Dragør Nyt nr. 36 – 2025

3. september 2025 67. årgang

Jan forstår røgede fisk

Jan Juel Nielsen har en meget veludviklet fornemmelse for røg og fisk. Det har været hans liv, siden han var 16 år, og alligevel nyder han stadig at tænde op i sine to røgeovne i Dragør Røgeri, som han nu har drevet i 27 år.

Mette Frederiksen til Dragør Nyt: »Jeg betaler ikke Dragørs fjernvarmeregning«

Side 4

Kunstnere klemt ud af Kongevejen

Prisen for en butik på byens hovedstrøg gør, at de kreative erhverv har svært ved at få plads.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Husleje: En række erhvervsdrivende på Kongevejen i Dragør betaler mellem 15.000 og 45.000 kroner i husleje om måneden –selvfølgelig alt efter størrelse på butiks- og baglokaler.

»Når man, som jeg, sælger håndlavet keramik, skal der sælges fleres kopper, end jeg kan nå at producere, for at være med i det prisleje,« siger keramiker Camilla Kongeskov, der ikke har lokaler på Kongevejen. Dragør Nyt har lavet en rundspørge til samtlige butikker og spisesteder for at afdække prisen for at leje sig ind på Kongevejen. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på de ni lejemål, avisen har fået tal for, er på 178 kroner per kvadratmeter om måneden. Men kvadratmeterprisen svinger utrolig meget. Især fordi de fire lejemål, som kommunen står bag, koster mindre end halvdelen af mange af de private lejemål.

»Som en relativt lille selvstændig kan jeg desværre slet ikke være med på de huslejepriser, selvom jeg har en sund forretning og en god kundegruppe i Dragør,« forklarer kunsthåndværkeren.

For dyrt – eller tilpas?

Spørger man de erhvervsdrivende på Kongevejen selv, er de mere splittede i spørgsmålet. Alle har fået lov at være anonyme her, så de ikke udleverer deres regnskaber eller udlejer. Men ejeren af en mindre butik fortæller:

»Jeg synes, huslejeniveauet er alt for højt, og det er svært at få til at hænge sammen. Jeg har undersøgt prisniveauet andre steder og set, at jeg kunne få det samme på en sidegade til Gammel Kongevej på Frederiksberg til langt mindre. Og det her er altså bare Dragør,« lyder det. Ejeren af en større butik synes dog ikke, at huslejeniveauet er urimeligt.

»Det er dyrt at købe bolig og bygninger i Dragør, og derfor er huslejeniveauet jo derefter. Det handler om udbud og efterspørgsel, og det er der ikke meget at gøre ved,« siger vedkommende.

Hos Tekstilværkstedet, der holder til på A.P. Møllers Allé, er skrædder Lone Nyby lidt træt af at høre, at alt handler om udbud og efterspørgsel:

»Det handler også om at skabe rammerne for de virksomheder, man gerne vil have ind i byen, så flere har en chance for at være med – i stedet for at lade private udlejere, der ser bygningerne som en investering, diktere byen. De tænker jo ikke over, at vi skal have en by med liv i på lang sigt. Det er vi nødt til at gøre,« siger hun. Spørger man politikerne i kommunalbestyrelsen, mener de ikke umiddelbart, at de kan gøre meget ved huslejeniveauet på Kongevejen.

Madhuset

Kongevejen 21 B, Dragør

Side 8

Side 14

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Velkommen til lys og luft

Fra egen navle: Hvorfor er Dragør så fantastisk? Hvis du spørger mig, så er det, fordi her både er lys og luft. Strandengene, Øresund og kålmarkerne. De tre bakker, Kongelunden og badeanstalten. Lys og luft.

Som avis vil vi jo gerne repræsentere den by, vi er en del af. Men det er, som om vores avisdesign ikke helt har haft det lys og luft, som vi så godt kan lide ved byen.

Derfor er i dag en historisk dag.

Vi tager afsked med et logo og et design fra før murens fald for at lave en markant flottere, bedre prioriteret og mere læseværdig avis.

Nøgleordet til det har været at give teksten mere luft. Så sent som indtil sidste uge havde vi det dogme, at teksterne skulle passe ned på sidste linje, hvor der helst ikke skulle være luft.

Det er slut nu.

Dyk ned i alle tankerne om designet i vores store særtillæg om Nyt Dragør Nyt.

Forvent det uventede

I udviklingen af avisen er mit personlige mantra:

Altid som aldrig før.

I Dragør Nyt skal du kunne forvente at få noget, du ikke vidste, at du ville have. Kun på den måde kan vi få dig til at tjekke vores hjemmeside hver dag eller bladre alle siderne igennem.

For hvis du gør det, så får vores annoncører også meget mere ud af deres investering.

Og det er afgørende for at Dragør Nyt overlever. Det er også kun på grund af annoncørerne, at du i dag kan sidde med den største avis, vi nogensinde har udgivet i vores næsten 68 års historie.

Herfra skal der lyde et kæmpe tak til alle, der indrykker annoncer – både i vores særtillæg og i vores almindelige avis.

Bliv en af vores venner

Men vi har også behov for flere indtægter fremover. Opgaven er simpel: På to år skal vi finde et par millioner kroner årligt – ellers bliver vi nødt til at nedskalere igen. I værste fald lukke.

Derfor lancerer vi samtidig Dragør Nyts Venner. En støtteordning, der kan medvirke til at sikre, at vi ikke kun tjener penge på karrusellerne.

I stedet forsøger vi at skabe en lille forlystelsespark af indtægter, der kan sikre avisen mod sæsonudsving og angreb fra internationale techgiganter.

For jeg vil gerne være helt ærlig: Vi er ikke sikre på, at vi kan finde alle pengene ved at få flere annoncører. Derfor udviser vi rettidig omhu ved at bede om jeres hjælp.

Vi kan virkelig mærke, at I bakker os op. Overvej derfor, hvordan Dragør ville være uden Dragør Nyt, og gå derefter ind på dragørnyt.dk/ven, hvis du har overskud til at bidrage.

På forhånd tusind tak. Og nyd din nye avis.

pletskud: Fremover vil vi hver uge udvælge et af ugens bedste billeder til side 2. Ikke nødvendigvis ugens vigtigste, men et billede som fortæller en historie i sig selv. I denne uge har vi valgt vores journalist Tim Panduros billede fra Skipperbyens Dag, hvor han har zoomet ind på en meget rørende situation: Den ældre, støttende hånd, som lader den unge prøve selv. En falmende færdighed – knobbinding – bliver givet videre. Det er historien om mødet mellem generationer og om at forsøge selv. Og det var lige i lørdags nede på havnen i Dragør. Se side 11.

Jeg står ikke sådan lige og betaler en specifik regning for Dragør. Det kan jeg slet ikke som statsminister

Mette Frederiksen, statsminister, om flere statskroner efter fjernvarme-nej Side 4

Jeg havde jo faktisk altid drømt om at blive journalist, og Dragør Nyt havde altid været en del af mit liv. Så jeg sagde ja til at eje halvdelen af Dragør Nyt med både hjerne og hjerte

Henrik Askø Stark, ejer og chefredaktør på Dragør Nyt, om hvorfor han overtog avisen

Særtillæg side 8

Redaktion

Lactocare BABY er et 2-i-1 kosttilskud, der indholder et dagligt tilskud af 250 millioner levende mælkesyrebakterier samt 10 µg D-vitamin. Indeholder solsikkeolie og ikke laktose. Hjælp din babys mave i hverdagen

Tilbuddet gælder til og med lørdag den 20.september SPAR

på Lactocare baby – dobbelt pakning

Hvis vi gik i forbund med borgmesterpartiet, ville det være at krone en konge på forhånd.

Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre, om valg af valgforbund til kommunalvalget Side 6

Havtorn har vi også rigtig mange af i Dragør – langs med stranden og især ved Sydvestpynten.

Det er jo både en fremragende og forfærdelig busk

Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør, om vores natur i september Side 16

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Motion og bevægelse

Førstehjælp · Musik og sang

Foredrag og debat · Mad

Kultur og

Kunstig

Dragør Apotek · Maglebytorv 18

Man.–tirs. 9–17.30 · Ons. 9–18 · Tors.–fre. 9–17.30 Lør. 9.30–13.30 · Søn. lukket

Lufthavnens Apotek har åbent hver dag fra kl. 9–16

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk

Layout og produktion

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef, rasmus@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

redaktion@dragoer-nyt.dk

Kontortid: Mandag til fredag 9–15

tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

Kontakt FK Distribution på 70 10 41 00 eller find klageformularen på www.dragoer-nyt.dk/ udebliver-dragoer-nyt/

Ugens

Udgiver: Starco Grafisk v/Henrik Stark

Rasmus Mark Pedersen

Forestil dig Dragør uden

Statsminister på vandretur på Kalvebod Fælled

Omkring 250 mødte op for at gå med, da statsministeren gik en tur

Torsdag den 21. august besøgte statsminister Mette Frederiksen Kalvebod Fælled på Vestamager som en del af initiativet »Vandrehistorier med Mette«, hvor hun over fem dage gennemførte 17 vandreture rundt i landet.

På få dage havde statsministeren gået sig gennem både Fyn, Jylland og Nordsjælland, og netop denne torsdag havde hun tidligere været forbi Vejle, Thy, Aalborg og Furesø – inden hun ankom til Amager i den lave aftensol.

Omkring 250 personer var mødt op ved porten for enden af Frieslandsvej, hvor ruten begyndte. Herfra gik turen gennem Pinseskoven, forbi den gamle pumpestation og videre ud på Kalveboddiget.

Vandrehistorier

Frivillige unge fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF UNG) guidede deltagerne og fortalte undervejs om områdets naturkvaliteter – fra trækfugle og birkeskov til Kalvebod Fælleds udvikling fra tidligere havbund til naturbeskyttet område.

»Jeg har glædet mig helt vildt til den her tur. Det her sted er helt særligt, fordi det er et kæmpe naturområde, men lufthavn, bebyggelse og erhverv

er alt sammen lige i nærheden,« sagde Mette Frederiksen inden afgang. Hun benyttede også lejligheden til at fremhæve Grøn Trepart-aftalen, som i foråret 2025 førte til, at Kalvebod Fælled blev udpeget som bynær naturnationalpark.

»Jeg er fantastisk stolt af den grønne trepart. Naturen skal vokse for at f å rod. Det her er Danmark, når vi er bedst,« lød det fra statsministeren. Det store fremmøde betød, at tempoet under turen var lavt. Men samtalerne flød til gengæld livligt – både i og uden for statsministerens rækkevidde.

Mette Frederiksen talte med borgere fra både Dragør, Tårnby og det øvrige hovedstadsområde. Flere deltagere havde taget deres hunde med, og der

DSU Amager var stærkt repræsenteret. Foto: Freja Bundvad

var mange yngre blandt de fremmødte, herunder elever fra Tårnby Gymnasium, medlemmer af DSU Amager og fællesskabet Girls Walk Copenhagen, der arrangerer gåture for kvinder. Undervejs blev statsministeren spurgt til blandt andet kystsikring i Dragør, statens rolle i klimaindsatsen, ensomhed, trivsel og uddannelse. Mange samtaler foregik i roligt tempo på stierne gennem naturparken; til stor gene for enkelte motionscyklister,

der ellers havde håbet på at kunne ræse uforstyrret rundt i området. Socialdemokratisk opbakning Gåturen havde samtidig karakter af et socialdemokratisk tilløbsstykke. Justitsminister Peter Hummelgaard deltog sammen med Tårnbys borgmester Allan S. Andersen, folketingsmedlemmerne Ida Auken og Mette Reissmann, tidligere minister Pernille Rosenkrantz-Theil og tidligere over-

i København Frank Jensen. Efter en lille time vendte den store gruppe tilbage til udgangspunktet, og Mette Frederiksen takkede for opbakningen. »Det er en utrolig flot naturoplevelse på en smuk sensommeraften. Men det, der gjorde mest indtryk, var at møde så mange forskellige mennesker. Det bliver ved med at gøre stort indtr yk på mig,« sagde hun.

Flere socialdemokratiske spidser var kommet for at gå med. På billedet kan man blandt andet spotte

Pernille Rosenkrantz-Theil, Mette Reissmann og Ida Auken. Foto: Freja Bundvad

Af Freja Bundvad

Da statsminister Mette Frederiksen besøgte Naturpark Amager på Kalvebod Fælled under en af hendes landsdækkende gåture, fik Dragør Nyt mulighed for at stille hende et par spørgsmål efter gåturen. Avisen valgte at høre til statsministerens tanker om et emne, der fylder meget lokalt, især efter at kommunalbestyrelsen tidligere på sommeren besluttede at droppe fjernvarmeprojektet: Nemlig fremtidens varmeforsyning.

Ifølge regeringens klimaaftale fra 2022 skal brugen af gas til privat boligopvarmning udfases senest i 2035. Men siden aftalen blev indgået, har flere politikere – blandt andre Ven-

stres formand Troels Lund Poulsen og klima- forsynings- og energiminister Lars Aagaard (M) – sået tvivl om, hvorvidt datoen stadig gælder. I klimaaftalen fra 2022 står der, at gas til privat opvarmning skal udfases fra 2035. Nu er der kommet lidt forskellige meldinger fra de to andre regeringspartier om, hvorvidt det stadig er tidshorisonten. Hvad siger du? »Vi har den aftale, som betyder, at vi skal udfase gassen. Og det er jo først lavet om, når vi er enige om at lave en aftale om. Jeg synes stadigvæk, det er fornuftigt at udfase gassen,« lød Mette Frederiksens svar. Hvis gassen bliver udfaset, vil man så fra statens side yde økonomisk støtte til alternativer de steder, hvor fjernvarmen er blevet nedstemt – som i Dragør?

»Nej, jeg står ikke sådan lige og betaler en specifik regning for Dragør Det kan jeg slet ikke som statsminister. Det kunne være fedt – og dog ikke, hvis man lige tænker det igennem – hvis jeg gjorde det alle steder,« konstaterede statsministeren.

»Når man omlægger til fjernvarme, kræver det både lokalt engagement og lokale investeringer. Jeg ved ikke, hvorfor man har fravalgt det i Dragør, men det er ikke sådan, at staten bare tager over,« tilføjede hun. Fjernvarmeprojektet i Dragør blev droppet af kommunalbestyrelsen i juni 2025, blandt andet fordi for få borgere havde tilmeldt sig. En økonomisk vurdering viste desuden, at projektet var underfinansieret og præget af stigende anlægsudgifter. Mette Frederiksen pe-

gede på, at prisstigninger er et generelt problem for store anlægsprojekter –ikke kun i Dragør

»Det er et globalt problem, og det er et problem for næsten alt byggeri, at alting er blevet dyrere – ligesom fødevarerne er,« lød det. På trods af stærke formaninger fra statsministeriets pressekorps om et loft på to spørgsmål per journalist, fik Dragør Nyts reporter sneget et afsluttende – omend ikke varmerelateret spørgsmål – spørgsmål med: Har du haft skridttæller på i denne uge, når du nu har gået så mange ture?

»Nej. Men jeg tror, jeg har gået ret mange skridt,« nåede Mette Frederiksen at svare, inden hun blev gennet ind i en ministerbil.

borgmester

gennem Kalvebod Fælled som en del af sit initiativ »Vandrehistorier med Mette«.

Freja Bundvad

Statsministeriets pressetjeneste kunne ikke oplyse det samlede antal tilmeldte til turen – men gættede på omkr ing 250 fremmødte. Foto: Freja Bundvad

Frivillige unge fra Dansk Ornitologisk Forenings Ungdom fortalte ivrigt om naturen. Foto: Freja Bundvad

Bliv en af Dragør Nyts Venner

dragørnyt.dk/ven

Vi tror på, at du deler vores vision om at lave Danmarks bedste lokalavis.

Men da vi giver vores journalistik væk gratis, så skal pengene til journalister og produktion findes fra annoncører og andre kilder.

Vi tror på, at denne relancering kan få flere annoncører til at annoncere.

Vi tror også, at vi kan give mere værdi til vores nuværende annoncører.

Men som verden ser ud i dag, er vi meget usikre på, om vi kan skaffe nok annoncer i avisen til at få det hele til at køre rundt.

Vores nuværende udviklingsprojekt giver os en ekstraordinær årlig mediestøtte på cirka en million kroner frem til juli 2027. Derefter bortfalder støtten.

Med denne støtte kører Dragør Nyt med et mindre underskud i øjeblikket, fordi vi samtidig investerer endnu flere penge i at skabe den gode lokalavis, som du har i hånden.

Opgaven er derfor simpel: På to år skal vi finde et par millioner årligt – ellers bliver vi nødt til at nedskalere igen. I værste fald lukke.

Derfor håber vi, at du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre.

Vi håber, du vil være vores ven.

Bedste hilsner, alle os på

Hvorfor indgår man

egentlig

i valgforbund?

Når man indgår i et teknisk valgforbund, deler man ikke alle synspunkter. Men hvorfor går man så sammen med andre partier? Og hvilke overvejelser gør man sig om, hvem det kommer til at gavne mest, og hvilken vej man skal gå? Det har vi talt med en håndfuld kommunalpolitikere i Dragør om.

Venstre, Radikale Venstre, Moderaterne og Anne Grønlund-listen var de første i Dragør Kommune til at melde ud, at de har indgået en aftale om at være i tek-

nisk valgforbund sammen til kommunalvalget til november. Senere har Liberal Alliance også sluttet sig til dette valgforbund.

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har også netop offentliggjort deres valgforbund. Men Dragør Nyt har forsøgt at gå i maskinrummet bag de tekniske valgforbund.

Kort fortalt betyder valgforbundsmuligheden – eller D’Hondts metode, som den også kaldes – at når stemmerne tælles sammen efter den 18. november, betragtes stemmerne fra de partier, der er i valgforbund sammen, som én pulje, når der skal fordeles mandater. Men er det ikke kun til gavn for de største partier i et forbund at få lagt stem-

Amagerland Gymnastikforening

INSTRUKTØR SØGES

Hej! Dig, der er interesseret i parkour/gymnastik

Er du energisk, fuld af energi og glad for at lære fra dig med din egen kunnen, kan vi tilbyde dig at undervise i vores herlige forening hver onsdag fra kl. 17.00 til kl. 19.00 – 1 time eller 2, alt efter hvad du kan.

Vi forestiller os at du har undervisnings-erfaring og er rimelig til parkour.

Vi kan tilbyde dig kurser, hvis du synes, at du mangler mere erfaring i instruktion eller at udføre parkour.

Vi er en rigtig gammel og hyggelig forening med mange unge, men også ældre instruktører.

Vi tænker hele tiden i nye baner og vil rigtig gerne gøre det godt for vores medlemmer.

Vores instruktører mødes til komsammen et par gange om året, hvor de udveksler gode ideer, hygger – og holder actiondag sammen.

Hvert andet år tager vi sammen på weekend-ophold. Sæsonen afsluttes altid med en opvisningsdag i Hollænderhallen.

Hvis dette lyder som en god idé for dig, skal du fluks henvende dig til: alg@alg.dk – att. Marius

Med venlig hilsen Amagerland Gymnastikforening

Er din teenager klar til job?

Som omdeler kan man starte allerede som 13-årig

Man skal have et fælles ståsted Hvis man kun skulle se på politik, når man skulle indgå valgforbund, ville man eksempelvis forestille sig, at alle de borgerlige partier ville gå i et valgforbund, alle midterpartierne i et andet, og venstrefløjspartierne ville gå i et tredje.

merne sammen med de mindre partiers? Og hvilke overvejelser gør man sig generelt som parti, når man skal beslutte sig for, hvilket valgforbund man skal være en del af? Vægter idealisme eller taktik mest? Det har vi talt med nogle af spidskandidaterne fra Dragør om. Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) forstår godt, at der til tider – også nu – er debat om, hvorvidt valgforbundstanken er velfungerende eller ej. »Jeg forholder mig til det politiske landskab, som det ser ud i Dragør. For Venstre handler det ikke om at styrke de stærkeste, men om at sikre en bred og fair repræsentation. Det er baggrunden for vores valgforbund,« siger han.

Men så enkelt er det ikke. Tværtimod handler det ikke nødvendigvis om at finde de partier, man er mest enige med, men man skal dog have et fælles ståsted, siger Henrik Kjærsvold-Niclasen. »Vi har valgt at gå ind i et centrum-borgerligt valgforbund, fordi vi mener, at forskelligheder styrker mere, end de splitter. Det er fem partier, som ønsker dialogen og tilsammen favner bredt,« fortæller han.

Han forklarer, at der naturligvis har været dialog med flere forskellige partier. Det er naturligt, inden man lægger sig fast på et valgforbund.

Men kan man ikke sige, at Venstre har valgt at gå sammen med nogle af de mindste partier i Dragør, så I bare sikrer jer selv flere stemmer, og valgforbundet i virkeligheden kun gavner jer som det største parti i forbundet?

Deltidsbrandfolk Søges

Vil du gøre en forskel i dit lokalsamfund, hvor du er med til at passe på din familie, dine venner og dine

du lyst til og mod på et anderledes job med en

kolleger? Så er en ansættelse som beredskabsassistent på deltid i Hovedstadens Beredskab måske noget for dig.

Vi søger nye kollegaer til vores brandstation i Gamle

Nyby 4.

Kvalifikationer og dig som person

Vi søger dig som:

• Har gennemført eller er klar til at gennemføre den nødvendige branduddannelse.

Kan indgå den eksisterende vagtturnus i løbet af året, primært på helligdage.

Kan være på en af stationerne inden for fem minutter efter en alarm er modtaget.

Har kørekort til kategori B som minimum, men vi ser gerne, at du har kørekort til kategori C. Dette er dog ikke et krav. Kan gennemføre Hovedstadens Beredskabs fysiske test med tilfredsstillende resultat. Se kravene på Hovedstadens Beredskab hjemmeside under »Job« (Modul 1–3).

Det er en fordel, men ikke et krav, at du både bor og arbejder i Dragør-området. Din arbejdsgiver må også godt være indstillet på, at du forlader din arbejdsplads for at deltage udrykninger i dagtimerne.

Som person forestiller vi os, at du: Har gode samarbejdsevner med forståelse for tværfagligt arbejde.

Er forandringsparat med forståelse for, at beredskabet er en arbejdsplads konstant udvikling. Kan bevare ro og overblik pressede situationer.

Vi tilbyder:

Et meningsfyldt job, hvor du gør en forskel dit lokalmiljø.

• Et fagligt og socialt fællesskab, hvor du udvikler dig og der bliver stillet krav til dig

Et godt kollegaskab, hvor der er plads til at være dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker henhold til gældende overenskomst.

Lønnen er baseret på et rådighedsbeløb/vagthonorar samt en timeløn for de arbejdstimer du har i forbindelse med udrykninger samt øvelser og efteruddannelse.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 14.september 2025.

Du bedes vedlægge ansøgning og CV samt kopi af relevante uddannelsespapirer.

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 39.

Vær opmærksom på, at du ved tilbud om ansættelse vil blive bedt om at fremsende en helbreds- og straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Peter Ørnbo på telefon 20 58 60 27 eller på mailadresse petorn@hbr.dk.

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 750 medarbejdere og et samlet budget på ca. 500 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker otte kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores

ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Sådan ser valgforbundene ud Valgforbund ved kommunalvalget i 2025

• Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, Anne Grønlund-listen og Liberal Alliance.

• Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

• SF og Socialdemokratiet forventes at danne valgforbund, men det er ikke endeligt vedtaget.

Dette er en foreløbig liste – flere kan nå at danne forbund eller lægge sig sammen. Et valgforbund skal anmeldes skriftligt til valgbestyrelsens formand i Dragør Kommune senest mandag den 6. oktober 2025 klokken 12. Valgforbund ved kommunalvalget i 2021

• Radikale Venstre, Liberal Alliance og Sydamagerlisten.

• Tværpolitisk Forening (liste T) og Anne Grønlundlisten.

• Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

• Socialdemokratiet og SF.

• Venstre og Dansk Folkeparti.

»Det her handler ikke kun om Venstre. Vi er faktisk det næstmindste parti i kommunalbestyrelsen lige nu. Et teknisk valgforbund øger chancen for, at stemmerne til de mindre partier også kan blive omsat til mandater. Det gavner både os og dem – og i sidste ende vælgerne, der får en bredere repræsentation,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.

Vigtigt at kunne forhandle

Han ser en meget større idé i at være i forbund med nogen, der står uden for den nuværende konstituering, der består af Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre. Ikke fordi det ikke kan ende med den konstituering igen. Men han mener, at det er vigtigt at have noget at forhandle med og om. »For mig handler politik ikke om titler, men om at skabe resultater. Vi tager intet for givet – heller ikke, hvem vi peger på som borgmester. Hvis vi gik i forbund med borgmesterpartiet (Konservative, red.), ville det være at krone en konge på forhånd. Det vil vi ikke være med til. Vi vil gerne have et stærkere forhandlingsgrundlag – og det har vi nu,« siger han. Tilfreds er Michael Thurau også. Han er spidskandidat for Liberal Alliance, som er en af de seneste partier til at melde sig ind i valgkampen – og også i et valgforbund. Han mener dog ikke, at valgforbund handler om politik, men netop om at få størst mulig indflydelse og noget at forhandle med. »Nogle partier vil gerne gøre et teknisk valgforbund til politik. Men det er ikke et politisk samarbejde om holdninger, værdier eller beslutninger. Det er en praktisk og teknisk aftale om at sikre, at færrest mulige stemmer går tabt. Liberal Alliance har valgt det tekniske valgforbund, der giver størst mulighed for repræsentation i Dragørs kommunalbestyrelse,« forklarer han. Man skal tænke sig godt om Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre, har selvfølgelig også g jort sig en række overvejelser om at gå i valgforbund med Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance og Anne Grønlund-listen. Og selvom et valgforbund er en teknisk konstellation, hvor der kan være mange ting, partierne er uenige om, var hun meget klar i spyttet med, hvad hun IKKE ville. »Det er svært at indgå i et valgforbund, og man skal tænke sig godt om. Jeg har været til flere møder og været åben for især samarbejde med de landspolitiske partier. Men jeg har fra begyndelsen vidst, at en stemme på de radikale ikke skal kunne gå til Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, der nu også stiller op. Så da Det Konservative Folkeparti gik den vej, vidste jeg, at det ville jeg ikke være med til. Så da Venstre rakte ud, gav det mening for mig, at vi samler en række

alle de borgerlige partier i ét stort valgforbund, fordi jeg synes, at det er naturligt, at der i et valgforbund skal være et værdifællesskab – og fordi de borgerlige partier også samarbejder på Christiansborg,« siger Kenneth Gøtterup.

partier, der har et liberalt eller socialliberalt ståsted,« fortæller Else Lykke Madsen. Også hun har fulgt debatten om, at idéen om tekniske valgforbund er en større fordel for de store partier frem for de mindre – og at der er noget urimeligt i, at man som vælger stemmer på ét parti, mens stemmen i virkeligheden kan ende med at gavne et helt andet parti.

»For mig er det vigtigt, at vi kan sympatisere med de andre partier, vi er i valgforbund med. Og det kan vi, selvom vi ikke er enige i alt. Og jeg ser det som en fordel, at vi som mindre parti måske kan være heldige at få et mandat, fordi vi er sammen med flere og lidt større partier. Mit håb er, at det kan betyde, at Radikale Venstre får et mandat denne gang. Det samme håber Liberal Alliance og Moderaterne selvfølgelig også på, og det kan ikke lykkes for os alle. Men jeg tror på det,« siger hun.

Hun mener i øvrigt, at vejen hen mod valget kan komme til at betyde mere end valgforbundene; hvordan de enkelte politikere opfører sig i valgkampen –og hvilke personer man kan spejle sig i. »Det, tror jeg, betyder endnu mere lokalt, end når der er folketingsvalg,« lyder det fra Else Lykke Madsen. Havde ønsket et bredt borgerligt valgforbund

Det er Kenneth Gøtterup (C) enig i. Men ligesom de andre partier har han alligevel også lagt mange overvejelser i, hvem Det Konservative Folkeparti skulle indgå valgforbund med. Han mener ikke, at man kan sige, at det udelukkende er små eller store partier, der får mest ud af et valgforbund. Fordelene kan hælde til begge sider, når regnestykkerne laves efter valget. Der er flere matematiske sammentræf og tilfældigheder på spil.

»Men som de andre partier i Dragør går vi ind i et valgforbund for at undgå stemmespild. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg håbede på, at vi kunne samle

Et stort borgerligt valgforbund blev det som bekendt ikke til. Heller ikke et valgforbund med nogle af de andre landspolitiske partier, han har haft en dialog med. »Jeg kan godt undre mig over, at Venstre og Liberal Alliance ikke vil være med i et borgerligt samarbejde. Og at Venstre indgår i et valgforbund, hvor der er flere partier, der taler for en kommunesammenlægning. I vores valgforbund toner vi rent flag, at vi ønsker et selvstændigt Dragør og en borgerligt ledet kommune,« lyder det fra borgmesteren. I et teknisk valgforbund er man jo ikke enige om alt. Men nu kan du så sige, at en stemme på Venstre er en stemme på nogle, der vil sammenlægge Tårnby og Dragør Omvendt kan man sige, at en stemme på Det Konservative Folkeparti også er en stemme på Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, som I jo heller ikke har et værdifællesskab med på alle punkter. Hvordan skal vælgerne forholde sig til det? »Det er klart, at selvfølgelig kan man som politiker altid pege fingre ad de andre valgforbund og sige, at en stemme på dem også er en stemme på nogle andre. Jeg peger blot på forskellene mellem de to valgforbund. Men jeg tror ikke, at vælgerne kommer til at tænke så meget i de tekniske valgforbund,« siger Kenneth Gøtterup, der i stedet mener, at vælgerne stadig vil gå efter det parti eller den person, som de mener kan gøre den bedste forskel for Dragør »Men jeg vil da sige, at som vælger ville det da være mere rent, hvis loven ikke åbnede op for muligheden for valgforbund. Men så længe den gør det, indgår Det Konservative Folkeparti selvfølgelig også i et valgforbund – for at undgå stemmespild og selvfølgelig også for at få mandater,« siger Kenneth Gøtterup. Nu ser det ud til, at de tre partier, som er en del af den nuværende konstituering i kommunalbestyrelsen – Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne – indgår i hver deres valgforbund. Det må vel også ses som et tegn på, at de tre partier vil have muligheden for at positionere sig i forhold til hinanden og have noget at forhandle om, hvis de skal konstituere sig igen?

»Ja,« lyder det korte svar fra borgmesteren. Han understreger dog, at det er umuligt at gætte, hvem der stemmer på hvem, hvem der ender med at pege på hvem, og hvem der kan konstituere sig.

»Det kan kun valgnatten vise,« slutter han.

Forstå de tekniske valgforbund Et valgforbund er en aftale mellem to eller flere partier eller lister, der ønsker at stille op sammen ved et valg. Formålet er, at de tilsammen kan opnå en bedre fordeling af mandaterne, hvis de ellers ikke ville have fået nok stemmer hver for sig. Valgforbundsmetoden kaldes også D’Hondts metode – opkaldt efter den belgiske jurist Victor D’Hondt.

Hvordan fungerer det?

Når kandidatlister danner et valgforbund, betragtes deres stemmer som én samlet pulje ved mandatfordelingen. Hvis en liste i valgforbundet ikke opnår tilstrækkeligt mange stemmer til at få et mandat, kan stemmerne fra de andre lister i forbundet bruges til at sikre mandatet. Dog er det vigtigt at huske, at valgforbund kun kan bruges til at fordele mandater, men ikke til at opnå et mandat, som listen ellers ikke ville have fået. Hvordan får man helt konkret et mandat?

Når stemmerne er talt op efter valget, divideres de til de respektive valgforbund eller kandidatlister med divisorerne 1-2-3-4-5 og så videre. Det parti/valgforbund, der har det største tal efter regnestykket, får det første mandat. Det næststørste tal giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater er fordelt. Der skal fordeles 15 mandater til kommunalbestyrelsen i Dragør. Kilder: da.wikipedia.org og www.valg.im.dk

Kirsten Marie Juel Jensen

naboer? Har

masse dedikerede

Dragør,

Kystsikring med i finanslov – men der mangler handling bag ordene

900 millioner kroner er der afsat til forskellige kystsikringstiltag i det udspil til finanslov for 2026, regeringen netop er kommet med. Borgmester Kenneth Gøtterup (C) mener dog stadig, at der mangler handling bag ordene, og appellerer atter til oppositionen

186 millioner kroner til miljøundersøgelser og planlægning af kystsikring på tværs af kommuner i hovedstadsområdet. 64,2 millioner kroner til helbredstjek af danske diger. En forlængelse af kystpuljen til 2028 med 246 millioner kroner.

Det er blot nogle af de kystbeskyttel-

sestiltag til en samlet værdi af 900 millioner kroner, som regeringen foreslår i finanslovsudspillet for 2026.

Det kan lyde som en gavebod til blandt andet Dragør, hvor man hele tiden frygter den næste stormflod og er i gang med de indledende øvelser til et stort, lokalt kystbeskyttelsesprojekt.

Men borgmester Kenneth Gøtterup (C) har ikke hænderne over hovedet, selvom han synes, det er positivt, at kystsikring trods alt er med i finanslovsudspillet.

»Mit udgangspunkt er, at jeg er positiv over, at man sætter penge af til

Gravearbejde giver trafikbøvl på Møllevej

medf inansiering af blandt andet miljøundersøgelserne til kystbeskyttelsesprojekter, som i øvrigt er lovpligtige. Jeg glæder mig over, at regeringen træder ind på scenen. Men vi ved endnu ikke, hvad der vil gå til Dragør. Og så mangler der nogle meget vigtige ting for, at kystsikringen kan lykkes. Det gælder både den samlede finansiering og de ændringer af lovgivningen, der er nødvendige,« siger Kenneth Gøtterup. Akilleshælen

Finansieringen er akilleshælen i de samlede danske kystsikringsprojekter.

54 meter kloakrør har vist sig at være i så dårlig stand, at de skal skiftes – det lukker en del af Møllevej i hele september.

Af Tim Panduro Et større rørarbejde kommer til at gøre det lidt sværere at

være trafikant på en del af Møllevej på en strækning ud for villakvarteret Vængerne i den kommende måned.

54 meter kloakrør skal nemlig skiftes – og ifølge forsyningsvirksomheden HOFOR, der står for arbej-

det, kommer det til at tage hele september måned. Behovet for at udskifte de 64 år gamle rør opstod, da HOFOR spulede rørene i sommer. Her viste det sig nemlig, at de var i dårlig stand.

»Flere steder var der store huller, som medfører risiko for sammenstyrtning, når rørene spules. Hullerne er desværre for store til, at rørene kan renoveres. HOFOR udskifter derfor hele ledningsstrækket ved opgravning. Arbejdet vil desværre medføre, at vejstykket kun vil have ét farbart spor til afvikling af trafikken. Vi beklager eventuelle gener i den forbindelse,« lyder det fra Thomas Jensen, der er områdechef for spildevand drift i HOFOR.

Tune Frederiksen har fattet skovlen, mens Kasper Tange-Hansen har sat sig i kabinen på gravemaskinen. Foto: Tim Panduro

Socialdemokratiet også klar til budgetforhandlinger

I sidste uge bragte Dragør Nyt en artikel om, hvad partierne i kommunalbestyrelsen vil gå til budgetforhandlingerne med. Her stod der, at Socialdemokratiet ikke var vendt tilbage på avisens henvendelse. Men spidskandidat Nicolaj Bertel Riber (A) havde svaret på mailen – faktisk samme dag, han fik den. Så redaktionen beklager meget formuleringen, og at mailen havde forputtet sig. For god ordens skyld bringer vi hans svar her (som i øvrigt allerede er indarbej-

det i artiklen, du kan læse i sin helhed online):

»Socialdemokratiet ser frem til at deltage og medvirke i og tage ansvar for Dragør kommunes budget. Det har vi, som det eneste parti ud over Venstre, gjort siden 2002 – uden afbrydelser. Hvad Socialdemokratiet har med i ringbindet til budgetforhandlinger, er forbeholdt det særligt fortrolige rum, som en budgetforhandling er. Det har vi meget stor respekt for. Så det kommer vi ikke til at udtale os specifikt om. Men alle, der kender mig og Socialdemokratiet, er jo nok ikke i tvivl om, hvad

SEPTEMBER MÅNED

PÅ HALLÖY CAFÉ

Vi har i september måned

åbent:

Søndag til torsdag

kl. 07.00–18.00

Fredag og lørdag kl. 07.00–20.00

HAPPY HOUR

hver fredag og lørdag

kl. 17–18

Tuborg fadøl – 2 for 1

Kongevejen 11 | 2791 Dragør vi ses i solen på torvet!

Juice- og sandwichbar

vi mener om de forskellige områder. Men i øvrigt vil jeg godt understrege, at en god

forhandlingspartner ikke stiller ultimative krav,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.

September menu

Carpaccio af oksemørbrad serveres med syltede blomkål, parmesan og japansk grøn mayonnaise Stegt pighvar serveres med baby spinat, pommes duchesse samt mousselinesauce

Chokolade fondant serveres med syltede ananas og vaniljeis Pr. pers. 468 kr.

Tlf.: 32 53 00 75 · E-mail: p@helgstrand.dk

www.dragoerstrandhotel.dk Facebook: Dragør Strandhotel

Leder du efter tøj i gode naturmaterialer så kig ind i No.1 –her får du personlig betjening og hjælp til at finde det helt rigtige uanset om du bruger en lille eller en stor størrelse.

Skønne efterårsnyheder fra bl.a.

For bliver der gjort op med nytteprincippet, så det ikke kun er dem, der får direkte nytte af kystsikringen, som skal betale for den? Eller laver man en model, hvor kommunerne hver især finansierer en del, mens staten samtidig tager et fælles ansvar?

»Vi mangler også, at de får set på lovgivningen omkring de fredningsudfordringer, vores projekt og også

andres løber ind i, hvis vi skal lave den bedste sikring,« understreger borgmesteren.

Beskyt, beskyt, beskyt Kenneth Gøtterup fortsætter derfor ufortrødent sin rundtur til alle partierne på Christiansborg. Finanslovsudspillet ændrer ikke på, at han stadig mener, at der mangler handling bag

Travl søndag for lokale brandfolk

Dragørs brandstationer måtte yde assistance til to udenbys brande søndag.

Af Tim Panduro

Søndagen blev travl for Dragørs deltidsbrandfolk, der to gange måtte yde assistance ved større slukningsindsatser i nabokommunerne.

Ved 9.30 indløb en alarm om en brand i et værksted på Bjørnbakvej i Tårnbys industrikvarter ved Englandsvej. »Indsatslederen fra Dragør blev ansvarlig for vandforsyningsplanen i forbindelse med branden,«

ordene. Og at det går for langsomt med kyst- og klimasikring. Derudover har han netop sendt et åbent brev til alle partiledere i oppositionen.

»Min konstatering er, at vi har en miljøminister, der skal tage ansvaret. Han er tavs. Så min opfordring til alle partiledere uden om regeringen er, at de sætter sig sammen og laver og præsenterer en løsning. Så bliver den svær at komme udenom for regeringspartierne,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.

I det åbne brev – som er blevet trykt hos Altinget – gør han rede for, at hvor statsministeren på grund af krigen i Ukraine og den internationale krise gav »køb, køb, køb«-beskeden til forsvarsministeren, mener han, at en lignende melding er på sin plads i forhold til den nationale krise, som klima- og stormflodstruslen er. »Det vil være en hjælp, hvis miljøministeren får lignende beføjelser med en opfordring til ’beskyt, beskyt, beskyt’,« skriver borgmesteren.

Maglebys slangetender blev også sendt afsted, « fortæller han. Den omfattende brand gjorde, at bilister fra Dragørsiden måtte finde andre veje i retning mod hovedstaden i flere timer henover formiddagen og eftermiddagen.

siger Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby. »Vandtankvognen kørte i pendulfart mellem Dragør og brandstedet, og Store

Dragør skal på Facebook

Som en af de sidste kommuner i landet skal Dragør have en profil på det sociale medie.

Af Tim Panduro Kommunalbestyrelsen tog torsdag et stort skridt ind i 2020’erne, da den enstemmigt vedtog, at Dragør Kommune skal have en Facebook-profil. Dermed bliver

et af de sidste kommunale huller på det sociale medie lukket. »Vi foreslog det for over et år siden. Jeg tror, at vi er den sidste kommune i landet, der får en Facebook-profil,« sagde Sydamagerlistens

Flemming Blønd, da sagen blev behandlet på kommunalbestyrelsens møde. Kommunalbestyrelsen var enig om at oprette profilen – men det blev også konstateret, at træerne næppe kommer til at vokse ind i

Udrykningen var ikke den eneste, der involverede det lokale brandvæsen. Søndag eftermiddag måtte tankvogn og slangetender igen afsted. Denne gang var det til en større brand i et affaldsoplag på Kattegatvej i Københavns Nordhavn.

himmelen i forhold til at nå nye målgrupper.

»Det er jo vores generation, der er på Facebook, ikke de unge,« lød det fra Ebbe Kyrø, der var indkaldt som suppleant for liste T. Kommunens Facebook-profil bliver uden mulighed for at kommentere – og er således tænkt som en platform for envejskommunikation fra kommunen.

25% RABAT PÅ ALLE STEL OG SOLBRILLER

Gælder til torvedag, lørdag den 6. september

Få et hurtigt synstjek på kun 10 minutter

Kirsten Marie Juel Jensen

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Tekstilværkstedet holder til på A.P. Møllers Allé, men skrædder Lone Nyby (th.) har alligevel en klar holdning til Kongevejen. Hun mener, at der skal tænkes meget mere i, hvad det er for et byliv, vi vil have på sigt, end i profit for ejendomsinvestorer. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Erhvervsdrivende: Gør mere plads til de små

Det er for dyrt at leje sig ind på Kongevejen, lyder det fra en række kunsthåndværkere.

Huslejen skal ned på Kongevejen. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal kommunen arbejde for at sikre andre steder, hvor iværksættere og kunsthåndværkere har større mulighed for at kunne betale huslejen. Ikke fordi nogen skal have almisser, men fordi det kræver en indsats fra alle, hvis nye butikker og virksomheder skal kunne spire, få fat og blomstre til gavn for både bylivet og borgerne.

Sådan lyder det fra en lille håndfuld erhvervsdrivende, der ikke har til huse på Kongevejen. Blandt andre keramiker Camilla Kongeskov, der har værk-

Sådan har vi gjort

sted derhjemme og oplever huslejen på Kongevejen som alt for dyr. Hun mener, at politikerne skal tænke kreativt, hvis de mener det alvorligt, når de laver erhvervs- og turismestrategier.»Måske kan man skabe rammerne for, at flere små iværksættere kan gå sammen om et lokale. Sæsonbaseret husleje kunne bestemt også være en mulighed, men hvis sommermånederne fortsat ligger i samme prisleje, skal vintermånederne virkelig skrues meget ned,« siger hun. Ingen spontane kunder på A.P. Møllers Allé

Men er Kongevejen stedet at være – eller kunne du ikke lige så godt etablere dig på A.P. Møllers Allé eller et andet sted?

»Hvis det udelukkende er til værksted og ikke butik/showroom, så kan andre steder i byen også være en mulighed. Men alle vi selvstændige lever jo af kun-

Dragør Nyt har spurgt alle butikker og spisesteder på Kongevejen, om de – anonymt – ville oplyse den husleje, de betaler. Nogle ville svare, andre ville ikke. Og så er der flere af de butiksdrivende, der selv ejer den bygning, de ligger i – og for hvem spørgsmålet ikke er relevant. Vi har dog fået huslejeniveauet at vide for ni forskellige lejemål på Kongevejen. Ud fra disse kan vi sige, at de pågældende butikker og spisesteder på Kongevejen betaler mellem 15.000 og 45.000 kroner i husleje om måneden – selvfølgelig alt efter størrelse på butiks- og baglokaler. Huslejerne ligger på 100 kroner om måneden per kvadratmeter for det billigste lejemål og 250 kroner per kvadratmeter for det dyreste. Det er uden vand, varme, strøm og så videre. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er således 178 kroner per kvadratmeter. Dette tal ligger antageligvis i underkanten, da beregningen kun baserer sig på ni huslejer, hvoraf fire er kommunale, som generelt ligger i den lave ende.

der, og her er Kongevejen altså stedet. Det er her, vi mere spontant kommer forbi butikkerne, fordi vi har andre ærinder eller er nede og drikke en kaffe. Det er også her, turisterne kommer, for eksempel busserne med krydstogtgæster. Der kommer altså ikke en spontan kunde forbi A.P. Møllers Allé,« lyder det fra Camilla Kongeskov.

Hun mener derfor, at det er både oplagt og nødvendigt at skabe flere muligheder til de små lokale selvstændige på og omkring Kongevejen.

»Vi er mange kreative sjæle herude, der kan alt muligt forskelligt, og det ville bidrage så meget til byens liv og sjæl, hvis der blev plads til os også. Sådan lidt ligesom når man er på Bornholm eller i andre sommerbyer. Jeg håber sådan, at idéerne til den gamle biograf eller det gamle bådværft kan have det med i tankerne. Det ville være helt oplagte steder,« siger hun.

Erhvervslivet løfter også selv Hun tror i det hele taget meget på, at det er i den gamle by og på havnen, at man skal se på muligheder for at styrke butiksliv og lokal handel. Ifølge Camilla Kongeskov er der et godt fællesskab butikkerne imellem, og erhvervslivet har selv prøvet at løfte sin del af opgaven.

»Sidste år var vi flere selvstændige, der gik sammen om at lave et arrangement i Framehouse, der satte fokus på netop de mindre og til dels mere ukendte selvstændige. Jeg blev selv overrasket over, hvor meget vi har og kan få i vores egen lille by,« forklarer hun og fortsætter:

»For mig har det være helt uvurderligt, at andre lokale har hjulpet mig, for eksempel Gabriel Jensens Traktørsted, hvor mange kommer og drikker deres kaffe af mine kopper, og Butik22, som

ligger på Kongevejen, hvorfra jeg sælger mine ting.«Hun håber dog, at politikerne vil stramme sig an for at skabe endnu flere rammer for især de små selvstændige.

»Allerhelst ønsker jeg, at der kan komme flere muligheder omkring havnen, som kan komme både de selvstændige, de lokale og turisterne til gode,« siger hun.

Lad os bruge de bygninger, vi har Også skrædder Lone Nyby fra Tekstilværkstedet mener, at det er vigtigt,

at politikerne, udlejere og erhvervsliv i fællesskab tager ansvar for at skabe rammerne for de små – og ikke mindst de nystartede – virksomheder. Skal man have fodfæste, er det en stor mundfuld med varelager og dyr husleje – noget, de færreste har råd til. »Vi er nødt til at få skabt rammerne for de virksomheder, vi gerne vil have ind, ellers er det meget få, der har en chance for at være med. Vi kan da godt blive ved med at tale om udbud og efterspørgsel, men er det ikke bedre, at vi ser på, hvordan vi på lang sigt kan skabe et

byliv, der også er levende på lang sigt? For det tror jeg, at alle Dragør-borgere er interesserede i,« siger hun. Hun er lidt træt af at høre, at alt handler om udbud og efterspørgsel: »Priserne stiger på alt. Lønningerne stiger. Vi køber mere og mere. Og sådan kan vi blive ved. Men jeg tror, at vi er nødt til at se hinanden i øjnene og tænke over, hvad det er for et samfund og en by, vi vil have. At kommunen holder huslejeniveauet nede i deres egne bygninger, er at gå forrest med et godt eksempel,« siger hun. Lone Nyby tænker, at det er kommunen, erhvervslivet og de private udlejere, der i fællesskab skal forsøge at ændre mønstrene.

Tekstilværkstedet holder til på A.P. Møllers Allé og er meget glad for lokalerne her, som er nemmere at betale end dem på Kongevejen. Og selvom hun synes, at der er masser af ræson i at udvikle området her, så er det midtbyen og havnen, der er mest oplagt for et samlet byliv med butikker og caféliv. Derfor mener hun ikke, at politikerne kan komme udenom at tænke nye tanker.

»Skurbyen og det gamle værft er jo bare nogle af de fantastiske steder, vi har. Det er kunst i sig selv at lade noget af det gamle få lov til at eksistere og få liv og indhold i stedet for, at alt skal være poleret og pænt. Få det flettet lidt ind i hinanden. Et bæredygtigt byliv handler også om at bruge de bygninger, vi har,« lyder det fra Lone Nyby.

Netværk er vigtigt

Hos lege- og børnetøjsbutikken De Små Engle, der ligger på Magleby Torv, mener søstrene Lisbeth og Annette Hansen, at det er svært at vurdere, om huslejeniveauet er passende på Kongevejen, uden at kende til de enkelte butikkers kundeflow.

Men de er meget enige med de to andre erhvervsdrivende i, at der skal tænkes mere i netværk og synlighed på tværs af byen, hvis erhvervslivet i Dragør skal styrkes. »Vi deltog sidste år i et arrangement hos Framehouse, hvor erhvervsdrivende i Dragør kunne udstille. Dette var et super initiativ og vil blive afholdt igen i år. Det skabte synlighed for os erhvervsdrivende samt et godt netværk blandt forretningerne,« forklarer de.

Camilla Kongeskov er keramiker og føler, at hun har fået hjælp og støtte fra mange af de andre lokale erhvervsdrivende i Dragør. Men hun mener, at huslejeniveauet på Kongevejen er for højt, og at polit ikerne bør skabe bedre rammer for at støtte små iværksættere og startups. Privatfoto

Politikere: Der er grænser for, hvad vi kan blande os i

til en ny skurby, som kan supplere den gamle og rumme mindre butikker, for eksempel med kunsthåndværk.

Klar til at drøfte udfordringer

At Kongevejen er et centralt sted i Dragør, hvor der gerne skulle være et blomstrende handelsliv, er alle politikere i kommunalbestyrelsen nok enige om. Hvordan det skal gøres, er der ikke helt samme fodslag for.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Dragør Kommune hæver hvert år lejen for de bygninger, de lejer ud til erhverv på Kongevejen, fordi de bliver reguleret med nettoprisindekset – det vil sige den årlige prisudvikling, der er på varer og tjenester. Men alligevel udlejes de fire erhvervslejemål, som kommunen står bag på Kongevejen, til noget lavere priser end de butikker, der lejer sig ind i private bygninger, må betale. Det viser en rundspørge, Dragør Nyt har lavet. Og det er helt, som det skal være, hvis man spørger de erhvervsdrivende både på og uden for Kongevejen. Enkelte kan da godt være misundelige på den lave leje, men de fleste mener, at det er helt på sin plads, at kommunen går forrest i at forsøge at holde huslejeniveauet på et rimeligt leje – markedsniveauet – så flest mulige virksomhedstyper kan være med.

Peter Læssøe (T) mener dog også, at kommunen bør have en dialog med de private bygningsejere om huslejeniveauet.

»Der er behov for, at kommunen sammen med private udlejere gøder jorden for et harmoniseret prisleje,« understreger han. Men det mener Helle Barth (V), formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, og borgmester Kenneth Gøtterup (C) ikke er muligt.

»Dragør Kommune har f ået foretaget en valuarvurdering af, om vi opkræver den rigtige husleje. Det gør vi for at sikre, at Dragør Kommune tager markedslejen og hverken udlejer for dyrt eller for billigt. Når det gælder alle de private lejemål, er det jo markedskræfterne og erhvervslejeloven, der regulerer forholdene, og kommunen kan ikke blande sig i dette. Det er et mellemværende mellem den private ejer og lejer,« siger Kenneth Gøtterup. »Kommunen kan ikke påvirke leje-

niveauet i de erhvervslejemål, som ejes og udlejes i privat regi. Om huslejen – både det kommunale og det private – har det rette niveau, er svært at vurdere ud fra et gennemsnit. Men det kan da konstateres, at butikslokalerne udlejes, og at Kongevejen ikke er ramt af butiksdød, som det ses i rigtig mange bymidter rundt om i landet,« lyder det fra Helle Barth. T: Øget turisme og dagligvarebutik vil hjælpe

Alle butikslokaler på Kongevejen er udlejet netop nu. Men sådan bliver det ikke ved med at være, hvis der ikke

sker noget, mener Peter Læssøe.

»Generelt er huslejen for høj – drevet af private udlejere, der naturligvis maksimerer det provenu, som de kan opnå i den frie konkurrence. Det er derfor umuligt for små butikker at overleve på Kongevejen. Vi er nødt til at erkende, at butikkerne har behov for flere turister i sommersæsonen, så

en god sommersæson kan sikre overlevelse i vinterhalvåret,« siger han. Han er enig med Helle Barth og Kennet Gøtterup så langt, at kommunen har meget begrænsede muligheder for at påvirke huslejeniveauet, ligesom man heller ikke kan bestemme butiksmikset på Kongevejen. Han mener dog, at kommunen må gå andre veje. »Jeg støtter, at der igen kommer en dagligvareforretning på Kongevejen. Men for at skabe bedre muligheder for en fornuftig indtjening på Kongevejen for alle skal vi udvikle vores havn, så der kommer flere gæstesejlere om sommeren. Vi ønsker ikke masseturisme, men vi bør finde en balance, hvor beboerne i den gamle by kan leve med lidt flere turister end i dag,« lyder det fra Peter Læssøe.Han pointerer i øvrigt, at der allerede er en lokalplan, som giver kommunen mulighed for at erhvervsudvikle på den del af havnen, der kaldes det vestlige byggefelt bag den gamle skurby. Her kan der blive plads

Kenneth Gøtterup kunne også ønske sig en endnu mere blandet forretningsmasse, men understreger, at når der er tale om private bygninger, så er det op til ejerne, hvem de vil leje ud til. Politikerne kan blot holde fast i, at stueetagen langs hele Kongevejen er til butikker, ikke boliger.

»Der er helt sikkert mange holdninger til Kongevejen. Men jeg er glad for, at vi har dygtige butiksejere, der gør alt, de kan for at skabe en god handelsgade med liv, og det synes jeg, at de lykkes med. Og vi er som kommune altid klar til at drøfte eventuelle udfordringer,« siger Kenneth Gøtterup.

Han kan dog sagtens se en mulighed for at gøre plads til mindre virksomheder og startups andre steder, der ligger tæt på Kongevejen. »Konservative havde gerne set, at vi ved revisionen af tildelingskriterier i skurbyen havde indskrevet, at nye, mindre startupvirksomheder kunne leje sig ind. Stadig med et regulativ om at fiskere, og foreningerne på havnen har førsteprioritet. Men hvis der er skure i overskud, ville det give mening, at for eksempel to unge, der starter en virksomhed for en periode, kunne leje sig ind. Det fik vi desværre ikke et fler-

tal for, hvilket er ærgerligt, da erhvervslivet i Dragør selv har peget på denne mulighed,« lyder det fra borgmesteren. Værftsbygningen rummer muligheder

Helle Barth vil også gerne se på rammerne for butikslivet i Dragør generelt. »Det vil være et tab for Dragør, hvis vi ender med at have et ensformigt handelsliv uden plads til små iværksættere, specialbutikker eller caféer. Det er relevant med et handelsliv i balance mellem de forskellige forretningstyper for at undgå, at det bliver ensformigt. Dragør er jo kendt for sit særligt hyggelige bymiljø. Jeg kan have en bekymring for, at hvis vi mister de små butikker og caféer, så vil vi også miste en del af det, der gør Dragør unik,« forklarer hun og fortsætter:

»Som kommune kan vi ikke styre alt, men vi kan tage ansvar for rammerne. Det kan være gennem aktiv dialog med udlejere og erhvervsdrivende, gennem støtte til midlertidige pop op-butikker eller ved at skabe fælles byrum og aktiviteter, der gør det attraktivt at drive små, anderledes butikker. Der er blandt andet nedsat en gruppe omkring Værftsbygningen til at komme med forslag til, hvad den kan bruges til fremover. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det arbejde.«

Kirsten Marie Juel Jensen

Ny varmeplan på trapperne

Dragør Fjernvarme bliver nu officielt afviklet. Det betyder en regning på omkring 15 millioner til kommunen – men samtidig kan borgerne igen søge tilskud fra varmepumpepuljen. Og så er en ny varmeplan på vej fra kommunen.

Så blev der slukket og lukket for Dragør Fjernvarme.

Kommunalbestyrelsen besluttede torsdag aften officielt at afvikle Dragør Fjernvarme. Fordi der ikke var nok tilslutning til fjernvarme blandt borgerne, og fordi politikerne syntes, at økonomien så for usikker ud, blev stikket for fjernvarmeudrulningen allerede trukket i slut juni.

Men nu blev selskabet, som Dragør Kommune havde stiftet sammen med Tårnby Forsyning, altså afviklet. En vigtig og positiv effekt for borgerne af dette er, at kommunen melder ind til Plandata, at der ikke længere er områder i Dragør, som er udlagt til fjernvarme. Det betyder, at man igen kan søge varmepumpepuljen om et tilskud på godt 17.000 kroner, hvis man vil skifte sit gasfyr ud med en varmepumpe.

En lidt mere kedelig effekt er, at der også skal betales en regning. Dragør

Kommune har stillet garanti for stiftelsen af Dragør Fjernvarme og ender med at skulle betale omkring ti millioner kroner for projektering og kampagne for fjernvarmeudrulningen, der ikke blev til noget. Derudover skal der betales 4,7 millioner kroner til CTR for deres del af projekteringen.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) synes stadig, at det var den eneste rigtige beslutning at stoppe projektet, da man gjorde det, når økonomien og tilslutningen så ud, som den gjorde.

»Det er vigtigt, at vi nu får selskabet afviklet, så folk igen kan søge om støtte til varmepumpe. Og derefter er det selvfølgelig vigtigt, at vi får fremlagt en revideret varmeplan, nu hvor fjernvarmen ikke bliver til noget. Så borgerne kan komme videre og agere,« siger han.

Oplægget kommer til september

Forvaltningen kommer med et oplæg til en ny varmeplan i september, og så

Fra NU kan du søge om støtte fra varmepumpe­

pulje

Der er ikke længere områder i Dragør, som er udlagt til fjernvarme. Varmeplanen er officielt ændret på plandata.dk, og derfor kan du søge om støtte til varmepumpe NU.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Siden fjernvarmeprojektet blev droppet i Dragør, har Dragør Kommune f ået flere henvendelser fra borgere, der ikke kan forstå, hvorfor Dragør hos Plandata stadig så ud til at være udlagt til fjernvarme. Det kan lyde som en teknisk detalje, men det har helt konkret betydet, at man ikke har kunnet søge om støtte fra varmepumpepuljen. Men nu er der officielt ændret i varmeplanen for Dragør, for kommunalbestyrelsen har taget den endelige beslutning om at afvikle Dragør Fjernvarme. Dermed kunne forvaltningen lave de rette korrektioner på plandata.dk, og så er der åbnet for, at du som Dragørborger kan søge om støtte til at installere en varmepumpe, hvis dit gasfyr står og hoster lidt, eller du bare gerne vil skifte varmeforsyning. »Vi skyndte os at få det rettet til, så man nu kan søge. Man kan jo faktisk få 17.000 kroner i støtte til en

almindelig varmepumpe. Det er jo mange penge for de fleste. Også selvom jeg nu hører, at mange giver omkring 150.000 kroner for en varmepumpe, fordi de er kommet op i pris,« forklarer Jonas Bjørn Whitehorn, projektleder for klima og energi i Dragør Kommune. Kommunen har egentlig ikke en rolle i forhold til individuel varmeforsyning, som varmepumper er. »Men som kommune skal vi selvfølgelig sikre, at folk træffer så oplyste og klimavenlige valg som muligt. Så vi henviser til sparenergi.dk, hvor man kan beregne, hvad det vil koste at skifte varmekilde. Det er også her, man søger om tilskud fra varmepumpepuljen,« siger Jonas Bjørn Whitehorn. Han vil gerne minde folk om, at man skal huske ikke at begynde at købe og installere en varmepumpe, inden man søger om støtte til den. Søg på sparenergi.dk, vent på svar, og så kan du gå i gang med at kontakte en vvs’er og købe varmepumpe.

Krav til at få tilskud til varmepumpe

• Din bolig skal være registreret som helårsbeboelse, og det skal være en ejerbolig. Du kan altså ikke få tilskud til varmepumpe i et sommerhus eller en lejebolig.

• Din bolig skal være opvarmet med olie, gas, elvarme eller træpillefyr.

• Din bolig må ikke ligge i område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.

• Du må ikke være gået i gang med at købe og installere varmepumpe, inden du søger om tilskud.

• Du skal have valgt at ville købe luft til vand-varmepumpe eller jordvarme. Du kan ikke søge om tilskud til luft til luft-varmepumper.

Læs meget mere på hjemmesiden

skal man tage politisk stilling til, hvad man som kommune egentlig kan eller skal blande sig i, og hvad man kan støtte eller skabe rammerne for.

»Når vi ikke får fjernvarme, er den eneste mulighed jo individuelle varmeløsninger som varmepumpe, jordvarme og elvarme, når gassen bliver udfaset. Det er jo egentlig ikke noget, vi som kommune kan gå ind i. Men vi står i en særlig situation, hvor vi har parcelhuse, der nemt vil kunne omstille sig til varmepumpe, hvis de vil. Men vi har mange blokkunder – etageejendomme og hele den gamle by – hvor det bliver væsentligt sværere at finde et alternativ til gas. Her skal vi i varmeplanen have beskrevet, hvilke muligheder de har, og hvad vi kan eller skal hjælpe med som kommune,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.

Han forventer, at især de boligforeninger, der stemte nej til fjernvarmen, har gjort sig nogle overvejelser over,

hvad de vil gøre, når der efter planen bliver lukket for gas som privat boligopvarmning i Danmark.

»Men jeg kunne godt forestille mig, at når virkeligheden rammer, så står de i en svær situation. Nogle kan måske etablere egne, små fjernvarmeselskaber, men andre steder kan det ikke lade sig gøre. Og så har vi jo også de her områder som den gamle by, hvor der –som reglerne er nu – ikke må være varmepumper. Så må vi jo se på, om der er mulighed for at ændre lokalplanen. Men det er svært at sige, hvad der er af muligheder – det ved vi simpelthen ikke endnu. Så vi må afvente oplægget fra forvaltningen,« siger borgmesteren. Kommunen skal også finde varme

Kommunen skal i øvrigt også finde sig en ny varmeforsyning, da der var planlagt efter, at alle kommunale bygninger skulle over på fjernvarme.

Klimaplanen skal også revideres

Dragør skal have reduceret sit CO₂-aftryk med 75 procent i 2027 i forhold til i 1990 og med 85 procent i 2030. I 2045 skal Dragør Kommune være klimaneutral.

Sådan lyder det i den klimaplan, kommunen vedtog tidligere på året.

Da et af klimaplanens mål var, at 84 procent af varmeforsyningen skal komme fra fjernvarme, mens 16 procent skal komme fra varmepumper, skal klimaplanen dog gentænkes – præcis som varmeplanen. For kommunen er nu nødt til at finde en anden måde at reducere sin CO₂-udledning på.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) ser dog ikke store udfordringer i at kunne blive enige om en ny klimaplan. Det kræver bare lige, at en ny varmeplan er på plads først.

»Det, vi beslutter os for i en varmeplan, har jo en stor effekt på klimaplanen. Så når vi har besluttet os for, hvad vi kan arbejde henimod i forhold til varme, kan vi overføre det direkte til klimaplanen. Det handler jo ret beset bare om at vælge en ny måde at opnå varmeforsyningsmålet på. Resten af de mål, vi har stillet op for alt fra elbiler til lavbundsjord, skal jo ikke laves om. Så jeg ser ikke de store problemer i det,« siger han til Dragør Nyt.

»Vi skal træffe beslutninger om varmeforsyningen til de forskellige bygninger og institutioner. Så vi står i samme situation som alle andre og må se, hvilke muligheder varmeplanen

beskriver. Men jeg kan da godt frygte, at det bliver endnu dyrere, end fjernvarmen ville være blevet,« siger borgmesteren.

2 BRILLER FOR

Tilbuddet er inklusiv glas.

Kirsten Marie Juel Jensen

Det sker ...

Onsdag den 3. september

Kl. 16.00 Borgermøde

Festsalen på Wiedergården

Dragør SeniorBo inviterer samarbejde med Kuben Management og Front Arkitekter til borgermøde i festsalen på Wiedergården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 4. september

Kl. 17 Borgermøde om kystbeskyttelse

Kongelundshallen

Dragør kommune inviterer alle borgere og interesserede til et åbent borgermøde om kystbeskyttelse. Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Kl. 18.30 Byvandring

Dragør Strandhotel

Dragør Rotary inviterer til byvandring afsluttende med aftensmad på Strandhotellet. Dragør Rotary – Kun for medlemmer.

Fredag den 5. september

Kl. 16 Landskamp på Dragør Havn Dragør Havn

Dragør Kulturliv inviterer til storskærmsvisning af Danmarks landskamp mod Skotland. Der varmes op med DJ samt mad og drikke, inden kampen fløjtes i gang kl. 20.45. Alle er velkomne.

Kl. 18.30 Flagdag 2025

Dragør Rådhus

Fredag den 5. september markerer Dragør Kommune den nationale flagdag for Danmarks udsendte. Dragør Musik- og Kulturskole optræder. Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Lørdag den 6. september

Kl. 8 Klubmesterskab i Dragør Sejlklub

Dragør Sejlklub

Der afholdes klubmesterskab for Dragør Sejlklubs Ungdom i kategorien følgebåde. For klubbens medlemmer.

Kl. 10 Torvedag

Kongevejen

Dragør Gadelaug afholder Torvedag på Kongevejen. Alle er velkomne.

Søndag den 7. september

Kl. 9 Tur til Helsingør Tur til Helsingør med Dragør Borgerforening. For medlemmer – deltagergebyr og tilmelding nødvendig.

Tirsdag den 9. september

Kl. 19 Dragør Boldklub mod B.93 2 Kom og støt Dragør Boldklubs kvindehold på hjemmebane. Alle er velkomne.

Onsdag den 10. september

Kl. 9.30 Morgensang Dragør Kirke

Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 11. september

Kl. 13 Byvandring med Ældre Sagen Dragør Havn »Flugten fra nazisternes forfølgelse« – byvandring med guide Helle Bjorholm med afgang fra museet på havnen. Entré.

Kl. 19 Samtale-koncert med Andreas Bo Madhuset Kongevejen 21B En særlig aften i selskab med Andreas Bo og guitarist Dennis Flacheberg. For Ældre Sagens medlemmer – tilmelding nødvendig. Entré.

Fredag den 12. september

Kl. 12 Dahliadage

Amagermuseet Amagermuseets have er fyldt med masser af flotte dahliaer. Fortsætter til søndag den 14. september. Entré.

Kl. 16 Dragør Kulturnat Kulturarrangementer over hele byen. Fri adgang.

Kl. 17 Åbent Værft Det Gamle Værft. Gl. Havn 12 Kom og oplev Dragørs gamle bådeværft indefra. Værftsgruppen inviterer dig til Åbent Værft og vil gerne høre dine idéer til, hvordan stedet kan udvikle sig. Alle er velkomne.

Så er der (fodbold)fest på havnen igen

Simon Bonnerup Kristensen håber at gentage succesen fra sidste år, når han inviterer til fodboldfest på havnen igen fredag den 5. september. Med aktiviteter for børnene, foodtrucks og storskærmsvisning af landskampen.

Solen skinnede. Havnepladsen var proppet.

Og Dragør-borgerne spiste, drak øl, hyggesnakkede og var sammen om at heppe på landsholdet. Sådan så det ud, da der var inviteret til storskærmsarrangement på havnen i juni sidste år, hvor Danmark spillede EM-kamp mod England.

Og faktisk præcis sådan håber Simon Bonnerup Kristensen på, at der kommer til at se ud på Dragør Havn igen på fredag den 5. september, når herrelandsholdet i fodbold tørner sammen med Skotland i VM-kvalifikationskamp. Endnu en gang står han nemlig bag et gratis storskærmsarrangement for Dragør-borgerne.

»Jeg håber selvfølgelig på en gentagelse. Formålet er at samle byen på tværs af generationer og få skabt glæde og få lidt gang i byen; at man med familie, børn, venner eller

gamle klubkammerater kommer ned og får en hyggelig eftermiddag og aften,« forklarer

Simon Bonnerup Kristensen. Aktiviteter fra klokken 16

Allerede fra klokken 16 er der aktiviteter for hele familien. Blandt andet kan man øve sig i at skyde på mål. Der vil også være musik og foodtrucks. »Kampen starter først 20.45, men vi

håber, at folk vil komme ned og spise aftensmad, hygge sig og nyde stemningen, og at børnene kan løbe rundt og lege,« siger Simon Bonnerup Kristensen.

Medvind til arrangøren Han forklarer, at han i øvrigt ikke oplever, at det er besværligt at få stablet sådan et arrangement på benene. Ingen har spændt ben for, at han kunne få alle de rigtige tilladelser.

»Kommunen og forvaltningen er superpositive. TV 2 har været positive for, at vi må fremvise kampen. Og politiet er også positive. Jeg fornemmer, at Dragør gerne vil det her, og der bliver bakket op om, at der er nogle, der tager initiativ. Det gør det jo også sjovere for mig som arrangør, at der er lidt medvind,« lyder det fra Simon Bonnerup Kristensen. Så nu krydser han – og alle, der vil være med – nok bare fingre for godt vejr.

Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger, fejl og mangler. Søg altid informationer om begivenhederne hos arrangøren. Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk

så det ud, da

Jens Munch.

Der bliver liv i gaden til kulturnatten

Sæt kryds i kalenderen fredag den 12. september – og få en på opleveren i vores skønne kommune.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Dragør Bibliotek fylder biblioteksbilen med dejlige bøger og kører derhen, hvor kulturfesten foregår. Dragørs skaterklub laver løjer, og det samme gør både Dragør Svømmeklub og Dragør Kajak Klub – og mange flere. Barbara Maria, EAST of Copenhagen, Boutique No. 1, Dragør Vinhandel og flere af de andre butikker holder

Ensretning på søndag

Professionelle og amatører kører cykelløb på Amager med start og mål i Dragør. Søndag den 7. september, og det har konsekvenser for trafikken.

Dragør og Tårnby lægger søndag den 7. september 2025 veje til et stort cykelløb arrangeret af Amager Cykle Ring. Klubben, som har over 80 år på bagen, står bag et løb med deltagelse af både børn, unge, motionister og elitecykelryttere. Blandt deltagerne er den professionelle rytter Rasmus Bøgh Wallin fra UnoX, der har sin cykelopvækst i Amager Cykle Ring. Han stiller til start på Fælledvej i Dragør, når herrernes A-felt sendes af sted på 145 kilometer klokken 12.45. »Det passer mig godt, at ruten er helt flad. Man kan altid håbe på noget vind, for det gør cykelløbet nemmere, når jeg er alene. Ellers kan det blive lidt taktisk. Jeg kommer for at få noget træning, så det er sjovere, hvis der er sidevind, så bliver der helt uundgåeligt noget godt cykelløb,« siger Ras-

mus Bøgh Wallin i en pressemeddelelse fra Amager Cykle Ring. Han vandt senest løbet i 2021, da han kørte for Team CO:Play Giant. Dengang spurtbesejrede han Martin Toft Madsen i Kongelunden.

Flere felter på dagen

Kvindernes A-felt starter allerede klokken 8.15 og ventes i mål omkring klokken 10.15. Herrernes A-felt afslutter dagen og forventes i mål cirka klokken 16. Løbet rundes af med børnefelterne fra klokken 16 til 17. Amager Cykle Ring forventer også stærke kvinderyttere til start, men det er endnu uvist, hvem der deltager. Tidligere verdensmester Amalie Dideriksen, som er opvokset på Amager, har ofte stillet til start i løbet.

Rute og trafik

åbent til klokken 20 eller 21 med særlige tilbud. Hallöy Café, Dragør Strandhotel og de andre spisesteder i byen åbner selvfølgelig også dørene – og nogle byder på levende musik.

EDC Living holder fredagsbar.

Og så er der alle museerne, der også finder på spændende ting til Dragørs kulturnat, ligesom brandstationen i Store Magleby holder åbent hus.

Der er altså allerede meget, som tilsiger, at man skal sætte

et stort kryds i kalenderen og gå en tur i Dragør fredag eftermiddag og aften den 12. september. Dragør Nyt er i fuld gang med at samle alle aktiviteter i et program, som vi præsenterer både online og i avisen i uge 37 i dagene op til den 12. september. Hvis du også inviterer til et arrangement eller en aktivitet som forening, borger eller virksomhed i løbet af kulturnatten, så send detaljerne om hvem, hvad, hvor og hvornår til redaktion@dragoer-nyt.dk

Søndagens cykelrute – på dele af strækningen er trafikken ensrettet. Kilde: Amager Cykle Ring, kort © Mapbox, © OpenStreetMap-bidragsydere

Ruten er lagt på en klassisk rundstrækning med start og mål på Fælledvej i Dragør Der køres via Kalvebodvej, Skolevej, Skydebanevej, Skovvej, Kongelundsvej, Nøragersmindevej, Tømmerupvej, Englandsvej, Sønder Kinkelgade og retur til Fælledvej. Mellem klokken 08 og 17 vil der være trafikale omlægninger: Kongelundsvej er lukket i sydgående retning fra rundkørslen ved Nøragersmindevej. Trafik ledes via Nøragersmindevej og Tømmerupvej.

Store dele af Fælledvej er spærret i nordgående retning. Omkørsel sker via Tømmerupvej og Englandsvej. Buslinje 33 vil få omlagt ruten på dagen. Der vil være trafikofficials, førerbiler og flagposter på de kritiske punkter for at guide trafikken.

Søvang

lokker med loppefund

Så er loppemarkedsturen kommet til Søvang, hvor man både ud for mange af husene og på boldbanerne uden for Sølyst vil kunne gøre sig et kup den første weekend i september.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Bor du i Søvang, skal du ikke gå langt for at gøre dig et godt kup den 6. og 7. september. Og bor

Om søndagen er der stadig boder ud for en del matrikler, men eller samles en

på græsarealet ved Sølyst, hvor man kan gå på jagt efter legetøj,

Sådan

Dragørborgerne samledes for at se fodbold på havnen. Fredag den 5. september har de muligheden igen. Arkivfoto:

Simon Bonnerup Kristensen på en mennesketom havneplads. På fredag håber han på, at den atter bliver fyldt til bristepunktet med glade fodboldfans. Foto: Henrik Askø Stark.

Freja Bundvad

Kirsten Marie Juel Jensen

Man kan tage besætningen ud af Nyhavn, men man kan ikke tage Nyhavn ud af besætningen ... Foto: Tim Panduro

Kirsten og co. lærer de gamle håndværk fra sig

Der var liv på havnen, da Skipperbyens Dag blev holdt for tredje år i træk. Med besøg fra Nyhavn og fokus på de svundne færdigheder fra søens folk.

Der var sjov for både de tålmodige og for alle de, der mere er til grillpølser, selskibe og sømandssange, da Skipperbyens Dag lørdag fyldte havnen i Dragør Her kunne børn – og deres voksne – få et glimt af Dragørs glor værdige fortid som en af Danmarks vigtigste sejlbådshavne, en tid, der blandt andet blev manet frem gennem et besøg af flere historiske skibe fra Nyhavn.

Men gæsterne kunne også selv få deres indre skibshund til at glamme. Første manøvre var at stave sit eget navn med signalflag, inden ungerne kunne kaste sig ud i forskellige tålmodighedsdiscipliner. Som lidt ældre kunne man så glæde sig over, at ipads og sociale medier ikke har suget al evne til fordybelse ud af dem.

I hvert fald var der god kø ved de forskellige boder – også de mere tidskrævende.

Kirsten Værgman havde som frivillig taget rollen som strikkelærer.

»Vi lærer gæsterne at strikke sommerfugle. Sidste år oplevede vi flere, der lærte at strikke. Det kan tage lidt

tid, men mange opdager mønsteret i det,« sagde hun tidligt på dagen. Lidt op ad dagen havde flere børn da også slået sig ned ved strikkebordet. Ved naboboden kunne man skabe kunst på små væve – et tilbageblik til dengang flere af husene i Dragør havde en vævestue, hvor hustruerne arbejdede, når mændene var på søen. I dag er kønsrammerne ikke så stramme – og flere drenge lagde også vejen omkring.

Anton og Alfred Veile var to af dem – og brødreparret var egentlig havnet til arrangementet ved et tilfælde.

»Vi sejlede herned fra Sundby Sejlforening i går, og så at der ville være

det her arrangement. Det tænkte vi kunne være meget sjovt at tage til,« lød det fra Anton Veile. Andre kastede sig over tegnekunsten – efter levende modeller i amagerdragter, præcis som maleren Julius Exner gjorde i anden halvdel af 1800-tallet. Og så var der også muligheden for at bygge lodsbåde i træ, binde knob, løfte et anker ved hjælp af reb og taljer og høre om sejlads, handel og lodsarbejde fra fortiden.

Og hvis ikke det trak? Ja, så var der pølser på grillen, popcorn i kræmmerhuse og sød musik med saltvandsklang i det gamle værft til at afrunde årets sidste sommerweekend.

Tim Panduro

Flemming Sieben var steget ombord på kadrejerbåden for at give den i rollen som sejlende købmand. Bådene faldbød deres varer til forbipasserende skibe, hvor besætningen hungrede efter et supplement til skibsprovianten. Foto: Tim Panduro Amalie

Foto: Tim Panduro

Sea shanties og andet musik fra og for søens folk var også på programmet. Foto: Tim Panduro

Flere af Nyhavns historiske både havde taget turen til Dragør. Foto: Tim Panduro

William Wedel på tre år hejste flaget til tops. Foto: Tim Panduro

Tobias Jans var en af de mange frivillige, som lagde en indsats på dagen. Foto: Tim Panduro

Det er ikke hver dag, man kan give den som galionsfigur – men det var muligt lørdag ved den gamle havn. Foto: Tim Panduro

Kirsten Værgman lærer ivrigt strikkekunsten fra sig. Foto: Tim Panduro

Tak for festen!

Det var vidunderligt at se så mange mennesker på havnen, der nød den herlige musik, den fremragende stemning og det skønne vejr, som vi i år blev forkælet med.

Fra undertegnedes side skal der lyde en meget stor og dybfølt tak til Dragørs borgere, der igen i år har bakket så flot op om havnefesten – og til alle vore sponsorer, uden hvem arrangementet ikke havde været muligt.

Det var en helt fantastisk fest i år – med masser af glade mennesker i byen. Tak til alle, der i stort og småt har hjulpet med at få det hele til at glide – og ikke mindst en særlig varm og kærlig tak for den kæmpe indsats til min familie og personale.

Vi ses anden weekend i august 2026 !

På festligt gensyn – Philip Helgstrand

Hovedsponsorer:

KS-EL Entreprise · Uganda Is og Grønt · Dragør Strandhotel

Nygaard Holst Byggeentreprise · Dragør Nyt · Murer Gert

Skibby Jensen Smedie · Henrik Wessel AS · Dragør Gadelaug

Erhvervssponsorer: Fiskehallen Tvilling · Genz Kød · ProTreatment · Revisionsfirmaet Lars Bastholm Dragør Hotel & Ferieudlejning · vintur.dk · Café Blink · Malermester Otto Wulff Hansen Hey VVS · Sydstrandens Slagter · Nordic Shipping · Malermester Claus Hvidman Patrick Beslagsmedie · Café Dragør Sejlklub · Thoka Finmekanik

Sponsor

Dragør Borgerforening og Dragør Biografforening har tidligere afsløret, at de gerne vil have en scene i biografen, hvor der for eksempel kan være koncerter og foredrag. Sådan forestiller arkitekterne bag skitseforslaget, at en klassisk koncert vil tage sig ud på scenen. Illustration: Pettersson Arkitektur

Sådan kan Dragør Bio

blive vakt til live igen

Et skitseforslag viser, hvordan Dragør Bio kan komme til at se ud, hvis drømmen om en genoplivning går i opfyldelse.

lukket siden april 2023 – men med tilsagnet om at købe biografbygningen og forpagte den ud til Dragør Biografforening, blev der åbnet

for, at den næsten 100 år gamle biograf igen kan blive vakt til live.

Endnu mangler de endelige underskrifter på købsaftalen, og der skal også søges fonde, så biografen kan bringes op til en mere nutidig standard. Hvordan den standard præcis skal være, vil blive fastlagt senere i forløbet. Men man kan få et indblik i nogle af tankerne bag i et skitseprojekt, som Pettersson Arkitektur har lavet for borgerforeningen tidligere på sommeren. Dragør Nyt kan her præsentere nogle af de skitser – og et muligt bud på fremtidens biograf i Dragør

Biografsalen skal genindrettes – blandt andet med nye og mere tidssvarende sæder. Farvevalg og form er ikke endelig afgjort, men er blot arkitektens foreløbige bud. Illustration: Pettersson Arkitektur

Tim Panduro

Den gamle biografsal var efterhånden

I røg og fisk

Det er 27 år siden, Jan Juel Nielsen fyrede op i skorstene for første gang i Dragør Røgeri. Men han passer sine røgeovne og fisk med samme ildhu, som han gjorde den første dag. Og han elsker det stadig, selv om sønnen Henrik står klar til at tage over.

»Ved du, hvad det er for en dag i dag? Jeg har 27-års jubilæum. Det er præcis 27 år siden, jeg startede her,« starter Jan Juel Nielsen interviewet med sit underfundige lune smil. Vi har bænket os ude under parasollerne ved siden af Dragør Røgeri. Det er en af den slags dage, hvor man tænker, at det må være det allerbedste sted på jorden at arbejde. På Dragør Havn. Mens solen skinner, man kan høre en let susen i bådmasterne, mågeskrig og den spredte mumlen fra lokale og turister, der er vågnet op og ikke kan lade være med at smile i den varme formiddagsluft med noter af røget fisk. Journalisten må beklage, at hun ikke anede, det var hans jubilæumsdag, men at det gør det endnu mere passende at sidde her og tale om, hvordan det hele startede. Om hvordan Jan Juel Nielsen endte med at være røgemester og indehaver af Dragør Røgeri, så han stort set hver dag går i gang med at tænde op i sine ovne klokken fem. Og om hvorfor

han er på arbejde også i dag, selv om nyresten sender smerter op gennem ryggen, og han har raget sig en forkølelse til.

»Der er ikke to dage, der er ens. Jeg kan bare godt lide det, jeg laver. Men nu her, hvor der også er fyldt med spisende gæster oveni kunderne i butikken, kan jeg da godt mærke, jeg tæller ned til den 29. september, hvor vi rejser på ferie. Når vi kommer tilbage, er der lidt mere ro på butikken,« siger han og griner lidt.

Tilfældighed blev til passion Han og hans kone Merete havnede egentlig lidt tilfældigt med at drive Dragør Røgeri, men nu er det blevet til en passion for dem begge. Jan Juel Nielsen påstår, at han stadig nyder det hver dag, selv om det er fysisk hårdt arbejde og ting som personalemangel eller ventetid for kunderne godt kan få humøret til at kølne lidt hos den glade røgemester.

»Egentlig startede jeg i lære som slagter, da jeg var ung. Men dér røg jeg ud. Og så kørte min far simpelthen rundt med mig, til vi fandt en ny læreplads. Og det blev så Fiskekrog, et røgvarefirma, der lå på Københavns gamle fisketorv (der hvor shopping-

centret Fisketorvet i dag ligger, red.),« fortæller Jan Juel Nielsen. Hos Fiskekrog blev han lært op i at rense og røge fisk, og han arbejdede sig gennem årene op fra 16-årig arbejdsdreng til voksen chef. Og han blev mere og mere ferm til det med at røge fisk.

Selv om det på Fiskekrog var natarbejde, nød han nørderiet med at fyre op i røgeovnene, finde de helt rette temperaturer og røgetider og tilpasse dem efter fisk og årstid.

»Der er kæmpe forskel på fisk – og også på, hvordan fiskene er om foråret og efteråret. Når vandet om foråret begynder at blive varmere, kan man med det samme se på fiskens kød, at det er mere vandigt, og der er mindre fedt i kødet. Så kan det godt drille lidt med røgen og især med fiskefrikadellefarsen, hvis man ikke lige ved, hvordan man skal håndtere det. Jo mere mager en fisk er, jo kortere tid skal den nemlig have,« forklarer Jan Juel Nielsen. Sans for røg og fisk

Det med fiskefrikadellefarsen vender vi tilbage til. Men Jans fornemmelse for for røg og fisk kom ham endnu mere til gode, da han i 1998 blev prikket på skulderen af en af Fiskekrogs store kunder. Han havde købt et gammelt

Røgeriget sætter sit tydelige præg på havnefronten med sine to karakteristiske skorstene fra rygeovnene. Arkivfoto: ThomasMose.

røgeri på Dragør Havn, og han ville have Jan Juel Nielsen som kompagnon. Det tøvede Jan Juel Nielsen ikke med at takke ja til. Han købte sig ind og købte senere sine to kompagnoner ud, så han nu har ejet røgeriet sammen med sin kone Merete de sidste 15 år. Merete, der havde arbejdet som pædagog i mange år, havde nemlig også lyst til et skift. Så ægteparret har siden da helliget sig røgeriet. Jan står for røgningen og er chef for alt ude bagved,

mens Merete styrer udeservering og butik. De har altid været et godt team, bedyrer Jan Juel Nielsen. Bliver ikke pillet ved fiskedellerne

Dragør Røgeri har udviklet sig meget på 27 år. Fra at være et engros-salg, udvidede de til butik med røgvarer, og senere fik de udeservering med spisende gæster hele sommeren. Det har været en succes, lægger røgemesteren

ikke skjul på. Og alle, der bor i Dragør, er da også klar over, at man – trods altid smilende og effektive personaler – skal forvente at stå i kø, hvis man vil have del i de lækre røgvarer, der langes over disken dagen lang. Eller hvis man vil sikre sig et bord for at spise fish’n’chips eller røget ål ved et af bordene udenfor. De fleste fisk kommer fra Jylland. Jan Juel Nielsen kører hvert år i det tidlige forår rundt og taler med både gamle og mulige nye leverandører. Men alle fisk røges på matriklen på Dragør Havn, så der næsten konstant er røg op af de to gamle skorstene. Og så synes Jan Juel Nielsen også, det er sjovt at udvikle egne, nye retter. Dragørsalaten. Røgede kartofler med hønsesalat. Røgede rejer. Røget tun. Meget har han forsøgt sig med. Noget er blevet et hit, andet er ikke. Men det stopper ikke røgemesteren. Han bliver ved. Og når han selv mener, han har ramt noget rigtigt. Som fiskefrikadellefarsen. Så bliver der ikke pillet ved det. Med god grund. For kunder kommer ofte langvejsfra for at smage på de berømte fiskefrikadeller, som der bliver lavet cirka 1.500 af om dagen.

Tidligere solgte de mange hele ål og store laksesider i Dragør Røgeri, men både far og søn forklarer, at de mærker, folk er langt mere til convenience nu. Både ålen og laksen skal nu være skåret ud i sirlige stykker, så det er nemt at gå til for kunderne. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Sådan et læs varmrøget laks, som Henrik Juel Nielsen står med her, bliver der lavet to-tre gange om ugen. Men to gange i sidste uge måtte de have gang i varmrøgningen igen, fordi de var løbet tør ude i butikken.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Kirsten Marie Juel Jensen

Hovedingrediensen er kuller, og så er der selvfølgelig både mælk, fløde, smør og mel i. Men den præcise opskrift er hemmelig.

»Jeg arbejdede i lang tid på at finde den perfekte opskrift, så den bliver ikke pillet ved. Jeg hører jo også folk tale om, at de har abstinenser, hvis de ikke har fået vores fiskefrikadeller et stykke tid. Men man kan ikke gøre alle tilfreds. Der har jeg det bare sådan, at hvis nogen siger, at de synes, fiskefrikadellerne fra Bilka smager bedre, jamen så skal de da bare købe dem dér,« lyder det helt roligt fra Jan Juel Nielsen. Vil holde prisen nede Selv om han tydeligvis ikke er typen, der fører sig frem, ved han, hvad han kan. Men han går alligevel langt for at tilfredsstille kunderne. For eksempel hader han, hvis der er opstået et uforudset problem – en syg medarbejder eller et kasseapparat, der ikke virker – så kunderne skal vente. Og han bryder sig ikke om, når priserne på friske rødspætterne stiger i Jylland, så snart turisterne rykker ind i sommerhusene.

»Så går jeg hellere en størrelse ned i de rødspætter, jeg bestiller hjem, så jeg kan holde prisen nede. Jeg vil ikke byde mine kunder, at de skal betale 70 kroner for en rødspætte,« siger han. Hvert forår, når røgeriet efter et par måneders vinterlukning, åbner op igen, lægger de priserne fast, når de ved, hvad de kan få fra leverandørerne. Og så piller de ikke ved dem i løbet af sæsonen. For kunderne skal vide, hvad de kan få for pengene hos Dragør Røgeri. Topkvalitet til rimelige penge er altid målet.

Nørder med røgeovnene

Og Jan Juel Nielsen har efterhånden nørdet så meget med røgeriet, at han ikke vil gå på kompromis med noget. For eksempel er han ikke meget for de

Dragør Røgeri er i høj grad en familievirksomhed. Jan

Juel Nielsen og hans kone Merete (som ses i baggrunden) har drevet den sammen i de sidste 15 år, og sønnen

Henrik Juel Nielsen er klar til at tage over, når ægteparret vil på pension.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

automatovne, man kan få nutildags, som kører med flydende røg. Det vil sige, at man ikke fyrer op og røger med naturlig røg – men hvor man tilsætter røgaroma/flydende røg, som er røg fra brændt træ, der er blevet kondenseret og opløst i vand. »Det smager jo ikke af noget som

helst,« lyder det prompte fra Jan Juel Nielsen.

Han har selv to forskellige ovne. En gammeldags brændefyret ovn, hvor han fyrer med elletræ, der giver den bedste smag. Her koldrøger han fisk som laks og hellefisk. Fordi temperaturen ikke må komme over 32 grader, og fordi

fiskene skal have op til to døgn i ovnen, røger han kun i denne ovn om foråret og vinteren, hvor han kan styre temperaturen. Det kan man ikke om sommeren. Så de koldrøgede varer i butikken bliver lavet i kæmpe portioner inden sommersæsonen og igen inden julesæsonen og frosset ned.

Koldrøget fisk laves i en gammeldags røgeovn, hvor temperaturen holdes omkring de 30 grader. Til gengæld skal fiskene have omkring 36 timer. Varmrøget fisk laves i den mekaniske ovn (som ses på billedet), hvor Jan Juel Nielsen præcist kan styre røg og temperatur. Her bliver fiskene tilberedt ved temperaturer på op til 85 grader, og de skal have to til tre timer, alt efter hvor fede eller store, de er. For eksempel skal en makrel have tre timer med konstant røg, for at smagen virkelig trænger ind i kødet.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Hvordan er det at være erhvervsdrivende i Dragør?

Kommunalbestyrelsen vedtog en ny erhvervsstrategi i december 2024, som blandt andet sætter fokus på samarbejde, netværk og innovation. Når Dragør Nyt laver erhvervsportrætter, spørger vi derfor altid: Hvordan oplever du det at være erhvervsdrivende i Dragør? Hvad fungerer og hvad fungerer ikke – både i forhold til kollegaerne og kommunen. Her er, hvordan Jan Juel Nielsen, røgemester og indehaver af Dragør Røgeri, ser det: »Jeg sidder i Dragør Erhvervsforening og har gjort det i mange år. Der får vi vendt de eventuelle udfordringer, vi møder. Jeg oplever sammenholdet blandt de erhvervsdrivende som rigtig godt. Hvis jeg en morgen pludselig er løbet tør for et eller andet, jeg ikke kan undvære, så kan jeg altid låne noget hende fra Espersen eller Havslapning.« »Jeg oplever ikke den store kontakt til eller fra kommunen. Vi skulle vist have haft besøg af en erhvervskonsulent, men det er ikke noget, jeg har set noget til. Det er jo kommunens bygning, jeg lejer mig ind i, så de står for den udvendige vedligehold, og jeg kunne godt tænke mig at få malet de gamle skorstene. Det har jeg sendt en mail om og håber snart at høre noget om.«

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv

Muslingerepublikken

En nyttehave i havnen Mandag den 22. sept. kl. 19.00 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Alle kender gåserepublikken, men kender man også Muslingerepublikken?

Det er der mulighed for nu, republikken så dagens lys for 2½ år siden og er en forening af 30 medlemmer, der plejer og dyrker muslinger i deres nyttehave i Dragør Havn.

Haven ligger på en tømmerflåde og muslinger dyrkes så på bændler og strømper.

Haven er ikke kommercielt men er udelukket til egen avl og glæde.

Derudover er også formidling om muslingedyrkning samt nyttehaver til vands en af de opgaver de holder meget af og det har ikke mindst skolerne i Dragør glæde af. De har bl.a. i år haft besøg af 8. klasserne som kommer og lærer noget om dyrkning på vand.

Der har også været besøg fra Letland og også Hotel- og Restaurantskolen har været inde over det meget spændende projekt. Vi ser frem til en til at høre alt om dette nye vandeventyr samt også til nok en hyggelig aften. Vi vil lave 3–4 forskellige smagsprøver på retter med muslinger, som inspiration til retter der kan laves ud over moules frites. Så der er både noget til ørerne, øjnene samt til smagsløgene. 70 kr. pr. deltager Tilmelding er nødvendig senest den 18. september på www.borgerforening.dk

Her er det de berømte fiskefrikadeller, Merete Juel Nielsen er i gang med at vende. Hun og hendes mand har været teamet bag Dragør Røgeri sammen i 15 år. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

i Dragør

Kastanjerne falder af træet i september, og så er de lige til at samle op og lave kastanjedyr af. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Om Naturoplevelser i Dragør

13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn.

Er du heldig at have æbletræer i haven, er det tid til at høste. Men ellers kan du også være heldig at finde æbletræer på kommunens arealer.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter i naturen indbyder de forskellige årstider særligt til?

Det giver Dragør Nyt dig fremover en guide til hver måned. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen, men nu tager han os alle sammen med.

Stikkende bær og begynder-svampe

Selvom vi er gået ind i den første efterårsmåned, kan vi stadig opleve masser af varme, lyse dage. Og selvom det skulle blæse op og kølne af, er der masser af oplevelser at hente i Dragørs natur. Her får du en guide til månedens bær, svampe, fugle og kryb omkring dig.

Kirsten Marie Juel Jensen

Naturen i Dragør: Birketræerne er de første af vores træer, vi kan se det på. Efteråret. De grønne blade bliver langsomt gule og minder os om, at vi her i september er trådt ind i en ny årstid.

Selvom måneden kan byde på kolde, blæsende dage, hvor termotøj og tørklæder skal findes frem, kan der stadig dukke varme dage op med isblå himmel og vandtemperaturer, der indbyder til at soppe eller ligefrem tage en badetur.

Det fortæller naturvejleder i UngDragør, Martin Sleimann, der forklarer, at vi slet ikke er færdige med at bruge naturens forrådskammer. Det kan godt være, at august bugnede af bær og blommer, men der er stadig masser af lækre ting at hente. »September er jo højsæson for

svampe. Og faktisk er Kongelunden et udmærket sted til at finde både Karl Johan og kantareller. Det er en god, blandet skov med områder, hvor svampene kan trives. Karl Johan og kantarel er gode begynder-svampe, fordi der ikke er nogen giftige svampe, man kan forveksle dem med. Alligevel er det dog en rigtig god idé at være helt sikker på, at man ved, hvad man gør, inden man går på svampetur. Så tag fat i en app, en bog eller gå en tur med en svampeguide,« opfordrer Martin Sleimann. Afhængigt af, hvor sent du har sået og plantet i din køkkenhave, kan du også sagtens have glæde af kartofler, gulerødder og ærter et stykke tid endnu. Bær til marmelade, saft og kager er der stadig også rigeligt af. Brombær, hyben og hyldebær er noget af det, september byder på.

Her finder du havtorn »Havtorn har vi også rigtig mange af i Dragør. Langs med stranden og især

ved Sydvestpynten. Det er jo både en fremragende og forfærdelig busk. Bærrene smager skønt, men buskene har jo nogle voldsomt lange torne, så det er med at tage gode handsker på, hvis man vil gå i kast med dem,« forklarer Martin Sleimann. Havtorn er smækfyldte med C-vitaminer (et enkelt lille bær indeholder lige så mange som en appelsin), men også med A-, B- og E-vitaminer. De kan sagtens spises friske fra busken eller plukkes og tages med hjem. Der er dog også nogen, som vælger at klippe små grene af med bær på og tage dem med hjem i fryseren. Når gren og bær er dybfrosne, kan man nemlig ryste bærrene af uden at skulle rode så meget med tornene. Hvis man skal have de modne havtorn – som har en mørk orange over i gullig farve –med hjem uden at smaske bærrene helt mellem fingrene, kan det med at klippe små grene af også være et godt fif. Faktisk er det kun godt for en havtor-

nebusk at blive fri for nogle grene. Bærrene vokser nemlig kun på grene, som er to til tre år gamle, så det er vigtigt med jævnlig beskæring. Men selvfølgelig skal du ikke skamklippe en busk. Det skal gøres forsigtigt – og klip kun korte grene af. »Æbler er det jo også tid til. Uh, de æbler er gode til æblemost og æblekage. Det er selvfølgelig mest, hvis man har dem i sin egen have, at man kan plukke dem. Men der er også nogle træer på offentlig grund langs med vandet, hvor man kan plukke lidt,« siger Martin Sleimann.

Lav kastanjedyr, og hyg dig i haven Naturen kan dog også bruges til mange kreative ting i september – især hvis du tager børnene med på tur. »Hestekastanjerne er klar og dumper ned, så vi kan samle dem og lave kastanjedyr derhjemme. De kan jo bruges til alt muligt sjovt. En anden ting,

Hvad må du plukke? Og hvor meget?

Hvis du vil tage for dig af naturens mange lækre frugter, bær og planter, skal du selvfølgelig huske at følge reglerne.

Hvor meget må jeg plukke eller indsamle på offentlige arealer?

• Du må gerne plukke bær, blomster, svampe, nødder, kviste og frugter i offentlige skove og på offentlige veje, stier, grøfter, moser, enge og strande, hvis du kan gøre det uden at række ind over eller bevæge dig ind på private marker eller haver.

• Men du må kun tage så meget, som du kan have i en hatfuld. Det vil sige, at du kun må indsamle i et begrænset omfang og kun til eget forbrug.

• Der kan dog gælde særlige regler for både offentlige parker og større områder som Kalvebod Fælled. Så hold øje med skilte, der fortæller, hvad du må eller ikke må plukke og samle.

Må du plukke blomster, bær eller frugt, som hænger ud over offentlige arealer, men står på privat grund?

• Hvis du kommer gående og ser bær, frugter eller blomster, som hænger ud over vejen, og som du kan få fat på uden at gå ind på privat grund eller række ind over skellet til grunden, har du lov til at plukke det, du kan spise på stedet.

• Hvis du ønsker dine bær, frugter eller blomster for dig selv, skal du altså sørge for at beskære dine træer og buske, så de ikke vokser ud over din grund.

Må du plukke frugt eller blomster på et grønt område, som tilhører en boligforening eller grundejerforening?

Lækre brombær kan man stadig plukke mange steder i Dragør, selvom det er ved at være efterår.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

• Mange boligforeninger eller grundejerforeninger har fællesarealer, hvor der står frugttræer eller andet, man kan have lyst til at plukke af. Men selvom disse områder er offentligt tilgængelige, skal de betragtes som private.

• Det er den enkelte boligforening eller grundejerforening, der bestemmer, hvilke ordensregler der gælder på området. Så du må altså ikke plukke eller indsamle noget her uden at spørge om lov. Kilde: www.bolius.dk

Haven kan stadig byde på lækre sager i september – afhængigt af, hvilke sorter du har, og hvornår du har plantet og sået. Men nyd det, mens du kan.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

September kan byde på lune dage, hvor det stadig er varmt nok til at soppe.

Foto:

Kirsten Marie Juel Jensen

jeg husker fra min egen barndom, er, hvordan man kan lave sildeben ud af de nedfaldne blade. Altså fjerne de bløde bladdele, så man står tilbage med stilk og bladskelet,« forklarer Martin Sleimann. Hestekastanjerne hedder i øvrigt, som de gør, fordi de netop ikke er spiselige for mennesker, men heste og vildt nyder gerne de bitre kastanjer.

Under Anden Verdenskrig, hvor der var fødevaremangel, brugte nogle alligevel kastanjernes hvide kød som marcipaneller kokosmelerstatning. Og kastanjetræets blade blev tørret og brugt som tobak.

Ude i haven kan man også gå og nusse rundt i september. Blandt andet er september det perfekte tidspunkt at plante træer og buske ud, så man kan have endnu flere frugter og bær til næste sommer.

»Man kan jo også plante ud på andre tidspunkter, men i september er jorden blevet køligere, og vi får mere nedbør. Så planter og buske får bedre fat på denne tid,« lyder det fra naturvejlederen.

Læg mærke til gåse-V’et

Når du går en tur på tværs af Dragør eller lægger dig på græsset i din have eller på en eng, vil du i september også kunne nyde fugletræk. Sort sol er ikke et fænomen, vi normalt oplever i Dragør. Men en stor sværm stære kan man godt spotte ved Kongelundsfortet. Rødhalsen, der bliver i Danmark hele året, synger og hygger sig med at få mere territorium for sig selv, mens svalerne derimod er på vej sydpå. Ligesom både bramgæs, canadagæs og grå-

gæs er det. Mange af dem gør holdt på vores strandenge, inden de fortsætter den lange flyvetur.

»De flyver jo meget ofte i et V, og det er ret smart. Når de flyver, hvirvler deres vingespidser luften op og skaber en opdrift, som fuglene bagved får glæde af. Det er præcis som i et cykelløb, hvor den forreste tager slæbet. Og gæssene skiftes så til at føre an,« forklarer Martin Sleimann.

Sildens og edderkoppens måned

Sild er i øvrigt noget helt andet, som rimer på september. September blev faktisk kaldt sildens måned i Dragør førhen. Og selvom de danske farvande har større problemer og færre fisk end tidligere, kan du stadig forvente godt sildefiskeri i Øresund denne måned. Sildene er større, federe og har mere smag end om sommeren. Og på denne tid kommer de i store stimer langs kysterne og nogle gange ind i havnen, fordi de er på vandring og leder efter føde.

Små kryb er der også mange af. Blandt andet er det parringstid for korsedderkopperne. Du kan være heldig at se de tynde hanner, der følger efter de tykkere hunner – eller mindre heldig at gå ind i et af de mange store spindelvæv, der netop nu breder sig både inde og ude. Edderkopperne trækker ind i husene, fordi det er blevet koldere.

»Edderkoppen er jo ret sjov at se på. Men endnu flottere er admiralsommerfuglen, som trækker sydpå netop nu. Derfor kan vi se dem i haven – ofte mange ad gangen. De bliver tiltrukket af nedfaldsfrugt, eller hvis du lægger en

overmoden melonskræl udenfor. Faktisk kan du også komme ret tæt på den smukke sommerfugl, fordi de faktisk bliver lidt halvfulde af den gærede frugt og derfor sidder lidt længere og prøver at sunde sig, end de ellers ville have gjort,« forklarer Martin Sleimann. Hjælp pindsvinet

Når man ser bladene gulne og fuglene trække sydpå, kan man godt få lidt efterårsblues. Men Martin Sleimann minder om, at naturen bliver ved med at være et magisk sted hele året. Og husk at hygge dig med at se pindsvinet, der her i september så småt er ved at gøre sig klar til vinterhi. »Den møffer rundt med blade og grene for at lave en lille hule, den skal putte sig i. En god undskyldning for ikke at luge eller rive nedfaldne blade væk er, at det er til hjælp for pindsvinene. Og sæt fortsat endelig noget vand til dem,« siger naturvejlederen.

Naturoplevelser september

• Pluk havtorn, brombær og blåbær.

• Pluk Karl Johan og kantareller.

• Pluk æbler og pærer.

• Lav kastanjedyr af hestekastanjer.

• Se på sommerfugle og edderkopper i haven.

• Pluk buketter af smukke septemberblomster.

• Hold øje med de mange trækfugle.

• Plant nye træer og buske i haven.

• Sæt vand ud til pindsvinet.

Edderkopperne er ekstra synlige på denne tid. I haven parrer korsedderkopperne sig. Men spind fra mange forskellige typer edderkopper breder sig både ude og inde. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

og nyd synet af dem i skumringen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Pindsvinene er så småt ved at gøre klar til vinterhi og pusler med blade og grene for at skabe et hyggeligt bo. Sæt gerne vand ud til dem,

Det er stadig muligt at nyde vilde blomsterområder som her ved Søvang, når det er blevet september. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Blomster som solsikkerne viser stadig deres smukke farver frem i september og er lige til at plukke og tagae med indenfor i en fin buket. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Dragør Nyt

STORSKÆRMS ARRANGEMENT PÅ DRAGØR HAVN

Danmark – Skotland

VM-kvalifikation - Fredag den 5. september

Kom og vær med, når vi forvandler Dragør Havn til én stor folkefest i rødt og hvidt!

Hele byen samles til storskærmsvisning af de danske fodboldherres vigtige VM-kvalifikationskamp mod Skotland – og du er inviteret!

LOKALSPONSORER

Programmet starter kl. 16:00

DJ der spiller op med alle de bedste fodboldsange

FREDAG 5. SEPTEMBER

Lækker mad til enhver smag

Kolde drikkevarer til både store og små Kampstart kl. 20.45

Tag familie, venner og naboer under armen – og lad os skabe en uforglemmelig aften i fællesskabets tegn! Alle er velkomne – masser af siddepladser – fri entré.

Hillerup Grafisk Design

Åbent værft på havnen:

Alle inviteres indenfor til dialog om fremtiden

Arbejdsgruppen Værftets Venner inviterer til Åbent Værft den 12.–14. september og håber på idéer fra hele Dragør.

Når Dragørs gamle bådeværft åbner dørene i weekenden den 12.–14. september 2025, er det ikke kun en chance for at opleve et stykke lokalhistorie indefra. Det er også en invitation til at præge fremtiden for et af byens mest centrale områder.

Bag initiativet står arbejdsgruppen Værftets Venner, nedsat af kommunalbestyrelsen og sammensat af lokale borgere med erfaring inden for blandt andet byudvikling, erhverv og tidligere projekter på havnen.

Arrangementet Åbent Værft finder sted fredag klokken 17–21 samt lørdag og søndag klokken 12–15. Her kan besøgende udforske den gamle byg-

ning, høre om arbejdsgruppens overvejelser – og ikke mindst bidrage med egne idéer.

Et sted for hele byen

Arbejdsgruppen har opstillet en række principper, der skal danne grundlag for de forslag, den senere vil præsentere for kommunalbestyrelsen. Målet er, at værftet skal skabe liv året rundt, være lokalt forankret og tilbyde noget til både borgere og besøgende. »Vi har i gruppen besluttet, hvordan vi vil arbejde, og lagt en foreløbig plan for processen. Samtidig har vi opstillet nogle grundlæggende principper, som de forslag, vi udarbejder, skal tage højde for,« siger Lars Winding, der er tovholder for arbejdsgruppen.

Borgerinddragelse er en central del af arbejdet, og arbejdsgruppen håber, at mange vil lægge vejen forbi Åbent Værft.

Sværhedsgrad:

»Vi vil spørge byens borgere, hvad de synes, der skal ske. Det er det, vi kalder en refleksiv proces – vi tager højde for, hvad mange forskellige mennesker mener, og tilpasser projektet efter det. Vi serverer kaffe og stiller blandt andet et stort bord op med et luftfoto af havnen, så man kan se, hvor værftet ligger i forhold til resten af området,« siger Lars Winding.

Historisk bygning med udfordringer

Værftet ligger centralt i havneområdet, tæt på både gågade og den gamle by. Det er en attraktiv placering, men bygningen er i forfald, og grunden er forurenet – dog kun i begrænset omfang. »Vi har ikke lyst til at forholde os til, om bygningen skal blive stående eller rives ned. Det afgør vi først, når vi har fundet ud af, hvad grunden kan og skal bruges til. Bygningen må gerne blive

her, men den må også gerne blive revet ned – det står i lokalplanen,« siger han. Han understreger også, at bygningen rummer mange fortællinger fra værftets storhedstid: »Der er mange gode historier fra folk, der arbejdede her dengang –blandt andet om, hvordan bygningens spær er lavet af en gammel kran fra

Kastrup Havn, og at beklædningen på væggene stammer fra et gammelt gymnastikgulv.«

Allerede i dag benyttes værftet til midlertidige aktiviteter, hvor Dragør Kommune stiller bygningen til rådighed.

I efteråret opfordrer arbejdsgruppen i særlig grad lokale aktører til at

afprøve idéer og arrangementer på stedet.

Foreninger og nonprofitorganisationer kan frit benytte værftet, og formålet er at undersøge, hvordan stedet konkret kan bruges i fremtiden – for eksempel gennem eksperimenter som pop op-markeder, udstillinger eller kulturelle begivenheder.

Kommende arrangementer

Tilmelding til DR Romanklub

Fra torsdag den 4. september

Vi du have udvidet din litterære horisont? Vil du tale om bøger med andre, der læser? Så meld dig til DR Romanklub på Dragør Bibliotek.

Pris: 305 kr. for en sæson. Tilmeld dig på drabib.dk

Hold

dig rask – styrk dit tarmmikrobiom

Tirsdag den 23. september kl. 19–21

Livestreamet foredrag: Bliv klogere på, hvordan bakterier, virus og svampe, der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt. Gratis tilmelding på drabib.dk

SÆSON AFSLUTNING FOR UDSIGTEN

Den 26. september

Vi afholder et lille arrangement i anledning af at Café Udsigten lukker ned for sommeren, så kig op og nyd den flotte udsigt.

JULESTUE & NISSELØB FRA FORTET

Den 14. december (nærmere info følger på et senere tidspunkt)

Mad & drikke på fortet

HUSK vi afholder også julefrokost for både firmaer og private samt nytårsarrangement og løbende tema-aftener med bl.a. middelhavs inspireret grillbuffet, skaldyr, asiatisk mad og libanesisk mad Og som altid, holder Backstage Burgers åbent for salg af deres velkendte lækre burgers. Fortets takeaway har åbent fra torsdag til søndag med spændende udenlandske retter.

Har du brug for lækker velsmagende vin, så kan du aftale nærmere med Vinformidlingen.dk

Hold øje med både Dragør Forts hjemmeside, Facebook og Instagram hvor vi løbende vil lægge informationer/program ud omkring de forskellige aktiviteter.

Se løsningen på dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad

Lars Winding er tovholder for Værftets Venner, der består af ni lokale medlemmer. Foto: Freja Bundvad

Fra New York til Dragør: Heathers kærlighed til basket skabte en ny sportsklub

For fem år siden ventede Heather Wallerson Krog nervøst på, om nogen ville dukke op. Hun havde stiftet en basketklub til alle basketglade børn og voksne i Dragør, og det var blevet dagen for første træning.

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter Laura Videbæk på 13 år. Laura har selv stået for interviews, billeder og tekst.

Heather Wallerson Krog havde ikke spillet basket i omkring 20 år, da hun startede basketklubben Dragør Eagles i 2020 i Dragør. Så selvom hun havde savnet basket, var hun spændt på sin egen rolle som træner – og om der overhovedet ville dukke nogen op til første træning. Det gjorde der.

I starten var der nogle gange kun to til tre børn til træning, men sådan er det ikke længere. Klubben er mere etableret og har omkring 50 medlemmer i forskellige aldre.

Men der er stadig noget i klubben, der er lidt anderledes end de fleste sportsklubber. Måske fordi basket i USA også er en sport, der spilles rundt omkring på pladser i byen. Jeg står for eksempel og interviewer Heather i Dragør Skoles skolegård, hvor Dragør Eagles spiller om lørdagen i stedet for i en sportshal.

I dag er nogen dukket op – også selvom sæsonen ikke er begyndt endnu.

»Jeg har forbindelse med alle i klubben, så jeg skrev ud, om de kunne tænke sig at komme og spille lidt,« siger Heather og kigger mod tre drenge, der skyder efter kurven.

Ikke som i USA

Det er ikke så nemt at starte en forening, når man ikke er født ind i traditionen.

»Det med at drive en forening i Danmark, især som en, der ikke er født i Danmark, synes jeg er sejt,« fortæller hun og tilføjer med et grin:

»Hvis jeg gerne må sige det selv.« Heather kalder sig selv en ildsjæl, og når man taler med hende, er man ikke i tvivl om, at hjertet brænder for basket. Men selv ildsjæle som Heather har brug for hjælp til at starte en basketklub. Derfor kom hun i kontakt med BørneBasketFonden.

»BørneBasketFonden støtter ildsjæle som mig med at stifte en basketklub. De hjalp mig med at få beskeden ud til folk. Vi kom på Facebook,« forklarer Heather.

En anden ting, der hjalp, var at begynde at sige det ude i Dragør

»Jeg kan huske, at vi i starten nogle gange kun var to til tre børn, men så sagde jeg til dem, at de også gerne måtte invitere nogle venner med,« fortæller Heather.

Derefter begyndte der langsomt at komme flere og flere medlemmer. Lige nu er de 50, og klubben har flere forskellige hold.

»Vi har nanobasket, som er dem fra tre år op til fem. Så er der minibasket, som er fem til seks–syv år,« fortæller Heather og fortsætter:

»Efter det er der holdet for dem under ni år og et hold, der går op til 13 år.«

Der er dog også plads til voksne: »Vi har også et 18+ hold,« forklarer hun.

Elsker holdsporten

Heather elsker basket meget højt – først og fremmest fordi det er en holdsport. »Jeg kan rigtig godt lide at samarbejde med andre. Man kan være en stjerne, men en stjerne vinder ikke i en holdsport. Hvis man nyder det, hvis man kan huske sine kammerater på holdet og spille sammen, så er det ren magi,« siger hun.

Det med kammeraterne er vigtigt i klubben. »Og allervigtigst er det, at man har det sjovt,« siger Heather.

Fokus på at have det sjovt med sine venner og kammerater er noget anderledes end det, Heather kender fra sin egen basket i USA. Der var det resultaterne, der talte, og Heather har også

vundet mange trofæer og medaljer. Men det var ikke altid kun sjovt.

»Jeg vil ikke sige, at det gav angst, men det var intenst. Det var intenst i min tid,« fortæller hun.

Derfor fokuserer hun også på, at Dragør Eagles ikke bliver for konkurrencepræget.

»Det er vigtigt for mig, som har en så konkurrencepræget baggrund, at det

ikke er konkurrence, der er førsteprioritet,« slutter hun.

Edith

Begravelse

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus) Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15 Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

Møllevej

Begravelse

v/ Søren Riber

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter aftale

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

Ombyg & renovering

Laura Videbæk

Heather Wallerson Krog kommer fra New York, men har stiftet en basketklub i Dragør. Foto: Laura Videbæk.

Dragør-forfatter tager tråden op fra brutal debut

Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard har netop udgivet »endnu et drab«, der fortæller om livet som betjent med udgangspunkt i de første, vigtige efterforskningstimer.

»Jeg cykler forbi st magleby kirke/ bevogtning af flugttruet livstidsfange der gør antræk til undløb fra sin søns barnedåb/ blæser under lufthavnstunnellen/ eftersættelse af indbrudstyv med kogle i bagsmækken/ og ind i tårnby/ mand hår kvindes hår og tæsker hendes tænder« Hverdagens kendte steder og banaliteter – som tøjvalg til dagen og cykelruten til arbejdet – blander sig med virkelighedens brutalitet i Martin Wittrup Enggaards

nyeste bog endnu et drab. Et langdigt, der udkom den 2. september, knap et år efter at han debuterede med digtsamlingen Enhver kontakt efterlader spor Martin Wittrup Enggaard er drabsefterforsker hos Københavns Politi, og endnu et drab tager tråden op fra debuten i sin skildring af livet i den helt særlige rolle. Bogen beskriver det første døgn i drabsefterforskning –og at det blev et langdigt var ikke planlagt.

»Jeg går og skriver på alle mulige ting hele tiden. Så kom dette digt til mig. Det startede som et digt, og så blev det lidt længere, og så blev det til et langdigt. Formen har givet mig mulighed for at give et indblik i de første 24 timer, som vi

Jeget kommer nogle gange tæt på mig selv, men det er en fiktiv person.

Martin Wittrup Enggaard

kalder de gyldne timer i drabsefterforskning. De bliver tit beskrevet meget hæsblæsende i film og bøger, men jeg oplever dem også som meget monotone. Der er meget ventetid, specielt

når man er sagsstyrer og må vente på, at de andre kommer ind med oplysninger. Man er der, når de andre går hjem, for at skrive det hele sammen,« siger Martin Wittrup Enggaard.

Genkendeligt jeg Bogens hovedperson er en jegfortæller, der bor i Dragør med sin familie, præcis ligesom Martin Wittrup Enggaard selv – men bogen er ikke en en-til-en-skildring af hans eget liv.

»Det er et skønlitterært værk. Det er ikke en selvbiografi, selvom jeg også har haft mareridt om, at der sker grimme ting med mine børn ligesom fortælleren i bogen. Jeget kommer nogle gange tæt på mig selv, men

det er en fiktiv person,« siger han.

»Drabet i bogen er også 100 procent fiktivt, og jeg har måttet ud og researche det område, den foregår i. Hvis jeg skriver, at der er en hæk på stedet, skal jeg også være sikker på, at der er en. Det har været et mål, at det skal være helt realistisk,« siger han og understreger i samme ombæring, at de betjente, der sættes navn på i bogen, også er fri fantasi.

»Jeg har ikke haft lyst til at beskrive mine kollegaer, så de er til at genkende. Min nuværende leder vil ikke kunne tro, at det er ham, figuren Steen i bogen er baseret på, fordi han er så langt fra at være Steen.« Mens efterforskningen står

Efter en målløs første halvleg kom Hellas foran kort efter pausen – men DB svarede igen og sikrede sig sejren med tre scoringer.

Af Henrik Rosschou

SPORT: Den traditionsrige

boldklub Hellas fra Valby lagde vejen forbi Dragør lørdag den 30. august. Dragør Boldklub (DB) og Hellas har krydset klinger mange gange, og Hellas har ofte haft held til at gøre kampene besværlige for DB. Det skete igen lørdag, hvor Hellas trods af DB-overtag i første halvleg alligevel holdt DB fra scoringer. Det var således også Hel-

las, som fik første afslutning efter fire minutter, men dog over mål. En lang bold blev spillet fra egen bane, helt frem til en umarkeret Hellas-angriber, som i afslutningen blev forstyrret af en igen lørdag godt spillende Julius Damkær.

Pres uden mål

DB overtog spillet og pressede Hellas helt i bund. Efter ni minutter sendte DB’s Mads Lund et hjørnespark ind til Julius Krüger,

der headede direkte på mål. Men Hellas-keeperen fik let fat i bolden – ingen fare. Kort efter fik DB endnu et hjørnespark. Hellas forsvarede med alle mand på egen banehalvdel. DB fastholdt angrebet, og Leonardo Han kom frem til en afslutning, der dog havnede i sidenettet.

Første halvleg var et vedvarende pres på Hellas-holdet, men gæsterne forsvarede sig godt. Hellas havde dog også deres momenter frem ad banen. Efter godt en halv time fik de et hjørnespark som blev sendt ind over DB-målet. Målmand Mads

Glæsner, der havde haft en stille kamp, blev ramt af en Hellas-spiller i redningsaktionen og måtte have et minut til at komme på højkant igen. Victor Dyhl fik en chance efter 34 minutter, men afslutningen blev igen sendt i sidenettet. Bolden blev spillet frem af Tobias Oppermann, og Dyhl var hurtig og kom frem i Hellas målfelt i højre side, men afslutningen stod ikke mål med spillet. DB sluttede første halvleg

Martin Wittrup Enggaard har selv været der – det var det, der i første omgang fik ham over i en sidekarriere som digter.

»Jeg ønsker at vise, hvordan arbejde og privatliv kan glide sammen, og hvor vanskeligt det kan være at ramme en balance. Det er en udstrakt arm til de kollegaer, der går med de samme tanker, jeg har haft, og til dem, der ikke er så heldige at komme ud på den anden side med et velfungerende arbejdsliv og privatliv,« siger han.

Jeget i bogen skildres med tankekaos og blandt andet meget levende tvangsforestillinger om, at hans barn bliver angrebet med en kniv. Igen er det ikke en en-til-enskildring, blandt andet har jegets børn andre køn end

Martin Wittrup Enggaards egne, men der er alligevel en overlapning, erkender han.

veprocessen på begge bøger for »en efterforskning af mit eget sind«. Men selve tilgangen har været meget forskellig.

på, og hans kollegaer er ude og »lægge gift ud«, som det hedder i politilingo, når man forsøger at påvirke venner og familie til en mistænkt for at finde frem til vedkommende, blander jegfortælleren de store overvejelser om knivstiks rækkefølge og mulige efterforskningsskridt med små, ofte absurde konstateringer; en port, der igen ikke vil åbne, anprisninger af den økologiske kaffe, der popper op på den skærm, hvor forbrydelserne klinisk registreres eller en melding om, at man kan blive køresyg af de nye elbiler.

»Det er nok universelt, at hvis man står med noget komplekst på sit arbejde, og det er egentlig lige meget, om man efterforsker et drab, står med en stor kontrovers i skolegården eller laver nyt design på en lokalavis, så kan de små, absurde glimt give lidt humor til situationen,« siger han.

Alvorlig baggrund

Bogen er ikke kun tænkt som et indblik i drabsefterforskning. Den indeholder også en særlig hilsen til betjente, der er blevet fysisk eller mentalt påvirkede af deres arbejde.

med et massivt pres på Hellas’ mål. Tobias Damkær og Victor Dyhl stod for de sidste afslutninger, men de blev fortsat ikke omsat til mål. En godkendt halvleg – hvis man ser bort fra de manglende scoringer.

Anden halvleg var kun lige begyndt, før Hellas bragte sig foran 0–1. Det var efter lidt af et kollaps for DB’s forsvar, som blev overspillet af et enkelt Hellas-angreb. En lang bold blev spillet frem i højre side, hvor Tobias Damkær kiksede sin markering. Bolden blev sendt ind i målfeltet, hvor Tobias Hjorth så »bleg« ud og totalt mistede grebet om bolden. Hellas-angriberen gjorde det nemme og sparkede bolden i det nærmest åbne mål uden chance for Mads Glæsner. Skulle det nu alligevel være Hellas chance for at tage point med hjem?

Tre DB-mål afgjorde kampen

Men – DB fik endelig hul på bylden fem minutter efter pausen. Et frispark tæt på Hellas feltet, sparket af Leonardo Han, blev i første omgang reddet af forsvarsmuren, men Oliver Joost fulgte godt op og sparkede bolden i mål til 1–1. Det var en fornem opfølgning og scoring. Målscorer Oliver Joost blev udskiftet efter 58 minutter – og ind kom Daniel Graae. Hellas forsøgte at presse DB tilbage efter udligningen, men DB holdt fast og fik langsomt flyttet spillet op på Hellas banehalvdel. Efter omkring 25 minut-

»Mange politifolk nedtoner de symptomer, de selv har. Da jeg sad inde på forlaget og fortalte, at jeget i bogen har det noget værre, end jeg nogensinde har har haft det, så fik vi snakket os frem til, at jeg var ved at tale oplevelserne lidt ned igen,« siger han og peger på en mulig årsag til, at tilgangen er sådan.

»I mange politifolk ligger der en frygt for at tage pladsen fra de borgere, vi er sat i verden for at passe på. Hvis du har været ude til en højresvingsulykke med et lille barn, og du kører ud for at underrette forældrene, er det meget svært at synes, at det er synd for en selv, at man har haft den oplevelse, når man lige har fortalt et par forældre, at deres barn er dødt.« Temaerne med de voldsomme hændelser, der bliver forsøgt indkapslet, var allerede et tema i debutens kortere digte.

I mange politifolk ligger der en frygt for at tage pladsen fra de borgere, vi er sat i verden for at passe på. Martin Wittrup Enggaard

»Ved den første bog havde jeg relativt mange medlæsere, både kollegaer, venner, familie og forfatterkollegaer. Der troede jeg, at jeg havde behov for at få at vide, om jeg var på rette vej. Men ved denne var det et mål for mig at have en mere upåvirket proces. Lige så snart man fortæller, at man skriver på et værk, og lader nogle læse med, påvirker det værket. Så det kan godt være, at jeg sprogligt kunne have justeret på den undervejs, men jeg kan ærligt sige, at den er 100 procent mig. Selv min kone fik først lov til at læse den, da den var færdig. Men nu, hvor bogen er udgivet, er den andres,« siger han. Martin Wittrup Enggaard har været på Bogforum og holdt oplæg på blandt andet biblioteker i forbindelse med debuten. Men han er ikke for alvor blevet en del af hovedstadens litterære cirkler. »Jeg har ikke tid til at rende til receptioner i København hver anden uge. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide de mennesker, men jeg har ikke et ønske om at blive en del af en kulturelite. Jeg kan bedre lide at gå på gangene til Bogforum og møde en læser eller at holde foredrag på et bibliotek for 30-40 mennesker, hvor der er nærvær, og man kan tage en snak om værket,« siger han.

Det har blandt andet givet ham en indsigt i, at bogen ikke kun henvender sig til et smalt, politifagligt publikum.

»Når politifolk læste den bog, var reaktionen meget tit: ’Nåh jo, det er jo sådan, det er.’«

»En efterforskning af mit eget sind«

Martin Wittrup kalder skri-

ter af anden halvleg skiftede DB Leonardo Han og Mads Lund ud. Ind kom Mathias Lindhart og Gustav Dybdahl.

DB bragte sig foran 2–1 efter 77 minutter. Det var på et straffespark sat ind af Hector Uhl. DB fik plads til en afslutning, som Hellaskeeperen halvklarede, men bolden løb ud langs baglinjen, hvor keeperen og Daniel Graae begge fulgte op. Keeperen fik dog ikke fat i bolden ... men i Graaes ben. Straffe, dømte dommeren. Den normale straffesparksskytte Tobias Damkær overlod ansvaret til Hector Uhl, som præcist og enkelt omsatte chancen til DBføring 2–1. DB sluttede kampen med en scoring af Tobias Hjorth til 3–1. Han blev spillet frem af Tobias Damkær. Smukt punktum af Hjorth, som

»Der er rigtig mange omsorgsarbejdere, der kan relatere digtene til deres eget arbejde. Jeg har hørt alt fra jordemødre til sosu’er, fængselsbetjente, pædagoger og soldater, der kan læse sig ind i oplevelserne. Det gør mig glad, fordi det siger, at temaerne er universelle.« endnu et drab udkom på Forlaget Grønningen 1 den 2. september 2025.

måske var lidt anonym i forhold til tidligere kampe –men alligevel en spiller, som kan afgøre kampene. Andenplads trods sejr Det var en god sejr til DB, som efter weekendens kampe må overlade førstepladsen til CBS Sport, som efter en storsejr søndag på hele 8–0 over Nørrebro FF nu har bedre målscore end DB. De to klubber er de eneste i rækken med maksimumpoint efter de første tre runder. I weekendens øvrige kampe vandt Bispebjerg med samme cifre som Dragør, altså 3–1, over KFB, mens Viktoria fredag hjemme tabte med 2–4 til KFUM.

Hold KampeMålscorerPoint 1CBSSport316–59 2DragørBoldklub39–39 3Føroyar36–66 4BispebjergBK35–56 5HB26–34 6ØsterbroIF34–44 7KFUM36–64 8KFB34–73 9PIFodbold24–43 10Hellas35–53 11Viktoria34–81 12NørrebroFF31–101 13B196025–61 14JægersborgBK23–60

Tim Panduro

Martin Wittrup Enggaard har fulgt op på debutdigtsamlingen fra sidste år. Foto: Tim Panduro

Julius Krüger Larsen header bolden væk i egen forsvarszone. Foto: Henrik Rosschou

Japansk, etiopisk og dragørsk

–

UngDragør tilbyder det hele

Forårsprogrammet for ungdomsskolen i Dragør er netop blevet klar, og der er noget for alle. Både dem, der vil lære at tale japansk, blive skrap til etiopisk mad eller øve sig på outdoorlivet i Dragør. Ungdomsklubberne kommer der også masser af gang i med fester og sociale aktiviteter, lover UngDragør

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det er ikke kedeligt at være ung og teenager i Dragør. Der er i hvert fald masser af tilbud, som kan gøre hverdagen mere spændende.

Sådan lyder det fra Torben Wassard Lund, leder af UngDragør, der driver både ungdomsskolen og fritidsklubberne, som netop har præsenteret efterårsprogrammet. »Vi synes, at vi kan præsentere en masse fede hold. Programmet er jo sammensat ud fra de unges ønsker – vi involverer dem altid i, hvad de vil have – men også ud fra at tilbyde de unge noget nyt, de ikke har prøvet før,« lyder det fra Troels Wassard Lund. Blandt andet glæder han sig over, at

der er masser af outdoorhold på programmet, da de altid er meget populære. Fra action på fortet og lasergames til SUP og hold, der klæder de unge på i alle slags frilufts-skills.

Koreansk sprog og mad fra Etiopien »Men vi har også noget helt nyt som japansk og koreansk, vi har stablet på benene sammen med Tårnby, og som bliver spændende. Og vi har madhold, jeg er meget spændt på. Vi har en rigtig god lærer på og kommer rundt til alt fra Eritrea og Mexico – det er altså verdensmad og ikke bare klassisk italiensk eller fransk,« siger Troels Wassard Lund. Han understreger, at UngDragør

Fjernvarme – sidste nyt

Dragør Fjernvarme A/S er blevet fritaget for at levere fjernvarme til kommunen. Det skyldes, at der har været for få tilslutninger – især fra parcelhuse. Derfor bliver de tidligere udpegede fjernvarmeområder i Dragør nu også ophævet.

For dig som boligejer betyder det, at du kan søge tilskud fra Energistyrelsens varmepumpepulje. Puljen gælder i områder, hvor der ikke er fjernvarme eller planlagt for fjernvarme, og giver et engangsbeløb på ca. 17.000 kr. til husstande, der skifter fra gas til varmepumpe.

Varmepumpepuljen lukker, når pengene er brugt – eller senest den 30. november 2025 kl. 23.59.

Læs mere på dragoer.dk og sparenergi.dk

Hvem skal have årets Handicappris?

Dragør Kommunes Handicapråd uddeler hvert år en Handicappris til en virksomhed, forening eller ansat i Dragør Kommune, som har ydet en særlig indsats til gavn for børn og/eller voksne med et handicap i kommunen.

Prisen kan også gå til en borger, der på trods af et eller flere svære handicap, har bevaret et aktivt liv og bidrager med godt humør og livsglæde til at hjælpe andre.

Hvordan gør du?

Udfyld den digitale blanket på vores hjemmeside dragoer.dk/handicappris – du kan også sende til: Center for Borger, Kultur og Social, Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør.

Vi skal have din indstilling senest fredag den 10. oktober 2025 kl. 9

Læs mere på dragoer.dk/handicappris

Dragør Søbad og Svømmehal

Dragør Søbad har takket af for denne sæson. Det vil sige, at der ikke længere er bemanding på søbadet. Selvom sæsonen er slut, kan du stadig nyde en dukkert. Pas godt på hinanden.

Til gengæld har vi offentligt åbent i Dragør Svømmehal på følgende tidspunkter:

• Mandag, onsdag og fredag kl. 7–15

• Tirsdag og torsdag: kl. 8–21

• Lørdag og søndag: kl. 8–14.

Gæster kaldes op af bassinerne 30 minutter før lukketid.

Se priser og tider i varmvandsbassinet på dragoer.dk/hollaenderhallen

Bemærk: fredag den 5. september er svømmehallen lukket grundet faglig dag for personalet.

altid vil skulle tilbyde noget andet end det, man kan i de eksisterende sportsklubber og musikskolen. Så det er anderledes fysiske aktiviteter, kreative hold og så selvfølgelig også det boglige. »Det er så igen anderledes end den

undervisning, man kan få i skolen. Det er ikke traditionel skoleundervisning, men så man kan supplere, hvis man gerne vil være bedre til dansk, engelsk og matematik eller udfordre sine skriveevner,« lyder det fra Troels Wassard Lund.

Flere fester på vej Et program for klubberne er i øvrigt også på vej. Her er de unge også blevet involveret i planlægningen. Derfor er der en del fest og farver i vente. »Vi havde god succes med fester sidste år, så det får vi også i år. Der kom-

mer til at ske rigtig meget nede på Elisenborg – især på det sociale område,« forklarer Troels Wassard Lund. Der er i øvrigt også demokratidag for de unge den 24. oktober, og efter nytår venter der flere rejser, som man allerede nu kan tilmelde sig.

Netop nu er der åbent for tilmeldingerne til UngDragørs efterårsprogram. Ungdomsskolens leder, Troels Wassard Lund, er meget tilfreds med det righoldige udvalg af aktiviteter for kommunens unge. Foto: ThomasMose

Et

geni

har forladt os

Hang Kung Chu er gået bort.

Mindeord: Vi har mistet et geni, som Dragør kan være stolt af at have haft iblandt os. Jeg vil gerne fortælle om ham og takke ham, da han selv har været alt for beskeden til at gøre opmærksom på sig selv.

Advokaten i Dragør

Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål

– testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43

E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

DRAGØR KIRKE

Søndag den 7. sept. kl. 10.00: Jens Bach Pedersen

Onsdag den 10. sept. kl. 09.30: Morgensang H

STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 7. sept. kl. 10.00: Line Hage

Hang Kung Chu havde uddannet sig til at være en meget dygtig arkitekt. Ud over arkitekttegningerne har han tegnet nogle meget flotte portrætter, blandt andet til folk på bestilling. Han har haft flere selvstændige virksomheder af forskellig art, har været tolk hos politiet og i andre instanser, og han har været rejseleder for adskillige delegationer til forskellige lande. Hang Kung Chu har opfundet mange ting, hvor det sidste er den geniale metode til opsamling af olie i havet og under isen.

Dragør Pleje Omsorg

Chu (jeg benævner ham herefter ved hans efternavn, som jeg altid har gjort) har fået patent på denne opfindelse den 10. september 2012.

»Dansk opfinder får patent på revolutionerende metode til opsamling af olie på havoverfladen,« stod der i pressemeddelelsen.

Siden Chu var 11 år, kunne han folde et A4-papir til et B-29-bombefly på tre minutter. Han er opvokset i Shanghai i Kina og teknikken at folde papir, origami, lærte han der. Chu har boet i Danmark med sin hustru Joan i 61 år –heraf de 31 i Dragør Han startede med at spille bordtennis på Wiedergården foråret 2006, hvor han spillede i syv et halvt år, til han blev for syg. Efter at han blev ramt af flere blodpropper,

kunne han spille i ti minutter, inden det sortnede for øjnene, og han måtte sætte sig ned på grund af svimmelhed. Da han senere fik kræfterne tilbage, spillede han i flere timer, og han vandt adskillige kampe. Han fik megen ros af sin læge. Vi blev meget gode venner og har haft mange hyggestunder sammen. Jeg har altid følt en dejligt afslappende varme – og det har ikke kun været på grund af den rødvin, vi har drukket, men fordi han har været så imødekommende og dejligt et menneske. Ved sommerfesten 2009 spurgte han, om nogle kunne tænke sig at spille bordtennis imod kinesiske pensionister i Shanghai, og 19 deltagere meldte sig på stedet. Turen blev udsolgt på tre dage, og 28 bordtennisspillere og 12 pårørende skulle afsted.

Chu hentede fortegnelser over danske virksomheder i Shanghai og i det øvrige Kina. Han bestilte flybilletter, ordnede gruppevisum, kontaktede de øverste myndigheder og fik grønt lys for vores ankomst (man kan ikke bare komme anstigende), udarbejdede rejsebudgetter, formidlede kontakten til diverse sportsklubber i Shanghai, skaffede guider og tolke, forhandlede med hoteller og busselskaber, skaffede trænere til både bordtennis og Tai Chi. Endvidere tog han til Shanghai i november, hvor han var i 14 dage og planlagde vores tur i detaljer.

Det vil blive alt for omfattende at fortælle om denne tur. Jeg kan kun sige, at deltagerne har udtalt, at det har været deres livs oplevelse. Det siger jo ikke så lidt, når alle er pensionister.

En skøn stemme er blevet tavs

Jan Møller er gået bort.

Mindeord: Et kendt ansigt og en fantastisk sangstemme er borte … Jan Møller er gået bort tirsdag den 26. august og lader os tilbage med et stort savn. Han blev 90 år og fejrede sin fødselsdag i juni måned på Dragør Strandhotel med bravour og sang endda for os.  Sangen var et af hans hjertebørn, og han var altid at finde ved sæsonens øveaftener om onsdagen. Han havde været med i Dragør Sangforening siden 1965. Det ældste medlem og højt skattede

førstetenor med en vidunderlig stemme, som er kendt af mange i Dragør Ved utallige arrangementer, koncerter i og udenfor Dragør og ikke mindst pinsemorgen på Blushøj har han stået forrest og ladet sin kraftige stemme lyde. Ved foreningens interne arrangementer, jul og sæsonafslutning underholdt han altid og gerne med flere solonumre. Melodi og tekst kunne han altid udenad, og vi andre var fulde af beundring. Nu er han væk, men heldigvis har

Vor højt elskede Hang Kung Chu

* 12. juni 1937 ✝ 24. august 2025 Hustru, børn, børnebørn og svigerbørn

Bisættelsen finder sted fra Store Magleby Kirke fredag den 5. september kl. 13.00

Vores elskede far, svigerfar og bedstefar Jan Henrik Krabbe Møller

Rubrikannoncer

* 10. juni 1935 ✝ 26. august 2025 er fredfyldt gået bort Familien Møller

Bisættelse finder sted fra Dragør Kirke tirsdag den 9. september kl. 13.00

flere af sangerne optagelser af hans kunnen. Et andet hjertebarn var hans store interesse for ridning og heste, og selv havde han haft to dejlige heste. I mange år var han med i fastelavnsridningen i Dragør, indtil hans hustru Esther satte en stopper for det efter et fald.

Men interessen var der stadig, og han begyndte så i slutningen af 1990’erne at ride islandsk hest.  Det blev Jan virkelig bidt af, og han og undertegnede red sammen, indtil vi begge var oppe i 80’erne. Hver torsdag året rundt red vi ud og fulgte naturens skiften. Efter ridningen fulgte altid en kop kaffe og en øl i skurvognen, og så blev verdenssituationen »ordnet«.

Da ridningen blev indstillet, fortsatte vi vores sam-

Senere valgte vi at udnævne Chu til æresmedlem på bordtennisholdet. En af grundene til det var, at vi savnede Chu. Når man kommer op i vores alder, er der flere og flere, man savner – heraf nogle, som ikke er her mere. Chu var her heldigvis endnu, selvom han ikke spillede bordtennis. Han fik sit æresdiplom den 6. marts 2015, hvorpå der stod: »Bordtennisspillerne på Wiedergården siger tak for din store indsats, for dit formidable spil, for din smittende livsglæde, for din omsorg for andre, for den uforglemmelige oplevelse du gav os med turen til Shanghai.«

Æret være hans minde Bente Thers

menkomst om torsdagen, skiftevis hos Jan og hos mig og min hustru, og altid det samme traktement. Så sent som forrige torsdag skulle vi være sammen, men sådan blev det desværre ikke, da en forværring i hans helbred ikke længere tillod det.

Jan Møller var barnefødt i Dragør og sejlede som ung i det meste af verden..Han blev uddannet som skibssnedker på B&W og arbejdede senere i mange år på Orlogsværftet.   Han renoverede familiens hus, som har været i slægtens eje i generationer. Jan vidste utrolig meget om den gamle by og kunne fortælle om byens huse og mennesker, han havde kendt i sit lange liv.

Vi vil savne ham. Tankerne går nu til hans tre sønner, børnebørn og familie. Æret være

Jan Møllers minde Bent Gerløff

Vores elskede far, svigerfar, morfar, farfar og oldefar Ejvind Meyer * 22.07.1931

25.08.2025 Finn og Niclas Gitte, Jørgen, Emilie, Marcus og Lucas Oldebørn

Bisættelsen finder sted i Dragør Kirke torsdag den 4. september kl. 13.00

Du har en stemme – men den er kun noget

værd, hvis du bruger

den

Af Dragørs cirka 10.000 vælgere er cirka 4.000 over 60 år

Af Arne Kindler

På vegne af ældrerådet i Dragør

Vi har modtaget: Der er valg til ældrerådet i Dragør tirsdag den 11. november. Der er lang tid til, tænker du nok, så hvorfor skrive om det nu?

Det gør vi, fordi du skal indsende dit ønske om at opstille inden torsdag den 11. september, og det er jo lige om lidt. Vi skriver om det, holder informationsmøder om det, fordi vi gerne vil have dig til at overveje, om ikke du kunne gøre gavn i ældrerådet. Du skal være fyldt 60 inden valgdatoen og interesserer dig for ældreområdet.

Ældrerådet vælges man til på helt samme vilkår som til kommunalbestyrelsen. I Dragør består rådet af fem personer og eventuelt af flere stedfortrædere.

Det er et spændende arbejde. Det kræver en del tid, hvis man gerne vil gøre det ordentligt, lad os bare være ærlige om det. De ordinære møder honoreres med et beskedent honorar. Andre møder honoreres ikke. Så du skal ikke stille op for pengenes skyld.

Der sker rigtig meget på ældreområdet i disse år –nye muligheder, nye løsninger og nye måder at tænke hverdagsliv på. Som medlem af ældrerådet i Dragør har du chancen for at være med til

at påvirke udviklingen og give de ældre i byen en tydelig stemme over for politikerne. Flere af de nuværende rådsmedlemmer har helt konkret været tæt på arbejdet med den nye ældrelov – et godt eksempel på, at ældrerådet faktisk kan rykke noget.

Har du lyst til at være med?

De helt formelle ting omkring opstilling kan du læse om i annoncen andetsteds i denne avis eller på Dragør Kommunes hjemmeside. Du kan også kontakte ældrerådets medlemmer, hvis du gerne vil vide mere eller har nogle spørgsmål. Du finder vores kontaktoplysninger på

Lad os nu få bygget de boliger

Dragør har brug for boligudvikling – og den kan ikke vente

Debat: Det trækker op til (igen) at blive et boligvalg, hvor at kampen og fronten går på, om man tør boligudvikle hele eller dele af Dragørs byudviklingsgrunde. Socialdemokratiets boligpolitik er helt klar; vi vil boligudvikle en del af Engvejsarealet og på Rødtjørnen, der

hvor der i dag er institution og flygtningeboliger. Det vil vi, fordi vi mener, at Dragør mangler attraktive, tidssvarende seniorboliger (seniorbofællesskab) så vores lidt ældre medborgere kan veksle parcelhuset til en mindre bolig – og vi kan tiltrække børnefamilierne til de ledige parcelhuse – samt flere almene boliger, så vi kan tilbyde en lidt mere mangfoldig boligmasse end den vi i dag kan præstere.

Tillykke til SF

Vi skal dog også huske realiteterne.

Jørgen Honoré

Kandidat til byrådet i Dragør for Dansk Folkeparti

Debat: Det er altid positivt, når nye politiske profiler kommer på banen.

SF’s spidskandidat i Dragør, Leif Nielsen, har for nylig åbnet for sine visioner i Dragør Nyt – blandt andet et forslag om et ungdomsværested på Dragør Fort. (Læs artiklen i Dragør Nyt nr. 34 –side 10, red.)

Som DF’er vil jeg gerne ønske tillykke med initiativet. Unge og ungdomsaktiviteter er nemlig også en af Dansk Folkepartis mærkesager.

Men vi har dog nogle betænkeligheder, som jeg gerne vil dele.

Elisenborg og musikken

Når talen falder på ungdomsværesteder i Dragør, er det svært at komme uden om Elisenborg.

Huset har en historie, der strækker sig helt tilbage til 1700-tallet. I løbet af årene har det blandt andet været rebslageri, værtshus og restaurant – og i nyere tid

kom det til at spille en stor rolle for Dragørs unge. Fra 1960’erne og frem fungerede Elisenborg som ungdomsklub og værested. I tre til fire årtier dannede stedet ramme for utallige aktiviteter, venskaber og musikalske udfoldelser. Mange af Dragørs unge har minder herfra – og jeg er en af dem. På Elisenborg fik jeg for alvor min indgang til musikken. Jeg blev en del af Dragør bandet Group66 sammen med Torben Jansen (Ewans), Søren Olsen (Snøen) og Arne Olsen (Hunden). Vi spillede til baller i skolernes aulaer, til havnefester og naturligvis i Elisenborgs lokaler, hvor vi havde vores øvelokale på første sal. Senere gik vejen videre til bandet Beauty-Fools. Vi startede i Nyhavn, hvor hyren var 50 kroner per mand for fem timers musik hver aften –men vi fik masser af erfaring. Derefter turnerede vi i hele Danmark og varmede op for store internationale navne som Rod Stewart & The Jeff Beck Group, The Yardbirds og Ten Years After. Året 1969 sluttede med to koncerter som opvarmning for

Engvej kunne udvikles i et samarbejde med Seniorbo og Rødtjørnen i samarbejde med Strandparken. Men, men, men – alle der kan tælle til otte kan også tælle sig frem til, at der ikke bliver tegnet så meget som en streg i denne valgperiode. Det må være op til en ny kommunalbestyrelse at finde modet til at sætte de (små) byggerier i gang, som er virkelige vigtige for kommunen.

intet mindre end Pink Floyd i Amsterdam.

Alt dette startede i Dragør – i et ungdomsværested. Det viser, hvor langt et sted for unge kan række. For nogle betyder det trygge rammer i hverdagen, for andre bliver det et springbræt til noget større.

Visioner og virkelighed

Dansk Folkeparti er bestemt ikke fremmed over for ungdomsprojekter i Dragør. Det var blandt andet med vores pres, at Dragør Ungdomsskole (nu UngDragør, red.) fik mulighed for at råde over Det Maritime Hus på havnen. Her har de unge adgang til en grejbank med fiskestænger, SUP-boards, kanoer og kajakker. UngDragør råder endda over en motorbåd til sejlads, sælsafari og undervisning. Bygningen bruges både til friluftsskole, fritidshold og klubture. Vi er faktisk ret stolte af at have stået fadder til dét projekt.

Vi må holde fast i virkeligheden, når det kommer til SF’s tanker om et værested på fortet. Dragør Fort er i dag privatejet. Ejeren driver forretning med selskaber, koncerter og konferencer – samtidig med at offentligheden frit kan nyde fortet og udsigten. Så spørgsmålet er: Har SF talt med ejeren om at afgive sin virksomhed?

Deltag i debatten

rådets hjemmeside og på den kommunale hjemmeside – vi svarer gerne på spørgsmål og deler erfaringer. Det er dejligt nemt. Det siddende råd håber, at mange af byens ældre har lyst til at stille op. Det er en spændende mulighed for at komme tæt på beslutningstagerne – og ikke mindst for at give videre, hvordan ældrelivet i Dragør egentlig ser ud. Stil op – vi har brug for dit engagement, dine erfaringer og din stemme! Du kan også vælge at være tilforordnet ved valghandlingen tirsdag den 11. november i Hollænderhallen. Med venlig hilsen Arne Kindler

Visnepolitik

Den uvilje til at gennemføre de nødvendige boligudviklingsprojekter er en ærgerlig form for visnepolitik. Der må bare ikke ske noget. Det, der er brug for, er at ansvarlige partier sætter sig ned og får skåret kagen. Alle kan ikke få det hele igennem – men nogle kan få noget –og borgerne kan få de boliger, der er behov for.

Lad os så komme i gang. Med venlig hilsen

Nicolaj Bertel Riber og Ole H. Hansen

Skal kommunen købe fortet for et tocifret millionbeløb og drive det som ungdomshus?

Eller hviler forslaget på den klassiske politiske luftkasteltanke – et slot i himlen uden bund i virkeligheden?

Kulturhus-tanken

Jeg vil gerne understrege, at jeg og Dansk Folkeparti bestemt støtter enhver seriøs tanke om et kulturhus i Dragør. Et samlingspunkt, hvor musik, teater, kunst og foreningsliv kan blomstre, vil være en gave for byen.

Men også her kræver det, at vi finder en realistisk løsning – både økonomisk og praktisk – så projektet ikke ender som endnu et uopfyldt valgløfte.

Dansk Folkeparti støtter varmt ungdomsinitiativer i Dragør, og vi ønsker SF tillykke med at bringe emnet på banen. Men vi må samtidig insistere på, at forslag hviler på realiteter og respekt for privat ejendomsret. For de unges og byens skyld skal vi hellere bygge videre på de gode rammer, vi allerede har skabt – som i Det Maritime Hus – og samtidig arbejde seriøst med tanken om et kulturhus, når tiden og økonomien er moden til det. Med venlig hilsen Jøegen Honoré

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør. Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.

Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:

• Ordentlig tone

• Fokus på emnet

• Kun korrekte oplysninger

• Respekt for andre

• Ingen hadtale

• Ingen spam

Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.

Skal Krudthus 2 sælges?

Af Morten Dreyer Spidskandidat for

Debat: Naturligvis skal en kommune løbende vurdere, hvilke ejendomme den ejer.

Og det gør Dragør stedse. Er nytten større end den økonomiske belastning?

Sådan lidt hårdt sat op. Krudthus 2 er her noget i sin egen liga.

Bygningen er i fredningsmyndighedernes søgelys, hvilke begrænser husets værdi på salgsmarkedet.

Hvilken investor vil købe et totalt fredet hus, hvor intet reelt må ændres overhovedet.

Gennem årene har kommunen i samarbejde med ildsjæle forsøgt at finde foreningens formål, som kunne ændre de rigide fredningsregler, hvor intet – som i absolut intet – må ændres. I 1992 forsøgte jeg med en skytteklub at få lov til at indrette en indendørs skydebane og klubfaciliteter m.m. Finansiering var helt på plads, og plan-forudsætningerne støttede projektet. Men et kategorisk nej fra fredningen stoppede alle planer. Siden har andre foreninger med forskellige andre projekter forsøgt sig. Sidst med Ole Storgaards og revygruppens flot gennemarbejdede projekt for et par år siden.

Ansvarlige ministre kommer og går, Verden ændre sig i store ryk. Men en ting ligger stadig fast: Krudthus 2 ligger uberørt siden Krigsministeriet forlod det og overdrog det til Dragør I årenes løb har Dragør benyttet huset som depot til forskellige emner. En del år til sommeropbevaring af snehegn og vinterhi for bænke m.m. I de seneste år dog kun lidt ad hoc brug, da det reelt er ret besværligt at bevæge sig i lokalet uden at komme i karambolage med fredet træværk.

Ingen salg med DF støtte Dansk Folkeparti ønsker ikke at sælge. Huset koster reelt

næsten intet, når det ligger hen som fredet. Hverken kreditgæld eller ejendomsskat som fredet ejendom. Måske trods alt lejlighedsvis fjernelse af grafitti. Det har nærmest en værdi på en krone ved salg til privat, som heller ikke må ændre noget?

Dragør bør fastholde ejerskabet til en fremtid, hvor der løsnes på fredningens rigide regler.

Huset kunne være et fantastisk hus for foreningerne. Vi bør fastholde drømmen om det, indtil vi får en kulturminister som forstår, at en bygning fra 1700-tallet måske bedst bevares, når den kan bruges i dagligdagens Danmark.

Med venlig hilsen

Morten Dreyer

med Dragør Nyt

Dansk Folkeparti i Dragør

Af Nicolaj Bertel Riber og Ole H. Hansen Socialdemokratiet

Krudthus 2. Arkivfoto: Thomas Mose

DRA GØ RGADELA UG F OR EN LEVEN

TORVEDAG i den gamle by LØRDAG DEN

6. SEPTEMBER

Der vil være veteranbiler på havnen

Mød en ægte brandmand og se nærmere på en brandbil

Mød folkene bag LER 58 og hør nærmere om konceptet – bl.a. keramik-kurser til efteråret, café m.v.

Kongeskov Blomster pop op-shop ved milepælen

Ansigtsmaling til børnene

Musik i gårdhaven hos Dragør Vinhandel fra kl. 14

Alle butikker står klar med gode tilbud, smagsprøver og hygge.

Dragør Gadelaug – det er os:

Barbara Maria • Beghuset hos Peter & Peter • Boutique No.1 • Butik22 • Café Blink • Charlotte R Colosseum Tandlægerne • Den Gamle Bager • Dragør Begravelsesforretning • Dragør Optik

Dragør Strandhotel • Dragør Vinhandel • EAST of Copenhagen • EDC Living • Elsamarria Coiffuree Frisør Jette på Kongevejen • Glarmester Madsen • Hallöy Café • Care for U Lagkagehuset • Madhuset • Normal • Strikbart • Takeasy Sushi

Ekspert: Lokalavisen gør demokratiet rigere Side 3

Chefredaktøren: Derfor tror jeg på avisen Side 8

Fortidens annoncer: Solarier uden farlige stråler Side 14

Konsulenten: En enkelt sætning kan gøre en forskel Side 16

Tillykke med din nye avis

Når der er noget at fejre, så skal man også gøre det med bravour. Derfor fejrer vi vores relancering med dette særtillæg.

Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har en masse skønne annoncører, der bakker os op. Så ud over teksterne, så læg også mærke til annoncerne, for uden dem – ingen avis.

Kom med ind bag facaden på det nye avisdesign og alle visionerne. Mød alle os medarbejdere, der får avisen til at udkomme. Og få avisens og byens historie – både fortalt af den tidligere redaktørfamilie og gennem gamle avisannoncer.

Vi håber, at vi i dette tillæg giver dig en større forståelse for, hvad det egentlig kræver at lave avis. Og hvorfor Dragør Nyt er en helt unik størrelse i det danske medielandskab.

Med venlig hilsen Alle os på Dragør Nyt

Høstfest og Dahliadage

Søndag den14. september kl. 12–16

Høsten er i hus, og det bliver fejret på Amagermuseet. De lokale har taget deres smukke traditionelle amagerdragter på. Børnene kan komme helt tæt på amagerdragterne, når vi åbner tøjkufferten.

Der er smagsprøver på spekulas og en sporjagt for børn. Kl. 13.30 kan man hjælpe med at fodre grisene og gederne.

Dahliadage

Fredag den 12. til søndag den 14. september

Foto: TorbenStender

Lokalavisen er en vigtig del af demokratiet

Ny rapport understreger lokalavisens betydning for demokrati, oplysning og deltagelse i lokalsamfundet.

Når Dragør Nyt hver uge lander i postkassen eller åbnes digitalt, er det ikke kun nyheder, der møder læseren – det er også et bidrag til det lokale demokrati. Det fremgår af en ny rapport fra Roskilde Universitet om danskernes brug af nyhedsmedier i 2025. Interessen for lokale nyheder er fortsat høj. Mange borgere foretrækker at

hente information om nærområdet i lokalaviser frem for på sociale medier. Og det er ikke kun ældre, der følger med: Hele 55 procent af de 18–24-årige og 64 procent af de 25–35-årige svarer i rapporten, at de er interesserede i lokale nyheder.

Ifølge medieforsker Mark BlachØrsten fra Roskilde Universitet handler det i høj grad om tilknytning. »Folk interesserer sig ganske enkelt for det sted, de bor. Der sker hele tiden ting i lokalområdet – byggeri, miljø, skoleveje – og derfor har vi en naturlig interesse for lokale nyheder,« siger han.

Nyder større tillid

En af rapportens konklusioner er, at lokalmedier nyder betydeligt større tillid end sociale medier, når det gælder information fra nærområdet. Mange danskere er blevet mere bevidste om begrænsningerne ved indhold på sociale platforme.

Ifølge Mark Blach-Ørsten opleves lokale medier som »troværdige og relevante«, netop fordi de dækker konkrete forhold tæt på borgerne. Lokalaviserne fungerer også som debatfora. Mange steder er læserbrevssiderne blandt de mest læste, og det er her, at borgere, politikere og

foreninger mødes i øjenhøjde. Studier viser, at jo mere lokalt medierne dækker, des højere er stemmeprocenten – og dermed styrkes det lokale demokrati.

Ultralokal styrke og sårbarhed

Men lokalmedierne står også over for udfordringer. Antallet af journalister er faldet, og tiltag som kommunesammenlægninger og besparelser har gjort det uklart, hvem større medier egentlig er lokale for.

Det har givet plads til en opblomstring af de såkaldt ultralokale medier – som Dragør Nyt – hvor identiteten er tydeligere.

»De ultralokale medier ved præcis, hvem de skriver til, og hvad de dækker. Det giver en styrke, som mange større medier har mistet,« siger Mark BlachØrsten.

Samtidig er det ultralokale begrænset af geografi og befolkningsstørrelse. Derfor er det ifølge medieforskeren vigtigt, at lokalaviser er synlige og nærværende. Relationer til læserne er afgørende, hvis mediet skal fastholde sin position.

Ekspertens råd til Dragør Nyt Rækkevidde og antallet af læsere er en udfordring for lokalaviser i hele landet. Derfor har vi på Dragør Nyt bedt om Mark Blach-Ørstens bedste råd til at beholde – og måske endda øge – antallet af læsere.

Vær synlig i lokalsamfundet: Mange steder er de lokale medier forsvundet ud af bybilledet. Dragør Nyt bør være til stede, så folk bliver mindet om, at I findes.

Opbyg relationer til borgerne: Jo mere lokal man er, des vigtigere er det at være tæt på dem, man skriver for. Relationer skaber loyalitet.

Fokus på vores værdi: Borgerne skal kunne genfinde, hvorfor de har brug for en lokalavis – som kilde til nyheder, debat og indflydelse.

»Jo mere ultralokal man er, des vigtigere er det at være synlig for dem, man er lokal for. Det handler om at opbygge relationer og minde folk om, hvorfor de har brug for et lokalmedie,« siger Mark Blach-Ørsten.

Et demokratisk tomrum

Hvis den lokale avis en dag forsvinder, vil det ifølge rapporten skabe et demokratisk tomrum. Mange borgere får deres væsentligste information herfra,

fungerer som en platform for både oplysning og debat.

»Jeg elsker tirsdage, hvor vi layouter avisen og sender den i tryk«

Thomas Mose.

Jeg er 49 år gammel og gift med Fadia. Jeg har tre børn: Sofus på 25 år, Selma på 15 og Ella på 14 år. Vi bor i lejlighed på Østerbro (Sofus er dog flyttet i egen lejlighed). Husstanden er naturligvis ikke komplet uden vores to hunde Moxie og Melvin. Jeg er uddannet mediegrafiker i 2012. I 2008 begyndte jeg i lære i Starco Grafisk. I årene efter har jeg taget en efteruddannelses i grafisk design. Inden jeg begyndte på grafikeruddannelsen, arbejdede jeg nogle år som freelancefotograf.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

Mine opgaver er flydende, og jeg laver mange forskellige ting. Hvis det skal opsummeres, er mit ansvarsområde sammensætningen og layout af avisen. Jeg har indtil starten af sommeren været redaktionschef, men de seneste par måneder har jeg brugt en stor del af min tid på at designe den nye avis.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg er opvokset i det mørke Jylland og havde ikke den store tilknytning til Dragør. Det ændrede sig, da jeg begyndte at arbejde i Dragør i 2008. Nu bliver jeg ofte drillet med, at jeg kender mere til Dragør end mit eget område i København.

3. Hvad er en god lokalavis?

En god lokalavis er mange forskellige ting. Den skal bringe lokalnyheder, skrive om begivenheder, kultur og fortælle historier om mennesker fra lokalsamfundet. Og så er der

naturligvis den politiske dækning og debatten. Det er efter min mening enormt vigtige brikker i vores demokrati. Hvis jeg skal koge det hele sammen, vil jeg mene, at en god lokalavis bringer oplysninger, kendskab og fællesskab til lokalsamfundet.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig? Jeg elsker tirsdage, hvor vi layouter avisen og sender den i tryk. Det er den dag, hvor den seneste uges store planer og arbejde skal gå op i en højere enhed. Der skal bringes orden i det store puslespil af artikler, billeder og annoncer. Det kan godt være lidt stressfuldt, men når avisen er sendt til trykkeriet, er der sat punktum, og man kan i ro og mag begynde planlægningen af næste uges avis.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

Her og nu glæder jeg mig meget til at se vores nye design som en færdig avis. Det har været en meget lang – og til tider hård – proces at nå frem til det, som vi synes, er det rigtige.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Jeg læser oftest arbejdsrelateret, inden jeg skal sove. Det kan være alt fra Dragør Kommunes budgetmateriale til nye masking-teknikker i Photoshop. Jeg får min skøn

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til? Jeg skal i Parken og se FCK. Normalt holder jeg også meget af koncerter, men der er ingen planlagt.

I M P ORT

»Der ville være en generel mangel på oplysning. Mange får udelukkende deres information fra lokalavisen. Hvis den forsvinder, mister man en væsentlig del af den lokaldemokratiske samtale,« siger Mark Blach-Ørsten.

SPAR 15% på alle varer i hele september – rabatkode: DRAGØRNYT

Din lokale vinbiks – direkte til døren Jeg finder små europæiske vinperler fra prisvindende producenter og bringer dem hjem til Dragør. Små bæredygtige producenter, store smagsoplevelser – kun tilgængelige hos Blume Vinimport.

INTRO-VINSMAGNING 2 vine til kun 399 kr.

Rødvin fra Château Civrac, Bordeaux 119 kr.

blumevinimport.dk Altid gratis levering på hele Amager

Pas på din bil i mange år med en kvalitets rustbeskyttelse fra Dinitrol. Din bil vil være dig taknemlig.

Se pris og book tid online på: dinitrol.dk/amager

*Rabatter kan ikke kombineres og bilen skal behandles inden d. 30/11-2025 Dinitrol Amager

Kirstinehøj 55 | 2770 Kastrup | 32526066 | info@dinitrol-amager.dk

Thomas Mose. Foto: TorbenStender.

og avisen

Freja Bundvad

DAN M A RK

VIN

Hvad er det, Dragør Nyt vil?

Hvad sker der egentlig på Dragør Nyt? Hvorfor laver man en app? Hvad er Dragør Nyts Venner for noget? Og hvad er målet for avisen? Redaktionschef Rasmus Mark Pedersen svarer her på ti spørgsmål om alt det nye, der foregår.

Hvad går det overordnede projekt ud på, som Dragør Nyt har fået støtte til fra Innovationspuljen?

Basalt set så er målet, at vi skal være en moderne, rentabel ugeavis. Her er der to nøgleord: moderne og rentabel.

Da jeg kom til avisen, så var workflow, platforme, udseende eller journalistik groft sagt ikke blevet udviklet i 20 år. Derfor har jeg haft lidt ondt i ryggen af at plukke lavthængende frugter fra andre medier for at gennemføre mange års medierevolution på meget kort tid – uden at det går for stærkt for medarbejdere, annoncører eller læsere.

Det rentable består i at gøre vores forretningsmodel mere robust, så vi ikke kun er afhængige af, at der er nogen, der vil putte en annonce i vores trykte avis, men at vi også beviser, at vi kan tjene penge på at give vores journalistik gratis væk på nettet. Derfor er planen, at vi skal have en række indtægtskilder, når projektet er ovre, i stedet for kun en enkelt.

Vi har så delt vores treårige udviklingsplan op i tre dele: journalistik, platforme og kommercielt.

Groft sagt kan du sige, at vi var færdige med den journalistiske udvikling for et halvt års tid siden, hvor vi begyndte at give borgerne markant mere og markant bedre journalistik.

Det nye design på tryk og på net samt alle de nye platforme, der kommer i den forbindelse, markerer slutningen på fase 2, hvor vi skal have alle vores platforme til at spille.

Og det åbner så op for, at efteråret 2025 for alvor skal være der, hvor annoncørerne også får øjnene op for, hvor stor værdi det giver dem at annoncere

hos os, og hvor vi starter med at løfte vores bundlinje, så vi på sigt får vendt et minus til plus.

Kan du sætte ord på de vigtigste ændringer i det nye design til avisen – og hvorfor det kommer til at gøre en forskel?

Ja. Lys og luft. Den bliver så lækker at se på og arbejde med. Den største forskel er nok, at vi hidtil har gjort en dyd ud af, at der simpelthen ikke har måttet være »overflødig« luft på nogle sider. Tekst og billeder er blevet tilpasset for lige at få det til at passe og gå op i et stramt design. Men altså – den finish er i bund og grund ligegyldig nu, fordi et dogme i det nye design er, at der skal være luft. Vi er mennesker. Vi har behov for at ånde mellem alle de fine ord. Samtidig tager vi et opgør med det ultrarigide ottespalters system, som alle sider altid har været designet efter. Vi vil øge læsbarheden og lækkerheden. Så selvom udgangspunktet for alle annoncerne stadig er otte spalter, så bliver det meste tekst sat op efter seks spalter. Men du kan også lave otte spalter. Eller fem. Eller fire. Der giver meget friere hænder til at gøre det smukt og give tekst og billeder plads. Det giver også en større forskel på redaktionelt og kommercielt indhold, som får begge dele til at træde tydeligere frem, hvilket naturligvis også er en fordel for vores annoncører.

Og så er der nye, mere moderne skrifttyper, som vores designer Thomas kan tale længe om. Men vi skruer en lille smule op for størrelsen på brødteksten og luften i linjerne, og vi er ikke længere bange for at lave kæmpe overskrifter. På den måde får vores journalistik mere fylde, samtidigt med at det bliver lettere at læse. For en spidsfindig detalje i betingelserne for vores udviklingsstøtte er, at vi har mindst 50 procent journalistik i den trykte avis hver uge. Men det bliver ikke målt på antal bogstaver, eller

hvad man ellers kunne forestille sig, nej, det bliver målt per millimeter. Så når vi over det næste år meget gerne skal sælge flere annoncer, men allerede laver al den journalistik, vi kan, så er det nye design også en måde at få det, vi har, til at udfolde sig og tage sig bedre ud.

Desuden er der den nye forside og den nye side 2, hvor vi får så mange muligheder for at lave henvisninger ind i avisen, så vi får flere til at åbne op på alle sider, og på den måde får vores annoncører igen mere for pengene.

Og så er der det fantastisk smukke, nye logo. Jeg kunne blive ved.

Hvordan kommer nyhedsflowet til at være på Dragør Nyts hjemmeside i fremtiden?

Og hvorfor skal borgerne gå ind og læse historier her hver dag?

Vi kommer til at arbejde langt mere systematisk med, at der altid er noget nyt at læse på vores app eller hjemmeside. Fordi langt den meste journalistik, vi udgiver, er planlagt og ikke skrevet i det sekund, vi trykker udgiv, så er det muligt at sørge for, at der er noget nyt og spændende som minimum morgen, middag og aften, men meget gerne også oftere end det.

Derudover kommer vi til at gøre meget mere ud af at vise, at vi er til stede, når der sker noget i byen.

Tro det eller lad være, men for et år siden var det meget besværligt for os at udgive noget på nettet, inden det havde været på tryk. Derfor har det stadig denne sommer været sådan, at hvis du gerne vil læse en omtale af et arrangement eller en begivenhed, som du ved har været i Dragør, så skulle du først vente på, at den trykte avis var udkommet og derefter op til en uge mere på, at vi havde formået at bringe artiklen på nettet. Det går ikke længere.

Jeg har set besøgstal fra andre avisers hjemmesider samt brugerundersøgelser af, hvad folk vægter. Og selvom det allervigtigst naturligvis er, at det, der

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim Rasmussen

Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41

SMØRREBRØD

Start dagen med vores frisksmurte smørrebrød – klar fra kl. 8 på hverdage

Bestil gerne til selskaber og arrangementer – vi giver gerne et godt tilbud på luksussmørrebrød.

SANDWICH

Vælg mellem et stærkt udvalg af frisksmurte sandwich i ciabatta- eller burgerboller. Perfekt til frokosten – kun kr. 50,-

MAD UD AF HUSET

Se vores store udvalg af menuer på sydstrandensslagter.dk eller hent en brochure i butikken.

FÆRDIGRETTER

I vores fryser er der altid et stort udvalg af de gode klassiske danske retter

står, er rigtigt, så er hastighed også en ting, som læsere på nettet vægter højt.

Så vi kommer med nogle nye journalistiske formater, hvor vi uden at skulle arbejde mere kommer til at give jer læsere så meget bedre og mere aktuel journalistik. Eksempelvis forventer jeg meget af vores nye liveformat, hvor vi kommer med løbende opdateringer fra noget, der sker. Det kan være et borgermøde, vi dækker intensivt undervejs. Det kan også være havnefesten eller en storm, hvor vi er på pletten og fortæller, mens det sker.

Vi ved nemlig, at mennesker bygger deres vaner ud fra, hvordan de nemmest får den information, de har brug for. Så hvis I læsere ved, at vi naturligvis er der og rapporterer, når der sker noget i Dragør, så er I også meget mere tilbøjelige til at besøge os på andre tidspunkter. Og jo flere besøg I giver os, des flere annoncer ser I, og så er vi tættere på at have en god forretning.

Hvorfor laver Dragør Nyt en app? Og hvad kan man som borger bruge den til?

Vi laver en app, fordi vi gerne vil være en del af folks hverdag. Mange danskere foretrækker at læse deres nyheder på en app og synes, at det er mere besværligt at gå ind i en browser og taste adressen på en hjemmeside. Så kort sagt gør vi vores journalistik så tilgængelig som muligt.

Men der er også en anden bagtanke: Vi kan nemlig se, at skræmmende meget af vores trafik kommer fra de såkaldte sociale medier, som samtidigt udhuler vores forretningsgrundlag ved at trække annoncekroner ud af det danske marked. Derfor har vi diskuteret, om det er en god idé at fodre vores bøddel. Svaret er, at vi bliver nødt til at prøve at frigøre os fra platforme, vi ikke selv kan styre. Ikke fra den ene dag til den anden, men efterhånden som det giver mening.

Derfor vil en app give en anden vigtig funktion, som mange efterspørger;

en notifikation, når der er noget nyt. I dag bruger mange nemlig vores Facebook­gruppe til at se, når der er noget nyt fra os. Men i fremtiden står det bare på deres mobil. På den måde håber vi, at vi kan få antallet af besøg til at stige, samtidig med at procentdelen af besøgende, der kommer fra Facebook, falder.

Vi kan se fra andre aviser, at 25 procent af alle danskere foretrækker at lytte til deres nyheder i stedet for at læse. Her kommer vi også til at lancere lydversioner af al vor skrevne journalistik, og afspilningen af det kommer til at virke så meget bedre på app end fra en browser.

Hvad går Dragør Nyts venner ud på? Og hvad får man som borger, politiker eller virksomhed i Dragør ud af at melde sig ind?

Dragør Nyts Venner er skabt, fordi vi ved, at der er rigtigt mange borgere i Dragør, der deler vores ambition om at lave Danmarks bedste lokalavis. Men samtidigt må vi også være åbne om, at det er økonomien, som verden ser ud i dag, ikke til.

Selvom vi oplever, at vi har lavet et bedre produkt det sidste år, så oplever vi stadig en understrøm af, at de store annoncører ikke mener, at det kan betale sig at annoncere i en lokalavis. Det kan det. I hvert fald i vores. Men det er godt nok op ad bakke, når vi ikke kun skal overbevise den lokale købmand, men skal råbe et helt udenbys hovedkontor op og sige: »Hey, vores avis er altså ikke som de andres. I får et overskud ud af at annoncere hos os.«

Derfor er vi på en mission: Vi skal have fundet et par millioner årligt på to år. Ellers må vi nedgradere eller måske endda lukke avisen. Dragør Nyts Venner er derfor jer læseres mulighed for at sige: »Vi kan godt lide Dragør Nyt. Vi vil gerne bevare Dragør Nyt. Vi mener, at avisen er uundværlig for Dragør.«

Kom og

Ja, vi beder om et økonomisk bidrag fra de, der kan og vil. Men vi lover, at alle bidrag bliver geninvesteret i at gøre Dragør Nyt til den bedste lokalavis i Danmark.

Samtidig giver vi det unikke løfte til borgerne i Dragør, at hvis vi lykkes med at skabe et levedygtigt Dragør Nyt med overskud for første gang i en årrække, så sørger vi også for, at vi fortsætter den høje journalistiske standard, vi har skabt det seneste år, samt at al journalistik stadig er gratis. Det, mener vi, giver et bedre demokrati, et bedre samfund og basalt set en bedre by, når alle kan deltage uanset indkomst.

Men det kræver, at økonomien i Dragør Nyt kører rundt. Så hvad får du som læser? Danmarks bedste lokalavis. Og hvorfor skal du dog betale for noget, du kan få gratis? Fordi lige om lidt kan det være væk, hvis du ikke gør. Senere tilføjer vi muligvis også nogle eksklusive arrangementer, hvor vi inviterer vores venner bag facaden på Dragør og på vores journalistik. Det kan også være, at der kan komme aftaler med butikker i Dragør om at få specielle rabatter. Men i første omgang handler det ikke om andet end at sikre avisens eksistens og kvalitet.

Hvad bliver det nye i den journalistik, avisen vil præsentere fremover?

Den store journalistiske revolution skete egentlig sidste efterår, hvor vi ansatte tre helt fantastiske journalister. Freja, Tim og Kirsten Marie har på kort tid løftet Dragør Nyts journalistik til noget, jeg kun havde drømt om, men ikke turde håbe på. Den udvikling, der sker lige nu, handler mere om at give journalistikken plads og lade den komme til sin ret. Den skal se bedre ud, og den skal komme ud til borgerne på de platforme, hvor de efterspørger den. Men jeg vil gerne love, at Dragør Nyt

mød hinanden på biblioteket

– byens uformelle mødested

Brug også biblioteket til:

Hygge med andre i et af vores fællesskaber  Noget at være sammen om  Inspiration til den helt rigtige bog  Underholdning – vi har bøger, film, musik, magasiner, spil m.m.

Hjælp til det digitale, når du kæmper med MitID, bank eller borger.dk

Litteratursøgning, når du skriver opgave

Book en bibliotekar i en halv time

Viden om virkeligheden

Nyheder

At lære noget nyt

Kirsten Marie Juel Jensen

Fotos: Mikal Schlosser

bliver ved med at dække Dragørs politik i detaljen. Med perspektiv og viden. Så vil jeg love flere historier om Dragørs fantastiske ildsjæle og initiativtagere. Jer, der gør en forskel. Vi kan se, at I virkelig kan lide personhistorier og portrætter, så det vil jeg også love, at vi bliver bedre til at folde ud. Og til sidst vil jeg love, at vi bliver markant bedre til at være aktuelle og udgive journalistik om noget, der sker eller lige er sket med det samme.

Hvordan skal alle de nye tiltag gøre det mere attraktivt at være annoncør?

Når du annoncerer i Dragør Nyt, så får du dine penge tilbage mere end én gang. Sådan har det altid været, og sådan skal det være.

Derfor er vores sigte med alt, vi gør, at:

• Få flere læsere.

• Få eksisterende læsere til at læse mere.

På den måde bliver annoncerne nemlig automatisk mere værd.

Derudover har vi tænkt, at vores nye design skal få annoncerne til at skille sig mere ud. Og så skaber nye platforme også et væld af nye kommercielle muligheder, som vores annoncører kan få fordel af over det næste år.

I første omgang har vi fokus på rent faktisk at få vores nye platforme på plads. Og når vi så kan vise dem frem fysisk til vores dejlige annoncører, så er jeg sikker på, at de også kan se en idé i, hvordan det kan betale sig for dem at være med der.

Tror Dragør Nyt på, at man også kan få unge mennesker til at læse avis – og hvis ja, hvordan vil Dragør Nyt arbejde med det?

Ja. Selvfølgelig. Det er alment menneskeligt at interessere sig for hinanden

og for det samfund, man er en del af.

Det gør unge såvel som gamle.

Spørgsmålet handler derfor om to ting: At lave indhold som er relevant og at udgive det i en form og på en platform, der passer i folks medievaner.

Her er jeg med på, at en trykt avis måske ikke er den primære platform, som unge benytter sig af. Men så er det godt, at vores strategi netop handler om at udkomme med vores journalistik på mange flere platforme – for eksempel også apps og nyhedsbreve.

Det er i øvrigt lidt sjovt, når man taler om unge i Dragør Kommune, fordi der er meget få af det, man demografisk vil kalde unge voksne i byen. Der er for eksempel kun 41 26­årige med bopæl i Dragør, mens der er 243 47­årige. Det er en by, man flytter fra, når man skal studere, og flytter til, når man har fået børn. Så vores indsats for at forynge vores målgruppe handler i første omgang om at få alle 40–60­årige til at læse med. Derfor har vi haft øget fokus på at skrive om børne­ og skoleliv, ligesom vi regner med, at de nye digitale platforme appellerer til det arbejdende folk, hvor en avis ikke er noget, man sætter sig med i halvanden time over formiddagskaffen, men tjekker et par gange i løbet af dagen i stedet for at doomscrolle Instagram.

Derefter vil vi også rigtigt gerne være noget for byens teenagere, da der er en verden til forskel for voksnes interesse for journalistik, som kan spores tilbage til ens vaner som teenager. Men det vil jeg hellere gøre ordentligt som en del af et nyt udviklingsprojekt om nogle år end at påstå, at selvfølgelig kan vi bare kan løse det på en eftermiddag.

Kan Dragør Nyt blive ved med at udvikle sig?

Selvfølgelig. Og det skal vi. Dragør Nyt skal være som Tivolis slo­

gan: Altid som aldrig før. Vi skal være genkendelige – som en god ven, du altid kan stole på, men som også kommer med blomster eller inviterer dig på weekendtur – for at give dig noget, du ikke vidste, at du gerne ville have. Ellers vil I ikke have lyst til at læse med. Den udvikling, vi laver her nu, er også en forsømmelse af den udvikling, der ikke er sket de sidste 20 år. Så det vil gå langsommere i årene fremover. Men mennesker udvikler sig. Vaner udvikler sig.

Vi er jo i vanebranchen, hvor vi skal forsøge at blive en del af så mange som muligts rutiner. Derfor følger vi hen, hvor vores læsere går hen, og vi tilpasser os. Men forvent ikke flere store revolutioner end den, du ser nu her.

Er der nok historier i en lille kommune som Dragør t il en så massiv mediedækning, som der er planlagt?

Ja! Vi kunne lave en avis med mediedækning i Søvang alene, hvis der var annoncekroner nok derude. Folk vil gerne læse noget, der er troværdigt og lokalt.

Jeg kigger altid med et grin på Bornholm, som har en regional tv­station med over 100 ansatte, en regional avis med omkring 100 ansatte, en regional radiostation med over 20 ansatte og flere små, uafhængige websider med nyhedsopdateringer. Der bor under 40.000 mennesker, og jeg har ikke hørt, at de skulle mangle nyheder derovre.

Det vil svare til, at vi i Dragør burde være 80 mediemedarbejdere, så der er et lille stykke vej, før vi løber tør.

Dragør Nyt er et seriøst medie, hvorfra man kan blive opdateret på, hvad der sker lokalt – både med hensyn til politik og erhvervsliv og ikke mindst Dragørs mange foreninger. Avisen er et godt modspil til information på de sociale medier.

Hanne Mouritsen, borger i Drag ør

Papirgrossisten

Dragør Havn

VELKOMMEN TIL PAPIRGROSSISTEN

– din oase af papirglæde!

Her finder du farverige notesbøger, elegante sketchbooks, sjove kuglepenne, smukt gavepapir, dekorative æsker – og meget mere, der gør det hyggeligt at skrive, tegne og planlægge.

Kig forbi butikken på Færgevej 11 på Dragør Havn, og gå på opdagelse.

Måske finder du din nye favorit til tasken eller skrivebordet.

FASTE ÅBNINGSTIDER: Fredag, lørdag og søndag kl. 10.30–17.00

os på Færgevej 11

»Jeg

har det sjovt«

Rasmus Mark Pedersen. Jeg er 38 år, gift og har en datter på fire år. Jeg er opvokset i de hvide på Sydstranden. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2010. Jeg har arbejdet som journalist, vært og redaktør på Radio24syv og P1. Siden som chef på Radio Loud og selvstændig.   1. Hvad laver du på Dragør Nyt? Jeg har det sjovt. Min formelle titel er redaktionschef, og det vil sige, at jeg er daglig leder og sørger for, at vi alle har det godt og arbejder frem mod det samme mål. Det er kun et par måneder siden, at jeg fik den titel i stedet for udviklingschef, så jeg kom tættere ind på den daglige journalistik op mod relanceringen. Men basalt set er mit job at få fornyet avisen ved at tage al min erfaring udefra og enten selv lave ændringer eller få andre til det, så Dragør Nyt bliver en moderne, rentabel avis. Altså altmuligmand. Jeg har eksempelvis sørget for ny affaldsordning, udviklet en app og instrueret på en reklamekampagne. Som sagt: Jeg har det sjovt. 2. Hvad er din tilknytning til Dragør? Jeg er født og opvokset i de hvide på Krudttårnsvej og har haft al min skolegang på Skolen ved Vierdiget. Min familie på begge sider har boet i byen i generationer. Mine forældre flyttede fra hinanden, da jeg var lille, men heldigvis blev begge boende i byen, og selvom min mor både fik penge og en ny mand, så vi kunne flytte i vængerne, mens min far og hans kone boede på Æselgården i Søvang, hvor jeg også havde et værelse, så har jeg altid set Strandparken som der, jeg voksede op. I dag bor jeg nær Holmbladsgade, og selvom min kone måske gerne vil

flytte til byen på et tidspunkt, så har vi ikke råd til at købe noget, der er stort nok i Dragør

3. Hvad er en god lokalavis?

Det er et samlingspunkt for byen. Hvis jeg kan få alle borgere i Dragør til at tænke: »Der er en grund til, at jeg tjekker min avis i dag,« så er vi lykkedes. Og så er det hamrende lige meget, om det er på app, mail, sms, papir eller brevdue. Bare vi er vedkommende og relevante med en stor kærlighed til Dragør

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Den perfekte arbejdsdag er den dag, hvor jeg overhovedet ikke behøver at arbejde. Jeg forestiller mig en dag, hvor min to do-liste endelig er tom, hvor alle borgere læser vores avis, og hvor vi giver overskud. Så har jeg basalt set ingen opgaver længere. Og det er hele målet med mit arbejde: at gøre mig selv overflødig. Hvis bare jeg kan have sådan en arbejdsdag, så bliver jeg lykkelig. Derefter begynder jeg nok at kede mig.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

Jeg glæder mig til at vise det, jeg har arbejdet med det sidste år. Den 2. september bliver en stor forløsning for mig.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Den fantastiske bus af Jakob Martin Strid. Og Emil fra Lønneberg-bøgerne. Jeg læser meget for min datter. Vi går ikke i seng for at sove, men i seng for at læse. Og det dejligste i verden er, når hun falder i søvn på min arm, mens jeg læser højt for hende. Så det er hendes bøger jeg læser. Jeg har selv sådan en e-bogslæser, hvor jeg har været i gang med at læse Morten Papes Amagertrilogi i over to år nu. Jeg er nået en tredjedel ind i bind to, så for at sætte realistiske krav til mig selv, håber jeg bare, at jeg bliver færdig, når jeg engang bliver 40 år. Fordi jeg læser så meget i min arbejdstid – mails og journalistisk – så er det ikke afslapning for mig at læse, det er at holde mig orienteret. Så hvis jeg virkelig skal flade ud, så er det genkendelige tv-universer som Frasier eller britisk Taskmaster (Stormester, red.), der kommer på. Og hvis jeg har energi til noget mere, så er det sjovere for mig at lave noget kreativt som at kode en hjemmeside eller skrive en revysketch.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til? Jeg skal i Parken og se FCK. Min far har taget mig med, siden jeg var syv år gammel, og det er stadig en ting, vi har sammen, så jeg står der hver gang – nærmest uanset hvad. Derudover har jeg cirka en koncert og et teaterstykke i kalenderen hver måned. Efteråret står på The Raveonettes, Turboweekend, Min mægtige mor, Sorte Firkant, Andreas Odbjerg, Sofie1998, Tom Odell, Amdi og Downtown July.

Eksklusiv

forkælelse

til kvinden i dit liv, der fortjener lidt luksus

Med vores »byg-selv-gavekurve« vælger du selv indholdet – vi sørger for den smukke indpakning.

Du kan også lade dig inspirere af vores færdige gavekurve, som allerede er nøje udvalgt.

NYHED – NYHED – NYHED

Fra denne uge kan vi tilbyde tøj fra

Dansk mærke med fokus på en karakteristisk boho-vibe

Rasmus Mark Pedersen. Foto: TorbenStender

»Jeg

bliver stadig benovet,

hver gang jeg bliver inviteret indenfor, fordi jeg er journalist«

Kirsten Marie Juel Jensen.

Jeg er 45 år og bor sammen med min kæreste og vores to børn på fem og syv år i Dragør. Jeg blev uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2004 og har arbejdet på blandt andet Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier og i HK Danmark. De sidste goet 13 år har jeg dog været selvstændig med min virksomhed Jensens Blækhus, hvor jeg laver både journalistik og kommunikation. Siden august 2024 har jeg også været en fast del af journalistteamet på Dragør Nyt.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

Jeg arbejder som journalist på avisen 20 timer om ugen, hvor jeg skriver om alt fra kommunalpolitik og fjernvarme til at lave større erhvervs- og personportrætter og dækker store og små begivenheder i byen.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg har boet med min familie på Sydstranden i to år og er hver dag glad for, at vi tog beslutningen om at flytte hertil. Og nej, der er faktisk ikke nogen af os, som er opvokset herude.

3. Hvad er en god lokalavis?

Det er en avis, der med sit miks af artikler og fotos gør byens borgere klogere, får dem til at føle noget og inspire-

rer dem til at gøre eller tænke noget nyt. En god lokalavis skal give et bredt indblik i både de virksomheder, mennesker, foreninger, begivenheder, natur og miljø, alle færdes i – men også være i stand til at udfordre, zoome ind på detaljen og zoome ud i det store perspektiv. Grundlæggende synes jeg i øvrigt, at lokaljournalistik er noget af den vigtigste journalistik, der findes. Derfor er jeg virkelig glad for at være med om bord på Dragør Nyt.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Det er, når jeg i min research har forstået en ny og kompliceret sammenhæng eller har skrevet noget, som jeg tror kan få folk til at føle noget eller blive klogere. Det er også, når jeg har en god snak eller et godt grin over kaffen med en kollega. Det allerbedste er dog, når jeg er på reportage eller interviewopgave og får lov til at møde alle slags mennesker og få indblik i alle slags verdener. Jeg bliver stadig benovet, hver gang jeg bliver inviteret indenfor, fordi jeg er journalist.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

På arbejdsfronten glæder jeg mig til at være med til at udvikle videre på Dragør Nyt. Og så synes jeg, at kommunalvalget bliver spændende at følge. Jeg glæder mig også til at arbejde for EuroSkills i Herning den 9.–13. september. På privatfronten glæder jeg mig til alt fra efterårsaftengåture på stranden med mine børn til familieferie i Spanien i oktober.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Der ligger altid en hel stak. Lige nu er det Hafni fortæller af Helle Helle (som jeg lige er blevet færdig med), Vi er her ikke for at have det morsomt af Nina Lykke og De bedste familier af Kim Blæsbjerg (som jeg skal til at læse). Alle tre er lånt på Dragør Bibliotek. Derudover ligger Inden året er omme af Lea Korsgaard, som jeg købte og læste i sommerferien. Album af Benn Q. Holm, der har ligget der i et år, uden at jeg har fået den læst. Og så er der bøgerne Nora af Merete Pryds Helle og Johanna fra Småland af Hjørdis Varmer, som er gode bøger, men mest ligger der, fordi de bærer navnet på mine børn. 7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til? Jeg elsker at gå til koncerter og har allerede været til en del i år. Den næste, jeg har billet til, er dog Simon Kvamm – Alle Sangene – Alle vennerne i Royal Arena til februar, men regner med, at vi skal til noget mere inden jul. Derudover sker der altid meget i Dragør, som jeg tager familien med til i weekenderne.

»Jeg vil nemlig gerne have, at børn og unge føler sig set og hørt

Laura Videbæk.

Jeg er 13 år og går i 7. klasse. Jeg bor halvdelen af året i min kolonihave i Dragør og den anden halvdel i en lejlighed i København sammen med mine forældre og mine to storebrødre.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

Jeg er børnereporter. Jeg vil nemlig gerne have, at børn og unge føler sig set og hørt i Dragør Nyt.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Min familie og jeg har en kolonihave i Dragør, hvor vi bor halvdelen af året. Den har vi haft i 20 år.

3. Hvad er en god lokalavis?

Jeg synes, at en god lokalavis er en avis, hvor der er indhold til alle aldre og interesser. Og så selvfølgelig en lokalavis, som dækker alle fede ting, der sker i byen.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Jeg starter med at møde ind på redaktionen og lave »Det sker«-kalenderen. Derefter vil min drømmedag byde på et interview med en eller flere superseje børn eller unge. Til sidst vil jeg holde møde med min chef Freja Bundvad, som altid er god til at hjælpe mig.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

Jeg glæder mig til at skrive en masse fedt indhold til Dragør Nyt. Jeg glæder mig også til efteråret, for ifølge mig er det den bedste årstid at løbe i. Og så glæder jeg mig til at spille en masse musik i den kommende tid.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord? Lige nu er jeg begyndt på bogen Barndommens gade af Tove Ditlevsen.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til? I denne nærmeste fremtid har jeg ikke en bestemt oplevelse, jeg skal til, men jeg vil supergerne til en koncert snart.

Lokalavisen styrker sammenhængskraften mellem biblioteket og biblioteksbrugerne. På biblioteket kan vi tydeligt mærke, når vi har været i avisen. Borgerne taler om de artikler, vi har medvirket i, og de reserverer de bøger, vi anbefaler.

Det giver os et godt udgangspunkt for flere dialoger med lånerne, og det er vi meget glade for. Det er også vigtigt for os at kunne annoncere for vores arrangementer, så alle får en mulighed for at deltage.

Pernille Sonne, leder af Drag ør Bibliotek

Efterår og jul på

Dragør Strandhotel

Kulturnat

Fredag den 12. september

DJ loungemusik

Ølbræt med fire slags øl

Bøf bearnaise

Ølaften

Fredag den 26. september

Anarkist-aften med menu

Søndagsfrokost med livemusik

Søndag den 28. september

Halloween

Fredag den 31. oktober 4-retters-menu

Bourgogne-aften

Fredag den 7. november 5-retters-menu med vinmenu

Mortensaften

Mandag den 10. november

Julefrokost med DJ

Fredage den 21. og 28. november samt 5., 12. og 19. december

Luksus julebuffet

Torsdag den 25. og fredag den 26. december

Nytårsaften

Onsdag den 31. december

Champagne, 4-retters-menu, vinmenu og bar

Kirsten Marie Juel Jensen. Foto: TorbenStender

Laura Videbæk. Privatfoto

Pure brillantring 9.900.-

Love is in the Air brillantring 29.995.-

ring 14.900.-

Oktagon brillantring fra 5.995.-

Smykker med kærlighed

creoler 4.995.Glow brillantcreoler fra 8.900.-

Dragørs lokale guldsmed, Barbara Maria, byder dig velkommen.

Oplev vores unikke butik, hvor vi designer smykker til livet. Vi rejser ud i verden for at finde diamanter og ædelsten, som vi indfatter i smykker af sølv og guld.

På førstesalen har vi eget guldsmedeværksted, hvor dit drømmesmykke kan blive til virkelighed.

Book en tid på www.maria.dk – eller kig forbi, nyd stemningen i butikken og slap af i vores hyggelige gårdhave.

»Måske er det dumt

– men jeg kan ikke lade være«

Dragør Nyt har i denne artikel placeret chefredaktør Henrik Askø Stark i præcis det rampelys, han ikke bryder sig om. Så her kommer fortællingen om, hvordan den lille dreng med blytyperne endte med at eje og elske en avis, han stadig ikke har tjent penge på.

Henrik Askø Stark er en mand, der taler meget. Det ved alle, som har brugt mere end fem minutter sammen med ham.

Men han er mere tavs, hvis han skal tale om sig selv – og om, hvorfor han lægger sjæl, hjerte og sparepenge i Dragør Nyt hver eneste dag.

Men det er svært at lancere et nyt Dragør Nyt og præsentere den kæmpe

udvikling, avisen allerede har gennemgået og kommer til at gennemgå i de kommende år, uden at fortælle hans historie som en af de få private avisejere, der er tilbage i Danmark. Så vi har placeret chefredaktøren i den varme stol – lidt mod hans vilje – og har hevet historien ud af ham. Når han først kommer i gang, kan han selvfølgelig fortælle meget. Ord mangler han som sagt ikke.

Gik til hånde hos far Henrik Askø Stark er født og opvokset i 1970’ernes Greve med to storebrødre, en mor, der var skolesygeplejerske, og en

TIL ÆLDRE I DRAGØR

Så ofte du har lyst

Gratis cykeltur i en rickshaw

Vi cykler med ældre i Dragør, som ikke selv kan komme ud og cykle

Turen starter ved dit hjem, hvor cykelpiloten henter dig. I afgør sammen, hvor turen går hen, og hvor længe I kører.

Der er plads til to, så tag gerne en ven eller pårørende med.

Ring til Pernille på 28 26 30 67 for at booke en aftale eller hør mere.

God vind!

far, der var selvstændig med en grafisk virksomhed.

En helt central læresætning, som Henrik og hans brødre fik med sig hjemmefra, var, at hvis man skulle bruge penge, måtte man tjene dem først. Så seksårige Henrik arbejdede i farens grafiske værksted, der lå på Kigkurren på Islands Brygge. Her blev der trykt på den gammeldags måde, hvor hvert bogstav og hver streg var en blytype – altså et lille stykke bly med inskription i. Alle blystykker blev sat sammen på en trykplade, der så kunne blive til en avis- eller bogside. Efter tryk blev alle blystykker pillet af pladerne og skulle

NYÅBNING I DRAGØR –

Det er med stor glæde og stolthed, at jeg kan fortælle, at Dragør Barber Shop nu er åben!

ÅBNINGSTILBUD:

• En GRATIS hårvoks med hjem (gælder frem til den 17. september)

• Et stempelkort – hver 10. klipning er GRATIS!

PRISER:

Herreklip kr. 200,Børn u/8 år kr. 180,-

Pensionist kr. 150,Uden tidsbestilling DRAGØR

BARBERSHOP

Krudttårnsvej 8B · 61 31 33 29

Nyt fra Ældre Sagen

Ændring i omdeling af lokalbladet

I Ældre Sagens nyeste blad fra august 2025 annoncerede vi, at lokalbladet fra januar 2026 ikke længere vil blive husstandsomdelt, da omkostningerne ved distribution vil stige væsentligt.

Ældre Sagens lokalblad vil fortsat blive trykt og vil kunne hentes på Wiedergården og f.eks. på biblioteket.

Bestyrelsen arbejder på at finde andre distributionsformer i den kommende tid. Vi vil fortsat bruge vores hjemmeside og udsende nyhedsbreve, ligesom vi vil annoncere i Dragør Nyt.

Flugten fra nazisternes forfølgelse – Dragør bliver porten til frihed

Torsdag den 11. september kl. 13 byvandring fra Gamle Havn ved museet Pris 75 kr.

Efter turen er der et glas øl/vin/vand på Café Espersen. Tilmelding senest 8. september.

Bank & Sparekassemuseet

Onsdag den 1. oktober kl. 13

Pris 116 kr. inkl. kaffe og kvæde gærkringle.

Det er et kig ind i bankvæsenet anno 1860. Tilmelding senest den 22. september.

Tilmeldinger på vores hjemmeside www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer eller i Informationen på Wiedergården.

Lokalt Nyhedsbrev

Ældre Sagen i Dragør udsender et nyhedsbrev, når der er nyt om og fra Ældre Sagen i Dragør. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på vores hjemmeside: www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer

sorteres i sættekasser, så de var klar til næste dags trykopgaver.

»Det krævede, at man var rap på fingrene og kunne bogstaverne. Så på den måde lærte både mig og mine brødre alfabetet og at læse – og vi lærte også noget om arbejdsmoral og at være effektiv,« fortæller Henrik Askø Stark.

Der stod journalist og politiker på ønskelisten

Som 12-årig begyndte Henrik Askø Stark at læse korrektur på tekster til Dragør Nyt, så han fik på alle måder den grafiske branche ind med blodet. Men han forestillede sig aldrig, at det var noget, han skulle arbejde med. Han interesserede sig nemlig voldsomt for politik og den teknologiske udvikling, der udfoldede sig i starten af 1980’erne, hvor han var teenager.

»Så som 14–15-årig sad jeg og udviklede et computerprogram, der kunne lave beregninger og forudsige primærvalgene til det valg, som førte hen mod, at Ronald Reagan blev valgt som præsident i 1984. Det var sådan noget, jeg sad og legede med,« forklarer han. Fremtidsplanerne lød derfor på at blive journalist eller gå ind i politik. Men da valget skulle tages som 18-årig, kunne han ikke overskue tanken om at skulle flytte helt til Aarhus for at gå på landets – dengang – eneste journalistuddannelse.

Han søgte i stedet ind på en række forskellige studieretninger på Københavns Universitet og kom ind på teatervidenskab, selvom han den dag i dag stadig ikke kan forklare sig selv, hvorfor det var en af hans prioriteter.

»Det tog mig et studieår at finde ud af, at teatervidenskab var ufatteligt interessant, men ikke det, jeg skulle. Jeg lærte godt nok mange ting i de flotte, støvede lokaler og af de mennesker, jeg læste med, men jeg ville stadig noget med kommunikation og også gerne

noget med økonomi, fordi jeg altid har været lidt af en talnørd,« lyder det fra Henrik Askø Stark.

Blev selvstændig og kørte i Opel

Derfor blev det senere til tre år på RUC, hvor han efter basisårene skulle kombinere erhvervsøkonomi og kommunikation. Han færdiggjorde erhvervsdelen, men tog aldrig kandidatgraden, fordi der skete mange andre ting i mellemtiden.

Han var blandt andet flyttet til Amager og blev spurgt, om han ville starte et sætteri, der lavede grafisk opsætning af tryksager i Hørsholm som eneleverandør til et reklamebureau.

»Jeg fik stillet en gammel, guldfarvet Opel Rekord til rådighed, som fragtede mig frem og tilbage mellem Amager og Hørsholm. Det var på et tidspunkt, hvor man følte sig ung og udødelig, så jeg arbejdede solen sort. Der var altid lige en opgave mere og altid en deadline – som dengang, hvor jeg sad foran en skærm i 60 timer, fordi vi skulle lave en programavis færdig. Sådan gik der et par år, hvor arbejdet altid kom først,« fortæller han.

Efter nogle år besluttede han sig for at løsrive sig fra reklamebureauet og blive 100 procent selvstændig med virksomheden DeskToppen. For blytyperne var for længst fortid, og han var efterhånden en erfaren autodidakt grafiker, der havde både den visuelle og den tekniske indsigt, som skulle til.

»Jeg synes i mit ungdommelige overmod, at DeskToppen var et umådelig smart navn. Og jeg trivedes med at være selvstændig. Jeg lavede en del grafiske opgaver for min fars virksomhed, men fik også mine egne kunder og satte både magasiner og bøger op. Jeg var også allerede dengang inde over Dragør Nyt, som min far havde arbejdet med hele mit liv – og lidt til,« fortæller Henrik Askø Stark.

FAKTA

Midt i tilværelsen som selvstændig og RUC-studerende mødte han Minna, der senere blev hans kone, og de fik børn. Og med arbejde og familie blev skolebænken sorteper.

Sværdslag for Dragør Nyt

Nogle år gik. Minna og Henrik havde købt hus i Hvidovre, hvor de boede med deres tre børn. Og Henriks far var ved at være pensionsmoden, så fremtiden for Starco Grafisk, der i år 2000 var flyttet til Søndre Tangvej, skulle bestemmes. »Den grafiske branche var i en mangeårig krise, så virksomheden kunne ikke sælges. Det endte så med, at hans og min virksomhed smeltede sammen,« forklarer Henrik Askø Stark. Han havde kørt sololøb som selvstændig i efterhånden en del år, men nu f ik han for første gang ansvaret for ansatte, og han overtog fra 2003 navnet Starco Grafisk, ligesom han også overtog ansvaret for farens hovedkunde, Dragør Nyt. I de første mange år stod Starco Grafisk blot for den grafiske produktion af avisen. Det var Inger Rybner, der kørte den redaktionelle side og udgav Dragør Nyt. Parløbet mellem redaktionen på Jægervej og virksomheden i lokalerne hos Starco Grafisk på Sydstranden blev dog hele tiden tættere. Og Henrik Askø Stark måtte allerede i nogle af sine første år med avisen kæmpe flere sværdslag. Blandt andet da udgiveren bag AmagerBladet forsøgte at starte en konkurrent til Dragør Nyt. Og da det trykkeri, Dragør Nyt blev trykt på, pludselig ikke længere levede op til aftalerne om trykog leveringstider, måtte Henrik Askø Stark flere gange midt om natten selv køre ud med aviserne til PostNord, så de ikke mistede deres distributionstid. Derefter kom finanskrisen, som efter en opblomstring for branchen i 00’erne gjorde meget ondt på mange grafiske virksomheder. Men Starco Grafisk kla-

Store mediekoncerner som Berlingske Media, Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier og Nordjyske Medier har opkøbt og opkøber stadig mange små lokalog ugeaviser – og i mange tilfælde med henblik på at sammenlægge eller lukke dem.

Derfor er der meget få selvstændige udgivere tilbage. Henrik Askø Stark, der alene ejer Dragør Nyt, er en af dem. Andre eksempler er Thorkil Christensen, som ejer Aars Avis, og familien Garde/Madsen, der ejer Hvidovre Avis.

TAK FOR DEN VARME MODTAGELSE, DRAGØR

Siden vi åbnede dørene med vores nye team hos Colosseum Tandlægerne i Dragør, har vi oplevet en helt særlig stemning – en hjertevarm modtagelse, der har rørt os dybt. Vi føler os allerede som en del af lokalmiljøet, og det er vi meget taknemmelige for.

Klinikleder Nilo Zamani og partner tandlæge Roman Asalati står i spidsen for et fagligt stærkt team, hvor både kompetence og nærvær er i højsædet – i ægte Dragør-ånd. Tak fordi I har taget så godt imod os. Vi glæder os til mange gode år sammen!

Kirsten Marie Juel Jensen

rede sig, fordi Dragør Nyt klarede sig.

Og det gjorde den blandt andet, fordi der var mange stabile og loyale annoncører.

Sagde ja med hjerne og hjerte

Da Inger Rybner gik bort, overtog hendes døtre Helle og Lene driften af Dragør Nyt, og i den forbindelse rykkede redaktionen ud til Starco på Søndre Tangvej. Herefter blev samabejdet endnu tættere, og langsomt blev en del af det redaktionelle arbejde også varetaget af den grafiske virksomhed.

Men da også Lene blev syg, gik Henrik Askø Stark ind i et partnerskab med Helle Rybner om Dragør Nyt. »Det var der nok mange grunde til. Men jeg havde jo faktisk altid drømt om at blive journalist, og Dragør Nyt havde altid været en del af mit liv. Så jeg sagde ja til at eje halvdelen af Dragør Nyt med både hjerne og hjerte,« forklarer Henrik Askø Stark om beslutningen. Det var imidlertid på et tidspunkt, hvor det stod klart. at såvel omsætning som bundlinje var temmelig udfordret. Sagt simpelt; der røg flere penge ud af kassen, end der kom ind.

Det passede bestemt ikke til den læresætning, Henrik Askø Stark havde med sig hjemmefra. Og han og Helle Rybner besluttede sig for, at de nu var nødt til at gøre noget drastisk, hvis avisen skulle kunne overleve.

»Vi brugte 2018 og 2019 på turnaround. Vi forsøgte at se på, om vi kunne lave mere vedkommende og bedre journalistik. Vi indførte for første gang en journalistisk linje og ville gerne vise annoncørerne, at det gav mening at gøre Dragør Nyt til en bedre avis. Og vores mål var, at der i løbet af 2020 skulle være sorte tal på bundlinjen – og faktisk lykkedes det ... eller det var vi på vej til. Vi lavede en bedre avis. Vi havde mange gode annoncører, og flere nye aftaler var på plads og på vej ved årsskiftet 2019/2020. Og så kom corona,« forklarer Henrik Askø Stark.

Sorte tal i to måneder

Da Mette Frederiksen gik på talerstolen i marts 2020 og lukkede landet ned, blev det derfor – ligesom for så mange andre mennesker og virksomheder – skelsættende for Dragør Nyt. »Vi nåede lige at have sorte tal i to måneder – som tilmed traditionelt var årets dårligste – og så stoppede alt. Vi blev dog enige om, at så kunne vi heller ikke bare trække stikket. Vi kunne ikke lukke på en coronabaggrund. Vi

måtte give det en ekstra chance, og så

måtte vi se på det hele igen bagefter. Samtidig havde politikerne direkte opfordret medierne til, som nogen af de få virksomheder, at blive ved med at levere. Så vi lavede en fuld avis hver uge. Oftest med færre sider end det, vi ellers lige var nået til – for der var jo ingen aktiviteter, og mange virksomheder lukkede helt ned og kunne ikke annoncere. Men vi holdt fast i medarbejderne. Det ville vi simpelthen,« siger Henrik Askø Stark. Han havde hele tiden i baghovedet, at hvis Dragør Nyt først lukkede, ville der ikke starte en ny avis i Dragør. Det var – og er – hans klare overbevisning. Det samme billede kunne og kan ses landet over. Og med hans livslange interesse for både journalistik og politik var det blevet en kæphest for ham, at et lokalsamfund skal have en lokalavis. Det er en livsnerve. Det er en grundpille i både demokratiet og fællesskabet.

Derfor kæmpede han videre, og da Helle Rybner midt i corona og nedgang ønskede at træde ud af avisen og gå på pension, overtog han også hendes halvpart. Dragør Nyt var blevet en mission for ham. Det skulle lykkes.

»Tæring efter næring. Jeg går gerne i en jakke fra genbrugsbutikken og har stadig til gode at bruge 2.000 kroner på et par sko. Avisen bor stadig her i Jørgen Clausens gamle radioværksted, som min far købte i sin tid. Vi har ikke bygget noget nyt og fancy med store glasfacader. På den måde har vi altid været i stand til at klare os. Tjener vi ikke mange penge, så kan vi heller ikke bruge dem,« lyder det fra Henrik Askø Stark, der fortæller, at det for to år siden blev til en investering i en Tesla. For han og Minna kører cirka 70.000 kilometer om året – og med lader ude og hjemme, der sættes til, når strømmen er billigst, så sparer de penge hver dag i forhold til at køre i deres 13 år gamle bil med benzinmotor.

Der skulle ske noget

Han kunne dog i 2022 godt se, at der skulle ske et eller andet skelsættende – især efter corona, der efterlod butikslivet helt groggy, samtidig med at gaspriserne eksploderede. Og han brugte et års tid på at tænke en masse tanker om, hvordan man kunne lave en avis, der var værd at annoncere i. Han var ikke i tvivl om, at der skulle investeres mere i noget journalistisk indhold.

Da avisens ene faste journalist, Birgit Buddegaard, var gået på pension, blev forskellige løsninger afprøvet. Men da journalist Rasmus Mark Pedersen – en bekendt fra Henrik Askø Starks mange ture i Parken for at heppe på FCK –kom ind på avisen, skete der ting og sager. »På det her tidspunkt i 2023 kunne vi regnskabsmæssigt ikke kigge mange år frem. Det drejede sig om et år eller to, og så skulle noget ganske enkelt have forandret sig. Rasmus talte meget ind i nogle af de tanker, jeg havde gået med, om, hvad fremtiden kunne være for en lokal ugeavis som Dragør Nyt. Fordi han har arbejdet på flere innoverende projekter andre steder, havde han også idéer til nogle projekter og fonde, vi kunne søge,« fortæller Henrik Askø Stark.

Han og Rasmus Mark Pedersen spillede bolden frem og tilbage. Tænkte tanker om, hvordan de kunne styrke det journalistiske indhold, holde fast i den trykte avis, men samtidig gøre online-delen af avisen til en positiv og meget bedre medspiller. »Det blev et fælles mål for os, at vi ville gøre et lokalmedie levedygtigt og relevant. Og så begyndte vi at udvikle

»Hver

nye koncepter og tænkte mange vilde idéer,« fortæller Henrik Askø Stark. Støtte fik idéerne til at flyve

De mange idéer og planer fik – som man kan læse mere om andre steder i dette tillæg – mulighed for at flyve, da en bevilling fra en innovations- og udviklingspulje under Slots- og Kulturstyrelsen gik igennem til Dragør Nyt i sommeren 2024. Og da kulturministeren næsten samtidig annoncerede, at ugeavispuljen skulle øges. Derefter gik det hurtigt. Der blev ansat journalister, annoncesælgere og SoMe-folk, der alle havde lyst til at udvikle avisen sammen med Henrik Askø Stark, Rasmus Mark Pedersen og de andre dedikerede medarbejdere på redaktionen. Resultatet har heldigvis kunnet ses i avisen. Dog endnu ikke på bundlinjen. Henrik Askø Stark må – trods den værdifulde støtte – stadig selv lægge en betydelig del i kassen. At han har kunnet drive avisen, selvom den – i al den tid, han har været involveret i den som ejer – kun har undgået røde tal i to måneder, skyldes, at han også driver nogle udlejningsejendomme. Det er disse, der giver ham og familien smør på

brødet. Dog må han betegnes som en ret atypisk ejendomsinvestor, for i stedet for at investere penge herfra i nye forretninger eller bygninger, der kunne give overskud, er han blevet ved med at poste penge i Dragør Nyt, selvom han fortsat ikke har kunnet hæve en eneste løncheck til sig selv – på trods af de ufatteligt mange timer, han har lagt og stadig lægger i avisen. Man kan ikke andet end at sidde tilbage med spørgsmålet hvorfor?

»Jamen, måske er det dumt, men jeg kan ikke lade være. Jeg har som sagt haft med Dragør og Dragør Nyt at gøre hele mit liv. Jeg har kendt Rybnerfamilien altid. Jeg ville jo i sin tid gerne være journalist. Og så har den loyalitet, der altid har været fra erhvervslivet og borgerne herude, sat spor i mig. Når folk uopfordret kommer og fortæller, at de er glade for avisen, så bliver jeg rørt. Der er nok også noget stædighed i det,« siger Henrik Askø Stark, som også indrømmer, at han er en ukuelig optimist. Så for ham er tallene måske stadig nok røde, men håbet er lysegrønt, og det vil det blive ved med at være. Man tror på ham, når han siger det. Selvom man bør have in mente, at han faktisk er farveblind.

dag er ny, og vi ved aldrig, hvad den

Henrik Askø Stark. Jeg er 57 år og gift med Minna, der er virksomhedens blæksprutte. Vi har tre børn og to børnebørn.

Jeg har læst erhvervsøkonomi på RUC og været selvstændig stort set hele mit voksenliv.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

Jeg er udgiver, chefredaktør og altmuligmand.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg mødte Inger Rybner, avisens ejer og redaktør, på redaktionen på armen af mine forældre iført ble som spæd. Jeg lærte alfabetet ved at lægge bly af på avisen som seks–syv årig og har siden haft med avisen at gøre i småt som stort –og kommet løbende i Dragør hele livet.

Virksomheden har haft lokaler i Dragør siden 2000

3. Hvad er en god lokalavis?

En avis, der i levende sprog og billeder gengiver småt og stort om alt, hvad der måtte have betydning for borgernes liv. En neutral iagttager og budbringer, der er nysgerrig på det lokale liv, aktivt medvirkende til et levende lokalsamfund, og som går op i både mennesker og samfund.

bringer«

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Det er simpelthen umuligt for mig at svare fornuftigt på. Alle dage har, i nu cirka 35 år, været forskellige. Hver dag er ny, og vi ved aldrig, hvad den bringer.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

At se de mange, mange anstrengelser, som hele holdet bag avisen har lagt for dagen, udfolde sig og komme til udtryk i de næste mange uger og måneder.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Uha, alt for mange, som jeg er bagud med. Et par krimier og mordmysterier. Blandt andet de to seneste Cormoran Strike-romaner af Robert Galbratih, som er pseudonym for Harry Potter-forfatteren J. K. Rowling. Ufatteligt velskrevne og underholdende – ligesom Harry Potter-bøgerne.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til? Åh, det kommer an på, hvad vi kan nå. I skrivende stund CL-kvalifikation i Parken. I september måske fodboldfest på havnen, kulturnat i Dragør, koncert i Lytteriet og meget andet. Men det hele skal kombineres med børnebørnspasning i Nyborg med mere.

Henrik Askø Stark. Foto: TorbenStender

Derfor lancerer vi Dragør Nyts venner

Rasmus Mark Pedersen

Det er ikke let at være lokalavis i dag. Ikke kun i Dragør, men i hele verden. Omkostninger stiger til alt fra avispapir, trykpriser og markant dyrere uddeling, fordi færre skal have noget delt ud.

Men den største udfordring er, at annoncørerne ofte vælger branchen fra. Selvom vi bliver læst mindst lige så meget som altid, så har Mark Zuckerberg og co. haft held med at overbevise også lokale annoncører om, at det er bedre at sende annoncekroner ud af landet til skatteunddragende og demokratiundergravende sociale medier. Nye målinger viser, at cirka 70 procent af alle annoncekroner i Danmark går til store techgiganter.

Helt konkret kan vi eksempelvis opleve, at et lokalt supermarked fra en stor, hæderkronet dansk kæde har fået forbud fra deres hovedorganisation om at annoncere lokalt, selvom den lokale butiksleder egentlig gerne vil – store detailkæder med butikker på Kirstinehøj fortæller samme historie. Så vi har svært ved at fastholde og vinde annoncekroner, selvom vi mener, at vi har et meget solidt produkt.

Vi skal vise, at vi virker

Er det forståeligt, at nogle annoncører har valgt sociale medier til og en lokalavis fra?

Ja, på sin vis. For de sociale medier er eminente til at lave meget specifikke målgrupper og give tal på alt. Der har vi ikke været gode nok.

Vores onlinetilbud til både læsere og annoncører kan blive og vil blive meget bedre, så vi kan vinde noget af det tabte tilbage.

Vi arbejder hårdt på også at kunne lave

»Det vil give os bedre tid til at lave en lækker avis«

Mikael Sonne.

Jeg er 46 år og udlært mediegrafiker

i 2011, hvor jeg var i lære hos Starco Grafisk. Har været ansat i Starco Grafisk siden 2015. Er single og bor på Amager.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

Jeg er ansvarlig for at lave annoncer

– både til tryk og online – til avisens kunder. Derudover er jeg med til at sætte avisen op, sende den til tryk og lægge den online. Jeg står også for at lave diverse tryksager til vores kunder.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg har venner, der bor eller har boet i byen, som jeg har besøgt igennem årene.

Ellers har jeg bare været besøgende på Amagermuseet, havnen og i isbutikkerne.

3. Hvad er en god lokalavis?

En avis, der ikke bare oplyser borgerne om, hvad der sker, men som folk er interesseret i at læse. Hvilket gør, at avisen også bliver attraktiv for annoncørerne, så den bliver rentabel.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Der er fuldt hus på kontoret, humøret er højt, solen skinner, uden at det er ulideligt varmt. Og annoncørerne har afleveret annoncemateriale til tiden.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

Jeg glæder mig til, at vores nye måde at lave avisen på er 100 procent oppe at køre uden de børnesygdomme, som vi døjer med i øjeblikket. Det vil give os bedre tid til at lave en lækker avis.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Jeg er i øjeblikket i gang med at læse Oathbringer af Brandon Sanderson og

The Black Song af Anthony Ryan.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til?

Jeg skal til koncert med Offspring i Royal Arena i oktober. Det er en fødselsdagsgave fra nogle af mine bedste venner, og vi skal genleve vores ungdom.

Mikael Sonne. Foto: TorbenStender

En lokalavis skal bringe de lokale nyheder til live og fremelske sammenhængskraften i byen gennem relevante nyheder og synlige initiativer, aktiviteter og arrangementer.

En lokalavis er vigtig, fordi den støtter op omkring lokalmiljøet i byen og har fokus på den nærværende dagligdag og det nærværende liv.

Troels Wassard Lund, leder af UngDrag ør

meget specifikke målgrupper og at kunne måle specielt vores onlineannoncer bedre end i dag. Det er blandt andet det, vores udviklingsprojekt går ud på. På tryk er det sværere. Men ikke umuligt:

• Vi kan for tælle succeshistorien om, hvordan Dragør Borgerforening har fået styrket medlemstallet markant, efter at de begyndte at annoncere fast i Dragør Nyt.

• Vi kan for tælle historien om, hvordan Sydstrandens Slagter kun sælger sine stegeben i de uger, hvor de fortæller om tilbuddet på forsiden af avisen.

Vi kan for tælle om, hvordan Dragør Nyt er blevet valgt til af godt 85 procent af alle husstande i kommunen. Det er et af de flotteste tal i hele landet og viser, at kun få har fravalgt den lokale gratisavis.

Så vi bliver læst, og vores annoncører bliver brugt.

Annoncer er ikke længere nok

Men det hjælper ikke meget, når en kommerciel direktør sidder i et hovedkontor og har taget en generel beslutning for en hel koncern om, at lokalaviser er bandlyst som reklamemedie.

Derfor henvender vi os til dig som læser.

Vi tror på, at I deler vores vision om at lave Danmarks bedste lokalavis.

Men da vi giver vores journalistik væk gratis, så skal pengene til journalister og produktion findes – fra annoncører og andre kilder. Vi tror på, at vi kan få flere annoncører til at annoncere. Vi tror også, at vi kan give mere værdi til vores nuværende annoncører. Men

som verden ser ud i dag, er vi meget usikre på, om vi kan skaffe nok annoncer i avisen til at få det hele til at køre rundt.

Vores nuværende udviklingsprojekt giver os en ekstraordinær årlig mediestøtte på cirka en million kroner frem til juli 2027. Derefter bortfalder støtten. Med denne støtte kører Dragør Nyt med et mindre underskud i øjeblikket, for vi investerer samtidig endnu flere penge i at skabe den gode lokalavis, som I oplever netop nu.

Opgaven er derfor simpel: På to år skal vi finde et par millioner årligt – ellers bliver vi nødt til at nedskalere igen. I værste fald lukke.

Vi håber på jeres opbakning til at bevare Dragør Nyt. Bliv en af Dragør Nyts venner i dag.

Lokalavisen skal forbinde borgere, politikere og erhvervsliv på tværs af køn, alder, interesser, sociale status med videre; sammen om det ene fællesskab, vi alle som minimum deler, nemlig at være borger i Dragør og omegn. Dette skal avisen gøre, dels ved at dele fortællinger fra Dragørs midte samt fra alle omegnens hjørner, holde sig ajour med, hvad der fylder i lokallivet og politisk, opdatere om kommende begivenheder, samt skal avisen være et talerør for alle borgere og dermed en platform for meningsudveksling og dialog borgere imellem.

Line Andersen, borger i Drag ør

»Jeg føler mig meget hjemme i Dragør«

Catharina Lærkeholm Madsen

Jeg er 28 år og bor i en lejlighed i Nyboder med min kæreste. Jeg er på sidste år af min kandidat i dansk på Københavns Universitet og har været ansat hos Dragør Nyt siden september 2024. Sideløbende er jeg også korrekturlæser hos Weekendavisen og bogforlaget Jentas, og derudover har jeg fem et halvt års erfaring som korrekturlæser fra TV 2.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

Jeg er korrekturlæser, hvilket grundlæggende handler om at finpudse journalisternes i forvejen meget fine artikler, så de står knivskarpt både online og i avisen. Jeg kigger på alt fra tegnsætning til sproglige vendinger, faktatjekker og sørger for, at artiklerne både følger dansk retskrivning samt Dragør Nyts sproglige retningslinjer.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Jeg blev først bekendt med byen, da jeg fik job på Dragør Nyt, men har efterfølgende kørt ture hertil med min kæreste. Vi har nydt en dejlig kop kaffe i Den Gamle Bager samt gået rundt ved havnen og Dragør Fort.

3. Hvad er en god lokalavis?

En avis, der er relevant, troværdig, grundig, tør være kritisk, men som også giver plads til de bløde nyheder; at der både kommer artikler om fjernvarme og fastelavnstøndeslagning til hest, sommerlæsning og alkoholvaner, 100års fødselsdage og turisme, julemarkeder og julekalendere, natur og kultur. Alt det, der gør et lokalsamfund til et lokalsamfund.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Jeg nyder i høj grad at sidde på hjemmekontoret og lære Dragør at kende igennem

SEPTEMBER-TILBUD

Sæt din bolig til salg, så får du fotografens billeder GRATIS

STEGT FLÆSK

Tak for en dejlig sommer

Vi starter vintersæsonen med stegt flæsk hver onsdag fra kl. 17.30

Stegt flæsk ad libitum håndskåret med persillesovs, kartofler, rødbeder og sennep kr. 189,-

Dragør Nyts artikler og borgernes læserbreve.

Da jeg selv er fra en by mindre end Dragør, føler jeg mig meget hjemme i Dragør, der både rummer et hyggeligt lokalsamfund samt en masse historie og traditioner, som jeg elsker at læse om og blive klogere på.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

Efterårsfarverne, når man går tur i skoven. At tænde stearinlys i vindueskarmene og byde de mørke aftener velkommen med indendørs hygge og en bog i skødet. Besøge mine forældre, nyde den friske landluft og plukke æbler fra deres store æbletræer. Derudover

Kom til vælgermøde med fokus på erhvervslivet i Dragør

Onsdag den 5. november på Dragør Strandhotel – vi servererer velstegt valgflæsk og saftig debat

Bliv medlem af Dragørs uafhængige erhvervsforening

Kontakt os på: kontakt@dragoer-erhverv.dk

starter jeg i praktik på Politikens Forlag, og så venter et speciale forude.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Uh, der ligger flere, men blandt andre Sådan cirka for evigt af Siff Cecilie Mossin, som jeg næsten er færdig med. Biblioteksbøgerne Alt dette kunne du få af Josefine Klougart og Eden af Audur Ava Olafsdottir venter utålmodigt på at blive læst, imens jeg genlæser Rakel Haslund­Gjerrilds poetiske, postapokalyptiske roman Alle himlens fugle, jeg skrev eksamensopgave om i foråret. Og så bladrer jeg ofte lidt i Kim, som er en rørende samling breve og dagbogsnotater af den danske modstandsmand Kim Malthe­Bruun, der blev henrettet blot en måned før befrielsen.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til? Selvom jeg ikke interesserer mig for fodbold, skal jeg med mine forældre, kæreste, søster og hendes kæreste på stadion og se fodboldkamp til oktober. Mændene har nok den primære interesse i det, men det bliver første gang, at jeg ser en større fodboldkamp, så det er jeg meget spændt på.

Catharina Lærkeholm Madsen. Privatfoto

Børns øjne er vigtige – og hos

Dragør

Optik tages det alvorligt

Siden foråret 2020 har Dragør Optik været en naturlig del af bylivet på Kongevejen i Dragør. Bag butikken står Ragnhild Modigh Hansen og hendes mand, Jonas Modigh Hansen, begge autoriserede optikere. Sammen med endnu en optiker og en optikerassistent, danner de rammerne for byens eneste optikerforretning. Butikken har hurtigt opnået stor anerkendelse for sin høje faglighed, personlige service og lokale forankring.

– Vi bor selv i byen og ønsker at være den personlige optiker som kunderne kender og har tillid til. Hos os møder man det samme personale hver gang man kom mer ind i butikken, siger Ragnhild.

Ragnhild har selv været nærsynet siden barndommen og husker sine besøg hos optikeren som noget positivt. Den gode oplevelse førte til, at hun valgte at uddanne sig til optiker, og siden hun begyndte at arbejde i faget i 2006, har hun aldrig fortrudt sit valg.

– Det er fantastisk at kunne bidrage både funktionelt og æstetisk – at hjælpe nogen med at se bedre og samtidig føle sig godt tilpas med deres briller eller opleve friheden med kontaktlinser.

Butikken byder velkommen til alle typer kunder – fra små børn til ældre med alderssyn. Fokus er på at kunne tilbyde noget til alle, men et område, der ligger Ragnhild og hendes kollegaer særligt nært, er børns syn – og især muligheden for at bremse udviklingen af nærsynethed, også kaldet myopibehandling.

– Jeg er selv meget nærsynet med en styrke på -7,50 og ved, hvor begrænsende det kan være i hverdagen, og hvilke risici der er for øjensygdomme, eks. Nethindeløsning og AMD senere i livet. Da jeg første gang hørte om muligheden for at bremse nærsynethed, følte jeg straks, at vi har et ansvar for at informere og tilbyde behandling.

Målet er at alle forældre, der selv er nærsynede, får information om myopibehandling, når de besøger butikken, og børn

tilbydes altid gratis synstjek. Men ambitionen er at sprede kendskabet endnu bredere.

– Selv hvis den kunde, vi taler med, ikke har nærsynede børn, kan de videreformidle informationen i andre sammen-

kan få hjælp i tide.

Engagementet rækker også ud over butikkens vægge. Dragør Optik deltager hvert år i skolernes karrieremesse og tilbyder enkle synstjek på stedet. De

Fakta om myopi (nærsynethed) og myopibehandling:

ønsker også at tale med de lokale sundhedsplejersker for at uddanne dem i, hvilke tegn de skal være opmærksomme på hos børn.

metoder til at bremse nærsynethed: specialdesignede brilleglas, hårde natlinser og bløde endagslinser. Optikerne hos Dragør Optik lægger stor vægt

hvert enkelt barn og anbefaler altid behandling frem for blot korrektion.

– Vi møder stadig en vis usikkerhed blandt forældre – omkring kontaktlinser til børn eller vigtigheden af behandlende brilleglas. Men med den rette information, håber vi at kunne mindske tvivlen.

mulighed for god øjensundhed – både nu og i fremtiden.

• At være nærsynet påvirker barnets livskvalitet og kan gøre det sværere at deltage i skole, sport og daglige aktiviteter.1-2 Det kan også føre til alvorlige øjenproblemer senere i livet.3

• Hvis dit barn ofte har hovedpine, kniber øjnene sammen eller gnider sig i øjnene, kan det være tegn på nærsynethed.

• ingen af nærsynethed

• Kliniske studier har vist, at myopibehandlende briller, kontaktlinser og natlinser kan bremse udviklingen af nærsynethed med gennemsnitligt 50 % sammenlignet med almindelige enkeltstyrkebriller eller kontaktlinser.4-6

»Som

pensionist må der gerne ske noget«

Torben Stender Nielsen (TorbenStender).

Jeg er 76 år, har ingen børn, men er gift med Lis. Jeg gik på Købmandsskolen, som det hed dengang. Senere blev jeg værktøjsmager og selvstændig på Kirstinehøj. Nu laver jeg frivilligt arbejde med fotoopgaver for Dragør Nyt og Wiedergårdens grupper.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt? Jeg er hobbyfotograf på avisen.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør? Jeg kom til Dragør i 1979 og blev senere gift med en af vore.

3. Hvad er en god lokalavis?

En avis, man gider læse, uden at det bliver alt for tungt.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig? Som pensionist må der gerne ske noget, hvad der så også gør!

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid? Jeg er spændt på at se det nye oplæg omkring Dragør Nyt. Både avisen og website, og om de i fremtiden kommer gennem skærene.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Ole Lukøje af H.C. Andersen, men bogen bliver liggende på natbordet.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til? Hvad Dragør byder på, der står jeg selvfølgelig klar.

Lærerparrets drøm gav Dragør sin avis

Dragør Nyt kom til verden i familien Rybners villa på Jægervej – og har nu gennem 58 år fortalt historier fra et samfund i evig forandring.

Der var travlhed på Jægervej 3 i Dragør i oktober 1957. Matematiklæreren Aage Rybner og hans hustru, den biblioteksuddannede Inger Frost Rybner, var i gang med at udvide familien med hele to nye medlemmer; den ene gemte sig i Ingers mave – og den anden gik sin vej fra skrivemaskiner og skitseblokke til sættekasser og trykkemaskiner.

Dragør Nyt landede fire dage før datteren, der fik navnet Helle, og som senere skulle komme til at spile en rolle i driften af avisen. Den 22. oktober 1957 havnede den første firesiders udgave af avisen i et format kun lidt større end et A4-ark i de sydamagerske postkasser.

»Hermed foreligger det første nummer af Dragør-Nyt, et nyt blad, der hver 14. dag vil komme ind af Deres dør med gode tilbud og nyheder af lokal karakter,« hed det i en lille introartikel på forsiden.

Selvom der måske lå noget ildevarslende i, at 1957 var året, hvor ordet avisdød blev introduceret i det danske sprog, viste den lille avis sig at være levedygtig. Det er den, der nu ligger foran dig i et helt nyt layout med en øget satsning på journalistik og målrettede annoncer, og som nu udkommer en gang om ugen på tryk i det store broadsheetformat med 14–20 sider hver gang – foruden flere gange om dagen online.

»Online« ... et ord, der ville give sådan cirka lige så meget mening som snak om hjemmecomputere, mobiltelefoner og en elbil i hver garage dengang i 1957 – og cirka lige så megen mening, som hvis man dengang havde fortalt Rybner-parret, at det postvæsen, de i 1957 valgte til at distribuere avisen på grund af pålideligheden, ville være så godt som afviklet i 2025.

Dengang i 1950’erne kunne man tænde for Radioavisen, hvis man ville have nyheder fra hele landet. De heldige kunne også tænde for fjernsynet – i 1957 var der knap 67.000 tv-licenser i Danmark – og selvfølgelig læse med i de landsdækkende aviser. Men på Dragør-kanten myldrede det ikke med lokale nyhedskilder og info om, hvad der rørte sig, og hvor man skulle gå hen og finde sine oplevelser, før Dragør Nyt berigede lokalsamfundet med sin tilstedeværelse. Avisen havde ikke så meget nyhedsstof fra begyndelsen, men masser af såkaldt servicestof og informationer om guldbryllupper, runde fødselsdage og andet, der i dag er en del af

vores allesammens daglige feed på nettet. En slags husstandsomdelt hjemmeside, kan man nærmest kalde både Dragør Nyt og de andre gratis distriktsblade, der begyndte at udkomme i efterkrigstidens Danmark.

Lærerens drøm

Idéen til Dragør Nyt opstod hos Aage Rybner. Han var lærer på Tårnby Skole. Tårnby havde sin egen lokalavis, og sådan en ville han også lave. Parret havde i forvejen datteren Lene, og da Helle også meldte sin ankomst, blev lejligheden i Tårnby for lille. Den lille familie flyttede til en stor villa på Jægervej 3 i Dragør – den var billigere at

købe end noget tilsvarende i Tårnby dengang. Førstesalen blev lejet ud, og parret gik i gang med at planlægge avisen.

»Han skrev, hun rettede,« som Helle Rybner formulerer det i dag.

»Min far tog rundt og snakkede med de forskellige handlende om, hvorvidt de ville være med. Det ville de fleste gerne. Avisen var meget populær helt fra starten af.«

Det tør nok siges. Allerede i den anden udgave af avisen måtte Rybner-parret skrive: »Til dette nummer har vi desværre, grundet pladsmangel, måttet sige nej til en del nye annoncører, men i næste nummer af bladet har vi plads igen.«

Plastik og dåsemad var luksus Men hvem var det så, der indrykkede annoncer?

Nogle var udenbys. Toppen af den første forside var domineret af Kastrup AutoUdlejning, der reklamerede med »radio og varme i vognene« og Skottegårdens Vin og Tobak, der lovede at bringe »varer overalt på Amagerland«. Men lige under dem gemte Cai P.-forretningen på havnen sig med en annonce, der reklamerede med måtter, plasticduge, voksduge og plasticspande samt H.I. Petersens frugtforretning på Bymandsgade og Dragørhjørnet, der også gerne ville sælge plastic til gardiner og duge og skumnylon i plader.

Det var en tid, hvor kunststoffer – det fabrikslavede og de nemme løsninger for husmoderen – var i høj kurs. Det var helt i tidens ånd, at Osteklokken på Kongevejen i en anden annonce pralede med sit store udvalg af konserves. Ville man ringe og bestille sine varer hos sidstnævnte butik, skulle man ringe til centralen og bede om DR 567. Men ville man have sin vin til dåsebøfferne fra Skottegården, kunne man selv dreje butikkens sekscifrede telefonnummer. De moderne tider var stærkt undervejs.

Det kunne man også se på anden vis. 1957 var også året, hvor Amagerbanen endeligt sagde farvel til Dragør og Store Magleby. Lufthavnen trængte sig så gevaldigt på, at der ikke længere var plads til jernbanesporene. Inden for bygrænserne blev der også bygget til. I 1957 begyndte boligselskabet Strandparken sit byggeri ved Krudttårnsvej. 12 treetagers huse med i alt 230 lejligheder og en byggesum på 11,3 millioner kroner –eller 184 millioner i nutidskroner. Men Dragør og Store Magleby var endnu ikke vokset sammen, hverken fysisk eller mentalt. Det var forskellige kommuner med forskellig ledelse og et ikke altid lige tæt forhold. »Da jeg begyndte i Dragør Skole, fik jeg styrket min bevidsthed om at være fra Dragør og imod dem fra St. Magleby. Vi

UGEHOLD

HOLD DAG DATO TID

Bliv Artist tirs 9/9–9/12 18.00–22.00

Hækleværkstedet tirs 9/9–9/12 18.30–20.30

Designværksted tirs 9/9–9/12 18.30–20.30

Manga tirs 9/9–9/12 17.00–20.00

Dungeons & Dragons ons 10/9–juni 18.00–21.00

Teater ons 10/9–maj 18.30–21.30

Kreativt

Skriveværksted ons 10/9–10/12 19.00–21.00

Cosplay ons 10/9–10/12 17.00–20.00

Tegneholdet ons 10/9–10/12 17.00–19.30

Street Art ons 10/9–10/12 17.00–20.00

Fitness tors 11/9–11/12 16.30–18.00

MAD MED MARC

HOLD DAG DATO TID

Etiopiens og

Eritreas køkken lør

Tim Panduro

Torben Stender Nielsen. Foto: Rasmus Mark Pedersen

Den første udgave af Dragør Nyt kom den 22. oktober 1957.

omgikkedes ikke dem oppe fra St. Magleby

og elever var ret dumme oppe

skole. Det tætteste, vi kom på nogen fra St. Magleby, var i egekrattet Lunden, der lå på St. Magleby-siden af kommunegrænsen og var tilholdssted for ’Lundebisserne’, der var fra St. Magleby og tævede dem fra Dragør, hvis de fik fat på dem,« som journalisten David Rehling skrev mange år senere i en artikel i Information om sin opvækst i 1950’ernes Dragør.

Det hindrede ikke, at Dragør Nyt udkom i begge kommuner helt fra begyndelsen. 1.606 husstande i Dragør, 636 husstande i Store Magleby, som det hed i en opgørelse i Dragør Nyts anden udgave. I Dragør var der 38 butikker, Store Magleby havde 14. Til gengæld havde sidstnævnte hele 119 gårdejere, mens Dragør måtte nøjes med 19. Fra 1960 var økonomien i avisen så god, at der var råd til at hyre kunstneren Hans Nielsen til at skrive i avisen. To år senere overtog Edvin Kræmer rollen som skribent, derefter fulgte flere forskellige navne – de fleste læsere husker nok Birgit Buddegaard, der var Dragør Nyts faste skribent indtil for et par år siden. Den navnkundige fotograf Dirch Jansen blev tilknyttet i 1970’erne og glædede læserne med sine fotografier gennem flere årtier.

Men alle de navne lå langt ude i fremtiden dengang i slutningen af 1950’erne. Blytypernes tid

Selvom Aage Rybner kunne kalde sig ansvarshavende redaktør, fortsatte han sin lærergerning. Senere blev han viceskoleinspektør på Nordstrandskolen, og i 1970 overtog Inger Rybner formelt lederskabet af avisen, som hun i forvejen spillede en stor rolle i. »Min mor overtog meget hurtigt arbejdet med selve avisen, mens min far mere gik rundt og tegnede annoncer og tog nogle billeder. Han tegnede også nogle af annoncerne selv med tusch og linealer. Da lejerne på førstesalen flyttede, blev der indrettet kontorer deroppe,« fortæller Helle Rybner.

Avisen blev fra begyndelsen sat med blytyper. Et prøvetryk blev så kørt ud til Jægervej, hvor der blev læst korrektur, inden den endeligt kunne sendes i trykken. Blytyperne blev brugt i årtier. Da Helmuth Stark og Starco Fotosats overtog produktionen af avisen, gik den efterhånden over til fotosats – en meget moderne teknik, der fra midten af 1970’erne nærmest revolutionerede trykkerifaget – og avisen blev trykt på Dagbladet Informations trykkeri. På det tidspunkt var Store Magleby og Dragør smeltet sammen til at være én kommune, og Dragør Nyt var gået op i format til broadsheet – altså samme

Dragørs avisdronning

Histor iske Arkiv

størrelse som en klassisk morgenavis – og var begyndt at udkomme en gang om ugen.

Med fotosats kunne der også sættes farver på annoncer og billeder. Farvetryk var dog dyrt, og langt det meste materiale var stadig i sort-hvid. Det er først på denne side af årtusindskiftet, at farvefoto og farveannoncer er blevet standard i avistryk.

Telefax og hjemmeside

Journalisterne skiftede, det samme gjorde andet personale, men Starco holdt ved i produktionen, og Inger Rybners kyndige hånd førte avisen støt videre. Oliekriser, kartoffelkure, mere lokale op- og nedture samt teknologiske landvindinger satte sit præg på avisdriften gennem årene. Computere erstattede skrivemaskiner på redaktionen, og i 1986 fik man telefax, så kunder og kilder kunne »sende sit manuskript direkte over telefonen«, som Dragør Nyt selv skrev.

Den 2. marts 1999 kunne avisen kundgøre, at »Dragør Nyt har nu hjemmeside på nettet«, hvor man kunne se eksempler på artikler fra seneste nummer samt links til forskellige institutioner og foreninger. Avisen fik ved samme lejlighed den mundrette – og meget tidstypiske – mailadresse dragoer. nyt@ teliamail.dk.

Internettet var dengang ved at bide sig godt fast, men det havde endnu ikke flået det økonomiske kød af knoglerne på alverdens trykte medier. Dragør Nyt kørte videre, og selvom Inger Rybner efterhånden både nåede og passerede folkepensionsalderen, blev hun ved med at arbejde.

»Når jeg blev ringet syg hjem, da jeg gik i skole, fik jeg lov til at sidde på avisen hjemme på Jægervej, og jeg kan tydeligt huske, hvordan det var at sidde på kontoret. Det var især spændende hver tirsdag, når avisen skulle gøres færdig. Vi har også alle sammen været med til at tage billeder, når der var arrangementer, vi selv deltog i,« husker hendes barnebarn Charlotte. Hendes mor, Lene, blev i 2000-tallet ansat en dag om ugen for at aflaste på redaktionen, men Inger blev på posten og passede avisen indtil få dage, før hun døde 79 år gammel den 9. juli 2010, 19 år efter at hun havde mistet Aage. Det blev slutningen på en epoke. Huset på Jægervej blev solgt, og Dragør Nyt flyttede til Starco Grafisk på Søndre Tangvej, hvor avisen stadig holder til. Ingers anden datter, Helle, trådte også ind i avisdriften. »Det var en avis, hvor meget kørte af sig selv, men som havde sværere ved at løbe rundt som tiden gik,« siger Helle Rybner, der ved udgangen af 2021 overlod avisen til Henrik Askø Stark og Starco Grafisk, der på det tidpunkt havde halvdelen af ejerskabet –en historie, man kan læse meget mere om i interviewet med Henrik Askø Stark andetsteds her i avisen. På det tidspunkt var Dragør Nyt ved at markere sig som onlinemedie sideløbende med fortsat at være trykt medie. Tanken om at udvikle avisen mere opstod så småt – og i 2024 gik avisen i gang med den redaktionelle og designmæssige revitalisering, som læsere og annoncører igennem det seneste år har kunnet nyde godt af.

D F

Sensommer på

fortet

AFTENÅBENT

Fredag og lørdag den 5.–6. september

Der er altid amoriner i luften i dagene op til blodmåne, så

Tapas Baren og Café Udsigten holder aftenåbent, hvis vejret tillader det.

BLODMÅNE

Søndag den 7. september

På toppen af Dragør Fort starter formørkelsen fra 19.30 til ca. 20.10.

Tapas Baren og Cafe Udsigten holder aftenåbent, hvis vejret tillader det.

DRAGØR KULTURNAT

Fredag den 12. september

Claus Ehlers fortæller kl. 18.30, 20.00 og 21.30 eventyret om

Den Store Havfrue i Dragør – og det er ikke bare en fortælling om havfruen, men også en kærlighedshistorie fra Dragørs virkelige liv. Under fortællingen byder Fortet på en alkoholfri HAVFRUE-drink (med mulighed for tilkøb af alkohol).

I løbet af aftenen vil der ligeledes være rundvisninger på Fortet.

SENSOMMERHYGGE PÅ FORTET

Søndag den 14. september kl. 14.00 til 20.00

Vi gentager her succesen fra tidligere med gratis snobrød over bål og lemonade til alle børn og barnlige sjæle. Hoppeborg og musik i teltet med bandet The Fortress, som bl.a. spiller glad musik fra 60- og 70’erne. Der bliver mulighed for at nyde en dejlig

Middelhavs-inspireret grillbuffet samt drikkevarer fra baren. Fortets specialist i italiensk vin og champagne, Vinformidlingen, holder åben på dagen, hvor du får mulighed for at komme ind og se showroomet i Fortets indre gange.

Og skulle du få lyst til at nyde fortet fra søsiden, holder WeSail bådudlejning åben på dagen.

»Når den lokale journalistik er bedst, kan den føre til en bedre forståelse af den lokale identitet«

Tim Panduro. Jeg er 49 år gammel og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2002. Jeg er gift med Maya og far til Esther på ni år.  Jeg har været selvstændig journalist siden 2014. Jeg arbejder mest med klassisk journalistik til dagblade, magasiner og den slags, men jeg holder også foredrag og rundvisninger om forskellige historiske emner.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt? Jeg er journalist – tilknyttet 20 timer om ugen gennem min virksomhed. Her skriver jeg om de fleste emner.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør? Jeg bor i Store Magleby på en af de ombyggede gårde sammen med min familie. Vi flyttede herud i 2020 uden for alvor at kende området, men vi er landet godt her mellem heste og flyvemaskiner. Min datter er spejder, og jeg sidder selv i Blushøjspejdernes bestyrelse, og jeg repræsenterer også spejderne i kommunens folkeoplysningsudvalg.

3. Hvad er en god lokalavis?

En god lokalavis skal fungere som enhver anden avis; den skal informere, skabe grundlag for kvalificeret debat, underholde med overraskende vinkler på begivenheder og personligheder og kaste et kritisk blik på de beslutninger, der former vores hverdag og fremtid. Men den lokale journalistik har en ekstra dimension; når den er

bedst, kan den føre til en bedre forståelse af den lokale identitet – hvad er det for et sted, vi bor, hvordan er det blevet formet, og hvordan former vi det for fremtiden?

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Mine rødder er i den lokale journalistik, og det er fantastisk at arbejde med det igen. Jeg kan godt lide at rode med dagsordener og aktindsigter, så en god arbejdsdag giver mig mulighed for et par timers fordybelse i noget, der på længere sigt skal blive til nogle dybdeborende artikler. Men dagen bliver endnu bedre, hvis jeg også skal ud i den virkelige verden og lave et interview med en interessant person eller en reportage fra en af byens begivenheder. Hvis jeg også kan få lov til at rode med noget historie, bliver jeg virkelig glad. Og så må jeg som gammel nyhedsjæger indrømme, at jeg også godt kan lide at fortælle historierne, når der pludselig dukker nyheder op – uanset om det er blå blink i gaderne eller et godt tip om en pludselig politisk udvikling.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

Arbejdsmæssigt er det valgkampen og kommunalvalget – det er den helt store begivenhed, når man arbejder journalistisk med et lokalområde. Mere privat er det en tur til Paris med familien senere på året, og jeg er begyndt at genopfriske fransk historie, så jeg kan kede min datter på kvalificeret vis undervejs.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

I skrivende stund er det Martin Wittrup Enggaards nye bog Endnu et drab. Jeg skal interviewe ham om bogen og tankerne bag dem. Det interview kan du sandsynligvis læse i denne udgave af Dragør Nyt.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til?

Det er overstået, når disse linjer skrives, men Skipperbyens Dag. Det var en fornøjelse sidste år, så det glæder jeg mig til at opleve igen. Hvis vi rykker ud over kommunegrænsen, skal jeg til koncert med Grant-Lee Phillips i Koncerthuset i slutningen af oktober. Jeg vil tro, at der nok sniger sig et eller andet ind imellem de to begivenheder.

LOOP Fitness Dragør

Hej, jeg hedder Christiin

Dragør er et helt særligt sted. Og jeg elsker at bruge hver dag på at hjælpe byens indbyggere til at blive sundere, stærkere og ikke mindst gladere.

LOOP Dragør er ikke et almindeligt træningscenter. Hos mig får du personlig og høj faglig hjælp til at tilrettelægge træning og kost, så den passer med dine forudsætninger, ønsker og ambitioner.

I LOOP Dragør handler det også om, at træning skal være rart – med både smil og grin og en god snak om stort og småt i livet.

Om du er ældre, midt i livet, ung eller barn, nybegynder eller allerede trænet, så har jeg din ryg.

LOOP Kids er træning for børn mellem 7–12 år. Her foregår træningen præcis som i de voksnes cirkel – men med maskiner og vægte, som er tilpasset børnenes fysik.

I LOOP Dragør kan I endda melde hele familien ind. To eller flere personer i samme husstand kan træne med et familiemedlemskab:

For bare 549 kr. i alt kan I træne, ligeså tosset I vil – både sammen og hver for sig. Ring, kig forbi eller book straks en prøvetime på vores hjemmeside. Husk at vælge centret i Dragør. Jeg håber, at vi ses snart.

Tilbud: 4/9–8/10

Træn to måneder for én måneds pris

Inger Frost Rybner fejrede i 1982 25-års jubilæum med Dragør Nyt.

På billedet bliver hun lykønsket af arkivar Svend Jans. Ukendt fotograf, Dragør

Tim Panduro. Foto: TorbenStender

Sundt solarium, bearnaise på dåse

og vinsmagning på skolen ...

Annoncerne i Dragør Nyt fortæller en lokal historie om både butiksliv, indkøbsvaner og skiftende verdenssyn.

I 1979 kunne man tage sol på Baneengen 6. Ingen skadelige stråler, ingen udtørring af

men sydens kulør i løbet af bare syv til ti gange, lovede annoncen.

Dragør Nyt har selvfølgelig været med, når store og små begivenheder har fundet sted i lokalområdet; om det er fastelavnsridt eller skolestart, borgmestervalg eller havnefester. Men byens historie kan ikke kun fortælles gennem de ting, der er hændt – avisens annoncer gennem årene er også en stærk kilde til, hvordan verden har set ud fra Dragørs grønmalede vinduer; hvilke butikker har vi handlet i, hvad har de håbet på, at vi ville sætte penge i – og hvordan blev varerne solgt. Vi er dykket ned i arkivet og har gravet nogle sjove og interessante annoncer fra begyndelsen i 1957 og fremefter frem.

En fabriksny Fiat Tipo – der var årets bil i 1989 – kunne samme år købes for 129.901 kroner, selvom annoncens overskrift kunne lokke en til at tro, at den kostede 100.000 mindre. Det er 256.791 kroner i dagens penge. Årets bil i 2025, KIA EV3, koster til sammenligning fra 270.000 kroner.

Ændring i omdeling af kirkebladet

Da PostNord stopper med at omdele post, har menighedsrådene ved Store Magleby Kirke og Dragør Kirke besluttet, at vi som en forsøgsordning stopper med at husstandsomdele kirkebladet.

Vi fortsætter naturligvis med at lave kirkebladet, og det vil fremover kunne hentes på offentligt tilgængelige steder i kommunen.

Kirkebladet kan også som altid hentes på kirkernes hjemmesider www.storemaglebykirke.dk og www.dragoerkirke.dk

På kirkernes hjemmesider kan du følge med i kirkernes aktiviteter, og her kan du også melde dig til kirkernes nyhedsbreve, så får du en mail én gang om måneden og kan følge med i, hvad der sker.

Kirkernes aktiviteter kan også følges på Facebook og Instagram.

Hvis pengene ikke rakte til årets bil, men man stadig ville have lidt luksus, kunne man købe sig et nyt tv hos Jørgen Clausen Radio på Kongevejen 6 til 9.995 kroner. For den pris fik man et 25 tommers tv i lækker sort finish med indbygget tekst-tv og kvalitetshøjttalere. Skulle lyden være endnu bedre, kunne man for en tusse mere få et Nicam stereomodul til at nyde blandt andet Kim Schumacher i quizzen Labyrinten eller Lykkehjulet på det næsten nystartede TV 2.

I begyndelsen af 1980’erne blev naturgas hovedenergikilden i Dragør. Den slags bliver selvfølgelig ikke gennemført fra den ene dag til den anden. Den 28. marts 1984 bragte Dragør Nyt annoncen for autoriseret vvs-installatør Orla Hansens gasudstilling på Hovedgaden 36 i Store Magleby.

Peter Almén (t.v.) og Peter Persson overtog fornylig Beghuset. De byder velkommen til fransk bistrostemning med fokus på lokale, bæredygtige råvarer.

Bistrostemning og kulturhus i hjertet af Dragør Gamle By

For kort tid siden overtog vi de smukke lokaler i Beghuset. Her vil vi med vores lange erfaring fra branchen skabe et unikt sted til glæde for byens borgere og enhver, der besøger denne smukke by. Vi lægger os i selen for at byde på både lokale og bæredygtige råvarer.

Planen er, at Beghuset ikke alene skal være en restaurant men også et kulturhus med for eksempel musik og stand up. Hold øje med os på Facebook og Instagram.

Med fokus på økologi, bæredygtighed og et tæt samarbejde med lokale producenter og butikker arbejder vi på at omfavne alt det, som Dragør er og kan – både på tallerkenen og i fællesskabet omkring måltidet.

Vores menu tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer og opdateres løbende på vores Instagram-profil. Her giver vi et levende indblik i både maden, stemningen og de arrangementer, vi afholder.

HUSK at booke jeres JULEARRANGEMENT i god tid. Der er stadig ledige pladser i bogen. BESTIL BORD på vores hjemmeside www.beghuset.dk

Tim Panduro

Den 8. november 1989 kunne man komme til vinaften et sted, der næppe lægger lokaler til den slags længere – nemlig på Store Magleby Skole.

huden,

Den 26. september 1989 reklamerede Fasanvængets supermarked for sin 1-års fødselsdag. Naturligvis med gode tilbud. Priserne er et studie værd, og omregning til nutidspriser står i parentes baseret på Danmarks Statiks prisberegner; for eksempel en dåse bearnaisesauce fra Beauvais for 12,95 (25,60), culottesteg for 39,95 halvkiloet (78 kroner), en kasse Tuborg for 119,95 (237 kroner), tre pakker smør for 25 kroner (49,40 kroner) og et halvt kilo Gevalia eller Merrild kaffe for 25 kroner (49,20 kroner).

»Alle

Jens Munch.

Jeg er 55 år og bor midt i København. Jeg har tre børn på henholdsvis 29, 18 og 13 år. Jeg er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har arbejdet på diverse magasiner, lavet podcast og nyheder om videnskab, journalistik og kommunikation i Amnesty International og været kommunikationsansvarlig for entreprenørerne bag Cityringen.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

På Dragør Nyt bruger jeg min lange og varierede erfaring med både journalistik, kommunikation og pressearbejde til at udbrede budskabet om, hvorfor Dragør Nyt er en rigtig og værdsat avis. Ikke bare en farvestrålende reklame, der forsvinder på den korte tur mellem postkasse og skraldespand – men at den måske endda er den bedste lokalavis i Danmark. Det budskab skal sikre, at erhvervsog forretningslivet i og omkring Dragør ved, at annoncer hos os faktisk bliver set af læserne. Mit budskab er, at vores visioner, der grundlæggende handler om troværdig, uafhængig, vedkommende, undersøgende og kritisk journalistik, der understøtter det lokale demokrati og byens forpligtende fællesskaber, også skaber værdi for annoncører. Så ja, jeg sælger annoncer. Men det kan jeg kun gøre med hjerte og ærlighed, hvis avisen lever op til fundamentale journalistiske og publicistiske principper. Og det gør den.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Specialforretningen Hjørnet på Dragørhjørnet ved Amagerbanken slog dørene op, netop som Dragør Nyt udkom første gang i 1957. Ville man ringe til dem, var det på DR 1243, men man kunne også blot kigge forbi og købe pibetobakken West Point, der blev leveret i plasticpung for 1,95 kroner for 50 gram. Det er knap 38 kroner i dagens penge – eller en femtedel af, hvad pibetobak ellers koster i dag.

Oprindeligt ingen. Ikke ud over at jeg nu i knap halvandet år har kørt og gået kommunen tyndt på kryds og tværs samt mødt og talt med rigtig mange af byens borgere, erhvervs- og forretnings-

drivende, politikere samt ansatte og frivillige på dens institutioner. Så efterhånden har jeg selvfølgelig fået et tæt og varmt forhold til byen og mange af borgerne i denne på mange måder helt særlige kommune.

3. Hvad er en god lokalavis? En stærk lokalavis er kendetegnet ved, at den på en troværdig, kritisk, grundig og vedkommende måde dækker de nyheder, begivenheder og interesser, der former lokalsamfundet og borgernes helt konkrete hverdag. Avisen skal være et naturligt sted at finde viden om de lokale virksomheder, kulturlivet og demokratiet – og samtidig være et vigtigt bindeled mellem borgerne og det fælles liv i byen. Alle lokalsamfund i Danmark fortjener en avis, der tager beboernes behov, drømme og visioner alvorligt. Alligevel er det blevet en sjældenhed. Dragør Nyt er en af undtagelserne. For lokalaviserne er under pres. Læserne bliver færre, og journalister mister deres job. Udfordringerne handler måske ikke kun om ensidigt fokus og brug af sociale medier, men også vigende selvtillid og dermed dalende ambitioner i branchen. Dragør Nyt går den modsatte vej –vi har både ambitionerne og selvtilliden.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig? Ja, jeg får solgt nogle annoncer ved at fortælle den gode og sande historie om vores avis, vores læsere og vores ambitioner og visioner. Og de bliver solgt til den rigtige pris. Vi skal selvfølgelig ikke være for dyre, men vi skal ikke dumpe vores priser for at halse efter Facebook og den ensidige kamp om klik og likes. Dét kan også noget, men vi er langt mere end det. Og så husker jeg i øvrigt at fortælle mine skrivende kolleger om al den ros, jeg dagligt modtager om avisen.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

Lige imens jeg skriver dette, glæder jeg mig til at komme hjem og spise med mine tre børn. Og så glæder jeg mig helt vildt til at få vores nye avis i hånden og vise den frem til nuværende og kommende annoncører.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord?

Lige nu ligger bogen Every Cloak Rolled in Blood af min absolutte yndlingsforfatter James Lee Burke, som ved første øjekast bare skriver detektivromaner. Hans bøger kunne man kalde sydstatsgotik, fuld af skarpe kommentarer til samfund og politik med blik og sympati for dem på bunden eller kanten af det hele – alt sammen skrevet i en lyrisk stil uden mage. Derudover ligger bogen Vietnamkrigen af Niels Bjerre-Poulsen.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til?

Jeg har lige fået foræret nogle billetter til kunstmuseet Copenhagen Contemporary, så der skal jeg ud. Lige nu kører udstillingen Soft Robots. I programmet står der »Hvorfor skaber vores teknologier så meget håb – og så meget frygt i os? Når nye, radikale teknologier opstår, hvirvler de en sky af utopiske drømme og dommedagsprofetier op omkring sig. Kunsten står centralt i denne samtale.« Jo jo, højtravende, og jeg glæder mig.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Gør som over 700 andre

Dragør Nyt-læsere – og bliv medlem af Dragør

Borgerforening – og kom til vores mandagsmøder samt de mange andre arrangementer

Vi ses til det næste arrangement i Dragørs Aktivitetshus tirsdag den 23. september kl. 19.00 med foredrag af Leif Ernst Larsen

Bliv medlem af borgerforeningen for kun 200,- kr. pr. år – se mere på www.borgerforening.dk/bliv-medlem

Vil du vide mere om Dragør Borgerforening – kontakt os på mail og hør mere om foreningen: info@borgerforening.dk DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14 WWW.BORGERFORENING.DK

Jens Munch. Foto: TorbenStender

»Jeg så annoncen i Dragør Nyt«

En enkelt kommentar over disken kan betyde ufatteligt meget for en lokalavis som vores.

Lokalavisen er en vigtig del af vores fælles hverdag. Det er her, vi finder de lokale nyheder, de gode historier – og de annoncer, som holder avisen i live.

For ja, uden annoncer er der ingen lokalavis. Så enkelt er det.

Når du bruger et tilbud eller besøger en butik, fordi du har set annoncen i Dragør Nyt, så sig det til butikken. Bare et enkelt: »Jeg så annoncen i Dragør Nyt,« da det gør en kæmpe forskel.

Det koster dig ikke noget, men det kan være afgørende for, om Dragør for tsat har en lokalavis i fremtiden.

Lokalavisen giver troværdighed

Når virksomheder annoncerer, vil de vide, om det virker. På sociale medier er det let at måle – der findes klik, likes og statistik.

I en lokalavis er det sværere. Vi ved, at annoncer virker, men vi kan kun bevise det, hvis du fortæller det videre til annoncørerne.

Vi ved fra undersøgelser, at læsere har stor tillid til deres lokalavis.

• L æsere forventer kvalitet og kritisk journalistik.

• De ved, at avisen dækker det lokale

ærligt og uden fake news.

Den troværdighed smitter af på annoncerne. Når du ser en annonce i Dragør Nyt, ved du, at det er en lokal virksomhed, der bakker op om området – og den følelse kan ingen algoritme matche.

Stærkere branding end sociale medier

En annonce i en lokalavis er mere end et salgstilbud. Den signalerer:

• Vi er en del af lokalsamfundet.

• Vi støtter det lokale.

• Vi er her for dig.

Dét er stærk branding.

Når lokalavisen forsvinder

Jeg har set, hvad der sker, når en lokalavis

lukker. Jeg bor nu i Skælskør, hvor man ikke længere har sin egen avis – den er slået sammen med Korsør og Slagelse. Resultatet? To til fire sider om Skælskør på en god uge. Flere af vores naboer siger det samme: »Vi savner vores lokalavis.« Men de opdagede først, hvad den betød, da den var væk.

Det må ikke ske i Dragør Hvis du vil bevare Dragør Nyt, kan du gøre én lille ting: Fortæl annoncørerne, at du har set dem i avisen. Det er en lille handling, der har enorm betydning.

Sådan hjælper vi hinanden – og holder Dragør Nyt levende.

Husk at sige, at du så annoncen i Dragør Nyt, når du handler.

Arkivfoto: TorbenStender

»På relativ kort tid er jeg blevet mødt af mange positive kunder«

Peter Fugl Jensen.

Jeg er 55 år og gift med Heidi, som jeg har to voksne drenge med. De er flyttet hjemmefra, så Heidi og jeg bor alene i Skælskør. Jeg er journalist og startede hos Berlingske Lokalaviser

I 2001 startede jeg rnn.dk, som var Danmarks og måske verdens første lokalavis på nettet.

I 2002 stiftede jeg Rødovre Lokal Nyt, som jeg var medejer af, til avisen blev solgt til Sjællandske Medier i 2020. Mine primære opgaver var drift, salg og udvikling.

1. Hvad laver du på Dragør Nyt?

Jeg er konsulent, primært for salgsafdelingen.

2. Hvad er din tilknytning til Dragør?

Ingen. Dragør er helt nyt for mig, men sikke en positiv oplevelse at komme til Dragør

3. Hvad er en god lokalavis?

Kvalitet. Det gælder alt omkring en lokalavis, uanset om det er avisen, som du modtager hver

onsdag, eller den digitale version. Men vigtigst for dig som læser er naturligvis det journalistiske indhold, som skal være lokalt. I en lokalavis skal der være lokale artikler, og annoncerne skal have lokal forankring. Men en lokalavis involverer sig også i det lokale liv og er en del af lokalsamfundet.

4. Hvordan ser den perfekte arbejdsdag ud for dig?

Mine kolleger har det godt, og jeg kommer ud til kunder, der brændende vil Dragør og os som lokalavis. Heldigvis er det oftest sådan, og på relativ kort tid er jeg blevet mødt af mange positive kunder. Dagen er helt perfekt, hvis jeg også når langt med et af de projekter, som vi har gang i, så vi bliver en endnu bedre lokalavis. Det betyder meget for mig, for hver skridt vi tager mod at blive Danmarks bedste lokalavis.

5. Hvad glæder du dig til i den kommende tid?

At se den reaktion, som læsere, samarbejdspartnere og mine kolleger har, efter at vi har lanceret denne avis. Men også at se flere projekter blive søsat over det næste halve år.

6. Hvilken bog ligger der på dit natbord? Jeg har faktisk to. Prompt engineering af Claus Nygaard, og så holder jeg meget af at læse krimier, så ved siden af ligger Hævneren af Michael Katz Krefeld. 90 procent af af de bøger, som jeg læser, er af danske forfattere.

7. Hvad er den næste kulturoplevelse, du skal til?

Lige nu er der ingenting på tapetet, men det bliver nok en ishockeykamp, som er min store passion i fritiden.

Jeg er faktisk stolt af, at Dragør har sin egen lokalavis med godt journalistisk indhold. De holder os politikere på tæerne og sikrer, at borgerne kan følge med i, hvad vi finder på af godt og skidt. Dragør Nyt er en vigtig del af vores lokale fællesskab med indlæg om både politik, aktiviteter, foreningslivet og de udfordringer, vi også har. Lisbeth Dam Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Moderaterne

DRAGØR ER ET FANTASTISK STED AT BO

og mangler »varer på hylderne«

Tag fat i os, hvis du overvejer at sælge din bolig.

Vi vil elske at få lov til at hjælpe dig godt videre.

Engløkken 58

Skovengen 1

Lindevej 24

Maglebylund 324

Rønnevej 1

Duevænget 3

Strandlinien 20

Gåsevænget 15

Strandlinien 73

Rytterager 78

Ulspilsager 26

Vartovslængen 8

Akacievej 25

Solvænget 26

Thimandsvænget 14

Ulspilsager 20

Skippervænget 9A

Tværvej 7

Peter Fugl Jensen

Peter Fugl Jensen. Foto: Thomas Mose