STATEN Efterår 2011

REDAKTIONEN CHEFREDAKTØRER/ KORREKTUR Lea Outzen Tina Vestergaard

FASTE SKRIBENTER

Abbi Moreno Edris Qasimi Elisa Franck Erik Jessen Karina Ersted Christensen Knud Hvilsted Kristian Bang Lasse Møller Hansen Lea Lykke Andersen Lea Outzen Tina Vestergaard

LAYOUT

Kristian Bang Simon Bo

PRAKTISK GRIS Johanne Biltoft

KONTAKT

staten@live.dk

WWW

stat1.dk

STATEN

EFTERÅR 2011 // LIDT BLANDET

INDHOLD:

3 LEDER: LIDT BLANDET 4 KNUDS KORNER 5 LYKKETOFT: 101 6 PÅ RUSTUR MED EN PROMILLE PÅ 0,0 8 FORELÆSER BAG FACADEN 10 MULTIKULTURALIST SØREN HVIID - EN SKEPTISK 12 ARABISK FORÅR ELLER KOLD TYRKER? 14 MAKROANALYSE AF MIKROEKSAMEN 18 BUDDY-ORDNINGEN - LAD VERDEN KOMME TÆTTERE PÅ 19 INTERNATIONAL LAW - BERETNING 20 UDVEKSLINGSSTUDERENDE PÅ SDU 22 BILLEDER FRA OPSTARTSFESTEN 23 STATEN ANBEFALER 24 BURKAPIGEN FRA RUSTUREN 25 NY SIO-FORMAND 26 VALGAFTEN PÅ CAMPUSTORVET

LEDER: LIDT BLANDET En almindelig torsdag aften havde undertegnede været en tur i Slikparadis. Vi havde blandet en ordentlig pose hver, der efter vores egen mening var for lækker, men efter den andens mening var direkte klam. I sjov blev et billede af poserne lagt op på Facebook for at demonstrere, hvor ulækker smag den anden havde (og hvor lækker smag man selv havde). Der blev ret hurtigt kommenteret således på poserne: “Der er jeg simpelthen nødt til at bryde ind. Begge jeres poser er lidt dårlige, da de klart mangler det vigtige element: variation!”

Og vi tror, at vores skribent og layouter Elisa Franck havde en pointe. Variation ER et vigtigt element. Ens smagsløg bliver sgu trætte, hvis de kun stifter bekendtskab med enten Jelly-beans eller salte stjerner. Og det gælder ikke kun, når man snakker om noget så elementært som slik(!), men også i alle livets andre aspekter. Derfor har vi i dette nummer af STATEN taget ved lære af vores fatale slikfejl og har valgt at hylde variation. Både i ordets bogstaveligste forstand, da vi har fået samlet en gang artikler med forskellige temaer, men også i den forstand, at vi har sat fokus på multikulturalisme som begreb.

Vi har snakket med Lektor Søren Hviid for at få hans bud på, hvad multikulturalisme egentlig er for en størrelse, og hvad der er godt og skidt ved denne. Vi har taget spørgsmålet op om, hvorfor de danske og internationale studerende ses sammen så sjældent, og vi har belyst Buddy-ordningen, hvor man som ganske almindelig dansk studerende kan få kendskab (og venskab?) til en ganske almindelig udenlandsk studerende.

Derudover er det efterhånden kendte forløb omkring de mange mikro-eksamener blevet belyst, hvor gentagelsens kunst snarere er blevet den bærende end variationens.

Sidst, men ikke mindst, er der berettet fra diverse arrangementer, både de festlige, men også dem af mere seriøs karakter. Der er blevet skudt med skarpt til årets første FUS-fest, Messerschmidt og Holger K’s debatudtalelser er blevet foreviget, og årets mest nervepirrende aften, Valgaftenen, er ligeledes blevet tildelt spalteplads.

Vi håber, I vil nyde årets første udgave af STATEN, hvor vi byder Jer en lidt blandet omgang – fordi variation altså er ret vigtigt!

Jeres hengivne redaktører Lea Outzen og Tina Vestergaard

STAT1.DK //3

KNUDS KORNER I denne udgave af Knuds Korner, skal vi se på en ikke så ukendt ret, som med sine flotte nuancer og vulgære udtryk, binder det bedste fra det danske og internationale køkken sammen. En rigtig multikulti ret. Vi har at gøre med en vaskeægte klassiker, som har over 75 år på bagen.

fra STILLEHAVSØERNE på. Ydermere kan man også skaffe tørrede AFRIKANSKE bananer, eller stege dem selv. Server også gerne INDISK mangofrugt til retten. Serverer gerne en god AUSTRALSK rødvin, samt isvand, med isterninger importeret fra SYD- eller NORDPOLEN naturligvis.

Et tip: Er man en doven LATINO, er der også mulighed for at snyde sig igennem retten som enhver anden AMERIKANSK finansfyrste ville gøre. Man kan simpelthen bare købe en færdiglavet medister, og så presse kødet ud af tarmen, for herefter at forme kødet i kugler. Herefter følger man så bare opskriften som anvist.

Det er naturligvis - Boller i Karry - som jeg vil God appetit præsentere som mit bud på en fornuftig opskrift.

Til retten bruges følgende multikulturelle Retten plukker elementer fra stort set alle konti- ingredienser (4-6 personer): nenter og viser virkelig, hvor multikulturelt det * 500 gram hakket DANSK svinekød danske køkken kan være, hvis det strammer sig an. * 2 NORDISKE æg * 1 finthakket DANSK porrer Retten egner sig bedst med svinekød og kræver der- * 2 finthakkede TYSKE zittauerløg for en nogen grad af assimilering hos diverse uden- * 4-8 tsk INDISK madraskarry * 1 dl POLSK mælk landske gæster. Men det viser vel også meget godt, * ½-2 tsk SYDAMERIKANSK cayennepeber hvordan den danske mentalitet smitter sig af i køk- * 5 spsk ITALIENSK hvedemel * 50 g DANSK smør kenet. * 2 TYSKE grønsagsbouillonterninger * 2 uskrællede HOLLANDSKE æbler Fremgangsmåde * 1 liter hvid DANSK mælkesauce Kødbollerne: Rør det hakkede kød med salt i ca. * 2-4 tsk HIMALAYA salt 1 min. Kom løg, æg, 2 tsk salt, 2 tsk karry og1 tsk cayennepeber i. Rør mælken i og derefter melet. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Bring bouillonterningerne i kog i en stor gryde.

Form imens halvdelen af farsen med en spiseske til kødboller. Kog dem ved svag varme og under låg i ca.

10 min. Tag bollerne op og hold dem varme. Kog derefter resten af kødbollerne. Når kødbollerne flyder oven på, er de færdige.

Karrysauce: Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt karry og lad det bruse af. Svits heri porren og de grofthakket æbler i ca. 1 min. Tilsæt mælkesaucen og bring det hele i kog under omrøring. Smag til med salt og peber. Kom kødbollerne i saucen og server retten med KINESISKE RIS. Tilbehør: Retten serveres selvfølgelig med KINESISKE ris, ligesom man også gerne drysser kokosflager

4// EFTERÅR 2011

LYKKETOFT: 101 AF // ABBI MORENO

Det er ikke hver dag man får muligheden for at sidde ansigt til ansigt med den kommende formand for Folketinget. Efter hans politikereksamen, arrangeret af “Samfundsblik”, fik STATEN lige 5 minutter med manden, der er den længst siddende folketingspolitiker i Danmark.

I de fem minutter kunne man godt mærke, at manden er en rutineret interviewperson, der har hørt de samme spørgsmål mange gange og har svaret lige høfligt hver gang. Dette stoppede ikke undertegnede i at stille de(t) spørgsmål alle går og tænker på, nemlig: Hvor er skægget blevet af, Lykketoft? hmmm...

Er den ved at være gammel?

Ja, den har jeg hørt nogle gange nu... Altså det var jo en løbende proces, hvor det blev kortere og kortere, og så barberede jeg det helt af. Men egentlig var det min daværende kæreste og nuværende kone, Mette, der synes det så åndssvagt ud.

Hvad er det bedste så?

At man får snakket med så mange mennesker, man normalt ikke når ud til.

Har du nogensinde savnet at være anonym?

Nææ, jeg startede jo som skatteminister før jeg blev folketingspolitiker, og så er man jo cementeret ind i folks bevidsthed alligevel. Det er ikke noget jeg tænker over, nu når det er som det er.

Hvad skal vi som statskundskabere lægge vægt på i forholdet mellem politiker og embedsmand?

Nu har jeg i min karriere hovedsageligt arbejdet sammen med topembedsmændene, såsom departementschefer, særlige rådgivere og enkelte afdelingschefer. Her på dette niveau er det enormt vigtigt at embedsmændene har en indlevelse i politikerens situation, for at kunne yde en god rådgivning. Samtidig skal man være opmærksom på at have en distance til det politiske og ikke blive snavset ind i det.

“BTW jeg fik 12”

Hvordan er det at være den ældste i folketinget?

Interessant! Jeg har mødt flere tusinde mennesker i flere generationer i løbet af min karriere, hvoraf mange har præget mig. Det er også en af grundende til, at jeg ikke kunne nævne en specifik socialdemokratisk tænker til politikereksamen, for det er meget mine kollegaer, der har inspireret mig.

Hvad er det værste ved valgkamp?

At man så træt hele tiden.

STAT1.DK //5

PÅ RUSTUR MED EN PROMILLE PÅ 0,0

AF //LASSE MØLLER HANSEN & ERIK JESSEN

Årets rustur stod på kapsejlads, tovtrækning, bodybowling og natløb. Mobilen skulle pænt afleveres til en tutor, og indtagelse af alkohol var forbudt. Umiddelbart en meget utraditionel tilgang til den berygtede og sagnomspundne rustur, som de fleste nok forbinder med kampdruk, nøgenløb og andre berusende aktiviteter.

Da brevet med information omkring den forekommende rustur blev modtaget af de netop optagne statskundskabsstuderende i midten af august, kom det sikkert som et chok for de fleste, at det ville blive en tur uden nogen form for alkohol. Flere troede, det var en joke, og at der hurtigt efter ankomsten ville blive åbnet op for kolde Albani-pilsnere og diverse læskedrikke med en alkoholprocent på den gode side af tyve.

skulle være med til styrke sammenholdet på den nye årgang.

Hvad tiden indtil fredag aften mon ville byde på, blev højst sandsynligt diskuteret heftigt i de små grupper, som man mødtes med onsdag morgen. Tutorerne holdt kortene tæt ind til kroppen, hvilket egentlig gav en meget afslappet atmosfære. Der var styr på dagenes program, og det eneste, vi skulle koncentrere os om, var at lære hinanden at kende, og selvfølgelig vinde konkurrencer for det hold vi, efter en omgang morgenmad ved tutorerne, kom på.

Disse hold med de flatterende navne som ”Pokémon”, ”Nu med Sweater”, ”Pony’s” og ”A-team” dannede rammen om rusturen. Sammen skulle vi kæmpe for holdets ære. Det blev et eventyr, der kostede blod, sved og tårer – og i få tilfælde opkast.

Første udfordring bestod i en kapsejlads ved havnen i dragebåde. Denne konkurrence blev afgjort med skumsprøjt, kampråb og trommespil. Og selvom der nu nok var kvalitetsforskel på de to styrmænd, vi havde fået tildelt, så blev den rigtige vinder fundet.

Efter den hæsblæsende sejlads blev der dystet i disDer var dog ikke tale om en joke. Tutorerne havde ciplinerne tovtrækning, ”capture the flag” og en indført en nultolerancepolitik med hensyn til ind- omgang bodybowling, som styrkede holdånden og tagelse af alkohol og satsede i stedet på kommuni- intensiverede konkurrencemomentet ved rusturen. kationslege og diverse fysiske udfordringer, som

6// EFTERÅR 2011

Med tøjet indsmurt i sæbevand fortsatte turen til en militær forhindringsbane.

Denne var bemandet af en ung gut med en form, som leder tankerne hen på en afrikansk 800-meterløber, der bruger EPO som kosttilskud. Balancen og konditionen var i top, og han fik det til at se irriterende let ud, da han viste, hvordan forhindringerne skulle klares.

Man kan roligt sige, at elegancen ikke var i top, da vi kastede os over udfordringen. Samtidig blev situationen yderligere tilspidset, da vi som hold skulle transportere en spand vand igennem banen. Til gengæld var det faktisk ret underholdende, udover at det var ekstremt hårdt.

Efter en lang dag med uendelige nye indtryk blev vi indlogeret i diverse spejderhytter og telte, hvor vi skulle tilbringe natten.

De første dage af turen var som sagt uden alkohol, og det kan selvfølgelig diskuteres, om et par flasker vodka og seks rammer øl om dagen ikke ville have gjort det hele noget lettere. Jo hurtigere promillen vokser, jo hurtigere brydes isen, men hvor lang tid holder fuldemandsvenskaber? Jeg tror personligt, at jeg har fået mere ud af denne rustur, end jeg ville have fået, hvis jeg havde været festivalsstiv hver dag.

Man kunne godt have suppleret dagenes program med et par øl til aftensmaden, men med alle de aktiviteter, der var planlagt, tænkte man faktisk ikke over alkoholens fravær. Og at det hele så blev afsluttet med fællesspisning og fest var prikken over I’et.

Tak for en fed rustur til alle!

Torsdag blev sparket i gang med en tur til Funky Monkey Parken, som består af en slags forhindringsbaner på forskellige niveauer – oppe i træer. Niveauerne starter fra familievenlige baner få meter over jorden til ”The Funky Monkey”, hvor ens evne til at agere i højder for alvor bliver testet. Man er selvfølgelig spændt fast og føler sig som udgangspunkt rimelig sikker, men når man skal svinge sig ud i et reb fra en platform ti meter oppe i et træ, så ryster benene nu alligevel ret så meget under en. En oplevelse, der klart kan anbefales.

Rusturens fysiske aktiviteter blev afsluttet med ”Fangerne på Campus” sent torsdag aften. I mindre hold skulle vi rundt ude på campus og løse forskellige opgaver. Blev dette gjort godt, blev man belønnet med én, to eller tre nøgler, som ville gøre sig nyttige i finalen. Energiniveauet var højt i begyndelsen, men sidst på aftenen vadede de fleste rundt som zombier og ventede på at konkurrencerne var færdige, så man kunne gå til køjs.

Fredag var der arrangeret film og hygge på universitetet, så den stod bare på afslapning indtil om aftenen, hvor baren – nu med alkohol – åbnede. Her blev vi introduceret til Malurt og gik ellers bare mambo i Hawaii-tøj.

STAT1.DK //7

FORELÆSER BAG FACADEN

AF // KARINA ERSTED CHRISTENSEN & LEA LYKKE ANDERSEN

Hvorfor blev det faget Almen Organisation?

Almen Organisation var uden sammenligning det bedste fag, jeg havde dengang, jeg selv gik på bachelor-uddannelsen. Der var masser af andre gode fag, men det her var bare det bedste. At jeg kom til at undervise i netop dette fag, startede vel egentlig lidt som en joke. Jeg sagde til min daværende institutleder: ’det der Almen, dét vil jeg ha’!’. Det var måske en lille smule frækt, tror jeg, man kan sige. Jeg er rigtig glad for at undervise i faget, men også ked af at skulle afslutte det. Det er nemlig sidste år, der undervises i det som et selvstændigt fag.

Har du altid været sikker på, at du ville forske?

Bestemt ikke! Det var først på kandidaten, hvor jeg havde nogle gode undervisere, der fik sat de tanker i hovedet på mig, Niels Ejersbo og Kurt Klaudi. Især under mit speciale ved Kurt, fandt jeg ud af, at det kunne være en sjov, men også realistisk idé. Tidligere i mit uddannelsesforløb havde jeg en forestilling om et arbejde i det offentlige.

Har du gjort dig nogle tanker om det at være ung forelæser?

Jeg er bevidst om, at der som underviser er forskel på at være 50 eller 29, som jeg vist er blevet. Det er ikke naturgivet, at jeg har den samme autoritet som en af mine ældre kolleger. Jeg forsøger at trække på nogle af de fordele, jeg har som ung forlæser. Det er ikke så lang tid siden, at jeg selv var studerende, så jeg kan bedre relatere til de studerende og deres overvejelser.

Hvordan oplevede du overgangen fra at være studerende på SDU til nu at være en af forlæserne?

Jeg synes det var lidt mærkeligt i starten. Jeg skulle lige vænne mig til, at når der i frokoststuen bliver diskuteret politik, så er det bare mine kollegaer, der udtaler sig og ikke en titel som professor, Dr. Scient.

Pol. Eller Ph.d. Men folk her på stedet er gode til at tage imod nye.

8// EFTERÅR 2011

Dan Michael Nielsen Forlæser i : Almen Organisation Født: 1982 Civilstatus: Er i et forhold Uddannelse: 2009: Cand. Scient. Pol.: Institut for Statskundskab,

SDU Ansat på SDU: 2010 -: Ph.d.-stipendiat: Institut for Statskundskab Forskning: offentlig ledelse i perioden efter strukturreformen.

Hvad laver du, når du ikke er på SDU? Det kedelige svar er, at jeg arbejder. Det her arbejde kræver en del, som en af mine gode kollegaer kalder det grænseløse arbejde. Det er et job, hvor man sidder meget ned, så når jeg endelig har fri forsøger jeg at få rørt mig. Jeg er et udpræget A-menneske, og vil gerne dyrke motion om morgenen inden arbejde, men min kæreste ikke altid er lige tilfreds når vækkeuret ringer lidt i seks. Min kæreste og jeg købte et hus sidste år, og der er altid en masse underlige projekter. Blandt andet havearbejde – seriøst, jeg hader det! Det er spild af min tid, og jeg er nok desværre mere akademiker end handy man.

Beskriv dig selv med tre ord! Åh, det er svært! Jeg forsøger at være smilende, for så er afstanden mellem mennesker mindre.. ej, nu bliver det måske også sådan lidt for filosofisk, men det er den bedste måde at virke imødekommende på. Jeg mener i øvrigt også, jeg er imødekommende, uden at det nødvendigvis behøver at være et af de tre ord. Så er jeg seriøs, jeg forsøger ikke at gøre tingene halvt.

Og så ved jeg ikke, hvad det sidste skal være – kan man vælge ubeslutsom? Det tredje ord må være ambitiøs, jeg vil noget med mig selv og med de ting, jeg gør.

Har du et yndlingscitat?

Jeg har faktisk tænkt at dette spørgsmål ville komme, men jeg tror ikke, jeg har noget yndlingscitat. De citater mine kolleger tidligere er kommet med, synes jeg, er rigtig gode, men det ville jo være sådan lidt copy-paste.

Hvilken musik får dig til at svinge hofterne?

Det musik jeg holder mest af er U2. Jeg er kæmpe fan!

Men om det får mig til at svinge hofterne, er jeg lidt i tvivl om. Jeg er nok sådan lidt kedelig og mainstream.

Med et godt selskab kan det meste popmusik sætte det i gang.

Har du en guilty pleasure?

Jeg ser nok liiige lidt for meget Simpsons. Især når der er Simpsons marathon på tv3+ . De havde en grim tendens til at sende det hver anden weekend, da jeg skrev mit speciale, så jeg blev simpelthen nødt til at tage herud på uni. Jeg kunne ikke lade det være!

3 ting på en øde ø.

På mange måder virker det med en øde ø meget tiltalende. Jeg tror, jeg ville have en kok med, en B.S. Christiansen-type, der kunne bygge en hytte til mig, og min kæreste. Det lyder sgu meget hyggeligt og afslappende sådan at slippe lidt væk. Men jeg er jo mere akademiker end handy man, så derfor skulle jeg have nogen med til at lave det grove arbejde for mig.

Har du nogle gode råd til de studerende?

Ja. Ud fra min egen erfaring er det at skabe et netværk det vigtigste, selvfølgelig udover at få det bedste ud af sin uddannelse. Det er både et netværk til ens medstuderende, men også til ens undervisere. Bare generelt tænke i netværk når man er her, altså holde sig på god fod med folk. Men det vigtigste er, at det ikke er alt der skal være så voldsomt seriøst. Der må også godt være plads til at have det sjovt.

STAT1.DK //9

SØREN HVIID EN SKEPTISK Søren Hviid, Lektor ved Institut for Statskundskab, lægger i sin undervisning ikke skjul på sine holdninger, både i forhold til teori og samfund. STATEN mødtes med ham til en interessant snak om multikulturalisme og udfordringerne ved dette omdiskuterede begreb.

sammenhængskraft eller den grundlæggende solidaritet mellem befolkningen. Jeg tror, hvis man skal have et samfund, hvor man rent faktisk fordrer, at man betaler for hinanden, yder osv., så fordrer det en eller anden form for tillid og sympati for hinanden.

Og hvis det er sådan, at man er ekstrem forskellige fra hinanden, så har man ikke mulighed for at identificere sig med dem, man er forskellige fra, og man får svært ved at have tillid til dem og udvise sympati.

Edris: Eksisterer den ekstreme form for multikulturalisme overhovedet nogen steder i verden? For når Edris: Jeg formoder, at du tilhører den gruppe, der er man kritiserer multikulturalisme, tager man udgangspunkt i dets ekstreme form. imod multikulturalisme?

Søren: Tja, nej, jo altså det kommer an på, hvad du Søren: Den ekstreme form for multikulturalisme som man taler om kunne f. eks være Libanon i forstår ved multikulturalisme.

70´erne, som fuldstændig brød sammen på grund af at den dedikerede balance, der var mellem de forskelElisa: Hvad forstår du ved multikulturalisme? lige grupper i samfundet, brød sammen. Det viser Søren: Jeg forstår det som enten en accept eller nor- f. eks at man ikke kan opretholde en fælles nation, mativ tilkendegivelse af, om man synes at det danske hvis de forskellige etniske grupper ikke kan forstå samfund bør være, eller er, multikulturelt i den for- hinanden. Man kan se det på USA, som også er et stand, at der ikke findes en kerne kultur og alle de multikulturelt samfund, at det i hvert fald er bundet forskellige kultur, der eksister har lige meget krav på sammen med en amerikansk idé. Altså at man er selflige meget respekt. I den forstand er jeg imod multi- made, og man identificerer sig med den amerikanske kulturalisme. Jeg er for multikulturalisme i den for- konstitution og forfatning. Der har du en kernekulstand, at man anerkender, at der er en kernekultur, tur. Selvom de er meget forskellige, har de et fælles der er bindende eller bærende og forpligtende over referencepunkt. Og i det øjeblik det forsvinder, så for alle borgerne, men at man selvfølgelig under den tror jeg, at man har svært ved at opretholde ganske paraply kan have forskellige opfattelser af det re- almindelige civile relationer og institutioner. Man kan godt have et samfund, som er multikulturelt, ligiøse osv. men det vil være fundamentalt anderledes end det, Edris: Er problemet så, at der ikke eksister en vi har i dag. kernekultur i Danmark?

Edris: Kan du give nogle eksempler?

Søren: Hvis man bevidst modarbejder kernekulturen eller promoverer multikulturalismens forståelse som Søren: Det er f. eks ikke tilfældet, at mange radien forkastelse af en form for kernekultur, så mener kale liberalister synes, at fri indvandring bare er jeg, at der sker et tab af det, vi kunne kalde for en Guds gave, fordi de udmærket godt ved, hvis man

10// EFTERÅR 2011

AF// ELISA FRANCK & EDRIS QASIMI

MULTIKULTURALIST bare tillader fri indvandring, så ville en universel velfærdsstat som den danske bryde sammen. Man ville opleve, at folk ikke ville acceptere at betale den høje skat til nogle mennesker, som de ikke kan identificere sig med og nogle gange ikke engang kan eller tør tale sammen med. Det lød så meget som et forsvar for velfærdstaten, det skal det så ikke være 

i Egypten. At de formelt bliver demokratiske, betyder ikke at de også tænker demokratisk.

Søren: Jeg er ikke imod multikulturalismens pace.

Men jeg er imod multikulturalisme som et normativt ideal, som handler om, at alt skal være ligestillet. Så kernekulturen skal favoriseres, for den er udgangspunktet for de politiske, kulturelle og økonomiske institutioner, som vi har i dag. Jeg har en antagelse om, at mange af de politiske institutioner som demokrati, retsstat osv. skal betragtes som noget, der har rod i nogle før-politiske, kulturelle forudsætninger. Jeg tror ikke på, at man bare kan eksportere demokrati, kapitalisme, privatejendomsret osv., til nationer, civilisationer og kulturer, som i en eller anden forstand ikke betragter dem som naturlige. Derfor er jeg ganske skeptisk overfor det såkaldte Arabiske Forår, fordi det at de er demokratiske og tror på kapitalisme ikke er ensbetydende med, at de også tænker som os. Man kan være en udmærket demokrat og samtidigt ekstremt intolerant. Man kan forestille sig, at Det Arabiske Forår i Egypten rent faktisk forøger konflikten med eksempelvis Israel, fordi man blandt den brede arabiske befolkning er mere anti-israelske end den politiske elite, som holdt befolkningen nede

Edris: Er der overhoved noget positiv ved multikulturalisme?

Elisa: Nu nævnte du USA som et nogenlunde fungerende mulitikulturelt samfund. En dokumentar viste forleden, at selv om de fleste anden og tredje generationsindvandre er født og opvokset i Danmark, føler de sig ikke som en ”dansker”. Hvad tror Edris: Så multikulturalisme kan ikke være drivkraf- du der er gået galt i Danmark ift. USA? ten i samfundet? Der skal eksistere en eller anden form for kernekultur? Og i de multikulturelle sam- Søren: Der er to ting. Den ene er at USA altid har fund vi har i dag som USA, findes der en kernekultur. været et immigrationsland. Landet er bygget op af Hvad er det så, du er skeptisk overfor? For kernekul- immigranter. Den anden grund af, at man i USA har turen eksisterer lige meget hvad, også i det multikul- et socioøkonomisk system, hvor man forlanger, at turelle samfund. Så påstanden om, at multikultural- folk kan forsørge sig selv. I Danmark har vi de sidste isme skulle være et angreb mod kernekulturen, er jo 2-300 år været et ekstremt homogent samfund, og vi forkert. er ikke vant til at tilpasse os fremmede kulturer.

Søren: Jo, det er da i den forstand, at man hele tiden tvinges til at overveje sit eget grundlag. Men det er kun godt i den forstand, at man bliver bedre til at argumentere for sin egen sag. Derudover er det en positiv ting ved multikulturalisme, at man kan se andre mennesker, lære andre kultur og på det personlige plan blive mere tolerant. Men hvis multikulturalisme indebærer en undergravning af kernekulturen, så er jeg imod den.

Edris: Vil du kalde dig selv for en antimultikulturalist?

Søren: Nej det vil jeg ikke sige Edris: Hvad er du så?

Søren: En skeptisk og bekymret multikulturalist.

STAT1.DK //11

ARABISK FORÅR ELLER KOLD TYRKER? AF // KRISTIAN BANG

Det udviklede sig til en besynderlig, men interessant, historielektion med Messerschmidt og Holger K, da IntRpol inviterede til institutintro med temaet ”kulturmøde eller kultursammenstød”.

Den ene kom for at tale om de store ideologiske linjer, mens den anden for at tale geopolitik og historie.

Holger K. gav den som en idealistisk ”gammel marxist”, som han betegnede sig selv. Og han brugte enhver lejlighed til at kritisere militære interventioner og understrege vigtigheden af demokrati, sameksistens og økonomisk støtte. Og han er ikke sådan til at få med på kultur-bølgen: ”Kultur er vigtigt, men ikke det vigtigste. Bag den ideologiske overflade ligger nogle økonomiske interesser. Den centrale akse er staDer var kun gået 10 minutter inden debatten kørte dig de magtpolitiske interesser”. af sporet. Det skete med Messerschmidts indledende ord: ”Det hele startede i 1918, hvor Osmannerriget Så det var ikke meget tilhørerne fik at høre om kulfaldt fra hinanden”. Og så var linjen lagt. turmøde og kultursammenstød. I stedet blev det til De to politikere var egentlig inviteret til at debattere problemstillingen, hvorvidt kultursammenstød er en realitet eller en myte - ud fra et politisk perspektiv, men det var ikke alle i dét to mand høje debatpanel, der var enige i dette. Morten Messerschmidt (MEP, DF og jurist) leverer f.eks. et godt stykke inde i debatten denne sønderlemmende kritik af SF’er, MF og cand.mag Holger K. Nielsen: ”Hold nu op med alt den politikersnak!!!” Der var vist tale om et reelt kultursammenstød der!

12// EFTERÅR 2011

en spændende debat om Tyrkiet, demokratiudbredelse, Irakkrig, FN, EU og Det Arabiske Forår.

Messerschmidt var, som før nævnt, træt af alt den ”politikersnak” som SF’eren havde hevet op af skuffen i dagens anledning. Der skulle ifølge europaparlamentarikeren andre mere realistiske og historisk funderede argumenter på bordet. Og her starter vi altså: i 1918 hvor Osmannerriget falder fra hinanden. Dette er ifølge Messerschmidt helt afgørende for forståelsen af situationen i dag. Både i Europa og

Mellemøsten. Og han tager sig god tid til at forklare det: “Tyrkiet er virkelig kamppladsen for alle de synspunkter, der er repræsenteret i mellemøsten” (..) ”Jo længere øst for Bosperus du kommer, jo mere spiller religion en afgørende rolle”. Og jo mere Vest, jo mere demokrati.

Messerschmidt ser tydeligvis Tyrkiet som den geografiske legemliggørelse af kulturmøde og kultursammenstød og premierminister Erdogan som det store håb for Mellemøsten.

HK er tydeligvis overrasket over at en islamist som Erdogan er blevet det store håb for MM, men han er slet ikke uenig i Tyrkiets vigtighed. ”Det er vigtigt med Tyrkiet i EU. Det vil være en bro til den muslimske verden. EU skal ikke være en eksklusiv kristen klub, men en demokratisk klub”. “Man skal huske at ikke alt demokratiudvikling er sket i Vesteuropa. F.eks. var der et socialistisk demokratisk styre i Iran før shahen. Det blev desværre væltet af CIA.” Ifølge Messerschmidt har vi brug for Tyrkiet til økonomisk samarbejde, til at skabe stabilitet og som rollemodel for andre lande i Mellemøsten. Men et Tyrkiet i EU er urealistisk. Som han forelægger det: ”7 ud af 10 tyrkere ser det ikke som realistisk, og bare sagen om Cypern får det hele til at falde”. “Man mister fokus ved at lave forhandlinger om noget der aldrig vil ske! (...) Men EU er naive og fortsætter uanset om det er realistisk eller ej”.

skarpe betragtninger: “Demokrati er ikke nødvendigt for at holde islamismen nede. Det kan diktatur sagtens klare. Det er realiteterne”, “Den dag Ahmadinejad har udviklet atomvåben, er han færdig! Det skal USA og Israel nok sørge for. Og jeg vil til enhver tid støtte det”, og perlen: ”Folkeretten er ikke rigtig ret. Ikke ligesom købeloven!”.

Det er noget af en underdrivelse at sige, at Holger K var lettere uenig: ”Det arabiske forår er det fundamentalt modsatte af Irak! Man kan ikke få demokratiet til at blomstre med ren militær magt”. “En ting vi kan lære ved krigene i Irak og Afghanistan er, at vi skal være forsigtige med militær tilstedeværelse. Økonomisk støtte er bedst”. “Vi har klar sikkerhedspolitisk Efter EU-debatten drejede diskussionen sig over på interesse i at give en massiv “Marshall-hjælp” til de dansk udenrigspolitik og militær interventionisme, pågældende lande i det arabiske forår”. “Den gamle med hovedtemaet: Skal man blande sig i andre landes orden med diktatur er ikke holdbar i længden. Stabilt anliggender? Og her er logikken hos begge politikere demokrati er det bedste middel mod islamismen”. åbenbart, at det er en balancegang mellem: Skal man pådutte andre lande vores egen logik? Nej! Men skal De to debattører bliver dog slutteligt enig om en ting: man præge dem i en “rigtig” demokratisk retning? Ja! Det er vigtigt med klogskab i udenrigspolitik! En stor åbenbaring for alle os, der var overbevist om at Vi skal ifølge Messerschmidt ind og være aktive og dumhed var den allervigtigste dyd, når det kommer til stede for at støtte de demokratiske bevægelser i til krig og diplomati.

Arabien, for at undgå at de udemokratiske bevæ- Messerschmidt slutter af med endnu en eviggyldig gelser vinder frem. Det er hans klare opfattelse, at sandhed: ”Vi lever i en tid, hvor det ser lyst ud nogen det er krigene i Irak og Afghanistan, der har tændt steder, og hvor spændinger bygges op andre steder”. håbet og givet inspiration til det arabiske forår. Og Og sådan blev der afrundet på en perspektivrig vist at det faktisk kan lade sig gøre! Der går altså en historietime, hvor en debat om kultursammenstød lige linje fra Irak og Afghanistan til Libyen, Tune- og kulturmøde blev til en debat om dansk udensien, Egypten, Syrien osv… En lettere kontroversiel rigspolitik, tyrkiske EU-aspirationer og andre meludtalelse kan man mene. Men Messerschmidt havde lemøstlige, stridigheder, krige og revolutioner. talt sig varm og holdt sig ikke tilbage med sine

STAT1.DK //13

EN MAKROANALYSE AF MIKROEKSAMEN

AF // EDRIS QASIMI

Søvnløse nætter, kaffe i stride studerende en omprøve samme dato, hvor der skulle holdes reeksamen. Man har dog stadig mulighed for strømme og nerver siddende uden at bevare sin karakter fra eksamen i juni. Reeksamen på tøjet. Eksamenstiden var i gang, bliver flyttet til efteråret. og sommerglæden var lige ved at 08.08.2011 vise sit ansigt. Men hvad mange De forventningsfulde studerende møder op til eksaaf de studerende ikke vidste, var men og opdager nogle minutter efter, at de vejledende eksamensbesvarelser er vedhæftet opgaven. hvilken farce der i forbindelse med Eksamensvagterne bliver informeret, og Mette Fogh mikroøkonomieksamen ventede fra instituttet sørger efterfølgende for, at de bliver indsamlet så eksamen kan fortsætte. dem forude. ”Eksamen er den flittige elevs fest” hedder et gammelt ordsprog, og man må formode at Lektor Christian Kronborg regnede med, at det vrimlede med flittige studerende på SDU, siden han i den grad sørgede for, at de fik nok af faget Mikroøkonomi.

Nedenfor følger en kronologisk beskrivelse af hele forløbet:

01.06.2011 (DEN ORDINÆR EKSAMEN)

Eleverne fra 4. semester møder op til den ordinære eksamen. Bunker af noter tages frem, og der er sørget for ekstra batterier til lommeregnerne. De stakkels håbefulde studerende forventede opgaver, som i nogen grad skulle minde om de opgaver, man havde arbejdet med i løbet af semesteret, men nej. Udover ukendte opgaver og spørgsmål, manglede der simpelthen informationer til at kunne regne besvarelser ud. Under eksamen kommer en studerende i kontakt med underviseren og bliver vejledet om, hvorledes opgaven skal besvares.

Nogle studerende fra 4. semester tager sagen op i studienævnet. Derefter indstiller studienævnet til, at der bliver lavet en frivillig omeksamen.

06.07.2011

ET STED MELLEM D. 08 – 09.09.2011

En gruppe af studerende vælger at udarbejde en ny klage. Gruppen er ret lukket, og det er bestemt ikke alle studerende, der bliver inddraget. Nogle af argumenterne baserer sig også på rygter, såsom at nogle skulle have beholdt den vejledende eksamensbesvarelse under hele eksamen, thi Mette Fogh havde indsamlet alle de vejledende besvarelser og talt dem efter en ekstra gang. Med et begrænset antal studerende bag sig, bliver den nye klage sendt af sted.

24.8.2011

Prodekanen skriver til de studerende, at der har været mangler ved eksamen, men at de var blevet afhjulpet og at eksamen derfor ikke var blevet annulleret.

8.09.2011

Studienævnet inviterer årgangens studerende til at deltage i studienævnsmøde tirsdag den 13.september. Her vil sagens forløb blive kortlagt og diskuteret, da man ønsker, at de studerende skal have mulighed for at få fuld indsigt i sagens efterhånden komplekse forløb.

9.09.2011

Det offentliggøres på opslagstavlen, at omprøven Lidt over en måned efter sender Det Samfundsviden- i august bliver annulleret. Årsagen er, at der nu er skabelige Fakultet en mail om, at man nu tilbyder de fundet nye fejl vedrørende omeksamen. Der har bl.a.

14// EFTERÅR 2011

“UDOVER UKENDTE OPGAVER OG SPØRGSMÅL, MANGLEDE DER SIMPELTHEN INFORMATIONER TIL AT KUNNE REGNE BESVARELSER UD! ” ligget en vejledende løsning til en af opgaverne på Blackboard.

I stedet vil der blive afholdt en ekstraordinær eksamen. Man har stadig mulighed for at beholde sin karakter fra den ordinære eksamen i juni.

Lige så snart man starter på universitetet, bliver man bombarderet med lister af forventninger og krav, som den studerende skal overholde. For nu er det den seriøse og akademiske verden, man er trådt ind i. Her er der ikke plads til dummefejl og amatørisme.

På samme vis kan den studerende også forvente en høj professionalisme og seriøsitet af det akademiske 14.9.2011 Daværende SIO formand Ida Lautrup Rasmussen personale, hvilket ikke er tilfældet her. tager initiativ til endnu en klage. Der klages over, at man endnu engang skal straffes for en fejl begået For at kaste mere lys over sagen, talte jeg med inaf underviseren. Derudover er man uenig i nogle af struktoren i faget. Det var meget begrænset, hvor argumenterne for, at eksamen skulle annulleres. Ida meget hun kunne forklare omkring forløbet, men vælger at inddrage alle sine medstuderende. Alle får hun mente, at der under undervisningsforløbet ikke tilsendt en mail og mulighed for at skrive under på foregik nogen kommunikation mellem hende og unklagen. Det resulterer i, at årgangen bliver delt i to derviseren, udover at han sendte de ugentlige opgave lejre. Den ene gruppe som ønsker omprøven i au- til hende på mail. gust annulleret, og har på egen hånd har klaget over Efter hun bliver gjort bekendt med problemerne omforløbet, og den anden gruppe, som består af de stu- kring eksamen, forsøger hun at kontakte Kronborg derende, der ønsker det modsatte, og som også har og sender en mail og beder om en redegørelse, men får intet svar. klaget over forløbet.

Det eneste mulighed var nu at spørge selve hovedpersonen: Kronborg. Jeg ringer til ham og således lød 23.9.2011 vores samtale: Fakultetet svarer ved at fastholde, at omeksamen afholdt den 8. august annulleres, og der annonceres Hej, du taler med Edris fra studiebladet på endnu en ekstra ordinær omeksamen til november. statskundskab.

To dage efter sender Ida en mail rundt med et ønske ’Ja hej’ om at fastholde klagen og få den sendt til Universitets – og Bygningsstyrelsen.

Jeg vil tale med dig omkring MikrøkonomieksaFor mig har SDU altid været sjovt stof til eftertanke, men og alt det bøvl der har været omkring den. for hvordan kunne man, dengang man byggede uniHar du tid til at snakke om det? versitetet, sørge for, at det bliver så grimt, som det -’Hvem er du? Jeg fik den ikke helt rigtigt?’ nu er? Man får en pose penge, unik placering for et universitet og stort potentiale, og så bygger man en Jamen jeg hedder Edris og ringer på vegne af lang og mørk bygning med betonvægge og skjulte studiebladet på statskundskab. toiletter. På samme måde vil forløbet omkring Mi-’Studiebladet? Og hvordan staver du dit navn?’ kroøkonomi også være interessant stof til eftertanke for rigtig mange. For hvordan kunne lektoren, som Ja, studiebladet. E-D-R-I-S blev kåret som den bedste underviser i 2008, lave så-’Nå ok, jamen hvad hedder det? Ø…… ok’ dan et fiasko-forløb omkring sit fags eksamen?

Det store spørgsmål er nu, hvordan kunne det lade sig gøre? Kan vi skyde skylden på tilfældigheder?

Fortsættes næste side > Eller bør sagen undersøges nærmere?

STAT1.DK //15

FORTSAT -

EN MAKROANALYSE AF MIKROEKSAMEN

Hvordan kunne det gå så galt?

-’Jeg har redegjort sagen for Studielederen og Jan Guldager (Prodekan for uddannelse, red.). Så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle svare på dit spørgsmål.’

opgave tilbage i juni. Den havde Kronborg nemlig fået godkendt fra instituttet han er ansat i (Institut for Sundhedstjeneste Forskning) Til spørgsmålet om, hvilke konsekvenser forløbet har haft for Christian Kronborg, ville Johannes ikke udtale sig, men kunne bekræfte, at han ikke længere er underviser i faget Mikroøkonomi på Institut for Statskundskab. Det står stadig uklart, om han blev fyret eller selv har valgt at trækket sig tilbage. Han er dog stadig fastansat på universitetet.

Synes du ikke, at du mangler et svar til de vrede og frustrerede studerende, som har siddet tilbage i ca.

4 måneder og stadig ved ikke, om de har afsluttet faget eller nej?

-’Som sagt har jeg redegjort det her til studielederen, og der vil jo komme en reeksamen, hvor der også vil være en opsamling. Så der vil jeg møde dem. Og jeg Til sidst tilføjede Johannes, at det ikke kun har været har ikke mere at tilføje nu.’ de studerendes klager, der har ført til de afgørelser, der blev truffet. Så snart han som studieleder er bleSkuffet og mere frustreret end før, henvender jeg mig vet opmærksom på de forskellige problemer, har han til studielederen Johannes Michaelsen som den sidste undersøgt dem og forslået dekanen, hvad der burde destination. Efter at have ventet udenfor hans kon- gøres. Sagerne har derfor været fuldt oplyst inden tor i halv time, får jeg lov til at komme ind. Johannes klagerne kom. er meget glad for, at jeg har valgt at skrive om eksamensforløbet, for han synes, at den slags kommuni- I dag den 29.9.2011 kl 01:40 om natten står det stadig kation skal gå igennem studiebladet, hvor alle har uklart, hvad den endelige afgørelse bliver på sagen, mulighed for at få indsigt i sagen. Han kan fortælle, så jeg vil slutte af med den berømte sætning: I will at Kronborg er utrolig ked af det, der er sket, men at be back! han ikke synes, at der er noget galt med den første

16// EFTERÅR 2011

STAT1.DK //17

BUDDY-ORDNING – LAD VERDEN KOMME TÆTTERE PÅ AF // KNUD HVILSTED

Hvis du ikke allerede har bemærket det, så bliver der talt rigtigt mange eksotiske sprog på gangene på Syddansk Universitet.

mødes efterfølgende hos dig eller din buddy til en kop kaffe, en øl, en tur i byen, en middag eller hvad der nu måtte falde jer ind.

Det er således, at den kulturelle udveksling egentligt opstår, men det kræver ofte, at du selv er aktiv i forsøget på at opbygge et kammeratskab ved at tilbyde din hjælp eller vise din buddy rundt i byen. Det gør dem ofte meget taknemmelige, og derfor opstår der et ganske naturligt tillidsforhold, hvor man overraskende nemt kan komme ind på livet af de udenlandske studerende.

Ved semesterstart blev der i alt optaget over 1000 studerende fra over 60 forskellige lande. Blandt afsenderlande finder vi blandt andet Tyskland, Spanien og Frankrig, som er hovedleverandørerne af hjernekraft, men også Venezuela, Georgien og Indonesien bidrager med ivrige fremmedsprogede studerende.

En af de sjove ting ved programmet er, at man ikke bare må nøjes med, at bestille uspecificeret smørGemmer der sig en nysgerrig interesse over denne rebrød, medmindre man foretrækker spændingen smeltedigel af blandede bolsjer, har du mulighed for i det. Man har også mulighed for at vælge mellem at komme tættere på, end de gange hvor du står i mere specifikke kriterier, som eksempelvis køn, land, køen til kantinen, og morer dig over deres forunder- alder og studieorientering. Herefter vil man få tildelt lige sammensætninger af danske madretter. en studerende, hvis muligt, som matcher de kriterier, man stiller op.

ESN (Erasmus Student Network) giver dig nemlig mulighed for at blive mentor for en udenlandsk stu- Undertegnede har gennem denne ordning blandt derende, gennem deres buddy program. andet fået en god ven i en sjov og venlig japaner, ligeGrundlæggende er det bare en ordning, hvor du får tildelt en studerende, som du så tager imod når han eller hun kommer til Danmark. Herefter hjælper du med at udlevere nogle papirer, som du har fået fra de frivillige ildsjæle i netværket. Der vil ofte medfølge nøgler, lejekontrakt, studiekort og generel information om Odense, som de studerende ofte sætter pris på, man gennemgår med dem.

som han har fået tilbud fra flere andre lande om at "couch surfe". Desuden har undertegnede også lært, at vi danske studerende kan drikke helt urimeligt meget mere end vores udenlandske studerende.

Hvem der dog bare kunne blive rigeligt beruset på en halv flaske vin...

Udover det sociale, giver ordningen dig også mulighed for at styrke dine faglige kompetencer, blandt andet ved sprogtræning og udveksling af erfaringer Herefter hjælper du dem med at komme ud til deres og viden med studerende inden for dit eget felt. bolig, som de, i de fleste tilfælde, har fået tildelt fra universitetet, hvis de ikke selv har valgt at finde en Ønsker du at læse lidt mere om ESN, eller melde dig bolig. på vognen, kan du hoppe forbi deres hjemmeside på Og længere behøves din indsats ikke at vare. Ønsker du herefter at se din buddy, kan I eventuelt aftales at

18// EFTERÅR 2011

www.esnodense.dk

INTERNATIONAL SECURITY AND LAW BERETNING FRA EN UDENLANDSK STUDERENDE AF // ANURADHA SAMPATH

Hvordan er det egentlig for en udenlandsk studerende at læse i Danmark, nærmere betegnet Syddansk Univeristet? Efter den sprit-nye masteruddannelse, International Security and Law, er blevet oprettet på Institut for Statskundskab. Vi har fået Anu fra Sri Lanka til at fortælle et par linjer om sin oplevelse af den nye uddannelse.

ish, but I am originally from Sri Lanka and did my BA in London on International Politics. This course was my first hit for my MA. Fortunately, I was offered a place for this course, one of the best courses around todays relating to international issues, I found.

Hi Guys, I mean girls too...

We talk about international stuff like security and law. Is state still ripening or is it rotting? What laws apply for the international bad guys; how; why and when? Could we find them in todays world? Where are they? Hopefully behind a laptop. A hacker, which laptop? Where? You know, the list goes on.

If you are reading this you have already shown interest for SDU and the course, International Security and Law. It is a brand new course that just started this year. I am a bit of a mixed up guy who became Brit-

I found international wars are interesting, mostly bad guys win. So, I was searching around amid of my BA and university where I can receive compulsory understanding of the international security and law issues. I found this course offers me the best study content that will make sure I will not only have pretty good understanding of these issues, but also a good job prospect at the end of the day.

What else you can ask for when you have one of the best universities in the Denmark, if not in Europe?

The SDU has competitive world ranking. To me, I found the creative space at SDU is fantastic and also the people. Now, I got my friends from everywhere else from world, to name a few, Norway, Germany, Ethiopia and Slovenia, Chile and it goes on. And also, I guarantee one thing: the diversity of your class mates here could not be better. One of my class mates is a fire pilot, few works for NATO. I think personally I have the best opportunity to shape my future through this course in this setting. Why would this not work for you?

You know, number of students applying for SDU has increased by 80% in the last three years – I know, it says lot. But it also says your better hurry up with your application. See you around.

STAT1.DK //19

UDVEKSLINGSSTUDERENDE PÅ SDU AF // ABBI MORENO

Hvor mange gange har man ikke i Odense by kigget på en gruppe unge og sagt til sig selv: “Dem der, det er enten italienere eller spaniere”. Klyngen af udvekslingsstuderende er nemme at spotte på vej ned til LA Bar eller ud fra A-bar, hvor man hører dem sige: ”My God, it’s expensive”, eller ”I just låååve J-Lo”, og sidst men ikke mindst: ”What?”

Disse spørgsmål satte STATENs skribent sig for at prøve at besvare af to omgange: en gang med IngerMarie fra SDU’s internationale kontor og en gang med Julie fra Erasmus Student Network.

Turen går først ned til Inger-Marie på Det Internationale Kontor, hvor jeg får indtrykket af at de internationale studerende er ret forvirrede, når de ankommer til Danmark. De spørger om alt muligt, ja der er faktisk ingen grænser for, hvad de kommer med af spørgsmål til folkene på Det Internationale Kontor, da det jo er her deres indgang til det danske samfund er. Ingermarie forklarer mig at viljen til at lære danskere at kende ikke mangler, det er nok mere danskerne, der har travlt med job og kæreste. Der er Men hvorfor går de altid sammen? Og hvorfor er der også den naturlige sprogbarriere, mener hun. ikke nogen danskere i flokken?

Jeg spørger Ingermarie, hvad der kunne få de udenHvad kunne man gøre for at blande dem lidt sam- landske studerende mere blandet sammen med men med danskerne (særligt så de lærer, at man ikke danskerne og få danske venner. Til det svarer hun, tager i byen på A-bar)?

20// SOMMER EFTERÅR 2011

“DE FESTER PÅ KOLLEGIERNE OG GÅR UD SAMMEN” “HVAD KAN MAN GØRE FOR AT

BLANDE DEM LIDT SAMMEN MED DANSKERNE?”

at det hovedsageligt ville være nogle flere arrangementer. Altså ud over det “buddysystem” (som der kan læses om i artiklen ’Buddy-ordningen – Lad verden komme tættere på’, red.), der allerede er i gang for SDU’s studerende. En indføring i foreningslivet, der jo er ret unikt for Danmark og Norden kunne også hjælpe med til at bryde den kode, der er i vores samfund.

”Er vi danskere lukkede som folk”, spørger jeg Julie, “er det sværere at komme ind i samfundet her, end andre steder i verden?” ”Nej det tror jeg ikke”, forklarer hun, ”Reaktionen fra de studerende med buddies er tit, at de synes danskerne er både søde og åbne, men det kan være svært at lære dem at kende spontant – altså hvis de ikke havde været buddies havde det været svært at finde en lejlighed til at lære dem at kende”.

Ingermarie sender mig videre til Erasmus Student Efter at have været forbi både Ingermarie fra Det Network (ESN), der står for alt det sociale for udvek- Internationale Kontor, og Julie fra Erasmus Student slingsstuderende, heriblandt Buddysystemet.

Network, er jeg ikke blevet meget klogere. Jeg spørger mig selv, hvad man kan gøre for at mikse de stuJeg spørger Julie Lindskov fra ESN, hvorfor udvek- derende mere med danskerne? slingsstuderende mest hænger ud med andre udvekslingsstuderende? Hun forklarer, at de hovedsageligt Efter noget tid (og efter at have tænkt over det Ingermøder hinanden i undervisningen, da de kun følger marie sagde til mig) kom svaret helt af sig selv, nemfag på engelsk og derfor selvfølgelig har undervisning lig foreningslivet! Hvis der var en polak, der var med med hinanden (det gælder især for ingeniørstuder- i min fodboldklub, i festudvalget eller med i STATende, som der er flest af, - de har ofte kun timer med ENs redaktion, ville man jo blive ven med personen hinanden) og dels bor de på kollegier med mange på no-time. Det er jo den måde, man selv får venner andre udvekslingsstuderende. De fester sammen på på, når man kommer til en ny by. De ved det jo bare kollegierne og går ud sammen. De fleste internation- ikke, fordi de ikke kan sproget, eller ved hvor eller ale studerende er her 1-2 semestre (mest 1 semester). hvordan de skal lede, og fordi det er lettere at blive venner med de andre udlændinge på kollegiet.

Julie tror mange danske studerende vælger ikke at blive alt for involverede, fordi perioden de kan være Det er klart at naturlige barrierer som at kulturen sammen med de internationale studerende er rela- er forskellig, og at de danske studerende ofte er etativt kort. Samtidig har danske studerende allerede et blerede (kæreste, lejlighed, arbejde og venner) og er netværk og har mindre "brug" for at blive involveret et andet sted i livet end de udenlandske studerende, end de udenlandske studerende har. Når man kom- gør det kompliceret at knytte venskaber. Man fristes mer til et nyt land, har man ret hurtigt brug for at til at sige: Er det ikke bare sådan, som det skal være? lære en masse mennesker at kende. Det behov har danske studerende ikke på samme måde.

Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, forklarer Julie, men det er klart at en del af det at opholde sig i et nyt land også involverer at møde lokale.

STAT1.DK //21

22// EFTERÅR 2011

STATEN ANBEFALER

AF // LEA OUTZEN KÆRNEHUSET

På første sal i Nedergade 6 ligger en lille historisk perle. Det er nemlig Danmarks ældste vegetarklub, der blev startet i marts 1977. Ifølge stedets hjemmeside fremgår det, at Kærnehuset blev startet af en gruppe aktive miljøforkæmpere og halvflippere i en tid, hvor ”det stadigvæk var moderne at være samfundskritisk, spise hirse, dyrke østerlandsk filosofi og ryge sig skæv i hash”. I dag er der dog en lidt anden pragmatisk tilgang til madindtag, men idealerne er der stadig. Fokus er stadig på usprøjtede og økologiske råvarer. Og så det helt afgørende: al maden er et hundrede procent vegetarisk.

Maden tilberedes af frivillige i Kærnehusets køkken og man får en hovedret for 40 kr., hvis man er medlem og til 60 kr., hvis ikke man er medlem – et årsmedlemskab koster 250 kr. og kan købes i lokalerne.

Er man frivillig madlaver får man maden fast til 30 kr., og gratis den dag, man laver mad. Læs mere på www.kaernehuset.com.

BAZAR FYN

Er du lidt træt af Nettos triste grøntafdeling og skiveskårede fabriksrugbrød, så smut i Bazaren, der ligger på Thriges Plads 3-7 lige ved Skibhusvej tæt på Banegården. Her finder du det bedste fra hele verden samlet på et sted. På 7000 kvm finder du mere end 65 forskellige forretninger, og verden er bogstaveligt talt samlet under ét tag.

Store grøntmarkeder, søde arabiske kager, lækker tørret frugt, små hyggelige herrefrisører, etniske tøjforretninger og autentiske restauranter med god og afslappet betjening – bazaren har det hele.

Som bonus ligger der en stor Danmission lige ved siden af bazaren på Thriges Plads 1. Danmission er en folkekirkelig missions- og hjælpeorganisation, som

arbejder i Asien, Afrika og Mellemøsten. Overskuddet går primært til arbejdet med sundhed, uddannelse, landbrugsrådgivning og religionsdialog. Alt arbejde i genbrugsbutikken er frivilligt og ulønnet.

Her handles både med brugte møbler, tøj og himstergimster af enhver art. Der er god mulighed for at finde nye ting til boligen og klædeskabet til SUvenlige priser samtidig med, at man støtter et rigtig godt formål. Læs mere på www.danmission.dk.

INTERNATIONALT HUS

Folk fra hele verden mødes i Internationalt Hus i Farvergården 7 i hjertet af Odense. Internationalt Hus er en forening, der kombinerer integrerende arbejde, kulturelle events og verdensmusik.

Som medlem af Internationalt Hus har du mulighed for bl.a. at arbejde med mediedesign, journalistik, fotografi eller, hvis man er mere til det mere praktiske, som barmedhjælper. Ønsker man at blive en del af foreningens arbejde, skal man downloade en ansøgning hjemmesiden og sende den til volunteers@ inter-hus-dk.

Et medlemskab koster 120 kr. om året og med dette får man, blandt flere favorable goder, gratis entré til foreningens arrangementer – læs om de resterende på www.inter-hus.dk. Ønsker man at blive medlem af Internationalt Hus, så kan man enten gøre det via foreningens hjemmeside eller ved at kigge forbi caféen.

STAT1.DK //23

EN RUSTUR UNDER BURKA

AF // LASSE MØLLER HANSEN & ERIK JESSEN

I slutningen af august kastede den studerende Homa fra tredje semester sig ud i en udfordrende oplevelse. Som muldvarp på årets rustur spillede hun rollen som den 20-årige, ekstremistiske og burkaklædte muslim Bonifa.

En yderst konfliktsøgende personlighed med holdninger, der ville gøre enhver talibaner stolt.

Der var altså med andre ord lagt i gryden til et mindre ”clash of civilizations” mellem vidt forskellige kulturer. Udformningen af rusturen, hvor der var lagt meget vægt på, at fysiske aktiviteter skulle være med til at binde os sammen, gjorde ikke skellet mellem os mindre. Uden at fornærme nogen kan man vel godt slå fast, at man er mere mobil i et par shorts end i en burka. Dette er i hvert fald tilfældet, når turen går forbi steder som en militær forhindringsbane og en ”funky monkey park”. Derfor måtte Bonifa se til fra sidelinjen, mens resten af holdet deltog i turens aktiviteter. Det viste sig altså hurtigt at blive en ensom tilværelse for holdets muldvarp: ”Jeg begyndte faktisk at føle mig lidt ensom indimellem, selvom alle tutorerne var der. Jeg tror, at det ville være svært for en kvinde, der bære burka at være med på sådan en tur, og hvis jeg virkeligt gik i burka til dagligt, så tror jeg ikke, at jeg ville deltage i en rustur, for folk er meget tilbageholdene og vil ikke rigtigt snakke med én. Derudover havde vi også besluttet, at jeg ikke selv måtte starte for mange samtaler”.

reagerede anderledes på grund af hendes påklædning. ”Jeg havde lidt problemer med at finde vej og spurgte tre personer, om de ville hjælpe mig. De ville ikke snakke med mig, men til sidst var der en ældre dame, der svarede, som så også sagde, at det var virkeligt farligt for mig at cykle i den påklædning, og at jeg burde tage det af.”

Således, godt hjulpet på vej af folkets hjælpsomhed, fandt vores ekstremistiske muslim frem til holdet.

Her opstod der flere interessante situationer, som for eksempel en bedeseance på kajen, mens resten af holdene var i færd med en rokonkurrence. Da tutor Volkan senere åbnede munden for at tage en ordentlig bid af sin sandwich, blev det også påpeget, at det rent faktisk var ramadan!

Godt nok er Homa selv muslim, men det betyder bestemt ikke, at rollen faldt hende naturligt: ”Jeg var meget ekstrem i det, og det var nok derfor, at folk havde svært ved at forholde sig til mig. Deres holdning var ikke negativ. Jeg var bare for anderledes i forhold til dem. Jeg tror heller ikke, at det er normalt, at kvinder der bærer burka er så ekstremistiske.”

Ekstremistisk var det også, da Bonifa under en hyggelig rundkredsleg greb bolden og erklærede, at hun gik ind for sharialovgivning. Efterfølgende var der MEGET stille…

I det hele taget var ”Samburka” i høj grad med til at gøre turen sjov for os andre, men der er vidst ingen tvivl om, at ultra islamisk ekstremisme og en rustur Allerede om morgenen på cykelturen ned til rush- med universitetet er to ting, der passer dårligt samoldenes mødested oplevede hun, hvordan folk men.

24// EFTERÅR 2011

SIO – NY KVINDE VED RORET

AF // ANNE ASSENHOLM HANSEN

Indrømmet: der har de sidste par måneder været lidt udskiftning i de øverste rækker i SIO. I februar rejste daværende formand Anne de Place til Afrika, hvilket betød at Ida Lautrop-Rasmussen blev formand, og jeg indtrådte som næstformand. Så blev det sommerferie og Ida ønskede at skifte kasket: fra SIO-formand til faglig vejleder. Og på forunderligvis blev navneringen sluttet: en ny Anne er formand i SIO.

deler denne stolthed med mig. Til trods for at vi er det mindste statskundskabsstudium i Danmark, så har vi et socialt miljø, der er stærkere og bredere end vores medstuderende i Aarhus og København kan prale af. Vi holder store konferencer, fylder Campustorvet når der er valg, og vi skåler med hinanden, når halsen kræver en kold øl. Vores kendskaber og venskaber går på tværs af hold og årgange.

Hvorfor? Hvad er det der gør, at jeg – og forhåbentlig også I, er en stolt statskundskaber? Det er alle de mange foreninger, der med deres gå-på-mod og kreativitet arrangerer det ene vellykkede arrangement efter det andet, det er alle de mange frivillige, der trods et presset studieprogram, altid hjælper til, og det er alle dem, der bakker op om arrangementerne. Med andre ord: Vi har et fantastisk studiemiljø, fordi vi, de studerende, vil det! Der skal derfor lyde en stor tak til de alle jer, der har bidraget til at gøre SIO og studiemiljøet til, hvad det er i dag. Takket Jeg har tidligere brugt meget af min tid som være jeres indsats kan jeg med ro i sindet overtage repræsentant i studienævnet og ser frem til nu at roret fra mine forgængere. prøve kræfter med SIO. Arbejdet i studienævnet har givet mig et stort indblik i fagbeskrivelser, proce- Hvordan fremtiden ser ud er ikke blot op til mig at durer og regler, og hvor vigtigt det end måtte være bestemme. SIO er en paraplyorganisation af og for - og er, så har jeg indset, at et stærkt fagligt miljø er de studerende. Der er ikke en fast opskrift på, hvor ingenting uden det sociale. vi skal hen, eller hvad vi skal nå. Derfor inviterer jeg alle studerende, der måtte have lyst, til at hoppe med Derfor falder min kærlighed og tid nu på arbejdet om bord og være med til at bestemme SIO’s fremtisom formand i SIO. Jeg er stolt af at være statskund- dige kurs. skabsstuderende i Odense – og håber alle andre også Mange hilsner fra jeres nye SIO formand Anne Assenholm Hansen Blå bog: • Tilflytter fra Kolding • Statskundskabsstuderende på 5. Semester • Arbejder på Det Internationale Kontor og

som instruktor i Sammenlignende Stats kundskab • Kontakt: Sio@samnet.sdu.dk

STAT1.DK //25

VALGAFTEN PÅ CAMPUSTORV STATSKUNDSKABERNES SVAR PÅ LANDSKAMP

AF // TINA VESTERGAARD

Stemmeoptællingen går fra 88 til 87 mandater til rød blok, og der kan høres en jubel, klappen og hujen, der er en håndboldhal værdig. Ikke så lang tid efter kan der endnu engang høres en jublen og klappen, denne gang fra de borde, der før sad og mumlede skældsord og tog frustrerede tåre af øllene – nu er det blå blok, der fører med 88 mandater over rød bloks 87 mandater.

Stemningen er lidt som på et stadion – okay indrømmet, et meget lille et af slagsen, og der er da også væsentlig mere snak end råb, men konkurrenceånden er i top, og når der sker en forskydning i stemmeoptællingen, giver det sig til udtryk i tilskuernes enten skuffede og bekymrede ansigtsudtryk eller deres jublen og klappen.

Det er valgaften og Politologen og KaJO (Hvad fa’en står det for?) har arrangeret det således, at en god portion statskundskabere og journalister (samt andet godtfolk) kan samles i fællesskab for at dyrke demokratiets udfoldelse – og for i fællesskab at drikke sejrsøl eller gravøl. Der er i valgkampens navn stillet borde op rundt omkring med henholdsvis blå og røde duge, og i baren kan der købes iskolde baje med et stykke kage til. Midt på Campustorvet er der

26// EFTERÅR 2011

fyret op for storskærmen, så de ivrige tilskuere kan følge med uanset hvor i lokalet, de befinder sig.

Som et lille ekstra indslag har Politologen stillet en stemmeboks op, samt lagt stemmesedler, som man så skal afgive sin stemme på, for at der til sidst kunne blive talt op, hvordan valget havde set ud, hvis det havde været de tilstedeværende på Campustorvet, der skulle bestemme. Dansk Folkeparti og De Konservative blev de ultimativt mindste partier med bare én enkelt stemme hver, mens statsministeren ville have heddet Vestager i stedet for Thorning-Schmidt.

Lidt anderledes så virkeligheden ud torsdag d. 15. september. Selvom De Radikale fik et kanon valg, og faktisk fik flere mandater end SF, blev det Socialdemokraternes formand, der kunne iføre sig statsministerkasketten. Selvom alliancen med valgets klart største fremgangspartier, Enhedslisten og De Radikale, gjorde, at Helle Thorning-Schmidt nu kan skrive statsminister på CV’et, betød dette ikke lutter nederlag til Venstre, der for første gang gik på valg med Lars Løkke som statsministerkandidat. Venstre endte med at blive det største parti og fik hele 47 mandater.

Slutteligt skal der lyde en stor tak til Politologens frivillige, samt de ni usynlige (i hvert fald under oprydningen) journalister, der alle var med til at stable denne begivenhedsrige aften på benene, samt rydde op efter den!

Tag plads i den fynske fesT

fesTen er vor egen Lige nu brager det løs overalt på Fyn med udendørsserveringer, strandfester, koncerter, vejfester, studentergilder, byfester, havefester, havnefester, hyggeligtat-vi-lige-skulle-mødes-her-fester og mange andre gode anledninger.

Vis verden og alle andre fynboer, hvordan festen slippes løs på øen.Upload dine festbilleder på festigaden.dk hele sommeren. Månedens bedste billede belønnes med dit eget party hjemme hos dig selv.

SLIP FESTEN LØS!

STAT1.DK //27

Vind din egen fest på festigaden.dk

EVENTKALENDER 14. OKT: FÆLLES FREDAGSBAR 16 – 21. OKT: BRUXELLES-TUR ARRANGERET AF POLITOLOGEN 3. NOV: OMEKSAMEN I MIKROØKONOMI, 5. SEMESTER 4. NOV: FUS-JULEFROKOST Husk at blive medlem af SiO. Hvis du allerede er medlem, så kan du sende en mail til sio@samnet.sdu.dk, hvis du vil modtage nyhedsmails i fremtiden.

LÆS DETTE BLAD SAMT ALLE ÆLDRE UDGAVER AF STATEN SIDEN 1998 PÅ