T
TEMA Odontologisk forskning i Island
TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°11
∕
NOVEMBER 2018
∕
#122
Ekstremt tandslid førte til rodspids betændelse i middelalderen
+
Island, forskning
Tandsundhed Middelalderen Teenagere Mundtørhed Lægemiddeludvikling
Ny scanner på markedet
Ny scanner på markedet! MEDIT i500 er en ny prisvenlig scanner, der giver dig uovertruffen kvalitet. Dine fordele: • Naturlig farveopløsning • Høj billedkvalitet • Lav vægt • Nordenta supporter før, under og efter køb
Ring på 87 68 16 11, og bestil en demo på klinikken (tast 2 for udstyr)
Scan af tandlæge Jan Kirkedam, Arendal, Norge
Nordenta A/S
Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup
Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk
indhold ∕ T
FOTO / THOMAS NIELSEN
988
leder 940 It’s closing time
update 942 Ingen risikobaserede tilsyn på tandklinikker i 2018
voxpop 949 Hvad skal en ny formand tage fat i? Tre medlemmer giver deres bud
guide 978 Det skal du vide om en vital pulpa
Tandlæger i Frederiksberg Kommune i klemme Christian Daric-Schøtt og flere af hans kollegaer i tandplejen i Frederiksberg Kommune er blevet kastebold mellem ATO og kommunen. Nu vil Tandlægeforeningen have en løsning.
interview 982 Formand Freddie Sloth-Lisbjerg takker af efter syv år som formand for Tandlægeforeningen
nyhed 988 videnskab & klinik
TEMA:
955 Faglig leder 956 Richter S, Eliasson ST
Tandsundheden i Island i middelalderen
Forskning i Island
964 Árnadóttir IB, Holbrook P
968 Ólafsson VG, Delgado AJ
∕
2018
∕
122
∕
11
Zendium forskerpris 2018 uddelt til klinisk professor Sven Erik Nørholt
navne 1002
pH og erosivt potentiale for midler mod mundtørhed
Patlolla VGR Islandske forskere udvikler lægemidler til behandling af orale slimhindelidelser
kom til orde 996 medlemsservice 1000
Islandske teenageres tandsundhed og forebyggende tiltag for aldersgruppen
972 Holbrook WP, Kristmundsdóttir T,
Tandlæger i Frederiksbergs kommunale tandpleje får ikke den løn, de har krav på pga. strid om ord i lønaftale
Professor Palle Holmstrup modtager Bensow Prisen 2018
955
937
T ∕ indhold REDAKTION
”Som formand handler det ikke om at gennemtvinge sine egne holdninger, men om at få folk til at spille sammen
Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør nef@tdl.dk
Trine Ganer Administrerende redaktør tg@tdl.dk Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk
Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent
FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.
Læs mere på side 982
Palle Holmstrup Professor, dr.odont.
Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.
VIDENSKABELIGT PANEL
ILLUSTRATION / RASMUS MEISLER
Fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Tandlægeforeningen Mød Marianne Bockhoff på side 1024
FOTO / THOMAS NIELSEN
ny start
Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Siri Beier Jensen
Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie L. Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Gunvild V. Strand Svante Twetman Ann Wenzel
MANUSKRIPTVEJLEDNING Find Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under ”Om Tandlægebladet”. Manuskripter skal sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.
PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER
STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENVISNINGER
DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk
Tina Andersen Marketingkoordinator ta@tdl.dk
ADRESSEÆNDRINGER OG FORSENDELSE Kontakt medlemsregistreringen på medlemsregistrering@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11 – vælg medlemsregistrering Ved udeblivelse skriv til e-mail tblevering@tdl.dk og anfør dit medlemsnummer.
UDGIVER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Udgivelsesfrekvens: 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Dansk Oplagskontrol og Danske Medier ISSN: 0039-9353 Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen
LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION vahle+nikolaisen
DESIGN OG ART DIRECTION Julie Asmussen & Torsten Høgh Rasmussen
FORSIDE Rene Steen Sørensen
TANDLÆGEBLADET PÅ NETTET Tandlægebladet.dk Tandlaegebladet
938
Øjeblik SUCCESHISTORIE: Tandlæge Karin Kornø Rasmussen (forgrunden) i gang med at akutbehandle en palæstinensisk pige på en primitiv sundhedsklinik i Hebron på Vestbredden, Palæstina. Karin er udsendt for Tandsundhed Uden Grænser, der siden 2016 har arbejdet for at forbedre tandsundheden for udsatte palæstinensiske børn. Dengang led 46 % af børnene af tandpine. I dag er tallet nede på 9 % takket være især daglige tandbørstningsprogrammer i skoletiden. To gange om året er frivillige på mission for at akutbehandle især børn, der har dårlig adgang til tandbehandling. FOTO HEINE PEDERSEN
∕
2018
∕
122
∕
11
939
T ∕ leder
It’s closing time Syv år, Niels. Man lærer et og andet på syv år.” Allerede nu tror jeg, I trækker på smilebåndet og ser Sofie Gråbøl for jer i rollen som Mulle i filmen “Den eneste ene”. Men politik er ikke en rolle, en film eller et skuespil. Politik er alvor, virkelighed og arbejdspladser. Og ikke noget, man leger! Men ja, man lærer noget på syv år! En formand har ingen magt. Han har indflydelse! Det er en udbredt misforståelse at ligestille de to ting. En formand, der tror, han har magt, holder syv måneder. En formand, der er bevidst om, at han har indflydelse, holder syv år. Politik er det muliges kunst. Kompromiser, alliancer og en gang imellem også en studehandel. Vi kan lige så godt kalde det det, det er! Men politik er først og fremmest teamwork, network og samarbejde. Ellers kommer du ingen vegne. Hvis du har trang til at styre, så start med at styre dig selv. Det er forudsætningen for at kunne lede andre. Der er ingen, der bliver større af at udstille eller træde på andre. Det ser bare sådan ud! Større bliver du af at stå på
940
andres skuldre. Men det kræver, at de gider at bære dig! Ellers er du ingenting. Tak til jer alle for tilliden og støtten igennem de sidste syv år. Det har været en fantastisk rejse, jeg ikke ville have været foruden. Og tag godt imod den nye formand. Det bliver der brug for. Tro mig, jeg ved, det er svært. ♦
FREDDIE SLOTH-LISBJERG
Formand for Tandlægeforeningen
Læs også afskedsinterview på side 988
BAGGRUND Freddie Sloth-Lisbjergs formandsperiode slutter efter syv år i spidsen for Tandlæge foreningen, når der vælges ny formand på foreningens hovedgeneralforsamling i Vejle den 24. november 2018.
Vi gør hverdagen lettere …
Tryghedsordningernes dagpengeordning - din sikkerhed
Vi kender tandlægernes behov
Vi støtter Tandsundhed uden Grænser
tryghedsordningerne.dk
T ∕ update
Tandlægebladet med på tilsynsbesøg hos VORES TÆNDER i Kgs. Lyngby, september 2017. FOTO THOMAS NIELSEN
Fra Arkivet Tandlægebladet kan i AUGUST 2002 berette, at mange danske tandklinikker er kommet med på den digitale bølge:
Ingen risikobaserede tilsyn på tandklinikker i 2019
“Det er ikke til at sætte tal på, hvor mange klinikker der efterhånden er gået over til at bruge elektroniske patientjournaler (epj), men der skal nok være tale om et væsentligt antal, for i dag indgår epj i så godt som alle de større softwarepakker, klinikkerne anskaffer sig.” Tandlægebladet 2002; 106:670.
942
FOTO / SHUTTERSTOCK
T
ANDKLINIKKER er ikke udtaget til risikobaserede planlagte organiske tilsyn i 2019. Næste år er det i stedet de kliniske tandteknikere, der skal forberede sig på besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Det fremgår af det udkast til målepunkter for det risikobaserede tilsyn, som for nylig var i høring. Ifølge STPS har det hele tiden været planen, at man inden for de første tre år af det risikobaserede tilsyn (2017-2019, red.) skal igennem en bred vifte af sundhedsfaglige behandlingssteder. Det betyder ifølge tilsynschef i STPS, Anette Lykke Petri, dog ikke, at tandklinikker helt slipper for tilsynsbesøg næste år. – Vi vil stadig få reaktive tilsyn på tandlægeklinikker i 2019 i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Eksempelvis hvis vi får en indberetning eller ad anden vej bliver opmærksom på patientsikkerhedsmæssige problemer på en klinik, siger hun.
Har du set guiden om forsegling? Har fissurforsegling på molarer hos børn og unge med høj cariesforekomst en cariesreducerende effekt? Få svar i to kliniske vejledninger om forsegling, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved Aarhus Universitet.
4. og 5. april 2019 i Bella Center
WWW
Tjek det fulde program på Tandfagligedage.dk. Papirudgaven får du sammen med næste nummer af Tandlægebladet
Find dem på tandlægebladet.dk
MINA MUSAVI ANBEFALER Privat praksis, København
Læbestift er godt til at tjekke hårde kontakter på kroner og broer
1
Tjek altid indlægssedler på nye produkter – og genopfrisk en gang imellem også på produkter, man har brugt i mange år. Produkterne virker kun som anført, hvis man følger producentens anvisninger.
2
Jeg siger til mine assistenter, at de gerne må sige det højt, hvis de synes, jeg laver eksempelvis en pæn fyldning. Jeg er ikke ligeglad med, om mit arbejde er godt eller ej, og sådan en lille anerkendelse glæder mig meget. Patienten har svært ved at se, hvad man laver, så de bliver også glade, og det smitter af på oplevelsen hos tandlægen.
3
Jeg synes, at læbestift er godt til at tjekke hårde kontakter på kroner og broer inden cementering. Det er hurtigt, nemt, billigt og drøjt i brug.
Mest læst på
TDlnet
Se, hvilke spørgsmål Datatilsynet stiller ved tilsyn
Har du styr på håndtering af materialer?
I OKTOBER offentliggjorde Datatilsynet en række eksempler på de spørgeskemaer, som de anvender ved tilsynsbesøg. Det ville mange medlemmer læse om på Tdlnet.dk, og nyheden blev dermed månedens mest læste med
Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet en folder, der sætter fokus på sikker materialehåndtering på tandklinikken.
2.207 klik ∕
2018
∕
122
∕
11
WWW
Hent folderen på Tdlnet.dk
943
T ∕ update
Markant færre tandlæger politianmeldt i 2018
JA NEJ ELLER
TO TANDLÆGER er blevet politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed i årets første tre kvartaler. Det er et markant fald siden sidste år, hvor ni tandlæger blev meldt til politiet, som Tandlægebladet nr. 10/2018 afdækkede. Kammeradvokaten konkluderede i en netop offentliggjort undersøgelse, at alle anmeldelser i 2017 var rimelige. Det markante fald i år skyldes dog ikke, at styrelsen har ændret praksis, mener direktør Anne-Marie Vangsted: – Vi anmelder sundhedspersoner og heriblandt tandlæger, som vi mener har overtrådt loven. Faldet i antallet kan, efter min mening, ikke tolkes som andet end tilfældige variationer.
Må klinikassistenter og receptionister slå op i patientjournaler og aftalebøger uden samtykke?
ILLUSTRATION / SHUTTERSTOCK
Jeg er blevet gjort opmærksom på problemet af tandlægerne og er grundlæggende helt enig i, at det er et utilsigtet hul, som vi skal have set på. For ingen kan have interesse i, at patienter og tandlæger kommer i klemme. Ministeriet er derfor ved at se på forskellige løsningsmuligheder ELLEN TRANE NØRBY – i kølvandet på et brev fra Tandskadeerstatningen om, at specialtandlæger efter indførelse af særloven kan risikere selv at hænge på udgiften, hvis de rammes af en tandskadeerstatningssag.
944
JA! Klinikassistenter og receptionister, der fungerer som sekretærer i receptionen, må gerne indhente oplysninger fra patientjournalen samt indtaste oplysninger i journalen i overensstemmelse med den ansvarlige tandlæges anvisninger uden samtykke.
Like us Følg Tandlægebladet på ELLER Facebook og få faglige nyheder, guides og tips
3. møde i sundhedsministerens Dialog- og Inddragelsesforum fandt sted 21. november WWW
Se, hvad der kom ud af mødet på Tdlnet.dk
Cariesforekomsten i Danmark falder
Nye afsløringer i NKR-rapportsagen Der er dukket nye e-mails op, der viser, at overenskomstpartner Danske Regioner havde indflydelse på evalueringen af NKR, og at evalueringsrapporten havde afgørende betydning for overenskomstforhandlingerne. TF har derfor sendt en supplerende klage til Folketingets Ombudsmand. Læs mere på Tdlnet.dk.
ANTALLET AF TÆNDER MED UBEHANDLET CARIES hos voksne er faldet betydeligt de seneste årtier.
25 år
Gennemsnitlige antal tænder med ubehandlet caries for brugere af praksistandplejen i henholdsvis 2000 og 2016
40 år 65 år
2017 var et godt år på de private klinikker Det viser Tandlægeforeningens nye personaleundersøgelse for 2017, som 283 klinikejere har deltaget i. Her melder kun 8 % af klinikejerne om afskedigelser eller nedsættelse af arbejdstid. For tre år siden var tallet mere end dobbelt så højt.
25 år
40 år
1,1
1 0,9
0,6 0,4 0,2
2000
2016
Kilde: Indberetning til Sygesikringsregistret af de praktiserende tandlæger
3.206.500 Så mange unikke patienter behandlede de danske tandlæger i perioden 2015-2017 Kilde: Sundhedsstyrelsen
∕
2018
∕
122
∕
11
FOTO / SHUTTERSTOCK
65 år
Region Sjælland aflyser lønforhandlinger Tandlæger ansat i Region Sjælland skal måske se langt efter en lønforhandling i 2018. Det fremgår af et brev fra regionens direktør, der aflyser lønforhandlinger pga. presset økonomi. Det har fået organisationerne i AC til at henvende sig til både regionsformand og formand i Regionsrådet med en opfordring til, at de som overenskomstparter påtager sig et ansvar og medvirker til, at der bliver forhandlet lokal løn i regionen.
Stort fremmøde til årets Symposium 1.200 tandlæger og tandplejere deltog i årets Symposium, der løb af stablen 16.-17. november i Aarhus. Temaet var i år ”Den ældre patient”, og i Tandlægebladet nr. 12 kan du læse faglige highlights fra konferencen.
945
T ∕ update
Medarbejdere skal ikke vaccineres mod tuberkulose Tandlægebladet nr. 10/2018 bragte artiklen “Tuberkulose er ikke udryddet” (side 835), der var et resumé af en international artikel. Af artiklen fremgik det, at alle medarbejdere på tandklinikker skal sikre sig, at de er vaccineret imod tuberkulose. Dette er imidlertid ikke et krav i Danmark, hvor Statens Serum Institut ikke anbefaler en generel vaccination mod tuberkulose.
Kampagne hitter på Facebook TANDLÆGEFORENINGEN kører i denne måned en kampagne på Facebook, der skal profilere foreningens mærkesager blandt befolkning og beslutningstagere. Opslagene er i kampagnens første uge vist mere end 500.000 gange. Du kan stadig nå at dele og like via Tandlægeforeningens Facebook-profil.
Hvem bliver ny formand for Tandlægeforeningen? Det og meget mere kan du følge med i på Tdlnet.dk og Tandlaegebladet.dk, hvor der vil være nyheder og reportage fra Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling, der afholdes den 24. november 2018.
Vi har fremført, at begrundelsen for besparelsen via NKR ikke er til stede, så området skal tilføjes midler, medmindre det er en besparelse på tandlægeområdet – og så må det meldes politisk ud af dem. DANSKE REGIONER – i mail 13. oktober 2017 til Bo Libergren, medlem af RLTN og politisk forhandlingsleder under tandlægeoverenskomstforhandlingerne.
946
Dentsply Sirona does not waive any right to its trademarks by not using the symbols ® or ™. 32671114-USX-1610 © 2016 Dentsply Sirona. All rights reserved.
Astra Tech Implant System®
Our world is not flat Neither is the anatomy of your implant patients Your world is already full of clinical challenges so why work harder because of conventional thinking? Instead of augmenting sloped ridges to accommodate flat-top implants, it’s time to discover a simpler solution by using an implant that follows the bone. Because sloped-ridge situations call for anatomically designed sloped implants.
OsseoSpeed® Profile EV – It’s time to challenge conventional thinking
www.profiledentalimplants.com
Dentsply Sirona Hummeltoftevej 49 2830 Virum Tlf. 4371 3377 info.dk@dentsplysirona.com
Conventional vs innovative approach
Indretning og montage
Ny klinik eller opgradering af den gamle? Vi arbejder passioneret og professionelt med indretning af dentalklinikker En klinik skal fungere ned i mindste detalje – for både personale og patienter. Det stiller krav til indretningen. Hos Dent Support har vi massiv erfaring med indretning af klinikker, og vi er med hele vejen – fra afdækningen af jeres behov over indretningsforslag og indkøb til den afsluttende montage. Vi arbejder både med nyindretninger og ombygninger af eksisterende klinikker. Og vi kan fungere både som sparringspartner og totalleverandør. Det er helt op til dig. Ønsker du en uformel snak om, hvordan vi kan hjælpe, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 233 121 eller besøge et af vores showrooms, hvor du kan se nærmere på alt det nyeste inden for vores branche.
+45 70 233 121 info@dentsupport.dk . dentsupport.dk
voxpop ∕ T
VoxPop
Hvad bør den nye formand kaste sig over som det første?
PER BERGMANN klinikejer, København
STEFFEN RIBER klinikejer, København
NANA BÆRILD privatansat, København
– Den kommende formand har to hovedopgaver. Dels at forsøge at få forhandlet en spiselig overenskomst i hus og dels at oplyse befolkningen om tandsundhedens betydning for det hele menneske. De to opgaver går hånd i hånd. Kun ved at få befolkningen til igen at føle, at god tandsundhed er vigtigt, vil vi kunne flytte den nuværende politiske kurs væk fra hurtigt og sikkert at ødelægge det tandsundhedsmæssige niveau i Danmark. Jeg håber og ønsker, at den kommende formand vil være hård i sin linje, når det gælder om at højne fagligheden. Tiden er ikke til flere kompromiser, hvor vi som stand igen og igen må acceptere faglig svækkelse og dårligere behandling af vores patienter.
– At fjerne særloven! Hverken vi tandlæger eller patienterne er tjent med særloven, som tandlægerne er blevet påduttet. Den nye formand skal arbejde for en ny overenskomst, som dækker patienternes behov bedre end i dag. Vi kan ikke leve med en tidsubegrænset særlov. Det, vi kører på nu, er hverken fugl eller fisk, og det kan vi ikke leve med. Det er frustrerende, at patienternes tilskud er blevet mindre, da de 300 millioner blev skåret væk. Det mest rimelige ville være, at patienterne fik deres tilskud tilbage, men det har jeg ingen forhåbning om sker. Vi skal have en ny aftale, der gavner tandplejen og tandsundheden i Danmark – og som ikke har social slagside. Den skal tilgodese de grupper, der er hårdest ramt, fx socialt udsatte og paradentosepatienter.
– Særloven! Og få stillet nogle betingelser op, der hviler på tandfaglige vurderinger og ikke kun handler om at spare penge. Hvis det er det sidste, man ønsker, så kald dog en spade for en spade og sig det, som det er! Vi gider ikke blive talt ned til. Vi skal have respekten for fagligheden tilbage. Hvis mekanikeren siger, at topstykket på din bil er gået i stykker, så spørger du jo heller ikke: ”Ah, er du nu sikker på det?!” Vi skal tilbage til at stole på fagfolks anbefalinger. Man må stole på, at dem, man ansætter, kan det, der skal til. Vi bliver mistænkeliggjort og anklaget for at overbehandle. For at man kan legitimere at skære 300 mio. kr. i tilskud. Vi vil gerne bare have lov at udføre vores arbejde – og forebygge i stedet for at helbrede.
∕
2018
∕
122
∕
11
949
GMT 57080 © Nobel Biocare Services AG, 2018. All rights reserved. Distributed by: Nobel Biocare. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbiocare.com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale. Disclaimer: Some products may not be regulatory cleared/released for sale in all markets. Please contact the local Nobel Biocare sales office for current product assortment and availability. For prescription use only. Caution: Federal (United States) law restricts this device to sale by or on the order of a licensed dentist. See Instructions for Use for full prescribing information, including indications, contraindications, warnings and precautions.
A splash of life
NobelPearl™
The ceramic implant renaissance is here. Add a splash of life to your portfolio with a new solution that taps into natural biology, beauty and beyond. A harmonic exhibition of strength and soft-tissue support that is 100 % metal free. That’s the unique NobelPearl. » nobelbiocare.com/pearl
ny viden ∕ T
Cui L, Zhang Z, Huang J et al. Extraction of permanent maxillary teeth without palatal injection: a meta-analysis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2018;126: e187-95.
∕
2018
∕
122
∕
11
FOTO / TANDLÆGEFORENINGEN
ET AF DE INDGREB, patienter frygter mest i tandlægestolen, er injektion i ganen. Det gør notorisk ondt at blive stukket i den stramtbundne, kar- og nerverige ganeslimhinde, og mange patienter og en del tandlæger har nok funderet på, om det nu også er nødvendigt med det ekstra stik i ganen i forbindelse med ekstraktion af tænder i overkæben. Kinesiske forskere har foretaget en meta-analyse af succesraten for ekstraktion i overkæben med og uden injektion i ganen. Analysen er baseret på syv randomiserede kontrollerede undersøgelser, hvor testgruppen (380 tænder) kun fik infiltration bukkalt for tanden, mens kontrolgruppen (374 tænder) fik injektion både bukkalt og palatinalt. I tre af undersøgelserne blev der brugt articain i begge grupper, i to blev der brugt lidocain i begge grupper, og i de sidste to blev der brugt lidocain i kontrolgruppen og articain i testgruppen. Kriteriet for succes var fravær af smerte under ekstraktionen og intet behov for supplerende lokalanalgesi. Succesraten var 96,52 % i kontrolgruppen, men kun 82,63 % i testgruppen (P < 0,00001). Resultaterne var identiske for articain og lidocain. Man må konkludere, at det godt kan lade sig gøre at ekstrahere tænder i overkæben med godt resultat uden injektion i ganen, men at der er betydeligt flere patienter, der oplever smerte i forbindelse med ekstraktionen, hvis man undlader injektion i ganen.
FOTO / SHUTTERSTOCK
Det gør ondt at blive stukket i ganen; men det er ofte nødvendigt
Islandske tandlæger er godt rustede til at håndtere erosioner SOM OMTALT andetsteds i dette blad er forekomsten af dentale erosioner steget voldsomt i Island de senere år, og forskere fra Islands Universitet og NIOM har derfor foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at få belyst islandske tandlægers erfaringer med og holdninger til dette problem. Spørgeskemaet blev sendt elektronisk til samtlige islandske tandlæger (n = 341), og knap to tredjedele af tandlægerne indgav en besvarelse. Mere end halvdelen af tandlægerne angav, at prævalensen af erosioner var steget de seneste 10-15 år, og 67 % mente, at det især var mænd/drenge, der havde erosioner. 96 % angav, at de registrerede forekomst af erosioner i deres journaler; men kun 4 % brugte en detaljeret klassifikation. 74 % gav et bud på årsager til erosioner, især sodavand, juice, sportsdrikke og refluks. Det var dog kun ca. en tredjedel af tandlægerne, der optog kostanamnese eller registrerede spytsekretionen. Fluoridbehandling var den hyppigst foreslåede behandling af erosioner (ca. 60 %), mens ca. 15 % foreslog fyldningsterapi, og kun ganske få angav kronebehandling som den bedste behandling. Forfatterne konkluderer, at islandske tandlæger er godt rustede til at diagnosticere og behandle dentale erosioner, og at de er opmærksomme på minimalt invasive behandlingsformer.
Mulic A, Árnadóttir IB, Jensdóttir T, Kopperud SE. Opinions and treatment decisions for dental erosive wear: a questionnaire survey among Icelandic dentists. Int J Dent 2018; Article ID 8572371; https://doi.org/10.1155/2018/8572371.
951
T ∕ internationalt forskningsnyt
Det gavner ikke børnenes tænder, at moderen spiser fluoridtabletter HVAD GØR MAN, hvis man bor i et område med lavt fluoridindhold i drikkevandet og gerne vil sikre de bedst mulige betingelser for sine børns primære tænder under dannelsen? En nærliggende mulighed er, at moderen under graviditeten indtager lidt ekstra fluorid i form af fx tabletter eller tyggegummi. Japanske forskere har derfor udarbejdet en systematisk oversigt med henblik på at undersøge, om moderens fluoridindtag under graviditeten påvirker cariessituationen i børnenes primære tandsæt. Der var kun én randomiseret kontrolleret undersøgelse, som levede op til søgekriterierne og kunne indgå i analysearbejdet; men undersøgelsen var af ældre dato, og kvaliteten af evidensen blev vurderet som meget lav. Undersøgelsen omfattede 938 børn, som blev undersøgt klinisk, når de var tre og fem år gamle. Der blev hverken i tre- eller femårsalderen fundet nogen signifikant forskel mellem fluorid- og placebogruppen med hensyn til antallet af børn med caries eller antallet af carierede og fyldte flader (dfs). I femårsalderen var incidensen af dental fluorose ligeledes identisk i de to grupper. Forfatterne konkluderer, at der ikke er evidens for en cariesforebyggende effekt af, at kvinder indtager fluoridtilskud under graviditeten.
Takahashi R, Ota E, Hoshi K et al. Fluoride supplementation (with tablets, drops, lozenges or chewing gum) in pregnant women for preventing dental caries in the primary teeth of their children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2017;10: CD011850. DOI: 10.1002/14651858.CD011850.pub2.
952
kommentar LINE STAUN LARSEN Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Er fluoridtilskud til gravide en relevant strategi til cariesforebyggelse i Danmark? – Absolut nej! Fluorid som carieskontrollerende faktor bygger på en lokal effekt i mundhulen, og den effekt opnås ved tandbørstning med fluoridtandpasta to gange dagligt. Vi anbefaler ikke systemisk fluoridtilskud til danskerne, gravide eller ej, bl.a. af følgende grunde: 1. Vi anerkender fluoridparadigmeskiftet fra slutningen af forrige århundrede, hvor vi gik fra at tro på, at fluorid skulle indbygges i tænderne, til at forstå, at fluorid skal være til stede i væskefasen omgivende tænderne, når cariesudfordringen byder sig. 2. Langt de fleste danskere børster tænder med fluoridtandpasta dagligt. De opnår derved samtidig den vigtige mekaniske effekt af tandbørsten til plakfjernelse. 3. Der mangler evidens for en mereffekt på caries af systemisk tilført fluorid, når der samtidig børstes tænder med fluoridtandpasta. Selv evidens på højeste evidensniveau bliver aldrig bedre end kvaliteten af de studier (eller det studie), der indgår. Så Cochrane-reviewet fra 2017 vejer ikke tungt på vægtskålen her; men det er der så rigeligt andet, der gør.
dansk forskningsnyt ∕ T
Ny cement uden marginale spalter
Børn bliver ikke tykke af at sove i forældrenes seng
IDEELT SET burde der ikke være nogen spalte mellem et restaureringsmateriale og den tilstødende tandsubstans; men i praksis er der ingen af de tilgængelige materialer, der lever op til dette krav, og dermed er der en latent risiko for bakterieindvækst, sekundær caries og eventuelt pulpakomplikation. Forskere på Aarhus Universitet har imidlertid taget patent på en calciumsilikatcement med hurtig afbinding og forbedret styrke til brug i tandkroner. Cementen ser ud til selv at kunne udfylde eventuelle marginale spalter. Det nye materiale blev i en laboratorieundersøgelse sammenlignet med to resinbaserede glasionomercementer (Vitrebond og GC Fuji II LC). På prøvelegemer blev der kunstigt dannet spalter på 50 eller 300 μm mellem materiale og dentin, hvorefter legemerne blev nedsænket i fosfatbufferet saltvand. Efter 96 timer var alle spalter i relation til den nye cement udfyldt med et præcipitat, mens dette ikke var tilfældet for de to øvrige materialer. Spalterne var stadig udfyldt efter 180 dage, og nærmere analyse viste, at det materiale, spalterne var udfyldt med, var calciumfosfater, bl.a. apatit. Henrik Løvschall, hvor længe forventer I, at der går, inden materialet er klar til brug i klinikken? – Vi arbejder på at få det ud i 2019, en række firmaer kigger på det. Jeg håber, vi snart kan få materialet ud i nye kapsler til hurtig mixning og deponering, og gerne i en håndmixversion, som er billig, da det faktisk har været efterlyst i flere lande.
OVERVÆGT BLANDT BØRN er en multifaktoriel proces, der ikke kun afhænger af spisevaner og fysisk aktivitet. Dårlig søvnkvalitet er også en medvirkende faktor, og da man ved, at børn, der sover sammen med forældrene, får en kortere og dårligere nattesøvn, er det nærliggende at tro, at disse børn vil blive federe end børn, der sover for sig selv. Ny dansk forskning tyder imidlertid på, at dette ikke er tilfældet, snarere tværtimod. Forskere fra Parker Instituttet, Region Hovedstaden, og Københavns Universitet har foretaget en tværsnitsundersøgelse af 496 børn i alderen to til seks år. Børnene var ud fra andre parametre (høj fødselsvægt, overvægtig mor, mor med lav socioøkonomisk status) bedømt til at være i risikogruppe for at udvikle overvægt. Resultaterne viste bl.a., at børn, der sjældent eller aldrig sov sammen med forældrene, havde næsten tre gange så stor risiko for at være overvægtige som børn, der sov sammen med forældrene hver nat (OR = 2,74). Forfatterne konkluderer, at selv om børn, der sov sammen med forældrene, faktisk havde en kortere og mere fragmenteret søvn, var de ikke mere overvægtige end børn, der sov for sig selv.
Jeg håber, vi snart kan få materialet ud i nye kapsler til hurtig mixning og deponering, og gerne i en håndmixversion, som er billig
Børn, der sjældent eller aldrig sov sammen med forældrene, havde næsten tre gange så stor risiko for at være overvægtige
Ranjkesh B, Ding M, Dalstra M, Nyengaard JR, Chevallier J, Isidor F, Løvschall H. Calcium phosphate precipitation in experimental gaps between fluoride-containing fast-setting calcium silicate cement and dentin. Eur J Oral Sci 2018;126:118-25.
∕
2018
∕
122
∕
11
Olsen NJ, Rohde JF, Händel MN, Stougaard M, Mortensen EL, Heitmann BL. Joining parents’ bed at night and overweight among 2- to 6-year-old children – Results from the “Healthy Start” randomized intervention. Obes Facts 2018;11:372-80.
953
+
WE KNOW ENDO.
Giv dig selv den bedste forudsætning!
WaveOne® Gold Reciprokerende etfilssystem for sikker og enkel endodonti Sikkerhed Kvalitet Pålidelighed Innovation Ekspertise
faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T
Tema: Odontologisk forskning i Island
D
ET ODONTOLOGISKE FAKULTET på Islands Universitet i Reykjavik udbyder en seksårig tandlægeuddannelse. Det er en lille uddannelse, som optager otte studerende årligt på grundlag af en forprøve efter et semester, hvortil 70 studerende er optaget. De otte med de højeste karakterer går videre på tandlægeuddannelsen. Fakultetet har en stab inden for alle de odontologiske fag, som på en forskningsmæssig baggrund varetager uddannelsen. Der er tre professorer, en docent og ni lektorer. Disse har en forskningsforpligtelse. Der publiceres gennemsnitligt ca. otte internationale artikler årligt. Herudover er der tilknyttet lærere, som er kliniske specialister; hovedparten kommer fra USA, Schweiz og Skandinavien. Der er 11 anerkendte kliniske specialer i Island. Tandlægebladet har igennem mange år haft et løbende og tæt samarbejde med de øvrige nordiske landes tandlægetidsskrifter i form af det årlige nordiske faglige fællestema. I de senere år er dette samarbejde blevet udvidet til at omfatte udvekslinger af videnskabelige artikler udover fællestemaet med tidsskrifterne i især Norge og Sverige. Island har hidtil ikke været omfattet af dette samarbejde, men fra 2019 vil det islandske tandlægetidsskrift på invitation deltage i de fælles nordiske redaktørmøder, hvor hovedpunktet er at tage initiativ til kommende nordiske odontologiske fællestemaer. Som indledning til dette samarbejde har Tandlægebladet inviteret forskere fra Det Odontologiske Fakultet på Islands Uni-
∕
2018
∕
122
∕
11
versitet til at indsende videnskabelige artikler med henblik på publikation i Tandlægebladet. Herved får danske tandlæger et indtryk af, hvad der foregår i Island. Dette har resulteret i fire artikler, som bringes i dette nummer. Den første artikel drejer sig om tandsundheden i Island i middelalderen. Eksempelvis var caries nærmest ikkeeksisterende; derimod var tandslid omfattende og førende til apikale abscesser. Den anden artikel ser på islandske teenageres tandsundhed. Artiklen fokuserer på caries og tanderosioner. Børn og unge har i dag generelt dårligere tandsundhed i Island end i de andre nordiske lande. Dette har ført til en styrket forebyggende indsats og ændret organisering af tandplejen i Island. Den tredje artikel er en in-vitro-undersøgelse, som også drejer sig om tanderosioner, nu med forøget risiko for hårdtvævsskader. Fokus er på det erosive potentiale for midler mod mundtørhed. Den sidste artikel beskæftiger sig med orale slimhindelidelser. Her har odontologiske forskere i Island i samarbejde med forskere fra Det Farmaceutiske Fakultet arbejdet med udvikling af lægemidler mod after, candidose og herpesvirusinfektioner. God læselyst
NIls-Erik Fiehn Ansvarshavende - og faglig-videnskabelig redaktør
955
T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT
Tandsundheden blandt fortidens islændinge er kun sjældent blevet undersøgt af forskere med odontologisk baggrund. Derimod er der mange studier, som er foretaget af antropologer og arkæologer. Formålet med denne oversigt er at vurdere den faglige litteratur om tandsundheden i Island i middelalderen og inddrage relevante historiske, epidemiologiske og ætiologiske aspekter af odontologiske sygdomme og karakteristika. Dokumentationen blev indhentet fra den største database inden for området. Den forventede levealder var ikke høj, idet de fleste døde i alderen 26-45 år. Tandtabet ante mortem var omkring 10 %. Caries var nærmest ikke-eksisterende. Tænderne var ekstremt slidte på grund af grov kost, herunder tørret fisk og kød, som var forurenet med støv og sågar vulkansk aske. Sur valle (islandsk: mysa), som blev brugt til konservering af mad og til at slukke tørsten, forårsagede erosioner og bidrog til tandsliddet. Sliddet forværredes med alderen og ramte især mænd. Apikale abscesser forekom i 45 % af materialet, især hos ældre og mænd. Den mest sandsynlige årsag til abscesserne var det omfattende slid, der i mange tilfælde blottede pulpakammeret. Forekomsten af tori i kæbeknoglerne var høj blandt middelalderens islændinge, også blandt islændinge, der koloniserede Grønland, væsentligt højere end i Norge og Sverige. Tænderne var dækket af calculus, og parodontal sygdom (alveolært knoglesvind) forekom, men var næppe hovedårsagen til tandtabet ante mortem.
EMNEORD
Dental health | middle ages | Iceland
Henvendelse til førsteforfatter: SVEND RICHTER svend@hi.is
956
Tandsundheden i Island i middelalderen SVEND RICHTER, associate professor emeritus, Faculty of Odontology, University of Iceland, Reykjavik, Iceland SIGFUS THOR ELIASSON, professor emeritus, Faculty of Odontology, University of Iceland, Reykjavik, Iceland Accepteret til publikation den 23. april 2018 Tandlægebladet 2018;122;956-63
D
e islandske sagaer er en vigtig kilde til oplysning om dagliglivet i Island og sikkert også i andre nordiske lande for 1.000 år siden. Skeletrester kan give et indblik i fortidige befolkningers tandsundhed, og nærmere undersøgelse af tænder og kæber kan kaste lys over tidligere generationers levevilkår, tandsundhed og almene sundhedstilstand. De vigtigste odontologiske tilstande, som man i den forbindelse fokuserer på, er tandtab ante mortem, apikale abscesser, caries, marginalt knogletab og okklusalt tandslid (1). Observation af tandslid er en af de hyppigst anvendte metoder til aldersbedømmelse i arkæologiske skeletmaterialer. Dette skyldes, at tænderne meget ofte er til stede i arkæologiske fund, og at dentale slidmønstre er relativt lette at observere og beskrive (2). Denne artikel omhandler følgende emner: Tandtab ante mortem, caries, tandslid, tori i kæbeknoglerne og parodontal status. Ved gennemgang af faglitteraturen er det muligt at vurdere, om resultaterne er i overensstemmelse med vore egne fund. Vi har undersøgt tænder og kraniemateriale fra arkæologiske udgravninger af bebyggelsen Skeljastadir, som ligger i dalen Thjorsardalur i det sydlige Island, ca. 15 km nordvest for vulkanen Hekla, hvor 66 skeletter blev udgravet fra en gammel gravplads (1). Den kronologiske datering af materialet er baseret på analyse af vulkansk aske fra Heklas udbrud i 1104, som udslettede alle bebyggelser i Thjorsardalur (3). Formålet med undersøgelsen var at vurdere tandsundheden i Island i middelalderen. Der blev foretaget søgning i flere databaser, Medline/PubMed, Web of Science, Crossref og Google Scholar. De fleste informationer blev dog fundet i vores private samling, der indeholder et stort antal videnskabelige artikler, afhandlinger og bøger om tandsundheden i middelalderens Island.
METODER Tandsundheden i Island i middelalderen er kun i meget begrænset omfang undersøgt af forskere med odontologisk baggrund, og der er kun publiceret få artikler i velanskrevne internationale tidsskrifter. De artikler, afhandlinger og bøger, vi har indsamlet til belysning af middelalderislændinges tandsundhed, er for størstedelens vedkommende forfattet af antropologer og arkæologer. LEVEALDER Levealderen var ikke høj i Island i middelalderen. I materialet fra Skeljastadir døde 78,5 % af befolkningen mellem 26- og 45-årsalderen, mens 11,8 % var ældre og 9,8 % yngre (4). TANDTAB ANTE MORTEM I Skeljastadir-materialet blev der fundet 1.001 tænder in situ, 95 tænder var mistet ante mortem, 281 tænder var mistet post mortem, og 225 tænder manglede uden nærmere oplysning. Tandtabet ante mortem lå mellem en og 13 pr. kranie (4).
(7). Gestsdottir, som foretog en palæopatologisk undersøgelse af Skeljastadir-materialet, fandt fem specificerede tilfælde af okklusal caries; men efter nærmere undersøgelse konkluderede hun, at der i ingen af tilfældene var tale om caries, men derimod om kraftigt slid med pulpakomplikation og endodontiskparodontale læsioner (8). Prævalensen af caries var på den tid meget lavere i Island end i det sydlige Europa, hvor der var lettere adgang til sukker fra grønsager og frugt (9). Den kraftige stigning i cariesforekomsten, der kunne iagttages i den vestlige verden omkring år 1000 e.Kr., skyldtes øget dyrkning af sukkerrør. I Island skete der en ændring i kostvanerne i sidste halvdel af 1800-tallet, formentlig som følge af import af bl.a. raffineret sukker (10,11), hvorefter caries blev en folkesygdom.
CARIES Ifølge tilgængelige undersøgelser var caries et nærmest ukendt fænomen i Island i middelalderen (5-7). Richter og Eliasson fandt kun ganske få tilfælde af caries eller carieslignende læsioner i materialet fra Skeljastadir, og disse er de ældste beskrevne tilfælde af caries i Island (4) (Fig. 1). Steffensen, som var den første, der undersøgte materialet, rapporterede ikke om fund af caries (6), Sigtryggsson angav at have fundet “carieslignende læsioner” i fem ikke nærmere beskrevne tænder
TANDSLID Tandslid forekommer i arkæologisk materiale fra Island såvel som fra det meste af den øvrige verden. Sliddet er som regel betydeligt mere omfattende end i nutidige befolkninger. Kosten var mere grov, rå og uforarbejdet, og det resulterede i kraftigt okklusalt slid, som gradvis øgedes med alderen (11,12). Som regel er sliddet mest udtalt på molarerne, hvor det starter i emaljen og gradvis breder sig ned i dentinen. Selv om sliddet nåede godt ind i dentinen, synes tænderne at have bevaret deres funktion, idet odontoblastaktiviteten gennem aflejring af sekundær og tertiær dentin forhindrede, at sliddet nåede ind til pulpa (13) (Fig. 2). Første molar har været udsat for slid i seks år, når anden molar bryder frem, og når tredje molar bryder frem, har første
Caries – Middelalderen, Island
Tandslid
Fig. 1. Der blev kun fundet få tilfælde af caries eller carieslignende læsioner i middelalderens Island. Sagsnummer Þ51, 26-35-årig kvinde, Skeljastadir. Fig. 1. Only few cases of caries or carious like lesions were found in medieval Iceland. Case Þ51, 26-35 years old female, Skeljastadir sample.
∕
2018
∕
122
∕
11
Fig. 2. Der ses dannelse af sekundær dentin i 6-, mens -6 har voldsomt slid med pulpakomplikation. Fig. 2. Secondary dentin formation seen in tooth 46, while tooth 36 has excessive wear with pulp exposure.
957
T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Pulpaeksponering – Apikal absces
A
B
Fig. 3. A. Stigende tandslid med længere funktionstid. Der ses pulpaeksponering i 6+. B. Apikal absces på 6+ som følge af tandslid. Fig. 3. A. Increasing tooth wear according to time of eruption, with pulp exposure in tooth 16. B. Root abscess in tooth 16 due to tooth wear.
molar været udsat for slid i ca. 12 år og anden molar i ca. seks år. Fig. 3A og B viser et slidt tandsæt fra to forskellige vinkler. De forskellige frembrudstider for molarerne kan derfor danne grundlag for aldersbestemmelse (12). Hvis fx anden molar bedømt på sliddet ser ud til at have været i funktion i 12 år og tredje molar i seks år, er det sandsynligt, at personen har været ca. 24 år gammel. Hvis anden molar udviser et slid svarende til 18 år, har personen sandsynligvis været ca. 30 år gammel. På tilsvarende vis kan alderen bestemmes på de fleste voksne individer. Undersøgelser foretaget af Miles (12) tyder på, at de tre molarer slides næsten lige hurtigt, idet dog første molar slides hurtigst og tredje molar langsomst. Han fandt, at anden molar tog 6,5 år og tredje molar syv år om at slides lige så meget som første molar blev på seks år. Disse forskelle i slid fremgår af Fig. 4A. Nogle undersøgere finder lignende forskelle i slidhastighed, mens andre angiver, at molarerne slides lige hurtigt. I Richter og Eliassons undersøgelse var der adskillige tænder, der var slidt igennem til pulpakammeret (13). Steffensen, der udgravede materialet og var den første til at beskrive det, fandt kun ét tilfælde med knogleforandringer, som kunne tilskrives skørbug eller måske snarere mangel på D-vitamin (14), skønt det er almindeligt kendt, at skørbug var en almindeligt forekommende sygdom i Island helt frem til 1800-tallet (8,15). Pindborg angav med støtte i andre arbejder, at skørbug kan beskadige odontoblasterne og føre til dannelse af irregulær dentin, der formentlig slides hurtigere end normal dentin (16). Endvidere har Brothwell (17) påpeget, at tandslid i visse tilfælde kan være så omfattende og hurtigt forløbende, at selv normal odontoblastaktivitet ikke kan nå at kompensere for sliddet, som dermed til slut eksponerer pulpakammeret (18). Et ekstremt slidt tandsæt ses i Fig. 2, hvor -6 er slidt igennem til pulpakammeret, mens synlig sekundær dentin i 6- har nået at
958
kompensere for sliddet. Det er tvivlsomt, om mangel på C- eller D-vitamin har medført pulpaeksponering i kun én første molar, selv om skævt fordelt slid er en mulighed. Nutidens bløde, forarbejdede, vestlige kost forårsager kun beskedent tandslid. Til gengæld har forekomsten af emaljeerosioner som følge af overdreven indtagelse af sure læskedrikke som sodavand, cola, frugtjuice og energidrikke på det seneste antaget epidemisk karakter blandt islandske unge (19). I Richter og Eliassons undersøgelse (13) fandtes mange tænder med slidmønstre, som minder om dem, man i dag ser hos unge mennesker med erosioner. I Fig. 4 A og B ses slående lighed mellem tandsliddet på middelaldertænder og hos nutidige unge med okklusale cuppings (skålformede fordybninger). Cuppings på cuspides og i fissurer er et kriterium, der bruges til at adskille læsioner i emalje og dentin, som er forårsaget af erosioner, fra de flade slidfacetter, der ses ved mekanisk slid (abrasion) (20). Fig. 4 viser tydeligt, at emaljen på bukkal- og lingvalfladerne ikke er præget af tandslid. Dette tyder på, at sliddet ikke skyldes gastrisk refluks, selv om tunge løft og andet hårdt arbejde kan have forårsaget tilstande som hiatus hernia, der kan føre til, at mavesyre presses op i mundhulen og fremkalder dette typiske erosionsmønster. Selv om tanderosioner i forbindelse med gastrisk refluks forekommer ganske hyppigt i Island i dag (21) og har karakteristisk klinisk udseende, kender man ikke noget til udbredelsen af tilstanden i middelalderen. Tandsliddet hos middelalderens islændinge kan belyses ved hjælp af historisk viden om tidligere tiders kost og ernæring. Da man ikke havde salt, var tørring den mest almindelige konserveringsmetode, fx lufttørring af fisk (klipfisk). Kød blev også undertiden tørret; men det mest almindelige var at marinere kødet i mælkesyre (valle). Det var vanskeligt at dyrke
korn i Island, og der går derfor mange historier om islændingenes mærkelige madvaner, bl.a. at de spiste tørfisk i stedet for brød (22). Det er meget sandsynligt, at det usædvanligt kraftige tandslid hos middelalderens islændinge dels skyldes den grove kost, dels at lufttørrede fødevarer blev kontamineret med støv og i Thjorsardalur desuden med vulkansk aske. Manglen på korn og frugt kan til gengæld være forklaringen på den lave cariesforekomst i kraniematerialet fra middelalderens Island. Richter og Eliasson (13) og Lanigan (23) har påpeget, at to af de mest karakteristiske islandske fødevarer er mælkeprodukter, nemlig det i Danmark meget populære surmælksprodukt skyr og valle (islandsk: mysa), som er et vandigt biprodukt ved fremstilling af skyr. Vallen blev hældt i trætønder med huller i låget, som tillod fermentering. Når processen var tilendebragt, var vallen blevet til mælkesyre (islandsk: sýra), som derpå blev fortyndet 1:11 i vand. Denne drik var almindeligt anvendt til
klinisk relevans Hvordan ser tænderne ud i en befolkning, der ikke har adgang til sukker, mel eller frugt, men spiser store mængder skyr, klipfisk og tørret kød, drikker valle til og desuden lever i et miljø, der er forurenet af vulkansk aske? Få svaret i denne artikel, der giver et indblik i levevilkårene og tandsundheden i Island i middelalderen.
at slukke tørsten helt frem til midten af det 20. århundrede (13,23). Mælkesyre var det vigtigste konserveringsmiddel i Island, idet sejt kød blev kogt og derefter blødgjort ved marinering i mælkesyre (23). Ifølge sagaerne spiste man skyr i alle de nordiske lande i middelalderen. I Island var det helt op
Dentale erosioner?
A
B Fig. 4. Påfaldende lighed mellem slidmønstret på et tandsæt fra middelalderen (A) og hos en nutidig ung person med erosion (okklusal cupping) (B). Fig. 4. Similar appearance between the wear of medieval teeth (A) and the erosion with occlusal cupping in young people today (B).
∕
2018
∕
122
∕
11
959
T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Tandslid i forskellige aldersgrupper Aldersgruppe
Tandslid fordelt på køn
18-35 år
≥ 36 år
121 tænder i 13 skeletter
207 tænder i 31 skeletter
Køn
Mænd ≥ 18 år
Kvinder ≥ 18 år
163 tænder i 21 skeletter
143 tænder i 22 skeletter
Antal tænder
7
9
9 11 10 7 11 16 26 19 13 8
Antal tænder 12 14 17 15 10 8
Højeste værdi
2
3
8
9
6
1
9 11 12 11 11 6
Højeste værdi
9 11 12 10 11 6
5 10 11 11 7
6
Laveste værdi
0
1
2
3
1
0
1
1
5
1
0
Laveste værdi
0
1
3
1
2
0
1
4
4
1
0
75 %
1
2
6
7
4
1
6
8
10 10 7
5
75 %
4
7 10 9
6
2
3
6
9
8
6
4
Median
0
1
5
6
2
0
3
6
9
8
6
3
Median
2
6
9
7
5
2
2
4
7
6
6
1
25 %
0
1
4
4
1
0
2
6
8
7
6
2
25 %
1
2
6
6
1
1
1
2
6
6
3
0
Tand
8+ 7+ 6+ +6 +7 +8 8+ 7+ 6+ +6 +7 +8
Tand
8+ 7+ 6+ +6 +7 +8 8+ 7+ 6+ +6 +7 +8
Tand
8- 7- 6- -6 -7 -8 8- 7- 6- -6 -7 -8
Tand
8- 7- 6- -6 -7 -8 8- 7- 6- -6 -7 -8
4
3
4 10 16 13 11 6
25 %
0
1
5
5
1
0
2
6
7
7
5
2
25 %
0
3
5
7
3
1
1
4
6
6
4
0
Median
1
3
6
6
3
0
4
7
9
10 6
2
Median
1
6
8
9
6
2
2
5
7
7
5
1
75 %
1
4
6
7
5
1
6
9 10 10 8
5
75 %
5
7
10 10 8
4
3
9 10 10 7
2
Laveste værdi
0
1
3
3
1
0
1
2
1
Laveste værdi
0
1
3
0
0
1
1
0
Højeste værdi
3
5
8
9
5
2
9 12 12 11 10 7
Højeste værdi
6 12 11 11 10 7
9 11 12 11 9
2
Antal tænder 12 13 12 10 11 10 10 25 26 21 21 11
Antal tænder
9 18 17 15 16 12 11 18 19 14 14 7
5
4
3
Tabel 1. Tandslid i aldersgrupperne 18-35 år og ≥ 36 år ifølge Brothwells tandslidindeks (17). Table 1. Tooth wear in 18-35 years and 36 years and older according to the Brothwell tooth wear index (17).
3
1
5
4
Tabel 2. Tandslid hos mænd og kvinder ifølge Brothwells tandslidindeks (17). Table 2. Tooth wear for males and females according to the Brothwell tooth wear index (17).
Torus mandibularis Etniske grupper
Tidsperiode
No.
%
Undersøgere
900-1100
133
66,2
Steffensen (27)
< 1104
49
50,0
Richter og Eliasson (25)
Islændinge
1100-1650
55
81,1
Steffensen (27)
Islændinge
1650-1840
67
44,8
Steffensen (27)
Islændinge
1000-1563
56
67,9
Hooton (5)
Islændinge (Østerbygd, Grønland)
1100-1200
12
50,0
Bröste et al. (28)
Islændinge (Vesterbygd, Grønland)
1275-1350
56
66,1
Fisher-Møller (29)
Islændinge Islændinge (Skeljastaðir)
1962
2508
8,8
Dunbar (30)
Islændinge (Syd-Thingeyjarsysla)
1973-1975
763
30,0
Axelsson og Hedegård (31)
Islændinge (Nord-Thingeyjarsysla)
1973-1975
213
12,7
Axelsson og Hedegård (31)
Middelalderen
100
17,0
Schreiner (32)
Svenskere (Halland og Skåne)
1000-1700
963
2,7
Mellquist og Sandberg (33)
Irere (Gallen Priory)
700-1600
99
50,5
Howells (34)
Islændinge
Nordmænd (Oslo)
Tabel 3. Prævalens af torus mandibularis blandt islændinge og beslægtede etniske grupper. Table 3. Prevalence of torus mandibularis in Icelanders and related racial groups.
960
i det 20. århundrede almindeligt at spise skyr to til tre gange om dagen (11). I de senere år har der været omfattende studier af erosioner hos unge mennesker i Island. Jensdottir har bl.a. undersøgt erosive virkninger af sure drikkevarer i landet. Disse produkters evne til at erodere emaljen afhænger ikke kun af pH, men også af bufferkapaciteten. Jensdottir fandt, at valle (mysa) havde et meget højt erosivt potentiale (24). Det menes, at mysa og sýra i middelalderen havde meget højere koncentration af mælkesyre end tilsvarende moderne produkter, der fremstilles under mere kontrollerede betingelser (23). Molarsliddet fra Richter og Eliassons undersøgelse (13) præsenteres i Tabel 1 efter alder og i Tabel 2 efter køn. Sliddet var mest udtalt i den ældste gruppe, og der var ingen kønsforskel. APIKALE ABSCESSER Richter og Eliasson (13) fandt apikale abscesser i 45 % af de undersøgte skeletter. Abscesserne forekom signifikant hyppigere i aldersgruppen ≥ 36 år end blandt de yngre individer (P < 0,001). Der var ligeledes højere forekomst af abscesser hos
mænd end hos kvinder (P < 0,001). Den mest sandsynlige årsag til abscesserne er det voldsomme tandslid med eksponering af pulpakammeret. Dette underbygges af, at førstemolarer hyppigst havde udviklet abscesser og også havde det mest udtalte tandslid (Tabel 1, Tabel 2). TORI I KÆBEKNOGLERNE Prævalensen af torus mandibularis blandt islændinge og beslægtede etniske grupper præsenteres i Tabel 3. I materialet fra Skeljastadir var prævalensen 50 % uden kønsforskel. Den mest almindelige type var middelstore bilaterale multiple tori (25). Prævalensen af torus palatinus blandt islændinge og beslægtede etniske grupper præsenteres i Tabel 4. I materialet fra Skeljastadir var prævalensen 39,5 % (47,4 % hos mænd og 31,6 % hos kvinder) (26). I vikingetiden grundlagde nordmænd, svenskere, danskere og keltere bosættelser i Skotland, Irland og andre lokaliteter på De Britiske Øer (39). Geografisk isolation og kendt genetisk baggrund gør islændingene til en interessant population for undersøgelser af etniske træk som tori. Den høje prævalens af torus mandibularis (66,2 %) i det ældste materiale fra perio-
Torus palatinus Etniske grupper Islændinge
Tidsperiode
No.
%
Undersøgere
900-1100
103
53,4
Dunbar (35)
< 1104
39
39,5
Richter (25)
Islændinge
1100-1650
54
66,7
Dunbar (30)
Islændinge
1650-1840
57
46,5
Dunbar (30)
Islændinge
1000-1563
59
71,2
Hooton (5)
Islændinge (Østerbygd, Grønland)
1100-1200
11
81,8
Bröste et al. (28)
Islændinge (Vesterbygd, Grønland)
1275-1350
40
85,0
Fischer-Møller (29)
1962
2.511
2,4
Dunbar (30)
Islændinge (Syd-Thingeyjarsýsla)
1973-1975
763
33,3
Axelsson og Hedegård (31)
Islændinge (Nor-Thingeyjarsýsla)
1973-1975
213
14,6
Axelsson og Hedegård (31)
Nordmænd (Oslo)
Middelalder
100
38,0
Schreiner (32)
Nordmænd (Oslo, Tønsberg)
1100-1540
161
39,8
Barth (36)
Svenskere (Halland og Skåne)
1000-1700
12.94
17,7
Mellequist og Sandberg (33)
Svenskere (Västerhus)
1100-1400
234
6,0
Gejvall (37)
Englændere (London)
17. årh.
10,8
Brothwell (38)
Jernalder
9,7
Brothwell (38)
9,2
Brothwell (38)
12,1
Howells (34)
Islændinge (Skeljastaðir)
Islændinge
Romersk-Britisk Angelsaksere
700-1600
Irere (Gallen Priory)
91
Tabel 4. Prævalens af torus palatinus og beslægtede etniske grupper. Table 4. Prevalence of torus palatinus and related racial groups.
∕
2018
∕
122
∕
11
961
T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel den 900-1000 (26) og i materialet fra Skeljastadir (50 %) (25) er overraskende, når man tager den betydeligt lavere prævalens i Norge og Sverige i betragtning (Tabel 3). Desværre kender man ikke prævalensen i Norge på den tid, hvor Island blev koloniseret; men den kan have været højere. Man mener, at de fleste immigranter i Island kom fra Norges vestkyst, og prævalensen der kan have været højere end i Oslo-området (32). Det er bemærkelsesværdigt, at 50 % af kranierne i et irsk materiale havde torus mandibularis (34), mens kun 12,1 % havde torus palatinus. Islandske bosættere dannede to kolonier i Grønland kort før år 1000. I disse populationer var forekomsten af torus mandibularis nogenlunde som i Island, mens forekomsten af torus palatinus var højere (39) (Tabel 3). Steffensen (27) argumenterede for en korrelation mellem kosten og prævalensen af torus mandibularis blandt islændinge. På grund af gradvist koldere klima mindskedes den i forvejen beskedne kornproduktion, og omkring år 1600 ophørte den helt. Kosten bestod som tidligere nævnt fortrinsvis af kød, fisk og mælkeprodukter, og prævalensen af torus mandibularis var høj. Omkring år 1600 begyndte man at importere kornprodukter, sukker og andre plantebaserede fødevarer, hvorefter prævalensen af torus mandibularis faldt. Lignende fald i forekomsten er beskrevet også i andre populationer i forbindelse med overgang fra oprindelig grov kost til moderne blød kost (40). Selv om incidensen af torus mandibularis blandt islændinge tyder på, at prædisponerende faktorer eller miljøfaktorer som kostens sammensætning og forarbejdning har stor betydning for forekomsten af tilstanden, er der dog flere undersøgelser, der dokumenterer, at torus
mandibularis også har en genetisk komponent (41,42). Kostens betydning for forekomsten har været vanskelig at undersøge i genetisk homogene populationer med inhomogene kostvaner. PARODONTALE FORHOLD Måling af afstanden fra emalje-cement-grænsen til den alveolære knoglekant (CEJ-AC) på tørrede kranier fra fortidige populationer har været taget som et udtryk for graden af parodontal sygdom. Det er dog omdiskuteret, hvorvidt disse målinger faktisk er sande indikatorer for marginal parodontitis, især fordi kraftigt tandslid gennem livet kompenseres ved yderligere eruption (elongation), hvorved afstanden øges, uden at der er tale om parodontal destruktion. Dermed overestimeres sygdommens prævalens og alvorlighed (43). Richter og Eliasson (4) foretog måling af afstanden CEJAC; men vi er ikke bekendt med, at andre har foretaget sammenlignelige undersøgelser i Island. Tænderne var belagt med calculus, og skørbug var et velkendt fænomen igennem mange århundreder. Sagaerne beskriver folk med blod i mundvigene, formentlig som et udtryk for tandkødsblødning (6). Ud fra sammenligninger mellem antallet af mistede tænder (ante mortem) og vurdering af den alveolære knogles tilstand på de undersøgte kranier slutter vi, at marginal parodontitis ikke har været så udbredt som tidligere antaget og ikke er hovedårsagen til, at der er mistet tænder. Andre forskere har foreslået, at tandtabet ante mortem mest sandsynligt har været forårsaget af endodontisk-parodontale problemer, som er opstået efter kraftigt slid med eksponering af pulpakammeret (43).
ABSTRACT (ENGLISH) DENTAL HEALTH IN MEDIEVAL ICELANDERS Research by trained dental personnel on dental health in ancient Icelanders has been limited. There are numerous studies available conducted by anthropologists and archaeologists. The purpose of this review is to evaluate the literature on dental health in medieval Iceland, with some pertinent historical, epidemiological and aetiological aspects of dental diseases and traits. Documentation was conducted in the largest databases in this field. Life expectancy was not high. Most people lived no longer than 26-45 years. Ante mortem tooth loss was around 10%. Caries was almost non-existent. Excessive tooth wear was a result from coarse food, dust and even volcanic ash in dried
962
meat and fish. Acidic whey (Icel. mysa), used for preservation of food and as a thirst quencher, caused erosion and increased the wear. Wear increased with age and was higher in males. Root abscesses were found in 45 per cent of the skeletons and more frequent in older age group and in males. The most probable cause for abscesses is the excessive tooth wear with exposure of pulp cavity. The frequency of the tori of the jaw skeleton was high in medieval Iceland, as well as among Icelanders who moved to Greenland, but much higher than in Norway and Sweden. Calculus covered the teeth and periodontal diseases (alveolar bone loss) were present but not likely to have been the main cause of missed teeth ante mortem.
LITTERATUR 1. Þ ó r ð a r s o n M . S ke l j a st a ð i r, Þjórsárdalur. Forntida gårder i Island: meddelanden från den nordiska arkeologiska undersökningen i Island sommaren 1939. København: Munksgaard 1943;121-336.
16. Pindborg JJ. De hårde tandvævs sygdomme. København: Munksgaard 1965;142-6.
5. Hooton E. On certain Eskimoid characters. Am J Phys Anthropol 1918;1:53-76.
17. Brothwell DR. Digging up bones: The excavation, treatment and study of human skeletal remains. Cornell University Press 1981;71-2.
6. Steffensen J. Þjórsdælir hinir fornu. (Flutt 14 desember 1941). Samtíð og saga: nokkrir háskólafyrirlestrar. (The ancient habitants of Thjorsardalur (presented Des. 14. 1941). Samtíð og saga: several university lectures.) 1943;7-42.
18. Ganss C. Definition of erosion and links to tooth wear. Monogr Oral Sci 2006;20:9-16. 19. Arnadottir IB, Holbrook WP, Eggertsson H et al. Prevalence of dental erosion in children: a national survey. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:521-6.
7. Sigtryggsson J. The yearbook of the Icelandic dental association 1949;8-15. Gestsdóttir H. The palaeopathological diagnosis of nutritional disease: A study of the skeletal material from Skeljastaðir, Iceland. MSc dissertation Department of Archaeological Science, Univ of Bradford 1998.
20. Khan F, Young WG, Law V et al. Cupped lesions of early onset dental erosion in young southeast Queensland adults. Aust Dent J 2001;46:100-7.
9. Mays S. Dental Disease. The archaeology of human bones. Routledge 2003;146-61.
21. Holbrook WP, Furuholm J, Gudmundsson K et al. Gastric reflux is a significant causative factor of tooth erosion. J Dent Res 2009;88:422-6.
10. Johnsen B. Food in Iceland 15501850. School diets. The first dental caries. Nord Medicinhist Arsb 1972;93-103.
22. Mehler N. From self-sufficiency to external supply and famine: Foodstuffs, their preparation and storage in Iceland. Processing, Storage, Distribution of Food: Food in the Medieval Rural Environment
11. Gísladóttir H. Eldhús og matur á Íslandi. Cand Mag disertation. (Cooking and food in Iceland.
122
∕
23. Lanigan LT, Bartlett DW. Tooth wear with an erosive component in a Mediaeval Iceland population. Arch Oral Biol 2013;58:1450-6.
15. Johnsen B. Food in Iceland 8741550. Medicinhistorik Årsbok 1968;1-11.
4. Richter S, Eliasson ST. Dental Health in Viking Age Icelanders. Bull Int Assoc Paleodont 2008;2:14-20.
∕
12. Miles AEW. Dentition in the Estimation of Age. J Dent Res 1963;42:255-63
14. Steffensen J. Knoglene fra Skeljastaðir i Þjórsárdalur. Forntida gårder i Island: meddelanden från den nordiska arkeologiska undersökningen i Island sommaren 1939 København: Munksgaard 1943;227-60.
3. Þórarinsson S. Beinagrindur og bókarspennsli. Árbók hins íslenzka fornleifafélags 1967. (Skeletons and book clasps. Yearbook of the Icelandic Archaeological Society 1967) 1968;50-8.
2018
RURALIA (Book 8) Publisher: Brepols Publishers 2011;8:173-86.
13. Richter S, Eliasson ST. Erosive and Mechanical Tooth Wear in Viking Age Icelanders. Dent J (Basel) 2017;5:1-12.
2. Millard AR, Gowland RL. A Bayesian approach to the estimation of the age of humans from tooth development and wear. Archeologia e Calcolatori 2002;13:197-210.
∕
Cand Mag disertation). University of Iceland 1991.
11
24. Jensdottir T, Thornorsdottir I, Arnadottir IB et al. Erosive Drinks on the Icelandic Market. Laeknabladid 2002;88:569-72. 25. Richter , Eliasson ST. Prevalence of Torus Mandibularis in Viking Age Icelanders. Bull Int Assoc Paleodont 2012;6:40-50. 26. Richter S, Eliasson ST. Torus Palatinus. Icelandic Dent J 2008;26:2661. 27. Steffensen J. Þættir úr líffræði Íslendinga. (Factors in the biology of Icelanders). Læknaneminn 1969;3:1-14. 28. Bröste K, Fisc her-Møller K, Pedersen PO. The mediaeval Norsemen at Gardar. Medd om Grönl København: C A Reitzel 1944;89(3).
34. Howells WW. The early Christian Irish: The skeletons at Gallen Priory. Proc R Ir Acad (B) 1941;46:103219. 35. Dunbar JB, Moller P, Wolff AE. A survey of dental caries in Iceland. Arch Oral Biol 1968;13:571-81. 36. Barth J. Crania antiqua in parte orientali Norvegiae meridionalis inverta. En studie fra Universitetets Anatomiske Institut. GA Guldberg. 9th ed. Christiania: AW Bröggers bogtrykkeri 1896. 37. Gejvall N-G. Westerhus. Medieval population and church in the light of skeletal remains. Vitterhets Historie och Anti-Kviets Akademien, ed. Lund: Håkan Ohlssons Boktryckeri 1960. 38. Brothwell D. Morphological analysis of human bones. Digging up bones. The excavation, treatment and study of human skeletal remains. London: Cornell University Pres. British Museum 1981;92.
29. Fischer-Möller K. The mediaeval Norse settlements in Greenland. Medd om Grönl Köbenhavn: C A Reitzel 1942;89(2).
39. Fürst CM, Hansen FCC. The mandibular torus. Crania Groenlandica A description of Greenland Eskiomo crania with an introduction on the geography and history of Greenland. Copenhagen Andr Fred Höst & sön 1915.
30. Dunbar JB. In Steffensen J. Þættir úr líffræði Íslendinga. (Factors in the biology of Icelanders). Læknaneminn 1969;3:1-14.
40. Mayhall JT, Dahlberg AA, Owen DG. Torus mandibularis in an Alaskan Eskimo population. Am J Phys Anthropol 1970;33:57-60.
31. Axelsson G, Hedegaard B. Torus mandibularis among Icelanders. Am J Phys Anthropol 1981;54:383-9.
41. Moorrees CF, Osborne RH, Wild E. Torus mandibularis. Its occurrence in Aleut children and its genetic determinants. Am J Phys Anthropol 1952;10:319-29.
32. Schreiner K. Zur Osteologie der Lappen. Inst Sammenlgn Kulturforskn Band I Swer B XVIII Aschehoug, Oslo 1935;161-77. 33. Mellquist C, Sandberg T. Odontological studies of about 1400 dediaeval skulls from Halland and Scania in Sweden ond from Norse colony in Greenland and contribution to theknowledge of their anthropology. Odontologisk Tidskrift 1939; (Supp 3B).
42. Suzuki M, Sakai T. A familial study of torus palatinus and torus mandibularis. Am J Phys Anthropol 1960;18:263-72. 43. Clarke NG, Hirsch RS. Physiological, Pulpal, and Periodontal Factors Influencing Alveolar Bone. Advances in Dental Anthropology Wiley-Liss, Inc. 1991;241-66.
963
T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT
Ændringer i tandsundheden for islandske børn og unge fra tidligere undersøgelser til den seneste nationale undersøgelse i 2005 danner grundlag for beslutninger vedrørende tandsundhedsmål for disse aldersgrupper i Island. Cariessituationen er ændret, så de fleste børn (50 %) nu har sunde tænder. Fra 1996 til 2005 steg cariesprævalensen blandt børn og unge. I 2005 var kun 34 % af de 12-årige og 20 % af de 15-årige cariesfrie. Tanderosioner blev mere almindelige, idet prævalensen blandt 15-årige steg fra 22 % i 1995 til 31 % i 2005. Prævalensen var 22,5 % blandt piger og hele 37,4 % blandt drenge. Børn og unge har generelt dårligere tandsundhed i Island end i de øvrige nordiske lande. Adgangen til tandpleje blev forbedret i 2013, og det er nu en vigtig opgave at indsamle ny information om børn og unges tandforhold for at evaluere, hvad den nye aftale har betydet for tandsundheden.
EMNEORD
Oral health | dental caries | tooth erosion | children | Iceland
Henvendelse til førsteforfatter: INGA B ÁRNADÓTTIR iarnad@hi.is
964
Islandske teenageres tandsundhed og forebyggende tiltag for aldersgruppen INGA B. ÁRNADÓTTIR, professor, dr.odont., MPH, Faculty of Odontology, School of Health Sciences, University of Iceland PETER HOLBROOK, FRCPath professor, ph.d., Faculty of Odontology, School of Health Sciences, University of Iceland Accepteret til publikation den 25. april 2018 Tandlægebladet 2018;122;964-7
C
ARIES OG TANDEROSION er de to hyppigst forekommende tandproblemer blandt islandske teenagere, mens parodontale sygdomme og mundslimhindelidelser sjældent ses i denne aldersgruppe. Formålet med denne artikel er at redegøre for prævalensen af caries og erosion i Island og de forebyggende tiltag, staten har iværksat for at reducere forekomsten af disse tilstande.
CARIES Den første epidemiologiske undersøgelse af caries blandt islandske børn og unge afslørede meget høj cariesprævalens og dårlig oral sundhedstilstand (1). Faktisk forblev cariesforekomsten blandt 12-årige islandske børn stort set uændret fra begyndelsen af 1970’erne frem til 1984, hvor de første tegn på forbedret tandsundhed viste sig ca. 15 år senere end i de øvrige nordiske lande (2-4) (Fig. 1). Før 1984 var islandske børns cariesprævalens blandt de højeste i verden. I løbet af de seneste to årtier er cariesprævalensen blandt børn og unge i Island faldet betydeligt, hvilket kommer til udtryk ved en kraftig reduktion i DMFT/S-værdier (5). Faldet er mindre udtalt, hvis DMFT/S-værdierne kombineres med data for initial caries, cariesaktivitet og fissurforseglinger. Siden 2000, hvor skoletandplejen lukkede, er tandplejen i Island blevet varetaget af private klinikker. Det er derfor nødvendigt at foretage epidemiologiske undersøgelser for at indsamle relevant information om tandsundheden hos børn og unge. Elíasson (2002) viste, at cariesprævalensen blandt 12-årige var forbedret med 74 % fra 1986 til 1996, idet den gennemsnitlige DMFT-værdi
faldt fra 11,1 i 1986 til 3,1 i 1996. Kun 1 % af de 15-årige var cariesfrie i 1986; men denne andel steg til 26 % i 1996 (5). MUNNIS-undersøgelsen er den seneste nationale epidemiologiske undersøgelse af tandsundheden blandt islandske børn i aldersgrupperne seks, 12 og 15 år. Undersøgelsen inddrog en randomiseret stikprøve på 20 % af børnene i disse tre aldersgrupper, i alt 2.251 personer. Børnene blev undersøgt i en mobil tandlægestol på deres lokale skole, og der blev registreret data vedrørende caries, tanderosion, emaljedysplasi, traumer og mundslimhindeforandringer. I MUNNIS-undersøg elsen var den gennemsnitlige D3MFT-værdi 2,1 for 12-årige og 4,25 for 15-årige (6). Tabel 1 viser cariesværdierne (D3MFT) for 12-årige i de nordiske lande i 2005.
klinisk relevans Tandsundheden blandt børn og unge i Island har været dårligere end i de øvrige nordiske lande. De økonomiske og organisatoriske forhold for børnetandplejen er ændret flere gange; men i 2013 blev der indført et nyt system, som indebar, at alle børn skulle tilknyttes en familietandlæge. Dette har ført til en betydelig stigning i andelen af børn, der går til tandlæge; men der er behov for mere klinisk forskning til evaluering af børnenes orale sundhed.
TANDEROSION Erosion er ikke beskrevet blandt islandske børn og unge før 1995. Prævalensen af initial og mere fremskreden erosion blev angivet til 22 % blandt 15-årige i Reykjavík i 2003 (7). Fra 1995 til 2005 steg prævalensen af tanderosion fra 22 % til 31 % blandt de 15-årige, og der er signifikant forskel mellem prævalensen blandt piger (22,5 %) og drenge (37,4 %). 4 % af børnene havde tanderosion i alvorlig grad. 16 % af de 12-årige havde erosion, og også i denne aldersgruppe var der signifikant kønsforskel, nemlig 9,8 % blandt pigerne og 19 % blandt
drengene. 0,8 % af de 12-årige havde erosion i alvorlig grad. Der blev ikke fundet tanderosion i de nylig erupterede permanente tænder hos seksårige børn (8). Tabel 2 viser, hvor mange børn og unge i Island og Danmark der har erosion.
DMFT – Nordiske lande
D3MFT – Nordiske lande
FISSURFORSEGLING I MUNNIS-undersøgelsen fra 2005 havde 80 % af de 12- og 15-årige mindst én fissurforseglet permanent første molar, og det gennemsnitlige antal fissurforseglede tænder var 2,2 for 12-årige og 2,0 for 15-årige (6).
D3MFT Country
12,5
Denmark Finland Iceland Norway
10
DMFT
Sweden
7,5
Danmark
0,8
Sverige
1,
Finland
1,2
Norge
1,5
Island
2,1
Tabel 1. Cariesforekomst (D3MFT) blandt 12-årige børn i de nordiske lande i 2005. Table 1. Caries scores (D3MFT) for 12-year-old children in the Nordic countries 2005.
5,0
Tanderosion – Island og Danmark
2,5
0,0 1970-1980 1981-1985 1986-1990 1991-1995 1996-2004
2005
Year Fig. 1. Udviklinger i DMFT-værdier for 12-årige børn i de nordiske lande fra 1970 til 2005. (Overtandlægen, Sundhedsministeriet i Island, upublicerede data 2005). Fig. 1. Trends in DMFT scores for 12-year old children in the Nordic countries from 1970 to 2005. (Chief Dental Officer, Ministry of Health in Iceland, unpublished data 2005).
∕
2018
∕
122
∕
11
Island
1995
22 % – 15-årige
Danmark
2000
14 % – 15-17-årige
Island
2005
16 % – 12-årige 31 % – 15-årige
Tabel 2. Andelen af unge i Island og Danmark, som er diagnosticeret med tanderosion Table 2. Proportion of adolescents in Iceland and Denmark diagnosed with tooth erosion.
965
T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel KOST OG LIVSSTIL Islandske forskere har påvist en signifikant sammenhæng mellem sukkerforbrug og caries (9), og der er også påvist en signifikant sammenhæng mellem tanderosion og forbrug af sure drikkevarer (10). Det gennemsnitlige sukkerforbrug har de seneste 20 år ligget nogenlunde konstant på ca. 53 kg pr. person pr. år. Sukkerholdige mellemmåltider udgør den alvorligste risikofaktor for caries på tændernes kontaktflader (9). En undersøgelse fra 2003 viste, at 15-19-årige drenge havde det højeste forbrug af sure kulsyreholdige læskedrikke, og at drengene i gennemsnit drak næsten en liter om dagen (900 ml). Piger i samme aldersgruppe drak ca. halvt så meget (500 ml/dag) af disse drikkevarer, men havde et højere forbrug af postevand og danskvand. Kun 20 % af pigerne drak slet ikke sukker- og kulsyreholdige læskedrikke (11). En undersøgelse af islændingenes kostvaner i 2010-2011 viste, at det samlede forbrug af læskedrikke ikke var ændret væsentligt siden undersøgelsen i 2003; men i løbet af perioden var forbruget af sukkerholdige sodavand reduceret med en tredjedel, og forbruget af sukkerfrie drikke var steget med en tredjedel. Det var stadig især drenge og unge mænd, der drak sukkerholdige læskedrikke, mens de unge pigers forbrug var noget mindre. 338.000 islændinge køber slik og læskedrikke for omkring 16 milliarder islandske kroner pr. år (885 millioner danske kroner), hvilket er en tredjedel mere end statens bidrag til Islands Universitet (12). Dette blev sat i relief af Kristin Ingólfsdóttir, daværende rektor ved Islands Universitet, i sin tale til årets kandidater i 2015: ”Hvorfor rejste vi til månen, før vi opfandt kufferten med hjul under? Og hvorfor skaber vi førerløse biler, inden vi afskaffer sult i verden?” Medarbejdere ved det odontologiske fakultet på Islands Universitet har undersøgt det erosive potentiale for en række drikkevarer. Disse undersøgelser har øget vores viden om drikkenes erosive potentiale; men det bør understreges, at en række fysiologiske faktorer også påvirker emaljens stabilitet. STATENS INDSATS OG UDGIFTER I FORBINDELSE MED BØRNS OG UNGES TANDSUNDHED I 1974 indgik den islandske tandlægeforening og sundhedsmyndighederne en aftale om statsligt engagement i børnetandplejen. En af de største landvindinger var at sikre 100 % refusion af udgifterne til klinisk undersøgelse og diagnostik, profylakse, lokalbehandling med fluorid og fissurforsegling for alle børn i alderen 0-15 år, såvel i skoletandplejen i Reykjavík (som lukkede i 2000) som i privat praksis i årene 1987-1992. I de efterfølgende år (1992-2013) blev refusionen af udgifterne reduceret på grund af en langvarig uoverensstemmelse mellem regeringen og tandlægeforeningen om finansieringen af tandplejen. Dette resulterede i, at færre børn brugte tandplejen, og andelen af børn, der ikke fik foretaget eftersyn i en 18-måneders periode, steg fra 42 % i 2010 (0-17-årige) til over 90 % i 2016 (6). Forskningsrapporter har påvist en signifikant sammenhæng mellem husstandsindkomst og antallet af carierede og fyldte permanente tænder hos islandske skolebørn. Sammenhængen var stadig signifikant, efter at der var taget højde for følgende faktorer: antal medlemmer i husstanden; om barnet boede sam-
966
men med en eller to forældre; forældrenes uddannelsesniveau; barnets køn; barnets alder; antallet af frembrudte permanente tænder (13). Resultaterne fra MUNNIS-undersøgelsen tyder på, at børn fra fattige familier generelt har flere carierede tænder end børn fra mere velstående familier (14). Et vendepunkt kom i maj 2013, idet der blev indgået en ny aftale om børnetandpleje mellem Statens Sundhedsforsikring og den islandske tandlægeforening. Aftalen er gældende frem til 30. april 2019. En forudsætning for Statens Sundhedsforsikrings engagement i finansieringen af børnenes tandpleje er, at hvert barn skal registreres hos en familietandlæge, som er ansvarlig for, at barnet får regelmæssige eftersyn mindst hvert andet år. Tandlægen har også ansvar for forebyggelse og nødvendig tandbehandling. Aftalen indebærer, at tandlægen får fuld betaling for alle udførte ydelser bortset fra et grundgebyr på 2.500 islandske kroner (140 danske kroner), som familien skal betale. Aftalen er gradvis blevet implementeret, og fra 1. januar 2018 får alle børn fuld økonomisk dækning fra Statens Sundhedsforsikring (15). Formålet med aftalen er, at alle børn under 18 år skal have de tandlægeydelser, de har brug for, uafhængigt af forældrenes indkomst. Der er dermed begrundet håb om, at islandske børn vil opnå lige så god tandsundhed som børnene i de øvrige nordiske lande. KONKLUSION Den seneste nationale undersøgelse af tandsundheden blandt islandske børn tydede på, at disse børn havde flere beskadigede og restaurerede tænder som følge af caries og erosion end børn i de øvrige nordiske lande. Børnenes tandsundhed blev dog forbedret fra 1986 til 1996, og cariesbelastningen faldt med 74 % (5). Denne forbedring skyldes for en stor dels vedkommende en aftale mellem den islandske tandlægeforening og den statslige sundhedsforsikring, som løb fra 1986 til 1992 og indebar 100 % refusion af udgifterne til odontologisk forebyggelse og behandling. I 2013 indgik parterne en ny aftale, som indebar, at den statslige sundhedsforsikring betalte alle udgifter til børnenes tandpleje bortset fra et beskedent årligt tilslutningsgebyr. Formålet med aftalen var, at alle børn skulle have adgang til tandbehandling uanset forældrenes indkomst, og hovedvægten blev lagt på oplysning om tandsygdomme og nødvendige forebyggende tiltag. Forbedring af børnenes tandsundhed er et langtidsprojekt, der indgår i udviklingen af den generelle sundhedspleje for børn. I projektet indgår oplysning om kost, mundhygiejne og fluorid, og det er et mål at sikre, at alle børn får regelmæssige odontologiske undersøgelser uafhængigt af forældrenes økonomiske formåen. De unges livsstil synes at være et problem og er en risikofaktor for deres orale sundhed. I de unge år, hvor antallet af naturlige tænder er på sit højeste, er der mange livsstilsfaktorer, som kan være problematiske for tandsundheden, og samtidig er interessen for at gøre noget for sin nuværende og fremtidige tandsundhed ikke overvældende. Det er derfor nødvendigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for denne aldersgruppe for at påvirke dem til at tage ansvar for deres egen tandsundhed nu og senere i livet.
ABSTRACT (ENGLISH) DENTAL HEALTH IN ICELANDIC TEENAGERS AND ASSOCIATED PREVENTIVE POLICIES Changes in oral health of Icelandic children and adolescents from early investigations to the last national research, in 2005, provides the basis for dental health aims for these groups in Iceland. Dental caries has changed, with most children (50%) now having good dental health. From 1996 until 2005 caries prevalence rose in children and adolescents. In 2005 only 34% of 12-year-olds and 20% of 15-year-olds were
caries-free. Dental erosion was increasingly common with prevalence rising among 15-year-olds from 22% in 1995 to 31% in 2005. The prevalence in girls was 22.5% but in boys the prevalence was 37.4%. Dental health of Icelandic children and adolescents is not as good as that reported from other Nordic countries. Improved access to dental care began in 2013 so it is now essential to collect new information on the dental health of adolescents, in order to evaluate accurately the benefits of the new agreement.
LITTERATUR 1. Möller P. Caries prevalence in Icelandic children in 1970 and 1983. Community Dent Oral Epidemiol 1985;13:230-4.
dic Dent J 2002;20:19-24. 6. Agustsdottir H, Gudmundsdottir H, Eggertsson H et al. Caries prevalence of permanent teeth: A national survey of children in Iceland using ICDAS. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:299309.
2. Bille J, Hesselgren K, Thylstrup A. Dental caries in Danish 7-, 11- and 13-year-old children in 1963, 1972 and 1981. Caries Res 1986;20:53442.
7. Arnadottir IB, Saemundsson SR, Holbrook WP. Dental erosion in Icelandic teenagers in relation to dietary and lifestyle factors. Acta Odontologica Scandinavica 2003;61:25-8.
3. Koch G, Bergmann-Arnadottir I, Bjarnason S et al. Caries-preventive effect of fluoride dentifrices with and without anticalculus agents: A 3-year controlled clinical trial. Caries Res 1990;24:72-9. 4. Einarsdottir KG, Bratthall D. Restoring oral health: On the rise and fall of dental caries in Iceland. Eur J Oral Sci 1996;104:459-69.
8. Arnadottir IB, Holbrook WP, Eggertsson H et al. Prevalence of dental erosion in children: A national survey. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:521-6.
5. Elíasson ST. Caries decline in permanent teeth among Icelandic children and adolescents. Icelan-
9. Arnadottir IB, Rozier RG, Saemundsson SR et al. Approximal caries and sugar consumption in
∕
2018
∕
122
∕
11
Icelandic teenagers. Community Dent Oral Epidemiol 1998;26:11521. 10. Jensdottir T, Arnadottir IB, Thorsdottir I et al. Relationship between dental erosion, soft drink consumption, and gastroesophageal reflux among Icelanders. Clin Oral Investig 2004;8:91-6. 11. Steingrímsdóttir L Þorgeirsdóttir H, Ólafsdóttir AS. What do Icelanders eat? Office of the Chief Medical Officer, Reykjavík, Iceland, 2003 (in Icelandic). 12. Ingólfsdóttir K. Rektor´s speech with graduation, 20. Júní 2015. (Set 2018 april). Tilgængelig fra: URL: http://www.hi.is/ f r e t t i r /r a e d a _ r e k t o r s _ v i d _ brautskraningu_kandidata_20_ juni 13. Jónsson SH. Poor children and
lifestyle risks: presentation to a conference about poverty in Iceland (Fátæk börn og heilsusamlegir lífshættir. Erindi á málþingi um fátækt, Fátækt í allsnægtarsamfélagi). Grand Hótel, Reykjavík, 2007. 14. Guðmundsdóttir H, Guðlaugsson JÓ, Árnadóttir IB. Distribution between risk groups determined by severity of caries among 6,12 and 15 year old Icelandic children participating in a national oral health survey in 2005. Icelandic Dental Journal 2011;29:7-10. 15. ICELANDIC STATE HEALTH INSURANCE OFFICE 2013. Free dental treatment of children (in Icelandic). (Set 2018 april). Tilgængelig fra: URL: http://www. sjukra.is/h eilbrigdisthjonusta/ t a n n l a e k n i n g a r / b o r n - o g - ungmenni/tannlaekningar-barnasamkvaemt-samningi-si-og-tfi/
967
T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT
Patienter, der lider af mundtørhed, har nedsat resistens over for caries og erosion. Et stort antal forskellige produkter markedsføres til forebyggelse af og symptomlindring ved mundtørhed; men der er kun få undersøgelser, der har beskæftiget sig med disse produkters sikkerhed i relation til erosion. Denne artikel refererer tre undersøgelser af pH og erosivt potentiale for mundskyllemidler og midler mod mundtørhed. Der var betydelig variation i pH-værdierne, og desuden blev der fundet en signifikant negativ relation mellem produkternes pH-værdier og erosive potentiale. Disse in vitroeksperimenter kan ikke direkte overføres til den kliniske situation; men de kan give et fingerpeg om, at man skal være varsom med, hvilke midler man anbefaler til patienter, som har forøget risiko for caries og erosioner.
EMNEORD
Dental erosion | dry mouth | oral moisturizers
Henvendelse til førsteforfatter: VILHELM GRÉTAR ÓLAFSSON vgo@hi.is
968
pH og erosivt potentiale for midler mod mundtørhed VILHELM GRÉTAR ÓLAFSSON, assistant professor in Operative Dentistry and Cariology, Faculty of Odontology, University of Iceland, Reykjavik, Iceland, clinical assistant professor, Department of Operative Dentistry, University of North Carolina at Chapel Hill, North Carolina, USA, and private practice, Reykjavik, Iceland ALEX J. DELGADO, clinical assistant professor and interim director, Division of Operative Dentistry, Department of Restorative Dental Science, College of Dentistry, University of Florida. Gainesville, Florida, USA Accepteret til publikation den 23. marts 2018 Tandlægebladet 2018;122;968-71
S
aliva er en fascinerende væske, der har afgørende betydning for livskvalitet og oral sundhed. Ud over sin rolle i fordøjelsen yder spyttet beskyttelse mod caries og erosion dels ved at fjerne syrer fra munden under synkning, dels ved buffering af tilførte syrer, herunder syrer, der dannes af cariogene bakterier, dels ved sit indhold af calcium og fosfat, som kan bidrage til remineralisationsprocessen (1). Den normale spytproduktion ligger mellem 0,5 og 1,5 liter om dagen (2). Mangel på spyt kan både være subjektiv og objektiv. Xerostomi er betegnelsen for en subjektiv reduktion af spytsekretionen, dvs. at patienten føler sig tør i munden. Denne tilstand kan opstå, selv om spytkirtelfunktionen er normal (3). Hyposalivation er en objektiv reduktion i spytsekretionshastigheden, som diagnosticeres, når den ustimulerede spytproduktion ligger under 0,1 ml/min, eller den stimulerede spytproduktion ligger under 0,7 ml/min (4,5). Hyposalivation er en almindelig tilstand, der rammer 15-30 % af befolkningen (6,7). Blandt de almindeligste årsager til hyposalivation er Sjögrens syndrom, bivirkninger ved en lang række lægemidler, strålebehandling i hoved- og halsregionen samt systemisk kemoterapi mod cancer. Det er påvist, at 63 % af de 200 hyppigst ordinerede lægemidler i USA har mundtørhed som bivirkning og/eller medfører nedsat spytsekretion (8). Effekten er tilsyneladende kumulativ: Jo flere af de kritiske lægemidler man tager, jo mere tør bliver man i munden. Patienter, der lider af mundtørhed, har nedsat resistens over for caries og erosion. Mange af disse patienter har desuden blottede rodoverflader og dermed forøget risiko for rodcari-
es (9,10). Cariesprocessen fører til begyndende afkalkning af emalje og roddentin ved pH-værdier på henholdsvis 5,2-5,5 og 6,7 (11,12), hvilket vil sige, at rodoverfladerne er mere udsatte. I forbindelse med erosioner er afkalkningen imidlertid mere kompleks, fordi spyttets og plakkens indhold af ioner (calcium-, fosfat- og hydroxylioner) også skal tages i betragtning (13). Tænder eroderer kun i spyt eller plakvæske, hvis pH falder under det kritiske pH. Afhængigt af spyttets koncentrationer af calcium og fosfat kan det kritiske pH variere fra 5,5 til 6,5 (14). I plakvæske er koncentrationerne af calcium og fosfat meget højere end i saliva, så det kritiske pH kan være så lavt som 5,1 (13). Det kritiske pH for erosion er således ikke en konstant størrelse. Der er markedsført en række produkter, som anbefales til patienter med mundtørhed på grund af den forøgede risiko for caries og erosion. Blandt dem er spyterstatningsmidler og mundskyllevæsker, som på forskellig vis kan forbedre patienternes livskvalitet og orale sundhed (15). På grund af patienternes nedsatte resistens er det imidlertid vigtigt at sikre sig, at disse produkter ikke har erosive egenskaber. I det følgende refereres kort fra tre undersøgelser af pH-værdier og erosivt potentiale in vitro for flere af disse produkter. pH OG EROSIVT POTENTIALE FOR MIDLER MOD MUNDTØRHED I den første undersøgelse blev syv spyterstatningsmidler fra det nordamerikanske marked undersøgt (16). pH-værdierne blev bestemt ved gennemsnittet af tre forskellige prøvetagninger fra tre flasker af hvert produkt. Målingerne blev udført ved hjælp af et kalibreret pH-meter (Mettler-Toledo MP230 GLP). Det erosive potentiale blev undersøgt ved hjælp af en gravimetrisk analyse. I denne analyse blev humane dentinblokke nedsænket i 5 ml af hvert spyterstatningsmiddel i to uger. Gravimetriske målinger blev foretaget ved forsøgets start og efter 24 timer, 48 timer, 96 timer, én uge og to uger. Opløsningerne blev fornyet ved hvert interval. Vandhanevand og citronsyre tjente som henholdsvis positiv og negativ kontrol. pH og erosivt potentiale blev analyseret deskriptivt, og en Spearman korrela-
klinisk relevans pH-værdien kan variere betydeligt blandt produkter, som markedsføres til brug for patienter, der lider af mundtørhed. Nogle produkter har lave pH-værdier og kan derfor potentielt være eroderende afhængigt af den kliniske situation. Da patienter med mundtørhed har nedsat resistens mod caries og erosion, bør man overveje disse forhold nøje, før man anbefaler sine patienter et produkt til behandling af mundtørhed.
tionskoefficient blev anvendt til vurdering af relationen mellem det erosive potentiale og pH-værdien (signifikansniveau 0,05). Der blev fundet en signifikant negativ korrelation mellem pHværdien og det erosive potentiale (rs = -0,73; P ≤ 0,0001). I Tabel 1 ses pH-værdierne og det procentuelle tab af tandsubstans efter to ugers nedsænkning i produkterne. I den anden undersøgelse blev der foretaget nogenlunde tilsvarende målinger på 10 midler mod mundtørhed, som er tilgængelige i de nordiske lande (17). pH-værdierne blev bestemt ved hjælp af et kalibreret pH-meter (Oakton pH Test 30). Det erosive potentiale blev bestemt ved hjælp af gravimetrisk analyse. I denne del af undersøgelsen blev sektionerede blokke af humane tandkroner med både emalje og dentin nedsænket i 2 ml af hvert produkt i et reagensglas. Glassene blev anbragt på en gyroryster (Bibby Stuart scientific Gyro-Rocker) for at simulere et dynamisk miljø. Opløsningerne blev fornyet hver 24. time igennem to uger. Efter nedsænkningsperioden blev tandblokkene tørret i en inkubator i 24 timer. Gravimetriske målinger blev foretaget ved forsøgets start og efter inkuberingsperioden. Vandhanevand og citronsyre tjente som henholdsvis positiv og negativ kontrol. pH og erosivt potentiale blev analyseret deskriptivt, og en Spearman korrelationskoefficient blev anvendt til vurdering af relationen mellem det erosive potentiale og pH-værdien (signifikansniveau 0,05). Der blev
Produkter i USA Navn
Producent
pH-værdi
% tab af tandsubstans
CTx2 Spray
Oral Biotech, Albany, OR
9,09
0,00
Dry Mouth Spray
Thayers Natural Remedies, Westport, CT
6,30
1,99
Mouth Kote
Parnell Pharmaceuticals, Inc. San Rafael, CA
3,03
9,57
Oasis
Oasis Consumer Health, Cleveland, OH
6,33
3,23
Bioténe Oral Balance
GlaxoSmithKline, Raleigh-Durham, NC
6,61
0,00
Bioténe Moisturizing Mouth Spray
GlaxoSmithKline, Raleigh-Durham, NC
6,11
4,59
Rain
Xlear Inc. American Fork, UT
7,10
0,00
Tabel 1. Resultater for spyterstatningsmidler fra det amerikanske marked. Table 1. Results for commonly used oral moisturizers in the United States.
∕
2018
∕
122
∕
11
969
T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Nordiske produkter Navn
Producent
pH-værdi
% tab af tandsubstans
Bioténe Dry Mouth Rinse
GlaxoSmithKline, Middlesex, United Kingdom
6,20
0,00
Elmex Erosion Protection
GABA, Therwil, Switzerland
4,00
1,19
Flux Dry Mouth Gel
Actavis, Petach Tikva, Israel
5,50
0,77
Flux Mouthwash
Actavis, Petach Tikva, Israel
5,15
1,09
Gum Hydral Gel
Sunstar, Etoy, Switzerland
5,35
1,82
Gum Hydral Rinse
Sunstar, Etoy, Switzerland
5,40
5,63
Gum Hydral Spray
Sunstar, Etoy, Switzerland
5,30
7,70
HAp+
Ice Medico, Reykjavik, Iceland
3,40
0,97
Saliva Orthana
A.S Pharma, Hampshire, United Kingdom
5,85
2,26
Xerodent
Actavis, Petach Tikva, Israel
6,10
0,00
Tabel 2. Resultater for midler mod mundtørhed fra markedet i de nordiske lande. Table 2. Results for commonly used dry mouth treatments in the Nordic countries.
Skyllemidler pH-værdi
Titrerbar surhed
% tab af tandsubstans emalje
% tab af tandsubstans dentin
Johnson & Johnson
3,43
5,88
1,41
3,31
Listerine Ultra Clean
Johnson & Johnson
3,87
10,36
1,45
3,69
Original Listerine
Johnson & Johnson
3,98
9,26
1,26
6,87
ACT Total Care
Chattem Inc.
6,31
5,44
0,63
1,79
Crest Pro-Health Multiprotection
Procter & Gamble
7,05
0
0,70
1,38
Scope Classic Mouthwash
Procter & Gamble
5,18
0,42
1,08
2,04
Navn
Producent
Listerine Anticavity Total Care
Tabel 3. Resultater for almindeligt anvendte mundskyllemidler. Table 3. Results for commonly used mouth rinses.
f undet en signifikant negativ korrelation mellem pH-værdien og det erosive potentiale (rs = -0,5456; P ≤ 0,0289). I Tabel 2 ses pH-værdierne og det procentuelle tab af tandsubstans efter to ugers nedsænkning i produkterne. I den tredje undersøgelse blev seks kommercielt tilgængelige mundskyllemidler testet med henblik på bestemmelse af pHværdier, titrerbar surhed og potentielt erosiv effekt på emalje og dentin. pH-analysen blev bestemt ved hjælp af et kalibreret pH-meter (Mettler-Toledo MP230 GLP), og den titrerbare surhed blev bestemt ved at titrere mundskyllevæskerne mod 0,1M NaOH indtil en pH-værdi på 7,0. Den gravimetriske analyse blev foretaget ved at nedsænke blokke af human emalje og dentin i 5 ml af hver opløsning i to uger, og målingerne blev udført ved forsøgets start og efter 24 timer, 48 timer, 96 timer, én uge og to uger. Forskelle mellem de seks mundskyllevæsker blev
970
bedømt ved hjælp af non-parametriske tests (Kruskal-Wallis og Mann-Whitney tests, signifikansniveau 0,05). Resultaterne vises i Tabel 3. Der blev fundet en signifikant korrelation mellem pH og titrerbar surhed (P < 0,0001). Der var ingen forskel på de seks mundskyllevæsker med hensyn til emaljetab (P = 0,0631). Derimod var der en signifikant forskel mellem dem med hensyn til tab af dentin (P = 0,0011). DISKUSSION Opløsningers pH-værdi har vist sig at være en god indikator for opløsningernes umiddelbare erosive potentiale (18). Som tabellerne viser, er der stor variation i pH-værdierne blandt forskellige produkter, som anbefales til patienter med mundtørhed. Syrlig smag stimulerer den naturlige spytsekretion, og citronsyre har denne egenskab og er desuden et potent konser-
veringsmiddel. Dette kan være forklaringen på, at citronsyre ofte indgår i disse produkter; men desværre har citronsyre også et betydeligt erosivt potentiale. Syrlige smøremidlers erosive potentiale kan modvirkes ved tilsætning af gavnlige ingredienser. Tilsætning af calciumlaktat til syrlige pastiller mod mundtørhed (fx HAp+) gjorde dem relativt uskadelige med hensyn til erosion, men bibeholdt deres spytstimulerende virkning (19). Tilsætning af calciumlaktat gør saliva overmættet med calcium, mens pastillerne spises, og forebygger dermed afkalkning. Der er behov for mere forskning om tilsætning af calcium til midler mod mundtørhed. En anden pastil, som er mindre sur, indeholder desuden fluorid og medførte intet måleligt tab af tandsubstans (17). Disse undersøgelser må tages med det forbehold, at in vitro-modellen ikke fuldstændigt afspejler forholdene in vivo, og derfor kan resultaterne ikke uden videre ekstrapoleres til
den kliniske situation. In vivo påvirkes reaktionerne bl.a. af spytmængden, spyttets sammensætning, den erhvervede pellikel, som har en beskyttende funktion (18), plakvæskens sammensætning og forskellige patientvaner. Alligevel må det give anledning til bekymring, at mange af disse produkter tænkes brugt dagen lang for symptomlindring og/eller beskyttelse. Mundskyllevæsker skal fx slynges rundt i munden i et minut og spyttes ud, hvorefter mad og drikke frarådes i nogen tid for at opnå maksimal virkning. Disse adfærdsmønstre øger kontakttiden mellem syre og tænder og dermed den generelle risiko (18,20), især hos patienter med nedsat resistens. Nærmere undersøgelse af mundskyllevæskers og mundsmøremidlers sikkerhed og effektivitet samt betydningen af gavnlige tilsætningsstoffer er påkrævet. Indtil videre skal man udvise omtanke, når man anbefaler produkter til patienter, der lider af mundtørhed.
ABSTRACT (ENGLISH) pH AND EROSIVE POTENTIAL OF DRY MOUTH TREATMENTS Patients suffering from dry mouth have reduced resistance against caries and erosion. A host of products are frequently recommended for patients with dry mouth for prevention and symptom relief. Few studies have investigated the safety of these products with regards to erosion however. This article reports on three studies which investigated the pH and
erosive potential of dry mouth treatments and mouth rinses. A wide variation in pH values was found. Furthermore, a significant negative relationship was found between the pH values and erosive potential of the products. While these in vitro experiments cannot be directly extrapolated into the clinical scenario, these results suggest that care should be taken when recommending products for patients susceptible to caries and erosion.
LITTERATUR 1. DePaola DP. Saliva: the precious body f luid. J Am Dent Assoc 2008;139 (Supp):5S-6S.
6. Shay K. The evolving impact of aging America on dental practice. J Contemp Dent Pract 2004;5:10110.
2. Humphrey SP, Williamson RT. A review of saliva: normal composition, flow, and function. J Prosthet Dent 2001;85:162-9.
7. Thomson WM. Dental caries experience in older people over time: what can the large cohort studies tell us? Br Dent J 2004;196:89-92; discussion 87.
3. Furness S, Bryan G, McMillan R et al. Interventions for the management of dry mouth: nonpharmacological interventions. Cochrane Database Syst Rev 2013:CD009603.
8. Sreebny LM, Schwartz SS. A reference guide to drugs and dry mouth – 2nd edition. Gerodontology 1997;14:33-47.
4. Scully C, Felix DH. Oral medicine – update for the dental practitioner: dry mouth and disorders of salivation. Br Dent J 2005;199:423-7.
9. Winston AE, Bhaskar SN. Caries prevention in the 21st century. J Am Dent Assoc 1998;129:1579-87. 10. Navazesh M. How can oral health care providers determine if patients have dry mouth? J Am Dent Assoc 2003;134:613-20; quiz 33.
5. Lofgren CD, Wickstrom C, Sonesson M et al. A systematic review of methods to diagnose oral dryness and salivary gland function. BMC Oral Health 2012;12:29.
∕
2018
∕
122
∕
11. Hoppenbrouwers PM, Driessens
11
FC, Borggreven JM. The mineral solubility of human tooth roots. Arch Oral Biol 1987;32:319-22.
of Commonly Used Oral Moisturizers. J Prosthodont 2016;25:3943.
12. Surmont P, Martens LC. Root surface caries: an update. Clin prev dent 1989;11:14-20.
17. Hannesson A, Thrastardottir RA, Arnadottir IB et al. Erosive capacity of dry mouth treatments in the Nordic countries. Icelandic Dent J 2016;34:6.
13. Dawes C. What is the critical pH and why does a tooth dissolve in acid? J Can Dent Assoc 2003;69:722-4. 14. Ericsson Y. Enamel-apatite solubility. Investigations into the calcium phosphate equilibrium between enamel and saliva and its relation to dental caries. Acta Odontol Scand 1949;8 (Supp 3):1-139. 15. Dost F, Farah CS. Stimulating the discussion on saliva substitutes: a clinical perspective. Aust Dent J 2013;58:11-7. 16. Delgado AJ, Olafsson VG, Donovan TE. pH and Erosive Potential
18. Jensdottir T, Holbrook P, Nauntofte B et al. Immediate erosive potential of cola drinks and orange juices. J Dent Res 2006;85:22630. 19. Jensdottir T, Buchwald C, Nauntofte B et al. Erosive potential of calcium-modified acidic candies in irradiated dry mouth patients. Oral Health Prev Dent 2010;8:173-8. 20. Bassiouny MA, Yang J. Influence of drinking patterns of carbonated beverages on dental erosion. Gen Dent 2005;53:205-10.
971
T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT
FORMÅL – At give en oversigt over islandske forskeres bidrag til udvikling af lægemidler til lokalbehandling af bestemte orale slimhindelidelser. METODER – Mange mundslimhindelidelser kræver langvarig behandling, og der kan opstå klinisk resistens eller intolerance i forbindelse med behandlingerne. Forskergruppen har udviklet nye sammensætninger af lægemidler til lokalbehandling af mundslimhindelidelser og udført relevante kliniske afprøvninger. Forskningen har især fokuseret på hæmning af matrix metalloproteinasers aktivitet gennem lokal applikation af doxycyklin, i starten med henblik på behandling af aftøse ulcerationer. Det antimikrobielle stof monocaprin blev testet for aktivitet mod herpesvirus, og der blev udviklet et kombinationspræparat af monocaprin og doxycyklin til behandling af forkølelsessår. Desuden blev monocaprins anti-Candida-virkning vurderet i forbindelse med behandling af protesestomatitis. RESULTATER – Resultaterne af disse kliniske undersøgelser har generelt været lovende, når man sammenligner med de konventionelle behandlinger. KONKLUSIONER – Forskningsprojekterne har ført til udvikling af forbedrede lokalbehandlinger af visse mundslimhindelidelser. De kommercielle muligheder er endnu ikke udforsket.
EMNEORD
Administration, oral drug | topical drug administration | matrix metalloproteinase, inhibition | denture stomatitis | oral ulcers
Henvendelse til førsteforfatter: W. PETER HOLBROOK phol@hi.is
972
Islandske forskere udvikler lægemidler til behandling af orale slimhindelidelser W. PETER HOLBROOK, FRCPath professor, BDS, PhD, FDS, University of Iceland, Faculty of Odontology, Reykjavík, Iceland THORDIS KRISTMUNDSDÓTTIR, M.Pharm, PhD, University of Iceland, Faculty of Pharmaceutical Sciences VENU GOPAL REDDY PATLOLLA, M.Pharm, University of Iceland, Faculty of Pharmaceutical Sciences Accepteret til publikation den 29. maj 2018 Tandlægebladet 2018;122;972-6
I
MUNDSLIMHINDEN kan der både optræde lokale problemer og manifestationer af systemiske tilstande. Det er ofte tandlæger, der ser og diagnosticerer disse tilstande; men der er et delvis uopfyldt behov for lokale behandlingsmuligheder for en række mundslimhindelidelser, idet lokalbehandling er mere tilfredsstillende for patienten end systemisk medicinering, og tandlæger har stor erfaring i at udføre behandlinger lokalt i mundhulen. Der er mange fordele ved lokal administrering af lægemidler, ikke mindst er det en fordel, at man ved lokal administrering undgår den præsystemiske eliminering, der kunne ske, fx i mave-tarm-kanalen. En anden fordel er, at mundslimhinden er permeabel, og at det fugtige miljø i munden bidrager til opløsning og absorption af lægemidler. Det er påvist, at glykoproteiner i mundslimhinden fremmer lægemidlernes adhærence til slimhinden, og at den rigelige blodforsyning bidrager til, at stofferne hurtigt optages i blodbanen. Dertil kommer, at det som regel er muligt for patienten selv at applicere lægemidlet på læsionen. Mundslimhinden heler hurtigere end huden og er mere modstandsdygtig over for allergener og lokalirriterende stoffer. Der er derfor ofte færre systemiske bivirkninger af lægemidler, der administreres via mundslimhinden. Lokal indgift er særlig gunstig ved behandling af tilstande i mundhulen, især fordi tandlægen ofte er opmærksom på forhold i mundhulen og derfor omhyggeligt kan evaluere behandlingerne. Der er også ulemper ved indgift af lægemidler via mundslimhinden, og det alvorligste problem er nok, at spyttet bortva-
Klinik
dele ved lokal indgift af lægemidler til mundslimhinden har ført til udvikling af en række præparater, som har vist sig at være til gavn for patienterne. I denne artikel sammenfatter vi en række fælles forskningsprojekter mellem Odontologisk Fakultet og Farmaceutisk Fakultet ved Islands Universitet med henblik på udvikling af lægemidler, som er velegnede til behandling af visse almindeligt forekommende tilstande i mundslimhinden. MATERIALE OG METODER Formålet med forskningssamarbejdet Det overordnede formål med forskningen har været at udvikle farmaceutiske præparater, der kan appliceres direkte på mundslimhinden til behandling af inflammatoriske og ulcerative slimhindelidelser. Undersøgelserne blev udført i samarbejde mellem det odontologiske og det farmaceutiske fakultet ved Islands Universitet.
A
B Fig. 1. Heling af aftøse ulcerationer i overlæbeslimhinden efter to dages behandling med lokalt appliceret doxycyklingel. A. Før lokalbehandling. B. Efter to dages behandling. Fig. 1. Healing of aphthous ulcers on the upper labial mucosa following 2 days of treatment with locally applied doxycycline gel. A. Before topical gel treatment. B. Following 2 days of treatment.
sker det lokalt applicerede lægemiddel. Desuden kan tygning, væskeindtagelse og tale påvirke medier for lokal applikation af stoffer. Mundhulen er et yderst følsomt område, og medier for lokal applikation skal nødvendigvis være acceptable for mundslimhinden. Det er også dokumenteret, at mundslimhinde og spyt udgør et meget enzymholdigt miljø, og at der derfor er risiko for, at visse lægemidler beskadiges. En anden ulempe kan være, at overfladearealet i mundslimhinden er for småt til den mængde lægemiddel, der er nødvendig. De potentielle for-
∕
2018
∕
122
∕
11
Doxycyklin Et delformål med arbejdet var at undgå behovet for langvarig lokalbehandling med steroider på mundslimhinden. I stedet blev der fokuseret på lokal applikation af doxycyklin med henblik på at opnå en hæmning af matrix metalloproteinaser (MMP), som indgår i slimhindens normale vævsomsætning. MMP bidrager til den inflammatoriske proces og fremmer nedbrydning af såvel hårdtvæv som blødtvæv i mundhulen. Der ses forøget aktivitet af MMP ved sygdomme som marginal parodontitis, recidiverende aftøs stomatitis, reumatoid artritis, bulløse hudlidelser og tumormetastaser. MMP hæmmes af tetracykliner, især af doxycyklin (1,2). Forskergruppen har udviklet specifikke formuleringer til applikation på mundslimhinden, herunder kindfilm, som indeholder doxycyklin. Stabiliteten af disse doxycyklinpræparater er blevet forbedret betydeligt i de seneste arbejder (Patlolla et al., upubliceret), og der er sket yderligere udvikling af produkterne. De tidligste doxycyklinpræparater er blevet testet i lokalbehandling af recidiverende after (Fig. 1). Der arbejdes videre med bl.a. mikroindkapsling af doxycyklin med forskellige polymerer og efterfølgende inkorporering af mikropartiklerne i kindfilm (Patlolla et al., upubliceret) med henblik på at forbedre produkternes stabilitet, mukoadhæsion og frigivelse af aktivt stof. Monocaprin Et andet af gruppens interesseområder er applikation af et naturligt lipid, monocaprin, på mundslimhinden med henblik på at hæmme Candida spp. og herpes simplex-virus. Baggrunden for denne aktivitet er: • Orale gærsvampe er følsomme for monocaprin, og tre Candida-arter, som er isoleret fra mundhulen, blev hæmmet i agarkulturer, som det ses i Fig. 2 (3). • Monocaprin har høj virucidal aktivitet in vitro og inaktiverer herpes simplex-virus i stort antal i løbet af ét minut (4). • Monocaprin er et naturligt nedbrydningsprodukt af triglycerider, som er almindeligt forekommende i forskellige planteolier, især kokosolie. I USA har FDA klassificeret monocaprin som “GRAS” (Generally Regarded As Safe).
973
T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Hæmning af Candida spp.
Kliniske resultater Ulcer still present Ulcer healed
100%
Subjects (%)
80% 60% 40% 20% 0% LDDg
Placebo
Clinical Results Fig. 2. Resultat af klinisk afprøvning af lav dosis doxycyklin og placebo i behandling af aftøse ulcerationer i mundslimhinden (2). Bemærk, at 70 % af sårene i testgruppen var helede på tredjedagen af behandlingen mod kun 25 % i placebogruppen (P < 0,005). Fig. 2. Results of a clinical trial using low dose doxycycline and a placebo control to treat aphthous ulcers in the oral mucosa (2). Note that 70% of ulcers had healed by 3rd treatment day in the test group but only in 25% of subjects receiving the placebo (P < 0.005).
Fig. 3. Væksthæmning af tre Candida-arter (C. albicans, C. glabrata og C. dubliniensis), som er udsået på en agarplade samtidig med, at monocaprin er påført på tværs af agaren. Fig. 3. Growth inhibition of the three Candida species (C. albicans, C. glabrata and C. dubliniensis) inoculated on to an agar plate in the presence of monocaprin spread across the agar at the same time.
Candida -reduktion RESULTATER Indledende undersøgelser af doxycyklin i behandling af after Ved klinisk afprøvning fandt gruppen, at en lav dosis doxycyklin i en hydrogel var en effektiv behandling af aftøse ulcerationer, når præparatet blev indgivet i en adhæsiv gel (Fig. 1) (2). Patienterne accepterede hydrogelen fint, og behandlingen reducerede patienternes ubehag, også i placebogruppen, ved at afskærme læsionerne fra irriterende stoffer i mad og drikke (Fig. 2).
50
Candida colonies/cm2
40
30
20
10
0 Day 1
Day 14
Day 28
Counts of Candida isolated from the fitting surface of dentures Fig. 4. Tælling af Candida (kolonier/cm2) i prøver fra fire patienter, hvis protesebasis på overkæbeproteser blev behandlet dagligt i fire uger med en gel, der indeholdt monocaprin. Fig. 4. Results of counts of Candida in colonies/cm2 isolated from samples collected from 4 patients where the fitting surfaces of their upper dentures were treated daily with a gel containing monocaprin over a 4-week period.
974
Indledende undersøgelser af monocaprin i behandling af candidiasis Undersøgerne fandt, at 60-80 % af protesebærerne på et plejehjem i Island havde høj forekomst af Candida spp. (5), og 40 % havde inflammation i mundslimhinden. Et proteserensemiddel, som indeholdt monocaprin (0,5 %), reducerede antallet af gærsvampe signifikant på protesebasis og på tungen, men kun i mindre grad på ganeslimhinden. Omkring fire uger efter behandlingen øgedes forekomsten af gærceller imidlertid igen; men det viste sig, at tilsætning af monocaprin til et kommercielt tilgængeligt proteseadhæsiv gav en mere effektiv hæmning af gærvæksten (Fig. 3). Patienterne fandt, at produktet hjalp dem, og brugte efterfølgende deres proteser mere end før. Antallet af gærsvampe faldt betydeligt i de 28 dage, den kliniske afprøvning varede (Fig. 4), og resultatet var dermed bedre end det, man tidligere opnåede med et proteserensemiddel (3).
Kombination af doxycyklin i lav dosis og monocaprin Denne kombinationsbehandling blev foreslået som mulig behanding af herpes labialis, fordi monocaprin er antiviralt, og doxycyklin bidrager til heling af slimhindelæsioner. Behandlingen skal påbegyndes tidligt i forløbet, hvis de sædvanlige præparater skal være virkningsfulde; men den eksperimentelle kombinationsbehandling, der blev afprøvet af vores forskningsgruppe, var tænkt som en behandling i alle stadier af herpes labialis. I en klinisk afprøvning angav deltagerne deres smertelindring ved hjælp af en analog skala fra 0-10, hvor værdien 0 var ingen smerte og værdien 10 var meget kraftig smerte (Fig. 5). Der sås signifikant mere smertelindring ved behandling med doxycyklin plus monocaprin end ved placebo (P < 0,05). I testgruppen helede forkølelsessårene ca. to dage hurtigere end i placebogruppen (P < 0,05) (6). Andre farmaceutiske produkter, som gruppen har udviklet Klorhexidin er et velkendt oralt desinfektionsmiddel også til børn med høj cariesaktivitet; men børn har ofte vanskeligt ved at tolerere mundskyllevæsker med klorhexidin på grund af stof-
klinisk relevans De farmaceutiske og odontologiske fakulteter ved Islands Universitet har indgået et langvarigt samarbejde med henblik på udvikling af lægemidler, der på ukompliceret vis kan indgå i behandlingen af nogle af de mundslimhindelidelser, tandlæger ofte ser. Inflammation, ulceration og infektion i slimhinden er som regel meget ubehagelige for patienterne. De nyudviklede lægemidler har vist sig at være velegnede til behandling af after, candidose og sekundær herpesvirus infektion. Produkterne fungerer i det orale miljø, og i de fleste tilfælde har der været gode kliniske resultater af behandlingerne. Forskergruppen håber at kunne skabe interesse for produkterne blandt de kommercielle lægemiddelproducenter til gavn for tandplejen og patienterne.
fets stærke smag. Vi udviklede derfor en mundskyllevæske med en lav, men stadig effektiv koncentration af klorhexidin med henblik på reduktion af forekomsten af Streptococcus mutans
Smertereduktion Pain relief
1,40
Placeboprodromal Placebowesbie
1,20
MCD prodromal MCD blister
Pain
1,00
0,80
0,60
0,40
0,20
0,00 Day 1
Day 2
Day 3
Day 4
Day 5
Day 6
Time (days Fig. 5. Smertelindring registreret af patienter (VAS-skala 0-10) i en klinisk afprøvning af monocaprin og doxycyklin mod placebo i behandling af sekundære herpeslæsioner. Der var signifikant bedre smertelindring i testgruppen end i placebogruppen, både for patienter i prodromalstadie og for patienter med blister. Fig. 5. Pain relief scores recorded by patients on a scale 0-10 in a clinical trial testing monocaprin and doxycycline with placebo controls for treating secondary herpes lesions. Pain relief was significantly more for both the group with prodromal symptoms and vesicle formation when the active drug preparation was used compared with the placebo control.
∕
2018
∕
122
∕
11
975
T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel og Lactobacillus i munden på disse børn. Produktet havde en sød smag uden sukrose og var både populært blandt børnene og effektivt, men blev desværre trukket tilbage fra det islandske marked i 2006. Vi udviklede også et oralt hydrocortisonprodukt, hvor cyclodextrin blev anvendt til opløsning af steroidet. Produktet var et effektivt og populært anti-inflammatorisk og sårhelende lægemiddel, som blev produceret og registreret i Island (7). Det var lettere at applicere end geler og cremer, men var kun på markedet i kort tid. DISKUSSION Muligheden for lokal applikation af doxycyklin i lav dosis indebærer særdeles lovende perspektiver for heling af ulcerationer og inflammation i mundslimhinden, og dette bekræftes af forskningsgruppens initiale kliniske afprøvninger. Den udførte forskning rummer sammen med de fortsatte forbedringer nye muligheder for behandling af en række almindeligt forekom-
mende mundslimhindelidelser. Monocaprin er et effektivt middel mod virus og Candida og er ovenikøbet ikke relateret til de midler, der almindeligvis anvendes i behandling af herpes- og Candida-læsioner. Stoffet kan også forebygge candidose, der opstår som bivirkning ved andre orale behandlinger. Igangværende laboratorieundersøgelser har skabt grundlag for en ny klinisk afprøvning med henblik på at bekræfte den effektive behandling af inflammatoriske og ulcerative lidelser samt forebyggelse af Candida-infektion i forbindelse med immunosuppression, som undertiden ses ved lokalbehandling med steroider. Det kunne også være gavnligt at udføre flere kliniske undersøgelser af monocaprin-produkter med henblik på langvarig anti-Candida-virkning hos protesebærere, især ældre patienter. Forskningsgruppen har gennemført en række laboratorieundersøgelser og kliniske afprøvninger, som bekræfter disse produkters effektivitet. Opgaven er nu at gøre lægemiddelindustrien interesseret i at markedsføre disse særdeles anvendelige lokale lægemidler.
ABSTRACT (ENGLISH) ICELANDIC RESEARCH DEVELOPING MEDICATIONS TO TREAT ORAL MUCOSAL CONDITIONS OBJECTIVES – Reviewing Icelandic research in the development of topical medications for treating specific oral mucosal conditions. METHODS – Many oral mucosal problems require long-term treatments. Clinical resistance and patient intolerance of such treatments may develop. This research has developed new formulations for topical treatments of oral mucosal conditions and carried out some appropriate clinical trials. Much of this research has been to inhibit matrix metalloproteinase
activity using topical doxycycline, initially to treat aphthous ulceration. The anti-microbial compound, monocaprin, was also tested for activity against herpes virus and, in combination with doxycycline, was developed for treating cold sores. Anti-candidal activity of monocaprin was also evaluated for treating denture stomatitis. RESULTS – The results of these clinical studies have been promising when compared to the conventional treatments. CONCLUSIONS – This research has developed improved local drug treatments for some oral mucosal conditions. Commercial possibilities have not yet been developed.
LITTERATUR 1. Golub LM, Sorsa T, Lee HM et al. Doxycycline inhibits neutrophil (PMN) -type matrix metalloprotinases in human periodontitis gingiva. J Clin Periodontol 1995;22:100-9. 2. Skúlason S, Holbrook WP, Kristmundsdóttir T. Clinical assessment of the effect of a matrix metalloproteinase inhibitor on aphthous ulcers. Acta Odontol
976
Scand 2009:67;25-9.
the monoglyceride monocaprin. Pharmazie 2005;60;897-9.
3. Thorgeirsdóttir TO, Kristmundsdóttir T, Thormar H et al. Antimicrobial activity of monocaprin: a monoglyceride with potential use as a denture disinfectant. Acta Odontol Scand 2006:64;21-6.
5. Hjaltadóttir I, Holbrook WP. The use of chlorhexidine for longterm disinfection of dentures in geriatric units. Tannlaeknabladid 1990;8:12-5.
4. Thorgeirsdóttir TO, Hilmarsson H, Thormar H et al. Development of a virucidal cream containing
6. Skúlason S, Holbrook WP, Thormar H et al T. A study of the clinical activity of a gel combining mono-
caprin and doxycycline: a novel treatment for herpes labialis. J Oral Pathol Med 2012:41;61-7. 7. Holbrook WP, Kristmundsdóttir T, Loftsson T. Aqueous hydrocortisone mouthwash solution: clinical evaluation. Acta Odontol Scand 1998:56;157-60.
50 år med kariesforebygging*
år
Duraphat 5 mg/g dokumenteret overlegen effekt** der gør den enestående ®
50 år med forebyggelse af caries*
år
50 år med förebyggande av karies*
år
Duraphat® 5 mg/g Tandpasta er klinisk bevist til at kunne forebygge, stoppe og genopbygge tidlige carieslæsioner1-5 76% reduktion i initial, primær rodcaries 1
5 mg/g Tandpasta
Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www. medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00. Opdateret juni 2016.
Referencer: 1. Baysan A et al. Caries Res 2001;35:41-46. 2. Schirmeister et al. Am J Dent 2007; 20:212-16. 3. Ekstrand et al. Caries Res 2013;47:391-98. 4. Ekstrand et al. Geodent 2008;25:67-75. 5. Nordstrom et al. Caries Res 2010; 44:323-31. *Siden lancering i Europa.
**vs en almindelig 1.450 ppm fluortandpasta
www.colgatetalks.com
T ∕ guide
GUIDE
Det skal du vide om en vital pulpa Der er ingen tvivl om, at en sund tand er en tand med en vital pulpa. Men er en vital pulpa det samme som en sund pulpa? Få svaret i denne guide, hvor du også kan blive klogere på, hvordan du kan behandle patologiske tilstande i en vital pulpa. Guiden er baseret på et svensk faktablad samt tidligere artikler og guides i Tandlægebladet. BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN
978
Pulpa har mange vigtige funktioner. Først og fremmest forsvarer pulpa sig selv og dermed hele organismen mod indtrængende bakterier gennem immunreaktioner, dentindannelse og væskeflåd i dentintubuli. Desuden kan frie nerveender i pulpa registrere hurtige temperaturforandringer og ved overbelastning sende nerveimpulser til CNS, som fører til reflektorisk mundåbning. Endelig findes der stamceller i pulpa, som kan regenerere pulpavævet.
En vital pulpa kan dække over følgende tilstande: ¼¼ Klinisk sund pulpa Tanden er intakt eller forsynet med en restaurering af god kvalitet. Patienten har ingen symptomer fra tanden, som responderer positivt på sensibilitetstest. En pulpa, som er blevet eksponeret på grund af traume eller ved en utilsigtet hændelse under præparation i sund dentin, bliver også anset for at være klinisk sund. ¼¼ Asymptomatisk pulpitis Patienten har ingen symptomer fra tanden, men man formoder, at pulpa er inflammeret på grund af profund caries i tanden eller restaurering af så dårlig kvalitet, at mikroorganismer eller deres produkter kan nå pulpa og give anledning til inflammation. En pulpa, som er blevet eksponeret under ekskavering af caries, har derfor diagnosen asymptomatisk pulpitis, hvis tanden er symptomfri, hvilket de fleste tænder med inflammeret pulpa faktisk er. Tanden responderer positivt på sensibilitetstest. ¼¼ Symptomatisk pulpitis Patienten har symptomer, og tanden er ofte følsom for kulde og varme. Pulpa er blevet inflammeret på grund af caries via blottet dentin eller dybe sprækker i dentinen, og inflammationen er i disse tilfælde symptomgivende. I et tidligt stadium kan patienten have vanskeligt ved at lokalisere, hvilken tand symptomerne kommer fra. Smerten er konstant eller intermitterende, og provokation med kulde eller varme kan give anledning til vedholdende smerte. Kulde kan undertiden lindre smerten. Perkussionsømhed kan forekomme. ¼¼ Intern rodresorption Patienten har oftest ingen symptomer. På røntgenoptagelser kan man se en radiolucent symmetrisk ud-
∕
2018
∕
122
∕
11
videlse af rodkanalen. Man kan ikke længere skelne rodkanalens oprindelige form i resorptionsområdet. Klinisk kan man undertiden se et såkaldt ”pink spot” på kronen, fordi emaljen er så tynd, at det rigt vaskulariserede væv skinner igennem. ¼¼ Pulpaobliteration Patienten har oftest ingen symptomer. Den kontinuerlige dentindannelse gør, at pulpahulrummet bliver mindre, og man kan observere pulpaobliteration hos meget gamle patienter. Man kan også se pulpaobliteration efter luksationsskader, som kan give anledning til kraftig aflejring af tertiær dentin. Man kan konstatere tilstanden på røntgenoptagelse, da rodkanalens bredde er kraftigt formindsket eller slet ikke kan ses. Klinisk kan man undertiden se en farveforandring af kronen. Sensibilitetstest giver usikre resultater på tænder med oblitereret pulpa.
Sådan undersøger du pulpas tilstand En diagnostisk undersøgelse indebærer grundig klinisk undersøgelse med inspektion, palpation, perkussion og eventuelt gennemlysning med fiberoptik og belastning af cuspides. Det er desuden ofte påkrævet at udføre forskellige diagnostiske tests. ¼¼ Test af pulpas sensibilitet: Brug to forskellige metoder En tand med vital pulpa bør reagere på sensibilitetstest. Både elektrometrisk test og kuldetest er pålidelige metoder med høj diagnostisk værdi; men en tand med partiel nekrose kan undertiden reagere positivt på elektrometrisk test, og en vital tand med forsnævret pulparum responderer ikke altid på kuldetest. Man bør derfor både anvende elektrometrisk test og kuldetest for at opnå maksimal diagnostisk sikkerhed.
≥
979
T∕
¼¼ Røntgenundersøgelse Røntgenundersøgelse er et supplement til den kliniske undersøgelse og andre diagnostiske tests. Røntgenoptagelser kan bl.a. give oplysning om profund caries, pulpanære fyldninger, pulpakammerets størrelse, rodkanalanatomi og forandringer i omgivende knogle. Periapikale knogleforandringer kan give en indikation på, om pulpa er sund, kraftigt inflammeret eller nekrotisk. ¼¼ Blokade med lokalanalgetikum Patienter med tandpine har ofte svært ved at udpege, hvilken tand der er årsag til smerten. Det kan derfor være formålstjenligt at lægge lokalanalgesi ud for den mistænkte tand og se, om dette giver smertelindring. Hvis ikke, er det sandsynligvis en anden tand, der er årsag til symptomerne.
Sådan kan du behandle patologiske tilstande i en vital pulpa ¼¼ Bevarelse af vitalt pulpavæv • Gradvis ekskavering • Direkte overkapning • Pulpotomi ¼¼ Fjernelse af vitalt pulpavæv • Pulpektomi •V ed intern rodresorption standser resorptionen af sig selv, hvis alt pulpavæv er nekrotisk, og resorptionen ikke har perforeret roden. Hvis pulpa er vital, skal alt pulpavæv fjernes for at standse resorptionen. • En tand med pulpaobliteration kræver ikke behandling, medmindre der er tegn på infektion.
980
Sådan er prognosen Når pulpa har været eksponeret gennem sund dentin, er der god prognose for overkapning og pulpotomi, mens resultatet er mere usikkert, når pulpa har været eksponeret gennem carieret dentin. Effekten kan være afhængig af patientens alder, og risikoen for, at behandlingen mislykkes, stiger, hvis der har været smerter fra tanden inden behandlingen. Prognosen for pulpektomi er god, uanset om pulpa har været eksponeret gennem sund eller carieret dentin, men påvirkes selvfølgelig af rodfyldningens kvalitet. ♦
Kilder Brodén J. Vital pulpa. (Set 2018 august). Tilgængelig fra: URL: https://www. internetodontologi.se/vital-pulpa/. Bjørndal L, Markvart M. Behandling af interne rodresorptioner. Tandlægebladet 2018;122:748-52. Bruun G, Bjørndal L. Behandling af profund caries – baseret på evidens fra nyere kliniske undersøgelser. Tandlægebladet 2013;117:322-9. GUIDE: Pulpotomi som akut behandling: Sådan gør du. Tandlægebladet 2018;122:874-5. GUIDE: 4 gode råd: Behandling af profund caries. (Set 2018 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.tandlaegebladet.dk/4-gode-raadbehandling-af-profund-caries
Helt op til 1 ud af 3 af dine patienter lider af isninger* Således ser den eksponerede dentin ud igennem et mikroskop.
Sensodyne® Repair & Protect giver klinisk bevist langvarig beskyttelse mod dentin-hypersensibilitet**
* Addy M. Int Dent J 2002; 52: 367-375. ** Danner et beskyttende lag på de sårbare områder af tænderne. Børst to gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger.
∕
2018
∕
122
∕
11
981
CDK/CHSENO/0048/16 211216
Ved hjælp af NovaMin® teknologi dannes et hydroxyapatit-lignende lag på tændernes eksponerede dentin. Dette lag beskytter de sårbare områder på tænderne og modvirker isninger.
T ∕ portræt
“Jeg gik til valg på at samle foreningen. Det, synes jeg, er lykkedes” Freddie Sloth-Lisbjergs formandsperiode udløber efter syv år, når der skal vælges ny formand på hovedgeneralforsamlingen i slutningen af november. Tandlægebladet har mødt ham til en snak om resultater, dilemmaer og SVÆRE BESLUTNINGER. TEKST TRINE GANER / ILLUSTRATION RASMUS MEISLER
982
T ∕ portræt
S
CENERIET er smukt og dramatisk. I baggrunden blå himmel, spredte skyer, bjergtinder. I forgrunden en mand, der sidder og hviler på et klippestykke på kanten af en afgrund. Iklædt fuldt cykeloutfit med hjelm, briller og cykelhandsker. Manden er Freddie Sloth-Lisbjerg fotograferet på en af hans talrige cykelferier på Mallorca. Billedet fungerer som pauseskærm på hans telefon, og som med det meste andet i hans professionelle og private liv har det en pointe. Billedet skal nemlig være en konstant påmindelse om, at der findes andet i livet end fagpolitik – en påmindelse, der har været brug for en del gange i de syv år, hvor han ud over sit virke som klinikejer i Kolding har stået i spidsen for landets tandlæger. At det er syv år, hvor ikke bare kalenderen, men også hovedet har været fyldt til bristepunktet med fagpolitik, står klart, da Tandlægebladet møder den afgående formand til en snak om politiske resultater, dilemmaer og svære beslutninger – også dem, der i bakspejlet viste sig at være forkerte.
“
Hvis man vil have indflydelse på Christiansborg, hjælper det ikke, at man snakker med fem stemmer. Vi skal tale ud fra fagligheden, ikke økonomien, og det gør vi med langt større overbevisning, når vi er en samlet forening
984
En samlet forening Når man spørger ham, hvad der er det vigtigste, han har opnået i sine år som formand, falder svaret prompte: – Jeg gik til valg på at være den, der samlede foreningen. Det synes jeg er lykkedes. Da jeg tiltrådte, var Tandlægeforeningen stadig i manges øjne en forening for klinikejere. Det er foreningen ikke længere. Det startede allerede med min forgænger Susanne Andersen, og det arbejde har jeg taget videre, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. Det er vigtigt, fordi det har styrket foreningens stemme og indflydelse, mener han. – Hvis man vil have indflydelse på Christiansborg, hjælper det ikke, at man snakker med fem stemmer. Vi skal tale ud fra fagligheden, ikke økonomien, og det gør vi med langt større overbevisning, når vi er en samlet forening. Hvis nogen skal lytte til os, skal vi først og fremmest være tandlæger, ikke ejere af en klinik eller ansatte det ene eller det andet sted, siger han. Proaktiv profil En anden af de forandringer, som han har stået i spidsen for som formand, er ifølge ham selv et skifte til en mere proaktiv profil i medierne. – Da jeg tiltrådte, var det mit mål, at det skulle være Tandlægeforeningen, journalisterne ringede til, når de skulle have en udtalelse om noget tandlægefagligt og noget politisk på vores område. Og vi er langt mere synlige i mediebilledet i dag, end vi var tidligere, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.
Alligevel har han gennem alle årene været mødt med et ”umætteligt” krav fra medlemmerne om mere synlighed og skarpere profil. Et krav, der har været tiltagende efter opsagt overenskomst og særlov. Det forstår den afgående formand, men han mener samtidig, at man med en for skarp retorik risikerer at svække sin position. – En endnu skarpere profil kan betyde splittelse internt i foreningen. Jeg forstår godt, at det umiddelbart kan virke tillokkende at råbe højt i håb om at blive hørt. Men man risikerer at blive skudt i skoene, at man arbejder for økonomisk vinding til klinikejerne. Vi har bevidst fravalgt at diskutere indkomst. Og selv om man skubber patienterne foran, er jeg bange for, at det bliver for nemt gennemskueligt, hvorfor man råber så højt, siger han. Medlemmernes mandat Og netop den balanceakt, som det er at skulle navigere krav fra medlemmer og politisk bagland på den ene side og samarbejdet med myndigheder og politikere i bl.a. regioner og på Christiansborg på den anden, har været et dilemmafyldt farvand at bevæge sig i. Det oplevede Freddie Sloth-Lisbjerg bl.a. under forhandlingerne om den nu opsagte overenskomst. – Jeg havde kontakten til ministeren, og hun gav os et tilbud om en økonomisk ramme, som jeg vid-
∕
2018
∕
122
∕
11
ste var det bedste, vi kunne få, men som jeg også vidste, at medlemmerne aldrig ville gå med til. Som formand kommer du ikke som dig selv. Din egen holdning er i princippet irrelevant i den situation. Du kommer på medlemmernes mandat, siger han. Fagpolitisk debat på Facebook Når man spørger ham, om der er noget, han fortryder, er svaret umiddelbart nej. Beslutninger træffes altid i en kontekst, som han siger, og som sådan skal de bedømmes. Også når man senere kan se, at tingene udvikler sig anderledes, end man kunne forudsige. Et af de områder, hvor udviklingen et kommet bag på ham, vedrører den lukkede Facebook-gruppe Tandlæger. – Jeg og vi i Tandlægeforeningen var nok for sene til at se gruppens betydning som forum for fagpolitiske debatter. Jeg så den mere som et sted, hvor der udveksledes faglige erfaringer, og jeg syntes, at det var for tidskrævende hele tiden at skulle følge med og debattere derinde. Desuden mener jeg, at det er et problem, at selv om mange medlemmer er der og følger med, er det langtfra alle. Det har jeg ikke ændret holdning til, men jeg har flyttet mig i den forstand, at jeg i dag er klar over, at jeg som ¾¾
985
T ∕ portræt fagpolitiker er nødt til at være til stede på sociale medier i et eller andet omfang, siger han. Det er dog med blandede følelser, for selv om han anerkender, at det har bidraget til at styrke den fagpolitiske debat blandt medlemmerne, mener han også, at Facebook og gruppen Tandlæger har en række begrænsninger som politisk debatforum. – Facebook er ikke en forening. Facebook er ikke demokrati. På Facebook bliver det nemt de hurtige statements i jagten på likes på bekostning af refleksionen. Det bliver flygtigt, og der er mange, der taler, og færre, der lytter. Hvis man skal udvikle fællesskabet, skal man mødes, siger Freddie SlothLisbjerg.
“
Helt ærlig: Jeg frygter at falde i et sort hul. Jeg har elsket at være formand, og det ærgrer mig da, at jeg skal forlade arenaen netop nu, hvor der sker så mange store og vigtige ting inden for tandplejen
986
Et tog, der kørte Netop ønsket om at udvikle et fællesskab er baggrunden for, at han sammen med 15 tandlægekollegaer har stiftet tandlægesammenslutningen Harald. – Da kæderne for et par år siden for alvor begyndte at lave opkøb i branchen, havde jeg som mange andre fornemmelsen af, at der var et tog, der kørte, som man skulle skynde sig at hoppe med på, hvis ikke man ville stå tilbage på perronen. Jeg kunne se, at der var brug for samarbejde, og da jeg synes, at det bør være tandlæger, der ejer klinikker, var Harald-modellen løsningen for mig. Beslutningen har dog ført til en del kritik fra flere sider. For kan en formand for Tandlægeforeningen være med i en kæde – eller en tandlægesammenslutning, som Harald betegner sig selv? Ja, mener Freddie Sloth-Lisbjerg – ikke overraskende. For en formand for Tandlægeforeningen har en klinik eller en ansættelse ved siden af formandshvervet, og man skal derfor uanset hvad kunne jonglere flere kasketter. Han gjorde sig dog overvejelser om timingen. – Jeg kunne have ventet, til jeg ikke længere var formand, med at realisere idéen, men jeg syntes, at det ville være forkert at spille med lukkede kort, når nu beslutningen var truffet. Jeg er mere til åbenhed, og jeg står gerne på mål for det her, siger han. Sort hul Det er næsten ikke nødvendigt at spørge den afgående formand, om han kommer til at savne at sidde i formandsstolen. For har man set Freddie Sloth-Lisbjerg lede et møde, læst hans ledere eller oplevet ham på en talerstol, er man ikke i tvivl: Han kan lide at sidde for bordenden. Og at han nu overlader førertrøjen til en anden, sker kun, fordi hans periode ifølge vedtægterne slutter nu. – Helt ærlig: Jeg frygter at falde i et sort hul. Jeg har elsket at være formand, og det ærgrer mig da,
at jeg skal forlade arenaen netop nu, hvor der sker så mange store og vigtige ting inden for tandplejen, siger han. Det, han kommer til at savne, er ikke magten, som han siger. For som formand har man ikke magt, man har indflydelse, mener han. – Som formand handler det ikke om at gennemtvinge dine egne synspunkter, men om at få alle til at spille sammen om at skabe noget i fællesskab. Det er i dialogen, du får din legitimitet. Det er den del, der er rigtig sjov. Og det er det, jeg for alvor kommer til at savne, siger han. Til gengæld får han nu mulighed for at bruge mere tid med sin familie, som mange gange igennem de sidste syv år har måttet se sig nedprioriteret til fordel for et møde, en rejse, en telefonsamtale eller blot oplevet fraværende mand, far og bedstefar, der havde tankerne et andet sted. Og turene på cyklen bliver også flere. Og dog. For Freddie Sloth-Lisbjerg slipper ikke helt. Den afgående formand har nemlig besluttet at stille op til hovedbestyrelsen ”for at bygge bro og sikre, at der stadig er en midtsøgende stemme”, som han siger. Så hvis repræsentantskabet på hovedgeneralforsamlingen vil det, bliver han siddende – selv om han fremover må overlade bordenden til en anden.♦
Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling finder sted den 24. november 2018. Følg med på Tdlnet.dk og Tandlaegebladet.dk.
∕
2018
∕
122
∕
11
BLÅ BOG Freddie Sloth-Lisbjerg er født i 1958 ved foden af Thiese kirkebakke. Han blev færdig fra Tandlægehøjskolen i Aarhus i 1983. Efter aftjent værnepligt i Militærtandplejen på Randers Kaserne flyttede han i 1984 til Tyskland. Han var først ansat, men efter små to år købte han sin egen klinik i en lille by i det nordlige Tyskland sammen med sin hustru Pia Sloth-Lisbjerg. Efter 10 år vendte han tilbage til Danmark, hvor han blev ansat i Give Kommunale Tandpleje. Her var han først knap fem år som cheftandlæge, derefter indtil 2011 deltidsansat tandlæge sideløbende med arbejdet på den klinik i Kolding, som han købte i 2000 sammen med sin hustru og sin svoger Bo Lisbjerg. I 2011 blev han formand for Tandlægeforeningen. Sideløbende med formandshvervet har han arbejdet to dage om ugen på sin klinik i Kolding, ligesom han har engageret sig i det fagpolitiske arbejde på europæisk niveau – siden 2016 som medlem af bestyrelsen i den europæiske tandlægeorganisation Council of European Dentists (CED).
987
I klemme på Frederiksberg Christian Daric-Schøtt og flere kollegaer i den kommunale tandpleje på Frederiksberg er kommet i klemme i en strid om ord og formuleringer og KAN IKKE FÅ DEN LØN, DE ER BLEVET LOVET. ATO, der har forhandlingsretten i kommunen, vil ikke skrive under på lønaftalerne, før formuleringerne bliver ændret, og Frederiksberg Kommune nægter. Hvis konflikten ikke bliver løst i denne måned, vil Tandlægeforeningen tage sagen videre i det fagretlige system, så medlemmerne kan få det, de har krav på. TEKST ANNE BURLUND FOTOS THOMAS NIELSEN
988
∕
2018
∕
122
∕
11
989
T ∕ nyhed
A
FTALT LØN, der ikke bliver udbetalt, og arbejde uden kontrakt. Flere og flere tandlæger i Frederiksbergs kommunale tandpleje henvender sig til Tandlægeforeningen, fordi de oplever, at deres lønsager bliver trukket i langdrag af ATO imod deres eget ønske. Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) har i dag forhandlingsretten i Frederiksberg Kommune, og selvom Tandlægeforeningen får forelagt lønudkast for foreningens egne medlemmer og kan godkende efter drøftelse med medlemmet, er det ATO, der i sidste ende skal vende tomlen op eller ned, når det drejer sig om kommunalt ansatte tandlæger i Frederiksberg Kommune. Og det har organisationen igennem længere tid konsekvent undladt at gøre, fordi man er utilfreds med en specifik ordlyd om bortfald af funktionstillæg, som Frederiksberg Kommune har i sine lønaftaler. Uden kontrakt på 10. måned Tandlægebladet har talt med flere medlemmer af Tandlægeforeningen ansat i Frederiksbergs kommunale tandpleje, hvis lønsager ligger og venter på en underskrift hos ATO. En af dem er Christian Daric-Schøtt, der har været ansat i kommunen siden januar i år. Hans kontrakt er cyklet frem og tilbage mellem ATO og Frederiksberg Kommune og har efter 10 måneder stadig ikke fået de påkrævede underskrifter. Og det gør Christian DaricSchøtt vred og frustreret: – Jeg synes, at det er helt absurd! Jeg er medlem af Tandlægeforeningen, men det er ATO, der beslutter, hvordan mit ansættelsesforhold skal forløbe, og som nu spænder ben for, at jeg får en kontraktlig ansættelse.
53%
af de overenskomstansatte tandlæger i København og på Frederiksberg er medlem af Tandlægeforeningen
56%
af de overenskomstansatte i alle landets kommuner er medlem af Tandlægeforeningen Kilde: Akademikernes Centralorganisation og Tandlægeforeningen
990
Mens resten af landets kommuner har delt forhandlingsret, har ATO haft forhandlingsretten i Frederiksberg og København siden 1996, hvor udbryderforeningen havde flere kommunalt ansatte medlemmer i kommunerne end Tandlægeforeningen. I dag er billedet dog markant anderledes, da størstedelen af de ansatte tandlæger i de to kommuner er organiseret i Tandlægeforeningen. Sager i hårdknude Et af stridspunkterne er formuleringen i tandlægernes lønaftale, der handler om løntillæg. I kommunens lønaftale står, at et funktionstillæg bortfalder, når funktionen ophører. ATO ønsker dette ændret, så funktionstillægget bortfalder med det individuelle opsigelsesvarsel. Sagt på en anden måde: Det skal varsles, hvis man sættes ned i løn, fordi ens funktion ændres. Og ATO nægter at skrive under, før Frederiksberg Kommune giver sig. Det betyder, at flere af Tandlægeforeningens medlemmer ikke får det løntillæg, som tandplejens ledelse vil give, og som tandlægerne har erklæret sig enige i. Andre medlemmer har oplevet at komme ud med et dårligere resultat end det funktionstillæg, som Tandplejens ledelse ønskede at give – vel at mærke efter at ATO har forhandlet sagen videre og ikke ville skrive under på den nævnte formulering. Sagerne trækker derfor i langdrag, og nogle medlemmer har ventet næsten et år uden at kunne få det løntillæg, de er blevet stillet i udsigt. Demokratisk problem I Christian Daric-Schøtts tilfælde er det også formuleringen om funktionstillæg, der er en kæp i hjulet. Tillægget udgør en ”ikke uvæsentlig del af lønnen”, som han formulerer det, og det principielle i sagen irriterer ham: – Som tandlæge skal vi sikre os samtykke, når vi fx behandler børn. Men her kan ATO, som jeg ikke engang er medlem af, handle uden samtykke imod min vilje. Det mener jeg udgør et stort demokratisk problem, understreger Christian Daric-Schøtt og påpeger, at det potentielt ville kunne have store konsekvenser for hans privatliv: – Tænk, hvis jeg stod og skulle købe hus og tage et stort banklån – og ikke kunne fremvise en kontrakt? Det er jo langt ude! Formand for Offentligt Ansatte Tandlæger (OATU) i Tandlægeforeningen, Susanne Egtoft, er principielt enig med ATO i sagens kerne, men hun mener ikke, at det bør gå ud over de enkelte medlemmer, at ATO ikke kan blive enig med Frederiksberg Kommune. – Det er en uholdbar situation. Vores medlemmer kommer i klemme og får ikke den løn, de har krav på. Vi synes, at kampen er relevant, men den ¾¾
21. november
2018
Christian Daric-Schøtt har arbejdet i Frederiksbergs kommunale tandpleje siden januar i år, men har efter ti måneder stadig ikke fået en underskrevet kontrakt.
∕
2018
Oktober
∕
122
∕
11
Der er planlagt møde mellem Tandlægeforeningen, ATO og Frederiksberg Kommune, hvor man håber at finde en løsning . Hvis ikke vil Tandlægeforeningen gå videre med sagen i det fagretlige system. Mødet er afholdt efter redaktionens slutning.
2018
Tandlægeforeningen mener, at ATO bruger forhandlingsretten til at holde fast i en principiel holdning, hvilket skader Tandlægeforeningens medlemmer . Derfor afholdes møder med hhv. KL, AC og Frederiksberg Kommune for at finde en løsning på problemet. Det er ikke lykkedes.
2018
I tråd med Tandlægeforeningens ønsker fremsætter KL et krav om delt forhandlingsret på Frederiksberg og København i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Punktet blev ikke forhandlet.
1996
TNL vinder en sag i voldgiftsretten og får forhandlingsretten for de overenskomstansatte tandlæger i Frederiksberg Kommune.
1994
TNL vinder en sag i voldgiftsretten og får forhandlingsretten for de overenskomstansatte tandlæger i Københavns Kommune.
1988
TNL vinder i en retssag forhandlingsretten for tjenestemandsansatte tandlæger i kommunen i det daværende Københavns Amt (København og Frederiksberg Kommuner). I resten af landet er forhandlingsretten for tandlæger i kommunerne delt mellem Dansk Tandlægeforening og TNL via den såkaldte Tandlægernes Fællesrepræsentation. Tandlægeforeningen fik forhandlingsretten for ansatte i stat og region.
1985
I maj 1985 melder 75 % af de offentligt ansatte børnetandlæger sig ud af Dansk Tandlægeforening og danner Tandlægernes Nye Landsforening (TNL).
991
T ∕ nyhed bør udkæmpes på en anden måde, så det ikke går ud over de enkelte medlemmer, siger Susanne Egtoft. Formand for ATO’s forhandlingsudvalg, Valdemar Hein, forstår godt de klemte tandlægers frustration, men han mener, at man er nødt til at kæmpe den principielle kamp. – Det er stærkt beklageligt, at nogle tandlæger kommer i klemme, uanset hvilken fagforening de er medlem af. Men som fagforening bliver vi nødt til at arbejde ud fra de store linjer. Vi kan ikke imødekomme den enkelte tandlæges ønske om at få underskrevet en lønaftale, som ATO mener er skadelig for alle andre tandlægers interesser, siger han. Forsøg på mægling Gennem årene har Tandlægeforeningen taget flere initiativer til dialog med ATO for at finde en holdbar løsning til gavn for alle parter, herunder muligheden for at lave en aftale om organisationsfrihed i de to kommuner. Og der er nu i håb om en løsning inviteret til et dialogmøde med deltagelse af Tandlægeforeningen, ATO og overtandlæge på Frederiksberg, Lotte Høier. Hvis ikke der findes en løsning, vil Tandlægeforeningen gå videre med sagen om at få delt forhandlingsretten, så Tandlægeforeningen kan forhandle for egne medlemmer i Frederiksberg Kommune. Ved redaktionens afslutning (den 14.11.) var det endnu uvist, hvad der kom ud af mødet. Susanne Egtoft håber, at parterne kan nå til enighed. – Jeg håber, at vi på det møde kan finde en løsning til gavn for alle. Det kræver, at alle skeletter i skabet først bliver ryddet af vejen. Derefter kan vi arbejde på, hvordan en fremadrettet løsning kan se ud. Grønt lys til søgsmål Hvis der ikke kan findes en løsning, har Tandlægeforeningens hovedbestyrelse givet grønt lys til, at der kan indledes en sag, der afprøver spørgsmålet om delt forhandlingsret for kommunalt ansatte tandlæger i Frederiksberg og Københavns Kommune. Det vil i givet fald være Tandlægeforeningens eneste mulighed for at finde en varig løsning for medlemmerne, der er kommet i klemme. Og Susanne Egtoft er indstillet på, at det kan blive konsekvensen: – Hvis ikke vi på mødet midt i november kan lave en aftale, må vi tage sagen mod KL. Langt de fleste af tandlægerne i Frederiksberg og Københavns Kommuner er i dag medlem af Tandlægeforeningen, og derfor giver det mindre end nogensinde mening, at det er ATO, der alene har forhandlingsretten, siger Susanne Egtoft. ♦ Det har ved redaktionens afslutning ikke været muligt at få en kommentar fra Lotte Høier, Frederiksberg kommunale tandpleje.
992
Jeg synes, at det er helt absurd! Jeg er medlem af Tandlægeforeningen, men det er ATO, der beslutter, hvordan mit ansættelsesforhold skal forløbe CHRISTIAN DARIC-SCHØTT Tandlæge i Frederiksberg Kommune
FORBEDRER DEN GINGIVALE SUNDHED
VED AT BRINGE DET ORALE MIKROBIOM I BALANCE* Zendium er en fluortandpasta, der indeholder naturlige
sundhedstilstand, hos 83% af Zendium
enzymer og proteiner med dokumenterede kliniske
brugerne.1** Når du har patienter med gingivitis:
fordele. I et nyt kontrolleret klinisk studie, over tre
Motiver, instruer i tandbørstning og approksimal
måneder forbedredes den gingivale
rengøring og anbefal brug af Zendium.
Læs mere her: www.zendium.dk
STYRKER MUNDENS EGET FORSVAR *Refers to the oral plaque microbiome and the relative abundance of bacterial species with a known association with gum health or disease after 14 weeks of brushing twice a day with Zendium when compared to baseline. **Refers to the results of a gum health study (UK 2017) on the 113 people who used Zendium (total subjects = 229) and a measurement of gingival health by the Modified Gingival2018 Index (Lobene) 122 after 11 13 weeks. 1. West N et al. A toothpaste containing enzymes and proteins improves gingival health. Abstract presented at CED-IADR 2017.
∕
∕
∕
993
Unavngivet 1 1
29/01/18 14.24
Ny betalingsprocedure i Tandlægeforeningens Praksisforsikring Alle klinikejere, som er medlem af Tandlægeforeningen, er omfattet af Praksisforsikringen. Indtil den 1. juni 2018 har klinikejerne betalt præmien til Praksisforsikringen via regionerne, men da Tandlægeoverenskomsten nu er opsagt, vil præmiebetalingen fremover ske direkte til Praksisforsikringen. Opkrævning af præmien til Praksisforsikringen Klinikejere vil fremover modtage en opkrævning på præmien for alle forskringsordningerne under Praksisforsikringen: erhvervsansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, sikringsordning og retshjælpsforsikring. Retshjælpsforsikringen er indtil 31.12.18 blevet opkrævet sammen med kontingentet til Tandlægeforeningen, men vil fra 2019 blive opkrævet sammen med de øvrige forsikringsordninger under Praksisforsikringen. Opkrævningen af præmie til Praksisforsikringen vil fremover ske kvartalsvist, men i december 2018 vil klinikejerne modtage to opkrævninger, svarende til perioden efter overenskomstopsigelsen i 2018 og for 1. kvartal 2019: Præmie 1.6.18-31.12.18: 1.750 kr. (erhvervsansvar/ arbejdsskade/sikringsordning) Præmie 1. kvartal 2019: 1.125,50 kr. (erhvervsansvar/ arbejdsskade/sikringsordning/retshjælp) Hvordan fastsættes præmien til Praksisforsikringen? En af fordelene ved en kollektiv ordning er, at den enkelte klinikejer får en lavere præmie, end man kan få ved individuel oprettelse af forsikringerne. Helt konkret har Praksisforsikringen forhandlet så gode 19840_TF-P brevpapir.indd 1 vilkår for de fire forsikringsordninger, at klinikejerne stort set kun betaler for skaderne samt et fast admini-
994
strationsgebyr. Det giver en fordelagtig samlet præmie for alle fire forsikringsordninger på 4.502 kr. for hele 2019. Præmien fastsættes ud fra antal klinikejere, der er medlem af Tandlægeforeningen og er ens for alle klinikejere, uanset hvor mange timer man arbejder, og uanset hvor mange ansatte/klinikejere der er på klinikken. Opstart og ophør af klinik Nye klinikejere vil blive opkrævet fra førstkommende kvartal efter meddelelse til Tandlægeforeningen om ny klinikejerstatus. Når en tandlæge ophører som klinikejer, vil betalingen ophøre ved førstkommende kvartal efter ophøret. Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om de forskellige forsikringsordninger, kan du læse mere på Praksisforsikringens hjemmeside www.tryghedsordningerne.dk. Du kan også kontakte Praksisforsikringens sekretariat på telefon 3946 0060 eller sende en mail til web@tf-praksisforsikring.dk
Praksisforsikringens forsikringsordninger: • Erhvervsansvarsforsikring • Retshjælpsforsikring *) • Arbejdsskadeforsikring • Sikringsordning 13/09/07 8:15:08
*)
Både for ansatte og klinikejer
Den bedste løsning til den helt rigtige pris
MK – KRONE & BRO Kr.750,-
BRUXIR – FULL CONTOURED ZIRKON Kr.750,-
BRUXIR – FULL CONTOURED ZIRKON ONE LAYER Kr.750,-
CUBE X – TRANSLUCENT FULL ZIRKON Kr.954,-
CAD / CAM BARRE KONSTRUKTION Kr.14.892,-
IMPLANTAT KRONER & BROER FRA Kr.1.158,-
PARTIEL PROTESE Kr.1.933,-
TELESKOP LØSNING FRA Kr.3.560,-
SNORKESKINNE (2 DELT) Kr.2.583,-
Eidorff dental / Tværdiget 18 / 2730 Herlev / T: 44 94 90 09 / M: info@lab.dk / www.edd.dk
T ∕ kom til orde
På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve ca. 500 ord Kommentarer ca. 500 ord Essay ca. 1.000 ord Kronikker ca. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder ca. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.
De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag. Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.
referat ← CASPER KRUSE Videnskabelig assistent Institut for Odontologi og Oral Sundhed Aarhus Universitet
ZENDIUM FORSKERPRIS 2018 KLINISK PROFESSOR, OVERTANDLÆGE, PH.D. SVEN ERIK NØRHOLT MODTOG ZENDIUM FORSKERPRIS 2018 DEN 10. OKTOBER 2018.
D
E MERE END 200 fremmødte tilhørere blev budt velkommen af Lene Heilskov fra Zendium Professional Communication, Unilever A/S. Hun udtrykte sin glæde over, at Zendium siden første prisuddeling i 1984 på det daværende Århus Tandlægehøjskole, årligt har haft mulighed for at tildele Zendium Forskerpris til en dansk forsker, der har ydet en særlig indsats inden for fagområdet odontologi. Herefter blev ordet givet til professor Ann Wenzel, der motiverede priskomitéens begrundelse for at tildele netop Sven Erik Nørholt årets Zendium Forskerpris. Hun fortalte kort om Sven Erik Nørholts karriere på såvel Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, hvor Sven Erik Nørholt i 2013 tiltrådte et klinisk professorat. Her citerede Ann Wenzel den daværende dekan på Health for ved tiltrædelsesforelæsningen at sige følgende: ”Af en forsker med et kirurgisk speciale at være, har han rigtig mange publikationer på sit
996
CV”. Herefter fremhævede Ann Wenzel de forskellige forskningsområder, som Sven Erik Nørholt har beskæftiget sig med. For ham har det altid været vigtigt, at forskningen og klinikken hænger sammen, så patienterne altid får størst mulig gavn af den nyeste viden. Sven Erik Nørholt har haft samarbejde med forskere fra mange andre odontologiske discipliner end lige netop kæbekirurgien, ligesom han har været vejleder på såvel ph.d.-projekter og skolarstipendiatprojekter. Ann Wenzel sluttede sin tale med på komitéens vegne at ønske Sven Erik Nørholt tillykke med prisen og gav herefter ordet til årets prismodtager.
ZENDIUM-FOREDRAGET – ”HELT IND TIL KÆBEBENET” Sven Erik Nørholdt indtog scenen og startede med at skitsere sit 30-årige virke, hvor størstedelen har været fokuseret på kæbekirurgien. Han takkede alle samarbejdspartnere og kolleger for et spændende fagligt liv, der har været delt mellem en klinisk del og en forskningsdel. Han fortalte, at han har følt sig privilegeret i sit virke, men også at han har været heldig at være på det rigtige sted med de rigtige personer, der har vejledt og motiveret ham til det videre arbejde med både forskning og i klinikken. Som indledning til sit foredrag skitserede Sven Erik Nørholt de tre fokusområder i sin hidtidige forskning: 1) Behandling af post-operative smerter, 2) Behandling af vækstforstyrrelser i kæberne, herunder særligt behandling med distraktionsosteogenese og 3) Osteonekrose i kæberne som følge af medicinering med antiresorptive midler. Behandling af post-operative smerter I starten af sin forskerkarriere arbejdede Sven Erik Nørholt med at optimere behandlingen af postoperative smerter, og han anvendte i den forbindelse ”Visdomstandsmodellen” i forskellige kliniske smertestudier. Modellen bygger på, at forløbet efter oral kirurgi er forudsigeligt med hævelse og smerter. Baseret på disses studier forsvarede han sin ph.d.-afhandling med titlen ”Treatment of acute pain following removal of mandibular third molars” i 1998. Sven Erik Nørholt fortalte om, hvordan forskellige smertestillende præparater og placebopræparater blev evalueret til post-operativ smertelindring. I disse studier blev det vist, at man ikke kan snyde sig ud af de post-operative smerter efter visdomstandsfjernelse med placebopræparater, samt at NSAID har en bedre smertelindrende effekt end morfin. NSAID, som fx ibuprofen og paracetamol, er i dag netop førstevalget til postoperativ smertelindring efter både små og større kirurgiske indgreb i det maxillofaciale område.
∕
2018
∕
122
∕
11
For Sven Erik Nørholt har det altid været vigtigt, at forskning og klinikken hænger sammen Behandlinger af vækstforstyrrelser i kæberne Sven Erik Nørholt fortalte, at netop behandling af vækstforstyrrelser er en stor del af arbejdet på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. Disse behandlinger varetages i et interdisciplinært samarbejde mellem kæbekirurger og specialtandlæge i ortodonti. Gennem årene er behandlingsplanlægningen på patienter med vækstforstyrrelser i kæberne gået fra at ske ud fra gipsmodeller til i dag at foregå rent digitalt, så både specialtandlægerne og ikke mindst patienten kan visualisere behandlingsforløbet samt det forventede behandlingsresultat. Mulighederne for ortognatkirurgisk behandling af vækstforstyrrelser blev rigt illustreret gennem forskellige patienttilfælde. Det blev konkluderet, at de kirurgiske metoder i store træk er de samme som for 50 år siden, og selvom der er mange muligheder, så er der fortsat tilfælde, hvor klassisk ortognat-kirurgi er utilstrækkeligt. Denne konklusion blev elegant brugt som indledning til næste emne inden for behandlingen af vækstforstyrrelser i kæberne, nemlig distraktionsosteogenese. Denne teknik blev oprindeligt udviklet af den russiske ortopædkirurg Dr. Ilizarov. Teknikken går ud på, at man laver en kontrolleret frakturlinje i knoglen, der ved hjælp af et fast distraktionsapparatur strækkes ca. 1 mm i døgnet. Dette giver mulighed for vækst af ny knogle fra frakturlinjerne, og samtidigt strækkes blødtvævet med efterfølgende minimal elastikeffekt. Siden 1995 har Sven Erik Nørholt og hans kolleger arbejdet med denne teknik på bl.a. patienter med børneleddegigt eller læbe-gane-spalte. Fordelene ved distraktionsosteogenese er mindre arvævsdannelse og lavere tendens til tilbagefald, hvilket giver et meget forudsigeligt resultat. Yderligere laves klassisk ortognatkirurgi først efter endt vækst, hvorimod man i mange tilfælde med distraktionsosteogenese kan udnytte væksten og derfor behandler allerede i teenagealderen. Distraktionsapparaturet placeres via en intraoral adgang, og den aktive behandlingsperiode
997
T ∕ kom til orde
er oftest få uger, hvorefter apparaturet anvendes til fiksation i 3-6 måneder, hvor knoglen i området modner. Sven Erik Nørholt viste i sit foredrag flere patienttilfælde succesfuldt behandlet med distraktionsosteogenese og understregede metoden som værende mere skånsom end klassisk ortognatkirurgi.
Osteonekrose i kæberne Sidste del af foredraget omhandlede det stigende antal tilfælde af osteonekrose i kæberne hos patienter behandlet med antiresorptiv medicin (fx bisphosphonater). Denne type medikamenter gives hovedsageligt til to patientgrupper: osteoporosepatienter og cancerpatienter med knoglemetastaser, der får nedsat resistens mod infektion i kæbeknoglen samt en nedsat evne til knogleheling som følge af den antiresorptive medicin. Den stigende brug af de antiresorptive medikamenter hænger sammen med stigende levealder og længere canceroverlevelse. De to patientgrupper får typisk de antiresorptive medikamenter i vidt forskellig dosis, og den største risiko for osteonekrose ses hos cancerpatienterne, der får præparaterne i en langt højere dosis. Til gengæld er gruppen af osteoporosepatienter langt større, så de to patientgrupper udgør hver især ca. halvdelen af de patienter, der i Danmark diagnosticeres med osteonekrose i kæberne. Sven
Erik Nørholt fortalte, at før man kendte virkningsmekanismen af de antiresorptive medikamenter, var behandlingen en udfordring. Nu har man heldigvis fået etableret kliniske vejledninger for, hvordan disse patienter hjælpes bedst muligt både hvad angår forebyggelse og behandling. Osteonekrose opstår oftest efter ekstraktion, og det er derfor vigtigt at forsøge at bevare tænderne hos disse patientgrupper for at forebygge udviklingen af osteonekrose. Hvis der er opstået osteonekrose, bør patienten behandles og observeres på kæbekirurgisk hospitalsafdeling. Behandlingen omfatter antibiotikabehandling, kirurgisk fjernelse af den nekrotiske knogle og i nogle tilfælde aflukning af blødtvævet ved hjælp af PRF (platelet-rich fibrin) membraner. Igen viste Sven Erik Nørholt meget illustrative tilfælde af behandling af patienter med osteonekrose i kæberne. Afslutningsvis konkluderede han, at patienter i lavdosis antiresorptiv behandling, under hensyntagen til visse forholdsregler, kan behandles i almen tandlægepraksis, mens patienter i højdosis antiresorptiv behandling altid skal behandles i hospitalsregi, såfremt der er behov for ekstraktion eller oralkirurgiske indgreb. Som afslutning på sit foredrag takkede Sven Erik Nørholt sine mange forskningsmæssige samarbejdspartnere gennem tiden på både Aarhus Universitetshospital og Tandlægeskolen, Aarhus Universitet.
kommentar ← JØRGEN BUCHGREITZ Tandlæge, Tandlægen.dk Klinikhuset Allerød
PULPAANALGESI VED PULPITIS ACUTA I TANDLÆGEBLADET 2018;122:874-5 blev en guide med titlen: “Pulpotomi som akut behandling” og med den lovende undertitel: “Sådan gør du”, publiceret. Beskrivelsen i guiden af pulpabehandling ved pulpitis acuta giver god mening og er sufficient.
998
Fx er det en rigtig god idé altid at dække kanalindgangene med calciumhydroksyd evt. suppleret med teflontape, før den provisoriske fyldning anbringes. I praksis har jeg daglig omgang med pulpa og jævnligt i form af pulpitis acuta. Derfra ved jeg, at forslagene til at opnå smertedækning, altså pulpal
En mere kendt løsning kan være i ntraligamentær injektion. Den har hjulpet rigtig mange p atienter og tandlæger ud af en ellers desperat situation
de tilfælde (30 %), hvor der ikke er pulpal analgesi trods følelsesløshed af underlæben. Ultimativt, hvis alt andet glipper, kan man benytte sig af intrapulpal injektion. Det er virkningsfuldt. Bagefter er patienterne glade, hvis jeg må sige det på den måde. Så der er heldigvis andre løsninger end at sende patienten hjem med en ny tid og nogle ibuprofen og/ eller paracetamol, medens man håber på en snarlig, begyndende nekrose. Det er langtfra sikkert, at den optræder inden næste besøg. Og det er ikke helt sikkert, at patienten indfinder sig ved næste besøg. Med dette har jeg foreslået nogle behandlingsmuligheder i en situation, der kan være meget belastende for alle parter. Mulighederne er kendt af mange og bør blive brugt af alle. Så man kan sige: “Sådan gør du.”
analgesi, er utilstrækkelige, hvis diagnosen er pulpitis acuta. I overkæben er det foreslået at give infiltration. Det er lidt overraskende, da vi nok alle i kritiske situationer ved behandling af overkæbemolarer bruger ledningsanalgesi med depotet placeret distalt for tuber maxillae. Men man kan måske blot opfatte placeringen som en høj infiltration. Derudover vil rigtig mange smertegivende overkæbemolarer være svært glade for en supplerende ledningsanalgesi ved foramen palatinum major, og, hvis muligt, lidt oppe i den tilhørende kanal. Denne injektion kan gøre hele forskellen på en vellykket og en manglende smertedækning. I underkæbens molarregion er infiltrationsanalgesi ikke tilstrækkelig. Den skal, som det er anført, suppleres med ledningsanalgesi af n. alv. inf. Jeg vil dog hellere sige det omvendt, nemlig at ledningsanalgesien evt. kan suppleres med infiltration. At en korrekt placeret ledningsanalgesi, dvs. at der optræder følelsesløshed af underlæben, ikke giver sufficient pulpal analgesi i over halvdelen af tilfældene, er kendt og oplevet af mange. Derimod er det ikke alment kendt, at øget ventetid eller yderligere injektioner er virkningsløse, hvis den første injektion gav følelsesløshed af underlæben. Pulpal analgesi kan derimod opnås med intraossøs injektion. Den giver smertedækning i næsten alle tilfælde, men er desværre lidet kendt i Danmark. En mere kendt løsning kan være intraligamentær injektion. Den har hjulpet rigtig mange patienter – og tandlæger – ud af en ellers desperat situation. Det er en analgesi, der gør udmærket gavn, selv om den er kortvarig. En tredje løsning kan være intraseptal injektion, som hjælper i nogle af
∕
2018
∕
122
∕
11
999
T ∕ medlemsservice navne 40 HVIS IKKE DU ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk
Mikkel Møller Ørris Poulsen, Kolding, 26. november Stina Juhl-Berg, Fredericia, 29. november Britt Hansen, Vallensbæk Strand, 5. december Christine Guldager Ekwall, Skanderborg, 7. december Mette Hougaard Madsen, Roskilde, 14. december
50
Hanne-Rikke Freitag, Risskov, 10. december
60
85
Erik Gerhard Rasmussen, Hørsholm, 10. december
Dødsfald
††Ingrid Fischer, fødselsår 1931, kandidatår 1957, afgået ved døden 14. maj 2018 ††Vibeke Hedetoft, fødselsår 1945, kandidatår 1975 afgået ved døden 11. juni 2018
Fødselsdage 24/11-14/12 2018
Marianne Thordrup, Aarhus C, 3. december Dorte Kaarup-Christensen, Middelfart, 10. december Helle Skovbo Bersang, Skjern, 11. december
††Otto Svane-Sørensen, fødselsår 1934, kandidatår 1962 afgået ved døden 28. maj 2018
30
75
††Torben Schmidt, fødselsår 1954, kandidatår 1980 afgået ved døden 22. september 2018
Sara Sponholtz, København S, 27. november Simone Hjort Koch, København S, 5. december Pakeeza Ismail, Glostrup, 5. december Inleel Lundgård Shino, Aarhus C, 7. december Stella Rasmussen, Korsør, 10. december Saija Anniina Taipalus, Valby, 14. december
1000
Flemming Ellemann Richter Hansen, Tarm, 27. november Johnna Kristine Rasmussen, Langeskov, 29. november Jørgen Kaiser, Kongens Lyngby, 30. november Jesper Drøhse, Bryrup, 9. december Preben Nissen Bjerring, Værløse, 13. december
Tandlægeforeningen uddeler forskningsmidler, efterår 2018 Stilling
Navn
Projektoverskrift
Beløb
Konteret
Professor, institutleder
Anne Marie Lynge Pedersen
Muciner, glykoproteom og mikrobiom i spyt og spytkirtler hos patienter med primært Sjögrens syndrom
kr. 36.600
TFFF
Ph.d., dr.odont.
Lene Baad-Hansen
Modulation of orofacial pain by application of standardized pleasant, unpleasant and painful stimuli
kr. 45.000
FORSKU
Ph.d. stud.
Mathilde Frost Kristensen
Characterization of the bacterial composition in acidogenic areas of a dental biofilm
kr. 45.000
FORSKU
Tandlæge, ph.d. stud.
Luise Jungnickel
Udvikling i endodontisk status i en voksen dansk befolkning
kr. 58.800
KOF
Lektor
Daniel Belstrøm
Salivas mikrobiota og indhold af inflammatoriske markører hos patienter med psoriasis
kr. 55.000
FORSKU/TFFF/KOF
∕
2018
∕
122
∕
11
1001
T ∕ navnenyt
MAGNUS BJÖRNSSON Tandlæge, ph.d., Reykjavik, Island
Professor Palle Holmstrup modtager Bensow Prisen 2018
D
E NORDISKE TANDLÆGEFORENINGERS BENSOW PRIS gives til en nordisk forsker, som har ydet en væsentlig indsats til odontologisk forskning. Bensow Prisen er den største ærespris til en nordisk forsker indenfor odontologi, og prismodtageren vælges af en jury med medlemmer fra de danske, finske, islandske, norske og svenske tandlægeforeninger. Den præsenteres ved et af de nordiske tandlægeforeningers årsmøder. Årets Bensow prismodtager er professor og sektionsleder Palle Holmstrup fra Tandlægeskolens Afdeling for Parodontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Palle Holmstrup har tidligere også været professor og afdelingsleder ved Afdeling for Parodontologi, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet, og er æresdoktor ved Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet. Palle Holmstrup er forfatter til over 300 videnskabelige artikler og bogkapitler og har holdt over 450 forelæsninger og kurser i Danmark og udlandet. Denne gang blev prisen overrakt ved den Islandske Tandlægeforenings Årsmøde i Reykjavik den 2. november 2018. Elin Sigurgeirsdottir, præsident for den Islandske Tandlægeforening, som overrakte prisen, nævnte blandt andet følgende grunde til valget af Palle Holmstrup som prismodtager:
1002
- Palle Holmstrup er en internationalt anerkendt forsker, som har deltaget i adskillige nationale og internationale forskningsprojekter inden for parodontologi og mundslimhindelidelser. De sidste mange år har han hovedsagelig beskæftiget sig med forbindelsen mellem parodontitis og almensygdomme, fx
hjerte-kar-sygdomme, diabetes og reumatoid arthritis. Han har været med til at udvide både tandlægers og almenhedens viden indenfor dette højst relevante område, og det er en stor fornøjelse at overrække dette års Bensow Pris til Palle Holmstrup. ♦
Mindeord
Tandlæge Ane-Grethe Vistisen in memoriam Født den 22. maj 1956. Død den 4. oktober 2018
VI HAR MISTET en god ven, studiekammerat og medarbejder alt for tidligt. Ane-Grethe fik fred efter sin kamp mod kræften. Hun voksede op i Kirkeby ved Roslev og drog til Aarhus for at læse til tandlæge, hvor hun blev færdig i 1981. Efter et kort ophold i det vestjyske blev hun ansat i Hjørring Kommunale Tandpleje. Hendes hjerte brændte for børnene og de tandlægeangste patienter. Hun var en altid omsorgsfuld og engageret tandlæge. På tandklinikken i Højene, hvor hun arbejdede mange år, kendte hun alle børnene og vidste præcis, hvordan de skulle hjælpes til at klare tandbehandlingen. Centralisering af tandplejen til store klinikker var ikke lige hende, så da hun fik muligheden, delte hun arbejdet
∕
2018
∕
122
∕
11
mellem børnetandplejen og privat praksis, for de sidste år kun at arbejde i privat praksis. Her vil rigtig mange patienter savne hende. Trods sin sygdom havde Ane-Grethe stor livslyst. Indtil to uger før sin død arbejdede hun stadig, cyklede og spillede badminton. Hun blev hastigt dårligere, måtte indlægges og døde pludseligt. Ane-Grethe efterlader et stort savn hos alle. Privat var hun sprudlende, altid parat til at hjælpe med sin store omsorgsfuldhed eller klar til en engageret diskussion. Gjaldt det sport, var hun aldeles partisk. Tankerne går til hendes mand, Fathi, og børnene Sebastian og Sahra. Ane-Grethe havde den store glæde, at hun nåede at blive bedstemor til lille Hugo.
Henning Bak-Mikkelsen Lene Bovbjerg Mortensen Randi Abrahamsen
1003
T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.
Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 Sidsel Fogh Pedersen H. C. Ørstedsvej 38 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20
Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500
Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13 Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12
Region Midtjylland
Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70
Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00
Region Syddanmark
Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10
Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02
1004
Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00
Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66
Region Grønlands Tandlægeforening Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373
Tandlægernes Tryghedsordninger Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80
Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11
Ved alkohol- og misbrugsproblemer Psykolog Lasse Rossen Tlf. 28 12 50 56
Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk
ak
tu
VERDENS FØRSTE SAMMENSATTE ENDODONTISKE STIFT • Sammensat endodontisk stift med flere fine individuelle stifter • Bedste tilpasning til enhver rodkanalmorfologi • Perfekt egnet til mekanisk præparerede rodkanaler • Forstærker kroneopbygningen og cementeringskompositten • Alle materialer i sættet tilpasser hinanden
* Kontakt din lokale VOCO konsulent og hør om vores aktuelle tilbud.
Besøg os venligst i Cologne 12.-16.03.2019 Stand R8/S9 + P10, Hall 10.2 Stand C40, Hall 5.2
VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental
Ud
n le yt d til e bu d! *
el
T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2018 Deadline: 28. november 2018 Udkommer: 15. december 2018 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2019 Deadline: 9. januar 2019 Udkommer: 26. januar 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse
Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber
af teoretiske og praktiske færdigheder. Kursusbevis udstedes, hvis deltageren lever op til målene for kurset. Deltageren kan med støtte efterfølgende komme i gang med at foretage supragingival tandrensning på patienter. Info og tilmelding: www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse – Efterudd.klinikassistent. Sidste tilmelding 7. januar Praktikvejledning af klinikassistentelever • Dato: 24.-25. januar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Målgruppen er elevansvarlige, primært klinikassistenter, som ønsker at blive bedre til at støtte eleven i den praktiske oplæring på klinikken. Deltageren får teoretisk undervisning i vejledning og ”værktøjer”, som giver forudsætningerne til at professionalisere tilrettelæggelse og gennemførelse af praktisk oplæring af elever. Deltagerne få indblik i uddannelsens mål , indhold og struktur, samt lovgivningen. Deltagerne arbejder med praktikplanen, den god praktikplads, praktikvejlederen som rollemodel og instruktion og feed-back. Info og tilmelding: www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse – Efterudd.klinikassistent. Sidste tilmelding 7. januar. Afgangsprojekt på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis • Studiestart: 30. januar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 15. januar.
2019
januar Billundkursus • Dato : 11. 1. 2019, kl. 10.30 til 12. 1. 2019, kl. 13.00. • Sted: Hotel Legoland i Billund. Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger, tandplejere og de klinikassistenter, der behandler børn og unge i privat praksis. Info: Jannie Borgstrøm, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk Supragingival tandrensning og profylakse for klinikassistenter • Dato: 21.-25. januar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Målgruppen for kurset er klinikassistenter, der har erfaring med afpudsning af tænder og som gerne vil i gang med eller blive bedre til at foretage supragingival tandrensning. På kurset give korte oplæg inden der foretages praktiske øvelser på fantom og medkursister. Deltagerne arbejder på hinanden. Et yderligere aspekt i kurset er kommunikation med patienten og profylakse i forbindelse med behandling. Kurset afsluttes med evaluering
1006
februar Tandpleje for Borgere med særlige behov – AOP-modul • Studiestart: 5. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet henvender sig til erfarne klinikassistenter, der prioriterer at arbejde med borgere med fysiske eller psykiske handicaps, kroniske sygdomme, særlige sociale eller kulturelle forhold og ønsker at tilegne sig de særlige kompetencer, der betyder at disse kan inkluderes i privat praksis eller at hjælpe disse borgere i offentligt regi. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Service- og kvalitetsudvikling – AOP-modul • Studiestart: 6. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet henvender sig til erfarne klinikassistenter, der har fokus på at bidrage til at udvikle klinikken med mere effektive rutiner, bedre service og større udbytte for patienten, klinikken og medarbejderne. Efter deltagelse er klinikassistenten klar til at møde og opfylde de krav om systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation, som bliver
stillet til tandklinikken nu og i fremtiden. Klinikassistenten kommer til at beskæftige sig med klinikkens arbejde i forbindelse med forberedelse og dokumentation til tilsynsbesøg og vil kunne bidrage til at løfte tandklinikkens kvalitet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Tandpleje for Børn og Unge – AOP-modul • Studiestart: 7. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet henvender sig til erfarne klinikassistenter, der arbejder på klinikker med behandling af børn og unge (7-18 år) og som selvstændigt arbejder med eller har mod på denne type opgaver. Klinikassistenten vil få en omfattende viden om målgruppen, regler og love omkring målgruppens tandpleje og de mest almindelige orale sygdomme hos gruppen. De studerende blive i stand til at arbejde sundhedsfremmende med grupper og individer med udgangspunkt i netop deres vilkår og ressourcer. Den studerende kommer til at arbejde med og udvikle egen praksis. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Protetik – AOP-modul • Studiestart: 11. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes kompetencer i selvstændigt at kunne udfører arbejdsopgaver i forbindelse med fremstilling af fast og aftagelig protetik. Hovedvægten er langt på fremstilling af fast protetik og mindre grad på aftagelig partiel protetik. Efter dette modul er klinikassistenten en effektiv medarbejder, når der arbejdes med at fremstille protetik. Modulet er relevant for klinikassistenter i såvel privat praksis som i omsorgs- og specialtandplejen. Klinikassistenten bliver kvalificeret til at varetage en del af arbejdsgangene på klinikken i forbindelse med fremstilling af protetik og vil kunne bidrage til hæve tandklinikkens kvalitet og effektivitet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. januar. Tandpleje for 0-6 år og non-operativ behandling – AOP-modul • Studiestart: 18. februar. • Sted: SKT, Panum, Københavns Universitet. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at vurdere og fremme oral sundhed og udføre non-operativ behandling hos 0-6 årige. Modulet er relevant for de klinikassistenter, der arbejder på kliniker med småbørn og hvor klinikassistenten skal arbejde med selvstændige patientopgaver på førskolebørn og deres forældre som en del af det odontologiske team. Klinikassistenten bliver en vigtig brik i at medvirke til at børnene udvikler et stabilt og
solidt fundament for at bevare egne tænder og mundhule sund gennem hele livet. Ansøgning om optagelse og tilskud fra omstillingspuljen på www.skt.ku.dk – Efter- og videreuddannelse, AOP. Ansøgningsfrist: 10. februar.
marts Nordisk forening for Funktionshæmning og oral Helses forårskursus? • Dato: Fredag den 1.marts 2019 kl. 9.30-15.00 • Sted: Park hotel i Middelfart. Arrangør: NFH Patienter i omsorg – og specialtandpleje med marginal parodontitis - hvilke behandlinger giver bonus? Info: www.nfh-danmark.dk Efterfølgende afholdes der Generalforsamling i NFH- Dansk sektion . kl. 15.30-16.00 Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde • Dato: 1. – 2.marts 2019 • Sted: Hotel Comwell Sorø Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag. Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32
��l� ��e ��s� �o� ��e �a���n� 1:1 transfer of all patient data for reliable and predictable results with the PlaneSystem® approach
Computer Dental Diagnostics: theory and practice in the Alps! Scan to learn more
Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com
∕
2018
∕
122
∕
11
1007
Lokalbedøvelse på den gode måde
Prøv den GRATIS
betyder mindre stress for dig og din patient. CALAJECT™ hjælper dig til at lægge en mere behagelig bedøvelse. Computerstyringen sikrer et jævnt flow af analgesivæsken. Faktisk så kontrolleret, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. • Pennegrebet giver dig en god fingerstøtte og en mere afslappet og ergonomisk arbejdsstilling • Programmer til alle typer lokalanalgesi • Let at håndtere og betjene • Kræver ingen specielle forbrugsmaterialer Designet og fremstillet i Danmark af
Gl. Vejlevej 59 . DK-8721 Daugaard . Tlf.: +45 70 23 34 11 Fax: +45 76 74 07 98 . E-mail: export@ronvig.com
/
www.ronvig.com
En kunde om Carestream og DenTec:
”I visse situationer er et godt 3D billede en forudsætning for en optimal planlægning og et godt kirurgisk indgreb. Derfor kan vi ikke undvære vores CS 9000 3D. Nemt, hurtigt og sikkert for os og vore patienter. Vi har ikke haft de store udfordringer endnu, men når der er brug for råd og hjælp, står Claus altid klar. En varm anbefaling herfra!””
Specialtandlæge & Klinikejer – Lars Pallesen
Kontakt os for en snak om hvordan Carestream og DenTec kan hjælpe din klinik 45 83 27 92 eller info@den-tec.dk
1008
kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. D =Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav
om dokumenteret efteruddannelse
Adipositas
Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: DD Thomas Kofod Kirurgi: DD Tina Noer
Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk
Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. • Implantologi • Panoramarøntgen DD Franklin Læssø DD Kirsten Læssø DD Mia Herning DD Lisbeth Gilleshøj Henriksen
∕
2018
∕
122
∕
11
Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk
Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk
www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. DD Jan F. Thomsen DD Peter Lindkvist DD Lennart Jacobsen DD Birgitte Høgh DD Solrun Joensen DD Lars Bo Petersen DD Kenneth Jordy Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk • Implantologi • Kirurgi • Protetik • Kæbeprotetik • Behandlingsplanlægning • Parodontologi • ConeBeam (CBCT) • Panoramarøntgen • Fuldnarkose
Bidfunktion Jylland
DD Birgitte Skadborg
Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering DD Karin Fejerskov
Risskov Tandklinik Dybbølvej 25 , 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Steen Rosby
Stationsvej 1 , 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.
Sjælland DD Marianne Holst-Knudsen
Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk DD Per Stylvig
Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 DD Tandlæge Mads Bundgaard
Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9 , 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.
Børnetandpleje DD Anne Gro Holst Hansen
Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01
Dental og maksillofacial radiologi Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Pernille Egdø
SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Specialtandlægerne
Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse DD Hanne Hintze, dr.odont. DD Søren Schou, dr.odont. DD Helle B Nielsen DD Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk
1009
T ∕ medlemsservice
Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73
Implantater Fyn
Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandcenter DD Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk DD Steen Bjergegaard
Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning
Jylland Aalborg Implantat Center • Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. DD Thomas Jensen PROT. DD Michael Decker DD Lisbeth Lynderup DD Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk
1010
Brædstrup Implantat Center DD KIR. v/spec.tdl. John Jensen
KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl DD KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev DD PROT Birgitte Skadborg
• Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge DD Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik DD Niels Rintza
Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 • Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49
Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk DD Torben Lillie
• Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk DD Risskov Implantatklinik
– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk
Sjælland Kæbekirurgisk Klinik DD Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg DD Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk DD Lars Jessen
Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik DD Niels Gersel Pedersen
Specialtandlæge, dr.odont. DD Klaus Gotfredsen
Tandlæge, dr.odont. Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d. Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)
Specialtandlægerne I/S Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi DD Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT DD Pernille Egdø
SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade DD Malene Hallund DD Lars Pallesen Louise Barnechow DD Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Specialtandlægerne
Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. • Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk DD Torben Jørgensen
Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater
Kirurgi
Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose
Fyn
Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. • Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk
Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling DD Niels Rintza
Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99
Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. DD Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk
DD Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater • Inkl. narkose DD Søren Schou, dr.odont. DD Helle B. Nielsen DD Otto Schmidt DD Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk
Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center DD KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl DD KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk
Sjælland Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: DD Thomas Kofod Kirurgi: DD Tina Noer
Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk
Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti
Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen DD Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Specialtandlæge • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44
2018
∕
122
kæbekirurg DD Søren A. C. Krarup,
kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi DD Tandlæge Lee ApS
Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: DD Specialtandlæge Lars Pallesen DD Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh. DD Natashia Ingemarsson-
Matzen Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 • Kirurgi, implantater samt narkosebeh., søvnapnø og snorken DD Niels Gersel Pedersen
Specialtandlæge, dr.odont. Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d. Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)
Specialtandlægerne I/S Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi DD Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf 33154899 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose DD Pernille Egdø
SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk • Oral kirurgi og implantatbehandling Specialtandlægerne i Bredgade DD Malene Hallund DD Lars Pallesen Louise Barnechow DD Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk DD Vibe Rud DD Thomas Foldberg
DD Lambros Kostopoulos
∕
Kæbekirurgisk Klinik DD Niels Ulrich Hermund, ph.d.,
∕
11
Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk
1011
T ∕ medlemsservice
Narkose Fyn
Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk
Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD L.M. Christensen og DD F. Sloth
Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk
Sjælland Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen DD v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk DD Tandlægerne i Carlsro
Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk
1012
Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.
Odontofobi DD Maj-Britt Liliendahl
Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 • Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk
Ortodonti Fyn
DD Helle Lindtoft
Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk DD Ivan Bøgild
Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk
Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti DD Carsten Lemor
Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk
DD Janne Grønhøj DD Morten G. Laursen
Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 • Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti DD Lisbeth Nielsen, ph.d.
Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk DD Borchorst tandregulering
Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti DD Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti
Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info
Helen Torkashvand • Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk DD Karin Binner Becktor
• Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti DD Lone Møller
• Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk DD Michael Holmqvist
• Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt • Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow DD Malene Hallund DD Lars Pallesen DD Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand • Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk
Parodontalbehandling
DD Marianne Hoffmeyer
M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60
Fyn
DD Lone Sander, ph.d. DD Mette Rylev, ph.d.
DD Lars Jessen
Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg
DD Tanja S. Borch, ph.d.
Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.
Jylland DD Bjarne Klausen,
ph.d., dr.odont. Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk
Colosseumklinikken Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk
Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk
DD Kirsten Alberg
Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.
Sjælland
2018
CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA kirurgi med eller uden knogle regeneration
Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani DD Mats Christiansen • Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk
∕
Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling
Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk
Mette Kjeldsen, ph.d.
∕
122
∕
11
Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik
Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90
DD Steen Jørgen Skov, ph.d.
DD Mette Rylev, ph.d.
DD Steen Bjergegaard
Sjælland
www.colosseumklinikken.dk
DD Lone Sander, ph.d.
Fyn
Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 mail@tand-kgshave.dk
kongensnytorv@colosseumklinikken.dk
Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk
Protetik
DD Torben Jørgensen
Rodbehandling DD Christian Bruun Møller
• Endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Gitte Bruun
Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk DD Jens Tang
DD Kenneth Jordy
Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk DD Mette Karlsbjerg Shiran
Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk DD Thomas Harnung
M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti DD Otto Schmidt DD Casper Kruse DD Lise-Lotte Kirkevang, ph.d.
Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Younes Alipanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet DD Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk
• Retrograd endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd
DD Søren Grønlund
Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com
DD Thomas Hedegaard
dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Tom Lykke Gregersen
Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk
1013
T ∕ medlemsservice
DD Kasper Holm-Busk
DD Mads Juul
Klinik: Tandlægen.dk - Roskilde Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde
Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk
DD Vitus Jakobsen
Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg
DD Sune Demant
Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk
Æstetisk tandpleje John Orloff Hausergaarden • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk
Nicolai Yde • Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk
DD Jan F. Thomsen
Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk
Ny friske farvenuanser. Samme børste.
TePe Interdentalbørste. Opdaterede farvenuanser.
Udviklet i samarbejde med dentalexpertise for en sundere hverdag.
www.tepe.com
1014
AD170017DK
Vi præsenterer TePe Interdentalbørster i nye opfriskede farvenuanser. De findes i 9 størrelser, hvoraf de 4 mindste har en patenteret flexibel tip, som giver længere holdbarhed og bedst mulig tilgængelighed i alle approximalrum.
Vi gør hverdagen lettere …
30% reglen er stadig attraktiv.
Vi kender tandlægernes behov
Vi støtter Tandsundhed uden Grænser
tryghedsordningerne.dk
T ∕ medlemsservice stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk
Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.
Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10 % + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.
Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk
Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægeblad nr. 12 2018: 28/11. Udkommer: 15/12. Tandlægeblad nr. 1 2019: 9/1. Udkommer: 26/1.
Tandlæge Odense C - 4 dage om ugen
Kjeveortoped
Da en af vore ansatte tandlæger pga. alder stopper indenfor de næste måneder søges til stor klinik i Odense C en tandlæge 4 dage om ugen.
ID: 160139
Den som tilsettes vil kunne tilbys arbeidsoppgaver i et bredt tverrfaglig miljø. Vi verdsetter personer som er strukturerte og som har gode kommunikasjons- og samarbeidsevner. Ytterligere opplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder for TkNN, Elisabeth Camling, tlf. +47 960 92 090, tlf. +47 474 89 495, eller e-post: elisabeth.camling@tromsfylke.no. Søknadsfrist: 13. januar 2018 Stillingen skal søkes elektronisk. Fullstendig utlysningstekst og søknadskjema finnes på www.tromsfylke.no og www.jobbnorge.no
frantz.no
Ved Tannhelsetjenestens kompetansesenter for NordNorge (TkNN) er det ledig stilling som spesialist i kjeveortopedi. Vi søker erfarne spesialister som ønsker å delta i den kliniske veiledningen av spesialistkandidater.
Vi er 7 tandlæger og en tandplejer og der er gode muligheder for faglig sparring da vi er henvisningspraksis indenfor kirurgi, implantologi, endodonti og narkose. Klinikken er en velfungerende samarbejdspraksis gennem 40 år udenfor kædesamarbejde, med alders- og kønsmæssig jævn fordeling. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor alle har en god arbejdsdag, og tror på, at det giver det bedste fundament for et optimalt fagligt resultat med patienten i centrum. Ansøgning bedes tilsendt pr mail til Nanna Danielsen på nd@slotsgade18.dk Diskretion er en selvfølge, ansøgninger besvares løbende. Tandlægerne Slotsgade 18 . www.slotsgade18.dk
1016
Tandlæger Tandlægertiltil Furesø FuresøKommune Kommune Til tandplejen i Furesø Furesø søger søger vi vi dels dels en en tandlæge tandlægetil til en fast ansættelse ansættelsepå påfuld fuldtid, tid,1440 1440timer timerårligt årligtfrafra 1. 1. feb. feb. 2019 2019og ogdels delsen enbarselsvikar barselsvikarfor foren entandlæge, tandlæge, fuld tid i perioden 1. 1. januar januar til til31. 31.august august2019. 2019. Er Er du du en entandlæge tandlægesom… som… •• eer r engageret, engageret,fagligt fagligtdygtig dygtigogogfuld fuldafafgå-på-mod gå-på-mod gerne med erfaring erfaring fra fraprivat privatpraksis praksis •• hhar ar lyst lystog ogvilje viljetiltilatatarbejde arbejdemed medbørn, børn, unge unge ogog gamle •• eer r inspirerende inspirerendeog ogfuld fuldafafgode godeideer ideertil,til,hvordan hvordan vivi fremover fremover kan kan udvikle udvikle vores vorestandpleje. tandpleje. - så send os en ansøgning Til gengæld får får du du et et spændende spændende og ogafvekslende afvekslendejob, job, hvor du får mulighed mulighed for for at atarbejde arbejdeselvstændigt selvstændigtog og udvikle dig i takt takt med med tiden tidenog ogfagets fagetsinteresser interesserog og krav. Yderligere Yderligereoplysninger oplysninger Vil du vide mere mere om omstillingen, stillingen,kan kandu dukontakte kontakteoverovertandlæge tandlæge Helle HelleVittrup VittrupRasmussen Rasmussenpå påtelefon telefon7235 7235 6004 6004 eller ellerhvra@furesoe.dk. hvra@furesoe.dk. Du kan sende din ansøgning ansøgning via nedenstående nedenstående link. link. Vi glæder glæder os os til til at athøre hørefra fradig. dig. http://www.furesoe.dk/job http://www.furesoe.dk/job Ansøgningsfristen Ansøgningsfristen Er tirsdag den 4. 4. december december2018 2018kl. kl.12.00. 12.00. Vi Vi forforventer at holde samtaler samtalertirsdag tirsdagd.d.11. 11.december. december.
Tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik Klinikken ligger kun ca. 19 min. kørsel fra Aalborg, så du kan kombinere en dejlig natur med en stor spændende provinsby som Aalborg med mange kulturelle og andre tilbud. Samtidig har vi også en dejlig golfbane. På klinikken arbejder vi med de nyeste teknologier og behandlingsmetoder, herunder scannere og computerteknologier, og klinikken har bl.a. egen CT-scanner. Vi lægger naturligvis vægt på et tæt samarbejde med vores patienter og satser ikke på billige ”her og nu løsninger.” Vi behandler i dag patienter fra hele Nordjylland. Klinikken har de senere år oplevet en kraftig vækst og består i dag af 3 tandlæger, 2 tandplejere, 1 klinisk tandtekniker, og 5 klinikassistenter. Vi tilbyder en meget attraktiv stilling, med kun dine egne grænser for din faglige udvikling, og du får mulighed for løbende at deltage i kurser m.m. Du kan helt uforpligtende kontakte klinikken på mail eller telefon, men du er også velkommen til i fuld fortrolighed at kontakte klinikkens indehaver på hans private mail: asgerbluhme@ gmail.com Du kan læse mere om klinikken på www.tandland.nu. Vi glæder os til at høre fra dig. Aabybro Tandland Tandklinik - Tandkirurgi - Implantatcenter Nordstjernevej 6, 9440 Aabybro, Tlf.: 98243444 info@tandland.nu - www.tandland.nu
∕
2018
∕
122
∕
11
1017
T ∕ medlemsservice quickannoncer
www.dentaljob.dk
Klinik på Østerbro søger dygtig og smilende klinikassistent QUICK NR. 10493
Velfungerende og travl klinik i Holstebro søger god tandlæge kollega QUICK NR. 10572
Broens tandlæger i Ballerup søger tandplejer QUICK NR. 10573
Travl klinik nær Odense søger tandplejer QUICK NR. 10574
Dynamisk klinik i Hørsholm søger klinikassistent/ receptionist QUICK NR. 10584
Veldrevet klinik centralt i København søger klinikassistent QUICK NR. 10585
Travl klinik i Kerteminde søger dygtig tandplejer QUICK NR. 10588
Klinik i Sønderborg med masser af patienter søger tandlæge QUICK NR. 10590
Klinik i Dragør søger ambitiøs tandlæge med gode lederevner QUICK NR. 10575
Klinik i Sønderborg med masser af patienter søger tandplejer QUICK NR. 10591
Klinik i Roskilde søger rutineret klinikassistent QUICK NR. 10576
dinTandlæge Tarup Center, Odense NV søger vikar for tandlæge QUICK NR. 10592
Klinik i Valby søger tandlæge QUICK NR. 10577
Klinik i Jels søger tandlæge til 4 dages stilling med masser af muligheder QUICK NR. 10578
Klinik i Hadsten – 20 min fra Aarhus, søger erfaren tandlæge QUICK NR. 10579
klinik i Horsens søger uddannet klinikassistent til attraktive arbejdstider QUICK NR. 10593
Stor ny klinik i Roskilde søger tandplejer til teamet QUICK NR. 10594
TandplejerDentist.dk i Herning søger en tandplejer QUICK NR. 10595
Praksis i Randers søger engageret klinikassistent QUICK NR. 10581
Tandlægeskolen, Aarhus Universitet søger tre videreuddannelsesstuderende til tre uddannelsesstillinger til specialtandlæge i Ortodonti QUICK NR. 10583
Moderne og attraktiv klinik i hjertet af Aarhus søger tandlæge QUICK NR. 10596
Klinik i København K. søger tandlæge til barselsvikariat i marts 2019 QUICK NR. 10597
1018
Klinik i Rødovre, Fields, Ballerup og København City søger dygtig klinikassistentelev
Klinik i Bøvlingbjerg, 18 km fra Lemvig søger tandlæge til masser af patienter
QUICK NR. 10600
Klinik i Augustenborg, tæt på Sønderborg søger tandlæge til fast stilling med mange patienter
QUICK NR. 10615
Klinik i Augustenborg søger tandplejer QUICK NR. 10616
QUICK NR. 10601 Klinik på skønne Bornholm søger tandplejer Spritny klinik i Roskilde søger tandlæge
QUICK NR. 10617
QUICK NR. 10603
Godt Smil i Frederikshavn søger tandlæge
Klinik i henholdsvis Roskilde og Havdrup søger tandplejer QUICK NR. 10619
QUICK NR. 10604
Godt Smil Sønderborg søger energisk og stabil tandplejer
Klinik på Nørrebro på grænsen til Frederiksberg søger receptionist/klinikassistent
QUICK NR. 10605
Godt Smil Horsens søger tandlæge til fuld- eller deltidsstilling
QUICK NR. 10620
Klinik i Otterup, 15 km nord for Odense søger tandlæge
QUICK NR. 10606
Klinik i Kolding søger tandklinikassistent QUICK NR. 10608
QUICK NR. 10621
Region Sjællands Tandpleje, som har base i Slagelse, søger tandlæge QUICK NR. 10623
Furesø Kommune søger tandlæger QUICK NR. 10609
Klinik i Skødstrup søger klinikassistent til vikariat hurtigst muligt QUICK NR. 10625
Klinik i Brejning (beliggende mellem Vejle og Fredericia) søger tandlæge QUICK NR. 10610
Klinik i Odense søger tandlæge hurtigst muligt QUICK NR. 10627
Klinik i Brejning (beliggende mellem Vejle og Fredericia) søger tandplejer
Klinik i Århus C søger udlært klinikassistent
QUICK NR. 10611
Klinik i Kolding søger frisk og stabil tandplejer QUICK NR. 10614
∕
2018
∕
122
∕
11
QUICK NR. 10628
Klinik i Greve søger klinikassistent QUICK NR. 10629
≥
1019
T ∕ medlemsservice
Moderne klinik i Sæby med 8 behandlingsrum og 14 dedikerede kolleger søger ambitiøs tandlæge
Klinik I Ikast søger dygtig klinikassistent til vores reception
QUICK NR. 10630
Centralt beliggende klinik i Varde søger tandplejer
QUICK NR. 10638
Klinik i Lemvig, 30 min fra Holstebro søger tandlæge
QUICK NR. 10634
Klinik i Søndersø 15 km nord for Odense søger tandplejer
QUICK NR. 10639
Klinik i Aabybro, kun 19 min kørsel fra Aalborg søger tandlæge
QUICK NR. 10635
Klinik beliggende på Østerport station søger glad og engageret klinikassistent
QUICK NR. 10641
Klinik i Vejle søger tandplejer QUICK NR. 10642
QUICK NR. 10637 Klinik i Allerød søger tandplejer QUICK NR. 10643
Dryz® skaber et tørt arbejdsmiljø hver gang.
Dryz® gingivalt, hæmostatisk retraktionspasta standser gingivale blødninger og udsivninger, der kan forstyrre aftrykstagningen.
8134-201810_Tandlaegebladet_165x111_Dryz_Parkell_DirectaDentalGroup_DE.indd 1
1020
2018-10-15 14:55:43
køb og salg
FREITAG’S
Dental Consult ApS
SALG / KØB
Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker
v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk
Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.
Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter
T. 30 93 47 51
Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk
MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK
Mangler du en medarbejder? Du får 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet, hvis du også indrykker en annonce på Dentaljob.dk
50% ∕
2018
∕
122
∕
11
dentaljob.dk 1021
T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger
Dentallaboratorier Storkøbenhavn
Henvendelse angående leverandørhenvisninger Michael Jessen hos DG Media, tlf. 33 70 76 45, e-mail: michael.j@dgmedia.dk Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm. Farvetillæg + 10%. Standardannonce kr. 300,- pr. gang. Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse
FLÜGGE
DENTAL
Vi skaber smil hver dag
FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk
Nordjylland DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123
www.supradent.dk
Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88
Hygiejne Ta’ en test
Advokater AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen
niels gade advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk
Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces. Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers
SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. Ring og få en aftale, som passer til dig.
Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk
SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge • Tlf. 70 23 13 13 • www.safeint.com • info@safeint.com
Revision – administration Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk
Mette Neve PARTNER, ADVOKAT
1022
M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk
Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk
Service & reparation
Eurocard Tandlæge ann.
Eurocard til reduceret pris
Vikarservice
07/0
TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.
Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.
Vikarbureauet for klinikassistenter
2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13
• Landsdækkende Vikarservice
E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk
Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.
www.dansk.tandprofylakse.dk
• Nu også for Tandplejere
Tandbørster og tandstikkere
• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk
Eurocard, Park Allé 292 Eurocard, H.J. Holst Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk 2605 Brøndby, www.eurocard.dk
+DEN LILLE TANDFE
Tandplejemidler
VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark
Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 · 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.dk
Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk
Image annonce 8x2cm til tandlægebladet.indd 1
05-09-2018 14:33:03
Øvrige DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL
HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA
75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.
∕
2018
∕
122
∕
11
1023
T ∕ ny start
Jeg glæder mig til at rådgive uden den sanktionerende myndighedsrolle TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN
Hvorfor var det tid til at prøve noget nyt? – I mit gamle job som chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS, red.) var det klart rådgivning, der tændte mig. Jeg elsker at bruge min viden til at hjælpe andre. I mit nye job skal jeg rådgive medlemmerne ift. tilsyn og klagesager, hygiejne, kvalitetssikring og arbejdsmiljø. Jeg håber også at kunne deltage i de arbejdsgrupper, myndighederne nedsætter, og komme med input til ny lovgivning. Jeg glæder mig til det hele! Det hænger nemlig sammen: For at kunne ændre lovgivning, så både tandlæger og myndigheder bliver tilfredse, skal man kende både tandlægebranchens og de lovgivende myndigheders arbejdsvilkår – og det gør jeg. For at jeg kan være en god rådgiver, skal jeg være helt nede i substansen og kende de krav, der ligger til grund for loven. Og det synes jeg er vildt spændende – at nørde lovgivning og bruge den ”på den rigtige side af bordet”. Hvad kan du bidrage med i dit nye job? – Den viden, jeg har fået i mine ret forskellige tidligere job, kan jeg trække på nu til gavn for medlemmerne. Jeg har i STPS ar-
I NY START går Tandlægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge. Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk
1024
MARIANNE BOCKHOFF
56 år
FRA Chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed TIL Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen
CV 1987-2012 og 2014-2015 Privatansat og klinikejer i Frederiksværk samt privatansat i København 2012-2014 Overtandlæge i Forsvarets Sundhedstjeneste 2013 Uddannet Lead Auditor med erfaring som ekstern konsulent for DNVGL 2014 Uddannet retsodontolog 2015-18 Chefkonsulent og national fagområdeansvarlig for det risikobaserede organisatoriske tilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) 2018 Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen
bejdet rigtig meget med kravene til journalføring. Tandlægerne gør det faktisk allerede rigtig godt, men jeg håber, at jeg kan være med til at gøre dem endnu bedre. Fra mine 25 år som klinisk tandlæge ved jeg også, hvor svært det er at skulle tilegne sig den viden, det kræver at være i branchen samtidig med, at man skal udføre det håndværk, det hele drejer sig om. Derfor har det stor værdi, at man kan få den nødvendige hjælp og rådgivning, så man kan koncentrere sig om ”det rigtige arbejde”. Det er enormt vigtigt, at myndighedernes krav og forventninger kan realiseres ude i virkeligheden. Min styrke er, at jeg kan rådgive begge veje til gavn for alle. Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle arbejde ”på den anden side”? – Jeg glæder mig at rådgive uden den sanktionerende myndighedsrolle. Det her job giver så meget mening, for jeg skal arbejde for, at vi i fællesskab løfter det faglige niveau i branchen ved at inddrage, lytte og rådgive både medlemmer og myndigheder. Det kræver, at vi er meget præcise i vores rådgivning, så det, der bliver forlangt, også kan efterleves i praksis, men selvfølgelig stadig med et højt fagligt niveau. Det tror jeg er realistisk – men det er også hårdt arbejde. En af de største udfordringer er, at det er en tværfaglig lovgivning, der skal dække alt fra en højt specialiseret sygehusafdeling til en lille tandlægepraksis. Men jeg glæder mig til at yde den indsats, der skal til.
KOLLEGAHJÆLP. Tandlæge Marianne Bockhoff rykker fra STPS til Tandlægeforeningen, hvor hun fremover rådgiver medlemmer om bl.a. arbejdsmiljø.
NYHED
PLANMECA COMPACT i5
Planmeca Compact i5 er din perfekte arbejdspartner, så du kan tilbyde dine patienter stor omsorg og de bedste behandlinger.
Kontakt os på 43 66 44 24 (Vallensbæk) eller 86 10 41 22 (Aarhus) og hør om vores
INTRO-TILBUD inkl. multimediapakke.
Solana LED operationslampe giver fremragende lys i hele behandlingsområdet. Den smalle instrumentbro kan let placeres nær patienten, så du kan se instrumenterne i det perifære synsfelt og nå dem uden at se væk fra patientens mund. Plug and Play instrumenter – byt selv let om på instrumentrækkefølgen. Compact i5 er lavet af genanvendeligt aluminium for ultimativ holdbarhed. Romexis insights S.W.* – din servicetekniker kan sikkert fjernovervåge unitten. * ekstraudstyr
HUSK du kan tilkøbe 5 års garanti
Planmeca Compact i5: Compact i5 fås til intropris kr. 279.000,- ** Komplet unit med stol til vådt sug inkl.: Operationslampe, 5 instrumenter, sprøjte, motor, LM ultralydstandrenser og turbinetilslutning, intraoralt videokamera, unitmonteret skærm, indbygget sugedesinfektionssystem og Ultra Relax stolepolster med Memory Foam. ** Ekskl. levering og montering, gyldig indtil 30. december 2018.
Den viste model er vist med ekstraudstyr