Dragør Nyt nr. 40 – 2025

Revyen klar til 100 år mere Side 10

Erhvervsområde bag Nordstranden et skridt nærmere lokalplan Side 3

Næste stop: Kirkegården?

Mikael Swenson fortæller åbenhjertigt om sit alkoholmisbrug i ny TV 2-dokumentar

1. oktober 2025

67. årgang

Frivillige fejret for fuldt hus Side 14

Caroline, Lærke og Smilla designer fremtidens by Side 17

»Jeg fortæller det for de næste 26-årige, som kommer i job i Dragør Kommune«

En tidligere medarbejder i Dragør Kommune blev ofte spurgt ind til fremtid graviditet og følte sig ikke taget alvorligt. Leder kan ikke genkende hendes historie.

ARBEJDSPLADS: »Jeg fortæller ikke min historie for at hævne mig. Jeg fortæller det for de næste 26-årige unge kvinder, som kommer i job i Dragør Kommune.«Sådan lyder det fra en tidligere ansat på rådhuset i Dragør Kommune. Den 26-årige kvinde har ønsket at være anonym. Dragør Nyt har alligevel valgt at fortælle hendes historie om, hvordan hun som ung og relativt nyuddannet oplevede at få arbejdsopgaver, hun ikke var klædt på til. At hendes leder ikke lyttede, da hun forklarede, at hun havde brug for mere uddannelse og støtte til at udføre sit job. Og i øvrigt følte, at hendes personlige grænser blev overskredet, når hun fik spørgsmål fra lederen om, hvornår hun skulle have børn.

Kvinden blev stresssygemeldt og senere fyret. Dragør Kommune er meldt til Ligebehandlingsnævnet.

Vil ikke gå ind i sagen

Dragør Kommune understreger, at de ikke

kan genkende det billede, kvinden tegner. Men selvom kommunen har fået skriftlig tilladelse af kvinden til at udtale sig om sagen, så ønsker Thomas Sørensen, leder af HR og Personaleservice i Dragør Kommune, ikke at gå ind i den konkrete sag. Han skriver til gengæld:

»Alle nye medarbejdere får et struktureret onboarding-forløb. Her indgår blandt andet en buddy-ordning, løbende dialog og faste opfølgningssamtaler. For nyuddannede og mindre erfarne medarbejdere tilrettelægges onboarding med ekstra fokus på tæt sparring og introduktion til opgaver og kultur.« Det mener den 26-årige medarbejder slet ikke skete i hendes tilfælde. Dragør Nyt fortæller inde i avisen meget mere om begge sider af sagen. Her kan du også læse mere om, hvordan Dragør Kommune arbejder med ligestilling, samt hvad de gør for at tage imod nye medarbejdere.

Og så fortæller flere eksperter, hvorfor det måske er særligt vigtigt netop at have fokus på at tage godt imod de yngre medarbejdere.

Sammenstød mellem generationer

Undersøgelsen »En ny generation på arbejdsmarkedet«, som analysebureauet Analyse & Tal har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), viser i hvert fald,

at hver tredje mellem 18 og 30 år oplever en eller anden grad af utryghed ved at begå fejl, stille spørgsmål eller tale åbent om negative følelser på arbejdspladsen. Og fire ud af ti har endda været udsat for en grænseoverskridende oplevelse.

Den 26-årige kvinde, der har været ansat i Dragør Kommune, er selv kommet godt videre i et nyt job. Men hun synes, at det er ærgerligt og trist, hvis flere som hun skal sygemeldes med stress og ende med at blive strittet ud på grund af samarbejdsvanskeligheder eller de andre mærkater, hun oplever, at arbejdsgiveren klistrer hen over en personalesag, hvor der har været uenigheder. »Generelt tror jeg, at der kan være en tendens til hurtigt at stemple nogen som besværlige eller skøre, hvis de påpeger noget, der ikke har været i orden. Men vi lever altså i en moderne tidsalder, hvor det må være okay at kræve, at man respekterer og lytter til sine medarbejdere i stedet for at finde på undskyldninger for at få dem hurtigt ud af vagten, hvis de sætter en grænse for, hvordan de behandles,« siger hun.

Side 4–5

Foto: Jens Munch

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Kirsten Marie Juel Jensen

Det smukke ø

Jeg kan ret godt lide bogstavet ø.

Ikke nødvendigvis på grund af den lyd, som det laver.

Det hårde, målrettede ø som i Østersøen. Eller det mere mælende, søgende ø som i øhhh ...

Nej, det er mere, fordi jeg synes, at bogstavet i sig selv er flot.

Og ovenikøbet er det særligt dansk.

Sammen med æ og å er ø’et unikt for det danske (og norske) skriftsprog. Svenskerne har det også fonetisk, men bruger de noget mere uelegante prikker over deres o for at signalere den nordiske vokallyd.

Tænk over skønheden i Dragør

Derfor synes jeg også, at Dragør som navn ser uendeligt smukt ud på skrift.

Med det store, dominerede D. De små, men flot sammenstillede r og a. Det elegante, svungne g i midten. Det smukke og særlige ø. Og så det afsluttende r, der nærmest rækker sin lap frem for at give hånd.

Dragør som ord er i sig selv utroligt pænt.

Så jeg håber, at I kan forstå min skuffelse, da jeg begyndte at arbejde på avisen, og adressen på vores hjemmeside var dragoer-nyt.dk

Uden rytme og i knæfald for den evigt amerikaniserede ensretning, som generelt præger vores sprog i internettets tidsalder.

Jeg kan glæde jer alle sammen med, at det er lavet om nu. Søndag skiftede adressen på vores hjemmeside nemlig til dragørnyt.dk

Det lille, lokale oprør

Det er måske en lille ændring, men jeg synes i virkeligheden, at symbolikken er meget stor.

Især i en tid, hvor de danske medier er pressede af amerikanske techgiganter. Hvor vores sprog er belejret af åndssvage engelske ord. Og hvor man godt kan føle sig magtesløs i det store internationale puslespil. Så er skiftet til det fine danske ø en pointe i sig selv.

Vi går op i det lokale. Vi går op i sproget. Så naturligvis går vi også op i, hvor vores avis bor på internettet.

I første omgang er det kun hjemmesiden, der hedder dragørnyt.dk – vores mailadresser følger først med i de kommende uger.

Og for ikke at forvirre for meget så vil dragoer-nyt.dk stadig virke, ligesom andre varianter som dragør-nyt.dk eller dragoernyt.dk også vil.

Og ja, der er stadig meget, der ikke virker på den nye side. Bær over med os lidt endnu. Dette er et skridt på vejen for at kunne få løst nogle af de andre problemer, der er.

Så jeg håber, at I sammen med os kan glæde jer over noget så småt – men alligevel stort – som ændringen af et domænenavn.

En

jazzikon Monica Zetterlund med en koncert fuld af hendes mange og alsidige musikperler. Aftenen bød således på både folke- og revyviser samt

til

Efter

Foto: TorbenStender

Redaktion

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Gå efterår og vinter i møde med friske fødder

– også hjemmebehandling

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef, rasmus@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

Generelt er sager af personalemæssig karakter ofte mere nuancerede end de umiddelbart fremstår.

Thomas Sørensen, leder af HR- og Personaleservice i Dragør Kommune, om kritik af kommunens håndtering af en tidligere medarbejder Side 4

Vi har ikke skulle sluge nogle kameler over hovedet.

Flemming Blønd, kommunalbestyrelsesmedlem Sydamagerlisten, om at partiet er med i årets budgetforlig Side 6

Jeg bliver helt høj af det.

Dennis Jensen, skuespiller om at spille med i Dragør Revyen Side 10

Når det gælder ungdomslivet, har vi stået stille i mere end 50 år. Jørgen Honoré, kandidat for Dansk Folkeparti, om Dragørs tilbud til de unge Side 19

Hjælp til tør og kløende hud

Kontortid: Mandag til fredag 9–15

Rasmus Mark Pedersen

Udgiver: Starco Grafisk v/Henrik Stark

15827785

Ugens pletskud:

hyldest til den svenske jazzsangerinde . Det var svenske toner, der lød fra Dragør Kirke torsdag aften. Her hyldede Cathrine Legardh Trio det svenske

jazzstandards oversat

svensk. Trioen består af jazzsangerinden Cathrine Legardh, pianist Jacob Christoffersen samt bassist Jesper Thorn, der ses på pletskuddet og for to år siden udgav albummet Dragør.

det koncertkys fra Monica Zetterlund er tilhørerne uden tvivl gået sagte hjem gennem byen.

Nu bliver der lavet helhedsplan for Erhvervsområde Nord

Erhvervsområde Nord har været i vælten i lang tid. Skal der laves erhvervsområde her eller ej? Og hvem skal stå for det?

Nu har et flertal i kommunalbestyrelsen netop besluttet og afsat penge til, at der udarbejdes en helhedsplan for området, som kan føre til en lokalplan.

Hvilke muligheder ligger der i Erhvervsområde Nord? Hvilken type erhverv skal der ligge her, og hvordan skal bygningerne se ud? Hvor meget trafik vil et nyt erhvervsområde give?

Og hvordan skal den afvikles? Alt dette skal forvaltningen i Dragør Kommune nu udarbejde en helhedsplan for. En plan, som senere kan danne grundlag for en egentlig lokalplan. Det har et flertal i kommunalbestyrelsen netop besluttet. Der blev samtidig bevilget 250.000 kroner til opgaven med at lave helhedsplanen.

»Udgiften til helhedsplanen skal ses som en investering i en beslutning på et oplyst grundlag. Den vil sikre et erhvervsområde, der vil skabe arbejdspladser,« sagde Helle Barth (V) blandt andet.

Det var Flemming Blønd fra Sydamagerlisten, der hele tiden har været imod Erhvervsområde Nord, slet ikke enig i. »Jeg mener, at her bør vi trække vejret en ekstra gang. Vi er på vej til at ændre Dragør for altid. Det er nu 26. gang, vi behandler den her sag. Det vidner om, at vi ikke er nået ret langt.

Det eneste, vi er blevet klogere på, er, at det koster mellem 21 og 25 millioner kroner at skabe adgangsveje til dette område. Vi aner ikke, hvad det ellers kommer til at koste, eller hvad behovet er,« sagde han.

Og han blev bakket op af Anette Nyvang fra Liste T. »Nej, der er ikke gennemført en behovsanalyse. Hvorfor bruge forvaltningens tid og gøre os alle sammen utrygge, hvis der ikke er behov for så stort et nyt erhvervsområde? Vi har også allerede en trafikanalyse, der viser, at der vil komme en øget trafik i området,« sagde hun og pegede på natugle, tårnfalk og andre naturværdier, der vil blive fortrængt af sådan et erhvervsområde.

Glad for begrænsningerne

er til gengæld meget glad for at sætte gang i en helhedsplan for området. »Det her er et område, der ligger lige op ad lufthavnen. Det er et støjplaget område. Vi har haft rigtig mange diskussioner om, hvordan det kan udnyttes. Så jeg er rigtig glad for de begrænsninger, vi har lagt ind på det her område. Jeg synes, det er en vision, der har alle muligheder for at blive til noget godt. Og det kan godt være, man ikke har lavet en behovsanalyse – det har man sjældent på visioner,« sagde hun.

Socialdemokratiets Nicolaj Bertel Riber var helt enig. »Jeg tror stadig på, at en erhvervsudvikling vil være til gavn for Dragør Vi skal stadig være et dejligt sted at bo. Men vi skal også gøre plads til erhverv og arbejdspladser. Området har været udlagt til erhverv i rigtig mange år som perspektivområde. Jeg tror på, at vi kan lave en erhvervsudvikling på en måde, der passer ind i Dragør. Småt, men godt,« sagde han blandt andet. »Jeg ligger mig i slipstrømmen af det, Nicolaj og Lisbeth har sagt. Men vi er opmærksomme på naboernes bekymringer. Vi vil jo netop se på, hvordan vi kan gøre det her på en god facon. A.P. Møllers Allé er jo en del af Dragør, som folk er glade for. Det er jo det, vi vil forlænge. Ja, der vil nok komme noget mere trafik, men det må vi så regulere, så det ikke er farligt eller generende. Vi ser i Det Konservative Folkeparti stadig et stort potentiale i at få udviklet det her område,« supplerede Mia Tang (C).

Helhedsplanen

og nu er arbejdet med en helhedsplan for området sat i gang. Arkivfoto

Et flertal i kommunalbestyrelsen har nu igangsat en helhedsplan for Erhvervsområde Nord. Den skal tage højde for fem centrale temaer/begrænsninger:

1. At det erhverv, der kan etableres på arealet, er mindre håndværksvirksomheder og lettere produktionsvirksomheder, svarende til miljøklasse 1–3. Det kan ikke være lager- og logistikvirksomheder. Og der ønskes kun virksomheder med et begrænset behov for tung trafik til og fra området.

2. At området har samme karakteristik som det nuværende A.P. Møllers Allé nummer 1–43, også hvad angår højde og fodaftryk.

3. At byggeriet etableres som et bæredygtigt byggeri med fokus på energibesparende tiltag.

4. At der etableres regnvandshåndteringsbassiner på området, at der generelt på arealet etableres grønne områder, og at der etableres beplantningsbælte mod de omkringliggende veje.

5. At forvaltningen kommer med forslag til en vejledende vejstruktur, herunder med mulighed for støjdæmpende foranstaltninger af hensyn til omkringliggende boligområder.

Det koster knap ti millioner at lukke Dragør Fjernvarme

Allerede i august besluttede kommunalbestyrelsen i Dragør at afvikle Dragør Fjernvarme, et selskab kommunen stiftede sammen med Tårnby Forsyning i forventning om, at Dragørs borgere ville have fjernvarme. Det koster nu knap ti millioner kroner at lukke det.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Fire millioner kroner af de penge, der var afsat til at konvertere kommunale bygninger til fjernvarme, bliver nu i stedet brugt på at afvikle selskabet Dragør Fjernvarme. Derudover skaffer kommunen 5,6 millioner ved et kassetræk. Det vedtog et flertal i kommunalbestyrelsen torsdag aften. Forvaltningen havde lagt op til at hente lidt flere penge i de planlagte konverteringsmidler og lidt færre via kassetræk. Men Socialdemokratiet, Venstre og

Det Konservative Folkeparti havde stillet det ændringsforslag, der blev vedtaget af en enig kommunalbestyrelse. »Jeg er både ærgerlig over og ked af det på vegne af de 35 procent, der havde takket ja til fjernvarme. Men nu skal vi tage stilling til likvidering af selskabet, og jeg vil bare anbefale Økonomiudvalgets indstilling,« sagde Helle Barth (V). Nu skal der afholdes en generalforsamling i Dragør Fjernvarme, hvor der udpeges en likvidator (som i praksis skal afvikle selskabet), og

derefter endnu en generalforsamling, hvor der fremlægges likvidationsregnskab og træffes en endelig beslutning om at afvikle selskabet.

Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne

Kirsten Marie Juel Jensen

Dragør Fjernvarme er snart fortid, men koster Dragør Kommune knap ti millioner kroner at afvikle. Arkivfoto: Dragør Kommune

Et flertal i kommunalbestyrelsen mener stadig, at der skal udvikles på Erhvervsområde Nord,

»Det må være okay at kræve, at man

bliver lyttet til som

medarbejder«

Arbejdsopgaver, hun ikke var klædt på til. Manglende lydhørhed overfor, at hun havde brug for mere uddannelse og støtte til at udføre sit job. Og spørgsmål om, hvornår hun blev gravid. En tidligere medarbejder i Dragør Kommune fortæller, hvordan hun oplever det at komme som ung og nyuddannet for at arbejde i en lille kommune. Dragør Kommune selv har en anden opfattelse.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke er vred eller bitter. Så jeg for tæller ikke min historie for at hævne mig. Jeg fortæller det for de næste 26-årige unge kvinder, som kommer i job i Dragør Kommune.«Sådan lyder det fra en tidligere medarbejder i Dragør Kommune, som har rakt ud til Dragør Nyt for at få fokus på medarbejdertrivsel, behandling af unge medarbejdere og ligebehandlingsloven i kommunen. For hun oplevede ikke, at ledelsen lyttede til hende, mens hun var ansat.

Kvinden vil gerne være anonym, og dette ønske har Dragør Nyt valgt at acceptere, fordi redaktionen finder, at hendes historie er relevant og af almen interesse. Også selvom kommunen ikke kan genkende det billede, hun tegner. For den er et billede på clashes, der kan kan opstå på en arbejdsplads, når medarbejdere og chefer ikke har afstemt deres forventninger. Forventninger, der kan bunde i mange ting - blandt andet i, hvilken generation man kommer fra. Kvinden fortæller, hvordan hun som nyuddannet akademiker blev ansat i Dragør Kommune som 26-årig tilbage i 2023. Hun havde fået et konsulentjob, men havde allerede under samtalen forklaret, hvad der var hendes forcer, og at man skulle være opmærksom på, hun ikke var økonomisk uddannet. Hendes opgaver kom dog hurtigt til at kredse sig meget om økonomistyring inden for en række forskellige områder – og at skrive politiske dagsordener, hvori der også indgik meget økonomi. »Det begyndte at gå op for mig, at der lå mange flere økonomiske opgaver i jobbet, end jeg var klædt på til. Og jeg følte ikke, jeg kunne leve op til det. Så jeg italesatte det over for min leder og bad også om at komme på kurser. Men min leder, der var en meget ny leder, lyttede ikke,« forklarer kvinden.

Fik det dårligere og dårligere Hun begyndte at få det dårligere og dårligere på jobbet. Jobbet voksede hende simpelthen over hovedet. Og

det, hun havde set som en spændende udfordring, fik hende nu til at ryste på hænderne og endda bryde grædende sammen foran lederen. Særligt efter en længere ferie, hvor alle hendes arbejdsopgaver havde hobet sig op, uden at nogen havde taget over. Samtidig oplevede hun, at personalelederen blev ved med at italesætte, om hun snart skulle have børn.

»På personalemøder – det skete i hvert fald fire-fem gange – sagde hun til mig, mens mine kollegaer hørte på: Bare vent til du får børn. Fulgt op af: Hvornår skal I egentlig have børn?,« forklarer kvinden.

Dette følte den 26-årige kvinde som en invasion af sit privatliv, og som om, der blev holdt øje med hendes personlige planer - udover at hun var klar over, det var et brud på ligebehandlingsloven. Hun talte med sin arbejdsmiljørepræsentant om det. Både at hun følte sig arbejdsmæssigt presset, og at spørgsmålene om graviditet gjorde hende personligt presset.

»Jeg føler mig mere og mere presset, og samtidig har jeg følelsen af, at de er ved at udfase mig. Selv om min leder har kontor lige ved siden af mig, er hun utilgængelig hele tiden, og hun svarer ikke på mine mødeindkaldelser. Så det

ender med, at jeg tager hjem en dag. Helt nedbrudt. Og det viser sig at være min sidste arbejdsdag, som var i starten af januar i år,« fortæller kvinden. Omsorgssamtale blev til tjenestesamtale Hun blev sygemeldt med stress og forventede en omsorgssamtale, som arbejdsgiveren efter gældende regler skal afholde inden for fire uger. I stedet blev hun - via en besked i e-boks - indkaldt til en tjenstlig samtale. »Ved samtalen fik jeg at vide, at ledelsen havde gennemgået mine logind og log-ud-tider og mente, at jeg

Dragør Kommune: Vi lægger stor vægt på introduktion, trivsel og ligebehandling

Dragør Kommune tager afstand fra det billede, som en tidligere medarbejder tegner i Dragør Nyt, og understreger, at personalesager ofte er langt mere nuancerede, end de fremstår i en personlig fortælling. Kommunen fremhæver samtidig, at der naturligvis arbejdes målrettet med introduktion og onboarding af nye medarbejdere, ligesom trivsel og ligebehandling har høj prioritet i hverdagen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

»Vi kan slet ikke genkende det billede, som Dragør Nyt viderebringer,« lyder det fra kommunen, der peger på en række nøgletal: Dragør Kommune hører til blandt de kommuner i landet med det laveste sygefravær, og fordelingen af medarbejdere på køn flugter med gennemsnittet i kommunerne generelt. Kommunen understreger, at den normalt ikke må udtale sig om konkrete personalesager. Det har kommunen dog fået lov til at af medarbejderen, som har videreformidlet denne tilladelse på skrift gennem Dragør Nyt, men alligevel ønsker kommunen ikke at udtale sig om sagen. Dog præciserer kommunen, at hvis medarbejdere ikke overholder de personalepolitiske retningslinjer og ledelsesmæssig tilrettevisning – eksempelvis i forhold til hjemmearbejde – bliver de indkaldt til samtale med deres leder, og der er altid mulighed for at have en bisidder med.

Thomas Sørensen, leder af HR og Personaleservice, har sendt avisen skriftlige svar:

»Generelt er sager af personalemæssig karakter ofte mere nuancerede, end de umiddelbart fremstår, og vi anerkender, at der kan være forskellige oplevelser af et ansættelsesforløb. Som arbejdsplads glæder vi os over, at tidligere ansatte ofte kommer godt videre i nye job og karriereveje. Dragør Kommune har omkring 1.200

medarbejdere, og – som på resten af arbejdsmarkedet – er der en naturlig personaleomsætning, hvor en række nye medarbejdere hvert år starter i kommunen. Vi lægger stor vægt på, at de får en god introduktion, og vi arbej-

der løbende med at styrke onboarding, trivsel, kompetenceudvikling og ligebehandling,« skriver Thomas Sørensen som indledning.

Har I en særlig procedure for at tage imod nye medarbejdere og sikre, at de

Positiv udvikling i ligestilling på lederniveau

En ligestillingsredegørelse fra 2023 viste (på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor fra juni 2022), at 73,4 procent af medarbejderne i Dragør Kommune var kvinder. Men på det mellemste lederniveau fandt man kun 20 procent kvinder.

Men i 2025 er billedet et andet. Her afspejler lederniveauet i højere grad medarbejdersammensætningen.

Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (maj 2025) viser, at der er ansat 73 procent kvinder og 27 procent mænd i fuldtidsstillinger i Dragør Kommune. På ledelsesplan er der (per august 2025) ansat 60-63,6 procent kvindelige chefer og ledere i kommunen og 36,4-40 procent mandlige chefer og ledere. Kun i direktionen er der ansat flere mænd end kvinder (tre mænd og en kvinde).

Kønsfordeling på lederniveau i Dragør Kommune:

Ledelsesniveau 1: Direktører: 75 procent mænd – 25 procent kvinder

Ledelsesniveau 2: Centerchefer: 40 procent mænd – 60 procent kvinder

Ledelsesniveau 3: Afdelingsledere på Dragør Rådhus: 37,5 procent mænd –62,5 procent kvinder

Ledelsesniveau 4: Øvrige ledere i Dragør Kommune, herunder skoler, dagtilbud, kultur- og fritidstilbud, Dragør Havn, Vej og Gartner mv.: 36,4 procent mænd – 63,6 procent kvinder

Kilde: Dragør Kommune

»Det er et område, som vi også fremover løbende vil have fokus på. Vi har siden foråret 2025 været i gang med at udarbejde en ny ligestillingspolitik, som efter planen skal behandles politisk inden årets udgang. Politikken vil blandt andet sætte fælles retning for, hvordan kommunen arbejder med ligestilling, herunder forebyggelse af diskrimination.« Thomas Sørensen, leder af HR og Personaleservice i Dragør Kommune

havde misbrugt min flekstid. Jeg afviste det, da mine opgaver ofte involverede eksterne møder og arbejde væk fra skærmen. Jeg havde ikke på noget tidspunkt fået at vide, at den type kontrol ville finde sted, og der var heller ikke aftalt eller nedskrevet nogen retningslinjer for det,« forklarer hun. Derudover blev hun informeret om, at hun havde været en dårlig kollega – uden at få nogen eksempler på, hvad der lå til grund for vurderingen. Hun havde dog forberedt sig på denne beskyldning, fordi der i indkaldelsen til den tjenstlige samtale, også var nævnt, at hun bidrog til et dårligt kollegialt fællesskab. Hun forklarer, at det vidste hun, ikke var sandt. Hun havde det godt med sine kollegaer, spiste frokost med dem hver dag og havde fået flere omsorgsfulde beskeder under sin sygemelding, fordi kollegaerne ville høre, hvordan det gik.

»Jeg havde på forhånd indhentet udtalelser fra syv kollegaer, der beskrev mig som professionel og samarbejdsvillig. Alligevel valgte ledelsen at fastholde, at jeg skulle opsiges – med henvisning til flekstiden. Der blev ikke spurgt ind til, hvordan jeg havde haft det, og de kommentarer, jeg tidligere havde fået om graviditet, blev afvist som ”kærligt ment”. Men det blev samtidig bekræftet, at kommentarerne havde fundet sted,« siger hun.

Sag under behandling

Kort tid efter fik hun job i en anden kommune, hvor hun fortsat er ansat og trives. Hun valgte ikke at føre en sag med advokat, da det økonomisk ikke var muligt. Til gengæld fik hun bistand fra en ven med juridisk baggrund, som på hendes vegne rettede henvendelse

til Dragør Kommune med krav om godtgørelse. Her blev det blandt andet fremført, at spørgsmål om graviditet udgjorde et brud på ligebehandlingsloven.

Desuden blev det påpeget, at kontrollen af hendes arbejdstid – foretaget via hendes log-ind og log-ud-tider – var i strid med gældende regler for kontrolforanstaltninger, da den hverken var skriftligt varslet eller aftalt. Der fandtes heller ikke retningslinjer herom i kommunens personalepolitik for akademiske medarbejdere.

Det blev samtidig fremhævet, at hun ikke tidligere havde været forpligtet til at dokumentere sin arbejdstid bagudrettet, og at hun gentagne gange havde gjort opmærksom på arbejdsrelateret mistrivsel uden at få den nødvendige opfølgning.

Dragør Kommune anerkendte ikke de rejste kritikpunkter. Den del af sagen, der vedrører spørgsmålet om graviditet, er efterfølgende blevet indbragt for Ligebehandlingsnævnet og er fortsat under behandling.

Nødvendigt at italesætte »Jeg er som sagt et meget bedre sted, er kommet videre og ikke ude på hævn. Men jeg føler, man er nødt til at tale højt om den her slags ting. Jeg ved –fordi jeg selv har siddet i ansættelsesudvalget - at man i Dragør Kommune ofte ansætter unge og nyuddannede medarbejdere. Ofte fordi ansøgerfeltet er lille. Det er også helt okay, men så synes jeg, det kræver en ekstra opmærksomhed på, at man tager godt imod de her unge, uprøvede medarbejdere, sørger for at klæde dem på til de opgaver, de ansættes til, kalder dem til statussamtaler og griber ind i tide, når de ser fysiske og psykiske symptomer på stress. Og ja, at de bare overholder ligestillingslovgivning og al anden lovgivning,« lyder det fra kvinden, der fortsætter:

»Generelt tror jeg, der kan være en tendens til hurtigt at stemple nogen som besværlige eller skøre, hvis de påpeger noget, der ikke har været i orden. Men vi lever altså i en moderne tidsalder, hvor det må være okay at kræve, at man respekterer og lytter til sine medarbejdere i stedet for at finde på undskyldninger for at få dem hurtigt ud af vagten, hvis de sætter en grænse for, hvordan de behandles.«

Dragør Kommune ansætter mange medarbejdere under 35

Aldersgennemsnittet på nyansatte på Dragør rådhus varierer fra år til år. I 2025 ser fordelingen af administrative ansættelser sådan ud:

3,4 procent er 18–25 år 41,4 procent er 26–35 år 13,8 procent er 36–45 år

Kilde: Dragør Kommune

afsat yderligere 750.000 kroner årligt i 2025 og 2026 til kompetenceudvikling.

Det vil sige, at vi i alt har 2,5 millioner kroner til netop kompetenceudvikling de to år.«

Hvordan sikrer I, at jeres mellemledere er klædt på til at få øje på, forebygge og håndtere medarbejderes stress eller manglende trivsel?

kommer godt ind i arbejdet? Hvad går den ud på? Tager I særlige hensyn, hvis nye medarbejdere også er unge og nyuddannede?

»Alle nye medarbejdere får et struktureret onboarding-forløb. Det vil sige, at de enkelte ledere udarbejder en klar plan for introduktionsforløbet, som rummer introduktion til de opgaver, den pågældende medarbejder er ansat til at løse. Her indgår blandt andet en buddy-ordning, løbende dialog og faste opfølgningssamtaler. For nyuddannede og mindre erfarne medarbejdere tilrettelægges onboarding med ekstra fokus på tæt sparring og introduktion til opgaver og kultur. Onboardingen justeres, hvis introduktionen til nye arbejdsopgaver og arbejdsgange går for hurtigt såvel som for langsomt. Vi har desuden stor fokus på at dele viden og har relevant information til både ledere og medarbejdere på kommunens intranet, herunder medarbejderhåndbog, personalepolitik, hjælp og vejledninger, temaer som arbejdsmiljø og trivsel samt medarbejder-indflydelse.«

Har I særlige procedurer for at sikre, at medarbejdere altid er klædt på til deres arbejde – og at de får den efteruddannelse og oplæring, de har brug for/ efterspørger?

»Vi er meget opmærksomme på, at medarbejdere løbende skal have de rette kompetencer til deres opgaver. Det afklares i dialog mellem leder og medarbejder. Dragør Kommune har netop vedtaget en ny kompetencestrategi, og kommunalbestyrelsen har

»Lad mit starte med at sige, at vi i Dragør har et stort fokus på at reducere sygefravær. Vi er blandt de kommuner i Danmark, der har det absolutte laveste sygefravær. Trivsel er højt prioriteret i Dragør Kommune, og vi arbejder systematisk med APV’er, lederevaluering, trivselsmålinger og spørgsmål om eventuel krænkende adfærd. Dertil kommer en ny stresspolitik vedtaget i 2024. Vores seneste målinger viser generelt høj trivsel, og sygefraværet i Dragør Kommune ligger lavere end gennemsnittet for kommuner, hvilket vidner om et generelt sundt arbejdsmiljø.«

»Dragør Kommune har desuden en veludbygget samarbejdsorganisation

27,6 procent er 46–55 år 13,8 procent er 56–65 år

med medarbejder-indflydelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de enkelte arbejdspladser. Trivsel og psykologisk tryghed er faste emner på de årlige arbejdsmiljødage, hvor både arbejdsmiljørepræsentanter og ledere deltager. Lederne kan også hente sparring hos HR, og derudover har kommunen en fast tilknyttet stresspsykolog, mens medarbejdere kan tilbydes et stresscoachforløb. Lederne har et særligt ansvar for at følge op på trivsel og arbejdsopgaver, og vi giver dem løbende værktøjer til den opgave.« Hvordan klæder I jeres mellemledere på til at overholde ligebehandlingsloven? Har I nedskrevne politikker for emner som hvordan man sikrer, nogen ikke føler sig krænket i forhold til for eksempel køn, seksualitet og graviditet?

»Dragør Kommune har en klar forpligtelse til at sikre ligebehandling og forebygge diskrimination, og det forventes af alle ledere og medarbejdere. Vi arbejder løbende med personalepolitikker, der gælder på tværs af kommunen.«

Må en leder spørge om graviditet og barsel?

Ligebehandlingsloven slår en række ting fast:

√ En arbejdsgiver må som udgangspunkt ikke spørge en jobansøger, om vedkommende er gravid til en jobsamtale. I hvert fald må han eller hun ikke lægge vægt på svaret eller afvise en jobansøger på grund af graviditet eller barsel. Der kan være undtagelser, hvis der er tale om et vikarjob, eller hvis graviditeten fysisk kan være en hindring for at udføre jobbet.

√ En arbejdsgiver må ikke fyre en medarbejder på grund af graviditet eller barsel.

√ Hvis en graviditet er årsag til en opsigelse eller et afslag på ansættelse, skal arbejdsgiveren bevise, at det er begrundet i andet end graviditet.

√ Der står umiddelbart ikke noget i ligebehandlingsloven om, at man ikke må spørge til graviditet eller barsel hos en eksisterende medarbejder. Men den slår fast, at du ikke må udsættes for forskelsbehandling (eller mindre gunstig behandling) på grund af dit køn, hvis du f.eks. bliver gravid eller skal på orlov. Derfor kan det være svært at godtgøre for en arbejdsgiver, hvorfor spørgsmål om graviditet, barsel, fertilitetsbehandling og så videre er nødvendige.

√ Som medarbejder er man forpligtet til at oplyse sin arbejdsgiver om graviditet senest tre måneder før forventet fødsel. Kilder: hk.dk, foa.dk og borger.dk

Kirsten Marie Juel Jensen

Mange unge mellem 18 og 30 føler sig

presset på arbejdsmarkedet

Hver tredje ung føler sig utryg på arbejdet, og hver fjerde føler sig stresset på jobbet. Det er især, når der mangler fagligt og socialt fællesskab og klare forventninger, at de unge mistrives. Det viser en undersøgelse, Analyse & Tal har lavet for FH.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Generation Z – unge, der er født i sidste halvdel af 90’erne og i 00’erne – har andre forventninger til arbejdsmarkedet end generationerne før dem. Og sikkert også end de generationer, der kommer efter dem. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Analyse & Tal lavede for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sidste år. Malte Moll Wingender, partner i Analyse & Tal, der efterhånden har været ude og præsentere undersø-

Hvem er Generation Z?

gelsens resultater mange steder, forklarer, at den absolut må give stof til eftertanke.

»Undersøgelsen peger meget tydeligt på, at de unge har behov for at blive inkluderet og anerkendt mere, end de bliver nu. Man kan som arbejdsgiver godt være utilfreds med den måde, de unge er rustet til at komme ud på en traditionel arbejdsplads. Men nu er de der, og så kan man sige, at man ikke kan bruge de unge som medarbejdere, eller man kan prøve at imødekomme dem. Så giver det jo sig selv, at man er nødt til at prøve at imødekomme dem,« siger Malte Moll Wingender. Han mener ikke, at man kan eller skal indrette en hel arbejdspladskultur efter Generation Z. For den ældre generation har jo prøvet mange ting af,

• Født i sidste halvdel af 1990erne og i 0’erne og er altså mellem 18 og 30 år her i 2025.

• Børn af den største finanskrise i nyere tid og er vokset op med klimakrise, flygtningekrise og årtiers største pandemi.

• Opdraget med at blive inddraget og lyttet til i familiens beslutninger.

• Vant til et uddannelsessystem, hvor præstation har fået et øget fokus med nationale tests og vægt på karakterer som afgørende for de fremtidige valgmuligheder.

• Oplever, at man kan vælge forkert i forhold til uddannelse og job.

• Vokset op i et præstationssamfund, hvor det handler om at være effektiv, produktiv, omstillingsparat og hele tiden præstere bedre, så man kan komme langt og blive et vellykket og succesfuldt menneske.

Kilde: En ny generation på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af unges forventninger til, bekymringer for og oplevelser med at træde ud på arbejdsmarkedet.

Udarbejdet af Analyse & Tal for Fagbevægelsens Hovedorganisation

og de bygger deres arbejde på reel og konkret erfaring, som de yngre generationer heller ikke bare kan vælte af pinden eller negligere. »Der er da helt sikkert også behov for, at de unge skal kunne træde lidt ydmygt ind på en arbejdsplads, der har fungeret i mange år. Det er ikke den ene part, der skal give sig 100 procent i forhold til den anden. Men der er noget forventningsafstemning og noget dialog, som er meget vigtig at tage her,« forklarer Malte Moll Wingender.

Arbejdet gør dem stressede

Undersøgelsen peger i hvert fald på, at der er en lang række steder, hvor de unge føler sig presset på arbejdspladsen. Og at det er noget, man skal være opmærksom på, hvis man vil holde på de unge – og få det bedste ud af dem som arbejdskraft.

»De, der er i gang med en uddannelse, har en forventning om, at det er megahårdt at gå på arbejde, og arbejdsmarkedet skræmmer dem. Og ser man på dem, der er kommet ud på arbejdsmarkedet, er det ikke helt skudt ved siden af. De svarer i høj grad, at de ikke har overskud til andre ting i hverdagen end jobbet. Arbejdet gør dem stresset. De oplever også, at de ikke tjener nok. Løn fylder en del for dem. De oplever ligeledes, at det er fysisk opslidende at være på arbejde. Selv dem, der har stillesiddende jobs. Det er hårdt for dem at komme ud og arbejde 37 timer +/- om ugen,« fortæller Malte Moll Wingender. Han understreger, at det i besvarelserne er meget tydeligt, at de unge gerne vil ud og gøre det godt. Og det, der giver dem mest arbejdsglæde, er at lave noget, de er gode til. De fleste oplever heldigvis også, at de er dygtige nok til det, de forventes at lave.

Ensomme har det sværest

Men så er der altså et ret stort mindretal – op mod en fjerdedel og tredjedel

– som føler sig utrygge på arbejdspladsen, har været udsat for grænseoverskridende adfærd eller ikke føler, at de kan leve op til de faglige krav. Her ses en tydelig sammenhæng med, hvor godt fællesskabet og sammenholdet er på arbejdspladsen. »De unge har store forventninger til at indgå i både fagligt fællesskab og et godt socialt sammenhold. Den måde, de italesætter det på, er, at de ønsker, at de to ting flyder sammen. Når man

hygger sig med kollegaer, kan man spørge dem om noget fagligt og få hjælp til det, der er svært. Det, tænker jeg, er vigtigt for arbejdsgiverne at vide: at de unge har brug for sparring og feedback og at føle sig som en del af et fællesskab. Hvis de oplever, at det er svært at få hjælp, oplever de også i langt højere grad, at de ikke er dygtige nok til det, de skal,« lyder det fra Malte Moll Wingender. At en ud af syv svarer, at de er

Hver tredje ung føler sig utryg på arbejdet

• En tredjedel af de unge i job oplever en eller anden grad af utryghed ved at begå fejl, stille spørgsmål eller tale åbent om negative følelser.

• Fire ud af ti unge i job har været udsat for en grænseoverskridende oplevelse inden for det seneste halve år, som oftest skældud, uønskede seksuelle kommentarer eller trusler.

• Mere end hver tredje, der er ensom på arbejdet, oplever i høj grad eller meget høj grad at være stresset, og det gælder for hver femte af dem, der ikke er ensomme.

• Der er meget begrænset forskel på, hvad unge i job og unge under uddannelse finder attraktivt ved et arbejde – på tværs af uddannelse, køn og alder. De vil gerne lave noget, de er gode til, være en del af et godt fællesskab med gode sociale bånd. Unge akademikere og unge i velfærdsprofessioner skiller sig dog en smule ud fra de øvrige ved, at de generelt har lidt flere krav eller ønsker til et job end de øvrige grupper. Blandt andet vil de gerne både have en høj løn, en spændende arbejdsdag og føle, at de gør en forskel.

• 24 procent af de unge svarer, at arbejdet i høj grad eller meget høj grad gør dem stressede.

• 19 procent – næsten hver femte – svare, at de i høj grad eller meget høj grad oplever ikke at leve op til de faglige forventninger på deres arbejdsplads.

• Den mest udbredte utryghed handler om at begå fejl. Det er 17 procent utrygge ved. Det svarer til cirka hver sjette ung i job, der føler utryghed ved at begå fejl. 15 procent føler sig decideret utrygge ved at fortælle, hvis de er triste eller har det skidt.

Kilde: En ny generation på arbejdsmarkedet. Undersøgelse udarbejdet af Analyse & Tal for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Baseret på ekspertinterviews, fokusgrupper og survey – blandt andet en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.500 unge medarbejdere mellem 18 og 30 år.

ensomme på deres arbejdsplads, og at der blandt dem er 45 procent, som oplever, at de ikke kan leve op til de faglige forventninger på jobbet, sætter en fed streg under den pointe.

»Vi ved jo ikke, hvilken vej det går – om de er dårlige til deres arbejde, og det er derfor, at ingen vil snakke med dem. Men det er nok mere sandsynligt, at de er isoleret fra faglige og sociale fællesskaber på arbejdspladsen, og derfor er det svært for dem at finde ud af, om de lever op til de faglige krav,« siger Malte Moll Wingender.

Større bevidsthed om, at grænser ikke skal overskrides

Undersøgelsen af den nye generation på arbejdsmarkedet har ikke sammenligninger over tid med. Så når man kan se, at mange unge oplever at have været udsat for grænseoverskridende adfærd, viser den ikke, om der har været en udvikling.

»Det er ikke sikkert, at der er flere, der oplever det. Men der er i hvert fald en større bevidsthed om, at det ikke er okay at blive udsat for grænseoverskridende adfærd. Det kan gælde alt fra at blive skældt ud på en ubehagelig måde til kommentarer om graviditet eller af seksuel karakter til direkte vold. Her er det mest tankevækkende nok, at 23 procent af de unge medarbejdere oplever at være blevet skældt ud på en voldsom måde,« siger Malte Moll Wingender. For han oplever, at der er et skisma mellem arbejdsgivere, der ser på den unge generation som lidt for sårbar og skrøbelig – og så de unge, der jo er et produkt af en forældreopdragelse og et skolesystem, hvor skældud ikke har været acceptabelt i mange år. »Det er spændende at dykke ned i. Vi opdrager vores børn på en anden måde, end vi selv er blevet opdrage. Vi inddrager og anerkender dem på en helt anden måde, end man g jorde før. Og så kommer de ud på et arbejdsmarked, hvor mange mener, at de ikke skal ændre noget eller indrette sig efter de unge. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er det rigtige at gøre. Men der er noget her, arbejdspladserne er nødt til at forholde sig til,« siger Malte Moll Wingender.

MASCA DEL TACCO LU’LI APPASSITE

75 cl. Italien. Literpris 66,44. 6 FLASKER

299,GÆLDER FREDAG DEN 3. OG LØRDAG DEN 4. OKTOBER

Vanvittig pris!

HJEMMELAVET DANSK HAMBURGERRYG FRA EGEN RØGOVN

Kilopris 69,90. PR. 1/2 KG 3495

MASSO ANTICO PRIMITIVO

75 cl. Italien. Literpris 77,56. 6 FLASKER

349,-

CASALI DEL BARONE BARBERA 150+1

75 cl. Italien. Literpris 78,67. PR. FLASKE

59,-

ADAGIO BRUNELLO DI MONTALCINO DOCG 2020

75 cl. Italien. Literpris 172,00. PR. FLASKE

129,-

MELLEMLAGRET OST Ca. 1 kg. Kilopris ca. 79,95. PR. STK. 7995

Kirsten Marie Juel Jensen

Budgettet for næste år er nu godkendt

Dragør Kommunes budget for 2026-29 på omkring en milliard er nu vedtaget i kommunalbestyrelsen.

Og dit skattegrundlag som borger er også fastsat for næste år.

Kirsten Marie Juel Jensen

Af Kirsten Marie Juel Jensen

845,8 millioner kroner i serviceudgifter og anlægsudgifter på 42 millioner kroner. Det er lidt anderledes tal, der står på Dragør Kommunes budget for 2026-29, en der formentlig står i dit husholdningsregnskab derhjemme. Ikke desto mindre var der - som ventet efter det brede budgetforlig, der blev indgået den 8. september mellem alle partier undtagen Liste T - et stort flertal for at vedtage budgettet på månedens kommunalbestyrelsesmøde. Traditionen tro fik alle partiers ordførere i kommunalbestyrelsen lov til at sætte ord på budgetforliget. Og borgmester Kenneth Gøtterup (C) lagde ud. »Der er igen i år indgået et rigtig godt budgetforlig i et godt og bredt samarbejde. Et budgetforlig, der bygger på ansvar og sætter en lys retning for fremtiden i Dragør Kommune. For det er et budgetforlig med fornuftige investeringer i fremtidens velfærd og et forlig, der stadig indbefatter toårige budgetter. Det giver ro og forudsigelighed for ikke kun borgerne, men også for vores mange dygtige medarbejdere i kommunen,« sagde han.

Af de ting, der er blevet afsat ekstra penge til, kom borgmesteren blandt andet ind på den nye innovationsfond, som børn og unge kan søge, offentlige legepladser, renovering af baderum i Hollænderhallen, biografen, genopfriskning af bymidter op til turistsæson. Han nævnte også, at der på ældreområdet er afsat en pulje til sårbare ældre for at understøtte de allerede igangværende indsatser, og at der er afsat midler til renovering af havnen.

Det brede forlig fik mange roser Nicolaj Bertel Riber (A) kom ind på mange af de samme fordele ved budgetforliget og lagde derudover vægt på,

hvor positivt det er, at der er indgået et meget bredt forlig om budgettet. »Vi har igen indgået en bred og ansvarlig budgetaftale. Den samler 12 ud af 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er et stærkt udtryk for, at vi igen formår at finde hinanden hen over midten. Budgetaftalen fastholder velfærden og udviser økonomisk ansvarlighed. Vi har sikret 10 millioner ekstra til velfærden årligt, hvilket giver varige forbedringer,« sagde han. Han understregede - med slet skjult hentydning til Liste T, der er det eneste parti, der står udenfor budgetforligethvor vigtigt det er at tage ansvar, turde satse, indgå kompromiser og dermed være med i et budgetforliget. Ifølge Nicolaj Bertel Riber kan man ikke være med til at gøre en forskel, hvis man bliver ved med at stå udenfor de vigtige beslutninger.

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) roste blandt andet de forskellige forbedringer på børne- og ungeområdet, budgetforliget giver plads til. »At vi for eksempel nu kan lave bedre toiletter på skolerne er vigtigt. Det er ikke glamourøst at snakke om, men det betyder rigtig meget i børnenes hverdag på skolen. Det er også vigtigt, at vi har fået en fælles strategi for ordblinde-

området på alle tre skoler. Vi har længe haft fokus på alkohol og unge, men nu øger vi også indsatsen mod cigaretter, e-cigaretter og snus. Vi har åbnet for et samarbejde med Headspace. Og så har vi sat fokus på børn med høj begavelse,« lød det fra børne-, fritids- og kulturudvalgsformanden.

Liste T gav flertallet en bredside

Både Kenneth Gøtterup, Nicolaj Bertel Riber og Henrik Kjærsvold-Niclasen roste i øvrigt Moderaterne og Sydamagerlisten for at tage ansvar og komme med i budgetforliget sammen med Konservative, Venstre og Socialdemokraterne.

Peter Læssøe (T) kom dog med noget af en bredside til flertallet, da det blev hans tur til at tale.

»Ovenpå alle disse positive ord, skal der jo komme anderledes ord, og det gør der så nu. Liste T fremlægger ikke budget i dag ved anden behandling. Vi vil fremlægge et alternativt budget inden fristen for indlevering af budgetter. Mit vigtigste emne i aften i min tale er noget andet. Flere af de politikere, der er med i budgettet, har givet udtryk for, at vi bruger alle de penge, vi kan. Det er en sandhed med modifikationer. Vi er i gang med en langsom neddros-

Hvad går de forskellige budgetmodeller ud på?

Dragør Kommune har igen i går valgt at lægge budget og udskrive skat baseret på en statsgaranti. De kunne også have valgt selvbudgettering. Kommunerne har nemlig siden 1996 selv kunnet bestemme, hvilke beregninger, der udskrives indkomstskat på baggrund af:

• Et statsgaranteret udskrivningsgrundlag betyder, at man som kommune udskriver skat ud fra statens beregninger og vurderinger af den enkelte kommunes indkomstgrundlag, som er baseret på bl.a. fremskrivninger i økonomisk vækst og befolkningstal. Her sker der ikke en efterregulering, og derfor betragtes det som et mere sikkert valg.

• Selvbudgettering betyder, at man som kommune indkræver skat og lægger budget ud fra eget skøn. Tre år efter vil man så blive efterreguleret i forhold til det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Altså den reelle økonomiske vækst, befolkningstal og så videre. Har man selvbudgetteret, får man en gevinst, hvis alt er gået bedre, end man havde regnet med. Omvendt risikerer man et tab, hvis udviklingen er gået dårligere, end man havde regnet med.

Forestil dig Dragør uden

Bliv en af Dragør Nyts Venner

dragørnyt.dk/ven

Vi tror på, at du deler vores vision om at lave Danmarks bedste lokalavis. Men da vi giver vores journalistik væk gratis, så skal pengene til journalister og produktion findes fra annoncører og andre kilder.

Vi tror på, at denne relancering kan få flere annoncører til at annoncere. Vi tror også, at vi kan give mere værdi til vores nuværende annoncører.

Men som verden ser ud i dag, er vi meget usikre på, om vi kan skaffe nok annoncer i avisen til at få det hele til at køre rundt.

Vores nuværende udviklingsprojekt giver os en ekstraordinær årlig mediestøtte på cirka en million kroner frem til juli 2027. Derefter bortfalder støtten.

Med denne støtte kører Dragør Nyt med et mindre underskud i øjeblikket, fordi vi samtidig investerer endnu flere penge i at skabe den gode lokalavis, som du har i hånden.

Opgaven er derfor simpel: På to år skal vi finde et par millioner årligt

– ellers bliver vi nødt til at nedskalere igen – og måske i værste fald lukke.

Derfor håber vi, at du vil bidrage til at Dragør Nyt kan blomstre.

Vi håber, du vil være vores ven.

Bedste hilsner, Alle os på

ling af velfærden i kommunen. Den måde, borgmesteren har ageret på, har ført til en neddrosling af den service, kommunen leverer til borgerne,« sagde han. »Tal lyver ikke, og tallene fortæller en helt anden historie, end borgmesteren giver os. Virkeligheden er, at kommunen år efter år bruger langt mindre end servicerammen,« fortsatte Peter Læssøe.

Han kritiserede i skarpe vendinger Kenneth Gøtterups forvaltning af borgernes skattepenge og beskyldte ham for at gemme pengene væk i form af større og større driftsoverskud og større kassebeholdning. Han pegede på, at det ikke er god økonomisk forvaltning, men at det er fejlprioritering af borgernes midler.

Da det blev tid til replikker, fik Peter Læssøe som forventet skarpe kommentarer tilbage fra blandt andet Kenneth Gøtterup og Nicolaj Bertel Riber. De konstaterede begge, at det ikke giver mening at komme med et alternativt budget, når budgetforliget allerede er indgået. At det er uansvarligt og useriøst ikke at gå ind i budgetdialogen. Og at det i øvrigt ikke er rigtigt, at servicerammen og anlægsrammen ikke bliver udnyttet fuldt ud i det nye budget.

Han pegede på, at der i 2026 fra KL er meldt en serviceramme ud til kommunen på 829 millioner kroner, hvilket

Dragørs netop vedtagne budgetforlig går over, da det lægger op til at bruge 845 millioner kroner. Det er muligt, fordi der i kommunen kan hentes de ekstra penge til dette. Penge, der ligger uden for servicerammen og bruges til både varige forbedringer og engangsinvesteringer.

Kenneth Gøtterup kvitterede dog for Liste Ts kommentarer og sagde, at de for ham viste, hvor stor forskel, der er på partierne - og hvor langt de står fra hinanden i deres syn på at forvalte borgernes skattepenge. Han understregede faktisk flere gange, at han betragter Peter Læssøes kritik af ham som et hædersmærke.

Sydamagerlisten og

Moderaterne var glade

Sydamagerlisten og Moderaterne var til gengæld meget glade for at være med i det brede flertal bag budgetforliget. »Det har ikke været svært at lave et budget i år. Langt de fleste kommuner har haft penge. Vi har ikke skullet sluge nogle kameler over hovedet. Det har været et lille løft af velfærden. Og det at vi har fået vores analyse af en eventuel sammenlægning med Tårnby er jo stort, så vi kan træffe beslutning på et noget mere oplyst grundlag, end vi har gjort hidtil,« lød det fra Sydamagerlistens Flemming Blønd, der er med i budgettet for første gang. »Jeg synes, det er rigtig vigtigt at

være med i dialogen. Jeg er også meget glad for den lydhørhed, der har været parterne imellem. Jeg synes, der har været nogle givende diskussioner. Jeg har stor respekt for Liste Ts indsigt i kommuneøkonomi. Men hvad hjælper det, at I kommer med jeres glimrende budgetter, når vi har bestemt, hvad pengene skal bruges til. Det ærgrer mig år efter år. Øv, se nu at komme med og kom i arbejdstøjet,« sagde Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne. Hun købte ikke argumentet med, at Liste T ikke vil være med, fordi de ikke kan støtte op om Dragørmodellen. For hun pegede på, at man på mange andre måder kan være med til at bestemme, hvordan pengene på skoleområdet skal bruges, hvis man sætter sig til forhandlingsbordet.

Lisbeth Dam Larsen var i øvrigt glad for at opleve at være med til at lave et budget, hvor der ikke skulle spares, men hvor fokus i stedet var på, hvad man skulle bruge ekstra penge på. Blandt andet nævnte hun, hvor glad hun var for, at der nu bliver kigget på daginstitutionernes køkkeners kapacitet. Dette skal være grundlag for en dialog om, hvorvidt det er muligt at tilbyde mad i institutionerne. Hun nævnte også, at det er et stort plus, at der igen er sat penge af til en borgersamling, så borgerne kan være med til at finde de gode løsninger.

Udover at godkende budgettet blev kommunalbestyrelsen også enige om at vælge statsgaranti som budgetteringsmetode for skat, tilskud og udligning, som den plejer. At kommuneskatten fortsætter på 24,8 procent i 2026, at grundskyldspromillen også fortsætter uændret på 8,1, ligesom kirkeskatsprocenten fortsat vil ligge på 0,61 procent.

Sydamagerlisten stiller med 10 kandidater

Sydamagerlisten er klar med 10 kandidater til kommunalvalget i Dragør den 18. november. Deres vigtigste mærkesag er fortsat sammenlægning med Tårnby Kommune.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

»Vi vil værne om Dragør som et af de bedste steder at bo i Danmark. Det står ikke i modsætning til udvikling og nye projekter. Men det skal ske på Dragørs præmisser og med udgangspunkt i det, som er værd at bevare: Et Dragør med helt unikke naturværdier og en kulturel arv. Det er udgangspunktet for en liste, som er forankret i det lokale, og med en løsning, der peger ud i fremtiden.«

Sådan lyder det fra Flemming Blønd, der er Sydamagerlistens spidskandidat til kommunalvalget og eneste nuværende medlem af kommunalbestyrelsen. Den vigtigste mærkesag Han er glad for og stolt af at præsentere, at Sydamagerlisten stiller med hele 10 kandidater til valget den 18. november. Alle har det formål at adressere deres største og vigtigste mærkesag: At Dragør Kommune fagligt, størrelsesmæssigt og

økonomisk ikke har musklerne til at løfte de opgaver, som ligger hos en moderne kommune i 2025.

Og at en sammenlægning med Tårnby Kommune derfor vil være en rigtig god løsning. Selv om der ikke ligefrem er kæmpe opbakning til dette emne blandt andre partier i Dragørs kommunalvalgkamp, mener Flemming Blønd, borgerne er af en anden mening. »Vi fornemmer meget stærkt, at emnet optager borgerne, når man bevæger

sig lidt væk fra rådhuset og det politiske system. Simpelthen fordi det er en forudsætning for at løse mange af de andre fundamentale problemer, som vi kæmper med,« siger han. Ved kommunalvalget i 2021 havde Sydamagerlisten otte på valglisten. I år er der så hele 10. Der er flere gengangere, men også nogle nye navne som Thomas Vibroe Wærling, Leif Glyager og den tidligere radikale spidskandidat Michael Rachlin.

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget budgettet for 2026–29. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen

Her ses Sydamagerlistens hold til kommunalvalget. Der er 10 navne på listen. Fra venstre er det Finn Venningbo, Thomas Vibroe Wærling, Lars Augsburg, Jens Peter Høgh, Leif Glyager, Tommas Brogaard Thomsen, Michael Rachlin, Helle Strange Olsen og spidskandidat Flemming Blønd. Andreas Søderman er også med på listen, men var ikke til stede, da billedet blev taget. Foto: Sydamagerlisten

Det besluttede kommunalbestyrelsen også

Dragør får ikke lokalplejehjem, Eventyrhuset flytter ind på Høgevænget, og en ny specialklasserække rykker til gengæld ind i Hollænderhallen.

Læs mere om dette og andre af de beslutninger, kommunalbestyrelsen traf på deres møde den 25. september.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Intet lokalplejehjem i Dragør

Den nye ældrelov, som trådte i kraft den 1. juli, indeholder mulighed for at lave lokalplejehjem. En ny form for plejehjemsdrift med lokal forankring, hvor kommunerne kan ansøge om statslige puljemidler til at understøtte etableringen af lokalplejehjem, og man etablerer en professionel bestyrelse med folk fra lokalområdet.

Det er en tanke, især Moderaterne er tilhængere af. Men et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre havde dog allerede i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med idéen om at etablere lokalplejehjem i Dragør. Det begrunder de i, at Enggården er i fuld gang med udviklingsplanens implementering, og det vil de gerne give Enggården ro til. En holdning, de holdt fast i og stadig havde flertal for i kommunalbestyrelsen.Liste T bakkede dog op om Moderaternes ønske om at undersøge muligheden for et lokalplejehjem i Dragør, og de to partier endte med at lave en fælles protokoltilførsel om, at det er ærgerligt, at Dragør Kommune ikke går videre med dette. Eventyrhuset flytter ind på Høgevænget

Den private daginstitution Eventyrhuset får lov til at leje sig ind i kommunens bygninger på Høgevænget 5–7. Der er samtidig afsat 450.000 kroner til at istandsætte Høgevænget, så det er egnet til udlejning – blandt andet skal der udskiftes nogle vinduer, installeres tre nye vinduer og gennemgås alle elinstallationer.

Til gengæld har Eventyrhuset tilkendegivet, at de selv vil stå for rengøring, oprydning, maling og endda udskifte sanitet og installere et køkken.

Specialklasserækken skal etableres i Hollænderhallen

Som Dragør Nyt allerede har beskrevet, skal den nye specialklasserække rykke ind i de tomme lokaler i Hollænderhallen. Nu har kommunalbestyrelsen også godkendt beslutningen. Den nye specialklasserække forventes at åbne for de første børn i skoleåret 2026/27.Stort set alle partier var med i talerækken, der på kommunalbestyrelsesmødet samstemmende jublede over etableringen af den nye specialklasserække og placeringen i Hollænderhallen. Socialdemokratiet og Moderaterne bemærkede dog, at på den lange bane vil det være en fordel at få specialklasserækken placeret på en af skolerne, fordi Hollænderhallen skal være centrum for fritid og kultur. Men når der lige nu ikke er mange ledige og egnede lokaler i kommunen, er Hollænderhallen den bedste løsning.

Kirkevej 56 genudbydes

Der har været mange og lange politiske diskussioner om, hvad der skal ske med det

kommunale landbrugsareal, som ligger på Kirkevej 56, som også har været i udbud flere gange. Nu udbydes det igen. Mindstelejen er blevet fastsat til 20.000 kroner årligt, og kommunen vil indgå aftale med den højestbydende. Det vedtog et flertal i kommunalbestyrelsen.

Liste T, Sydamagerlisten og Moderaterne fastholdt et ønske om, at man foreløbigt skal beholde området som et forvildet, tilvokset naturområde med stor biodiversitet, og at et udbud skal stoppes.

Klimaplan sendes i høring – men ingen ny varmeplan på vej Fordi fjernvarmeprojektet i Dragør er blevet droppet, skal der nu laves en ny klimaplan. At overgå til fjernvarme indgik nemlig som en vigtig forudsætning for at nå kommunens klimamål om 85 procents reduktion af CO₂udledningen i 2030 og 100 procent i 2045. Forvaltningen har genberegnet klimaplanen med Energistyrelsens »samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger« fra juni 2025, hvor det som noget nyt fremgår, at ledningsgas skal regnes som klimaneutral fra 2032. Det betyder, at kommunen alligevel vil kunne opnå målene, selvom der ikke kommer fjernvarme.

Derudover er der lagt op til, at kommunen vil gøre en informationsindsats for at understøtte konvertering til individuelle varmepumper. Dette forventes at ske over en lang årrække, så elnettet løbende kan tilpasses. Klimaplanen sendes derfor i høring nu. I indstillingen til sagen på kommunalbestyrelsesmødet stod det dog også klart, at der lige nu ikke er planer om at lave en ny overordnet varmeplan.

Ny vandforsyningsledning

Et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog et tillæg til Dragør Kommunes Vandforsyningsplan 2018–2027, der betyder, at der etableres en forsyningsledning fra København via Tårnby til Dragør. Dette er, fordi man ikke længere kan indvinde rent drikkevand til Dragørs borgere inden for kommunens grænser. Den nye forsyningsledning skal dermed sikre en stabil og fremtidssikret drikkevandsforsyning.

Hvis man i stedet skulle fortsætte/genstarte den lokale vandforsyning, vil det forudsætte omfattende vandbehandling, renovering af vandværker og investering i flytning eller etablering af nye boringer. Tillægget til vandforsyningsplanen har været i offentlig høring, og der er ikke modtaget nogle høringssvar.

Børne- og ungepolitik i høring –handicappolitik lader vente på sig Forslaget til en ny børne- og ungepolitik er blevet godkendt i kommunalbestyrelsen og sendes i offentlig høring fra den 26. september til og med den 10. oktober 2025. Til gengæld vil kommunalbestyrelsen afvente, at der bliver etableret et nyt handicapråd i begyndelsen af 2026, inden man laver en ny handicappolitik og sender den

Afslutningsfest bliver bedre og længere

Til sommer kan der sættes fut under en ordentlig fællesskabsfest for afgangsklasserne på Dragørs skoler. Der er netop afsat penge til en længere og bedre fest.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det er måske ikke mange 9. klasseselever, der umiddelbart tænker, at det netop vedtagne budgetforlig er interessant.

Men ud over at det kan være spændende for dem at se, hvordan der afsættes penge til skoler og undervisning, og der er etableret en ny innovationsfond, unge kan søge penge fra, er der også fest på budgettet. Der er nemlig afsat penge i budgetforliget til en fællesskabsfest for afgangsklasserne i Dragør. På den måde har politikerne sat penge bag ønskerne om, at

UngDragør skal skabe et brag af en afslutningsfest som et alternativ, alle har lyst til at vælge frem for de traditionelle fester med alkohol.

Helt frem til midnat

Allerede på 9. klassernes sidste skoledag i år havde man fået omkring halvdelen af årgangen til at dukke op til en afslutningsfestival.

Og der var stor ros til mad, musik og aktiviteter fra de unge. Det var dog blandt andet et problem, at festen sluttede for tidligt, og at der generelt var et for lille budget til for alvor at få fat på hele årgangen.

i høring. Derfor forlænges den nuværende handicappolitik, og så bliver den kommende handicappolitik gældende for 2026–2029.

Region Østdanmark skal overtage sundhedsopgaver Sundhedsreformen betyder, at fire konkrete sundhedsopgaver flyttes fra kommunerne og over til regionerne. Dragør Kommune skal drøfte områderne med Region Østdanmark. Et flertal i kommunalbestyrelsen har dog besluttet, at man over for regionen vil ønske, at Dragør Kommune for tsat i praksis kommer til at stå for den patientrettede forebyggelse i kommunen. Til gengæld vil man gerne overdrage akutsygeplejen, midlertidige pladser og dele af genoptræningen til Region Østdanmark, som sundhedsreformen lægger op til.

Proces for borgersamlingsforslag godkendt

36 repræsentativt udvalgte borgere har fra april 2025 til juni 2025 arbejdet på at komme med anbefalinger til, hvordan kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune kan arbejde med udviklingen af fremtidens velfærd. Det er blevet til en anbefalingsrapport med en vision, syv værdier, fem anbefalinger og 24 konkrete forslag til initiativer på velfærdsområdet.

Kommunalbestyrelsen har nu godkendt en plan for, hvordan der konkret skal følges op på borgersamlingens anbefalinger. Fordi processen er igangsat i et valgår, bliver det den kommunalbestyrelse, der kan nedsættes efter kommunalvalget den 18. november,

som skal arbejde videre med borgernes forslag. Den vedtagne plan betyder blandt andet, at kommunalbestyrelsen 2026–2029 skal på introseminar i januar 2026, hvor de nyvalgte politikere får en introduktion til borgersamlingens anbefalinger. Og så laves der et møde mellem medlemmerne af borgersamlingen

og den nye kommunalbestyrelse i februar/ marts 2026. Liste T protesterede som det eneste parti højlydt mod tidsplanen for, hvordan der skal arbejdes videre med borgerforslagene. Peter Læssøe satte en tyk streg under, at han mener, at det er useriøst at udskyde at gøre mere ved de mange gode forslag, til valget er overstået.

Et flertal vil genudbyde marken på Kirkevej 56, mens tre partier ønskede at stoppe et udbud og i stedet udvikle og hylde biodiversiteten.

Arkivfoto: Maya Schuster

Men det bliver altså anderledes, når de nuværende 9. klasser har sidste skoledag til sommer.

»Det betyder, at vi sender et klart signal: Vi vil styrke fællesskabet. Festen er en del af en bredere indsats mod e-cigaretter, snus, cigaretter og alkohol blandt unge. Vi vil vise, at fællesskab kan fejres på en god og sund måde. Jeg glæder mig til at se det konkrete program, men det er vigtigt for mig, at dagen bliver en fest, hvor vi fejrer vores dygtige unge – helt frem til midnat,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids og Kulturudvalget.

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

100-års jubilæum 2.–11. oktober

Instruktør: Thomas Findval Sølvskov EMILIE

Kapelmester: Jens Nørremølle

Livet mellem husene

Hvordan undgår vi, at Dragør bliver en soveby?

Hvordan skal Dragør Kommune støtte de mange frivillige ildsjæle i kommunen?

Regnbuebænk, havfruestatue og bynære skove – hvordan skal Dragør se ud uden for hoveddøren?

Mandag den 6. oktober

Dragør Skoles store sal

17.00–18.30:

Radikale Venstre · Anne Grønlund · Socialdemokratiet · Det Konservative Folkeparti · Sydamagerlisten · Danmarksdemokraterne

18.30-19.00: Mød politikerne – få selv en snak med kandidaterne

19.00–20.30:

Venstre · Liberal Alliance · Moderaterne · Socialistisk Folkeparti · Liste T · Dansk Folkeparti

Husk også de næste fire debatter:

Mandag den 20. oktober – Dragør Skole: De største projekter

Onsdag den 29. oktober – Dragør Skole: Et værdigt ældreliv

Fredag den 7. november – Dragør Skole: Penge i kassen

Søndag den 16. november – Hollænderhallen: Den store spidskandidatdebat

Du vælger naturligvis selv, om du overværer den ene eller begge debatrunder.

De indledende spørgsmål vil være de samme, men samtalerne vil selvfølgelig blive forskellige.

Dragør Nyt byder på en sandwich og en alkoholfri forfriskning.

»Jeg vil have flere træer og mere biodiversitet i kommunen«

Mød Annette Nyvang, kandidat for liste T til kommunalvalget i Dragør. Hun vil blandt andet arbejde for mere biodiversitet i kommunen.

Om Annette Nyvang

Kandidat for liste T til kommunalvalget i Dragør

Alder: 55 år.

Uddannelse og job: Uddannet journalist (DjH), arbejder som producer på Politiken.

Annette Nyvang stiller igen op for Liste T ved kommunalvalget. Hun brænder blandt andet for biodiversiteten, for at skabe mere ungdomsliv og få flere pædagoger i institutionerne. Foto: Liste T

Familie: Gift med Valdemar. Vi har to børn på 24 og 20 år. Dertil er jeg heldig at have to voksne stedbørn, en stedsvigersøn og to stedbørnebørn i Dragør. I det hele taget er ordet knopskydning meget dækkende for mine familieforhold.

Fritidsinteresser: Min have – der stresser jeg af.

Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Medlem siden 2014. Har været medlem af Børne­, Fritids­ og Kulturudvalget i alle årene, Klima­, By­ og Erhvervsudvalget i otte år og skoleudvalget (da det eksisterede gennem fire år), hvor jeg også var formand i cirka halvandet år.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Annette Nyvang fortæller her, hvad hun konkret vil arbejde for i Dragør inden for 12 forskellige emner:

1. Økonomi

»Jeg vil meget gerne ændre firetrinsmodellen, som sætter de kommunale enheder under helt urimeligt pres på områder, som ikke kan styres. For eksempel kan vi ikke styre, hvor mange efterskole- og privatskoleelever der kommer til.«

2. Kystsikring

»Jeg tror på, at vi kan selv i Dragør, og at vi får et billigere og mere driftsikkert dige (mindre vedligehold) meget hurtigere, når vi står for det selv. Så er vi også selv herre over finansieringen – jeg går ind for så meget kommunal finansiering som muligt.«

3. Ældrepleje

»Det har været beskæmmende at se, hvor presset ældreplejen har været. For mig at se begyndte det med en ekstern rapport, der viste et stort besparelsespotentiale. Man skal være ekstremt varsom med at lade sig forblænde, når eksterne djøffere kører et område over.«

4. Folkeskoler

»Der er ikke noget, som er vigtigere for mig i kommunen end folkeskolerne. Det var ændringer af mine egne børns skolegang, der fik mig til at gå ind i lokalpolitik. Det vigtigste at sikre lige nu på skolerne og sfo’erne er midler nok til at gribe børn, som har særlige behov, og penge til at udbygge flere lokale løsninger.«

5. Daginstitutioner

»Jeg synes, at det går for langsomt med at sikre mindst 60 procent uddannet personale i alle dagtilbud. Og minimumsnormeringen er efter min mening ikke reel: Vi skal ansætte fem til seks pædagoger ekstra, før det nærmer sig. Også her er det vigtigt, at der er midler nok til at gribe de mest sårbare børn.«

6. Klima og natur

»Jeg vil have flere træer og mere biodiversitet i kommunen – det har jeg stillet forslag om for ganske nylig, men blev stemt ned. Jeg vil have bedre og flere cykelstier, så flere finder det attraktivt og sikkert at cykle – især skolebørn.«

7. Butikker og erhvervsliv

»Der er kommet godt gang i en arbejdsgruppe, som arbejder med den nye erhvervsstrategi. Jeg mener, at vi skal nedsætte et udvalg med særligt fokus på Kongevejen – med butiksindehavere, Gadelauget, turistråd, politikere og forvaltning: Vi skal have en strategi for at udvikle Kongevejen, så den ikke mister sit præg som handelsgade.«

8. Fritidslivet

»Jeg mener, at vi skal udvikle Hollænderhallen. I dag står det meste af den anden sal tomt på tredje år, efter at biblioteket lukkede. Der skal tænkes nyt. Der har været et ambitiøst bud på en udviklingsplan i en skuffe, lad os få den ud til foreningerne, så der kan tænkes nyt.«

9. Kulturlivet

»Jeg vil arbejde for et kulturværft på havnen til glæde for alle borgere. Jeg synes, at der er spildt meget tid og arbejde, uden at der er sket noget som helst.«

10. Ungdomslivet

»Jeg synes, at det er vigtigt, at kommunen har tilbud og faciliteter, der gør det muligt for unge at finde sammen i fællesskaber, der ikke er bundet op på alkohol.«

11. Boligudbuddet i Dragør

»Det bliver sværere og sværere at bygge nyt i Dragør Kommune, fordi vi er en næsten fuldt udbygget kommune. Seniorboliger og almene boliger står højt på min liste, hvis vi får muligheden. Det er vigtigt, at også pædagoger, sosu’er og lærere har råd til at bo i Dragør. Medarbejdere, der bor uden for kommunen, kan være svære at tiltrække og at holde på.«

12. De mest sårbare i samfundet »Et velfærdssamfund som det danske skal i høj grad måles på, hvordan vi hjælper de mest sårbare. Også i Dragør, hvor borgerne på mange måder ligger lunt i svinget, skal vi prioritere at hjælpe de mest sårbare.«

Kandidatrunden

I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.

Nu har vi været igennem alle spidskandidaterne, men går videre med kandidatrunden, hvor du kan møde alle de andre kandidater, der også stiller op til KV25. Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for 12 konkrete områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.

Panerede

Supervin

50 år gamle stokke tilsat Syrah. Duft af modne solbær og brombær, krydderurter, sort peber og et strejf af lakrids. Fyldig, tør og elegant med fin friskhed og mineralitet

& LAFONT

Det sker ...

Onsdag den 1. oktober

Kl. 13 Bank & Sparekassemuseet

Festsalen på Dragørs Aktivitetshus

Ældre Sagen inviterer til at få et kig ind i bankvæsenet anno 1860. Kun for medlemmer –tilmelding nødvendig. Entré.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 2. oktober

Kl. 19.30 Premiere på Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.

Fredag den 3. oktober

Kl. 19.30 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.

Lørdag den 4. oktober

Kl. 9 Dragør Høstfest: Høst græskar Gartneriet Raagaard, Ndr. Dragørvej 54 Tag med til høstweekend i Dragør, hvor årstidens råvarer fra jord til bord fejres. Høst og køb pyntegræskar på marken til halloween. Alle er velkomne.

Kl. 15 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Entré.

Kl. 18.30 Dragør Høstfest: Langbordsmiddag Gabriel Jensens Traktørsted, Batterivej 15 Tag med til høstweekend i Dragør, hvor årstidens råvarer fra jord til bord fejres. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 19.30 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.

Søndag den 5. oktober

Kl. 9 Dragør Høstfest: Høst græskar Gartneriet Raagaard, Ndr. Dragørvej 54 Tag med til høstweekend i Dragør, hvor årstidens råvarer fra jord til bord fejres. Høst og køb pyntegræskar på marken til halloween. Fortsætter søndag den 5. oktober. Alle er velkomne.

Kl. 11 Dragør Høstfest: Langbordsmiddag Seerupgaard, Fælledvej 120 Tag med til høstweekend i Dragør, hvor årstidens råvarer fra jord til bord fejres. En særlig oplevelse i to dele, hvor man følger grøntsagerne fra Seerupgaard til gaffel på LER58. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 15 Orgelindvielse II i Store Magleby Kirke Kom og oplev Brahms Requiem. Entré.

Mandag den 6. oktober

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 15 Valgmøde: Livet mellem husene Aulaen på Dragør Skole Dragør Nyt inviterer til valgmøde med temaet »Livet mellem husene« i den store sal på Dragør Skole. Alle er velkomne.

Kl. 18 Strikkeklub på Dragør Bibliotek Strik og hækl i fællesskab på biblioteket. Fri adgang.

Tirsdag den 7. oktober

Kl. 19 Dragør Boldklub mod Tårnby FF Kom og støt Dragør Boldklubs kvindehold mod Tårnby FF. Alle er velkomne.

Onsdag den 8. oktober

Kl. 9.30 Morgensang Dragør Kirke

Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 9. oktober

Kl. 19.30 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.

Fredag den 10. oktober

Kl. 19.30 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.

Kl. 20 Gorm synger Kim Larsen Madhuset, Kongevejen 21B

Sangeren Gorm Bull følger i Kim Larsens musikalske fodspor. Entré.

Dragør Fort fungerer som perfekt underlægningsmusik til historisk revy

Der skal 100 lys i fødselsdagslagkagen for Dragør Revyen i år. Og det bliver fejret med – hvis man skal tro både instruktør, skuespillere og bestyrelsesformand – den bedste revyforestilling. Trods den høje alder er revyen nemlig mere aktuel, vigtig og god til at tage »kærligt pis« på tingene end nogensinde, lyder det.

Mens krigen raser i Ukraine, spændingerne omkring Putin og Trump vibrerer i luften, og droner pludselig lukker vores lufthavn, er der mere behov for at grine end nogensinde. Verdenssituationen og Dragør Revyens 100-års fødselsdag taget i betragtning er der

ikke noget bedre sted at sætte årets revyforestilling op end på Dragør Fort. Sådan lyder det fra både bestyrelsesformand i Dragør Revyforening, Susanne Lindø Grønbech, og instruktør Thomas Findval Sølvskov, der har været tilknyttet Dragør Revyen på den ene eller anden måde siden 2013. »I Danmark har vi en tradition for at have et fællesskab om at kunne grine. Og jeg tror, det er vigtigere end nogensinde. Det betyder også rigtig meget, at vi kan spille revy i de her fantastiske, historiske omgivelser, som fortet giver,« siger Susanne Lindø Grønbech.

»Tekstniveauet

Thomas Findval Sølvskov mener også, at selvom Dragør Revyen har fungeret godt på så forskellige lokationer som Strandhotellet, Skolen ved Vierdiget og Kedelhuset gennem årene, så fungerer Dragør Fort som perfekt underlægningsmusik til årets revy. »Der er en helt særlig stemning her, som betyder noget ekstra med revyens 100-års historie og 175-års jubilæet for revygenren, som det også er. Det er fedt, at revyerne lever videre og fornyer sig, selvom de ikke får statsstøtte. Jeg tror, at det er, fordi vi har ekstra meget brug for at grine lige nu. Når

ligger en my højere i år«

Skuespiller og instruktør

Thomas Findval Sølvskov fortæller, at de startede med 80 tekster til årets revy, men nu er nede på 30–35 af de allerbedste. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Frivillighed og passion betyder dog ikke, at det ikke også er hårdt arbejde at sætte en revy op. For modsat mange andre teatergenrer starter man hvert år fra nul. Der skal skrives nye tekster, laves nye kostumer og øves replikker i ét væk.

Det forklarer Thomas Findval Sølvskov, der først kom ind i Dragør Revyen som amatørskuespiller i 2013 og 2014, senere uddannede sig som skuespiller og vendte tilbage til revyen som instruktør i 2019. »Som instruktør samler jeg et hold. Og jeg vil bare sige, at vi har haft gode hold alle år, men i år er det altså bare særligt godt. De er så dygtige. Men ja, når holdet er samlet, så møder de op uden at kunne øve på et manuskript på forhånd. Så begynder vi at læse på de tekster, jeg har samlet sammen. Og så finder vi ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. I år tror jeg, at vi startede med 80 tekster, og nu er vi landet på 30–35 stykker,« siger han.

Han skriver selv nogle af teksterne, men andre fra holdet har også bidraget. Og så beder han folk, han kender i branchen, om at levere nogle tekster. I år har blandt andet revyskuespiller Leif Maibom, tekstforfatter Søren Anker Madsen og komponist Jens Svare leveret indhold til revyen. For jo større en bunke, man står med fra start, des bedre er den noget mindre bunke, der ender med at blive opført på scenen.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Mandag d. 20. oktober kl. 19.00

Mød vores nye

Fuglemajestæt

Vi inviterer alle medlemmer til en spændende og festlig aften, hvor vi får mulighed for at møde vores nye fuglemajestæt.

Den nye majestæt, som først bliver kåret ved den traditionsrige fugleskydning den 4. oktober, vil være aftenens æresgæst.

Her vil majestæten dele sin historie med os, fortælle om sit liv, sine oplevelser og sine planer for regeringsåret. Gratis for medlemmer begrænset antal pladser – tilmelding senest den 20. oktober på www.borgerforening.dk

Kommende arrangementer:

4. okt. Fugleskydning

3. nov. Kommunalvalgsaften

8. nov. Jan Hertz

17. nov. Jørn 2. del 24. nov. Julebinderi med Annette 30. nov. Julemarked

8. dec. Julemiddag

28. dec. Skumslukning

»Fordi revyen har 100-års jubilæum, har mange også spurgt, om vi kunne lave et medley med kendte numre. Men der havde jeg det sådan, at vi er jo ikke Cirkusrevyen. Hvis vi tager nogle sekvenser fra et gammelt nummer fra 1996, er der ikke nødvendigvis nogen, der kan huske det. I stedet har vi udvalgt seks numre, som vi spiller i sin helhed, fordi de stadig holder. Det, synes jeg, er en rigtig fin måde at få historien med ind i revyen på,« fortæller Thomas Findval Sølvskov.

Muuh og næææh

Han kan derfor slet ikke skjule sin begejstring for det kludetæppe af tekster – enkelte gamle og mange nye – som de er i fuld gang med de sidste scene- og kostumeprøver til.

»Jeg synes altid, at vi har lavet gode revyer. Men jeg synes, at tekstniveauet ligger en my højere i år. Som sagt har vi bare et fantastisk hold af skuespillere (Emilie Bjørn Kilting, Katja Ordon Larsen, Dennis Jensen og Amalie Bentzen, red.)

Og så har vi fået Jens (Nørremølle, red.) med, hvilket jeg er utrolig glad for. Han giver musikken et andet udtryk, som er superfedt. Han har jo været med til at starte Venter på

Far med Anne Dorte Michelsen,« forklarer Thomas Findval Sølvskov.

Indholdet i Dragør Revyen skal der selvfølgelig ikke løftes alt for meget af sløret for. Dragør Nyt kan dog fortælle, at der blev muuhet fra scenen, da avisen var forbi. Noget med nogle køer, der føler sig forfulgt, fordi de ikke længere har lov til at prutte.

Alt fra plastikkirurgi og kaffe til vinterbadere og breaking news fra lokalradioen dukker vist også op undervejs i revyen. Havfruen kommer man selvfølgelig ikke uden om. Og så får landspolitikerne – og enkelte lokalpolitikere – også lidt gas med på vejen.

Salg i billetterne

Så Thomas Findval Sølvskov mener, at Dragør Revyen 2025

Dennis Jensen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

»Jeg bliver helt høj af det«

Dennis Jensen er oprindeligt uddannet murer, men blev færdiguddannet som skuespiller på Københavns Film & Teaterskole i maj i år og planlægger nu at leve af skuespillet, fordi det er det, han brænder for. Hans store forbillede er Dirch Passer, og han er meget glad for at være med i Dragør Revyen for første gang ved 100-års fødselsdagen. Han er i øvrigt født og opvokset i Tårnby.

Hvorfor er revygenren, som har 175 år på bagen, stadig aktuel i 2025? »Jeg synes, at revygenren følger med tiden, og jeg ser flere unge blandt publikum. Jeg tror, at vi kan ramme noget – det politiske og generationsforskelle – som de kan spejle sig i. Man kan jo faktisk lave revy på de fleste ting, fordi man kan gøre grin med en vis respekt. Det har sin egen charme.«

Hvad betyder det for dig at spille med i Dragør Revyen?

»Jeg er jo selv fra Amager, så det er fedt at spille på min egen hjemmebane, og at det samtidig er 100-års jubilæum, er noget specielt. For mig er det fede ved revy det kick, man får, når man får et grin fra publikum. Jeg bliver helt høj af det. Og det er grunden til, at jeg gerne ville være skuespiller. Så nu hopper jeg ud i det og ser, hvordan det går. Men jeg drømmer helt klart om at stå på de store revyscener.«

man tænker på, hvad det her fort har været ramme for under Anden Verdenskrig, er det næsten tragikomisk, at det er her, vi også står og spiller revy i den tid, vi lever i lige nu, og som verden ser ud,« siger han. Revygenren er stadig aktuel

Både Dragør Revyen og revygenren generelt har været igennem både op- og nedture over de sidste 100 år. Men lige nu er der omkring 20 professionelle revyer i landet og derudover en lang række amatørrevyer som Dragør Revyen.

Hvor det har været stemplet som gammeldags i perioder, oplever revyerne nu flere unge mennesker blandt publikum og mange unge skuespillere, der elsker genren. Det gælder også Dragør Revyen, hvor det ud over lidt kørepenge til instruktør og kapelmester ikke ligefrem er guld og grønne skove, der får holdet bag revyen til at stille op. De gør det frivilligt. Og de elsker det. »Det er helt klart passionen for at stå på scenen, der driver det her. Og så er vi heldige at have nogle søde sponsorer, at få lidt støtte fra kommunen og få lov at bruge fortet. Men alt er på frivillig basis, og det giver faktisk også noget særligt,« siger Susanne Lindø Grønbech.

kommer til at levere lige det, den skal, i de cirka to timer, forestillingen varer.

»Vi får lov til at grine. Vi løfter kærlige pegefingre og bliver lidt politiske. Og så er der også bare nogle hyggelige ting med, som handler om at mindes,« siger han. Og man skal vist skynde sig at købe en billet, hvis man vil se med – billetsalget går nemlig endnu bedre end forventet. »Vi har haft et superflot forsalg, så folk skal skynde sig. Der er kun få billetter med mad tilbage (man kan købe billet med middag på fortet inden forestillingen, red.) og lidt flere af eftermiddagsbilletterne,« fortæller Susanne Lindø Grønbech.

»Der er en form for sjæl i Dragør Revyen«

Emilie Bjørn Kilting arbejder som studiekoordinator på Københavns Erhvervsakademi, men har spillet amatørskuespil, siden hun var 11 år, og deltaget i utallige forestillinger. Hun har været med i Dragør Revyen siden 2019, og i 2023 var hun både på scenen og bag scenen som instruktør. Hendes morfar og farfar har i øvrigt været udstationeret på Dragør Fort.

Hvorfor er revygenren, som har 175 år på bagen, stadig aktuel i 2025? »Jeg har altid godt kunnet lide revy. Jeg kommer fra en familie, der bare godt kan lide at tage pis på alt på en kærlig måde. Og det er netop charmen ved revygenren, at den kan de. Jeg elsker også den måde, man smelter i ét med hinanden som skuespillere på scenen, og at man samtidig kan mærke dem, der er i rummet – og føle, at de kan nikke genkendende til nogle af karaktererne.«

Emilie Bjørn Kilting. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Hvad betyder det for dig at spille med i Dragør Revyen? »Jeg har været forelsket i Dragør Reven, siden jeg kom hertil i 2019. Der er en form for sjæl i Dragør Revyen, måske fordi det hele kører på frivillige kræfter. Og jeg tror, at publikum skal glæde sig til at se den kemi, vi fire skuespillere har på scenen og sammen med kapelmesteren. Vi skal ikke lade, som om vi kan lide hinanden. Vi kan faktisk lide hinanden, og det giver noget ekstra.«

Glimt fra Dragør Revyens 100-årige historie

• Hele tre revyer blev der arrangeret i Dragør i 1925, hvor Dragørs revytradition blev født.

• En af de første revyer blev sat i værk af Dragør Boldklub for at samle penge ind til en idrætspark. Dragør Boldklub opsatte faktisk revyer helt frem til 1961.

• Efter nogle års pause genopstod Dragør Revyen i 1970, hvor forestillingerne blev spillet på Skolen ved Vierdiget. Op gennem 1970erne var revyen meget populær og trak tusindvis af publikummer fra hele hovedstadsområdet til Dragør.

• En lang række kendte skuespillere har stået på scenen i Dragør Revyen, for eksempel Arthur Jensen, Otto Brandenburg og Janni Faurschou.

• Et år skulle Sigrid Horne Rasmussen (som var gift med Dirch Passer i en periode) og Jørgen Buckhøj spille med i revyen, men endte med at springe fra, fordi de syntes, at materialet var for dårligt. Senere spillede Jørgen Buckhøj dog faktisk med i Dragør Revyen sammen med sin kone Christa Buckhøj. I øvrig er deres søn, Morten Buckhøj, i dag en af de mest kendte revyanmeldere.

1925: Liflige fløjter (en af tre revyer). Her medvirkede blandt andet Arthur Jensen og Kaj Holbech. Den blev spillet på Dragør Badehotel.

1955: Vores egen lille verden. Her medvirkede blandt andet Kaj Leth, Tove Thers, Hanne Lorentzen og Jørgen Ancher, mens Poul Jans instruerede. Den blev spillet på Dragør Strandhotel.

1975: Jubi revy. Her medvirkede blandt andet Jørgen Ancher, Willi Palm Hansen og Dodd Dalsgaard, mens Gotha Andersen instruerede. Den blev spillet i festsalen på Skolen ved Vierdiget.

1995: Visse Vasse. Her medvirkede blandt andet Nils Hørlyck, Dorte Munksgaard og Lars Palm Hansen, mens Terkel Spangsbo instruerede. Den blev spillet i Kedelhuset.

Kilder: »Dragørs Revyer 1925–2015 – en jubilæumsbog« af Dragør Revyforening, www.dragoerrevyen.dk og Thomas Findval Sølvskov.

Kirsten Marie Juel Jensen

Vi støtter Amager

CPH Sponsorprogram 2025

Kære nabo

Lufthavnen er en stor og vigtig del af Amager. Vi er indgangen til resten af verden, og vi driver vækst og skaber mange arbejdspladser i lokalområdet. Men vi fylder også meget.

I CPH vil vi gerne spille en positiv rolle for resten af Amager. Vi ønsker at give tilbage til det lokalsamfund, som vi er en stor del af og bidragsyder til. Gennem vores sponsorprogram støtter vi derfor igen i år lokale tiltag, projekter og ildsjæle, der fremmer fællesskab, kultur og trivsel på Amager.

Vi ønsker at fortsætte med at bidrage til den lokale udvikling på hele Amager, så vi sammen kan styrke øen og sikre, at Amager forbliver et godt sted at bo, arbejde og besøge.

Hvem kan søge et sponsorat fra CPH?

CPH’s sponsorprogram støtter foreninger, institutioner og borgere med virke på Amager, der gennem projekter, arrangementer og lignende kan gøre gavn for borgere og besøgende på øen.

Læs mere om CPH’s sponsorprogram og ansøg om et sponsorat på: cph.dk/sponsorat

Ansøgningsfrist er 10. november 2025.

Har du spørgsmål til vores sponsorprogram, kan du kontakte os på sponsorat@cph.dk

I 2025 støtter vi fire prioriterede områder:

Naturoplevelser Idræt Hjælpeorganisationer Rejselegater

Valget LIVET

58-årige Mikael Swenson fra Dragør har været helt derude, hvor næste stop var kirkegården. Men han så endelig sit mangeårige alkoholmisbrug i øjnene og bad om hjælp. Han fortæller sin historie i håbet om, at flere andre vil gøre det samme.

Måske har du set ham.

Når han sidder for enden af Nordre Mole og skuer ud over vandet og en fremtid, som skal være anderledes end hans fortid.

Eller når han sidder på en bænk uden for Dragør Kirke, hvor han har udsigt til den skillevej, han stod ved for bare et års tid siden. Med gravstenene og dødens nærvær til den ene side og livet udenfor med fortov, cykelsti og vej. Og tankstationen, som minder om den evige fristelse. Den første øl, som altid bliver til flere.

58-årige Mikael Swenson er alkoholiker. Det er han ikke bange for at indrømme. Nu. Men vejen hertil har været lang.

At han er kommet så langt, at han i disse dage står frem – ikke bare i Dragør Nyt, men også i TV 2-dokumentaren Hvorfor drikker jeg? – skyldes, at han havnede helt derude, hvor han enten ville dø af druk eller måtte række ud efter hjælp. Heldigvis valgte han det sidste.

Men lad os spole tiden tilbage til dengang, det hele begyndte.

Voksede op med druk, vold og overgreb

Misbrug skal ikke undskyldes med en dårlig barndom, mener Mikael Swenson. Men når man skal forstå sig selv og ikke mindst tilgive sig selv, er det vigtigt at gå tilbage. »Jeg kommer fra en meget dysfunktionel familie med alkohol, rødvinsskænderier, der nogle gange førte til vold og seksuelle overgreb. Jeg er

født og opvokset i den gamle bydel i Dragør, hvor alt forandrede sig, da jeg gik i 2. klasse, og min mor forelskede sig i min bedste vens far. Min far flyttede ud om lørdagen, og min bedste vens far flyttede ind om søndagen,« fortæller Mikael Swenson. Det nyforelskede par glemte alt om Mikael og hans lillesøster. De så kun hinanden og de mange flasker vin, som de delte om dagen. I begyndelsen virkede det som en lang fest. »Men så begyndte alkoholen at få djævlen frem i dem. Jeg husker, hvordan jeg som tiårig brugte mange af mine aftener og nætter på trappen til førstesalen, hvor jeg sad og lyttede. Blev det en stille aften eller en voldsom aften, hvor de råbte og måske blev korporlige?« forklarer Mikael Swenson. Han måtte tage et ansvar, en tiårig aldrig skal tage. Han passede på sin søster, og ofte var det ham, der fik hende op og sendt afsted i skole med madpakke i tasken og tøj på koppen. Han intervenerede i slagsmålene mellem moren og stedfaren og jagtede den gode stemning. »Jeg gjorde alt for at please og gøre alle glade for at undgå det næste slagsmål, alt det voldsomme,« siger han. Vil ikke trække traumekortet

store problemer med intimitet hele sit liv. Og skylden og skammen gravede et kæmpe hul i ham, som han har forsøgt at lukke med det værktøj, han var nødt til at bruge hele barndommen: at please alle omkring ham og at overskride sine egne grænser og sige ja, selv når han mente nej.

»Jeg vil ikke trække traumekortet, når vi taler om mit misbrug. Men det er en del af pakken, og det er derfor, jeg er nødt til at fortælle det og tale om det. Det giver mig også en frisættelse. Så skal jeg ikke længere bære alt det lort alene,« forklarer Mikael Swenson.

Jeg gjorde alt for at please og gøre alle glade for at undgå det næste slagsmål, alt det voldsomme.

Han fik allerede som 14-årig et forkvaklet forhold til alkohol, for han blev rolig af at drikke. Det dulmede den evige følelse af at være på vagt, hvivlket dannede et mønster, som han gentog det meste af de næste 40 år. Han drak for meget. Han lovede altid sig selv, at »på mandag stopper jeg«. Det gjorde han bare aldrig. Almindeligt på overfladen

anerkendelse, når jeg kunne hjælpe. Når folk var taknemlige. Men jeg blev træt. Meget træt,« fortæller han. Alkoholen – øllene – fulgte ham altid. Men han var helt sikker på, at andre ikke opdagede det. Han var skibskok i mange år, og det fungerede perfekt, at han var ædru, fokuseret, trænet og pligtopfyldende. Men når han afmønstrede, »fik den fuld gadaffi«. Den ene øl tog den næste, og øldåsebunkerne voksede, indtil han skulle til søs igen. Det eskalerede mere og mere, og det begyndte at gå helt skævt, da han endegyldigt gik i land for et par år siden. Så havde han ingen pauser i drikkeriet. Han havde fået job som

køkkenfaglærer på en skole, hvor han underviste udsatte unge.

Her kunne han bruge både sin kokke- og læreruddannelse, og han elskede at se de unge rykke sig. Og han var god til det. Men ansvaret sled også på ham. Han kunne godt lade være med at drikke om morgenen, og mens han var på arbejde.

Men når han kom hjem om eftermiddagen, kunne han ikke vente med at høre det lille »tsst«, når dåsen blev åbnet, og den første slurk bølgede ned gennem svælget. »Når jeg kom ind ad døren, nåede jeg slet ikke at tage jakke, støvler eller min rygsæk af. Jeg løb bare hen til køleskabet. Sugede den første bajer i

en køre, og så åbnede jeg den næste og tog en slurk. Først dér var jeg parat til at hænge jakke og taske på plads, tage støvlerne af og tørre gulvet af, efter at jeg var løbet ind med våde støvler,« forklarer Mikael Swenson.

Udtænkte strategier for ølkøb

Et voldeligt overfald på arbejdet, hvor en udadreagerende ung truede ham på livet, førte til en sygemelding. Og det blev begyndelsen på det, der nemt kunne være blevet enden på Mikael Swenson. For nu var han hjemme hele tiden og kunne drikke hele tiden. Han lavede smarte strategier, syntes han. Han købte aldrig øl det samme sted to dage i træk.

Men det voldsomme fortsatte. Endda i så ekstrem en grad, at han blev udsat for seksuelle overgreb i hjemmet. Noget, der har betydet, at han har haft

Det lykkedes ham dog at føre et liv, der så ret almindeligt ud på overfladen. Han blev uddannet kok. Han blev uddannet lærer. Han blev gift og fik en søn. Han blev skilt. Han tjente penge. Var aktiv i Dragørs foreningsliv. Havde designermøbler i stuen. Selvom han nogle gange havde en 70 timers arbejdsuge, sagde han altid ja til at fikse en have eller hjælpe med at male et hus. »Det gav mig en falsk følelse af

Swenson er belæst, uddannet som

Kirsten Marie Juel Jensen

Mikael

Til den ene side ser han livet, men også fristelserne. Han kan skimte den tank ude på kirkevej, hvor han har købt et væld af bajere

tidens løb. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

og DØDEN mellem

»Det var Lidl den ene dag, tankenden næste, Føtex den tredje, Netto den f jerde. Hvis jeg mødte nogen, jeg kendte, købte jeg en agurk eller et eller andet, som ofte havnede i skraldespanden udenfor bagefter. Mødte jeg ingen, købte jeg en ramme øl,« fortæller Mikael Swenson.

Han perfektionerede en disciplin, han selv kalder for »at legelyve«. Han fandt på en masse legeløgne, som han ikke troede, at nogen kunne gennemskue. Meldte afbud til alt. Bildte sig selv ind, at ingen opdagede, at noget var galt. »Jeg isolerede mig mere og mere.

Min søn havde meldt ud, at jeg aldrig måtte ringe til ham fuld eller have drukket, når jeg mødte op. Jeg ville jo heller ikke møde fuld op hos vennerne. Så jeg aflyste gang på gang. Jeg ringede ikke, for så kunne de jo høre det på stemmen. Jeg sendte en sms. Så jeg skubbede mine relationer længere og længere væk. Når folk har ringet 27 gange, hvor man ikke har taget den, så stopper de jo med at ringe,« fortæller Mikael Swenson og fortsætter: »Jeg fik mere og mere dårlig samvittighed over at isolere mig og aflyse, og så drak jeg bare endnu mere. Det var som en selvkørende motor. Jeg prioriterede

Mikael Swensons råd til andre Hvad gør du som (funktionel) alkoholiker?

• Husk, at det aldrig er for sent at bede om hjælp

• Se dig selv i spejlet, og drop legeløgnene: Jo, folk ved, at du drikker. Nej, du kan ikke styre det.

• Ræk ud efter hjælp: Kontakt Dragør Kommune, som har pligt til at hjælpe dig inden for 14 dage.

• Ring til Alkolinjen på 80 20 05 00 eller en døgnåben hotline som Dansk Misbrugsbehandling på 70 10 03 03.

Hvad gør du som pårørende til en (funktionel) alkoholiker?

• Sæt grænser, og vær tydelig.

• Sig aldrig: »Nu skal du tage dig sammen.«

• Stil ikke ultimatummer. Ni ud af ti alkoholikere vil vælge alkoholen over dig. Men stil krav som: »Hvis du vil have vin, må du selv købe den – jeg gør det ikke for dig. Hvis du vil drikke, skal du ikke gøre det, når du er sammen med mig.«

• Accepter ikke løgnene – afslør dem i stedet for at leve med dem.

• Dæk ikke over din alkoholiker.

• Ring til Alkohol & Samfund, der kan give gode råd om, hvordan du skal håndtere situationen som pårørende.

• Vær nysgerrig på, hvad alkoholmisbruget bunder i.

• Vær klar med konkrete

bajerne over alt og alle. Min nærmeste relation var en Tuborg Classic.«

Så hans pæne hjem var ikke længere så pænt. Han fik ikke noget at spise. Han gad ikke barbere sig eller børste tænder. Dåserne hobede sig op overalt, og han gemte dem i sorte sække i haven og i skuret.

Indtil han en dag i november sidste år kunne fyldte 29 sorte sække og køre ud i Fields’ parkeringskælder, hvor han diskret kunne pante fire måneders ølforbrug og få 3.100 kroner ind på kontoen.

Lå på bunden af det hul, han havde gravet

Selvom ingen havde set pantfesten, fik han selv øjnene op. Fire dage efter kapitulerede han.

»Jeg ringede til Dragør Kommune og sagde: Enten begår jeg noget kriminalitet, så jeg kommer i fængsel, eller også skal jeg i døgnbehandling. Der er nogen, der er nødt til at passe på mig,« fortæller han, og understreger, at det kun var ikke-personfarlig kriminalitet, han havde i tankerne.

Ringgården er et specialiseret behandlingssted for misbrugere, og der fik han den hjælp, han havde brug for, men så længe havde undgået. Han blev afruset, deltog i gruppeterapi og individuel terapi. Lærte at leve igen. Turen tilbage til hverdagen har ikke været uden bump på vejen. Og – ærligt talt – heller ikke uden et par kortvarige tilbagefald. Men nu er vi tilbage ved bænken uden for Dragør Kirke. Hver dag er et valg

en taber, for jeg har rakt ud, og jeg får hjælp. At jeg står frem, er jo også en strategi til at holde mig fast.«

Min nærmeste relation var en Carlsberg Classic.

Her sidder Mikael Swenson mange gange om ugen og minder sig selv om det valg, han har hver dag. »Jeg var så tæt på at ende lige derhenne til venstre. Under en gravsten. Af en sprængt lever eller en blodprop.

Enten begår jeg noget kriminalitet, så jeg kommer i fængsel, eller også skal jeg i døgnbehandling.

Heldigvis ville Dragør Kommune godt passe på ham. Det blev anerkendt, at han var kommet til det punkt, hvor han kunne bede om hjælp. Alle de mange velmenende, men helt fejlslagne »Nu skal du tage dig sammen« havde ikke virket. Men nu lå han på bunden af det hul, han selv havde gravet. Og han ville op. »I løbet af 24 timer fik jeg bevilget ni ugers døgnbehandling på Ringgården i Middelfart, og det er jeg evigt taknemlig for. Derudover blev jeg tilknyttet en udgående medarbejder i kommunen, som stadig kommer og besøger mig en gang om ugen,« forklarer Mikael Swenson.

Min krop var ødelagt. Men kigger jeg til højre ser jeg på fortovet, hvor du kan gå langsomt og roligt. På cykelstien, hvor man kan cykle lidt hurtigere. Og på vejen, hvor jeg har kørt som en Ferrari, men hvor jeg nu allerhelst vil køre i en stille og rolig Ford Mondeo,« fortæller han og fortsætter: »Jeg ser også tanken, hvor jeg har købt mange bajere. Fristelsen vil altid være der. Mine traumer vil altid være der. Men jeg har blikket stålfast rettet mod nul øl. For jeg ved nu, at jeg ikke kan styre det. En øl vil altid føre til flere. Og det er en dæmon, jeg skal bokse med resten af mit liv. Men jeg tror på, at jeg kan. Jeg føler mig ikke længere som

Noget andet, der holder ham fast, er helt firkantede rammer. 18 timers arbejde om ugen som faglærer, hvor han kan arbejde med unge og med mad og bruge sit hoved og sine evner, men i et omfang, der sikrer, at han ikke brænder ud. 18 timers arbejde om ugen som banemand i Dragør Tennisklub, hvor han arbejder udenfor i al slags vejr og får brugt sin krop. Faste sengetider og stå op-tider. Fast træning. Daglige gåture både alene og sammen med venner, bekendte og professionelle støttepersoner som præsten Jens og vejledningssamtaler med en alkohol-

rådgiver. Tænkepauser på bænken og molen.

Drop løgnene – stil krav

At han står frem og fortæller om sin historie og det alkoholmisbrug, han har skammet sig og dækket over i så mange år, handler dog også om noget andet end at holde sig selv fast. Han vil så gerne have, at både de mange funktionelle alkoholikere og deres pårørende, der findes alle vegne – og også (ifølge statistikkerne i højeste grad) i Dragør –kommer ud af skabet.

»Jeg har brug for at fortælle, at det aldrig er for sent at række ud. Legeløgnene må stoppe. For jo, folk ved det. Og jo, det er ødelæggende. Og hvis du har en relation til en, der har et misbrug, skal du ikke sige: Tag dig sammen. Men sig: Kan vi ikke prøve at være sammen på en anden måde, uden at du drikker? Fortæl dem, at du ser deres misbrug. Du risikerer at skubbe dem fra dig. Men jeg kan fortælle, at hvis du ikke siger noget, ikke sætter grænser, så mister du dem alligevel eller bliver selv trukket ned i mørket,« lyder det fra Mikael Swenson.

råd og vejledning om, hvordan man får hjælp til at komme ud af misbruget.

Til den anden side ser han på døden, der lige var ved at tage ham. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Førhen fik han ikke ro på, før han havde bællet den første øl, der altid førte til mange flere. Nu finder han roen i faste rutiner og rammer – og med tænkepauser lige her på bænken ved Dragør Kirke. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Kommunalvalg i Dragør Kommune

Der er valg tirsdag den 18. november 2025 kl. 8–20. Der skal vælges 15 medlemmer til Dragør Kommunalbestyrelse for perioden den 1. januar 2026 til 31. december 2029.

Hvor kan du stemme?

På valgdagen den 18. november har Dragør Kommune to valgsteder:

• Dragør Skole, Vestgrønningen 9

• Hollænderhallen, Halvejen 3

Du får på forhånd tilsendt et valgkort, hvor der står, hvilket afstemningssted som du skal benytte.

Begge steder er indrettet med nem adgang til afstemningsboks med god plads til borgere med handicap.

På afstemningsstedet i Hollænderhallen er afstemningsboksen for handicappede desuden udstyret med et hæve/sænkebord, CCTV, stærkt lys og en særlig kraftig lup. Hvis du ikke kan komme ind i valglokalet, har du mulighed for at afgive stemme uden for valglokalet, for eksempel i en parkeret bil.

I sådan en situation er valgsekretærerne og de tilforordnede vælgere instrueret i, at du skal udfylde stemmesedlen – uden, at det kan ses af valgtilforordnede, valgstyrere, andre vælgere, pressen m.fl., der evt. opholder sig uden for afstemningsstedet.

Stem når du vil

Hvis du er forhindret i at stemme på valgdagen, kan du brevstemme i en hvilken som helst kommune i landet i perioden fra tirsdag den 7. oktober til fredag den 14. november 2025. Du skal møde personligt op og medbringe legitimation.

I Dragør Kommune sker brevafstemningen i Borgerservice på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør i vores åbningstid:

• Mandag og tirsdag kl. 10–14

• Torsdag kl. 10–16.30 (ekspedition slutter kl. 17)

• Fredag kl. 10–13.

Vi holder ekstraordinært åbent for brevafstemning følgende dage:

• Lørdag den 1. november 2025 kl. 10–12

• Lørdag den 8. november 2025 kl. 10–14

• Fredag den 14. november 2025 kl. 9–16.

Hvis du er syg eller indlagt

Er du indlagt på hospitalet eller lignende, har du mulighed for at brevstemme der, hvor du er indlagt fra tirsdag den 28. oktober 2025.

Brevstemme i eget hjem Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på valgdagen, kan du søge om at stemme i dit eget hjem. Bemærk: På selve valgdagen er det ved behov muligt at afgive din stemme fra dit køretøj ude foran døren til valgstedet.

For at stemme i eget hjem skal du udfylde en ansøgning, som du kan få tilsendt ved at kontakte Borgerservice på telefon 32 89 01 89. Modtager du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, vil de kunne give dig ansøgningsskemaet.

Den udfyldte ansøgning skal være modtaget i Borgerservice tidligst tirsdag den 21. oktober 2025 og senest torsdag den 6. november 2025 kl. 18 Borgerservice vil herefter kontakte dig telefonisk for at aftale nærmere om dato og tid for afgivelse af din stemme.

Selve brevafstemningen i hjemmet vil ske under overværelse af en valgtilforordnet og en administrativ medarbejder, men uden at de kan se, hvad du stemmer. Ønske om andet afstemningssted

Fra tirsdag den 21. oktober 2025 kan du som vælger søge om at afgive din stemme på valgdagen på et andet afstemningssted end det, du er er tilknyttet i henhold til valglisten. Din ansøgning skal dog være begrundet i dit handicap eller nedsatte førlighed.

Modtager du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, vil de kunne give dig ansøgningsskemaet.

Ansøgning om ændret valgsted skal være os i hænde senest mandag den 10. november 2025 kl. 12 – send den via digital post eller pr. brev til Dragør Kommune, Att.: Borgerservice, Kirkevej 7, 2791 Dragør.

Regionsrådsvalg

Valg til regionsrådet for den nye Region Østdanmark foregår samme tid og sted som kommunalvalget. Der skal vælges 47 medlemmer til regionsrådet for valgperioden den 1. januar 2026 til 31. december 2029. Den første funktionsperiode for regionsrådet regnes fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029. Spørgsmål

Har du spørgsmål om valget, er du velkommen til at læse mere på dragoer.dk/valg

Kommune

Kirkevej

Kommunen fejrede sine

»I er fundamentet for et levende lokalsamfund«

Der var fuldt hus i Hollænderhallen, da kommunen fejrede alle de frivillige, som gør en forskel, med musik, mad og underholdning.

Af Karen Dich

Fredag aften fejrede Dragør Kommune alle de frivillige, der får forenings-, idræts- og kulturliv til at hænge sammen. I Hollænderhallen afholdt kommune for første gang Frivillig Fredag for at sige tak til de mennesker, der gør en forskel.

Aftenen bød på underholdning og sjove konkurrencer, lækker mad og ikke mindst godt selskab med alle de andre frivillige i kommunen.

»Frivillighedsdagen er en dag, hvor vi stopper op og hylder de mennesker, der gør en forskel uden at forvente noget igen. Jer, der hver dag bidrager med tid, energi, engagement og hjerte – i foreninger, i kulturlivet, i idrætten, i det sociale arbejde og på utallige andre områder. I er fundamentet for et levende lokalsamfund,« sagde Borgmester Kenneth Gøtterup i sin tale. Til fejringen uddeltes også Dragør Kommunes Sports- og Kulturpris. Det er en pris, der kun uddeles én gang om

året – til en borger, som gennem sin frivillige indsats har gjort noget ganske særligt til gavn for andre. Årets vinder var Bente Thers, der har været aktiv inden for kajakroning, tennis, bordtennis og spydkast, ligesom mange vil kende hende for det harmonikaspil, som har spredt glæde ved utallige arrangementer i byen »Din kærlighed til Dragør, til historien og kulturen her, har fulgt dig hele livet,« lød det fra borgmesteren, der overrakte prisen.

Der var fuldt hus i Hollænderhallen, da kommunen fejrede sine frivillige til Frivillig Fredag. Foto: TorbenStender

Børnehits foran alteret

Musikerduoen Sille og Palle spillede hits fra Minisjang-serien Lille Tut og andre danske børnesange for et veloplagt publikum i Dragør Kirke.

Af Karen Dich

Det var med hænderne i vejret og store smil, at børn og deres voksne mødt Sille og Palle til Lørdagslyd i Dragør Kirke. sange fra Minisjang serien Lille Tut og de gode gamle klassikere fra den danske børnemusik-sangskat! Duoen, der har dannet par i 34 år, er blandt landets mest rutinerede musikere ud i koncerter og udgivelser for børn. De står blandt andet bag musikken til Ramasjang-programmerne »Rosa fra Rouladegade« og »Lille Tut«. LørdagsLyd er et gratis koncerttilbud for børn og deres voksne i Dragør Kirke på lørdage kl. 10.

Bente Thers fik overrakt Dragør Kommunes Sports- og Kulturpris. Foto: TorbenStender

Musikerduoen Sille (tv.) og Palle (th.) spillede hits fra Minisjangserien Lille Tut og andre danske børnesange for et veloplagt publikum i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender

KÆRE MEDBORGERE I DRAGØR

Den 18. november skal vi sammen tage stilling til, hvilken retning

Dragør skal bevæge sig i de kommende år.

Jeg er klar til fire år mere – for vores fællesskab, vores tryghed og vores fremtid.

Dragør har en unik styrke: Vi kender hinanden, vi har et stærkt fællesskab, og vi finder løsninger sammen, der skaber værdi for os alle.

Jeg lover dig ikke guld og grønne skove. Men jeg lover dig;

• Jeg vil gøre alt for, at kommunalbestyrelsen samarbejder til gavn for Dragør

• At jeg vil fortsætte med at tage ved lære af de fejl vi begår

• At jeg vil fortsætte med at arbejde for en god økonomi

• At jeg vil gøre alt for at sikre den borgernære velfærd

• At jeg vil fastholde fokus på vores klima og miljøindsatser

• At vi værner om vores byudvikling og havn

• At jeg vil gøre Dragør til en attraktiv samarbejdspartner for Folketinget, Regionen, virksomheder og interesseorganisationer.

Med andre ord. Det du har fået de sidste fire år, vil du få mere af.

Jeg stiller også op til regionsvalget i Region Østdanmark

Vores hverdag i Dragør påvirkes ikke kun af kommunens beslutninger, men også af de beslutninger, der tages i regionen – især når det gælder sundhed, hospitaler, den kollektive trafik og uddannelse.

Som borgmesterkandidat for Dragør ønsker jeg også at repræsentere jer i Region Østdanmark. På den måde kan jeg arbejde for, at vores lokale stemme bliver hørt dér, hvor de store beslutninger træffes:

• Amagerhospital skal bevares som nærhospital

• S-buslinjerne til Dragør skal sikres og må ikke forringes

• Styrket 1813 med flere læger og sikre ambulancedækningen på Amager og Akutbilen i Dragør.

• At Dragørs unge får opfyldt deres 1. prioritetsønske til deres ungdomsuddannelse.

At sidde både i kommunalbestyrelsen og i regionsrådet giver mig mulighed for at kæde beslutningerne sammen, så vi i Dragør får størst mulig gavn af de regionale indsatser.

Jeg lover at lytte, samarbejde og kæmpe for, at Dragør bliver et endnu bedre sted at bo – ikke kun i morgen, men også for de kommende generationer.

De bedste hilsner

Kenneth Gøtterup, Borgmester

To kæmpekiks gjorde ondt på Dragør

Der var lagt op til fest, i forbindelse med kampagnen Dragør Lyserød Match Day, Støt Brysterne. Men Dragør Boldklubs seniorherrer blev dukket, så fejringen efter fodboldfesten gik til IF Føroyar, som vandt på to ærgerlige fejl af DB.

Af Henrik Rosschou

Dragør har altid haft det svært mod de gæve vikinger fra Nordsøen i IF Føroyar (IFF), og det gentog sig i lørdags den 27. september. Stemningen omkring kampen var ellers i top, da man i forbindelse med opgøret bidrog til kampen mod kræft – og hjemmeholdet derfor stillede op i lyserøde kamptrøjer.

Uanset om et hold måske har mangler i de tekniske kvaliteter, så skal de aldrig undervurderes. I dagens kamp var IFF oven på det meste af kampen, men de lukrerede også på to dumme fejl i Dragørs forsvar.

Der gik kun et minut, før der gik et chok igennem holdet og publikum, da Tobias Hjorth måtte bide græsset efter en hård tackling, som sendte Hjorth ud af kampen med noget, der lignede en

knæskade. Hjorth kom på benene igen og blev klar til anden halvleg. Mathias Lindhart trådte ind som substitut og gjorde en

Dragør kom fra start med en god aktion fra Mads Lund i venstre side. Lund spillede et-to med Julius Damkær og Lucas Frederiksen, men den

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

v/ Søren Riber

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

sidste detalje »hang i græsset«. Føroyar-spillerne var hele tiden tæt på de afgørende situationer og fik blokeret den sidste afslutning.

Tæt på kollaps

Den færøske fodboldklub kom foran på en lidt usædvanlig scoring efter 15 minutter. Dragørs ellers normalt så stabile målmand fik en tilbagelægning –og sparkede direkte ind i en angribende modstander. Bolden? Den fløj som en rekyl ind i Michael Glæsners eget mål! Ikke den start holdet havde håbet på. Dragør fik udlignet efter et straffespark omkring den halve time. Hector Uhl blev nedlagt af deres målmand i det kriminelle felt. Leonardo Han tog ansvaret og scorede sikkert tæt op ad den venstre stolpe.

Men ... hvad skete der så? IFF starter et angreb og med held og total forvirring i forsvaret fik de scoret til 1–2. Hvordan Dragørs forsvar kunne miste fokus og i den grad lade modstanderen gøre, som det passede dem, er en gåde. Når man har set samme spillere på udebane spille effektivt og nedkæmpe modstanderen, så er det tæt på et kollaps, at holdet klapper sammen på hjemmebane.

Perfekt udligning

Før sidste fløjt inden pausen fik altid hårdt arbejdende Tobias Oppermann udlignet til 2–2. Mads Lund kom godt afsted op i venstre side og så Oppermann i modsatte side. Hen leverede en perfekt aflevering, som »Opper« satte smukt ind i det lange hjørne.

Til anden halvleg skiftede DB Lucas Frederiksen og Julius Damkær ud, ind kom Kasper Walker og Tobias Hjorth efter sin skade i starten.

Bagud på mænd, foran på mål IFF blev reduceret til 10 mand efter en pudsig episode, hvor IFF-spilleren tog sagen i egen hånd og samlede bolden op med hænderne, før dommeren fløjtede. Gult kort og en 10 minutters udvisning. Lidt efter endnu et gult kort til IFF, og var to mand nede.

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

ses sekundet efter

hvor

første

standeren kommer ind og får blokeret udsparket, så Dragør kommer bagud 0-1. Foto: Henrik Rosschou

Alligevel kunne DB ikke få overtaget. Snak om færøske vikinger! Føroyar scorede sejrsmålet efter 53 minutter. Som anden halvleg skred frem fik DB mere spil, og efter ca. 56 minutter fik DB et frispark, som Leonardo Han tog sig af. Sparket sad godt, men bolden endte i sidenettet. Derfra var det DB, der kæmpede, men selv ikke i overtal var der noget, der lignede effektivt angreb. IF Føroyar tog sejren helt fortjent.

Med nederlaget gik IF Føroyar forbi DB i tabellen, hvor man nu er nr. 3.

Topholdet CBS Sport fortsatte sejrsstimen med 4–0 over KFB i en weekend, der udover DB’s nederlag talte lutter hjemmesejre. Jægerborg BK slog Nørrebro FF med hele 7–0, og Bispebjerg Bk besejrede PI Fodbold med samme cifre. B1960 vandt med 3–1 over Østerbro IF, medens Viktoria slog HB med 4–1.

Næste kamp Dragør Boldklubs næste kamp spilles på

god figur.

Tobias Oppermann fik scoret et kanonmål til 2–2. Foto: Henrik Rosschou

Dragør spillede i dagens anledning i lyserøde trøjer til ære for Støt Brystene. Foto: Henrik Rosschou

ELEKTRIKERE

Fremtidens Dragør har været i elevernes trygge hænder

Hvordan ser fremtidens by ud? Maden, husene, fartøjerne, energiforsyningen? Det har alle elever på Dragørs tre folkeskoler arbejdet med i en hel uge. Det kulminerede i den årlige naturvidenskabsfestival med to timers åbent hus, hvor forældre, bedsteforældre og børn kunne gå på opdagelse i de mange kreative opfindelser og tanker, eleverne har haft på brættet.

Tog man en tur rundt på Nordstrandskolen, Dragør Skole og Store Magleby Skole torsdag den 26. september om eftermiddagen, kunne man komme på noget af en fremtidsrejse.

Man kunne se byer bygget i Lego, designet i Minecraft-universet, bygget i genbrugsmaterialer eller konstrueret på vandet. Smage på fremtidens mad, hvor alt fra sprøde kålchips til udfor-

drende melormekiks selvfølgelig er på menuen, fordi blikket er rettet mod plante- og insektbaseret mad. Det var muligt at studere vindmøller i mange afskygninger, insekthoteller og meget kreative, nye fartøjer – og endda opleve modeshows med bæredygtigt tøj og se film og tegninger med bæredygtigt byggeri.

Sluttede med åbent hus Temaet for årets Naturvidenskabsfestival var nemlig »Fremtidens by«. Og alle elever på skolerne havde været involveret i projekter på tværs af årgangene hele ugen. En projektuge, der kulminerede med

det store åbent hus, hvor skolerne og eleverne viser frem, mens forældre, bedsteforældre og venner går imponeret rundt og får lært en masse nyt om fremtidens transport, natur, robotter, tøj, mad og huse.

Som borgmester Kenneth Gøtterup (C) også konstaterede ved åbningen af naturvidenskabsfestivalen på Store Magleby Skole, fik man bestemt følelsen af, at fremtidens Dragør er i trygge hænder hos børn og unge i byen. Og at deres idéer, kreative evner og vilje til nytænkning kan bringe os langt i forhold til langt større bæredygtighed.

»Vi har designet og bygget fremtidens by virtuelt i Minecraft. Vi har haft fokus på at få meget mere bæredygtig energi ind i form af solceller på alle tage og vindmøller formet som blomster, så de både var funktionelle og kønne at se på. Vi har også set på, hvordan man kan få mest mulig næringsrig mad gennem fisk og planter og bygget en fabrik, hvor man laver kød uden dyr,« fortalte Caroline Juhl, Lærke Ettrup Ravn og Smilla Thit Kjærsvold-Niclasen fra 8. C på Nordstrandskolen.Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Sådan kan fremtidens Dragør godt se ud, hvis man spørger 3. klasserne på Nordstrandskolen. Her fortalte lærer Katrine Backhausen, at årets tema havde bragt rigtig gode diskussioner med sig i klasserne. Ikke bare om, hvordan tingene ville se ud og fungere om 100 år i en flydende by, men også om, hvad der var »need to have« og »nice to have«. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

9. klasserne på Nordstrandskolen havde brugt naturvidenskabsugen på deres projektopgave. Bella Harnek og Sophia Engzell havde i teknologifaget udviklet en røntgenscanner, der kan forudsige, om man har en sygdom, inden den udvikler sig, så man har mulighed for at forebygge den. »Det har været spændende at arbejde med fremtiden og også høre, hvad de andre er kommet frem til,« forklarede de. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Aulaen på Dragør Skole var også fyldt med kreativ fremtidstænkning. Her er eleverne ved at gøre de sidste forberedelser til deres præsentationer. Foto: Dragør Skole

En projektuge kan være det fedeste for rigtig mange elever, der oplever det som fantastisk, at der sker noget nyt hver dag. Men nogle børn og unge har det svært sådan en uge, hvor skoleskemaet og forudsigeligheden er sat ud af spil. Derfor havde man på Nordstrandskolen lavet et særligt projektlokale, hvor elever fra 1. til 7. klasse kom forbi i større eller mindre dele af tiden, når de ikke kunne rumme at være med i det, deres almindelige klasse arbejdede med. Det betød dog ikke, at kreativiteten var mindre. De fire lærere på billedet – fra venstre Simone Urban, Pernille Skriver, Vicky Sahlgreen og Bonny Madsen – kunne fortælle, hvordan der var blevet bygget insekthoteller af genbrugsmaterialer, samlet materialer og blade i skoven, bagt mariehønskager, lavet muterede kæmpeinsekter som fremtidens mad og meget andet. »Fokus har været at arbejde med, hvordan vi passer på naturen. Men alt, hvad vi har lavet, har været meget på børnenes præmisser,« fortalte Bonny Madsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Kirsten Marie Juel Jensen

Bæredygtigt byggeri og alternative materialer var i fokus for disse tre gutter på Nordstrandskolen. Foto: Nordstrandskolen

Merle Hellsten Troest, Vilma Juul Villads og Sofie Hey Malmgren fra 3. B på Dragør Skole havde også haft en god uge med at udvikle på fremtidens skolegård. Foto: Dragør Skole

Eleverne har bygget løs på Store Magleby Skole. Foto: TorbenStender

Eleverne fra 5. klasse på Store Magleby Skole gik modeshow i bæredygtig mode. Foto: Store Magleby Skole

Elevernes mange spændende byggeprojekter blev grundigt studeret. Foto: TorbenStender

Her har en gruppe elever leget, udviklet og bygget sig frem til et bud på fremtidens fartøj. Foto: Dragør Skole

Borgmesterens flertal har indgået et forlig om budget 2026–2029, og helt overordnet er der ingen overraskelser i deres budget. Det er udformet som et valgbudget, hvor der smøres små poser penge ud over en række områder for at tilgodese så mange vælgere som muligt.

Budgetforliget går endda så vidt som at reklamere for budgetallokeringer, der er lovpligtige.

Flere af forligspartierne har ytret, at Liste T valgte ikke at møde op til budgetforhand-

lingerne. Sandheden er, at borgmesteren sammen med Venstre og Socialdemokratiet havde besluttet, at man kun kunne deltage i forhandlingerne, hvis man accepterede Dragør-modellen for skolerne og firetrinsmodellen for økonomistyring og nogle andre økonomiske styringsmodeller.

Dragør-modellen

Dragør-modellen er efter Liste T’s mening helt og aldeles uegnet til at skabe en tryg almen folkeskole. Kort fortalt betyder modellen, at den almene folkeskole skal skære ned på lejrskoler, redskaber, ture med mere, hvis flere børn visiteres til eksterne dagbehandlingstilbud

og lignende. Denne logik kan Liste T ikke acceptere. Vi har set dette scenarie udfolde sig flere gange allerede, og det skaber ikke en tryg folkeskole. Vi deltager ikke i en budgetforhandling, der har dette som et ultimativt krav for at deltage. Firetrinsmodellen

Denne model er lige så kontraproduktiv som Dragør-modellen. Uanset om et område i den kommunale økonomi får en ekstraordinær udgift – uanset type –så skal det enkelte område selv indhente og kompensere for denne ekstraordinære omkostning. Det kunne være en pludselig stigning i arbejdsløshed, en pludselig

stigning i antal flygtninge og så videre. Uanset hvad så skal området, sektoren og direktionen gennemføre en række besparelser, uanset om overforbruget skyldes udefrakommende begivenheder, og uanset om der er overskud på andre sektorer. Desuden kan man ikke indhente et overforbrug, når man kommer hen i efteråret. Så er det i realiteten ikke muligt, og de krævede handlingsplaner giver ingen mening.

En helt aktuel situation – modellen virker ikke På seneste økonomiudvalgsmøde den 18. september 2025 blev det klart for hele Økonomiudvalget, at model-

len ikke virker. Hen over sommeren blev der konstateret et stort overforbrug på tre områder i den kommunale økonomi, og kommunaldirektøren erkendte på mødet, at tingene ikke fungerer efter hensigten. Nu er konsekvensen, at der skal udarbejdes handlingsplaner, og der skal foretages en markant opbremsning, hvis modellen skal følges. Hvis man ikke reagerer hurtigt, bliver merforbruget så stort, at man ikke kan nå at indhente det. Essensen er, at firetrinsmodellen ikke virker.

Liste T foreslår en alternativ vej Liste T’s forslag til økonomi-

Vi passer på klima og vores biodiversitet

Af Kenneth Gøtterup

Borgmester

Det Konservative

Folkeparti

Jeg er glad for, at vi i denne periode har fået sat ekstra skub i både vores klimaindsatser og en tydelig prioritering af, hvordan vi passer på vores biodiversitet. Vi er i gang, men langt fra i mål, og

indsatserne skal fortsætte i næste valgperiode. For vi har et vigtigt ansvar over for den næste generation.

Klimahandlingsplan

Da vi startede valgperioden, havde vi ikke en plan for klimaindsatser. Det har vi nu, og den er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Den er ambitiøs, men vi skal nok nå vores mål. Vi har for eksempel valgt at

Ældrerådsvalg:

Mød kandidaterne

Den 11. november 2025 er der valg til Ældrerådet. Der skal vælges 5 medlemmer og 1 stedfortræder. Der er lagt op til kampvalg, og du kan møde kandidaterne onsdag den 22. oktober 2025 kl. 14.30–16 i Festsalen på Dragørs Aktivitetshus.

Mød kandidaterne

Kom og mød kandidaterne, og hør hvad de vil arbejde for. Vi ses i Festsalen i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården, Wiedergården 2, hvor:

• Borgmester Kenneth Gøtterup byder velkommen

• Kandidaterne præsenterer sig selv (5–10 min. hver)

Der vil være kaffe og kage, og det kræver ikke tilmelding.

Høstfest i Dragør

– 4. og 5. oktober 2025

Tag med til en sanselig høstweekend i Dragør, hvor vi fejrer årstidens råvarer fra jord til bord. Her bliver Dragør kulinariske arv med stor respekt for fortiden fulgt videre fra nutiden til fremtiden.

Deltagelse kræver køb af madbillet på forhånd, men skynd dig. Der er begrænsede antal billetter.

• Billet til langbordsmiddag den 4. oktober købes på hjemmesiden gjt.dk – gå via »Se events«

• Billet til Fra jord til bord den 5. oktober købes på hjemmesiden beghuset.dk – gå via »Book bord«

Høstfesten er tilrettelagt i et samarbejde mellem lokale grønsagsproducenter, restauratører og Dragør Kommune.

Find weekendens program på dragoer.dk – der er noget for både store og små.

sætte forventningerne højt ved at øge målet for klimareduktioner i forhold til 1990 til 75 procent i 2027 og 85 procent i 2030 – samt fastholde målet om klimaneutralitet i 2045. Igennem mange år har alle kommuner været samlet i en fælles alliance kaldet DK2020. Det er en klimaalliance, der er lavet på tværs af kommunerne for i fællesskab at kunne udvikle klimaindsat-

serne. Samtidig er DK2020 en del af det internationale C40-klimanetværk.

Dragør Kommune har ikke tidligere været medlem, men i denne valgperiode har vi sikret medlemskab. For mig som borgmester er det vigtigt, at Dragør Kommune deltager i disse fællesskaber og ikke står udenfor alene. Det er vigtigt, fordi vi dels får brugbar viden og sparring på

vores klimaindsatser, og fordi vi deltager i den fælles klimaindsats i Danmark. Sammen kan vi mere – og derfor skal vi være en del af et fællesskab.

Naturen og biodiversitet

Der har i tidligere perioder været forskellige tilgange til, hvordan vi skal pleje og passe på vores grønne områder og arealer i Dragør. Fra mit perspektiv er vi beriget af, at vi

Både på land – hold afstand

Fra onsdag den 1. oktober til torsdag den 13. november 2025 kommer de fleste både op af vandet ved hjælp af kran i Dragør Havn. Når vi arbejder i Gl. Havn, vil der være tydelig skiltning med »farligt arbejdsområde«, og du vil blive bedt om at vende om. Tak for at respektere det, så vi sammen kan sørge bedst muligt for sikkerheden.

Ny børne- og ungepolitik i høring

Forslag til den nye børne- og ungepolitik: »Vi er fælles om at skabe det gode børne- og ungeliv« har siden fredag den 26. september 2025 været i offentlig høring. Politikken sætter fælles værdier og mål for børne- og ungeområdet i Dragør Kommune og er blevet til gennem en bred inddragelsesproces med børn, unge, forældre, fagfolk og politikere.

Politikken hviler på kommunens fælles børneog ungesyn og er bygget op om fire centrale udviklingsområder:

• Vi kan være os selv og har indflydelse på vores eget liv

• Vi bliver motiverede til at udvikle os og lære nyt

• I Dragør er der et fællesskab til os

• De voksne samarbejder og inddrager os.

Alle borgere, foreninger og øvrige interessenter inviteres til at læse med og komme med bemærkninger.

Send dine kommentarer til Center for Børn, Skole og Familie på skolesfokulturogfritid@dragoer.dk eller til Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Skriv »Børne- og Ungepolitik« i emnefeltet/på kuverten. Høringsfristen er fredag den 10. oktober 2025

Bemærk: Vi offentliggør høringssvar på hjemmesiden med de oplysninger, du skriver, herunder navn, e-mailadresse osv., hvis det fremgår. Læs hele politikken på dragoer.dk under høringer.

styringsmetode er ganske enkel. Dragør Kommune bør – ligesom alle professionelle virksomheder – aflægge månedsregnskaber. Der findes ingen virksomheder i Danmark med en omsætning på over en milliard kroner, som ikke aflægger månedsregnskaber. Det er i vores øjne grotesk, at Dragør Kommune bare lader stå til på denne måde.

Hvis Dragør Kommune aflagde månedsregnskab – den fjerde eller femte hverdag i måneden – ville alle uforudsete og ekstraordinære omkostninger blive opfanget tidligt, og det ville give mulighed for at imødegå og dæmpe en negativ omkostningsudvikling. Selvfølgelig skal den kommunale forvaltning i alle situationer bruge sit overblik

har mulighed for meget forskelligartet natur og grønne arealer i Dragør

Derfor har vi også i denne periode truffet en vigtig beslutning. En beslutning, der både sikrer pleje af grønne arealer i bynære bebyggelser – og at vi får sat fokus på at fastholde, pleje og udvikle vores store arealer med masser af biodiversitet. I praksis betyder det, at vores grønne arealer i boligområder plejes som brugsplæner. Grønne områder i boligkvarterer skal fremtræde pæne og velplejede.

Store

ORGELINDVIELSE II

Brahms Requiem Med Københavns Kantatekor

Søndag den 5. oktober kl. 15.00

Billetter à 150 kr. kan købes i døren inden koncerten samt på www.kantatekor.dk

Dragør Pleje Omsorg

KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk

Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt

til at dække ekstraordinære omkostninger. Har kommunen et mindreforbrug på flygtningeområdet, så kan dette naturligvis finansiere, at kommunen visiterer to sårbare børn til et dagbehandlingstilbud. Det skal ikke ramme trygheden i folkeskolen, som det gør i dag. Det er helt forkert i Liste T’s øjne. Logikken mangler

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har aktivt besluttet, at forudsætningerne for budgetforhandlingerne er – citat: Den økonomiske politik. • Vedtagne procedurer for budgetopfølgning, som for eksempel firetrinsmodellen, Dragør-modellen, pengene følger barnet, kapacitetsstyring på ældreområdet med videre.

Vi kan for eksempel ikke forestille os, at de grønne plæner ved havnen kun skal slås en gang om året og vokse vildt. Her vil vi gerne have en plejet plæne, så vi forbinder Øresund, havnen og byen i et pænt udtryk.

Biodiversiteten vil vi gerne udvikle yderligere. Det er vigtigt – og i Dragør er vi så heldige, at vi allerede har mange områder med høj biodiversitet. Vi har strandenge fra Dragør Fort til Sydvestpynten, Hvidtjørnsarealet og masser af åbent land, hvor lodsejerne også bevarer og udvikler naturen.

Udviklingen på disse områder skal vi støtte, og vi er så privilegerede at have en kommune, hvor det kan lade sig gøre. Søvangs bakker fastholdes som vild natur, men med en beslutning om, at kommunen skal sikre, at de stadig kan anvendes som legeområde til børn om sommeren og som kælkebakke om vinteren. Og vi skal fremme den allerede eksisterende biodiversitet på vores helt unikke strandenge.

Bynære skove

Samtidig er det i denne valgperiode lykkedes at indgå en aftale med Naturstyrelsen om etablering af flere bynære skove. En bynær skov etableres tæt på boligområder og giver os alle mulighed for at nyde naturen tæt på hjemmet. Der etableres bynær skov på Bachersmindevej og

Ingen partier kan møde med ultimative krav. Der planlægges med toårige budgetter. Citat slut. Liste T er enig i at bruge den økonomiske politik som en ramme for forhandlingerne. Vi kan leve med toårige budgetter, og at ingen kan gå ind i forhandlingerne med ultimative krav – og alligevel stiller A, C og V et ultimativt krav om, at Liste T skal acceptere firetrinsmodellen, Dragør-modellen med mere. Da ACV ikke ønskede at fravige dette ultimative krav, kunne Liste T selvfølgelig ikke deltage i budgetforhandlingerne.

Rytterager, og det giver helt nye naturoplevelser for os som borgere. Formentlig får vi senere mulighed for at etablere yderligere bynære skove. Jeg er stolt over det gode samarbejde, vi har skabt med Naturstyrelsen.

Solceller

Jeg er glad for, at vi allerede har solceller på kommunale tage – blandt andet på Rådhuset, plejehjemmet, svømmehallen og Store Magleby Skole. Men vi kan gøre endnu mere, og det skal vi i næste valgperiode. Vi skal have opsat flere solceller på de kommunale ejendomme og dermed i højere grad blive selvforsynende med energi. Vi har kommunale tage, hvor de kan placeres uden at genere naboerne. Det hensyn er vigtigt.

Tag klimaudfordringerne alvorligt – men med sund fornuft

Vi har ikke prioriteret klimaudfordringerne tilstrækkeligt i tidligere valgperioder. Det er også et svært emne i en kommunalbestyrelse, for der er dels meget værdipolitik og landspolitik i dette. Men mange bække små gør en forskel – også i Dragør Vi skal samtidig bruge vores sunde fornuft og huske, at de tiltag, vi indfører, også skal kunne leves med som borgere, og det har vi gjort i denne periode: med fornuftige plejeplaner af naturen til fremme af biodiversitet, med skabelse af rekreative naturområder gennem bynære skove, med deltagelse i klimasamarbejder med andre kommuner – og endelig med arbejdet på en god løsning med solceller.

Tusind tak for deltagelse, hilsner og de smukke blomster til Anne-Mette Bjørn Thorns bisættelse i Dragør Kirke Ole, Troels, Line, Ella, Agnes og Vilfred DRAGØR KIRKE Søndag den 5. okt. kl. 10.00: Anette Lyneborg Onsdag den 8. okt. kl. 09.30: Morgensang Torsdag den 9. okt. kl. 10.00: Højskoleformiddag H

Bisættelsen finder sted fra Dragør Kirke tirsdag den 7. oktober kl. 13.00

MAGLEBY KIRKE Søndag den 5. okt. kl. 10.00: Line Hage Søndag den 5. okt. kl. 15.00: Orgelkoncert Tirsdag den 7. okt. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste med spisning – Gitte Turin Gitte Lauridsen * 21. april 1965 ✝ 26. september 2025 er sovet stille ind Familien

Magleby Kirke

Dragør skal have en stærk stemme i luf thavnsdebatten

Af Henrik KjærsvoldNiclasen, spidskandidat, Helle Barth, 2. viceborgmester og Erik Skovgaard Nielsen, lokalformand for Venstre i Dragør

Debat: Henrik KjærsvoldNiclasen (V) deltog den 18. september i det andet møde i lufthavnens dialogforum som repræsentant for Drag-

ørs kommunalbestyrelse. Det var et møde, hvor vi fik flere positive meldinger, men hvor det også stod klart, at udfordringerne stadig er store.

Vi noterede os især, at lufthavnen planlægger at øge antallet af målestationer for ultrafine partikler i 2026, og at man vil dele data mere åbent fremover. Det er skridt i den rigtige retning og et signal om, at vores lokale bekymringer bliver taget alvorligt.

Samtidig må vi være

ærlige: Der er fortsat væsentlige bekymringer. Støjen fra natflyvninger er til stor gene for mange borgere, og helbredseffekterne af partikelforurening er fortsat uafklarede. Her må Dragør insistere på at få klare svar og reelle forbedringer.

Vi ser derfor meget frem til kommunalbestyrelsens eget temamødet den 29. september, hvor vi skal drøfte

Senfølger rammer også i Dragør

– vi skal tage ansvar sammen

Af Vibeke Westh, sygeplejerske, regionsrådsmedlem (S) i Region Hovedstaden samt kandidat til Region Østdanmark

I Dragør og omegn møder jeg ofte patienter og pårørende, som fortæller om glæden ved at have overlevet en kritisk sygdom – men også om de udfordringer, der følger bagefter.

For mange er hverdagen præget af kroniske smerter, træthed, søvnbesvær, angst eller kognitive vanskeligheder.

Faktisk oplever seks ud af ti kræftoverlevere senfølger, og billedet er det samme efter mange andre sygdomme. Det betyder, at senfølger ikke er en nicheproblematik – det er en folkesundhedsudfordring, der også rammer familier her i Dragør.

Alt for ofte står patienter og deres nærmeste alene med det. Mange fortæller, at

de næsten ikke tør sige højt, hvor svært livet kan være efter sygdommen, fordi de er bange for at virke utaknemmelige. Det gør det ensomt –både for patienten og for de pårørende.

Derfor er det vigtigt, at Region Hovedstaden og

Region Sjælland nu har vedtaget en fælles vision for senfølgeområdet, som bli-

lufthavnens betydning for Dragør. Det bliver en vigtig lejlighed til at møde repræsentanter fra Københavns Lufthavn samt forskere fra Aarhus Universitet, der står bag de seneste målinger af partikelforurening.

For Venstre er det afgørende, at vi både tager ansvar og insisterer på en saglig dialog. Lufthavnen er en stor arbejdsplads og vigtig for hele Danmark, men Dragør må ikke betale prisen i form af ringere miljø og livskvalitet.

Med venlig hilsen

Henrik Kjærsvold-Niclasen m.fl.

ver fundamentet for den nye Region Østdanmark. Visionen skal sikre, at hjælpen bliver tættere på borgerne, også her i Dragør, og at vi får bedre samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunale tilbud. Men vi må ikke stoppe dér. Vi har brug for et nationalt løft. Senfølger skal indgå i den kommende folkesundhedsplan, så vi sikrer, at livet efter sygdom kan leves med værdighed, håb og fællesskab – også for borgerne i Dragør.

Valgdebat mandag den 6. oktober:

Se mere på side 8

Ungdomslivet i Dragør har stået stille i 50 år

AF Jørgen Honoré, kommunalvalgskandidat for Dansk Folkeparti

Debat: Dragør er en fantastisk by at vokse op i – tæt på naturen, tryghed, sport og gode skoler. Men når det gælder ungdomslivet, har vi stået stille i mere end 50 år. Jeg mener at have en del kulturel baggrundsviden fra min opvækst og ungdom i Dragør med skole, uddannelse, sport og musik, der blev mit springbræt ud i livet. Som unge kedede vi os ofte i sovebyen Dragør, og derfor søgte vi ind til byen eller til steder, der kunne opfylde vores behov: livemusik og ungdomskultur. Vi fandt det på steder som PUK (Politiets Ungdomsklub), Hard Rock Café, Dansetten, Tivoli, Jomfruburet og Bakken.

I dag står de unge over 18 år stadig uden et naturligt samlingssted i byen. Vi har ingen café, kulturhus eller værested med musik og aktiviteter, som kan samle de unge voksne. Det betyder, at de igen –ligesom dengang – flygter til andre steder for at finde oplevelser og fællesskab. Samtidig viser undersøgelser, at seks ud af ti unge faktisk vender tilbage til Dragør

når de senere stifter familie. Men hvis de vender hjem til en by, hvor ungdomstilbuddene fortsat er fraværende, risikerer vi at gentage den samme udfordring igen og igen – generation efter generation.

Det er en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt, hvis Dragør også i fremtiden skal være et sted, hvor unge kan udvikle sig, trives og vælge at blive boende.

Mit forslag er, at vi prioriterer: Et kulturhus eller ungdomshus med plads til musik, events og kreativ udfoldelse. Styrkede muligheder for unge med særlige behov i skolerne og institutionerne. Nye initiativer, som kan fastholde de unge i byen, mens de er teenagere, og når de vender hjem som voksne. Derfor er det afgørende, at Dragør kan tilbyde mere end blot daginstitutioner og trygge villaveje. Vi har brug for et kulturhus, ungehus eller værested, hvor teenagere og unge voksne kan mødes om musikmiljø, koncerter, kunst og aktiviteter. Et sted, der kan samle unge – både dem, der vokser op her, og dem, der vender hjem senere i livet.

Hvis vi vil styrke fællesskabet og give de unge lyst til at

blive en del af byen – ikke kun vende tilbage af pligt – så skal vi investere i dem. Dragør kan godt, hvis viljen er der. Hvis vi vil et godt børne- og ungdomsliv i Dragør, kræver det, at vi tør tænke længere

end børnehaver og folkeskoler. Vi må skabe rammerne for et ungdomsliv, der gør Dragør levende – også efter skoletid. Med venlig hilsen Jørgen Honoré

Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt

Sværhedsgrad: Medium

Se løsningen på dragoer-nyt.dk under »Hjernevridere«

Deltag i debatten

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør. Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22. Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:

• Ordentlig tone

• Fokus på emnet

• Kun korrekte oplysninger

Kinderægget triller videre

Debat: Der er mere trafik, mere støj og mere luftforurening på vej til Dragør Borgmesteren og hans kompagni har stukket fingrene i ørerne, så de ikke kan høre borgernes protester mod politikernes udskældte erhvervs- og industrieventyr på grænsen til lufthavnen. Det 20-årige prestigeprojekt sagsbehandles fortløbende for vidt åben kom-

munekasse på ubestemt tid, men hverken borgmesteren eller kommunens administration vil fremvise et budget eller et regnskab for projektet. Der er altså et fuldstændigt fravær af gennemsigtighed i det diffuse og udokumenterede projekt – ikke alene, hvad angår økonomien, men i særdeleshed også, om der overhovedet eksisterer et behov.

Sæt et kryds På trods af vedvarende og

intensiveret borgermodstand besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen den 25. september 2025 at fortsætte projektet med en helhedsplan, hvilket vel næppe kommer som en overraskelse for nogen. Den politiske sagsbehandling i byrådssalen bar tydeligt præg af, at det hele var klappet af på forhånd, og nu kan vi se frem til, at der føjes en yderligere årrække til behandlingen af den miserable sag. Siden begyndelsen af

Status på den grønne trepart

Debat: I forlængelse af den nationale aftale om den grønne trepart mellem SVMregeringen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevare med flere blev der nedsat 23 lokale grønne treparter med deltagelse af kommunerne,

landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Dragør Kommune er med i to, henholdsvis Øresund og Køge Bugt. Arbejdet foregår i flere tempi. I første omgang handler det om at forsøge at udtage så meget landbrugsjord som muligt og omlægge det til skov, vådområder og natur. Målet er derudover blandt andet, at 20 procent af Danmarks areal skal være beskyttet natur i 2030. Indsatsen skal også bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål, styrke biodiversiteten samt sikre væsentligt bedre vilkår for natur, vand og drikkevand.

Aftalen om udtagning af landbrugsjord bygger på frivillighed hos den enkelte lodsejer.

I Dragør har der været afholdt stormøder for lodsejerne med information om mulighederne i den lokale grønne trepart. De lokale treparter skal udarbejde omlægningsplaner, der viser vejen til at nå målene.

Kommunalbestyrelserne skal senest i december 2025 have godkendt omlægningsplanerne.

Det fremtidige arbejde Når omlægningsplanerne er godkendt af alle kommuner

marts 2024 er projektet sammenlagt blevet behandlet intet mindre end 27 gange i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Liste T og Sydamagerlisten er imod projektet. Det Konservative Folkeparti, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre er for projektet. Når flertallet af politikere ikke vil passe på naboerne, naturen og dyrelivet i Dragør så må vi andre jo gøre det. Godt, at vi skal til valgurnerne den 18. november 2025.

venlig hilsen

i landet, begynder det store arbejde for alvor med at realisere indholdet i planerne.

Det er et stort og vigtigt arbejde, som vi har været med til at lægge grundstenene for. Det handler både om fremtidens Dragør og Danmark og om at tage ansvar for de fremtidige generationer.

På trods af partiskel er vi begge optaget af den grønne omstilling, og vi er derfor begge to glade for at repræsentere Dragør i denne sammenhæng.

Med venlig hilsen

Nicolaj Bertel Riber og Helle Barth

med Dragør Nyt

• Respekt for andre

• Ingen hadtale

• Ingen spam

Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.

Med

Kenneth Olsen

Af Kenneth Olsen, borger i Dragør

Af Nicolaj Bertel Riber (S), viceborgmester og medlem af Grøn Trepart Køge Bugt, og Helle Barth (V), formand for Klima-, Byog Erhvervsudvalget og medlem af

Kærlighed til husene i Dragør Gamle By

Beboerforeningen og Dragør Museum brugte årets bevaringsdag på at sætte fokus på de unikke materialer og teknikker, som det kræver for at holde hundrede år gamle huse i topform.

Af Karen Dich

Dragør er kendt for sine smukke, gamle og bevaringsværdige huse. Og lørdag emmede byen af kærlighed til husene - og det til håndværk, der skal til for at holde husene smukke.

Tilbud nr. 1:

Surdejsbolle med »knas«, valgfri barista kaffe & friskpresset ingefærshot

Kun 89,-

Tilbud nr. 2: 1 juice & 1 sandwich

Kun 139,-

Job i Dragør?

Frugt & Grønt?

Du sørger for, at hylderne bugner – og at kunderne aldrig møder en slap agurk.

Delikatessen?

Du gør frokostdisken uimodståelig – fra frikadeller til franske oste.

Lyder det som din hylde? Ring til Kenneth på 28 30 07 90, skriv til kenneth.oexenholt@superbrugsen.dk eller kig forbi butikken på Krudtårnsvej 171

Gartneriet – Ndr. Dragørvej 54

Hvert år afholder Beboerforeningen for Dragør Gamle By, Dragør Museumsforening og Dragør Bevaringsnævn bevaringsdagen, hvor man kan dele sin kærlighed til byens gamle huse og blive bedre i stand til at passe på sit elskede hus.

Dagen bød på forskellige oplæg og byvandringer, der alle havde fokus på byggeskik og kulturarv i den gamle by.

Deltagerne kunne blive klogere på de særlige teknikker, som det kræver for at bevare de gamle huse, og på de materialer, der ikke lige er på hylderne i nærmeste byggemarked. På dagen uddeltes også Dragør Bevaringspris til Martin Hans Borg og Torben Juhl Andersen for »i tanke og handling at genskabe et autentisk Dragør-hus med respekt for de oprindelige håndværksmæssige traditioner«.

Foto: TorbenStender

Torben Juhl Andersen (tv.) og Martin Hans Borg (th.) fik overrakt Dragør Bevaringspris 2025.

Foto: TorbenStender

Inge Stadil fra farvefirmaet Decor viste, hvordan man plejer sit træværk med linoliemaling.

Foto: TorbenStender

Hvordan bevarer man træværk med reparation og udlusning?

Det gav tømrer Søren Levinsen gode råd til i det gamle værft.

Foto: TorbenStender

Traditionel julefrokostbuffet og DJ-musik til kl. 03

Landskabskonsulent Søren Paludan viste byens træer frem for deltagerne i byvandringen med titlen »Store træer i en lille by«.

Martin Hans Borg afholdt sammen med Hanne Bendtsen byvandring med fokus på byens hoveddøre i historisk belysning. Foto: TorbenStender