Tandlægebladet 5 - 2015

Page 1

NR. 5 // MAJ 2015

ÅRGANG 119

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

UNDGÅ ØJENSKADER FRA HÆRDELAMPEN Se, hvilke briller du skal vælge

Stamceller Oral cancer Hærdelamper Øjenbeskyttelse Zygomaimplantater


Book en aftale, og få en gratis CAD/CAM-krone!

Få en krone for nul kroner! – nyt tilbud fra Nordenta LAB Du kan få lavet en CAD/CAM-krone uden beregning, hvis du kommer ud på Nordenta LAB i Glostrup med din patient – og efter blot en time kan I sammen forlade Nordenta LAB med en cementeret IPS e-max krone. Tag en snak med os om vores nye tilbud, som giver dig en unik mulighed for at se, føle og arbejde med den digitale aftryksverden. Kontakt os på tlf. 87 68 16 11 eller mail LAB@nordenta.dk for mere information om tilbuddet – eller book en tid med det samme.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 5/maj 2015

KORT & GODT 348 L eder Hvorfor er I så bange for brugerbetaling? 350 E valuering blåstempler tandklagesystem Trods enkelte forbedringsforslag fungerer tandklagesystemet, konkluderer ny evaluering 351 Kort nyt

INDLÆG & DEBAT 402 Læserindlæg ITI Online Academy omdefinerer e-læring indenfor oral implantologi

SERVICESIDER 404 Nyt om navne

VIDENSKAB & KLINIK 360 N abil Y, Stuckas AJC, Kleven ML Stamceller i oral cancer

407 Kalender med kurser 410 Kollegiale henvisninger 418 Stillingsannoncer

367 D abelsteen E Faglig kommentar: Bad luck – det sunde liv er ikke nok 368 Bruzell E, Christensen T, Johnsen B Sufficient øjenbeskyttelse reducerer risikoen for øjenskader fra hærdelamper 382 Rude K, Jensen T En retrospektiv undersøgelse af zygomaimplantater 388 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 390 Hvordan var Årskursus? Tandlægebladet har spurgt tre medlemmer, hvad der var bedst og værst i år

Læs mere på side 394 >>>

394 Tandlæger elsker tandlæger Relativt mange tandlæger danner par med hinanden. Læs mere om tandlægers kærlighedspræferencer og mød to af dem

390

s.

Bedst og værst på Årskursus

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Undgå øjenskader Læs, hvordan du undgår øjenskader, når du bruger hærdelamper Læs mere på side 368 >>>

|

345 |


MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Er jeg grøn, gul eller rød? Download skema her Endnu en gang bliver der sat to streger under, at Tandlægeoverenskomsten fylder meget ude på landets klinikker. For femte gang i træk er det en nyhed om den nye overenskomst, der er den mest læste nyhed på Tdlnet.dk. Muligheden for at downloade et patientrettet skema med en oversigt over de to nye kliniske retningslinjer er månedens mest læste nyhed på Tdlnet.dk. Hele 3.850 klikkede ind og læste den.

MINDST LÆSTE PÅ TDLNET.DK OK 15 – Klart JA til forhandlingsresultaterne Med kun 0,5 %, der stemte nej, kastede Tandlægeforeningens offentligt ansatte medlemmer et stort ja efter OK 15 ved urafstemningen. Helt så prangende var nyheden på Tdlnet.dk dog ikke 172 medlemmer læste den.

I fællesskab kan vi løfte opgaver og tænke tanker, vi ikke ville kunne gøre på egen hånd Tandlæge Britt Pade om parløbet med manden Niels Pade

Læs mere på side 396 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

346 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKTANNONCER DG Media Michael Jessen michael.j@dgmedia.dk Tlf. 33 70 76 45 STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Lasse Bekker Weinreich Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


KORT & GODT

ØJEBLIK ODEUR Hos tandlægerne Ladefoged og Anesen i Aalborg dufter der anderledes for tiden. Klinikken er med i et projekt, som undersøger, om duft kan nedsætte tandlægeangst. Ifølge Rasmus Arendt Nielsen, som er ophavsmand til projektet, ved man fra hospitaler, at det er muligt at nedsætte stressniveauet hos patienter fx inden en operation ved at påvirke deres duftsans. Maskinen, der er opstillet i venteværelset på klinikken i Aalborg, udsender en kombination af hvid te og jasmin, som har vist sig at have den bedste afstressende effekt på de fleste mennesker, fortæller Rasmus Arendt Nielsen. Hvis projektet bliver en succes, er planen, at det skal brede sig ud til andre dele af sundhedssektoren.

FOTO MICK ANDERSON

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

347 |


LEDER

HVORFOR ER I SÅ BANGE FOR BRUGERBETALING? Brugerbetaling inden for sundhedsvæsenet er blevet et stort tema i den politiske debat op til folketingsvalget. Og med god grund. Fordelingen af brugerbetaling er nemlig så ulogisk, at det skriger til himlen. I Tandlægeforeningen mener vi, at det er godt med et element af brugerbetaling inden for voksentandplejen. Brugerbetalingen får patienterne til at tage medansvar for egen tandsundhed. Men patienternes andel af regningen er blevet for stor, og brugerbetalingen rammer socialt skævt. Det må politikerne gøre noget ved. Som bekendt har regeringen de seneste år fjernet 300 mio. kr. af patienternes tilskud inden for voksentandplejen. Dermed har regeringen forpasset en historisk mulighed for at omplacere midler inden for tandplejen for derigennem at mindske ulighed i sundhed. I stedet for at øge tilskuddet til de syge tandpatienter har man valgt at fjerne midlerne fra tandplejen. Når man ser bort fra diverse festtaler, er der i regeringen en åbenlys modvilje mod at give tandplejen de nødvendige bevillinger til at sikre en fagligt forsvarlig behandling for offentlige midler. Derfor må vi i Tandlægeforeningen konstatere, at en moderne og fagligt forsvarlig tandbehandling er overladt til den del af befolkningen, der kan betale selv. På Tandlægeforeningens Årskursus sagde sundhedsministeren, at det er købmandsregning, når vi peger på en mere logisk fordeling af brugerbetalingen inden for sundhedsvæsenet. Det har han ret i. Men det kan ikke blive anderledes, når der i den grad mangler politisk mod til at prioritere tandplejen som en del af sundhedssektoren. Det store problem er efter min opfattelse, at politikerne har for mange hellige køer. I størstedelen af det politiske landskab er det tabu at indføre en socialt afbalanceret brugerbetaling på nye områder. Men sådan behøver det ikke at være. Man kan såmænd bare kaste et blik på vore nabolande. Ifølge en KORA-rapport er der i Sverige en brugerbetaling for lægebesøg på 87-167 kr., mens brugerbetalingen hos lægen i Norge er 130 kr. Også i Finland og Tyskland er der brugerbetaling hos lægen. Hvordan går det med sundheden i disse lande? Lad mig understrege, at det ikke er mit ærinde at skabe et sundhedsvæsen med større social ulighed. Tværtimod ønsker jeg faktisk at få de raske til solidarisk at støtte de syge – men uanset hvad de fejler. Og da vi nu en gang har brugerbetaling for sundhedsydelser, synes jeg godt, den kunne være mere logisk og retfærdigt fordelt.

Når man ser bort fra diverse festtaler, er der i regeringen en åbenlys modvilje mod at give tandplejen de nødvendige bevillinger

e Kab

348 |

L iz et t

|

F o to:

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen


Vi gør hverdagen lettere …

Gruppelivsforsikring mere tryghed ved kritisk sygdom og dødsfald

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk


KORT & GODT

EVALUERING BLÅSTEMPLER TANDKLAGESYSTEMET Klagesagssystemet på tandlægeområdet fungerer godt – men der er plads til enkelte forbedringer, lyder konklusionen i ny evaluering Trine Ganer

T

andklagesystemet fungerer godt og bør videreføres i sin nuværende form. Det er den overordnede konklusion i en ny omfattende evaluering af hele patientklagesystemet, herunder tandklagesystemet, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for nylig har offentliggjort. Evalueringen har bl.a. haft til formål at belyse, om de ændringer af klagesagssystemet, som man indførte i 2011, har fungeret efter hensigten – heriblandt indførelsen af forbruger- og patientrepræsentanter i nævnene. Og det er i høj grad tilfældet, lyder konklusionen i evalueringen.

- Det vil ikke være rimeligt, hvis patienterne skal transportere sig fra landsdel til landsdel for at blive besigtiget, så jeg håber ikke, at der med harmonisering menes centralisering, siger formanden.

» Jeg ærgrer mig lidt over, at man bemærker de mange indgange til systemet, for der er faktisk kun én hovedindgang for patienterne FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND, TANDLÆGEFORENINGEN

For mange indgange Der er dog ikke lutter roser til klagesagssystemet på tandlægeområdet. Ifølge evalueringen bør man på sigt reducere antallet af indgange til systemet, ligesom klagesagsbehandlingen ifølge evalueringens anbefalinger bør harmoniseres på tværs af regionerne og i relation til det statslige niveau. Tandlægeforeningens formand, Freddie SlothLisbjerg, glæder sig umiddelbart over, at tandklagesystemet er blevet positivt evalueret. – Jeg er glad for, at Sundhedsministeriet ser fordelene ved vores klagesystem. Jeg ærgrer mig dog lidt over, at man bemærker de mange indgange til systemet, for der er faktisk kun én hovedindgang for patienterne, nemlig Patientombuddet, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. Han understreger i øvrigt vigtigheden af, at tandklagesystemet fortsat får en regional forankring tæt på brugerne.

|

350 |

Endelig mener han, at der er en udfordring med finansieringen. - Mere langsigtet er man nødt til at kigge på finansieringen af klagesystemet. Den beskårede ramme til Tandlægeoverenskomsten giver nogle udfordringer, som vi skal have løst.

Læs hele evalueringen Du kan læse hele evalueringen på på ­Ministeriet for Sundheds og Forebyggelses hjemmeside www.sum.dk.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


KORT & GODT

42 klager modtaget

FÆRRE KLAGESAGER Antallet af faglige klagesager er dalet. I 2014 var der 522 nye klagesager, der skulle behandles i regionstandlægenævnene, mens der i 2013 var 542, og i 2012 var der 551. Altså et mindre fald på ca. 4 % i forhold til 2013 og ca. 5 % i forhold til 2012. Kilde: Tandklage.dk

65 klager har fået medhold, mens 76 klager ikke har fået medhold. 44 har fået delvist medhold.

98 klager modtaget

89 klager modtaget

211 klager modtaget 82 klager modtaget

MÅ DU UDLEVERE PATIENTJOURNALEN TIL ET TANDFORSIKRINGSSELSKAB? Dansk Tandforsikring reklamerer i øjeblikket for en forsikring af tænderne i forbindelse med den nye overenskomst. Det har fået en del medlemmer til at spørge Tandlægeforeningen om, om det er tilladt at udlevere patientens journal på Dansk Tandforsikrings forespørgsel. Og svaret er klart: Man må kun videregive en patients journal, hvis vedkommende har samtykket eksplicit. Dette samtykke gives typisk, når patienten tegner forsikringen. Tandlægen må dog kun udlevere de oplysninger, som er nødvendige i forhold til det konkrete formål med aktindsigten.

OK til OK 15. Nu er alle forhandlingsresultaterne for ansatte i kommunerne, staten og regionerne godkendt. Og der er noget at se frem til, for de generelle lønstigninger vil komme til udbetaling med maj-lønnen.

www

Du kan læse om reglerne for videregivelse af patientjournaler og muligheden for at kræve betaling for journalkopier på Tdlnet.dk. Søg evt. på ”betaling for journalkopier”

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

351 |


KORT & GODT

NY FORSKNING

200 MIO. TANDSKADER PGA. OVERBID Stort maksillært overbid fordobler – ja, måske endda tredobler – risikoen for fortandstraumer. Og stort overbid har på verdensplan medvirket til mere end 200 millioner tandskader. Det anslår en artikel i Dental Traumatology, som har meta-analyseret et stort antal studier, der er gennemført i de sidste 25 år i Afrika, Amerika, Asien og Europa. I studiet er stort maksillært overbid defineret som større end 3-4 mm. Artiklens forfattere konkluderer, at omfanget af traumer med overbid som medvirkende årsag er voldsomt, og de peger på løsninger i form af ortodontisk behandling og/eller brug af mundbeskyttelse samt adfærdsregulering hos børn og unge i risikogruppen.

6,3 mia. kr.

… betaler danskerne i brugerbetaling til voksentandplejen om året. Brugerbetaling til sundhedsvæsenet udgør i alt knap 25 mia. kr. Kilde: Mandag Morgen.

Petti S1 Over two hundred million injuries to anterior teeth attributable to large overjet: a meta-analysis. Dent Traumatol 2015;31:1-8.

TANDLÆGEARBEJDET GØR ONDT At smerter i nakke, skuldre, arme og håndled er et udbredt fænomen blandt tandlæger, er atter bekræftet i ny dansk-kinesisk undersøgelse foretaget blandt kinesiske tandlæger. Hele 88 % af tandlægerne i undersøgelsen rapporterede om mindst én type af muskel- og skeletbesvær, mens 84 % rapporterede, at de led af smerter i nakken. – Resultaterne viser grundlæggende set nogle af de samme ting, som vi finder i andre lande, nemlig at høje krav, lange arbejdsdage og dårlige ergonomiske forhold hænger sammen med smerter i muskler og led, siger professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, red., som er en af forskerne bag undersøgelsen. Tandlæger er en hurtigt voksende arbejdsgruppe i Kina. Kilde: Feng B, Liang Q, Wang Y, Andersen LL, Szeto G. Prevalence of work-related musculoskeletal symptoms of the neck and upper extremity among dentists in China. BMJ Open 2014;4:e006451 doi:10.1136/bmjopen-2014-006451.

|

352 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

DESINFEKTION AF KAVITET FØR FYLDNING? En væsentlig årsag til forringet bindingsstyrke af kompositfyldninger kan være, at efterladte bakterier i dentinen nedbryder kollagen i hybridlaget. I en nyere in vitro-undersøgelse har man derfor bedømt bindingsstyrken af forskellige plastmaterialers adhæsion til dentin med og uden forudgående desinfektion af kaviteterne. Der blev anvendt ”etch and rinse ” og ”self-etch” dentinadhæsiver samt tre forskellige desinfektionsmidler. Det viste sig, at forbehandling med EDTA gav de højeste bindingsstyrker i undersøgelsen; men også forbehandling med natriumhypoklorit eller klorhexidin gav lidt bedre resultater end fyldning uden forudgående desinfektion. Kommentar ved overtandlæge Ulla Pallesen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: – Klorhexidin har en antimikrobiel effekt og har i flere laboratoriestudier vist at kunne reducere nedbrydning af kollagen i hybridlaget. Natriumhypoklorit har også antimikrobiel virkning, men kan samtidig opløse dele af kollagenet i smearlaget. Dette kunne tænkes at have betydning for self-etch dentinadhæsiver, som får mere direkte adgang til ætsning af dentin med deres milde, sure monomerer, når smearlaget fjernes eller gøres tyndere. EDTA er en svag syre og har en desinficerende og demineraliserende effekt, som også udnyttes i endodontien. Det er ved at være længe siden, vi holdt op med at rense kaviteter med andet end vand, og om resultaterne fra et laboratoriestudie med fem prøvelegemer i hver gruppe kan føre til, at der anbefales EDTA som desinfektion før plastfyldning, er nok stærkt tvivlsomt. For et par år siden blev det af nogle anbefalet at rense kaviteter med klorhexidin, fordi dette i laboratoriestudier syntes at forbedre holdbarheden af dentinadhæsivers bindingsstyrke. Kliniske studier har siden vist, at denne effekt tidsmæssigt er stærkt begrænset. Jeg finder det unødvendigt at indføre ekstra trin i en i forvejen kompliceret og tidskrævende fremstilling af en plastfyldning, når der ikke er klinisk dokumentation for, at det vil forøge holdbarheden. Hassan AM, Goda AA, Baroudi K. The effect of different disinfecting agents on bond strength of resin composites. Int J Dent 2014;2014:231235.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

353 |


KORT & GODT

SKOTTERNE HOLDER VAND Det er Tandlægeforeningens ambition at skelne skarpt imellem klinikejernes og de ansatte tandlægers interesser på det ansættelsesretlige område. Men spørgsmålet er, om det rent faktisk lykkes i praksis. Det har man bedt Dansk Standard Certificering forholde sig til, når man hvert år foretager en audit i sekretariatet. Og det gør det, lyder meldingen fra Dansk Standard Certificering efter den seneste audit. ”Virkelig professionel håndtering af ”vandtætte skotter””, hedder det i auditrapporten. I praksis betyder de vandtætte skotter bl.a., at ansatte tandlægers og klinikejeres sager behandles i to forskellige afdelinger, som ikke har medarbejderoverlap, og som fysisk er placeret langt fra hinanden, ligesom medarbejderne i de to afdelinger ikke har adgang til hinandens sager i systemet.

KAN DU OGSÅ GÆTTE, HVAD DET ER? Flere af Tandlægebladets følgere på Facebook har gættet, hvad der er på billedet. Gå ind og se svaret – og følg Tandlægebladet på Facebook.

Illustration: Mikkel Henssel

CITAT

Vi skylder hinanden at få besvaret, om det er ­rimeligt, at vi har 84 % brugerbetaling på tandområdet. I midten af 1980’erne var det kun ca. 40 %

KJELD MØLLER PEDERSEN, PROFESSOR I SUNDHEDSØKONOMI OG POLITIK VED SYDDANSK UNIVERSITET, I MANDAG MORGEN.

|

354 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


KORT & GODT

?

Nej, hvis det er det nødvendigt at yde en IFB, indebærer dette samtidig, at patienten skal risiko­­ indplaceres i gult eller rødt spor.

Kan det være relevant, at yde en IFB til en patient i grønt spor?

www

Læs mange flere spørgsmål og svar om den nye overenskomst på Tdlnet.dk. På forsiden kan du klikke dig direkte hen til en overskuelig oversigt over alt, hvad du har brug for at vide

NY FORSKNING

VIDEO GØR DET VÆRRE Glem alt om at vise din patient en video af en visdomstandsoperation, inden patientens egen operation. En ny tyrkisk undersøgelse viser, at det forværrer patienters angst­niveau. I alt 333 patienter inddelt i tre grupper fik mundtlig information, mundtlig information og video eller ingen specifik information. Efter operation blev patienternes nervøsitet/angst bedømt, og her scorede videogruppen højest. Patienterne i den gruppe, og især kvinderne, var mest angste for operationen – uafhængigt af alder, operationstid og uddannelsesniveau. Kazancioglu HO, Tek M, Ezirganli S et al. Does watching a video on third molar surgery increase patients’ anxiety level? Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2014 Nov 8. [Epub ahead of print].

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

355 |


NYHED! 3-års studie af J.W. van Dijken/U. Pallesen publiceret i Journal of Adhesive Dentistry*

• 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 3 års kliniske data (Umeå/København) • Mere end 30 mill. fyldninger siden introduktionen i 2009

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57

* Randomized 3-year Clinical Evaluation of Class I and II Posterior Resin Restorations Placed with a Bulk-fill Resin Composite and a One-step Self-etching Adhesive. Jan WV van Dijken/Ulla Pallesen. J Adhes Dent 2015; 17;81-88.

4 mm i et lag


Voxpop | KORT & GODT

BEDST OG VÆRST PÅ ÅRSKURSUS?

DENNIS JOHANSEN Nyuddannet, Aarhus

TINA THRANE Klinikejer, Greve

Levede Årskursus op til dine forventninger? – Ja bestemt, det var rigtig godt.

Levede Årskursus op til dine forventninger? – Det gjorde det.

Fik du noget at vide, som du ikke vidste på forhånd? – Ja, jeg var til to interessante sessioner, All Ceramics og Best Practices in Endodontics, hvor noget af det var nyt, men det meste var genkendeligt, så det var mest af alt rart at få genopfrisket.

Er der noget, du vil gøre anderledes i dit arbejde, efter at du har været på Årskursus? – Ja, jeg blev inspireret til at ændre nogle rutiner. Jeg har bl.a. indkøbt nogle depurationsinstrumenter.

Er der noget, du vil gøre anderledes i dit arbejde, efter du har været på Årskursus? – Nej, der er meget, som jeg føler mig godt inde i, da det ikke er længe siden, jeg blev færdiguddannet. Var der noget, der skuffede dig ved Årskurset? – Nej, jeg synes, det var nogle spændende kurser. Det eneste jeg synes er ærgerligt, er, at det ligger hen over tre arbejdsdage i stedet for en weekend.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Er der andre sessioner, du synes var særligt interessante? – Der var flere gode kurser. Fx Andreas Stavropoulos’ gennemgang af kirurgisk og regenerativ PA-behandling. Var der noget, der skuffede dig ved Årskurset? – Foredraget fredag morgen af P. Corraini om diagnostiske parodontale metoder. Vi følte os lidt hensat til 1. semester på tandlægestudiet i gennemgang af meget elementære principper. Lidt spild af tid.

Læs flere medlemmer fortælle om deres Årskursus på side 390

TRINE HORSLEBEN MADSEN Ansat tandlæge, Esbjerg

Levede Årskursus op til dine forventninger? – Ja, jeg synes faktisk, det var et rigtig godt Årskursus. Jeg synes, det gav en god sammenhæng, at Scandefa var mere integreret i Årskursus. Fik du noget at vide, som du ikke vidste på forhånd? – Ikke rigtigt. Selvfølgelig var der nogle detaljer, jeg ikke vidste, men jeg vil sige, at mange af sessionerne bekræftede det, jeg går og laver til daglig. Og det er faktisk rart at få bekræftet. Hvilken session var mest interessant? – Det var PA mini-symposium. Især Morten Kaarup-Christensens oplæg var rigtig interessant. Det ramte lige ind i min hverdag, og jeg kunne bruge det hele. Er der andre sessioner, du synes var særligt interessante? – Sessionen for ansatte tandlæger var god. Det var interessant at møde andre ansatte og tale om de dilemmaer og forhold, vi møder i hverdagen. |

357 |


Kan dinepatienter patienter finde h Kan Kan dine dine patienter finde finde din dindin hjem hjem

Kan Kan den den læses læses fra en enen tablet tablet eller eller en en smartphone? smartphone? Kan den læsesfra fra tablet eller en smartphon

!

Go G atatp hje hj mo m fra, fra Go G mo m

Fra Fra k

Ingen Ingen

Unavngivet Unavngivet 1 11 1


nn hjemmeside hjemmeside efter efter 21. 21. april? april?

hone? one?

!

Google Googlehar harannonceret annonceret atatpr.pr.21/4-2015 21/4-2015vilvilalle alle hjemmesider, hjemmesider,der derikke ikkeerer mobilvenlige mobilvenligeblive blivesorteret sorteret fra, fra,når nårder dersøges søgespåpå Google Googlemed medtablets tabletsog og mobiltelefoner. mobiltelefoner.

Fra Frakr. kr.6.500,6.500,ekskl. ekskl.moms moms

Ingen Ingenløbende løbendeudgifter udgifter

Fordelen Fordelenved vedatatskifte skiftetiltilen enmobilvenlig mobilvenlighjemmeside hjemmeside De Defleste flesteafafdine dinepatienter patienteranvender anvendermobil mobileller ellertablets tabletstiltil atatbesøge besøgedin dinhjemmeside. hjemmeside.Har Hardu dutænkt tænktover, over,hvordan hvordandin din hjemmeside hjemmesideser serud udfor fordem? dem? Mere Mereend end50% 50%afafalle alledanske danskehjemmesider hjemmesiderererikke ikke mobilvenlige mobilvenlige(responsive), (responsive),hvilket hvilketbetyder, betyder,atatpersoner, personer,som som besøger besøgerhjemmesider hjemmesiderfra fratablet tableteller ellersmartphone, smartphone,vilvilhave have udfordringer udfordringermed medatatnavigere navigereog oglæse læsetekster teksterpåpåsiden. siden. ErErdu dui tvivl i tvivlom, om,hvorvidt hvorvidtdin dinhjemmeside hjemmesideerermobilvenlig, mobilvenlig,kan kan du dugågåind indpåpånedenstående nedenståendelink linkog ogindtaste indtasteadressen adressenpåpådin din hjemmeside hjemmeside– –såsåfår fårdu dusvar. svar. http://bit.ly/hjemmesidetest http://bit.ly/hjemmesidetest ErErsvaret svaretnegativt negativtog ogønsker ønskerdu duatatfåfåenenmobilvenlig mobilvenlig hjemmeside, hjemmeside,kan kandu dubestille bestillekomplet komplethjemmeside hjemmesideklar klartiltilbrug brug på: på: www.tandlæge-klinikinfo.dk www.tandlæge-klinikinfo.dk Ny Nyhjemmeside hjemmeside- så - sålet letererdet detfor forklinikken klinikken Uanset Uansetom omklinikken klinikkenallerede alleredehar harenenhjemmeside hjemmesideeller ellerej,ej,erer det detletletatat”komme ”kommei luften” i luften”med medenennynyflot flotmobilvenlig mobilvenlighjemhjemmeside. meside.ViVihar harlavet lavettre treprismodeller prismodelleraltaltefter efterklinikkens klinikkenstid tidog og lyst lysttiltilselv selvatatvære væremed medtiltilatatlave lavehjemmesiden. hjemmesiden. SeSemere merepåpånæste næsteside. side.

Se Semere merepå påwww.tandlæge-klinikinfo.dk www.tandlæge-klinikinfo.dk

CompuGroup CompuGroupMedical Medical| | BBEEDDRREEKKOOMMMMUUNNI K I KAT ATI O I ONN


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Skal behandling af oral cancer rettes mod cancerstamceller? Oral cancer forekommer hos 7-8 pr. 100.000 ind­byggere pr. år i Danmark. Femårs overlevelsesraten er gennemsnitligt på 50 % og afhænger af tumorens størrelse. For at finde nye behandlingstyper forskes der bl.a. i cancerstamcellers forekomst, egenskaber og virkningsmekanismer, da disse celler menes at have afgørende betydning for canceren. Cancer er ukontrolleret cellevækst af malign karakter. 90 % af alle cancere er karcinomer, som opstår fra sunde epitelceller. Hos voksne kan der i sundt væv findes såkaldte voksne stamceller, som via deres særlige delingsmønster er med til at forny og opretholde vævet. I cancere kan findes cancerstamceller, der har lignende egenskaber som de almindelige stamceller, og man formoder, at cancerstamcellerne opstår fra deres raske ækvivalent. Det gør det svært at skelne cancerstamceller fra almindelige stamceller ved undersøgelser. Man forsøger at finde kombinationer af markører, der er unikke for cancerstamceller, i håb om at kunne isolere dem og målrette behandling mod dem. I forbindelse med cancerens evne til metastasering forskes der bl.a. i cancerstamcellernes evne til epitelialmesenkymal transition (EMT), en proces hvor cellen skifter fænotype. Kendskab til forekomst og funktion af stamceller i maligne tumorer er vigtigt for cancerbehandling. Cancerstamcellernes tilstedeværelse komplicerer de nuværende behandlingsformer, og derfor vil behandling rettet mod dem muligvis vise bedre resultater.

Nærværende artikel er et uddrag fra en bacheloropgave med titlen: ”Stamceller i oral cancer”, som er udarbejdet og godkendt på Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

|

360 |

Stamceller i oral cancer Yalda Nabil, stud.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anaïs Jazmin Caballero y Stuckas, stud.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Maria Lyduch Kleven, stud.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

O

ral cancer er den 6.-hyppigste cancerform i verden (1). I Danmark er forekomsten 7-8 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år (2), og 90 % af disse cancere udgår fra mundhulens flerlagede pladeepitel (3). Den relative femårs overlevelsesrate er omkring 50 % og afhænger af tumorens størrelse (3-5). Selvom behandlingsmulighederne løbende forbedres, har prognosen i løbet af de sidste 40 år kun været svagt forbedret (4). En række nye studier har givet indsigt i de maligne tumorers biologi og har skabt grundlaget for indførelse af nye behandlingstyper med håb om forbedret overlevelse. Blandt væsentlige fund er påvisningen af, at tumorer består af flere cellepopulationer, og at en eller flere af disse har stamcelleegenskaber. Da disse celler menes at spille en afgørende rolle for tumorens udvikling og vækst, er en forståelse af cancerstamcellers egenskaber og virkningsmekanismer nødvendig for indførelsen af nye behandlingsformer (3,5,7). Gennemgang af foreliggende videnskablig litteratur Cancer Der sker ca. 1016 celledelinger i kroppens celler i løbet af menneskets levetid, og ved fysiologisk sunde forhold sker disse celledelinger under streng kontrol. Mekanismer til regulering af celledelinger kan imidlertid både ændres og sættes ud af funktion, hvilket vil forstyrre den normale vævsstruktur. Hvis celler deler sig ukontrolleret, vil der dannes en neoplasi, også betegnet en tumor. En tumor betegnes som malign eller en cancer, hvis dens celler har evnen til at invadere omgivende væv og metastasere til fjerne væv. Omkring 90 % af alle cancere er karcinomer (8), hvilket vil sige, at de opstår fra epitelceller. Dette kan skyldes, at den største proliferation EMNEORD finder sted blandt disse celler, og at det netop Oral cancer; er epitelcellerne, der udsættes for de største og stem cells; cancer stem cells; hyppigste påvirkninger af kemisk og fysisk art epitelial-mesen­(8). kymal transition; Det er vist, at cancer oftest udgår fra en enmesenkymalkelt celle (8). De ændringer i cellen, der kan epitelial transition TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Stamceller og oral cancer | VIDENSKAB & KLINIK

gøre den malign, er enten genetiske eller epigenetiske. De genetiske ændringer resulterer i ændringer af cellens DNA-sekvens, og de epigenetiske ændringer medfører en ændring i de mekanismer, der regulerer genaktiviteten. Selv uden påvirkninger af mutagener, som fx ioniserende stråling og kemiske karcinogener, sker der relativt hyppigt spontane genetiske ændringer. De rettes som regel af cellen selv, og kun i sjældne tilfælde bliver de permanente. Der kræves mere end en enkelt ændring, før en celle bliver en cancercelle. Præcis hvor mange permanente genetiske ændringer en celle skal samle for at blive til en cancercelle, vides ikke med sikkerhed. Det antages at være mere end tre, og at disse som regel samles over en periode på måneder til år (9,10). En cancercelle har en række karakteristiske egenskaber, der er afgørende for dens vækst (8,10) (Faktaboks 1). Stamceller Der sker en fornyelse af langt de fleste celler i den voksne krop. Mundslimhindens flerlagede pladeepitel er et eksempel på et væv, der fornyes hurtigt. Her dannes de nye celler i basallaget og bevæger sig derefter ud mod overfladen, hvor de afstødes (11,12). Ved særlig mærkning kan man se, at et stort antal af mundslimhindens basalceller er i stand til at dele sig (Fig. 1). Nogle få af disse celler deler sig, i modsætning til de andre basalceller, kun sjældent. Samtidig har de en række andre egenskaber, der gør, at de betragtes som såkaldte voksne stamceller. Stamcellebegrebet knyttes oftest til umodne celler, der under passende omstændigheder kan videreudvikle sig til modne celler eller hele væv. Mindre kendt er det, at der i mange fuldt udviklede væv findes voksne stamceller, der er ansvarlige for vævets vedligeholdelse. Disse stamceller deler sig sjældent, og ved deling dannes en ny stamcelle samt en amplificerende celle, hvilket kaldes asymmetrisk deling (Fig. 2) (3,6,7,11,13). Den amplificerende celle deler sig hyppigt og differentieres, hvorved den opretholder vævet (11,12). Stamceller besidder evnen til at forny sig selv ubegrænset, hvorimod resten af cellerne, som differentierer, kun er i stand til at gennemgå nogle få

Celledeling i normal kindslimhinde

Fig. 1. Figuren viser et snit fra en kindslimhinde. Snittet er farvet med antistoffer mod Ki 67. Ki 67 findes i alle celler, der kan dele sig, hvilket i epitel er stamceller (Faktaboks 2), og amplificerende celler. Det antages, at så længe vævet er sundt, befinder stamcellerne sig i basalcellelaget og de amplificerende celler i de tilstødende cellelag. Venligst stillet til rådighed af Erik Dabelsteen. Fig. 1. Histological image of normal buccal mucosa. The cells are stained with antibodies to Ki 67. Ki 67 is present in the growth fraction of the epithelium, which in this case contains stem cells (Factabox 2) and amplifying cells. It is assumed that the stem cells are localized in close proximity to the basallamina. The amplifying cells are found in the subsequent cell layers.

delinger. Genetiske fejl i de voksne stamceller vil således blive permanente, hvorimod fejl, der opstår i de amplificerende celler, vil forsvinde grundet disse cellers forholdsvis korte levetid (11). Stamcellernes asymmetriske delingsmønster støtter således opretholdelsen af kroppens sunde væv (Fig. 2). Dannelsen af Faktaboks 2

Faktaboks 1 Cancerceller Cancerceller har følgende karakteristiske egenskaber: • Modstandsdygtighed over for intern og ekstern regulering af celleproliferation • Undgåelse af apoptosemekanismer • Undgåelse af programmerede grænser for deling, motilitet og differentiering • Genetisk ustabilitet, hvilket øger mutationsraten betydeligt • Invasivitet, altså spredning til andre væv uden respekt for vævsgrænser

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Stamceller Stamceller defineres som celler (5,7,12,13) - der ikke selv er terminalt differentierede - der kan dele sig et ubegrænset antal gange indenfor organismens levetid - hvor hver af dattercellerne enten kan forblive en stamcelle, self-renewal, eller kan begynde ruten for terminal differentiering Stamceller inddeles i (7,14): - embryonale stamceller - voksne stamceller, herunder kønsceller og somatiske stamceller

|

361 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Stamcellers asymmetriske deling

Fig. 2. Skematisk illustration af stamcellers asymmetriske delingsmønster. Opretholdelsen af kroppens sunde væv muliggøres gennem stamcellernes asymmetriske deling (S-A), hvor en stamcelle deler sig til en ny stamcelle (I) og en amplificerende celle (II). Dannelsen af en ny stamcelle kaldes self-renewal og bidrager til opretholdelsen af en stabil mængde stamceller i vævet. Amplificerende celler deler sig nogle få gange (III), før de bliver til differentierede celler (IV), der under sunde forhold ikke deler sig yderligere (A-D). Principskitse frit efter (6). Fig. 2. Schematic illustration of the asymmetric stem cell division. The maintenance of body tissues is enabled by the asymmetric division of the stem cells (S-A), where one cell remains a stem cell (I) and the other cell becomes an amplifying cell (II). The formation of a new stem cell is called self-renewal, and this contributes to the maintenance of a stable stem cell population in the tissue. Amplifying cells divide a few times (III), and then become differentiated celles (IV), which normally do not divide further (A-D).

en ny stamcelle kaldes self-renewal og bidrager til opretholdelsen af en stabil mængde stamceller i vævet (3,7). Amplificerende celler deler sig nogle få gange, før de bliver til differentierede celler, der under sunde forhold ikke deler sig yderligere (7). Cancerstamceller Det er vist, at de maligne celler i orale karcinomer er forskelligartede (5,6,13,14). Den regenerative egenskab i tumorer stammer fra en lille andel af den samlede tumormasse (6,7,15). Fra hoved- og halscancere kan der ved in vitro-forsøg isoleres subpopulationer af celler, som både deler sig hyppigt og bevæger sig (5,6). Det ses, at andre isolerede celler ikke har disse evner og derfor efter nogle få delinger dør. Den subpopulation, som vokser, har egenskaber, der kan sammenlignes med stamcellerne i sunde væv, og kaldes derfor cancerstamceller. På grundlag af sådanne in vitro-observationer antages det, at de fleste cancerceller in vivo har en begrænset delingsevne, og kun cancerstamcellerne har evne til ubegrænset deling og metastasering |

362 |

Cancerstamcellers opståen

Fig. 3. Skematisk illustration af cancerstamcellers opståen fra normale stamceller. Påvirkes en normal stamcelle af mutagener, kan den omdannes til en cancerstamcelle. Cancerstamcellen påbegynder herefter sin egen delingscyklus. CSC = cancerstamcelle. Der henvises til Fig. 2 for beskrivelse af stamcellers asymmetriske delingsmønster. Fig. 3. Schematic illustration of cancer stem cells originating from normal stem cells. A normal stem cell can be converted into a cancer stem cell when it is exposed by mutagens. The newly formed stem cell hereafter begins its own division cycle. CSC = Cancer stem cell. See Fig. 2 regarding the asymmetric stem cell division pattern.

(5,6). Tumorer har således mange ligheder med normale væv, hvor den lille population af stamceller giver ophav til vævets resterende celler (13). Den velregulerede kontrol af stamcelledeling, der findes i raske væv, er imidlertid gået tabt ved tumorvækst. Her antages det, at cancerstamcellernes deling ofte resulterer i to cancerstamceller snarere end en cancerstamcelle og en amplificerende celle. Dette vil hurtigt føre til en forøgelse af tumorcellemængden og dermed også mængden af celler, der potentielt kan metastasere. Cancerstamcellernes oprindelse Der findes forskellige modeller, der forsøger at forklare cancerstamcellernes oprindelse. En af de mere sandsynlige hypoteser er, at en tumor opstår fra stamceller i normalt væv (Fig. 3) (5,6). Dette underbygges bl.a. af iagttagelser fra mundhulen. Her har det normale orale epitel en turnoverhastighed på 1424 dage (3,5). Derfor eksisterer de fleste epitelceller ikke længe nok til at ansamle de nødvendige genetiske ændringer, der skal TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Stamceller og oral cancer | VIDENSKAB & KLINIK

til, for at cellen bliver malign. Det er kun de orale stamceller, der findes i vævet længe nok til at opnå dette (5).

KLINISK RELEVANS

Cancerstamcellemarkører, deres funktion og betydning Med henblik på forståelse og behandling af cancer er det at isolere og undersøge cancerstamceller en stor udfordring. På histologiske snit er det ikke muligt at adskille cancerstamceller fra normale stamceller. Der ligger et forskningsmæssigt fokus på at finde markører, der er specifikke for cancerstamceller (15). Hos cancerstamceller i hoved- og halsregionen har man fundet en række overfladestrukturer, eksempelvis overfladeglykoproteinet CD44 (6), der kan benyttes til at identificere dem. Imidlertid viser det sig, at én markør ikke er tilstrækkelig, og at man derfor må anvende en kombination af flere markører, hvoraf nogle også findes på normale stamceller. Interessant er det, at disse markører ikke kun kan benyttes til at identificere cellerne, men at de også har en funktion. En eksperimentel nedregulering af CD44 medfører en differentiering af cellen, hvorved den mister sin regenerative kapacitet (7). Dette åbner en teoretisk mulighed for en ny behandlingsmetode. Desuden har man på baggrund af en del kliniske undersøgelser observeret, at der er en sammenhæng mellem høj ekspression af CD44 og aggressivitet af hoved- og halstumorer (15). Det ses envidere, at celler, som har en øget ekspression af CD133, som er et andet eksempel på en markør, viser betydelig resistens mod kemoterapi, hvilket er i overensstemmelse med andre undersøgelser, der viser, at cancerstamceller er behandlingsresistente (16). En vigtig og karakteristisk egenskab ved cancerstamceller er deres evne til at undgå programmeret celledød, betegnet apoptose. Apoptose kan initieres enten ved at øge de proapoptotiske faktorer eller ved at hæmme/nedbryde de antiapoptotiske faktorer. I cancerstamceller fra hoved- og halskarcinomer er der fundet højere ekspression af anti-apoptosefaktorerne BCL2, BCL2A11 og CFLAR (3). Man har undersøgt de celler fra aggressive og behandlingsresistente tungekarcinomer, som har stamcellemarkørerne CD133+ og CD44+. Det er interessant, at der hos disse celler findes øget forekomst af anti-apoptosefaktoren BCL2, hvilket giver tumorerne en øget overlevelsesevne (3). På trods af, at der kræves flere markører for at identificere cancerstamcellerne, ses det, at en opregulering af blot en enkelt markør vil medføre en forringet prognose for patienten (17).

For at forstå cancerens forløb og de terapeutiske vanskeligheder er det af afgørende betydning at have kendskab til forhold, som har indflydelse på tumorers udvikling. At kun en mindre del af tumoren – tumorstamcellerne – besidder et væsentligt vækstpotentiale, har en helt afgørende

Metastasering og EMT-MET Metastasering er et vigtigt overordnet aspekt af cancer, fordi patienter med metastaserende cancer er vanskelige at behandle med kirurgi eller lokaliseret strålebehandling. Mange af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for metastasering, er endnu til en vis grad uafklarede. Det vides dog, at metastasering er en flertrinsproces, hvor cancerceller først skal løsrive sig fra den primære tumor og dernæst invadere omgivende kar og væv. Derefter etableres nye cellekolonier i væv, der ikke ligger i umiddelbar relation til den primære tumor. Det interessante er, at de celler, der spreder sig og danner nye uafhængige tumorer, TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

betydning for behandlingen, da den bør rettes mod disse celler. Cancerterapi kan initielt have en lovende effekt, men dernæst ophøre med at virke; det kan skyldes, at behandlingen netop ikke har været rettet mod denne lille gruppe celler, som besidder det egentlige vækstpotentiale.

må have stamcelleegenskaber, da de ellers ville gå til grunde og ikke være i stand til at danne nye tumorer. Det er blevet vist, at fænomenet epithelial-to-mesenchymal transition (EMT) spiller en vigtig rolle i forbindelse med cancercellers invasion af omkringliggende væv og metastasering til fjerne væv (14,18). EMT er en proces, hvor en epitelcelle løsrives fra epitellaget og samtidig opnår migrationsevne (14) og en mesenkymal fænotype, hvor den på mange måder ligner en bindevævscelle. Undersøgelser viser, at stamceller fra mundhulekarcinomer formodentligt kan undergå EMT (Fig. 4). Når cancerstamcellerne efter spredning danner nye tumorer, ændres de igen til en epitelial fænotype, og dette modsatte fænomen kaldes mesenchymal-to-epithelial transition (MET) (14). Ny forskning har vist, at EMT er en del af den proces, hvorved celler fra orale karcinomer metastaserer. Modsat hvad der ses ved andre cancerformer, ses der kun et delvist skift mellem de to fænotyper. Dette kan ses, når man farver cellerne for proteiner, der er specifikke for bestemte celletyper (Fig. 4). Eksempelvis har epitelceller keratin, et strukturprotein velkendt fra hud, hår og negle. Bindevævsceller har ikke keratin, men indeholder vimentin, et protein, der ligeledes kan farves for. Det har vist sig, at EMT-cellerne ikke har proteiner specifikt for den ene eller den anden celletype, men derimod begge slags proteiner. De er altså celler, som har foretaget et ufuldstændigt skift, men som stadig har tilegnet sig den nye celletypes egenskaber. Forskning tyder på, at cancerstamceller, som har undergået EMT, er behandlingsresistente (14,15), og de kan derfor give ophav til en gruppe af overlevende celler, der kan medføre tumorrecidiv, efter hvad der initialt har virket som en succesfuld behandling (14). Om det forhold, at cancerceller fra mundhulen ikke viser fuld EMT, har betydning for behandlingsresistensen, er endnu ukendt. Konklusion Cancer er en sygdom, der opstår ved ukontrolleret celledeling og invasiv vækst, som udgår fra en enkelt celle med genetiske |

363 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

EMT-celler

Fig. 4. Farvning af dyrkede orale tumorceller. Billede A og billede B viser de samme celler, farvet for hhv. keratin (rød) og vimentin (grøn). Cellernes markante keratinfarvning viser, at de overvejende har en epitalial fænotype. Dog ses, at de også kan farves for vimentin og altså har en delvis fibroblastfænotype. På billede C ses en celle med dobbelt farvning, der altså udtrykker både keratin og vimentin, og denne kan ligesom cellerne på billede A og B antages at være EMT-celler. Venligst stillet til rådighed af Erik Dabelsteen.

eller epigenetiske ændringer. I sundt oralt pladeepitel ligger den regenerative evne hos en subpopulation af celler, kaldet stamceller. Disse besidder en række karakteristiske egenskaber, som genfindes hos en mindre andel af cellerne i karcinomer, nemlig cancerstamcellerne. Kendskab til forekomst og funktion af stamceller i maligne tumorer er af væsentlig betydning for cancerbehandling. Cancerstamcellernes tilstedeværelse komplicerer behandlingen, da disse celler er mere resistente overfor kemo- og stråleterapi end resten af tumoren (6,7). Dette kan i klinikken vise sig ved, at der først sker en formindskelse af tumoren, ved at den amplificerende og differentierende del af cellepopulationen elimineres, hvorefter der ses recidiv, fordi tumorstamcellerne har genskabt tumormassen. Der er derfor behov for behandling rettet specifikt mod cancerstamceller. Hvis cancerstamcellernes delingsmønster kan kontrolleres, kan tumorvæksten begrænses. Som nævnt deler stamceller sig ved et asymmetrisk delingsmønster, hvor der dannes en ny stamcelle og en amplificerende celle. I cancerstamceller ses der et delvist skift mod en højere grad af self-renewal, således at der dannes flere cancerstamceller end ampliferende celler, hvilket fører til tumorvækst. Behandlingsmæssigt forsøger man at inducere et skift i celledelingen, hvorved der dannes to amplificerende celler og ingen cancerstamceller (5). Begge disse celler starter deres differentiering, og herved vil tilførslen af nye cancerstamceller til tumoren ophøre, og den vil i sidste ende degenerere. En ændring af cancerstamcellernes evne til at undgå apoptose kan være en anden måde, hvormed en tumors vækst kan påvirkes. Ved at nedsætte mængden af anti-apoptosefaktorer og/ eller øge mængden af pro-apoptosefaktorer kan man muligvis omgå cancerstamcellernes modstandskraft overfor apoptose. Dette kan enten i sig selv, grundet cellernes genetiske ustabilitet, eller i samspil med gængse behandlingsformer, gøre, at cancercellerne går til grunde. Behandlingsformer målrettet mod cancerstamcellerne er et lovende og interessant forskningsområde, som forhåbentligt kan bedre prognosen for patienter med oral cancer. Taksigelser Vi ønsker at takke lektor, ph.d. Sally Dabelsteen for vejledning til bacheloropgaven og professor emeritus, dr.odont. Erik Dabelsteen for konstruktiv vejledning til denne artikel.

Fig. 4. Staining of cultivated oral tumour cells. The same cells are seen in pictures A and B. They are stained with antibodies to keratin (red) and vimentin (green). The significantly positive keratin staining shows that the cells have a predominantly epithelial phenotype. The presence of vimentin comfirms that they have acquired a partially mesenchymal phenotype. A cell with double staining is seen in picture C. It is assumed that the cells are EMT-cells.

|

364 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Stamceller og oral cancer | VIDENSKAB & KLINIK

ABSTRACT (ENGLISH) Stem cells in oral cancer Oral cancer occurs in 7-8 per 100,000 inhabitants per year in Denmark. The average 5-year survival rate is 50 % and depends on the size of the tumour. In order to find new treatments there is research in the field of cancer stem cells, their occurrence, properties and mechanisms of action, as these cells are thought to be critical to cancer. Cancer is malignant and uncontrolled cell growth. 90 % of all cancers are carcinomas arising from healthy epithelial cells. In adults, stem cells are found in healthy tissues where their specific cell dividing pattern renews and maintains the tissue. In cancers, cancer stem cells are found to have similar characteristics to the normal stem cells, and it is suspected

that cancer stem cells derive from their healthy equivalent. This makes it difficult to distinguish cancer stem cells from normal stem cells. Researchers are trying to find combinations of markers that are unique to cancer stem cells, hoping to isolate and target treatment against them. In the context of cancer metastasis there is research in cancer stem cells' ability to perform epithelial-to-mesenchymal transition (EMT), a process wherein the cell changes phenotype. Knowledge of the presence and function of stem cells in malignant tumours is essential for cancer treatment. Cancer stem cell presence complicates the current therapies and therefore treatment directed at them may show better results.

Litteratur 1. Shah JP, Johnson NW, Batsakis JG. Oral cancer. London: Martin Dunitz, 2003. 2. STATENS SERUM INSTITUT. C a n c e r r e g i s te r et – Ta l o g analyse 2013. (Set 2015 januar) Tilgængelig fra: URL: http:// www.ssi.dk/~/media/Indhold/ DK%20-%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/ Registre%20og%20kliniske%20 databaser/Registre/Cancerregisteret%202013.ashx 3. Sinha N, Mukhopadhyay S, Das DN et al. Relevance of cancer initiating/stem cells in carcinogenesis and therapy resistance in oral cancer. Oral Oncol 2013;49:85462. 4. NORDCAN-database 2015. (Set 2015 januar) Tilgængelig fra:

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

URL: http://www-dep.iarc.fr/ NORDCAN/DK/frame.asp 5. Costea DE, Tsinkalovsky O, Vintermyr OK et al. Cancer stem cells – new and potentially important targets for the therapy of oral squamous cell carcinoma. Oral Dis 2006;12:443-54. 6. Harper LJ, Piper K, Common J et al. Stem cell patterns in cell lines derived from head and neck squamous cell carcinoma. J Oral Pathol Med 2007;36:594-603. 7. Mackenzie IC. Cancer stem cells. Ann Oncol 2008;19 (Supp 5):v403. 8. Alberts B, Johnson A, Lewis J et al. Molecular biology of the cell. 4th ed. New York: Garland Science; 2002. 9. Zhou ZT, Jiang WW. Cancer stem cell model in oral squamous cell

carcinoma. Curr Stem Cell Res Ther 2008;3:17-20. 10. Alberts B, Bray D, Lewis J et al. Essential cell biology. 3rded. New York: Garland Science, 2010. 11. Dabelsteen S, Mackenzie IC. The stem cell concept in oral mucosa and cancer. Tandlægebladet 2006;110:6-11. 12. Nanci A. Ten Cate's oral histo­ logy: development, structure and function. 7thed. Missouri: Mosby Elsevier, 2008. 13. Locke M, Heywood M, Fawell S et al. Retention of intrinsic stem cell hierarchies in carcinomaderived cell lines. Cancer Res 2005;65:8944-50. 14. Biddle A, Mackenzie IC. Cancer stem cells and EMT in carcinoma. Cancer Metastasis Rev 2012 [Epub ahead of print].

15. Zhang Z, Filho MS, Nör JE. The biology of head and neck cancer stem cells. Oral Oncol 2012;48:19. 16. La Fleur L, Johansson AC, Roberg K. A CD44high/EGFRlow subpopulation within head and neck cancer cell lines shows an epithelial-mesenchymal transition phenotype and resistance to treatment. PLoS One 2012;7:e44071. 17. Rietbergen MM, Martens-de Kemp SR, Bloemena E et al. Cancer stem cell enrichment marker CD98: a prognostic factor for survival in patients with human papillomavirus-positive oropharyngeal cancer. Eur J Cancer 2014;50:765-73. 18. A l d e r t o n G K . M e t a s t a s i s : Epithelial to mesenchymal and back again. Nat Rev Cancer 2013;13:3.

|

365 |


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB12”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Stamceller i oral cancer Tandlægebladet 2015;119:360-5.

Spørgsmål 1. Hvilket af de tre nedenstående udsagn er korrekt: Svar A.  Kun helt umodne celler hos fostret er stamceller Svar B.  De fleste væv hos det voksne individ indeholder stamceller Svar C.  Stamceller kan kun isoleres fra navlestrengen

Spørgsmål 2. Hvilket af de tre nedenstående udsagn er korrekt: Svar A.  Stamceller er karakteriseret ved en stor celledelingsaktivitet Svar B.  Stamceller har en stærkt begrænset levetid Svar C.  Stamceller besidder evnen til at forny sig ubegrænset, men deler sig under normale forhold sjældent. De ligger i vævet som ”backup”

Spørgsmål 3. Hvilket af de tre nedenstående udsagn er korrekt: Svar A.  I en malign tumor findes flere cellepopulationer, hvoraf en lille andel har stamcelleegenskaber og er således ansvarlig for tumorcellernes ubegrænsede vækst. Svar B.  I en malign tumor har alle cellerne stort set de samme vækster og udviklingsegenskaber Svar C.  Alle celler i en malign tumor har samme følsomhed for behandling med fx kemoterapi eller stråling

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

366 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Faglig kommentar | VIDENSKAB & KLINIK

FAGLIG KOMMENTAR

Bad luck – det sunde liv er ikke nok Ny viden om, hvordan kræft opstår.

Erik Dabelsteen, professor emeritus, dr.odont., Tandlægeskolen i København

K

ræft opstår som følge af ændringer i cellernes genetiske materiale; i hvor høj grad disse ændringer skyldes miljøets påvirkning eller tilfældige mutationer, er ukendt og diskuteret. Kræft optræder hyppigere i nogle organer end i andre, et fænomen, der traditionelt forklares med miljøets indflydelse – fx tobaks betydning for lungecancer. Stor opmærksomhed vakte det derfor, da der i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Science for nylig blev publiceret en artikel, der viser, at risikoen for i løbet af hele livet at udvikle kræft i et bestemt organ først og fremmest er bestemt af faktorer i vævet, idet risikoen korrelerede til den hyppighed, hvorved dette vævs stamceller deler sig (alle normale væv indeholder voksne stamceller, der er ansvarlige for at opretholde vævets normale størrelse og funktion) – miljøet er, hævder forfatterne, af mindre betydning. Genetiske ændringer, der kan lede til kræft, kan opstå af tilfældige årsager i alle celler, der deler sig. Hvis de opstår i et organs stamceller, bliver forandringerne permanente, og risikoen for cancerudvikling stiger, jo flere gange cellen deler sig. Forfatterne finder i deres undersøgelse flere cancertilfælde i væv med stor stamcelledelingsaktivitet og konkluderer derfor, at ”interne” forhold såsom celleproliferation og tilfældigt opståede genændringer kan forklare mange af forskellene i hyppigheden i cancerforekomsten mellem forskellige væv; miljøfaktorer betyder kun noget, hvis de er massive.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Resultaterne har medført heftige videnskabelige diskussioner, og især fremhæves det, at reduktion af visse miljøfaktorer, fx sol, tobak og alkohol, har reduceret cancerforekomsten, og at det er helt afgørende i forebyggelsen af cancer, at cancerfremkaldende stoffer i miljøet kontrolleres. I et diskussionsindlæg medgiver artiklens forfattere, at selvfølgelig betyder miljøet noget, men desværre ser det ud til, at de interne faktorer spiller væsentlig større rolle end tidligere antaget, hvilket stemmer overens med ”The centers for Disease Control ” i USA, der vurderer, at kun 21 % af cancerdødsfald i Nordamerika potentielt kan forebygges, resten af tilfældene kan skyldes tilfældige mutationer i organernes stamceller eller ”bad luck”, som de skriver. Selv om miljøets betydning for kræftudvikling kan diskuteres, er der derfor ingen tvivl om, at vævets stamceller er af væsentlig betydning for kræftudvikling, og at kendskabet til stamcellernes liv som ”tumorstamceller ” er forudsætningen for nye terapeutiske tiltag, da behandlingen først og fremmest skal rettes mod disse celler, der som regel kun udgør en mindre del af den samlede tumormasse; problemet er, at disse celler som regel er mindre følsomme overfor stråle- og kemoterapi. Tomasetti C, Vogelstein B. Cancer etiology. Variation in cancer risk among tissues can be explained by the number of stem cell divisions. Science 2015;347:78-81.

|

367 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

ABSTRACT

Øjenbeskyttelse mod hærdelys Introduktion og formål – 13 udvalgte filterprodukter til brug som øjenbeskyttelse mod blåt lys ved hærdning af dentale materialer blev vurderet. Ved en tilsvarende vurdering, som blev udført i 2006, fandt man, at halvdelen af filterprodukterne havde en tilfredsstillende beskyttelsesgrad. Materiale og metoder – Et spektroradiometrisk instrument koblet til en integrerende kugle blev brugt til at vurdere filtrenes egnethed og lysbeskyttelsesgrad. “Maksimalt tilladte eksponeringstid” blev beregnet med høj og lav sikkerhedsmargin. Udregningerne var baseret på internationale retningslinjer fra International Commission on Non-Ionising Radiation Protection vedrørende blålyseksponering af øjne. Resultater og konklusion – Baseret på beregninger med høj sikkerhedsmargin viste 7 ud af 13 filtre en tilfredsstillende grad af beskyttelse, mens beregninger med lav sikkerhedsmargin indikerede, at 10 ud af 13 filtre var tilfredsstillende. I artiklen diskuteres øjenskader og –sygdomme, som kan udvikles og forårsages af ultraviolet (UV) stråling og synligt lys. Disse strålingsformer kan medføre akutte øjenskader. Når det gælder kroniske sygdomme som katarakt og aldersrelateret makuladegeneration, er sammenhængen ikke lige så entydig; men eksperimentel forskning underbygger i stadig større grad, at lyseksponering kan være en plausibel forklaring på sygdomsudviklingen. Brugen af øjenbeskyttelse vil eliminere eller reducere risikoen for øjenskader betragteligt. Det er afgørende, at filtrenes transmissionsgrad er tilstrækkeligt lav (0,1 %) i det bølgelængdeinterval, som er relevant for hærdelamper (390525 nm).

Sufficient øjenbeskyttelse reducerer risikoen for øjenskader fra hærdelamper Ellen M. Bruzell, seniorforsker, dr. scient., Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer (NIOM), Oslo, Norge Terje Christensen, forsker, dr. philos., Statens strålevern, Østerås, Norge Bjørn Johnsen, forsker, siv. ing., Statens strålevern, Østerås, Norge

T

andklinikker anvender forskellige instrumenter og apparater, som udsender optisk stråling. Der foreligger ikke dokumentation for, at tandplejepersonale har flere øjenskader, som kan relateres til denne type stråling, end andre erhvervsgrupper. Alligevel udgør stråling fra hærdelamper den største risiko for at udvikle eller pådrage sig strålingsrelaterede øjenskader i almindelig tandlægepraksis. Denne påstand kan begrundes i flere forhold. Brugen af hærdelamper forårsager større eller mindre eksponering for personalet i de fleste klinikker. Desuden er der en velkendt sammenhæng mellem egenskaber ved det blå lys, som vore dages hærdelamper udsender, og nethindeskader, og det er praktisk muligt at opnå skadelige doser. Endelig er brug af øjenbeskyttelse ikke altid optimal, fordi den enten ikke anvendes hver gang eller har utilstrækkelig kvalitet. Kun omkring to tredjedele af personalet bruger øjenbeskyttelse (1). De øvrige strålingskilder i en tandklinik vil kunne bidrage til en samlet, uheldig øjeneksponering, fx lys fra arbejdslampen, pandelampe på lupbriller eller forkert/manglende øjebeskyttelse ved brug af laser. I klinikker med særlig udstrakt brug af laser kan der, hvis lasersikkerheden er utilstrækkelig, være fare for skade på enkeltpersoner; men det foreligger ikke nogen risikovurdering, som sammenligner den absolutte risiko fra forskellige kilder i tandlægepraksis. EMNEORD Eye protective devices; dental curing lights; maximum permissible exposure time; eye injury; visible light

|

368 |

Uheldige virkninger af lys på øjet Øjet er udviklet til at transportere synligt lys til nethinden; men al anden optisk stråling, dvs. ultraviolet (UV) og infrarød (IR), vil med forskellige bølgelængder og fotonenerTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Lysbeskyttelse af øjne i tandklinikken | VIDENSKAB & KLINIK

gier trænge ind i øjets yderste væv som hornhinden, forreste øjekammer, linsen og glaslegemet. En forudsætning for, at en skade kan opstå, er, at strålingen bliver absorberet, og at lysdosis er over et vist niveau. Absorption kan forekomme i cellernes DNA, vandmolekyler, proteiner og i de mange pigmenter, som findes i øjets forskellige dele, foruden i fotoreceptorerne, som videreformidler synsindtryk til hjernen. UV-inducerede øjenskader Akutte skader De skader, som UV-stråling kan frembringe, vil afficere øjets yderste væv, som hornhinden og linsen. Dette kan resultere i sneblindhed (keratoconjunctivitis nivalis), som kan opstå under ophold i omgivelser med stærk refleksion fra for eksempel sne, vand eller sand (2). Det er imidlertid UVB (280-320 nanometer (nm)) og UVC (100-280 nm), som kan forårsage sådanne akutte skader, og disse typer af stråling forekommer ikke fra sædvanlige lyskilder i tandklinikken. Kroniske skader Mere langbølget UV (UVA) kan bidrage til udvikling af grå stær (katarakt) (3), en tilstand som kendetegnes ved at linsen bliver uklar. Kataraktudvikling vil kunne forekomme efter akkumuleret UV-påvirkning over lang tid. Der er uenighed i fagmiljøet om, hvor stor betydning UV har for udviklingen og i hvor store doser (4). Det er kendt, at strålingstyper som røntgen (5) og IR (6) kan bidrage til kataraktudvikling, og det diskuteres om synligt lys (400-800 nm) også kan være en medvirkende faktor. Virkningsmekanismen kan være celleskader forårsaget af kemiske radikaler (med eller uden ilt), som dannes når blåt lys absorberes i forskellige øjenvæv (3,4). Mens UVA kan føre til både direkte skade på fx DNA og indirekte skade via fotosensibilisering (absorption i fx et pigment med påfølgende reaktion og dannelse af ilt- og andre radikaler som kan skade celler og væv), fører eksponering med synligt lys kun til fotosensibilisering. Laboratoriestudier indikerer, at UVA kan spille en rolle for udviklingen af pterygium, en tilstand hvor bindevæv vokser hen over hornhinden (7). Nogle effekter, som sædvanligvis forbindes med UV-eksponering, kan opstå ved større bølgelængder end 400 nm (det såkaldte aktionsspektrum strækker sig ind i det synlige område), da disse teknisk definerede grænser for forskellige typer stråling er valgt mere på grundlag af fysisk karakter end af hensyn til biologiske reaktioner. Det er værd at være opmærksom på disse glidende overgange mellem reaktionsmekanismer forårsaget af UV eller synligt lys, da enkelte modeller af hærdelamper udsender stråling med et maksimum omkring 400 nm (overgangen mellem UV og synligt lys, demonstreret i Fig. 2) foruden det synlige lys med maksimumemisson omkring 470 nm (den blågrønne del af synligt lys). De tidligere anvendte halogen- og plasmabuelamper havde ofte en stor UV-komponent i modsætning til de fleste af de i dag anvendte LED-lamper. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Blålysinducerede øjenskader Akutte skader Hvis øjnene udsættes for blåt lys (den synlige del af spektret) over en vis dosis, kan der opstå skader i fotoreceptorerne i øjets nethinde (retina). Det kan ske efter at lyset er blevet absorberet i synspigmenter. Alternativt kan absorption og skade forekomme i nethindens pigmentepitel. Disse skader er af fotokemisk art. Et kendt eksempel er skader i den gule plet (macula lutea), hvor centralsynet er lokaliseret, efter observation af solen under solformørkelse (solar retinitis) (8). Fotokemiske skader kan opstå akut eller som følge af kumulativ påvirkning over tid. Kroniske skader Både teori og laboratorieforsøg tyder på, at oksidative mekanismer bidrager til udvikling af nethindeskader som følge af blålyseksponering. Der kan dannes ilt- og andre reaktive radikaler som på forskellig vis kan forårsage celle- og vævsskader. Effekten af radikalerne kan modvirkes af antioksidanter, som kan være tilstede i varierende mængder (8,9). Med alderen vil dannelsen og mængden af lysabsorberende synspigmenter øges, og dermed vil også sandsynligheden for dannelse af reaktive oksygenforbindelser (ROS). Dette sker samtidig med, at lageret af antioksidanter aftager. Disse forhold peger i retning af, at blåt lys kan bidrage til udvikling af aldersrelateret makuladegeneration (AMD) (9). Epidemiologiske undersøgelser er ikke lige så entydige, når det gælder sammenhængen mellem eksponering fra optisk stråling og AMD, hvilket kan skyldes, at det er vanskeligt at kontrollere eksponeringsforhold og skelne mellem effekter af UV og synligt lys, fx fra sollys. Der er i epidemiologiske undersøgelser påvist en svag sammenhæng mellem blålyseksponering, men ikke UV-eksponering, og udvikling af AMD (10). I en nyere oversigtsartikel blev optisk stråling ikke tillagt vægt som muligt bidrag til udvikling af AMD (11), mens der i en anden oversigtsartikel fra samme år er argumenteret grundigt for sammenhængen (9). Påvirkning af døgnrytmer Alle kunstige lyskilder kan bidrage til at påvirke døgnrytmen hos mennesker. Når synlig lys i bølgelængdeintervallet 460500 nm absorberes i nethinden, nærmere bestemt af melanopsin i de retinale ganglieceller, bliver der sendt signaler til den del af hjernen (hypothalamus) som styrer hormonforandringer i de endokrine kirtler, og som fører til fysiologiske døgnvariationer. For at opretholde døgnrytmerne er fravær af lys om aftenen nødvendig. Der dannes da bl.a. søvnhormonet melatonin (12). Der er ingen grund til at tro, at lyseksponering fra hærdelamper i dagtimerne vil bidrage til påvirkning af døgnrytmer. Ved aften- eller natarbejde, kan den samlede lyspåvirkning i tandklinikken til gengæld være så høj, at det kan føre til mindre produktion af melatonin.

|

369 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Tilfælde som kræver særlig opmærksomhed Behandlingssituationen Sædvanligvis er det ikke nødvendigt at udstyre patienten med lysbeskyttende briller, når man lyshærder dentalmaterialer; men eventuelle assistenter eller pårørende, som sidder nær patienten i en sådan vinkel, at deres øjne kan rammes af reflekteret lys, bør beskyttes. Risikoen for utilsigtet lyseksponering er størst under behandling af fortænder. Kunstig linse Patienter og behandlere, som har intraokulære linseimplantater (fx efter kataraktoperation) kan have forøget risiko for øjenskade når de udsættes for UV og synligt lys. Linseimplantaterne har som regel UV-beskyttelse og nogle har også beskyttelse mod dele af det synlige lys; men hos midaldrende personer passerer bølgelængder fra en LED-hærdelampe lettere gennem implantater end gennem normale linser (13). Fotosensibilisering af lægemidler og lysfølsomhed En række lægemidler kan absorbere UV og synligt lys og give anledning til fototoksiske og fotoimmunologiske reaktioner. Lys kan reagere med lysabsorberende lægemidler eller nedbrydningsprodukter fra disse, som bliver lagret i øjenvæv og hud. Mundhulen giver desuden lyset adgang til blodbanen gennem godt vaskulariseret væv og til tænderne, som også er i stand til at akkumulere enkelte medikamenter. Flere typer af lægemidler kan give anledning til fotosensibilisering. Eksempler på almindeligt anvendte lægemidler, som kan give anledning til fotosensibilisering, er enkelte NSAIDS, antidepressiva, midler mod psoriasis og antibiotika (tetracykliner) (14). Også det receptfri naturlægemiddel perikon (med virkestoffet hypericin) har fotosensibiliserende virkning (9). Dette præparat kan akkumuleres i nethinden. Forudsætningerne for, at et læge- eller levnedsmiddel kan udøve fototoksisk virkning i nethinden, er netop, at det kan krydse blod-nethindebarrieren, at det har evnen til at absorbere lys, og at det kan binde sig til biomolekyler i nethinden. Enkelte nanopartikler, som fullerol, har disse egenskaber (9). Sygdomme som fx porfyri og urticaria solaris samt fotodynamisk behandling af fx hudkræft og psoriasisbehandling kan medføre forøget lysfølsomhed. Stråling fra andre lyskilder Optisk stråling fra andre lyskilder i tandklinikken vil i princippet kunne give tilsvarende øjenskader som stråling fra hærdelamper, men i mindre grad, afhængig af faktorer som bølgelængde, irradians og udbredelse af lysstrålen. Lasere, derimod, udsender optisk stråling i en samlet, meget tynd stråle, som ofte giver meget høj irradians. Lyset fra en laser kan bestå af én eller nogle få bølgelængder fra hele den optiske del af spektret og kan derfor medføre helt andre fysiske og biologiske virkninger i øjet, og dermed andre øjenskader, end eksponering fra hærdelamper. Dette emne er behandlet i andre publikationer (15). Som en interessant sammenligning af de lysmængder, som kan |

370 |

nå ind til øjet fra forskellige kilder, kan nævnes, at irradiansen fra hærdelamper inden for visse bølgelængdeområder kan være 1.000-10.000 gange højere end sollysirradiansen på jordoverfladen i Nord-Europa på en varm sommerdag, mens en laser kan give en mange gange større irradians end en hærdelampe. Heldigvis kan risikoen for øjenskader reduceres ved forskellige simple forholdsregler. For at opnå optimal materialehærdning må lyslederen holdes parallelt med materialeoverfladen i kort og stabil afstand. Det er lettere at holde lampen rigtigt, når man ser på behandlingsområdet under belysningen. Risikoen for øjenskade kan reduceres ved ikke at anvende unødigt høj lysstyrke (irradians) eller unødigt lang belysningstid eller ved at vælge en teknologi, som hindrer lys i at komme uden for behandlingsområdet. Det er ligeledes nødvendigt at bruge gennemsigtige, men samtidig lysbeskyttende briller eller filtre. Disse kan udformes på flere måder, som påmonterede plader på hærdelampen, som håndholdte filterplader, der dækker arbejdsområdet, eller som briller. Resultater fra en undersøgelse af øjenbeskyttende filtre (16) viste, at kun halvdelen var af tilfredsstillende kvalitet. Formålet med vores undersøgelse var at måle og vurdere beskyttelsesgraden for forskellige filtre i relation til de lamper, som anvendes i tandklinikker i dag. Et andet formål var at undersøge, om kvaliteten af de øjenbeskyttende filtre, som sælges i dag, er bedre end ved den tidligere undersøgelse (16), som blev gennemført i 2006. Materialer og metoder Otte af de 13 filtre, som blev vurderet, blev indkøbt oktober-november 2011 fra skandinaviske forhandlere. Udvalget blev fremskaffet gennem søgning på dentaldepoternes og de skandinaviske dentalmessers hjemmesider. Tre beskyttelsesplader til montering på hærdelamper blev tilfældigt udvalgt blandt NIOM’s udvalg af 15 lamper, som var anskaffet i perioden 2008-2011. Transmissionsmåling af Univet og MO Wing blev foretaget separat (Tabel 1). Måling af filtre Måling af produkternes filteregenskaber i bølgelængdeområdet 350 – 800 nm (spektral transmittans) blev udført ved Statens stråleverns optiske laboratorium, Østerås, Norge. 12 af filtrene blev bestrålet polykromatisk med halogenhærdelampen VCL Complete (sds Kerr, Danbury, CT, USA) som lyskilde. Måling af lysflux med og uden filter (transmittans) er tidligere beskrevet (16). Spektralradiometerets måleusikkerhed var inden for ± 5 %. Filteret «MO Wing» blev bestrålet polykromatisk med en 100 W Xenonlampe (Model 68805, SN 2511, Oriel Instruments, Stratford, CT, USA), og måleværdierne blev indsamlet for bølgelængder i intervallet 250-800 nm. Afstanden mellem lampen og filteret var ca. 34 cm. Den integrerende sfære, som opfangede lysfluxen, blev holdt så nær filteret som muligt (3 mm). Irradianskalibreringen er sporbar til Physikalisch-Technische Bundesanstalt (PTB), Braunschweig, Tyskland via Physikalisch-Meteorologisches Observatorium Davos – World Radiation Center (PMOD-WRC), Davos, Schweiz. Transmittansspektrene i Fig. 1 fremkommer ved TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Lysbeskyttelse af øjne i tandklinikken | VIDENSKAB & KLINIK

forholdet mellem spektrum fra lyskilden med filter og et referencespektrum fra samme lyskilde uden filter.

KLINISK RELEVANS

Måling af hærdelamper Spektral karakterisering af et udvalg af hærdelamper med forskellig irradians blev foretaget i perioden 2007-2011: Elipar Freelight 2 (3M, St. Paul, MN, USA), DemiPlus (sds Kerr, Orange, CA, USA), bluephase 16i (Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein), bluephase 20i (Ivoclar Vivadent), Valo (standard mode)(Ultradent, South Jordan, UT, USA), SmartLite iQ2 (Dentsply, York, PA, USA ), FlashSoft og FlashMax med og uden aftagelige hætter (CMS Dental, København, Danmark), og LEDemetron II med stor og lille lysguide (sds Kerr). Metoden er beskrevet tidligere (17). Spektralradiometeret, som anvendtes, blev kalibreret mod en standardlampe og måleværdier blev udtrykt som spektral irradians (mW/cm²/nm). Irradiansen på lyskildens overflade (eksitans) kunne dermed beregnes. Den varierede mellem 635 mW/cm2 og 4600 mW/cm2 (± 7 %). Radiansen i mW/cm²× sr blev beregnet ved at måle

Lyshærdning er en del af klinikerens hverdag. Eftersom lyset fra hærdelamper er blevet stærkere med årene, og brugen af hærdelamper er øget i takt med brugen af kompositmaterialer, er det vigtigt at anvende øjenbeskyttelse for

at bidrage til at reducere potentielle lysinducerede øjenskader. Kendskab til hvilke skader, der kan opstå, kan bidrage til at øge bevidstheden om beskyttelse mod lysog UV-inducerede påvirkninger generelt.

Produkter

Produktnavn

Producent

Type af øjenbeskyttelse

Kvalitets- eller testmærkning af produkt

[Demi Plus]

sds Kerr, Bioggio, Schweiz

Plade på hærdelampe

Nej

[Dentmate Ledex]

Dentmate, New Taipei City, Taiwan

Plade på hærdelampe

Nej

[3M ESPE Elipar s10]

3M Dental Products, St. Paul, MN, USA

Plade på hærdelampe

Nej

ML filter 500

Multilens AB, Mölnlycke, Sverige

Flip-on til brille

Ja (emballage)

MO Wing

MeridentOptergo AB, Mölnlycke, Sverige

Bøjet plade

Ja (produkt)

Optitect-CL UV- + kaltlichtbrille

Hager & Werken GmbH&Co, Duisburg, Tyskland

Brille

Nej

Pinnacle

Kerr Total Care, KaVo Kerr Group, Washington DC, USA

Udskifteligt filter til medfølgende indfatning

Ja (emballage og brugsanvisning)

Polodent

Polodent instruments, Polo MB, Oisterwijk, Holland

Brille

Ja (produkt)

UltraTect

Uvex Sperian ompakket av Ultradent Inc, South Jordan, UT, USA

Brille

Ja (produkt)

Univet 519 UV 525

Univet S.r.l., Rezzato, Italien

Brille

Ja (produkt)

Uvex superfit

Uvex Arbeitsschutz GmbH, Fürth, Tyskland

Brille

Ja (produkt, emballage, brugsanvisning inkl. transmisionsspektrum)

Vision sport

Vision, Cherry Hill, NJ, USA

Brille

Ja (produkt)

Zoom! (Leverandørnavn: ZM2010)

Discus Dental LLC, Culver City, CA, USA

Unident

Ja (produkt, emballage)

Tabel 1. Produktinformation om øjenbeskyttelsen som blev vurderet. Table 1. Product information of the investigated eye protection filters. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

371 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Lysbeskyttelse tmax,direkte= (100 J/cm2× sr)/Lblåt

(ligning 1)

hvor Lblåt er kilderadiansen, Lλ, (390<λ<700 nm) vægtet mod ”blålysskadefunktionen”, B(λ)( 17-19). Reflekteret, blåt lys fra patienternes tænder til lampeoperatørens øjne Der forudsættes isotrop spredning fra tandoverfladen og en refleksion på 30 % som beskrevet i tidligere beregninger (17). Eksponeringsdosisgrænsen giver:

Fig. 1 Lysgennemgang af øjebeskyttelsefiltre. Lysgennemgang (transmittans) af øjebeskyttende filtre (0,001 tilsvarer 0,1 %). Demi Plus, Dentmate Ledex og 3M ESPE Elipar s10 er navnene på hærdelamprene med de aktuelle, påmonterede filtre. Fig. 1 Light transmittance of eye protective filters (0,001 on the axis corresponds to 0,1%). Demi Plus, Dentmate Ledex and 3M ESPE Elipar s10 are the names of the dental curing lamps with the investigated filters attached.

tmax, reflekteret= (100 J/cm2× sr)/Ltand

(ligning 2)

hvor Ltand = ρ × Lblåt × sin2θ, hvor ρ er reflektans og θ er den halve planvinkel til rumvinkelen som udgår fra kilden set fra tænderne. Beregning af længste «tilladte» eksponeringstid med beskyttelsesfilter 1) Vurdering med høj sikkerhedsmargin (baseret på filterets maksimale transmittans) tmax med filter foran den aktuelle lampe blev beregnet på følgende måde: a) direkte bestråling

eksitansen til lyset fra lamperne og dividere med rumvinkelen (målt i steradianer, sr) til lyskeglen. Tilsvarende planvinkler varierede mellem 0,31 og 0,80 radianer (± 21 %). Beregning af længste «tilladte» eksponeringstid for hærdelamper (uden beskyttelsesfilter) Direkte, blåt lys fra lampe til operatørens øjne Dosisgrænsen på 100 J/cm2×sr per dag, som er fastsat (18,19) for akut og kronisk øjeneksponering (retinal) gælder for kunstige kilder ved erhvervsmæssig og almen eksponering i visse eksponeringstider inden for en arbejdsdag:

tmax, direkte,filter= tmax,direkte/Tmax hvor Tmax var den højeste transmittansværdi for det aktuelle filter i bølgelængdeområdet 390-525 nm b) reflekteret bestråling: tmax, reflekteret,filter = tmax,reflekteret/Tmax 2) Vurdering med lav sikkerhedsmargin (vægtning af filterspektrum med lampespektrum)

Risiko uden beskyttelse

Elipar FreeLight 2

Demi Plus

Bluephase 20i

Valo*

Bluephase 16i

SmartLite iQ2

Irradians, mW/cm2

966

1579

1560

1003

2159

743

Blålysvægtet radians, mW/cm2/sr

608

2025

868

656

1289

424

Planvinkel, rad

0,7

0,5

0,6

0,3

0,7

0,6

tmax direkte bestråling, minutter

2,7

0,8

1,9

2,5

1,3

3,9

tmax reflekteret bestråling, minutter

22,4

13,2

17,8

89,9

10,8

39,3

* Værdier for Valo gælder for « standard mode». sr: steradian; rad: radian

Tabel 2. “Maksimal tilladt eksponeringstid” for direkte og reflekteret bestråling fra hærdelamper uden øjenbeskyttelse. |

372 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Lysbeskyttelse af øjne i tandklinikken | VIDENSKAB & KLINIK

God beskyttelse Ef,b=∫

[Eblåt, lampe (λ) × Tfilter (λ)]dλ

hvor Eblåt, lampe (λ) er blålysvægtet irradians af lampen ved en bestemt bølgelængde, Tfilter (λ) er transmittansen ved en bestemt bølgelængde og Ef,b er filtervægtet, blålysvægtet irradians. Ved at dividere med lampens rumvinkel fremkommer filtervægtet, blålysvægtet radians, som kan indsættes i ligningerne (1) og (2) ovenfor for at finde tmax-værdier for henholdsvis direkte og reflekteret bestråling. Resultater Transmittans af beskyttelsesfiltre Andelen af lys, som slap igennem beskyttelsesfiltrene (transmittans udtrykt som % lysgennemgang sammenlignet med lys fra lampen uden filter foran), varierede mellem ca. 0,001 % (detektionsgrænsen) og 73 % i bølgelængdeintervallet 390-525 nm (Fig. 1).

Fig. 2 Godt filter. Et eksempel på et tilstrækkelig filter, Ultratect, med transmittans lavere end 0,1 % i bølgelengdeområdet 390-525 nm. Spekteret fra filteret overlapper ikke med emisionsspekteret fra hærdelampen bluephase20i.

Eksponering fra hærdelamper uden beskyttelsesfilter Maksimal tilladt eksponeringstid for direkte blålysbestråling, tmax, fra udvalgte LED-hærdelamper med forskellig irradians var i gennemsnit 1,9 min (område: 0,5-3,9 min). Tilsvarende tmax for reflekteret bestråling var 23,7 min (område: 5,1-89,9 min) (Tabel 2).

Fig. 2 Example of an adequate protecting filter, Ultratect, with transmittance lower than 0,1% in the wavelength range 390-525 nm. The spectrum from the filter does not overlap with emission spectrum of the dental curing lamp bluephase20i

Risikovurdering med høj sikkerhedsmargin tmax, som gælder for direkte og reflekteret stråling gennem filtrene fra en hærdelampe med irradians i størrelsesordenen 4000 mW/cm2, blev kategoriseret i tre grupper afhængig af egnethed som blålysbeskyttelse: udmærket, middel og utilstrækkelig beskyttelse (Tabel 3). Beregningerne blev foretaget på grundlag af den højeste transmittansværdi i det aktuelle bølgelængdeområde. For at sikre øjenbeskyttelse gennem en 8-timers arbejdsdag måtte filtrene have en transmittans på mindre end 0,1 % i bølgelængdeområdet 390-525 nm (området uden for det skra-

verede, grå rektangel i Fig. 1). Dette krav blev tilfredsstillet hos syv af 13 filtre (se eksempel, Fig. 2).

FlashSoft m/hylde

Risikovurdering med lav sikkerhedsmargin Beregning af tmax på grundlag af kombinationen af bestemte hærdelamper og filtre viste, at tre af 13 filtre vil beskytte kortere end 8 timer. Dette gælder, hvis de bliver bestrålet enten direkte eller med reflekteret lys fra hærdelamper med irradianser i størrelsesordenen 1000 mW/cm2 eller højere (Tabel 4, se eksempel Fig. 3).

FlashMax u/hylde

m/hylde

LEDemetron ll u/hylde

lille lysguide

stor lysguide

1408

2213

3860

4600

1376

635

1235

1113

3148

2122

998

488

0,5

0,7

0,6

0,8

0,6

0,6

1,4

1,5

0,5

0,8

1,7

3,4

17,8

11,2

5,5

5,1

16,4

35,3

Table 2. “Maximum permissible exposure time” for direct and reflected blue light from dental curing lamps without eye protection filters. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

373 |


VIDENSKAB & KLINIK | Leder

Dårlig beskyttelse

Fig. 3 Utilstrækkeligt filter. Et eksempel på et utilstrækkeligt filter, Pinnacle, som beskytter kortere enn 8 timer mot direkte eller reflekteret lys fra hærdelamper med irradianser ≥1000 mW/cm2. Spekteret fra filteret overlapper med emisionsspekteret fra bluephase20i. Fig. 3 Example of an inadequate filter, Pinnacle, protecting less than 8 hours against direct or reflected light from dental curing lamps with irradiances ≥1000 mW/cm2. The spectrum from the filter overlaps the emission spectrum of the dental curing lamp bluephase20i.

Diskussion Beregningsmetoder Den høje værdi for maksimalt tilladt eksponeringstid, tmax, som fremkom ved reflekteret bestråling fra lampen Valo (Tabel 2) skyldes den mindre (plan)vinkel i lyskeglen fra denne lampe sammenlignet med de andre lamper (se forklaring af Ltand i ligning 2). Tre egenskaber ved lampernes udstråling indvirkede på beregningen tmax: irradians, rumvinkel og spektrum. Eksempelvis blev tmax lavere, når filtrene ML500 og ZM2010 blev bestrålet af DemiPlus end af bluephase 20i, selv om lamperne udsendte nogenlunde lige meget lys. Forskellen lå i, at størrelsen på den lyskegle, som DemiPlus udsendte, kun var ca. halvt så stor som den, bluephase 20i udsendte (Tabel 4). De højere tmax-værdier (Tabel 4), som blev opnået med filteret Pinnacle ved bestråling af DemiPlus i forhold til bluephase 20i, kan forklares ved hjælp af formen på transmissionsspekteret for Pinnacle set i forhold til lampernes udstrålings- (emissions-) spektre: Ved udstrålingsmaksimum for DemiPlus (452 nm) er filtertransmittansen lavere (mindre lys slipper gennem filteret) end ved udstrålingsmaksimum for bluephase 20i (460 nm) (Fig. 1). Den høje irradians ved FlashMax gav generelt korte tmax-værdier. Endvidere udsendte lampen en smal lyskegle (lille rumvinkel), hvilket også bidrog til korte tmax-værdier. DemiPlus udsendte en endnu smallere lyskegle end FlashMax, men da irradiansen ikke var så høj som for FlashMax, blev tmaxværdierne ikke så korte som for FlashMax (Tabel 4). En lampe, som både udsender meget lys (høj irradians) og fordeler lyset i en smal lyskegle vil altså kunne overskride grænseværdierne for blåt lys til øjet i løbet af kort tid. |

374 |

De bedste filtre havde så lave transmittansværdier (Tabel 3), at de ville beskytte mod højere lampeirradianser end de i Tabel 2 omtalte. De ville også beskytte godt, selv om lampernes udstrålingsmaksimum skulle falde sammen med bølgelængdeområder, hvor disse gode filtre lader mest lys slippe igennem (området uden om den skraverede, grå firkant i Fig. 1). Derimod vil de middelgode og de dårligste filtre enten lade for meget lys slippe igennem fra de lamper, som indgik i denne undersøgelse, eller også er sikkerhedsmarginen lille, hvis man skifter lampen ud med én, som er lidt stærkere eller udsender lys med en lidt anden sammensætning af bølgelængder. Visse LED-lamper, som fx bluephase 20i (Fig. 2) og Valo, som indgik i denne undersøgelse, har to udstrålingsmaksima, hvoraf et er nær UV-området (<410 nm). Filteret må derfor yde god dækning i begge bølgelængdeområder. Risikovurdering De maksimalt tilladte eksponeringstider, som vises i Tabel 3, giver en vis sikkerhedsmargin, eftersom de er baseret på en teoretisk «worst case»-kombination af et bestemt filter og en lampe på mellem 3.000 og 4.000 mW/cm2. Den mere præcise beregningsmetode (Tabel 4) gælder for kombinationen af en kendt lampe og et kendt filter. Derfor vil den ikke gælde, hvis man skifter lampe, eller der sker ændringer i lampernes irradians. Sådanne ændringer kan opstå som følge af elektriske eller mekaniske fejl eller ydre skader som fx revner i fiberoptikken i lyslederen. Resultaterne, som blev beregnet med lav sikkerhedsmargin (Tabel 4) vil heller ikke gælde, hvis der opstår skader på øjenbeskyttelsen/filteret, fx ved rengøring med et uegnet rengøringsmiddel. Den samlede tid, der bruges på lyshærdning i klinikken, kan variere betydeligt, og vil i mange tilfælde udgøre nogle minutter pr. dag. Imidlertid er der grund til å tro, at dette tal kan blive betydeligt højere ved visse behandlinger, fx ved amalgamsanering, i tilfælde hvor der lægges flere fyldninger i én seance og ved ortodontisk behandling, hvor der indgår lyshærdning af brackets. Ved ortodontisk behandling kan den samlede lyshærdningstid komme op i 2,5 t/dag pr. operatør, forudsat at man hærder hver tand i 20 sekunder og har 14 patienter pr. dag. Den daglige lyshærdningstid blandt norske tandlæger har været opgjort til næsten 45 min (1). Alle filtrene i kategorien «utilstrækkelig beskyttelse» beskyttede i kortere tid end en time, så hvis den daglige lyshærdningstid anslås til omkring en time, er sikkerhedsmarginen meget lav ved anvendelse af disse filtre. Angivelse af, at et filter kan bruges sammen med lamper, som er svagere end en vis værdi, fx 3.000 mW/cm2 (Tabel 3), må tolkes med en vis forsigtighed. Problemet er, at irradiansværdien ikke altid er kendt, og at den, som beskrevet ovenfor, kan ændre sig ved brug af lampen. Desuden kan refleksionen øges, hvis lyset rammer metalinstrumenter og andre stærkt reflekterende overflader. Grænseværdierne er sat ud fra en 8-timers arbejdsdag, og siger ikke noget om gentagen eksponering; men det er kendt, at TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Spytkirtler: Struktur og funktion | VIDENSKAB & KLINIK

lysinducerede nethindeskader kan forekomme efter akkumulerede bestrålinger over tid, selv om hver enkelt bestråling ikke nødvendigvis overskrider grænseværdien for akut bestråling (8). For en stor del af tandplejepersonalet er lyshærdning en daglig aktivitet, som kan give en samlet høj eksponering gennem flere år. Generelle betragtninger om øjenbeskyttelse Det er vigtigt at have information om både filter- og lampespektrum, når man skal finde en egnet øjenbeskyttelse. I praksis er denne information svær at finde: Af de 13 filterprodukter, som blev testet, har kun UvexSuperfit oplyst transmissionsspektret i brugsvejledningen. Øjenbeskyttelsen« ML500», som var blandt de filtre, der klarede testen dårligst, blev undersøgt, fordi den blev anvendt i en tandlægepraksis i Sverige. Det er nærliggende at tro, at dette filter er blevet solgt ved en fejltagelse, og at det var et andet af forhandlerens filtre, som skulle have været anvendt ved lyshærdning. Dette eksempel viser, hvor vigtigt det er, at forhandlerne har kendskab til, hvad øjenbeskyttelsen

skal bruges til, og at man ikke bare vælger et tilfældigt orange filter. Arealet af de påmonterede plader på lampernes lysledere er relativt lille, og det er vanskeligt at positionere pladen, så reflekteret stråling ikke kan slippe forbi og ramme operatør eller assistent i øjet. Dermed giver sådanne plader en falsk beskyttelse. I den tidligere undersøgelse (16) fandt vi, at kvaliteten var tilstrækkelig ved én af tre aftagelige filterplader. I den aktuelle undersøgelsen var der ligeledes én ud af tre filterplader, som havde god kvalitet; men værdien heraf er begrænset, når størrelsen er for lille, og det er vanskeligt at placere den rigtigt. Håndholdte plader vil yde god beskyttelse, hvis de holdes, så lyset forhindres i at nå øjnene både på den, som hærder, og den, som holder pladen. Den bedste beskyttelse vil kunne opnås med briller eller visir, eventuelt med en plade som er stor nok til at dække både patientens mund og lyslederen. Mange hævder, at det er vanskeligt at kombinere øjenbeskyttelse mod blåt lys med brug af lupbriller. Denne kombination håndteres på individuel vis, fra ikke at bruge lupbriller ved hærdning, til skiftevis

Risiko med beskyttelse

Udmærket beskyttelse

tmax, mindst (timer)

Transmittans % (maksimum) Reflekteret

Direkte

Mere end 8 timer (21-70 000 timer) Univet: mere end ~17 timer ved 1000 mW/cm2

Uvex superfit: 2,2 timer. Øvrige mere end 8 timer (24-7000 timer)

2

4,1

0,04

VisionSport

11

0,9

0,08

Elipar s10 (filter på lampe)

12

0,7

0,07

ML500

73

0,1

0,01

Pinnacle

10

0,9

0,08

ZM2010

20

0,4

0,05

DemiPlus (filter på lampe)

0,0001

OptitectCL

0,0020

Polodent

0,0220

UltraTect

0,0400

UvexSuperfit*

0,1000

MO wing

0,034

Univet519

0,018

Middelgod beskyttelse DentmateLedex (filter på lampe)

Utilstrækkelig beskyttelse

* <0,1 % i gennemsnit for bølgelængder 519-525 nm, selv om enkelte værdier i dette område er højere (maksimum: 0,4 %) (se Fig. 1). Middelgod beskyttelse: Kan bruges til lamper med irradians lavere end ca. 3000 mW/cm2. * <0,1% in average for the wavelength range 519-525 nm, although certain values in this range is higher (max. 0,4%; Fig. 1). Mediocre protection: Can protect against lamp irradiances less than about 3000 mW/cm2.

Tabel 3. Beskyttelse fra filtre angivet som «maksimal tilladte eksponeringstid», tmax, med høj sikkerhedsmargin. Irradians ≥3.000 mW/ cm2 fra en hærdelampe er lagt til grund for beregningerne. Table 3. Protection from filters expressed as “maximum permissible exposure time”, tmax, with a large safety margin. The estimated values are based on curing lamps with irradiance ≥ 3000 mW/cm2. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

375 |


VIDENSKAB & KLINIK | Leder

at bruge lupbrillerne og øjenbeskyttelsen. En mere kreativ løsning er at sætte en brillesnor i lupbrillerne, så de kan sænkes og bytte plads med filterbrillerne, som sænkes fra pandeposition til næseroden. Det anbefales ikke at dreje hovedet væk under hærdning, da det viser sig, at hånden, som holder lampen, let vil bevæge sig så lyset fra hærdelampen rammer forkert eller i for stor afstand så hærdningen bliver ufuldstændig (20). Faren for opvarmning af blødtvæv vil også kunne være tilstede, når man ikke har fuld kontrol over placeringen af hærdelampen. Anvendelse af lupbriller vil ikke nødvendigvis øge risikoen for øjenskader. Lysmængden til øjet vil øges; men den vil blive spredt over et større område i nethinden (på grund af forstørrelseseffekten), så lysintensiteten (irradiansen som når nethinden) ikke bliver større. På den anden side kan det tænkes, at automatiske øjenbevægelser vil aftage, fordi man stirrer mere med lupbrillerne på, og det kan igen medføre, at lysmængden til nethinden vil øges. Automatiske øjenbevægelser vil ellers fordele lysenergien over et større område af nethinden og derved yde beskyttelse ved, at hvert punkt får en lavere total lysdosis. Konklusion Antallet af sufficient øjenbeskyttende produkter, som er tilgængelige på markedet til brug ved lyshærdning af dentale materialer, har ikke ændret sig siden den forrige undersøgelse i 2006.

Brug af øjenbeskyttelse i form af filterbriller eller -plader er enkle tiltag, som kan eliminere eller kraftigt reducere risikoen for eventuelle øjenskader. Risikoen for øjenskader uden brug af beskyttelse er afhængig af lampernes fysiske egenskaber. Hvis man benytter en lavere sikkerhedsmargin ved beregning af «maksimal tilladt eksponeringstid», vil 10 af de 13 testede produkter være tilstrækkelige; men denne beregning kræver, at kombinationerne af spektrene til beskyttelsesfiltrene og hærdelamperne er kendt. Blåt lys og UV kan give akutte øjenskader. Laboratorieforsøg og epidemiologiske undersøgelser peger i retning af, at blåt lys kan bidrage både til kroniske øjenlidelser som udvikling af katarakt og til aldersrelateret makuladegeneration. Tak Undersøgelsen fik finansiel støtte af Kunskapscentrum för Dentala Material, Socialstyrelsen, Sverige, og Helsedirektoratet, Norge. Forfatterne takker Tommy Nakken Aalerud, (tidligere ansat) og Thomas B. Aleksandersen, begge Statens strålevern, Østerås, Norge for opmålinger af beskyttelsesfiltre. Vi takker henholdsvis leverandørerne/producenterne ProVista og MeridentOptergo AB som lod NIOM inkludere testresultaterne i denne undersøgelse.

Risiko med beskyttelse

tmax (timer)

(irradians, mW/cm2; romvinkel, sr)

Filter ML500

ZM2010

Pinnacle

Elipar Freelight 2 (966; 1,3)

Demi Plus (1579; 0,7)

bluephase20i (1560; 1,1)

bluephase16i (2159; 1,3)

FlashMax * (3860; 0,9)

Reflekteret

1,20

0,70

0,90

0,50

0,30

Direkte

0,10

0,04

0,10

0,06

0,03

Reflekteret

(12,40)

6,70

≈ 8,00

4,90

3,10

Direkte

1,50

0,40

0,90

0,60

0,30

Reflekteret

(33,22)

(20,60)

(11,20)

(15,40)

5,00

Direkte

4,10

1,30

1,20

1,80

0,50

* Med aftagelig kappe. Irradians er højere uden denne. * With disposable sleeve. The irradiance is higher without sleeve.

Tabel 4. Beskyttelse fra filtre angivet som «maksimal tilladte eksponeringstid», tmax, med lav sikkerhetsmargin. Filtrene beskytter kortere end 8 t ved eksponering fra reflekteret og direkte stråling fra mindst én af hærdelamperne. Lamper med ulig irradians og/eller lyskjegler blev valgt for at demonstrere sammenhængen med tmax. Tallene i parentes svarer til tmax >8 t, men er taget med for sammenligningens skyld. Table 4. Protection from filters expressed as “maximum permissible exposure time”, tmax, with a low safety margin. The filters protect for < 8 hours when exposed to direct and reflected blue light from at least one of the curing lamps. Lamps with different irradiance and/ or emission geometry were chosen to demonstrate the relationship with tmax. The values in parentheses correspond to tmax> 8 hours and are shown for comparison.

|

376 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Spytkirtler: Struktur og funktion | VIDENSKAB & KLINIK

Forklaring af udtryk Integrerende sfære: En optisk komponent i lysmålerudstyr som ser ud som en hul kugle. Overfladen på indersiden er lavet af en reflekterende belægning, som gør, at lysfeltet på kuglefladen er udjævnet. En lyssensor er placeret inde i kuglen og måler det udjævnede lys. Integrerende kugler har ofte større areal på indgangsporten end en flad sensor, hvilket kan være en fordel, når lysfeltet er bredt og ujævnt.

Polykromatisk: Flere bølgelængder. Radians: Effekt af fotoner fra en lyskilde pr. arealenhed og rumvinkel, set fra en tænkt kugleoverflade (W/m2 × sr). Reflektans: Den fraktion af indkommende lys som reflekteres. Retina: nethinde.

Irradians: Effekt af fotoner fra en lyskilde pr. arealenhed på en plan flade, som rammes af fotonerne (W/m2; for hærdelamper oftest målt i milliwatt pr. kvadratcentimeter (mW/ cm2)). Mere populære betegnelser er lysstyrke eller lysintensitet. Isotrop spredning: Ens udsendelse af lys i alle retninger fra alle punkter på en overflade. Lysflux: Effekt (watt) af fotoner som sendes ud fra lyskilden i alle retninger. Optisk stråling: Ultraviolet (UV)-, synlig og infrarød (IR) stråling repræsenterer elektromagnetisk stråling i bølgelængdeintervallet 100 nm – ca. 0,5 mm. UV- og IR-stråling inddeles ofte i mindre bølgelængdeintervaller, benævnt henholdsvis UVC, UVB og UVA og IRA, IRB og IRC eller nærog fjern IR.

Rumvinkel: Et mål på størrelsen af lyskeglen fra en lampe. Den udtrykkes som arealet på den kugleoverflade, som enden af keglen spænder over, divideret med kvadratet af kuglens radius (man tænker sig, at lampen er anbragt i centrum af en tænkt kugle). Måleenhed: steradian (sr). Spektral transmittans: Lysgennemgang gennem et filter for hver bølgelængde af lyset. Måleenhed: Relativ mængde lys (ubenævnt/nanometer (nm)). Vægtning: Bruges i matematisk sammenhæng. I dette tilfælde med spektra blev hvert punkt med en værdi i et interval i en dataserie multipliceret med samhørende punkter i en anden dataserie. Produktspekteret demonstrerer bestemte egenskaber som fx, at blåt lys giver mest nethindeskade ved 440 nm.

ABSTRACT (ENGLISH) Appropriate eye protection filters prevent ocular damage from curing light Introduction and purpose – A study was performed to assess 13 different eye protection filters, glasses and shields, intended for use with dental material light curing procedures as a follow-up to a similar investigation in 2006. Material and methods – To assess safety and efficiency, the spectra of curing lamps and filters were measured using a spectroradiometric instrument and integrating sphere. Based on international guidelines from the International Commission on NonIonising Radiation Protection for blue light exposure to the eyes, the “maximum permissible exposure time”, (tmax ) for the protection filters were calculated with high and low safety margins. The high safety margin risk estimation was based on transmission spectra of the filters, whereas the estimation accepting a lower

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

safety margin was based on the overlap between emission spectra of several different curing lamps with known emission and the transmission spectra of the filters. Results and conclusion – According to the high safety estimations, 7 of 13 products had acceptable filtering qualities. Low safety estimations increased the number of acceptable filters to 10. Eye hazards and diseases either known or suggested to be induced by UV radiation and/or blue light were discussed. UV and blue light can cause acute eye hazards, whereas increasing evidence suggests that blue light contributes to chronic diseases, such as cataracts and age-related macular degeneration. The use of eye protection with adequately low transmission properties (0.1%) in the relevant wavelength range (390-525 nm) will eliminate or greatly reduce the risk of eye hazards when light curing dental materials.

|

377 |


VIDENSKAB & KLINIK | Leder

Litteatur 1. Hauge IHR, Widmark A, Bruzell E. Bruk av røntgendiagnostikk blant norske tannlegar. Prosjektretta tilsyn etter ny forskrift om strålevern og bruk av stråling. Strålever nR appor t 2009:2. Østerås: Statens strålevern, 2009. (Set 2014 november).Tilgængelig fra: URL: http://www.nrpa.no/ dav/0ed90efa8d.pdf 2. Sliney DH. Ultraviolet radiation effects upon the eye: Problems of dosimetry. In: Dennis JA, Stather J, eds. Radiation Protection Dosimetry 1997;72:197-206. 3. Roberts JE. Ultraviolet radiation as a risk factor for cataract and macular degeneration. Eye Contact Lens 2011;37:246-9. 4. Eaton JW. UV-mediated cataractogenesis: a radical perspective. Doc Ophtalmol 19941995;88:233-42. 5. Ainsbury EA, Bouffler SD, Dörr W et al. Radiation cataractogenesis: a review of recent studies. Radiat

|

378 |

Res 2009;172:1-9. 6. Okuno T. Thermal effect of visible light and infra-red radiation (i.r.-A, i.r.-B and i.r.-C) on the eye: a study of infra-red cataract based on a model. Ann Occup Hyg 1994;38:351-9. 7. Chao SC, Hu DN, Yang PY et al. Ultraviolet-A irradiation upregulated urokinase-type plasminogen activator in pterygium fibroblasts through ERK and JNK pathways. Invest Ophthalmol Vis Sci 2013;54:999-1007. 8. Wu J, Seregard S, Algvere PV. Photochemical damage of the retina. Surv Ophthalmol 2006;51:461-81. 9. Wielgus AR, Roberts JE. Retinal photodamage by endogenous and xenobiotic agents. Photochem Photobiol 2012; 88:1320-45. 10. Klein BEK, Klein R. Lifestyle exposures and eye diseases in adults. Am J Opthalmol 2007;144:961-9. 11. Ambati J, Fowler BJ. Mechanisms of age-related macular degenera-

tion. Neuron 2012;75:26-39. 12. Roberts JE. Circadian rhythm and human health. 2010. (Set 2014 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.photobiology.info/ Roberts-CR.html 13. M ainster MA. Violet and blue light blocking intraocular lenses: photoprotection versus photoreception. Br J Ophtalmol 2006;90:784-92. 14. Kleinman MH, Smith MD, Kurali E. An evaluation of chemical photoreactivity and the relationship to phototoxicity. Regul Toxicol Pharmacol 2010;58:224-32. 15. Bruzell EM, Nilsen LTN. Trygg bruk av laser i tannpleien. In: Holmstrup P, ed. Aktuel Nordisk Odontologi 2014. København: Munksgaard Danmark, 2014;167-82. 16. Bruzell E, Johnsen B, Aalerud TN et al. Evaluation of eye protection filters for use with dental curingand bleaching lamps. J Occup Environ Hyg 2007;4:432-9.

17. Bruzell E, Johnsen B, Aalerud TN et al. In vitro efficacy and adverse effects of light-assisted tooth bleaching. Photochem Photobiol Sci 2009;8:377–85. 18. INTERNATIONAL COMMISSION ON NON-IONIZING RADIATION PROTECTION (ICNIRP). Guidelines on limits of exposure to broad-band incoherent optical radiation (0.38 to 3 µm). Health Phys 1997;73:539-54. 19. INTERNATIONAL COMMISSION ON NON-IONIZING RADIATION PROTECTION (ICNIRP). Guidelines on limits of exposure to incoherent visible and infrared radiation. Health Physics 2013;105:74-96. (Set 2014 november).Tilgængelig fra: URL: http://www.icnirp.org/cms/ upload/publications/ICNIRPVisible_Infrared2013.pdf 20. Price R, Shortall A, Palin W. Contemporary issues in light curing. Oper Dent 2014;39:4-14.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


18 Diagnosen:

huller af 108 mm

Lyder det som en udfordring, du godt kan klare? Så kom til Golfturnering med Dansk Tandforsikring!

Heldagsturnering Morgenmad Frokost Præmier & masser af kollegaer!

Kun 250 kr.

Turneringsda to

er :

12. jun

i: Lübker Golfre sort, Aarhus 19. juni:

Furesøen, Nordsjælland

Tilmelding: david@dansktandforsikring.dk

DTF_GOLF_165x111.indd 1

VED GLOBAL DENTAL INSURANCE A/S

20/04/15 16:42

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på www.lsb.dk/erhverv

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bundsolid Professionel Personlig

Helle Kvist Ilskjær Erhvervsdirektør

Husk, vi er tandlægernes bank Kristian Ebdrup Erhvervskundechef


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB12”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Sufficient øjenbeskyttelse reducerer risikoen for øjenskader fra hærdelamper Tandlægebladet 2015;119:368-78.

Spørgsmål 1. Hvilken type stråling udsender de fleste LED-hærdelamper? Svar A.  Ultraviolet (UV) stråling Svar B.  Blåt, synligt lys Svar C.  Infrarød stråling

Spørgsmål 2. Hvor stor en procentdel af de øjenbeskyt­ telsesmidler, som blev testet i denne under­ søgelse, var gode nok? Svar A.  Ca. 50 % Svar B.  Ca. 90 % Svar C.  Ca. 40 %

Spørgsmål 3. Hvilken information er vigtig, når du skal købe øjenbeskyttelse til brug ved lyshærdning? Svar A.  At den lader mindre end 0,1 % af lyset i bølgelængdeintervallet 390-525 nm passere Svar B.  At den er CE-mærket og/eller testet efter en standard Svar C.  At den ikke lader UV-stråling passere

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

380 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


14 KR PR. ARBEJDSTIME *

Den nye XO 4 gør dig i stand til at udføre de bedste behandlinger på trygge patienter, samtidig med at du passer på dit helbred og din økonomi. Det er vigtigt, da du sandsynligvis vil tilbringe mere end 20.000 arbejdstimer i selskab med din næste arbejdsplads.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21

Du kan selvfølgelig vælge at købe en billigunit og spare nogle få kroner. Men så får du ikke glæde af XO værdierne.

* Gå ind på xo-care.com for at få mere at vide.


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

ABSTRACT

En retrospektiv undersøgelse af zygomaimplantater Formål – En retrospektiv undersøgelse af 19 patienter behandlet med en kombination af zygomaimplantater og standardimplantater i maksillen. Implantatoverlevelse og komplikationer blev anvendt som effektparametre, hvorimod biologiske og tekniske/mekaniske komplikationer ikke blev vurderet. Materiale og metoder – Fra januar 2001 til januar 2008 fik 19 tandløse patienter indsat 48 zygomaimplantater og 72 standardimplantater i maksillen på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. I de tilfælde, hvor der fandtes udtalt atrofi af maksillen og pneumatisering af sinus maxillaris, blev der foretaget forudgående sinusopbygning med autologt knogletransplantat fra hoftekammen. Ligeledes fik fire patienter foretaget nasalløft i forbindelse med indsættelse af standardimplantater. Den efterfølgende protetiske rekonstruktion inkluderede en skrueretineret fuldbro hos 10 patienter og en hybridprotese hos ni patienter. Resultater – I alt blev der mistet fire zygomaimplantater og seks standardimplantater, resulterende i en implantatoverlevelse på 92 % for begge implantattyper efter en gennemsnitlig observationsperiode på 59 måneder. Postoperativ infektion opstod hos ni patienter, som blev sufficient behandlet med antibiotika uden behov for kirurgisk behandling. Persisterende dobbeltsyn forekom hos en patient, sandsynligvis som følge af beskadigelse af indholdet i orbita under udboring til zygomaimplantatet. Dobbeltsynet blev behandlet med kirurgisk korrektion ved øjenafdeling og korrektiv brille. Konklusioner – Overlevelsen af zygomaimplantater synes sammenlignelig med overlevelsen af standardimplantater og implantater indsat i forbindelse med sinusløftprocedure. Imidlertid er indsættelse af zygomaimplantater forbundet med en øget komplikationsrisiko sammenlignet med de øvrige behandlingsmodaliteter, hvorfor zygomaimplantaterne i dag fortrinsvis anvendes til traume- og resektionspatienter.

|

382 |

En retrospektiv undersøgelse af zygomaimplantater Kristian Rude, konstitueret overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., postgraduat klinisk lektor, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

I

ndsættelse af orale implantater i den bagerste del af maksillen er ofte vanskelig eller umulig på grund af svind af den tandbærende kæbeknogle og pneumatisering af sinus maxillaris (1). Genopbygning af kæbeknoglen er derfor i mange tilfælde nødvendig enten før eller i forbindelse med implantatindsættelse. Sinusløftprocedure er den hyppigst anvendte metode til genopbygning af processus alveolaris svarende til maksillens præmolar- og molarregion. Slimhinden i bunden af sinus maxillaris løftes, og det skabte hulrum udfyldes med autologt knogletransplantat og/eller knogleerstatningsmateriale. En meta-analyse af implantater indsat i forbindelse med sinusløftprocedure har vist en implantatoverlevelse på 94 % (2). Anvendelse af knogletransplantat fra underkæben eller hoftekammen er imidlertid forbundet med en længere behandlingstid, risiko for morbiditet svarende til donorstedet og resorption af knogletransplantat (3). Indsættelse af zygomaimplantater kan mindske behovet for forudgående genopbygning af kæbeknoglen. Knogledensiteten i os zygomaticum er væsentlig højere sammenlignet med maksillen og giver derfor høj primær implantatstabilitet (4). Zygomaimplantatet blev introduceret af professor Brånemark i 1998, og flere systematiske oversigtsartikler har vist en høj overlevelse af zygomaimplantater og suprastrukturer (5-7). Imidlertid foreligger der ingen randomiserede undersøgelser, hvor behandlingen af den tandløse maksil med zygomaimplantater og implantater indsat i forbindelse med sinusløftprocedure er blevet sammenlignet. Vurdering af implantatbehandling involverer normalt en række effektparametre, herunder overlevelse af suprastruktur og implantat, marginale forhold, biologiske og EMNEORD tekniske/mekaniske komplikationer. Nærværende retrospektive undersøgelse er baseret på Atrophy; bone transplantation; en gennemgang af journalmaterialet fra 19 padental implants; tienter behandlet med zygomaimplantater og edentulous; standardimplantater i maksillen. Implantatzygoma TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Zygomaimplantater | VIDENSKAB & KLINIK

overlevelse og komplikationer i forbindelse med behandlingen beskrives på baggrund af indsamlede journaloplysninger. Desuden vil de hyppigst forekommende komplikationer blive diskuteret, herunder hvornår zygomaimplantater ikke bør anvendes. Materiale og metoder I perioden januar 2001 til januar 2008 blev der på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, indsat 48 zygomaimplantater (Brånemark System Zygoma, Nobel Biocare, RP, 30-50 mm) og 72 standardimplantater (Brånemark System, Nobel Biocare, MK III/IV, RP, 10-18 mm) i maksillen på 19 tandløse patienter (seks mænd, 13 kvinder) med en gennemsnitsalder på 61 år (44-73). Behandlingerne blev udført af fire specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi. Indikationen for indsættelse af zygomaimplantater var udtalt atrofi af processus alveolaris i den bagerste del af maksillen. På otte patienter med udtalt vertikal atrofi af processus alveolaris blev der indledningsvis foretaget bilateralt sinusløft med lateral vindueteknik og indlæg af partikuleret autologt knogletransplantat fra hoftekammen samt Bio-Oss (Geistlich Pharma, Schweiz) i blandingsforholdet 50:50. Efter en helingsperiode på 4-6 måneder blev der indsat zygomaimplantater og standardimplantater. Implantatindsættelse Indsættelse af zygomaimplantater blev foretaget i generel anæstesi. Indledningsvis blev der lagt en incision på toppen af processus alveolaris med bilateralt aflastningssnit posteriort. Mucoperiost blev frirougineret svarende til maksillens for- og lateralvæg under hensyntagen til n. infraorbitalis. Med bor blev der præpareret et knoglevindue til sinus maxillaris, og slimhinden blev eleveret skånsomt svarende til bunden og lateralvæggen af sinus maxillaris. For at beskytte bløddelene og indholdet i øjenhulen blev der indsat en speciel sårhage svarende til overgangen mellem os zygomaticum og processus frontalis af os zygomaticum, der samtidig fungerede som guide under implantatudboring og -indsættelse (6). Antallet af zygoma- og standardimplantater blev bestemt peroperativt på baggrund af de anatomiske forhold og ud fra et hensyn om tilstrækkelig understøtning for den efterfølgende protetiske rekonstruktion. Paralleliteten af de anteriort placerede standardimplantater fulgte retningen af de indsatte zygomaimplantater. På fire patienter blev der samtidig med indsættelse af de anteriort placerede standardimplantater foretaget bilateral nasalløft, hvor næseslimhinden skånsomt blev eleveret og hulrummet udfyldt med intraoralt høstet autologt knogletransplantat i kombination med Bio-Oss i blandingsforholdet 50:50. Implantaterne blev forsynet med dækskruer før primær suturering med resorberbar sutur. Patienterne blev udskrevet dagen efter operationen forudgået af postoperativ panoramaoptagelse. Der blev medgivet recept på relevant antibiotika og analgetika til syv dage. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Postoperativ panoramaoptagelse

Fig. 1 Repræsentativ patient 6 måneder postoperativt. Fig. 1 Representative patient 6 months after treatment.

Protetisk behandling og kontrolregime Patienterne blev set til postoperativ klinisk kontrol efter en uge, en, tre og seks måneder med supplerende kontrolrøntgen efter tre og seks måneder. Abutmentoperation blev foretaget efter seks måneder, hvorefter den protetiske rekonstruktion blev fremstillet hos privatpraktiserende tandlæge i form af en skrueretineret fuldbro hos 10 patienter og en hybridprotese på dolderstav hos ni patienter (Tabel 1). Efter færdiggørelse af den protetiske rekonstruktion blev patienterne set til årlig klinisk og radiologisk kontrol på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Resultater I alt blev der mistet fire zygomaimplantater og seks standardimplantater, resulterende i en implantatoverlevelse på 92 % for begge implantattyper efter en gennemsnitlig observationsperiode på 59 måneder (27-122). Ved abutmentoperationen blev der konstateret manglende osseointegration af et zygomaimplantat og tre standardimplantater, som derfor blev fjernet. De øvrige tre zygomaimplantater og tre standardimplantater blev fjernet efter en årrække som følge af peri-implantitis. Ved kontrol efter en uge blev der konstateret rødme og hævelse svarende til zygomaimplantaterne eller standard-implantaterne hos ni patienter, hvorfor den antibiotiske behandling blev forlænget med syv dage. Ingen af patienterne udviklede absces, som krævede kirurgisk behandling. Der blev ikke observeret tilfælde med oro-antral fistel eller kronisk sinusitis. En patient, som tidligere havde fået foretaget omfattende resektion af maksillen på grund af Ewings sarkom, oplevede efter indsættelse af fire zygomaimplantater gradvist persisterende dobbeltsyn i enkelte synsretninger, sandsynligvis som følge af peroperativ beskadigelse af indholdet i orbita. Denne alvorlige komplikation blev erkendt umiddelbart postoperativt, og patienten blev henvist til øjenafdeling. Dobbeltsynet blev behandlet med kirurgisk korrektion ved øjenafdeling samt ved korrektiv brille, og patienten blev efterfølgende tilkendt erstatning af Patientforsikringen. Et repræsentativt patienttilfælde er præsenteret i Fig. 1 og 2. |

383 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Klinisk foto ved 6-måneders kontrol Diskussion I nærværende retrospektive undersøgelse præsenteres langtidsresultaterne for 48 zygomaimplantater og 72 standardimplantater indsat i maksillen på 19 tandløse patienter. Implantatoverlevelsen var 92 % for både zygoma- og standardimplantater efter en gennemsnitlig observationsperiode på 59 måneder (fem år). En samlet vurdering af implantatbehandling inkluderer normalt en række effektparametre, herunder implantatoverlevelse. Nærværende retrospektive evaluering inkluderede ikke vurdering af de marginale gingivale og parodontale forhold, biologiske og tekniske/mekaniske komplikationer. En overlevelse af zygomaimplantater og suprastruktur på 96-98 % er beskrevet i flere systematiske oversigtsartikler efter 1-10 år, hvilket synes højere end i nærværende undersøgelse (8-10). Imidlertid mistede en patient i nærværende undersøgelse begge zygomaimplantater henholdsvis seks og 36 måneder efter implantatindsættelse på grund af manglende osseointegration og peri-implantitis. Patienten havde et stort tobaksfor-

Fig. 2 Repræsentativ patient behandlet med hybrid-protese på Dolderstav på 2 zygomaimplantater og 4 standardimplantater. Fig. 2 Representative patient rehabilitated with a removable denture using a Dolder bar on 2 zygoma implants and 4 conventional implants.

De 19 patienter

Patient

Sinusløft

Antal Zygomaimplantater

Køn

Alder

1

K

52

2

K

68

3

M

66

2

4

K

63

2

5

M

60

6

M

58

2

7

K

71

2

8

K

64

3

9

M

73

10

M

66

2

11

K

59

2

12

K

58

Ja

4

13

M

64

Ja

2

14

K

64

Ja

3

15

K

68

Ja

3

16

K

44

17

K

44

18

K

58

2

19

K

61

2

2 Ja

Ja

Ja

2

4

3

4 Ja

2

Tabel 1. Indsættelse af zygomaimplantater fra januar 2001 til januar 2008 på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Forkortelser: K: kvinde, M: mand, Hybrid: hybridprotese. |

384 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Zygomaimplantater | VIDENSKAB & KLINIK

brug og dårlig kooperation. Ligeledes blev tre ud af fire standardimplantater mistet på grund af peri-implantitis. Zygomaimplantater blev introduceret med det formål at reducere behandlingstiden og undgå forudgående knogleopbygning (6). I nærværende undersøgelse blev der på otte patienter med udtalt vertikal atrofi af processus alveolaris indledningsvis foretaget knogleopbygning med bilateralt sinusløft og partikuleret knogle fra hoftekammen. Denne behandlingsmetode adskilte sig fra den traditionelle behandlingsprotokol for zygomaimplantater og reducerede ikke patienternes behandlingstid og morbiditet. Behandling med standardimplantater kunne således sandsynligvis med fordel have været anvendt i disse otte tilfælde. Imidlertid mistede ingen af disse otte patienter zygomaimplantater eller udviklede kronisk sinusitis og oro-antral fistel. Indsættelse af zygomaimplantater er en vanskelig kirurgisk teknik og ikke uden betydelig risiko for per- og postoperative komplikationer. Oro-antral fistel og kronisk sinusitis er de hyppigst forekommende komplikationer i relation til indsættelse af zygomaimplantater med en incidens på henholdsvis 0,4 % og

KLINISK RELEVANS Indsættelse af tandimplantater i den bagerste del af maksillen er ofte vanskelig eller umulig på grund af svind af den tandbærende kæbeknogle og udbredelsen af kæbehulen. Genopbygning af kæbeknoglen kan derfor være nødvendig enten før eller i forbindelse med indsættelsen af tandimplantaterne. Indsættelse af zygomaimplantater til fastholdelse af en protetisk erstatning i maksillen har vist høj implantatoverlevelse. Imidlertid er indsættelse af zygomaimplantater

forbundet med en øget komplikationsrisiko sammenlignet med anvendelse af implantater indsat i forbindelse med sinusløftprocedure og korte implantater til protetisk rekonstruktion af den tandløse maksil. Zygomaimplantater anses derfor i dag som et behandlingsalternativ til den traditionelle behandling af den tandløse maksil, men bør på grund af risiko for alvorlige komplikationer udelukkende anvendes til traume- og resektionspatienter.

Antal konventionelle implantater

Protetik

Follow-up/måneder

6

Bro

37

4

Bro

39

4

Bro

37

4

Hybrid.

37

1

Hybrid.

58

4

Hybrid.

122

1 Std-impl.

Infektion

5

Bro

66

1 Std-impl.

Infektion

3

Hybrid.

37

3

Hybrid.

71

2 Zygomaimpl. og 3 Std-impl.

Infektion

Fjernet implantater

Komplikationer

Infektion

Dobbeltsyn

4

Bro

29

4

Hybrid.

103

2

Hybrid.

61

4

Hybrid.

105

5

Bro

95

1 Zygomaimpl.

Infektion

5

Bro

38

1 Zygomaimpl.

Infektion

2

Hybrid.

49

4

Bro

36

4

Bro

85

4

Bro

27

Infektion

1 Std-impl.

Infektion

Table 1. Zygoma implants installed from January 2001 to January 2008 at the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, Denmark. Abbreviations: K: female, M: male, Hybrid: Removable implant-supported prosthesis. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

385 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

7,5 % (11). En oro-antral fistel i relation til et zygomaimplantat er vanskelig at behandle og vil ofte resultere i kronisk sinusitis med behov for fjernelse af implantatet (12-16). Fjernelse af zygomaimplantater kan være et kompliceret kirurgisk indgreb med risiko for betydelig morbiditet (17). Ingen af patienterne udviklede absces, som krævede kirurgisk behandling, men en postoperativ infektionsrate på 47 % synes umiddelbart uacceptabelt høj. Hyppigheden af oro-antral fistel og kronisk sinusitis efter sinusløftprocedure med standardimplantater er beskrevet i oversigtsartikler med en hyppighed på 1-4 % (18,19). Fjernelse af implantat og knogletransplantat er sjældent nødvendigt ved sinusløftprocedure, og behandlingen vil i de fleste tilfælde bestå i udrensning af nekrotisk knogle kombineret med antibiotisk behandling (18). Morbiditet i form af oro-antral fistel og kronisk sinusitis efter indsættelse af implantater med sinusløftprocedure er væsentlig mindre sammenlignet med tilsvarende komplikationer ved zygomaimplantater. Temporær og permanent nedsat sensibilitet svarende til n. infraorbitale og n. zygomaticofaciale, næseblødning, intrakraniel perforation og perforation af bunden af øjenhulen med beskadigelse af orbita-indholdet efter indsættelse af zygomaimplantater er beskrevet i litteraturen (11,20). I nærværende undersøgelse oplevede en patient persisterende dobbeltsyn efter indsættelse af fire zygomaimplantater. Patienten havde tidligere fået foretaget en større resektion af maksillen på grund af Ewings sarkom, og dobbeltsynet skyldes sandsynligvis beskadigelse af orbitaindholdet under udboring til zygomaimplantatet som følge af de ændrede anatomiske forhold. Dobbeltsynet blev behandlet ved øjenafdelingen med kirurgisk korrektion samt korrektiv brille. Patienten opnåede et tilfredsstillende syn, men blev tilkendt erstatning af Patientforsikringen for varigt men samt for svie og smerte.

Zygomaimplantater anvendes som et behandlingsalternativ til protetisk rekonstruktion af patienter, der har fået foretaget resektion af ansigts- eller kæbeknoglen som følge af benign eller malign sygdom. De ændrede anatomiske forhold hos resektionspatienter vil ofte vanskeliggøre fremstilling af en traditionel implantatunderstøttet protetisk rekonstruktion (21). I litteraturen er der beskrevet flere patienttilfælde, hvor zygomaimplantater er blevet anvendt hos resektionspatienter med henblik på retention af individuelt fremstillede protetiske rekonstruktioner (22,23). De ændrede anatomiske forhold hos resektionspatienter kan vanskeliggøre korrekt indsættelse af zygomaimplantaterne og øge risikoen for komplikationer. Radiologisk visualisering af de anatomiske forhold og fremstilling af en præfabrikeret boreskinne synes afgørende for at opnå korrekt placering af zygomaimplantaterne og mindske komplikationsrisikoen (24,25). Indsættelse af zygomaimplantater blev introduceret som et alternativ til implantatindsættelse i den bagerste del af maksillen med sinusløftprocedure. Flere oversigtsartikler har vist en høj implantatoverlevelse ved begge behandlingsmodaliteter, men komplikationsrisikoen synes højere ved zygomaimplantaterne (2,8-11,26). Indsættelse af korte implantater kan være et alternativ til sinusløftproceduren. I en nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel kunne der ikke påvises forskel i overlevelsen af implantater og suprastruktur ved de to behandlingsmodaliteter, hvorimod komplikationsrisikoen var større ved sinusløftproceduren (27). Zygomaimplantater anses i dag som et behandlingsalternativ til den traditionelle behandling af den tandløse maksil, men bør på grund af risiko for alvorlige komplikationer udelukkende anvendes i særlige patienttilfælde.

ABSTRACT (ENGLISH) A retrospective study of zygoma implants Purpose – A retrospective study of 19 patients treated with zygoma implants and conventional implants inserted in the upper jaw. Outcome measures were implant survival and complications, whereas biological and technical/mechanical complications were not evaluated. Material and methods – From January 2001 to January 2008, 19 patients with edentulous upper jaws were treated with 48 zygoma implants and 72 conventional implants at the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, Denmark. In cases with severe atrophy of the upper jaw or pneumatisation of the maxillary sinus, a sinus graft augmentation procedure with autogenous iliac bone graft was performed prior to implant placement. Nasal floor argumentation was performed in four patients concomitant with installation of conventional implants. The prosthetic rehabilitation involved a fixed full-arch denture in ten patients and a removable denture in nine patients. |

386 |

Results – Four zygoma implants and six conventional implants were lost after a mean follow-up period of 59 months. Consequently, the survival for both implant types was 92 % Postoperative infection occurred in nine patients and was adequately treated with antibiotics without the need for surgical intervention. One patient experienced persistent diplopia, probably due to damage of the orbit during zygoma implant site preparation. The diplopia was treated with surgery and prismatic correction at the Department of Ophthalmology. Conclusions – The current study revealed survival rates of zygoma implants comparable to those of conventional implants and implants placed in conjunction with sinus graft procedure. However, zygoma implants are associated with an increased risk of complications compared to other treatment options. Therefore, zygoma implants should only be used in selected patients.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Zygomaimplantater | VIDENSKAB & KLINIK

Litteratur 1. Arun K. Garg DMD. Implant dentistry. 2nd ed. Missouri: Mosby Inc, 2010;47-57. 2. Cabezas-Mojón J, Barona-Dorado C, Gómez-Moreno G et al. Metaanalytic study of implant survival following sinus augmentation. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2012;17:e135-9. 3. Coulthard P, Grusovin MG, Kwan S et al. Interventions for replacing missing teeth: bone augmentation techniques for dental implant treatment. Cochrane Database Syst Rev 2008;(3):CD003607. 4. Kato Y, Kizu Y, Tonogi M et al. Internal structure of zygomatic bone related to zygomatic fixture. J Oral Maxillofac Surg 2005;63:1325-9. 5. Brånemark PI. Surgery and fixture installation. Zygomaticus fixture clinical procedures. 1st ed. Goteborg, Sweden: Nobel Biocare AB; 1998. p. 1. 6. Brånemark PI, Grøndahl K, Ohrnell LO et al. Zygoma fixture in the management of advanced atrophy of the maxilla: technique and long-term results. Scand J Plast Reconstr Surg Hand Surg 2004;38:70-85. 7. Esposito M, Worthington HV. Interventions for replacing missing teeth: dental implants in zygomatic bone for the rehabilitation of the severely deficient edentulous maxilla. Cochrane Database Syst Rev 2013;9:CD004151. 8. Candel-Martí E, Carrillo-García

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

C, Peñarrocha-Oltra D et al. Rehabilitation of atrophic posterior maxilla with zygomatic implants: review. J Oral Implantol 2012;38:653-7. 9. Kahnberg KE, Henry PJ, Hirsch JM et al. Clinical evaluation of the zygoma implant: 3-year follow-up at 16 clinics. J Oral Maxillofac Surg 2007;65:2033-8. 10. Goiato MC, Pellizzer EP, Moreno A et al. Implants in the zygomatic bone for maxillary prosthetic rehabilitation: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg. 2014;43:748-57. 11. Fernández H, Gómez-Delgado A, Trujillo-Saldarriaga S et al. Zygomatic implants for the management of the severely atrophied maxilla: a retrospective analysis of 244 implants. J Oral Maxillofac Surg 2014;72:887-91. 12. Al-Nawas B, Wegener J, Bender C et al. Critical soft tissue parameters of the zygomatic implant. J Clin Periodontol 2004;31:497-500. 13. C hrcanovic BR, Abreu MH. Survival and complications of zygomatic implants: a systematic review. Oral Maxillofac Surg 2013;17:81-93. 14. Aparicio C, Ouazzani W, Garcia R et al. A prospective clinical study on titanium implants in the zygomatic arch for prosthetic rehabilitation of the atrophic edentulous maxilla with a follow-up of 6 months to 5 years. Clin Implant Dent Relat Res 2006;8:114-22.

15. Stiévenart M, Malevez C. Rehabilitation of totally atrophied maxilla by means of four zygomatic implants and fixed prosthesis: a 6–40-month follow-up. Int J Oral Maxillofac Surg 2010;39:358-63. 16. Becktor JP, Isaksson S, Abrahamsson P et al. Evaluation of 31 zygomatic implants and 74 regular dental implants used in 16 patients for prosthetic reconstruction of the atrophic maxilla with cross-arch fixed bridges. Clin Implant Dent Relat Res 2005;7:159-65. 17. Andersen K, Buhl J, Jensen J. Fjernelse af zygomaimplantat. Tandlægebladet 2011;115:530-3. 18. Moreno Vazquez JC, Gonzalez de Rivera AS, Gil HS et al. Complication rate in 200 consecutive sinus lift procedures: guidelines for prevention and treatment. J Oral Maxillofac Surg 2014;72:892-901. 19. Boffano P, Forouzanfar T. Current concepts on complications associated with sinus augmentation procedures. J Craniofac Surg 2014;25:e210-2. 20. Reychler H, Olszewski R. Intracerebral penetration of a zygomatic dental implant and consequent therapeutic dilemmas: case report. Int J Oral Maxillofac Implants 2010;25:416-8. 21. Barber AJ, Butterworth CJ, Rogers SN. Systematic review of primary osseointegrated dental implants in head and neck oncology. Br J Oral Maxillofac Surg 2011;49:29-36.

22. D’Agostino A, Procacci P, Ferrari F et al. Zygoma implant-supported prosthetic rehabilitation of a patient after subtotal bilateral maxillectomy. J Craniofac Surg 2013;24:e159-62. 23. Shirota T, Shimodaira O, Matsui Y et al. Zygoma implant-supported prosthetic rehabilitation of a patient with a maxillary defect. Int J Oral Maxillofac Surg 2011;40:113-7. 24. Van Steenberghe D, Malevez C, Van Cleynenbreugel J et al. Accuracy of drilling guides for transfer from three-dimensional CT-based planning to placement of zygoma implants in human cadavers. Clin Oral Implants Res 2003;14:131-6. 25. Vrielinck L, Politis C, Schepers S et al. Image-based planning and clinical validation of zygoma and pterygoid implant placement in patients with severe bone atrophy using customized drill guides. Preliminary results from a prospective clinical follow-up study. Int J Oral Maxillofac Surg 2003;32:7-14. 26. Del Fabbro M, Wallace SS, Testori T. Long-term implant survival in the grafted maxillary sinus: a systematic review. Int J Periodontics Restorative Dent 2013;33:773-83. 27. Esposito M, Felice P, Worthington HV. Interventions for replacing missing teeth: augmentation procedures of the maxillary sinus (Review). Cochrane Database Syst Rev 2014;5.

|

387 |


VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Relationen mellem klinisk kavitet og den radiologiske carieslæsions dybde i approksimalflader hos en indisk befolkning K. Sansare1, M. Raghav1, S. Sontakke1, F. Karjodkar1 og Ann Wenzel2 1 Sektion for Oral Medicin og Radiologi, Sektion for Biostatistik, Nair Hospital, og Dental College, Mumbai, India, og 2Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At vurdere sammenhængen mellem en klinisk kaviteret approksimalflade og den radiologiske læsions dybde blandt permanente posteriore tænder i en indisk middelklassebefolkning Metoder 126 approksimalflader uden restaureringer blev røntgenundersøgt med en bite-wing-optagelse hos patienter, der var mødt på klinikken til undersøgelse og generel tandbehandling. Bitewings blev vurderet individuelt af fem radiologiske observatører, og hver approksimalflade blev registreret som: sund; læsion i emalje; læsion i ydre 1/3 af dentin og læsion i indre 2/3 af dentin. Ortodontiske elastikker blev indsat som tandseparatorer mellem to tænder, hvor mindst den ene flade havde en radiologisk registreret læsion. Elastikkerne blev fjernet efter tre dage, og to kliniske observatører (ikke de samme som de radiologiske) bedømte de to naboflader ved hjælp af lys, spejl og sonde: kaviteret (ja/nej). Relationen mellem klinisk kavitet og den radiologiske dybde af læsionen blev beregnet for alle radiologiske og kliniske observatører. Resultater Der var god overensstemmelse mellem de to kliniske observatører (mindre end 10 % af fladerne blev ikke scoret identisk).

|

388 |

Der var større variation mellem de radiologiske observatører. Emaljelæsioner var kaviterede i 25,6-38,3 % af tilfældene, ydre dentinlæsioner var kaviterede i 83,3-100 %, og indre dentinlæsioner var kaviterede i 96,4-100 %, afhængigt af hvem der var den radiologiske og kliniske observatør.

Konklusion Radiologisk bedømt var små carieslæsioner meget ofte kaviterede i denne befolkningsgruppe fra et udviklingsland. Tærsklen for, hvilken radiologisk dybde der bør føre til operativ terapi af en approksimalfladelæsion, skal etableres i forskellige populationer.

Sansare K, Raghav M, Sontakke S et al. Clinical cavitation and radiographic lesion depth in proximal surfaces in an Indian population. Acta Odontol Scand 2014;72:1084-8.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Halshvirvelsøjlens morfologi ved hypofosfatæmisk rakitis og raske kontroller: en radiologisk undersøgelse Hans Gjørup1,3, Liselotte Sonnesen2, Signe Sparre Beck-Nielsen4,5 og Dorte Haubek3 1 Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, 2Ortodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 3Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 4Børneafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, og 5Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Odense

Baggrund og formål Formålet med undersøgelsen var at beskrive halshvirvelsøjlens morfologi hos voksne patienter med hypofosfatæmisk rakitis (HR) sammenlignet med en rask kontrolgruppe, at vurdere forskelle i halshvirvelsøjlens morfologi afhængigt af sværhedsgraden af den generelle skeletale HR-påvirkning og at undersøge sammenhænge mellem henholdsvis halshvirvelsøjlens og kraniets morfologi. Materiale og metoder Studiepopulationen omfattede 36 HR-patienter og 49 kontroller. Atlas- og axis-dimensioner blev målt på cefalogrammer, og forskelle mellem grupperne blev estimeret ved regressionsanalyse. Halshvirvelsøjlens morfologi blev vurderet visuelt med henblik på at fastslå forekomsten af vertebrale anomalier i halshvirvelsøjlen. Resultater Dimensionerne af atlas og axis var større hos HR-patienter end hos kontroller (P ≤ 0,001), og fusioner forekom hyppigere blandt HR-patienter (39 %) end blandt kontroller (6 %) (P ≤ 0,001). Hos HR-patienter korrelerede længden af axis positivt (P = 0,008), og højden af den negativt (P = 0,043) med svær skeletal

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

HR-påvirkning. Højden af den posteriore hvirvelbue på atlas og længden af axis korrelerede negativt med kraniebasisvinklen (P ≤ 0,017), og de vertikale dimensioner af atlas korrelerede positivt med tykkelsen af kraniets occipitale del (P ≤ 0,015). Længden af atlas korrelerede positivt med underkæbens prognati (P = 0,042). Fusion af halshvirvler korrelerede positivt med tykkelsen af kraniet i den frontale og parietale del (P = 0,034 og P = 0,003).

Konklusioner Dimensionen af atlas og axis samt forekomsten af fusioner var forøget hos HR-patienter sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Halshvirvelsøjlens dimensioner var associeret med visse kranielle dimensioner, primært i relation til den posteriore kraniefossa.

Gjørup H, Sonnesen L, Beck-Nielsen SS et al. Upper spine morphology in hypophosphatemic rickets and healthy controls: A radiographic study. EurJ Orthod 2013;36:217-25.

|

389 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Invasion i Bella Center Op mod 2.300 tandlæger, klinikassistenter og tandplejere invaderede Bella Center i dagene 15.-17. april for at deltage i Årskursus. I år bød Tandlægeforeningen på mere end 40 sessioner om alt fra den rigtige keramiske løsning til det interdisciplinære samarbejde mellem protetiker og specialtandlæger i hhv. ortodonti og kirurgi og over til, hvordan man kan ændre patienternes adfærd via nudging. Tandlægebladet fangede tre tandlæger i Bella Center og bad dem fortælle om deres Årskursus. Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Lizette Kabré

| 390 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Det er ikke den nyeste forskning, der lokker Hvem: Frederikke Hjort Andersen Hvor: Tandlæge hos Tandlægehuset i Vojens Hvad har været den bedste session? – Det har været sessionen om nakke- og skuldersmerter. Jeg blev færdig i sommer, men jeg har allerede begyndende symptomer, så det er meget relevant for mig. Jeg har jo endnu ikke så meget erfaring, så jeg glemmer ofte alt andet, når jeg behandler, og det går ud over ergonomien. Fordi jeg blev færdig i sommer, er det ikke de sessioner med den nyeste forskning, der lokker. Jeg føler, at det er rent praktisk, jeg mangler viden og erfaring. Hvad har været den største faglige øjenåbner? – Det har været en af konklusionerne i sessionen All ceramics. Jeg har ofte siddet i valget mellem en MK-krone og en fuldkeramisk krone og valgt MK for at bevare så meget tandsubstans som muligt. Men på sessionen blev jeg opmærksom på nyere teknologi, der muliggør at lave helkeramik uden at skulle ofre mere tandsubstans end ved MK-kroner. Er der noget, du gør anderledes på mandag? – Igen vil jeg pege på nakke- og skuldersmerter-sessionen. Vi fik udleveret en elastik, og den vil jeg tage frem på mandag for at lave nogle øvelser, der kan afhjælpe mine smerter. Har der været skuffelser? – Selv om det fungerer godt at integrere Årskursus og Scandefa, så har jeg savnet Tandlægeforeningens torv med kaffe, fordi det var et naturligt samlingssted og et sted, hvor man fik talt med venner og kolleger.

Deltog i fem sessioner Teamsamarbejde i tandlægeklinikken | Nakke- og skuldersmerter | Den fælles front – om fortænder og samarbejde | All ceramics – from theory to your practice | Best practices in Endodontics: What works in the clinic?

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Hvordan kan Årskursus blive bedre? – Jeg kan godt savne en dansk vinkel i de sessioner, hvor der er en udenlandsk oplægsholder. Nogle gange er deres fokus meget langt fra vores virkelighed, det kan fx være i forhold til æstetiske forhold. Hvis man brugte lidt tid på at gøre det klinisk relevant i forhold til danske forhold, ville det være godt.

| 391 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Jeg er ikke til ren how-to-do Hvem: Dorte Døstrup Hvor: Klinikejer, Tandklinikken på Amagerbrogade

Hvad har været den bedste session? – PA mini-symposium. Det var en god kombination af teori og praksis. Jeg kan godt lide sessioner, hvor der er en god blanding af teori og forskning – jeg er ikke så meget til sessioner, hvor det er ren ”how-to-do”. Det var bl.a. interessant at se dokumentation for, hvor langt man kan komme med non-operativ behandling. Jeg vil fremover være lidt mere konservativ i min PA-behandling. Hvad har været den største faglige øjenåbner? – Det har været sammenhængen mellem bisfosfonater, som bl.a. osteoporosepatienter får, og knoglenekrose. Sessionen om risikopatienter var i det hele taget meget relevant. Der er et hav af mediciner, som vi tandlæger skal udrede, og det er ikke altid helt problemfrit, bl.a. fordi det kan være vanskeligt at samarbejde med de privatpraktiserende læger. Er der noget, du gør anderledes på mandag? – Jeg er jo godt klar over det, men endodontisessionen satte to streger under det – jeg skal til at bruge kofferdam. Jeg er ikke glad for det, men det er definitivt slut med at undlade det.

Deltog i seks sessioner

Har der været skuffelser? – Hmm, hvis jeg skal nævne noget, må det være sessionen ”Det handler om tænder – men der er vel andet?” Den var i den lettere genre, men egentlig var der også noget viden, jeg kan bruge. Jeg fik en større indsigt i patienten, så helt skuffende var det ikke. Det er også fint, der er plads til det blødere stof.

Best practices in Endodontics: What works in the clinic? | Det handler mest om tænder – men der er vel andet? | Medicinske risikopatienter i tandlægepraksis | PA minisymposium | Nakke- og skuldersmerter | Moderne farmakologisk smertebehandling

Har du været på Scandefa? – Ja, det har jeg. Jeg har ikke en indkøbsliste i år, så det er blevet til lidt impulsshopping. Jeg har bl.a. købt nogle nye tandslibeinstrumenter, og med min nye viden om kofferdam skal jeg nok også ind og se på det.

| 392 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


SAMFUND & ARBEJDSLIV

” Rart at få frisket viden op Hvem: Niels Rasch Hvor: Klinikejer, Tandlægerne Kitty og Niels Rasch i Sønderborg Hvad har været den bedste session? – Det var PA mini-symposium. Det var ikke en revolutionerende session, men en god opsummering, som samtidig var meget konkret. Og jeg synes, der var en god rød tråd gennem sessionen. Det er rart at få frisket viden op, fordi det giver anledning til at få samlet op på nogle ting, som man skal være lidt mere opmærksom på, mens man måske kan fokusere lidt mindre på andre ting, der ellers har været i fokus. Sessionen om moderne farmakologisk smertebehandling var også interessant, fordi vi fik en god opdatering på forskellige typer mediciner, og hvordan de interagerer. Hvad har været den største faglige øjenåbner? – Jeg synes ikke, jeg har haft en. Jeg er jo efterhånden gammel i gårde, og så meget sker der jo ikke i vores fag. I hvert fald ikke ligefrem af ny revolutionerende viden. Hvis jeg skal nævne en enkelt ting, så var sessionen om risikopatienter interessant, og det blev klart for os, at vi skal have anskaffet nitroglycerin til vores nødhjælpskasse. Har der været skuffelser? – Jeg har ikke fortrudt nogle af de sessioner, jeg har deltaget i. De har alle været interessante og med et tilpas niveau. Har du været på Scandefa? – Ja, men vi har ikke været derinde for at købe udstyr, fordi vi fik nyt for nogle år siden. Men vi har altid en bestillingsseddel med fra vores personale, så det fik vi købt.

Deltog i fem sessioner All Ceramics – from theory to your practice | Medicinske risikopatienter i tandlægepraksis | PA mini-symposium | Differentialdiagnostik ved trigeminus og atypiske ansigtssmerter | Moderne farmakologisk smertebehandling

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Hvordan kan Årskursus blive bedre? – Jeg rendte ind i nogle kollegaer fra det jyske, ligesom mig, og de sagde, at de bevidst havde boykottet onsdag. Det kan jeg godt følge dem i. Vi, der har klinik i Udkantsdanmark, har rigeligt at lave, og at lukke tre dage er en belastning. Jeg så derfor gerne, at Årskursus igen bliver afholdt torsdag, fredag og lørdag.

| 393 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæger

elsker tandlæger Lå der to numre af Tandlægebladet i din postkasse? Du er ikke alene. Tandlæger finder langt oftere en partner fra samme fag end andre faggrupper. Det viser en ny undersøgelse. Freelancejournalist Miriam Lykke Schultz Illustration Lasse Bekker Weinreich

Er du tandlæge? Så er der relativt stor sandsynlighed for, at din partner også er det. Tandlæger finder langt oftere en partner med samme uddannelse end andre faggrupper. Faktisk hele tre gange så mange. Mens 12 % af tandlægestanden er i parforhold med en tandlæge, så er det kun 4 % fra den øvrige arbejdsstyrke, der finder sammen med en partner fra samme fagområde. Og hvis du er mand, er sandsynligheden for, at du har forelsket dig i en anden tandlæge relativt set endnu højere. Næsten hver femte mandlige tandlæge er i parforhold med en tandlæge. Det viser en særopgørelse over 2.363 tandlæger i forhold, som Tandlægebladet har fået lavet af Danmarks Statistik. Indspist studiemiljø Det er meget normalt, at man finder kærester og ægtefæller på uddannelsen eller i forbindelse med arbejde, forklarer Karen Sjørup, lektor og forsker i arbejdsmarked og køn på Roskilde Universitet. At det især gælder tandlægefaget, hænger i høj grad sammen med studiets opbygning, mener hun. – Tidligere var tandlægeskolerne selvstændige uddannelser, der var adskilt fra universitetsuddannelserne. Det gav et mere isoleret studiemiljø og dermed også større sandsynlighed for, at den, man faldt for, var en medstuderende, siger Karen Sjørup. Derudover har antallet af mænd og kvinder i en lang periode været mere lige end på mange andre studier. Og tandlægepar kan have flere fordele, mener Karen Sjørup.

| 394 |

– Partneren har kendskab til faget, og hvis man kan bruge hinanden som sparringspartnere og udnytte hinandens faglige styrker, kan det ligefrem være befordrende for karrieren, siger hun. Lige børn leger bedst Tandlægernes kasten kærlighed på hinanden kommer heller ikke bag på psykolog og ekstern lektor på Aarhus Universitet, Asger Neumann, der også arbejder som parterapeut. Det er nemlig en myte, at modsætninger mødes, når det drejer sig om kærlighed og parforhold. Undersøgelser viser faktisk det modsatte, forklarer han. – De fleste vellykkede forhold opstår mellem mennesker, som har nogenlunde ens baggrund, uddannelse og social status. Det giver en stor grad af symmetri i forholdet og dermed muligheden for at have ligeværdige forhandlinger om, hvordan tilværelsen skal indrettes, siger Asger Neumann. Kærlighed eller business Et godt partnerskab er grobunden for en god forretning. Selvom der er mange fordele forbundet med at dele klinik som par, kan der også være udfordringer. En af de største er at forstå, hvornår man er kolleger, og hvornår man er kærester, mener Asger Neumann, der har specialiseret sig i partnerstyrede virksomheder og bl.a. rådgiver tandlæger og lægehuse. – At være gode samarbejdspartnere kræver nogle klare spilleregler. Hvornår snakker man fx sammen

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæger er oftere i parforhold

Tandlæger er oftere i et parh old end andre faggrupper. M ens 16 % af da nske tandlæger er single , så gælder de t for 27 % af personerne på arbejdsmarke det. Og der er endnu færre m andlige tandlæ ger, der er single. Kun 13 % er ikke i et pa rhold, mens det samme gø r sig gældende for 17 % af de kvindelige tand læger.

r opad, Kvinder kigge nedad ser mens mænd ns adig en rolle i roller spiller st

som kolleger, og hvornår snakker man som partnere? siger han. Rollerne kan nemt flyde sammen, så hvis ikke man har knivskarpe grænser, kan det blive noget rod, fordi man som par håndterer opgaver og konflikter på en mindre formel måde, end man gør som kolleger. – Par kan slippe af sted med at blive urimelige og personlige i konflikter, fordi de har muligheden for hurtigt at genetablere relationen gennem sex eller intimitet, siger Asger Neumann. For kollegerne vil en sådan konflikt opleves beklemt og utryg, og det kan være ødelæggende for tilliden, mener han. Det er derfor vigtigt, at parret i arbejdstiden formår at opretholde en professionel tone i kommunikationen med hinanden. Bagsiden er, at en konflikt i det ene felt påvirker forholdet i det andet felt. Det kunne fx være uenighed om personalespørgsmål, som smitter med dårlig stemning i hjemmet, eller konflikt i hjemmet, som påvirker måden at indgå ledelsesmæssige drøftelser.

le kø De traditionel r. ne at valget af part bøjelighed til læger har en til nd e ig dl an Kvindelige ta , mens m d” i hierarkiet ”. ad ed ”n danne par ”opa r danne pa tendens til at på en ds tandlæger har la andenp e har læger på ger Mens kvindern andlige tandlæ m de tnere, har pto i re re listen af toppar skolelæ , tandplejere og r te ef st næ sygeplejersker partnere er foretrukne pen af listen ov tandlæger.

Lægerne slår

tan

dlæger Kun læger over går tandlæger i valg af partner fra sa mme fagområ de . Hele 19 % af alle læge r er i parforho ld m ed en anden læge.

Læs, hvordan tandlægeparret Niels og Britt Pade kombinerer arbejdsliv og privatliv på næste side.

DEFINITION PÅ TANDLÆGER I FORHOLD ”Tandlæger i forhold” er defineret som tandlæger, der har en partner, dvs. enten er gift, i registreret partnerskab eller er i et samlevende/samboende parforhold, dvs. som bor på den samme adresse.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

| 395 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sammen kan vi gøre endnu mere endnu bedre, mener tandlægeparret, der føler sig overbeviste om, at de aldrig var nået til, hvor de er i dag, hvis det ikke havde været for hinanden. Tekst Miriam Lykke Schultz, freelancejournalist Foto Heidi Lundsgaard

Hjemme hos tandlægeparret Niels og Britt Pade i Odense bliver der diskuteret tandbehandlinger i både sofahjørnet og over middagsbordet. Den kollegiale sparring hjælper dem til at blive bedre tandlæger og giver samtidig et fælles omdrejningspunkt, mener parret. – Hvis man omregnede det til arbejdstimer, er det helt absurd, hvor meget tid vi bruger på vores arbejde, men for os føles det lige netop ikke som arbejde, men nærmere en fælles hobby. Noget vi begge interesserer os for, kan være sammen om og udvikle os indenfor, siger Britt Pade. De to mødte hinanden på Tandlægeskolen i Aarhus, da de var midt i 20’erne. I 1997 besluttede de sig for at købe Centrumtandlægerne i Odense, og siden er det gået stærkt med både for-

| 396 |

retning og familieforøgelse. I dag har de 45 ansatte på tre klinikker fordelt i Odense, Middelfart og Aarhus foruden tre store børn. Hinandens inspirator Selvom det ikke var målet, at de skulle blive ejere af tre klinikker, er det heller ikke helt tilfældigt, at det er gået sådan. – Vi brænder begge for udvikling, forandring og fornyelse. Vi synes, det er sjovt og spændende at skabe noget sammen og se det vokse, så dybest set har vi nok inspireret og hjulpet hinanden hertil, hvor vi er i dag, siger Britt Pade, og hendes mand supplerer: – I fællesskab kan vi løfte opgaver og tænke tanker, vi ikke ville kunne gøre på egen hånd. Vi kan gøre endnu mere endnu bedre. Det er dét, som det gode parløb kan, mener Britt Pade.

– Ét menneske kan ikke være lige stærk på alle områder, men når man er to, dækker man hinanden af, siger hun. En vigtig faktor er parrets gensidige tillid og fortrolighed. De kender hinandens styrker og svagheder og er ikke bange for at tabe ansigt overfor hinanden. – Jeg føler det ikke som et nederlag, når jeg sender en patient ind til Britt med noget, jeg ved, hun er bedre til. Når vi ikke skal kunne alt selv, giver det os hver især muligheden for, at gøre det, vi er bedst til. Et grundsyn, der har smittet af på de ansatte i klinikkerne og givet en mere smidig behandlingskultur. – Vi tænker ikke længere så traditionelt med, at én tandlæge skal kunne løse alle opgaver, men derimod på, hvordan patienten

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


SAMFUND & ARBEJDSLIV

FÆLLESSKAB. Han er ”the bad cop.” Hun er ”the good cop.” Britt og Niels Pade deler både dobbeltseng og tre tandklinikker, og de mener, at fællesskabet netop tillader dem at dyrke hver deres force.

kan få den bedste behandling på klinikken. Ensomt på toppen Også på det personlige plan supplerer parret hinanden godt. – Vi er lidt ”good cop, bad cop”, siger Niels Pade med et skævt smil i stemmen og fortsætter: – Det er selvfølgelig sat på spidsen. Men menneskeligt har vi forskellige forcer. Britt har nok mere overskud til at tage sig af personalet, mens jeg ofte har travlt med mine bestemte måder, jeg vil have tingene på. At det overvejende er en kvindearbejdsplads, betyder ifølge Niels, at der kan være kontro-

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

verser, som fuldstændig går over hovedet på ham, men som Britt har særligt øje for. I det hele taget er det en fordel, at de har hinanden, mener han. – Du er lidt en lonely cowboy, og som chef kan du føle dig yderligere isoleret. Så når man er to, er det hele lidt nemmere, siger Niels Pade. Som selvstændige går der meget tid med klinikken, og derfor betyder det meget for dem, at de har hinanden at dele arbejdsmæssige op- og nedture med. Omvendt kan der også godt gå meget kollega-kollega i forholdet, mener parret, som derfor øver sig i at tale om andet end arbejde.

– Nogle gange aftaler vi, at vi ikke må tale arbejde, eller også har vi nogle børn, der ruller med øjnene og minder os om, at det er ved at være nok. At der altså også er andet i livet end arbejde, siger Britt Pade. Modsat synes hun, at det er lettere ikke at tage privatlivet med på arbejde. Det handler dybest set om at have lidt situationsfornemmelse, mener hun. – Selv om jeg ikke delte klinik med Niels, ville jeg ikke tage mine personlige problemer med på arbejde, det skal jo gerne være sådan, at ens kolleger kan holde en ud.

| 397 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Klinikassistenter tager ansvar for elevoplæring Det er stadig oftere klinikassistenter, der står for oplæring af elever. En lettelse for tandlægen og en gevinst for klinikassistent og elev ifølge SKT i København. Tekst Trine Ganer

Uddelegering har i de senere år været et mantra på mange tandklinikker. Og nu har tendensen bredt sig til håndteringen af klinikassistentelever. Det mærker man på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) i København, hvor man ser en tendens til, at klinikassistenterne spiller en større rolle i forhold til elevoplæringen, end det var tilfældet tidligere. Det fortæller Doris Lukowski Nielsen, der er praktikpladskoordinator på SKT. – Tidligere var det i høj grad tandlægen, der stod for oplæringen af elever, men vi ser en tendens til, at klinikassistenterne overtager en stor del af ansvaret. På mange klinikker bruger tandlægen teamet på en helt anden måde, end man gjorde tidligere, og det slår også igennem i forhold til elevforløb, siger hun. Med hele vejen Og det gælder ikke kun oplæringen. Klinikassistenten er ofte med hele vejen fra planlægningen af elevforløbet, rekruttering etc. Fx oplever SKT ofte, at det er

klinikassistenten, der repræsenterer klinikken, når der er jobcafé. Og det er win-win for alle parter, mener Doris Lukowski Nielsen. – Klinikassistenten er meget mere motiveret, hvis hun er med fra udvælgelse til oplæring. Og det bliver et bedre forløb, fordi hun meget bedre kan sætte sig ind i, hvad en elev har brug for at vide og lære. Og så aflaster det ikke mindst tandlægen, så han eller hun kan koncentrere sig om andre opgaver, siger hun. www

Læs mere på Skt.dk

Delaftaler hitter Flere og flere klinikker ansætter en elev i korteller delaftale. Det giver mulighed for, at klinik og elev kan se hinanden an, og for, at man kan få en elev på netop de betingelser, som passer en.

WIN WIN. Tandlægen uddelegerer i stigende grad ansvaret for eleverne til en klinik­assistent. Til glæde for alle, if. SKT København.

| 398 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


BENDT WIKKE MARKETING A/S

Sikker og effektiv løsning til rengøring, termisk desinfektion samt sterilisation – en praktisk, hygiejnisk og økonomisk løsning Enkelt, sikkert og hygiejnisk. Med desinfektionsmaskine fra Miele sikrer du samme høje hygiejne hver gang og undgår unødig risiko for smitte ved manuel håndtering af instrumenterne og kontakt med kemikalier. Ny sterilisator fra Miele. Kompakt bordmodel med integreret vandbehandlingsanlæg alt i enløsning. Hurtig procestid ca. 30 minutter. Effektiv tørring. Nedsætter den samlede procestid før instrumenterne kan anvendes igen. Dokumentationssystem. Intelligent system til at dokumentetere og gemme processerne fra rengøring, desinfektion og sterilisation. Lad os hjælpe med at finde den optimale løsning på, hvordan jeres instrument rengøring kan løses sikkert og økonomisk fordelagtigt. Rengøring, desinfektion, sterilisation og service fra én leverandør.

Sterilisation i Autoclave PS 1201 B

Dokumentationssystem og validering

Rengøring og desinfektion i G 7881 eller G 7891

Rengøring/desinfektion Sterilisation Dokumentation/Validering Garanti og service

Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk


SAMFUND & ARBEJDSLIV

PÅ FORSIDEN

af Tdlnet.dk findes et link til alt materialet om den nye overenskomst

Overgangen

er den største udfordring Der har været tryk på telefoner og mail hos Tandlægeforeningen, siden den nye overenskomst trådte i kraft den 1. april. Især overgangsordningen og de nye parodontitisforløb har givet anledning til spørgsmål fra tandlægerne. – Mange er i tvivl om, hvordan de fortsætter et allerede påbegyndt forløb med en patient. Og det er der jo heldigvis klare angivelser af i overgangsordningen, siger Tina Raben Skaarup, der er chef for Afdelingen for Forhandling og Rådgivning, Klinikejere.

– I den nye overenskomst skiller man undersøgelses- og behandlingsydelser, hvilket er nyt. Det skal folk lige vænne sig til, siger hun. Den store interesse for den nye overenskomst kan også ses på tilmeldingerne til Tandlægeforeningens overenskomstkurser. 2.367 tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og receptionister har tilmeldt sig kurserne, der løber af stablen i de kommende måneder.

Der har også været mange henvendelser vedr. de nye parodontitisforløb.

| 400 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hvad gør du med patienten, der er i gang med et forløb? Man starter ikke forfra med patienter, der var i gang med et behandlingsforløb den 1. april.

FAQ

• er patienten indkaldt til RDU, gives i stedet en statusundersøgelse (SU) eller en udvidet diagnostisk undersøgelse (UDG). • e r patienten indkaldt til APA/UPA, gives evt. PUD, IFB, udvidet tandrensning og/eller tandrodsrensning. Endvidere gælder, at fokuseret undersøgelse (FU) træder i stedet for KIFB og KPA.

Kan man anvende en UDG på nye patienter? - Ja, hvis patienten har stor sygdomsaktivitet og et komplekst behandlingsbehov.

Kan man anvende en UDG på nuværende patienter? - Ja, hvis patienten henvender sig med pludseligt opstået manifest sygdomsaktivitet.

Skal DG/DGBU også anvendes, når en (ny) patient blot henvender sig for at få en ”second opinion”? - Ja, det skal den ifølge Sundhedsstyrelsen.

HUSK!

Når du ser patienterne første gang efter 1. april 2015, skal du sørge for at risikoindplacere dem i farvegrupperne grøn, gul eller rød.

Er der nu tilskud til tandrensning som før ændringerne i 2013? - Nej, der er alene tilskud til tandrensning maksimalt 1 gang årligt til patienter uden aktiv sygdom, dvs. grønne patienter, i kombination med SU, DG, DGBU og UDG. Patienter med aktiv sygdom, dvs. gule og røde patienter, kan efterfølgende og yderligere få tandrensning så ofte, som der er behov herfor, når tandrensningen ydes i kombination med FU, der er forudgået af IFB. www

Læs mange flere spørgsmål og svar om den nye overenskomst på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

| 401 |


INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Læserindlæg

ITI Online Academy omdefinerer e-læring indenfor oral implantologi Andreas Stavropoulos, professor, Malmö Högskola

I

nternational Team for Implantology, ITI, er en af de største uafhængige akademiske organisationer inden for oral implantologi med mere end 16.500 medlemmer i over 100 lande verden over. ITI har som formål at fremme og udbrede viden om alle aspekter af implantatbehandling og dets associerede områder. Online Academy (OA) er ITI’s nyeste og mest omfattende undervisningstilbud til dato. OA er webbaseret, og man har dermed adgang til undervisning i oral implantologi af den højeste kvalitet, når det passer en, hele dagen igennem, året rundt og fra hele verden. OA adskiller sig fra øvrige eksisterende web-baserede uddannelsestilbud indenfor oral implantologi,

idet det kan ”aflæse” ens præferencer og behov og således er designet til at dirigere en til den mest relevante information. Dette opnås via fri adgang til dynamiske og fleksible vurderinger, der kan hjælpe en med at identificere egne styrker samt svagheder/huller i ens viden. Baseret på disse fund anbefaler OA læringsindhold specielt egnet til ens behov. Alt undervisningsmaterialet i OA er produceret af ITI, hvilket vil sige ITI Fellows og ITI-medlemmer, og er derefter underkastet peer-review. Alt undervisningsmaterialet i OA er således i overensstemmelse med ITI’s filosofi om evidensbaseret behandling med henblik på at forbedre kvaliteten af behandlingen til gavn for patienterne.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 402 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


INDLÆG & DEBAT

Vejen til smertefri lokalanalgesi

OA tilbyder: • l æringsmoduler, der giver det teoretiske grundlag for implantatbehandling • videoer med foredrag fra internationale ITI-kongresser med anerkendte klinikere og forskere • b illeder og videoer af kliniske patienttilfælde, der illustrerer anvendelsen af kliniske begreber • evalueringer, som giver muligheden for, at enhver kan teste sin viden • adgang til søgning i ITI-konsensuskonference-databasen, inklusive de kliniske retningslinjer fra 3., 4. og 5. ITI-konsensuskonference • SAC (Straightforward, Advanced, Complex) Assessment Tool i digital form, som muliggør en kombineret vurdering af de kirurgiske, protetiske og æstetiske udfordringer for ethvert patienttilfælde • g ratis online adgang til Case Cloud, som giver mulighed for at dokumentere patienttilfælde i et personligt OA-bibliotek • mulighed for at dele egne patienttilfælde med andre brugere af OAplatformen • mulighed for at indsende patienttilfælde mhp. peer-review og dermed bidrage til det officielle OA-indhold TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

ITI er helt bevidst om, at OA som undervisningstilbud inden for oral implantologi ikke kan stå alene. Men det er tiltænkt en central placering i den læring, der kan sammensættes med andre on-line uddannelsestilbud, såsom webinars, med hands-on kurser og en-til-en-undervisning. Herfra vil ITI OA gradvist udvide sit udbud til også at omfatte andre uddannelsesformater. OA er tilgængelig for alle medlemmer såvel som ikke-medlemmer af ITI og henvender sig til både den nyuddannede og erfarne tandlæge. Alle kan gratis oprette en OAkonto og udforske indholdet og afprøve forskellige elementer. Det indhold, man herefter evt. køber sig adgang til, vil til enhver tid være tilgængeligt for en, og opdateringer af indholdet leveres gratis. Hvis man vil vide mere om ITI’s Online Academy, skal man følge linket https://academy.iti.org, og man kan udforske mulighederne videre.

CALAJECT™ Præcis og veldoseret injektion - mindre stress for tandlæge og patient. Computerstyringen sørger for et jævnt og skånsomt flow af analgesivæsken. Faktisk så kontrolleret, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. Pennegrebet giver en afslappet og ergonomisk arbejdsstilling, hvor kanylen kan holdes helt stille in situ. • Anvendes til alle typer lokalanalgesi. • Let at håndtere og betjene. • Økonomisk i drift - kræver ingen specielle forbrugsmaterialer.

Udviklet og produceret af / Gl. Vejlevej 59 • DK-8721 Daugaard Tel.: +45 70 23 34 11 • email: info@ronvig.com

www.ronvig.com |

403 |


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 11. MAJ TIL 7. JUNI 30 år Julie Røgild Kirkegaard, København N, 17. maj Dennis Johansen, Aarhus C, 29. maj Soffi Buchberg, København K, 1. juni Natalie Fini, Vejle, 1. juni 40 år Gitte Vinter Vittrup, Holstebro, 17. maj Nicolai Gaarde Paaske, Århus N, 21. maj Vian Barouji, København NV, 23. maj Mads Gaardmand, Sabro, 24. maj Thi Nguyet Minh Ngo, Svendborg, 28. maj Jørgen Dau Nielsen, Haderslev, 28. maj Sofie Geneser, Sorø, 28. maj Anne-Mette Fogemann, Charlottenlund, 29. maj Lena Bakkegaard Olesen, Kolding, 31. maj

|

404 |

50 år Helle de Renouard, Aarhus C, 11. maj Søren Lindtoft, Aarup, 11. maj Lars Wisti Schropp, Højbjerg, 11. maj Niels Valentin Ibh, Vordingborg, 13. maj Liselotte Myrup Wolff-Sneedorff, Haslev, 14. maj Henrik Helsengreen, Rønde, 20. maj Ulla Bæk Lindtoft, Fårup, 27. maj Lone Katrin Hansen , Vallensbæk Strand, 27. maj Jette Würtzen , Aabenraa, 29. maj Michael B. Schoop, Kolding, 1. juni

75 år Gunnar Kolding, Århus C, 11. maj Jens Jakob Fredslund, Svendborg, 23. maj 80 år Kaj Hancke, Brøndby, 7. juni

60 år Vibeke Zinck Mose, Tarm, 16. maj Birgitte Boye Bruhn, Virum, 17. maj Jette Skak Koefoed Bender, Roskilde, 18. maj Henrik Lytsen, Frederiksberg, 19. maj Martin Nielsen, Birkerød, 21. maj Marianne Korgaard Hansen, Slagelse, 28. maj Henning Bak-Mikkelsen, Hjørring, 28. maj Kim Wessel Andersen, Kalundborg, 30. maj

DØDSFALD

85 år Anders Kaae, Allerød, 11. maj

Jørgen Bøttner-Jensen, født 1933, kandidateksamen 1958 Per Hougaard, Født 1940, Kandidateksamen 1963 Mogens K. Henriksen, født 1943, kandidateksamen 1969

70 år Birgitte Bastved, Hørsholm, 16. maj Henrik Lund, Værløse, 20. maj Jesper Høffding, Holte, 21. maj Erik Hultin, Stubbekøbing, 22. maj Paul Matzen, Charlottenlund, 24. maj Finn Nielsen, Solbjerg, 26. maj Tage Justesen, Gandrup, 28. maj Sten Bruun, Rønne, 2. juni Ole Vestergaard, Søborg, 6. juni

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Navne | SERVICE

EFTERLYSNING

Hvem samlede armbåndsuret op?

Indkaldelse til generalforsamling

Den 21. marts 1945 angreb engelske fly Gestapohovedkvarteret i København. Adskillige fly gik tabt i angrebet. Et af dem styrtede ned i Fælledparken i København, og piloten mistede livet. Den 22. marts 1945 om morgenen fandt en tandlægestuderende på vej til undervisning et engelsk armbåndsur i græsset i Fælledparken. Måske det var pilotens armbåndsur? Netop nedstyrtningen i Fælledparken er genstand for debat mellem historikere, så informationer om uret kan måske være med til at løse den historiske gåde. Alle informationer er velkomne. Kontakt Hans Elfelt Bonnesen på 45 81 23 69 eller e-mail elfelt@c.dk

Danske Tandlægers Hjælpeforening og Danske Tandlægers Forsikringsforening afholder generalforsamling onsdag den 20. maj 2015 kl. 18.00. i Tryghedsordningernes lokaler Svanemøllevej 85, 2900 Hellerup.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

405 |


SERVICE | Navne

Professor Thorkild Karring hædret af den Europæiske Føderation for Parodontologi med EPF Distinguished Scientist Award Andreas Stavropoulos, professor, Malmö I forbindelse med den årlige generalforsamling af den Europæiske Føderation for Parodontologi (European Federation of Periodontology; EFP) i Athen i slutningen af marts blev professor Thorkild Karring hædret med EFP Distinguished Scientist Award efter en fælles indstilling fra det Svenske Selskab for Parodontologi (Svenska Parodontologföreningen) og det Schweiziske Selskab for Parodontologi (Schweizerische Gesellschaft für Parodontologie). Prisen er den højeste anerkendelse, som EFP kan give til en person, der har bidraget på fremragende vis til den grundlæggende videnskab og/ eller kliniske forskning indenfor parodontologi over en periode på mindst 25 år. Hidtil har prisen kun været tildelt to gange: til professor Jan Lindhe og professor Klaus Lang. I løbet af sin karriere har professor Thorkild Karring været blandt de største navne i europæisk parodontologi og også medstifter af Det Europæiske Akademi for Parodontologi, som organiserer de berømte Europæiske Workshops i Parodontologi. Professor Karring var i det meste af sin professionelle karriere tilknyttet Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet, hvor han var professor og afdelingsleder ved Afdelingen for Parodontologi i næsten 30 år. Hans videnskabelige arbejde strakte sig fra basale eksperimenter om blødtvævssårheling i 1970’erne til prækliniske in vivo- og kliniske undersøgelser af parodontal hårdt- og blødtvævssårheling og regeneration samt om implantatbehandling i 80’erne, 90’erne og 0’erne. Professor Karrings forhold til Schweiz går tilbage til begyndelsen af 1970’erne, da professor Klaus Lang, dengang som ung forsker, var i Aarhus |

406 |

FIG. 1. Prof. Björn Klinge (t.v.), formand for det Svenske Selskab for Parodontologi, og Prof. Anton Sculean (t.h.), formand for det Schweiziske Selskab for Parodontologi, sammen med professor Thorkild Karring efter tildeling af EFP-prisen i Athen. i en periode. Siden da havde Thorkild Karring og Klaus Lang et tæt samarbejde og kontakt, og Karring var en hyppig foredragsholder på møderne i det Schweiziske Selskab for Parodontologi og på det legendariske årlige kursus på Les Diableret i Schweiz. Professor Karrings forhold til Sverige går tilbage til begyndelsen af 1980’erne, da han tilbragte nogle år i Avdelningen för Parodontologi ved Göteborgs Universitet sammen med professor Jan Lindhe og professor Sture Nyman. I løbet af denne periode blev styret vævsregeneration (GTR)-teknikken udviklet, en teknik der stadig bruges i klinikken verden over for at fremme regeneration af tabt parodontalt væv. Karring, Lindhe og Lang holdt et tæt samarbejde og kontakt gennem hele deres karrierer, og sammen var

de redaktører af de klassiske lærebøger Textbook of Clinical Periodontology and Implant Dentistry. Det var i samarbejde med Klaus Lang og Jan Lindhe, at Karring skabte Det Europæiske Akademi for Parodontologi og afholdt 1. Europæisk Workshop i Parodontologi i 1993 i Ittingen, Schweiz. Europæiske Workshops blev en tradition inden for EFP, der i øjeblikket bidrager enormt til konsolideringen af den globale viden om parodontologi og implantatbehandling, men også til at konsolidere samarbejdet og forbindelserne mellem EFP-medlemslande. Professor Karring gik på pension i 2007 og er glad for at se flere af sine studerende i dag besætte anerkendte akademiske stillinger rundt om i verden, herunder Sverige og Schweiz. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2015: Deadline: 12. maj 2015 Udkommer: 3. juni 2015 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2015: Deadline: 16. juni 2015 Udkommer: 1. juli 2015

Foredragsholder: prof. Luca Cordaro (Rom, Italien) Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause. Der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark SAED 2015 Scandinavian Academy of Esthetic Dentistry Annual Symposium Dato: 28-30.8.2015 Sted: Solstrand Fjordhotel, Bergen, Norge Yderligere oplysninger på: www.saed.nu

AUGUST Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2015 MAJ Respirationsproblemer hos børn og unge med kraniofaciale anomalier Ved Svend Kreiborg, professor, dr. odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Dato: 20.5.2015 Arrangør: Dansk Selskab For Tand- Mund og Kæbekirurgi Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K ITI Sektion Danmark – Aftenmøde Dato: 27.5.2015 Sted: Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København “Is transmucosal healing allowed with simultaneous augmentation procedures & indications for using barrier membranes and bone substitutes over autogenous block grafts”

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet. Halv- og heldagskurser. Datoer: 11., 12. og 13.8.2015 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Pain in perspectives Nordisk kongres Dato: 27 -29.8. 2015 Sted: Sandbjerg Gods, 6400 Sønderborg Arrangør: NFH Danmark Info: www.nfh-danmark.dk ITI Sektion Danmark – Section Meeting Dato: 29.8.2015 Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve Hovedemne: Protetik Foredragsholdere Bruno Schmid: Indications for bone level vs. tissue level implants Thomas Kiss: Presentation of the ITI Online Academy Lars Rossel: Tips & tricks in impression taking Erik Andersen: Which treatments lead to complications Klaus Gotfredsen: Quality assessment of implant-based treatments Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. kaffe- og frokostpause.

SEPTEMBER Administration og drift af tandklinikker Er relevant for klinikassistenter, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage administrative opgaver på klinikken. Omfatter bl.a. lovgivning, data og journaler, klinikkultur, teamsamarbejde arbejdsmiljø og APV og personaleadministration. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 8 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september. Yderligere info: www.skt.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Oral sundhedsvurdering og nonoperativ behandling – klinikassistenter Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af børn og unge. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis.

|

407 |


SERVICE | Kalender

9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).Studiestart august. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Ortodonti – klinikassistenter Et must for klinikassistenter på OR-klinikker. Giver et godt teoretisk og praktisk fundament til at opnå større ansvar og selvstændighed i løsningen af arbejdsopgaverne på en ortoklinik. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.Studiestart september. Ansøgningsfrist 1. maj 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Oral diagnostik og prognosevurdering – tandplejere På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde.

Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 9 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart september. Ansøgningsfrist 1. maj 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ortodonti I – tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tandplejer og specialtandlæge. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. maj 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart september. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 Efteruddannelsen på Tandlægeskolen i København Kasuistik symposium 2016 Dato: 22. & 23.1.2016 Sted: Tandlægeskolen/Odontologisk Instituttet, Nørre Allé 20. Auditorie annonceres senere. Emne: Medicinske sygdommes betydning for oral diagnostik og tandbehandling Website: URL annonceres snarest muligt

Vidste du, at du kan købe kurser online i vores webshop? – Log ind på Tdlnet.dk og klik på Efteruddannelse

|

408 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Scanbiz

– er blevet 3Shape TRIOS® forhandler Efter mange år som leverandør af 3Shape løsninger til dentallaboratorier er Scanbiz nu også forhandler af de revolutionerende 3Shape TRIOS® produkter. Det er vi rigtig stolte af!

Men vi vil så meget mere end det. Vi vil ganske enkelt være din foretrukne partner indenfor digital aftryk gennem et vedholdende fokus på den gode kundeoplevelse, kompetent support og produkter i verdensklasse. Med Scanbiz vil du opleve en leverandør, der har fokus på det samlede kundeforløb og ikke kun på at sælge produkter. Klik ind på scanbiz-trios.dk og læs mere.

kt iis Konta ian Fr Christ e g g o Tandlæ n 5073 3333 fo på tele . rmere hør næ Esbjerg Nyhavnsgade 13, 6700 Esbjerg / Aarhus Arresøvej 6A, 8240 Risskov Tlf.: +45 5073 3333

Vi plejer dine implantater God oral hygiejne og pleje er alt afgørende for langsigtet succes med dine implantater. TePe tilbyder et bredt sortiment af produkter til mekanisk rengøring af implantater. Alle produkterne er udviklet i samarbejde med dental expertise og er designet til at nå svært tilgængeligesteder og dermed gøre effektivt rent.

www.tand-profylakse.dk

AD150014DK

Made in Sweden


SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

|

410 |

Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken

Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/ Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose

Tjek Forlagets brochurer på tandlaegeforeningen.dk – De kan være til gavn for både dig og dine patienter


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

|

412 |

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

MOBILKIRURGI Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Th. Guldborg, Lars Johannesen www.tandborg.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont. Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 leif@tdlfagernaes.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

|

413 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

|

414 |

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­ tvaergade41.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Søren Grønlund Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

|

415 |


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

KREDS 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

KREDS 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

KREDS 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

VED STEMNINGSLIDELSER

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

KREDS 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

KREDS 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

KREDS 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

KREDS 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

KREDS 3 Louise Wilhelmsdal Nørregade 11

Peter Boch

4930 Maribo

Stadionvej 32

Tlf. 54 78 03 70

6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

416 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Planmeca Ultra Low Dose™

Banebrydende lav stråledosering ved 3D optagelser Reduceret effektiv patientdosis op til 75%

Planmeca ProMax 3D Mid FOV Ø 200 x 170 mm Effektiv patientdosis 14.7 µSv

• Planmeca ProMax 3D optagelser med en lavere ®

stråledosis end ved panoramaoptagelse

• Kan bruges i alle billedprogrammer og ved alle voxel størrelser

• Anvendelig ved en række kliniske behov: - Orthodonti

- Post-operative studier

- Implantatplanlægning

- Sinus og luftvejsstudier

Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44

Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22

Fiskers Dental Service Broenge 1-9, 2635 Ishøj Telefon 43 61 18 44

www.planmeca.com


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 6 2015: 12/5

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 3/6

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 7 2015: 16/6

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 1/7

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Overtandlæge til Haderslev Kommune Da vores konstituerede overtandlæge går på pension den 1. september 2015, søger vi en ny overtandlæge. Tiltrædelse 1. september 2015. Læs hele opslaget på www.haderslev.dk/job hvorfra du kan sende din ansøgning elektronisk, senest søndag den 10. maj 2015.

|

418 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Stillinger | SERVICE

Rigshospitalet

To stillinger som specialtandlæge ved Tand-Mund-Kæbekirurgisk klinik

To stillinger som specialtandlæge ved HovedOrtoCentret Tand-Mund-Kæbekirurgiske klinik er ledig til besættelse per 1. juni 2015 eller snarest muligt herefter.

Det forudsættes endvidere, at specialtandlægerne har bred erfaring indenfor det tand-mund-kæbekirurgiske arbejdsområde generelt.

Stillingen ønskes besat med specialtandlæger i Tand-mund-kæbekirurgi. Stillingerne omfatter klinisk aktivitet i Tand-mund-kæbekirurgi og deltagelse i forvagt.

Der er som ovennævnt knyttet vagtforpligtigelse til stillingerne. Vagtforpligtelsen omfatter deltagelse i 7- skiftet forvagt. Vagten er organiseret med tilkaldevagt fra hjemmet mandag-torsdag og søndag, mes der er bundet vagt fredag-lørdag.

Specialtandlægerne indgår på linje med klinikkens øvrige specialtandlæger i varetagelsen af klinikkens kirurgiske funktioner og ambulatoriearbejde, stuegang m.v. Klinikken for Tand-mund-kæbekirurgi har, i lighed med Rigshospitalet iøvrigt, funktion som undervisnings- og forskningshospital, forventes det at specialtandlægen har dokumenteret undervisnings- og forskningserfaring. Stillingerne er 37 timer ugentligt.

Stillingsbeskrivelse og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef Thomas Kofod, tlf. 35 45 06 26 Ansøgning vedlægges kopi af specialtandlægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Løn og ansættelsesvilkår i henhold gældende overenskomst Region Hovedstaden (Danske Regioner) og Dansk Tandlægeforening . Ansøgningsfris senest 20. maj 2015 inden kl. 12:00. Rigshospitalet er røgfrit.

Rigshospitalet og Glostrup Hospital har mere end 10.000 ansatte. Vores mål er - som Danmarks spydspids inden for specialiseret behandling og forskning - at tilbyde behandling på højt fagligt niveau til patienter fra hele landet, Grønland og Færøerne. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge. Læs mere på www.regionh.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

419 |


SERVICE | Stillinger

job.rn.dk

Specialtandlæge Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Uddannelsesstilling, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi ved Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. august 2015. Stillingen er en 5-årig blokansættelse, hvor af et år af uddannelsen foregår ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på interesse for klinisk orienteret forskning indenfor fagområdet. Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Yderligere oplysninger (Herunder stillings- og funktionsbeskrivelse) kan indhentes hos: Ledende overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen, tlf. 97 66 27 96 eller e-mail: jdj@rn.dk, eller uddannelsesansvarlig overtandlæge Thomas Jensen, tlf. 97 66 27 95 eller e-mail: thomas.jensen@rn.dk Ansøgningfrist: Den 10. juni 2015. Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler i uge 26, 2015. Ansøgning i fem eksemplarer, mærket uddannelsesstilling sendes til: Afdelingsledelsen, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Postboks 365, 9100 Aalborg. Hent mere information på www.aalborguh.rn.dk

Uddannelsesstilling som specialtandlæge Tand-, Mund- og Kæbekirurgi ved Aarhus Universitetshospital Stillingen er en femårig blokansættelse, hvoraf seks måneder foregår på Aarhus Tandlægeskole og et år på Aalborg Universitetshospital. Den uddannelsessøgende skal indgå i en 4- eller 5-skiftet forvagt i form af tilkaldevagt fra hjemmet med en formaliseret bagvagtsordning. Det forudsættes, at ansøgeren opfylder kriterierne for ansættelse i uddannelsesstillingen, hvilket vil sige to års praktisk-klinisk odontologi, herunder et års fuldtidsansættelse med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed, som ækvivalerer hermed. Der vil herudover blive lagt vægt på interesse for klinisk orienteret forskning inden for fagområdet eller dokumenteret forskningsmæssig aktivitet. Du kan se hele opslaget og søge stillingen på midtjob.dk Ansøgningsfrist den 22. maj 2015. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overtandlæge, Jytte Buhl på 78 45 15 30 eller jyttbuhl@rm.dk

et arbejde med hjerne og hjerte

midtjob .dk

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.job.rn.dk

|

420 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

ERFAREN TANDLÆGE TIL PLUS1 Vi søger en erfaren tandlæge med minimum 3 års erfaring fra privat praksis til en stilling på 28-37 timer. Der vil være mulighed for at arbejde på vores to helt nye klinikker i Rødovre Centrum og Field’s. Du skal besidde en god portion gennemslagskraft, autoritet og humor. På klinikkerne har vi intraoralt kamera, digitalt røntgen, fotoudstyr, panoramarøntgen, kirurgiudstyr, TV på klinikkerne, Ipad præsentationer og Aldente. Derudover vil du være tæt på offentlig transport, butikker, cafeer, træningsfaciliteter, biografer m.v. Du får 28 super søde kollegaer og masser af faglig sparring med de øvrige tandlæger og klinikassistenter. Vi er i alt 12 behandlere - 7 tandlæger, 3 tandplejere og 2 kirurger - og vi bliver hele tiden flere. Hos PLUS1 arbejder vi fokuseret med at sikre en ensartet høj kvalitet og behandlingsniveau, gerne med fokus på kosmetiske behandlinger. Vi har ugentlige personalemøder, månedlige behandlermøder samt interne og eksterne kursusdage. Vi ser gerne, at alle løbende udvikler deres faglige og personlige færdigheder. Det er af stor vigtighed for os, at arbejdet foregår i et godt socialt og kollegialt miljø, fx har vi med jævne mellemrum fælles fredagsbar. PLUS1 har klar fokus på at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, da et job hos os er præget af travlhed og høje faglige krav. Vi tilbyder udfordrende stillinger med gode indtjeningsmuligheder og stort ansvar. Med de rette faglige og kommercielle kompetencer tilbyder vi et struktureret karriere forløb med henblik på optagelse som senior tandlæge eller partner. Har du ikke jus vil der være mulighed for orlov mens jus erhverves. Hos PLUS1 giver vi tilbage til samfundet der hvor vi har mulighed for at gøre en forskel. Derfor har vi i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen etableret Smil Igen Fonden hvor vi gratis laver tænder på hjemløse og socialt udsatte. Stillingen søges besat hurtigst muligt. Ansøgninger, CV og eventuelle referencer bedes indsendt senest 24. maj 2015. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler. Hvis du er interesseret i stillingen anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgning m.v. skal sendes per e-mail til job@plus1.dk. For yderligere oplysninger kan du kontakte Rune Kirkeby på ovennævnte e-mail eller på telefon 2448 8061. Vi ser frem til at høre fra dig.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

421 |


SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning og med en ansøgningsfrist efter bladets udgivelsesdato.

To stillinger som specialtandlæge ved TandMund-Kæbekirurgisk klinik på Rigshospitalet Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5311

Haderslev Kommune søger overtandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5321

Dygtig og effektiv klinikassistent, rutineret i reception søges til klinik i det nordlige København Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge med JUS søges til klinik i Skovlunde Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5334

Tandlæge til Region Syddanmark Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5338

Tandlæge til trekantsområdet Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5339

Quick nr. 5322 Klinik i Herlev søger tandplejer

Klinik i Give søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5340

Quick nr. 5323 Tandplejer til Haderslev Tandklinik

Ringsted Kommunale Tandpleje søger specialtandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5324

Den perfekte tandplejer søges til klinik i Skovlunde Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5328

Tandplejer søges til henvisningspraksis i Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5329

Tandlæge center i Bagsværd søger Tandlæge vikar Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5331

Quick nr. 5342

Tandplejervikar søges til travl klinik i Gentofte Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5343

På Aalborg Universitetshospital er en videreuddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. august 2015 Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5344

Uddannelsesstilling som specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi på Aarhus Universitetshospital Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5345

Tandlægeskolen i København har en specialtandlægeuddannelsesstilling i ortodonti ledig til besættelse 1. september 2015.

Dansk Tandforsikring søger tandlægekonsulenter på deltid

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5332

Quick nr. 5349

Tandplejer til klinik i Køge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk |

422 |

Quick nr. 5333 TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk


SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

”KØB AF TANDLÆGEPRAKSIS” Dygtig tandlæge søger klinik til overtagelse i Hovedstadsområdet med 600-900 patienter. Hvor Sælger vil fortsætte nogle år frem. Kontakt: klinikkoeb@gmail.com

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark. København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

|

424 |

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

Dentallaboratorium ApS

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 03

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Sjælland

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

gen den 1. juni og den 1. december.

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma

Storkøbenhavn

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Advokat Mette Neve

Speciale i praksisoverdragelser Tlf. E-mail

Advokatfirmaet

5074 4173 mne@tvc.dk

Tommy V. Christiansen

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

DENTALLABORATORIER

FLÜGGE

Midtjylland

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

lidt friskere - lidt hurtigere

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Dynamic - over alle grænser TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

425 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

REVISION – ADMINISTRATION

INSTRUMENTER

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

Forhandles af

Få tid til tænderne, så tager vi os af økonomien

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Årsregnskab og skatteopgørelse Livslang sparring Tryghed om din fremtidige økonomi Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

København: Sten Peters Tlf. 40 41 77 35 stpeters@deloitte.dk

Aarhus: Niels Nygaard Tlf. 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J.

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

info@rectus.dk www.rectus.dk

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering

Revisorerne: Minna Hartvig 10/11/10 10:22:30 Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

al Perfectio git n Di

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

|

426 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5


Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

SERVICE & REPARATION

TANDPLEJEMIDLER

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning VIKARSERVICE Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

TePe

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

|

427 |


NY START

“ Jeg savner at være tandlæge RAMI ALHARFOUSH / 28 ÅR Fra klinikejer Aleppo i Syrien til flygtning i Danmark

Du havde din egen klinik i storbyen Aleppo, og nu bor du i en lille by i Danmark. Hvordan oplever du den forandring? - Det er naturligvis svært. Det er svært at forlade noget, du selv har bygget op over flere år, og samtidig være tvunget til at forlade det i al hast uden mulighed for at tage noget med dig – hverken papirer eller penge. Indtil jeg fik min indkaldelse til Bashar al-Assads hær og blev nødt til at flygte, var jeg vant til en travl hverdag på en moderne klinik med op til 10 patienter om dagen. Det er også svært at være her i Hinnerup og modtage penge uden at arbejde for dem. Jeg er vant til at arbejde hårdt, og jeg elsker det. Jeg savner at være tandlæge. Det er jo en del af mig, jeg elsker faget, og det er mere end bare et job for mig.

Ved du, hvad der er sket med din klinik? - Jeg regner med, den er totalt destrueret. Ligesom mit land.

Hvad skal der ske nu? - Første skridt er at lære dansk (interviewet er foretaget på engelsk, red.). Jeg er i gang, og jeg gør mit bedste for at lære det så hurtigt som muligt. Det er nøglen til alt. Jeg vil selvfølgelig meget gerne arbejde som tandlæge igen, men jeg ved ikke, om det bliver muligt. Jeg forsøger at finde en praktikplads nogle timer om ugen, men det er ikke nemt.

Hvorfor ikke?

| 428 |

Tandlægestuderende 2003-2008 Specialuddannelse i protetik (ikke færdiggjort pga. krig) 2009-2013 Klinikejer i Aleppo 2009 Flygtning i Danmark 2014 TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 5

FOTO: KAARE VIEMOSE

Se også Rami Alharfoushs faglige profil på Dentaljob.dk

CV:

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

HØR MERE OM EN PRAKTIKPLADS Hvis du gerne vil høre mere om, hvad det inde­ bærer at tilbyde Rami Alharfoush en praktikplads nogle timer om ugen, kan du kontakte hans konsulent i Dansk Flygtningehjælp, Morten Dreisler (mobil 28 87 00 76, e-mail morten.dreisler@drc.dk).

- De tandlæger, jeg har talt med, har ikke ønsket at tage ansvar for mit arbejde, hvilket det kræver. Det handler jo i bund og grund om tillid, og jeg kan godt forstå, at en klinikejer ikke har lyst til det. Jeg forstår det endda rigtig godt. Jeg har jo også selv været klinikejer. Men jeg skal jo ikke lave ekstraktioner eller lignende. Men måske jeg kan lave tandrensninger? Jeg har en del venner fra sprogskolen, som gerne vil være mine patienter. Det vigtigste for mig er dog bare, at jeg får et indblik i livet på en dansk tandklinik og får lejlighed til at blive bedre til dansk. Og så naturligvis også at undgå at komme alt for langt væk fra mit fag, så jeg mister mine kompetencer.


Mange patienter har brug for ekstra fluor - dagligt!

Blottede rodoverflader

Tør mund

Fast apparatur

Funktionsnedsættelse

Eneste højfluorid tandpasta som tilbyder behandling med ekstra fluor - via daglig tandbørstning

. . .

Velegnet til unge fra 16 år og voksne med forøget caries risiko. Klinisk bevist til at give bedre cariesbeskyttelse end en traditionel fluortandpasta1-10 Receptpligtigt lægemiddel

1. Ekstrand 2008 Gerodontology 2008;25: 67–75 2. Tavss et al: American Journal of Dentistry, Vol 16, No. 6, December 2003 3. Baysan 2001 Caries Res 2001;35:41–46 4.Srinivasan 2014 Community Dent Oral Epidemiol 2014; 42; 333–340 5. Bizhang 2009 BMC Research Notes 2009, 2:147 6. Al Mulla 2010 Acta Odontologica Scandinavica, 2010; 68: 323–328 (Orthodontic) 7. Nordström 2010 Caries Res 2010;44:323–331 8. Ekstrand 2013 Caries Res 2013;47:391–398 9. Schirrmeiser 2007 Am J Dent 2007;20:212-216 10. Stanley 2000,Angle Orthod 2000; 70 (6):424-430

YOUR PARTNER IN ORAL HEALTH Duraphat® 5 mg/g tandpasta. 1 g tandpasta indeholder 5 mg fluor (som natriumfluorid), svarende til 5000 ppm fluorid.

www.colgateprofessional.dk


CALAJECT™

VIND EN IPHONE 6

Book en aftale og få 700 g chokolade til klinikken

Smertefri lokalbedøvelse Jeg ønsker at bedøve så lokalt som muligt, så mine patienter kan gå herfra uden bedøvet kind, tunge og kæbe – og uden senere ømhed i vævet. Det indfrier Calaject. Desuden sætter jeg pris på, at Calaject er en økonomisk løsning, hvor jeg kun har udgifter til de tubuler og kanyler, jeg plejer at bruge til almindelige tubulesprøjter. Tandlæge Lisbeth Skibsted Sundhedshusets Tandlæger i Horsens Vi kommer gerne ud til din klinik og præsenterer Calaject bedøvelsessystem. Samtidig får du selv mulighed for at afprøve effektiviteten. Book din præsentation inden 1. juli 2015 på 43 66 44 24 eller på www.plandentkampagne.dk og få 700 g lækker chokolade samt deltag i lodtrækningen om en iPhone 6.