Tandlægebladet 2 - 2018

NR. 2 // FEBRUAR 2018

ÅRGANG 122

Fremtiden er i fuld gang Del 2 TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

DANISH DENTAL JOURNAL

KURS MOD RETFÆRDIGHED SID GODT Din arbejdsstilling er vigtigere end om patienten ligger behageligt

Metalfluorider Lupbriller og forstørrelse Multiresistens Oro-faciale smerter Vækstafvigelser

Nordenta TechCenter

Du kan bruge TechCenteret til: • Vejledning og løsningsforslag ift. røntgensystemer og de nye krav i Persondataforordningen.

• Installation af udstyr, både sensor- og fosforpladebaseret.

• Årlige lovpligtige eftersyn af 3D- og panoramarøntgen.

• Databaseovervågning og verificering af backup.

• Rådgivning om Sundhedsstyrelsens krav til kvalitetskontrol.

• Vejledning ved softwareinstallation – Digora, Scanora, VisiQuick, On-Demand, Sidexis samt databasesoftware fx Solid og MS SQL.

Er du som de fleste tandlæger ... ... så kræver din klinik højteknologiske løsninger for at fungere. Netop derfor har vi Nordenta TechCenter med hele fem specialuddannede teknikere. De tager klinikkens højteknologi helt ned på jorden og sørger for, at du har en velfungerende løsning.

Skal vi også hjælpe dig?

Ring på 87 68 16 11 (tast 2 for Service), hvis du vil vide mere om Nordenta TechCenter og vores serviceaftaler.

Nordenta A/S

Få adgang til TechCenteret med en serviceaftale!

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 2/februar 2018

KORT & GODT

SAMFUND & ARBEJDSLIV

92 L eder Nok er nok

136 Styret af det indre kompas Palle Christiansen, der bl.a. har en fortid i grønlandsk politik, har stillet sig i spidsen for en frustreret tandlægestand.

94 T andlægeforeningen klager til erhvervsministeren 95 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 107 Faglig leder 108 Ericson D, Tveit AB Sølv- og tinfluorider i forebyggelse og behandling af caries og erosioner 112 Jungnickel L, Kruse C, Hjortdal JØ, Kirkevang LL Visuelle hjælpemidler under endodontisk behandling 118 Selvtest 120 Larsen T, Kjerulf A Betydning for tandklinikker af stigningen i multiresistente bakterier i Danmark 124 Svensson P Fremtiden for klinisk oral fysiologi 128 Nørholt SE, Pedersen TK Tidlig behandling af vækstafvigelser i maksillen – interceptive behandlingsmuligheder med kombination af ortopædi og kirurgi

142 L igger du godt?

Tænk mindre på, om patienten ligger behageligt, og mere på din egen arbejdsstilling.

148 K linikejerkonference 2018 Hvordan brander man sin klinik – og sig selv som leder?

150 Hvad sker der, hvis regionerne opsiger overenskomsten?

Klinikejerformand Torben Schønwaldt giver sit bud på, hvad der er i vente, hvis regionerne opsiger tandlægeoverenskomsten.

INDLÆG & DEBAT 154 Essay: Helt ærligt, skal tandbehandling nu også være kærlig?

SERVICESIDER 156 Nyt om navne 163 Kalender med kurser 164 Kollegiale henvisninger 170 Stillingsannoncer

SIN EGEN

Mød manden, der stillede sig i spidsen for tandlægernes frustration.

Side 136

DEL 2 AF DET VIDENSKABELIGE TEMA:

Fremtiden er i fuld gang Side 108

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 89 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Underskriftsindsamling og svar Frustrationen kogte i sidste måned over, da op mod 2.000 tandlæger skrev under på en kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Den 22. januar kunne man på Tdlnet.dk læse nyheden om, at styrelsen havde svaret på kritikken, og med sine 2.966 klik blev det månedens mest læste på Tdlnet.dk.

”

Det hænger over os som en sort sky. Det er en konstant tvivl, om vi nu opfylder alle kravene TINA HUNT, TANDLÆGE, HERNING

Læs mere side 105 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Palle Holmstrup Flemming Isidor Siri Beier Jensen Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Gunhild V. Strand Svante Twetman Ann Wenzel

| 90 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent) FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Danske Medier.

Hvis Tandlægebladet udebliver Giv os venligst besked med dit medlemsnummer til tblevering@tdl.dk, så retter vi fejlen.

Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Palle Christiansen fotograferet af Thomas Nielsen ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KORT & GODT

ØJEBLIK TANDLÆGER KAN LÆRE AF GULDDRENG Du kan lære en masse af Gulddreng. Det pointerede strategisk rådgiver Mikael Vest i sit oplæg om vinderstrategi på årets klinikejerkonference. Popsensationen har været dygtig til at brande sig selv som en vinder, og Mikael Vest opfordrede klinikejere til at overveje, hvordan de kan bringe klinikken i en vinderposition i forhold til attraktive patienter, og hvordan de kan distancere sig fra andre klinikker og skrue en forretningsmodel sammen, som er svær at efterligne.

FOTO: KRISTOFFER JUEL

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 91 |

KORT & GODT | Leder

NOK ER NOK Som tandlæger er vi vant til at behandle vores patienter med respekt og empati. Det ligger i vores DNA, at vi er ordentlige og løsningsorienterede. Vores tilgang til patienterne smitter nok lidt af på vores attitude til politikere, myndigheder og forhandlingsmodparter. Vi er pæne og høflige mennesker. Måske endda lidt for pæne.

Vi er kommet til et punkt, hvor jeg må sige, at der er grænser for, hvor meget vi skal acceptere. Hvor nok er nok.

For kort tid siden udsendte Danske Regioner en pressemeddelelse, hvor de skrev, at tandlægerne ønsker en fortsat høj indtjening, som gør, at tandlægerne årligt tjener 300 mio. kr. mere, end der er råd til.

Regionerne skrev også, at hvis det fortsætter sådan, udhules økonomien i andre dele af sundhedsvæsenet.

Vi har i lang tid vendt den anden kind til, når politikere og medier har beskyldt os for kun at være tandlæger for pengenes skyld, men nu må det være slut. Danske Regioner skal ikke have lov til at slippe af sted med manipulation og fordrejning af fakta om de tilskudsmidler, som jo er patienternes og ikke tandlægernes.

Vi har da også svaret skarpt igen på regionernes pressemeddelelse.

Desværre er det ikke kun regionerne, der fordrejer virkeligheden. Før jul pegede Sundhedsstyrelsen fingre ad tandlægerne i pressematerialet om en evalueringsrapport om de nationale kliniske retningslinjer. Men når man så nærlæser selve rapporten, er der ikke belæg for kritik af tandlægerne.

Dertil kommer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mere eller mindre jagter tandlægerne og Tandlægeforeningen – først med en tendentiøs rapport og derefter med en spørgeskemaundersøgelse, der må ses som utidig indblanding i overenskomstforhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner.

Senest har vi oplevet, at Styrelsen for Patientsikkerhed har reageret på kritik fra Tandlægeforeningen og vores medlemmer på en arrogant og affærdigende måde. Der er ikke den store vilje til dialog.

Vi har i mange år forsøgt at bidrage med konstruktive forslag til forbedring af tandsundheden. Men efterhånden bliver vi konsekvent mødt med den reaktion, at ”vi bare er ude på at tjene penge”.

Det er ærgerligt, at vi er nødt til at råbe og skrige for at blive hørt.

Men nok er nok. Og vi bliver nødt til at stå sammen, for vi er oppe mod stærke kræfter.

”

Vi har i lang tid vendt den anden kind til, når politikere og medier har beskyldt os for kun at være tandlæger for pengenes skyld, men nu må det være slut

| 92 |

F O T O : LI Z E T T E K A B R É

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Gør ferien sikker …

Husk Årsrejseforsikring!

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

TANDLÆGEFORENINGEN KLAGER TIL ERHVERVS­ MINISTEREN Tandlægeforeningen har via sin advokat bedt erhvervsministeren stoppe Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af tandlægeområdet, mens der forhandles ny tandlægeoverenskomst.

Trine Ganer

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens igangværende ungens medlemmer, at en offentlig myndighed agerer på den dersøgelse af tandlægeområdet risikerer at påvirke de tilmåde, og i værste fald påvirke dem, når de skal stemme om spidsede forhandlinger om en ny tandlægeoverenskomst. en ny overenskomst, siger Troels Barkholt.

Det frygter Tandlægeforeningen, der via sin advokat har bedt erhvervsOverenskomsten er gyldig » Konkurrence- og regulering minister Brian Mikkelsen (K) stoppe Forbrugerstyrelsen styrelsens undersøgelse.

Og der burde ikke herske nogen tvivl I november sidste år sendte Konhos KFST om, at overenskomsten er risikerer at så tvivl kurrence- og Forbrugerstyrelsen en gyldig regulering af området, meom berettigelsen af en ner han. I 2016 bad styrelsen nemlig (KFST) et spørgeskema til 500 private overenskomst. Det er tandklinikker, hvor man bl.a. spørger Sundheds- og Ældreministeriet tage til, hvilke forhold der gør det svært for stilling til, om overenskomsten er en uheldigt. udenlandske aktører at komme ind såkaldt ”direkte eller nødvendig følge TROELS BARKHOLT, NÆSTFORMAND på tandlægemarkedet i Danmark. Og af offentlig regulering” – og dermed I TANDLÆGEFORENINGEN det er ikke selve undersøgelsen, den ikke underlagt konkurrenceloven. Og er gal med ifølge Tandlægeforenindet bekræftede ministeriet klart. gens næstformand Troels Barkholt. Det er timingen, der – Styrelsen bør respektere den udmelding, der er kommet, er problemet. og gemme yderligere undersøgelser til efter, at der eventuelt er vedtaget en ny overenskomst, siger Troels Barkholt.

– KFST er selvfølgelig i deres gode ret til at undersøge Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ertandlægeområdet, men når de gør det netop nu, risikerer det at så tvivl om berettigelsen af en overenskomst. Det hvervsminister Brian Mikkelsen til, om han har i sinde at er uheldigt og kan skabe forvirring hos Tandlægeforeninfølge anmodningen.

| 94 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KORT & GODT

FORHANDLINGER PÅ STANDBY Det er stadig de efterhånden meget omtalte 300 mio. kr., der skiller Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i forhandlingerne om en ny tandlægeoverenskomst. Så langt er parterne enige.

De mødtes sidst den 29. januar, hvor man endnu en gang måtte gå hver til sit uden en aftale. Tandlægeforeningen har givet RLTN tre forslag til, hvor de manglende millioner kan findes. Og det er ifølge formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, en prioriteret liste.

– Det er helt klart, at vi ikke synes, at det er en god løsning, hvis patienterne skal have flere penge op af lommerne. Og endnu mindre, hvis retningslinjerne skal justeres. Men hvis ikke regionerne kan finde de penge, det koster, er det de muligheder, der er tilbage, siger Torben Schønwaldt.

TANDLÆGEFORENINGEN FORESLÅR

1 2 3

Tilbagefør de 300 mio. kr., som blev skåret væk fra Tandlægeoverenskomstens økonomiske ramme i 2013. Øg patienternes egenbetaling, så tandlægerne kan yde tandpleje i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer.

Juster NKR, så det er muligt for tandlægerne at overholde dem med den økonomi, der er til rådighed.

Læs i øvrigt om, hvad der sker, hvis overenskomsten opsiges på side 150.

61

Prisen for en ekstraktion er 61 % højere i Sverige end i Danmark.

I Norge er den 55 % højere. En ny analyse viser, at priserne på basaltandplejeydelser generelt er betydeligt lavere i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge.

KILDE: TANDLÆGEFORENINGEN, TDLNET.DK

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 95 |

KORT & GODT

Foto: Shutterstock

Styr på de nye regler om Praktikplads-AUB? Ved årsskiftet trådte de nye regler vedr. den såkaldte Praktikplads-AUB i kraft. Ordningen, der skal sikre flere praktikpladser, belønner arbejdsgivere, der ansætter elever nok til at dække det fremtidige behov, hvorimod arbejdsgivere, der ikke ansætter nok, skal betale bidrag til Praktik-AUB.

KONFLIKTLÅN TIL OFFENTLIGT ANSATTE PÅ PLADS

Til april informeres den enkelte klinik om, hvor mange elever man skal ansætte i den nye ordning, hvis man vil undgå at betale et ekstra bidrag.

Hvis de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område skulle ende i en konflikt, vil der være hjælp at hente for de medlemmer, der i givet fald ikke får løn under konflikten.

www

Er du i tvivl om, hvad reglerne betyder for dig? På Tdlnet.dk ligger al den information, du har brug for.

Tandlægeforeningen har indgået en aftale med Lån & Spar Bank, som vil være klar til at tilbyde konfliktlån til de berørte medlemmer, hvis det bliver nødvendigt.

Overenskomsten skal være forhandlet på plads inden den 31. marts, hvor den nuværende aftale udløber. www

Læs mere om aftalen om konfliktlån på Tdlnet.dk, hvor der også informeres om udviklingen i overenskomstforhandlingerne.

”

Bare fordi man er 70 år, er man jo stadig lige så forfængelig og regner med, at man skal leve i mange år endnu

JANNE GRØNHØJ, SPECIALTANDLÆGE I TANDREGULERING, FÅR STADIGT FLERE PATIENTER FRA 60-70 ÅR, DR.DK.

| 96 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

EDTA PÅVIRKER IKKE DEN ANTIBAKTERIELLE VIRKNING AF NaOCl Natriumhypoklorit (NaOCl) og EDTA er to af de hyppigst anvendte skyllevæsker i forbindelse med endodontisk behandling; men der har været nogen usikkerhed om, hvorvidt EDTA påvirker den antibakterielle virkning af NaOCl. En ny spansk laboratorieundersøgelse tyder imidlertid på, at dette ikke er tilfældet.

88 steriliserede roddentinstykker på 4 x 4 x 0,7 mm blev inkuberet med Enterococcus faecalis i tre uger. Dentinstykkerne blev herefter nedsænket i tre minutter i NaOCl, EDTA, kombinationer af NaOCl og EDTA i forskellige koncentrationer eller 0,9 % saltvand (negativ kontrol). Mængden af levende bakterier på dentinstykkerne blev efterfølgende undersøgt ved hjælp af dyrkning og adenosin-trifosfat-test.

Resultaterne viste betydelig reduktion i bakterieantallet i alle grupper. I grupperne med NaOCl var den antibakterielle virkning så udtalt, at der ikke kunne påvises bakterier ved dyrkning. Tilsætning af EDTA ændrede ikke dette billede.

Forfatterne konkluderer, at samtidig tilstedeværelse af EDTA og NaOCl ikke reducerer den antibakterielle virkning af NaOCl. Kommentar ved lektor, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet: Den antibakterielle effekt af den skyllevæske, vi anvender, er en væsentlig del af den biomekaniske udrensning af inficerede rodkanaler.

NaOCl er den oftest anvendte skyllevæske under bearbejdelse af rodkanalerne.

Den opløser den organiske del af smørelaget, nekrotisk væv og til dels også vitalt væv.

Samtidig har den en bred antibakteriel effekt, der rammer de fleste bakterier og svampe.

EDTA er en chelator med speciel affinitet for calcium. Den anvendes til at fjerne den uorganiske del af smørelaget. EDTA anvendes derfor primært efter præparationen af rodkanalen og inden kanalen rodfyldes.

Undersøgelsen viser, at NaOCL effektivt eliminerer E. faecalis fra steriliserede roddentinstykker. Andre undersøgelser har peget på, at EDTA kunne påvirke den antibakterielle effekt af NaOCl negativt. Nærværende undersøgelse finder ikke denne negative effekt. De fleste af sådanne undersøgelser er in vitro undersøgelser, og resultater fra sådanne undersøgelser kan ikke direkte overføres til den kliniske situation.

I dette tilfælde kan man også argumentere for, at det potentielle problem er minimalt, hvis man anvender de to væsker som beskrevet ovenfor. Under kanalpræparationen gør NaOCl det ”beskidte arbejde” med at eliminere mikroorganismer, så selv hvis EDTA skulle have en hæmmende effekt på NaOCl’s antibakterielle virkning, ville en afsluttende skylning med EDTA sandsynligvis ikke være et stort problem for bekæmpelsen af mikroorganismer og dermed udfaldet af den endodontiske behandling.

Solana C, Ruiz-Linares M, Baca P, Valderrama MJ et al. Antibiofilm activity of sodium hypochlorite and alkaline tetrasodium EDTA solutions. J Endod 2017;43 2093-6.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 97 |

KORT & GODT

TANDLÆGER HAR FOR ALVOR FÅET ØJE PÅ TRIGEMINUSNEURALGI Hvad stiller man som tandlæge op, når en patient klager over voldsomme smerter fra tænderne, der trods grundige undersøgelser ikke lader sig forklare? Man kan overveje at sende patienten videre til praktiserende læge med mistanke om trigeminusneuralgi eller atypiske ansigtssmerter. Og det er der stadigt flere tandlæger, der gør, fortæller Lonni Uttenthal Jensen, der er formand for Trigeminus Foreningen.

– Vi får nu mange forespørgsler fra tandlæger, der gerne vil hjælpe deres patienter med uforklarlige smerter, og foreningen har fået mange nye medlemmer det sidste år, blandt dem flere tandlæger, siger Lonni Uttenthal Jensen.

Tandlægers øgede opmærksomhed på den smertefulde nervelidelse sker efter, at Trigeminus Foreningen igennem det sidste års tid har skruet op for informationen til tandlæger – bl.a. via en pjece, som blev sendt ud med Tandlægebladet i februar 2017.

Læs i øvrigt den videnskabelige artikel om trigeminusneuralgi i Tandlægebladet nr. 6, 2017.

NY VIDEN

RODFYLDNINGER MED RESILON HAR LAV SUCCESRATE Det plastbaserede rodfyldningsmateriale Resilon (RealSeal) var meget populært blandt danske tandlæger i perioden 2004-2014, men pludselig forsvandt produktet fra markedet, og det var der åbenbart god grund til.

En forskergruppe fra Texas har gennemført en efterundersøgelse af 100 patienter, som fik foretaget endodontisk behandling med standardiserede procedurer i perioden 2007-2012. På halvdelen af patienterne var der foretaget rodfyldning med points og sealer af Resilon, mens de øvrige fik rodfyldning med guttaperkapoints og AH Plus sealer. Den gennemsnitlige observationstid var seks år.

Kriterierne for succes var fravær af kliniske symptomer og fravær af apikale opklaringer på røntgenoptagelser. Succesraten var signifikant lavere for Resilon (56 %) end for guttaperka (88 %). Udtrykt på en anden måde var risikoen for et utilfredsstillende behandlingsresultat 5,7 gange større med Resilon.

Når man reviderer rodfyldninger med Resilon, og det kommer man som nævnt ofte til, vil man finde, at rodkanalerne indeholder et ildelugtende sort fluidum. Dette skyldes, at indholdsstoffet polycaprolacton nedbrydes af esterase, der dels findes i spyttet, dels produceres af mange orale bakterier.

Baborka BJ, Woodmansey KF, Glickman GN et al. Long-term clinical outcome of teeth obturated with Resilon. J Endod 2017;43:556-60.

| 98 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KORT & GODT

”

Tandlægerne ønsker en fortsat høj indtjening, som gør, at tandlægerne årligt tjener 300 mio. kr. mere, end der er råd til

DANSKE REGIONER, PRESSEMEDDELELSE UDSENDT EFTER FORHANDLINGSMØDE AFHOLDT DEN 29.1.2018.

DANSK FORSKNINGSNYT

BØRN MED LÆBE-GANE-SPALTE HAR SMÅ UNDERKÆBEMOLARER

Foto: Shutterstock

Mikrodonti og agenesi af tænder er mere udbredt blandt personer med læbe-gane-spalte end blandt den øvrige befolkning. Disse tilstande ses ikke blot i umiddelbar nærhed af spalterne, men kan også forekomme fx i underkæbens molarregion. En ny retrospektiv undersøgelse fra Københavns Universitet har nu påvist, at tegn på mikrodonti allerede er til stede under tanddannelsen.

Hos børn med medfødte ansigtsspalter bliver der rutinemæssigt foretaget cefalometriske røntgenoptagelser, når børnene er hhv. to og 22 måneder gamle. I undersøgelsen blev der på disse optagelser udført målinger af tandanlæg og tandfollikler på 1. underkæbemolar hos 47 børn med unilateral komplet læbe-gane-spalte. En gruppe på 44 børn med isoleret unilateral læbespalte blev inkluderet som kontrolgruppe. Hos børnene med læbegane-spalte var kronebredden på molarerne signifikant mindre end hos kontrolgruppen i 22-månedersalderen, og bredden af tandfolliklen var signifikant mindre end hos kontrolgruppen i tomånedersalderen.

Forfatterne antager, at den forsinkede tandmineralisation ligesom den forsinkede somatiske udvikling i øvrigt kan skyldes, at spædbørn med ganespalte har vanskeligt ved at tage føde til sig.

Hermann NV, Darvann TA, Kreiborg S. Early post-natal development of the mandibular permanent first molar in infants with unilateral complete cleft lip and palate.

Orthod Craniofac Res 2017;20:196-201.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 99 |

KORT & GODT

Foto: Shutterstock

NY VIDEN

FLUORTANDPASTA SANDSYNLIG ÅRSAG TIL SUNDERE TÆNDER BLANDT FEMÅRIGE I England har man fra 2008 til 2015 kunnet konstatere en betydelig reduktion i cariesprævalensen blandt femårige børn, og en forskergruppe fra Manchester har søgt at finde mulige årsager til dette forhold.

Ved søgning i diverse nationale registre fandt man, at der ikke i perioden var sket nogen ændringer i børnefamiliernes økonomiske kår eller etniske sammensætning, og der kunne heller ikke konstateres nogen ændringer i sukkerforbruget.

Derimod var der sket noget på fluoridfronten. I 2009 blev der udgivet en national retningslinje, som anbefalede tandpasta med 1.000 ppm fluorid til børn under tre år og 1.350 ppm til børn på tre år eller derover, og efterfølgende øgede de fleste tandpastafabrikanter fluoridindholdet i deres børnetandpasta fra 550 ppm til 1.000 ppm eller mere.

Det vi sige, at ingen af de femårige i 2008 havde fået børstet tænder med mere end 550 ppm fluorid, mens alle femårige i 2015 havde fået børstet tænder med mindst 1.000 ppm fluorid i hele deres liv.

Forfatterne finder det sandsynligt, at det øgede fluoridindhold i børnetandpasta er en væsentlig årsag til faldet i cariesudbredelse blandt femårige engelske børn.

Davies GM, Neville J, Jones K et al. Why are caries levels reducing in five-year-olds in England? Br Dent J 2017;223:515-9.

| 100 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KORT & GODT

KAMPAGNE:

ONDT I LIVETE SKAL IKKE GIV NE ONDT I TÆNDER

NE TÆNDER, NÅR DU TAGER MOD PSYKISK SYGDOM

tørhed, m kan give mund ler mod psykisk sygdo med ofte får mennesker ker tænderne. Men e ing omkring de mulig sygdom ikke oplysn gge dem, i foreby kan man ger, og hvordan in. og udlevering af medic se med ordinering

at sætte tsen EN AF OS for rbejder Landsindsa eningen, en med Apotekerfor å mundtørhed samm Danske lejerforeningen, geforeningen, Tandp rorganisationer. er og flere bruge

tandsundhed ere på en-af-os.dk/

MUNDTØRHED, LIDELSER GIVER OFTE LEMER. MEDICIN MOD PSYKISKE RLIGE TANDPROB DER KAN MEDFØRE ALVO ES. BYGG LEMERNE FORE HELDIGVIS KAN PROB -OS.DK/TANDSUNDHED LÆS HVORDAN PÅ EN-AF

OS indsatsen EN AF underetagen Nielsens Allé 9D, København Ø +45 3045 0104 @en-af-os.dk en-af-os.dk

RETTELSE! I sidste nummer af Tandlægebladet bragte vi et billede under rubrikken Øjeblik. Der havde sneget sig et par fejl ind: Klinikken hedder Tandplejecentret Sorø, og tandlægens navn er Kasper Slavinsky. Vi beklager.

PAS PÅ TÆNDERNE, NÅR DU TAGER PSYKOFARMAKA Mennesker, der tager psykofarmaka, informeres ofte ikke om risikoen for mundtørhed og de mange gener og tandproblemer, det kan medføre. En undersøgelse fra 2016 gennemført af Landsindsatsen EN AF OS blandt 1.000 personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, viste, at over halvdelen af de adspurgte ikke var blevet oplyst om bivirkninger relateret til munden af den psykofarmaka, de fik ordineret.

EN AF OS, der arbejder på at nedbryde tabuer om psykisk sygdom, vil i den kommende tid gøre en særlig indsats for at sprede budskabet – især til læger, psykiatere og andre sundhedsprofessionelle.

Der er bl.a. lavet små film, der på en humoristisk måde viser, hvordan mundtørhed kan opleves, ligesom man planlægger at uddele tandsundhedskits i psykiatrien og socialpsykiatrien.

EN AF OS vil være til stede med en stand på Scandefa i forbindelse med Årskursus i Bella Center i København d. 12. - 13. april 2018. Her kan man bl.a. se tandsundhedskit og få en plakat og en informationsfolder. www

Læs mere på www.en-af-os.dk/tandsundhed, hvor man den 26. februar 2018 lancerer en underside om kampagnen.

Skal ERHVERVSUDYGTIGHEDSFORSIKRINGEN fortsat være obligatorisk?

Afstemningen starter mandag den 26. februar 2018 og løber to uger frem. Alle stemmeberettigede får en mail tilsendt med link til afstemningen, når den åbner mandag kl. 9. www

Læs mere om afstemningen på Tdlnet.dk og Tandlaegebladet.dk.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 101 |

KORT & GODT | Boganmeldelse

Nyt farverigt atlas om ortodontisk behandling

Wichelhaus A Orthodontic Therapy; Fundamental Treatment Concepts Thieme Publishers 2017 560 sider, ill.

ISBN: 978-3132008519 Pris i EUR: 236,50

| 102 |

Denne bog er skrevet af Andrea Wichelhaus, professor i ortodonti i München.

Bogen har syv kapitler. Det første beskriver fundamentale problemer i ortodonti omfattende biologiske, mekaniske og biomekaniske principper. De følgende kapitler fokuserer på ortodontiske behandlinger opdelt i kapitler efter transversale, vertikale og sagittale planer. Det sidste kapitel drejer sig om behandling af trangstilling. Bogen er rigt illustreret med smukke fotografier og tegninger. Bogen er beregnet for tandlæger i ortodontisk praksis.

Bogen viser inden for hvert plan vellykkede og perfekte behandlinger, både simple og mere komplicerede, med fine oversigter over behandlingsvalg i forskellige dentalstadier. De cefalometriske tegninger er meget illustrative.

Man savner i kapitel 1 oplysninger om den kranio-faciale vækst under normale og patologiske forhold. Også omtalen af dentitionsdiagnostik er mangelfuld. Fx mangler der oplysninger om ektopiske tænder og behandling af disse tilstande.

Bogen demonstrerer således ikke, hvor svær en ortodontisk behandling kan være under ugunstige vækstforhold med komplicerede afvigelser i dentitionen. Omtale af lingvalt apparatur savnes.

» Bogen illustrerer en imponerende og årelang prisværdig indsats inden for ortodontisk behandling I specialtandlægens hverdag er det patienter med okklusionsafvigelser i flere planer og med medfødte eller erhvervede dentitionsafvigelser, der er den daglige udfordring, som betyder, at ikke alle behandlinger kan afsluttes perfekt.

Bogen illustrerer en imponerende og årelang prisværdig indsats inden for ortodontisk behandling. Den anbefales som et udmærket supplement til specialtandlægens ortodontiske bibliotek.

Inger Kjær

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

VÆRDIEN LIGGER I DETALJEN Med tanke på de legendariske Flex units præsenterer vi hermed XO FLEX. En unit baseret på mere end 65 års erfaring, produktudvikling og kontinuert forbedring af alle detaljer.

Kontakt en af vores samarbejdspartnere Dansk Nordenta A/S, Unident Danmark ApS, Vestjydsk Dental A/S eller besøg os på xo-care.com for at høre mere.

EXTRAORDINARY DENTISTRY

+

WE KNOW ENDO.

WaveOne® Gold Etfilssystem for sikker og enkel endodonti • Reciprokerende bevægelsesmønster minimerer risikoen for filfrakturer • Specialbehandlet NiTi for optimal flexibilitet • Variabel taper på både fil og gutta percha giver øget sikkerhed samt optimal pasform for bedste behandlingsresultat • Sterilpakket med fokus på hygiejnen Systemet er nu udvidet med WaveOne Gold Glider – en reciprokerende glide-path fil, som skaber en sikker glidesti før udrensning af kurvede kanaler.

Voxpop | KORT & GODT

HVORFOR SKREV DU UNDER?

TINA HUNT Herning

Hvorfor skrev du under?

– Fordi jeg i en længere periode har følt mig frustreret over de mange krav, ikke bare fra STPS, men hele det offentlige Danmark. Så det var følelsen af, at jeg bare måtte gøre et eller andet. Og så er jeg oprigtig bekymret for vores retssikkerhed. Der er ingen ankeinstanser i STPS. Hvad håber du, I opnår?

– At vi, ligesom lægerne, får gjort opmærksom på, at vi er utilfredse med situationen, og at vores retssikkerhed er for dårlig. STPS skal gøres opmærksom på, at der er behov for klare retningslinjer for fx journalføring. Man føler ikke, at man kan lave en journal, der vil gå igennem. At det er, som vinden blæser, når de skal bedømme dem.

Det er ret skræmmende.

Går kravene ud over din arbejdsglæde?

– Helt klart. Det hænger over os som en sort sky. Det er en konstant tvivl, om vi nu opfylder alle kravene. Og så er man samtidig usikker på, hvordan de fortolker kravene, og hvor stringente de er.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Mere end 2.000 tandlæger har nu skrevet under på et åbent brev til sundhedsministeren, hvor der bliver udtrykt mistillid til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Vi har spurgt tre tandlæger, hvorfor de skrev under.

LASSE LOEBENSTEIN Rudkøbing

Hvorfor skrev du under?

– På bare de fem år jeg har været færdig, kan jeg mærke, hvordan der kommer flere og flere krav. Så det er mængden af krav, men også usikkerheden i, om man nu opfylder kravene.

Men mere væsentligt, så er vores retssikkerhed for dårlig. Så længe en tandlæge undersøges, er vedkommende i ingenmandsland, og det kan få store konsekvenser for den enkelte. Vel at mærke uden mulighed for at anke eller erstatning.

Hvad håber du, I opnår?

– Det er et opråb til befolkningen og politikere om, at der skal afreguleres lidt, og at STPS måske skal organiseres anderledes, så der fx bliver en ankeinstans. Vi ønsker en retssikkerhed på linje med civilsamfundets.

Går kravene ud over din arbejdsglæde?

– Både ja og nej. Der er stadig meget arbejdsglæde i patientkontakten og håndværket, men usikkerheden og tvivlen kan være stressende.

LEILA SEIDELIN BACHE Holbæk og Frederiksberg

Hvorfor skrev du under?

– Et af vores værdigrundlag på klinikken er respekt for lovgivningen, og vi gør meget ud af at leve op til kravene.

Men det giver jo ingen mening, når kravene ikke er værdiskabende, fx kravene til journalføring. Min fornemmelse er, at der i dag er mere fokus på at beskytte sig selv end patienterne, når man skriver journal.

Hvad håber du, I opnår?

– Jeg ønsker, at lovgivningen bliver lavet på et veldokumenteret grundlag.

Det nytter ikke, at kravene til klinikkerne er så urealistiske, at administrationen bliver for tung - menneskeligt som økonomisk.

Går kravene ud over din arbejdsglæde?

– Selvfølgelig gør de det. Irrelevant kontrol skaber usikkerhed og fjerner os fra kernen i vores arbejde, som er patienterne.

| 105 |

Hver 5. voksne lider af mundtørhed!

*

Mundtørhed giver øget cariesrisiko med behov for ekstra fluor.

Duraphat® 5 mg/g tandpasta er en højfluoridtandpasta klinisk dokumenteret til at remineralisere rodcaries med 76%.‡, 1-10 Duraphat® 5 mg/g tandpasta er derfor særligt velegnet til voksne patienter med øget cariesrisiko på grund af mundtørhed. Receptpligtig lægemiddel.

Bestil patientfoldere på: ColgateProClubShop.com

www.colgatetalks.com 1. Ekstrand 2008 Gerodontology 2008;25: 67–75 2. Tavss et al: American Journal of Dentistry, Vol 16, No. 6, December 2003 3. Baysan 2001 Caries Res 2001;35:41–46 4.Srinivasan 2014 Community Dent Oral Epidemiol 2014; 42; 333–340 5. Bizhang 2009 BMC Research Notes 2009, 2:147 6. Al Mulla 2010 Acta Odontologica Scandinavica, 2010; 68: 323–328 (Orthodontic) 7. Nordström 2010 Caries Res 2010;44:323–331 8. Ekstrand 2013 Caries Res 2013;47:391–398 9. Schirrmeiser 2007 Am J Dent 2007;20:212-216 10. Stanley 2000,Angle Orthod 2000; 70 (6):424-430 *) www.tandlaegeforeningen.dk ‡ Efter 6 måneders brug Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder.

Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00. Opdateret juni 2016.

Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder

Fagligheden i Tandlægebladet For otte år siden skrev jeg i en faglig leder her i bladet om ”Nye tiltag, som skal sikre fagligheden i Tandlægebladet”. Hovedbudskabet i lederen var, at kvaliteten af de videnskabelige artikler i bladet skulle leve op til de krav, som National Library of Medicine (NLM) stiller som grundlag for at blive indekseret i databasen PubMed. Kravene til videnskabelige artikler blev derfor skærpet, således at vi kunne leve op til internationale kvalitetsstandarder, jævnfør Vancouver-reglerne, som er formuleret af: International Committee of Medical Journal Editors. I forbindelse hermed arbejdede vi med at styrke bladets faglige profil, bl.a. ved at bringe faglige temaer, der i sammenhængende serier af oversigtsartikler opdaterer og belyser et fagligt emne – hyppigt med et klinisk indhold, som tandlæger kan anvende i deres hverdag.

Indholdet i disse temaartikler er ofte tilrettelagt, så det udfylder områder, der ikke er dækket af lærebøger. Et andet vigtigt punkt ved styrkelse af den faglige profil var initiativet med at bringe artikler, som tidligere havde været publiceret i internationale tidsskrifter på områder, som ikke blev dækket af artiklerne i de omtalte faglige temaer og de videnskabelige manuskripter, Tandlægebladet i øvrigt modtager.

Det lykkedes desværre ikke at blive indekseret i PubMed. Som jeg tidligere har skrevet, blev vores ansøgning afvist uden begrundelse til trods for, at alle krav til ansøgningen syntes imødekommet. Det var naturligvis en skuffelse, men man er magtesløs i en sådan situation. Måske anså NLM-komitéen vores sprogområde for at være for lille på trods af, at der ikke var sprogkrav i ansøgningsbetingelserne.

Der er intet, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. I kraft af processen med ansøgningen om at blive indekseret blev der opnået et kvalitetsløft af de videnskabelige artikler. Fagredaktionen besluttede at fastholde dette og samtidig fortsætte arbejdet med styrkelse af den faglige profil til gavn for landets tandlæger. Resultatet af dette arbejde skulle gerne kunne ses i dag.

Den overordnede målsætning med at publicere videnskabelige artikler inden for alle odontologiske fagområder blev fastholdt. Det være sig originalartikler, oversigtsartikler, fokusartikler eller kasuistikker. Som noget nyt udvidedes forfatter- og TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

bedømmerkredsen til at omfatte norske og svenske forskere, ligesom samarbejdet mellem de nordiske tandlægeblade styrkedes gennem udveksling af videnskabelige artikler udover det fællesnordiske tema, som bringes hvert år. Hensigten med dette initiativ var dels at sikre fortsat god tilgang af videnskabelige artikler, nu hvor de videnskabelige stabe på landets to tandlægeskoler var blevet reduceret, dels at præsentere landets tandlæger for en bredere faglighed i forbindelse med, at der kunne trækkes på videnskabelige medarbejdere fra yderligere 7-10 tandlægeskoler i Norden. Samtidig er sekundærpublikation af relevante kliniske artikler, som er bragt i den internationale litteratur, yderligere blevet udbygget.

Som supplement til de videnskabelige artikler bringes i hvert nummer af Tandlægebladet korte, journalistisk bearbejdede referater af forskningsrapporter, som danske og udenlandske forskere har publiceret i internationale tidsskrifter. Også disse nyheder bidrager til opfyldelsen af Tandlægebladets overordnede formål: at komme godt rundt i odontologien bredt og aktuelt.

I oktober 2016 introducerede Tandlægebladet en ny hjemmeside. Her bringes også Tandlægebladets faglige artikler samt de korte videnskabelige nyheder og faglige kliniske guides, der i en kort og lettilgængelig form beskriver metoder og kliniske behandlinger. I Tandlægebladets nyhedsbrev, som udkommer hver 14. dag, introduceres hjemmesiden og det trykte blad løbende.

Tandlægebladets rådgivende fora: Fagredaktionen og Det Videnskabelige Panel rådgiver bladets redaktører vedrørende faglige initiativer og udviklinger. Fagredaktionen mødes 3-4 gange årligt, og Det Videnskabelige Panel, hvor hovedparten af de odontologiske fagområder er repræsenteret, mødes hvert andet år.

Tandlægeforeningen er udgiver af Tandlægebladet. Foreningen er en forening for alle tandlæger; dette er Tandlægebladet bevidst om. Det betyder, at Tandlægebladet – i den udstrækning, det er muligt – vil bringe fagligt stof med relevans for børne-/ungdoms-, voksen- og ældreområdet til gavn for arbejdet i både den primære og den sekundære sundhedstjeneste.

Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør | 107 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Metalfluorider: Lovende resultater ved caries og erosioner Caries og dentale erosioner udgør væsentlige udfordringer inden for tandplejen. Ud over fjern­ else af kausale faktorer (sukker og syrer) er også sølv- og tinfluorider på det seneste kommet i fokus som mulige elementer i forebyggelse og behandling af disse tilstande. Sølvdiaminfluorid har dokumenteret effekt inden for forebyggelse og behandling af caries. Tinfluorid har været undersøgt i forbindelse med forebyggelse af dentale erosioner. Denne artikel giver et overblik over disse to metalfluoriders mulige virkningsmekanismer og gennemgår tilgængelige data vedrørende deres kliniske effekt.

Sølv- og tinfluorider i forebyggelse og behandling af caries og erosioner Dan Ericson, professor, odont.dr., Avdeling for Cariologi, Odontologiska fakulteten, Malmö Högskola, Malmö, Sweden Anne Bjørg Tveit, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Odontologisk fakultet Universitetet i Oslo, Norge

Accepteret til publikation den 31. marts 2017

M

Henvendelse til førsteforfatter: Dan Ericson, email: dan.ericson@mah.se

| 108 |

etalfluorider som sølvdiaminfluorid (SDF) og tinfluorid (SnF2) har på det seneste fået meget opmærksomhed som mulige redskaber til håndtering af caries og dentale erosioner. Forebyggelse og behandling af disse tilstande fokuserer især på fjernelse af årsagerne, sukker og syrer. Som klinikere har vi imidlertid også brug for hjælpemidler, der kan forebygge, forsinke eller måske ligefrem standse sygdomsudviklingen, når det ikke er muligt at gribe effektivt ind over for de kausale faktorer. Ét eksempel kunne være rodcaries hos skrøbelige ældre, et andet kunne være dentale erosioner hos patienter med øsofagusreflux eller spiseforstyrrelser.

Metalfluorider har en række unikke egenskaber til fælles (1,2) såsom retention i orale biofilm, dannelse af syreresistente komplekser med proteiner samt antibakteriel virkning (3). Sådanne egenskaber gør metalfluorider interessante som led i håndteringen af dentale erosioner og caries.

Der er for nylig fremkommet rapporter vedrørende effekten af SDF i høje koncentrationer på forebyggelse og standsning af caries, mens der i forbindelse med erosioner har været fokuseret på tinfluorid, da denne fluorforbindelse allerede indgår i forskellige kommercielle produkter. SDF er effektiv til forebyggelse og standsning af såvel emalje- som rodcaries (3), og blot en enkelt applikation er nok til at opnå signifikant standsning af dentincaries. Tinfluoridets cariesforebyggende egenskaber er velkendte og vil ikke blive gennemgået her. Det EMNEORD bør dog bemærkes, at der mangler nyere unDental caries; dersøgelser af den cariesforebyggende effekt af silver diamine høje koncentrationer af tinfluorid. Til gengæld fluoride; tooth er der nye data, der viser forebyggende virkning erosion; stannous fluoride af tinfluorid på dentale erosioner (4).

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Metalfluorider | VIDENSKAB & KLINIK

Denne fokusartikel giver et overblik over de formodede virkningsmekanismer og de kliniske virkninger af disse to fluorforbindelser, som foreløbig har vist lovende resultater som minimalt invasive tiltag over for caries og dentale erosioner.

Caries og sølvdiaminfluorid (SDF) Det formodes, at den cariesbeskyttende effekt af SDF (38 %, 44.800 ppm F og 253.900 ppm Ag, ved pH 10) begynder med penetration af sølv- og fluoridioner ind i emalje, ekspo­neret dentin og dentincaries. Sølv- og fluoridioner binder sig til hydroksylapatit, collagen og proteiner, og metallisk sølv kan aflejres. Sølv er en enzymhæmmer og har veldokumenterede antibakterielle effekter såsom disruption af bakteriemembraner, denaturering af proteiner og hæmning af DNA-replikation (3,5). Demineraliseret dentin kan absorbere mere sølv og fluorid end sund dentin, og antibakterielle effekter kan holde i lang tid. Sølv-protein-konjugater er mere resistente over for enzymer og syrer. Misfarvning er en hyppigt forekommende bivirkning ved metalfluorider, og det er især carieslæsioner i emalje og dentin, der er udsat. SDF-behandlede carieslæsioner farves sorte, mens sund emalje ikke misfarves (6). Vazquez et al. (7) konkluderer, at SDF er sikkert at anvende og ikke har toksiko­ logiske bivirkninger, når det håndteres forskriftsmæssigt.

Evidens fra kliniske studier I 1969 påviste Nishino et al. (8) en carieshæmmende virkning af SDF på primære tænder. Horst et al. (3) konkluderede efter en gennemgang af randomiserede kliniske undersøgelser, at SDF er en sikker og effektiv behandling af caries i alle a ­ ldersgrupper.

Der har især været fokuseret på standsning af aktiv caries, og Gao et al. (6) har publiceret et systematisk review over otte artikler vedrørende standsning af caries i primære tænder med 38 % SDF. Den gennemsnitlige andel af standset dentincaries var 81 % (95 % konfidensinterval, 68 % – 89 %; P < 0,001). Der er også lovende resultater for forebyggelse af emalje- (9) og rodcaries.

Tan et al. (10) applicerede SDF en gang om året i tre år og fandt en præventiv virkning på 71 % ved rodcaries hos ældre. Andre har fundet lignende resultater (11).

De fremlagte data tyder på, at SDF har god effekt ved forebyggelse og behandling af caries i alle aldersgrupper. Den vigtigste bivirkning er misfarvning, og der må derfor altid foretages en nøje afvejning af cariologiske og æstetiske hensyn. På grund af den høje risiko for misfarvning findes der ikke data vedrørende brug af SDF til forebyggelse af dentale erosioner; men man kunne antage, at behandling med SDF ville være e­ ffektiv gennem dannelse af syreresistente komplekser med proteiner.

Dentale erosioner og tinfluorid (SnF2) Den potentielle antierosive effekt af konventionelle fluor­forbind­ elser som fx natriumfluorid (NaF) er knyttet til dannelsen af ­calciumfluorid (CaF2). Der er som regel tale om et precipitat af CaF2 på tandoverfladen, som teoretisk set kan fungere som en fysisk barriere mod syreangreb udefra eller som et reservoir af TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KLINISK RELEVANS Sølvdiaminfluorid har dokumenteret effekt inden for forebyggelse og behandling af emalje- og rodcaries.

Produkter (fx tandpastaer

og mundskyllevæsker), som indeholder tinfluorid, har potentiale til at forsinke progression af dentale erosioner.

fluor. Dannelsen af CaF2 fremmes af høj fluorkoncentration og pH under 5; men CaF2 er let opløselig i syre, og apatitudfældning i tandoverfladen sker ikke ved pH-niveauer, som er lavere end 4,5. Selv om det ikke er muligt at definere en eksakt (kritisk) pH-værdi, under hvilken erosioner kan forekomme (12), ved vi, at dentale erosioner oftest optræder som et resultat af syre fra maven (pH ca. 2) eller sure drikke (pH 3-4). Dette betyder, at CaF2 formentlig har begrænset betydning ved forebyggelse af erosioner.

Sammenlignet med effekten af natriumfluorid har tinfluorid yderligere tre effekter. Disse opløsninger har lavt pH, som kan føre til en let demineralisering på tandoverfladen og fremme dannelse af flussyre (HF). Dette øger penetrationsdybden for fluor og dannelsen af CaF2. Endvidere har tinfluorid kompleksbindingsegenskaber, som betyder, at tin samtidig kan binde sig til fluorioner og til tandoverfladen (øget retention af fluor).

For det tredje vil fluor-metalkomplekset danne en overflade”coating”, som kan give beskyttende effekt (13-15).

Det er først og fremmest dannelsen af ”coating”, også k ­ aldet ”glaze”, som knyttes til beskyttelse mod syreangreb fra sure mad- eller drikkevarer eller sure opstød/opkast.

Evidens fra kliniske studier Tinfluorid har i mange årtier været brugt både som højkoncentreret opløsning til lokalbehandling af caries (topical application) og som komponent i tandpasta. Allerede i 1950’erne blev der publiceret en klinisk undersøgelse, som viste carieshæmmende effekt af tandpasta med tinfluorid (16). Efter år 2000 er der kommet en række undersøgelser, som har vist, at tinfluorid også har effekt på erosioner (17). Langt de fleste undersøgelser er in vitro-studier, altså rene laboratorieundersøgelser; men der findes også såkaldte in situ-studier, hvor man simulerer kliniske forhold. Dette indebærer, at man sætter tandstykker ind i aftage­lige skinner, som bæres af forsøgspersoner. På den måde kan man uden for munden fluorbehandle tandstykkerne og udsætte dem for sure drikke eller syrer, som svarer til mavesyre, mens de i øvrigt udsættes for normale kliniske forhold.

Det, som har vist størst effekt, er lokalbehandling af tandstykkerne med en højkoncentreret opløsning eller gel af tinfluorid.

Forsøg med tinfluorid i tandpasta har vist varierende resultater. Der er foreløbig ingen kliniske studier, hvor effekten af | 109 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

tinfluorider er testet på patienter. Et usikkerhedsmoment ved ­tinfluoridtandpasta er også risikoen for misfarvning af tænderne. Desværre er der ikke gennemført undersøgelser, som kan bekræfte eller afkræfte dette. Ved en konsensuskonference i Bern i 2015 nåede man frem til følgende konklusion: Produk-

ter, som indeholder tinfluorid, har potentiale til at reducere progressionen af erosions­ skader, mens datagrundlaget for andre produkter, som hævdes at have forebyggende effekt mod erosioner, er for spinkelt til, at der kan drages nogen ­konklusion (18).

ABSTRACT (ENGLISH) Silver and stannous fluorides in prevention and treatment of caries and tooth erosions Caries and dental erosions involve major challenges in dentistry. In addition to removal of causal factors (sugars and acids), in the management of those conditions, silver and tin (stannous) fluorides have

recently received much attention. Silver diamine fluoride has proved effective for arresting and prevention caries. Stannous fluoride has been of particular interest in the prevention of dental erosions. This paper provides an overview of proposed mechanisms of action and available data on clinical effectiveness for these two metal fluorides.

Litteratur 1. Stenhagen KR, Hove LH, Holme B et al. The effect of daily fluoride mouth rinsing on enamel erosive/abrasive wear in situ. Caries Res 2013;47:2-8.

2. Hove LH, Stenhagen KR, Holme B et al. The protective effect of SnF2 containing toothpastes and solution on enamel surfaces subjected to erosion and abrasion in situ. Eur Arch Paediatr Dent 2014;15:237-43.

3. Horst JA, Ellenikiotis H, Milgrom PL. UCSF protocol for caries arrest using silver diamine fluoride: rationale, indications and consent. J Calif Dent Assoc 2016;44:16-28.

4. O’Toole S, Bartlett DW, Moazzez R. Efficacy of sodium and stannous fluoride mouthrinses when used before single and multiple erosive challenges.

Aust Dent J 2016;61:497-501.

| 110 |

5. Peng JJ, Botelho MG, Matinlinna JP. Silver compounds used in dentistry for caries management: a review. J Dent 2012;40:531-41.

6. Gao SS, Zhang S, Mei ML et al. Caries remineralisation and arresting effect in children by professionally applied fluoride treatment – a systematic review. BMC Oral Health 2016;16:12.

7. Vasquez E, Zegarra G, Chirinos E et al. Short term serum pharmacokinetics of diammine silver fluoride after oral application. BMC Oral Health 2012;12:60.

8. Nishino M, Yoshida S, Sobue S et al.

Effect of topically applied ammoniacal silver fluoride on dental caries in children. J Osaka Univ Dent Sch 1969;9:149-55.

9. Chu CH, Lo EC, Lin HC. Effective-

ness of silver diamine fluoride and sodium fluoride varnish in arresting dentin caries in Chinese pre-school children. J Dent Res 2002; 81:767-70.

10. Tan HP, Lo EC, Dyson JE et al. A randomized trial on root caries prevention in elders. J Dent Res 2010;89:1086-90.

11. Zhang W, McGrath C, Lo EC et al. Silver diamine fluoride and education to prevent and arrest root caries among community-dwelling elders. Caries Res 2013;47:284-90.

12. Barbour ME, Lussi A. Erosion in relation to nutrition and the environment.

Monogr Oral Sci 2014;25:143-54.

13. McCann HG. The effect of fluoride complex formation on fluoride uptake and retention in human enamel. Arch Oral Biol 1969;14:521-31.

14. Grøn P. Chemistry of topical fluorides.

Caries Res 1977;11(Supp 1):172-204.

15. Tveit AB, Hals E, Isrenn R et al.

Highly acid SnF2 and TiF4 solutions.

Effect on and chemical reaction with root dentin in vitro. Caries Res 1983;17:412-8.

16. Muhler JC, Radike AW, Nebergall WH et al. The effect of a stannous fluoride-containing dentifrice on caries reduction in children. J Dent Res 1954;33:606-12.

17. Huysmans MC, Young A, Ganss C. The role of fluoride in erosion therapy.

Monogr Oral Sci 2014;25:230-43.

18. Carvalho TS, Colon P, Ganss C et al.

A. Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: erosive tooth wear – diagnosis and management. Clin Oral Investig 2015;19:1557-61.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

GET BACKSTAGE WITH OUR NEW DIGITAL LINE-UP Our crew are on tour to amplify your potential with a synchronised digital workflow from Straumann CARES® Digital Solutions. Be at the 2018 Digital Performance Roadshow!

An epic event packed with great deals on exclusive new products, exciting hands-on demonstrations and seminars.

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Rodbehandling med forstørrelse Behandlerens visuelle performance under tandbehandling er afhængig af lys i arbejdsfeltet, forstørrelse og behandlerens alder. Lupbriller og mikroskoper kan kompensere for aldersbetingede synsforandringer (presbyopi). Når man anvender en høj forstørrelse under arbejdet, får man et bedre detaljesyn, men mister til gengæld skarphedsdybde, og synsfeltet bliver mindre. Det medfører, at behandleren har et reduceret overblik over arbejdsfeltet. Anvendelse af forstørrelse giver fordele under ortograd endodontisk behandling, hvor især lokalisering af rodkanaler og behandling af iatrogene komplikationer lettes. Man får dermed mulighed for at behandle tænder, man ellers ikke ville forsøge at redde. Indenfor endodontisk mikrokirurgi kan succesraten forøges signifikant, når der bruges større forstørrelser i form af mikroskop eller endoskop. En anden fordel ved anvendelse af lupbriller og/eller mikroskop er, at behandlerens krop aflastes ved en mere ergonomisk korrekt kropsholdning under behandling.

Henvendelse til førsteforfatter: Luise Jungnickel E-mail adresse: ljungnickel@dent.au.dk

| 112 |

Visuelle hjælpe­ midler under endodontisk behandling Luise Jungnickel, tandlæge, videnskabelig assistent, Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Casper Kruse, tandlæge, ph.d.-studerende, Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Jesper Østergaard Hjortdal, klinisk professor, overlæge, dr.med., ph.d., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital Lise-Lotte Kirkevang, lektor, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet og professor i endodonti, Avdeling for endodonti, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Oslo Accepteret til publikation den 30. oktober 2017

Ø

nsket om høj kvalitet og mere præcision under tandbehandling har medført et øget fokus på brug af optiske hjælpemidler i tandlægepraksis. En del tandlæger arbejder altid med lupbriller, mens færre bruger et mikroskop. Undersøgelser i Storbritannien (1) og Schweiz (2) har vist, at mellem 44 % og 64 % af tandlægerne i disse lande bruger dentale lupbriller. I Schweiz har 19 % af tandlægerne adgang til et mikroskop, der i de fleste tilfælde bliver brugt til ortograd endodontisk behandling og endodontisk kirurgi. Øjets ukorrigerede synsstyrke for nærarbejde (korte afstande) er i høj grad afhængig af alder. Presbyopi, ”gammelmandssyn” eller ”alderssyn”, er en synsfejl, der skyldes aldersbetinget stivhed i øjenlinsen. Dette fører til et progressivt tab af øjets evne til akkommodation fra omkring 40-års alderen. Det bliver med andre ord vanskeligere at skifte fra afstands- til nærsyn, og man mister noget af synsstyrken for nær (nær-synsstyrke eller læsesynsstyrke), der netop er nødvendig i forbindelse med tandbehandling. Dette forhold er velkendt for alle: I løbet af 40- til 50-års alderen får stort set alle brug for et læsetillæg i brillen for at læse avis. Hvis man ikke har benyttet briller tidligere, kan god læseevne og normal synsstyrke for nær opnås med en billig simpel læsebrille. Øjets kontrastfølsomhed nedsættes dog også med alderen (3), hvilket ikke afhjælpes med en læsebrille.

I en undersøgelse vurderede man 172 tandlægers syn, og man fandt, at 27 % havde nedsat synsstyrke for nær, og 96 % af disse var over 45 år. Tandlæger over 45 år valgte da EMNEORD også en længere arbejdsafstand sammenlignet Optics; microscope; med en gruppe yngre tandlægestuderende endoscope; dental (4). I en undersøgelse, der inkluderende 69 loupes; ergonomics TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Forstørrelse og endodonti | VIDENSKAB & KLINIK

Effekt af forstørrelse

Fig. 1. (V) Ingen forstørrelse, høj skarphedsdybde og stort synsfelt. (H) Stor forstørrelse, bedre detaljevisning, mindre skarphedsdybde, mindre synsfelt.

Fig. 1. (L) No magnification, high depth of field and field of view. (R) High magnification, more details, smaller depth of field and field of view.

Ergonomi

tandlæger, foretog man en simuleret synstest på en distal molarkavitet. En tredjedel af disse tandlæger havde nedsat synsstyrke for nær uden selv at vide det. De vurderede tværtimod fejlagtigt, at deres synsstyrke var god, og at den ikke påvirkede den tandbehandling, de udførte. Næsten alle af disse var over 40 år (2). Denne undersøgelse viser, at tandlægerne ikke selv var bevidste om deres nedsatte syn, og understreger betydningen af regelmæssig kontrol ved optiker, da man ved korrekt brug af hjælpemidler kan korrigere for den synsforringelse, der kommer med alderen. Det blev vist, at forskellene mellem aldersgrupperne blev udlignet med stigende kvalitet af linsesystemet af lupbrillerne, og ved anvendelse af mikroskop fandt man næsten ingen aldersbetinget forskel mere (3).

Når man anvender forstørrelse, må man være indstillet på at indgå et kompromis. Med et skarpt billede i stor forstørrelse får man samtidig mindre skarphedsdybde og et mindre synsfelt (Fig. 1) (3). Man øger altså detaljevisning og fokus, men mister overblikket over omgivende strukturer. For at opnå et skarpt billede skal man holde en bestemt fokusafstand til arbejdsområdet. Det giver en mere oprejst arbejdsstilling ved brug af et mikroskop (Fig. 2) eller lupbriller, hvilket er meget fordelagtigt for ergonomi og kropsholdning, men frihed til bevægelse begrænses.

Faktaboks

Synsstyrke: Evnen til at skelne fine detaljer af et objekt, fx forskellen mellem to linjer. Kan bestemmes ved hjælp af en synstest.

Akkommodation: Processen, hvor øjet for at opretholde fokus på (og dermed et skarpt billede af) et objekt i varierende afstande forandrer linsens krumning.

Presbyopi: Progressivt tab af øjets evne til at akkommodere. Optræder typisk fra 40-års alderen.

Galilei-lupbriller: De mest udbredte lupbriller; små og lette. Kombination af konvekse og konkave linser. Forholdsvis stort synsfelt, forstørrelse mellem 2,3 og 3,8x.

Kepler-lupbriller: Mere overlegen optisk konstruktion med linser og prismer; større og tungere. Højere forstørrelser end Galilei-lupper (3,5-6x), højere pris.

Mikroskop: Adskillige forstørrelsesindstillinger, bedste optiske egenskaber. Ortograd belysning af arbejdsfeltet.

Fig. 2. Opret arbejdsstilling og direkte belysning.

Fig. 2. Upright body position and direct illumination.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Endoskop: Består af et kamera, lyskilde, og en monitor. I dag findes modificerede medicinske endoskoper, der bruger fibernet, således instrumenterne er lettere og fleksible.

| 113 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Lupbriller Der findes to forskellige typer af lupbriller: Galilei- og Keplersystemer. Galilei-lupper er de mest anvendte til lupbriller, da de er små og lette. Mulige forstørrelser er mellem 2,3-3,8x, og synsfeltet er forholdsvis stort med forholdsvis stor skarphedsdybde. Kepler-lupper har en mere overlegen optisk konstruktion, men er til gengæld større, tungere og dyrere. Muligheden for forstørrelse er større (3,5-6x). I et review fandt man, at alle aldersgrupper kunne forbedre deres synsstyrke for nær ved anvendelse af lupbriller. Galilei-lupper var i stand til at kompensere for den aldersbetingede synsreduktion for nær (presbyopi) hos personer over 40 år (3). I forbindelse med brug af lupbriller er en ekstra lyskilde fordelagtigt. Der findes små og meget lette lyskilder til direkte montering på brillen. Disse giver mulighed for parallel belysning uden skyggedannelser.

Mikroskop Dentale mikroskoper blev første gang introduceret i 1980’erne.

De første dentale mikroskoper vandt dog ikke stor udbredelse, fordi de var klodsede og ikke gav tilfredsstillende forstørrelse eller forbedret ergonomi. Med teknisk udvikling af mikroskoperne begyndte de at vinde indpas omkring 1995, specielt indenfor endodonti, hvor det bedre indsyn og forstørrelsen gav helt nye og forbedrede muligheder i forbindelse med vanskelige behandlinger. I 1997 foreskrev American Association of Endodontists (AAE), at man skulle indføre obligatorisk træning i brug af mikroskop under specialistuddannelsen indenfor endodonti (5).

Mikroskopet giver fordele både visuelt og ergonomisk. Man kan opnå en væsentlig højere forstørrelse end med lupbriller.

Med et indbygget objektiv (varioskop) kan arbejdsafstanden let justeres. Samtidig forebygger mikroskopet, at behandlerens øjne trættes, fordi de ikke skal akkommodere i samme omfang (3). Der findes både fast monterede og mobile mikroskoper.

Fastmonterede mikroskoper fylder mindre og modstår rystelser bedre. De mobile kan anvendes i flere forskellige klinikrum, men de kræver mere plads, både i klinikrummet og under flytning. Mange mikroskoper kan købes med kamera og skærm.

Dette kan lette både klinikassistentens arbejde samt give mulighed for dokumentation under arbejdet. Arbejdsforløbet skal tilpasses og indøves, så behandleren i mindst muligt omfang skal flytte fokus fra mikroskopet. Klinikassistenten har derfor et stort ansvar for, at behandlingen glider let for både behandler og patient. Særlige instrumenter er ofte nødvendige, så fokus­ området i mikroskopet ikke kompromitteres af behandlerens fingre, instrumenter eller hovedet på boremaskiner (6).

Endoskop Med et endoskop kan man se ind i kroppens hulrum ved hjælp af endoskopets kamera, lyskilde og monitor. Allerede i 1979 brugte man det første endoskop til diagnose af dentinfrakturer.

Først i 1996 blev en endoskopbaseret teknik til endodontisk kirurgi beskrevet (7). Traditionelle, stive endoskoper kan bruges | 114 |

til endodontisk kirurgi, mens endoskoper med fleksible fibernet og meget tynde spidser kan bruges til visualisering inde i selve rodkanalsystemet.

Forstørrelse og endodonti Øget belysning på kaviteten vil kun i begrænset omfang øge belysningen ned i kanalsystemet. Derfor vil en rodbehandling stadigvæk ofte være en procedure, der foretages ”i mørke” på baggrund af behandlerens erfaring, taktile fornemmelse, længdemåling og røntgendiagnostik. Ved endodontisk behandling skal tandlægen være i stand til at visualisere objekter ned til en størrelse på 0,06 mm. Dette er diameteren på det tyndeste instrument, der anvendes i endodonti. I en undersøgelse af betydningen af brug af forstørrelse til endodonti var kun unge tandlæger under 40 år i stand til at identificere en 0,06 mm stor rodkanalindgang ved hjælp af Galilei-lupbriller, mens tandlæger i alle aldersgrupper havde brug for et mikroskop for at kunne identificere et objekt på denne størrelse inde i selve rodkanalsystemet (8). Det betyder, med andre ord, at når behandlingen foregår nede i rodkanalen, vil forstørrelse med mikroskop være afgørende for at kunne udføre en god behandling.

For succesfuld endodontisk behandling er det afgørende at lokalisere, udrense og fylde samtlige kanaler i en tand. Morfologi og antal af kanaler varierer i mange tandgrupper. Store forstørrelser og intensiv belysning forbedrer visualisering af kompleks rodkanalanatomi. Dentikler og andre kalcificeringer kan ligeledes fjernes præcist og uden samtidigt tab af anden tandsubstans. Farveforskelle mellem pulpabunden, kanalindgangene, væggene og dentinoverhæng bliver tydeligere og kan som et landkort hjælpe med lokaliseringen af rodkanaler (Fig. 3).

Lokalisering af rodkanaler i overkæbemolar

Fig. 3. Med det blotte øjne fandt man kun to kanaler. Ved brug af mikroskop kunne kalcificerede kanalindgange til MB2 og DF findes og instrumenteres.

Fig. 3. Without magnification, only two canals were found.

Using a microscope, the calcified orifices of MB2 and DB were localized and the canals instrumented.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Forstørrelse og endodonti | VIDENSKAB & KLINIK

I et studie undersøgte man, hvor mange rodkanaler tandlægestuderende ville være i stand til at finde i ekstraherede incisiver, præmolarer og molarer. Man fandt ingen stor forskel i lokalisering af kanaler, hvad enten de anvendte lupbriller eller ej, hhv. 86 % og 84 %; men når de anvendte mikroskopet, fandt de 93 % af kanalerne (9). I en klinisk undersøgelse fandt man, at specialister i endodonti kunne finde en anden mesio-bukkal kanal i 17,2 %, 62,5 % og 71,1 % af de behandlede første overkæbemolarer hhv. med det blotte øje, lupbriller og mikroskopet (10). De forskelle i resultaterne mellem disse studier kan evt. forklares med studiedesign (in vitro vs. in vivo), men også behandlerens alder og erfaring.

I en større klinisk undersøgelse inkluderende mere end 1.700 overkæbemolarer dokumenterede en erfaren endodontist, at en anden mesio-bukkal kanal blev fundet i 73 % af tænderne uden mikroskop. Med mikroskop fandt han kanalen efterfølg­ ende i over 90 % af tænderne (11).

Hvis et instrument er fraktureret i kanalen, er formålet med behandlingen enten at fjerne fragmentet eller at præparere forbi fragmentet (bypass), så den ellers ikke tilgængelige del af kanalen kan udrenses. Ved hjælp af et mikroskop og fine instrumenter bliver det muligt at fjerne instrumentet eller præparere en bypass, uden at der induceres flere komplikationer (12).

Iatrogene perforationer bør altid lukkes hurtigst muligt.

Kvaliteten af behandling af cervikale perforationer kunne i en laboratorieundersøgelse forøges ved lukning under mikroskop (13). Det er svært, hvis ikke umuligt, at aflukke parietale perforationer længere nede i kanalsystemet uden brug af mikroskop.

Oversete dentinfrakturer er en hyppig årsag til mislykket endodontisk behandling. Fordi disse kan være svære at visualisere

Dentinfraktur i +7

Fig. 4. I mikroskopet kan en frakturlinje fra DF og over bunden af pulpacavum identificeres (røde pile).

Fig. 4. Using a microscope, a fracture line from DB and over the floor of the pulp cavity was visualized (red arrows).

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KLINISK RELEVANS Der findes ingen evidensbaserede guidelines i forhold til syn og belysning under endodontisk behandling. De fleste rodbe­handlinger i ­Danmark bliver foretaget i almindelig tandlægepraksis, med eller uden forstørrelse, hvor en del tandlæger bruger lupbriller, og få bruger et mikroskop.

Ekstra forstørrelse kan dog være meget fordelagtigt under rodbehandling; et bedre

detaljesyn gør det muligt at arbejde mere præcist, at visualisere og behandle flere og mindre anatomiske strukturer, og dermed forøge behandlingssucces.

Desuden kan forstørrelse kompensere for den aldersbetingede nedsættelse af behandlerens synsskarphed og visuelle performance, der indtræder omkring 40-års alderen.

med det blotte øje, kan hjælpemidler som lupbriller, mikroskop eller endoskop forøge sandsynligheden for korrekt diagnostik af sådanne frakturer (Fig. 4) (14).

Kirurgisk endodontisk behandling Metoder og teknikker til endodontisk kirurgi har undergået en stor udvikling inden for de seneste 20 år. I en meta-analyse undersøgte man, hvordan brugen af forstørrelse påvirkede succesraten i kirurgisk endodonti. Behandlingerne blev udført med de samme biokompatible materialer og mikro-præparationsmetoder. Man fandt en succesrate på hhv. 88 % og 94 % for behandlinger udført uden og med mikroskop (15). En anden meta-analyse fandt, at traditionel endodontisk kirurgi ikke kunne konkurrere med endodontisk mikrokirurgi med hhv.

59 % og 94 % succesrate (16). Ud over mikroskop og lupbriller kan også endoskop anvendes til endodontisk kirurgi. Med endoskopets kamera er det muligt at visualisere operationsfeltet på en monitor. I en undersøgelse fandt man ingen signifikant forskel mellem mikroskop og endoskop i forhold til behandlingssucces i endodontisk mikrokirurgi med hhv. 92 % og 90 % succesrate (17).

Konklusion Brugen af forstørrelse gavner både ortograd rodbehandling og endodontisk kirurgi og kan muliggøre specialbehandlinger man ellers ikke ville være i stand til at lave. Hjælpemidler til forstørrelse kan udligne aldersbetingede synsændringer og desuden forbedre ergonomien under behandling.

Tak Vi takker Mads Juul for bidrag til billedet i Fig. 2 og Maria Ravn Holm og Bjarke Juul Larsen for bidrag til billedet til Fig. 3. | 115 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT (ENGLISH) Visual devices for endodontic treatment The dentist’s visual performance during dental treatment depends on illumination, magnification and the practitioner’s age.

Dental loupes and microscopes can compensate for agerelated visual alterations (presbyopia). With higher magnification, better detail detection can be obtained, but depth of field and field of view are reduced. This results in reduced overview.

Magnification can benefit orthograde endodontic treatment,

especially during identification of root canal orifices and treatment of iatrogenic complications. This gives an opportunity to treat teeth one would otherwise not consider saving. For apical microsurgery, high magnification using a microscope or endoscope can significantly increase treatment success. Using dental loupes or an operation microscope, and an ergonomically improved body posture during treatment can relieve the practitioner’s body.

Litteratur 1. Farook SA, Stokes RJ, Davis AK et al. Use of dental loupes among dental trainers and trainees in the UK. J Investig Clin Dent 2013;4:120-3.

2. Eichenberger M, Perrin P, Ramseyer ST et al. Visual acuity and experience with magnification devices in swiss dental practices.

Oper Dent 2015;40:E142-9.

3. Perrin P, Eichenberger M, Neuhaus KW et al. Visual acuity and magnification devices in dentistry. Swiss Dent J 2016;126:22235.

4. Burton JF, Bridgman GF. Presbyopia and the dentist: the effect of age on clinical vision. Int Dent J 1990;40:303-12.

5. Selden HS. The dental-operating microscope and its slow acceptance. J Endod 2002;28:206-7.

| 116 |

6. Machtou P. The surgical microscope. In: Bergenholtz G, Hörsted-Bindslev P, Reit C, eds.

Textbook of Endodontology. 2nd ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2010; 163-8.

7. Rubinstein R. Magnification and illumination in apical surgery.

Endodontic Topics 2005;11:5677.

8. Perrin P, Neuhaus KW, Lussi A. The impact of loupes and microscopes on vision in endodontics.

Int Endod J 2014;47:425-9.

9. Yoshioka T, Kobayashi C, Suda H. Detection rate of root canal orifices with a microscope. J Endod 2002;28:452-3.

10. Buhrley LJ, Barrows MJ, BeGole EA et al. Effect of magnification on locating the MB2 canal in maxillary molars. J Endod

2002;28:324-7.

11. Stropko JJ. Canal morphology of maxillary molars: clinical observations of canal configurations. J Endod 1999;25:446-50.

12. Machtou P, Reit C. Non-surgical retreatment. In: Bergenholtz G, Hörsted-Bindslev P, Reit C, eds.

Textbook of endodontology. 2nd ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2010; 340-2.

13. Schmidt BS, Zaccara IM, Reis Sé MV et al. Influence of operating microscope in the sealing of cervical perforations. J Conserv Dent 2016;19:152-6.

14. von Arx T, Kunz R, Schneider AC et al. Detection of dentinal cracks after root-end resection: an ex vivo study comparing microscopy and endoscopy with scanning electron microscopy. J

Endod 2010;36:1563-8.

15. Setzer FC, Kohli MR, Shah SB et al. Outcome of endodontic surgery: a meta-analysis of the literature – Part 2: Comparison of endodontic microsurgical techniques with and without the use of higher magnification. J Endod 2012;38:1-10.

16. Setzer FC, Shah SB, Kohli MR et al. Outcome of endodontic surgery: a meta-analysis of the Literature – Part 1: Comparison of traditional root-end surgery and endodontic microsurgery. J Endod 2010;36:1757-65.

17. Taschieri S, Del Fabbro M, Testori T et al. Microscope versus endoscope in root-end management: a randomized controlled study. Int J Oral Maxillofac Surg 2008;37:1022-6.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

ak

tu

VERDENS FØRSTE SAMMENSATTE ENDODONTISKE STIFT • Sammensat endodontisk stift med flere fine individuelle stifter • Bedste tilpasning til enhver rodkanalmorfologi • Perfekt egnet til mekanisk præparerede rodkanaler • Forstærker kroneopbygningen og cementeringskompositten • Alle materialer i sættet tilpasser hinanden

*Kontakt din lokale VOCO konsulent og hør om vores aktuelle tilbud.

København ∙ 27.-28.04.18 stand: C1-014A

Fredericia ∙ 06.-07.04.18 ∙ stand: 4

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

Ud

n le yt d til e bu d! *

el

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave.

Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Visuelle hjælpemidler under endodontisk behandling.

Tandlægebladet 2018;122:112-6.

Spørgsmål 1.

Hvad er rigtigt?

Svar A. Kepler-lupbriller har en mindre overlegen optisk konstruktion sammenlignet med Galilei-lupbriller.

Svar B. Kepler-systemer er mere udbredte end Galilei-systemer.

Svar C. Et varioskop er en konstruktion på mikroskopet, der tillader justering af arbejdsafstanden.

Spørgsmål 2.

Hvilket hjælpemiddel kunne i undersøg­ elser forøge succesraten for endodontisk kirurgi til omkring 90 %?

Svar A.

Mikroskop.

Svar B.

Endoskop.

Svar C.

Varioskop.

Spørgsmål 3.

Hvordan kan et mikroskop hjælpe med at finde rodkanaler?

Svar A. Visualisering af farveforskelle.

Svar B. Skarphedsdybde.

Svar C. Ortograd belysning.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

| 118 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Det grønlandske Sundhedsvæsen

En hilsen fra Grønlandstandplejen Søger du nye udfordringer? Og brænder du for at gøre en forskel?

Grønland byder på meget andet end enestående natur og fritidsmuligheder. Hos os vil du få en spændende og alsidig hverdag med både børne– og voksentandpleje.

Vi har brug for alle dine faglige talenter.

Bliv en del af vores fællesskab og få en oplevelse for livet!

Se mere på Facebook Grønlands Sundhedsvæsen Følg os på Instagram Gjob.dk

GRØNLAND – EN OPLEVELSE FOR LIVET Find dit næste job i Grønland på www.gjob.gl. Her kan du også sende din uopfordrede ansøgning og læse mere om arbejdet i Grønland.

gjob.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 119 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Forekomst af multiresistente bakterier er i stigning I Danmark såvel som i den øvrige verden ses stigende forekomst og spredning af multiresistente bakterier, der ultimativt kan lede til en postantibiotisk æra med voldsomt indskrænkede behandlingsmuligheder i sundhedsvæsnet. For tandklinikker er der en række rapporter om forekomst og spredning af MRSA (methicillin resistent Staphylococcus aureus), mens spredning af multiresistente enterobakterier og enterokokker endnu ikke er registreret her.

Tandlæger kan medvirke til at forebygge spredning af resistente bakterier i samfundet ved konsekvent at efterleve de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ved alt klinisk arbejde.

Derudover kan tandlæger forebygge udvikling af resistens med betydning for ikke blot orale, men også generelle sundhedsforhold ved at bremse og vende de senere års stigende antibiotikaforbrug blandt tandlæger. Indikationerne kan skærpes i overensstemmelse med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens ”National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandbehandling” fra 2016, og ved administration bør der anvendes så smalspektrede antibiotika som muligt.

Henvendelse til førsteforfatter: Tove Larsen, email: tla@sund.ku.dk

| 120 |

Betydning for tandklinikker af stigningen i multiresistente bakterier i Danmark Tove Larsen, lektor, ph.d., Tandlægeskolen, Københavns Universitet Anne Kjerulf, overlæge, ph.d., Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut

Accepteret til publikation den 3. marts 2017

D

e senere års stigende forekomst og spredning af multiresistente bakterier betragtes både nationalt og internationalt som en alvorlig trussel mod befolkningens sundhedstilstand. Ifølge den første globale rapport fra WHO om antibiotikaresistens vil vi – uden en målrettet indsats – bevæge os mod en postantibiotisk æra her i det 21. århundrede (1). Ud over risikoen for sygdom og dødsfald som følge af infektioner med multiresistente bakterier har udviklingen alvorlige konsekvenser for gennemførelse af større kirurgiske indgreb som hoftealloplastik og organtransplantation samt cancerbehandling med kemoterapi, der alle er afhængige af antibiotika (2). En omfattende analyse af tilgængelige data vedrørende baggrunden for denne udvikling har vist, at såvel hvad angår evidens som betydning er fejl- og overforbrug af antibiotika i både human og veterinær medicin den absolut væsentligste årsagsfaktor (3).

Multiresistente bakterier i Danmark I Danmark er der gennem en årrække set stigende udbredelse af methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) og ESBL (extended spectrum betalactamase)-producerende Enterobacteriaceae. Hertil er de seneste år kommet vancomycin-resistente enterokokker (VRE) og senest carbapenemase-producerende Enterobacteriaceae (CPE), som har forårsaget EMNEORD udbrud og nu spredes mellem patienter i DanAntibiotics; mark. Ved infektioner med disse resterer der multiresistance; kun begrænsede behandlingsmuligheder med dentistry; infection control antibiotika, der er behæftede med væsentlige TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Multiresistente bakterier | VIDENSKAB & KLINIK

bivirkninger, og for enkelte stammer slet ingen behandling (4,5).

Enterokokker og enterobakterier kan jævnligt isoleres fra mundhulen, især under behandling med antibiotika, hvor normalfloraens kolonisationsresistens forstyrres. Enkelte studier har isoleret ESBL-producerende stammer fra oro-pharynx, men der er så vidt vides endnu ingen rapporter om overførsel af disse på tandklinikken (6). En mindre norsk undersøgelse fra 2014 af raske bærere af ESBL-stammer i tarmen fandt ikke ESBLproducerende orale bakterier i deres supragingivale plak, men en enkelt ESBL-positiv enterobakterie (7). To undersøgelser fra 2012/13 fra henholdsvis Sverige og USA af Enterococcus faecalis isoleret fra forskellige infektioner i mundhulen fandt forskellig resistens hos isolaterne, men ingen vancomycin-resistente stammer (VRE) (8,9). Risikoen for spredning af multiresistente enterobakterier via tandklinikken synes således begrænset på nuværende tidspunkt, selv om muligheden foreligger.

For MRSA foreligger der derimod en række rapporter om forekomst på udstyr og overførsel på tandklinikken, herunder data fra det danske overvågningsprogram om smitte fra en tandlæge til patienter og personale på klinikken (6,10). I flere udenlandske undersøgelser fra tandlægeskoler er der påvist højere forekomst af MRSA hos personer efter klinisk arbejde på tandklinikker, hvilket peger på risikoen for overførsel og udvikling af bærertilstand i forbindelse med tandlægearbejde (10,11). Ud over på huden er MRSA isoleret fra mundhulen og svælget hos både børn og voksne med varierende forekomst i undersøgelser fra forskellige dele af verden (10). MRSA kan også være årsag til orale infektioner; dog viste en svensk undersøgelse fra 2015, at hyppigheden indtil videre er lav (12).

Forebyggelse af spredning af resistente bakterier Spredning af multiresistente bakterier fra såvel inficerede patienter som raske bærere kan forebygges ved at efterleve de generelle infektionshygiejniske retningslinjer, uanset hvilken patient (eller personale) der befinder sig på tandklinikken. Siden fremkomsten af HIV i 1980’erne har retningslinjerne været enslydende for alle patienter; men den øgede forekomst af multiresistente bakterier har betydet, at det nu igen er blevet nødvendigt at skelne mellem patienter på baggrund af forskellig smitterisiko og at anvende supplerende foranstaltninger ved forekomst af specifikke mikroorganismer. For tandklinikker er det indtil videre især relevant ved kendt forekomst af MRSA. Her kan supplementet ifølge Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” indebære udvidet anvendelse af personlige værnemidler, herunder langærmet engangsovertrækskittel, samt afsluttende rengøring suppleret med overfladedesinfektion ved behandling af svækkede/syge patienter i omsorgstandplejen (13,14). I den nyeste udgave af Vejledningen pointeres det dog, at i primærsektoren er optimal efterlevelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer i alle situationer den bedste måde at forebygge spredning af alle smitsomme mikroorganismer, herunder multiresistente bakterier.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

KLINISK RELEVANS Tandlæger kan bidrage til at bremse udvikling og spredning af multiresistente bakterier i Danmark og dermed risikoen for, at de forårsager fatale infektioner ved to indsatser. Det drejer sig dels om at skærpe indikationerne for administration af antibiotika

og at afstå fra at ordinere de mest bredspektrede stoffer, medmindre det er strengt nødvendigt; dels om nøje at efterleve de gennerelle infektionshygiejniske retningslinjer ved undersøgelse og behandling af alle patienter på tandklinikken.

Rationel anvendelse af antibiotika Ud over at forhindre spredning af multiresistente bakterier på tandklinikken kan tandlægen bidrage til at bremse udviklingen og spredningen af multiresistente bakterier i samfundet ved at fokusere på en rationel anvendelse af antibiotika. Tandlæger er ansvarlige for omkring 6 % af forbruget af antibiotika i primærsektoren, hvor 90 % af det samlede antibiotikaforbrug finder sted, og dermed medansvarlige for den stigende resistensudvikling hos danske patienter. Og i modsætning til den opbremsning i forbruget, der er registreret i den øvrige primære sundhedssektor de seneste år, er tandlægers totale forbrug af antibiotikum fortsat stigende. Således er antallet af personer, der har fået ordineret antibiotika i forbindelse med tandbehandling, steget med 24 % fra 2005-2014. Ydermere er ordinationen af det bredspektrede amoxicillin næsten tidoblet fra 1995-2014 (4,15). Der er således al mulig grund til at indskærpe Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika fra 2012, der foreskriver, at indikationerne for, hvornår der skal anvendes antibiotikum, skal strammes, samt at der skal anvendes præparater, der sjældnere giver anledning til resistensudvikling (16). Disse retningslinjer er indarbejdet i den første ”National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandbehandling” (NKR) udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2016.

Her er udarbejdet evidensbaserede anbefalinger for anvendelse af antibiotika på 10 forskellige områder omfattende både profylaktisk og terapeutisk administration. Bl.a. anbefales det, at der ikke skal anvendes antibiotikum rutinemæssigt ved indsættelse af implantater uden samtidig knogleopbygning og ved mindre kirurgiske indgreb som amotio af 8’ere, samt at antibiotika ikke skal inddrages rutinemæssigt ved behandling af peri-implantitis eller odontogene abscesser uden påvirket almentilstand eller spredningsrisiko (15).

I et nyligt studie fra Canada påvistes samme stigende antibiotikaforbrug og øget administration af bredspektrede stoffer blandt tandlæger i modsætning til et fald i det øvrige sundhedsvæsen (17). Blandt de mulige årsager til stigningen blev | 121 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

angivet øget administration i forbindelse med indsættelse af implantater og behandling af peri-implantitis og unødvendig ordination ved periapikale abscesser – altså nogle af de samme indsatsområder, som NKR behandler. I modsætning til disse stigende forbrugstal viser de seneste svenske opgørelser, at det er lykkedes at reducere antibiotikaforbruget blandt tandlæger i Sverige. Hvor der i Danmark er set en stigning i antallet af be-

handlede personer pr. 1.000 indbyggere fra 24 til næsten 29 fra 2005-2014, er det tilsvarende tal i Sverige reduceret til knap 23 personer i 2015 (18). Da svenske patienter formentlig generelt er ganske sammenlignelige med de danske, synes det derfor meget realistisk, at danske tandlæger kan reducere forbruget af antibiotika og dermed medvirke til at bremse den stigende udvikling og spredning af multiresistente bakterier i Danmark.

ABSTRACT (ENGLISH) The importance at dental clinics of the increase of multi resistant bacteria in Denmark In Denmark as well as in the rest of the world the emergence and spread of multi resistant bacteria are increasing. This could ultimately lead to a post-antibiotic era with a considerable limitation in treatment options in the health care system. A number of papers have reported the emergence and transmission of MRSA (methicillin resistant Staphylococcus aureus) in dental clinics, while dental transmission of multi resistant Enterobacteriaceae and Enterococcus has not yet been registered. Dentists can support the preven-

tion of dissemination of multi resistant bacteria in the community by always following the guidelines on general infection control during clinical work. Additionally, dentists can prevent development of bacterial resistance with implications for not just oral but also the general health by halting the increasing prescription of antibiotics by dentists registered the past decades. The indications for administration of antibiotics should be limited in concordance with the “National clinical guideline on usage of antibiotics in dentistry” published by the Danish Health Authority in 2016, and when prescribing antibiotics, a narrow spectrum antibiotic should be chosen.

Litteratur 1. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Antimicrobial resistance: global report on surveillance 2014. (Set 2017 marts) Tilgængelig fra: URL: http:// www.who.int/drugresistance/ documents/surveillancereport/ en/ 2. O’Neill J. The Review on Antimicrobial Resistance. Tackling Drug-Resistant Infections Globally: final report and recommendations 2016. (Set 2017 marts) Tilgængelig fra: URL: https://amr-review.org/sites/ default/files/160518_Final%20 paper_with%20cover.pdf 3. Holmes AH, Moore LSP, Sundsfjord A et al. Understanding the mechanisms and drivers of antimicrobial resistance. Lancet 2016;287:176-87.

4. DANMAP 2015. Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark.

(Set 2017 marts) Tilgængelig fra: URL: http://www.danmap. org/~/media/Projekt%20sites/ Danmap/DANMAP%20reports/ DANMAP%20%202015/DAN-

| 122 |

MAP%202015.ashx 5. Wang M, Ellermann-Eriksen S, Hansen DS et al. Epidemisk stigning i forekomsten af carbapenemase-producerende enterobakterier i Danmark. Ugeskr Læger 2016; 178:V06160422.

6. Laheij AMGA, Kistler JO, Belibasakis GN et al. European Oral Microbiology workshop (EOMW) 2011. Healthcare-associated viral and bacterial infections in dentistry. J Oral Microbiol 2012;4:17659.

7. Søraas A, Olsen I, Sundsfjord A et al. Extended-spectrum betalactamase-producing bacteria are not detected in supragingival plaque samples from human fecal carriers of ESBL-producing Enterobacteriaceae. J Oral Microbiol 2014;6:24026.

8. Rams TE, Feik D, Mortensen JE et al. Antibiotic susceptibility of periodontal Enterococcus faecalis. J Periodontol 2013;84:102633.

9. Dahlén G, Blomqvist S, Almståhl A et al. Virulence factors and antibiotic susceptibility in enterococci isolated from oral mucosal and deep infections. J Oral Microbiol

2012;4:10855.

10. Larsen T, Kjerulf A, Petersen A et al. Multiresistente stafylokokker på tandklinikken. Tandlægebladet 2012;116:952-7.

11. Baek YS, ’baek S-H, Yoo Y-J. Higher nasal carriage rate of methicillin-resistant Staphylococcus aureus among dental students who have clinical experience.

JADA2016;147:348-53.

12. Blomquist S, Leonhardt Å , Arirachakaran P et al. Phenotype, genotype, and antibiotic susceptibility of Swedish and Thai oral isolates of Staphylococcus aureus.

J Oral Microbiol 2015;7:26250.

13. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vej­ ledning om forebyggelse af spredning af MRSA. 3. udgave.

København 2016. (Set 2017 marts). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/sygdomog-behandling/smitsommesygdomme/mrsa/~/media/430 A2A77872E479FA9EBC42A5E0 53BFC.ashx 14. STATENS SERUM INSTITUT. CENTRAL ENHED FOR INFEKTIONSHYGIEJNE. Bilag 4. Infektionshygiejniske retningslinjer: Klinikker, herunder tandlægek-

linikker. København 2016. (Set 2017 marts). Tilgængelig fra: URL: http://www.ssi.dk/~/ media/Indhold/DK%20-%20 dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/MRSA/MRSA%20 Bilag%204%20Klinikker.ashx 15. SUNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling. København 2016.

(Set 2017 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/ da/udgivelser/2016/~/media/ F5344E45B2FC48699B5C9F4D918DAB9B.ashx 16. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejled­ ning om ordination af antibiotika.

København 2012. (Set 2017 marts ). Tilgængelig fra: URL: https:// www.sst.dk/~/media/34F841A6 04D94FD596168CAC4F2D8A3D. ashx 17. Marra F, George D, Chong M et al. Antibiotic prescribing by dentists has increased: Why? JADA 2016;147:320-7.

18. SWEDRES-Swarm 2015. Consumption of antibiotics and occurrence of antibiotic resistance in Sweden. Solna/Uppsla ISSN 1650-6362.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Sårbare børn og unge | VIDENSKAB & KLINIK

Ny friske farvenuanser.

Samme børste.

TePe Interdentalbørste.

Opdaterede farvenuanser.

Udviklet i samarbejde med dentalexpertise for en sundere hverdag.

www.tepe.com

AD170017DK

Vi præsenterer TePe Interdentalbørster i nye opfriskede farvenuanser. De findes i 9 størrelser, hvoraf de 4 mindste har en patenteret flexibel tip, som giver længere holdbarhed og bedst mulig tilgængelighed i alle approximalrum.

I år har vi leveret rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi kommer overalt på Sjælland, Lolland og Falster.

Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 123 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Landvindinger i forståelsen af oro-faciale smerter Klinisk oral fysiologi omfatter den del af odontologien, der beskæftiger sig med oro-faciale smerter og kæbefunktion, okklusion samt saliva-fysiologien. Udgangspunktet for fagområdet hviler på en grundig forståelse af fysiologien for at kunne forstå, diagnosticere og behandle eller håndtere patofysiologiske tilstande i mund, tænder og kæber. Dette indlæg beskriver nogle af de landvindinger, der i særdeleshed er sket indenfor forståelsen af de oro-faciale smerter.

Der findes således i dag veldefinerede diagnostiske algoritmer og kriterier for mange af de oro-faciale smertetilstande, og der er en stigende forståelse for kompleksiteten af de kroniske smerter samt behovet for en tværfaglig tilgang til håndteringen af disse.

Henvendelse til forfatter: Peter Svensson, email: peter.svensson@dent.au.dk

| 124 |

Fremtiden for klinisk oral fysiologi Peter Svensson, professor og sektionsleder, dr.odont., odont.dr. (h.c.), ph.d., Sektion for Orofaciale Smerter og Kæbefunktion, Institut for Odontologi og Oral Helse, Aarhus Universitet, og gæsteprofessor, Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Huddinge, Sverige, SCON – Scandinavian Center for Orofacial Neurosciences Accepteret til publikation den 21. april 2017

F

agområdet klinisk oral fysiologi har eksisteret på Aarhus Universitet siden 2001 og erstattede den klassiske bidfunktionslære. I Aarhus blev sektionsnavnet i 2015 ændret til oro-faciale smerter og kæbefunktion, men er fortsat forankret i den kliniske orale fysiologi. Dette selektive indlæg vil kort gennemgå den aktuelle status for fagområdet samt diskutere perspektiver for forskning, undervisning og klinik.

Forskningen viser vej Et centralt emne i den oralfysiologiske forskning i Aarhus har i mange år været at udbygge forståelsen af komplekse oro-faciale smerter. Dette er sket igennem serier af eksperimentelle og kliniske studier på patienter med forskellige typer af oro-faciale smerter såsom temporomandibulære dysfunktionssmerter (TMD) i kæbeled eller kæbemuskler, smerter efter nervebeskadigelse (neuropatiske smerter) samt de idiopatiske oro-faciale smerter traditionelt betegnet som atypisk odontalgi eller atypiske ansigtssmerter. Stor vægt har været lagt på muligheden for at kunne differentialdiagnosticere oro-faciale smertetilstande bl.a. gennem systematiske undersøgelser af den somatosensoriske funktion ved såkaldte kvantitative sensoriske tests (QST) (1-5) samt elektrofysiologiske mål for den trigeminale excitabilitet (e.g. blinkreflekser) (6). Det er således vist, at disse undersøgelsesteknikker er reproducerbare og tilstrækkeligt sensitive til at bidrage med vigtig information om trigeminusnervens funktion (3,7-12). Desværre er QST og blinkrefleksmål apparaturtunge og følsomme teknikker, der ikke umiddelbart er realistiske at implementere i primærsektoren, hvorfor forskningen også har adresseret muligheden for at anvende mere simple og mindre tidskrævende teknikker såsom ”semi-kvantitative sensoriske tests” og kvalitative sensoriske tests til EMNEORD at screene for somatosensoriske forandringer såvel intraoralt som ekstraoralt (13-16).

Orofacial pain; trigeminal Sideløbende med disse originale forskningsphysiology; projekter har der i løbet af de sidste 4-5 år været classification, aktiv dansk deltagelse i etablering af internatiopain: risk factors TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Oro-faciale smerter | VIDENSKAB & KLINIK

nale retningslinjer for diagnostik af TMD, trigeminusneuralgi samt kroniske smerter (17-19). Hvor fagområdet tidligere har været præget af usikkerhed omkring diagnostiske kriterier og specifikke undersøgelsesmuligheder, er der i dag styr på en god del af de oro-faciale smertetilstande til gavn for både forskning og klinik. En væsentlig klinisk problemstilling er de oro-faciale smertetilstande, der falder udenfor eller imellem hovedkategorierne såsom de persisterende idiopatiske oro-faciale smerter, der ofte er behandlingsrefraktære. Det vil således være et fremtidigt forskningsmål at øge viden om de patofysiologiske mekanismer, der ligger til grund for de idiopatiske oro-faciale smerter.

Generelt gælder for kroniske (oro-faciale) smerter, at der er et komplekst bio-psyko-socialt samspil, der måske mere retteligt burde hedde et psyko-socialt-biologisk samspil. Adskillige casekontrolstudier har identificeret multiple biologiske markører for fx kroniske kæbemuskelsmerter (for oversigt se: 20), og nyligt er det vist, at patienter med myofascial TMD har forøgede niveauer af interstitielt interleukin 6, 7, 9 og 13, hvilket kunne

KLINISK RELEVANS Kroniske oro-faciale smerter hører under tandlægens ansvarsområde og kan i dag diagnosticeres og håndteres bedst med en tværfag-

lig tilgang. Viden og erfaring indhentet gennem kliniske forskningsprojekter er en væsentlig årsag til videreudviklingen af fagområdet.

antyde et inflammatorisk element i patofysiologien (21). Tidligere er det vist, at også den excitatoriske neurotransmitter glutamat (22) er forøget i muskulaturen samt også dopamin i plasma (23). Imidlertid har yderligere undersøgelser tydeligt vist den psykosociale komponent hos patienter med kroniske kæbeledssmerter (24). Med henblik på at skabe et overblik over de mange og forskelligartede psykologiske faktorer er der endvidere udviklet teknikker, der visuelt kan skabe en ”psykologisk

Figur distortion 1 Perceptuel

B. 10 min efter bedøvelse

FORSTYRRELSER I ANSIGTSOPFATTELSEN

A. Start

C. 5 min efter rTMS

100

100

100

90

90

90

80

80

80

70

70

70

60

60

60

50

50

50

40

40

40

30

30

30

20

20

20

10

10

10

0

0

0

Fig. 1. Illustration af fænomenet ”perceptuel distortion”, der kan fremkaldes ved bedøvelse af fx n. infraorbitalis. Bedøvelsen medfører en oplevelse af at være ”hævet”, og at området er ”forstørret”. Dette er visualiseret med computerprogram, hvor området er ”warpet” og gradvist forstørret (B). På en ”ansigtsforstyrrelsesskala” er dette angivet til 80, hvor 0 repræsenterer ”ingen forstørrelse” (A) og 100, at området er ”dobbelt så stort”. I dette eksempel er den primære somatosensoriske cortex endvidere blevet stimuleret med repetitiv transkranial magnet-stimulation (rTMS) i 40 sekunder, der her bevirker en reversibel hæmning af de kortikale nerveceller i det stimulerede område. Dette har en modulerende effekt på fænomenet perceptual distortion (C). Dette projekt er støttet af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Lilja Dagsdottir takkes for assistance med figur.

Fig. 1. Illustration of the phenomenon ”perceptual distortion” evoked experimentally by injection of local anesthetics around the infraorbital nerve. The nerve block is associated with a sensation of being “swollen” in the area and lip. This perceptual distortion can be visualized with the use of computer warping of the face using a special software and displaying a movie clip with gradual increases in size of the infraorbital region and lip. In addition, the participant can rate the perceived degree of swelling on a 0-100 scale with 0 being “no swelling” (A) and 100 representing “feeling twice as big in the face”. In the present case, the perceptual distortion is rated as 80 on this 0-100 scale (B). Moreover, the somatosensory cortex has been stimulated with repetitive transcranial magnetic stimulation (rTMS) for 40 sec leading to a reversible inhibition of the cortical neurons within the stimulated area and a decrease in the magnitude of perceptual distortion (C). The current ongoing project is supported by a grant from the Danish Research Council. Lilja Dagsdottir is thanked for assistance with the figure.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 125 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

profil”. Interessant er der også nyligt vist, at såkaldt perceptuel distortion, hvor et bedøvet eller smertefuldt område og i særdeleshed forbundet med nervebeskadigelse opleves som ”forstørret” eller ”hævet” hos raske individer og patienter med kroniske oro-faciale smerter (25-28). En bedre forståelse af de neurobiologiske og psykologiske mekanismer, der gør sig gældende ved vores naturlige opfattelse af ansigtet og munden, vil være vigtig at inddrage i forståelsen af kroniske oro-faciale smerter (Fig. 1).

Genetik og i særdeleshed epigenetik er også impliceret i den individuelle smertefølsomhed selvom den absolutte betydning samlet set forekommer at være relativt beskeden (29). Ligeledes har nye undersøgelser vist, at genotype af serotonin-receptoren 5HT-3 har en vis betydning for den analgetiske effekt af granisetron (30). Utvivlsomt vil nye undersøgelser i fremtiden teste specifikke genotypers indflydelse på både smertefølsomhed (31) og modtagelighed for analgetika. Med jævne mellemrum dukker også diskussionen om okklusionens betydning op samt bruksisme, selvom der fortsat ikke eksisterer solid videnskabelig evidens for en kritisk og entydig sammenhæng (20).

De fleste forskere og klinikere vil imidlertid kunne enes om, at ætiologi og patofysiologi for TMD-smerter er både kompleks og multifaktoriel. Problemet har ”blot” været at kunne identificere og rangere de individuelle risikofaktorer. Et stort amerikansk forskningsprojekt (OPPERA) har igennem de sidste 10 år indsamlet og analyseret hundredvis af mulige risikofaktorer på tusindvis af individer. De er nyligt forsøgt samlet i en ”hit-liste” over de mest betydende risikofaktorer, der med al tydelighed viser berettigelsen af en psyko-social-biologisk tilgang til netop de kroniske TMD-smerter (29). Vi har aktuelt forsøgt at sammenfatte den eksisterende viden om de kroniske oro-faciale smerters patofysiologi og risikofaktorer i en ny model benævnt ”stokastisk variation” (20). Udgangspunktet er lignende modeller for caries og parodontologi, hvor der kan være en tilfældig interaktion mellem de multiple risikofaktorer. Computersimuleringer antyder således, at sekvensen af risikofaktorer kan have en afgørende betydning for, om en patient udvikler kroniske smerter eller ej. Oplagt har sådanne modeller og simuleringer deres begrænsninger, men kan tjene som en konceptuel model for de kroniske oro-faciale smerter med implikation for deres håndtering. Håndtering af oro-faciale smerter er således ikke monoterapi, men derimod baseret på poly-modalitet med en individuel sammensætning af psykologiske, fysiurgiske og farmakologiske elementer. Fremtidig forskning vil fokusere på bedre at forstå de enkelte risikofaktorers betydning for den enkelte patient og skræddersy håndteringen deraf (20).

Der er generelt en betydelig indsats for at identificere biomarkører for sygdom – ikke blot for smerte – men også for orale tilstande som marginal parodontitis og caries. En tilgang er at foretage avancerede gentest af blod eller som en oplagt mulighed fra saliva. Saliva har stor betydning for oral funktion og besidder potentialet til at blive et værdifuldt diagnostisk medium. Salivaforskningen indenfor klinisk oral fysiologi | 126 |

foregår i særdeleshed på Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Selvom diagnostiske gentest må antages at rumme fantastiske nye muligheder, vil de næppe kunne stå alene i kampen mod oro-faciale smerter. Kompleksiteten af oro-faciale smerter er i al enkelhed enorm og vil kræve en koordineret forskningsindsats indenfor såvel basale smertemekanismer, psykologiske faktorer og kliniske forhold. Og heri ligger et betydeligt problem for ikke blot den fremtidige oro-faciale smerteforskning, men også undervisning og uddannelse samt kliniske håndtering.

Udfordringer eller problemer?

Det forskningsmæssige problem kan kort beskrives som værende tæt relateret til de beskedne ressourcer indenfor odontologien. Odontologisk forskning overlever på relativt beskedne forskningsmidler og er sjældent støttet af de større nationale eller internationale forskningsfonde. I lyset af den eksisterende viden om kroniske oro-faciale smerters kompleksitet er det oplagt nødvendigt med interdisciplinære samarbejder, og her må odontologien koble sig på de større nationale forskningsgrupper, hvor bevillingerne også er større. Desværre eksisterer der fortsat ikke et speciale indenfor klinisk oral fysiologi/orofaciale smerter og kæbefunktion, hvilket ud fra et diagnostisk og håndteringsmæssigt synspunkt betyder, at majoriteten af patienter skal håndteres i den primære sektor. Uddannelsesmæssigt er det derfor vigtigt, at det odontologiske curriculum giver en stærk basis og grunduddannelse indenfor fagområdet.

Ydermere vil det være vigtigt at integrere en grundig funktionel forståelse i tæt relaterede fagområder såsom protetik og ortodonti samt aktivt at medinddrage viden om oro-faciale smerters kompleksitet i andre fagområder som fx endodonti, kirurgi og oral medicin.

I lyset af den aktuelle situation for odontologisk forskning har fagområdet klinisk oral fysiologi taget initiativ til at etablere et samarbejde mellem tilsvarende grupper i Skandinavien, som er benævnt SCON: Scandinavian Center for Orofacial Neurosciences. Aktuelt omfatter SCON grupperne på Karolinska Institutet med professorerne Malin Ernberg og Mats Trulsson samt på Malmø Tandlægehøjskole med professorerne Thomas List og Per Alstergren og Sektion for Orofacial Smerte på Institut for Odontologi og Oral Helse, Aarhus Universitet.

Tilsammen udgør SCON således ca. 40 aktive forskere og råder over en række forskningsteknikker og apparatur, der muliggør mere ambitiøse forskningsprojekter. Tilsvarende er der etableret samarbejde indenfor den postgraduate uddannelse med tilbud om forskellige forskningskurser og symposier.

SCON er et eksempel på nytænkning indenfor odontologien i ressourceknappe tider for at forsøge at opretholde skandinavisk forskning på allerhøjeste internationale niveau og facilitere præ- og postgraduat undervisning indenfor den del af odontologien, der bygger på en grundig forståelse af oral funktion og smerter.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Oro-faciale smerter | VIDENSKAB & KLINIK

Sammenfatning Fagområdet klinisk oral fysiologi har udviklet sig stærkt i løbet af de sidste to årtier og er godt på vej til at blive en stærk og voksen del af odontologien baseret på en solid forskningsindsats, der rækker direkte ind i klinikken med henblik på bedre diagnostik og håndtering af oro-faciale smerter og funktionsforstyrrelser. Udfordringen eller problemet vil være at sikre en fortsat vækst og udvikling og forhåbentlig øge rammerne for forskning, uddannelse og klinik fx gennem etablering af tættere

samarbejder med medicin samt en formaliseret uddannelse indenfor oro-faciale smerter og kæbefunktion.

Tak Forfatteren vil gerne takke kollegaer og samarbejdspartnere for deres bidrag til de omtalte forskningsprojekter.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom takkes for bevilling til projektet med perceptuel distortion vist i Fig. 1.

ABSTRACT (ENGLISH) The future for clinical oral physiology Clinical oral physiology is the part of dentistry dealing with orofacial pain and jaw function, occlusion and saliva physiology. Essential for the field is a profound physiological knowledge as a prerequisite to understand, diagnose and manage pathophysiological conditions in the orofacial region. This paper describes

some of the milestones, in particular within the knowledge base of orofacial pain. Today there is significant progress in the classification and diagnostic criteria for most of the orofacial pain conditions matched with an appreciation of the immense complexity of chronic pain and the need for an interdisciplinary approach for successful management.

Litteratur 1. Svensson P, Baad-Hansen L, Pigg M et al. Guidelines and recommendations for assessement of somatosensory function in oro-facial pain conditions – a task force report. J Oral Rehabil 2011;38:366-94.

2. Baad-Hansen L. Testing somatosensory function in the study of orofacial pain mechanisms.

Doctoral Thesis 2016. Aarhus University.

3. Baad-Hansen L, Pigg M, El’Masry SI et al. Intraoral somatosensory abnormalities in patients with atypical odontalgia – a controlled multicenter quantitative sensory testing study. Pain 2013;154:128794.

4. Kothari SF, Baad-Hansen L, Oono Y et al. Somatosensory assessment and conditioned pain modulation in TMD pain patients. Pain 2015;156:2545-55.

5. Kothari SF, Baad-Hansen L, Hansen LB et al. Pain profiling of patients with temporomandibular joint arthralgia and osteoarthritis diagnosed with different imaging techniques. J Headache Pain 2016;17:61.

6. Costa YM, Baad-Hansen L, Bonjardim LR et al. Is the nociceptive blink reflex associated with psychological factors in healthy participants? J Oral Facial Pain Headache 2016;30:120-6.

7. Baad-Hansen L, Pigg M, Yang G et al. Reliability of intra-oral quantitative sensory testing (QST) in patients with atypical odontalgia and healthy controls – a multicentre study. J Oral Rehabil 2015;42:12735.

8. Lu S, Baad-Hansen L, Zhang Z et al.

Reliability of a new technique for intraoral mapping of somatosen-

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

sory sensitivity. Somatosens Mot Res 2013;30:30-6.

9. Lu S, Baad-Hansen L, Zhang Z et al. Spatial and temporal effects of capsaicin and menthol on intraoral somatosensory sensitivity. J Oral Facial Pain Headache 2015;29:257-64.

10. Lu S, Svensson P, Zhang Z, List T et al. Effect of experimental periodontal ligament pain on gingival somatosensory sensitivity. J Oral Facial Pain Headache 2017;31:729.

11. Mo X, Zhang J, Fan Y et al. Thermal and mechanical quantitative sensory testing in Chinese patients with Burning Mouth Syndrome – a probable neuropathic pain condition? J Headache Pain 2015;16:84.

12. Honda M, Baad-Hansen L, Iida T et al. Somatosensory profile changes on the tongue evoked by topical capsaicin application in healthy individuals. J Oral Facial Pain Headache 2017 (In Press).

13. Naganawa T, Baad-Hansen L, Ando T et al. Influence of topical application of capsaicin, menthol and local anesthetics on intraoral somatosensory sensitivity in healthy subjects – temporal and spatial aspects. Exp Brain Res 2015;233:1189-99.

14. Naganawa T, Iida T, Baad-Hansen L et al. Application of a new palpometer for intraoral mechanical pain sensitivity assessment. J Orofac Pain 2013;27:336-42.

15. Agbaje J, De Laat A, Constantinus P et al. Agreement between quantitative and qualitative sensory testing of changes in orofacial somatosensory sensitivity. J Oral Rehabil 2017;44:30-42.

16. Baad-Hansen L, Pigg M, Ivanovic SE et al. Chairside intraoral quali-

tative somatosensory testing: Reliability and comparison between patients with atypical odontalgia and healthy controls. J Orofac Pain 2013;27:165-70.

17. Schiffman E, Ohrbach R, Truelove E et al. Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (DC/ TMD) for Clinical and Research Applications: Recommendations of the International RDC/TMD Consortium Network and Orofacial Pain Special Interest Group.

J Oral Facial Pain Headache 2014;28:6-27.

18. Treede RD, Rief W, Barke A et al.

A classification of chronic pain for ICD-11. Pain 2015;156:1003-7.

19. Cruccu G, Finnerup NB, Jensen TS et al. Trigeminal neuralgia: New classification and diagnostic grading for practice and research.

Neurology 2016;87:220-8.

20. Svensson P, Kumar A. Assessment of risk factors for orofacial pain and recent developments in classification. Implications for management. J Oral Rehabil 2016;43:977-89.

21. Louca Jounger S, Christidis N, Svensson P et al. Increased levels of intramuscular cytokines in patients with jaw muscle pain. J Headache Pain 2017;18:30.

22. Castrillon E, Ernberg M, Cairns BE et al. Interstitial glutamate concentration is elevated in the masseter muscle of myofascial temporomandibular disorder patients. J Orofac Pain 2010; 2010;24:350-60.

23. Dawson A, Stensson N, Ghafouri B et al. Dopamine in plasma – a biomarker for myofascial TMD pain?

J Headache Pain 2016;17:65.

24. Kothari SF, Baad-Hansen L, Svensson P. Psychosocial profiles of temporomandibular disorders

pain patients: A proposal of a new approach to present complex data.

J Oral Facial Pain Headache 2017 (In Press).

25. Dagsdóttir LK, Skyt I, Vase L et al.

Reports of perceptual distortion of the face are common in patients with different types of chronic orofacial pain. J Oral Rehabil 2016;43:409-16.

26. Dagsdóttir LK, Skyt I, Vase L et al. Experimental orofacial pain and sensory deprivation lead to perceptual distortion of the face in healthy volunteers. Exp Brain Res 2015;233:2597-606.

27. Skyt I, Dagsdóttir L, Vase L et al.

Painful stimulation and transient blocking of nerve transduction due to local anesthesia evoke perceptual distortions of the face in healthy volunteers. J Pain 2015;16:335-45.

28. Honda M, Baad-Hansen L, Iida T et al. Perceptual distortion of the tongue by lingual nerve block and topical application of capsaicin in healthy women. Clin Oral Investig 2017 (In press).

29. Slade GD, Ohrbach R, Greenspan JD et al. Painful Temporomandibular Disorder: Decade of Discovery from OPPERA Studies. J Dent Res 2016;95:1084-92.

30. Louca Jounger S, Christidis N, Hedenberg-Magnusson B et al.

Influence of polymorphisms in the HTR3A and HTR3B genes on experimental pain and the effect of granisetron. PLoS One 2016;11:e0168703.

31. Horjales-Araujo E, Demontis D, Lund EK et al. Emotional modulation of muscle pain is associated with polymorphisms in the serotonin transporter gene. Pain 2013;154:1469-76.

| 127 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Tidlig behandling af vækstafvigelser i maksillen Hypoplastisk vækst af maksillen er ofte årsag til klasse III-malokklusion, som kræver ortodontisk behandling.

Det er ønskeligt at kunne foretage en tidlig behandling med påvirkning af kæbevækst og tandstilling, så der kan opnås et resultat, der ikke kræver senere ortognat­ kirurgisk korrektion. Formålet med denne artikel er at gennemgå behandlingsmuligheder og anbefale terapivalg for vækstafvigelser i maksillen.

Der forekommer ofte posteriort krydsbid ved maksillær hypoplasi, og den anbefalede behandling er, at der før den pubertale vækstspurt foretages en sutursprængning af den midtpalatinale sutur. Med en samtidig tendens til klasse III-udvikling kan dette kombineres med protraktion med en ”face-mask”, hvilket skal ske i 8-10års alderen.

Et alternativ til face-mask ved klasse III-tendens er brug af fire skeletalt forankrede kroge (bone anchors), som ved påvirkning med elastiktræk stimulerer en fremadrettet vækst af maksillen og en hæmning af mandiblens vækst. Bone anchors skal helst indsættes omkring 11-års alderen, og målet vil være at undgå behov for senere ortognatkirurgi.

Hos unge med en meget smal maksil kan der være indikation for at foretage en kirurgisk assisteret ganeekspansion (SARME), hvor der foretages en osteotomi af maksillen i Le Fort I-niveau og i midtlinjen. Efterfølgende ekspanderes kæben med apparatur forankret på tænder eller i knoglen. Formålet med denne behandling er at opnå en transversal udvidelse af den basale knogle i maksillen, hvilket ligeledes kan have en gunstig virkning på den nasale respiration.

Endelig kan der i sagittalplanet foretages en korrektion af svære maksilhypoplasier med brug af distraktionsosteogenese, hvor maksillen gradvist føres frem med et særligt apparatur, der aktiveres 1 mm om dagen.

Det kan konkluderes, at tidlig diagnostik af vækstforstyrrelser i maksillen er vigtig for at kunne iværksætte en effektiv interceptiv behandling, som i mange tilfælde kan eliminere behov for senere ortognatkirurgi.

Henvendelse til førsteforfatter: Sven Erik Nørholt, email: svenoe@rm.dk

| 128 |

Tidlig behandling af vækstafvigelser i maksillen – interceptive behandlingsmuligheder med kombination af ortopædi og kirurgi Sven Erik Nørholt, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Thomas Klit Pedersen, professor MSO, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Ortosektionen, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 12. juni 2017

M

aksillær hypoplasi er ofte årsag til klasse IIImalokklusion, hvor der samtidig er insufficiente transversale relationer og pladsmangel til permanente tænder. Samtidig er det en af de malokklusioner/vækstanomalier, der ofte kræver ortokirurgisk korrektion. Under væksten er der behandlingsmuligheder for korrektion i form af ortopædisk påvirkning af maksillen og dento-alveolære kompensationer, hvor overkæbeincisiverne typisk proklineres. Det er ønskeligt, set fra såvel patienten som fra en samfundsøkonomisk synsvinkel, at kunne opnå et acceptabelt resultat ved tidlig interceptiv behandling alene og undgå en ortokirurgisk behandling. På den anden side er risikoen ved tidlig behandling, at det ønskede resultat ikke opnås, ofte som følge af den store variation i væksten, og at der EMNEORD derfor alligevel skal foretages en ortokirurgisk Jaw abnormality; behandling. Herved øges behandlingstiden, interceptive behandlingsbyrden og omkostningerne for orthodontics; bone anchor; behandlingen. Det er derfor af betydning at distraction kunne diagnosticere og vurdere den maksillære osteogenesis; maxillary expansion hypoplasi med det formål at kunne skitsere den TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Behandlingserfaringer ved maksilhypoplasi | VIDENSKAB & KLINIK

individuelle behandlingsplan, således at behandlingseffekt, behandlingstid og stabilitet af resultatet tilgodeses.

Flere tiltag, som retter sig mod sagittale og transversale udviklingsforstyrrelser i maksillen, anvendes rutinemæssigt i den offentlige tandpleje, og gennem det sidste årti har behandlingsmetoderne ændret sig med nye muligheder for højere grad af effektivitet.

Formålet med denne artikel er, med basis i litteraturen og klinisk praksis, at gennemgå og anbefale tilrettelæggelsen af behandlingen af vækstafvigelser i maksillen.

Maksillens vækst Maksillen vokser fremad og nedad gennem vækst i kraniebasis og ved vækst i suturerne mellem maksillen og basis. Retningen af væksten er dog mere kompliceret og omfatter flere vækstretninger end de to nævnte (1). Maksillen deplaceres dels på grund af væksten i kraniebasis, som aftager fra syvårs alderen, dels som følge af en posterior suturel vækst, som dominerer, efter at væksten af kraniebasis er ophørt (2). Maksillens breddevækst er omtrent overstået før vækstspurten i puberteten.

Maksillens vækst har således en væsentlig komponent gennem den suturelle, posteriore knogletilvækst. Væksten er karakteriseret som intramembranøs vækst dvs. knogledannelse direkte fra bindevævet i suturen.

Afvigelser i relationen mellem maksillens og mandiblens vækst fører til malokklusioner, ofte uni- eller bilateralt krydsbid og skeletale klasse III-relationer med mandibulært overbid.

Klasse III-malokklusioner er en stor udfordring i ortodontien med hensyn til beslutning om behandling og vurdering af behandlingsbyrden. Oftest er der udfordringer såvel sagittalt som transversalt, men også en vertikal udvikling af maksillen kan forekomme med udvikling af anteriort åbent bid. Gennem påvirkning af suturerne i maksillen, dvs. posteriore og midtsagittale suturer, er det muligt at påvirke maksillens vækst. Herved skabes der mulighed for normal eruption af de permanente tænder og en mulighed for at påvirke kæberelationerne, hvilket er målet for den interceptive behandling.

Behandlingsmuligheder Der eksisterer flere muligheder for behandling af malokklusioner relateret til maksillær hypoplasi. Med udviklingen af skeletal forankring, hvor der anvendes miniskruer eller til formålet designede plader, er der opstået nye muligheder for tilrettelæggelse af behandlingsforløbet. Såvel sagittale, transversale og vertikale afvigelser kan korrigeres ved anvendelse af apparaturer, som er baseret på skeletal forankring. Planlægning af behandlingsforløbet bør ske efter nøje overvejelse på basis af diagnose, vurdering af vækst og såvel skeletale som dento-alveolære forhold. Behandlingen af maksillær hypoplasi bør overordnet opfattes som et forløb, hvor væksten og ændringerne, herunder dento-alveolære, gennem en eventuel behandling løbende evalueres. Grundlæggende er der tale om en vækstafvigelse, hvor man kan risikere, at der er behov for en ortognat­ TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

kirurgisk løsning, men i mange tilfælde vil en kombineret ortopædisk/ortodontisk behandling kunne give et tilfredsstillende resultat. I det planlagte forløb er det vigtigt at vurdere, om et tilfredsstillende resultat er realistisk, og hvor stor del af behandlingseffekten der stammer fra dentoalveolær kompensation. Er vurderingen, at resultatet ikke kan nås uden ekstrem dentoalveolær kompensation, bør behandlingen afbrydes, og såfremt der er indikation, bør patienten tilbydes en ortokirurgisk behandling. En tidlig behandling, hvor maksillens basis er øget og de permanente tænder omtrent normalt frembrudt uden væsentlige kompensationer, vil i langt de fleste tilfælde være en fordel for en kommende ortokirurgisk behandling.

Posteriort krydsbid Ved maksillær hypoplasi optræder der ofte skeletalt betinget posteriort krydsbid, hvor maksillens molarer og præmolarer okkluderer palatinalt for den normale transversale relation.

Malokklusionen forekommer også som dento-alveolært krydsbid, hvor ganens bredde og maksillens størrelse i det hele taget er normal, men hvor de posteriore tænder og alveolarprocessen er palatinalt inklinerede. Ved maksillær hypoplasi er ganen ofte smal og tandbuen derved smallere end i underkæben.

Ved maksillær hypoplasi er den mest optimale transversale behandling hos patienter i vækst (alder < 15 år) åbning af den midtpalatinale sutur (rapid maxillary expansion, RME) (3). Ekspansionen foregår over en 2-3-ugers periode med en ekspansionsrate på en halv til trekvart mm/dag, afhængigt af behovet for breddeøgning. Herefter påregnes en retentionsperiode på 2-3 mdr., hvor apparaturet fortsat er cementeret. Den langsigtede stabilitet af den transversale ekspansion synes udelukkende at være til stede hos patienter, der er behandlet før den pubertære vækstspurt (4).

Kombineret face-mask/RME Den klassiske behandling af en klasse III-udvikling med en smal maksil er anvendelse af en protraktions-face-mask kombineret med RME (Fig.1). Tidspunktet for behandlingen er omkring 8-10-års alderen, og det har været en opfattelse, at RME øgede effekten af protraktion. Masucci et al. (5) konstaterede et vellykket resultat hos 73 % af en gruppe behandlet med RME og face-mask. Imidlertid er resultatet ofte givet af uønsket dentoalveolær effekt ofte med excessiv proklinering af overkæbeincisiverne, og der kan ske tab af plads anteriort i tandbuen. En meta-analyse fra 2015 (6) konkluderede, at såvel kombineret face-mask/RME som face-mask alene er effektive i behandling af en klasse III-udvikling. En tilsvarende konklusion blev nået af Foersch et al. (7), som også refererede til andre protokoller: anvendelse af alternerende ekspansion-kontraktion og anvendelse af skeletalt forankret applikation af elastisk maksillær protraktion. Liou et al. (8) beskrev anvendelse af alternerende ekspansion-kontraktion (Alt-RAMEC) hos patienter med læbe-gane-spalte. Uden at være verificeret af randomiserede undersøgelser synes Alt-RAMEC at forstærke effekten af face| 129 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

mask-behandlingen (7,9). Anvendelse af skeletalt forankret ekspansionsapparatur til Alt-RAMEC/face-mask er ligeledes beskrevet som en klinisk metode (10).

Anvendelse af skeletal forankring til maksillær protraktion En væsentlig og uønsket sideeffekt ved anvendelse af face-mask til protraktion af maksillen er den dento-alveolære effekt, hvor

Anvendelse af RME og face-mask

A

B

C

Fig. 1. 9-årig pige med maksillær hypoplasi. A) ved behandlingsstart, B) 3 mdr. i behandling med RME og face-mask, C) anvendte hyrax-apparatur med kroge til face-mask.

Fig. 1. 9 year old girl with maxillary hypoplasia. A) at treatment start, B) 3 months in treatment with rapid maxillary expansion (RME) and face-mask, C) using hyrax appliance with hooks for face-mask attachment.

Anvendelse af elastisk skelletalt forankret træk

A

C

B

D

Fig. 2. 11-årig pige med maksillær hypoplasi behandlet med BAMP. A) ved behandlingsstart, B) 8 mdr. i behandling, C) alder 13 år, D) alder 16 år, 7 mdr. inden fjernelse af BoA. Fig. 2. Eleven year old female with maxillary hypoplasia. A) at treatment start, B) 8 months in treatment, C) age 13 years, D) age 16 years, 7 months before removal of BoA.

| 130 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Behandlingserfaringer ved maksilhypoplasi | VIDENSKAB & KLINIK

KLINISK RELEVANS

incisiverne proklineres, og en tendens til, at pladsforholdene i tandbuen reduceres. En anden fremgangsmåde til maksillær protraktion er anvendelsen af skeletal forankring (Fig. 2) – bone anchors (BoA) for etablering af elastisk træk i form af elastikker (BAMP: bone anchored maxillary protraction) (11).

Effekten på maksillen angives at værre større ved anvendelse af BAMP end ved behandling med konventionel face-mask (12), men der er fortsat mangel på solid evidens i litteraturen.

Fordelen ved anvendelse af BoA som forankring er, at det ikke kræver anvendelse af den upraktiske face-mask, og derved kan kooperationen antagelig forbedres. Behandlingen kan foregå senere end med konventionel face-mask, gerne i 11-års alderen. Da behandlingen således oftest sker i sen DS3 – tidlig DS4, kan ortodontisk behandling foregå, relativt set, uden speciel hensyntagen til BoA, som desuden kan anvendes som forankring til at korrigere fx molarrelationer og dento-alveolært betingede asymmetrier. Efter endt ortodontisk behandling kan BoA fortsat sidde i en retentionsperiode, således den sidste del af væksten kan kontrolleres med anvendelse af elastiktræk om natten. Ulemperne ved anvendelse af BoA er først og fremmest indsættelse og fjernelse. I den anvendte protokol på Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital (KA), og Sektion for Ortodonti (SfO), Institut for Odontologi og Oral Sundhed, indsættes BoA i generel anæstesi, hvorunder fjernelse også foregår i de fleste tilfælde. Fjernelse kan i udvalgte tilfælde foregå under anvendelse af lokal analgesi.

Det er en komplikation, at der kan opstå infektioner omkring BoA, hvilket kan resultere i, at de løsnes. Løsning kan også forekomme ved gentagen berøring med tunge eller fingre. Det er vigtigt, at forældre og patienter er i stand til optimalt renhold af BoA. Det er den kliniske erfaring på KA og SfO, at løsning og infektioner er tidligt forekommende komplikationer; nogen tid efter indsættelse af BoA, hvor der er opnået stabilitet, ses disse problemer ikke. I løbet af de år, behandlingen foregår, kan der ske integration af retentionspladen i knoglen, og man kan være henvist til at efterlade dele af BoA ved fjernelsen for at undgå dannelse af knogledefekter og påvirkning af sensoriske nerver i underkæben. Effekten af behandlingen er imidlertid til stede uden væsentlige uønskede sideeffekter som proklination af overkæbeincisiverne og uønskede vertikale ændringer i maksillens position (13). Effekten af BAMP ligger i både en påvirkning af maksillen og mandiblen (14). Der er beskrevet remodellering af mandiblen og ændring af kondylens position som effekt af BoA (15). BAMP udgør således en realistisk behandlingsmetode til klasse III-udvikling om end med forskellige komplikationer, som der dels skal informeres grundigt om, dels tages med i overvejelserne om den optimale behandling for den individuelle patient. Det er endvidere en klinisk erfaring på Kæbekirurgisk Afd., at kooperationen synes lavere end forudset.

udevisitationer, som har det primære formål at etablere et konferenceforum til sparring omkring patienter med afvigende dento-facial vækst, et tilbud om at isætte BoA som et led i den kommunale ortodontiske/ortopædiske behandling af patienter med maksillær hypoplasi. Behandlingen planlægges og udføres overordnet i den kommunale tandpleje. Kæbekirurgisk Afdeling foretager indsættelse af BoA samt årlige kontroller af implantaterne og foretager vurdering af behandlingseffekten med henblik på den rutinemæssige kvalitetsvurdering, mens den kontinuerlige ortodontiske og ortopædiske behandling varetages i den kommunale tandpleje. Patienter, hvor den kommunale tandpleje planlægger en behandling med fast apparatur og protraktion af maksillen, kan henvises af den kommunale tandpleje til visitation for indsættelse af BoA. Efter indsættelse følger Kæbekirurgisk Afdeling op på behandlingen med igangsættelse af elastiktræk, hvorefter patienten fortsætter sit behandlingsforløb i kommunal tandpleje.

Kæbekirurgisk Afdeling har udarbejdet en vejledende protokol for anvendelse af BoA: • indikation: maksillær hypoplasi med tegn på skeletal klasse III, retroklinerede UK-incisiver • alder ved henvisning 10-11 år, sent blandingstandsæt eller alle permanente tænder frembrudt • kontraindikationer: mandibulær prognati, skeletalt åbent bid • ved behov for transversal ekspansion er det ønskeligt, at denne afsluttes mindst fire måneder før igangsættelse af BoA behandlingen.

Behandlingssamarbejde mellem kommunal tandpleje og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Kæbekirurgisk Afdeling, AUH, har med baggrund i afdelingens

Ved indsættelse af BoA opstartes aktivt træk to uger postoperativt med 150 g. Efter 6-8 uger øges trækket til 200-250 g.

Trækket anvendes 24 timer, og man skal forvente omtrent 12

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Hos patienter med afvigende vækst er planlægning af behandlingsforløbet af stor vigtighed. Fra diagnosen stilles, bør der udarbejdes en individuel behandlingsplan, der tager hensyn til patient og forældres ønsker og indeholder en vurdering af realistiske behandlingsmuligheder, forventet effekt og behandlingsbyrde. Et behandlingsforløb skal indeholde tidspunkter for reevaluering af behov for

eventuelle ændringer i behandlingsproceduren. Forløbet bør monitoreres i forhold til behandlingseffekt og uønskede følger som fx udtalte ændringer i tændernes stilling. Hos patienter med undervækst af overkæben er en tidlig diagnose og en samtale med forældre og patient om behandlingsbehov og betydningen af egen indsats i behandlingen væsentlig for resultatet.

| 131 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

måneders træk, hvor elastikkerne anvendes fuld tid med individuelle variationer. Der kan i en periode være behov for en skinne eller temporære opbygninger på molarerne for at undgå interferens med incisiverne. Der behandles til overkorrigeret horisontalt overbid, som løbende vurderes i relation til væksten og den sideløbende behandling med fast apparatur. BoA anvendes herefter til retention med elastiktræk om natten. BoA kan endvidere anvendes til forankring i forbindelse med den faste apparaturbehandling fx ved asymmetri i tandbuerne eller kamuflering af mindre skeletale asymmetrier på mandiblen.

Også distalisering af molarer i overkæben for pladsskafning til hjørnetænderne er mulig ved hjælp af BoA. Behandlingen med fast apparatur afsluttes på vanlig vis, når der er opnået neutrale relationer og god funktionel okklusion. Anvendelsen af elastiktræk til retention skal ligeledes vurderes individuelt, og der kan blive tale om, at man beslutter at gå over til fuldtids brug i en periode, hvis der er begyndende primær kontakt på overkæbeincisiverne.

Såfremt et BoA er løsnet, pauseres behandlingen i tre uger, og forholdene evalueres igen med henblik på, om behandlingen kan genoptages.

Når det vurderes, at væksten er afsluttet, og resultatet er stabilt, henvises til fjernelse af BoA. Det kan som følge af knoglepålejring være nødvendigt at efterlade dele af pladen, som dog heler reaktionsløst på samme måde, som det ses ved osteosynteseplader.

Information til patient og forældre er en overordentlig vigtig del af forløbet, herunder information om risici i form af løsning af BoA, infektioner, og at dele af materialet efterlades, når BoA fjernes. Ligeledes er det vigtigt at tale om kooperation under forløbet. Behandlingen er en mulighed for at undgå betydeligt mere komplicerede behandlinger i form af ortognatkirurgi, men kan kun lykkes med optimal kooperation.

SARME og knogledistraktion Det vil ikke altid være muligt at opnå den ønskede påvirkning af maksillens vækst med metoderne beskrevet tidligere i denne artikel. I nogle tilfælde står dette klart ved den tidlige vurdering og behandlingsplanlægning, og man vil da vælge at udsætte behandling til et senere tidspunkt. I andre tilfælde kan det først erkendes undervejs i behandlingen; enten som følge af et ugunstigt vækstmønster, utilstrækkelig effekt af den vækstadapterende behandling eller pga. manglende kooperation. Behandlingsplanen må da revideres for at nå til det ønskede mål.

Når den ortopædiske påvirkning af maksillens vækst ikke er tilstrækkelig, kan der med kirurgiske metoder opnås en ændring af de basale kæberelationer, som kan omfatte både transversale og sagittale dimensioner.

En smal maksil hænger i mange tilfælde sammen med respirationsmønsteret og kan være udviklet pga. overvejende oral respiration (16-18), og der ses ofte tendens til, at der i voksenalderen fortsat er oral respiration med kompromitteret luftpassage i næsen (19). Transversale afvigelser i maksillen vil ofte | 132 |

give afvigelser i okklusionen med enkeltsidigt eller bilateralt krydsbid, trangstilling, ustabil okklusion, risiko for tvangsføring af underkæben og øget slid af tænder.

Den reducerede luftpassage i næsen kan give en række problemer med respiration og oral funktion. Der ses hyppigt tendens til snorken, og der kan være øget forekomst af søvnapnø hos patienter med lille maksil (19,20).

Der kan derfor være indikation for, at der, før væksten er afsluttet, foretages kirurgisk behandling rettet mod at opnå større bredde af maksillen. Når dette ikke har været muligt med ortopædisk vækstpåvirkning, kan en kirurgisk assisteret bredde­

Anvendelse af SARME

Fig. 3. SARME-behandling på 19-årig kvinde med knogle forankret distraktionsapparatur. Apparaturet ekspanderet 7 mm.

Fig. 3. SARME treatment in 19 year old female with bone anchored distraction device. The device has been expanded 7 mm.

Anvendelse af SARME

Fig. 4. Skematisk illustration af ostetomilinjerne i maksillen ved en SARME-behandling.

Fig. 4. Schematic illustration of the maxillary osteotomy lines for a SARME treatment.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Behandlingserfaringer ved maksilhypoplasi | VIDENSKAB & KLINIK

øgning af maksillen være en mulighed (surgically assisted rapid maxillary expansion – SARME). Ved denne behandling, der normalt foretages i generel anæstesi, indsættes palatinalt et apparatur med mulighed for at udøve en transversal kraft.

Dette apparatur kan enten være en dentalt forankret hyrax, et ossøst forankret apparatur (Fig. 3) eller en kombineret dentalossøs forankring. Kirurgisk foretages en vestibulær åbning i omslagsfolden i overkæben med frilægning af maksillens forside og næsehulens bund, hvorefter det er muligt at lave osteotomier svarende til en to-delt Le Fort 1-osteotomi, dvs. igennem maksilforvæg, ved sutura pterygomaksillare, lateralvæg i næse, næseseptum samt deling mellem 1+1 (Fig. 4).

Der foretages ikke komplet løsning af maksillen, da formålet ikke er at ændre maksillen ved operationen, men blot at mindske modstand mod breddeforøgelse af ganen ved den efterfølgende aktivering af apparaturet. Dette indledes normalt 5-7 dage efter operationen med 0,5 mm aktivering pr. dag, indtil den ønskede bredde er opnået. Herefter følger en konsolideringsfase på mindst tre måneder, hvor resultatet fastholdes ved at lade det anvendte apparatur sidde passivt, mens den nydannede knogle modner. I midtlinjen mellem 1+1 opstår et diastema svarende til breddeøgningen, og dette kan i nogle tilfælde udfyldes med en protesetand, indtil man ortodontisk kan lukke mellemrummet.

Hvis der foretages en behandling med SARME før vækstens afslutning, kan målet være at opnå en bredde og form af maksillen, der muliggør en ophævelse af trangstilling og etablering af normal okklusion, som kan understøttes i den resterende del af væksten og dermed være den definitive terapi. Der kan i andre tilfælde være tale om en så stor vækstafvigelse af kæberne, at det ikke vil være muligt at behandle alene med en SARME. Det kan alligevel være en fordel tidligt at sikre en god bredde af maksillen for at forbedre respirationen og ophæve trangstillingen af tænderne. Herved bliver en senere ortokirurgisk behandling mindre kompliceret, idet større breddeøgninger af maksillen ved segmenteret Le Fort 1-osteotomi har en betydelig recidivtendens (21).

Maksillens sagittale vækst kan være begrænset i så stort omfang, at der ikke er mulighed for at korrigere kæberelationerne med vækststimulerende behandling. I modsætning til den tidlige breddeøgning af maksillen vil det normalt ikke vælges at foretage et kirurgisk indgreb, før væksten er afsluttet.

Hos nogle få patienter kan der dog være psykosociale årsager til at foretage en behandling så tidligt som muligt, selvom det indebærer risiko for, at der senere bliver behov for yderligere kirurgi. Dette kan være patienter med en ekstrem maksillær retrognati eller patienter med hæmmet vækst af maksillen pga. tidligere læbe-gane-spalte. Der vil i sådanne tilfælde ofte vælges en behandling, hvor maksillen føres gradvist frem med distraktionsosteogenese. Denne teknik udnytter knoglens helingspotentiale, idet man ved gradvist at udvide en fraktur- eller osteotomispalte med 0,5-1 mm om dagen initierer dannelse af knogle, der udfylder distraktionsmellemrummet.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Fremføring af maksillen med knogledistraktion skal ud fra cefalometrisk analyse planlægges således, at der findes den vektor (retning og længde), der resulterer i den ønskede slutstilling af kæben i alle dimensioner. Når vektoren er fastlagt, overføres denne til en tredimensionel model af kæberne fremstillet ud fra en Cone Beam CT-scanning (CBCT) (Fig. 5).

Kirurgisk foretages en Le Fort 1-osteotomi, og maksillen løsnes komplet, men uden forsøg på at føre den frem til den ønskede slutstilling. Der fæstnes direkte på knoglen et distraktionsapparatur, der kan sammenlignes med en lille donkraft, og ved at skrue på dette føres maksillen gradvist frem. Aktiveringen af apparaturet påbegyndes efter 5-7 dage, og i hjemmet skruer patienten eller forældre en eller to gange dagligt, så kæben føres ½-1 mm frem om dagen. Der foretages kontrol med røntgen en gang om ugen for at følge processen (Fig. 6). Når den planlagte stilling af overkæben er opnået, starter en 3-6-måneders retentionsfase, hvor det nydannede væv konsolideres. Herefter fjernes apparaturerne ved en ny operation. Denne teknik giver derfor mulighed for at foretage store fremføringer (10-20 mm) af maksillen uden behov for knogletransplantater og med mindre recidivtendens, end hvis det blev foretaget med almindelige ortokirurgiske osteotomier. Samtidig med knogledannelsen sker også en forlængelse af de omgivende bløddele, således at vævet ikke er stramt, når kæben er ført til den ønskede position, hvilket nedsætter tendensen til recidiv (22,23).

Hvis man foretager en behandling før vækstens afslutning, kan det vælges at lave en lille overkorrektion og dermed mindske risikoen for behov for yderligere kirurgi.

Anvendelse af knogledistraktion på maksillen

Fig. 5. Tilpasning af apparaturer til Le Fort 1-distraktionsosteogenese på 3-d-model.

Fig. 5. Adaptation on a 3D model of devices for maxillary Le Fort 1 distraction osteogenesis.

| 133 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Anvendelse af knogledistraktion på maksillen

A

B

C

D

Fig. 6. Le Fort 1-osseodistraktion på 21-årig mand. A) lateral cefalogram viser skeletal klasse III-relation på grund af manglende vækst af maksillen, B) røntgen lige efter operation, hvor maksillen er løsnet og der er indsat distraktionsapparatur, C) maksillen ført 14 mm frem i løbet af 3 uger, D) 5 års followup viser stabilt resultat.

Fig. 6. Le Fort 1 distraction osteogenesis in a 21 year old male. A) lateral cephalogram shows skeletal class III relation due to maxillary retrognathia, B) radiograph after surgery with Le Fort 1 osteotomy and insertion of distraction device, C) the maxilla has been advanced 14 mm in a three week period, D) 5 year follow-up shows stable result.

Sammendrag og konklusion Maksillær hypoplasi og klasse III-udvikling bør diagnosticeres så tidligt som muligt. Krydsbid skal behandles så tidligt som muligt, og der bør overvejes RME-behandling. RME synes effektiv og den opnåede ekspansion stabil. Face-mask med protraktion af maksillen er stadig en behandlingsmulighed, der bør være en del af metoderne for behandling af klasse III-relaterede malokklusioner. Behandlingen er mest effektiv i otteårs alderen, hvor man formentlig får den største skeletale effekt, og er særligt indiceret i tilfælde af funktionelle problemstillinger omkring føring af mandiblen ved sammenbid og/eller enekontakt på fronten. Imidlertid skal der altid foreligge en behandlingsplan, der er grundigt diskuteret med forældre og patient.

Ved den tidlige behandling introduceres ofte et behandlingsbehov, som kan føre til lange behandlinger, uden at et tilfredsstillende resultat opnås. Af og til er det mest optimalt at afbryde en behandling, holde pause og vende tilbage med andre behandlingsmuligheder senere i væksten eller efter endt vækst. BAMP kan iværksættes, hvis det vurderes, at face-mask ikke vil kunne give den ønskede effekt, eller hvis der opstår komplikationer i form af excessive kompensationer. Kæbekirurgisk Afdeling

| 134 |

indgår gerne i et samarbejde omkring indsættelse af BoA, hvor den kommunale tandpleje varetager den videre ortopædiske og ortodontiske behandling. Udviklingen hos disse patienter skal nøje monitoreres under behandlingsforløbet, og ved ugunstig udvikling bør pause i behandlingen overvejes. I mange tilfælde er det en fordel, at der er foretaget RME, og det opnåede resultat bør altid retineres optimalt.

SARME er en mulighed, som reserveres til patienter, der ikke har haft mulighed for RME på et tidligere tidspunkt som følge af problemer med igangsætning eller fuldførelse af RME eksempelvis pga. ugunstigt dentalstadie i forhold til alder.

Det ortokirurgiske indgreb forbeholdes patienter, der udvikler forskelle i kæberelationerne, som ikke kan behandles ortodontisk eller ortopædisk med opnåelse af et acceptabelt resultat. Holdningen skal ikke være, at man, såfremt en tidlig behandling med face-mask ikke har effekt, da kan fortsætte til BoA og derefter til kirurgi, hvis resultatet udebliver, selv om det er vanskeligt at prædikere effekten af behandling og vækst.

Distraktion på maksillen anvendes i tilfælde af ekstreme maksillære vækstafvigelser, oftest i forbindelse med syndromer og læbe-gane-spalte-patienter.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Behandlingserfaringer ved maksilhypoplasi | VIDENSKAB & KLINIK

ABSTRACT (ENGLISH) Early treatment of growth deviations of the maxilla – inter­ ceptive treatment possibilities in combination with ortho­ graphhic surgery Hypoplastic growth of the maxilla often causes class III malocclusion that may necessitate orthodontic treatment. It is desirable to perform an early treatment in order to modify the growth of the jaws and the position of the teeth to obtain a result without need for later correction with orthognathic surgery. The aim of this paper is to provide an overview of the treatment options and to give recommendations for choice of therapy for growth deviations of the maxilla.

A posterior cross bite is often seen in presence of a maxillary hypoplasia and the recommended treatment is to perform a rapid palatal expansion before the pubertal growth spurt. If there is a concomitant tendency for development of a class III relation, the palatal suture expansion can be combined with protraction by use of a face-mask, which is done at the age of 8-10 years.

An alternative to face-mask for class III malocclusions is the use of four skeletally anchored hooks (bone anchors) on which elastic

traction is applied to stimulate an anterior growth of the maxilla and a restriction of the mandibular growth. Bone anchors should be inserted around the age of 11 years and the aim would be to avoid a later orthognathic surgical treatment.

In young persons with a very narrow maxilla a surgically assisted rapid maxillary expansion (SARME) is a treatment option. This implies a Le Fort I osteotomy and a midline osteotomy with insertion of a dentally or bone anchored device to expand the maxilla transversally. The purpose of this procedure is to obtain a widening of the basal maxillary skeleton, which may also have beneficial effect on nasal respiration.

Finally, a sagittal correction of severe maxillary hypoplasias can be performed distraction osteogenesis in which the maxilla is gradually advanced 1 mm per day with formation of bone and soft tissue.

In conclusion, early diagnosis of maxillary growth disturbances is important in order to initiate an effective interceptive treatment, which in high proportion of the patients can eliminate the need for later orthognathic surgery.

Litteratur 1. Enlow DH, Bang S. Growth and Remodeling of the Human Maxilla. Am J Orthod 1965;51:44664.

2. Proffit WR, Fields HW, Sarver DM. Contemporary Orthodontics. St. Louis Missouri: Mosby Elsevier Health Sciences, 2006.

3. Lagravere MO, Major PW, FloresMir C. Long-term skeletal changes with rapid maxillary expansion: a systematic review. Angle Orthod 2005;75:1046-52.

4. Baccetti T, Franchi L, Cameron CG et al. Treatment timing for rapid maxillary expansion. Angle Orthod 2001;71:343-50.

5. Masucci C, Franchi L, Defraia E et al. Stability of rapid maxillary expansion and facemask therapy: a long-term controlled study. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2011;140:493-500.

6. Zhang W, Qu HC, Yu M et al. The effects of maxillary protraction with or without rapid maxillary expansion and age factors in treating Class III malocclusion: a meta-analysis. PLoS One 2015;10:e0130096.

7. Foersch M, Jacobs C, Wriedt S et al. Effectiveness of maxillary protraction using facemask with

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

or without maxillary expansion: a systematic review and meta-analysis. Clin Oral Investig 2015;19:1181-92.

8. Liou EJ, Tsai WC. A new protocol for maxillary protraction in cleft patients: repetitive weekly protocol of alternate rapid maxillary expansions and constrictions. Cleft Palate Craniofac J 2005;42:121-7.

9. Masucci C, Franchi L, Giuntini V et al. Short-term effects of a modified Alt-RAMEC protocol for early treatment of Class III malocclusion: a controlled study. Orthod Craniofac Res 2014;17:259-69.

10. Wilmes B, Ngan P, Liou EJ et al.

Early class III facemask treatment with the hybrid hyrax and AltRAMEC protocol. J Clin Orthod 2014;48:84-93.

11. De Clerck HJ, Cornelis MA, Cevidanes LH et al. Orthopedic traction of the maxilla with miniplates: a new perspective for treatment of midface deficiency. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:2123-9.

12. Cevidanes L, Baccetti T, Franchi L et al. Comparison of two protocols for maxillary protraction: bone anchors versus face-mask with rapid maxillary expansion. Angle Orthod 2010;80:799-806.

13. De Clerck H, Cevidanes L, Baccetti T. Dentofacial effects of boneanchored maxillary protraction: a controlled study of consecutively treated Class III patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2010;138:577-81.

14. Baccetti T, De Clerck HJ, Cevidanes LH et al. Morphometric analysis of treatment effects of bone-anchored maxillary protraction in growing Class III patients. Eur J Orthod 2011;33:1215.

15. Nguyen T, Cevidanes L, Paniagua B et al. Use of shape correspondence analysis to quantify skeletal changes associated with boneanchored Class III correction.

Angle Orthod 2014;84:329-36.

16. Solow B, Kreiborg S. Soft-tissue stretching: a possible control factor in craniofacial morphogenesis. Scand J Dent Res 1977;85:505-7.

17. Trotman CA, McNamara JA, Jr, Dibbets JM et al. Association of lip posture and the dimensions of the tonsils and sagittal airway with facial morphology. Angle Orthod 1997;67:425-32.

18. Peltomäki T. The effect of mode of breathing on craniofacial

growth – revisited. Eur J Orthod 2007;29:426-9.

19. Huynh NT, Morton PD, Rompré PH et al. Associations between sleep-disordered breat hing symptoms and facial and dental morphometry, assessed with screening examinations. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2011;140:762-70.

20. Kecik D. Three-dimensional analyses of palatal morphology and its relation to upper airway area in obstructive sleep apnea. Angle Orthod 2017;87:300-6.

21. Proffit WR, Turvey TA, Phillips C. The hierarchy of stability and predictability in orthognathic surgery with rigid fixation: an update and extension. Head Face Med 2007;3:21.

22. Chua HD, Hägg MB, Cheung LK. Cleft maxillary distraction versus orthognathic surgery – which one is more stable in 5 years? Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010;109:803-14.

23. Cheung LK, Chua HD. Distraction or orthognathic surgery for cleft lip and palate patients: which is better? Ann R Australas Coll Dent Surg 2008;19:133-5.

| 135 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 136 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV

STYRET AF DET INDRE KOMPAS Palle Christiansen har en fortid i grønlandsk politik, og så bliver han stresset, hvis han ikke har gang i en vigtig sag. Derfor blev han en af frontløberne i tandlægernes succesfulde underskriftsindsamling mod Styrelsen for Patientsikkerhed Tekst freelancejournalist Mette Wallach Foto Thomas Nielsen

H

årene rejser sig på Palle Christiansens underarme, da han trykker ”send”. ”Nu er kampen skudt i gang,” tænker han og mærker adrenalinen bruse op gennem kroppen.

Det er fredag eftermiddag i slutningen af januar, og han har lige sendt det åbne brev til sundhedsministeren, som han sammen med en gruppe andre tandlæger har skrevet, og som over 2000 tandlæger landet over har underskrevet. Brevet er skrevet i frustration over de mange retningslinjer og krav, der i de sidste mange år er haglet ned over danske tandlæger.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Retningslinjer og krav, der kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

– Styrelsen skulle tilsyneladende sikre patientsikkerhed, men den gør det stik modsatte. For vi har ikke tid til at gøre vores egentlige arbejde: at behandle vores patienter på sikker vis, siger Palle Christiansen, da han efter fyraften sidder ved frokostbordet i sin tandlægeklinik i Græsted og evaluerer den seneste uges begivenheder. Da han havde sendt brevet til sundhedsministeren, sendte han det til samtlige danske medier, og da brevet ramte Ritzau, gik det stærkt.

En fortid i grønlandsk politik Palle Christiansen har en grønlandsk mor og en dansk far. Derfor har han gennem livet boet både på den store ø mod nord og i Danmark. Da han i 2001 blev færdig

| 137 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

som tandlæge, tog han til Grønland for at behandle grønlandske tænder som den første privatpraktiserende tandlæge nord for polarcirklen.

– Under min uddannelse havde jeg fået grønlandsk SU, så jeg følte, at jeg skulle give noget tilbage, siger han og fortæller, at han blev overrasket over, hvor lidt Grønland havde udviklet sig gennem årene.

– Da jeg havde set to tv-aviser, fik jeg nok, siger Palle Christiansen og gik derfor ind i grønlandsk politik.

Sammen med vennen Per Bertelsen stiftede han partiet Demokraterne, og i 2009 blev han finansminister i den grønlandske regering Naalakkersuisut. I 2011 blev han minister for Uddannelse, Forskning og Nordiske Anliggender. Under sin ministertid havde Palle Christiansen tandlægepatienter om aftenen, fordi han ville sikre sig, at hans arme ikke rustede af, som han siger.

I 2013 trak Danmark i Palle Christiansen og hans familie. Han ville lægge den politiske kasket på hylden, lovede han dem. Men der gik ikke længe, før det igen begyndte at gibbe i Palle Christiansens politiske jeg.

Han ejer to tandlægeklinikker, et ejendomsselskab og mobilselskab, og derudover har han en kone og tre børn.

Med andre ord sidder han aldrig i sofaen og ser fjernsyn.

– Min hjerne skal lave noget, ellers får jeg stress. Og i min verden kan alle problemer løses, når bare man er proaktiv, siger han.

og alle reglerne er stressende. Vi når ikke at få et overblik over alt det, vi skal, før der kommer noget nyt.

Vi halser hele tiden bagefter, og vi ved bare, at vi på et tidspunkt kommer til at overse noget. Vi er jo kun mennesker, siger han. Og han var ikke den eneste, der følte sådan. I Facebook-gruppen Tandlæger flød det med frustrerede kommentarspor, og Palle Christiansen undrede sig over, at ingen gjorde noget ved det.

– De fleste accepterede bare udviklingen, siger han.

Derfor reagerede han prompte, da en anden tandlæge foreslog, at tandlægestanden sendte et åbent brev til Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom de praktiserende læger havde gjort det uger forinden.

– Min hjerne skal lave noget, ellers får jeg stress.

Og i min verden kan alle problemer løses, når bare man er proaktiv

Vi er jo kun mennesker Det første, han kastede sig over i Danmark, var den nye skolereform, som han på sine børns vegne var meget oprørt over. Han gik derfor ind i uddannelsespolitik.

Men Palle Christiansen opdagede også meget hurtigt, hvor meget bureaukrati Styrelsen for Patientsikkerhed havde gennemsyret en dansk tandlæges hverdag med.

– Jeg troede, at der var styr på det i Danmark, at danske tandlæger var fagligt stolte, at patienterne vidste, hvad de kunne forvente, og at det offentlige system holdt sig på sidelinjen. Men administrationen

| 138 |

Patienternes advokat Palle Christiansen meldte sig frivilligt til at udarbejde et udkast til brevet. Han er nemlig qua sin tid i grønlandsk politik enhver politikers værste mareridt, når han først går i gang. Fra sin tid i Grønland ved han eksempelvis, hvordan man får et budskab ud, så man fra politisk side ikke kan komme udenom det.

– Styrelsen for Patientsikkerhed agerer, som om de har eneret på begrebet patientsikkerhed. De gør os til the bad guys. Hvis vi vinkler sagen sådan, at vi repræsenterer patientsikkerhed til daglig, og at det er det offentliges skyld, at det eksempelvis bliver dyrere for patienterne at gå til tandlægen, så er vi blevet patienternes advokater, siger han og vinklede dermed brevet sådan.

Men Palle Christiansen ved også fra sin ministertid, hvilke veje man skal gå for at få ændret samfundsmæssige forhold. Fx vidste han, at det ikke nytter noget at henvende sig til Styrelsen for Patientsikkerhed med sine frustrationer, når det netop er her, frustrationerne udspringer. I stedet skal man gå direkte til sundhedsministeren. Og så ved han, at man hurtigst muligt skal underrette medierne, så det var, hvad den lille gruppe tandlæger gjorde den fredag eftermiddag i januar.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV

BLÅ BOG Palle Christiansen Født i 1973 i Taastrup.

Hans mor er fra Grønland, og hans far er fra Danmark.

Gennem sit liv har han boet både i Grønland og Danmark I 2001 blev han færdig som tandlæge og rejste herefter til Grønland, hvor han ved siden af sit job som tandlæge også gik ind i politik for det politiske parti Demokraterne I 2009 blev han finansminister i den grønlandske regering Naalakkersuisut, og i 2011 blev han minister for Uddannelse, Forskning og Nordiske Anliggender

SAGEN KORT I midten af januar 2018 underskrev mere end en tredjedel af landets tandlæger et åbent brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), hvor de udtrykte mistillid over for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Brevet kom i kølvandet på et lignende brev, som praktiserende læger havde skrevet til Styrelsen tidligere på måneden.

Mistilliden bunder i de mange regler og krav, Styrelsen for Patientsikkerhed i de sidste mange år har fastsat over for det danske sundhedspersonale.

Det gælder inden for områder som journalføring, røntgen og hygiejne.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har præsenteret otte initiativer, der skal genetablere lægers, sygeplejerskers og andre sundhedspersoners tillid til SFPS. Desuden har ministeren senest inviteret en snæver gruppe af organisationer, heriblandt Tandlægeforeningen, til dialogmøde d. 21. februar 2018.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

I dag bor han i Græsted med sin kone og tre børn, hvor han også har sin tandlægeklinik. Han er medlem af Liberal Alliance.

CITAT FRA DET ÅBNE BREV ”Det er med stor beklagelse og en masse frustration, at vi som tandlægestand er nået til et punkt, hvor vi ikke længere kan have tillid til måden, hvorpå STPS administrerer en så vigtig opgave som at sikre patienterne i Danmark den højst tænkelige sikkerhed […]

Vi som tandlæger er til for at lave tænder, ikke for at beskæftige kolde hænder.”

| 139 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

SAGT OM Palle Christiansen “Han arbejder bedst i modgang og har et iltert sind.

Han giver aldrig op, hvis der er ting i samfundet, han synes er forkert. Og han synes, at mange ting er forkerte. Han er den fødte politiker.”

MADS KJÆRGAARD, Palle Christiansens partner i tandlægeklinikken i Græsted “Man bliver revet med bare af at tale med Palle.

Jeg så meget op til ham som politiker.

Men han er også meget direkte og kalder en spade for en spade. Det er ikke altid populært.

Men Palle er ikke bange for at være upopulær.”

Sagen er ikke slut endnu Og sammen med underskrifterne skyllede opmærksomheden ned over sagen. I ugen, der fulgte, blev Palle Christiansen interviewet til diverse skriftlige medier og var i Go’Morgen Danmark sammen med formanden for Lægeforeningen, der nærer de samme frustrationer over Styrelsen for Patientsikkerhed. Dagen efter blev Palle Christiansen konfronteret af sin første patient, der var overrasket over, at det virkelig var sådan, tandlæger bliver behandlet.

– Bare klø på, sagde han. Og det bekræftede mig i at blive ved med at fastholde, at vi er patienternes advokat i forhold til patientsikkerhed og privatøkonomi, siger han.

De praktiserende læger har fået svar fra sundhedsministeren, der i en pressemeddelelse foreslår otte initiativer mod et bedre samarbejde mellem læger og Styrelsen for Patientsikkerhed. Palle Christiansen undrer sig over den larmende tavshed, når det kommer til tandlægerne.

– Jeg er opdraget til, at man svarer på en henvendelse. Så for vores vedkommende er den her sag ikke slut, siger han og forklarer, at han drømmer om, at det åbne brev gør, at sundhedsministeren forstår tandlægernes signal.

– At hun tager en ægte dialog med Tandlægeforeningen, at vi får en styrelse, der ved, hvad de laver, at kravene i hverdagen giver mening for os, og at kulturen i Styrelsen bliver ændret, så man er med på dialog og lytter til fagpersonalet, siger han. Og så drømmer han om, at hele tandlægestanden vil stå mere sammen om fremtidige sager og ikke bare lader stå til.

– Jeg drømmer om en fremtid, hvor vi har en skrivelse til Styrelsen hver uge. Så ved de, at de ikke kan undgå os, og at vi skal tages seriøst. På den måde får vi flyttet tandlægeskrækken fra patienterne og ind i Styrelsen, siger han.

Efter interviewet har sundhedsministeren inviteret Tandlægeforeningen og en snæver gruppe af andre organisationer til møde om retssikkerhed og arbejdsforhold for bl.a. tandlæger.

ANDREAS ULDUM, sad i det grønlandske parlament, da Palle Christiansen var minister

| 140 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

5 GRUNDE TIL AT ANBEFALE ZENDIUM TIL DINE PATIENTER: STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR Munden er fantastisk, da den har et naturligt forsvar af enzymer og proteiner for at beskytte sig mod caries og tandkødsproblemer. Zendium understøtter bestanddele i spyttet og styrker mundens naturlige forsvar.

MED ENZYMER OG PROTEINER Zendium indeholder de samme enzymer og proteiner, som munden bruger til at bekæmpe bakterier og bidrager til et balanceret mikrobiom.

3

UDEN SLS (SODIUM LAURYL SULFATE) Zendium indeholder ikke SLS, et skummemiddel, der er kendt for at kunne virke lokalirriterende og desuden kan ændre smagsopfattelsen. Den lave skummende konsistens gør den velegnet for selv de mest

fintfølende munde.

MILD OG EFFEKTIV Ved hver tandbørstning giver Zendium dig ekstra styrke* til at bekæmpe årsagerne til huller, tandkødsproblemer og sensitivitet.

ET PÅLIDELIGT VAREMÆRKE Nr. 1 varemærke, som skandinaviske tandlæger stoler på **. * Øger spyttets beskyttende effekt mod bakterier vs en standard fluortandpasta. ** Undersøgelse udført blandt 604 tandlæger i Skandinavien 2017, Ipsos.

** Based on a survey completed in 2017

SAMFUND & ARBEJDSLIV

LIGGER DU GODT?

| 142 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Smerter og skader i bevægeapparatet er i dag den hyppigste årsag til, at tandlæger må forlade jobbet i utide. Generne kan ofte forebygges, men desværre oplever ergonomisk konsulent Mette Krebs i stigende grad at blive kaldt ud til brandslukninger på klinikker, hvor det allerede gør meget ondt at gå på arbejde, fordi hensynet til patienterne går forud for gode arbejdsstillinger.

Tekst freelancejournalist Kirsten Weiss Fotos Kennet Havgaard

E

R DER NOGEN HER, der spørger deres patienter, om de ligger godt? O.k.! Det har I så gjort for sidste gang nu, er vi ikke enige om det?

Det kan godt være, at de små nik fra klinikkens personale er diskrete. Men efter et par timers selskab med konsulent i ergonomi og specialist i tandklinikker, Mette Krebs, og hendes viden om kroppe, fysik og gode arbejdsstillinger er det umuligt at være i tvivl om, at heller ikke tandlæger tager sig godt nok af kroppens forfinede mekanisme. Moderne menneskers omgang med den raffinerede mekanik, der skal bære os gennem et helt liv, er ganske enkelt for lemfældig. Vi accepterer i alt for høj grad ubehag og dårlige arbejdsstillinger, og derfor sker det også oftere og oftere, at Mette Krebs bliver kaldt ud på klinikker, hvor personalet allerede er plaget af smerter og problemer. Indimellem også i et omfang, der medfører totalt ophør af arbejdet.

– I de snart 17 år jeg har arbejdet som ergonomisk konsulent, er der sket en tydelig forandring fra forebyggelse til brandslukning. Tandlæger har altid i et vist omfang accepteret, at deres arbejde kan være fysisk belastende, og en holdning som ”det er jo et hårdt job, du kan ikke forvente andet, end at det gør ondt indi-

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

mellem” er ret typisk, men i de seneste to-tre år er jeg blevet kaldt ud til mange flere brandslukningsopgaver end tidligere. Jeg fornemmer, at arbejdspresset er steget, måske pga. øget konkurrence, og så kræver de behandlinger, klinikkerne udfører i dag, ofte, at man sidder meget stille og meget koncentreret i længere tid, siger Mette Krebs.

Smerter og farvel til jobbet Hendes erfaringer stemmer kedeligt overens med den udvikling, der også afspejles i statistikkerne over tandlægernes brug af deres erhvervsudygtighedsforsikring.

Skader i bevægeapparatet er i dag den hyppigste årsag til, at tandlæger mister evnen til at arbejde og derfor må gøre brug af deres forsikring. Og tandlæger som gruppe mister desuden oftere evnen til at arbejde pga. problemer med og smerter i bevægeapparatet end andre faggrupper.

– Tandlæger ved godt, at deres arbejdsstillinger er krævende. Og mange er også opmærksomme på, at de sidder forkert, men ved ikke altid, hvordan de skal ændre det. Især nakke, lænd og skuldre belastes, og i mindre omfang hænder, fingre, hofter og knæ.

Mange gange er klinikkerne udstyret med topmoderne stole, som netop er designede til, at patienterne kan

| 143 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV DROP PUDEN. Patienten skal først og

fremmest ligge godt i forhold til det arbejde, der skal laves i munden – ikke godt som hun ligger hjemme på sofaen, lyder rådet fra Mette Krebs til Camilla Trolle og hendes medarbejdere.

ligge helt ned, så tandlægen kan få den bedst mulige position at arbejde i, og alligevel så starter man med at være alt for sød ved patienterne og spørge, om de nu ligger godt, siger Mette Krebs.

På Klinikken i Hørsholm, hvor hun er på besøg en grå januareftermiddag, observerer hun personalet med patienter og underviser dem bagefter med udgangspunkt i sine iagttagelser. Og her er det da også netop den store, bløde pude, man næsten pr. automatik og i ren venlig omsorg tilbyder patienterne, som den ergonomiske konsulent er ude efter.

“Mange tandlæger har desværre en accept af, at det gør ondt at gå på arbejde METTE KREBS, ERGONOMISK KONSULENT

Smid puden ud!

– Jeg vil rigtig gerne smide den der pude langt væk, for den hindrer patienten i at komme ordentligt ned at ligge med hovedet oppe i nakkestøtten. Jeg ved godt, I prøver at være søde ved jeres patienter, men pointen

| 144 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tre typiske faldgruber ifølge Mette Krebs: 1. PATIENTEN BESTEMMER

Og det betyder, at I er tre, som taber. For ikke nok med, at klinikpersonalet ikke ved, hvordan de bedst placerer patienten; de forsøger også ofte at placere patienten på en måde, som kommer patienten i møde. Oftest er resultatet, at patienten ikke ligger specielt godt, og at både tandlæge og klinikassistent sidder dårligt. Husk, at det altså ikke tager længere tid at sidde rigtigt end at sidde forkert!

2. DU IGNORERER DEN RØDE LAMPE

Vær opmærksom på den røde lampe, når den lyser. Gør den det i bilen, kører vi på værksted, mens vi har det med at tro, at vores kroppe kan holde til hvad som helst. Når det gør ondt, betyder det, at du skal ændre noget. Så er det din røde lampe, der lyser. Måske skal du sidde anderledes, måske er du ikke stærk nok og skal træne mere, måske får du for lidt søvn eller noget helt andet. Men vær dit eget værksted – og måske ved du faktisk allerede, hvilken knap du skal justere på.

3. DIN STOL ER FOR BRED

En af de helt store udfordringer lige nu er, at flere og flere klinikker inviterer ”heste” ind på klinikken. De brede sadler på stolene gør det svært at få en god arbejdsstilling. Når sædet er for bredt, får det brugeren til at sprede benene på en unaturlig måde. Desuden er det svært at komme ind under patientstolen og gør det næsten umuligt at flette med kollegaens ben.

Mange får gener af at sidde med så udadroterede hofter, og det går ikke bare ud over hofterne, men også bækken, knæ, lænd og nakke. Så sæt hestene på marken, og sæt mindre stole ind på klinikken.

ALLE FOR EN. Når alle på klinikken deltager, kan de hjælpes ad og rette på hinanden bagefter, håber Camilla Trolle.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 145 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

patienten ordentligt op i nakkestøtten og fodpedalen skubbet længere over mod klinikassistenten, siger Camilla Trolle.

NYE VANER. Fra i morgen skal patienten ordentligt op i nakkestøtten og fodpedalen længere over mod klinikassistenten hos Camilla Trolle og hendes syv medarbejdere på klinikken i Hørsholm.

her er, at jo bedre I kan lægge patienten til rette for jeres behandling, jo bedre er det også for patienten.

En patient, der ”ligger godt”, ligger godt i forhold til det arbejde, der skal udføres i patientens mund, men næppe som hjemme på sofaen eller på en solseng på ferieturen. Vi kan ligge ”lækkert” på en solseng på Mallorca med en drink – ikke på en tandklinik, siger Mette Krebs til de syv medarbejdere på klinikken på Hørsholm Hovedgade.

Her er det klinikkens ejer tandlæge Camilla Trolle, som har kaldt ergonomikonsulenten ind, og selv om udgangspunktet egentlig var de gener, hun selv oplever, var hun ikke i tvivl om, at resten af personalet skulle lytte med. Så de sammen kan forebygge skader.

– Som chef tænker man naturligvis på, at man meget nødig vil opleve, at ens medarbejdere bliver syge, men også som team giver det god mening, at vi hører det her sammen og øver os. Bagefter kan vi bedre være opmærksomme og rette på hinanden i det daglige. Jeg glæder mig i hvert fald til at sidde godt i morgen og få

| 146 |

De bøjede nakker For nylig har hendes kompagnon gennem flere år måttet trække sig helt ud af klinikken pga. smerter i nakken efter et skiuheld, og netop de bøjede nakker er noget af det, Mette Krebs peger på som et af de helt store problembørn i klinikarbejdet.

– Et hoved vejer fem-syv kilo, og det er beregnet til at være placeret et bestemt sted på vores torso. Jo længere væk du flytter det fra den placering, jo mere øges belastningen. Flytter I det bare 60 grader fremad, øges belastningen til 30 kilo. Det er det samme, som et barn på otte-ni år vejer, og I kan jo prøve at løfte på et barn i den størrelse, næste gang I er nede og handle i Føtex. Så kan man pludselig godt forestille sig, hvordan det er at være en torso, der skal bære mange kilo, der er forkert placeret, siger Mette Krebs til klinikkens personale, der bagefter trækker sammen om en patientstol og får personlig instruktion i de bedste arbejdsstillinger.

– Det nytter ikke, man har verdens mest ergonomiske unit, hvis man stadig indstiller den forkert og derfor selv kommer til at sidde dårligt. De fleste ved det godt, og intet motiverer jo som noget, der gør ondt, men mange tandlæger har desværre en accept af, at det gør ondt at gå på arbejde. De har indrettet sig efter det princip, jeg engang hørte en sundhedsguru formulere som, ”du kan tåle mere, end du kan klare”.

Det er er muligvis rigtigt i et fitnesscenter, men det er ikke rigtigt i en tandklinik. Her tåler man mere, end kroppen kan klare. Det er ikke o.k. at have ondt hver dag, siger Mette Krebs.

Tilbud om ergonomikursus Lige nu tilbyder Tandlægeforeningen i samarbejde med Mette Krebs ergonomikurser til både private og kommunale tandklinikker med rabat.

Læs mere på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Bundsolid Professionel Personlig

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

LIS

s

ET ER

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

E SPLæ

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Du er en af de bedste i dit fag.

Vi er rigtig gode i vores.

CIA ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

SAMFUND & ARBEJDSLIV

KLINIKEJERKONFERENCE 2018 Hvordan brander man sig som leder, og hvordan kan man brande klinikken overfor nye og eksisterende patienter? Det var nogle af de spørgsmål, der blev besvaret, da ca. 200 klinikejere satte hinanden stævne i Nyborg d. 3. februar til Tandlægeforeningens årlige klinikejerkonference. Årets fokus var branding.

Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Kristoffer Juel

Jan Gerdes ∕ Farum – Det var en fantastisk dag med mange ahaoplevelser.

Især oplægsholderen Kresten Schultz var jeg meget begejstret for. Han fokuserede bl.a. på, at patienterne køber en oplevelse, når de kommer på klinikken, og han opfordrede os derfor til at finde fortællingen om vores klinik. Det er vigtigt, at alle på klinikken kender den fortælling, ellers spiller det ikke, og vi kan ikke løfte i folk. Det er derfor vigtigt, at vi giver vores input fra konferencen videre til personalet på klinikken.

Karin Folmer ∕ Esbjerg – Jeg tænker, vi skal fortsætte med at gøre det, vi gør. Og det er at vise, hvem vi er, hvor vi bor, og hvad vi kan. For mig handler det om ærlighed og faglighed, dvs. at patienterne skal være i centrum og have tillid til, at de får den bedst mulige behandling. Jeg kan godt blive lidt træt af at tale om branding. Vi leverer en sundhedsydelse, og afhængigt af sygdomsaktivitet i munden laver vi en behandling, som koster X antal kroner. Vi sælger ikke noget, og vi skal heller ikke lave et mersalg af et eller andet produkt.

Inge Susanne Olsen ∕ Hadsund – Det var rigtig rart at blive opdateret på overenskomstforhandlingerne. Forummet gjorde det muligt at komme ind bagved, og jeg fik et større indblik i, hvad der egentlig foregår, end hvis jeg fx læser om det i Tandlægebladet. Netop det at være samlet i et fagligt forum og møde kollegaer betyder meget for mig.

| 148 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Lise-Lotte Olsen ∕ København – Jeg arbejder allerede meget med min branding, men jeg fik alligevel input til, hvordan jeg kan blive endnu bedre til at brande mig selv.

Jeg skal fx blive bedre til at holde mig orienteret om de ting, der sker i nærområdet. Bliver der bygget nye boligområder, kommer der nye indkøbsmuligheder, og hvilken betydning kan den nye motorvej have for mig? Ved at holde øje med lokaludviklingen kan jeg vurdere, om der er muligheder for at brande mig selv overfor nye potentielle patienter.

Jeg blev også meget inspireret af oplægget om vinderstrategi. Jeg vil lægge en plan, så jeg ved, hvilken retning vi skal, og hvordan vi skal bruge vores kræfter og ressourcer. Ellers er der en tendens til at famle i blinde.

Kristian Illemann ∕ Aarhus – Det blev tydeligt, at hvis man vil arbejde med branding, kræver det, at man har substansen i orden, og at man sikrer sig, at kulturen på klinikken også afspejler strategien. En af de konkrete ting, jeg vil arbejde videre med, er en forsimpling og reducering af kompleksiteten i kommunikationen både internt og eksternt. I dag har jeg ikke en aktiv brandingstrategi, men det giver god mening at arbejde aktivt med branding og på den måde lave en forventningsafstemning med patienterne. Den måde, jeg arbejder på, gør mig ikke til den billigste og hurtigste tandlæge, og derfor vil jeg gerne have patienter, der værdsætter min måde at være tandlæge på.

Gerd Hjorth ∕ København – Det var en god dag med meget underholdende foredragsholdere.

Fokusset på branding gav god mening, og jeg synes, det var inspirerende, og der var nogle gode idéer til værktøjer, man kan bruge. Men jeg har ikke taget noget konkret med mig, som jeg vil gøre anderledes fremover – jeg skal ikke ud og reklamere. Hvis jeg skal pege på noget, så er jeg blevet mere bevidst om, at vi skal huske at værne om vores værdier, som er humor og nærvær, og sørge for, at det skinner igennem i hverdagen på klinikken.

DET TALTE DE OM PÅ KLINIKEJERKONFERENCEN SÅDAN BRANDER MAN SIG SOM EN VINDERKLINIK v/strategisk rådgiver Mikael Vest 10 GODE RÅD TIL BRANDING I HVERDAGEN v/kommunikationsrådgiver Kresten Schultz SÅDAN SKABER DU ET BRAND SOM LEDER v/coach Glenn Jacobsen BRUG DIN KOMMUNIKATION TIL AT BRANDE DIG v/tandlæge og coach Charlotte Barfod "Blærerøven" Mads Christensen rundede dagen af www

Du kan se præsentationerne fra konferencen på Tdlnet.dk.

Billeder og mere information om konferencen kan ses på Tandlægebladet.dk Se også Øjeblik på side XX her i bladet.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 149 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

HVAD SKER DER, HVIS REGIONERNE OPSIGER OVERENSKOMSTEN? Der er kun en måneds tid til, at en ny overenskomst skal være på plads. Men hvordan kommer det til at påvirke tandlægerne, hvis parterne ikke bliver enige? Tandlægebladet har spurgt KEU-formand Torben Schønwaldt til forskellige scenarier.

Tekst freelancejournalist Anders Klebak

Den 1. april er skæringsdato for en aftale om en ny overenskomst. Hvad sker der, hvis I ikke har en aftale med regionerne på det tidspunkt?

– Den eksisterende overenskomst vil fortsætte i samme form, den har nu. Den stopper kun, hvis en af parterne aktivt opsiger den. Hvis det sker, er der tre måneders opsigelsesperiode, inden den ophører.

Vil Tandlægeforeningen opsige overenskomsten?

– Nej, jeg kan slå fast, at det ikke bliver os, der opsiger den. Vi mener, den er et godt redskab til at sikre, at de nationale kliniske retningslinjer bliver fulgt, og dermed sikre tandsundheden i befolkningen, så i Tandlægeforeningen har vi absolut intet ønske om, at der ikke fortsat skal gælde en tandlægeoverenskomst.

| 150 |

Hvad hvis regionerne opsiger overenskomsten?

– Så kan sundhedsministeren træde ind og fastsætte vilkårene for honorarudbetaling, honorarstørrelse, tilskudsrammens størrelse og en række andre områder.

Hun har i princippet meget vide beføjelser. Også til at gøre indhug i vores virksomheders økonomi. Jeg kan dog ikke forestille mig, at ministeren vil give os dårligere vilkår, end det regionerne tilbyder os i forhandlingerne lige nu. I øvrigt skal man være opmærksom på, at hvis overenskomsten falder, så falder det faglige klagesystem også.

Hvad kan et ministerindgreb betyde for tandlægerne?

– Det afhænger bl.a. meget af økonomien. Vi kan ikke vide, om den nuværende ramme for tilskud forbliver på det niveau eller bliver større eller mindre.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Hvem kommer så til at betale, hvis rammen bliver overskredet som i dag?

– Det ved vi heller ikke. Ministeren kan kræve modregning fra tandlægerne eller beslutte, at honorarerne skal sættes ned med et beløb svarende til patienternes egenbetaling.

Kan du forestille dig, at patientbetalingen stiger?

– Jeg vil overhovedet ikke udelukke den mulighed.

Selvom der er modstand i Folketinget lige nu mod mere brugerbetaling, kan man forvente hvad som helst.

Hvad betyder det for tandlægernes indflydelse, hvis ministeren træder ind?

– Vores indflydelse bliver meget svær at få øje på, fordi ministeren kan bestemme alt uden at inddrage os og regionerne. Men jeg forventer, at et indgreb vil være en midlertidig ordning, og at vi og regionerne vil sætte os til bordet igen på et tidspunkt.

Det lyder ikke, som om der er mange fordele for tandlægerne ved et indgreb fra ministeren?

– Nej, men vi beholder vores værdighed, og det har i sig selv en værdi. Vi vil ikke sige ja til en aftale, hvor vi reelt skal tage penge med på arbejde for at overholde nogle retningslinjer, vi ikke selv har bestemt. Mange medlemmer synes allerede, at den nuværende overenskomst er dårlig. Jeg kan ikke bede dem stemme ja til et endnu dårligere forslag.

Hvordan skal patienterne få tilskud, hvis sundhedsministeren laver indgreb?

– Hun har mulighed for at fastholde den nuværende ordning. Og jeg tror ikke, hun vil ændre på dette. Det vil altså ikke opleves som en ændring for hverken patienter eller klinikkerne.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Kan du se en situation, hvor ministeren ikke griber ind, og der altså slet ikke er regler for tilskud i en periode?

– Det tror jeg ikke på. Det vil betyde, at mange patienter vil udskyde eller helt undlade besøg hos tandlægen, hvis de skal lægge en større egenbetaling. Også selv om de bagefter kan få deres tilskud fra regionen.

Kan man som tandlæge stå udenfor en model dikteret af ministeren?

– Ja. Så svarer det til, at dine ydelser er frie, og dine patienter får ikke tilskud. Men man skal stadig overholde de nationale kliniske retningslinjer, tilsynsregler og alle de andre tiltag, som er bestemt af Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Dem slipper man ikke for.

HVAD SIGER SUNDHEDSLOVENS § 229?

I EN SITUATION UDEN OVERENSKOMST FASTSÆTTER SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTEREN NÆRMERE REGLER OM VILKÅRENE FOR REGIONERNES OG KOMMUNERNES TILSKUD. DET GÆLDER REGLER OM: • ydelsernes indhold og anvendelse • udbetaling af honorarerne til sundheds­ personerne • honorarstørrelser på de enkelte ydelser • at honoraret for en ydelse kan sættes ned, hvis der er væsentlig øget aktivitet uden et tilsvarende øget behov for ydelsen • den samlede økonomiske ramme for ydelserne • eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af rammen • at hidtidige overenskomstfastsatte for­ pligtelser knyttet til udbetaling af honorarer skal være gældende henvisning til behandling.

| 151 |

Like us!

Følg Tandlægebladet på Facebook

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlægernes Tryghedsordninger informerer

Er du klædt godt (nok) på til ferien?

Download appen ”Tryg på rejse” Med ”Tryg på rejse” appen har du hjælpen lige ved hånden, hvis du skulle komme ud for et uheld på din rejse. Du kan bruge appen, hvis du har en rejseforsikring gennem Tryghedsordningerne.

Skal du på skiferie?

Hvis du også vil være dækket for ødelagte rejsedøgn og erstatningsrejse, hvis du kommer til skade på ski eller snowboard, er det vigtigt, at du har dækningen ”Tillæg for skiferie” på din Årsrejseforsikring. Du kan se, om du har dækningen på Tryg.dk under ”Min side”.

Tryg Vejhjælp Europa Husk, at du ikke længere behøver at have det røde kort med i bilen, hvis du tager bilen på ferie i Europa. Fra 1. januar 2018 er det Tryg Vejhjælp Europa, der hjælper dig, hvis du skulle komme ud for et driftsstop eller en skade med din bil. Dette naturligvis kun, hvis du har din bil kaskoforsikret gennem Tryghedsordningerne. Har du brug for vejhjælp i Europa, kan du altid få hurtig hjælp ved at ringe til Tryg Vejhjælp Europa på +45 70 11 20 00.

Har du brug for hjælp inden ferien?

Ring til os på 39 46 00 80, eller send os en mail på web@ tryghedsordningerne.dk – så hjælper vi dig med at blive ferieklar.

Få de bedste billeder med Carestreams 3D-billedesystemer ”Som rådgiver og leverandør er det en fornøjelse, at se kundernes glæde ved brugen af apparatet. Det intuitive set-up der kun kræver en kort introduktion, den høje performance og vigtigst af alt de fantastiske billeder, gør Carestreams 2 D eller 3D-system til en favoritløsning. Prissætningen på både 2D og 3D, gør det yderst attraktivt for de fleste” Claus Møller, Den-Tec

Kontakt os i dag for en snak om hvordan Carestream og Den-tec kan hjælpe din klinik 45 83 27 92 eller info@den-tec.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 153 |

INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

Essay TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg:

Helt ærligt, skal tandbehandling nu også være kærlig?

Bjarne Frese, pensioneret tandlæge, ph.d.

Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 154 |

Hver uge i et par år har en tandklinik i lokalaviser reklameret med, at den har årelang erfaring med at yde ærlig og kærlig behandling. Medgivet er det noget mere fantasifuldt end de mange klinikker, der markedsfører sig med ”sunde og hvide tænder”.

En anden klinik, der kalder sig ”Glad tand”, påpeger i annonceringen, at de yder hensynsfuld behandling. Dejligt at få hensynsfuld behandling og tilmed glade tænder!

En tredje klinik reklamerer med at behandle med kroner fra start til slut på to timer. Noget mere sagligt end de to ovenstående klinikker, men også en tydelig tilkendegivelse af tidens krav om effektivisering.

Ovenstående markedsføring kan umiddelbart forekomme ret uskyldig og uskadelig, men kan også opfattes som en devaluering af fagområdet. Jeg antager, at det må virke stødende på mange ældre kolleger, der har haft en seriøs tilgang til odontologien og det at drive en tandklinik.

I Lov om tandlæger fra 1976 stod: ”Reklamering for tandlægevirksomhed, herunder fremstilling og indsætning af kunstige tænder og tandsæt, må kun ske ved meddelelse af navn, stilling, adresse

og træffetid samt eventuel tilslutning til overenskomst med det offentlige”.

Omtalen af reklamering i Loven af 1976 forekommer i dag dybt forældet i forhold til samfundsudviklingen og udviklingen indenfor odontologien. Siden 2003 er det Markedsføringsloven af sundhedsydelser (1) med tilhørende Vejledning (2) og Bekendtgørelse (3), der definerer tandlægers reklamering for deres ydelser og det med et helt andet indhold end i 1976.

I Loven af 2003 er anført, ”at tandlæger skal overholde kravet om god markedsføringsskik, dvs. sundhedsydelser

» Det må virke stødende på mange ældre kolleger, der har haft en seriøs tilgang til odontologien må ikke markedsføres lige så pågående og forbrugsstimulerende som almindelige forbrugsvarer eller tjenesteydelser, og markedsføringen skal være baseret på faglige og relevante oplysninger om sundhedsydelser”.

Det er tydeligt, at Loven af 2003 imødekommer et krav om, at den skal være TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

INDLÆG & DEBAT

oplysende for forbrugerne, så de kan finde den tandlæge, der med størst sandsynlighed kan imødekomme dem og løse deres eventuelle ”tandproblem”. I lovens udformning signaleres også, at fagområdet er blevet mere og mere specialiseret, at alle tandlæger ikke ”kan alt”, og klinikken kan derfor i markedsføringen fortælle, hvad man er bedst til.

Men lige meget hvor intetsigende en tandklinik markedsfører sig, er markedsføring i sig selv i dag en absolut nødvendighed, for at en klinik kan udvikle sig og vokse med en patienttilgang, der kan finansiere de omkostningstunge driftsydelser, der er på en tandklinik.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den løbende modtager anmeldelser om overtrædelse af markedsføringsloven.

Men styrelsen har desværre ikke en statistik over de sager, der bliver rejst mod tandlæger. Selv med de relativt store ”fri-

hedsgrader” i markedsføringsloven er der altså også tandlæger, der markedsfører sig for aggressivt.

Afslutningsvis skal det tilføjes, at det til alle tider har været den gode tandlæge, der kunne forene sin faglige kompetence med empati. Empati betyder indfølingsevne, dvs. for tandlæger evnen til at sætte sig ind i patientens problem. I min studietid blev empati overhovedet ikke omtalt i forbindelse med patientbehandling. Antagelsen var nok, at det måtte man selv finde ud af efterhånden. Måske også at det er en kvalitet, nogle besidder og andre ikke. Det sidste er i høj grad forkert, de fleste kan lære at være empatiske, især hvis de bliver gjort opmærksom på det. Heldigvis indgår omtale af empati i dag i undervisningen i tandlægens adfærd i patientbehandling.

Selvfølgelig er det ikke slagkraftigt, hvis en klinik i sin markedsføring påberåber sig at yde empatisk eller indfølt

behandling. Desværre vil det nok i stedet give en vis forvirring, hvilket jo helt og aldeles ikke er formålet med markedsføring.

Det betyder imidlertid ikke, at markedsføring med kærlig behandling er en god idé, for kærlig behandling og kærlighed tilhører privatsfæren og er ikke en attribut i forbindelse med professionelt arbejde.

Litteratur 1. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE. Lov nr. 326 af 06/05/2003 om markedsføring af sundhedsydelser med senere ændringer.

2. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE. Vejledning nr. 9319 af 26/06/2013 om markedsføring af sundhedsydelser.

3. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE. Bekendtgørelse nr. 828 af 26/06/2013 om markedsføring af sundhedsydelser.

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang!

Zandra Morris Mobil nr.

22 35 57 37

Morten Thomsen Mobil nr.

40 35 93 91

© 2017 Kulzer GmbH. All Rights Reserved.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 155 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

FØDSELSDAGE 15. FEBRUAR 2018 29. MARTS 2018 30 år Mihai Silviu Simion, Lemvig,19. februar Camilla Isabella Fleur Kofod, Gentofte, 25. februar Rasmus Hviid, Aalborg, 25. februar Pernille Rosenberg, Vedbæk, 25. februar Kristian Jensen Prühs, Freienbach, 25. februar Michael Linus Knudsen, Skødstrup, 4. marts Jacob Thranberg Nissen, Århus N, 9. marts Lise Marie Andersen, København Ø, 10. marts Cecilie Svendgaard Clausen, Vanløse, 10. marts Fadi Dawood, Søborg, 10. marts Louise Dahlerup Djernes, Åbyhøj, 12. marts 40 år Torfi Steinn Stefansson, Odense C, 18. februar Anders Hasselbalch Hansen, Allerød, 19. februar Katrine Tram, Skørping, 19. februar Lone Schmidt Bloch, Varde, 20. februar Lene Suhr Nymann, Hadsten, 25. februar

| 156 |

Mette Schmidt Thonsgaard, Horsens, 28. februar Kristina Nielsen, Aalborg, 3. marts Anders Borch, Valby, 10. marts 50 år Søren Knudsen, Frederiksberg C, 17. februar Azra Hasanbegovic, Bramming, 17. februar Ulrik Juhl, Holte, 27. februar Lene Ploug Olsen, Virum, 2. marts Christian Eggers-Lura, Holbæk, 11. marts 60 år Niels Strandbygaard Hacke, Maribo, 16. februar Vivi Tranberg, Kalundborg, 16. februar Birgitte Jensen, Charlottenlund, 17. februar Susanne Demandt Andersen, København Ø, 19. februar Steen Holm Mikkelsen, Charlottenlund, 19. februar Anette Korsaa Tuxen, Kgs. Lyngby, 21. februar Marianne Lund Bay, Rødvig Stevns, 23. februar Torsten Traberg, Malling, 24. februar Mads Have, København S, 28. februar Anne Louise Thorup Larsen, Fjerritslev, 2. marts Ellen Larsen, Gjern, 3. marts Tage Strunge Jensen, GB-Reading, 4. marts Marianne Tarp Schmidt, Svendborg, 4. marts Mette-Marie Sonne Harild, Nærum, 7. marts Peter Flemming Sørensen, Kalundborg, 7. marts Berit R. Olsen, Tórshavn, 11. marts Elisabeth Boel, Næstved, 13. marts

70 år Inger Bertram Jørgensen, Sønderborg, 16. marts Vibeke Beckett, Fåborg, 25. marts Ejvind Steen Olesen, Højslev, 29. marts Jan Moritz Ruben, Charlottenlund, 6. marts Lone Nyhuus, Herning, 6. marts Rikka Poulsen, Århus C, 11. marts 80 år Lars Jørgen Gloggengieser Gam, Silkeborg, 1. marts Frank Stig Andersen, Vig, 3. marts Søren August Hübschmann, Søborg, 4. marts Steffen Toft Nielsen, Tarm, 10. marts Carsten Boelsmand, Espergærde, 10. marts Jens Vilhelm Rosenlund Knudsen, Odder, 13. marts 95 år Bent Georg Korfitsen, Kongens Lyngby, 3. marts

DØDSFALD Søren Ravn, født 1934, kandidat år 1957 Jan Hasholt, født 1945, kandidat år 1972

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Navne | SERVICE

Skal du sælge din klinik?

Som medlem af Tandlægeforeningen kan du gratis vise din klinik frem på Praksisbasen.dk.

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 157 |

SERVICE | Navne

MINDEORD

PENSIONERET OVERTANDLÆGE TOVE HELM Født den 7. marts 1930 . Død den 9. januar 2018

PENSIONERET PROFESSOR, DR.ODONT. SVEN HELM Født den 16. november 1927 . Død den 11. januar 2018

Tove og Sven fik stor indflydelse på vores fag og dets indplacering i samfundet, så derfor er det på sin plads at give et rids af deres spændende karrierer.

Som unge tandlæger tog de fire år til Sverige og Schweiz, og da de kom hjem, oprettede de Hillerød Kommunale Børnetandpleje, hvor Sven var overtandlæge til 1965. Tove overtog stillingen, som hun bestred til sin pensionering.

Som mange af læserne vil erindre, var der i 70’erne et stigende ønske blandt børnetandlægerne om at få foden under eget bord – en sag, som Tove blev meget engageret i, og hvor hun var en af hovedpersonerne i bruddet med Tandlægeforeningen, og efterstående var hun fagpolitisk engageret i mange år.

Sven fik stilling som (den første) overtandlæge i Sundhedsstyrelsen, hvilket ikke var helt let, da de herskende overlæger syntes, at det var en underlig ”grim ælling”, de havde fået i huset. Alligevel lykkedes det ham at få sat et markant fingeraftryk ved søsætningen af OCR-systemet til at følge tandsundheden hos børn.

For at få lejlighed til at forske blev Sven derefter ansat på Afdelingen for Ortodonti på Tandlægehøjskolen i København hos professor Arne Björk, og her fik han muligheden for at udvikle sine epidemiologiske talenter. Vi er nu i 1965, og på det tidspunkt var der ingen, der vidste, hvor mange børn der ”havde skæve tænder”. Sven undersøgte derfor tæt ved 4.000 børn i Nordsjælland – børn, som ikke havde været i kontakt med tandregulering, og han anvendte en præcis metode udviklet af Björk, Krebs & Solow. Det førte til en fornem disputats i 1970, og Sven blev dr.odont.

På afdelingen hos Björk gennemgik Sven også uddannelse til specialtandlæge i ortodonti, hvorefter han blev professor i samfundsodontologi.

I 80’erne mente sundhedsministeren, at alt for mange børn i visse kommuner fik rettet tænder, og han pålagde Sundhedsstyrelsen at se på sagen. Problemet var især, at de eksisterende visitationssystemer var alt for unøjagtige og arbitrære. Sven løste problemet ved at foreslå, at et barn skal have tilbudt tandregulering, hvis der foreligger

| 158 |

en eller anden risiko for barnet – fx vil et barn med et overbid på 10 mm have en signifikant øget risiko for fraktur af incisiverne. I 1990 indførtes et nyt visitationssystem med denne indbyggede logik, og det medførte, at lige mange børn fik rettet tænder i Hvide Sande og i Helsingør.

Da Sven nærmede sig pensionering, fik han den idé, at det kunne være interessant at genundersøge de børn fra hans disputats (nu voksne), som havde de alvorligste tandstillingsfejl. Han fik tilladelse til at opsøge et stort antal personer, som han undersøgte og interviewede. Mange af dem hævdede, at de havde haft store problemer fx med store ubehandlede overbid. Det førte til en ny disputats, som blev indleveret til Universitetet i Oslo, og Sven blev dr.philos. – sådan!

Udover Tove og Svens stærke faglige engagement var de engagerede i alt, hvad der skete ude i samfundet – velbevandrede i litteraturen – så det siger sig selv, at det var en gave at være venner med dem, som det timedes bl.a. min kone og mig igennem tæt ved 50 år.

Derfor er det et stort tab for os, men det er også et tab for standen at have mistet to mennesker, som i den grad satte deres præg på vores verden. Æret være deres minde.

John Havn Eriksen specialtandlæge i ortodonti, Frederiksberg

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Skal du ansættes i privat praksis?

Få gennemgået din kontrakt, inden du skriver under

Hvilken løn kan du forvente?

Hvordan kan du sikre optimal efteruddannelse?

Og hvad med opsigelsesvarsel og pension?

Send os din ansættelseskontrakt og få en professionel, juridisk vurdering inden du skriver under. Du får kommentarer til kontrakten, og vi rådgiver dig, så du kan opnå de bedst mulige ansættelsesvilkår.

Kontakt afdelingen for ansatte tandlæger på fo-ansatte@tdl.dk

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

Michael Rasmussen

hjælp til medlemmer i krise.

Gl. Vardevej 191

REGION NORDJYLLAND

VED STEMNINGSLIDELSER

6715 Esbjerg N

Majbritt Jensen

Erhvervspsykologisk

E-mail:

Strandvejen 3

Rådgivning

REGION HOVEDSTADEN

mr.mr.rasmussen@gmail.com

9000 Aalborg

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 75 13 75 13

Tlf. 20 77 32 66

Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10

Turpinsvej 2 2605 Brøndby

Helle Gamst Skov

Tlf. 36 75 48 75

Torvet 3

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

6100 Haderslev

REGION GRØNLANDS TANDLÆGEFORENING

Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Karen Haarbo-Nygaard

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 74 52 28 02

Tuapannguit 40

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20

3900 Nuuk Peter Boch

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Stadionvej 32

Tlf. (+299) 547373

6510 Gram

REGION SJÆLLAND

Tlf. 74 82 12 12

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard

REGION MIDTJYLLAND

Susanne Raben

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Per Ilsøe

Britt Betina Jørgensen

Klostergade 56

Svanemøllevej 85

Louise Wilhelmsdal

8000 Århus C

2900 Hellerup

Nørregade 11

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 39 46 00 80

4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th

TANDLÆGEFORENINGEN

8200 Århus N

Vivian Riel

REGION SYDDANMARK

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Amaliegade 17

Kristina Hansen

Tlf. 86 16 85 10

1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ

Lars Rasch

Tlf. 66 15 80 35

Nørgaards Allé 11 7400 Herning

Flemming Tolbod

Tlf. 97 22 07 00

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Torvet 2

Psykolog

5900 Rudkøbing

Lasse Rossen

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Tlf. 28 12 50 56

| 160 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug.

Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning.

Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk

SERVICE

Se det HELE i et større perspektiv Giver dig og dine patienter helt åbenlyse fordele • Større sikkerhed i både diagnose og behandling • Forbedret finmotorik, hvorved du opnår større præcision og effektivitet

Bedre behandlingsresultater og større effektivitet - og tilmed en mindre fysisk belastende arbejdsdag.

Vores optometrist kommer gerne ud til dig på klinikken, ring på 7879 9989 og få en aftale med Dorte.

Telefon: 70 1199 - info@ronvig.dk - www.ronvig.com Gl. Vejlevej 57 – 8721 Daugård - T:23783479 89 - info@ronvig.dk - www.ronvig.com/syn-ergonomi

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet

Septanest injektionsvæske tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslap- ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 pende midler, atropin og vasopressorer og benadryl inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintart- eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylakti- krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, ske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler ler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indefyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbe- kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. holder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen falede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intrave- positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at nøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvenDet fulde produktresumé er tilgængeligt på www. undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger. skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indle- delse har et relativt højt indhold af det aktive lægeproduktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf. Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets des. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert middel på grund af behovet for knoglepenetration.

43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patien- 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: ten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egen- anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og dis- overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (til- skaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet ses komplikationer. Administration: Lokal injektion strækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidst- egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at læge(blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved hedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; midlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med redosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-tok- 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruk- gional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul sicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 tion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. andre lægemidler og andre former for interaktion: Forindgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til Interaktion med andre lægemidler og andre former for Pakninger og priser (11. januar 2018): Varenr. 003022 – 4 sigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepres- x 50 tubuler – kr 1189,30, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i bekg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og siva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrena- 2006,30, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2672,40, Va- handling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt lin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere renr. 003071 – 50 tubuler – kr. 330,75. Se dagsaktuelle priser som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstil- amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre behandling med non-selektive betablokkere* kan føre ladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandolokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved over- til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sep- Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig. nest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes følsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære tanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der Scandonest injektionsvæske sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme. får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektions- sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan der- væske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær for fremkalde arytmier ved administration af Septanest. markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Læ- risikoen for additive virkninger, når disse beroligende diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas gemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den midler til centralnervesystemet kombineres. *Gravidieller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. 21. september 2011. Det fulde produktresumé er til- tet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrha- Under behandling med antikoagulantia, er blødnings- gængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos gisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær tendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeu- mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor by- kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen tiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtdende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pæ- ning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsreg- det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. diatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest ler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injekti- Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på til- og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk forekommer meget sjældent med de doser, der anvenon er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt strækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets des ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gen- utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsig- takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, pa- nemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tighed hos patienter med leversygdomme.Septanest ræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornem- opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksiciskal administreres med forsigtighed hos patienter, der melse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nerve- Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ tet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig systemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Ner- for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpe- af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: TilgænDer er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig vesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende stofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som geligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gusta- hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre tivt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitte- hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskui behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig be- væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, rende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca. lære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år. handling med antikoagulantia bør der tages hensyn til almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse 20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrø- Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampulat en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er rende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker ler (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. Patienter i benhandling med phenothiaziner: Pheno- i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger i inflammerede eller betændte områder og skal injice- ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og tiaziner kan reducere eller modvirke den karkontra- forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. res under overvågning af patientens kardiovaskulære priser (11. januar 2018): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr. herende virkning af adrenalin. Patienter i behandling Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der 367,95, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr. 1321,90, Varenr. med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med 161414 – 8 x 50 tubuler – kr. 2229,70. Se dagsaktuelle priser på med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgift- hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstillai blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: ning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstil- med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig delsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være les. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

| 162 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Kalender | SERVICE

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2018: Deadline: 7. marts 2018 Udkommer: 24. marts 2018 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2018: Deadline: 10. april 2018 Udkommer: 28. april 2018

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2018 MARTS

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

New materials and surface modifications Gratis foredrag for ITI medlemmer, ITI sektion Danmark Dato: 01.03.2018: Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Dato: 19.03.2018: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup Der serveres tapasbuffet kl. 18.00 og foredraget starter kl. 18.30 Tilmelding: Via ITI-net

Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde Dato: 2.-3.3.2018 Sted: Hotel Hesselet ved Nyborg Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag, da mødet allerede starter fredag kl. 11.00.

Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Fordomme i Tandplejen?

Sætter vi og patienterne hinanden i bås?

Dato: Fredag den 2.3.2018 kl. 9.00 – 15.00 Sted: Hotel Park Middelfart Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk Efterfølgende Generalforsamling 15.30 -16.00

360° around implants & peri-implantitis Dato: 10.3.2018 klokken 9.30-15.00 Sted: ARoS Aarhus Kunstmuseum Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Målgruppe: Tandlæger og tandplejere Info: www.periodont.dk Tilmelding og betaling via hjemmesiden Dansk Pædodontisk Selskab invi­ terer til: Forårskursus og Generalforsam­ ling Dato: 22.3.2018, kl. 9-16 Kursets overordnede emner er: Tandudvikling og ortodonti.

Kursusafgift og tilmelding: Medlemmer: 1050 kr.

Ikke‐medlemmer: 1.350 kr.

Studerende: 200 kr.

Tilmelding til: Jette Daugaard‐Jensen, daugaard.jette@gmail.com senest den 1. marts 2018.

Kursusafgiften bedes indbetalt til: Danske Bank reg. nr. 3578 konto nr. 3578537562 Hjemmeside: www.pedodonti.dk

| 163 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen

| 164 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi ConeBeam (CBCT) Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Brædstrup Implantat ­Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ Kirurgi og protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49

Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio

Torben Lillie Immediat implantologi Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont.

Klaus Gotfredsen Tandlæge, odont.dr.

København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d.

Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

| 165 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, ph.d.

Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

| 166 |

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mund- og kæbekirurgi.

Oral kirurgi og Implantat­ behandling.

Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Inkl. narkose Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: infokongenstand.dk

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe­kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont.

København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lena Hosseinzadeh Møller Specialtandlæge i ortodonti Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaege.dk/bagsværd Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

| 167 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont.

Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

| 168 |

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Sjælland

Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

RODBEHANDLING

Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

Christian Bruun Møller Endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA kirurgi med eller uden knogle regeneration

Jens Tang Retrograd endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Mette Karlsbjerg Shiran Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Younes Alipanah, Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

Sune Demant Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

PractiPal® gå ikke på kompromis med rengøringen af dine instrumenter.

PractiPal-bakkesystem består af perforerede plastbakker med farvede bøjler, der holder instrumenterne sikkert på plads og samtidig tillader at de kan bevæge sig lidt.

Herved sikres optimal rengøring og desinfektion i dentalopvaskemaskinen.

Systemet består endvidere af farvekodede borholdere, filholdere og andet tilbehør, som både er let at fiksere i bakkerne og let at fjerne igen. Enkelt og praktisk!

8005-201801_Tandlaegebladet_PractiPal_DirectaDentalGroup_DK.indd 1 TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

2018-01-17 14:10:26

| 169 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

TB 3 2018: 7/3

til den relevante overenskomst,

vision ydes ikke for annoncer indrykket

Udkommer: 24/3

mens lønnen som regel vil fremgå

gennem bureau.

TB 4 2018: 10/4

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

Udkommer: 28/4

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

| 170 |

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Stillinger | SERVICE

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Klinikker i København City og Roskilde Centrum søger 2 klinikassistenter til Kirurgi og Implantologi Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 845

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9835

Amager Tandklinik søger erfaren tandlæge til fast stilling 2 dage om ugen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9836

Quick nr. 9744

Tandlæge til stor og moderne klinik i Bagsværd Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9834

Quick nr. 5597

Erfaren tandlæge med lederevner søges til klinik i Taastrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Århus / 24 timer/ 4 dage / tandlæge

Moderne og travl klinik i Billund søger tandlæge snarest.

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandplejer søges til Næstved

Quick nr. 9816

Erfaren klinikassistent søges til moderne klinik på Amager (fuldtid eller deltid) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9837

Engageret tandplejer søges til klinik i Grenaa

Er du vores nye klinikassistentelev til vores klinik i Herlev?

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9826

Quick nr. 9838

Engageret tandplejer søges til klink i Store Merløse på Sjælland

Klinik i Mariager søger positiv tandplejer med interesse for administrative opgaver også

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9827

Quick nr. 9839

Godt Smil Frederikshavn søger dygtig tandplejer

Klinik på Sydfyn søger klinikassistent

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9828

Klinikassistent til moderne ISO-certificeret klinik i Herlev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9829

Vores moderne og digitaliseret klinik i Ringe søger en klinikassistentelev Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9830

Quick nr. 9841

Tandlægehuset Faaborg søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9842

Klinik i Faxe søger tandlæge med jus hurtigst muligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9843

Godt Smil søger tandplejer til Esbjerg

Tandlægeklinik i hovedstadsområdet søger tandplejer til at blive en del af vores hold

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Quick nr. 9833

Quick nr. 9844 | 171 |

SERVICE | Stillinger

Svendborg kommune søger tandlæger til fast stilling og barselsvikariat Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9845

Quick nr. 9846

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9847

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Stor klinik i København søger erfaren tandlæge

Klinik Nakskov søger tandplejer

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9848

Klinik i henholdsvis Vordingborg og Stege på Møn søger tandlæge på fuld tid Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9850

Klinik i henholdsvis Vordingborg og Stege på Møn søger klinikassistent Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9852

Tandplejer søges til klinikker i henholdsvis Vordingborg og i Stege på Møn.

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9853

| 172 |

Quick nr. 9857

Quick nr. 9858

Quick nr. 9859

Tandlæge til Aalborg Kommunes Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9860

2 tandlæger søges til nybygget tandlægen.dk klinik i Thisted Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9861

En af Danmarks største tandklinikker beliggende i Aalborg søger tandlæge til fleksibel stilling Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9862

klinik i Ishøj søger tandplejer

Klinik i Viborg søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9856

Dygtig og alsidig tandplejer til tandklinik i København

Tandklinikassistent / Aalborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Frisk klinikassistent til Skovlunde

Klinik i Thisted søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til deltidsstilling i Skovlunde

Quick nr. 9854

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9863

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

| 173 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 20,75+moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

gen den 1. juni og den 1. december.

DENTALLABORATORIER Storkøbenhavn

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

Nordjylland DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

www.supradent.dk

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88

Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500

HYGIEJNE

cj@louadvokatfirma.dk

Ta’ en test Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces.

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning.

Ring og få en aftale, som passer til dig.

SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge • Tlf. 70 23 13 13 • www.safeint.com • info@safeint.com

Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler.

Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

TANDLÆGERNES ADVOKAT WWW.TANDLÆGERNESADVOKAT.DK V. PETER BJERRE BØYSTRUP DALGAS AVENUE 42 8000 AARHUS C

| 174 |

T: 50702707 E: pbb@rodstenen.dk CVR-nr. 10648432

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

Leverandørhenvisninger | SERVICE

REVISION – ADMINISTRATION

VIKARSERVICE

Revision.

Skat.

Rådgivning.

Revision.

Skat.

Rådgivning.

+DEN LILLE TANDFE

www.pwc.dk/tandlaege

• • • •

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

www.pwc.dk/tandlaege Et stærkt alternativ!

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

SERVICE & REPARATION

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Eurocard Tandlæge ann.

07/0 Vikarbureauet for klinikassistenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

• Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

TANDPLEJEMIDLER Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

TANDLÆGEBLADET 2018 | 122 | NR. 2

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

| 175 |

NY START

” Jeg stod ved en skillevej STINE BREMS MØRCHOLDT / 42 ÅR Fra klinikejer af Tandklinikken Hasle Torv til offentligt ansat i Hedensted Kommunale Tandpleje.

Du har været klinikejer i 15 år.

Hvorfor lave skiftet til den kommunale tandpleje nu?

– Jeg blev relativt tidligt klinikejer, efter at jeg blev færdiguddannet. Som klinikejer er man lokomotiv på alt selv, man klarer alle roller på én gang, og jeg følte, at jeg trængte til at prøve mig selv af på en anden måde. Jeg stod ved en skillevej, hvor jeg skulle beslutte, om det var det her, jeg skulle resten af livet. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke længere følte jeg udviklede mig så meget. Der gik meget tid med drift. Jeg trængte til at prøve mig selv af på en anden måde. Derudover har jeg aldrig været tandkøbmand, det har aldrig været pengene, der interesserede mig, men nærmere et fokus på tandsundheden.

Hvad fik dig til at tage den endelige beslutning om at skifte?

– Jeg blev pludselig kontaktet af en HR-mand fra Hedensted Kommune med en opfordring til at søge job der. Det satte yderligere tanker i gang hos mig om, hvad mit arbejdsliv skulle være. Jobbet talte til de tanker, jeg havde gået med, om ønsket om nye spændende udfordringer, samt ønsket om større fokus på tandsundhed. Jeg trængte til forandring uden rigtig at have gjort mig det klart, hvilke slags udfordringer jeg søgte. Da muligheden så bød sig, så vidste jeg, at det var det, jeg skulle prøve, og jeg har været mega glad for det.

Det var en svær beslutning at tage, og det var svært at sige farvel til personalet, som jeg var rigtig nært knyttet til, og patienterne, som jeg i nogle tilfælde havde fulgt i mange år.

» Jeg har aldrig været tandkøbmand | 176 |

CV: 2000: Cand.odont. fra Københavns Universitet 2000-2002: Ansat deltid i privat praksis 2001-2002: Ansat deltid i kommunal tandpleje i KBH 2003: Ansat på Tandklinikken Hasle Torv 2003: Købte Tandklinikken Hasle Torv 2018: Solgt Tandklinikken Hasle Torv 2018- : Overtandlæge Hedensted kommune

TANDLÆGEBLADET 2018 2018 | 122 | 122 NR. |2NR. 2 TANDLÆGEBLADET

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

Hvad har overrasket dig ved skiftet?

– Jeg er glædeligt overrasket over, at jeg det ene øjeblik kan snakke strategi og visioner, og jeg det næste øjeblik skal ind og fjerne en visdomstand, noget helt jordnært. Den vekselvirkning mellem, at man på den ene side er strateg og på den anden er behandler, passer mig rigtig godt.

TEKST: ANNA KATRINE AHRENST JØRGENSEN

Hvordan mærker du forskellen på arbejdspladsen i dit daglige arbejde?

– Det er helt anderledes at være i en politisk styret organisation. Der er ikke den samme selvbestemmelse, fordi mange ting er besluttet politisk. Til gengæld er der et kæmpe apparat af sparring omkring en, hvor man kan hente meget hjælp. Det giver et helt andet fællesskab at arbejde på tværs af områder.

UnicLine S - ergonomi ud over alle grænser Ergonomi understøttes af bl.a. letbevægelig instrumentbro med fjedermonterede instrumenter, rund fodkontrol med 360º betjening og multijusterbar teleskoparm til behandling både med og uden assistent.

Tag kontakt til en autoriseret Heka Dental forhandler: Sjælland: Dentalmontering: 4492 4425 Dentotal: 7020 3280 DentSupport: 7023 3121 Focus Dental Service: 4056 5008 JTA Dental: 4492 5400 Scandinavisk Dentalservice: 4343 0039 Vestsjællands Dental: 4058 8397 Wessels Dental: 3255 6544

Fyn: DentSupport: 7023 3121 Fyns Dental: 6592 6977 Dental Kompagniet: 7070 7770 Jylland: AB Dental: 8681 4800 Dental 2000: 8622 1721 Dentalværkstedet: 2082 2138 DentSupport: 7023 3121 Vestjydsk Dental: 9742 4044 Østjydsk Dentalteknik: 4034 0009

Heka Dental Baldershøj 38, 2635 Ishøj 4332 0990 www.heka-dental.dk

5 Garanti

års

ink l . år li g e e f te r s y n Planmeca Sovereign er den mest gennemtænkte unit, jeg nogensinde har arbejdet med! Gennem de snart 30 år jeg har været tandlæge, har jeg arbejdet med stort set alle unittyper, men Sovereign tager prisen!

Tandlæge Per-Rune Alvestad, Tandlægerne i Skibby

Nu kan du få 5 års garanti inkl. årlige eftersyn på din Planmeca unit! Det giver dig tryghed i hverdagen og færre uforudsete udgifter.

Ring og hør mere på: ØST 43 66 44 24 VEST 86 10 41 22