Tandlægebladet 12 - 2015 by Tandlaegebladet

NR. 12 // DECEMBER 2015

ÅRGANG 119

Pædodonti 1. del

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

med marginal

PARODONTITIS ØGET TILFREDSHED Medlemmerne er blevet gladere for Tandlægeforeningen

Aggressiv marginal parodontitis Antibiotika Dento-alveolær kirurgi 3. molarer Overtallige tænder Cone Beam CT Computerstyret analgesi

Juletilbud fra Nordenta Værksted – Send dine instrumenter, turbiner samt hånd- og vinkelstykker på juleferie allerede nu! Vi sliber dine instrumenter og reparerer dine defekte hånd- og vinkelstykker. Juleferien starter allerede nu med disse to gode juleferie-tilbud til dig.

Slibning af instrumenter Jo flere instrumenter du sender til os, jo billigere er det pr. instrument.

Reparation af hånd- og vinkelstykker • Du får 50% rabat på arbejdslønnen • Du får 10% rabat for evt. forbrug af reservedele • Gratis forsendelseskasse

Op til 10 instrumenter kun kr. 45,- pr. instrument 11 til 20 instrumenter kun kr. 42,- pr. instrument Over 20 instrumenter kun kr. 39,- pr. instrument Sakse kun kr. 53,- pr. saks Elevator og Luxator kun kr. 53,- pr. instrument

Glædelig jul!

Send instrumenterne til os – og skriv hvornår, du ønsker dem retur. Du kan rekvirere en forsendelseskasse til instrumenterne på tlf. 87 68 16 11. Tilbuddet gælder indtil 31. december 2015

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 12/december 2015

KORT & GODT

SAMFUND & ARBEJDSLIV

1016 L eder

1074 A rtikel ændrede livet for syrisk tandlæge Rami Al Harfoush er nu ansat hos tandlæge i Roskilde

1018 Medlemmer mere tilfredse med TF 1019 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 1027 F aglig leder 1028 N ørregaard MLM, Kongstad J, Havemose-Poulsen A, Haubek D Pædodontisk parodontologi 1038 Selvtest

1078 Tandlægeåret der gik 1080 Tandplejen i Holbæk vejer børnene Den kommunale tandpleje i Holbæk er med i et projekt om forebyggelse af overvægt 1084 N ye kontingenter til Tandlægeforeningen Se, hvad du skal betale i kontingent til næste år

INDLÆG & DEBAT

1040 Grønbæk AB, Pedersen F, Haubek D, Poulsen S Dento-alveolær kirurgi på børn og unge

1088 R eferat fra Symposium 2015 Faglige højdepunkter fra Symposium om akutte situationer

1048 Matzen LH, Wenzel A Cone Beam CT-undersøgelse af børnepatienter

SERVICESIDER

1058 Hornstrup L, Elmelund C, Haubek D Computerstyret analgesi i den danske børneog ungdomstandpleje

1094 Nyt om navne

1066 Faglig kommentar

1102 Kollegiale henvisninger

1070 Autoreferat

1108 Stillingsannoncer

1098 Kalender med kurser

1072 Dansk forskning internationalt

FLYGTNINGEHJÆLP Læs mere på side 1074 >>>

Børn og unge har også marginal parodontitis Vigtigt at måle pocher Læs mere på side 1028 >>>

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1013 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Interaktion mellem miconazol og warfarin En række indberetninger vedr. uhensigtsmæssig interaktion mellem miconazol og warfarin fik for nylig Sundhedsstyrelsen til at gå ud med en opfordring til læger og tandlæger om at være opmærksomme på risikoen for langvarige blødninger hos patienter, der anvender præparater med disse indholdsstoffer samtidig.

”

Vi besluttede at lade Rami flytte ind hos os og blive en del af vores familie Tandlæge Jens Lætgaard

Læs mere på side 1074 >>>

Den nyhed har været vist 1.549 gange, hvilket gør den til månedens topscorer på Tdlnet.dk.

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

1014 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Julie Asmussen Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

KORT & GODT

ØJEBLIK Smertegrænsen Tandsundheden er i fare, hvis der skæres yderlige re på Tandlægeskolen i København. Så klart var budskabet fra de ca. 80 tandlægestuderende, der var mødt op til demonstration på Rådhuspladsen i København den 27. oktober. Anledningen var regeringens varslede nedskæringer på de videregående uddannelser, der også vil ramme Tandlægeskolen, som har været igennem tre sparerunder inden for de seneste par år. ”Vi kan ikke klare flere besparelser, uden at det går ud over kvaliteten af fremtidens kandidater,” siger formand for Odontologisk Forening Frej Nørgaard Petersen.

FOTO: JEPPE CARLSEN

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1015 |

LEDER

TAL ORDENTLIGT OM DINE KOLLEGER Som formand for Tandlægeforeningen møder jeg desværre af og til medlemmer, som ikke føler sig respekteret af kolleger fra andre sektorer. Og det ærgrer mig, hver gang jeg hører det. I Tandlægeforeningen er vi jo med i et fagligt fællesskab, der rummer alle tandlæger – uanset hvor vi har vores beskæftigelse. Vi er sammen med alle vores kolleger, både hospitalsansatte, universitetsansatte, kommunalt ansatte, privatansatte og klinikejere – og så har jeg endda ikke nævnt samtlige de måder, man kan være tandlæge på. Det er Tandlægeforeningens store force, at vi kan tale med én stemme på vegne af alle landets tandlæger. Vores indflydelse og troværdighed er større, end hvis vi blot havde repræsenteret en enkelt gruppering. Hvis vi skal bruge denne force, kræver det, at vi altid behandler hinanden med respekt. At vi anerkender, at man kan være tandlæge på mange måder – og at den ene måde ikke er mere rigtig eller mere vigtig end andre. Mange af os kommer let til kun at se den verden, der ligger lige foran snuden. Nogle vil måske kalde det tunnelsyn. Og hvis du – som jeg – arbejder inden for privat tandlægepraksis, er det muligt, at du opfatter dig selv som verdensmester i almen voksentandpleje, og at du er rigtig dygtig til at lave kroner, broer og avancerede implantatløsninger. Men det giver dig ikke patent på titlen tandlæge. Din kollega på hospitalets tand-, mundog kæbekirurgiske afdeling er også tandlæge. Det samme gælder din kollega, der bruger sin faglige ekspertise til at behandle små børn eller patienter med nedsat funktionsevne. Her er det nødvendigt med en særlig pædagogisk indsigt og kunnen. Den disciplin kan man også være verdensmester i. Respekt er noget, vi viser hinanden – uanset sektor og ansættelsesforhold. Vi er alle verdensmestre, men hver især på vores eget felt. Og det er ufattelig dårlig stil at tale nedværdigende om en kollega, hvis værktøjskasse har et andet indhold. Vi har som tandlæger alle vore spidskompetencer, ambitioner og passioner at være stolte af. Så tal ordentligt om og til dine kolleger. Det fortjener både du og de.

”

Det er ufattelig dårlig stil at tale nedværdigende om en kollega, hvis værktøjskasse har et andet indhold

F O T O: L

IZET T E KABR É

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

1016 |

Vi gør hverdagen lettere …

HUSK indbetaling til pension

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

DU ER BLEVET MERE TILFREDS Ny undersøgelse viser fremgang i tilfredsheden hos Tandlægeforeningens medlemmer. Men det skal ikke være en sovepude, understreger formand Freddie Sloth-Lisbjerg og udpeger flere områder, hvor der skal strammes op. Anders Klebak, freelancejournalist

Måske ved du det godt, men du og dine medmedlemmer er mere tilfredse med Tandlægeforeningen end for fem år siden. Det viser resultaterne fra en rundspørge, som firmaet TeamArbejdsliv har foretaget for foreningen. Den generelle tilfredshed med Tandlægeforeningen er steget med 7 procentpoint siden 2010, hvor den første måling blev lavet. Og det er der grund til at være glad for, siger evalueringskonsulent Flemming Pedersen fra TeamArbejdsliv. – Det er en markant forbedring. Til sammenligning kan andre organisationer præstere betydeligt mindre stigninger, fortæller han. Stigningen skal ses på baggrund af, at tilfredsheden ikke var prangende 2010. I den seneste måling har 56 % svaret, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse, og det er et rimeligt niveau, siger han. Han hæfter sig også ved, at rigtig mange har brugt tid på at skrive kommentarer i spørgeskemaet, hvor det er muligt. Selv om der er kritiske røster imellem, skal det ses som et tegn på højt engagement i foreningen. – Det viser, at organisationen fylder meget i medlemmernes arbejdsliv. De har et tættere forhold til foreningen og har mere brug for den, end fx DJØF’ere har, siger han. “Skal dyrke utilfredsheden” Det er især blandt de offentligt og privatansatte medlemmer samt studerende, at medlemstilfredsheden er steget mest. Klinikejerne er mere lunkne med en svag stigning i generel tilfredshed. Formand Freddie Sloth-Lisbjerg tager den stigende tilfredshed som et tegn på, at organisationen flytter sig i den rigtige retning. Men han mener ikke, at resultaterne giver grund til at læne sig mageligt tilbage.

1018 |

– Vi skal dyrke utilfredsheden, hvis vi vil være endnu bedre, siger han og nævner fire områder, foreningen vil styrke de kommende år: Service og medlemsrådgivning, efteruddannelse, Tandlægebladet og image- og interessevaretagelse. Sidstnævnte er et område, der scorer lavt i tilfredshedsundersøgelsen, og Freddie Sloth-Lisbjerg er klar over, at der skal arbejdes endnu mere. Men det er ikke en opgave for foreningen alene, mener han. – Jeg tager gerne min del af ansvaret for vores image, men det er faktisk også den enkelte tandlæges ansvar. Pressen har meget fokus på, når borgere kommer i klemme, og der skal bare en enkelt dårlig historie til at ødelægge syv gode. Så arbejdet med at skabe et godt image foregår i høj grad også ude på klinikkerne, siger han. www

Læs hele medlemsundersøgelsen på Tdlnet.dk

Derfor er du medlem af TF – Rådgivning er vigtigere end fagligt fællesskab TF’s rådgivning 48 % Efteruddannelse 47 % Forsikringer 38 % TF’s arbejde for at fremme tandlægers vilkår 32 % Netværk/fagligt fællesskab 25 % Medlemsrabatordninger 4 %

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

KORT & GODT

ring 1940 fra GAMLE DAGE. Et foto fra omk af Aarhus. trum cen i 21 ven tandklinikken Gra e i dag. Der er stadig tandklinik i lokalern

SUNDHEDSSTYRELSEN ADVARER! Miconazol (fx Brentan mundhulegel) har vist sig at interagere med warfarin på en måde, så der er øget risiko for blødning (forhøjet INR). I et enkelt tilfælde var INR-stigningen, ifølge Sundhedsstyrelsen, forbundet med livstruende blødninger i mave-tarm-kanalen. Derfor opfordrer styrelsen tandlæger og læger til at have øget opmærksomhed på interaktionen mellem warfarin og miconazol. Enten bør den antikoagulerende effekt overvåges nøje og titreres. Eller der kan vælges et andet svampemiddel, som ikke interagerer med warfarin, og som har aktivitet mod de relevante mikroorganismer. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

www

Er man i tvivl om, hvorvidt to præparater interagerer med hinanden, kan man nemt undersøge det på Sundhedsstyrelsens www.interaktionsdatabasen.dk.

100 ÅRS KOMMUNAL TANDPLEJE I AARHUS To nuller, og færre huller. Den kommunale tandpleje i Aarhus fylder 100 år og fejrer fødselsdagen med en tandsundhed, der er bedre end landsgennemsnittet. Af de 62.000 børn og unge, der er tilknyttet tandplejen, har mere end 63 % af eleverne i 9. klasse aldrig fået boret i tænderne. I 1915, da tandplejen åbnede, så tingene helt anderledes ud. Her havde langt de fleste af de 1.700 børn caries og dårlig tandhygiejne. Og i 1958 var der kun 14 ud af de 1.500 børn, der startede i 1. klasse, der ikke havde caries. Til gengæld blev de 14 børn fejret med manér. De blev inviteret til en sammenkomst på den kommunale klinik, hvor de fik ros og håndtryk af overtandlægen, og Århus Stiftstidende bragte et billede af børnene på forsiden. Mødrene fik tilmed en begonie for indsatsen. De øvrige børn i kommunens 1.-klasser havde i gennemsnit 10-12 ødelagte tænder.

500.000 KR.

Så meget håber Frederikshavn Kommunale Tandpleje at kunne spare årligt efter indførelsen af en ny app til telefonen, som skal hindre udeblivelser. Appen Tandtid, der er udviklet sammen med lokale unge, giver brugeren besked om tandlægetider og mulighed for at melde afbud og chatte om en ny tid. Kilde: Tv2 Nord

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1019 |

KORT & GODT

NY VIDEN

MOTION VAR GODT – YOGA VAR BEDRE Muskel- og ledsmerter er noget, som mange tandlæger kender til. Ifølge en ny undersøgelse, som er publiceret i Journal of International Society of Preventive and Community Dentistry, forekommer de hos mere end en tredjedel af alle tandlæger. Samme undersøgelse har vist, at problemerne har en sammenhæng med den motion, man dyrker – eller ikke dyrker. I undersøgelsen forekom muskel- og ledsmerter hos ca. 45 % af de tandlæger, der slet ikke dyrkede motion. Blandt dem, der jævnligt dyrkede motion, havde næsten 22 % smerter, mens kun ca. 10 % af de tandlæger, der dyrkede yoga, havde smerteproblemer. Koneru S, Tanikonda R. Role of yoga and physical activity in work-related musculoskeletal disorders among dentists. J Int Soc Prev Community Dent 2015;5:199-204.

BEMÆRK!

HUSK!

PENSIONISTER SKAL STADIG ANMODE OM TANDLÆGEBLADET Er du pensionist og medlem af Tandlægeforeningen – og vil du også gerne modtage Tandlægebladet i 2016? Så skal du sende en anmodning om det, også selv om du som noget nyt skal betale kontingent. Send til medlemsregistrering@tdl.dk eller ring på tlf. 70 25 77 11, gerne senest den 10. december. Læs mere på side 1084.

1020 |

Fra den 15. december ligger dit diplom for dokumenteret efteruddannelse for 2015 klar på Tdlnet.dk, hvis du har registreret mindst 25 timer i året, der snart er gået. Det fremgår nu i øvrigt af Tandlægeoverenskomsten, at man er forpligtet til at overholde Tandlægeforeningens krav om efteruddannelse. www

Gå ind på Tdlnet.dk, klik på den røde boks ”Mine medlemsdata”, Personlige oplysninger, Dokumenteret efteruddannelse.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

BLODTRYKSMEDICIN KOSTER TÆNDER Calciumkanalblokkere (CKB, fx amlodipin) er i dag den hyppigste årsag til lægemiddelinduceret gingival hyperplasi (GH). I en norsk parodontologisk praksis har man fulgt en gruppe patienter med CKB-induceret GH igennem ca. 11 år. Disse patienter måtte påregne betydelige ekstraudgifter i form af hyppige støttebehandlinger og gentagne kirurgiske indgreb, og alligevel mistede de med tiden tre gange så mange tænder som patienter fra samme praksis uden GH. Hyperplasierne formindskedes betydeligt, hvis CKB blev seponeret eller erstattet med andre typer blodtryksænkende medicin. Kommentar ved professor, dr.odont. Palle Holmstrup, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: Det er altid interessant og imponerende, når praktiserende tandlæger publicerer deres erfaringer som regulære videnskabelige artikler. Øystein Fardal er en ildsjæl, hvad dette angår, og her viser han, at 86 % af hans patienter, der er i behandling med calcium-antagonister, får gingivale hyperplasier. Dette fund er et usædvanligt højt tal i forhold til andre undersøgelser og vore egne erfaringer. Det er klart, at patientgrundlaget er selekteret i en specialistpraksis, og dette er formentlig årsagen til den høje incidens. Det er tankevækkende, at 75 % af patienterne havde behov for behandling af hyperplasierne. Heraf havde næsten halvdelen behov for genbehandling. Det skal ikke glemmes, at patienterne reagerer forskelligt, og der kan være overraskelser i et behandlingsforløb. Vi har således set gendannelse af de gingivale hyperplasier i helingsfasen efter gingivektomi, men som det fremgår af denne undersøgelse, er det ikke det almindelige. Fardal Ø, Lygre H. Management of periodontal disease in patients using calcium channel blockers – gingival overgrowth, prescribed medications, treatment responses and added treatment costs. J Clin Periodontol 2015;42:640-6.

NY VIDEN

GIV BARNET ET KRAM! Cuddling er et af tidens modeord. Det kan oversættes med fysisk omsorg, nusning eller et kærligt kram, og i USA er der et hastigt voksende marked for cuddle therapists, som tilbyder at tage diverse sjælelige problemer under kærlig behandling. I en iransk klinisk undersøgelse, som omfatter 254 børn mellem otte måneder og tre år, har man søgt at anvende princippet til at dæmpe symptomerne i forbindelse med tandfrembrud. Cuddling viste sig at være lige så effektivt som en bidering og bedre (og måske især hyggeligere) end isposer, frosne frugtstykker og massage af gummerne. Memarpour M, Soltanimehr E, Eskandarian T. Signs and symptoms associated with primary tooth eruption: a clinical trial of nonpharmacological remedies. BMC Oral Health 2015;15:88.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1021 |

KORT & GODT

OVERDOSIS AF PARACETAMOL SKYLDES OFTE TANDPINE Ønsket om at blive smerterne kvit efter en tandekstraktion er en hyppig årsag til ufrivillig overdosis af smertestillende medicin. Det viser en undersøgelse fra Northern General Hospital i Sheffield, som Tandläkartidningen omtaler. Hospitalet har analyseret alle tilfælde af utilsigtede overdoser af paracetamol gennem to år, og 116 patienter indgik i studiet. Hele 41 % af patienterne havde taget smertestillende pga. tandekstraktion, hvilket gjorde det til den mest hyppige årsag til forgiftning. Til sammenligning havde to ud af 10 patienter taget smertestillende pga. psykiatriske diagnoser, mens en ud af 10 havde taget smertestillende pga. rygsmerter. Resultaterne understreger ifølge undersøgelsens forfattere, at tandlæger bærer et stort ansvar for at orientere patienter om brugen af smertestillende, ligesom de skal være opmærksomme på de tidlige tegn på forgiftning. FAKTA

TEGN PÅ PARACETAMOLFORGIFTNING Forgiftningssymptomerne bliver udviklet med en latenstid på 1-3 døgn: appetitløshed, kvalme, opkastning, smerter under højre kurvatur, evt. icterus, misfarvning af urin og afføring.

TANDLÆGEBLADET KOMMER MED MORGENAVISEN Tandlægebladet skifter distributør fra årsskiftet. Hvor det før har været landets postbude, der har sørget for at bringe bladet ud, er det fremover Bladkompagniets avisbude, der har opgaven. Det betyder, at Tandlægebladet leveres sammen med morgenavisen – naturligvis også selv om man ikke holder avis. Langt de fleste vil dermed fremover modtage Tandlægebladet tidligt lørdag morgen og et mindretal søndag morgen. Næste års første blad leveres lørdag den 9. januar og søndag den 10. januar. Skulle der mod forventning være problemer med leveringen, kan man henvende sig til Tina Andersen på ta@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.

Kilde: Promedicin.dk

CITAT

”

Den udbredte tendens til praksischok er et klart faresignal om, at vi er ved at glemme respekten for den del af vores viden, som er meget fysisk og konkret PROFESSOR KRISTIAN LARSEN, AALBORG UNIVERSITET, OM BESPARELSERNE PÅ DEN PRAKTISKE UNDERVISNING PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE – BL.A. TANDLÆGEUDDANNELSEN

1022 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

KORT & GODT

NY VIDEN

FEDMEOPEREREDE FIK MERE MARGINAL PARODONTITIS En undersøgelse, som er publiceret i Journal of Clinical Periodontology, viser, at overvægtige personer, der opereres med gastric bypass, får forværrede parodontale forhold. Undersøgelsen omfatter 50 personer, som forskerne har fulgt præoperativt seks måneder og 12 måneder efter operation. Patienterne fik signifikant øgede pochedybder og mere klinisk fæstetab efter seks måneder. I samme periode målte man øgede mængder af bl.a. Porphyromonas gingivalis og Tannella forsythia og man observerede generelt forringede parodontale forhold. Resultatet er overraskende på den måde, at den systemiske inflammationsdæmpning, som den gastriske operation ellers er kendetegnet ved, tilsyneladende ikke gavner de parodontale forhold. Sales-Peres SH, de Moura-Grec PG, Yamashita JM et al. Periodontal status and pathogenic bacteria after gastric bypass: a cohort study. J Clin Periodontol 2015;42:530-6.

NY VIDEN

SUKKER ER DEN STORE SYNDER Cariesforebyggelse fokuserer i for høj grad på fluor og mundhygiejne og for lidt på reducering af sukkerforbrug, og det på trods af, at der er overvældende evidens for, at sukker spiller den absolutte hovedrolle i cariesudvikling. Det konkluderer en rapport, som netop er publiceret i Journal of Dental Research. Rapporten diskuterer årsagen til, at forebyggelse ikke først og fremmest handler om sukkerindtag, og de engelske forskere mener, at det kan skyldes flere faktorer • En årsag mener de kan være, at forskere fejlagtigt betragter caries som en multifaktoriel sygdom. Det er den ifølge rapporten ikke, og faktorer som fluor og mundhygiejne ville ifølge forskerne ikke være aktuelle, hvis man fjernede sukker. • En anden årsag kan ifølge rapporten være, at der er store industrielle sukkerinteresser på spil, og at de kan være årsag til det, de kalder ”videnskabelig forvirring”. WHO har i øvrigt vedtaget retningslinjer for sukkerindtag hos både børn og voksne. For børn anbefaler WHO, at sukkerindtaget holdes på mindre end 10 % af det daglige energiindtag. Grænsen er sat under hensyntagen til udvikling af overvægt og caries Sheiham A, James WP. Diet and Dental Caries: The Pivotal Role of Free Sugars Reemphasized. J Dent Res 2015;94:1341-7.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1023 |

Tilmeld dig kurset “Nyt om bruksisme”! København d. 15. marts Aarhus d. 17. marts NYT OM BRUKSISME På kurset gennemgår professor Peter Svensson AU årsager og mekanismer ved bruksisme. Specielt fokus på tandlægens rolle for at vurdere om en patient skærer tænder eller ikke, samt om der eventuelt kræves behandling. Resultater og erfaringer fra undersøgelser, med nye muligheder for at behandle bruksisme vil blive belyst. Tilmeld dig på www.dentalkurser.dk Begrænset antal pladser

Kurset ligger på dagene mellem kl. 16.30-20.00 Pris: 1,750 kr. Tilmeld dig på www.dentalkurser.dk For yderligere information mail til birgitte.groenvald@se.sunstar.com Begrænset antal pladser

Fordi gode dage starter med gode nætter

Voxpop | KORT & GODT

HVAD FIK DU MED FRA SYMPOSIUM?

LINE NANNERUP Tandlæge, Odense

Var det et godt Symposium? – Ja, det synes jeg. Det er altid dejligt at komme hele vejen rundt om et emne. Er der noget, du vil gøre anderledes i dit arbejde fremover? – Ja, det er der. Der var nogle områder, bl.a. ved akutbehandling af patienter, som får blodfortyndende medicin, som jeg før har sendt videre, hvor jeg fik mod på at behandle dem selv. Så det er jo meget positivt at tage med hjem. Det levede altså op til dine forventninger? – Ja, det synes jeg. Det er altid fantas tisk at tage på Symposium og mødes med andre kollegaer. Det er udover et fagligt også et godt socialt arrangement. Så det er blevet en dejlig tradition at tage af sted.

RADMILA S. SØRENSEN Tandlæge, Roskilde

Var det et godt Symposium? – Jeg synes, det var fornuftigt. Det var godt koordineret og i gode omgivelser. Var der noget, der overraskede dig? – Nej, det var der ikke. Der var flere gengangere af emner og oplæg i år, synes jeg. Jeg havde en virkelig god oplevelse på Symposium i 2013, så i forhold til det kom jeg ikke hjem med noget nyt i år. Der er dermed ikke noget, du vil gøre anderledes i dit arbejde fremover? – Nej, jeg føler mig godt på linje. Jeg hørte oplæg om bl.a. komplikationer efter operationer og om antibiotikabehandling, hvor jeg kunne høre, at vi allerede håndterer det rigtigt på klinikken. Men det var lærerigt at få lov til at høre om større akutte tilfælde, som jeg ikke selv arbejder med. Levede det op til dine forventninger? – Jeg havde forventet at få mere ud af det, men jeg er bestemt ikke negativt stemt eller skuffet.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Få faglige højdepunkter fra Symposium 2015 i referatet s. 1088

MADS KIRKEGAARD Tandlæge, Aalborg

Havde du et godt Symposium? – Ja, det havde jeg i allerhøjeste grad. Det var meget spændende og praktisk relevant. Hvad overraskede dig? – Jeg var særligt begejstret for Lars Arendt-Nielsens foredrag om smertens fysiologi. Det var en meget fin og dejlig måde, han formidlede emnet på. Vi kan jo desværre ikke altid fjerne smerten hos patienten, så det var meget positivt at blive præsenteret for Lars’ måde at tænke på og tale om kroniske smerter. Er der noget, du vil gøre anderledes i dit arbejde fremover? – Min fornemmelse er, at vi alle på klinikken, både tandlæger og klinikassistenter, er blevet bekræftet i, at vi følger rigtig godt med i den faglige udvikling og gør det rigtige i vores arbejde. Og det er jeg bestemt meget glad for at have fået ud af Symposium.

1025 |

www.dentsply-spheretec.com

universal nano-ceramic restorative

Unik teknologi, unik fornemmelse

VITA is not a registered trademark of DENTSPLY International Inc.

new:

based on

• • •

Fin adaption og formbarhed Poleres hurtigt til fantastisk glans Enkelt farvesystem: 5 farver dækker vitaskalaen

DENTSPLY | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57

Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK

Pædodonti 1. del

Pædodonti 2015-16

efteråret 2014 bragte Tandlægebladet et pædodontitema, hvor den faglige vægt helt overvejende lå på de hårde tandvæv. Pædodontitemaet 2015, som bringes i dette og næste nummer af Tandlægebladet, tager andre emner op med vægt på parodontologi, kirurgi, radiologi og orale forhold hos børn og unge med forskellige generelle sygdomme. Temaet i år er en del af et større, samlet tema med titlen: ”Patienter, der kan have behov for særlig tilgang i forbindelse med tandbehandling”. Udover pædodontidelen består temaet yderligere af to dele: 1) sjældne-området, som bl.a. inkluderer eksempler på sjældne odontologiske sygdomme hos børn og unge, og 2) specialtandplejeområdet. Disse to dele vil blive bragt i Tandlægebladet i 2016. Forfatterne til artiklerne i temaets tre dele inkluderer tandlæger og forskere i Skandinavien med erfaring i pædodonti og specialtandpleje. Artiklerne tager væsentlige kliniske emner op, hvor sygdomme, diagnostik og behandling af børn og unge, herunder af sårbare børn, er

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

med marginal

PARODONTITIS i fokus. Spørgsmål som: Hvordan håndterer vi børn udsat for omsorgssvigt og overgreb, hvordan er sjældne-området organiseret, og hvordan gennemfører vi tandbehandling på den komplekse patient, som har særlige behov, vil blive belyst i artiklerne i det samlede tema. En del af de emner, som tages op, er kun i begrænset omfang inddraget i pædodontiske lærebøger. Det er derfor vores håb, at temaet kan udfylde nogle ”huller” og derved bidrage til et godt fundament for at bedrive tandpleje for børn og unge.

Dorte Haubek, professor, dr.odont., ph.d., temaets faglige koordinator Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

1027 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Pædodontisk parodontologi En tidlig alder for sygdomsdebut, høj sygdomsprogression, fravær af systemisk sygdom og involvering af flere tænder med et karakteristisk mønster for tab af den alveolære knogle er vigtige diagnostiske elementer ved den aggressive marginale parodontitis. Hos børn og unge er forekomsten af aggressiv marginal parodontitis forholdsvis sjælden, men grundet det danske samfunds diversitet, hvad angår etnicitet, er forekomsten muligvis ikke den samme i Danmark i dag som for årtier siden. Behandlingen af aggressiv parodontitis stiller store krav til klinikeren og bør foregå i tæt samråd med en tandlæge med erfaring indenfor parodontologi. Behandlingen beror på, at et kendskab til ætiologiske, patogenetiske, mikrobiologiske og kliniske karakteristika for sygdommen tilpasses den enkelte patient. Behandlingen omfatter en konventionel, men effektiv og ofte kort hygiejnefase, med fokus på opstilling af specifikke individuelle mål, instruktion i adækvat mundhygiejne efter plakindfarvning, og hos nogle patienter vil der tillige være behov for parodontalkirurgi. Anvendelsen af antibiotikum skal altid foregå som supplement til den mekaniske behandling (depuration og eventuel parodontalkirurgi). Inden antibiotikum vælges, er der undertiden behov for mikrobiologisk udredning af den subgingivale mikroflora og efterfølgende resistensbestemmelse. Brugen af antibiotikum bør begrænses mest muligt for at reducere resistensproblemer. Efter gennemgået parodontalbehandling er et nøje individuelt tilrettelagt vedligeholdelsesprogram med reinstruktion og depuration mindst lige så vigtigt for at følge en eventuel sygdomsprogression og kunne gribe hurtigt ind ved recidiv.

Pædodontisk parodontologi Marie-Louise Milvang Nørregaard, afdelingstandlæge, Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Johanne Kongstad, adjunkt, ph.d., fagområde Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anne Havemose-Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., fagområde Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Dorte Haubek, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

n klinisk undersøgelse af børne- og ungepatienter, hvad enten de er tilknyttet den kommunale tandpleje eller privat praksis, bør altid indeholde en vurdering af de gingivale og parodontale forhold. For at kunne vurdere disse forhold skal vi være bekendt med normalanatomien i et sundt parodontium og forskellene i parodontiet i det primære og det permanente tandsæt. Oftest vil kliniske symptomer på gingivitis være korreleret til en mangelfuld mundhygiejne. Gingivitis er en reversibel tilstand og kan forholdsvis nemt behandles. Hvad der derimod er sjældent i en dansk tandpleje, er mødet med børne- og ungepatienten med parodontal destruktion, men ikke desto mindre vil vi med denne artikel gerne henlede opmærksomheden på nødvendigheden af at foretage en parodontal screening af alle vores patienter. Det er vigtigt, at vi i tandplejen er klar over, at forebyggelse alene ikke er nok ved diagnosen marginal parodontitis hos børn og unge, men at behandling heraf er nødvendig. Det må pointeres, at patienten oftest bør enten henvises til eller behandling foregå i tæt samråd med en erfaren tandlæge indenfor parodontologi. Nærværende artikel fokuserer på diagnostik og behandling af aggressiv marginal parodontitis hos i øvrigt sunde og raske børn og unge og inddrager elementer, der er særlig vigtige for klinikeren, når behandlingen skal planlægges, gennemføres og resultatet vedligeholdes. Artiklen er baseret på et udvalg af dansk og engelsksproget litteratur inden for emnet. EMNEORD Adolescent; attachment loss; classification; antibiotics; treatment plan; maintenance

1028 |

Klassifikation Der har gennem årene været anvendt flere klassifikationssystemer, hvor den seneste godkendte af The American Academy of Periodontology (AAP) er fra 1999 (1), samt en nylig publiceret task force-rapport, der opdaterer denne klassiTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Parodontologi i pædodontien | VIDENSKAB & KLINIK

fikation (2). Her skelnes mellem kronisk og aggressiv marginal parodontitis samt marginal parodontitis som manifestation af systemisk sygdom. Kronisk og aggressiv parodontitis underinddeles efter udbredelse af klinisk fæstetab (CAL) i tandsættet som ”lokaliseret” eller ”generaliseret”. Overordnet karakteriseres udbredelsen som lokaliseret, når ≤ 30 % af alle tandflader har fæstetab, og som generaliseret, når ≥ 30 % af alle tandflader har fæstetab. Alvorligheden af CAL karakteriseres ved let (CAL: 1-2 mm), moderat (CAL: 3-4 mm) og svær (CAL ≥ 5 mm) (5). I ovenstående klassifikationssystem fra AAP er diagnosen aggressiv marginal parodontitis ikke baseret på patientens alder i forhold til diagnosetidspunktet, men derimod baseret på anamnestiske oplysninger, kliniske, radiologiske og eventuelle laboratoriefund. Ikke desto mindre fremgår det af konsensusrapporten (3), at i underklassifikationen (lokaliseret/generaliseret) af aggressiv marginal parodontitis anvendes alder på patienten som en deskriptor. Epidemiologi Undersøgelser viser, at aggressiv marginal parodontitis er hyppigt forekommende i Afrika og i populationer af afrikansk afstamning og er mindre udbredt hos kaukasiere i Europa og Nordamerika. Sygdomsprævalensen blandt børn, unge og yngre voksne i afrikanske befolkninger er mellem 1 % og 5 %, hvorimod i Europa ses forekomster på 0,1 % til 0,5 % (4). To undersøgelser fra midten af 1980’erne, udført på 15- til 16-årige danske og norske skolebørn, fandt en sygdomsprævalens på omkring 0,1 % (5,6). Ovenstående resultater antyder, at aggressiv marginal parodontitis i visse befolkningsgrupper er et væsentligt sundhedsproblem, og med vores voksende multietniske samfund i Danmark er det noget, vi som tandlæger bør være opmærksomme på. Sygdomskarakteristika Sammenfattende kan følgende vigtige karakteristika anvendes til at beskrive aggressiv parodontitis hos børn og unge (7): • En tidlig alder for sygdomsdebut, som regel før 20-25 år. Alder for debut kan være en indikator for alvorligheden af sygdommen; jo yngre alder for debut, jo mere alvorligt kan sygdommen udvikle sig uden tidlig og adækvat behandling. • Tab af parodontalt fæste, som involverer flere primære og/ eller permanente tænder og induceres af en mikrobiel påvirkning, om end der ofte ses dårlig korrelation mellem mængden af plak og sygdomsaktivitet. • Den parodontale destruktion kan påvises klinisk og radiologisk. Typisk ses radiologisk approksimale, vertikale knoglelæsioner, men i svære tilfælde kan læsionerne forekomme som et mere generelt horisontalt tab af den alveolære knogle. • Der ses en relativt høj sygdomsprogression. • Patienterne er sunde med fravær af systemiske sygdomme, der kompromitterer immunresponset, og har sædvanligvis intet medicinforbrug. Aggressiv marginal parodontitis kan i det permanente tandsæt som før nævnt forekomme i forskellige former. I den lokaTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

liserede form vil fæstetabet normalt starte på de permanente førstemolarer og/eller incisiver, og med stigende alder kan fæstetabet påvirke de tænder, der støder op til disse. Lokaliseret aggressiv parodontitis kan forblive lokaliseret, men oftere, uden tidlig og adækvat behandling, progredierer sygdommen involverende andre tænder, og fremskredent vil den præsentere et klinisk billede, der svarer til generaliseret aggressiv marginal parodontitis. Ved den generaliserede aggressive marginale parodontitis kan fæstetabet ligeledes ses at starte ved de permanente førstemolarer og incisiver, idet disse tænder er de første, der erupterer, og sygdommen progredierer hurtigt, således at de fleste eller alle de permanente tænder bliver involveret. Hastigheden af sygdomsprogressionen i den generaliserede form af aggressiv marginal parodontitis kan være højere end i den lokaliserede form (7). Den kliniske undersøgelse Det er i en undersøgelse fra 1992 vist, at i ca. 71 % af alle tilfælde af diagnosticeret aggressiv marginal parodontitis hos afroamerikanere yngre end 15 år sås fæstetab i det primære tandsæt, og fæstetab i blandingstandsættet var til stede hos 86 % af individerne (8). Disse data viser vigtigheden af en evaluering af de parodontale forhold hos selv mindre børn i forbindelse med den kliniske undersøgelse, idet parodontal sygdom på de primære tænder formodentlig kan give øget risiko for marginal parodontitis i det permanente tandsæt. Pochemåling på primære tænder foretages ikke som standard, ej heller i blandingstandsættet, men det er vigtigt, at den alveolære knogle på røntgenoptagelser altid vurderes på lige fod med de cariologiske forhold. Såfremt der er gingivitis, som ikke responderer på motivation og instruktion, skal pochemåling dog foretages på primære tænder og i blandingstandsættet. Tandlægeskolerne i København og Aarhus anbefaler, at man ved hver statusundersøgelse fra 12-årsalderen (og ikke kun på de 12- og 15-årige, jf. SCOR) som rutine gennemfører pochemåling og registrering af inflammationsgraden på førstemolarer og incisiver som parodontologisk screening. Alderen på patienten begrundes i, at der på dette tidspunkt ofte ses et fuldt erupteret permanent tandsæt. Det kliniske fæsteniveau måles mest præcist fra emalje-cement-grænsen til bunden af pochen (CAL-direkte). Man bør med pochemåleren anvende et tryk svarende til 25 gram, hvilket man kan selvkalibrere på en brevvægt. CAL-indirekte, kan anvendes, men er ikke så præcist som CAL-direkte (9). Ved CAL-indirekte måles afstanden fra den marginale gingiva til emalje-cement-grænsen. Denne værdi lægges til pochemålet i tilfælde af gingivaretraktion og trækkes fra i de tilfælde, hvor den marginale gingiva er placeret koronalt for emalje-cementgrænsen. Det bemærkes, at hos individer med sunde gingivale forhold og uden gingivaretraktion kan emalje-cement-grænsen være vanskelig at sondere, netop fordi den marginale gingiva ved sunde forhold ligger koronalt for emalje-cement-grænsen. Det bør pointeres, at der altid skal foreligge en opdateret anamnese inden pochemåling bl.a. for vurdering af, om patienten |

1029 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

har kendte systemiske sygdomme, der dikterer ordination af profylaktisk antibiotikum inden pochemåling og andre blødende indgreb (10). Diagnostik Ved et positivt fund, dvs. en enkelt poche ≥ 4 mm og klinisk fæstetab, bør der gennemføres en fuldstændig parodontal undersøgelse med pochemåling på alle tænder og en vurdering af det kliniske fæsteniveau samt røntgenoptagelse i form af bite-wings (gerne vertikale) og/eller periapikale optagelser, såfremt den marginale knogle ikke kan ses på bite-wings. Pochedybden Diagnostik af klinisk fæstetab, CAL

skal altid sammenholdes med inflammationsgraden ved vurderingen af patientens plakmængde (efter indfarvning) samt tilstedeværelsen af blødning (BOP-Bleeding On Probing) (11), foruden eventuel retraktion af margo gingivae. Det anbefales at foretage pocheregistreringer (Fig. 1A og B) og BOP særskilt, dvs. ca. 10-15 sek. efter måling af pochen registreres blødning/ pusflåd. Alternativt foretages registrering af BOP inden påbegyndt pochemåling ved tørlægning og sondering af gingiva facialt og oralt ved hjælp af fx en click-probe™, en pochedybdemåler med lille led, der klikker tilbage, når måletrykket overstiger 23 +/- 2 g. Tilstedeværelsen af BOP kan anvendes som indikator for inflammation og dermed sygdomsaktivitet, idet fravær af blødning er forbundet med parodontal stabilitet (12). Flerrodede tænder undersøges for furkaturinvolveringer, og hver enkelt tands mobilitetsgrad registreres. Såfremt der registreres fæstetab hos et barn/ung, skal der forud for den videre kliniske undersøgelse spørges yderligere til oplysninger om helbredstilstand, medicinforbrug, samt tilstedeværelsen af eventuel marginal parodontitis i familien. En generaliseret aggressiv marginal parodontitis i børne- og ungepopulationen vil ofte være associeret med en underliggende systemisk sygdom. Er der mistanke om en systemisk sygdom, henvises patienten til egen læge for udredning. Klinikeren bør være bekendt med, at velkendte risikofaktorer for udviklingen af aggressiv marginal parodontitis er genetiske faktorer, forekomst af formodede parodontale patogener, fx fra det såkaldte ”røde kompleks” af bakterier (13), et ændret værtsrespons, etnicitet, tilstedeværelsen af subgingival calculus samt rygning. For nuværende er status for vores forståelse af den fuldstændige årsag til aggressiv marginal parodontitis endnu uklar, og der er ofte tale om multifaktorielle årsagskomplekser (14-18). Behandling Retningslinjer for behandlingen af aggressiv marginal parodontitis i det permanente tandsæt hos børn og unge er overordnet (19): 1. Konventionel, men effektiv og ofte kort hygiejnefase   2. Udvidet indikation for parodontalkirurgi 3. Udvidet indikation for supplerende antibiotikum ved omfattende destruktioner og/eller recidiv efter konventionel behandling 4. Hyppige vedligeholdelsesbehandlinger og god mundhygiejne

Fig. 1.A. Foto af fæstetabsmåling 6- (Fra APMIS 2010 (Supp);130:1-53). B. Skitse af 6 registreringssites pr. tand (Skitse venligst udlånt fra: ”Vejledning, Parodontal undersøgelse i forbindelse med stor journal”, Sektion fra Parodontologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet). Fig. 1.A. Clinical photo of measuring CAL on 6-. B. Drawing of 6 registration sites per tooth (Courtesy: Drawing from “Guide, Periodontal survey of ‘large dental record’", Section of Periodontology, Department of Dentistry, Aarhus University). |

1030 |

Ad 1) K ort hygiejnefase Formålet med hygiejnefasen er at reducere inflammationen i gingiva. Denne indeholder de tre velkendte elementer: Motivation, Instruktion og Depuration. Motivation Denne skal gennem viden skabe en adfærdsændring hos patienten, og heri ligger en stor udfordring for tandplejepersonalet. For hvordan motiverer vi patienten til egenomsorg på bedste vis? Ofte gribes til information med et budskab omTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Parodontologi i pædodontien | VIDENSKAB & KLINIK

handlende, hvad der vil ske med tænderne, hvis patienten ikke følger anbefalingerne. Det er vigtigt, at denne information altid ledsages af grundig information om selve sygdommen samt specifikke anbefalinger om, hvordan patienten under vores professionelle vejledning bedst tager ansvar for deres egen sundhed. To adfærdsmønstre af særlig relevans for parodontal sundhed er ophør af rygning og vedligeholdelse af en adækvat mundhygiejne ved børstning og approksimalt renhold (20-22). Begge typer adfærd er afgørende for at forebygge forekomsten og kontrollere progressionen af parodontal sygdom, og de er begge forudsætninger for opnåelsen af succes ved behandlingen af den parodontale sygdom. Det er vigtigt at være opmærksom på, at uden patientens overholdelse af disse to typer adfærd vil selv den mest omhyggelige parodontalbehandling være ineffektiv (22). Undersøgelser viser, at patientens viden alene ikke er nok til en adfærdsændring, men at en sådan ændring skal forbindes med noget, som har værdi for patienten. Et engelsk udtryk, der ofte bruges blandt unge mennesker, synes yderst dækkende for ovenstående: “What’s in it for me?“ En ofte anvendt metode til motivation af patienter, som tager udgangspunkt i, hvad der har værdi for den enkelte patient, kaldes “motivational interviewing” og er en evidensbaseret teknik, der er udviklet indenfor det psykologiske fagområde (23,24). I forhold til den gængse tilgang til motivation, hvor fagfolk er de aktive deltagere i at præsentere problemer og tilbyde løsninger, er der ved “motivational interviewing” fokus på en mere patientcentreret tilgang, hvor patienten inddrages i både formulering af problemet og beslutninger om behandlingen, idet behandleren gennem interviewet identificerer og forstærker de værdier, som giver mening for den enkelte patient. En nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel (24) omhandlende psykologiske tilgange til adfærdsændringer for at forbedre plakkontrol hos patienter med marginal parodontitis viser, at en ændring i mundhygiejnen bl.a. er relateret til patientens opfattelse af de skadelige konsekvenser og patientens fordel ved forandringen. Denne ændring faciliteres ved, at patienten selv er med til: • at identificere de konkrete og realistiske mål, der skal til for at foretage en adfærdsændring (inklusive en information og instruktion i en passende teknik til at opnå disse mål). Eksempler på disse mål kunne fx være færre end 20 % tandflader med BOP/plak og ingen pocher ≥ 4 mm. • at behandleren sammen med patienten planlægger, hvordan målene kan opnås. • at patienterne opmuntres til egenkontrol ved at vurdere deres egen adfærd i forhold til de mål, de har sat. I den internationale litteratur kaldes denne tilgang til at facilitere en adfærdsændring GPS: Goal setting, Planning and Selfmonitoring (25). I forhold til bedst muligt at få motiveret vores patienter er behandleren nødt til at fokusere på et individuelt tilpasset profylakseprogram, hvilket kræver brug og inkorporering af adfærdsændrende teknikker som fx ”motivational interviewing” eller GPS-teknikken (22). TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

KLINISK RELEVANS Marginal parodontitis i det primære og permanente tandsæt hos børn og unge ses fortsat relativt sjældent, men når sygdommen forekommer, er det et klinisk alvorligt problem, hvor det er særdeles vigtigt at kunne udvise rettidig omhu og behandling. Denne oversigtsartikel giver tandlægen, der behandler børn og unge, opdateret viden om de gældende undersøgelsesmetoder og diagnostiske kriterier, der ligger til grund for de forskellige

former for marginal parodontitis, der almindeligvis forekommer i den pædodontiske klinik med særlig fokus på aggressiv marginal parodontits. Artiklen beskriver ligeledes, hvordan vi skal være i stand til at behandle børne- og ungepatienten, sædvanligvis helst i samarbejde med kollega med betydelig parodontologisk indsigt og behandlingskompetence, og kunne støtte patienten i vedligeholdelsen af det opnåede behandlingsresultat.

Instruktion Instruktion gentaget og individuelt tilpasset i oral hygiejne er et helt centralt element for at opnå og vedligeholde gingival og parodontal sundhed. Der er høj evidens for nødvendigheden af, at patienter selv skal lære at fjerne plak fra tænderne ved hjælp af vore anbefalede metoder herfor, og at der regelmæssigt er opfølgninger i tandplejen, hvor mundhygiejnen overvåges (21). I forbindelse med den individuelle instruktion i plakfjernelse kan brugen af indfarvning anbefales. Hvis patienten er yngre end 1012 år og endnu ikke selv kan stå for den daglige tandbørstning og det approksimale renhold, er det forældrenes ansvar at varetage en adækvat mundhygiejne på barnet. I sådanne tilfælde er det forældrene, der skal instrueres i mundhygiejne på barnet. Forældrene til den unge patient med marginal parodontitis bør dog fortsat inddrages i alle aspekter af behandlingen af den parodontale sygdom og vedligeholdelsen af det opnåede behandlingsresultat. Undersøgelser indenfor cariologien har vist, at overvåget tandbørstning på børn og unge versus non-superviseret tandbørstning har givet en højere cariesreduktion, hvilket ligeledes kan anbefales forældre til børn og unge ældre end 10-12 år med marginal parodontitis i forhold til opnåelse af en lavere plakprocent (26). To nyligt publicerede metaanalyser, ganske vist på personer > 18 år, konkluderer, at der efter professionel tandbørsteinstruktion ved hjælp af indfarvning ses en reduktion i plakscoren, og at en sådan instruktion er nødvendig for at forbedre tandbørstningen. Anvendelsen af elektrisk tandbørste er vist at give en lidt større plakreduktion end den manuelle tandbørste, men der gøres opmærksom på, at effekten er bedst undersøgt for eltandbørster med roterende/oscillerende bevægelser (27,28). |

1031 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Et Cochrane-review fra juni 2014 (29) konkluderer ligeledes, at eltandbørster reducerer plak og gingivitis mere end den manuelle tandbørste både på kortere og længere sigt. I et interessant systematisk review (30) sammenlignes brugen af forskellige tandbørstningsmetoder på børn sat i forhold til plakindeks. I reviewet rapporteres, at hos børn i det sene stadium af tandskiftet kan den tillærte og allerede anvendte teknik modificeres for at forbedre kvaliteten af tandbørstningen uden dog at favorisere en bestemt teknik. Hos yngre børn op til 6-7-årsalderen bør den modificerede Bass-teknik anvendes, idet denne var mest effektiv (Faktaboks 1). Når det drejer sig om approksimalt renhold, er interdentalbørster i korrekt størrelse anvendt facialt og lingvalt fra bedst omkring de tandflader, hvor der er sygdom, sat i forhold til brugen af tandtråd og tandstikker. Brug af tandtråd anbefales omkring de øvrige raske tænder for at reducere risikoen for gingivitis approksimalt (22). Overordnet kan man sige, at det gælder om at bruge få, men effektive hjælpemidler til opretholdelsen af en sufficient mundhygiejne og være konsekvent og systematisk i sin tilgang hertil. Valget af tandbørste, interdentalbørste og tandbørsteteknik bør træffes og skræddersyes efter patientens behov, herunder også valget mellem en manuel versus en elektrisk tandbørste (22). Faktaboks 1 En systematisk og hensigstmæssig tandbørsteteknik er afgørende for en adækvat mundhygiejne. Den oftest anbefalede tandbørsteteknik (21) er den modificerede Bass-teknik. • Begynd systematisk fx bagest i højre overkæbe på tændernes facialflade • Placér en blød tandbørste vandret langs tænderne, så nogle af tandbørstens hår rammer gingiva • Hold børsten lidt på skrå, så den vender mod margo gingiva • Bevæg børsten med små vibrerende frem- og tilbagebevægelser, alternativt små cirkulære bevægelser • Rul eller træk tandbørsten, så børstehårene bevæger sig fra under margo mod okklusal-/incisalfladen af tanden. Dette fjerner plakken under margo og nedsætter dermed risikoen for gingivitis • Børst hver tands enkle flader med disse bevægelser, tæl fx til 10 for hver flade

Depuration Der fjernes plak og calculus, både supra- og subgingivalt. Der kan depureres både ved brug af ultralyd samt brug af håndinstrumenter: scalere supragingivalt og curetter subgingivalt. Valg af metode, der anvendes til depuration, er ofte afhængig af den enkelte behandlers præferencer. Brug af ultralyd giver god |

1032 |

oversigt pga. vandtilførslen, mens den taktile følelse er større ved brug af håndinstrumenter, hvilket er en stor klinisk fordel, da calculus kan være vanskeligt at sondere. En kombination af teknikkerne foretrækkes af artiklens forfattere; ligeledes fremhæves vigtigheden af en systematisk tilgang. Det bemærkes, at der er risiko for abscesdannelse i relation til dybe pocher, såfremt depurationen ikke er sufficient subgingivalt. Ad 2) Kirurgisk behandling I tilfælde, hvor mundhygiejnen er optimal, men der er dårlig tilgængelighed for depuration, kan parodontalkirurgi tilrådes, og ved aggressiv marginal parodontitis er der udvidet indikation herfor. Dette skyldes både den hyppige forekomst af intraossøse pocher, men også fx en eventuel forekomst af den formodede patogene bakterie, Aggregatibacter actinomycetemcomitans. Bakterien har vævsinvaderende evne, hvilket gør, at den ikke elimineres effektivt ved depuration alene, men oftest først efter parodontalkirurgi evt. i kombination med antibiotikum (31,32). I forbindelse med den kirurgiske teknik ved lapoperationen er man blevet mere skånsom end tidligere ved fx at bevare papillen og medinddrage få nabotænder (33). Efter et parodontalkirurgisk indgreb på et barn/ung er det af stor betydning for resultatet, at det postoperative forløb er veltilrettelagt tidsmæssigt, og at patienten efterlever hygiejneinstruktioner. Der gælder de samme postoperative forholdsregler med hensyn til smerter og blødning, som ved anden oral kirurgi, men den parodontale kirurgi adskiller sig betydeligt i Faktaboks 2 Et eksempel på skriftlig information til en ung patient efter parodontalkirurgisk behandling: EFTER OPERATIONEN: • Blød kost, ikke for varm, det første døgn. • Ingen sport det første døgn. • Ikke pille i såret! • Der SKAL skylles med klorhexidin 0,2 %, en god mundfuld (10 ml.) i 1 min. (sæt ur) 2 x dagligt, indtil tandlægen siger stop. Det kan være helt op til 6 uger, der skal skylles! Dette er MEGET vigtigt, for at operationen ikke er spildt. Tænderne kan blive brune, men det kan sagtens pudses af igen hen ad vejen. • Hele antibiotikakuren SKAL tages færdig, ellers er det ikke virksomt nok. • De øvrige tænder skal børstes UDEN tandpasta. • Der må IKKE anvendes tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster i det opererede område. • Ved smerter tages Panodil 500 mg, maks. 3 x dagligt. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til tandklinikken.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Parodontologi i pædodontien | VIDENSKAB & KLINIK

forhold til anvendelsen af klorhexidin. Et eksempel på skriftlig postoperativ information til en ung patient er opstillet i Faktaboks 2. Patienten skal de første uger og måneder efter operationen følges tæt, bl.a. med fokus på opretholdelsen af sufficient mundhygiejne, ved at vejledningen omkring brugen af klorhexidin efterleves. Ad 3) Administration af antibiotikum Anvendelsen af systemisk antibiotikum hos patienter med aggressiv marginal parodontitis kan være indiceret i en begrænset periode. Det påpeges, at administration af antibiotikum ikke kan stå alene, men altid skal anvendes som supplement til mekanisk plakfjernelse (34). Dette skyldes, at bakterierne forekommer i en biofilm, og kun ved at bryde biofilmen mekanisk ved depuration kan antibiotikum udøve sin effekt mod de formodede parodontale patogener (35). At anvendelsen af systemisk antibiotikum kan have en supplerende effekt på behandlingsresultatet ved mekanisk plakfjernelse, skyldes, at der ofte efterlades formodede parodontale patogener i de parodontale væv, i furkaturer, konkaviteter og dentintubuli, som, hvis de ikke elimineres, kan give anledning til rekolonisering af pocher og dermed til recidiv (19). Førstevalget af antibiotikum ved behandling af aggressiv marginal parodontitis hos børn og unge er amoxicillin i kombination med metronidazol på grund af disse præparaters synergistiske effekt overfor A. actinomycetemcomitans (36). Et eksempel på anbefalet dosering ved brugen af antibiotika er angivet i Faktaboks 3. Mikrobiologisk undersøgelse af den subgingivale mikroflora og resistensbestemmelse inden valg af antibiotikum vil i nogle tilfælde være indiceret. Der er indikation for mikrobiologisk undersøgelse af den subgingivale mikroflora til støtte for valg af præparat ved (19): • Manglende effekt af tidligere antibiotikumbehandling i forbindelse med parodontalbehandling. • Hyppige forudgående antibiotikumbehandlinger, også af ikke-odontologiske årsager, særligt indenfor det seneste år.

• E t klinisk billede, der ikke svarer til det forventede (fx multiple abscesser, kraftig dannelse af granulationsvæv, afvigende udseende af gingiva, ekstremt rene tænder gennem en længere periode hos patient med aggressiv parodontitis, dårligt kontrolleret diabetes mellitus hos en patient med aggressiv marginal parodontitis). • Patienter med aggressiv parodontitis, som har penicillinallergi. Brugen af antibiotika i forbindelse med tandbehandling skal dog aldrig anvendes som standardbehandling, skal anvendes på den rigtige indikation og bør pga. resistensproblemer begrænses mest muligt (37). Ad 4) Vedligeholdelsesfase efter parodontalbehandling Det er yderst vigtigt, at patienter med aggressiv marginal parodontitis, der har gennemgået en vellykket parodontal-

Kirurgisk behandling -6, lokaliseret aggressiv marginal parodontitis

Faktaboks 3 Førstevalg af systemisk antibiotikum som supplement til mekanisk parodontalbehandling: Hos børn ≥ 40 kg: Amoxicillin 500 mg, 3 x daglig + metronidazol 500 mg, 3 x daglig i 8 dage. Hos børn <40 kg: Amoxicillin 25-50 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser dagligt + metronidazol 30-50 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser dagligt.

Fig. 2.A. -6 før lapoperation. B. Knogleopheling -6 et halvt år postoperativt.

Ved penicillinallergi er der indikation for mikrobiologisk undersøgelse.

Fig. 2.A. The radiograph shows -6 before flap surgery. B. The radiograph shows bone healing on -6 six months postoperatively.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1033 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Røntgenbillede, 16-årig pige med lokaliseret aggressiv marginal parodontitis

Røntgenbillede, 5-årig dreng med lokaliseret aggressiv marginal parodontitis

Fig. 3. -Omfattende marginalt knogletab 1-. NB: Hvidt radiopakt område apikalt for tanden er et artefakt. Fig. 3. The radiograph shows extensive marginal bone 1- . NB: White radiopaque area apically for the tooth is an artifact. Fig. 4. Marginalt fæstetab +04, -04.

behandling, efterfølgende indgår i et individualiseret vedligeholdelsesprogram med særligt fokus på at støtte patienten til at opretholde den opnåede plakprocent for derigennem at kunne fastholde behandlingsresultatet (22). 3-6 måneder (har der været komplikationer og evt. inflammation, kan det være nødvendigt før seks mdr.) efter udført kirurgisk parodontalbehandling foretages atter en systematisk registrering af CAL, dvs. i kombination med registrering af BOP og plakprocent efter indfarvning. Disse registreringer sammenholdes med de opstillede mål inden behandlingsstart for hermed at kunne vurdere, om patienten kan overgå til vedligeholdelsesbehandling, eller om målsætningen for behandlingen skal revurderes. Såfremt behandlingen har registrerbar klinisk effekt, bør der tages nye røntgenbilleder, så det marginale knogleniveau kan vurderes. Det anbefales fremadrettet at indkalde patienten til vedligeholdelsesbehandling ca. hver 3. måned, idet en tidligere forekomst af marginal parodontitis er en risikofaktor for fremtidig marginal parodontitis. Pochedybden måles ved hvert besøg, og ca. en gang årligt registreres systematisk CAL, idet man ved kun at måle pochens dybde risikerer at overse sites med fæstetab (38). |

1034 |

Fig. 4. The radiograph shows marginal bone loss on +04, -04.

Behandling af parodontitis i det primære tandsæt Diagnosticering af marginal parodontitis i det primære tandsæt indeholder, afhængigt af sværhedsgraden af det enkelte tilfælde, et valg mellem henholdsvis konserverende eller radikal tandbehandling, der indebærer ekstraktioner. Rationalet bag en ekstraktionsbehandling er hensynet til de permanente tænder, som man ikke ønsker skal eruptere i et inficeret miljø. Ligeledes bør det altid overvejes, om der er indikation for undersøgelse af en eventuel forekomst af systemiske sygdomme, idet der ved forskellige sygdomme og syndromer, fx PapillonLefèvre syndrom, Downs syndrom, epidermolysis bullosa (Kindler syndrom) og diabetes, kan være en øget forekomst af marginal parodontitis. Præpubertale børn med alvorlig marginal parodontitis, der er diagnosticeret med systemiske lidelser, er i øjeblikket klassificeret i kategorien ”Marginal parodontitis som en manifestation af systemisk sygdom” (1). Ved tilrettelæggelse af behandlingen skal der være fokus på de samme faktoTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Parodontologi i pædodontien | VIDENSKAB & KLINIK

rer som ved marginal parodontitis i det permanente tandsæt, herunder motivation, instruktion og depuration, men i denne aldersgruppe er det selvklart forældrene, der skal være de hovedansvarlige. Desuden skal der tages stilling til profylaktisk antibiotikum alt afhængigt af den eventuelt underliggende systemiske sygdom (10). Kort gennemgang af forskellige kliniske cases fra den pædodontiske klinik, alle med diagnosen lokaliseret aggressiv parodontitis Patientbeskrivelse A 14-årig pige, tilflytter fra Sudan. Sund og rask, ingen medicin eller rygning. Mundhygiejnen er god, og der er ingen synlig calculus. Der registreres klinisk fæstetab på 6+, +6, 6-, -1,-2, -6. Der er furkaturinvolvering af grad 1 på -6, og radiologisk ses tydelig vertikal knogledefekt (Fig. 2A). Af akademisk interesse blev der foretaget mikrobiologisk diagnostik, og der blev fundet tilstedeværelse af den formodede patogene bakterie, A. actinomycetemcomitans, men ikke den højleukotoksiske JP2 genotype af bakteriearten. Sidstnævnte er særligt interessant, idet der i de senere år er påvist en stærk association mellem forekomsten af denne særlige bakterieklon af A. actinomycetemcomitans, kaldet JP2 klonen, og initieringen og udviklingen af parodontitis i nordvestafrikanske populationer (18,39-41). Behandlingsplan • Kort hygiejnefase (få uger) • Opfølgning på mundhygiejne. Endelig plan for parodontal kirurgi udfærdiges. • Parodontalkirurgi regio -6 samt subgingival depuration under anvendelse af lokalanalgesi på øvrige tænder med klinisk fæstetab under administration af antibiotikum (amoxicillin 500 mg 3 x dagligt i kombination med metronidazol 500 mg 3 x dagligt i 8 dage.) Kuren påbegyndes på operationsdagen. • Hyppige kontroller (med ugers mellemrum) de første tre måneder. • Vedligeholdelsesbehandling og intensiv plakkontrol med indkald hver 3. måned (Fig. 2B). Patientbeskrivelse B 16-årig pige, dansk oprindelse. Sund og rask, ingen medicin. Der har tidligere været taget blodprøver for at udelukke systemiske årsager til de parodontale problemer, hun havde med sine primære tænder. Prøverne viste værdier indenfor normalområdet. Umiddelbart ingen familiær disposition. Omkring +2, (+6), 1- og -6 ses klinisk fæstetab, af særlig alvorlig karakter omkring 1- (Fig. 3), og der noteres incipient furkaturinvolvering -6. Derudover er 1- elongeret betydeligt. Mundhygiejnen er ikke optimal, og patienten virker ikke til at have forståelse for sin parodontale situation.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Behandlingsplan Denne inkluderer: kort hygiejnefase, opfølgning på mundhygiejne, parodontalkirurgi region +2 samt grundig subgingival depuration af øvrige sites med sygdom foretages under anvendelse af systemisk antibiotikum (amoxicillin 500 mg 3 x dagligt i kombination med metronidazol 500 mg 3 x dagligt i 8 dage). Grundet patientens okklusion besluttes det i samråd med specialtandlæge i ortodonti at ekstrahere 1- og foretage ortodontisk lukning af mellemrum, efter parodontiet var inflammationsfrit. Gennem det ortodontiske forløb er patienten parodontalt fulgt intensivt. Fortsat vedligeholdelsesbehandling med indkaldelse hver 3. måned. Patientbeskrivelse C Femårig dreng, dansk oprindelse. Sund og rask, ingen medicin. Der henvises til egen læge for undersøgelse med henblik på at udelukke systemiske årsager til de parodontale problemer. Der registreres klinisk fæstetab omkring +04 og -04 (Fig. 4). Mundhygiejnen er fin, og der er god forældreopbakning til både tandbørstning og brugen af tandtråd. Der er ikke kliniske eller radiologiske tegn på calculus. Behandlingsplan Behandlingsplanen er radikal med henblik på ekstraktion af +04 og -04. Grundet patientens okklusion isættes pladsholder. Patienten indkaldes til parodontal fokusundersøgelse hver 3. måned grundet risikoen for evt. parodontal progression i både det primære og permanente tandsæt. Konklusion Parodontal undersøgelse af alle patienter, både børn og voksne, bør være en implementeret del af den kliniske undersøgelse. Aggressiv marginal parodontitis kan forekomme i både det primære og permanente tandsæt, og da tidlig diagnostik er af stor betydning for behandlingsresultatet, er det vigtigt, at behandlere har et indgående kendskab til de kliniske karakteristika ved aggressiv marginal parodontitis. Det er en faglig udfordring at behandle aggressiv marginal parodontitis hos børn og unge, og hvis den behandlende tandlæge ikke selv har indgående kendskab til det parodontologiske område, er det nødvendigt at udføre behandlingen i tæt samarbejde med en kollega med parodontologisk erfaring. Behandlingen omfatter kort hygiejnefase med fokus på motivation af patienten til opretholdelse af sufficient mundhygiejne, øget indikation for kirurgi og supplerende anvendelse af systemisk antibiotika. Det pointeres, at et individuelt tilrettelagt vedligeholdelsesprogram med hyppige opfølgninger er vigtigt for at hindre yderligere sygdomsprogression.

1035 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT (ENGLISH) Paediatric periodontology Early age at the onset of disease, rapid disease progression, absence of systemic diseases, and the involvement of several teeth with a characteristic pattern of alveolar bone loss are important diagnostic features of aggressive periodontitis. In children and adolescents, the prevalence of aggressive periodontitis is relatively low, but due to the increasing diversity of the ethnicity of the Danish society, the disease prevalence at present may differ in Denmark from the prevalence decades ago. The treatment of aggressive periodontitis may be challenging for the clinician and should normally be done in close collaboration with an experienced dentist within the discipline of periodontology. The treatment is based on knowledge on etiological, pathogenic, microbiological and clinical characteristics of the disease, indi-

vidually adjusted according to the status of the specific patient. The treatment includes an often short “hygienic phase”, with a focus on setting specific individual goals, instruction in adequate oral hygiene after the use of a disclosing solution, and in some patients a need for periodontal surgery. The use of antibiotics should always be performed as a supplement to the mechanical treatment (scaling and, if necessary, periodontal surgery). Before the choice of antibiotic(s), there is sometimes a need for a microbiological diagnostics of the subgingival microflora and eventually susceptibility testing. The use of antibiotic(s) should be minimized to reduce resistance problems. After periodontal treatment, a careful individually planned supportive program for re-instruction and scaling is just as important to be able to monitor the disease progression and if needed to intervene in case of recurrence.

Litteratur 1. Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999;4:1-6. 2. AMERICAN ACADEMY OF PERIODONTOLOGY. Task Force Report on the update to the 1999 Classification of Periodontal Diseases and Conditions. J Periodontol 2015;86:835-8. 3. Lang N, Bartold PM, Cullinan M et al. Consensus report – aggressive periodontitis. Ann Periodontol 1999;4:53. 4. Susin C, Haas AN, Albandar JM. Epidemiology and demographics of aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2014;65:27-45. 5. Hoover JN, Ellegaard B, Attstrom R. Radiographic and clinical examination of periodontal status of first molars in 15-16-year-old Danish schoolchildren. Scand J Dent Res 1981;89:260-3. 6. Hansen BF, Gjermo P, BergwitzLarsen KR. Periodontal bone loss in 15-year-old Norwegians. J Clin Periodontol 1984;11:125-31. 7. Albandar JM. Aggressive periodontitis: case definition and diagnostic criteria. Periodontol 2000 2014;65:13-26. 8. Cogen RB, Wright JT, Tate AL. Destructive periodontal disease in healthy children. J Periodontol 1992;63:761-5. 9. Corraini P, Baelum V, Lopez R. Reliability of direct and indirect clinical attachment level measurements. J Clin Periodontol 2013;40:896-905. 10. Larsens T, Poulsen AH, Helleberg M. Indikationer for anvendelse af profylaktisk antibiotikum i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2015;119:952-8. 11. Ainamo J, Bay I. Problems and proposals for recording gingivitis and

1036 |

plaque. Int Dent J 1975;25:22935. 12. Lang NP, Adler R, Joss A et al. Absence of bleeding on probing. An indicator of periodontal stability. J Clin Periodontol 1990;17:714-21. 13. Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA et al. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol. 1998;25:134-44. 14. Julihn A, Agholme MB, Modeer T. Risk factors and risk indicators in relation to incipient alveolar bone loss in Swedish 19-year-olds. Acta Odontol Scand 2008;66:139-47. 15. Albandar JM, Rams TE. Risk factors for periodontitis in children and young persons. Periodontol 2000 2002;29:207-22. 16. Lang NP, Suvan, JE, Tonetti MS. Risk factor assessment tools for the prevention of periodontitis progression. A systematic review. J Clin Periodontol 2015;42(Supp 16):59-70. 17. Åberg CH, Haubek D, Kwamin F et al. Leukotoxic activity of Aggregatibacter actinomycetemcomitans and periodontal attachment loss. PLoS One 2014;9:e104095. 18. Haubek D, Johansson A. Pathogenicity of the highly leukotoxic JP2 clone of Aggregatibacter actinomycetemcomitans and its geographic dissemination and role in aggressive periodontitis. J Oral Microbiol 2014;6. 19. Poulsen AH. Behandling af aggressiv parodontitis. Tandlægebladet 2011;10:734-41. 20. Sanz M, Baumer A, Buduneli N et al. Effect of professional mechanical plaque removal on secondary prevention of periodontitis and the complications of gingival and periodontal preventive measures. J Clin Periodontol 2015;42(Supp 16):214-20.

21. Tonetti MS, Eickholz P, Loos BG et al. Principles in prevention of periodontal diseases. J Clin Periodontol 2015;42(Supp 16):5-11. 22. Tonetti MS, Chapple IL, Jepsen S et al. Primary and secondary prevention of periodontal and peri-implant diseases: Introduction to, and objectives of the 11th European Workshop on Periodontology consensus conference. J Clin Periodontol 2015;42(Supp 16):1-4. 23. Hettema J, Steele J, Miller WR. Motivational Interviewing. Annu Rev Clin Psyc 2005;1:91-111. 24. Gao X, Lo EC, Kot SC et al. Motivational interviewing in improving oral health: a systematic review of randomized controlled trials. J Periodontol 2014;85:426-37. 25. Newton JT, Asimakopoulou K. Managing oral hygiene as a risk factor for periodontal disease: a systematic review of psychological approaches to behaviour change for improved plaque control in periodontal management. J Periodontol 2015;42(Supp 16):36-46. 26. Twetman S, Axelsson S, Dahlgren H et al. Caries-preventive effect of fluoride toothpaste: a systematic review. Acta Odontol Scand 2003;61:347-55. 27. Van der Weijden FA, Slot DE. Efficacy of homecare regimes for mechanical plaque removal in managing gingivitis – a metareview. J Clin Periodontol 2015;42(Supp 16):77-91. 28. Salzer S, Slot DE, Van der Weijden FA et al. Efficacy of inter-dental mechanical plaque control in managing gingivitis – a meta-review. J Clin Periodontol 2015;42(Supp 16):92-105. 29. Yaacob M, Worthington HV, Deacon SA et al. Powered versus

manual toothbrushing for oral health. Cochrane Database Syst Rev 2014;6. 30. M uller-Bolla M, Courson F. Toothbrushing methods to use in children: a systematic review. Oral Health Prev Dent 2013;11:341-7. 31. Gunsolley JC, Zambon JJ, Mellott CA et al. Periodontal theraphy in young adults with severe generalized periodontitis. J Periodontol 1994;65:268-73. 32. Mombelli A, Schmid B, Rutar A et al. Persistence patterns of Porphyromonas gingivalis, Prevotella intermedia/nigrescens, and Actinobacillus actinomycetemcomitans after mechanical therapy of periodontal disease. J Periodontol 2000;71:14-21. 33. Graziani F, Gennai S, Cei S et al. Clinical performance of access flap surgery in the treatment of the intrabony defect. A systematic review and metaanalysis of randomized clinical trials. J Clin Periodontol 2012;39:145-56. 34. Zandbergen D, Slot DE, Cobb CM et al. The clinical effect of scaling and root planning and the concomitant administration of systemic amoxicillin and metronidazole: a systematic review. J Periodontol 2013;84:332-51. 35. Herrera D, Alonso B, Leon R et al. Antibiotic therapy in periodontitis: the use of systemic antimicrobials against the subgingival biofilm. J Periodontol 2008;35(8 Supp):4566. 36. Pavicić MJ, van Winkelhoff AJ, de Graaff J. Synergistic effects between amoxicillin, metronidazole, and the hydroxymetabolite of metronidazole against Actinobacillus actinomycetemcomitans. Antimicrob Agents Chemother 1991;35:961-6.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Parodontologi i pædodontien | VIDENSKAB & KLINIK

37. Larsen T, Ciofu O, Moesby L et al. Anvendelse af antibiotika i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2013;117:718-29. 38. Michalowicz BS, Hodges JS, Pihlstrom BL. Is change in probing depth

a reliable predictor of change in clinical attachment loss? J AM Dent Assoc 2013;144:171-8. 39. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Earlyonset periodontitis in Morocco is associated

with the highly leukotoxic clone of Actinobacillus actinomycetemcomitans. J Dent Res 2001;80:1580-3. 40. H aubek D. The highly leukotoxic JP2 clone of Aggregatibacter actinomycetemcomitans:

evolutionary aspects, epidemiology and etiological role in aggressive periodontitis. APMIS 2010;130 (Supp):1-53. 41. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Risk of aggressive periodontitis in

adolescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study. Lancet 2008;371:237-42.

AAG NITRIL ENGANGSHANDSKER ram 3,5 g

kr. 0 5 , 38 ,2 gram 5 kr. 5 9 , 49 pr. æske ig on l kart

(

GRATI

Fragt

Latexfri )

sker

10 æ

Ekstra slidstærke

Pudderfri

Super fingerføling

PRODUKTNYHED - NYT BRAND! Få ekstra slidstærke og holdbare engangshandsker fra AAG i Nitril. Beskyt dine hænder mod de eksterne påvirkninger, som de udsættes for på klinikken. Fås både i en 3,5 gram og 5,2 gram udgave.

Handskerne er pudder- og latexfri, elastiske, af virkelig god kvalitet med en ekstra god komfort og har en optimal pasform. Desuden er de fri for phtalater (blødgørere) og allergifremkaldende latexproteiner. De er fremstillet i overensstemmelse med direktiverne EN 420 og EN 374-3.

Aalborg Gummivarefabrik

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1037 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er et korrekt svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”.

Spørgsmål 1. Aggressiv parodontitis karakteriseres ved: Svar A. Tab af parodontalt fæste, som involverer flere primære og/eller permanente tænder. Svar B. Medicinsk kompromitterede patienter. Svar C. Relativt høj sygdomsprogression.

Spørgsmål 2. Parodontal screening af børn og unge bør foretages: Svar A. På 12- og 15-årige. Svar B. Efter behov. Svar C. I forbindelse med hver statusundersøgelse.

Spørgsmål 3. Vedligeholdelsesfasen fokuserer på: Svar A. At støtte patienten til at opretholde den opnåede plakprocent. Svar B. At indkalde patienten hver 3. måned. Svar C. At registrere fæstetab systematisk ca. en gang årligt.

Selvtest for artiklen: Pædodontisk parodontologi Tandlægebladet 2015;119:1028-37.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

1038 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

14 KR PR. ARBEJDSTIME *

Den nye XO 4 gør dig i stand til at udføre de bedste behandlinger på trygge patienter, samtidig med at du passer på dit helbred og din økonomi. Det er vigtigt, da du sandsynligvis vil tilbringe mere end 20.000 arbejdstimer i selskab med din næste arbejdsplads.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21

Du kan selvfølgelig vælge at købe en billigunit og spare nogle få kroner. Men så får du ikke glæde af XO værdierne.

* Gå ind på xo-care.com for at få mere at vide.

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Erfaringer med dento-alveolær kirurgi på børn og unge Dento-alveolær kirurgi på børn og unge forudsætter, at det samlede team besidder børnekompetence, dvs. den nødvendige odontologiske indsigt, høj kompetence indenfor kommunikation med børn og forældre samt en positiv holdning til børn og forældre. Indgrebene forudsætter grundigt kendskab til sedering og smertekontrol. Klinikfaciliteterne må indrettes således, at barnets accept af behandlingen fremmes mest muligt, bl.a. ved at tilpasse standard hygiejneprocedurer for dento-alveolære indgreb på voksne, således at afdækning af barnets ansigt kan undgås, og forældrene kan få mulighed for at være til stede på klinikken under behandlingen. Et tæt samarbejde mellem tandlæge og klinikassistent er afgørende. En analyse af knap 400 dento-alveolære kirurgiske indgreb på børn og unge udført i en stor kommunal tandpleje i skoleåret 2010 til 2011 viste, at de hyppigste indgreb var: denudering af permanente hjørnetænder i overkæben, denudering af permanente andenmolarer, amotio af tredjemolarer og amotio af overtallige tænder. Derudover blev der udført en række forskellige, mindre hyppige indgreb på såvel bløddele som knogle og tænder. Det konkluderes, at der forholdsvist sjældent er behov for dento-alveolære kirurgiske indgreb på børn, og at disse indgreb derfor bør samles på relativt få behandlere, der får mulighed for at opbygge kompetence på feltet ved et større behandlingsvolumen.

Dento-alveolær kirurgi på børn og unge Anni Birgitte Grønbæk, afdelingstandlæge, Tandplejen Aarhus, og Institut for Odontologi, Sektion for Pædodonti, Health, Aarhus Universitet Flemming Pedersen, tidl. souschef, MBM, Tandplejen Aarhus Dorte Haubek, professor, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi, Sektion for Pædodonti, Health, Aarhus Universitet Sven Poulsen, professor emeritus, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi, Sektion for Pædodonti, Health, Aarhus Universitet

ento-alveolær kirurgi defineres af British Association of Maxillofacial and Oral Surgeons som “the surgical treatment of disorders of the teeth and their supporting hard and soft tissues” (1). Betegnelsen ”Pædodontisk dento-alveolær kirurgi” anvendes derfor i denne artikel som betegnelsen for denne kategori af indgreb, når de udføres på børn. De hyppigst anvendte nyere lærebøger om maxillo-facial og oral kirurgi beskriver ikke de særlige pædodontiske aspekter, der gælder for denne type af indgreb, når de foretages på børn, medens der findes to ældre bøger om maxillo-facial og oral kirurgi på børn, der har selvstændige kapitler, der beskriver området (2-3). Derudover indeholder de tre største nutidige lærebøger i pædodonti selvstændige kapitler om områder (4-6). I dansk odontologisk faglitteratur er området imidlertid aldrig før beskrevet på trods af, at det må formodes, at behovet for denne type indgreb findes blandt børn og unge, og derfor må formodes at blive udført. Det er formålet med denne artikel for det første at beskrive, hvilke særlige forhold der gør sig gældende ved udførelse af disse indgreb på børn og unge. Derudover er det formålet at beskrive, hvilke indgreb det drejer sig om, samt hvorledes de nødvendige kompetencer kan sikres, og hvorledes tilbuddet bedst kan organiseres. Artiklen vil tage udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort med dento-alveolær kirurgisk service til børn og unge i en stor, midtjysk kommunal tandpleje (Tandplejen Aarhus). EMNEORD surgery, dentoalveolar; child; competency; communication; team, dental; parents

1040 |

Hvad karakteriserer dento-alveolær kirurgi på børn og unge? Den amerikanske organisation for specialtandlæger i pædodonti (American Academy of Pediatric Dentistry) fremhæver i sine guideliTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Pædodontisk dento-alveolær kirurgi | VIDENSKAB & KLINIK

nes for oral kirurgi på børn og unge (7), at disse indgreb adskiller sig fra de tilsvarende indgreb på voksne på flere punkter, der kan sammenfattes under begrebet børnekompetence (Tabel 1). Af særlig betydning er det, at indgrebene udføres på individer, der er i vækst og udvikling, og hvor dannelse og eruptionen af det permanente tandsæt finder sted. De fleste af indgrebene gennemføres på vågne børn og unge, evt. under vågen sedering, og klinikindretningen og øvrige faciliteter må tilpasses, således at de kan accepteres af denne patientgruppe. En særlig kompleks problemstilling er, at kravet om opretholdelsen af sterile forhold under indgrebet skal honoreres. Langt de fleste krav, som stilles ved denne type indgreb på voksne, kan også opfyldes ved indgreb på børn og unge (Bilag). Af hensyn til barnets accept af behandlingen må afdækning af hovedet dog begrænses til en engangshue, således at kommunikationen med barnet kan opretholdes under behandlingen, ligesom det gør det muligt for behandlerteamet at vurdere barnets reaktion ved at følge barnets ansigtsudtryk. Et andet forhold, der kan være af stor betydning for barnets accept af behandlingen, er forældrenes tilstedeværelse på klinikken under behandlingen. Ønsker forældrene og barnet derfor, at forældrene skal være til stede på klinikken under behandlingen, opholder de sig i klinikkens ikke-sterile zone på en ”forældrestol” i god afstand af patienten eller ved klinikstolens fodende, og da med engangshue.

KLINISK RELEVANS Artiklen er baseret på erfaringerne med dento-alveolær kirurgi på børn og unge i en stor, kommunal tandpleje.

Den er derfor relevant for alle, der henviser til eller selv gennemfører denne form for behandling.

Under behandlingen er et tæt samarbejde mellem klinikassistent og behandlende tandlæge af afgørende betydning for et succesfuldt forløb. Klinikassistenten er ofte den i teamet, der har den bedste mulighed for at opfange små signaler fra barnet, når tandlægen har sin fulde opmærksomhed rettet mod behandlingen. Derudover skal klinikassistenten være i stand til at forudse tandlægens næste skridt, således at behandlingen kan gennemføres så hurtigt og skånsomt for barnet som muligt. Klinikassistenten varetager derudover ofte kommunikationen med forældre, hvis disse er til stede på klinikken (se Citatboks).

Børnekompetencer og dento-alveolær kirurgi

Børnekompetence Specifik faglig odontologisk kompetence

Kommunikation med børn og unge, og deres forældre

Holdninger til børn og forældre

Dento-alveolær kirurgi Orale forhold hos børn og unge

• Særlige undersøgelsesmetoder • Kendskab til de anatomiske forhold i regionen

Specifikke behandlingstyper

• Kunne beherske sedering og skånsomme metoder til lokalanalgesi på børn og unge • Kunne modificere oralkirurgiske principper med henblik på behandling af børn og unge • Kunne etablere et effektivt behandlerteam

Forstå børnenes ”sprog”

• Forstå gråd og kropssprog • Forklare behandlingsforløb og prognose

Triangulering

• Berolige forældre og barn

Børns behov for respekt

• Kunne erkende barnets grænser • Forstå forældrenes ønsker (empati) • Tilstræbe at reducere ubehag ved behandlingen maksimalt (skånsom behandling)

Børns kompetencer

• Psykisk modenhed • Behandlingserfaring

Forældres kompetencer

• Forstå samspil mellem børn og forældre • Informeret samtykke

Tabel 1. Definition af begrebet ”Børnekompetence” med særligt henblik på dento-alveolære indgreb på børn og unge. Tabel 1. Application of the concept of child competence in relation to dentoalveolar surgery in children and adolescents. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1041 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Dento-alveolære kirurgiske indgreb Amo<o +05 Amo<o 3+3 Amo<o 3-‐3 Amo<o 5+5, 5-‐5 Amo<o 6+6, 6-‐6 Amo<o 7+7, 7-‐7 Amo<o 8+8 Amo<o 8-‐8 Amo<o overtallig tand Amo<o radix relicta Autotransplanta<on Cystektomi Dekoronering Denudering 1+1, 2+2 Denudering 3+3 Denudering 3-‐3 Denudering 5+5, 5-‐5 Denudering 6-‐6 Denudering 7+7, 7-‐7 Explora<v opklapning Extrak<on 05+05, 05-‐05 Extrak<on molarer Frenulum plas<c Gingivaretrak<on: Gingivektomi Hævelse på tungespids Mucocele Odontom Papillom Redenudering Rodresec<on Tungebånd Århusskrue 0

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 125 (Antal) 130

ANTAL

Fig. 1. Fordelingen af 396 dento-alveolære kirurgiske indgreb på børn og unge udført i en stor kommunal tandpleje i skoleåret 2010-2011. Fig. 1. Distribution of 396 dentoalveolar surgical interventions in children and adolescents in a large municipal dental service during the school year 2010-2011.

CITAT Tandlægen: ”Den store udfordring er, at man skal gennemføre indgrebet indenfor den tidsramme, som barnets kooperationsevne definerer.” Klinikassistenten: ”Den store udfordring er, at man på én gang skal være opmærksom på barnets reaktioner og være på forkant med tandlægens behandling.”

Hvilke indgreb omfatter dento-alveolære kirurgiske indgreb på børn og unge? I den kommunale tandpleje i Aarhus Kommune etablerede man i august 1995 en specialfunktion for dento-alveolære kirurgiske |

1042 |

indgreb på børn og unge. Specialfunktionen er bemandet med en afdelingstandlæge, der har en stor klinisk erfaring, og som har oparbejdet en særlig kompetence på området, bl.a. ved deltagelse i Tandlægeforeningens systematiske Efteruddannelse i Oral Kirurgi, hospitering på oral-kirurgiske afdelinger og ved studiebesøg. Til funktionen er tilknyttet en klinikassistent, der gennem flere år har samarbejdet med afdelingstandlægen om dento-alveolær kirurgi på børn og unge. Udover afdelingstandlægen deltager enkelte af de øvrige tandlæger i tandplejen i funktionen. Andre tandlæger i tandplejen kan henvise til denne specialfunktion. I skoleåret 2010 til 2011 behandledes 396 børn og unge, hvilket med et samlet børnetal i Tandplejen Aarhus på 59.357 svarer til 0,7 % af populationen. Indgrebene fordelte sig på over 30 forskellige kategorier og omfattede såvel behandling af TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Pædodontisk dento-alveolær kirurgi | VIDENSKAB & KLINIK

Denudering af hjørnetand

Fig. 2. Denudering af hjørnetand i højre side af overkæben på en 10-årig pige med påsætning af kæde (Eyelet®) til ortodontisk træk. A. Klinisk foto før denudering. B. Enoral røntgenoptagelse af ektopisk lejret hjørnetand. C. Panoramarøntgenoptagelse før behandling. D. Opklapning og fjernelse af knogle. E. Påsætning af Eyelet®. F. Klinisk foto efter afsluttet ortodontisk behandling. Fig. 2. Denudation of the permanent canine in the right side of the upper jaw in a 10-year old girl and mounting of chain for orthodontic traction (Eyelet®). A. Clinical photograph prior to denudation. B. Periapical radiograph of ectopically located canine. C. Panoramic radiograph prior to treatment. D. Exposure and removal of bone. E. Placement of Eyelet® for orthodontic traction. F. Clinical photograph after completed orthodontic treatment.

Fjernelse af overtallig tand/odontom

Fig. 3. Fjernelse af overtallig tand/odontom på en 10-årig dreng. A. Klinisk foto af prominens på slimhinden oralt for venstre sides permanente incisiver. B. Enoral røntgenoptagelse af overkæbefronten viser to overtallige tandstrukturer. C. Enoral røntgenoptagelse efter fjernelse af overtalligt tandanlæg oralt for højre sides centrale incisiv. Fjernelse blev foretaget ved almindelig ekstraktion. D. Frilægning af tandlignende struktur oralt for venstre sides centrale incisiv. E. Kirurgiske fjernelse. F. Sårtoilette. G. Suturering. H. Foto af den fjernede tand/odontom. Fig. 3. Removal of supernumerary tooth/odontoma in a 10-year old boy. A. Clinical photograph showing prominence of the palatal mucosa palatally for the upper left, permanent incisors. B. Periapical radiograph showing two tooth-like structures. C. Postoperative periapical radiograph after removal of the tooth-like structures palatally to the upper right, central incisor by simple extraction. D. Exposure of a tooth-like structure palatally to the upper left central incisor. E. Surgical removal. F. Rinsing of the wound. G. Suturing. H. The removed tooth/odontoma. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1043 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

dentitionsfejl, retention af tænder og andre typer af eruptionsforstyrrelser samt bløddelstilstande (Fig. 1). De fem hyppigste indgreb var (i faldende rækkefølge): denudering af permanente hjørnetænder i overkæben (13 og 23) (Fig. 2), amotio af tredjemolarer i underkæben (38 og 48), denudering af permanente andenmolarer (17, 27, 37 og 47), amotio af overtallige tænder eller odontomer (Fig. 3), amotio af tredjemolarer i overkæben (18 og 28) (Fig. 1). Derudover blev der udført en lang række, mindre hyppige indgreb på såvel bløddele (Fig. 4) som knogle og tænder. En brugertilfredshedsundersøgelse viste, at stort set alle var tilfredse med den information, de havde modtaget både før og efter operationen, at de følte sig godt modtaget på klinikken og havde haft det godt under operationen. Samlet viste undersø-

gelsen, at patienterne havde oplevet deres ønske respekteret under behandlingen og, at de var tilfredse med forløbet (Fig. 5). Diskussion Dento-alveolær kirurgi på børn og unge er kun sparsomt beskrevet i faglitteraturen, og lærebogstekster om emnet er få og ofte begrænset til kliniske beskrivelser. Denne artikel er et indledende forsøg på at karakterisere denne form for behandling af børn og unge, men der er et åbenlyst behov for tilvejebringelse af mere systematiske data om behovet for disse behandlinger på børn og unge. Denne artikel viser, at forholdsvis få patienter (< 1 %) har behov for denne type behandling, og at behandlingsbehovet er meget varieret. Derfor varetages funktionen bedst ved, at be-

Fjernelse af mucocele

Fig. 4. Fjernelse af mucocele på en 14-årig pige. A. Mucocele i venstre side af underlæben. B. Mucocele set ekstraoralt fra, lokaliseret på overgangen til prolabiet. C. Smertekontrol før operationen (Ibumetin®; 400 mg). D. Sedering med N2O/O2. E. Lokalanalgesi. F og G. Incision lægges inferiørt for mucocelen uden at lædere denne. H. Dissektion og frilægning af mucocele. I. Excision og mucocele med tilhørende spytkirtel. J. Suturering. K. Den fjernede mucocele sendes til histologisk undersøgelse. Fig. 4. Removal of mucocele in a 14-year old girl. A. Mucocele located to the left side of the lower jaw. B. Lateral view of the mucocele located at the border of the prolabium. C. Pain control before surgery (Ibumetin®; 400 mg). D. Sedation with N2O/O2. E. Local analgesia. F and G. The mucocele is exposed. H. Dissection of the mucocele. I. Removal of the mucocele. J. Suturing. K. The removed mucocele ready for histological examination.

1044 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Pædodontisk dento-alveolær kirurgi | VIDENSKAB & KLINIK

handlingerne samles på få behandlere, der gennem uddannelse og et passende volumen erhverver sig kompetence på området. Området er da også nævnt i Sundhedsstyrelsens rapport om behovet for odontologiske specialer og fagområder som et af de områder, en specialtandlægeuddannelse i pædodonti skal omfatte (8). Andre muligheder for at sikre behandlerne et større volumen på dette område kunne være interkommunalt samarbejde.

Taksigelser Tak til klinikassistent Birgitte H. Østergaard for stort engagement i behandlingen af patienterne og for at bidrage til artiklen med sine erfaringer. Sygeplejerske Kaja Torjusen, Kirurgiklinikken på Hermodsvej 22, Aarhus, takkes for kommentarer til procedurebeskrivelsen om ”Opretholdelse af sterile forhold ved dento-alveolære kirurgiske indgreb på børn og unge”. Tandplejer Sabine Zielke takkes for assistance med de fotografiske optagelser.

Resultatet af en brugertilfredshedsundersøgelse

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 (%)

Fig. 5. Resultatet af en brugertilfredshedsundersøgelse blandt patienter, der har fået foretaget dento-alveolær kirurgi. Spørgsmålene er besvaret enten af børnene eller de unge selv eller i samarbejde med forældrene, hvis de var til stede. Fig. 5. Response from a user-satisfaction survey among children and adolescents after dentoalveolar surgery. The questionnaire was answered either by the patients themselves, or in cooperation with their parents, if they were present.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1045 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

BILAG Opretholdelsen af sterile forhold ved dento-alveolære kirurgiske indgreb på børn og unge Steril opdækning Kliniklokalet inddeles i et sterilt område omkring unit (unit er rengjort med sprit) og et rent, men ikke-sterilt område med adgang for ikke-sterile personer – som fx forældre. Steril opdækning foretages med en ”steril” og en ”ikke-steril” person, som begge, udover handsker (sterile/ikke-sterile), er forsynede med mundbind, hue og rent kliniktøj. Det forudsættes, at der for den ”sterile” person er foretaget kirurgisk håndvask. Klinikpersonalet er forsynet med engangsmundbind og -hue. Instrumentbordet afdækkes med sterilt operationspapir. Sterile operationskassetter og andet sterilt instrumentarium (fx enkeltpakkede operationsinstrumenter, saltvandsbæger og gaze) og operationsafdækning åbnes sterilt og placeres af den ”sterile” person på operationsbordet. Sugholderen på unitten afdækkes med steril plastpose og forsynes med sterilt engangssug. Motorer til hånd-og vinkelstykker og lyspolymeriseringsapparat forsynes med sterile poser. Der anvendes pose-pakkede sterile hånd- og vinkelstykker. Håndtag på lampe og instrumentbord afdækkes med sterilt alufolie. Ved brug af etch-midler og forskellige former for plast i forbin-

delse med operationen anbringes dette i steril lukket beholder inden operationen. Sterile glasionomer-pistoler anbringes på sterilt underlag indtil brug. Instrumentarium dækkes med operationspapir. Før og under operationen Patienten skyller før operationen i 1 min. med 0,1 % klorhexidin. Patienten forsynes med engangshue. Analgesi anlægges. Patienten forsynes evt. med steril N2O-maske. Bliver det nødvendigt at bedøve yderligere under operationen, er den sterile instrumentbakke forsynet med ny sprøjte. Karpule ligger på sterilt operationspapir efter at have ligget i bæger med sprit, 70 % (desinfektion). Efter sufficient analgesi og evt. sedering dækkes patienten med sterilt afdækningspapir og instrueres i at holde hænderne under det sterile papir. Klinikassistenten foretager kirurgisk håndvask og ifører sig sterile handsker. Er forældre med, opholder de sig i ikke-steril zone på ”forældrestol” i god afstand af patienten eller ved klinikstolens ”fodende” – da med engangshue. Er det i forbindelse med operationen nødvendigt med udrøring af materiale, fx i forbindelse med retrograd rodfyldning, tilkaldes tredje person.

ABSTRACT (ENGLISH) Paediatric dentoalveolar surgery Paediatric dentoalveolar surgery requires high competency in management of children and adolescents from all members of the dental team, including relevant odontological knowledge, extensive communication competencies, and a positive attitude to children and their parents. Competency in pain control and sedation are of paramount importance. Clinical procedures, including standard procedures for surgical hygiene, have to be modified to ensure the collaboration of the child. Parents have to be allowed to be present in the clinic, if they and the child want. A close cooperation between the operating dentist and the chair-side assistant is essential.

Out of close to 400 dentoalveolar surgical interventions in children and adolescents performed in a large Danish municipal dental service in the school year 2010 to 2011, the most frequent were: denudation of permanent canines of the upper jaw, denudation of second permanent molars, removal of third molars, and removal of supernumerary teeth. In addition to these interventions, a number of less frequent interventions were carried out, involving soft tissues as well as bone and teeth. It is concluded that dentoalveolar surgical interventions in children and adolescents are relatively rare, and that they should be centralized in order to obtain sufficient volume.

Litteratur 1. BRITISH ASSOCIATION OF ORAL AND MAXILLOFACIAL SURGEONS. Dentoalveolar Surgery. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.baoms.org. uk/page.aspx?id=153. 2. Hertz RS, Sanders B, Wolk RS. Dentoalveolar surgery. In: Sanders B, ed. Pediatric oral and maxillofacial surgery. St. Louis, Mo, London: Mosby 1979;144-81.

1046 |

3. Kaban LB, Troulis MJ. Dentoalveolar Surgery. In: Kaban LB, Troulis MJ, eds. Pediatric oral and maxillofacial surgery. Philadelphia, Pa.: WB Saunders 2004;125-45. 4. Koch G. Oral mucous lesions and minor oral surgery. In: Koch G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry: a clinical approach. 2. ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2009;298-307. 5. Ferneini EM, Hutton, Charles E et

al. Oral Surgery for the Pediatric Patient. In: Dean JA, Avery DR, McDonald RE, eds. McDonald’s and Avery’s dentistry for the child and adolescent. 9. ed. St. Louis, Mo.: Mosby/Elsevier 2011;67286. 6. Meechan JG. Oral pathology and oral surgery. In: Welbury R, Duggal MS, Hosey MT, eds. Paediatric Dentistry. 4. ed. Oxford: Oxford

University Press 2012;313-35. 7. American Academy of Pediatric Dentisty. Pediatric Oral Surgery. Reference Manual 2014; 276-83. 8. SUNDHEDSST YRELSEN. En vurdering af behovet for odontologiske specialer og fagområder. In: Resultatkontrakt 2012 melem Sundhedssyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. København 2012.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Mange patienter har brug for ekstra fluor - dagligt!

Blottede rodoverflader

Tør mund

Fast apparatur

Funktionsnedsættelse

Eneste højfluorid tandpasta som tilbyder behandling med ekstra fluor - via daglig tandbørstning

. . .

Velegnet til unge fra 16 år og voksne med forøget caries risiko. Klinisk bevist til at give bedre cariesbeskyttelse end en traditionel fluortandpasta1-10 Receptpligtigt lægemiddel

1. Ekstrand 2008 Gerodontology 2008;25: 67–75 2. Tavss et al: American Journal of Dentistry, Vol 16, No. 6, December 2003 3. Baysan 2001 Caries Res 2001;35:41–46 4.Srinivasan 2014 Community Dent Oral Epidemiol 2014; 42; 333–340 5. Bizhang 2009 BMC Research Notes 2009, 2:147 6. Al Mulla 2010 Acta Odontologica Scandinavica, 2010; 68: 323–328 (Orthodontic) 7. Nordström 2010 Caries Res 2010;44:323–331 8. Ekstrand 2013 Caries Res 2013;47:391–398 9. Schirrmeiser 2007 Am J Dent 2007;20:212-216 10. Stanley 2000,Angle Orthod 2000; 70 (6):424-430

YOUR PARTNER IN ORAL HEALTH Duraphat® 5 mg/g tandpasta. 1 g tandpasta indeholder 5 mg fluor (som natriumfluorid), svarende til 5000 ppm fluorid.

www.colgateprofessional.dk

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Hvornår er der indikation for at anvende CBCT på børnepatienter? Cone Beam computer-tomografi (CBCT) er en avanceret 3-d-røntgenmetode, der, alt efter størrelsen af billedfeltet og spatialopløsningen, er forbundet med højere stråledosis end konventionelle 2-d-røntgenmetoder. Derfor har Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) skærpet kravene for tandlæger, der ønsker at arbejde med CBCT i daglig praksis. De skal gennemføre et tredelt kursusforløb, der bl.a. består af tre dage med teoretisk efteruddannelse omhandlende dels tekniske aspekter og dels indikationerne for, hvornår man bør anvende CBCT. Der er stadig sparsom evidens for, hvornår CBCT er indikeret, men det forventes, at CBCT vil gavne patienter med: ektopisk lejrede maksillære hjørnetænder, odontomer og andre retinerede tænder, nogle tilfælde med retinerede mandibulære 3. molarer, interne og eksterne tandresorptioner samt eruptionsforstyrrelser. Derudover kan CBCT anvendes forud for ortodontisk behandling i komplicerede tilfælde og som led i behandling af traumepatienter. Det kræver god instruktion af barnet forud for undersøgelsen for at opnå optimale billeder uden bevægelsesartefakter og dermed undgå omtagninger og yderligere stråling. Formålet med denne oversigt er at gennemgå indikationerne for CBCT-undersøgelse af børn.

1048 |

Cone Beam CT-undersøgelse af børnepatienter Louise Hauge Matzen, adjunkt, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet Ann Wenzel, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Health, Aarhus Universitet

one Beam computer-tomografi (CBCT) er en forenklet udgave af den medicinske CT-scanning (CT), udviklet til hoved-hals-regionen, som dermed har fundet anvendelse i tandlægepraksis. Den primære forskel mellem CBCT og CT er, at CBCT opererer med et kegleformet eller rektangulært strålebundt modsat CT, hvor strålebundtet er vifteformet. Derudover opererer den medicinske CT-teknik med en eller flere rækker af røntgendetektorer, der bevæger sig flere gange omkring det område, der skal afbildes. CBCT-teknikken opererer med én røntgendetektor, og det er derfor kun nødvendigt, at detektoren roterer en gang rundt om patienten under en eksponering. Disse forhold resulterer i, at spatialopløsningen i CBCT-billeder bliver højere og stråledosis mindre end ved en CT-undersøgelse. CBCT afsætter dog til stadighed en højere røntgendosis end todimensionelle tand-/kæbeoptagelser, og dosis varierer mellem apparater samt i forhold til størrelsen af billedfeltet, også kaldet field-of-view (FOV) (Tabel 1) (1), og spatialopløsningen. Der findes CBCT-apparattyper, hvor patienten henholdsvis sidder ned, står op og ligger ned i apparatet. Når CBCT-optagelsen er udført, har man et datavolumen til rådighed. Et datavolumen består af en eller multiple DICOM-filer indeholdende alle data fra optagelsen. De består af aksiale snit, der kan rekonstrueres i en tilhørende software til at gengive snit i forskellige planer med udgangspunkt i det aksiale, koronale og sagittale plan. Der er samtidig oftest mulighed for fremstilling af en virtuel 3-d-model. Børn er mere følsomme for røntgenstråling end voksne, hvorfor der hos denne patientgruppe bør være øget fokus på, hvornår der er behov for en CBCT-undersøgelse. Alt efter apparat er der mulighed for at anvende forskellige størrelser FOV og opløsninger. I reglen hænger højere bilEMNEORD ledopløsning sammen med mindre FOV. FOV er Cone Beam cylindrisk, og taler man fx om et 6 x 6 cm FOV, Computed Tomo udgør strålefeltet en cylinder med en diameter graphy; children; indications og højde på 6 cm. FOVs mellem 4 x 4 og 8 x 8 TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

CBCT til undersøgelse af børn | VIDENSKAB & KLINIK

Effektiv dosis Alder

FOV

Effektiv dosis (µSv)

Fantom 10 år

Lille/medium Stort

16-214 (43) 114-282 (186)

Fantom ung

Lille/medium Stort

18-70 (32) 81-216 (135)

Tabel 1. Variationen i effektiv dosis fra CBCT for børne-ungefantomer. Medianværdi i parentes (1). Table 1. The variation in effective dose of CBCT for phantoms of children and adolescents. Median value in parenthesis (1).

kaldes et ”lille” felt og kan benyttes til undersøgelse af fx en retineret tand, mens ”store” felter kan være op til 23 x 18 cm. Der bør altid vælges det mindste felt, som dækker det diagnostiske område, der ønskes undersøgt. På grund af den øgede strålebelastning i forbindelse med en CBCT-undersøgelse sammenlignet med konventionelle todimensionelle røntgenmetoder har Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) i Danmark udformet et regelsæt for brug af CBCT-scannere (senest opdateret 29. januar 2014) (2). SIS stiller herunder dels krav til uddannelse omfattende et praktisk kursus med instruktion af den strålingsansvarlige og øvrigt personale i betjening af apparaturet, dels efteruddannelse i teori og praktisk anvendelse af billedsoftware af den tandlæge, der skal udføre CBCT-billedtolkning. Uddannelsen omfatter således følgende: A) endags kursus for betjeningspersonale, der varetages af leverandøren og gennemføres i forbindelse med, at udstyret tages i brug, B) tredages teoretisk efteruddannelse i tolkning af CBCT, vurdering af indikationer samt lovgivning. Dette kursus er etableret som et triumviratsamarbejde mellem tandlægeskolerne, SIS og Tandlægeforeningen (TF) i Danmark. Tandlægeforeningen varetager udbud, tilmelding og evaluering af kurset. SIS og en af SIS udpeget kursusadministrator fra en af tandlægeskolerne beslutter indholdet i kurset. Endelig skal efteruddannelsen indeholde C) to dages oplæring i billedsoftware og rekonstruktioner, der varetages af leverandøren af CBCT-scanneren. En anden væsentlig parameter ud over strålebelastning er de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med at implementere en ny og væsentligt dyrere teknologi. Et nyere studie har vist, at der er ca. fire gange så høje omkostninger forbundet med at foretage en CBCT-undersøgelse med et 6 x 6 cm FOV af en 3. molar i underkæben sammenlignet med en panoramaoptagelse (3). Studiet forklarer yderligere, at den mest indflydelsesrige faktor er antallet af CBCT-undersøgelser udført pr. år, hvilket er væsentligt i overvejelsen, om en klinik skal investere i udstyret. Det er tænkeligt, at forskellen i udgifter vil være endnu større for andre diagnostiske områder. Under eksponeringen af et CBCT-volumen vil der ofte opstå artefakter, som ikke er genkendelige fra todimensionelle billeder. Der er to hovedårsager til disse artefakter: som følge af metalrestaureringer eller andet tæt materiale (med højt atomTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

nummer) i tandregionerne og som følge af patientbevægelse under optagelsen. Det er sjældent, at danske børn i dag har sølvamalgamfyldninger, metalkeramikkroner eller metalstifter i rodkanaler. Men artefakter forekommer også i billedsnit af patienter uden tandrestaureringer opstået fra hårdtvæv, typisk emalje. Emaljeartefakter kan få en scanning til at fremstå uskarp, selvom barnet har siddet fuldstændig stille, og der ikke er restaureringer af tænderne. Fig. 1 viser CBCT-snit hos en patient, der henholdsvis har bevæget sig og ikke har bevæget sig under scanningen. På snittet, hvor patienten har siddet stille, ses tydelige stribe-artefakter stammende fra emaljen. Desuden kan der være behov for at foretage CBCT-scanning af et barn i ortodontisk behandling med metalbuer, hvor der vil ses artefakter fra det ortodontiske apparatur. Man kan med fordel fjerne dette apparatur forud for undersøgelsen. Man bør bruge tid på instruktion af patienten forud for en CBCT-undersøgelse, således at barnet forstår vigtigheden af at sidde/stå stille under eksponeringen. Undersøgelsen varer mellem 17 og 22 sekunder, alt efter FOV og spatial-opløsning. Et studie har vist, at der logisk nok er betydeligt flere bevægelsesartefakter i CBCT-optagelser foretaget på børn ≤ 15 år end hos ældre patienter (4). Godt 60 % af børn ≤ 15 år bevægede sig under optagelsen, og risikoen for, at et barn bevægede sig, var 11 gange så høj som for patienter over 30 år. I et andet studie er det vist, at hvis der ses en bevægelse i løbet af de første tre sekunder af CBCT-optagelsen, kan man med fordel afbryde optagelsen, reinstruere patienten og foretage en ny optagelse (5). De første tre sekunder er vigtige, da der i denne initiale periode af undersøgelsen endnu ikke er sket bestråling af patienten. Det anbefales, at operatøren observerer barnet opmærksomt, eventuelt på en monitor tilkoblet et videokamera (5), for at vurdere, om barnet bevæger sig under eksponeringen, og dermed beslutter, om undersøgelsen skal afbrydes og patienten geninstrueres. Der findes CBCT-scannere, hvor barnet ligger ned og dermed forventes at være mere afslappet under undersøgelsen. Disse scannere er dog oftest forbundet med højere stråledosis, hvorfor de ikke bør være første valg. Det bør altid indgå i overvejelsen, om en ellers indiceret CBCT-undersøgelse vil give yderligere information til diagnose og behandlingsplan, eller om artefakter af forskellig oprindelse vil være så udtalte, at barnet er bedre stillet med en konventionel 2-d-undersøgelse. Diagnostisk indikation I forbindelse med ibrugtagning af scanneren anfører SIS, at det klart skal beskrives, til hvilke undersøgelser CBCTscanning anses for berettiget. Om der er indikation for en CBCT-undersøgelse, vurderes oftest på baggrund af en initial røntgenundersøgelse, som kan være en intraoral- og/eller en panoramaoptagelse. Ifølge retningslinjerne fra SIS for at foretage en CBCT-undersøgelse, påhviler det den klinik, der foretager optagelsen, at verificere indikationen, ligesom det efterfølgende er samme klinik, der har ansvaret for at tolke |

1049 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Artefakter på CBCT

Fig. 1. A. Snit i aksialplanet; patienten har ikke bevæget sig, men der er alligevel synlige artefaktstriber fra emalje (pile). B. Snit i aksialplanet; patienten har bevæget sig, og der er synlige artefaktstriber (pile) samt uskarphed. Fig. 1. A. Section in the axial plane of a patient who did not move, but there are still visible enamel artefact stripes (arrows). B. Section in the axial plan of a patient who did move and where artefact stripes and blurring are visible (arrows).

hele det scannede volumen og udforme en billedbeskrivelse. De nuværende europæiske guidelines (6), der blev publiceret i 2012, konkluderer, at man skal være specielt opmærksom på børn med hensyn til, om indikationen er begrundet på grund af den høje strålefølsomhed hos denne aldersgruppe (Tabel 2). I disse guidelines gennemgås yderligere evidensen for brugen af CBCT inden for de fleste diagnostiske og behandlingsmæssige områder i odontologien. Den samlede konklusion var, at der på daværende tidspunkt generelt ikke eksisterede studier med høj evidens for at anvende CBCT. Nævnte guidelines revideres ca. hvert femte år. På Sektion for Oral Radiologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet, har vi det seneste år opStrålefølsomhed Aldersgruppe

Multiplikationsfaktor

<10 år

10-19 år

20-29 år

x 1,5

31-49 år

x 0,5

50-80 år

x 0,3

80+ år

ubetydelig

Tabel 2. Risiko for udvikling af en cancer i relation til alder. Table 2. The risk of developing cancer in relation to age. |

1050 |

dateret guidelines i takt med nye forskningsresultater; disse kan ses på http://www.au.dk/tls/for-tandlaeger/ og formålet med nærværende oversigt er at gennemgå disse i relation til børnepatienter. Ortodontisk behandlingsplanlægning I gennemsnit bliver ca. 25 % af børn i en årgang ifølge Sundhedsstyrelsen tilbudt ortodontisk behandling (7), og det diskuteres til stadighed, hvornår man med fordel kan foretage en fuld kraniescanning i stedet for den traditionelle initiale røntgenundersøgelse bestående af panoramabillede og lateral cefalometrisk optagelse, ofte suppleret med intraorale optagelser af enkelttænder, primært fronttænder. Hvis man foretager en fuld kraniescanning, er det muligt at generere et panoramalignende billede og laterale cefalogramlignende billedsnit ud fra denne. Der er dog sparsom evidens for, om CBCT har effekt på behandlingen af patienter, der skal have foretaget ortodontisk behandling (8,9). Indikationerne for en CBCT-undersøgelse med et stort FOV i forbindelse med ortodontisk behandlingsplanlægning på Sektion for Oral Radiologi, Tandlægeskolen i Aarhus, er: • når der foreligger kendt eller der skal ske udredning for systemsygdom, fx juvenil arthritis • når der er kliniske tegn på skelettal asymmetri af ansigtet • inden orto-kirurgiske indgreb • inden behandling med kraftig dento-alveolær ekspansion TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

CBCT til undersøgelse af børn | VIDENSKAB & KLINIK

En scanning med et stort FOV indeholder desuden retinerede og overtallige tænder, når sådanne er til stede hos ortodontipatienten. Det er også som oftest muligt at vurdere, hvordan disse er lokaliseret ift. nabotænder, men da billedopløsningen som regel er lavere, når undersøgelsen er foretaget med et stort FOV, er det imidlertid vanskeligt at vurdere detaljer som fx resorption af nabotand, hvorfor scanning med et lille FOV og høj opløsning anbefales til denne problemstilling (se nedeunder). Retinerede tænder Maksillære hjørnetænder og andre retinerede tænder Hovedparten af CBCT-undersøgelser af børn bliver foretaget på grund af en eller flere retinerede tænder, og en typisk indikation lyder: at vurdere lejring og morfologi af den retinerede tand samt en vurdering af, om der er sket resorption af nabotænder. Maksillære hjørnetænder er den tandgruppe, der hyppigst ikke bryder frem ved egen hjælp (ud over 3. molarer), og undersøgelser har vist, at retinerede hjørnetænder forårsager resorption af nabotænder, oftest lateralen, i ca. 12 % af tilfældene (10). Spørgeskemaundersøgelser har fundet, at CBCT ændrer behandlingsplanen af ektopisk lejrede maksillære hjørnetænder i ca. 30 % af tilfældene (11,12), og resultater fra et igangværende prospektivt klinisk studie tyder på, at CBCT ændrer den behandling, der er planlagt ud fra traditionelle 2-d-undersøgelser i ca. halvdelen af tilfældene (13). Indikationen for at foretage en CBCT-undersøgelse af en retineret hjørnetand og andre retinerede tænder (undtagen 3. molarer i underkæben) samt overtallige tænder/odontomer på Sektion for Oral Radiologi, Tandlægeskolen i Aarhus, er:

KLINISK RELEVANS CBCT anvendes i stigende grad som led i behandlingsplanlægningen af forskellige odontologiske problemstillinger. Undersøgelsen er forbundet med højere stråledosis og ressourceforbrug end konventionelle røntgenmetoder. Det er derfor vigtigt at udvikle evidensbaserede guidelines til brug i daglig praksis. Da børn er mere

strålefølsomme end voksne, er det endda vigtigere, at man nøje overvejer, hvornår en CBCT-undersøgelse vil gavne patienten. I de seneste år er der udarbejdet dels internationale, dels nationale guidelines for, hvornår det er rimeligt at udføre en CBCToptagelse. Som behandlende tandlæge bør man ajourføre sig med disse.

• når disse på panorama- og/eller intraorale billeder overlejrer andre strukturer/nabotænder, da der er stor sandsynlighed for, at CBCT ændrer behandlingen af patienten I Fig. 2 ses et eksempel på en ektopisk lejret 3+ med en follikulær cyste, som har forårsaget affladning af roden på 2+ set på det aksiale snit (Fig. 2B) samt en mindre konkavitet set på et tværsnit af 2+ (Fig. 2A); disse er radiologiske tegn på resorption. Fig. 3 viser en distoverteret, semiretineret +5 hos en 16-årig patient; tanden er beliggende palatinalt for +4 og +6. +5 har resorberet den mesio-bukkale rod på +6, hvor der ses pulpainvolvering. Ca. 1-4 % af en population har anlæg til overtallige tænder (14), og CBCT kan være anvendelig til at vurdere

Resorption 2+

Fig. 2. CBCT af 2+ med resorption forårsaget af retineret 3+. A. Tværsnit af 2+ i sagittalplanet; midtrods ses en lille konkavitet palatinalt (pil). B. Snit i aksialplanet; der ses affladning af roden af 2+ palatinalt (pil). Fig. 2. CBCT of 12 with resorption caused by an impacted 13. A. Section of 12 in the sagittal plane showing a small concavity palatally in the mid-root (arrow). B. Section in the axial plane showing flattening of the root of 12 palatally (arrow).

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1051 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Semi-retineret +5

Fig. 3. CBCT af semi-retineret +5, som har forårsaget resorption af +6 (pile). A. 3D-model. B. Snit i det sagittale plan. C. Snit i det koronale plan. D. Snit i det aksiale plan. Fig. 3. CBCT of semi-impacted 25 that has caused resorption of 26 (arrows). A. 3D model. B. Section in the sagittal plane. C. Section in the coronal plane. D. Section in the axial plane.

Ektopisk lejret 3+ og mesiodens

Fig. 4. CBCT af ektopisk lejret 3+ samt mesiodens beliggende palatinalt for 1+1 (pil). A. 3d-model. B. Snit i det koronale plan. C. Snit i det sagittale plan. D. Snit i det aksiale plan. Fig. 4. CBCT of ectopic 13 together with a mesiodens positioned palatally to 11 and 12 (arrow). A. 3D model. B. Section in the coronal plane. C. Section in the sagittal plane. D. Section in the axial plane.

Retineret 8- og relation til c. mandibulae

Fig. 5. CBCT og panoramabillede af en horisontalt lejret 8-. A. Udsnit af panorama. B. Snit i det sagittale plan. C. Snit i det koronale plan ved apices; der ses ingen knogleadskillelse mellem apices af 8- og canalis mandibulae (pil). D. Snit i det aksiale plan, evt. overfladisk resorption på roden af 7- (pil). Fig. 5. CBCT and panoramic image of a horizontally positioned 48. A. Section of a panoramic image. B. Section in the sagittal plane. C. Section in the coronal plane; no bony separation is seen between the apices of the roots of 48 and the mandibular canal (arrow). D. Section in the axial plane showing superficial resorption of root 47 (arrow).

1052 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

CBCT til undersøgelse af børn | VIDENSKAB & KLINIK

Resorption 7-

Fig. 6. CBCT af 8-, som har forårsaget resorption distalt på 7- (pile). A. Snit i det sagittale plan. B. Snit i det aksiale plan. Fig. 6. CBCT of 48 that has caused resorption in the distal surface of 47 (arrows). A. Section in the sagittal plane. B. Section in the axial plane. lokalisationen af en ekstra tand og relationen til nabotænderne. Fig. 4 viser en knap 14-årig pige, som både har en ektopisk lejret 3+ og en mesiodens. Scanningen viser, at mesiodens’en er inverteret samt let mesioverteret med kronen beliggende palatinalt for rødderne af 1+1 og roden palatinalt for rødderne af +1,2. Mesiodens’en har en anomal kronemorfologi (”præmolariseret” udseende). 3. molarer I vestlige populationer ses ofte retention af mandibulære 3. molarer. Indikationen for CBCT-undersøgelse af 3. molarer i underkæben er snæver som følge af ny viden på området (15). Der er således en høj grad af evidens for, at CBCT ikke har nogen effekt på de postoperative komplikationer efter amotio af en mandibulær 3. molar (når tanden er uden patologiske forhold), hverken for patienten eller tandlægen. Studier har vist, at antallet af føleforstyrrelser af n. alveolaris inferior, mængde af indtaget smertestillende medicin, antal sygedage og andre postoperative komplikationer samt operationstiden var identisk for en gruppe patienter, der ved lodtrækning havde modtaget henholdsvis en panoramaundersøgelse og en CBCT før fjernelse af 3. molaren (3,16). Andre undersøgelser har heller ikke kunnet vise sammenhæng mellem røntgenmetode og komplikationer efter amotio af 8-8 (17,18). Derfor er indikationen for en CBCT-undersøgelse fra Sektion for Oral Radiologi, Tandlægeskolen i Aarhus, før behandling af retinerede/semiretinerede 3. molarer: • når tanden på panorama-/intraoral optagelse har en patologisk proces (fx en cyste), hvis udstrækning ikke kan afklares • når der på panorama-/intraoral optagelse er mistanke om, at 3. molaren har forårsaget resorption af 2. molar, hvis dette har betydning for, om 3. molaren skal fjernes • når der er en mulighed for, at amotio ændres til dekoronering efter fund gjort ved CBCT-undersøgelsen TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Fig. 5 viser et udsnit af et panoramabillede og CBCT af en 3. molar i højre side af underkæben, hvor der på panorama er mistanke om resorption af 7-, og hvor der er tvivl om, hvorvidt koronektomi skal foretages grundet intim relation til canalis mandibulae. Fig. 6 viser CBCT-snit af 8- hos en 18-årig mand, hvor der ses resorption halvvejs gennem dentin distalt på 7-. Eruptionsforstyrrelser Udover børn med retinerede tænder kan der forekomme andre eruptionsforstyrrelser, hvor en CBCT-undersøgelse empirisk forventes at have effekt på behandlingen af patienten. Fig. 7 viser panorama-optagelse og CBCT af en niårig pige, hvor man afventede frembrud af 2+. På panoramaoptagelsen syner 2+ stor, og der er mistanke om en overtallig tand. På CBCT ses, at 2+ har ca. halv roddannelse, og der ses en radiopak struktur i tæt relation til 2+ palatinalt. Strukturen tolkes som en overtallig tand, der er smeltet sammen med 2+ (dentes confusi) i stort set hele deres udstrækning og alle tandvæv på nær emalje (kan dog også være dens geminatus, hvor et tandkim har forsøgt at dele sig), og den overtallige tand ligner et størrelsesforøget tuberculum på 2+. Fig. 8 fremstiller billeder fra forskellige røntgenundersøgelser af en 10½-årig pige fra januar 2013 til juni 2014. Tidligere blev det vurderet ud fra det intraorale billede, at der var agenesi af 05+ (Fig. 8A og Fig. 8B). CBCT blev foretaget i juni 2014 efter manglende frembrud af 6+, og efter der på panoramaoptagelse (Fig. 8C) kunne observeres fuld dannelse af både 6+ og 05+. På CBCT-snittene ses, hvordan 5+ er anlagt palatinalt for og mellem 05+ og 4+ (Fig. 8D). 6+ og 05+ har begge tre separate rødder med stor spredning, der ligger i tæt relation til sinus maxillaris. Der ses follikulære cyster omkring kronerne på både 6+ og 05+ (Fig. 8E og Fig. 8F). Inferiort for okklusalfladen af 6+ ses et lille odontom/overtallig tand (Fig. 8E) (som ikke blev |

1053 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Sammensmeltning mellem 2+ og overtallig tand

Fig. 7. CBCT af 2+, der palatinalt ses sammensmeltet med en overtallig tand (pile). A. Udsnit af panorama. B. Snit i det sagittale plan. C. Snit i det aksiale plan. D. Snit i det koronale plan. Fig. 7. CBCT of 12 that palatinally has fused with a supernummerary tooth (arrows). A. Section of a panoramic image. B. Section in the sagittal plane. C. Section in the axial plane. D. Section in the coronal plane. observeret på panoramabilledet), der muligvis har været årsag til de manglende tandfrembrud. Inflammatoriske tilstande Resorptioner Ud over resorptioner forårsaget af en retineret tand forekommer både eksterne og interne resorptioner i ubehandlede tænder hos børn (og voksne), ofte efter traume på en tand, men også af uforklarlige årsager. Det kan forventes, at resorption i en tand ses mere korrekt på 3-d- end på 2-d-billeder, selv om der for nuværende ikke foreligger undersøgelser herfor (19). Der er dog forskel i behandlingsvalget af de to resorptionstyper, så en afklaring af, om resorptionen er intern eller ekstern vil have en effekt på behandlingen. Indikationen for at foretage en CBCT-undersøgelse på Sektion for Oral Radiologi er: • når der på 2-d-billeder er mistanke om resorption involverende pulpa i en ubehandlet tand, men det ikke kan afgøres, om denne er intern eller ekstern Fig. 9 viser et periapikalt billede samt CBCT-snit af en resorptionsproces i 7- hos en 14-årig dreng. CBCT supplerer den intraorale optagelse med information om resorptionens udstrækning i det facio-orale plan samt ved at demonstrere det overfladebrud, der ses mesialt. Patienter med symptomer fra tand/tænder Der er en vis grad af evidens for, at man med CBCT kan observere periapikale opklaringer, der ikke kan fremstilles tydeligt med 2-d-røntgenmetoder. Der savnes dog undersøgelser over, hvad en periapikal radiolucens observeret på CBCT-snit er udtryk for, da sammenhængen mellem en periapikal opklaring og den histologiske diagnose ikke er undersøgt for CBCT, sådan som det er gjort i basale studier af 2-d-røntgenmetoder (20,21). Nyere studier har dog vist, at CBCT-undersøgelser, udført i henhold til de europæiske guidelines (6), kan føre til ændring af diagnose og behandling af endodontiske problemstillinger (22,23). Indikationen for at foretage en CBCT-undersøgelse af |

1054 |

patienter med symptomer fra tand/tænder på Sektion for Oral Radiologi er: • når traditionelle 2-d-metoder ikke kan afklare, hvorfra symptomerne opstår I Fig. 10 ses et eksempel på en 10-årig dreng, der henvendte sig til egen tandlæge med tegn på akut parodontitis/osteomyelitis. Der var ved den kliniske undersøgelse smerter og hævelse i højre side af underkæben, som havde persisteret nogle dage. Patienten udpegede 6- og oplyste, at tanden føltes for høj, når han tyggede. Drengens symptomer gjorde, at det ikke var muligt for tandlægen at vitalitetsteste tanden med et sikkert resultat, endsige foretage intraoral røntgenundersøgelse. Der blev derfor foretaget en panoramaundersøgelse, hvor der ses udvidet rodhindespalte på begge rødder 6- (Fig. 10A). Drengen fik antibiotikum i en uge og var herefter symptomfri. Ved den efterfølgende undersøgelse sås intakt 6-, og intraoralt røntgenbillede bidrog ikke med yderligere information ift. panoramabilledet. 6- reagerede på eltest på samme niveau som -6. Patienten blev efterfølgende CBCT-scannet. På CBCT-snit af 6ses en stor cystisk opklaring mellem rødderne på 6- beliggende i den bukkale del af mandiblen. Der ses endvidere let resorption bukkalt sv.t. furkaturområdet samt dobbeltkontur af den bukkale knogle som tegn på aflejring af periost. Der blev som følge af scanningen og vitalitetstesten stillet diagnosen bukkal bifurkationscyste. Der savnes evidens for, om CBCT resulterer i mere korrekt diagnostik og behandling i forbindelse med rumopfyldende processer i kæberne, fx cyster og tumorer. Men dette forventes empirisk, hvorfor indikationen fra Sektion for Oral Radiologi, Tandlægeskolen i Aarhus, er, at CBCT benyttes til vurdering af processens udbredelse. Traumer på tænder Frakturer Patienter med tandfrakturer kan deles i mindst to kategorier: akut mekanisk traume på fortrinsvis anteriore tænder (oftest børn), og kronisk mekanisk/kemisk traume på en rod, fx efter TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

CBCT til undersøgelse af børn | VIDENSKAB & KLINIK

Tanderuptionsforstyrrelse i højre side af overkæben

A B

05+

F Odontom

Fig. 8. Røntgenundersøgelser af eruptionsforstyrrelse i højre side af overkæben. A. Periapikalt billede fra januar 2013. B. Bitewing fra januar 2013. C. Panoramabillede fra maj 2014. D. CBCT 3D-model set palatinalt fra. E. Snit af 6+ i det koronale plan; der ses cyste omkring kronen samt lille odontom inferiort for tandkronen (pil). F. Snit af 05+ i det koronale plan; der ses cyste omkring kronen (pile). Fig. 8. Radiographic examinations of failing tooth eruptions in the right side of the maxilla. A. Periapical image from January 2013. B. Bitewing from January 2013. C. Panoramic image from May 2014. D. CBCT 3D model from a palatal view. E. Section of 16 in the coronal plane with a cyst around the crown and an odontoma inferiorly to the crown (arrow). F. Section of 55 in the coronal plane with a cyst around the crown of the tooth (arrows). rodbehandling og krone med stift (oftest voksne). Der er en relativt høj grad af evidens for, at CBCT gengiver rodfrakturer mere korrekt end 2-d-optagelser, men kun for tænder, der ikke er rodfyldte og/eller har metalrestaurering (24). På Sektion for Oral Radiologi er der ingen specifik indikation for, hvornår traumetænder bør scannes. Traumer beTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

handles i de fleste tilfælde, umiddelbart efter skaden er indtruffet, og CBCT er derfor ikke en mulighed, da få klinikker har udstyret på nuværende tidspunkt. Ved nogle former for traumer bliver tænderne fikserede, og en scanning vil derfor være præget af metalartefakter og den diagnostiske værdi derfor ringe. |

1055 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Cervikal resorption i 7-

Fig. 9. Resorption i kronen af 7-. A. Periapikalt billede. B. CBCT-snit i det sagittale plan viser overfladebrud mesialt (pil). C. Snit i det koronale plan. D. Snit i det aksiale plan. Fig. 9. Resorption in the crown of 47. A. Periapical image. B. CBCT section in the sagittal plane showing communication to the outher surface (arrow). C. Section in the coronal plane. D. Section in the axial plane.

Bukkal bifurkationscyste 6-

Fig. 10. Røntgenundersøgelser af en 10-årig dreng med symptomer fra regio 6-. A. Udsnit af panoramabillede. B. Periapikalt billede. C. CBCT-snit i det sagittale plan; cystisk opklaring ved rødderne af 6-. D. Snit i det aksiale plan; aflejring af knogle bukkalt (pil) og opklaring bukkalt for og mellem rødderne af 6-. E. Snit i det aksiale plan; affladning af rødderne i furkaturen (pil). Fig. 10. Radiographic examinations of a 10-year-old boy with symptoms from region 46. A. Section of a panoramic image. B. Periapical image. C. CBCT section in the sagittal plane; cystic radiolucency at the roots of 46. D. Section in the axial plane showing double contour of the buccal bone (arrow) and radiolucency buccally to and between the roots of 46. E. Section in the axial plane showing flattening of the roots in in the furcation area (arrow).

1056 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Konklusion CBCT er en relativt avanceret diagnostisk røntgenmetode, der anvendes til at afklare odontologiske problemstillinger. Da CBCT-undersøgelsen er forbundet med højere stråledosis, er der særlige krav fra SIS, der skal være opfyldt, for at en tandlæge kan arbejde med udstyret. Derudover skal der foreligge en beskrevet indikation for at foretage undersøgelsen. Da børn generelt er mere strålefølsomme end voksne, er det endnu

CBCT til undersøgelse af børn | VIDENSKAB & KLINIK

vigtigere, at der er en klar indikation for undersøgelsen og en forventning om, at den gør en forskel for barnet. CBCT er tillige forbundet med højere omkostninger, der ligeledes gør, at en tydelig indikation er vigtig. Gennem forskning udvikles til stadighed de evidensbaserede guidelines, der skal ligge til grund for, at CBCT-undersøgelsen vurderes at være til gavn for patienterne.

ABSTRACT (ENGLISH) Cone-beam CT examination of children Cone-beam computed tomography (CBCT) is an advanced 3D imaging method. Depending on the size of field-of-view and spatial resolution, CBCT delivers higher radiation doses than conventional 2D imaging methods. Consequently, the Danish Health and Medicine Authorities have strengthened the rules for dentists, who want to work with CBCT in their practice. The dentists need to fulfil a postgraduate course where one part out of three is a theoretical training in technical aspects, diagnostics and indications for the use of CBCT. There is still sparse evidence on when a CBCT examination is indicated, but it is expected that patients may benefit from a CBCT examination when the following situation has been diagnosed in a 2D image: ectopic maxillary canines and other impacted teeth; odontogenic tumours

such as odontomas; cases of impacted mandibular third molars where CBCT images may change the treatment plan, internaland external pathological resorptions, and further in cases with disturbances in the eruption pattern of the permanent dentition. Moreover, CBCT may be used prior to orthodontic treatment in complicated cases with skeletal deviations and during treatment of patients who have suffered from trauma to the dentition. To avoid retakes and additional radiation, children need a careful instruction prior to a CBCT examination to achieve optimal images without motion artefacts. The aim of this review is to suggest indications and guidelines for a CBCT examination of children as described by Department of Dentistry, Oral Radiology, Aarhus University and to provide examples of clinical situations, where CBCT was indicated.

Litteratur 1. Theodorakou C, Kiljunen T, Kaser Y et al. The SEDENTEXCT project Consortium. Estimation of paediatric organ and effective doses from dental cone beam computed tomography using anthropomorphic phantoms. Br J Radiol 2012;85:153-60. 2. SUNDHEDSSTYRELSEN. Brugen af CBCT-skannere (Cone Beam CT) hos tandlæger. Opdaterede retningslinjer af 29. januar 2014. 3. Petersen LB, Christensen J, Olsen KR et al. Image and surgery-related costs comparing cone beam computed tomography and panoramic imaging before removal of impacted mandibular third molars. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:201400001. 4. Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Factors affecting patient movement and re-exposure in cone beam computed tomography examination. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2015;119:572-8. 5. Spin-Neto R, Gotfredsen E, Matzen LH et al. Radiographic observers’ ability to recognize and predict patient motion during cone beam computed tomography. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20130449. 6. SEDENTEXCT Project. Radiation protection no 172: cone beam CT for dental and maxillofacial radiology. Luxembourg: European

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Commission Directorate-General for Energy, 2012. 7. SUNDHEDSSTYRELSEN. Tandplejeprognose – udbud og efterspørgsel for tandplejepersonalet i Danmark 2000-2020. Version 1 af 7. november 2001 kapitel 4.1. 8. Lisboa CO, Masterson D, Motta AF et al. Reliability and reproducibility of three-dimensional cephalometric landmarks using CBCT: a systemic review. J Appl Oral Sci 2015;23:112-9. 9. Garib DG, Calil LR, Leal CR et al. Is there a consensus for CBCT use in Orthodontics? Dental Press J Orthops 2014;19:136-49. 10. Ericson S, Kurol J. Radiographic examination of ectopically erupting maxillary canines. Am J Or t hod Dentofac Or t hop 1987:91:483-92. 11. Botticelli S, Verna C, Cattaneo PM et al. Two- versus three-dimensional imaging in subjects with unerupted maxillary canines. Eur J Orthod 2011;33:344-9. 12. Alqerban A, Jacobs R, van Keirsbilck PJ et al. The effect of using CBCT in the diagnosis of impaction and its impact on the orthodontic treatment outcome. J Orthod Sci 2014;3:34-40. 13. Matzen LH, Wenzel A. Does CBCT change the treatment of ectopic maxillary canines? – Preliminary results. Kongresabstrakt IADMFR, Santiago, Chile 2015.

14. Lam EWN. Dental anomalies. In: White SC, Pharoah MJ, eds. Oral Radiology: principles and interpretation. 7th ed. St. Louis, Missouri: Elsevier Mosby, 2014;582629. 15. Matzen LH, Wenzel A. Efficacy of cone beam computed tomography for assessment of impacted mandibular third molars: a review based on a hierarchical model of evidence. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20140189. 16. Petersen LB, Vaeth M, Wenzel A. Neurosensoric disturbances after surgical removal of the lower third molar based on either panoramic imaging or cone beam CT scanning (CBCT). A randomized controlled trial. Dentomaxillofac Radiol 2015;submitted. 17. Matzen LH, Schou S, Christensen J et al. Audit of a 5-year radiographic protocol for assessment of mandibular third molars before surgical intervention. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:2014172. 18. Matzen LH, Petersen LB, Wenzel A. Distribution and image quality of radiographs performed prior to surgical intervention of mandibular third molars among randomly selected general dental practitioners. Dentomaxillofac Radiol 2015;submitted. 19. Durak C, Patel S, Davies J et al. Diagnostic accuracy of small volume cone beam computed

tomography and intraoral periapical radiography for the detection of simulated external inflammatory root resorption. Int Endod J 2011;44:136-47. 20. Venskutonis T, Plotino G, Juodzbalys G et al. The importance of cone-beam computed tomography in the management of endodontic problems: a review of the literature. J Endod 2014:40:1895-1901. 21. Kruse C, Spin-Neto R, Wenzel A et al. Cone beam computed tomography and periapical lesions: a systematic review analysing studies on diagnostic efficacy by a hierarchical model. Int Endod J 2014;doi:10.1111/iej.12388. 22. Mota de Almeida FJ, Knutsson K, Flygare L. The impact of cone beam computed tomography on the choice of endodontic diagnosis. Int Endod J 2015;48:564-72. 23. Mota de Almeida FJ, Knutsson K, Flygare L. The effect of cone beam CT (CBCT) on therapeutic decision-making in endodontics. Dentomaxillofac Radiol 2014;43:20130137. 24. Ma RH, Ge ZP, Li G. Detection accuracy of root fractures in cone-beam computed tomography images: a systematic review and meta-analysis. Int Endod J 2015;accepted.

1057 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

ABSTRACT

Brugen af computerstyret analgesi i den danske børne- og ungdomstandpleje Introduktion – Computerstyret analgesi har eksisteret i en del år og anvendes i danske kommunale tandplejer, men opgørelser af erfaringer med metodens anvendelse og eventuelle bivirkninger er begrænset. Formål – At undersøge brugen af computerstyret analgesi i kommunal tandpleje og behandlerens observationer af metodens anvendelighed og eventuelle bivirkninger. Materiale og metoder – Spørgeskemaer blev sendt til alle 88 kommuner med kommunale tandplejer, hvoraf 43 (49 %) ledere returnerede spørgeskemaerne. I 27 (63 %) af disse kommunale tandplejer var der sammenlagt 72 tandlæger, der benyttede metoden. Resultater – Behandlerens professionelle erfaring (års ansættelse) som tandlæge synes ikke at have nævneværdig betydning for, hvor anvendelig tandlæger fandt, at metoden var. Kun ni ud af 72 tandlæger (13 %), havde observeret bivirkninger en eller flere gange i forbindelse med brugen af computerstyret analgesi. En betydelig del af tandlægerne (94 %) angav, at de fandt metoden let anvendelig, men kun 16 % af tandlægerne angav, at de aldrig havde behov for at supplere med anden form for smertekontrol. Konklusioner – Computerstyret analgesi er en anvendt metode i danske kommunale tandplejer. Forskellige former for bivirkninger og af og til et behov for supplement med en anden form for smertekontrol blev rapporteret. Artiklen er baseret på en kandidatopgave af Connie Elmelund og Louisa Hornstrup udarbejdet under tandlægeuddannelsen og med afdelingstandlæge Birthe Høgsbro Østergaard og professor Dorte Haubek som vejledere.

1058 |

Computerstyret analgesi i den danske børne- og ungdomstandpleje Louisa Hornstrup, stud.odont., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Connie Elmelund, cand.odont., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Dorte Haubek, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

mertekontrol er en central del af en optimal tandbehandling, bl.a. fordi smerte og ubehag i forbindelse med tandbehandling kan være årsag til, at nogle patienter udvikler tandlægeskræk (1,2). En optimal smertekontrol opnås bedst med lokalanalgesi (3), men lokalanalgesi kan være ubehagelig og i et vist omfang også smertefuld (4). Der findes dog i dag såkaldte computerstyrede injektionssystemer, som er udviklet til at kunne give en mere skånsom lokalanalgesi, end det er muligt med en konventionel lokalanalgesi (5-7). Metodens anvendelighed og dens mulige bivirkninger er dog kun belyst i et begrænset omfang. Der findes i dag flere fabrikater af injektionsudstyr til anlæggelse af computerstyret lokalanalgesi. Førstegeneration, The Wand® Computer Assisted Anesthesia System, er det mest kendte system. Af andre førstegenerationsfabrikater kan nævnes Analge-jectTM, CalajectTM og SleeperOneTM (Fig. 1). The Wand® har to forskellige hastigheder, hvor den lave hastighed fx bruges ved en intraligamentær injektion, og den noget højere hastighed bruges ved bl.a. en blokade af nervus alveolaris inferior. Anden generations system er STA, Single Tooth Anesthesia System®, som har en nyere teknologi, DPS, Dynamic Pressure Sensing, der sikrer, at injektionstrykket registreres kontinuerligt og ved en objektiv feedback giver klinikeren mulighed for at korrigere injektionsstedet og dermed fx vævsmodstanden. Denne feedback kan høres EMNEORD og ses på apparatets display. Det er vigtigt, at Child; der under injektionen opretholdes et moderat, adolescent; pain control; konstant tryk, hvorfor det er nødvendigt, at analgesia, brugeren har et grundigt kendskab til det pålocal; gældende apparat, basal anatomi og injektionsanaesthesia, computerized teknik. Derved sikres minimalt ubehag under TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Computerstyret analgesi | VIDENSKAB & KLINIK

injektionen, en optimal analgesi og minimering af risiko for bivirkninger (8-10). En computerstyret analgesi af nervus alveolaris inferior er påvist at være mindre smertevoldende end en konventionel ledningsanalgesi af samme nerve (6,11,12). Det samme synes at være tilfældet for palatinale injektioner (13). Smerteoplevelsen er mindre, fordi de vævslag, kanylen trænger igennem, allerede er bedøvede pga. den langsomme injektionshastighed. Computerstyret analgesi kan have andre fordele. Man kan således nøjes med at bedøve en enkelt tand, så man undgår følelsesløshed af et større område, som fx ved en nervus mandibularis-blokade. Enkelttandsbedøvelse i underkæben kan derfor forebygge bidlæsioner hos mindre børn. Andre fordele er, at et minimum af analgetikum er nødvendigt, at der er en hurtig effekt, og at der er en mindre risiko for blødning hos patienter med blødningsforstyrrelser. Som ved andre behandlinger kan der være uønskede bivirkninger ved en computerstyret analgesi; fx eftersmerter, papilnekrose, skader på ikke-erupterede tænder, i pulpa eller i de parodontale væv, og/eller at den bedøvede tand føles elongeret i en periode efter behandlingen. Typen af lokalanalgetikum kan muligvis også have betydning for skader på parodontalligamentet, idet man har påvist færre skader ved injektion af saltvand end ved injektion af Citanest-Octapressin (14). Der findes én undersøgelse over brugen af og erfaringerne med computerstyret analgesi i de danske kommunale tandplejer (6), men omfanget af eventuelle bivirkninger blev ikke undersøgt. Det er også uvist, om der er en sammenhæng mellem metodens anvendelighed og behandlerens erfaring med den. Formålet med denne kandidatopgave var derfor at belyse disse forhold set fra behandlerens perspektiv og at beskrive brugen af computerstyret analgesi i de kommunale tandplejer. Materialer og metoder Kandidatopgaven blev gennemført som en spørgeskemaunder-

søgelse med et spørgeskema sendt til de kommunale tandplejers ledere og et andet spørgeskema til de ansatte tandlæger og tandplejere, som anvendte computerstyret analgesi. Spørgeskemaerne blev sendt pr. e-mail til tandplejens leder sammen med et ledsagebrev, der redegjorde for undersøgelsen. Begge spørgeskemaer indeholdt udover en række kvantificerbare spørgsmål også nogle kvalitative spørgsmål. Spørgeskemaet til den kommunale tandplejers leder indeholdt et antal overordnede og deskriptive spørgsmål vedrørende tandplejen og derudover nogle spørgsmål vedrørende brugen af computerstyret lokalanalgesi. Hvis en tandpleje ikke anvendte computerstyret analgesi, var det kun spørgeskemaet til lederen, der skulle returneres. I de tandplejer, der benyttede computerstyret analgesi, sørgede lederen af tandplejen for at videresende spørgeskemaet til alle de ansatte, der benyttede teknikken. Dette spørgeskema indeholdt en række spørgsmål om brugernes erfaring og tilfredshed med den computerstyrede teknik, hvilke analgesityper der blev anvendt, den praktiske gennemførelse af teknikken, og om der var observeret bivirkninger i forbindelse med anvendelsen af metoden. Der blev udsendt spørgeskemaer til alle 88 danske kommunale tandplejer (dataudtræk fra 2014). Der blev returneret 43 skemaer fra lederne og i alt 72 skemaer fra de ansatte, der benyttede teknikken. Besvarelsesprocenten for lederne var 49 % og dermed relativt lav. Databehandling Data blev indtastet i EpiData (15) og herfra eksporteret til statistikprogrammet Stata (16). Datafilerne blev gennemset og korrigeret for logiske fejl opstået under dataindtastningen. Pga. den lave deltagerprocent var forudsætningen for at gennemføre statistiske analyser ikke stede, idet bortfaldet næppe var tilfældigt. Resultater Ud af de 43 kommuner, som var med i undersøgelsen, var der 27 (63 %) kommuner, som anvendte computerstyret bedøvel-

Eksempler på udstyr til computerstyret analgesi

Fig. 1. Udvalgte eksempler på udstyr til anlæggelse af computerstyret analgesi. A. STA™; B. Sleeper-One™; C. Calaject™; og D. Analge-ject™. Fig. 1. Selected examples of equipment to obtain computerized anaesthesia. A. STA™; B. SleeperOne™; C. Calaject™; and D. Analge-ject™.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1059 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Boks 1 Udvalgte kvalitative svar fra tandplejens leder På spørgsmålet, om der anvendtes computerstyret analgesi på tandklinikken, var der mulighed for at begrunde fravalget af computerstyret analgesi. Det gennemgående svar var, at ”The Wand er for tidskrævende, for dyr, og at konventionel lokalanalgesi fungerer udmærket”.

sesteknik. Eksempler på kvalitative begrundelser for et eventuelt fravalg af computerstyret analgesi i forskellige kommunale tandplejer er angivet i Boks 1. Alle de returnerede spørgeskemaer til de ansatte var besvaret af tandlæger, hvorfor metoden tilsyneladende kun anvendes af denne faggruppe. De fleste tandlæger (94 %) fandt metoden let anvendelig (Tabel 1 og Boks 2), og 64 af 70 adspurgte tandlæger (91 %) oplevede ikke problemer med at opnå en sufficient analgesi (Tabel 2). Eksempler på kvalitative svar på spørgsmål om eventuelle fordele og ulemper ved brugen af computerstyret analgesi er angivet i Boks 3 og Boks 4. I alt 16 % af tandlægerne oplevede, at de aldrig skulle supplere med en anden metode/

Her er et par eksempler på kvalitative svar: ”Det har ikke endnu været muligt at prioritere ud fra vores økonomi”. ”Tandlægerne mestrer smertefri langsom injektionsteknik og synes derfor, den er unødvendig. Vi har udstyret, Sleeper One, men bruger det ikke”.

Anslagsfrekvens og kursusdeltagelse Været på kursus

Nej

3 6%

46 94 %

49 100 %

Nej

3 14 %

18 86 %

21 100 %

6 9%

64 91 %

70* 100 %

Total

Udvalgte kvalitative svar fra tandlæger, der anvender computerstyret analgesi

*To tandlæger havde ikke besvaret spørgsmålet.

På spørgsmålet ”Med egne ord, hvad kan du derudover sige om den overordnede tilfredshed ved brugen af computerstyret analgesi?” blev der fx skrevet følgende:

Table 1. Insufficient analgesia in relation to course participation.

”Godt til supplement til konventionel bedøvelse, god til ekstraktion af mælketænder. Der er også enighed om, at der skal findes meget udstyr frem, og der genereres meget affald. Tilfredshed, og børnene opdager ikke, at de bliver stukket”.

Computerstyret analgesis anvendelighed

”Jeg er glad for den, men bruger den næsten udelukkende til ekstraktioner. Jeg synes, at jeg har oplevet for mange ømme tænder, når jeg bruger den ved cariesterapi”. ”Ville være ked af ikke at have den som alternativ, men kan ikke kun nøjes med den. God til små børn, lette behandlinger samt ved behandling af børn med nåleangst”. ”Til ovenstående spørgsmål har jeg ikke konkrete tilfælde, hvor patienter har ønsket det ene frem for det andet. Stor tilfredshed med computerstyret analgesi, men oftere er det langt nemmere og hurtigere at lægge konventionel analgesi. Den computerstyrede teknik lider lidt under, at så meget apparatur skal findes frem, samles, holdes vedlige osv.”.

Total

”En del tandlæger finder systemet for tidskrævende”.

Boks 2

Ofte insufficient analgesi

1060 |

Tabel 1. Insufficient analgesi i relation til kursusdeltagelse.

Antal år i arbejde

Metoden let anvendelig

Total

Nej

< 1 år

6 100 %

0 0%

6 100 %

1-5 år

8 89 %

1 11 %

9 100 %

5-10 år

12 100 %

0 0%

12 100 %

> 10 år

41 93 %

3 7%

44 100 %

Total

67 94 %

4 6%

71* 100 %

*En tandlæge havde ikke besvaret spørgsmålet.

Tabel 2. Antal år i arbejde som tandlæge og vurderingen af computerstyret analgesis anvendelighed. Table 2. Number of professional years in clinical practice and the usefulness of computerized analgesia. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Computerstyret analgesi | VIDENSKAB & KLINIK

Boks 3 Udvalgte kvalitative svar fra tandlæger, der anvender computerstyret analgesi På spørgsmålet ”Hvilke fordele synes du, der er ved computerstyret analgesi”, var der stor enighed om, at det er en smertefri og skånsom metode, der ikke trykker og spænder i vævene, at metoden er mindre ubehagelig for patienten, at der var langt større accept fra børn og forældre sammenlignet med en konventionel lokalanalgesi, at barnet ikke ser en nål, da apparaturet ikke ligner en injektionssprøjte, at man nogle gange kan undgå at lægge nervus mandibularis-analgesi, hvormed et mindre område bedøves, og risiko for påbidning af kind, læber og tunge mindskes. Her er et par eksempler på kvalitative svar: ”Børnene oplever ikke bedøvelsen som noget væmmeligt, men derimod som en afslappende del af behandlingsseancen”. ”Meget skånsom analgesi – kan udføres næsten uden ubehag eller smerter”. ”Næsten smertefrit. Begrænset område er bedøvet. Dvs. mindre risiko for bidsår i læbe, kind og tunge”. ”Ligner ikke en sprøjte; ”drypper kun”. De fleste børn scorer lavere på visuel analogue scale (VAS) efter SleeperOne end ved konventionel sprøjte”.

KLINISK RELEVANS Optimal smertekontrol er et centralt element i tandbehandling. Hos børn og unge er en smertefri og skånsom behandling især vigtig, fordi dårlige oplevelser kan influere negativt på deres forhold til tandpleje. Smertekontrol opnås bedst med

lokalanalgesi, men en konventionel lokalanalgesi kan være angstprovokerende og i et vist omfang smertefuld. Som forsøg på at mindske negative forhold ved lokalanalgesi har man udviklet computerstyrede teknikker.

Boks 4 Udvalgte kvalitative svar fra tandlæger, der anvender computerstyret analgesi Til spørgsmålet om ”Hvilke ulemper synes du, der er ved anvendelsen af computerstyret analgesi”, var der enighed om, at metoden er tidskrævende, at den kræver tålmodighed fra barnets side, at bedøvelsesvæsken smager grimt, da det er svært at undgå, at bedøvelsesvæsken løber ned i munden på patienten, at varigheden af bedøvelsen er relativt kort, og at apparaturet er dyrt. Her er et par eksempler på kvalitative svar: ”Jeg synes til tider, at det kan være svært at bevare barnets koncentration, fordi det tager lang tid at lægge en sufficient bedøvelse”.

type af smertekontrol, medens størstedelen (59 %) oplevede, at de skulle supplere i 10 % af tilfældene, 17 % i 10-25 % af tilfældene, 7 % i 25-50 % af tilfældene og 1 % i mere end 50 % af tilfældene (Fig. 2). På spørgsmålet ”Om anvendelsen af lattergas var faldet efter indførelsen af computerstyret analgesi?” svarede 18 %, at brugen af lattergas var faldet siden indførelsen af computerstyret bedøvelsesteknik, medens 32 % ikke mente, at brugen var faldet, og de resterende svarede ”ved ikke” til, om brugen af lattergas var faldet. I alt 49 (70 %) af tandlægerne, som anvendte metoden, og som havde udfyldt spørgeskemaet, havde været på kursus i anvendelsen af teknikken (Tabel 1), hvoraf 31 % af kurserne havde fundet sted på grunduddannelsen, og de resterende 69 % af kurserne var afholdt i andet regi. 6 % af de tandlæger, der havde været på kursus i metoden, angav, at de ofte observerede, at bedøvelsen kunne være utilstrækkelig, mens 14 % af tandlæger, der ikke havde været på kursus, observerede, at beTANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

"Tager forholdsvis lang tid at anlægge bedøvelsen”. ”Tager lang tid. Kræver, at barnet sidder stille med hovedet for at udføre bedøvelsesteknikken og for at undgå at dryppe ved siden af – hvilket giver dårlig smag”. ”Virker ikke altid godt nok. Meget bedøvelsesvæske ryger ved siden af, og det smager meget dårligt”.

døvelsen kunne være utilstrækkelig (Tabel 1). På spørgsmålet ”Hvor lang tid har du anvendt computerstyret bedøvelsesteknik?” svarede lidt over halvdelen af tandlægerne (55 %), at de havde anvendt teknikken i over fem år, 18 % fra et til fem år og 27 % i under ét år. Antallet af år i arbejde som tandlæge syntes |

1061 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Supplerende bedøvelse

Aldrig

< 10 %

Brugen af computerstyret analgesi

10-25 %

25-50 %

> 50 %

Fig. 2. Behovet for at supplere med anden form for bedøvelse efter brugen af computerstyret analgesi for at opnå sufficient smertekontrol. Procentandelen for hver af de fem kategorier er vist i figuren.

2-10

11-20

21-50

> 50

Fig. 3. Månedlig anvendelse af computerstyret analgesi. Procentandel af de fem kategorier er vist i figuren. Fig. 3. Monthly use of computerized anaesthesia. The percentage of each category is shown in the diagram.

Fig. 2. The need for an additional use of other types of pain control after the use of computerized anaesthesia in order to obtain sufficient pain control. Percentages for each of the five categories are shown in the figure.

ikke at have betydning for, om tandlægerne fandt den computerstyrede bedøvelsesmetode let anvendelig (Tabel 2). Fordelingen af antallet af bedøvelser med computerstyret teknik pr. måned er vist i Fig. 3. Teknikken blev oftest anvendt 21-50 gange om måneden (32 %). På spørgsmålet ”Hvornår anvender du computerstyret analgesi?” svarede 30 %, at de benyttede den computerstyrede teknik, hver gang der skulle lokalbedøves. I alt 29 % angav, at de benyttede metoden især ved behandling af ængstelige børn. Derudover benyttede 53 % af deltagerne computerstyret analgesi i forbindelse med specifikke bedøvelsesteknikker, hvoraf 58 % især brugte teknikken ved intraligamentære bedøvelser (PDL), og næstflest (49 %) svarede infiltrationsanalgesi. Derudover benyttede 28 % teknikken ved anterior midt superior alveolar (AMSA) injektionsteknik, 24 % palatinal anterior superior alveolar (P-ASA) injektionsteknik, 15 % nerveblokade, og endelig 4 % angav at benytte teknikken til ”andet”. Kun ni ud af 72 (13 %) af tandlægerne havde i al den tid, de havde benyttet metoden, set en eller flere bivirkninger, som eksempelvis eftersmerter, papilnekrose, gingivanekrose, hævelser og/eller en følelse af elongation. |

1062 |

Diskussion Nærværende spørgeskemaundersøgelse har vist, at computerstyret analgesi er en metode til opnåelse af smertekontrol, en metode som er kendt og anvendt i de danske børne- og ungdomstandplejer. Metodens anvendelighed synes ikke at være afhængig af behandlerens professionelle erfaring. I spørgeskemaundersøgelsen rapporterede nogle tandlæger observationer af visse typer af bivirkninger, fx eftersmerter ved anvendelsen af teknikken. Disse observationer er dog spredte og subjektive og kræver yderligere objektiv registrering og forskning. Langt størstedelen af tandlægerne (mere end 90 %) rapporterede, at metoden var let anvendelig. I nærværende undersøgelse var der en relativt lav svarprocent (49 %), så konklusionerne om anvendelsen af computerstyret lokalanalgesi i de kommunale tandplejer og omfanget af de bivirkninger, der kan være forbundet med metoden, må ses og vurderes i lyset af svarprocenten. Den relativt lave svarprocent kan måske forklares med, at modtagerne fandt det for tidskrævende at udfylde de udsendte spørgeskemaer, ligesom de mange spørgeskemaer, som man udsættes for i dag, kan bevirke, at modtagerne mister lysten til at deltage. De erfaringer, de deltagende tandlæger havde gjort sig mht. computerstyret lokalanalgesi, er i overensstemmelse med andre undersøgelser (6, 8-10). Tandlægerne rapporterede, at TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Computerstyret analgesi | VIDENSKAB & KLINIK

børnene og de unge generelt er glade for metoden. Om det kan tilskrives metoden alene, er svært at afgøre, da fx tandlægernes adfærd, erfaring og børnenes forhold til tandbehandling også kan have betydning for vurderingen af metoden (17). Som det er påvist i andre undersøgelser (9,11,13), havde de deltagende tandlæger i vores undersøgelse ganske ofte behov for at supplere med anden bedøvelse. Behovet for supplement ved insufficient analgesi kan imidlertid skyldes såvel en reel og utilstrækkelig analgesi, men kan også ses som et planlagt led i strategien til at indlede analgesien med anvendelsen af en skånsom metode og efterfølgende bevidst og ved behov supplere, når en vis grad af smertekontrol indledningsvis er opnået. Sådanne detaljer har det ikke været muligt at vurdere ud fra data indsamlet i nærværende spørgeskemaundersøgelse. En betydelig del af tandlægerne, som deltog i undersøgelsen, havde modtaget undervisning i brugen af computerstyret analgesi (Tabel 1). At der var så relativt få tandlæger, der havde fået undervisning i metoden på grunduddannelsen, kan formodentlig forklares ved, at der kun i de senere år som en del af undervisningen i pædodonti er afholdt kursus i brugen af computerstyret lokalanalgesi i tandlægeuddannelsen, og at der var relativt få nyuddannede tandlæger med i undersøgelsen. Nærværende undersøgelse antyder, at kursus i anvendelsen af teknikken muligvis kan have betydning for en større anslagsfrekvens af de bedøvelser, der lægges (Tabel 1). Undersøgelsen viste endvidere, at bivirkninger af forskellig slags forekom, hvoriblandt eftersmerter var den hyppigste bivirkning, som nogle tandlæger erfarede. Undersøgelsen afdækker kun tandlægernes erfaringer med computerstyret analgesi. Vi kan ikke udelukke muligheden for, at patienterne har oplevet andre bivirkninger. Bivirkningerne opstår som regel først nogen tid efter, at bedøvelsen er givet, og oftest når virkningen er klinget af. Og muligvis er det kun nogle børn, som fortæller forældrene, at der er smerter eller andre symptomer, og derefter er

det sandsynligvis ikke alle forældre, som kontakter klinikken igen for at rapportere disse typer af bivirkninger. Antallet og arten af bivirkninger kan derfor være underrapporteret og giver derfor anledning til usikkerhed om tolkningen af data vedr. bivirkningerne. En sammenlignende klinisk undersøgelse, hvori brugen af konventionel lokalanalgesi versus brugen af computerstyret analgesi sammenlignes, kunne være hensigtsmæssig at gennemføre med henblik på en yderligere belysning af problemstillingen. Endvidere har det i denne undersøgelse ikke været muligt at afdække, hvor lang tid injektionerne har taget, og det anføres ofte som vigtigt, at man injicerer meget langsomt for at undgå bivirkninger. Som konklusion på nærværende spørgeskemaundersøgelse kan nævnes, 1. at computerstyret analgesi er et kendt injektionssystem, som er anvendt i en del børne- og ungdomstandplejer, 2. at metoden betragtes som let anvendelig af langt størstedelen af tandlægerne, og 3. at der er behov for yderligere belysning og en mere dybdegående undersøgelse af forhold omkring bivirkninger ved brugen af computerstyret analgesi set fra både behandler-, barne- og forældreperspektivet. Taksigelser Vi vil gerne rette en særlig tak til tidligere afdelingstandlæge Birthe Høgsbro Østergaard for deltagelsen i udarbejdelsen af spørgeskemaer anvendt i den udarbejdede kandidatopgave. Vi takker også docent emeritus, dr.odont., dr.phil., specialtandlæge Flemming Scheutz for vejledning i dataindtastning og databearbejdning i forbindelse med kandidatopgaven og nærværende artikel.

ABSTRACT (ENGLISH) The use of computerized anaesthesia in Danish municipal dental health services Introduction – Computerized anaesthesia has been available for some years and is used in Danish municipal dental health services, but reports on experiences with the use of the method and possible side effects are scarce. Objective – To study the use and experience of computerized anaesthesia in Danish municipal dental health services, as reported by the dentists, including possible side effects of the method. Study design – Questionnaires were sent to 88 Danish municipal dental health services. Forty-three (49%) responded and in 27 (63%) of the services 72 dentists used the method and filled in and returned the questionnaire. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Results – The number of years working as a dentist did not seem to have an impact on how easy or difficult it was to use the system. Among the dentists using the technique (n=72), only 9 (13%) reported side effects. The majority of the participating dentists (94%) found the method easy to use; but only 16% reported that they never had to supplement this with other analgesic methods or types of anaesthetics in order to achieve sufficient pain control. Conclusions – Computerized anaesthesia is used in the Danish municipal dental health services. Various side effects and usually a need for supplementary analgesia to obtain sufficient pain control were reported.

1063 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Litteratur 1. Moore R, Birn H, Kirkegaard E et al. Prevalence and characteristics of dental anxiety in Danish adults. Community Dent Oral Epidemiol 1993;21:292-6. 2. Moore R. Psychosocial Aspects of Dental Anxiety and Clinical Pain Phenomena (Thesis). Odontologisk Institut, Aarhus Universitet 2006. 3. Ram D, Peretz B. Administering local anaesthesia to paediatric dental patients – current status and prospects for the future. Int J Paediatr Dent 2002;12:80-9. 4. Rasmussen JK, Frederiksen JA, Hallonsten AL et al. Danish dentists’ knowledge, attitudes and management of procedural dental pain in children: association with demographic characteristics, structural factors, perceived stress during the administration of lo-

5. 6.

cal analgesia and their tolerance towards pain. Int J Paediatr Dent 2005;15:159-68. Lieberman WH. The Wand. Pediatr Dent 1999;21:124. Palm AM, Kirkegaard U, Poulsen S. The wand versus traditional injection for mandibular nerve block in children and adolescents: perceived pain and time of onset. Pediatr Dent 2004;26:481-4. Nieuwenhuizen J, Hembrecht EJ, Aartman IH et al. Comparison of two computerised anaesthesia delivery systems: pain and painrelated behaviour in children during a dental injection. Eur Arch Paediatr Dent 2013;14:9-13. Gibson RS, Allen K, Hutfless S et al. The Wand vs. traditional injection: a comparison of pain related behaviors. Pediatr Dent 2000;22:458-62. Baghdadi ZD. A comparison of

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

1064 |

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger. Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

parenteral and electronic dental anesthesia during operative procedures in children. Gen dent 2000;48:150-6. 10. Allen KD, Kotil D, Larzelere RE et al. Comparison of a computerized anesthesia device with a traditional syringe in preschool children. Pediatr Dent 2002;24:315-20. 11. Cho SY, Drummond BK, Anderson MH et al. Effectiveness of electronic dental anesthesia for restorative care in children. Pediatr Dent 1998;20:105-11. 12. Oztaş N, Ulusu T, Bodur H et al. The wand in pulp therapy: an alternative to inferior alveolar nerve block. Quintessence Int 2005;36:559-64. 13. Jälevik B, Klingberg G. Pain sensation and injection techniques in maxillary dento-alveolar surgery procedures in children – a comparison between conventional

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (10. november 2015): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1204,65, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2028,45, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2700,05, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 338,95. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig. Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca. 20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom,

and computerized injection techniques (The Wand). Swed Dent J 2014;38:67-75. 14. Brannström M, Nordenvall KJ, Hedström KG: Periodontal tissue changes after intraligamentary anesthesia. J Dent Child 1982;49:41723. 15. Lauritsen JM ed. EpiData Data Entry, Data Management and Basic Statistical Analysis System. Odense Denmark, EpiData Association, 2000-2008. Tilgængeligt fra: URL: http://www.epidata.dk/credit. htm 16. STATACORP. Stata Statistical Software: Release 11. College Station, TX: StataCorp LP 2009. 17. Kuscu OO, Akyuz S. Is it the injection device or the anxiety experienced that causes pain during dental local anaesthesia? Int J Paediatr Dent 2008;18:139-45.

kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration. Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år. Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (10. november 2015): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr. 376,45, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr. 1338,35, Varenr. 161414 – 8 x 50 tubuler – kr. 2253,70. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug. Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning. Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk

VIDENSKAB & KLINIK | Faglig kommentar

FAGLIG KOMMENTAR

Kommentarer til artiklen: Nyvad B, Dige I, Richards A, Schlafer S. Carieskontrol i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2015;119:836-47. Kim R. Ekstrand, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Ann Wenzel, professor, dr.odont., ph.d. og Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Kære forfattere

Jeg har med interesse læst ovennævnte artikel, som har mange gode holdninger og fif til tandlæger og tandplejere i deres daglige gøren og laden med deres patienter. Dejligt at se, at I foreslår diagnoser på latin, hvilket har været tradition i mange år på Tandlægeskolen i København. Et enkelt forståelsesproblem: 2 % NaF-behandling på aktive læsioner er i Fig. 4 angivet at være på patientniveau og ikke på fladeniveau – er det korrekt? Min anke med artiklen er dog på området røntgenbilleder til registrering af caries. I nævner på side 840, højre spalte midt på siden, at røntgenbilleder ikke direkte anvendes til at stille diagnoser, hvilket jeg er enig i. Man kan ikke på et røntgenbillede alene se, om læsionen er aktiv eller standset. Men jævnfør de nye krav til korrekt journalføring skal sygdom på røntgenbilleder jo beskrives, og jeg kan ikke se, at dette krav efterleves i jeres artikel. Eksempelvis hvis et (caries) radiolucent område identificeres på 6+ mesialt, og det ikke kan identificeres klinisk, registrerer I det så ikke? I øvrigt er det en nem metode, når (caries)radiolucens observeres approksimalt at kæde den sammen med tilstedeværelse af inflammation i den nærliggende gingiva. Bløder gingiva ved forsigtig sondering, så er der stor sandsynlighed for, at læsionen er aktiv, og bløder gingiva ikke ved forsigtig sondering, så er der stor sandsynlighed for, at læsionen er standset (1). Så på ovennævnte læsion på 6+ mesialt, er der blødning ved forsigtig sondering, så vil diagnosen højst sandsynlig være aktiv caries i et superficielt stadie (Caries progressiva superficialis, CS), og det vil efter min mening nærme sig en kunstfejl ikke at behandle denne læsion, selv under hensyntagen til falsk positive observationer, med instruktion i tandtråd og lokal applikation af fluorid (2 % NaF/Duraphatlak).

På Sektionen for Oral Radiologi, AU, har vi med interesse læst jeres gode og informative artikel og hæftet os ved beskrivelsen af de diagnostiske processer. De kliniske cariesdiagnoser er velbeskrevet; men vi er ikke enige i ordlyden i artiklen på side 840, højre spalte midt på siden: ”Der stilles ikke cariesdiagnoser på baggrund af røntgenbilleder …”, hvis denne sætning skal tages bogstaveligt. Vi er enige i, at man naturligvis ikke på en enkelt røntgenoptagelse kan vurdere, om en carieslæsion er aktiv eller inaktiv, kaviteret eller intakt i overfladen (kun når læsionen er dyb i dentin, kan man med rimelighed antage, at den er kaviteret, som det også anføres side 843, anden spalte). Derfor bestemmer røntgendiagnosen udelukkende dybden af læsionen. Vi er også enige i, at en samlet klinisk og radiologisk vurdering af en læsion bør udmøntes i en (samlet) diagnose for tanden. Der er dog tilfælde, hvor der i overensstemmelse med korrekt journalføring bør anføres en separat radiologisk cariesdiagnose. Den radiologiske diagnose kan anføres på dansk eller latin, som fx Caries dentalis enameli eller Caries dentalis dentini superficialis (”superficialis” anvendes på Tandlægeskolen i Aarhus for en læsion, der er <1/3 inde i dentinen). Det er velkendt for de fleste klinikere, at der kan være flader, specielt approksimalt, hvor en læsion, der ses radiologisk, ikke kan identificeres klinisk. Et manglende klinisk overblik over tandfladerne kan være en af indikationerne for at foretage røntgenundersøgelsen. Hvor en læsion er identificeret radiologisk, bør røntgendiagnosen fremgå af journalen, jf. krav til korrekt journalføring (Røntgen-ydelsen omfatter if. den nye overenskomst: optagelse, fremkaldelse, diagnose, journalføring af fundene, arkivering af det brugbare røntgenbillede/bite-wing). I et andet tilfælde kan der være foretaget en røntgenundersøgelse i andet diagnostisk øjemed, fx vurdering af visdomstændernes lejring på et panoramabillede. Panoramabilledet skal, som alle røntgenbilleder, tolkes i sin helhed. En carieslæsion observeret på billedet skal diagnosticeres og journalføres, uanset at optagelsen er foretaget af anden årsag (og patienten er ude af stolen). Dette har været påpeget i flere tilfælde i forbindelse med Sundhedsstyrelsens tilsyn med journalføring hos tandlæger. Forhåbentlig kan fundet af en carieslæsion på eksempelvis et panoramabillede senere verificeres klinisk.

1. Ekstrand KR, Bruun G, Bruun M. Plaque and gingival status as indicators for caries progression on approximal surfaces. Caries Res 1998;32:41-5.

1066 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Faglig kommentar | VIDENSKAB & KLINIK

For ”radiologer” og andre, som tolker og beskriver røntgenoptagelser uden at have set patienten, er det et ufravigeligt krav, at vi beskriver alle patologiske/anomale forhold. Dette punkt aktualiseres af Sundhedsstyrelsens skrivelse fra januar i år, hvor kravene til beskrivelse af røntgenbilledet er skærpet til den, der foretager en røntgenundersøgelse for en henvisende kollega: ”Hvilke pligter følger med, når en røntgenoptagelse foretages for en anden klinik?” Det er desuden vores holdning, at diagnosen ”radiolucens” i tandfladen er en unuanceret betegnelse for en læsion, der med stor sandsynlighed er en cariøst betinget demineralisering. Ca. halvdelen af en intraoral optagelse består af radiolucente områder, og det vil være fattigt eksempelvis at diagnosticere en apikal parodontitis som et ”radiolucent område omkring apex”. Radiolucens/radiopacitet kan anvendes, hvis man i prosa beskriver udseendet af fund i billedet, men den endelige røntgendiagnose bør vise, at man ved, hvad ”radiolucensen” er betinget af. Den radiologisk baserede diagnose kan angives som fx R.D. //Caries dentalis dentini superficialis +6//. Vi lærer selvfølgelig de studerende, at der for alle radiologiske fund skal overvejes differentialdiagnoser. Den radiologiske diagnose alene vil i de fleste tilfælde ikke være bestemmende for behandlingsvalget.

Supplerende kommentar Ann Wenzel, professor, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Jeg går bestemt ikke ind for rutinemæssig røntgenundersøgelse, men jeg må opponere mod sætningen på side 846: ”Et yderligere argument mod rutinemæssige røntgenoptagelser som supplement til klinisk undersøgelse er, at denne praksis øger risikoen for forkerte behandlingsbeslutninger (26)”. Dette kan ikke afledes af den artikel, som der refereres til (reference 26). I den undersøgelse blev der sat et SIMULERET scenarie, hvor resultatet var: HVIS en tandlæge borer i læsioner, der radiologisk fremtræder i den yderste del af dentinen, SÅ vil behandlingsbeslutningen taget på grundlag af bite-wing-billedet være mindre korrekt end beslutningen taget på grundlag af den kliniske undersøgelse (facitlisten var, at det er korrekt at bore i en kaviteret flade, og ikke i en ikkekaviteret flade). Der blev ikke foretaget nogen behandlingsbeslutning i denne undersøgelse; det var udelukkende en TÆNKT situation! Undersøgelsen kan således ikke tages til indtægt for udsagnet, at antal eller hyppighed af røntgenoptagelser giver anledning til øget risiko for forkerte behandlingsvalg. Den kan intet sige om risiko, når det ikke er kendt, hvorvidt en tandlæge faktisk ville bore i dentinlæsionen. Undersøgelsen viste, som flere før den, at ikke alle radiologiske dentinlæsioner er kaviterede, og at man derfor ikke i disse tilfælde skal tage beslutning om fyldning udelukkende på det radiologiske udseende, noget som de fleste danske tandlæger er velinformerede om.

KUN PÅ HEJCO.DK

20%

rabat på udvalgte varer på Hejco webshoppen Rabatten er gældende t.o.m. den 21. december 2015

hejco.dk Blangstedgårdsvej 66, 5220 Odense SØ Tlf.: 3537 7700 • info@hejco.dk • www.hejco.dk

ARBEJDSTØJ FRA HEJCO ER SKRÆDDERSYET TIL DIG OG DIT ARBEJDE TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1067 |

VIDENSKAB & KLINIK | Faglig kommentar

SVAR TIL FAGLIGE KOMMENTARER

Svar til faglige kommentarer af Kim Ekstrand, Ann Wenzel og Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet til artiklen: Carieskontrol i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2015;119:836-47. Bente Nyvad, professor, dr.odont., ph.d., MPH, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, på vegne af artiklens forfattere

i har med interesse læst Kim Ekstrand og Ann Wenzels kommentarer til vores artikel i Tandlægebladet 2015;119:836-47 om carieskontrol i tandlægepraksis. Vi skal indledningsvis beklage, at flowdiagrammet i Fig. 4 kunne give anledning til misforståelser. Som beskrevet bruger vi det som hjælp til at overvåge non-operative cariesbehandlinger, både på individniveau og på læsionsniveau, og vi behandler naturligvis kun professionelt med 2 % fluorid på aktive carieslæsioner. Det er vores opfattelse, at Kim Ekstrand og Ann Wenzel sammenblander begreberne ”beskrivelse/registrering” og begrebet ”diagnose”. Det siger sig selv, at alle potentielle patologiske/ anomale forhold observeret på røntgenoptagelser skal beskrives/registreres, men sådanne registreringer fører ikke nødvendigvis til en diagnose. I det af Kim Ekstrand nævnte tilfælde med en radiologisk, men ikke klinisk detekterbar forandring på 6+, skal den radiologiske observation naturligvis beskrives/ registreres; men om denne skal føre til en samlet klinisk cariesdiagnose, endsige intervention, afhænger, som beskrevet i vores artikel og også antydet af Kim Ekstrand, af en række øvrige kliniske forhold. Under alle omstændigheder må man overveje, hvilken af de to modstridende diagnostiske informationer man hælder mest til, og hvilke fejlkilder der eventuelt er i spil. Den overbehandling, man risikerer at påføre en patient, hvis man ukritisk baserer sin cariesbehandling på ”røntgenskygger” alene, er tidligere dokumenteret og diskuteret i Tandlægebladet (1). Med forbehold for de meget begrænsede oplysninger, vi har om røntgenobservationen på 6+, anbefaler vi, at patienten instrueres i adækvat approksimalt renhold og brug af fluortandpasta. Hvis patienten ved den efterfølgende fokuserede undersøgelse (fx efter en måned) viser sunde gingivale forhold uden |

1068 |

biofilm, og man stadig ikke kan detektere en læsion ved omhyggelig klinisk inspektion, er der næppe behov for professionel fluoridterapi. Regelmæssig biofilmfjernelse med fluortandpasta er i sig selv en behandling med signifikant effekt (2). Hvis gingiva derimod fortsat bløder, og der er biofilm i approksimalrummet, kan man foretage en professionel behandling med 2 % fluorid, hvis man skønner, der er tale om en aktiv læsion. Prognosen for denne terapi er imidlertid tvivlsom, såfremt der vedvarende er biofilm i området. Vi er enige med Kim Ekstrand og Ann Wenzel i, at man ikke kan stille en klinisk relevant cariesdiagnose alene på baggrund af et røntgenbillede. Derfor undrer det os, at Ann Wenzel alligevel advokerer for radiologiske cariesdiagnoser i visse tilfælde. I det første tilfælde er røntgenundersøgelsen foretaget på grundlag af ”manglende klinisk overblik” i en situation, hvor der ikke er kliniske detekterbare tegn på en carieslæsion. Uden yderligere indikationer ville vi ikke foretage røntgenundersøgelse i et sådant tilfælde, men er den foretaget, skal eventuelle anomale røntgenfund selvsagt registreres/beskrives. Som anført ovenfor behøver dette imidlertid ikke nødvendigvis føre til en cariesdiagnose, da denne kræver en samlet vurdering og afvejning af alle fund, kliniske såvel som radiologiske. I den forbindelse bør man huske, at en omhyggeligt udført klinisk cariesundersøgelse fører til fund af flere små carieslæsioner i emaljen end en bite-wing-undersøgelse, også på approksimalflader (3). I det andet tilfælde beskrives en situation, hvor indikationen for røntgenoptagelsen ikke er cariesrelateret. Det ændrer ikke ved, at vi er helt enige i, at alle anomale fund på røntgenoptagelser skal registreres/beskrives. Uenigheden består alene i, om det er relevant at operere med to slags cariesdiagnoser – en radiologisk og en klinisk. Det er det efter vores mening ikke. Når TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Faglig kommentar | VIDENSKAB & KLINIK

Ann Wenzel anfører, at ”diagnosen radiolucens i tandfladen er en unuanceret betegnelse for en læsion, der med stor sandsynlighed er en cariøst betinget demineralisering”, og refererer til ”radiologer og andre, som tolker og beskriver røntgenoptagelser uden at have set patienten”, så udstiller det kardinalpunktet i vores uenighed. I vores optik er ”radiolucens” en beskrivelse, ikke en diagnose; og vi kunne ikke drømme om at stille cariesdiagnoser uden at have set patienten. Den kliniske undersøgelse er et sine qua non, mens røntgenoptagelse er et muligt (men ikke nødvendigt) supplement. I vores optik er cariesdiagnosen den samlede konklusion efter en vurdering og afvejning af samtlige observationer. Vi har ikke brug for røntgendiagnoser, men røntgenbeskrivelser er værdifulde som supplement til at kvalificere diagnose og behandlingsvalg. Et forslag til at løse dilemmaet med modstridende diagnostisk information kunne være at give tentative kliniske diagnoser i de tilfælde, hvor den kliniske diagnose ikke umiddelbart kan afgøres.

Ann Wenzel anfører i en sidste, supplerende kommentar, at vores fælles artikel (4) ikke kan bruges til at aflede, at rutinemæssige røntgenundersøgelser øger risikoen for forkerte behandlingsbeslutninger. Begrundelsen herfor skulle være, at der er tale om et simuleret scenarie, og at de simulerede behandlingsbeslutninger ikke blev ført ud i livet. Undersøgelsen havde til formål at belyse rigtigheden af forskellige beslutningsalgoritmer ved specifikke kombinationer af kliniske og radiologiske fund, idet der jo ved modstridende observationer (eksempelvis ingen klinisk detekterbar læsion, men radiolucens af en given dybde) nødvendigvis må foretages en afvejning, før der træffes en diagnostisk og behandlingsmæssig beslutning. Uden at gå ind i artiklens mere tekniske detaljer skal vi blot bemærke, at konklusionen er bekræftet i andre undersøgelser (5), og at de anvendte beslutningsalgoritmer afspejler de beslutningsprocesser, som tandlæger almindeligvis anvender i daglig klinisk praksis.

Litteratur 1. Nyvad B. Kommentar: Har Lands tandlægenævnet ret? Tandlægebladet 2014;118:146. 2. Marinho VCC, Higgins JPT, Logon S et al. Fluoride toothpastes for preventing caries in children and adolescents. Cochrane Database

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bundsolid Professionel Personlig

Syst Rev 2003;1:CD002278 3. Machiulskiene V, Nyvad B, Baelum V. Comparison of diagnostic yields of clinical and radiographic caries examinations in children of different age. Eur J Paediatr Dent 2004;3:157-62.

4. Baelum V, Hintze H, Wenzel A et al. Implications of caries diagnostic strategies for clinical management decisions. Community Dent Oral Epidemiol 2012;40:257-66. 5. Pereira AC, Eggertson H, Martinez-Mier EA et al. Validity of caries

detection on occlusal surfaces and treatment decisions based on results from multiple cariesdetection methods. Eur J oral Sci 2009;117:51-7.

Husk, vi er tandlægernes bank Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på www.lsb.dk

Helle Kvist Ilskjær Erhvervsdirektør

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Kristian Ebdrup Erhvervskundechef

1069 |

VIDENSKAB & KLINIK | Autoreferat

Erytrocytbundne og plasmabårne oral bakterier: Betydninger for fagocytaktivering Parodontale bakterier, blodets celler og komplementsystemet. Christian Damgaard, ph.d., tandlæge, Sektion for Parodontologi, Mikrobiologi og Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

ærværende ph.d.-afhandling giver ny indsigt i interaktionen mellem formodede parodontale bakterier og blodets celler samt komplementsystemet. Litteraturgennemgangen i artikel I understreger, at komplementsystemets komponenter både er til stede i de parodontale væv og i tandkødslommerne. På den ene side beskytter komplementsystemet værten ved at fremme præcis regulering af det adaptive immunrespons. På den anden side kan komplementsystemet også virke destruktivt ved at forstærke inflammationsdrevet destruktion af tændernes støttevæv, hvorved det øgede gingivalekssudat forsyner den parodontale biofilm med essentielle næringsstoffer og der skabes plads til at gro (I). Erytrocytter bærer komplementreceptor 1 (CR1) på deres overflade, og som følge af erytrocytternes numeriske tilstedeværelse i blodet er erytrocytter basis for mere end 85 % af den samlede CR1-pulje i kredsløbet. Erytrocytternes modulerende egenskaber i forhold til immunresponset blev derfor undersøgt i artikel III og IV. Bindingen af bakterier til erytrocytter forhindrer formentlig fagocytose, men det er imidlertid også muligt at monocytter (III) og neutrofile granulocytter (IV) opnår fysisk kontakt med erytrocytter, hvorved

1070 |

de stimuleres til at frigive proinflammatoriske cytokiner uden at igangsætte fagocytose af de erytrocytbundne bakterier. Erytrocytternes modulerende egenskaber observeret i forhold til monocytter in vitro (III) svarede til de observerede forhold for neutrofile granulocytter in vitro (IV). Tilsætning af erytrocytter til neutrofile granulocytter stimuleret med Porphyromonas gingivalis resulterede i forhøjede niveauer af proinflammatoriske cytokiner (IV). Disse fund bekræftes af artikel III, hvor Aggregatibacter actinomycetemcomitans serotype b bandt til erytrocytter uagtet produktion af leukotoxin og ekspression af fimbriae (III). Ved at tilsætte erytrocytter til monocytter i forholdet 1.000 erytrocytter per monocyt for at efterligne de relative forhold fra blodet i kredsløbet, inducerede A. actinomycetemcomitans en signifikant stigning i niveauet af proinflammatoriske cytokiner (III). A. actinomycetemcomitansstammen med fimbriae, HK1651, som antageligt er mest lig den leukotoksiske JP2klon af A. actinomycetemcomitans in vivo, forbrugte komplementkomponenterne mest effektivt. Da membranangrebskompleksets (MAC’s) dannelse kræver deponering af komplementkomponent C3b på bakterien for at danne konvertaserne C3bBbC3b eller C4bC2aC3b, der skal til for at danne MAC, giver studiernes fund

samlet set evidens for, at C3b og MAC deponeres på A. actinomycetemcomitans. I artikel IV fandt vi ingen kvantitativ forskel i intracellulært reaktive oxygenmetabolitter dannet i neutrofile granulocytter deriveret fra henholdsvis individer med aggressiv parodontitis og raske kontroller, når de stimuleres med P. gingivalis (IV). Reducerede reaktive oxygenmetabolitter i cytosolen fremmer P. gingivalis’ overlevelse intracellulært, mens forøget ekstracelllulær superoxid øger vævsskade og nedbrydning, hvilket forsyner P. gingivalis med essentielle næringsstoffer. I artikel II påvises levedygtige bakterier i 62 % af bloddonationerne fra selvrapporteret, medicinsk raske donorer over 50 år, hvilket bekræfter, at bakterier kan være til stede i kredsløbet uden at forårsage kliniske symptomer. Navnlig forekom kolonidannende bakterier i 35 % af erytrocytfraktionerne, hvilket viser, at bakterier rent faktisk binder til erytrocytter in vivo (II). Denne observation underbygger vigtigheden af observationerne in vitro i artikel III og IV. Ydermere understreger nærværende undersøgelse vigtigheden af erytrocytternes effekt på immunresponset mod parodontale bakterier, når disse spredes i kredsløbet.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Ph.D.-afhandling | VIDENSKAB & KLINIK

Afhandling og delarbejder Afhandlingen: ”Erythrocyte-bound and plasma-borne oral bacteria: Implications for phagocyte activation” omfatter 52 sider og baserer sig på følgende 4 artikler: I. Damgaard C, Holmstrup P, Van Dyke TE et al. The complement system and its role in the pathogenesis of periodontitis: current concepts. J Periodontal Res 2015;50:283-93. II. Damgaard C, Magnussen K, Enevold C et al. Viable bacteria associated with red blood cells and plasma in freshly drawn blood donations. PLoS One 2015;10: e0120826. III. Damgaard C, Reinholdt J, Palarasah Y et al. Analyses of four strains of Aggregatibacter actinomycetemcomitans with different fimbriation and expression of leukotoxin: Implications for complement activation, immune adherence and induction of mononuclear cell cytokine production. In review.

Find de rigtige skemaer til beregning af ferie, ff, barselsdatoer mv. på Tdlnet.dk

IV. Damgaard C, Kantarci A, Holmstrup P et al. Porphyromonas gingivalisinduced production of reactive oxygen species, TNF-α, IL-6, CXCL8 and CCL2 by neutrophils from localized aggressive periodontitis and healthy donors: Modulating actions of red blood cells and resolvin E1. In review. Afhandlingen kan lånes på Det Kongelige Bibliotek.

Forsvar Den afsluttende forelæsning med samme titel som afhandlingen fandt sted den 2. september 2015 i Auditoriet, Medicinsk Museion, Københavns Universitet. Bedømmelsesudvalget bestod af: professor Jesper Reibel (formand), Københavns Universitet, professor Anders Gustafsson, Karolinska Institutet og lektor Søren Hansen, Syddansk Universitet. Vejledere for projektet var professor Palle Holmstrup (hovedvejleder), professor Claus Henrik Nielsen, professor Thomas E. Van Dyke og lektor Jesper Reinholdt.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1071 |

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Remodellering af kortikale og kortiko-trabekulære friskfrosne allogene knogleblok-transplantater – en radiologisk og histomorfometrisk sammenligning med autologe transplantater Rubens Spin-Neto, Andreas Stavropoulos, FL Coletti, Luís Antônio Violin Dias Pereira, Elcio Marcantonio Jr og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Fakultet, Malmö Universitet, Afdeling for Histologi og Embryologi, Institut for Biologi, Campinas Universitet og Afdeling for Parodontologi, Araraquara Tandlægeskole, São Paolo Statsuniversitet

Formålet At sammenligne remodellering af kortikale (AL-C) og kortikotrabekulære (AL-CT) frisk-frosne allogene knogleblok-transplantater med autologe transplantater (AT) anvendt til lateral knoglegenopbygning ved hjælp af radiologiske og histomorfometriske metoder. Materiale og metode 24 delvist eller helt tandløse patienter med behov for knoglegenopbygning af processus alveolaris før implantatindsættelse blev behandlet med enten frisk-frosne allogene kortikale (AL-C), kortiko-trabekulære (AL-CT) eller autologe (AT) knoglebloktransplantater (otte patienter i hver gruppe). Der blev foretaget Cone Beam computer-tomografisk (CBCT, i-CAT Classic) undersøgelse af patienterne før operationen og 14 dage (14 d) og seks måneder (6 m) efter indsættelse af knogletransplantatet. Knogleareal blev bedømt ved hjælp af planimetriske mål på 2-d-CBCT-billedsnit af transplantatregionen på de forskellige observationstider. I forbindelse med indsættelse af implantat seks til otte måneder efter transplantationen blev der udtaget cylindriske biopsier vinkelret på den laterale side af den opbyggede alveolarknogle. Det relative volumen af henholdsvis vital og nekrotisk knogle og blødtvæv blev målt histomorfometrisk. Sammenligning mellem grupper og observationstider blev foretaget med Friedman’s test efterfulgt af Dunn’s post-hoc test. Resultater Radiologisk vurdering viste, at alle tre transplantattyper resulterede i en signifikant øgning af alveoleknoglens bredde, og der fandtes ingen signifikant forskel i breddeøgningen mellem typerne ved de forskellige observationstider. Imidlertid sås en sig-

1072 |

nifikant resorption af transplantatet (P = 0,03) i AL-CC-gruppen over tid (-8,3 ± 7,1) sammenlignet med AT- og AL-C-gruppen, hvor en mindre øgning i knogledimension blev observeret (1,5 ± 20,6 og 1,3 ± 14,9, respektivt i de to grupper). Histomorfometrisk analyse viste, at der var større områder med vital knogle i biopsierne fra AT-transplanterede områder (25,1 ± 11,2 %) sammenlignet med AL-CC og AL-C transplanterede områder (9,3 ± 3,8 % og 3,9 ± 4,6 %, respektivt; P ≤ 0,01). AL-CC- og ATbiopsierne havde den mindste mængde nekrotisk knogle (38,2 ± 12,1 % og 56,7 ± 26,0 %, respektivt) sammenlignet med AL-C (83,7 ± 10,8 %, P < 0,01) biopsierne. AL-CC-biopsierne viste den største mængde blødtvæv (52,5 ± 11,7 %) sammenlignet med AT- (18,1 ± 17,1 %, P = 0,03) og AL-C- (12,3 ± 8,5 %, P < 0,01) områderne.

Konklusion AL-blok-transplantaternes arkitektur havde signifikant indflydelse på dimensionerne og re-modellering af transplantatet. Sammenlignet med AT-knogle var det kun en lille del af AL-blokken, der bestod af vital knogle seks til otte måneder efter transplantatets indsættelse. Kortikale AL-blokke indeholdt mindst vital knogle, mens kortiko-trabekulære AL-blokke synes at undergå mere resorption over tid.

Spin-Neto R, Stavropoulos A, Coletti FL et al. Remodelling of cortical and cortico-cancellous fresh-frozen allogeneic block bone grafts – a radiographic and histomorphometric comparison to autologous bone grafts. Clin Oral Implants Res 2015;26:747-52.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Faktorer med indflydelse på patientbevægelse og omtagning i CBCT-undersøgelse Rubens Spin-Neto, Erik Gotfredsen, Lars Schropp, Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål At vurdere operatør-, undersøgelses- og patientrelaterede faktorer med indflydelse på patientbevægelse og frekvensen af omtagninger i Cone Beam CT-undersøgelse. Metode I dette studie indgik 248 CBCT-undersøgelser foretaget hos 190 patienter, der blev video-optaget under CBCT-undersøgelsen. Tre observatører vurderede videoen af patienten efterfølgende og kategoriserede undersøgelsen som: Patienten har bevæget sig/ patienten har ikke bevæget sig. Ved uenighed mellem observatørerne blev der foretaget endnu en vurdering, og konsensus blev opnået. Operatør-, undersøgelses- og patientafhængige faktorer blev ligeledes vurderet fra videoen: hovedposition (korrekt/ ukorrekt), hageplacering (korrekt/ukorrekt), vatrulle mellem tænderne for at stabilisere kæberne (ja/nej), håret rører CBCTarmen under optagelsen (ja/nej), strålefeltet (FOV) (lille/stort), den diagnostiske opgave (retineret tand/kæbeled/implantatplanlægning/periapikale knogle), alder og køn. Der blev initialt udført chi2-test for at analysere, om der var forskel på disse faktorer mellem gruppen af patienter, som havde bevæget sig, respektivt, som ikke havde bevæget sig. Efterfølgende blev der foretaget multivariat regressionsanalyse med patientbevægelse som den afhængige variabel og de initialt signifikante faktorer (P < 0,2) som uafhængige variable. På samme måde blev faktorer med indflydelse på omtagning testet.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Resultater Prævalensen for bevægelse var 21 %. En indsat vatrulle, når håret rører ved CBCT-armen under eksponering, og patientalder ≤ 15 år var alle faktorer, der var relateret til bevægelse i den initiale analyse. Alder ≤ 15 år havde en signifikant indflydelse på bevægelse i regressionsanalysen (P < 0,001, odds ratio 11,0). Der var foretaget 16 omtagninger (6,4 %). Alder ≤ 15 år, en indsat vatrulle og strålefeltet var variable relaterede til omtagning. Anvendelsen af et stort FOV havde signifikant indflydelse på omtagning (P = 0,04, odds ratio 5,8).

Konklusion Operatør-, undersøgelses- og patientrelaterede faktorer har indflydelse på patientbevægelse og omtagning i CBCTundersøgelse. Logisk nok er der meget højere risiko for, at børn bevæger sig under eksponeringen.

Spin-Neto R, Matzen LH, Schropp L et al. Factors affecting patient movement and re-exposure in cone beam computed tomography examination. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2015;119:572-8.

1073 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Syrisk tandlæges liv slår endnu en kolbøtte Kan du huske Rami Al Harfoush, flygtning fra Syrien, som Tandlægebladet skrev om i maj? I dag har han fået praktikplads hos Klinikproduktion i Roskilde, hvor han arbejder med at oversætte undervisningsfilm til hele klinikteamet til arabisk. Men der er stadig lang vej igen for den syriske tandlæge, hvis han skal arbejde som tandlæge i Danmark. Sagsbehandlingen alene kan tage halvandet år. Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Peter Prik Larsen

– Det var en oplagt mulighed, fortæller tandlæge Jens Lætgaard og kigger på tandlæge Rami Al Harfoush, mens han refererer til den dag i maj, hvor han læste om den syriske tandlæge i Tandlægebladet, som ledte efter en praktikplads.

– Det har hele tiden været vores mål at få undervisningsvideoerne oversat til andre sprog som engelsk og tysk. Arabisk lå ikke ligefor, men da jeg læste artiklen i Tandlægebladet, så gav det jo rigtig god mening at få kvalificeret hjælp fra Rami til at producere videoerne på arabisk. Vores ambition har hele tiden været at favne andre lande, men nu får vi også mulighed for at bygge bro mellem de arabisktalende lande og Danmark og forhåbentlig højne folkesundheden i nogle af de lande, som er hårdt ramt af stridigheder, forklarer tandlæge og kirurg Jens Lætgaard, der driver Klinikproduktion i fællesskab med et videoproduktionsselskab.

– Vi kunne ikke se os selv i spejlet med tanken om, at Rami sad i Danmark og rådnede op TANDLÆGE JENS LÆTGAARD

I dag arbejder de to sammen i Jens Lætgaards virksomhed, Klinikproduktion, som er en uddannelsesportal på internettet med undervisningsfilm til både tandlæger og klinikassistenter. Her er Rami Al Harfoush blevet ansat i en seks måneder lang praktik for at hjælpe med at oversætte og speake alle undervisningsvideoer til arabisk.

| 1074 |

Forpligtet til at hjælpe Tandlægebladet møder Rami Al Harfoush og Jens Lætgaard på Jens og Camilla Lætgaards tandklinik i Himmelev ved Roskilde. Og i modsætning til Tandlægebladets sidste interview med Rami Al Harfoush i april foregår det her

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

SAMFUND & ARBEJDSLIV

VENSKAB. Rami Al Harfoush er flyttet ind hos tandlægeparret Jens og Camilla Lætgaard, og han er kommet i praktik i Jens Lætgaards virksomhed Klinikproduktion.

på dansk og understreger, hvor meget der er sket i hans liv siden sidst. Rami Al Harfoush er ikke kun kommet i praktik hos Jens Lætgaard. Han er også flyttet knap 170 km østpå fra Favrskov Kommune til Roskilde Kommune og ind hos Lætgaard-parret og deres to børn. For selv om Roskilde Kommune straks var med på idéen og sagde ja til at overtage integrationsansvaret for Rami Al Harfoush, så kunne de ikke tilbyde en bolig til 2.000 kr., som de er forpligtet til. – Camilla og jeg måtte tænke alternativt. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og besluttede at tilbyde Rami at flytte ind hos os og blive en del af vores familie. Vi ville ikke kunne se os selv i spejlet med tanken om, at Rami sad i Danmark og rådnede op uden nogen form for fremtid som tandlæge, fortæller Jens Lætgaard. Rami Al Harfoush smiler og tager ordet. – Jeg vil rigtig gerne takke Jens og Camilla for at give mig den her mulighed. Det krævede meget mod at stole på mig og invitere mig ind i familien. Det har stor værdi for mig, fastslår han.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Godkendelse trækker ud Alt er dog ikke lutter smil i Himmelev Tandlægehus. Der er også frustration at spore hos bofællerne. Ramis vej til at få autorisation som tandlæge i Danmark har lange udsigter, og han virker nærmest opgivende, når snakken falder på den faglige fremtid. Senest har han sendt 3.000 kr. ned til den syriske tandlægeforening for at skaffe flere dokumenter, fordi Sundhedsstyrelsen i Danmark har bedt om det. – Det er jeg simpelthen så vred over. De sidestiller krigsflygtninge med andre udenlandske tandlæger, der vil arbejde i Danmark. Men det giver jo ikke mening at stille krav om papirer fra en flygtning, hvis land er ødelagt af krig, og hvor stor er sandsynligheden i øvrigt for, at regimet vil hjælpe en person, der er flygtet? spørger Jens Lætgaard retorisk. Og det er ikke den eneste udfordring. Ventetiden på at få sin ansøgning behandlet i Styrelsen for Patientsikkerhed kan i øjeblikket tage op til halvandet år. Det fortæller specialkonsulent Anders Welander-Haahr, som forklarer, at den lange sagsbehandlingstid skyldes, at et stigende

| 1075 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

antal ansøgninger fra ikke EU-statsborgere presser ressourcerne. Siden 2012 har 52 læger fra Syrien og Afghanistan og 18 tandlæger fra Syrien søgt om at få autorisation i Danmark. Alene i år er der en femdobling i antallet af ansøgninger fra læger og tandlæger set i forhold til 2012. Men det gør ikke ventetiden acceptabel, siger Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg. – De faglige prøver kan der ikke slækkes på. Men jeg er lidt rystet over at høre, at selve sagsbehandlingen tager så lang tid. Den burde kunne speedes op til et halvt år, så flygtninge hurtigere kan komme i arbejde, siger Freddie Sloth-Lisbjerg og understreger, at Tandlægeforeningen har fokus på sagen og vil tage den op med relevante myndigheder og på Christiansborg, så der bliver fundet en løsning, der både sikrer patientsikkerheden, men også giver flygtninge mulighed for at komme videre med deres liv. Der er heller ikke nogen tvivl om, at Rami Al Harfoush bare gerne vil trække i kliniktøjet og arbejde som tandlæge igen. Som han også understregede flere gange under

HANDLING. Tandlæge Jens Lætgaard mener, at tandlægers evner og uddannelse giver mulighed for at gøre en forskel og hjælpe andre.

| 1076 |

interviewet i april, så betyder fagligheden og muligheden for at tage del i samfundet meget. – Jeg vil meget gerne arbejde, jeg vil gerne bidrage til samfundet ved at tage ansvar og betale skat, fastslår han. Det er også magtpåliggende for Jens Lætgaard at sende Rami Al Harfoush godt på vej i det danske samfund. Han håber at kunne ansætte ham, når praktikken formelt udløber, og på den måde også give ham rammerne for at skabe sig sit eget liv. Men han understreger også, at Rami Al Harfoush ikke bliver smidt på porten. Han bor hos os på ubestemt tid, pointerer Jens Lætgaard. Foreløbigt har Rami Al Harfoush lavet mindre behandlinger på klinikken, fx fyldninger på akutte patienter, og han har assisteret både Camilla og Jens Lætgaard, og selv om det er små ting set i forhold til hans arbejdsliv som tandlæge i Syrien, så siger han flere gange, at han er meget taknemmelig. Fagligheden forsvinder lige så stille, forklarer han og understreger, hvor meget det betyder atter at have instrumenter i hånden. Hvor meget det betyder at få lov til at arbejde som tandlæge.

True evolution!

tro nyt du vo kt res io ns stæ til rk bu e d! *

Nu også som Flow!

DEN FØRSTE KERAMIK TIL DIREKTE FYLDNINGER

Admira Fusion

• Verdens første rent keramisk baserede fyldningsmateriale • Laveste polymerisationsskrumpning (1,25 Vol.-%) og særdeles lav skrumpningsstress** • Inaktivt, så høj biokompatibilitet og ekstrem farvestabilitet • Lever op til de højeste krav, i både de anteriore og posteriore regioner • Fremremragende håndteringsegenskaber, enkel højglanspolering og høj overfladehårdhed, garanterer førsteklasses, langtidsholdbare resultater • Kompatibel med alle konventionelle bondingsystemer **i sammenligning med alle konventionelle plastfyldningsmaterialer * Kontakt din lokale VOCO konsulent og hør om vores aktuelle tilbud.

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

NYHED

SAMFUND & ARBEJDSLIV

ÅRS kavalkade

2015 Tekst Gitte Almer Nielsen Illustration Julie Asmussen

[februar] Flere kommer i gabestokken ________ Sundhedsstyrelsen strammer op på sagsbehandlingen i tilsynssager, så tandlæger og andre sundhedspersoner altid kommer under skærpet tilsyn eller modtager et påbud, hvis sagens alvor giver styrelsen mulighed for det.

| 1078 |

[februar] Sundhedsstyrelsen strammer op overfor ældre tandlæger ________ Helbredsmæssig topform er ikke længere nok. Nu skal tandlæger over 75 år også fremvise otte journaler, der lever op til lovgivningen for fortsat at have ret til selvstændigt virke.

[april] OK til OK 15 ________

[april] Goddag til rød, gul og grøn ________ Tandlægeoverenskomsten går i luften den 1. april, og dermed skal landets tandlæger lære syv nye ydelser at kende, sige farvel til 11 andre og sætte sig ind i syv ændrede ydelser. Men det mest gennemgribende er nok arbejdet med de to nye nationale retningslinjer – rød, gul og grøn får i hvert fald en helt ny betydning.

I april siger Tandlægeforeningens offentligt ansatte medlemmer et klart ja til OK 15.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

SAMFUND & ARBEJDSLIV

[juli] Udgifter til tandplejen stiger ________ De er imødeset med spænding – de økonomiske tal for første kvartal med Tandlægeoverenskomsten. Og helt som Tandlægeforeningen har forudsagt, så afslører tallene en væsentlig stigning i udgifterne. Hele 20 % for regionernes vedkommende, mens patienternes egenbetaling er steget med 4 %.

[maj] Sparerunder rammer 37 ansatte ________ Den tredje sparerunde siden 2014 rammer Tandlægeskolen i København i foråret. 37 ansatte bliver ramt.

[august] Tilsynet skærpes yderligere ________

[september] Det er fedt at være tandlæge ________ Du har valgt det helt rigtige job. En ny stor undersøgelse fra Akademikerne viser, at tandlæger i høj grad trives med og på deres arbejde.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

[oktober]

Tandlæger, der laver fejl, vil blive presset yderligere af den nyoprettede Styrelsen for Patientsikkerhed. Sådan lyder den kontante udmelding fra den nye sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et interview med Tandlægebladet.

Gul, gul og atter gul ________ Sundhedsstyrelsen afviste det. Og arbejdsgruppen bag de nationale kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller afviste det. Ingen har villet give et estimat på fordelingen af patienterne i de tre farvekategorier, hvilket ellers var en hjørnesten i Tandlægeoverenskomstens økonomiske ramme. Det er derfor ventet med spænding, da de første tal på fordelingen tikker ind fra Danske Regioner i efteråret. Her viser de foreløbige tal, at hele 77 % af patienterne er gule, 13 % er grønne, mens 10 % er røde.

[oktober] Dekanerne råber vagt i gevær ________ Kvaliteten af tandlægeuddannelsen er i alvorlig fare ovenpå adskillige sparerunder. Så klart er budskabet fra Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan på Aarhus Universitet, og Ulla Wewer, sundhedsdekan på Københavns Universitet, i et debatindlæg på Altinget.dk i oktober.

| 1079 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

I Holbæk hjælper tandplejen med at opdage overvægtige børn Flere hundrede børn i Holbæk bliver gentestet, målt og vejet for at spore tidlige tegn på overvægt. Tandplejen har fået en vigtig rolle i dataindsamlingen. Tekst og foto Anders Klebak, freelancejournalist

– Vi skal lige se, hvor stor din mave er, Mathilda, siger klinikassistent Sonja Andersen. Mathildas mor har netop sagt ja til, at hendes toårige datter deltager i et projekt, Holbæk Kommune gennemfører i samarbejde med Holbæk Sygehus. Derfor bliver den lille pige vejet og målt omkring maven, hoften, halsen og i højden. Oplysningerne, der indsamles om Mathilda, skal indgå i et forskningsprojekt på Holbæk Sygehus, der skal spotte tidlige tegn på overvægt hos børn. Og den kommu-

Hun mener, at projektet spiller godt sammen med den måde, hvorpå tandplejen i forvejen arbejder med hele barnet og familien og ikke blot barnets tænder. Og hun peger på, at tandplejen har et stort potentiale i forhold til at indsamle viden. – Vi ser langt de fleste børn og unge i alderen 2½-18 år. Det betyder, at tandplejen ud fra et forskningsmæssigt perspektiv ligger inde med en meget stor database. Vores tandlæger har samtidig med deres akademiske baggrund forudsætningerne for at indgå i den type udviklingsarbejder og sikre, at den viden, der skabes, bliver brugt og omsat til konkrete handlinger i det kommunale sundhedsarbejde, siger hun.

– Nogle tænker, at det er alt for tidligt at tale om overvægt, og det bare handler om hvalpefedt. Men mange er rigtig lettede over, at emnet bliver taget op TINA HANSEN, TANDLÆGE

nale tandpleje har fået en nøglerolle i at indsamle data om børn på to et halvt år og fem år, når de alligevel skal med forældrene til undersøgelse på klinikken, fortæller Hanne Kromann, overtandlæge i Holbæk Kommune.

| 1080 |

Tilbud om hjælp Det er dog ikke kun sundhedsforskning, der kommer ud af projektet. Holbæk Kommune har samtidig gang i et projekt om forebyggelse af overvægt. Når tandplejen har undersøgt et barn, bliver BMI udregnet, og hvis det befinder sig i 90-percentilen eller over, får familien tilbud om hjælp fra kommunen til at lave en plan for at nedbringe vægten.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæge Tina Hansen, som er projektansvarlig for tandplejens MÅLT OG VEJET. Klinikassistent Sonja del af projektet, mener ikke, det Andersen skal have målebåndet frem. er så fremmed at tale med forBørn på 2,5 og 5 år bliver målt i højden, ældrene om børnenes overvægt, omkring hoften, maven og halsen. fordi kost og ernæring allerede er en del af samtaleemnerne, når de kommer på klinikken. Men budskaberne skal formidles med omtanke, fordi forældrene reagerer forskelligt. Mathilda. Noget, der kræver lidt tålmodighed, fordi Ma– Nogle tænker, at det er alt for tidligt at tale om overthilda ikke er helt med på idéen, indtil hun bliver optaget vægt, og det bare handler om hvalpefedt. Men mange er af tegnefilmsfigurerne, der er klistret fast i loftet. rigtig lettede over, at emnet bliver taget op. De har ikke Spytprøverne skal bl.a. bruges til at undersøge for vidst, hvordan de skulle håndtere det, fortæller hun. sammenhæng mellem gener og overvægt. Men tandplejen i Holbæk håber samtidig på, at der gemmer sig data i Gentester børn spytprøverne, der kan bruges tandlægefagligt, fortæller Tilbage på klinikrum nummer 3 tager klinikassistent Tina Hansen. Præcis hvordan er for tidligt at sige, men Sonja Andersen også en spytprøve med en vatpind på det kan fx være at koble mikroflorasammensætning med

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

| 1081 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

ARV OG OVERVÆGT. Spytprøverne indgår i projektet til at undersøge for sammenhæng mellem gener og overvægt. Men tandplejen i Holbæk satser på, at prøverne også kan give viden, der kan bruges tandlægefagligt.

cariesaktivitet. Eller bestemte genetiske træk, der kan pege på, om et barn mangler anlæg til voksentænder. Aftalen med Holbæk Hospital er derfor, at tandplejen får mulighed for selv at dykke ned i materialet senere. – Hvis vi fx kan bruge resultaterne til at forudsige et bestemt klinisk billede, inden det viser sig, så kan vi træde ind tidligere og arbejde med forebyggelse i stedet for behandling, siger Tina Hansen.

Hun mener, at deltagelsen i projektet er et godt eksempel på en opgave, tandplejen kan tage på sig i en tid, hvor børn og unge får sundere tænder, og der samtidig er konstant fokus på at få mest muligt ud af kronerne, der bruges på sundhedsområdet. – Vi skal stadig være dygtige specialister, men vores sundhedsfremmende arbejde styrker børn og unge i at blive gode til at tage vare på deres egen sundhed, siger hun.

Tidlig opsporing af overvægt • Projektet er et samarbejde mellem Holbæk Sygehus og Holbæk Kommune og løber indtil 2016.

får taget spytprøver hos tandplejen. Sundhedsplejen står for at måle og veje børn i 0. og 2. klasse.

• Formålet er at undersøge sammenhænge mellem gener og overvægt, og hvordan overvægt påvirker sundheden.

• Ca. halvdelen af forældrene giver samtykke til, at deres børn må deltage i undersøgelsen.

• Børn på to et halvt og fem år bliver målt, vejet og

| 1082 |

• Børnene bliver indkaldt til en followupundersøgelse et år efter første undersøgelse.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Tetric EvoFlow Bulk Fill ®

Det flydende bulk fill komposit

Til effektive posteriore restaureringer!

Køb

graT

FÅ

lkfill

w-bu

/flo t.com

aden

arviv

.ivocl www

Den ideelle makker til Tetric EvoCeram® Bulk Fill

www.ivoclarvivadent.com Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Klinikejer

Privatansat

Kontingentet er uændret.

Kontingentet sættes ned fra 100 % til 90 % af det ordinære kontingent.

12.396 kr. i årligt kontingent. Det ordinære kontingent

Her er dit kontingent i 2016 Studerende

11.156 kr. i årligt kontingent.

Fra årsskiftet ændres kontingentet til Tandlægeforeningen for en række medlemsgrupper. Beslutningen blev truffet på hovedgeneralforsamlingen i 2014 af et enigt repræsentantskab.

Nyuddannet

Det er fortsat gratis for studerende at være

Det første års medlemskab er gratis.

medlem af Tandlægeforeningen.

Tidligere var det gratis det første halve år.

| 1084 |

0 kr.

i årligt kontingent.

det første år.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Offentligt ansat Kontingentet er 70 % af det ordinære kontingent. Tidligere var det 72 %.

8.677 kr. i årligt kontingent.

Arbejde i udlandet

Senior Det har hidtil været gratis for pensionister at være medlem af Tandlægeforeningen. Fremover skal man som seniormedlem betale 5 % af det ordinære kontingent. Seniorer er

Danske tandlæger med arbejde i ud-

medlemmer, som har nået, eller inden for

landet stiger fra 15 % til 25 % af det

fem år når, folkepensionsalderen, og som er

ordinære kontingent.

ophørt med at udøve tandlægevirksomhed.

3.099 kr. i årligt kontingent.

620 kr. i årligt kontingent.

Læs formandens forklaring næste side

I øvrigt • Dobbeltmedlemskabsaftalerne med De Offentlige Tandlæger (nu Ansatte Tandlægers Organisation) ophæves, så man ikke længere kan få nedsat kontingent, fordi man er medlem af begge foreninger. • Ansatte tandlæger på barselsorlov vil fortsat skulle betale 25 % af det ordinære kontingent – dog kun i den periode, hvor medlemmet udelukkende modtager barselsdagpengesats. Man skal ansøge senest 12 uger efter fødslen. Ellers kan nedsættelsen af kontingentet ikke ske.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

• Passive medlemmer (fx langtidssyge) vil fortsat skulle betale 25 % af det ordinære kontingent. Passive medlemmer omfatter medlemmer, der har deres hovedbeskæftigelse i udlandet, medlemmer med en samlet beskæftigelse på 8 timer eller derunder, og medlemmer, der er varigt syge. • Tandlæger fra de øvrige nordiske lande med arbejde i Danmark vil ikke længere kunne opnå nedsat kontingent alene pga. deres nationalitet.

| 1085 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hvorfor er kontingentet til Tandlægeforeningen ændret? Fra årsskiftet ændres kontingenterne i Tandlægeforeningen, så nogle medlemsgrupper skal betale mere – andre mindre (se foregående opslag). Beslutningen blev truffet af et enigt repræsentantskab på hovedgeneralforsamlingen i 2014. Tandlægebladet har stillet formand Freddie Sloth-Lisbjerg et par spørgsmål Hvorfor differentiere kontingentet mellem de forskellige medlemsgrupper yderligere? – Anledningen var bl.a., at de privatansatte tandlæger længe havde ønsket sig et lavere kontingent end klinikejerne ud fra et argument om, at de som medlemsgruppe trækker mindre på foreningen end klinikejerne. Og for mig er det et princip, at der ikke er nogen hellige køer. Heller ikke kontingentet. Derfor har vi igennem længere tid arbejdet på en ændring af hele kontingentstrukturen. En nedsættelse af kontingentet til de privatansatte på 10 %. Er det så nok? – Det er altid en diskussion. Vi ved som sagt, at klinikejerne trækker mest på foreningen, men mange af deres henvendelser kommer også indirekte de ansatte til gode. Så jeg synes, det er mere nuanceret. Hvordan kan det være rimeligt, at pensionister, der har betalt kontingent hele deres erhvervsaktive karriere, nu skal til at betale et pensionistkontingent? – Tiden er løbet fra medlemskab af et fagligt fællesskab uden at betale for det. Jeg synes, det er et afbalanceret kontingent i forhold til de ydelser, man får som pensionist. Man kan vælge at få Tandlægebladet, man har adgang til Tdlnet.dk og forsikringerne i Tandlægernes Tryghedsordninger.

| 1086 |

Og hvorfor gøre livet besværligt for de offentligt ansatte tandlæger, der gerne vil være medlem af både ATO (tidligere DOFT, red.) og Tandlægeforeningen? – Jeg forstår godt, at mange medlemmer synes, at det er svært at forstå, og dybest set bare ønsker én forening. Jeg ville også meget hellere samarbejde med ATO. Men set med vores øjne er viljen til samarbejde desværre ikke til stede hos dem. Det ser vi løbende talrige eksempler på. Den virkelighed har vi valgt at forholde os til og opsagt dobbeltmedlemskabsaftalen. Jeg kunne sagtens sige en hel masse om dette her, men jeg synes ikke, at mudderkastning tjener nogen.

HUSK! Er du pensionist, og vil du modtage Tandlægebladet næste år? Så skal du anmode om det på medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

The moment you see a hidden detail reveal a visible success. This is the moment we work for.

// DENTAL OPTICS MADE BY ZEISS

Tilbud!

S100 / OPMI pico

kop mik ros t e n å L ge i 14 da

ZEISS OPMI® pico. Resultater, du kan se. Komfort, du kan mærke. Fordelene ved at anvende et dental mikroskop i behandlingerne er indlysende: • Bedre ergonomi: Se ALT helt uden anstrengelse, inkl. de fineste detaljer i den anatomiske struktur. Med Varioskop® 100 kan arbejdsafstanden justeres lynhurtigt og trinløst mellem 200mm og 300mm, uden at din arbejdsstilling ændres. • Bedre syn: True-to-color LED belysning, som er både økonomisk og stort set vedligeholdelses- og støjfrit. • Tilbud: Lån et mikroskop i 14 dage og kom hurtigt i gang! Tilbuddet er helt uforpligtende, og gælder til og med 31.12.15. For mere information og reservation kontakt: Carsten Brusgaard | Tel.: 20 80 20 75 | carsten.brusgaard@zeiss.com.

Carl Zeiss A/S info.dk@zeiss.com www.zeiss.dk - www.meditec.zeiss.com/dental

INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 1088 |

Fagligt referat

Velbesøgt og levende symposium om akutte patienter Tandlægeforeningens Symposium 2015

Bjarne Klausen, tandlæge, dr.odont., ph.d., privat praksis, Esbjerg Jens Thorn, ledende overtandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

andlægeforeningen afholdt Symposium 2015 for 1.300 tandlæger og 600 klinikassistenter i perfekte rammer i Aalborg Kongres & Kultur Center 13. og 14. november med det overordnede emne ”Den akutte patient”. En række lægeog tandlægefaglige indlæg belyste og levendegjorde de mange problemstillinger, denne patientkategori kan udfordre tandlægerne med i deres hverdag. Referatet tager udgangspunkt i de livstruende situationer, de henvisningskrævende tilstande og de tilstande, der kræver behandling på klinikken. Livstruende situationer Alle tandlæger kender den vasovagale reaktion på en injektion eller anden instrumentering eller sågar synet af tandlægen. En kort stund i rygleje, en kold klud på panden og et sukkerindtag retter hurtigt op på denne situation. Den virkelig livstruende situation adskiller sig herfra ved manglende kontaktbarhed, svigtende cirkulation og hvæsende, overfladisk eller ophørt

vejrtrækning. Førstehjælpens simple diagnostik A, B, C, D blev illustreret. Luftvejene sikres ved at lægge patienten ned og med et greb bag angulus/ ramus at føre underkæben frem (Airways), vejrtrækningen observeres (Breathing), og der kontrolleres for puls i håndled eller på hals (Circulation) og for bevidsthedsniveau eller lammelse (Disability). Ovenstående greb om underkæben er smertefuldt og vil give en indikation for bevidsthedsniveauet. Sørg for at kalde 112 med det samme, og følg de telefoniske instruktioner. I tilfælde af hjertestop påbegynd hjerte-lunge-redning med hjertemassage og kunstigt åndedræt (30/2) på stedet, anvend adrenalininjektion i.m. og hent og monter hjertestarter. Ambulancen vil være fremme på meget kort tid. Differentialdiagnoser i den mildere kategori er astma, kritisk lavt blodsukker og krampeanfald. De alvorlige tilfælde drejer sig om blodprop i hjertet, anafylaktisk shock og hjerneblødning. En anden situation er Quinkes ødem, der medfører pludselig hævelse af læbe/tunge og evt. hals med mulig obstruktion af luftvejen

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

INDLÆG & DEBAT

samt en naturlig angst- og panikreaktion. I dette tilfælde sættes patienten op, og luftvejen forsøges sikret, indtil hjælpen når frem. Der er tale om simple foranstaltninger, enhver klinik bør være forberedt på. En aftalt rollefordeling for personalet er nøglen til god og overskuelig håndtering af akutte situationer. Hvem ringer 112 og hører efter instruktionerne, hvem befinder sig på gaden og guider ambulancen, hvem henter hjertestarter, hvem foretager hjertemassage, og hvem ventilerer patienten. Udover rollefordeling anbefales det, at alle klinikker anskaffer sig en hjertestarter, har opdateret beholdning af adrenalin, har en ventilationsmaske og årligt gennemfører basal genoplivningsøvelse. Henvisningskrævende tilstande En lang række tilstande er ikke akut livstruende som ovenstående, men dog henvisningskrævende. Som en rød tråd igennem symposiet gik det givtige interdisciplinære samarbejde imellem tandlægerne og deres kolleger på de kæbekirurgiske afdelinger samt patienternes egen læge eller speciallæger. De muligt alvorlige følger af orofaciale infektioner og deres spredningsveje blev illustreret til skræk og advarsel om at tage dem alvorligt. Årsager til odontogene infektioner bør elimineres på klinikkerne som nævnt nedenfor. Intraorale abscesser bør incideres og dræneres sufficient, og i de fleste tilfælde følges op med en relevant antibiotikabehandling. Behandlingsprincipperne blev gennemgået. Responderer tilstanden ikke på behandlingen, eller er der tale om abscesser,

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

der kræver ekstraoral incision, og ikke mindst påvirket almentilstand, bør patienterne viderehenvises akut til de kæbekirurgiske afdelinger. Forandringer i mundslimhinden kan være lokale eller være manifestationer af systemiske sygdomme. Stærkt smertefulde tilstande er som regel ulcerative, og eksempler er aftøs cicatriciel stomatitis, herpetisk gingivosto-

Fakta om smerter Enæggede tvillinger har forskellig smertetærskel. Det skyldes epigenetiske faktorer, dvs. at miljøpåvirkninger ændrer den måde, den genetiske kode kommer til udtryk på. Hos kroniske smertepatienter sker der med tiden en kortikal reorganisering, så hjernens evne til at kontrollere og hæmme smerten bliver dårligere. Smerter hæmmer immunsystemets evne til at hæmme bakterier. Derfor er hurtig smertebehandling et vigtigt led i infektionsbehandling. Tilstedeværelse af andre smertefulde lidelser kan være afgørende for, hvor mange smerter man får efter odontologiske procedurer. Lars Arendt-Nielsen

1089 |

INDLÆG & DEBAT

?! matitis, herpes zoster, pemphigus vulgaris, erythema multiforme exudativum og arteritis temporalis. Moderat smertegivende er ulcerøs lichen planus, simpel aftøs stomatitis og oral cancer. Mindre smertegivende er atrofisk/ erytematøs lichen planus, pemphigoid, candidiasis og angulær cheilitis. Patienter med disse tilstande bør som oftest henvises. Tandlægerne bør kende typiske kliniske karakteristika for karcinomer, og disse patienter er naturligvis akut henvisningskrævende. Tegn på kæbefraktur kan være ændret sammenbid, smerter eller deviation ved gabning, nedsat følsomhed i underlæben, synsforstyrrelser, diastemata, blødning fra en poche eller hæmatom i mundbunden. Ved mistanke om kæbefraktur skal patienten i dagtimerne henvises til nærmeste kæbekirurgiske afdeling, om aftenen eller i weekenderne til skadestuen. Man skal være opmærksom på, at patienter med tandtraumer også kan have kæbefraktur. Komplikationer, der kan opstå i forbindelse med kirurgiske dento-alveolære procedurer, blev gennemgået. De henvisningskrævende var iatrogent forårsaget kæbefraktur, displacering af rødder eller implantater til sinus maxillaris, regio submandibularis eller spatium parapharyngeum, emfysem som følge af brug af trykluft til kirurgiske procedurer, kanylefrakturer, blødning i regio submentale eller regio submandibularis og displacering af calciumhydroxid eller andet rodfyldningsmateriale til canalis alveolaris. En tredjedel af de oro-faciale smerter er ikke relaterede til tænder eller slimhinder. Af specifikke akutte oro-faciale smertetilstande blev symptomer fra kæbeled og muskler samt trigeminusneuralgi og hovedpiner gennemgået. En akut henvisningskrævende tilstand er kæbeledsluksation, såfremt der ikke umiddelbart kan foretages manuel reponering. Det blev understreget, at en omhyggelig smerteanamnese suppleret med både intraorale og ekstraorale undersøgelser er essentiel. Ved manglende effekt af terapi er henvisning til smerteklinikker relevant. Tilstande, der kræver akut behandling på klinikken Det er vigtigt, at man på klinikken har en fast procedure for behandling af akutte patienter. Dette giver en professionel aura og skaber tryghed hos patienterne. Tandtraumer kræver omgående behandling, da prog nosen ofte forværres, jo længere tid der går. Formålet med den akutte behandling er at genoprette funktion og æstetik samt skabe de bedst mulige forhold for heling.

| 1090 |

Tænder eller tandfragmenter skal om muligt reponeres og fikseres, og man skal undgå eller begrænse bakteriel invasion. Tænder med subluksation, ekstrusion eller eksartikulation skal fikseres i to uger, mens tænder med rodfraktur, intrusion, lateral luksation eller fraktur af processus alveolaris fikseres i fire uger. Fiksationen skal fremstilles af et fleksibelt materiale (fx ProTemp), skal muliggøre sufficient hygiejne og må ikke yde tryk eller træk på tanden. Vedrørende al tandtraumediagnostik og -behandling henvises til www.dentaltraumaguide.org Ved akut pulpitis og akut apikal parodontitis skal alle rodkanaler udrenses hurtigst muligt. Som nødbehandling kan man vælge at fjerne kronepulpa, skylle med NaOCL og lægge et depot af Ca(OH)2. Ved akut apikal parodontitis er det ikke nogen god idé at lade tanden stå åben til næste dag, da dette øger risikoen for kontamination og smerter. I stedet bør man lade patienten sidde i stolen, til pusset er løbet af, og tanden kan aflukkes. Ved periapikale og parodontale abscesser, hvor der ikke kan skaffes afløb via rodkanal eller poche, bør man skaffe afløb gennem incision og anlæg af gummidræn. Ved gingival absces fjernes det fremmedlegeme, som er årsag til tilstanden. Ved pericoronitis fjernes den tand, der er årsag til lidelsen. Ekstraktion er i det hele taget en relevant behandlingsmulighed i mange akutte

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

INDLÆG & DEBAT

situationer, og man skal ikke være tilbageholdende med at foretage ekstraktion eller andre kirurgiske indgreb i akut stadie. Antibiotika Den stigende forekomst af antibiotikaresistente bakteriestammer udgør en tikkende bombe under den globale sundhed, og brugen af antibiotika bør derfor begrænses mest muligt. Sammenlignet med lægerne, hospitalerne og ikke mindst fødevareindustrien står tandlægerne for en yderst beskeden del af antibiotikaforbruget i Danmark; men vi må naturligvis påtage os vores del af ansvaret og kun ordinere disse lægemidler på rette indikationer. Nyere diagnostiske metoder har afsløret, at mundhulens mikroflora er langt mere kompleks end tidligere antaget. Da odontologiske infektioner typisk er komplekse biofilminfektioner, som antibiotika har begrænset virkning på, skal disse tilstande primært håndteres manuelt. Der er ubetinget indikation for antibiotika ved reponering af eksartikulerede tænder og i tilfælde af kontaminerede bløddelslæsioner. Ved behandling af periapikale abscesser, parodontale abscesser, pericoronitis og akut nekrotiserende gingivitis/parodontitis er antibiotika kun indiceret, hvis der er påvirket almentilstand, stor sygdomsudbredelse eller risiko for spredning. I disse tilfælde

af knogle. I disse tilfælde gives amoxicillin (2 g en time før indgrebet) eller ved penicillinallergi roxithromycin (300 mg en time før indgrebet). Risikoen for resistensudvikling og bivirkninger er i øvrigt størst ved langvarig dosering og meget lille ved engangsdosering. Analgetika Det er oftest påkrævet at ordinere smertestillende medicin ved fx akut pulpitis, akut apikal parodontitis, akut nekrotiserende gingivitis/parodontitis og i forbindelse med langvarige tandekstraktioner og større kirurgiske indgreb i mundhulen. Paracetamol (500 mg x 4/døgn) bør være standardpræparatet ved lette til moderate smerter, da dette stof medfører mindst risiko for bivirkninger. Ved stærkere smerter kan vælges ibuprofen (400 mg x 4/døgn) eventuelt i kombination med paracetamol. I sjældne tilfælde med stærkere smerter kan ibuprofen og paracetamol suppleres med tramadol (50 mg x 4/ døgn). Det er vigtigt, at patienterne er smertedækkede, når effekten af lokalbedøvelsen begynder at aftage efter et kirurgisk indgreb. Det er et velkendt fænomen, at tænder med akut pulpitis og områder med akut inflammation eller pusansamling kan være vanskelige at bedøve sufficient. Det er i disse situationer en fordel at anlægge ledningsanalgesi frem for infiltrationsanalgesi. Ved pulpitis kan man også supplere med intraligamentær injektion og/eller infiltrationer både facialt og lingvalt for tanden. I genstridige tilfælde kan man gentage injektionerne og vente 5-10 minutter, inden behandling påbegyndes. Sidste mulighed er injektion direkte i pulpa.

» Smerte er en mekanisme, der beskytter organismen. Uden smertesans bliver man ikke gammel Lars Arendt-Nielsen

kan der gives penicillin V (1 MIE 3x/døgn i 3 døgn) og metronidazol (500 mg/døgn i 3 døgn). Til patienter med penicillinallergi gives clindamycin (300 mg 3x/døgn i 3 døgn). I hospitalsregi benyttes ofte amoxicillin med clavulansyre i stedet for penicillin V. Profylaktisk administration af antibiotika gives ved indgreb i mundhulen med risiko for blødning hos patienter med risiko for endocarditis, dvs. patienter med tidligere endocarditis, hjerteklapproteser eller medfødte hjertelidelser. Desuden tyder nye undersøgelser på, at det kan være en fordel at give profylaktisk antibiotikum ved fjernelse af visdomstænder med samtidig fjernelse

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Blødning Blødning blev behandlet som et selvstændigt emneområde. Den komplicerede hæmostatiske balance i form af relationen imellem fibrindannelsen efter vævsskade og fibrinopløsning i relation til helingen blev på pædagogisk vis forklaret. Den relativt store andel af fibrin i koaglet i et low-flow-område som mundhulen forklarer den gode lokale effekt af tranexamsyre (TXA), som har en antifibrinolytisk virkning. Antitrombotisk behandling er i dag karakteriseret ved flere langvarige behandlinger, ved nye potente stoffer og ved, at nogle behandlinger ikke må pauseres. I modsætning til vitamin-K-antagonister som Marevan kan virkningen af de nye stoffer ”NOAK” (Non-vitamin

1091 |

INDLÆG & DEBAT

?! K orale antikoagulantia som Pradaxa, Xarelto og Eliquis) ikke monitoreres ved INR, og en eventuel blødning kan ikke stoppes med en antidot. De har til gengæld andre fordele. Som hovedregel skal den antitrombotiske behandling ikke reguleres/seponeres, da risikoen for blødning oftere er mindre end risikoen for trombose. I visse tilfælde som fx ved mekaniske hjerteklapper kan seponering være livsfarlig. Retningslinjerne ved mindre dento-alveolære kirurgiske behandlinger er: Er der tale om trombocytaggregationshæmmere som de tidligere kendte Magnyl og Plavix eller de nye som Brilique eller Efient, kræves ingen seponering, hvis de anvendes alene, eller hvis Magnyl bruges sammen med de et af de tre andre nævnte i en tostofsbehandling. NOAK i monoterapi kræver ingen seponering, og patienter i Marevanbehandling kan behandles i terapeutisk INRniveau på 2-3,5. Ved andre kombinationer end de ovenfor nævnte samt ved større kirurgiske behandlinger skal der konfereres med egen læge inden indgrebet. I tillæg hertil blev den manuelle håndtering af blødning efter kirurgiske procedurer generelt beskrevet i form af kompres, koagulering, underbinding af kar, suturteknik samt forskellige typer af hæmostatisk materiale (fx Surgicel og Spongostan).

Desuden anbefales en langt større anvendelse af TXA end hidtil både som mundskyl præ- og postoperativt og i kompres (5 %-opløsning). Enhver klinik bør have TXA til behandling af blødning (Fig. 1).

Kursusgivere på Symposium 2015: Bjarne Klausen, tandlæge, dr.odont., ph.d., privat praksis, Esbjerg Elisa Kier-Swiatecka, overtandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Eva Lauridsen, adjunkt, tandlæge, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Jens Thorn, ledende overtandlæge, ph.d., Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Jørgen Jespersen, overlæge, professor, dr.med., Klinisk Biokemisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Lars Arendt-Nielsen, forskningsdirektør, professor, dr.med., ph.d., Grundforskningscentret for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet Lise-Lotte Kirkevang, lektor, tandlæge, ph.d., Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Morten Schiødt, overtandlæge, dr.odont., Tandmund-kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Niels Høiby, overlæge, professor, dr.med., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet Niels Ulrich Hermund, overtandlæge, ph.d., Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Peter Svensson, professor, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Simon Storgård Jensen, overtandlæge, ph.d., Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Sven Erik Nørholt, overtandlæge, professor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Søren Loumann Nielsen, overlæge, Anæstesiog operationsklinikken, Rigshospitalet

Fig. 1. (Venligst udlånt af Elisa Kier-Swiatecka og Jørgen Jespersen)

| 1092 |

Søren Schou, professor, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

EMALJE PROTECT DOUBLE ACTION MOD SYREANGREB Zendium Emalje Protect Tandpasta Anvender Fluoride Protein Tecnology for at hjælpe med at styrke, beskytte og genopbygge tandemalje. PRODUKTEGENSKABER: • Enzymsystem der understøtter bestanddele i spyttet • Indeholder casein og colostrum – mælkeproteiner – der sammen med spytproteiner hjælper til at modvirke syreskader • For optimal effekt af mælkeproteinerne anvendes tandpastaen før et måltid • Indeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • Steareth – 30. Mild detergent, der skåner tandemalje og slimhinder • Medium koncentration af silica (RDA: 80) skånsomt slibemiddel

BESTIL PRODUKTER OG PJECE HER

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 7. DECEMBER 2015 TIL 12. JANUAR 2016 30 år Michelle Zamani, København V, 7. december Johanna Fritzsche, Kiel, 19. december Elin Maria Vilhelmsen, Aarhus C, 21. december Jonas Sejr Nicolajsen, København K, 24. december Anja Sæderup Kobel, Odense C, 29. december Paneeraq Olsen, Malmö, 3. januar Andreas Kanstrup, København N, 3. januar Christian Kanstrup, Bagsværd, 3. januar Anne Venø Hastrup Hyldgaard, Kolding, 4. januar Arinnguaq Marie Filskov, Ilulissat, 7. januar Dina Filtenborg Nielsen, Holstebro, 9. januar Mehreen Safdar, Odense N, 9. januar Asbjørn W. R. Jensen, Aarhus C, 12. januar 40 år Diana Mortensen, Farum, 7. december Tim Whitte Dam Mikkelsen, Charlottenlund, 10. december Mads Nikolaj Krabbe, Frederiksberg, 14. december Sophie Marie Storm, Knebel, 16. december Tahir Balal Bhatti, Albertslund, 20. december Sumreena Aziz, Farum, 21. december Marie-Louise Mørch, Hellerup, 21. december

1094 |

Mikkel Marqvard Nørgaard, Kalundborg, 23. december Line Molander Kragh, Farum, 24. december Ann Carina Kresse, Frederiksberg C, 1. januar Sanna Gätje, Skærbæk, 8. januar 50 år Lene Marie Kristensen, Bramming, 9. december Nanna Jürgensen, Aabenraa, 12. december Karsten Damgaard Laugesen, Herlev, 20. december Marianne Lyng Kjær, Nærum, 20. december Lene Meyer, Skørping, 27. december Kristian S. Kirkevang, Skanderborg, 12. januar 60 år Hans Henrik Mortensen, L-1650 Luxembourg, 9. december Kirsten Ludvigsen, Charlottenlund, 9. december Ingrid Larsen, Vörde, 12. december Ingrid Dam Nielsen, Faaborg, 21. december Hanne Benneballe Møller, Svaneke, 23. december Kit Nielsen, Rødkærsbro, 23. december Birgitte Emborg, Roskilde, 26. december Anne Flyger Ulrich, Charlottenlund, 27. december Glen Happel, Rungsted Kyst, 3. januar Niels Jørgen Skjødt, Brovst, 4. januar Jane Ottov, 183 33 Täby, 6. januar Jens Benzon Bang, Frederiksberg, 9. januar Harry Fløjborg, Hammel, 9. januar Jakku T. A. Heinesen, Torshavn, 12. januar 70 år Henrik Viktor Grummesgaard Klitz, Kongens Lyngby, 9. december Inger Sortsøe Liebing, København K, 14. december Sven Ole Sø, Holstebro, 15. december Tove Bruun, Lemvig, 17. december Erik Pedersen, Kolding, 21. december Esben Skov Nielsen, Skagen, 25. december

Anne Nissen, Humlebæk, 29. december Eva Susanne Jelstrup Sonne, Gentofte, 30. december Ole Buhl Jørgensen, Fredericia, 31. december Jens Marqvard Nørgaard, København K, 1. januar Søren Hillerup, Virum, 1. januar Aase Birgit Møller-Hansen, Augustenborg, 9. januar 75 år Betty Jane Lysgaard, Frederiksberg, 13. december Kirsten Rosengren, København Ø, 20. december Hans-Jørgen Fulling, Frederiksberg, 20. december Hugo Eriksen, Horsens, 23. december 80 år Jytte Mia Bach, Hvidovre, 7. december Hans Erik Hjorth-Hansen, Svendborg, 9. december Ole Søgaard, Nærum, 22. december Erling Castenskjold Holm, Egå, 23. december Karl Huber, Lystrup, 28. december Aage Helding Rasmussen, Rødovre, 1. januar 85 år Inge-Vibeke Meincke, Hørsholm, 15. december 90 år Ole Erik Ørum Silbye, Ikast, 14. december

DØDSFALD Erik Simonsen, Født 1949, Kandidateksamen 1973 Jens Guttorm Waagø, Født 1925, Kandidateksamen 1955

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Navne | SERVICE

Ny næstformand for Tandlægeforeningen Tandlæge Troels Barkholt fra Aalborg er blevet udpeget til ny næstformand for Tandlægeforeningen. Dermed bliver han den første privatansatte tandlæge, der indtager en næstformandspost i foreningen. Den 33-årige Troels Barkholt blev kandidat fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2009 og arbejder som tandlæge på en privat tandklinik i Støvring. Tidligere har han også været ansat inden for den kommunale tandpleje i Aalborg, og i 2010 havde han et tremåneders vikariat i Sisimiut i Grønland. Troels Barkholt har været tilknyttet fagpolitik gennem Privatansatte Tandlægers Udvalg og Nordjysk Tandlægeforening siden 2009, og i 2011 blev han valgt ind i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse. Troels Barkholt afløser Palle Skjødt på næstformandsposten, der fortsætter som medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.

FIRST MOVER. Troels Barkholt er den første privatansatte tandlæge, der bliver næstformand i Tandlægeforeningen.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Nyt om navne Tandlæge Lars-Henrik Gaardhøje i Vordingborg og Tandlægerne Remvig i Hørsholm er begge blevet indstillet af deres klinikassistentelever til årets bedste læreplads. Tandlægerne Remvig fik tildelt prisen som årets læreplads lokalt på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København, mens tandlæge Lars-Henrik Gaardhøje fik den samme titel hos EUC Sjælland. Ud af 569 indstillede lærepladser på nationalt plan gik Lars-Henrik Gaardhøje videre og blev nomineret til årets læreplads på landsplan, men vandt desværre ikke prisen.

NOMINERING. Tandlæge Lars-Henrik Gaardhøje gik hele vejen og blev sammen med to andre praktiksteder nomineret til landets bedste læreplads.

1095 |

SERVICE | Navne

FOTO: RENÉ SCHÜTZE

FORSKERSPIRER. Mathilde Frost Kristensen og Sofie Wilkens Knappe fik overrakt skolarstipendiet af formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, i forbindelse med Symposium.

Stipendier til unge forskere Tandlægeforeningen har uddelt skolarstipendier på i alt 282.000 kr. til to tandlægestuderende. De skal forske i, hvordan et mælkeprotein kan nedsætte risikoen for caries, og hvilke bivirkninger der kan være ved at bruge en skinne til at afhjælpe søvnapnø. Mathilde Frost Kristensen, 24 år og tandlægestuderende på Aarhus Universitet, skal med et stipendium på 120.000 kr. forske i, hvordan et bestemt mælkeprotein kan forebygge caries. Ifølge Mathilde Frost Kristensen viser nyere forskning, at proteinet osteopontin, som findes i små koncentrationer i mælk, hæmmer bakteriers evne til at binde sig til tandens overflade. Idéen er at undgå at dræbe bakterierne, men

1096 |

forhindre dem i at binde til tanden. Man ved ikke endnu, hvilke bakteriearter proteinet har en effekt på, og hvordan det virker. Det skal Mathilde Frost Kristensen undersøge. Og projektet rummer spændende fremtidsperspektiver. – Måske vil man på sigt udvikle et tyggegummi, der indeholder proteinet, så man slipper for plak på tænderne, siger hun. Sofie Wilkens Knappe, 24 år og tandlægestuderende på Københavns Universitet, skal med et stipendium på 162.000 kr. undersøge, hvordan behandling af obstruktiv søvnapnø med skinner, der fører underkæben frem, påvirker patienters mundog ansigtsfunktion samt kæbeled over tid.

– Idéen med mit forskningsprojekt er bl.a. at afdække, hvilke langtidspåvirkninger der opstår ved denne behandling, således at resultaterne kan bidrage til en større forståelse for behandlingen og dennes muligheder. Måske vil forskningsprojektet vise, at vi inden for sundhedsvæsenet skal foretage nogle ændringer af den måde, hvorpå vi behandler patienter med obstruktiv søvnapnø, siger Sofie Wilkens Knappe. Skolarstipendierne blev uddelt af formanden for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, ved Symposium den 13. november.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

DESIGN DENTAL

DESIGN DENTAL - NU MED EGET FRÆSECENTER Vi kan nu fræse alt lige fra CrCo, titan til fuld zirkonium og e.max inhouse. Det betyder hurtig levering af stort set alle typer produkter i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser! F.eks. dansk produceret Fuldanatomisk zirkonium krone Fra 750,-

Ring og hør nærmere 86 82 83 33

esign ental

tandlægebladet_november_2015.indd 1

Suensonsvej 3 - 8600 Silkeborg East info@DesignDental.dk - www.DesignDental.dk esign ALTID GRATIS FRAGT D 16-10-2015 13:42:29

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2016: Deadline: 10. december 2015 Udkommer: 9. januar 2016 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2016: Deadline: 20. januar 2016 Udkommer: 6. februar 2016 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 JANUAR Billund-kursus Dato: 8.1.2016 kl. 10.30 til 9. 1. 2016 kl. 12.30. Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger, tandplejere og de klinikassistenter, der behandler børn og unge i privat praksis Info: Jannie Borgstrøm, PTO's sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk Efteruddannelsen på Tandlægeskolen i København Kasuistik symposium 2016 Dato: 22. & 23.1.2016 Sted: Tandlægeskolen/Odontologisk Institut, Nørre Allé 20. Auditorie annonceres senere. Emne: Medicinske sygdommes betydning for oral diagnostik og tandbehandling Website: URL annonceres snarest muligt.

1098 |

VOP – Ortodonti Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til selvstændigt at udføre uddelegerede arbejdsopgaver i forbindelse med ortodontisk behandling. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter med interesse for ortodonti fra privat praksis og kommunal tandpleje. 9 UV dage inkl. eksamen med studiestart januar 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Specialtandlæge Mostafa Zargham Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk Parodontologi - tandplejere Modul, der giver en grundig opdatering inden for alle aspekter af parodontologien og træning i en systematisk tilgang til parodontalbehandling. Teori og klinik samt arbejde med patientkasus fra egen klinik. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 10 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2015. Dato: Studiestart januar 2016. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ledningsanalgesi – tandplejere 2 dages kursus for tandplejere med A-autorisation. Giver kompetencen til at lægge ledningsanalgesi som uddelegeret opgave. Teori og praksis (mandibular, tuber). Dato: Vælg mellem 18.-19.1.2016 og 23.-24.8.2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

FEBRUAR Kursus NFH (Nordisk forening for Funktionshæmning og oral Helse) Mundhulebakteriers indflydelse på almentilstanden i forbindelse med samarbejdet med plejepersonalet – på plejekrævende borgere Dato: 26.2.2016, Kl. 09.30 – 15.15

Sted: DGI byen i København Arrangør: NFH med efterfølgende generalforsamling VOP – Kommunikation i tandplejen Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer i relation til mundtlig og skriftlig professionel kommunikation med patienter, kolleger, klinikkens eksterne samarbejdspartnere m.fl. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og kommunal tandpleje 9 UV dage inkl. eksamen med studiestart februar 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Dorthe Vangsgaard Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk VOP – Protetik Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til selvstændigt at udføre uddelegerede arbejdsopgaver i forbindelse med fremstilling af fast og aftagelig protetik. Dette omfatter også professionel kommunikation med patient og laboratorium om de planlagte behandlinger. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter primært fra privat praksis eller Specialtandplejen. 9 UV dage inkl. eksamen med studiestart februar 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Susanne Schiøler Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk VOP – Tandpleje for borgere med særlige behov Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes kompetencer til at forberede og gennemføre sundhedsfremme, forebyggelse samt udføre uddelegerede opgaver i forbindelse med tandpleje for borgere med særlige behov (herunder demens). Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og Omsorgs- og Specialtandplejen. 9 UV dage inkl. eksamen med studiestart februar 2016. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Kalender | SERVICE

10 ECTS Modulkoordinator: Ulla Kortegaard Bendtsen Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk Tandpleje for borgere med særlige behov – klinikassistenter Modul for klinikassistenter, som arbejder i omsorgs- eller specialtandplejen. Fokus på lovgivning, etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgrupperne. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Dato: Studiestart februar 2016. Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Nyt modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm. 9-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Dato: Studiestart februar 2016 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Oral diagnostik og prognosevurdering - tandplejere På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde. Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 9 undervisningsdage over 3 måneder. Dato: Studiestart februar 2016. Ansøgningsfrist 15. november 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Omsorgstandpleje Relevant for tandplejere, der gerne vil være bedre rustet til at varetage behandlingen af ældre. Du får viden om målgruppen, bl.a. almenssygdomme, demens, farmaka, etik, behandlingsmæssige overvejelser. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 6-7 undervisningsdage over 3 måneder. Dato: Studiestart februar 2016. Ansøgningsfrist 15. november 2015 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Elevansvarlig på klinikken Heldagskursus, der giver dig kompetencerne til at varetage opgaven som elevansvarlig på klinikken Dato: 11.2. 2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

MARTS Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde Dato: 4. -5.3.2016 På Hotel Kongebrogaarden, Middelfart Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk

Arni Magnussons Gade 2-4 1577 København V Deltagerbeløb: kr. 8.000 Arrangør: dinTANDLÆGE Info: www.dintandlæge.dk/for-fagfolk/ Kursus-2016 Tlf. 70 22 10 18 eller mail til: dorthe@dintandlaege.dk

SEPTEMBER VOP – Service og Kvalitetsudvikling Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og kommunal tandpleje 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Susanne Schiøler Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk VOP – Implantologi og kirurgi Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes kompetencer til at forberede og gennemføre assistance samt selvstændigt gennemføre kvalitetssikring af procedurerne ved oral kirurgiske behandlinger, herunder indsættelse af implantater, på tandklinikker. Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra private og offentlige klinikker, der udfører kirurgiske behandlinger. 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016. 10 ECTS Modulkoordinator: Malene Hallund Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk

JUNI ”Treatment Planning and Case Presentation” - Tandlæger Dr. Greggory Kinzer, Spear Education Dato: 9. - 10.6.2016 Kl. 09.00-18.00 Sted: Tivoli Congress Center |

1099 |

Den nye Eidorff krone

Eidorff kronen er en unik Full Zirkon krone MED translucens til kun kr. 695,Full Zirkon kroner er lavet af monolitisk Zirkon som man kender det fra BruxZir® kroner. Ulempen ved disse kroner har imidlertid været det kosmetiske, pga. manglende translucens. Dette problem har vi nu løst, ved at lave en Full Zirkon krone med et translucens lag på 0,5 mm. Dette giver et fantastisk æstetisk resultat, samtidig med, at styrken og øvrige fordele bliver bevaret. Fordele ved Full- zirkon kroner: • CAD/CAM design/fremstillet • Fri for metal • Høj styrke, ingen chipping • Den tandfarvede løsning til bruxister • Ideelt til patienter med begrænset okklusal plads • Også ideel som implantatkrone

Eidorff dental er ISO 9001 certificeret, hvilket betyder løbende kontrol af materialeindholdet i vore kroner hos Teknologisk Institut.

Ved ekstra høje æstetiske krav, f.eks. til fronttænder med svære farver, anbefaler vi stadig enten e-max eller en konventionel zirkon krone med påbrændt porcelæn.

Eidorff dental / Herlev Hovedgade 195, 3 tv / 2730 Herlev / T: 44 94 90 09 / M: info@lab.dk / www.edd.dk

0915 Eidorff Dental 165x242.indd 1

24/09/15 15.45

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

KREDS 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

KREDS 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

KREDS 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

VED STEMNINGSLIDELSER

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

KREDS 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

KREDS 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

KREDS 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

KREDS 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark

Tlf. 70 25 77 11

4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Peter Boch

Vivian Riel

Stadionvej 32

Amaliegade 17

6510 Gram

1256 København K

KREDS 3

Tlf. 74 82 12 12

Tlf. 70 25 77 11

Louise Wilhelmsdal

E-mail: pboch@grambynet.dk

Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1101 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

1102 |

Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Randi Abrahamsen Tandlægerne Sundhedens Hus Dag Hammarskjölds Gade 4, 9000 Aalborg Tlf.: 98 13 44 00 mail@tand.dk www.tand.dk Orofaciale smerter og kæbefunktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk |

1103 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

1104 |

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont. Alm. tandlægebehandling, oral kirurgi og implantater Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 / 86 35 00 00 leif@tdlfagernaes.dk ss@sptand.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11 Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

1105 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

1106 |

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, PhD Mette Rylev, PhD Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING

tandlaegerne@dronningenstvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Søren Grønlund Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu

Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

D ØKONOMISK SUNDHE Normalpris 129.900,inkl. moms

December juletilbud kun

99.900,eller leasing pr. dag 59,inkl. moms

Se mere på www.sinol-scandinavia.dk

89.900,Ordre skal aflægges inden 20. december.

Røntgen DC m. trådløs fjernbetjening Kun 24.995,- Normalpris 29.995

Autoklave 23 Ltr. Kun 24.995,- Normalpris 29.995

”Vi har samarbejde med professionelle dentalteknikkere over hele landet” • • • • • •

2 x 3 funktionssprøjter Turbineslange Sinol elektrisk micro motor Scaler Stort sug Lille sug

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

• • • • • •

Stor sidehængt instrumentbakke Fontæne Fontæneventil Suge vælger Vandvarmer LED Operationslampe m. spejl

Rullebord m. skuffer Kun 5.495,- Normalpris 7.995,-

www.sinol-scandinavia.dk Tel. 28720160 / 28720162 Mail: info@sinol-scandinavia.dk

1107 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Ansættelseskontrakter for

rubrikannoncer:

ansatte tandlæger:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Ifølge loven skal du som ansat

e-mail: ta@tdl.dk

have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for

Pris:

ansættelsen.

Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Offentligt ansatte tandlægers

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

ansættelseskontrakt skal henvise

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

til den relevante overenskomst,

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

efter aftale med dig.

Billetmrk.-annoncer:

Privat ansatte tandlæger har

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ingen gældende overenskomster,

+ moms.

men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under.

Sidste frist for indrykning af

Læs mere om ansættelseskontrak-

rubrikannoncer:

ter på Tdlnet.dk

TB 1 2016: 10/12 Udkommer: 9/1 TB 2 2016: 20/1 Udkommer: 6/2

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Erfaren tandlæge til ønskejob Espergærde. Jeg kan tilbyde ansættelse af tandlægeassistent med henblik på gradvis overtagelse af stor, velfungerende klinik med ideel beliggenhed og stort potentiale. Vi er 2 tandlæger på fuldtid, 1 tandplejer samt 5 klinikassistenter.

Ambitiøs Tandlæge søges Pr. 1. marts 2016 søger vi en tandlæge, der har lyst til at være med til at præge fremtiden for Storstrøms Tandlæge og Implantat Center. Hvis du er selvstændig, har evnerne og de faglige ambitioner i orden og desuden både er udstyret med ben i næsen og på jorden, er du måske den, vi mangler. Vi er i gang med at videreudvikle klinikken. Du vil derfor kunne få indflydelse og stor betydning for klinikkens fremtidige ansigt udadtil. En del af de behandlinger, vi udfører, sker efter henvisning, du vil derfor kunne regne med at skulle bidrage i et mindre omfang i forhold til disse specialopgaver. Storstrøms Tandlæge og Implantat Center ligger på Vestergade 34, 4850 Stubbekøbing og er tæt knyttet til Københavns Tandlæge og Implantat Center. Klinikkens nuværende tandlæger arbejder begge steder. Teamet i Stubbekøbing består af 2 tandlæger, 1 tandplejer, 1 klinisk tandtekniker og 3 klinikassistenter. Klinikken er ISO-certificeret og har på nuværende tidspunkt 3 moderne udstyrede klinikrum. Stillingen er tænkt som en fuldtidsstilling, men der vil være mulighed for færre timer hvis dette ønskes. Indledningsvis vil stillingen være på begge klinikker. Dette for at blive en del af teamet, samt at opbygge en ensartet kvalitet på de 2 klinikker. Der vi forekomme enkelte lørdagsvagter. Vi passer godt på vores personale og er medlem af kæden dinTANDLÆGE, som bl.a. tilbyder et spændende videreuddannelsesprogram, faglige aktiviteter og en sundhedsforsikring. Yderligere oplysninger finder du på www.dintandlæge4850.dk, og du er også velkommen til at kontakte tandlæge Poul Kirketerp på tlf.54 44 20 70. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, mrk. 'Ansøgning tandlæge', der sendes til kic@tand-implantater.dk.

I eget klinikhus: 4 klinikker, eget teknikrum, fuldt digitaliseret system med Digora, laser, Fotosan etc. Afslappet stemning, men høje faglige forventninger. For den rigtige tandlæge er dette en livsstilling. Start dec. / januar. Tandlæge Jan Bindslev Mørdrupvej 42 b 3060 Espergærde E-mail: bindtand@mail.dk www.tandlaegebindslev.dk

1108 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Tandplejen Lolland søger tandlæge Mangler du 360 timer i Børne- og Ungdomstandplejen for at kunne opnå ret til selvstændigt virke, så har vi stillingen til dig. Læs mere på www.lolland.dk Ansøgningsfrist 4. januar 2016

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Erfaren tandplejer søges til en spændende klinik ved Kongens Nytorv, KBH K. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4984

Tandplejer søges til klinik i Korsør Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 6935

Tandlæge søges til ønskejob i Københavns centrum

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 6962

Tandlæge søges til fuldtidsstilling i Odense Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Quick nr. 6965 |

1109 |

Er du klar til at lade dig inspirere? Kig forbi vores nyindrettede showroom og se nærmere på de nyeste units fra XO Care, KaVo og HekaDental. Ring og aftal en tid. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Dent Support a/s . Mandal Allé 12 B . DK-5500 Middelfart +45 70 233 121 . info@dentsupport.dk . www.dentsupport.dk

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Klinikformidling Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Sydfrankrig I byen Draguignan (beliggende i mellem Cannes og Saint tropez), 40.000 indbyggere søges assistent til fuldtid / deltidsstilling til klinik med 3 tandlæger og 5 klinikassastenter; www.octogone-dentaire.com

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark. København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

Klinik i Storkøbenhavn, centralt beliggende Klinikandel sælges, klinikken er drevet fra fælles lokaler som selvstændig klinik, 2,5 behandlerum, fuldt digitaliseret. Omsætning 2013/14: Kr. 1.793.510, antal patienter jf. kontrolstatistik: 570 stk. God beliggenhed på gågaden, gode parkeringsmuligheder og stort patientpotentiale. Al henvendelse til Dental Consult v/Ken Kürstein på 20 20 92 12 eller kk@dentalconsult.dk.

Partnerskab muligt, årlig omsætning 240.000€ i gennemsnit de sidste 3 år ved 3 ½ dags arbejde og 8 ugers ferie. Stort potentiale for at øge omsætningen. Dansk tandlæge tilknyttet klinikken. Kontakt Dr. Clementi on francais / engelsk på mail: f.clementi@orange.fr

København Ø Klinik i gode men forholdsvis billige lokaler på 128 m2 med 3 behandlingsrum og en omsætning i 2014 på 4,6 mio. kr. på i alt godt 1.100 patienter. Omsætning og patientantal er steget pænt i 2015. Der er en tandplejer tilknyttet klinikken. Klinikken har Aldente edb-system. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1111 |

Kasuistiksymposium om

medicinske sygdomme og mundhulen på Tandlægeskolen i København 22. og 23. januar 2016 Målgrupper: • Tandlæger • Tandplejere • Klinikassistenter

Symposiet fokuserer på følgende emner:      

Infektioner og multiresistens Hjertekarsygdomme og hæmatologi Reumatiske sygdomme Endokrine sygdomme Andre sygdomme og mundhulen Medicin og mundhulen

Kurset, der forløber over fredag og lørdag, er opdelt i moduler, der tillader, at man vælger til eller fra efter interesser og behov. Der er tilrettelagt kursusmoduler for klinikassistenter, som afholdes om fredagen. Tilmelding kan ske via: http://www.odont.ku.dk/euoi/

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental

Dentallaboratorium ApS

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 03

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standardannonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Sjælland

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Roskilde Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

gen den 1. juni og den 1. december.

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma

Storkøbenhavn

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

Advokat Mette Neve

Speciale i praksisoverdragelser Tlf. E-mail

Advokatfirmaet

5074 4173 mne@tvc.dk

Tommy V. Christiansen

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

DENTALLABORATORIER

FLÜGGE

Midtjylland

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

lidt friskere - lidt hurtigere

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Dynamic - over alle grænser TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1113 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

REVISION – ADMINISTRATION

INSTRUMENTER

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

Forhandles af

Få tid til tænderne, så tager vi os af økonomien

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

Årsregnskab og skatteopgørelse Livslang sparring Tryghed om din fremtidige økonomi Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

København: Sten Peters Tlf. 40 41 77 35 stpeters@deloitte.dk

Aarhus: Niels Nygaard Tlf. 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

Rectus ApS Engtoften 11-13

Revisionscentret

8260 Viby J. info@rectus.dk

for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ!

www.rectus.dk Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

al Perfectio git n Di

Inventar til tandlægeklinikker klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · graﬁsk proﬁlering

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

1114 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

Leverandørhenvisninger | SERVICE

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

07/0

TANDPLEJEMIDLER

Eurocard til reduceret pris

Curaden Scandic ApS

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Tlf. 70 26 81 70

Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

VIKARSERVICE

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

1115 |

NY START

“ Folk er for artige til at bede om mere i løn MARIANNE NOLSØE

/ 44 ÅR

Tandlæge i den kommunale tandpleje i Holbæk samt tillidsrepræsentant for 15 kollegaer

Du har allerede haft din ildprøve som tillidsrepræsentant og været i lønforhandlinger. Hvordan gik det? – Det var spændende, og det gik også ganske fint. Men jeg vil nok gøre det anderledes næste gang. Jeg havde skrevet rundt og spurgt, om nogle var interesserede i, at jeg forhandlede løn for dem. Kun en enkelt svarede. Så næste gang vil jeg holde et medlemsmøde, hvor vi taler om forventninger og muligheder. Det er jo ikke holdbart, at folk ikke forhandler løn og bare accepterer det, som de får. De skal simpelthen lære, det er legitimt at byde ind og kræve mere i løn. Det er, som om de er for artige til at bede om mere. Har de overhovedet været opmærksomme på, der var mulighed for at forhandle løn? – Formentlig ikke, og så har de måske også bare haft den opfattelse, at deres løn sikkert var fin nok. Kommunerne har været gennem flere spareøvelser, så mange tænker måske, det er godt bare at have et job. Derfor er det også min ambition at være mere synlig og åben omkring tillidsrepræsentantens rolle og muligheder. Måske det også på sigt kan bidrage til, at flere gerne vil byde ind og engagere sig.

» Man får en helt anden indsigt i arbejdspladsen

Tillidsrepræsentanthvervet bliver nogle gange beskrevet som øretævernes holdeplads – men det har ikke afholdt dig fra hvervet – Nej, det har det ikke. Jeg blev valgt ind, fordi ingen andre havde lyst, og jeg har senere erfaret, at det er den typiske årsag til at blive valgt. Når det så er sagt, så er jeg faktisk rigtig glad for det, og jeg synes, det er spændende.

| 1116 |

TANDLÆGEBLADET 2015 | 119 | NR. 12

FOTO: KARSTEN BIDSTRUP

CV: 2009: Uddannet fra Tandlægeskolen i København 2009: Tandlæge i den kommunale tandpleje i Holbæk

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

Hvorfor er det spændende? – Fordi man får en helt anden indsigt i arbejdspladsen, og man får medbestemmelse og kan være med til at præge retningen. Det er helt sikkert noget, som har givet mig arbejdsglæde, fordi jeg har fået nye opgaver og har været på nogle spændende kurser fx i forhandlingsteknik. Her møder jeg også en masse andre faggrupper, og det er faktisk ret sjovt. Så det har overrasket mig, at jeg er blevet så glad for en opgave, som ingen andre rigtig gad.

TRYKLUFT | SUGEANL ÆG | BILLEDDANNELSE | TANDPLE JE | HYGIE JNE

DÜRR DENTAL AG · Höpfigheimer Straße 17 · 74321 Bietigheim- Bissingen

Aldrig har jeg set caries så tydeligt

H E DD N Yte H Æg

Det nye VistaCam iX HD, verdens første multi hoved kamera i ægte HD oplsning. Giver knivskarpe billeder hver gang – med den indbygget autofokus kan der tages makro, Intraoral eller extraoral billeder. Diagnostisering af caries har aldrig været hurtigere, og gør patient kommunikationen lettere og mere overbevisende. Læs mere på www.duerrdental.com

Slut med silikoneaftryk!

Bedre håndværk med digital aftrykstagning Min klinik er nu 100% fri for konventionelle aftryksmaterialer. Præcisionen er ganske enkelt langt større ved digital aftrykstagning. Vores faste protetik passer rigtig godt, og vi har meget få efterjusteringer. Jeg har især oplevet, at præcisionen af biddet er blevet forbedret væsentligt. Det skyldes, at du med TRIOS har mulighed for at åbne biddet og se helt nøjagtigt ned til en tiendedel millimeter, hvor meget plads der er til antagonisten. Samtidig stiller digitale aftryk større krav til tandlægen, fordi du pludselig får smækket alle detaljer op på en stor skærm. Min personlige erfaring er, at dette øger kvaliteten af arbejdet. Tandlæge Morten Vind, Vejle Er du interesseret i at høre mere? Kontakt os på 43 66 44 24 eller udstyr@plandent.dk

Tandlæge Morten Vind