--- NY FORSKNING ---
Muligheden for at gendanne tandfæste er en kæmpe landvinding
E malje proteiner hjælper cellerne
Parodontalt væv har potentiale, ikke bare til reparation, men også til regeneration. Det betyder bl.a., at det ved hjælp af vævsstimulerende metoder er muligt at gendanne tabt tandfæste. Bliv klogere på parodontal regeneration og hvilke faktorer, der har betydning for succes.
Af: Marianne Nørup Foto: Adobe Stock
Parodontitis er som bekendt en af de helt store udfordringer, både når det gælder patienternes umiddelbare tandsundhed, men også når det gælder vævets funktionelle egenskaber. For det er åbenlyst, at når parodontitis nedbryder det væv, som tænderne sidder fast i, vil konsekvensen på sigt blive, at patienten mister såvel sine tænder som grundlaget for eventuelle implantater. Derfor er det med vægt bag ordene, når tandlæge, ph.d. og internationalcertificeret specialist i parodontologi, Lone Sander, beskriver parodontal regeneration med anvendelse af emaljeprotein som ”en af de mest betydningsfulde landvindinger inden for odontologien”. – Det er i dag en reel mulighed at gendanne tandfæste tabt som følge af parodontitis. Vi kan booste vævets evne til at regenerere – ikke bare som en reparation, men som en helt ny opbyg-
ning af vævet, hvor man gendanner den naturlige arkitektur, fortæller hun. Hun mener, det er vigtigt for tandlæger at få en biologisk forståelse for de mekanismer, der er i spil, men også et klart indblik i den kliniske anvendelighed. Kroppens eget potentiale Overordnet handler det om at udnytte kroppens naturlige helingspotentiale. – Forskningen har længe interesseret sig for, hvordan man kan få væv til at regenerere. Vores viden bygger overvejende på dyreforsøg, og derfra ved vi, at de celler, der har potentiale for regeneration, ligger i parodontalligamentet. Hvis ligamentet ikke findes, kan vævet ikke regenerere. – I parodontalligamentet findes umodne celler, en slags stamceller, som kan uddifferentiere sig. Hvis de stimuleres korrekt, kan de gendanne både sig
44
Det er i dag en reel mulighed at gendanne tandfæste tabt som følge af parodontitis. Vi kan booste vævets evne til at regenerere – ikke bare som en reparation, men som en helt ny opbygning af vævet