__MAIN_TEXT__

Page 1

T TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°04

 ∕ APRIL 2020 ∕ #124

SAMFUNDSSIND:

Vi må løfte i flok

+

Endodonti

Praksisbaseret forskning Dentale materialer Magnetresonans-scanning, sikkerhed Unicystisk ameloblastom Ankyloseret incisiv, behandling


Nu kommer den helt nye al dente

Nu kommer den al dente, du har ventet på al dente knokler lige nu for at sikre jer fremtidens journalsystem - glæd dig bl.a. til: • Topmoderne al dente, der fortsat har markedets bedste økonomisystem og aftalebog med nem indkald – og uden udfald af patienter i indkaldet. • Hurtigere og nemmere journal med intuitivt overblik. Optimeret flow i journalskrivningen, bl.a. optimeret behandlings­ plan og overslag samt patientgenereret anamnese­ skema via online booking. • Flot og intuitiv brugerflade – i nyt moderne layout. • Nyeste .NET platform, der sikrer høj stabilitet, performance og fremtidssikring.

Vi lancerer senere i 2020 - glæd dig!

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


Fra behandling til betaling på rekordtid Aldrig har det været nemmere at dele regningen op i mindre bidder. Du får det fulde beløb ind på kontoen med det samme, og dine patienter afdrager direkte til Denti. 3 1

Bank

Det fulde beløb er på din konto næste morgen

Du indtaster regningsbeløbet direkte i vores system

2

Din patient godkender med det samme via mobiltelefonen Behandling

Opret din klinik gratis på denti.dk Så er du også klar til at tilbyde dine patienter en nem og sober finansiering af tandlægeregningen. 700 tilfredse tandklinikker har allerede gjort det! Du er også velkommen til at ringe og høre mere på 22 22 11 21 Anmeldelser 503 • Fremragende


T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Louise Bolvig Hansen Studentermedhjælp lbh@tdl.dk

Mette Wallach Redigerende journalist mew@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge. dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

VIDENSKAB

MR-sikkerhed ved almindelige tandmaterialer

FOTO: THOMAS NIELSEN

MANUSKRIPTVEJLEDNING

/326

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Thomas Nielsen

INTERVIEW

Samfundssind Mød to tandlæger, der bruger coronakrisen på at bidrage aktivt med deres faglighed.

294

/364


FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 315 SØRENSEN LH, KIRKEVANG LL

Dansk endodontisk praksisbaseret forskningsnetværk: Etablering og baselineregistreringer / 316 MATHIESEN FK, HINTZE H, PEDERSEN MR

MR-sikkerhed ved almindelige tandmaterialer / 326 Selvtest / 333 GHAWSI S, MARCUSSEN L, STOKBRO K

INTERVIEW

Fire tandlæger fortæller: Da corona vendte op og ned på alt.

/358

Unicystisk ameloblastom – Præsentation af et progressivt tilfælde / 334 BERGMANN J

Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med kirurgisk ekstrusion / 342

FOTO: THOMAS NIELSEN

Faglig kommentar / 346

FAST STOF Leder / 296 Update / 298 Guide / 350 Fagstafetten / 352 Medlemsservice / 368

FAGSTAFETTEN

Tre anbefalinger / 384

”Tandlæger er en privilegeret gruppe, så vi kan godt bidrage mere” Susanne Ekelund svarer på spørgsmålet: Hvordan implementerer du bæredygtighed på klinikken?

2020

124

4

/352 295


T ∕ leder

Landets klinikker er i knæ

296

Vi må aldrig glemme den 17. marts

vet, at de har mistet deres job i en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, som i skrivende stund endnu ikke er offentliggjort. Men det er ikke kun tandlægerne, der blev ramt den 17. marts. Situationen er også alvorlig for patienterne. Allerede sidste år konstaterede vi, at yderområderne er hårdt ramt af tandlægemangel, og med den økonomiske krise, vi ser ind i, er der ingen tvivl om, at fremtidens tandlægedækning i Danmark er kommet under yderligere pres. Det store spørgsmål er, om Danmark, som i dag, vil være bredt dækket af private tandlægeklinikker, så borgerne er sikret lige adgang til tandlægehjælp? Jeg tror det ikke! Og det vil ramme patienterne og tandsundheden - og dermed også den almene sundhed. Jeg vil derfor gerne komme med en opfordring: Vi må aldrig glemme den 17. marts. Vi skal forberede os på, at vi igen kan stå i en situation, hvor betingelserne for at udføre vores tandlægegerning kan blive ændret på blot én dag. Derfor skal vi fortsætte med at opretholde det høje smitteværn, vi har med NIR og vores sunde fornuft, og vi skal styrke kommunikationen til omverdenen, så de også er klar over, at tandklinikker er et af de sikreste steder for patienterne at opholde sig – også når det kommer til smittekontrol. ♦

TORBEN SCHØNWALDT

Formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen

FOTO: LIZETTE KABRÉ

D

en 17. marts 2020 står som en skelsættende dag i mit arbejdsliv. Der er et før og et efter. Sådan må det være, når tæppet under ens arbejdsliv og økonomi bliver revet væk med et snuptag. Men jeg er ikke kun rystet – jeg er også indigneret. For jeg undrer mig såre over myndighedernes beslutning om de facto at lukke landets tandklinikker for alt andet end akutte og kritiske behandlinger. Jeg ser simpelthen ikke den sundhedsfaglige evidens for, at det var nødvendigt. Tværtom er det, som om myndighederne glemmer, at vi er en faggruppe, som gennem tiden har håndteret HIV, hepatitis, MRSA og ja, helt normale influenzaepidemier, og at de risikobaserede tilsyn år efter år viser, at vi scorer UG i patientsikkerhed på klinikkerne. Mens evidensen er uklar, så står konsekvenserne anderledes klare. Og det er dybt alvorligt. Landets private tandlægeklinikker styrtbløder, og mere end hver 7. private tandlægepraksis melder, at de har vanskeligheder med at betale deres regninger. Og det er på trods af, at regeringen har iværksat en række hjælpepakker. Problemet er bare, at de på ingen måde er tilstrækkelige til at kompensere for det massive omsætningstab, som har ramt privat praksis – også selvom vi er kommet i gang tidligere end forventet. Vi har allerede set konkurser, og hele 50 ansatte tandlæger har angi-


Vi gør hverdagen lettere …

Har du købt ny bil ? Husk at kontakte os, hvis den skal forsikres i Tryg.

tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov


T ∕ nyhed

STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER I APPEL TIL TANDLÆGER:

Hjælp med at sikre, at klagepukkel ikke eksploderer DEN MASSIVE KLAGEPUKKEL, DER HAR OPHOBET SIG I STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER, er kun vokset under

coronakrisen. Derfor appellerer styrelsen nu til tandlægerne om hjælp. TEKST METTE WALLACH

A

llerede før coronakrisen var sagsbehandlingen for en klagesag på tandområdet hos Styrelsen for Patientklager et år. En oparbejdet pukkel, som direktør Lizzi Krarup Jakobsen kun frygter bliver forværret af den nuværende coronakrise. Hun sender derfor en appel til alle tandlæger: – Hvis tandlægerne alligevel sidder på klinikken og har lidt tid mellem patienterne, så kan det hjælpe alle parter, at de får sendt materiale ind til os, siger Lizzi Krarup Jakobsen. Ifølge direktøren er et kritisk område i sagsbehandlingen de eksterne samarbejdspartnere som fx tandlægerne:

298

– Vores kæde er ikke stærkere end det svageste led. Og det første sted, vi kan blive udfordret, er fra vores eksterne samarbejdspartnere, heriblandt tandlægerne. For de sidder inde med materiale, som vi skal bruge som det allerførste i sagsbehandlingen. Og nu da klinikkerne er lukkede, så er det svært at få fat i materialet, forklarer Lizzi Krarup Jakobsen. Samtale fremfor skrift For at komme tandlægerne i møde forsøger styrelsen lige nu med en hidtil uprøvet strategi, fortæller Lizzi Krarup Jakobsen: – Vi prøver faktisk at ringe ud til tandlægerne for at høre, om de har mulighed for at sende materiale ind, og imødekomme dem, hvis de har nogle spørgsmål. Vi tror på, at det virker bedre at tale

sammen end at skrive. For har vi indsigt i hinandens vilkår, så kan vi måske også hjælpe hinanden igennem. Der er jo indklagede tandlæger, som ikke kan få en afklaring, før sagen er afgjort. Det er en vigtig holdopgave, coronakrise eller ej. Optimist og realist Styrelsen for Patientklager har et mål om at sænke behandlingstiden til ni måneder i 2022. Lizzi Krarup Jakobsen kan dog endnu ikke sige, om målet er kuldsejlet på grund af coronakrisen: – Det er for tidligt at spå om. Vi gør, hvad vi kan for at behandle de sager, der er. Jeg vil gerne være optimistisk, men selvfølgelig også realistisk, for vi bliver i den grad udfordret.♦


update ∕ T

COVID-19 i Europa Her har myndigheder lukket tandlægeklinikker eller suspenderet behandlinger Her kan tandlæger få økonomisk hjælp

Kilde. The Council of European Dentists (CED). Status er offentliggjort den 14. april 2020.

Studerende kan afslutte uddannelsen Regeringen har nu tilladt en ”begrænset og kontrolleret genåbning af de fysiske faciliteter” på bl.a. odontologi, så studerende kan møde op til deres afsluttende eksamen. Enkelte afsluttende kurser vil foregå som simulationstræning.

2020

124

4

1,3 MIA. KR. Så meget har Sygeforsikringen danmark udbetalt til tandbehandlinger i 2019. Tandlægeområdet er stadig det største tilskudsområde for danmark og overgår uændret medicin, som er det næststørste. Kilde: Sygeforsikringen danmarkt

299


T ∕ update

TILBAGEBLIK Er det konstruktivt at gå i medierne med kritik, der kan skabe yderligere utryghed frem for at tage det bilateralt med TF?

Når mange klinikassistenter kontakter os om, at klinikejere ikke overholder sikkerhedsprocedurerne, så reagerer vi. Klinikassistenterne er hundeangste for repressalier, hvis klinikken kontaktes, og vi kan jo se trusler på sociale medier fra tandlæger om lige præcis det. Kan kun opfordre til, at tandlægerne bruger anledningen til at få ryddet op i egne rækker – også for folkesundhedens skyld.

ANJA C. JENSEN Næstformand i HK Privat

HK Privat udsendte 19. april en pressemeddelelse om, at mangel på værnemidler kan gøre tandklinikkerne til rene “coronabomber”, når de 20. april åbner for alm. behandlinger igen.

1952-1953 I 1952 BLEV DANMARK RAMT AF EN ALVORLIG POLIOEPIDEMI. SÆRLIGT BØRN VAR HÅRDT RAMT AF LAMMELSER AF BL.A. SYNKE- OG ÅNDEDRÆTSMUSKULATUREN. Gennembruddet kom, da en anæstesilæge på Blegdamshospitalet i København fandt på at trakeotomere de vejrtrækningslammede patienter. Det fik dødeligheden til at falde fra 87 % til 20 %. Den nye metode betød, at mange vejrtrækningslammede patienter skulle håndventileres, og hele 200 tandlægestuderende meldte sig frivilligt. 24 timer i døgnet skulle der pumpes med en håndballon. Det var fysisk krævende, monotont og søvndyssende, især på nattevagterne. Rytmen skulle holdes og tilførslen af ilt justeres. Luftvejene skulle suges rene for slim. Der skulle skiftes kuldioxidfiltre og skiftes iltflasker. Erik Moesgaard, dengang tandlægestuderende, har fortalt: ”Vi kom ind i en syge-enestue, og der så jeg to store gasflasker med ilt og kvælstof og oplevede den stille pustelyd fra ventilationen. Patientens bryst hævede og sænkede sig i takt med hånden, der bearbejdede gummiballonen. Min lærer fortalte patienten, at han lige måtte forklare den nye hjælper ”hvordan man gør dette her”, og jeg oplevede for første gang det lille nik fra en i øvrigt næsten lammet patient. Det lille nik blev de næste par måneder en uhyre vigtig ting, ligesom en uro eller en svag rysten på hovedet var et signal om, at noget var galt, luftmangel fx. De signaler lærte man at agte nøje på. Det blev rutine at ventilere. Man kom i en mærkelig tilstand af for lidt søvn og en vis opstemthed over at kunne gavne på denne måde.” Kilder: Dsr.dk, Polio.dk, Ugeskriftet.dk, Warwicker P. Polio. Historien om den store polioepidemi i København i 1952. Gyldendal 2006. Side 118.

1/3

En helbredsundersøgelse blandt 3F’s medlemmer fra 2019 viser, at næsten en tredjedel af 3F’erne undlader at gå til tandlægen af økonomiske årsager.

Kilde: Christensen T, Kleist S. 3F og Tandlægeforeningen: Sæt brugerbetaling hos tandlægen ned. Debatindlæg på Altinget.dk den 9. marts 2020.

300

Blegdamshospitalet under polioepidemien i 1952. Carl Eli Olsen (med ryggen til) passer ilttilførslen. Fotoet er venligst udlånt af pensioneret overlæge Carl Eli Olsen.


Hvad med at HK Privat havde udvist samfundssind ved at udskyde en afgørelse af overenskomstresultatet til 2021? HEIDI HARTMANN Tandlæge i et svar til Lasse Thorn, formand for HK Privat Sjælland, efter han i et debatindlæg i Sjællandske Næstved beskyldte tandlægerne for ikke at vise samfundssind.

COVID-19 giver færre tandskader ANTALLET AF ANMELDTE TANDSKADER HOS CODAN ER FALDET MED 65 % I MARTS MÅNED, skriver forsikringsselskabet i en pressemeddelelse. Det skyldes ifølge skadedirektør, Henrik Bundgaard, at de fleste tandlæger er lukket pga. COVID-19, og at vi er mindre udendørs og fx dyrker mindre sport, end vi plejer på denne årstid. Et billede, som ledende overlæge på kæbekirurgisk klinik på Rigshospitalet, Thomas Kofoed, kan genkende: – Vi ser langt færre brud på kæber, da folk jo i denne tid er langt mindre udendørs og aktive i bl.a. trafikken og bylivet.

2020

124

4

I stolen MÅNEDENS FOKUS

Demente patienter Det estimeres, at op mod 90.000 danskere fra 60 år og opefter har demens. Demens viser sig bl.a. ved hukommelsesproblemer, nedsat orienteringsevne, svigtende genkendelse og dårligere sprogfunktion, men også ved neuropsykiatriske symptomer såsom depression og adfærdsforstyrrelser. Symptomerne påvirker patientens funktions- og kooperationsevne og dermed også evnen til at varetage egen mundpleje. Som tandlæge kan det være en udfordring at stå over for denne gruppe patienter, og det er derfor vigtigt, at klinikkens personale er klædt på til at varetage og håndtere patienter med demens. Få fem gode råd fra Birita Ellefsen, tandlæge, ph.d. 1. Tilegn dig viden om demenssygdomme. Jo mere du og klinikkens øvrige medarbejdere ved om sygdommene, jo bedre rustet er I. I kan bl.a. hente viden hos Nationalt Videnscenter for Demens. 2. Sørg for at etablere rolige og genkendelige rammer. Kraftige sansestimuli som lyd, lys og lugt kan påvirke patienten. Læg evt. behandlingen på tidspunkter, hvor der normalt er mere roligt på klinikken. Lad om muligt det samme personale tage imod og være omkring patienten fra gang til gang. 3. Inddrag pårørende hvis muligt. De kan hjælpe til med at skabe trygge rammer, modtage vigtig information og at overholde aftaler. Når der er behov for det, kan de måske overtales til at hjælpe med mundhygiejnen. 4. Information til patienten skal leveres som enkelte, korte beskeder. Patienten kan have sværere ved at forstå, hvad du siger, men vil lettere kunne læse dit kropssprog. Så hold dig i øjenhøjde foran patienten og søg accept gennem øjenkontakt. 5. Tag en helstatus af patientens tænder tidligt i forløbet, indkald med korte intervaller, indsæt intensiv forebyggelse, og opdater behandlingsplanen fra gang til gang. Vær forberedt på, at patienten på et tidspunkt bør overgå til omsorgstandplejen. Kilde: Birita Ellefsen, tandlæge, ph.d., Afdelingen for arbejdsmedicin og Folkesundhed, Færøernes Sygehusvæsen.

301


T ∕ update

ANSAT:

Kan min arbejdsgiver reducere min arbejdstid eller løn efter genåbningen?

KLINIKEJER:

Kan flere ansatte være omfattet af lønkompensationsordningen som skiftevis hhv. arbejder/hjemsendt? Afdelingen for Klinikejere: Ja, det er dog et krav, at du søger lønkompensation for alle omfattede medarbejdere, og at minimum 30 % eller mere end 50 ansatte er hjemsendt som et gennemsnit for hele perioden. Hvis du ved, at du får behov for at genindkalde en medarbejder i perioden, kan du angive antallet af dage allerede, når du ansøger. Kompensationsbeløbet vil blive beregnet på baggrund af den angivne periode fx de dage, som du har angivet, at du forventer at genindkalde medarbejderen.

Afdelingen for ansatte: Hvis du arbejder mere end 8 timer/ugen i gennemsnit i privat praksis, er du beskyttet af funktionærloven, der betyder, at din arbejdsgiver skal varsle væsentlige ændringer i ansættelsesvilkår med dit individuelle opsigelsesvarsel. Få altid varslingen på skrift. Juridisk betragtes det som en opsigelse med tilbud om genansættelse på ændrede vilkår. Hvis I er enige om ændringen, kan den ske straks eller med kortere varsel. Hvis ændringen omhandler nedgang i arbejdstid, og du har givet afkald på varsel, må du forvente karantæne i din a-kasse, og at du ikke kan få supplerende dagpenge i de første tre uger efter arbejdstidsnedsættelsen. Du skal også have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TF: Gennemgang af de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

7.953 klik

Deltag i gratis webinarer Da flere af Tandlægeforeningens kurser desværre er blevet aflyst pga. COVID-19, tilbyder Efteruddannelsen nu gratis webinarer til alle medlemmer. Der er indtil videre afholdt webinarer om ydelsessystemet i voksentandplejen og grundlæggende regler for journalføring. Find afholdte webinarer på Tdlnet.dk og følg med på Tandlægeforeningens Efteruddannelse på Facebook for nye webinarer den kommende tid.

302

OK2020 Kan man komme ud af overenskomsten? Skal alle klinikassistenter nedlægge arbejdet, hvis der kommer en strejke? Og kan andre medarbejdere udføre konfliktramt arbejde? Få svar på det og meget mere i Tandlægeforeningens FAQ om opsigelse af overenskomst og konflikt på Tdlnet.dk


ANNONCE

Colosseum Academy: Nyt topmoderne center for videreuddannelse til Colosseums ansatte Hos Colosseum Dental Group ser man efteruddannelse og ny teknologi som afgørende forudsætninger for at tilbyde patienterne den bedste behandling og medarbejderne et udviklende arbejdsliv. Derfor har man etableret et af verdens mest avancerede uddannelsescentre.

Ragnhild blev ansat hos Colosseum i 2010 som HR-chef for Colosseum i Skandinavien. I maj 2018 blev hun udnævnt til Landechef for Norge og i november 2019 blev hun udpeget til at lede og udvikle Colosseum Academy internationalt.

Colosseum Academy ligger i hjertet af Oslo og tilbyder praktisk og teoretisk undervisning til alle behandlere på Colosseum-kædens ca. 250 klinikker fordelt over 7 europæiske lande. Akademiets formål er at sikre, at Colosseums klinikker kan tilbyde sine patienter den højeste standard indenfor tandlægefaget, og at klinikkerne mestrer den nyeste og mest skånsomme teknologi.

året á 2 dage. På baggrund af undervisningen udvikles best practices, så det der læres i undervisningen kan implementeres på klinikkerne. Til uddannelsen er knyttet et Scientific Advisory Board, der er ansvarlig for, at uddannelsens indhold lever op til de højeste videnskabelige standarder. Der vil også blive etableret samarbejde med internationale universiteter og bl.a. tilbudt internships til talentfulde studerende.

PÅ FORKANT MED TEKNOLOGISK UDVIKLING “Der er kun 2-3 centre for videreudddannelse af tandlæger på dette niveau i verden. Videreuddannelse og systematisk kompenteceudvikling er et vigtigt strategisk fokus for os. Det er forudsætningen for at kunne tilbyde den bedste kvalitet og at fastholde og tiltrække medarbejdere og klinikker” - Ragnhild Hauge Waters, leder af Colosseum Academy

På Colosseum Academy har man opbygget 12 arbejdsstationer, hvor man rekonstruerer virkelige behandlingssituationer. Hver arbejdsstation består af et fantomhovede (en livagtig træningsdukke), mikroskop, skærm og en fuldt udstyret “klinik”. Ved underviserens arbejdsstation er placeret et avanceret 2D-mikroskop og et revolutionerende 3D-mikroskop, der via storskærm giver kursusdeltagerne en unik adgang til underviserens behandling og anvisninger. Klinikken har også CBCT-røntgen. Ragnhild Hauge Waters er leder af Colosseum Academy, og hun glæder sig over de unikke træningsfaciliteter, hun kan tilbyde sine kolleger:

“Undervisningen bliver uden indblanden fra leverandører, og vores mål er at tilbyde en evidensbaseret klinisk protokol til fordel for både tandlæger og patienter. På den måde kan vi også tiltrække de dygtigste specialister som undervisere” - Ragnhild Hauge Waters, leder af Colosseum Academy

GLADE TANDLÆGER RUSTET TIL TÆNDERNE De tandlæger, der har gennemgået kurser på Colosseum Academy er meget positive. De melder enstemmigt tilbage, at den praktiske, handson træning gør dem trygge ved at tage de nye teknikker, de lærer, i brug. Det giver dem desuden en klar fornemmelse om, hvad de selv kan klare, og hvad de skal henvise til en specialist. “Vores kursister er glade for kombinationen af praksis og teori, der giver en bedre sammenhæng og forståelse, og så oplever de, at den internationale sammensætning af holdene beriger den faglige diskussion og erfaringsudveksling” - Ragnhild Hauge Waters, leder af Colosseum Academy

“Der er mange tandlægekæder, der stirrer sig blind på bundlinjen. Det gør vi ikke. Hos Colosseum satser vi på kvalitet. Vi ønsker at levere et konsistent kvalitetsprodukt til vores patienter, og det skal Akademiet være med til at sikre” - Ragnhild Hauge Waters, leder af Colosseum Academy

COLOSSEUMS PROGRAM FOR VIDEREUDDANNELSE

Colosseum vil fra foråret 2020 tilbyde de første moduler i Colosseums Master Curriculum Program for tandlæger og specialister. Der bliver tale om 2-3-årige, sammenhængende forløb med en kombination af teori og praktisk træning på Colosseum Academy. Som udgangspunkt vil hver tandlæge skulle rejse til Colosseum Academy 2-3 gange om

Colosseum Dental Group er Europas førende leverandør af tandlægeydelser. Colosseums hovedaktionær er Jacobs AG. Med sine investeringer i Colosseum har Jacobs engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs AG går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan. I Danmark er der nu 12 Colosseumklinikker, og flere er på vej. Interesserede klinikejere kan kontakte udviklingsansvarlig Lars Buchardt for mere information: lars.buchardt@colosseumklinikken.dk


T ∕ boganmeldelse boganmeldelse GITTE SCHOU HANSEN Suttemusens skæve tænder Forlaget Gitte Schou Hansen 2020 36 sider, ill. ISBN: 978-87-92464-22-4 Pris i DKK: 229,95

En sød historie EN BILLEDBOG, SOM FORÆLDRE KAN LÆSE MED DERES SMÅ BØRN. Suttemusen kommer på besøg og gnaver i sutterne, så de til sidst er helt væk. Det er godt, at Suttemusen tager sig af sutterne. Brug af sut giver børnene skæve tænder – og hele pointen er, at en suttemus SKAL have skæve tænder, så derfor er det i orden, at lige netop Suttemusen bruger sut. Det er en sød tanke, at man kan hjælpe små børn og deres forældre med at acceptere, at sutten skal væk. Det er da en lille sød historie, og den er sødt illustreret, men det gør ikke bogen mindeværdig. Der er gennem tiderne opfundet mange tandhistorier, fra Tandfeen som modtager af fældede mælketænder, til Julemanden som modtager af brugte sutter. Lige netop seponering af sutten kan give problemer i hjemmene, og mange foræl-

Jeg tvivler stærkt på, at denne bog skulle revolutionere tilgangen til sepo­ ne­­ring af sutten

304

dre har svært ved at tackle opgaven. Mange tricks er blevet brugt, og for enkelte virker diverse fremgangsmåder sikkert udmærket. Der kan være mange hensyn at tage til det enkelte barn. At denne bog skulle revolutionere tilgangen til seponering af sutten, tvivler jeg stærkt på. Den fornuftige samtale, man har med et udhvilet barn i dagslys, er en helt anden end den, man har med en træt rolling, som gerne vil have sin sut ved sengetid. På det tidspunkt er de fleste børn ligeglade med, om det er Suttemusen eller Julemanden, som er ansvarlig for den manglende eller ikke brugbare sut, og her er det umådeligt vanskeligt at have en fornuftig samtale. Derfor kommer det i sidste ende til at handle om, hvor standhaftige forældrene vil være i beslutningen, og derfor tror jeg ikke på brugbarheden af denne bog, som andet end en sød historie, med søde billeder.

Charlotte Groule


Bank for sundhedssektoren Vi har specialiseret os i helhedsrådgivning, der dækker både privatøkonomi og de aspekter, som gør sig gældende, når man er privat praktiserende tandlæge inden for sundhedssektoren. Vores rådgivere har stor indsigt i hverdagen og dens forretningsmæssige udfordringer, når det eksempelvis kommer til kliniktyper, ydelser og personale. Vores rådgivere kan derfor tilbyde dig værktøjer og sparring, og derved hjælpe dig med at skabe overblik over den daglige økonomi både på arbejde og på hjemmefronten.

R16154 Propellant 0420

Vi har ingen færdige pakkeløsninger, men vi arbejder sammen om at skabe den bedste løsning til hver enkelt kunde.

Annette Plesner Steenstrup Chefspecialist Telefon: +45 44559889

Nykredit ErhvervsBank er til dig, som har egen klinik og søger en rådgiver, der kan skabe tryghed om din samlede økonomi og dens fremdrift.


T ∕ detaljen

TEKST: LOUISE BOLVIG HANSEN OG GITTE ALMER NIELSEN FOTO: SHUTTERSTOCK

V

idste du, at corona-virussen er et proteinmolekyle og et meget skrøbeligt et af slagsen? Det eneste, der beskytter det, er en tynd kappe af fedt. Dagligt flyder medier over med historier om corona-virus, men hvad ved vi egentlig om virus? Det har forskere fra Johns Hopkins University set på. Corona-virus er ikke en levende organisme, dvs. den kan kun leve via en værtscelle. Adhæsionen til værtscellen sker via slimhinden, hvor virus penetrerer cellen og integrerer sig i værtscellens genom. Herefter vil den multiplicere sig, og på et tidspunkt vil cellen sprænges, og viruspartikler kan penetrere nye værtsceller. Mens vi står magtesløse overfor sygdommen, har vi til gengæld et effektivt våben til at forhindre smitte – sæbe. Nøglen er fedtkappen. Sæbe er nemlig det bedste middel til at fjerne fedt, og derfor er det også vigtigt at vaske hænder på en måde, der genererer en masse skum – dvs. i mindst 20 sekunder samt i varmt vand. Det er også værd at huske, at virus ikke kan trænge gennem sund hud, men den kan gemme sig i selv bitte små revner i huden – husk derfor at blødgøre huden med creme. Fordi virussen ikke er en levende organisme, henfalder den også på egen hånd – i et tempo, der afhænger af temperatur, fugtighed og det materiale, hvor den sidder. Affugtede, tørre, varme og lyse omgivelser får molekylerne til at nedbryde hurtigere, men man bør være opmærksom på, at virus kan overleve 72 timer på plastic, 42 timer på metal, 24 timer på pap og tre timer på stof. ♦ Kilde: Johns Hopkins University.

306

Coronavirus er meget skrøbelig


2020

124

4

307


Skift til Orbis rodfile og få store besparelser Orbis maskinfile findes i flere varianter. Vælg den type, der passer med det program du bruger i endomotoren i dag og fortsæt med at arbejde helt som du plejer!

Orbis Golden One ▶ Passer til WaveOne program

Orbis Perfect Taper Gold ▶ Passer til ProTaper program

Orbis RC Files/Orbis RC Blue ▶ Passer til Reciproc program

Vil du vide mere? Kontakt os på 43 66 44 44


ny viden ∕ T

Fire implantater er nok EN IMPLANTATUNDERSTØTTET AFTAGELIG PROTESE er en fortrinlig løsning til rehabilitering af en patient, der har mistet alle tænder i overkæben. Men da implantater er dyre, er det relevant at spørge, hvor mange implantater der skal til for at understøtte konstruktionen. Emnet har for nylig været grundigt behandlet i en systematisk oversigt og i en kritisk kommentar. I underkæben er der meget, der tyder på, at det er tilstrækkeligt med to implantater; men for overkæbens vedkommende er der flere undersøgelser, der har fundet betydeligt større risiko for implantattab, hvis der indsættes mindre end fire implantater (femårsoverlevelse på 70 % mod 90 % ved fire implantater). Derimod er der ingen undersøgelser, der indikerer, at det skulle være nødvendigt at indsætte mere end fire implantater. I to undersøgelser har man sammenlignet femårsoverlevelsen ved hhv. fire og seks implantater og fundet lige høj succesrate (tæt på 100 %) i begge tilfælde. Forskerne påpeger, at evidensen indtil videre er begrænset; men de tilgængelige data tyder på, at fire implantater er det nødvendige og tilstrækkelige antal.

Fire implantater er det nødvendige og tilstrækkelige antal

Mundskyllevæsker med alkohol:

Usikkerhed om risikoen for oral cancer

DET ER VELDOKUMENTERET, AT ET STORT FORBRUG AF ALKOHOLISKE DRIKKE ER EN RISIKOFAKTOR for udvikling af oral cancer. Den præcise baggrund er ikke kendt; men man ved, at alkohol forøger penetration af karcinogener igennem mundslimhinden og desuden nedsætter slimhindens barrierefunktion ved at opløse epitelets lipider. Dertil kommer, at der ved metabolisering af alkohol dannes acetaldehyd, som er et særdeles mutagent og karcinogent stof. En del mundskyllevæsker indeholder alkohol (6-29 %), som tilsættes dels som opløsningsmiddel for andre aktive ingredienser, dels på grund af stoffets antiseptiske egenskaber. Det er nærliggende at antage, at daglig brug af sådanne produkter kunne medføre en forøget risiko for udvikling af oral cancer, og en spansk forskergruppe har derfor udarbejdet en systematisk oversigt til belysning af emnet. Analysen er baseret på 11 case-kontrolstudier og tre kliniske forsøg. I case-kontrolstudierne indgik 10.192 cases og 11.274 kontrolpersoner. I otte af undersøgelserne fandt man signifikant forøget risiko for cancer, mens de tre sidste undersøgelser ikke fandt nogen signifikant sammenhæng. En meta-analyse baseret på fem studier viste let forøget risiko for cancerudvikling ved brug af alkoholiske mundskyllevæsker (OR = 1,48), men konfidensintervallet var meget stort (0,86-2,56), og resultatet var ikke signifikant (P = 0,161). Forfatterne konkluderer, at det for nærværende ikke er muligt at påvise en sammenhæng mellem cancerudvikling og brug af mundskyllevæsker med alkohol; men de råder dog til, at man undgår langvarig brug af disse produkter.

Alkohol forøger penetration af karcinogener igennem mundslimhindenr Di Francesco F, De Marco G, Gironi Carnevale UA et al. The number of implants required to support a maxillary overdenture: a systematic review and meta-analysis. J Prosthodont Res 2019;63:15-24. Guenin C, Martin-Cabezas R. How many implants are necessary to stabilize an implant-supported maxillary overdenture? Evid Based Dent 2020;21:28-9.

2020

124

4

Aceves Argemí R, González Navarro B, Ochoa García-Seisdedos P et al. Mouthwash with alcohol and oral carcinogenesis: systematic review and meta-analysis, J Evid Based Dent Prac 2020; doi: https://doi.org/10.1016/j. jebdp.2020.101407.

309


T ∕ internationalt forskningsnyt

Endodontisk behandling:

Okklusal aflastning giver beskeden smertelindring MANGE PATIENTER OPLEVER SMERTER DE FØRSTE DAGE EFTER EN RODBEHANDLINGSSEANCE (udrensning eller fyldning). Et af de tiltag, man kan anvende for at reducere smerterne, er aflastning af tanden, så den ikke belastes ved okklusion og artikulation. Men ifølge en ny egyptisk undersøgelse er den smertelindrende effekt heraf dog meget begrænset. I en prospektiv randomiseret undersøgelse indgik 44 patienter med smertevoldende irreversibel pulpitis i en præmolar eller molar i underkæben. Alle fik foretaget endodontisk behandling i to seancer (kemomekanisk behandling og rodfyldning) med en uges mellemrum. Testgruppen (n = 22) fik desuden slebet den rodbehandlede tand ud af okklusion, mens kontrolgruppen bevarede alle okklusionskontakter. Patienterne registrerede smerteintensiteten på en skala (VAS) fra 0-10 inden behandlingen seks, 12, 24 og 48 timer efter første seance samt seks og 12 timer efter anden seance. Smerteintensiteten var høj i begge grupper inden behandlingen og faldt kraftigt de første 48 timer. Efter anden seance steg intensiteten lidt for så igen at falde. Der var generelt en tendens til, at smerteintensiteten var lavere i testgruppen, men forskellen var kun statistisk signifikant 12 timer efter hver seance. Forfatterne hæfter sig især ved, at der var smertelindring 12 timer efter behandling.

Smerteintensiteten faldt kraftigt de første 48 timer

Emara RS, Abou El Nasr HM, El Boghdadi RM. Evaluation of postoperative pain intensity following occlusal reduction in teeth associated with symptomatic irreversible pulpitis and symptomatic apical periodontitis. Int Endodontic J 2019;52:288-96.

310

kommentar LEKTOR, DR.ODONT., PH.D. LISE-LOTTE KIRKEVANG Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet – Det, der er værd at notere sig i relation til denne undersøgelse, er, at patienternes smerter formindskedes dramatisk efter rodbehandling. Det viser, at behandling af sygdommen, mekanisk udrensning af rodkanalsystemet, i kombination med antiseptisk behandling og foretaget under aseptiske forhold, er den bedste smertestillende behandling i relation til behandling af endodontisk sygdom.


dansk forskningsnyt ∕ T

Stenaldertyggegummi gemte på et helt oralt mikrobiom EN PIGE ELLER KVINDE MED MØRKT HÅR, MØRK HUD OG BLÅ ØJNE gik for 5.700 år siden rundt på det sydligste Lolland og tyggede tyggegummi efter at have indtaget et måltid bestående af andekød (eller æg) og hasselnødder. Hun var mere beslægtet med centraleuropæiske jæger-samlere end med de mennesker, der ellers boede i Skandinavien på det tidspunkt, så hun har måske levet en slags sigøjnertilværelse som jæger og samler i udkanten af det bondesamfund, der var ved at etablere sig i Danmark. Alt dette ved vi, fordi forskere fra Globe Institute ved Københavns Universitet har udvundet hele pigens genom fra spytrester i en klump birkebeg, som blev fundet under arkæologiske udgravninger i forbindelse med arbejdet på den kommende Femern-forbindelse. Birkebeg er en tjæreagtig substans, som dannes ved opvarmning af birkebark. Beg kan plastificeres ved tygning og derefter bruges til fx at lime pilespidser fast på pilen; men man kan også sagtens forestille sig, at pigen har tygget beg for nydelsens skyld, da det efter sigende skal have nogenlunde samme smag og konsistens som skråtobak. Der er tidligere fundet 10.000 år gamle stykker beg med så tydelige tandaftryk, at den danske tandlæge Verner Alexandersen har kunnet aldersbestemme brugerne.

Forskerne har også udtrukket så meget mikrobiologisk DNA fra begklumpen, at de har kunnet rekonstruere hele pigens orale mikrobiom. De kunne påvise 689 forskellige arter med Neisseria subflava og Rothia mucilaginosa som de mest talrige. De fleste af arterne må betegnes som non-patogene kommensaler, der indgår i et normalt, sundt oralt mikrobiom. Men der blev også fundet potentielt patogene organismer som fx Porphyromonas gingivalis, Tannerella forsythia, Treponema denticola, Neisseria gonorrhoeae og Streptococcus pneumoniae. Endvidere blev der påvist Epstein-Barr-virus, og det er første gang, der er fundet virus i et så gammelt materiale. Det hidtil ældste virus var et 4.500 år gammelt hepatitis B, som også er beskrevet af danske forskere. Så pigen, som forskerne i øvrigt har døbt Lola, kan altså have lidt af både parodontitis, lungebetændelse, gonoré og mononukleose. Undersøgelserne er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Nationalmuseet, DTU, Museum Lolland-Falster og University of York i England.

Lola, kan altså have lidt af både parodontitis, lungebetændelse, gonoré og mononukleose Jensen TZT, Niemann J, Iversen KH et al. A 5700 year-old human genome and oral microbiome from chewed birch pitch. Nature Communications 2019;10:5520.

2020

124

4

311


Vil du være kl Ser Serdu dudig digselv selvsom somklinikleder kliniklederiifremtiden fremtiden og ogarbejder arbejderdu duiidag dagpå påen enklinik, klinik,hvor hvoret et generationsskifte generationsskifteikke ikkeer eriisigte, sigte,så såbetyder betyder det detikke, ikke,at atdu duikke ikkekan kangå gåledelsesvejen ledelsesvejenii din dinudvikling udviklingog ogkarriere. karriere.

ViVi har harudviklet udviklet vores vores egen egen lederuddannelse lederuddannelse

DuDubliver bliverenendel delafafvores voresledernetværk ledernetværk for forkommende kommendeklinikledere, klinikledere,hvor hvorI Ikan kan sparre sparreogogdele deleerfaringer erfaringermed medhinanden hinanden påpåtværs tværsafafklinikkerne. klinikkerne.

Tandlæge TandlægeJens JensTang Tang-- klinikleder kliniklederi itandlægen.dk tandlægen.dkBagsværd Bagsværd

Tandlægen.dk’s Tandlægen.dk’shovedkontor hovedkontorvilvildesuden desuden supportere supporteredig digsom somnynyleder lederi iforhold forholdtiltil personale, personale,drift, drift,markedsføring markedsføringm.m. m.m.


?

inikleder?

IItandlægen.dk tandlægen.dkstår stårvivi sammen sammenog oghjælper hjælper hinanden hinanden ––også ogsåiisvære sværetider tider Udlev Udlevdine dineambitioner ambitionerom omatatvære væreklinikleder klinikleder uden udenselv selvatatskulle skulleopbygge opbyggeeller ellerselvstændigt selvstændigt købe købeegen egenklinik. klinik.

Læs Læsmere merepåpå tandlaegen.dk/blivklinikleder tandlaegen.dk/blivklinikleder ogogfølg følgosospåpåLinkedIn, LinkedIn,såsådudufår får mere mereindblik indbliki idine dinemuligheder, muligheder, hvis hvisdudugerne gernevilvilvære væreleder lederi i enenafafvores voresklinikker. klinikker.

PåPåtandlægen.dk’s tandlægen.dk’slederuddannelse lederuddannelsebliver bliverdudurustet rustettiltil atatvaretage varetagepersonaleledelsen personaleledelsenogogdriftledelsen, driftledelsen,samt samt hvordan hvordandudupræger prægerden denstrategiske strategiskeogogorganisatoriske organisatoriske udvikling udviklingafafklinikken, klinikken,herunder herunderklinikkens klinikkensfaglige fagligeprofil profil ogogvisioner. visioner.


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Kombiner to unikke kompositter og få en stærk fyldning

everX Flow™

Work s marter Not ha rder

Stopper frakturer Fiberforstærket bulkkomposit til dentinerstatning • Til store og dybe kaviteter samt opbygning • Tixotrop for god adaption • Enkel at applicere, flyder ikke ud • Leveres i to farver: “Bulk” lyshærdes i 5,5 mm “Dentin” lyshærdes i 2 mm

everX Flow stopper frakturer

God adaption

G-ænial® Universal Injectable Stærk komposit med unik konsistens og stort indikationsområde • Høj bøje- og slidstyrke • Til alle typer fyldninger, også okklusalt i molarer • God røntgenkontrast – let at identifisere • Slank sprøjte og kanyle – lettere håndtering

V il du h ø re r m e re? Kontakt Rikke Henriksen tlf. + 45 51 15 03 82 Email: rikke.henriksen@gc.dental 314


faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T NEXØ

RANDERS

ÅRHUS VILDBJERG

HILLERØD ODDER

VEDBÆK KØBENHAVN

SKJERN

ODENSE

Yderligere fire kliniske artikler RIBE

SVENDBORG

I FORLÆNGELSE AF SIDSTE NUMMER bringer vi igen fire enkeltstående artikler, denne gang inden for fagområderne endodonti, dentale materialer, oral patologi og maksillo-facial kirurgi samt pædodonti. Den første artikel drejer sig om forskning i praksissektoren som en anden mulighed for forskning, der normalt udføres på universiteter og hospitaler. Der orienteres om etablering og anvendelse af et endodontisk praksisbaseret netværk til forskningsformål. 17 tandlæger fordelt ud over landet indgik i netværket og basisdata fra 581 endodontiske behandlinger blev indsamlet. Tandlægerne anvendte de procedurer og materialer, som de normalt bruger. Det konkluderes, at disse tandlæger i stor udstrækning følger internationale retningslinjer, og det er muligt ved hjælp et sådant netværk at drive praksisbaseret forskning. For 10 år siden stillede en læser spørgsmålet om, hvordan metalliske tandmaterialer påvirkes ved MR-scanning. Spørgsmålet var vanskeligt at besvare, da der ikke fandtes nogen videnskabelige undersøgelser. Den anden videnskabelige artikel i dette nummer angår MR-sikkerhed ved almindeligt forekommende metalliske tandmaterialer, og spørgsmålet om sådanne bør fjernes forud for MR-scanning kan nu besvares. Læs artiklen og bliv beroliget. Artiklen har tidligere været bragt i tidsskrifter for radiografer i Danmark og Norge.

2020

124

4

STEGE

I den tredje artikel bevæger vi os ind i patologien. I en kasuistik præsenteres et progressivt tilfælde af et unicystisk ameloblastom. Diagnosen baseres på histologisk undersøgelse. Det pointeres, at biopsien så vidt muligt tages i et område uden inflammation. Der er flere behandlingsmuligheder med tilknyttet forskellig recidivtendens. Patienter opfordres til regelmæssig kontrol hos tandlæge, så eventuelt recidiv tidligt kan identificeres. I Tandlægebladet nr. 7, 2019 bragtes en kasuistik om en ankyloseret incisiv i infraposition, som blev behandlet med segmentosteotomi. Dette førte til en faglig kommentar af børnetandlæge Jørgen Bergmann, som undrede sig over, at muligheden for kirurgisk ekstrusion ikke blev omtalt i artiklen. Den fjerde artikel er netop en kasuistik af Jørgen Bergmann, hvor kirurgisk ekstrusion er behandlingen. Det anføres, at fordelen ved denne behandling er, at der skabes en acceptabel oral funktion og æstetik i vækstperioden, og gør eventuel senere implantatbehandling mindre kompleks. God læselyst.

NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

315


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

INTRODUKTION OG FORMÅL – Dansk endodontisk praksisbaseret forskningsnetværk er et samarbejde mellem Tandlægeskolen i Aarhus og tandlæger i almen praksis. Hovedparten af alle rodbehandlinger foretages i privat praksis, mens den forskning, vi bygger vores viden på, hovedsagelig stammer fra specialklinikker. Epidemiologisk forskning viser, at der er forskel på succesraten af endodontiske behandlinger, der foretages under kontrollerede forhold og forekomsten af apikal parodontitis i befolkningen. Formålet med oprettelsen af netværket var systematisk at indsamle viden om de rodbehandlingsprocedurer, der anvendes i privat tandlægepraksis, og på sigt de resultater, der opnås. MATERIALE OG METODER – I baselineundersøgelsen blev information fra 17 tandlæger og 581 endodontiske behandlinger indsamlet. Behandlingerne blev foretaget i 2017-18. De deltagende tandlæger anvendte og registrerede de procedurer og materialer, de normalt ville bruge. Data blev anonymiseret, systematiseret og behandlet på Tandlægeskolen i Aarhus. RESULTATER – Behandlingsprocedurerne og materialevalg følger i meget stor udstrækning de internationalt anbefalede retningslinjer. Adaptationen af nyere teknologi som maskinel instrumentering, brug af forstørrelse og direkte lys er høj blandt de deltagende tandlæger. KONKLUSION – De behandlinger, der er blevet udført i denne undersøgelse, følger i meget stor udstrækning internationalt anbefalede retningslinjer for endodontisk behandling. Det vurderes, at der blandt danske tandlæger er basis for praksisbaseret forskning.

EMNEORD

Endodontics | treatment procedures | practice-based research

Henvendelse til sidsteforfatter: LISE-LOTTE KIRKEVANG llki@dent.au.dk

316

Dansk endodontisk praksisbaseret forskningsnetværk: Etablering og baselineregistreringer LOTTE HEIN SØRENSEN, tandlæge, klinikejer, Fredensborg LISE-LOTTE KIRKEVANG, lektor, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet Accepteret til publikation den 4. december 2019 Tandlægebladet 2020:124:316-25

E

vidensbaseret behandling bør være målet i alle dele af sundhedsvæsenet, og forskning i sygdomme, forebyggelse og behandling er derfor vigtigt. Hovedparten af den forskning, vi baserer vores viden på, er udført på universiteter og hospitaler, og relativt lidt forskning foregår i praksissektoren, hvor de allerfleste patientkontakter er. Dette gælder i særlig grad inden for den voksne tandpleje og i særdeleshed indenfor fagområdet endodonti. Her er der meget lidt systematisk indsamlet viden fra praksis om de rodbehandlingsprocedurer, der anvendes, og de resultater, der opnås. Succesraten for rodbehandling af tænder er omkring 80 % i de patientbaserede kohortestudier, der udføres på tandlægeskolerne, universiteterne og i specialistpraksis (1). Det er studier, hvor en selekteret patientgruppe behandles efter en præcist defineret behandlingsprotokol, ofte af en specialist, og hvor behandlingsresultatet følges over tid (2). Tilsvarende høje succesrater ser man ikke for rodbehandling af tænder i almen praksis. De epidemiologiske undersøgelser, der er lavet indenfor endodonti, viser, at kvaliteten af rodfyldninger generelt er lav, og at forekomsten af apikal parodontitis er høj. Det er tværsnitsundersøgelser, der giver et øjebliksbillede af status på rodfyldningernes kvalitet og af udbredelsen af apikal parodontitis i en befolkningsgruppe. Et dansk studie med 10 års radiologisk opfølgning viser apikal parodontitis på 40 % af de tænder, der allerede er rodbehandlet (3).


Der kan være mange forklaringer på den store forskel i de opnåede behandlingsresultater, og for at forbedre resultaterne er der derfor et behov for undersøgelser i almen tandlægepraksis, hvor man inddrager kliniske oplysninger, registrerer de anvendte behandlingsprocedurer og følger behandlingsresultatet over tid. I udlandet har man gode erfaringer med at etablere praksisbaserede forskningsnetværk af engagerede alment praktiserende tandlæger, der er villige til at bruge tid og energi på at etablere ny viden (4-6). En forskningsbevilling fra Dansk Endodontiforening i 2017 blev starten på pilotprojektet: Dansk endodontisk praksisbaseret forskningsnetværk som et samarbejde mellem Tandlægeskolen i Aarhus og tandlæger i almen praksis. Formålet med projektet var i første omgang at afklare mulighederne for at oprette og drive et praksisbaseret forskningsnetværk i Danmark og afprøve forskningsnetværkets muligheder for at undersøge daglig praksis indenfor endodonti samt sammenhængen mellem den endodontiske behandling og oral og almen sundhed. På sigt kan et praksisbaseret netværk bidrage med ny viden om, hvilke faktorer i den endodontiske behandling der særligt har betydning for behandlingsresultatet, og dermed bidrage til evidensgrundlaget for behandlingsvalg i tandlægepraksis. Denne artikel gennemgår etableringen af netværket og de kliniske data, der er indsamlet på 581 tænder i baselineundersøgelsen, som er foregået i perioden november 2017 – juli 2018. MATERIALE OG METODE Opbygning af netværket Netværket bygger på tandlægernes faglige engagement og deres mulighed for at afsætte tid og ressourcer til at deltage. Der er ingen aflønning for deltagelse. Behandlingerne udføres på tandlægernes egen klinik på deres egne patienter eller patienter, der er henvist til dem. Baselineundersøgelsen består af en registrering af endodontiske behandlinger udført over en periode med de procedurer og materialer, tandlægen under alle omstændigheder ville bruge, samt et afsluttende røntgenbillede. Planen er, at behandlingerne kontrolleres klinisk og radiologisk efter et år. Projektet er anmeldt til Videnskabsetisk komité Region Midtjylland (anmeldelsesnummer: 57871) og Datatilsynet. Projektet har fået økonomisk støtte af Dansk Endodontiforening. Inklusion af tandlæger I foråret 2017 blev alle medlemmer af Dansk Endodontiforening inviteret til at deltage i netværket. Det er tandlæger med særlig interesse for endodonti, både fra privat praksis, henvisningspraksis og fra tandlægeskolerne. Herudover var det tanken, at alle tandlæger i privat praksis skulle inviteres via deres kredsformænd i Tandlægeforeningen, men denne invitationsrunde lykkedes ikke i alle kredse. Invitationens overskrift var: ”Invitation til deltagelse i dansk endodontisk praksisbaseret forskningsnetværk og til introduktionskursus i klinisk forskning. Vil du deltage i opstarten af et klinisk forskningsnetværk med fokus på endodonti?”

2020

124

4

Der var 42 tandlæger der svarede på invitationen, og 32 deltog i et efterfølgende introduktionskursus. Der blev holdt to introduktionsmøder på hhv. Tandlægeskolen i Aarhus og på Tandlægeklinikken Fredensborghus i Fredensborg. Kurserne indeholdt gennemgang af studier fra andre praksisbaserede forskningsnetværk, klinisk forskningsmetode og en diskussion mellem deltagerne af de kliniske registreringer og logistikken i projektet. De deltagende tandlæger kom fra hele landet og repræsenterede almen praksis, henvisningspraksis og tandlægeskolerne. Der var 17 mænd og 15 kvinder. Registreringer Oplysning om køn, alder, uddannelsessted og -år, og om de modtog henvisninger i endodonti, blev registreret for alle deltagende tandlæger, og deres praksis blev registreret som enkeltmandspraksis, gruppepraksis, kommunal tandpleje, privat tandpleje eller dispensationstandpleje. Tandlæge og klinik blev tildelt en kode, så det enkelte behandlingsforløb og resultatet af behandlingen var anonymiseret i studiet. De kliniske registreringsskemaer blev rettet til efter diskussion på introduktionsmøderne for at sikre, at spørgsmålene kunne besvares entydigt, og at der var en god fælles forståelse af spørgsmålenes relevans. Herefter blev registreringsskemaet testet af en tandlæge fra almen praksis og en tandlæge med henvisningspraksis i endodonti. De endelige registreringsskemaer kom til at indeholde 61 punkter og et tilhørende skema med koder til besvarelse med op til fem forskellige svarmuligheder for hvert punkt. Registreringerne omfattede patientregistreringer, præoperative faktorer som antal kanaler, diagnose, symptomer, herunder smerte, og resttandsubstans, intra-operative faktorer som aseptik, brug af forstørrelse, skyllevæske, antal behandlingsseancer og fyldningsteknik og post-operative faktorer som smerter og post-operativ restaurering. Smerte blev rapporteret på en 10-trins visuel analog skala (VAS). I praksis tog det 5-10 min. at udfylde registreringsskemaet. Inklusion af patienter De kliniske data blev indsamlet i perioden 1.11.2017 til 1.5.2018. I den periode blev samtlige patienter med behov for endodontisk behandling tilbudt at være med. Patienterne fik en skriftlig orientering om projektet med overskriften “Forespørgsel om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Må vi registrere, hvordan det går med din tand, der skal rodbehandles?” Patienterne kunne godt have flere tænder, der indgik i projektet. Patienterne gav skriftligt samtykke til at deltage og forpligtede sig til et kontrolbesøg et år efter. De fik samtidig at vide, at de til enhver tid kunne trække deres tilsagn til deltagelse tilbage. Behandling af data Registreringer og røntgenbilleder blev sendt til Tandlægeskolen i Aarhus. Registreringerne blev anonymiseret og indtastet i Excel-ark af to studerende på Tandlægeskolen i Aarhus. En del af materialet blev brugt i deres kandidatopgave. Ved beskrivelse af de intraoperative faktorer er de kirurgiske behandlinger ikke medtaget.

317


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Deltagende tandlæger

NEXØ

RANDERS

ÅRHUS VILDBJERG

HILLERØD ODDER

VEDBÆK KØBENHAVN

SKJERN

ODENSE

RIBE SVENDBORG STEGE

Fig. 1. Geografisk fordeling af deltagende tandlæger. Fig. 1. Geographical distribution of participating dentists.

318


RESULTATER Tandlæger Trods den initiale interesse for projektet faldt en del tandlæger fra, og de indsamlede data stammer fra 17 tandlæger. Ni kvinder og otte mænd, der fortsat repræsenterer hele landet og fortsat er tandlæger både fra almen tandlægepraksis, universiteterne og henvisningspraksis. Fire af de deltagende tandlæger var ikke medlem af Dansk Endodontiforening. De 17 tandlæger kom fra 15 praksis (Fig. 1). Alle tandlægerne arbejdede i privat praksis, de fleste i gruppepraksis og kun tre i enkeltmandspraksis. Halvdelen af tandlægerne modtog henvisninger i endodonti. Omkring halvdelen af tandlægerne var uddannet i København og den anden halvdel i Aarhus. I det følgende beskrives indsamlet data fra 581 rodbehandlinger foretaget på 551 patienter. Patienter Blandt patienterne var der flere kvinder end mænd, hhv. 55,2 % og 44,8 %. Gennemsnitsalderen var 54,7 år, og 62,6 % var over 50 år, da de fik udført en rodbehandling, men alderen varierede fra 10 til 96 år. En overvejende del af patienterne (76,0 %) angav, at de var sunde og raske, og nogenlunde lige så mange (69,3 %) angav, at de ikke regelmæssigt tog medicin. Præoperativt blev der registreret intra- eller ekstraoral hævelse ved 55 behandlinger (9,5 %) (Tabel 1), og ved næsten halvdelen af behandlingerne rapporterede patienten ingen

klinisk relevans Tandlæger vil gerne kunne tilbyde deres patienter en moderne, evidensbaseret behandling, og tandlæger i praksis investerer meget i ny teknologi til rodbehandlinger. Der kommer hele tiden nye udrensningssystemer, nye file, nye sealere og nye rodfyldningssystemer, der alle lover, at rodbehandlingerne kan gøres hurtigere og bedre. Men der mangler kliniske studier fra praksis, hvor man undersøger sammenhængen mellem de procedurer, man følger, og de resultater, man rent faktisk opnår. Dansk endodontisk praksisbaseret forskningsnetværk blev etableret for at bringe forskning og klinik tættere på hinanden gennem opbygning af et klinisk forskningsmiljø, der kan bidrage med ny viden.

smerter fra den tand, der skulle rodbehandles. Ved de øvrige behandlinger rapporterede patienten varierende grad af smerte, og i 3,4 % af tilfældene blev smerten karakteriseret som uudholdelig (VAS 10). Efter behandling havde færre patienter smerter, og disse var oftest lette (Fig. 2). Der forekom endvidere kun sjældent flare-up mellem seancer (6 %).

Smerte

100

Præ- og postoperativ smerte:

Præoperativ

0 = ingen, 10 = uudholdelig

Postoperativ

Procent

80

60

40

20

0 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Fig. 2. Præ- og postoperativ smerte. Fig. 2. Pre- and post-operative pain.

2020

124

4

319


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Præoperativt Intraoral hævelse

Tænder Præoperative forhold og diagnoser Fig. 3 viser fordelingen af de behandlede tænder efter tandtype. Den tand, der hyppigst blev rodbehandlet, var 1. molar i både over- og underkæbe, herefter 2. molar og præmolarerne. Omkring halvdelen af de behandlede tænderne var inden behandlingen restaureret med fyldningsterapi, mens knap en fjerdedel (22 %) var forsynet med en indirekte restaurering (Tabel 2). Den hyppigste pulpadiagnose var nekrotisk pulpa, og den hyppigste periapikale diagnose var kronisk apikal parodontitis. Akut apikal parodontitis og perikale abscesser udgjorde under 10 % (Tabel 3). Tillægsdiagnoser omfattede fistel (10 %), caries (16 %), parodontitis (10 %), infraktion (8 %), fraktur (2 %), resorption (2 %) og traumer (4 %).

Ekstraoral hævelse Nej

Ja

Total

Nej

526

1

527

Ja

37

17

54

Total

563

18

581

Tabel 1. Præoperativ hævelse. Table 1. Preoperative swelling.

Præoperativ koronal restaurering

Antal (%)

Ingen

106 (18)

Direkte plastisk restaurering

270 (46)

Indirekte enkelttandsrestaurering

127 (22)

Del af brokonstruktion

34 (6)

Provisorium

44 (8)

Intraoperative forhold Godt halvdelen af behandlingerne var kanalbehandlinger, mens pulpektomi udgjorde en femtedel og revisioner knap en tredjedel af behandlingerne (Tabel 4). Fordelingen af antal kanaler i de behandlede tænder blev opdelt efter tandtype samt placering i over- eller underkæben (Fig. 4). Tandlæger, der anvendte mikroskop, fandt ekstra kanaler ved 41,4 % af behandlingerne, mens tandlæger, der ikke anvendte mikroskop, kun fandt ekstra kanaler ved 25,1 % af behandlingerne. Ekstra kanaler blev defineret som: molarer: 4 eller 5, præmolarer i underkæben 2 eller 3, præmolarer i overkæben 3, fronttænder 2 eller 3.

Tabel 2. Præoperativ koronal restaurering. Table 2. Preoperative coronal restoration.

Behandlede tænder Behandlede tænder

80 60 40

1. kvadrant

2. kvadrant

20 0 8

7

6

5

4

3

2

1

1

2

3

4

5

20 40

4. kvadrant

60 80

Fig. 3. Fordeling af behandlede tænder i forhold til kæbe og tandnummer. Fig. 3. Distribution of treated teeth according to jaw and tooth number.

320

3. kvadrant

6

7

8


Periapikal diagnose (%) Pulpadiagnose (%)

Normal

Akut AP

Kronisk AP

Periapikal abscess

Total

Normal

11 (2)

0 (0)

1 (0,2)

0 (0)

12 (2)

Pulpitis

83 (14)

14 (2)

9 (2)

0 (0)

106 (18)

Pulpanekrose

41 (7)

34 (6)

130 (22)

16 (3)

221 (38)

Tidligere rodbehandlet

7 (1)

10 (2)

150 (26)

5 (1)

172 (30)

Rodbehandling påbegyndt

17 (3)

2 (0.3)

47 (8)

4 (1)

70 (12)

Total

159 (27)

60 (10)

337 (58)

25 (4)

581 (100)

Tabel 3. Præoperative diagnoser. Table 3. Preoperative diagnoses.

Kofferdam var langt det mest almindelige aseptiske tiltag under behandlingen (Tabel 5), og næsten alle brugte lupbrille med lys eller mikroskop (Tabel 6). Skyllevæsken var næsten udelukkende NaOCl (97 %), typisk i en koncentration på 1-2,5 %. Fjernelse af smear-layer foregik typisk med EDTA (78 %) eller citronsyre (14 %). Antal behandlingsseancer varierede fra en til seks, men langt de fleste behandlinger foregik over én (46 %) eller to (42 %) seancer. Instrumenteringsteknikken var enten glidepath med reciprokerende file (60 %) eller glidepath med roterende file. I meget få tilfælde blev der udelukkende anvendt håndfile (Tabel 7). Der blev registreret 14 filfrakturer (2,4 %). Ved rodfyldning blev der oftest anvendt guttaperka med varm vertikal teknik og backfilling eller single cone-teknik. Kun sjældent blev der anvendt kold lateral kondensation (Tabel 8). Den foretrukne sealer var AH+ (epoxyresin-baseret sealer) der blev anvendt ved halvdelen af behandlingerne (51 %) efterfulgt af silicatcement-baseret (18 %), zinkilte eugenol-baseret (11 %) og CaOH2-baseret sealer (10%). DISKUSSION Hovedparten af den kliniske forskning indenfor endodonti foretages i dag på universiteter eller i specialpraksis. Behandlingerne udføres af særligt specialiserede og dedikerede tandlæger, der følger en nøjagtig og specifik behandlingsprocedure. Uanset om man har en anerkendt specialistuddannelse i landet eller ej, udføres langt de fleste rodbehandlinger imidlertid i privat tandlægepraksis, og vi har her kun meget lidt systematisk indsamlet viden om de procedurer, der anvendes, og de resultater, der opnås. Samtidig kan vi se at ny evidensbaseret viden fra forskning kun langsomt implementeres i privat tandlægepraksis. Man har fremført, at dette helt eller delvis kan skyldes, at den private praksissektor har haft svært ved at relatere den hverdag, de patienter, man ser, og de behandlinger, man foretager her, til de resultater, der kommer fra meget kontrollerede miljøer, som fx specialistklinikker og universiteter. Man siger, at man har et problem med translation af viden fra et miljø til et andet, og at dette langsommeliggør, og i nogle tilfælde endda hindrer, at ny viden fra forskningen implementeres i almen praksis, hvor langt de fleste behandlinger udføres (4,5).

2020

124

4

Antal kanaler 1 kanal

2 kanaler

3 kanaler

4 kanaler

5 kanaler

100% 80% 60% 40% 20% 0% 1

2

4. A.

3

4

5

6

7

8

7

8

Antal kanaler i overkæben

100% 80% 60% 40% 20% 0% 1

4. B.

2

3

4

5

6

Antal kanaler i underkæben

Fig. 4. A. Fordeling af lokaliserede kanaler i tænder i overkæben. B. Fordeling af lokaliserede kanaler i tænder i underkæben. Fig. 4. A. Distribution of detected root canals in teeth in the upper jaw. B. Distribution of detected root canals in teeth in the lower jaw.

321


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Intraoperativt Primær behandling

Antal (%)

Pulpektomi

116 (20)

Kanalbehandling

299 (51)

Non-kir. revision

114 (20)

Kir. revision

45 (8)

Andet

7 (1)

Tabel 4. Primære behandling. Table 4. Primary treatment.

Aseptisk tiltag

Antal (%)

Ingen tiltag

8 (1)

Sug og vatruller

95 (18)

Kofferdam

432 (82)

Tabel 5. Aseptiske tiltag. Table 5. Aseptic measures.

Metode til forstørrelse

Antal (%)

Ingen

31 (6)

Lupbriller

12 (2)

Lupbriller med lys

195 (37)

Operationsmikroskop

292 (55)

Tabel 6. Visuelle hjælpemidler. Table 6. Visuelle aids.

Instrumenteringsteknik

Antal (%)

Kun håndfile

8 (2)

Glidepath + roterende

204 (38)

Glidepath + reciprokerede

318 (60)

Tabel 7. Instrumenteringsteknik. Table 7. Instrumentation technique.

Instrumenteringsteknik

Antal (%)

Kold lateral kondensering

22 (4)

Single point

218 (41)

Varm vertikal/backfilling

276 (52)

MTA

12 (2)

Tabel 8. Rodfyldningsteknik. Table 8. Root filling technique.

322

Dette skisma/dilemma har man forsøgt at løse ved at føre forskningen ud i privat praksis og i første omgang indsamle mere viden om detaljer i relation til de behandlinger, der foretages i privat praksis. I 2005 startede man i USA tre praksisbaserede netværk, hvor man ville bringe forskningen tættere på den kliniske hverdag i privat praksis, hvor langt hovedparten af tandbehandlinger foretages. Dette var meget succesfuldt, og man besluttede at fortsætte og udbygge disse netværk, fuldt støttet og finansieret af National Institute of Dental and Craniofacial Research (NIDCR) (7). Også i andre lande, bl.a. i England, har man dannet sådanne praksisbaserede netværk (SDPBRN) (8). Det primære formål med nærværende pilotundersøgelse var at undersøge muligheden for at opstarte et forskningsbaseret netværk i Danmark, i første omgang med fokus på endodonti. Dernæst ville vi beskrive de rodbehandlinger, der blev foretaget i privat praksis i Danmark, hvilke patienter, tænder og procedurer der var fremherskende. Der blev afholdt to introduktionsmøder, hvor interesserede tandlæger kunne komme og høre om projektet og få en introduktion til forskningsmetode. Endvidere var tandlægerne med til at udforme registreringsark og procedurer for på den måde at få ejerskab over projektet. Der blev ikke angivet specifikke behandlingsprotokoller, der skulle følges, tværtimod blev tandlægerne informeret om vigtigheden af, at de anvendte de instrumenter, materialer og teknikker, de normalt ville bruge. Den demografiske fordeling af deltagende tandlæger i det nærværende projekt var balanceret, både hvad angår geografi, køn og uddannelsessted. De deltagende tandlæger kom fra hele landet, og inkluderede både by og landområder. De deltagende tandlæger angav forskellige årsager til, at de ønskede at deltage, nogle modtog henvisninger i endodonti, andre syntes generelt, at endodonti er vanskeligt, men da det var en behandling, de ofte udførte, havde de lyst til at deltage. Vi kan konkludere, at der blandt danske tandlæger er interesse og vilje til at investere tid i praksisnær forskning, idet de umiddelbart kan se relevansen for deres daglige arbejde. Den praktiske indsamling af data vanskeliggøres dog af regler for patientdata og kræver mange ressourcer. Dette er noget, der må arbejdes med, hvis man vil fortsætte og udvide forskningsnetværket. Eftersom netværket tog udgangspunkt i endodonti, er der ingen tvivl om, at mange af de deltagende tandlæger var specielt interesserede i endodonti, og omkring halvdelen af tandlægerne modtog henvisninger i endodonti. Man må derfor forvente, at der vil være flere vanskeligere behandlinger som fx revisioner blandt de behandlede tænder. Dette er dog et problem, der vil være gældende for alle denne type undersøgelser, hvor de deltagende tandlæger oftest vil have en særlig interesse i forskning og/eller specialbehandlinger. Til sammenligning var omkring en tredjedel af inkluderede tænder i en amerikansk undersøgelse behandlet af specialister i endodonti (9). Det nærværende studie indeholder prospektivt indsamlede data. Blandt fordelene ved dette er, at man kan sikre en ensartethed i dataindsamlingen, at alle registrerer de samme faktorer, og derfor vil andelen af manglende registreringer være


mindre sammenlignet med et retrospektivt studie (10). I de amerikanske praksisbaserede undersøgelser indgår spørgeskemaer, hvor man spørger til de behandlinger, der er foretaget, og det giver generelt en recall-bias og flere manglende oplysninger. Endvidere har man haft varierende responsrater på mellem 24 % og 66 % (9,11,12). Man vil derfor også her forvente en vis form for selvselektion, idet de, der vælger at svare på spørgeskemaet, sandsynligvis oftere vil have en særlig interesse for endodonti. I nærværende undersøgelse fandt vi, at den oftest behandlede tand var en 6’er i over- eller underkæben. Dette samstemmer med epidemiologiske undersøgelser, der har vist, at der er flere rodbehandlede molarer, og at der behandles flere molarer end tænder fra andre tandgrupper (3,13-17). Halvdelen af patienterne havde før påbegyndelse af den endodontiske behandling haft smerte og/eller ubehag fra den aktuelle tand med et gennemsnit på 2,7 på en skala fra 0-10, hvor ”0” svarer til ingen smerte/ubehag og ”10” til helt uudholdelig. Under 20 % angav, at smerten havde været kraftig (> 7). Til sammenligning fandt man i et svensk studie en gennemsnitlig præoperativ smerte på 3,35 registreret på VAS-skala (17). I nærværende undersøgelse fandt vi, at gennemsnitssmerten faldt til 0,5 efter den endodontiske behandling, og kun 3 % havde kraftig smerte. Til sammenligning fandt man i det amerikanske netværk, at 50 % af patienterne havde kraftig smerte inden påbegyndelse af endodontisk behandling, og at 20 % fortsat havde kraftig smerte, efter behandlingen blev afsluttet (18). Udfra dette kan man konkludere, at endodontisk behandling er en behandling, der effektivt reducerer patienternes smerter. Der var færre tænder med vital pulpa, der blev behandlet i denne undersøgelse sammenlignet med andre undersøgelser, hvor man ofte rapporterer, at omkring halvdelen af rodbehandlede tænder havde vital pulpa (7,15,19). I et nyligt studie fra Sverige fandt man dog omtrent lige stor andel af tænder, der initialt havde apikal parodontitis, og tænder, der havde pulpitis (17). Dette kan påvirke succesraten i den nærværende undersøgelse negativt, da man ved, at der er 10-20 % flere behandlinger, der ikke lykkes, hvis en tand har apikal parodontitis fremfor pulpitis ved behandlingstidspunktet (21). De præoperative diagnoser blev registreret med både en pulpal diagnose og en periapikal diagnose, og i visse tilfælde gav dette anledning til afvigelser fra, hvordan vi normalt definerer de endodontiske diagnoser. Til eksempel blev der i 14 tilfælde registreret, at der var pulpitis, samtidig med at der blev registreret akut apikal parodontitis. Dette kan muligvis forklares ved, at det i praksis kan være ganske vanskeligt at afgrænse diagnoserne, da tilstandene foregår på et kontinuum, og diagnoser er grænser, vi selv sætter for at kunne skelne sværhedsgrader i sygdommen. I denne undersøgelse har vi valgt følgende regel: En tand er ikke bedre end den alvorligste diagnose den får, og i ovennævnte tilfælde vil tanden ende op med diagnosen: akut apikal parodontitis. Vi fandt derudover, at omkring halvdelen af de behandlede tænder fik foretaget en kanalbehandling, og 20 % fik foretaget en ortograd revision. Andelen af revisioner var sammenligneligt med data fra en longitudinel, epidemiologisk undersøgelse af endodontisk status og behandling (13). Dette peger på, at

2020

124

4

selvom en del af de tandlæger, der deltager i denne undersøgelse, modtager henvisninger i endodonti, påvirker det kun i mindre grad typen af behandlinger, de udfører. Brug af forstørrelse under behandlingen, i særdeleshed brug af mikroskop, medførte en øget lokalisation af ekstra kanaler, hvilket igen må forventes at påvirke behandlingsprognosen positivt. Det er vist, at når man anvender en høj forstørrelse under arbejdet, får man et bedre detaljesyn, og især lokalisering af rodkanaler og behandling af iatrogene komplikationer lettes (22). I 2003 var der 5 % tandlæger, der rapporterede at anvende kofferdam ofte, i 2013 var dette steget til 29 % (23,24). I data fra de amerikanske netværk angav 53 % af tandlægerne, at de ikke altid anvendte kofferdam (12). I nærværende undersøgelse var der anvendt kofferdam ved 82 % af rodbehandlingerne, hvilket må siges at være en stor andel sammenlignet med, hvad man tidligere har beskrevet både nationalt og internationalt. Dette kan muligvis skyldes, at de deltagende tandlæger har et øget fokus på nødvendigheden af aseptiske behandlingsprocedurer i forbindelse med endodontiske behandlinger. Natriumhypoklorit (NaOCl) var den hyppigst anvendte skyllevæske kombineret med brug af en chelerende væske som EDTA eller citronsyre. Der blev anvendt NaOCl i varierende koncentration. Dette følger internationale guidelines og er sammenligneligt med anvendelsen af skyllevæsker i de amerikanske undersøgelser (12,25,26). Maskinel instrumentering, reciprokerende eller roterende, blev anvendt til næsten alle behandlinger, og dette ses som en stigning fra 2003 til i dag. Til sammenligning anvendte omkring 60 % i de amerikanske netværk roterende instrumentering (12,23,24). Der var to teknikker, der begge var ganske fremherskende i forbindelse med selve rodfyldningen, nemlig varm vertikal teknik kombineret med backfilling samt singlepoint teknik, hvorimod lateral kondensering ikke blev anvendt ret ofte. Man kan undre sig over, at single point-teknikker er så fremherskende i denne undersøgelse. I det amerikanske netværk anvendte de fleste tandlæger lateral kondensering (62 %) eller en carrierbaseret teknik, som fx Thermafil (36 %) ved rodfyldning, og næsten ingen anvendte single point-teknik, der blev anset for at være en uacceptabel rodfyldningsteknik. Der er flere grunde til, at single point-teknik ikke anses for at være tilstrækkelig: De fleste rodkanaler er ovale i tværsnit, og en cirkulær point vil derfor ikke kunne udfylde hele kanalens lumen, man er derfor afhængig af sealeren og dennes stabilitet (27). KONKLUSION Overordnet kan man sige, at de behandlinger, der er blevet udført i denne undersøgelse, i meget stor udstrækning følger de internationalt anbefalede retningslinjer. Adaptationen af nyere teknologi som maskinel instrumentering samt brug af forstørrelse og direkte lys er høj blandt de deltagende tandlæger. Samtidig ses øget bevidsthed omkring antiseptik og aseptik under behandlingen. Det vurderes, at der blandt danske tandlæger er basis for at udvide og drive praksisbaseret forskningsnetværk, men at dette kræver midler til drift og udvikling af en let og overskuelig dataindsamling.

323


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel TAK Vi vil gerne takke alle de deltagende tandlæger for at have brugt tid og kræfter på projektet: Anna-Dorte Frederiksen, Bjørn Haulrig, Erling Kristensen, Gernot Laue, Gitte Bruun, Hanne Jørgensen, Lars Bjørndal, Mette Dyhr, Mette Kjeldsen,

Mette Reinholt, Michael Lindtoft, Niels Christian Skalkhøj, Ole Engholm, Pernille Rosenberg, Stine Seeberg, Vitus Jacobsen. En stor tak til professor emeritus Michael Væth for hans hjælp i forbindelse med projektet, og i særdeleshed for hans input til denne artikel.

ABSTRACT (ENGLISH) ENDODONTIC PRACTICE-BASED RESEARCH NETWORK IN DENMARK: ESTABLISHMENT AND BASELINE REGISTRATIONS INTRODUCTION AND PURPOSE – Danish endodontic practicebased research network is a collaboration between Department of Dentistry and Oral Health, Aarhus University and dentists from general practice in Denmark. The main part of all endodontic treatments are performed in general, private practice, but the research we refer to derives mainly from highly controlled environments. Epidemiologic research has shown that success rates from controlled environments are high compared to prevalence of apical periodontitis in general populations. The aim of project was to systematically collect information on endodontic procedures used in general practice in Denmark, and with time follow the results of the endodontic treatments.

MATERIAL AND METHODS – The baseline study included information from 17 dentists and 581 endodontic treatments, collected during 2017-18. The participating dentists used the procedures and materials they normally would use. Data was anonymized, systematised, and analysed at Department of Dentistry and Oral Health, Aarhus University. RESULTS – Treatment procedures and materials overall aligned with international endodontic guidelines for good quality endodontic treatments. Adaptation of contemporary technology such as mechanised instrumentation, use of magnification and direct light seem to be well integrated among the participating dentists. CONCLUSION – The endodontic treatments performed by the participating dentists were overall aligned with international guidelines for good quality endodontic treatments. It is anticipated, that this will be the basis for further practice-based research among Danish dentist.

LITTERATUR 1. Ng YL, Mann V, Rahbaran S et al. Outcome of primary root canal treatment: systematic review of the literature – Part 2. Influence of clinical factors. Int Endod J 2008;41:6-31. 2. Kirkevang LL. Clinical epidemiology: measuring endodontic disease and treatment outcome. Textbook of endodontology. 3rd ed. Aarhus: Wiley Blackwell, 2018. 3. Kirkevang LL, Vaeth M, Wenzel A. Ten-year follow-up observations of periapical and endodontic status in a Danish population. Int Endod J 2012;45:829-39. 4. DeRouen TA, Hujoel P, Leroux B et al. Preparing practicing dentists to engage in practice-based research. J Am Dent Assoc 2008;139:33945. 5. DeRouen TA, Cunha-Cruz J, Hilton TJ et al. What's in a dental practice-based research network? Characteristics of Northwest PRECEDENT dentists, their pa-

324

tients and office visits. J Am Dent Assoc 2010;141:889-99. 6. Nixdorf DR, Law AS, Look JO et al. Large-scale clinical endodontic research in the National Dental Practice-Based Research Network: study overview and methods. J Endod 2012;38:1470-8. 7. NATIONAL INSTITUTE OF DENTAL AND CRANIOFACIAL RESEARCH. About Us. (Set 2019 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.nidcr.nih.gov/­ about-us 8. SCOTTISH DENTAL PRACTICE BASED RESEARCH NETWORK. Welcome. (Set 2019 december). Tilgængelig fra: URL: http:// www.sdpbrn.org.uk/ 9. Bernstein SD, Horowitz AJ, Man M et al. Outcomes of endodontic therapy in general practice: a study by the Practitioners Engaged in Applied Research and Learning Network. J Am Dent Assoc 2012;143:478-87.

10. Fletcher RH, Fletcher SW, Fletcher GS. Clinical Epidemiology. The essentials. 5th ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins, 2014. 11. McBride R, Leroux B, Lindblad A et al. Measuring the impact of practice-based research networks on member dentists in the Collaboration on Networked Dental and Oral Health Research, CONDOR. J Dent 2013;41:393-403.

14. Kirkevang LL, Vaeth M, Wenzel A. Ten-year follow-up of root-filled teeth: a radiographic study of a Danish population. Int Endod J 2014;47:980-8. 15. Raedel M, Hartmann A, Bohm S et al. Three-year outcomes of root canal treatment: Mining an insurance database. J Dent 2015;43:412-7. 16. Fransson H, Dawson VS, Frisk F et al. Survival of Root-filled Teeth in the Swedish Adult Population. J Endod 2016;42:216-20.

12. Eleazer, PD, Gilbert GH, Funkhouser E et al. for The National Dental Practice-Based Research Network Collaborative Group. Techniques and materials used by general dentists during endodontic treatment Procedures. Findings from The National Dental PracticeBased Research Network. J Am Dent Assoc 2016;147:19-27.

17. Wigsten E, Jonasson P, EndoReCo et al. Indications for root canal treatment in a Swedish county dental service: patient- and toothspecific characteristics. Int Endod J 2019;52:158-68.

13. Kirkevang LL, Hörsted-Bindslev P, Ørstavik D et al. Frequency and distribution of endodontically treated teeth and apical periodontitis in an urban Danish population. Int Endod J 2001;34:198-205.

18. Law AS, Nixdorf DR, Rabinowitz I et al. Root canal therapy reduces multiple dimensions of pain: a national dental practice-based research network study. J Endod 2014;40:1738-45.


19. Bjørndal L, Laustsen MH, Reit C. Root canal treatment in Denmark is most often carried out in carious vital molar teeth and retreatments are rare. Int Endod J 2006;39:78590.

dontic status over a 10-year period, 1997-2008. Fællestrykkeriet, AU TRYK, Aarhus Universitet 2018. 22. Jungnickel L, Kruse C, Østergaard Hjortdal J et al. Visuelle hjælpemidler under endodontisk behaandling. Tandlægebladet 2017;122:900-4.

20. Landys Borén D, Jonasson P, Kvist T. Long-term Survival of Endodontically Treated Teeth at a Public Dental Specialist Clinic. J Endod 2015;41:176-81.

23. Bjørndal L, Reit C. The adoption of new endodontic technology amongst Danish general dental practitioners. Int Endod J 2005;38:52-8.

21. Kirkevang LL. A population-based cohort study of changes in endo-

2020

124

4

24. Markvart M, Fransson H, EndoReCo et al. Ten year follow-up study on the adoption of endodontic technology amongst Danish general dental practitioners. Acta Odont Scand 2018;76:515-9.

26. Fedorowicz Z, Nasser M, Sequeira-Byron P et al. Irrigants for non-surgical root canal treatment in mature permanent teeth. Cochrane Database Syst Rev. 2012;12:CD008948.

25. EUROPEAN SOCIETY OF ENDODONTOLOGY. Quality guidelines for endodontic treatment: consensus report of the European Society of Endodontology. Int Endod J 2006;39:921-30.

27. Wesselink P. Root canal filling techniques. In: Bjørndal L, Kirkevang LL, Whitworth J, eds. Textbook of endodontology. 3th ed. Aarhus: Wiley Blackwell, 2018.

325


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

INTRODUKTION – Formålet med dette studie var at måle den faktiske opvarmning og den magnetiske tiltrækning af et bredt udvalg af almindeligt forekommende tandmaterialer i en 1.5 Tesla MRscanner. MATERIALE OG METODER – 21 almindeligt forekommende metalliske tandmaterialer blev testet for både stærk og svag magnetisk tiltrækning. Radiofrekvent opvarmning blev målt med et fiberoptisk termometer med materialet anbragt i et knogle-/ muskelfantom. RESULTATER – To materialer havde kraftig magnetisk tiltrækning med en afbøjningsvinkel > 45°. Tre materialer havde svag magnetisk tiltrækning, så de flyttede sig i en bakke med mel, når den blev bragt ind i magnetscanneren. En halvcirkelformet tandbøjle viste temperaturstigning på 0,8° C, og temperaturen stabiliserede sig med en maksimumstigning på 1,4° C efter flere scanninger. KONKLUSION – Størstedelen af de testede metalliske tandmaterialer var MR-sikre og havde hverken opvarmning eller magnetisk tiltrækning. Som hovedregel behøver almindelige tandmaterialer ikke af blive fjernet før MR-scanning. Hvorvidt det kan blive nødvendigt at fjerne tandmaterialer, skal baseres på en objektiv vurdering af, om metalartefakter i nærområdet kan umuliggøre klinisk vigtig billeddannelse.

EMNEORD

Equipment safety | magnetic resonance imaging | dental materials | risk management

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: FINN KRISTIAN MATHIESEN finn@pacs.dk

326

MR-sikkerhed ved almindelige tandmaterialer FINN KRISTIAN MATHIESEN, overlæge, speciallæge i diagnostisk radiologi, Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt HANNE HINTZE, tandlæge, dr.odont., ph.d., Specialtandlægerne, Seedorffs Stræde, Aarhus MALENE ROLAND PEDERSEN, postdoc, ph.d., Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Denne artikel er tidligere publiceret i 1) Radiografen 2018;46:16-9 (Danmark) og Hold Pusten 2018;45:16-9 (Norge). Tandlægebladet 2020:124:326-32

M

AGNETISK RESONANS SCANNING (MR) er en veletableret billeddiagnostisk modalitet, der anvendes ved et bredt udvalg af kliniske problemstillinger. Selve scanneren består af en meget kraftig magnet og en række gradientspoler, der kan modificere magnetfeltet, samt af et udvalg af spoler, der virker som antenner, hvor man med radiobølger kan sende et signal og modtage et ekko. Groft sagt er det en blanding af en stærk magnet, en induktionsplade og en mikrobølgeovn. Det er ikke alle materialer, der kan komme ind i en sådan scanner, da de anvendte radiofrekvenser (RF) vil kunne opvarme materialer og væv til gene for patienten, ligesom en stærk magnetisk tiltrækning vil kunne skade eller dislocere materialet. Tandbøjler er halvcirkler og dermed delvise spoler, hvori der vil kunne induceres strøm pga. de hurtigt skiftende gradientmagnetfelter i MR-scanneren. Metalliske tandmaterialer ændrer magnetfeltet og afstedkommer lokale artefakter, der kan vanskeliggøre billeddannelse i nærområdet (1), og det hænder, at de må fjernes forud for MR-undersøgelser. Det er tidskrævende og ubehageligt for patienten at få fjernet tandmaterialerne, og hvis det ikke er muligt, kan patienten blive udelukket fra en ønsket MR-scanning. MR-sikkerheden af tandmaterialer er kun beskedent behandlet i offentliggjorte artikler (2-6) og på internettet (7). Alligevel er det et tilbagevendende problem i daglig klinisk praksis. Kliniske MR-scannere bruger magnetfelter mellem 0,5 og 3 Tesla – et nyligt studie i en forskningsscanner på 7 Tesla viste, at de fleste tandmaterialer kun blev opvarmet mindre end 1,5° C(8).


Formålet med dette studie var at måle den faktiske opvarmning og den magnetiske tiltrækning af et bredt udvalg af almindeligt forekommende tandmaterialer i en 1.5 Tesla MR-scanner.

netisk tiltrækning og radiofrekvensopvarmning (Tabel 1) for at afgøre, om det ville være nødvendigt at fjerne dem før en MR-scanning.

MATERIALE OG METODER MR-scanner Der blev anvendt en Philips Achieva 1.5 Tesla MR-scanner. Tre fjerdedele af verdens MR-scannere har denne feltstyrke eller mindre. Der er begyndt at komme flere 3.0 Tesla scannere i Danmark, men der var ikke en til rådighed på studietidspunktet.

Bedømmelse af magnetisk tiltrækning Stærk magnetisk tiltrækning på hvert af de 21 tandmaterialer blev bedømt ved at anbringe det enkelte materiale i en plasticpose og langsomt føre posen hen imod scanneråbningen. Hvis posen blev tiltrukket, så vinklen oversteg 45º, viste det, at den magnetiske tiltrækning var kraftigere end jordens tyngdefelt, og materialet blev vurderet til at være for magnetisk til, at det kunne komme ind i scanneren (9). Svag magnetisk tiltrækning blev bedømt ved at anbringe tandmaterialerne i en bakke med durum hvedemel og køre bakken ind til centrum af magneten og ud igen – man kunne

Metalliske tandmaterialer I alt blev der inkluderet 21 forskellige almindeligt anvendte metalliske tandmaterialer. Alle blev individuelt testet for mag-

Informationer om de 21 dentalmaterialer Nummer

Handelsnavn (materiale)

Producent

Indhold

Magnetisk tiltrækning

Udgangstemperatur

Efter TSE

Efter B_FFE

Total 

1

DYNA EFM Alloy

DYNA DENTAL ENGINEERING BV

60 % palladium, 36,8 % kobolt, 1 % platin, 2,2 % andet

Stærk

IM

IM

IM

IM

2

Wirobond®C

BEGO Bremer Goldschlaegerei, Bremen, Germany

63,3 % kobolt, 24,8 % krom, 5,1 % molybdæn, 5,3 % wolfram

Ingen

23,5

22,9

22,1

- 1,4

3

Machined Implant

Branemark® Nobel Biocare, Zürich, Switzerland

titan (CP-4)

Ingen

22,1

21,6

21,4

- 0,7

4

Abutment and screw

Branemark® Nobel Biocare, Zürich, Switzerland

90 % titan, 6 % aluminium, 4 % vanadium

Ingen

21,9

21,1

21,1

- 0,8

5

TiUnite Implant

Nobel Biocare®, Zürich, Switzerland

titan (CP-1)

Ingen

20,9

20,4

20,4

- 0,5

6

Titanium Abutment

Nobel Biocare®, Zürich, Switzerland

90 % titan, 6 % aluminium, 4 % vanadium

Ingen

21,0

20,7

20,5

- 0,5

7

Internal metallic fixation

Biomet® Microfixation, Jacksonville, Florida, USA

titan

Ingen

20,7

20,4

20,3

- 0,4

8

Fixation cross-drive screw

Biomet® Microfixation, Jacksonville, Florida, USA

titan

Ingen

21,7

20,3

20,2

- 1,5

9

Ligature wire

Remanium® Dentaurum, Ispringen, Germany

rustfri stål (ca. 70 % jern, 18 % krom, 10 % nikkel)

Ingen

21,2

20,3

20,2

- 1,0

Tabel fortsættes på næste side

2020

124

4

327


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Nummer

Handelsnavn (materiale)

Producent

Indhold

Magnetisk tiltrækning

Udgangstemperatur

Efter TSE

Efter B_FFE

Total 

10

Poly J jaw Plate

Dansk Ædelmetal A/S, Farum, Denmark

rustfri stål (ca. 70 % jern, 18 % krom, 10 % nikkel)

Ingen

20,7

20,1

20,2

- 0,5

11

Aluminium cap

M+W Dental, Büdingen, Germany

99,5 % aluminium

Ingen

21,4

21,3

21,3

- 0,1

12

Bonding brackets

Ultraminitrim® Dentaurum, Ispringen, Germany

rustfri stål (ca. 70 % jern, 18 % krom, 10 % nikkel)

Ingen

21,9

22,0

21,9

0,0

13

Reamer Bioline 4C27A

Dentatus AB, Spånga, Sweden

rustfri stål (ca. 70 % jern, 18 % krom, 10 % nikkel)

Svag

20,9

20,7

20,6

- 0,3

14

Dentatus surtex root pin

Dentatus AB, Spånga, Sweden

Titan (CP-1)

Ingen

20,9

20,5

20,4

- 0,5

15

Para-pulpal MAX® 021 pin

Coltène Whaledent Inc., JT, USA

90 % titan, 6 % aluminium, 4 % vanadium

Ingen

20,9

20,8

20,9

0,0

16

K-flex 45 file

Kerr, Scafati, Italy

70 % jern, 19 % krom, 9 % nikkel, 1 % magnesium

Svag

21,3

21,3

21,3

0,0

17

Root canal file F3

Protaper®, Densply, Ballaigues, Switzerland

55 % nikkel, 45 % titan

Ingen

21,6

21,5

21,5

-0,1

18

Aarhus anchorage screw

Medicon Instrumente, Tuttlingen, Germany

90 % titan, 6 % aluminium, 4 % vanadium

Ingen

21,8

21,7

21,8

0,0

19

Lingual retainer wire

Reliance Orthodontic Products Inc., Itasca, Il, USA

rustfri stål (ca. 70 % jern, 18 % krom, 10 % nikkel)

Ingen

21,9

21,8

21,8

-0,1

20

Herbst appliance IV-set

Herbst® Dentaurum, Ispringen, Germany

rustfri stål (ca. 70 % jern, 18 % krom, 10 % nikkel)

Stærk

IM

IM

IM

IM

21

Orthos preformed archwire

Ormco, Glendora, California, USA

rustfri stål (ca. 70 % jern, 18 % krom, 10 % nikkel)

Svag

19,9

20,2

20,7

0,8

IM= Ikke målt, da kraftig magnetisk tiltrækning umuliggjorde scanninger. Tabel 1. Information om de 21 dentalmaterialer, deres magnetiske tiltrækning og forskel i temperatur efter T2W_TSE og B_FFE sekvenserne. Table 1. Information on the 21 dental materials, their magnetic attraction and temperature difference according to the T2W_TSE and B_FFE sequences.

328


derefter se, hvor meget det enkelte tandmateriale havde flyttet sig i melet. Bedømmelse af radiofrekvent opvarmning Radiofrekvent induktionsopvarmning af tandmaterialerne blev objektivt målt med et fiberoptisk termometer (LumaSenseTM Technologies, Frankfurt, Germany) direkte forbundet med hvert tandmateriale under MR-scanningen. For at simulere forholdene i mandiblen blev materialerne anbragt på et fantom bestående af en tørret human fingerknogle omgivet af et stykke

Fantomopstilling

klinisk relevans Tandlæger bliver jævnligt spurgt, om tandmaterialer skal fjernes før MR-scanning eller bliver bedt om at fjerne fx tandbøjler, da de som halvcirkler kan inducere strøm og dermed varme i det vekslende gradientfelt under en MR-scanning. Dette studie har undersøgt en række almindeligt forekommende tandmaterialer for at kunne give svar på om det er nødvendigt at fjerne materialerne inden MR-scanningl.

kyllingebryst. Fantomet blev anbragt i scannerens hovedspole (Fig. 1). Materialets temperatur blev kontinuerligt målt under scanningerne. Alle materialer blev udsat for to forskellige MR-sekvenser med en samlet scanningstid på 13 minutter og 43 sekunder. Valg af MR-sekvenser En T2-vægtet Turbo Spin Echo (TSE) sekvens med en høj Specifik Absorptions Rate (SAR) blev valgt for at inducere vævsopvarmning (TR/TE 3000/120 ms, scanningstid 5,27 min, SAR < 3,4 W/kg) og en Balanceret Fast Field Echo (B_FFE) blev valgt for at skabe mest mulig induktion i metalmaterialet (TR/ TE 9,7/4,9 ms, flip vinkel 50°, scanningstid 8,16 min, SAR 1,3 W/Kg). Begge er almindeligt forekommende sekvenser ved kliniske scanninger i hoved- og halsområdet.

Fig. 1. I et kyllingebryst anbragt i MR-scannerens hovedspole er tandmaterialet placeret på en human fingerknogle og varmesensoren tilhæftet. Fig. 1. Shows the chicken breast phantom with a dental object placed directly on a dry human finger bone specimen and connected to the thermal probe.

RESULTATER De undersøgte tandmaterialer er nummereret og vist på Fig. 2 og Fig. 3. Yderligere oplysninger om materialerne samt resultatet af temperaturmålinger og magnetisk tiltrækning er vist i Tabel 1.

Tandmaterialer 1-12

Tandmaterialer 13-21

Fig. 2. For yderligere oplysninger om materialerne henvises til Tabel 1. Fig. 2. For more information concerning the materials, see Table 1.

Fig. 3. For yderligere oplysninger om materialerne henvises til Tabel 1. Fig. 3. For more information concerning the materials, see Table 1.

2020

124

4

329


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Svag magnetisk tiltrækning

Fig. 4. Tandmaterialer før og efter skålen har været inde i centrum af magnetfeltet. Materialer med svag magnetisk tiltrækning har flyttet sig i melet. (13, 16 og 21). Fig. 4. Shows metallic dental objects before and after they were placed in the centre of the MRI scanner. Objects with a weak magnetic attraction force have physical movement in the flour tray (dental object no. 13, 16, and 21).

To af tandmaterialerne havde en stærk magnetisk tiltrækning (afbøjningsvinkel > 45°) og kunne ikke anbringes i scanneren; derfor foreligger der ikke temperaturmålinger på materiale nr. 1 og nr. 20. Tre af tandmaterialerne havde svag magnetisk tiltrækning, som viste sig ved, at de flyttede sig i melbakken, når bakken blev kørt ind og ud af scanneren (materiale nr. 13, 16 og 21). På Fig. 4 er positionen efter forsøget markeret med en kuglepen på bakkens kant. En stålbracketwire anbragt i en halvcirkel (materiale nr. 21) viste en temperaturstigning på 0,8° C. I alt havde fire af tandmaterialerne uændret temperatur under MR-scanningen, 14 materialer havde lette temperaturfald, sandsynligvis fordi der inde i scanneren er en afkølingsblæser, som ikke kunne slås fra.

330

Da kun materiale nr. 21 – tandbøjlen – udviste en temperaturstigning, udførte vi yderligere B_FFE-sekvenser for at se, hvor meget vi kunne opvarme den. Efter yderligere tre sekvenser stabiliserede temperaturen sig på en maksimalstigning på 1,4° C med en samlet scanningstid på 38 minutter og 31 sekunder. DISKUSSION Før undersøgelse i en MR-scanner er det nødvendigt af bedømme, om patienten har metalliske materialer i kroppen, herunder tandmaterialer, der ikke er MR-sikre. I dette studie har vi udsat en række almindeligt forekommende tandmaterialer for almindeligt forekommende MR-sekvenser. Jævnligt bliver patienter med metalliske tandmaterialer afvist til MR-scanninger specielt i hoved- og halsregionen og bliver bedt om at få materialerne fjernet, før de må komme ind i scanneren. Dette er både tidskrævende, ubehageligt og dyrt, og det forsinker udførelsen af scanningen. Dette studie viste, at der ikke er nogen sikkerhedsmæssige problemer ved de mest almindelige tandmaterialer, som derfor uden problemer kan komme ind i en MR-scanner. Dette er i overensstemmelse med studier udført med 3.0 Tesla og 7.0 Tesla-scannere. (6,8,10-12). Den halvcirkelformede bracketwire (materiale nr. 21) viste en temperaturstigning efter første sæt scanninger på 0,8° C og opnåede en maksimal temperaturstigning på 1,4° C efter yderligere tre sekvenser. I teorien giver helt eller delvist cirkelformede metalobjekter grund til bekymring, da de kan opføre sig som induktionsspoler og derfor blive opvarmet af de skiftende gradienter under MR- scanningen. Men en maksimal temperaturstigning på 1,4° C er indenfor den daglige variation i kropstemperaturen, og der er derfor ingen grund til at fjerne tandbøjler før MR-scanning på grund af risiko for opvarmning. Dette er i overensstemmelse med andre studier (11,13). Den MR-relaterede vævsopvarmning måles som den gennemsnitlige Specifikke Absorption Rate (SAR) pr. vægtenhed og bliver rutinemæssigt estimeret ved kliniske MR-undersøgelser. Men SAR er ikke et godt mål for den ikke vævsrelaterede opvarmning af metalliske tandmaterialer. Yderligere måles SAR forskelligt af de enkelte MR-leverandører (14,15). Eriksson og Albrektsson har i dyrestudier vist, at opvarmning til 44-47° C (7-10° C over normal kropstemperatur) kan give alveolær knoglenekrose (16). Andre studier har kun fundet svage temperaturstigninger ved MR-scanning af metalmaterialer (3,6,11). Vi fandt ingen klinisk betydende temperaturstigninger ved de mest almindelige tandmaterialer. Et andet sikkerhedsproblem er muligheden for mekanisk dislocering af tandmaterialerne på grund af magnetisk tiltrækning med mulig vævsskade til følge. Denne magnetiske tiltrækning er proportional med det statiske magnetfelts styrke samt masse, form og magnetiske egenskaber ved materialerne. I henhold til American Society for Testing and Materials (ASTM) internationale standard betegnes et metalobjekt som sikkert, hvis det i et statisk magnetfelt har tiltrækning mindre end tyngdekraften, altså at afbøjningsvinklen i feltet er mindre end 45° (9).


Vi havde to tandmaterialer, et anker fremstillet af en palladium-kobolt-legering og et Herbst apparat af stål, der begge havde afbøjningsvinkler på over 45°, og der blev ikke foretaget MR-scanninger på disse materialer. Palladium er stærkt paramagnetisk og kan anvendes som anker til fastholdelse af tandproteser med små magneter. Rustfrit stål er normalt ikke paramagnetisk, men materialet i Herbst apparatet må indeholde jerndele, som er. Vi fandt tre tandmaterialer med svag magnetisk tiltrækning. Sædvanligvis vil disse materialer være fastcementeret eller en del af en fast protese, som er fikseret til tænder eller tandrødder, cementen vil være stærk nok til at forhindre bevægelser. Alle materialer med en afbøjningsvinkel på under 45º vil derfor kunne MR-scannes uden problemer. En svaghed i vores studie har været, at RF-opvarmningen blev målt i et fantom og ikke direkte in vivo i munden på et menneske. Men vores fantom bestående af knogle og muskel var tilstræbt en fysisk lighed med mandiblen. Studiet blev udført i en 1.5 Tesla-scanner, der er den mest udbredte til klinisk brug, og tandmaterialer, der er MR-sikre ved denne feltstyrke, kan dog være usikre ved 3.0 Tesla. Styrken ved vores studie er vores fokus på praktisk betydende MR-sikkerhed og det store antal almindeligt forekommende

tandmaterialer, så resultatet vil være brugbart for tandlæger og røntgenpersonale. Metalmaterialer vil altid give forvrængning af magnetfeltet og skabe artefakter på MR-billederne, som vil kunne umuliggøre diagnostik i nærområdet. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne dem, hvis de er kritiske for diagnostik i hoved- og halsområdet. KONKLUSION Ikke alle tandmaterialer er MR-sikre, men størstedelen af de testede almindeligt forekommende materialer kunne uden problemer MR-scannes, da de hverken havde betydende magnetisk tiltrækning eller blev opvarmet. Som hovedregel behøver tandmaterialer derfor ikke at blive fjernet før MR-scanning. En beslutning om evt. fjernelse af et tandmateriale skal derfor baseres på, om billedartefakter fra materialet udgør en klinisk betydende hindring for diagnostik (17). TAK Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus, en del af Sygehus Lillebælt, takkes for lån af MR-scanner.

ABSTRACT (ENGLISH) MRI SAFETY IN COMMON DENTAL MATERIALS INTRODUCTION – This study evaluates the thermal effect and risk of magnetic displacement force induced by a 1.5 T MRI on a broad range of commonly used dental objects. MATERIAL AND METHODS – In a 1.5 Tesla MR scanner, 21 different commonly used metallic dental objects were tested for strong and weak magnetic displacement force. RF heating was measured with a fibre optic probe thermometer with the dental object placed in a bone and soft tissue phantom. RESULTS – Two objects had a strong magnetic attraction with a deflection angle > 45°. Three metallic dental objects had a weak magnetic attraction force showing movement in a flour

2020

124

4

tray, when brought into the magnet. A semicircle steel orthodontic bracket wire showed a temperature increase of 0.8° C and the temperature stabilized at an increase of maximum 1.4° C after additional scans. CONCLUSION – The majority of the tested metallic dental objects were MRI safe, and showed no magnet attraction or temperature heating. In general, dental objects do not need to be removed before an MRI examination due to RF induced heating. Decision to remove dental objects should be based on the objects composition and an objective evaluation on the risk of clinically relevant image artefact.

331


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel LITTERATUR 1. Pauchard Y, Smith MR, Mintchev MP. Improving geometric accurancy in the presence of susceptibility difference artifacts produced by metallic implants in magnetic resonance imaging. IEEE Trans Med Imaging 2005;24:1387-99. 2. Shellock FG. Metallic neurosurgical implants: Evaluation of magnetic field interactions, heating, and artifacts at 1.5-Tesla. J Magn Reson Imaging 2001;14:295-9. 3. Shellock FG, Crues JV. MR procedures: biologic effects, safety, and patient care. Radiology 2004;232:635-52. 4. Klocke A, Kemper J, Schulze D et al. Magnetic field interactions of orthodontic wires during magnetic resonance imaging (MRI) at 1.5 Tesla. J Orofac Orthop 2005;66:279-87. 5. Beau A, Bossard D, Gebeile-Chauty S. Magnetic resonance imaging artefacts and fixed orthodon-

332

tic attachments. Eur J Orthod 2015;37:105-10. 6. Hasegawa M, Miyata K, Abe Y et al. Radiofrequency heating of metallic dental devices during 3.0 T MRI. Dentomaxillofac Radiol 2013;42:20120234. 7. M R I S A F E T Y H O M E . M R I safety.com. (Set 2017 februar). Tilgængelig fra: URL: http:// www.mrisafety.com 8. Oriso K, Kobayashi T, Sasaki M et al. Impact of static and radiofrequency magnetic fields produced by a 7T MR imager on metallic dental materials. Magn Reson Med Sci 2016;15:26-33. 9. AMERICAN SOCIETY FOR TESTING AND MATERIALS (ASTM). International. Standard test method for measurement of magnetically induced displacement force on passive implants in the magnetic resonance enviroment. West Conshohocken. PA 2006: F2052-06.

10. Miyata K, Hasegawa M, Abe Y et al. Radiofrequency heating and magnetically induced displacement of dental magnetic attachments during 3.0 T MRI. Dentomaxillofac Radiol 2012;41:668-74. 11. Görgülü S, Ayyildiz S, Kamburoǧlu K et al. Effect of orthodontic brackets and different wires on radiofrequency heating and magnetic field interactions during 3-T MRI. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20130356. 12. Regier M, Kemper J, Kaul MG et al. Radiofrequency-induced heating near fixed orthodontic appliances in high field MR systems at 3.0 Tesla. J Orofacial Orthopedics 2009;70:485-94. 13. Ayyildiz S, Kamburoǧlu K, Sipahi C et al. Radiofrequency heating and magnetic field interactions of fixed partial dentures during 3-Tesla magnetic resonance imaging. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2013;116:640-7.

14. Baker KB, Tkach JA, Nyenhuis JA et al. Evaluation of specific absorption rate as a dosimeter of MRIrelated implant heating. J Magn Reson Imaging 2004;20:315-20. 15. Baker KB, Nyenhuis JA, Hrdlicka G et al. Neurostimulation systems: Assessment of magnetic field interactions associated with 1.5- and 3-Tesla MR systems. J Magn Reson Imaging 2005;21:72-7. 16. Eriksson A, Albrektsson T. Temperature thresshold levels for heat induced bone tissue injury: a vitalmicroscopy study in the rabbit. J Prosthet Dent 1983;50:101-7. 17. Poorsattar-Bejeh Mir A, RahmatiKamel M. Should the orthodontic brackets always be removed prior to magnetic resonance imaging (MRI). J Oral Biol Craniofac Res 2016;6:142-52.


selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

MR-sikkerhed ved almindelige tandmaterialer Tandlægebladet 2020;124:326-32.

1 Metalmaterialer kan være et problem ved billeddannelsen i en MR-scanner. Hvornår er det nødvendigt at fjerne tandmaterialer før scanning? SVAR A Hvis de sidder tæt på det område, der skal undersøges. SVAR B Aldrig. SVAR C Altid.

2 MR-scanneren udgør en sikkerhedsrisiko for patienten på grund af? SVAR A Vekslende gradienter, der kan inducere varme. SVAR B Et stærkt magnetfelt, der kan tiltrække metal. SVAR C Det nulstiller biorytmerne.

3 Tandmaterialer med svag magnetisk tiltrækning? SVAR A Er ikke et problem, hvis de sidder fast i cement eller tand/knogle. SVAR B Må for en sikkerheds skyld aldrig MR-scannes. SVAR C Kan scannes, hvis patienten bider hårdt sammen om en gummiklods.

2020

124

4

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse. Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten. Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser. Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point. Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

333


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Unicystiske ameloblastomer defineres som benigne odontogene tumorer. Diagnosen stilles på baggrund af histologisk undersøgelse. Behandlingen af de unicystiske ameloblastomer strækker sig fra marsupialization og enukleering til større resektion med eller uden knogleopbygning. PATIENTTILFÆLDE – En 71-årig mand blev henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital, for diagnostik og behandling af hævelse i mandiblen. Incisionsbiopsi blev foretaget for at fastslå diagnosen af den intraossøse proces. Histologisk undersøgelse viste ukarakteristisk cyste på baggrund af sparsom vævsprøve. Efter måneders drænbehandling blev forandringen enukleeret. Fornyet histologisk undersøgelse af præparatet viste unicystisk ameloblastom af intraluminal og transmural type. Patienten er set til 1 ½-års kontrol uden tegn på recidiv klinisk eller radiologisk samt subjektiv tilfredshed med den orale funktion. Grundet øget recidivtendens planlægges det at følge patienten de næste 10 år. KONKLUSION – Tilstrækkelig størrelse på biopsier er nødvendigt for korrekt diagnostik af forandringer i kæberne. Endvidere bør det tilstræbes at tage biopsien i et område uden forventet inflammation. Derudover bør patienterne opfordres til at overholde regelmæssig kontrol ved tandlægen for at sikre, at patologiske forandringer i kæberne identificeres i god tid for at mindske morbiditeten af behandlingen og mindske risikoen for recidiv.

EMNEORD

Ameloblastoma | odontogenic tumors | reconstructive surgery | recurrence | treatment

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SODABA GHAWSI sodaba.ghawsi@rsyd.dk

334

Unicystisk ameloblastom – Præsentation af et progressivt tilfælde SODABA GHAWSI, uddannelsestandlæge, Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital LILLIAN MARCUSSEN, tandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital KASPER STOKBRO, specialtandlæge, Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital Accepteret til publikation den 5. november 2019 Tandlægebladet 2020;124;334-41

A

MELOBLASTOMER ER BENIGNE ODONTOGENE TUMORER med aggressiv, ekspansiv vækst, som forårsager vævsresorption. Den øgede fylde kan medføre kliniske symptomer som smerter, asymmetri, talebesvær, malokklusion, tandtab (1) og paræstesi (2). Ameloblastomer forekommer sjældent og udgør 10 % af orale odontogene tumorer (3). Ameloblastomer opstår typisk hos 30-49-årige med en ligelig kønsfordeling. I 80 % af tilfældene er ameloblastomerne lokaliseret i mandiblen og 20 % i maksillen (4). Incidensen er 0,5 pr. million indbyggere årligt (4) med en overrepræsentation blandt afrikanske og asiatiske populationer (3). Ameloblastomer opstår formentlig fra rester af tandlisten (4). Det klassiske intraossøse ameloblastom er solidt med varierende antal af cystiske strukturer, mens det unicystiske ameloblastom består af en enkelt cystisk struktur med en epitelbeklædning, der i opbygning ligner ameloblastom. Det unicystiske ameloblastom blev først beskrevet af Robinson og Martinez i 1977 (7). Histologisk kan de inddeles i luminale, intraluminale og transmurale typer afhængigt af, om der blot er en cystisk epitelbeklædning, om epitelet prolifererer ind i cystelumen, eller om cysteepitelet prolifererer ned i cystekapslen (5,6). For behandlingen af den solide type anbefales radikal kirurgi med frie resektionsrande, da recidivtendensen er signifikant høj (60-80 %) ved behandling med konservativ kirurgi såsom enukleering og marsupialisation (7).


WHO anbefaler konservativ tilgang til behandlingen af de unicystiske ameloblastomer med luminal og intraluminal proliferationsgrad. Dette på baggrund af den lave recidivtendens beskrevet som under 10 %. Anbefalingen for de transmurale er derimod radikal kirurgi, da recidivtendensen er lige så høj som ved de solide ameloblastomer (6). I en større systematisk oversigt fra 2006 blev litteraturen gennemset for effekten af forskellige konservative behandlingstiltag. Her blev påvist, at patienter behandlet med enukleering og Carnoys væske havde en lavere recidivtendens (16 %) sammenlignet med patienterne behandlet med enukleering alene (30 %). Carnoys væske er etanolholdig og virker vævstoksisk (8). Der kunne ikke konkluderes på effekten af marsupialisation, da dette altid blev efterfulgt af et sekundært indgreb (9). Artiklen understøttes af en nyere oversigtsartikel fra 2009, hvor der rapporteres 60 % recidiv ved enukleering som den eneste behandling af unicystiske ameloblastomer. Det kon-

Panoramarøntgen

Fig. 1. Ortopantomografi (OTP) viser en større unilobulær intraossøs opklaring fra regio 38 til 48, hvor basis mandibulae er intakt (blå pile). Der ses betydelig rodresorption på resttandsæt i underkæben (rød pil). Fig. 1. Orthopantomography (OTP) shows an enlarged unilobular intraosseous radiolucency from the lower third molar area on the right side to the lower third molar on the left side. Basis mandibula is intact (blue arrow). A significant degree of root resorption is observed on the lower teeth (red arrow).

CBCT-scanning

Fig. 2. CBCT illustrerer en tynd kortikal afgrænsning (blå pile) i forandringens periferi (koronalt, sagittalt, aksialt plan). Fig. 2. CBCT illustrates a thin cortical boundary peripheral (blue arrows) to the radiolucent area (coronal, sagittal and axial plane).

2020

124

4

335


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik kluderes, at biopsien har en mindre betydning præoperativt til at fastlægge proliferationsgraden, da der udelukkende kan stilles endelig diagnose retrospektivt på baggrund af total excision. I studiet frarådes enukleering alene, idet denne bør suppleres med anvendelse af Carnoys væske eller kryo-behandling. Hvis dette ikke er muligt, anbefales radikal kirurgi med 0,5-1 cm frie resektionsrande (7). I denne artikel beskrives en 71-årig mand med en større asymptomatisk hævelse anteriort i mandiblen. Diagnostiske overvejelser og behandlingsalternativer diskuteres. BESKRIVELSE AF PATIENTTILFÆLDE En 71-årig mand henvises via egen læge med en hævelse svarende til mandiblen. Patienten er kendt med hypertension og forhøjet kolesterol samt tidligere blodprop med sequelae i form af sitren i højre arm og kognitiv svækkelse. Patienten angiver intet aktuelt alkohol- og tobaksforbrug. Patienten fortæller, at hævelsen i underkæben har været til stede og er vokset over flere år, dog uden at have generet patienten. Klinisk ses symmetrisk hævelse i hele hagens og underlæbens udstrækning uden rødme. Hævelsen er fast ved palpation uden fluktuation eller varme. Der findes normal sensibilitet ved læbe og hage. Der findes ingen hævede lymfekirtler. Intraoralt ses betanding fra tand 14 til 24 i overkæben og 36 til 46 i underkæben med mobilitet af tænderne i underkæben af 2.-3. grad. Der findes desuden ingen patologiske pocher, men udtalt gingivitis og plak. I sulcus alveololabialis/buccalis, regio 44 til 36, ses hævelse af slimhinden med et blåligt skær. Anteriort i mundbunden, regio 35 til 43, ses ligeledes en lokal hævelse af slimhinden med et blåligt skær. Begge områder med hævelsen og blåligt skær havde bliklågsfornemmelse ved palpation. Ortopantomografi (OTP) (Fig. 1) og computed tomography scanning (CBCT) (Fig. 2) bekræfter en større unilobulær intra-

Dræn

Fig. 3. Væske (blå pil). Indsættelse af 3 dræn (rød pil). Fig. 3. Secretion (blue arrow). Insertion of 3 drains (red arrow).

336

ossøs opklaring fra regio 38 til 48 med en tynd intakt kortikal afgrænsning i periferien og intakt basis mandibulae. Der ses betydelig rodresorption af resttandsæt i underkæben fraset på tand 46. Tentative diagnoser er keratocyste eller ameloblastom. Udfra de kliniske og radiologiske tegn mistænkes ikke malignitet, da patienten anamnestisk ikke har sensibilitetsudfald, hvilket ville være forventeligt ved en proces af denne størrelse. Der planlægges biopsi og lægges dræn i lokalbedøvelse. Der er ikke forekomst af kolesterolkrystaller, der er karakteristiske for indholdet af keratocyster, og pus. Ved biopsi af cystebælg bemærkes, at denne er usædvanlig skrøbelig og fragmenterer. Præparatet fikseres i 10 % formalin og sendes til histologisk undersøgelse. Der lægges tre dræn (Fig. 3) grundet cystelumens størrelse og patientens manglende komplians, som kan medføre tilstoppet dræn. Patienten får hjælp til at skylle igennem dræn af hjemmesygeplejerske. PRIMÆR HISTOLOGISK UNDERSØGELSE Histologisk undersøgelse af primær biopsi fra processen beskrives med irregulære vævsflager, der tolkes som repræsenterende cystemembran. Flagerne ses uden epitelbeklædning og beskrives ukarakteristisk. I øvrigt findes udtalt inflammation og områder med følger efter blødning med kolesterolkrystaller og pigmentaflejring. Umiddelbart konkluderes, at materialet kan være foreneligt med cyste med kronisk inflammation, men uden tegn på keratocyste. CYSTEKTOMI Grundet manglende komplians, hvor patienten har brug for hjælp fra hjemmesygeplejerske til at renholde på drænbehandling, og en forestående længere ferie i udlandet besluttes at foretage konservativ kirurgi med enukleering og curretage efter seks måneders drænbehandling. En fornyet CBCT viser fortsat intakt, men tynd, kortikal knogle ved basis mandibulae (Fig. 4).


Enukleeringen foretages ukompliceret i generel anæstesi. Alle tænder i underkæben udover tand 46 fjernes grundet rodresorption og udtalt mobilitet (Fig. 5). Incisionen lægges på toppen af processus alveolaris. Der rougineres omkring forandringen, hvor n. mentalis lokaliseres bilateralt og skånes peroperativt. Processen fremtræder nu med en tyk bælg, som er velafgrænset i hele dens udstrækning og dermed kan fjernes in toto (Fig. 6). Materialet fikseres i 10 % formalin og sendes til fornyet histologisk undersøgelse. Patienten udebliver fra en uges postoperativ kontrol og ses første gang til kontrol en må-

klinisk relevans Patienttilfælde med en progressiv sygdomstilstand i mandiblen, som illustrerer betydningen af regelmæssige tandeftersyn. Gennemgang af den aktuelle litteratur for behandlingen af unicystiske ameloblastomer. Hurtig og korrekt diagnostik, herunder korrekt biopsi for fastlæggelse af den præoperative diagnose, er afgørende for behandlingsresultatet af unicystiske ameloblastomer.

CBCT-scanning efter 6 måneders dræn CBCT-scanning

Fig. 4. Illustrerer fortsat intakt basis mandibulae. Fig. 4. Illustrates an intact basis mandibula.

2020

124

4

337


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Rodresorptioner

Fig. 5. Udtalte resorptionsgrader på tænderne. Fig. 5. Extensive degrees of root resorptions.

ned efter operationen. Ved denne kontrol er patienten tilfreds med den orale funktion og umiddelbart ikke motiveret for yderligere kirurgi. Patienten har indtil videre været fulgt i 1 ½ år. HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF OPERATIONSPRÆPARATET Histologisk undersøgelse viste inflammeret fibrøst fortykket cystevæg præget af blødning. Der er påvist større områder med luminal beklædning med flerlaget ukarakteristisk epitel. I cystevæggen er der områder med tumorvæv i øer og strenge. I nogle af øerne ses stellat reticulum-lignende væv centralt samt områder med planocellulær uddifferentiering med keratinisering. Ligeledes ses små og større øer af ameloblastomvæv i forskellige størrelser. Tumorcellerne er ofte basaloide med mørke hyperkromatiske kerner, der overordnet er ensartede. I enkelte celler ses omvendt polarisering af kernerne. Der konkluderes derfor, at der er tale om en ukarakteristisk cyste, hvor områder opfattes som ameloblastom, muligvis af unicystisk type med proliferationer i cystekapsel. Tumordannelse når stedvis flagernes rande (Fig. 7). DISKUSSION Forandringen tolkes som unicystisk ameloblastom ud fra histologisk svar, sammenholdt med den kliniske præsentation. Patientens alder er atypisk for forandringen, men kan skyldes manglende regelmæssige tandeftersyn, der kan have forsinket tidspunktet for diagnosen. Der bemærkes ligeledes, at der ikke er påvist frie enukleeringsrande. Tilfældet illustrerer vigtigheden af repræsentativ vævsprøve om muligt taget i et område uden inflammation. Dette kunne have ændret behandlingsudfaldet og reduceret behandlings-

338

tiden. Der er ingen entydig evidens for marsupiliasation og drænbehandling af unicystiske ameloblastomer, hvilket ville minimere risikoen for infektion og eliminere behovet for hjemmesygeplejerske. Ifølge de nyeste studier burde der enten være foretaget enukleering med Carnoys væske eller kryo-behandling for at minimere recidivtendens ved valg af konservativ tilgang. Alternativt burde radikal kirurgi med 0,5-1 cm frie resektionsrande være overvejet. Carnoys væske indeholder kloroform og anvendes ikke i Danmark, da det er karcinogent og kan forårsage nerveskader (10). Patienten er ikke motiveret for yderligere kirurgiske tiltag i form af radikal kirurgi med sikring af frie resektionsrande. Patienten er tilfreds med resultatet kosmetisk og funktionelt (Fig. 8). Det aftales at kontrollere for recidiv klinisk og radiologisk med CBCT med seks måneders intervaller i de næste 10 år. Ved recidivfrie forhold over en længere periode kan forlængelse af intervaller overvejes. Patienten er forberedt på, at der ved recidiv eller patologisk fraktur kan blive behov for radikal kirurgi med eventuel osseomyokutan fibula lap-rekonstruktion. Den individuelt tilpassede behandlingsstrategi er i overensstemmelse med en nyere systematisk oversigt (9). KONKLUSION En patient med en hævelse i mandiblen, som indledningsvist blev mistænkt at være keratocyste, men ved histologisk undersøgelse viste sig at være unicystisk ameloblastom, er beskrevet. Der var proliferationer af cysteepitelet i den underliggende cystekapsel, hvilket kan være resultatet af forandringens formodede lange tilstedeværelse i kæben. Patienten fik foretaget enukleering og kontrolleres med seks måneders intervaller ambu-


Excision

Fig. 6. Incison på toppen af pars alveolaris, excision af præparatet og primærsuturering. Fig. 6. Incision at the top of pars alveolaris, excision of the sample and primary suturering.

Histologi

Fig. 7. Inflammeret fibrøst fortykket cystevæg. Cystevæg med øer og strenge af tumorvæv. Fig. 7. Inflammated fibrious cyst. Islands and strands of tumor tissue is noticed at the cyst wall.

2020

124

4

339


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik 1-års kontrol

Fig. 8. Kliniske billeder og CBCT taget ved 1-års kontrollen. Fig. 8. Clinical pictures and CBCT at the 1 year follow-up.

340


lant de næste 10 år for recidivkontrol. Tilstrækkelig størrelse på biopsier taget i et område uden inflammation er nødvendigt for korrekt diagnostik af patologiske forandringer i kæberne. Derudover bør patienterne opfordres til at overholde regelmæssig kontrol ved tandlægen for at sikre, at kæbeforandringer identificeres i god tid for at mindske morbiditeten af behandlingen og mindske risikoen for recidiv.

TAK Tak til Afdelingen for Klinisk Patologi, Odense Universitets­ hospital, for beskrivelse og udlån af histologiske snit. Journal og billedmateriale er publiceret efter samtykke med patienten.

ABSTRACT (ENGLISH) UNICYSTIC AMELOBLASTOMA – PRESENTATION OF A PROGRESSIVE CASE BACKGROUND – Unicystic ameloblastomas are defined as benign odontogenic tumors of idiopathic origin. Treatment ranges from masupialization and enucleation to resection with or without bone reconstruction. CASE STUDY – 71-year-old man was referred to the department of Oral and Maxillofacial surgery, Odense University Hospital, for diagnosis and treatment of a swelling in the mandible. An incisional biopsy was made to determine the diagnosis of the intraosseous process. Histological examination showed an uncharacteristic cyst based upon a limited sample. After months of drainage treatment, and restoration of resorbed bone, enucleation was made. Revised histologic examina-

tion revealed unicystic ameloblastoma of intraluminal and transmural type. The patient was seen for a 1 ½ year’s follow-up with no evidence of recurrence clinically or radiologically and there was a subjective satisfaction with oral function. Due to risk of increased recurrence it is planned to follow the patient every six months for the next 10 years. CONCLUSION – Sufficient size of biopsies are needed for proper diagnosis of pathology in the jaws. Furthermore, biopsies should be avoided in inflamed areas. In addition, patients should be encouraged to maintain regular dental check-ups to ensure that pathological changes in the jaws are identified in a timely manner to reduce the morbidity of the treatment and reduce the risk of recurrence.

LITTERATUR 1. Neagu D, Escuder-de la Torre O, Vázquez-Mahía I et al. Surgical management of ameloblastoma. Review of literature. J Clin Exp Dent 2019;11:e70-5. 2. Nakamura N, Mitsuyasu T, Higuchi Y et al. Growth characteristics of ameloblastoma involving the inferior alveolar nerve: a clinical and histopathologic study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001;91:557-62. 3. Buchner A, Merrell PW, Carpenter WM. Relative frequency of

2020

124

4

central odontogenic tumors: A study of 1,088 cases from Northern California and comparison to studies from other parts of the world. J Oral Maxillofac Surg 2006;64:1343-52. 4. Wright JM, Vered M. Update from the 4th Edition of the World Health Organization Classification of Head and Neck Tumours: Odontogenic and maxillofacial bone tumors. Head Neck Pathol 2017;11:68-77.

5. Rapidis AD, Andressakis DD, Stavrianos SD et al. Ameloblastomas of the jaws: Clinico-pathological review of 11 patients. Eur J Surg Oncol 2004;30:998-1002.

8. Sivanmalai S, Kandhasamy K, Prabu N et al. Carnoy's solution in the mangement of odontogenic keratocyst. J Pharm Bioallied Sci 2012;4 (Supp 2):S183-5.

6. Ackermann GL, Altini M, Shear M. The unicystic ameloblastoma: a clinicopathological study of 57 cases. J Oral Pathol 1988;17:5416.

9. Lau SL, Samman N. Recurrence related to treatment modalities of unicystic ameloblastoma: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2006;35:681-90.

7. Pogrel MA, Montes DM. Is there a role for enucleation in the management of ameloblastoma? Int J Oral Maxillofac Surg 2009;38:807-12.

10. Thapliyal GK. Peterson’s Principles of Oral & Maxillofacial Surgery. Med J Armed Forces India 2011;62:89.

341


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Eksartikulation og forsinket replantation medfører ofte ankylose af tanden pga. skader på parodontalligamentet. Hos børn i vækst medfører dette ofte, at der opstår infraposition af tanden. Denne tilstand kan behandles på flere måder afhængigt af graden af infraposition og patientens alder. PATIENTTILFÆLDE – En 10-årig pige eksartikulerede 1+, som blev replanteret på skadestuen efter ca. en time. Tanden ankyloserede og var tre år efter traumet i ca. 2 mm infraposition. Der blev foretaget kirurgisk ekstrusion med tang til normal position, og tanden blev fikseret med en elastisk ortodontisk buetråd i to uger. Efter to år var der pga. fortsat vækst og ankylose igen ca. 2 mm infraposition, men infrapositionen ophørte spontant. Som følge af løsning og rodresorption blev tanden erstattet med implantat i 23-årsalderen. KONKLUSION – Kirurgisk ekstrusion af ankyloserede fortænder hos børn i vækst kan med fordel foretages ved ca. 2 mm infraposition og kan anbefales frem for ingen behandling eller koronektomi. Som fiksation kan anvendes en elastisk ortodontisk buetråd i to uger efter den kirurgiske ekstrusion. Ved fornyet vækstbetinget infraposition kan det være nødvendigt at gentage proceduren. Formålet med den kirurgiske ekstrusion er at skabe acceptabel oral funktion og æstetik i vækstperioden samt at gøre den eventuelle senere implantatbehandling mindre kompleks.

EMNEORD

Tooth ankylosis | tooth infraposition | root resorption | dental implant | aesthetic dentistry

Korrespondanceansvarlig forfatter: JØRGEN BERGMANN j.bergmann@godmail.dk

342

Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med kirurgisk ekstrusion JØRGEN BERGMANN, tandlæge, Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje Accepteret til publikation den 18. november 2019 Tandlægebladet 2020;124;342-5

D

ET ER VELKENDT, at traumebetinget eksartikulation af en incisiv og efterfølgende replantation kan medføre ankylose og infraposition som følge af den ankyloserede tands lokale hæmning af væksten af processus alveolaris. Der er tidligere i Tand­ lægebladet beskrevet forskellige behandlingsmuligheder ved behandling af ankylose og infraposition, herunder koronektomi, segmentosteotomi, osseodistraktion, plastforlængelse af tanden, autotransplantation af præmolar og protetisk erstatning (1-4). Det er formålet med denne artikel at beskrive et patienttilfælde, hvor behandlingen involverede kirurgisk ekstrusion med tang, elastisk fiksation i to uger og ukompliceret erstatning med enkelttandsimplantat 10 år senere. PATIENTTILFÆLDE En 10-årig pige løb ind i en veninde og eksartikulerede 1+. Tanden blev i vædet papir medbragt til skadestuen, hvor den efter ca. en time blev reponeret og stift fikseret med plast fra 2+ til +2. Der blev ordineret tabl. Vepicombin 500.000 IE x 3 dgl. i 5 dage. Ved kontrol i den kommunale tandpleje dagen efter traumet var den stive plastfiksation løsnet, hvorfor en ny fiksation blev påsat, ligeledes af plast. Efter en uge blev pulpa eksstirperet, og der blev indlagt calciumhydroxidpasta. Endvidere blev den stive fiksation erstattet med en elastisk fiksation i form af en ortodontisk Nitinol-tråd, som blev anlagt passivt. Ved kontrol en måned efter traumet blev den ilagte calciumhydroxidpasta udskiftet, og fiksationen blev fjernet. På dette tidspunkt var 1+ let gråligt misfarvet, og intraoral optagelse viste begyndende overfladeresorption. Ved kontrol seks uger efter traumet var forholdene uændrede. Patienten og hendes forældre valgte herefter at fortsætte den videre behandling i privat praksis. Fire måneder efter traumet


blev 1+ endodontisk behandlet ved anvendelse af konventionel teknik (AH Plus sealer og guttaperka). Ca. to år efter traumet kunne det klinisk konstateres, at 1+ var ankylotisk og i ca. 1 mm infraposition sammenlignet med nabotænderne. Da patienten var 13 år og syv mdr., altså tre år og to mdr. efter traumet, var 1+ i ca. 2 mm infraposition. Derfor blev det besluttet at foretage kirurgisk ekstrusion. Efter anlæggelse af lokalanalgesi (Lidokain med adrenalin, 1½ ml) blev 1+ løsnet med tang og ført til korrekt anatomisk position. Herefter blev der anlagt elastisk fiksation involverende 2,1+1 i to uger med ortodontisk buetråd (Fig. 1). Patienten skyllede i 16 dage efter behandlingen 2 x dgl. i et minut med 10 ml klorhexidin mundskyllevæske 0,1 %. Der blev ikke givet antibiotikum. To år efter den kirurgiske ekstrusion var 1+ pga. patientens fortsatte vækst igen i ca. 2 mm infraposition. Der var ikke sikre kliniske tegn på ankylose. Der var således ingen høj metallisk ankylosetone ved perkussion, hvorfor ny kirurgisk ekstrusion blev udsat. Ved kontrol syv måneder senere var der ikke længere kliniske tegn på ankylose, og 1+ var kun i let infraposition. Efter yderligere otte måneder var der fistel mesiofacialt for tanden. Fistlen lukkede senere uden behandling.

Røntgen efter kirurgisk ekstrusion

klinisk relevans Ankyloserede fortænder på børn i vækst kan medføre infraposition, dårlig æstetik og lokalt hæmmet knoglevækst. Kirurgisk ekstrusion kan medføre forbedret æstetik og knogle­ bevarelse, hvorved senere implantatindsættelse kan blive mindre kompleks.

Patienten blev fulgt løbende. Der var de følgende år ingen tegn til fornyet infraposition, og det æstetiske resultat var tilfredsstillende. Imidlertid blev tanden tiltagende mobil som følge af progredierende rodresorption. Da patienten var 22 år, var 1+ mobil af næsten 2. grad. Derfor blev det i overensstemmelse med patientens klare ønske besluttet at ekstrahere tanden (Figs. 2-4) og erstatte tanden med et implantat. Implantatbehandlingen blev foretaget immediat og uden knogleopbygning. Behandlingen forløb komplikationsfrit og kunne afsluttes med et for patienten tilfredsstillende behandlingsresultat, da patienten var 23 år, altså 13 år efter traumet (Figs. 5 og 6). DISKUSSION Flere undersøgelser har vist, at den initiale traumebehandling er afgørende for at opnå en god prognose for tanden (5). Lang ekstraoral opbevaring og udtørring af tanden forværrer prognosen drastisk (6-9). Opbevaring af tanden i et fysiologisk medium indtil replantation forbedrer prognosen. Dyreeksperimentelle undersøgelser af replanterede tænder har vist, at stiv fiksation medfører øget risiko for ankylose sammenlignet med elastisk fiksation (10). Derfor kunne den bedste fiksation måske involvere udelukkende suturering af tanden til gingiva efter replantation. Dette er i et vist omfang i overensstemmelse med forfatterens egne kliniske erfaringer, men der er ikke videnskabelig dokumentation herfor.

Klinik inden ekstraktion

Fig. 1. Røntgenbillede 1+ en uge efter kirurgisk ekstrusion. Fig. 1. Intraoral radiograph of the right central maxillary incisor one week after forced eruption.

2020

124

4

Fig. 2. 1+ lige inden ekstraktion. Fig. 2. Right central maxillary incisor just before extraction.

343


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Røntgen inden ekstraktion

Implantat indsat

Fig. 5. 1+ implantatkrone. Fig. 5. Right central maxillary incisor implant crown.

Røntgen af implantatet

Fig. 3. Røntgenbillede af 1+ lige inden ekstraktion. Fig. 3. Intraoral radiograph of the right central maxillary incisor just before extraction.

Den ekstraherede tand

Fig. 6. Implantat region 1+ med permanent krone. Fig. 6. Implant replacing right central maxillary incisor with permanent crown.

Fig. 4. 1+ ekstraheret. Bemærk udtalt rodresorption. Fig. 4. Right central maxillary incisor extracted. Note extensive root resorption.

344

Såfremt der er sket betydelig skade på parodontalligamentet, kan udvikling af ankylose næppe forhindres. I så fald står man som behandler i den situation, at det kan være vanskeligt at afgøre, om tanden skal observeres, eller om der skal iværksættes behandling. I det aktuelle patienttilfælde ville ingen behandling sandsynligvis have medført ca. 4 mm infraposition med deraf føl-


gende dårlig æstetik og behov for betydelig knogleopbygning i forbindelse med den senere implantatbehandling. Det vil sige et klinisk resultat, som tidligere er publiceret i Tandlægebladet (2,3). Observation uden behandling kan således nødvendiggøre behov for senere segmentosteotomi, som er et større indgreb (2), eller omfattende knogleopbygning inden implantatindsættelsen. Kirurgisk ekstrusion af ankyloserede fortænder hos børn i vækst bør efter forfatterens opfattelse foretages med tang ved ca. 2 mm infraposition og kan af æstetiske grunde anbefales frem for observation uden behandling eller koronektomi. I det aktuelle patienttilfælde blev der anvendt en elastisk fiksation i form af en ortodontisk buetråd i to uger efter den kirurgiske ekstrusion. Det aktuelle patienttilfælde kunne tyde på, at den tidligere ankylose ”ophørte” 24-31 måneder efter den kirurgiske ekstrusion, således at tanden ændrede position i forbindelse med den fortsatte vækst som nabotænderne. Det er ikke

i litteraturen angivet, hvor hyppigt en sådan angivelig spontan ophævelse af ankylose kan forekomme, men lærebøger giver det indtryk, at fortsat ankylose er hyppigst forekommende (5). Som det fremgår af ovenstående, er vores viden om behandling af ankyloserede tænder i infraposition begrænset. Inden der kan gives klare retningslinjer for behandling, er der således behov for supplerende undersøgelser. Vores nuværende viden er i overvejende grad baseret på enkeltstående patienttilfælde. Baggrunden for den sparsomme viden er, at det er praktisk vanskeligt at gennemføre sådanne undersøgelser, da tilstanden optræder sjældent. Behandlingen initieres ofte i den kommunale tandpleje og videreføres efter udslusning fra kommunal tandpleje til privat praksis med deraf følgende behandlerskift og vanskeliggjort opfølgning. Patienten har givet samtykke til offentliggørelse af denne kasuistik i Tandlægebladet.

ABSTRACT (ENGLISH) ANKYLOSED INCISOR IN INFRAOCCLUSION TREATED BY FORCED ERUPTION BACKGROUND – Avulsion and delayed replantation often leads to ankylosis of the tooth due to injuries to the periodontal ligament. In growing children, ankylosis often leads to infraposition. Ankylosis and infraposition can be treated in several ways depending on the severity of the infraposition and the age of the patient. CASE STUDY – A 10-year-old girl had traumatic avulsion of her right maxillary central permanent incisor. The tooth was replanted at the hospital after approximately one hour. Ankylosis developed and 3 years after the trauma the tooth was in about 2 mm infraposition. Forced eruption to normal position was done with forceps and a flexible fixation using an orthodontic wire was applied for 2 weeks. Two years

later due to continuous growth and ankylosis, the tooth was again in 2 mm of infraposition, but the infraposition resolved spontaneously. Due to tooth mobility and root resorption, the tooth was replaced with an implant at the age of 23 years. CONCLUSION – Forced eruption as a treatment of ankylosed permanent incisors in growing children can be recommended when the infraposition is approximately 2 mm. This treatment can be recommended as compared to observation or coronectomy. A flexible orthodontic wire fixation can be used for 2 weeks after the forced eruption. Continuing ankylosis and infraposition may necessitate repetition of the procedure. The purpose of forced eruption is to create acceptable oral function and aesthetics during growth and to secure the best possible conditions for the later implant treatment.

LITTERATUR 1. Bergmann J. Den ankyloserede fortand i infraposition hos børn. Tandlægebladet 2012;116:112. 2. Kristjånsdottir K, Thesbjerg K, Sindberg et al. Ankyloseret incisiv i infraposition behandlet med segmentosteotomi. Tandlægebladet 2019;123:580-5. 3. Bergmann J. Ankyloseret incisiv i infraposition. Tandlægebladet 2019;123:758.

2020

124

4

4. de Souza RF, Travess H, Newton T et al. Intervention for treating traumatised ankylosed permanent front teeth. Cochrane Database Syst Rev 2010;CD007820. 5. Andreasen JO, Andreasen FM, Andersson L. Textbook and color atlas of traumatic injuries of the teeth. 4th ed. Copenhagen: Blackwell Munksgaard, 2007;469-74. 6. Andersson L, Bodin I. Avulsed human teeth replanted within five minutes – a long-term clini-

cal follow-up study. Endod Dent Traumatol 1990;6:37-42. 7. Anderson L, Bodil I, Sörensen S. Progression of root resorption following replantation of human teeth after extended extraoral storage. Endod Dent Traumatol 1989;5:38-47. 8. Hammaström L, Pierce A, Blomlöf L et al. Tooth avulsion and replantation – a review. Endod Dent Traumatol 1986;2:1-8.

9. Andreasen JO, Borum M, Jacobsen HL et al. Replantation of 400 avulsed permanent incisors IV. Factors related to periodontal ligament healing. Endod Dent Traumatol 1995;11:76-89. 10. Andreasen JO. The effect of splinting upon periodontal healing after replantation of permanent incisors in monkeys. Acta Odontol Scand 1975;33:313-23.

345


T ∕ videnskab & klinik ∕ faglig kommentar

faglig kommentar → Kommentar til Flemming Scheutz’ indlæg i Tandlægebladet 2020;124:240-1.

RODRIGO LÓPEZ, professor, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Kejserens nye klæder – igen?

DET KRØB I KEJSEREN, THI HAN SYNTES, DE HAVDE RET, men han tænkte som så: ”Nu må jeg holde processionen ud”. Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var” (1). Flemming Scheutz’ indlæg i martsnummeret af Tandlægebladet (2) er elegant, rettidigt og evidensforankret. Et pust af frisk luft (med humor) i en tid, hvor troen på, at parodontitis kan forårsage et hav af systemiske lidelser, fylder meget. Genopblussen af den gamle fokale infektionsteori i odontologien (3) er blevet mødt med stor entusiasme. Mange undersøgelser er blevet gennemført, og mange artikler er blevet publiceret om emnet, siden Mattila et al. publicerede associationen mellem tandstatus og akut myokardieinfarkt (4). Alligevel, nu 30 år efter, er den empiriske evidens for, hvorvidt parodontitis er årsag til andre systemiske lidelser, ringe. Dette skyldes ikke kun pinlig mangel på ordentligt designede og gennemførte prospektive kohorteundersøgelser, der er nødvendige for at vise den tidsmæssige sammenhæng mellem eksponering og sygdom. Det skyldes også mangel på højkvalitets-randomiserede forsøg om effekten af parodontal behandling på systemiske sygdomme. Der er alvorlige metodologiske problemer forbundet med de hidtil publicerede studier. Det mest indlysende problem er den store effekt af tobaksrygning på langt de fleste af de komorbiditeter, man har relateret til parodontitis. Effekten af rygning er så stor, at man ikke effektivt kan justere for den med statistiske analyser. Det er veldokumenteret, at styrken i associationerne falder, når man med analyser begynder at justere for rygning, men det er umuligt at ”justere nok” og fjerne

346

effekten, da den resterende konfoundingeffekt af rygning efter statistisk justering er meget stor (5,6). Ikke desto mindre har markedsføringen af de mange associationer til andre sygdomme været kolossal i hele verden, og mange organisationer, tandlæger og tandplejere bruger nu den ”parodontal-systemiske forbindelse” som et middel til at overbevise patienter om, at der er behov for omfattende tandbehandling for at ”forhindre” hjerte-kar-sygdom, impotens eller andre sygdomme ”forårsaget” af orale infektioner. Dette er meget problematisk og misvisende, da evidensen ikke er tilstrækkelig til, at det over for patienterne er ansvarligt at anbefale behandling af denne grund. Mindst to punkter skal vi huske efter Flemming Scheutz’ indlæg: 1) De publicerede studier har ikke tyngde nok til at kunne bruges som løftestang til at give tandplejen større medicinsk betydning ved at påberåbe en årsagssammenhæng mellem oral inflammation og systemisk sygdom. Dette kan resultere i diskreditering af vores virke. Odontologien kan og skal stå selv. 2) Odontologien skal afholde sig fra fristelserne for økonomisk gevinst ved at retfærdiggøre tandbehandling med forebyggelse af systemiske sygdomme. Vi har ikke brug for mere forskning til at dublere beskrivelser af associationerne, den slags øvelser er der rigelig af allerede. ”…Vi har brug for bedre forskning og forskning udført af de rigtige grunde (7)”. Vi har brug for højkvalitetsforskning, der kan belyse, hvorfor så mange komorbiditeter tit forekommer


replik → PALLE HOLMSTRUP, professor, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

hos de samme mennesker. Dette adresseres ikke ved, at vi fokuserer på spørgsmålet om, hvorvidt parodontitis forårsager andre lidelser eller ej, men ved fokus på, hvilke underliggende karakteristika parodontitis har til fælles med de andre lidelser. Fokus på kontekstuelle årsager som social ulighed og eksponering til fælles pro-inflammatoriske livsstilsrelaterede årsager vil være en fornuftig vej at gå.

LITTERATUR 1. ANDERSENS EVENTYR. Kejserens nye klæder. (Set 2020 marts). Tilgængelig fra: https:// www.andersenstories.com/da/ andersen_fortaellinger/kejserens_nye_klaeder.

5. Spiekerman CF, Hujoel PP, DeRouen TA. Bias induced by self-reported smoking on periodontitis-systemic disease associations. J Dent Res 2003;82:345-9. 6. Hujoel PP, Drangsholt M, Spiekerman C et al. Periodontitis-systemic disease associations in the presence of smoking – causal or coincidental? Periodontol 2000 2002;30:51-60.

2. Scheutz F. Og det er ganske uvist. Tandlægebladet 2020;124:2401. 3. Miller WD. The human mouth as a focus of infection. Dent Cosmos 1891;33:689-713.

7. Altman DG. The scandal of poor medical research. BMJ 1994;308:283-4.

4. Mattila KJ, Nieminen MS, Valtonen VV et al. Association between dental health and acute myocardial infarction. BMJ 1989;298:779-81.

2020

124

I

DET DER HENVISES til vore tidligere svar på tilsvarende indlæg i Tandlægebladet (2016;120:464-6 og 2017;121:254-6) fra samme personkreds, skal det endnu en gang bemærkes, at vi anser det for yderst relevant, at skandinaviske tandlæger holdes orienteret om de mulige sammenhænge mellem parodontitis og medicinske sygdomme og om effekten af parodontalbehandling på sidstnævnte. Dette forskningsfelt har gennemgået en rivende udvikling, som ikke ydes retfærdighed ved Rodrigo López’ henvisning til forældet litteratur, og andre nationale sundhedssystemer har allerede draget konsekvenser heraf. Eksempelvis er det vigtigt at huske, hvad det britiske sundhedssystem, National Health Service (NHS), sidste år konkluderede om sammenhængen med diabetes: There is high quality evidence that type 2 diabetes is a risk factor for periodontitis, so people with diabetes are more likely to have gum disease. There is evidence that in people with type 2 diabetes, intensive periodontal therapy involving scaling and root surface debridement can reduce HbA1c (a marker of glycaemic control) at 3-4 months by between 0.27% and 1.03% which might mean the patient does not need a second diabetes medication. People with periodontitis have relatively higher levels of HbA1c, and so may be more likely to develop non-diabetic hyperglycaemia (NDH) and type 2 diabetes (1).

På denne baggrund fremkom NHS med flg. anbefaling: People with diabetes need to have support from the dental team to help prevent periodontitis, with early diagnosis and treatment of periodontitis, if it is already established. They need regular surveillance and review to maintain good gum health and spot any potential deterioration as early as possible. All people with periodontitis need to have this treated and then good gum health should be maintained, as above, to help to prevent development of type 2 diabetes. In both cases there is a need to raise awareness of this interrelationship, within the dental, medical and health professions, and in the public1. Når man betænker det vanskelige i at gennemføre randomiserede kliniske studier af effekten af parodontalbehandling hos

4

347


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik

patienter med medicinske sygdomme, herunder de etiske vanskeligheder, er det fx også bemærkelsesværdigt, at et nyt velgennemført britisk studie viste, at intensiv parodontalbehandling reducerede HbA1c-værdien med 0,6 procentpoint efter en observationsperiode på et år. Dette resultat er, som det også fremgår af konklusionen fra NHS, klinisk signifikant og kan forventes omsat til færre diabetiske senkomplikationer (2). Derudover kan man fx nævne nye opsigtsvækkende undersøgelser, der peger på, at intensiv parodontalbehandling kan reducere et forhøjet blodtryk med omkring 10 mm kviksølv (3,4), hvilket må forventes at reducere risikoen for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde. Ny viden, der vender op og ned på vore forestillinger, kan være vanskelig at kapere. Alle videnskabelige undersøgelser kan kritiseres, men det er bydende nødvendigt at se på summen af den foreliggende evidens. Tidlige tiders afvisning af mulige sammenhænge var præget af manglende forståelse af de biologiske sammenhænge. Den har vi i dag. Spændende er det, og det har ikke så meget med eventyr at gøre.

LITTERATUR 1. NHS ENGL AND AND NHS IMPROVEMENT. Commissioning Standard: Dental care for people with diabetes. In: Officer TOoCD, ed. England: NHS England and NHS Improvement, 2019;17. (Set 2020 april). Tilgængelig fra: URL: https://www.england.nhs.uk/ wp-content/uploads/2019/08/ commissioning-standard-dental-care-for-people.pdf 2. D’Aiuto F, Gkranias N, Bhowruth D et al. Systemic effects of periodontitis treatment in patients with type 2 diabetes: a 12 month, single-centre, investigator-masked, randomised trial. Lancet Diabetes Endocrinol 2018;6:954-65.

348

3. Zhou QB, Xia WH, Ren J et al. Effect of intensive periodontal therapy on blood pressure and endothelial microparticles in patients with prehypertension and periodontitis: A randomized controlled trial. J Periodontol 2017;88:711-22. 4. Czesnikiewicz-Guzik M, Osmenda G, Siedlinski M et al. Causal association between periodontitis and hypertension: evidence from Mendelian randomization and a randomized controlled trial of non-surgical periodontal therapy. Eur Heart J 2019;40:3459-70.

faglig kommentar → SVEND KØLSEN-PETERSEN, tandlæge, Risskov

Taknemmelig læser af Tandlægebladet TANDLÆGEBLADET 2020;124:240-2 bringer en uhyre interessant og relevant faglig meningsudveksling mellem Palle Holmstrup (PH) og Flemming David Scheutz (FDS), tilsat et modererende og forklarende svar fra Nils-Erik Fiehn til FDS om Tandlægebladets bestræbelser på at bringe ny og opdateret viden så nuanceret, som det er muligt. Jeg vil gerne takke alle tre bidragydere til denne debat i Tandlægebladet for spændende og begavede meninger om parodontitis, komorbiditet, associationer og (manglende) påvisning af kausalitet samt risikofaktorer – med humoristisk indfletning af citater fra vor berømte eventyrforfatter H.C. Andersen. Efter min opfattelse har debatten ikke – som fremført af PH – karakter af ”personfnidder”. Snarere får man opfattelsen af, at en yderst saglig og seriøs kollega vedholdende forholder sig kritisk til en velanskrevet professors kamp for at vinde gehør for, at der findes kausalitet mellem parodontitis og en række generelle sygdomme. Tandlægebladet bør også have en tak for at indvie læserne af bladet i de tre kollegers holdninger og store faglige indsigt.

Redaktionen betragter herved debatten som afsluttet.


MobilePay til din forretning – simpelt som altid Ingen kortlæsere. Ingen ledninger. Kun en helt simpel måde at betale på. Dine kunder skal bare gøre præcis som de er vant til, når de overfører penge til deres venner. Det er noget, de gør meget, kan vi hilse og sige. Tæt på 1 million gange dagligt, faktisk.

Opret MobilePay MyShop i dag på mobilepay.dk/myshop – så er du hurtigt klar til at modtage betaling fra 4,1 millioner købelystne danskere. Ingen kasseapperater og ledninger kun et 6-cifret Myshop-nummer. Som vi sagde: Det er simpelt som altid.


T ∕ guide Få svar på 12 spørgsmål om:

Gummihandsker og gummihandskeallergi SOM FØLGE AF COVID-19-PANDEMIEN HAR DER VÆRET MEGET OPMÆRKSOMHED OMKRING MUNDBIND. Man bør dog ikke glemme, at

gummihandsker også er et vigtigt værnemiddel, både i den aktuelle situation, men også når det igen bliver hverdag på klinikkerne. Denne guide repeterer gældende danske retningslinjer og fokuserer også på allergiproblemer i forbindelse med brug af gummihandsker. BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

Hvorfor skal du bruge gummihandsker?

Hvilke krav stilles til gummihandsker?

Hvordan bruger du gummihandsker?

¾ Handsker anvendes i dag rutinemæssigt i tandplejen som beskyttelse mod smittespredning og kemikalier. ¾ Sammen med håndhygiejne reducerer brug af handsker risikoen for kontaktsmitte. ¾ Brug af handsker minimerer, men eliminerer ikke forurening af hænderne.

¾ Handskerne skal være CE-mærkede som medicinsk udstyr og leve op til EU-direktivet 89/656/EEC (Personal Protective Equipment). ¾ Handskerne skal være pudderfri, da pudder fremmer spredning af evt. allergener fra handskerne i luften. ¾ Ud over at udgøre en barriere mod mikroorganismer skal handsker kunne beskytte huden mod kemikalier, som fx kan findes i desinfektionsmidler.

¾ Handsker er til engangsbrug og må ikke vaskes eller desinficeres. ¾ Handsker skiftes ved beskadigelse og kasseres efter brug. ¾ Der udføres håndhygiejne både før og efter brug af handsker. ¾ Oliebaseret (petroleum) håndcreme kan påvirke latex’ barriereegenskaber. ¾ Handskers barriereegenskab over for mikroorganismer påvirkes, når de udsættes for mekanisk belastning i form af stræk, hiv og træk.

Hvornår skal du bruge gummihandsker? ¾ Ifølge de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) skal medicinske engangshandsker anvendes i alle situationer, hvor der er risiko for kontakt med organisk materiale, fx blod og saliva, eller med skadelige kemikalier. ¾ Det indebærer, at der skal anvendes handsker ved stort set alle former for klinisk arbejde på tandklinikker samt ved kontakt med kontaminerede instrumenter, udstyr og inventar.

350

Hvilke handskematerialer kan anbefales? ¾ Handsker af latex, nitril og neopren opfylder kravet om dokumenteret barriereegenskab. ¾ Handsker af vinyl og plast har generelt lavere barriereegenskaber og holdbarhed end latex og nitril. ¾ Generelt yder handsker af nitril og neopren bedre beskyttelse mod visse desinfektionsmidler, fx klor.

Hvordan opbevarer du gummihandsker? ¾ Sollys nedsætter holdbarheden. ¾ Handsker kan forurenes og dermed bidrage til smittespredning i samme grad som hænder. ¾ Det er derfor uhensigtsmæssigt at lade gummihandsker stå frit fremme i behandlingsrummet, hvor de kan kontamineres af aerosoler og udsættes for sollys.


Hvem er allergiske over for gummihandsker?

Hvilke typer allergier?

Hvad gør jeg, hvis jeg har symptomer på allergi?

¾ Det er især tandplejepersonale og andre ansatte i sundhedssektoren, der har risiko for at udvikle handskeallergi. ¾ Men også en del af dine patienter kan være allergiske.

¾ Straksallergi (IgE-medieret allergi). Ses især ved allergi over for latexproteiner ¾ Kontaktallergi med forsinket reaktion. Typisk ved allergi over for restkemikalier og farvepigment.

¾ Diagnostik, behandling og rådgivning af mulig latex- eller kontaktallergi kræver dermatologisk speciallægeundersøgelse. ¾ Søg lægehjælp!

Hvilke allergener er der tale om?

Hvilke symptomer kan du opleve?

Hvad gør jeg for at fore­ bygge handskeallergi?

¾ Latexproteiner. Anvendelsen af latex som handskemateriale er for nedadgående, men stadig meget udbredt. Latexhandsker fremstilles af latexsaft, der tappes fra gummitræet, og som indeholder 1-2 % latexproteiner. Nogle af de proteiner har allergifremkaldende egenskaber. Under fremstillingsprocessen skylles handskerne, så de fleste latexallergener vaskes ud, men der kan være nogle tilbage i det færdige produkt. ¾ Kemikalier tilsættes latex- eller nitrilhandsker for at tilføre slidstyrke og elasticitet (som thiuramer, mercaptoforbindelser eller carbamater). ¾ Hjælpestoffer (acceleratorer og antioxidanter), som tilsættes under fremstillingen af handskerne uanset materiale (latex, nitril, neopren). Størstedelen af hjælpestofferne bliver brugt op under fremstillingen. Efter produktionen sker en skylning, hvor en stor del af de resterende kemikalier skylles væk, men der kan stadig være små rester tilbage. ¾ Allergene farvepigmenter som Pigment Blue 15 (PB 15).

¾ Ved straksallergi opstår symptomerne få minutter efter kontakt med latexgummi. Symptomerne er nældefeber, ødem samt intens kløe på det hudområde, der har været i kontakt med latexhandsken. Symptomerne aftager oftest i løbet af få timer. I meget sjældne tilfælde kan der være risiko for generaliserede symptomer (åndedrætsbesvær, anafylaktisk shock). ¾ Ved kontaktallergi er symptomerne ved lette tilfælde kløe og let rødme på håndryggen. Efterfølgende kan der forekomme små røde knopper, evt. med små blærer. Symptomerne kommer halve til hele dage efter udsættelsen og aftager først efter flere dage til uger. Ved vedvarende udsættelse udvikles kronisk eksem med kløende, rød, skællende fortykket hud. Et sådant kronisk eksem heler først adskillige uger efter ophør af eksponeringen. ¾ Bemærk i øvrigt, at udvikling af håndeksem ikke nødvendigvis er ensbetydende med allergi, men også kan skyldes irritativt kontakteksem som følge af hyppig håndhygiejne og langvarig handskebrug. Hyppig håndvask, vådt arbejde, allergi over for sæber og brug af handsker kan give håndeksem.

¾ Grundig anamnese. Husk at udspørge dine patienter og medarbejdere om eventuel allergi over for: • Latex eller latexholdige produkter. • Pudder i handsker. • Fødevarer som banan, avocado, kiwi, ægte kastanje, papaja, figen, kartofler og tomater. De indeholder proteiner, som kan krydsreagere med latex og give symptomer fra især mundhulen. ¾ Brug latexfri alternativer, så vidt det er muligt • Nitrilhandsker til de fleste kliniske procedurer. Alternativt vinylhandsker (som dog er mere permeable for monomerer). Ved operationer kan anvendes pudderfri latexhandsker, hvis hverken patient eller behandler/assistent er latexallergikere. • Silikonekofferdam. • Pudsekopper og ortodontiske elastikker uden latex. ♦

Kilder Örtengren U. Latex i tandvården – risker och rekommendationer (Set marts 2020). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi. se/cariologi/latex-i-tandvarden-risker-ochrekommendationer-2/ STATENS SERUMINSTITUT. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for tandklinikker. 2019. Tilgængelig fra: URL: https://hygiejne. ssi.dk/NIRTandklinikker

2020

124

4

351


T ∕ fagstafetten

Tandlæger er en privilegeret gruppe, så vi kan godt bidrage mere 352


Niels Skjødt sender fagstafetten til Susanne Ekelund:

Hvordan får du implementeret bæredygtighed på klinikken? TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN

F

or at være helt ærlig synes jeg faktisk ikke, at jeg får det implementeret godt nok, og det er bare slet ikke tilfredsstillende! Kun i det små hvor vi fx sorterer affald. Vi har også LED-lys og bruger flergangsartikler, hvor vi kan – fx håndklæder i stedet for papirservietter, men dér er også et regnestykke, ift. om det i virkeligheden er mere bæredygtigt, når alt tælles med. Og så bruger vi sug flere gange. Der er en hygiejneudfordring, men vi sørger selvfølgelig for ordentlig rengøring. Men alt i alt er det meget små ting, og vi vil gerne have hjælp til, hvordan vi får gjort meget mere. Vores affald er virkelig et problem og en øjenåbner! Her i vores kommune er man kun så småt begyndt at affaldssortere, men der er ingen vejledninger til erhverv. Du er en af initiativtagerne til et studie på Aalborg Universitet om bæredygtighed på tandklinikken. Hvorfor det? – Michael Søgaard, der er forsker på universitetet, er en af mine patienter. Og vi har ofte talt om, at vi tandlæger bruger alt for mange engangsartikler og producerer alt for meget affald. Og at det må kunne gøres bedre. Så vi besluttede, at det ville vi forsøge at gøre noget ved. Men det har vist sig at være sværere end som så – bl.a. i forhold til at indhente oplysninger fra producenter og leverandører, så vi kan kortlægge hele produktets livscyklus.

i naturen og har bl.a. også køkkenhave og drivhus, som jeg elsker at pusle med. Hvorfor er det vigtigt, at tandlæger interesserer sig for bæredygtighed? – Fordi vi bruger så meget plast og engangsartikler. Og det gælder hele sundhedssektoren. Vi må alle bidrage med det, vi kan, og vi har som branche et ansvar. Tandlæger er en privilegeret gruppe, så vi kan godt bidrage mere. Jeg køber ikke den med, at det ikke batter, hvad den enkelte gør, eller hvad vi gør i Danmark – og at det er alle andre, der skal gøre noget først. Hvis ikke vi selv gør noget, hvem skal så? Bæredygtighed har de seneste år været hot hos mange private og andre faggrupper – hvorfor får tandlægerne først øjnene op for det nu? – Jeg tvivler på, at tandlægerne overhovedet har fået øjnene op for det. Jeg har lavet et par opslag i Facebook-gruppen Tandlæger, men der kom stort set ingen respons, og det blev jeg faktisk lidt ked af. Tror, at flere er interesserede i at være mere bæredygtige, men mange har for travlt i hverdagen til at sætte sig ind i det Og samtidig er kravene og dokumentationspligten kun vokset gennem årene, hvilket også trækker tænder ud for mange.

SUSANNE EKELUND 61 år

Hvordan blev du så optaget af bæredygtighed? – Jeg elsker naturen og synes, at det er så sørgeligt, hvad der sker med kloden i disse år. Vi har en forpligtelse til at passe på naturen, ellers bliver vi afstumpede som mennesker. En af de største trusler er, at vi ikke kender naturen og færdes i den – og derfor ikke passer på den. Jeg har ikke altid været bevidst om truslerne mod vores natur, men har altid færdedes

2020

124

4

Uddannet 1986 fra Københavns Tandlægehøjskole Klinikejer af Tandlæge Susanne Ekelund i Nærum Har tidligere arbejdet bl.a. i privat praksis i Oslo, Bayern og i kirurgisk praksis i Aarhus

Hvem har det største ansvar for, at tandklinikkerne kan blive mere bæredygtige? – Det har vi tandlæger jo, for vi skal efterspørge de mere bæredygtige produkter – ellers bliver de ikke produceret! Vi skal købe, støtte og betale lidt mere for varerne. Men det er selvfølgelig et delt ansvar, da producenterne også skal tilbyde de bæredygtige produkter. Og så kunne myndighederne måske også genbesøge nogle af vores hygiejnekrav, der ikke er så evidensbaserede. Der er flere steder, hvor man godt kunne kigge på den reelle sundhedsrisiko og sætte den op mod fx miljøbelastningen. De mange engangsartikler og de massive affaldsmængder kan jo udgøre en langt større reel risiko for os alle sammen, når regnskabet gøres op. Jeg tror personligt ikke, at vi kan blive ved med at beskytte os mod alting. Hvad er dit bedste råd til andre tandlæger, der gerne vil være mere bæredygtige? – Nu er jeg jo ikke noget bæredygtighedsorakel – og jeg savner selv vejledning! Så jeg er meget ydmyg omkring at give andre gode råd. Først og fremmest ønsker jeg, at der sidder flere derude, der ønsker at gøre en reel forskel for miljøet og klimaet – og ikke bare vil brande sig på at være grønne. Og så håber jeg, at vi kan komme med nogle mere konkrete råd og vejledninger, når vi sammen med Aalborg Universitet kommer længere med arbejdet. Hvem vil du gerne sende fagstafetten videre til? Og hvad vil du spørge vedkommende om? – Morten Worsøe, der er fagnørd på et højt niveau og har et drive og en energi, som jeg har set blive udfoldet, når vi i branchen bliver presset. Han var en af initiativtagerne til Memeta, da særloven blev indført, og helt aktuelt er han i gang med at oprette et forum, hvor tandlæger kan sparre med hinanden og bruge nedlukningen til at udvikle os og dermed få vendt situationen til noget positivt. Jeg vil gerne spørge ham:

Hvordan formår du at finde gejsten og engagementet i modgangstider? ♦ I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

353


T ∕ nyhed

COVID-19:

Massiv økonomisk krise for klinikker trods tidligere genåbning MERE END HVER SYVENDE KLINIK KAN IKKE BETALE SINE REGNINGER PGA. CORONAKRISEN, viser ny

undersøgelse. ”En alvorlig situation,” vurderer formand for klinikejerne, der håber, at regeringens økonomiske hjælpepakker og en tidligere genåbning end først varslet kan afbøde truende konkurser. TEKST: ANNE BURLUND

D

e facto nedlukningen af alle landets tandklinikker for at begrænse udbredelsen af COVID-19 har allerede haft store økonomiske konsekvenser, der kommer til at sætte dybe spor hos mange klinikker. I en ny undersøgelse, som SMVdanmark har gennemført blandt mere end 750 medlemmer af Tandlægeforeningen i uge 13 og 14, svarer 15 % – eller hvad der svarer til hver syvende klinikejer – at de ikke har likviditet nok til at betale regningerne i denne måned (april, red.), mens 8 % svarer ”ved ikke”. 99 % svarer, at coronakrisen har påvirket omsætningen ne-

354

gativt, og næsten halvdelen af klinikkerne har allerede nu oplevet et fald i omsætningen på mellem 90-100 %.

Det er voldsomme tal og historier, vi hører fra klinikejerne, som afspejler situationens alvor TORBEN SCHØNWALDT Formand for klinikejerne

Klinikejer: Bekymret for livsværk En af de tandlæger, der allerede nu kan mærke de økonomiske konsekvenser af nedlukningen, er Tanja Hughes, der er klinikejer i Nettotand i Aalborg: – Jeg er fortvivlet og meget bekymret for mit livsværk, som jeg har brugt 15 år på at bygge op med hårdt dagligt slid. Vores stabile hverdag er på få uger blevet kaotisk, og vores stabile økonomi er tvunget i knæ. Min klinik er på fallittens rand, fortæller hun til Tandlægebladet. Situationen er ifølge formand for klinikejerne, Torben Schønwaldt, alvorlig og dybt bekymrende: ¾¾


FAKTA

Det viser undersøgelsen

97 %

Hvorfor har virksomheden været nødt til at sende medarbejdere hjem?

84 % ramt på omsætning 74 % benytte lønkompensation

af klinikkerne har sendt medarbejdere hjem pga. coronakrisen.

58 % delvist tvangslukket 37 % nedsætte smitterisiko

15 % har ikke likviditet til at betale regningerne i denne måned (april, red.)

11 %

har fyret medarbejdere som følge af coronakrisen

forventer at fyre medarbejdere i løbet af de næste 3 måneder

27 %

11 %

har oplevet et fald i omsætningen på

har oplevet et fald i omsætningen på

har oplevet et fald i omsætningen på

91-100 %

81-90 %

71-80 %

2020

124

4

29 %

17 % ja

ved ikke

12 %

Fald i omsætningen

47 %

Forventer du, at støtteordningerne i tilstrækkelig grad holder hånden under din virksomhed?

54 % nej

Hvorfor er støtteordningen ikke tilstrækkelig for din virksomhed?

87 % 76 % 64 %

støtten til omsætningen er ikke stor nok lønkompensationen er ikke stor nok støtten til faste udgifter er ikke stor nok

Kilde: SMVdanmarks undersøgelse blandt Tandlæge­ foreningens medlemmer i uge 13 og 14. Mere end 750 tandlæger har gennemført undersøgelsen.

355


T ∕ nyhed

– Det er voldsomme tal og historier, vi hører fra klinikejerne, som afspejler situationens alvor. Vi kender ikke det fulde billede og de langsigtede konsekvenser af denne krise, men der er ingen tvivl om, at alle klinikker vil blive mærket, siger Torben Schønwaldt. Han vurderer, at alle bliver ramt på økonomien, men at de nye klinikejere vil blive hårdest ramt, da de ikke har opbygget samme likviditet og står med stor anlægsgæld, mens etablerede klinikejere med mange års drift bag sig har mere at stå imod med. Krise betyder fyringer Den økonomiske nedtur har betydet, at 11 % af klinikkerne allerede har afskediget medarbejdere, mens yderligere 12 % forventer at måtte sige farvel til en eller flere ansatte i løbet af de næste tre måneder. 30 % ved endnu ikke, om den belastede økonomi betyder fyringer inden for den nærmeste fremtid. Ifølge Torben Schønwaldt er det naturligt, når der opstår en så voldsom økonomisk krise, at mange klinikejere vil se på, hvordan klinikkerne kan trimmes og optimeres. Han håber, at regeringens hjælpepakker vil kunne mærkes ude på klinikkerne både i form af at bevare flest mulige arbejdspladser, men i høj grad også at afbøde evt. truende konkurser. Hjælpepakker ikke tilstrækkelige Noget tyder dog på, at klinikejere ikke er så fortrøstningsfulde som deres formand. I undersøgelsen svarer hele 54 %, at de ikke forventer, at støtteordningerne i tilstrækkelig grad kan holde hånden under deres virksomhed, mens 29 % er i tvivl. Op mod ni ud af 10 klinikejere fremhæver, at støtten til omsætningen ikke er stor nok i de fremlagte hjælpepakker, men også størrelsen på lønkompensationen og støtten til de faste udgifter er utilstrækkelig, mener et stort flertal af de adspurgte. – Det er naivt at tro, at man kan blive dækket 100 % ind af hjælpepakkerne. Det kommer til at koste for alle i samfundet, og den kamel må vi også sluge, siger Torben Schønwaldt og understreger, at

356

det derfor også er vigtigt – både for patienter og medarbejderne – at tandlægerne kan åbne igen, så snart det er ansvarligt, da det vil koste arbejdspladser. Tidligere genåbning end varslet Sundhedsmyndighederne havde først varslet nedlukning af landets tandklinikker helt frem til slutningen af juni – altså i mere end tre måneder. Men kort efter påske meldte myndighederne – efter pres fra bl.a. Tandlægeforeningen – ud, at tandklinikkerne kommer med i første bølge af genåbningen allerede fra 20. april:

Jeg er glad for, at myndighederne har lyttet, så tandlægerne nu kan åbne tidligere end først varslet SUSANNE KLEIST Formand for Tandlægeforeningen

”Sundhedsstyrelsen påtænker, at den øvrige praksissektor, udover almen praksis og speciallægepraksis, samt private hospitaler kan begynde at øge aktiviteten frem mod mere vanligt niveau fra mandag den 20. april 2020 under fortsat forudsætning af smittereducerende tiltag for at undgå smittespredning i sundhedsvæsenet,” skriver styrelsen i et brev til bl.a. Tandlægeforeningen 14. april. Og det glæder formand for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist:

– Jeg er glad for, at myndighederne har lyttet, så tandlægerne nu kan åbne langsomt – tidligere end varslet, og vi dermed kan undgå for mange konkurser, siger Susanne Kleist. Hun understreger, at nedlukningen – udover de store økonomiske konsekvenser for klinikkerne – også har betydet et alvorligt fald i de meget nødvendige sundhedsforebyggende, diagnosticerende og behandlende aktiviteter. – Det kan få alvorlige, utilsigtede konsekvenser både for befolkningens tandsundhed, men i den grad også for den almene sundhed, da mange sygdomme i kroppen hænger sammen med sygdom i munden, og disse bliver ikke opdaget i tide, når patienterne de seneste måneder ikke har været til regelmæssige eftersyn, understreger Susanne Kleist, der fremhæver, at en langsom genåbning af klinikkerne vil ske med et utrolig højt fokus på patient- og behandlersikkerhed. I Sundhedsstyrelsens brev fremgår det, at konsultationer stadig så vidt muligt skal foregå via telefon og video. Styrelsen har udarbejdet reviderede regler for tandplejen, der afdækker, hvordan den gradvise genåbning konkret skal foregå. De var ved redaktionens afslutning 17. april endnu ikke offentliggjort. ♦


KEND DINE PATIENTER og giv dem, hvad de ønsker!

Mange patienter ved det, det er et nødvendig onde, det at gå til tandlæge, og at det ikke er lysten der driver dem… DERFOR skal i give jeres patienter/gæster en følelsesmæssig oplevelse, som dermed er lig med en personlig oplevelse. Kend dem når de går til skranken, giv dem et smil, byd dem velkommen til at sætte sig i de bedste omgivelser. Appellér til deres sanser, og skab det helt rigtige miljø der understøtter behovet for hver enkelt patient. Tandbesøget skal være en positiv oplevelse også for dem som ikke kan lide at komme der. Vi skal igennem indretning skabe det optimale, med materialevalg, æstetik, farvevalg, harmoni og med fokus på forbedring af tandlægeskræk. Patienten skal ikke bare føle, men også mærke at når de træder over dørtrinet, bliver de omfavnet og taget i hånd! Hvordan bliver det på sigt efter vores sundhedskrise? Kan nogle patienter være nervøse for at komme for tæt på de andre patienter i venterummet, kan man indrette klinikken ud fra det? JA er mit svar til dig. Man bør betragte sine patienter i klinikken ikke bare som nogle der kommer igen, men binde klinikken og patienterne mere sammen! Kontakt mig gerne hvis du har mod på det, jeg vil utrolig gerne bidrage til, at vi får dine patienter til at nyde opholdet i klinikken, så godt som over hovedet muligt.

DEKOFORM anja@dekoform.dk / Tlf: 2240 1840 / Overgade 19 / 5000 Odense C

2020

124

4

www.dekoform.dk

357


T ∕ interview FIRE TANDLÆGER FORTÆLLER:

Da corona vendte op og ned på alt 17. MARTS MELDTE REGERINGEN UD, AT LANDETS TANDKLINIKKER SKULLE LUKKE FOR ALLE IKKE-AKUTTE BEHANDLINGER FOR AT BEGRÆNSE UDBREDELSEN AF COVID-19. Vi har – på behørig afstand – spurgt fire

tandlæger, hvordan de oplevede dagene omkring nedlukningen – og hvad COVID-19 har betydet for deres arbejdssituation. TEKST: ANNE BURLUND

Jeg er fortvivlet og meget bekymret for mit livsværk TANJA HUGHES,

klinikejer af Nettotand i Aalborg:

T

irsdag 17. marts blev vi ramt af et lyn fra en klar himmel, da vores patienter begyndte at ringe og fortælle, at myndighederne oplyste, at alle tandlægeklinikker skulle lukke for alle ikke-kritiske behandlinger. Vi kunne ikke tro det, så vi styrtede straks over til computerskærmen. Desværre var det rigtigt nok. Vi skulle lukke ned for cirka 80 procent af vores behandlinger frem til slutningen af juni. Jeg selv og den tandlæge, der var på arbejde den dag, kunne ikke tro det. Hun spurgte mig flere gange, om det var korrekt. Vi var i chok. Jeg er fortvivlet og meget bekymret for mit livsværk, som jeg brugt 15 år på at bygge op med hårdt dagligt slid. Men

358

jeg er mindst lige så bekymret for hele branchens fremtid. Vores stabile hverdag er på få uger blevet kaotisk, og vores stabile økonomi er tvunget i knæ. Min klinik er på fallittens rand. Det koster mig 800.000 kroner om måneden at drive klinikken, hvor lønninger udgør halvdelen. De fleste medarbejdere er nu sendt hjem med lønkompensation. Jeg føler, at jeg bliver suget ind i et stort sort hul af bankgæld, som vokser med rasende fart hver eneste dag. Selvom banken siger, at jeg stadig har luft i økonomien, vil det ikke blive ved med at være sådan. Og hvis en lignende situation opstår på ny, er jeg bange for, at jeg ikke kan klare den. Jeg har selvfølgelig haft mine drømme og planer for fremtiden, som nu er styrtet i grus. Og jeg føler ikke, at der

er hjælp nok fra myndighederne. Groft regnet får jeg refunderet cirka halvdelen af mine udgifter, hvilket er uacceptabelt, idet vi er uden skyld i nedlukningen. Og jeg er sikker på, at rigtigt mange af mine kollegaer står i samme situation og er dybt fortvivlede. Alt, vi har skabt gennem mange års hårdt arbejde, risikerer vi at miste. Jeg er træt af det image, vores branche har som en flok grådige egoister, der skovler penge ind. Jeg er også skuffet over, at tandlægerne ikke er nævnt med ét eneste ord ved nogen af regeringens mange pressemøder. Jeg vil dog kæmpe til det sidste og håber, at jeg kan få lov til at fortsætte. Derfor er mit opråb til politikerne: Åbn øjnene for os. Vores branche er tvunget i knæ. Lad os ikke gå fallit! ¾¾


FOTO: CATHRINE ERTMANN

359

4

124

2020


T ∕ interview

Det vigtigste for mig er at sikre, at tandlægerne stadig har et job, når krisen er ovre SUSANNE KLEIST,

formand for Tandlægeforeningen:

A

llerede da vi begyndte at se de første smittetilfælde i Danmark i slutningen af februar, blev jeg mere og mere bekymret og tænkte: Hvordan og hvornår vil det ramme vores fag? Da virussen for alvor begyndte at sprede sig i de efterfølgende uger, fik vi fere og fere henvendelser fra bekymrede tandlæger i hele landet, der var i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig. Vi rykkede Sundhedsstyrelsen fere gange, men det var svært at få en klar udmelding. På det tidspunkt var min største bekymring, om vi som fag kunne håndtere krisen rent praktisk ift. fx at skaffe nok værnemidler og dermed stadig kunne overholde NIR. Jeg havde forventet, at myndighederne formentlig ville ende med at lukke for alle ikke-akutte behandlinger. Men jeg blev ret chokeret over, da man valgte at lukke landets tandklinikker i over tre måneder. Jeg tænkte: Hold nu op! Hvordan skal vores medlemmer klare sig igennem det her? Hvad skal tandlægerne gøre, når deres omsætning falder så drastisk overnight? Og hvad med alle medarbejderne ude i klinikkerne? En anden tanke, der føj gennem mit hoved i de dage, var, at jeg er fantastisk glad for, at vores samfund grundlæggende er så velfungerende – og at de feste danskere har en god mundhygiejne. Så langt, så godt i hvert fald! Et af de helt store spørgsmål, som skabte usikkerhed hos mange tandlæger, var den økonomiske situation. Men jeg blev ret hurtigt betrygget, da regeringen fremlagde de første hjælpepakker, for jeg kunne se, at de ville passe

360

på os og vores medlemmer. Og her er trepartsaftalen den vigtigste for os. Det giver en vis ro lige nu. Mit hovedfokus i de dage var at få så detaljerede informationer ud til medlemmerne så hurtigt som muligt. Og sikre, at vores virke kan fortsætte efter krisen. Hele sekretariatet har derfor arbejdet på højtryk for at lægge et pres på styrelser og ministerier ift. at sikre tandlægernes behov – både ift. information og økonomisk sikring.

Vi er en fagforening, der ikke skal tolke og vurdere selv. Det er Sundhedsstyrelsen, der er øverste myndighed Jeg har været i daglig kontakt med sekretariatet og holdt fere daglige telefonmøder med ledelsen – jeg tror aldrig, at jeg har talt så meget i telefon. I de her dage, hvor tingene gik utroligt hurtigt – og mange medlemmer krævede action og svar fra os – var det helt afgørende, at vi fik koordineret indsatserne og sikret, at det, vi meldte ud, var korrekt. I dagene, efter nedlukningen af klinikkerne trådte i kraft, udsendte Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer for brug af værnemidler – bl.a. at tandlæ-

gerne skulle bruge engangskitler. Men de fandtes ikke ude på klinikkerne, og retningslinjerne skulle træde i kraft morgenen efter! Jeg kontaktede styrelsen fere gange, men uden at kunne få svar på, hvad tandlægerne skulle stille op. Det var først, da jeg blev ringet op af en DR-journalist, der ville vide, om vi bryder retningslinjerne, at Sundhedsstyrelsen endelig kunne give svar på, at vi i stedet for engangskitlerne kunne bruge almindeligt kliniktøj, der skulle skiftes mellem hver patient. Det er klart, at tingene går hurtigt, når der er sådan en krise her, men det her var en basal fejl – at styrelsen ikke har styr på, hvad der findes af værnemidler ude på tandklinikkerne. Det var enormt frustrerende! Før myndighederne besluttede at lukke tandklinikkerne, blev jeg og sekretariatet presset af nogle medlemmer til at komme med en udmelding om, hvorvidt klinikkerne skulle lukke eller ej. Der var det helt afgørende for mig at fastholde, at vi er en fagforening, der ikke skal tolke og vurdere selv. Det er Sundhedsstyrelsen, der er øverste myndighed, og jeg har fuld tillid til, at der dér bliver truffet de nødvendige beslutninger i den konkrete situation. Det vigtigste for mig i hele det her er at sikre, at tandlægerne stadig har et job, når krisen er ovre. At sikre tryghed for personalet, og at hjælpepakkerne er og bliver godt skruet sammen. Vi må være forberedt på, at den her krise kommer til at koste – også for tandlægerne. Men på baggrund af myndighedernes udmeldinger indtil videre så er jeg fortrøstningsfuld, ift. om vi kommer til at få en økonomisk håndsrækning. Men vi må være forberedt på, at det kommer til at koste – også for tandlægerne.


FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

Jeg er rastløs og tænker meget over min økonomi JONAS MØLGAARD LONGERICH, ansat i privat klinik i Silkeborg:

A

llerede i begyndelsen af marts havde vi svært ved at få mundbind hjem til klinikken. Min chef måtte købe hos naboklinikker og på nettet til overpriser. Jeg var ikke så bekymret for at blive smittet selv, men vi talte en del om risikoen og skrev fx på vores hjemmeside, at

2020

124

4

patienter, der havde rejst i et risikoområde, først skulle komme i klinikken 14 dage senere. Da smitten for alvor begyndte at sprede sig i Danmark, kunne vi mærke den stigende bekymring i befolkningen. Mange patienter meldte afbud, og vores aftalebog var pludselig kun halvt fyldt. Vi havde i personalegruppen talt om, at meget pegede i retning af, at der ville komme en nedlukning.

Den dag, meldingen kom fra statsministeren, havde jeg fri fra arbejde, men skyndte mig at ringe til min chef. Hun havde ikke selv hørt det, da hun var midt i en behandling. Selvom vi var forberedt på det, var vi alligevel ret chokerede. Jeg tænkte: Sikke noget møg! Jeg synes, at det var den rigtige beslutning, men samtidig skabte det en enorm usikkerhed ift. hjemsendelse, økonomi osv. Jeg tænkte med det samme: Hvad kommer der nu til at ske? Næste dag mødte jeg ind på arbejde, og vi talte situationen igennem. Min chef ville vende mulighederne med sin revisor, og dagen efter besluttede hun, at jeg og en tandplejer skulle sendes hjem på reduceret løn. Så fredag afsluttede jeg min sidste patient og gik hjem. Selvom det var en rigtig træls situation, så var jeg også ret lettet og taknemmelig over, at jeg ikke blev fyret. Når klinikken mister så mange indtægter på så kort tid, var det jo en reel risiko. Vi har mange trofaste patienter, så jeg håber, at det går. Men jeg kan godt frygte, at mange unge klinikejere knækker halsen på den her krise. Nu er jeg hjemme med to børn, så jeg keder mig ikke. Men jeg er rastløs og tænker meget over min økonomi. Hvis det kommer til at vare så længe, som de har varslet, kan jeg ikke betale mine regninger og må tale med banken eller tære på min opsparing. Min familie har heldigvis også tilbudt at hjælpe, så det er jeg meget taknemmelig for, men det er da ikke sjovt at skulle stå i denne situation. Jeg er i løbende dialog med min chef for at høre, hvordan det går på klinikken. Og vi har aftalt, at hun vender tilbage, hvis der er noget nyt – eller der fx opstår en mulighed for, at jeg kan komme tilbage igen hurtigere end planlagt. Jeg taler også hver aften med mine tandlægevenner på videocall. Det er rigtig rart at tale med andre end kun mine nærmeste. De er i samme båd, og vi kan dele vores bekymringer og frustrationer. Flere af dem har ikke børn og familie, så de er endnu mere isolerede. De fleste er bekymrede for deres økonomiske situation og den usikkerhed, der hersker lige nu. ¾¾

361


T ∕ interview

Tandlægerne kan vælge at bruge denne krise til proaktivt at spille faget stærkt ledende overtandlæge på Kæbekirurgisk klinik, Rigshospitalet:

L

ige så snart det lugtede af, at der ville komme en nedlukning, satte vi al ikke-akut patientbehandling på pause. Vi har en del patientgrupper – fx knoglemarvstransplanterede, kræftpatienter og hjertepatienter – med øget risiko ved smitte med COVID-19, så vi begyndte allerede at aflyse patienter i dagene op til, at myndighederne valgte at lukke Danmark ned. Vi har lukket for ca. 90 % af vores normale arbejde og fokuserer nu på klargøring og behandling af kræftpatienter og patienter med akutte ansigtstraumer og infektioner. Vi ser langt færre brud på kæber, da folk jo i disse uger er langt mindre udendørs og aktive i bl.a. trafikken og bylivet. Jeg tror, at krisen bl.a. kommer til at betyde en forsinkelse i kræftdiagnostik, da folk går mindre og senere til læge og tandlæge, der normalt vil opdage forstadier til bl.a. mundhulekræft. Og det kommer til at påvirke muligheden og chancerne for helbredelse. Da vi har mindre travlt i afdelingen, har vi udlånt mange af vores tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og sygeplejersker til andre afdelinger til fx podning af COVID-19patienter. Og så har Sundhedsstyrelsen besluttet, at alle patienter med akutte tandproblemer, der enten er testet positiv, eller hvor der er mistanke om COVID-19, via Tandskadevagten skal henvises til hospitalerne. Lige nu har vi klargjort to ambulatorier, hvor der kan modtages og behandles coronapatienter. Der er et enormt pres – også fra tandlægerne – på at lukke samfundet hurtigt op igen. Flere undersøgelser viser, at tandlægerne er en af de faggrupper, der pga.

362

den tætte patientkontakt er i størst risiko for at blive smittet og bidrage til smittespredning. Så længe myndighedernes strategi for håndtering af COVID-19 kræver reduktion af smitte ved inddæmning, mener jeg, at det er nødvendigt med lukning af tandklinikkerne. Jeg har forståelse for, at mange tandlæger kommer til at miste indtægter. Men jeg mener, at vi bl.a. skal bruge den her krise til at overveje, hvad vores virke er. Det er i virkeligheden en værdidiskussion, om vi som tandlæger i situationer som denne mest er sundhedspersoner eller mest købmænd – under den forståelse, at der er behov for begge. Vi kæmper for at blive opfattet som en integreret del af sundhedsvæsenet, og det er netop det, vi bliver lige nu. Og så må vi også agere derefter. Vi er generelt set en højtlønnet gruppe, og det kan i sådan en krise her være

FOTO: THOMAS NIELSEN

THOMAS KOFOD,

svært at honorere – men sådan er det i mange brancher lige nu. Tandlægerne kan vælge at bruge denne krise til proaktivt at spille faget stærkt. Sundhedsstyrelsen sender et signal om, at vi er en del af sundhedsvæsenet, så hvis ikke vi lever op til det nu og udviser samfundssind, så gør vi det meget svært for myndighederne at blive taget seriøst som sundhedspersoner fremadrettet. Hvis man synes, at man har for travlt i hverdagen, kan man jo vælge at bruge tiden nu, hvor der ikke er så meget at lave, på at bidrage konstruktivt ved fx at optimere journaler og planlægge behandlingsforløb fremadrettet. ♦ De fire interview er lavet i ugerne efter nedlukningen, og altså før regeringen meldte ud, at klinikkerne langsomt kunne genåbne 20. april og udvidede de aftalte hjælpepakker.


TM

Appliceres

nemt

Reparationscement med MTA

med en

29 g NaviTipTM tip!

DEN RETTE KONSISTENS TIL DEN RETTE PROCEDURE Follow us:

U LT R A D E N T. C O M / E U

facebook.com/ultradentproductsnordics

ultradent.com/eu/blog

© 2020 Ultradent Products, Inc. All Rights Reserved.

Gør en god gerning - og få kvalitet til faste lave priser Nu kan du få bæredygtige Orbis-produkter i samme velkendte kvalitet, som du er vant til fra Orbis-sortimentet. Den nye produktserie, Orbis Green, består af miljørigtige produkter til faste lave priser. Se bl.a. de nye Orbis green tandbørster lavet i bambus med anatomisk greb og lille børstehoved. Bestil dine Orbis green produkter på 43 66 44 44 eller www.plandent.dk/webshop.

2020

124

4

363


T ∕ interview

Samfundssind HVERDAGEN ÆNDREDE SIG MARKANT FOR LANDETS TANDLÆGER, da regeringen lukkede

Danmark ned i midten af marts for at dæmme op for spredning af COVID-19. Mød to tandlæger, der bruger krisen på at bidrage aktivt med deres faglighed midt i orkanens øje. TEKST: ANNE BURLUND OG METTE WALLACH FOTO: THOMAS NIELSEN

364


Vi må løfte i flok under en krise som denne Sanne W. M. Andersen, vagttandlæge i COVID-19podetelt på Rigshospitalet

J

eg arbejder normalt som uddannelsestandlæge på Kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, men er blevet delvist hjemsendt sammen med mine kollegaer pga. COVID-19, da afdelingen nu kun laver akutbehandlinger. Rigshospitalet varetager podning for COVID-19, og der bliver opskaleret ift. antallet af tests i disse dage. Alle i vores afdeling, der er blevet hjemsendt, vil gerne stå til rådighed og hjælpe med podning. Vi må jo løfte i flok under en krise som denne. Det er min oplevelse, at alle er villige til at hjælpe og bidrage dér, hvor de kan. Nu står vi midt i påskeferien, og mange har ændret deres ferie samt arbejder i weekender og aftener for at hjælpe til. Fordi mange af os kommer fra samme afdeling, kender vi hinanden godt og er gode til at arbejde sammen. Og så er vi jo vant til at arbejde i mundhulen, så vi har et godt udgangspunkt for at kunne arbejde hurtigt og effektivt. Der er to podetelte, der har åbent fra kl. 8-23 alle ugens dage. Vi er 12 på vagt

2020

124

4

i døgnet og seks på vagt samtidig. I de første dage var der ca. 100 patienter pr. telt, som blev testet i løbet af en vagt, og patienterne virkede alle ved godt mod og tog det hele stille og roligt. Lige nu er der mange sundhedspersoner og patienter fra den private sektor, der er henvist til test af egen læge, nogle bl.a. for at kunne vende tilbage til deres job. Det er hurtigt ind og ud, ligesom når man fx får taget en blodprøve. Og så får de svar inden for 24 timer. Hvis de er testet positiv, bliver de ringet op, og ellers får de svar på sundhed.dk. Det hele går ret hurtigt i øjeblikket, og vi asfalterer, mens vi kører og kommer med idéer til forbedringer undervejs. Der findes en stor velvilje fra alt personale til at få det til at fungere effektivt og optimalt, så vi kan teste så mange patienter som muligt. Jeg er ikke selv bange for at blive smittet, men selvfølgelig er vi udsatte. Vi er iført værnemidler og er godt beskyttet, så det er ikke noget, jeg tænker på, når jeg arbejder. ¾¾

365


T â&#x2C6;&#x2022; interview

366


Hvis alt sundheds­ personale tænkte på sig selv først, var der ingen til at hjælpe Brian Møller Andersen, tandlæge hos COVID-19 Tandlægevagten, Rigshospitalet

J

eg arbejder som vagttandlæge hos Tandlægevagten på Oslo Plads, og da min tilsynsførende spurgte, om jeg ville være en del af teamet i den nye tandlægevagt for COVID-19 patienter, svarede jeg selvfølgelig ja. Den nye tandlægevagt er oprettet på kun tre dage af Region Hovedstaden, Rigshospitalets Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske afdeling, Tandlægevagterne Oslo Plads og Hillerød samt Region Hovedstadens Tandlægeforening. Den er sat i verden for at hjælpe COVID-19 smittede eller patienter med mistanke om COVID-19, der har brug for akut tandbehandling. I Tandlægevagterne har vi ikke egnede lokaler til at isolere, ligesom vi ikke har rengøringspersonale standby til at vaske og klore stuerne mellem hver patient. Men på Rigshospitalet har vi fået stillet to lokaler til rådighed, fire sygeplejersker og rengøringspersonale. Fra Tandlægevagten Oslo Plads er vi er tre tandlæger og tre klinikassistenter og sammen holder vi klinikken åbent 24 timer i døgnet indtil COVID-19 pandemien er ovre. Jeg synes, det er meningsfyldt at kunne bidrage i disse tider. Dels fordi min hverdag nu ser ud som mange andre tandlægers, dels fordi jeg gerne vil bidrage med den sundhedsfremme vi er uddannet til. Selvfølgelig har jeg været bekymret ift. smittefaren, men med

2020

124

4

de rigtige værnemidler er risikoen minimal, og hvis alt sundhedspersonale tænkte på sig selv først, var der ingen til at hjælpe. Jeg føler derfor en enorm forpligtelse. Hos COVID-19 Tandlægevagten handler det om at udsætte en fysisk konsultation så længe som muligt og indtil videre har vi kunne klare alt telefonisk. Vi får et øget antal henvendelser dag for dag, men vi regner med, at det topper omkring 1. maj. Vi forsøger at skubbe en eventuel tandbehandling med sufficient smertestillende og relevant antibiotika til efter, patientens COVID-19 symptomer er aftaget. Men når vi ikke længere kan udsætte en behandling, er proceduren, at jeg mødes med den vagthavende sygeplejerske og en klinikassistent på Rigshospitalet. Vi tager hospitalstøj, træsko, hårnet, mundbind med partikelfilter, beskyttelsesdragt, plastikforklæde og til sidst handsker på. Derefter henter sygeplejersken patienten udenfor og beder vedkommende spritte hænder og tage hårnet og mundbind på. Normalt ville jeg give hånd og hilse på patienten, men den seance har vi allerede taget over telefonen inden. Tandlægen går ind på klinikken som den sidste og derefter skal døren så vidt muligt holdes lukket på grund af aerosoler. Vi kan have én behandling i timen, selvom selve behandlingen måske kun tager 10 minutter, da alt skal vaskes ned og gøres rent. Det er vigtigt for mig, at jeg stadig rører normalt ved patienten og måske også griner lidt af, at vi står med alt det her udstyr. At gøre patienten tryg er en akuttandlæges fornemmeste opgave ligegyldigt hvad. Det er fantastisk, at Region Hovedstaden har kunnet lade os handle så hurtigt. Det er generelt tankevækkende, hvor svært det er for os tandlæger at komme igennem til sundhedsmyndighederne. Det er første gang i min tid som tandlæge, at vi faktisk bliver prioriteret. Det vidner om, at der er en vilje, og den vilje håber jeg, at man kan arbejde konstruktivt videre på, for jeg mener ikke, at vi som stand fortjener at blive negligeret i den grad, som jeg hidtil har oplevet. ♦

367


T ∕ medlemsservice navne 40 FYLDER DU RUNDT?

Mette Hindkær Andersen, Humlebæk, 8. maj Susanne Gellert Junge, Svendborg, 26. maj

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

50

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 29/4-26/5 2020 30

Camilla Rueløkke Christoffersen, København V, 5. maj Mohamed Ali Ibrahim Khaled, Vanløse, 12. maj Dinh Xuan Tran, København NV, 13. maj Mette Tronborg, Ølgod , 14. maj Kristian Jøker Bach, Horsens, 22. maj

368

Jesper Øland Petersen, København Ø, 9. maj Asger Christian Ditlev Bluhme, Aabybro, 20. maj Tine Møller Sand, Hvidovre, 22. maj

60

Vibe Rud, Hillerød, 29. april Åse Normann Jensen, Nesbru, Norge, 5. maj Niels Prip, Grindsted, 5. maj Beata Zielinska, København Ø, 7. maj Henrik Ove Jensen, Odense SV, 11. maj Carsten Juul Kristensen, Værløse, 22. maj

70

Erik Sode-Carlsen, Galten, 30. april Kirsten Anker Thyø, Læsø, 3. maj Jens Anders Bülche, København Ø, 12. maj Gro Haukali, København V, 15. maj Svend Aage Nørgaard-Andersen, Birkerød, 16. maj Ulf Kretzschmer, Bramming, 20. maj Susanne Birkelund, Ringkøbing, 23. maj

75

Bjarne Peter Maahr, Svaneke, 10. maj Birgitte Bastved, Hørsholm, 16. maj Erik Hultin, Charlottenlund, 22. maj Paul Erik Matzen, Charlottenlund, 24. maj Finn Nielsen, Solbjerg, 26. maj

80

Henning Søgaard, Højbjerg, 7. maj

Dødsfald

† Inge-Vibeke Meincke Fødselsår: 1930, Kandidatår: 1956 Afgået ved døden 5. marts 2020 † Arne Neergaard Jacobsen Fødselsår: 1925, Kandidatår: 1947 Afgået ved døden 16. april 2020


Parodontitisforsker hædret med international pris

2020

124

4

i verden, og jeg føler mig ekstremt beæret over at få min forskning anerkendt af denne organisation. Desuden indikerer prisen også, at vi forsker på det højeste internationale niveau ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, udtaler Gustavo Nascimento. Gustavo Nascimento forsker i sygdomme i tænder og mundhule, og særligt i sammenhængen mellem parodontitis og sygdomme andre steder i kroppen. Lige nu undersøger han bl.a., om betændelsestilstande i munden påvirker lugte- og smagssansen. Med prisen Centennial Emerging Leader Award følger 5.000 USD, som Gustavo Nascimento fortæller skal gå til at støtte hans forskningsaktiviteter. ♦

FOTO: HEALTH KOMMUNIKATION

34-ÅRIGE LEKTOR GUSTAVO NASCIMENTO FRA AARHUS UNIVERSITET er blevet hædret med en international pris som anerkendelse for sit forskningsbidrag inden for tand-, mund- og kraniofacialområdet. Den verdensomspændende organisation The International Association for Dental Research (IADR) har i anledning af sit 100-års jubilæum indstiftet prisen Centennial Emerging Leader Award. I motiveringen lyder det, at Gustavo Nascimento fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager den nye pris, fordi han har bidraget betragteligt til den oro-faciale forskningsverden og har potentiale som forskningsleder til at tegne fremtidens globale forskning inden for tænder, mund og kæbe. – IADR er den mest prestigefyldte oro-faciale forskningsorganisation

HÆDER. Gustavo Nascimento har arbejdet over hele verden og har stadig mange internationale forskningssamarbejder.

369


T ∕ medlemsservice kalender september Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 5 2020 Deadline: 6. maj 2020 Udkommer: 26. maj 2020 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2020 Deadline: 5. juni 2020 Udkommer: 23. juni 2020 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2020

august Sommerskole på IOOS i Aarhus • Datoer: 11., 12. og 13. august 2020 • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Spændende kurser for hele tandplejeteamet – mange nye. Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser. Info: health.au.dk/sommerskole

370

Service- og kvalitetsudvikling – klinikassistenter • 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart september 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Modul for den erfarne klinikassistent/klinikadministrator Giver kompetencer til at varetage dokumentation af procedurer, tilrettelægge, udføre og evaluere opgaver inden for service og kvalitetsstyring på klinikken. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. Info: health.au.dk/aop Kommunikation i tandplejen – klinikassistenter • 8 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart september 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Bredt modul, relevant for klinikassistenter, som arbejder med administrative opgaver og/eller patientbehandling. Gode værktøjer til professionel kommunikation på tandklinikken. Indgår i Akademieuddannelsen i odontologisk praksis. Info: health.au.dk/aop Oral diagnostik og prognosevurdering – tandplejere • 9 undervisningsdage over ca. 3 måneder. • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart september 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde. Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. Samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. Info: health.au.dk/oral helse

Pædodonti – tandplejere • 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart september 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Modulet kvalificerer tandplejere at varetage selvstændige og koordinerende opgaver inden for pædodonti. Der er fokus på diagnostik, risikovurdering, behandlingsplanlægning, tværfagligt samarbejde og kommunikation/ sundhedsfremme. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. Info: health.au.dk/oral helse

Vær opmærks om på, at arr angementern e kan bliv e aflyst ell er ændre t pga. den nuværen d e situation med coronavir us.


kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Sidsel Fogh Pedersen Stationsalléen 42 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Region Midtjylland

Louise Vilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70 – 22 93 85 11

Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Region Syddanmark

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 20 11 73 02

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Region Grønlands Tandlægeforening Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

2020

124

4

371


T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Bidfunktion Jylland

D Brædstrup Implantatcenter

D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

dokumenteret efteruddannelse

D Risskov Tandklinik

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas D Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre D Colosseum Tandlægerne Herlev

Herlev Bygade 30, 1. sal 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. • Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

372

• Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Birgitte Høgh Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer D Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen Pg. Cert. KCL (London) Adam Gade Ellesøe stud. Dip Imp Dent RCS (Eng) D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen.

Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken D Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland D Herlev Tandpunkt

Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk D Stylvig

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com D Amager Tandplejecenter

Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

Børnetandpleje D Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi D Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk D SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk D Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk


Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

D Aarhus Implantat Center

D Tandlægehuset i Herning

D Klinikken Vestergade

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik

D Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

D Bredt Smil Haderslev

Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Mats Gade Philipson, tandlæge Dip. Imp. Dent. Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio, Anyridge CBCT og digital 3d-guided • implantatkirurgi

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

D Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

D Oris Tandlægerne

D KOHBERGTANDKLINIK.DK

D Højfyns Tandcenter

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Jylland

D Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik

D Aalborg Implantat Center

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 E-mail: tandlaegecentret9000@harald.dk

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk D dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk D Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland D Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kkh8.dk D Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

D dinTANDLÆGE Fyrvej

D Klinik for Tand-, Mund- og

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Kæbekirurgi Niels Gersel Pedersen Specialtandlæge, dr. odont. Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont. Mette Marcussen, Specialtandlæge, ph.d. København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

D SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk D Specialtandlægerne

i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose D Tandklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater D Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 D Specialtandlæger i Hellerup

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

2020

124

4

373


T ∕ medlemsservice

Kirurgi Fyn

D Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. • Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland D Aalborg Implantat Center

v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 D Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk D Oris Tandlægerne

Sundhedshuset Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.oris.dk/kolding D Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk D dinTANDLÆGE Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

374

D Tandlægerne Silkeborgvej 297

D Kæbekirurgisk Klinik

D Specialtandlægerne

Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi

i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

D Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose D Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling D Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland D SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk D Colosseum Tandlægerne Herlev

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

D Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh. D Klinik for Tand-, Mund- og

D Klinik for Kirurgi

og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk D Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Kæbekirurgi Specialtandlæger Niels Gersel Pedersen, dr.odont. Mette Marcussen ph.d. København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

D Middelfart klinikken

D Klinikken Vestergade

D Brædstrup Implantat

Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Mats Gade Philipson, tandlæge Dip. Imp. Dent. Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio, Anyridge • CBCT og digital 3D guided implantat kirurgi D Tandlægen.dk Falkonercentret

Specialtandlæge Simon Storgård Jensen Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk D Tandlægerne

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 D Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk


D Specialtandlæger i Ortodonti

Sjælland

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk

D Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Sjælland

Jylland

Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

D Brædstrup Implantat

D Specialtandlæger i Hellerup

D Tandlægerne på Store Torv

Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

D Tandlægecentret Svanen

D Tandreguleringshuset

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

• Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

D Specialtandlægen

D Din tandlæge i Holte

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

D Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi D Maj-Britt Liliendahl

Ortodonti Fyn

D Helle Lindtoft Tandregulering

Specialtandlæge i ortodonti Helle Lindtoft Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

D Tandregulering

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

D Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

D Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

124

Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html D Specialtandklinikken

Jylland

2020

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk D Borchorst tandregulering

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

D Tandreguleringsklinikken

4

D Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk D Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com D Tandlægerne i Vangede

Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Parodontalbehandling Fyn

D Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

D Tandlægerne i Løgstør

Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland D Københavns Paradentose-

og Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S.,Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk D Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 D Forner og Borch I/S

Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 Kontakt via: EDI D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk D Colosseum Tandlægerne

­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

375


T ∕ medlemsservice

D Herlev Tandpunkt

D Risskov Tandklinik

Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk

Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

D Centrumklinikken

D Colosseum Tandlægerne

Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

­ ongensgade Odense K Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

D Tandklinikken Ravn

D Tandlægerne Gitte

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

D dinTANDLÆGE Fyrvej

D Tandlægen.dk Allerød

D Tandlægerne Hedegaard &

D Specialtandlægerne i Bredgade

Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik Fyn

D ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Sjælland D Tandklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling D Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

376

• Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com D Tandlægen.dk Bagsværd

Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

D Tandklinikken Perlegade 13 ApS

D RodbehandlingsCenter.dk

D Tandlægen.dk Roskilde

v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3 sal 1606 København K www.endo-henvisning.dk Tlf 44 44 44 11 D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde D Oris Tandlægerne

www.colosseumklinikken.dk

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

D Klinik for rodbehandling

D Colosseum Tandlægerne

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

D Specialtandlægerne i Bredgade

Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Æstetisk tandpleje D Hausergaarden

John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk


stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10 % + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 5 2020: 6/5. Udkommer: 26/5. Tandlægebladet nr. 6 2020: 5/6. Udkommer: 23/6.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Tandlæge med erfaring Søges til den Regionale Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midt 37 timer samt et barselsvikariat

Uddannelsesstilling: Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi ved Aarhus Universitetshospital

Vi søger dygtige tandlæger, som værdsætter et godt tværfagligt arbejdsmiljø og faglige udfordringer til landets største specialtandpleje. Vi udfører alle typer af behandlinger på klinik og under anvendelse af generel anæstesi. Vore patienter har psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse, hvorfor vi forventer, at du er en tandlæge med en solid klinisk erfaring og god pædagogisk indsigt. Det er dog ikke nødvendigt, at du har erfaring med hverken specialtandpleje eller behandling i generel anæstesi. Stillingen er på fuld tid.

pr. uge ledig til besættelse pr. 3. august 2020. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest

Ansøgningsfrist mandag den 15. juni 2020 www.hospitalsenhedmidt.dk

Ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital er en uddannelsesstilling på 37 timer

og en tilfredsstillende autorisation. Målbeskrivelsen for uddannelsen kan findes på www.sst.dk. Læs mere om vores spændende afdeling på www.kaebekir.auh.dk. Yderligere oplysninger kan indhentes hos uddannelsesansvarlig overtandlæge, Jytte Buhl på 2939 4164 eller på jyttbuhl@rm.dk. Ansøgninger modtages elektronisk via Aarhus Universitetshospitals jobportal. Ansøgningsfristen er den 18. maj 2020. Ansættelsessamtaler er i uge 24, 2020.

få mere at vide

www.auh.dk

2020

124

4

få mere at vide

www.auh.dk

377


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Job med nye muligheder i trekantsområdet?

Attraktiv klinik på Als søger tandplejer

QUICK NR. 9016

Tandlægerne ved Storkespringvandet i Illum søger tandplejer

QUICK NR. 11901

Klinik i Grenaa søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 11903

QUICK NR. 11328 Godt Smil Slagelse søger tandlæge til topmoderne klinik Klinik i indre København søger klinikassistent med erfaring i ortodonti QUICK NR. 11343

QUICK NR. 11904

Dentist.dk i Ishøj Bycenter søger tandplejer QUICK NR. 11908

Klinik i Aarhus C. søger tandlæge eller tandplejer til ledigt behandlerrum QUICK NR. 11540

Tandlæger til Specialtandplejen i Esbjerg, Kolding og Sønderborg, del- og fuldtid QUICK NR. 11909

Klinik i Odense søger klinikassistentelev QUICK NR. 11823

Godt Smil Brørup søger klinikassistentelev QUICK NR. 11910

Nordfyns Kommune søger tandlæge til ny supermoderne centralklinik QUICK NR. 11839

Godt Smil Køge søger tandlæge, tandplejer, klinikassistent og receptionist QUICK NR. 11911

Tandlægehuset i Broby søger tandlæge vikar med mulighed for fastansættelse QUICK NR. 11887

Godt Smil KBH Tagensvej søger tandplejer, klinikassistent og receptionist QUICK NR. 11912

Tandklinikken Ågade, Hadsten søger tandlæge QUICK NR. 11889

Klink på Østerbro søger fagligt stærk og smilende tandplejer til fast stilling

Moderne klinik centralt i Hillerød søger engageret tandplejer QUICK NR. 11890

QUICK NR. 11913

Godt Smil Holbæk søger tandlæge, tandplejer, klinikassistent og receptionist

Klinik på Østerbro i København søger tandplejer

QUICK NR. 11914

QUICK NR. 11899 Klinik i Aalborg C søger tandplejer Attraktiv Klinik på Als søger tandlæge

QUICK NR. 11915 QUICK NR. 11900

378


quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandlægerne i Nygade i hjertet af Holstebro søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 11916

Den Regionale Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midt søger tandlæge-barselsvikar med erfaring QUICK NR. 11940

Godt Smil i Aarhus C søger tandlæge QUICK NR. 11917

Klinik i Brabrand søger snarest kvik og stabil klinikassistent som kan Dental suite QUICK NR. 11941

Nyrenoveret klinik Frederiksberg C. søger fagligt dygtig tandlæge til deltidsstilling QUICK NR. 11921

Tandklinik i Aalborg C søger klinikassistent QUICK NR.11947

Tandplejen Svendborg kommune søger tandlæge QUICK NR. 11922

Klinik på Frederiksberg søger partner/kompagnon QUICK NR. 11951

Vejen kommunale Tandpleje søger tandlæger QUICK NR. 11923

Klinik på Frederiksberg søger tandlæge QUICK NR. 11952

Vejen kommune søger overtandlæge QUICK NR. 11924

Moderne klink i Viborg søger ambitiøs tandplejer QUICK NR. 11953

Vejen Kommunale Tandpleje søger driftsleder QUICK NR. 11925

Travl klinik i Tilst ved Aarhus søger tandplejer QUICK NR. 11954

Vejen kommunale Tandpleje søger barselsvikar for tandlæge QUICK NR. 11926

Tandlægerne ved Storkespringvandet i Illum søger klinikassistent

Godt Smil i Kolding søger tandklinikassistentelev QUICK NR. 11955

Godt Smil i Kolding søger passioneret tandplejer QUICK NR. 11956

QUICK NR. 11929 Tandlæge.dk i Pandrup søger tandplejer Moderne tandklinik på Frederiksberg søger smilende, engageret og servicemindet tandplejer! Deltid eller fuldtid! QUICK NR. 11932

QUICK NR. 11957

Tandreguleringscenter Fyn søger tandplejer QUICK NR. 11958

Curaprox søger medarbejder til kontoret i Køge QUICK NR. 11939

Tandlægen.dk søger erfaren tandlæge med kliniklederambitioner til Grindsted & Ansager QUICK NR. 11959

2020

124

4

379


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Moderne klinik i hjertet af Hillerød søger pr. 1. juni/ 1. juli 2020 en smilende og engageret klinikassistentelev

Topmoderne tandklinik i Skive søger tandlæge QUICK NR. 11971

QUICK NR. 11961

Moderne klinik i hjertet af Hillerød søger pr. 1. juni/ 1. juli 2020 eller efter aftale en dygtig og frisk klinikassistent QUICK NR. 11962

Vesthimmerlands Kommunes Tandpleje søger tandlæge/cand. Odont. til barselsvikariat QUICK NR. 11972

Frederikssund Kommune søger Specialtandlæge til tandreguleringen

Få din egen klinik på Læsø

QUICK NR. 11973 QUICK NR. 11963 Godt Smil Kolding søger klinikassistent

Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje i Ringe søger tandlæge QUICK NR. 11964

QUICK NR. 11974

Dentalklinikken i Odense søger to dygtige klinikassistenter

Centralt beliggende klinik i Århus søger erfaren tandlæge QUICK NR. 11966

Moderne klinik beliggende i hjertet af Randers søger tandplejere QUICK NR. 11967

QUICK NR. 11976

Klinik i Vanløse søger tandplejer QUICK NR. 11979

Tandplejen i Herning Kommune søger tandlæge QUICK NR. 11981

Tandlægevagten i Kolding søger tandlæger QUICK NR. 11968

Tandlægevagten i Sønderborg søger tandlæger QUICK NR. 11969

380

Dentalklinikken i København K og Jægerspris søger elever QUICK NR. 11983


køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

2020

124

4

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

381


T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms

Emballage NAVNESKILTE BORDSKILTE ONE WAY VISION STREAMERS POSER KRUS PROMOTION

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Hygiejne

Ta’ en test

Ta’ en test Ta’ test

Så du ved, at dit udstyr virker og Sådokumentere du ved, ved, at virker Så du at dit dit udstyr udstyr virkerog og du kan din sterilproces.

du kan kan dokumentere dokumentere din du dinsterilproces. sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning.

Advokater

Ring og Ringfå ogen få aftale, en aftale, Ring og få en aftale, som passer til dig. som som passer til dig. passer til dig. SAFE Sterilization ApS • Skullebjerg 9 • 4000 Roskilde SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge

• Tlf. 70 ApS 23 13 • Strandagervej www.safeint.com •• info@safeint.com SAFE Sterilization • 13 Strandagervej 2727 DK-4040 SAFE ApS DK-4040Jyllinge Jyllinge • Tlf.Sterilization 70 23 13 13 ••www.safeint.com ••info@safeint.com • Tlf. 70 2370 132313 www.safeint.com •• info@safeint.com • Tlf. 13•13 • www.safeint.com info@safeint.com

Advokat med mere end 20 års erfaring indenfor klinikover­ dragelser og anden juridisk rådgivning af tandlæger.

TAL MED EN ERFAREN RÅDGIVER OM DIN KLINIKOVERDRAGELSE Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 Nyhavn 6, 1051 København K

Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

Dentallaboratorier FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

382

Klinikindretning

anonce dekoform.pdf

1

07/05/19

Klinikindretning! Jeg laver indretningsløsninger med udgangspunkt i menneskers trivsel. Mit afsæt er, at brugerne af stedet skal føle harmoni og velvære gennem det rumlige design. Derfor lytter jeg til dig, og jer som virksomhed. Jeg finder frem til meningen med indretningen og den vej, der efterfølgende bliver gået sammen.

11.29


Revision – administration

Øvrige Bevar hørelsen, og kontakten med dine patienter!

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

Lamhauge Høreværn leverer formstøbte høreværn med en næsten lineær dæmpning, der giver en sikker dæmpning, samtidig med at man bevarer en stor grad af taleforståelse. Lille investering, hurtig levering, stor effekt, individuelt graveret. Kr. 1.250,00,- pr. par, inkl. moms, eks. kørsel og levering.

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

Lamhauge Høreværn · www.formstøbtehøreværn.dk

GRATIS

HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

2020

www.vikartoteket.dk

124

4

383


T ∕ tre anbefalinger

PER STYLVIG 62 år Klinikejer, København Uddannet fra Københavns Universitet i 1982

Præmien i mit arbejdsliv er at hjælpe mennesker KAST DIG OVER ARBEJDET MED BIDFUNKTION. Fagligt arbejder jeg selv med bidfunktion, nu kaldet oral fysiologi. Et fagområde med mange forskellige problemstillinger og aspekter, som jeg synes er vanvittigt spændende. Jeg ser mest komplekse smerter og funktionelle problemer, der i høj grad påvirker folks livskvalitet, og ofte skal jeg virkelig bruge mig selv for at komme i mål med patienterne, både cerebralt, fysisk og psykisk. Men at kunne lindre eller endnu bedre få smerterne til at gå væk er en stor glæde. Jeg er dog stadig fuld af respekt og beundring over for andre specialister og generalister. Man skal altid gøre det, man har lyst til, og som man er god til.

VÆRDSÆT GLÆDEN VED AT HJÆLPE MENNESKER. Præmien i mit arbejdsliv er at hjælpe mennesker. I min verden har man en forpligtelse til at gøre godt, hvor man kan. Jeg forsøger at etablere en god relation til patienterne ved selv at hente dem i venteværelset, hilse anstændigt, tale pænt til dem og medarbejderne, sørge for god tid, og så ringer jeg ofte til patienterne og spørger til dem. Jeg bliver så glad, hver gang en person kommer og fortæller, at nu har de det meget bedre, eller at generne er helt væk. Mange får en bedre livskvalitet og giver positivt tilbage til os som behandlere. Jeg er fx mange gange blevet inviteret i teatret, og derudover har jeg fået digte, blomster, vin og knus af taknemmelige patienter.

Ligger du også inde med anbefalinger eller tips, som kollegaerne kan få glæde af? Så skriv til Tandlægebladet på TB@tdl.dk

384

HENVIS TIL DINE KOLLEGAER. Man kan ikke vide alt og have dybdegående indsigt i alle forhold. Man skal gøre det, man er god til. Når der er noget, jeg ikke har styr på, henviser jeg derfor til andre. Jeg har ligeledes kontakt med tandlæger, som henviser til mig, og jeg møder altid kompetente, reflekterede kollegaer. Vi har gode udvekslinger af information og erfaringer omkring de enkelte behandlinger og patienter. Det er imponerende at holde fanen og modet højt set i lyset af, at vi som stand meget ofte mistænkeliggøres og næsten dagligt bliver pålagt meget store belastninger af alverdens instanser. ♦


Vi tilbyder mere end blot regnskab og revision - hos os er driftsoptimering og sammenspillet med privatøkonomien også i fokus. Trine Rohde, Aros Revision

Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branchespecifikke nøgletal. Dette gør dig istand til at videreudvikle lige netop din klinik.

Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner

og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet.

Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen.

Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche.

Aros statsautoriserede revisorer er et ungt og proaktivt revisionsfirma. Firmaet ledes af 4 partnere, der alle er statsautoriserede revisorer, og har kontor i Aarhus og København. Hos Aros revision er vi i alt 6 statsautoriserede revisorer og 44 dygtige øvrige medarbejdere, der alle er specialiseret i sundhedsbranchen. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten Ballum Lind Birkebæk, Villy Rabe Bech Mousten. Læs mere på vores hjemmeside www.arosrevision.dk eller kontakt os på tlf.: 86 270 271.

Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: • Virksomhedsstruktur og driftsoptimering • Revision • Skatteplanlægning • Regnskab • Personskat og selskabsskat • Erklæringer • Bogføring og regnskabsmæssig assistance • Forretningsudvikling • Virksomhedsoverdragelse • Hovedaktionærforhold • Generationsskifte • Økonomisk rådgivning • Finansiering og bankrelationer • Budgetudarbejdelse- og opfølgning • Moms og afgifter


Kvalitet til faste lave priser! Oplev hele sortimentet pĂĽ orbis-dental.dk

Se bl.a. vores Orbis Green produkter, der er bĂŚredygtige alternativer til de produkter, du normalt bruger.

Profile for Tandlaegebladet

Tandlægebladet 4 - 2020  

Tandlægebladet 4 - 2020