STATEN Vinter 2010

TATEN

Årgang 12 Vinter 2010

Nyheder, debat og info for studerende og ansatte.

Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

KOM, LAD OS HYGGE OS! I DETTE BLAD : Knuds Korner + Hyggeforskning + Pia Kjærsgaard m.m

3

Kom, lad os hygge os!

LEDER

”Det’ jul, det cool, det’ nu man hygger sig bedst…”. Sådan lyder det velkendte budskab, når kalenderen endnu engang rammer december, og tonerne af MC Einars famøse juleklassiker tordner ud af højtalerne. Netop det dér med at hygge sig har vi på STATEN studset lidt over. Hvad er det egentlig lige for noget, det der hygge – og kan man hygge sig godt, bedre og bedst? Vi har sat spørgsmålstegn ved selve begrebet hygge og har fået fat i Danmarks eneste antropolog, der forsker inden for området. Vi har kontaktet selveste Pia Kjærsgaard for at få opklaret, hvad danskhedens ukronede dronning betegner som hyggeligt, og vi har forsøgt at komme med bud på, hvordan du kan integrere julehyggen i den travle eksamenslæsning.

Hygger vi os så virkelig bedst i julen, som MC Einar påstår? For nogle mennesker er det netop i julen, de bliver opmærksomme på, hvad det er, de ikke har, og som resultat af dette hygger de sig slet ikke – tværtimod.

I denne udgave af STATEN inspirerer Frelsens Hær os til at finde overskuddet frem og hjælpe med at gøre andre menneskers jul lidt mere cool.

Vi vender fluks blikket indad igen og kigger på vores eget studie, hvor der har været anledning nok til at hygge sig. Der har været FUS-julefrokost, hvor folk hyggede sig med snaps og en svingom, der har været SIO’s Torsdagscafé, hvor folk hyggede sig over en øl og et spil bordfodbold, og der har været NATOkonferencen, hvor alle hyggede sig med gratis glæder i form af mad og lidt international indsigt.

Vi tror nu ikke på, at hyggen er betinget af julen, men derimod af de mennesker, der udgør ens hverdag. Med mindre disse mennesker er nisser, så er der heldigvis udsigt til masser af hygge, både efter jul, helt til påsken og resten af året.

Med disse vise ord vil vi ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår.

Jeres hengivne redaktører, Lea Outzen og Tina Vestergaard

4

Knuds Korner I opgangen til min lejlighed står en stol

Af: Knud Hvilsted

… Ikke en hvilken som helst stol. En hvid og helt sikkert skrøbelig stol. Det er ikke sådan en stol, man får lyst til at sætte sig på. Stolen har tynde metalstænger, hvidmalede tynde træplader, og den er så lav, at knæene næppe kan gøre andet end stå op i luften, hvis man gør sig den anstrengelse at sætte sig på den.

Stolen ville egne sig til et teselskab med dukker og bamser. I en have med en pige med blondt hår og fletninger, løbende omkring i ungdommelig salig lykke.

Hvad ved jeg egentlig om denne stol? Jeg ved, at den har stået der i lang tid. Dens formål er tydeligvis ikke det, man skulle tro. Man kan ikke sætte sig på den.

Ikke der, hvor den står. Og til hvilket formål skulle man også det?

Den står mellem to lejligheder. Helt alene. Mellem første og anden sal. De eneste venner i nærheden er to udhulede sten i vindueskarmen i etagen over dem.

Sådan nogle man kan sætte fyrfadslys i. Stolen har altså intet øremærket formål, andet end at den bare står der.

Og hvor har jeg undret mig mange gange over dens skæbne. Hvor kommer den fra? Hvorfor står den lige der? Bliver den fjernet en dag? Er der nogen, der har glemt den? Bør man gøre noget? Bør man sætte en seddel op?

Men nu ved jeg, hvem der har stillet den der!

En dag gik det op for mig. Jeg fik besøg af en. En af dem med mindre hjerne end dens modsatte køn. En af dem, der føder børn og alligevel lever længere. En af dem, man hverken kan leve med eller uden. En af dem, der bliver lavet film og blade om. I alle mulige genrer. Og stillinger. Og stilarter. Men også dem, der sidder overalt nu. I saglige tv-udsendelser. På institutioner. I både finanssektoren og industrien. De er overalt.

Da min mor så gik – så slog det mig. Ja for pokker!

Det er sgu da en kvinde, der har stillet den der. Hvem ellers? Det er fandme en kvinde. Hvem ellers skulle have stillet den der. Hvem ellers skulle have stillet sto-

len dér. Lige netop dér.

Og nu faldt alt på plads. Det er sgu da fordi, det er skide hyggeligt. Det er ligesom med julen. Der står kravlenisser, julestjerner, glimmer og guirlander overalt. Det er alt sammen formålsløst. Det er ineffektivt, besværligt, ressourceskrævende. Grimt. Det tror meget om sig selv. Men det bliver dyrket i talrige mængder. Små formålsløse genstande. Det er overalt.

Uden kvinder ville butikker som Søstrene Grene og Tiger ikke eksistere. Uden kvinder ville de lange kurverækker i Netto og Fakta med ubestemmeligt meget nips, i uoverskuelige forvirrende priser, aldrig eksistere.

Men for det skylder vi dem en tak. Takket været kvinder kører hjulene rundt. Takket været kvinder er flere hundrede millioner mennesker verden over løftet ud af dyb hjerteskærende fattigdom. Kvinderne trækker med deres storforbrug af hygge produktionen op i ulande, hvor kun de færreste danske lønmodtagere vil kunne konkurrere med timelønnen. Kun fængsler og beskyttede værksteder formår at arbejde til sådanne takster. Men der sidder ikke nok i fængsel i Danmark.

Der sidder ikke nok på de beskyttede værksteder.

Behovet er umætteligt. Kun flere hundrede af millioner kan sy, lime og hamre nips sammen i sådan et tempo, at efterspørgselen på hygge og al dens materie kan nå at dække kvindernes behov.

Hvad ville verden være uden kvinder? Effektiv – cut to the bone – kedelig. Uhyggelig.

På vegne af menneskeheden. Tak.

Knuds mor kan godt li’ at sylte. En egenskab kun de færreste kvinder besidder i dag.

Desværre.

5

”Det er bevist at mad, kærlighed, sex og bestemte slags narkotiske stoffer, som f.eks. kokain og speed, og også fysisk aktivitet, gør dig gladere,” ifølge professor i neurobiologi på Rigshospitalet, Gitte Moos Knudsen.

Da jeg ingen forstand har på andet end mad, så vil jeg endnu engang dedikere et par ord til en god opskrift, som skal laves af kærlighed. Den er også sexet, ligesom den gør dig høj af fryd. Samtidigt tvinger den dig også ud i fysisk aktivitet grundet dens stygge kalorieindhold.

Du skal bruge: 250 ml sexet fed fløde 100 gram fræk mørk chokolade En tynd lystig vaniljestang En erotisk buttet appelsin

Fremgangsmåde: Hæld fløden op i en gryde • Varm hende op • Ligeså snart hun begynder at koge, så smider du straks chokoladen i. Chokoladen har du selvfølgelig nænsomt brækket i små lækre mundrette stykker inden da • Når chokoladen er kommet i kog skruer du ned for varmen • Du hælder herefter vaniljen og revet appelsinskal i og blander rundt • Stil moussen på køl i mindst 4 timer.

Når moussen skal serveres, så pisker du den med en elpisker, så den bliver mere luftig.

Du kan med fordel servere den med kold vaniljeis eller andet lækkert tilbehør.

Er du herrefræk, så køber du en god mørk chokolade.

Lidl sælger et mærke, der hedder Ecuador, mens Aldi har en, der hedder Moser Roth. De er billige og roste.

Du køber også gerne en økologisk appelsin.

6

STATEment

Af: Levi Giversen

Elsebeth og Frank Jakshøj er ledere af Frelsens Hærs arbejde i Odense. De har i år valgt at udvide viften af juletilbud i forhold til sidste år. Derfor håber de på hjælp fra frivillige.

Inden julefreden sænker sig over Frelsens Hær på Peder Skrams Vej, håber hæren at have hjulpet over 500 økonomisk betrængte familier. Ikke ud af fattigdom. De er ikke urealistiske. Men med hjælp til juleglæde. Det sker med gavekort, sponsorgaver og billetter til OB. ”Udover fodboldbilletter får vi marcipan og chokolade til uddeling fra Odense Marcipan”, fortæller Elsebeth, der forventer flere end sidste års godt 700 ansøgninger om julehjælp.

Brug for ”raslere”

For at finansiere den velgørende indsats står Frelsens Hær i Odense bag en indsamling på gågaden, i latinerkvarteret og ved H. C. Andersens julemarked.

Prisen på juleglæde er 260.000 kroner i Odense. Så indsamlingen er afgørende. ”Vi kan godt bruge hjælp til at rasle penge ind”, erklærer Frank, der selv står på strøget hver dag i uge 50. ”Foreløbigt har vi modtaget 500 ansøgninger og cirka 60.000 kroner”, så vi mangler 200.000 oplyser han.

Hjælp Frelsens Hær med at hjælpe

Juleaften

Et af hærens nye tilbud i Odense er juleaften for ensomme. Samtidig er julefesten et tilbud til eksempelvis enlige og ældre, der ikke er kommet i betragtning til julehjælp.

Det bliver en rigtig traditionsrig juleaften med flæskesteg, godter og dans om juletræet. Et tilbud Frelsens Hær også efterlyser frivillige til. ”Vi behøver både værter og hjælp til underholdning.

Så hvis nogen kan hjælpe med musik og lege, er vi taknemlige”, smiler Elsebeth.

Familiearbejde

Selvom julen er en stor satsning for Frelsens Hær, slutter hjælpen ikke til nytår. Når der formidles billetter til byens fodboldhold, skyldes det således, at fattigdom ikke er sæsonbetinget. Har man ikke råd til jul, har man heller ikke råd til fornøjelser resten af året.

I erkendelse af, at mange familiers problemer er komplekse, har Frelsen Hær i Odense for godt et år siden ansat en familiekonsulent. Han tilbyder blandt andet rådgivning og hjælp ved henvendelser til myndigheder, ligesom han står bag et ugentligt ”familieværksted”, der er en selvhjælpsgruppe for familier. ”Det benytter cirka syv familier sig i øjeblikket af, hvilket vil sige 25-35 deltagere”, fortæller Elsebeth.

Foreløbigt er hun dog taknemlig, hvis nogen vil give en håndsrækning i julen.

Frivillige hjælpere kan kontakte Frelsens Hær i Odense på tlf.: 66 12 23 79 og mail: odense@fhmail.dk. Mere info. på: www.fh-odense.dk

Familiekonsulent Daniel Bjerregaard (tv.) og Frelsens Hærs ledere Elsebeth og Frank Jakshøj formidler juleglæde og langtidsholdbar hjælp i Odense. (Foto: Bent Dahl Jensen)

7

Fortællingen om julemanden Af: Marie Bonde Larsen

Julemand, Skt. Nicolaus, Sinterklaas, Santa Claus, Father Christmas, Weihnachtsmann, Babbo Natale – julemanden har mange navne, men alle dækker de over en mand, som hver jul kommer med gaver til børn. Han har sikkert også givet en til dig engang… Så læn dig tilbage og lad mig fortælle dig om dit barndoms gavegiver: Julemanden!

Der var engang…

Der var en gang i 300-tallet en biskop i den tyrkiske by Myra (Nu: Demra). Biskoppen hed Nikolaus, og han blev kendt for sin godhed. Blandt myterne fortælles det, at en gammel købmand var gået fallit og måtte sælge sine tre døtre til det lokale bordel. Da Nikolaus hørte om dette, sneg han sig tre nætter i træk hen til huset og kastede en pose med penge ind gennem vinduet (eller skorstenen hævder nogle). På den måde reddede Nikolaus pigerne fra prostitution.

Nikolaus blev efter sin død udnævnt til helgen i den katolske kirke og blev til Skt. Nikolaus! Han blev helgen for børn og fiskere og på hans helgendag den 6. december fik de artige børn en gave.

Amerikanisering

Skt. Nikolaus blev en populær helgen (hvem kan ikke lide en mand, der giver gaver?) og blev udbredt i Europa og Rusland. I Holland fik han en følgesvend kaldet Zwarte Piet, som er en sort mand, der giver ris til de uartige børn.

Da hollænderne emigrerede til USA tog de Skt. Niko-

laus med sig. En amerikansk forfatter digtede lidt videre og ændrede navnet til Santa Claus, gav ham rensdyr og placerede ham på Nordpolen.

Som mange nok ved, tog Coca-Cola i 1930 helgenen til sig, da de ville udbrede deres forbrugergruppe til også at omfatte børn. I deres reklamer blev julemanden fremstillet i en familievenlig udgave med rødt og hvidt tøj.

Hvor bor Julemanden?

Julemanden har flere officielle adresser, som børn kan skrive til og få et personligt svar fra, bl.a. Alaska, Finland og Grønland. Julemandens adresser er ligefrem blevet turistattraktioner, som varetages af turistkontorer og finansieres af staten – i f.eks. Grønland får julemanden årligt 1 mio. kr. gennem Finansloven. I Finland har man endda et Santa Tivoli og et postkontor med udvidede åbningstider om sommeren og i december.

Flere lande hævder, at Julemanden bor hos dem. Senest har Rusland meldt sig ind i kampen, og Canada har optrappet kampen ved at udnævne Julemanden til canadisk statsborger.

Svenske ingeniører regnede i 2007 frem til, at Julemanden måtte bo i Kirgisistan og flyve mod jordens rotation, hvis han skulle nå at dele gaver ud til alle børn. Det var et policy window for Kirgisistan, som efterfølgende hævdede, at Julemanden boede hos dem!

På baggrund af denne højpolitiske situation har flere idealister dog foreslået et kompromis: Sydpolen, da det er neutral grund – men det afvises fra alle sider.

Julemandens adresse Som flere julekalendere i dansk TV har bevist, kommer Julemanden fra Grønland, og skulle du have lyst til at sende ham en ønskeliste, kan du skrive til følgende adresse:

Julemanden

2412 Nuuk

Grønland.

God jul!

8

Hyggeforskning

Af: Tina Vestergaard

Ordet er fast inventar i vores dagligdag. Det bliver brugt om mange ting og i mange situationer. Ordet er hygge. Hygge er et begreb, der er så integreret en del af danskernes vokabular, at vi sjældent tænker over, hvad det egentlig betyder – hvad er hygge egentlig for en størrelse? STATEN har været på jagt efter en mere videnskabelig definition af begrebet, men trods hyggens dominerende plads i det danske samfund har fænomenet været genstand for forbavsende lidt opmærksomhed fra den akademiske verden. Vi skulle heldigvis ikke lede længe, da vi på Syddansk Universitet er så privilegerede, at stedets egen antropolog Jeppe Trolle Linnet er en af de få, der har taget det danske varemærke hygge under forskerluppen.

Hyggeforskeren

Det lyder lidt fjollet – hyggeforskeren. Og det er egentlig også det, der er meningen, når Jeppe Trolle Linnet i sjov bliver omtalt som hyggeforsker. Selve forskningen er dog alt andet end fjollet, og hyggen er et område inden for antropologien, der er ligeså relevant at studere, som forskellige stammekulturer i Afrika. ”Hyggen er jo en kultur i det danske samfund, der er central for vores måde at forstå os selv på. Det er en identitetsmarkør”, forklarer Jeppe Trolle Linnet.

Han undrer sig over, hvorfor hyggen ikke har fået mere videnskabelig opmærksomhed, end den har.

Han forklarer dog, at det kan have noget at gøre med, at der blandt danske antropologer ikke er lige så stor tradition for at vende forskningen indad og kigge på vores eget samfunds fænomener. Desuden nævner han også den mulighed, at andre forskere kan være bange for at håndtere ”hygge” som et forskningsprojekt på grund af førstnævnte bemærkning: at blive omtalt som ”hyggeforskeren” – en betegnelse, Jeppe Trolle Linnet har oplevet mange gange. ”Det kan godt lyde som et useriøst foretagende”, forklarer han.

Det daglige frikvarter

Med hyggeforskningen har det for Jeppe Trolle Linnet

været nødvendigt at begynde nærmest fra scratch, da litteraturen om begrebet hygge var yderst beskedent. Han begyndte med at kigge på, hvordan ordet optrådte i interviews. Han undersøgte både på den diskursive side af fænomenet (hvordan optræder ordet ”hygge” i forskellige sammenhænge, red.) og den praktiske (hvad gør folk så, når de hygger sig?, red.).

Internettet, og i særdeleshed Google, viste sig også at være et nyttigt redskab, når brugen af ordet skulle observeres: ”Når først man åbner sig for det, så er begrebet overalt. Nu hører jeg sjældent noget om hygge, jeg ikke har hørt før – jeg har så at sige opnået en kvalitativ mætning i min fortolkning af fænomenet”.

Når Jeppe Trolle Linnet skal definere begrebet hygge ud fra hans forskningsresultater, betegner han det som ”umiddelbart samvær med andre mennesker. Man kan være spontan og tryg i samværet og samværet er ikke målorienteret – det har en værdi i sig selv. Den fysiske setting er afslappet. Hyggen er en pause, et slags frikvarter i forhold til andre mere krævende opgaver. Det er ikke intenst, og du anstrenger dig ikke.

Hyggen er desuden meget lighedsorienteret – der er ikke nogle, der dominerer samværet og er vigtigerfor stemningen end andre”.

Sport, sex, lækkerhed og luksus

Når samtalen bevæger sig ind på det modsatte af hygge, er det ikke nødvendigvis negative ting, for eksempel forskellige former for intensitet, forklarer Jeppe Trolle Linnet: ”Det kan være hårdt arbejde og stress, det kan være det at føle sig udfordret af andre mennesker. Det kan også være følelsen af at være udsat for kritik og forskellige fysiske rammer, som ikke tillader én at slappe af. Det kan også være ting, som man oplever som positive, men alligevel intense, f.eks. sport, sex, lækkerhed og luksus”.

Jeppe Trolle Linnet uddyber, at luksus-verdenen generelt ikke associerer med begrebet ”hygge”: ”Hygge er netop funderet i, at det ikke kræver en ydre iscenesættelse. Den iscenesættelse er jo i høj grad en del af luksusverdenen, idet den er overfladisk og søger at signalere, at man gør noget ud af at præsentere sig selv i forhold til de ydre rammer. Med luksus melder

9

akademisering af det danske varemærke man sig ind i en konkurrence om status, med hyggen melder man sig ud”.

Konfliktfri spontanitet

Den skandinaviske hyggekultur fordrer dog ikke mangfoldighed i særlig høj grad. I de nordiske lande er der en tendens til at have svært ved at acceptere forskellighed. Jeppe Trolle Linnet forklarer: ”I hyggen er der ikke plads til konflikt, udfordring og alt for store forskelle mellem folk. Når folk skal hygge sig, undgår de helst emner, der kan splitte. Det kan være politik, religion osv. Det resulterer også i en fragmentering i samfundet, hvor vi ikke er så gode til at blande os”.

Jeppe Trolle Linnet kommer også ind på det paradoks, der er i begrebet hygge: ”Man kan vel godt kalde hyggen for konfliktfri spontanitet. Det er lidt et paradoks, for hyggen bliver forbundet med noget, der er spontant og ligetil, det lægger så at sige afstand til det ritualiserede, men samtidig hæver det siger over det konfliktfyldte og rå”.

holder hinanden nede og tillader ikke hinanden at stræbe. Det er jo en grundlæggende forskel på dansk og amerikansk kultur. I USA er det helt okay at ytre, at de har det som mål, at nå noget væsentligt andet end det, de har i dag. Det ville man aldrig acceptere på samme måde i Danmark. Her giver kulturelle værdier som ’hygge’ og ’indre lykke’ nærmest en generel tilladelse til at vende sig væk fra ydre standarder for, hvordan man bør fremstå og hvad man bør stræbe efter, og i stedet søge det subjektive”.

Ingen Berlusconi i hyggens højborg

Afslutningsvis kommer Jeppe Trolle Linnet ind på nogle af de positive og negative konsekvenser, hyggens udbredelse har for vores samfund. Han mener, at hyggen har et antitotalitært element i sig, da ”der aldrig ville kunne opstå en Berlusconi-figur i det danske samfund. Dertil er hyggen for forbundet til janteloven – og til humor! Der udspiller sig tit en uhøjtidelig humor i hyggeligt samvær, som særligt kommer til udtryk, hvis folk bliver lidt for smarte – så bliver de hurtigt pillet ned igen på en varm, let og ironisk måde, og det forventes, at vedkommende kan køre med på tonen gennem selvironi”.

Desuden mener Jeppe Trolle Linnet også, at hyggens værdier er helt grundlæggende, hvis man er tilhænger af velfærdsstaten. Man er skeptisk over for luksusforbrug og ser helst, at folk er ligestillede – der er ikke nogen, der er bedre end andre.

Der er selvfølgelig også bagsiden af medaljen, som udspringer af de ovenstående eksempler, nemlig småborgerligheden. ”Man tager ikke konflikterne,

FAKTA:

Jeppe Trolle Linnet er antropolog og har sin daglige gang på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet. Han håber på at få udgivet en bog, der vil blive en samling af al hans forskning omkring hygge.

WHY NATO?

10

Af: Camilla Green

D. 29. november 2010 kl. 10:00 summede undervisningslokale U100 på Syddansk Universitet af mange forventningsfulde stemmer. En masse studerende og andre interesserede var mødt op for at deltage i IntRpol og Samfundsbliks NATO-konference. Denne konference var blevet stablet på benene i samarbejde med Jens Ringsmose og Sten Rynning, og det var lykkedes at tiltrække nogle af de mest kompetente NATO-eksperter, der findes, til konferencen, så der var lagt op til det helt store.

Selve omdrejningspunktet for denne konference var det netop afsluttede NATO-topmøde, der fandt sted i Lissabon fra d. 19. til d. 20. november dette år. Dagsordenen for dette møde var blandt andet Afghanistan, Rusland, missilforsvar og et nyt strategikoncept.

Alle disse fire emner blev berørt i større eller mindre grad på konferencen.

Trods lidt problemer med forsinkede paneldeltagere på grund af de snedækkede veje, nåede alle frem til konferencen og kunne deltage i de planlagte debatter. Programmet var inddelt i tre paneldebatter, hvert med forskelligt emne, og en særlig præsentation af NATO’s viceassisterende generaldirektør, Jamie Shea, der til daglig arbejder tæt sammen med den danske NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.

Det første panel bestod af Adrian Hyde-Price, professor på University of Bath, Jens Ringsmose ved Syddansk Universitet, Trine Flockhart, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Lars Bo Møller fra udenrigsministeriet. Disse fire paneldeltagere skulle diskutere NATOs politiske transformation og internationale orden. Det nye strategiske koncept blev berørt og det var tydeligt, at der var delte meninger om succesen af dette.

Efter en lang frokostpause med en lækker anretning ankom konferencens hovedperson, NATO’s Jamie Shea. Efter en kort intro og præsentation af organisationen NATO i dag og det nye strategiske koncept, gik eksaminationen i gang, og der blev stillet kritiske spørgsmål af eksamenspanelet. Jamie Shea bestod denne eksamination og fik tildelt karakteren A minus.

Efterfølgende var det muligt at stille spørgsmål til den assisterende generaldirektør, der gladelig svarede på alle spørgsmål.

Det andet panel bestod af Sven Biscop, professor fra Egmont i Bruxelles, Sten Rynning, professor ved Syddansk Universitet og Niels Henrik Hedegaard, forsvarsrådgiver i den danske NATO-delegation. Disse tre herrer skulle diskutere det institutionelle miljø, NATO, EU, FN og the comprehensive apporach. Sven Biscop deltog som den eneste reelle NATO-kritiske paneldeltager, hvorimod Sten Rynning og Niels Henrik Hedegaard begge er tilhængere af NATO og et samarbejde med de andre nævnte organisationer. Efterfølgende var det muligt at stille spørgsmål til paneldeltagerne.

Det tredje og sidste panel bestod af Theo Farrell, professor ved King’s College i London, Klaus Wittmann, brigadegeneral og Thierry Legendre fra det danske forsvarsministerium. Den sidste paneldebat omhandlede militære forandringer i NATO, og også her var det muligt for tilhørende at deltage aktivt i debatten efter en kort præsentation fra hver paneldeltager.

Nogle af de hovedoverskrifter, man efterfølgende kan sætte på denne konference, er i høj grad hvilken rolle NATO har spillet og skal spille i fremtiden i det internationale samfund. Denne debat kom op mange gange og blev nævnt i mange sammenhænge, men som overskriften også antyder, Why NATO? Det var netop dét, denne konference forsøgte at finde svar på.

Assisterende Generalsekretær Jamie Shea

11

Kort om NATO: Reception

*

*

*

*

NATO er en organisation for poli tisk og militĂŚrt samarbejde mel lem de nordatlantiske lande.

Den blev grundlagt i 1949 med oprindeligt 12 medlemslande – og med USA, Storbritannien og Frank rig som de dominerende magter.

Der er i dag 28 medlemslande i NATO. NATO var blandt andet aktiv under Balkan-krigene og er stadig aktiv i krigen mod terror i Afghanistan.

Interesserede tillyttere

Folderen

Sten Rynning i panelet

12SYDDANSKE

Samfundsfaglig hygge i gennemsigten Af: Lea Outzen

Raflebægre, musik, grin, bordfodboldturnering og hygge.

Torsdagscaféen udspillede sig i den grad vellykket.

Ved middagstid torsdag d. 18. november gik en håndfuld statskundskabsstuderende, med SiO som organisator, i gang med at forvandle Gennemsigten til fyraftenscafé. Der blev i den grad skruet op for hyggebarometeret, og et par timer efter begyndte de første studerende at komme dryssende og der blev langsomt, men sikkert, langet flere og flere øl, ciders og chips over bardisken.

På dette tidspunkt var der med stort besvær blevet bugseret to bordfodboldborde ned i Gennemsigten, der skulle danne rammen om eftermiddagens bordfodboldturnering. Bag baren var der mulighed for tilmelding, og det var noget, der blev udnyttet. Der blev hurtigt skrevet en masse mere eller mindre kreative holdnavne på tilmeldingslisten – heriblandt Klassisk Realisme I.F., Tjekiske Tjisk, Team Taleban m.fl. – og turneringen startede langsomt op.

Undervejs i turneringen var der vilde glædesudbrud og ditto vredesudbrud, overraskende resultater, knuste drømme og drama nok til at konkurrere med en parceremoni på Paradise Hotel.

Efter en større rundspørge er det stadig ikke lykkedes at finde frem til navnene på de endelige og dygtige vindere – måske nogle kan hjælpe her? Skriv det gerne på STATENs facebook-side!

I takt med at stemningen blev mere og mere munter i baren, sænkede mørket sig uden for. Det betød, at det nu var muligt at skrue lidt mere op for musikkens volumen og bas, da de stakkels professorer, der ellers ville blive generet af Coco Jambo, Waka Waka, Summer Of ’69 og andre herlige titler, så småt havde forladt deres små grå kontorer. Fyrfadslysene, der var placeret rundt omkring på bordene, kom til sin ret og skabte et fint intimt skær for dem, der var gået i krig med Bezzerwizzer, Kalaha og Ludo. For nok var hygge i højsædet, men det var overordentligt svært at komme uden om de samfundsfaglige studerendes voldsomme konkurrencegen. Der blev gået til makro-

13

nerne og jublet i vilden sky ved sejr – og taberne undgik sjældent at få en kærlig, omend hånlig bemærkning med på vejen.

Et af arrangementets højdepunkter var, da et par søde repræsentanter af forelæserne fra Institut for Statskundskab kom forbi med lidt hånd- og pindemadder til de sultne studerende, der trængte til fornyet energi efter de hårde strabadser forbundet med den hårde konkurrence. Det var en virkelig fin gestus, og den blev i den grad taget imod med kyshånd fra de fremmødte. Der skal derfor lyde et stort TAK til bagmændene bag dette initiativ!

Det blev bemærket, at langt de fleste fremmødte til Torsdagscaféen var statskundskabsstuderende, og man kan derfor til næste gang have lov at håbe, at endnu flere studerende får øjnene op for, hvor hyggeligt et arrangement, de går glip af, hvis de vælger ikke at møde op. Dette gælder især de øvrige studerende på det samfundsvidenskabelige fakultet.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig eftermiddag og aften, der bød på kolde øl og spil i lange baner sammen med medstuderende – STATEN ser allerede frem til næste gang, dette arrangement løber af stablen!

14

Pia Kjærsgaard

Af: Elisa Franck

Frontløberen i korstoget mod fremmede farer eller en kulturel Holger Danske, der vågner op til dåd, når de danske værdier er truet. Snæversynet hjemmehjælper eller et af de stærkeste symboler på danskhed i dette land. En politisk populist eller standhaftig tinsoldat i et parlamentarisk landskab uden fyrtårne. Meningerne er mange – og stærke – om Pia Kjærsgaard. STATEN har spurgt en af Danmarks mest kontroversielle politikere om noget yderst ukontroversielt. Den danske hygge. Og det' blev fa'me hyggeligt.

Hvis man googler "Dansk Folkeparti+danskhed" kommer der på rekordtid 11.200 resultater frem.

"Dansk Folkeparti har erobret danskheden".

"DF tager danskheden seriøst". Danskhed er et hyppigt benyttet begreb i partiet, og for partileder Pia Kjærsgaard hænger danskhed og hygge uadskilleligt sammen. Og hendes opfattelse af danskhed afviger ikke meget fra den gængse opfattelse: "Det er sådan, at hygge er noget typisk dansk.

Man kan jo ikke videre oversætte det, for selv om man kan sige cosy på engelsk, dækker det vist ikke helt. Jeg forstår hygge som en ro og en glæde ved øjeblikket".

Årstiderne har skylden

Hygge-begrebet opfattes som noget særegent for den

danske kultur. Eksemplificeret ved en vamset sweater, en ostemad, Trivial Pursuit og ligegyldigt tv, mens regnen siler ned udenfor. Men hvorfor er det lige, at vi er så tossede med at hygge os i Danmark? Pia Kjærsgaards gæt: "Jeg tror, det har noget med vores årstider at gøre. At vi om vinteren hygger os meget inden døre med at læse bøger, spille spil og ofte er sammen på en afslappende måde. Når det er

forår, mærker vi alt spire og gro, og det giver også grobund for hygge. Om sommeren tager vi til stranden eller sidder i haven. Og så efteråret, hvor det er dejligt med en hyggelig gåtur i skolen og opleve de smukke farver. Så jeg tror, at hyggen har noget med de skiftende årstider at gøre".

Konfliktsøgende hyggemor

Som du kan læse i artiklen om hyggeforskning her i bladet, kan man karakterisere begrebet hygge ved en social situation, hvor man undgår konflikter og diskussioner om eksempelvis politik. Pia Kjærsgaard er ellers ikke en person, der er kendt for sit manglende mod eller manglende lyst til at diskutere følsomme emner eller konfrontere modstandere. Dette har for eksempel udmøntet sig i flere injuriesager, hvor blandt andre forfatteren Jan Sonnergaard er blevet hevet i retten for at kalde Pia Kjærsgaard landsforræder.

Et mærkat, politikeren bestemt ikke ønskede at have siddende på sig. Sonnergaard blev dog frikendt i 2001, da dommeren mente, at friheden må og skal være stor i udtalelserne i den politiske debat.

"... uden at vi behøver være venner"

Hvis hygge er så pokkers dansk, kunne al dette hyggeri måske være et udtryk for, at danskerne er et folkefærd, der i sin grundform er konfliktsky. Men det mener DF's formand ikke: "Jeg synes nu sagtens, at man kan hygge sig med at diskutere politik. For er virkeligheden ikke også, at vi kan diskutere alting, uden at vi behøver at blive venner. Jeg mener bestemt ikke, at danskerne er konfliktsky", siger Pia Kjærsgaard og forsvarer det folkefærd og den kultur, hun elsker så højt.

- En hyggens vogter

"Vi så under Muhammed-krisen, at vi står sammen og ikke var bange for konflikten. Skal jeg gå længere tilbage, så gjorde det samme sig gældende under Anden Verdenskrig".

Hyggen, en truet art

For Pia Kjærsgaard er dette sammenhold også centralt i forhold til at holde den danske hygge beskyttet mod fremmed indflydelse. Hyggen kan nemlig, ifølge hende, ikke være i fred længere.

Globalisering og multikulturalisme er fjenderne, der søger at nedslagte begrebet "hygge". Pia Kjærsgaard siger: "Der er ikke nogen som helst tvivl om, at danske værdier, herunder hygge, er under gevaldigt pres".

Hvordan denne trussel mod danskheden skal bekæmpes forklarer hun ikke så udførligt. Men grundopskriften er for lederen af et af landets mest magtfulde partier klar. Ligesom ved Muhammed-krisen og under tyskernes besættelse af Danmark: "Vi må lægge endnu mere vægt på sammenholdet og fællesskabet".

15

Georgien 16

Af: Lea Outzen

Tag et par og tyve unge studerende med pakkede kufferter, uforudsete forhindringer, et fly mod Georgien, et spændende og tætpakket rejseprogram – og bland.

Resultatet: et interessant indblik i en tidligere Sovjetrepubliks håndsrækning mod Vesten og kamp for at styrke det spæde demokrati.

Første søndag i efterårsferien. En flok studerende mødes umanerligt tidligt i Kastrup Lufthavn med kufferter, spændte og forventningsfulde efter at finde ud af, hvad der er i vente i Georgien. De fleste af havde dog på fornemmelsen, at nærmest alt kunne ske. Inden afrejse var der nemlig også afsat tre dage til nabolandet Azerbaijan, men grundet pludselige ændringer i landets visumregler var det ganske kort inden afrejse ikke muligt at opnå indrejsetilladelse. Et signal om, at den region, vi skulle besøge, kunne byde på lidt af hvert.

Georgien er en demokratisk republik i det vestlige Kaukasus, og er derfor en smeltedigel af kulturer, da der er kulturstrømninger fra både Europa, Mellemøsten og Asien. Rent politisk har den siddende georgiske regering udtrykt et stærkt ønske om i fremtiden at blive optaget i NATO og også gerne EU – ambitiøse mål, hvor særligt sidstnævnte synes relativt usandsynligt.

Nogle lokale kontakter tager hjerteligt imod os i lufthavnen og leder os hen mod to minibusser, der kører os til Tbilisi Hostel – vores base i Georgien de næste seks dage. Undertegnede indrømmer gerne, at der var lidt betænkeligheder, da minibusserne, et godt stykke efter midnat, med småbesvær tøffer ind på en bumlet og meget lidt asfalteret vej i det armenske kvarter lidt uden for centrum af hovedstaden Tbilisi. Første indtryk af kvarteret er, at det er mere fattigt og tilbagestående end forventet – ser hele byen mon sådan ud?

Næste morgen traver hele gruppen mod det lokale marked for at købe mad og frugt. De lokale møder os

med overvældende velvilje og kommunikationen med fagter og simple engelske gloser går uden det store besvær. En særlig god ”madven” på turen bliver den lokale spise kaldet Kupdari, der er traditionelt georgisk fladbrød, hvori der er en blanding af uspecificeret hakket kød, spinat og aubergine. Yderst delikat og nærende mellemmåltid! Ét stop med metroen fører os til centrum af Tbilisi, men man skulle næsten tro, det er en helt anden verden. Her er nyrenoverede ejendomsfacader, store biler – der for øvrigt kører relativt vanvittigt – og udsigt til præsident Saakashvilis nye slot af et præsidentpalads. Samtidig vrimler det med hårdtarbejdende håndværkere, der knokler for at restaurere endnu flere bygninger, så de tager sig godt ud.

På gaden går et virvar af forskellige kulturelle indtryk.

En ung kvinde i tårnhøje stiletter skrider rutineret hen over gadens skæve brosten, og man funderer i et øjeblik over, om man mon i virkeligheden befinder sig ved fashionable Avenue Montaigne i Paris. Bag ved hende følger en ældre kvinde med stok og lange traditionelle gevandter og et rynket ansigt, der vidner om et langt og begivenhedsrigt liv. En kontrast, der vil noget – og Tbilisi er i sandhed en kontrasternes hovedstad. Bevæger man sig bare en smule ud af byens sidegader er det ikke usandsynligt, at man mødes af høje, nedslidte etageejendomme med farverige gardiner og vinduer.

Første møde på turens program er en frokost med den danske konsul i landet, Esben Emborg. Herefter følger dage med en lang række interessante programpunkter, bl.a. et møde med unge politikere fra det georgiske regeringsparti, der illustrerede forskellen mellem det erfarne danske demokrati og det ligeledes spæde georgiske.

Lokale kontakter arrangerede og muliggjorde et besøg i en flygtningelejr uden for Tbilisi med interne flygtninge fra Georgien.

En stærk oplevelse, da man på stedet tydeligt mærker håbløsheden og det snærende ønske om en dag at kunne vende tilbage til det land, folket for år tilbage flygtede fra.

17

studietur til en ambitiøs østnation En anden stærk oplevelse var, da vi med politieskorte blev kørt mod grænsen til Sydossetien til et møde med de georgiske soldater. De mødte os i uniform og med fuld ammunition og vi fik besked på, at det var strengt forbudt at tage billeder af dem og deres materiel – en ordre, man ikke umiddelbart havde lyst til at sætte sig imod. Der var ikke meget at se, men bevidstheden om, at man stod på grænsen til georgisk land besat af russerne var allestedsnærværende.

Studieturen til Georgien var et unikt indblik i en tidligere Sovjetrepubliks forsøg på at tilkæmpe sig albuerum i den vestlige verdens demokratiklub. Det var en uge fyldt med spændende indtryk, stærke oplevelser og socialt sammenhold. Helt klart en oplevelse, de færreste af deltagerne ville have været foruden!

FAKTA: *

*

*

*

SILBA står for Support Initiative for Liberty and Democracy SILBA er en tværpolitisk ungdom sorganisation, der arbejder med fremme af demokrati og frihed i de tidligere sovjetrepublikker i Østeu ropa og Kaukasus.

Medlemsaktiviteterne tæller ung domsseminarer, træningskurser, studieture og officielt akkredi terede valgobservationer afholdt i de lande, foreningen arbejder i.

Ved et medlemskab kan man være med til at sætte fokus på de nye naboer i øst. Se hvordan på www.

SILBA.dk og på facebook under “Silba Danmark”

På denne vej lå det hostel, der dannede ramme om vores ophold i Tbilisi. Kun ganske få kilometer derfra tronede nyrestaurerede bygninger i hovedstadens centrum.

Etageejendom i en af Tbilisis sidegader

Hele flokken samlet foran det georgiske parlament

Uhumske hyggefilm

18

Af: Elisa Franck

Det er den tid på året, hvor man går ind til forelæsning i dagslys og kommer ud, når det er blevet nat. Den mørke tid, hvor luften netop befinder sig ved den temperatur, hvor man kan se sit eget åndedræt. Det hele er tungt.

Tunge bøger. Tungt åndedræt. Tunge øjenlåg. Netop i denne tid har man brug for rigtigt at hygge – og paradoksalt nok er det mest hyggelige at kaste sig under dynen og sætte en umanérligt uhyggelig film på afspilleren. STATEN anbefaler disse to sygeligt uhyggelige, men hyggelige film til vinter anno 2010:

El Orfanato (Børnehjemmet)

Denne spanske gyser, produceret af manden bag Pans Labyrint, får dig til at tøve et par år med at stoppe på p-pillerne, for du skal ved Gud ALDRIG have børn efter at have set denne film. Børn er syge i hovedet, går med mærkelige, hjemmesyede psykopat-masker og hvæser af dig, når du er på WC. Et forældrepar åbner et hjem for udviklingshæmmede i det børnehjem, hvor moderen selv voksede op. Ved åbningsreceptionen forsvinder deres adopterede, HIV-ramte søn Simón. Ingen har set Simón, der før sin forsvinden altid snakkede med sine usynlige venner. Usynlige venner, der nu pludselig prøver at fortælle, hvor Simón er forsvundet hen…

Uhyggelige børn? Tjek. Gammelt, stort børnehjem, der knager, selvom ingen bevæger sig? Tjek.

Et sindssygt plottwist, subtil, men tisse-i-bukserneskræmmende uhygge og ubarmhjertigt smuk scenografi? Tjek deluxe.

En anbefaling

The Shining (Ondskabens Hotel)

Du har hørt om den, haft en onkel, der har set den eller en hund, der godt gad se den, men ikke turde.

Det er Jack Nicholson i sin glansrolle som verdens mest ubehagelige ægtemand med hang til forladte hoteller oppe i bjergene uden telefonforbindelse, skrivemaskiner og brutale nedslagtninger af små piger. En rigtig hyggetrold. Den lille familie på tre skal passe et forladt hotel i vinterperioden, hvor far Johnny kan færdiggøre sin roman. Hotellet har en historie, der mildest talt er klammo-ella, og isolationen får ikke ligefrem det bedste frem i daddy ding dong, a.k.a. Jack Nicholson.

Uhyggelig farmand? Tjek. Gammelt, stort hotel, hvor det er umuligt at komme i kontakt med omverdenen? Tjek. Fantastisk Stanley Kubrick-instruktion, trehjulet cykel-kørende synsk dreng og filmblod i spandevis, der i glimt fosser ud mod seeren? Motherlovin’ tjek.

Men i det mindste har Jack Nicholson et lækkert smil…

En aften i snapsens tegn!

Af: Rebecca Fretté

Julen var over os meget tidligt i år, for at være helt præcis startede den på selveste J-dag. FUS havde lagt op til kreativ julehygge med pebernødder, brunkager, hjemmelavet pynt i alle afskygninger og en stor julefrokostbuffet. Hele 80 mennesker dukkede op til spisning, og det skortede ikke på mad – det skal tilføjes, at æggene og rejerne åbenbart var meget populære, for sultne gæster spejdede forgæves efter flere. Risalamande var der masser af, men ingen formåede at finde mandlen. For at gøre kort proces blev der på bedste statskundskabsmanér drukket om mandelgaven.

Kl. 20:59 kom julemanden ridende ind på sit rensdyr, eller rettere sagt: en lettere beruset FUS’er, der havde pyntet sig selv med gran og gevir. Med sig havde han gratis julebryg, som vist nok blev godt rystet, og gav startskuddet til den fede ”uforglemmelige” fest. Når undertegnede sætter citationstegn om uforglemmelig, så er der en god grund til dette, for det er endnu ikke lykkedes at finde én eneste, der klart og tydeligt kan huske, hvad der skete efter spisebordene blev ryddet og dansegulvet åbnede. Snapsen får den overvejende skyld, og derudover må det være rødhætte og blålys, der er skurkene. Derfor tror vi, det er bedst at lade billederne tale for sig selv.

Glædelig jul og når, vi kommer dertil, et brag af et nytår!

PS: Er der overhovedet nogen der kan huske, hvem der vandt mandelgaven?

Se resten af billederne på STATENS Facebook-side!

19

Forelæser bag facaden

20

Af: Camilla Green & Tina Vestergaard

Hvorfor er videnskabsteori lige blevet dit undervisningsområde?

Det var lidt ved et tilfælde, men selvfølgelig også fordi jeg har interesse i det. Man skal som ph.d. studerende undervise i et fag, og videnskabsteori var ledigt, så derfor skyndte jeg mig at sige: Det vil jeg gerne ha’! For jeg har altid interesseret mig for videnskabsteori. Jeg kunne også godt tænke mig at undervise i f.eks. sociologi og metode, men lige nu er jeg rigtig glad for videnskabsteori - jeg synes, at der er nok udvikling i det.

Hvad er din undervisningsfilosofi?

Jeg har ikke sådan en bestemt undervisningsfilosofi, men jeg har ladet mig inspirere meget af mine egne undervisere. Det er vigtigt, at underviseren virker engageret og interesseret. Jeg synes, også det er vigtigt at lytte til de studerende – hvad de har brug for. Jeg prøver at holde fast i den gode stemning. Der skal være plads til alle, og det er vigtigt, at man kommer på banen. Man får det bedste resultat, når de studerende også deltager aktivt i undervisningen. En årgang kan bliver rigtig god, hvis den starter rigtigt.

børnene fylder meget i hverdagen. Jeg har selvfølgelig også andre interesser. Jeg har sunget meget, jeg troede faktisk selv at jeg skulle være sanger, men min akademiske interesser trak også i mig.

Jeg synger stadig i en vokalgruppe, og jeg er vild med musik – alt fra rock og pop til jazz. Min søster er professionel sanger, så det ligger lidt i generne.

Jeg har også dyrket meget sport. Når det bliver til noget sportsligt nu, så er det løb eller svømning.

Jeg har tidligere spillet fodbold og bokset, men det er lige med at finde tiden. Nu hvor vi lige er flyttet til Odense, går meget af tiden også med at finde på plads.

Du er lige blevet færdig med din Ph.d., hvad er dit næste projekt?

Jeg har sammen med Peter Dahler-Larsen fået bevilliget nogle midler til et forskningsprojekt, der omhandler resultatmålinger på arbejdspladsen. Det, det går ud på er, at undersøge det psykiske arbejdsmiljø.

Man bliver målt og vejet i sit job, om man udfylder stillingen tilfredsstillende, og det vi undersøger er, hvordan det påvirker den enkelte. Så det er projektet for de næste 3 år.

Hvordan er det at tage springet fra undervise trejde semester til første semester – mærker du en for- Hvad er din store drøm – hvis du ingen begrænsninger har? skel?

Uh, det er et svært spørgsmål. Hvis jeg ingen beDer bliver arbejdet med forskellige ting, fordi udgangspunktet er forskelligt. På 1. semester skal man først til at lære, hvad det vil sige at læse på universitetet.

Jeg prøver at vejlede med studieteknik og andre mulige indgangsvinkler til studielivet m.m. I forhold til pensum og niveau, er det nogenlunde det samme på begge semestre. Jeg synes, det er vigtigt at anerkende, at der skal være et vist fagligt niveau – det skal helst være sådan, at de dygtigste bliver udfordret, men samtidig skal alle også kunne være med.

Hvad går du og laver når du ikke er her på SDU?

Henter børn og laver mad – udfylder rollen som husmor. Haha. Ej det gør jeg selvfølgelig til dels, da

grænsninger havde? Så ville jeg gerne have 10 børn og arbejde frivilligt. Haha. Jeg vil på et tidspunkt gerne engagere mig i frivilligt arbejde omkring bekæmpelse af menneskehandel. Det ønske er udsprunget af, at jeg i mange år dagligt er cyklet ned igennem Istedgade, og set alle de unge piger, som er blevet tvunget ud i prostitution. Så bliver det pludselig meget nærværende, når man ser det hver eneste dag.

Men derudover er jeg jo generelt meget godt tilfreds, jeg laver det, jeg gerne vil. Det vigtigste for mig lige nu er, at mit arbejde er interessant og sjovt, det er i hvert fald vigtigere end at stige hurtigt i graderne karrieremæssigt i mine øjne.

Signe Pihl-Tingvad

21

Hvad er dit livs største succes?

Den er nem, det er jo mine 2 børn. Så er der mange delsucceser, som f.eks. min ph.d. afhandling.

Du er kendt for din tegneserienederdel – hvad er det, der er med den?

Haha, er jeg det? Det vidste jeg slet ikke. Jeg har den da højst på en gang om året. Det var faktisk min brudekjole, som min svigermor syede. Den så selvfølgelig lidt anderledes ud som brudekjole, der var noget rødt tyl indenunder, der matchede nederdelen og en rød top. Det er fordi, drømmen om den store hvide brudekjole ikke lige var mig, og så synes jeg, at stoffet var fedt. Jeg har prøvet at finde en sammenhæng i tegneseriehistorien, men det er der overhovedet ikke.

Navn: Signe Pihl-Thingvad Født: 8. august 1974 Civilstatus: Gift med Jesper, 2

drenge på 3 og 6 Uddannelse: Uddannet på sociolog

på KU, Ph.d på

statskundskab SDU Ansat på SDU: 2006 Bopæl: Odense, Læssøegade

Hvordan vil du beskrive dig selv med 3 ord?

Endnu et svært spørgsmål. Hmm.. Jeg synes, jeg er engageret. Jeg går op i de ting, jeg laver, og det synes jeg også er enormt vigtigt – at man brænder for det, man laver. Så er jeg nok også perfektionistisk – eller stædig, hvis du spørger min mand. Og humor. Det er vigtigt, at man har det sjovt, og at man har noget selvironi, både i sit arbejde og i sit parforhold.

Det er vigtigt at have humoren med i alle aspekter af livet. Nu kan man jo ikke selv sige, om man har humor, men det er i hvert fald noget, jeg vægter højt og stræber efter.

22

Kampen om

Af: Petrine Fürstelin Jørgensen & Christina Jacobsen Vi kender det alle: julen står for døren, og vi glæder os til julehygge med småkagebagning, julesange og selvfølgelig julekalender. Ved siden af alt dette ligger dog bøger, opgaver og eksamener.

Traditionen tro fejres julen hjemme i familiens lag. På lang afstand skimtes gågadens julelys, der er med til at bringe glade mennesker til byen. Fra hvert gadehjørne spredes en duft af brændte mandler, og i enhver bager bugner det med norske klejner og andre julegodter. Til trods for røde næser og kolde hænder ses der et smil på folks læber.

Også i hjemmet bliver man mødt af duften af julebag og den traditionelle julepynt, der præger huset. Man snakker om juletræ og julemad, og mormor har endelig spurgt efter en ønskeseddel. Alt er lutter idyl… indtil man når værelset.

Her rammes man af en kold vind af bøger og læseplaner, der frarøver de studerende alt håb om julehygge og familieidyl. Døren bliver lukket hårdt bag en, og man er efterladt til en eftermiddag med næsen i bøgerne. Samtidig kan man svagt høre latter og julemusik fra de andre rum i huset. Frustreret og modløst tænker man: ”Får

Havregrynskugler

jeg nogensinde jul?”. Samtidig bander man sig selv langt væk for ikke at have værdsat julen nok før universitetsstudierne.

Vi vil her forsøge at komme med råd til måder, hvormed man kan kombinere julehygge og læsning, så man stadig får den normerede dosis jul til trods for eksamenerne, der venter rundt om hjørnet.

Første og bedste juleråd er at lave bare én julerelateret ting om dagen. Det kan være alt fra at se det daglige afsnit af julekalenderen til at flette et julehjerte eller bare at høre en enkelt julesang. Julemusik kan dog altid køre i baggrunden, og her kan Per Nielsens jule-cd klart anbefales, da der her ikke er så meget sang, men derimod afslappende stemningspræget musik.

Derudover anbefaler vi, at du belønner dig selv hver gang, du har læst et bestemt antal sider eller en hel tekst. Denne belønning kan eksempelvis være småkager, marcipan eller andet juleguf.

For samtidig at gøre belønningen økonomisk overskuelig, kan man f.eks. lave sin egne brændte mandler. Vi elsker dem alle, men 25 kr. for en

julehyggetid pose brændte mandler er lidt mere, end hvad de fleste studerende har at gøre godt med.

Havregrynskugler er også et godt, lækkert og billigt bud på juleguf (se opskrifter i boksene nederst). I forbindelse med indtagelse af juleguf kan man også nyde en kop af Liptons julete, som netop er kommet på gaden.

En anden vigtig ting i juletiden er selvfølgelig at se det daglige afsnit af julekalenderen. Her kan man smide bøgerne væk i en halv times tid og blive opslugt af det fantastiske juleunivers. Passer tidspunktet ikke en, kan man i stedet købe den på DVD, og dermed se den, når man har tid og lyst. Vi anbefaler dog at købe den så tidlig på sæsonen som muligt, da det er langt billigere end midt i juletiden. Dette kan også være en belønning efter endt læsning og samtidig en mulighed for at sidde og hygge med familien.

På trods af, at man hellere vil bruge hele dagen på at julehygge med familien end med næsen i bøgerne, så kan man vende denne ulempe til en

23

fordel. Lidt ekstra ynk over for mor eller far giver ofte lidt ekstra opvartning. Mor og far kan derfor også være en ekstra hjælp til at bibeholde julestemningen.

Det kan også betale at investere i en skrabejulekalender, da man dermed hver morgen har noget at se frem til i form af spænding, og måske man kan være så heldig at få et økonomisk bidrag til juleindkøbene?

Hvis man vil have en halv dag i julens tegn og kan løsrive sig så længe fra læsningen, så spiller Odense Teater stykket ”Peters Jul”. Alle studerende får halv pris på teaterbilletter, så dette kan stadig gøres økonomisk forsvarligt.

Til sidst har vi dagens sjove indslag. Når man simpelthen ikke kan klare mere statistisk, videnskabsmetode, sociologi og lignende, og verden slet ikke synes så sjov længere, foreslår vi at man kaster sig ud i at lave Elefanten. Denne er også økonomisk, fornuftig og underholdende.

Det eneste, du skal bruge, er dine hænder og en clementin!

Vi håber, at disse forslag vil gøre din læsning sjovere og lidt mere hyggelig.

Elefanten

Nyt fra Instituttet

24

Personalia o Poul Skov Dahl er pr. 1. november tiltrådt som ny institutleder for

Institut for Statskundskab o Mette Buskjær Christensen har pr. 1. november fået tildelt et

ph.d.-stipendiat o Signe Pihl -Thingvad er pr. 1. november tiltrådt som adjunkt på

Institut for Statskundskab o Peter Thisted Dinesen er tiltrådt som videnskabelig assistent

d. 20. oktober o Johan Bo Davidsson er tiltrådt som videnskabelig assistent d. 18.

oktober o Niels Dyrhberg har pr. 1. oktober fået tildelt et ph.d.-stipendiat. o Jacob Barfoed har pr. 1. oktober fået tildelt et ph.d.-stipendiat.

Bevillinger o Casper Sylvest og Rens van Munster (DIIS) har fået 3.300.000 kr.

fra FSE til projektet ”Globality and Planetary Security” o Michael Baggesen Klitgaard og Christian Elmelund-Præstekær har

fået 3.350.000 kr. fra FSE til projektet ”Beyond Class Politics” Se de seneste udgivelser på STATEN’s facebook-side

Partipatruljen

25

Visions-Partiet – Det holistiske parti

Af: Abbi Moreno & Marcus Mührmann-Lund

Vi har på STATEN besluttet os for at gå på opdagelse i vores ganske land for at få et indblik i hvilke spirende partier, der vokser op af den danske muld. Første stop på vores politiske rundtur er Visions-Partiet. Et parti, der betegner nuværende dansk politik som fragmenteret og siger, at vi mangler at se helheden, når vi tager beslutninger. Vi satte os ned med formanden Flemming Nielsen på Baresso på Odense Banegård for at høre, hvad VisionsPartiet har at tilføje dansk politik.

Hvorfor ”vision” – og hvad er visionen?

Vi ønsker at skabe et samfund ud fra en helhedstænkning frem for den nuværende fragmenterede.

Vi vil gerne have hjertet med i politik, ikke kun hovedet. Vi har tre grundprincipper i partiet: •

• •

Det åndelige menneske: Hvis vi erkender det åndelige i mennesket, kan vi tænke helhedstænkning. Det er, hvad der løfter mennesket udover det selv, og forener det med mennesker og liv i det hele taget.

Det holistiske: Vi skal se helheden for at forstå delen. Påvirkes delen, påvirkes helheden også.

Den skabende bevidsthed: Vi skal væk fra middelmådigheden i vores liv og på globalt plan, såsom vanetænkning. Vi skal have storhed i stedet for middelmådighed. En højere bevidsthed åbner for visdommen, og en højere bevidsthed skal opnås ved anerkendelse af menneskets skabende kræfter.

Hvad er jeres økonomiske målsætninger?

Den finansielle sektor er skyld i disharmoni i samfundet. Den nuværende markedsøkonomi er en maskulin energi, og derfor er der brug for en feminin energi i form af socialøkonomi. Socialøkonomien er lokalt baseret og bygger på idéen om sociale hensyn over økonomi.

Hvilke konkrete forandringer vil I kæmpe for?

Et bedre, holistisk sundhedssystem, hvor borgerens helbred sættes meget højere end i dag. En god sundhed i samfundet vil føre til øget overskud og dermed øget vækst. Vi vil også kæmpe for økologi og biodynamik. Vi vil ikke beskatte sunde varer, men alt som skader jorden og os selv.

Hvad synes du om de aktuelle ”pointsystemer”?

Det er lavmålsagtigt, middelmådigt og fremmer ikke mangfoldigheden. Det fremmer ikke forståelsen for andre kulturer. Man skal ikke arbejde ud fra frygt.

Hvor står du på legaliseringspolitikken i forhold til rusmidler?

Man skal generelt passe på med stimulanser, men hash er jo brugt som behandlingsmiddel. Jeg har selv i mine unge dage fået et par piber.

Mange tak til Flemming for hans tid. Og til sidst lidt visdom fra formanden: ”Hvis du ikke ændrer kurs, ender du der, hvor du er på vej hen.”

Læs meget mere på www.visionspartiet.dk

Til øllebal i juleland

26

Af: Lea Outzen

Hvordan er det nu egentlig lige, den der julesangtekst fra Lille Per-filmen er skruet sammen? I virkeligheden kan det også være lige meget. Faktum er nemlig, at STATENs redaktion, i forbindelse med foreningens julefrokost, havde indkøbt en håndfuld mere eller mindre velsmagende juleøl blandt de mange på markedet. De skulle selvfølgelig drikkes, men de skulle så sandelig også vurderes. Formålet med testen var at finde den ultimative juleøl, der kan sætte gang i enhver julefrokost – men dette var lettere sagt end gjort! Paneldeltagerne var nemlig allerede tyvstartet på snapsen og var derfor som en flok aber i bur, det vil sige utroligt svære at styre. Her er, hvad galskaben førte til: Øllene er bedømt på en skala fra 1 til 6 julehjerter, og alle paneldeltagere fik lov at stemme på hver enkelt øl. Den endelige vurdering er altså en sammenlægning af de enkelte vurderinger.

VESTFYEN JULEBRYG fra Bryggeriet Vestfyen Indhold: 33 cl Pris: 4,50 kr. pr. stk.

Alkohol: 5,7 %

Den første øl knappes op. Vi begynder i det SU-venlige hjørne hvor alle fattigrøve kan være med. Første eksemplar er en mørk øl med en svag bitterhed. Som udgangspunkt en helt behagelig smagsoplevelse. Indtil en utidig paneldeltager bramfrit udbryder: ”Den smager jo af tis!”. Det er ganske rigtigt lidt som om, at den relativt behagelige (næsten ikke-eksisterende) smag ikke helt lever op til øllens smukke, mørke farve.

Den smager nemlig lidt ubeskriveligt bittert og… tisagtigt.

En paneldeltager beskriver filosofisk, at den i hvert fald ”smager anderledes end kuglerne” – havregrynskuglerne, som står på bordet ved siden af, forstås.

Bryggeriet Vestfyen har begået en ganske jævn, småkedelig juleøl, der ikke vælter budgettet. En øl, der desuden hører til ”på Tissegade 38”, som to

paneldeltagere alvorligt konstaterer.

Karakteren ender på TRE jævne julehjerter.

BEDST TIL PRISEN

JULE STENØL fra Thisted Bryghus Indhold: 50 cl Pris: 20,95 kr. pr. stk.

Alkohol: 8,1 % Næste levende billede. Vi har her at gøre med en juleøl, der er så sej, at den er lavet på lavasten. Det høster en del respekt blandt panelet, der virkelig har forventningerne skruet i vejret, inden øllen skænkes op i glassene. Der skåles kollektivt, hældes indenbords – og herefter vrænges der ansigter i stor stil! Det er svært at forstå, at det, vi lige har smagt på, virkelig skulle være juleøl. En skuffet paneldeltager udbryder: ”Det kan godt være, den er lavet på lava, men lava smager fandme dårligt!”. Resten af bordet nikker entusiastisk, og der går nu en livlig snak om, hvor sløjt det egentlig er, at bryggeriet markedsfører sig på at lave en øl med lava, når det ikke engang tilføjer god smag.

Hvis vi skal runde lidt feinschmeckeri, så kan det nævnes, at øllen har en syrlig, underlig duft med et stænk af kaffe samt at smagen er sødlig og let bitter.

En paneldeltager kommenterer, at det er ærgerligt, at ”etiketten er så misvisende – det ligner jo, at det er en lækker øl”.

Thisted Bryghus, kom igen! TO skuffede julehjerter herfra.

27

NÆSGAARDEN ØKOLOGISK JUL fra Bryghuset Braunstein Indhold: 50 cl Pris: 19,95 kr. pr. stk.

Alkohol: 5,6 %

Økologi og biodynamiske freakprodukter er hammermoderne, og vi på STATEN vil gerne være med på den chikke bølge. Derfor har vi til næste smagsoplevelse allieret os med det progressive: en økologisk juleøl!

Dét holder… Håber vi!

Smagsmæssigt er den lidt sød – en ganske velbevandret paneldeltager bemærker, at der er spor af malt (respekt, red.) – og med typiske julekarakteristika i form af frugt- og karamelnoter. ”Altså denne her smager da i det mindste ikke som Lejre Forsøgscenter”, udbryder en paneldeltager begejstret og tager endnu en slurk. En forundret sidemand spørger: ”Hvordan smager Lejre Forsøgscenter da?”, hvortil der med bastanthed i stemmen svares: ”Af lort!”.

Mærkaten komplimenteres desuden i særdeles rosende vendinger. Denne juleøl er lækker, men når den er økologisk, og dermed mega-chik, forventer vi naturligvis også lidt ud over det sædvanlige. Den skal jo både smage lidt Østerbro’sk og af skovbund. Det gør den ikke.

Folkene fra Braunstein får TRE julehjerter – med pil op.

ÆRØ JULE ALE STRONG RUDOLPH fra Rise Bryggeri Indhold: 50 cl Pris: 21,95 kr. pr. stk.

Alkohol: 7,0 %

Vi er nødt til at indrømme det. Næste øl er en såkaldt ale. Ale er godt. Næste øl hedder også noget, der indeholder ”Ærø”. Ærø er tæt på Fyn. Begge dele giver

totalt pluspoint i bogen, og det er som udgangspunkt über-svært at være objektive. Vi tager dog den kritiske hat på og kaster os ud i det.

Første slurk indtages, og det bemærkes efterfølgende stilfærdigt, at den ”i hvert fald smager bedre end de andre”. Bum bum. Det er sidste øltype, det er en ale, og vi havde ligesom forventet os det helt store festfyrværkeri af en smagsoplevelse. I stedet kan juleøllen blot betegnes som god. Hvad fanden sker der? ”Ej, de smager jo alle sammen af lort, jeg gider ikke være med mere”, udbryder en paneldeltager frustreret, rejser sig besværet op fra stolen og trasker ud på toilettet.

Frustrationerne er forståelige nok, men man kan ikke tage fra folkene fra Rise, at de har lavet en solid juleøl med en klar, mørk farve, der virkelig dufter af jul og svag mandelaroma. Smagen er også upåklagelig, da man kun kan konstatere, at svælget mødes af en fin balance af smagsindtryk. Dette er en vaskeægte altmuligt-øl.

Denne øl er STATENs anbefaling til de kommende julefrokoster og får FIRE flotte julehjerter.

TESTVINDER

Hermed rundes STATENs smagstest af for denne gang.

Det har været rodet, det har været kaotisk, men det har også været super hyggeligt og fornøjeligt. Det er blevet bevist, at man ikke nødvendigvis skal falde på halen for markedsføringslir og lavasten, men derimod følge sit bankende julehjerte.

Afslutningsvist synes en lettere beruset paneldeltager, at vi skal have lidt vise ord med på vejen. ”Lea! Juleøl er lidt ligesom ostehapsere – nemlig alt, hvad de har tilbage fra det forgangne år”. Dette er ord, jeg vil bære i mig for fremtiden, når jeg står i SuperBrugsen og spejder efter gode juleøl langs hylderne.

Feliz Navidad, folkens!

EKSAMENSDATOER: 3. -6. JANUAR:

- Indledende metode og videnskabsteori (hjemmeopgave) - Stat og marked – kollektivisme og individualisme (hjemmeopgave)

4.-7. JANUAR:

Borger, Velfærd og Samfund (hjemmeopgave)

5.-10. JANUAR:

Sociologi (hjemmeopgave)

6. JANUAR:

Makroøkonomi (skriftlig – lokale offentliggøres senere)

10. JANUAR:

17.-20. JANUAR:

Statistik (hjemmeopgave)

18.-21. JANUAR:

Retorik – analyse og anvendelse (hjemmeopgave)

24.-26. JANUAR:

Offentlig forvaltning (mundtlig – lokale offentliggøres senere)

24.-27. JANUAR:

Anvendt videregående kvantitativ metode (hjemmeopgave)

Almen organisation (skriftlig – terminalrum offentliggøres senere)

SIDSTE FRIST FOR AFLEVERING AF SEMINAROPGAVER:

Samspillet mellem politikere og embedsmænd (hjemmeopgave)

27. JANUAR:

Indledende statskundskab (hjemmeopgave)

28. JANUAR:

10.-12. JANUAR:

10.-14. JANUAR:

Anvendt videregående kvantitativ metode

13.-17. JANUAR:

- Stat og marked – kollektivisme og individualisme - State, Market & Society: The case of immigration

USA og Mellemøsten 1979-2010 (hjemmeopgave)

18. februar: Syddanske Studerende holder Semesterstartsfest

11. marts: SAM.FAK.-fest HUSK: indmelding i SiO samt at tilmelde SiO-aktivs mail-liste

HUSK: deadline for henvendelser til næste blad er 26. februar HUSK at blive fan af STATEN på facebook!