STATEN Forår 2011

STATEN

Årgang 13 - forår 2011

G L A a: V m e T

Mikael Bertelsen på Caminoen - studentervalget til revision - forelæser bag facaden - STATEN anbefaler - billeder fra SAM.FAK.fest og meget mere

REDAKTIONEN Chefredaktører:

Faste skribenter:

Lea Outzen Tina Vestergaard

Abbi Moreno Camilla Green Edris Qasimi Elisa Franck Knud Hvilsted Lea Outzen Tina Vestergaard

Layout:

Elisa Franck Johanne Biltoft Simon Bo

Hvis du har lyst, kan du tage valget om at bidrage til studenterbladet på statskundskab. Det kan du gøre, blandt andet ved ...at tippe os om dit arrangement til STATENs kalender på bagsiden ...at skrive en artikel, kronik eller synspunkt, som du kan få bragt i eller STATEN ...at være med i redaktionen på bladet og være en del af et ungt, dynamisk studieblad

- hvis det er et valg, du har lyst til at tage, så kan du skrive til os på staten@live.dk

You say yes - we say yes?

3

Du sidder nu med det spritnye STATEN i hånden. Der har måske været en sød STATEN-frivillig rundt og dele det ud til din årgang, og du har valgt at sige 'ja-tak' til at få et eksemplar. Du har valgt at åbne bladet, og du har valgt at læse de tre første linjer af lederen. Måske er planen, at du blot vil se fotoreportagen fra den seneste fest, hvor du håber på, der er pinlige snapshots af dine venner og lækre billeder af dig selv. Måske vælger du alligevel at læse et par artikler, som dine medstuderende har skrevet. Måske vælger du at tage STATEN med hjem frem for at efterlade det i forelæsningslokalet.

No matter what, så er valget dit.

Hvis vi kigger efter det, er det overalt. Valg. Et væld af valg, der skal træffes.

Der er de vigtige valg – det er dem, man tænker længe over. Der er de mindre vigtige valg, som man overhovedet ikke skænker en tanke. Der er Folketingsvalg, og der er tøjvalg. Konstant skal vi vælge.

Netop på grund af alle disse valgmuligheder er det ofte lettere at følge med strømmen og ikke tænke så forfærdeligt meget over sine valg. Men ind imellem kommer man til at stoppe op midt imellem pensum, pilsnere og party, for en kort stund at reflektere over, om man nu træffer de rigtige valg i sit liv – og det kan der godt komme noget spændende ud af.

STATEN har valgt at starte 2011 ud med at fokusere på valg. Både af den indlysende og oplagte grund, at Folketingsvalget kan blive udskrevet når som helst, men også for at belyse nogle af de andre dimensioner, der er af valg.

Vi har snakket med Mikael Bertelsen om, hvordan han har oplevet hans valg om at drage ud på den berømte pilgrimsrejse Camino de Santiago alene, kun ledsaget af et tv-hold.

Vi har kigget nærmere på SDU-valget og stillet os selv spørgsmålet: ”hvad nu – nytter studenterpolitik overhovedet?”.

Vi har kigget på fænomenet multitasking og husker på, at fravalg også er et valg.

Og så har vi på STATEN truffet et større valg – nemlig at lade vores højtelskede smagstest vige for et nyt koncept, som vi er overbevist om, at alle I glade statskundskabere kun kan blive mere glade af – nemlig det, vi kalder ”STATEN anbefaler”, hvor vi har gjort vores ypperste for at anbefale nogle af Odenses skjulte skatte, som gør livet som studerende i Odense lidt sjovere (og billigere). Træffer du det valg at gå på opdagelse i bladet, vil du falde over mange flere sjove, spændende og interessante indslag.

Vi vælger at tage ja-hatten på og tro, at vi får et dejligt, varmt og solskinspræget forår, efterfulgt af en svedig (både i overført og direkte betydning) sommer.

Jeres hengivne redaktører, Lea Outzen og Tina Vestergaard

Knuds Korner

Af Knud Hvilsted V for valg

Vores vækst virker vurderet vederstyggelig. Hvis vi vælger velformulerede Vestager, velartikulerede Villy ved vordende valg, vil vagtskiftet virke virkningsfuldt?

Vestager, Villy, vil viden. Vil vækst.

Vestager vil vidtrækkende velfærdsreformer. Villy vil videreføre velfærdsstaten. Vil Vestager være Villy værdig? Vi ved, hvordan Vestager virker viljestærk. Vi ved, hvordan Villy virker viljefast.

Hvem vil vige? Vestager? Villy? Vil Villy være Vestager villig? Vil Vestager, Villy, vælge veje, hvis valg vil virke vækstpolitisk velkvalificerede? Valget virker vigtigt.

Vil valget virke vulkansk ved væksten. Vil Vestager, Villy, vælge veje, hvis virkning vil virke vildt vildskudte?

Hvem ved?

Valget vil vise, hvorvidt valget vil være vellykket. Velsignet.

Hvis valget virker vellykket, vedbliver Vestager, Villy ved vikartjansen.

V for valgflæsk

For ikke at gøre forvirringen total, så skal der naturligvis også anbefales en god opskrift, på intet mindre end stegt flæsk med persillesovs. Retten er fantastik billig, fed og ikke mindst nærende, hvis man vælger at leve livet på kanten af alle sundhedsanbefalinger.

4

Opskriften er tyvstjålet fra Arla.

Du skal bruge (til 4 personer) - 12 skiver stegeflæsk eller kogeflæsk (ca. 500 g) - ½ tsk. groft salt - ½ liter skummet- eller minimælk - 2½ spsk. majsstivelse, f.eks. Maizena - 2 dl hakket frisk persille - ½ tsk. sukker - 1 tsk. groft salt - ¼ tsk. peber Fremgangsmåde Flæsket: Læg flæskeskiverne på en rist med et fad eller en bradepande under. Steg flæsket midt i ovnen – til det er gyldenbrunt og sprødt. Drys med salt.

Persillesauce: Rør mælken sammen med majsstivelsen i en gryde og kog op under omrøring. Tilsæt persille og sukker og lad saucen koge i ca. 5 minutter. Tilsæt salt og peber og smag til.

Server det stegte flæsk med persillesaucen, kogte kartofler, brød og salat.

Tip: Flæsket kan også steges på panden. Steg flæsket uden ekstra fedtstof og smid det smeltede fedt ud. Så er der faktisk kun 2 g fedt tilbage i en skive stegt flæsk.

1,2,3 udlandsophold

5

Hvordan kommer du til udlandet? Få svaret her, hurtigt og nemt.

Af Abbi Moreno

Der er dybest set to måder, du kommer til udlandet på i forbindelse med dit studie: praktik eller undervisning på et universitet i udlandet. Mulighed nummer to er den løsning, vi kigger på i denne udgave af STATEN. Hvis du gerne vil til udlandet og læse, er der både en enkel og en besværlig måde at gøre det på.

Den enkle er at søge ind på et af SDU’s mange partneruniversiteter i Europa eller længere væk ud i verden igennem Det Internationale Kontor. Den besværlige måde er at gøre det selv.

Første skridt er at finde det universitet, du gerne vil læse på. Derefter skal du finde de fag, du gerne vil læse og få dem forhåndsgodkendt. At få et fag forhåndsgodkendt vil sige, at man finder et fag på et andet universitet, der ligner de fag, man har på sin uddannelse i Danmark. Når det er gjort, skal man sende en ansøgning til studienævnet, hvor man ”spørger” om lov til at få merit for faget, altså at man læser det i stedet for et fag på sin normale uddannelse.

Når man har fået sine fag forhåndsgodkendt, skal man sende papiret med godkendelsen sammen med sine karakterer ind forbi Det Internationale Kontor sammen med sin ansøgning inden deadline, der ligger 15. november for oversøiske pladser og 15. marts for europæiske. Så er man med i kapløbet om at få de begrænsede pladser, Det Internationale Kontor råder over på de forskellige udenlanske universiteter.

Hvis du derimod ikke vil ind på et af de partneruniversiteter, der er til rådighed for statskundskabere, skal du søge selv. Den samme procedure gælder for at få fag forhåndsgodkendt, men selve ansøgningen skal du selv sende til det universitet, du gerne vil ind på, og i dette tilfælde får du ikke dækket forsikring, ansøgningsafgifter, sprogtests (TOEFL og IELTS) der er krævet af nogle universiteter, visum m.m. Udover dette skal du selv betale for de såkaldte tuition fees, der er dyre på de populære universiteter, hvor de ca. 22.000 kr. pr. semester, som en scient.pol.’ere får dækket af statens Udlandsstipendium, ikke er nok.

Mens du er af sted, får du SU som i Danmark, og du

kan søge en internationaliseringspulje fra Det Internationale Kontor, der løber op i nærheden af 10.000 kr.

Så tag og søg – du kan finde en liste over universiteter på SDU’s hjemmeside, og på hver enkelt universitets hjemmeside kan du se hvilke fag, der passer dig og din uddannelse. Held og lykke!

Deadlines for Det Internationale Kontor

HUSK, at der til denne deadline skal der foreligge en forhåndsgodkendelse af fag fra studienævnet:

15. marts – Erasmus (EU) pladser & Nordiske pladser & Oversøiske restpladser

6. oktober – Erasmus restpladser & nordiske restpladser

15. november – Oversøiske pladser Partneruniversiteter for statskundskabere: Melbourne (Australien), James Cook (Australien), Ballarat (Australien), Tasmanien (Australien), Ottawa (Canada), Toronto (Canada), Francis Xavier (Canada), Tartu (Estland), Paris (Frankrig), Maastricht (Holland), Rom (Italien), Tokyo (Japan), Kyoto (Japan), Hong Kong (Kina), Monterrey (Mexico), Civitas (Polen), Seoul (Sydkorea), Daegu (Sydkorea), Taipei (Taiwan), Masaryk (Tjekkiet), Potsdam (Tyskland), Salford (UK), Miami (USA), Hawaii (USA), California (USA), North Carolina (USA), North Florida (USA)

5

Stupid risks are what Af Knud Hvilsted

Et opråb fra en bitter liberalist

Nogle gange bør man stille sig selv det ulogiske, men allestedsnærværende spørgsmål; Hvad er meningen med livet?

Grundlæggende skal og bør der vel ikke være nogen, der kan træffe det valg. Vælger vi ikke selv, hvordan livet skal leves?

Eller overlader vi i virkeligheden valget til Velfærdsstaten?

Man skulle næsten tro det.

Vi lader Velfærdsstaten træffe mange af de svære valg i livet, ligesom vi lod Gud gøre det engang i fordums tid. Ligesom tidligere tider sætter vi ej længere spørgsmålstegn til autoriteterne, men følger bare vejen som blide lam.

Men er vi ikke nået for langt, når denne velmenende Velfærdsstat træffer valg, hvor hensynet til individet ikke længere diskuteres, men hvor hensynet til kollektivet i højere og højere grad sætter den politiske dagsorden?

Skat er som regel nødvendigt for en hvilken som helst stat, for at sikre indtægter og for at opretholde institutioner og basalt fornuftige velfærdsydelser. Men er det rimeligt, når staten begrænser vores valg, i sådan en grad, at vi ikke længere må ryge, fordi det efter sigende koster statskassen penge? At vi ikke længere må spise fedt, fordi det koster statskassen penge? At vi ikke længere må vælge, hvem vi vil gifte os med, fordi de fremmede koster penge? At vi ikke længere må tjene (mange) penge, fordi statskassen mangler penge? At vi ikke længere må gå med kniv, fordi et urimeligt lille antal fjolser vælger at bruge dem til skade mod andre?

At vi ikke må købe en fed, fordi staten frygter misbrug – selvom alle der kan og vil, gør det alligevel?

Har Velfærdsstaten overtaget kirkens tidligere så dominerende status som åndelig vejleder til det gode liv? Bestemmer staten i højere grad end Gud nogensinde har gjort over vores liv og legeme i dag? Er det rimeligt, at staten træffer valg på vores vegne gennem skatter, afgifter og forbud? Er det virkelig et valg, vi har truffet? Har vi virkelig valgt 179 skaldede politikere til

at træffe essentielle valg om, hvordan fem millioner mennesker skal leve deres liv?

En af de ting, som langt størstedelen af os er enige om er, at der skal være en universelt dækkende sundhedsforsikring. Det har vi valgt. Men er det virkelig så urimeligt, at vi må bruge lidt flere penge på sundhed, fordi vi lader folk vælge, hvordan de vil leve deres liv?

Når fede folk, rygere og andet godtfolk bliver ramt af deres livsstil, som de givetvis selv har valgt – og vi skal hjælpe dem med de følgesygdomme, eller hvad de måtte blive ramt af – koster det ikke nødvendigvis statskassen uendelige mange milliarder af kroner, som man får indtrykket af. Studier viser, at disse mennesker i forvejen ikke er verdens dyreste, fordi de ofte dør tidligere og sparer samfundet for enorme summer i pensioner og ældrepleje.

skal være ens.

“Alle Ingen må falde udenfor.

Det har vi valgt.

“

Der er mange måder at gøre det op på, men sandheden er, at det næppe tipper voldsomt mange milliarder på den ene eller anden side. Og er de eventuelt sparede milliarder virkeligt det værd? Er det rimeligt, at staten vælger at presse citronen mest muligt for at få merværdi ud af borgerne?

Der findes også mennesker – typisk nogle af de 179, der sidder på Christiansborg og vælger for os, der mener, at det ikke er den samfundsøkonomiske udgift af folks valg, der skal være begrundelsen for forbud, afgifter og skat. Begrundelsen måtte i stedet være, at vi i et længere perspektiv er irrationelle mennesker, som ikke kan forudse de omkostninger eksempelvis 40 års rygning vil have af konsekvenser. Vi er ikke i stand til at forudse konsekvenserne af vores egne valg, lyder ræsonnementet.

Næsten ethvert mennesker vil givetvis fortryde, at de har røget, når de bliver ramt af de grusomme sygdomme, det må medføre. Selvfølgelig vil disse mennesker,

make life worth living

7

når de står ved tærsklen til døden, være tilbøjelige til at give alskens politikere og meningsdannere ret i, at de retroperspektivt nok havde bifaldet forbud, afgifter og skat, der kunne have reduceret eller hjulpet med at stoppe deres misbrug.

velvidende at dødsfrekvensen er overhængende høj for begge.

Alle disse er en del af livet.

Vi træffer selv vores valg.

Vi er selv ansvarlige.

Det er ganske naturligt, at folk der ikke er deres ansvar bevidst, forsøger at give omgivelserne skylden for deres egne valg.

Det ser man også ved svært alkoholiserede mennesker, hvis lever giver op. Vi ser det ved mennesker, som har mistet førligheden ved svære trafikulykker. Vi ser det ved fede mennesker, som får diabetes. Vi ser det ved folk, der får alvorlige skader som følge af bjergstignings- eller dykkerulykker.

Men kan og bør vi virkelig forbyde eller regulere os ud af alting? Er det rimeligt at begrænse folks valg i eksempelvis at nyde god stærk vin til den fede bøf – med en efterfølgende gang pibetobak eller fjolletobak til dessert? Bør og skal vi på samme måde forbyde eller begrænse folk i at deltage i dødens farlige motorløb, eller i at klatre op af verdens højeste bjerge,

Rig som fattig, høj som lav. Om vi vælger den lange vej til døden med svære lidelser indtil vores endeligt, ved hjælp af rygningens fantastiske modbydelige dødelige egenskaber, den mellemkorte vej ved blodpropper og andet lir gennem en usund levemandskost, eller den korte vej ved at bestige bjerge, svømme blandt glubske hajer eller køre ræs i en speedway bil, kan vel være det samme?

Kunne vi ikke med rimelighed i stedet vælge at intensivere indsatsen i børns unge år? Fortælle og lære dem i skole og hjem, at vi kun er os selv ansvarlige for egne valg, og at det er op til os selv at tage hånd i hanke for at det til at fungere. Og så håbe på at flest mulige forstår og værdsætter disse lærdomme til gunst for dem selv senere i livet – og så sætte dem fri, når de bliver modne og derved sikre en voksen tilværelse uden Velfærdsstatens allestedsnærværende hånd til stadigt at minde os om, at vi ikke bare er Guds børn, men så sandelig også Velfærdsstatens. Alle skal være ens. Ingen må falde uden for. Det har vi valgt.

Men skal der være forskel på lang- mellem- og kortsigtet risikofremmende sundhedsskadelig adfærd? Er det ikke en del af livet, at vi vælger at træffe ”dumme” valg? Ofte må vi give lidt, for at få noget igen. Lad det være cigaretter, bjergbestigning eller bilræs.

Måske kan vi lære lidt af Homer Simpson; Stupid risks are what make life worth living.

7

Forelæser bag facaden Af Camilla Green & Tina Vestergaard

Født: 9/1 - 1979 Civilstand: Samboende med kæresten Louise Uddannelse: Cand.scient.pol. og ph.d. fra SDU Ansat på SDU: Siden 2005 Bopæl: Odense C (Bonusinfo: lejligheden på Lahnsgade er til salg)

Christian

af alle livets aspekter – livet er ikke kun én ting. Der kunne jeg godt minde lidt om en MPV (Multi Purpose Vehicle, red.). Den kan både bruges til arbejdet, den kan bruges til at flytte ting i, og hvis man skal bruge den i familiesammenhænge, kan man bare sætte de ekstra sæder ind. Og så har den et godt musikanlæg.

Har du et yndlingscitat?

Ja, det har jeg. Det er Newtons berømte citat, der siger Beskriv dig selv med tre ord? ”Hvis jeg har set længere, er det fordi, jeg har stået på Jeg er nok det, man kan sammenligne med et tysk skuldrene af giganter”. Man bygger simpelthen oven dieseltog. Det er måske ikke særlig charmerende eller på det, vi ved i forvejen. Det citat er et, jeg hæfter mig kører særlig stærkt, men det kører hele tiden! meget ved i arbejdsøjemed.

For at blive i den billedlige genre, så er jeg nok også meget som en labrador. Godmodig og glad for rester. Hvad er dit livs største succes?

Haha. Eller nok mere bare glad for mad i det hele taget. At blive interviewet af STATEN! Nej, der kommer vi nok Derudover synes jeg, jeg anerkender vigtigheden til at vende tilbage til den der dieseltogs-mentalitet igen. Jeg er ikke den type, der hopper rundt med armene oppe over hovedet, når alting går godt, men til gengæld går jeg heller aldrig helt ned.

Dog vil jeg sige, at min ph.d.-grad har været en succes, da den jo har banet vejen for det arbejdsliv, jeg har i dag. Et arbejdsliv, der rummer den frihed, som jeg havde drømt om.

På det mere personlige plan, så er det, at den her kvinde, jeg deler lejlighed med på Lahnsgade, gerne vil være med til at udleve drømmen om et hus på landet.

Det at have friheden til at realisere det – og at have nogen at realisere det med. Det er jo også en succes.

Hvad er det sværeste valg, du har truffet?

Jeg prøver at stille mig i en position, hvor jeg ikke skal træffe så mange svære valg. Jeg brugte lang tid på at bestemme, hvilken cykel, jeg skulle købe. Haha. Hmm..

En ting jeg i hvert fald tænkte grundigt over var, om jeg skulle søge et ph.d.-stipendium, eller om jeg bare skulle ud og tjene nogle penge i stedet. Jeg følte ikke, at det var bestemt fra starten af, at jeg skulle være forsker, så det var en vanskelig beslutning at finde ud af, om jeg skulle gå den ene eller den anden vej.

8

Hvad var det så, der gjorde, at du endte med at vælge ph.d.-stipendiet?

Jamen, det har nok været, at det banede vej for et arbejdsmiljø, der har nogle skinner, der passer til dieseltoget. Jeg var under mit uddannelsesforløb i praktik på Christiansborg hos Venstre, og det var enormt spændende. Man kommer ind hver dag uden at vide, hvilke

Elmelund-Præstekær

9

forpligtelser, og så er der noget, man må vælge fra.

F.eks. cykelløb, en konference eller en af de jævnlige smagninger på gode sager.

Jeg har svært ved at sige nej, men jeg prøver dog at være opmærksom på at sige nej engang imellem. Jeg siger nok mere ja end nej. På en måde er det for at tilfredsstille mig selv, og fordi jeg ikke vil gå glip af noget.

Det er lidt den der labrador-mentalitet igen – når man kalder, så kommer den bare løbende med logrende Hvad går du egentlig og laver, når du ikke er her på hale, for måske er der mad. Det er altid godt med en free lunch.

SDU? Jeg bruger meget af min tid på at cykle. Dette er en forholdsvis ny hobby, men det er rart med noget Hvad forsker du i lige nu? fysisk som kontrast til arbejdet. Derudover er jeg Jeg er sammen med Michael Baggesen Klitgaard i gang med i universitetets klassiske kor, og så er jeg med i med et stort forskningsprojekt om reformprocesser. foreningen Danske Ølentusiaster. Jeg har været med Dette markerer ligesom min tilbagevenden til den til mange underlige smagninger af både øl, vin, whisky, klassiske statskundskab. Tidligere har jeg haft fokus på rom og meget andet. Det næste projekt er en Grappa- politik og medier. smagning. Jeg mangler faktisk nogen at tage med til Derudover er jeg også med på et projekt om kommuen Grappa-smagning – det må I gerne reklamere for nalvalget i 2009, som Ulrik Kjær står i spidsen for. Det bliver en bog for folk, der er interesserede i kommui STATEN! nale forhold samt en række internationale artikler.

Nævn en ting, som du har været nødsaget til at fravælge, men som du ikke har haft lyst til at fravælge? Hvad underviser du i på SDU? Lige nu er der ikke nogle problemer med, at der er Lige nu underviser jeg i faget Medier, politik og samnoget, jeg bliver nødt til at vælge fra. Jeg lever jo på fund. Jeg har også undervist i noget, der minder om mange måder et studenterliv, bare med mange penge. det på cand.public., der er kandidaten på journalistudMen det kommer der nok på længere sigt, f.eks. hvis dannelsen. Det handler om samspillet mellem medier familien bliver forøget. Så er der lige pludselig andre og politik og kommer af, at jeg har forsket meget i dette. Det er stadig lidt en niche på statskundskab og noget relativt nyt. Det er rigtig sjovt at kunne være med til at være en slags pioner på dette område og starte det op.

Jeg ville dog gerne prøve at undervise i et af de klassiske fag, ligesom jeg forskningsmæssigt er gået tilbage til den klassiske statskundskab. Jeg kunne godt tænke mig at undervise i f.eks. Indledende statskundskab, Metode eller måske Komparativ politik. Jeg har ikke prøvet at have en hel årgang endnu. Jeg tror, man får en helt anden slags studerende og dermed nye udfordringer. Det giver en helt anden fornemmelse af the student body – altså på den faglige måde, forstås. arbejdsopgaver der venter. Men man bygger ikke rigtigt videre på noget. Det var jo blandt andet også udfordringen og det dynamiske i det, men det er også et miljø, hvor jeg kunne mærke, at jeg langsomt ville miste mig selv. Man oplever ligesom at blive en del af denne her kæmpe propaganda-maskine. Jeg trives bedre med de lange perspektiver og den tankemæssige frihed, der i forskningen.

“

Det næste projekt er en Grappa-smagning. Jeg mangler faktisk nogen at tage med til en Grappasmagning – det må I gerne reklamere for i STATEN!

“

9

Politologen

- the missing link?

En ny venneanmodning popper op på din FB-profil, og du når kun akkurat at læse de første par linjer af Politologen Odense’s personlige oplysninger, før du tænker: ‘Helved’ mand! Endnu en forening, der skal mase sig på med arrangementer og spamme min indbakke med reminders i forhold til et eller andet ligegyldigt arrangement’. Men tøv en kende, før du afmelder Politologens statusopdateringer på din newsfeed, for måske – men kun måske – kunne Politologen have noget at byde på som forening. Det har Jeres yndlingsforening STATEN naturligvis sat sig for at finde ud af. Derfor har vi snakket med ingen ringere end formanden for dette nye tiltag, Anders Foged Filtenborg.

Af Tina Vestergaard Hvorfor er der brug for en forening som Politologen?

‘Jeg, eller rettere vi (Frederik, Jesper, Rasmus og jeg), har længe synes, der har manglet en forening, der kan tage sig af alle de arrangementer, som lægger sig midt imellem de andre foreninger. Her tænker jeg specielt på studieturen, der alt andet lige må antages som værende essentiel for netop statskundskabsstudiet.

Desuden har der manglet et fast holdepunkt for forskellige arrangementer, herunder fodboldturneringen, der gang på gang efterspørges og diskuteres, men aldrig realiseres. Men kendetegnet for os (Politologen, red.), skal dog fortsat være den årlige studietur, debatarrangementer og den årlige pubcrawl’.

Hvordan synes du, responsen på Jeres forening har været indtil videre?

‘Utrolig god. Det virker for mig som om, at der har været en form for mangel, f.eks. i form af studieture, så folk har taget rigtig godt imod det. Både her, men også på instituttet. Det bekræfter idéen om, at der manglede noget – og at Politologen kan udfylde det tomrum, der har været i foreningslivet’.

Afslutningsvis siger formanden for Politologen: ‘Du skal lige huske at benævne forårspubcrawlen’. Ordren pareres hermed, og budskabet er givet videre.

Tilmelding til pubcrawl’en kan ske på Billetto. Billetten koster 35 kr., hvilket inkluderer en sandwich og en I skriver, at I blandt andet vil arrangere uformelle de- masse våde vare. Yderligere information kan findes på batarrangementer – definér uformelle debatarrange- Politologens hjemmeside. menter?

‘Vi har allerede et på tegnebrættet i den kommende Politologen består af Anders Foged Filtenborg, Fredermåned – i starten af maj måske. Princippet med de ik Gaardboe, Jesper Sigsgaard-Rasmussen og Rasmus uformelle debatarrangementer er at få en lektor til at Scheelke. komme og snakke om ting, der er samfundsrelevante lige for tiden. Pointen er her, at det netop ikke skal være forelæsningspræget, men at lektoren sidder ved et bord sammen med de andre studerende og diskuterer den eventuelle problemstilling. Forelæseren vil dog lægge ud med at holde et oplæg for at skyde debatten i gang.’

10

11

Nyt fra Instituttet Personalia - Stig Hebbelstrup Jensen, ph.d.-studerende, 1. december - Xianwen Kuang, ph.d.-studerende, 1. januar - Jens Ringsmose, lektor, 1. januar - Kasper Jon Larsen, ph.d.-stipendiat, 1. januar - Morten Skovsgaard Hansen, adjunkt, 1. januar - Arjen van Dalen, adjunkt, 1. januar - Bert Bakker, ph.d.-studerende 1. februar

Udgivelser

Hansen, Morten Balle. “Motivation og ledelsesorientering blandt kommunale topchefer – gør køn en forskel?” Politica 42(4) Rynning, Sten & Theo Farrell. “NATO’s Transformations Gaps: Transatlantic Differences and the War in Afghanistan” Journal of Strategic Studies 33(5) Hopmann, David Nicolas, Christian Elmelund-Præstekær & Klaus Levinsen. “Journalism Students: Left-wing and Politically Moti vated?” Journalism 11(6) Mouritzen, Poul Erik (red). Opfundet til lejligheden: Evaluering af regionernes politiske styreform. Odense: Syddansk Univer

sitetsforlag 11

Mikael Bertelsen:

Af Edris Qasimi

“Tab for alt i verden ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved at gå, så går det nok.”

Således sagde Søren Kierkegaard, og med det i bagagen begyndte Mikael Bertelsen sit livs største gåtur på Caminoen i Spanien.

I 24 afsnit gik han op mod 40 kilometer om dagen på den legendariske pilgrimsrute Camino de Santiago – på dansk Jakobsvejen – til den galiciske by Santiago de Compostela i Spanien. Målet var at komme helt ud til Atlanterhavet og Verdens Ende.

Mandag den 28. februar mødtes jeg med Mikael Bertelsen i DR Byen for at snakke både om hans program, men også om de tanker, oplevelserne fra vandringen har sat i gang.

Efter et kvarters forsinkelse kan jeg se ham komme ind i DR Byen og spørge rundt efter mig. Da vi så endelig mødes, går der ikke lang tid, før vi falder i god snak og lader som om, vi har kendt hinanden længe. Han roser blandt andet vores studieblad. Vi går hen til koncerthuset og sætter os helt op på de fine rækker. Derfra kan vi nyde udsigten til den smukke sal uden publikum og samtidig høre musikerne gøre sig klar til det kommende arrangement.

Mikael er god til selv at starte en samtale. Han fortæller meget om sine forældre og spørger også til min barndom. Efter en times samtale i koncertsalen går vi ned efter nogle batterier til min lydoptager. På vej tilbage foreslår Bertelsen, at vi sætter os på biblioteket, hvilket viser sig at være en perfekt idé. På biblioteket har de nemlig et arabian theme, hvor de blandt andet har bygget et telt, som med det samme får os til at tænke på Gaddafi. Vi får lov til at sætte os i teltet og gennemføre interviewet. Inde i teltet er der ingen formaliteter. Vi tager skoene af og læner op ad de bløde puder og begynder interviewet. Bertelsen begynder med at forklare konceptet bag serien: ”Først var det meningen, at en tv-vært skulle gå sammen med fire andre kendte danskere. Sådan nogle som

12

fra Vild med Dans og den slags programmer. Og da jeg læste om turen, så sagde jeg, at jeg ikke ville medvirke.

Jeg kan ikke lave en slags Fangerne på Fortet på sådan en spirituel rute. Jeg foreslog til gengæld, at jeg kunne gå alene”.

Midt i vores samtale får vi tilfældigt besøg af Mikkel Nørgaard, som har instrueret tv-serien Borgen og Klovn: The Movie. Han bliver så inspireret af vores teltinterview, at han med det samme booker teltet til sit næste møde. Bertelsen fortsætter: ”Så planen var, at jeg skulle være guiden for de fire kendte danskere, som skulle gå ruten, hvilket ville være et helvede at holde styr på. Så jeg fik lov til at gå turen alene”.

Hvor mange af de tilfældigheder, man støder på under programmerne, er virkelig tilfældigheder, og hvor meget var planlagt i forvejen? ”Vi havde en instruktør, som havde cyklet ruten, så vi vidste, hvor vi skulle hen, men ellers var der ikke andet, der var planlagt i forvejen. Jeg synes, det er meget

Livets lange gåtur

13

interessant, at man tager en chance og lader tingene langt væk fra hinanden, mens I samtalte… være. Så man kan godt blive belønnet, ved at man ”Ja, det var meget sjovt ikke? Og det skete på en dag, hvor jeg havde gået i lang tid, og jeg kunne ikke finde møder folk, som ikke er her for fjernsynets skyld”. et sted at sove. Derfor skulle jeg gå 10 kilometer igen, Jeg har selv oplevet det med at gå i mange dage i og det er interessant, at lige så snart man har glemt, træk. Men jeg var ret ung på det tidspunkt og kan hvad det er, man er der for, så kommer det af sig selv. ikke tydeligt huske, hvad jeg gik igennem eksisten- Helt spontant. Efter programmet var sendt, har jeg tielt, men jeg kan huske, at jeg konstant tænkte på f.eks. oplevet, at mens jeg har siddet i S-toget – og fremtiden og de glædelige dage, der ville komme, nu ved jeg ikke hvorfor – men især mænd i 30´erne når rejsen var endt. Hvad tænkte du på? De andre på og kvinder i 50´erne der tripper meget over programruten fortæller dig jo, at et af Caminoens formål er, at met. Nogle gange begynder folk at græde og fortæller mig, at jeg har gået på deres vegne. Det er selvfølman tænker over sit liv, sig selv og sine valg. ”Denne her vandretur bygger jo på en europæisk, kris- gelig svært at leve op til, men i de her situationer føler ten tanke, som egentlig er meget selvoptaget. Man går man, at det har betydet noget at gå den tur. Nu får jeg og oplever sig selv som centrum i verden. Og det gør mange breve fra folk, som føler sig inspireret til at gå man indtil, det ikke giver nogen mening, fordi man en- den tur, og jeg tror også, at de vil få en bedre oplevelse, ten bliver træt eller oplever, at man smelter sammen end jeg havde”. med landskabet. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det – der kommer et tidspunkt, hvor man føler, at man Jeg har selv gået og tænkt over, hvad der kunne være anderledes i forhold til det at gå en lang tur alene ganske enkelt er ret ubetydelig.

Men det mest interessante er de mennesker, man med sig selv, og det at f.eks. sidde alene i et rum – træffer undervejs. Jeg mødte bl.a. en tysker ude i en altså hvor forskellige de tanker er, som bliver sat i skov ved en sø, som lige pludselig begyndte at forklare, gang hos én. hvad meningen med at gå i skoven er. Han talte om ”Jeg har faktisk fået et brev fra en, der sidder i Vestre den måde, vi lever på i storbyerne og det at finde sig Fængsel og vil gå på Caminoen”. selv. Og at nogen gør det via religionen… så du det Bertelsen tager brevet frem fra sin taske, som han lige klip?”.

Ja, det kan jeg godt huske, og I stod faktisk meget

13

har modtaget samme dag. Han begynder at læse op.

Brevet er fra en ung mand, som har arbejdet i et reklamebureau og som nu sidder i fængsel på ubestemt tid. Han beskriver i brevet, hvordan det er at sidde alene og de tanker, han har om at ændre sig selv. Han takker Bertelsen for hans program, og for at han har givet ham svaret på hans store spørgsmål: hvordan han kan ændre sig selv.

Kan du genkende nogle af de ting, han forventer i sin rejse, såsom at ændre sig selv, finde sig selv osv. ”Ja, for når du går i så mange timer alene, så sker der noget med dine tanker, som du ikke selv er herre over.

Der er ting, der dukker op, og man ved ikke hvorfor.

Altså, man går f.eks. i seks timer og er helt tom for tanker, og pludselig dukker et eller andet møde op, som man har været til for otte år siden. Det har måske været et fuldstændig ligegyldigt møde om budgetforhandlinger osv., men så kommer man til at tænke over, hvorfor man gjorde, som man gjorde, og hvorfor man sagde det, man sagde. Jeg kan huske en dag, hvor jeg havde gået i fem timer uden at møde nogle, og jeg tror heller ikke, vi filmede. Men så mødte jeg en italiener, som fortalte mig, at hele Grækenlands økonomi var brudt sammen og at Italien og Spanien sikkert ville ryge med i faldet. Det interessante var, at jeg bare tænkte: ’Hvad så, hvad kan jeg gøre ved det?’. Jeg ville nok have reageret anderledes, hvis jeg havde hørt det i Danmark”.

Oplevede du en tvivl om den vej, du har valgt for dit liv? Her tænker jeg primært på de ting, som måske dukkede op under turen, som du ellers ikke ville have tænkt over? ”Både ja og nej. Jeg blev ret overbevidst om, at de beslutninger, jeg har taget i mit liv, er rigtige, men samtidig var det svært for mig at gennemgå det spirituelle i rejsen, fordi jeg altid var bundet sammen med tv-holdet og skulle holde styr på de praktiske ting”.

14

Kunne du forestille dig at gå turen alene uden tv-hold en anden gang? ”Nej, aldrig. Hvis det ikke var i forbindelse med mit arbejde, så havde jeg nok aldrig opsøgt det”.

Hvad er dit næste projekt?

“Mads Brügger og jeg har lavet et program, hvor vi har lavet en læsegruppe på Sundholm, som er et herberg for hjemløse og socialt udsatte mennesker. Det er på en måde den sidste station i samfundet – der er ikke noget efter Sundholm. Der har vi altså lavet en læsegruppe, hvor vi læser bøger og sidder og snakker om dem bagefter. Jeg kan huske, da jeg fortalte Mads, at jeg undrede mig over, Sundholm lå lige overfor DR Byen. Mads svarede noget i retning af at ’Joh, DR Byen og Sundholm har jo mange ting tilfælles. Begge steder kommer der folk forbi, nogle går helt ned, og andre vender tilbage til livet’. Og så tænkte vi: ’Gad vide, hvor mange bøger, der bliver læst på Sundholm’. På den måde kom tanken om at lave en læsegruppe. Og der var da også nogle, der i starten sagde, at vi nok ikke skulle regne med, at folk ville læse bøgerne. Men sådan er jo altid i læsegrupper. Folk lader som om, de har læst, så det var ikke noget problem. Der synes jeg, at det altid er rart at arbejde sammen med Mads, fordi vi komplimenterer hinanden godt. Mads er meget risikovillig og kaster sig ofte ud i projekter, som ikke ser ud til at kunne betale sig. Jeg, derimod, er altid opmærksom på det praktiske, og hvordan noget bestemt kan blive udført”.

15

Underholdningsmultitasking?

Af Abbi Moreno

Hvis du tænker godt efter, hvor lang tid siden er det så, du har siddet og set tv uden at have noget andet elektronik til at underholde dig samtidig? Hvor lang tid er det så siden, du kørte med DSB uden enten at høre musik, læse politisk teori, sidde med en bærbar eller alle tre ting på én? STATEN har taget et kritisk syn på den udvikling, vi kan se omkring os og inden i os, nemlig vores stigende behov for at blive underholdt på flere niveauer samtidig.

Efter en rundspørge blandt tilfældige på universitetets gange tegner der sig et klart billede af, at det at sidde og stirre ud i luften, ud af vinduet eller blot at have ét apparat kørende ad gangen, ikke er spændende nok.

Peter, studerende på andet år på statskundskab, nikker genkendende til mit ledende spørgsmål om det at have det hele kørende på én gang. I hverdagen sidder han selv, forklarer han, med sin computer og streamer YouTube, samtidig med at han hører musik og skæver til nogle papirer, der ligger ved hans side.

Derhjemme sker det på samme måde, blot med et fjernsyn oven i, der kører uden lyd.

Jeg møder Sara i Lysningen og stiller spørgsmålet: Når du er derhjemme, hvor mange underholdningsapparater har du så normalt tændt på samme tid?

Hvorfor? Og hvor lang tid har det været sådan? Hun svarer, at hun for det meste har gang i to ting ad gangen, enten fjernsyn og bærbar, fjernsyn og musik eller bærbar og musik. Hun gør det fordi hun så har mulighed for at zappe mellem de forskellige ting, hvis det ene er kedeligt, og så er det hele tiden optur.

Jeg stiller samme spørgsmål til den studerende Klaus, der stopper mig i midten af mit spørgsmål, griner og siger: ”Jeg ved præcis, hvad du mener. Jeg har

tit både computer, fjernsyn og musik tændt for at få max ud af min tid”. Han kan ikke huske, hvor lang tid, det har været sådan, men det er vist først i løbet af de sidste par år, det har været sådan.

For Johanne er mit spørgsmål sort snak, da hun ikke ejer et fjernsyn og godt kan lide at lukke øjnene, holde verden ude og bare at lytte til musik. Jeg finder ”heldigvis” ud af, at hun ikke er studerende på SDU, men derimod går på Kunstakademiet, og at hun blot er herude på besøg. Jeg ånder lettet op, noterer hende som en outlier eller noget, der ikke har relevans. Jeg kan konstatere, at tre ud af tre unge, jeg har spurgt, kan mærke forandringen på deres krop, ved at deres krav til input fra deres omgivelser er steget, siden de var børn.

Men hvor ender det alt sammen? Hvis udviklingen fortsætter, hvor ender vi så henne – hvor bliver det aktive af? Er det kun på spinningcyklen, hvor der alligevel er en fladskærm i nærheden og musikken pumper ud, at vi bevæger os både fysisk og mentalt? Måske er vi bare nået til et niveau, hvor vi skal have mere og mere information for at føle os ovenpå… Hvem ved?

Ved nærmere eftertanke er udviklingen i underholdningsapperater kommet i takt med udviklingen af internettet. Det er den store multitasker, og det teknologiske frembrud der har gjort de andre medier til sekundære informations- og underholdningskilder.

I bogen Børns opvækst med medier og forbrug har Berit Putgaard og Tina Gretlund skrevet et kapitel, der hedder ”Mediebrugets Udvikling 2003-2007”. I kapitlet skriver de, at det er blevet et normalt syn at se en teenager sidde med internet, tv og musik kørende på samme tid. De skriver også konkluderende, at hvis man regner med, at de unge kommer til at ændre vaner, når de bliver ældre, så kan man godt tro om igen.

Denne udvikling er altså kommet for at blive.

Hvad der også skal bemærkes i bogen er, at drengene sjovt nok har været signifikant hurtigere end pigerne til omfavne nye teknologier, i dette tilfælde inter

17

“

Hun gør det fordi hun så har mulighed for at zappe mellem de forskellige ting, hvis det ene er kedeligt, og så er det hele tiden optur.

“

nettet. Fra ca. år 2003 har der været en stor stigning i unges brug af internettet, hvor drengene var først på banen og pigerne siden er halet ind. Om det betyder, at drenge er mere fremme i skoene eller bare er mere nørdede, vides dog ikke.

Forfatterne bag bogen kommer med en kommentar til tendensen multitasking. Nemlig det, at hvis det havde været skolearbejde eller andet seriøst, der var blevet foretaget, ville det lide under den nedsatte opmærksomhed, en multitasket opgave nødvendigvis lider under, qua at det skal deles med andre opgaver. Når det blot er hobbyer, der tales om, lider det ikke under omstændighederne i samme grad.

Konklusionen på vores lille indblik i trenden med multitasking af elektroniske medier er, at det er noget, der

er kommet med den nye generation af unge og den teknologiske udvikling og de muligheder, det fører med sig.

Forestil dig nu, hvis den teknologiske udvikling fortsætter, og vi er den gamle generation, der kun har tre-fire elektroniske apparater kørende på samme tid. Når vi er blevet ældre, er vores børn fulgt med den nye trend og har seks-otte ting kørende, der alle viser dem informationer, spil og film på samme tid. Deres børn har så endnu flere, og deres børn flere endnu. Måske har folk om 100 år op mod 100 apparater kørende på samme tid... sygt!

17

Valg eller

Af Lea Outzen og Elisa Franck

Hvad skal vi med studenterdemokrati, når ingen

STATEN stiller skarpt på, om valget på SDU skal signalere medindflydelse, mens det bare flyder ud i sandet.

Colombianske tilstande

Hvert år i det sene efterår bugner Syddansk Universitet af valgplakater prydet af smilende studerende, der ønsker at blive valgt til universitetets organer.

De uddeler frugt, flyers og stiller sågar computere til rådighed, så også dem uden computere kan afgive deres stemme. Spørgsmålet er, om deres iver efter at få de resterende studerende til stemmeurnerne hjælper, eller om de i stedet burde spare sig for besværet?

flere kandidater, end der var brug for. Generelt er der en betydelig overvægt af fredsvalg frem for kampvalg, så for de fleste studerende er der slet intet at stemme om. Man må dermed formode, at der til valget er ekstra fokus på de organer, der rent faktisk skal stemmes om. Så langt, så godt.

Valgresultaterne er dog ikke opmuntrende læsning. Til bestyrelsen på Syddansk Universitet er stemmeprocenten på beskedne 13 procent (dette er endda, når man har rundet op). Ud af 18.857 stemmeberettigede studerende har kun 2409 valgt at sætte et kryds på den virtuelle stemmeseddel. Ved de resterende valg er tendensen den samme.

Bundskraberen er valget til Studienævn for I 2010 blev præsidentvalget i Colombia vundet af Juan Grænseoverskridende Studier (BA Int.), hvor kun ni ud Manuel Santos ved et valg, hvor omkring 44,4 % af af 247 stemmeberettigede har valgt at stemme. Det de stemmeberettige valgte at gå til stemmeurnerne. giver en deprimerende valgdeltagelse på 3,7 procent.

Ikke just imponerende - og dog. Hvis man kigger mod Den opstillede kandidat, der blev valgt ind, fik syv perSDU’s studenterdemokrati, virker 44,4 % nærmest sonlige stemmer – ud af potentielt 247 mulige. Det skal overdådigt. nævnes, at vi på statskundskab kan give os selv et lille rygklap, idet der til studienævnet på statskundskab var Tager man et kig på de offentliggjorte valen stemmeprocent på 60,7, hvilket er valgtes absolutte glister for universitetsvalget 2010 er det topscore. Det kan dog bekymre, at en stemmeprocent Den ikke ligefrem studenterpolitisk enpå 60 procent skal afføde noget nær jubelscener. gagement og lysten til at involvere opLidt over halvdelen af de statskundskabsstuderende sig i studenterpolitik, der springstillede stemte – kan vi virkelig ikke gøre det bedre? Og kan er i øjnene. det overhovedet betale sig at have årlige universitetsKun tre ud af fem akakandidat, valg, hvis ingen alligevel er interesserede i at stemme? demiske råd skulle afder blev gøres ved kampvalg – de resterende to valgt ind, fik blev afgjort ved syv personlige fredsvalg, da der ikke stemmer, ud af povar opstillet tentielt 247 mulige

“

18

“

fravalg

19

deltager?

i virkeligheden dækker over studerende, der er ligeglade i et system, hvor indflydelse

Hvad er det, du (ikke) stemmer til?

Det kan være svært at motivere sig til at forlade sofaen, når man hvert fjerde år skal til stemmeurnerne til folketings- eller kommunalvalg. Men det er åbenbart endnu sværere at tage sig sammen og stemme via internettet til studentervalget på SDU. Den skræmmende lave valgdeltagelse kan skyldes mange ting – måske, at du slet ikke aner, hvad man stemmer til? Vi giver dig et lyn-overblik over de organer, du

Kim Jonh Il vinder overbevisende ethvert valg med omkring 100% af stemmerne.

skal vælge repræsentanter til hvert år på SDU.

SDU’s bestyrelse er den øverste myndighed i universitetets organisation. Det er bestyrelsen, der er ansvarlig over for ministeren med hensyn til universitetets ressourcer og virke. Ved de fire årlige møder tages der beslutninger om universitetets langsigtede udvikling som en uddannelses- og forskningsinstitution. Det er altså i bestyrelsen, at den overordnede udvikling af dit uddannelsessted varetages på højeste niveau.

Der er fem akademiske råd på universitetet. De akademiske råd ved de fem fakulteter står for at tildele ph.d.- og doktorgrader. Desuden er de akademiske råd det organ, der bedømmer ansøgere til videnskabelige stillinger og deslige. Der er ni medlemmer i hvert råd, hvoraf tre af dem er studerende på valg.

Studienævnene på Syddansk Universitet er det organ, der står for tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning på de enkelte studier. Det er altså til studienævnsmøderne på dit studie, at studieordninger bliver godkendt, meritter bliver givet, uddannelsesplaner bliver tilrettelagt og lignende beslutninger omkring uddannelsen. Studienævnet er det organ, der i flere tilfælde kan være med til at give dig dispensation for ellers gældende regler. Eksempelvis er det i Studienævnet, de skal godkende et eventuelt fjerde eksamensforsøg. Studienævnene består af studerende fra det respektive studium samt studieleder og forskellige undervisere, uddannelsesansvarlige og lignende.

19

Valg eller fravalg

studenterdemokrati på SDU Hvordan synes kandidaterne selv, det går?

Én gang årligt afholdes der valg, hvor de studerende har mulighed for at få indflydelse på den studenterpolitik, der skal føres på universitetet. For år tilbage summede universitetet af et utal af studenterorganisationer – disse er i dag reduceret til to, den altdominerende Syddanske Studerende og konkurrenten Borgerlige Studerende. Hvorfor?

Nikolaj Ellekjær, nyvalgt formand for Syddanske Studernede, peger på, at det er svært at rekruttere nye medlemmer og promovere vigtigheden af et stærkt studenterpolitisk liv på universitetet. Hvis ikke der er nye kræfter til at tage over, når de gamle takker af, så er det ganske naturligt, at foreningen dør ud.

versitetsvalg på de forskellige studieretninger”.

Det er oplagt at forholde sig til, hvilken forskel studenterorganisationerne reelt har mulighed for at gøre for udviklingen på universitetet – nytter besværet overhovedet?

Her er det værd at fremhæve, at foreningerne har mulighed for at blive repræsenteret i både universitetsbestyrelsen, de akademiske råd samt studienævnene.

Derudover samarbejder Borgerlige Studerende med flere politiske lokalforeninger i Odense, mens Syddanske Studerende på landsplan samarbejder med Danske Studerendes Fællesråd, der bl.a. udfører lobbyarbejde i Folketinget, og i Odense med f.eks. Studiebyen Odense, der kæmper for et spændende studiemiljø på tværs af studieretningerne. Det betyder, at der sker indflydelse både internt og eksternt. ”Man kan vel se os som studenterpolitiske vagthunde”, tilføjer Nikolaj Ellekjær med henvisning til, at studenterorganisationerne forsøger at sikre sig, at rammerne for de studerende er bedst mulige, fagligt såvel som socialt.

Det kan dog være nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, hvordan en forening som Syddanske Studerende kan retfærdiggøre dens arbejde og eksistens, når den, jævnført valgdeltagelsen, kun repræsenterer et fåtal af de studerende.

Til dette siger Nikolaj Ellekjær: Vi forsøgte at få en kommentar fra Kristine Buch, en”Altså først og fremmest skal der ifølge Universiteteste medlem af et akademisk råd for Borgerlige Studsloven være studenterdemokrati. Dernæst kæmper vi erende, men dette var ikke muligt. for alle de studerende – også dem, der ikke har stemt på os. Desværre er det ofte svært at få lov til at gøre opmærksom på vigtigheden af studenterpolitik og uni-

20

21

Eksistentielle Af Edris Qasimi

tøsedrenge

Hvis der er noget, der er fælles for samtidige eksisterende fænomener, er det, at de er resultat af et valg. Et valg, som er blevet truffet af en eller anden på et eller andet tidspunkt.

Vores liv, den person vi er, og den tilværelse vi befinder os i, er alle resultater af de valg, som vi enten selv har truffet, eller andre har truffet for os. Dette er naturligvis meget eksistentielt ment, hvilket også er meningen. Jeg vil med denne korte tekst udfordre den naive tro på den objektive strukturelle sandhed, vi bliver opdraget med. En tilværelse, hvor ansvarsfordelingerne er uhåndgribelige, og der hersker en angst for at vælge.

For hvad nu, hvis man traf det forkerte valg? Derfor lader vi andre professionelle institutioner træffe vores valg. Et af de mest chokerende eksempler, som jeg selv er stødt på, er det, jeg kalder den elektroniske studievejledning, hvor man online kan svare på nogle eksistentielle spørgsmål og så regner computeren ud, hvilken uddannelse der passer en bedst. Man kan simpelthen ikke falde dybere ned.

“

En undgænger er en, der ikke er i stand til at møde valget

“

Når jeg betragter mig selv som eksistentialist, er jeg blandt andet imod fænomener som menneskelig natur. Noget, der afhænger af ens essens – dvs. biologiske egenskaber, miljø, arv og andre lignende forhold, man traditionelt har ment kunne forklare, hvorfor et menneske handlede, som det gjorde.

22

Dette er inspireret af blandt andet Søren Kierkegaard, som nægtede, at man overhovedet kunne tale om en menneskelige natur som et begreb, der kunne fastslå, hvordan et menneske ville opføre sig eller være.

Intet individ har en foruddefineret essens – man er kun den, man selv skaber, siger Sartre. Han fornægter enhver eksistens af en gud eller andre determinerende principper. Der er ikke noget, der forudbestemmer en persons karakter. Mennesker er frit til at vælge. Selv hvis et individ mener, at vedkommende har en essens, f.eks. i form af en sjæl, rationalitet eller ens psykologiske træk, så er den essens resultatet af et valg, vedkommende selv tager og ikke noget foruddefineret.

Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvad man vælger at gøre med sit liv, men selve det at påtage sig den anstrengelse overhovedet at vælge, er det afgørende.

For Kierkegaard handler det grundlæggende om valg, hvor han i anden del af Enten-Eller, også skriver sådan noget som: "Jeget vælger sig selv, eller rettere, det modtager sig selv". Dem, der ikke er i stand til at se valget, er lette at manipulere og uden indhold i tilværelsen. En definition som Benny Andersen låner til sit undgænger-begreb. En undgænger er en, der ikke er i stand til at møde valget. Han prøver hele tiden at undgå at stå i en situation, hvor han skal træffe et valg eller tage en beslutning.

Så hvem er du? Er du en undgænger som Benny Andersen kalder det, eller er du en eksistentielt bevidst person, som jeg kalder det? Afslutningsvis vil jeg udtrykke min beklagelse til alle dem, hvis uddannelsesvalg har gået gennem den elektroniske studievejledning, og som på den måde føler sig ramt.

STATEN anbefaler 23

Af Lea Outzen

Vi kender det alle sammen. Odense er en dejlig by, der byder på masser gode tilbud til os studerende, både hvad angår kultur, kunst, spisesteder, natteliv m.v. Somehow er det bare som om, man altid ender de samme steder og lidt har (ufrivillige) skyklapper på over for alle de spændende og fede tilbud, der eksisterer lige under overfladen – det er nemt at blive et vanedyr!

Dette er første del af en føljeton, der for fremtiden vil tage vanedyret i hånden og guide til oplevelser, muligheder og steder, der er både gratis, næsten-gratis og lidt dyrere.

UNGDOMSHUSETS CAFÉ

Med tanke på det famøse hus på Jagtvej 69 kommer mange til at tænke på piercede venstrefløjsaktivister, hvis man siger ”ungdomshuset”. En af undertegnedes venner spurgte sågar, om de mon tog dankort, eller om det mon var ”for kapitalistisk?” første gang, han var på besøg i Odenses ungdomshus.

Og ja, det gør de. Og der er (næsten) ingen med dreadlocks og sjovt tøj. Derimod har de en utroligt hyggelig café, der serverer særdeles SU-venlig mad.

Det er således muligt hver dag mellem 18-21 at købe Dagens Ret eller en burger med sprøde kartoffelbåde for sølle 35 kr. Morgenmad, frokost, kage og drikkelse fås også til utroligt favorable priser, og er både pengepungen og maven tom er Ungdomshusets Café i Nørregade 69 et oplagt sted at svinge forbi. Læs mere på: http://www.ungdomshusetodense.dk.

WALK-IN SALSA

Har du en lille latinosmølf i maven, eller er du håbløs på dansegulvet i nattelivet?

Du har nu mulighed for at gøre noget ved det! Hver mandag er der såkaldt Walk-In Salsa på Kulturmaskinen kl. 21-23. Her kan du få lov at vugge hofterne og lære lidt om teknikken bag dansen til en flad 20’er. Arrangøren er Internationalt Hus og de latinamerikanske rytmer kan forefindes på adressen Farvergården 7.

STUDIESTUEN

I Nedergade 12 ligger en lille, hyggelig oase. Gamle møbler, et verdenskort på væggen og kaffe på kanden indbyder til ro, fordybelse eller en rask faglig diskussion. Her er også mulighed for at købe billige studiebøger. Det selvkørende sted er drevet af frivillige studerende, der følte, at Odense manglede et sted, hvor man under hyggelige og uformelle rammer kan fordybe sig i læsning – eller blot drikke en kop kaffe med sine medstuderende og vende verdenssituationen. Spænder overspringshandlingerne derhjemme ben for læsning er StudieStuen således et oplagt sted at slå sine faglige folder. Læs mere på http://www.facebook.com/ StudieStuen.

23

30. marts: IntRpol-arrangement med John J. Mearsheimer 12. april: Generalforsamling i SiO 8. april: Politologen arrangerer Pubcrawl 16.-25. april: SILBA-tur til Hviderusland og Ukraine 5. maj: SiO-møde 2. juni: Eventyrløbet. Kontakt ana.michelsen@gmail.com, hvis du vil træne med dine medstuderende.

26.juni-3. juli: Deltag i statskundskabslejren på Roskilde Festival!

Meld dig til på FB via STATENs side.

Se flere billeder fra Sam.Fak.-festen på STATENs FB-side!

Husk: meld dig ind SiO