Tandlægebladet 12 - 2018 by Tandlaegebladet

T TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°12

∕

DECEMBER 2018

∕

#122

SUSANNE KLEIST, NY FORMAND

“Vi skal lytte og inddrage alle medlemmer”

Koronektomi

Blødgøring af vand Cariesforebyggelse Kommunikation i primærsektoren Klassifikation af parodontal sygdom

Gå-hjem-møder med fagligt fokus

Vi byder på en let anretning, rødvin samt kaffe og kage.

Arrangementerne afholdes fra kl. 17.00-20.00

Gå-hjem-møder med fagligt fokus

kr. 295,- pr. person (fratrækkes evt. køb på aftenen)

Vi er vilde med at have gæster, og vi er vilde med vores kunder. Derfor inviterer vi i foråret til seks gå-hjem-møder i vores showrooms. Her disker vi op med faglige lækkerier og interessante oplæg. Tilmeld dig på 87 68 16 11 – vi glæder os til at se dig!

6/2 7/2

27/3 3/4

3/6 4/6

Bedre resultater med sandblæsning Sandblæs tandsubstansen med AquaCare sandblæser og opnå bedre bonding og færre omlavninger. Få en demo, og prøv selv, hvor let det er.

Vi bringer fremtiden til dig! Denne aften har du en unik chance for at være blandt de første, der hører om de nyeste tendenser, der netop er lanceret på IDS.

Flere muligheder med 3D-røngten 3D røntgen – hvilke muligheder giver det dig, og hvordan vælger du det rigtige system?

Fremtidens forbruger – forventninger og krav Derudover får vi besøg af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der vil gøre os klogere på fremtidens forbrugere i relation til tandplejen.

Cementering – do’s & dont’s Cementering af dine indirekte restaureringer på den rigtige måde. Do’s and dont’s. Få en opdateret cementerings-guide med hjem.

Hørning

Glostrup

Optimér implantatplejen Minimer dine patienters risiko for peri-implantitis ved at rense deres implantater med Labrida BioCleanbørsten med chitosanfibre.

Glostrup

Hørning

Glostrup

Tilmeld dig på 87 68 16 11 (tast 1 for kurser)

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

indhold ∕ T

FOTO / NIELS HOUGAARD

1070

leder 1028 Lad os arbejde sammen

update 1030 Tandlæger uden for særloven kan snart tegne regresforsikring

voxpop 1035 Vil du framelde dig særloven, efter det nu er muligt at tegne forsikring?

guide 1068 Sådan beslutter du, om koronektomi er den rette behandling

reportage 1070

Vagtskifte Der var højt humør og gode diskussioner til Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling, der også bød på vagtskifte i formandsstolen.

Koronektomi:

videnskab & klinik 1040 Pedersen MH, Mazen LH, Wenzel A, Nørholt SE Koronektomi af tredje mandibulære molar: indikation og behandling

Indikation og behandling

1050 Selvtest

Christensen MB En formaliseret kommunikationsvej mellem praktiserende læger og tandlæger

1060 Klausen B, Holmstrup P

Ny klassifikation af parodontal sygdom

122

quiz 1078 Den Store Nytårsquiz: Kan du spå om 2019?

medlemsservice 1086

1056 Elkjær BT, Simonÿ CFBF, Lind AB,

∕

Hovedstadens drikkevand bliver blødere: Risiko for caries stiger

Velbesøgt og relevant symposium om ældre patienter

Cariesforebyggende tiltag i forbindelse med blødgøring af drikkevandet

2018

nyhed 1076

referat 1080

1052 Ekstrand K, Arvin E

∕

Tag med til hovedgeneralforsamling, hvor der var vagtskifte på formandsposten

∕

1040

ny start 1108 Mød Karen Kongsbak, der er nyt medlem af hovedbestyrelsen

1025

T ∕ indhold FOTO / THOMAS NIELSEN

ny start

Nyt medlem af hovedbestyrelsen Læs hvad Karen Kongsbak vil arbejde for på side 1108

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør nef@tdl.dk

Trine Ganer Administrerende redaktør tg@tdl.dk Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

VIDENSKABELIGT PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Siri Beier Jensen

Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie L. Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Gunvild V. Strand Svante Twetman Ann Wenzel

MANUSKRIPTVEJLEDNING Find Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under ”Om Tandlægebladet”. Manuskripter skal sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

DMF-S Giver blødt ≤ 2.3 > 2.3-3.4 drikkevand > 3.4 mere caries?

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER

STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENVISNINGER

DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk

Tina Andersen Marketingkoordinator ta@tdl.dk

Fluorid

ADRESSEÆNDRINGER OG FORSENDELSE Kontakt medlemsregistreringen på medlemsregistrering@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11 – vælg medlemsregistrering Ved udeblivelse skriv til e-mail tblevering@tdl.dk og anfør dit medlemsnummer.

Læs mere på side 1052 og 1076

UDGIVER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11

ILLUSTRATION / ALLAN BARDOW, BEARBEJDET AF JULIE ASMUSSEN.

Udgivelsesfrekvens: 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Dansk Oplagskontrol og Danske Medier ISSN: 0039-9353 Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION vahle+nikolaisen

DESIGN OG ART DIRECTION Julie Asmussen & Torsten Høgh Rasmussen

FORSIDE Niels Hougaard

TANDLÆGEBLADET PÅ NETTET Tandlægebladet.dk Tandlaegebladet

1026

< 0.1-0.2 mg/L > 0.2-0.4 mg/L > o.4 mg/L

øjeblik ∕ T

HVEM: Torben Schønwaldt, formand for KEU og Susanne Egtoft, formand for OATU. HVAD: Til tredje møde i Dialog- og Indragelsesforum 21. november. HVOR: Sundhedsministeriet, København. FOTO THOMAS NIELSEN

∕

2018

∕

122

∕

1027

T ∕ leder

Lad os arbejde sammen

it mål som formand er at samle, lytte og få tingene til at ske. Dialog og samarbejde skal være grundsten i Tandlægeforeningen både indadtil og udadtil. Vi har lige været igennem et formandsvalg, hvor modsætningerne blev trukket op. Det kan godt være lidt broget, men det er også godt og frugtbart, at meninger brydes. Jeg tænker som Poul Henningsen ”Uenighed gør stærk”. Det er i diskussionerne, nyudviklingen sker, og Tandlægeforeningens synspunkter skabes og slibes af. Jeg vil gøre mit for at sikre, at vi fortsat har en åben debat og hele tiden udvikler os. Jeg vil sikre, at Tandlægeforeningen altid afspejler medlemmernes holdninger. Derfor vil jeg lytte, spørge og inddrage både de fagpolitisk aktive – og alle de øvrige medlemmer. Nu har vi haft hovedgeneralforsamling og taget nogle beslutninger. Vi har valgt en ny formand og en ny hovedbestyrelse, som skal i arbejdstøjet og skabe resultater. Det kræver, at vi kan samarbejde og fokusere på alle de store udfordringer, som møder os internt og i omverdenen. Vi kan diskutere alting, men

1028

Vi er stærkest, når vi står samlet udadtil

når beslutningerne er taget, så skal der handles målrettet og effektivt. Vi er stærkest, når vi står samlet udadtil. Vi er stærkest, når vi står samlet i ét fagligt fællesskab som tandlæger – uanset hvilken slags tandlæger. Udadtil skal vi være troværdige, faglige og konstruktive. Vi skal gå i dialog med politikere og andre sundhedsorganisationer for at skabe resultater. Når det er muligt. Når det ikke er muligt, skal vi sige fra – klart og entydigt. Helt konkrete mål for de næste to år er gode arbejdsforhold for alle tandlæger. Mindre bureaukrati. Et øget optag på Tandlægeskolerne og turnusordning for nyuddannede tandlæger. En af de helt store opgaver bliver den nye model for voksentandplejen, og her skal tandplejen og tandlæger anerkendes som en vigtig del af folkesundheden. Det skal være et kvalitetsstempel at være medlem af Tandlægeforeningen, og der skal stå respekt om vores faglighed. Lad os arbejde sammen. Sammen om at nå vore mål. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

HUSK indbetaling til pension

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

T ∕ update

FOTO / SHUTTERSTOCK

Fra Arkivet Skal der tilsættes fluor til drikkevandet?

Tandlæger uden for særloven kan snart tegne regresforsikring

ET bliver om kort tid muligt for medlemmer af Tandlægeforeningen, der arbejder uden for særloven, at tegne en regresforsikring, der dækker krav fra regionerne på betaling af erstatninger og udgifter til tandskadeerstatninger over 10.000 kr. Det er Tryg, der tilbyder forsikringen, og den er resultatet af længere tids intenst arbejde i Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudvalg, fortæller formand, Henrik Nielsen. Detaljerne er endnu ikke helt på plads, men det ser ud til at være en meget tilfredsstillende aftale for alle tandlæger, som Henrik Nielsen formulerer det. – Vi er meget glade for, at det er lykkedes at lande den her aftale. De tandlæger, der siden 1. juni har været i risiko for et regreskrav fra regionens side efter en erstatningssag, vil få en tryggere hverdag med sådan en forsikring, siger Henrik Nielsen, og understreger, at den er resultatet af et godt samarbejde med Tryg generelt.

• • • •

Forsikringen vil kunne tegnes i løbet af kort tid, formentlig til årsskiftet Den årlige præmie vil formentlig være i omegnen af 25.000 kr. pr. tandlæge (+–) Forsikringen får ingen selvrisiko Forsikringen vil kun kunne tegnes af medlemmer af Tandlægeforeningen

Vi er meget glade for, at det er lykkedes at lande denne aftale HENRIK NIELSEN Formand for Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudvalg

1030

I årets første Tandlægeblad i 1959 bragte redaktionen Indenrigsministeriets netop færdiggjorte ”Betænkning vedr. forebyggelse af caries ved fluoridtilførsel”: ”Efter en diskussion af de muligheder for kronisk fluorforgiftning, som man fra forskellig side har næret bekymring for kunne forekomme ved fluoridering af drikkevand, konkluderer udvalget, at det mener, ”at der ikke er fremført kendsgerninger, som overbevisende taler for, at skadelige virkninger kan opstå på sunde individer ved kontrolleret tilsætning af fluorid til drikkevand, således at dette kommer til at indeholde 1 mg fluor per liter, hvorved den samlede daglige tilførsel af fluorid til børn bliver 0,8 -1,5 mg fluor og til voksne 1,52,5 mg fluor”.” Kilde: Tandlægebladet nr. 1/1959: 1.

Like us Følg Tandlægebladet på Facebook og få faglige nyheder, guides og tips

SAFA SARAC ANBEFALER Ansat tandlæge Roskilde

Mosterprincippet!

Som min underviser Anders engang sagde: Mosterprincippet! Behandl dine patienter, som om de var et familiemedlem – så anbefaler man altså den bedste løsning.

91%

Pas på nakken, skulderen ... men også håndleddet. Drej hellere trefunktionssprøjtens hoved én ekstra gang fremfor at vinkle håndleddet uhensigtsmæssigt.

Invester i bogen Oral and Maxillofacial Pathology af Neville m.fl. og hav den nærliggende. Den er fint illustrativ og dækkende.

af de delegerede til årets hovedgeneralforsamling stemte for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal præsentere en model for en forbedret barselsordning for ansatte tandlæger og klinikejere i privat praksis. Modellen skal være klar til drøftelse på HGF 2020.

Mest læst på

TDlnet Nye afsløringer: NKR-evaluering udsat for magtmisbrug Tandlægeforeningens aktindsigtsbegæring hos Danske Regioner og Finansministeriet resulterede i nye, belastende e-mails, der viste, at overenskomstpartner DANSKE REGIONER HAVDE INDFLYDELSE PÅ EVALUERINGEN AF NKR, og at evalueringsrapporten havde afgørende betydning for overenskomstforhandlingerne. TF sendte derfor en supplerende klage til Folketingets Ombudsmand.

1.813 klik ∕

2018

∕

122

∕

Ny ferielov 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Med den indføres samtidsferie, som betyder, at man kan afholde ferie umiddelbart efter, at den er optjent. Fra 1. september 2019 til 31. august 2020 indføres en overgangsordning. WWW

Følg med på Tdlnet.dk i den kommende tid og bliv klædt på som arbejdsgiver og ansat.

1031

T ∕ update

KEU-formand: Dialogforum kører i ring

JA NEJ ELLER

TÆT PÅ AT VÆRE SPILD AF TID. Sådan lyder KEU-formand Torben Schønwaldts dom efter seneste møde i sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V) dialogforum. På møderne skal deltagerne – som kommer fra interesse- og sundhedsfaglige organisationer – diskutere idéer til ny model for voksentandplejen. Men ifølge KEU-formanden lægger ministeriet ensidigt fokus på lavere tandlægepriser.

Jeg har arbejdet 360 timer i 2 ½ måned med børne- og ungdomstandpleje. Kan det tælle med i optjeningen af tilladelse til selvstændigt virke?

– Man håber at kunne spare penge, hvis tandlæger konkurrerer mere og priserne falder. Det er det eneste, de har i kikkerten, siger Torben Schønwaldt. Og det ligger langt fra den egentlige dagsorden, som er sat for en ny tandplejemodel. Den skal både løse overgangsproblemer, social ulighed og sikre høj kvalitet. – Det hænger ikke sammen kun at tale om lavere priser, hvis man virkelig mener, at kvaliteten skal øges, siger han. Torben Schønwaldt mener heller ikke, ministeriet bruger de input, der kommer. På seneste møde i november blev deltagerne bedt om at pege på problemer og løsninger for tandplejen, men det var en præcis gentagelse af det første møde i dialogforum. – Det rykker sig ikke ud af stedet, siger han.

NEJ! For at en ansættelse skal tælle med, skal du arbejde mindst tre måneder svarende til 360 timer. Samlet skal du have gennemført en praktisk oplæring med både børne- og ungdomstandpleje samt voksentandpleje i mindst 12 måneder svarende til 1.440 timer. Begge krav skal således være opfyldt.

Næste møde i dialogforum er 22. januar. FOTO / THOMAS NIELSEN

Skal du med til Klinikejerkonference? Bliv klogere på kommunikation, konkurrence og sociale medier på

Klinikejerkonference 2. februar 2019 Hotel Nyborg Strand Tilmeld dig på tdlnet.dk

1032

Danmark vs. Rwanda WHO ANBEFALER, at der er mindst én tandlæge pr. 10.000 indbyggere. Men i det centralafrikanske land Rwanda er der kun 27 tandlæger til en befolkning på 12 millioner. Til sammenligning har vi i Danmark 4.416 tandlæger til 5,8 millioner indbyggere. Den hyppigste grund til hospitalsbesøg i Rwanda er ifølge landets Sundhedsministerium sygdom i tænder og tandkød. Tandsundhed Uden Grænser (TUG) arbejder derfor gennem et skoleprojekt for at forbedre tandsundheden hos de mest udsatte grupper.

DANMARK

pr.

1.313 indbyggere

RWANDA pr.

444.444 indbyggere

Kilde: TUG

Dårlige tænder udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Men det offentlige tilskud til tandlægeregningen er i al stilhed blevet reduceret til næsten ingenting, og det skaber en social slagside ALLAN FLYVBJERG Direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen, i kronik i Information den 14. november 2018

∕

2018

∕

122

∕

Ny portal: Test klinikkens it-sikkerhedsniveau Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen har lanceret en ny portal, der sætter fokus på de stigende digitale trusler som afpresning, virus og hacking. Læs mere på sikkerdigital.dk, hvor I kan teste it-sikkerheden på jeres klinik og få konkrete anbefalinger og værktøjer til eventuelle forbedringer.

Akut bøjlekrise på Fyn Der er akut krise hos Tandreguleringscenter Fyn, hvor halvdelen af specialtandlægerne har sagt op eller er gået på pension. 1.975 børn og unge står nu på venteliste, hvoraf 423 har ventet over et år på den første undersøgelse. Det får nu ledelsen til at advare om, at situationen overskrider grænsen for, hvad de tilbageværende specialtandlæger kan tage ansvar for.

Honorarregulering i voksentandplejen Honorarerne i voksentandplejen bliver forhøjet med 0,8 % fra den 1. december 2018. Det har Sundhedsministeriet netop meddelt. Ministeriet havde ellers meldt ud, at honorarerne kun ville blive prisreguleret én gang årlig – nemlig 1. juni – men det korrigerer ministeriet altså nu. Find honorartabellerne på tdlnet.dk.

Ejerskab debatteres på europæisk plan Det er ikke kun i Danmark, man diskuterer, hvem der skal kunne eje tandklinikker. Den europæiske sammenslutning af tandlægeforeninger, Council of European Dentists (CED), har netop udsendt en resolution, og meldingen er klar: Den bestemmende indflydelse på tandklinikker skal ligge hos en tandlæge.

1033

WE KNOW ENDO.

Giv dig selv den bedste forudsætning!

WaveOne® Gold Reciprokerende etfilssystem for sikker og enkel endodonti Sikkerhed Kvalitet Pålidelighed Innovation Ekspertise

voxpop ∕ T

VoxPop Vil du framelde dig særloven, efter det nu er muligt at tegne patientskadeforsikring?

SØS RYBORG Faaborg

NINA BACH Holstebro

JENS LÆTGAARD Roskilde

– Vi er stadig opsat på at framelde os særloven, men skal først lige se, hvad forsikringen kommer til at indeholde. I august var vi meget oppe at køre og forargede over særloven, men det uhyggelige er, at man lige så stille lærer at leve med den og tilpasse sig forholdene. Vi har selvfølgelig mistet noget fra sygesikringen, men har i stedet lavet nogle tiltag, så det alligevel hænger rimeligt sammen. Om vi vælger at framelde os, afhænger også af, hvor længe der går, før vi får en ny overenskomst. Så vi har ikke helt besluttet os, men overvejer det meget kraftigt. Der er meget usikkerhed i øjeblikket, men får vi en overenskomst, der ligner særloven eller er ringere, så melder vi os med stor sandsynlighed ud.

– Vi har drøftet det på klinikken, men som udgangspunkt vil vi ikke framelde os lige nu. Vi vil se, hvordan forhandlingerne om en ny overenskomst falder ud – og om der overhovedet kommer én. Det er godt med mulighed for forsikring, men vi har mange ældre patienter, der har fulgt os længe, som får tilskud fra kommunen. Hvis vi står uden for særloven, vil de ikke kunne få det tilskud og skal måske skifte tandlæge. Der føler vi et ansvar for ikke at sætte en stor gruppe ældre patienter, som har været her i mange år, på gaden. I sommer blev vi meget stødt af, at vi blev presset på vores faglighed og talt ned til. Nu er det ved at blive hverdag, men vi skal kunne holde fast i vores faglighed, og der giver særloven nogle udfordringer.

– Ja! Jeg er medejer på en klinik med fire partnere, og jeg ved ikke, om mine kompagnoner vil gøre det. Vi har ikke set policen endnu og har kun en god idé om pris og vilkår, men det er jeg sikker på bliver en god løsning. Det kan blive bøvlet, at kun én ejer melder sig ud og ikke de andre. Men det kan lade sig gøre – og det er det vigtigste! Hvis det står til mig lige nu, så vil jeg og hele klinikken meldes ud af særloven. Jeg tror, vi skal kigge længe efter en overenskomst, og den nuværende særlov er uhensigtsmæssig for vores patienter.

∕

2018

∕

122

∕

1035

KIRURGIKURSUS I SALZBURG HOS W&H Tag med W&H på piezo kirurgikursus i Salzburg. Vi gennemgår forskellige muligheder og erfaringer med piezo kirurgi teknikken. Der vil være en hands-on del på kurset, hvor der vil blive mulighed for at afprøve de forskellige systemer. Piezo kirurgi bruges med stor fordel til tandekstration, retrograd endodonti, knogle kirurgi, parodontologi, lateral sinusløft samt crestal sinus løft. Kurset afholdes på W&H fabrikken, der er placeret lige uden for Salzburg. På turen vil der være rig mulighed for at nyde den gamle bymidte, Salzburger Altstadt samt det omkringliggende alpemiljø.

UDREJSE: TORSDAG DEN 23. MAJ 2019 HJEMREJSE: SØNDAG DEN 26. MAJ 2019 PRIS INKL. FLY, TRANSFER, DELT DOBBELTVÆRELSE, 3 X MIDDAG MED DRIKKEVARER, KURSUS PRIS: 10.350 KR. INKL. MOMS TILLÆG FOR ENKELTVÆRELSE: 375 KR. AFREJSESTED: STOCKHOLM, GØTEBORG OG KØBENHAVN ANTALLET AF PLADSER ER BEGRÆNSET DA DET ER HØJSÆSON I SALZBURG!

For yderlig information ring 64 41 41 42 eller mail tilmeldelsen med navn, telefonnummer, antal personer og dobbelt- eller enkeltværelse, afrejsested samt fakturaadresse til info@whnordic.dk

W&H Nordic, 64 41 41 42, info@whnordic.dk, www.wh.com

ny viden ∕ T FOTO / SHUTTERSTOCK

Stor variation i engelske tandlægers ordination af antibiotika

Milkybar er en sukkerbombe

ENGELSKE TANDLÆGER er ansvarlige for ca. 10 % af landets ordinationer af antibiotika; men en ny undersøgelse har påvist, at der er stor variation i tandlægernes ordinationsmønster. I en undersøgelse fra de to nordligste regioner i England (Cumbria og North East) varierede antallet af recepter pr. 1.000 indbyggere på de enkelte klinikker fra 0,02 til 16,6. Nærmere analyse afslørede, at der blev ordineret flere antibiotika i de fattigste områder, hvor behandlingsbehovet desuden var størst. Topscoreren blandt de lokale kommuner var således Middlesbrough, som er den sjettefattigste kommune i hele England, med 7,02 recepter pr. 1.000 indbyggere. Forfatterne anerkender, at der i fattige områder med ubehandlet caries kan være flere tilfælde af abscesser, som kan berettige ordination af antibiotika; men der er ingen faglig grund til den enorme variation, som undersøgelsen afdækker. Forfatterne anbefaler derfor en målrettet pædagogisk indsats over for de tandlæger, der har et meget afvigende ordinationsmønster.

"IT’S THE SIMPLE THINGS that are the most fun That’s why milk is now our No.1 ingredient”. Sådan var ordlyden i en TV-reklame for produktet Milkybar Kid, som fødevaregiganten Nestlé udsendte i England i 2017. Da Milkybar Kid imidlertid indeholder 53 % sukker, fandt to engelske tandlæger, at annonceringen var vildledende, og de klagede derfor til myndighederne (Advertising Standards Authority, ASA). ASA afviste dog klagen med den begrundelse, at hovedingrediensen i Milkybar Kid er mælk, idet 37 % af produktets vægt stammer fra mælkepulver. At mælkepulveret så også indeholder en del laktose, der bidrager til de 53 % sukker, har i den sammenhæng ingen betydning. Tandlægerne rettede også henvendelse til Nestlé, fordi der ikke var nogen deklaration af næringsindholdet på pakningen, skønt firmaet i 2013 havde indgået en frivillig aftale om at angive en sådan deklaration på deres produkter. Nestlé svarede, at aftalen jo netop var frivillig, og at der i øvrigt ikke var plads til en deklaration på pakningen. På Nestlé’s hjemmeside kan man dog konstatere, at mælk figurerer øverst på ingredienslisten for Milkybar Kid med 37 %, og at 53 % af næringsindholdet udgøres af sukker, så begge parter har for så vidt ret. Og det er altså fuldt lovligt at markedsføre et slikprodukt, der indebærer risiko for både caries og overvægt, på en måde, der får børn og forældre til at tro, at der er tale om et mejeriprodukt.

Bird L, Landes D, Robson T et al. Higher antibiotic prescribing propensity of dentists in deprived areas and those with greater access to care in the North East and Cumbria, UK. Br Dent J 2018;225:517-24.

Turner S, Jones C. The Milkybar ‘Kid’: Nestlé, childhood obesity and the regulation of advertising of high sugar and fat ultra-processed products. Br Dent J 2018;225:771-6.

∕

2018

∕

122

∕

1037

T ∕ internationalt forskningsnyt

BMI-måling hos børnetandlægen WHO HAR UDNÆVNT fedme til en af det 21. århundredes alvorligste sundhedsudfordringer, og i England er hvert tredje barn i 10-11-års alderen overvægtigt. Britiske forskere har derfor undersøgt, i hvilket omfang børnetandlæger deltager i opsporingen af overvægtige børn. Der blev sendt spørgeskemaer ud til 118 specialtandlæger i pædodonti, og knap halvdelen udfyldte skemaet. Af respondenterne var der 87 %, der af og til registrerede børnenes kropsvægt, og 76 %, der registrerede børnenes højde; men kun 63 % foretog beregning af Body Mass Index (BMI = vægt (kg)/[højde (m)]2 ). Kropsmålene blev sjældent registreret rutinemæssigt; typisk blev børnene kun målt og vejet ved første besøg samt i forbindelse med behandling i generel anæstesi. Alle de tandlæger, der foretog BMI-beregning, havde en eller flere gange grebet til handling som følge af fundene. I de fleste tilfælde havde de kontaktet patientens læge eller henvist til pædiater eller diætist; men ca. halvdelen af tandlægerne havde benyttet anledningen til at rådgive børnene om kost og motion. Alle respondenter mente, at de havde en opgave i at deltage i registrering af over- og undervægt, og de følte sig også generelt godt klædt på til at give kostvejledning. Der var dog enkelte, som angav, at de fandt det akavet at tale om vægtproblemer med børnene.

Clark E, Tuthill D, Hingston EJ. Paediatric dentists’ identification and management of underweight and overweight children. Br Dent J 2018;225:657-61.

1038

kommentar PROFESSOR BERIT HEITMANN Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Parker Instituttet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital: Er det en relevant opgave for danske børnetandlæger at registrere BMI på deres patienter? – I Danmark måles børns højde og vægt for beregning af BMI kun tre gange i skoleforløbet, mod tidligere årligt. Børn med begyndende overvægtsudvikling opdages derfor ikke hos skolelægen eller sundhedsplejersken, og der er ikke alternative systemer, der systematisk kan opspore eller henvise børn med begyndende overvægt til forebyggelse eller behandling. I det danske tandplejesystem er der derimod et regelmæssigt møde mellem sundhedspersonale og barn og en oplagt mulighed for opsporing af børn i risiko for fedme. Denne screeningsmulighed har været diskuteret gennem de seneste 25 år; men forslaget har manglet opbakning fra bl.a. sundhedsplejersker og skolelæger. BMI er et simpelt mål for overvægt. Hos personer over 18 år indikerer et BMI > 25 overvægt, mens skæringspunktet for overvægt hos børn varierer med barnets alder. Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMIkurver baseret på danske data med internationale grænseværdier.

dansk forskningsnyt ∕ T

Få komplikationer efter koronektomi

Social ulighed i cariesforekomst kan udlignes

KORONEKTOMI er en teknik, der har vundet betydeligt indpas de senere år i forbindelse med kirurgisk behandling af symptomgivende retinerede tredjemolarer i underkæben, og en ny klinisk prospektiv undersøgelse, som er udført på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, tyder på, at komplikationerne i forbindelse med denne behandling er meget beskedne. I undersøgelsen blev 231 rodkomplekser fulgt klinisk og radiologisk i gennemsnitlig 5,7 år efter koronektomi. Koronektomi blev valgt frem for fjernelse af hele tanden, fordi der på CBCT blev påvist en tæt relation mellem rodkomplekset og canalis mandibularis. I alt blev der konstateret 37 tilfælde af postoperative komplikationer (16,0 %), hvoraf de fleste var infektioner, som kunne behandles med antibiotikum. Prævalensen af nerveskader på n. alvolaris inferior var 1,3 % (tre tilfælde af lettere føleforstyrrelser), og 3,5 % af de efterladte rødder måtte fjernes på et senere tidspunkt, primært fordi de vandrede og brød igennem mundslimhinden. Forfatterne konkluderer, at koronektomi af tredjemolarer med tæt relation til canalis mandibularis er en sikker behandling med god langtidsprognose. Det påpeges desuden, at nerveskader i forbindelse med fjernelse af tredjemolarer i de senere år har udgjort 16 % af alle anmeldte skader i privat praksis, og at der i gennemsnit er udbetalt 6,7 mio. kr. pr. år i erstatning til disse patienter.

I HALLAND kunne man fra 2006 til 2010 konstatere en stigende ulighed i cariesforekomsten blandt landsdelens førskolebørn. I 2013 indførte myndighederne derfor en omfordeling af midlerne i den offentlige børnetandpleje, så de klinikker, der lå i særligt belastede områder, fik flere penge pr. patient, mens klinikker, der lå i mindre belastede områder, fik færre penge. Omfordelingen blev baseret på beregninger af cariesrisikoen i hvert af de 58 distrikter i landsdelen ud fra cariesfrekvensen og forældrenes uddannelsesniveau og økonomiske forhold. Ved en evaluering af projektet i 2016 sammenlignede man cariesprævalensen (dmfs > 0) blandt 3-6-årige børn, som var undersøgt i 2010 (n = 8.096), med en tilsvarende gruppe (n = 10.927), som blev undersøgt i 2016. Det viste sig, at caries prævalensen var stort set uændret (ca. 10,5 %); men fordelingen var blevet mere jævn imellem de 58 distrikter. Det lykkedes altså ved en målrettet indsats at reducere cariesforekomsten i de mest belastede områder; men prisen var øget cariesforekomst i de mindre belastede områder. Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Region Halland og Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Prævalensen af nerveskader på n. alvolaris inferior var 1,3 %

Prisen var øget cariesforekomst i de mindre belastede områder

Læs også den videnskabelige artikel om koronektomi på side 1040 og guiden på side 1068.

Pedersen MH, Bak J, Matzen LH, Hartlev J, Bindslev J, Schou S, Nørholt SE. Coronectomy of mandibular third molars: a clinical and radiological study of 231 cases with a mean follow-up period of 5.7 years. Int J Maxillofac Surg 2018;47;1596-1603.

∕

2018

∕

122

∕

Holmén A, Strömberg U, Håkansson G, Twetman S. Effect of risk-based payment model on caries inequalities in preschool children assessed by geo-mapping. BMC Oral Health 2018. DOI 10.1186/s12903-017-0470-6.

1039

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Koronektomi kan udføres på mandibulære tredjemolarer, hvor der er indikation for fjernelse, men hvor risikoen for beskadigelse af nervus alveolaris inferior (NAI) vurderes som høj, hvis der udføres amotio (fjernelse af hele tanden). Proceduren har vundet stigende interesse, og med de nyeste opfølgningsstudier er langtidsfølgerne belyst. Der er generelt enighed om, at koronektomi er forbundet med en lav forekomst af skader på NAI og andre komplikationer. Dog er en koronektomi ikke uden potentielle komplikationer, og den rette indikation skal være til stede, da teknikken, i forbindelse med en tredjemolar uden tæt relation til NAI, ikke er at foretrække frem for komplet fjernelse. Derudover er koronektomi en kirurgisk-teknisk svær operation, hvor en række krav skal være opfyldt for at nå det ønskede resultat. Formålet med denne artikel er derfor at belyse de nøglefaktorer, der er vigtige for at udføre en koronektomi succesfuldt, samt anbefalinger om den kirurgiske procedure ud fra nyeste viden. Yderligere er formålet at give anbefalinger om information til patienten samt anvise en radiologisk protokol for den efterfølgende kontrolperiode.

EMNEORD

Oral surgery | third molar | cone-beam computed tomography

Henvendelse til førsteforfatter: MADS HAGEN PEDERSEN mads@dent.au.dk

1040

Koronektomi af tredje mandibulære molar: indikation og behandling MADS HAGEN PEDERSEN, cand.odont., Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet LOUISE HAUGE MAZEN, lektor, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet ANN WENZEL, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Accepteret til publikation den 19. september 2018. Tandlægebladet 2018;122;1040-8

JERNELSEN AF MANDIBULÆRE TREDJEMOLARER (M3M) er estimeret til at blive foretaget over 36.000 gange årligt i Danmark (1). Der kan ved fjernelse af M3M være risiko for beskadigelse af nervus alveolaris inferior (NAI), nervus lingualis samt nervus buccalis. Skader på NAI er rapporteret med en hyppighed varierende fra 0,35 % til 8,4 % (2). I 2016 udgjorde nerveskader 16 % af alle forsikringsgodkendte sager i dansk tandlægepraksis (3). Af disse udgjorde skader på NAI 39 %, n. lingvalis 30 % og n. buccalis 9 %. Fig. 1 viser udviklingen i forekomsten af nerveskader på NAI, n. lingualis og n. buccalis fra 2001 til 2016, og ifølge tal fra en treårig periode fra 20132015 blev der samlet udbetalt en erstatningssum på 20.195.145 kr. til patienter efter tandbehandling, hvoraf 9.361.406 kr. var erstatning for skader på NAI (3,4). Et studie, der gennemgik 1.500 M3M fjernet på 18 tilfældigt udvalgte danske tandlægeklinikker, har vist, at koronektomibehandling udgjorde 2,7 % af disse indgreb (5). Øget fokus på medikolegale forhold har formentlig været medvirkende til, at koronektomi gennem de seneste år har vundet større udbredelse. Proceduren blev dog foreslået allerede i 1989 (6), og i 2005 udførte Renton et al. (7) et randomiseret studie, der sammenlignede koronektomi og komplet fjernelse af M3M, som viste færre nerveskader efter koronektomi. Siden er der publiceret flere og større studier med

nye aspekter og overvejelser, der alle er i generel overensstemmelse med resultaterne fra studiet af Renton et al. (7-15). Der har dog været mangel på viden om eventuelle efterfølgende komplikationer, og først for nylig er studier med langtidsopfølgning blevet præsenteret (9,15). Overordnet er konklusionerne fra disse studier, at koronektomi er en anvendelig behandling af M3M med en forventet intim relation til NAI og en behandling, som indebærer en lav risiko for intra-operative og postoperative komplikationer, specielt nerveskade, og senkomplikationer som migration og sen sygdom i pulpa. Koronektomibehandlingen har dog mødt en vis modstand (16-18), og i et nyligt studie fra Schweiz, hvor 155 kirurgiske specialister blev spurgt om koronektomi af tredjemolarer, vurderede 51,6 % af de adspurgte, at koronektomi ikke var en ”pålidelig” behandling. Overordnet var konklusionen, at størstedelen af de kirurgiske specialister afviste koronektomi til behandling af tredjemolarer (19). Denne holdning bør imidlertid, i lyset af resultaterne fra de seneste studier, tages op til revision. Der vil i denne artikel blive foreslået en kirurgisk protokol med gennemgang af de vigtigste trin, der er afgørende for at kunne minimere risikoen for intra-operative komplikationer samt sikre det bedst mulige langtidsresultat (20). Yderligere vil forslag til den radiologiske opfølgningsprotokol blive gennemgået.

INDIKATION Indikationen for fjernelse af M3M beror som hovedregel på tilstedeværelsen af irreversibel sygdom, der fx kan være tilbagevendende pericoronitis, tilstedeværelse af cyste, marginalt knogletab distalt for anden mandibulære molar (M2M) eller resorption af distalfladen på M2M (21). Profylaktisk fjernelse af asymptomatiske visdomstænder anbefales ikke som standardbehandling pga. omkostninger, postoperative gener og risiko for varige mén. Koronektomi som behandlingsvalg fremfor komplet fjernelse vurderes alene ud fra en radiologisk undersøgelse. Vurderes tanden i intim relation til canalis mandibulae, kan der være indikation for en koronektomi. Den radiologiske undersøgelse kan både være et redskab til at tage en behandlingsbeslutning og et redskab til at forberede og udføre den kirurgiske procedure. Behandlingsvalget mellem amotio eller koronektomi ud fra røntgenoptagelsen er kontroversiel, da ingen røntgenmetode er vist at være mere valid og prædiktiv for postoperative gener end andre (22). Generelt er der enighed om, at panoramaoptagelse til risikovurdering er anvendelig og i de fleste tilfælde tilstrækkelig til at tage beslutningen om amotio eller koronektomi (7,9,14,22-24). I 1990 foreslog Rood og Shehab syv tegn, der skulle indikere en tæt kontakt mellem M3M og canalis mandibulae (25). I de senere år har flere studier r evurderet

Nerveskader Nervus alveolaris inferior

120

Nervus lingvalis Nervus buccalis

Antal nerveskader

100

0 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Årstal Fig. 1. Antallet af nerveskader i privat tandlægepraksis i Danmark fra 2001-2016. Fig. 1. Number of nerve injuries in general dental practice in Denmark from 2001-2016.

∕

2018

∕

122

∕

1041

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel disse tegn og fundet, at følgende faktorer er forbundet med øget risiko for postoperativ nedsat nervefunktion: ændring i kanalens forløb, mørkt bånd over rødderne og tab af kanalens kompaktalamel (22,26-29). Betydningen af hver enkelt faktor er ikke entydig, omend der er enighed om, at de tre nævnte tegn medfører en forøget risiko for sensibilitetsforstyrrelse efter komplet fjernelse af en M3M (22,25,27,28,30,31). Cone beam computed tomography (CBCT), der gengiver et tredimensionelt vævsvolumen, er blevet tilgængelig for danske tandlæger. Denne mulighed for, at kirurgen på forhånd får en detaljeret bestemmelse af rodkompleksets relation til canalis mandibulae, har dog i randomiserede kliniske undersøgelser vist ikke at medføre et signifikant lavere antal føleforstyrrelser eller nerveskader af NAI efter amotio af M3M, end når panoramarøntgen var anvendt (32-35). Det er tidligere vist, at en CBCT-scanning kan ændre den initiale vurdering af kirurgisk risiko på et panorama før fjernelse af en M3M til at indebære enten en lavere eller højere risiko og dermed give anledning til at ændre den kirurgiske tilgang, men undersøgelsen var et pilotstudie uden høj evidens (36). Et andet prospektivt studie viste, at behandlingsvalget vurderet ud fra en panoramaoptagelse og derefter CBCT blev ændret i 12 % af tilfældene fra amotio til koronektomi eller omvendt (37), og en nyere opdateret artikel har antydet, at en CBCT i en del tilfælde ændrede en planlagt koronektomi til komplet fjernelse (38). Nyere undersøgelser, der har sammenlignet radiologiske tegn på, om patienten får en postoperativ føleforstyrrelse, har imidlertid konkluderet, at de positive prædiktive værdier for de tre før omtalte klassiske tegn set på et panoramabillede ikke er væsentligt dårligere end de prædiktive værdier for tæt kontakt til nerven

set på CBCT (22,34,39,40). Fx var tegnet ”ingen knogleadskillelse mellem canalis mandibulae og tand/rødder” set på CBCT ikke bedre til at forudsige, om patienten fik en føleforstyrrelse, end tegnet ”tab af kanalens kompaktalamel” eller ”ændring i kanalens forløb” set på panoramabilledet (22). Studiet konkluderer yderligere, at et fund på panorama, hvor rødderne af M3M er beliggende inferiort for canalis mandibulaes nedre grænse, er den mest betydningsfulde risikofaktor for postoperative nerveskader med en positiv prædiktiv værdi på 0,32, hvilket betyder, at omkring 1/3 af de patienter, der var i risiko for at få en føleforstyrrelse baseret på dette tegn, faktisk oplevede en reel føleforstyrrelse. Til sammenligning havde tegnet ”ingen knogleadskillelse mellem canalis mandibulae og tand/ rødder” set på CBCT en positiv prædiktiv værdi på 0,25 (22). En CBCT-scanning er derfor ikke første radiologiske valg, når beslutningen om amotio eller koronektomi skal træffes, da de kendte tegn på panoramabilledet er lige så valide som tegnene på CBCT til at forudsige en føleforstyrrelse. Der kan dog være forhold, der gør, at en CBCT er indiceret, hvis fx canalis mandibulae ikke kan lokaliseres på det initialt fremstillede panoramabillede, eller M3M ligger uden for skarphedsplanet. Det er vigtigt altid at praktisere ALARA-princippet (as low as reasonably achievable), og rette indikation for enhver røntgenoptagelse skal være til stede for at retfærdiggøre øget stråledosis og et øget økonomisk ressourceforbrug (1, 41) (hjemmesiden http://dent.au.dk/fileadmin/dent.au.dk/tandlaegeskolen/Roentgen_Henvisningsbrev.pdf anfører kontinuerligt opdaterede indikationer for CBCT-undersøgelse). En vigtig overvejelse inden beslutningen om at udføre en koronektomi er, at det efterladte rodkompleks kan bevares vitalt

Incision

Fig. 2. Illustration af incisionsteknikken. Den røde linje illustrerer selve incisionen, der giver adgang til den mandibulære tredje molar set fra et aksialt (til venstre) og et sagittalt (til højre) perspektiv. Fig. 2. Illustration of the incision technique. The red line in the illustrations shows the incision that gains access to the mandibular third molar seen from an axial (to the left) and a sagittal (to the right) point of view.

1042

og immobilt. Det er derfor kontraindiceret at udføre en koronektomi ved dyb carieslæsion, involvering af pulpa og mobile rødder. Desuden er koronektomi af en dybtliggende horisontal tand i intim relation med canalis mandibulae kontraindiceret, da delingen af tanden og forsænkning af rodkomplekset vil indebære stor risiko for beskadigelse af NAI (7,11,24). Til at planlægge udførelsen af en koronektomi muliggør en CBCT, at det præcise forløb af canalis mandibulae og tandens rødder kan fastlægges. I dag findes ingen evidens for, om en CBCT-undersøgelse eksempelvis vil reducere operationstiden eller forbedre det kirurgiske resultat for patienten i forhold til en panoramaoptagelse. Yderligere forskning er derfor nødvendig for at belyse den potentielle gevinst ved en CBCT-scanning til at planlægge operationen, når beslutning om koronektomi er truffet. ”Bedste kliniske praksis” tilsiger derfor, at CBCT kun bør anvendes i selekterede tilfælde, hvor koronektomien vurderes særligt vanskelig. Det kunne fx være, at skærefladen vil komme til at ligge i tæt kontakt med canalis mandibulae, hvorfor en

Knoglefjernelse

Fig. 3. Knoglefjernelse med rosenbor omkring kronen af den mandibulære tredje molar. Der fjernes knogle til niveau med emalje-cement-grænsen. Den øverste illustration viser udgangspunktet efter incision, og den nederste viser situationen efter knoglefjernelse. Fig. 3. Bone removal with a rose-head bur around the crown of the mandibular third molar. Bone is removed to the level of the cemento-enamel border. The upper illustration shows the situation after incision, and the lower illustration shows the situation after bone removal.

∕

2018

∕

122

∕

klinisk relevans Fjernelse af visdomstænder i underkæben er et af de hyppigste kirurgiske dento-alveolære indgreb i tandlægepraksis og er forbundet med risiko for nerveskade. En entydig protokol er vigtig for det rette behandlingsvalg, så patienten tilbydes den optimale behandling med lavest risiko for varige mén. Koronektomi er vist at være et godt alternativ til amotio i udvalgte tilfælde.

eksakt lokalisation af kanalens forløb vil kunne give anledning til justering af den kirurgiske procedure (42). KIRURGISK TEKNIK Koronektomi kan være en teknisk svær operation at udføre. I dette afsnit vil den kirurgiske procedure blive gennemgået med fokus på, hvilke faktorer der er væsentlige for at gennemføre behandlingen korrekt. Der frilægges som regel med en bukkal muco-periostal lap med samme incision som ved konventionel kirurgisk fjernelse af M3M. Metoden er skånsom med en optimal mulighed for ossøs heling koronalt for rodkomplekset og nedsættelse af risikoen for postoperative infektioner (14,23,43,44) (Fig. 2). Knoglefjernelse foretages kun i det omfang, det er nødvendigt for at kunne dele kronen fra roden (7,45) (Fig. 3). Formålet med behandlingen er at efterlade rodkomplekset til efterfølgende komplet ossøs indkapsling. Derfor forsænkes rodkompleksets højde til 3-4 mm under alveolekammens kant med et high-speed-bor for at give mulighed for indvækst af et koronalt knogledække. Desuden for at undgå vibrationer og løsning af rodkomplekset, der vil medføre, at rodkomplekset skal fjernes grundet en forøget sandsynlighed for pulpanekrose (7,14,46,47). Det er vigtigt, at rodkomplekset forsænkes tilstrækkeligt, hvilket vanskeliggøres af manglende overblik over operationsområdet især ved en vertikal eller distoverteret M3M med tæt relation til M2M (26). Til fjernelse af kronen er foreslået to forskellige metoder: Partiel gennemskæring eller komplet gennemskæring af kronen (7,8). Kronedelingen er et betydeligt trin i proceduren for at opnå en vellykket koronektomi, da et løsnet rodkompleks vil medføre, at hele rodkomplekset bør fjernes. Yderligere vil utilstrækkelig fjernelse af tandens emalje kunne medføre udvikling af en follikulærcyste fra det efterladte epitel samt hæmme muligheden for ossøs heling. En fuld gennemskæring af tandens krone er foreslået for at minimere risikoen for mobilisering af tandens rodkompleks. Metoden er dog forbundet med øget risiko for penetrering med boret gennem den tynde kompaktalamel og dermed beskadigelse af n. lingualis (14,26). Den sikreste metode er en partiel kronedeling, hvor man gennemskærer kronen delvist til omkring 3/4 til 4/5. Herefter følger kronefrakturering ved indsættelse af en elevator i delingsfuren, hvor det er vigtigt at undgå en mobilisering af rodkomplekset. For at minimere risikoen for en såkaldt ”fejl-koronektomi” kan

1043

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Separering af kronen A

efter forsænkes med et rosenbor 3-4 mm under knoglekammen (44) (Fig. 4). B

Fig. 4. Illustration af teknikken med fraspaltning af kronen. A. Afskæring af kronesegmentet foretages med fissurbor, der fra den bukkale knoglekant vinkles 30-45 grader apikalt og boresporet føres 2/3-3/4 igennem tanden i bukkolingval retning. N. lingvalis (pil) beskyttes med rougine i knoglekontakt lingvalt. B. Kronesegment affraktureres med elevatorium i boresporet. C. Rodsegmentet forsænkes med rosenbor. D. Det sikres, at hele frakturfladen er afglattet og ligger 3-4 mm under alveolens knoglekant. Fig. 4. Illustration of the technique used to section the crown from the root complex. A. Cropping of the crown segment is performed with a fissure bur, which is angulated from the buccal bone margin 30-45 degrees apically, and the drill track is carried 2/3 – 3/4 through the tooth in a bucco-lingual direction. N. lingualis (arrow) is protected by a periosteal elevator in bone contact lingually. B. The crown segment is sectioned from the root complex with an elevator in the drill track. C. Countersinking of the root segment is performed with a rosehead bur. D. It is confirmed that the entire sectioned surface is smoothened and lowered 3-4 mm below the bone of the alveolar crest.

en vertikal deling af tandkronen være anvendelig for at undgå yderligere spænding på rodkomplekset. Dette kan fx være aktuelt, hvis tandkronen ikke kan fjernes i ét stykke på grund af pladsmangel (7,9,14,26,43). Nedenfor beskrives forslag til, hvornår knoglefjernelse er indiceret, og hvordan deling af tandens krone håndteres ud fra M3M’s lejring og frembrudsstatus. Vertikalt lejret eller distoverteret M3M Er M3M’s krone erupteret mindre end 50 % i forhold til M2M’s emalje-cement-grænse, er knoglefjernelse næsten altid nødvendigt. Er kronen erupteret over 50 %, kan fraspaltning af kronen som oftest finde sted uden fjernelse af knogle ved at lave et borespor i mesio-distal retning (44). Boret skal have en 30-45° vinkel hældende lingvalt og startende koronalt for den bukkale knoglegrænse. Dette gøres for at sikre en lingval frakturering af kronen 3-4 mm under alveolekanten. Hvis kronen ikke kan affraktureres, fordi den sidder i spænd, laves et vertikalt bukko-lingvalt borespor gennem kronen. Herefter fraktureres kronen af i to dele med en elevator hvilende på knoglekammen for at undgå tryk på rodkomplekset, som her-

1044

Horisontalt lejret eller mesioverteret M3M Ved disse lejringstyper er det næsten altid nødvendigt at fjerne knogle, så kronen bliver frilagt til emalje-cement-grænsen for at sikre et godt overblik. Kronen deles også her med et borespor i en mesio-distal retning på samme måde som ved konventionel fjernelse. På tilsvarende vis gælder, at hvis kronen er i spænd, deles den i to dele med et vertikalt borespor. Herefter fraktureres kronen af med en elevator hvilende på knoglekammen for at undgå tryk på rodkomplekset og forsænkes med et rosenbor 3-4 mm under knoglekammen. Inden suturering inspiceres rodkomplekset, og det sikres, at rodkomplekset har en glat overflade, og at der ikke er efterladt emalje. Det kan derfor være nyttigt at tage et intraoralt røntgenbillede eller en segmenteret panoramaoptagelse, hvis der er tvivl om dette. I forhold til sutureringsmetoden er litteraturen ikke fyldestgørende. Dog synes det hensigtsmæssigt at lave en primær lukning af såret, da det antages, at en stabil tensionsfri lukning vil medføre den bedste beskyttelse af blodkoaglet og dermed en hurtigere heling samt nedsat risiko for postoperative infektioner (14,43,48). Anvendelsen af profylaktisk antibiotikum hos raske personer er ikke indiceret, når der er tale om mindre kirurgiske indgreb. Gevinsten ved profylaktisk antibiotikum er beskeden, og ulemperne overgår den potentielle gevinst, når risiko for resistensudvikling og øvrige potentielle bivirkninger tages med i den samlede vurdering (49). Antallet af infektionskomplikationer efter koronektomi af M3M ligger tæt på, hvad der ses efter komplet fjernelse, og der er derfor ikke indikation for brug af præoperativt antibiotika hos raske individer, da de få tilfælde af infektionstilstande efter koronektomi næsten altid behandles succesfuldt med antibiotikum postoperativt (7,11,15,43,48,50). POSTOPERATIV KONTROL OG PROGNOSE Koronektomi er en forudsigelig behandling, der reducerer risikoen for skader på NAI uden væsentlige postoperative komplikationer på kort eller langt sigt (15). Som tidligere nævnt synes det fornuftigt at tage et kontrolrøntgenbillede på operationsdagen for at vurdere, om forsænkningen af rodkomplekset er lykkedes. På dagen for fjernelse af suturer inspiceres området for infektionstegn, hævelse og eksponeret rodkompleks, og der spørges til eventuelle subjektive sensibilitetsforstyrrelser af læbe, hage, kind og tunge. Postoperativ infektion kan nødvendiggøre behandling med antibiotikum, og dette er beskrevet som forekommende med en prævalens fra 0-13,7 % (7,9,10,15,43). Et eksponeret rodkompleks behandles kirurgisk enten ved yderligere forsænkning, hvis der ikke er infektion, eller i tilfælde af infektion ved fjernelse. Eksponerede rødder ses sjældent umiddelbart efter operationen, men forekommer i det senere postoperative forløb med en hyppighed fra 0-2,3 % (10,20). Hvis rodkomplekset vandrer, er det altid i koronal retning (15,51,52) (væk fra NAI, Fig. 5 og 6), og en senere fjernelse af rodkomplekset må derfor antages at indebære en reduceret risiko for en efterfølgende skade på NAI. I tilfælde af nerveskade

Post-OP (A)

1 års opfølgning (B)

10 års opfølgning (C)

Radiologisk opfølgning

Fig. 5. Radiologisk opfølgning 10 år efter koronektomi af en tredjemolar i venstre side af underkæben. Billederne viser forholdene postoperativt (A), ved 1 års opfølgning (B) og 10 års opfølgning (C). Fig. 5. Radiographic follow-up 10 years after a coronectomy of a lower left third molar. The images show the condition postoperatively (A), 1 year (B) and 10 years postoperatively (C).

journaliseres omfanget af påvirkningen, og skaden indberettes, hvis den er til stede i over et år. Desuden journaliseres patientens subjektive gener med graden af følelsesløshed og eventuelt ubehag forbundet med sensibilitetsforstyrrelsen. Ligeledes foretages en objektiv vurdering af skaden ved bilateral berøring af innervationsområdet for NAI ved fx let berøring, pin-prick eller kold/varm differentiering. Kontrolbesøg foretages efter tre, seks og 12 måneder for vurdering af skadens omfang og endelig skadesanmeldelse. Normalt vil sådanne skader være temporære, men kan i nogle tilfælde være permanente (7,9,10,15,20,53). I forbindelse med den kliniske og radiologiske opfølgningsprotokol er der foreslået tre-, seks- og 12-måneders kontroller (11), mens nogle har beskrevet 3-5 års opfølgning (9). Systematiske langtidsopfølgninger med røntgenkontroller har dog vist, at migration af rodkomplekset altovervejende sker indenfor det første år (9,13,45,52,54). Det synes derfor kun indiceret at foretage en etårs radiologisk kontroloptagelse af den udførte koronektomi, og der bør kun, hvis der opstår symptomer, foretages yderligere radiologisk kontrol (55). Det er beskrevet, at en horisontalt lejret M3M kan vandre til kontakt med M2M, og at dette kan nødvendiggøre en fjernelse af rodkomplekset (44). Det er dog vist i langtidsstudier, at denne type vandring gælder for både vertikalt og mesioverteret lejrede M3M uden at medføre udvikling af sygdom, hvorfor intervention ikke vurderes nødvendig (9,15,56). Dette giver således ikke indikation for at foretage langtidsopfølgning med røntgenundersøgelse, og dermed kan man minimere stråledosis og reducere de samfundsmæssige økonomiske omkostninger ved gentagne kontroller (1,41). INFORMATION TIL PATIENTEN Selvom en koronektomi er forbundet med få komplikationer, skal patienterne informeres om:

∕

2018

∕

122

∕

Migration

Fig. 6. Illustration af migrationen af rodkomplekset i Fig. 5 fra lige postoperativt (sort rodkompleks) til 10 år postoperativt (rødt rodkompleks). Fig. 6. Illustration of the migration of the root complex seen in Fig. 5 from the postoperative situation (black root complex) to 10 year postoperatively (red root complex).

• • • • •

Postoperative smerter (forventelige, på niveau med amotio) Hævelse (moderat hævelse er forventeligt) Blødning (sjældent) Infektion (forekommer hos ca. en ud af 10) Mulighed for ”fejl-koronektomi” med løsnet rodkompleks og derfor behov for fjernelse af roden under operatio-

1045

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel nen (sjældent; når det sker, er det som ofte en tand med samlet, ukompliceret rodkompleks) • Rodkomplekset kan bryde frem på et senere tidspunkt med efterfølgende behov for fjernelse (sjældent; 0-2,3 % sandsynlighed) • Nerveskader (sjældent; 0-1,3 % sandsynlighed. Forbigående nerveforstyrrelser forekommer lidt hyppigere) Studier af koronektomi af M3M har rapporteret en hyppighed på 0-1,3% risiko for nerveskader på NAI. Skader på n. lingualis og n. buccalis er dårligt belyst, men forekommer sjældnere end skader på NAI (7,9-12,20). Postoperativ smerte er et kontroversielt emne. Der er rapporteret lavere smerter i nogle studier i forhold til komplet fjernelse af tanden (7,11,24), mens andre har rapporteret stærkere smerter (43,57). Dog er der ikke påvist statistisk signifikant forskel i smerteoplevelsen mellem de to indgreb (53). DISKUSSION Der har tidligere været udtrykt bekymring for den stigende anvendelse af koronektomi som en del af en ”faglig glidebane”, hvor behandlingen kunne blive anset som ”nemmeste løsning” uden en præcis indikation for behandlingsvalget (26). Koronektomi er en teknisk svær behandling og bør ikke betragtes som nemmeste behandlingsvalg. Komplet fjernelse af en M3M er at foretrække fremfor koronektomi, hvis tanden ikke viser tydelige radiologiske tegn på intim relation til canalis mandibulae. Grunden til dette er, at selvom koronektomi er forbundet med et lavt antal komplikationer, er der en risiko for et sekundært kirurgisk indgreb, hvor rodkomplekset skal fjernes. Det er vigtigt, at koronektomibehandling planlægges præoperativt og håndteres som sådan fra starten. Hvis en komplet fjernelse af tanden er forsøgt inden, kan behandlingen ikke ændres til koronektomi, da mobile rødder må formodes at have mistet

deres vitalitet og derfor har en øget risiko for pulpakomplikationer (7,24,58). Smerte efter koronektomi er stadig mangelfuldt beskrevet. Det er foreslået, at koronektomi medfører lavere smerte end amotio grundet den konservative knoglefjernelse (38), men er på den anden side blevet associeret med stærkere smerter på grund af, at der efterlades en irriteret pulpa (43,57). Yderligere studier af smerte efter koronektomi versus amotio er derfor nødvendige for at belyse området bedre. Bekymringen for sen migration, udvikling af pulpanekrose, øget brug af antibiotikum og risiko for flere alvorlige infektioner såsom osteomyelitis har været hyppigt debatteret, da kun korttidsstudier har været tilgængelige (7,16-18,45). De få langtidsstudier, der er tilgængelige i dag, konkluderer, at koronektomi er forbundet med et lavt antal komplikationer, og at der sjældent ses komplikationer efter det første år (9,15,51,52,55). Det er yderligere vist, at pulpa opretholder sin vitalitet og vaskularisering efter koronektomi, hvilket også kan være en del af forklaringen på, at der sjældent ses sygdom lokaliseret til rodkomplekset (59,60). Resorption af rodkomplekset forekommer ligeledes sjældent (15); muligvis fordi parodontalligamentet kan bevæge sig op langs den koronale skæreflade (59). KONKLUSION Koronektomi til behandling af M3M er i dag en anerkendt og veldokumenteret metode med gode resultater. Koronektomi er indiceret ved en behandlingskrævende M3M med forventet tæt relation til canalis mandibulae, hvor der vurderes at være øget risiko for nerveskade ved komplet fjernelse af tanden. Valget af denne teknik planlægges præoperativt, og med denne protokol er nyeste viden om diagnostik og behandling beskrevet i forsøget på at hjælpe kirurgen og i sidste ende patienten.

ABSTRACT (ENGLISH) CORONECTOMY OF THE MANDIBULAR THIRD MOLAR: INDICATION AND TREATMENT Coronectomy is a treatment option for mandibular third molars when there is an indication for removal, and the risk of an inferior alveolar nerve (IAN) injury is considered high. The procedure has gained increasing attention and with the most recent follow-up studies, the long-term morbidity is explained. There is a general agreement that coronectomy is associated with a low risk of IAN injuries and other postoperative morbidity. However, coronectomy is not without potential complica-

1046

tions and should only be performed when an intimate relation to the IAN is present. If this is not the case, complete removal is recommended. Furthermore, coronectomy is surgically a challenging procedure where a number of steps needs to be fulfilled in order to obtain a predictable result. The purpose of this article is to highlight the most important key factors to perform a coronectomy successfully based on the newest available evidence. Additionally, the purpose is to give recommendations regarding the information to the patient and advise a radiological protocol for the postoperative control period.

LITTERATUR 1. Petersen LB, Olsen KR, Matzen LH et al. Economic and health implications of routine CBCT examination before surgical removal of the mandibular third molar in the Danish population. Dentomaxillofac Radiol 2015;44:20140406. 2. Sarikov R, Juodzbalys G. Inferior alveolar nerve injury after mandibular third molar extraction: a literature review. J Oral Maxillofac Res 2014;5:e1.

17. Garcia-Garcia A. Is coronectomy really preferable to extraction? Br J Oral Maxillofac Surg 2006;44:75; author reply 6.

6. Knutsson K, Lysell L, Rohlin M. Postoperative status after partial removal of the mandibular third molar. Swed Dent J 1989;13:1522.

18. Assael LA. Coronectomy: A time to ponder or a time to act? J Oral Maxillofac Surg 2004;62:1445-6.

7. Renton T, Hankins M, Sproate C et al. A randomised controlled clinical trial to compare the incidence of injury to the inferior alveolar nerve as a result of coronectomy and removal of mandibular third molars. Br J Oral Maxillofac Surg 2005;43:7-12.

19. Crameri M, Kuttenberger JJ. Application and evaluation of coronectomy in Switzerland. Swiss Dent J 2018;128:582-6. 20. Long H, Zhou Y, Liao L et al. Coronectomy vs. total removal for third molar extraction: a systematic review. J Dent Res 2012;91:659-65.

8. O'Riordan BC. Coronectomy (intentional partial odontectomy of lower third molars). Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004;98:274-80. 9. Leung YY, Cheung LK. Long-term morbidities of coronectomy on lower third molar. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2016;121:5-11. 10. Martin A, Perinetti G, Costantinides F et al. Coronectomy as a surgical approach to impacted mandibular third molars: a systematic review. Head Face Med 2015;11:9. 11. Monaco G, De Santis G, Pulpito G et al. What are the types and frequencies of complications associated with mandibular third molar coronectomy? A followup study. J Oral Maxillofac Surg 2015;73:1246-53.

∕

28. Wenzel A. It is not clear whether commonly used radiographic markers in panoramic images possess predictive ability for determining the relationship between the inferior alveolar nerve and the mandibular third molar. J Evid Based Dent Pract 2010;10:232-4. 29. Su N, van Wijk A, Berkhout E et al. Predictive value of panoramic radiography for injury of inferior alveolar nerve after mandibular third molar surgery. J Oral Maxillofac Surg 2017;75:663-79. 30. Blaeser BF, August MA, Donoff RB et al. Panoramic radiographic risk factors for inferior alveolar nerve injury after third molar extraction. J Oral Maxillofac Surg 2003;61:417-21. 31. Bell GW. Use of dental panoramic tomographs to predict the relation between mandibular third molar teeth and the inferior alveolar nerve. Br J Oral Maxillofac Surg 2004;42:21-7.

21. NATIONAL INSTITUTE FOR HEALTH AND CARE EXCELLENCE. Guidance on the Extraction of Wisdom Teeth. NICE technology appraisal guidance [TA1] 2000. 22. Matzen LH, Petersen LB, Schropp L et al. Canal-related parameters interpreted in panoramic images and CBCT of mandibular third molars ad risk factors to predict sensory disturbances of the inferior alveolar nerve. Int J Oral Maxillofac Surg 2018 (submitted).

33. Guerrero ME, Botetano R, Beltran J et al. Can preoperative imaging help to predict postoperative outcome after wisdom tooth removal? A randomized controlled trial using panoramic radiography versus cone-beam CT. Clin Oral Investig 2014;18:335-42.

23. Freedman GL. Intentional partial odontectomy. J Oral Maxillofac Surg 1997;55:524-6.

34. Ghaeminia H, Gerlach NL, Hoppenreijs TJ et al. Clinical relevance of cone beam computed tomography in mandibular third molar removal: A multicentre, randomised, controlled trial. J Craniomaxillofac Surg 2015;43:215867.

25. Rood JP, Shehab BA. The radiological prediction of inferior alveolar

27. Atieh MA. Diagnostic accuracy of panoramic radiography in determining relationship between inferior alveolar nerve and mandibular third molar. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:74-82.

32. Ghaeminia H, Meijer GJ, Soehardi A et al. Position of the impacted third molar in relation to the mandibular canal. Diagnostic accuracy of cone beam computed tomography compared with panoramic radiography. Int J Oral Maxillofac Surg 2009;38:964-71.

24. Leung YY, Cheung LK. Safety of coronectomy versus excision of wisdom teeth: a randomized controlled trial. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2009;108:821-7.

12. Agbaje JO, Heijsters G, Salem AS et al. Coronectomy of deeply impacted lower third molar: Incidence of

122

26. Schou S, Hillerup S. Koronektomi – et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden? Aktuel Nordisk Odontologi 2009:123-39.

16. Garcia-Garcia A. Coronectomy: a questionable procedure. J Oral Maxillofac Surg 2005;63:723; author reply 4.

5. Matzen LH, Petersen LB, Wenzel A. Radiographic methods used before removal of mandibular third molars among randomly selected general dental clinics. Dentomaxillofac Radiol 2016;45:20150226.

∕

13. Frenkel B, Givol N, Shoshani Y. Coronectomy of the mandibular third molar: a retrospective study of 185 procedures and the decision to repeat the coronectomy in cases of failure. J Oral Maxillofac Surg 2015;73:587-94.

15. Pedersen MH, Bak J, Matzen LH et al. Coronectomy of mandibular third molars. A clinical and radiological study of 231 cases with a mean follow-up period of 5.7 years. Int J Oral Maxillofac Surg 2018 (in press).

4. CODAN A/S. Tandskadeforsikringer fra Codan A/S 2016.

2018

nerve injury during third molar surgery. Br J Oral Maxillofac Surg 1990;28:20-5.

14. Pogrel MA, Lee JS, Muff DF. Coronectomy: A technique to protect the inferior alveolar nerve. J Oral Maxillofac Surg 2004;62:1447-52.

3. Tandlægeforeningen. Årsberetning for Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning 2016. (Set 2018 september). Tilgængelig fra: URL: https://www.tf-tandskade. dk/fileadmin/root_tf_patientskade/AArsberetninger/2016.pdf.

∕

outcomes and complications after one year follow-up. J Oral Maxillofac Res 2015;6:e1.

35. Cle-Ovejero A, Sanchez-Torres A, Camps-Font O et al. Does 3-dimensional imaging of the third molar reduce the risk of expe-

riencing inferior alveolar nerve injury owing to extraction?: A meta-analysis. J Am Dent Assoc 2017;148:575-83. 36. Ghaeminia H, Meijer GJ, Soehardi A et al. The use of cone beam CT for the removal of wisdom teeth changes the surgical approach compared with panoramic radiography: a pilot study. Int J Oral Maxillofac Surg 2011;40:834-9. 37. Matzen LH, Christensen J, Hintze H et al. Influence of cone beam CT on treatment plan before surgical intervention of mandibular third molars and impact of radiographic factors on deciding on coronectomy vs surgical removal. Dentomaxillofac Radiol 2013;42:98870341. 38. Renton T. Update on coronectomy. A safer way to remove high risk mandibular third molars. Dent Update 2013;40:362-4, 6-8. 39. Selvi F, Dodson TB, Nattestad A et al. Factors that are associated with injury to the inferior alveolar nerve in high-risk patients after removal of third molars. Br J Oral Maxillofac Surg 2013;51:868-73. 40. Harada N, Beloor Vasudeva S, Matsuda Y et al. Characteristic findings on panoramic radiography and cone-beam CT to predict paresthesia after extraction of impacted third molar. Bull Tokyo Dent Coll 2015;56:1-8. 41. Wenzel A, Wiese M. STRÅLEBOGEN – for tandfagligt personale. København: Forfatterne og Munksgaard 2018:62-4. 42. ZM ONLINE. Koronektomie bei vestibulärem Verlauf des N. alveolaris inferior. (Set 2018 september). Tilgængelig fra: URL: https://www.zm-online.de/ archiv/2018/10/zahnmedizin/ koronektomie-bei-vestibulaeremverlauf-des-n-alveolaris-inferior/. 43. Cilasun U, Yildirim T, Guzeldemir E et al. Coronectomy in patients with high risk of alveolar nerve injury diagnosed by computer tomography. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:1557-61. 44. Monaco G, Vignudelli E, Diazzi M et al. Coronectomy of mandibular third molars: A clinical protocol to avoid inferior alveolar nerve injury. J Craniomaxillofac Surg 2015;43:1694-9. 45. Monaco G, de Santis G, Gatto MR et al. Coronectomy: A surgical option for impacted third molars in close proximity to the alveolar nerve. J Am Dent Assoc 2012;143:363-9.

1047

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 46. Garver DG, Fenster RK. Vital root retention in humans: a final report. J Prosthet Dent 1980;43:368-73.

associated with mandibular third molar surgery. J Am Dent Assoc 1980;101:240-5.

47. Szalma J, Vajta L, Olasz L et al. Tooth sectioning for coronectomy: how to perform? Clin Oral Investig 2018.

51. Cheung KY, Leung YY. Long-term analysis of root migration after third molar coronectomy. Int J Oral Maxillofac Surg 2017;46(Supp 1):106.

48. Dolanmaz D, Yildirim G, Isik K et al. A preferable technique for protecting the inferior alveolar nerve: coronectomy. J Oral Maxillofac Surg 2009;55:524-6. 49. SUNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling (NKR). København: Sundhedsstyrelsen, 2016. 50. Bruce RA, Frederickson GC, Small GS. Age of patients and morbidity

1048

52. Leung YY, Cheung KY. Root migration pattern after third molar coronectomy: a long-term analysis. Int J Oral Maxillofac Surg 2018;47:8028. 53. Cervera-Espert J, Perez-Martinez S, Cervera-Ballester J et al. Coronectomy of impacted mandibular third molars: A meta-analysis and systematic review of the literature. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2016;21:e505-13.

54. Kohara K, Kurita K, Kuroiwa Y et al. Usefulness of mandibular third molar coronectomy assessed through clinical evaluation over three years of follow-up. Int J Oral Maxillofac Surg 2015;44:259-66. 55. Pedersen MH, Matzen LH, Poulsen LH et al. Root migration after coronectomy: A blinded 5-year analysis of a radiographic follow-up protocol (draft manucript). 56. Yeung AWK, Wong NSM, Bornstein MM et al. Three-dimensional radiographic evaluation of root migration patterns 4-8.5 years after lower third molar coronectomy: a cone beam computed tomography study. Int J Oral Maxillofac Surg 2018. 57. Hatano Y, Kurita K, Kuroiwa Y et al. Clinical evaluations of coronec-

tomy (Intentional Partial Odontectomy) for mandibular third molars using dental computed tomography: a case-control study. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:1806-14. 58. Gleeson CF, Patel V, Kwok J et al. Coronectomy practice. Paper 1. Technique and trouble-shooting. Br J Oral Maxillofac Surg 2012;50:739-44. 59. Vignudelli E, Monaco G, Mazzoni A et al. Root fragment vitality after coronectomy: Histological evidence in a case. J Oral Maxillofac Surg 2015;73:2093 e1-5. 60. Patel V, Sproat C, Kwok J et al. Histological evaluation of mandibular third molar roots retrieved after coronectomy. Br J Oral Maxillofac Surg 2014;52:415-9.

tro nyt du vo kt res io ns stæ til rk bu e d! *

mpel

nik ste

er: Kli

d Afsen

4 170um7m8er

e Kund

rskrift

Unde

Dato

1 1 1

ng bondi h c t E lng Tota bondi e d n tor aeste ktiva Selva e d en haerd Dualter s-bors n o i t a Applik r prime k s i m Kera er l prim a t e M r prime m u i n Zirko ring Lake

1 2 1 2 1

n u k l i t s e b , n e d i t m For fre ! U d n o b Futura Futurabond® U

ALL YOU NEED IS ‘U’ • En bonding til alle situationer – ingen brug for andre adhæsiver på klinikken • Selvætsning, selektiv ætsning eller total ætsning – valget er dit! • Imponerende mangfoldighed af applikationer – til direkte eller indirekte restaureringer – fuldt ud kompatibel med alle lyshærdende, dual-hærdende eller selv-hærdende kompositter – uden brug af yderligere aktivator – sikker binding til adskillige materialer, så som metal, zirconium eller aluminiumoxid og keramik – uden brug af yderligere primer • Appliceres et enkelt lag – blot 35 sekunders total arbejdstid

*Kontakt din lokale VOCO konsulent og hør om vores aktuelle tilbud.

Besøg os venligst i Cologne 12.-16.03.2019 Stand R8/S9 + P10, Hall 10.2 Stand C40, Hall 5.2

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyksland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

Koronektomi af tredje mandibulære molar: Indikation og behandling Tandlægebladet 2018;122:1040-8.

1 Hvorfor skal rodkomplekset fjernes, hvis det løsnes? SVAR A Der er stor sandsynlighed for, at rodkomplekset migrerer for langt koronalt. SVAR B Vitaliteten mistes, og sandsynligheden for pulpanekrose og dermed infektion foreligger. SVAR C Et løsnet rodkompleks er et tegn på, at tanden ikke er i tæt kontakt med nervus alveolaris inferior.

2 Efter separering af kronen forsænkes rodkomplekset: SVAR A 1-2 mm under knoglekanten. SVAR B 3-4 mm under knoglekanten. SVAR C 5-6 mm under knoglekanten.

3 Grundlaget for beslutningen for at udføre koronektomi er: SVAR A En CBCT-optagelse er nødvendig. SVAR B Et panoramabillede er normalt nok. SVAR C Det er kun nødvendigt med en CBCT i udvalgte tilfælde.

1050

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse. Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten. Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser. Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point. Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

LANDSDÆKKENDE

S ERVICE TILPASSET DIN KLINIK

Standard service

Udvidet service

Komplet service

3 praktiske serviceaftaler – Vælg den der passer dig!

Uanset hvilken serviceaftale der passer dig, sørger vi for at servicere udstyret på din klinik og foretage de årlige serviceeftersyn. Så kan du være sikker på, at dit udstyr kører, som det skal. Drag nytte af vores mange kompetencer – vi står klar i hele landet til at sikre din drift på klinikken og løse dine tekniske problemer. Ring og hør hvor let det er… 43 66 44 34 (Vallensbæk) 86 10 41 22 (Aarhus)

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

I STORKØBENHAVN vil hovedstadsområdets forsyningsselskab HOFOR blødgøre otte kommuners drikkevand. Dermed er der en markant risiko for, at cariesbyrden i disse kommuner stiger. Artiklen beskriver, hvilke anbefalinger forfatterne kan give for at begrænse en eventuel stigning i cariesbyrden. Autoriteterne i de aktuelle kommuner må informere borgerne om eventuelle negative konsekvenser, herunder at det koster både den enkelte, men også kommunerne penge, hvis det ønskes at reducere skaderne på tænderne. Derudover anbefales det at optimere kvaliteten af mundhygiejnen og bruge fluorid optimalt jf. Tandlægeskolen i Københavns retningslinjer. Endelig kan det overvejes at blødgøre vandet mindre, end hvad planen er.

EMNEORD

Dental caries | calcium | fluoride | drinking water

Henvendelse til førsteforfatter: KIM EKSTRAND kek@sund.ku.dk

1052

Cariesforebyggende tiltag i forbindelse med blødgøring af drikkevandet KIM EKSTRAND, LEKTOR, ph.d., Fagområde for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ERIK ARVIN, PROFESSOR EMERITUS, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Accepteret til publikation den 29. juni 2018 Tandlægebladet 2018;122;1052-5

NDERSØGELSER OG OVERSIGTSARTIKLER har igennem årene dokumenteret, at fluorid i drikkevandet hæmmer, men ikke forhindrer cariesudviklingen (1-4). Under danske forhold kunne fx variationen i fluoridkoncentrationen i drikkevandet mellem kommunerne (0,06-1,6 ppm fluorid) forklare 35 % af forskellen i DMFS på 15-årige i de samme kommuner (4). I 2008 dokumenterede Bruvo og medarbejdere (5), at også calciumkoncentrationen i drikkevandet influerer på cariesudviklingen. Beregninger viste, at 45 % af den samlede variation i kommunernes DMFS på 15-årige kunne forklares med forskelle i fluorid- og i calciumkoncentrationen (31,4-162,3 mg/l) i drikkevandet (5,6). Andre ioner, som er til stede i vores drikkevand, fx fosfat, klorid etc. havde modsat fluorid og calcium ingen forklarende værdi på forskelle i cariesforekomsten på 15-årige i Danmark (5). Ud over ionerne i drikkevandet så viste data også, at i de kommuner, som havde lav husstandsindkomst, havde 15-årige tendens til højere DMFS end kommuner med høj husstandsindkomst (4-6). I Storkøbenhavn vil hovedstadsområdets forsyningsselskab HOFOR blødgøre otte kommuners drikkevand. Drikkevandet i disse kommuner er klassificeret som hårdt eller meget hårdt (0dH > 18), hvilket giver problemer med kalkaflejringer i rørledninger, vaskemaskiner, vaske, badeværelser etc. og relativt stort forbrug af vaskemidler, hvilket er miljømæssigt uønsket. Så i den henseende giver det god mening at reducere calcium i vandforsyningen, hvor vandet er hårdt. Det medfører dog det problem, at cariesforekomsten med stor sandsynlighed vil stige de steder, hvor drikkevandet blødgøres (5,6).

Brøndbyvester vandværk er nu ombygget til blødgøring og har siden september 2017 reduceret hårdheden med et mål om at nå 100dH. Ifølge beregninger (6) vil det betyde, at gennemsnits DMFS vil stige med op til 46 %. Gennemsnits DMFS i Brøndby Kommune var i 2004, hvor data blev indsamlet, 2,47 (6). Det vil så på fremtidige 15-årige stige til 3,6 under den forudsætning, at de har modtaget og drukket det blødgjorte vand, fra de var seks år gamle. Det har været foreslået, at man kunne kompensere for den øgede forekomst af caries, der formentlig vil ske ved en reduktion i calciumkoncentrationen, ved kunstigt at øge fluoridindholdet i drikkevandet. I Brøndbyerne kunne det være fra de nuværende ca. 0,4 til 0,7 mg/L fluorid. Kunstig tilførsel af fluorid til drikkevandet er aldrig før blevet indført i Danmark, og det må forventes, at det vil give anledning til en enorm og sandsynligvis meget følelsesladet debat. Det er tradition i Danmark, at man kun udfører simpel behandling af grundvandet (luftning og filtrering) og ikke tilfører ekstra ioner, højst til regulering af vandets korrosionsegenskaber med base. Formålet med denne artikel er således at pege på, hvad vi professionelle kunne foreslå som alternativer for at opnå minimum en nulstilling, altså at cariesforekomsten ikke stiger nævneværdigt i de områder, hvor det vælges at blødgøre drikkevandet. ANBEFALINGER Den første anbefaling er, at autoriteterne i kommunen gør deres borgere bevidste omkring ændringen og åbent lægger frem, at blødgøring af drikkevandet kan medføre øget forekomst af caries. En nulstilling vil med meget stor sandsynlighed kræve ekstraordinære tiltag både fra borgerne selv, men også for tandplejesystemet. Yderligere bør autoriteterne være ærlige om, at foranstaltningerne vil medføre øgede udgifter for kommunen (ekstra ressourcer til den kommunale tandpleje, herunder omsorgstandplejen) og for den enkelte borger. I det følgende er anbefalingerne ledsaget af det evidensniveau, der for nuværende er konsensus om for de foreslåede tiltag: Meget stærk tiltro til, at tiltaget har en caries reducerende effekt. Moderat tiltro til, at tiltaget har en cariesreducerende effekt. Lav tiltro til, at tiltaget har en cariesreducerende effekt. Meget lav tiltro til, at tiltaget har en cariesreducerende effekt. Tiltag derhjemme Grundig og systematisk foretaget tandbørstning min. 2 x dagligt med fluoridholdig tandpasta, eksempelvis morgen og aften (7). Undgå at skylle munden efter tandbørstning med fluoridholdig tandpasta (8). Anvend minimum 1.450 ppm fluoridholdig tandpasta (højeste fluoriddosis tilladt i tandpasta uden recept) frem for 1.100 ppm fluoridholdig tandpasta (9).

∕

2018

∕

122

∕

klinisk relevans Som følge af blødgøring af drikkevandet i forskellige kommuner i hovedstadsområdet vil cariesbyrden på lokalbefolkningen med stor sandsynlighed stige. Artiklen omhandler, hvilke tiltag der kan iværksættes for en caries status quo-løsning. Det kræver ekstra ressourcer.

For børn under seks år anvend en mængde 1.450 ppm fluoridholdig tandpasta pr. dag, som svarer til længden af barnets lillefingernegl. Dette for at reducere risikoen for udvikling af dental fluorose. Forældreovervågning af tandbørstningen er et krav, frem til barnet er ca. 11-12 år (10). På personer over 16 år anvend samlet set ca. 2 cm 1.450 ppm fluoridholdig tandpasta pr. tandbørstning (11-12). Eksempelvis 1 cm til børstning af overkæbetænderne og 1 cm til børstning af underkæbetænder. Skyl munden med natriumfluoridopløsninger (NaF). Hvor ofte afhænger af, hvilken koncentration opløsningen er. Er koncentrationen fx 0,05 %, skylles hver dag; hvis koncentrationen er 0,2-0,3 % NaF, skylles én til to gange om ugen (13). Førskolebørn bør ikke skylle. For personer over 16 år, som af deres tandlæge/tandplejer er blevet karakteriseret som værende cariesaktive (voksne: gule/røde patienter), kan 5.000 ppm fluoridholdig tandpasta (udskrives på recept) anvendes (14) og i så fald gerne 3 x om dagen. Tiltag hos tandlægen/tandplejeren Øget fokusering på bedre mundhygiejne og sund kost set fra et cariesmæssigt synspunkt (15). Applicering af Duraphat 2-4 gange årligt på cariesaktive børn og unge og på ”gule og røde” voksenpatienter (16). Duraphaten bør placeres på cariesrisikoflader eller på flader med superficiel caries og ikke på alle flader i munden. Alternativt applicering af 2 % NaF-opløsning 2-4 x årligt på cariesaktive børn og unge og på ”gule og røde patienter” . Øget antal fissurforseglinger (17). Indkaldeintervaller relateret til dentalalder (18). Dette gælder børn og unge i børne- og ungdomstandplejen. DISKUSSION Blødgøring af drikkevandet, synonymt med at reducere koncentrationen af calcium, som mange kommuner ønsker, vil med stor sandsynlighed resultere i en øget cariesbyrde for borgerne. For 15- årige i Brøndby er det estimeret, at cariesbyrden kan stige med op til 46 %, men byrden kan stige for alle borgere, som anvender det blødgjorte drikkevand, fremfor hvis de havde fortsat med det ikke blødgjorte vand. Desuden kan det konstateres, at hvor koncentrationen af fluorid i Brøndby i 2004 lå på 0,51 mg/L (6), så ligger den i dag efter blødgøring på 0,4 mg/L, dvs. at den naturlige beskyttelse mod caries fra fluorid

1053

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel er mindsket. Noget af reduktionen skyldes vandbehandlingen (pelletmetoden til blødgøring). En relativt let kompensationsvej ville være kunstigt at tilføre fluorid til drikkevandet, sådan som det er gjort bl.a. i Irland og i USA. Selv om dokumentationen for drikkevandsfluoridering på caries er gammel, er der konsensus om, at det har en stor positiv effekt (1-4). I 60’erne var der en meget ophidset diskussion om, hvorvidt Danmark skulle indføre vandfluoridering, men man forkastede tankegangen. Det forhold at tilsætte ioner til vores drikkevand er ikke gangbart i Danmark, omend man ved blødgøringen i Brøndby faktisk forøger natriumkoncentrationen i drikkevandet på grund af tilsætning af NaOH. Heldigvis findes der tiltag, som kan begrænse en eventuel stigning i cariesbyrden. Langt de fleste tiltag baseres på brug af fluorid mere optimalt i forhold til, hvad vi gør i dag. I stedet for at sætte fluorid til drikkevandet, så anbefales det, at de kilder, som vi har til fluorid i dag, anvendes optimalt. Det er fx dokumenteret på højeste evidensniveau, at bruges 1.450 ppm fluoridholdig tandpasta dagligt i stedet for 1.100 ppm fluoridholdig tandpasta, så er der en gevinst på små 10 % cariesreduktion (9). Mundskylning med NaF-opløsning giver en yderligere tillægsgevinst (13). Anvendes 5.000 ppm fluoridholdig tandpasta, så er der en markant gevinst i forhold til, hvis der kun anvendes traditionel 1.050 eller 1.450 ppm fluoridholdig tandpasta (14). Der er generelt stor enighed om virkningsmekanismen med fluorid i tandpasta i små koncentrationer < 1.500 ppm fluorid. Fluoridkoncentrationen i saliva og plak øges, når fluorid indtages, og det begrænser mineraltabet ved efterfølgende pH-fald i plakken (19). Når tiltagene omfatter brug af højfluoridprodukter, som i denne gennemgang er 5.000 ppm fluoridholdig tandpasta, og lokal applicering af Duraphat eller 2 % NaF, så er virkningsmekanismen formentlig, udover at øge koncentrationen af fluorid i saliva og plak, at der dannes calciumfluorid, som udfældes på tænderne og udgør et fluoriddepot. Dette depot opløses meget langsomt, men sikrer, at der hele tiden er en høj koncentration af fluorid til stede, hvilket hæmmer, men ikke standser cariesudviklingen. Endelig hæmmer højfluoridprodukterne ved en enzymatisk proces, i hvert fald ifølge laboratorieforsøg, bakterievækst, hvilket i en caries-sammenhæng er positivt (19). 2 % NaF-behandlinger er traditionelt meget anvendt i Danmark (15). Men tiltroen til, at det virker cariesreducerende, er begrænset, hvilket skyldes, at de tidligere undersøgelser, som dokumenterede en cariesreducerende effekt af 2 % NaF, er fra 50’erne og har begrænset videnskabelig værdi i dag.

1054

Se i øvrigt følgende link omkring fluorid og caries, som tandlægestuderende i København undervises efter: http:// odont.ku.dk/fagomr/cariologi_endodonti/vejledninger/-tiltandlæger/ Det er beskæmmende, at der ikke er stærk eller bare moderat dokumentation for, at instruktion i mundhygiejne og i lødig kost giver sikker cariesreduktion (15). Sådanne undersøgelser er svære og kostbare at lave, fordi de skal foregå over mange år, og deltagerne mister kooperation over tid. Men når der børstes med fluoridholdig tandpasta, er der stærk dokumentation for, at det samlet har en carieshæmmende effekt (7). Det er der også ved at forsegle okklusalflader (17). Hvis forseglingerne udføres lege artis, så er det et tiltag, som med stor sandsynlighed virker carieshæmmende. Sidst, men ikke mindst, så er det dokumenteret for børn og unge, at indkaldelse relateret til dentalaldre virker cariesreducerende. En individualiseret populationsstrategi, hvor alle får den samme omsorg, men nogle får mere af den samme omsorg baseret på deres risiko, ser ud til at hæmme cariesudviklingen (18). Udsatte grupper, eksempelvis de, som er omfattet af omsorgstandplejen, vil i de kommuner, som blødgør vandet, med stor sandsynlighed få øget cariesrisiko. Omsorgstandplejen har mulighed for at være opsøgende, det vil sige, at der kan tages kontakt til den enkelte person. Der kan udfærdiges behandlingsplaner, som kombinerer bedre mundhygiejneudførsel fra en tredje person, kombineret med fokus på sund kost, fx undgå sød saft uden for måltiderne (20), og optimal brug af fluorid. Gennemgangen her viser, at der med stor sandsynlighed skal bruges ressourcer for at opnå en nulløsning. Spørgsmålet er, om kommunerne og de enkelte personer selv vil betale denne ekstraudgift. En nærliggende mulighed er også at blødgøre vandet knap så meget, som HOFOR planlægger i de involverede kommuner. Der mangler dog forskning omkring, hvor blødt vandet kan være for at undgå de uønskede bivirkninger i forhold til caries, og hvor blødt vandet skal være for at mindske kalkaflejringer i rørledninger. Endelig betyder den nuværende store opmærksomhed omkring blødgøring af vand, at flere og flere installerer afkalkningsapparater på rørledningen til hustanden. Derfor må tandlæger og tandplejere på linje med en medicinsk anamnese spørge til, om deres patienter har afkalkningsapparater i deres husstande. Og i givet fald gøre opmærksom på de mulige cariesproblemer.

ABSTRACT (ENGLISH) CARIES PREVENTIVE INITIATIVES IN ASSOCIATION WITH SOFTENING OF DRINKING WATER In Greater Copenhagen, the utility company HOFOR will soften the drinking water of eight municipalities. One consequence is that the incidence of caries in the municipalities may rise. This article describes the recommendations of the authors to reduce the consequent damage of teeth. The

authorities in the relevant municipalities must inform the citizens of the negative consequences, including the cost to both the individual and the municipalities, if it is desired to reduce the damage. In addition, it is recommended that the quality of oral hygiene and use of fluoride is optimised to the Dental Schools guidelines. Alternatively, the water could be soften the water less than currently planned.

LITTERATUR 1. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Fluoride in Drinking-water. Background document for development of WHO Guidelines for Drinkingwater Quality. WHO 2004.

6. Arvin E, Bardow A, Spliid H. Caries affected by calcium and fluoride in drinking water and family income. J Water Health 2018;16:49-56. 7. Marinho VC, Higgins JP, Sheiham A et al. Fluoride toothpastes for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2003;1:CD002278.

2. Iheozor-Ejiofor Z, Wortington HV, Walsh T et al. Water fluoridation for the prevention of dental caries. Cochrane Database Syst Rev 2015;6:CD010856. 3. MILJØSTYRELSEN. Har fluorid i drikkevand en betydning for caries hos børn ? (Set 2018 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// www2.mst.dk/udgiv/publikatio ner/2008/978-87-7052-673-9/ pdf/978-87-7052-674-6.pdf.

8. Ashley PF, Attrill DC, Ellwood RP et al. Toothbrushing habits and caries experience. Caries Res 1999;33:401-2. 9. Twetman S, Axelsson S, Dahlgren H et al. Caries-preventive effect of fluoride toothpaste: a systematic review. Acta Odontol Scand 2003;61:347-55.

4. Ekstrand KR, Christiansen ME, Qvist V et al. Factors associated with inter- municipality differences in dental caries experience among Danish adolescents. An ecological study. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:29-42.

10. Koch G, Lindhe J. The state of the gingivae and the caries-increment in schoolchildren during and after withdrawal of various prophylactic measures. In: Mchugh WD, ed. Dental plaque. Edinburgh: Livingstone, 1970:271-81.

5. Bruvo M, Ekstrand K, Arvin E et al. Optimal drinking water composition for caries control in populations. J Dent Res 2008;87:340-3.

∕

2018

∕

122

∕

11. Creeth J, Zero D, Mau M et al. The effect of dentifrice quantity and toothbrushing behaviour on oral delivery and retention of fluoride in vivo. Int Dent J 2013; 63:14-24. 12. Zero DT, Creeth JE, Bosma ML et al.. The effect of brushing time and dentifrice quantity of fluoride delivery in vivo and enamel surface microhardness in situ. Caries Res 2010;44:90-100. 13. Marinho VC, Chong LY, Worthington HV et al. Fluoride mouthrinses for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2016:7:CD002284. 14. Wierichs RJ, Meyer-Lueckel H. Systematic review on noninvasive treatment of root caries lesions. J Dent Res 2015;94:261-71. 15. STATENS BEREDNING FÖR MEDICINSK UTVÄRDERING. Att förebygga karies. (Set 2013 juni). Tilgængelig fra: URL: http:// www.sbu.se/sv/Publicerat/Gul/ Att-forebyggakaries.

16. Marinho VC, Worthington HV, Walsh T et al. Fluoride varnishes for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Dat abase Sy st Rev 2013;7: CD002279. 17. Ahovuo-Saloranta A, Forss H, Walsh T et al. Sealants for preventing dental decay in the permanent teeth. Cochrane Database Syst Rev 2013;3:CD001830. 18. Ekstrand KR, Qvist V. The impact of a national caries strategy in Greenland after 4 years. Int J Paediatr Dent 2015;25:255-66. 19. Twetman S, Ekstrand KR. Caries management by influencing mineralization. In: Meyer- Lueckel H, Paris S, Ekstrand KR, eds. Caries Management – Science and Clinical Practice. Stuttgart: Thieme, 2013;177-92. 20. Ekstrand KR, Danielsen B, Agustsdottir Iet al. Drinking habits in nursing homes for elderly people in Denmark. An ACFF-Nordic chapter activity. Caries Res 2017;51:372.

1055

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Patienter med sygdomme i mundhule og tænder er en patientgruppe, der deles mellem praktiserende læger og tandlæger. Hidtil har kommunikationen mellem de to professioner været sparsom, hvilket kan virke uhensigtsmæssigt for patienterne. Vores egne erfaringer har været, at de to professioner primært kommunikerer telefonisk, hvilket kan være en udfordring, og ikke som andre grupper af sundhedsprofessionelle, hvor der benyttes en formaliseret skriftlig kommunikationsvej. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 54 praktiserende læger og 27 tandlæger viser, at over 70 % af både praktiserende læger og tandlæger mener, der er et behov for en formaliseret kommunikationsvej. De fleste ønsker, at denne kommunikation skal foregå via journalsystemerne. Resultaterne viser desuden, at de hyppigst berørte emner er blodfortyndende (såvel antikoagulerende som antitrombotisk) behandling, antibiotika og smerter. Det viser sig, at en kommunikationsvej mellem praktiserende læger og tandlæger har været tilgængelig siden starten af 2017, men der mangler viden om, at denne kommunikationskanal eksisterer, både blandt lægerne og tandlægerne.

EMNEORD

Communication | general practitioners | dentists | oral health

Henvendelse til førsteforfatter: BENTHE THØRRING ELKJÆR benthetp@hotmail.com

1056

En formaliseret kommunikationsvej mellem praktiserende læger og tandlæger BENTHE THØRRING ELKJÆR, hoveduddannelseslæge i almen medicin, Lægehuset Aulum CARL FREDERIK BRANDT FLØE SIMONŸ, hoveduddannelseslæge i almen medicin, Lægerne Nørregade 10, 1., Herning ANNEMETTE BONDO LIND, cand.mag., kognitiv terapeut, Institut for Psykologi, Aarhus Universitet og vejleder, Forskningsenheden for Almen Praksis, Videreuddannelsesregion Nord MORTEN BONDO CHRISTENSEN, speciallæge i almen medicin, ph.d., leder af Forskningsenheden for Almen Praksis, Videreuddannelsesregion Nord, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Accepteret til publikation den 29. august 2018 Tandlægebladet 2018;122;1056-9

ATIENTER MED SYGDOMME i mundhule og tænder er en patientgruppe, der deles mellem praktiserende læger og tandlæger, hvorfor kommunikation mellem de to professioner må anses for at være væsentligt for de patienter, hvor der er tale om en sammenhæng mellem oral sygdom, systemisk sygdom og medicinsk behandling (1,2). Mange læger i almen praksis har oplevet at blive kontaktet af tandlæger, men dette har været enten telefonisk eller med patienten som budbringer med risiko for tab af vigtig information. Desuden har vi selv manglet at kunne korrespondere skriftligt med tandlægerne. Dette har været oppe i både nyhedsmedier og sociale medier (3). Det virker for os uhensigtsmæssigt, at der er en gruppe speciallæger, altså tandlægerne, som de praktiserende læger kun kan kommunikere telefonisk med, når der for mange andre grupper af sundhedsprofessionelle findes en formaliseret skriftlig kommunikationsvej via journalføringssystemerne. Så vidt vi selv og vores adspurgte kolleger var orienteret inden dette forskningsprojekt, fandtes der ikke en sådan formaliseret kommunikationsvej mellem praktiserende læger og tandlæger. Derfor ønskede vi at undersøge, hvorvidt og hvor mange praktiserende

læger og tandlæger som synes, at der mangler en formaliseret kommunikationsvej. Samtidig ønskedes det belyst, hvilke kliniske problemstillinger en sådan kommunikation kunne omhandle. METODE Der gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt alle praktiserende læger og tandlæger i hele Herning Kommune (4,5). Der blev uddelt spørgeskemaer til 81 læger og 45 tandlæger, hvoraf 54 (66,7 %) læger og 27 (60,0 %) tandlæger svarede. Spørgeskemaerne til hhv. praktiserende læger og tandlæger var i hovedtræk ens, men blev tilpasset hver enkelt profession. Ved gennemgang og analyse af spørgeskemasvarene i fritekst blev svarene inddelt og kodet i overordnede emner af forfatterne BE og CF. Herefter blev de to sæt analyser sammenholdt og superviseret af AM, således at der blev opnået enighed om emneinddelingen. Fx blev ”tandsmerter” og ”kæbesmerter” samlet under emnet ”smerter”. Sideløbende med projektet blev der via mailkorrespondancer taget kontakt til MedCom, som står for de digitale kommunikationsløsninger mellem sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne. Dette med henblik på at afdække om en kommunikationsvej inkorporeret i journalsystemerne mellem praktiserende læger og tandlæger ville være mulig. Korrespondancen udviklede sig også til at involvere Nasure, som står for EDI Portalen, der er et lukket system på sundhedsdatanettet, og som er tandlægernes værktøj til at kommunikere med hinanden og den øvrige del af sundhedsvæsenet. RESULTATER Artiklens resultater er baseret på et forskningsprojekt udført under forskningstræning i Videreuddannelsesregion Nord som led i speciallægeuddannelsen til almen medicin. De deltagende

Deltagernes demografi Deltagere

Læger, n = 54

Tandlæger, n = 27

Kvinder Mænd

36 (66,7 %) 18 (33,3 %)

13 (48,1 %) 14 (51,9 %)

Ejer Ansat Speciallæge ansat Uddannelseslæge

36 (66,7 %) 18 (33,3 %) 3 (16,7 %) 15 (83,3 %)

14 (51,9 %) 13 (48,1 %)

By – postnr. 7400 Land – øvrige del af Herning Kommune

33 (61,1 %) 21 (38,9 %)

19 (70,4 %) 8 (29,6 %)

Alder i år, gennemsnit (yngste-ældste) Erfaring i år, gennemsnit (færrest-flest)

44,2 (26-67)* 47,7 (26-69) 16,3 (1-41) 20,9 (2-43)

*(n = 51), 3 læger havde ikke besvaret spørgsmålet om alder. Tabel 1. Deltagerne blev spurgt om køn, ansættelsesforhold, lokation af praksis, alder og antal års erfaring i faget. Table 1. Participants were asked about their gender, employment, clinic location, age and number of years of experience in the profession.

∕

2018

∕

122

∕

klinisk relevans Det har længe været kendt, at der er sammenhæng mellem systemisk sygdom, medicinsk behandling og tandstatus/ mundhulesygdom. Derfor kan øget kommunikation mellem alment praktiserende læger og tandlæger synes relevant. Behandlingen af oral sygdom og systemisk sygdom er i Danmark, som i mange andre lande, organisatorisk adskilt. Det har gennem årtier været et diskussionsemne, hvorvidt denne opdeling er til patienternes bedste. Emnet har også været debatteret for nylig og har været oppe i såvel nyhedsmedier som sociale medier.

praktiserende lægers og tandlægers demografi er vist i Tabel 1. I spørgeskemaerne blev de spurgt om formen og mængden af den eksisterende kommunikation imellem de to professioner. Det bemærkes, at næsten alle tandlægerne har haft kontakt med en praktiserende læge, mens kun knap en tredjedel af de praktiserende læger har haft kontakt med en tandlæge. Der ses dog også at være hindringer for kommunikationen mellem de to professioner. Over halvdelen af tandlægerne og ca. en tredjedel af de praktiserende læger har stået med kliniske problemstillinger, hvor de kunne have haft gavn af at rådføre sig med eller spørge den anden part, men hvor de undlod det; typisk pga. besvær med at opnå telefonisk kontakt eller pga. tidsfaktorer. Spørgsmålet om et ønske og behov for en formaliseret kommunikationsvej blev besvaret med en overvægt af jasigere hos begge professioner (Tabel 2). Svarene fra begge professioner viste, at der ofte blev kommunikeret om medicin og særligt blodfortyndende medicin og antibiotika. I øvrigt nævnte deltagerne fra begge professioner flere andre emner, som ses i Tabel 3 i prioriteret rækkefølge i forhold til antal besvarelser omtalende det pågældende emne. MedCom overbragte, dagen efter spørgeskemaerne var blevet udleveret, (den overraskende) information om, at der siden starten af 2017 har været en formaliseret kommunikationsvej mellem sundhedsvæsnet og tandlægerne via EDI Portalen. Her har tandlægerne mulighed for at kommunikere digitalt via korrespondancebreve og henvisninger med hinanden og med den øvrige del af sundhedsvæsnet, inklusive de praktiserende læger (6). MedCom formidlede kontakt til Nasure, der står for EDI Portalen. Nasure kunne informere om, at der i perioden 1. marts 2017 – 18. maj 2018 var sendt 118 korrespondancer fra tandlæger til praktiserende læger. Disse tal gør sig gældende for alle EDI Portalens brugere på landsplan. Nasure havde af hensyn til deres fortrolighed ikke mulighed for at give yderligere oplysninger om korrespondancer, hverken nationale, regionale og lokale data eller data om kommunikationen den anden vej fra praktiserende læger til tandlæger. DISKUSSION Behandlingen af oral sygdom og systemisk sygdom er i Danmark som i mange andre lande organisatorisk adskilt (7-10). Den hidtil benyttede kommunikationsform mellem læger og

1057

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Svar på spørgeskemaerne Svarmuligheder

Læger, n = 54

Tandlæger, n = 27

Nej

Blevet kontaktet af tandlæge/læge* Telefonisk Brev E-mail

36 (66,7 %) 36 (100 %) 0 (0 %) 0 (0 %)

18 (33,3 %)

9 (33,3 %) 9 (100 %) 2 (22,2 %) 3 (33,3 %)

18 (66,7 %)

Selv kontaktet tandlæge/læge# Telefonisk Brev E-mail

16 (29,6 %) 16 (100 %) 0 (0 %) 1 (6,3 %)

38 (70,4 %)

26 (96,3 %) 26 (100 %) 1 (3,8 %) 3 (11,5 %)

1 (3,7 %)

Stået med problemstilling, men ej kontaktet tandlæge/læge+ Kom ikke igennem Besværligt/tidskrævende Vidste ikke hvordan Anden årsag

17 (31,5 %)$ 1 (5,9 %) 10 (58,8 %) 2 (11,8 %) 4 (23,5 %)

35 (64,8 %)$

16 (59,3 %) 6 (37,5 %) 11 (68,8 %) 1 (6,3 %) 2 (12,5 %)

11 (40,7 %)

Brug for formaliseret kommunikationsvej€ I journal Sikker e-mail Begge dele lige godt

38 (70,4 %) 32 (84,2 %) 3 (7,9 %) 3 (7,9 %)

16 (29,6 %)

21 (77,8 %) 11 (52,4 %) 6 (28,6 %) 4 (19,0 %)

6 (22,2 %)

2 (3,7%) af de praktiserende læger havde ikke besvaret dette spørgsmål. 2 (3,7%) of the GPs had not answered this question.

$ $

Tabel 2. Deltagernes svar på følgende spørgsmål: * Er du nogensinde i dit virke som læge/tandlæge blevet kontaktet af en tandlæge/praktiserende læge i forhold til en eller flere klinisk(e) problemstilling(er)? Og hvis ja, hvordan? # Har du nogensinde i dit virke som læge/tandlæge kontaktet en tandlæge/praktiserende læge angående en eller flere klinisk(e) problemstilling(er)? Og hvis ja, hvordan? + Har du stået med en konkret klinisk problemstilling, hvor du kunne have haft gavn af at kontakte en tandlæge/praktiserende læge, men ikke gjorde det alligevel? Og hvis ja, hvorfor undlod du det? € Mener du, der er brug for en formaliseret kommunikationsvej mellem tandlæger og praktiserende læger? Og hvis ja, hvor ville du foretrække denne kommunika tionsvej? Table 2. The participants’ answers to the following questions: * Have you ever in your line of profession been contacted by a dentist/GP in relation to one or more clinical problem(s)? And if yes, how? # Have you ever in your line of profession contacted a dentist/GP in relation to one or more clinical problem(s)? And if yes, how? + Have you ever been faced with a concrete clinical problem, where it would helped you to contact a dentist/GP, but did not do? And if so, why did you not? € Do you think there is a need for a formalized communication path between dentists and GPs? And if yes, where would you prefer this communication path?

Kliniske problemstillinger berørt i spørgeskemaerne Kommunikationsemner 1. Blodfortyndende behandling

7. Traumer

2. Antibiotika

8. Diabetes

3. Smerter

9. Autoimmune/reumatiske lidelser

4. Infektion

10. Tandekstraktion/operativt indgreb

5. Mundhulecancer

11. Tandproblemer hos socialt udsatte

6. Allergi

12. Bidfunktion/kæbeledsproblematik

Tabel 3. I besvarelserne blev der nævnt flere emner, som kommunikationen mellem praktiserende læger og tandlæger kunne dreje sig om. Disse emner ses herunder i prioriteret rækkefølge i forhold til antal besvarelser omtalende det pågældende emne. Table 3. The participants were asked, what the communication between GPs and dentist was about. Several clinical issues were mentioned, and these issues are listed below in order of priority as indicated by the number of answers to the topic.

1058

tandlæger har overvejende været telefonisk. Den telefoniske kontakt kan have den fordel, at meget information bliver udvekslet på kort tid. Men den kan også have ulemper, fx kan det være svært at få telefonisk kontakt med læger og tandlæger, der har travlt med at behandle patienter, hvilket kan betyde, at kontakten opgives. Desuden kan den telefoniske kontakt risikere ikke at blive journalført i tilstrækkelig grad. Over 70 % af både praktiserende læger og tandlæger mener, der er et behov for en formaliseret kommunikationsvej. Hovedparten af begge professioner ønsker, at denne kommunikation skal foregå via journalsystemerne. Mht. de kliniske problemstillinger findes de hyppigst berørte emner at være blodfortyndende behandling, antibiotika og smerter. Det lader til, at mange ikke kendte til den eksisterende kommunikationsvej. Således kunne EDI Por-

talen, såfremt man kendte til den, være løsningen på behovet for en formaliseret kommunikationsvej. Ud fra undersøgelsen tyder det dog på, at der mangler viden både hos de praktiserende læger og tandlægerne om, at denne kommunikationsvej faktisk findes. Det er håbet, at denne artikel kan være med til at fremme kommunikationen mellem de praktiserende læger og tandlægerne til gavn for såvel de sundhedsprofessionelle som patienterne. Der mangler dog større indsigt i det nuværende kendskab til og brug af EDI Portalen. Fra Nasure kunne kun oplyses om antallet af korrespondancer fra tandlæger til praktiserende læger på nationalt plan. Der mangler således mere viden om, hvordan dette fordeler sig såvel regionalt som lokalt samt antallet af korrespondancer den modsatte vej.

ABSTRACT (ENGLISH) FORMALISED COMMUNICATION PATHWAY BETWEEN GENERAL PRACTITIONERS AND DENTISTS Patients with diseases in the oral cavity are shared between general practitioners (GPs) and dentists. So far, communication between these two professions has been sparse. Our own experiences have been that the two professions primarily communicate by telephone, which can be challenging, and different from other groups of health care professionals, where a formalized communication path is used. Results from a questionnaire

to 54 GPs and 27 dentists show that more than 70% of GPs and dentists find a need for a formalized communication pathway. Most of them would like this communication to be conducted through journal systems. The results also show that the most frequently mentioned subjects are anticoagulant treatment, antibiotics and pain. It appears that a communication path between GPs and dentists has been available since the beginning of 2017. However, there is an insufficient knowledge about the existence of this among both GPs and dentists.

LITTERATUR 1. Migliorati CA, Madrid C. The interface between oral and systemic health: the need for more collaboration. Clin Microbiol Infect 2007;13 (Suppl 4):11-6.

Kommune. (Set 2018 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www. sundhed.dk/borger/guides/find-be handler/?Page=1&Pagesize=10& RegionId=0&MunicipalityId=65 7&Sex=0&AgeGroup=0&Inform ationsUnderkategori=Praktiseren de%20l%C3%A6ge&DisabilityFri endlyAccess=false&EMailConsul tation=false&EMailAppointmen tReservation=false&EMailPresc riptionRenewal=false&TakesNe wPatients=false&Info%0Crmati onskategori=Praktiserende%20 l%C3%A6ge&Name=

2. Holmstr up P, Damgaard C, Olsen I et al. Komorbiditet ved marginal parodontitis: To sider af samme sag? Tandlægebladet 2017;121:52-61. 3. FACEBOOK. Tandlægeforenin gen. Ek sper tudtalelse, citat fra Allan Flyvbjerg. (Set 2018 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.facebook.com/ tandlaegeforeningen/photos/a.1 647522602161709.1073741832.1 570552809858689/2103365749 910723/?type=3

5. SUNDHED.DK. Find behandler. Tandlæger i Herning Kommune. (Set 2018 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.sundhed.dk/ borger/guides/find-behandler/? Page=1&Pagesize=10&RegionId =0&MunicipalityId=657&Sex=0 &AgeGroup=0&InformationsUnd

4. SUNDHED.DK. Find behandler. Praktiserende læger i Herning

∕

2018

∕

122

∕

erkategori=&DisabilityFriendlyAc cess=false&EMailConsultation=f alse&EMailAppointmentReservat ion=false&EMailPrescriptionRen ewal=false&TakesNewPatients=f alse&Informationskategori=Tand l%C3%A6ge&Name= 6. MEDCOM. En brugervejledning til elektronisk kommunikation. (Set 2018 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.medcom.dk/ media/8606/en-brugervejledningtil-elektronisk-kommunikation-nuogsaa-til-tandlaeger.pdf 7. Barnett T, Hoang H, Stuart J et al. The relationship of primary care providers to dental practitioners in rural and remote Australia. BMC Health Serv Res 2017;17:515.

terface between GPs and dentists in primary care: a qualitative study. Fam Prac 2016; 33:557-61. 9. Sippli K, Rieger MA, Huettig F. GPs’ and dentists’ experiences and expectations of interprofessional collaboration: findings from a qualitative study in Germany. BMC Health Serv Res 2017;17:179. 10. Haughney MG, Devennie JC, Macpherson LM et al. Integration of primary care dental and medical services: a three-year study. Br Dent J 1998;184:343-7.

8. Holzinger F, Dahlendorf L, Heintze C et al. Parallel universes? The in-

1059

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Et internationalt panel af eksperter har efter grundigt forarbejde vedtaget en ny klassifikation af parodontale og peri-implantære sygdomme. Et intakt parodontium defineres som en tilstand med fravær af fæste- og/eller knogletab Parodontal sundhed defineres som en tilstand uden inflammatorisk parodontal sygdom. Parodontal sundhed kan forekomme i kombination med et intakt og med et reduceret stabilt parodontium efter succesfuld parodontalbehandling eller hos en patient med fx tandbørsteinduceret gingival retraktion eller kroneforlængelse. Biofilm-induceret gingivitis er en reversibel inflammation, der er afgrænset til gingiva. Gingivitis defineres som en tilstand med pochedybde på ≤ 3 mm samt blødning ved sondering (≥ 10 %). Ikke-biofilm-induceret gingival sygdom kan være manifestationer af en lang række lokale og systemiske sygdomme. Parodontitis defineres som en tilstand med et fæstetab på mindst 1 mm approksimalt på mindst to tænder, som ikke er nabotænder, eller hvis der kan konstateres fæstetab på mindst 3 mm facialt eller lingvalt på mindst to tænder. Parodontitis inddeles i fire stadier (I-IV) efter sværhedsgrad, og hvert stadium underinddeles i tre grader (A, B, C) efter progressionshastighed. Desuden angives, hvor udbredt sygdommen er i tandsættet. Peri-implantær mucositis defineres som en tilstand med blødning og/eller pusafgang ved sondering, men ingen knogletab omkring implantatet ud over den initiale knogleremodellering. Peri-implantitis defineres som en tilstand med blødning og/eller pusafgang ved sondering, forøget pochedybde sammenlignet med tidligere målinger samt knogletab ud over den initiale remodellering.

EMNEORD

Periodontitis | gingivitis | peri-implantitis | mucositis | classification

Henvendelse til førsteforfatter: BJARNE KLAUSEN parodontologi@esenet.dk

1060

Ny klassifikation af parodontal sygdom BJARNE KLAUSEN, tandlæge, dr. et lic.odont., privat praksis, Esbjerg PALLE HOLMSTRUP, professor, specialtandlæge, dr. et lic.odont., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 25. oktober 2018. Tandlægebladet 2018;122;1060-7

EN HIDTIDIGE KLASSIFIKATION af parodontal sygdom stammer fra 1999 (1), men ny erkendelse medfører nu ændring af klassifikationen. På en World Workshop on Classification of Periodontal and Peri-implant Diseases and Conditions, afholdt i Chicago i november 2017 af American Academy of Periodontology og European Federation of Periodontology, blev en ny klassifikation af parodontal og peri-implantær sygdom diskuteret og vedtaget. Et grundigt forarbejde i fire arbejdsgrupper gik forud for mødet. Med udgangspunkt i en række oversigtsartikler, udarbejdet af disse arbejdsgrupper og deres undergrupper før mødet, samledes parodontologer fra hele verden og blev enige om den nye klassifikation (2), som for nylig er publiceret med tilhørende baggrundsartikler (3-24). De nordiske lande var repræsenteret ved to svenskere og en dansker. Det er indlysende, at korrekt diagnostik er en forudsætning for optimal behandling. Det er således formålet med den opdaterede klassifikation at sikre det bedst mulige grundlag for behandling af parodontal sygdom. Formålet med nærværende artikel er at præsentere en kort oversigt over den nye klassifikation (2). For detaljer og baggrund henvises til ovennævnte artikler. Den nye klassifikation kan virke kompliceret, men ved rutine forventes det, at den bliver anvendelig i det daglige. I den beskrevne klassifikation er der således inddraget en række detaljer, der formentlig ikke indgår i den sædvanlige, daglige praksis. I klassifikationen defineres parodontal sundhed, biofilm- induceret gingivitis, ikke-biofilm-induceret gingival sygdom, parodontitis og peri-implantære sygdomme.

PARODONTAL SUNDHED Parodontal sundhed defineres som en tilstand uden inflammatorisk parodontal sygdom, og som indebærer normal funktion uden mentale og fysiske konsekvenser som følge af nuværende eller tidligere sygdom (3). Som indikator af gingival inflammation anvendes blødning ved pochemåling (BOP), og vurdering af en patient sker med anvendelse af blødningsindeks (bleeding on probing score – BOP %), udtrykt ved antallet af blødende steder i forhold til eksisterende steder, registreret seks steder på hver tand. Ved pochemålingen anvendes det sædvanlige tryk på 0,2-0,25 N (sv.t. 20-25 gram på brevvægten). Baggrunden for blødningen er ulcerationer i pocheepitelet og dilaterede kar med øget flow i bindevævet som resultat af inflammation. Et intakt parodontium defineres som en tilstand med fravær af fæste- og/eller knogletab. Parodontal sundhed kan forekomme i kombination med et intakt og med et reduceret stabilt parodontium efter succesfuld parodontalbehandling eller hos en patient med fx tandbørsteinduceret gingival retraktion eller kirurgisk kroneforlængelse og kan dermed inddeles således: • Klinisk gingival sundhed i et intakt parodontium • Klinisk gingival sundhed i et reduceret parodontium hos en o Stabil parodontitispatient o Ikke-parodontitispatient Registreringsusikkerhed medfører, at der ved parodontal sundhed kan være enkelte steder med let blødning ved pocheregistrering. I klinikken indebærer gingival sundhed i kombination med et intakt parodontium en patient uden tegn på gingivitis. Da der er forskel i risikoen for sygdomsprogression, bør en patient med gingival sundhed og reduceret, men stabilt parodontium efter parodontalbehandling skelnes fra en patient med gingival sundhed og reduceret parodontium i en ikke-parodontitis-patient, fx en patient med tandbørsteinduceret gingival retraktion eller efter kroneforlængende kirurgi. Parodontal stabilitet er karakteriseret ved kontrol af lokale og systemiske risikofaktorer og minimal blødning ved pochemåling (< 10 %), ingen pochedybde ≥ 4mm med BOP, optimalt forbedrede kliniske forhold og ingen progressiv parodontal destruktion. Den behandlede parodontitispatient med stabile parodontale forhold har fortsat øget risiko for recidiv af parodontitis og skal derfor følges nøje. BIOFILM-INDUCERET GINGIVITIS Biofilm-induceret gingivitis er en inflammatorisk tilstand, der er resultatet af interaktioner mellem biofilm (plak) og værtsorganismens immun-inflammatoriske reaktion, som forbliver i gingiva uden at brede sig til det øvrige parodontium (cement, parodontalligament og alveolær knogle) (4). En sådan inflammation er afgrænset til gingiva og ekstenderer ikke ud over den muko-gingivale grænse, og den er reversibel ved reduktion af biofilm ved og apikalt for margo gingivae. Afhængigt af, om den biofilm-inducerede gingivale inflammation optræder i et intakt eller et reduceret parodontium, kan gingivitis inddeles i: • Gingivitis i et intakt parodontium • Gingivitis i et reduceret parodontium i en ikke-parodontitis-patient, fx en patient med tandbørsteinduceret gingival retraktion eller kroneforlængelse

∕

2018

∕

122

∕

• Gingival inflammation i et reduceret parodontium i en succesfuldt behandlet parodontitispatient. Det skal bemærkes, at recidiv af parodontitis ikke kan udelukkes i et sådant tilfælde. Det slås fast, at gingivitis er en væsentlig risikofaktor for parodontitis og en forudsætning for udvikling af parodontitis, hvorfor behandling af gingivitis er en primær præventionsstrategi for udvikling af parodontitis. Der er ingen robust videnskabelig evidens som baggrund for at skelne mellem mild, moderat og svær gingivitis, men ofte har følgende kriterier været anvendt: • Mild gingivitis: < 10 % • Moderat gingivitis: 10-30 % • Svær gingivitis: > 30 % Biofilm-induceret gingivitis kan i øvrigt underinddeles efter, om den er: • Associeret med biofilm alene • Medieret af systemiske eller lokale faktorer • Medicin-induceret gingival hyperplasi Identifikation af en gingivitispatient I klinisk praksis kan en gingivitispatient forekomme med de ovennævnte karakteristika, altså med og uden intakt parodontium. En succesfuldt behandlet parodontitispatient kan således opnå et reduceret, men stabilt parodontium med pochedybde ≤ 4 mm, og hvor der ikke ses klinisk tegn på inflammation, dvs. ingen BOP. Det er nyt, at gingival inflammation i en tidligere behandlet parodontitispatient ikke altid medfører diagnosen parodontitis-recidiv, og dette var grundlag for en af de mest hektiske diskussioner på workshoppen. Det konkluderes således, at gingival inflammation kan opstå stedvist og med pochedybde ≤ 3 mm, og denne tilstand betegnes gingival inflammation i en stabil parodontitispatient, og en sådan er en patient, der i et kontrolforløb efter parodontalbehandling ikke har udviklet yderligere fæstetab. Der er dog øget risiko for recidiv af parodontitis hos en sådan patient, for oversigt og uddybning se Tabel 1. IKKE-BIOFILM-INDUCERET GINGIVAL SYGDOM Der er i den nye klassifikation indarbejdet en lang række lokale og systemiske sygdomme, der kan manifestere sig i gingiva. En del af disse er sjældne, nogle endda yderst sjældne (5). Overordnet kan de inddeles i: • Genetiske/udviklingsbetingede sygdomme • Specifikke infektioner • Immuninflammatoriske tilstande • Reaktive processer • Neoplasmer • Endokrine, ernæringsmæssige og metaboliske sygdomme • Traumatiske læsioner • Gingival pigmentering En stor del af disse sygdomme kræver samarbejde med medicinske specialer vedr. diagnostik og behandling, men diagnoserne eller mistanke herom involverer ofte tandlæger. Det er derfor også væsentligt at have kendskab til de nævnte sygdomme.

1061

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Sund gingiva og gingivitis Intakt parodontium

Sundhed

Gingivitis

Fæstetab

Nej

Pochedybder (ingen pseudopocher)

≤ 3 mm

BOP

< 10 %

Ja (≥ 10 %)

Knogletab bedømt radiologisk

Nej

Reduceret parodontium Ikke-parodontitis-patient

Sundhed

Gingivitis

Fæstetab

Pochedybder (ingen pseudopocher)

≤ 3 mm

BOP

< 10 %

Ja (≥ 10 %)

Knogletab bedømt radiologisk

Evt.

Succesfuldt behandlet stabil parodontitispatient

Sundhed

Gingivitis i en patient med tidligere parodontitis

Fæstetab

Pochedybder (ingen pseudopocher)

≤ 4 mm (intet sted ≥ 4 mm ved BOPb

≤ 3 mm

BOP

< 10 %

Ja (≥ 10 %)

Knogletab bedømt radiologisk

*Justeret for Køn, Alder, Socio-økonomisk position, BMI ved baseline og Rygning. Statistisk test: Multipel lineær regression. Tabel 1. Diagnostisk opslagstabel for gingival sundhed og biofilm-induceret gingivitis i klinisk praksis (modificeret fra (7)). a En succesfuldt behandlet parodontitispatient, der har steder med blødning ved pochemåling (BOP) har fortsat stor risiko for recidiv af parodontitis med fæstetab disse steder. Derfor defineres gingivitis ved BOP på steder med pochedybde ≤ 3 mm i stedet for ≤ 4 mm analogt med definitionen ved gingival sundhed. b Et mindretal på workshoppen udtrykte, at grænseværdien for definition af sundhed i en succesfuldt behandlet parodontitispatient burde være et pochemål ≤ 3 mm uden BOP i anerkendelse af den øgede risiko for recidiv af parodontitis. Flertallet mente dog, at et pochemål ≤ 3 mm sjældent opnås alle steder i det parodontitisbehandlede tandsæt, og derved kunne det føre til overbehandling, da alle steder med pochemål > 3 mm uden BOP ikke ville blive klassificeret som sundhed og derved åbne for yderligere aktiv behandling frem for kontrol og vedligeholdelse. Derfor blev grænseværdien sat til ≤ 4 mm, idet det kliniske resultat hos en tidligere parodontitispatient bør vurderes anderledes end hos en ikke-parodontitis-patient. Table 1. Diagnostic reference table for gingival health and biofilm-induced gingivitis in clinical practice (modified from (7)). a A successfully treated periodontitis with localized bleeding on probing (BOP) is still at considerable risk for recurrence of periodontitis with loss of attachment at these sites. Consequently, gingivitis is defined by BOP at sites with probing depth ≤ 3 mm instead of ≤ 4 mm to bring in line with the definition of gingival health. b At the workshop a minority statement expressed an opinion that the threshold for definition of health in a successfully treated periodontitis patient should be probing depth ≤ 3 mm without BOP in recognition of the increased risk of recurrence of periodontitis. The majority, however, argued that probing depth ≤ 3 mm is rarely achieved at all sites in a dentition treated for periodontitis, and that this might lead to overtreatment, since all sites with probing depths > 3mm without BOP would not be classified as healthy and thus suitable for further active treatment instead of control and supportive measures. Consequently, the threshold was set to ≤ 4 mm, because the clinical result in a former periodontitis patient should be judged differently than in a non-periodontitis patient.

1062

PARODONTITIS Formålet med klassifikationssystemet er at lette identifikation, behandling og forebyggelse af parodontitis hos den enkelte patient. Den diagnostiske proces har tre trin: • Identifikation af patienten som parodontitispatient • Identifikation af patientens overordnede diagnose • Nærmere beskrivelse af patientens sygdomsbillede Identifikation af en parodontitispatient Parodontitis defineres som en inflammatorisk tilstand. Sygdommen diagnosticeres primært ved hjælp af fæstetabsregistrering. En patient defineres som parodontitispatient, hvis der kan konstateres fæstetab på mindst 1 mm approksimalt på mindst to tænder, som ikke er nabotænder, eller hvis der kan konstateres fæstetab på mindst 3 mm facialt eller lingvalt på mindst to tænder (som godt må være nabotænder). Det er en forudsætning, at fæstetabet ikke skyldes andre forhold end parodontitis, fx caries, traumatisk betinget retraktion, afløb fra endodontisk læsion, rodfraktur eller komplikationer i forbindelse med visdomstænder. Identifikation af den overordnede diagnose Den nye klassifikation indebærer et fuldstændigt brud med de parodontitisdiagnoser, vi har været vant til på de danske universiteter og internationalt. Man opererer nu kun med tre slags parodontitis: • Nekrotiserende parodontitis med de velkendte karakteristika: smerte, ulcerationer, fibrindækkede nekroser af papiltoppe og eventuelt blotlæggelse af marginal knogle. • Parodontitis som direkte manifestation af systemisk sygdom som fx Downs syndrom, Papillon-Lefèvres syndrom og cyklisk neutropeni. • Parodontitis. Da de to førstnævnte tilstande er yderst sjældne, vil næsten alle parodontitispatienter få den overordnede diagnose parodontitis. Nærmere beskrivelse af patientens sygdomsbillede Efter en grundig undersøgelse, der i store træk svarer til den PUD, vi hidtil har anvendt i Danmark, inddeles de identificerede parodontitispatienter i fire stadier (I-IV) efter sværhedsgrad (Tabel 2), og hvert stadium underinddeles i tre grader (A, B, C) efter progressionshastighed (Tabel 3). Desuden angives, hvor udbredt sygdommen er i tandsættet.

Stadium I Ved Stadium I har den værst afficerede tand i tandsættet et fæstetab på 1-2 mm, og pochedybden er højst 4 mm. På røntgenoptagelser ses overvejende horisontalt knogletab i den koronale tredjedel af roden, og knogletabet er mindre end 15 % af rodlængden. Patienten har ikke mistet tænder som følge af parodontitis. Stadium II Ved Stadium II har den værst afficerede tand i tandsættet et fæstetab på 3-4 mm, og pochedybden er højst 5 mm. På røntgen-

optagelser ses overvejende horisontalt knogletab i den koronale tredjedel af roden, og knogletabet er 15-33 % af rodlængden. Patienten har ikke mistet tænder som følge af parodontitis. Stadium III Ved Stadium III har den værst afficerede tand i tandsættet et fæstetab på mindst 5 mm, og pochedybden er mindst 6 mm. På røntgenoptagelser ses vertikalt knogletab på mindst 3 mm i forhold til det omgivende knogleniveau, og knogletabet har bredt sig til den midterste eller den mest apikale tredjedel af rodlængden. Der er furkaturinvolvering af klasse II eller III og moderat svind af processus alveolaris. Patienten har mistet en til fire tænder som følge af parodontitis. Stadium IV Ved Stadium IV har den værst afficerede tand i tandsættet et fæstetab på mindst 5 mm, og pochedybden er mindst 6 mm. På røntgenoptagelser ses vertikalt knogletab på mindst 3 mm,

klinisk relevans Den nye sygdomsklassifikation vil fremover blive anvendt i de førende videnskabelige tidsskrifter og lærebøger såvel som i den præ- og postgraduate undervisning i parodontologi. Det vil også være naturligt, at klassifikationen kommer til at danne grundlag for fremtidige samtaler mellem Tandlægeforeningen og de danske sundhedsmyndigheder. Det er derfor vigtigt, at danske tandlæger bliver fortrolige med den nye klassifikation og begynder at anvende den i deres daglige virke.

og knogletabet har bredt sig til den midterste eller den mest apikale tredjedel af rodlængden. Der er furkaturinvolvering af klasse II eller III og udbredt svind af processus alveolaris.

Parodontitisstadier Stadium I

Stadium II

Stadium III

Stadium IV

Klinisk fæstetab approksimalt på den værst ramte tand

1-2 mm

3-4 mm

≥ 5 mm

Radiologisk bedømt knogletab

Koronale tredjedel af roden (< 15 %)

Koronale tredjedel af roden (15-33 %)

Midterste eller apikale tredjedel af roden

Mistede tænder

Ingen tænder mistet på grund af parodontitis

1-4 tænder mistet på grund af parodontitis

≥ 5 tænder mistet på grund af parodontitis

Sygdommens kompleksitet

Pochedybde ≤ 4 mm

Pochedybde ≤ 5 mm

Pochedybde ≥ 6 mm

Overvejende horisontalt knogletab

Vertikalt knoglesvind ≥ 3 mm

Kompleksitet som ved Stadium III

Furkaturinvolvering klasse II eller III Moderat svind af processus alveolaris

Desuden behov for omfattende rehabilitering som følge af: Mastikatorisk dysfunktion Traumatisk okklusion (tandmobilitet grad 2-3) Omfattende svind af processus alveolaris Bidkollaps Resttandsæt på mindre end 20 tænder (10 okkluderende tandpar)

Tabel 2. Inddeling af parodontitispatienter i stadier (modificeret fra (12)). Inddelingen foretages i første omgang ud fra klinisk fæstetab og radiologisk bedømt knogletab. Patienten kan derefter flyttes til et højere stadium, hvis der foreligger anamnestiske oplysninger om, at patienten har mistet tænder på grund af parodontitis, eller hvis der er komplicerende faktorer som fx furkaturinvolvering eller vertikalt knogletab. Tilsvarende kan patienten flyttes til Stadium IV, hvis der er omfattende skader i tyggeapparatet. Table 2. Staging of periodontitis patients (modified from (12)). The staging is primarily based on clinical attachment and radiographic bone loss. The patient can subsequently be moved to a higher stage, if he has lost teeth due to periodontitis, or if there are complicating factors such as furcation involvement or vertical bone loss. Accordingly, the patient can be moved to Stage IV in case of severe masticatory dysfunction.

∕

2018

∕

122

∕

1063

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Parodontitisgrader Grad A Langsom progression

Grad B Moderat progression

Grad C Hurtig progression

Vurdering af fæstetab over tid

Ingen fæstetab de seneste fem år

< 2 mm de seneste fem år

≥ 2 mm de seneste fem år

% knogletab / alder

< 0,25

0,25-1,0

> 1,0

Sammenhæng mellem fæste-/ knogletab og mængden af biofilm

Beskedent fæste-/knogletab trods store mængder biofilm

Fæste-/knogletab som forventet ud fra mængden af biofilm

Større fæste-/knogletab end forventet ud fra mængden af biofilm

Risikofaktorer

Ikke-ryger

Ryger 1-10 cigaretter/dag Velreguleret diabetes (HbA1c < 7,0 %)

Ryger ≥ 10 cigaretter/dag

Ingen diabetes

Dårligt reguleret diabetes (HbA1c ≥ 7,0 %)

Tabel 3. Gradinddeling af parodontitispatienter (modificeret fra (12)). Hvis det er muligt, baseres gradinddelingen på en klinisk vurdering af fæstetab over tid. Hvis dette ikke er muligt, må man radiologisk vurdere knogletab i relation til patientens alder og fæstetab i relation til mængden af biofilm. Endelig kan risikofaktorer som rygning og diabetes inddrages i inddelingen. Som udgangspunkt placeres patienten i Grad B, hvorefter man søger efter forhold, der kan berettige nedgradering til Grad A eller opgradering til Grad C. a Radiologisk bedømt på den værst angrebne tand. Table 3. Grading of periodontitis patients (modified from (12)). Preferably the grading is based on an estimation of attachment loss over time. If this is not possible, bone loss is estimated in relation to age, or attachment loss is estimated in relation to the amount of biofilm. Finally risk factors such as smoking and diabetes may modify the grading. In general, Grade B is assumed, and subsequently the clinician will look for findings that can justify downgrading to Grade A or upgrading to Grade C. a Judged radiographically on the most affected tooth.

Derudover er der behov for kompleks rehabilitering på grund af mastikatorisk dysfunktion, traumatisk okklusion med tandmobilitet af 2. eller 3. grad og bidkollaps med mindre end 10 okkluderende tandpar. Patienten har mistet mindst fem tænder som følge af parodontitis. Hvad gør man, hvis patienten ikke passer ind i stadierne? Patienter behøver ikke opfylde alle kriterier for at kunne indpasses i et givet stadium. Generelt er en enkelt komplicerende faktor nok til, at man placeres i et højere stadium. En patient med furkaturinvolvering på grund af lav rodsokkel ryger derfor automatisk ind i Stadium III, selv om fæstetabet er under 5 mm. Tilsvarende indpasses man i Stadium IV, hvis der fx er mindre end 10 okkluderende tandpar, men hverken mastikatorisk dysfunktion eller traumatisk okklusion. Angivelse af sygdommens udbredelse i tandsættet Efter inddeling i stadium angiver man, hvordan sygdommen er fordelt i tandsættet: • Lokaliseret: < 30 % af tænderne er involveret • Generaliseret: ≥ 30 % af tænderne er involveret • Molar/incisiv-mønster: sygdommen findes kun på incisiver og molarer. Gradinddeling Gradinddelingen er etableret som et udtryk for, om tilstanden vil progrediere hurtigere end normalt eller respondere dårligere end normalt på behandling. Som udgangspunkt placeres patienter i Grad B (moderat progressionshastighed), men anamnestiske oplysninger, kliniske fund og radiologiske fund

1064

kan medføre, at patienten enten opgraderes til Grad C eller nedgraderes til Grad A. Grad A (langsom progression) Hvis man har kliniske eller radiologiske data, som viser, at der ikke er sket noget fæstetab henholdsvis knogletab de seneste fem år, kan patienten nedgraderes til Grad A. Hvis sådanne data ikke findes, kan man betjene sig af indirekte bevisførelse som fx, at der er beskedent fæstetab trods store mængder biofilm. Et mere præcist indirekte mål for progressionshastigheden får man ved at dividere det procentuelle knogletab på den værst angrebne tand med patientens alder. Hvis denne størrelse er < 0,25 (fx 0,20 ved 12 % fæstetab hos en 60-årig patient), kan patienten nedgraderes til Grad A. Endelig peger det også i retning af Grad A, hvis patienten ikke har risikofaktorer som rygning og diabetes. Grad B (moderat progression) Hvis kliniske eller radiologiske data viser, at der er sket et fæste-/knogletab på < 2 mm de seneste fem år, hører patienten til Grad B. Andre karakteristika er, at der er sammenhæng mellem fæste-/knogletabet og mængden af biofilm, eller at forholdet mellem fæste-/knogletab og alder ligger fra 0,25 til 1,0 (fx 0,50 ved 20 % fæstetab hos en 40-årig). Personer med moderat tobaksforbrug (1-10 cigaretter/dag) og velregulerede diabetikere (HbA1c < 7,0 %) vil også typisk høre til Grad B. Grad C (hurtig progression) Hvis kliniske eller radiologiske data viser, at der er sket et fæste-/knogletab på mindst 2 mm de seneste fem år, hører patienten til Grad C. Andre karakteristika er, at fæste-/knogleta-

bet er større end forventet ud fra mængden af biofilm, eller at forholdet mellem fæste-/knogletab og alder er > 1,0 (fx 1,50 ved 30 % fæstetab hos en 20-årig). Storrygere (> 10 cigaretter/dag) og dårligt regulerede diabetikere (HbA1c ≥ 7,0 %) vil også typisk høre til Grad C. Endelig kan Grad C også omfatte patienter, der ikke responderer som forventet på sufficient infektionsbehandling, samt patienter med fæste-/knogletab, der især er lokaliseret til incisiver og molarer. Hvordan påvirkes stadie- og gradinddeling af behandling? Det er logisk, at en patient kan stige til et højere stadium, hvis sygdomsbilledet med tiden forværres; men det vil normalt ikke være muligt at gå den modsatte vej, selv efter vellykket behandling. Mistede tænder kommer jo ikke igen, og det radiologisk bedømte knogletab vil som regel være uændret, selv om pochemål og klinisk fæstetabsmål reduceres efter behandling. Tilsvarende vil der ofte også stadig være vertikale knogledefekter og furkaturinvolveringer, selv om disse defekter ikke længere kan sonderes som følge af vævsopstramning og dannelse af et langt epitelialt fæste. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor det ved regenerativ behandling lykkes at gendanne det mistede støttevæv i furkaturer og knoglepocher; i så fald kan patienten flyttes til et lavere stadium, eventuelt erklæres helt rask. Derimod kan gradinddelingen løbende justeres. Man kan nedgradere, hvis det med tiden lykkes at standse progressionen og få kontrol over risikofaktorer, eller opgradere, hvis sygdomsbilledet forværres, fx i forbindelse med udvikling af ukontrolleret diabetes.

6 mm, men hverken pus eller blødning omkring et implantat, betegnes tilstanden som sund. Peri-implantær mucositis Diagnosen peri-implantær mucositis forudsætter: • Blødning og/eller pusflåd ved sondering • Intet knogletab omkring implantatet ud over den initiale knogleremodellering. Det er ikke afgørende for diagnosen, om pochedybden er forøget; det er inflammationen, der definerer sygdommen.

Praktisk eksempel

Hvordan anvendes klassifikationen i praksis? Overordnet diagnose, stadie- og gradinddeling samt angivelse af udbredelse kan resultere i forskellige sammensatte diagnoser som fx: Parodontitis Stadie II, Grad A, lokaliseret Parodontitis Stadie IV, Grad B, molar/incisiv-mønster Nekrotiserende parodontitis Stadie III, Grad C, lokaliseret Et eksempel på praktisk anvendelse af klassifikationen ses i Fig. 1. PERI-IMPLANTÆRE SYGDOMME Klassifikationen for sygdomme omkring implantater er betydeligt mindre detaljeret end klassifikationen for parodontitis. Der gives dog klare beskrivelser af kliniske og radiologiske fund ved sunde forhold, peri-implantær mucositis og peri-implantitis. Sunde forhold Sunde forhold omkring et implantat er karakteriseret ved: • Ingen tegn på inflammation • Ingen blødning eller pusflåd ved sondering • Ingen forøgelse af pochedybde sammenlignet med tidligere målinger • Intet knogletab omkring implantatet ud over den initiale knogleremodellering Det må bemærkes, at der ikke kan angives en bestemt pochedybde, som er forenelig med sunde forhold omkring implantater. Hvis der fx ved gentagne målinger over tid ses poche på

∕

2018

∕

122

∕

Fig. 1. 18-årig mand, ikke-ryger, diabetes type 1. Distalt på 6+ og +6 ses klinisk fæstetab på 2 mm, poche på 5 mm og blødning ved pochemåling. For et år siden var der intet fæstetab. Patienten angiver, at hans blodsukker er lidt uregelmæssigt for tiden. Stadieinddeling: Fæstetab på 2 mm og minimalt marginalt knogletab omkring 6+ og +6 indikerer Stadium I; men på grund af pochemålene på op til 5 mm opgraderes til Stadium II. Gradinddeling: Fæstetab på 2 mm på et år indikerer opgradering til Grad C. Dette bekræftes af, at patientens diabetes ikke er velreguleret, og at fæstetabet er større end forventet ud fra den meget fine biofilmkontrol. Sygdomsudbredelse: Lokaliseret, idet < 30 % af tænderne er afficeret. Diagnose: Parodontitis Stadium II, Grad C, lokaliseret. Fig. 1. 18-year-old male, non-smoker, diabetes type 1. Both upper first molars have 2 mm clinical loss of attachment, 5 mm probing depth and bleeding on probing. One year prior there was no loss of attachment. The patient states that his diabetic condition is not well controlled at present. Staging: 2 mm loss of attachment and minimal radiographic bone loss indicate Stage I; but due to probing depths up to 5 mm the case is upgraded to Stage II. Grading: 2 mm loss of attachment in one year indicates upgrading to Grade C. This upgrading is corroborated by the poor diabetic control and the fact that the loss of attachment is larger than expected from the excellent biofilm control. Extent: Localized, as <30% of the dentition is affected. Diagnosis: Periodontitis Stage II, Grade C, localized.

1065

T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Peri-implantitis Diagnosen peri-implantitis forudsætter: • Blødning og/eller pusflåd ved sondering • Forøget pochedybde sammenlignet med tidligere målinger • Knogletab ud over den initiale remodellering Hvis man ikke har adgang til tidligere journalmateriale, kan diagnosen peri-implantitis stilles på basis af følgende observationer: • Blødning og/eller pusflåd ved sondering • Pochedybde på mindst 6 mm • Knogleniveau, der ligger mindst 3 mm apikalt for det mest koronale punkt på implantatet, som burde have været osseointegreret. DISKUSSION Den nye klassifikation kan ved første øjekast virke kompliceret og forvirrende; men i virkeligheden er der blot tale om en ny måde at sætte kendte elementer sammen på. Danske tandlæger er vant til at registrere gingival blødning, pochedybder, klinisk fæstetab, furkaturinvolveringer, løsningsgrader og tandtab. Der er heller ikke noget nyt i at vurdere knogletab på røntgenoptagelser, spørge ind til risikofaktorer som rygning og diabetes, eller vurdere, om vævsdestruktion og mundhygiejne står i rimeligt forhold til hinanden. Fra et klinisk synspunkt er klassifikationen et praktisk arbejdsredskab, der kan dokumentere en patients parodontale situation og lede frem mod en relevant behandling og et hensigtsmæssigt kontrolforløb.

Stadieinddelingen kan give et fingerpeg om, hvilke behandlinger der bør overvejes: • Stadium I: Motivation, instruktion, udvidet tandrensning • Stadium II: Motivation, instruktion, udvidet tandrensning, tandrodsrensninger • Stadium III: Motivation, instruktion, udvidet tandrensning, tandrodsrensninger, kirurgisk behandling, regenerativ behandling, ekstraktioner • Stadium IV: Motivation, instruktion, udvidet tandrensning, tandrodsrensninger, kirurgisk behandling, regenerativ behandling, ekstraktioner, protetisk og bidfysiologisk rehabilitering Tilsvarende kan gradinddelingen være en rettesnor for indkaldeintervaller: • Grad A: indkaldes 1-2 gange pr. år • Grad B: indkaldes 3-4 gange pr. år • Grad C: indkaldes 5-6 gange pr. år Det vil endvidere være i Grad C, at berettigelsen af eventuel supplerende antibiotikumbehandling kan overvejes. Klassifikationen er vedtaget af de toneangivende parodontologiske sammenslutninger i Europa og Nordamerika og vil fremover blive anvendt i de førende videnskabelige tidsskrifter og lærebøger såvel som ved den præ- og postgraduate undervisning i parodontologi. Det vil også være naturligt, at klassifikationen kommer til at danne grundlag for fremtidige samtaler mellem Tandlægeforeningen og de danske sundhedsmyndigheder. Vi vil derfor opfordre danske tandlæger til at sætte sig ind i den nye klassifikation og begynde at anvende den i deres daglige virke.

ABSTRACT (ENGLISH) A NEW CLASSIFICATION OF PERIODONTAL DISEASE A new classification of periodontal and peri-implant diseases has been issued by an international expert panel. An intact periodontium is defined as a condition without loss of attachment and/or bone. Periodontal health is defined as a condition without inflammatory periodontal disease. Periodontal health may appear in combination with an intact periodontium or a reduced stable periodontium after successful periodontal treatment or in a patient with mechanically induced gingival retraction or after surgical crown lengthening. Biofilm-induced gingivitis is a reversible inflammation limited to the gingiva. Gingivitis is characterized by a probing depth ≤ 3 mm and bleeding on probing (≥ 10%). Non-biofilm-induced gingival disease may be manifestations of a range of local and systemic diseases.

1066

Periodontitis is defined by an approximal loss of attachment of at least 1 mm on at least two non-neighbouring teeth or a buccal/lingual loss of attachment of at least 3 mm on at least two teeth. Periodontitis is subdivided in four stages (I – IV) according to severity, and each stage is subdivided in three grades (A, B, C) according to rate of progression. Furthermore, the extent and distribution of the disease must be stated. Peri-implant mucositis is defined by bleeding and/or pus flow on probing, but no peri-implant bone loss beyond initial bone remodelling. Peri-implantitis is defined by bleeding and/or pus flow on probing, increased probing depth compared to previous measurements and peri-implant bone loss beyond initial bone remodeling.

LITTERATUR of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S74-84.

1. Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999;4:1-6.

8. Herrera D, Retamal-Valdes B, Alonso B et al. Acute periodontal lesions (periodontal abscesses and necrotizing periodontal diseases) and endo-periodontal lesions. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S85-102.

2. Caton JG, Armitage G, Berglundh T et al. A new classification scheme for periodontal and peri-implant diseases and conditions – Introduction and key changes from the 1999 classification. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 1):S1-8.

9. Fine DH, Patil AG, Loos BG. Classification and diagnosis of aggressive periodontitis. J Periodontol. 2018;89 (Supp 1):S103-19.

3. Lang NP, Bartold PM. Periodontal health. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S9-16. 4. Murakami S, Mealey BL, Mariotti A et al. Dental plaqueinduced gingival conditions. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S17-27.

10. Needleman I, Garcia R, Gkranias N et al. Mean annual attachment, bone level and tooth loss: A systematic review. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 1):S112-29.

5. Holmstrup P, Plemons J, Meyle J. Non-plaque-induced gingival diseases. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S28-45.

11. Billings M, Holtfreter B, Papapanou PN et al. Age-dependent distribution of periodontitis in two countries: findings from NHANES 2009 to 2014 and SHIP-TREND 2008 to 2012. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 1):S130-48.

6. Trombelli L, Farina R, Silva CO et al. Plaque-induced gingivitis: Case definition and diagnostic considerations. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 1):S44-67.

12. Tonetti MS, Greenwell H, Kornman KS. Staging and grading of periodontitis: Framework and proposal of a new classification and case definition. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S159-72.

7. Chapple ILC, Mealey BL, Van Dyke TE et al. Periodontal health and gingival diseases and conditions on an intact and a reduced periodontium: consensus report of workgroup 1 of the 2017 World Workshop on the Classification

13. Papapanou PN, Sanz M, Buduneli N et al. Periodontitis: Consen-

sus report of workgroup 2 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S173-82. 14. Albandar JM, Susin C, Hughes FJ. Manifestations of systemic diseases and conditions that affect the periodontal attachment apparatus: case definitions and diagnostic considerations. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S183203. 15. Cortellini P, Bissada NF. Mucogingival conditions in the natural dentition: Narrative review, case definitions, and diagnostic considerations. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S204-13. 16. Fan J, Caton JG. Occlusal trauma and excessive occlusal forces: Narrative review, case definitions, and diagnostic considerations. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S21422. 17. Ercoli C, Caton JG. Dental prostheses and tooth-related factors. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S223-36. 18. Jepsen S, Caton JG, Albandar JMet al. Periodontal manifestations of systemic diseases and developmental and acquired conditions: consensus report of workgroup 3

of the 2017 World Workshop on the classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 1):S219-29. 19. Araujo MG, Lindhe J. Peri-implant health. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 1):S230-36. 20. Heitz-Mayfield LJA, Salvi GE. Periimplant mucositis. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S257-66. 21. Schwarz F, Derks J, Monje A et al. Peri-implantitis. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 1):S246-66. 22. Hämmerle CHF, Tarnow D. The etiology of hard- and soft-tissue deficiencies at dental implants: A narrative review. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S291-303. 23. Renvert S, Persson GR, Pirih FQ et al. Peri-implant health, peri-implant mucositis and peri-implantitis: case definitions and diagnostic considerations. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S304-12. 24. Berglundh T, Armitage G, Araujo MGet al. Peri-implant diseases and conditions: Consensus report of workgroup 4 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Clin Periodontol 2018;89 (Supp 1):S28691.

Tandlægebladet har hidtil anvendt betegnelserne marginal parodontitis og apikal parodontitis. Som konsekvens af den nye klassifikation af parodontal sygdom vil betegnelsen parodontitis fremover blive anvendt i Tandlægebladet i stedet for marginal parodontitis. Dette er i overensstemmelse med den engelske betegnelse periodontitis.

Redaktionen

∕

2018

∕

122

∕

1067

T ∕ guide

GUIDE

Sådan beslutter du, om koronektomi er den rette behandling Koronektomi kan være et godt alternativ til konventionel amotion af tredjemolarer i underkæben, hvis man skal opretholde tandens vitalitet og immobilitet. Koronektomi er sammensat af det latinske ord corona, som betyder krone, og det græske ord tomein, der betyder at skære, og metoden består netop i at fjerne kronen på visdomstanden og efterlade rodkomponenten i knoglen. Men hvornår er koronektomi den rette behandling, og hvad skal du være særligt opmærksom på? Bliv klogere i denne guide. UDARBEJDET AF PROFESSOR SVEN ERIK NØRHOLT OG TANDLÆGE MADS HAGEN PEDERSEN

I Danmark bliver der årligt fjernet ca. 36.000 mandibulære tredjemolarer i privat praksis. Et kirurgisk indgreb, du som tandlæge ofte skal forholde dig til – enten i forhold til, om du selv skal udføre indgrebet eller henvise til kirurgisk praksis. Dette kirurgiske indgreb kan medføre komplikationer, der kan nedsætte livskvaliteten, og det er derfor vigtigt at vælge den rigtige behandling af mandibulære tredjemolarer. I 2016 fik 198 patienter en forsikringsgodkendt nerveskade fordelt efter hyppighed på n. alveolaris inferior, n. lingualis og n. buccalis. Hvis en tæt relation til canalis mandibulae er til stede, bør du overveje den kirurgiske procedure, hvor mulighederne er amotio dentalis eller en koronektomi med en tilsigtet efterladelse af rodkomplekset. En overvejelse,

1068

der er nødvendig for at give patienten den optimale behandling med laveste risiko for komplikationer. Koronektomi har vist sig at nedsætte risikoen for skader på n. alveolaris inferior, men du bør kun udføre indgrebet, hvis de rette indikatorer er til stede, da amotio dentalis ellers vil være en bedre løsning.

SKAL EN MANDIBULÆR TREDJEMOLAR FJERNES? Som udgangspunkt er der indikation for at fjerne en mandibulær tredjemolar, hvis der er tilstedeværelse af irreversibel sygdom (fx profund caries, sygdom i pulpa, marginalt knogletab eller resorption distalt af anden mandibulære molar). Første episode af

pericoronitis, medmindre denne er meget udtalt, bør ikke ses som en indikation for fjernelse. Anden eller tilbagevendende tilfælde af pericoronitis kan ses som en passende indikation for fjernelse. Plak lokaliseret til en impakteret tredjemolar er ikke en direkte indikation, men en risikofaktor. Du kan overveje profylaktisk fjernelse i udvalgte tilfælde.

SKAL DU VÆLGE AMOTIO DENTALIS ELLER KORONEKTOMI? Et panoramabillede er i de fleste situationer tilstrækkeligt til at træffe beslutning om amotio eller koronektomi. Ved denne type billede bør du lægge vægt på fund som: ¼¼ Rødderne af den mandibulære tredjemolar findes inferiort for nedre begrænsning af canalis mandibulae ¼¼ Ændring i kanalens forløb ¼¼ Mørk dentinskygge

med kirurgisk erfaring. Hovedpunkterne ved koronektomiproceduren er: ¼¼ Almindelig snitføring som ved konventionel amotio. ¼¼ Knogle fjernes, hvis kronen ikke er synlig, men bør holdes til et minimum for at opretholde højden af bukkale knoglevæg. ¼¼ Kronen skæres med fissurbor 2/3-3/4 gennem tanden hældende ca. 45 grader apikalt. ¼¼ Kronen separeres med luksator med minimalt pres på rodkomplekset. ¼¼ Rodkomplekset forsænkes og afglattes med rosenbor 3-4 mm under alveolekammen, og det sikres, at alt emalje fjernes. ¼¼ Kontrolrøntgen (enoralt eller sektioneret panorama) for at verificere, at alle dentin- og emaljetoppe er fjernet. ¼¼ Suturering med primær lukning.

¼¼ Tab af kanalens kompaktalamel I særlige tilfælde kan det være indiceret at foretage en Cone Beam Computed Tomografi (CBCT)-scanning, hvis kanalens forløb er svær at lokalisere, eller hvis du fortsat er i tvivl om relationen mellem tanden og kanalen. Yderligere kan en CBCT i enkelte tilfælde indgå i den kirurgiske planlægning, hvis du vurderer, at skærefladen er tæt på kanalen.

KONTRAINDIKATIONER TIL KORONEKTOMI Formålet med en koronektomi er at opretholde tandens vitalitet og immobilitet. Det er derfor kontraindiceret at udføre en koronektomibehandling på tænder med:

Patienten møder efter en uge til suturfjernelse og klinisk kontrol. Rodkomplekset migrerer inden for det første år, og anbefalingen er derfor en klinisk og radiologisk kontrol et år efter koronektomibehandlingen.

INFORMATION TIL PATIENTEN Du bør informere patienten om de postoperative komplikationer, der kan forekomme ved en koronektomi: ¼¼ Smerter (forventeligt) ¼¼ Hævelse (moderat hævelse er forventeligt) ¼¼ Infektion (forekomst ca. 10 %)

¼¼ Profund caries

¼¼ Blødning (sjældent)

¼¼ Involvering af pulpa

¼¼ Løsnet rodkompleks og dermed nødvendig fjernelse af hele rodkomplekset (såkaldt ”fejlkoronektomi”, sjældent)

¼¼ Mobile rødder ¼¼ Forudgående forsøg på amotio (løst rodkompleks) ¼¼ Horisontalt lejret tand med intim relation til canalis mandibulae

¼¼ Fjernelse af rodkomplekset på et senere tidspunkt (sjældent) ¼¼ Nerveskader (sjældent) ♦

PROCEDURE OG OPFØLGNING Koronektomi er en teknikfølsom kirurgisk procedure og bør udføres på specialistniveau eller af tandlæger

∕

2018

∕

122

∕

1069

â&#x20AC;&#x153; Jeg er glad og lettet. Ikke mindst fordi det blev sĂĽ klar en sejr. Det betyder, at jeg har solid opbakning, og det er vigtigtâ&#x20AC;? 1070

Vagtskifte SUSANNE KLEIST blev valgt til ny

formand på Tandlægeforeningens Hovedgeneralforsamling 2018. TEKST TRINE GANER FOTO NIELS HOUGAARD

EFTER MÅNEDERS VALGKAMP kunne repræsentantskabet på hovedgeneralforsamlingen den 24. november vælge Tandlægeforeningens nye formand. Det blev den 53-årige Susanne Kleist, der har klinik i Roskilde (Region Sjælland), som vandt valget foran Palle Christiansen og Peter Østergaard, begge fra Region Hovedstaden. Susanne Kleist fik 50 stemmer mod Palle Christiansens 17 i anden valgrunde, hvorfra Peter Østergaard havde trukket sig. – Jeg er glad og lettet. Ikke mindst fordi det blev så klar en sejr. Det betyder, at jeg har solid opbakning, og det er vigtigt, sagde den nyvalgte formand til Tandlægebladet umiddelbart efter hovedgeneralforsamlingens afslutning.

FORMANDSVALG Tandlægeforeningens nye formand Susanne Kleist er klinikejer i Roskilde og har været aktiv i fagpolitik i Tandlægeforeningen i mange år, bl.a. som formand for klinikejerne og medlem af hovedbestyrelsen.

Urafstemning Ifølge foreningens vedtægter skal valget sendes til urafstemning blandt foreningens medlemmer, hvis ikke det var lykkedes nogen af kandidaterne at få over to tredjedele af stemmerne – et scenarie, som Palle Christiansen havde håbet på. – Jeg havde jo håbet på, at det kom til en urafstemning. Jeg mener, at det bør være medlemmerne, der vælger deres formand. Men sådan er systemet. Nu er det afgjort, og så må vi i arbejdstøjet, sagde det nyvalgte medlem af hovedbestyrelsen til Tandlægebladet umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning. Og den nyvalgte formand er ikke afvisende overfor, at det engang i fremtiden som udgangspunkt skal være medlemmerne, der vælger deres formand. Hun er dog usikker på, om tiden er moden. – Man må møde op og debattere, hvis man vil have indflydelse. Hvis en formand skal vælges via urafstemning, kræver det mere engagement fra dem, der skal vælge. Vi skal op omkring en stemmeprocent på 60 eller derover, hvis det skal give mening, sagde Susanne Kleist. ¾¾ I næste nummer bringer vi et tiltrædelsesportræt af den nye formand.

∕

2018

∕

122

∕

1071

FARVEL Afgående formand for Tandlægeforeningen, Freddie SlothLisbjerg, takkede af efter syv år som formand med en 45 minutter lang beretning og stående bifald fra salen.

RØRT Susanne Andersen, tidligere formand for Tandlægeforeningen, blev udnævnt til hædersmedlem af foreningen for sit store fagpolitiske arbejde. Freddie Sloth-Lisbjerg sagde bl.a.: –Du har været meget bevidst om din rolle som alle tandlægers formand. Du har om nogen fortjent denne pris.

VALG De privatansatte tandlæger drøfter, hvem der skal stille op til de ekstra pladser i Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU). Pernille Tøttrup og Sunny Khaleque blev valgt.

1072

REPRÆSENTANTER . Der blev lyttet – og indimellem grinet. Her er det Søren Bach-Petersen og Christel Arvad Kaa fra Region Syddanmarks Tandlægeforening.

SLAGETS GANG Der lægges planer for slagets gang af dirigent Lars Svenning Andersen i midten, Frank Dalsten fra Region Hovedstadens Tandlægeforening og Signe Rasmussen fra Midtjysk Tandlægeforening.

KANDIDAT Peter Østergaard stillede op som formand for Tandlægeforeningen, men valgte at trække sig efter første valgrunde, hvor han opnåede 11 stemmer ud af repræsentantskabets 67 mulige.

NY I HOVEDBESTYRELSEN . Palle Christiansen var kandidat til formandsposten i Tandlægeforeningen, og opnåede i anden valgrunde 17 ud af 67 afgivne stemmer. Han blev efterfølgende valgt til hovedbestyrelsen.

¾¾

∕

2018

∕

122

∕

1073

T ∕ reportage Tandlægeforeningens nye hovedbestyrelse Freddie Sloth-Lisbjerg (nyvalgt) Klinikejer i Kolding

Brian Møller Andersen (genvalgt) Ansat tandlæge i Vedbæk

Palle Christiansen (nyvalgt) Klinikejer i Græsted

Susanne Kleist (nyvalgt som formand) Klinikejer i Roskilde Lotte Junggreen (genvalgt) Underviser ved Tandlægeskolen i København Kristine Thorlacius (genvalgt) Distriktstandlæge i Høje-Taastrup

Frank Dalsten (genvalgt) Klinikejer i Søborg

Karen Kongsbak (nyvalgt) Ansat tandlæge i København

Det blev besluttet på hovedgeneralforsamlingen Mere medlemsinddragelse En arbejdsgruppe skal undersøge mulighederne for mere medlemsinddragelse i de fagpolitiske processer og beslutninger. Emnet skal være tema på næste års fagpolitiske temadag i november 2019. Eventuelle ændringer af vedtægter skal være klar til hovedgeneralforsamlingen i 2020. Tandlægeforeningen får erhvervsklub Det blev besluttet at etablere Tandlægeforeningens Erhvervsklub. Formålet med klubben er, ifølge hovedbestyrelsen, der var forslagsstiller, ”at skabe rammerne for en forpligtende og konstruktiv dialog med det erhvervsliv, som er en aktiv og vigtig del af tandlægefaget.” Erhvervsklubbens medlemmer kan fx være tandlægelige driftssammenslutninger (fx kæder), dentaldepoter og leverandører til branchen.

Mulighed for barselsordning skal undersøges Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) fik vedtaget et forslag om, at hovedbestyrelsen skal nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på muligheden for en forbedret barselsordning for tandlæger i privat praksis – både ansatte og ejere. Med i arbejdsgruppen skal være fagpolitiske repræsentanter fra Klinikejerudvalget og PATU samt repræsentanter fra TandlægeTryghed. Mindstemål for obligatorisk efteruddannelse Der skal udarbejdes bestemmelser for, at et mindstemål for efteruddannelse gøres obligatorisk for medlemmer af Tandlægeforeningen. Man skal i yderste konsekvens kunne risikere eksklusion, hvis ikke mindstemålet nås. ♦ Læs mere om, hvad der blev besluttet på Tdlnet.dk.

1074

Bundsolid Bundsolid Professionel Professionel Personlig Personlig

T EET

S S

IALLISISEERR CCIA PEPE Læ Læ s smm erer e epå på

LLSSBB.D .DKK

D II D

Vi Vi gi’r gi’r os os en en tand tand mere mere for for tandlæger tandlæger

ViViererbranchenørder, branchenørder,såsåererdet detsagt! sagt!Derfor Derfor holder holderviviløbende løbendeseminarer seminarerfor fortandlæger tandlæger rundt rundtomkring omkringi landet i landet. Vi . Videltager deltagerogså ogsåpåpå store storemesser messersom somScandefa. Scandefa.ViVikan kansimpelthen simpelthen ikke ikkelade ladevær’. vær’.For Forjojobedre bedredialog dialogvivihar, har,desto desto bedre bedreerervivitiltilatatrådgive rådgiveog ogsparre sparremed meddig dig– –og ogalle alle andre andretandlæger. tandlæger.

3378 33782388 2388

Ring: Ring: – –og oghør, hør,hvad hvadvivikan kangøre gørefor fordig dig

lsb.dk/erhverv lsb.dk/erhverv

– –eller ellergå gåpå på Derfor Derforskal skaldu duvælge vælgeosos Din Dinbranche brancheererenenafafdedefåfåudvalgte, udvalgte,viviererspecialister specialisteri. i. Du Dukan kanderfor derforaltid altidregne regnemed, med,atatviviererhelt heltopdaterede opdaterede påpådin dinhverdag. hverdag.ViViererogså ogsåmobile mobileog ogholder holdermøder, møder,hvor hvor det detpasser passerdig. dig.I en I enafafvores voresfilialer, filialer,hjemme hjemmehos hosdig digeller eller påpåklinikken. klinikken. Husk Huskatatviviogså ogsåhar harenenhel helrække rækkeekstra ekstragode godefordele fordele tiltildig digsom somprivatkunde, privatkunde,fordi fordidu duerermedlem medlemafafDansk Dansk Tandlægeforening. Tandlægeforening.

V V

I TI T EERRHHVVEERR

og ogbook bookmøde møde

T ∕ nyhed

Blødere drikkevand i København øger risikoen for caries Når drikkevandet i Hovedstaden over de næste år bliver blødgjort, betyder det mindre afkalkning af bruser, kaffemaskine og elkedel. Men formentlig også FLERE HULLER I TÆNDERNE PÅ STORKØBENHAVNERNE, viser en kortlægning af sammenhængen mellem caries og indholdet af fluorid i drikkevandet. TEKST ANNE BURLUND

DMF-S DMF-S ≤ 2.3 ≤ 2.3 > 2.3-3.4 > 2.3-3.4 > 3.4 > 3.4

Kilder:

Bruvo M, Ekstrand K, Arvin E et al. Optimal drinking water composition for caries control in populations. J Dent Res 2008;87:340-3. Arvin E, Bardow A, Spliid H. Caries affected by calcium and fluoride in drinking water and family income. J Water Health 2018;16:49-56.

1076

OVEDSTADENS FORSYNINGSSELSKAB (HOFOR) vil frem mod 2024 opsætte blødgøringsanlæg på alle vandværker i hovedstadsområdet for at sænke vandets hårdhed fra de nuværende 20-30 dH til 10 dH. Det sker ud fra miljø- og energihensyn, da blødere vand giver mindre kalk. Elektriske apparater som vaskemaskine og elkeddel holder derfor længere og kræver mindre sæbe og rengøringsmiddel. Brøndbyvester Vandværk fik som det første i landet opsat et afkalkningsanlæg og kunne i efteråret 2017 levere blødere vand til borgerne. Resultaterne fra Brøndby skal bruges til at udrulle blødgøringsanlæg i resten af hovedstadsområdet over de kommende år. Men selvom det kan lyde besnærende med blødere vand, der giver mindre tilkalkede kaffemaskiner og vandhaner, så er der også en bagside af medaljen. En gruppe forskere undersøgte i 2004 cariesforekomsten hos 52.057 15-årige skolebørn i de daværende 249 danske kommuner. Og konklu-

< 0.1-0.2 < 0.1-0.2 < 0.1-0.2 mg/L mg/L mg/L > 0.2-0.4 > 0.2-0.4 > 0.2-0.4 mg/L mg/L mg/L > o.4 > o.4 > mg/L o.4 mg/L mg/L

∕

2018

∕

122

∕

Læs også fokusartikel på side 1052 om cariesforebyggende tiltag i forbindelse med blødgøring af drikkevandet.

Calcium Calcium Calcium > 30-70 > 30-70 > 30-70 mg/L mg/L mg/L > 70-100 > 70-100 > 70-100 mg/L mg/L mg/L > 100 > 100 >mg/L 100 mg/L mg/L

ILLUSTRATION / ALLAN BARDOW, BEARBEJDET AF JULIE ASMUSSEN

Fluorid Fluorid Fluorid

sionen – som også fremgår af kortene på disse sider – var klar: I kommuner med blødere drikkevand, hvor koncentrationen af calcium og fluorid var reduceret, var cariesforekomsten markant højere end i kommuner med hårdere drikkevand. Ifølge Kim Ekstrand, lektor og ph.d. ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om sammenhængen mellem caries og indholdet af fluorid og calcium i drikkevandet. Han nævner også husstandsindkomst som en afgørende faktor. Han mener, at befolkningen ved alt for lidt om, hvilke konsekvenser det har, at drikkevandet bliver blødgjort: – Den offentlige debat om blødgøring af drikkevandet fokuserer meget på miljøhensyn, og at borgerne kan spare penge, når der er mindre kalk i vandet. Og det er selvfølgelig også fint. Men befolkningen bør vide, at risikoen for caries stiger, når vandet bliver blødere. Og hvad de i så fald skal gøre for at undgå huller. ♦

1077

T ∕ quiz Året går på hæld, og DET ER TID TIL AT GØRE STATUS over det forgangne år: Opsagt overenskomst, indførelse af særlov, afsløring af, hvordan NKR-rapport blev omskrevet op til OK-forhandlingerne og valg af ny formand for Tandlægeforeningen for bare at nævne nogle få af de markante begivenheder i tandlægeårets løb.

Den store

Quiz NYTÅRS

2019

Hvad vil 2019 bringe for landets tandlæger? Tag et dybt kig i krystalkuglen, og vær med i Tandlægebladets Store Nytårsquiz 2019! Udover æren udlodder vi TO FLASKER VIN TIL ÅRETS SPÅMAND ELLER -KONE. TEKST REDAKTIONEN

1078

Hvordan ser verden ud 31. december 2019?

Er der indgået en ny tandlægeoverenskomst ?

Har Ombudsmanden givet Tandlægeforeningen medhold i klagen om omskrivning af NKRevalueringsrapporten op til de seneste forhandlinger om ny tandlægeoverenskomst?

Kan en tandlæge fremover eje mere end to klinikker ?

2 Er der truffet politisk beslutning om gratis tandpleje til de 18-24-årige ?

3 Er den generelle økonomiske ramme for voksentandplejen stadig 1,4 mia. kr.?

4 Er der opnået delt forhandlingsret mellem Tandlægeforeningen og ATO for tandlæger i den kommunale tandpleje i København og på Frederiksberg?

Er medlemstallet i Facebook-gruppen Tandlæger oversteget 4.000 (i dag: 3.300)?

∕

2018

∕

122

∕

7 Er ejerskabsreglerne givet fri , så en tandlæge fremover ikke længere skal eje mindst 51 % af klinikken?

? ? ? ?? ? ?

9 Er behandlingstiden for en klagesag i Styrelsen for Patientklager nedbragt fra de nuværende 12 måneder?

10 Er tandlægen.dk blevet videresolgt?

11 Er sundhedsministeren stadig fra partiet Venstre ?

12 Er der i 2019 udklækket flere end 170 nye tandlæger fra de to tandlægeskoler?

Send dit svar til tbredaktion@tdl.dk senest 31. december 2018. Vi kårer en vinder i Tandlægebladet nr. 1/2020.

1079

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve ca. 500 ord Kommentarer ca. 500 ord Essay ca. 1.000 ord Kronikker ca. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder ca. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag. Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

fagligt referat ← BJARNE KLAUSEN Tandlæge, dr.odont. Privat praksis, Esbjerg

VELBESØGT OG RELEVANT SYMPOSIUM OM ÆLDRE PATIENTER To dage med faglig fordybelse. To dage, hvor alt det, der kan kaste skygge over hverdagen som tandlæge, var lagt på hylden. To dage, hvor vi fokuserede på at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe vores ældre patienter med at holde deres tænder og mundhuler sunde. Det er, hvad de 1.211 deltagere i Tandlægeforeningens Symposium 2018 kan se tilbage på.

YMPOSIET BLEV AFHOLDT I AARHUS 16.-17. NOVEMBER 2018, og tovholderne Birgitte Klindt Poulsen og Jan Frydensberg Thomsen havde lagt et alsidigt og spændende program, hvor emnet ”Den ældre patient” blev belyst fra mange forskellige sider af en sundhedsøkonom, en teolog og en række læger og tandlæger (Faktaboks 1). Mængden af informationer var omfattende, men nogle af de vigtigste budskaber var: DER BLIVER FLERE OG FLERE ÆLDRE Gennemsnitsalderen stiger støt. Levealderen er siden 2005 steget med ca. fem år, og den er nu 82 år for kvinder og 78 år for mænd. Samtidig

1080

udjævnes befolkningspyramiden: Om syv år har vi 39 % flere 80-89-årige, og de tandlæger, der praktiserer i 2050, kan regne med at have lige så mange 80-årige som 30-årige patienter. Mange ældre lever et aktivt liv uden særlige helbredsproblemer; men der er også en stor del, der er plejekrævende i varierende omfang. Jo ældre man bliver, jo mindre siger alderen om, hvor gammel man er! Et lavpraktisk trick til vurdering af, om en ældre patient stadig har mange gode år foran sig, er at se, om vedkommende kan rejse sig fra en stol uden at støtte med hænderne.

MANGE ÆLDRE HAR SYGDOMME OG SKAVANKER Når befolkningen bliver ældre, sker der også en ophobning af en række sygdomme, og 50 % af

FOTO / ANDREAS BANG KIRKEGAARD

de 75-årige har mindst tre forskellige sygdomme. Intelligensen bliver ikke væsentligt forringet med alderen; men jo længere man lever, jo større risiko har man for at udvikle demens, og man regner med, at der i 2040 vil være 150.000 danskere med demens. Over halvdelen af alle kræfttilfælde forekommer hos mennesker over 65 år. En tredjedel af borgerne over 85 år har atrieflimren, og der er også høj forekomst af fx osteoporose blandt de ældre. Situationen forværres af, at ældre har sværere ved at nedkæmpe sygdom, tager længere tid om at restituere efter sygdom og ofte udvikler funktionstab i forbindelse med sygdom.

FAKTABOKS 1 Kursusgivere Overlæge, lektor Birgitte Klindt Poulsen Tandlæge Jan Frydensberg Thomsen Overlæge, ph.d. Anna-Marie Bloch Münster Overlæge, lektor, ph.d. Britt Elmedal Laursen Overtandlæge, lektor, ph.d. Børge Hede

MANGE ÆLDRE FÅR MEGET MEDICIN Internationale undersøgelser påpeger, at de ældste 20 % af befolkningen indtager 60 % af den receptpligtige medicin. I Danmark er der en halv million mennesker, som får mere end fem forskellige receptpligtige lægemidler, og langt de fleste af dem er ældre. 8 % af befolkningen får antitrombotisk behandling, men i aldersgruppen over 85 år er det mere end 35 %. 325.000 personer, heraf mange ældre, får Amlodipin for blodtrykket, og 140.000 personer, heraf mange ældre, får antiresorptiv behandling mod osteoporose eller cancer. Ældre får hyppigere end yngre ordineret antibiotika, og det er også blandt de ældre, at problemerne med antibiotikaresistente bakterier er størst. Danske tandlæger har reduceret forbruget af antibiotika med ca. 25 % siden 2015, hvilket er i overensstemmelse med den nationale kliniske retningslinje på området; men netop ældrebefolkningen er en af de grupper, hvor profylaktisk antibiotikabehandling kan overvejes ved visse tandbehandlinger, da en del ældre er immunsupprimerede fx på grund af medicinering eller generelt dårlig helbredstilstand.

∕

2018

∕

122

∕

Professor, dr.odont. Gunhild Strand Professor Jakob Kjellberg Overlæge, lektor, ph.d. Jens Ulrik Rosholm Overlæge Kristin Enevoldsen Lektor, tandlæge, ph.d. Lisa Bøge Christensen Tandlæge Maiken Bagger Lektor, ph.d. Mickey Gjerris Overtandlæge, dr.odont. Morten Schiødt Professor, overlæge Morten Sodemann Dr.Med.Dent., BDS, MDS, MBA, MAS Murali Srinivasan Læge, dr.med. Peter Lund Madsen Overtandlæge, dr.odont. Simon Storgård Jensen Professor, overlæge, ph.d. Svend Ellermann-Eriksen Lektor, tandlæge, ph.d. Tove Larsen Lektor, tandlæge Wolfgang Jakobs

≥ 1081

T ∕ kom til orde

FAKTABOKS 2 Top 20: Lægemidler, der kan give mundtørhed Lægemiddel

Antal personer i 2017

Indikation

Metoprolol

277.000

Blodtryk, hjertesygdom

Tramadol

265.000

Smertestillende

Losartan

238.000

Blodtryk

Centyl

220.000

Blodtryk

Furix

174.000

Vanddrivende

Zolpidem/Zopiclone

170.000

Sovemedicin

Enalapril

150.000

Blodtryk

Losartan og diuretika

145.000

Blodtryk

Prednisolon

128.000

Immundæmpende

Sertralin

100.000

Depression

Citalopram

100.000

Depression

Morfin

97.700

Smertestillende

Alendronsyre

92.600

Osteoporose

Mirtazapin

82.000

Depression

Oxycodon

69.500

Smertestillende

Quetiapin

61.000

Antipsykotika

+++

Enalapril og diuretika

54.000

Blodtryk

Venlafaxin

50.100

Depression

Pregabalin

38.000

Angst, smertestillende

Amitriptylin

35.000

Depression, smerter

MANGE ÆLDRE HAR ORALE BIVIRKNINGER AF MEDICINEN Siden årtusindskiftet er prognosen for cancerpatienter forbedret betydeligt, og det er nu over 60 %, der overlever i fem år efter en kræftdiagnose. En stor del af disse patienter har dog efterfølgende forskellige orale bivirkninger som følge af behandlingen. Oral mukositis ses meget ofte i forbindelse med behandling med kemoterapeutika og strålebehandling på hoved eller hals; disse læsioner kan være så smertevoldende, at de påvirker fødeindtagelsen, men heler typisk i løbet af få uger efter behandlin-

1082

Risiko for mundtørhed

+++

gens afslutning. Andre akutte gener i tilknytning til cancerterapi er spytkirteldysfunktion, odontogene infektioner, smerter, blødning, smagsændringer, xerostomi og neurotoksicitet. Desuden optræder senbivirkninger i form af bl.a. bløddelsfibrose, trismus, xerostomi og osteoradionekrose. Mange ældre får medicin, som kan give anledning til mundtørhed (Faktaboks 2), og jo flere af disse præparater man får, jo værre mundtørhed. I snit er der 26 patienter pr. tandlægepraksis, som får antiresorptiv medicin og dermed har risiko for

osteonekrose i kæberne. Mange af disse patienter er ældre. En stor del af de ældre, som er i behandling med Amlodipin, får gingival hyperplasi, som kan give anledning til pseudopocher og vanskeliggøre effektivt renhold af tænderne.

DER ER MANGE ODONTOLOGISKE UDFORDRINGER 45 % af de ældre angiver, at de har nedsat livskvalitet på grund af orale forhold. Det er i dag kun 18 % af de ældre danskere over 75 år, der er tandløse, så forekomsten af protesegener er faldende; men til gengæld er der mange andre problemer. De 65-årige har i dag i gennemsnit 22 DMFT, og over 20 % af de 60-80-årige har alvorlig parodontitis. Prævalensen af rodcaries er betydeligt højere blandt ældre end i yngre aldersgrupper, og årsagerne hertil skal blandt andet søges i gingivaretraktion, hyposalivation og svigtende kognitiv og manuel kapacitet.

FAKTABOKS 3 Kirurgiske indgreb, som kan udføres på patienter i antitrombotisk behandling Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder Ekstraktion af 1-2 tænder Kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand Denudering af retineret tand Kirurgisk endodonti af 1-2 tænder Indsættelse af 1-3 implantater uden sinusløft eller anden form for knogleopbygning Kirurgisk påsættelse af abutment

FLUORIDBEHANDLING ER VIGTIG Problemerne med rodcaries i ældrebefolkningen kan i et vist omfang håndteres med kostændringer og forbedring af mundhygiejnen; men da det er svært at ændre vaner, når man kommer op i årene, og da mange af de ældre af fysiske eller kognitive grunde har svært ved at opretholde en sufficient mundhygiejne, er brug af fluorider ofte nødvendig. Der er god evidens for, at daglig brug af tandpasta med højt fluoridindhold (> 1.500 ppm) kan reducere risikoen for rodcaries med 50 %, og at professionel behandling med fluoridlak eller -gel op til fire gange om året også reducerer udvikling af rodcaries. Rodcarieslæsioner med kavitetsdannelse kan hos ældre patienter med fordel ekskaveres med håndinstrumenter og fyldes med glasionomercement. MANGE ÆLDRE KAN BEHANDLES UDEN SÆRLIGE PROBLEMER Mange ældre er velfungerende og kan opretholde en tilfredsstillende mundhygiejne, og disse ældre kan i princippet behandles som alle andre patienter, også med hensyn til kirurgiske indgreb og større implantatbårne løsninger. Der blev dog på symposiet vist mange tragiske eksempler på, at det hurtigt kan gå voldsomt ned ad bakke med ældres helbred, mundhygiejne og tandstatus. Det er derfor rettidig omhu at indkalde sine ældre patienter relativt hyppigt, så en eventuel deroute opfanges i tide. NOGLE ÆLDRE KRÆVER LIDT EKSTRA INDSATS Patienter med pacemaker eller ICD-enhed må ikke behandles med elektrocauter. Derimod er det en

∕

2018

∕

122

∕

Biopsi eller fjernelse af mindre patologiske forandringer i mundslimhinden

skrøne, at patienter med kardio-vaskulære lidelser ikke kan tåle lokalanalgetika med adrenalin. Det er tværtimod vigtigt, at patienterne får en effektiv lokalbedøvelse, da insufficient analgesi kan medføre op til 40 gange så høj koncentration af endogent adrenalin. Ældre, der skal have foretaget kirurgiske indgreb, bør sættes til så sent på dagen, at de har god tid til at gennemføre deres morgenrutiner med morgenmad, medicin og hjælpemidler, men samtidig så tidligt, at der er god tid til at standse eventuelle efterblødninger. Ældre (og yngre) i antitrombotisk behandling kan gennemgå mindre dento-alveolære kirurgiske indgreb (Faktaboks 3), mens man ved større indgreb skal konferere med patientens læge. For patienter i behandling med vitamin K-antagonister (fx Marevan) skal man dog først sikre sig, at INR-værdien ligger inden for det terapeutiske niveau på 2-3. INR-værdien må højst være tre dage gammel (eller en uge gammel, hvis den har ligget konstant over en længere periode). Efterblødning kan forebygges med indlæg af Spongostan eller Surgicel samt mundskylning med 5 % tranexamsyre 3-4 gange om dagen i 3-5 dage. Patienter, der får antiresorptiv medicin i høje doser på grund af cancer, skal henvises til nærmeste kæbe-

≥ 1083

T ∕ kom til orde

FOTO / ANDREAS BANG KIRKEGAARD

kirurgiske afdeling, hvis de skal have foretaget ekstraktion. Patienter, der får lave doser antiresorptiv medicin mod osteoporose, kan derimod behandles i almen praksis; men man skal efterfølgende kontrollere helingen og henvise til kæbekirurgisk afdeling, hvis der efter fire uger stadig ses mangelfuld heling.

DEMENTE PATIENTER UDGØR ET SÆRLIGT PROBLEM Patienter med demens kan have svækket hukommelse, nedsat sprogforståelse, adfærdsforandringer og vanskeligheder ved at udføre en kendt opgave (fx tandbørstning). Som følge heraf har de betydeligt dårligere mundhygiejne og højere cariesforekomst end ikke-demente. Patienter med væsentlig funktionsnedsættelse efter en hjerneblødning kan have lammelser, talebesvær, synkebesvær og depression. Begge disse patientkategorier er vanskelige eller umulige at behandle i almen praksis, og de hører rettelig under omsorgstandplejen. I 2015 var det ca. 0,4 % af befolkningen, der var omfattet af omsorgstandplejen; men man vurderer, at over dobbelt så mange (ca. 1 %) burde være omfattet. Der påhviler derfor praktiserende tandlæger en opgave i at sørge for, at demente og patienter med svær funktionsnedsættelse bliver overført til omsorgstandplejen. MANGE ÆLDRE HAR ONDT I ØKONOMIEN En tredjedel af de ældre i Danmark har kun folkepensionen at leve af, og da egenbetalingen hos tandlægen typisk ligger på 80-100 %, kan det være svært at få råd til mere omfattende tandbehandling, hvilket giver en betydelig social skævhed med hensyn

1084

til tandpleje og tandsundhed. Der er således signifikant flere personer i lavindkomstgrupper, der får foretaget ekstraktioner, formentlig fordi de ikke har råd til tandbevarende behandling. Internationale undersøgelser viser, at patienternes brug af tandplejeydelser falder, jo større brugerbetalingen er, og at der er flere patienter, der bliver hospitalsindlagt med infektioner i tænder og mundhule, hvis tilslutningen til tandplejen falder. Andre konsekvenser af fravalg af tandpleje kan være kroniske smerter, spiseproblemer, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lavt selvværd og social isolation. Der er dog forskellige tilskudsmuligheder, som kan komme de dårligst stillede patienter til gavn: Folkepensionister uden større ekstraindkomster har retskrav på et kommunalt helbredstillæg, som dækker op til 85 % af egenbetalingen. Desuden yder regionerne ifølge Sundhedslovens § 166 særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling eller kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Endelig har personer på integrationsydelse retskrav på tilskud til tandbehandling.

SAMARBEJDE, SAMARBEJDE, SAMARBEJDE Det gik som en rød tråd igennem mange af præsentationerne på symposiet, at samarbejde er et nøgleord i behandlingen af ældre patienter. De vigtigste samarbejdspartnere for den alment praktiserende tandlæge er i denne sammenhæng patientens læge, behandlende hospitalsafdelinger, kæbekirurger, omsorgstandplejen, pårørende og ikke mindst – den ældre patient.

Giv dine patienter god information Se og bestil brochurerne på Tdlnet.dk

NR. 22

Nr. 3 4 3 NR. 1

Kroner rne ogMbroer undtørh i tænde ner r ed e n v e R io t k infra Tand in t g n o e d - ner kø NR.

NR.

ge elige i kæbe- r d n i Alm omme muskle sygd g tygge led o

ds arod betæn d onti tis else

og p

sygr og ene eled og ke g s ynlige revner Hvil e i kæb findeUs m r m le ne kan o k s d i tænder emu dt s tygg ndlegøre on a h r? e de an b rd o elv Hv du s de? ad kan v Og h ? gøre

Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Mundtø rhed ka n være meget genere nde og føre til alvor lige helbred smæssig e problem H v a er

de og p r tandkø arod dsb o etæ Hvo nde rdan ntitis? lse opst men år sy e? gdo Og h mvord an b eha ndle s de ?

T ∕ medlemsservice navne 40 HVIS IKKE DU ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 15/12 2018-26/1 2019 30

Rasmus Purkhús, København S, 15. december Charlotte Borgen, Aarhus C, 26. december Kristine Læssøe-Arendt, Risskov, 5. januar Rikke Ellegård Eriksen, Gadstrup, 6. januar Phong Quoc Kim, Malmø, 6. januar Zeinab Rahim Naz, Aarhus N, 12. januar Sandi Wilson Nissan, Grindsted, 15. januar Rasmus Christophersen, Frederiksberg, 18. januar Senan Asaad Turky Al Kahwa, København NV, 18. januar Katrine Lærke Meistrup Larsen, Ringkøbing, 21. januar Camilla Sell, København K, 23. januar

Jeanette Kalling Thøisen, Gilleleje, 18. december Jakob Kristian Waaben Kragh, København S, 23. december Lise Andersen Brejner, Holbæk, 24. december Line Hougaard Hassingboe, Randers SØ, 1. januar Per Skov Jensen, Aarhus C, 6. januar Iben Nue Sønderstrup, Rødovre, 20. januar Mette Helene Jepsen, Haderslev, 22. januar

Jette Nykjær, Aars, 18. december Mette Rindal, Nyrup, 20. december Kamilla Kragh, København NV, 22. december Birgitte Frøsig, Juelsminde, 28. december Mohammed Moaid Al-Kazzaz, Malmø, 1. januar Catherine Bondo Palmqvist, Humlebæk, 6. januar Connie Blauenfeldt Jensen, Aalborg, 20. januar

Preben Melander Splidsboel, Thisted, 22. december Jørgen Thranberg Nissen, Hornslet, 31. december Winnie Kobjevsky, København K, 8. januar Erik Jensen, Sæby, 13. januar Poul Erik Vestergaard, Kibæk, 13. januar

Henrik Freddy Nørregaard, Gentofte, 30. december Jørgen Langwadt Christensen, Nykøbing M, 6. januar Ole Wichmann, Nykøbing F, 11. januar

Mogens Joost Larsen, Viborg, 22. december John Heino Johansen, Roskilde, 6. januar

Inge Lissau Lund-Sørensen, Dyssegård, 15. december Ove Møller Kristiansen, Saltum, 17. december Mette Udby, Hobro, 19. december Annegrete Sloth, Galten, 2. januar Mogens Juul Buskbjerg, Vig, 5. januar Hanne Birte Engelst Nørgaard, Silkeborg, 5. januar Christian Ravn, Strøby, 7. januar Lars Stender Clausen, Vejen, 21. januar Lone Rosenkilde Berg U Christensen, Randers NV, 25. januar

Erik Normann Sørensen, Solrød Strand, 20. januar

Tandlægeprofessor æresdoktor ved Københavns Universitet THOMAS VAN DYKE fra Havard University, Boston blev udnævnt til æresdoktor, dr.odont. (h.c.), ved Københavns U niversitets Årsfest den 16. november 2018. Efter ceremonien i universitetets Solennitetssal fik den nye æresdoktor lejlighed til at fortælle HM Dronningen om sin forskning.

1086

Reception Tandlæge Susanne Kleist er blevet valgt som formand for Tandlægeforeningen.

Vi gør hverdagen lettere … I den anledning vil det glæde foreningen at se venner, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og medlemmer til reception.

Fredag den 25. januar 2019 kl. 14-16

176 tandlæger fik i 2017 udbetalt 36,8 million kr. i sygedagpenge fra os i Tandlægernes Hus, Amaliegade 17, 1256 København K

2018

122

Vi støtter Tandsundhed uden Græ

∕ ∕ ∕ tryghedsordningerne.dk

1087

T ∕ navnenyt

TANDLÆGEFORENINGEN UDDELER SCHOLARSTIPENDIUM:

Ny enkel metode skal afsløre oral candidose FOTO / ANDREAS BANG KIRKEGAARD

PERNILLE RIKVOLD, tandlægestuderende på Københavns Universitet, har fået tildelt et scholarstipendium på 162.000 kr. fra Tandlægeforeningen. Pengene skal bruges til at forske i en metode, der hurtigt, nemt og billigt kan afsløre oral candidose. - Det betyder meget for mig at modtage Tandlægeforeningens scholarstipendium. Jeg har i noget tid leget med tanken om at forske, og da jeg fik muligheden for at ansøge om stipendiet, greb jeg chancen, og det har jeg ikke fortrudt. Det er spændende at få lov til at fordybe sig i et projekt over længere tid, for det har man ikke tid til på tandlægestudiet, siger Pernille Rikvold, som begyndte på forskningsprojektet den 1. september. Forskningsresultaterne offentliggøres i Tandlægebladet til næste år. ♦

STIPENDIEMODTAGER. 23-årige Pernille Rikvold fik overrakt Tandlægeforeningens scholarstipendium i forbindelse med Tandlægeforeningens Symposium i Aarhus midt i november.

Har din situation ændret sig? Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde. Klik ind på Tdlnet.dk ≥ personlige oplysninger eller send en e-mail til medlemsregistrering@tdl.dk

1088

kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Sidsel Fogh Pedersen H. C. Ørstedsvej 38 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Region Midtjylland

Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Region Syddanmark

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

∕

2018

∕

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Region Grønlands Tandlægeforening Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Psykolog Lasse Rossen Tlf. 28 12 50 56

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tandlægernes Tryghedsordninger Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

122

∕

1089

T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2019 Deadline: 9. januar 2019 Udkommer: 26. januar 2019 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2019 Deadline: 6. februar 2019 Udkommer: 23. februar 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber

af teoretiske og praktiske færdigheder. Kursusbevis udstedes, hvis deltageren lever op til målene for kurset. Deltageren kan med støtte efterfølgende komme i gang med at foretage supragingival tandrensning på patienter. Info og tilmelding: www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse – Efterudd.klinikassistent. Sidste tilmelding 7. januar Praktikvejledning af klinikassistentelever • Dato: 24.-25. januar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Målgruppen er elevansvarlige, primært klinikassistenter, som ønsker at blive bedre til at støtte eleven i den praktiske oplæring på klinikken. Deltageren får teoretisk undervisning i vejledning og ”værktøjer”, som giver forudsætningerne til at professionalisere tilrettelæggelse og gennemførelse af praktisk oplæring af elever. Deltagerne få indblik i uddannelsens mål , indhold og struktur, samt lovgivningen. Deltagerne arbejder med praktikplanen, den god praktikplads, praktikvejlederen som rollemodel og instruktion og feed-back. Info og tilmelding: www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse – Efterudd.klinikassistent. Sidste tilmelding 7. januar. Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis • Studiestart: 30. januar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 15. januar.

2019

januar Billundkursus • Dato : 11. 1. 2019, kl. 10.30 til 12. 1. 2019, kl. 13.00. • Sted: Hotel Legoland i Billund. Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger, tandplejere og de klinikassistenter, der behandler børn og unge i privat praksis. Info: Jannie Borgstrøm, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk Supragingival tandrensning og profylakse for klinikassistenter • Dato: 21.-25. januar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Målgruppen for kurset er klinikassistenter, der har erfaring med afpudsning af tænder og som gerne vil i gang med eller blive bedre til at foretage supragingival tandrensning. På kurset give korte oplæg inden der foretages praktiske øvelser på fantom og medkursister. Deltagerne arbejder på hinanden. Et yderligere aspekt i kurset er kommunikation med patienten og profylakse i forbindelse med behandling. Kurset afsluttes med evaluering

1090

februar Tandpleje for Borgere med særlige behov – AOP-modul • Studiestart: 5. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet henvender sig til erfarne klinikassistenter, der prioriterer at arbejde med borgere med fysiske eller psykiske handicaps, kroniske sygdomme, særlige sociale eller kulturelle forhold og ønsker at tilegne sig de særlige kompetencer, der betyder at disse kan inkluderes i privat praksis eller at hjælpe disse borgere i offentligt regi. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Service- og kvalitetsudvikling – AOP-modul • Studiestart: 6. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet henvender sig til erfarne klinikassistenter, der har fokus på at bidrage til at udvikle klinikken med mere effektive rutiner, bedre service og større udbytte for patienten, klinikken og medarbejderne. Efter deltagelse er klinikassistenten klar til at møde og opfylde de krav om systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation, som bliver

stillet til tandklinikken nu og i fremtiden. Klinikassistenten kommer til at beskæftige sig med klinikkens arbejde i forbindelse med forberedelse og dokumentation til tilsynsbesøg og vil kunne bidrage til at løfte tandklinikkens kvalitet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Tandpleje for Børn og Unge – AOP-modul • Studiestart: 7. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet henvender sig til erfarne klinikassistenter, der arbejder på klinikker med behandling af børn og unge (7-18 år) og som selvstændigt arbejder med eller har mod på denne type opgaver. Klinikassistenten vil få en omfattende viden om målgruppen, regler og love omkring målgruppens tandpleje og de mest almindelige orale sygdomme hos gruppen. De studerende blive i stand til at arbejde sundhedsfremmende med grupper og individer med udgangspunkt i netop deres vilkår og ressourcer. Den studerende kommer til at arbejde med og udvikle egen praksis. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Protetik – AOP-modul • Studiestart: 11. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes kompetencer i selvstændigt at kunne udfører arbejdsopgaver i forbindelse med fremstilling af fast og aftagelig protetik. Hovedvægten er langt på fremstilling af fast protetik og mindre grad på aftagelig partiel protetik. Efter dette modul er klinikassistenten en effektiv medarbejder, når der arbejdes med at fremstille protetik. Modulet er relevant for klinikassistenter i såvel privat praksis som i omsorgs- og specialtandplejen. Klinikassistenten bliver kvalificeret til at varetage en del af arbejdsgangene på klinikken i forbindelse med fremstilling af protetik og vil kunne bidrage til hæve tandklinikkens kvalitet og effektivitet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Tandpleje for 0-6 år og non-operativ behandling – AOP-modul • Studiestart: 18. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at vurdere og fremme oral sundhed og udføre non-operativ behandling hos 0-6 årige. Modulet er relevant for de klinikassistenter, der arbejder på kliniker med småbørn og hvor klinikassistenten skal arbejde med selvstændige patientopgaver på førskolebørn og deres forældre som en del af det odontologiske team. Klinikassistenten bliver en vigtig brik i at medvirke til at børnene udvikler et stabilt og

solidt fundament for at bevare egne tænder og mundhule sund gennem hele livet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. februar.

marts

Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde • Dato: 1. – 2.marts 2019 • Sted: Hotel Comwell Sorø Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag. Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32

Er du lodret

Nordisk forening for Funktionshæmning og oral Helses forårskursus? • Dato: Fredag den 1.marts 2019 kl. 9.30-15.00 • Sted: Park hotel i Middelfart. Arrangør: NFH Patienter i omsorg – og specialtandpleje med marginal parodontitis - hvilke behandlinger giver bonus? Info: www.nfh-danmark.dk Efterfølgende afholdes der Generalforsamling i NFH- Dansk sektion . kl. 15.30-16.00

uenig? Så kom til orde i Tandlægebladets debatsektion. Send dit indlæg til tbredaktion@tdl.dk

∕

2018

∕

122

∕

1091

Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Nyhed Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

www.english.ids-cologne.de

38. internationale dental-fagmesse Køln, 12.-15. marts 2019 Forhandlerdag: 12. marts 2019

LEADING DENTAL BUSINESS SUMMIT Admission ticket = public transport ticket Free local travel to and from IDS

Intermess ApS Radhusvej 2 2920 Charlottenlund Tel. +45 45 50 56 55 Fax +45 45 50 50 27 messe@intermess.dk

IDS_2019_Anzeige_Tandlaegebladet_165x111mm_DK.indd 1

1092

16.11.18 14:03

kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. D =Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav

om dokumenteret efteruddannelse

Adipositas

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: DD Thomas Kofod Kirurgi: DD Tina Noer

Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. • Implantologi • Panoramarøntgen DD Franklin Læssø DD Kirsten Læssø DD Mia Herning DD Lisbeth Gilleshøj Henriksen

∕

2018

∕

122

∕

Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. DD Jan F. Thomsen DD Peter Lindkvist DD Lennart Jacobsen DD Birgitte Høgh DD Solrun Joensen DD Lars Bo Petersen DD Kenneth Jordy Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk • Implantologi • Kirurgi • Protetik • Kæbeprotetik • Behandlingsplanlægning • Parodontologi • ConeBeam (CBCT) • Panoramarøntgen • Fuldnarkose

Bidfunktion Jylland

DD Birgitte Skadborg

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering DD Karin Fejerskov

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25 , 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Steen Rosby

Stationsvej 1 , 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Marianne Holst-Knudsen

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk DD Per Stylvig

Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 DD Tandlæge Mads Bundgaard

Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9 , 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

Børnetandpleje DD Anne Gro Holst Hansen

Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Dental og maksillofacial radiologi Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Pernille Egdø

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse DD Hanne Hintze, dr.odont. DD Søren Schou, dr.odont. DD Helle B Nielsen DD Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

1093

T ∕ medlemsservice

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandcenter DD Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk DD Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center • Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. DD Thomas Jensen PROT. DD Michael Decker DD Lisbeth Lynderup DD Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

1094

Brædstrup Implantat Center DD KIR. v/spec.tdl. John Jensen

KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl DD KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev DD PROT Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge DD Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik DD Niels Rintza

Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 • Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk DD Torben Lillie

• Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk DD Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Kæbekirurgisk Klinik DD Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg DD Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk DD Lars Jessen

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik DD Niels Gersel Pedersen

Specialtandlæge, dr.odont. DD Klaus Gotfredsen

Tandlæge, dr.odont. Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d. Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

Specialtandlægerne I/S Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi DD Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade DD Malene Hallund DD Lars Pallesen Louise Barnechow DD Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Specialtandlægerne

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. • Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk DD Torben Jørgensen

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater

Kirurgi

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. • Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling DD Niels Rintza

Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. DD Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

DD Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater • Inkl. narkose DD Søren Schou, dr.odont. DD Helle B. Nielsen DD Otto Schmidt DD Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center DD KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl DD KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: DD Thomas Kofod Kirurgi: DD Tina Noer

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen DD Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Specialtandlæge • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

2018

∕

122

kæbekirurg DD Søren A. C. Krarup,

kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi DD Tandlæge Lee ApS

Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: DD Specialtandlæge Lars Pallesen DD Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh. DD Natashia Ingemarsson-

Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 • Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken DD Niels Gersel Pedersen

Specialtandlæge, dr.odont. Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d. Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

Specialtandlægerne I/S Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi DD Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk • Oral kirurgi og implantatbehandling Specialtandlægerne i Bredgade DD Malene Hallund DD Lars Pallesen Louise Barnechow DD Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Vibe Rud DD Thomas Foldberg

DD Lambros Kostopoulos

∕

Kæbekirurgisk Klinik DD Niels Ulrich Hermund, ph.d.,

∕

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

1095

T ∕ medlemsservice

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD L.M. Christensen og DD F. Sloth

Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen DD v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk DD Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

1096

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi DD Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 • Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Ortodonti Fyn

DD Helle Lindtoft

Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Ivan Bøgild

Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti DD Carsten Lemor

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

DD Janne Grønhøj DD Morten G. Laursen

Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 • Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti DD Lisbeth Nielsen, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk DD Borchorst tandregulering

Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti DD Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Helen Torkashvand • Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk DD Karin Binner Becktor

• Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti DD Lone Møller

• Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk DD Michael Holmqvist

• Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt • Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow DD Malene Hallund DD Lars Pallesen DD Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand • Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling

DD Marianne Hoffmeyer

M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60

Fyn

DD Lone Sander, ph.d. DD Mette Rylev, ph.d.

DD Lars Jessen

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

DD Tanja S. Borch, ph.d.

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Jylland DD Bjarne Klausen,

ph.d., dr.odont. Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk

Colosseumklinikken Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

DD Kirsten Alberg

Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland

2018

CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA kirurgi med eller uden knogle regeneration

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani DD Mats Christiansen • Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

∕

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Mette Kjeldsen, ph.d.

∕

122

∕

Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90

DD Steen Jørgen Skov, ph.d.

DD Mette Rylev, ph.d.

DD Steen Bjergegaard

Sjælland

www.colosseumklinikken.dk

DD Lone Sander, ph.d.

Fyn

Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 mail@tand-kgshave.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Protetik

DD Torben Jørgensen

Rodbehandling DD Christian Bruun Møller

• Endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Gitte Bruun

Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk DD Jens Tang

DD Kenneth Jordy

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk DD Mette Karlsbjerg Shiran

Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk DD Thomas Harnung

M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti DD Otto Schmidt DD Casper Kruse DD Lise-Lotte Kirkevang, ph.d.

Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Younes Alipanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet DD Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

• Retrograd endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

DD Søren Grønlund

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

DD Thomas Hedegaard

dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

1097

T ∕ medlemsservice

DD Kasper Holm-Busk

DD Mads Juul

Klinik: Tandlægen.dk - Roskilde Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

DD Vitus Jakobsen

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

DD Sune Demant

Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Æstetisk tandpleje John Orloff Hausergaarden • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Nicolai Yde • Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

DD Jan F. Thomsen

Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Kære alle I ønskes en glædelig jul samt et rigtigt godt nytår! Med tak for året som er gået, ser vi frem til et fortsat godt samarbejde i 2019.

Dentsply Sirona Orthodontics Telephone +4580380012 Mobile +4551430355 else.weisel@dentsplysirona.com www.dentsply-gac.dk NOR-CHRISTMAS-AD.indd 5

1098

03/12/2018 22:07

Mangler du en medarbejder? Du får 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet, hvis du også indrykker en annonce på Dentaljob.dk

50%

dentaljob.dk

T ∕ medlemsservice stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10 % + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægeblad nr. 1 2019: 9/1. Udkommer: 26/1. Tandlægeblad nr. 2 2019: 6/2. Udkommer: 23/2.

quickannoncer

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

www.dentaljob.dk Implantatklinik København søger tandlæge

Godt Smil Slagelse søger tandlæge

QUICK NR. 10650

QUICK NR. 10548

Klinik i Maribo søger tandlæge til stilling med attraktive fremtidsmuligheder

Klinik i Vejle søger tandplejer til 30 timers stilling QUICK NR. 10651

QUICK NR. 10562 Klinik i Sæby søger ambitiøs tandplejer Gribskov Kommunale Tandpleje søger specialtandlæge i ortodonti QUICK NR. 10607

Klink i Allerød søger ny tandplejer kollega

QUICK NR. 10652

Klinik på Frederiksberg søger erfaren og dygtig tandplejer QUICK NR. 10658

QUICK NR. 10643 Større klinik i Køge søger klinikassistent Moderne klinik i hjertet af Charlottenlund søger erfaren tandlæge QUICK NR. 10647

Klinik i Køge søger erfaren tandlæge vikar 15 timer QUICK NR. 10648

1100

QUICK NR. 10659

Klinik 30 min fra Aarhus søger dygtig og empatisk tandplejer QUICK NR. 10660

Klinik på Frederiksberg søger sterilassistent til vores store team

Klinik i Hedensted og Egtved, tæt på Vejle søger tandplejer

QUICK NR. 10663

Klinik i Skagen søger en faglig dygtig tandlæge QUICK NR. 10664

QUICK NR. 10677

Klinik i Hørsholm søger klinikassistentelev til barselsvikariat QUICK NR. 10679

Klinik nær Blokhus og Vesterhavet søger erfaren og ambitiøs tandlæge

Godt Smil i Næstved søger tandlæge

QUICK NR. 10665

Klinik ved Kongens Nytorv søger fleksibel sterilassistent QUICK NR. 10666

QUICK NR. 10681

Stor tandlægeklinik i centrum af Århus søger fuldtids klinikassistent og fuldtids receptionist QUICK NR. 10684

Klinik i Esbjerg centrum søger tandlæge QUICK NR. 10667

Klinik i Haslev søger kvalitetsbevidst og erfaren tandlæge til etableret stilling QUICK NR. 10686

Klinik i Odense søger tandlæge med humor og glimt i øjet QUICK NR. 10668

Klinik i Svenstrup nær Aalborg søger tandplejer QUICK NR. 10687

Klinik i Varde søger engageret og dygtig tandlæge QUICK NR. 10670

Klinik i Aabybro, Vendsyssel søger tandplejer QUICK NR. 10688

Stor moderne klinik i centrum af Odense søger tandlæge QUICK NR. 10671

Klinik central beliggende i Hillerød søger engageret og faglig kompetent tandplejer QUICK NR. 10691

Klinik i Harlev, 14 km vest for Aarhus søger Klinikassistent med smil på læben

Klinik - PLUS1 i Ballerup søger receptionist

QUICK NR. 10672

Klinik i Birkerød søger erfaren tandplejer QUICK NR. 10674

klinik i Rødovre Centrum søger erfaren og smilende tandlæge QUICK NR. 10675

∕

2018

∕

122

∕

QUICK NR. 10693

Klinik i Greve søger tandpleje vikar QUICK NR. 10696

Aalborg Kommune søger tandlæger til Voksentandplejen og til Børne-Ungdomstandplejen QUICK NR. 10697

≥

1101

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Godt Smil i Fredericia søger erfaren tandplejer

Klinik på Østerbro og Frederiksberg søger tandlæger QUICK NR. 10706

QUICK NR. 10698

Godt Smil i Viborg søger tandplejer med erfaring til drømme klinik

TandlægeCentret i Randers søger klinikassistent til 29 søde kollegaer på stor moderne klinik QUICK NR. 10709

QUICK NR. 10699

Højfyns Tandcenter i Vissenbjerg søger ledende klinikassistent QUICK NR. 10700

Odontologisk Institut, Tandlægeskolen I København søger tandlæger til Specialtandlægeuddannelse i Ortodonti QUICK NR. 10710

Mindre klinik i Centrum af Ikast søger tandlæge QUICK NR. 10701

Klinik i Albertslund søger tandlæge til aktiv deltagelse i et team med 4 tandlæger og 2 tandplejere og 5 klinikassistenter og en kirurg

Klinik i Hjørring søger tandlæge

QUICK NR. 10711 QUICK NR. 10702 Klinik i Hillerød søger klinikassistent til fuld tid

Mindre klinik på Midtfyn søger erfaren tandplejer

QUICK NR. 10713

QUICK NR. 10704

Skal du til jobsamtale i privat praksis? Så er der hjælp at hente. Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger kan rådgive dig om, hvilke spørgsmål du bør stille, hvilke vilkår I skal drøfte og ikke mindst lønniveauet. Kontakt afdelingen på e-mail fo-ansatte@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11

1102

Vi gør hverdagen lettere …

176 tandlæger fik i 2017 udbetalt 36,8 million kr. i sygedagpenge fra os

Vi kender tandlægernes behov ∕

2018

∕

122

∕

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

1103

En kunde om Carestream og DenTec:

” At arbejde uden vores CS 8100 3D, er som at arbejde i blinde. Systemet er intuitivt, let tillært, og leverer eﬀektivt de bedste billeder. Vi er så glade for samarbejdet, der udover sensoren, har budt på undervisning og opkvaliﬁcering af hele personalet. Claus er altid rolig og tålmodig, og fokuseret på løsningen. Jeg anbefaler Claus og DenTec til hele mit netværk.” Tandlæge & Klinikejer – Nushin Ghasemi

Kontakt os for en snak om hvordan Carestream og DenTec kan hjælpe din klinik 45 83 27 92 eller info@Den-tec.dk

Kvalitetsvarer til lav pris! Oplev hele sortimentet på www.orbis-dental.dk!

1104

køb og salg

FREITAG’S

Dental Consult ApS

SALG / KØB

Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

∕

2018

∕

122

∕

T. 30 93 47 51

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK

1105

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Dentallaboratorier Storkøbenhavn

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Michael Jessen hos DG Media, tlf. 33 70 76 45, e-mail: michael.j@dgmedia.dk Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm. Farvetillæg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

Nordjylland DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88

Hygiejne Ta’ en test

Advokater AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces. Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers

SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. Ring og få en aftale, som passer til dig.

Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge • Tlf. 70 23 13 13 • www.safeint.com • info@safeint.com

Revision – administration Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

1106

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Service & reparation

Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris

Vikarservice

07/0

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Vikarbureauet for klinikassistenter

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13

• Landsdækkende Vikarservice

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

www.dansk.tandprofylakse.dk

• Nu også for Tandplejere

Tandbørster og tandstikkere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Eurocard, Park Allé 292 Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

+DEN LILLE TANDFE

Tandplejemidler

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 · 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Image annonce 8x2cm til tandlægebladet.indd 1

05-09-2018 14:33:03

Øvrige DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

∕

2018

∕

122

∕

1107

T ∕ ny start

Fagpolitik har gjort mig mere modig TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN

Hvad får du som tandlæge ud af at engagere dig i fagpolitisk arbejde? – Som ansat tandlæge sidder man ofte med 1-2 kollegaer, så i det fagpolitiske arbejde får jeg en bredere kreds af kollegaer, jeg kan sparre med om forskellige ting. Og så synes jeg, at det er fedt at have en holdning til sit fag og være med dér, hvor det sker – og kunne gøre en forskel for sine kollegaer. Personligt har det fagpolitiske arbejde gjort mig mere modig – nu tør jeg stille mig op og holde en tale! Det turde jeg ikke før. Så fagpolitik er også, at nogen skubber dig ud i ting, du måske ikke selv havde overvejet. Fx blev jeg opfordret til at stille op til hovedbestyrelsen, så det var også et skulderklap. Hvilke aftryk har du sat i dit fagpolitiske arbejde? – Jeg var med i processen om at gøre Københavns Tandlægeforening mere smidig og åben. Fagpolitik er jo også det lange seje træk og at få sat gang i nogle processer. Og den erfaring har jeg gjort mig – at det ofte tager tid at få ændret ting. Når man ikke er fagpolitisk aktiv, kan man måske godt sidde derhjemme og tænke ”hvorfor kan de ikke gøre det og det?” Så jeg har helt klart fået en forståelse for, at alting ikke kan fikses over night, men kræver en masse benarbejde. Hvad vil du arbejde for i hovedbestyrelsen? – Alt for mange tandlæger er udbrændte og ønsker at forlade faget – også de helt unge. Den udvikling vil jeg gerne være med til at vende, så tandlægerne får deres arbejdsglæde tilbage. Men jeg vil også gerne arbejde for, at man kan bruge sin tandlægeuddannelse, kompetencer og erfaring på

1108

KAREN KONGSBAK

42 år

TIL Medlem af Tandlæge foreningens hovedbestyrelse

CV 2002 Kandidat fra Tandlægeskolen i København 2002-12 Ansat i børne- og ungdoms tandplejen i Høje-Taastrup 2012-18 Ansat i privat praksis i København 2015 Valgt ind i Tandlægeforeningens sundhedsudvalg 2018 Valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse

I NY START går Tandlægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge. Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

en anden måde – fx i medicinalindustrien eller ved at arbejde med ledelse eller noget helt tredje. Hvorfor tror du, at så mange tandlæger brænder ud? – Der er mange regler og krav fra myndighederne. Selvfølgelig skal der være styr på hygiejne og journaler osv., men måske det kan gøres på en anden måde, så tandlægerne ikke føler sig truet med bål og brand? Man sidder ofte alene med en masse uforståelige krav. Det oplevede jeg selv i børnetandplejen, hvor der var mange regler og ligegyldige procesmøder uden konkrete resultater. Jeg har prøvet at køre på arbejde og bare mærke en knude i maven og tænke ”skal jeg bare vende om og cykle hjem?” Det gav en vis mathed – og jeg fik lyst til at prøve noget nyt. Hvad kan du bidrage med? – Jeg bliver ikke den, der holder store brandtaler på Christiansborg, men jeg håber, at jeg kan bidrage med noget på de indre linjer. Jeg er kommet med i arbejdsgruppen, der skal undersøge mulighederne for en barselsfond, og det arbejde glæder jeg mig meget til, da der i den grad er brug for en mere tidssvarende barselsordning i den private sektor. Hvad er den største udfordring, som tandlægerne står over for i dag? – Manglen på tandlæger – at kunne nå at følge med ift. de store årgange, der går på pension. Og så igen de mange, der bliver syge og brænder ud. Vi skal passe bedre på folk, mens de er på arbejdsmarkedet.

NYVALGT. Karen Kongsbak er nyt medlem af hovedbestyrelsen, hvor hun bl.a. skal undersĂ¸ge mulighederne for en barselsfond.

Vi står ikke og mangler varer med PlanOrder

Spar tid og optimér dit lager med PlanOrder

Klinikassistent Sascha Jarrov

PlanOrder lagerstyringssystem gør det nemt og ligetil at holde styr på dit lager. Du sparer tid og holder lagerbeholdningen på et minimum – uden at løbe tør for varer. Med PlanOrder får du en organiseret lagerstyring med overblik og automatisk bestilling. PlanOrder er et gennemtestet system, som fungerer på 420 klinikker i Norden og har eksisteret i 9 år. Vi hjælper med at organisere lageret og underviser jer i systemet, så I hurtigt kan udnytte PlanOrders mange fordele. Kontakt os for at høre mere.

Tina Pedersen Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 51 25 81 27 tina.pedersen@plandent.dk

Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 31 16 10 63 jeanette.branick@plandent.dk