlæge, som diagnosticerer mundhulesvamp under protesen, og tandlægen ordinerer Brentan® mundhulegel. Patienten, som er i antikoagulerende behandling med Maravan med indholdsstoffet warfarin, udvikler kraftige indre blødninger efter 10 dage, og få dage efter indlægges hun på sygehus. Det viser sig, at hun havde store blodansamlinger i benene (Fig.), og i to omgange måtte hun have blodtransfusion. Hun var hospitaliseret ca. en uge. Blodansamlingerne har givet patienten vedvarende smerter i højre ben. Af interaktionsdatabasen (http:// www.interaktionsdatabasen.dk) fremgår følgende interaktionsop lysninger for miconazol og warfarin (direkte afskrift): Kombinationen kan anvendes med dosisjustering. Rekommandation Dosisjustering af warfarin kan blive nødvendigt afhængig af INR, også ved tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

indlæg & debat

topikalt brug af miconazol. Hyppig kontrol af INR ved indledning og ophør af kombinationsbehandlingen. Konklusion Miconazol hæmmer metabolismen af warfarin, hvilket kan resultere i en øget antikoagulerende effekt og en øget risiko for blødning, hvilket for oral gelen er bekræftet i adskillige kasuistikker samt i et retrospektivt studie. Ved kutan og vaginal anvendelse er den systemiske absorption normalt lille, og risikoen for en interaktion må derfor formodes at være lille, omend det er beskrevet i enkelte kasuistikker. Klinisk betydning moderat Dokumentationsgrad dokumenteret Stofgrupper vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin antimykotika, azoler clotrimazol, fluconazol, itraconazol, ketoconazol, miconazol, posaconazol, voriconazol Klasseeffekt Ifølge litteraturen kan fluconazol, voriconazol og miconazol potentisere effekten af warfarin, og det anbefales derfor på baggrund af de i litteraturen beskrevne kasuistikker og prospektive studier, at der foretages tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

hyppig kontrol af INR under kombinationsbehandlingen med warfarin og antimykotika. For miconazol gælder dette også for oral gelen. De 3 azoler hæmmer enzymet CYP2C9, som er det klinisk mest betydningsfulde enzym i metabolismen af warfarin. Ved kutan og vaginal anvendelse er den systemiske absorption normalt lille, og risikoen for en interaktion må derfor formodes at være lille, omend enkelte kasuistikker tyder på, at der bør udvises forsigtighed. Enkelte kasuistikker har beskrevet en mulig interaktion mellem warfarin og itraconazol og ketoconazol. Disse 2 azoler hæmmer ikke CYP2C9 i væsentlig grad, men er kraftige hæmmere af enzymet CYP3A4, som kun i mindre grad har betydning for metabolismen warfarin. Risikoen for en interaktion synes derfor lille i forhold til de øvrige azoler. Der er i litteraturen ikke lokaliseret prospektive undersøgelser/ kasuistikker om interaktion mellem øvrige antikoagulantia, perorale og antimykotika, azoler. Interaktioner gældende for warfarin forventes dog også at gælde for phenprocoumon. Konklusion Havde tandlægen i stedet for Brentan® mundhulegel ordineret Mycostatin®, var denne skade aldrig sket. Ak, ja – alt er så nemt, når det ses i bagklogskabens ulideligt klare lys!

649 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen.

Nikolaj Møller, Frederiksberg C, 6. september Nete Guldbrandsen Larsen, Maro, Nerja , 7. september

Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen.

50 år Lambros Kostopoulos, Egå, 11. august Marianne Bille, Hørsholm, 13. august Lars Uldal, Roskilde, 15. august Jes Halfdan Nielsen, Risskov, 16. august Anne Kopp, Skive, 23. august Poul Kristian Staal, Randers, 24. august Helle Novotny, Holbæk, 26. august Tina Thrane, Frederiksberg, 31. august

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 1. JUlI – 11. September 2014 30 år Christenze Thode, Charlottenlund, 12. august Javid Sanaye, København S, 20. august Thomas Groth-Lauritsen, København N, 22. august Signe Skov Kjeldsteen, Middelfart, 28. august Camilla Albeck Neldam, København Ø, 29. august Helle Merete Wiborg-Nissen, København Ø, 31. august Line Hansen, Brønshøj, 5. september 40 år Camilla Skov Johnsen, Herning, 14. august Kristian Rønn, København S, 18. august Louise Miguel Risør, Virum, 19. august Søren Krarup, København K, 22. august Mona Nissen, Ribe, 27. august Anne Marie Winther Hansen, Herfølge, 29. august Lene Søholm, Odense C, 21. august Maj-Britt Maasbüll, Give, 1. september

650 |

80 år Jan Steen Rasmussen, Cagnes sur Mer, 13. august Ruth Barenkop Zarp, Klampenborg, 28. august Sven Sjørslev, Vodskov, 6. september

dødsfald Zetti Heeschen, Født 1941, Kandidateksamen 1968 Agnete Østergaard, Født 1944, Kandidateksamen 1971

60 år Wivi Thorhauge, Klampenborg, 13. august Claus Ib Nielsen, Vejle Øst, 13. august Bente Jakobsen, Odense S, 21. august Anne-Birte Risager, Odder, 26. august Ole Poulsen, Middelfart, 27. august Søren Nitschke, Kolding, 30. august Jeanette Dot Stumpe, Sarstedt, 31. august Birgitte Wulff Venge, Holte, 3. september Per Pålsson, Kalundborg, 7. september 70 år Jens Brendorp, Ebeltoft, 22. august Mogens Schou, Randers, 29. august Stephen Williams, Wien, 31. august Aage Bloch, Risskov, 7. september 75 år Poul Jeppesen, Hornbæk, 11. august Carsten Færch, Skodsborg, 18. august John Johannesen, Valbonne, 21. august John Alex Petersen, Farsø, 21. august Jess Graabæk, Charlottenlund, 22. august Birgitte Bjørn Willumsen, København Ø, 3. september

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Navne | SERVICE

Tandlægestuderende imponerede i USA Trine Wulff fra Tandlægeskolen i Aarhus har netop modtaget en pris fra et amerikansk universitet for sine kliniske færdigheder. Tilbage i efteråret 2013 var hun på udveksling på University of Iowa, College of Dentistry. Og her gjorde hun så stort indtryk, at hun er blevet hædret med prisen ”Special Recognition Certificate for Excellence in the Care of the Geriatric & Special Needs Patient.” – Jeg er rigtig glad for og stolt af anerkendelsen. Prisen er et kæmpe skulderklap og en opfordring til at fortsætte med at lære og udvikle mig inden for tandlægefaget, fortæller Trine Wulff, som nu er uddannet tandlæge. I tiden som udvekslingsstudent fik hun både psykisk og fysisk handicappede og ældre med et

omfattende medicinindtag i tandlægestolen. – De har andre behov, som gør sig gældende, og jeg synes, at prisen bekræfter, at vi som tandlæger kan gøre en forskel for de mennesker. Det er en stor motivationsfaktor for mig. Samtidig med at prisen også bekræfter mig i, hvor vigtigt omsorg og hensyntagen er i behandlingen af patienterne. I sin tid på universitetet i USA var Trine Wulff gennem tre rotationer, hvor hun var på henholdsvis Pediatric Dentistry (børn) og Operative Dentistry (fyldningsterapi), Geriatric & Special Needs Dentistry og Oral and Maxillofacial Surgery (kirurgi). Prisen fik hun for sit forløb i afdelingen Geriatric & Special Needs Dentistry.

Ser du - de små detaljer?

ExamVision™ lupbriller er skræddersyet forstørrelse. Det unikke linsesystem leverer en uovertruffen klarhed, dybde-skarphed og et maksimalt synsfelt. Dine individuelle behov for synskorrektion og arbejdsafstand bygges ind i brillen, så de passer 100% til dig – og så du opnår en ergonomisk rigtig arbejdsstilling.

• letvægtsbrille - ultrakompakt design i titanium • 5 års garanti • professionel vejledning og opmåling af erfaren optiker på din klinik – samt tilretning ved aﬂevering

ANERKENDELSE. University of Iowa har hædret Trine Wulff for hendes kliniske færdigheder, motivation til at lære og den måde, hun behandlede en meget kompleks patientgruppe på.

Forhandles af ApS

+ 45 78 79 99 89 • info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

651 |

SERVICE | Navne

Kandidater fra Tandlægeskolen i København

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34

652 |

Pernille Kuhr Mikkelsen René Lindenthal Magnus Rosenkjær-Jensen Ulrik Sundberg Simonsen Christoffer Gransøe Eskerod Glen Lærkholm Jensen Christian Blønd Anders Thorkild Frederiksen Daniel Honoré Anja Sæderup Kobel Anna Zdziemborski Marie Birck Bjerregaard Simonsen Louise Skak Bender Anne Mette Kehler Sofie Ahlbom Jørgensen Kibar Gümüs Katrine Dannemand Jensen Yashar Soroudi Hoda Abdel Mahedi Mohamed Line Vejrup Ibsen Cæcilie Havndrup-Pedersen Karl Oscar Beijer Josefine Marie Jensen Mille Svane Krogdahl Sara Louise Kartvedt Daniel Theo Loftager Jonas Kongsmark Madsen Jacob Olav Sebastian Tveit Martin Toft Sarauw Birgit Skibsted Nissen Henriette Dalsten Trine Heide Pedersen Emilie Rebecca Viftrup Ringgaard Mina Mousavi

35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51

52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67

Xenia Buus Hermann Karam Khalil Dawood Saleem Ador Betsargiz Naibin Emilie Mosbæk Guildal Kristina Laursen Xenia Bjørlig Arendse Waage Brinch Øzlem Kesmez Marie Louise Simkus Olsen Yana Lausten-Thomsen Meshaal Abdulnabi Hasan Frederikke Hjort Andersen Marie Louise Voss Grann Tone Valla Erla T. Rist Katrine Stormly Jørgensen Julie Sjøstedt Olsen

2 1

3 20

53 54

23 37

4 22

6 25

38 39

27 28

10 30

40 59

Amber Sethi Ann-Mari Koch Holm Ratinder Kaur Sidhu Miriam C Ndure Cansu Altuntas Annelie Kristina Bolldén Paula Heléne Fröberg Phong Quoc Kim Pernille Rosenberg-Larsen Josephine Tronier-Rasmussen Bolette Gullak Farah Fahad Abdulkader Cecilie Lautrup Dahl Mehwish Tariq Ali Ruia Abdul Hassan Al-Jaberi Baderia R. Saleh

41 60

42 61

43 62

44 45 63

12 13 32

31 46

47 64

Foto: Kaare Smith

15 16 34 33 52 50 48 51 49 66

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Navne | SERVICE

Kandidater fra Tandlægeskolen i Aarhus 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46

Jensen, Christian Gundlev Nielsen, Pernille Lind Barnkob, Sanne Eggert, Tobias Shino, Inleel Höjberger Pulkkinen, My Josefin Kalerva Pedersen, Sandra Irving Nielsen, Anne Victoria Ege Petersen, Morten Lund Andersen, Frederikke Fogh Jacobsen, Pia Dahl Sundbøll, Sabina Adel Tran, Vivi Therese Hintze, Julie Holme Johansen, Dennis Tharbensen, Jeanette Stage Buhl, Sisse Maria Geertsen Frandsen, Lene Lund Naghavi, Ali Nielsen, Trine Wulff Mikkelsen, Sandra Thing, Karen-Marie Siggaard, Lotte Hagelskjær Nissen, Jacob Thranberg Møller, Marie Kjestine Kragh-Müller, Anne Sabljic, Sanja Knudsen, Michael Linus Brkic, Miran

41 42

31 26

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Mojaza, Ramtin Jacobsen, Kirstin Nissan, Sandi Wilson Jensen, Malu Juanna Frederiksen Queiti, Omar Nielsen, Ditte Marie Richardt Kristiansen, Stine Smedemark Nygaard, Ulrikke Riis Bjørnsen, Jeppe Hviid, Rasmus Gold Vestergaard, Martin Jin Høher-Thomsen, Ditte Andersen, Line Bæk Dalby, Rikke Hjorth Tran, Dao Anh Thi Prip, Carina Møller Gudmann, Julie Helene Stæhr

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Foto: Ole Hein Pedersen

29 23

13 9

35 30

16 12

46 39

19 14

20 15 11

5 7

6 1

8 4

653 |

SERVICE | Navne

Indkaldelse af ansøgninger til Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk odontologi (Calcinfonden) efterår 2014 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i oktober 2014. 1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt, samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskema/vejledning for nærmere betingelser. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. 2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen. Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget.

654 |

Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet. 3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Calcin giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Det er fastsat i fundatsen, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal

publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. oktober 2014 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. Calcin

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Navne | SERVICE

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto efterår 2014 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi. Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under

Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/ FORSKU, KOF og Calcin/diverse. Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. oktober 2014 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. FORSKU

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF efterår 2014 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af fondens midler og 2) f orslag til anvendelse af fondens midler. KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen. Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

forslag til anvendelse af fondens midler. KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/Udvalgsreferater mv./ andre udvalg/FORSKU, KOF og Calcin/diverse.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. oktober 2014 til: Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Mrk. KOF

655 |

SERVICE | Navne

mindeord

PROFESSOR INGOLF JOHN MØLLER IN MEMORIAM Født den 17. september 1928 Død den 28. april 2014 Med professor Ingolf John Møllers (IJM) nylige bortgang har dansk odontologi mistet en af sine ypperste internationale kapaciteter. Hans faglige virke begyndte som tandlæge og endte med tjeneste for folkesundheden i Verdenssundhedsorganisation WHO. IJM blev født af danske forældre i Chicago, USA, men for den unge IJM førte vejene tilbage til en tandlægeksamen i Danmark 1955. Umiddelbart efter kandidateksamen var den faglige kurs sat for IJM for undervisning og forskning. Efter et par år som undervisningsassistent ved Københavns Tandlægehøjskole (KTH) arbejdede IJM som tandlæge på Grønland. Interesse for forskning førte ham tilbage til USA i 1957, hvor han som Fullbright Fellow 1957-58 påbegyndte sin forskeruddannelse ved Eastman Dental Dispensary, Rochester, USA. Forskerevnerne brugte IJM flittigt ikke mindst i analyser af dental fluorose og caries. Efter nogle år i USA var han igen ved KTH (1962) – nu som amanuensis – og han forsvarede her sin doktorsdisputats i 1965. Det gav ham et solidt videnskabeligt grundlag for arbejdet som afdelingsleder i cariologi som professor i pædodonti ved Århus Tandlægehøjskole (1966-72) og efterfølgende som KTH-professor i tandsygdomslære fra 1972. Udover cariesepidemiologi var IJM i disse år engageret i socialodontologi, udvalg og arbejder under Sundhedsstyrelsen, dental public health-kurser for WHO, teknisk samarbejde med udviklingslande og konsulentarbejde for WHO. I 1979 forlod IJM Tandlægehøjskolen, og han påtog sig i

656 |

stedet arbejde for oral sundhed i WHO, først i Genève som chefepidemiolog for WHO International Collaborative Study on Dental Manpower Systems, senere som Regional Advisor for Oral Health ved WHO’s Europakontor. Vi vil huske IJM for hans banebrydende forskning omkring fluors forebyggende effekt på cariesforekomsten og det utrættelige advocacy-arbejde for at omsætte denne viden i folkesundhedsprogrammer, især i lav- og mellemindkomstlande. Hans store internationale erfaring indenfor cariesepidemiologi gjorde ham til en international nøgleperson for kalibrering af mange undersøgere for national oral health surveys baseret på WHO’s metode. WHO-arbejdet indebar også tilrettelæggelse og evaluering af tandpleje sammen med sundhedsministerier, især i Europa, og til udvikling af mange fremadrettede sundhedsprojekter. Vi har i højeste grad nydt godt af IJM’s professionelle ekspertise og selskab på faglige rejser rundt i verden. IJM havde en særlig passion for Thailand, hvor kultur og udviklingen af Primary Health Care var tillokkende for ham. Planlægning og organisation var for IJM nøglen til nationale sundhedsprogrammer, og han lukkede os gerne ind i sit internationale arbejde gennem workshops og udviklingsprojekter finansieret af WHO eller Danida. Både udenfor og indenfor landets grænser er IJM fortsat kendt for sit solide arbejde for folkesundheden, sin videnskabelighed,

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Navne | SERVICE

mindeord

TANDLÆGE AGNETE ØSTERGAARD IN MEMORIAM

grundighed, skarpsyn og søgning af evidens for tandpleje og sundhedsfremme. Internationalt fra Tokyo i Japan til Baltimore i USA er anerkendende samtaler om IJM siden en hyppig foreteelse for os, og IJM var i høj grad med til at gøre dansk videnskab respekteret i det odontologiske verdenssamfund. Ingolf delte gerne ud af sin omfattende viden om lande, byer og mennesker, han havde haft kontakt med. Ikke blot den faglige dimension, men også kultur, sprog, historie og religion optog ham. Han udviste altid stor ansvarlighed for løsning af opgaver, og hans store vilje til at involvere andre kræfter gjorde samarbejdet med ham både spændende og udviklende. Ingolf var så sandelig et beskedent og ydmygt menneske. I sine seneste år måtte Ingolf leve uden sin kone Aase; hendes død var et hårdt slag, men børnenes ”omsorgsring” var til stor støtte. Vi vil aldrig glemme det faglige fællesskab og venskabet med Ingolf. Vort samvirke med Ingolf har været et stort privilegium. Poul Erik Petersen og Poul Thorpen Teglers

Født den 14. november 1946 Død den 23. juni 2014 Det er med stor sorg, at vi i Tandsundhed Uden Grænser (TUG) har modtaget meddelelsen om, at tandlæge Agnete Østergaard er død. Agnete, der tidligere havde praksis i Roskilde, mistede livet efter et tragisk styrt på mountainbike, 67 år gammel. Agnete har været med i TUG næsten fra starten, og hun har deltaget i adskillige dentalmissioner til Filippinerne og Cambodia. Hun var en meget engageret tandlæge i sit arbejde for TUG. Hun var myreflittig, når hun var udsendt – skulle altid ”lige nå en patient mere”, før vi kunne slutte dagens arbejde! Selv om arbejdsforholdene tit ikke var optimale, stillede hun store faglige krav til sit eget arbejde. Samtidig havde hun stor empati for ”sine” patienter, hvad enten hun arbejdede blandt børn i fattige landsbyer, blandt HIV-positive børn eller indsatte i Cambodias fængsler. At hun samtidig havde en udpræget sans for humor, gjorde, at det altid var en fornøjelse og berigelse at have Agnete med på holdet til en af TUG’s destinationer. Ære være Agnete Østergaards minde. I TUG vil hendes engagement stå som et lysende forbillede for os alle. På vegne af TUG John Christensen, tidligere formand og nu suppleant til bestyrelsen

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

657 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2014: Deadline: 19. august 2014 Udkommer: 3. september 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2014: Deadline: 16. september 2014 Udkommer: 1. oktober 2014 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2014 AUGUST Skand Endo Reykjavik 2014 Dato: 21.-23.8.2014 Sted: Reykjavik, Iceland Info: www.islandsmot.is ITI Section Denmark – Section Meeting "A multidisciplinary approach to implant dentistry: from simple to complex cases." Foredragsholdere: Prof. Matteo Chiapasco & Dr. Paolo Casentini, Milano, Italien. Dato: 30.8.2014 Sted: Hotel Opus, Horsens Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 15.00, inkl. kaffe- og frokostpause. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

658 |

SEPTEMBER Praktikvejledning af klinik assistentelever Dato: 2.9.2014 Sted: SKT, København Klinikassistentelever er værdifulde og skal oplæres seriøst og med omhu. Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must! Varighed: 8 lektioner/1 dag Pris: kr. 1.950,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 5.-6.9.2014 På Hotel Hesselet, Nyborg. Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk. Kontaktperson Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk. Dansk Selskab for Odontofobi's efterårsmøde Tid: 6.9.2014 Sted: Odense ACT - Acceptance and Commitment Therapy 'Hvis lidelse er et vilkår, hvad stiller vi så op?' Tilmelding og nærmere oplysninger: Alice Kristensen tlf. 40 38 86 08 alicektandplejer@gmail.com Efterfølgende afholdes Generalforsamling. Derefter er Dansk Selskab for Odontofobi vært for en middag for selskabets medlemmer, i anledning af selskabets 5 års jubilæum. Klinisk foto og materialer – med fokus på orto Dato: 18.9. og 2.10.2014 Sted: SKT, København Få styr på de kritiske detaljer og genopfrisket kvalitetskriterierne i teori og praksis, når der fremstilles kliniske fotos, røntgen og modeller til en ny orto patient. Målgruppe: Tandplejere, der arbejder på reguleringsklinik

Underviser: Specialtandlæge Mostafa Zargham Varighed: 16 lektioner/2 dage Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Dansk Selskab for Klinisk Hypnose Diplomuddannelse i klinisk hypnose En tværfaglig uddannelse for sundhedsfagligt personale. Omfattende viden og træning i hypnose til bl.a. smertelinding og odontofobibehandling. Tid: 7 moduler med start 26.9. 2014 Info: www.hypnoseselskabet.dk Tlf.: 21 27 42 58 randiabrahamsen@hotmail.com VOP – Kommunikation i Tandplejen Et obligatorisk modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulet fokuserer på at styrke den studerendes kompetencer indenfor den mangfoldig af kommunikation, der finder sted på tandklinikken: direkte mundtligt (med patienter, pårørende, kollega, myndigheder og leverandører) og indirekte skriftligt på informationsmateriale, hjemmesider med mere. 9 UV dage (sep. – dec. 2014) inkl. eksamen med studiestart september 2014 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Administration og drift af tandklinikken NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patient vejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Kalender | SERVICE

10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk VOP – Implantologi og kirurgi NYT valgfrit modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for erfarne klinikassistenter. Modulets mål er at udvikle den studerendes kompetencer med at forberede og gennemføre assistance ved oral kirurgisk behandlinger, implantaterbehandlinger, på tandklinikken. Kvalitetssikring og planlægning af rationelle arbejdsgange, patientvejledning før, under og efter indgrebet, præmedicinering og meget mere. 10 UV dage (sep 14 – feb 15) inkl. eksamen med studiestart september 2014. 10 ECTS Yderligere info og ansøgningsskema: www.skt.ku.dk

OKTOBER 50 års PA-jubilæumsmøde Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Dato: 3.-4.10. 2014 Sted: Konventum, Helsingør Foredragsholdere: Peter C Gøtzsche, Bruno Loos, Hans Preus, Gunnar Dahlén, Dagmar slot, Sebastian Schlafer, Tord Berglundh, Leonardo Trombelli, Bjarne Klausen Sprog: Engelsk yderligere oplysninger www.periodont.dk Vælg rigtig farve – og fortæl det! Dato: 3.10. 2014 Sted: SKT, København Få kompetencer til at træffe avancerede og nuancerede farvevalg til direkte (komposit) og indirekte restaureringer (m/k og helkeramik) og præcis kommunikation med laboratoriet.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Målgruppe: Klinikassistenter Varighed: 8 lektioner/1 dag Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Supragingival tandrensning Teori, øvelse på fantom og arbejde med patient(er) på hjemmeklinikken. Målgruppe: Klinikassistenter Varighed: 32 timer + afsluttende prøve/5 dage Dato: 8., 9., 20. og 21.10 samt 8.12. 2014 Sted: SKT, København Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Årsmøde DSOI Arrangør: Dansk Selskab for Oral Implantologi Dato: 24.-25.10.2014 Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Emne: Nye trends indenfor ridgepreservation, overflader, bisphosphonater og vævsregenration. Foredragsholdere: Morten Schiødt Joseph Choukroun Ann Wennerberg Tomas Albrektsson Giles de Quincey Shariel Sayardoust-Tabrizi Yderligere information på: www.dsoi.dk "Tankefeltterapi til den nervøse patient" Kurset er et hands-on kursus, så man efter kurset er klar til at bruge teknikken på klinikken. Ved tandlæge Else Baden-Jensen Tid: 25. - 26.10.2014 Sted: Århus C Pris: 2900,- Giver 14 kursustimer Mere info. www.elsebaden-jensen.dk/ tankefeltterapit.html Tilmelding elsebj@gmail.dk eller tlf. 30 25 86 10

Okklusionsanalyse med ortobrillerne på Dato: 30.10 og 13.11.2014 Sted: SKT, København Få styr på de centrale begreber om patientens okklusion og dentition, betydning for behandlingsplanen og vurdering af behandlingens forløb. Målgruppe: Tandplejere, der arbejder på reguleringsklinik Underviser: Mostafa Zargham Varighed: 16 lektioner/2 dage Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Begynderkursus i akupunktur Dato: 4.10. 2014 kl. 09.00-17.00 Sted: Tårnby Torv 9, Kastrup Arrangør: DSEA og DDAS Yderligere Info: www.dsea.dk ITI Sektion Danmark – Aftenmøde "Implant dentistry and the aging population - Challenges in terms of long-term implant survival and maintenance" Foredragsholder : prof. Frauke Müller (Geneve, Schweiz) Dato: 30.10.2014 Sted: København Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

November Praktikvejledning af klinik assistentelever Dato: 18.11.2014 Sted: SKT, København Klinikassistentelever er værdifulde og skal oplæres seriøst og med omhu. Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must! Varighed: 8 lektioner/1 dag Pris: kr. 1.950,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

659 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

660 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. Inman aligner. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65

e-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Børnetandpleje Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Bidfunktion Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama-, kranie-, kæbeledsoptagelser samt tomografi og Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling). Henvisningsblanket hentes på www.odont.ku.dk/C/radiologi og faxes eller sendes til afdelingen Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Oden se og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk E-mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken Implantat- og TMK-kirurgi John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandinplantatklinikken.dk E-mail: tandimp@post.tele.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, 3i, Xive-Friadent, Camlog Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

661 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Retrograd & dento-alv. kir

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Freksen og Kjærgaard Perlegade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 37 30 Brånemark o.a. kirurgi og protetisk rekonstruktion

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

662 |

Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99.1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Narkose Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Sjælland Kalundborg Tandlægecenter Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3c 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Odontofobi

Jylland

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Oral histopatologi

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

663 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37.1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7a 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4.sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3B Hellerup: Bernstorffsvej 69A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

664 |

Protetik

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk

Jylland

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d. Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 www.colosseumklinikken.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40,1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Microbiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Jylland Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Sjælland

Steen Jørgen Skov ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1.tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk

Æstetisk tandpleje

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk

Hvad ætser tænderne mest? – Hæng Tandlægeforeningens syreskala op i venteværelset

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

665 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal Nørregade 11

Peter Boch

4930 Maribo

Stadionvej 32

Tlf. 54 78 03 70

6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

666 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Kommercielle produktnyheder | SERVICE

produktnyheder Tandlægebladet er ikke ansvarlig for indholdet i produktnyhederne

TRIOS® har genopfundet din måde at tage digitale aftryk på

Translux2Wave – Skabt til at præstere!

Med digitale aftryk i naturtro farver, måling af tændernes farve nuance samt intra orale HD fotos, forener TRIOS® præcision og hurtighed i en brugervenlig, pulverfri scanning. HD fotos gør det enkelt at identificere præparationslinier og vurdere den kliniske situation, samtidigt med at den identificerer tændernes farve nuancer under selve scanningen.

Translux2Wave er en trådløs LED lyspolymeriseringslampe med en 360° drejelig lysleder. Håndstykket vejer kun 145 g og er forsynet med et display der viser 4 programmuligheder og batteriets tilstand.

HD-billederne gør sagsdokumentation, æstetiske billeder og ”vis & fortæl” til patienterne legende let. Med TRIOS® får du tilmed den bredeste række af indikationer. TRIOS® er udviklet af innovationsog designprisvindende 3Shape og leveres som en komplet Cart løsning, en simpel holder til bordet eller fuldt integreret i din tandlægestol.

TRIOS

www.3shape.com

Translux2Wave har indbygget radiometer der sikrer lysplymeriseringslampens effektivitet. Det genopladelige batteri kan skiftes uden værktøj direkte på klinikken. Batteriet præsterer ca. 80 cykler à 20 sec. inden det skal oplades. Translux2Wave har et desinficerbart håndstykke og en autoklaverbar lysleder. Lampen kan indstilles til 5s, 10s, 20s og 20s med ”soft start” med en let og simpel betjening på håndstykket. Lampen er udstyret med en ”sleeping mode” funktion som indtræder efter 5 min.

Heraeus Kulzer

www.heraeus-kulzer.com

Ingen separationsringe der springer af Garrison Dental Solutions introducerer det nye sektionsmatricesystem Composi-Tight© 3D XR™. Det ringen er en innovativ og sikker separation med højeste rentention, der er udviklet specielt til anvendelsen ved lave kroner og til mellem hjørnetanden og første præmolar. De nye ringspidser griber fast under kontaktområdet og forhindrer således at ringen springer af. Yderligere information om Composi-Tight 3D XR™ sektionsmatricesystem oplyses på www.garrisondental.net

Inform Hygiejneserie - Nu med berøringsfri dispenser Nu er det muligt at få en berøringsfri løsning i informs eksklusive hygiejneserie. Dispenserne er udført i aluminium, og kan placeres i række eller enkeltvis. Fronterne åbnes ganske let for genopfyldning, og passer til både 1000 ml og 750 ml flasker med doseringskapsel.

Garrison tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

www.garrisondental.net

Inform

www.inform-as.dk |

667 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Stillinger tilbydes Henvendelse angående

Ansættelseskontrakter for

rubrikannoncer:

ansatte tandlæger:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Ifølge loven skal du som ansat

e-mail: ta@tdl.dk

have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for

Pris:

ansættelsen.

Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Offentligt ansatte tandlægers

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

ansættelseskontrakt skal henvise

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

til den relevante overenskomst,

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

efter aftale med dig.

Billetmrk.-annoncer:

Privat ansatte tandlæger har

Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægefor-

Stillingsopslag i udlandet modtages

eningens standardkontrakter, bliver

ikke under billetmrk.

lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden

Sidste frist for indrykning af

du skriver kontrakten under. Læs

rubrikannoncer:

mere om ansættelseskontrakter på

TB 9 2014: 19/8

Tdlnet.dk

Udkommer: 3/9 TB 10 2014: 16/9 Udkommer: 1/10

Offentlig ansættelse

Uddannelsesstilling i tand-, mundog kæbekirurgi i Region Syddanmark, Odense Universitetshospital Ved afdelingen for tand-, mundog kæbekirurgi, Odense Universitetshospital, er en uddannelsesstilling til specialist i tand-, mundog kæbekirurgi, ledig til besættelse pr. 1. december, 2014. Vi tilbyder dig en arbejdsplads med dygtige og motiverede medarbejdere og mange varierede opgaver indenfor det kæbekirurgiske speciale. Vi har fokus på kvalitet, teknologisk udvikling og forskning. Desuden lægger vi stor vægt på den positive omgangstone i en travl hverdag og gode kommunikative evner samt lysten og viljen til at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige mindst 2 års praktisk/ klinisk odontologi, herunder 1 års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på dokumenteret interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet, og publikationer eller manuskripter i præparation er en fordel. Stillingen er en 4+1 årig ansættelse, hvor det ene år finder sted på Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Yderligere oplysninger fås hos Ledende Overtandlæge Torben Thygesen, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3477 eller på mail: torben.thygesen@rsyd.dk, Uddannelsesansvarlig Overtandlæge Esben Aagaard, Odense Universitetshospital, tlf. 6541 3473, mail: esben.aagaard@rsyd.dk eller Ledende Overtandlæge Jens Thorn, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, tlf. 7918 2141, mail: jens.thorn@rsyd.dk Ansøgninger modtages elektronisk via Region Syddanmarks jobportal, dog senest 28. september 2014. Ansættelsessamtalerne planlægges afviklet mandag 20. oktober 2014. Alle med relevante kvalifikationer, uanset etnisk baggrund, opfordres til at søge jobbet.

668 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Stillinger | SERVICE

Vores tandlæge i Omsorgstandplejen har valgt at gå på pension med udgangen af 2014 • Tandplejen søger derfor en tandlæge, 35 timer om ugen fra 1. januar 2015 • Er du interesseret i færre timer, vil vi også gerne høre fra dig • Er du interesseret i at starte før, skal du også søge Vi tilbyder: • en ansættelse fordelt på to klinikker, dels i Højer, hvor Omsorgstandplejen hører til, dels i Tønder, hvor en del af arbejdet med de 0-18 årige foregår • en meget velfungerende omsorgs- og specialtandpleje, der varetages af en tandlæge, en tandplejer og fire deltidsansatte klinikassistenter • 315 omsorgs- og specialtandplejepatienter som den kommunale tandpleje tager sig af, og 30 pladser i regionens specialtandpleje Om os: • Patienterne kommer både på kommunens klinikker og besøges på plejecentre og i eget hjem • Omsorgs- og specialtandplejen har mobilt udstyr og egen bil • De første tre måneder vil den tidligere tandlæge i omsorgs- og specialtandplejen fungere som mentor • Der er 7.200 børn og unge, som undersøges og behandles på seks klinikker fordelt i kommunen • Vi er 32 ansatte i Tandplejen • Vi bruger kliniksystemet TMT og har digital røntgen • Tandregulering foregår på tre af kommunens klinikker samt hos specialtandlæge i Aabenraa • Vi er en tandpleje med vægt på kvalitet, faglighed og anerkendende tilgang i mødet med børn, unge, forældre og kolleger • Værdibaseret ledelse og vægt på fortsat udvikling af Tandplejen

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

•G ode muligheder for efter- og videreuddannelse •G ode løn- og arbejdsvilkår, jævnfør overenskomst, der forhandles på baggrund af kvalifikationer Vi søger en tandlæge: •d er ønsker at arbejde med omsorgs- og specialtandpleje •d er ønsker at arbejde med børn og unge •d er vil være med til at udvikle Tandplejen •d er vil være en del af et engageret team •d er vil uddelegere opgaver til tandplejere og klinik assistenter •d er vil sparre med tandlægekolleger, tandplejere og klinikassistenter •d er er empatisk •d er har humor Du kan læse mere om Tandplejen her på vores hjemmeside: tandplejen.toender.dk Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos konstitueret overtandlæge Vibeke Thrane på telefonnummer 74 92 89 03 eller e-mail til vt@toender.dk Ved ansættelsen indhenter vi børneattest. Ansøgningsfristen er søndag den 14. september 2014. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 22. september 2014. Vi foretrækker, at du sender ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via linket herunder. https://toender.emply.net/recruitment/VacancyAd. aspx?vacancyId=179

669 |

SERVICE | Stillinger

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Tandlæge søges til klinik i Otterup Tandlæge til større klinik i Otterup, søges med snarlig tiltrædelse. Se Dentaljob.dk eller mail goetke@mail.tele.dk for yderligere information.

TANDLÆGE OG TEAMLEDER TIL PRAXIS® I VEDBÆK Fra 1. oktober søger vi en energisk og kvalitetsbevidst tandlæge med erfaring, lederevner og højt fagligt engagement.

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der er aktive på

praxis® er en tandlæge- og sundhedsklinik. Hos os vil du

Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen ligger

blive en del af et team, hvor vi arbejder helhedsorienteret

efter bladets udgivelsesdato.

og tværfagligt med menneskers sundhed. Lige nu er vi i gang med en større ekspansion, og i den forbindelse har vi brug for en tandlæge ca. 30 timer/uge. Du vil dels skulle overtage et kundekartotek fra en kollega, der går på pension. Og du skal dels fungere som leder

Tandplejen i Egedal søger filialleder Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4684

for et behandlingsteam, der består af 2 tandlæger og 2 klinikassistenter.

Tandlæge søges til klinik i Otterup

praxis® er på alle måder en moderne klinik, og vi anvender

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

altid ny viden og ny teknologi. Vi arbejder bl.a. med TRIOS®

Quick nr. 4726

3D, Sirona® Laser, DentalSuite, Digora samt med AstraTech® og Straumann® implantatsystemer.

Tandplejen i Tønder søger tandlæge

Vores værdier er professionalisme, livsglæde og udvikling

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

- og vores fundament er videnskabelig evidens, erfaring

Quick nr. 4732

og sund fornuft – og en grundlæggende respekt for, at mennesker er forskellige og ikke kan behandles éns. Du kan læse mere om os på www.praxis-dk.dk. Jobansøgning - senest den 15. august - til:

Kolding Kommune søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

praxis® / tandlæge Niels Kramp Vedbæk Stationsvej 18 DK-2950 Vedbæk e-mail: nk@praxis-dk.dk

670 |

Quick nr. 4747

Tandplejer søges til tandklinik i Helsingørs centrum Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4756 tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

INSPIRERENDE KURSUS FOR KLINIKKEN Dentsply Implants byder velkommen til 10. og sidste omgang Evident Success – en spændende og lærerig dag med inspirerende og yderst talentfulde foredragsholdere fra Danmark, Sverige og Belgien! Programmet henvender sig til alle vore faggrupper blandt klinikere og teknikere. Der afsluttes med fest og farver, hvor Sweethearts står for underholdningen. Yderligere information Kontakt Lisbeth Wikborg for program, priser og tilmelding: Mail lisbeth.wikborg@dentsply.com Telefon 4371 3377 Mobil 4010 5456 Vi glæder os til at byde dig velkommen!

SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

loft@praksisformidling.dk

v/ Ken Kürstein

DPF

DPA

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Dansk Praksis Formidling

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

Dansk Praksis Analyse

Vores særlige kompetencer er:

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Peter Thode Loft 40 19 10 10

Odense Centrum Med absolut bedste beliggenhed direkte ud til Flakhaven, byens Rådhusplads, sælges solid tandlægepraksis, da indehaverne, et tandlægeægtepar, efter 33 års virke ønsker at gå på pension. Praksis ligger i en kendt byejendom, hvor der tillige drives praksis af fysioterapeuter, kiropraktorer samt en læge. Der er naturligt stort flow af patienter de respektive praksis imellem. Praksis ligger i store og lyse lokaler. Der er tre etablerede klinikker samt installationer for en fjerde Der er tilknyttet privat parkeringsplads direkte ved ejendommen Nærmere oplysninger ved henvendelse til Billet mrk.762 Henvendelse til TB´s redaktion

Örkelljunga Tandläkarpraktik säljes! Tandläkarpraktiken säljes inklusive patientstocken, ligger centralt i samma byggnad med vårdcentralen, fräscha lokaler, hiss för rullstolsbundna patienter, Underbar natur: Billiga

sommarhus att köpa, även många Danska bosatta här Endast seriösa köpare/ Priset kan diskuteras vid visningen 0731-911376

Klinik til salg Velfungerende 1-mandsklinik til salg God beliggenhed på et af Gentofte kommunes hovedstrøg og god plads til udvidelse. Køres som 1/2 dagsklinik med årlig omsætning på ca. 1 mill. Billetmrk. 763 Henvendelse til TB´s redaktion

672 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Advokater • Banker • Dental

e-mail: ta@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl

Nordjylland

Sjælland

Aalborg Dentallaboratorium ApS

Advokater

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Advokatfirmaet Lou & Partnere

Tlf. 98 12 53 03

att: Adv. Carsten Jensen

Tandregulerings Laboratorie • Gane plader, Skinner, Aktivator • Digital laser printet Herbst • Ganeskrue Systemer - Mondeal - Straumann - Forestadent • Dental Alignment SystemsTM - LiteWire® - LiteAligner Digital® • 3D Studie Modeller • Digital opbevaring af modeller

Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 cj@louogpartnere.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

673 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Inventar til tandlægeklinikker ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

INSTRUMENTER

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk 10/11/10 10:22:30www.inform-as.dk

al Perfectio git n Di

Forhandles af

Vinkelstykker, turbiner, autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e info@whnordic.dk wh.com

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Revision – ADMINISTRATION Et stærkt alternativ!

Revisionscentret for læger og tandlæger

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege |

674 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid Service & reparation

Tandplejemidler JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Vikarservice Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

SLIDT GULV ? Renover slidt linoleum uden at flytte patientstole! Slidstærk overflade Etableres på en weekend Ingen lukketid på klinikken!

TePe

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk

Få et besøg og et godt tilbud

PURGULV.COM TLF. 31 700 769

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse

Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

675 |

ny start

“Man må acceptere, at det ikke altid bliver helt perfekt MARIANNE MARTINS BODE / 27 år Kombinerer sin deltidsstilling i privat klinik i Aarhus med vikariat i Billund Kommunale Tandpleje.

Du har været i det private, siden du blev færdig på Tandlæge skolen. Hvordan har det været at starte i det kommunale? – Det har været rigtig godt. Der er god plads til ikke at være så erfaren og samtidig komme med en masse nye idéer og teorier, som man har som nyud dannet, og jeg har pludselig fået en hel masse hurtig erfaring med børn, fordi jeg har haft så mange igennem. Man får lynhurtigt noget ballast på den måde.

Hvad kan du godt lide ved det kommunale? – Udfordringen ved at sørge for, at børnene går derfra med en god oplevelse og er glade. Det giver et boost. Specielt hvis de kommer og er nervøse på forhånd. I det private er det mere det håndværksmæssige, der giver tilfredsstillelsen – når man laver en god krone eller en god rodfyldning.

Hvad er svært i det kommunale? – Det er tit uforudsigeligt. Pludselig lukker barnet måske helt af, og så kommer man ikke længere. Så må man bide det i sig og finde en anden tid til barnet eller en anden måde at gøre det på. Det er ikke altid, tingene går, som man regner med, også selvom barnet måske har et hul. Så må man acceptere, at det ikke altid bliver helt perfekt.

Er det en fordel at arbejde begge steder? – Ja. Det giver en god dynamik, når man har lidt fra begge verdener, og rent fagligt og praktisk er der nogle ting, man kan tage med sig fra det ene til det andet sted. Hvis man er på fuldtid i det kommunale, er man måske ikke så vant til at lave rodbehandlinger, men det får man rimelig god erfaring med i det private. Og i det kommunale får man en masse tålmodighed, som man også kan drage nytte af i det private.

Hvad er ulemperne?

Stillingen i Billund er et vikariat. Hvordan ser fremtiden ud? – Jeg har fundet ud af, at en kombination af det private og det kommunale giver meget. Jeg tror aldrig, jeg bliver fuldt kommunal, for så ville jeg miste for meget af håndværket, men en kombinationsstilling det næste stykke tid kunne være rigtig spændende.

| 676 |

2013 Juni 13 – marts 14 Oktober 13 – April – oktober 2014

Færdiguddannet, Tandlægeskolen i Aarhus Vikariat, Veri Centret v/ Robert Knudsen Ansat, Tandklinikken Hasle Torv v/ Stine Brems Vikariat, Billund Kommunale Tandpleje tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 8

Foto: Nicky Bonne

• • • •

Tekst: Mette Nørgaard

» Pludselig lukker barnet måske helt af, og så kommer man ikke længere

– Kontinuiteten bliver nogle gange lidt brudt. Hvis børnene kommer på nogle dage, jeg ikke er der, kan jeg ikke helt følge med, og det er det samme i det private. Så må kollegaerne nogle gange overtage noget, jeg er gået i gang med.

EENNEN T N . F E T A 9 . F E 9799RBIABRAHREHLELA 7 U N U TLINL FTRFI BEBSSMETTDSSITRDINRKINSKASMATM UN KUNK

MS XMMSO EX MEO

KMO VEVLKELO

PB ACTION FEST & EVENTBUREAU PROUDLY PRESENTS PB ACTION FEST & EVENTBUREAU PROUDLY PRESENTS

BILBLILETLTEETRTERRIVRIVES VÆ ES VÆK K NU

NU EKESKTSRTARAD DATOE ATOER R

ER TO ELLER MERE END TUSIND – I ALLE ER ALLE VELKOMNE OMOM I ERI TO ELLER MERE END TUSIND – I ER VELKOMNE TIL TIL

ER INKLUDERET ALTALT ER INKLUDERET JULEBUFFET, UNDER JULEBUFFET, FRI FRI BARBAR UNDER OG EFTER MIDDAGEN SAMT OG EFTER MIDDAGEN SAMT DETTE AFTENPROGRAM HELEHELE DETTE AFTENPROGRAM • Dørene kl. 17:30 • Dørene åbnesåbnes kl. 17:30 • Festlig velkomst • Festlig velkomst • Velkomstdrink • Velkomstdrink & lækre julebuff • Store• Store flottefl&otte lækre julebuff eter eter • Frimed barøl, med vin, til vand til maden • Fri bar vin,øl,vand maden • Frimed barøl, med vin, samt vand samt longdrinks • Fri bar vin,øl,vand longdrinks med spiritus somvodka, rom, vodka, med spiritus som rom, gin oggin og middagen whiskywhisky efter efter middagen • Hyggelige opdækkede juleborde • Hyggelige opdækkede juleborde • Konferencierer • Konferencierer Claus Claus ElmingElming og og Elisabeth Rudolph AndreaAndrea Elisabeth Rudolph • Julegavevært Szigethy • Julegavevært AmalieAmalie Szigethy • Gustav “Gustavs • Gustav syngersynger “Gustavs Jul” Jul” • Julegavevært • Julegavevært SidneySidney Lee Lee Campeotto • Dario• Dario Campeotto syngersynger “Bella“Bella Notte”Notte” • Lynindslag: Julebanko medThestrup Ole Thestrup • Lynindslag: Julebanko med Ole • Julebankoværtinde Suzanne Bjerrehuus • Julebankoværtinde Suzanne Bjerrehuus • Friebar kaffebar • Fri kaff • Fri snackbar med chips og nødder • Fri snackbar med chips og nødder • Fri med isbarHansens med Hansens • Fri isbar flødeisflødeis Mike “Elvis” Andersen • Mike• “Elvis” Andersen syngersynger julehitjulehit • ABBATIZERS med de største • ABBATIZERS med de største ABBAABBA hits hits • Band Back To The 80`s • Band Back To The 80`s • DJ Jakob “Kongen” Lundde med de • DJ Jakob “Kongen” Lund med dansehits størstestørste dansehits • Eventyrligt og fantastisk • Eventyrligt lys oglys fantastisk lyd lyd • Storskærme • Storskærme parkering • Gratis• Gratis parkering transport fra Grand B&W Grand Ballroom • Gratis• Gratis transport fra B&W Ballroom med shuttlebusser direkte med shuttlebusser direkte til til Rådhuspladsen Rådhuspladsen

DE STORE FLOTTE OG LÆKRE DE STORE FLOTTE OG LÆKRE JULEBUFFETER BESTÅR JULEBUFFETER BESTÅR AF: AF: LÆKRE KOLDE RETTER LÆKRE KOLDE RETTER

Bagtmed lakslifl med liflig af salat af æbler og valnød • Bagt• laks ig salat æbler og valnød • Hjemmelavet hønsesalat med dejlig • Hjemmelavet hønsesalat med dejlig sprødtsprødt bacon,bacon, som i som godei gode gamlegamle dage dage • Rosastegt roastbeef med hjemmerørt • Rosastegt roastbeef med hjemmerørt remoulade, alle elsker remoulade, som visom allevielsker det det • Lækker frisk blandet salatappelsin med appelsin • Lækker frisk blandet salat med og fennikel og fennikel • To lækkert slags lækkert hjemmebagt • To slags hjemmebagt brød,brød, rugbrød og smør rugbrød og smør

VARME SPECIALITETER VARME JULEJULE SPECIALITETER

• Svinekam med rødkål, appelsin • Svinekam med rødkål, appelsin og og spændende og eventyrligt kanel,kanel, spændende og eventyrligt • Langtidsstegt okseglaserede med glaserede • Langtidsstegt okse med løg løg og gulerødder, en rigtig klassiker og gulerødder, en rigtig klassiker • Hjemmelavet julefrikadeller • Hjemmelavet julefrikadeller med med syltede agurker, de er bedst syltede agurker, når denår er bedst med skysovs, • Hvide• Hvide kartoflkartofl er mederskysovs, som visom vi alle holder alle holder af af

JULESØDT OG OST JULESØDT OG OST

• Hjemmelavet risalamande med en • Hjemmelavet risalamande med en fantastisk kirsebærsauce fantastisk kirsebærsauce • Moden brieblommekompot med blommekompot • Moden brie med og og kiks,alleforostefeinschmeckere alle ostefeinschmeckere kiks, for • Chokoladeganache med relish af henkogte • Chokoladeganache med relish af henkogte bær (meget rig chokoladekage med frisk bær (meget rig chokoladekage med frisk af bær), af chokolade-paradiset saucesauce af bær), en bidenafbid chokolade-paradiset

HVOR ALT INKLUDERET I PRISEN HVOR ALT ERER INKLUDERET I PRISEN

FREDAG DEN 21.11, 28.11, 05.12, 12.12 FREDAG DEN 21.11, 28.11, 05.12, 12.12 LØRDAG DEN 22.11, 29.11, 06.12, 13.12 LØRDAG DEN 22.11, 29.11, 06.12, 13.12 ALLE DAGE FRA 18:00 01:00 ALLE DAGE FRA 18:00 TILTIL 01:00

KONFERENCIER KONFERENCIER ANDREA ELISABETH ANDREA ELISABETH RUDOLPH RUDOLPH

KONFERENCIER KONFERENCIER CLAUS ELMING CLAUS ELMING

KENDT FRA BLA. KENDT FRA BLA. TV TV DANS” “VILD“VILD MEDMED DANS”

OLEOLE THESTRUP THESTRUP

LYNINDSLAG LYNINDSLAG TIL TIL DESSERTEN DESSERTEN – JULEBANKO – JULEBANKO

MIKE MIKE “ELVIS” “ELVIS” ANDERSEN ANDERSEN SYNGER SYNGER GET HOME “IF I “IF GETI HOME ON ON CHRISTMAS CHRISTMAS DAY”DAY”

KENDT FRA“VILD TV “VILD DANS” KENDT FRA TV MEDMED DANS”

ER AF NDAF VINDVIER NA”VN” KEVN DAKENSNA ENS NY TS RE “Å DA E NY TS 2014 “ÅRE 2 ZULU AWDS DS AR 14 ZULU AWAR 20 TV2 TV

SUZANNE SUZANNE BJERREHUUS BJERREHUUS

LYNINDSLAG LYNINDSLAG TIL TIL DESSERTEN DESSERTEN – JULEBANKO – JULEBANKO

BANDET BANDET ABBATIZERS ABBATIZERS

SPILLER DE BEDSTE SPILLER DE BEDSTE DANSEHITS ABBAABBA DANSEHITS “DANCING QUEEN”, SOMSOM “DANCING QUEEN”, “WATERLOO” “WATERLOO” M.FL.M.FL.

BANDET L.I.G.A BANDET L.I.G.A

SPILLER DERES STØRSTE SPILLER DERES STØRSTE HITS,HITS, “SKYLDER DIG’ NOGET”, IK ’ NOGET”, “SKYLDER DIG IK “JULIA”, FØRSTE GANG” “JULIA”, “DEN“DEN FØRSTE GANG” M.FL.M.FL.

DARIO DARIO CAMPEOTTO CAMPEOTTO

GUSTAV GUSTAV & AMALIE & AMALIE

SYNGER “BELLA NOTTE” SYNGER “BELLA NOTTE” KENDT FRA LADY KENDT FRA LADY OG OG VAGABONDEN, VAGABONDEN, ER NAT... DET NAT... NU ERNUDET

JULEGAVEVÆRTER JULEGAVEVÆRTER

BANDET BACK BANDET BACK TO THE 80´S TO THE 80´S

SPILLER DE STØRSTE DANSEHITS SPILLER DE STØRSTE DANSEHITS TILBAGE TIL MIG”, GRAND BALLROOM “KOM“KOM TILBAGE TIL MIG”, B&WB&W GRAND BALLROOM BRÆNDE”, “JUMP”, ET FANTASTISK MAGISK “LAD“LAD LYSETLYSET BRÆNDE”, “JUMP”, ET FANTASTISK MAGISK “SIMPLY THE BEST”, JULEUNIVERS “SIMPLY MEDMED FLEREFLERE THE BEST”, JULEUNIVERS OG OG STEMNING JULEJULE STEMNING

JAKOB DJDJ JAKOB “KONGEN” “KONGEN” LUND LUND

SPILLER DE STØRSTE SPILLER DE STØRSTE DANSEHITS DANSEHITS

GLEM KREDITKORTET TEGNEBOGEN HJEMME, INKLUDERET I PRISEN GLEM KREDITKORTET OGOG TEGNEBOGEN HJEMME, ALTALT ERER INKLUDERET I PRISEN

BILLETPRIS799,799,-KR. KR.EXEXMOMS MOMS BILLETPRIS BILLETSALG INFO WWW.BESTILBILLET.DK BILLETSALG OGOG INFO WWW.BESTILBILLET.DK

CAD/CAM à la carte Du samler selskabet – vi står for middagen. Det er klart, at du gerne vil se og prøve en TRIOS digital aftryksskanner, før du investerer i en selv. Det er du ikke ene om. Hvis du samler 8-10 interesserede kolleger, tilbyder vi at komme ud til jer efter lukketid, så I alle i ro og mag kan se og prøve en TRIOS skanner. I får først en præsentation af skanneren og derefter mulighed for selv at teste den. Til slut har vi sørget for en dejlig middag, og mens vi spiser, vil der blive rig lejlighed til at spørge os om udstyret og få god kollegial sparring. Kontakt Kate på 43 66 44 07 eller kate.baerendtsen@plandent.dk os for at aftale en dato, hvor vi kommer ud på din klinik med lækker mad og en TRIOS skanner under armen.