Dragør Nyt nr. 30 – 2025

Dragør Nyt

Fællesskab om flyvemaskiner

Mindre aktivitet i aktivitetshuset

Frivillige i Dragørs Aktivitetshuset oplever færre deltagere og lavere engagement – og peger på fraværet af medlemsbladet Væveren som en væsentlig del af forklaringen.

Af Freja Bundvad

Normalt er skovturen et af de mest efterspurgte arrangementer for brugerne af aktivitetshuset på Wiedergården.

Her plejer billetterne at blive revet væk på få timer. Men i år var kun 40 procent af billetterne solgt på åbningsdagen.

Og samme tendens til faldende interesse kan mærkes andre steder rundt om i huset. Ifølge de tre frivillige Jan Straby, Gitte Larsen og Flemming Nielsen er aktivitetsniveauet dalet mærkbart:

»Der er sket rigtig meget på bare et halvt år, og det er ikke i en positiv retning. Huset kører endnu, men glæden ved det er taget lidt af,« siger Jan Straby.

Medlemsblad mangler

Altid et stort udvalg af elcykler

Prisgaranti på alle cykler

Afhentning af cykler 50 kr. pr. vej (75 kr. for ladcykler)

ÅBNINGSTIDER

Følg

Han har i mange år været frivillig redaktør på medlemsbladet Væveren, der stoppede med at udkomme i december 2024. Og netop sammenfaldet mellem det manglende blad og den manglende aktivitet er ifølge de tre frivillige tydelig. Bladet har fungeret som fast informationskanal og aktivitetskalender for de over 4.000 borgere over 60 år i Dragør. Og netop det trykte format fire gange om året i postkassen har ifølge de frivil-

lige været afgørende for at nå ud til dem, der ikke er vant til at orientere sig digitalt. »Der er flere, end man tror, der ikke har en computer eller kan finde ud af det elektroniske,« siger Gitte Larsen, som sidder i receptionen og ofte bliver spurgt efter bladet.

Forkert henvisning Beslutningen om at gøre Væveren digital blev truffet poli-

tisk i foråret med henvisning til, at brugerrådet ønskede det. Men det viste sig at være en misforståelse, og Dragør Kommune har siden erkendt fejlen. Nu afventer kommunen forslag fra en arbejdsgruppe under brugerrådet, der undersøger mulighederne for en ny form for udgivelse. Flere medlemmer af det politiske udvalg bag beslutningen, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, bakker op om at tage sagen op igen. »En trykt udgave bør fortsat være en mulighed og bør undersøges grundigt,« siger Helle Barth (V). Flere andre politikere i udvalget fremhæver behovet for bedre retningslinjer for annoncering og klarere samarbejdsformer med frivillige. Læs mere side 4.

Grundet for megen vind brændte vi inde med vores sankthansbål. Det skal der gøres noget ved, så på lørdag den 26. juli tænder vi det. Kl. 16–17 Happy Hour – med musik af Uffe Thiel Kl. 17.15 Bålet tændes

Der vil være gratis snobrød og lemonade for børn og barnlige sjæle. Tapasbaren, Café Udsigten, Backstage Burgers og Fortets takeaway vil være åbne og vil man have mulighed for at nyde bålet fra havet, så lejer WeSail både ud. Husk også at Vinformidlingen.dk bor på fortet – de er eksperter i champagne og gode italienske vine

Leo, Magnus, Lucas og Axel har mødt hinanden ved lufthavnshegnet og er bundet sammen af deres flyglæde. Læs mere side 7. Foto: Tim Panduro.

Jan Straby (tv.), Gitte Larsen (mf.) og Flemming Nielsen (th.) har alle oplevet en markant ændring

på det seneste. Foto: Freja Bundvad.

2 BRILLER

Nyt liv i Dragørs ældste isbutik

Det lille ishus på Strandlinien 51 er åbnet for sæsonen med iværksætteren Christian Willesen bag disken.

Egentlig skulle den lille butik på Strandlinien 51 slet ikke have holdt åbent denne sommer – det havde et opslag på døren proklameret. Men iselskere og lokalnostalgikere

kan nu glæde sig over, at der alligevel bliver langet Hansen-is i hjemmelavede vafler over disken fra den klassiske isbutik, som de seneste år har heddet Nam-Nam.

Manden bag disken hedder nu Christian Willesen. Et tilfældigt møde i Lidl med den hidtidige ejer gjorde, at han fik en aftale i stand om at tage foreløbigt en enkelt

sæson som ismand. Normalt ville han bruge kræfterne på Øresundsmarkedet, som han har grundlagt og hvert år har arrangeret på havnen i Dragør. Men det er aflyst i 2025. Et helt særligt sted »Jeg havde gået og ledt efter et nyt projekt, så det var en god mulighed at tage resten af sæsonen her,« siger han. »Det er et helt særligt sted.

Det er her, jeg selv er gået hen for at købe is i de 15 år, jeg har boet i Dragør.

Have & træfældning

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

Bedre opsyn skal hindre for mange børn i klasserne

Fremover skal politikerne kigge tidligere på skolebørnenes fordeling, har kommunalbestyrelsen vedtaget – mere vidtrækkende forslag fra liste T blev afvist.

Af Tim Panduro Politikerne skal fremover sikres et tidligt overblik over, hvordan antallet af skoleelever vil udvikle sig. Det vedtog et flertal i kommunalbestyrelsen på seneste møde før sommerferien. Forslaget blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, der havde stillet et forslag, som skulle imødegå et mere vidtrækkende forslag fra liste T om, at der skulle laves en fast plan for, hvordan man til enhver tid kan lave et niende klassespor på kommunens skoler, hvis børnetallet stiger.

I stedet for at lave en skuffeplan for det scenarie valgte de tre partier, at Børne-, Fritids- og Kulturudvalget et år inden skolestart skal tage stilling til, hvad der skal gøres, hvis der er udsigt til, at der kommer mere end 26 børn i klasserne.

Ni eller syv spor? Liste T gik meget længere i sit forslag. Annette Nyvang, der repræsenterer listen i kommunalbestyrelsen, foreslog færdige planer for tre scenarier; at der kom mere end 24 elever i børnehaveklasser, 1. klasser og 2. klasser, at der kom mere end 26 elever sammesteds, og at der kom flere end 28 elever sammesteds Samtidig foreslog listen, at der skulle laves en plan for, hvordan man etablerer et niende skolespor.

»Vi fik for nylig en mail fra forvaltningen, som viste, at de kommende 0. klasser ville være ulige fordelt. Heldigvis har vi fået at vide, at et par af børnene alligevel ikke starter i vore skoler. Men vi er bekymrede for, hvordan det udvikler sig. Børn bliver ved med at flytte til Dragør, og jeg har fulgt flere årgange, hvor der er kommet rigtig mange børn til. Hvis der kommer over 28 elever i klasserne, skal vi dele dem og lave et niende spor. Det er det scenarie, vi er nødt til at have en plan for,« sagde hun.

Henrik L. Kjærsvold-Niclasen, der er formand for Bør-

ne-, Fritids- og Kulturudvalget og repræsenterer Venstre, opfordrede til, at man fik styr på proportionerne.

»Vi står ikke med et varigt problem, men en midlertidig top i elevtallet. Befolkningsprognoserne viser et tydeligt behov for et ottende spor i 0. klasse, men fra 2029 ser det ud som, at der kun er behov for syv spor,« sagde han. Moderaterne støttede liste T’s tilgang.

»Vi bør være på forkant, for det tager let fire-fem-seks år at udbygge på store projekter,« sagde hun blandt andet, mens den konservative Trine Søe var af en helt anden holdning.

»Man skal ikke have planer i skuffen. Man skal handle, når der er behov for det.« Liste T’s forslag fik kun støtte fra listen selv, Sydamagerlisten og Moderaterne.

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk

Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast

| Se også www.dragoer-nyt.dk

Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14

Stark henrik@dragoer-nyt.dk

Journalist Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Redaktion/produktion Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk

Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

Erhvervsmæssig

Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 08.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 12.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere. I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.

Christian Willesen er ny bag isdisken – han kalder det et »con amore«-projekt. Foto: Tim Panduro.

Af Tim Panduro

Gennem generationer har Dragørs sommergæster kunnet købe is fra butikken på Strandlinien – nu er den genåbnet, takket være

Christian Willesen. Foto: Tim Panduro.

Hovedgrøften gøres klar til skybrud

Der er fuld gang i arbejdet med at give den fire km lange grøft så frit løb som muligt. PFAS-forureningen har dog forsinket det, der ellers har været en rutineopgave.

Af Tim Panduro

Lyden af motorsave og gravemaskiner dominerer langs Hovedgrøften i denne tid. Her er der fuld gang i oprensningen af det bundslam, der naturligt aflejrer sig og hindrer vandet i at løbe frit. For at komme til har det været nødvendigt at skære planter og buske væk langs grøften. Processen er egentlig en kommunal rutine. Den fire kilometer lange, menneskeskabte afvandingsgrøft skal have så frit løb som muligt –på den måde kan man i reglen sikre, at den kan hjælpe med at føre store mængder vand væk, hvis der for eksempel kommer voldsomme regnskyl. Det kræver, at man får fjernet både bundslammet – eller sedimentet, som det hedder med et pænere ord – og de planter, som vokser i selve grøften.

Det er et større arbejde, der kræver ni ton gravemaskiner og flytning af større mængder slam – og på stykket mellem Englandsvej og Strøbyvej har det endog været nødvendigt at sænke en minigraver ned i vandet, fordi der ikke har været plads til, at den kan køre på skrænterne.

PFAS – en hindring

Egentlig skulle oprensningen være sket tidligere, men evighedskemikaliet PFAS har sat en hindring for det. Det er nemlig overmåde svært at slippe af med PFAS, og derfor

har det været nødvendigt at finde en metode til at komme af med det kemikalieinficerede slam.

Den løsning blev fundet tidligere på året. Det skal tørres, opblandes med affaldstræ og brændes. Den proces er dyr, og regningen for oprensningen er da også blevet en million kroner højere end forventet.

I den kommende tid skal slammet ligge på brinkerne langs grøften, inden det kan køres til destruktion. Det forventes at ske i august, oplyser Dragør Kommune.

Det rådgivende ingeniørfirma Niras har stået for planlægningen af arbejdet, og i jordhåndteringsplanen, der er kommet ud af analysen, fremgår det, at der ikke er risiko for, at PFAS-forureningen vil brede sig, når slammet bliver lagt på brinkerne. Oplaget på brinkerne får det PFAS-forurenede vand til at løbe tilbage i Hovedgrøften. Niras vurderer dog, at det ikke vil øge PFAS-indholdet i vandet. Tværtimod vil oprensningen af vandløbet netto fjerne PFAS fra både vandløb og miljø, selvom effekten iføl-

ge en analyse fra Niras ikke vil være overvældende i første omgang. PFAS-forureningen stammer hovedsageligt fra Københavns Lufthavn. Her er der store udfordringer med PFAS-forurening, der stammer fra brandskum. Lufthavnen brugte skummet – der almindeligvis blev anset for harmløst – igennem adskillige år, men stoppede, da de potentielt miljøskadelige effekter blev kendt. Københavns Lufthavn har sat rensningsanlæg op nær Hovedgrøftens udspring ved Store Magleby.

en kortere strækning, hvor der ikke er plads til en gravemaskine på bredden. Foto: Tim Panduro.

Ugens udrykning: Røgalarm på Køjevænget

En enkelt røgalarm på Køjevænget var ugens eneste udrykning for brandvæsnet i Dragør og Store Magleby.

Af Freja Bundvad

Der har været stille hos brandfolkene i Dragør og Store Magleby i den forgangne uge. Ifølge operationschef Peter Ørnbo fra Hovedstadens Beredskab har der kun været én eneste udrykning. Mandag den 15. juli klokken 10.30 gik en røgalarm i en privat bolig på Køjevænget, og brandvæsnet rykkede ud. Der var umiddelbart hverken røg eller ild at se, så brandfolkene gennemgik huset med et ter-

misk kamera for at sikre, at der ikke var skjult varmeudvikling nogen steder – for eksempel i ledninger eller bygningskonstruktioner.

»Med termisk kamera kan vi se temperaturforskelle bag vægge og lofter. Det gør det muligt at opdage varme, som ikke er synlig med det blotte øje,« forklarer Peter Ørnbo. I dette tilfælde blev gennemgangen foretaget for en sikkerheds skyld, og der blev ikke fundet tegn på brand eller gløder. Ifølge Peter Ørnbo

er det ikke usædvanligt, at røgalarmopkald vurderes forskelligt fra sag til sag: »Det afhænger blandt andet af, om der er mistanke om lugt, eller hvis borgere på stedet er bekymrede. I denne situation har man valgt at gå grundigt til værks.« Han tilføjer, at det generelt er en rolig tid på året:

»Det er meget normalt, at der er lidt fredeligere i sommermånederne. Mange virksomheder holder ferielukket, og det kan mærkes på antallet af hændelser,« siger operationschefen.

Kommunen har givet gravetilladelse ved ni forskellige steder: Kongelundshallen, Køgevænget, Enggården ved Engvej, Rådhuset, Store Magleby Skole, Kirkevejens Fritidshjem, Sølyst, Dragør Skoles sfo-afdeling Strandengen og Hollænderhallen.

Arkivfoto: Thomas Mose.

Nye ladestandere på vej på 13 lokationer

Ifølge kontrakten mellem Clever og Dragør Kommune skal ladestanderne stå færdige på 13 lokationer i Dragør til september.

Her etablerer Clever nye ladestandere

Følgende steder har kommunen givet gravetilladelse:

Kongelundshallen

Køgevænget

Enggården ved Engvej

Rådhuset

Store Magleby Skole

Kirkevejens Fritidshjem

Hollænderhallen

Sølyst

Dragør Skoles sfo-afdeling

Strandengen

Følgende steder afventer kommunen ansøgninger: Vestgrønningen

Sylten

Dragør Badehotel

Havnen

Kilde: Center for Plan, Teknik og Erhverv

Af Karen Dich Det blev Clever, der vandt udbuddet på el-ladestandere i Dragør, og de er allerede nu i gang med at etablere dem flere steder i kommunen. Kommunen har på nuværende tidspunkt meddelt gravetilladelse ved ni forskellige steder: Kongelundshallen, Køgevænget, Enggården ved Engvej, Rådhuset, Store Magleby skole, Kirkevejens Fritidshjem, Sølyst, Dragør Skoles sfo-afdeling Strandengen og Hollænderhallen. Det oplyser Jesper Horn Larsen, centerchef for Center

for Plan, Teknik og Erhverv, i en mail til Dragør Nyt. Desuden er der fire andre lokaliteter, hvor planen endnu ikke ligger klar, da forvaltningen ikke har modtaget en graveansøgning fra Clever. Det drejer sig om Vestgrønningen, Sylten, Badehotellet og et sted på havnen. Sidstnævnte kan tage op mod seks måneder at få afklaret, da Clever afventer en transformaterstation, lyder det fra centerchefen. Ifølge kontrakten skal ladestationerne være etableret senest torsdag den 11. september.

Kom til sommerfestival på biblioteket lørdag den 9. august

Kreativ workshop

Kl. 11.30–14.00

Kom til kreativ workshop med REFLEKSIONER – Foreningen for samtidskunst Lav dit eget fine grafiske tryk. Hvis solen skinner, laver vi den fine, men simple fotografiske teknik, cyanotypi. Gratis billet på drabib.dk

Jazzkoncert

Kl. 12.00–14.00

Kom og nyd musikken, når Jazz7tetten spiller i Dragør Biblioteks gårdhave. Der er gratis adgang til koncerten

Der blev sænket en minigraver ned i Hovedgrøften på

En mand står i grøften, mens en anden fører skovlen. Foto: Tim Panduro.

Sedimentet ligger til afdrypning langs grøften. Når det er tørt nok, skal det transporteres væk, blandes med træ og brændes. Foto. Tim Panduro.

Sagen om Væveren er ikke slut:

Udvalgsmedlemmer åbner for trykt udgave og nye retningslinjer

Selvom Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i foråret stemte for, at Væveren fremover skulle være digital, lægger flere af udvalgets medlemmer nu op til, at sagen bør genovervejes. Det sker efter kritik fra brugerrådet og frivillige – og med et fælles ønske om en løsning, der også når ud til de ældre, som ikke er digitale.

Af Freja Bundvad

Beslutningen om at gøre Væveren digital blev truffet politisk i foråret 2025 – med henvisning til, at det skulle være brugerrådets ønske. Det viste sig siden ikke at være korrekt, og Dragør Kommunes administration har efterfølgende erkendt fejlen.

Siden har både brugerrådet og frivillige i Aktivitetshuset peget på faldende aktivitet, svækket informationsadgang og behovet for igen at udgive Væveren som fysisk blad. Nu melder tre medlemmer af udvalget sig på banen – og selvom tonen er varsom, peger de i retning af, at dialogen om bladets fremtid bør genoptages.

Fornyet dialog og åbning for trykt udgave

»Som det fremgik af debatten, så var der tale om en misfor­

ståelse, at brugerrådet ønskede at gøre Væveren digital. Så set i det lys vil det være fornuftigt med en fornyet dialog med brugerrådet om Væveren

og udgivelsesform,« skriver Helle Barth (V), der kalder bladet en vigtig kommunikationsform og mener, at »en trykt udgave bør fortsat være en mulighed og bør undersøges grundigt«. Også udvalgsformand Nicolaj Riber (A) bakker op om, at der skal findes en løsning, der kan »nå ud til flest muligt brugere« og formidle »alt det gode, der foregår på Wiedergården«.

Han tilføjer, at sagen har vist behovet for »at tydeliggøre de regler og rammer, vi er omfattet af som kommune – også i forbindelse med frivilligt arbejde«. Flere af politikerne lægger vægt på, at det videre forløb nu afhænger af arbejdsgruppen under brugerrådet, som aktuelt arbejder på forslag til, hvordan Væveren fremover kan udkomme – digitalt og/ eller trykt. »Nu må det afklares, hvordan der fremadrettet skal formidles – og herunder også, at arbejdsgruppen kommer med et oplæg til dette. Når vi ken­

der det endelige resultat, må vi forholde os til finansieringen,« skriver Theis Guldbech (C).

Helle Barth understreger, at hvis brugerrådet ønsker støtte til en fysisk udgave, bør det »tages med i de kommende budgetforhandlinger«.

Behov for klare retningslinjer

Udvalgsmedlemmerne er enige om, at sagen har kastet lys over et behov for tydeligere regler – både hvad angår annoncering og samarbejdet mellem frivillige og kommunen.

»Den læring og erfaring, vi har fået på Wiedergården, skal vi tage med til andre dele af vores organisation,« skriver Theis Guldbech.

»Sagen har jo kastet lys på relevansen af klare og tydelige retningslinjer i forbindelse med mulig annoncering i de kommunalt tilknyttede udgivelser. Det er ligeledes vigtigt, at de frivillige kender til relevant ophavsret og GDPR­reglerne,« tilføjer Helle Barth.

Er din teenager klar til job?

Mindre aktivitet

i aktivitetshuset: »Huset kører

endnu, men glæden ved det er taget lidt af«

Deltagelsen i Dragørs Aktivitetshus Wiedergårdens arrangementer er faldet mærkbart det seneste halve år, lyder det fra tre centrale frivillige. De peger på fraværet af det trykte blad Væveren – der ikke er udkommet siden december – som en del af forklaringen og arbejder nu på at genoplive det.

Af Freja Bundvad Noget har ændret sig i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården de seneste måneder. Ifølge Gitte Larsen, Jan Straby og Flemming Nielsen, der alle har deres ugentlige gang i huset som frivillige, er stemningen blevet mere stille, og færre deltagere finder vej til arrangementer som skovture, fredagsbarer og fester. Et konkret eksempel er kommunens skovture, som normalt bliver udsolgt på få timer, den dag billetterne sættes til salg. I år var kun 40 procent af billetterne solgt på dagen.

»Der er sket rigtig meget på bare et halvt år, og det er ikke i en positiv retning. Huset kører endnu, men glæden ved det er taget lidt af,« siger Jan Straby, der blandt andet underviser på motionshold i Dragørs Aktivitetshus og har stået for layout og produktion af medlemsbladet Væve­

ren, der sidst udkom i december 2024. Og netop fraværet af Væveren bærer en del af

skylden for faldet i aktiviteter, mener både han, Gitte Larsen og Flemming Nielsen.

Kommune:

»Når folk sidder med bladet i hånden, får de øje på arrangementer, de ellers ikke ville have kendt til. De kan også læse om alle aktivitetstilbud og se, når der kommer nye tilbud. Det skaber overblik og inspiration,« siger Gitte Larsen, som er sekretær for Aktivitetshusets brugerråd og sidder i husets reception. Digitalt medlemsblad Væveren har siden 1991 fungeret som husets trykte program. Det er fast blevet udgivet fire gange om året og husstandsomdelt af frivillige til alle borgere over 60 år i Dragør. Men i foråret 2025 blev det besluttet politisk, at bladet fremover kun skulle være digitalt. Af kommunens sagsfremstilling fremgik det, at ønsket om at digitalisere bladet kom fra aktivitetshusets brugerråd. Det viste sig siden ikke at være korrekt, hvilket kommunens administration efterføl­

gende erkendte. Beslutningen blev dog ikke ændret. Brugerrådet oplever, at fraværet af det fysiske blad har svækket kommunikationen med brugerne og med borgere i kommunen – især dem, der ikke færdes jævnligt i huset eller har adgang til digitale platforme »Mange har rigtig svært ved at finde den information, de skal bruge, når den kun er tilgængelig online. Der er flere, end man tror, der ikke har en computer eller kan finde ud af det elektroniske,« siger Gitte Larsen.

Flemming Nielsen peger på, at Facebook­siden – hvor informationer nu bliver delt – kun har omkring 600 medlemmer, mens der er over 4.000 borgere over 60 år i kommunen.

Vil genoplive bladet Brugerrådet arbejder nu på at genoptage Væveren i fysisk form, men det kræver både økonomisk støtte og afklaring af visse regler. Den hidtidige trykte version af Væveren indeholdt lokale annoncer, som var med til at finansiere udgivelsen.

Bladet er tidligere blevet trykt på husets egen printer, men det er ikke længere en holdbar løsning. Hvis trykning fremover skal ske eksternt, vil det ifølge brugerrådet blive væsentligt dyrere. Væveren blev tidligere også lagt i sin fulde form på Wiedergårdens hjemmeside –en kommunal platform – hvor det nu er kommet frem, at det ikke er tilladt at vise annoncer, da dette kan være konkurrenceforvridende i henhold til markedsføringsloven. Trykte udgivelser må gerne indeholde annoncer, hvis disse er solgt til markedspris Men hvad markedspris konkret betyder i relation til en lille tryksag som Væveren, er ikke umiddelbart klart. Dragør Nyt har i en henvendelse til Dragør Kommune efterspurgt en uddybning af de gældende regler for annoncering i kommunale sammenhænge, herunder forskellen på digital og trykt udgivelse i forhold til annoncer fra eksterne, men administrationen har i sit svar ikke uddybet reglerne. »Vi er klar til at fortsætte arbejdet, men vi har brug for nogle rammer og en afklaring fra kommunen,« siger Flemming Nielsen.

Efter kritik fra brugerrådet og frivillige i Aktivitetshuset understreger Dragør Kommune, at man nu afventer forslag fra en ny arbejdsgruppe og arbejder på løsninger, der skal gøre information tilgængelig for alle – også dem, der ikke er digitale.

Af Freja Bundvad

I en skriftlig kommentar til Dragør Nyt fortæller administrationen i Dragør Kommune, at man er opmærksom på den debat, der har verseret, siden det i foråret blev besluttet at gøre Væveren digital. »Der har de seneste måneder været stor interesse for Aktivitetshuset – og ikke mindst for Væveren. Det forstår vi godt. Væveren har i mange år været et vigtigt omdrejningspunkt for fællesskab, formidling og information i huset. Det store engagement fra brugere og frivillige vidner om, at huset betyder meget for mange.«

Kommentaren er sendt af Toini S. Floris, chefkonsulent og kommunikationsansvarlig i Dragør Kommune. Fælles forståelse og fremadrettet dialog Siden foråret har der været afholdt flere møder med brugerrådet. Ifølge kommunen er der nu opnået en fælles forståelse for det videre arbejde: »Der har siden foråret været afholdt flere møder med brugerrådet, og det er administrationens vurdering, at der nu er en fælles forståelse af, at vejen frem skal bygge på en konstruktiv og åben dialog. Det gælder både omkring Væ­

veren og den generelle udvikling af Aktivitetshuset.«

Brugerrådet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan Væveren og informationen i huset fremover kan formidles: »Det er meget positivt, at brugerrådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan Væveren og information generelt kan udkomme fremadrettet – digitalt og eventuelt på tryk. Det er et vigtigt skridt, og vi ser frem til at modtage arbejdsgruppens forslag og vurderinger.« Ikke alle er digitale

Kommunen lægger vægt på, at

der skal findes løsninger, som også når de borgere, der ikke benytter digitale medier: »Samtidig er det vigtigt at understrege, at mange – også ældre borgere – i dag er vant til at modtage information digitalt og bruger det aktivt i deres hverdag. Men vi er også fuldt opmærksomme på, at ikke alle er digitale, og derfor skal der naturligvis findes løsninger, der sikrer, at information er tilgængelig for alle – uanset tekniske forudsætninger.« Rammer og regler Kommunen understreger desuden, at Aktivitetshusets drift og kommunikationsformer skal overholde gældende rammer: »Og her skal driften af Aktivitetshuset naturligvis ske inden for de ramme og regler, kommunen – og dermed Aktivitetshuset – er omfattet af.« Afslutningsvis anerkender kommunen de frivilliges indsats og peger på betydningen af

Formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Riber (A), mener, at det er vigtigt, at der kommer en kanal, som kan formidle alt det gode, der foregår på Wiedergården. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Flemming Nielsen. Foto: Freja Bundvad.

Gitte Larsen. Foto: Freja Bundvad.

Når Dragørs Aktivitetshus holder åbent hus, kan interesserede få et indblik i husets aktiviteter. Arkivfoto: TorbenStender.

Jan Straby. Foto: Freja Bundvad.

Nye skove er undervejs i Store Magleby

Arbejdet med at anlægge nye små statsskove i Dragør skrider frem – to af områderne kan blive plantet næste forår, mens et tredje bliver forsinket

Af Tim Panduro

Med to næsten afsluttede ejendomshandler og positive toner om en tredje er planerne om tre nye miniskove i Dragør Kommune rykket nærmere. Det fortæller Jakob Frits Dam, der er skovfoged tilknyttet hovedstadsområdet for Naturstyrelsen.

Formalia skal på plads

»Der er nogle enkelte formalia, der skal plads i forhold til, hvem der skal eje stier og den slags, men ejendomshandlerne med den kommunale jord er stort set færdiggjort. Det tredje område er delvist privatejet, og her er der nogle forhold, der gør, at

vi ikke kan overtage jorden lige nu, men umiddelbart er meldingerne positive,« siger han. De to områder, der er tættest på realisering, ligger begge i eller nær Store Magleby. Det er et areal ved Rytterager tæt på Halvejen og et på Fælledvej bag genbrugspladsen. Det tredje område, som lader vente på sig, ligger på Nordre Dragørvej ved Køjevænget på arealet ned mod kælkebakken. Sideløbende med handlerne er processen med VVMscreening – en vurdering af virkninger på miljøet – sat i gang. »Den er sendt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandplaner, der så skal godkende projekterne,« siger skovfogeden. Blandede skove Skovene er blevet en mulighed, fordi der med i finansloven i 2022 blev fundet penge til netop skovrejsning i hovedstadsområdet – et område, der er tætbebygget og derfor ikke levner plads til store skovområder. Selvom skovene bliver ganske små, er de tænkt som rekreative områder, der samtidig skal give mere plads til danske dyr og planter og binde CO2, der ellers kan bidrage til klimaforandringer. Skovene bliver bygget op efter samme princip med en kerne, der består af 50 procent af de samme træer – for

eksempel eg – og 50 procent blandede træer. Der kommer desuden et skovbryn med typer af træer, som ikke vokser sig lige så høje som træerne inde i skoven. Et lokalt skovrejsningsråd af frivillige er involveret i skovrejsningsprojektet, og Jakob Frits Dam regner med at mødes med medlemmerne fra Dragør efter sommerferien. »Det kan få lidt betydning i forhold til form, præcis placering og artsvalg,« siger han. Han forventer, at tilplantningen kommer til at ske i april eller maj, hvis myndighedsgodkendelserne er på plads, og de lokale politikere siger god for tidspunktet. Skovenes navne er endnu ikke på plads.

Ubemandet butik på havnen afvist: Kommunen kalder forslaget ulovligt

Flemming Blønd fra Sydamagerlisten drømmer om, at kommunen opsætter en ubemandet dagligvareforretning på havnen til gavn for lokale og gæstesejlere. Men ifølge borgmesteren er sådan en løsning ikke lovlig.

Af Karen Dich

Siden Irma-butikken på Neels Torv lukkede, har beboere i den gamle by samt de mange gæstesejlere i Dragør Havn manglet et sted at købe ind. »Antallet af gæstesejlere faldt i sæsonen 2024. Vi ved ikke hvorfor. Men måske er de manglende indkøbsmuligheder en del af forklaringen,« lyder det fra Flemming Blønd fra Sydamagerlisten. Han mener også at have en løsning på problemet. I hvert fald har partiet modtaget et tilbud fra Unlimit Retail ApS, et firma, som har opsat døgnåbne dagligvarebutikker flere steder i landet. En ubemandet butik mellem værft og røgeri

Unlimit Group, der har til huse i Køge, leverer ubemandede butikskoncepter til forskellige slags forretningsdrivende. De vil samtidig stå for drift af butikken med alt, hvad det indebærer.

I Dragør forventer de at kunne opsætte en butik på 68,3 kvadratmeter, som Sydamagerlisten foreslår bliver opstillet på grusarealet mellem det gamle værft og røgeriet – foreløbig for en prøveperiode på tre år. Butikken vil være bemandet i travle perioder, mens man resten af tiden vil kunne tilgå den ved hjælp af MitID.

at Coop ville åbne en anden butik ved Neels Torv, da Irma lukkede. Sådan blev det ikke. Men han mener ikke, at Dragør har brug for en dagligvareforretning på havnen.

Arbejdet

for at få

flere unge til at drikke mindre fortsætter

Et enigt Børne-, Fritids- og Kulturudvalg arbejder videre med at få flere unge til at drikke mindre i Dragør

Af Kirsten Marie Juel Jensen Alkoholkulturen blandt de unge i Dragør skal ændres –det har politikerne i Dragør Kommune haft fokus på siden 2023. Arbejdet med at lave en flerårig indsatsplan for alkohol- og nikotinforebyggelse er skudt i gang og skal løbe hen over efteråret 2025. I arbejdsgruppen sidder der både repræsentanter fra Center for Borger, Kultur og Social, Center for Børn, Skole og Familie samt Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering. Det har Børne-, Fritids- og Kulturudvalget netop fået en orientering om. Til august vil udvalget også få en formel status på, hvordan det gik med at afholde en alkoholfri minifestival på 9.-klassernes sidste skoledag. Herefter skal der tages stilling til, hvordan man kan arbejde videre med at udvikle konceptet. »Det er opløftende at se, at unges alkoholforbrug er faldende. Den flerårige plan,

som vi nu arbejder med, skal sikre, at den udvikling fortsætter. Jeg ser frem til den kommende orientering om den alkoholfrie afslutningsfest,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget. Han understreger, at et enigt udvalg sender stor ros til UngDragørs afslutningsfest, der blev oplevet som et godt første skridt mod en alkoholfri skoleafslutning, som alle vil bakke op om. Om politikerne kommer til at binde penge i halen på festen, så den kan udvides til næste år, kommer til at afhænge af de kommende budgetforhandlinger.

Amagerbonde for en dag

8.–27. juli kl. 12–16 (lukket mandage)

Besøg Amagermuseet og bliv

Amagermuseet Hovedgaden 4 St. Magleby

Amagerbonde for en dag.

Hyggelige oplevelser for hele familien.

Turister fra udlandet kan bruge en EU-kode. Det oplyser Flemming Blønd til Dragør Nyt.

Kommunen vurderer forslaget ulovligt

Men Flemming Blønds forslag har ingen gang på jorden. Faktisk er det slet ikke lovligt. Det fortæller borgmester Kenneth Gøtterup til Dragør Nyt: »Flemming Blønd foreslår, at vi skal støtte en forretning, hvor vi skal betale 100.000 kroner up front i depositum. Et beløb, vi ikke får igen, medmindre der sikres en omsætning på mindst 2,5 millioner kroner. Sådan må en kommune ikke agere, og vi må ikke give erhvervsstøtte, der kan være konkurrenceforvridende,« lyder det i et skriftlig svar fra borgmesteren. Samme melding lyder fra Venstres Helle Barth: »Det fremgår af ‘tilbuddet’, at det forudsætter, at kommunen deltager i finansieringen, og det mener jeg ikke er en kommunal opgave. Det er heller ikke i overensstemmelse med kommunalfuldmagten at yde direkte eller indirekte erhvervstilskud,« skriver hun til Dragør Nyt. Kenneth Gøtterup udtrykker også ærgrelse over, at Sydamagerlisten efter næsten fire år i kommunalbestyrelsen ikke undersøger sagerne og stiller forslag, der ikke kan gennemføres.

Folk kan handle andre steder Borgmesteren havde håbet,

»Man kan jo købe brød og kød i gågaden hos bageren og slagteren, og det er jo meget tæt på. Og samtidig er der vinhandlen, der også har forskellige delikatesser. Så der er muligheder tæt på. Almindelige basisvarer skal man de 800 meter til Dragør Centret, hvor der er tre supermarkeder, apotek og andre butikker,« skriver borgmesteren. Helle Barth vil derimod gerne komme Flemming Blønd i møde: »Jeg vil gerne invitere Flemming Blønd til en drøftelse om hans forslag og om, at vi – også foruden drøftelsen på det kommende økonomiudvalgsmøde i august – kan drøfte ønsket på Klima-, Byog erhvervsudvalgets møde efter sommerferien, hvor udvalget har mulighed for at stille spørgsmål til forvaltningen om muligheder for en ubemandet dagligvarebutik på havnen og samtidig holde det op mod de vedtagene initiativer i erhvervsstrategiens idekatalog, som blandt andet omfatter en ubemandet madbod på havnen drevet af en privat aktør,« lyder det i et skrifligt svar fra Venstrekvinden.

Det rullende hørværksted

Fredag den 18. og 25. juli bliver der demonstreret, hvordan hør forarbejdes, så det kan bruges til beklædning

Tur i den gamle brandbil Du kan få en tur i brandbilen onsdag og torsdag i uge 29 og 30

Unlimit Group kan opsætte en butik på 68,3 kvadratmeter, som Sydamagerlisten foreslår bliver opstillet på grusarealet mellem det gamle værft og røgeriet. Fotomanipulation: Sydamagerlisten.

Området på Rytterager er et af dem, der er udpeget til den ny skov – skoven kommer til at sprede sig på begge sider af vejen.

Foto: Tim Panduro.

Skovene skal ligge her – markeret med blåt. Grafik: Thomas Mose.

Det sker ...

Onsdag den 23. juli

Kl. 9 Sommerbogen 2025

Dragør Bibliotek

Dragør Bibliotek afholder Sommerbogen for 6–16-årige. Arrangementet fortsætter til lørdag den 16. august. Fri adgang.

Kl. 12 Amagerbonde for en dag Amagermuseet

Amagermuseet tilbyder en underholdende og lærerig sommerferieoplevelse for hele familien. Arrangementet fortsætter til søndag den 27. juli (ikke mandage). Entré – gratis for børn under 18 år.

Kl. 12 Tur i den gamle brandbil

Amagermuseet

På Amagermuseet kan du få en tur i den gamle brandbil. Entré til Amagermuseet – gratis for børn under 18 år.

Kl. 13 Udstilling i havnegalleriet Dragør Havnegalleri

Lone Reedtz udstiller kunst i havnegalleriet. Udstillingen fortsætter til torsdag den 24. juli. Fri adgang.

Kl. 14 Fortællerteaterstykke til »Amagerbonde for en dag«

Amagermuseet

Historiefortælleren Pernille Stockfleth fortæller finurlige, (lidt)farlige og farverige fortællinger fra Amager på Amagermuseet. Arrangementet fortsætter til søndag den 27. juli (ikke mandage). Entré til Amagermuseet – gratis for børn under 18 år.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 24. juli

Kl. 15 Sommerjazz Sylten

Med Finn Poulsen, Kaspar Lindhardt og Kasper Bregenborg. Fri adgang.

Kl. 12 Tur i den gamle brandbil Amagermuseet

På Amagermuseet kan du få en tur i den gamle brandbil. Entré til Amagermuseet – gratis for børn under 18 år.

Fredag den 25. juli

Kl. 12 Det rullende hørværksted Amagermuseet

På Amagermuseet bliver der demonstreret hvordan hør forarbejdes, så det kan bruges til beklædning. Entré til Amagermuseet – gratis for børn under 18 år.

Lørdag den 26. juli

Kl. 10 Læseudfordringer:

Læs en tegneserie eller grafisk roman Dragør Bibliotek

Biblioteket hjælper med Sommerbogens udfordringer. Fri adgang.

Mandag den 28. juli

Kl. 10 Tennis sommercamp Dragør Tennis

Sommercamp for børn og unge med spil og leg. Campen løber til torsdag den 31. juli. Deltagerbetaling. Tilmelding påkrævet.

Tirsdag den 29. juli

Kl. 13 Fars Legestue

Dragør Bibliotek

Er du far til et barn i alderen 0–3 år, og bor du i Dragør Kommune? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Onsdag den 30. juli

Kl. 9.30 Morgensang Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang. Meld nye arrangementer

Peter Læssøe, spidskandidat for liste T til kommunalvalget i 2025.

Alder: 65 år.

Uddannelse Uddannet akademiingeniør / HD.

Job: Chefkonsulent hos Globeteam A/S.

Familie: Er gift med Line, og sammen har de børnene Thor på 27 år og Bjørg på 23 år.

Fritidsinteresser: Lokalpolitik, tennis og frivillighed. Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Har siddet i kommunalbestyrelsen i 16 år, blandt andet i Økonomiudvalget og adskillige år i Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Mærkesager:

1. Kvalitet i de kommunale ydelser: For det skal borgerne forvente i institutionerne, folkeskolen, kultur- og idrætslivet samt ældreplejen. Jeg prioriterer blandt andet høje normeringer og faglighed i daginstitutioner, løbende opgradering af skolernes fysiske rammer og individuel støtte til sårbare elever og en værdig og fleksibel hjemmepleje med faste teams og kontinuitet samt tilstrækkelige ressourcer på Enggården. Jeg ønsker kompetenceudvikling af medarbejdere og attraktive arbejdsvilkår i alle kommunale tilbud.

2. Bæredygtighed: Fordi vi har et ansvar over for fremtidige generationer i forhold til klimaet og i forhold til rammerne for det enkelte menneske. Vi skal i endnu højere grad prioritere energirenovering af kommunale bygninger, fremme fjernvarme og CO₂-reduktion samt støtte grøn transport. Jeg ønsker at bevare og udvikle grønne områder, fremme biodiversitet, omlægge kommunalt ejet landbrugsjord til regenerativ dyrkning og støtte renovering frem for nybyggeri.

3. Fællesskab: Det at være en del af et fællesskab er vigtigt i forhold til trivsel. Dragør Kommune har et hav af tilbud, men rammerne skal passes og plejes, så alle kan være en del af et relevant fællesskab. Derfor arbejder jeg eksempelvis for gratis skolemad, så der kan spises i fællesskab og under hyggelige og rolige former. Ældre og sårbare borgere skal have mulighed for at deltage i lokale fællesskaber, og borgerinddragelse og dialog er centrale værktøjer beslutningsprocesser.

for

»Det fredede Krudthus 2 kunne renoveres via fondsmidler og danne hovedkvarter for UngDragør«

Peter Læssøe er spidskandidat for liste T ved kommunalvalget 2025. Her kan du læse om hans mærkesager, og hvorfor han blandt andet går efter et lokalt kystsikringsprojekt, lavere klassekvotienter og et trygt feststed og kulturhus i Krudthus 2.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Hvad vil du arbejde for, når det gælder kystsikring?

»Jeg ønsker, at Dragør Kommune hurtigt gennemfører sit eget kystsikringsprojekt, der beskytter mod en 100-års hændelse i 2075 og samtidig skaber mere natur. Jeg ønsker ikke deltagelse i statens storstilede kystprojekt, da jeg vurderer det som for dyrt og skadeligt for naturen. Kystsikringen skal også

omfatte håndtering af stigende grundvand og ekstreme regnmængder. Dragør Kommune skal naturligvis søge den mulige statslige finansiering, men kommunen må og skal selv tage ansvar. Gennemførelse af statens projekt bliver dyrt for borgerne og for virksomhederne.«

Ud fra hvilket perspektiv vil du forvalte kommunens økonomi?

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Dragør Borgerforening ønsker alle en GOD SOMMER

Ekstraordinær generalforsamling flyttet

På grund af stor interesse, har vi været nødt til at flytte den ekstraordinære generalforsamling til:

Onsdag den 6. august kl. 19.00 på Dragør Fort

Bliv medlem af Dragør Borgerforening – og kom til mandagsmøde samt de mange andre arrangementer

Indmeldelse kan ske ved at betale kontingent på 200 kr. på MobilePay til 580958 eller overføre beløbet via netbank på reg. nr. 6508 konto-nr. 3050520357

HUSK at angive navn, adresse, tlf.nr. og e-mail i din indmeldelse

Det er også muligt at melde sig ind på mandagsmøderne – mød op og hør mere –eller på vores hjemmeside – se mere på www.borgerforening.dk/bliv-medlem

Kommende arrangementer:

25. aug. Jesper Wollmer »10 år i slotskøkkenet« 7. sept. Dagstur til Helsingør 22. sept. Muslingerepublikken 4. okt. Fugleskydning

og hør mere om foreningen: info@borgerforening.dk

»Liste T vil forvalte kommunens økonomi med fokus på en sund og styret driftsøkonomi, hvor politisk målstyring og klare prioriteringer er centrale. Meget konkret indføres med øjeblikkelig virkning aflæggelse af månedsregnskaber, som muliggør en nødvendig opbremsning, når og hvis kommunernes økonomi rammes af ekstraordinære omkostninger. Opsparing og investeringer skal ske ud fra politisk fastsatte mål, ikke tilfældige besparelser. Jeg har indgående kendskab til detaljerne i kommunens økonomi, og den viden vil jeg udnytte til gavn for kommunens borgere og virksomheder.«

Hvordan mener du, at der skabes de bedst mulige forhold for både medarbejdere og borgere i hjemmeplejen og på Enggården? »Jeg ønsker trygge, værdige og fleksible forhold for både medarbejdere og borgere i hjemmeplejen og på Enggården, blandt andet gennem mindre topstyring, selvstyrende faste teams og tæt inddragelse af medarbejdernes erfaringer. Hjælpen skal tilpasses individuelt og have fokus på både menneskelig omsorg og støtte til selvhjulpenhed. Implementeringen af ældreloven skal ske med fokus på borgerens ret til selv at bestemme, forebyggelse, opsøgende indsats og styrket samarbejde med frivillige for at modvirke ensomhed. Tidstyranniet i hjemmeplejen skal stoppes nu.«

Hvordan vil du sikre, at kommunen har de bedste tilbud til folkeskoleelever både på specialområdet og det almene område?

»Jeg ønsker at styrke både det almene og specialområdet gennem tidlig indsats, fleksible lokale løsninger og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der skal være ressourcer til inklusion og mulighed for individuelle støttetimer på skolerne. Specialområdet skal have særskilt budgetstyring og mulighed for tillægsbevillinger. Jeg ønsker en lavere klassekvotient, fokus på trivsel og talentudvikling samt opgradering af de fysiske rammer. Samarbejdet med forældre, sgo, UngDragør og eksterne aktører skal styrkes.«

Hvordan vil du prioritere i forhold til daginstitutioner og dagpleje?

»Jeg vil sikre, at daginstitutioner og dagpleje har normeringer, der ligger over minimumskravene, med fokus på 60/40-fordeling af pædagoger/pædagogmedhjælpere og gode kvadratmeterforhold for børnene. Jeg ønsker høj faglighed, attraktive arbejdsvilkår og løbende udvikling af pædagogikken – også for børn med særlige behov. Tæt forældresamarbejde, gode fysiske rammer og et trygt, indholdsrigt børneliv skal prioriteres. Dagplejen skal bevares og styrkes. Jeg vil afskaffe kommunale lukkedage og øge åbningstiden.«

Hvad vil du arbejde for, når det kommer til boligudbuddet og boligudviklingen i Dragør?

Spidskandidatrunden

I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuel input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt. Nu har vi sat spidskandidatrunden i gang, så du i dag og i de næste mange uger kan møde spidskandidaterne for de 11 partier, der p.t. stiller op og håber på at blive en del af Dragørs kommunalbestyrelse: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, liste T, Moderaterne, Sydamagerlisten, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Blåt Dragør og Anne Grønlundlisten. Her kan du blive klogere på spidskandidaternes mærkesager, og hvad de helt konkret har tænkt sig at arbejde for inden for 12 forskellige områder. Det gælder blandt andet skoleområdet, ældreområdet, ungdoms- og fritidsliv, kystsikringen og økonomien generelt. Senere kommer vi til kandidatrunden, hvor du kan få et indtryk af de mange andre engagerede kandidater, der stiller op for de forskellige partier.

»Mulighederne i Dragør Kommune er begrænsede, og derfor vil jeg prioritere et varieret boligudbud med fokus på flere mindre boliger, seniorboliger og bofællesskaber for både unge, enlige og ældre – især gennem byfortætning og renovering frem for nybyggeri. Jeg ønsker, at boligudvikling sker med respekt for byens karakter, bevaringsværdier og grønne områder, og at nye projekter baseres på lokalplaner og borgerinddragelse. Jeg ser gerne flere almene boliger med lav byggeprocent for at undgå tæt og højt byggeri.«

Hvordan vil du sikre, at der også om ti år er liv i forretningslivet og iværksætteriet i Dragør? »Jeg vil skabe gode rammevilkår, styrke samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv samt støtte netværk for innovation og grøn omstilling. Kommunen skal have en smidig administration, årlige dialogmøder med virksomheder og aktivt støtte lokale initiativer og markedsføring. Jeg ønsker fokus på at udvikle havnen, støtte håndværk, turisme og iværksætteri, samt at integrere bæredygtighed i erhvervspolitikken. Erhverv på Nord er ikke en måde at sikre liv i forretningslivet i Dragør. Det er udelukkende til gavn for Københavns lufthavn. Statens kystsikringsprojekt vil potentielt dræbe butikslivet på Kongevejen.« Hvad vil du konkret gøre for at sikre et godt ungdomsliv? »Vigtigst af alt er at inddrage de unge i beslutningerne. Vi skal styrke UngDragør med flere aktiviteter, kompetenceudvikling af personalet og øge samarbejdet med skoler og musikskole. Der skal være endnu flere attraktive klub- og fritidstilbud, også for de 16–18-årige, og fokus på kreative, musiske og fysiske aktiviteter. Det fredede Krudthus 2 kunne renoveres via fondsmidler og danne hovedkvarter for UngDragør og trygt feststed for de unge – og de nærmeste beboere kunne bruge huset i weekenderne som lokalt kulturhus.«

Hvad vil du konkret gøre for at sikre et bredt kulturliv? »Meget konkret skal der afsættes flere midler til at sikre et bredt kulturliv – for alle aldersgrupper og til at støtte foreninger, museer, lokalarkiv og frivillige initiativer. Jeg ønsker at etablere et nyt kulturhus (Kulturværft), at renovere Krudthus 2 til kulturelle formål og udvide musikskolens kapacitet, så flere børn kan deltage. Jeg ønsker at styrke samarbejdet mellem institutioner, foreninger og erhvervsliv, samt fremme samskabelse og nye kulturtilbud på tværs af kommunen. Biblioteket skal gøres til et aktivt kulturcenter, og jeg vil kæmpe for moderniseringen af biografen.«

Hvad vil du konkret gøre for at understøtte et levende fritidsliv? »Jeg tænker, at det i højere grad er de frivillige, der skal have mere magt. Hollænderhallen, søbadet, kulturhus, Aktivitetshuset kunne alle være selvejende institutioner. Det ville frigøre energi og skabe endnu flere aktiviteter for borgerne. Jeg ønsker at udvikle faciliteter som Hollænderhallen med ekstra hal, omklædningsrum, kunstgræsbane og løbestier samt støtte etablering af nye idrætsfaciliteter tæt på borgerne. Jeg vil aktivt arbejde for øget kommunal støtte til foreningernes anlægsprojekter.«

Hvem er de mest sårbare borgere i Dragør? Og hvad vil du gøre for dem? »Uheld og skæbne kan ikke undgås, men som kommune er vi selvfølgelig nødt til at kunne gribe dem. Derfor kan de svageste borgere være nogen, vi ikke kender i dag. Jeg vil gerne medvirke til at sikre tidlig og individuelt tilpasset støtte, adgang til relevante tilbud og et tæt samarbejde mellem fagpersoner og frivillige. Jeg vil gerne prioritere flere almene boliger og bedre adgang til hjælpemidler og støtteordninger for sårbare grupper. Og vi skal som kommune lægge vægt på værdighed, inklusion, forebyggelse og borgerinddragelse.«

Hvordan mener du, at kommune, borgere og virksomheder kan gøre en forskel for klimaet og sikre naturen i kommunen? »Kommunen skal gå forrest og facilitere samarbejde, borgerinddragelse og vidensdeling – eksempelvis via grønt råd og idébank. Kommunen skal reducere CO2-udledningen med 85 procent i 2030 og sikre fossilfrihed i 2050 via fjernvarme, energirenovering og grøn transport. Borgerne skal vejledes i energibesparelser, regnvandsløsninger og bæredygtig adfærd som mindre pesticidforbrug og mere biodiversitet i haverne. Virksomheder skal understøttes i grøn omstilling, energieffek-

Peter Læssøe, spidskandidat

liste T til kommunalvalget i 2025. Foto: Mikkel Vang.

Læssøe:

Historisk gæst i lufthavnen

For første gang nogensinde har et elektrisk fly besøgt Københavns Lufthavn.

Af Tim Panduro

Torsdag blev en historisk dag i Københavns Lufthavn. Her landede for første gang i lufthavnens 100-årige historie et elektrisk fly.

Flyet satte hjulene på landingsbanen klokken 11 – og det blev markeret med taler og mulighed for, at særligt

indbudte gæster kunne kigge nærmere på maskinen.

Fællesskab om flyvemaskiner

Flyspotterne var selvfølgelig mødt op, da Københavns Lufthavn fik historisk besøg af et elektrisk fly. Fire teenagedrenge tog chancen med en alternativ placering ved hegnet i Store Magleby.

Af Tim Panduro De ved det egentlig godt selv, de fire teenagedrenge ved lufthavnshegnet tæt på Hovedgaden i Store Magleby; at de ikke har den allerbedste placering for at få en historisk oplevelse. For nok har Københavns Lufthavn varslet, at der denne torsdag formiddag vil lande et elektrisk fly i lufthavnen for første gang i de 100 år, fly har lettet fra og landet på banerne bag hegnet. Men lufthavnen har også meddelt, at flyet vil flyve ind over flyvergrillen på den modsatte side af lufthavnen. Alligevel har den lille kammeratflok taget chancen. En radio kommer med skrattende meldinger, og tiden går med at sludre – om fly og teknik, selvfølgelig, og om kommende oplevelser – mens

kameraerne igen og igen bliver hævet for at fotografere de forskellige maskiner, der daler fra himmelen mod asfalten.

Og selvom elflyet lader vente på sig og til slut kun viser sig som en lille plet på himmelen, er dagen ikke spildt, siger udkantskøbenhavneren Lucas.

»Der er jo lidt samlermani i det. Og så gør jeg det også for at være sammen med de andre. Vi har allesammen mødt hinanden herude,« fortæller han. Leo Højgaard er med sine 17 år den lille floks alderspræsident.

»Det her er hyggeligt. Men jeg er egentlig hoppet mere fra passagerfly og til militærfly,« fortæller han.

Han nævner en F22 Raptor som en af de hellige graler, men også det dannebrogsmalede danske F-16 står højt på

listen. De fire er også enige om, at det amerikanske præsidentfly Air Force One ville være noget helt særligt. »Ved NATO-topmødet i Holland for nylig var Air Force One der, og der var også alle regeringschefernes fly. Der ville jeg gerne have været,« siger Lucas. Det er en dyr hobby at have, fortæller de. Opsparingen bliver brugt på kameraer, forskellige slags merchandise og transport. Magnus Goodman har taget turen fra Djursland for at mødes med kammeraterne ved

Der er tale om et testfly af mærket Beta Alia CTOL. Det er på vej gennem Europa til Norge. Her skal det flyve fragt mellem Bergen og Stavanger som led i de norske luftfartsmyndigheders »sandkasse« for test af nulemissionsfly –altså fly, der ikke udleder gasser ved forbrænding af brændstof.

Flyet gjorde tidligere på dagen holdt i Sønderborg, inden det fløj de 200 kilometer til København. Før det er det fløjet gennem Irland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Luxembourg. Producenten bag flyet er den amerikanske luftfarts-

Der er godt gang i flytrafikken fra Københavns Lufthavn. Foto: Tim Panduro.

Juni satte passagerrekord i lufthavnen

Juni kom for første gang over tre millioner passagerer.

Af Tim Panduro

Der blev sat passagerrekord i Københavns Lufthavn i årets første sommermåned. Hele 3,1 millioner passagerer passerede gennem lufthavnen –og det er første gang, at lufthavnen er kommet over tre millioner passagerer i juni. Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse. 240.000 af rejserne bort fra lufthavnen gik til Spanien, der er det mest populære rejse-

mål. Her er især Malaga, Mallorca og Barcelona blandt favoritterne, hedder det i pressemeddelelsen. Chartergæsterne foretrækker til gengæld Grækenland, der er den mest populære charterdestination – og Kreta og Rhodos ligger i toppen af hitlisten. Blandt turister, som vil besøge Danmark, oplever lufthavnen en stor stigning i amerikanere og briter. 18 procent af de internationale passagerer med København som de-

stination er briter, mens amerikanerne udgør 12 procent. »Vi ser en tydelig fremgang i antallet af amerikanere og briter, der rejser til København og resten af Danmark via Københavns Lufthavn. Danmark er et attraktivt land at besøge med masser at byde på, og med flere nye ruter er det også blevet nemmere at komme hertil,« siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, i pressemeddelelsen. Denne sommer er der 317 direkte ruter ud af København til 171 destinationer i 52 lande. Ruterne til Europa udgjorde 86 procent af trafikken i juni, mens 330.000 passagerer rejste på en af de 41 langdistanceruter, der er til og fra København.

Lufthavnen skifter til biodiesel – men kun i sine køretøjer

Et skift til biodiesel skal hjælpe lufthavnen med at nå sine 2030­mål.

Af Tim Panduro Københavns Lufthavn tog den 1. juli et lille skridt mod større bæredygtighed. Her begyndte lufthavnen udelukkende at købe HVO-biodiesel til sine egne dieselkøretøjer og teknisk udstyr – fra plæneklippere til brandbiler og kæmpestore sneryddere. I alt overgår omkring 320 enheder til det fossilfri brændstof, skriver lufthavnens presseafdeling i en pressemeddelelse. HVO – hydrotreated vegetable oil – er fremstillet af blandt andet brugt madolie og har en klimapåvirkning, som er op til 90 procent lavere end fossil diesel. Samtidig reduceres partikelforureningen med cirka 30 procent, hedder det i pressemeddelelsen.

»Vi har et stærkt fokus på at gøre vores drift mindre klimaog miljøbelastende, og HVO er en af de løsninger, der hjælper os videre. Det er ikke endemålet, men det er et vigtigt skridt,« siger Maria Skotte, direktør for bæredygtighed i Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavn er i gang med en elektrificering af sine køretøjer og tekniske udstyr, herunder personbiler, busser og trapper til fly. For de større maskiner, som sneryddere og anlægsmateriel, findes der enten ikke egnede elektriske alternativer lige nu, eller også er en udskiftning ikke rentabel.

Kun en overgang Skiftet til HVO omfatter alene Københavns Lufthavns tank-

anlæg til egne køretøjer og materiel, mens øvrige virksomheder i lufthavnen selv håndterer deres brændstofforsyning. Lufthavnen forventer at bruge omkring 700.000 liter HVO årligt. »Forbruget kommer til at falde, i takt med at vi elektrificerer mere og mere. HVO får os ikke til at lette foden fra omstillingsspeederen. Det ,skal primært ses som et overgangsbrændstof,« siger Maria Skotte. Det er Københavns Lufthavns mål at nå net zero i sin egen drift i 2030. Det betyder, at virksomheden vil reducere sine CO2-udledninger – blandt andet fra bygninger, køretøjer og teknisk udstyr –med 90 procent i forhold til 2019. Den resterende udled-

virksomhed Beta Technologies. Virksomheden udvikler næste generations elektriske fly – det fastvingede Alia CTOL og det elektriske vertikale start- og landingsfly Alia VTOL – samt de teknologier, der muliggør dem, herunder elektriske fremdriftssystemer, flyvekontrol og batteripakker. Desuden er Beta Technologi-

es ved at opbygge et netværk af ladeinfrastruktur i hele USA for at sikre, at den nye flytype har adgang til pålidelig opladning. Flyet, der besøgte København, er konfigureret til fragt, men findes også i en passagerudgave med plads til fem passagerer og én pilot. Dermed er det noget mindre end de fly, der almindeligvis flyver på ruterne fra Københavns Lufthavn. Det kan opnå en hastighed på 281 kilometer i timen og kan flyve op til 622 kilometer på en opladning.

Politikere sagde ja til snak og kortlægning – men nej til undersøgelse af forurening fra lufthavnen

Politikerne skal have en temadrøftelse, og al tilgængelig viden om lufthavnens forurening skal samles i et notat – men der skal ikke igangsættes flere forureningsundersøgelser, har kommunalpolitikerne bestemt.

Af Tim Panduro

Lufthavnen var endnu en gang i centrum for debatten, da to politiske forslag skulle diskuteres på det sidste kommunalbestyrelsesmøde inden sommerferien.

Her havde Venstre foreslået, at der skal laves en temadrøftelse om lufthavnen i byrådssalen, at forvaltningen skal lave et notat, der opsummerer den viden, man har om lufthavnens påvirkning af omgivelserne, lufthavnens planer om bæredygtighed og kommunens høringssvar, og at man skal benytte lufthavnens dialogforum til at videregive bekymringer og idéer fra borgerne.

Sydamagerlistens Flemming Blønd erklærede, at listen selvfølgelig ville støtte forslaget. Men det var ikke uden en vis bitterhed.

»Vi er glade for forslaget. Det er stort set identisk med det, vi stillede i april,« sagde han med henvisning til et mere vidtrækkende forslag, som blev nedstemt i Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

»Vi får mere og mere partikelforurening, og vi skal have en idé om miljøkonsekvenserne. Der er masser af teknologiske muligheder for at forbedre forholdene, og lufthavnen har rigeligt med penge. Vi tror ikke, at staten har interesse i at profitmaksimere frem for at få Danmark til at fremstå som et foregangsland.«

Venstres Henrik L. Kjærsvold-Niclasen afviste først, at forslaget var en kopi af Sydamagerlistens forslag.

»Sydamagerlistens forslag handlede om, at Dragør Kommune skulle udarbejde en strategi for en statslig virksomhed, der ligger i en anden kommune. Men vi oplever et stigende lokalt behov for viden, og derfor stiller vi forslaget.«

Der var bred støtte til forslaget fra det politiske spektrum, og det blev stemt igennem.

Nej til partikelundersøgelse Et andet forslag om lufthavnen fik en mere pauver skæb-

ning, som ikke kan fjernes, bliver kompenseret gennem investeringer i klimakreditter. »Som det ser ud nu, når vi vores mål i god tid før 2030. Det er meget tilfredsstillende, for så kan vi fokusere på

2050-målet, hvor hele værdikæden skal være net zero; fra flyenes operationer til passagerernes transport helt hjemme fra hoveddøren,« siger Maria Skotte i pressemeddelelsen.

ne. Annette Nyvang fra liste T havde bedt om, at Dragør Kommune skal have kortlagt partikelforureningen fra lufthavnen yderligere. Miljøministeriet har fået Kræftens Bekæmpelse til at undersøge lufthavnsforureningens sundhedskonksekvenser, men den kommer til at basere sig på historiske sygdomsregistre. Et flertal i kommunalbestyrelsen bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet stemte dog imod yderligere undersøgelser, mens liste T, Sydamagerlisten og Moderaterne stemte for forslaget fra liste T.

Lufthavnen hyldes i ny bog

En ny bog om lufthavnens 100 år er netop udkommet.

Af Tim Panduro

»Som at skulle skrive et festskrift til en god og mangeårig ven.«

Sådan præsenterer journalist Kristoffer Flakstad opgaven med at skrive bogen CPH – Københavns Lufthavn gennem 100 år, der netop er udkommet på Gyldendal. Med de ord er præmissen slået fast: Det er ikke en kritisk gennemgang af lufthavnens påvirkning af Amager, men en fejring af en institution, der i år markerer sit 100års jubilæum.

Bogen fortæller gennem billeder og tekst historien om øens største arbejdsplads, der fra den beskedne begyndelse i 1925 har udviklet sig til en virksomhed, som på alle måder præger både det fysiske og mentale landskab på Amager.

Charter-Danmarkskrønike

Bogen er ikke et klassisk erhvervsportræt, selvom den trækker på genren, når den fortæller om chefer, nybyggerier, udvidelser og passagertal. Den er mere en slags Danmarkskrønike, der sideløbende med gennemgangen af lufthavnens historie fortæller om, hvordan landet og verden har udviklet sig. Kendisser og luksusflyvninger, der afløses af hr. og fru Jensens charterture, storpolitik, kriser og fremgangstider, snor sig ind i hinanden.

Sammenstødene med omgivelserne er også med, men er ikke et fokusområde. Dog kommer bogen både omkring eksproprieringer, nedlæggelsen af landsbyen Maglebylille og naboers utallige bombetrusler mod den stadigt mere støjende lufthavn omkring 1960 – foruden lufthavnens evige ekspansion, støj og stankplagen, da charterflyene kom. Bogen er suppleret med adskillige personlige beretninger fra ansatte og andre med professionel tilknytning til lufthavnen. Hertil kommer et rigt billedmateriale – både af gamle, kuriøse billeder og nye motiver.

Det lille fly tiltrak mange beundrere. Foto: Københavns Lufthavn.

Lufthavnen er en meget synlig nabo til Dragør og Store Magleby. Foto: Tim Panduro.

De fire drenge – Magnus, Lucas, Axel og Leo – er fuldt koncentrerede med kameraerne skudklare.

Foto: Tim Panduro.

kommer fremover biodiesel i tankene på lufthavnens køretøjer. Foto: Københavns Lufthavns presseafdeling.

Dragør Begravelsesforretning

Edith

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Øens Bedemand

Bedemandsforretning v/ S. Riber

Burchhardts

Tårnby Begravelsesforretning

Amager

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Af Laura Videbæk

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 13 år. Artiklen er en del af en artikelserie om børn i Dragør, der dyrker sport på højt plan. Laura har selv stået for research, interviews, billeder og tekst.

Tennis fylder meget for Emily, Naya, Jonas og Aksel, der alle er medlemmer af tennisklubben Dragør Tennis. De spiller seks-syv gange om ugen, træner fire-fem gange om ugen i halvanden time, og så spiller de også lige turneringer hver anden uge. Men er det altid fantastisk?

Emily Sindhøj GjerumKnudsen på 12 år, Naya Stensgaard Lyngbo på 12 år, Jonas Teigen Hjelmsted på 14 år og Aksel Birkelund Frank på 13 år synes mest af alt, at det er det fedeste. De har gode venner og godt fællesskab i tennisklubben.

Tennis med familie og fællesskab

Tennis kan være noget, der kommer fra familien. Emily fortæller, at hendes far havde spurgt, om hun ikke skulle starte i meget lang tid, fordi han selv spillede. Da hun endelig sagde ja, fandt hun meget hurtigt ud af, at det var sjovt. Familien er ikke kun Emilys indgang til tennis. Det er også Aksels. I Aksels familie har de altid spillet meget tennis, så derfor var det næsten

oplagt, at han også begyndte til det. Men der er også andre måder at komme i gang med at spille tennis. Jonas fortæller, at han startede, fordi hans venner fra klassen startede. Fælles for de fire tennisspillere er det, at de har gået til tennis længe. »Jeg har gået til tennis i seks år,« siger Naya Stensgaard Lyngbo. De er også alle sammen enige om, hvad det er, der er det bedste ved at være så meget i tennisklubben. Det er fællesskabet og vennerne. Det er det, der gør det sjovt. Men selve sporten betyder også meget. »Når man kan mærke, at man bliver bedre af al den træning, man har brugt sin tid på, så er det ret fedt,« siger Jonas.

Selvom det er sjovt, kan det også være lidt hårdt mentalt at ville det så meget. »Især når man spiller turneringer og kampe, kan det mentale godt spille lidt ind,« siger Aksel. De andre tre nikker enigt.

Fremtid, nutid, datid, tennistid

Lige nu er både nutid og datid tennistid for Emily, Naya, Jonas og Aksel. Drengene har også store ambitioner om, at tennis skal fylde meget i deres fremtid. Jonas vil gerne opnå at spille collegetennis i USA, og Aksel vil gerne spille internationale turneringer. Så de har begge to langsigtede planer, selvom de godt ved, at det er usikkert, om de kommer så langt. Det kan også være, at ten-

nis en dag ikke er deres eneste passion. For eksempel har der tidligere været andre sportsgrene inde i billedet. Emily, Aksel, Jonas og Naya har for eksempel alle også gået til svømning. For Naya var hverken svømning eller tennis dog den allerførste sport.

»Jeg har gået til babyyoga som helt lille,« griner hun.

Begravelse Bisættelse

Alle aftaler

Opmagasinering

Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport

Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning

Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation

Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke

• Bad, toilet, køkken & bryggers

Bad, toilet, køkken & bryggers. Mikkel Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk

Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk

Naya Stensgaard Lyngbo på 12 har spillet tennis halvdelen af sit liv. Foto: Laura Videbæk.

Aksel Birkelund Frank er 13 år og elsker at spille tennis. Foto: Laura Videbæk.

12-årige Emily Sindhøj Gjerum-Knudsen startede til tennis på grund af sin far – hurtigt viste det sig, at hun havde talent for sporten. Foto: Laura Videbæk.

For Jonas Teigen Hjelmsted er fællesskabet blandt de unge spillere i klubben noget af det vigtigste ved at spille tennis. Foto: Laura Videbæk.

Kilde: FK Distribution

En sommerdag på Dragør Baadeværft:

»Jeg bruger så meget tid på mit arbejde, så det er virkeligt vigtigt, at vi har det godt«

Sommeren på værftet i Dragør er fyldt med uforudsete opgaver: Der skal både skiftes toiletter og restaureres museumsbåde. Og køres med kran. Dragør Nyt fulgte med værftsmester Dirch Petersen på hans arbejdsdag.

Af Karen Dich

»Vi skal krane i dag« fortæller Dirch Petersen denne morgen, da jeg møder ham på værftet for at følge hans arbejdsdag.

Derfor har han allerede været ude og forhale, altså flytte nogle både, så der bliver plads ved kajen. For her klokken 8.30 om morgenen, har Dirch Petersens dag allerede været i gang længe.

Denne morgen har han, som han plejer, mødt ind ved 6-tiden. Klokken 7.30 var der morgenmøde for alle medarbejdere med kaffe og arbejdsdeling. På denne årstid er der nemlig ofte en del uforudsete arbejdsopgaver, forklarer værftsmesteren.

»På denne årstid kan vores mange gæstesejlere pludseligt have udfordringer med deres båd. Og det kan ske både klokken 8 og klokken 16,« forklarer han. Og så springer Dirch og hans medarbejdere til. »De skal jo nødigt stande her i otte dage, selvom der er rart i Dragør.«

Denne dag har værftet fire grundstødninger, der skal laves. Både, der er sejlet ind i rev og sten og har beskadiget ror, køl eller lignende. Den slags er der mange af om sommeren.

Serie: En sommerdag med Dragør Nyt

I løbet af sommeren følger Dragør Nyt i hælene på forskellige Dragør-profiler for at få et indblik i deres hverdag samt de udfordringer og sjove stunder, der kan opstå på en sommerdag i Dragør

Tidligere afsnit i serien:

En sommerdag med gartner Hans Raagaard: Folk køber oplevelsen i lige så høj grad som jordbærrene

En sommerdag med havnefoged Finn Frigast: »Det er vigtigt at stoppe og tale med folk, få en lille historie«

Om vinteren ser det anderledes ud. Der huser værftet både til vinteropbevaring og større ombygninger. Nogle ting laver ejerne selv – med hjælp fra Dirch Petersen og hans folk – resten laver værftet.

»Kunsten er at få fyldt op, så der er arbejde til 15 mand hele vinteren,« forklarer han.

Et bredt fag

En af både, der ligger på værftet denne dag er Gustava af Hundige. En mosgrøn motorbåd, der er ved at få skiftet kølen. Khai har svejset et nyt stykke stål på overkanten af kølen. Nu pågår slibe- og lamineringsarbejdet, så kølen kommer til at side rigtigt igen.

»Det er faktisk den båd, jeg i sin tid lærte at sejle i,« fortæller værftsmesteren. Han er født ind det maritime som

tredjegenerations værftsarbejder. For godt 15 år siden var han også med til at skifte Gustavas motor til en el-motor.

Han viser rundt på værftet. Her er træværksted med høvlbænke og rundsav m.m. Der er materialer til at arbejde med glasfiber, skifte ruder og meget andet.

»Ja, det er jo et bredt fag: Man skal både kunne reparere vikingeskibe og arbejde i komposit« siger Dirch Petersen.

Udover at betjene både fastliggere og gæstesejlere i Dragør Havn, har værftet også udført arbejde for Tivoli, Strömmas kanalrundfart og Arrivas havnebusser.

De senere år har Dirch Petersen og hans medarbejdere fået lov at udføre arbejde på Christian d. 10.’s gamle skib, Rita IV, der er blevet købt af en velhavende mand. Og derfor er restaureringen også udført med alt, hvad den kan trække:

Træarbejde, messing, sågar bladguld på udskæringerne.

»Det er det ypperste i bådbygning, og det er jo rigtigt sjovt, ikke mindst for vores lærlinge. Selvom de også skal lakere i 15 lag og slibe mellem hvert enkelt,« siger han.

En mangfoldig arbejdsplads

På kajen i julisolen er to medarbejdere i gang med at arbejde på kutteren Elisabeth, der i dag ejes af Amager Museum. »Vi er ved at skifte skandæk. Det er fuldt af fugt og råd,« fortæller Johanne, der er en af fem lærling på Dragør Baadeværft.

Oprindeligt er hun uddannet moderne danser, »men det miljø var ikke rigtigt for mig,« fortæller hun til Dragør Nyt. Samtidig vidste hun, at hun ikke kunne sidde stille på en skolebænk længe ad gangen, så hun skulle lave noget, hvor hun kunne bruge sine hænder. Og da hun kommer af en maritim familie, og har sejlet hele sit liv, så lå bådebygningen lige for.

Også selvom der ikke var mange andre kvinder, da hun begyndte på teknisk skole i Helsingør for et par år siden. Men det er faktisk blevet bedre.

På Dragør Baadeværft er der fortiden ansat tre kvinder to af dem som bådebyggere og en på kontoret. Medarbej-

derstaben tæller også Tekle, der kom til Danmark som flygtning fra Eritrea og er uddannet på Værftet.

Det er vigtigt for Dirch Petersen at have en mangfoldig arbejdsplads.

»Jeg bruger så meget tid på mit arbejde, så det er virkeligt vigtigt, at vi har det godt,« fortæller han.

Blandede bolcher

På en smuk ældre sejlbåd er Ruben ved at skifte et toilet. Ifølge ejeren skulle det »bare lige gøres,« men sådan er det sjældent forklarer Dirch. For rør og vand løber under dørken eller er gemt i panelerne.

Og det kan være svært at komme til i de smalle rum.

»Som du kan se, er det en blandede bolcher-butik sådan et værft,« forklarer Dirch Petersen, da vi går tilbage til værftet for at spise frokost.

Efter at rugbrødsmadder og pastaretter er indtaget i frokoststuen med Dragørs måske bedste udsigt, er det endelig blevet tid til »at krane«.

Denne dag er der en god håndfuld både der skal flyttes. Halvdelen er nyligt reparerede, der skal i vandet. Den anden halvdel skal op af vandet. Det sidste gælder blandt andet GetAway, en smuk sejlbåd med en kampvægt omkring de syv tons. Med to seler om skibet hejser den røde kran

det fri af vandet og løfter Getaway over på et stort stativ, hvor det skrues fast mellem fire punkter, mens kølen hviler mod to træklodser. Det store skib svæver i luften, mens Dirch Petersen og hans hold arbejder omkring det. Det er en holdsport at drive et værft. Og så pludselig står det helt stille og fastmonteret. Flere havnegæster standser og kigger på. Det ser imponerende let ud. Så sætter værftsmesteren sig ind i sin gule vogn og bakker behændigt skibet væk fra kajen og over blandt de andre, der står foran værftet. Hvis man synes, det er let at bakke med en trailer, så er her en øvelse for viderekomne. Dirch Petersen hægter et nyt stativ på vognen og kører det over til kajkanten. Merle af Dragør skal i vandet. Stropperne monteres og det samme gør fortøjningerne, kranen løfter, Merle svinger 180 grader og da kølen er brudt gennem vandoverfladen, og skibet ligger og vugger i havnen, fortøjes hun. Der er stadig fire skibe endnu. Der er nok at se til i sådan en »blandede bolcher-butik«.

Nogen kan bakke med en trailer. Dirch Petersen kan bakke med syv tons sejlskib. Foto: Karen Dich.

Omkring syv ton vejer et sejlskib som Getaway. Foto: Karen Dich.

»Det er faktisk den båd, jeg i sin tid lærte at sejle i,« fortæller Dirch Petersen om motorbåde Gustava, som Khai er ved at reparere kølen på. Foto: Karen Dich.

Lærling Johanne er ved at skifte skandæk på kutteren Elisabeth. De gamle bolte binder. Foto: Karen Dich.

Der er ikke meget manøvrerum, når Ruben skal skifte toilettet på det smukke træskib. Foto: Karen Dich.

Når alarmen lyder, er Henrik

og André klar

til at smide alt

Som deltidsbrandfolk i Dragør står de klar til at rykke ud til alt fra røgalarmer til hjertestop

Af Freja Bundvad

Fredag den 11. juli lidt over klokken seks om morgenen cykler en mand på vej ud på morgentur med sin hund forbi en varevogn på Krudttårnsvej ved Borgervænget. Føreren af varevognen virker livløs, og cyklisten reagerer prompte ved at stoppe op og henvende sig til manden. Hurtigt står det klart, at der er tale om et hjertestop. Cyklisten får føreren ud af varevognen og slår straks alarm. Sammen med andre

vidner på stedet begynder han at give livreddende førstehjælp. Få minutter senere ankommer akutlægebil og ambulance. Kort efter triller endnu en udrykningsbil frem – denne gang med to brandmænd fra brandstationen i Store Magleby. Henrik Hansen og André Håkansson er sendt afsted som first responders: En ordning, hvor deltidsbrandfolk bliver kaldt ud sammen med Region Hovedstadens akutberedskab ved formodet hjertestop. De hopper ud af bilen

Nyt Erhvervsnetværk for Klima og Grøn Omstilling

Sæt kryds i kalenderen mandag den 25. august 2025 kl. 16-18.30, hvis du vil være med på opstartsmøde for vores nye erhvervsnetværk for Klima og Grøn Omstilling. Mødet foregår på Dragør Rådhus, Kirkevej 7.

Programmet er i grove træk: 1) Velkomst og introduktion til netværket med borgmester Kenneth Gøtterup og formand for Samarbejdsforum Lene Espersen, 2) Strategisk bæredygtighed for mindre virksomheder (ekstern oplægsholder), 3) Erhvervshus Hovedstaden: Muligheder for mindre virksomheder, der ønsker at arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed – og samtidig styrke forretningen, 4) Netværk og kaffe, 5) Dialog i temagrupper og 6) Fælles opsamling og næste skridt.

Tilmeld dig allerede nu på e-mail til erhvervsog turismekonsulent Charlotte Brendstrup på charlotteb@dragoer.dk og få det endelige program sendt direkte til din indbakke. Frist er onsdag den 20. august 2025

Kronisk

sygdom? Få et forløb

Har du KOL, Type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller kræft? Så har vi et gratis tilbud til dig, der ønsker viden og redskaber til en sundere hverdag.

Hvordan foregår det?

Fortæl din læge eller hospitalet, at du er interesseret i et forløb hos os.

Når vi har fået din henvisning, indkalder vi dig til en afklarende samtale. Her taler vi om dét, der er vigtigt for dig, og sammen finder vi ud af, hvad dit forløb skal indeholde for, at du opnår dine mål. Det kan for eksempel være inden for sundhed, træning, diætist, samtale om alkohol, ryge/nikotinstop.

Har du spørgsmål, kan du kontakte sundhedskonsulenterne på 21 99 64 31 eller 21 60 95 93.

Det sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Hver tirsdag kl. 13–15 Fars legestue Dragør Bibliotek / Gratis

Lørdag 26. juli kl. 10–14

Læseudfordring: Læs en tegneserie eller grafisk roman Dragør Bibliotek / Gratis

Lørdag 9. august kl. 11.30–14

Sommerfestival – kreativ workshop Dragør Bibliotek / Gratis, med tilmelding

Lørdag 9. august kl. 12–14

Sommerfestival – koncert med Jazz7tetten

Dragør Bibliotek / Gratis

Frem til lørdag den 16. august

Sommerbogen Dragør Bibliotek / Gratis

og går straks i gang med at assistere ambulanceredderne.

»Vi spørger bare: Hvor kan I bruge os? Skal vi tage over, hente noget, hjælpe til? Vi er der som ekstra hænder,« fortæller André Håkansson. Et kald midt i kaffen

Manden på jorden får konstateret puls og vejrtrækning, inden han bliver kørt væk i ambulance. Hvad der siden sker med ham, ved brandfolkene ikke.

»Vi skal ikke vide, hvordan det er gået med ham. Man kan hurtigt komme til at bebrejde sig selv, hvis det nu ikke er gået om ønsket. Vi gør det, vi kan, og så ser vi frem mod næste udrykning,« siger Henrik Hansen.

De to brandfolk var kun lige kommet hjem efter en tidligere udrykning, hvor de assisterede ved en hændelse på Prøvestenen på den modsatte side af Amager, da meldingen om hjertestop tikkede ind. Henrik Hansen havde skænket sig en kop morgenkaffe, mens André Håkansson akkurat var nået at gå i seng igen. Men i løbet af få minutter var de endnu engang klar til at rykke ud fra stationen i Store Magleby.

»Tid er det eneste, der betyder noget i sådan en situation. Vi kender hinanden og ved, hvad vi kan, så vi behøver ikke bruge tid på at fordele opgaver. Vi kører bare,« siger Henrik Hansen.

Vil gøre en forskel Henrik Hansen, der til dagligt flyver som steward i SAS, har været deltidsbrandmand i Dragør i to årtier

André Håkansson har været med i fem år, og siden han startede er brandslukning blevet en fuldtidskarriere for ham. Han arbejder på en brandstation inde i København, men bruger alligevel sin fritid på at rykke ud til hændelser i lokalområdet.

»Min far og farfar var også brandmænd. Jeg er nærmest vokset op på en brandstation,« fortæller han. At være deltidsbrandmand betyder at være i beredskab døgnet rundt. Når alarmen går, skal de være klar – også juleaften eller efter en lang arbejdsdag.

»Man gør det, fordi man gerne vil gøre en forskel. Det er en del af den, man er,« siger Henrik Hansen. Dragør Nyt har været i kontakt med Region Hovedstaden for at høre til mandens tilstand, men regionen oplyser, at de ifølge Sundhedsloven ikke må udtale sig om patienters helbred.

DRAGØR KIRKE

Søndag den 27. juli kl. 10.00: Jens Bach Pedersen Onsdag den 30. juli kl. 09.30: Morgensang H STORE MAGLEBY

Ulla Fajfer: »Jeg holder rigtig meget af at snakke med lånerne om, hvad de læser«

Voksenbibliotekar Ulla Fajfers anbefalinger til læserne spænder over Thy, Island – og vegetarretter

Af Tim Panduro

»Jeg kan lide bøger, der vægter sproget. Jeg læser ikke så gerne store, tykke historiske romaner, men foretrækker bøger med god persontegning og et godt sprog,« siger voksenbibliotekar Ulla Fajfer fra Dragør Bibliotek.

Hun søger også inspiration blandt dem, der besøger biblioteket.

»Jeg holder rigtig meget af at snakke med lånerne om, hvad de læser.«

Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m. Vi har ledige tider

Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak Stubvænget

Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Dragør Pleje Omsorg

Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis

KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

EKSTRA YDELSER

Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os

A. P. Møllers Allé 9 A ·

Ulla Fajfer har valgt tre bøger, som hun vil anbefale til Dragør Nyts læsere i vores serie med sommeranbefalinger.

Den røde hane

Ingrid Nymos bog fra 2024 fortæller om Roberta, der er taget tilbage til barndomshjemmet i Thy og har taget arbejde som hjemmehjælper.

Da en pyroman begynder at sætte ild i området, går hun i gang med sin egen efterforskning.

»Hun har en god intuition og har adgang til både ældre borgere, familie og netværk, der kan hjælpe hende,« fortæller Ulla Fajfer.

»Bogen er skrevet fra tre forskellige synspunkter: Roberta og den transkønnede Silas samt veninden Amalie, der begge bor i kollektiv. Den er virkelig godt skrevet og med fine, overraskende metaforer. Noget af den er skrevet på thybomål, og det giver noget særligt til læserne. Bogen kombinerer folketroen, lokalsamfundet og de ældre mennesker og nye tendenser, samtidig med at den har et drive. Det er en bog for alle, for den har så mange forskellige kvaliteter.«

Den dovne vegetar Bibliotekarernes boganbe-

falinger har været præget af skønlitteratur, men Ulla Fajfer har taget en kogebog med på sin liste – nemlig Camilla Skovs Den dovne vegetar, der er en udbygning af Camilla Skovs Instagram-profil Vegetarisk hverdag. »Jeg er vegetar, men bogen henvender sig til alle, der gerne vil spise mere grønt og gerne vil have en kogebog, hvor der står andet end bare opskrifter,« siger Ulla Fajfer. »Jeg var så heldig at få den i julegave, og ud over at være en rigtig god kogebog gider man også at læse den, fordi den er sjov. Hun har tilladt sig selv, at der skulle være mere dovenskab. Mad i hverdagen kan hurtigt blive en sur pligt, men hun prøver at nytænke det, så man kan lave lækker mad med et minimum af råvarer. Hun bruger det, hun

har i skabene og fryseren, og hun viser, at madlavning kan være dovent og raffineret på samme tid.«

Miss Island Audur Ava Olafsdottirs lille roman handler om en islandsk kvindes vej til at blive forfatter. Den foregår i 1963, hvor kvinden flytter til storbyen Reykjavik for at udleve drømmen på en tid, hvor forfattere ellers er mænd. I stedet bliver

hun opfordret til at stille op til miss Island. »Den har en enkel handling, der er ikke så mange sidespor, og den har feel goodkvalitet, samtidig med at den har litterær substans. Det er den perfekte ferielæsning og en god bog i hårde tider. Og så er skrifttypen behagelig,« siger Ulla Fajfer, som anbefaler Miss Island til alle, der kan lide et godt sprog og en god persontegning.

De bedste bøger til sommeren

Sommertid er for mange ensbetydende med læsetid. Men hvis man ikke lige når omkring boghylderne i løbet af året, kan det være svært at følge med i, hvad der er værd at læse – eller i hvert fald at have i hænderne, mens man falder i søvn i en liggestol i solen. Dragør Nyt har derfor besøgt Dragør Bibliotek til en snak om sommerlæsning. En række af de bogglade ansatte giver hen over sommeren deres bud på, hvilke bøger de vil anbefale.

Af hjertet tak for venlig deltagelse ved Leif Ingersholms

Bisættelse

Tak for blomster, kranse og kærlige hilsner

En særlig tak til Hjemmesygeplejen i Dragør Kommune På familiens vegne Pia, Bolette og Henriette

er stillet sovet ind efter kort tids sygdom Elsket og savnet

Familien

Bisættelsen finder sted fra Store Magleby Kirke torsdag den 24. juli kl. 13.00

Min elskede hustru

Bente Emmy Birch

* 18.07.1945 sov stille ind den 18.07.2025

Svend

Bisættelsen finder sted i Dragør Kirke tirsdag den 29. juli kl. 11.00

Ulla Fajfer har været omkring både Island og køkkenskabene i sin jagt på sommerlæsning. Foto: Tim Panduro.

André Håkansson (tv) og Henrik Hansen (th) er en del af det lokale beredskab af 25 deltidsbrandfolk, der står klar til at rykke ud, når alarmen lyder. Foto: Freja Bundvad.

Vi har modtaget:

Fjernvarme i Dragør

En replik til Leif Johnson og Søren Hvalsø

I sidste uge havde Leif Johnson og Søren Hvalsø (LJ+SH) et indlæg om fjernvarmeprojektet i Dragør. Hovedsynspunkterne i indlægget var:

1. at regeringens slingrekurs »har haft stor indflydelse på fjernvarmetilslutningen«.

2. »at fjernvarmeprojektet

nu viser sig at blive væsentligt dyrere end først antaget, er ene og alene fjernvarmebestyrelsens ansvar. Man kan naturligvis ikke igangsætte en så stor entreprise uden at have fuldstændig styr på, hvad projektet koster.«

3. »Bestyrelsesmedlemmerne i fjernvarmeselskabet består primært af kommunalpolitikere, hvilket efter vores mening er en fejl.«

4. at energiprofessoren fra Aalborg Universitet tager fejl, når han udtaler, »at årsagen til prisstigningerne er renteniveau og lønstigninger.«

5. »Hvad kan vi lære af denne sag? Kommunalbestyrelsen skal sætte den politiske retning i henhold til det mandat, de har fået fra borgerne, men de skal overlade den praktiske udførelse til de mennesker, der har kompetencerne inden for de forskellige områder, som skal løses.«

• Regeringens slingrekurs – og? Jeg giver LJ+SH ret i, at regeringens slingrekurs skabte usikkerhed og medvirkede til,

at færre borgere og virksomheder meldte sig til. Men største fejltrin i processen har været, at borgmester Kenneth Gøtterup egenhændigt ultimo november 2024 besluttede, at man skulle have bindende tilslutning fra minimum 65 procent af kunderne (i forhold til varmebehovet).

CTR, Tårnby Forsyning og Fjernvarmens Informationsfond mente ikke, at denne målsætning var realistisk.

• »Man kan naturligvis ikke igangsætte en så stor entreprise uden at have fuldstændig styr på, hvad projektet koster.« Ultimo december 2024 besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune formelt målsætningen om de 65 procent og igangsættelse af kampagnen med start den 15. januar 2025; liste T stemte imod. Grundlaget for igangsættelse af kampagnen var Dragør Kommunes projektforslag – udarbejdet af Rambøll medio 2024. Rambøll er en anerkendt rådgiver inden for fjernvarmeudrulning og drift. Dragør Kommune og Dragør Fjernvarme igangsatte kampagnen på dette grundlag. Men det var kampagnen, der blev igangsat – ikke entreprisen.

• »Bestyrelsesmedlemmerne i fjernvarmeselskabet består primært af kommunalpoliti­

kere, hvilket efter vores mening er en fejl.« Dette strukturelle synspunkt er jeg meget enig med LJ+SH i, og der arbejdes på landsplan for at kortlægge de nuværende forsyningsselskabers bestyrelsers kompetencer, uafhængighed af ejerkommunen/kommunerne, ekstern fagkompetence med mere. Alle disse emner er behandlet af Dragør Fjernvarmes bestyrelse, og jeg kan betrygge LJ+SH om, at de nødvendige kompetencer er til stede i bestyrelsen for Dragør Fjernvarme.

Formanden for Dragør Fjernvarme, Einer Lyduch, har markant erfaring fra sit mangeårige virke som bestyrelsesmedlem, og formand for Tårnby Forsyning og direktøren, Raymond Skaarup, har ligeledes mangeårig erfaring som kommunal embedsmand og 25 år som direktør for Tårnby Forsyning A/S. Med andre ord – både

Tårnby Forsyning og Dragør Fjernvarme er bestykket med meget kompetente og erfarne ressourcer. Det var netop årsagen til, at det var attraktivt for Dragør Kommune at indgå i et samarbejde med Tårnby Kommune om udrulning af fjernvarme.

• Energiprofessoren fra Aalborg Universitet tager fejl, når han udtaler, »at årsagen til prisstigningerne er renteniveau og lønstigninger.«

Det er tydeligt for mig, at LJ+SH ikke har læst økonomianalysen fra PwC om årsagen til den ændrede pro­

jektøkonomi. På side 12 i analysen konkluderer PwC, at der er fire konkrete årsager til, at økonomien i projektet er skredet: A. »Længere udrulningsplan (både tidspunkt for påbegyndelse af anlægsarbejdet og samlet periode for udrulning).

B. Højere anlægsomkostninger til afholdelse af Dragør Fjernvarme C. Højere omkostninger til garantiprovision.

D Omkostninger til afholdelse af Dragør Fjernvarme i forbindelse med tilslutning af nye kunder ud over 65 procent. Med andre ord – der er ikke tale om »renteniveau og lønstigninger«.

• »Hvad kan vi lære af denne sag? Kommunalbestyrelsen skal sætte den politiske retning.« Jeg deler LJ+SH’s synspunkt om, at kommunalbestyrelsen skal sætte den politiske retning og overlade det faglige til professionelle fagfolk i forhold til at gennemføre projektet.

I al overvejende grad er det netop det, der er foregået. Selskabet har fået en umulig opgave af Dragørs borgmester og har via en markant kampagne forsøgt at skaffe opbakning til projektet. Borgmesteren valgte at beslutte en umulig målsætning – stik imod eksperternes råd. Med venlig hilsen Peter Læssøe Medlem af kommunalbestyrelsen for liste T

bygningsvedligeholdelse. Arkivfoto.

Vi har modtaget:

I en artikel i Dragør Nyt uge 29 kom journalist Karen Dich sammen med Finn Frigast godt rundt om de forskelligartede opgaver, som dagen bringer i en havn som den, vi har i Dragør. Og hvis man har set budgetter og regnskaber igennem for havnerenoveringer, så er det meget klart, at det er dyrt. Og det kræver en leder med tungen lige i munden, når det skal styres. Med prioriteringer blandt opgaverne.

Men der er en opgavegruppe, som helt overses i artiklen, nemlig bygningsvedligeholdelse.

Hvor ligger ansvaret?

For et år siden efterlyste jeg i forvaltningen svar på, hvilke tidsplaner man havde for hav­

nens bygningsvedligeholdelse. Jeg blev noget paf, da svaret var, at sådanne havde man ikke. Forvaltningen vaskede deres hænder og sendte aben videre til havnen. Hvis man går en tur over havnen, falder forfaldet i øjnene. Det minder en del om Østtyskland i 1990, da det blev slået sammen med Vesttyskland. En fuldstændig årelang mangel på indsats. I en kystby ved alle, at bygninger kræver en stadig indsats mod vejrliget. År efter år. Og man ser, at det er mange år siden, at der er gjort en indsats på havnen. En begyndende nedslidning bliver efter kort tid stedse dyrere at tage hold om.

Jeg mener ikke, at havnens

bygninger skal optræde som en Potemkin­kulisse, når vi og vores gæster går igennem havnen. En vis pittorisk robusthed hører til i en havn.

Det er ikke stokroseromantik jeg efterlyser – men en målrettet indsats for at imødegå fremtidige større udgifter. Mit spørgsmål til havnefoged Finn Frigast er ret enkelt. Kunne han ikke i samarbejde

med forvaltningen fastslå opgavefordelingen. Og ikke mindst hvilken finansiering, der kan afsættes. Det er en sandhed, at hvis mere end én har ansvaret, så bliver der kun 1% til hver. Med venlig hilsen Morten Dreyer Spidskandidat for Dansk Folkeparti ved kommunalbestyrelsesvalget

DINITROL AMAGER

Færre reparationer og længere levetid

Ved at rustbeskytte din bil, mindsker du udgifterne til rustrelaterede skader

NY ADRESSE | Kirstinehøj 55 | 2770 Kastrup Tlf.: 32 52 60 66 | dinitrol-amager.dk

Deltag i debatten

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.

Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.

Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:

• Ordentlig tone

• Fokus på emnet

• Kun korrekte oplysninger

• Respekt for andre

• Ingen hadtale

• Ingen spam

Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.

Mindeord:

Ved Leif Ingersholms død

Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at Leif Ingersholm er sovet stille ind efter kort tids sygdom den 13. juli 2025. Leif var et æresmedlem af Socialdemokratiet i Dragør – en titel, han bar med værdighed og stolthed. Han var i årtier en uundværlig del af vores lokale partiforening, hvor han gennem mange år satte sit præg som aktivt og engageret bestyrelsesmedlem. Gennem årene har han haft forskellige tillidsposter, senest som både kasserer og kandidatudvalgsformand. Uanset hvilke opgaver han påtog sig, blev de løst

med perfektion. Leif var altid klar med en hjælpende hånd eller et godt råd – ham kunne vi altid regne med. Utallige valgkampe er blevet koordineret fra hans hånd. Sirligt planlagt i et excel­ark blev alle mand fordelt på forskellige positioner, med et nøje udvalgt antal materialer pr. position. Alt var talt op, roser, flyers og bolcher. Alt var timet og tilrettelagt ned til mindste detalje, og intet var overladt til tilfældighederne. Leif var ikke blot en del af organisationen – han var en af de bærende kræfter bag den.

En organisatorisk drivkraft, der med ildhu, erfaring og en urokkelig tro på fællesskabets værdi bidrog til at forme vores arbejde og retning. Leif var glødende socialdemokrat, med et hjerte der bankede for dem, der havde allermest brug for fællesskabets hjælp og støtte – og ikke mindst for retfærdighed. Det kom ikke mindst til udtryk i hans rolle som formand for Dragør Ældreråd, et hverv han bestred igennem næsten seks år og på en måde, som vandt både respekt og anseelse fra alle partier. Der er også blevet lagt

mange kræfter i den almene boligsektor, som Leif virkelig brændte for. Først gennem et langt arbejdsliv og senest som aktiv beboerdemokrat i vores lokale boligselskab Strandparken. Utallige timer og et uvurderligt stykke arbejde har Leif givet til Socialdemokratiet, hvilket vi vil være ham evigt taknemmelig for. Han satte fællesskabet over alt andet – og hans tilstedeværelse, både menneskeligt og politisk, vil blive dybt savnet af os allesammen.

Vores tanker går disse dage til hans hustru Pia samt hans børn, børnebørn og oldebørn. Æret være hans minde Socialdemokratiet i Dragør Nicolaj Bertel Riber viceborgmester Peter Bjørn, formand

Snart er Nordstrandsdiget kommunalt

Diget ved Dragør Nordstrand blev anlagt for 33 år siden, og diget har jo heldigvis sørget for vores kystbeskyttelse på Nordstranden lige siden. Det blev betalt af de grundejere, der lå nærmest kysten, og betalingen afhang af grundens størrelse og kote (højde over vandet). For nogle var det ganske store beløb, som det daværende amt tvangsudskrev dengang. Der blev oprettet et Kystbeskyttelseslag med en bestyrelse på fem medlemmer, der uden vederlag har sørget for digets stand både med vedligeholdelse og reparationer. Det har vi så gjort i alle årene, og dialogen med Dragør Kommune har været god. Kommunen har hele tiden villet behandle sine borgere ens, og selv om den private bestyrelse har sørget for meget, er vi meget tilfredse med samarbejdet gennem de mange år. Stor ros til Dragør Kommune.

Men nu er tiden kommet til forandringer. Vandstanden i havet stiger, og der er behov for en fremtidig kystbeskyttelse af Dragør. Heldigvis har vi en god og fornuftig kommunalbestyrelse, der har besluttet, at vi skal gå videre med vores eget digeprojekt i Dragør. Det betyder sandsynligvis, at vi tager udgangspunkt i sikring mod en 100 års hændelse. Der skal nu udarbejdes dispositionsforslag for vores strækning sammen med Dragør Havn og Sydstranden. Arbejdet vil tage et år, og så skal vi beslutte den endelige kystbeskyttelse. For Nordstranden skal det besluttes, om vi skal have en landbaseret løsning eller en ydre løsning, der ligger 300–400 meter fra land. Derfor har vi i Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag besluttet vederlagsfrit at overdrage vores ejendom Nordstrandsdiget til Dragør

Kommune. Og kommunen har accepteret, så nu mangler der bare tinglysningen og aflysning af den tinglyste klausul på de berørte ejendomme. Så bliver det spændende, hvordan kystsikringen af hele Dragør Kommune bliver. Det er en stor og krævende opgave, men nu kan alle borgere i kommunen blive behandlet ens, og der kommer borgermøder i planlægningstiden. Når overdragelsen er helt gennemført, nedlægges Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag. Men vi vil selvfølgelig

gerne støtte kommunen i det videre arbejde, hvor der er ganske mange muligheder. Og derfor har de private grundejere oprettet Nordstrandsforeningen, som alle kan blive medlem af, og som vil være til rådighed om kystbeskyttelsen på Nordstranden

Vi har modtaget:

Morten Dreyer, DF, efterlyser en plan for havnens

Den lokale flora og fauna, havneliv og landsbyens gadekær – sommerens fotokonkurrence bringer os vidt omkring.

PALM STEFFEN

Farvehandelen

Dejlige sommervarer til gode priser og snart er der en spændende efterårskollektion på vej

Leder du efter tøj i gode naturmaterialer så kig ind i No.1 –her får du personlig betjening og hjælp til at finde det helt rigtige uanset om du bruger en lille eller en stor størrelse.

BOUTIQUE No.1

hjernevrider – løs sudoku

Deltag i Dragør Nyts store sommerfotokonkurrence

Konkurrencen løber frem til udgangen af uge 31.

Tre billeder præmieres med gavekort.

Billederne skal være taget inden for Dragør Kommunes grænser konkurrenceperioden.

Send dit billede i højst mulig opløsning som vedhæftet fil til: konkurrence@dragoer-nyt.dk

Du kan indsende op til tre billeder per uge.

I e-mailen skal du også svare på følgende spørgsmål:

1. Hvad er dit fulde navn, og hvor bor du?

2. Hvor har du taget billedet?

3. Hvad var klokken og datoen, da du tog billedet?

4. Hvad kan man se på fotografiet?

5. Hvorfor tog du billedet?

6 Hvad synes du, at billedet fortæller?

Se flere oplysninger og betingelser vedrørende fotokonkurrencen på: dragoer-nyt.dk/fotokonkurrence

Juli menu

Stegt sandartfilet

anrettet med sprøde grønne asparges, cremet jordskokkepuré og en luftig skum på blåmuslinger Medaljon af sommerbukfilet

serveres med grillet hjertesalat, svampe, pommes anna og portvinssauce Sæsonens sommerbær med appelsin-hvid chokolademousse, krystalliseret hvid chokolade, vaniljeis og sprød tuile

Tlf.: 32 53 00 75 · E-mail: p@helgstrand.dk

www.dragoerstrandhotel.dk · Facebook: Dragør Strandhotel

JULI MÅNED PÅ HALLÖY CAFÉ

Vi har i juli måned åbent søndag til torsdag kl. 07–19 og fredag og lørdag til kl. 20

Vores gode tilbud fortsætter:

Surdejs bolle med gammel knas og en kop kaffe til kr. 79,-

Sandwich & juice combo til kr. 139,-

Tuborg fad 40/50 cl. til kr. 45,-/55,-

HAPPY HOUR kl. 18–19

Tuborg fadøl – 2 for 1

11 | 2791 Dragør vi ses i solen på torvet!

Det strømmer ind med billeder til Dragør Nyts sommerfotokonkurrence. Motiver

og farver spænder vidt, og vi kommer godt rundt i kommunen – lyset, dyre- og plantelivet, roen, livet på havnen og i byen. Konkurrencen lø-

ber frem til udgangen af uge 31, og vi modtager hjertens gerne endnu flere flotte, sjove og spændende fotos. Vi leder efter sommerbille-

der, der viser Dragør med blik for øjeblikket, hvad enten det er

Af Henrik Askø Stark

Det er ikke kun lokale borgere og turister, der kan finde på at fiske fra Dragør Havn. Jeanette Vitting har fanget to vilde mink på jagt, den ene sågar med gevinst i munden. Foto: Jeanette Vitting.

Ved kysten syd for Søndergården har Philip Rutherford fanget en hanfasan i flugt hen over marken. Foto: Philip Rutherford.

Den gamle by er et væld af varme farver, og for Ann Madsen er stokroserne, farverne, duftene, sommerfuglene og insekternes mange lyde indbegrebet af »sommer, sol og Dragør« – en verden, hun aldrig bliver træt af. Foto: Ann Madsen.

På Nordre mole kan man se lidt af det hele. Betina Bitzer fortæller, at molen er et yndet sted at besøge for at se på både, havet og flyvere, der lægger an til landing – og det fortæller om turister, der både færdes til vands, til lands og i luften. Foto: Betina Bitzer.