STATEN Forår 2012

REDAKTIONEN redaktør Edris Qasimi

Faste skribenter

Abbi Moreno Edris Qasimi Karina Ersted Christensen Knud Hvilsted Lasse Møller Hansen Lea Lykke Andersen

Louise Bro Davidsen

Marie Kristine Bonde Larsen

Martin Schondelmaier

Korrektur

Maja Damgaard

Layout

Erik Jessen Kristian Bang Lasse Møller Hansen Simon Bo

Fotograf

Sebastien Vlamynck

KONTAKT

staten@live.dk

staten FORÅR 2012 // ENTEN, ELLER

INDHOLD 3 Leder: Enten, Eller?

4 Studerende bag Facaden: Anne Assenholm Hansen 6 Den sidste dinosauer: Interview med DKP-formand Henrik Stamer Hedin 10 Brunsviger... Og Berlusconi: Klumme om læsegrupper 12 Digitale eksaminer – Om at indtage elefanter og kameler 14 Specialestuderende søges!

Med interesse for interpersonel kommunikation 15 At forhandle med pirater: Ny uddannelse 16 PUBQUIZ-CRAWL: Anmeldelse af pubquizzer i Odense 22 Overhalet af udviklingen: Dansk uddannelse 2012 24 Den nye bachelorreform: Hvorfor?

30 Universitetsstuderende surfer i undervisningen

Leder: enten, Eller Som nytiltrådt redaktør for staten skulle jeg redegøre for mine visioner. Hvad skal vi med STATEN? Og hvad skal STATEN være?

Vi har altid haft en debat om, hvad de studerende gerne vil læse. Hvad efterspørger de studerende? Svarene er mange, men udgangspunktet har altid været, at det vi ”tror” flest vil læse er også ”godt”. Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på et citat fra vore alles yndling nemlig Kierkegaard. Han siger: Hvis mennesket nivelleres til et ”tal” – noget der menneskeligt set er ”intet” – bliver samfundet umenneskeligt, men i den nulevende idé og gudsforladte slægt drejer alt sig om ”tallet”. Problemet er, at når kun antallet tæller, vil ”sandheden” jo i et demokratisk samfund ændre sig i takt med, hvor mange, der stemmer for den. I et udemokratisk land er ”sandheden” hos den stærkeste, men begge dele er naturligvis ”løgn” - eller rettere nonsens.

Jeg har derfor altid ment, at den gode ide eller det sande budskab ikke altid behøver at være identisk med massens.

Der er således to principielt modsatte måder at anskue verden på – den objektive og den subjektive, og hvilken man vælger, som den sande, er for så vidt en trossag. For det objektive synspunkt, skal den menneskelige ånd stræbe mod at blive, som de andre, ”det almene” eller det objektivt rigtige. For denne efter min mening totalitære opfattelse bliver en person først ”sig selv” når han går i et med - eller op i en højere enhed. For den anden synsvinkel, hvilken jeg vil kalde den kierkegaarske, bliver mennesket først sig selv, når det vælger at acceptere – ikke i første omgang ”de andre” men derimod ”sig selv”.

Forholdet mellem ”den enkelte” og ”de andre” er derfor i de to opfattelser af det menneskelige univers komplet modsatte.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor så mange anser det objektive som lige med godt og sandt.

For dem repræsenterer det subjektive indre nemlig en fremmedgørelse af den ”fælles” objektive opfattelse, som i realiteten går ud på, at man ”anerkender” hinandens gruppe-egoisme.

Hvad angår Staten og mange andre mennesker i vor tid, hersker der desværre sådan et objektivitets fængsel. Lad os befrie vores indre subjektivitet. Der skal ikke være noget galt i at du ser verden igennem nogle lyserøde briller. Fortæl mig så, hvad det er du ser. Det vil jeg elske at høre.

Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at sige stor tak til vores forhenværende redaktører, Tina Vestergaard og Lea Outzen. De har leveret et fantastisk stykke arbejde og vi vil altid savne deres store engagement og positive energi i redaktionen.

Edris

STAT1.DK //3

STUDERENDE Bag Facaden

Af // LASSE MØLLER HANSEN

Anne Assenholm Hansen

Hvorfor statskundskab?

I en tidlig alder vidste jeg nok godt, hvad jeg ville lave, men ikke hvad jeg ville læse. Jeg overvejede jura og journalistik, men så begyndte jeg at blive rigtig glad for samfundsfag. I 2. G gik det så op for mig, at det var statskundskab, jeg skulle læse. Og så har jeg egentlig ikke tænkt mere over det siden.

Så du har ikke været i tvivl i løbet af uddannelsen?

Nej. Jeg blev enig med mig selv om, at det skulle være statskundskab. Og det var egentlig meget heldigt, for det har bare været min hylde. Jeg har aldrig været i tvivl.

Der går rygter om, at du ud over 12-taller kun har fået et enkelt 10-tal.

Kan du bekræfte det?

Hahaha. Nej det passer ikke. Det kan jeg ikke bekræfte. Hold kæft mand, hvem har sagt det?.. Jeg har mere end ét 10-tal.

Har du nogle råd til, hvordan man skriver en god opgave?

Det er selvfølgelig vigtigt at komme i gang i god tid og at have tænkt igennem, hvad man gerne vil fortælle med sin opgave. Derudover skal man gide lægge noget arbejde i det og samtidig turde at være ambitiøs. Man skal bare generelt lægge engagement i opgaven og være velforberedt – selvfølgelig især ved eksamensopgaver. Der er jo også alle de obligatoriske opgaver i løbet af semesteret. Man skal passe på, at man ikke bliver for ambitiøs med hver eneste opgave, for så kan man godt gå død inden semesteret er slut.

4// FORÅR 2012

Yndlingsfag?

Jeg plejer at få et nyt yndlingsfag på hvert semester, men Komparativ Statskundskab har nok været en af mine favoritter hele vejen igennem. Derudover har jeg også været glad for Offentlig Forvaltning og Organisationsteori. Det handler nok egentlig ikke så meget om, at det er ét fag, men vinklerne i fagene. Komparativ Statskundskab synes jeg for eksempel har mange interessante vinkler, og hvis man så kæder det sammen med økonomi, så får man et andet perspektiv. Det spændende opstår, når man kan bruge fagene til at supplere hinanden og på den måde se tingene fra forskellige vinkler.

Man får bygget et korthus op, som man så bygger videre på hele tiden.

Jeg kan godt lide, at der ikke er én løsning eller én rigtig tilgang. Nogle gange kan det være frustrerende, men overordnet set synes jeg, at det er ret fedt.

Nærmeste fremtidsplaner?

Til sommer skal jeg til London og læse et år. Jeg tager en Master i Political Economy of Europe på London School of Economics and Political Science.

Det har været en længere proces, og det har krævet hårdt arbejde. Man skal søge med motiveret ansøgning, der skal vedlægges CV og anbefalinger, man skal have gode karakterer, og der skal tages sprogtest inden. Så det har jeg helt sikkert arbejdet målrettet hen imod.

Jeg har en forhåbning om, at når jeg kommer hjem, vil jeg gerne blive ved med at læse på SDU, men finde et fedt studiejob i København. Forhåbentligt i Økonomi- eller Finansministeriet. Men det kan jo nå at ændre sig. Det kan også være, jeg bliver i London. Planen er, at jeg kommer hjem og finder et fedt studiejob i København og så tager den derfra.

Yndlingscitat?

Ja det har jeg. Jeg tror nok, det er fra en Snickersreklame, jeg har set på tv. ”Quitters don’t win, winners don’t quit.”

Jeg ved ikke helt, hvor det kommer fra, men det har bidt sig fast.

Tre ting på en øde ø?

Et par løbesko.

Min hovedpude – den kan jeg ikke undvære.

En radio med tilkobling til P3. Jeg hører altid P3 om morgenen, så hvis man kan få radio med tilkobling til P3 på en øde ø, så vil jeg gerne have det.

Hvilken slags musik lytter du til?

P3-musik. Det er lige fra Burhan G og Rasmus Seebach til Metallica og Nirvana.

Det kommer også an på, hvad jeg laver. Hvis jeg løber, må det gerne være Muse, Metallica eller Iron Maiden. Når jeg står derhjemme og laver mad eller gør rent, så kan det også være dansk pop på den lidt halvkiksede måde. Det synes jeg sgu er meget hyggeligt også.

Beskriv dig selv med tre ord.

Målrettet, social og glad.

Bedste råd du har fået?

Jeg ved ikke, om det som sådan er et råd, men mine forældre har helt fra da jeg var lille sagt, at man skal turde gå efter det, man gerne vil. Det har nok mere været en del af opdragelsen end et egentligt råd.

Det betyder så også noget, at man ved, at hvis man fejler, så er der nogen, der samler en op igen. For ellers tør man måske ikke altid tillade sig selv at fejle.

Fødselsdato:

FACT S

!

4. november 1988

Opvokset:

Vester Nebel – lille by tæt ved Kolding.

Civilstatus:

Kæreste gennem 6 år.

Uddannelse:

Statskundskabsstuderende på 6. semester.

STAT1.DK //5

DEN SIDSTE DINOSAUR INTERVIEW MED DKP-FORMAND HENRIK STAMER HEDIN

Af // EDRIS QASIMI

Henrik Hedin er formand for DKP. Danmarks Kommunistiske Parti.

Nok en af de sidste idealister i Danmark. Det er efterhånden blevet en kendsgerning, at midtersøgende idéer og pragmatisme er det mest udbredte i dansk politik. Derfor har vi på STATEN haft en diskussion om, hvorvidt idealerne er døde, eller godt på vej dertil.

Fotograf // Kristian Bang Hansen

6// FORÅR 2012

Enhedslisten stemmer for finanslove, SF er i regering, de borgerlige vil bevare velfærdsstaten og hele det danske Folketing kæmper for at være Danmarks arbejderparti. På STATEN har vi diskuteret, hvad der er blevet af alle idealerne. Er de døde, eller godt på vej dertil? For at kaste lys over dette, er vi taget til Jylland for at tale med DKP’s formand Henrik Hedin. Han må, som del af den uddøende race af “ægte” troende kommunister, kunne give os svar.

Vi er bogstaveligt talt kommet på ”landet”, derude, hvor man må køre op på en mark, for at en gyllespreder kan passere forbi. Efter et kvarters muddervandring langs den flotte Julsø ved Silkeborgegnen med udsigt til det knejsende Himmelbjerg over søens blanke vandspejl ankommer vi til Hedins hus.

Vi ankommer en halv time for tidligt, så ingen svarer da vi banker på. Vi bliver lidt bekymrede, men snart kommer en gammel dame cyklende hen mod os. Det er Hedins kone. Hun kan med det samme regne ud, at vi er fra STATEN og spørger ikke hvem vi er, men begynder straks på en nærmest uendelig række af historier og anekdoter, om alt fra hendes rovdyr til damen hun mødte for 40 år siden på en restaurant i Spanien. Vi lytter naturligvis pænt og husker at nikke engang imellem.

Hedin er kommunist. En idealistisk mand kalder han sig. Den rigtige kommunisme er realistisk med sin samtid, siger han. Hans idealisme er med andre ord integreret med nutidens samfund – det var Marx´ idé også, tilføjer han.

- Vi skal helt tilbage til 60´erne. Perioden hvor vi gik

igennem ungdomsoprøret. På det tidspunkt var det en almindelig tendens blandt unge mennesker til at søge mod venstre. Jeg blev også mest engageret i politik i forbindelse med kampagnen imod atomvåben.

Hvad var den unge kommunists vision og ideal?

Hvordan forestillede I jer i 60´erne at Danmark skulle se ud efter 20 år?

- Det var faktisk et tidsperspektiv i den retning du nævner, som vi forestillede os, hvis vi overhoved forestillede os noget. Vores ideer var ikke særlig konkrete. I dag har jeg i hvert fald meget svært ved at angive, hvad vi forestillede os dengang. Vi ville f. eks have at alle store virksomheder, banker og forsikringsselskaber skulle nationaliseres. DKP udarbejdede jo et program som blev vedtaget i 1976. Det indeholdt en udviklingsstrategi from mod socialisme og antimonopolistisk demokrati. Det handlede om at samle brede del af befolkningen mod de store monopoler. Det var så den mest konkrete og gennemarbejdede arbejdsplan. Resten af den yderste venstrefløj var også meget sure over det, og opfattede det som et knæfald. Men man kan jo ikke indføre socialisme per dekret. Man skal gå en eller anden vej. Og hvordan den vej så skal være for Danmark, som det så ud dengang, men også i dag, er det afgørende spørgsmål.

Hvor blev den gale kommunist af?

Vi var taget til Jylland med en hel del fordomme i bagagen, for vi forventede sådan set at høre den gale kommunist råbe og skrige om sine idealistiske tanker og ikke mindst revolutionen. Men ikke et ord om den.

- Der var alt for meget romantik omkring revolutionen. Vi kender jo den klassiske forestilling om en revolution, hvor de bevæbnede masser stormer ind

STAT1.DK //7

på paladset ikke, og det var også det mange af os gik rundt og drømte om, men samtidig vidste vi også, at det nok ikke var lige præcist sådan det kom til at foregå. Så på den ene side var der en gruppe der mente, hvis vi ikke fik den klassiske revolution, så ville det ikke blive til noget. På den anden side var der andre det mente, at man sagtens kunne stemme sig til socialisme.

også en del om. Man ville opnå ”national uafhængighed”, siger han. Men ville man det, når man samtidig med modstanden mod EU etablerede så en stærk bånd med Sovjetunionen?

Alt i mens jeg forgæves prøver at hive den gale kommunist frem, serveres der kaffe og småkager.

Det er tydeligt på Henriks kone, at det vi diskuterer, er ret kedeligt. Hun har andre vildere historier at fortælle, syntes hun. F. eks om hendes evner som sanger og danser, men mere om det senere.

- Jeg bryder mig ikke om udtrykket at Sovjetunionen var vores forbillede – det var de måske også, men det var ikke vores formelle udgangspunkt, for vi gik ind for national uafhængighed. Det var blandet andet derfor vi var imod EU, for vi opfattede det som en indgriben i vores nationale uafhængighed. Det mener vi stadigvæk. Grundlaget for EU er altså Romtraktaten og deri står der, at EU skal stadigt være en snævrere union, men i virkeligheden handler det bare om at genrejse det romerske imperium.

National kommunisme EU modstanden var en stor del af kommunismens rekrutteringskampagne, og det fortæller Henrik

Ud fra hvad du synes er moralsk rigtig og forkert i dag, hvad er så din holdning til den hjælp man fik fra Sovjetunionen dengang?

8// FORÅR 2012

- Hmm, meget komplekst spørgsmål. Vi fik helt åbenlyst hjælp fra de andre kommunistiske lande. Vi fik rejser betalt og til de internationale konferencer i Berlin så fik vi også nyt tøj. Og det var almindeligt kendt, at partiets trykkeri fik gigantiske overpriser.

Så hjælpen foregik på den måde. Men derudover brugte man Danmark som transaktionssted for enorme mængder penge til andre kommunistiske lande. Det var primært penge, der kom fra Sovjetunionen og skulle sendes videre til østeuropæiske lande.

Og det kan jeg bekræfte.

Man kan ikke forestille sig, at hjælpen foregik betingelsesløst. Hvad forventede Sovjetunionen til gengæld?

- Betingelsen var jo, at man kæmpede på samme front. Det var det, det drejede sig om, og det havde vi også gjort i den helt bogstaveligste forstand under besættelsen. Så snakken om ”Moskva guld” som du prøver at arbejde dig frem til, har intet hold på sig, for vi var kampfæller og selvfølgelig hjælper man hinanden.

Jeg kan fornemme, at jeg har provokeret ham med spørgsmålet. Senere understreger han, at Moskvahjælpen ingen betydning havde i forhold til partiets overlevelse, for man fik store summer penge fra den danske stat i forvejen gennem repræsentation i folketinget.

Vi holder en kort pause, da jeg skal på toilettet, og det giver Karen, Hedins kone, en god mulighed for at gå videre med sine historier. Denne gang drejer det sig om hendes flødekartofler med tre slags løg og en musikvideo med Simon Kvamm og Peter Sommer, hvor hun har medvirket med nøgendans og solosang i badekar. Det er hun tydeligvist meget stolt af.

Henrik Hedin har en ambition om at samle alle på

venstrefløjen under ét parti og det er en stor udfordring siger han. Han vil med hans egne ord genskabe partiet, for Enhedslisten har svigtet.

- Man skal også huske på, at det var os, der skabte enhedslisten og det er jo gået godt for dem, må man sige. Men ligesom børn der går fra deres forældre når de bliver voksne, har enhedslisten også bevæget sig i andre retninger efterhånden.

Hvis vi skulle lege lidt med tankerne, hvordan ser det ideale Danmark ud for dig?

- Det vil jeg nødig svare på. Ikke fordi jeg er bange for at sige, hvad vi vil, men fordi det snarere er en utopisk tænkning. Og det er ikke sådan jeg tænker.

Jeg forestiller mig et kommunistisk parti, der lever i nuet og i den nuværende danske kontekst med EU. Man skal gribe ind der, hvor samfundet befinder sig i nu, og bevæge det i retning af arbejder klassens frigørelse. Vores forestilling drejer sig om, hvordan samfundets udvikling skal forløbe, hvilken retning den skal gå. Den skal gå bort fra den private tilegnelse og fra politik for pengenes skyld, til samfundsgørelse og politik for menneskers skyld.

STAT1.DK //9

Brunsviger...

Af // louise Bro davidsen

og Berlusconi

Det er meget oppe i tiden at blive pacet fra universitetet og forskellige andre institutioner om, at nu skal man danne en læsegruppe, da man jo lærer bedst sammen.

Men personligt mener jeg, at der er mere i livet end pensum, teorier og forelæsninger.

jeg ikke ville kunne overleve på universitetet uden en læsegruppe, som jeg kan være social med. Og det gælder både, mens vi sidder og ser en film sammen og under udarbejdelsen og fremlæggelsen af et oplæg.

Med dette siger jeg ikke, at man skal smide alt det faglige på gulvet og tage til semesterstartsfest og Sam. Fak. Fest kun klædt i en orange bikini som Halle Berry i ”Die Another Day”. Jeg siger derimod, at man skal finde balancen mellem at være fuld og fagligt ansvarlig.

En anden og lidt mere egoistisk grund til at jeg er tilhænger af læsegrupper er, at jeg ikke er disciplineret nok til at få lavet noget selv. I en læsegruppe er man, til en vis grad, afhængig af hinanden for at få lavet de oplæg, som er en del af øvelsesholdene.

Også op til eksamenerne synes jeg, en læsegruppe kan være ret handy, da man jo ser forskelligt på pensum. Her tænker I måske: ”Hun er en af dem, der udnytter de andres intelligens til at score point til sig selv!”, og til det kan jeg kun svare: ”Ja da!”.

Men jeg går stærkt ud fra, at det er samme taktik, de andre opererer ud fra. Når det er sagt, betyder det dog ikke, at jeg kun ser på mine læsegruppekammerater som instrumenter til at gennemføre universitetet - tværtimod. Jeg har det sjovt med dem, og når vi diskuterer, hvor Berlusconi skal placeres i vores slides, føles studielivet mindre stressende. Min læsegruppe er en slags antidepressiv, som giver mig et socialt overskud, og det er vel i bund og grund noget af det, vi alle sammen stræber efter.

Siden min egen læsegruppes første oplæg er den kære Silvio Berlusconi blevet vores varemærke. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi godt kan lide at hygge os, ligesom han kan, samtidig med at vi udfærdiger et powerpointshow, der tager hele vores hold med storm. Personligt ser jeg den fordeling som et plus, da det krydrer studielivet og udvikler vores sammenhold. Og en animeret Berlusconi, der ser på damer, synes jeg er en vældig god måde til at få resten af øvelsesholdet til at løsrive sig fra Facebook og BT. Så når min læsegruppe er høj på sukker efter morgenbrunsvigeren, så gavner det både os og alle dem, som er opmærksomme under vores oplæg. Jeg tror, at jeg er kommet frem til, at

10// FORÅR 2012

Det er nærliggende at spørge, om vi overhovedet får noget fagligt ud af det, vi laver, hvis det hele går op i kage og italienske politikere, men indtil videre har vi kun fået positive tilbagemeldinger på vores oplæg, hvis man ser bort fra grisen, geden og de andre påskedyr, som vores ellers så tolerante instruktor rådede os til ikke at bruge til eksamen.

Tag plads i den fynske fesT

fesTen er vor egen Lige nu brager det løs overalt på Fyn med udendørsserveringer, strandfester, koncerter, vejfester, studentergilder, byfester, havefester, havnefester, hyggeligtat-vi-lige-skulle-mødes-her-fester og mange andre gode anledninger.

Vis verden og alle andre fynboer, hvordan festen slippes løs på øen.Upload dine festbilleder på festigaden.dk hele sommeren. Månedens bedste billede belønnes med dit eget party hjemme hos dig selv.

SLIP FESTEN LØS!

STAT1.DK //11

Vind din egen fest på festigaden.dk

Digitale eksaminer: AF // Martin Schondelmaier

De fleste studerende på det samfundsvidenskabelige fakultet har nok lagt mærke til, at eksaminerne er blevet digitale - sådan da. Omstillingen er besværlig, og mange har mødt forsinkelser krydret med dårlig information.

Prodekan for det samfundsvidenskabelige fakultet Jan Guldager Jørgensen (JGJ) og administrationsleder for det nyoprettede servicecenter Britta Løck Worm (BLW) giver svar på tiltale og forklarer, hvad man fra universitets side gør for, at du – kære medstuderende – i fremtiden er entydigt lykkelig over at gå på et digitalt universitet.

Men digital er ikke en binær variabel: Jeg har hørt, at en del af grunden til at der har været forsinkelser er, at når man modtager opgaverne, printer man dem ud og sender dem med post til censorerne.

BLW: Ja, det handler jo om, at når man spiser en elefant, må man gøre det i små bidder. Vi har på det samfundsvidenskabelige fakultet i Odense valgt at få trykkeriet til at printe opgaverne. Det handler blandt andet om, at vi skal have alle censorerne med på ideen. Vi har heller ikke haft tiden til effektivt at bede om - eller kræve afhængig af, hvordan man vender det - at de kan modtage opgaver digitalt. Men det her ser vi helt klart som en periode.

12// FORÅR 2012

Hvornår stiller man så krav til, at censorerne retter digitalt?

JGJ: Det er ikke noget, vi har en fast deadline for, men det er et emne, vi kontinuerligt tager op, hver gang vi har møde med censorformandskaberne.

Og det er jo ikke kun SDU, der arbejder for det her, det er alle universiteter, der skal digitaliseres.

Jeg vil dog også skynde mig at sige, at der er mange censorer, der er meget positive og ser det her som en lettelse. Det bliver en proces, der kommer til at løbe nu her stille og roligt, fordi alle kan se, at det er den vej, det går.

Kunne man forestille sig, at censorers kommentarer automatisk vil følge med, når der bliver rettet digitalt?

JGJ: Vi vil ikke komme derhen, at censorernes kommentarer kommer med, for det er deres arbejdsinstrument. Men vi arbejder med feedback på andre måder f.eks. i forbindelse med vores projekt ”De studerende i centrum”.

BLW: Da Guttenberg opfandt bogtrykkerkunsten medførte det helt nye arbejdsrutiner, og det er lidt det samme, der sker her. Når vi sidder her om to år, er det helt andre ting, vi snakker om, for det har en løbende afsmitning på, hvordan man arbejder.

Et velfungerende intranet er vel vigtigt for en succesfuld digitalisering. Jeg synes selv, Blackboard fungerer ret dårligt…

JGJ: Man har valgt på SDU at have en platform, og det er altså Blackboard med de mange fordele og ulemper, det giver…

om at indtage elefanter og kameler Er I glade for det?

Bliver den ikke svær at sluge?

JGJ: Ethvert system giver nogle udfordringer også i forbindelse med de digitale eksaminer. Det, vi kan gøre, er hele tiden at stille krav. Men når det ikke er noget, vi selv har udviklet, er det tungere. På den anden side er der en fordel i, at der en stor organisation bag.

BLW: Du mener, at man kløjes i den?

Det er mit indtryk, at der er meget prestige forbundet med at være et digitalt universitet - er det noget, der gør processen mere besværlig?

BLW: Fakultetet ser det klart som et moderniseringsprojekt, hvor vi tilpasser eksamen til en digital tidsalder. Både SDU som helhed og vores nye undervisningsminister er meget optagede af det her.

Som sagt: Vi spiser elefanten bid for bid.

Ja? BLW: Jeg har ikke en oplevelse af, at vi kløjes i det; men vi har da gjort os nogle erfaringer, og vi har måttet lave en feberredning eller to undervejs. For sådan er det, når man sætter nye ting i gang. Men set fra administrationens side synes jeg faktisk, at det er gået pænt, og jeg tror, det går pænere, når vi kommer frem til sommereksamen.

STAT1.DK //13

specialestuderende SØGES med interesse for interpersonel politisk kommunikation

Af // DAVID NIcolas hopmann

Jeg vil gerne tale politik med andre mennesker, især kommende specialestuderende for det handler mit nye forskningsprojekt om.

Hvis du har en god idé til et speciale, der ligger inden for området ”interpersonel politisk kommunikation” eller ”sociale netværk og politisk kommunikation”, vil jeg gerne høre fra dig.

Hvis du går med ideer til at skrive speciale inden for dette område, vil jeg gerne høre dine ideer og vejlede dit projekt. Måske kan jeg også hjælpe med at skaffe de rigtige data. Du er altid velkommen til at sende en e-mail eller kommer forbi mit kontor.

Du kan læse mere om mit projekt her: http : / / w w w. f i . d k / t i l s ku d / b e v i l l i ng s ove rsigter/2011/bevillinger-fra-det-frie-forskningsraad-samfund-og-erhverv-foraar-2011/projektbeskrivelser http : / / w w w. f i . d k / t i l s ku d / b e v i l l i ng s ove rsigter/2011/sapere-aude-decemeber-2011/

Hidtil har den politologiske forskning i Danmark og uden for landets grænser primært beskæftiget sig med socio-økonomiske faktorer og i de seneste år også effekter af medieindhold. Et andet centralt aspekt har imidlertid været næsten overset, nemlig politiske diskussioner i den personlige omgangskreds. Antagelsen har været, at man primært diskuterer med folk, man er enig med, hvorfor diskussion ikke forventes at rykke ret meget ved politiske holdninger. Nyere forskning indikerer imidlertid, at folk faktisk ofte diskuterer politik med personer, de ikke deler holdning med.

Disse samtaler i dagligdagen er ikke uden betydning. Bl.a. kan sådanne diskussioner lede til en større grad af tolerance. For at forstå politiske holdninger må den politiske videnskab med andre ord ikke blot studere den enkelte vælgers baggrund, mediernes påvirkning på vedkommende, men også personens personlige politiske diskussioner. Jeg er i gang med at søsætte et nyt, stort forskningsprojekt om interpersonel politisk kommunikation-politiske samtaler i dagligdagen, på Facebook etc. -og politiske holdninger og adfærd.

14// FORÅR 2012

Kontakt: David Nicolas Hopmann, Email: dnh@sam.sdu.dk Web: sdu.dk/ansat/dnh

At forhandle med Pirater

Ny uddannelse udklækker eksperter til verdens konflikter Af // Fagligvejleder Daniel stokke

Fra 1. september 2011 begyndte Syddansk Universitet i Odense at uddanne eksperter til at håndtere konflikter rundt om i verden.

Det sker med en kandidatuddannelse i sikkerhed og international ret, som er den eneste af sin art i Norden. Bag initiativet står Institut for Statskundskab og Juridisk Institut. ”Internationale konflikter er mere komplicerede, end vi har set tidligere. Derfor er der et stort behov for praksisorienterede eksperter, som forstår og har overblik over de politiske, juridiske og etiske udfordringer, man står over for, når man skal håndtere konflikten i f.eks. Afghanistan,” siger professor Sten Rynning, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.

De færdige kandidater kan hjælpe organisationer og aktører, der arbejder i brudfladen mellem krig, fredsløsning og genopbygning. De kan være med til at analysere og håndtere problemstillinger og dermed også være med til at skabe holdbare løsninger og indgreb. De færdige kandidater vil være attraktiv arbejdskraft for det internationale samfund, som i dag er engageret i Afghanistan, Kosovo, Sudan og Congo, for bare at nævne nogle få steder.

Det forventes, at f.eks. Udenrigs- og Forsvarsministerierne, samt internationale organisationer som Røde Kors, NATO og International Crisis Group vil stå klar som aftagere af de færdige kandidater.

På nuværende tidspunkt er ca. 55 studerende i gang med deres andet semester på uddannelsen. Selvom denne årgang er den første nogensinde er der ikke noget tvivl om, at den allerede er en succes. De ud-

dannelsesansvarlige havde håbet på ca. 15 studerende, men havde modtaget over 120 ansøgninger.

Grunden til den store efterspørgsel på uddannelsen kan bl.a. findes i, at uddannelsen er åben for en bred vifte af studerende med forskellige baggrunde. Uddannelsen er ikke kun åben for studerende med baggrunde i statskundskab og jura, men til studerende med baggrunde i samfundsvidenskab generelt, f.eks. inden for økonomi, sociologi, og samfundsfag. Desuden kan personer med en BA inden for historie, journalistik eller områdestudier også søge ind, og derudover er der personer med relevante baggrunde der har valgt at læse uddannelsen samtidig med at de har et job ved siden af.

Udover officerer fra forsvaret og helikopterpiloter fra søværnet, er der også en stor andel af internationale studerende. Tilsammen skaber denne blanding af forskellige personer en helt unik dynamik i undervisningstimerne, hvor der bliver lagt stort fokus på diskussion.

Alle spørgsmål omkring uddannelsen kan rettes til den faglige vejleder, Daniel Stokke, på fvlmoisl@ samnet.sdu.dk.

STAT1.DK //15

AF // KRISTIAN BANG HANSEN

!” g in t e s n e d O n e r e ”Pubquiz

normalt fulde huse med typisk 15-19 hold til - sagde STATENs københavnske fotograf Se- hver quiz-aften. bastien, da et lille udpluk af redaktionen var Konkurrencen er hård, og præmierne ikke så på quiz-besøg på Den Smagløse Café i mid- store, så man skal gøre det for hyggens og ten af marts. spændingens skyld. Du kan typisk vinde en Og det er vist ikke helt usandt! Pubquizzer flaske sprut og nogle øl - ikke dårligt på en er et meget populært fænomen i Odense halvtrist hverdagsaften, men vi ved alle, at - mindst 7 odenseanske pubber og caféer det er æren og stoltheden ved en sejr, der holder quiz på regulær basis, og de trækker driver værket.

16// FORÅR 2012

AFSNIT1:

BODEGAEN -Den sjove

STATEN kastede sig i marts ud på en ambitiøs mission; at vinde alle Odenses pubquizzer på en måned! Første udfordring i vores Pubquiz-crawl blev Bodegaens Quiz. Den foregår hver onsdag aften, og det er ikke ligefrem Trivial Pursuit!

Bodegaen er Odenses eneste bumsefri brune beværtning. Det ligner et værtshus, hvor din onkel Aksel ville komme, men i stedet er det fyldt med unge fulde hverdagsdagsdrankere i universitetsalderen.

Stemningen er løssluppen og hyggelig. Moderne musik er forbudt, og du kan rafle om prisen på en bajer.

Bodegaen holder quiz hver onsdag, og der er tydeligvis mange stamhold. Der bliver råbt kampråb, og der jubles og buhes højlydt, når svarene afsløres, og pladserne fordeles.

Ved STATENs bord sidder Lea, Karina, Simon og Kristian. Selvtilliden er høj fra starten og bliver kun større, efterhånden som de våde varer triller ind.

Quizmasteren er en hyggelig fyr - en fyldig ung herre, høj i hatten og med tendens til plat og mandSted

Tidspunkt

Pris pr. person

Bodegaen

Hver onsdag, kl. 20.00

10 kr.

Sir Club

Første onsdag i måneden, kl.

20.00

30 kr.

Den Smagløse

Hver mandag, kl. 21.00

20 kr.

Inklusiv øl-kupon.

Bar Rar

Onsdag i lige uger, kl. 20.00

Gratis

schauvinistisk humor. Han er ikke synderligt imponeret af, at STATEN er på besøg, men han kan dog efter eget udsagn bestikkes med et blowjob.

Ud over blowjobs er vores quizmaster også svært begejstret for musicals, Harry Potter, Pokemon og Glee. Det skal du også være, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at vinde Bodegaens quiz, fortæller han.

Det giver altså ikke meget forspring at være statskundskaber i denne quiz. Det er i stedet vigtigt at have heldet med sig, når man begiver sig ud i vilde gæt på de halv-umulige spørgsmål.

Spørgsmålenes emner spænder altså meget bredt, og sværhedsgraden er også meget varieret. Det afspejles også i pointgivningen, hvor rigtige svar gradvist giver 1, 2 eller 3 point. Det giver f.eks. flere point at vide, hvad Harry Potter bruger trylleordene ”Anapneo” til end at vide hvor mange forskellige former, der er i det originale Tetris-spil!

STATEN scorede sig i første runde en solid 5. plads ud af de 15 deltagende hold. Harry Potterspørgsmålene sænkede klart vores momentum, men optimismen var fortsat stor. Anden runde bød på en del gode spørgsmål, men på grund af en række missede spørgsmål til 3 point, måtte vi nøjes med en samlet 7. plads.

Præmier

Holdstørrelse

Samlet vinder: 1 flaske sprut Vinder af første runde: En omgang fadøl Samlet vinder: En præmie fra Albani og 400 kr.

Rigtigt svar på bonusspørgsmål udløser fadøl til holdet.

Samlet vinder: 1 flaske sprut 2.-plads: Gavekort på det beløb som holdet har købt for i baren i løbet af hele aftenen Samlet vinder: 1 flaske sprut 2.-plads: 4 drinksbilletter

8 personer pr. hold

4 personer pr. hold

Ubegrænset, men ved flere end 4 deltagere på holdet, fratrækkes 2 point pr. ekstra person.

4 personer pr. hold

STAT1.DK //17

AFSNIT2:

SIR CLUB-Den irriterende

Pladserne er alle optaget, da vi ankommer, og primært af segmentet 50+. Så vi får en blandet følelse af, at enten må quizzen være god, siden så mange er dukket op, eller også er vi måske den helt forkerte målgruppe, hvilket senere viser sig at være sandt.

Grupperne må maksimalt være på 4, og vi deler os i to grupper: Knud, Martin, og Louise i den ene gruppe og Edris og Erik i den anden.

Prisen for at deltage i quizzen er 30 kr., og en fadøl koster 35. Bartenderinden, som senere viser sig at være ejeren af stedet, er dog rigtig gavmild og fodrer redaktionens udsendte med alkohol. Shots til alle og ekstra til Knud og Edris, der får charmet sig godt ind hos den 42-årige bartender.

Pladsen er trang og lyden er skinger. På Sir Club er der kun quiz den første onsdag i hver måned, og stedets manglende quiz-rutine stråler tydeligt frem. Vi kan allerede slå fast, at det ikke er Odenses bedste quiz det her. Men vi giver den et skud alligevel.

Det starter fint med første runde, dog er 3-mandsholdet langt bedre end de to. De er med egne ord

18// FORÅR 2012

helt blanke, hvad angår de fleste spørgsmål.

Anden runde handler KUN om Olsenbanden.

16 spørgsmål kun om Olsenbanden! Det sætter Edris og Erik i en katastrofal situation; det eneste spørgsmål, der giver mening, handler om Bennys gule sokker. Derimod går det (tilsyneladende) noget bedre hos Knud og co.

Sidste runde klares ok, men langt fra godt, så det var ikke med de store forventninger, at STATEN så frem til afsløringen af den endelige stilling.

Det viser sig dog helt forbløffende, at 3-mandsholdet kun havde 2 flere rigtige svar end det lille tomandshold. Det overrasker alle! Edris bliver med det samme beskyldt for endnu en gang at have “kuppet” og ”brugt sine kontakter”. Han afviser dog kategorisk alle beskyldningerne. Hans gode kontakter til kromutter har ikke kastet andet end spiritus af sig, påstår han…

Snyd eller ej, de to hold lander på henholdsvis en 14. og 15. plads ud af 17 hold. Det må vel næsten udelukke enhver diskussion om snyd!

AFSNIT3:

DEN SMAGLØSE CAFÉ -Den

På den hyggelige smagløse café på Vindegade er der quiz hver mandag. En meget undervurderet dag at drikke sig i hegnet på.

Det koster 20 kr. pr. deltager for at være med. Der medfølger dog en ølkupon til en værdi af 27 kr., så det er 7 kr. lige ned i lommen, ka’tjing!

Den kvindelige quizmaster holder sig heller ikke tilbage med at gøre deltagerne opmærksomme på det: ”Du tjener faktisk penge på at være med!”.

Selvom det er hyggeligt at gå til quiz – gymnastik til hjernen, øl til ganen og en god snak med vennerne – så er det jo også vigtigt, hvad man kan vinde. Ud over den store ære, så giver 1. præmien her er en flaske spiritus. 2. præmien er næsten bedre; et gavekort på det beløb, som holdet har købt for i baren i løbet af hele aftenen! Husk derfor at sige i baren, at du er med i quiz, hver gang du køber noget – også selvom du er fuld.

Til sidst gives der en omgang Fisk til dem, der ender med færrest point. ”Fiskepladsen” er en hel lille konkurrence i sig selv, som to hold har valgt at konkurrere om.

Kvinden der arrangerer quizzen fortæller, at hun ikke har deciderede emne-opdelte kategorier, men at hun forsøger at holde en rød tråd for spørgsmålene i de 4 kategorier. Hun gør efter eget udsagn meget for at variere og sammensætte unikke kategorier hver gang. Den Smagløse Café har tilsyneladende en meget seriøs og dedikeret quizmaster.

Hvert spørgsmål giver som udgangspunkt 1 point.

Men pointsystemet er meget løst og afhænger vist delvist af quizmasters humør. Der gives både ekstrapoint, bonuspoint og halve point for halvrigtige svar. Det er lidt svært for os at kapere – sådan nogle systemryttere som vi nu er, men det er nu meget hyggeligt, at der rettes lidt med blød hånd for en gangs skyld.

spændende

Der er i dag 19 hold med i alt 55 mennesker, så der er godt fyldt i den lille café.

Der opfordres til kampråb, men der er ikke meget begejstring. Dog bliver det undervejs til lidt pingpong med stampublikummet. Stemningen er hyggelig, afslappet og afdæmpet. Der er hverken sejrsråb eller fejring af vinderen.

Spørgsmålene er rigtig gode og afvekslende. Dagens fire kategorier er: ”Hvem er jeg?”, ”Forårsrengøring”, ”Ugen der gik” og ”Vidste du at?”. Og ”Forårsrengøring” handler hverken om sulfo eller gulvmopper, men er i stedet en samlekategori for alle mulige spørgsmål, som folk har anbefalet og spurgt om. Quizzen har altså så faste deltagere, at de selv kommer og beder om særlige emner og spørgsmål.

STATEN har (relativt) rigtig god succes i denne quiz. Der er enkelte svipsere undervejs, og flere gange lykkes det at diskutere sig væk fra det rigtige svar (Godt råd: Brug din første indskydelse, og kæmp for den!), men alt i alt går det som smurt.

I første omgang ender vi på en 3. plads, men i den samlede stilling ender vi på en ”flot” 4. plads.

”Du tjener

faktisk penge på at være med!”

STAT1.DK //19

AFSNIT4:

BAR RAR-Den hyggelige

Musikken er lækker og ”lounget” i den lille cubanske kælderbar BAR RAR, og på de rødgule pornobelyste vægge i barens smalle rum kan man læse geniale drukcitater a la Bogard og W.C. Fields.

Normalt præges væggene også af en tyk tåge fra smøger og cigarer, men i dag er der rygeforbud – i hvert fald når der er quiz. Tak for det.

Førstehåndsindtrykket af BAR RAR’s quiz er rigtig godt. Stemningen er hyggelig og afslappet, tilmeldingen er nem og det er gratis at deltage!

Quizmaster går rundt med headset og gejler publikum op. Hans fantasifulde spørgsmål og finurlige kategorier akkompagneres af lækker musik og sjove jingles – masser af jingles.

Et spørgsmål om Ringenes Herre bliver f.eks. præsenteret med traileren til Hobitten – i dens fulde længde!

Quizmaster og hans jingle-dj tager tydeligvis deres job meget seriøst, alt er gennemarbejdet og detaljeret præsenteret og beskrevet. Spørgsmålene er up-to-date, ekstremt velforklarede og ofte af næsten akademisk karakter. Endelig en quiz hvor det ikke er en ulempe at være statskundskaber!

Pointgivningen for de rigtige og halv-rigtige svar opfindes tilsyneladende ofte undervejs. F.eks. får vi ekstrapoint for at skrive bonusinfo til svarene, såsom navnet på karlen i Emil fra Lønneberg eller alle efternavnene på Hobitterne fra Ringenes Herre.

Da holdstørrelsen er begrænset til 4 personer, må STATEN igen splitte sig op, og underafdelingen MINISTERIET med Marie og formand Edris

20// FORÅR 2012

oprettes til lejligheden. STATEN repræsenteres ved Kristian, eks-redaktionsmedlem Sebastian og hans særlige rådgiver Anders Christian Frederiksen.

Spændingen ved STATENs bord er høj. Et stort ansvar ligger på vores skuldre. Efter 3 sviende nederlag skal STATENs ære endelig genrejses i denne sidste quiz. Vi er altså kommet for at vinde!

Men der er 14 andre hold med, og feltet virker til at være meget stærkt. Således har 3 hold maksimumpoint i første runde – og vi er ikke iblandt.

Quizzens 3 runder bliver hver efterfulgt af en kort pause - får vi at vide, men ”kort” er her lidt af en underdrivelse. Pauserne er lange og bremser quizzens gode flow, og selvom det er rart med en tissetur, rygepause og en drink, så er en halv time vist mere end rigeligt. Det er ærgerligt, og det trækker ned i helhedsindtrykket.

BAR RAR kalder deres quiz ”Bar’ en Rar Quiz”, og det ER helt klart også en meget rar og hyggelig quiz. Men er man ikke er kommet for at drikke sig onsdagssnaldret i fadøl og Mojitos, så kan det godt blive en lang aften.

Quiz-resultatet kommer dog omsider, og det viser sig til vores kæmpestore overraskelse, at MINISTERIET kommer ind på en 2. plads, et ½ (!!!) point efter quizzens vinder (og vinder for 10. gang i træk) Team Stalingrad. STATEN må dermed se sig slået af sig selv i det sidste og afgørende forsøg.

Ironisk, ja!

Vores storartede mission om at overtage quizherredømmet i Odense ender med 3 nederlag og en halv næsten-sejr! Vi må konkludere, at man ikke skal gå til Pubquiz for at vinde, men for at hygge sig med sine venner over nogle gode drinks og en fadøl. Marie afrunder aftenens quiz med den passende konklusion på STATENs Pubquiz-crawl: ”Det er nok lidt sjovere, når man er fuld”.

STAT1.DK //21

Overhalet af Af // knud hvilsted

Hvis der er noget, der kendetegner nutidens undervisning i Danmark – og sådan set også store dele resten af verden – er det, at den er blevet lang og meget dyr.

Men er kvaliteten fulgt med?

I 1992 blev der brugt knap 80 milliarder kroner i uddannelsessektoren mod knap 114 milliarder i 2012. Det er en stigning på 43 % (Danmarks Statistik. Målt i 2005 prisniveau. http://www.statistikbanken.dk/NATK02N), men samtidig er ambitionsniveauet også blevet hævet. I dag uddannes der markant flere, end der tidligere er blevet. Danmarks Statistik har blandt andet opgjort, at ”39 pct. af de 35-årige havde en videregående uddannelse og 13 pct. en lang videregående uddannelse 1. januar 2011. Af de 65-årige havde blot 23 pct. en videregående og 5 pct. en lang videregående uddannelse”. Denne udvikling ser ud til at fortsætte, omend i et lavere tempo, da store dele af stigningen skyldes det øgede optag af kvinder på uddannelserne. Overordnet set er uddannelsesomkostningerne dog steget markant pr. studerende set over de sidste 20 år.

Hvorvidt kvaliteten i uddannelserne har udviklet sig proportionelt med den generelle prisstigning pr. studerende synes at være et spørgsmål åbent for debat. Er det rimeligt at forvente, at uddannelse skal fungere på markedsvilkår, hvor bestræbelsen er bedre produkter til en billigere pris?

Man kan samtidig sætte spørgsmålstegn ved, om

22// FORÅR 2012

undervisningssektoren egentlig har udnyttet de mærkbare teknologiske fremskridt, vi har oplevet siden 1992, eller om vi på dette punkt i virkeligheden står for en uddannelsesrevolution af hidtil usete dimensioner, som vil give både billigere og bedre undervisning på verdensplan.

Hvad man end ikke drømte om for 20 år siden er i dag den største selvfølgelighed ikke bare i Danmark, men i store dele af hele verden.

Hurtigere, højere og stærkere

I de seneste år har vi set endnu lettere og hurtigere laptops, tablets og avancerede smartphones, som alle løbende bliver både billigere og hurtigere.

Samtidigt bliver softwaren konstant forbedret og udviklet, og løbende bliver open source-orienterede projekter mere og mere sofistikerede og konkurrencedygtige i forhold til de etablerede softwareproducenter.

Ligeledes bliver adgangen til internettet udbredt med lynets hast. Antallet af brugere på sociale netværk som eksempelvis Twitter, Facebook og LinkedIn stiger og stiger. Aldrig har det været nemmere at dele filer gennem diverse cloud-tjenester, ligesom kommunikationen over internettet er gratis og foregår problemfrit gennem Skype og andre tjenester. Samtidigt har alle gratis adgang til ofte høj kvalitativ og konstant opdateret viden gennem Wikipedia, YouTube og mange andre sites, hvor højt- som lavtuddannede sørger for at holde kedlen i kog - ikke bare på engelsk, men på alverdens sprog.

I dag kan man blandt andet finde nogle af verdens bedste forskere på YouTube holde forelæsninger

udviklingen?

- Dansk uddannelse 2012

om nogle af de seneste forskningsresultater, ligesom man kan nå langt flere studerende verden over for en brøkdel af prisen. Sammenlignet med for 20 år siden, hvor fjernundervisning betød tilsendelse af kassettebånd og bøger, er man kommet rigtig langt. Et af de mest opløftende projekter, man kan følge i dag, er Khan Academy, som er et internetakademi, hvor man trinvis kan lære om alt fra algebra til kunsthistorie på et meget højt niveau ved at følge en række lektioner på YouTube.

Akademiet er bygget sådan op, at man følger en række moduler, hvor man starter nedefra og bevæger sig op. Løbende bliver man udsat for nogle stoptests, der angiver ens niveau og forståelse af undervisningen, hvorefter man kan avancere til højere og højere niveau. Modulerne kan gennemføres både med og uden fysisk undervisning, men akademiet lægger i høj grad op til, at der kan frigives ressourcer på undervisningsanstalterne, hvorved man kan fokusere på de områder, hvor den enkelte studerende har sværest ved at gebærde sig i stedet for at undervise bredt og generelt for alle.

fælles IT-system, Blackboard, i det omfang, de er tvunget til det. Kommunikation sker i øget omfang gennem decentrale kanaler, hvor det er langt nemmere og ligetil. Eksempelvis er Dropbox, Facebook og den helt gamle e-mail langt nemmere alternativer end den uomgængelige proces på Blackboard.

Kan man forestille sig et universitet eller sågar en uddannelsessektor uden et centralt IT-system, hvor undervisere bruger den kommunikation, som de studerende bruger, sammen med et øget fokus på udnyttelse af de stadig unge men innovative undervisningsmuligheder, ja så kan man måske også forestille sig en billigere og mere effektiv uddannelsessektor, der kan komme endnu flere til gavn i Danmark.

SDU – Danmarks førende IT-universitet?

Rent konkret ser vi på SDU, at den brugerdrevne udvikling og innovation for længst har overhalet universitets velmenende målsætninger om at bruge teknologien til at højne de studerendes niveau.

De fleste studerende ejer computere, som er både lettere og hurtigere end SDUs offentligt tilgængelige maskiner, som ofte kun har til formål at printe opgaver og gennemføre skriftlige eksamener.

De fleste studerende bruger kun universitetets

STAT1.DK //23

DEN DenNYE NYEBACHELORBACHELORREFORM REFORM

Af // KARINA ERSTED CHRISTENSEN & LEAERSTED LYKKECHRISTENSEN ANDERSEN AF // KARINA & LEA LYKKE ANDERSEN

I 2010 blev den nye bachelorreform på statskundskab ført ud i livet. En reform som har været længe undervejs. Reformen har blandt andet medført et større fokus på metode, omrokering af fag og ikke mindst afskaffelsen af faget ”Nyere politisk historie”.

Det er vel nærmest uundgåeligt som første årgang på en ny reform ikke, i et vist omfang, at opleve følelsen af at være ”prøvekanin”. Derfor satte vi os for at undersøge dels rationalet bag etableringen af den nye bachelorreform, men også en konkretisering af, hvori forandringerne reelt består. Derfor tog vi os en snak med tidligere studenterrepræsentant for Studienævnet, Rasmus Scheelke og forelæser i ”International politik og organisation”, Casper Sylvest. Især afskaffelsen af faget ”Nyere politisk historie” vakte vores undren. I vores optik er historisk viden grundlæggende – også for politologer. Dét at have en historisk horisont er vel en forudsætning for at kunne sætte sin samtid i perspektiv?

Ny bachelorreform – hvorfor?

Ifølge tidligere studienævnsmedlem Rasmus Scheelke var tiden inde til videnskabsministeriets akkreditering af statskundskabsuddannelsen på Syddansk Universitet. Dette blev anledningen til, at man fra studienævnets side lavede en grundig gennemgang af uddannelsen. Uddannelsen havde i en periode lidt under massivt frafald på de første to semestre. Dette samt flere ting ved bacheloruddannelsen havde man fra studienævnets side i længere tid haft et ønske om at rette op på. Scheelke fremhæver blandt andet, at resultatet af den nye reform skulle bidrage til en bredere metodeforståelse hos de studerende. Man ville sikre, at de studerende både var velfunderet inden for kvalitativ såvel som kvantitativ metode. Med andre ord ville man sørge

24// FORÅR 2012

for, at de studerende ikke kun tilegnede sig viden inden for det metodiske felt, de valgte at skriveforskningsprojekt i. Et andet vigtigt formål var at give de studerende en klar faglig identitet tidligt i forløbet med ønsket om at mindske det store frafald af studerende. Dette var grundlaget for den radikale omrokering af fag på de to første semestre af uddannelsen. Endvidere forklarer Scheelke, at der i forbindelse med tilblivelsen af reformen blev lagt meget arbejde i processen fra studienævnets side.

Her blev der blandt andet lavet fokusgruppeinterviews af de studerende på den tidligere bachelorreform for at få klarlagt, hvor man kunne optimere studiet og for at få et indblik i, hvad de studerende selv oplevede som positivt og negativt ved bachelorreformen.

”...spørgsmålet er om denne bløde start har bidraget til en stærkere faglig identitet hos de nye studerende?”

Og hvad er der så blevet ændret?

Vi har i skemaet nedenfor holdt indholdet fra den tidligere bachelorreform over for bachelorreformen fra 2010 for at skabe et overblik over de ændringer, den har medført. Som nævnt tidligere var et af ønskerne fra studienævnets side at minimere frafaldet af studerende på uddannelsen ved at danne en tidlig, faglig profil allerede efter første år, således at de studerende tidligt får en reel ide, om hvad uddannelsen indebærer. Det fremgår da også tydeligt, at der er sket store ændringer på især første og andet semester. For første semester har det betydet, at ”Nyere politisk historie” helt har måttet lade livet, og ”Politisk teori” er flyttet op på andet semester til fordel for faget ”Indledende metode og videnskabsteori”. Resultatet er altså, at første semester er blevet reduceret til at omfatte to introducerende fag, men spørgsmålet er om denne bløde

start har bidraget til en stærkere faglig identitet hos de nye studerende?

Historie eller ej?

Nogle af de mest iøjnefaldende ændringer på bachelorreformen er afskaffelsen af ”Nyere politisk historie” og den umiddelbare fremhævelse af det metodiske. Det kan opfattes som en stærkt signalværdi, at metodefagene står eksplicit frem over de

Rasmus Scheelke Nuværende stilling: Skolarstipendiat ved Institut for Statskundskab Forhenværende næstformand og studenterrepræsentant for studienævnet statskundskab.

BA: Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

tre første semestre. På 2005-reformen udgør fagene ”Statistik” og ”Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode” til sammen 30 ECTS-point. Det samme omfang af ECTS-point gør sig gældende for metodefagene på 2010-reformen. Ser man på den seneste studieordning står fokusset på metode endnu tydligere frem, da man her har valgt at kalde fagene metode 1, 2 og 3. Som hørt i universitetets korridorer er denne udvikling blevet beskrevet som ”en motorvej af metode” hen over statskundskabsuddannelsen. Som første hold studerende på den nye reform, har vi personligt oplevet bump på ”metode-vejen”, men dette har man dog forsøgt at udbedre med de yderligere ændringer på den seneste studieordning, som blandt andet indebærer en anderledes rækkefølge af metodefagene.

En anden markant ændring er afskaffelsen af ”Nyere politisk historie”. Helt at sløjfe et fag, der har løbet over to semestre, synes vi er værd at bore lidt i, og vi har derfor taget en snak om dette med Rasmus Scheelke, tidligere studenterrepræsentant i studienævnet, og Casper Sylvest, forelæser i ”In-

ternational politik og organisation”. Ifølge Casper Sylvest kan der være konsekvenser forbundet med helt at fjerne faget ”Nyere politisk historie”, men han afviser dog, at faget i sig selv fungerede optimalt. Til spørgsmålet om det fører nogle problemer med sig, svarer han: ”Det er for tidligt at sige, og det, der var, var ikke perfekt. Alligevel kan jeg frygte, at det kan give problemer. Dels fordi mange samfundsvidenskabelige teorier eller typer af teorier giver mest mening, hvis de forstås i en historisk ramme, og dels fordi historisk bevidsthed i det hele taget er et plus. Det sidste er særligt vigtigt led i den dannelse, der foregår på universitetet, og som vi ikke må miste af syne.”

Scheelke afviser ikke, at der kan være konsekvenser forbundet med at afskrive et sådant fag, men han fastslår, at det er et puslespil at få 180 ECTS-point til at gå op i en højere enhed. Herunder nævner han, at trods fagets titel favnede det over en relativt lang historisk periode, hvilket betød, at undervisningen kun kunne bestå af nedslagspunkter i historien.

Dermed fandt man frem til, at de 10 ECTS-point var givet bedre ud andetsteds. Scheelke underkender dog ikke betydningen af den historiske indsigt og retfærdiggør afskaffelsen af faget med, at historie på B-niveau nu i modsætning til tidligere er blevet en del af uddannelsens optagelseskrav. Den

Casper Sylvest Nuværende stilling: Associating Professor, ved Syddansk Univeristet.

PhD: History Faculty, University of Cambridge (2006/2007) MSc: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (2003) M.Phil: Centre of International Studies, University of Cambridge (2002) BA: Institut for Statskundskab, Københavnsuniversitet (2000)

STAT1.DK //25

”De overskydende 10 ECTS-point fra faget ”nyere politisk historie” har givet plads til et helt nyt fag på bacheloruddannelsen; ”Politisk kommunikation”. ” historiske viden bør altså etableres på ungdomsuddannelserne og ikke på universitetet.

Til det svarer Sylvest, at det bestemt er en hjælp, at man har skærpet adgangskravene i den retning, men tilføjer: ”Det afgørende spørgsmål er ikke forberedelsen til studiet, men hvor meget de to fag tænkes sammen i løbet af studiet – og her ser jeg en udfordring.” Han hævder dog samtidig, at det kan være positivt, at historiedelen må tænkes ind frem for at den ”er ordnet” på første og andet semester.

De overskydende 10 ECTS-point fra faget ”nyere politisk historie” har givet plads til et helt nyt fag på bacheloruddannelsen; ”Politisk kommunikation”.

Ifølge Scheelke er formålet med dette fag at give de studerende et indblik i, hvordan politik formuleres og hvilke faktorer, der påvirker processen undervejs. Samtidig havde man i studienævnet erfaret, at det var et generelt ønske hos de studerende. Man Semester

Men hvad er de studerendes holdning til den nye bachelorreform? Er du tilfreds med den nye reform, og er den faglige identitet på de første semestre blevet stærkere, eller mener du, ligesom Sylvest, at der kan være udfordringer forbundet med at afskaffe historiefaget? Er de overskydende

Fag

Fag

Indledende statskundskab, 15 ECTS

Nyere politisk historie, 10 ECTS

Indledende statskundskab, 20 ECTS

Indledende metode og videnskabsteori, 10 ECTS

Almen statskundskab, 10 ECTS Almen Statskundskab, 10 ECTS

Nyere politisk historie

1. Semester

2. Semester

har også valgt at satse mere på Casper Sylvests fag ”International politik og organisation” og udvidet det med fem ekstra ECTS-point. Den konkrete betydning for faget har været, at omfanget af pensum er steget med 300 sider og 3 ekstra forelæsninger.

Sylvest fortæller, at han med den ekstra udvidelse af sit fag har forsøgt at bringe mere historie ind over IP-faget, men han nævner samtidig, at det naturligvis ikke er muligt på 2-3 forelæsninger at nå, hvad man tidligere kunne på 15. Det er dog endnu for tidligt at sige noget konkret om, hvorvidt det kan mærkes på de nuværende IP-kursister, at de ikke har haft faget ”Nyere politisk historie”.

Sociologi, 10 ECTS 3. Semester Sociologi, 10 ECTS

Mikroøkonomi, 7,5 ECTS

Politisk teori, 10 ECTS Statistik, 5 ECTS Sammenlignende statskundskab, 10 ECTS

Fag

Fag

Politisk teori, 10 ECTS

Sammenlignende statskundskab, 10 ECTS Metode 1, 10 ECTS

Politikuge, 5 ECTS Politikuge, 2,5 ECTS

Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode, 25 ECTS Metode 2, 10 ECTS

International politik og organisation, 10 ECTS

Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode

Politikuge, 5 ECTS

International politik og organisation, 15 ECTS

Politisk kommunikation, 5 ECTS

Politikuge, 2,5 ECTS

4. Semester Mikroøkonomi, 7,5 ECTS

Makroøkonomi, 7,5 ECTS 5. Semester Makroøkonomi, 7,5 ECTS

Almen organisation, 5 ECTS Offentlig forvaltning, 15 ECTS Offentlig politik, 5 ECTS

Offentlig forvaltning og organisation, 15 ECTS

Forvaltningsret, 5 ECTS

Valgfrit fag, 10 ECTS

Bachelorprojekt, 15 ECTS

Forvaltningsret, 5 ECTS

Valgfrit fag, 10 ECTS

Bachelorprojekt, 15 ECTS

6. Semester

Sort: Bachelorreform 2005, Rød: Bachelorreform 2010.

26// FORÅR 2012

ECTS-point fra faget ”nyere politisk historie” givet rigtigt ud, eller er der andre politologiske fag, der er værd at fremhæve? Kan det virkelig passe, at 5 ekstra ECTS-point kun udgør 3 ekstra forelæsninger i ”IP”, når 10 ECTS i ”nyere politisk historie” udgjorde 15 forelæsninger? Hvordan synes du, den gode statskundskabs-uddannelse ser ud, og hvad skal man kunne som politolog? Giv din holdning til kende, eller del dine egne erfaringer fra bachelorforløbet med resten af dine medstuderende på Statens hjemmeside.

Nyere politisk historie

/BLOG

STATEN From The

STATEN har fået en blog!... 10 år efter det blev populært. Ikke desto mindre er den et besøg værd.

Der vil ugentligt blive lagt nye artikler, videoer og nyheder op.

Abbonnerer du på STATENs Facebookside kan du altid være opdateret på, hvad der sker på bloggen og på studiet.

10 ECTS point Uddrag fra fagbeskrivelsen (20/4-09): “ Formålet med faget er at give de studerende et kendskab til centrale aspekter af den politiske samfundshistorie, således at de sættes i stand til at forstå og forholde sig reflekteret til anvendelsen af historiske argumenter i videnskabelige og politiske sammenhænge” Faget lagde hovedvægt på begivenheder i det 20. århundrede, hvor der bl.a. blev set på international politik før og efter nationalstaterne, samt hvilke krige og kriser der var i denne periode, men også hvilke demokratiske forfatninger, der kom til.

Målet var, at de studerende skulle være i stand til beskrive og redegøre for hovedtræk i dansk og international politisk historie og på denne baggrund forstå og analysere de historiske argumenter jv ovenfor.

Forelæsninger: 1 gang ugentligt 1. og 2. semester Pensum: 1200 sider

STAT1.DK //27

28// FORÅR 2012

STAT1.DK //29

Universitetsstuderende surfer i undervisningen Af // mads Nyhus kirk – redigeret af Abbi Moreno

Er du underviser? Så gør du klogt i ikke at dele dine powerpointpræsentationer med dine studerende, hvis du ønsker at komme de studerendes surfing på nettet i timerne til livs. Det er én af hovedkonklusionerne i en undersøgelse udarbejdet af en statskundskabsstuderende ved SDU. I de seneste år har studerende på størstedelen af landets uddannelsesinstitutioner skiftet blyant og papir ud med bærbare computere. Selvom uddannelsessystemet hele tiden er under udvikling, er der næppe sket en så banebrydende udvikling og forandring af undervisningssituationen som den, der sker nu.

For både studerende og undervisere er situationen ny. Men sværest har underviserne det formentligt ved situationen. For hvad laver de studerende egentlig bag skærmene?

Mads Kirk lavede i 2008 en metodeopgave, som vores allesammens professor, Poul Erik Mouritzen, altid refererer til, når der skal henvises til, hvordan man bedst udfører en.

Undersøgelsens konklusion bygger på observationsstudier af studerende ved statskundskab på

30// FORÅR 2012

SDU. Undersøgelsen viser, at der bliver surfet, chattet og spillet under forelæsningerne. Men hvor meget afhænger i overraskende høj grad af, om underviseren deler sin powerpoint-præsentation med de studerende eller ej. Hvis han gør - så surfes, chattes og spilles der, men hvis ikke, så skrives der på livet løs i skriveprogrammerne.

Som studerende er det jo kanon at kunne gå på nettet og fravælge undervisningen i små doser.

Det kan ikke diskuteres, at man ville få mere ud af undervisningstimerne, hvis man ikke kunne gå på nettet. Men der surfes, chattes og spilles. Det er en kendsgerning. I gennemsnit beskæftiger de studerende i undersøgelsen sig med noget irrelevant på computeren i - hold godt fast - 21% af undervisningstiden!

Derudover er endnu en undersøgelse på Jura og Økonomi ved at være færdig i form af en seminaropgave, og den viser, at der surfes hhv. 17,5 % og 31,5 % af tiden.

Og det er på universitetet. Det sted i det danske uddannelsessystem hvor man mindst kunne forvente det. Det burde man i hvert fald tro, siden de studerende selv har valgt at læse det, de gør - tilmed i fem år af deres liv. Det interessante spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det så står til i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne?

Det ville være umådeligt interessant at undersøge, og jeg håber, at der bevilliges ressourcer til et sådan projekt. For det er på høje tid, at vi konfronterer os selv med, at undervisningssituationen er forandret, efter de bærbare computere har gjort deres indtog i undervisningslokalerne.

Det er også interessant, at det kun er studerende (mig selv inklusiv), der har undersøgt dette fænomen. Er det ikke interessant for ledelsen af fakultetet eller universitetet at vide, hvor stort et udbytte deres studerende får af undervisningen. Hvis surfningen distraherer, og de vil ændre på det, hvordan gør de det så bedst? Hvad synes I studerende om, at nettet både er en ven og en fjende? Skriv gerne inde på vores Facebookside eller på vores blog på Stat1.dk, og giv jeres mening til kende.

Undersøgelsen er en metodeopgave fra 2008, som bygger på et observationsstudie af 30 tilfældigt udvalgte statskundskabsstuderende på SDU. De studerende er blevet observeret fem ad gangen over halvanden time af en observatør, der har siddet nogle rækker længere tilbage i undervisningslokalet. Skiftevis et minut ad gangen er de studerende blev observeret.

Først blev studerende 1/computer 1 observeret et minut, derpå computer 2 et minut, så computer 3, 4 og 5 i et minut hver og dernæst forfra igen. De studerendes computeraktiviteter blev noteret i en tabel som enten relevant eller irrelevant for undervisningen.

Hverken antallet eller de statskundskabsstuderende er repræsentative for de universitetsstuderende som helhed.

Undersøgelsen giver altså kun et fingerpeg om en tendens i undervisningsverdenen.

STAT1.DK //31

læs dette blad samt alle ældre udgaver af STATEN siden 1998 på