Tandlægebladet 8 - 2019

T TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°08

∕

AUGUST 2019

∕

#123

Generelle sygdomme:

Opgrader din viden om undersøgelse og diagnostik Tema – del 1

+

Diagnostik Blodundersøgelser Antropometriske undersøgelser BMI Billeddiagnostiske undersøgelser Genetiske undersøgelser Personlig medicin

Nyt TopDent katalog

Nyt TopDent katalog på vej til dig TopDent er Nordentas eget varemærke i høj kvalitet til en rigtig god pris.

Glæd dig til mange spændende nyheder – bl.a. en ny antibakteriel handske og nye, forbedrede instrumenter.

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

SWISS SWISS DENTAL DENTAL ACADEMY ACADEMY

KURSUS KURSUS lee!!!!!! l ø l l m tiill mø t s t r t ø Førs F

NYE NYEDATOER DATOER 2019: 2019:

Torsdag Torsdagden den 3/10 3/10 -- få få pladser Onsdag Onsdagden den 6/11 6/11 -- ledige ledige pladser Torsdag Torsdagden den 28/11 28/11 -- få få pladser

Kursustid: 09:00–15:00 09:00–15:00 Kursustid: Kursus inkl. inkl.frokost frokost Kursus og kursusmateriale kursusmateriale og Pris 1.850,1.850,-inkl inklmoms moms Pris (maks. 12 12 deltagere). deltagere). (maks.

GUIDED BIOFILM BIOFILMTHERAPY THERAPY KURSUSI IPROFESSIONEL PROFESSIONELTANDRENSNING TANDRENSNING KURSUS OPTIMERDIN DINBEHANDLING BEHANDLING–– HVER HVER GANG! GANG! OPTIMER Dette HANDS-ONMaster MasterClass Classperiodontologi periodontologi kursus kursus for for Dette erer etet HANDS-ON tandplejere og tandlæger med fokus på nyeste teknologier tandplejere og tandlæger med fokus på nyeste teknologier indenfor professionaltandrensning. tandrensning.Du Duvil vilsom somdeltager deltager på på dette dette indenfor professional kursus komme hjem med ny viden og nye behandlingsmuligheder, kursus komme hjem med ny viden og nye behandlingsmuligheder, så du f.eks. kan vedligeholde og behandle implantater og fjerne så du f.eks. kan vedligeholde og behandle implantater og fjerne subgingival biofilm. Kurset følger det nye ”GBT-koncept” (Guided subgingival biofilm. Kurset følger det nye ”GBT-koncept” (Guided Biofilm Therapy) som er en række evidensbaseret behandlingstrin.

Biofilm Therapy) som er en række evidensbaseret behandlingstrin.

Vi har fokus på periodontitis, mucositis og peri-implantitis. På Vi har fokus på periodontitis, mucositis og peri-implantitis.

På kurset er der en grundig introduktion til både AIRFLOW®®, PERIkurset er der en grundig introduktion til både AIRFLOW , PERI® samt de nyeste Piezo-teknikker (ultralydscaling), som OFLOW ® OFLOW samt de nyeste (ultralydscaling), som giver både behandler og Piezo-teknikker patient den største tryghed, og som samgiver både behandler og patient den største tryghed, og som samtidig sikrer et godt behandlingsresultat. tidig sikrer et godt behandlingsresultat.

Kurset er et dagskursus der afholdes i Middelfart.

Kurset er et dagskursus afholdes i Middelfart.

Kursusgiver: Tandplejerder Trine Jacobsen Kursusgiver: Tandplejer Trine Jacobsen

KINETIC KINETIC BIOFILM BIOFILM REMOVAL REMOVAL

R

R

For tilmelding eller yderlig information kontakt os For eller information kontakt os påtilmelding tlf. 64 41 41 42yderlig eller e-mail: info@whnordic.dk på tlf. 64 41 41 42 eller e-mail: info@whnordic.dk OBS! Er I en større gruppe/klinik som ønsker OBS! I en større- kontakt gruppe/klinik ønsker egenErkursusdag os for som alternativ datoer. egen kursusdag - kontakt os for alternativ datoer.

W&H Nordic, t: 64 41 41 42,e: info@whnordic.dk, wh.com W&H Nordic, t: 64 41 41 42,e: info@whnordic.dk, wh.com

MAKE ME SMILE.

MAKE ME SMILE.

MAKE ME SMILE. MAKE ME SMILE.

T ∕ indhold

680

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont.

Faglig konsulent

Louise Bolvig Hansen Studentermedhjælp lbh@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

TUG i Palæstina: Tandpine blandt børn faldet 57%

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr. odont

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Flemming Isidor, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

Guide: Hvilken type tandrodsrensning skal du vælge?

670

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”.

672

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkoordinator Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Ved adresseændring, udeblivelse mv. skriv til tblevering@tdl.dk eller kontakt medlemsregistreringen på +45 70 25 77 11

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Rikke Reimann (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Foto: Morten Voigt

Papirnusseri og pengekrav bremser støtte til socialt udsatte Begrænset andel af kontant­ hjælps­modtagere får tilskud til tandbehandling, viser nye tal.

630

Videnskab & klinik

TEMA: Undersøgelse og diagnostik af generelle sygdomme

647 Faglig leder 648 Nexø E Brug af blodprøver 652 Heitmann BL Antropometriske målinger – kroppens vægt og fedt

troværdigt

647

66%

relevant

68%

”Synergien gør, at der er kommet flere patienter” Tove Flensberg Holmgaard har flyttet hele sin klinik til et nyt sundhedshus.

658 Rahbek C Billeddiagnostik på sygehuset 662 Ørntoft TF Genetiske undersøgelser i den personlige medicinæra

interessant

Læserundersøgelse: Hvor tilfredse er I med jeres fagblad?

Ny Start

656 Selvtest

54%

685

668 Autoreferat

Fast stof

Leder 632 Update 634 Voxpop 639 Medlemsservice 690 Ny Start 716 Læs mere på tandlægebladet.dk eller følg os på facebook, og få faglige nyheder, guides og tips

716 ∕

2019

∕

123

∕

8

631

T ∕ leder

Vi sætter fokus på bæredygtige tandklinikker

632

Grøn omstilling og bæredygtighed bliver et vigtigt politisk mål i tiden fremover

Et eksempel på tandlægernes indsats for bæredygtighed er faldet i brugen af amalgam i tandbehandling. Brugen af amalgam er faldet drastisk i de senere år, og i dag udgør amalgamfyldninger kun 1,38 % af alle fyldninger. Amalgamtallet falder år for år, og tandlægerne har de sidste 10 år haft filtre til at begrænse udledningen i vandet. Miljøministeriet udtrykker fuld tilfredshed med vores håndtering i dag. Men med den teknologiske udvikling vil der muligvis opstå nye metoder, som kan styrke bæredygtigheden endnu mere.

Tandlægeforeningen sætter nu gang i en afklaring og analyse af bæredygtigheds-problematikken på tandplejeområdet. Målet er at kvalificere og afdække forholdene og udfordringerne samt på længere sigt udvikle guidelines til, hvad man på de enkelte klinikker kan gøre for at styrke bæredygtigheden på frivillig basis.

I samarbejde med Aalborg Universitetscenter, industrien og ildsjæle igangsætter Tandlægeforeningen et projekt, der skal analysere et udvalg af de mest brugte engangsartikler og deres bæredygtighed fra vugge til grav. Idéen er, at analysen kan skabe grundlag for udviklingen af nye bæredygtige materialer.

Grøn omstilling og bæredygtighed bliver et vigtigt politisk mål i tiden fremover. Derfor er bæredygtighed også et tema på Tandfaglige Dage næste år. Her vil der være oplæg fra eksperter og mulighed for at diskutere potentiale og begrænsninger i bæredygtig tandpleje. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: NIELS HOUGAARD

V

elkommen tilbage på klinikkerne efter en forhåbentlig dejlig sommer­ferie.

Vi går et spændende efterår i møde rent politisk. Vi har fået en ny regering og er spændte på at høre, hvad deres politik er på tandlægeområdet.

Jeg har allerede nu en aftale om et møde med sundhedsminister Magnus Heunicke. Jeg vil gerne diskutere en ny model for voksentandplejen, aftalemodel som erstatning for særloven, tandlægemangel og mulighederne for en turnusuddannelse for nye kandidater.

Et vigtigt tema i regeringens politik er, at Danmark skal fortsætte en ambitiøs grøn omstilling på en bæredygtig og effektiv måde, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Det danske eksempel er kun værd at følge for andre lande, hvis omstillingen er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, siger regeringen.

Tandlægeforeningen er naturligvis også optaget af bæredygtighed, og tandlægerne følger i dag alle krav i miljølovgivningen og påbud fra den kommunale forvaltning. Men tandklinikkerne har en særlig udfordring, når det drejer sig om bæredygtighed. For hygiejne er det afgørende kriterie på tandbehandlingsområdet – og hygiejnekrav kan på nogle områder være en begrænsning i forhold til bæredygtighed. Vi skal arbejde for en bedre bæredygtighed. Men det er vigtigt, at vi aldrig går på kompromis med patientsikkerheden og hygiejnekravene – og det må ikke belaste klinikkerne økonomisk.

Tilmeld dig og vind …

Tilmeld dig vores nyhedsmail og vind et årskort til en af de mange populære forlystelser og seværdigheder i Danmark Tilmeld dig på tandlaegetryghed.dk Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov

T ∕ update

ILLUSTRATION / SHUTTERSTOCK

Fra Arkivet 1937 Fremskridt

Kæmpe stigning i ansøgninger om dansk autorisation På bare fem år er antallet af ansøgninger om dansk autorisation steget med over 200 %. Antallet af autorisationer er uændret.

Antallet af udenlandske tandlæger, der søger om autorisation i Danmark, er steget markant. Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som Tandlæ­ gebladet har fået indsigt i.

I 2014 modtog styrelsen 91 ansøgninger, mens man i 2018 registrerede 288.

Det svarer til en stigning på over 200 % på bare fem år.

Især tandlæger uddannet i Irak fylder en del i statistikken. I 2018 stod de bag 30 % af alle ansøgninger, mens tandlæger uddannet i Iran, Egypten og Pakistan udgjorde 35 %. Til sammenligning var kun 4 % af ansøgerne uddan­ net i et nordisk land.

Autorisationer uændret Trods den store stigning i ansøgninger om dansk autorisation, er det ret stabilt, hvor mange der rent faktisk opnår dansk autorisation.

Det er typisk mellem 34 og 46 om året, men her er det nogle andre lande, der gør sig gældende. De sidste fem år er det nemlig hovedsageligt tandlæ­ ger uddannet i følgende lande, der har opnået dansk autorisation: Sverige, Tyskland, Rumænien, Ungarn og Polen.

TOP 5 Her var ansøgerne uddannet* Iran (88) Egypten (38) Pakistan (33) Irak (31) *Tal for 2018 Filippinerne (12)

634

Læs mere på Stps.dk for information om, hvad det kræver at opnå dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Mens man for en Menneske­ alder siden var standset ved den Opfattelse, at Karies’ Opstaaen skyldtes lokale Aarsager, er man nu blevet klar over, at helt andre Momenter bærer Skylden for den stigende Kariesfre­ kvens og da i første Række Ernæringen, hvilket vil sige Fødens Mangel paa Vitami­ ner og Mineralsalte, og dens Konsistens, der ikke giver Tænderne nok at bestille.”

Folketandpleje.

Tandlægebladet 1937;41,315.

JA NEJ ELLER

Kan en patient klage over et forhold, der fandt sted for fire år siden?

JA! En patient kan klage, inden der er gået to år, efter patienten blev bekendt med eller burde være blevet bekendt med det for­ hold, der klages over. Det skal dog ske senest fem år efter den dag, hvor forholdet, der klages over, fandt sted.

ANNE METTE STOUGAARD

Tandlæge og konsulent hos annemettestougaard.dk

FOTO / LIZETTE KABRÉ

Enneagrammet og Den Personlige Forretningsplan har været øjenåbnere

1

Tænk over, hvad der gør dig glad. Tag en personlighedstest, og giv dig selv nogle pauser i hverdagen, hvor du kan tænke over dit liv. Især Enneagrammet og Den Person­ lige Forretningsplan har været øjenåbnere for mig. Tænk over, i hvilke perioder af dit liv du har været allergladest – se, om du kan finde en sammenhæng, og reflekter over, hvorfor disse perioder gjorde dig glad. Jeg var fx virkelig glad, da jeg var udsendt som frivillig tandlæge på dentalmission i Filippinerne, og da jeg for nylig var på Folkemøde.

2

Bliv klogere på andre ting end udelukkende tandfaglige emner. Hvis du er klinikleder, gå på lederkursus. Hvis du er tandlæge, bliv klogere på kundeservice. Hvis du er tandple­ jer, tag et kursus om adfærdsæn­ dring. Læs bøger og artikler, hør podcasts, og ræk ud til mennesker, der ved mere end dig. Det er helt vildt, hvor meget gratis guld man kan finde, hvis man kigger.

3

Tænk på, at en tandklinik består af mennesker og ikke kun tænder. Alle medarbejdere på klinikken er lige vigtige, uanset ud­ dannelse. Richard Branson har engang udtalt: Hvis medarbejderne har det godt, så har kunderne (pa­ tienterne) det godt, og så har forretningen det godt.

ILLUSTRATION / MIKKEL HENSSEL

Mest læste på

TDlnet Datatilsynets planlagte tilsyn for andet halvår 2019 – hvad skal du især være opmærksom på?

Datatilsynet offentliggjorde midt i juli, hvilke særlige områder man vil fokusere på under de kommende tilsyn, der er planlagt til sidste halvdel af 2019. Det var 1.362 af jer nysgerrige på, hvilket gjorde historien til månedens mest læste.

1.362 klik ∕

2019

∕

123

∕

8

Har I brug for mægling?

TF’s retshjælpsforsikring er blevet udvidet, så du nu kan gøre brug af mediation i forbindelse med tvister mellem flere klinikejere, der driver klinik sammen.

Læs mere på Tdlnet.dk

635

T ∕ update

Forsvundne journaler får ingen konsekvenser Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke kunnet opspore de 1.200 nordjyske journaler, der forsvandt ifm. en sygdomsramt tandlæges konkurs i december 2018. Styrelsen overgav i maj sagen til politiet, der nu har afsluttet sagen med en påtaleopgivelse, der betyder, at ingen anses for at kunne straffes i sagen.

Patienterne er meget tilfredse

1,3% 0,5% 0,6%

Er du tilfreds med kvaliteten af din behandling?

9%

Ny klinikejerguide Der er mange regler og krav, du skal sætte dig ind i, når du bliver klinikejer.

Få overblikket i en ny guide, som hjælper dig systematisk med at opfylde de krav, du skal leve op til.

Find den på Tdlnet.dk

Første nationale hoved-hals-kræft-dag 20. september afholdes for første gang en national hoved-hals-kræft-dag.

Netværk for patienter med hals-og mundhulekræft og Center for Kræft og Sundhed København inviterer sundhedsprofessionelle til en temadag med oplæg om bl.a. tandbehandling og senfølger af hoved-hals-kræft og livslang behandling af mundtørhed.

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

88,6% Kilde: DentalMedia. Data er baseret på 83.026 danske patienter, der lige har benyttet tandlægen..

646

havde odontologi som første prioritet, da de tidligere i år skulle søge uddannelse. Kun 184 slap gennem nåleøjet og kan nu kalde sig stud.odont.

Asylcentre får indskærpelser om tandplejevejledning Ni af de 52 indskærpelser, som Udlændingestyrelsen sidste år gav de danske asylcentre under de gennem­ førte tilsyn, handlede om mangelfuld vejledning ift. tandbehandling. Bl.a. at beboerne skal vejledes om, at de kan forelægge deres sag for Udlændingestyrelsen, hvis sundhedspersonalet vurderer, at den ønskede tandbehand­ ling ikke falder indenfor rammerne.

636

I Sverige har man godt kunnet finde ud af at droppe amalgam, så hvorfor kan vi ikke i Danmark?

TRINE JØRGENSEN Formand for Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale, i artiklen ”Trods udfasning: Tandlæger fylder 30.000 tænder med kviksølv hvert år”. Ing.dk den 6. august.

Øjeblik HVEM: Tandlæge Elisabeth Probst og hendes mand Ole Kjær Hansen.

HVAD: I fuld gang med at pakke kufferten med tandbørster, legetøj og fodbolde til børnene i TUG’s projekter i Rwanda, hvor ægteparret skal på dentalmission.

HVOR: Humlebæk, 4. juli 2019.

FOTO PETER HELLES ERIKSEN

∕

2019

∕

123

∕

8

637

Nu kan du gøre en god gerning ekstra

Hos Plandent kan du købe bæredygtige alternativer til de produkter, du bruger til dagligt på klinikken.

Et godt alternativ til plastikkrus er BioWare drikkebægre, der er fremstillet i bionedbrydeligt 100% PEFC certificeret pap.

Bestil dine kopper på 43 66 44 44 eller www.plandent.dk/webshop.

voxpop ∕ T

Læs også artiklerne fra side 672 om § 82a

VoxPop

Hvad er din oplevelse med § 82a?

SIMONE ØSTERGAARD Herning

PETER TILLGE København N

PETER ØSTERGAARD København NV

Vi har jævnligt patienter, der søger støtte gennem § 82a. Jeg tror helt sikkert, at ordningen hjælper mange svage patienter med at komme til tandlæge. Ho­ vedparten har også gået længe uden tandlægebesøg, så behand­ lingsbehovet er relativt stort ved første besøg.

De fleste har været gode til at møde op til undersøgelse ca. et halvt år senere – måske fordi de ved, at de kan få støtte, og fordi jeg har gjort meget ud af at oplyse om, at det er vigtigt, at de vedlige­ holder deres tænder.

Jeg oplever ikke det store besvær med ordningen. Kommunen er ri­ melig hurtig til at svare, og papir­ arbejdet fylder ikke så meget. De fleste har en erklæring med ved forundersøgelsen, så vi skal pri­ mært lave et prisoverslag til kom­ munen, hvis behandlingen oversti­ ger 10.000 kr.

Vi har en del, der gør brug af ordningen. Men der er mange, der ikke ved, at de kan søge støtte, så det oplyser vi dem selvfølgelig om. Men det kan vare flere måneder, før de får godken­ delse fra kommunen. Det er rigtig ærgerligt for patienterne, for vi må ikke gå i gang med behandlingen.

Og så kan et lille hul godt blive til en rodbehandling i mellemtiden.

Det har vi også flere gange italesat over for kommunen, men meldin­ gen er, at sådan må det bare være.

Jeg synes ikke, at mit arbejde med § 82a-patienter er hårdere end så meget andet. Vi laver en for­ undersøgelse, og så får patienten som regel et overslag med samme dag. Og så hjælper vi med at finde en borgerservice i nærheden, og derfra er resten så op til patienten – og ikke mindst kommunen.

Jeg vil skyde på, at 10-20 % af vores patienter om året hører under § 82a. Ordningen giver håb om, at man kan hjælpe patienterne – med understregning af håb – for de kan få en indledende undersø­ gelse, men vi kan ikke gøre mere, før vi får en godkendelse fra kom­ munen. På et tidspunkt var der over et års ventetid!

Et stort problem er brugerbetaling, for man kan ikke klippe håret af en skaldet. Hvis ordningen skal virke efter hensigten, så skal brugerbetalingen væk, og det skal foregå på lægelignende vilkår.

Jeg kan godt lide arbejdet som fagperson og menneske, for det flytter noget og er væsentligt og meningsfyldt arbejde. Men også frustrerende, når der er økono­ miske barrierer. Det omfattende bureaukrati betyder, at ordningen er uhensigtsmæssig, som den er i dag.

∕

2019

∕

123

∕

8

639

Surface chemistry cells can’t resist.

Introducing Xeal and TiUltra – two new breakthrough surfaces derived from our decades of applied anodization expertise. From abutment to implant apex, we have reimagined surface chemistry and topography to optimize tissue integration at every level.

We’ve now entered the Mucointegration™ era.

The new Xeal surface is now available for the On1™ Base and the Multi-unit Abutment.

TiUltra is available on our best selling NobelActive® and NobelParallel™ CC implants.

GMT 60588 GB © Nobel Biocare Services AG, 2019. All rights reserved. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbicare.com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale. Disclaimer: Some products may not be regulatory cleared/released for sale in all markets. Please contact the local Nobel Biocare sales office for current product assortment and availability. For prescription use only. Caution: Federal (United States) law restricts this device to sale by or on the order of a licensed dentist. See Instructions For Use for full prescribing information, including indications, contraindications, warnings and precautions.

ny viden ∕ T

BILLEDET: UKENDT OPRINDELSE

God tandpleje­ adfærd mindsker risikoen for alvorlige hjertekar-sygdomme Noma er ekstrem rigdom – og ekstrem fattigdom ALLE DANSKE TANDLÆGER har set hårrejsende billeder af patienter med noma, typisk afrikanske børn med store hul­ ler i ansigtet. Men da kun få af os har set noma med egne øjne, har vi måske en fornemmelse af, at der er tale om en sjældenhed.

Det er imidlertid ikke tilfældet. For 700.000 mennesker i det centrale og sydlige Afrika er noma konkret virkelighed.

Noma kan betragtes som en nekrotiserende gingivitis, der løber løbsk og ender med omfattende destruktioner af kæ­ beknogle, mundslimhinde, ansigtsmuskler og hud. 80-90 % af patienterne dør i løbet af kort tid, og de få, der overlever, er vansirede og har store problemer med at spise og tale.

Der kan opremses mange mikrobiologiske og immunolo­ giske grunde til, at sygdommen udvikler sig så dramatisk, som den gør. Men hovedårsagen er fattigdom. Underernæ­ ring, dårlige boligforhold, manglende kloakering, manglen­ de mulighed for lægehjælp. Det bedste, vi kan gøre for at udrydde noma, er derfor at bakke op om FN’s 17 verdens­ mål, især nummer 1, 2, 3 og 6: Afskaf fattigdom, stop sult, skab sundhed og trivsel, rent vand og sanitet.

Ordet noma kommer fra det græske nomein, der betyder at fortære. Derfor kan noma paradoksalt nok både være navnet på en dyr gourmetrestaurant i den rige del af verden og på en uhyggelig sygdom i den fattige del.

Feller L, Khammissa RAG, Altini M, Lemmer J. Noma (cancrum oris): An unresolved global challenge. Periodontology 2000; 2019;80:189-99.

∕

2019

∕

123

∕

8

KOREANSKE FORSKERE foretog i 2003 en klinisk undersøgelse suppleret med interview vedrørende tandplejevaner på 247.696 raske voksne personer over 40 år (gennemsnitsalder 52,0 år), som ikke tidligere havde haft hjerte-kar-sygdomme. 10 år se­ nere blev der udtrukket registerdata vedrørende personernes hjerte-kar-sygdomme i den mellemliggende periode, og der blev fundet 14.893 tilfælde af alvorlige hjerte-kar-sygdomme (pludselig hjertedød, myokardieinfarkt, hjertesvigt, slagtilfæl­ de).

Efterfølgende analyser viste, at risikoen for alvorlige hjertekar-sygdomme steg, hvis personerne ved den indledende un­ dersøgelse havde haft parodontitis. Risikoen steg desuden, jo flere carieslæsioner og manglende tænder personerne havde.

De gode nyheder var, at en ekstra daglig tandbørstning (to i stedet for en) reducerede risikoen for alvorlig hjerte-kar-syg­ dom med 9 %, og at undersøgelse og tandrensning hos tand­ lægen en gang om året reducerede risikoen med 14 %. Disse resultater var opnået efter korrektion for en lang række bag­ grundsvariable, og forskerne kunne tilmed påvise, at gode tand­ plejevaner i et vist omfang kunne modificere sammenhængen mellem oral sygdom og hjerte-kar-sygdomme.

En ekstra daglig tandbørstning reducerede risikoen for alvorlig hjerte-kar-sygdom med 9 %

Park S-Y, Kim S-H, Kang S-H et al. Improved oral hygiene care attenuates the cardiovascular risk of oral health disease: a population-based study from Korea. Eur Heart J 2018;40:1138-45.

641

T ∕ internationalt forskningsnyt

Små børn med Candida i mundhulen har forøget risiko for caries EN AMERIKANSK FORSKERGRUPPE har udarbejdet en systematisk oversigt med henblik på at belyse en mulig sammenhæng mellem caries og forekomst af Candida albicans i mundhulen hos børn under seks år.

Oversigten er baseret på 15 tidligere publicerede tværsnitsstudier fra 11 lande i fire verdensdele. Seks af studierne får kvalitetsvurderingen ”good”, men de ni andre vurderes som ”fair”. Ni studier var så ensar­ tede, at de kunne indgå i en meta-analyse.

I 12 af studierne blev der fundet højere forekomst af C. albicans hos børn med caries end hos jævnaldren­ de cariesfrie børn. Meta-analyserne viste signifikant højere forekomst af caries hos børn med Candida i spyt, plak eller slimhinder (odds ratio 6,51).

Forfatterne konkluderer, at resultaterne tyder på, at børn under seks år har mere end fem gange så stor sandsynlighed for caries, hvis de har Candida albicans i mundhulen. Forfatterne understreger dog, at man ikke på det foreliggende grundlag kan afklare, hvor­ vidt C. albicans er en risikofaktor for cariesudvikling.

Dertil kræves prospektive kohorteundersøgelser.

kommentar LEKTOR, PH.D. IRENE DIGE Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet – C. albicans er en del af den residente mikroflora i mundhulen og findes både hos klinisk raske og syge individer. Nyeste litteratur viser modstridende evidens for Candidas rolle i cariesudvikling. På den ene side kan C. albicans ofte lokaliseres fra carieslæsioner, men den er på den anden side ikke altid til stede ved caries og findes også ved caries-frie individer. Flere labora­ toriestudier har dokumenteret, at C. albicans besidder cariogene egenskaber, idet de kan modstå syreholdige miljøer og samtidig bidrage til syreproduktion. Andre studier har imidlertid dokumenteret, at C. albicans både kan udnytte laktat produceret af omkringliggende bak­ terier og omsætte sukrose til ethanol, som ikke påvirker pH. Ovennævnte studie tyder på en positiv sammen­ hæng mellem tilstedeværelse af C. albicans og fore­ komst af caries hos børn under seks år. Man skal dog være varsom med at konkludere, at denne positive sam­ menhæng er ensbetydende med, at Candida er aktivt involveret i cariesprocessen. Studier har nemlig vist, at C. albicans er rigtig god til at tilpasse sig og overleve i et bredt spektrum af økologiske nicher, herunder i sy­ reholdige miljøer i biofilm i carieslæsioner. Tilstedevæ­ relse af C. albicans kan derfor blot afspejle, at Candida trives godt, når der regelmæssigt tilføres kulhydrater, og biofilmmiljøet er surt, som er tilfældet ved caries hos denne patientgruppe.

Xiao J, Huang X, Alkhers N et al. Candida albicans and early childhood caries: a systematic review and meta-analysis. Caries Res 2018;­52:102-12.

642

dansk forskningsnyt ∕ T

God adaptation af kroner efter intraoral scanning

Minimal effekt af kuldebehandling efter amotio

INTRAORAL SCANNING (IOS) vinder mere og mere frem ved fremstilling af indirekte restaureringer, da metoden er min­ dre tidskrævende og mere behagelig for patienterne end kon­ ventionel aftrykstagning (KA). Det er imidlertid afgørende for behandlingens succes, at adaptationen og kanttilslutningen af restaureringen er tilfredsstillende, da dårlig kanttilslutning øger risikoen for plakansamling, gingivitis, parodontitis og sekundær caries.

Forskere fra Institut for Odontologi og Oral sundhed, Aar­ hus Universitet, har gennemført en randomiseret klinisk splitmouth-undersøgelse af adaptationen af litiumdisilikatkroner, som er fremstillet med IOS eller KA. I undersøgelsen indgik 19 patienter mellem 42 og 61 år, som havde to sammenlignelige kontralaterale præmolarer eller 1.-molarer med indikation for kronebehandling. Kronen i den ene side blev fremstillet efter IOS, mens den kontralaterale krone blev fremstillet efter KA. Inden cementeringen blev der taget et silikonereplika af hul­ rummet mellem kronen og den præparerede tandstub. Tyk­ kelsen på replikaet (svarende til tykkelsen på cementfilmen) blev målt i mikroskop på fem strategisk udvalgte steder, og desuden blev kanttilslutningen vurderet klinisk seks og 12 må­ neder efter cementeringen.

Ved præparationsgrænsen var medianværdien for spalte­ bredden 60 μm ved IOS og 78 μm ved KA (P = 0,04), og spal­ tebredden var også signifikant mindre på tre af de fire interne målepunkter. Klinisk var der ingen målbar forskel på de to grupper efter seks eller 12 måneder.

Forfatterne konkluderer, at litiumdisilikatkroner, som er fremstillet med IOS, har signifikant bedre marginal og intern adaptation end kroner fremstillet med KA. De understreger dog, at adaptationen er klinisk tilfredsstillende med begge metoder.

KULDEBEHANDLING ANVENDES hyppigt efter kirurgisk fjernelse af visdomstænder i underkæben; men der er stor variation i metoden og varigheden af kuldebehandlingen. Forskere fra de kæbekirurgiske afdelinger på Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet har i en systematisk oversigtsartikel undersøgt, om kuldebehandling havde indflydelse på hævelse, smerte, trismus og livskvalitet efter kirurgisk fjernelse af visdomstæn­ der i underkæben.

Ved litteratursøgning i elektroniske databaser blev der iden­ tificeret 37 artikler. Seks randomiserede kontrollerede studier med lav eller uklar risiko for bias opfyldte inklusionskriteri­ erne. Resultaterne viste, at intermitterende kuldebehandling i 30 minutter på 1. postoperative dag medførte statistisk signi­ fikant reduktion af hævelse, smerte og trismus sammenlignet med ingen kuldebehandling. Patienttilfredsheden var statistisk signifikant forøget ved kuldebehandling sammenlignet med ingen kuldebehandling. Intermitterende kuldebehandling syn­ tes at have større effekt på hævelse, smerte og trismus end kontinuerlig kuldebehandling.

Forfatterne vurderer, at kuldebehandling synes at have mi­ nimal indflydelse på postoperativ hævelse, smerte, trismus og umiddelbar livskvalitet efter kirurgisk fjernelse af visdomstæn­ der i underkæben. Imidlertid var de inkluderede studier in­ homogene i studiedesign, evalueringsmetoder samt varighed og type af kuldebehandling. Der er således behov for flere randomiserede kontrollerede undersøgelser med ensartede undersøgelsesmetoder og større patientmateriale, før effekten af kuldebehandling efter kirurgisk fjernelse af visdomstænder i underkæben kan klarlægges endeligt.

Haddadi Y, Bahrami G, Isidor F. Accuracy of crowns based on digital intraoral scanning compared to conventional impression – a split-mouth randomised clinical study.

Clin Oral Invest 2019; https://doi-org.ep.fjernadgang. kb.dk/10.1007/s00784-019-02840-0. [Epub ahead of print].

∕

2019

∕

123

∕

8

Larsen MK, Kofod T, Starch-Jensen T. Therapeutic efficacy of cryotherapy on facial swelling, pain, trismus and quality of life after surgical removal of mandibular third molars: A systematic review. J Oral Rehabil. 2019;46:563-73.

643

Vil du være kl Ser du dig selv som klinikleder i fremtiden og arbejder du i dag på en klinik, hvor et generationsskifte ikke er i sigte, så betyder det ikke, at du ikke kan gå ledelsesvejen i din udvikling og karriere.

Vi har udviklet vores egen lederuddannelse

Du bliver en del af vores ledernetværk for kommende klinikledere, hvor I kan sparre og dele erfaringer med hinanden på tværs af klinikkerne.

Tandlæge Jens Tang klinikleder i tandlægen.dk Bagsværd

Tandlægen.dk’s hovedkontor vil desuden supportere dig som ny leder i forhold til personale, drift, markedsføring m.m.

?

inikleder?

Fordi fællesskab, faglighed og fremtiden betyder alt

Udlev dine ambitioner om at være klinikleder uden selv at skulle opbygge eller selvstændigt købe egen klinik.

Læs mere på tandlaegen.dk/blivklinikleder og følg os på LinkedIn, så du får mere indblik i dine muligheder, hvis du gerne vil være leder i en af vores klinikker.

På tandlægen.dk’s lederuddannelse bliver du rustet til at varetage personaleledelsen og driftledelsen, samt hvordan du præger den strategiske og organisatoriske udvikling af klinikken, herunder klinikkens faglige profil og visioner.

Effektiv behandling af rodkanaler med Calasept® Endoline.

Calasept er en velkendt serie af produkter - fra calciumhydroxidpasta til midlertidige rodfyldninger til et komplet sortiment af væsker til effektiv skylning af rodkanaler. Et nyttigt udvalg af produkter til korrekt rodbehandling, som kan anvendes på enhver tandklinik og af alle praktiserende tandlæger.

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

TEMA:

Undersøgelse og diagnostik af generelle sygdomme

B

EFOLKNINGEN I DANMARK BLIVER ÆLDRE OG ÆLDRE. Det skyldes mange forhold, bl.a. at behandlingen af en række medicinske sygdomme er forbedret. Således er antallet af årlige dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdom generelt reduceret med mere end 40 % siden 1995. Forebyggelse, forbedrede diagnostiske metoder og medicinsk behandling af andre sygdomme indebærer også fremskridt, der medfører, at gennemsnitslevealderen øges. Samtidig viser epidemiologiske undersøgelser, at flere bevarer deres tænder højt op i årene. Situationen er dermed den, at vi på tandklinikkerne møder patienter, der pga. almene sygdomme og/eller medicinsk behandling heraf kræver opmærksomhed på andet end de lokale forhold i mundhulen.

Der kommer i øvrigt i stigende grad undersøgelser, som tyder på, at odontologisk behandling af inflammation i mundhulen kan forbedre forløbet af andre kroniske inflammatoriske sygdomme.

Det er dermed vigtigt, at vi som tandlæger forstærker samarbejdet med sundhedssektorens andre specialer, og at vi opgraderer vor viden om diagnostik og behandling af generelle

∕

2019

∕

123

∕

8

medicinske sygdomme. For at lette forståelse og kommunikation er det naturligvis afgørende, at vi på tandklinikkerne har kendskab til de undersøgelsesmetoder, der anvendes i forbindelse med diagnostik af de generelle sygdomme, og derfor har Tandlægebladets redaktion taget initiativ til at bringe en række artikler om emnet.

Om end det odontologiske område på flere måder har været isoleret fra den øvrige sundhedssektor, kan det kun igen og igen understreges, at vi er en del af sundhedssektoren. Mundhulen er ikke isoleret fra den øvrige organisme, og mundhulens sygdomme spiller tæt sammen med lidelser andetsteds. De er forbundne med blodets bånd.

God læsning.

PALLE HOLMSTRUP Professor, medlem af Tandlægebladets fagredaktion

647

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Blodprøver anvendes i stort omfang, når en diag­ nose skal stilles, når en behandling skal følges, og når der skal screenes for sygdom.

Når undersøgelsen anvendes til afklaring af en diagnose, vil resultatet blive sammenlignet med et referenceinterval. Referenceintervallet angiver 95 % konfidensintervallet for ”ikke syge”. Det be­ tyder, at værdier, der ligger lige udenfor referen­ ceintervallets grænser, ikke er en sikker indikator for sygdom. Resultatet kan stamme fra en af de 5 % ”ikke syge”, der helt normalt har et resultat uden for disse grænser.

Skal analysen anvendes til behandlingskontrol, er viden om analysens totale variation vigtig. Det er af betydning, når man skal vurdere, om der er sket en ændring hos patienten, eller om den observe­ rede forskel alene skyldes analytisk og biologisk variation.

Når biomarkører anvendes til screening, er det vig­ tigt at kende analysens diagnostiske sensitivitet og specificitet, dvs. hvor stor en fraktion af de syge der har en positiv test, og hvor stor en fraktion af de ”ikke syge”, der har en negativ test. Desuden skal der tages højde for forekomsten af sygdom­ men i den screenede befolkningsgruppe, jo lavere forekomst, jo større er risikoen for, at en ”ikke syg” bliver klassificeret som syg.

EMNEORD

General clinical biochemistry | blood tests | diagnostic

Henvendelse til forfatter: EBBA NEXØ e.nexo@dadlnet.dk

648

Brug af blodprøver EBBA NEXØ, professor, dr.med., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Accepteret til publikation den 6. november 2018 Tandlægebladet 2019;123;648-51

E

N DIAGNOSE STILLES sædvanligvis ved en samlet vurdering af anamnesen, den kliniske og den parakliniske undersøgelse. Den parakliniske (indirekte) undersøgelse kan omfatte billeddiagnostik, blodprøve, ekg eller biopsi.

Sådanne undersøgelser har også deres plads, når en behandling skal følges over tid, eller når der skal screenes for sygdom.

En rationel anvendelse af resultaterne kræver et basalt kendskab til den anvendte undersøgelse.

Generelle forhold omkring brug af parakliniske undersøgelser belyses i denne artikel med udgangspunkt i blodprøveanalyser.

HVAD KAN EN BLODPRØVE FORTÆLLE En blodprøve afspejler, hvad der sker i organismen (Tabel 1).

Stoffer, der er optaget i tarmen, skal igennem blodet for at komme rundt i kroppen. Det samme gælder fx hormoner, der dannes et sted i kroppen, men som skal bruges andre steder. Også langt de fleste affaldsstoffer skal gennem blodet for at blive udskilt i tarmen, i urinen eller med udåndingsluften. Og sker der noget med organismens celler, vil koncentrationen af cellespecifikke stoffer kunne stige eller falde i blodet.

En blodprøve rummer således viden om det, vi spiser, og det, vi danner i kroppen. For at udnytte al denne viden skal en række forhold være på plads. Vi skal kunne måle stoffet i blodet. Vi skal vide, hvad der påvirker koncentrationen, og om koncentrationen ændrer sig ved den sygdom, vi ønsker at finde eller følge.

FØR EN NY BLODPRØVE INDFØRES Udvikling af nye blodprøver bygger på forskning. Forskning kan gå specifikt efter at finde en biomarkør, der er bedre til at sandsynliggøre en bestemt diagnose eller til at følge resultatet af en behandling end de hidtidigt brugte metoder. Det har været drivkraften bag nogle af de tumormarkører, vi i dag anvender, som fx Ca125, der anvendes ved opfølgning af ovariecancer (1).

Forskning kan også være rettet mod at afdække interessante biokemiske og patofysiologiske forhold som fx opdagelsen af, hvordan et højt niveau af glukose kan medføre dannelse af en

speciel form af hæmoglobin, HbA1C. En sådan ny viden har efterfølgende kunnet omsættes til en blodprøve af betydning for både diagnostik og opfølgning af patienter med diabetes (2).

Uafhængigt af, hvordan kimen til en ny blodprøve kommer i stand, skal en række forhold være på plads, før den kan anvendes i det daglige kliniske arbejde (Tabel 2) (3).

Analytiske forhold skal afklares. Er der andre stoffer, som fejlagtigt medbestemmes, og påvirkes analysen af andre forhold som fx begrænset holdbarhed. Hvor meget varierer resultatet, hvis den samme prøve analyseres mange gange efter hinanden. Variationen beskriver analysens præcision og opgives oftest som en variationsprocent (CV %). Det skal også sikres, at analysen er kalibreret, så man ved analyse af den samme prøve over tid opnår et resultat, der ikke systematisk skrider til højere eller lavere værdier (beskrives som analysens akkuratesse). Kun analyser, der har en acceptabel præcision og akkuratesse, kan anvendes i klinikken (4).

Forhold af direkte relevans for analysens kliniske duelighed skal være på plads. Skal patienten være fastende. Hvilke krav er der til transport mellem prøvetagning og analysested, og kan analysen udføres hurtigt nok til, at resultatet er relevant for patientens diagnose/behandling. Vigtige parametre er desuden referenceintervallet og analysens diagnostiske sensitivitet og specificitet, se nedenfor.

Referenceintervallet er almindeligvis udarbejdet, så det dækker 95 % af de resultater, man vil få, hvis man undersøger personer, der ikke er syge. Referenceintervallet kan være forskelligt afhængigt af køn og livscyklus (alder, graviditet m.m.). Hvis analyserne er udført på et af landets klinisk biokemiske hospitalsafdelinger, vil svaret som hovedregel blive afgivet sammen med det relevante referenceinterval, eller når det drejer sig om analyse af farmaka sammen med et terapeutisk interval. (5,6).

Karakteristika for udvalgte blodprøver er illustreret i Tabel 3.

Den diagnostiske sensitivitet og specificitet udregnes ved at udføre analysen på grupper af patienter, der med sikkerhed enten har den sygdom, analysen skal anvendes til at diagnosticere, eller med sikkerhed ikke har denne sygdom. Den diagnostiske sensitivitet fortæller, hvor stor en fraktion af patienter med den givne sygdom der har et patologisk resultat, medens den diagnostiske specificitet angiver fraktionen af raske personer, der har et normalt svar (6).

I de følgende sektioner illustreres, hvordan analysens karakteristika kan få betydning for den praktiske brug af blodprøver.

DIAGNOSTIK AF SYGDOM Tandlægen får en patient i stolen med en rød og glat tunge. Patienten fortæller, at hun gennem længere tid er blevet tiltagende træt og glemsom, og at hun nu er under udredning for vitamin B12-mangel.

Hun har i første omgang fået taget blodprøve til analyse af B12.

En meget lav værdi vil tyde på, at patienten har B12-mangel.

Er værdien tæt på referenceintervallets nedre grænse, er diagnosen usikker. Patienten kan have B12-mangel, men kan også høre til de 2,5 % af ”ikke syge”, der har værdier under referenceintervallets nedre grænse.

Er værdien høj, kan B12-mangel næppe forklare patientens symptomer, men ligger resultatet lige over referenceintervallets

∕

2019

∕

123

∕

8

klinisk relevans I Danmark rekvireres der hvert år mere end 75 millioner blodprøver. Den rette brug af de mange prøver kræver viden om analysernes styrker og svagheder, når de anvendes i forbindelse med at stille en diagnose, at følge en behandling eller at screene for sygdom.

Blodprøvetyper Optag i tarmen

Vitaminer – B12 Sporstoffer – jern

Forskelligt produktions- og funktionssted

Hormoner – T3-(thyroidea)

Affaldsstoffer

Kreatinin (nyrefunktion)

Syge celler

Tumormarkører

Tabel 1. Blodprøven afspejler, hvad der sker i organismen.

Table 1. The blood sample reflects what happens in the organism.

Analysekrav Målemetoden

• Påvirket af andet end det stof, der skal måles • Acceptabelt analytisk skred over tid (akkuratesse) • Acceptabel analysevariation (præcision, CV %) • Egnet til automatisering

Klinisk duelighed

• Komponentens stabilitet – kan prøven transporteres til laboratoriet • Referenceinterval, forskelle i køn, døgn- og livscyklus • Forskel ved gentagne målinger på samme person (biologisk variation) • Forskel mellem raske og syge (diagnostisk sensitivitet og specificitet)

Tabel 2. Indførelse af en ny blodprøve.

Table 2. Introduction of a new blood test.

nedre grænse, kan B12-mangel ikke udelukkes. Det skyldes, at analysens diagnostiske sensitivitet er forholdsvis lav.

Hvis analyse af blodet for B12 ikke giver et klart svar, må der suppleres med andre analyser som fx MMA (methylmalonsyre), der ophobes ved B12-mangel (7).

649

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Udvalgte blodprøver Referenceinterval

Anvendelse

Bemærkninger

CV % (total %)*

P-Vitamin B12 pmol/L

200-600

Diagnostik af vitamin B12-mangel

Resultat på 125-250 bør medføre yderligere undersøgelse

~14 (~46)

B-HbA1C mmol/mol (mol/L) **

31-44 (5,4-7,3)

Diagnostik og monitorering af diabetes

Diagnose: ≥ 48 (7,8) Monitorering: Grænse fastsættes individuelt

~5 (~10)

P-C-reaktivt protein [CRP] mg/L

< 0,8

Opfølgning af infektions- og inflammations- tilstande

Stiger hurtigt (typisk indenfor 8 timer) – og falder lige så hurtigt Høj sidst i graviditeten

~10 (~50)

P-kolesterol HDL mmol/L

K > 1,2 M > 1,0

Udredning og kontrol af hyperkolesterolæmi og hypertriglyceridæmi

HDL kolesterol/total kolesterol ratio kan anvendes som mål for kardiovaskulær risiko.

~7 (~20)

P-kolesterol mmol/L

< 5,0

Udredning og kontrol af hyperkolesterolæmi og hypertriglyceridæmi

Jo højere værdi, jo højere kardio­ vaskulær risiko

~5 (~20)

P-Triglycerid mmol/L

< 1,7

Udredning og kontrol af hyperkolesterolæmi og hypertriglyceridæmi

Jo højere værdi, jo højere kardio­ vaskulær risiko Værdier > 10 øger risiko for pancreatitis

~10 (~50)

* CV % angiver et estimat for den analytiske usikkerhed. Total angiver et estimat for ændring mellem to målte værdier, der er sikkert forskellige (omfatter både analytisk og biologisk variation). **Koncentrationen kan enten opgives som mmol glukosyleret hæmoglobin/mol hæmoglobin (mmol/mol) eller omregnet til den gennemsnitlige koncentration af glukose (mmol/L) Tabel 3. Summarisk information om udvalgte analyser. P (plasma) og B (blod) angiver det materiale, analysen er udført på. K: kvinder; M: mænd. For detaljer henvises til informationer fra de enkelte klinisk biokemiske afdelinger, fx http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/blodprover-og-biokemi/Til-fagfolk/analysefortegnelsen Table 3. Summary information for selected analyses. P (plasma) and B (blood) indicate the material on which the analysis is performed. K: women; M: men. For details refer to information from the individual clinical biochemical departments, for example http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/blodprover-og-biokemi/Til-fagfolk/ analysefortegnelsen

Eksemplet viser, at en blodprøve er et vigtigt værktøj, når lægen skal stille en diagnose, men det understreger også, at en blodprøve ikke er et magisk spejl, der kan give hele sandheden.

Når en blodprøve skal anvendes til at stille en diagnose, skal den altid tolkes sammen med patientens symptomer og sammen med alle de andre oplysninger, lægen måtte have. Ofte vil den indledende blodprøve ikke give et klart svar, men blot fortælle, om yderligere udredning er påkrævet.

BEHANDLINGSKONTROL Tandlægen ser progression i sin diabetespatients parodontitis. ­Patienten fortæller, at han netop har fået taget kontrolblodprøver, og når svaret foreligger, skal behandlingen måske justeres.

Den hyppigst anvendte analyse til kontrol af diabetesbehandling er HbA1C. Analysen måler hæmoglobin, der har fået tilkoblet et glukosemolekyle. Resultatet for HbA1C er proportionalt med den gennemsnitlige koncentration af glukose over en længere periode. Dette fordi levetiden for erytrocytter, og dermed hæmoglobin, er ca. 120 dage.

Lægen vil i sin tolkning af resultatet tage højde for forhold, der kan påvirke koncentrationen af HbA1C. Hvis patienten har en sygdom med ændret levetid af erytrocytterne (fx jernmangel, lever- eller nyresygdomme), kan HbA1C vise falske for la-

650

ve værdier, og det samme gælder, hvis patienten for nylig har modtaget transfusionsbehandling. Først og fremmest vil lægen sammenholde resultatet for HbA1C med tidligere målinger på patienten og anvende sin viden om analysens samlede variation (Tabel 3). Kun hvis resultatet har ændret sig mere, end hvad man kunne vente i forhold til analysens totale variation, vil resultatet skulle medføre overvejelse om behandlingsændring.

Det er vigtigt at huske, at analyseresultater for blodprøver kan variere, selv om sygdommen er uændret. Det er specielt vigtigt, når der er tale om fx en tumormarkør, fordi patienten ofte vil lægge stor vægt på selv små ændringer. Lægen skal derfor kunne formidle, at en lille stigning eller et lille fald ikke betyder, at tilstanden har ændret sig. Hvor stor ændringen skal være for at afspejle, at patientens tilstand har forandret sig, er forskellig for de forskellige markører, men som tommelfingerregel skal ændringen være et godt stykke over 10 %, før resultatet viser, at der er sket en forværring eller en forbedring hos patienten (se eksempler i Tabel 3).

SCREENING Patienten fortæller, at han for nylig er screenet for prostatacancer, og at han er bekymret, fordi han er indkaldt til yderligere udredning. Han føler sig overbevist om, at han er alvorligt syg.

Anvendelse af blodprøver – og andre parakliniske undersøgelser – til screening kræver grundige overvejelser.

Hvis prøven er perfekt, vil et positivt svar altid være tegn på sygdom, og et negativt svar vil altid fastslå, at sygdommen ikke er til stede. Men den perfekte analyse findes ikke. Der vil altid være nogle af dem, der ikke er syge, som alligevel får et positivt svar. Og jo flere man screener, jo mindre sikkert er svaret. Det kan illustreres med et regneeksempel.

En population på 10.000 mænd tilbydes screening. Forventningen er, at halvdelen har prostatacancer, det vil sige, at 5.000 har cancer. Vi har en test, som er positiv hos alle med cancer (den diagnostiske sensitivitet er 100 %), men også hos 5 % af de raske mænd (den diagnostiske specificitet er 95 %). Så når 5.125 mænd har en positiv test, er der 125, som ikke har cancer. Vi ved bare ikke, hvem det er.

I et mere realistisk scenario kunne sygdomsrisikoen være 10 % og ikke som i eksemplet ovenfor 50 %. I dette scenario ville det være 50.000 mænd, der måtte screenes, for at man kan finde de 5.000 mænd med prostatacancer. Det vil give en positiv test for 6.125 mænd, selv om der kun er 5.000 af dem, der har cancer.

Med andre ord, jo bredere man screener, jo større er risikoen for, at personer uden sygdom bliver anbragt i den gale kasse.

Eksemplet er stærkt forenklet, men det skal illustrere, at et positivt resultat ikke giver sikkerhed for sygdom. En positiv

screeningstest må følges op af yderligere undersøgelser, og det er vigtigt at kunne forklare patienten, at en positiv test ikke giver sikkerhed for diagnosen. Den betyder alene, at der er behov for yderligere undersøgelser for at kunne afklare, om patienten er rask eller syg.

Har screeningstesten en diagnostisk sensitivitet på under 100 %, bliver det endnu mere kompliceret, fordi det vil betyde, at heller ikke et negativt resultat giver sikkerhed for fravær af sygdom.

UDVIKLINGEN I BRUG AF LABORATORIEPRØVER Brug af blodprøver kom for alvor i gang midt i det forrige århundrede, men på det tidspunkt var antallet af prøver, der kunne udføres, begrænset, og analysen af den enkelte prøve var både dyr og tog lang tid.

I dag kan hospitalernes klinisk biokemiske afdelinger analysere for mange hundrede forskellige stoffer. De fleste af analyserne laves på automatiseret udstyr, og lægen kan ofte have svar samme dag, som prøven er taget. Flere og flere analyser kan laves af den praktiserende læge eller af patienten selv.

I Danmark udføres der mere end 75 millioner analyser på blodprøver om året, og forventningen er, at forbruget af såvel blodprøver som andre parakliniske analyser fortsat vil stige.

ABSTRACT (ENGLISH) LABORATORY TESTS Blood tests and other paraclinical tests are increasingly em­ ployed for diagnostic purposes, to follow treatment and in relation to screening programs.

When used for diagnostic purposes the results are usually compared to a reference interval, the 95% range obtained for individuals not suffering from known diseases. The nature of the reference interval implies that 2.5% of individuals not suffering from the disease in question will have values above as well as below the limits.

For analysis used to guide treatment response it is important to take account of the uncertainty induced by the analytical process and from the biological variation. Such factors must be considered when judging whether the results present a significant change in the patient.

An efficient use of biomarkers for screening purposes de­ mands knowledge of diagnostic sensitivity and specificity. In addition, it is important to recall that compared to focused screening a broad screening will result in a higher proportion of false positive results.

LITTERATUR 1. Diamandis EP, Bast RC Jr, Gold P et al. Reflection on the discovery of carcinoembryonic antigen, prostate-specific antigen, and cancer antigens CA125 and CA19-9. Clin Chem 2013;59:22-31.

2. Weykamp, C. HbA1c: A Review of Analytical and Clinical Aspects.

Ann Lab Med 2013;33:393-400.

∕

2019

∕

123

∕

8

3. Bruns DE, Huth EJ, Magid E et al. Toward a checklist for reporting of studies of diagnostic accuracy of medical tests. Clin Chem 2000;46:893-5.

5. Westgard JO, Westgard SA. Measuring Analytical Quality: Total Analytical Error Versus Measurement Uncertainty. Clin Lab Med 2017;37:1-13.

4. Westgard JO. Precision and accuracy: concepts and assessment by method evaluation testing. Crit Rev Clin Lab Sci 1981;13:283-330.

6. Ozarda Y, Sikaris K, Streichert T et al. IFCC Committee on Reference Intervals and Decision Limits (CRIDL). Distinguishing reference intervals and clinical decision

limits – A review by the IFCC Committee on Reference Intervals and Decision Limits. Crit Rev Clin Lab Sci 2018;55: 420-31.

7. Nexø E, Buhl BB, Arendt, JFH. Vitamin B12 mangel uden anæmi – en vigtig diagnose. Månedsskrift for almen praksis 2017:11:895904.

651

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Den danske voksne befolknings vægt er støt og ro­ ligt vokset igennem det seneste halve århundrede, og i dag har op mod 60 % af alle voksne mænd og 50 % af voksne kvinder et Body Mass Index (BMI) > 25 kg/m2. BMI er imidlertid ikke et egentligt mål for fedme, men et mål for graden af overvægt, og mange aktive og muskuløse bliver fejlplacerede som overvægtige eller fede, når deres fedmegrad bedømmes ud fra BMI. Der findes flere metoder, som kan måle kroppens fedtmængde, men der eksisterer ikke, som for BMI, referenceværdier for, hvornår fedtmængden er så stor, at der er tale om fedme. Denne artikel viser, ud fra målinger af fedtmasse med bio-impedans, hvor meget fedt voksne danskere i alderen 35-65 år havde i slutningen af 1980’erne, og at udviklingen i mængden af fedt på kroppen er steget mere end forventet i perioden frem til midten af 1990’erne.

Data repræsenterer et normalmateriale og kan derfor tjene som referenceværdier for nuværende og fremtidige målinger af udvikling i den danske befolknings fedmegrad.

Blandt børn findes opdaterede opgørelser over ud­ viklingen i BMI fra ind- og udskolingsdata, men en besparelse har fjernet de rutinemæssige årlige må­ linger af børnenes højder og vægte, og en primær indsats, der opdager, når det normalvægtige barn er på vej til at udvikle overvægt, eksisterer såle­ des ikke mere i skolesundhedsplejen. Det danske tandplejesystem er eneste instans, der regelmæs­ sigt ser danske skolebørn i helbredsundersøgelses­ sammenhæng, og kunne således foreslås fremover at varetage denne opgave.

EMNEORD

Anthropometry | BMI | body weight | fat

Korrespondanceansvarlig forfatter: BERIT LILIENTHAL HEITMANN Berit.lilienthal.heitmann@regionh.dk

652

Antropometriske målinger – kroppens vægt og fedt BERIT LILIENTHAL HEITMANN, professor, ph.d., Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Parker Instituttet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital Accepteret til publikation den 15. marts 2019 Tandlægebladet 2019;123;652-5

A

ntropometri er læren om og opmåling af menneskekroppens dimensioner (højder, længder, omkredse osv.) og har især tidligere haft sit tilhørsforhold i kunstens verden. Med Adolphe Quetelet, en belgisk statistiker fra 1800-tallet, fik antropometrien imidlertid også et første videnskabeligt tilhørsforhold, idet Adolphe Quetelet er ophavsmanden til det mest anvendte mål for overvægt og fedme, nemlig body mass indekset (BMI). Quetelet søgte at påvise, at de individuelle variationer i menneskers vægt og højde følger bestemte matematiske love, og at vægten i forhold til kvadratet af højden kunne beskrive dette.

BODY MASS INDEX BMI-målet er i dag vidt udbredt, og siden 1980’erne har man anvendt BMI  25 kg/m² som et mål for overvægt, mens et BMI  30 kg/m² definerer svær overvægt eller egentlig fedme (1).

Disse grænser bruges for alle voksne ( 18 år) uanset alder, køn eller etnicitet.

BMI beregnes på samme måde for børn og voksne, men fortolkes forskelligt før og efter 18-års-alderen, idet barnekroppens dimensioner ændrer sig med alderen. For at vurdere om det enkelte barn er normal- eller overvægtigt, sammenlignes barnets BMI med referencekurver for børn med normal vækst (1).

BMI-målets anvendelse er vidt udbredt og globalt anvendt, fordi det er let at måle og simpelt at beregne, og i en klinisk hverdag vil målet, evt. sammen med taljeomkredsen (se senere) være første-valg. BMI-målet har imidlertid en række begrænsninger, bl.a. fordi den menneskelige krop ikke er todimensional, men tredimensional, og som konsekvens vil overvægtsgraden derfor overvurderes for personer, der er højere end gennemsnittet, og undervurderes for personer, der er lavere. Derudover har

EGENTLIG MÅLING AF FEDME Vil man tættere på at forstå fedmegraden, må man derfor måle fedtmassen. Måling af hudfoldstykkelser var de første egentlige antropometriske fedmemålinger, man kender. Med kaliper måles hudfoldstykkelser på 2-6 veldefinerede steder på kroppen, og via matematiske ligninger omsættes disse målinger til et samlet estimat for kroppens totale fedtmasse.

I dag bruges hudfoldsmåling sjældent, mens feltmetoder som bio-impedans (3) eller hospitalsmetoder som Dual X-ray Absorptiometry (DXA)-scanninger er mere udbredte. Ved en DXA-scanning måles svækkelsen af røntgenstråler gennem væv, og DXA blev oprindeligt udviklet til måling af knoglemineral ved fx osteoporose, men er senere udviklet til også at måle sammensætningen af bløddele. DXA kan måle to komponenter, knogle vs. bløddele, og efterfølgende kan der, med visse antagelser, der ligger til grund for de ligninger, der bruges, når der måles fedme med DXA, skelnes mellem bløddelenes fedt vs. ikke fedt.

Impedans er modstanden, der måles mod udbredelsen af en vekselstrøm, og ved bio-impedans sendes en svag, ikke mærkbar vekselstrøm ved en eller flere vekselstrømsfrekvenser gennem kroppen, og spændingsfaldet måles mellem elektroder placeret på hånd og fod. Strømmen vil ledes gennem den væskeholdige del af kroppen, og fra den afledte impedans kan kroppens fedtfrie masse, og afledt heraf fedtmassen, derfor beregnes. Ligningerne, der bruges til at beregne fedme fra bio-impedans, er forskellige for børn og voksne, for unge og gamle, tykke og tynde og for forskellige racer og populationer.

KROPPENS FEDTPROCENT For ingen af metoderne til måling af kropsfedt findes der imidlertid egentlige danske referenceværdier for, hvor stor en andel kropsfedt man maksimalt bør have, uden at risikoen for at udvikle sygdom stiger. Der findes heller ikke offentliggjorte danske normalmaterialer. En af de største validerede opgørelser over udviklingen i danskernes fedmegrad er fra 1990’erne (3) og viste, at voksne mænd og kvinders fedtmasse er stort set den samme (ca. 21-22 kg hos voksne i alderen 40-70 år), men også at fedtmassen steg mere end forventet med alderen hos begge køn (Fig. 1 og Tabel 1). De 45-årige kvinder øgede fx fedtmassen fra 19,1 kg til 21,4 kg i perioden mellem 1987/88 og 1993/94 og kom således op på en fedtmasse på samme niveau som de 10 år ældre medsøstre allerede efter seks år.

Da mænd generelt vejer mere end kvinder, får de typisk en lavere kropsfedtprocent end kvinder. Således havde mænd i alderen 40-70 år 23-27 % fedt, mens kvinderne i samme aldersgruppe havde 29-37 % fedt (Fig. 1).

∕

2019

∕

123

∕

8

klinisk relevans I dag måles børns BMI kun rutinemæssigt ved ind- og udskoling, mod tidligere årligt, og en begyndende vægtøgning og overvægtsudvikling fanges derfor ikke hos skolelægen eller sundhedsplejersken. En primær indsats, der opdager, at det normalvægtige barn er på vej til at udvikle overvægt, vil både kunne spare samfundet og det enkelte barn for umiddelbare og langsigtede økonomiske såvel som sociale og helbredskonsekvenser relateret til overvægt og fedme.

Det danske børnetandplejesystem, der regelmæssigt ser danske skolebørn i helbredsundersøgelsessammenhæng, udgør en oplagt mulighed for regelmæssigt at måle børns BMI og begyndende overvægtsudvikling og kunne således med fordel og med lave samfundsomkostninger varetage denne opgave.

Da alle tilgængelige målinger af fedtmasse og fedtprocent fra vestlige populationer tyder på, at den voksne del af befolkningen bliver tiltagende mere overvægtige og fede, kan de her præsenterede normalmaterialer tjene som referenceværdier for nuværende og fremtidige målinger af udvikling i den danske befolknings fedmegrad.

FEDTETS FORDELING Der ses en stigende risiko for at udvikle sygdom med stigende BMI såvel som med stigende fedtmasse, men disse sammen-

Fedtmassen relateret til alder Kvinder 1987/88 1993/94

Kropsfedt %

muskuløse typisk et højt BMI uden at være overvægtige eller fede, og normalvægtige, især inaktive og ældre, kan være fede med en høj andel af fedt på kroppen, uden at BMI-målet sladrer om dette. Især i sidstnævnte situation kan det have klinisk betydning, fordi en egentlig fedme, som kan øge risikoen for udvikling af fx diabetes og hjertesygdom, kan overses. I den danske voksne befolkning er næsten 60 % af mændene og op mod 50 % af kvinderne overvægtige eller fede (2).

Mænd

Alder (år)

Fig. 1. Andelen af og udviklingen over seks år i fedtprocent hos voksne mænd og kvinder i alderen 35-65 år.

Fig. 1. The proportion and development over 6 years body fat percent in adult men and women aged 35 – 65 years.

653

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Kropsfedt relateret til fødselskohorter Kropsfedt (kg)

1987/88

Kohorte

1993/94

1987/88

1993/94 Kvinder

Mænd

1952

16,2

18,7

15,7

18,8

1942

18,6

20,7

19,1

21,4

1932

19,9

21,7

21,7

24,4

1922

20,6

21,5

22,6

23,4

Alle

18,7

20,7

19,6

21,8

Tabel 1. Kropsfedt målt i kg i 1987/88 og 1993/94 for mænd og kvinder født i 1922, 1932, 1942 og 1952.

Table 1. Body fat measured in kg in 1987/88 and 1993/94 for men and women born in 1922, 1932, 1942, and 1952.

hænge skyldes især fedtets placering på kroppen. Lagring af fedt i kroppens fedtvæv er faktisk ikke væsentligt forbundet med øget sygdomsrisiko, og meget tyder på, at fedtet i underhudens depoter på lår og hofter er direkte gavnligt for helbredet, fordi dette fedt udsender hormonlignende signalstoffer, der beskytter mod åreforkalkning, hjertesygdom og tidlig død (4). Det er, når kapaciteten til at lagre fedt i kroppens fedtdepoter overstiges, og fedtet begynder at lagres andre steder, fx mellem tarmene, omkring hjerte og nyrer og i musklerne, at fedme bliver farligt. En simpel antropometrisk måling af enten taljeomkredsen alene eller af forholdet mellem omkredsen af taljen og omkredsen af hoften giver et godt fingerpeg om den fremtidige sygdomsrisiko. Det anbefales i den forbindelse, at taljemålet forbliver under 94 cm for mænd og under 80 cm for kvinder. Tilsvarende anbefales, at ratioen mellem talje- og hofteomkredsen ikke overstiger 1 for mænd og 0,8 for kvinder (1).

KLINISK RELEVANS FOR DANSKE TANDLÆGER I dag måles børns BMI kun rutinemæssigt ved ind- og udskoling, mod tidligere årligt, og en begyndende vægtøgning og overvægtsudvikling fanges derfor ikke hos skolelægen eller sundhedsplejersken. Ofte når barnet at udvikle overvægt eller

654

fedme, før der eventuelt iværksættes en forebyggende eller behandlende indsats. En primær indsats, der opdager, at det normalvægtige barn er på vej til at udvikle overvægt, vil både spare det enkelte barn for den stigmatisering og udstødelse, der ofte følger med fedme, og vil have positive langsigtede helbredskonsekvenser for barnet og for samfundet, for så vidt udviklingen mod overvægt og fedme forebygges. Nyere forskning tyder nemlig på, at den øgede risiko for, at et overvægtigt barn udvikler fedmerelaterede følgesygdomme som diabetes og hjertesygdom senere i livet, ikke forsvinder ved et efterfølgende vægttab til normalvægt, hvis vægttabet først opnås efter puberteten (5).

Den danske børne-ungdoms-tandpleje udgør en oplagt mulighed for regelmæssigt at måle børns BMI og begyndende overvægtsudvikling og kunne være grundlaget for en tidlig primær forebyggende indsats rettet mod opsporing af danske børn i risiko for fremtidig fedme. Der eksisterer i dag ikke alternative systemer, der systematisk opsporer og henviser børn i risiko for at udvikle overvægt til forebyggende indsats. Det danske tandplejesystem er eneste instans, der regelmæssigt ser danske skolebørn i helbredsundersøgelsessammenhæng, og kan således med fordel og med lave samfundsomkostninger varetage denne opgave.

ABSTRACT (ENGLISH) ANTHROPOMETRIC MEASUREMENTS – BODY WEIGHT AND FAT Adults Danes have over the past 5 decades become more and more overweight and obese, and recent data suggests that about 60% of adult men and towards 50% of adult women have a BMI > 25 kg/m2. However, BMI is a measure of relative overweight rather than a real measure of obesity, and active and muscular individuals are generally misplaced as over­ weight or obese when assessed for their obesity using BMI. Other methods are available that measure fat, and this paper provides reference values and development in body fat mass and body fat% measured by validated Bio-impedance for adult Danes aged 35-65 years. Measures were taken late 1980s and

again mid 1990s and show that the gain in fat and fat % was larger than expected during the period.

For children in Denmark, the development in BMI, but not fat mass, is measured for all school age children as they en­ ter and leave school. However, with the removal of the an­ nual height and weight measures among school children, an initial excessive weight gain among normal weight children can no longer routinely be discovered, hampering primary prevention initiatives. Dentists are present at most Danish Schools and see school children regularly. Using these visits for regular height and weight measurements would provide an excellent opportunity at low cost to reintroduce the an­ nual measurements.

LITTERATUR 1. Richelsen B, Heitmann BL, Larsen PJ. Adipositas. In: Schaffalitzky de Muckadell OB, Haunsø S, Vilstrup H, eds. Medicinsk kompendium, Bind 2. 18 ed. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2013;2585-607.

∕

2019

∕

123

∕

8

2. SUNDHEDSSTYRELSEN. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København: Sundhedsstyrelsen, 2018.

3. Heitmann BL, Garby L. Composition (lean and fat tissue) of weight

changes in adult Danes. Am J Clin Nutr 2002;75:840-7.

4. Heitmann BL, Frederiksen P. Thigh circumference and risk of heart disease and premature death: prospective cohort study. BMJ 2009;339:b3292.

5. Bjerregaard LG, Jensen BW, Ängquist L et al. Change in overweight from childhood to early adulthood and risk of type 2 diabetes. N Engl J Med 2018;378:1302-12.

655

T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

Antropometriske målinger – kroppens vægt og fedt Tandlægebladet 2019;123;652-5.

1 BMI anvendes som et simpelt mål for overvægt – hvor længe har man anvendt dette mål?

Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SVAR A Ca. 200 år.

SVAR B Ca. 50 år.

SVAR C Ca. 100 år.

2 Frem til midten af 1980’erne måltes skolebørns vægt og højde årligt – hvor tit måles i dag?

SVAR A Stadig årligt.

SVAR B 2-3 gange i løbet af et skoleforløb.

SVAR C Der måles ikke længere.

3 Hvor mange kg øgedes fedtmassen hos 35-årige mænd i perioden mellem 1987/88 og 1993/94?

SVAR A 2,1 kg.

SVAR B 2,2 kg.

SVAR C 2,5 kg.

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten.

Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk.

Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser.

Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point.

Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

656

NEW!

SmartLite® Pro Modular LED Curing Light

CLINICAL PERFORMANCE NEVER LOOKED SO GOOD. Vi var ikke tilfredse med med at have skabt en af de mest avancerede polymiseringslamper nogen sinde.

Den skulle også være et af de bedst designede SmartLite® Pro lampen er et unikt modulært polymiseringsværktøj i et enestående hus af rent metal.

Men den kan mere end at se godt ud. Den har en state-of-the-art optik, som leverer enestående polymiseringskvalitet og dermed driftsikkert resultat.

Det modulære koncept med udskiftelige hoveder gør det til et af de mest alsidige dentalinstrumenter, du nogen sinde vil eje.

SmartLite® Pro. Designed to perform.

©2019 Dentsply Sirona. All rights reserved.

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Den medicinske billeddiagnostik har over de sidste år gennemgået en rivende udvikling. Med udviklin­ gen af hurtigere og mere præcise billeddannende modaliteter/scanningstyper er billeddiagnostikken blevet en uundværlig del af de fleste udredningsfor­ løb på de danske sygehuse. Særligt indenfor akut opstået sygdom og kræftsygdomme er billeddiag­ nostikken vigtig til hurtig diagnose, men også til opfølgning og recidivopsporing. Denne artikel er en kort gennemgang af de forskellige billeddiagno­ stiske værktøjer, der bruges på sygehusene, deres styrker og svagheder ved bestemte lidelser og den risiko, der også er forbundet med at bruge billed­ diagnostik. Artiklens målgruppe er sundhedsfag­ ligt personale, der ikke har deres daglige gang på sygehusene.

EMNEORD

Diagnostic imaging | tomography, spiral computed | magnetic resonance imaging | positron emission tomography | ultrasonography

Korrespondanceansvarlig forfatter: CHRISTIAN RAHBEK chrirahb@rm.dk

658

Billeddiagnostik på sygehuset CHRISTIAN RAHBEK, overlæge, Neuroradiologisk afsnit, Røntgen og Scanning, Aarhus Universitetshospital Accepteret til publikation den 13. februar 2019.

Tandlægebladet 2019;123;658-61

L

ige siden Wilhelm Conrad Röntgen affotograferede knoglerne i sin kones hånd i slutningen af 1800-tallet med et katoderør og en fotoplade, har den medicinske billeddiagnostik været i en rivende udvikling (1). Det er særligt sket de sidste 20 år, hvor meget detaljeret billeddannelse med CT-scannere, MR-scannere og PET-scannere medvirker til detaljeret diagnostik, behandlingsrespons og kontroller.

Denne artikel er en kortfattet gennemgang af de forskellige modaliteter, deres styrker og svagheder, og den forklarer, hvor der skal udvises særlig forsigtighed.

RØNTGEN Konventionel røntgen spiller fortsat en stor og vigtig rolle i den daglige billeddiagnostik, men hvor den tidligere var næsten altdominerende, er mange undersøgelser nu erstattet af CT og MR-scanninger.

Røntgenbilleder bruges i dag hyppigst ved knogle- og thoraxdiagnostik. Det er en hurtig og billig undersøgelse, der er god til vurdering af knogler og led med henblik på frakturer og luksationer ved akutte skader. Undersøgelsen er god til at evaluere degenerationsgrad ved de fleste led. En god og brugbar røntgenundersøgelse afhænger af, at billederne er taget, så de relevante strukturer er velfremstillede i flere planer, fx fremstilling af et knoglebrud både forfra og fra siden eller fri projektion af ledfladen ved vurdering af slidgigt (2).

Thoraxrøntgen er stadig en hurtig og nem måde at fremstille sygdomme i lungerne som pneumothorax, pneumoni, pleural ansamling og lungestase (3). Thoraxrøntgenresultaterne er svære at vurdere, da de fleste strukturer overlejrer hinanden, og små tumorer eller tumorer ved lungehilus kan nemt overses. Den er derfor mindre god til at udelukke lungekræft, da tumorer skal være ret store, op til omkring 1 cm, for sikker detektion. Røntgen bruges også til at give indtryk af, om centrale

klinisk relevans De fleste patienter vil komme i kontakt med en røntgenafdeling i forbindelse med sygehusophold eller ambulant udredningsforløb. Det er en fordel, at sundhedspersonale uden for sygehusene er bekendt med de forskellige billeddiagnostiske teknikker, der anvendes, og hvad de hyppigst bruges til. Det er vigtigt at kende til de risikofaktorer, der er ved de forskellige undersøgelser – fx brugen af ioniserende stråling ved røntgen og CT – samt de forholdsregler og kontraindikationer, der er ved MR-scanning.

Fig. 1. Biplan røntgengennemlysningsudstyr til endovaskulær behandling (Kilde: Siemens Healthineers).

Fig. 1. Biplane x-ray suite for endovascular treatment (Source: Siemens Healthineers).

venekatetre, ventrikelsonder eller ortopædisk indsatte proteser eller skinner er placeret korrekt.

Der laves stadig enkelte dynamiske og funktionelle undersøgelser med indgift af røntgenkontraststoffer i tarme eller blære.

Der er en stigning i behovene for minimale invasive procedurer, og særligt indenfor karsygdomme er der kommet en stigning inden for brug af endovaskulær behandling. Aneurismer i hjernens kar, store aorta-aneurismer og traumatiske blødninger i milten kan nu behandles indefra igennem blodkarret og en adgang i lysken, hvor det tidligere krævede et større indgreb med et langt intensivt forløb efterfølgende og med betydelig større risiko for komplikationer og højere mortalitet.

CT – COMPUTED TOMOGRAPHY I 1980 kom CT-scanneren til, og den har radikalt ændret anvendelsen af billeddiagnostikken. CT bruger også røntgenstråler, men røntgenrøret er placeret på en roterende ring, der drejer rundt om patienten meget hurtigt (ca. 500 gange i minuttet).

Med en kontinuerlig bestråling bestemmes tætheden af små områder i kroppen. Tætheden måles i Hounsfield units (HU), der strækker sig fra minus 1.000, der ca. svarer til luft, og til 1.000 – metal er på ca. 700. Ud fra Hounsfield-enheden opdeles scanfeltet i små stykker, kaldet voxels, omtrent som en pixel, men i tre dimensioner (4). Computeren omdanner scanfeltet til et gråtonebillede, hvor de høje Hounsfield-værdier på scannerbilledet nærmer sig hvid, og de lave HU-værdier nærmer sig sort. Da det menneskelige øje kun kan registrere ca. 30 gråtonenuancer, kan man indsnævre de HU-værdier, man vil kigge på, så det er muligt at se små forskelle i lungevæv, der generelt har en lav HU-værdi, eller i knogler, der generelt har en højere HU-værdi. Teknikken har været i konstant rivende udvikling, og fra en scanning af hjernen, der i starten tog over en time i

∕

2019

∕

123

∕

8

scantid og næsten halvanden time efter scanningen til data og billedbehandling, kan de nye scannere udføre en cerebrum på få sekunder og hele kroppen på ca. 1 minut, hvor billederne er umiddelbart tilgængelige (5).

CT-scanneren kan således scanne hele kroppen på kort tid, og med indgift af røntgenkontrast i venerne kan man lave specifikke undersøgelser af blodkar, organer, tumorer og blødninger. CT er ”arbejdshesten” indenfor udredning af kræft, svært tilskadekomne traumepatienter og akut dårlige patienter. Det er årsagen til, at der i de fleste akutafdelinger er placeret en scanner i enten direkte forbindelse med traumemodtagelsen eller i tæt tilknytning hermed. I forhold til et almindeligt røntgenbillede er CT-scanneren strålingstung, og det er derfor vigtigt at få visiteret undersøgelserne rigtigt, så man ikke laver unødige scanninger. Røntgenkontraststoffet, som anvendes, er et jodholdigt stof, der kan påvirke nyrefunktionen og forsinke udskillelsen af fx metformin, der bruges til type 2-diabetes. Der skal udvises forsigtighed ved patienter med dårlig nyrefunktion og med diabetes, og det er derfor vigtigt, at denne information

Fig. 2. CT-scanner (Kilde: Siemens Healthineers).

Fig. 2. CT scanner (Source: Siemens Healthineers).

659

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel

Fig. 3. CT-scanning af fod med multiplanar rekonstruktion og 3d-volumenrekonstruktion (Kilde: Siemens Healthineers).

Fig. 3. CT scan of a foot with multiplanar reconstruction and 3D volume reconstruction (Source: Siemens Healthineers).

videregives til røntgenafdelingen ved henvisning. Enkelte patienter kan være allergiske over for kontraststoffer og udvikle respons herpå, men de fleste er milde kontrastreaktioner, der ikke kræver den store intervention. Har patienten reageret på et kontraststof tidligere, er det vigtigt at vide, hvilket stof det var, og hvad reaktionen var, da det ikke automatisk udelukker patienten fra at få CT-kontrast igen (6).

ULTRALYD Ultralyd har været brugt siden 1950, men det blev først tilgængeligt fra slut 60’erne og er i dag en stor del af den daglige produktion på de radiologiske afdelinger. Det er ofte en hurtig undersøgelse, og den bruger ingen skadelig ioniserende stråling – højst lidt ubehag, hvis gelen er kold. Den er meget velegnet til vurdering af overfladestrukturer som muskler og sener, blodkar som de dybe vener på arme og ben samt de abdominale organer. Man kan hurtigt vurdere leverstruktur, galdeveje og galdeblære, milt, nyrer og blære samt pancreas og aorta abdominalis. Ultralyd bremses af luft og tætte strukturer som knogler, hvorfor man prøver at forberede patienten så godt som muligt før undersøgelserne. Fødeelementer i mavesækken vil oftest sløre indblikket til pancreas og de centrale strukturer, hvorfor patienten til disse undersøgelser oftest skal faste. Undersøgelse af blæren foregår bedst ved væske i blæren, hvorfor man bliver bedt om at møde op med fyldt blære (7). Ultralyd bruges i høj grad til interventioner, da det er muligt at bioptere meget præcist fra selv små strukturer samt at lægge dræn i væskeansamlinger i bug- eller pleurahulen og fra abscesser.

I takt med at teknikken er blevet bedre og udstyret mindre, er ultralyd blevet en meget mobil modalitet, der nemt kan flyttes til patienten, hvor der er brug for det. Flere specialer som kardiologi, gynækologi og obstetrik, anæstesi, ortopædkirurgi samt øre-næse-hals har taget ultralyd til sig og bruger det dagligt uden at involvere røntgenafdelingen. Ultralyd vinder også indpas på flere akutafdelinger, hvor det bruges af akutlæger som en del af den primære vurdering.

660

Fig. 4. MR-scanner (Kilde: Siemens Healthineers).

Fig. 4. MRI scanner (Source: Siemens Healthineers).

MR – MAGNETIC RESONANCE IMAGING MR-scanning er en relativt ny modalitet. Den første scanner i Danmark blev taget i brug i 1984. MR-scanning anvender ikke ioniserende stråling som røntgen og CT, men en kombination af magnetisme og radiostråler (8). Fysikken bag MR er kompleks og vil ikke blive uddybet her, men dog skal nævnes, at brugen af magnetisme og radiostråler giver nogle udfordringer i forhold til, hvilke patienter der kan scannes, og hvem der ikke kan. Magnetfeltet er op mod 100.000 gange stærkere end jordens naturlige magnetfelt, så der skal udvises forsigtighed ved patienter, der har indsat jernholdigt metal, da det enten kan flytte sig eller varmes op af radiobølgerne. De fleste, der er opereret inden for de sidste 20 år, kan oftest MR-scannes, da de fleste kirurgiske implantater er lavet af titanium. Pacemakere er kontraindikation til MR-scanning, men patienten kan scannes under særlige forhold, hvor pacemakeren indstilles, og patienten monitoreres tæt af MR-uddannet anæstesipersonale (9). Pladsforholdene under scanningen er meget snævre, da patienten skal ligge centralt i magneten med en spole tæt på kroppen, og det kan være svært for patienten – selv med en mild grad af klaustrofobi.

I modsætning til CT og røntgen laver MR-scanneren ikke billeder af vævets tæthed, men dets indhold af fedt og vand.

Det gør den utrolig god til billeddiagnostik af centralnervesystemet, bevægeapparatet og enkelte organer. Scanneren er meget følsom for bevægeartefakter, hvorfor organer intra-abdominalt og intrathorakalt er svære at scanne. Scanningen kan også suppleres med et kontraststof intravenøst, ikke jodholdigt som med CT, men et stof med særlige paramagnetiske egenskaber – i Danmark bruges primært Gadolinium. MR er blevet essentiel i udredningen af sygdomme i hoved-hals-området og bevæge­apparatet, men bruges til flere og flere områder, som teknikken udvikles (10). Scanningerne er tidskrævende, og ressourcerne kan efterhånden ikke følge med efterspørgslen på trods af stadigt flere scannere i hospitalsvæsenet. Det er derfor vigtigt med en diskussion om, hvilke patienter der

særlig har gavn af en MR-scanning, og ikke bare fordi det er den nyeste og bedste modalitet. Der er ikke påvist skadelig effekt af MR-scanning.

PET – POSITRON EMISSION TOMOGRAPHY PET-scanning hører ind under det nuklearmedicinske speciale, men beskrives i tæt samarbejde med de radiologiske afdelinger.

Et radioaktivt mærket sporstof injiceres i patienten, og hyppigst bruges en glukoseanalog – F-18 fluorodeoxyglukose, der vil akkumuleres i områder, der er metabolisk aktive (11). Efter nogen tid aflæses strålingen samtidig med, at der foretages en CT-scanning. De to billeder fusioneres, så placeringen i kroppen

og relationer til andre strukturer kan visualiseres. PET er blevet en uundværlig del af cancerdiagnostikken og infektionsudredning. Det kan være besværligt at skelne cancer og infektion på PET, da der ofte vil være øget metabolisme i begge tilfælde.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR Det kan til tider være svært at vælge den rigtige undersøgelsestype. Det kræver derfor et godt samarbejde og god kommunikation mellem kliniker og radiolog, så patienterne kan få lavet de bedst mulige undersøgelser uden bivirkninger og unødvendig stråling.

ABSTRACT (ENGLISH) DIAGNOSTIC IMAGING IN HOSPITALS Diagnostic imaging is a medical specialty in intense evolution development. Over several years the development and im­ plementation of faster and more precise imaging techniques have made medical imaging an essential part of the diagnos­ tic workup in Danish hospitals. Quick and precise imaging is important especially in emergency departments as well as in

cancer diagnostics, but also in the follow-up of tracing pro­ gression and recurrence. This article is a brief overview of the different imaging techniques available in hospitals, their strengths and weaknesses, but also the risks associated in us­ ing these techniques. The target audience is health personnel working outside hospitals, not using it in their daily practice.

LITTERATUR 1. Bushberg JT, Seibert JA, Leidholdt EM et al. The Essential Physics of Medical Imaging. 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams and Wilkins, 2002.

2. Whitley AS, Sloane C, Hoadley G et al. Clark’s Positioning in Radiography. 12th ed. United Kingdom: Hodder Arnold, 2005.

3. Tsuei BJ, Lyu PE. Chest radiography. Atlas Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2002;10:189-211.

∕

2019

∕

123

∕

8

4. Goldman LW. Principles of CT and CT Technology. J Nucl Med Technol 2007;35:115-28.

5. Johnson TRC, Fink C, Schönberg SO et al. Dual Energy CT in Clinical Practice. 1st ed. Berlin Heidelberg: Springer-Verlag, 2011.

6. Thomsen HS, Webb J A.W. Contrast Media: Safety Issues and ESUR Guidelines. 3rd ed. Berlin Heidelberg: Springer-Verlag, 2014.

7. Rumack CM, Wilson SR, Charboneau JW et al. Diagnostic Ultrasound. 4th ed. Somerset, New York: Elsevier Mosby, 2011.

8. Brown M, Semelka R, Nishino TK. MRI: Basic Principles and Applications. 3rd ed. Philadelphia: Medical Physics, 2004.

10. Liney G. MRI in Clinical Practice.

1st ed. London: Springer-Verlag, 2006.

11. Lynch TB, Clarke J, Cook G et al.

PET/CT in clinical practice. 1st ed.

London: Springer-Verlag, 2007.

9. MRI Safety. MRI Safety – The LIST. (Set 2019 februar). Tilgængelig fra: URL: http://www.mrisafety. com/List.html

661

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Brug af det humane genom i den daglige klinik vin­ der øget indpas i hospitalsverdenen globalt og giver helt nye muligheder for at individualisere screening, undersøgelser, behandlinger og opfølgning. Den danske strategi for personlig medicin, som er ved­ taget af Folketinget, medfører etablering af et natio­ nalt genomcenter, der sikrer en infrastruktur, som er på omgangshøjde med eller bedre end den, vi ser i omgivende lande. Indtil nu har specielt cancer og arvelige sygdomme nydt godt af den nye viden, men indenfor andre hyppige sygdomme opnår man lige­ ledes et spring fremad med denne strategi. Dette skyldes, at man dels kan finde disponerende æn­ dringer i arvemassen for den enkelte sygdom mhp. screening, dels kan stratificere mange sygdomme til nye molekylære undergrupper, som kræver hver deres behandling. Sidstnævnte går hånd i hånd med udvikling af nye lægemidler til disse undergrupper og med den kommende brug af kunstig intelligens.

De etiske og lovgivningsmæssige udfordringer skal adresseres under etableringen med individets selv­ bestemmelsesret i centrum.

EMNEORD

Personalized medicine | genomic medicine | whole genome sequencing | national strategy | ethics.

Korrespondanceansvarlig forfatter: TORBEN F. ØRNTOFT orntoft@clin.au.dk

662

Genetiske undersøgelser i den personlige medicinæra TORBEN FALCK ØRNTOFT, professor, speciallæge, dr.med., Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, national genområdgiver, Sundhedsministeriet og Nationalt Genom Center Accepteret til publikation den 17. januar 2019.

Tandlægebladet 2019;123;662-6

V

or viden om genomer er øget betragteligt de seneste 20 år. Det skyldes for en stor del udvikling af nye teknologier, der har muliggjort relativt billig sekventering af hele genomer (”the 1000 dollar genome” er nået for det humane genom) baseret på effektivt maskinel, et stort internationalt bioinformatisk samarbejde og tilpasning af etikolegale forhold igennem perioden.

Gennembruddet kom især omkring årtusindskiftet, da man overgik fra gel-baseret sekventering til multiple parallelle sekventeringer på glasplader, der på få kvadratcentimeter kunne huse millioner af små sekvenser. Pludselig var det computerne, der var for langsomme til at opsamle og behandle data, der produceredes med stor hast – og dette gælder ligeledes i dag.

Det næste gennembrud vil formentlig kræve ny udvikling af hurtigere mikroprocessorer. Dette skyldes, at genomet består af ca. tre milliarder nukleotider (basepar), der læses ca. 40 gange hver, hvilket betyder, at et enkelt sæt genomdata indeholder 120 milliarder datapunkter. Som kuriositet kan nævnes, at et enkelt genom er printet ud på et institut i London og fylder en hel reolvæg med ringbind.

Dette drejer sig om sekvensen på DNA-strengene, men hånd i hånd med dette er der ligeledes opbygget en hastigt øget viden om epigenetik og transkripter fra DNA-strengene. Epigenetik er en modifikation af DNA-strengen (methylering af CpG-øer (cytosin-fosfatdiester-guanin)), der som effekt kan lukke gener ned og ved fravær åbne gener. Dette sker i stort omfang i kræftceller, hvor vigtige gener, der skulle bekæmpe cellens kræftadfærd, slukkes. Det kan også ske i fostertilstanden, hvis den gravide kvinde eksempelvis sulter. Dette kan senere medføre øget risiko for metabolisk syndrom, når fosteret bliver til en voksen person.

Transkripter er produktet af aflæsning af DNA-strengen. De fleste kender messenger RNA, der skal oversættes til amino-

syrer, som bliver til et protein. Der er omkring 20.000 gener i genomet indeholdende de proteinkodende nukleotider. Men udover dette er der mange andre transkripter, idet formentlig hele DNA-strengen afskrives – også hvor der ikke er gener. Dette har stor betydning, idet de proteinkodende gener kun udgør 2-3 % af genomet – resten er ikke-kodende, men ofte af betydning som regulator af de kodende områder. Eksempelvis er microRNA’er – små sekvenser på ca. 20 nukletoider – kendte for at kunne regulere gener op og ned. Men også lange ikke-kodende transkripter er nu kendte og synes for nogles vedkommende at fungere som en ”svamp”, der kan suge microRNA’er til sig enten for at beskytte dem eller for at sende dem til nedbrydning (1).

Rapporter om personlig medicin

FAKTABOKS Genomet: De klassiske to DNA-strenge, men i mo­ derne forstand også epigenomet og transkriptomet.

Epigenetik: En til dels arvelig modifikation af DNAstrengen, der er placeret i de områder, hvor regu­ lering af genets udtryk befinder sig. Herved kan et gen meget effektivt lukkes ned, som det bl.a. ses for mange gener i cancer, der totalt mister deres udtryk.

Kvinder i Holland, der sultede under 2. verdenskrig, fødte børn med ændret epigenetik, som senere udviklede metabolisk syndrom med større sandsyn­ lighed end andre.

Transkripter: Det produkt der opstår, når DNAstrengen afskrives, kan hidrøre fra exons og blive til protein, men også fra ikke-kodende områder, hvorfor man formoder, at hele DNA-strengen afskrives.

INDIVIDETS SYGDOMSAPOKALYPSE Tager vi en tur i helikopteren og ser på en danskers levnedsforløb, fødes de fleste sunde og raske, bliver rådgivet til sygdomsprofylakse igennem livet (motion, kost, ingen rygning), eventuelt udsat for kemoprofylakse (vitaminer, salicylsyre) og tilbudt offentlige screeningsprogrammer (gravide, nyfødte, cancerscreening). Alle bliver på et tidspunkt syge og skal behandles ud fra præcis diagnostik og udvælgelse af den relevante behandling. I efterforløbet efter svære sygdomme er der lange opfølgningsforløb og eventuel palliering.

I hele denne rejse gennem tilværelsen vil genomisk diagnostik fremover vinde indpas, ofte på sigt i samklang med andre data og informationer om det enkelte individ. Dette benævnes internationalt i dag personlig medicin eller præcisionsmedicin (selvom læger og tandlæger altid har justeret behandlinger til den enkelte) (Fig. 1).

Forebyggelse og screening Man vil fremover på basis af genomisk information på hele befolkningsgrupper kunne udvælge de individer i befolkningen,

∕

2019

∕

123

∕

8

Fig. 1. Figuren afbilder forsiden af nogle af de mange rapporter og indlæg, der har skabt grundlaget for en dansk personlig medicinstrategi. Yderligere oplysninger kan fås på Sundhedsministeriets og Danske Regioners hjemmesider – under ”personlig medicin”.

Fig. 1. The figure shows frontpages of some of the publications on Personalized Medicine made by public institutions in Denmark, and that formed the basis for the Danish strategy.

der har størst risiko for en given sygdom. Disse vil kunne tilbydes screeningsprogrammer på samme vis, som man i dag screener familier med arvelige tilstande, hvor sygdommen endnu ikke er brudt igennem. Vi kender i dag disponerende gener/ nukleotid-varianter for en række sygdomme, fx prostatacancer og flere hjertesygdomme kortlagt ved såkaldte GWAS (Genome Wide Association Studies)-projekter. Skellet imellem et klassisk arveligt syndrom og en ophobet genetisk risiko for sygdom bliver efterhånden vanskeligt at definere. Man kan analysere allerede kendte gener, hvor man ved, at defekter kan give sygdomsrisiko – men ud over dette får vi nu data på små variationer i DNA-strengen (SNP’er single nucleotide polymorfisms), der ikke er sjældne, og som i kombination kan give kraftigt øget sygdomsrisiko. Hver lille SNP (én afvigende nukleotid fx A til G i mere end 1 % af befolkningen) giver et lille bidrag til sygdomsrisikoen, og uheldigvis er de additive, så risikoen kan summeres op, vel at mærke hvis man har det sygdomsfremkaldende nukleotid. Udvælger man fx de 30 SNP’er, der kan give højest risiko for atrieflimren i hjertet, kan man være uheldig at have mange, fx 25, hvilket øger sygdomsrisikoen. Et stort studie på 400.000 bloddonorer i UK viser, at 6 % af befolkningen vil have en risiko for atrieflimren, der er seks gange så stor som resten af befolkningen (2). For prostatacancers vedkommende finder man i familier med mange cancere en akkumuleret risiko på 100 %. Dette muliggør tilpasning af både forebyggelse og screeningsprogrammer til højrisikopopulationer – vel at mærke hvis man kender deres hele genomsekvens! Forebyggelse kan være baseret på generelle gode råd, men også involvere kemoprofylakse – eksempelvis ved at give trombocythæmmere til

663

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel

FAKTABOKS Genomiske risikovarianter forudsiger prostatakræft Baggrund: 12 % af danske mænd får diagnosticeret prostatakræft. Man vil gerne finde dem, der har hø­ jest risiko for dette og screene dem for antigenmar­ køren PSA i blodet, og samtidig lade dem, der ikke har en høj risiko, undgå PSA-screening.

Metode: Danske forskere har i internationalt sam­ arbejde screenet hele genomet for varianter, der øger risikoen; der er fundet næsten 200 variationer i DNA’et (SNP’er), der øger risikoen. 33 SNP’er er ud­ valgt til at analysere blodprøver fra mere end 5.000 patienter i almen praksis og fra urinvejskirurgiske afdelinger. Foreløbige resultater tyder på, at der er mere end tre gange så mange tilfælde af prostata­ kræft i højrisikogruppen.

Effekt: En gruppe på 10 % af alle mænd over 50 år bør følges med blodprøver, da de har mere end 30 % livstidsrisiko for at få prostatakræft. Hvis de diagno­ sticeres tidligt i forløbet, er overlevelsen bedre.

dem, der har stor risiko for atrieflimren, eller salicylsyre til dem, der har stor tarmkræftrisiko.

Diagnostik Arvelige sygdomme og syndromer er i dag for mange sjældnes vedkommende detaljeret beskrevet og forstået, idet vi kan pege på relevante gener med relevante mutationer og rådgive derefter. Vi mangler dog stadig viden om, hvad der regulerer penetransen (arveanlægs evne til at slå igennem) – bliver det et svært tilfælde eller et godartet? Det kommer vi formentlig meget tættere på i de kommende 5-10 år, hvis vi følger sygdommenes forløb i databaser. Påfaldende er det, at inden for nogle meget hyppige arvelige tilstande såsom brystkræft finder vi kun forklaringen i ca. halvdelen af de familier, vi undersøger.

Der foreligger store muligheder for at forstå de ikke-kodende områder af genomet og hurtigt translatere dette til klinikken.

Et eksempel på den opnåede præcision har vi inden for patienter med dilateret aorta. Dette kan forårsages af ca. 35 kendte syndromer og tilstande, men næsten alle patienter har fået betegnelsen Marfans syndrom. Ved at anvende genomisk sekventering får ca. én ud af fire en ny mere præcis diagnose, der i tillæg kan afsløre, hvilke andre organer der evt. bliver inddraget i fremtiden, og som bør underkastes billeddannende analyse såsom scanning.

Inden for hjertesygdomme kan man ligeledes ved sekventering af patienter med uventet hjertestop i ung alder ofte finde

664

forklaringen i gener, der styrer den elektriske overledning, eller hjertemuskulaturens tykkelse og sammensætning.

Inden for cancer har sekventering vundet stor udbredelse og er nu godkendt som udredning i mange lande (3). Her sekventeres svulsten og sammenlignes med normalt DNA fra patienten, og de cancerspecifikke ændringer kortlægges. Disse kan anvendes til klassifikation af sygdomme, til prognosticering i visse tilfælde (stadig få) og til udvælgelse af behandling. Når det drejer sig om patienter med metastaser af ukendt oprindelse, anvendes transkriptomet (mRNA) til at fastslå udgangsorganet med størst sandsynlighed, da mRNA-aftrykket er ret organspecifikt.

Behandling Kræftbehandling bliver i større og større grad udvalgt – når det drejer sig om biologiske lægemidler med kendt target – ud fra om patienten har mutationer, der matcher et lægemiddel. Der er ca. 20 godkendte lægemidler til dette formål og minimum 40 nye på vej i klinisk afprøvning. Endvidere kan immunterapi udvælges på basis af antal mutationer, idet hypermuterede svulster (> 500 mutationer i de kodende gener) oftest reagerer godt på denne terapi. Dette drejer sig eksempelvis om ca. 20 % af alle tyktarmscancere.

Opfølgning og palliering Programmer for opfølgning er oftest generelle med scanning eller konsultation efter x antal måneder. Men dette bør i fremtiden afløses af en individorienteret plan, hvor mange med mildt sygdomsforløb kan undvære tæt opfølgning, og andre med høj risiko for øget sværhedsgrad af sygdom eller recidiv bør følges nøjere. Der er data for dette indenfor visse kræftsygdomme (4,5), og en del projekter er på vej til stratifikation af patientgrupper bl.a. fra England, hvor der igennem de seneste år har været afsat store summer til forskning i dette. Noget af det mest lovende er opfølgning af kræftpatienter baseret på cancercelle-DNA i cirkulationen. Her anvendes eksempelvis epigenetikken, idet de epigenetiske aftryk på genomet er meget organspecifikke og derfor kan afsløre, hvor cirkulerende tumor-DNA kommer fra.

Palliering anvendes ved livets afslutning. Det er kendt om end ikke i klinisk brug, at nogle tåler morfika meget bedre end andre uden at dette er genomisk beskrevet – et kommende forskningsfelt?

FREMTIDEN Folketinget vedtog en forundersøgelse af feltet i 2016 og en lov om opbygning af et genomcenter i 2018.

Dette under tung inspiration fra udlandet, hvor man i England nu har sekventeret 100.000 patienter og er godt i gang i USA, Frankrig, Holland, Sverige, Estland og Finland. I Danmark opbygges et nationalt genomcenter for at sikre, at infrastrukturen til håndtering af de store datamængder er på plads – teknologisk set – men også ud fra sikkerhedsmæssige og etiske aspekter.

Genomcentret skal muliggøre brug af genomviden i den daglige klinik og forskning i den kliniske brug i fremtiden. Fokus er

klinisk relevans

FAKTABOKS Basis for den danske strategi indenfor personlig medicin i årene frem til 2020 1. Den danske indsats inden for Personlig Medicin skal fokusere på patienterne. Genomsekventering skal ske i behandlingsøjemed og i forskningspro­ jekter.

2. Fortrolighed, individets selvbestemmelse, beskyt­ telse af oplysninger, og videnskabsetisk godken­ delse er afgørende.

3. Anvendelsen af Personlig Medicin som standard­ tilbud i sundhedsvæsenet skal være evidensbase­ ret og samfundsøkonomisk bæredygtigt.

4. Genomsekventering og behandling af data skal forankres i offentligt regi.

5. Den nationale infrastruktur og de vedtagne stan­ darder skal anvendes, og data skal deles sikkert til gavn for fremtidig forskning og behandling.

6. Udmøntning af midler til forskning som led i strategien skal ske i konkurrence - og skal som udgangspunkt være landsdækkende.

på danske patienter. Centeret indeholder faciliteter til sekventering af hele genomet, store computeranlæg (HPC, High Performance Computing) og stor lagerkapacitet. Den bioinformatiske ekspertise vil blive etableret dels centralt, dels rundt omkring i landet, og den konkrete tolkning af genomvarianter hos den enkelte patient vil foregå tæt på patienten i multidisciplinære teams, der inddrager alle medicinske specialer.

Hvad er den kliniske relevans af denne nye teknologi og nye viden?

Inden for den klassiske kliniske genetik var indsigten i genernes sekvens og organisation et gennembrud, der medførte, at man nu kunne forstå og molekylært beskrive mange velkendte og ofte meget sjældne genetiske sygdomme.

Husk på, at i 1990’erne kunne man publicere, at man havde fundet sekvensen på et gen i tidsskriftet Nature! I dag får vi alle 20.000 gener på seks dage, så hurtigt er det gået de sidste 20 år. Med billiggørelse af teknologien og udbygning af bioinformatik og store HPC-anlæg (High Performance Computing) kan vi nu ubesværet anvende genomteknologier i patienthåndtering og i analyser af befolkningen.

Dette store og dyre setup vil på sigt kunne rumme ikke blot genomiske data, men også andre former for data af relevans for et individs sundhed. Udbredelse af kunstig intelligens til diagnostik er på vej i udlandet. Multiple data fra blod-, vævs-, genom- og proteinanalyser osv. vil kunne huses i en data-sø – hvorfra der trækkes relevante data baseret på algoritmer, der vil blive udviklet fremover, ikke blot i Danmark og den vestlige verden – men også som et af de 10 områder, Kina vil fremme i de kommende år.

ETIKO-LEGALE PROBLEMSTILLINGER Der er mange etiske og legale problemstillinger, der skal være afklaret FØR brug af genomiske analyser. Desuden er der allerede truffet beslutning i Folketinget om, hvad den danske strategi skal bygge på, listet i faktaboksen ovenfor. Det er vigtigt, at der er en løbende dialog med befolkningen, og at individets selvbestemmelse overholdes og udmøntes i brugbare retningslinjer for landets behandlere. Eksempelvis kan en patient forlange, at vedkommendes genomsekvens udelukkende må anvendes til vedkommendes behandling, ikke til forskning.

ABSTRACT (ENGLISH) GENOMIC ANALYSES IN THE PERSONALISED MEDICINE ERA The understanding of the human genome is now finding its way into the daily clinic in hospitals world-wide. It opens new possibilities for individualized screening, examinations, treat­ ments and follow-up. The Danish Parliament has decided on a strategy for Personalized Medicine in Denmark. It includes the formation of a Danish National Genome Centre that will coordinate the activities, and house many of these. Up to now

∕

2019

∕

123

∕

8

mainly cancer and inherited diseases have utilized genomic knowledge, however, several other diseases are now benefit­ ing from this tool also. Risk variants in the genome can be used for screening purposes, and many diseases can be stratified into sub groups based on different genomic components. This is leading to development of new targeted medicine aimed at subgroups. There are ethical and legal challenges that need to be addressed, with the individual’s right to make his or her own decision in relation to the focus.

665

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel LITTERATUR 1. Hansen TB, Jensen TI, Clausen BH et al. Natural RNA circles function as efficient microRNA sponges.

Nature 2013;495:384-8.

2. Khera AV, Chaffin M, Aragam KG et al. Genome-wide polygenic scores for common diseases identify individuals with risk equivalent to monogenic mutations. Nat Genet 2018;50:1219-24.

3. Cheng ML, Berger MF, Hyman DM et al. Clinical tumour sequencing for precision oncology: time for a universal strategy. Nat Rev Cancer 2018;18:527-8.

4. Dyrskjøt L, Reinert T, Algaba F et al. Prognostic Impact of a 12-gene Progression Score in Non-muscleinvasive Bladder Cancer: A Pro-

NEW

In-Ovation®C

spective Multicentre Validation Study. Eur Urol 2017;72:461-9.

5. Eich ML, Dyrskjøt L, Netto GJ. Toward personalized management in bladder cancer: the promise of novel molecular taxonomy. Virchows Arch 2017;471:271-80.

6. Dadaev T, Saunders EJ, Newcombe PJ et al. Fine-mapping of prostate cancer susceptibility loci in a large meta-analysis identifies candidate causal variants. Nat Commun 2018;9:2256.

NEW

NEW

In-Ovation®R In-Ovation®X

Besøg os på FSO den 19. og 20. september 2019

eller kontakt Else for en aftale på tlf. 51 43 03 55.

Dentsply Sirona Orthodontics Telephone +4580380012 Mobile +4551430355 else.weisel@dentsplysirona.com www.dentsply-gac.dk

Ad-Denmark.indd 2

666

14/05/2018 13:20

Zendiums forskerpris 2019 25. september 2019 på IDA Conference i København OBS. Begrænset antal pladser Vi byder hermed dig og dine kolleger velkommen til Zendiums Forskerpris 2019.

Arrangementet foregår på IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Program: 17.00 – 18.00 18.00 - 19.00 19.00 - 19.45

Let reception Prisoverrækkelse og foredrag v/ Daniel Belstrøm Foredrag med Lone Frank

Mundhulens mikrobiota ved sundhed og sygdom v/ Daniel Belstrøm, lektor, dr.odont, ph.d., tandlæge Oral sundhed bygger på et symbiotisk forhold mellem mundhulens permanente mikrobiota og værtens immunforsvar.

Forskydninger i denne symbiose på baggrund af økologiske forandringer, kan imidlertid medføre et dysbiotisk forhold mellem værten og dennes mikrobiota, hvilket er et afgørende element i patogenesen ved de to store orale sygdomme – parodontitis og caries.

Spyttets mikrobiota er et konglomerat af mikroorganismer afstødt fra orale flader. Vi har igennem de sidste 10 år benyttet moderne molekylærbiologiske metoder til at karakterisere og sammenligne spyttets mikrobiota ved sundhed og sygdom. Med baggrund i indholdet af en doktordisputats fra 2018 vil foredraget præsentere de vigtigste resultater vedrørende spyttets mikrobiota, samt diskutere hvorledes spytbaseret diagnostik i fremtiden kan bidrage til forbedret diagnostik og behandling i tandlægeklinikken.

Hjernelammelse – den digitale udfordring af Lone Frank Lone Frank er forfatter og journalist med en baggrund som hjerneforsker. Viden, engagement og humor er tre ord, der karakteriserer Lone Frank som foredragsholder. ”Multitasking er den mest effektive måde at reducere din hjernes kapacitet, mens du øger dit stressniveau,” lyder det fra hjerneforskningen.

Vores konstante online-eksistens med krævende sociale medier og evige digitale afbrydelser laver om på vores – og vores børns – hjerner. De fysiologiske forandringer gør os mindre effektive, mindre kreative og dårligere til at tænke dybt.

Fremtidens vindere bliver dem, der midt i det digitale kaos, evner at styre deres opmærksomhed, regulere deres følelser og kontrollere deres motivation. Hør hvordan du kan blive en af dem.

Tilmelding og praktiske oplysninger Arrangementet er gratis og hele teamet er velkommen. Endelig og bindende tilmelding skal ske pr. email til: Destination Copenhagen: gsv@destcph.dk senest den 10. september 2019 eller på tlf.: 7027 2124.

Anfør venligst: Navn, klinikadresse, kliniktelefon samt eget mobilnummer.

Bemærk der er begrænset antal pladser.

I tilfælde af overtegning oprettes en venteliste.

Tilmeldinger fordeles efter ”først til mølle princippet”.

STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR

T ∕ videnskab & klinik ∕ autoreferat

ph.d.-afhandling →

Intra-oral scanning i fast protetik – laboratorie og kliniske komparative studier Digitaliseret versus konventionel aftrykstagning.

YASSER HADDADI, videnskabelig assistent, ph.d., Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

FORMÅLET med denne ph.d.-afhandling var at opdatere og tilføje viden om nøjagtigheden af intra-oral scanning i fast protetik samt undersøge patientopfattelsen og det kliniske tidsforbrug ved et intra-oralt scan sammenlignet med konventionel aftrykstagning med a-silikone. Følgende fire studier danner grundlag for afhandlingen.

STUDIE I OG II Nøjagtigheden af otte forskellige intra-orale scannere blev sammenlignet med konventionel aftrykstagning for en enkelt præpareret tand. En mastertand blev digitaliseret med en industri scanner. Dernæst blev den scannet ti gange med otte forskellige intra-orale scannere, og 10 konventionelle aftryk blev også taget i silikone. Med CEREC Omnicam scanneren blev tanden scannet med to forskellige software versioner. Resultaterne viste signifikant intra- og inter-scanner forskelle, især ved områder med skarpe ændringer i morfologien såsom præparationskant og intern vinkel. Desuden var der ved samme områder signifikant forskel på de to software versioner, hvor den nyere 4.4.4 software var mere nøjagtig end 4.4.0.

668

STUDIE III OG IV Nitten patienter, der havde behov for kroner på kindtænder og som passede ind i et split-mouth studie, blev rekrutteret.

For hver patient blev der fremstillet to kroner, et baseret på et intra-oralt scan og et baseret på et konventionelt aftryk. Tidsforbruget for samtlige trin i aftrykstagningen blev noteret. Efter begge aftryk var taget, udfyldte patienten et spørgeskema omhandlende ubehag i forbindelse med behandlingen. Inden cementering af kronerne blev cementspalten og diskrepans ved præparationskanten målt ved hjælp af replika-metoden.

Seks og 12 måneder efter cementering blev den marginale tilpasning vurderet klinisk af en ”blind” og en ”ikke- blind” tandlæge ved hjælp af et modificeret California Dental Association (CDA) kvalitets evalueringssystem. Resultaterne for tidtagningen viste, at scanning var signifikant hurtigere end konventionel aftrykstagning. Desuden følte patienterne signifikant mindre ubehag ved scanning sammenlignet med konventionel aftrykstagning. Replika-resultaterne viste, at den digitale metode var mest nøjagtig ved præparationsgrænsen før cementering, dog var der ikke forskel på de to metoder,

Afhandling og delarbejder

Forsvar

Afhandlingen ”Intra-oral scanning in fixed prostho­ dontics – Laboratory and clinical comparative studies” omfatter 89 sider og bygger på følgende artikler

Den afsluttende forelæsning med titlen ”Intra-oral scanning in fixed prosthodontics – Laboratory and cli­ nical comparative studies” fandt sted den 28. juni 2019 på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

I. Haddadi Y, Bahrami G, Isidor F.Accuracy of intraoral scans compared to conventional impressions in vitro.

Primary Dent Jl. Accepted for publication II. Haddadi Y, Bahrami G, Isidor F. Effect of software version on the accuracy of an intraoral scanning device. Int J Prosthodont 2018;31:75–6.

III. Haddadi Y, Bahrami G, Isidor F. Evaluation of opera­ ting time and patient perception using conventional impression taking and intraoral scanning for crown manufacture: A split-mouth, randomized clinical study. Int J Prosthodont 2018;31:55–9.

IV. H addadi Y, Bahrami G, Isidor F. Accuracy of crowns based on digital intraoral scanning compared to conventional impression - A split-mouth rando­ mised clinical study. Clin Oral Investig 2019 Feb 22. doi: 10.1007/s00784-019-02840-0. [Epub ahead of print] Et eksemplar af afhandlingen kan rekvireres ved hen­ vendelse til forfatteren: yasser.haddadi@dent.au.dk

når den marginale tilpasning blev vurderet 6 og 12 måneder efter cementering.

HOVEDKONKLUSIONER • Der er en signifikant variation i nøjagtigheden af intra-orale scannere fra forskellige producenter sammenlignet med konventionel aftrykstagning med silikone in vitro.

• Skarpe ændringer i morfologien kan have en signifikant effekt på nøjagtigheden af et scan, afhængig af hvilken scanner der bliver brugt.

∕

2019

∕

123

∕

8

Bedømmelsesudvalget bestod af : Professor, ph.d Ann Wennerberg, Department of Prosthodontics/Dental Material Sciences, Institute of Odontology, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, Sverige Professor, Mannaging Director, dr.odont. Jon E. Dahl, NIOM – Nordic Institute of Dental Materials, Oslo, Norway Lektor, dr.odont. ph.d. Ellen Fransen Lau (formand), Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Uni­ versitet Vejledere på projektet var professor, dr.odont. Flem­ ming Isidor (hovedvejleder), Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Univerisitet og lektor, ph.d. Golnosh Bahrami, Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

• Software version kan have en signifikant effekt på nøjagtighed af et scan.

• Patienttilfredsheden var større ved et scan samt mindre tidskrævende sammenlignet med konventionel aftrykstagning.

• Den marginale tilpasning, inden cementering, var bedre for lithiumdisilikat kroner fremstillet baseret på et scan sammenlignet konventionel aftrykstagning; dog fandtes der ingen forskel på de to grupper klinisk efter 6 og 12 måneder.

669

T ∕ guide

GUIDE

Hvilken type tandrods­ rensning skal du vælge?

Den klassiske, den kemiske eller måske den højteknologiske? Få overblik over nogle af de bedst dokumenterede metoder til tandrodsrensning og se, hvor mange stjerner de henter hjem.

Guiden er baseret på et svensk faktablad og Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, mens vurderingerne er fra den svenske nationale kliniske retningslinje.

BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

670

1

DEN KLASSISKE

Den klassiske måde er rensning med håndinstrumenter (curetter) i tre til seks minutter pr. tand.

Hvis patienten har mange tænder, der skal renses, behandler man typisk en kvadrant ad gangen og strækker forløbet over fire seancer a 30-40 minut­ ters varighed med en uge imellem. Alternativt kan man samle indsatsen på to seancer a 60-80 minutter inden for et døgn. Metoden er veldokumenteret; der kan afhængigt af pochedybden forventes pochere­ duktion på 1-3 mm, fæstegevinst på 0-2 mm og en betydelig reduktion af den gingivale blødning (BOP).

Eneste minus er, at metoden tager lang tid.

2

DEN HURTIGE

Nyere undersøgelser har vist, at man med ultralydsrensning kan opnå lige så gode resultater som ved den klassiske behandling med håndinstrumen­ ter. Men tidsforbruget er betydeligt mindre, ca. to minutter pr. tand. Man kan altså nå at rense et helt tandsæt på en times tid, og hvis der kun er 15 tænder, der er afficerede, kan man nøjes med en halv time. Ulempen er, at mange patienter oplever vibrationerne og lyden som ubehagelige.

3

DEN HØJTEKNOLOGISKE

Det er efterhånden veldokumenteret, at tandrods­ rensning med Er:YAG-laser er lige så effektiv som rensning med håndinstrumenter eller ultralyd.

Derimod er der ingen andre lasertyper (fx CO2-, Nd:YAG-, Nd:YAP- eller diodelaser), der har vist sig anvendelige. Det har været foreslået at supplere konventionel tandrodsrensning med Nd:YAG-laser; men denne kombinationsbehandling giver ikke bedre resultater end tandrodsrensning alene.

Den væsentligste anke mod brugen af Er:YAG-laser er prisen. Udstyret giver samme effekt som håndin­ strumenter og ultralyd, men er langt dyrere.

4

DEN KEMISKE

Der findes ikke nogen kemisk behandling, som kan fjerne subgingival biofilm og tandsten. Men der er mange muligheder for at supplere tandrodsrensning med lokalbehandling med antimikrobielle midler, fx brintoverilte, klorhexidingel, metronidazolgel og fotodynamisk behandling. I de fleste tilfælde er be­ handlingen dog virkningsløs. Der er påvist beskeden effekt med jod og klorhexidinchips; men gevinsterne er så små, at de skal måles i brøkdele af millimeter.

5

6

DEN SMERTEFRIE

Uanset hvilken metode du anvender, kan det være en fordel at foretage tandrodsrensningen i lokalanalgesi.

Det gør behandlingen mere behagelig for patienten, og du får lettere ved at rense helt i bund, hvis du ved, at indgrebet ikke gør ondt på patienten. Da det kan være temmelig belastende for patienten at være be­ døvet i hele munden, kan man eventuelt dele behand­ lingen op på to seancer med et døgn imellem. Enkelte patienter klager over, at de oplever smerte i tandkødet op til et par døgn efter behandlingen. I disse tilfælde kan det være en god idé at ordinere analgetika (fx paracetamol eller ibuprofen i håndkøbsdoser).

HUSK AT … … udstyret skal vedligeholdes. Håndinstrumenter skal være skarptslebne for at virke effektivt, og ultra­ lydsspidser bliver slidt under brug, så de med tiden bliver ineffektive. Sørg for at slibe håndinstrumen­ terne rutinemæssigt, kontroller både håndinstru­ menter og ultralydsspidser regelmæssigt, og kasser instrumenter, der er nedslidte eller tyndslebne. t

DEN OVERFLØDIGE Kilder

En særlig form for kemisk antimikrobiel behandling er ”full-mouth disinfection”, hvor tandrodsrens­ ning kombineres med tungeskrabning og omfat­ tende klorhexidinbehandling i form af subgingival skylning, mundskylning og tonsilspray. Metoden giver dog ikke nogen ekstra effekt sammenlignet med tandrodsrensning alene.

∕

2019

∕

123

∕

8

Rann SH. Scaling/Depuration (avlägsnande av tandsten och biofilm) (Set 2019 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/ parodontologi/depuration-avlagsnande-av-tandsten-och-biofilm/ SUNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje – Behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. København: Sundhedsstyrelsen 2013. Tilgængelig fra: URL: http://www.sst.dk SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2012.

Vetenskapligt underlag. (Set august 2019). Tilgængelig fra: URL: https:// www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/ nationella-riktlinjer/nr-vuxentandvard-vetenskapligtunderlag.pdf

671

T ∕ nyhed

Det er en elendig lov DET ER STADIG KUN EN LILLE ANDEL AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE, DER FÅR TILSKUD TIL TANDBEHANDLING. Kommunalt

bureaukrati og egenbetaling er stadig en stopklods, lyder det fra eksperter og tandlæger. Regeringen vil se på, om ordningen skal justeres – igen.

TEKST FREELANCEJOURNALIST ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

P

å overfladen kan det ligne en succes, når kommunerne bruger over 100 mio. kr. årligt på støtte til borgere med ondt i økonomien og tænderne.

Siden 2013 har et regelsæt – § 82a i lov om aktiv socialpolitik – skullet hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere til tandlæge og slippe med en lavere regning.

Men tal fra Danmarks Statistik tyder på, at en meget begrænset andel af målgruppen bruger ordningen. På landsplan fik kun 14 % støtte i 2017. Der er derfor langt til ambitionen om, at loven skulle ud-

672

ligne den socialt betingede ulighed i tandsundhed.

Spørger man tidligere overtandlæge og i dag adjungeret lektor på Tandlægeskolen, Børge Hede, er § 82a skruet meget dårligt sammen.

– Den er komplet uigennemskuelig for både tandlæger, borgere og kommuner. Det er en elendig lov, siger han.

Et af de store problemer er, at borgerne selv skal betale en del af tandlægeregningen, og selv om det kan være et mindre beløb ud af en langt større regning, er det ofte nok til, at mange kontanthjælpsmodtagere fravælger tandlægebesøget, vurderer Børge Hede. Noget, der især rammer den svageste del af målgruppen.

¾¾

∕

2019

∕

123

∕

8

673

T ∕ nyhed – Det er formentlig de ressourcestærke, som får mest gavn af reglerne. Og mange af dem ville alligevel gå til tandlægen, siger han.

Han vurderer, at ordningen ikke har rykket ret meget – hvis noget som helst – ved andelen af kontanthjælpsmodtagere, der besøger tandlægen.

Han henviser bl.a. til en stikprøve, Københavns Kommune foretog i 2017, hvor det fremgik, at ca.

21 % af kommunens kontanthjælpsmodtagere fik støtte gennem § 82a. Til sammenligning viser en undersøgelse, Kommunernes Landsforening lavede i 2012 – altså året før reglerne blev indført – et nogenlunde tilsvarende tal på 23 % af kontanthjælpsmodtagere, som gik til tandlægen i løbet af det år.

Dobbelt sagsbehandling Lektor Esben Boeskov Øzhayat fra Tandlægeskolen i København forsker i den samfundsmæssige effekt af sundhedstiltag for kontanthjælpsmodtagere.

Han slår fast, at det er problematisk, at så få bruger ordningen. Særligt set i lyset af, at behandlingsbehovet må antages at være større hos netop denne gruppe.

– 14 % er uheldigt lavt, siger han med henvisning til tallene fra Danmarks Statistik, men forklarer samtidig, at der kan være en større del af målgruppen, som går til tandlægen. Nogle søger blot ikke tilskud, mens andre får lavet tænder i udlandet og derfor ikke bliver talt med.

Esben Boeskov Øzhayat mener også, at reglerne er for komplicerede og ikke tilgodeser, at mange

Det er helt uoverskueligt for en stor del af de mennesker at skulle dokumentere og finde papirer frem ESBEN BOESKOV ØZHAYAT LEKTOR, TANDLÆGESKOLEN I KØBENHAVN socialt udsatte har svært ved mødet med det kommunale bureaukrati. Bl.a. efterspørger kommunerne en række dokumenter fra borgerne, som skal indgå i sagsbehandlingen, og det virker som en bremseklods.

– Det er helt uoverskueligt for en stor del af de mennesker at skulle dokumentere og finde papirer frem. De har ikke overskud til at gå i dialog med kommunen. Man kunne lige så godt bede dem om at hoppe op på månen, siger han.

Det omfattende bureaukrati peger tilbage på egenbetalingen. Borgere kan nemlig søge om at få dækket deres egen andel via et andet regelsæt.

Men så starter en ny sagsbehandling, som kan tage flere måneder at få afgjort, afhængigt af hvor effektivt den enkelte kommune arbejder.

Ifølge en rundspørge, Tandlægeforeningen har foretaget, oplever flere tandlæger, at behandlingsplanen skrider, fordi kommunen bruger lang tid på at godkende sagerne.

Badebroer eller tænder?

Det er tilsyneladende også svært for kommunerne at få brugt de 180 mio. kr., de hvert år får tildelt fra staten til at dække udgifter til § 82a. Kommunerne var mest

674

∕ T rundhåndede i 2016, hvor forbruget toppede med 138 mio. kr. Men siden er det faldet til 115 mio. kr. i 2018.

Samtidig bruger kommunerne færre penge på den oprindelige ordning i loven – § 82 – hvor økonomisk dårligt stillede borgere kan søge støtte til en række sundhedsudgifter, bl.a. tandlæge. Her er forbruget faldet med 40 mio. kr. de seneste seks år.

Det hører dog med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere har været faldende de seneste år.

Ifølge Børge Hede er det et problem, at pengene fra staten ikke er øremærket til tandlægehjælp. De havner i den samlede pose penge, som staten fordeler til kommunerne.

– Kommunerne har intet incitament til at bruge pengene på tandsundhed. De kan i princippet lige så godt bruge dem på en badebro eller cykelstier, siger han.

Regeringen vil se på ordningen I Beskæftigelsesministeriet medgiver minister Peter Hummelgaard (Soc.), at stive regler og besværlige papirgange ”selvfølgeligt ikke skal spænde ben for, at borgere i kontanthjælpssystemet får hjælp til at få ordnet tænderne”.

– Vi ved, at netop tandlægebesøg er noget af det, der spares væk, når økonomien er stram for den enkelte. Derfor har vi også denne ordning, som vi gerne vil have bliver brugt, og derfor lytter vi også til tandlægernes bekymring, udtaler beskæftigelsesministeren i et skriftligt svar til Tandlægebladet og fortsætter: – I regi af Sundheds- og Ældreministeriet er vi ved at se på ordningen i sammenhæng med den øvrige voksentandpleje, herunder om der er behov for at justere. Derudover er det heller ingen hemmelighed, at regeringen arbejder for, at turen til tandlægen bliver billigere for socialt udsatte, og vi undersøger også muligheden for at gøre det helt gratis.

Tidligerer justering er "teatersminke" Allerede tilbage i 2014, hvor Tandlægebladet også kunne rapportere om kritik af ordningen, meldte den daværende socialdemokratisk ledede regering ud, at § 82 skulle kigges efter i sømmene.

Det førte til en justering i juni 2015, der bl.a. betød, at kommunerne fik pligt til at oplyse om muligheden for at få tilskud til tandpleje, og at den årlige egenbetaling for personer over 25 år blev nedsat med 200 kr. til 600 kr. Desuden blev kommunernes forhåndsgodkendelse til behandlingsforløb over 10.000 kr. udvidet til at gælde to måneder.

Formålet med ændringerne var at sikre, at ordningen kunne nå bedre ud til målgruppen. Men

∕

2019

∕

123

∕

8

Børge Hede kalder justeringerne ”teatersminke”, og de nye tal fra bl.a. Danmarks Statistik og KL bekræfter, at justeringen ikke har haft en effekt. t

TIDLIGERE SAGT OG SKREVET OM §82A Aug. 2013: Tandlægebladet skriver, at den nye lov om tilskud til kontanthjælpsmodta­ geres tandlægeregning møder kritik kun et halvt år efter, at den er trådt i kraft. Flere tandlæger er frustrerede over måneders sagsbehandling, bureaukrati og alt for høj egenbetaling.

Feb. 2014: Tandlægebladet skriver, at kun 37,7 mio. kr. ud af de afsatte 180 mio. kr. blev brugt i 2013. Socialminister Anette Vil­ helmsen (SF) forklarer det lave tal med, at det er en ny ordning – og at det vil ændre sig, når kendskabet til ordningen stiger.

Nov. 2014: Ankestyrelsen konkluderer i en rapport, at § 82a var besværlig for borgere, tandlæger og kommuner. 41 % af kommu­ nerne mener, at borgerne har problemer med at gennemskue reglerne eller have råd til at dække deres egenbetaling.

Dec. 2014: Tandlægebladet skriver, at Regeringen melder ud, at den sammen med Enhedslisten og SF på baggrund af Ankestyrelsens rapport har besluttet at ”kigge paragraf 82a efter i sømmene inden årets udgang, og overveje, om reglerne skal justeres, så flere i målgruppen kan få hjælp til tandbehandling.”

Vil du vide mere om § 82 a?

På Tandlægeforeningen.dk kan du læse meget mere om § 82 a og fx få overblik over reglerne for egenbetaling.

Du kan også printe en patientbrochure om tilskud til tandpleje via § 82 a i lov om aktiv social politik Klik ind på Tandlægeforeningen.dk > for patienter > priser og tilskudsmulig­ heder > tilskud til tandpleje > voksne > kontanthjælpsmodtagere m.fl.

675

T â&#x2C6;&#x2022; nyhed

676

Stor forskel på tandlægers tilfredshed med § 82a MANGE TANDLÆGER KØRER TRÆT I DÅRLIG KOMMUNIKATION

med kommunerne og langsommelig sagsbehandling. I Randers har indsats hjulpet med at rydde op i mistillid og dårlig kommunikation.

TEKST FREELANCEJOURNALIST ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

P

å en typisk arbejdsuge dukker en eller to patienter på kontanthjælp op i Aysun Hayta Bokharis klinik i en sjællandsk kommune. Men det er langtfra altid en arbejdsopgave, hun ser frem til. For det betyder ofte et større arbejde med at lave behandlingsoverslag og få det godkendt kommunen, når patienterne søger støtte til behandlingen.

– Jeg bruger virkelig lang tid på det. Jeg skal tage højde for samtlige mulige scenarier. Nogle gange kan en tand jo se god ud ved første vurdering, men når man begynder behandlingen, kræver den meget mere. Og det skal jeg skrive ind i overslaget, ellers risikerer jeg, at kommunen bagefter siger, at den ikke vil betale for det, jeg har lavet, siger hun.

∕

2019

∕

123

∕

8

Aysun Hayta Bokhari er en blandt mange tandlæger, som stadig oplever frustrationer i forbindelse med § 82a. En stikprøve foretaget af Tandlægeforeningen blandt 108 klinikker, viser, at klinikkerne deler sig i to lejre, når de skal vurdere ordningen overordnet fra et tandlægesynspunkt. Her kalder 38 % ordningen God eller Meget god, mens 32 % svarer Dårlig eller Meget dårlig.

Tallene afspejler store forskelle på, hvordan kommunerne håndterer reglerne. Samme stikprøve viser fx, at godt hver tredje klinik ikke kender kommunens kriterier for at tildele støtte. Og mange tandlæger klager over dårlig kommunikation. Som en anonym tandlæge svarer i spørgeskemaet: – Tandlægekonsulenten har ingen faglig forståelse for behandling i voksentandplejen. Vi er på mid-

¾¾

677

T ∕ nyhed delalderniveau, og samarbejdet med kommunens skrankepaver er tæt på ikkeeksisterende.

Overtandlæge Lars Høvenhoff forklarer, at den uenighed er et vilkår, der er svær at komme udenom. Kommunen er forpligtet til at passe på borgerRødvin og sandwich nes penge, og det harmonerer langtfra altid med tandlægernes behandlingsforslag.

En af de kommuner, der har forsøgt at forbedre – Tandlægerne kan godt ryste på hovedet over samarbejdet med tandlægerne, er Randers. Her vores beslutninger nogle gange. De tænker, at den har kommunen i fællesskab med Randers Tandlætand skal bare have en rodbehandling og en krone, geselskab – et lokalt fagligt netværk – inviteret de og så kan den holde 10 år. Men det er en svær disprivate klinikker til rødvin og sandwich. Men også til at møde sagsbehandlere og udveksle viden om, kussion, hvor man lægger linjen, siger han og peger hvad der er op og ned på, at hvis man kun i reglerne, fortæller skulle gå efter det overtandlæge Lars absolut nødvendige, Høvenhoff. ville man kunne ar– Det er den bedste gumentere for, at det er nok at have tænder tid og penge, kommufra 5’er til 5’er. nen har givet ud i forAnna Maria Bodbindelse med de her regler, siger han og dum-Olesen fortælforklarer, at kommuler, at hun af og til får nej til større benikationen er blevet markant bedre, efter handlingsforslag med udgangspunkt i, at tandlægerne har mødt patienten ikke komde kommunalt ansatte ansigt til ansigt. mer til at passe orSamtidig har komdentligt på tænderne ANONYM TANDLÆGE efterfølgende. Men munen indbudt et par det argument køber klinikejere til at hjælTANDLÆGEBLADETS RUNDSPØRGE hun ikke: pe med at udarbejde – De fleste bliver en blanket, som skal ekstremt motiveret af at få en fin, ny mund og vil bruges, når klinikkerne sender en sag til kommugerne holde tænderne godt. Det betyder utroligt nen. meget for deres selvværd og kan være det, der afgør, Lars Høvenhoff fortæller, at indsatsen har hjulpet om de kommer ud blandt andre mennesker igen og med at rydde op i mistillid og dårlig kommunikation: måske endda får et job, siger hun.

– Man kommer ingen vegne med at gemme sig bag rådhusets mure, siger han.

De lokale tandlæger er også glade for åbenheden Kløft mellem individ og system og samarbejdet, bekræfter Anna Maria BoddumIfølge lektor på Tandlægeskolen i København EsOlesen, der har klinik i Randers. Tidligere var ben Boeskov Øzhayat, der forsker i den samfundskommunikationen uigennemskuelig og præget af mæssige effekt af sundhedstiltag for kontantjurasprog, fortæller hun. hjælpsmodtagere, er det ikke selve lovgivningen, – Der er en helt anden lydhørhed i dag, og det er blevet nemmere at tale om sagerne, siger hun.

Egenbetalingen er ofte en uoverstigelig forhindring for patienten, der jo typisk er meget vanskeligt stillet økonomisk

Bedste eller mest nødvendige Til gengæld peger Anna Maria Boddum-Olesen på et problem, som også mange andre tandlæger deler: Der er langtfra altid enighed mellem tandlæge og kommune om, hvad der er den rigtige løsning for patienten.

– Det er typisk på spørgsmålet om fast versus aftagelig protetik, at vi er uenige.

Det kan gøre ondt som tandlæge, at det eneste, man kan tilbyde, er en løsning, man ikke ville anbefale andre, siger hun.

678

∕ T der er for rigid – udfordringen er snarere fortolkningen af loven, mener han.

– I lovgivningen står, at behandlingen skal være ”nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet”, hvilket faktisk er noget af en elastik. Jeg tror derfor, at clashet er mellem den individuelle vurdering og systemets ønske om faste rammer og minimering af udgifter. For den enkelte patient kan en dyrere behandling være bedre, men det er netop det lille ord kan, der er djævlen her, forklarer han og fortsætter: – For tandlægen handler det om at kunne argumentere for, hvorfor en dyrere behandling hos netop denne patient er ”nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet”. Det kan være svært, når shortened dental arch konceptet tolkes som 5’er til 5’er og aftagelig protetik som en sundhedsmæssig forsvarlig behandling i de fleste tilfælde.

Selvom han medgiver, at en mere smidig tolkning af loven fagligt ville være optimalt, har Esben Boeskov Øzhayat svært ved på den korte bane at se et system, hvor kommunen validt og uden at bruge for mange ressourcer, vil kunne inddrage patientens individuelle forhold i sagsbehandlingen.

“Bare pil tanden ud” For Aysun Hayta Bokhari er det dog ikke kun et spørgsmål, om hun vælger dyre eller billige løsninger. Hun forklarer, at kommunens procedurer er så langsommelige, at behandlingen bliver udskudt.

Bl.a. undrer hun sig over, at alle sager – også dem under 10.000 kr., som kommunen burde straksgodkende – trækker ud med lang sagsbehandlingstid.

– Det forsinker jo, at jeg kan gå i gang, og det er vældig frustrerende, for man vil jo gerne hjælpe de her mennesker, siger hun.

For andre patienter er tilskudssystemet bare slet ikke en mulighed, forklarer hun.

FLERE TUSINDE KRONERS FORSKEL PÅ, HVAD PATIENTER FÅR FRA KOMMUNE TIL KOMMUNE

– Når jeg fortæller, at de kan søge hos kommunen, og forklarer dem om processen, har jeg flere gange været ude for, at de siger “puha, det orker jeg ikke. Bare pil den tand ud”. Også selv om det er en bevaringsværdig tand, som jeg vurderer kan reddes, siger hun. t

§ 82a-patienter er tidskrævende Hvordan vil du vurdere tidsforbruget på § 82a-patienter set i forhold til andre patienter, hvis du udelukkende tænker på undersøgelse og behandling af patienten?

37%

Meget højere tidsforbrug

∕

2019

∕

123

∕

8

45%

Højere tidsforbrug

Hvor meget tid bruger du i gennemsnit på papirarbejde, dialog med kommune osv. i forbindelse med § 82a-patienter?

7% 2% < 2 timer

Tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvor meget kommunerne giver i tilskud til patienterne gennem § 82a. Fx udbetaler Rødovre Kommune i gennemsnit 8.098 kr. i støtte pr. patient. Nogle få ki­ lometer længere vestpå ligger Albertslund Kommune.

Her får en patient i gennemsnit kun 3.820 kr. i støtte.

Tallene skal tages med forbehold, fordi kommunerne ikke opgør tilskudsudbetalingerne ensartet.

17%

Samme tidsforbrug

28%

Intet

17% 15 min.

1-2 timer

45% 30 min.

679

T ∕ nyhed

TUG i Palæstina:

Tandpine blandt børn faldet 57 % Tandsundhed Uden Grænser (TUG) har netop afsluttet et knap tre år langt projekt i Palæstina. RESULTATERNE ER MARKANTE OG VISER, HVOR STOR BETYDNING TANDSUNDHED HAR FOR BØRNS UDDANNELSE. TEKST LOUISE BOLVIG HANSEN FOTO VENLIGST UDLÅNT AF TUG

J

eg kan godt lide at have succes i skolen!

Sådan lyder det fra 10-årige Dyala Mahmud Mohammad Al Nawaya, som er et af de palæstinensiske børn, TUG har hjulpet med at få en bedre tandsundhed – og dermed også bedre forudsætning for at få en god uddannelse.

Udsagnet stammer fra et videoklip lavet af TUG, og mens Dyala Mahmud Mohammad Al Nawaya sidder og fortæller, lyser hendes smil flot op. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at hun altid havde børstet grundigt tænder flere gange dagligt.

Værste i TUG’s historie Men sandheden er en anden. En stor del af de palæstinensiske børn kan gå længe uden at røre en tandbørste, og derfor døjer mange med store tandproblemer. Det fik TUG øjnene op for i 2014, da de gennemførte en forundersøgelse i landet, som viste, at 45 % af de screenede børn mellem 6-12 år led af tandpine. Det stod så grelt til, at det ifølge administrativ projektleder Louise Munch Thomsen er noget af det værste, TUG har set i organisationens historie.

– Der eksisterer en stor sukkerkultur i landet.

Når man har en sukkerholdig kost, og familierne

680

ikke prioriterer tandsundhed, så må det gå galt, forklarer hun.

Inden projektets start havde hele 96 % af de screenede børn synlig caries, mens 98 % havde plak på tænderne. ”Sunde Tænder, Bedre Fremtid” Projektet, som startede i 2016 og netop er afsluttet, kaldes for ASMA, der er en arabisk forkortelse for ”Sunde Tænder, Bedre Fremtid”. Gennem daglige tandbørstningsprogrammer på 29 udvalgte skoler har børnene lært vigtigheden af at børste tænder, og resultaterne efter kun to et halvt år er markante: Hele 100 % af børnene børster i dag tænder mindst én gang dagligt, hvor det tidligere kun var 24 %.

Det har også haft positive effekter på børnenes tænder, hvor synligt caries, rådnede tænder og blødende tandkød ikke længere er hverdagskost for de fleste. I dag er tandpine blandt børnene faldet med hele 57 %.

Forbedret skolegang Men det er ikke kun børnenes tandsundhed, der er blevet markant bedre. Skolegangen har også fået et skub i den rigtige retning.

– Tandpine kan have store konsekvenser for børns skolegang. Fx er det sværere at koncentrere sig om at modtage undervisning, hvis man har ondt. Så i takt med at børnene har fået bedre tandsundhed,

SUCCES Hele 100 % af børnene i projektet børster i dag tænder mindst én gang dagligt, hvor det tidligere kun var 24 %.

Det kan være sværere at koncentrerer sig om at modtage undervisning, hvis man har ondt LOUISE MUNCH THOMSEN Administrativ projektleder

er skolefraværet faldet og deres resultater forbedret, fortæller Louise Munch Thomsen.

Helt konkret drejer det sig om et fald i skolefravær på 19 %, mens skoleresultaterne er gået 3 % op. Det giver Dyala Mahmud Mohammad Al Nawaya og de andre børn meget bedre muligheder for at opnå succes i deres skolegang.

Det er første gang, TUG har kunnet måle, hvilken betydning tandsundhed har for skolegangen, og det er takket være et samarbejde med det palæstinensiske undervisningsministerium.

Koordinationsudfordringer og fluorskepsis Samarbejdet med det palæstinensiske undervisnings- og sundhedsministerie var dog ikke givet på forhånd. Louise Munch Thomsen fortæller, at det har krævet hårdt arbejde at koordinere og etablere et velfungerende samarbejde på tværs af de involverede parter.

– Tandsundhed var ikke særlig højt prioriteret på nogle områder i Palæstina, helt ned fra familierne og op til det ministerielle niveau, siger hun.

Derudover har adfærdsændring været en af TUG’s helt store udfordringer. Organisationen har fx kæmpet med at få palæstinenserne til at omfavne daglig tandbørstning med fluortandpasta, som et vigtigt led i at kunne forebygge caries.

– I starten mødte vi en del skepsis mod at anvende fluortandpasta – endda blandt lokale tandlæger.

∕

2019

∕

123

∕

8

Men i dag oplever vi fuld accept hele vejen rundt, og Sundhedsministeriet har taget tilgangen til sig, fortæller Louise Munch Thomsen.

TUG har netop fået en ny Danida-bevilling, så organisationen kan fortsætte projektet i tre år mere.

Næste skridt i projektet bliver at udbrede det til skoler på hele Vestbredden og arbejde på at styrke sundhedsfaglige og TUG’s lokale partner, Palestinian Medical Relief Society, inden for forebyggelse af tandsygdomme og akut tandbehandling. Målet er at skabe en national løsning for en skoletandpleje i Palæstina. t

VIL DU UDSENDES MED TUG? Hvert år sender TUG omkring 50 frivillige tandfaglige fra Skandinavien afsted på dentalmissioner til deres skoletandpleje­ projekter rundt om i verden. Vil du med på næste tur, kan du ansøge om at blive ud­ sendt på TUG’s hjemmeside, hvor du også kan læse mere praktisk info vedrørende udsendelse: tug-dk.org

681

T ∕ interview Symposium 2019:

Bliv opdateret på dentoalveolær kirurgi 1.-2. NOVEMBER SLÅR TANDLÆGEFORENINGEN ENDNU EN GANG DØRENE OP TIL SYMPOSIUM, der

i år handler om dento-alveolær kirurgi. Udførelse af dento-alveolær kirurgi stiller ofte store krav til behandleren, og patienten forventer smertefri behandling, høj faglig ekspertise og kort behandlingstid.

Vi har spurgt faglig koordinator Thomas Starch-Jensen, der har sammensat årets program, hvorfor du skal deltage i symposium 2019.

TEKST ANNE BURLUND FOTO PRESSEFOTO, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Hvorfor skal man tilmelde sig årets symposium?

– Symposium handler i år om dento-alveolær kirurgi målrettet privat praksis. Det har været mig meget magtpåliggende, at tandlægerne på symposiet får nogle redskaber, som de kan bruge i praksis. Kirurgi fylder meget i privat praksis, så vi vil med årets program gerne klæde tandlægerne bedst muligt på, så de kan håndtere procedurer og de komplikationer, der kan opstå, når man laver kirurgi.

682

Hvilke kirurgiske problemstillinger vil deltagerne kunne blive klogere på?

– Deltagerne kan blive klogere på, hvornår en visdomstand skal fjernes, hvilken type røntgenbilleder man skal tage, fx konventionel eller scanning.

De kan blive opdateret på, hvordan man skal medicinere sine patienter og på forholdsregler ift. medicinsk kompromitterede patienter. De kan blive introduceret til blødtvævskirurgi, der fylder mere og mere i vores hverdag. Og de kan blive opdateret på, hvad de gør ift. en akut opstået situation, hvor en patient bliver dårlig. Vi har en befolkning, der bliver ældre og ældre, og patienter, der bliver mere medicineret – mange har medicinsk kompromitterende lidelser, der komplicerer kirurgiske indgreb – så det er vigtigt, at man som tandlæge er opdateret.

Hvad har I lagt særligt vægt på i arbejdet med årets program?

– Vi forsøger at komme rundt i alle hjørner af dento-alveolær kirurgi. Man vil ofte på symposier og kongresser møde oplægsholdere fra universiteterne, der præsenterer lange powerpointshows med grafer og teori, der går hen over hovedet på deltagerne. Der kan godt være et skel mellem universitets- og forskningsmiljøet, og hvad der foregår i dagligdagen i privat praksis. Det har derfor været mig meget magtpåliggende, at indholdet er praktisk relevant, så deltagerne får en viden, de kan tage med hjem og bruge direkte på klinikken. Vi har derfor valgt at invitere danske og udenlandske oplægsholdere fra både universiteterne og dem, som kender hverdagen i praksis. Selvfølgelig skal foredragsholderne levere evidens, men symposiet kommer til at være meget praksisrelevant fx ved at tage udgangspunkt i situationer, tandlægerne kender fra hverdagen med konkrete patienteksempler.

Hvilket oplæg ser du selv mest frem til?

– Jeg glæder mig til at høre om blødtvævskirurgi, der er et område, der fylder mere i privat praksis – patienterne efterspørger det også. Man har fjernet visdomstænder i mange år, men det er det nye inden for området. Så glæder jeg mig også meget til at høre om osteoporosepatienter, der bliver medicineret og kommer med eksponeret knogle – hvilke patienter kan behandles i privat praksis, og hvilke skal henvises til hospitalet? Og så ser jeg frem til at høre oplæg om fjernelse af visdomstænder og kirurgisk endodonti.

Og så er symposiet selvfølgelig også en god anledning til at vende problemstillinger med kollegaer, skabe netværk og møde gamle studiekammerater. Så jeg vil opfordre alle, det måtte være relevant for, til at deltage. t

∕

2019

∕

123

∕

8

Derfor skal du tilmelde din klinikassistent Sideløbende med årets sym-posium afholder Tandlægeforeningen konference for klinikassistenter 1. november, hvor temaet også er dentoalveolær kirurgi. Faglig koordinator Caroline Bindslev Hørsted fortæller her, hvorfor du skal sende din klinikassistent afsted på konference.

– Konferencen for klinikassistenter er lavet i tæt samarbejde med Thomas Starch-Jensen, der har koordineret programmet for symposium. Vi har lagt vægt på, at mange oplægsholdere går igen på de to konferencer – selvfølgelig med budskaber, der er tilpasset målgruppen. Så det er en unik mulighed for, at hele tandplejeteamet kommer hjem med den samme viden, de kan bruge i hverdagen på klinikken.

Hvad får klinikassistenterne ud af at deltage i konferencen?

– Klinikassistenter er nøglepersoner ift. at sikre, at dento-alveolære kirurgiske indgreb forløber godt for patienterne. Derfor er det afgørende, at deres viden er opdateret. Klinikassistenternes vigtigste ansvarsområder er hygiejne og antiseptisk teknik, og de skal have en stor viden om indgreb, så der ikke kommer komplikationer efterfølgende.

– Konferencen vil opdatere klinikassistenterne på nyt i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer og rådgive om, hvordan de kan give professionel assistance, der sikrer optimal klinikdrift. Der vil være oplæg om de hyppigste dento-alveolære kirurgiske indgreb og medicinering. Og så har vi valgt at slutte konferencen af med et oplæg om, hvad der foregår på kæbekirurgisk afsnit, så man kan høre om, hvad de kan på hospitalerne – og hvilke patienter der kan henvises – så man har en opdateret viden, hvis patienterne spørger. t

SKAL DU MED TIL SYMPOSIUM? Tilmeld dig Tandlægeforeningens Symposium 1.-2. november i Aalborg Kongres & Kultur Center senest 28. oktober på Tdlnet.dk – klik på efter­ uddannelse > kurser > symposium.

683

>> Unident & 3Shape inviterer til TRIOS Roadshow 2019! <<

Kom og lyt til dine kolleger

24.9 AALBORG

– som deler ud af erfaringerne med TRIOS og digitalt aftryk!

Deltag og få en voucher med

kr. 12.000 i rabat!

• Hvad skal jeg overveje?

25.9

• Hvilke muligheder og løsninger findes?

AARHUS 9.10

• Hvordan undgår jeg ubehagelige overraskelser?

HELSINGØR 10.10 ALBERTSLUND

• Hvilke fordele kan jeg opnå?

26.9 KOLDING

2.10 ODENSE 8.10 SKOVSHOVED 1.10

SØNDERBORG 3.10 SAKSKØBING

Scan koden, og læs mere om møderne!

Læs mere, datoer og tilmelding:

unidentdanmark.dk/kurs

Gratis

fyraftensmøder 16.30-20.30.

Vi tilbyder tapas og drikkevarer.

I samarbejde med

Unident Danmark, Roskildevej 22, 2620 Albertslund | Tlf.: 7021 1626 info@unidentdanmark.dk | unidentdanmark.dk

nyhed ∕ T

Læserundersøgelsen 2019:

I er glade for jeres fagblad I juni gennemførte vi i samarbejde med Megafon en stor LÆSERUNDERSØGELSE AF TANDLÆGEBLADET. Vi vil på redaktionen gerne blive klogere på, hvad I synes er hit og skidt, så vi kan lave et stærkt og relevant fagblad til jer. Så tak til de 307 læsere, der deltog i undersøgelsen. Læs et par udpluk af jeres svar her.

38%

Hvor foretrækker du at læse Taandlægebladet?

er interesseret i en podcast om tandfaglige emner.

90% synes ”godt” eller ”meget godt” om Tandlægebladet som helhed.

95%

75%

10%

87%

68%

vil gerne have flere konkrete guides.

74%

De tre ord, som flest læsere vil bruge til at beskrive Tandlægebladet, er:

troværdigt

interessant

66%

54% ∕

2019

∕

123

∕

8

relevant

68%

55%

41%

vil gerne have flere artikler om klinikhverdag – fx arbejdsmiljø.

685

Vi gi’r os en tand mere for tandlæger Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig.

I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Dansk Tandlægeforening.

686

Bundsolid Professionel Dedikeret

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for tandlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre tandlæger.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

T∕

fakta ∕ T

Deltag i generalforsamlingen i din region 1. oktober TANDLÆGEFORENINGENS REGIONER

indkalder til generalforsamlinger i oktober. Se her, hvornår der er generalforsamling i din region.

3. oktober 2. oktober 3. oktober 9. oktober 11. oktober

Nordjysk Tandlægeforening Tid: Tirsdag den 1. okt. 2019 kl. 19.30 Sted: Hotel Scheelsminde i Aalborg Spisning: Kl. 18 Tilmelding: Via Njtf.dk

Midtjysk Tandlægeforening Tid: Torsdag den 3. okt. 2019 kl. 19.30 Sted: Restaurant Frederikshøj, Aarhus C Spisning: Kl. 18-19.15. Tilmelding er nød­ vendig og foregår efter først til mølleprincippet Tilmelding: Via Mjtf.dk – det er ikke nødvendigt at tilmelde sig selve general­ forsamlingen

∕

2019

∕

123

∕

8

Region Syddanmarks Tandlægeforening

Region Hovedstadens Tandlægeforening

Tid: Torsdag den 3. okt. 2019 kl. 18 Sted: Comwell Middelfart Spisning: Ja, kræver tilmelding Tilmelding: Via e-mail formandregionsyd@tdl.dk senest 27. sep.

Tid: Onsdag den 2. okt. 2019 kl. 17 Sted: Pharmakon Konferencecenter Hillerød Spisning: Kl. 19-20 Tilmelding: Via Rtf.dk

Region Sjællands Tandlægeforening

Færøerne

Tid: Onsdag den 9. okt. 2019 kl. 16.30 Sted: Comwell Køge Spisning: Kl. 18 Tilmelding: Via Rstfnet.dk

Tid: Fredag den 11. okt. 2019 Sted: Hotel Hafnia Spisning: Der tilbydes smørrebrød Tilmelding: Ikke nødvendig

Grønland

Afholdes først i 2020

687

ORIS Tandlægerne er en anderledes kæde.

Kunne det være noget for dig?

Ligesom mennesker er kæder ikke ens. Forskellene er til at få øje på – for tandlægerne gør ORIS en stor positiv forskel, og vi arbejder hver dag på at gøre det endnu bedre.

Min baggrund for at være medstifter af ORIS er mange år som direktør, hvor jeg har været med til at udvikle nogle af landets største detailkæder. Samtidig er jeg gift med en tandlæge og så behovet for at skabe en anderledes kæde, der forener det bedste fra alle verdener.

I 2016 satte jeg mig sammen med en gruppe klinikejere, der alle havde takket nej til tilbud fra nye investordrevne kæder. Ganske enkelt af frygt for, at finansielle interesser ville fjerne fokus fra at sikre tilfredse patienter og en god dagligdag på klinikkerne. I fællesskab formulerede vi 3 mantraer for kæden: Højeste patienttilfredshed, det gode klinikliv og tilfredse ejere.

Højeste patienttilfredshed Tilliden mellem patient og behandler skal være i top. Vi er da også både stolte af og ydmyge over, at løbende målinger viser en patienttilfredshed på hele 4,8 ud af 5.

I ORIS arbejder vi konstant på at højne fagligheden gennem bl.a. ERFA-grupper og advisory boards. Vi motiverer og supporterer tandlægerne til at specialisere sig og klinikkerne har mulighed for at trække på kædens specialister. Højeste patienttilfredshed kræver også, at vi er helt fremme i forhold til teknologi og digitalisering.

Derfor har alle klinikker også Trios scannere og trænes til stadighed i at anvende den nyeste digitale teknologi.

Det gode klinikliv Måske har du selv mærket, hvordan ledelsesmæssige og administrative krav og opgaver fylder stadig mere. Det er imidlertid de færreste, der valgte at blive tandlæge for at bruge tiden på den slags opgaver. Derfor mister mange klinikejere også langsomt, men sikkert motivationen, i takt med at det ikke-tandlægefaglige tager magten. Og det er lige præcis grunden til, at vi har så meget fokus på arbejdsglæden i ORIS, bl.a. ved at lette de administrative byrder for klinikejerne og skabe en mere enkel hverdag, hvor der igen bliver fløjtet i gangene. Det gode klinikliv er en forudsætning for, at vi kan tiltrække de bedste behandlere og dermed sikre patienterne den bedste behandling.

I ORIS er det naturligvis tandlægerne, der tager alle tandlægefaglige beslutninger. For os er det så også helt naturligt, at klinikejerne selv fastlægger deres arbejdstid, ferie, leverandør- og materialevalg osv. Fra kædens side bidrager vi til gengæld med kompetencer inden for bl.a. ansættelser, udviklingssamtaler, GDPR, ny ferielov, forsikringer, markedsføring osv.

Tilfredse ejere I ORIS er klinikejerne de primære ejere bag vores selskab.

Derfor oplever vi en helt naturlig åbenhed og interesse for at bruge vores unikke ledelsesmodel, hvor vi kan overføre best practice mellem klinikkerne. Dét kan vi konstatere giver gode resultater for klinikejerne.

Hertil kommer gevinsten ved det, vi kalder komplementære kompetencer. Altså at vi forener det bedste fra alle verdener og lader specialister løse de opgaver, de nu engang er specialister i. På hovedkontoret arbejder vi med ledelse og administration, så tandlægerne kan fokusere på patienterne.

Din fremtid ORIS har været i gang i mere end to år, og jeg er rigtig glad for, at klinikejerne enstemmigt tilkendegiver, at de er glade for, at de valgte at blive en del af ORIS og oplever en enklere hverdag og en bedre økonomi.

Vurderer du, at den bedste fremtid for din klinik kunne omfatte en anden ejerform end nu? At det på den lange bane vil være bedre for både dine patienter, dine medarbejdere og ikke mindst dig selv at blive en del af et fællesskab. Så håber jeg, at du vil kontakte mig for en uforpligtende snak om mulighederne for at gå en fremtid i møde med stærke kollegaer i hånden.

Du er også meget velkommen til at besøge vores hjemmeside. Her kan du under ”For tandlæger” se en film, hvor jeg fortæller lidt mere uddybende om de forskellige aspekter ved ORIS. Derudover er du meget velkommen til at kontakte en af klinikejerne for at høre om deres erfaringer med kæden.

Søren Bach Direktør og medstifter Mobil: 61 68 11 12, Mail: sb@oris.dk

Højeste patienttilfredshed

Det gode klinikliv

Tilfredse ejere

ORIS Tandlægerne blev etableret i 2017.

Vi er i dag 11 større klinikker med i alt 150 medarbejder, hvoraf 41 er tandlæger. I ORIS er tandlægerne sikret en ejerandel på min.

67%, mens det resterende udelukkende kan ejes af medarbejdere, der er med til at skabe værdi i kæden.

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 31/8-26/9 2019 30

Nanna Brøsch Løchte, Kongens Lyngby, 10. september Signe Toftegaard Christiansen, København K. 26. september Tea Emilie Rasmussen, København S. 22. september

40

Pernille Mørup Jørgensen, Viby J, 1. september Benedicte Kloster, Bagsværd, 2. september Anders Bergmann Hansen, Aabenraa, 3. september Benedikte Caning Nørskov, Roskilde, 14. september Anders Bach Lindholt, Dronninglund, 18. september Sara Møller Clausen, Tune, 25. september

50

Rikke Bang-Larsen, Ballerup, 1. september Lisbeth Matzen, Højbjerg, 14. september Paolo Simone, København S, 19. september Christian Voskjær, Kolding, 20. september Marianne Bækø Marker, Rungsted Kyst, 23. september

690

60

Annelise Goth - Andersen, Sæby, 7. september Niels Madsen, Kongens Lyngby, 12. september Lene Dorner, Rungsted Kyst, 14. september Inge Susanne Olsen, Hadsund, 14. september

70

Jens Knudsen, Store Heddinge, 10. september Peddy Sólbjørg D. Davidsen, Tórshavn, 18. september Jesper Bunk Fassov, Juelsminde, 22. september

75

Aage Ravnsborg Sørensen, Fredericia, 16. september Kaj Oluf Sørensen, Varde, 27. september

80

Birgitte Bjørn Willumsen, København Ø, 3. september Benny Henriksen, København V, 20. september

Internationalt Symposium om Medicinrelateret Osteonekrose i Kæberne (MRONJ) Til privatpraktiserende tandlæger og kæbekirurger: D. 15. november 2019 kl 7:30-17:00 afholder vi igen symposium i København om osteonekrose i kæberne.

Symposiet foregår på engelsk og henvender sig til både privatpraktiserende tandlæger og kæbekirurger.

Chairman: Dr. Morten Schiødt, Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet.

MRONJ er en alvorlig komplikation til antiresorptiv behandling, som kan medføre tab af tænder og kæbedele Tilmelding: skriv til 3rdCopenhagenMRONJsymposium.rigshospitalet@regionh.dk og nedsat tyggefunktion.

Antiresorptiv medicin anvendes mod en række cancer tilstande samt osteoporose. 13 europæiske eksperter vil præsentere nyt om MRONJ diagnostik, behandling og forebyggelse.      

Har du styr på antiresorptiv behandling?

Hvordan virker de forskellige præparater?

Hvordan kendes tidlige stadier af MRONJ? Forholdsregler ved tandbehandling?

Fokussanering, hvad gør man?

Vidste du, at du måske har 26 patienter i din praksis, der får antiresorptiv medicin?

For deltaljeret program, besøg hjemmesiden: www.rigshospitalet.dk/MRONJ Pris: Alm.: 1850 kr. / studerende: 1250 kr.

Adresse: Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø.

Hvis du gerne vil være opdateret med ovenstående, tilmeld dig.

∕

2019

∕

123

∕

8

691

T ∕ medlemsservice

Mindeord

Professor emeritus Eigild Møller in memoriam Født den 1. juni 1927. Død den 23. juli 2019.

ET LANGT LIV på 92 år og et fagligt liv på næ­ sten 70 år er slut ved Eigild Møllers bortgang den 23. juli 2019, idet Eigild Møller var viden­ skabeligt aktiv lige til det sidste.

I sit professionelle liv nåede Eigild utroligt meget efter den odon­ tologiske kandidatek­ samen fra Tandlæge­ højskolen i København i 1950. Han blev specialtandlæge i 1961 i ortodonti, opnåede den odontologiske doktor­ grad i 1966 med afhandlingen: ”The chewing apparatus.

An electromyographic study of the action of the muscles of mastication and its correlation to facial morphology” publiceret i Acta Physiologica Scandinavica 1966;69 (Supp 260):1-229. Eigild blev professor i Bidfunktionslære i 1977.

Han bidrog til en mere biologisk/fysiologisk orientering af bidfunktionslæren og publicerede ca. 80 videnskabe­ lige artikler, lærebogskapitler mv. Hans videnskabelige produktion resulterede i, at han var en efterspurgt fore­ dragsholder internationalt. Hans faglige indsats og inte­ resse afspejlede sig også i et betydeligt sundhedspolitisk

692

engagement. Han var således involveret i aktiviteter og møder med deltagelse af sundhedspolitikere og ministre, der bidrog til de sundhedspolitiske debatter på Tandlæ­ geskolen i København.

Herudover bidrog Eigild til det administrative og fag­ politiske liv på Tandlægeskolen, herunder leverede han en betydelig indsats indenfor udviklingen af tandlægeud­ dannelsen. Han var bl.a. rektor i perioden 1989 til 1992 og efterfølgende efter sammenlægningen med Det Me­ dicinske Fakultet institutleder for Odontologisk Institut til 1995. Udover studieplansarbejdet ydede han en bety­ delig indsats ved sammenlægningen og etableringen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev således den første odontologiske prodekan ved fakultetet.

Vi, der arbejdede sammen med ham gennem mange år, lærte at respektere hans enorme arbejdsindsats og ihær­ dighed med gennemførelsen af hans tanker og visioner.

Eigild var den første, der mødte om morgenen, og den sidste, der forlod institutionen om aftenen. Det er såle­ des en af dansk odontologis store personligheder, der er mistet ved Eigilds død. Æret være Eigild Møllers minde.

Nils-Erik Fiehn og Palle Holmstrup

Mindeord

Tandlæge Lisbeth Skibsted, Horsens, in memoriam Født den 10. maj 1959. Død den 12. juli 2019.

TANDLÆGE LISBETH SKIBSTED døde den 12. juli 2019, 60 år gammel.

Hun døde efter flere års kamp mod kræften, som første gang ramte hende i 1996.

Lisbeth boede stort set hele sit liv i Horsens, hvor hun blev født. Hun blev i 1985 tandlæge fra Tandlægeskolen i Kø­ benhavn, hvorefter hun vendte tilbage til Horsens. Lisbeth blev ansat hos tandlæge Bent Nielsen og overtog i 1994 klinikken i Nørregade. Lis­ beth var gennem hele livet meget initiativrig og ambitiøs.

Hun opkøbte en klinik i Østbirk og flyttede i 2008 klinikken til det nyetablerede sundhedshus i Horsens. Det var også Lisbeth, som fik den store ære at fremvise det nye sund­ hedshus for dronningen, da hun i 2011 besøgte Horsens.

Ikke kun tandlægegerningen interesserede Lisbeth. Hun følte generelt et stort ansvar for alt, hun kom i berøring med. Hun var aktiv i diverse bestyrelser og det fagpolitiske i Tandlægeforeningen, herunder overenskomstforhand­ linger. Lisbeth ønskede at gøre sin indflydelse gældende, hvorfor hun i 2005 valgte at stille op til byrådsvalget i Horsens. Lisbeth blev valgt ind for Venstre, hvor hun fik udvalgsposter i kulturudvalget og udvalget for sundheds­ fremme.

∕

2019

∕

123

∕

8

Trods det store arbejdspres forstod Lisbeth at holde fri. Mange stunder blev tilbragt i det dejlige sommerhus i Juelsminde, og der blev også tid til mange små som store udenlandsrejser med familie og venner. Lisbeths fritidsin­ teresser var præget af kreativitet med kunst og keramik, men især golfspillet havde hendes interesse.

Lisbeth nåede meget i sit korte liv, men hun ville gerne have oplevet meget mere. Hun havde mod på livet og for­ stod at skabe det gode liv med fokus på den gode hverdag.

Hun nød Dan Turells digt: ”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen …”

Lisbeth satte sin lid til, at der ville komme en ny kræft­ behandling, som kunne give hende endnu flere år, men mulighederne udtømtes langsomt. Det bør nævnes, at Lis­ beth ønskede at være meget privat omkring sin sygdom, hvorfor hendes bortgang kom som en trist overraskelse for mange.

Lisbeth fyldte 60 år i maj måned, hvor hun blev fejret af familien og nære venner. Det blev en dag, Lisbeth glæ­ dede sig over. Efter sin fødselsdag gik det hurtigt tilbage med kræfterne, og Lisbeth sov stille ind omgivet af sine nærmeste. Vi kommer til at savne Lisbeth som det men­ neske, hun var, som ven og kollega.

Vores tanker går til Lisbeths mand Christian og bør­ nene Johannes og Andrea. Æret være Lisbeth Skibsteds minde.

Jette og Gert Lerche, Horsens

693

T ∕ medlemsservice

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto Efterår 2019

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF Efterår 2019

TANDLÆGEFORENINGENS FORSKNINGSKONTOS for­ mål er at yde støtte til alle former for forskning in­ den for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidli­ gere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnska­ ber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der fore­ ligger enstemmig beslutning.

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tid­ ligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæ­ ger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlæ­ geforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om for­ eningen/organisation/udvalg/udvalgsdokumenter/ andre udvalg/FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskema Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejled­ ning, som bedes anvendt ved udfyldelse og frem­ sendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efter­ lever vejledningen, vil blive behandlet.

694

I HENHOLD TIL FUNDATSEN indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af midler og 2) forslag til anvendelse af midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videre­ udvikling af tandlægevidenskaben og tandlæge­ gerningen.

Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til be­ styrelsen fremsætte forslag til anvendelse af mid­ lerne.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæ­ ger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlæ­ geforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om for­ eningen/organisation/udvalg/udvalgsdokumenter/ andre udvalg/FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskema Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejled­ ning, som bedes anvendt ved udfyldelse og frem­ sendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efter­ lever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. oktober 2019.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. FORSKU

Ansøgningsfrist den 1. oktober 2019.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. KOF

Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsfond Efterår 2019 BESTYRELSEN INDKALDER hermed ansøgninger til at kom­ me i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i november 2019.

1) Bestyrelsen kan efter ansøgning yde støtte til odonto­ logisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tand­ lægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger en­ stemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlan­ det, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en uden­ landsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beret­ ning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentlig­ gøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til så­ danne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Fonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der over­ stiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat, at en bevillingsmodtager, der ikke op­ fylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er plig­ tig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/udvalg/udvalgsdokumenter/andre ud­ valg/FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forsknings­ fond/ansøgningsskema Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejled­ ning som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsen­ delse af formularen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. oktober 2019.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Tandlægeforeningens Forskningsfond Ansøgninger modtages kun elektronisk.

∕

2019

∕

123

∕

8

695

Optimale arbejdsbetingelser og optimal patientkontakt UnicLine S sikrer en optimal kontakt mellem tandlæge og patient. Tandlægen har alle instrumenter inden for rækkevidde og kan derfor arbejde effektivt og kontinuerligt - uden på noget tidspunkt at slippe kontakten til patienten.

Tag kontakt til en autoriseret Heka Dental forhandler: AB Dental: 8681 4800 Dental Kompagniet: 7070 7770 Dentalmontering: 4492 4425 DentSupport: 7023 3121 Dentotal Nordic A/S: 7020 3280 Dental 2000: 8622 1721 Dentalværkstedet: 2082 2138

Focus Dental Service: 4056 5008 Fyns Dental: 6592 6977 Scandinavisk Dentalservice: 4343 0039 Vestjydsk Dental: 9742 4044 Vestsjællands Dental: 4058 8397 Wessels Dental: 3255 6544 Østjydsk Dentalteknik: 4034 0009

Besøg www.heka-dental.dk/da/forhandlere for geografisk placering

Heka Dental A/S Baldershøj 38, 2635 Ishøj 4332 0990 www.heka-dental.dk

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2019 Deadline: 11. september 2019 Udkommer: 28. september 2019 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2019 Deadline: 3. oktober 2019 Udkommer: 26. oktober 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

∕

2019

∕

123

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2019

September Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde • Dato: 6.-7.9.2019 • Sted: Hotel Vejlefjord TEMA: STORT OG SMÅT OM SUNDHED Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag.

Adgang til de thermiske bade er inkluderet.

Tidligere SOP-medlemmer, der nu er seniorer, kan deltage uden kursusdelen.

Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32

Oktober Alle slags hjerner - robuste og sårbare Dansk selskab for odontofobi, afholder HELDAGSKURSUS til den meget attraktive pris af 1.995 kr. for medlemmer i DSO. 2.500 kr. for ikke medlemmer. Incl. forplejning i løbet af kurset.

Kursusholder er Ann Elisabeth Knudsen, lektor i psykologi og dansk.

Ann har skrevet 5 forskellige bøger om hjernen, dens udvikling og funktion, hvordan den skaber og påvirker os livet i gennem.

Hvis du vil være bedre til at forstå dine patienter og dine kollegaer, er dette kursus, lige noget for dig og dine medarbejdere/kolleger.

• Dato: 5.10.2019 • Sted: Hotel Plaza Odense Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C. • Yderligere info: odontofobi.org

6. Danske ITI Kongres • Dato: 6.9.2019 • Sted: Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg, Danmark • Info: www.iti.org/congressdenmark

∕

8

697

T ∕ medlemsservice

Plastovertrukket metaltråd for skånsom och sikker rengøring omkring naturlige tænder og implantater.

98% af tråden er belagt med plaststrå for at sikre bild og effektiv rengøring.

AD191915DK

98%

Svensk kvalitet TePes mellemrumsbørster er udviklet i samarbejde med tandfaglige eksperter for at sikre den højeste kvalitet og funktion.

Alle produkter fremstilles i Malmø med energi fra vedvarende energikilder. www.tepe.com

Flexsibel spids på de mindre størrelser for at sikre endnu bedre tilgængelighed mellem tænderne.

Ergonomisk håndtag giver et komfortabelt greb.

Miljøet vil takke dig!

Hos Plandent kan du købe bæredygtige alternativer til de produkter, du bruger på klinikken.

Bestil fx disse bionedbrydelige produkter på 43 66 44 44 eller www.plandent.dk/webshop PATIENTSERVIETTER Finess bio patientserviet, 39x44cm, hvid, 900 stk.

SUGERENS AlproJet sugerens, D, doseringsflaske, blå, 1L AlproJet sugerens, W, doseringsflaske, gul, 1L AlproJet sugerens, D, dunk, blå, 10L AlproJet sugerens, W, dunk, gul, 5L SUG HygoVac Bio sug, hvid, skråt/S-skåret, 1000 stk.

HygoVac Bio sug, lime, skråt/S-skåret, 1000 stk.

HygoVac Bio sug, hvid, kort, skråt/s-skåret, 1000 stk.

HygoVac Bio sug, lime, kort, skråt/s-skåret, 1000 stk.

TANDPASTA Humble tandpasta, m/fluor, 75ml TANDTRÅD Humble Floss tandtråd

698

DRIKKEBÆGRE Bio drikkebæger, CPLA plast, 18cl, hvid, 3000 stk.

Bio drikkebæger, bio-coated pap, 2000 stk.

RØNTGENHOLDERE TrollByte GC Kimera TANDBØRSTER TePe tandbørste, GOOD, Regular soft, 25 stk. cello TePe tandbørste, GOOD, Compact soft, 25 stk. cello TePe tandbørste, GOOD, Mini x-soft, 25 stk. cello TePe tandbørste, GOOD, Regular soft, 14 stk. blister TePe tandbørste, GOOD, Compact soft, 14 stk. blister TePe tandbørste, GOOD, Mini x-soft, 14 stk. blister Humble brush

kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

dokumenteret efteruddannelse

Adipositas

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

DD Hausergaarden

Behandlingscentre DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

• Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

∕

2019

∕

123

∕

8

Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

DD Colosseumklinikken

DD Amager Tandplejecenter

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion, Cerec3.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Beh. af retraktioner.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Birgitte Høgh Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen

Bidfunktion Jylland

DD Brædstrup Implantatcenter

Børnetandpleje DD Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi DD Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Colosseumklinikken

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Kongens Nytorv CBCT, panorama, beskrivelser.

Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

DD Risskov Tandklinik

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Stylvig

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33248585 perstylvig@bidfunktion.com DD Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Herlev Tandpunkt

Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk

www.colosseumklinikken.dk DD SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama (OTP) Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk

≥

699

T ∕ medlemsservice

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn

DD Brædstrup Implantat

DD dinTANDLÆGE Brande

DD SpecialTandlægeCenter

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama (OTP) oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

DD Herning Implantat Center

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

DD Højfyns Tandcenter

DD KOHBERGTANDKLINIK.DK

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk

Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

DD Oris Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland DD Aalborg Implantat Center

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk DD Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

700

DD Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægehuset i Herning

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik DD Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

DD Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland DD Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kkh8.dk

DD Specialtandlægerne

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Specialtandlægerne

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d.

• Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

DD Klinik for Tand- Mund- og

DD Tandklinikken

Kæbekirurgi Niels Gersel Pedersen Specialatndlæge, dr. odont.

Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont.

Teis Schjals Hansen Mette Marcussen ph.d.

Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater

DD Tandlægen.dk Roskilde

DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT

DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 DD Specialtandlæger i Hellerup

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgi

DD Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Fyn

DD Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d.

• Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

DD Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

Jylland

DD Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

DD Aalborg Implantat Center

v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk DD Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland DD SpecialTandlægeCenter

DD Oris Tandlægerne

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama (OTP) oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Sundhedshuset Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.oris.dk/kolding DD Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

∕

2019

∕

123

∕

8

DD Kæbekirurgisk Klinik

DD Tandlægen.dk Falkonercentret

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi

Specialtandlæge Simon Storgård Jensen Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

DD Tandlæge Lee ApS

Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Tandlæge Kristian Lee DD Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

DD Klinik for Tand-, Mund- og

Kæbekirurgi Specialtandlæger Niels Gersel Pedersen Mette Marcussen ph.d.

København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) DD Specialtandlægerne I/S

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose

DD Specialtandlægerne

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Klinik for Kirurgi

og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk DD Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland DD Brædstrup Implantat

Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Tandlægerne

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

≥

701

T ∕ medlemsservice

DD Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland DD Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 DD Tandlægecentret Svanen

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk DD Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi DD Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

702

Ortodonti Fyn

DD Helle Lindtoft Tandregulering

Specialtandlæge i ortodonti Helle Lindtoft Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Tandlægerne Bøgild

DD Tandreguleringsklinikken

DD Din tandlæge i Holte

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

DD Borchorst tandregulering

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Jylland

DD Specialtandklinikken

DD Tandregulering

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti DD Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Specialtandlæger i Ortodonti

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk DD Tandreguleringshuset

Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 DD Specialtandlægen

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk DD Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info DD Specialtandlæger i Hellerup

• Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

DD Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk DD Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com DD Specialtandlægerne

i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontalbehandling Fyn

DD Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

DD Colosseumklinikken

Jylland DD Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting

Bjarne Klausen ph.d., dr.odont.

Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk DD Colosseumklinikken

Rosenborggade 3, 2.

1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

DD Brædstrup Implantat

Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

DD Centrumklinikken

DD Tandlægerne på Store Torv

Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

DD Tandklinikken Ravn

DD Tandlægerne i Løgstør

Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland DD Københavns Paradentose-

og Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S.,Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk DD Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 DD Forner og Borch I/S

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Protetik Fyn

DD ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling DD Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Colosseumklinikken Odense

Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard DD Tandlægerne Gitte

og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk DD Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Tandlægen.dk Allerød

Sjælland

• Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

DD Tandklinikken

DD Colosseumklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk

DD Tandlægen.dk Allerød

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti DD Henvisningsklinik for

rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Herlev Tandpunkt

Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk DD dinTANDLÆGE Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Tandlægerne Hedegaard &

Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 kontakt via: EDI

www.colosseumklinikken.dk

≥

∕

2019

∕

123

∕

8

703

T ∕ medlemsservice

DD Tandlægen.dk Roskilde

DD Risskov Tandklinik

Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

DD Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

704

DD Amager Tandklinik

Andreas Riis • 3-årig efteruddannelse i endodonti fra Göteborgs Universitet • Udfører såvel ortograde som retrograde endodontiske behandlinger Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf. 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Æstetisk tandpleje DD Hausergaarden

John Orloff • Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

DD Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

Höst & årsmöteskurs med Dr Didier Dietschi, Schweiz Vävnadsbesparande estetisk tandvård.

Nedabraderade bett.

Mock-up och wax-up tekniker i komplexa situationer.

Icke-ortodontisk korrigering av malplaceringar.

Toppmodern genomgång av komposite system.

Posteriora adhesiva restaurationer: Biomekanik, funktion & estetik i samverkan.

Interceptiv inriktning vid behandling av tandslitage, med ultrakonservativ adhesiv teknik. Årsmöteskurs med Hands-On, Fotokurs, Kompositkurs samt Ackrediteringsskrivning/seminarium.

ELITE PARK AVENUE HOTEL 10-12 oktober 2019 Göteborg

Mer information och bokning på sacd.se/kurser

Beskyt din klinik mod indbrud, med en skræddersyet sikkerhedsdør fra Sikkerhedsdøren A/S. En sikkerhedsdør beskytter dig effektivt mod indbrud, og samtidigt effektivt værn mod både brand, lyd og lugt. En sikkerhedsdør gør det ganske enkelt meget svært og nærmest umuligt at bryde ind igennem, da dørens mange låsepunkter effektivt sætter en stopper for indbrudstyvens gerning.

Derudover er døren nem at vedligeholde, så ved skader på døren, kan du f.eks. skifte frontplade ud med en ny. Dermed er der også mange penge at spare på drift og vedligehold, set over en længere periode.

Vores døre sidder i dag i mange byggerier landet over, og er bredt anerkendt for deres holdbarhed, komfort og driftsøkonomi. Dørene kan designes og skræddersyes fuldstændig efter dit behov, så uanset om du bor i en bygning med restriktioner for dørens udseende eller ej, så kan Sikkerhedsdøren A/S levere. En standart sikkerhedsdør koster kun 15.000 ex. Moms leveret og monteret.

Med en sikkerhedsdør kommer du langt i sikringen af din klinik, men med så meget andet, så ser indbrudstyven på det samlede billede, når denne skal vurdere hvorvidt der er grobund for at lave et indbrud. Derfor anbefaler vi altid, at man også kigger på at få sikret sig yderligere med f.eks. videoovervågning, adgangskontrol eller mekaniske låse i højeste sikkerhed. Disse ting tilsammen gør, at ligningen ikke går op for indbrudstyven, og denne vil derfor holde sig væk. Vi kan også være behjælpelig med gennemgang af dit sikkerhedsbehov, så du ikke skyder gråspurve med kanoner, men rammer plet i forhold til det trusselsniveau du reelt har.

Ring på 46 76 22 11 og få et gratis og uforpligtende tilbud.

∕

2019

∕

123

∕

8

705

Over 7.000 besøg hver uge Dentaljob.dk er Danmarks største portal for ansatte inden for dentalverdenen med over 7.000 besøg hver uge

dentaljob.dk

Aligners i kvalitet til den rigtige pris 20 Aligners overstige 20 6 900 kr 150 kr/st

Accepting files from any scanner

Made in USA

www.sundentallabs.se • Tel +46 8 457 81 90 • info@sundentallabs.se

1799

kr

Varuvägen 9 (Älvsjö), Box 42014, SE-126 12 Stockholm, Sweden

Professionelle strips til hjemmeblegning af dine patienter.

• Beskyttet avanceret teknologi, dine patienter kan se resultater på 5-10 dage • Sikkert og stabilt indhold på 15% carbamidperoxid sikrer smukke resultater med minimal sensitivitet • Betragtelig mindre stoletid end med traditionelle blegeskinner/systemer • Aktive blegestoffer er indlejret i strippen - intet besvær med gel eller skinner

„Comfort-Fit teknologien gør det muligt for stripsene at tilpasse sig præcist til tænderne uden brug af gel eller skinner.“

Vare nr. DWK03 Antal Daring WhiteTM Intro Kit 3 pakker med strips til 10 behandlinger Komplet blegebehandling (10 dage)

Pris kr. 1.955,-*

Perfekt til dine travle patienter og til at øge omsætningen i din dynamiske praksis.

Tel. +49 (0)2451 971-409 Fax +49 (0)2451 971-410 E-mail: info@garrisondental.net Web: www.garrisondental.com

∕

2019

∕

123

∕

8

Kontakt os for at få en gratis prøve Tel. +49 (0)2451 971-409 ADDN919 707

T ∕ medlemsservice

BLIV UDSENDT OG GØR EN FORSKEL TUG - Tandsundhed Uden Grænser søger tandlægere, tandplejere, klinikassistenter og studerende til frivilligt humanitært arbejde ved vores skoletandplejeprojekter i Palæstina og Rwanda i vinteren 2020

Rwanda: Uge 7, 2020 (en uge) Vestbredden: Uge 7, 2020 (en uge)

Som udsendt dækker du selv udgifter til rejse og ophold. Vi sørger for udstyr, lokaltransport, tolke, programlægning mm.

Ansøgningsfrist: 15. september 2019 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 33487703 eller e-mail: tug@tug-dk.org

For ansøgningsskema og flere informationer besøg: www.tug-dk.org 708

stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

Farvetillæg 10 % + moms.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Tandlæge med min.

4-5 års erfaring søges 3-5 / 1-3 dage pr. uge.

Dygtig og kvalitetsbevidst tandlæge søges til Tandlægehuset i Måløv.

Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Søger 2 erfarne tandlæger. Én til 3-5 dage pr uge og én til 1-3 dage pr uge.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 9 2019: 11/9. Udkommer: 28/9.

Tandlægebladet nr. 10 2019: 3/10. Udkommer: 26/10.

Det forventes, at du har erfaring fra privat praksis.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø i en moderne klinik med travlhed i hverdagen, søde og stabile patienter, gode og dygtige kolleger.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Tandlægehuset i Måløv Måløv Hovedgade 88, 2760 Måløv, Kontakt e-mail: info@tandlaegehuset.net

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under.

Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

∕

2019

∕

123

∕

8

709

T ∕ medlemsservice quickannoncer Klinik i Bramming søger tandlæge QUICK NR. 11231

Klinik i Odense søger kompetent og engageret tandplejer QUICK NR. 11344

Kllinik i Målev søger tandlæger med min. 4-5 års erfaring 3-5 / 1-3 dage pr. uge QUICK NR. 11279

Godt Smil Dentallaboratorium i Højbjerg ved Aarhus søger klinikassistent der har mod på at lære porcelænsteknik QUICK NR. 11345

Klinik i Aabybro søger tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik QUICK NR. 11284

Klinik på Østerbro søger tandplejer til 1 års vikariat QUICK NR. 11346

Klinik i Videbæk søger tandlæge QUICK NR. 11294

Stor moderne klinik i Valby søger receptionist QUICK NR. 11349

Evident Tandlægerne i Hellerup søger tandplejer QUICK NR. 11311

Klinik i Brabrand søger klinikassistent QUICK NR. 11350

Tandklinikken på infirmeri Midtjylland søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 11331

Klinik i Helsingør søger serviceminded klinikassistent med ansvar for reception QUICK NR. 11337

Klinik i Roskilde Midtby søger klinikassistentelev til spændende stilling QUICK NR. 11338

Klinik i Solrød Strand søger klinikassistentelev QUICK NR. 11352

Klinik centralt beliggende i Roskilde søger pr. 1/10 klinikassistent på mellem 32-37 timer om ugen QUICK NR. 11353

Klinik centralt beliggende i København søger tandplejer til barselsvikariat med mulighed for fastansættelse QUICK NR. 11354

Klinik i Kolding søger tandklinikassistent til receptionen QUICK NR. 11341

QUICK NR. 11357

Klinik i Virum søger klinikassistent QUICK NR. 11342

Klinik i det indre København søger klinikassistent med erfaring i ortodonti QUICK NR. 11343

710

Moderne klinik i City mangler 1-2 storsmilende klinikassistenter

Klinik beliggende midt i Aahus søger tandlæge med egne patienter QUICK NR. 11359

www.dentaljob.dk Tandklinik i Hadsten søger kvalitetsbevidst, dygtig og omgængelig tandlæge til deltidsstilling

Klinik i Stenløse søger selvstændig og kvalitetsbevidst tandplejer

QUICK NR. 11360

Klinik i Odense søger tandlæge med humor og glimt i øjet

QUICK NR. 11371

Klinik i Hørsholm søger receptionist til Evident Tandlægerne

QUICK NR. 11361

Aalborgs største tandklinik søger ny tandplejer QUICK NR. 11362

QUICK NR. 11372

Evident Tandlægerne i Hørsholm søger selvstændig klinikassistent/sterilisationsassistent QUICK NR. 11373

tandlægen.dk - Vinderup søger ny tandlægekollega QUICK NR. 11363

Klinik i Ry søger klinikassistentelev pr 1/10 QUICK NR. 11374

Odense Kommune, Center for Tandpleje søger tandlæge

Tandlægehuset i Rødekro søger tandlæge

QUICK NR. 11365

Klinik i Horsens søger klinikassistentelev QUICK NR. 11366

Klinik i Køge søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 11367

QUICK NR. 11375

Moderne klinik i Thy søger tandlæge QUICK NR. 11377

Klinik i Thisted søger ny dygtig tandplejer QUICK NR. 11378

Svendborg kommunale tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 11368

∕

2019

∕

123

∕

8

711

T ∕ medlemsservice køb og salg Overvejer du at købe en tandklinik?

Klinik til salg i Sønderjylland

Veletableret tandlægeklinik i fine lyse lokaler sælges. Der er god offentlig transport samt parkering tæt på klinikken.

Klinikken har 2 behandlerrum med mulighed for udvidelse. I 2018 havde klinikken 1.247 patienter (jf. kontrolstatistik) og en omsætning på 3,5 mio. Overtagelsesbetingelserne kan forhandles.

For nærmere information:

Vi formidler kontakt til potentielle sælgere blandt vores medlemmer.

Fuld diskretion.

Sekretariatschef Jan Pedersen mobil: 40 18 47 85 mail: jan@dintandlaege.dk

Ken Kürstein Tlf. 20 20 12 92 kk@dentalconsult.dk Læs mere på www.dentalconsult.dk

TANDKLINIK I HINNERUP UDLEJES

Ndr. Strandvej 74 8400 Ebeltoft www.dintandlaege.dk

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

Da vores faste tandlæge-lejer efter 20 år har valgt at flytte til nye lokaler, søger vi hermed en ny lejer til vores centralt beliggende lokale i Hinnerup.

Hinnerup er en by i konstant vækst i Favrskov Kommune med ca. 50.000 indbyggere.

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

FREITAG’S

Lokalet er ca. 240 m² Bestående af: 4 klinikker, personalerum, ventelokale, mv.

KØB / SALG

Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker

Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.

Prisen er kr. 895 pr. m² pr. år.

Overtagelse efter aftale.

Samsøvej 29 - 8382 Hinnerup - tlf. 8698 6011

712

T. 30 93 47 51 Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK

Tandreguleringsklinik beliggende centralt i Aalborg udbydes til salg Klinikken indeholder 4 konsultationsrum samt møbleret venteværelse og er bl.a. udstyret med 5 DKL L1-ECO stole (2011 og 2012), Melag Vacuklav 40B- (2017), Dürr sugemaskine, Dürr kompressor, Melagtherm, vinkelstykker (30 i alt) mv.

Nærmere oplysninger om klinikken samt eventuel aftale om besigtigelse kan ske ved henvendelse til cho@rodstenen.dk.

∕

2019

∕

123

∕

8

713

T ∕ medlemsservice

leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Hygiejne

Ta’ en test

Ta’ Ta’en entest test Ta’ test

Så du ved, at dit udstyr virker og Så ved,at udstyr virkerog og Sådokumentere dudu ved, virker Så du ved, atatdit ditditudstyr udstyr virker og du kan din sterilproces.

kan dokumenteredin dinsterilproces. sterilproces. dudu kan dokumentere du kan dokumentere din sterilproces.

SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiskeog ogkemiske kemiske SAFE leverer biologiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning.

Ring aftale, Ring og fåogog en aftale, Ring fåfå enenaftale, Ring og få entilaftale, som passer dig. som passer til dig. som som passer til dig. passer til dig.

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge

• Tlf. 70 ApS 23 13 • Strandagervej www.safeint.com •• info@safeint.com SAFE Sterilization •13 Strandagervej 2727 DK-4040 SAFE ApS DK-4040Jyllinge Jyllinge • Tlf.Sterilization 70 23 13 13 ••www.safeint.com ••info@safeint.com • Tlf. 70 2370 132313 www.safeint.com •• info@safeint.com • Tlf. 13•13 • www.safeint.com info@safeint.com

KUN 16,80 kr. pr. vask – alt inklusiv*

*Afskrivning på maskine og tilbehør, lev. og installering, kemi, el, vand og moms.

Ring 4327 1510 for mere info.

Advokater Revision – administration

AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet holck-andersen & holck-andersen & holck-andersen & tygesørensen sørensen & holck-andersen tyge tyge sørensen tyge sørensen

niels gade niels gade niels gade (H) advokat (H) advokat advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k

tlf:nyhavn 33 11 93 13 ∙ M: dkng@adv-nyhavn.dk ∙ 1051 kBh k nyhavn 66∙∙dk ∙ 1051 kBh nyhavn kBh kk tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

tlf: 33 33 11 11 93 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk tlf: ng@adv-nyhavn.dk

TAL MED EN ERFAREN RÅDGIVER OM DIN KLINIKOVERDRAGELSE Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

Dentallaboratorier FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

714

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

GRATIS

Øvrige

HOTLINE

Både hjemmeblegning og klinikblegning

når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Danmarks bedste Tandblegning, med prisgaranti!

Ring eller send en email til info@nytsmil med TANDLÆGEPRØVE i emnefeltet og få tilsendt en startpakke med prisliste, og rabatkupon på 50% til dit første køb.

Tlf. 3313 0505 | www.nytsmil.dk

Vikarservice +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / info@denlilletandfe.dk

BIO PAPKRUS - 150 ML pap • Hvid • Bionedbrydelig PLA-coating indeni til DIN 13432 • PLA er oliefri • Svarer C til 100 C • PLA er stivelses- • -25 med ECO UP• baseret • Trykt ikoner 0

0

WWW.RUHNECOMPANY.DK anonce dekoform.pdf

1

07/05/19

11.29

Klinikindretning!

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Jeg laver indretningsløsninger med udgangspunkt i menneskers trivsel. Mit afsæt er, at brugerne af stedet skal føle harmoni og velvære gennem det rumlige design. Derfor lytter jeg til dig, og jer som virksomhed. Jeg finder frem til meningen med indretningen og den vej, der efterfølgende bliver gået sammen.

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

www.vikartoteket.dk

ER JERES KLINIK KLAR TIL AKKREDITERING? ABC Førstehjælp hjælper jer med førstehjælpsuddannelsen af jeres personale.

Uddannelse og klinikudvikling

Optimer din klinik Kurser * rådgivning * inspiration markedsføring * indkøbsklub H.C. Hidalgo Wulff giver tandlæge til tandlæge sparring

-

Førstehjælpskurser Hjertestartere Førstehjælpsudstyr Undervisning i hele Danmark

Kontakt os på tlf. 24 48 23 60 info@abcførstehjælp.dk

Bevar hørelsen, og kontakten med dine patienter!

2Pluxx formstøbte høreværn kan leveres med et ”talefilter” der gør det muligt at opretholde kommunikationen med patienten, samtidig med at højfrekvent støj filtreres fra.

Lille investering, Hurtig levering, stort effekt, mange farver.

Prisen resten af 2019 er DKK 795,- pr par, inkl. moms, eks. kørsel og levering.

Læs mere på www.2pluxx.dk

∕

2019

∕

123

∕

8

715

T ∕ ny start

Synergien gør, at der er kommet en del flere patienter TEKST LOUISE BOLVIG HANSEN FOTO NIELS HOUGAARD

Hvorfor blive en del af et nyt sundhedshus?

– Jeg havde klinik i en gammel fin herskabslejlighed før, og den var rigtig fin, men den var også gammel. Der var ingen mulighed for at udvide, og det var begyndt at blive klemt. Derudover lå vi på første sal, så vores ældre havde svært ved at komme op, og det var samtidig svært at finde parkeringspladser, fordi vi lå placeret i midtbyen.

Hvad har denne løsning givet af mulig­ heder?

– Vi kan spise frokost alle sammen på en gang. Det er simpelthen skønt! Da vi boede det andet sted, var der ikke plads til, at vi alle kunne være der, og derfor havde vi heller ikke mulighed for at være på arbejde på samme tid. Nu er vi her samtidig og får dermed set mere til hinanden.

Og I er jo også blevet flere. Har du over­ hovedet tid til selv at lave behandlinger?

– Ja for søren. Men man kan godt mærke, at jo flere vi bliver, jo mere administrativt arbejde er der også. Jeg håber, at vi om et halvt års tid lander et sted, hvor jeg også kan gå hjem samtidig med de andre. Jeg er jo tandlæge og ikke HR-medarbejder, og jeg synes, det sjoveste arbejde foregår inde ved tandlægestolen.

Har I planer om at tiltrække flere patienter, nu hvor I har fået ekstra plads og personale?

– Jeg har ikke gjort noget aktivt for det. Men synergien i sundhedshuset gør, at der allerede er kommet en del flere patienter til. Vores patienter er glade for at komme her. De

716

TOVE FLENSBERG HOLMGAARD

44 år

FRA Tandlægerne Danmarksgade 13 TIL Ny klinikadresse i et sundhedshus og navneforandring til Tandlægerne i Sundhedshuset i Fredericia

CV 2001 Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus 2001-08 Privatpraktiserende tandlæge hos Ole Buhl Jørgensen 2008 Overtager halvdelen af klinikejerskabet Tandlægerne Danmarksgade 13 2011 Fuldt klinikejerskab 2019 Flytter klinikken til Fredericia Sundhedshus og skifter navn til Tandlægerne i Sundhedshuset

synes, det er rart, at vi ligger så tæt på andre sundhedstilbud, for så er det nemt for dem lige at komme forbi os, nu hvor de fx alligevel skal til lægen, fysioterapeuten, genoptræning el.lign.

Det er vel også blevet nemmere for patien­ terne at komme hos jer?

– Vi har fået elevator, hvilket gør, at vores gamle damer med rollator, der ellers gav op på os i de sidste år det andet stedet, er kommet tilbage.

Du overtager en helt ny klinik, hvilke udfordringer har der været?

– Helt almindelige byggeudfordringer, som fx at man ikke kan forstå, hvorfor håndværkerne ikke kan blive færdige til den aftalte tid. Men fordi det har været en længerevarende proces, har vi været godt forberedt, inden den blev sat i søen. Så har jeg haft nogle mega gode kollegaer, der har villet det her lige så meget, som jeg vil. Det er en fornøjelse, når man føler, at man har hele holdet med, og det gør glæden ved hele projektet endnu større. Derudover er det en stor fornøjelse at være i noget nyt. Jeg har selv kunnet bestemme alt, fra hvordan vandhanerne skulle se ud, til hvor væggene skulle stå.

I NY START går Tand­lægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge.

Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

SYNERGI. Tove Flensberg Holmgaard er glad for den synergi, der er kommet efter hun flyttede sin klinik til et nyt sundhedshus.

Spar tid og optimér dit lager med PlanOrder PlanOrder lagerstyringssystem gør det nemt og ligetil at holde styr på dit lager.

Du sparer tid og holder lagerbeholdningen på et minimum – uden at løbe tør for varer. Med PlanOrder får du en organiseret lagerstyring med overblik og automatisk bestilling. PlanOrder har 10 års jubilæum i år og er et gennemprøvet og meget let tilgængeligt system, der fungerer på mere end 500 klinikker i Norden, heraf ca. 100 i Danmark.

Vi hjælper med at organisere lageret og underviser jer i systemet, så I hurtigt kan udnytte PlanOrders mange fordele.

Kontakt os for at høre mere.

Vi står ikke og mangler varer med PlanOrder Klinikassistent Sascha Jarrov

6 plusser ved PlanOrder Ê Spar tid på varebestilling Ê Ordrer sendes automatisk Ê Få 100% styring af lageret Ê Undgå datoudløb og svind Ê Minimér fejlbestillinger Ê Skab fuldt overblik og orden

Tina Pedersen Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 51 25 81 27 tina.pedersen@plandent.dk

Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 31 16 10 63 jeanette.branick@plandent.dk