Tandlægebladet 6 - 2015

NR. 6 // JUNI 2015

ÅRGANG 119

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

ROBOTTERNE KOMMER

FÅ TAGER TIL UDLANDET Omfanget af tandrejser er overdrevet

Ameloblastomer Fibrøs dysplasi

EndoREZ®

CANAL SEALER

Køb Ultradentprodukter hos Nordenta for kr. 5.000, og få et gratis gavekort til en Charmerende weekend!

Tilbuddet gælder t.o.m.

17. juni 2015.

Har du modtaget Ultradents nye katalog?

Ultradents nye katalog er på gaden nu – du kan bestille alle Ultradent-produkter hos Nordenta, og få bonus og gaver oveni!

Blandt de mest kendte produkter fra Ultradent finder du Astringedent, Ultrapak, Ultra-Etch, UltraCal XS, UltraSeal XT plus, Black Micro FX Tips, Metal Dento-Infusor Tips og Opalescence Go. Læg også mærke til den nu eneste resinbaserede sealer EndoREZ på side 112 og de bredspektrede VALO hærdelamper i flotte farver på side 96.

Nordenta A/S

Har du ikke allerede modtaget Ultradent-kataloget, kan du rekvirere et hos Nordenta på tlf. 87 68 16 11 eller på nordenta.dk@nordenta.dk.

Du kan bestille Ultradent-produkterne hos Nordenta på tlf. 87 68 16 11 eller i webshoppen på nordenta.dk.

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 6/juni 2015

KORT & GODT 432 L eder Kommunerne løber fra deres ansvar 434 Få patienter tager til udlandet

Tandrejser

Kun få patienter tager til udlandet og får lavet tænder Læs artiklerne fra side 434 >>>

435 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 442 K ubon A, Johannessen AC, Løes S, Tornes K Ameloblastomer, incidens og behandling 448 S chwartz K, Reibel J, Jensen T Unicystisk ameloblastom – fem års klinisk og radiologisk opfølgning 454 Blæhr

TL, Jensen JD, Erentaite D, Jensen T Desmoplastisk ameloblastom 460 Nielsen

HB, Erentaite D, Jensen T Fibrøs dysplasi 466 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 468 Robotterne

kommer Sig goddag til din nye kollega – minirobotten 472 Et usynligt liv Syv gode råd til at blive synlig på nettet 474 Sparerunde

rammer 37 ansatte Nye nedskæringer i København

Sig goddag til din nye kollega Læs mere på side 468 >>>

INDLÆG & DEBAT 478 Å bent brev til DOFT Usandheder om TF’s demokratiske struktur

SERVICESIDER 480 Nyt om navne 482 Kalender med kurser 484 Kollegiale henvisninger 494 Stillingsannoncer

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

474

s.

Nye afskedigelser på Tandlægeskolen i København

|

429 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Udlevering af patientjournaler til forsikringsselskaber Det er ikke kun Tandlægeforeningens medlemsrådgivning, der mærker interesse for reglerne for udlevering af patientjournaler til forsikringsselskaber. Også på Tdlnet.dk er der interesse for emnet. Hele 2.460 medlemmer har klikket ind og læst, hvordan tandlæger skal forholde sig til udlevering af patientjournaler til forsikringsselskaber.

MINDST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Er du kommunalt ansat og på barselsdagpenge?

Der er gode nyheder til kommunalt ansatte, der er på barselsdagpenge og ansat 35 timer om ugen. Tandlægeforeningen har klaget til Ankestyrelsen, der i en ny afgørelse slår fast, at en kommunalt ansat tandlæge, der arbejder 35 timer om ugen, er at betragte som fuldtidsansat efter barselsloven, og derfor skal have det fulde beløb i barselsdagpenge. 119 medlemmer læste nyheden.

”

Det har været en høj prioritet, at det ikke måtte gå ud over den klini­ ske undervisning Anne Marie Lynge Pedersen, institutleder, Tandlægeskolen i København, om de nyeste besparelser

Læs mere på side 474 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

430 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Dansk Fagpresse.

Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Rasmus Juul Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

KORT & GODT

ØJEBLIK Endelig solgt Mere end et år på Klinikbørsen uden henvendelser. Det var realiteterne for tandlæge Bo Agger, da han blev kontaktet af virksomheden Medicolink, der skaffer udenlandske speciallæger og tandlæger til Danmark. De havde en potentiel køber til hans klinik, og i dag er det den ungarskfødte tandlæge Tibor Bernáth, der ejer klinikken i Strandby i Nordjylland.

Hos Medicolink fortæller direktør Rasmus Jakobsen, at de oplever en stigning i antallet af henvendelser fra danske tandlæger, der har svært ved at sælge deres klinik. Og hvor henvendelserne tidligere især var fra mindre byer, så får virksomheden i dag også henvendelser fra større byer som Odense og Aalborg.

FOTO: MIKE ANDERSON

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

431 |

LEDER

KOMMUNERNE LØBER FRA DERES ANSVAR Den særlige tilskudsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre socialt udsatte fungerer stadig ikke efter hensigten. Det er kommunerne, der administrerer ordningen, og det er beskæmmende at konstatere, at man i mange kommuner sidder meget tungt på låget til pengekassen. Indimellem tror jeg ikke mine egne ører, men jeg hører faktisk om kommuner, der er ganske kreative i deres bestræbelser på at slippe udenom at yde den økonomiske håndsrækning, som de socialt udsatte patienter har krav på.

Konsekvensen er, at mennesker, der hører til blandt de dårligst stillede, ender med at måtte opgive at tage imod behandlinger, der er nødvendige og tandlægefagligt indicerede. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt i et velfærdssamfund som det danske Intentionerne med den særlige tilskudsordning via lov om aktiv socialpolitik § 82 a er der ikke noget i vejen med. Men Tandlægeforeningen har gentagne gange gjort opmærksom på, at det er et problem, at man selv skal lægge en egenbetaling på 600 kr. plus 35 % af resten, hvis man er fyldt 26 år.

Det siger sig selv, at en kontanthjælpsmodtager, der fx får en regning for tandbehandling på 8.000 kr., ikke kan betale de 35 % af egen lomme.

I forbindelse med tilskud via lov om aktiv socialpolitik § 82 beder flere og flere kommuner de socialt udsatte om at få en afdragsordning hos tandlægen. Og hvis de ikke kan få en afdragsordning – ja, så må kommunen slå ud med armene og beklage: Ingen afdragsordning – intet kommunalt tilskud.

Det er ikke rimeligt, at kommuner på denne måde pålægger socialt udsatte medborgere at gå til tandlægen med hatten i hånden og bede om særlige afdragsordninger.

Det er heller ikke rimeligt, at kommuner presser sundhedspersoner til at drive bankvirksomhed. Som tandlæger skal vi holde fokus på at hjælpe patienterne med at opnå den bedst mulige orale sundhed. Det er ikke vores opgave at drive bankvirksomhed og inddrive renter og afdrag.

Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke kan betale selv, må kommunen sørge for det sociale sikkerhedsnet. Det må være kommunens ansvar at tilbyde kontanthjælpsmodtageren en realistisk afdragsordning. Kommunerne indgår jo i forvejen aftaler med borgere om afdragsordninger, når det eksempelvis handler om skattegæld og børnebidrag.

Og jeg køber ikke modargumentet om, at der ikke er penge nok i de kommunale kasser. For det er der. I 2014 brugte kommunerne kun 85 mio. kr. ud af de 180 mio. kr., der var afsat til § 82 a. Så der er rigelig luft i budgettet til at sikre den nødvendige tandbehandling til samfundets svageste.

”

Det er ikke vores opgave at drive bank­ virksomhed og inddrive renter og afdrag

432 |

e K a bré

|

F o t o : L iz et t

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Tjek prisen på din bilforsikring!!!

tryghedsordningerne.dk Vi kender tandlægernes behov

KORT & GODT

FÅ PATIENTER TAGER TIL UDLANDET Kun 0,5 % af danske patienters tandbehandlinger bliver lavet i en udenlandsk tandlægestol. Det viser beregninger fra Tandlægeforeningen.

Trine Ganer

K

un ganske få patienter vælger hvert år at eget sprog. De danskere, der frekventerer en tandlæge i takke nej til en behandling hos deres danske udlandet, bor typisk tæt på grænsen, og de bliver måske tandlæge for i stedet at tage over grænsen og få lavet behandlingen der. Det viser en beregning, som Tandlægeforeningen har lavet på baggrund af nye tal fra regionerne.

Her fremgår det, at regionerne sidste år modtog 39.469 ansøgninger om refusion for sundhedsydelser købt i udlandet – langt FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND, TANDLÆGEFORENINGEN hovedparten var tandbehandlinger. Sat i forhold til de ca. otte millioner årlige patientkontakter i privat tandlægepraksis er det mindre end også klippet og får bilen repareret på den anden side af 0,5 %. Og det må, ifølge Tandlægeforeningens formand grænsen, mens de såkaldte tandrejser er relativt sjælFreddie Sloth-Lisbjerg, siges at være yderst begrænset. dent forekommende, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

– Regionernes tal giver ikke et udtømmende svar på, hvor mange danskere der får tandbehandling i udlandet, Læs, hvordan tre tandlæger tæt på grænsen oplever det, men de tegner et klart billede af, at fænomenet tydelignår deres patienter vælger en udenlandsk tandlæge. vis fylder noget mere i medierne end på tandklinikkerne, Se voxpop på side 441. siger han.

» Fænomenet fylder tydeligvis noget mere i medierne end på tandklinikkerne.

Bor tæt på grænsen Og de patienter, der vælger at få lavet tandbehandlinger i udlandet, bor for hovedpartens vedkommende tæt på enten den tyske eller den svenske grænse. Hele 89 % af dem, der sidste år ansøgte regionerne om refusion, boede enten i Region Syddanmark eller Region Hovedstaden.

– Udbyderne af de såkaldte tandrejser har en interesse i at tale fænomenet op, og den hopper medierne med mellemrum med på. Men tallene her taler jo deres

|

434 |

Er det en god idé at gå til tandlæge i udlandet?

Se, hvad Freddie Sloth-Lisbjerg siger til det i videointerviewet på Tandlægeforeningens Facebookside.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

KORT & GODT

Gennemsnitligt tilskud pr. kontanthjælpsmodtager i 2014 Top 5

Læsø, 200 kr.

Bund 5

Rødovre, 929 kr.

Aarhus, 212 kr.

Albertslund, 229 kr.

Billund, 1002 kr.

Lejre, 191 kr.

Vejen, 893 kr.

Tårnby, 205 kr.

Greve, 886 kr.

Ærø, 908 kr.

KÆMPE FORSKEL I TILSKUD Kun knap halvdelen af de 180 mio. kr., som sidste år skulle have hjulpet kontakthjælpsmodtagere med at betale tandlægeregningen, er faktisk blevet forbrugt. Resten af pengene ryger i stedet retur til Finansministeriets pengekasse.

Ansvaret for at administrere loven er kommunernes, og der er stor forskel på, hvor mange penge hver enkelt kommune gennemsnitligt yder pr. kontanthjælpsmodtager. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Billund ligger helt i top. Her har man udbetalt i gennemsnit 1.002 kr. til tandbehandling pr. kontanthjælpsmodtager. I den modsatte ende ligger Lejre, hvor kontanthjælpsmodtagerne sidste år i gennemsnit fik 191 kr. i tilskud.

Folketinget har netop vedtaget en række ændringer af reglerne, som man håber kan føre til, at flere kontanthjælpsmodtagere får andel i pengene. Bl.a. skal kommunerne informere bedre om muligheden for tilskud.

I Tandlægeforeningen tror man dog ikke på, at de nye tiltag kommer til at flytte noget særligt. Ændringerne vil kun få kosmetisk betydning, lyder vurderingen fra foreningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

435 |

KORT & GODT

35 %

Hvad blev dine kontingentkroner brugt til i 2014? Det kan du få svar på i Tandlægeforeningens Årsrapport, der er tilgængelig på http://aarsrapport2014.tand­ laegeforeningen.dk

af lønnen i provision er det mest typiske, når ansatte tandlæger i privat praksis skal aflønnes.

Det viser Tandlægeforeningens kontraktstatistik for 2014. Den gennemsnitlige provisionssats for dem, der indgik kontrakter i 2014, er lavere end året før. De ansatte tandlæger, der skrev kontrakt i 2013, fik i gennemsnit 35,3 % i provision – det tal var 34,4 % for dem, der underskrev kontrakt i 2014.

Kilde: Tandlægeforeningens kontraktstatistik.

HJÆLP UNGE PATIENTER TIL RYGESTOP Ny gratis app, iCoach, skal hjælpe unge med at kvitte smøgerne. Appen, eller den digitale rygecoach om man vil, er lanceret af Europa-Kommissionen, og den guider brugeren igennem fem faser frem mod rygestop og inkluderer en række personlige, fasespecifikke udfordringer.

Det kan fx være ”Skriv ned, hvor mange cigaretter du ryger dagligt, da du muligvis undervurderer dine rygevaner” og ”Udskyd dagens ”bedste” cigaret med 10 minutter 10 gange.” Tanken er, at udfordringerne hjælper brugerne til at sætte små opnåelige mål, der, når målene er nået, giver dem mod på at påtage sig flere udfordringer og dermed få kontrol over deres rygevaner. iCoach er tilgængelig både online og som mobil app til Apple og Android.

|

436 |

VIDSTE DU … … at du selv bestemmer, om du vil give garanti på dit arbejde?

Der findes ikke lovgivning, som forpligter tandlæger til at afgive en garanti for kvaliteten af udført tandlægearbejde. Men patienterne har altid ret til at klage. Læs mere om garanti, og hvad det dækker over, på Tdlnet.dk under klinikejer / klinikdrift / vejledninger.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

DET GØR ONDT AT FÅ RENSET TÆNDER UNDER MENSTRUATIONEN Kvindelige patienter har tilsyneladende en anden oplevelse af tandbehandling under menstruationen end i andre faser af den månedlige cyklus. I en indisk undersøgelse har man udført subgingival tandrensning under lokalbedøvelse på 44 yngre kvinder og registreret utryghed (Dental Anxiety Scale) og smerteoplevelse (VAS) i relation til behandlingen. De kvinder, der havde første behandlingsseance under menstruationen, var lidt mere utrygge inden behandlingen og havde betydeligt flere smerter efter behandlingen end kvinder, der blev behandlet i den postmenstruelle fase. På den baggrund mener forfatterne, at man bør indrette sin behandlingsplan efter de kvindelige patienters cyklus.

Kommentar fra professor, dr.med., ph.d. Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet: – Mange eksperimentelle og kliniske studier har vist, at kvinder generelt har en lavere smertetærskel til standardiserede eksperimentelle smertepåvirkninger end mænd, og at det kvindelige smertesystem er særligt følsomt præ- og perimenstruelt, hvor østrogenniveauet er lavt. Samtidig er det kendt, at smertetærsklen er forøget under ægløsningen, hvor østrogenniveauet er højere, så i den fase burde et smertefuldt indgreb opleves svagest. Da forskellene i smertereaktionerne er minimale, vil det nok ikke have den store kliniske betydning ved tandlægebehandlinger.

En interessant observation, som måske er mere relevant end menstruationsfasen hos kvinder, er farven på patientens hår. Rødhårede reagerer kraftigere på nogle typer af smerte og responderer dårligere på lokalanalgesi.

Det er ligeledes vist, at rødhårede har mere tandlægeskræk og derfor i højere grad end andre søger at undgå tandlægebesøg. En forklaring på den aktuelle undersøgelses resultater kan i øvrigt være, at asiater reagerer kraftigere på smertepåvirkninger end europæere. Vi gennemførte et studie, der sammenlignede danske og kinesiske patienter, som blev udsat for en række forskellige intraorale smertestimulationer, og vi fandt, at de kinesiske patienter systematisk var mere smertefølsomme.

Fatima N, Babu PR, Sisinty VS et al. Pain perception and anxiety levels during menstrual cycle associated with periodontal therapy. Int J Dent 2014;2014:472926.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

437 |

KORT & GODT

Nr. 11 Så højt ligger Tandlægeskolen i København på den internationale universitetsrangliste QS World University Rankings. Tandlægeskolen i Aarhus følger efter på en flot 23.-plads. Det viser en ny rangliste fra QS World University Rankings.

Ranglisten måler primært universiteterne på deres omdømme blandt forskere og aftagere, antal citationer og internationalisering, undervisning og faciliteter. I alt 50 tandlægeskoler er blevet bedømt.

FLUORTANDPASTA GAVNLIGT IMOD RODCARIES Tandpasta, som indeholder 5.000 ppm F-, samt professionel behandling med klorhexidin eller fluorpensling hver tredje måned kan inaktivere og/eller reducere udvikling af rodcaries.

Det viser en meta-analyse af studier udført på mere end 10.000 patienter.

Analysen er nyligt publiceret i tidsskriftet Evidence Based Dentistry, hvor forfatterne tager et vist forbehold for resultatet: Evidensen er lav pga. få studier og risiko for bias.

LANGE IMPLANTATER HOLDT LÆNGERE Et italiensk studie har undersøgt holdbarheden af implantater på henholdsvis 6 og 10 mm’s længde over en periode på fem år. Begge længder af implantater, 30 af hver, blev belastet inden for syv uger efter indsættelse, de bar enkelttandskroner, og de var placeret posteriort i munden.

I løbet af de fem år blev i alt fem implantater mistet: fire af de korte og en af de lange, hvilket giver overlevelsesrater på henholdsvis 86,7 % og 96,7 %.

Artiklen konkluderer, at de korte implantater ganske vist mister en smule marginal knoglestøtte i løbet af fem år, men tabet svarer til, hvad der ses hos de længere implantater. Til gengæld mistes de korte implantater hyppigere, og det tilskrives fraktur af den omkringliggende knogle.

Studiet er udført i Italien og publiceret i Clinical Oral Implants Research.

Rossi F, Botticelli D, Cesaretti G et al. Use of short implants (6 mm) in a single-tooth replacement: a 5-year follow-up prospective randomized controlled multicenter clinical study. Clin Oral Implants Res 2015 Feb 18. doi: 10.1111/ clr.12564. [Epub ahead of print].

Wierichs RJ, Meyer-Lueckel H. Systematic Review on Noninvasive Treatment of Root Caries Lesions. J Dent Res 2015;94:261-71.

|

438 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

KORT & GODT

VÆRDIBEVISER FOR 53.000 KR. Hjemløse i udvalgte byer får nu mulighed for en konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge.

Det er resultatet af kampagnen, Tandhjulet, som ildsjælen Henning Elsner står bag.

Som vi tidligere har omtalt her i Tandlægebladet, så drog Henning Elsner sidste forår ud på landevejen for at cykle Danmark rundt og samle penge ind til tandpleje for hjemløse og andre socialt udsatte.

Og med tusindvis af kilometer bag sig og 53.000 kr. på kontoen, så har ildsjælen nu besluttet, at pengene skal gå til at betale de 600 kroner, som det koster for en hjemløs at gå til en privatpraktiserende tandlæge og få et overslag på en behandling. Pengene vil blive nomineret til tandlægeklinikker for hjemløse i København, Aalborg, Randers og Odense, og her vil man uddele værdibeviserne med lovning på, at patienten med beviset kan få tilsendt 600 kr. til den praktiserende tandlæges konto.

LUNT SALTVAND MODVIRKEDE ALVEOLITIS Mundskylning med varmt saltvand efter tandekstraktion reducerer risikoen for dry socket.

Det konkluderer en skotsk undersøgelse, som er publiceret i Evidence Based Dentistry.

I studiet blev tre grupper af patienter (40 i hver) bedt om at følge ekstraktionsbehandling op ved enten at undlade mundskylning eller ved at skylle med varmt saltvand henholdsvis to eller seks gange dagligt.

Der var signifikant forskel i udvikling af dry socket, som udvikledes hos 2,5 % af dem, der skyllede med varmt saltvand, men hos hele 25 % af dem, der slet ikke skyllede.

Der var til gengæld ingen signifikant forskel på, om patienterne skyllede to eller seks gange dagligt.

Osunde OD, Adebola RA, Adeoye JB et al. Comparative study of the effect of warm aline mouth rinse on complications after dental extractions. Int J Oral Maxillofac Surg 2014;43:649-53.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

CITAT

”

Vi kan da aldrig konkurrere på prisen med tandlæger i Øst­ europa, altså medmindre jeg ­begynder at ansætte ­polske tandlæger og ­klinikassistenter. Jeg har bare ikke indtrykket, at det er den udvikling, vi ønsker for vores land TANDLÆGEFORENINGENS FORMAND FREDDIE SLOTH-LISBJERG I POLITIKEN DEN 18. MAJ OM TANDREJSER

|

439 |

NYHED! 3-års studie af J.W. van Dijken/U. Pallesen publiceret i Journal of Adhesive Dentistry*

• 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 3 års kliniske data (Umeå/København) • Mere end 30 mill. fyldninger siden introduktionen i 2009

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57

* Randomized 3-year Clinical Evaluation of Class I and II Posterior Resin Restorations Placed with a Bulk-fill Resin Composite and a One-step Self-etching Adhesive. Jan WV van Dijken/Ulla Pallesen. J Adhes Dent 2015; 17;81-88.

4 mm i et lag

Voxpop | KORT & GODT

TAGER FLERE AF DINE PATIENTER TIL UDLANDET?

ANETTE SEJRUP Klinikejer, Kruså

Oplever du, at flere patienter søger behandling i udlandet?

– Nej, det gør jeg egentlig ikke. Vi har klinik 20 km fra grænsen, så vi har gennem mange år været vant til, at patienter lokkes af reklamer om billig tandbehandling i Tyskland, og når det så er afprøvet, vender de tilbage igen. Så det er ikke nyt for os.

Har du justeret nogen priser for at være konkurrencedygtig?

– Jeg har to slags patienter: De, som ønsker en ordentlig behandling til en god budgetpris, og de patienter, som ønsker kroner af materiale, der får englene til at synge. Det tager jeg højde for og laver en passende aftale med den enkelte patient.

Forstyrrer udlandsbehandlingen dit samarbejde med patienten?

– Kun i de situationer, hvor behandlingen ikke er af god nordisk kvalitet. Hvis der senere på grund af denne behandling opstår problemer, som vi er nødt til at rette op på, kan vi godt opleve, at patienten giver os en del af skylden.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

NIELS RASCH

Klinikejer, Sønderborg

Oplever du, at flere patienter søger behandling i udlandet?

– Ja, men ikke en voldsom udvikling.

Det, jeg oplever, er, at patienterne ikke vender tilbage igen, hvis de søger større behandlinger i udlandet.

Hvorfor kommer de ikke tilbage?

– Typisk fortsætter de behandling i udlandet eller søger en ny tandlæge i Danmark efterfølgende. Jeg tror, at det handler om, at der kan være noget flovhed forbundet med at have fået lavet en større behandling andetsteds. På den måde modtager vi også nye patienter, der vender tilbage til et behandlingsforløb i Danmark.

Sænker du priser for at være konkurrencedygtig i forhold til tyske tandlæger?

– Jeg skeler i alt fald til priserne i Tyskland, og ofte ligger vores priser faktisk ikke langt fra de tyske.

På side 434 kan du læse, i hvor stort et omfang danske patienter tager til udlandet for at gå til tandlæge.

MAJ-BRITT LILIENDAHL Klinikejer, København

Oplever du, at flere patienter søger behandling i udlandet?

– Jeg har meget få. Og dem beder jeg for det meste om at finde en anden tandlæge.

Hvorfor?

– Dels er der noget med tilliden, der er brudt. Dels skal jeg som sidstbehandlende tandlæge tage det fulde ansvar for hele behandlingen efter den indledende statusundersøgelse også den del, som den udenlandske tandlæge har lavet. Det har den nye overenskomst tydeliggjort. Det kan blive ufattelig dyrt for mig, hvis jeg efter en evt. klagesag skal bekoste en rekonstruktion.

Det stiller patienten i en svær situation?

– Korrekt. Folk er bare ikke klar over det – og aner ikke, hvor privilegerede de er med den danske klageinstans, som jo omfatter arbejder af danske tandlæger. Desværre er mange tandlæger heller ikke klar over konse­ kvensen. |

441 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

ABSTRACT

Ameloblastomer, hvor hyppigt forekommer de, og hvordan behandles de?

Formål – Formålet med undersøgelsen var at beskrive incidensen af ameloblastomer i Norge i perioden 2000- 2009 og at evaluere kirurgiske behandlingsmetoder i relation til tumorrecidiv.

Materiale og metoder – Information vedrørende patienter, som var behandlet for ameloblastomer i Norge blev indhentet fra alle laboratorier som udfører oralpatologiske undersøgelser. Vi samlede desuden information angående kirurgisk behandling og behandlingsresultater for alle patienter, der var blevet behandlet for ameloblastomer på Haukeland universitetssygehus (HUS).

Resultater – 95 patienter var registreret med diagnosen ameloblastom i Norge i 10-årsperioden. 81 patienter var diagnostiseret med primærtumor, svarende til en incidens af ameloblastomer på 1,6 tilfælde pr. million pr. år. 19 patienter blev behandlet for ameloblastomer på HUS i samme periode. 17 af disse blev behandlet konservativt med curettage, og 4 af dem udviklede tumorrecidiv. To patienter blev initialt behandlet med resektion.

Konklusioner – Vi finder en incidensrate på 1,6 tilfælde pr. million pr. år i Norge i perioden 20002009. Kirurgisk resektion er associeret med en lav recidivtendens, men behandlingen kan involvere betydeligt tab af knogle og blødtvæv.

Curettage kan foretages i udvalgte tilfælde.

Denne artikel er oprindeligt publiceret i Norsk Tannlegeforenings Tidende 2014;124:884-9.

|

442 |

Ameloblastomer, incidens og behandling Anette Kubon, tannlege, Institutt for klinisk odontologi, Det medisinskodontologiske fakultet, Universitetet i Bergen Anne Christine Johannessen, professor, Gades institutt, Det medisinskodontologiske fakultet, Universitetet i Bergen og Avdeling for patologi, Haukeland universitetssjukehus, Bergen Sigbjørn Løes, overtannlege, dr.philos, Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen og Kjeve­ kirurgisk avdeling, Haukeland universitetssjukehus, Bergen Knut Tornes, professor, Kjevekirurgisk avdeling, Haukeland universi­ tetssjukehus, Bergen

A

meloblastomer er benigne, langsomt voksende og lokalt aggressive neoplasmer af epitelial oprindelse.

De er blandt de hyppigst forekommende odontogene tumorer (1). Små ameloblastomer er ofte asymptomatiske og opdages som tilfældige fund ved røntgenundersøgelser. Større ameloblastomer kan give anledning til hævelser og asymmetrier i ansigt og kæber, smerte, malokklusion, rodresorption samt påvirkning af tanderuption (1). Store ameloblastomer kan blive livstruende, hvis de ikke behandles (2). 80 % af alle ameloblastomer er lokaliseret i mandibelen, heraf 70 % i molar/ramusområdet (3). Tumoren er hyppigst forekommende i 30-60-års-alderen og har en ligelig kønsfordeling (4). Generelt har ameloblastomer høj recidivtendens, men dette afhænger af tumorens undergruppe og behandlingsmetode (5,6).

Baseret på makroskopiske fund inddeles ameloblastomerne i fire undergrupper: solide/multicystiske, unicystiske, desmoplastiske og perifere (1,7). Den perifere type forekommer kun i blødtvæv, mens multicystiske, desmoplastiske og unicystiske ameloblastomer er intraossøse læsioner (8,9). Multicystiske ameloblastomer er hyppigst forekommende og mest aggressive og har højest recidivtendens (10). Unicystiske ameloblastomer forekommer ofte hos yngre patienter og har en lavere recidivtendens.

Røntgenologisk ses ameloblastomerne som enten multilokulære eller unilokulære radiolucenser, og de kan have en veldefineret kortikal begrænsning. Histopatologisk findes der to hovedtyper af ameloblastomer: follikulære og pleksiforme. Inden for den follikulære type kan der opstå cellulær differentiering, hvilket giver ophav til akantomatøse ameloblastomer, spindelEMNEORD celleameloblastomer, granulære ameloblastomer Ameloblastoma; og basalcelleameloblastomer (1). En nærmere incidence; treatment omtale af disse histopatologiske typer ligger uden TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Ameloblastomer | VIDENSKAB & KLINIK

for denne artikels sigte. Der har været rapporteret ekstremt sjældne tilfælde af malign transformation af ameloblastomer (7).

På verdensplan opgives incidensen af ameloblastomer til ca.

0,5 pr. million pr. år (4). Incidensen af ameloblastomer varierer geografisk og er højere i asiatiske og afrikanske populationer (4,11). Vor viden om ameloblastomernes epidemiologi i Skandinavien er mangelfuld, idet der kun findes to skandinaviske undersøgelser (12). En undersøgelse af Larsson og Almerèn (13) fra 1978 rapporterede om 31 nye tilfælde af ameloblastom i Sverige i perioden 1958-1971, hvilket svarer til en incidens på 0,3 tilfælde pr. million pr. år.

Ameloblastomer behandles næsten altid kirurgisk. Behandlingsmodaliteterne kan variere og kan klassificeres som konservativ behandling (curettage) og radikal behandling (resektion/ blokekscision) (14). Tumoreksstirpation med frie resektionsrande anbefales i de fleste publicerede undersøgelser. På Haukeland universitetssygehus (HUS) i Bergen har man praktiseret en konservativ behandlingsstrategi med curettage. Alternative behandlingsmetoder inkluderer kemoterapi, elektrokauterisering, kryobehandling og strålebehandling.

Strålebehandling af ameloblastomer er kontroversielt, da ameloblastomer generelt anses for at være radioresistente tumorer. Den optimale behandlingsstrategi er endnu ikke klarlagt, og behandlingen bør individualiseres og tilpasses hver enkelt patient under hensyntagen til patientens alder, komorbiditet, subtype af ameloblastom og tumorens lokalisation. Kemoterapi kan benyttes i behandling af maligne ameloblastomer.

Formålet med denne artikel er at beskrive incidensen af ameloblastomer i Norge, og at evaluere kirurgiske behandlingsmetoder i relation til tumorrecidiv.

Materiale og metoder Vi gennemførte en retrospektiv undersøgelse for at finde antallet af ameloblastomer, der blev registreret i Norge i 10-års-perioden 2000-2009. Alle 20 laboratorier, som udfører oralpatologiske undersøgelser i Norge, modtog en skriftlig henvendelse, hvor de blev bedt om at rapportere alle patienter, som var blevet diagnosticeret med ameloblastom i den aktuelle 10-års-periode. Der blev bedt om information om patienternes køn og alder, tumorens lokalisation, og om det var en primær tumor eller et recidiv.

Undersøgelsen inkluderede kun benigne ameloblastomer; men der var i øvrigt ikke registreret tilfælde af maligne ameloblastomer i Norge i perioden. Et recidiverende ameloblastom blev defineret som et histologisk verificeret ameloblastom hos en patient, som tidligere var blevet behandlet for denne type tumor.

Vi ønskede at undersøge sammenhængen mellem kirurgisk behandling og recidivtendens på patienter, der blev behandlet ved Kæbekirurgisk Afdeling, HUS i perioden 2000-2009.

19 patienter blev behandlet for ameloblastom på HUS i denne periode. Alle biopsier sendes rutinemæssigt til histopatologisk undersøgelse ved Afdeling for Patologi, Gades Institut, og registreres i det elektroniske journalsystem. Vi foretog søgning i dette system efter alle patienter med koden M93100, som er koden for TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

ameloblastom i «The Systematized Nomenclature of Medicine» (SNOMED). SNOMED er et system af sundhedsfaglige begreber og søgeord, som er udviklet af College of American Pathologists.

For at kontrollere at ingen ameloblastomer var blevet fejldiagnosticeret og/eller fejlkodet, blev alle de histologiske snit undersøgt igen af en erfaren oralpatolog. Vi gennemgik journalerne for alle de 19 patienter, der var behandlet på HUS for at undersøge, om der var højere recidivtendens hos de patienter, som blev behandlet konservativt med curettage, end hos dem, som blev behandlet mere radikalt med resektion. Vi indhentede information om, hvilken type behandling patienterne havde modtaget, om de havde udviklet recidiv af tumor, og om ameloblastomerne var uni- eller multilokulære på præoperative ortopantomografiske (OPG) og computertomografiske (CT) undersøgelser.

De regionale videnskabsetiske komitéer (REK) havde ingen indsigelser mod gennemførelsen af undersøgelsen, da de anså den som en kvalitetssikring af etableret patientbehandling.

Resultater Alle de patologiske afdelinger, vi kontaktede, responderede positivt på vores henvendelse. I perioden fra og med år 2000 til og med år 2009 var der blevet registreret 95 patienter med ameloblastom i Norge. Alle patienterne var blevet behandlet kirurgisk og havde ikke fået nogen supplerende behandling. 81 patienter havde primær tumor (Tabel 1), og 15 af disse blev også diagnosticeret med tumorrecidiv i den aktuelle periode. Der blev registreret 14 tumorrecidiver med primærtumor før år 2000 (Tabel 1). Incidensen af ameloblastomer i 10-års-perioden 2000-2009 var 1,6 tilfælde pr. million indbyggere pr. år.

Gennemsnitsalderen for primærtumor var 52 år med en aldersvariation fra 11-88 år. I alt blev der registreret 63 mænd (66 %) og 32 kvinder (34 %) (Tabel 1). 74 ameloblastomer (78 %) var lokaliseret i mandibelen og 21 i maksillen (22 %) (Tabel 1).

Demografiske data

Patienter diagnostiseret med ameloblastom i Norge Antal patienter

95

Antal primære tumorer

81

Antal recidiver

29

Gennemsnitsalder ved primær tumor (år)

52

Antal mænd

63

Antal kvinder

32

Antal ameloblastomer i mandibelen

74

Antal ameloblastomer i maksillen

21

Tabel 1. Sammendrag af demografiske data på patienter, der er behandlet for ameloblastom i Norge i perioden 2000-2009.

Table 1. Demographic data regarding patients treated for ameloblastoma in Norway during the period 2000-2009. |

443 |

|

444 |

18

22

26

26

40

43

45

47

49

50

58

59

62

64

65

65

70

75

77

Patient 1

Patient 2

Patient 3

Patient 4

Patient 5

Patient 6

Patient 7

Patient 8

Patient 9

Patient 10

Patient 11

Patient 12

Patient 13

Patient 14

Patient 15

Patient 16

Patient 17

Patient 18

Patient 19

Kvinde

Mand

Mand

Mand

Mand

Kvinde

Kvinde

Kvinde

Kvinde

Kvinde

Kvinde

Mand

Mand

Mand

Mand

Mand

Kvinde

Kvinde

Mand

Køn

Unilokulær Unilokulær

Mandibel

Unilokulær

Multilokulær

Mandibel

Mandibel

Mandibel

Multilokulær

Unilokulær

Mandibel

Mandibel

Unilokulær

Multilokulær

Mandibel

Maksil

Unilokulær

Unilokulær

Multilokulær

Unilokulær

Unilokulær

Unilokulær

Multilokulær

Unilokulær

Multilokulær

Unilokulær

Unilokulær

Røntgenmønster

Mandibel

Mandibel

Mandibel

Maksil

Mandibel

Mandibel

Mandibel

Mandibel

Mandibel

Mandibel

Mandibel

Lokalisation

X

X

X

X

X

X

Tandresorption

Table 2. Summary regarding patients treated for ameloblastoma at Haukeland University Hospital during the period 2000-2009.

Curettage

Curettage

2006 2000

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Behandling af primær tumor

2007

2008

2002

2002

2008

2006

2004

2005

2002

2009

2000

2003

2005

2005

2009

Primær tumor

Tabel 2. Oversigt over patienter, der er behandlet for ameloblastom på Haukeland Universitetssygehus i perioden 2000-2009.

Alder

Column1

2005

2005

2003, 2009

2009

2007

2004

Recidiv

Curettage

Resektion

Curettage

Curettage

Curettage

Curettage

Behandling af recidiv

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Ameloblastomer | VIDENSKAB & KLINIK

På HUS blev 19 patienter behandlet for ameloblastom mellem år 2000 og 2009. 16 havde primærtumor og 3 havde recidiv (Tabel 2). 17 patienter blev initialt behandlet konservativt med curettage. I løbet af 10-års-perioden blev fire patienter diagnosticeret med tumorrecidiv, og én patient udviklede multiple recidiver (Fig. 1A). Recidivraten var 21 %. Kun én patient blev behandlet med resektion og efterfølgende rekonstruktion efter sekundær tumor (Fig. 1B og C). To patienter blev initialt behandlet med resektion, én med hemimaksillektomi og én med segmentresektion af mandibelen. Ingen af dem udviklede recidiv. 13 patienter (68 %) havde unilokulært ameloblastom på præoperative OPG og CT undersøgelser, mens seks patienter (32 %) havde tumor med multilokulært radiologisk udseende (Tabel 2). Vi fandt en gennemsnitsalder på 50 år blandt patienterne med unilokulære ameloblastomer og 51 år ved multilokulære ameloblastomer. Der var udviklet tandresorption hos seks patienter (32 %), men vi fandt ingen signifikant forskel i graden af tandresorption mellem de unilokulære og multilokulære ameloblastomer (Tabel 2). Der var en højere frekvens af unilokulære ameloblastomer blandt patienter, som udviklede recidiv, idet tre patienter (75 %) havde unilokulært ameloblastom, mens én patient (25 %) havde multilokulært ameloblastom på de præoperative røntgenoptagelser.

Der blev ikke foretaget nogen subklassifikation baseret på histopatologi. Eftersom det kun var dele af operationspræparaterne, der blev undersøgt histologisk, blev der ikke gjort forsøg på at differentiere mellem cystiske ameloblastomer med intraluminalt vækstmønster og tumorer med transmuralt vækstmønster eller invasiv vækst ind i bindevæv (15).

Diskussion Der foreligger kun få undersøgelser vedrørende incidensen af ameloblastomer i Skandinavien. Norge og de øvrige skandinaviske lande har gode cancerregistre; men odontogene tumorer bliver imidlertid sjældent rapporteret, bortset fra de ekstremt sjældne tilfælde, hvor tumorerne udvikler sig malignt. Diagnosticering af ameloblastomer kan være udfordrende og krævende, og fejldiagnosticering kan derfor forekomme og føre til usikkerhed i materialet. Ved at kontakte alle de patologiske afdelinger i Norge, som beskæftiger sig med oral patologi, tror vi, at de fleste tilfælde af ameloblastom er blevet inkluderet. Et andet problem er, at ameloblastomerne er langsomt voksende, og det er derfor muligt, at en biopsi eller et kirurgisk præparat er blevet registreret på flere sygehuse, hvis patienten er flyttet i løbet af 10-års-perioden eller er blevet behandlet flere steder.

Da vi ikke har personnumre på de patienter, som ikke er blevet behandlet ved HUS, kan der have forekommet tilfælde af dobbeltregistrering. Incidensen på 1,6 tilfælde pr. million pr. år, som vi fandt i denne undersøgelse, er højere end den, Larson og Almerèn (13) fandt i deres undersøgelse fra 1978. De fandt en incidensrate på 0,3 tilfælde pr. million indbyggere pr. år i Sverige. For at undersøge indrapporteringen af ameloblastomer til det svenske cancerregister, hvilket var obligatorisk i Sverige på TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

KLINISK RELEVANS Vi finder i perioden 2000- 2009 en årlig incidensrate af ameloblastomer på 1,6 tilfælde pr. million pr. år i Norge. Radikal kirurgisk behandling giver mindre recidiv end konservativ

behandling. En mere konservativ tilgang bør dog overvejes hos hver enkelt patient, idet alder, lokalisation, æstetik og livskvalitet indgår i en samlet vurdering.

det tidspunkt, sammenlignede forfatterne antallet af ameloblastomer, som var rapporteret til cancerregisteret fra to store svenske sygehuse, med antallet af patienter, der var diagnosticeret med ameloblastom på de samme sygehuse i den aktuelle tidsperiode. De fandt, at kun 50 % af de diagnosticerede ameloblastomer var blevet indrapporteret til cancerregisteret. Disse fund indikerer, at incidensraten af ameloblastomer i Sverige sandsynligvis er højere end opgivet. Den mulige fejlkilde med dobbeltregistrering i vores undersøgelse kan til gengæld give en falsk høj incidensrate. En anden mangel ved vort undersøgelsesdesign er, at ameloblastomdiagnosen er blevet stillet af forskellige patologer over hele Norge. Vi har ikke adgang til de medicinske journaler for de patienter, som er blevet behandlet andre steder end på HUS, og kun histologiske snit fra patienter på HUS blev undersøgt på ny for at kontrollere, at der ikke forekom fejldiagnosticering og/eller fejlkodning. Vi har heller ingen information om den etniske baggrund for de patienter, som er blevet behandlet for ameloblastomer andre steder end ved HUS. Dette kan have påvirket vor beregning af forekomsten i og med, at det er kendt, at der er højere incidens af ameloblastomer blandt asiater og afrikanere. Shear og Singh (11) fandt i en undersøgelse fra 1978 en årlig incidensrate på 1,9 pr. million pr. år for mørkhudede mænd i Sydafrika, 1,2 for mørkhudede kvinder, 0,18 for hvide mænd og 0,44 for hvide kvinder. Incidensraten på 1,6 tilfælde pr. million pr. år er derfor ikke nødvendigvis repræsentativ for den indfødte norske befolkning. Én patient, som blev behandlet for ameloblastom ved HUS, var af afrikansk oprindelse. Han var kun 18 år og den yngste af de patienter, som blev behandlet for ameloblastom ved HUS i perioden 2000-2009. Reichart et al (16) rapporterede i en undersøgelse fra 1995, at ameloblastomer forekommer i yngre aldersgrupper i udviklingslandene.

Gennemsnitsalderen på patienter med primære ameloblastomer var i vores undersøgelse 52 år, hvilket er i overensstemmelse med fund fra tidligere undersøgelser (1,10). Den generelle opfattelse er, at der er ligelig kønsfordeling af ameloblastomer; men enkelte undersøgelser har rapporteret en mand-kvinde ratio på 2,4:1 (17). Vi fandt en mand-kvinde ratio på 1,97:1. Med hensyn til den anatomiske lokalisation af ameloblastomer er vore fund i overensstemmelse med den eksisterende litteratur. |

445 |

VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

To kliniske eksempler Fig. 1. A. Kvinde født 1954, med et ameloblastomrecidiv i venstre side af mandibelen. Hun er blevet opereret flere gange med curettage. Hun er blevet tilbudt resektion med efterfølgende rekonstruktion, men ønsker ikke dette og foretrækker hyppige røntgenkontroller og mindre kirurgiske indgreb. Hun accepterer den højere recidivtendens. Patienten har ingen funktionelle gener og ingen nedsat sensibilitet af underlæben. B og C. Mand, født 1966 med et stort ameloblastom i højre side af mandibelen.

Dette blev initialt behandlet med curettage, men tumoren recidiverede hurtigt, og resektion med efterfølgende rekonstruktion var påkrævet. Han er rekonstrueret med et frit fibulatransplantat.

Han har i dag ingen tegn på recidiv og god kæbefunktion, men er uden sensibilitet i underlæbens højre side på grund af destruktion af nervus alveolaris inferior.

Fig. 1. A. Woman born 1954, with recurrent ameloblastoma in her left mandible. She has been operated multiple times with curettage, and due to several recurrences, she has been offered resection and free flap reconstruction. She prefers, however, to control the illness through frequent radiographic and minor surgery treatment, accepting the higher risk of recurrent tumors. She has no functional disturbances and no alterations in lip sensibility. B and C. Man, born 1966 with a large ameloblastoma in the right mandible. This was initially treated with curettage, but the tumor recurred quickly and a full resection and free fibula flap reconstruction was deemed necessary. He now shows no sign of disease and has good jaw functions, but has no sensation in the right lower lip, due to destruction of the inferior alveolar nerve.

Tumoreksstirpation med 1-2 cm frie rande er den foretrukne behandling i de fleste publicerede undersøgelser. Den konservative behandlingsstrategi på HUS kan forklare den høje recidivtendens, som optræder her. 21 % er under alle omstændigheder en betydeligt lavere recidivrate end det, som sædvanligvis rapporteres efter behandling med curettage. Der opgives ofte recidivrater på 70-85 % for ameloblastomer, der er behandlet med curettage; men Chapelle et al. (18) rapporterer i en undersøgelse fra 2004 om recidivrater på 90 % for ameloblastomer i mandibelen efter behandling med curettage, 100 % for ameloblastomer i maksillen efter curettage og 13-15 % recidiv for ameloblastomer behandlet med resektion. Ameloblastomer i maksillen er relativt sjældne og har en dårlig prognose på grund af en betydelig grad af infiltration i det trabekulære knoglevæv (19). De bør derfor behandles radikalt. Der er dog også berettet om ameloblastomer |

446 |

i maksillen, som fremstod unilokulære på præoperative røntgenoptagelser, og blev behandlet succesrigt med curettage (20). I vores undersøgelse blev to patienter initialt behandlet med resektion: Én med et mandibulært ameloblastom og én med et maksillært ameloblastom. Ingen af disse udviklede recidiv.

Enkelte undersøgelser har angivet, at ameloblastomerne strækker sig 2,3 – 8 mm forbi synlige radiologiske begrænsninger, og de anbefaler derfor resektion med 1- 2 cm fire rande i forhold til klinisk sund knogle (14). Af samme årsag kan man ved konservativ behandling komme til at efterlade små tumorøer i knoglen, som senere kan være foci for recidivudvikling (20). Ikke desto mindre kan konservativ behandling i visse tilfælde være at foretrække frem for resektion, på trods af den høje recidivtendens (Fig. 1A). Behandling af ameloblastomer med resektion vil medføre et stort tab af knogle og blødtvæv, hvilket kan føre til beTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Ameloblastomer | VIDENSKAB & KLINIK

tydelige ansigtsasymmetrier, nedsat funktion, og i enkelte tilfælde forringet livskvalitet (20). Den forhøjede recidivtendens ved konservativ behandling med curettage kan til gengæld medføre behov for senere større radikal kirurgi. Det anbefales at undgå resektion hos patienter i vækst, selv om dette øger risikoen for recidivudvikling (3).

Patienter, som er blevet behandlet for ameloblastom, bør indkaldes til kontrolundersøgelse 1-2 gange pr. år i mindst 10 år på grund af den høje recidivtendens, især ved konservativ behandling. Mere end 50 % af alle recidiver opstår i løbet af de første år efter kirurgisk behandling (16), men tumorrecidiv er observeret så sent som 21 år efter primær behandling (21).

Konklusion Litteraturen vedrørende incidens af ameloblastomer er mangelfuld. Vi finder en årlig incidensrate på 1,6 tilfælde pr. million indbyggere i Norge i perioden 2000- 2009. Ameloblastomer er oftest lokaliseret i mandibelen og i molar/ramusområdet. Der findes forskellige behandlingsmetoder, og radikal kirurgisk behandling bør foretrækkes for at undgå recidivudvikling. En mere konservativ behandlingsstrategi kan dog overvejes efter en individuel vurdering, der tager alder, lokalisation, æstetik og livskvalitet i betragtning.

ABSTRACT (ENGLISH) Ameloblastomas in Norway: Incidence and treatment modalities Objective – The aim of the present study was to describe the incidence of ameloblastoma in Norway in the period 20002009 and to evaluate surgical treatment modalities in relation to recurrence of the tumour.

Study Design – Information regarding patients treated for ameloblastoma in Norway in the ten year period was collected from all laboratories dealing with diagnostic pathology in Norway. For all patients treated at Haukeland University Hospita,l Bergen, we collected information regarding surgical treatment and treatment results.

Results – 95 patients were registered with ameloblastoma.

Eighty-one patients were diagnosed with primary tumour, corresponding to an incidence of ameloblastoma of 1.6 cases per million per year. 19 patients were treated for ameloblastoma at HUH. Seventeen patients were treated conservatively with curettage and 4 of them experienced tumour recurrence. Two patients were initially treated with resection.

Neither of these experienced tumor recurrence.

Conclusions – We find an incidence rate of 1.6 cases per million per year in Norway in the period 2000-2009. Surgical resection is associated with a low recurrence rate, but the treatment may involve severe loss of bone and soft tissue.

Curettage may be the preferred treatment in selected cases.

Litteatur 1. Gardner DG, Heikinheimo K, Shear M et al. In: Barnes L, Eveson JW, Reichart P et al, eds.

World Health Organization classification of tumours. Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press 2005; 296–300.

2. Chaine A , Pitak-Ar nnop P, Dhanuthai K et al. A treatment algorithm for managing giant mandibular ameloblastoma: 5-year experiences in a Paris university hospital. Eur J Surg Oncol 2009;35:999-1005.

3. Torres-Lagares D, Infante-Cossío P, Hernández-Guisado JM et al.

Mandibular ameloblastoma. A review of the literature and presentation of six cases. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2005;10:231-8.

4. Hertog D, Bloemena E, Aartman IH et al. Histopathology of ameloblastoma of the jaws; some critical observations based on a 40 years single institution experience.

Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2012;17:76-82.

5. Singh A, Shaikh S, Samadi FM et al. Maxillary unicystic

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

ameloblastoma: a review of the literature. Natl J Maxillofac Surg 2011;2:163-8.

6. Tortorici S, Difalco P, Buzzanca ML et al. Management of primary ameloblastoma of the jaw: a 15 years' experience. Minerva Stomatol 2012;61:175-82.

7. Bachmann AM, Linfesty RL. Ameloblastoma, solid/multicystic type. Head Neck Pathol 2009;3:307-9.

8. Lau SL, Samman N. Recurrence related to treatment modalities of unicystic ameloblastoma: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2006;35:681-90.

9. Pitak-Arnnop P, Chaine A, Dhanuthai K et al. Unicystic ameloblastoma of the maxillary sinus: pitfalls of diagnosis and management. Hippokratia 2010;14:21720.

10. Ramesh RS, Manjunath S, Ustad TH et al. Unicystic ameloblastoma of the mandible-an unusual case report and review of literature.

Head Neck Oncol 2010;2:1.

11. Shear M, Singh S. Age-standardized incidence rates of amelo-

blastoma and dentigerous cyst on the Witwatersrand, South Africa.

Community Dent Oral Epidemiol 1978;6:195-9.

12. Hammarfjord O, Roslund J, Abrahamsson P et al. Surgical treatment of recurring ameloblastoma, are there options? Br J Oral Maxillofac Surg 2013;51:762-6.

13. Larsson A, Almerén H. Ameloblastoma of the jaws. An analysis of a consecutive series of all cases reported to the Swedish Cancer Registry during 1958--1971.

Acta Pathol Microbiol Scand A 1978;86:337-49.

14. Bataineh AB. Effect of preservation of the inferior and posterior borders on recurrence of ameloblastomas of the mandible. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2000;90:155-63.

15. M arx RE, Stern D. Epithelial odontogenic tumors. The ameloblastoma terminology confusion.

In: Huffman L, ed. Oral and maxillofacial pathology. A rationale for diagnosis and treatment. 2nd ed.London: Quintessence Publishing Co, Inc, 2012;671-4.

16. Reichart PA, Philipsen HP, Sonner S. Ameloblastoma: biological profile of 3677 cases. Eur J Cancer B Oral Oncol 1995;31B:86-99.

17. Tsaknis PJ, Nelson JF. The maxillary ameloblastoma: an analysis of 24 cases. J Oral Surg 1980;38:336-42.

18. Chapelle KA, Stoelinga PJ, de Wilde PC et al. Rational approach to diagnosis and treatment of ameloblastomas and odontogenic keratocysts. Br J Oral Maxillofac Surg 2004;42:381-90.

19. Mareque Bueno J, Mareque Bueno S, Pamias Romero J et al.

Mandibular ameloblastoma. Reconstruction with iliac crest graft and implants. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2007;12:e73-5.

20. Montoro JR, Tavares MG, Melo DH et al. Mandibular ameloblastoma treated by bone resection and immediate reconstruction. Braz J Otorhinolaryngol 2008;74:155-7.

21. Thompson IO, Ferreira R, van Wyk CW. Recurrent unicystic ameloblastoma of the maxilla. Br J Oral Maxillofac Surg 1993;31:180-2.

|

447 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Unicystisk ameloblastom – histologisk undersøgelse nødvendig for at stille den korrekte diagnose Baggrund – Det unicystiske ameloblastom er en benign odontogen tumor, der histopatologisk præsenterer sig som en cystisk forandring. Den diagnosticeres hyppigst hos yngre mennesker og forekommer fortrinsvis i underkæben. Årsagen er ukendt. Det unicystiske ameloblastom er oftest asymptomatisk og diagnosticeres som regel i forbindelse med rutinemæssig røntgenundersøgelse. Recidivtendensen er generelt lavere end ved konventionelt ameloblastom, men i nogle tilfælde er recidivtendensen dog høj.

Patienttilfælde – En 20-årig mand blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, mhp. diagnostik og behandling af hævelse svarende til venstre ansigtshalvdel. Røntgenoptagelse viste en velafgrænset multilokulær radiolucens i venstre side af underkæben med involvering af en retineret visdomstand. Der blev foretaget enukleation, og ved etårs kontrol viste panoramarøntgen recidiv. Der blev foretaget fornyet kirurgisk fjernelse, og ved femårs kontrol fandtes klinisk og radiologisk knogleheling uden tegn på recidiv.

Konklusion – Det unicystiske ameloblastom er en sjældent forekommende tumor, som klinisk og radiologisk kan være vanskelig at adskille fra en follikulær cyste eller keratocyste, hvorfor histologisk undersøgelse er obligatorisk på grund af recidivtendensen. Tumoren behandles med kirurgisk fjernelse. Imidlertid er recidivfrekvensen høj, hvorfor et langvarigt klinisk og radiologisk kontrolforløb er nødvendigt.

|

448 |

Unicystisk ameloblastom – fem års klinisk og radiologisk opfølgning Kristoffer Schwartz, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbeki­ rurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Jesper Reibel, professor, dr. et lic.odont., Oral Patologi & Oral Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Køben­ havns Universitet Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbeki­ rurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

U

nicystisk ameloblastom (UA) er en sjældent forekommende benign odontogen tumor, som klinisk er karakteriseret ved en velafgrænset uni- eller multilokulær opklaring, ofte i relation til en retineret tredje molar (1). UA blev første gang beskrevet i 1977, og WHO klassificerer tumoren som en benign odontogen tumor med epitelial oprindelse (Tabel 1) (1,2). UA er en undergruppe af ameloblastomer og præsenterer sig histopatologisk, til forskel fra de øvrige ameloblastomtyper, som ét cystisk hulrum. UA udgør 5-20 % af alle intraossøse ameloblastomer (3-6). Tumoren optræder hyppigst hos yngre patienter, og > 90 % findes i underkæben og med en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder (3,7). UA er ofte asymptomatiske, men kan give anledning til symptomer i form af tiltagende hævelse og smerter (3,7). Radiologisk ses UA som en velafgrænset uni- eller multilokulær radiolucent forandring og ofte i relation til en retineret visdomstand (3,7,8). Histologisk kan UA inddeles i tre typer: luminal, intraluminal og mural. Ved den luminale type ses en cyste beklædt med epitel med opbygning som ameloblastom, dvs. mod bindevævets cylindriske epitelceller med palisadestillede kerner polariseret væk fra basalmembranen, og herover (luminalt) EMNEORD stellat reticulum-lignende epitellag. I den intraluminale type ses en eller flere projektioner ameloblastoma; diagnosis; af cysteepitelet ind i cystelumen, og ved den mandibular disease; murale type ses bindevævet i cystevæggen at operative procedure; være infiltreret af øer af ameloblastom (2,5). pathology TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Unicystisk ameloblastom | VIDENSKAB & KLINIK

Den murale type har formentlig en høj recidivtendens som konventionelt ameloblastom, mens den luminale og intraluminale type har lavere recidivtendens. Klinisk/radiologisk vanskeliggøres diagnostikken ved, at UA kan ligne bl.a. en follikulær cyste eller keratocyste, hvorfor histologisk undersøgelse er nødvendig for at verificere den endelige diagnose.

I nærværende artikel præsenteres en 20-årig mand med et UA i underkæben, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres.

Røntgenbillede af patienten inden behandlingen

Patienttilfælde En 20-årig mand blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af hævelse svarende til venstre side af ansigtet. Patienten havde igennem det seneste år bemærket en tiltagende hævelse over venstre ansigtsdel samt nedsat gabeevne og ømhed ved synkning.

Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – Der fandtes en fast og hård hævelse svarende til venstre ramus mandibulae. Der var smerter ved palpation, og gabeevnen blev målt til 42 mm.

Intraoralt – Undersøgelsen viste et intakt og velholdt tandsæt.

Ingen løsning af tænderne. Imidlertid kunne der palperes en hård hævelse i sulcus aveolo-buccalis regio -8.

Radiologisk undersøgelse Panoramaoptagelse viste en 5½ x 3 cm velafgrænset multilokulær radiolucent opklaring i venstre side af underkæben, strækkende sig fra -7 til incisura mandibulae. Der var rodresorption svarende til -7, og -8 var displaceret og horisontalt beliggende ved basis af mandiblen (Fig. 1).

Fig. 1 Panoramaoptagelse viser en velafgrænset multilokulær radiolucent opklaring i venstre side af underkæben.

Fig. 1 Panoramic x-ray shows a well-defined multilocular radiolucency in the lower jaw.

Klinisk foto taget under operationen

Benigne odontogene tumorer

Odontogent epitel med modent fibrøst stroma uden odontogent ektomesenkym · Ameloblastom, solid/multicystisk type · Ameloblastom, ekstraossøs/perifer type · Ameloblastom, desmoplastisk type · Ameloblastom, unicystisk type · Squamous odontogenic tumour · Forkalkende epitelial odontogen tumor · Adenomatoid odontogen tumor · Keratocystisk odontogen tumor Tabel 1. WHO's klassifikation af odontogene tumorer fra 2005 (uddrag).

Fig. 2 Destruktion af knoglen svarende til ramus mandibulae med gennembrud af patologisk væv (pil).

Table 1. WHO classification of odontogenic tumours from 2005.

Fig. 2 Bone destruction and breakthrough of pathological tissue in the mandible was seen (arrow).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

449 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Histologien af det udtagne væv

Fig. 3 Øverst oversigt, der viser den generelle opbygning af vævet som en cyste med tynd epitelbeklædning på hele den øverste langside, underliggende bindevæv og dybest reaktiv knoglenydannelse (eosinofile (røde) knogletrabekler). Bemærk i venstre halvdel af billedet epiteløer med cystisk degeneration tæt på knoglen (mural proliferation) (pil). Nederst til venstre den prolifererende epitelbeklædning med opbygning som ameloblastom. Til højre i billedet en mere uspecifik epitelbeklædning (pil). Nederst til højre høj forstørrelse af cysteepitelet med typisk ameloblastomopbygning (se tekst).

Fig. 3 Histological appearence showing a lining of ameloblastomatous epithelium. In the fibrous connective tissue wall islands of ameloblastoma with cystic degeneration are seen in upper illustration (mural proliferations) (arrow).

Tentativ diagnose På baggrund af ovenstående anamnese samt klinisk og radiologisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Cystis dentalis follicularis et keratocystis odontogenica obs. pro.

Behandling I generel anæstesi blev der lagt en incision fra ramus’ forkant gående frem marginalt til -4. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til facialfladen af corpus og ramus mandbulae.

Der var udtalt destruktion af knoglen svarende til ramus mandibulae med gennembrud af patologisk væv (Fig. 2). Med stump dissektion blev det patologiske væv frilagt fra omkringliggende slimhinde og kunne med god clivage løsnes fra knoglen. Oralt i processus coronoideus var der gennembrud af knoglen med adhærens til muskulaturen. Det patologiske væv blev fjernet in |

450 |

toto og sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. På grund af udtalt rodresorption blev -7 ekstraheret, og -8 blev fjernet skånsomt. N. alveolaris inf. var intakt og frit beliggende i bunden af kaviteten. Der blev foretaget grundigt sårtoilette og primær suturering. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og patienten blev udskrevet dagen efter operationen.

Histologisk undersøgelse Præparatet bestod af en cystevæg beklædt med epitel med opbygning som ameloblastom. Stedvist havde epitelet en mere uspecifik morfologi i form af et uforhornet pladeepitel. I nogle områder sås proliferationer af epitelet ind i cystelumen, og andre steder sås ameloblastomøer beliggende i den kollagene bindevævskapsel, stedvist ganske tæt på perifere trabekler af knoglevæv. Subepitelialt forekom lette infiltrater af kroniske inTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Unicystisk ameloblastom | VIDENSKAB & KLINIK

flammationsceller. Det histologiske billede var således foreneligt med et unicystisk ameloblastom med såvel intraluminale som murale epitelproliferationer (Fig. 3).

Efterfølgende kontrol og behandling Patienten blev efterfølgende kontrolleret regelmæssigt, og ved etårs kontrol viste panormaoptagelse en 1½ x 1½ cm opklaring i processus coronoideus (Fig. 4). I generel anæstesi blev der foretaget kirurgisk fjernelse af forandringen i processus coronoideus, og den histologiske undersøgelse viste unicystisk ameloblastom (Fig. 5). Klinisk og radiologisk kontrol efter fem år har vist fuldstændig ossøs heling uden tegn på fornyet recidiv samt normal sensibilitet svarende til hage og læbe (Fig. 6).

KLINISK RELEVANS Et unicystisk ameloblastom kan klinisk og radiologisk ligne en follikulær cyste eller keratocyste. Histologisk undersøgelse er nødvendig for at stille den korrekte diagnose. Det unicystiske ameloblastom forekommer hos yngre patienter og diagnosticeres oftest i forbin-

delse med anden radiologisk undersøgelse. Det er derfor relevant at have kendskab til det unicystiske ameloblastom og dettes differentialdiagnoser ved vurdering af oversigtsrøntgen hos yngre patienter.

Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 20-årig mand med UA i venstre side af underkæben. UA optræder hyppigst hos yngre patienter og findes fortrinsvis i underkæben (> 90 %). Radiologisk præsenterer UA sig som uni- eller multilokulære opklaringer i knoglen og ses ofte i relation til en ikke frembrudt tredje molar. De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde var således karakteristiske for UA, men den endelige diagnose kan kun stilles ved histologisk undersøgelse. I det beskrevne patienttilfælde er de væsentligste differentialdiagnoser follikulærcysten og keratocysten.

En follikulær cyste er en epitelial cyste med udviklingsmæssig oprindelse og udgør 17-24 % af alle cyster i kæberne

(3,9). Cysten ses oftest i 10-30-årsalderen og opstår hyppigst omkring underkæbens tredje molar (3,9). Cysten antages at udvikles som følge af ansamling af væske mellem tandkronen og det reducerede emaljeorgan (9). Follikulære cyster er ofte asymptomatiske, men kan give anledning til smerter og hævelse, hvis de bliver inficerede. Radiologisk ses cysten typisk som en unilokulær radiolucent forandring omkring kronen på en ikke-erupteret tand. Histologisk kendetegnes cysten ved en beklædning med uforhornet pladeepitel og evt. reduceret emaljeepitel (3,9). Cysten behandles kirurgisk med enukleation, og den recidiverer sjældent (3,9).

Kontrolrøntgen

Klinisk foto taget under operationen

Fig. 4 Panoramaoptagelse ved etårs kontrol viste en 1,5 x 1,5 cm opklaring i processus coronoideus.

Fig. 5 Kirurgisk fjernelse af forandringen i processus coronoideus (pil).

Fig. 4 Panoramic x-ray at the 1-year follow-up showed a 1.5 x 1.5 cm radiolucency in the processus coronoideus.

Fig. 5 Enucleation of the pathological lesion in processus coronoideus (arrow).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

451 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Kontrolrøntgen

Fig. 6 Panoramaoptagelse efter 5 år viser fuldstændig ossøs heling uden tegn på recidiv.

Fig. 6 Panoramic x-ray at the 5-year follow-up showed a complete osseous healing without any signs of recurrence.

I det aktuelle patienttilfælde er det kun det histologiske billede og den radiologiske multilokulære præsentation, der adskiller UA fra en follikulær cyste.

Keratocysten klassificeres af WHO som en benign odontogen tumor (keratocystisk odontogen tumor) (Tabel 1) (1), og udgør 3-11 % af alle cyster i kæberne (3,9). Den forekommer hyppigst i 10-40-årsalderen, og mænd er svagt overrepræsenterede (3,9). Keratocyster forekommer overvejende i underkæben, hvor de oftest er lokaliseret til den posteriore del (3,9).

De fleste keratocyster er asymptomatiske og opdages oftest i

forbindelse med anden radiologisk undersøgelse af kæberne. I tilfælde af større keratocyster kan der opstå smerter og hævelse (3,9). Radiologisk ses keratocyster som velafgrænsede uni- eller multilokulære forandringer af varierende størrelse. I 25-40 % af tilfældene ses der en ikke-erupteret tand i relation til forandringen (3,9). Histologisk viser keratocysten et parakeratiniseret epitel og et veldefineret basalcellelag med palisadestillede kerner (1,3,9). Behandlingen er enukleation, og recidivfrekvensen er omkring 30 % (3,9).

I det aktuelle patienttilfælde er det kun det histologiske billede, der adskiller UA fra en keratocyste.

Klinisk/radiologisk kunne det aktuelle tilfælde endvidere repræsentere et konventionelt solidt/multicystisk ameloblastom eller en anden benign neoplasi, men det peroperative fund af én cystisk kavitet udelukker disse differentialdiagnoser.

På baggrund af at UA klinisk og radiologisk er vanskeligt at adskille fra de hyppigere forekommende follikulære cyster og keratocyster, vil behandlingen oftest være enukleation. Forskellige behandlingsstrategier for UA er beskrevet i litteraturen og varierer afhængigt af alder, lokalisationen og histologisk type (8,10,11). Den luminale og intraluminale type af UA er mindre aggressiv end den murale type og har derved en bedre prognose og mindre recidivtendens (1,5,8,10). UA er tidligere behandlet med blok- og kontinuitetsresektion, hvorved risikoen for recidiv er meget lav (3-4 %) (8,12). Til trods for en lav recidivrisiko er behandling med resektion ikke at foretrække, da behandlingen kan have en negativ indflydelse på livskvaliteten samt afstedkomme et behov for større eller mindre rekonstruktiv kirurgi eller protetisk rehabilitering. Kirurgisk behandling i form af enukleation og curettage er at foretrække hos yngre patienter, men recidivfrekvensen er høj (30 %) (8,10). Ved recidiv af UA vil dette i 50 % af tilfældene opstå indenfor de første fem år efter behandlingen, hvorfor et langvarigt klinisk og radiologisk kontrolforløb er nødvendigt (8,13).

ABSTRACT (ENGLISH) Unicystic ameloblastoma – 5-year clinical and radiographic follow-up Background – Unicystic ameloblastoma is a benign odontogenic tumour that histopathologically presents itself as a cystic lesion. They are mostly seen in younger patients and are mainly found in the lower jaw. The cause is unknown. Unicystic ameloblastoma is usually asymptomatic and is often diagnosed by routine radiographic examination. The recurrence rate is generally lower compared to the conventional ameloblastoma, although in some cases the recurrence rate is high.

Case study – A 20 year-old male was referred from his own dentist to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital for diagnosis and treatment of a |

452 |

swelling in the left side of the face. Panoramic x-ray showed a well-defined multilocular radiolucency in the left mandible with involvement of an unerupted mandibular third molar. The lesion was removed by enucleation but a recurrence was detected on the panoramic x-ray at the 1-year follow-up. This was surgical removed and the 5-year follow-up showed no sign of recurrence.

Conclusion – Unicystic ameloblastoma is a rare benign tumour which clinically and radiographically can be difficult to separate from a dentigerous cyst or odontogenic keratocys.

Histological examination is required because of the recurrence rate. The tumour is treated by surgical removal. However, the recurrence rate is high and a prolonged clinical and radiographic follow-up is necessary.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Unicystisk ameloblastom | VIDENSKAB & KLINIK

Litteratur 1. Barnes L, Eveson JW, Reichart P et al. World Health Organization Classification of Tumours. Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press, 2005.

2. Robinson L, Martinez MG. Unicystic ameloblastoma: a prognostically distinct entity. Cancer 1977;40:2278-85.

3. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and maxillofacial pathology. 3rd ed. St Louis: Saunders, 2009.

4. Reichart PA, Philipsen HP, Sonner S. Ameloblastoma: biological

profile of 3677 cases. Eur J Cancer B Oral Oncol 1995;31:86-99.

5. Ackermann GL, Altini M, Shear M. The unicystic ameloblastoma: a clinicopathological study of 57 cases. J Oral Pathol 1988;17:541-6.

6. Dhanuthai K, Chantarangsu S, Rojanawatsirivej S et al. Ameloblastoma: a multicentric study.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2012;113:782-8.

7. Philipsen HP, Reichart PA. Unicystic ameloblastoma: a review of 193 cases from the literature.

Oral Oncol 1998;34:317-25.

8. Seintou A, Martinelli-Kläy CP, Lombardi T. Unicystic ameloblastoma in children: systematic review of clinicopathological features and treatment outcomes.

Int J Oral Maxillofac Surg 2014;43:405-12.

9. Shear M, Speight PM. Cysts of the oral and maxillofacial regions. 4th ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2007.

10. Lau SL, Samman N. Recurrence related to treatment modalities of unicystic ameloblastoma: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2006;35:681-90.

11.Bisinelli JC, Ioshii S, Retamoso LB et al. Conservative treatment of unicystic ameloblastoma. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2010;137:396-400.

12. Ngwenya SP, Raubenheimer EJ, Noffke CE. Internal morphology of ameloblastoma: a study of 24 resected specimens. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2009;108:754-62.

13. Z hang J, Gu Z, Jiang L et al.

Ameloblastoma in children and adolescents. Br J Oral Maxillofac Surg 2010;48:549-54.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på www.lsb.dk/erhverv

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bundsolid Professionel Personlig

Helle Kvist Ilskjær Erhvervsdirektør

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Husk, vi er tandlægernes bank Kristian Ebdrup Erhvervskundechef

|

453 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Desmoplastiske amelobla­ stomer har høj recidivfre­ kvens – langvarig kontrol er nødvendig Baggrund – Desmoplastisk ameloblastom er en sjældent forekommende benign odontogen tumor ofte med et aggressivt vækstpotentiale og en høj recidivfrekvens. Tumoren optræder hyppigst hos midaldrende som en asymptomatisk hård og langsomt voksende hævelse i incisiv- og præmolarregionen. Radiologisk ses en diffust afgrænset patologisk forandring bestående af radiolucente og radiopake områder.

Tumoren vokser infiltrativt langs knogletrabeklerne, hvorfor radiologisk afgrænsning af tumor ofte er vanskelig. Desmoplastisk ameloblastom behandles med kirurgisk resektion. Imidlertid er recidivfrekvensen høj, hvorfor langvarig klinisk og radiologisk kontrol er nødvendig.

Patienttilfælde – En 63-årig kvinde blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital mhp. diagnostik og behandling af en asymptomatisk og langsomt voksende hård hævelse i underkæbens frontregion. Radiologisk undersøgelse viste en diffust afgrænset radiolucent og radiopak struktur strækkende sig fra regio 3- til -2. Histologisk undersøgelse af biopsi viste forandringer forenelige med desmoplastisk ameloblastom, hvorfor der efterfølgende blev foretaget resektion af tumor og de involverede tænder.

Konklusion – Desmoplastisk ameloblastom er en sjældent forekommende odontogen tumor, som klinisk og radiologisk kan være vanskelig at differentiere fra andre patologiske forandringer i kæberne. Histologisk undersøgelse er nødvendig for at kunne stille den endelige diagnose og vælge den korrekte behandlingsstrategi.

|

454 |

Desmoplastisk ameloblastom Tue Lindberg Blæhr, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Janek Dalsgaard Jensen, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Univer­ sitetshospital Daiva Erentaite, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtand­ læge, postgraduat klinisk lektor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbe-kirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitets­ hospital

D

esmoplastisk ameloblastom (DA) er en sjældent forekommende benign odontogen tumor, som klinisk i de fleste tilfælde er karakteriseret ved en asymptomatisk langsomt voksende hård hævelse (1). DA blev første gang beskrevet i 1984, og i 2005 klassificerede WHO tumoren som en benign odontogen tumor med epithelial oprindelse (Tabel 1) (2).

DA er en sjælden undergruppe af ameloblastomer og udgør 1-13 % af alle ameloblastomer (3). DA udviser karakteristiske kliniske, radiologiske og histologiske forandringer, som adskiller tumoren fra de øvrige ameloblastomer. DA kan forekomme i alle aldersgrupper, men optræder hyppigst hos midaldrende med en ligelig fordeling blandt kvinder og mænd (3). Tumoren forekommer oftest i incisiv- og præmolarregionen med ensartet fordeling mellem over- og underkæbe (1). DA præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk hård og langsomt voksende hævelse, der er dækket af normalt udseende slimhinde (1). Displacering og løsning af tænder er hyppigt forekommende (1,3).

Radiologisk ses en diffust afgrænset uni- eller multilokulær forandring indeholdende såvel radiolucente som radiopake områder (1,3). Forandringerne er oftest lokaliseret til processus alveolaris, hvor der kan forekomme resorption af tandrødderne (3). DA vokser infiltrativt langs de spongiøse knogletrabekler, hvorfor der radiologisk ikke ses en skarp afgrænsning til omkringliggende knoglevæv.

Histologisk kendetegnes DA ved et modent kollagent desmoplastisk bindevævsstroma med øer af prolifeEMNEORD rerende odontogent epitel. Der kan forekomme mikrocyster centralt i epitel-øerne (3). DA beAmeloblastoma; diagnosis; handles med radikal kirurgisk blokresektion odontogenic involverende dele af den omliggende knogle tumors; surgery; for at sikre frie resektionsrande (1). Imidlertid pathology TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Desmoplastisk ameloblastom | VIDENSKAB & KLINIK

Benigne odontogene tumorer

Odontogent epitel med modent fibrøst stroma uden odontogent ektomesenkym · Ameloblastom, solid/multicystisk type · Ameloblastom, ekstraossøs/perifer type · Ameloblastom, desmoplastisk type · Ameloblastom, unicystisk type · Squamous odontogenic tumour · Forkalkende epitelial odontogen tumor · Adenomatoid odontogen tumor · Keratocystisk odontogen tumor Tabel 1. WHO’s klassifikation af odontogene tumorer fra 2005 (uddrag).

Table 1. WHO classification of odontogenic tumours from 2005 (extract).

er recidivfrekvensen høj som følge af den infiltrative vækst og forekommer hos mere end 20 % af patienterne, hvorfor et langvarigt klinisk og radiologisk kontrolforløb er nødvendigt (4).

I nærværende artikel præsenteres en 63-årig kvinde med et DA i den anteriore del af underkæben, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres.

Patienttilfælde En 63-årig kvinde blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af en hård hævelse svarende til underkæbens anteriore region. Patienten havde igennem flere år bemærket en asymptomatisk langsomt voksende hævelse langs indersiden af underkæben svarende til fortænderne. Det seneste år havde hævelsen bredt sig til ydersiden med samtidig løsning og displacering af fortænderne. Patienten tilkendegav ingen sensibilitetsforstyrrelse svarende til hverken hage eller underlæbe.

Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – Ingen synlig hævelse eller asymmetri. Ingen palpable lymfeknuder sv.t. halsen.

Intraoralt – I underkæben strækkende sig fra regio 3- til -2 fandtes en 2 x 2 cm fast hård hævelse, som kunne palperes facialt og oralt med normalt udseende slimhinde. De involverede tænder var vitale, displacerede og mobile af 1.-2. grad (Fig. 1).

Radiologisk undersøgelse Panoramaoptagelse og CBCT viste en 2 x 2 cm multilokulær diffust afgrænset patologisk forandring strækkende sig fra regio 3- til -2 med radiolucente og radiopake områder (Fig. 1). De involverede tænder syntes displacerede og uden rodresorption.

Præoperativt klinisk foto, panoramarøntgen og axial CBCT-optagelse

Fig. 1. Klinisk foto viser hævelse og displacering af tænder i den anteriore del af mandiblen. På panoramarøntgen ses en diffust afgrænset forandring fra regio 3- til -2 med radiolucente og radiopake områder (pile). Det axiale CBCT-scanningssnit viser en multilokulær forandring med bukkal ekspansion (pile).

Fig. 1. Photograph showing swelling and tooth displacement in the anterior region of the mandible. Panoramic radiograph showing an ill-defined mixed radiopaque and radiolucent lesion from the mandibular canine to the left lateral incisor (arrows). The axial CBCT scan image demonstrates a multilocular lesion with buccal expansion (arrows).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

455 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Peroperative kliniske fotos fra biopsitagning og efterfølgende blokresektion

Histologiske billeder i lille og stor forstørrelse

Fig. 3 Infiltrativ vævsproliferation med planocellulær differentiering beliggende i et fibrøst/desmoplastisk stroma (HE x 5) og en epitelial struktur med let cylindroidt præg basalt (HE x 20).

Fig. 3 Infiltrating tissue proliferation with planocellular differentiation in a fibrous/desmoplastic stroma (HE x 5) and an epithelial structure with cuboidal cells in the basal layer (HE x 20).

Fig. 2 Kliniske fotos viser patologisk forandret knoglemorfologi med infiltration af tumorvæv og efterfølgende blokresektion indeholdende tumorvæv og tænder.

Fig. 2 Photographs demonstrating a pathologically changed bone morphology with infiltration of tumour tissue and the subsequent bloc resection with tumour and teeth.

Tentativ diagnose og udredning På baggrund af ovenstående anamnese samt klinisk og radiologisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Ameloblastom obs. pro. Til verificering af den tentative diagnose blev der fundet indikation for biopsi. I lokalanalgesi blev der lagt et facialt og lingvalt randsnit fra regio 5- til -3. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til for- og hjørnetandsregionen. Knoglen fremviste et unormalt udseende med en ujævn eleveret overflade infiltreret af tumorvæv. I tumorvæ|

456 |

vet var der både områder med hårdt knoglevæv og flere mindre lakuner med blødt fibrøst væv (Fig. 2). Med trepanbor blev der udtaget en biopsi af den afficerede knogle. Vævet blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital.

Histologisk undersøgelse Præparatet bestod af et vævsstykke (6 x 10 mm) repræsenterende fibrøst binde- og knoglevæv med irregulære øer af epiteliale celler af varierende størrelse. Perifert i øerne fandtes palisader af basaloide celler. Centralt i epiteløerne var der stedvis tendens til keratinisering. Der var ingen tegn på malignitet. Det histologiske billede var således foreneligt med et DA (Fig. 3).

Behandling I generel anæstesi blev der lagt et randsnit fra regio 4- til -3 med bilateral aflastningssnit regio 5- og -4. Slimhinde og periost blev frirougineret facialt og oralt for den patologiske forandring.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Desmoplastisk ameloblastom | VIDENSKAB & KLINIK

Med bor og mejsel blev der udtaget en knogleblok gående fra distalt for 3- til distalt for -2 indeholdende det patologiske væv, 3,2,1-1,2 og omliggende klinisk normal knogle i god afstand fra tumor (Fig. 2). Det udtagne væv blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. Der blev foretaget grundig sårtoilette og primær suturering.

Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og patienten blev udskrevet dagen efter operationen.

Den histologiske undersøgelse verificerede diagnosen DA og fremviste frie resektionsrande. Det efterfølgende initiale kontrolregime var kompliceret med persisterende smerter, sekvestrering af nekrotisk knogle samt fjernelse af 4- og -3 som følge af tiltagende mobilitet og fæstetab. Patienten er planlagt til regelmæssige årlige kliniske og radiologiske kontroller samt senere genopbygning af kæbeknoglen og implantatbehandling, såfremt der klinisk og radiologisk ikke er tegn på tumorrecidiv.

KLINISK RELEVANS

Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 63-årig kvinde med et DA i den anteriore del af underkæben. DA forekommer hyppigst hos midaldrende og optræder fortrinsvis i over- og underkæbens incisiv- og præmolarregion, hvor tumoren præsenterer sig som en asymptomatisk hård og langsomt voksende hævelse. Radiologisk ses oftest en diffust afgrænset uni- eller multilokulær radiolucent og radiopak forandring med displacering af de involverede tænder. De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde var således karakteristisk for et DA, men den endelige diagnose verificeres ved en histologisk undersøgelse.

De væsentligste differentialdiagnoser til en asymptomatisk langsomt voksende hård hævelse i underkæbens frontregion med en radiologisk diffust afgrænset uni- eller multilokulær radiolucent og radiopak forandring vil primært omfatte centralt kæmpecellegranulom, odontogent myksom og cemento-ossificerende fibrom.

Centralt kæmpecellegranulom (CGCG) er en non-neoplastisk lidelse i kæberne, som i sjældne tilfælde kan udvise aggressiv vækst (5). CGCG forekommer hyppigst hos yngre under 30 år og ses oftest hos kvinder. Klinisk findes en signifikant højere forekomst i mandiblen sammenlignet med maksillen, og ca. 50 % forekommer i den anteriore del af mandiblen (6).

CGCG præsenterer sig oftest som en asymptomatisk hævelse af knoglen, hvor slimhinden kan forekomme mørk misfarvet som følge af øget vaskularisering eller nedbrydningsprodukter fra blodet (5). Radiologisk præsenterer CGCG sig som en diffust afgrænset uni- eller multilokulær forandring, hvor displacering og resorption af tandrødder kan forekomme (6). Histologisk ses et karrigt fibrøst væv med flerkernede osteoklast-lignende kæmpeceller og mononukleære stromaceller (6). CGCG behandles oftest med kirurgisk currettage, evt. i kombination med glukokortikoidinjektioner eller calcitoninbehandlinger (7). Recidivfrekvensen er høj, hvorfor medicinsk og kirurgisk behandling således oftest kombineres ved større læsioner (7).

I det aktuelle patienttilfælde var anamnesen og de kliniske og radiologiske forandringer forenelige med et CGCG. Imidlertid adskilte patientens alder og de histologiske fund sig fra et typisk tilfælde af et CGCG. Odontogent myksom (OM) er en sjælden benign, lokalt aggressiv odontogen tumor, der udgår fra det primordiale mesenkymale tandanlæg (8). Tumoren optræder oftest i 20-30-årsalderen med en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. OM kan optræde overalt i kæberne, men ses oftest i mandiblen (8).

Tumoren præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk langsomt voksende hævelse, hvor løsning af de involverede tænder kan forekomme (8). Radiologisk ses en uni- eller multilokulær forandring med diffus afgrænsning til de omliggende strukturer. Histologisk findes et myksoidt stroma indeholdende afrundede stellate eller tenformede celler. Behandlingen er kirurgisk resektion, og recidivfrekvensen er lav (8). De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde kunne give mistanke om et OM. Cemento-ossificerende fibrom (COF) er en hyppigt forekommende benign fibro-ossøs tumor, som i sjældne tilfælde kan vokse aggressivt (9). Tumoren forekommer oftest hos kvinder i 20-40-årsalderen og præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk langsomt voksende hævelse fortrinsvis i mandiblen (10). Radiologisk ses oftest en velafgrænset uni- eller multilokulær opklaring bestående af radiolucente og radiopake forandringer (10). Det histologiske billede viser cellulær proliferation af tenformede fibroblastlignende celler med en stor variation i indholdet af mineraliseret materiale, repræsenterende osteoidt eller cementoidt væv. Behandlingen er kirurgisk fjernelse, og recidivfrekvensen angives fra 1 til 68 % (11). COF differentierer sig fra DA ved en mere velafgrænset radiologisk adskillelse fra omliggende knogle og forekommer oftere hos yngre individer.

DA tilhører en sjælden undergruppe af ameloblastomer. Tumoren er kendetegnet ved kliniske, radiologiske og histologiske

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Desmoplastisk ameloblastom er en sjældent forekommende odontogen tumor, der i de fleste tilfælde præsenterer sig som en asymptomatisk og langsomt voksende hævelse i incisiv- og præmolarregionen hos midaldrende. Klinisk og radiologisk kan tumoren være vanskelig at differentiere fra andre patologiske forandrin-

ger i kæberne, hvorfor biopsi er nødvendig for at kunne stille den korrekte diagnose.

Desmoplastisk ameloblastom behandles med radikal kirurgisk blokresektion. Imidlertid er recidivfrekvensen høj, hvorfor et langvarigt klinisk og radiologisk kontrolforløb er nødvendigt.

|

457 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

forandringer, som adskiller tumoren fra de øvrige ameloblastomer, men som klinisk og radiologisk kan være vanskelig at adskille fra andre patologiske forandringer i kæberne. Histologisk undersøgelse er derfor nødvendig for at kunne stille den endelige diagnose og sikre korrekt behandling. DA udviser et mere aggressivt vækstpotentiale sammenlignet med de øvrige ameloblastom-typer. Jævnfør tabel 1 inddeles ameloblastomer i fire typer; solid/multicystisk, ekstraossøs/perifer, desmoplastisk og unicystisk. Den unicystiske type fremtræder radiologisk som en unilokulær opklaring oftest posteriort i mandiblen. I modsætning til den multicystiske type, som oftest forekommer hos patienter i fjerde dekade, ses den unicystiske hyppigst hos yngre patienter omkring anden dekade. Den perifere type er

en blødtvævsvariant, der er lokaliseret til gingiva eller den alveolære slimhinde med eller uden involvering af den underliggende knogle.

Behandlingen af DA er i lighed med de andre ameloblastomtyper radikal kirurgisk resektion involverende en del af den omliggende raske knogle (3). Imidlertid er recidivfrekvensen høj og indtræder oftest inden for tre år, hvorfor et langvarigt klinisk og radiologisk kontrolforløb er nødvendigt (3). I nærværende patienttilfælde er der derfor iværksat behandling med aftagelig protetik. Knoglegenopbygning og implantatbehandling planlægges, såfremt patienten er klinisk og radiologisk recidivfri efter tre års kontrolforløb.

ABSTRACT (ENGLISH) Desmoplastic ameloblastoma Background – Desmoplastic ameloblastoma is a rare benign odontogenic tumour with an aggressive growth potential and a high recurrence rate. The tumour occurs mainly in middleaged patients as a painless hard and slowly growing swelling in the incisor and premolar region. Radiographically, a diffuse ill-defined mixed radiolucent and radiopaque lesion is seen.

The tumour has an infiltrating growth pattern in the cancellous bone for which reason radiographical demarcation is difficult. Desmoplastic ameloblastoma is treated with surgical resection. Because of the high recurrence rate, prolonged clinical and radiological control regime is necessary.

Case study – A 63-year-old female was referred from her dentist to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery,

Aalborg University Hospital, for diagnosis and treatment of a hard painless and slowly growing swelling in the anterior region of the mandible. Radiographic examination revealed a diffuse ill-defined mixed radiolucent and radiopaque lesion from the region of mandibular right canine to the left lateral incisor. Histological examination of a biopsy revealed changes compatible with desmoplastic ameloblastoma. The tumour including the associated teeth was resected.

Conclusion – Desmoplastic ameloblastoma is a rarely occurring odontogenic tumour which has many comparable clinically and radiologically characteristics of other pathological jaw lesion Histological examination and diagnosis is necessary in order to choose the appropriate treatment.

Litteatur 1. Sun Z, Wu Y, Cheng N et al. Desmoplastic ameloblastoma – a review. J Oral Oncol 2009;45:752-9.

2. Barnes L, Eveson JW, Reichart P, Sidransky D. World Health Organization Classification of Tumours. Pathology and genetics of head and neck tumours. Lyon: IARC Press, 2005 3. Li B, Long X, Wang S et al. Clinical and radiological features of desmoplastic ameloblastoma. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:2173-85.

|

458 |

4. K e s z l e r A , P a p a r e l l a M L , Dominguez FV. Desmoplastic and non-desmoplastic ameloblastoma: a comparative clinicopathological analysis. Oral Dis 1996;2:228-31.

5. Thesbjerg K, Reibel J, Pinholt EM. Centralt kæmpecellegranulom – diagnostik og behandling.

Tandlægebladet 2010;114:876-84.

6. Whitaker SB, Waldron CA. Central giant cell lesions of the jaws. A clinical, radiologic and histopathologic

study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1993;75:199-208.

7. Terry BC, Jacoway JR. Management of central giant cell lesions: An alternative surgical therapy.

Oral Maxillofac Surg Clin N Am 1994;6:579.

8. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral & maxillofacial pathology. Philadelphia: W.B. Saunders, 1995;536-7.

9. Thygesen TH, Marker P, Godballe C et al. Cemento-ossificer-

ende fibrom. Tandlægebladet 2004;108:820-4.

10. Su L, Weathers DR, Waldron CA. Distinguishing features of focal cement-osseous dysplasia and cemento-ossifying fibromas. I. A Pathological spectrum of 316 cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1997;84:301-9.

11. Brannon RB, Fowler CB, Benign fibro-osseous lesions: A review of current concepts. Adv Anat Path 2001;8:126-43.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

True evolution!

DEN FØRSTE KERAMIK TIL DIREKTE FYLDNINGER

Admira Fusion

• Verdens første rent keramisk baserede fyldningsmateriale • Laveste polymerisationsskrumpning (1,25 Vol.-%) og særdeles lav skrumpningsstress* • Inaktivt, så høj biokompatibilitet og ekstrem farvestabilitet • Lever op til de højeste krav, i både de anteriore og posteriore regioner • Fremremragende håndteringsegenskaber, enkel højglanspolering og høj overfladehårdhed, garanterer førsteklasses, langtidsholdbare resultater • Kompatibel med alle konventionelle bondingsystemer *i sammenligning med alle konventionelle plastfyldningsmaterialer

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

NYHED

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Fibrøs dysplasi – en god­ artet lidelse, som kan nød­vendiggøre kirurgisk korrektion Baggrund – Fibrøs dysplasi er en godartet fibro-ossøs lidelse, der er karakteriseret ved en patologisk omdannelse af normalt knoglevæv til fibrøst væv indeholdende irregulære umodne knogletrabekler. Fibrøs dysplasi debuterer oftest i barndommen og udvikles i ungdomsårene for senere at stabilisere sig og blive inaktiv efter afsluttet vækst. Lidelsen præsenterer sig som en asymptomatisk langsomt voksende hævelse, som kan medføre kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetrier, displacering af tænder og funktionelle gener. Behandlingen varierer fra henholdende behandling til kirurgisk konturering af de afficerede områder, afhængigt af udbredelse og symptomer.

Patienttilfælde – En 12-årig dreng blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med henblik på diagnostik og behandling af en asymptomatisk hævelse i overkæben. Diagnosen fibrøs dysplasi blev verificeret ved biopsi og histologisk undersøgelse.

Patienten fik foretaget kirurgisk konturering af det afficerede område som følge af en kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetri. Ved toårs postoperativ kontrol fremstod patienten uden kosmetiske eller funktionelle klager.

Konklusion – Fibrøs dysplasi er en godartet fibro-ossøs lidelse, hvor kæberne er blandt de hyppigst afficerede knogler. Langvarig regelmæssig klinisk og radiologisk kontrol anbefales, idet udviklingen af fibrøs dysplasi kan resultere i kosmetiske og funktionelle gener, svækkelse af knoglerne med risiko for kæbefraktur, og i meget sjældne tilfælde kan lidelsen undergå malign transformation. Det aktuelle patienttilfælde har været til toårs klinisk og radiologisk kontrol, og der har vist sig stationære forhold.

|

460 |

Fibrøs dysplasi Patienttilfælde med toårs klinisk og radiologisk opfølgning Helle Baungaard Nielsen, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Daiva Erentaite, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitets­ hospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

F

ibrøs dysplasi (FD) er en fibro-ossøs godartet lidelse karakteriseret ved, at normalt knoglevæv i varierende grad erstattes med fibrøst væv indeholdende irregulære umodne knogletrabekler (1). FD blev første gang beskrevet i 1938 af Lichtenstein (2) og senest klassificeret af WHO i 2005 som en undergruppe af fibro-ossøse læsioner (3,4) (Tabel 1). FD skyldes en mutation i fosterudviklingen, hvorfor lidelsen er medfødt, men sædvanligvis ikke arvelig (1,5). Årsagen til mutationen er ukendt og forårsager, at balancen mellem knoglenedbrydning og knoglenydannelse ændres, således at knoglevæv nedbrydes hurtigere og erstattes med fibrøst væv (6).

FD forekommer hyppigst i de lange rørknogler efterfulgt af kæbeskelettet, kraniebasis og ribben (7). FD underinddeles i en monoostotisk og polyostotisk type, hvor den monoostotiske type udgør 80-85 % og optræder lokalt involverende en enkelt knogle, hvorimod den polyostotiske type involverer flere knogler med ledsagende hudaffektioner og endokrine forstyrrelser (1). Indenfor den polyostotiske type er der beskrevet to typer henholdsvis Jaffes type med pigmenterede områder svarende til huden, de såkaldte café au lait-pletter, samt Albrights syndrom med FD i næsten samtlige knogler, pigmenterede områder i huden samt endokrine forstyrrelser (1,5). Den monoostotiske type har en ligelig kønsfordeling, mens den polyostotiske type forekommer tre gange så hyppigt hos kvinder. Sygdommen debuterer i barndommen og udvikles i ungdomsårene, mens knoglen er under udvikling for senere at stabilisere sig og oftest blive inaktiv i forbindelse med afsluttet vækst (6). Imidlertid kan der forekomme fornyet vækst under graviditet (8-10).

I kæbeskelettet forekommer FD oftest uniEMNEORD lateralt og posteriort i overkæben, hvor læsioFibro-osseous lesions; nen præsenterer sig klinisk som en asymptofibrous dysplasia; matisk langsomt voksende hævelse, som kan monoostotic; polyostotic medføre displacering af tænder, men med inTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Fibrøs dysplasi | VIDENSKAB & KLINIK

WHO’s klassifikation af fibro-ossøse læsioner fra 2005

1. Ossificerende fibrom 2. Fibrøs dysplasi 3. Ossøs dysplasi a. Periapikal ossøs dysplasi b. Fokal ossøs dysplasi c. Fluorid ossøs dysplasi d. Familiær gigantiform cementom 4. Kæmpecellegranulom 5. Kerubisme 6. Aneurismal knoglecyste 7. Solitær knoglecyste

Tabel 1. Fibrøs dysplasi er i WHO’s klassifikation en undergruppe af fibro-ossøse læsioner.

Table 1. Fibrous dysplasia is in the WHO classification a subgroup of fibro-osseous lesions.

takt og normalt udseende slimhinde (6). I sjældne tilfælde kan der forekomme fraktur af kæben, nedsat hørelse samt sensibilitets- og synsforstyrrelser som følge af den ekspansive vækst med udtynding af knoglen og tryk på nerven (6). Radiologisk ses et karakteristisk matteret glas-udseende som følge af blandingen af fibrøst væv og knoglevæv (1).

I de tidlige stadier vil FD overvejende fremstå radiolucent, mens radiopake strukturer vil dominere, efterhånden som læsionen udvikler sig.

Histologisk kendetegnes FD ved irregulære knogletrabekler indeholdende løst arrangeret fibrøst væv (1,11). Det fibrøse bindevæv fremstår uden karakteristisk billede og med varierende celletæthed. Den ossøse komponent består af irregulære osteoidtrabekler samt umodent metaplastisk knoglevæv. Der er ingen kapseldannelse eller anden tydelig afgrænsning mellem læsionens periferi og det omkringliggende knoglevæv, idet læsionens knoglevæv fusionerer med det omliggende normale knoglevæv (1).

FD kan ikke helbredes, og behandlingen afhænger af læsionens omfang og patientens symptomer. Mild grad af FD kræver ofte ingen behandling, hvorimod kosmetisk skæmmende asymmetri og smerter ofte vil nødvendiggøre kirurgisk konturering af den ekspansive knogle (12). Medicinsk behandling med bisfosfonater har været anvendt for at mindske smerter og reducere knoglenedbrydningen hos patienten med svære tilfælde af FD (13). I meget sjældne tilfælde kan FD undergå malign transformation, hvorfor klinisk og radiologisk langtidsopfølgning anbefales (1). I nærværende artikel præsenteres en 12-årig dreng med FD i højre side af overkæben, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Faktaboks Fibrøs dysplasi i kæberne Alder: 10-20 år Køn: Ligeligt fordelt Klinik og lokalisation: Asymptomatisk langsomt voksende hævelse med normalt udseende slimhinde.

Displacering af tænder og ansigtsasymmetri kan forekomme. Overkæben hyppigere end underkæben, oftest unilateralt i den posteriore region.

Radiologi: Karakteristisk matteret glas-udseende fremkommet ved blandingen af fibrøst og ossøst væv, der fremstår diffust og ikke velafgrænset. I de tidlige stadier vil læsionen fremstå mere radiolucent.

Prognose: Fornyet vækstfase er set efter kirurgisk fjernelse, estimeret 25 %-50 %. Der anbefales langvarigt kontrolforløb.

Patienttilfælde En 12-årig dreng blev henvist fra den kommunale tandpleje til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af hævelse i højre side af overkæben.

Anamnese Ved rutinemæssig undersøgelse hos den kommunale tandpleje blev der identificeret en asymptomatisk hævelse svarende til højre kind. Patienten havde ikke bemærket hævelsen og havde ingen symptomer.

Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – Synlig hård hævelse over højre side af overkæben strækkende sig fra næsefløjen bagud mod kindbenet. Ingen ømhed ved palpation.

Intraoralt – Opdrivning i omslagsfolden strækkende sig fra 6+ til 3+ med normalt udseende slimhinde. Ingen smerter ved palpation eller manipulation af overkæben og ingen yderligere forandringer svarende til patientens mundhule.

Radiologisk undersøgelse Oversigtsrøntgen i form af moonface- samt ortopantomografi viste en radiopak udfyldning af højre sinus maxillaris med persistens af 05+ og retention af 5+.

Tentativ diagnose På baggrund af ovenstående anamnese og klinisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Dysplasia fibrosa maxillae dexter. |

461 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Histologi

Præoperativ scanning

Fig. 1 Histologisk billede visende et fravær af osteoblastceller omkring knogletrabekler.

Fig. 1 Histological image showing an absence of osteoblastic rimming around bony trabeculae.

Klinisk billede

Fig. 3 Præoperativ CT-scanning viser en højresidig radiopak struktur svarende til for- og lateralvæggen af overkæben.

Fig. 3 Preoperative CT scan showing an opaque structure at the right anterior and lateral wall of the maxilla.

knogleformationer med osteoidt præg og mellemliggende fibrøst væv med hvirvlede strøg af små tenformede celler. Der blev ikke fundet mitoser eller atypiske celler. Knogletrabekler var uden omkringliggende osteoblaster. Det histologiske billede var foreneligt med FD (Fig. 1).

Fig. 2 Præoperativt billede visende unilateral ekspansion i højre side af overkæben.

Fig. 2 Preoperative clinical photo showing unilateral enlargement of the right maxilla.

Biopsi, histologisk undersøgelse og diagnose Til verificering af den tentative diagnose blev der fundet indikation for biopsi. I lokalanalgesi blev der lagt en incision i omslagsfolden strækkende sig fra regio 6+ til 1+. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til for- og lateralvæggen af overkæben, hvorefter der med trepanbor blev udtaget to biopsier af den afficerede knogle. Vævet blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. Det postoperative forløb var komplikationsfrit.

Præparatet bestod af to vævsstykker (henholdsvis 4 x 7 mm og 4 x 3 mm) repræsenterende uregelmæssige, forgrenede |

462 |

Opfølgende behandling og efterforløb Initialt blev der ikke fundet indikation for yderligere behandling, da patienten var symptomfri uden kosmetiske eller funktionelle gener. Ved fireårs kontrol fandtes synlig kosmetisk skæmmende asymmetri af mellemansigtet samt manifest udfyldning af sulcus alveolobuccalis superior (Fig. 2). CT-scanning viste en højresidig radiopak struktur strækkende sig fra margo infraorbitalis ned langs for- og lateralvæggen af overkæben med udfyldning af sinus maxillaris (Fig. 3).

Som følge af de kosmetiske gener var der indikation for kirurgisk konturering af det afficerede område. I generel anæstesi blev lagt en incision svarende til den tidligere cicatrice.

Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til for- og lateralvæggen af overkæben gående frem til apertura piriformis og op langs margo infraorbitalis (Fig. 4). Med bor, mejsel og knoglefræser, under skånsom hensyntagen til n. infraorbitalis, blev der foretaget konturering og afglatning af det afficerede område. Vævet blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Fibrøs dysplasi | VIDENSKAB & KLINIK

Under operation

Fig. 4 Peroperativt billede af overkæbens forvæg før kirurgisk konturering.

Fig. 4 Preoperative photo of the anterior maxillary wall before surgical contouring.

Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og den histologiske diagnose verificerede diagnosen FD. Postoperativ CT-scanning viste konturering af knoglen og normalisering af ansigtssymmetrien (Fig. 5). Ved toårs postoperativ kontrol fandtes stationære forhold. Patienten tilkendegav ingen funktionelle eller kosmetiske gener samt normal sensibilitet svarende til n. infraorbitalis. Der var derfor ikke indikation for yderligere konturering, og patienten vil efterfølgende blive indkaldt til regelmæssige etårs kontroller.

Radices fremstår ikke i samme niveau på henholdsvis Fig. 3 og Fig. 5 grundet forskellige projektioner.

Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 12-årig dreng med FD i højre side af overkæben. FD præsenterer sig klinisk som en langsomt voksende asymptomatisk hævelse. Radiologisk fremstår knoglevævet radiolucent med radiopake forandringer. De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde var således karakteristisk for FD. De hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser til FD omfatter de øvrige benigne fibro-ossøse læsioner: ossificerende fibrom (OF), tidligere kendt som cemento-ossificerende fibrom, samt ossøs dysplasi (OD), tidligere kendt som cementoossøs dysplasi. Behandlingsstrategien for de fibro-ossøse forandringer er forskellig, hvorfor den histologiske diagnostik er afgørende i forbindelse med behandlingsplanlægning.

OF er en relativt hyppigt forekommende benign tumor, der præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk langsomt voksende velafgrænset hævelse, hyppigst svarende til underkæben (1,14). OF forekommer oftest i 20-40-årsalderen og optræder hyppigst hos kvinder. OF optræder altid monoostotisk og fortsætter med at vokse livslangt og kan således medføre betydelige TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

KLINISK RELEVANS Fibrøs dysplasi er en godartet lidelse, der kendetegnes ved omdannelse af normalt knoglevæv til bindevæv indeholdende irregulære knogletrabekler. Sygdommen debuterer oftest i barndommen og præsenterer sig som en asymptomatisk langsomt voksende hævelse, som kan medføre kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetri, displacering af tænder, synsforstyrrelser samt nedsat hørelse. Fibrøs dysplasi kan ikke helbredes, men den

patologiske omdannelse af knoglevæv til bindevæv ophører og bliver oftest inaktiv i forbindelse med afsluttet vækst. Mild grad af fibrøs dysplasi kræver ofte ingen behandling, hvorimod kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetri og symptomer ofte vil nødvendiggøre kirurgisk konturering af læsionen.

I meget sjældne tilfælde kan der forekomme malign transformation, hvorfor klinisk og radiologisk opfølgning anbefales.

Postoperativ scanning

Fig. 5 CT-scanning umiddelbart postoperativt viser konturering af knoglen og normalisering af ansigtssymmetrien, dog med bløddelshævelse.

Fig. 5 Immediately postoperative CT scan shows contouring of the bone and normalization of the facial symmetry, with soft tissue swelling.

|

463 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

funktionelle og kosmetiske gener for patienten. Radiologisk ses en velafgrænset uni- eller multilokulær forandring indeholdende radiolucente og radiopake strukturer (1,14). Det histologiske billede er præget af fibrøst væv med modent eller/og umodent knoglevæv samt cementlignende strukturer (1,14).

Histologisk er det ofte vanskeligt at skelne mellem knoglevæv og cement, hvorfor betegnelsen OF benyttes i dag i modsætning til den tidligere betegnelse cementoossificerende fibrom.

OF behandles ofte med kirurgisk resektion for at hindre fortsat vækst. Recidivfrekevensen angives at ligge imellem 1 og 68 % (15). OF adskiller sig fra FD ved en tydelig afgræsning til det omgivende væv og en senere debut. De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde var derfor mere karakteristisk for FD end OF. OD er en non-neoplastisk, benign fibro-ossøs forandring, hvor normalt knoglevæv erstattes af fibrøst væv og metaplastisk knogle. OD menes at udgå fra fibroblaster i parodontalligamentet (1). OD klassificeres i fire typer: periapikal OD, florid OD, fokal OD og familiær gigantiform cementom, hvoraf fokal OD som den eneste primært forekommer hos kaukasere.

OD præsenterer sig klinisk ved en oftest asymptomatisk forandring i den tandbærende del af knoglen i tæt relation til parodontalligamentet. Radiologisk varierer OD fra komplet radiolucent til radiopakt med en tynd perifer radiolucent randzone. I de fleste tilfælde fremstår forandringen med varierende radiopake og radiolucente områder. Histologisk ses varierende grader af cellulært fibrøst væv, modent og umodent knoglevæv og cement-lignende materiale, afhængigt af udviklingsstadium. OD behandles oftest konservativt med regelmæssigt kontrolregime for at forebygge parodontal sygdom og tandtab, men i visse tilfælde er kirurgisk intervention indiceret. Recidivfrekvensen er lav. OD adskiller sig fra FD ved

en senere debut, og makroskopisk er OD karakteriseret ved et ofte grynet, blødende vævsmateriale, som er vanskeligt at fjerne in toto. Det præsenterede patienttilfælde adskiller sig således både klinisk og radiologisk fra OD, hvorfor FD var den oplagte tentative diagnose.

Behandlingen af FD varierer fra henholdende behandling til kirurgisk konturering af læsionen ved kosmetiske og funktionelle gener. Mindre monoostotiske forandringer i kæbeskelettet kan ofte fjernes komplet ved enukleation eller resektion af det afficerede område, hvorimod større læsioner med diffus udbredelse, særligt i overkæben, kan vanskeliggøre komplet fjernelse. Recidivfrekvens efter kirurgisk behandling af FD afhænger af tidspunktet for den kirurgiske intervention. Omdannelsen af knoglevæv til bindevæv aftager med alderen og bliver i de fleste tilfælde inaktiv i forbindelse med afsluttet vækst. Foretages kirurgisk intervention før afslutning af normal skeletal vækst, kan en fornyet vækst forekomme hos 25-50 %, hvorfor det anbefales at vente med kirurgisk behandling indtil afsluttet vækst (1). I det aktuelle tilfælde var det nødvendigt at foretage kirurgisk konturering af det afficerede område før afslutning af den skeletale vækst som følge af patientens udtalte kosmetiske gener. Malign transformation af FD er yderst sjælden og estimeret til at forekomme hos 0,4-3% (16-18). Stråleterapi er beskrevet som en hovedårsag til malign transformation (19,20). Imidlertid er malign transformation uden relation til stråleterapi også beskrevet (17,18).

Taksigelser Tandlæge Lars Nygaard, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, takkes for venligt udlån af kliniske fotos, initial undersøgelse samt efterfølgende kontrol af ovennævnte patienttilfælde.

ABSTRACT (ENGLISH) Fibrous Dysplasia – Case study with an observation period of 2 years Background – Fibrous dysplasia is a benign fibro-osseous lesion, characterized by a pathological replacement of normal bone tissue by an excessive amount of benign fibrous tissue concomitant with irregular immature bony trabeculae. Fibrous dysplasia usually develops during childhood and early adolescence and stabilises when skeletal maturity is reached. The lesion presents itself as a slow-growing and painless swelling of the affected area causing potential cosmetic deformity, displacement of teeth and functional problems. Depending of the nature and size of the lesion, treatment varies from regular recall examinations to surgical intervention of the affected areas.

Case study – A twelve-year-old boy was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University |

464 |

Hospital, for diagnosis and treatment of an asymptomatic swelling of the maxilla. Biopsy and histological examination revealed the diagnosis of fibrous dysplasia. As a result of cosmetic deformity the patient was treated in the affected area with surgical contouring. At 2 year post-operative follow-up, the patient appeared without cosmetic or functional complaints.

Conclusion – Fibrous dysplasia is a benign fibro-osseous lesion with the jaws being among the most commonly affected sites. A long-term clinical and radiologic follow-up is recommended considering development of fibrous dysplasia can cause cosmetic and functional deformities, weakening of the bone with the risk of jaw fracture and in rare cases malignant transformation. At 2 years post-operative clinical and radiographical follow-up the current patient showed stationary conditions.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Fibrøs dysplasi | VIDENSKAB & KLINIK

Litteratur 1. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and maxillofacial pathology. 3rd ed. St Louis:W:B. Saunders Company, 2009:553-7.

2. Lichtenstein L. Polystotic fibrous dysplasia. Arch Surg 1938;36:87498.

3. Benjellou L, El Harti K, El Wady W. Florid osseous dysplasia: report of two cases and a review of the literature. Int J Odontostomat 2011;5:257-66.

4. Rajpal K, Agarwal R, Chhabra R et al. Updated classification schemes for fibro-osseous lesions of the oral & maxillofacial region: a review. J Den Med Sci 2014;13:99-103.

5. Bastian HB. Fibrøs dysplasi: En oversigt og præsentation af et tilfælde. Tandlægebladet 1999;103:588-92.

6. Menon S, Venkatswamy S, Ramu V et al. Craniofacial fibrous dysplasia: surgery and literature review.

Ann Maxillofac Surg 2013;3:6671.

7. Waldron CA. Fibro-osseous lesions of the jaws. J Oral Maxillofac Surg 1993;51:828-35.

8. Henry A. Monostotic fibrous dysplasia. J Bone Joint Surg Br 1969;51:300-6.

9. Lucas RB. Pathology of tumors of the oral tissues. 3rd ed. London: Churchill Livingstone, 1976.

10. Pindborg JJ, Hjørting-Hansen E. Atlas of diseases of the jaws.

Copenhagen: Munksgaard, 1974.

11. Barnes L, Eveson J, Reichart P et al. WHO classification Head and Neck tumors. Lyon: IARC Press, 2005.

12. Kusano T, Hirabayashi S, Eguchi T et al. Treatment strategies for fibrous dysplasia. J Craniofac Surg 2009;20:768-70.

13. Lane JM, Khan SN, O’Connor WJ et al. Bisphosphonate therapy in fibrous dysplasia. Clin Orthop Relat Res 2001;382:6-12.

14. Thygesen TH, Marker P, Godballe C et al. Cemento-ossificerende fibrom: To tilfælde og en litteraturoversigt. Tandlægebladet 2004;10:820-4.

15. Brannon RB, Fowler CB. Benign fibro-osseous lesions: a review of current concepts. Adv Anat Pathol 2001;8:126-43.

16. Schwartz DT, Alpert M. The malignant transformation of fibrous dysplasia. Am J Med Sci 1964;247:1-20.

17. Heller AJ, DiNardo LJ, Massey D. Fibrous dysplasia, chondrosarcoma, and McCune-Albright syndrome. Am J Otolaryngol 2001;22:297-301.

18. Doganavsargil B, Argin M, Kececi B et al. Secondary osteosarcoma arising in fibrous dysplasia, case report. Arch Orthop Trauma Surg 2009;129:439-44.

19. Kim GT, Lee JK, Choi BJ et al.

Malignant transformation of monostotic fibrous dysplasia in the mandible. J Craniofac Surg 2010;21:601-3.

20. Ruggieri P, Sim FH, Bond JR et al.

Malignancies in fibrous dysplasia.

Cancer 1994;73:1411-24.

Composi-Tight® 3D XR sæt Bedre kontaktflader, næsten INTET overskydende materiale!

3.750,- kr*

2 1

3 4

5

1. den avancerede plastforstærkning af ringen forhindrer, at ringen overstrækkes 2. Fast kerne leverer separationskraft interproksimalt 3. de blå soft-Face greb sikrer perfekt tilpasning til tanden 4. store greb til brede kaviteter 5. Passer præcist over kilen

Komplet sæt med 60-dage-pengeretur-garanti Best. nr. 3dB-KsW-00 system Kit med blå og orange ringe:

- 2 soft Face 3dxr extra retentionsringe (blå) - 1 soft Face 3d ring (orange) - 100 slick Bands non-stick matricer, assorteret - 100 Wedge Wands plastkiler med håndtag - 1 ring appliceringstang

Garrison dental solutions | Kan bestilles hos de fleste dentaldepoter ring +49(0)2451 971 409 | info@garrisondental.net | www.garrisondental.com *alle tilbud gælder indtil 31. juli 2015, så længe lager haves. Fejl og specifkationer kan ændres uden varsel. alle priser er vejledende udsalgspriser inkl. moms.

T h e

l e a d e r

i n

m a T r i x

s y s T e m s © 2015 Garrison dental solutions, llC

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

465 |

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Levedygtige bakterier associeret med røde blodlegemer og plasma i friske bloddonationer Christian Damgaard11, 2, Karin Magnussen3, Christian Enevold1, 2, Martin Nilsson4, Tim Tolker-Nielsen4, Palle Holmstrup1 og Claus Henrik Nielsen1, 2 Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Institut for Inflammationsforskning, Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi, Rigshospitalet, 3Klinisk Immunologisk Afdeling & Blodbank, Rigshospitalet og 4Costerson Biofilm Center, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 1

Formål Infektion er stadig en førende årsag til sygdom og dødelighed efter blodtransfusion. Kontaminering af blodposer med levende bakterier er imidlertid påvist i mindre end 0,1 % af testede bloddonationer. Formålet med undersøgelsen var at identificere levedygtige bakterier i standard bloddonationer, med særlig fokus på bakterier fra mundhulen, samt at bestemme fordelingen af bakterier i plasma og bundet til de røde blodlegemer (RBC)-fraktionen.

Materiale og metoder Design Tværsnitundersøgelse. Blod blev separeret i plasma og RBCfraktioner og derefter inkuberet anaerobt eller aerobt i syv dage på trypto-casein-soy blodagar (TSA) eller blå laktoseplader. Til identifikation blev koloni-PCR udført under anvendelse af primere rettet mod 16S rDNA.

Sted Bloddonorer ved Region Hovedstadens Blodbank, Rigshospitalet, Hvidovre, Danmark, i perioden fra 29. oktober til 10. december 2013.

21 (35 %) af 60 RBC-fraktioner og i 32 (53 %) af 60 plasmafraktioner versus 8 af 60 fra negative kontroller (henholdsvis P = 0,005 og P = 2,6x10-6). Propionibacterium acnes var i 23 % af bloddonationerne, og Staphylococcus epidermidis i 38 %.

Størstedelen af bakterierne identificeret i denne undersøgelse var enten fakultative anaerobe (59,5 %) eller anaerobe (27,8 %) arter, som sandsynligvis ikke ville blive fundet ved de nuværende rutinemæssige screeninger af bloddonationer i blodbanker.

Konklusion Levedygtige bakterier er til stede i blod fra selvrapporterede medicinsk raske bloddonorer, hvilket indikerer, at de konventionelle testsystemer, som anvendes i blodbanker, ikke afslører levedygtige bakterier i plasma i tilstrækkelig grad. Yderligere undersøgelser skal foretages for at fastslå, hvorvidt rutinemæssig screening for anaerobe bakterier og bakterier i RBC-fraktioner bør anbefales.

Deltagere 60 selvrapporterede medicinsk raske bloddonorer (≥ 50 år).

Resultater Bakteriel vækst blev observeret på plader podet med plasma eller RBC fra 62 % af bloddonationerne. Væksten var tydelig i

|

466 |

Damgaard C, Magnussen K, Enevold C, Nilsson M, Tolker-Nielsen T, Holmstrup P, Nielsen CH. Viable bacteria associated with red blood cells and plasma in freshly drawn blood donations. PLoS One 2015;10:e0120826.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Det bukkale knogleniveau ved implantater placeret tidligt, forsinket eller sent efter tandudtrækning analyseret med CBCT: 10-års resultater fra en randomiseret, kontrolleret, klinisk undersøgelse Lars Schropp1, 2, Ann Wenzel2, Rubens Spin-Neto2 og Andreas Stavropoulos3,4 Sektion for Protetik, 2Sektion for Oral Radiologi, 3Sektion for Parodontologi, Tandlægeskolen i Aarhus, Aarhus Universitet, Afdeling for Parodontologi, Odontologiska Fakulteten, Malmö Högskolan, Sverige

1 4

Formål At præsentere CBCT-data for det bukkale knogleniveau ved enkelttandsimplantater placeret tidligt, forsinket eller sent efter tandudtrækning.

Metoder 63 ud af 72 patienter, der oprindeligt var tilfældigt fordelt til tre lige store grupper, fik indsat et enkelttandsimplantat i gennemsnit 10 dage (tidligt Ti, N = 22), tre måneder (forsinket Fo, N = 22), eller 1,5 år (sent Se, N = 19) efter tandudtrækning. Et helingsabutment blev monteret ca. tre måneder efter heling, og en metal-keramisk krone blev cementeret efter yderligere tre måneder. Ved helingsabutment-operationen blev forekomsten af bukkale knogledefekter (intraossøse eller dehiscencer) og deres dimensioner registreret. CBCT-scanninger (Scanora 3D) og standardiserede periapikale (PA) røntgenoptagelser af implantaterne blev udført ved den 10-årige kontrol. Det approksimale knogleniveau (dvs. afstanden fra implantatkraven til den første knogle-til-implantat-kontakt (BIC) målt på henholdsvis CBCTtværsnitsbilleder og PA-billeder blev sammenlignet, og det bukkale knogleniveau blev registreret på CBCT-billeder.

Resultater To Ti- og ét Fo-implantat blev ikke osseointegreret. 49 patienter deltog i den 10-årige kontrol, men på grund af en dårlig billedkvalitet af 5 CBCT-scanninger indgik kun 44 (Ti: 12, Fo: 17, Se: 15) brugbare CBCT-datasæt i analyserne. Der blev ikke observeret nogen signifikant forskel på det approksimale knogleniveau, når det blev målt på henholdsvis CBCT- og PA-billeder.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

10 år efter implantatindsættelse var BIC bukkalt lokaliseret gennemsnitligt 2 mm apikalt for implantatkraven for Ti (2,39 ± 1,06 mm [median = 2,36], for Fo 2,22 ± 0,99 mm [median = 2,16], og for Se 1,85 ± 0,65 mm [median = 1,95]) uden signifikant forskel mellem grupperne (P = 0,20). Det bukkale knogleniveau (bBL) ved implantater med henholdsvis en intraossøs eller en dehiscence-defekt ved helingsabutment-operationen var 2,51 ± 1,12 mm [median = 2,70] og 2,84 ± 0,70 mm [median = 2,79], og 1,78 ± 0,74 mm [median = 1,93] for implantater uden en defekt. Forskellen i bBL mellem implantaterne med eller uden en defekt ved helingsabutment-operationen var statistisk signifikant efter 10 år (P = 0,0005).

Konklusion Tidspunktet for placering af et enkelttandsimplantat efter tandudtrækning havde ikke signifikant indflydelse på det peri-implantære bukkale knogleniveau, mens forekomst af en bukkal knogledehiscence ved helingsabutment-operationen resulterede i et betydeligt mere apikalt placeret BIC efter 10 år.

Schropp L, Wenzel A, Spin-Neto R, Stavropoulos A. Fate of the buccal bone at implants placed early, delayed, or late after tooth extraction analyzed by cone beam CT: 10-year results from a randomized, controlled, clinical study. Clin Oral Impl Res 2015;26:492-500.

|

467 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 468 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Robotterne kommer En robothandske, der udfører dit arbejde! Lyder det som sød fremtidsmusik i dine ører? Måske er det ikke helt så utopisk, som du tror.

Tekst Thomas Davidsen, freelancejournalist Illustration Rasmus Juul

Robothandsken dæmper selv de mindste rystelser, du laver med hånden. Og hvis patienten flytter hovedet det mindste, registrerer et kamera i loftet øjeblikkeligt de ændrede koordinater for patientens hoved og fortæller det til handsken. Robothandsken borer med laserstråler og modtager information fra et lille kamera, som lokaliserer og diagnosticerer langt mere nøjagtigt, end du nogensinde vil være i stand til. Du har forprogrammeret hele slagets gang og markeret det operationelle område, så hvis handsken,

eller minirobotten, der sidder på den, skulle bevæge sig uden for området, så stopper den med det samme. Mens du borer, kan du følge med på skærmen. Du overvåger egentlig blot slagets gang og slipper derfor for at arbejde i en akavet stilling. Samtidig er din risiko for at begå fejl markant minimeret, mens patientens velbefindende omvendt er øget – en diskret handske gør arbejdet.

Umenneskelig præcision Robothandsken er professor Rafal Wisniewski fra Institut for

I Polen har forskere udviklet en robotarm, som tandlægen styrer med et joystick, og som sender billeder til en skærm. Tandlæger, der har prøvet armen, siger, at det fx er let at forberede en tandoverflade til en bro.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Elektroniske Systemer på Aalborg Universitets egen idé, og – erkender han – nok nogle år ude i fremtiden. Men minirobotter, der udfører tandlægearbejde, er alt andet end fri fantasi. Teknologien er faktisk allerede til stede til at skabe et arbejdsredskab, der arbejder med en umenneskelig præcision, skåner tandlægens fysiske arbejdsmiljø og gør det mere behageligt at være tandlægepatient.

– Det er ikke en terminator, der renser tænder på fru Jensen, som vi skal forestille os. Det er minirobotter, der arbejder tæt sammen med tandlæger, og som tager højde for alle tænkelige situationer og arbejder umenneskeligt præcist, siger Rafal Wisniewski.

Det undrer professoren, at teknologien på tandlægeområdet ikke er længere fremme. Det er efterhånden 10 år siden, at den såkaldte Da Vinci-robot blev standardudstyr på hospitalerne.

En teknologi, som blev udviklet i militæret, og som gjorde det muligt for læger at operere på | 469 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

I Japan har forskere bygget en robot, som simulerer kæbelymfeknudernes bevægelse, hvilket hjælper tandlæger i at diagnosticere og behandle bidfunktionslidelser.

langdistance. Da robotten var perfektioneret til et niveau, hvor kirurgen hjemme, i samarbejde med robotten i felten, på nogle områder kunne levere højere kvalitet end operationsstuerne, tog robotten fast ophold på hospitalerne.

Når teknologien halter efter på tandlægeområdet, skyldes det bl.a. en meget stram sikkerhedslovgivning, mener Rafal Wisniewski.

– Det er ikke nok med 99,999 % sikkerhed. Udstyret skal være

robotter, der virkelig kan opføre sig diskret og samtidig fuldstændig driftssikkert.

Det er og bliver et gæt, hvor lang tid det tager, før de er på markedet – men sikkert er det, at de vil komme. Mit bud er, at der er mange derude, der lige nu fokuserer skarpt på tandpleje, siger Rafal Wisniewski.

En anden helt naturlig barriere for robotter i tandpleje er prisen. Da Vinci-robotten koster fx minimum 15 mio. kr., men ifølge professor og robotforsker på Aalborg Universitet, Ole Madsen, tyder alt på, at prisen på robotter kommer til at falde dramatisk. Han sammenligner situationen med mobiltelefonen, der er gået fra at være et eksklusivt og meget dyrt produkt til at blive allemandseje.

Det er ikke en terminator, der renser tænder på fru Jensen, som vi skal forestille os PROFESSOR RAFAL WISNIEWSKI, AALBORG UNIVERSITET.

100 % fejlfrit, før det kommer ind i patientens mund. Det betyder, at alene investeringen i at sikkerhedsteste udstyret kan skræmme investorer væk, siger Rafal Wisniewski og uddyber: – Der er skærpede krav til robotten, som skal arbejde inde i munden, for patienten er ved bevidsthed. Det er patienten på hospitalet ikke, og det gør alverden til forskel. Det kræver | 470 |

Regnekraft forøget med fire millioner Og mens priserne forventes at styrtdykke, så går det den stik modsatte vej med robotternes intelligens. Ifølge Ole Madsen er robotternes regnekraft i deres ca.

40-årige levetid forøget en million gange. Det svimlende perspektiv

er, at det i dag kun tager 18 måneder at fordoble regnekraften. Det betyder, at om tre år vil de have forøget deres regnekraft fire millioner gange siden 70’erne. Indtil nu har robotterne været rigtig gode til at lave de samme gentagne bevægelser, men de har også været besværlige at programmere, hvis der var afvigelser. Alt det kommer til at ændre sig nu.

– Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan bruge de robotter til, der kommer på markedet de kommende år, siger Ole Madsen, som mener, at de mest ”apparatgale” tandlæger roligt kan begynde at interessere sig professionelt for udviklingen.

En konklusion, som Rafal Wisniewski er enig i. Han er slet ikke i tvivl om, at robotterne er på vej ind i tandlægebranchen – spørgsmålet er bare, hvornår de også er på vej ind i patientens mund, slutter Rafal Wisniewski.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Dentalsuspension til klinikbrug

Fluorlakken med omfattende klinisk dokumentation mod caries*: 37% reduktion i dmfs og 43% reduktion i DMFS1 *baseret paĚŠ det seneste Cochrane Review, 2013

YOUR PARTNER IN ORAL HEALTH DuraphatÂŽ 22,6 mg/ml (fluorid) dentalsuspension. 1 ml dentalsuspension indeholder 22,6 mg fluorid (som natriumfluorid), svarende til 22.600 ppm fluorid.

www.colgateprofessional.dk

Reference: 1. Marinho VCC et al.: Fluoride varnishes for preventing dental caries in children and adolescents (Review). The Cochrane Library 2013, Issue 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

7 ting du skal gøre for at blive synlig på nettet.

Alt for mange tandklinikker er svære at finde på nettet. Og det koster patienter. Vidste du fx, at 84 % vælger en af de tandklinikker, der ligger i top 4, når de googler tandlæge? Læs med her og få 7 gode råd til et synligt liv på nettet.

Tekst Gitte Almer Nielsen

| 472 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

SAMFUND & ARBEJDSLIV

1 3 5 7

FIND DE HELT RIGTIGE SØGEORD Udvælg tre til fire søgeord, som dine patienter skal finde dig på i Google. Tag udgangspunkt i dine patienter – hvem vil du gerne tiltrække, og hvilke ord vil de bruge, hvis de skulle google dig? Implantater, tandlægeangst eller måske bøjletandlæge? Husk, at de ofte bruger andre ord end dig som fagperson. Prøv at google forskellige fagtermer og se, hvordan andre klinikker fremstår i Google. Husk, at de oplagte søgeord ikke nødvendigvis er de bedste, fordi konkurrencen er størst her. Når du har dine søgeord, skal de gennemsyre din webside.

OPDATER GOOGLE MY BUSINESS Du skal have en Google My Business-profil. Du har måske lagt mærke til, at når du fx googler tandlæge, så kommer der en række automatiske resultater, som er markeret på et kort, og der er måske også nogle anmeldelser af klinikkerne. Alt det er baseret på oplysninger fra Google My Business. Med en profil giver du Google et klart og tydeligt signal om din identitet, dvs. hvad du laver, og hvor din klinik er placeret. Gå straks til tasterne og googl Google My Business, så du kan oprette en profil.

GØR DIT INDHOLD LÆKKERT Skab en webside med masser af relevant, fagligt indhold til dine patienter og ikke Google.

Google lever af at levere relevant indhold og gode oplevelser, så jo bedre og mere relevant dit indhold er for dine patienter, jo større er sandsynligheden for en god placering. Og husk, at Google har en algoritme, der vurderer, hvor gode teksterne er. Dine tekster skal derfor være nemme at læse – brug gerne overskrifter, underoverskrifter, bullets osv. Brug også gerne billeder og videoer fra klinikken.

TJEK DINE DATA Du skal sikre dig, at klinikkens navn, adresse, by osv. er skrevet fuldstændig identisk alle steder, det optræder – det er fx på De Gule Sider, CVR-registret, Facebook osv. Og det gælder også mindre detaljer som fx etageangivelser. Selv små afvigelser i skrivemåder gør, at Google ikke kan verificere, at der er tale om din klinik, og derfor bliver siden ikke talt med i dit søgemaskine-regnskab.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

2 4 6

SØGEORD SKAL VÆRE MENUPUNKTER Dine vigtigste søgeord skal være en del af hovedmenuen. Dvs. hvis du har besluttet, at et af dine søgeord er implantater, så skal du have et menupunkt, der hedder implantater, hvor du forklarer eller viser, hvad du kan tilbyde. Og husk, at undersiden skal navngives implantater, fx www.tandlægehuset.dk/ implantater. Hvis en bruger søger på et ord, du har i din sidetitel, giver det et godt rygstød til din søgeordsplacering.

LAV KNIVSKARPE TITLE TAGS Title tags er den blå og klikbare tekst, en slags overskrift, der ses, når din webside bliver vist i Google. Det er ofte den, brugerne navigerer efter. Den skal derfor være præcis og give lyst til at klikke. Rent teknisk er det vigtigt, at alle dine sider har unikke title tags. Det giver google mulighed for at genkende dem og adskille siderne fra hinanden. Title tags anfører du i dit CMS-system, som du bruger til at administrere din webside med.

SKAB ET BUZZ Google lægger utrolig meget værdi i anmeldelser. Jo mere der bliver ”talt” om dig, jo højere bliver du placeret. Men du behøver ikke at indgå aftale med betalingstjenester som fx Trustpilot. Du kan også få dine patienter til at anmelde dig via Google My Business eller Facebook. Du kan evt. også selv lave anmeldelser fx af produkter på dine leverandørers sider.

Kilde: Artiklen er udarbejdet i samarbejde med virksomhederne Green Click Media og Webjuice.dk, som er specialister i søgemaskineoptimering.

| 473 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sparerunde rammer 37 ansatte Med nye nedskæringer på 5 mio. kr. er Tandlægeskolen i København endelig færdig med at rette op på gigantisk underskud. De studerende er umiddelbart lettede over, at den kliniske undervisning ikke bliver forringet.

Tekst Anders Klebak, freelancejournalist

Tandlægeskolen i København må for tredje gang siden foråret 2014 vinke farvel til medarbejdere. 37 ansatte bliver ramt i en sidste sparerunde, der skal få balance i budgettet. Det sker gennem afskedigelser, frivillige fratrædelser, nedsat tid og omplaceringer.

Ifølge institutleder Anne Marie Lynge Pedersen er en stor del af de berørte ansatte på klinikken. Alligevel er det lykkedes at holde den kliniske undervisning fri for forringelser, siger hun. Faktisk bliver der tale om en lille stigning i kliniktiden for de studerende på 4 %.

– Det har været en høj prioritet, at det ikke måtte gå ud over den kliniske undervisning, siger hun.

Jeg synes, vi som studerende kan være tilfredse med, at den kliniske undervisning ikke umiddelbart bliver berørt AMIN FALLAH, FORMAND FOR ODONTOLOGISK FORENING, TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN

Det er, ifølge Anne Marie Lynge Pedersen, bl.a. lykkedes ved at samle al klinisk undervisning i to i stedet for som nu tre klinikbælter. På den måde sparer man noget ventetid for klinikpersonalet.

Lettelse – og protest Formand for Odontologisk Forening, Amin Fallah,

| 474 |

er først og fremmest lettet over udsigten til, at de studerende hverken mister timer i klinikken eller skal arbejde to om hver patient, som man gør på Tandlægeskolen i Aarhus.

– Jeg synes, vi som studerende kan være tilfredse med, at den kliniske undervisning ikke umiddelbart bliver berørt. Det må være det vigtigste, siger Amin Fallah.

Det betyder dog ikke, at alt ved den nye spareplan er populært blandt de studerende. Afskedigelsen af klinikkens eneste tandtekniker, har mødt stor modstand og ført til oprettelsen af en Facebook-event, hvor der samles underskrifter ind i protest. Amin Fallah er ikke selv involveret i eventen, men han deler ærgrelsen over, at teknikeren er afskediget.

- Hun betyder meget for os studerende i pressede situationer, hvor vi kan have brug for hjælp til protetik, og der vil fremover helt klart være akutte situationer, hvor det bliver sværere at få en hurtig løsning, siger Amin Fallah.

Om institutledelsen vil genoverveje afskedigelsen, vil Anne Marie Lynge Pedersen ikke kommentere, da der er tale om en personsag.

Forskere rammes Hvad hun derimod gerne vil sige noget om, er konsekvenserne af besparelserne for forskerne, og her er meldingen klar: Instituttets forskere kommer til at mærke, at der er færre hænder på klinikken. Det bliver simpelthen sværere at få det kliniske personale til

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

SAMFUND & ARBEJDSLIV

KLINIK. Den kliniske undervisning går umiddelbart stort set fri af den aktuelle sparerunde på Tandlægeskolen i København.

Arkivfoto: Jeppe Carlsen

at hjælpe ed forskningsprojekter, hvor der er patienter involveret, erkender Anne Marie Lynge Pedersen.

– Der er ingen tvivl om, at det bliver hårdere for forskerne. De kommer til at mærke mindre service fra klinikpersonalet, siger hun.

Denne tredje og sidste runde giver en besparelse på 5 mio. kr., og det betyder, at tandlægeskolen når i mål med at spare ca. 13,5 mio. kr. i alt.

– Nu skal vi arbejde på at genopbygge trivsel og arbejdsgejst, som i sidste ende er det, der gør, at vi leverer god forskning og undervisning, siger institutlederen.

Sparerunderne i tal De sidste syv år har man måttet gennemføre følgende sparerunder på Tandlægeskolen i København: 2008: Budgetstramning på ca. 4 mio. kr.

2010: Budgetstramning på 8 mio. kr. En øvelse, som betød en række afskedigelser, omflytninger og frivillige aftrædelser blandt både forskere og administrativt personale.

2013: Nye sparekrav bliver offentliggjort. I alt 13,5 mio. kr. skal spares i perioden 2014-2016. Den aktuelle besparelse på 5 mio. kr., er sidste del af denne runde.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

| 475 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

SAGEN KORT

Landstandlægenævnet

Behandling med ætsbro er OK Der er ikke noget galt med at lade en ætsbro erstatte en mistet 4+ – men kvaliteten af behandlingen skal være i orden for at være honorarværdig.

Sagen En patient får lavet en ætsbro hos sin tandlæge til erstatning for en mistet 4+. Broen løsner sig efterfølgende ad flere omgange, og tandlægen recementerer hver gang. De første par gange bruges SmartCem, og da broen fortsat løsner sig, forsøger tandlægen med relyx Unicem2. Da dette heller ikke virker efter hensigten, laver tandlægen en ny fuldbro til erstatning af ætsbroen.

Alle de indledende udbedringer er sket uden beregning, og for fuldbroen betaler patienten differencen mellem ætsbroen og fuldbroen. Forløbet strækker sig over to og et halvt år og ender med, at patienten klager over behandlingen.

Afgørelse og begrundelse Regionstandlægenævnet vurderer, at tandlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Vedkommende har, ifølge nævnets vurdering, handlet under normen for almindelig anerkendt behandling ved at vælge at lave en ætsbro i den konkrete situation. Og ætsbro samt recementering vurderes derfor at være ikke-honorarværdige.

| 476 |

Sagen ankes, og Landstandlægenævnet stadfæster regionstandlægenævnets beslutning, men med en anden begrundelse. Landstandlægenævnet er nemlig ikke enig med regionstandlægenævnet i, at fremstilling af en ætsbro er under normen for almindelig anerkendt tandlægefaglig standard. Der er tale om en tandsubstansbevarende løsning, og den er der, ifølge nævnet, ikke i sig selv noget galt med. Dog vurderer man, at ydelsen i det pågældende tilfælde lider af så væsentlige mangler, at den ikke er honorarværdig.

Hvad kan man lære af det?

At en ætsbro kan være en relevant erstatning for en mistet 4+, men at behandlingen skal være af en kvalitet, der gør, at løsningen holder. Der udtales kritik af tandlægen, hvis autorisationslovens § 17 er overtrådt, og det er altså ikke tilfældet i denne sag, hvorfor den kritik efter Landstandlægenævnets afgørelse bortfalder.

Udarbejdet i samarbejde med tandlæge Lillian Marcussen på vegne af tandlægerne i Landstandlægenævnet

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Vi gør det nemt for dig ...

Saml dine indkøb hos Abena og spar penge!

Enkel og hurtig bestilling via www.AbenaOnline.dk næsten

Vi har alt til din klinik!

Handsker Sæbe, creme og desinfektion Værnemidler Sprøjter og sutur Personlig hygiejne Instrumenter og praksisudstyr Akutbehandling, sug og sonder

Affaldssystemer Drikkevarer og konfekture Aftørringspapir og servietter Automatbægre

Abena A/S . Egelund 35 . 6200 Aabenraa . Tlf.: 74 31 05 44 . salgsygepleje@abena.dk . www.abena.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

| 477 |

ANN118/DK/05.2015

Engangsservice

INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

Åbent brev sendt til formand Birgitte Sindrup og forhandlingsformand Carsten Christensen, DOFT, d. 18. maj 2015

Usandheder må stoppe TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

Kære Birgitte og Carsten, I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 478 |

Der er desværre opbygget en myte om, hvorledes Tandlægeforeningens demokratiske struktur er.

Ofte hører vi fra medlemmer af DOFT, at ”klinikejerne kan nedstemme et forhandlingsresultat for de kommunalt ansatte tandlæger”, eller at ”hovedbestyrelsen kan forkaste alle forhandlingsresultater”.

Der er åbenbart skabt eller opstået en frygt for, at klinikejere har mulighed for, og ovenikøbet er til sinds, at forkaste et forhandlingsresultat for det kommunale område.

Det ærgrer os, at denne sejlivede usandhed endnu ikke er forstummet.

Det forholder sig faktisk således, at overenskomster og aftaler for en gruppe af tandlæger kun kan godkendes af de medlemmer, som er omfattede. Fx godkender klinikejere og privatansatte tandlæger ved en urafstemning overenskomsten for voksentandpleje med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, ligesom den nyligt

indgåede overenskomst for de kommunalt ansatte tandlæger er vedtaget af netop de kommunalt ansatte medlemmer.

Dette fremgår meget klart og tydeligt af vores vedtægter, ligesom det er en væsentlig del af vores demokratiske DNA, at hver sektor selv varetager sine egne interesser, især vedrørende vilkår, løn og ansættelse.

En ordinær ændring af vores vedtægter kræver først og fremmest, at der fremsættes forslag herom. Herefter skal forslaget debatteres i vores kredse på kredsgeneralforsamlingerne. Endelig vedtagelse af vedtægtsændringer sker på vores hovedgeneralforsamling, hvor der kræves 2/3 af de afgivne stemmer.

Vi har sikret, at der ikke er et demokratisk underskud eller en risiko for majorisering, men en meget stærk sikring af alle gruppers rettigheder.

Det giver rum til debat og udveksling af synspunkter, ligesom vi åbent diskuterer de sundhedspolitiske emner, som dækker flere områder. Vores styrke er her, at vi netop har alle synspunkter med.

Med venlig hilsen Tandlægeforeningens Hovedbestyrelse

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Hovedbestyrelsen

Palle Skjødt Næstformand

Hanne Jørgensen

Troels Barkholt Henrik Paul Nielsen Næstformand, Formand for Regionsansatte Tandlæger

Charlotte Juhl Groule Medlem af Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg

Frank Dalsten Medlem af Klinikejerudvalget TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Passer I på jeres øjne?

- nyt effektivt og gennemtænkt beskyttelses-skjold

VINDER AF SCANDEFA PRISEN 2015 Blandt andet med begrundelsen: - så enkelt og simpelt og med så stor effekt.

Bestil på www.mowing.dk

Mere information Kontakt Mette Krebs, KrebsErgonomi mette@krebsergonomi / 40922142

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 11. MAJ TIL 7. JUNI 30 år Marie Thestrup, Eastcote, 8. juni Lea Astrid Edske, København Ø, 12. juni Beinta Christiansen, København S, 16. juni Sigrid Dalsgaard Knudsen, København N, 20. juni Anna Carstensen Rogge, Haderslev, 25. juni Maria Brolykke Nielsen, København N, 25. juni Helen Lund, København N, 4. juli

40 år Nana Camilla Bærild Jacobsen, København N, 9. juni Sabine Lauge Olsen, Køge, 18. juni Jens Hartlev, Højbjerg, 1. juli Anders Dickow, Næstved, 1. juli Peter Torkov, Odense SV, 2. juli 50 år Therese Sørensen, Hobro, 8. juni Niels Chr. Bahn Christensen, ­Frederiksberg C, 8. juni Pernille Sand Blenstrup, Aarhus C, 24. juni Flemming S. Laursen, Aalborg SV, 29. juni 60 år Henrik Holmgård, Gentofte, 8. juni Vibeke Taaning, København K, 10. juni Jette Korsgaard, Svaneke, 12. juni Peter Klintø, Holsted, 20. juni Jesper Hennings, Roskilde, 28. juni Erik Selmer Andersen, Vrå, 29. juni Karin Kornø Rasmussen, København K, 3. juli 70 år Gert Nielsen, Risskov, 11. juni Birgit Juul Petersen, Them, 15. juni Thorkild Overgaard, Horsens, 16. juni

Jan Hasholt, Svendborg, 22. juni Niels Glerup, København K, 25. juni Inge Lund Hansen, Valby, 25. juni Poul Ulrick Brams, Støvring, 2. juli Peter Nørlund, Allinge, 4. juli 75 år Leo Strarup, Holte, 27. juni Peter Remvig, Klampenborg, 1. juli 85 år Sven Gunnar Poulsen, Birkerød, 20. juni Enni Christine Jørgensen, Rødekro, 1. juli Hans Ebbe Andersen, Holte, 3. juli 90 år Jørgen Kann, Køge, 3. juli

DØDSFALD Elmer Arbov, født 1928, kandidateksamen 1953 Niels Storgaard, født 1933, kandidateksamen 1958 Pia Agnete Marie Wille Frandsen, født 1915, kandidateksamen 1942 Kirsten Melchiorsen, født 1948, kandidateksamen 1974

Else Marie Pinholt ansat som klinisk ­professor ved Syddansk Universitet Overtandlæge Else Marie Pinholt er ansat som klinisk professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet (SDU).

Hendes forskning ved Syddansk Universitet vil fokusere på effekten af operative kæbeflytninger på bl.a. luftvejsvolumen hos patienter med deform kæbevækst samt hos patienter med markant søvnapnø.

|

480 |

Else Marie Pinholt er tidligere overtandlæge på afdelingerne for kæbekirurgi på Vejle og Viborg Sygehuse og er nu ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

Hun har senest været ansat ved Tandlægeskolens afdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi ved Københavns Universitet som professor og afdelingschef.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Navne | SERVICE

25 års

jubilæum

Vil du informere dine patienter om sukkerindhold i populære snacks?

– Bestil Forlagets sukkerplakater til venteværelset på tandlaegeforeningen.dk

Vi ønsker vores kære kollega Peer Schneevoigt Hansen hjertelig tillykke med hans 25 års jubilæum den 1. juni.

Dit store engagement er bestemt blevet bemærket – af både kollegaer og dine mange kunder på de danske tandklinikker.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

481 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2015: Deadline: 16. juni 2015 Udkommer: 1. juli 2015 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 8 2015: Deadline: 30. juni 2015 Udkommer: 5. august 2015 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2015 AUGUST SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet.

Halv- og heldagskurser.

Datoer: 11., 12. og 13.8.2015 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Pain in perspectives Nordisk kongres Dato: 27 -29.8. 2015 Sted: Sandbjerg Gods, 6400 Sønderborg Arrangør: NFH Danmark Info: www.nfh-danmark.dk

|

482 |

ITI Sektion Danmark – Section Meeting Dato: 29.8.2015 Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve Hovedemne: Protetik Foredragsholdere Bruno Schmid: Indications for bone level vs. tissue level implants Thomas Kiss: Presentation of the ITI Online Academy Lars Rossel: Tips & tricks in impression taking Erik Andersen: Which treatments lead to complications Klaus Gotfredsen: Quality assessment of implant-based treatments Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. kaffe- og frokostpause.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 Efteruddannelsen på Tandlægeskolen i København Kasuistik symposium 2016 Dato: 22. & 23.1.2016 Sted: Tandlægeskolen/Odontologisk Instituttet, Nørre Allé 20.

Auditorie annonceres senere.

Emne: Medicinske sygdommes betydning for oral diagnostik og tandbehandling Website: URL annonceres snarest muligt

SAED 2015 Scandinavian Academy of Esthetic Dentistry Annual Symposium Dato: 28-30.8.2015 Sted: Solstrand Fjordhotel, Bergen, Norge Yderligere oplysninger på: www.saed.nu

SEPTEMBER Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 4. - 5. 9.2015 På Hotel Comwell Sorø Stor Kro Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Planmeca Ultra Low Dose™

Banebrydende lav stråledosering ved 3D optagelser Reduceret effektiv patientdosis op til 75%

Planmeca ProMax 3D Mid FOV Ø 200 x 170 mm Effektiv patientdosis 14.7 µSv

• Planmeca ProMax 3D optagelser med en lavere ®

stråledosis end ved panoramaoptagelse

• Kan bruges i alle billedprogrammer og ved alle voxel størrelser

• Anvendelig ved en række kliniske behov: - Orthodonti

- Post-operative studier

- Implantatplanlægning

- Sinus og luftvejsstudier

Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44

Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22

Fiskers Dental Service Broenge 1-9, 2635 Ishøj Telefon 43 61 18 44

www.planmeca.com

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

|

484 |

Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BIDFUNKTION Jylland

BØRNETANDPLEJE

Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI

Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

ge

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1.

6200 Aabenraa

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

Vore laboratorier

Vore laboratorier

• Fremstiller alt i kvalitets-tandteknik; f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, unitors, facader, skruede abutment-fuldkrone/broer i zirkon på titanbase, modtager digitale aftryk fra Trios de imest anvendte fræset i eget fræsecenter Odense.

Vi chair-side scannere til tandkroner, der fræses i f.eks. e-max og zircon på arbejder desuden alle kendte 2-3 dage til kr. 750,00 i egetmed fræsecenter.

Det implanbetyder for tandlægen og patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen tatsystemer. og stor tilfredshed. Find os på www.3shapecommunicate.com.

med veluddannede teknikere fremstiller alt i kvalitets-tandteknik til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle abutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt arbejder med alle veldokumenterede implantatsystemer. Også fast acrylbro på 4 implantater på én dag.

Jylland

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER

lg.e.. . . . l i m

. . . l i m s

ti g i r t e D

Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

• Modtager digitale aftryk fra 3Shapes Trios og de mest anvendte chair-side scannere til bl.a. kroner, der f.eks. fræses i e.-max og zirkon på 2-3 dage.

Find os på www.3shapecommunicate.com.

Vi leverer også fræsede tandkkroner efter almindelige aftryk.

importerer også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres på én uge.

Brædstrup Implantat Center

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 Vore laboratorier E-mail: tandlaegehuset@ veluddannede teknikere fremstiller alt i kvalitets-tandteknik implantatcenter.dkmed til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle www.implantatcenter.dk

tige Det rig

tige

. . . l i m s

Vore laboratorier

Fo ho D (im

Se

Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk.

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Det rig

sa og fo

. . . l i m s

abutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt arbejder med alle veldokumenterede implantatsystemer. Også

M De Tl

• Henvisningstandlæge Steen Bjergegaard fra Tandlægerne Slotsgade 21 i Odense udtaler: ”Kronepasformen med digitale aftryk på Trios er perfekt. Også det at have et tæt samarbejde med laboratoriet har stor betydning for specielle ønsker med fortandsæstetik og hurtig levering.”

• Importerer godt og billigt tandteknik, der leveres på én uge.

• For mere information kontakt Dorte Danielsen (dd@larsen-dental.dk) hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Hadersamarbejder med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialog regionstandpleje samt kæbekirurgiske afdelinger. opgave er slev Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Ingen Dental for lille og ingen for stor. og DKM Dental (importafd.) i Odense.

For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev

fast acrylbro på 4 implantater på én dag.

Herning Implantat Center Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM Dental Fyns Implantatcenter med en-mandsklinikker, special(importafd.), Odense Se kommunal-, mere på www.larsen-dental.dk med veluddannede teknikere fremstiller alt i modtager kvalitets-tandteknik Trios de mest anvendte chair-side storklinikker, Louise Kold & Simon Kolddigitale aftryk frasamarbejder Faaborgklinikkerne ogfræses regionstandpleje samt afdelinger. Ingen opgave er til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknapscannere til tandkroner, der i f.eks. e-max ogkæbekirurgiske zircon på Bryggergade 10 for fræsecenter. lille og ingen for stor.

Se mere på www.larsen-dental.dk eller scan koden og læs om os proteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle 2-3 dage til kr.

750,00 i eget Det betyder for Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 samarbejder med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialalitets-tandteknik abutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt tandlægen og patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen 7400 Herning 3D scanning.

Implantater. arbejder For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) og regionstandpleje samt kæbekirurgiske afdelinger.

Ingen opgave er med alle veldokumenterede implantatsystemer.

Også og stor tilfredshed.

Find os på www.3shapecommunicate.com. f.eks. trykknaphos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev 97 12 på 03én99 acrylbro påTlf. 4 implantater dag. Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk. www.clinics.dk team@clinics.dk for lille og ingen for fast stor.

Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM Dental nitors, individuelle www.herningimplantatcenter.dk (importafd.), Odense modtager digitale aftryk fra Trios de mest anvendte chair-side importerer også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres Mogens Larsen Haderslev AKK BAY ntatbroer samt scannere til tandkroner, derog fræses i f.eks. e-max zircon på på énog uge.

Kirurgi protetik.

Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratoriu Se mere på www.larsen-dental.dk ForTandplejecenter mere information Dorte Danielsen( 2-3 kontakt dage til kr. 750,00 i eget fræsecenter. Detdd@larsen-dental.dk) betyder for systemer. Også Højfyns Tlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65Dorte 91 20 16 Danielsen Tlf. 86 13 19 60 Mulighed for narkose og patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen Tlf. 64 hos 47 12Mogens 20 Larsentandlægen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev og stor tilfredshed. Find os på www.3shapecommunicate.com.

Soft & hard tissue grafting Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk. Dental Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM Horsens samarbejder med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialE-mail: kontakt@tandcenter.dk remstiller alt i kvalitets-tandteknik (importafd.), Odense importerer ogsåImplantatcenter godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres endte chair-side Mogens Larsen BAY DKM og påregionstandpleje samt kæbekirurgiske afdelinger.

IngenHaderslev opgave er AKK én uge. www.tandcenter.dk te Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A axleveringstider og zircon på f.eks. trykknapTlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65 91 20 16 Tlf. 86 13 19 60 Tlf. 66 13 40 88 for lille og ingen for stor. norkeskinner, unitors, individuelle Se mere på www.larsen-dental.dk 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 betyder for Dorte Danielsen Peter Marker fuldkæbe-implantatbroer samt www.horsensimplantatcenter.dk ndre tid i stolen For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) Specialtandlæge terede implantatsystemer.

Også info@horsensimplantatcenter.dk mmunicate.com.

Grønnegade 16, 5000 Odense C hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev på én dag. ndeligt aftryk.

Tlf. 66 12 60 12 Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM Dental Sinusløft, knogleopbygning (importafd.), Odense os de mest anvendte chair-side yrkiet, der leveres www.petermarker.dk Mogenspå Larsen Haderslev AKK BAY DKM æses i f.eks. e-max og zircon

Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Se mere på www.larsen-dental.dk æsecenter. Det betyder for Tlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65 91 20 16 mal pasform, mindre tid i stolen www.3shapecommunicate.com. kroner efter almindeligt aftryk.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

tandteknik fra Tyrkiet, der leveres

Mogens Larsen

Haderslev

AKK

Dentallaboratorium Tlf. 86 13 19 60

Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

BAY

Dorte Danielsen

DKM

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl.

Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

|

486 |

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage.

Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

MOBILKIRURGI Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Th. Guldborg, Lars Johannesen www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont.

Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont.

Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 leif@tdlfagernaes.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

|

487 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

|

488 |

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d.

E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

FRIT VALG

XO CARE har i mange år arbejdet sammen med Nordenta vedrørende salg og service af vores arbejdspladser til tandlæger.

Fra oktober 2014 byder vi yderligere velkommen til Digital Dental Danmark og til Dent Support som nye forhandlere og service partnere.

Du vælger selv, hvor du køber din XO og hvem, der skal montere og servicere den.

Kontakt XO CARE eller en af vores certificerede samarbejdspartnere for nærmere oplysninger.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Jylland

www.colosseumklinikken.dk

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

|

Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­ tvaergade41.dk

490 |

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

Fyn

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

PROTETIK

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Søren Grønlund Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

FØLER DU DIG TØR I MUNDEN? Så skulle du prøve zendium Saliva gel, der genfugter en tør mund og giver hurtig lindring. Gelen er baseret på mælkeproteiner, der forstærker mundens naturlige forsvar i spyttet og hjælper til at forebygge tandsygdomme. Samtidig opbygger den en fugtighedsgivende barriere på de tørre slimhinder og tænder.

Du kan købe zendium Saliva gel på Apoteket.

FAKTABOKS: • Mundtørhed, eller følelsen af ikke at have nok spyt i munden, er et hyppigt forekommende fænomen.

• Mere end 20 % af den voksne befolkning oplever at have problemer med mundtørhed.

Hvad kan give dig tør mund?

• Det kan være pga medicin, diabetes, cancer eller anden sygdom. Man bliver også mere udsat med alderen.

zendium Saliva gel er baseret på et videnskabeligt, publiceret studie.

Pedersen AM, Andersen LT, reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B. ”Oral findings in patients with primary Sjögren’s Syndrome and Oral Lichen Planus – a preliminary study on the effects of bovine Colostrumcontaining oral care products. Clin Oral Invest(2002) 6:11-20

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

KREDS 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

KREDS 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

KREDS 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

VED STEMNINGSLIDELSER

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

KREDS 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

KREDS 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

KREDS 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

KREDS 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark

Tlf. 70 25 77 11

4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Peter Boch

Vivian Riel

Stadionvej 32

Amaliegade 17

6510 Gram

1256 København K

KREDS 3

Tlf. 74 82 12 12

Tlf. 70 25 77 11

Louise Wilhelmsdal

E-mail: pboch@grambynet.dk

Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

493 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 7 2015: 16/6

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 1/7

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 8 2015: 30/6

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 5/8

efter aftale med dig.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

|

494 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Ledig stilling som forsker ved Tannhelsetjenestens kompetansesenter Midt Norge(TkMN) Ved TkMN er det ledig fast 100 % stilling som forsker.

Vi søker primært etter en tannlege eller tannpleier med

Eventuelle spørsmål angående stillingen rettes til;

doktorgrad, men annen relevant fagbakgrunn kan vurderes.

Forskningsleder Tone Natland Fagerhaug,

Søker må ha god skriftlig og muntlig kommunikasjonsevne både på norsk og engelsk.

Skriftlig søknad med CV og bekreftede kopier av vitnemål og attester sendes fortrinnsvis elektronisk til: tone.natland.

mobil +47 476 05 808 Eller til ; Administrerende direktør Anne-Brit Skjetne, mobil +47 909 78 437 Les mer om stillingen her: www.tkm-n.no

fagerhaug@tkm-n.no med kopi til :, abs@tkm-n.no Søknadsfrist: 01.07.2015

Ledig stillinging Stilling som tannlegespesialist i ortodonti i 100 % stilling. Deltidsstilling kan også være aktuelt.

Arbeidsoppgaver er klinisk virksomhet, forskning og fagutvikling og veiledning av spesialistkandidater. Det tverrfaglige miljøet i sentret skal yte veiledningstjenester ut til tannhelsetjenesten i regionen og bidra til kompetansebygging ved hjelp av et elektronisk nettverk som er under utvikling.

Søkerne må beherske norsk eller skandinavisk. Utenlandske tannleger må ha norsk autorisasjon som tannlege og norsk spesialistgodkjenning før tiltredelsen.

Vi tilbyr spennende oppgaver i etablering, oppbygging og drift av

Tilsetning på kommunale vilkår. Pensjons og forsikringsordning.

Lønn etter avtale.

Søknad med CV og eventuelle referanser bes sendt fortrinnsvis elektronisk til: abs@tkm-n.no senst 01. juli 2015.

For mer opplysninger om stillingen, gå inn på hjemmesiden: www.tkm-n.no Kontaktperson: Anne-Brit Skjetne tel 004790978437

et nystartet kompetansesenter som er lokalisert til helt nye lokaler beliggende i et område med Universitetssykehus og Høyskole.

Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Midt Norge, TkMN IKS, dekker regionen Møre og Romsdal, Sør- og Nord Trøndelag, og er eid av disse fylkeskommunene.

TkMN skal bygge opp en organisasjon i nye lokaler i Klæbuvn. 72. i Trondheim. Sentret skal være operativt 15.9.2014.

TkMN hovedformål er: Spesialistutdanning. Forskning. Tverrfaglig rådgivning, kompetanseoppbygging og veiledning ut til den praktiserende tannhelsetjenesten ved hjelp av elektronisk nettverk. Spesialistbehandling.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

TkMN skal inneha alle odontologiske spesialiteter. Kompetansesentret skal ha forskningsledelse og forskningskompetanse. TkMN vil samarbeide nært med NTNU og St.Olavs Hospital om forskning og spesialistkompetanse.

Kompetansesentret vil være base for det elektroniske nettverket.

TkMN ønsker utviklingsorienterte og engasjerte medarbeidere som vil utvikle sentret til et faglig kraftsenter som skal være til nytte for hele tannhelsetjenesten i regionen.

|

495 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

KOMPAGNON Tandlæge med nogen erfaring (evt. ægtepar) søges til moderne klinik med 3 tandlæger og 1 tandplejer i eget centralt beliggende klinikhus. Gode arbejdsvilkår og afslappet stemning.

Fuld diskretion en selvfølge. Skriftlig henvendelse. mvh Tandlægerne Anne og Steen Bertram-Jakobsen Museumsgade 12, 4930 Maribo.

TANDLÆGE SØGES TIL TRAVL PRAKSIS I HJØRRING

ERFAREN TANDLÆGE TILBYDES FULDTID dinTANDLÆGE Ikast søger snarest en ny kollega til en fuldtidsstilling.

Vi søger en ærlig, samvittighedsfuld og seriøs tandlæge, som kan udføre omhyggeligt kvalitetshåndværk, udvise ægte empati og samtidig være en god holdspiller og kollega, der bidrager til arbejdsglæden.

Vi lægger vægt på at kunne tilbyde vore søde patienter hele paletten af behandlinger samt, at du er i stand til at lytte til deres behov og i samråd med patienten lægge den rigtige behandlingsplan.

Vi er 5 tandlæger, som samarbejder med 3 kompetente tandplejere og 10 ditto klinikassistenter/ receptionister.

Vi søger en serviceorienteret kollega med godt humør og høj faglig standard.

Klinikken er fuldt digitaliseret med 8 veludstyrede klinikrum, bl.a. Digora, al-dente samt CT-scanner, laser og 3-Shape Trios scanner.

Vi er 3 tandlæger, 5 klinikassistenter. Vi udfører alle typer af behandlinger.

Vi er ISO-certificerede og prioriterer kvalitet i alle led også menneskeligt -. Vi udfører alle typer behandlinger og arbejder som et team, hvorfor vi også gerne henviser til hinanden i huset, da vi har forskellige faglige spidskompetencer.

Har tilknyttet narkoselæge og modtager henvisninger hertil samt til implantatbehandlinger.

Vi forventer os et længerevarende samarbejde med patienterne i højsædet.

For den rette vil der på sigt være mulighed for evt. kompagniskab.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsfrist senest d. 15.juni 2015 til: tand@oestergade61.dk

Vi værdsætter vores supergode team af dygtige medarbejdere og kolleger, som har travlt med alle typer behandlinger; og vi lægger også stor vægt på vores interne kollegiale sparring.

Vi er medlem af dinTANDLÆGE og har obligatorisk efteruddannelse af hele teamet.

Klinikken har en god geografi med sin beliggenhed midt på Strøget i Ikast med gode parkeringsmuligheder i Danmarks bedste erhvervskommune.

Hvis du har ambitioner og ønsker at samarbejde med et fantastisk team på en kvalitetsklinik, så har du nu chancen med rigtig gode fremtidsmuligheder. For den rette person mulighed for kompagniskab.

Tjek www.dintandlaege-ikast.dk og send os din ansøgning snarest, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.

E-mail: hanne.dintandlage@gmail.com

|

496 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Variolink Esthetic ®

Den æstetiske cementeringskomposit

NY

”Forbløffende æstetik, helt enkelt!”

Cementen, der kombinerer enestående æstetik med enkel og brugervenlig procedure…

• Velbalanceret farvesystem med ”Effect” farver • God farvestabilitet takket være Ivocerin, der er 100% fri for aminer • Cementoverskud er nemt at fjerne TILBUD! PRØV NU UDEN RISIKO

www.ivoclarvivadent.se

Ivoclar Vivadent AB Sales representative Danmark: Tina Hedegaard Jensen, tlf.: 21 70 18 36, Helle Thorning, tlf.: 31 32 04 85

SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning og med en ansøgningsfrist efter bladets udgivelsesdato.

Tandlæge til deltidsstilling på Flyve- og ­Navalmedicinsk Center, Flyvestation Skalstrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5390

Vikariat 30 timer i privat praksis i Hillerød Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5389

Erfaren tandlæge tilbydes fuldtid på klinik i Ikast

Klinikassistent søges til mindre praksis på ­Frederiksberg (Deltids (12 timer pr. uge))

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5389

Tandlæge søges til Tandplejen i Langeland ­Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandplejer søges til klinik i Brørup

Quick nr. 5388

Receptionist/klinikkoordinator søges til travl og kvalitetsbevidst tandlægeklinik i Værløse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5376

Quick nr. 5386

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5373

Klinik i Kibæk søger snarest muligt rutineret/ ­nyuddannet assistent Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5372

Falck Dentalcare søger tandplejere (deltid)

Specialtandlæge til Kæbekirurgisk afdeling, ­Aalborg Universitetshospital

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5385

Quick nr. 5344

Klinik på Østerbro søger erfaren tandplejer til vikariat

Ringsted Kommunale Tandpleje søger tandlæge (vikar)

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5380

Quick nr. 5392

Erfaren tandlæge til PLUS1 Tandlægeklinik Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5383

I hjertet af København søger klinik en erfaren klinikassistent til vikariat 25-27 timer ugentligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

498 |

Quick nr. 5382

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012.

Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf.

43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme.

Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension.

Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma.

Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger.

Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis).

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest.

Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika.

Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain.

Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering.

Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering.

Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år.

Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres.

Pakninger og priser (5. januar 2015): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1204,65, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2028,45, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2700,05, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 338,95. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig.

Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi.

Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca.

20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom,

kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration.

Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år.

Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (5. januar 2015): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr 376,45, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr 1338,35, Varenr. 161414 – 8 x 50 tubuler – kr 2253,70. Se dagsaktuelle priser på www. medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

Vidste du, at du kan købe kurser online i vores webshop?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på Efteruddannelse

SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

Aalborg:

Dental Consult ApS

Klinik med central placering i midtbyen.

Nu til nedsat pris. Klinikken er i gode lokaler i gadeplan og er velforsynet med nyere udstyr.

Den årlige omsætning er på mere end 3 mio. kr. på 750 patienter. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

v/ Ken Kürstein

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

TANDKLINIK TIL LEJE

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

Odense C: Klinik i gadeplan i velholdte lokaler med en central placering. Kliniklokalerne er på 128 kvm, og der er 2 behandlingsrum. Der er edb-journaler og digital røntgen. Den årlige omsætning er på ca. 2,4 mio. kr. på knap 1.100 patienter. Klinikken er i en andelslejlighed.

Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Klinikken er placeret i VINDEBY CENTRET, allerførst på det skønne Tåsinge, i Svendborg Kommune, lige overfor en helt ny REMA 1000.

Klinikken er på ca. 104 m², og består af en reception, 2 separate røntgensikrede kliniklokaler, et lokale til rengøring af rekvisitter m.v.(sterilrum), et lokale til personale, med separat bad/toilet m. brusekabine, samt plads til vaskemaskine og tørretumbler m.v.

Desuden et tilstødende lokale med separat indgang til f. eks. patientsamtaler, mødelokale o.l.

Herudover er der i VINDEBY CENTRET, etableret 2 kundetoiletter.

Der er etableret højhastigheds internet,(fiber) og lokaliteterne er under istandsættelse, og vil være klargjort fra a-z , til overtagelse d. 1-8-2015.

Der er gratis parkering, samt handicapvenlige adgangsforhold, lige ved døren!

Vi finder, at der er et stort potentiale, for at etablere/ videreføre en tandklinik i VINDEBY CENTRET. Her er således en oplagt chance for, at blive selvstændig, på særdeles favorable vilkår.

Vi står naturligvis til disposition med yderligere oplysninger, samt forevisning af lokalerne.

Med venlig hilsen.

Birgit Jensen SUNSTAR • Bregningevej 39 • 5700 Svendborg.

Tlf.: +4562220990 • www.sunstar.dk • info@sunstar.dk

|

500 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

Dentallaboratorium ApS

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 03

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Sjælland

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

gen den 1. juni og den 1. december.

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma

Storkøbenhavn

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Advokat Mette Neve

Speciale i praksisoverdragelser Tlf. E-mail

Advokatfirmaet

5074 4173 mne@tvc.dk

Tommy V. Christiansen

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

DENTALLABORATORIER

FLÜGGE

Midtjylland

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

lidt friskere - lidt hurtigere

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Dynamic - over alle grænser TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

501 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

REVISION – ADMINISTRATION

INSTRUMENTER

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

Forhandles af

Få tid til tænderne, så tager vi os af økonomien

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Årsregnskab og skatteopgørelse Livslang sparring Tryghed om din fremtidige økonomi Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

København: Sten Peters Tlf. 40 41 77 35 stpeters@deloitte.dk

Aarhus: Niels Nygaard Tlf. 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J.

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

info@rectus.dk www.rectus.dk

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

Revisorerne: Minna Hartvig 10/11/10 10:22:30 Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

al Perfectio git n Di

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

|

502 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

SERVICE & REPARATION

TANDPLEJEMIDLER

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning VIKARSERVICE Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m.

Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

TePe

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

|

503 |

NY START

“ Jeg jubler ikke over at blive pensionist CLAUS POULSEN / 77 ÅR Fra klinikejer af Tandlægehuset i Sorø til pensionist

I dag er din første dag som pensionist. Hvordan var det at vågne op og ikke skulle på arbejde?

- Mærkeligt, meget mærkeligt. Det er vemodigt, og det er mærkeligt at tænke sig, at jeg ikke længere har faste patienter. Men det er en beslutning, jeg selv har truffet, og som har været længe undervejs, så jeg har det godt med det. Ikke at jeg jubler over at blive pensionist, det skal jeg først til at lære. Jeg er realistisk i mine betragtninger – jeg er 77 år, så jeg ved godt, at jeg ikke har noget til gode arbejdsmæssigt, og at den her dag ville komme.

For mig har det handlet om at tage beslutningen, mens legen er god, og inden jeg blev prikket på skulderen.

Er det sandt – én gang tandlæge, altid tandlæge?

- Ja, det er nok rigtigt. Jeg regner heller ikke med at slippe det helt.

Jeg har fx en idé om at tage til Grønland, hvis jeg får tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Jeg var også ude med TUG for fem år siden, så det ligger ikke fjernt for mig at rejse ud med faget.

Du har arbejdet som tandlæge i 45 år. Hvad har været dine største faglige oplevelser?

- Det har nok været arbejdet med at identificere omkomne efter Tsunamien i 2004 og branden på Scandinavian Star i 1990. Begge sager var en kolossal oplevelse, fordi det var meget givende at gøre en forskel for de efterladte.

Hvordan sikrer man arbejdsglæde gennem så mange år?

- Det har betydet meget, at jeg har arbejdet med meget forskelligt og indenfor alle genrer af faget. Derfor har jeg aldrig oplevet det som ensformigt at være tandlæge. Jeg har nydt det hele og har haft et fantastisk godt arbejdsliv, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik i land og blev tandlæge.

Rent klinikmæssigt har kliniksammenlægningen med Kit og Nils (Kit VibeHastrup Iuel og sønnen Nils Poulsen, red.) været den bedste beslutning overhovedet. Vi har haft et formidabelt samarbejde, hvor der både har været klare faglige og økonomiske fordele.

Hvad skal der ske nu?

CV:

| 504 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 6

FOTO: REIMAR JUUL

Uddannet styrmand og sejlet for ØK i Østen 1955-1961 Uddannet ved Tandlægeskolen i København 1970 Ansat tandlæge i Horsens 1970 Klinikejer i Sorø 1971 Klinikfællesskab, Tandlægehuset i Sorø 2014 Tandlægekonsulent for Sorø Kommune

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

– Jeg er spændt på fremtiden, det kan jeg ikke komme udenom. Jeg er meget naturinteresseret og går bl.a. på jagt, så jeg skal nok få tiden til at gå. Og så tænker jeg som sagt på at rejse ud som tandlæge – jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at slippe faget. Ja, jeg er nok lidt nørdet på den måde.

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne

Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger.

Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en

ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning.

Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk

Tydelige farvekoder sikrer, at du hurtigt får overblik over de forskellige Septodont produkter.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Flot klinik i Hadsten

Fra tomt banklokale til travl klinik på bare seks uger Vi havde kun halvanden måned, fra vi overtog lejemålet, til klinikken skulle åbne.

Men vi nåede det – og med et flot og velfungerende resultat!

Vi har hele vejen igennem haft fuld tillid til, at Dentronic havde styr på klinikopbygningen, og det har været en kæmpe hjælp, at de har sørget for det hele i forhold til klinikkens indretning, Planmeca units og resterende udstyr. Det har gjort, at vi ikke skulle bruge ressourcer på det.

Tandklinikken Ågade Hadsten Er du interesseret i rådgivning om klinikindretning? Kontakt os.

Plandent: udstyr@plandent.dk eller ring 43 66 44 44 Dentronic: info@dentronic.dk eller ring 86 10 41 22 Fiskers: info@fiskers-dental.dk eller ring 46 61 18 44