Tandlægebladet 1 - 2019 by Tandlaegebladet

Nordic Theme Ceramics in dentistry, del 1

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°01

∕

JANUAR 2019

∕

#123

TEMA

KERAMER

Keramer Porcelæn Glaskeramer Zirconia Kemisk binding Fast protetik

Husk, at alle recepter nu skal udstedes gennem FMK!

FMK i al dente

Husk, at alle recepter nu skal udstedes gennem FMK!

- Hurtigere arbejdsgang og færre fejl

Med FMK i al dente får du en hurtigere arbejdsgang og minimerer fejlkilder. Oplysningerne fra Det Fælles Medicinkort implementeres direkte i din patients journal, og du slipper for manuelt tastearbejde. FMK-modulet giver hurtigt og enkelt overblik over dine patienters medicin. Med FMK-modulet får du: • Opslag i al dente på patientens medicinkort i FMK • Overførsel af medicin fra FMK til journalen • Oplysninger om lægemiddelinteraktioner, indikationer, kontraindikationer og bivirkninger • Elektronisk receptudskrivning fra al dente • Journalisering af relevante oplysninger og ændringer • CPR-opslag og kontrol af adresse

Bestil FMK til al dente på 87 68 16 39 eller support@aldente.dk

Jeg går oftest på FMK, mens patienten kigger på. Det giver mulighed for en dialog om patientens medicinforbrug. Det er efterfølgende let at journalføre den relevante medicin og udskrive recepter på receptserver via FMK-modulet.

Tandlæge, Thomas Møller

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

SWISS DENTAL ACADEMY

KURSUS !!!

ølle m l i rst t

Fø

NYE DATOER 2019:

Tirsdag den 30/4 - ledige pladser Torsdag den 3/10 - ledige pladser

Kursustid: 09:00–15:00 Kursus inkl. frokost og kursusmateriale Pris 1.850,- inkl moms (maks. 12 deltagere).

GUIDED BIOFILM THERAPY KURSUS I PROFESSIONEL TANDRENSNING OPTIMER DIN BEHANDLING – HVER GANG! Dette er et HANDS-ON Master Class periodontologi kursus for tandplejere og tandlæger med fokus på nyeste teknologier indenfor professional tandrensning. Du vil som deltager på dette kursus komme hjem med ny viden og nye behandlingsmuligheder, så du f.eks. kan vedligeholde og behandle implantater og fjerne subgingival biofilm. Kurset følger det nye ”GBT-koncept” (Guided Biofilm Therapy) som er en række evidensbaseret behandlingstrin. Vi har fokus på periodontitis, mucositis og peri-implantitis. På kurset er der en grundig introduktion til både AIRFLOW®, PERIOFLOW® samt de nyeste Piezo-teknikker (ultralydscaling), som giver både behandler og patient den største tryghed, og som samtidig sikrer et godt behandlingsresultat. Kurset er et dagskursus der afholdes i Middelfart. Kursusgiver: Tandplejer Trine Jacobsen

KINETIC BIOFILM REMOVAL

For tilmelding eller yderlig information kontakt os på tlf. 64 41 41 42 eller e-mail: info@whnordic.dk OBS! Er I en større gruppe/klinik som ønsker egen kursusdag - kontakt os for alternativ datoer.

W&H Nordic, t: 64 41 41 42,e: info@whnordic.dk, wh.com

MAKE ME SMILE.

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør nef@tdl.dk

Trine Ganer Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Palle Holmstrup, Flemming Isidor, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den fagligvidenskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”.

Nordic theme: Ceramics in dentistry I dette og næste nummer sætter vi i et videnskabeligt tema fokus på keramiske materialer og teknologier – et komplekst område i hastig vækst.

GUIDE

Parodontalkirurgi – hvorfor, hvornår, hvordan?

ANNONCER Produkt- og leverandørannoncer: DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkoordinator Tina Andersen ta@tdl.dk

ADRESSEÆNDRINGER OG FORSENDELSE Ved adresseændring, udeblivelse mv. skriv til tblevering@tdl.dk eller kontakt medlemsregistreringen på +45 70 25 77 11

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Julie Asmussen og Torsten Høgh Rasmussen (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Foto: Thomas Nielsen. Broerne er fremstillet af tandtekniker Lykke Fjellvang hos Leif Bertelsen Dental laboratorium på Frederiksberg.

Ny Start "Mine medarbejderes flamme er benzin for mig" Mød Anne Henneberg, der er ny overtandlæge i Hørsholm kommunale tandpleje.

84 2

I hælene på den nye formand Kom med bag scenetæppet, når Tandlægebladet følger Susanne Kleist på en af de første dage i hendes nye job som formand for Tandlægeforeningen.

Videnskab & klinik 18 Gjerdet NR, Gotfredsen K, Tanner J, von Steyern PV, Øilo M Ceramics in dentistry 22 Johansson C, von Steyern PV Porslin och glaskeramer – våra mest estetiska material 28 Hjerppe J, von Steyern PV Two decades of zirconia as a dental biomaterial – what have we learned? 36 Benetti AR, Papia E, Matinlinna JP Bonding ceramic restorations 44 Selvtest 46 Autoreferat

Fast stof

Leder 4 Update 6 Voxpop 11 Kom til orde 62 Medlemsservice 66 Ny Start 84

“Patienten kommer ikke til dig for at blive forstået eller få en god oplevelse.”

Læs mere på tandægebladet.dk eller følg os på facebook, og få faglige nyheder, guides og tips

Jens-Christian Holm – der er forskningsansvarlig overlæge i pædiatri samt klinisk ekstern og forskningslektor ved Københavns Universitet – ønsker at punktere myten om, at sundhedspersoner skal være søde.

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ leder

Respekt for tandlægernes faglighed

Vi bliver anklaget for kun at tænke i profit

nomien overtager dagsordenen, og det tandsundhedsfaglige perspektiv forsvinder. Man diskuterer priser og konkurrenceforhold, men glemmer tandsundhed, kvalitet og forebyggelse. Der er pres på de offentlige sundhedsudgifter. Men man giver tandlægerne skylden for økonomiske forhold, som vi ikke har indflydelse på, og sætter spørgsmålstegn ved vores faglighed. Forestil dig, at man overførte den samme kritik til lægerne og sagde: ”I behandler alt for mange brækkede ben, og det koster for meget – I må spare på gipsen og holde igen med behandlingerne”. Det ville skabe et ramaskrig, og alle ville sige, det var fagligt uforsvarligt. Vi skal stå vagt om fagligheden. Vi vil ikke miskrediteres, fordi vi ikke vil gå på kompromis med det faglige niveau. Det skal og bør være hensynet til patienternes tandsundhed, der styrer tandplejen. Vi baserer tandbehandlingen på en faglig vurdering af patientens individuelle behov. Vi prioriterer forebyggelse højt. Fagligt korrekt tandbehandling er grundstenen i fremtidens tandpleje. Jeg vil genskabe respekten for tandlægernes faglighed. Det vil Tandlægeforeningen kæmpe for. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: NIELS HOUGAARD

om tandlæge er jeg drevet af et stærkt fagligt engagement. Jeg brænder for at hjælpe patienten til den højest mulige tandsundhed og trækker på både min faglige viden og min praktiske erfaring gennem mange år. Det gælder for alle tandlæger. Vi er motiverede af vores faglighed, og vi sætter en ære i at give patienterne den bedst mulige tandpleje. Af samme grund har patienterne generelt stor tillid til deres tandlæge og til den faglighed, tandlægen repræsenterer. I en spørgeundersøgelse fra 2017 siger 89 % af danskerne ”Jeg har tillid til, at min tandlæge giver mig den nødvendige og rigtige behandling”. Det er vi glade for. Men i den senere tid har myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved tandlægernes faglighed og sået mistillid til tandlægerne. Vi bliver anklaget for kun at tænke i profit og for at overbehandle patienterne. Da evalueringen af rød-gul-grøn-ordningen viste sig at koste mere end forventet, anklagede formand for Danske Regioner Bent Hansen tandlægerne for at snyde. Senest har Forbrugerrådet Tænk kørt en kampagne om, at danskerne betaler kassen hos tandlægerne, og at tandlægepriserne er tordnet i vejret. Jeg er vred over angrebet på tandlægernes faglighed. Det er, som om øko-

Vi gør hverdagen lettere …

Har du givet samtykke til at Tandlægeforeningen kan sende dine medlemsdata til TandlægeTryghed? Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov

T ∕ update

FOTO / COLORBOX

JA NEJ ELLER

Skal e-mails med indkaldelse og påmindelser om tandlægetid sendes som ”sikker mail”?

Tandlæger opfordrer stadigt flere til rygestop TANDLÆGEN SPILLER EN STIGENDE ROLLE i forhold til at motivere til rygestop. En tredjedel af rygerne blev i 2018 opfordret af deres tandlæge til at stoppe med at ryge. Det er en stigning i forhold til 2017, hvor tallet var 23 %. Det viser en ny undersøgelse af danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen står bag. Og det er gode nyheder, mener Charlotte Groule, der som formand for Tandlægeforeningens sundhedsudvalg har stået bag flere initiativer, der har haft til formål at klæde tandlægerne på til rygestoprådgivning. – Tandlægerne kan spille en vigtig rolle i forhold til at italesætte rygestop, fordi langt de fleste danskere trods alt kommer regelmæssigt til tandlæge, siger Charlotte Groule. Og der er behov for indsatsen. Andelen af rygere er steget for første gang i 20 år, så 23 % af voksne danskere i dag ryger.

Tandlægerne kan spille en vigtig rolle i forhold til at italesætte rygestop

NEJ! Det er ikke al elektronisk kommunikation med dine patienter, som skal sendes som ”sikker mail”. Så længe e-mails og beskeder ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du fortsat sende e-mails og sms’er, som du plejer.

Like us Følg Tandlægebladet på Facebook og få faglige nyheder, guides og tips

CHARLOTTE GROULE formand for Tandlægeforeningens sundhedsudvalg

KLINIKEJER

Har du indberettet din tandlægeomsætning til TandlægeTryghed?

Kønsfordelingen blandt Tandlægeforeningens medlemmer

Hvis tandlægerne på klinikken fortsat skal være omfattet af dagpengeordningen, skal du indberette på TandlægeTrygheds hjemmeside senest den 31. januar 2019.

MIKKEL ØSTERGAARD ANBEFALER Ansat tandlæge, Tandlægerne Brøndby Strand

FOTO / THOMAS NIELSEN

Luk telefonerne og spis frokost sammen

Vi lukker telefonerne en halv time midt på dagen og spiser frokost sammen. Det giver ro og mulighed for socialt samvær, hvor vi får talt om ting, der ikke handler om arbejde. Det deler dagen op i to og er et rart pusterum for alle.

Jeg er begyndt at bruge plastinstrumentet LMArte Fissura fra Style Italiano. Jeg bruger det til okklusale relieffer på plastfyldninger og til at konturere fyldninger, og det er virkelig effektivt. Før jeg prøvede det, tænkte jeg, om det ville være meget tidskrævende, men faktisk har det vist sig at spare tid, fordi det efterfølgende pudsearbejde reduceres, og fyldningerne bliver flotte.

Mest læst på

TDlnet TF protesterer over mulige gebyrer for medicinsk udstyr Nye gebyrer for medicinsk udstyr er ”yderst uretfærdige for tandlægebranchen”. Det fastslår Tandlægeforeningen i et nyt høringssvar til Sundhedsministeriet. Den nye gebyrmodel er et resultat af to nye EU-forordninger, der udvider Lægemiddelstyrelsens myndighedsopgave.

1.829 klik ∕

2019

∕

123

∕

Jeg får ny inspiration og videreuddannelse på nettet. Dels er jeg, som mange andre, medlem af gruppen Tandlæger, dels følger jeg bl.a. Style Italiano og ITI på Facebook. På den måde bliver jeg opmærksom på, hvad de lægger op på deres hjemmesider, og hvis jeg lige har fem minutter, kan jeg fx se en case.

28 Få styr på 2019:

ÅRETS KLINIKKALENDER ER KLAR Nu kan du få overblik over 2019 med Tandlægeforeningens klinikkalender som blandt andet giver dig overblik over aktuelle varslingsfrister, påminder dig om sporprøver og konstanskontrol samt ændringer inden for de forskellige overenskomstgrupper.

T ∕ update

Flere danskere beholder deres tænder

Tandforsikring i farmakonom-overenskomst Som noget nyt indeholder overenskomstaftalen for farmakonomer på privat apotek en aftale om tandforsikring. Aftalen giver mulighed for at få dækket tandudgifter på op til 30.000 kr. efter selvrisikoen og gælder for alle farmakonomer og farmakonomelever ansat mere end 35 timer om måneden på privat apotek.

I 2018 var over 1,1 million danskere fyldt 65 år. For 40 år siden ville to tredjedele af dem have tabt alle tænder – i dag er det under en femtedel.

1978

GDPR-brud gav bøde på 3 mio. kr. Et offentligt portugisisk hospital har fået en bøde på ca. 3 mio. kr. for brud på databeskyttelsesforordningen. Dermed er den første større bøde for GDPR-brud blevet givet. Bøden blev givet for et utilstrækkeligt IT-system, da hospitalet bl.a. havde registreret 985 brugere som læger, selvom der kun var 296 ansat.

2019

Gebyrordningen for strålebeskyttelsesområdet er blevet ændret, så Sundhedsstyrelsen nu opkræver ét årligt gebyr. Ændringen trådte i kraft den 7. december 2018.

KL og Tandlægeforeningen udskyder forhandlinger Forhandlingerne om fornyelsen af overenskomsterne for børne- og ungdomstandplejen (BUT) og omsorgstandpleje i privat tand lægepraksis er blevet udskudt. Kravene mellem TF og KL skulle være udvekslet senest den 1. januar, og de nye overenskomster skulle have været trådt i kraft til april.

Kilde: Tandlægeforeningen

Min appel til politikerne: Gør alt for at bevare en velfungerende tandpleje – verdens bedste tandpleje TANDLÆGE ARNO POULSEN formand for Praktiserende Tandlægers Organisation, i kronik i Berlingske d. 8.01.2019

FOTO / SHUTTERSTOCK

Nyt årligt gebyr for røntgenapparater

Øjeblik HVOR: Brøndby Kommunale Tandpleje HVORNÅR: Den 4. januar 2019 kl. 11.11 HVEM: Femårige Ensar Gürsoy fra Brøndby Strand HVAD: Da Ensar skal have behandlet et omfattende cariesangreb i 05-, får han sin helt egen hæklede trøstetand – et nyt tiltag i Brøndby Kommunale Tandpleje, der hjælper børn, der skal have foretaget store behandlinger. FOTO BRØNDBY KOMMUNE

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ update

JA JA og

Giv dit samtykke, hvis du vil beholde medlemsservicer ALLE MEDLEMMER af Tandlægeforeningen er blevet opfordret til at tage stilling til tre samtykker. Og det er vigtigt, du tager stilling til, om du vil give dit samtykke eller ej, fordi nogle medlemsservicer kan bortfalde, hvis du ikke giver dit samtykke. Du vil fx ikke kunne gøre brug af dagpengeordningen, erhvervsrådgivningen eller krisehjælpen i TandlægeTryghed, ligesom du ikke vil kunne tegne forsikringer via TandlægeTryghed. Du kan se samtykkerne ved at klikke på Tdlnet.dk og vælge ”mine sider”/ ”personlige oplysninger”/”mine samtykker”. Her er indholdet af samtykkerne også beskrevet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en e-mail til dpo@tdl.dk

Tandlægebladet bliver mere synligt

N°4

∕ APRIL 2018

∕ #122

EBSCO (Elton Bryson Stephens & Co) Product management har inviteret Tandlægebladet til at blive inkluderet i deres internationale database. Virksomheden søger og udvælger publikationer på grundlag af videnskabelige og redaktionelle standarder, det enestående indhold og relevansen for databasen. Virksomheden er grundlagt i Alabama, USA, i 1944. Mere end 90 % af verdens biblioteker abonnerer på EBSCO, og mere end 186 millioner videnskabelige søgninger pr. dag finder sted på databasen. De fleste universiteter i de nordiske lande er kunder hos EBSCO. Tandlægebladet har netop indgået en samarbejdsaftale med EBSCO. Der er ingen udgifter hermed, men Tandlægebladets synlighed vil TEMA blive meget større. I praksis vil samarbejdet betyde, at Tandlægebladet sender en pdf du ler Sådan behanddslid tan af hvert nummer, som udgives til EBSCO. t + alvorlig EBSCO udvælger herefter de artikler, Typer og diagnostik + som virksomheden vil inkludere i sin BIOLOGISK Hvad tænker BEHANDLING Tænk på? videnskabelige database. +

T TTT T ENINGENS MEDLEMSBLAD TANDLÆGEFOR JOURNAL DANISH DENTAL #122 JULI 2018 N°7

∕

N°8

∕ AUGUST 2018

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

∕

N°8

#122

∕

AUGUST 2018

#122

∕ AUGUST 2018

∕

TANDLÆGEFORENINGEN S MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

#122

N°9

∕

SEPTEMBER 2018

∕

#122

N°4

∕ APRIL 2018

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

∕ #122

N°10

∕

OKTOBER 2018

∕

#122

N°4

∕ APRIL 2018

TANDLÆGE

∕ #122

FORENING ENS MEDLEMS DANISH DENTAL BLAD JOURNAL

N°12

∕

DECEMBER

2018

∕

#122

ørnetænder Tandslid ytose

Retinerede overkæbehj

Langerhanscelle-histioc

TEMA

Rodresorptioner

Fysiologisk resorption Patologisk resorption

Diagnostik

Eksterne resorptioner

— bivirkninger tandlæger skal kende

Rodresorptioner Eksterne resorptioner

Interne resorptioner Cervikale resorptioner Patienttilfælde

Biologisk behandling Lægemidler

Maligne tumorer

SUSANNE KLEI ST,

NY FORMAN D

“Vi skal ly inddrage tte og medlemmalle er”

Kronisk inflammatorisk sygdom Osteoporose Orale bivirkninger

Koronektomi Blødgøring af vand Cariesforebygge Kommunikation lse i primærs ektoren Klassifikation af parodon tal sygdom

Fra Arkivet Tandlæger har mere kviksølv i blodet end normalt Tandlægebladet kunne i 1987 berette, at blodprøver fra 130 årskursusdeltagere viste, at tandlægers blod indeholder næsten dobbelt så meget kviksølv som en kontrolgruppe af bloddonorer. ”Der er altså spor i tandlægernes blod efter deres arbejde (…) Principielt skal der være så lidt kviksølv i kroppen som muligt, eftersom stoffet ikke har nogen naturlig funktion der. Men der er forskel på opfattelserne af, hvor meget kviksølv der skal til en forgiftning,” konstaterede lektor, dr.med. Jakob Kragstrup, der stod for undersøgelsen. Kilde: Tandlægebladet nr. 1/1959: 1.

voxpop ∕ T

VoxPop Hvad er dit faglige nytårsforsæt?

JULIE MØLLER CHRISTENSEN Køge

CONNIE NIELSEN Slangerup

HERNAN MENENDEZ Rødovre

– Jeg er relativt nyuddannet, så jeg er stærk på det teoretiske og faglige, men vil gerne udvikle mine kliniske evner og blive en bedre tandlæge i praksis. Så det handler vel om ”øvelse gør mester”, og at jeg skal udføre behandlinger igen og igen under supervision og sparring fra mine kollegaer. Særligt endodonti vil jeg gerne blive bedre til. Det er ret teknisk, og arbejdet foregår dybt nede på steder, der er svære at komme til, og hvor pladsen er trang. Så det er et spændende, men krævende arbejde, som jeg gerne vil blive god til.

– Jeg skal sætte mig noget mere ind i bidfunktionen og nedbrydning og slid af kæbeled og tandsæt. Efter at have været på mindre kurser, har jeg fundet ud af, hvor stort et område det egentlig er. Der er tale om gradvis degenerering, som først giver sig udslag på et senere tidspunkt. Så det er et vigtigt område, jeg gerne vil blive bedre til. Min kompagnon har for nylig været på efteruddannelse i England og er vendt tilbage med en masse ny viden. Det er en øjenåbner og giver et indblik i alle de ”småfejl”, vi har lavet. Derudover vil jeg i det kommende år arbejde for at bevare en god trivsel på klinikken, så mine medarbejdere er glade – det er vigtigt med en god og humoristisk omgangstone, og det kommer ikke af sig selv.

– Jeg skal til at købe mig ind i en klinik, så jeg får desværre nok ikke så meget tid til faglig udvikling, som jeg plejer. Men det er klart, at jeg gerne vil følge med i udviklingen, og hvad der rører sig fagligt. Jeg arbejder meget med slid og bidfunktioner og genopretning af tandsæt, så det er et område, jeg gerne vil udvikle mig indenfor og blive endnu bedre til. Men jeg kommer nok til at bruge en stor del af 2019 på mit nye liv som klinikejer – og sætte mig ind i ting som GDPR og kliniske retningslinjer. Det bliver ikke et kedeligt år!

∕

2019

∕

123

∕

NY HE D!

En æstetisk flow-komposit baseret på SphereTEC®-teknologien

Ceram.x Spectra™ ST flow Flowable Composite Restorative • Tiksotrop konsistens giver optimal kontrol • 5 farver dækker hele VITA1 skalaen • Poleres hurtigt til en fantastisk glans • Stærk og holdbarhed mod misfarvninger

ny viden ∕ T

Advarsel: Alt for dårlig klinisk holdbarhed af fyldningsmateriale ET KLINISK STUDIE, hvor materialet Activa Bioactive fra firmaet Pulpdent blev afprøvet i Klasse I og II-kaviteter i permanente tænder, har vist en helt uacceptabel fejlfrekvens inden for det første år. Fyldningerne i Activa Bioactive, som er en flydende plastmodificeret glasionomercement, blev udført efter fabrikantens anvisning uden anvendelse af adhæsiv. Det blev sammenlignet med fyldninger i et velafprøvet konventionelt nanofyldt plastmateriale. Efter et år var 24,1 % af fyldningerne i Activa Bioactive omlagt, mens kun 2,5 % var omlagt for kontrolmaterialet. Årsagerne til fejl var løsnet fyldning, postoperative symptomer og sekundær caries. Som følge af den uacceptabelt høje fejlratio efter et år er studiet blevet stoppet. Pulpdent har efterfølgende ændret i brugsanvisningen og anbefaler nu anvendelse af en adhæsiv. Hvorvidt det vil forbedre holdbarheden, og om de potentielle bioaktive egenskaber i Activa Bioactive vil fungere sammen med en adhæsiv, er endnu uafklaret.

Efter et år var 24,1 % af fyldningerne i Active Biocare omlagt van Dijken JWV, Pallesen U, Benetti A. A randomized controlled evaluation of posterior resin restorations of an altered resin modified glass-ionomer cement with claimed bioactivity. Dental Materials 2018. (Set 2018 december). Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1016/j. dental.2018.11.027

∕

2019

∕

123

∕

Tænder med ekstern infraktion har som oftest også intern infraktion SOM TANDLÆGE støder man jævnligt på tænder med eksterne infraktioner; men hvordan ved man, om disse tænder også har interne infraktioner og dermed bør behandles for at forebygge senere fraktur? Dette spørgsmål har en amerikansk netværksgruppe bestående af praktiserende tandlæger og universitetsforskere søgt at besvare. I undersøgelsen indberettede 152 tandlæger kliniske symptomer fra 435 tænder med eksterne infraktioner, som blev behandlet operativt. Det viste sig, at ni ud af 10 tænder (89 %) med ekstern infraktion også havde intern infraktion, og næsten halvdelen af disse havde mere end én intern infraktion. Undersøgelsen viste desuden, at risikoen for forekomst af intern infraktion er størst, hvis den eksterne infraktion strækker sig ned på roden, hvis den findes i tilslutning til en fyldning, samt hvis patienten har smerter ved tygning.

Ferracane JL, Funkhouser E, Hilton TJ et al. Observable characteristics coincident with internal cracks in teeth. Findings from The National Dental Practice-Based Research Network. J Am Dent Assoc 2018;149:885-92.

T ∕ internationalt forskningsnyt

Parodontitis kan måske aflæses i gingivalvæsken DEN DAGLIGE DIAGNOSTIK af parodontitis er ikke just højteknologisk. Man kan klare sig med en pochemåler og et antal røntgenoptagelser. Men der forskes ivrigt i udvikling af nye og mere avancerede diagnostiske metoder, fx måling af inflammationsmarkører i gingivalvæsken. En brasiliansk forskergruppe har således for nylig udarbejdet en kritisk oversigt over forekomsten af cytokinet Tumor Necrosis Factor-α (TNF-α) i gingivalvæsken hos patienter med parodontitis. Mængden af TNF-α øges som led i betændelsesprocessen, og ændringer i mængden af TNF-α kan derfor anvendes som en biologisk markør for betændelsestilstanden i parodontiet. Oversigten er baseret på 26 kliniske studier fra 11 lande, heraf syv randomiserede kontrollerede studier. I langt de fleste studier kunne man påvise signifikant højere forekomst af TNF-α i gingivalvæsken fra tænder med parodontitis end fra tænder uden parodontal sygdom, uanset om sammenligningsgrundlaget var sunde tænder fra samme individ eller fra personer uden parodontitis. Derimod var resultaterne efter behandling mere blakkede. Mange studier fandt uændret forekomst af TNF-α efter parodontalbehandling; men der var også studier, der fandt lavere eller sågar højere koncentrationer. Forfatterne konkluderer, at TNF-α kan være en potentiel biomarkør til diagnostik af parodontitis, men at stoffet ikke er velegnet til vurdering af heling efter behandling af parodontitis.

Madureira DF, Lima ILDA, Costa GC et al. Tumor necrosis factor-alpha in gingival crevicular fluid as a diagnostic marker for periodontal diseases: a systematic review. J Evid Base Dent Pract 2018;18:315-1. doi: https://doi.org/10.1016/j.jebdp.2018.04.001.

kommentar PROFESSOR EMERITUS, DR.ODONT. ERIK DABELSTEEN Odontologisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet – Formålet med arbejdet var at undersøge, om TNF-α kan benyttes i diagnostik og behandling af parodontale sygdomme. Forfatterne omtaler ikke, hvem der skal opsamle prøverne; men man kan fx forestille sig, at patienten selv gør det og derefter indsender prøven til analyse. I diagnostik er det ikke nok at vide, at høje værdier af TNF-α hyppigt forekommer i gingivalvæske hos patienter med diagnosticeret parodontitis, men om et fund af sådan en forhøjet værdi hos en patient med ukendt diagnose betyder, at patienten har parodontitis, eller nok vigtigere om fravær af TNF-α angiver, at patienten er rask. I nærværende arbejde præsenteres data desværre på sådan en måde, at det er umuligt at konkludere, om TNF-α-værdier kan benyttes til diagnostik af parodontitis. Det angives, at TNF-α hyppigt er forhøjet hos patienterne; men hvor mange af patienterne der faktisk har værdier inden for ”det normale” og af den grund fejlagtigt vil blive erklæret raske, kan ikke umiddelbart aflæses. Hvis sådanne patienter ikke bliver undersøgt yderligere, vil de ikke modtage nødvendig behandling. Når patienter med forhøjede TNF-α-værdier bliver behandlet, vil man forvente, at TNF-niveauet falder. De studier, som arbejdet er baseret på, viser imidlertid varierende resultater; så heller ikke her kan vi få svar på de spørgsmål, forfatterne stiller.

dansk forskningsnyt ∕ T

Osteogenesis imperfecta giver sjældent problemer i tyggeapparatet

Osteogenesis imperfecta medfører ofte dentale forandringer

OSTEOGENESIS IMPERFCTA (OI) er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som medfører defekt syntese af collagen type 1. Patienter med OI har derfor skrøbelige knogler, der let frakturerer, og der ses også hyppigt væksthæmning, høretab og tanddannelsesforstyrrelser. Man regner med, at ca. 500 voksne danskere er ramt af OI. Da OI er en både smertefuld og invaliderende tilstand, er det rimeligt at antage, at disse patienter også kan lide af smertevoldende tilstande i ansigtsregionen En tværfaglig forskergruppe fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommunale Tandpleje har derfor foretaget en tværsnitsundersøgelse af 75 patienter med OI med særligt henblik på påvisning af malokklusioner og funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet. Resultaterne viste, at okklusionsafvigelser ofte forekom, og især mandibulært overbid og posteriort krydsbid var meget udbredt blandt de patienter, der var hårdest ramt af OI, og 44 % af de hårdest ramte angav, at de havde svært ved at tygge hårde fødeemner. Derimod var der kun få af patienterne, der havde objektive symptomer fra tyggemuskler og kæbeled. Patienternes psykosociale status var også bemærkelsesværdigt god, sygdommens alvorlighed taget i betragtning, idet kun få af dem klagede over smerter fra tyggemuskler og kæbeled eller udviste tegn på depression. Forfatterne konkluderer, at patienter med OI er gode til at adaptere til de vanskelige forhold, de er underkastet.

KOLLAGEN TYPE 1 er essentielt for opbygningen af såvel knogle som dentin. Patienter med osteogenesis imperfecta (OI) har derfor ofte tanddannelsesforstyrrelser som fx dentinogenesis imperfecta (DI). Der findes tre typer af DI, hvoraf en ofte optræder sammen med OI. De vigtigste kliniske tegn ved DI er gråblå eller brunlig misfarvning af tænderne samt pulpaobliteration. Emaljen er normalt udviklet, men er skrøbelig, fordi den hviler på fejludviklet dentin. Den førnævnte aarhusianske forskergruppe har undersøgt 73 voksne OI-patienter med en gennemsnitsalder på 45,4 år for dentale forandringer. En fjerdedel af patienterne havde DI; men blandt de hårdest angrebne patienter var frekvensen af DI oppe på 94,4 %, og 88,9 % havde pulpaobliteration. Blandt patienter med mildere grad af OI var der til gengæld forhøjet forekomst af taurodontisme (9,1 %) og pulpasten (29,1 %). Patienterne havde i gennemsnit 25 tænder; men deres tandsæt var generelt meget behandlede. I gruppen med lettere grader af OI var der i gennemsnit 9,7 tænder med fyldninger og 1,4 kronebehandlede tænder, mens patienter med sværere grader af OI i gennemsnit havde 5,0 tænder med fyldninger og 6,1 kronebehandlede tænder. Forfatterne påpeger, at offentlig finansiering af tandbehandling hos disse patienter kan være medvirkende årsag til den høje behandlingsgrad.

Patienter med OI er gode til at adaptere til de vanskelige forhold, de er underkastet

De vigtigste kliniske tegn ved DI er gråblå eller brunlig misfarvning af tænderne samt pulpaobliteration

Bendixen KH, Gjørup H, Baad-Hansen L, Hald JD, Harsløf T, Schmidt MH, Langdahl BKL, Haubek D. Temporomandibular disorders and psychosocial status in osteogenesis imperfecta – a cross-sectional study. BMC Oral Health 2018;18:35.doi. org/10.1186/s12903-018-0497-3.

∕

2019

∕

123

∕

Thuesen KJ, Gjørup H, Hald JD, Schmidt M, Harsløf T, Langdahl B, Haubek D. The dental perspective on osteogenesis imperfecta in a Danish adult population. BMC Oral Health 2018;18:175./doi. org/10.1186/s12903-018-0639-7.

Ny banebrydende teknologi der hjælper patienter med at få en sundere mund*1

Ny teknologi

Proaktiv beskyttelse* af tænder, tunge, kinder og tandkød. Ny Colgate Total® med Dual-Zink + Arginin. Ny teknologi, der arbejder sammen med mundens biologiske og kemiske processer. • Reducerer bakterier suverænt på 100% af mundens overflader, 12 timer efter tandbørstning*,1 • Svækker og kontrollerer bakterier i biofilmen • Danner en beskyttende barriere på alle flader for at beskytte mod bakteriel adhæsion og genvækst

Anbefal Ny Colgate Total® til dine patienter for en sundere mund*,1 *Statistisk signifikant større reduktion af bakterier på tænder, tunge, kinder og tandkød med Colgate Total® vs. ikke-antibakteriel fluortandpasta ved 4 uger, 12 timer efter tandbørstning. Referencer: 1. Prasad K et al, J Clin Dent, 2018;29 (Spec Iss A).

Annonce Annonce

®® Ny NyColgate ColgateTotal Total tandpasta tandpasta

med med banebrydende banebrydende teknologi teknologi for for enen sundere sundere mund mund – vejen – vejen tiltil daglig daglig beskyttelse beskyttelse ® ® NuNu introduceres introduceres ny ny Colgate Colgate Total Total til proaktiv til proaktiv beskyttelse beskyttelse af alle af alle flader flader i hele i hele munden munden - tunge, tunge, tænder, tænder, kinder kinder ogog tandkød tandkød - mod - mod dede mest mest almindelige almindelige tandsygdomme. tandsygdomme.

Caries Caries og parodontose og parodontose kan forebygges kan forebygges i de i de tidligere tidligere stadier. stadier. Alligevel Alligevel er disse er disse sygdomme sygdomme fortsat fortsat et folkesundhedsproblem, et folkesundhedsproblem, idet man idet man estimerer estimerer at opattilop 50% til 50% af verdens af verdens befolkning befolkning 1,2 1,2 er ramt. er ramt. Mange Mange patienter patienter søger søger i dagi vejledning dag vejledning hos hos deresderes tandlæge tandlæge og tandplejer og tandplejer for atfor sikre, at sikre, at at de erde såer proaktive så proaktive som som muligt muligt for atfor sikre at sikre en en sundere sundere mund. mund.

En total En total sundsund mund mund Konceptet Konceptet om en omsund en sund mund mund er baseret er baseret på det påvigtige det vigtige i at opnå i at opnå meremere end blot end blot sunde sunde tænder tænder - alle- væv alle væv i munden i munden skal skal værevære sunde. sunde. Tænderne Tænderne udgør udgør kun 20 kun%20 af% af mundens mundens overflader, overflader, mensmens tungen, tungen, kinderne kinderne og tandkødet og tandkødet udgør udgør langtlangt den største den største del, del, nemlig nemlig 80 %.80Alle %. overflader Alle overflader skal beskyttes skal beskyttes for atfor bevare at bevare en sund en sund mund. mund.

BrydBryd cirklen cirklen Bakterier Bakterier koloniserer koloniserer tænderne tænderne og danner og danner dental dental biofilm, biofilm, menmen de kan de også kan også adhærere adhærere til til de bløde de bløde væv væv i munden. i munden. Derfra Derfra rekoloniserer rekoloniserer de tænderne, de tænderne, straks straks efterefter de erde blevet er blevet børstet, børstet, så der såigen der igen dannes dannes dental dental biofilm biofilm medmed risikorisiko for sygdom for sygdom til følge. til følge. Ved at Ved at forhindre forhindre adhæsion adhæsion af bakteriel af bakteriel biofilm biofilm på de på de bløde bløde væv,væv, kan man kan man sikresikre de hårde de hårde overflader overflader modmod bakteriekolonisering. bakteriekolonisering. Almindelig Almindelig fluortandpasta* fluortandpasta* er ikke er ikke nok nok til at til opnå at opnå en sund en sund mund mund - den- beskytter den beskytter kun tænderne kun tænderne medmed fluorfluor og beskytter og beskytter ikke ikke tænderne tænderne modmod rekolonisering rekolonisering medmed bakterier, bakterier, der er der lejret er lejret i de bløde i de bløde væv.væv.

En sund En sund mund mund somsom det det nye nye paradigme paradigme for forebyggelse for forebyggelse

Ny banebrydende Ny banebrydende tandpasta tandpasta – et –klinisk et klinisk dokumenteret dokumenteret skridt skridt på vejen på vejen modmod en sundere en sundere mund mund

• Forebygger • Forebygger caries caries

Årtiers Årtiers forskning forskning har ført har til ført udviklingen til udviklingen af enafpatenteret en patenteret formel formel for ny for ny ® ® . Denne . Denne avancerede avancerede Colgate Colgate TotalTotal fluortandpasta fluortandpasta hjælper hjælper medmed at fåat få en sundere en sundere mund mund takket takket værevære en nyen ny teknologi teknologi medmed Dual-Zink Dual-Zink + Arginin, + Arginin, der giver der giver proaktiv proaktiv beskyttelse beskyttelse af hele af hele munden munden og hjælper og hjælper medmed at forebygge at forebygge de mest de mest almindelige almindelige tandsygdomme tandsygdomme og og tilstande. tilstande.

• Reducerer • Reducerer plak†plak† † † • Forebygger • Forebygger gingivitis gingivitis

• Bekæmper • Bekæmper bakterier bakterier for bevarelse for bevarelse af af frisk frisk åndeånde † † • Reducerer • Reducerer isninger isninger † † • Forebygger • Forebygger dannelse dannelse af tandsten af tandsten

• Reducerer • Reducerer misfarvninger misfarvninger • Hjælper • Hjælper medmed at reparere at reparere svækket svækket emalje emalje

En tandpasta, En tandpasta, der er derudviklet er udviklet til attil at arbejde arbejde sammen sammen medmed de kemiske de kemiske og og biologiske biologiske processer processer i munden i munden

Reducerer Reducerer plak plakForebygger Forebygger Beskytter Beskytter gingivitis gingivitis emaljen emaljen

Formuleringen Formuleringen medmed Dual-Zink Dual-Zink + Arginin + Arginin 3 kontrollerer kontrollerer biofilmen biofilmen effektivt effektivt ved at: ved at:3 • Svække • Svække bakterier bakterier ved at ved gribe at gribe ind i ind i deresderes metabolisme metabolisme og reducere og reducere deresderes næringsoptagelse næringsoptagelse

Forebygger Forebygger caries caries Giver frisk Giver frisk ånde ånde

bakterievækst bakterievækst • Hæmme • Hæmme

• Begrænse • Begrænse bakteriers bakteriers adhæsion adhæsion til hårde til hårde og og 4, ** 4,** bløde bløde væv væv for 12 fortimers 12 timers beskyttelse beskyttelse

® har®du har du Med Med den nye den Colgate nye Colgate TotalTotal mulighed mulighed for atfor give at give dinedine patienter patienter en en avanceret, avanceret, enkelenkel løsning løsning til entilbedre en bedre og og † † meremere komplet komplet mundsundhed. mundsundhed.

® ® Studier Studier viser,viser, at nyatColgate ny Colgate TotalTotal reducerer reducerer bakterier bakterier medmed op tilop 38,3 til 38,3 % på% på tænderne, tænderne, 39,739,7 % på%tungen, på tungen, 35,435,4 % på% på 4,**† 4,**† kinderne kinderne og 25,9 og 25,9 % på%tandkødet. på tandkødet.

Det opnås Det opnås bedst bedst ved at ved have at have en en forebyggelsesrutine forebyggelsesrutine i hverdagen i hverdagen medmed daglig daglig brugbrug af fluortandpasta, af fluortandpasta, der også der også har dokumenteret har dokumenteret kontrol kontrol af biofilmen af biofilmen – en –tandpasta, en tandpasta, der kan der styrke kan styrke mundens mundens naturlige naturlige forsvar. forsvar.

Det er Det klinisk er klinisk dokumenteret, dokumenteret, at nyat ny ® ® suverænt suverænt reducerer reducerer plak plak (med(med Colgate Colgate TotalTotal 30,130,1 %; p %; < 0,001) p < 0,001) og gingivitis og gingivitis (med(med 26,3%; 26,3%; p < 0,001) p < 0,001) i forhold i forhold til til almindelig almindelig fluortandpasta fluortandpasta efterefter seks seks 5 5 måneder. måneder. Reduktion i % (6 måneder)

Reduktion i % (6 måneder)

30,1%30,1% 26,3%26,3%

Modvirker Modvirker isninger isninger

® ® er en eravanceret en avanceret Ny Colgate Ny Colgate TotalTotal tandpasta tandpasta til opnåelse til opnåelse af enafsundere en sundere mund mund via proaktiv via proaktiv biofilmkontrol biofilmkontrol på på 100 % 100 af% mundens af mundens overflader: overflader: tænder, tænder, tunge, tunge, kinder kinder og tandkød. og tandkød.

Klinisk Klinisk dokumenteret dokumenteret reduktion reduktion af af bakterier bakterier i hele i hele munden munden

Klinisk Klinisk dokumenteret dokumenteret forebyggelse forebyggelse af plak af plak og gingivitis og gingivitis

Forebygger Forebygger tandsten tandsten

FjernerFjerner misfarvninger misfarvninger

• Danne • Danne en beskyttende en beskyttende barriere barriere på tunge, på tunge, tænder, tænder, kinder kinder og tandkød og tandkød

VejenVejen til entilsundere en sundere mund mund er ater at forebygge forebygge opbygning opbygning af oral af biofilm oral biofilm og opnå og opnå kontrol kontrol af biofilmen af biofilmen på alle på alle mundens mundens overflader. overflader.

Ny teknologi Ny teknologi

® ® Ny Colgate Ny Colgate Total Total – proaktiv – proaktiv beskyttelse beskyttelse af hele af hele munden munden

www.colgateprofessional.dk www.colgateprofessional.dk www.colgatetalks.com www.colgatetalks.com

* ** † #

defineret * defineret som ikke-antibakteriel som ikke-antibakteriel tandpasta tandpasta efter **4efter ugers4brug, ugers12 brug, timer 12efter timertandbørstning efter tandbørstning vs. almindelig † vs. almindelig ikke-antibakteriel ikke-antibakteriel fluortandpasta fluortandpasta ved#kontinuerlig ved kontinuerlig brug, efter brug,3efter uger 3 uger

Referencer: Referencer: 1. Nazir1.MA, Nazir IntMA, J Health Int J Health Sci (Qassim). Sci (Qassim). 2017 Apr-Jun; 2017 Apr-Jun; 11(2): 72–80. 11(2): 72–80. 2. Kassebaum 2. Kassebaum NJ, Journal NJ, Journal Dent Research Dent Research 2015, Vol 2015, 94,Vol Issue 94,5.Issue 5. 3. Manus 3. Manus L et al, L J Clin et al,Dent, J Clin2018;29 Dent, 2018;29 (Spec Iss (Spec A). Iss A). 4. Prasad 4. Prasad K et al, KJ Clin et al,Dent, J Clin2018;29 Dent, 2018;29 (Spec Iss (Spec A). Iss A). 5. Delgado 5. Delgado E et al, EJ Clin et al,Dent, J Clin2018;29 Dent, 2018;29 (Spec Iss (Spec A). Iss A).

Plak Plak

Gingivitis Gingivitis

T ∕ videnskab & klinik ∕ introducerende artikel

CERAMICS FOR DENTAL RESTORATIONS have evolved from fragile materials made from naturally-occurring minerals to high-strength synthetic ceramics of today. Manufacturing techniques have moved from purely manual processing to computer assisted design and manufacture (CAD/CAM). The development has been rapid during the last 20 years and is still ongoing regarding the balance of esthetics and strength, and cementation procedures. The present theme present elements of properties, applications and clinical performance of contemporary dental ceramics.

The editorial committee NILS ROAR GJERDET (coordinator, Norway)

KLAUS GOTFREDSEN (Denmark)

JOHANNA TANNER (Finland)

PER VULT VON STEYERN (Sweden)

MARIT ØILO (Norway)

Ceramics in dentistry Tandlægebladet 2019;123;18-21

ERAMIC MATERIALS and their different applications have become an essential part of contemporary restorative and prosthetic dentistry. The tooth-like appearance of ceramic materials has made them desirable for replacing and restoring dental hard tissues dating back to 18th century. In the last decades there has been a formidable development in both materials and processing techniques (Fig. 1). The three main issues in the development of dental ceramics have been to improve the dimensional accuracy of ceramic restorations, increase flexural strength, and to make the appearance more natural-looking. Dental ceramics of today constitute a heterogeneous group of materials with significant differences in mechanical and optical properties as well the ability to be bonded to teeth with resin-based cements. A favorable clinical outcome depends on material selection, manufacturing technique restoration, design, and compliance with recommended procedures. The dental practitioner therefore needs good knowledge about the indications, limitations, and correct use of materials. Moreover, computerized design- and manufacturing technologies (CAD/ CAM) at the dental laboratories have expanded the applications of ceramics (1). The present theme aims to provide evidence-based information on the properties, indications and contraindications, and clinical outcomes with regard to contemporary dental ceramics. Also, examples are provided to show clinical applications in young people and in other challenging situations. PROPERTIES OF CERAMICS Ceramic materials are inorganic, non-metallic, solid materials comprising metal, non-metal or metalloid atoms forming a ceramic structure in combination with oxygen for instance (2). The ceramic materials constitute atoms with ionic or covalent bonds, and can be crystalline, amorphous or comprise a combination (3). The restorative materials are usually chemically stable, strong and hard but are susceptible to brittle fracture, in contrast to metals and alloys, which exhibit plastic deformation when overloaded. Moreover, pores and other microstructural flaws or cracks present in the material can create stress

Materials Porcelain denture teeth

1900

Manufacturing techniques Slurry/bake technique

Cementation Zinc phosphate cement Polycarboxylate cement

Porcelain jacket crowns

1950 Metal-ceramic (MC, PFM) Reinforced porcelain

1975

Glass ceramics (Dicor®)

Heat-press technique CAD / CAM

Infiltration ceramics (InCeram®)

Polymer (resin) based cements

Slip cast

Glass ceramics – LiSi2 (IPS Empress®, IPS e.max®) Alumina (Procera®)

2000

Zirconia – veneered Adhesion to zirconia (?) Zirconia – monolithic

Zirconia – high translucent

2020

Fig. 1. Timeline of the evolution of ceramic restorative materials, manufacturing techniques and cementation materials.

concentrations, when – if the shape and size of the flaw are critical – will cause failures. Thus, resistance to crack growth is fundamental to make a strong and tough ceramic. A typical clinical failure mode for a ceramic restorations with low to moderate toughness, for example feltspatic ceramic, is total fracture, whereas materials with high toughness, for instance stabilized zirconium-dioxide (zirconia), show failure modes more similar to that of metals.

∕

2019

∕

123

∕

Mechanical properties – common terms Mechanical data are frequently used in presentations and in promotional material to describe the properties of different ceramics. There are numerous test procedures that can be applied. The present international standard (4) uses flexural strength as the main physical characteristic of the different classes of dental ceramics. However, more refined test methods could be included in future standards, for example fatigue testing.

T ∕ videnskab & klinik ∕ introducerende artikel

Ultimate strength – is a material's maximum ability to resist mechanical stress before it fails. Typically, strength of ceramics is measured by a flexural test, by supporting a beam (bar) at each end, and loading it in either a three point or four-point bending test. During testing the test beam is under compressive stress at the concave surface and tensile stress at the convex surface (3,5,6). Ceramics tend to fail under tensile stresses. Fracture toughness – describes the material's ability to resist fracture as a consequence of the ever-present submicroscopic flaws. A high toughness indicates high damage tolerance which in practice means being less brittle. Fracture toughness is often described by the critical stress intensity factor (KIc), which is a measure of the stress concentration at the tip of an existing flaw (3,7). Modulus of elasticity – is a material property that describes the relative deformation – strain – related to the applied stress, expressed as the ratio of stress to strain. Materials with a high modulus of elasticity are stiff, like most ceramics, whereas those with a low modulus are flexible, typically polymers (3,6). DENTAL CERAMICS – TERMINOLOGY AND CLASSIFICATION The terminology concerning dental ceramics might be confusing. The term monolithic is used for restorations that are substantially made of a single uniform material. This is also called

Variations

Aesthetics

full contour in some contexts. The layered restorations are made with a core covered by another type ceramic, for example a zirconia core with feltspatic veneer. Contemporary dental ceramic materials can be classified into three subgroups (Table 1): Predominantly glassy materials, usually termed feltspatic ceramics or just porcelains. Then there are particle-filled glasses, also known as glass-ceramics, and, finally, polycrystalline ceramics, also known as oxide ceramics (8-10). Materials in this subgroup differ in terms of both bonding properties and strength. Stronger ceramics tend to be more challenging to bond to tooth structures. The current ISO standard (4) presents a classification based on applications. Class 1 ceramics are designed for veneering of metal or high-strength core ceramics. Bonding to teeth are easily achieved. Class 5 ceramics, at the other end of the scale, constitute materials designed to withstand the stresses in prostheses with four units or more. Feltspatic ceramics. Porcelains These materials are traditionally termed porcelains, although that is not accurate from a material science viewpoint. The restorations can be created from powders applied in layers by hand. These predominantly glassy materials are not strong enough to withstand occlusal forces without support from a

Strength, mechanical properties

+++

+ – +++

+ – ++

Alumina (obsolete)

Zirconia, ultra-translucent (anterior)

Zirconia, translucent (posterior)

+++

Zirconia, for cores (frameworks)

+++

Porcelains. Feldspatic ceramic

Crown materials. Veneering materials

Glass-ceramic

Glass-ceramics, lithium disilicates (LiSi2), combinations with zirconia

Polycrystalline ceramic. Oxide ceramic

Manufacturing technique

Clinical use

Slurry technique (hand application), pressing, milling

Veneers, bonded monolithic crowns

Pressing, casting, milling

Veneers, bonded monolithic crowns, bi-layer restorations, anterior short bridges

Predominantly milling

Frameworks for bi- layered restorations, monolithic restorations, bridges, resin-bonded cantilever bridges

Table 1. Overview of main groups of ceramic materials. For details, see separate papers on porcelains and glass ceramics, and on zirconias. Generally, the strength is inversely correlated with esthetic qualities. The strength of the constructions depends on the cementation being adhesive or not. There is a separate paper in this theme on bonding to zirconias.

metal- or a high-strength ceramic core. They are mainly used as veneering materials but can additionally be used as monolithic porcelain laminate veneers where the tooth itself supports the ceramic. The high glass content of traditional porcelains makes them good substrates for resin bonding through silane coupling agents. This feature also makes it possible to repair veneering ceramic fractures intraorally. Glass ceramics Glass ceramics are crystallized glasses where the strengthening crystallization is achieved by a controlled heat treatment of the restoration. Examples of dental glass ceramics are leucite-based or lithium-disilicate based ceramics that provide adequate mechanical properties, easy bonding to tooth structures using polymer (resin) cements. Glass ceramics are commonly used to make monolithic restorations, but can also be combined with porcelain veneers. Their optical properties are attractive for restorations where the esthetic demand is high. They are successfully used for indirect adhesive restorations and crowns in both anterior and posterior teeth. Polycrystalline ceramics (oxide ceramics) Polycrystalline oxide ceramics, such as zirconia and alumina, are the strongest and toughest dental ceramics. The good me-

chanical properties of stabilized zirconia enable its use even in long-span bridges in the posterior area (11). However, the polycrystalline material lacks a glass phase and cannot be easily etched with traditional methods. Therefore the adhesion is based on mechanical retention and a chemical bond between zirconia and for example adhesives containing 10-methacryloxydecyl-dihydrogenphosfate (MDP). Good clinical outcomes can be achieved even in high-stress restorations (12). This is presently a field of high research interest. In clinical studies of zirconia restorations the most common complication seems to be chipping of the veneering ceramic (13). Hence, the use of zirconia has moved from fully veneered porcelain-fused-to-zirconia structures into monolithic (full contour) zirconia structures. Recently, so-called ultra or high translucent zirconia materials have been introduced to improve the optical properties of monolithic restorations. However, the improvement in cosmetic features seem to be achieved at the cost of mechanical properties. Long-term clinical data are highly desired. The editorial committee hopes that the papers of the theme will cast light on the complex and rapidly evolving ceramic materials and technologies made available to dental practitioners.

REFERENCES 1. Vult von Steyern P, Ekstrand K, Svanborg P et al. Framställning av protetiska konstruktioner med hjälp av moderna digitala teknologier - en översikt. Tandlakartidn 2014;106:56-66. 2. Vult von Steyern P. Dental Ceramics in Clinical Practice. In: Nilner K, Karlsson S, Dahl BL, eds. A Textbook of Fixed Prosthodontics: The Scandinavian Approach. 2nd ed. Göteborg: Förlagshuset Gothia AB, 2013;205-22. 3. O’Brian. Dental Materials and Their Selection. 4th ed. Chicago: Quintessence Publishing Co, Inc., 2008.

∕

2019

∕

123

∕

4. ISO. Dentistry - Ceramic materials. ISO 6872. Geneva, Switzerland: ISO, 2015. 5. Ashby MF. Materials Selection in Mechanical Design. 4th ed. India: Elsevier, 2011. 6. Darvel BW. Materials Science for Dentistry. 10th ed. Cambridge: Woodhead Publishing Series in Biomaterials; 2018. 7. Cesar PF, Della Bona A, Scherrer SS et al. ADM guidance-Ceramics: Fracture toughness testing and method selection. Dent Mater 2017;33:575-84.

8. Giordano R, 2nd. A comparison of all-ceramic restorative systems: Part 2. Gen Dent 2000;48:38-40, 3-5. 9. Kelly JR. Ceramics in restorative and prosthetic dentistry. Annu Rev Mater Sci 1997;27:443-68. 10. Kelly JR, Benetti P. Ceramic materials in dentistry: historical evolution and current practice. Aust Dent J 2011;56 (Supp) 1:84-96. 11. Denry I, Kelly JR. State of the art of zirconia for dental applications. Dent Mater 2008;24:299307.

12. Kern M, Passia N, Sasse M et al. Ten-year outcome of zirconia ceramic cantilever resin-bonded fixed dental prostheses and the influence of the reasons for missing incisors. J Dent 2017;65:51-5. 13. Pjetursson BE, Sailer I, Makarov NA et al. All-ceramic or metalceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part II: Multiple-unit FDPs. Dent Mater 2015;31:624-39.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

PORSLINER ÄR de dentala material som har störst potential att ur ett estetiskt perspektiv efterlikna naturlig tandsubstans. Genom att tandersättningar av porslin framställs med skiktningsteknik finns det möjlighet att styra de optiska egenskaperna såsom translucens, opalescens och fluorescens. Den goda estetiken kommer däremot till priset av att materialets höga glashalt leder till relativt låg hållfasthet och därmed begränsade indikationsområden. Glaskeramer har högre hållfasthet och brottseghet – två viktiga egenskaper – men liknande optiska egenskaper som porslin och kan därmed användas antingen monolitiskt (med ett och samma material genom hela konstruktionen) med målningsteknik eller i kombination med ett ytporslin för att ytterligare förbättra estetiken (så kallad cut-back-teknik). De idag vanligast förekommande glaskeramerna är leucit- respektive litiumdisilikat-baserade samt de relativt nya zirkoniaförstärkta litiumsilikat-materialen (ZLS). Indikationsområdet för porslin och glaskeramer är bland annat beroende av materialens egenskaper såsom böjhållfasthet, brottseghet och optiska egenskaper. Framställningsteknik, om ersättningen är monolitiskt utformad eller glaskeramer skiktad med ytporslin och hanteringen av materialet påverkar den slutliga ersättningens hållfasthet, vilken även är avhängig av val av cement, cementeringsteknik och tillgång till perifer emalj.

EMNEORD

Dental ceramics | dental porcelain | glass ceramics material properties | dental prosthesis

Henvendelse til førsteforfatter: CAMILLA JOHANSSON camilla.johansson@mau.se

Porslin och glaskeramer – våra mest estetiska material CAMILLA JOHANSSON, MScDT, Malmö University, Faculty of Odontology, Department of Materials Science and Technology, Malmö, Sweden PER VULT VON STEYERN, professor, Odont. dr., ph.d., Malmö University, Faculty of Odontology, Department of Materials Science and Technology, Malmö, Sweden Accepteret til publikation den 7. juni 2018. Tandlægebladet 2019;123;22-7

ORSLIN OCH GLASKERAMER är de dentala keramer som erbjuder bäst möjligheter att efterlikna naturlig tandsubstans. Goda optiska egenskaper innebär emellertid oftast att de mekaniska egenskaperna är sämre eftersom ett materials translucens oftast kommer till priset av lägre hållfasthet och seghet. Monolitiskt porslin (porslin som inte är skiktat med något annat material) kan framställas genom att man skiktar upp porslinsmassor på en brännfast stans. Denna teknik erbjuder störst möjligheter till individualisering och till att efterlikna naturlig tandsubstans, vilket tillsammans med de närmast oändliga möjligheterna till karaktärisering med olika effektmassor gör materialet till det mest estetiska vi har (Fig. 1). Glaskeramer kommer inte långt efter porslin vad gäller optiska egenskaper. Variationsmöjligheterna är däremot i allmänhet något begränsade av att ersättningarna framställs ur prefabricerade råämnen. Dessa är ofta monokromatiska presspuckar eller fräsblock, vilket försvårar möjligheterna till individualisering något även om translucens och ljusspridande egenskaper kan vara lika bra som de hos porslin. Porslin och glaskeramer har många likheter, men också en del viktiga skillnader att ta hänsyn till vid val av material. Båda grupperna innehåller kristallina faser i en matris av glas, men skiljer sig avseende materialens övergripande mikrostruktur, kristallernas typ och storlek, vilket väsentligen påverkar materialegenskaperna (Tabell 1). PORSLIN Indikationsområdet för monolitiskt porslin är begränsat till skalfasader cementerade med resincement till en preparation med

obruten perifer emalj, ofta beskriven som ”enamel ring of confidence” (Fig. 2). Uppfylls inte dessa krav på cement och emalj så lämpar sig inte porslin, utan annat material och terapiform bör väljas. Den klassiska jacketkronan, som också var framställd monolitiskt i porslin används inte längre eftersom tidigare framhållna fördelar för länge sedan kan uppnås med andra keramer som är både starkare och kräver mindre tandsubstansavverkan. Porslin används även som fasadmaterial för underkonstruktioner av metallegeringar eller andra, mer hållfasta keramer. Porslinsuppläggningen görs då antingen heltäckande över större delen av underkonstruktionen eller enbart buckalt med så kallad cut-back-teknik där endast buckalytan förses med porslin. Traditionellt har naturligt fältspatporslin använts, men idag framställs porslin även på syntetisk väg. En del av de syntetiska porslinsmaterialen, såsom nanofluorapatit- eller oxyapatit-baserade material används och hanteras som traditionella porslin trots att de per definition är glaskeramer sett till deras sammansättning och mikrostruktur. Porslin innehåller en amorf glasfas baserad på SiO2-nätverk och en eller flera kristallina faser som ökar materialets seghet genom att hämma spricktillväxt. De innehåller också glas-modifierare och metalloxider för att anpassa porslinets termiska expansionskoefficient (TEK) till

Skalfasader

Fig. 1. Skalfasader 11, 21 framställda i porslin bränt på brännstans. Fig. 1. Veneers 11, 21, made of porcelain fired on refractory dies.

Porslin och glaskeramer: materialegenskapar och indikationsområden Material

Produktexempel

Böjhållfasthet MPa

Brottseghet MPa m1/2

Indikationer

Monolitisk (M) Skiktat (S)

Fältspat

Creation® GC initial

50 - 120

M**

Syntetiskt

IPS e.max®Ceram LavaTMCeram

Adhesivt cementerade skalfasader

PORSLIN

GLASKERAMER Leucit-baserade

IPS Empress® CAD IPS Empress® Esthetic Hass Rosetta®BM

120 - 180

1,5

Skalfasader, kronor

M+S

Litiumdisilikatbaserade

IPS e.max® CAD IPS e.max® Press Hass Rosetta®SP/SM Upcera LiSi2

360 – 400 (500*)

2-3

Inlägg, onlays, kronor, skalfasader, anteriora broar ≤ 3 led. Distanser

M+S

Zirkoniaförstärkt litiumsilikat (ZLS)

VITA Suprinity® ObsidianTM Celtra® Duo Celtra® Press

360 - 420

Inlägg, onlays, kronor, skalfasader (anteriora broar ≤ 3 led***)

M+S

Rödmarkerat anger att den kliniska dokumentationen för denna indikation är begränsad * Böjhållfastheten angiven i två värden beroende på mätmetod och hur det anges av fabrikanterna ** Som helkeram används dessa material monolitiskt, men samma material används även som ytporslin på metall eller annan keram *** Endast enstaka fabrikat Tabell 1. Porslin och glaskeramer, några viktiga materialegenskaper, indikationsområden och om de används monolitiskt eller skiktat.

∕

2019

∕

123

∕

Table 1. Porcelain and glass ceramics, some important material properties, indications and if they are used monolithically or layered.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Preparation för skalfasader med preparationsgränserna förlagda i emalj

Fig. 2. Preparation för skalfasader 11, 21 med preparationsgränserna som helhet förlagda i emalj. Breddning av tand vid diastemata förutsätter att kontaktpunkterna skärs (mesialt) medan anatomin distalt behålls oförändrad och de distala kontakterna därmed kan behållas intakta. Fig. 2. Preparations for veneers 11, 21 with the margin line entirely in enamel. Widening of teeth at diastemata requires that the contact points are cut (mesially) while the anatomy distally is kept unchanged, thus the distal contacts can be remained intact.

olika kärnmaterial, färgpigment och vidare fluss-medel för att styra glasfasens smältpunkt under sintringen (1,2). Den höga andelen glas i porslin medför förutom hög translucens och god estetik också att egenskaper som böjhållfasthet och brottseghet är begränsade, vilket även till stor del begränsar indikationsområdena. En annan begränsande faktor är att porslinsmassorna inte pressas under högt tryck, utan endast sintras under relativt undertryck, ofta felaktigt benämnt vakuum, vilket ger en mikrostruktur med en relativt stor andel restporositeter och andra defekter. Dessa defekter begränsar böjhållfastheten hos porslin till 50-120 MPa (3) varför etsning med fluorvätesyra och adhesiv cementering är helt nödvändigt för att uppnå tillräckligt god hållfasthet för oralt bruk. Framställningsteknikerna som används för porslin är traditionell uppläggning av porslinsmassor på brännstans, pressteknologi enligt lost-wax-principen eller fräsning av prefabricerade materialblock med CAD/CAM-teknologi. Traditionell porslinsuppläggning är teknikkänslig, tidskrävande och ställer stora krav på tandteknikerns yrkesskicklighet, vilket sannolikt är den främsta orsaken till att glaskeramer oftare används i fall där porslin skulle kunna ge ett bättre estetiskt resultat. Detta särskilt som den stora mängden tillgängliga porslinsmassor ger mycket goda möjligheter till individuell anpassning av porslin och därmed till att efterlikna den naturliga tandens optiska egenskaper. Samma, närmast oändliga variationsmöjligheter går inte att åstadkomma med glaskeramer som framställs ut prefabricerade råämnen, men dessa vinner istället på att de har väsentligen bättre hållfasthet. Generellt för porslin gäller att det inte bör dimensioneras tjockare än 2,0 mm, oavsett om det används monolitiskt eller

som ytporslin på metall- eller keramiska kärnor. Optimal porslinstjocklek ur hållfasthetssynpunkt är 1 mm, men redan från 1 mm till 2 mm minskar hållfastheten med upp till 40 % (4). Porslin på en underkonstruktion med låg termisk konduktivitet (värmeledning), som till exempel zirkoniumdioxid, ökar risken för att det byggs upp spänningar i porslinet vid sintringen (5-7). Av den anledningen har brännprogram för porslin på zirkoniumdioxid ofta en längre kylfas och/eller långsammare temperaturstegring än för motsvarande för metallkeramiska (MK)-ersättningar (6,8,9). Detta diskuteras närmare i en annan artikel i denna artikelserie. GENERELLT FÖR HÖGHÅLLFASTA GLASKERAMER Många glaskeramer finns tillgängliga både för pressning enligt lost-wax-metoden (puckar) och fräsning med CAD/CAM-teknik (block). De skiljer sig då åt avseende mikrostruktur beroende på om materialet är avsett att pressas eller fräsas och innehåller en eller flera kristallfaser för ökad styrka och brottseghet. Materialet framställs genom att glas värmebehandlas för en kontrollerad kornbildning och efterföljande kristalltillväxt (10). Kristallerna styr vilka egenskaper som slutligen erhålls i den färdiga tandersättningen. Vissa material finns tillgängliga för fräsning i ett förkristalliserat stadium med en lägre hårdhet och böjhållfasthet som gör det lättare att bearbeta vid fräsning. Ersättningen fräses i originalstorlek eftersom kristall-fasomvandlingen inte är förknippad med någon dimensionsförändring. Vid en efterföljande värmebehandling i ugn sker den slutliga kristallomvandlingen som ger materialet dess slutliga hållfasthet, färg och translucens. Några glaskeramer har anpassats för chairside-lösningar på klinik där ersättningen efter fräsning, för att spara tid, endast poleras istället för att genomgå målning och glansbränning. Detta sker dock på bekostnad av hållfastheten som reduceras till nästan hälften jämfört med om keramen värmebehandlats. LEUCIT-BASERADE GLASKERAMER Den moderna formen av leucit-baserade glaskeramer har använts sedan 1990 och har ett något vidare indikationsområde jämfört med porslin, även om materialegenskaperna är snarlika. Med den extra hållfasthet och seghet som materialen ger jämfört med porslin, lämpar de sig även för kronor och adhesivt cementerade onlays, med undantag för de mest högtranslucenta varianterna som inte rekommenderas för kronor och onlays. Tidigare användes leucit-baserade glaskeramer även till inlägg, men eftersom dessa är särskilt utsatta ur belastningssynpunkt och prognosen därför är sämre än för inlägg framställda i starkare glaskeramer, kan användningsområdet ifrågasättas idag. Leucit-baserade glaskeramer har mycket goda optiska egenskaper och erbjuder en kameleont-effekt som ger mycket goda estetiska möjligheter, men har också den för glaskeramer lägsta böjhållfastheten. Materialen innehåller ungefär 35-45 volymprocent leucitkristaller som är cirka 1-5 µm i diameter. Liksom porslin ska leucit-baserade glaskeramer alltid etsas och cementeras adhesivt med resincement. De används monolitiskt, karaktäriserade med målningsteknik eller med cut-back i kombination med ett ytporslin för att ytterligare förbättra den estetiska potentialen. En reducering av glaskeramens tjocklek för att skapa plats för påbränt ytporslin påverkar dock hållfast-

heten negativt på grund av den höga andelen glas i skiktningsmaterialet, vilket begränsar indikationsområdena. På senare år har användningen av leucit-baserade glaskeramer minskat till fördel för de mer hållfasta litiumdisilikat-baserade glaskeramerna. Detta trots att litteraturen visat att singelkronor utförda i leucit- och litiumdisilikat-baserade glaskeramer efter 5 år har motsvarande överlevnadsfrekvens (96,6 %) som metallkeramik, ofta refererat till som ”the gold standard” för kronor (11). LITIUMDISILIKAT-BASERADE GLASKERAMER Indikationsområdet för litiumdisilikat-baserade glaskeramer är skalfasader, inlägg, onlays, kronor och korta anteriora broar (max 3 led) (Fig. 3). De kan även användas som fasadmaterial för exempelvis zirkoniumdioxidbroar med ”CAD-on-teknik” och till implantatdistanser med titanbas. Dessa höghållfasta glaskeramer har högre hållfasthet och bredare indikationsområden än de leucit-baserade och är idag med stor sannolikhet de mest använda glaskeramiska materialen. Fram till hösten 2014 hade ett företag patent och därmed monopol på litiumdisilikat-produkter, men sedan patentet gått ut erbjuder nu flera tillverkare materialet. Beroende på fabrikat varierar materialets innehåll och mikrostruktur något, där till exempel kristallernas utseende kan variera från de traditionella större nålliknande, till något mindre kristaller. Som följd av att materialen och därmed materialegenskaperna kan skilja sig åt sinsemellan lämpar sig vissa av fabrikaten inte till broar. Motsvarande de leucit-baserade glaskeramerna kan indikationerna för olika litiumdisilikat-baserade material skilja sig åt beroende på deras grad av translucens och därmed indirekt deras mekaniska egenskaper. Högtranslucent litiumdisilikat är till exempel inte lämpat för framställning av fullkronor, distanser och broar och bör inte heller skiktas med porslin. För vissa fabrikat finns

klinisk relevans Porslin och glaskeramer är de dentala keramer som erbjuder bäst möjligheter att efterlikna naturlig tandsubstans. De goda optiska egenskaperna medför dock en reducerad hållfasthet och seghet, på grund av att materialen innehåller glas, vilket styr indikationsområdena. Utöver materialvalet påverkar utformningen av ersättningen, framställningstekniken, hanteringen, cementval och cementeringstekniken den slutliga ersättningens hållfasthet och estetik. Eftersom kraven på ersättningens dimensionering till viss del påverkas av val av cementeringsteknik behöver det valet göras redan vid preparationen. Det är av stor betydelse att ha kunskap om dessa faktorer för att kunna nyttja materialens fulla kapacitet för ett optimerat behandlingsresultat.

fräsblock framtagna för fräsning av hybriddistanser och hybriddistanskronor som sammanfogas med en adhesivt cementerad titanbas för entandsersättningar. Kliniska resultat visar goda resultat för singeltandsersättningar i litiumdisilikat. I en systematisk översiktsartikel drogs slutsatsen att överlevnaden för anteriora och posteriora singelkronor i litiumdisilikat är utmärkt efter 1-5 år med en kumulativ överlevnadsfrekvens på 100 % efter 2 år och 97,9 % efter 5 år (12). Det kliniska underlaget för långtidsöverlevnad (5-10 år) är däremot än så länge begränsat och det behövs fler långtidsuppföljningar för att kunna dra några mer långtgående slutsatser. För broar, utan hänsyn tagen till placering i tandbågen, var resultatet inte lika positivt då överlevnadfrekvensen endast var 78,1 % efter 5 år. Detta stämmer väl med vad som skulle

Gammal Marylandbro ersatt med en bro i LiSi2-baserad glaskeram, adhesivt cementeret til emalj

Fig. 3. Gammal Marylandbro (A) som ersatts med en bro utförd i en LiSi2 -baserad glaskeram som är cementerad med adhesiv teknik till emalj (B). Observera att fyra led som i fallet på bilden är ett led mer än vad som rekommenderas för detta material. Fig. 3. Old Maryland bridge (A) replaced by a fixed dental prosthesis made of LiSi2-based glass ceramic luted to enamel by adhesive technique (B). Note that four units, as in the case of the picture, are one unit more than what is recommended for this material.

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel kunna förväntas om man jämför hållfasthet och seghet med vilka krafter som kan förväntas under kliniskt bruk. ZIRKONIAFÖRSTÄRKT LITIUMSILIKAT (ZLS) Zirkoniaförstärkt litiumsilikat består till största delen av litiumsilikat (56–64 viktprocent kiseldioxid och 15-21 viktprocent litiumoxid) med en tillsats av ungefär 10 viktprocent zirkoniumdioxid för ökad hållfasthet samt andra oxider och pigment (13). Avseende materialegenskaper ligger ZLS något lägre än litiumdisilikat beträffande brottseghet, men har motsvarande eller något högre böjhållfasthet. Materialet har en mer finkornig mikrostruktur beroende på att kristallerna är fler och mindre jämfört med litiumdisilikat. Detta framhålls av fabrikanterna som fördelaktigt både vid fräsning och pressning för bättre poleregenskaper och flytbarhet vid pressning (14). Indikationsområdet är samma som för litiumdisilikat med reservation för att en del fabrikat inte lämpar sig för framställning av broar. Dessutom gäller detsamma som för litiumdisilikat att användningsområdet för högtranslucent ZLS begränsas till skalfasader, inlägg och onlays i kombination med målningsteknik. Eftersom ZLS-materialen är relativt nya, är kunskapen om dem begränsad och kliniska studier saknas i princip helt. Vid en PubMed-sökning i november 2017 erhölls 31 träffar, varav endast två publikationer avsåg kliniska studier; en klinisk rapport på ett patientfall och en klinisk korttidsuppföljning efter 12 månader (15,16). Lyckandefrekvensen i den senare angavs vara 96,7 %, men två av 60 ersättningar hade totalfrakturerat efter 12 månader. KLINISKA FÖRUTSÄTTNINGAR Både porslin och glaskeramers hållfasthet är strikt beroende av hur de cementeras och med vad. Vad gäller glaskeramerna måste man bestämma redan vid preparationen vilken cementeringsteknik man avser använda. Resincement i kombination med perifer emalj och adhesiv cementering, ställer lägre krav på materialtjocklek jämfört med om man saknar perifer emalj eller väljer

att cementera med ett självadhesivt cement eller glasjonomercement till exempel. En fabrikant rekommenderar ocklusal avverkning motsvarande 1 mm vid adhesiv cementering mot 1,5-2 mm vid val av annat cement/annan cementeringsteknik. Avseende porslin och leucit-baserade glaskeramer måste alltid resincement användas. Preparationen för en skalfasad av exempelvis porslin bör utformas med en chamfer och för glaskeramer är en grund eller djup chamfer lämpliga preparationstyper. Glaskeramers höga translucens kan under vissa omständigheter vara en utmaning eftersom det innebär att även den underliggande tandsubstansens färg spelar en stor roll för ersättningens estetik. Att välja en glaskeram i ett fall med en kraftigt missfärgad preparation är således inte det mest optimala, eftersom det translucenta materialet i de flesta fall inte maskerar missfärgningen i tillräckligt stor utsträckning. Även om tandteknikern, i mildare fall, kan välja en mindre translucent glaskeram och/eller arbeta med till exempel fluorescerande porslinsmassor för att försöka maskera missfärgningen, är det bara möjligt till en viss grad. Väljer man en opak glaskeram tappar man alla de estetiska fördelar glaskeramen har utan att tillgodoräkna sig den högre hållfasthet som andra keramer erbjuder. Glaskeramer är därför mindre lämpliga för fall med kraftigt missfärgade tänder. Likaså är det mindre lämpligt att använda glaskeramer på en preparation med en metallpelare, dels för att metallen är svår att maskera, dels för att möjligheterna för att uppnå en adhesiv bindning är begränsade. Eftersom både estetik, hållfasthet, utformning och framställningsteknik skiljer sig åt mellan och inom porslin- och glaskeramgrupperna är det av stor vikt att ha kunskap om de olika materialen, deras indikationsområden och hur de respektive materialen ska hanteras för ett optimerat behandlingsresultat. Ett lyckat kliniskt resultat är inte bara beroende av materialkunskap och -hantering, utan underlättas också av en öppen kommunikation och ett gott interprofessionellt samarbete mellan kliniker och tandtekniker för att kunna nyttja materialens fulla kapacitet och anpassa ersättningen utifrån det individuella fallet.

ABSTRACT (ENGLISH) PORCELAINS AND GLASS CERAMICS – OUR MOST AESTHETIC MATERIALS Porcelains are the dental materials with the highest potential to aesthetically mimic the natural tooth substance. Through layering technique, it is possible to control the optical properties such as translucency, opalescence and fluorescence. However, due to the high proportion of glass, the strength is reduced, thus limiting the indications. Glass ceramics have a higher strength and fracture toughness – two important material properties – but similar optical properties as porcelain and can therefore be used either monolithically (with one and the same material through the

entire restoration) characterized by staining technique or in combination with porcelain to further enhance the aesthetic appearance of the restoration (so called cut back technique). The indications of porcelain and glass ceramics are dependent of the properties of the materials such as flexural strength, fracture toughness and optical properties. The manufacturing technique, whether the restoration is monolithically designed or veneered with porcelain, and the handling of the material, affect the strength of the final restoration, which is also dependent of the choice of cement, cementation technique and access to peripheral enamel.

REFERENSER 1. Zhang Y, Kelly JR. Dental ceramics for restoration and metal veneering. Dent Clin North Am 2017;61:797-819. 2. Gracis S, Thompson VP, Ferencz JL et al. A new classification system for all-ceramic and ceramic-like restorative materials. Int J Prosthodont 2015;28:227-35. 3. Vult von Steyern P. Dental ceramics in clinical practice. In: Nilner K, Karlsson S, Dahl B L, eds. A textbook of fixed prosthodontics: The Scandinavian approach. Stockholm: Gothia, 2013; 205-22. 4. Bakitian F, Seweryniak P, Papia E et al. Fracture strength of veneered translucent zirconium dioxide crowns with different porcelain thicknesses. Acta Biomater Odontol Scand 2017;3:74-83.

∕

2019

∕

123

∕

5. Lohbauer U, Scherrer SS, Della Bona A et al. ADM guidanceCeramics: all-ceramic multilayer interfaces in dentistry. Dent Mater 2017;33:585-98. 6. Swain MV. Unstable cracking (chipping) of veneering porcelain on all-ceramic dental crowns and fixed partial dentures. Acta Biomater 2009;5:1668-77. 7. Guazzato M, Walton TR, Franklin W et al. Influence of thickness and cooling rate on development of spontaneous cracks in porcelain/ zirconia structures. Aust Dent J 2010;55:306-10. 8. Rues S, Kröger E, Müller D et al. Effect of firing protocols on cohesive failure of all-ceramic crowns. J Dent 2010;38:987-94.

9. Tholey MJ, Swain MV, Thiel N. Thermal gradients and residual stresses in veneered Y-TZP frameworks. Dent Mater 2011;27:1102-10.

13. Elsaka SE, Elnaghy AM. Mechanical properties of zirconia reinforced lithium silicate glass-ceramic. Dent Mater 2016;32:908-14.

10. Höland W, Schweiger M, Watzke R et al. Ceramics as biomaterials for dental restoration. Expert Rev Med Devices 2008;5:729-45.

14. Silva LHD, Lima E, Miranda RBP et al. Dental ceramics: a review of new materials and processing methods. Braz Oral Res 2017;31(Supp 1):e58.

11. Sailer I, Makarov NA, Thoma DS et al. All-ceramic or metal-ceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part I: Single crowns (SCs). Dent Mater 2015;31:603-23. 12. Pieger S, Salman A, Bidra AS. Clinical outcomes of lithium disilicate single crowns and partial fixed dental prostheses: a systematic review. J Prosthet Dent 2014;112:22-30.

15. Saavedra GSFA, Rodrigues FP, Bottino MA. Zirconia-Reinforced Lithium Silicate Ceramic - A 2-year follow-up of a clinical experience with anterior crowns. Eur J Prosthodont Restor Dent 2017;25:57-63. 16. Zimmermann M, Koller C, Mehl A et al. Indirect zirconia-reinforced lithium silicate ceramic CAD/CAM restorations: Preliminary clinical results after 12 months. Quintessence Int 2017;48:19-25.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Yttrium oxide stabilized tetragonal zirconium-dioxide polycrystal (referred to as yttria-stabilized zirconia, Y-TZP or briefly zirconia) is a durable dental ceramic material that has exceptional biocompatibility. These properties make it an excellent material for use in the oral cavity. Zirconia was first introduced as a framework material (first generation) for tooth-supported single crowns and fixed dental prostheses (FDPs). The survival rates of these constructions are high, and the only draw back has been the exposition to superficial porcelain chipping, so called chip-off fractures. This was leading to learning curve in veneering techniques as well as development of new more translucent zirconia materials that can be used as monolithic structures without veneering porcelain or cut-back structures where only the labial facades are veneered. The purpose of this article is to describe the material properties of different zirconia materials as well as some clinical indications.

EMNEORD

Henvendelse til førsteforfatter: JENNI HJERPPE jenni.hjerppe@utu.fi

Two decades of zirconia as a dental biomaterial – what have we learned? JENNI HJERPPE, assistant professor, ph.d., Department of Prosthetic Dentistry and Stomatognathic Physiology, University of Turku, Finland; Specialist in Prosthodontics, Departments of Oral and Maxillofacial Diseases, Helsinki University Hospital, Finland PER VULT VON STEYERN, professor, Odont. dr., ph.d., Department of Materials Science and Technology, Faculty of Odontology, Malmö university, Malmö, Sweden Accepteret til publikation den 8. juni 2018. Tandlægebladet 2019;123;28-34

STRIVING FOR AESTHETIC DENTAL RECONSTRUCTIONS led to the development of material combinations with porcelain as the main aesthetic component supported by a strong, tough framework material. The materials often considered to be the gold standard for dental reconstructions were specially developed high-gold alloys used with compatible porcelains, combinations that emerged in dentistry in the late 1950s under the name porcelain fused to metal or later metal ceramics (MC). After a long period when MC was the dominating material combination for fixed dental prosthesis (FDPs) there was a growing demand for even more aesthetic and less expensive metal-free materials (1). That led to the development of densely sintered oxide ceramics, like aluminium oxide (Al2O3, often referred to as alumina) and later yttrium oxide stabilized tetragonal zirconium-dioxide polycrystal (referred to as yttria-stabilized zirconia, Y-TZP or briefly zirconia). Alumina was the dominating oxide ceramic material under the 1990s, either glass infiltrated (as a hybrid ceramic) or densely sintered, but in both cases in combination with veneering porcelain. The clinical outcome of crowns made of those materials was promising, but studies showed that the strength and toughness of alumina was somewhat limited when used for FDPs (2). First-generation zirconia-based materials, on the other hand, have been used since the mid 1990s with results showing that they can be used for almost all types of FDPs, toothsupported and implant-supported ones, as long as the dimen-

sions are sufficient. The survival rates are high and the only draw back has been that FDPs are prone to superficial porcelain chipping, so called chip-off fractures (3). Regarding cores and frameworks, however, zirconia has shown to have superior mechanical properties compared to alumina and is nowadays widely used clinically for routine treatments (4). The focus of the development of zirconia-based reconstructions has been in two main directions during the last decade. One direction was to learn how to veneer the first-generation zirconia without creating detrimental residual stresses in the veneering porcelain, thus reducing the risk for chip-off fractures. The other direction was to develop zirconia materials with optical properties closer to the natural tooth structures, in order to make them feasible for use monolithically (in full anatomy). Then aesthetically acceptable reconstructions might be produced without the need of comparably weak veneering porcelain. This offers a possibility to combine strength with sufficient optical properties in one and the same material. By changing the microstructure of zirconia, it is possible to increase translucency and to decrease the light scattering properties of the material, with the intention at the same time to preserve the unique mechanical properties of zirconia (5). Many different zirconia materials are available today and both mechanical and optical properties differ to such an extent, that it is important for the clinician to be able to distinguish between the different materials when deciding what material to use in a specific clinical situation. The purpose of this article is therefore to describe the material properties of different zirconia materials as well as some clinical indications. PROPERTIES OF STABILIZED ZIRCONIA Zirconia is a polymorphic material that occurs in three crystal phases depending on temperature: monoclinic (m, < 1170º

C), tetragonal (t, 1170-2370º C) and cubic (c, > 2370º C). During the fabrication process, zirconia reconstructions are sintered at temperatures well above 1170º C, which results in a tetragonal material structure. During cooling, when the temperature passes approximately 1170° C, phase transformation occurs in grains where tetragonal crystals transforms into monoclinic ones. Since the monoclinic grain is 3 - 5% larger in volume compared to the tetragonal ones, volumetric expansion occurs which leaves the material with high residual stresses, very brittle and prone to spontaneous crack growth within the material. Zirconia grains are microscopically visible but vary in size from 0.2 to 0.8 µm depending on production history (6). In order to avoid zirconia turning into monoclinic phase during cooling, small amounts (2-3 mol %) of stabilizing oxides, like yttrium oxide (Y2O3, yttria) are added to the material. The yttria-doped material is then stabilized in the tetragonal phase also at room temperature (7). Favourable mechanical properties are achieved in the material using stabilizing oxides in a process described as transformation toughening. When a crack is formed in the surface of the material, it tends to grow and expand into the bulk of the material. Local tensile stresses at the crack tip area mediate a t-m transformation of the zirconia grains in the area under stress, leading to a volumetric expansion of 3-5% in the crack tip area, thus resulting in a local residual compressive stress. For the continuing growth of the crack, loading forces first need to neutralize the residual compressive stress in the crack tip area, before tensile stresses can start to build up. Consequently, higher loads are needed for continuing crack growth, which in practice means that the residual compression prevents further crack propagation (7) (Fig. 1).

Transformation toughening of zirconia

Fig. 1. Local tensile stresses at the crack tip area mediate a t-m transformation of the zirconia grains in the area under stress, leading to a volumetric expansion of 3-5% in the crack tip area. This results in a local residual compressive stress at the crack tip preventing the crack propagation. The grain size varies from 0.2 to 0.8 µm. The figure is modified from Piconi and Maccauro (1999). Fig. 1. Lokala dragspänningar vid en sprickspets leder till en t-m-transformation av zirkoniumoxidkornen i det spänningsutsatta området, vilket leder till en expansion motsvarande 3-5 % i det omgivande materialet. Detta resulterar i en lokal residual-kompressionsspänning vid sprickspetsen som motverkar vidare spricktillväxt. Kornstorleken i materialet varierar från 0,2 till 0,8 μm. Figuren är modifierad från Piconi och Maccauro (1999).

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Zirconia has been shown to be an excellent material for use in the oral cavity. It is highly chemically stable and the thermal conductivity is extremely low (7). In vitro and in vivo studies have shown that zirconia has relatively low tendency for adhesion and colonization of bacteria on the surface of the material and it is chemically very close to titanium-oxide (8-10). First-generation zirconia has more favourable mechanical properties than all the other dental ceramic materials. Both flexural strength and fracture toughness are high, ranging from 800 to 1500 MPa and 9.4 to 11.5 MPa m1/2 respectively (7,11,12) (Table 1). The fracture toughness is an important property for evaluating the fracture behaviour and crack propagation of a ceramic material. The fracture toughness value could help to evaluate the damage tolerance and long-term clinical success of the material. Phase transformation from t-m has also been seen on the surface of zirconia material in in vitro studies due to environmental stresses like presence of water, body fluids (saliva) and especially hot water vapor (autoclave) (13,14). Chevalier and co-workers showed that in a humid atmosphere the tetragonal grains on material surface might transform into monoclinic ones. As the monoclinic grains are 3-5% larger, this sudden volume expansion leads to swelling on the material surface and enables water to penetrate through grain boundaries resulting micro- and macro-cracking of zirconia (14). This phenomenon is called low temperature degradation (LTD) and it was first thought to be detrimental for zirconia constructions in oral cavity. However, in 7 to 10 years of clinical follow-up studies, almost no signs of low temperature degradation of the

frameworks have been seen and the survival rates of zirconia frameworks have been excellent (3,15). But spontaneous t-m phase transformation can occur on the material surface due to mechanical stress induced by surface treatments like grinding (16). First-generation zirconia has a regular polycrystalline structure without any amorphous phase (glass). Compared to glassceramics this difference in microstructure makes zirconia mechanically more durable, but with optical properties such as high surface reflection, low translucency and an extreme light scattering property that give the material an opaque appearance. It is important, however, to remember that first-generation zirconia is not opaque and have unfavourable optical properties regarding potential for tooth resemblance (17). The polycrystalline structure of zirconia cannot be etched with hydrofluoric acid (HF) and the bond strength is not as high as the one that can be achieved to HF etched porcelain or glass ceramics (18). In clinical studies loss of retention and secondary caries are typical complications (19,20). One of the reasons for this could be poor bond strength, especially since it is known that long-term water storage decreases the bond strength (21). Other possible reasons for loss of retention might be related to surface properties and precision as a result of milling, or choice of cement. Zirconia can be milled either in pre-sintered stage (soft machining) or fully sintered stage (hard machining, e.g. Hot Isostatic Pressing, HIP zirconia) and the milling of zirconia, especially in fully sintered stage, often results in a glossy surface with low surface roughness. Since the material is highly inert,

Properties of different zirconia materials Some commercial examples

Flexural strength (MPa)

Fracture toughness (MPa m1/2)

Translucency parameter (TP) after polishing*

Clinical indications

First-generation zirconia

ICE-Zircon (Zirkonzahn) IPS e.max ZirCAD (Ivoclar Vivadent) Procera Zirconia (Nobel Biocare)

≈ 800 – 1500

9 – 12

10.4-11.5

Frameworks for single crowns and multiple-unit for FDPs on teeth and implants, implant abutments, implants

Translucent zirconia

Prettau (Zirkonzahn) Bruxzir Zirconia (Glidewell Laboratories) Wieland Zenostar translucent (Ivoclar Vivadent)

≈ 750 - 1200

4–9

11.1-13.0

Monolithic single-crowns or FDPs on teeth and implants with or without veneering of labial facades

High-translucent zirconia

Prettau Anterior (Zirkonzahn) Katana High t ranslucent (Kuraray Noritake INC)

≈ 650 - 750

3–5

13.4-15.0

Monolithic singlecrowns or FDPs on teeth and implants with or without veneering of labial facades

*The translucency parameter is measured from 1 mm thick specimens. Table 1. Properties of different zirconia materials. (The values are from references 7, 11, 12, 35 and limited data sheet information) Tabell 1. Egenskaper för olika zirkoniumoxidmaterial. (Värdena från referenserna 7, 11, 12, 35 och begränsad produktdatabladsinformation) *Translucensen utgår från mätningar av 1 mm tjocka prover.

a chemical reaction with some bonding products and cements is unlike to occur, which is detrimental to micromechanical retention. If production (milling) is done with a 3-axis milling unit, or if the geometry of the preparation does not allow for precise milling, (if drill compensation is needed), then the ferrule or cement gap might be insufficient, again making the reconstruction susceptible for loss of retention (22). Finally, zinc phosphate cement was previously recommended frequently for zirconia, but with properties (brittle, water-soluble, a low retentive cement) that are unsuitable for some cases with respect to the aspects mentioned above, should not be recommend at all. This was confirmed and concluded in a study by Larson et al (23). Kern et al (24) have described a method for bonding to zirconia, and this and other bonding procedures for zirconia will be discussed in another paper in this series of articles. Chipping Due to the unfavourable optical properties of the framework material and the potential risk for low temperature degradation, zirconia was first introduced as a framework material that had to be veneered for acceptable aesthetic result. However, clinical investigations showed that superficial chip-off fractures of the veneering material turned out to be the most commonly seen technical complication. In previous studies chipping rates of 15-32% have been reported during follow-up times from 9 to 10 years (3,25). There have been many attempts to solve the chipping problem. Anatomical framework design has always been considered important to assure sufficient support for veneering porcelains, which is congruent with the demands for other veneered prosthetic constructions “MC” for instance. Early CAD/CAM-produced reconstructions did not, however, always meet up with those demands since many CAD-software programmes had technical design limitations. It was not always possible to consider an opposing arch when using the CAD. In those cases, the dental technician had to estimate how much space was needed for the porcelain and sometimes the porcelain layer became too thick and thereby unsupported (26). The effect of insufficient porcelain thickness was confirmed in a recent study where fracture strength of veneering porcelains was shown to be reduced by almost 50% if the veneer thickness was increased from 1 mm to 2 mm. That study confirmed that anatomical shape of a zirconia crown is an important factor in avoiding chipping (27). Another reason for the chipping is that the thermal conductivity of zirconia is extremely low. After firing porcelain on zirconia, during cooling, the porcelain is cooled from the surface only and not through the coping as it is the case with a metal coping with high thermal conductivity. Thus, the zirconia coping isolates the porcelain since no heat dissipation takes place through the core, only from the porcelain surface. The outer layer of the porcelain is then cooled first and already rigid when the bulk material continues to shrink during the continued solidification phase. In room temperature, residual stresses remain between the surface layer of the porcelain and the bulk porcelain, leaving residual stresses in the bulk porcelain, close to the surface. Later, during function in the oral cavity, shear loads initiate the

∕

2019

∕

123

∕

clinical relevance First-generation zirconias are today materials that can be used with great confidence for many clinical situations. Recently developed translucent and high-translucent zirconia materials are promising, but long-term follow-up studies are still lacking and the gain in aesthetic properties could be offset by the loss in mechanical properties. The choice of material should be made with great care, using only materials that are well known to the clinician.

growth of sub-surface cracks, and subsequently superficial chipoff fractures (28). It was shown in a recent study that the thicker the zirconia core, the higher the risk for residual stresses and chip off fractures (29). Hence, using slow cooling protocols during porcelain firing, better matching the coefficient of thermal expansion of zirconia and the veneering porcelain and careful polishing of the veneer surface after occlusal adjustments are considerations that might lead to less chipping (27,30-32). TRANSLUCENT AND HIGH TRANSLUCENT ZIRCONIAS Clinical failures with porcelain chipping have led to development of more translucent zirconia materials that can be used as monolithic structures without veneering porcelain or cut-back structures where only the labial facades are veneered. The final aesthetic result can be achieved with material translucency, colouring with infiltration liquids, zirconia powder colours and surface staining with glazes. The translucency depends on the thickness of the material, the darkness of colouring pigments if present, grain size and the zirconia material’s phase distribution (33). Glass-additives are another way to achieve translucency, but then a wider definition is used for what should be considered a zirconia material. Gaining translucency When the light strikes the surface of the material, some of it will be reflected from the surface and some will pass into the bulk of the material. Part of the light in the bulk will be absorbed and part of it will be scattered at grain boundaries or transmitted through the material. Increased translucency of zirconia can be gained by increasing the sintering time and/or temperature, which leads to grain growth (6,33). With larger grain sizes the number of grain boundaries decreases and consequently since light scattering takes place at grain boundaries, scattering decreases. Scattering disperse the light diffusely back to the surface, giving the material a whitish opaque appearance in contrast to when the light can pass through the material with few disturbing grain boundary passages; hence being transmitted with less diffraction through the material. The latter material appears more translucent. Other way to produce more translucent zirconia is to add more stabilizing oxides (Y2O3), up to 8 mol %. During the sintering process fully-stabilized zirconia is formed and there is

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel more cubic phase present, i.e. the material is more translucent. However, cubic grains are yttrium rich and the surrounding tetragonal grains do not have a sufficient amount of stabilizing oxides, which makes the grains unstable and prone to t-m phase transformation (34). This will lead to decreased mechanical properties of fully stabilized zirconia materials. In a recent in vitro study Sulaiman and co-workers showed flexural strength of 734 MPa for fully stabilized zirconia, when flexural strength of partially yttrium stabilized zirconia was in the same study 1108 MPa (35). Development of nanocrystalline zirconia might provide durable and translucent material in the future (6). By reducing the grain-size to nanometre-level high translucency is achieved by high in-line transmission of the light. The studies of translucency have shown that translucent zirconias have better optical properties for frameworks than firstgeneration zirconia material (36). The translucency is, however, not as good as the translucency of enamel and dentine (37) or lithium-disilicate reinforced glass ceramic (38). There are some differences in mechanical and optical properties between the different commercial brands (Table 1). CLINICAL INDICATIONS Zirconia can be used as a framework material for tooth- and implant-borne single crowns and FDPs veneered with porcelain or as monolithic structures (Fig. 2). It should be noted, however, that the indications for FDPs made of the new translucent and high translucent zirconia materials are limited. Many of the new translucent materials have low flexural strength and fracture toughness. Since it has been suggested that 800 MPa in flexural strength, and 3.5 MPa m1/2 in fracture toughness is the lower limit for recommending a material for FPDs in the posterior region (ISO 6872) (39), high translucent zirconia might be restricted to small (up to 3-unit) anterior FPDs and singlecrowns in moderately loaded situations. The clinical outcome of tooth-borne constructions will be discussed in more detail in another paper of this series of articles.

Zirconia in clinical use

Fig. 2. A monolithic (full contour), high translucent, multi-shaded, implantsupported zirconia dental reconstruction 11 21 22. Fig. 2. En monolitisk (fullkontur) implantatunderstödd tandersättning 11 21 22 framställd i flerskiktad (multlayered) högtranslucent zirkonia.

Zirconia is also a material for implant abutments with direct connection to implants or through cemented titanium bases, but for the reasons mentioned above, only first-generation zirconia with sufficient strength and toughness should be considered for abutments until clinical data proves otherwise.The clinical advantage of zirconia abutments over titanium ones is the light colour. Dark titanium abutments can shine through perimucosal tissues causing aesthetic problems especially with patients who have thin gingival biotype. The load-bearing capacity of zirconia abutments has shown to be on the range of 412N to 624N (40,41) and this seems to be sufficient to bear the maximal occlusal forces in the anterior area. In the clinical study of Zembic and co-workers, cumulative success rate for zirconia implant abutments connected on implants with external connection was 96.3% during eleven-year follow-up time (42). Connection type influences the clinical longevity of constructions on zirconia abutments. In a retrospective multicentre clinical study there was a significant difference in survival rates for abutments with external (99.7%) and internal (93.1%) connection with a mean 6-year follow-up time (43). There is only little clinical evidence available of monolithic implant-supported zirconia FDPs. In a recent systematic review, it was shown that monolithic zirconia seems to work well as a material for complete-arch implant-supported FDPs, short-term prosthetic cumulative survival rate being 96.8% (44). More studies and longer follow-up times are needed to confirm these results and to give information about shorter implant-supported FDPs as well. When the facades of the monolithic FDPs are veneered, problematic chipping of the veneering porcelain might still occur (45). Different core designs have been proposed to overcome this problem (46). ZIRCONIA AS AN IMPLANT MATERIAL Over the years zirconia has also been introduced as a dental implant material. In vitro and in vivo studies have shown that zirconia implant material seem to have desirable osseointegration, cell metabolism and soft tissue response (47,48). One-piece zirconia implants seem to bear high fatigue loads in laboratory conditions (49). A recent prospective multi-centre study was showing high survival rate of 98.5% and a low marginal bone loss of single- and three-unit FPDs supported by one-piece zirconia implants after 3 years in function (50). However, these constructions are not yet recommended for clinical use since there is no long-term clinical data available. WEAR When the monolithic materials were introduced, concern was raised about the wear of the antagonist, as zirconia is a hard material. However, recent studies have shown that monolithic zirconia with glazed surface is causing similar wear to antagonist enamel surface as other ceramic materials (51,52). In vitro wear simulation has shown that less hard ceramics like glass ceramics cause more wear on antagonist enamel because of the increased ceramic surface roughness during the wear procedure. Well-polished monolithic zirconia surface is causing less wear because of slighter surface roughness (52). Furthermore,

the wear-pattern differs since unglazed zirconia surfaces tends to be more polished during wear, causing less abrasion to the antagonists, while glass ceramics and porcelains gets rougher over time, becoming more and more abrasive. There is some clinical and in vitro evidence that zirconia framework material used in implant-borne constructions can cause wear of titanium counterparts, i.e. abutments and implant shoulders, when the framework is directly connected to abutments or implants with occlusal screws (53-55). Care should be taken when treating patients with implant-borne zirconia constructions. It would be advisable to check the torque of the occlusal screws regularly. The wear of the titanium implant parts could be avoided by cementing or mechanically connecting the zirconia construction on titanium bases. In the laboratory studies the mechanical strength of zirconia – titanium base combinations have been reported higher than plain zirconia abutments (55-57). Some clinical evidence is available about these constructions and the results are promising (43,58). The weakest link could be

the resin cement interface between titanium base and zirconia abutment/crown. CONCLUSIONS The following can be concluded from the development of zirconia materials within the last two decades. First-generation zirconias are today materials that can be used with great confidence in many clinical situations. Earlier problems with chipoff fractures may have been solved, but more clinical studies are needed to confirm this. Recently developed translucent and high-translucent zirconia materials are promising, but long-term follow-up studies are still lacking and the gain in aesthetic properties could be offset by the loss in mechanical properties. There are, furthermore, many different brands of translucent and high translucent materials available on the marked, employing different techniques for achieving translucency. Hence, it is recommended that choice of material should be done with great care, using only materials that are well known to the clinician.

ABSTRACT (SVENSK) TVÅ DECENNIER AV ZIRKONIA SOM DENTAL BIOMATERAL - VAD HAR VI LÄRT OSS? Yttriumoxid-stabiliserad tetragonal zirkoniumdioxidpolykristall (kallad yttrium-stabiliserad zirkoniumoxid, Y-TZP eller kort zirkonia) är ett höghållfast keramiskt material med exceptionellt god biokompatibilitet. Dessa egenskaper gör det till ett utmärkt material för användning i munhålan. Zirconia introducerades först som ett kärnmaterial (första generationen) för tandburna enstaka kronor och broar (FDPs). Den kliniska överlevnadsfrekvensen för dessa konstruktioner är hög och det enda tillkortakommandet

har varit en högre andel små ytliga frakturer i ytporslinet, så kallade chip-off-frakturer, jämfört med andra material. Detta har lett till utvecklingen av modifierade metoder för porslinspåbränning på zirkonia samt av nya, mer translucenta zirkoniumoxidmaterial för användning som monolitiska ersättningar utan ytporslin alternativt av monolitiska kronor med ”cut-back” där endast de buccala obelastade ytorna är försedda med ytporslin. Syftet med denna artikel är att belysa materialegenskaperna hos olika zirkoniumoxidmaterial samt de kliniska indikationerna.

REFERENCES 1. Kelly JR, Nishimura I, Campbell SD. Ceramics in dentistry: historical roots and current perspectives. J Prosthet Dent 1996;75:18-32.

4. Kelly JR, Benetti P. Ceramic materials in dentistry: historical evolution and current practice. Aust Dent J 2011;56:84-96.

2. Vult von Steyern P, Jönsson O, Nilner K. Five-year evaluation of posterior all-ceramic three-unit (In-Ceram) FPDs. Int J Prosthodont 2001;14:379-84.

5. Johansson C, Kmet G, Rivera J et al. Fracture strength of monolithic all-ceramic crowns made of high translucent yttrium oxide-stabilized zirconium dioxide compared to porcelain-veneered crowns and lithium disilicate crowns. Acta Odontol Scand 2014;72:145-53.

3. Sax C, Hämmerle CH, Sailer I. 10-year clinical outcomes of fixed dental prostheses with zirconia frameworks. Int J Comput Dent 2011;14:183-202.

∕

2019

∕

123

∕

6. Zhang Y. Making yttria-stabilized tetragonal zirconia translucent.

Dent Mater 2014;30:1195-203. 7.

Piconi C, Maccauro G. Zirconia as a ceramic biomaterial. Biomaterials 1999;20:1-25.

8. Nascimento CD, Pita MS, Fernandes FH et al. Bacterial adhesion on the titanium and zirconia abutment surfaces. Clin Oral Implants Res 2014;25:337-43. 9. Salihoglu U, Boynuegri D, Engin D et al. Bacterial adhesion and colonization differences between zirconium dioxide and titanium alloys:

an in vivo human study. Int J Oral Maxillofac Implants 2011;26:101-7. 10. Rimondini L, Cerroni L, Carrassi A et al. Bacterial colonization of zirconia ceramic surfaces: an in vitro and in vivo study. Int J Oral Maxillofac Implants 2002;17:793-8. 11. Hjerppe J, Vallittu PK, Fröberg K et al. Effect of sintering time on biaxial strength of zirconium dioxide. Dent Mater 2009;25:166-71. 12. Tinschert J, Natt G, Mohrbotter N et al. Lifetime of alumina- and

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel zirconia ceramics used for crown and bridge restorations. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2007;80:317-21. 13. Swab JJ. Low temperature degradation of Y-TZP materials. J Mater Sci 1991;26:6706-14. 14. Chevalier J, Cales B, Drouin JM. Low-temperature aging of YTZP ceramics. J Am Ceram Soc 1999;82:2150-4. 15. Lops D, Mosca D, Casentini P et al. Prognosis of zirconia ceramic fixed partial dentures: a 7-year prospective study. Int J Prosthodont 2012;25:21-3. 16. Kosmac T, Oblak C, Jevnikar P et al. Strength and reliability of surface treated Y-TZP dental ceramics. J Biomed Mater Res 2000;53:304-13. 17. Elsaka SE. Optical and mechanical properties of newly developed monolithic multilayer zirconia. J Prosthodont 2017. [E-pub ahead of print]. 18. Papia E, Larsson C, du Toit M et al. Bonding between oxide ceramics and adhesive cement systems: a systematic review. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2014;102:395-413. 19. Sailer I, Makarov NA, Thoma DS et al. All-ceramic or metal-ceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part I: Single crowns (SCs). Dent Mater 2015;31:603-23. 20. Pjetursson BE, Sailer I, Makarov NA et al. All-ceramic or metalceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part II: Multiple-unit FDPs. Dent Mater 2015;31:624-39. 21. Heikkinen TT, Matinlinna JP, Vallittu PK et al. Long term water storage deteriorates bonding of composite resin to alumina and zirconia short communication. Open Dent J 2013;7:123-5. 22. Örtorp A, Jönsson D, Mouhsen A et al. The fit of cobalt-chromium three-unit fixed dental prostheses fabricated with four different techniques: a comparative in vitro study. Dent Mater 2011;27:35663. 23. Le M, Papia E, Larsson C. The clinical success of tooth- and implantsupported zirconia-based fixed dental prostheses. A systematic review. J Oral Rehabil 2015;42:46780. 24. Kern M. Bonding to oxide ceramics – laboratory testing versus clinical

outcome. Dent Mater 2015;31:814. 25. Koenig V, Vanheusden AJ, Le Goff SO et al. Clinical risk factors related to failures with zirconia-based restorations: An up to 9-year retrospective study. J Dent 2013; 41: 1164–1174. 26. Vult von Steyern P, Carlson P, Nilner K. All-ceramic fixed partial dentures designed according to the DC-Zirkon technique. A 2-year clinical study. J Oral Rehabil 2005;32:180-7. 27. Bakitian F, Seweryniak P, Papia E et al. Fracture strength of veneered translucent zirconium dioxide crowns with different porcelain thicknesses. Acta Biomater Odontol Scand 2017;3:74-83. 28. Paula VG, Lorenzoni FC, Bonfante EA et al. Slow cooling protocol improves fatigue life of zirconia crowns. Dent Mater 2015;31:7787. 29. Tang YL, Kim JH, Shim JS et al. The effect of different cooling rates and coping thicknesses on the failure load of zirconia-ceramic crowns after fatigue loading. J Adv Prosthodont 2017;9:152-8. 30. Sailer I, Gottnerb J, Kanelb S et al. Randomized controlled clinical trial of zirconia-ceramic and metal-ceramic posterior fixed dental prostheses: a 3-year follow-up. Int J Prosthodont 2009;22:553-60. 31. Larsson C, El Madhoun S, Wennerberg A et al. Fracture strength of yttria-stabilized tetragonal zirconia polycr ystals crowns with different desing: an in vitro study. Clin Oral Implants Res 2012;23:820–6. 32. Miyazaki T, Nakamura T, Matsumura H et al. Current status of zirconia restoration. J Prosthodont Res 2013;57:236–61. 33. Denry I, Kelly JR. Emerging ceramic-based materials for dentistry. J Dent Res. 2014;93:1235-42. 34. Chevalier J, Deville S, Munch E et al. Critical effect of cubic phase on aging in 3mol% yttria-stabilized zirconia ceramics for hip replacement prosthesis. Biomaterials 2004;25:5539-45. 35. Sulaiman TA, Abdulmajeed AA, Donovan TE et al. The effect of staining and vacuum sintering on optical and mechanical properties of partially and fully stabilized monolithic zirconia. Dent Mater J 2015;34:605-10. 36. Stawarczyk B, Frevert K, Ender A et al. Comparison of four monolithic zirconia materials with conventional ones: contrast ratio, grain

size, four-point flexural strength and two-body wear. J Mech Behav Biomed Mater 2016;59:128-38.

zirconia implants: an SEM observation of the bone-implant interface. Head Face Med 2008;4:25.

37. Sulaiman TA , Abdulmajeed AA, Donovan TE et al. Optical properties and light irradiance of monolithic zirconia at variable thicknesses. Dent Mater 2015;31:1180-7.

48. Cionca N, Hashim D, Mombelli A. Zirconia dental implants: where are we now, and where are we heading? Periodontol 2000 2017;73:241-58.

38. Harianawala HH, Kheur MG, Apte SK et al. Comparative analysis of transmittance for different types of commercially available zirconia and lithium disilicate materials. J Adv Prosthodont 2014;6:456-61. 39. INTERNATIONAL ORGANIZATION FOR STANDARDIZATION. ISO 6872: 2015(E): Dentistry – Ceramic materials. Berlin, Germany: ISO, 2015. 40. Hjerppe J, Lassila LV, Rakkolainen T et al. Load-bearing capacity of custom-made versus prefabricated commercially available zirconia abutments. Int J Oral Maxillofac Implants 2011;26:132-8. 41. Adatia ND, Bayne SC, Cooper LF et al. Fracture resistance of yttria-stabilized zirconia dental implant abutments. J Prosthodont 2009;18:17-22. 42. Zembic A, Philipp AO, Hämmerle CH et al. Eleven-year follow-up of a prospective study of zirconia implant abutments supporting single all-ceramic crowns in anterior and premolar regions. Clin Implant Dent Relat Res 2015;17:e417-26. 43. Fabbri G, Fradeani M, Dellificorelli G et al. Clinical evaluation of the influence of connection type and restoration height on the reliability of zirconia abutments: a retrospective study on 965 abutments with mean 6-year follow-up. Int J Periodontics Restorative Dent 2017;37:19-31. 44. Abdulmajeed AA, Lim KG, Närhi TO et al. Complete-arch implantsupported monolithic zirconia fixed dental prostheses: A systematic review. J Prosthet Dent 2016;115:672-7. 45. Venezia P, Torsello F, Cavalcanti R et al. Retrospective analysis of 26 complete-arch implant-supported monolithic zirconia prostheses with feldspathic porcelain veneering limited to the facial surface. J Prosthet Dent 2015;114:506-12. 46. Bakitian F, Seweryniak P, Papia E et al. Effect of different semimonolithic designs on fracture resistance and fracture mode of translucent and high translucent zirconia crowns. Clin Cosmet Investig Dent 2018;10:51-60. 47. Depprich R, Zipprich H, Ommerborn M et al. Osseointegration of

49. Sanon C, Chevalier J, Douillard T et al. Low temperature degradation and reliability of one-piece ceramic oral implants with porous surface. Dent Mater 2013;29:38997. 50. Balmer M, Spies BC, Vach K et al. Three-year analysis of zirconia implants used for single-tooth replacement and t hree-unit fixed dental prostheses: A prospective multicenter study. Clin Oral Implants Res 2018 Jan 12. doi:10.1111/clr.13115. [Epub ahead of print] 51. Stober T, Bermejo JL, Schwindling FS et al. Clinical assessment of enamel wear caused by monolithic zirconia crowns. J Oral Rehabil 2016;43:621-9. 52. Amer R, Kürklü D, Johnston W. Effect of simulated mastication on the surface roughness of three ceramic systems. J Prosthet Dent 2015;114:260-5. 53. Chang JS, Ji W, Choi CH et al. Catastrophic failure of a monolithic zirconia prosthesis. J Prosthet Dent. 2015;113:86-90. 54. Taylor TD, Klotz MW, Lawton RA. Titanium tattooing associated with zirconia implant abutments: a clinical report of two cases. Int J Oral Maxillofac Implants 2014;29:958-60. 55. Kim JS, Raigrodski AJ, Flinn BD et al. In vitro assessment of three types of zirconia implant abutments under static load. J Prosthet Dent 2013;109:255-63. 56. Elsayed A, Wille S, Al-Akhali M et al. Comparison of fracture strength and failure mode of different ceramic implant abutments. J Prost het Dent 2017;117:499-506. 57. Truninger TC, Stawarczyk B, Leutert CR et al. Bending moments of zirconia and titanium abutments with internal and external implant-abutment connections after aging and chewing simulation. Clin Oral Implants Res 2012;23:12-8. 58. Worni A, Kolgeci L, Rentsch-Kollar A et al. Zirconia-based screwretained prostheses supported by implants: a retrospective study on technical complications and failures. Clin Implant Dent Relat Res 2015;17:1073-81.

Vi gi’r os en tand mere for tandlæger Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken. Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Dansk Tandlægeforening.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for tandlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre tandlæger.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Porcelain and glass ceramics need to be bonded to teeth for the reinforcement of restorations: according to studies, the best results are achieved by pretreating and etching the ceramic surface with hydrofluoric acid, then applying a silane coupling agent or a ceramic primer, and luting with a lightor dual-cured adhesive cement, depending on the restoration thickness. Zirconia is bonded to teeth after gentle roughening by airborne abrasion (gritblasting) using an adhesive resin composite cement. In addition, Tribochemical silica coating combined with silane application is an alternative that might provide enhanced adhesion to zirconia. The best durable bonding to zirconia is achieved by applying a dual-cured adhesive resin composite cement that contains phosphate ester groups. Among the clinically relevant parameters involved in choosing an adhesive cement system to bond ceramic restorations to the dental hard tissues, the aesthetic properties, colour stability, ease of handling, and appropriate working times of the cement are to be considered.

EMNEORD

Ceramics | cementation | dental bonding | resin cements

Henvendelse til førsteforfatter: ANA R. BENETTI arbe@sund.ku.dk

Bonding ceramic restorations ANA RAQUEL BENETTI, associate professor, ph.d., Division of Dental Materials, Department of Odontology, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen EVAGGELIA PAPIA, assistant professor, ph.d., Department of Materials Science and Technology, Faculty of Odontology, Malmö University JUKKA PEKKA MATINLINNA, professor, ph.d., Department of Dental Materials Science, Faculty of Dentistry, University of Hong Kong Tandlægebladet 2019;123;36-42

REATMENT DECISIONS are based on prevailing clinical conditions, recommendations, and the patient preferences, which affect the design of the tooth preparation, the choice of restoration, and cementation materials. The clinical success of all-ceramic dental restorations, in particular porcelain or glass ceramics, depends on adhesion, i.e., durable bonding between dental materials and tooth substance and thereby the obtained adhesive strength (bond strength). In order to achieve durable and optimal bonding, it is preferable that the preparation (or at least the preparation margins) lies in the enamel. Optimal bonding, is, however, not always possible. In clinical situations of large tooth destruction and deep subgingival margins, there is usually little or no enamel left; thus there is considerable risk of contamination of the interfaces to be bonded, and the procedure might become unreliable. The use of a rubber dam may be helpful, although it is not always feasible. If an all-ceramic restoration is to be fabricated in a clinical situation where bonding with resin composite cement is suboptimal, the choice could fall onto a zirconia restoration bonded with resin-modified glass ionomer cement, provided that macro- and micromechanical retention are available by means of tooth preparation. BONDING TO CERAMIC MATERIALS Tooth tissues do not possess any natural affinity to dental ceramics. This is why proper pretreatment and adhesive resin composite cements are vital when bonding ceramic materials to the tooth. Adhesive cementation is understood to be pre-

dominantly based on micromechanical and chemical retention. This promotes the preservation of tooth substance. For all-ceramic restorations made of porcelain or glass ceramic, adhesive cementation (based on, e.g., reactive organophosphate monomers) is essential to reinforce the ceramic material, thus allowing resistance to the forces to which they are exposed (1-3). Before cementation, the tooth structures and the indirect restoration need a pretreatment. In general, a pretreatment in dentistry is defined as one or a series of steps such as etching, roughening, cleaning, removal of any debris, so that an adhesive or adhesion promoter can be applied for durable bonding (4,5). The literature describes several methods of surface pretreatment and modifications. These methods can alter the surface properties of the ceramics - chemically, physically, or both - and enable durable bonding between the adhesive cement and the pretreated ceramic surfaces (6,7). Depending on the type of ceramic, adhesion to its surface can be significantly increased by one of three surface pretreatments: (i) chemical pretreatment with hydrofluoric acid (HF) etching (or an alternative etchant), (ii) physical pretreatment such as grit-blasting (air-borne abrasion) with alumina powder to roughen the surface, or (iii) grit-blasting with silicacoated alumina particles, a method that leaves a silica layer to be subsequently silanised before an adhesive resin composite cement is applied. Acid etching is typically performed with 5-10% gel-like HF, which dissolves the glass matrix of porcelains or glass ceramics (8) and creates a micro-porous surface. These porosities enhance micro-mechanical interlocking for durable bonding. Despite the proven positive effect of HF etching on the adhesion to porcelains and glass ceramics, alternative surface pretreatment methods have been proposed to replace HF etching, primarily due to its toxicity. With such alternative pretreatments, the surface of porcelains and glass ceramics is: (i) etched and chemically activated with a self-etching ceramic primer that contains tetrabutylammonium fluoride (TBAF), or (ii) etched with acidulated phosphate fluoride (APF), or (iii) ammonium hydrogen difluoride (NH4HF2) prior to cementation (9). Currently, using HF is recommended. The physical pretreatment involves grit-blasting (also called air-borne particle abrasion or sandblasting) with alumina (Al2O3) powder. The physical surface pretreatment optimises adhesion by (i) generating a clean surface with high surface free energy and low surface tension and by (ii) creating a roughened surface for retention, thereby making the surface more reactive for bond formation. A specific form of grit-blasting is tribochemical silica-coating, which utilises silica-coated alumina particles for creating a freshly formed silica layer onto the surface of the indirect restoration. Such silica-coating needs to be followed by a mandatory silane coupling agent (silane) application (10,11). A wide range of intra- and extra-oral indications for tribochemical silica-coating exist, and this pretreatment has been suggested for zirconia bonding (9). After acid etching, the porcelain, glass ceramic, or silica-

∕

2019

∕

123

∕

coated zirconia surface needs to be silanised. Silane-based adhesion promotion chemistry is very complex. Silane molecules are characterised by direct Si-C bonds. The silane coupling agents are so-called trialkoxysilanes with methoxy groups, -OCH3, and an organofunctional moiety at the other end of the molecule, separated by a linker part, -(CH2)n-. The generally used silane monomer in dental products is 3-methacryloxypropyltrimethoxysilane (MPS). Silanes are not usually called adhesives but rather adhesion promoters (6). In essence, first the hydrophilic silane coupling agent wets the siliceous substrate surface and forms a 3D hydrophobic siloxane film, which strongly bonds to the silica-rich surface. Then unreacted C = C bonds of silane react with the resin composite cement (12). The substrate surface for silane-based adhesion needs to be siliceous: silica, silicates, or glass is mandatory (10). The silane coupling agent molecules are bifunctional synthetic hybrid inorganic-organic molecules. When silane is deposited on an inorganic surface, silanol oligomers react with each other, forming siloxane bonds, Si-O-Si, which interact with the hydroxyl groups (-OH) on the surface of the silicarich restoration (Fig. 1). Silanisation allows the formation of covalent C-C bonds between the silanised ceramic surface and the adhesive cement (6,12). In dentistry, clinically used silane coupling agents are pre-activated: the silane concentration is usually ca. 2 vol %, dissolved in ethanol with a few vol % of water, and pH set at 4-5 for hydrolysis i.e., activation of the silane molecules (6,12,13).

Bonding of porcelain and glass ceramic

Fig. 1. Chemical interaction of the silane with the etched surface of porcelain or glass ceramic restoration prior to application of the resin composite cement (10). Note the formation of Si – O – Si bonds on the surface of the restoration. At the opposite end of the silane molecules, the methacrylate groups react with unreacted monomers in the resin composite cement by breaking the double bonds (see circled in red; the sites available for bonding to the resin composite). Fig. 1. Kemisk interaktion mellem silan og den ætsede porcelæns- eller glaskeramikoverflade før plastcementen appliceres (10). Se hertil Si – O – Si bindinger på den ætsede restaureringens overflade. I den anden ende af silanmolekyler kan methacrylatgrupperne reagere med de ureagerede monomerer i plastcementen ved at bryde dobbeltbindinger (røde cirkler viser, hvortil plastcementen kan hæftes).

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Surface treatments of ceramics Type of pretreatment

Ceramic material Porcelain

Glass ceramics

Oxide-based ceramics, Zirconia*

Physical pretreatment

None

Grit-blasting with alumina powder (1st option) or silica-coated alumina particles (2nd option)

Chemical pretreatment

Hydrofluoric acid etching + silanisation

Tribochemical silica coating + silanisation (2nd option)

* If zirconia is cemented as produced, then an adhesive cement system containing 10-MDP is strongly recommended. Table 1. Pretreatment of ceramic restorations when adhesive resin composite cement systems are used. Tabel 1. Overfladebehandling af keramiske restaureringer ved anvendelse af et adhæsivt cementsystem.

Recommended resin cements Ceramic material

Type of adhesive cement system

Porcelain

Glass ceramics

Zirconia

Light or dual-cured (preferably amine-free) resin composite cement

Dual- (or chemically) cured resin composite cement containing 10-MDP. Alternatively resin-modified glass ionomer cement.

10-MDP = 10-methacryloyloxydecyl dihydrogen phosphate Table 2. Adhesive cements recommended for bonding the different types of ceramic restorations. Tabel 2. Anbefalede adhæsive cementsystemer for binding af de forskellige typer keramiske restaureringer.

The recommended pretreatments for the current ceramics, based on the available evidence, are described in detail below and summarised in Table 1. The preferable choice of adhesive cement system is presented in Table 2. Porcelain Porcelains (feldspatic-, leucite- or fluorapatite-based) are capable of meeting the highest aesthetic standards but have limited mechanical properties. They are brittle, possess low fracture toughness and flexural strength when compared to glass ceramics and oxide-based ceramics, as a consequence of their very high glass content. Due to the material properties and the limited thickness in indirect restorations, the clinical success of porcelain veneers relies on reinforcement of the restorations by cementation. Cementation is vital because it creates strong and durable bonding, resulting from acid etching with HF plus silanisation and use of adhesive resin composite cements. When etching with HF is performed at the dental laboratory, it occurs before testing the fit of the restoration in the mouth of the patient. In such cases, after testing the fit of the restoration on the patient, the surfaces to be cemented must be cleaned with phosphoric acid or ethanol by the dentist, or, maybe, a commercial product for cleaning ceramic, followed by rinsing,

drying with (oil-free) compressed air and immediate silanisation. If HF etching is to be performed in the dental surgery, this is done after the restoration has been tested in the mouth of the patient, followed by rinsing, drying with compressed air, and silanisation. The time needed for silanisation (also often referred to as the drying time for silane) is, at minimum 1 min. (14). Glass ceramics and reinforced glass ceramics Glass ceramics have a wider application due to their improved mechanical properties with higher fracture strength and increased toughness compared to porcelain. Even if glass ceramics have different properties to porcelain, they still require adhesive cementation to reinforce the ceramic restoration. Among the group of glass ceramics, leucite-based or lithium disilicatebased are well known, while zirconia-reinforced glass ceramics are a more recent group. Zirconia-reinforced glass ceramics are, by definition, glass ceramics, with approximately 10% zirconia blended in the matrix of lithium silicate (ZLS). The material has the same overall mechanical properties, with the same or slightly higher fracture strength but lower fracture toughness. Essentially, ZLS is an interesting alternative with the same indications as lithium disilicate-based glass ceramics. However, clinical studies and the knowledge of the material are, at present, limited.

Like porcelain, the surface pretreatment of glass ceramics, irrespective of their composition, is not dependent on the restoration production process and should include etching with HF, rinsing with water, drying with compressed air, and silanisation. A difference in the choice of cement is, however, that for thick or opaque glass ceramic restorations, a dual-cured adhesive resin composite cement should be chosen. Furthermore, if adequate micromechanical retention can be obtained through the tooth preparation and if the restoration fulfils the minimum thickness requirements, a self-adhesive resin composite cement can be used. A common question among clinicians is whether an extended time of HF etching on the restoration will create excessive superficial irregularities and weaken the restoration if the wall is very thin. The best advice is to follow the etching times recommended by the respective ceramic manufacturers (15,16). Zirconia The so-called pure oxide ceramics differ markedly from all other ceramic materials in chemical composition, with resulting higher flexural strength, greater fracture toughness, and inertness. Such oxide ceramics, alumina (Al2O3) and zirconia (ZrO2) often defined as polycrystalline, high-strength ceramics, lack a glassy phase and are practically acid-resistant. Given this fact, oxide ceramics cannot be easily etched with HF. Conventional zirconia (also known as yttrium oxide, Y2O3, stabilised tetragonal zirconium dioxide polycrystals, Y-TZP) is less translucent than other ceramic materials. As development has focused on increasing zirconia’s translucency, a newer generation of translucent zirconia is available (17). For the newer high-translucent zirconia, with lower fracture strength, proper bonding is more important and may be necessary for restorations fabricated at the minimum thickness threshold (18). Conventional or translucent zirconia restorations can be bonded without pretreatment, but a physical surface pretreatment prior to cementation is strongly recommended. At present, the two most commonly used methods are based on gritblasting, either using alumina powder or silica-coated alumina particles (tribochemical silica-coating). The first option is gritblasting with alumina powder performed with an average particle size of 50 µm, applied perpendicularly from a distance of about 10 mm, at a pressure of 1-2 bar (0.1-0.2 MPa), for 10-15 s. This pretreatment increases the surface roughness of the zirconia and enhances the mechanical interlocking (retention) for bonding. Alternatively, tribochemical silica-coating can be used: other than providing surface roughness, it creates an irregular silica layer on the ceramic surface when the special silica-coated alumina powder (average particle size for the Rocatec™ Soft ca. 30 µm and the Rocatec™ Plus ca. 110 µm) is blasted at a perpendicular distance of 10 mm, under the pressure of 0.28 MPa. (10). Despite the benefits of grit-blasting as a pretreatment of zirconia, this physical pretreatment, which depends mainly on the applied pressure (19) but to a lesser extent on the application angle (20), may introduce surface flaws that can, if at critical locations and under excessive stress, affect the longterm performance of the restoration.

∕

2019

∕

123

∕

clinical relevance Bonding to dental ceramics requires great care and attention to fine detail. Manufacturers’ instructions are to be followed. Appropriate surface pretreatment of the ceramics, as well as the selection of an appropriate adhesive cement system, are needed to ensure optimal and durable bonding. This said, deep knowledge of dental materials contributes to the delivery of good treatment practice.

For stronger bonding of adhesively cemented zirconia restorations, there are two options. If no pretreatment or grit-blasting using alumina powder is used, an adhesive resin composite cement system that contains 10-methacryloyloxydecyl dihydrogen phosphate (10-MDP) should be used. The grit-blasting with alumina powder is performed in the dental laboratory, followed by cleaning with water in an ultrasonic bath. Nevertheless, at the clinic - after testing the fit of the restoration on the patient - the restoration must be cleaned to remove contaminants (21) with especially developed products for zirconia (e.g. Ivoclean™). Adhesive resin composite cements or ceramic primers containing 10-MDP are indicated because this functional monomer, forms a relatively stable chemical bonding with the demineralised tooth (through the hydrophobic 10-MDP parts with collagen) and with zirconia (through the phosphate ester groups of 10-MDP with the hydroxyl groups on the passive zirconia surface) (Fig. 2) (22,23). The 10-MDP to collagen

Bonding of zirconia

Fig. 2. Chemical interaction of the 10-MDP monomer with the roughed zirconia surface obtained by grit-blasting. Ionic and hydrogen bonding may occur between 10-MDP and zirconia - here both possibilities are illustrated, but they may also occur separately (23). Fig. 2. Kemisk interaktion af 10-MDP-monomeren med den ru zirkoniumdioxidoverflade efter gritblæsning. Ion- og hydrogenbindinger kan forekomme mellem 10-MDP og zirkoniumdioxid – i figuren kan begge muligheder ses, men de kan også forekomme separat (23).

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel complexation may contribute to the generally well-performing 10-MDP-based self-adhesive cements. When choosing an adhesive resin composite cement to bond to zirconia, dual- or chemical curing is necessary. This because it is very difficult for the blue light to access the cement layer, due to the material’s reduced translucency and minimum required thickness. Alternatively, if tribochemical silica-coating is employed on zirconia, it should be followed by rinsing, air-drying and the application of silane, which enables chemical adhesion to any resin composite adhesive cement (24). However, a significant loss in bond strength over the long-term, following pretreatment with tribochemical silica-coating and silane, as reported when using traditional resin composite cements, further supports the use of phosphate monomer-containing adhesive resin composite cements for luting of zirconia (24). CLINICALLY RELEVANT ASPECTS FOR LUTING CERAMIC RESTORATIONS When choosing the type of resin composite cement to be used, the type of ceramic material is the starting point. As already mentioned above, a homogeneous, well-bonded, and defectfree adhesive cement layer minimises the risk of fracture of porcelain or glass ceramic restorations (1,2). In fact, a clinical follow-up of lithium disilicate crowns during 9 years of service in the mouth shows a reduced success rate when these crowns were luted with a resin-modified glass ionomer cement, compared to luting with a resin composite cement (25). Other than strengthening of the restoration, it is also important to consider the aesthetics during the planning phase. In the anterior region, for highly aesthetically demanding cases, particularly if the more translucent porcelain or glass ceramics are to be used, current adhesive resin composite cement systems offer a wide range of shades. A number of manufacturers provide the so-called try-in pastes, (for use while testing the restoration fit), to aid the clinician in choosing the best matching shade of the cement, before the restoration is finally cemented. A translucent shade, however, is sufficient to bond highly skilled restorations, which already take into account the colour of the prepared tooth and the neighbouring teeth. For such translucent restorations in the anterior region, it is essential to choose an adhesive resin composite cement system which shows good colour stability. Dual-cured resin composite cements that contain a tertiary amine suffer significantly more marginal discoloration with ageing than the light-cured resin composite cements (26,27). This said, an amine-free resin composite cement should be used for luting anterior, translucent ceramic restorations (Table 2). Resin composite cements that are exclusively light-cured, amine free, and deemed more colour-stable (26), are therefore indicated to bond such restorations as long as the ceramic thickness does not exceed 2 mm (28). Otherwise, an amine-free dual-cured resin composite cement is advised. This is because the light irradiance and total energy reaching the cement are significantly reduced when light-curing takes place through ceramics (29,30). Regardless of choosing light- or dual-cured adhesive resin composite cements for bonding translucent ceramic restorations, adequate

light-activation is needed to maximise the cements’ degree of conversion and mechanical properties (31). Adhesive cementation can be recommended even when stronger ceramics, i.e. zirconia, are used. The latter can be particularly beneficial in cases where the height of the preparation is too short or if the preparation has convergence angles larger than the optimal recommendation, in which case mechanical retention becomes compromised (32). For bonding the more opaque zirconia, a dual- (or chemically) cured resin composite cement needs be used (Table 2). The choice of a dual-cured self-adhesive resin composite cement is advantageous: it simplifies the procedure as no pretreatment of the teeth (other than comprehensively cleaning the residues of the temporary cement) is needed and if 10-MDP is present, it is beneficial for the bond strength (33-35). Considering oxide ceramics, similar survival rates, after an observation period of up to 8 years, for single crowns have been reported, regardless of the choice of cement, with a slightly higher tendency for loss of retention by luting with zinc phosphate when compared to resin-modified glass ionomer cement (36) or self-adhesive resin composite cement (37). Thus, clinical long-term studies indicate that oxide ceramic crowns and FDPs also have high long-term survival rates when luted with conventional cements (18). Even so, most studies recommend bonding zirconia with self-adhesive resin composite cements, which have today virtually substituted the use of zinc phosphate cements. Furthermore, bonding contributes to streghening the more translucent zirconia restoration (18). The available clinical evidence proposes that successful bonding of zirconia restorations can be achieved, but the durability of the bond is variable (38). Clinical studies on nonretentive resin-bonded fixed prosthesis – or those with limited mechanical retention – are thus considered the perfect in vivo test case to truly assess bonding to zirconia. In a review conducted by Kern (38), studies reported less debonding in such non-retentive zirconia restorations - varying between 4.8% to 7.1% and caused only by traumatic incidents - if grit-blasting (using 50 µm alumina powder at 2.5 bar) followed by luting with a MDP-containing resin cement were chosen, during an observation period of 20-64 months. These results are supported by a recently published clinical study on non-retentive zirconia, cantilever resin-bonded fixed dental prostheses that were grit-blasted (using 50 µm alumina powder at 1.0-2.5 bar) prior to cementation. In the latter study, 4.2% debonding was registered in restorations luted with a MDP-containing resin cement (Panavia 21 TC), while 14.2% debonding occurred in restorations luted with a methacrylate-based resin cement (Multilink Automix), during 10 years of observation (39). The above mentioned results (38,39), corroborated by laboratory testing (24,40), support the use of grit-blasting combined to a MDP-containing resin cement for more durable bonding to zirconia. On the other hand, the review identified that if the surface of the zirconia was used as produced - only cleaned with ethanol - and luted using both a MDP-containing primer and resin cement, 13.3% debonding occurred during normal function in

a period of 53 months, even for a more retentive restoration design. Additionally, significantly higher debonding (46.2%) was identified for inlay-retained zirconia restorations after tribochemical silica coating, silanization and luting with a MDPcontaining resin cement during a 12-month follow-up – thus indicating a weak link between the silica layer and zirconia (38). These results suggest that tribochemical silica coating and silane application may not lead to durable bond to zirconia. Additional clinical parameters are relevant when choosing the cement for luting ceramic crowns. Ease of handling and appropriate working times are important characteristics. A successful cementation is also dependent on the proper handling of materials (we need to read the instructions for use carefully) and surface pretreatment of the restoration and dental tissues

(41). It is therefore very important to adhere to recommendations from the manufacturers as regards their bonding agents, ceramic primers, and adhesive resin composite cements. It is also advised to strictly adhere to the same bonding and cementation system, not interchanging products from different manufacturers with different chemical compositions that may not be at all compatible with each other (18). FINAL COMMENTS Regardless of the choice of ceramic material, the adhesive resin composite cement system, and surface pretreatment methods, it is vital for the dentist and dental technician to become confident with the use of the chosen treatment modality, the materials and working methods.

ABSTRACT (DANSK) BINDING AF KERAMISKE RESTAURERINGER Restaureringer af porcelæn og glaskeramik forstærkes ved binding til tænderne: I følge litteraturen opnås de bedste resultater ved forbehandling af disse keramikkers overflade med flussyre efterfulgt af applicering af silan eller keramisk primer, og derefter cementering med en lyshærdende eller kemisk hærdende plastcement. Plastcementtypen er afhængig af restaureringens tykkelse. For restaureringer fremstillet af zirkoniumdioxid anbefales det, at overfladen gøres ru ved gritblæsning med korund partikler før cementering med en

adhæsiv plastcement. En alternativ forbehandling af zirkoniumdioxidrestaureringer er silikatisering, efterfulgt af applicering af silan, som har til formål at øge vedhæftningen af plastcementen til keramikken. Den bedste og mest holdbare binding af zirkoniumdioxidrestaureringer opnås ved at anvende en dualhærdende, adhæsiv plastcement, som indeholder fosfatestergrupper. Blandt de klinisk relevante parametre, der er involveret i valg af et adhæsivt cementsystem til binding af keramiske restaureringer til tandens hårde væv, skal æstetik, farvestabilitet, brugervenlighed og arbejdstid nævnes.

REFERENCES 1. Fleming GJP, Addison O. Adhesive cementation and the strengthening of all-ceramic dental restorations. J Adhes Sci Technol 2009;23:945-59.

5. Ekambaram M, Yiu CY, Matinlinna JP. Bonding of resin adhesives to caries-affected dentin – a systematic review. Int J Adhes Adhes 2015;61:23-34.

2. Fleming GJP, Cao X, Romanyk DL et al. Favorable residual stress induction by resin-cementation on dental porcelain. Dent Mater 2017;33:1258-65.

6. Matinlinna JP, Lung CYK, Tsoi JKH. Silane adhesion mechanism in dental applications and surface treatments: a review. Dent Mater 2018;34:13-28.

10. Lung CYK, Matinlinna JP. Chapter 11: Surface pretreatment methods and silanization. In: Matinlinna JP (ed.). Handbook of Oral Biomaterials. Singapore: Pan Stanford Publishing, 2014;359-98.

3. Mallineni SK, Nuvvula, S, Matinlinna JP et al. Biocompatibility of various dental materials of contemporary dentistry: a narrative insight. J Investig Clin Dent 2013;4:9-19.

7. Papia E, Larsson C, du Toit M et al. Bonding between oxide based ceramics and adhesive cement systems: A systematic review. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2014;102:395-413.

11. Özcan M, Matinlinna J. Surface conditioning protocol for the adhesion of resin-based cements to base and noble alloys: how to condition and why? J Adhes Dent 2015;17:372-3.

4. Ekambaram M, Yiu CY, Matinlinna JP. Bonding of adhesive resin to intraradicular dentin – a review of the literature. Int J Adhes Adhes 2015;60:92-103.

8. Ho GW, Matinlinna JP. Insights on ceramics as a dental material. Part I: Ceramic material types in dentistry. Silicon 2011;3:109-15.

12. Lung CY, Matinlinna JP. Aspects of silane coupling agents and surface conditioning in dentistry: an overview. Dent Mater 2012;28:467-77.

∕

2019

∕

123

∕

9. Ho GW, Matinlinna JP. Insights on ceramics as a dental material. Part II: Chemical surface treatments. Silicon 2011;3:117-23.

13. Matinlinna JP, Lassila LVJ, Vallittu PK. Evaluation of five dental silanes on bonding a luting cement onto silica-coated titanium. J Dent 2006;34:721-6. 14. Özcan M, Matinlinna JP, Vallittu PK et al. Effect of drying time of 3-methacryloxypropyltrimethoxysilane on the shear bond strength of composite resin to silica-coated base/noble alloys. Dent Mater 2004;20:586-90. 15. Hooshmand T, Matinlinna JP, Keshvad A et al. Bond strength of a dental leucite-based glass ceramic to a resin cement using different silane coupling agents. J Mech Behav Biomed Mater 2013;17:327-32. 16. Lanza MDS, Lanza FJSR, Manso AP et al. Innovative surface treatments for improved ce-

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ramic bonding: lithium disilicate glass ceramic. Int J Adhes Adhes 2018;82:60-6.

VP et al. Chemical interaction mechanism of 10-MDP with zirconia. Sci Rep 2017;7:45563.

17. Li RW, Chow TW, Matinlinna JP. Ceramic dental biomaterials and CAD/CAM technology: state of the art. J Prosthodont Res 2014;58:208-16.

24. Thompson JY, Stoner BR, Piascik JR et al. Adhesion/cementation to zirconia and other non-silicate ceramics: where are we now? Dent Mater 2011;27:71-82.

18. Blatz MB, Vonderheide M, Conejo J. The effect of resin bonding on long-term success of high-strength ceramics. J Dent Res 2018;97:132-9.

25. Gehrt M, Wolfart S, Rafai N et al. Clinical results of lithiumdisilicate crowns after up to 9 years of service. Clin Oral Investig 2013;17:275-84.

19. Heikkinen TT, Lassila LVJ, Matinlinna JP et al. Effect of operating air pressure on tribochemical silica-coating. Acta Odontol Scand 2007;65:241-8. 20. Ho BJ, Tsoi JKH, Liu D et al. Effects of sandblasting distance and angles on resin cement bonding to zirconia and titanium. Int J Adhes Adhes 2015;62:25-31. 21. Yang B, Scharnberg M, Wolfart S et al. Influence of contamination on bonding to zirconia ceramic. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2007;81:283-90. 22. Inokoshi M, De Munck J, Minakuchi S et al. Meta-analysis of bonding effectiveness to zirconia ceramics. J Dent Res 2014;93:329-34. 23. Nagaoka N, Yoshihara K, Feitosa

26. Almeida JR, Schmitt GU, Kaizer MR et al. Resin-based luting agents and color stability of bonded ceramic veneers. J Prosthet Dent 2015;114:272-7. 27. Marchionatti AME, Wandscher VF, May MM et al. Color stability of ceramic laminate veneers cemented with light-polymerizing and dualpolymerizing luting agent: a splitmouth randomized clinical trial. J Prosthet Dent 2017;118:604-10. 28. Blatz MB, Sadan A, Kern M. Resin-ceramic bonding: a review of the literature. J Prosthet Dent 2003;89:268-74. 29. Pereira CN, De Magalhães CS, Daleprane B et al. LED and halogen light transmission through a CAD/CAM lithium disilicate glass-

ceramic. Braz Dent J 2015;26:64853. 30. Faria-E-Silva AL, Pfeifer CS. Effectiveness of high-power LEDs to polymerize resin cements through ceramics: an in vitro study. J Prosthet Dent 2017;118:631-6. 31. Aguiar TR, de Oliveira M, Arrais CA et al. The effect of photopolymerization on the degree of conversion, polymerization kinetic, biaxial flexure strength, and modulus of self-adhesive resin cements. J Prosthet Dent 2015;113:128-34. 32. Heintze SD. Crown pull-off test (crown retention test) to evaluate the bonding effectiveness of luting agents. Dent Mater 2010;26:193206. 33. Peutzfeldt A, Sahafi A, Flury S. Bonding of restorative materials to dentin with various luting agents. Oper Dent 2011;36:266-73. 34. Benetti AR, Peutzfeldt A. Bindingssystemer og deres anvendelse. Tandlægebladet 2016;120:1000-6. 35. Ubaldini ALM, Benetti AR, Sato F et al. Challenges in luting fibre posts: adhesion to the post and to the dentine. Dent Mater 2018;34:1054-62.

36. Jokstad A. A split-mouth randomized clinical trial of single crowns retained with resinmodified glass ionomer and zinc phosphate luting cements. Int J Prosthodont 2004;17:411-6. 37. Örtorp A, Kihl ML, Carlsson GE. A 5-year retrospective study of survival of zirconia single crowns fitted in a private clinical setting. J Dent 2012;40:527-30. 38. Kern M. Bonding to oxide ceramics – laboratory testing versus clinical outcome. Dent Mater 2015;31:814. 39. Kern M, Passia N, Sasse M et al. Ten-year outcome of zirconia ceramic cantilever resin-bonded fixed dental prostheses and the influence of the reasons for missing incisors. J Dent 2017;65:51-5. 40. Passia N, Mitsias M, Lehmann F et al. Bond strength of a new generation of universal bonding systems to zirconia ceramic. J Mech Behav Biomed Mater 2016;62:268-74. 41. Manso AP, Silva NR, Bonfante EA et al. Cements and adhesives for all-ceramic restorations. Dent Clin North Am 2011;55:311-32. Conflicts of interest Authors declare no conflicts of interest.

ZENDIUM EXTRA FRESH

FRISKERE Ã&#x2026;NDE 12 TIMER*! I OP TIL

KLINISK BEVIST

* Based on a 2017 IPSOS survey

*In-vivo studie med 93 testpersoner, UK 2017

T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest Optjen point med Tandlægebladet

Bonding ceramic restorations Tandlægebladet 2019;123:36-42.

1 Cementering af restaureringer af porcelæn eller glaskeramik kræver: SVAR A Gritblæsning af disse keramikkers overflade med korundpartikler, inden et adhæsivt cementsystem appliceres. SVAR B Forbehandling af disse keramikkers overflade med fosforsyre efterfulgt af applicering af keramisk primer inden applicering af et adhæsivt cementsystem. SVAR C Forbehandling af disse keramikkers overflade med flussyre efterfulgt af applicering af silan eller keramisk primer inden applicering af et adhæsivt cementsystem.

3 Valg af en lyshærdende eller dualhærdende, adhæsiv plastcement til cementering af en helkeramisk restaurering er afhængig af: SVAR A De optiske egenskaber af keramikken eller keramikkerne, som anvendes til at fremstille restaureringen. SVAR B Restaureringens tykkelse. SVAR C Plastcementens farvestabilitet med hensyn til placering af restaureringen i munden.

Hvilken forbehandling af zirkoniumdioxidrestaureringer har til formål at øge vedhæft ningen af plastcementen til keramikken?

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse.

SVAR A Gritblæsning med korundpartikler ved lavt tryk. SVAR B Ætsning med flussyre efterfulgt af applicering af silan. SVAR C Ætsning med fosforsyre efterfulgt af applicering af silan.

Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet.dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten. Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået.

iv os G et like Tandlægebladet er på Facebook

For at overføre 1 point til dine efteruddannelses-aktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser. Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point. Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ videnskab & klinik ∕ autoreferat

ph.d.-afhandling →

Apikal parodontitis – radiologiske aspekter Afhandlingen belyser forskellige radiologiske aspekter af periapikal røntgen og Cone Beam CT anvendt til diagnostik, behandlingsplanlægning og opfølgning efter behandling af apikal parodontitis.

CASPER KRUSE, tandlæge, ph.d. Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

ORMÅLET med denne ph.d.-afhandling var at generere ny viden om langtidsprognose og behandlingsplanlægning efter kirurgisk rodbehandling samt at undersøge den diagnostiske rigtighed for Cone Beam Computed Tomography (CBCT) anvendt til diagnostik af apikal parodontitis i ikke-rodfyldte og rodfyldte tænder samt efter kirurgisk rodbehandling. Afhandlingen er baseret på fire delarbejder.

STUDIE I Første del af ph.d.-projektet var en seksårs opfølgning på et randomiseret klinisk studie, hvor to kirurgiske metoder (MTA versus ingen retro-fyldning) blev evalueret med traditionel periapikal røntgen et år og seks år efter retrograd kirurgi. Det blev tydeligt vist, at behandling med MTA gav den bedste prognose. Det blev i studiet vist, at langtidsopfølgning er nødvendigt for at kunne forudsige behandlingsresultatet på længere sigt. STUDIE II OG III I anden del af studiet blev 1) langtidsopfølgning (5-11 år) efter retrograd kirurgi med periapikal røntgen og Cone Beam CT (CBCT) sammenlignet (studie II), 2) den diagnostiske rigtighed af diagnosen valideret histologisk i to sammenhængende studier (Studie III). I det første af disse to studier blev der fundet flere tænder med fortsat tegn på betændelse, når der blev fulgt op med CBCT i forhold til med periapikal røntgen. Brug

af CBCT til opfølgning efter kirurgisk behandling af rodspidsbetændelse vil derfor resultere i et større behov for rebehandling. I den anden del af studiet blev det dog vist, at i over 40 % af disse tilfælde var der ingen inflammation, men blot arvæv efter første operation, og dermed ikke nogen behandlingskrævende tilstand. STUDIE IV I tredje del af studiet blev humane kæber med tænder (ex vivo) brugt som histologisk reference til at vurdere, om CBCT kan bruges til sikker diagnostik af apikal parodontitis. Som det første større studie af sin art på mennesker inkluderede studiet både tænder med og uden rodfyldning. Det blev vist, at CBCT er et godt værktøj til sikker diagnostik af apikal parodontitis på ikke-rodbehandlede tænder, mens diagnostikken var mindre sikker på rodbehandlede tænder. HOVEDKONKLUSIONER • Mere end et års opfølgning er nødvendigt for at kunne forudsige langtidsprognosen efter retrograd kirurgi. • Der opdages flere periapikale radiologiske læsioner, når langtidsopfølgning efter retrograd kirurgi foretages med CBCT sammenlignet med periapikal røntgen. Mange af disse ekstra læsioner består dog af arvæv og repræsenterer derfor ikke periapikal inflammatorisk sygdom. • Den diagnostiske rigtighed af CBCT anvendt til diagnostik af apikal parodontitis er afhængig af, om tanden allerede er rodbehandlet eller ej.

Afhandling og delarbejder Ph.d.-afhandlingen (91 sider) med titlen “Apical periodontitis – radiographic aspects of diagnosis, treatment planning and follow-up” omfatter tre kliniske kohortestudier samt et humant ex vivo-studie: I. Kruse C, Spin-Neto R, Christiansen R, Wenzel A, Kirkevang L-L. Periapical bone healing after apicectomy with and without root filling with mineral trioxide aggregate: 6 years follow-up of a randomized controlled trial. J Endod 2016;42:533-7. II. Kruse C, Spin-Neto R, Wenzel A, Væth M, Kirkevang L-L. Impact of cone beam computed tomography on periapical assessment and treatment plan five to eleven years after surgical endodontic retreatment. Int Endod J 2018;51:729-37. III. Kruse C, Spin-Neto R, Reibel J, Wenzel A, Kirkevang L-L. Diagnostic validity of periapical radiography and CBCT for assessing periapical lesions that persist after endodontic surgery. Dentomaxillofacl Radiol 2017;14:20170210. doi: 10.1259/dmfr.20170210. IV. Kruse C, Spin-Neto R, D C Evar Kraft, Væth M, Kirkevang L-L. Diagnostic accuracy of cone beam computed tomography used for assessment of apical periodontitis; an ex-vivo histopathological study on human cadavers. Int Endod J 2018. [E-pub ahead of print]. doi: 10.1111/iej.13020. Et eksemplar af afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren: casper.kruse@dent.au.dk

Forsvar Den afsluttende forelæsning ”Apical periodontitis – radiographic aspects of diagnosis, treatment planning and followup” fandt sted den 16. november 2018 på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet. Bedømmelsesudvalget bestod af lektor, tandlæge. ph.d., dr.odont. Ellen Frandsen Lau (formand), Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, tandlæge, ph.d., leder af den postgraduate uddannelse i endodonti Hagay Shemesh (bedømmer), Department of Endodontology, ACTA, University of Amsterdam (Holland), og institutleder, professor, dr.dent. Paul Lambrechts, Biomaterials and Section Endodontology, KU Leuven (Belgien). Hovedvejleder, lektor, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, deltog som ikke-stemmeberettiget medlem af bedømmelsesudvalget. Vejledere på projektet var lektor, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang (hovedvejleder), lektor, ph.d. Rubens Spin-Neto og professor, lic.scient. Michael Væth. Studierne er støttet af European Society of Endodontology (Young Investigators Research Grant), Aarhus Universitet (Universitetsledelsens strategiske midler) og Tandlægeforeningen (KOF).

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ guide

GUIDE

Parodontalkirurgi – hvorfor, hvornår, hvordan? I de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, er parodontalkirurgi en behandlingsform, som bliver udført af specialtandlæger med en længere postgraduat uddannelse bag sig. I Danmark har vi imidlertid af historiske grunde ingen specialistuddannelse i parodontologi, men til gengæld prøver danske tandlægestuderende kræfter med parodontalkirurgiske indgreb allerede under grunduddannelsen. Denne guide giver dig mulighed for at genopfriske din viden om parodontalkirurgi – og måske også lyst til at udføre indgrebene. UDARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

HVORFOR?

HVORNÅR?

Parodontalkirurgi er et led i bestræbelserne på at standse sygdomsudviklingen og forhindre fortsat sygdomsprogression. Proceduren bliver anset for at være et korrigerende indgreb med tre hovedformål:

Parodontalkirurgi bliver typisk udført, efter patienten har gennemgået en hygiejnefase med udvidet tandrensning, tandrodsrensninger, korrektion af mundhygiejnen, opfordring til rygestop og et eller flere kontrolbesøg. Hvis der ved revurdering efter denne indledende fase stadig er pocher med pochedybde ≥ 6 mm og blødning ved sondering, kan man overveje at benytte sig af parodontalkirurgi. Patienter, som ikke er i stand til at opretholde en optimal plakkontrol (plakindeks på højst 20 %), bør ikke blive opereret. Rygere kan opereres med rimelig prognose, men resultatet bliver ofte lidt bedre hos ikke-rygere.

¼¼ at skabe forbedret overblik og lette mulighederne for professionel rengøring af knogledefekter og rodoverflader ¼¼ at lette patienternes muligheder for selv at holde tænderne rene ¼¼ eventuelt at regenerere ødelagt støttevæv

I sjældne tilfælde med hurtig sygdomsprogression (Grad C i den nye sygdomsklassifikation) kan kirurgisk behandling dog være nødvendigt tidligt i forløbet, f.eks. umiddelbart efter eller samtidig med en ultrakort hygiejnefase.

HVORDAN?

Apikalt forskudt lap Det kan være indiceret at apikalforskyde lappen, hvis man ønsker ekstra pochereduktion, eller hvis forlængelse af den kliniske krone er påkrævet i forbindelse med kronebehandling. I sidstnævnte tilfælde kan man kombinere apikalforskydning med fjernelse af et par millimeter af den marginale knogle med et finkornet diamantbor. Det kan være en god idé at lægge sårpasta (fx CoePak®) efter sutureringen for at holde gingiva nede på det ønskede niveau.

LAPOPERATION Lapoperation er i dag det foretrukne parodontalkirurgiske indgreb. Ved simpel lapoperation lægger man et snit i den gingivale sulcus både facialt og lingvalt, indtil skalpelbladet når pochebunden. En til to raske nabotænder kan indgå i operationsområdet for at lette overblikket. Lapperne facialt og lingvalt rougineres så meget til side, at man kan overskue bunden af knogledefekterne. Man fjerner granulationsvæv med curette eller ultralydsinstrument, og rodoverfladerne bliver skånsomt renset med curette eller ultralydsinstrument. Lapperne sutureres på plads i samme position som før operationen. Generelt opnår man den bedste heling, hvis indgrebet er så skånsomt (minimalt invasivt) som muligt, men den simple lapoperation kan efter behov modificeres på flere forskellige måder: Udringning Man kan i udvalgte områder lægge incisionen 1-3 mm facialt eller lingvalt for sulcus med retning mod pochebunden. Man kan lægge et supplerende snit i sulcus, hvorefter den inflammerede marginale gingiva og pocheepitelet kan fjernes. Udringningen giver pochereduktion, der svarer til den fjernede bræmme af væv, men samtidig medfører indgrebet også en retraktion. Udringning er derfor ikke indiceret i kosmetisk kritiske områder, men kan være velegnet til pochereduktion i molarregionerne og på lingvalflader. Aflastningssnit På facialflader kan man udbygge incisionen mesialt og distalt med en vertikal incision, som ender neden for den mukogingivale grænse. Aflastningssnit kan forbedre overblikket, og der er desuden mulighed for at forskyde den faciale lap i apikal eller koronal retning.

∕

2019

∕

123

∕

Koronalt forskudt lap Man kan forskyde den faciale lap i koronal retning, hvis man ønsker at dække en gingivaretraktion eller i forbindelse med regenerativ behandling. Lappen kan mobiliseres ved hjælp af et horisontalt snit i periost i lappens apikale ende og derefter trækkes i koronal retning og sutureres i den ønskede position. Regenerationsbehandling Det er som regel ikke muligt at genskabe alt tabt støttevæv; men i knoglepocher og inkomplette furkaturinvolveringer er det ofte muligt at regenerere fæstet op til det omgivende fæsteniveau. Det kan man gøre ved at behandle den rensede rodoverflade med emaljeprotein (Emdogain®) eller ved at dække den rensede knogledefekt med en resorberbar membran (Guided Tissue Regeneration, GTR). Disse produkter forhindrer nedvækst af epitel og tillader nydannelse af cement, parodontalligament og knogle. Ved større knogledefekter kan man desuden understøtte lappen ved indlæg af knogleprodukter (fx BioOss® eller BoneCeramic®); men disse produkter har ikke i sig selv nogen regenererende virkning.

TUNNELERING På flerrodede tænder med furkaturinvolvering kan tunnelering være en mulighed. Der er dog flere aspekter, som man bør overveje inden et eventuelt indgreb. Dels er der risiko for rodcaries (husk fluoridbehandling postoperativt), dels kan det efterfølgende blive vanskeligt for patienten at renholde den blottede furkatur, hvis rodsoklen er høj, og furkaturen ligger langt under det foranliggende knogleniveau. Generelt er tunnelering mest velegnet på underkæbemolarer, mens det

≥ 49

T ∕ guide

kan være teknisk svært eller umuligt for patienter at renholde blotlagte furkaturer på molarer og præmolarer i overkæben. Tunneleringen gennemføres som en lapoperation med apikal forskydning. Det kan være påkrævet at tillempe morfologien i furkaturområdet (furkaturplastik) ved hjælp af et finkornet diamantbor, så patienten lettere kan få en mellemrumsbørste igennem. Knoglefjernelse facialt for furkaturen kan også være nødvendigt og bliver ligeledes udført med et finkornet diamantbor. Også her kan det være en god idé at lægge sårpasta efter sutureringen for at holde gingiva nede på det ønskede niveau.

bør først blive fjernet efter 14 dage. Indtil suturfjernelsen skyller patienten to gange dagligt med 0,12 % klorhexidin og undlader al anden mundhygiejne i det opererede område. Patienten kan normalt genoptage forsigtig tandbørstning dagen efter suturfjernelsen, og normal tandbørstning og approksimal rengøring en uge senere. Tre måneder efter lapoperation og gingivektomi og seks måneder efter regenerationsbehandling kan man udføre pochemåling og vurdering af operationsresultatet. ♦

GINGIVEKTOMI Gingivektomi er ikke længere en relevant behandling ved parodontitis, men man kan anvende metoden ved behandling af medicinrelateret gingival hyperplasi (typisk forårsaget af Amlodipin eller Ciclosporin). Ved gingivektomi markerer man pochedybden på de aktuelle tænder med bleeding points. Man lægger et horisontalt snit langs disse bleeding points, og efter en supplerende incision i sulcus kan man fjerne det hyperplastiske væv. Sårområdet bliver spulet med saltvand og dækket med sårpasta.

POSTOPERATIVT Det er vigtigt at understrege, at parodontalkirurgi er et behandlingskoncept, som indebærer nøje overvågning med hyppig kontrol af heling og mundhygiejne. Suturer

Kilder Uday N, Norderyd O. Parodontalkirurgi. (Set 2018 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www. internetodontologi.se/parodontalkirurgi/ Bateman G, Sava S, Chapple IC. Contemporary Periodontal Surgery: An Illustrated Guide to the Art Behind the Science. London: Quintessence, 2007; 199 pp.

Helt op til 1 ud af 3 af dine patienter lider af isninger* Således ser den eksponerede dentin ud igennem et mikroskop.

Sensodyne® Repair & Protect giver klinisk bevist langvarig beskyttelse mod dentin-hypersensibilitet**

* Addy M. Int Dent J 2002; 52: 367-375. ** Danner et beskyttende lag på de sårbare områder af tænderne. Børst to gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger.

CDK/CHSENO/0048/16 211216

Ved hjælp af NovaMin® teknologi dannes et hydroxyapatit-lignende lag på tændernes eksponerede dentin. Dette lag beskytter de sårbare områder på tænderne og modvirker isninger.

T ∕ reportage

USANNE KLEIST tager imod med et stort smil og et fast håndtryk. Selvom hun kun i få uger har kunnet kalde sig formand for Tandlægeforeningen, virker den 53-årige københavner allerede hjemmevant og godt tilpas i det lille, smukt dekorerede formandskontor på 1. sal i Amaliegade 17. Vi har fået lov at følge i hælene på Susanne Kleist denne decemberformiddag for at få indblik i en almindelig dag i et ualmindeligt job – og for at blive klogere på, hvem den nye formand er, og hvad hun

vil med posten. På dagens to do står bl.a. videointerview, fotosession og hovedbestyrelsesmøde foruden diverse presse- og ad hoc-opgaver. Hvordan har de første uger været? – Spændende! Jeg synes stadig, at det er en lille smule surrealistisk, at jeg er blevet formand. De første uger har været fyldt med praktiske gøremål, introduktioner og nedsættelse af arbejdsgrupper. Jeg er startet på en plan for, hvilke mål vi skal nå på den korte bane. Og jeg har aftalt møder med en række sundhedspolitikere, samarbejdspartnere, or-

I HÆLENE PÅ DEN NYE FORMAND TEKST ANNE BURLUND

FOTOS THOMAS NIELSEN

Turnusordning, fotoshoot, fremtidens tandpleje, videohilsen til medlemmerne og hovedbestyrelsesmøde. Der er nok at se til denne decemberdag for SUSANNE KLEIST, der udover tandlægestolen nu også har en formandsstol at passe. Tandlægebladet har fulgt den nye formand på en af de første dage i hendes nye job.

ganisationer og netværk – og alle regionsformænd, da jeg skal rundt i landet i de næste måneder. Udfordringer motiverer Susanne Kleist er passioneret og determineret, når hun taler om, hvad hun gerne vil ændre og kæmpe for som ny formand for landets tandlæger – den kun anden kvindelige af slagsen i foreningens 145-årige historie. Udfordringer motiverer hende, fortæller hun. At gøre noget, der ikke virker, bedre. Få løst opgaver og fulgt projekter til dørs.

∕

2019

∕

123

∕

Og der er nok at tage fat på i den kommende tid: sundhedsreform, folketingsvalg, politisk aftale om fremtidens voksentandpleje og måske forhandlinger om en ny tandlægeoverenskomst. – Jeg har en klar idé om, hvad jeg gerne vil nå i min formandsperiode på både den korte og lange bane. Den altoverskyggende og vigtigste opgave lige nu er, at vi får stor indflydelse på aftalen om fremtidens tandpleje. Arbejdet i sundhedsministerens dialogforum har indtil nu udelukkende handlet om økonomi og konkurrence, så det er i ¾¾

T ∕ reportage

Den altoverskyggende og vigtigste opgave lige nu er, at vi får stor indflydelse på aftalen om fremtidens tandpleje SUSANNE KLEIST Formand

den grad nødvendigt at få fagligheden tilbage på dagsordenen. Vi starter i januar med at udarbejde Tandlægeforeningens bud på ”Den optimale fremtidens tandpleje”, og jeg håber, at politikerne vil tage imod den med åbent sind. Hvad er de største udfordringer for tandsundheden i Danmark? – At der er så stor social forskel. Den høje brugerbetaling skaber stor ulighed: et A- og B-hold, og det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark. Det er en kæmpe udfordring. I processen med fremtidens tandpleje arbejder vi for en ny form for tilskud, der tilgodeser de svageste grupper: de socialt udsatte, de medicinerede og folk med medfødte sygdomme. Vi må ikke tabe de svageste mennesker på gulvet – vi skal holde hånden lidt under dem. Vi ved, at folk i dag har deres tænder i længere tid, og det giver livskvalitet. Munden er den største indgang til resten af kroppen, så hvis der er sygdomme i munden og tænderne, påvirker det hele vores velvære. Inddragelse og dialog Vi bliver afbrudt af kommunikationschef Charlotte Bender, der bekendtgør, at det er tid til videointerview. Der skal optages en lille julehilsen fra formanden til Tandlægeforeningens Facebookside og tdlnet.dk. Susanne Kleist går rutineret til opgaven. Hun får sat microport på den lavendelfarvede satinskjorte og taler sine budskaber igennem et par gange med kommunikationschefen, inden kameraet ruller, og der bliver sagt ”værsgo”. Hun virker fokuseret og professionel. Man kan godt mærke, at hun har prøvet det før. Susanne Kleist har været fagpolitisk aktiv i Region Sjællands Tandlægeforening (tidligere 2. Kreds) siden år 2000. Hun har været formand for klinikejerne i fem år og blev valgt til hovedbestyrelsen i 2016. – Mit mål som formand er at samle og lytte. Jeg vil via dialog og samarbejde skabe en stærk forening, indleder Kleist sin julehilsen til medlemmerne, der efter et par takes er i kassen. Øget inddragelse af medlemmerne er et emne, der ligger Kleist meget på sinde, og som hun i løbet af dagen vender tilbage til igen og igen. Tilbage på kontoret taler vi om, hvordan hun vil sikre, at medlemmerne i højere grad end i dag bliver inddraget og hørt. – Jeg har en tanke om, at medlemmerne kan deltage i ad hoc-arbejdsgrupper, hvis de brænder for et særligt emne. På den måde kan vi få inddraget og hørt dem, der ikke er fagpolitisk aktive eller ønsker at forpligte sig i en længere periode. Jeg vil også gerne lægge flere spørgsmål ud til medlemmerne via exit-polls – det kunne fx være deres bud på den ¾¾

∕

2019

∕

123

∕

HØRT OM SUSANNE KLEIST

Du ved altid, hvor du har hende Hun kan have ufatteligt mange bolde i luften uden at tabe nogen. Hun er god til at strukturere og organisere. Hun er meget vellidt i vores omgangskreds og har et stort overskud. Susanne er ikke typen, der sidder på sidelinjen og snakker – hun handler og engagerer sig. Det gælder både det fagpolitiske arbejde, i vejlauget, hvor vi bor og i bestyrelsen, da vores børn gik i daginstitutioner. Hun er et meget reelt menneske, der siger tingene ligeud. Du ved altid, hvor du har hende.

CLAUS POULSEN, ægtemand, kompagnon Roskilde Tandklinik Har kendt Susanne siden starten af 1980’erne, hvor de læste sammen

Hun er den, der går sidst hjem fra julefrokosten Arbejdsmæssigt kan hun godt lide at have kontrol og vide, hvad der foregår. Hun er god at arbejde sammen med, fordi hun har styr på tingene og arbejder meget struktureret. Hvis Susanne har været væk fra klinikken, vil hun gerne vide, hvad der er foregået – hun vil helst ikke gå glip af noget. Hun er typen, der giver sig fuldt ud og gør ikke noget halvt. Og så er hun rigtig rolig og god til at bevare overblikket i en presset situation uden at gå i panik. Som privatperson kan hun godt slippe tøjlerne lidt mere. Hun er som regel den, der går sidst hjem fra julefrokosten – dog stadig i fuld kontrol!

LISE ANDERSEN, klinikassistent, Roskilde Tandklinik Har arbejdet sammen med Susanne siden 1991

Susanne tør sige sin mening Jeg følte mig fra dag ét inddraget i de fagpolitiske processer, selvom jeg på det tidspunkt var relativ uerfaren som fagpolitiker. Når man debatterer med Susanne, foregår det på ligeværdige præmisser, selvom hun har flest stjerner på skuldrene. Susanne er en person i balance, der altid går efter bolden og aldrig efter manden. Hun holder en god tone, selvom hendes holdninger bliver udfordret, og retorikken bliver hård. Susanne tør sige sin mening og er viljefast, men hun er samtidig ikke for stolt til at ændre holdning, hvis modargumenterne er gode.

TORBEN SCHØNWALDT, formand for KEU Har siddet i KEU, mens Susanne var formand

T ∕ reportage

optimale tandpleje eller syn på gratis tandpleje til unge. Og så håber jeg, at medlemmerne vil kontakte mig, hvis de sidder derude med en god idé eller noget, de brænder for at få sat på dagsordenen. Formanden har også planer om at tage rundt i landet for at møde medlemmerne og få indblik i, hvad der rører sig i regionerne. Tid til turnus Et smilende ansigt dukker op i døråbningen. Det er Joakim Lilholt, direktør i Tandlægeforeningen, der med engagerede armbevægelser fortæller om et spændende møde på Rigshospitalet om kæbekirurgi, han netop har deltaget i. Direktøren og formanden skal have taget nye officielle billeder, men først skal de forberede eftermiddagens hovedbestyrelsesmøde. – Fagpolitik er noget helt andet end arbejdet som tandlæge, hvor der er mange små projekter. Her er der mere brug for langsigtet, strategisk planlægning. Og der er mange, mange flere møder, reflekterer Susanne Kleist. Hun er rykket ind på direktørens kontor for at vende nogle af de emner, der skal drøftes med hovedbestyrelsen. Tykke lyserøde papmapper fylder kaffebordet. På forsiden af én står ”Fortrolig” med stor, sort skrift. På en anden ”Turnus”. Turnus har været på dagsordenen i årevis uden at være blevet til noget. Hvorfor tror du, at du kan få søsat ordningen nu? – Jeg tror, at tiden arbejder med os. Jeg har talt med flere politikere, der er åbne over for det. Og så er vi som stand nok også blevet mere bevidste om, at der mangler kliniske timer på uddannelserne. Mange af de unge, jeg møder, som er nye på arbejdsmarkedet, giver udtryk for, at de gerne ville have haft noget mere praksiserfaring. Smil, du er på Fotografen er ankommet, men før de officielle billeder kan skydes, skal der skiftes tøj. Satinskjorte og jeans bliver skiftet ud med kjole og blazer. Joakim Lilholt joker, og der bliver grinet og løsnet op. Billederne skal jo helst ikke blive alt for opstillede. Formandsjobbet er et fuldtidsjob, men ifølge foreningens vedtægter skal formanden også arbejde som tandlæge ved siden af. Susanne Kleist har siden 1991 ejet Roskilde Tandklinik sammen med sin mand Claus Poulsen.

Fun facts om Susanne Plantageejer i Uganda Susanne ejer en del af en nonprofit kaffeplantage i Kyegegwa i Uganda. Formålet er at skaffe stabile arbejdspladser til især kvinder i lokalområdet.

Kvart russer Susannes morfar var russer, opvokset i Vladivostok.

Forsanger i rockband På tandlægestudiet og et par år efter var Susanne forsanger i X-tra, et rockband, hvor keyboardspilleren og guitaristen også var tandlæger.

Hvordan vil du balancere formandsjobbet med dit job som klinikejer? – Der bliver nok meget arbejde, men jeg tror, at det bliver sjovt. Jeg kommer til at arbejde ca. tre dage om ugen på klinikken i Roskilde og resten af tiden med formandsopgaver, som jo også kan ligge om aftenen og i weekenden. Vi har ansat en tandplejer mere på klinikken, og så må vi se, hvordan det kommer til at gå. Hvad glæder du dig mest til?

BLÅ BOG FØDT 1965 i København. UDDANNET TANDLÆGE i 1989. ARBEJDEDE efter endt uddannelse som militærtandlæge i et år og efterfølgende som ansat tandlæge på Frederiksberg. KLINIKEJER i Roskilde siden 1991 sammen med sin mand, der også er tandlæge.

– At se, om projekterne, jeg har sat i gang, vil lykkes. Jeg vil arbejde videre med den brandingindsats, som vi allerede har i gang. Der skal stå respekt om tandlægernes faglighed, og det skal være et kvalitetsstempel at være medlem af Tandlægeforeningen. Fotosessionen er slut, og det er ved at være tid til frokost. Senere venter hovedbestyrelsesmøde – denne gang med Kleist i formandsstolen for bordenden. ♦

∕

2019

∕

123

∕

FAGPOLITISK AKTIV i Region Sjællands Tandlægeforening (tidligere 2. Kreds) siden år 2000. Formand for Klinikejerne i fem år og valgt til hovedbestyrelsen i 2016. BOR I KØBENHAVN med sin mand. Har tre voksne børn, der er flyttet hjemmefra.

T ∕ interview

Sugartalk med patienterne er udtryk for misforstået anerkendelse og empati, og det skaber ikke tryghed, tillid eller motivation. I stedet bør man påtage sig sit ansvar som behandler, hvis man vil fremme sundheden hos sine patienter. Det mener overlæge på Holbæk Sygehus, Jens-Christian Holm, der vil vende det, han kalder årtiers fejlslagen pædagogik blandt det danske sundhedspersonale. OG TANDLÆGER BØR OGSÅ SPIDSE ØRER, siger han.

FREELANCEJOURNALIST METTE WALLACH OG REDAKTION TYPE TREATMENT TORSTEN HØGH RASMUSSEN

– Sugartalking er mit ord for den anerkendende snak, som mange sundhedsprofessionelle benytter for at vinde patientens tillid og motivere. Det er gjort i den bedste mening, men dybest set er det nedladende. Patienten ved jo godt, at man ikke spørger, fordi man er hans bedste ven, siger JensChristian Holm. Ifølge ham risikerer det at skabe en kunstig alliance, der undergraver rollen som professionel og gør det svært at sige fra. – Sugartalking er efter min mening et udtryk for en svag selvbevidsthed hos behandleren. Hvis man vil vinde patientens tillid, skal man i stedet turde tage sit ansvar som behandler JENS-CHRISTIAN HOLM på sig, siger Jens-ChriOverlæge på Holbæk Sygehus stian Holm.

Sugartalking er efter min mening et udtryk for en svag selvbevidsthed hos behandleren

ATIENTEN ER KOMMET hos dig igennem længere tid, og mønsteret er klart. Tandkødslommerne er ikke blevet mindre dybe, formentlig fordi han stadig ryger og i øvrigt ikke er kommet i gang med at bruge de mellemrumstandbørster, som han flere gange har fået at vide vil have en positiv effekt på hans parodontitis. Men han er jo lige midt i en svær skilsmisse, og han har nok at tumle med. Vi venter lige til næste gang med at tale med ham om effekten af et rygestop.

Nedladende smalltalk Situationen er tænkt, men den form for empati, som udtrykkes, har overlæge på Holbæk Sygehus, Jens-Christian Holm, set masser af eksempler på i det danske sundhedsvæsen. Og empati med patienten er vigtigt, understreger han, men problemet opstår, når den sundhedsprofessionelles intenderede indlevelse kommer til at stå i vejen for de egentlige sundhedsmål, i dette tilfælde, at patienten bliver parodontitisfri. – Patienten kommer ikke til dig for at blive forstået eller få en god oplevelse. Han kommer, fordi han har en sygdom, som du som læge eller tandlæge kan hjælpe ham til at få behandlet. En påtaget anerkendende attitude kan betyde, at det bliver sværere at sætte grænser over for patienten, og det kan hindre behandlingen, siger han. Holbæk-lægen mener, at der er behov for at få gjort op med det, han kalder den sugartalking, som i bund og grund er uautentisk, mener han.

∕

2019

∕

123

∕

Holbæk-modellen Og han taler af erfaring. Overlægen på Børneafdelingen ved Holbæk Sygehus har opfundet den såkaldte Holbæk-model, der spreder sig til ind- og udland for dens resultater i varige vægttab hos børn, unge og deres familier. Hans erfaring er, at når man følger det, han kalder et motivationsparadigme, ender det uvægerligt med, at patienten konkluderer, at han ikke var motiveret nok, og det medfører skyld og skam. – Og det er jo helt unfair, når forklaringen er, at der er tale om et uhyre stærkt neuroendokrinologisk system i kroppen, som i udpræget grad er i stand til aktivt at bevare og forsvare fedtmassen, siger Jens-Christian Holm. En anden tilgang At hans model har succes, skyldes ifølge ham selv, at han har en anden tilgang til sine patienter end mange andre sundhedsprofessionelle. Den er baseret på, at svær overvægt er en sygdom såvel som fx astma, sukkersyge eller brystkræft, og at fedtmassen aktivt forsvarer og bevarer sig selv. På den baggrund er den motiverende samtale død, som Jens-Christian Holm udtrykker det, fordi den placerer hovedansvaret for behandlingen hos patienten med skyld, skam og selvbebrejdelse til følge. – Når sundhedsprofessionelle har fokus på motivation, anerkendelse og empati, flytter det fokus fra det, der er målet – i min verden fx vægttab eller blodsukkerkontrol. Det handler ikke om at skabe ¾¾

T ∕ interview

Vi skal fra omsorg til egenomsorg JENS-CHRISTIAN HOLM Overlæge på Holbæk Sygehus

VIL DU VIDE MERE?

FOTO / PRIVAT

AUTORITET Overlæge Jens-Christian Holm er anerkendt i ind- og udland for sin tilgang til behandling overvægtige patienter.

motivation, men om at træde i karakter som fagperson og effektuere en behandlingsplan, siger han. Han nævner aldrig ordet motivation, når han møder en patient med svær overvægt. Han kommenterer ikke ting blot for at vække tillid og tryghed, men stiller spørgsmål, der alene har til formål at få informationer, der giver ham mulighed for at lave en effektiv behandlingsplan efterfølgende, hvilket altid vil være til patientens bedste og dermed honorere det, patienten er kommet for at få. – Jeg siger: ”Goddag, mit navn er Jens-Christian, velkommen til. Vi har stor erfaring med at behandle patienter med overvægt. Det er vigtigt, du forstår, at fedtmassen aktivt forsvarer og bevarer sig selv, og at der derfor skal være styr på morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad og mange andre ting, og det er vigtigt, at du overholder den plan, jeg giver dig, så godt som muligt resten af livet”, siger han og forklarer, at han mener, at hans form for pædagogik er meget mere omsorgstagen-

Læs mere om Jens-Christian Holms arbejde på www.jenschristianholm.dk og www.drholm app.dk

de, fordi den sikrer patienterne konkrete behandlingspunkter, der er mulige at følge, så patienten er i stand til selv at overtage behandlingen over tid. – Vi skal fra omsorg til egenomsorg, sige han. Dårlig samvittighed Jens-Christian Holm erkender, at han ikke kender til tandlægers tilgang til patienter, men hans pædagogik kan, ifølge ham, overføres til alle faggrupper, også tandlæger. – Jeg tror på, at mange tandlæger faktisk sætter grænser af nødvendighed, fordi de kan se, at den motiverende og anerkendende tilgang ikke er nok. Men jeg tror også, at de har dårlig samvittighed over, at de sætter grænser, fordi de jo bør være søde ved patienterne. Men det behøver man altså ikke have ifølge JensChristian Holm. Tværtimod er det netop udtryk for det, han efterlyser: at man træder i karakter som sundhedsperson.♦

Giv dine patienter god information Se og bestil brochurerne på Tdlnet.dk

NR. 22

Nr. 3 4 3 NR. 1

Kroner rne ogMbroer undtørh i tænde ner r ed e n v e R io t k infra Tand in t g n o e d - ner kø NR.

NR.

ge elige i kæbe- r d n i Alm omme muskle sygd g tygge led o

ds arod betæn d onti tis else

og p

sygr og ene eled og ke g s ynlige revner Hvil e i kæb findeUs m r m le ne kan o k s d i tænder emu dt s tygg ndlegøre on a h r? e de an b rd o elv Hv du s de? ad kan v Og h ? gøre

Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Mundtø rhed ka n være meget genere nde og føre til alvor lige helbred smæssig e problem H v a er

de og p r tandkø arod dsb o etæ Hvo nde rdan ntitis? lse opst men år sy e? gdo Og h mvord an b eha ndle s de ?

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve ca. 500 ord Kommentarer ca. 500 ord Essay ca. 1.000 ord Kronikker ca. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder ca. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag. Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Debatindlæg ← ANDERS BJERGEGAARD Direktør, medejer Godt Smil

TANDLÆGEFORENINGEN TAGER MUNDEN FOR FULD!

AK TIL TANDLÆGEFORENINGEN for kampagnen for et sundere Danmark (kampagne på Facebook gennemført i november 2018, red.). Det er godt og rigtigt, at der bliver sat fokus på forebyggelse og lige adgang til sundhedsydelser. Jeg må dog sige, at der er dele af kampagnen, der i den grad vakte min undren. Det handler om Tandlægeforeningens budskab i forhold til tandlægekæder og kapitalfonde. Tandlægeforeningen har et budskab om, at mens tandlægen har fokus på tandsundhed, så tænker kapitalfonde (kun) på penge. Det må da vist siges at tage munden for fuld. Som direktør og medejer af en tandlægekæde må jeg korrigere Tandlægeforeningens vildfarelser og bringe jer tilbage til virkeligheden. Da vi i sin tid startede Godt Smil, var vort absolutte fokus patienten og kvaliteten af den behandling, vi tilbyder patienten. Derfor har vi gennem alle årene arbejdet hårdt på

at tiltrække dygtige og velkvalificerede tandlæger og behandlere. Vi har også gennem årene arbejdet systematisk på at lave et setup, så tandlægen får de optimale muligheder for at udføre en god behandling. Vi arbejder systematisk med brugertilfredshedsundersøgelser (og ligger i TOP), og vi lover også patienterne fuld tilfredshed eller pengene retur. Vi er konkurrencedygtige på priserne – JA. Men det skyldes ingenlunde, at vi går på kompromis med kvaliteten, men alene at vi har stordriftsfordele, er knivskarpe på indkøb og effektive på administration samt planlægning. Vores behandlere og tandlæger lønnes typisk mindst på niveau med gennemsnittet, og vi fylder masser af efteruddannelse på dem. Derfor er Godt Smil også blevet en succes. Fordi vores personale gør det godt, og fordi de hver dag er dedikerede i forhold til deres patienter og kvaliteten af deres arbejde. Og de slækker hverken på deres faglighed eller deres etik! Og JA, vi er delvist ejet af en kapitalfond. Og JA, de skal tjene penge til deres investorer, der i øvrigt typisk er ganske al-

Jeg mener ærligt talt, at også Tandlægeforeningen skal byde kapitalfondene velkomne. For de kan hjælpe os til at drive bedre klinikker mindelige pensionskunder. Men NEJ, det går ikke ud over kvaliteten af behandlingen, og NEJ, vi går ikke på kompromis overfor patienterne, fordi vi har en kapitalfond i ryggen. Vores ejer er tværtimod optaget af at måle os netop på patienttilfredsheden og kvaliteten af vores arbejde. For ellers forsvinder patienterne jo og dermed indtægterne. Når vi har ønsket at få en kapitalfond i ryggen, så skyldes det muligheden for at sikre ro til fortsat at udvikle Godt Smil fagligt og organisatorisk. Ved at have en solid finansiering kan vi netop udvikle os i det rigtige tempo og er ikke presset til hurtige løsninger eller at optimere indtjeningen på bekostning af kvaliteten. Derfor går høj faglig kvalitet fint hånd i hånd med at være ejet af en kapitalfond. Jeg oplever i øvrigt, at både mine kolleger i tandlægekæderne og vore kolleger på de mindre klinikker har fokus på patienterne og på kvaliteten af behandlingen. I dagligdagen er det altså fagligheden, der står højest. Afslutningsvis er jeg nødt til at sige, at jeg er overbevist om, at fremtiden tilhører tandlægekæderne eller større klinikfællesskaber. Ganske som med de praktiserende læger vil de mindre tandlægeklinikker forsvinde. Simpelthen fordi virkeligheden på en tandlægeklinik i dag er så kompliceret og stiller store krav ledelsesmæssigt, organisatorisk og administrativt. Det ønsker de yngre tandlæger ikke at stå med alene. De vil nemlig koncentrere sig om det faglige arbejde – og patienterne. Og heldigvis for det! Og jeg mener ærligt talt, at også Tandlægeforeningen skal byde kapitalfondene velkomne. For de kan hjælpe os til at drive bedre klinikker – uden at det går ud over kvalitet eller faglighed.

∕

2019

∕

123

∕

svar ← BRIAN MØLLER ANDERSEN Tandlæge Medlem af hovedbestyrelsen og formand for Udvalg for kommunikation

KAPITALFONDE OG EJERSKAB KÆRE ANDERS BJERGEGAARD Tak for dit læserbrev om kapitalfonde og ejerskab. Du skriver, at Tandlægeforeningen tager munden for fuld, når vi siger, at kapitalfonde tænker i at tjene penge. For i Godt Smil har I en kapitalfond i ryggen, men I holder samtidig fokus på patienten og på kvaliteten. Tandlægeforeningen har lige gennemført en Facebook-kampagne, hvor man trækker tingene skarpt op og måske bliver lidt firkantet, netop for at få kant og trænge igennem mediestøjen. Men jeg vil gerne slå fast – Tandlægeforeningen er ikke fortaler for den ene eller den anden ejerskabsmodel. Vores budskab er, at det skal være tandlægen, der som autoriseret sundhedsperson har den bestemmende indflydelse og det reelle ejerskab. Vi har aflagt et tandlægeløfte – og tandlægefagligheden skal være styrende i tandplejen. Tandpleje er en sundhedsydelse – derfor er det afgørende vigtigt, at tandlægen fortsat har den bestemmende indflydelse på, hvad der sker i tandklinikken. Tandlægeforeningen har ikke en bestemt holdning til ejerskab og til finansiering. Både enkeltejede klinikker og kæder er gode måder at drive klinik på, når blot tandlægen har den afgørende indflydelse på drift og prioriteringer. Du skriver, at det faglige og hensynet til patienterne står i centrum i Godt Smil. Det lyder meget positivt, og så tror jeg slet ikke, at vi er så uenige.

T ∕ kom til orde

kommentar ← NIELS SEERSHOLM Overlæge, dr.med. Regionalt Tuberkulose koordinationscenter, Lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital

TUBERKULOSEVACCINATION IGEN. DET ANBEFALES IKKE I TANDLÆGEBLADET nr. 10/2018 omtaltes under overskriften ”Tuberkulose er ikke udryddet” en international artikel fra British Dental Journal. Artiklen anbefaler, at alle medarbejdere på tandklinikker skal sikre sig, at de er vaccineret mod tuberkulose. Det er ikke noget, vi anbefaler i Danmark. I 2017 var antallet af tuberkulosetilfælde i Danmark 278 svarende til en incidensrate på 4,8/100.000. Det er således en meget sjælden sygdom, og risikoen for at møde en patient i en tandklinik med aktiv ubehandlet TB er meget lille. TB smitter udelukkende ved dråbeinfektion, og en effektiv ansigtsmaske yder god beskyttelse. Vaccinen imod TB indeholder levende Mycobacterium bovis BCG (Bacille Calmette-Guérin) bakterier. Rutinemæssig vaccination af alle skolebørn ophørte i slutningen af 1980’erne ud fra en samlet vurdering af risici for TB og bivirkninger af vaccinen. BCG har en veldokumenteret forebyggende effekt imod meget svær TB hos børn, hvis vaccinen gives, når de er spæde. Effekten aftager med årene.

TB smitter udelukkende ved dråbeinfektion, og en effektiv ansigtsmaske yder god beskyttelse Der er ikke dokumentation for effekten af BCGvaccine givet til voksne, og den beskyttende effekt for sundhedsarbejdere eller andre, der bliver eksponeret, er ukendt, og formentlig giver den ingen beskyttelse. På den baggrund anbefaler vi ikke BCG-vaccination af sundhedsarbejdere i Danmark.

6. Danske ITI Kongres Nyborg 6. september

20 19

Behandlingsplanlægning: Tand eller implantat?

Tilmelding og program:

www.iti.org/congressdenmark

Bliv opdateret om:

Foredragsholdere

• Hvornår kan en tand bevares?

Stephen Chen Klaus Gotfredsen Eva Lauridsen Otto Schmidt

• Hvad er prognosen for parodontalbehandling, endodontisk behandling, behandling med fyldning/krone? • Hvornår er der øget risiko for komplikationer ved implantatbehandling?

Frauke Müller Flemming Isidor Morten Laursen Søren Schou

Kursussted

• Hvad er prognosen for konventionel bro, plastretineret bro, aftagelig protetik sammenlignet med implantatbehandling?

Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg

• Hvornår er der behov for ortodontisk behandling eller anden forbehandling før implantatbehandling?

Deltagergebyr

• Hvordan håndteres traumatiserede tænder og kan de bevares?

Program komite Erik Andersen Klaus Gotfredsen Morten Grauballe Flemming Isidor Simon Storgaard Jensen Line Storetvedt Søren Schou (Formand)

ITI Section Study Club Coordinator

ITI fellow ITI medlem Ikke ITI medlem Studerende ITI kongresmiddag

1.500 1.500 2.700 1.000 650

kr. kr. kr. kr. kr.

Videnskabelig organisation ITI International Team for Implantology Basel, Schweiz Telefon: +41 61 270 83 83 Email: events@iti.org Hjemmeside: www.iti.org

Vi glæder os til at se dig!

Prof. Søren Schou

Tidlig registrering indtil 21. juli 2019:

Dr. Erik Andersen ITI Section Chair

Dr. Morten Grauballe ITI Section Education Delegate

T ∕ medlemsservice navne 50 HVIS IKKE DU ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 27/1-22/2 2019 30

Lillian Barbara Noemi Gáll, København N, 31. januar Carina Dyreborg Prip, Skanderborg, 6. februar Mette Libak Nielsen, København K, 10. februar Marie Louise Gylding Jørgensen, Stenderup, 11. februar Josefine Marie Jensen, Frederiksberg, 14. februar Abdallah Mohamed Hleihel, Slagelse, 19. februar Nabil Miyanji, Risskov, 22. februar

Wenche Gundel Kjellerup, Hårlev, 29. januar Man Schmidt Ung, Aalborg SØ, 30. januar Iben Søbye Helbo, Grindsted, 31. januar Anne Skadhede Albæk, Skanderborg, 1. februar Nina Beerid Bahnsen, Flensburg, 4. februar Hans Christoffer Gade Bonnesen, Hinnerup, 12. februar Matteo Sharifzadeh Ekbatani, Charlottenlund, 17. februar Henrik Maltbæk Jensen, Aalborg, 19. februar

Peter Haaning, Næstved, 1. februar Mikkel Eiler Jul Eilersen, Charlottenlund, 6. februar Vivi Qvist, Sabro, 6. februar Dorthe Schødt, Hillerød, 11. februar Marianne Elisabeth Roholt Hald, Hjerm, 13. februar Kecia Dyhring, Vallensbæk Strand, 14. februar Camilla Ashina, København Ø, 19. februar

Jørgen Walin, Charlottenlund, 29. januar Jørgen Hansen, Svendborg, 30. januar Uffe Nedergaard, Åbyhøj, 31. januar Knud Erik Lystbæk Jensen, Jelling, 1. februar Dorte Bau Damgaard, Roskilde, 5. februar Susanne Ekelund Jensen, Hornbæk, 5. februar Per Bergmann, Humlebæk, 5. februar Lene Alexandersen Poulsen, Kolding, 7. februar Anders Hagen Lundberg, Birkerød, 11. februar Arne Baagø Jepsen, Hellerup, 14. februar Hanne Laugesen, Frederiksberg, 18. februar Signe Egdalen Gross, Norderstedt, 22. februar

Bent Christiansen, Juelsminde, 28. januar Klaus Kristensen, Bredsten, 31. januar Frits Esmark, Herlev, 1. februar Peter Finn Mortensen, Virum, 3. februar Finn Erling Koefoed, Virum, 9. februar Jens-Erik Tvilling, Højbjerg, 9. februar

Finn Øjvind Kratz, Værløse, 27. januar Niels Kjærgaard, Lemvig, 19. februar Jørn Valdemar Dickow, Næstved, 20. februar Karsten Aage Kristensen, Vejle, 21. februar

Kjeld Preben Olesen, Holte, 11. februar Ole Borg, Hellerup, 13. februar

Nina Birte Østergaard, Viborg, 9. februar

Dødsfald

††Peter Ole Brandt Hansen, Fødselsår 1950, kandidatår 1978 Afgået ved døden 20. december 2018 ††John Heinrichsen, Fødselsår 1953, kandidatår 1977 Afgået ved døden 7. november 2018. ††Pia Johansen , Fødselsår 1964, kandidat år 1997 Afgået ved døden 28. december 2018 ††Stephen Williams, Fødselsår 1944, kandidat år 1967 Afgået ved døden 10. november 2018 ††Niels Hübertz Knudsen, Fødselsår 1952, kandidat år 1984 Afgået ved døden 21. november 2018

NY PATU-FORMAND: Pernille Palsbo Tøttrup

Tid til moderne og solidarisk barselsordning TEKST ANNE BURLUND

I SKAL KÆMPE for at bevare vores gode ansættelsesforhold. Sådan lyder det prompte fra 33-årige Pernille Palsbo Tøttrup, der er ny formand for Privatansatte Tandlæger i Tandlægeforeningen (PATU). Hun har siddet i hovedbestyrelsen i to år og i lokalbestyrelsen i Region Midt i 10 år og mener derfor, at hun kan bidrage med en indsigt og et netværk, der kan styrke de privatansatte tandlæger. Ifølge Pernille Palsbo Tøttrup bliver de privatansatte tandlæger presset fra flere sider pga. særloven og kædernes indtog på markedet: – Flere er blevet varslet nedgang i provisionen, fordi klinikejerne frygter for økonomien efter indførelsen af særloven. De mange krav og gebyrer, der er blevet indført de seneste år, kan mærkes på klinikkernes overskud. Så vi skal klæde de privatansatte tandlæger på til at kæmpe deres sag, så deres løn og ansættelsesforhold forbliver gode – selvfølgelig under kyndig vejledning fra vores sekretariat. Møde medlemmer Hun vil arbejde for, at de privatansatte kan mærke, at der bliver gjort noget for dem – og at de bliver hørt og inddraget: – Vi skal ud og møde vores medlemmer, så vi ikke fremstår som en tør og utilgængelig forening. PATU-konferencen fik en god genstart i efteråret, og sådanne tiltag skal vi fortsætte og styrke

∕

2019

∕

123

∕

ved at tiltrække medlemmer med spændende emner og mulighed for videndeling. Ligesom vi skal styrke vores Facebookgruppe, hvor privatansatte tandlæger kan videndele og debattere det, der ligger dem på sinde, siger den nye formand. Ny barselsordning Pernille Palsbo Tøttrup fremhæver også arbejdet for en barselsordning som et af de store emner den kommende tid: – På hovedgeneralforsamlingen i november var der stort flertal for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for en mere tidssvarende og solidarisk barselsordning for ansatte såvel som ejere. I dag har de privatansatte tandlæger kun ret til 14 uger med halv løn efter fødslen, mens klinikejerne ikke har nogle egentlige rettigheder. Dyrlægerne har en god ordning, som vi måske kan skele til, siger Pernille Palsbo Tøttrup, der også glæder sig til at styrke samarbejdet med KEU og OATU om emner som fx fremtidens tandpleje. Bred medlemsgruppe Der er valgt fem regionale medlemmer – en fra hver region og to landsmedlemmer – til PATU, der nu igen er fuldtallig. Og Pernille Palsbo Tøttrup glæder sig til arbejdet: – Det er spændende at være formand for et udvalg, hvor vi er så mange engagerede og så bredt funderet regionalt. De privatansatte spænder vidt i dag –

NY PATU-FORMAND. 33-årige Pernille Palsbo Tøttrup fra Aarhus, vil klæde de privatansatte tandlæger på til at kæmpe deres sag, så deres løn og ansættelsesforhold ikke bliver forringet.

fra de nyuddannede til de midaldrende, der har solgt deres klinik. Derfor skal vi favne bredt og sørge for, at vi repræsenterer alle grupper, fastslår Pernille Palsbo Tøttrup. Pernille Palsbo Tøttrup arbejder som tandlæge i Aarhus Tandcenter. Hun er uddannet i 2012 fra Tandlægeskolen i Aarhus og har tidligere arbejdet deltids i privat og kommunal tandpleje. Hun afløser Marie Louise Berntsen, der var formand for PATU fra 2016-2018. ♦

T ∕ medlemsservice

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto forår 2019

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF forår 2019

TANDLÆGEFORENINGENS FORSKNINGSKONTOS formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi. Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på et særligt ansøgningsskema, som kan downloades fra Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/udvalg/udvalgsdokumenter/andre udvalg/FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskema. Til ansøgningsskemaet er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af skemaet. Kun ansøgninger, der efter lever vejledningen, vil blive behandlet.

I HENHOLD TIL FUNDATSEN indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af midler og 2) forslag til anvendelse af midler.

Ansøgningsfrist den 1. april 2019. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. FORSKU

Ansøgningsfrist den 1. april 2019. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. KOF

Ansøgninger modtages kun elektronisk.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen. Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af midlerne. KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på et særligt ansøgningsskema, som kan downloades fra Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/udvalg/udvalgsdokumenter/andre udvalg/FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskema. Til ansøgningsskemaet er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af skemaet. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsfond forår 2019 BESTYRELSEN INDKALDER hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i april 2019. 1) Bestyrelsen kan efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. 2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen. Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Fonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Det er fastsat, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen. Ansøgningen udformes på et ansøgningsskema, som kan downloades fra Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/udvalg/udvalgsdokumenter/andre udvalg/ FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ ansøgningsskema. Til ansøgnngsskemaet er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen vil blive behandlet. Ansøgningsfrist den 1. april 2019. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Tandlægeforeningens Forskningsfond Ansøgninger modtages kun elektronisk.

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ medlemsservice

Tandlægeforeningens skolarstipendium forår 2019 TANDLÆGESTUDERENDE KAN SØGE et forskningsstipendium for undervisningsåret 2019-2020. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2019. Der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2019. Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde. Færdige kandidater kan derfor ikke søge! Det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet. Det er vigtigt, at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden. Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. pr. måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongres-

rejse etc.), og 27.000 kr. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til administration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til SU. Ansøgningen udformes på særskilt ansøgningsskema, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/ organisation/udvalg/udvalgsreferater mv./andre udvalg/ FORSKU, KOF og Calcin/diverse. Spørgsmål kan rettes til Christina Wessel Jensen på tlf. 33 48 77 23. Ansøgningsfrist den 1. april 2019. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Skolar Ansøgninger modtages kun elektronisk.

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2019 Deadline: 6. februar 2019 Udkommer: 23. februar 2019 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2019 Deadline: 13. marts 2019 Udkommer: 30. marts 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

∕

2019

∕

123

∕

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2019

marts Nordisk forening for Funktionshæmning og oral Helses forårskursus? • Dato: Fredag den 1. marts 2019 kl. 9.30-15.00 • Sted: Park hotel i Middelfart. Arrangør: NFH Patienter i omsorg – og specialtandpleje med marginal parodontitis - hvilke behandlinger giver bonus? Info: www.nfh-danmark.dk Efterfølgende afholdes der Generalforsamling i NFH- Dansk sektion kl. 15.30-16.00

Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde • Dato: 1. – 2. marts 2019 • Sted: Hotel Comwell Sorø Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag. Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32 DSOI Forårsmøde • Lørdag d. 2. marts 2019 Emne: Det digitale workflow Se mere og tilmeld dig på www.dsoi.dk Dansk Parodontologisk Selskab • Dato: 8. marts 2019 • Sted: Panum, København eller • Dato: 9. marts 2019 • Sted: ARoS, Aarhus Endo-Periodontal lesions med Professor, Dr. Henrik Doomisch, Berlin Program se www.periodont.dk

T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 Sidsel Fogh Pedersen H. C. Ørstedsvej 38 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13 Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12

Region Midtjylland

Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Region Syddanmark

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Region Grønlands Tandlægeforening Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Tandlægernes Tryghedsordninger Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

dokumenteret efteruddannelse

DD Colosseumklinikken

DD Tandlæge Mads Bundgaard

Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9 , 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy

Bidfunktion

Adipositas

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

DD Hausergaarden

Behandlingscentre DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. • Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

∕

2019

∕

123

∕

Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

Jylland

DD Birgitte Skadborg

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering DD Karin Fejerskov

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25 , 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Steen Rosby

Stationsvej 1 , 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Marianne Holst-Knudsen

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk DD Per Stylvig

Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje DD Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillofacial radiologi DD Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

T ∕ medlemsservice

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk DD Højfyns Tandcenter

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk DD Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

DD Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose DD KOHBERGTANDKLINIK.DK

Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk DD Kolding Implantat Center

Sjælland Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

DD Lars Jessen

DD Specialtandlægerne

DD Kæbekirurgisk Klinik

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik DD Niels Gersel Pedersen

Specialtandlæge, dr.odont. DD Klaus Gotfredsen

Tandlæge, dr.odont. DD Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d.

Jylland

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik

DD Aalborg Implantat Center

DD Lone Nyhuus

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk DD Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk DD Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik DD Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 DD Torben Lillie

• Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk DD Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

DD Specialtandlægerne

Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) DD Specialtandlægerne I/S

DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. • Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk DD Torben Jørgensen

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg 28 74 73 25 DD Jonas Becktor

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgi Fyn

DD Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. • Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland

DD Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

DD Aalborg Implantat Center

v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk DD Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

DD Jens Thorn

Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk DD Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

DD Kæbekirurgisk Klinik

DD Lambros Kostopoulos

Specialtandlæge • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 DD Louise Kold &

Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

DD Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

DD Martin Dahl

Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

DD Merete Aaboe

Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

DD Niels Rintza

Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

∕

2019

∕

123

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi

∕

DD Niels Gersel Pedersen

Specialtandlæge, dr.odont. DD Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d. Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

DD Klinik for Kirurgi

og Endodonti DD Vibe Rud DD Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

DD Specialtandlægerne I/S

DD Mobilkirurgi

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje 28 74 73 25

DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Simon Storgård Jensen

Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk • Oral kirurgi og implantatbehandling DD Specialtandlægerne

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk DD Middelfart klinikken

Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland DD Brædstrup Implantat

Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD L.M. Christensen og

F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 DD Louise Kold &

Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

T ∕ medlemsservice

Sjælland DD Merete Aaboe

Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 DD Tandlægecentret Svanen

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk DD Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi DD Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 DD Rikka Poulsen

Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 • Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Ortodonti Fyn

DD Helle Lindtoft

Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Ivan Bøgild

Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

DD Specialtandlægerne

DD Specialtandklinikken

DD Specialtandlægerne

Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Jylland DD Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti DD Carsten Lemor

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Janne Grønhøj DD Morten G. Laursen

DD Søren Povlsen

Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk

Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

DD Kim Carlsson DD Jens Kragskov

DD Helen Torkashvand

Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 • Specialtandlæger i ortodonti DD Specialtandlægen

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti DD Lisbeth Nielsen, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk DD Borchorst tandregulering

Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html

• Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk DD Karin Binner Becktor

• Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti DD Lone Møller

• Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk DD Michael Holmqvist

• Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk DD Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt • Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

DD Søren Haldager DD Helen Torkashvand

• Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn

DD Lone Sander, ph.d. DD Mette Rylev, ph.d.

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland DD Bjarne Klausen,

ph.d., dr.odont. Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk DD Brædstrup Implantat

Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Lone Sander, ph.d. DD Mette Kjeldsen, ph.d. DD Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

DD Rikke Wedell Nielsen

Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland DD Jan Bjerg Andersen DD Kaveh Golestani DD Mats Christiansen

DD Kenneth Jordy

DD Kasper Holm-Busk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

Klinik: Tandlægen.dk - Roskilde Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Protetik

M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti

Fyn

DD Steen Bjergegaard

• Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Sjælland

DD Marianne Hoffmeyer

DD Torben Jørgensen

M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

DD Lars Jessen

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Rodbehandling

DD Lone Forner, ph.d. DD Tanja S. Borch, ph.d.

Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 kontakt via: EDI

DD Christian Bruun Møller

• Endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

DD Colosseumklinikken

Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk DD Colosseumklinikken

Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk DD Kirsten Alberg

CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

∕

123

∕

Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk DD Jens Tang • Retrograd endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

DD Thomas Harnung

DD Otto Schmidt DD Casper Kruse, ph.d. DD Lise-Lotte Kirkevang,

dr. odont. Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Younes Alipanah

• Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk DD Søren Grønlund

dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

DD Vitus Jakobsen

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg DD Mads Juul

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk DD Andreas Riis

Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Æstetisk tandpleje DD John Orloff

Hausergaarden • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk DD Jan F. Thomsen

Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde • Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

2019

DD Gitte Bruun

DD Jørgen Buchgreitz

DD Tandklinikken Ravn

∕

Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA kirurgi med eller uden knogle regeneration

T ∕ medlemsservice stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10 % + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægeblad nr. 2 2019: 6/2. Udkommer: 23/2. Tandlægeblad nr. 3 2019: 13/3. Udkommer: 30/3.

quickannoncer

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

www.dentaljob.dk

Klinik i Aarhus C søger tandplejer QUICK NR. 8663

Tandlægen.dk i Vejen søger erfaren og engageret tandlæge QUICK NR. 10763

Klinik i Vejen søger tandlæge QUICK NR. 9016

Klinik i Jels søger tandplejer til super stilling 3 til 4 dage om ugen QUICK NR. 10775

Klinik på henholdsvis Østerbro og Frederiksberg søger tandlæger QUICK NR. 10706

Klinik i Aarhus C søger klinikassistent QUICK NR. 10777

Klinik i centrum af Vejle søger tandlæge QUICK NR. 10716

Klinik i Randers søger tandplejer QUICK NR. 10778

Klinik i Slagelse søger barselsvikar 37t/ugen 1.2-1.5.19, med mulighed for fastansættelse 3 dg/ugen efterfølgende QUICK NR. 10725

Klinik i Århus søger tandlæge til deltidsjob QUICK NR. 10780

Større klinik på Sydsjælland søger tandlæge QUICK NR. 10782

Klinik i Svendborg søger engageret tandlæge QUICK NR. 10784

Klinik i Glamsbjerg søger tandplejer QUICK NR. 10809

Jammerbugt kommune søger tandlæge QUICK NR. 10810 Dentist.dk i Egtved og Hedensted søger tandplejer

Tandlægerne Nord-smil i Århus og Aalborg søger på begge klinikker en frisk og stabil tandplejer QUICK NR. 10789

Klinik i Brabandhus, Aarhus søger klinikassistent/ receptionist QUICK NR. 10791

Tandklinikken Ågade, Hadsten søger omgængelig og dygtig tandlæge til deltidsstilling i travl praksis QUICK NR. 10792

Klinik i Vejlby Risskov Aarhus søger tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 10811

Topmoderne tandlægecenter i Søborg søger klinikassistentelev QUICK NR. 10813

Alsidig, pulserende og stor praksis i Holbæk søger erfaren tandlæge 4-5 dage om ugen QUICK NR. 10814

Større klinik centralt beliggende i Haderslev søger fuldtids tandplejer, som har erfaring, ambitioner og brænder for sit fag QUICK NR. 10815

QUICK NR. 10795

Tandklinikken Sydfyn søger klinikassistent QUICK NR. 10797

Klinik i Gentofte søger glad og erfaren klinikassistent 1/3-19 eller snarest QUICK NR. 10799

Veletableret klinik i Randers C søger ny tandlæge QUICK NR. 10802

Tandlægen.dk klinik beliggende henholdsvis Hjørring og Hirtshals søger tandlæge QUICK NR. 10817

Større tandlægeklinik i Solrød Strand søger serviceminded receptionist QUICK NR. 10818

Guldborgsund Kommune, Center for Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 10819

Klinik i Gørlev søger en dygtig tandplejer, som brænder for faget QUICK NR. 10805

Moderne klinik i København søger erfaren receptionist (fuldtid eller deltid) QUICK NR. 10820

Klinik i Bramming søger tandplejer

≥

QUICK NR. 10807

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ medlemsservice

Privat praksis på Frederiksberg søger fagligt stærk klinikassistent til fuldtids barselsvikariat

Klinik på Nørrebro søger snarest klinikassistent til spændende vikariat

QUICK NR. 10821

Til travl klinik i Kbh. søges: Rutineret og selvstændig tandplejer med tiltrædelse snarest QUICK NR. 10822

QUICK NR. 10823

Klinik beliggende på henholdsvis Østerbro og Frederiksberg søger smilende og dygtige klinikassistenter QUICK NR. 10824

Ny friske farvenuanser. Samme børste.

TePe Interdentalbørste. Opdaterede farvenuanser.

Udviklet i samarbejde med dentalexpertise for en sundere hverdag.

www.tepe.com

AD170017DK

Vi præsenterer TePe Interdentalbørster i nye opfriskede farvenuanser. De findes i 9 størrelser, hvoraf de 4 mindste har en patenteret flexibel tip, som giver længere holdbarhed og bedst mulig tilgængelighed i alle approximalrum.

køb og salg

FREITAG’S

Dental Consult ApS

SALG / KØB

Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

T. 30 93 47 51

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 Klinikandel til salg i Haderslev E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK

Du har nu muligheden for at erhverve halvparten af en veldrevet klinik med udsigt til Torvet i Haderslev. Klinikken har 3 behandlerrum hvoraf sælger råder over 1,5. Patientgrundlaget for 2017 er jf. kontrolstatistikken på 894 patienter. Sælgers årlige omsætning udgør ca. 2,9 mio.

Udstyr efter klinikophør på Amagerbrogade til salg Fuldt udrustet klinik bl. a. med Climo klinik inventar, XO Care overophængt unit fra 2006 (med vital elektronik skiftet i august 2018 og søjle til operationslampe udskiftet 2016), Raypex 4 og Aseptico rodbehandlingssystem, – diverse roterende instrumenter og håndinstrumenter. Der er også Miele desinfektor og Melag Vacuklav 31 Prisforslag for samlet salg 50.000 kr. Diverse dele kan også sælges separat.

For nærmere information kontakt: Fin klinik i Aarhus Ken Kürstein Tlf. 20 20 92 12 sælges kk@dentalconsult.dk www.dentalconsult.dk

Klinikken ligger godt placeret i Aarhus. Sælges grundet ejer ønsker at gå på pension. Uudnyttet potentiale og den rummer derfor gode muligheder for vækst.

Birgth Braag Winther 32 58 06 76 / m. 30 32 05 51

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Dentallaboratorier Storkøbenhavn

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Michael Jessen hos DG Media, tlf. 33 70 76 45, e-mail: michael.j@dgmedia.dk Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm. Farvetillæg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

Nordjylland DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88

Hygiejne Ta’ en test

Advokater AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces. Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers

SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. Ring og få en aftale, som passer til dig.

Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge • Tlf. 70 23 13 13 • www.safeint.com • info@safeint.com

Revision – administration Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Service & reparation

Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris

07/0

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

TePe

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

2950 Vedbæk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk

Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Læs mere på: denlilletandfe.dk

www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Øvrige DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

Eurocard, Park Allé 292 Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB

Tandplejemidler

røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 · 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.dk

HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Vikarservice

Image annonce 8x2cm til tandlægebladet.indd 1

05-09-2018 14:33:03

Vikarbureauet for klinikassistenter

NAVNESKILTE BORDSKILTE ONE WAY VISION STREAMERS POSER KRUS PROMOTION

WWW.RUHNECOMPANY.DK

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

∕

2019

∕

123

∕

T ∕ ny start

Det giver mig et kæmpe kick at se mine medarbejderes flamme være tændt! TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN

Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du søgte jobbet som overtandlæge? – Jeg tænkte meget over, hvordan det ville være, hvis jeg blev leder det sted, jeg selv arbejdede som tandlæge. Men medarbejderne kender mig og ved, hvad jeg står for, så det var jeg ikke så bange for. Jeg overvejede, om medarbejderne skulle vide, at jeg søgte jobbet. Men jeg besluttede at tone rent flag og være åben om det – mest af hensyn til mine kollegaer, hvis de skulle føle, at det var mærkeligt. Hvordan mærker du forskellen på at være daglig leder og nu overtandlæge? – Jeg har lavet tænder i 30 år, så det er mærkeligt ikke at være behandler mere. Men på den anden side er denne her opgave så spændende! Når man sidder hands-on på klinikken, er det meget driftspræget, og jeg ville gerne arbejde endnu mere med ledelse og have tid til at være visionær. Jeg synes, det er fedt at være i helikopteren og se tingene i sin helhed – og være den, der lægger planerne. Jeg har altid været drevet af gerne at ville tage ansvar. Og jeg har også en forventning om, at andre tager ansvar. Jeg har altid haft behov for at vide, hvad der foregår, og hvorfor vi går den vej – og forstå processen. Det er dejligt nu at være med til at præge det. Hvad motiverer dig? – Jeg har altid trivedes bedst på større arbejdspladser, hvor der er masser af faglig sparring, og her er den kommunale tandpleje optimal, fordi vi er så mange faggrupper, og vi når hele vejen rundt om patienten. Vi har behandlingsstrategier, så der er ingen, der træffer en beslutning alene. Jeg elsker at

ANNE HENNEBERG

56 år

FRA Daglig leder af den kommunale tandpleje i Hørsholm TIL Overtandlæge samme sted

CV 1988 Uddannet fra Tandlægeskolen i København 1988-89 Tandlæge ved Den Kongelige Livgarde 1989-2007 Ansat i privat praksis i ind- og udland 2007 Ansat i Hørsholm Kommunale Tandpleje 2016 Daglig leder af Hørsholm Kommunale Tandpleje 2018 Overtandlæge i Hørsholm Kommunale Tandpleje

være sammen med mine medarbejdere og se dem vokse og udfolde sig. Det giver mig et kæmpe kick at se mine medarbejderes flamme være tændt! Det er benzinen for mig. Hvordan bruger du dine værdier i dit daglige arbejde? – De vigtigste ledelsesredskaber for mig er åbenhed, tydelighed og transparens. Man skal kunne sige tingene ligeud til hinanden. Alle skal kunne komme til mig – også når noget går mindre godt. Det synes jeg, at vi er gode til.Jeg har hele tiden fokus på, hvad vi er sat i verden for. Vores kerneopgave er at give alle tandplejens brugere mulighed for at skabe livskvalitet gennem god tandsundhed hele livet. Jeg tror på, at hvis vi løfter den opgave på bedste vis, så får vi også arbejdsglæde og god medarbejdertrivsel. Hvad har været de største udfordringer? – Det er svært at sige, måske er de ikke kommet endnu. Jeg vil gerne derhen, hvor medarbejderne selv kører ting, og så ser jeg outcomet. Nu hvor jeg ikke længere sidder med driften, skal jeg turde give opgaverne fri uden at blande mig for meget. Det synes jeg er lykkedes, men det er stadig en proces.

I NY START går Tandlægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge. Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

I SPIDSEN. Efter et par år som daglig leder i Hørsholm Kommunale Tandpleje er Anne Henneberg begejstret for de nye udfordringer som overtandlæge samme sted.

MUSIKHUSET & RADISSON, AARHUS

FREDAG 20. SEPTEMBER 2019 EARLY BIRD

book før 1. marts 2019

ris

Christopher

Martin Br ygmann

r he top

Peter Lund Madsen

stisk

Tim

Ch r is t

n se en

ku ,a

ete

Madsen und

Over 50 dentale messeudstillere Tips & tricks til DentalSuite og al dente Anerkendte faglige foredragsholdere Hands-on Live demo

Et brag af

en fest TILMELD JER PÅ WWW.DENTALMEETUP.DK Samarbejdspartnere: Vice Versa, Nordenta, Plandent, og over 50 andre udstillere fra dentalbranchen