staten sommer 2013

STATEN SOMMER 2013

Tillykke med de

200 책r

REDAKTIONEN ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Edris Qasimi

FASTE SKRIBENTER Astrid Refsgaard Møller Edris Qasimi Lærke Rasmussen Katrine Børm Ødum Thomas Boisen Westh Danni Toftegaard Vander Inaam Abou Khadra

LAYOUT Rosendahls Søren Nielsen

KRONIK Lærke Rasmussen

KONTAKT staten@live.dk

2 // SOMMER 2013

STATEN SOMMER 2013

INDHOLD

4 Kierkegaard ­forbandelsen

7 Ny portal gør de studerendes

8 Man føler, at ens hjem har

viden tilgængelig for omverdenen forrådt én

10 Interview med

12 Politikugen 2013:

14 Politologen lukker og slukker 16 Elitestuderende ­hjælper

Morten Østergaard

Næste valg ­eller næste ­generation?

Novozymes i Indien

18 Den lovløse udlændingelov 19 Præsentation af SiO’s forretningsudvalg

20 Travlhed 22 Ny formand i FUS

Kunsten at formidle Rosendahls-koncernen er en af Danmarks førende og mest velkonsoliderede virksomheder inden for den grafiske branche. Med rødder tilbage til 1661 er vi i dag en full-service grafisk koncern, der dækker hele processen inden for den grafiske kommunikation lige fra ideudvikling, avancerede IT-løsninger, design, foto, prepress til trykning, efterbehandling, lager- og logistikløsninger.

Besøg os på www.rosendahls.dk, hvor du kan udforske Rosendahls-koncernen.

Oddesundvej 1 · DK-6715 Esbjerg N · T +45 76 10 11 12 · www.rosendahls.dk

STAT1 // 3

Kierkegaard ­forbandelsen

af // Edris Qasimi

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Det var virkelig en lorte dag - fyldt med alle mulige ting, som var gået galt, og puha så mange mennesker jeg brokkede mig over. Men det var uholdbart. Jeg skulle tage mig sammen og skrive den artikel, som jeg havde forpligtet mig til. Det skulle handle om Kierkegaard - igen. For at være helt ærlig, så var jeg selv lidt træt af det. Kierkegaard sagde ditten og Kierkegaard sagde datten, uden at folk forstår en dyt af det, og jeg fik heller ingen eksistentielle åbenbaringer - nul på den konto. Nogle dage før havde jeg set en dokumentar på DR2 med titlen ”liver efter livet” . Her var der fortællinger om nogle mennesker, som havde åndelige kontakter med afdøde mennesker. Og jeg tænkte, at hvis jeg, eller det jeg gjorde, betød det mindste for Kierkegaard, så var han i det mindste kommet i min drøm, for slet ikke at tale om nogle former for kontakt. Så jeg streg det jeg havde skrevet over og gik i seng - sur, frustreret og lidt sulten også. Sover man med tom mave, får man mareridt, sagde min bedstemor, da jeg var lille.

4 // SOMMER 2013

Jeg er på institut for statskundskab på SDU og på vej til vores lektor Søren Hviid Petersen. Jeg skal nemlig klage over, at han ikke har svaret på min email, og ikke har sendt mig den artikel han skulle. Jeg banker på hans dør og kommer ind. Han sidder og skriver på sin computer og spørger hvad jeg vil - uden at vende sig om. Det gør mig endnu mere sur, så jeg begynder at tale med høj stemme og siger, at det ikke er i orden at ignorere min email, når han ved, at jeg venter på den artikel.

Det får ham til at vende sig om. Han er lidt chokeret og ved ikke, hvad han skal stille op med sådan en idiotisk knægt som mig, der ingen respekt har. ”Du finder din artikel i det lille mødelokale, og luk døren efter dig”. Det går op for mig, at jeg har overskredet grænsen og tænker, at det nok bliver den sidste gang, han taler til mig overhovedet. Jeg gør, som han siger, og lukker døren efter mig. På vejen holder jeg lige øje med, om der er nogen, der har set eller hørt noget. Det ville være absolut pinligt.

Jeg åbner døren ind til mødelokalet og forventer,

at der ligger nogle sider på bordet, som jeg skal hente, men der er ingenting. Til gengæld sidder en mand ved enden af bordet med ryggen mod mig.

I et øjeblik tænker jeg, at det er Hamid Karzai, den Afghanske præsident, for han har den samme hat på. Plat siger jeg til mig selv, og vender mig om for at gå ud. ”Kom og sæt dig ned”, siger manden. Jeg kommer ind igen og venter på, at han vender sig om. ”Hvem er det?”, spørger jeg. ”Du kender mig godt, men fat modet, så du ikke tisser i bukserne.”

Hvad fuck vrøvler han om, tænker jeg og sætter mig ned.

naar den for mig selv og mit Liv ikke havde nogen dybere Betydning? (...) Det var det, der manglede mig, at føre et fuldkommen menneskeligt Liv og ikke blot et Erkjendelsens, saa jeg derved kommer til ikke at basere mine Tanke-Udviklinger paa – ja paa Noget, man kalder Objectivt, – Noget, som dog i ethvert Tilfælde ikke er mit eget, men paa Noget, som hænger sammen med min Existents’s dybeste Rod5, hvorigjennem jeg saa at sige er indvoxet i det Guddommelige, hænger fast dermed, om saa hele Verden styrter sammen. See det er det, jeg mangler, og derhen stræber jeg

Det utænkelige øjeblik Jeg ryster i benene, og har det helt underligt. Jeg kan ikke få min stemme ud, selvom jeg prøver at skrige og kan heller ikke bevæge mig, selvom jeg prøver at flygte. Det varer lidt, inden han får mig til at falde til ro. Han kommer hen til mig, og giver mig et stort kram. Det beroliger mig, og jeg kan endelig tale. Er det virkelig dig Søren?

Søren Kierkegaard? ”Ja. Jeg sagde, at du skulle fatte modet. Du klagede over, at jeg ignorerede dig, så her får du chancen. Du har 30 minutter til at stille mig alle de spørgsmål, du har lyst til, og jeg vil svare på dem alle. Så kan du skrive din artikel også. Tag det som en gave fra mig i anledning af min fødselsdag.”

- Det var et langt svar. Vil du ikke prøve at sige det samme i stikord?

Jeg tager min Iphone frem og begynder at skrive det hele ned, både mine spørgsmål og hans svar, helt ordret.

- Hvorfor lever vi Søren? Hvad er sandheden i denne verden?

Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee?

Alt maa til syvende og sidst basere sig paa et Postulat; men i det Øieblik det saaledes ikke længere staaer udenfor ham, men han lever deri, først da er det ophørt at være ham et Postulat. det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.

Hvad nyttede det mig dertil, at jeg kunde udvikle en Statstheorie og af de mangestedsfra hentede Enkeltheder combinere en Totalitet, construere en Verden, hvori jeg saa igjen ikke levede, men som jeg blot holdt frem til Skue for Andre; – hvad nyttede det mig at kunne udvikle Christendommens Betydning, at kunne forklare mange enkelte Phænomener,

Det gjælder i Livet meget om at passe paa naar Eens Stikord kommer - Ok det giver jo god mening (Han får et ironisk smil - ja min ven, nogle gang føler jeg, at folk forstaae mig saa lidt, at de ikke engang forstaae mine Klager over, at de ikke forstaae mig) - Vidste du, at der findes en bog om dig med titlen ” Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”?

Nå ok, men det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.

- Hvad får du tiden til at gå med i den anden verden? hvem taler du mest med?

Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini! så taler jeg helst med gamle Fruentimmer, der føre Familievrøvl, dernæst med Afsindige – og tilsidst med meget fornuftige Folk.

STAT1 // 5

Hvad ellers? Du må da lave noget andet end bare at snakke?

Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke.

Så du har slet ikke travlt kan man sige. Du skulle se verden i dag. Man har knap nok tid til at gå på toilettet med god samvittighed. Man føler det som om, man spilder sin tid. Lærke fra bladet har faktisk skrevet en artikel om, hvor travlt vi studerende har.

Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg der|10for seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?

- Du må føle dig ret ulykkelig på den måde?

Ak! Lykkens Dør den gaaer ikke ind ad, saa at man ved at storme løs paa den kan trykke den op; men den gaaer ud efter, og man har derfor intet at gjøre.

- Du har nok også bare vænnet dig til din efter min mening kedelige hverdag Ak, af alle Fjender er maaskee Vanen den lumskeste, og fremfor Alt er den lumsk nok til aldrig at lade sig blive seet, thi Den, der saae Vanen, han er frelst fra Vanen; Ja, jeg kender det også fra mig selv. Jeg har f. eks vænnet mig til at være hjemme næsten hele tiden. Gider næsten ikke at være udendørs...

6 // SOMMER 2013

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok - Ifølge naturvidenskaben er det også bevist, at det er sundt at bevæge sig...

Naturvidenskaben??? glem det. Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe at indlade [sig].

Man staaer der værgeløs og kan aldeles ikke controlere. Forskeren begynder strax at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven – efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!

- Jeg troede aldrig du var så irriterende. Du vil bare gøre mig til grin..

Man kan bedrage et Menneske for det Sande, og man kan bedrage et Menneske ind i det Sande. Jeg bedrager dig ind i det sande min ven. Jeg vil blot hjælpe dig ud af din eksistentielt tomme sind.

- Du er så fucked i dit hoved Pip pip pip pip.. pludselig ringer min mobil. Jeg har jo ikke sat dens ur til, tænker jeg. Samtidig råber Søren Hviid lige uden for mødelokalet: Kom så Edris, det er nu, du bliver forsinket. Hvad snakker han om, tænker jeg med mig selv. Forsinket med hvad? Jeg sidder altså og laver interview med Søren Kierkegaard. Jeg rejser mig op og går hen mod døren. I det øjeblik jeg åbner døren op, falder hele den verden sammen. Jeg ser min vens grimme fjæs lige overfor mit ansigt. Han truer med at kaste vand over mig, hvis jeg ikke står op.

Jeg ser mig rundt omkring. Det er mit værelse på Klostervej i Odense.

Ny portal gør de studerendes viden tilgængelig for omverdenen af // Julie Richard Fjeldsted Nu skal det være slut med at glemme al den spændende, sære og unikke viden, der har opmagasineret sig i dit hoved i løbet af din uddannelse.

Og med studieopgaver, som aldrig ser dagens lys.

Braintrust Base er navnet på en ny webportal, som opfordrer alle studerende og dimittender til at oprette et Akademisk CV og vise deres viden frem i form af studieopgaver og litteraturlister.

Sociologi på SDU, kan du via Braintrust få adgang til brugerprofiler med studieopgaver fra begge fag og kontakte deres ejermand for at få rådgivning og inspiration. Som studerende kan du også komme i kontakt med ligesindede på eksempelvis AU og KU og diskutere din idé til et projekt om statsbegrebet i et europæisk perspektiv med udgangspunkt i Weber og Habermas.

Alle studerende kan være med Braintrust er skabt af en gruppe nyuddannede kandidater, som en reaktion på at millioner af danske studieopgaver aldrig ser dagens lys, og at akademiske kompetencer og unikke interessefelter ofte ikke tillægges nogen særlig værdi, når man som færdiguddannet skal ud på arbejdsmarkedet og formulere, hvad man kan bruges til som akademiker. Det skyldes måske netop, at ens akademiske viden og interesser ofte tager form af projekter og rapporter, som aldrig når meget længere end til vejleder og censor. Initiativtagerne, Sigrid Bjerre Andersen og Julie Richard Fjeldsted, er kandidater fra hhv. RUC og KU. De opfordrer studerende på tværs af universiteter til at stå ved deres akademiske viden og tage sagen i egen hånd ved at oprette en profil på Braintrust - så andre kan få et indblik i deres hårde arbejde, og så de selv kan få et overblik over, hvad de egentlig har brugt tiden på i løbet af studiet.

Opråb til kulturændring For studerende er der mange barrierer forbundet med at opsøge viden om andre studerende, andre fagretninger og den akademiske verden i det hele taget. Det kan dels være svært at indsamle den viden, der skal til, for at træffe det rette studievalg, dels ved du som studerende på dit drømmestudie ikke nødvendigvis, hvordan dine studiekammeraters opgaver ser ud og desuden er det langt fra sikkert, at hverken de eller din underviser brænder for de samme emner som dig. Braintrust vil give de studerende et bedre fodfæste og en større faglig bevidsthed ved at gøre det muligt at finde interessefæller på tværs af årgange, fagretninger og ikke mindst universiteter.

Viden uden grænser Visionen med Braintrust er at nedbryde de grænser for vidensdeling og åbenhed, som findes på universiteterne i dag. Med viden menes der både de studerendes egen videnproduktion i form af opgaver, projekter og feltarbejde, men også den vigtige men ofte undervurderede viden om at være studerende, og hvad det vil sige at studere en specifik faglig retning.

Braintrust gik i luften i februar og er helt gratis at anvende.

Du kan oprette din profil på www.braintrustbase.com.

Hvis du for eksempel er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge at læse videre på Statskundskab eller STAT1 // 7

INTERVIEW

Man føler, at ens hjem har forrådt én af // Inaam Abou Khadra

12-årige Kaltrina Rexhepi fra ­Løsning lever i en daglig frygt og usikkerhed for, hvad fremtiden vil bringe. Hun kom til Danmark som toårig fra borgerkrigen i Kosovo sammen med sine forældre og to yngre søskende på seks og otte. Efter at have boet på asylcenter i syv år kunne familien endelig få lov til at leve under nogenlunde samme vilkår som helt almindelige danskere, men Justitsministeriets afvisning af forlængelsen af for­ældrenes humanitære opholds­tilladelse væltede skolepigens hverdag, håb og ønsker for et bedre liv.

STATEN har interviewet Kaltrina - en veltalende, velargumenterende og begavet pige fra Jylland. Hendes svar er stort set direkte t­ ranskriberet fra båndoptageren.

UDVISNINGEN Hvorfor kom I til Danmark?

De (Red. Kaltrina og hendes forældre) flygtede efter krigen, fordi de begge to blev meget syge efter at have set en del dernede… og min far havde kræft.

Hvorfor fik dine forældre en afvisning på deres humanitære opholdstilladelse?

Altså vi fik opholdstilladelse i de andre år på grund af, at min mor var syg, og hun havde brug for medicin – og det samme var min far. Medicinen i Kosovo var meget dyrere dengang, så vi havde slet ikke råd til det. Men nu er den så blevet billigere - og derfor synes de (Red. Justitsministeriet) godt, at vi kan vende tilbage.

8 // SOMMER 2013

Vil I ikke kunne bo i Kosovo nu, hvor i har råd til medicinen?

Nej. Mine forældre er for syge til at få et arbejde, og min søskende og jeg vil ikke have nogen fremtid… med hensyn til skolen. Jeg tror mine forældre vil have meget svært ved at betale medicinen.

Og vi har ikke noget hus dernede.

Hvor længe har du vidst at I kan risikere en udvisning?

Jeg har vidst det et stykke tid. Jeg synes det er frygteligt at vide som barn, og jeg vil ikke have, at min søskende får det, som jeg har det. Så jeg prøver bare at lade som om at alt er ok foran dem.

Hvordan er det at vide, at du måske må forlade Danmark og dine venner?

Jeg synes, det er rigtig uretfærdigt – og man er rigtig bange. Man er egentlig rædselsslagen for, hvad der kommer til at ske for ens familie og én selv dernede. Det var ikke noget, man havde tænkt sig skulle ske.

Altså, jeg tror ikke nogen af os så den komme. Og man føler sig sådan lidt forrådt. Man ser det egentlig som sit land. Jeg har selvfølgelig ikke danske rødder, men alligevel så ser jeg det som mit hjem, og så føler man, at ens hjem har forrådt en.

FREMTIDSVISIONER Hvordan er det at være tolv med al det ansvar Jeg føler jeg er 12 år, når jeg er til håndboldtræning. Så får man tankerne væk fra det der sker derhjemme - og når bare man er sammen med sine venner, så forsvinder de tanker også helt. Jeg tror ikke de fleste 12-årige ville tænke så meget over, at blive nød til at tage så meget ansvar i hverdagen.

Så jeg føler mig omkring 15 år… deromkring… når man bringer det her (Red. snakken omkring udvisningen) på banen .

Du spiller håndbold i din fritid. Hvad kan du ellers godt lide?

I skolen kan jeg lide at lære dansk. Jeg synes det er nemt, og derfor er det også blevet mit yndlingsfag.

Jeg kan rigtig godt lide at læse fantasy-bøger, hvor det handler om nogle piger, der går igennem en svær periode i deres liv, men så ender det egentlig ret godt til sidst. Og ja… jeg kan rigtig godt lide lykkelige slutninger (griner).

Hvad drømmer du om at blive, når du bliver stor?

Jeg bliver rigtig tit spurgt om, hvad jeg har tænkt mig at være, når jeg bliver stor - men jeg har ikke en ide om, hvad det præcis skal være. Der er rigtig mange der foreslår ting. Lige nu som forfatter, men også politiker osv.

Grunden til at jeg tænker, at politiker er en mulighed, er fordi jeg gerne vil kæmpe for folk, som har det på samme måde som jeg. Så små børn ikke skal gå rundt og tænke på sådan noget. Jeg vil gerne forandre det.

Hvis min situation var anderledes, så ville jeg nok vælge at blive noget, jeg rigtig godt kan lide at lave.

Og jeg kan rigtig godt lide at tegne. Så jeg tænker lidt omkring arkitekt eller designer.

Tror du at din historie ender lykkeligt?

Jeg håber det. Men håbet bliver mindre og mindre for hver dag der går.

Kaltrinas forældre har fået afslag på forlængelsen af deres humanitære ­opholdstilladelse, men med hjælp fra venner og naboer er justits­ ministeriet gået med til at rejse en ny sag, der skal tage 12-årige ­Kaltrina og hendes to yngre ­søskende med i betragtningen.

Familien får lov at blive i landet, så længe sagen er under behandling.

STAT1 // 9

Interview med

Morten Østergaard af // Katrine Børm Ødum

Regeringen har som bekendt lavet et udspil til en ny SU-reform, som har været meget omtalt ikke mindst i medierne. Efter udannelsesminister, Morten Østergaard fra Radikale Venstre, havde været på besøg på SDU, fik vi her i STATEN lov til at få et interview med ham, så vi kunne høre, hvad han havde at sige til den nye reform. Østergaard kan siges at være en høflig mand og rar at snakke med. Han begynder samtalen med at undskylde meget for det forsinkede opkald, og sige at han selvfølgelig gerne vil snakke med os. Gennem interviewet spurgte jeg ind til en masse aspekter ved reformen, og her i artiklen er medtaget, hvad jeg vurderede, som de mest interessante emner fra henholdsvis hans besøg og interviewet.

Indledningsvist talte vi om, hvad baggrunden var for at lave denne reform, og hvorfor det netop nu var relevant at gennemføre en sådan. Østergaard ridsede op, at der under den økonomiske krise er skabt flere jobs, end der er tabt, og at der ligeledes 10 // SOMMER 2013

under den nuværende regering har været et markant stigende antal af unge, der har påbegyndt en videregående uddannelse. Hertil er det relevant at lave en reform. Og ”så er det jo heller ikke ligefrem første gang i Danmarks historie, at der er lavet en regulerende SU reform”.

Herefter fandt jeg det interessant at tale kort om de andre overførselsindkomster, der jo ligeledes vil blive reguleret, så jeg spurgte ind til hvor mange penge, der ville blive sparet på disse, hvortil svaret lød på, at eksempelvist kontanthjælpen ville spare 1 mia. kroner.

Efter den indledende del af samtalen blev emnet kørt mere over på enkelte specifikke dele af reformen. Begyndelsesvist hertil adspurgte jeg Østergaard, hvordan det forholdt sig med de kommende studerende, der søger ind på studiet i 2013, men kommer ind på stand-by pladser til 2014; hvilke regler vil de blive indbefattet under? Hertil

klargjorde han, at man vil høre under de regler, der er gældende det år, man vælger at søge ind på sit studie, i det omfang at man selvfølgelig takker ja til givne studieplads.

Herefter valgte jeg at sætte fokus på punkt fire i reformen, der lyder på, at den gennemsnitlige studietid skal nedbringes med 3,7 måneder, og at de universiteter, der i forvejen ligger lavt, skal holde niveauet. Men hvad vil det sige at ligge lavt i forvejen? Og det lyder ligeledes, at hvis ikke det lykkes universiteterne frem mod 2020 at reducere studietiden, justeres deres færdiggørelsesbonus. Men hvor meget? Og kunne dette ikke føre til en ”ond cirkel”, i og med universiteterne hermed får færre ressourcer? Hertil svarer Østergaard, at det at ligge lavt for gennemsnitlig studietid er, at ligge under 5,5 måneder i gennemsnit. Synkront kom han ind på, at 84 % af de studerende bruger flere klip end den normerede tid, og det er hermed nødvendigt at lave et indgreb. Angående hvorvidt der er risiko for en ond cirkel, mener ministeren ikke, at det vil blive tilfældet idet andre dele af reformen, som fx mere fokus på merit, gør det nemmere for studerende at gennemføre uddannelsen hurtigere.

Efter at have fået klargjort punkt 4 af reformen blev der stillet skarpt på punkt 7, hvortil jeg spurgte Østergaard: • Forslag 7 lyder på at reducere SU’en til de hjemmeboende. Det omfatter dog ikke dem, der i forvejen bor hjemme og er under uddannelse. Hvorfor gør det ikke det?

Ville man så ikke spare endnu flere penge?

Når det alligevel gælder, hvis man påbegynder ny uddannelse, kunne det så ikke ligeså godt gælde for alle med det samme?

ind på, at udeboende studerende som oftest har flere udgifter end hjemmeboende, hvilket ikke er fair. Dermed kan man godt tillade sig at skære i de hjemmeboendes SU: ”Det er også de færreste hjemmeboende unge, der bliver dyrere i drift, når de fylder 18. Derfor skal deres SU svare til børnechecken”.

Så regeringen vælger altså at tage højde for ”hvad der er fair” overfor de studerende, har vi nu konkluderet. Men hvorfor vælger man så, at fratage studerende det ekstra år på SU, hvis man går i gang efter mere end to år? Det kunne jo tænkes, at man bliver forsinket pga. studiejob, fag der skal tages om eller lignende. Morten Østergaard svarer hertil: ”Det er undersøgt. Det er strukturelle ting, der er årsag til forsinkelserne, og derfor laves ændringer omkring merit osv.”

Da vi var ved at løbe tør for tid, afrundede vi kort interviewet med at tale om vælgere og næste valg.

Jeg spurgte ind til det faktum, at de Radikales vælgere længe har været kendt for at være de højtuddannede og dem under uddannelse. Ligeledes lovede regeringen op til valget, at de ikke ville skære i SU’en, Morten Østergaard sagde bl.a. i 2011: ”SU’en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke beskære SU’en!”. Løftebrud, og angreb mod sine kernevælgere; kunne det have en indflydelse på udfaldet af næste valg? Dette afviste Østergaard dog blankt, da vælgerne ville forstå det, og det samtidig ville være begrænset hvor mange af dem, der havde stemt decideret på ham, der ville gå meget op i reformen.

Til dette havde uddannelsesministeren følgende respons: ”Grunden til, at man ikke vælger at skære i SU’en for de nuværende hjemmeboende studerende, har noget at gøre med, hvad der er fair. De har valgt at søge ind og påbegynde deres uddannelse på de præmisser, der på daværende tidspunkt gjorde sig gældende. Det kan man ikke tillade sig at gå ind og pille ved.” Under samme emne kom han ligeledes STAT1 // 11

Politikugen 2013:

Næste valg ­eller næste ­generation? af // Thomas Boisen Westh Der var lagt op til en uge af de helt store i starten af februar, med det overordnede tema: ”Hensynet til det næste valg versus hensynet til den næste generation”, hvilket i disse krisetider er top relevant, samt et on-going dilemma for alle politikere. Politikugen 2013, der blev ledet af Poul Erik Mouritzen, bød på oplæg omkring topaktuel forskning både fra interne og eksterne forskere, men også oplæg fra politiker Bertel Haarder og to tidligere pressekonsulenter fra henholdsvis Venstre og SF. I løbet af ugen blev der både snakket reformer og kommissioner, partipolitik og vælgeradfærd, men også om valget i 2011. Alt i alt en kompakt uge, der stod i statskundskabens tegn, med en masse forskellige relevante inputs.

Universitet, Bertel Haarder: ”Bertel Haarder har efterhånden også været og besøge Syddansk en del gange – man kunne måske have fundet en anden politiker (intet had til Bertel)” mener Sebastian, der ellers var ret tilfreds med årets program.

Selve ugen forløb nogenlunde planmæssigt, og ifølge Sebastian Vlamynck fra 4.semester, var ugen samtidig noget bedre end sidste års politikuge: ”Jeg synes, at niveauet var blevet markant løftet i forhold til sidste år. Emnet var mere fængende og givende for selve statskundskabsuddannelsen.

Jeg følte mere at emnet udfyldte et hul i min uddannelse, end sidste år. Det kan måske have noget at gøre med, at emnet sidste år var EU, hvilket os på 1.semester også lige havde afsluttet i indledende statskundskab-faget”. Ugen bød på lange dage med masser af oplæg, og det hårdkogte program leverede blandt andet et velkendt ansigt til Syddansk

Levede forløbet op til dine forventninger?

–– Ja, det gjorde de. Et af de punkter, hvor man altid er lidt usikker på hvad man kan forvente, er, om de eksterne forelæsere leverer varen. Jeg tror vores politikuge i år er en af de få gange, hvor de eksterne 100 procent leverede det, som jeg havde håbet på. Det var en god oplevelse.

12 // SOMMER 2013

Undertegnede har snakket med tilrettelæggeren af politikugen, Poul Erik Mouritzen, om ugens forløb: Hvordan synes du at ugen forløb?: –– Jeg synes, det var en helt ”klassisk” politikuge, vi havde i år med den sædvanlige variation i eksterne og interne forelæsere og mellem praktikere og teoretikere.

Hvad var den overordnede feedback på ugen fra de studerende? Positiv eller negativ?

–– Den var meget positiv. Jeg lægger især vægt på, at ideen med politikugen er, at bygge bro mellem teori og praksis. Næsten tre fjerdedele af de

studerende mener, at ”Politikugen har fået mig til at forstå de praktiske implikationer af politikugens tema” og en tilsvarende andel mener, at ”Politikugen har givet mig et grundigt indblik i aktuelle politiske emner og politikområder”. Det jeg blev mest glad for var dog, at mere end 90 procent fandt, at politikugen havde givet dem lyst til statskundskabsstudiet. Det er faktisk et af de mere uformelle formål med politikugen.

Hvad vil du gøre for at gøre politikugen endnu bedre til næste år?

–– Enhver politikuge er unik, fordi emner og aktører skifter fra gang til gang. Men jeg kan fortælle, hvad vi planlægger til næste år. Det bliver nemlig noget helt nyt. Vi vil lave et tæt udviklingssamarbejde med Socialstyrelsen, hvor vi vil dække nogle aktuelle socialpolitiske emner i det danske samfund.

Var der elementer af politikugen, der kunne være gjort bedre ifølge dig?

–– Ja. Jeg kan forstå af tilbagemeldingerne, at ideen med at udveksle DVD’ere mellem de studerende i januar måned ikke rigtig virkede, selvom jeg faktisk fik lavet 20 sæt. Den model vil jeg i hvert fald ikke bruge igen.

Politikugen 2013 gav et indblik i en væsentlig del af samfundsvidenskaben, om vælgeradfærd og partipolitik, og vi kan nu se frem til næste års udgave af ugen, der forhåbentlig bliver lige så spændende. Et andet spørgsmål er så, hvor lang tid der mon går, før vi ser Bertel Haarder på SDU igen?

STAT1 // 13

Politologen lukker og slukker af // Thomas Boisen Westh Foråret 2013 var, udover at være lang tid om at fjerne sneen, også det forår, hvor politologen valgte at lukke ned. Politologen har slået sig op på, at arrangere sociale arrangementer med et fagligt indhold, der i høj grad skulle skabe flere sociale arrangementer for statskundskab på SDU. Efter en mislykket studietur, der desværre ikke blev til noget, havde organisationen svært ved at redefinere sig selv, eller måske lige frem finde sit eksistensgrundlag. En vellykket pubcrawl den 12. april blev således det sidste arrangement politologen stod for. Undertegnede har snakket med formanden for politologen, Katrine Gren Terkelsen, for at høre hendes side af sagen.

Efterrationalisering Det er klart, at det var et slag for politologen, samt medlemmerne af politologen, ikke at lykkes med den studietur, der ellers var hjørnestenen i organisationen. ”Der var mange møder efter, også bare omkring hvor vidt vi havde en eksistensberettigelse – det tog virkelig meget energi”. Katrine fortsætter: ”Når det arrangement vi slår os op på ikke lykkes, har vi så noget at byde på?”. Et spørgsmål som politologen tilsyneladende internt længe kæmpede med, men til sidst måtte de trække stikket ud. ”Vi blev for udefinerbare”, konstaterer hun efter nøje overvejelse, men smiler alligevel over, at de gjorde, hvad de kunne.

Men selv om politilogen ikke længere vil forsøge at give statskundskabsstuderende i Odense en ekstra social dimension, så mener Katrine, at det sociale sagtens kan leveres af andre organisationer: ”Så forsvandt vi, men nogle af vores arrangementer kunne bestå hos andre, for eksempel pubcrawl”. Hun peger også på, at det måske ligefrem kan være en fordel, at de ikke er for mange om buddet med hensyn til arrangementer, der kan binde årgangene sammen: ”Så er det måske bedre at koncentrere kræfterne omkring færre arrangementer, hvor der til gengæld møder flere op”.

P

Mislykket studietur Det skulle have været så godt: 25 fra statskundskab af sted på studietur til Athen, med interessante møder med prominente personer, samt en top-tunet politologen til at lede an. Det endte dog ulykkeligt med for få tilmeldte, og studieturen blev derfor ikke til noget, hvilket ellers var det, som politilogen primært havde fokus på. ”Det var svært at kommunikere det ud”, lyder det fra Katrine, der selvsagt stadigvæk er drønærgerlig over, at det ikke blev til noget, blandt andet fordi de både mistede penge af egen lomme, men også mistede penge som de havde fået fra SIO. ”Det var jo mange penge, og det er jo klart, at vi alle sammen har været lidt flove over det. Vi er jo alle gået ind i det i god tro, og lagt en masse arbejde i den tur”. De endte med kun at være 12 tilmeldte, og det var alligevel for få til at komme af sted på den ellers ambitiøse tur til Grækenland.

14 // SOMMER 2013

Den personlige lektie Det at skulle lede en organisation giver erfaring, og måske endda en del mere, hvis det er en organisation i modgang. Her mener Katrine selv, at hun har lært en del af, at være i en organisation,

der ikke blot kørte som smurt: ”Man finder ud af om sig selv, at man ikke blot skal lægge sig ned og græde i fosterstilling – man skal bare nikke den en skalle”. For Katrine har den sidste del af tiden i politilogen krævet meget: ”Man bruger meget tid, det er jo både planlægning, at være til selve arrangementet, oprydning bagefter osv.”, samtidig med at medlemstallet i den sidste periode ikke var specielt stort, og at de altså derfor alle hele tiden skulle give en hånd med. Dog er hun glad for sin tid i Politologen, men også for den opbakning politologen har mødt: ”Vi har været glade for at være med. Det er ærgerligt, at det slutter, men vi er rigtig glade for, at det blev sluttet af med manér. Vi er også glade for den opbakning, der er blevet vist omkring studieturen og ”projektet politologen” – både fra SIO og fra vores medstuderende” Farvel og tak Vi er alle glade for de organisationer, der bidrager med noget ekstra til studiet, og arrangerer forskellige sociale og faglige arrangementer for os, som vi engang imellem kan møde op og nyde, når der ellers er plads i den travle kalender. Når politologen forsvinder, forsvinder også en del af de arrangementer, og man kan derfor kun håbe, at nogle af de andre organisationer vil udnytte dette rum.

Tilbage er der vist kun at sige: Farvel og tak for indsatsen politologen, held og lykke fremover.

STAT1 // 15

Pressemeddelelse

Elitestuderende ­hjælper Novozymes i Indien 30 elitestuderende, herunder to fra Syddansk Universitet, rejser over påsken til Indien på en to ugers studietur og en intens 24 timers case competition, hvor de skal komme med deres løsning på Novozymes’ aktuelle udfordringer på det indiske marked af // Le Sjørup Christians​en Med Djøfs, Novozymes’ og the Boston Consultings Groups årlige studietur og case competition Doing Business In, får 30 elitestuderende mulighed for at få et unikt indblik i Novozymes’ udfordringer og muligheder i enzymindustrien på det indiske marked. På studieturen vil de studerende modtage træning og vejledning fra the Boston Consulting Group (BCG), og de vil bl.a. besøge BCG’s, Novozymes’, Novo Nordisks og A.P. Møller-Mærsks indiske hovedkontorer og lokale indiske virksomheder. Derudover vil der også 16 // SOMMER 2013

være forskellige sociale og kulturelle aktiviteter på turen, hvor de studerende bl.a. vil vågne op til yogaundervisning i 25 graders varme.

Intens 24 timers case competition I løbet af de to tætpakkede uger vil de studerende opbygge en stærk forståelse af de makroøkonomiske forhold og kulturelle faktorer, der påvirker enzymindustrien og danske virksomheders forretningsførelse i Indien. På den sidste dag i Mumbai skal de studerende bringe deres nye viden i

spil i en intens 24 timers case competition, hvor de med deres tværfaglige baggrunde skal komme med løsningsforslag på Novozymes’ udfordringer.

Et hektisk døgn i Indiens hede, der ligesom resten af turen vil udfordre og udvikle de studerendes faglige og sociale kompetencer.

Herunder billeder fra præseminaret hos N ovozymes og the Boston Consulting Group, der blev afholdt fredag den 8. marts og lørdag den 9. marts 2013.

Studieturen kan føre til ansættelse hos Novozymes og the Boston Consulting Group Med Doing Business In får deltagerne endvidere mulighed for at netværke med andre elitestuderende og demonstrere deres kompetencer over for Novozymes og BCG, der har tradition for efterfølgende at ansætte flere af deltagerne. Martin Lindegaard, Associate Strategic Account Manager i Novozymes, udtaler herom: “Novozymes har været med til at arrangere DBI siden starten i 2006 og det er der mange gode grunde til. Det giver os mest af alt en god mulighed for at komme i direkte kontakt med dygtige studerende og derigennem spotte nye talenter og fremtidige medarbejdere.

Vi har i alle årene været imponerede over de indsigtsfulde og konstruktive løsningsforslag til casen, som de studerende kan præstere. Vi har derfor også mange tidligere deltagere ansat i Novozymes i dag.”

De 30 elitestuderende er udvalgt af Novozymes og BCG og kommer fra forskellige uddannelsesretninger indenfor erhvervsøkonomi, statskundskab samt teknik og naturvidenskab.

Fakta Studieturen starter den 22. marts og løber frem til den 4. april 2013. Den 12. april vil de studerende præsentere deres løsningsforslag til finalen hos Novozymes. Doing Business In afholdes i år for 8 gang.

For yderligere information kontakt: • Djøf: Le Sjørup Christiansen, Student i Djøf Studerende.

Mail: lsc@djoef.dk - tlf.: 23 60 22 42 • Djøf: Johan Daniel Hylander, Projektkoordinator for Doing Business In. Mail: johhyl@me.com - tlf.: 40 10 96 37 STAT1 // 17

ANALYSE

Den lovløse udlændingelov Retfærdighed: noget vi som kollektiv bliver enige om. af // Inaam Abou Khadra Når vi forstår demokrati som en tredeling af magten, og vi er glade for dén fordeling, er det fordi vi har en tro på, at vi behandles som lige borgere i et civiliseret og retfærdigt samfund. Men da udlændingesager ikke pr. automatik ender for en domstol, rykker magten til at ændre på menneskeskæbner i bureaukratiets travle og til tider sjuskede hænder.

Udlændingestyrelsen er den instans, som varetager denne opgave. De oplyser, at de behandler op til 17.000 ansøgninger hvert år, og at alle ansøgere vurderes individuelt. Derfor burde der ikke være plads til fejl. Fluebensvurderinger, hvor opstillede kriterier krydses af som værende ”opfyldt” eller ”ikke-opfyldt”, menes, at være underordnede når folks skæbne afgøres.

Men journalisterne kan gang på gang stå foran udlændingestyrelsens indgang og spørge ind til ansøgernes historier – finde uretfærdige og til tider ulogiske vurderinger af folks sager. Omfanget er end ikke kendt, da journalisterne alene i perioder hiver sagerne op til overfladen. De kommer til ”afstemning” i offentligheden, som i sidste ende kan og har været med til at gøre en forskel for de få ansøgere, der er kommet igennem pressens nåleøje.

Flavia lod folket bestemme Seneste succeshistorie er peruvianske Flavia Oregon, der blev afvist af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Hendes ansøgning blev afvist, fordi 18 // SOMMER 2013

hun havde overskredet styrelsens tidsbegrænsning for, hvor længe hun måtte være udenfor arbejdsmarkedet. Tjek!

Men hvad styrelsen ikke havde taget med i vurderingen var, at Flavia Oregon var gravid, og at hun stod til at få job på en ambassade i København efter endt barsel. I Styrelsens fluebensvurdering, kunne det ikke lade sig gøre. Flavias sag blev først vurderet individuelt og udenfor typisk papirprocedure, da hun fik folkelig og politisk opbakning.

Hun kom i Ekstra Bladet, i Politiken, i Go’Aften Danmark. Hendes sag var åbenlyst uretfærdig.

Mente folket.

Til trods for, at hun i virkeligheden – rent juridisk – burde søge om familiesammenføring fra Peru, fik hun ulovligt lov til at blive i landet, mens ansøgning blev behandlet.

Udlændingeområdet er politiseret Det er svært at forestille sig, at man kan stå i en situation, hvor praktikanter og en række papirer afgør ens fremtid. Eller at Morten Bødskov kan trykke på stop-knappen, hvis der kommer opbakning nok fra pressen og folket. Hvor lovløst det må føles, at man ikke kan blive behandlet retfærdigt på lige vilkår med alle andre danske borgere i landet.

Alternativet er, at man åbenlyst differentierer mellem danske og ikke-danske borgere og udtrykker, at

menneskerettighederne og landets love kan sættes på standby i en hvilket som helst særlig situation.

Men det vil betyde, at demokratiets magtdeling og ideen bag tilsidesættes, når det behager de få magthavere, der kan afgøre enkeltsager.

Når specialiserede og førende advokater, journalister og tilmeld politikere og bureaukrater ikke kan gennemskue loven og dens faldgrupper, ender det med at området bliver smidt til de stærkeste – dem hvis interesse på området er størst.

Johanne Schmidt Nielsen bad Morten Bødskov om at kigge på Kaltrina Rexhepi’s sag. En 12-årig pige fra Løsning, som sammen med sine to yngre

søskende og forældre skulle sendes tilbage til Kosovo. Justitsministeriet mente, at forældrene godt kunne betale for den medicin, som begge forældre har brug for. Uden job, med børn under 18 år og uden hus i hjemlandet.

Morten Bødskov trykkede på stop-knappen i sidste øjeblik. Få timer inden udvisningen. Men gad vide om det varer ved? Og gad vide om der er andre Kaltrina’er derude, der ikke har stærke naboer til at køre sagen i pressen?

Konceptet bag demokratiets tredeling af magten er så fraværende på udlændingeområdet, at det har gjort det lovløst. Kun de stærkeste indvandrere vinder retfærdigheden.

Præsentation af SiO’s forretningsudvalg af // Astrid Refsgaard Møller Tirsdag d. 16. april holdt SiO generalforsamling, hvor det tidligere forretningsudvalg blev erstattet a f nye ansigter. Foreningens nye formand hedder Freia Heidtmann og har stor erfaring med foreningslivet på SDU. Freia har været årgangsrepræsentant siden sit første semester, er en af drivkræfterne i FUS og lægger denne sommer også sit engagement i tutorgruppen.

Både kasserer og næstformand er fra 2. semester og hedder henholdsvis Martine Høiler og Astrid Møller. Begge har siden første semester været årgangsrepræsentanter for SiO og glæder sig nu til at engagere sig yderligere i SDU’s foreningsliv.

Det nye forretningsudvalg ønsker at fortsætte den gode linje, som allerede er lagt for SiO. Desuden er der samtidig et ønske om at forsøge at løfte organisationen yderligere ved at sætte fokus på, hvad SiO er, og hvordan de

studerende kan bruge organisationen som linket mellem studielivet og instituttet.

Det nye forretningsudvalg ser frem til i samarbejde med de studerende at udvikle studielivet for Danmarks fremtidige elite.

Det nye forretningsudvalg.

Fra venstre: Martine, Freja og Astrid.

STAT1 // 19

Travlhed Alle har travlt, og livet skal helst gå stærkere, det må bare ikke kunne ses. Men det er ikke det, nedenstående kommer til at handle om. Det kommer til at handle om det ganske almindelige pres alle føler på et tidspunkt af // Lærke Rasmussen

20 // SOMMER 2013

”Og hvad var det nu lige jeg skulle?” Det har jeg sagt til mig selv gentagende gange i et par uger.

Ikke fordi jeg egentlig har glemt hvad jeg skal, men fordi der har været for meget jeg skulle. Mest uforudsete handlinger, nogle mere selvforskyldte end andre, men ikke desto mindre kan man ikke komme udenom, at det er umuligt at planlægge sig ud af den travlhed der følger med et studie.

Morgen og start Radioen starter og ca. et kvarter efter starter alarmen på min mobil, for uanset hvornår jeg går i seng er jeg altid træt om morgenen. Står op, tager tøj på, sørger for, at jeg har computer og hvad jeg el-lers skal bruge i skolen, og samler jakke, sko og taske op, for jeg ved, at jeg aldrig når tilbage på værelset, når jeg har spist morgenmad i køkkenet.

Spiser morgenmad og min alarm ringer igen. Nu for at minde mig om, at der er fem minutter til, at jeg skal af sted til universitetet. Jeg skynder mig at blive færdig og løber ned i cykelklæderen, låser cyklen op og skynder mig af sted. Efterhånden som jeg nærmer mig bliver der flere og flere på cykelstien, men som altid lykke det at finde en plads til cyklen, som jeg låser inden jeg næsten løber ind af nærmeste indgang og haster til lokalet, hvor forelæsningen foregår. På trods af at jeg har travlt, kommer jeg næsten altid fem minutter før forelæsningen, og jeg når lige at finde teksten frem, for hvad var det nu jeg ikke nåede at skimme, eller forstå eller kunne finde i går aftes?

Efter forelæsningen huskes vi alle sammen på, at vi skal aflevere opgaven til vores instruktor på udskrift eller mail. Jeg finder opgaveformuleringen, og kommer i tanke om, at jeg endnu ikke er begyndt.

Jeg skynder mig hjem, for jeg ved, at jeg trænger til en pause før jeg tager ud og handler.

Den pause som altid burde tage en halv time, ender som altid med at tage omkring to timer. Der var også lige et par stykker man skulle snakke med, og hvad var det nu jeg skulle købe ind til i aften, og man bør også lige tjekke netbank, for der skal helst ikke underskud på kontoen.

Aften og slut Det skal ikke tage lang tid at købe ind, for det må ikke blive for sent før jeg begynder at lave mad, for så ved jeg, at jeg ikke når at læse til i morgen.

Mirakuløst når jeg det næsten, og klokken er otte, da jeg har spist og har vasket op. Jeg sætter mig ved skrivebordet og åbner computeren, tjekker facebook og bruger fem minutter på lige at blive opdateret. Ikke kun på verden, men også på familien derhjemme. Jeg læser ca. to timer og er træt.

Der skal være ro på kollegiet kl. elleve og var der egentlig ikke noget jeg skulle? Jeg lægger bogen fra mig, og da jeg ligger under dynen kommer jeg i tanke om det. Opgaven, og jeg skulle vist også have skiftet sengetøj…

Studietravlhed Min dag er langt fra enestående. Travlhed er et meget almindeligt problem på studiet. Især på de første semestre, hvis man lige er flyttet hjemmefra, og skal til at huske at ordne en masse ting selv. Men det siger jo også sig selv, at der er nogle perioder, der er mere travle end andre. Eksamensperi-oden er tit et mareridt for studerende på alle niveauer. Pensum skal opsummeres, eksamener skal lægges ind i kalenderen, og det hele skal helst køre så man får mest muligt ud af eksamen. I hvert fald så man består og ikke skal igennem det hele igen til reeksamen!

Indimellem er det derfor vigtigt at få ladet op. Sæt dig ned, træk vejret og vær glad for de små sejre.

Tanker som: ”Yes, opgaven er afleveret, og der er læst til i morgen,” skal helst være så tit fore-kommende som muligt.

Balance Men det hele handler jo ikke om at blive færdig med ting, for med lidt held bliver jeg færdig om fem år, og der bliver ved med at komme mere.

Flere opgaver, flere fag, flere eksamener, men ikke flere timer i døgnet.

Så jeg gætter på at det hele gælder om at finde en balance, for udover indkøb, madlavning, læsning og skrivning, skal jeg også have tid til venner, familie og afslapning. Derfor gælder det om priorite-ring og om at finde en balance mellem studie og fritid. Man kommer helt automatisk ud af balance når der sker noget uventet, og det gør der. Men en god ide er at tage tingene helt roligt, en ting af gangen og huske at trække vejret dybt. Naturligvis skal man huske de udødelige ord fra Ghandi: ”There is more to life than increasing its speed”…

STAT1 // 21

Ny formand i af // Astrid Refsgaard Møller FUS, som er organisationen, der skaber fantastiske fester for alle de dejlige statskundskabsstuderende på SDU, har fået ny formand. Daniel List fra 2. semester er klar til at stå i spidsen for endnu flere sjove og festlige arrangementer i fremtiden. Daniel har overtaget posten fra Pernille Stentebjerg fra 4. semester, og han glæder sig til at fortsætte den gode stil, der allerede er lagt for organisationen.

STATEN har stillet Daniel 10 spørgsmål, så I kan lære ham lidt bedre at kende, og finde ud af hvad FUS kommer til at stå for i fremtiden.

Beskriv dig selv med tre ord Daniel griner og svarer efter en kort tænkepause: ”sjov, festlig, en fræk fyr”.

Hvad er det bedste ved at være studerende på SDU? ”Det er helt klart FUS’ fester.”

Hvorfor valgte du at stille op som formand for FUS? ”Jeg vil gerne sikre at festerne bliver lige så fede i fremtiden.”

FUS

Hvad kan du bidrage med som formand? ”Mere drengerøv i FUS-festerne. Der skal være mere fokus på øl og mindre fokus på pynt.”

Er der damer i at have en formandstitel? ”Lidt måske, ej skriv masser. Du kan skrive ’lidt meget’ i parentes. Det har da i hvert fald ikke gjort det værre på den front”, griner Daniel Hvad er din forestilling om verdens bedste fest? ”Det er et svært spørgsmål. Verdens bedste fest ville nok være på et krydstogtskib i Caribien sammen med alle sine bedste venner og med fri bar. I forhold til forestillingen om verdens bedste FUSfest, er det en fest, der indbyder alle til at snakke med alle på tværs af årgangene og som ryster folk sammen. FUS festerne skal være med til at gøre det faglige til en leg.”

Hvad drikker du helst, når du er til fest? ”Nu har jeg jo lige sagt, at jeg er en drengerøv, men min favoritdrik i byen er en Daiquiri. Jeg er helt pjattet med Daiquiri.”

Den seneste fest FUS var med til at arrangere var sam-fak-festen – synes du, det var en succes? ”JA, der kom rigtig mange mennesker. Det var en vildt god fest. Det er også fedt, at vi møder folk fra de andre studier. Og så beviser vi selvfølgelig, at vi fra statskundskab er dem, der kan drikke mest” Er der noget, du vil ændre ved FUS, efter du er blevet formand? ”Altså vi har en rimelig klar plan over, hvordan festen bliver bedst, som vi vil fortsætte med at følge.

Men hvis jeg skal ændre noget eller gøre noget bedre, skulle det nok være at forsøge at få endnu

22 // SOMMER 2013

flere med til festerne. Jeg vil prøve at opsøge de studerende bedre og gøre det mere attraktivt for de ældre studerende at komme til FUS-festerne.”

Hvorfor skal de studerende i fremtiden komme til FUS-festerne? ”Det skal de, fordi det er billige fester, som man kan klare, selvom det er sidst på måneden. Derudover kommer man hinanden ved uden for undervisningen. Det er noget andet bare at tage i byen. Her kommer man ud og har en fest med nogle rigtig søde mennesker fra studiet. Man kan godt blive lidt træt af hinanden, hvis man kun ser

hinanden i studierelaterede sammenhænge. Her sker der noget socialt med nogle andre end bare den sædvanlige vennekreds, som man plejer at gå i byen med. Derudover har vi nogle fede faciliteter på UNI, selvom det er lidt langt ude på landet.

Der er kun fire FUS-fester om året, så dem bør folk støtte op om.”

Hermed en opfordring fra den nye formand om at komme til festlighederne på UNI. Den næste fest, som FUS står i spidsen for, er institutfesten d. 17. maj.

STAT1 // 23

Kære statskundskaber Syddanske Studerende er studerendes interesse­ organisation på Syddansk Universitet. Vi består af en flok studerende, der brænder for at gøre studielivet på ­universitet til det bedste i Danmark.

Vi arbejder benhårdt for at repræsentere de studerendes ­interesser og arbejder målrettet for det gode studiemiljø både fagligt og socialt.

Først og fremmest arbejder vi for at forbedre studeren­ des vilkår, ved at mødes med ledelsen på universitetet og ­politikere, men derudover står vi også for de fedeste fester ved Syddansk Universitet: Semesterstartsfesterne – dem ­holder vi for at skabe fællesskab på tværs af studier og ­årgange ved Syddansk Universitet.

Mød os til SEMESTERSTARTSFESTEN! Du og dine medstuderende er inviteret med til næste fest, der er fredag d. 8. februar 2013! – hvor du også kan få en snak med os frivillige for Syddanske Studerende.

Du kan også finde os på hjemmesiden www.syddanskestuderende.dk eller kom forbi vores kontor ved Den Lille Kantine.

Tjek os også ud på Facebook!

Vi søger ALTID nye studerende, der ønsker at gøre en a ­ ktiv forskel for at gøre Syddansk Universitet et endnu bedre universitet. Så meld dig ind i arbejdet og gør din indflydelse gældende!

Hilsen Syddanske Studerende