TEMPERATURMÅLING
er opereret i mundhule, er intuberet eller ligger i respirator (5). Måling af oral temperatur følger ændringerne i kernetemperaturen, hvis den er anbragt korrekt i den forreste del af lommen under tungen, idet der er forskel på temperaturen i den forreste og bageste del af lommen og mellem højre og venstre side af lommen. Der kan hos afebrile være forskel på mellem 0,8˚ og hos febrile op til 1,6˚ (5). Temperaturen kan påvirkes af indtagelse af varme eller kolde drikke (13,14), savlen, rygning, hurtigt åndedræt, tygning af tyggegummi (5,13,14) samt forkert placering af termometeret (13). Ligeledes kan et fald i den orale temperatur forekomme pga. af vasomotorisk aktivitet, f.eks. i begyndelsen af feberstigning pga. reduceret blodgennemstrømning.
måling i øret er genstand for diskussion, idet den sammenlignet med rektalmåling har en relativt lavere reproducerbarhed og gennemsnitligt måler lavere basaltemperatur end ved rektalmålingen (5,9,12). Der introduceres kontinuerligt nyt apparatur til måling af temperatur. Flere steder afprøves alternativer til rektaltermometre, og det er vigtigt med kontinuerlig afprøvning af nyt apparatur og tilbagemelding til firmaerne mhp. produktudvikling. I vores litteratursøgning, se boks 1, er vi ikke stødt på artikler, der har haft fokus på det etiske aspekt i forbindelse med temperaturmåling eller det etiske dilemma i forhold til magtanvendelse. Enkelte artikler beskriver patienter, der har nægtet at deltage i undersøgelser, fordi det indebar rektal temperaturmåling (9). Det antages derfor, at det etiske perspektiv ikke er undersøgt.
Aksiltemperatur Aksiltemperaturen afspejler ikke kernetemperaturen hos voksne, men er en perifer temperatur. Patienter med hjerneskade kan have svært ved at samarbejde til at holde armen tæt til kroppen, ligesom den i litteraturen har vist sig at være for upræcis og tidskrævende (12). Aksiltemperaturen kan påvirkes af den omgivende temperatur, forkert placering i armhulen, den lokale blodgennemstrømning og sved (5). Det er beskrevet, at temperaturen kan variere op til 1,4° C mellem højre og venstre armhule (2). Hos patienter med sepsis kan temperaturen øges yderligere pga. kardilatering (14). Temperaturen kan afvige bredt fra andre målesteder især ved feberepisoder og pga. af vasomotorisk aktivitet (5).
Konklusion Det giver ikke mening kun at sammenligne målinger på nøjagtighed, pålidelighed og validitet i forhold til en rektalmåling, hvor de vedtagne standarder fra 1800-tallet siger, at den normale kropstemperatur er 37˚ celcius, og at feber er 38˚. Ud fra moderne viden ved vi, at den normale kropstemperatur er påvirket af endogene og eksogene reguleringsmekanismer og påvirkninger. Derfor kan der sættes spørgsmålstegn ved den fastsatte definition af
Rektal temperaturmåling anbefales
Til vores patientgruppe er et øretermometer langt at foretrække. Målingen er hurtig, magtanvendelse reduceres væsentligt, og etiske dilemmaer minimeres.
Der foreligger en evidensbaseret klinisk retningslinje om temperaturmåling godkendt i 2010: ”Non-invasiv temperaturmåling hos indlagte voksne patienter (19+ år)” (12). Her anbefales rektal temperaturmåling som førstevalg. Alternativt anbefales det at måle temperaturen oralt. Måling af temperatur i øret samt aksil anbefales ikke (12). Den kliniske retningslinje er implementeret nationalt. Det er en generel anbefaling, som ikke er målrettet individuelle patientgrupper. På danske hospitalsafdelinger er øretemperatur og rektaltemperatur de hyppigste førstevalgsmetoder ved klinisk temperaturmåling (15), ikke oral temperatur. Temperatur-
normal kropstemperatur. Det anbefales, at kropstemperatur bedømmes individuelt ud fra den enkelte persons basale kropstemperatur, målt med det samme termometer det samme sted på kroppen (5), og at etik, enkelthed, ressourcer, skånsomhed, patientkomplians og økonomi også bør indgå i beslutningen om, hvilken målemetode der bør anvendes. Til vores patientgruppe er et øretermometer langt at foretrække. Målingen er hurtig, magtanvendelse reduceres væsentligt, og
56
SYGEPLEJERSKEN 6.2014