Seaside Toldboden
CIRCLE OF SERVICE BARTENDER

Seasidetoldboden
Seaside Toldboden
WEBSITE
www.seasidecph.dk
Seaside Toldboden
Nordre Toldbod 18-24
1259 København
CIRCLE OF SERVICE BARTENDER
“Når man er bartender på Seaside, har man altid noget at lave”
Som bartender består din vigtigste opgave i at servere smukke, smagfulde og iskolde drinks, så effektivt som muligt. Du er derudover ansvarlig for at baren er præsentabel. Din base vil ikke nødvendigvis være bag baren, hvorfor du bestemt skal være god til at samarbejde. Du skal have en positiv udstråling, nyde at have travlt og samtidig være en god og opmærksom vært overfor vores gæster.
Seaside er et stort sted. Sørg derfor for altid at have noget i hænderne når du bevæger dig fra A til B. Det du ikke rydder op, skal dine kollegaer bare rydde op. Klar kommunikation er vigtigt. Derfor bruger vi ’’ja tak” hvis du har mulighed for at løse en opgave og ’’nej tak’’, hvis det ikke er muligt.
NÅR DU MØDER IND PÅ VAGT
Vær iført din uniform og hav en blok samt kuglepen på dig. Spørg den daglige leder eller tjek floor planen for at finde ud af hvilken sektion du er ansvarlig for den pågældende dag. Du vil typisk blive tildelt en af følgende områder:
Main bar: Vores indendørs bar
Deck bar: Vores bar på terrassen
Seaside Bar: Vores bar på kajen
Gulvvagt med bar ansvar: Du tildeles en funktion på gulvet men rykkes i baren, hvis behovet opstår
Du vil som udgangspunkt både lave bonner til bordende og servicere gæster i baren. På travle dage vil du dog kun få tildelt en af to roller. Hvis der er kø i baren, er det dog vigtigt at du er til stede, smiler og anerkender gæsterne – også selvom du kun laver bonner til bordene.
Husk: vi er ét hus og ét hold. Dit område er dit ansvar, men har du tid til at hjælpe dine kollegaer, så gør du det.
FORBEREDELSE
Start med at klargøre din station. Den skal være fyldt helt op og 100% funktionsdygtig. En god start er vigtig – stationerne skal derfor sættes nøjagtig op som skabelonen.
PRIORITETER
1: Lav de bonner, du får fra bordene
2: Hjælp gæster i baren
3: Sørg for at baren er funktionsdygtig. Der skal være: glas, små bakker, fyldte isspande, is i isgrav og vin skal løbende fyldes op. Bed eventuelt en runner om hjælp, hvis du ikke selv har tid.
4: Let rengøring så baren fremstår præsentabel
5: Hjælpe dine kollegaer: løb mad, fyld vand, ryd af. Find opgaver som du hurtigt kan forlade igen, hvis der er nye bonner eller gæster i baren.
DIN ARBEJDSGANG
Først modtages bonnen. Det er vigtigt den sættes korrekt i rækken af ordre, så den bliver lavet i rette rækkefølge. Bonnen må under ingen omstændigheder bliver væk.
Lav drikkevarerne på bonnen og gå herefter med bonnen til bordet.
Fyld op, tør af, vask dit udstyr så det er klar til at blive brugt igen.
– REPEAT –
TOGETHER - EVERYONE - ACHIEVES - MORE TEAM