Dragør Nyt nr. 34 – 2025

Dragør Nyt

Ny lov giver bekymring for mere støj fra lufthavnen

Et lovforslag vil give transportministeren mulighed for at ændre støjniveau fra lufthavnen uden lokale høringer – det kan give udfordringer med både øget støj og mindre muligheder for byggeri, frygter lokale politikere.

Af Tim Panduro

Et nyt lovforslag om Københavns Lufthavn kan få store konsekvenser for Dragør Kommune.

Lufthavnen er i gang med en større udvidelse af kapaciteten inden for sit eget areal.

Det er styret af en lov, der sikrer grundlaget for den nye anvendelse af arealet.

32 53 90 99

Hovedgaden 20 www.troelscykler.dk

Altid et stort udvalg af elcykler

Prisgaranti på alle cykler

Afhentning af cykler 50 kr. pr. vej (75 kr. for ladcykler)

ÅBNINGSTIDER

Det sker ...

Følg med i de kommende begivenheder i hele Dragørs aktivitetskalender

Find den på side 6

Happy hour

Alle hverdage

kl. 16.00–17.00 på ½ liters fadøl – almindelig eller classic –eller et glas af husets rød-, hvid- eller rosévin Færgevej

Men på Christiansborg har man opdaget, at de regler, der i dag gælder for støj fra lufthavnen, ikke umiddelbart kan videreføres med de nye forhold i lufthavnen. Derfor skal loven ændres, så man i stedet for et støjcirkulære skal lægge støjgrænserne i en bekendtgørelse fra Transportministeriet, men med de samme støjrammer, der gælder i dag. Det kan lyde uskyldigt nok, men reelt betyder det, at den siddende transportminister ved hjælp af bekendtgørelser i fremtiden kan ændre på det tilladte støjniveau – og på i hvilke områder, lufthavnen vil støje, uden at spørge i de ramte lokalområder, der i dag har høringsret ved ændringer i støjen. I lovforslagets bemærkninger står der direkte, at »bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte grænser for støjbelastningen fra starter, landinger og taxikørsel med fly. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastlægge, hvor motorafprøvninger eller anden særligt støjende aktivitet må finde sted«, og at reglerne skal fastsættes med Transportministeriet »som ansvarlig myndighed for vurderingen af lufthavnens samfundsmæssige betydning«, mens miljøog helbredskonsekvenser af støjen ikke italesættes.

Skarpt svar

Lovændringen kan både få alvorlig betydning for borgere og for Dragør Kommunes planlægning af nye bygninger.

Det er i hvert fald frygten hos Dragørs politikere. Torsdag skal Økonomiudvalget tage stilling til et høringssvar fra Klima-, By- og Erhvervsudvalget, der i – for et kommunalt høringssvar – usædvanligt skarpe vendinger italesætter problemerne med lovændringen.

»Vi er overordnet bekymret for, at der kan ændres administrativt på støjbelastningen,« siger formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget Helle Barth.

»Vi risikerer, at der blot kan ændres på reglerne, hvis transportministeren synes, at det skal ske. Vi ved, at lufthavnen er en stor arbejdsplads, der er vigtig for Danmark, og den er også vigtig i Dragør Kommune. Men det er også vigtigt, at vi ikke bliver udsat for mere støj,« siger hun. Et enigt udvalg har valgt at skærpe forvaltningens udkast til et høringssvar, hvor det blandt andet hedder, at »Det er uacceptabelt for Dragør Kommune, at der gives mulighed for en øget støjbelastning. Dragør Kommune har i dag gener ved støj, og de nuværende bestemmelser regulerer dette. At udvide muligheden vil skabe forringelse i livskvalitet, når man bor i Dragør.« Høringssvaret markerer også, at »Det er afgørende, at der tages hensyn til de omkringliggende boligområder, der oplever væsentlige støjgener, og den støjpåvirkning i støjkonsekvenszonerne, som lufthavnen medfører både i dag og fremadrettet.«

Natflyvninger

En særlig bekymring for politikerne er, at der skal være mere fokus på natflyvninger, der de senere år har været et særligt fokus- og forretningsområde for lufthavnen.

»Særlig opmærksomhed bør der også være på natflyvningen. Omfanget af flyvning om natten, herunder med meget larmende fragtfly, har nået et omfang, der er stærkt bekymrende. Reglerne for

støjforhold bør specifikt forholde sig til at mindske støjen fra natflyvninger og mindske antallet af fly og tidsrum, der flyves i, eventuelt ved at se på erfaringer fra andre europæiske lufthavne,« hedder det blandt andet i det skærpede høringssvar, som et enigt udvalg har vedtaget, men som også skal vedtages længere oppe i det politiske system, inden det kan sendes. Her nævnes også frygten for øget støj fra motorafprøvninger, inden der stilles et krav om, at man bliver holdt inden for indflydelse i forhold til høringsret, selv om lovændringen ikke lægger op til det.

»Dragør Kommune afventer pt. en revision af støjcirkulæret, og vi forventer, at vi fortsat bliver inddraget i revisionen af støjcirkulæret som helhed, ligesom Dragør Kommune forventer også at blive inddraget i alle ændringer som følge af lovændringen,« som det hedder i udkastet til høringssvaret.

For Helle Barth er det vigtigt, at sagens alvor fremgår af høringssvaret.

»Det er blevet skærpet efter vores møde, hvor vi var enige partierne imellem. Vi er alle sammen klar over, at det er et vigtigt høringssvar, og nu er det ikke længere et forvaltningssvar, men et politisk svar,« siger hun og peger på, at eventuelle fremtidige ændringer i støjbelastningen for lufthavnen ikke blot kan få konsekvenser for borgerne – men også for byudviklingen.

»Det kan lægge en stor begrænsning i forhold til byggezoner i kommunen på de områder, vi gerne vil udvikle på. Det er vi også nødt til at nævne i høringssvaret,« siger hun og erkender, at der kan være en risiko for, at høringssvaret ikke vil rykke det store ved landspolitikernes holdning. »Dragør Kommune er en lille spiller i forhold til Københavns Lufthavn og regeringens ønsker til lufthavnen. Men vi skal være opmærksomme på, hvad udbygningen betyder, så det er vigtigt, at vi sender et høringssvar, som vi er enige om,« siger hun. Helle Barth er medlem af regeringspartiet Venstre –som med Thomas Danielsen sidder på transportministerposten på Christiansborg. Det betyder dog ikke, at man altid kan være enig i, hvad der sker på Slotsholmen, siger hun og uddyber: »Den kæmpestore forskel på landspolitik og lokalpolitik er, at de sidder langt højere oppe i en helikopter, mens vi er i direkte kontakt med de borgere, der bliver berørt af beslutningerne. Kommunalpolitik er sindssygt spændende, men det kan også være dybt frustrerende, når der bliver truffet beslutninger på Christiansborg, der viser, hvor langt der er ud til kommunerne.« Høringssvaret skal behandles på et møde i Økonomiudvalget torsdag, så det kan sendes inden høringsfristens udløb.

For fjerde gang blev Dragør Kommunes regnbuebænk udsat for hærværk natten til søndag – denne gang overmalet med blandt andet nynazistiske slagord. Mens politikerne overvejer videoovervågning, har Miya Akselgaard og Jacqueline Osborne selv taget penslen i hånden og udbedret skaderne. Læs mere på side 2 og 3. Foto: Tim Panduro.

En ny lovændring giver bekymring om mere støj – og mindre lokal indflydelse på lufthavnen. Foto: Tim Panduro.

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

Fodbehandling, hjemmebehandling indlæg m.m.

Vi har ledige tider

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13

Søndre Tangvej 22, 2791

E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk

Nynazistisk hærværk mod regnbuebænk

Regnbuebænken og to andre bænke ved rådhuset er blevet overmalet med nazistisk talkode og racistiske budskaber natten mellem lørdag og søndag – også Krudttårnsvej er blevet bemalet med tallene.

Af Tim Panduro

Hærværket mod den regn-

buemalede bænk ved Dragør Rådhus på Kirkevej i Store Magleby fortsætter

LOPPEMARKED

Lørdag og søndag den 23. og 24. aug. kl. 10–15

Hovedgaden 3, St. Magleby

Apovit kosttilskud (200 stk.)

APOVIT® er en bred serie af vitaminprodukter. Vitaminer er vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Vitaminerne er bl.a. med til at opbygge og vedligeholde muskler, skelet, hud og slimhinder og vedligeholde vores immunforsvar.

Tilbuddene gælder til og med lørdag den 23. august

Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14

Panduro tim@dragoer-nyt.dk

Munch Direkte: 22 20 08 67 jens@dragoer-nyt.dk

Mellem lørdag aften og søndag morgen er bænken endnu engang blevet overmalet – og denne gang er de to omkringstående traditionelt grønmalede københavnerbænke også blevet ramt. Mens hærværket de øvrige gange har bestået af overma-

Advokaten i Dragør

Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål

– testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager

ling af de mangfoldige kulører, er det denne gang suppleret med blandt andet et stærkt nedsættende sprogbrug om indvandrere og brug af en talkode, der optræder i nynazistiske og andre højreekstreme kredse Det er talkombinationen 1488. 14 henviser til en sætning skrevet af den amerikanske leder af en nynazistisk gruppe, der i 14 ord krævede, at man skulle sikre den hvide race. 88 henviser til det ottende bogstav i alfabetet, H – og er altså en omvej til at skrive HH – Heil Hitler. Oplysningerne stammer fra researcharkivet.info og adl.org, to grupper, der beskæftiger sig kritisk med blandt andet højreekstreme miljøer Også et træ ved det lille anlæg, som bænkene står på, er

blevet skæmmet med graffiti. Her er et hagekors blevet påmalet. I den modsatte ende af Store Magleby er der også begået højreekstremistisk hærværk. På fliserne nær busstoppestedet ved Rødtjørnen på Krudttårnsvej er der også blevet skrevet 1488. Det er ikke første gang denne sommer, at der er højreekstrem aktivisme i Dragør I juli skrev den ekstremistiske gruppe Nordfront på sin hjemmeside, at der var sat flere klistermærker op i Dragør, der gjorde reklame for gruppen.

Hos Københavns Politi er man opmærksomme på det gentagne hærværk – og ligeledes opmærksomme på muligheden for, at der kan være tale om en hadforbrydelse. Det har man dog ikke lagt sig fast på. »Vi er opmærksomme på, at bænken igen er blevet udsat for hærværk. Vi inddrager alle relevante oplysninger i efterforskningen – også hvad der er malet på bænken. Derudover kan vi ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt,« hedder det i en mail fra politiets presseafdeling.

Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 ·

Grafisk produktion: Starco Grafisk Søndre Tangvej 22 | 2791 Dragør Tlf. 32 53 19 99 E-mail: avisen@starco.dk

Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast

Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk

Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 08.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 12.00.

Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere. I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.

Bænken er blevet overmalet – blandt andet med en talkode, der bruges i højreekstreme miljøer. Foto: Tim Panduro.

Også på Krudttårnsvej er der blevet begået hærværk. Foto: Tim Panduro.

Der er også blevet malet på et af træerne ved rådhuset. Foto: Tim Panduro.

Et stærkt racistisk sprogbrug præger hærværket mod en af bænkene ved rådhuset. Foto: Tim Panduro.

En gruppe lokale svinger penslen for at fjerne hærværket hurtigst muligt – mandag var de i aktion for første gang.

Det var et trist syn, der mødte forbipasserende søndag formiddag ved Dragør Rådhus Regnbuebænken ved Kirkevej var i løbet af natten blevet udsat for hærværk for fjerde gang, siden den blev stillet op i begyndelsen af juni – og denne gang var de to grønne bænke, flisebelægningen og et træ også blevet overmalet med racistiske og højreekstreme budskaber.

Mandag formiddag kastede to medlemmer af en ny borgergruppe sig over opgaven med at male regnbuebænken. Dragør Kommunes folk leverede malingen, og fra køkkenet i rådhusets kantine blev der sat vandflasker ud til Jacqueline Osborne og Miya Akselgaard, der var mødt op for at udbedre hærværket på den kulørte bænk. Sidstnævnte er initiativtager til den uformelle gruppe af borgere.

»Vi var rigtig kede af, at en god historie om et positivt signal til den del af befolkningen, der er lgbt+, blev vendt til no-

Politikere opfordrer til videoovervågning af regnbuebænk

Fire gange hærværk hen over sommeren får Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti til at støtte overvejelser om, at bænken ved rådhuset på Kirkevej skal overvåges.

Af Tim Panduro Gentagne tilfælde af hærværk mod den regnbuebemalede bænk ved rådhuset på Kirkevej i Store Magleby får nu flere kommunalpolitikere til at støtte tanken om videoovervågning på stedet. Faktisk er der allerede sat gang i det praktiske forarbejde. Det fortæller borgmester Kenneth Gøtterup. »Jeg har bedt min administration om at se på mulighederne for videoovervågning på stedet. Jeg mener ikke, at det kræver en politisk beslutning, men vi skal have afklaret, hvad reglerne er for overvågning sådan et sted,« siger borgmesteren. Kenneth Gøtterups konservative parti gik enegang ved ikke at støtte opstillingen af bænken, da et politisk flertal besluttede sig for, at Dragør Kommune skulle være hjemsted for en bænk malet i regnbuefarver. Begrundelsen fra Det Konservative Folkepartis lokale kommunalpolitikere var, at sådan et projekt ikke er en politisk kerneopgave, og man vurderede, at der ikke var udfordringer for seksualminoriteter og kønsminoriteter –der bruger regnbueflaget som symbol – i Dragør Kommune. Adspurgt, om partiet stadig har den holdning, svarer borgmesteren med et »både ja og nej«, inden han uddyber: »Vi synes stadig ikke, at det er en kommunal kerneopgave, så vi ville også sige nej i dag. Men vi må konstatere, at der er en eller flere, der begår hærværk mod bænken. Langt stør-

stedelen, der kommenterer på bænken, giver udtryk for rummelighed og forståelse. Men jeg må konstatere, at nogle vælger at ytre sig på en anden måde. Og da bænken lige var sat op, blev jeg lidt overrasket over, at den skabte så meget debat. Det havde jeg, måske lidt naivt, ikke forestillet mig. Men der er åbenbart et behov for, at vi har fokus på tolerance, og det er en kæmpe opgave, vi skal løse helt fra daginstitutionerne og opad,« siger han. »Men uanset hvad vi synes i mit parti, er det en demokratisk beslutning, som vi bakker op om. Og direkte målrettet hærværk må ikke føre til, at vi fjerner bænken,« tilføjer Kenneth Gøtterup

Venstres opfordring Venstres spidskandidat til kommunalvalget, Henrik L. Kjærsvold-Niclasen, har i et Facebook-opslag opfordret til videoovervågning ved bænken. Det ærgrer ham, at det er nødvendigt, understreger han.

»Som liberal er jeg meget skeptisk over for unødig overvågning. Men et demokratisk vedtaget symbol udsættes for hærværk, og det koster tid og ressourcer at udbedre det. Vi har overvågning på mange andre kommunale områder, og vi bør kunne finde en løsning, der ikke overvåger ud på vejen, men kun på bænkene,« siger Henrik L. Kjærsvold-Niclasen. Han undrer sig over, at hærværk overhovedet er blevet noget, man skal forholde sig politisk til.

»Jeg havde helt oprigtigt troet, at vi var nået længere

som samfund. Tænk, at vi i 2025 stadig skal diskutere, om der skal være plads til alle. Vi har alle sammen ting, vi er uenige i. Men jeg forstår ikke, at man kan blive så vred, at man udtrykker sig voldsomt på sociale medier og udøver hærværk. Regnbuebænken blev vedtaget efter et socialdemokratisk forslag, og Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget, Nicolaj Bertel Riber, anser også videoovervågning som en farbar vej.

»Det vigtigste er, at vi ikke giver op og siger, at nu er bænken blevet skændet tre gange, så nu gemmer vi den væk. Det er lige meget, om den skal ny-

males 30 gange. Min mavefornemmelse siger også, at vi ikke skal finde et andet sted til den. Det vil være et knæfald for dem, der begår hærværket,« siger han.

Nicolaj Bertel Riber er ikke som udgangspunkt overrasket over, at der bliver begået hærværk mod bænken.

»Men jeg ser det ikke som udtryk for den generelle folkestemning. Det er ganske få personer, men når man ser på Facebook-tråde, kan man se, at der er folk, der udtrykker modstand mod lgbt generelt. Det viser, at der er behov for at få sat bænken op,« siger han. Hans egen teori er, at der er

get trist og ærgerligt. Den fortælling vil vi gerne være med til at vende, så vi sender et signal om, at et kæmpestort flertal er for mangfoldighed i Dragør,« siger Miya Akselgaard, der begyndte at spørge venner og bekendte, om de ville være med på projektet.

En af dem er Jacqueline Osborne. »Dragør burde være et sted for alle. Men det er det så åbenbart ikke, hvis det står til nogle mennesker. Så vi vil gerne vise, at der også er tole-

tale om en eller to personer, der laver hærværket.

»De skal virkelig tænke over, hvad de gør. De risikerer at blive dømt som kriminelle, så de skal overveje, om det er en vej, de vil fortsætte ned af,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber. Nicolaj Bertel Riber er selv homoseksuel, men forslaget til bænken kom fra hans partifælle Ole Hansen.

»Så jeg vil ikke tage credit for den. Men det er en principielt supervigtig sag, selvom det bare er en bænk. Både debatten og hærværket dokumenterer, at vi har en udfordring. En ny rapport har vist, at cirka hver femte har homofobiske holdninger, og det er nok hverken værre eller bedre i Dragør,« siger han, der også håber, at bænkens egentlig formål – at udvise tolerance over for mangfoldighed – stadig skinner igennem trods hærværket.

Lørdag morgen kunne regnbueflaget hejses ved rådhuset af kommunens flagmand, Martin Appel. Da var bænkene ikke blevet udsat for hærværk. Foto: Tim Panduro.

Af Tim Panduro

Miya Akselgaard og Jacqueline Osborne (tv.) kastede sig over malerarbejdet mandag formiddag. Foto: Tim Panduro.

Der kommer noget

Alle er inviteret til

Gl. Havn 12

Tirsdag den 2. september klokken 18

Med venlig hilsen alle os på

Det sker ...

Onsdag den 20. august

Kl.13 Udstilling med DragørGruppen

Det Gamle Værft Gamle Havn 12, Dragør Dragørgruppen står bag en fællesudstilling i Det Gamle Værft på havnen. Arrangementet fortsætter til søndag den 24. august. Fri adgang.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Kl. 19 Borgermøde om Dragørs økonomi

Dragør Skole

Dragør Kommune inviterer alle borgere til et borgermøde om kommunens økonomi og budget for 2026 på Dragør Skole. Alle er velkomne.

Torsdag den 21. august

Kl. 11 Stolegymnastik på Wiedergården Dragørs Aktivitetshus

Et nyt stolegymnastikhold starter i Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården. Brugerne af Wiedergården er velkomne.

Kl. 12 Fællesspisning på terrassen

Dragørs Aktivitetshus

Der serveres helstegt pattegris på Wiedergårdens terrasse. Deltagerbetaling. Tilmelding påkrævet. Kl. 18.30 Foredrag i Rotary

Dragør Strandhotel

Dragør Biografteater viser filmen »Bohemian Rhapsody« på Dragør Havn. Fri adgang.

Fredag den 22. august

Kl. 10 DM i Dragør Sejklub Dragør Havn

Danmarksmesterskaber for bådtypen BB 10-meter. Ca. kl. 10 sejler båden fra havnen. Arrangementet fortsætter til søndag den 24. august. Fri adgang.

Kl. 13 Udstilling i havnegalleriet

Dragør Havnegalleri

Susan Lüth Hedegaard udstiller kunst i havnegalleriet. Udstillingen fortsætter til torsdag den 28. august. Fri adgang.

Kl. 14 Hvad er ældrerådets arbejde?

Dragørs Aktivitetshus

Dragør Kommune orienterer om valget til ældrerådet i november og fortæller om rådets arbejde. Fri adgang.

Lørdag den 23. august

Kl. 10 Loppemarked

Der er loppemarked på Hovedgaden 3 i Store Magleby. Arrangementet fortsætter søndag den 24. august. Alle er velkomne.

Kl. 14.30 Race500-afslutning

Race 500-rytternes ankomst til Dragør Havneplads fejres med musik og god stemning.

Kræftens Bekæmpelse Dragør – Fri adgang.

Kl. 19 Koncert i Madhuset »Shakin All Over« spiller musik fra 60’erne og 70’erne. Fri adgang.

Mandag den 25. august

Kl. 14 Orientering om den nye Ældrelov Dragørs Aktivitetshus

Dragør Kommune orienterer om den nye ældrelov. Fri adgang. Tilmelding påkrævet.

Kl. 16 Klimamøde Dragør Rådhus

Formand for Samarbejdsforum, Lene Espersen, og borgmester Kenneth Gøtterup byder velkommen til Dragørs nye erhvervsnetværk for Klima og Grøn Omstilling. Alle er velkomne.

Kl. 19 Strikkeklub Graverboligen, Kirkevej 6 Strikkeklub med hyggeligt samvær. Alle er velkomne. Kl. 19 Besøg af Jesper Vollmer Dragør Borgerforening

Dragør Borgerforening får besøg af kok og foredragsholder Jesper Vollmer. Kun for medlemmer, tilmelding nødvendig.

Tirsdag den 26. august

Kl. 13 Fars Legestue

Dragør Bibliotek

Er du far til et barn i alderen 0–3 år, og bor du i Dragør Kommune? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 15 Introduktion til ældrerådsvalget Dragørs Aktivitetshus

Ældrerådet laver introduktion til ældrerådsvalget. Fri adgang.

Onsdag den 27. august

Kl. 9.30 Morgensang

Dragør Kirke

Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Meld nye arrangementer ind senest to uger før på e-mail til detsker@dragoer-nyt.dk Dragør Nyt tager forbehold for aflysninger,

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Tur til Helsingør

Naverhulen, rundtur og

Værftets Madmarked Søndag den 7. sept. kl. 9–16.30

OBS!! Mødested: Ved biblioteket på Vestgrønningen

Vi mødes søndag morgen kl. 9.00, hvor vi byder på en lille skarp til at starte dagen med.

Forhåbentlig er vi derefter morgenfriske og klar til en hyggelig bustur til porten ind til Øresund – nemlig Helsingør.

Vel ankommet og i god ro og orden går vi direkte til Naverhulen på Sct. Annagade 21, hvor de står klar til at tage imod os. Her får vi en spændende orientering om Naverbevægelsen (de frie, vandrende svende), klubben og selve Naverhulen.

Der vil blive serveret kaffe og kage.

Herefter bliver det tid til at strække benene. Vi begiver os ud på en lille gåtur rundt i Helsingør, hvor Per Larsson vil fortælle lidt historie og dele anekdoter om det, vi oplever undervejs.

Til sidst går turen til Værftets Madmarked, hvor der er fri mulighed for – for egen regning – at købe noget at spise og drikke.

Senest kl. 15.30 mødes vi igen ved bussen, og så går turen hjemad mod Dragør.

Hvis nogen ikke føler, de kan gå så langt, finder vi naturligvis et sted undervejs, hvor de kan tage en pause og slå sig ned. 325 kr. pr. deltager

Tilmelding er nødvendig senest den 25. august på www.borgerforening.dk

Inkluderer: bustur, besøg i Naverhulen med kaffe og kage, guidet rundtur og en lille skarp. Der sælges drikkevarer bussen til Borgerforeningens fordelagtige priser.

Kommende arrangementer: 25. august Jesper Vollmer – UDSOLGT 22. sept. Muslingerepublikken 4. okt. Fugleskydning

Gang i manegen til jubilæumscirkus

Cirkus Arena markerede 70-års jubilæum i Dragør med et festligt show.

Af Freja Bundvad Lørdag den 17. august gæstede Cirkus Arena Dragør med en jubilæumsforestilling i anledning af cirkussets 70-års fødselsdag. Under teltdugen ved Prins Knuds Dæmning blev publikum taget med på en rejse gennem cirkushistorien med alt fra hesteopvisning og luftakrobatik til klovneri og verdensrekord-jonglørkunst. Bubber og Malene Qvist styrede slagets gang i manegen, hvor artister fra ind- og udland leverede både klassiske numre og nyskabende indslag. Forestillingen samlede børn, forældre og bedsteforældre til en oplevelse fyldt med gys, grin og gisp.

Sol og gratis

Alt fra trommesæt til babytøj var til salg på weekendens gadeloppemarked på Nordstranden. Der var masser af billigt –eller ligefrem gratis – guld at hente.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det er ikke kun på Frederiksberg og Islands Brygge, at de kan det der med loppemarkeder. I Dragør er der mange store tilbagevendende loppemarkeder og gadesalg i løbet af sommeren. Og i den netop overståede weekend var turen kommet til Nordstranden. Her var der på blandt andet Grusbakken, Stenbakken, D.B. Dirchsens Allé og Ndr. Strandvej loppeboder ude foran rigtig mange af matriklerne. Her er en lille stemningsreportage fra i lørdags, hvor

Et trommesæt var en af de mange meget forskellige ting, man

Artisterne bevægede sig ud på tribunen til publikums fornøjelse. Foto: TorbenStender.

Kameler satte ekstra krydderi på cirkusstemningen. Foto: TorbenStender.

Balancen holdt – og publikum holdt vejret. Foto: TorbenStender.

De dygtige optrædende imponerede ved at jonglere med tændte fakler. Foto: TorbenStender.

De vilde kunstner gav publikum kuldegysninger. Foto: TorbenStender.

Foredragsaften: Forældres alkoholvaner påvirker de unge

Marie Brixtofte, Frederik Dirks Gottlieb og Laust Sonne kommer til Dragør Skole for at holde foredrag torsdag den 21. august. Med deres personlige fortællinger skal de være med til at sætte fokus på, hvorfor forældres alkoholforbrug spiller så stor en rolle for de unges alkoholvaner

Af Kirsten Marie Juel Jensen »Jeg har også drukket en del, da jeg var ung. Og jeg har da klaret mig meget godt.« En sætning, man – ikke mindst i Dragør – har hørt i debatten om, hvorvidt det er problematisk, at danske unge drikker mere end alle andre, og at Dragørs unge topper den statistik, og om forældre skal blande sig. En sætning, Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) gerne vil udfordre Derfor har han – som led i kommu-

nalbestyrelsens arbejde med at ændre unges alkoholvaner i Dragør – taget initiativ til en foredrags- og dialogaften for forældre på Dragør Skole torsdag den 21. august klokken 18.30 med Marie Brixtofte, Frederik Dirks Gottlieb og Laust Sonne på scenen. »Det handler ikke om løftede pegefingre, men at vi skal turde tage en samtale om alkohol og tale om, hvad for et samfund vi gerne vil være. Som voksne er vi rollemodeller, om vi vil det eller ej, og

forældres rolle i de unges alkoholvaner er derfor helt central,« siger han.

De tre oplægsholdere har oplevelser med alkohol, der betyder, at de ikke har kunnet komme udenom at tage aktivt stilling til alkoholspørgsmålet.

Henrik Kjærsvold-Niclasens pointe er, at det er alle nødt til på et tidspunkt. »Og jeg vil bare gerne være med til at skabe et trygt rum for samtalen om alkohol. Det, mener jeg, er enormt vigtigt, når vi kan se, at 16 procent af

Sidste skoledagsfest skal vare hele aftenen

Det vil kræve flere penge at sikre, at en sidste skoledagsfest for 9.-klasserne uden alkohol kan vare hele aftenen og have et program, som topper alle andre tilbud. Sådan lyder det fra Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, efter at en evaluering af arrangementet har været på dagsordenen.

Positive og glade unge til festen.

Tilbagemeldinger fra de unge på, at der var fede aktiviteter, lækker mad og god stemning. En deltagelse på cirka halvdelen af eleverne.

Sådan lyder den positive vinkling på den sidste skoledags-festival, som UngDragør på foranledning af kommunalbestyrelsen havde stablet på benene til 9.-klassernes sidste skoledag i Dragør før sommerferien. Et første forsøg på at skabe en alkohol-

fri fejring af afslutningen på folkeskolen.

Den negative vinkling er, at bandet på scenen ikke nåede at spille færdig, fordi alle de unge forlod festen før tid, da de skulle gøre sig klar til en anden traditionsrig fest på Dragør Strandhotel.

Børne-, Fritids- og Kulturudvalget havde en evaluering af arrangementet på dagsordenen til første møde efter sommerferien. Og her var der bred enighed om, at de mange positive erfaringer og UngDragørs store arbejde giver noget at bygge videre på.

»Mit budskab til udvalget var, at arrangementet på sidste skoledag skal vare hele aftenen, hvis det skal blive den eneste fejring af sidste skoledag og få opbakning fra alle. Det kræver både politisk vilje, engagement og ikke mindst noget økonomi bag. Om der kommer økonomi til at gøre det, beror jo på de kommende budgetforhandlinger. Men jeg oplever stor opbakning fra flertallet af kommunalbestyrelsens medlemmer,« siger formand for Børne-, Fritidsog Kulturudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).

Antallet af myg i Dragør

er eksploderet

De fleste har nok allerede mærket det. Det vrimler med myg i Dragør pt. Forsker registrerede 880 myg i en enkelt havefælde 10. august, så Dragør topper statistikken i Danmark.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

den voksne befolkning i Dan-

mark drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at danske unge drikker meget mere end unge i andre lande, og når Dragørs unge drikker mere end landsgennemsnittet,« siger han.

Nye perspektiver på bordet

Henrik Kjærsvold-Niclasen mener, at han har fundet frem til tre stærke stemmer, som har noget på hjerte og kan inspirere flere til at tage stilling til eller i hvert fald have en samtale om deres eget og deres børns alkoholforbrug. Marie Brixtofte er psyko-

log, forfatter og foredragsholder og har arbejdet i mange år med unge og voksnes misbrug. Da hun er datter af den afdøde Venstre-politiker Peter Brixtofte, vil mange vide, at hun har haft alkohol tæt inde på livet i sin opvækst. Det samme har forfatter, filmproducer og podcastvært Frederik Dirks Gottlieb, der meget åbent deler sine erfaringer med at vokse op i en familie præget af alkohol. De fleste kender nok Laust Sonne som trommeslager i D-A-D, men han har også udgivet bogen Laust og Maria Den har han skrevet sammen med sin hustru, og det er en

Om voksnes alkoholvaner i Dragør

I Dragør Kommune drikker 22 procent af de voksne over ti genstande om ugen (gennemsnittet Region Hovedstaden er på 18 procent).

8,4 procent af Dragørs voksne drikker over 14/21 genstande om ugen for kvinder/mænd (gennemsnittet i Region Hovedstaden ligger på 7,2 procent).

Ti procent af Dragørs voksne rusdrikker ugentligt – det vil sige, at de drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed (gennemsnittet i Region Hovedstaden ligger på 12 procent).

• 20 procent af Dragørs voksne har tegn på et problematisk alkoholforbrug (gennemsnittet i Region Hovedstaden ligger på 16 procent).

Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021 – Sundhedsadfærd og risikofaktorer

ærlig beretning om, hvordan kærligheden og et ægteskab ser ud, når kokain og alkohol er en fast følgesvend. »Jeg håber, at folk vil gå hjem med nye perspektiver, og at vi fortsætter den her nødvendige dialog. Jeg har selv været på min egen rejse og valgt alkohol fra. Ikke på grund af misbrugsproblemer, men simpelthen fordi min krop reagerer meget voldsomt på det. Det betyder ikke, at jeg ikke kan være sammen med andre, der drikker alkohol, eller at jeg rynker på næsen af, at forældre drikker et glas vin til maden. Men jeg synes, at vi skal diskutere, i hvilke sammenhænge alkohol skal spille en rolle, og turde tale om det faktum, at nogle mennesker godt kan have et alkoholmisbrug eller et for højt indtag af alkohol, selvom de passer og er dygtige til deres arbejde,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen. Vi undrer os ikke over røgfri natklubber Han er med på, at det kan gøre lidt ondt at kigge indad og ændre vaner, men at det er afgørende for, at man kan løfte blikket, være et forbillede og sætte nogle rammer for sit barn. »Det er 20 år siden, at jeg var med til at åbne Dan-

Dragørs skoler arbejder målrettet med læselyst

På Dragør Bibliotek har de oplevet børnenes læselyst hen over sommeren. Men også på skolerne arbejdes der meget målrettet med at øge børns glæde ved at læse en bog. Det viser et overblik, Børne-, Fritids- og Kulturudvalget netop har fået. Politikerne vil dog blive ved med at følge op.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

marks første røgfrie natklub, og dengang tænkte alle, at

Om unges alkoholvaner i Dragør

• 82 procent af Dragørs unge har aldrig været fulde – 18 procent har (For 9.­klasserne er tallet noget højere. Her er det cirka halvdelen, der har prøvet at være fuld – og halvdelen, der ikke har).

57 procent af Dragørs unge må ikke drikke alkohol for deres forældre – 43 procent oplever, at det må de gerne.

49 procent af de unge i Dragør, der har drukket alkohol, angiver, at de har fået det fra deres forældre.

Kilde: Ungelivet i Dragør Kommune, 2025 – undersøgelse blandt 7.- ,8.- og 9.-klasserne.

Om voksne som rollemodeller

• Unge, som har forældre med klare holdninger og aftaler om alkoholforbrug, drikker markant mindre alkohol, viser studie med 70.000 danske gymnasieelever.

Drenge og piger, hvis forældre synes, at fuldskab er i orden, drak henholdsvis 12,4 og 9,4 genstande til sidste gymnasiefest. Mens dem, hvis forældre synes, at det slet ikke er i orden, drak henholdsvis 6,3 og 4,7 genstande. Et stort alkoholforbrug hos forældre øger risikoen for tidligere alkoholdebut og større alkoholforbrug hos deres børn.

Børn, der får alkohol af deres forældre eller drikker med deres forældre, har en øget risiko for et stort forbrug af alkohol og rusdrikkeri senere i livet.

Kilde: Kræftens bekæmpelse 2016, Sundhedsstyrelsen 2021, Statens Institut for Folkesundhed 2022

arbejder med en masse forskellige initiativer, har der også været to fællesprojekter for alle skolerne: Lystlæsning i fritiden (januar 2020 til december 2023) og Den nationale indsats for børn og unges læseglæde, hvor der var fokus på læselyst, litteraturinteresse, litteraturengagement og læsemotivation (maj 2023 til maj 2025).

Med afsæt i de mange igangværende aktiviteter og de eksisterende fokuspunkter og strategier vurderes der ikke at være behov for en selvstændig læselyststrategi.«

Henrik Kjærsvold-Niclasen mener dog godt, han kan love, at politikerne ikke slipper læselysten her, men også i den kommende valgperiode vil have stort fokus på at få langt flere børn og unge til at læse af lyst – fordi alle undersøgelser viser, at glæden ved bøger er grundlæggende for at øge læseevnerne.

Egentlig har der været færre myg i Danmark i år end så mange andre år. I hvert fald i det tørre forår. Men den våde juli har ændret billedet. Og et helt bestemt sted – nemlig her i Dragør – er antallet af myg nu eksploderet. Det forklarer en af de ledende forskere bag overvågningen af myg i Danmark, René Bødker i en artikel i Politiken. Han er seniorforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, og her har de indfanget og testet myg de sidste 15 år for at finde ud af, om de indeholder virus, og hvordan virus spredes. Men det betyder altså også, at de ved en hel masse om, hvor der er myg i Danmark, og hvor mange, der er. Blandt andet kan de fortælle, at de natten til den 10. august havde 880 myg i en enkelt havefælde i Dragør. Så hvis du har følt dig ekstra generet af myg de sidste uger på terrassen, på havnen eller på fodboldbanen, så er det ikke forkert. Der er mange flere myg i Dragør end i resten af landet p.t. »Hvis man tager ud til Vestamager i aften, vil man opleve det som temmelig anstrengende, når solen går ned. Der er næsten 100 gange så mange stikmyg på Vestamager sammenlignet med andre steder,« siger René Bødker til Politiken. Han forklarer, at det især er Amagers store områder med brakvand og flade, våde strandenge som i Dragør, der er perfekte for strandengsmyg. Her kan myggene lægge deres æg, og ti dage efter flyver der friske, unge myg afsted – klar til at sætte sig på din arm eller dit knæ, som du nok lufter frit her i sensommervarmen.

Det tørre forår og den jåde juli har givet mange myg. Særligt området omkring Dragør og Vestamager giver gode betingelser fra den stikkende plage. Foto: Signelements.

Dragør-borgerne med, at der ikke er noget farligt ved myggestikkene i Danmark (de myg, der har noget virus med sig, er oftest nogen, der går efter at stikke dyr, ikke mennesker). Og han understreger, at vi – trods alt – har meget færre myg i Danmark end i så mange andre lande. Vil du gerne følge med i myggetallene, kan du gøre det på www.myggetal.dk. Og så er det ellers bare frem med den kløestillende creme.

René Bødker kan berolige

Læsefestivaler, læsemaraton og international læsedag, ugentlige udlånstimer, hvor vejledere er til stede for at hjælpe eleverne med at finde bøger, læsespil, læsebamser, læsefitness og forfattermøder. Tiltagene, der har fokus på læselyst, som Dragør Skole, Nordstrandskolen og Store Magleby Skole kan liste op, er mange. Ligesom Dragør Bibliotek med læseklub for børn og

Sommerbog-konkurrencen har fået flere til at læse hen over sommerferien, er skolerne i fuld gang med at pirre elevernes læselyst på alle alderstrin. Det blev tydeligt, da Børne-, Fritids- og Kulturudvalget holdt deres augustmøde. Her fik politikerne – på baggrund af et medlemsforslag fra liste T i april – en orientering fra forvaltningen om de konkrete initiativer, skolerne arbejder med for at styrke elevernes læselyst.

»Det bekymrer alle politikere, at der er faldende læselyst blandt børn og unge. Derfor har vi bakket op om at få lavet en oversigt over, hvilke tiltag, der er på vores folkeskoler i forhold til at styrke læselysten. Nu er vores opgave så at diskutere, om vi gør nok, og om vi gør det rigtige,« lyder det fra udvalgets formand, Henrik KjærsvoldNiclasen (V).

Fokus skal fortsætte Ud over at skolerne hver især

LÆR KARATE

Gratis hele september

Nyt begynderhold (12 år+) starter onsdag den 3. september kl. 17.00

Træning hver onsdag og fredag Begyndere kl. 17.00 Øvede kl. 18.00

Se mere info på vores hjemmeside

Hollænderhallen

Halvejen 3, 2791 Dragør dragørkarate.dk

Dragør Shotokan Karate-do

Faktisk er det vigtigt at få skubbet venligt til læseglæden allerede hos de helt små. Derfor er der også igangsat et treårigt samarbejde med foredragsholder Lotte Salling, der besøger børnehaverne for at styrke børns sproglige kompetencer gennem leg og bevægelse.

Forvaltningen skriver i deres orientering til udvalget, at »det er administrationens vurdering, at der aktuelt arbejdes målrettet, varieret og systematisk med læselyst på skolerne, både lokalt og i fælleskommunale og nationale rammer.

»Jeg kan se, der er et stort fokus på læselyst på vores skoler. Og det glæder mig. Men det er fortsat vigtigt, at vi har vores opmærksomhed på det. Jeg tror for eksempel også, vi kommer til at se på, om vi skal sætte et øget samarbejde i gang med læsevejlederne på skolerne og på vores bibliotek,« lyder det fra udalgsformand Henrik Kjærsvold-Niclasen.

TIL ÆLDRE I DRAGØR

Så ofte du har lyst

Gratis cykeltur i en rickshaw

Vi cykler med ældre i Dragør, som ikke selv kan komme ud og cykle

Turen starter ved dit hjem, hvor cykelpiloten henter dig. I afgør sammen, hvor turen går hen, og hvor længe I kører.

Der er plads til to, så tag gerne en ven eller pårørende med. Ring til Pernille på 28 26 30 67 for at booke en aftale eller hør mere. God vind!

Af Kirsten Marie Juel Jensen

DB i overbevisende start: Masser af chancer i sejr over KFUM

Selv med brændte straffespark og spildte muligheder viste DB styrke

– og tog en sikker 2–0-sejr i premieren.

Af Kim Damkær

På en fantastisk smukke sommerdag, lørdag den 16. august, tog Dragør Boldklub (DB) imod KFUM, på en af landets flotteste græsbaner på Halvej i Dragør. Begge hold er nedrykkere fra københavnerserien, og det forventes, at begge hold er med i kampen om oprykningen. Fra kampens start var det tydeligt, at KFUM havde taget en meget defensiv strategi med til det sydlige Amager. De stod dybt med alle spillere på egen banehalvdel. Så fra kampens start var det op til

DB at skabe kampen og bryde den meget defensive stil ned. Kampen bød på masser af underholdning og utrolig mange chancer til DB. Hjemmeholdet brændte blandt andet ikke mindre end to straffespark.

DB startede godt. Efter otte minutter fik Kasper Walker kampens første store chance. Alene med målmanden formåede han dog ikke at udnytte situationen.

DB fortsatte med angreb efter angreb mod KFUM-målet – men bolden ville ikke ind. Efter knap 20 minutter slog KFUM kontra. Mads Glæsner viste sin høje klasse med

Hold KampeMålscorerPoint

1DragørBoldklub12–03

2Føroyar 12–03

3Bispebjerg BK12–13

4HB 11–11

5Østerbro IF 11–11

6Nørrebro FF 10–01

7Viktoria 10–01

8B1960 00–00

9CBS Sport 00–00

10Hellas 00–00

11PI Fodbold 00–00

12Jægersborg BK11–20

13KFB 10–20

14KFUM 10–20

Stillingen i serie 1 ved Dragør Nyts deadline mandag.

Dragør Boldklubs startsopstilling Mads Glæsner, Tobias Oppermann, Julius Krüger, Julius Damkær, Victor Dyhl, Hector Uhl, Tobias Hjort, Mads Lund, Leonardo Han, Tobias Damkær. Kasper Walker. Bænken: Mathias Lindhart Herborg, Daniel Graa, Pelle Søgaard.

en fantastisk tripleredning. Så var DB advaret. KFUM forsøgte flere gange at slå kontra, men i første halvleg fik de blot skabt to chancer.

DB fik kort efter KFUM’s kontramulighed tilkendt et straffe efter et skub i ryggen på Kasper Walker. Sidst års topscorer Tobias Damkær tog ansvaret fra 11-meter, men desværre var sparket for svagt, og keeperen kunne redde. Kunne det blive sådan en kamp, hvor DB havde spillet – men ikke kunne score?

Selvfølgelig kunne det ikke det, fordi dette DB-hold har mange klassespillere. Efter godt en halv time driblede Mads Lund sig igen igennem på venstresiden. Han sendte sin »signatur« cut-backaflevering tilbage til Tobias Damkær, som sendte bolden i nettet.

Trods tre-fire 100-procentschancer måtte DB måtte nøjes med 1–0 i pausen. KFUM startede anden halvleg bedst og var mest på bolden de første minutter.

Men den nye bagkæde, der bestod af Tobias Oppermann, Julius Krüger og Julius Damkær, viste høj klasse og holdt angriberne i et jerngreb.

Selvom KFUM spillede med musklerne og lavede utrolig mange frispark, spiste DB-holdet sig hurtigt ind i kampen igen. Det ene DBangreb efter det andet rullede afsted mod KFUM-målet.

Efter en god times spil lykkedes det at omsætte en de mange chancer til mål. Victor Dyhl spillede en bold på tværs til Mads Lund, som sparkede i mål til 2–0.

Efter Lunds scoring ebbede spændingen ud af kampen. DB sad på det hele.

Med omkring et kvarter tilbage på stadionuret fik DB igen tilkendt straffe. Også denne gang var det Tobias Damkær, som fik chancen, men KFUM-målmanden havde læst ham og reddede sparket sikkert. DB gav i kampen debut til en ny spændende midtbanespiller, Mathias Lindhart Herborg, som er kommet fra Tårnby FF. Sæsonstarten sluttede med en 2–0-sejr til DB, der var i fuld kontrol det meste af kampen. Med lidt mere kvalitet kunne DB have vundet 8–1. Godt fra start 2–0-sejren over KFUM sender DB-mandskabet helt til tops i serie 1. Det er dog ikke alle hold, der har været i kamp endnu.

BK Viktoria og Nørrebro FF åbnede sæsonen fredag aften med 0–0 i Fælledparken i København.

Dagen efter var der endnu en pointdeling i Fælledparken, da Østerbro IF spillede 1–1 mod HB. Føroyar vandt 2–0 over KFB, og endelig vandt Bispebjerg BK hjemme over Jægersborg BK. Denne kamp sluttede 2–1. B1960, der rykkede ned fra københavnsserien, begynder sæsonen på tirsdag mod CBS Sport, mens både Hellas og PI Fodbold spiller deres første kamp lørdag den 23. august.

Næste kamp

Dragør Boldklub spiller på udebane mod Jægersborg BK lørdag den 23. august kl. 12 Gentofte Idrætspark.

Film skal ses i biografen. Udenfor. På en havn. I solskin

Dragør Havn bød på sydlandsk varme, bagende sol og ikke så få svedperler på panden, da Dragør Biografforening fredag eftermiddag blændede op for Ellevilde Ella på det store lærred. Det afholdt dog ikke de omkring 100 børn, forældre og bedsteforældre, der var mødt op, for at have en dejlig filmoplevelse.

Af Kirsten Marie Juel Jensen »Det er dejligt, at folk bakker op. Sådan en dag som i dag, kunne alle jo være forsvundet på stranden,« lød det fra en glad Mette Jansen, formand for Dragør Biografforening efter at Sommerbios første film for de mindste – Ellevilde Ella – havde rullet over skærmen. Trods en halv times forsinkelse på grund af lydproblemer, sad alle børn – og deres medbragte forældre og bedsteforældre – tålmodigt og ventede i varmen, til filmen begyndte. Og selv om børnene sad koncentreret og fulgte med i Ellas kvaler og sejre og skiftevis grinede og gemte ansigtet i mors skød, blev der også gnasket og drukket undervejs. Både i medbragt mad og drikke, men også i sodavand, slik og popcorn fra biografforeningens bod. Der kom også godt gang i slushice-maskinen, da den først blev kold nok. Varmen

gjorde nemlig, at den tog lang tid om at fryse de gule og røde væsker til krystaller. Varmen tog dog intet fra filmoplevelsen. Og solen generede ikke farver eller tydelighed på storskærmen. Faktisk fik Dragør Nyts udsendte en følelse af, at film ikke bare bør ses i biografen. Men i allerhøjeste grad også på en havn i solskin og varme. Mange andre lod til at dele oplevelsen, for der blev alle steder summet om, hvor hyggeligt det er, når der sker sådan noget i Dragør Nogle af børnefamilierne med børn i flere aldre kunne endda fortælle, at de havde delt sig op, så den ene forælder tog til Ellevilde Ella med de mindste, og den anden tog til Honey med de største. Og dem, der kunne skaffe babysitter, planlagde så at tage sammen til Bohemian Rhapsody klokken 20. Præcis som biografforeningen havde planlagt. En kulturoplevelse for flere generationer.

Husene blev opført på en bar mark, så der var ikke meget læ i haverne i de første år. I dag skal der beskæres buske og fældes træer, så de små haver ikke gror helt til. Privatfoto.

Af Freja Bundvad

Lørdag den 9. august blev der fejret 50-års jubilæum i grundejerforeningen Køjebo, som består af de 44 dobbelthuse på venstre side af Køjevænget i Dragør.

Beboerne i nummer 1–87 markerede dagen med fællesspisning og samvær i det, der gennem et halvt århundrede har udviklet sig fra nybyggeri på bar mark til et etableret og varieret boligområde. Bebyggelsen blev opført i 1974 og markedsført med stor entusiasme i samtiden. En salgsbrochure beskrev området som en »Dragørlandsby til salg«, hvor Dragør blev fremhævet for sin idylliske charme med gule fiskerhuse, toppede brosten og en levende havn. Samtidig lød det, at byen ikke blot var en stille soveby, men

et sted med »et pulserende liv« og internationalt islæt via hurtigruten til Sverige. Trods den farverige præsentation kneb det dog med at få solgt husene. Det var købers marked, og byggeaktiviteten

var høj i hele regionen. Oprindeligt navngav udbyderne bebyggelsen »Dragørhuse«. Selvom det var meningen, at alle huse skulle stå færdige i løbet af året 1974, stod hele området først klar i 1975, hvor

grundejerforeningen blev stiftet i marts – altså for lidt over 50 år siden. Og her blev det besluttet at ændre navnet til »Køjebo«. Fra mark til boligkvarter Køjebo har i dag en blandet beboersammensætning med både børnefamilier og ældre. Flere af de oprindelige beboere fra 1974 bor stadig i kvarteret, og nogle ægtepar har fejret både sølv- og guldbryllup i deres hjem på Køjevænget. Andre huse er

Nyt fra Dragør Boldklub:

Tobias Damkær får ikke mindre end to muligheder på straffe, men KFUM-keeperen snupper dem begge. Foto: Kim Damkær.

Når termometeret siger 30 grader, har man brug for både salt og væske. Og så er det ret perfekt at være til gratis sommerbio, som den slags passer perfekt til. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Folk sad på medbragte tæpper og klapstole og nød både filmen og det gode vejr. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Mange lagde vejen forbi sommerbio, selv om vejret nok egentlig lagde mere op til en kold dukkert. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

UGEHOLD

10/9–10/12 17.00–19.00 Japansk tors 11/9–11/12 17.00–19.00 Dansk

MAD MED MARC

UNGDOMSKLUBBEN ELISENBORG

Ungdomsklubben ligger på Engvej 2, 2791 Dragør

Vi har åbent: tirsdag–fredag, samt søndag fra kl. 18.00–22.00

I ungdomsklubben bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi er sammen om at skabe gode og sjove oplevelser og aktiviteter, som I selv har indflydelse på, så der er noget, alle har lyst til at være med til. Nogle gange udendørs, andre gange indendørs. Det kan være sport eller krea. TEC-ball eller sangskrivning. Håndarbejde eller e-sport. Og garanteret også noget helt syvende, som du har lyst til.

Vi synes, det er sjovest at have noget at være sammen om. Det kan

WEEKENDHITS

FRILUFTSLIV

STUDIE– OG TEMATURE

KNALLERTUNDERVISNING

være en biograftur eller fodboldturnering. Det kan også være noget lækkert fra vores samlingspunkt i caféen, hvor vi mødes og spiser, drikker og hygger os.

Vi er også glade for at tage på ture i fællesskab. Det kan være i flere dage på en weekendtur, en heldagstur med shopping eller bare et par timer i biffen. Det vigtigste er, at vi hygger os og har det sjovt sammen.

I ungdomsklubben mødes vi på kryds og tværs af venskaber og interesser, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg til at være dig selv. Ungdomsklubben er dit fristed, hvor kun fantasien sætter grænser.

TILMELDING ER IKKE NØDVENDIG HER – DU DUKKER BARE OP

»Tænk, hvis fortet kunne være et ungdomsværested«

Leif Nielsen er SF’s spidskandidat til kommunalvalget i Dragør til november. Mød ham her, læs om hans mærkesager, og hvad han konkret vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen for første gang.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Hvad vil du arbejde for, når det gælder kystsikring?

»Man kan ikke sætte kommunegrænser på, hvor vand, vind og regn kommer ind. Derfor bør det være et nationalt ansvar at sikre kystsikringen – i samarbejde med kommunerne. Vi mener ikke, at en enkel kommune alene kan bære så stort et projekt. Vi har ikke råd til at sige nej til kystsikring, men hvis vi ender med at skulle betale for kystsikringen som kommune, er vi for, at alle borgere hæfter solidarisk – vi kan ikke være for, at det kun er dem, som bor nær vandet, der skal betale for digerne.«

Ud fra hvilket perspektiv vil du forvalte kommunens økonomi?

»Vi synes, at der skal være en fornuftig økonomi og penge i kassen – også gerne en bufferpulje til uforudsete udgifter. Men vi mener samtidig ikke, at det er rigtigt at spare for meget op. Pengene skal ud og arbejde for velfærden for borgerne: på skolerne, blandt de ældre, lappe huller i vejene. Og så er vi ikke begejstrede for Dragør-modellen, som vi oplever som en sparemodel. Vi synes, at pengene skal sættes mere fri til skolerne – og at vi får taget en grundig snak om: Hvad har I reelt brug for? Og får lagt et mere præcist rammebudget.«

Hvordan mener du, at der skabes de bedst mulige forhold for både medarbejdere og borgere i hjemmeplejen og på Omsorgscenteret Enggården?

»Enggården er et uhyrligt eksempel på, hvad der kan ske, når man har sparet for meget. Vi er nødt til at kigge på ledelsesteams og sikre, at der er de rette faglige kompetencer for at ændre kulturen. Og så skal der hele tiden følge penge med i budgetplanlægningen. Det samme gælder i hjemmeplejen. Her bliver ældreloven et godt værktøj, som der i den kommende valgperiode skal arbejdes intenst med at implementere – med udgangspunkt i den enkelte ældres behov. Det koster penge, og dem skal vi bruge.« Hvordan vil du sikre, at kommunen har de bedste tilbud til folkeskoleelever både på specialområdet og det almene område?

»Vi tror ikke på Dragør-modellen. Vi ønsker en rammemodel, hvor de tre skoler hver får en pulje, som de selv styrer. Det giver frihed til at sikre bedre trivsel. Det fører også til overskud og en god arbejdsplads, hvilket sikrer, at vi kan tiltrække gode lærere. Derudover er hovedfokus i folkeskolen, at vi skal kunne rumme alle unge. Når et ungt menneske har brug for at lære på en anden måde, skal vi investere i det. Vi så også gerne, at der fast var tilknyttet en pædagog til 1.–3. klasse, og at man havde tolærerordning fra 4. klasse.«

Hvordan vil du prioritere i forhold til daginstitutioner og dagpleje?

»Vi skal sikre en 60/40-normering. Men alle søger pædagoger, så vi skal gøre det attraktivt at arbejde her. Vi skal fortsætte med at efteruddanne pædagogmedhjælpere, men skal vi gøre mere? Skal vi tilbyde mere i løn, gratis buskort eller lave kontrakt med dem, der får efteruddannelse, som sikrer, at de fortsætter med at arbejde hos os, når de er uddannet? Det kræver en grundig snak, så vi får uddannet og fastholdt flere pædagoger. Derudover er dagplejen et godt alternativ at bevare, men også her skal kvaliteten være i orden.«

Hvad vil du arbejde for, når det kommer til boligudbuddet og boligudviklingen i Dragør?

»Vi vil arbejde for, at der bliver bygget flere almennyttige boliger til unge mennesker og til politibetjente, skolelærere og alle

andre med en middelindkomst, som også skal kunne bosætte sig i Dragør. Der er ikke mange steder at bygge, men når man gør, bør man tænke i lejligheder frem for huse, for vi mangler også ungdoms- og studieboliger. Som det er nu, har vi ikke noget at tilbyde borgerne, fra de er 18 og flytter hjemmefra, og til de bliver en børnefamilie. Men så har mange ikke råd til at flytte tilbage.«

Hvordan vil du sikre, at der også om ti år er liv i forretningslivet og iværksætteriet i Dragør?

»Vi har en gammel by og en kulturhistorie, vi skal værne om.

Men vi skal turde åbne bymiljøet lidt op, give lov til, at man har stole og borde udenfor, og i det hele taget tænke mere i, hvad forretningerne efterspørger for at kunne udvikle sig. Vi er ikke for et Erhvervsområde Nord med stor trafikøgning, men vi skal støtte iværksætteri og små virksomheder, der kan tiltrække flere, som også får lyst til at bosætte sig. Større håndværksvirksomheder kan også få lov at etablere sig – men så skal de forpligte sig til at tage lærlinge ind.«

Hvad vil du konkret gøre for at sikre et godt ungdomsliv?

Tænk, hvis fortet kunne være et ungdomsværested i samarbejde med kultur og fritidsforvaltningen – med respekt for stedet og historien. Eller hvis vi kunne bygge et maritimt ungdomshus i den gamle havn. Vi har brug for et samlingssted for unge mellem

Leif Nielsen, spidskandidat for SF til kommunalvalget i 2025

Alder: 71 år.

Uddannelse: Uddannet teknisk tegner.

Job: Arbejder i Københavns Borgerservice og har været ansat i Københavns Kommune siden 1971.

Familie: Gift for anden gang og er far til fem børn og bedstefar til tre børnebørn.

Fritidsinteresser: Nyder familielivet og sociale sammenkomster, gode dokumentarer i TV, gamle danske film, en tur i biografen, rejser og ikke mindst engagerende samtaler med andre og lange gåture med familiens vovse. Politisk erfaring: Har ikke siddet i kommunalbestyrelsen, men har været engageret i forældreråd i daginstitutioner, skoler og boligforeninger og er formand for SF Dragørs bestyrelse.

Mærkesager

1. Børn og unge. Vi skal kunne rumme alle i folkeskolen. Når et barn har brug for at lære på en anden måde, skal vi investere i det. Vi skal ikke gå op diagnoser og mærkater, men sørge for, at alle får den støtte og undervisning, de har brug for i nærmiljøet. Det vil naturligt betyde, at vi kan spare penge til specialområdet.

2. Miljø. Fra fjernvarme til elbiler og bæredygtigt byggeri – kommunen skal gøre alt for at sikre den grønne omstilling.

3. Anstændighed. Både i den service, vi som kommune leverer, og i den måde, vi agerer på som politikere. Dialog og respekt skal gennemsyre alt, vi foretager os i politik. Når vi er uenige med nogen, skal vi lytte endnu mere.

15 og 25 med gang i den, musik og aktiviteter. Vi skal turde pirre

lidt til vores gamle tankegang og turde investere i ungdommen

ved at lave et spændende tilbud til dem.

Hvad vil du konkret gøre for at sikre et bredt kulturliv?

»Alt. Kultur har været et nedprioriteret område for længe. Igen skal vi have respekt for historien og naturen, men vi skal turde udvikle os. Turde at se på bryster, lysshow, noget anderledes. Kommunen bør købe den biograf og få sat gang i den. Der må gerne komme lidt mere gang i byen med musik, demokratidage, fede foredrag og meget andet. Kommunen må kunne gå forrest, så kultur ikke bare er en bisætning i forvaltningen, men et punkt, man tager alvorligt.«

Hvad vil du konkret gøre for at understøtte et levende fritidsliv?

»Fritidslivet kan kun fungere, hvis der er frivillige nok. Så vi skal have skabt nogle rammer, der sikrer, at folk bliver ved med at melde sig som frivillige, selvom de har en travl hverdag. I SF ser vi det som en god idé, hvis kommunen kunne ansætte en frivilligkonsulent, som kunne tage sig af regnskab og administration for de foreninger, der kunne ønske det. Så kunne de frivillige koncentrere sig om at være trænere, køre børn, skære frugt og ikke blive fedtet ind i alt muligt administrativt bøvl, der tager tid.«

Hvem er de mest sårbare borgere i Dragør? Og hvad vil du gøre for dem? »Der er rigtig mange unge, der har brug for noget ekstra. En ressourcestærk familie kan også komme ud, hvor de ikke kan bunde og hjælpe deres barn. De må ikke tabes på gulvet. Så vi skal have fokus på at spotte de børn, der har det svært eller har et særligt behov – i vuggestuen, børnehaven, skolen. For eksempel bør pædagoger få fast forberedelsestid, og der bør være en bedre overlevering mellem børnehave og skole. Og så er der også de

ældre – især på Enggården. De er også sårbare, og vi kan ikke tolerere, hvis de ikke får optimale forhold.«

Hvordan mener du, at kommune, borgere og virksomheder kan gøre en forskel for klimaet og sikre naturen i kommunen? »Klimamæssigt er lufthavnen vores største synder. Den forsvinder ikke. Men vi skal – i samarbejde med Tårnby – presse på for, at der kommer fokus på partikelforureningen. Klimaindsatsen i Dragør handler derudover også om at få lavet en ordentlig kystsikring. I forhold til miljøet bør Dragør blive en fossilfri kommune og værne

bygninger

bygge på hver en grøn plet. Og vi skal have fjernvarme.«

Spidskandidatrunden

I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuel input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt. Nu har vi sat spidskandidatrunden i gang, så du i dag og i de næste mange uger kan møde spidskandidaterne for de 11 partier, der p.t. stiller op og håber på at blive en del af Dragørs kommunalbestyrelse: Her kan du blive klogere på spidskandidaternes mærkesager, og hvad de helt konkret har tænkt sig at arbejde for inden for 12 forskellige områder. Det gælder blandt andet skoleområdet, ældreområdet, ungdoms- og fritidsliv, kystsikringen og økonomien generelt. Senere kommer vi til kandidatrunden, hvor du kan få et indtryk af de mange andre engagerede kandidater, der stiller op for de forskellige partier.

sted«

Julie Kaas har forladt Store Magleby Kirke efter 12 år – søndag holdt hun sin afskedshøjmesse og blev fejret bagefter

Skipperbyens Dag – kom og deltag i en dag med spændende aktiviteter og oplevelser!

Lørdag den 30. august kl. 11–17 på Dragør Havn

Tag børnene, de unge, de voksne og andre barnlige sjæle med til Dragør Havn, hvor vi levendegør og formidler Dragørs mangfoldige historie, f.eks.: Byg og mal dit eget sejlskib, lær om tovværk og at binde knob, løft et anker, og se hvor stærk du er

Se de gamle sejlskibe fra Nyhavn, bliv udfordret med huslige opgaver og sysler, gå på byvandring og hør lokale historier

Oplev kadrejerjoller, kutteren Elisabeth K571 og lyt til sømandssange

Besøg maleren Julius Exners atelier, og tegn efter hans billeder, eller efter levende modeller i amagerdragter

Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag, fyldt med sjov og læring i Skipperbyens ånd

Af Tim Panduro

Der var boblende cremant i glassene og store is i vafler og bægre, da sognepræst Julie Kaas søndag formiddag blev fejret af menighedsrådet ved Store Magleby Kirke. Her holdt Julie Kaas sin afskedsprædiken ved søndagens højmesse, efter at hun i 12 år har været en af kirkens tre præster – og det blev altså markeret med en festlig sammenkomst på kirkegården. Julie Kaas havde blot været præst i et års tid, da hun tiltrådte en 60-procentsstilling i Store Magleby. Nu skifter hun den ud med en fuldtidsstilling som sognepræst i Solbjerg Kirke på Frederiksberg – med egen præstebolig og i øvrigt blot et par hundrede meter fra, hvor hun bor. Afgangen til Frederiksberg blev markeret med en venlig stikpille fra hendes kollega i Store Magleby, Andreas Wille. »Vi er nogle, der synes, at Store Magleby er det eneste rigtige sted at være. Men vi håber, at du tager noget videre

med herfra,« sagde han blandt andet i sin kærlige afskedstale til kollegaen. Også formanden for menighedsrådet, Carsten Brink, var omkring det lokales betydning. »Man kan tage præsten ud af Store Magleby, men forhåbentlig kan man ikke tage Store Magleby ud af præsten,« sagde han inden han overrakte hende en gave fra kirken. »Vi kunne have givet dig en amagerhylde, eller et gavekort til en tatovør, så du kunne få en amagerplade,« sagde han, inden gavepapiret faldt og afslørede en traditionel Store Magleby-tøndestok. Julie Kaas, der blev valgt blandt 53 ansøgere til stillingen på Frederiksberg, havde ganske vist givet udtryk for, at hun ikke var meget for de store markeringer.

»Men jeg er meget glad for, at så mange er mødt op,« fortalte hun til Dragør Nyt på dagen. Det var til gengæld med tunge skridt, at hun måtte træde ned fra prædikestolen i Store Magleby Kirke for sidste gang. »Det var vemodigt. Jeg er groet godt fast i prædikestolen, og kirken har formet mig meget. Så jeg tager meget med herfra. Men jeg glæder mig også til at prøve noget nyt,« sagde Julie Kaas, der for 12 år siden blev indsat i embedet ved høstgudstjenesten, som i Store Magleby fejres med traditionelle egnsdragter. »Det år var der også en hestevogn med Christian II og Dyveke, så jeg nåede at tænke over hvad i alverden, jeg var havnet i,« fortalte hun. Det var nu ikke hverdagskost i kirken – men det traditionsbevidste lokalsamfund har gjort indtryk gennem årene. »Det er unikt. De mennesker vi møder, har ofte brugt kirken gennem mange generationer. Man kan kun være ydmyg over at have fået lov til at passe på deres kirke. Det er en meget stærk historie, og Store Magleby er virkelig et unikt sted,« lød det afslutningsvis fra Julie Kaas.

Leif Nielsen, spidskandidat for SF til kommunalvalget i 2025. Foto: Thomas Mose.

Otte-årige Victoria Lykkegaard havde taget en tegning med forskellige haveblomster med som afskedsgave til Julie Kaas. Foto: Tim Panduro.

Julie Kaas fik et slagkraftigt minde med fra sin tid i Store Magleby – og kirkegården fik et usædvanligt besøg af en isvogn, da afskeden blev fejret i det flotte solskinsvejr. Foto: Tim Panduro.

Efter den sidste højmesse var det tid til afsked. Foto: Tim Panduro.

Første skoledag for børnehaveklasserne i Dragør

De første børnehaveklasser har haft første skoledag i Dragør. Solen skinnede om kap med farverne på de mange spritnye skoletasker, mens sommerfuglene baskede rundt i børnenes – og sikkert også forældrenes – maver. Første skoledag er noget stort, lyder det fra skoleleder Claus Peter Andersen.

Så er det officielt

klasser i Dragør, for

folkeskoler sagde tirsdag den 12. august i stedet velkommen til de første børnehaveklasser.

Beslutningen om at gå tilbage til børnehaveklassebetegnelsen tog Dragørs kommunalbestyrelse i slutningen af sidste år. Tanken er, at navnet »børnehaveklasse« mere end »0. klasse« signalerer, at det første skoleår er noget særligt. En bro mellem børnehave og skole. En forberedelse til at komme i 1. klasse. Alt dette tænkte de spændte forældre og deres endnu mere spændte børn dog nok ikke så meget over, da de stod klar med spritnye skoletasker, velfriseret hår og balloner over hele byen.

På Store Magleby Skole, hvor Dragør Nyt var forbi med kameraet, holdt de fast i traditionen med at få nogle af de ældre elever – denne gang

Om børnehaveklasse

• Det første år i skolen kaldes også børnehaveklasse i folkeskoleloven.

Børnehaveklasser har eksisteret siden 1962. Siden 1980 har skolerne haft pligt til at tilbyde børnehaveklasseundervisning, og fra august 2009 er børnehaveklassen blevet en del af undervisningspligten, der dermed blev udvidet fra ni til ti år.

Det var herefter, at flere og flere begyndte at kalde det for 0. klasse.

Mange kommuner er dog i de seneste par år gået tilbage til at kalde det børnehaveklasser. Heriblandt Dragør, hvor kommunalbestyrelsen tog beslutningen i december 2024.

Fællesskabet er i centrum

Den første skoledag er bare noget helt specielt, lyder det

fra 4.A og 4. C – til at byde de små nye elever velkommen med sangen om Store Magleby. Og derefter dannede de en port med flag, så de tre børnehaveklasser, der var repræsenteret med henholdsvis blå, gule og grønne balloner, kunne gå igennem den med deres nye lærere og op i deres nye klasseværelser. Forældrene stod selvfølgelig linet op med mobilkameraer, vink og enkelte tårer i øjenkrogene. »Nyd den store og nok også rørende dag. Flaget står knivskarpt, vi har glædet os til at byde jer velkommen, og det bliver en rigtig god skoletid, de får her,« lød det fra afdelingsleder Signe Schandorff.

fra Claus Peter Andersen, skoleleder for Nordstrandskolen og samtidig konstitueret leder for Store Magleby Skole. »Det er en mærkedag for både forældre og børn. De har jo lært skolens fysiske rammer at kende, fordi de har været tre måneder i sfo, men nu starter skoledagen, og det er selvfølgelig anderledes. På alle tre skoler i Dragør bruger man dagen på at få sagt goddag til de her forældre, der kommer spændte med deres børn. Det er gået rigtig godt, og alle er blevet taget godt imod,« fortæller han. Alle børn har fået set deres nye klasseværelser, fået materialer udleveret og er blevet sendt hjem ret hurtigt, så de kunne fortsætte i Tivoli, ned på havnen og få en i – eller hvad de nu havde planlagt i familien. På flere af skolerne er de nye elever i øvrigt blevet taget imod af den venskabsklasse af elever fra 4. eller 5. klasse, som skal følge dem helt, til de selv

skal være venskabsklasse for en ny børnehaveklasse. Derudover gør man på alle skoler – enten på første skoledag eller på et forældremøde i august eller september – også meget ud af at fortælle om det vigtige skole-hjem-samarbejde. »På Nordstrandskolen har vi tradition for, at jeg på første skoledag også fortæller om skolens værdier og vores forventninger til det gode skolehjem-samarbejde. Det handler meget om, at vi er et fællesskab, hvor alle er forskellige, lærer forskelligt og udvikler sig forskelligt. Og forældrene har en vigtig rolle i at forstå, at vi er en mangfoldig skole, der skal kunne rumme alle potentialer,« fortæller Claus Peter Andersen. Forældre skal være aktiv medspiller Han er i øvrigt meget positiv over for, at første år på skolebænken igen hedder børnehaveklasse. Ligesom politikerne mener han, det er et vigtigt signal om, at børnehaveklasse er en overgang mellem børnehave og skole. Ikke mindst fordi børnene har et stort behov for at lære at gå i skole –det kommer ikke nødvendigvis af sig selv.

»For vi oplever, at mange ikke er selvstændige nok, når de kommer her. Så det bruger vi børnehaveklasseåret på at arbejde med. Og jeg fortæller også forældrene, at det er vigtigt, man på hjemmefronten støtter op og er en aktiv medspiller i det her. Så man har en talerække og lader børnene vente på tur. Så børnene også hjælper med at bære ud af bordet. På den måde kan vi arbejde sammen, så børnene er vant til, at når de sidder 24 individer og alle gerne vil tale, så kan de række hånden op og udskyde deres behov,« forklarer Claus Peter Andersen. Leg skal være bærende element Han fortæller, at de på Nordstrandskolen har forkortet skoledagen i børnehaveklasse. Eleverne har således fire dage fra klokken 8–12 og en dag til klokken 13. Resten af tiden skal de være i sfo. »Legen skal være det bærende element i børnehaveklassen, og vi mener ikke, man partout skal sidde i et klasseværelse, når man skal starte med at gå i skole. Så vi afprøver, hvad der sker, når børnene får lov at komme hen på sfo’en klokken 12 og har mere tid til at fordybe sig i værkste-

Amalie Bentzen er

der og aktiviteter – om det så er perler eller rollespil, man vil kaste sig over,« lyder det fra skolelederen.

Arbejder med to dygtige hold Claus Peter Andersen forklarer, at han ikke har fortrudt, at han sagde ja til at være skoleleder for

ny

på

scenen i Dragør Revyen

Når Dragør Revyen markerer 100 år med forestillinger på Dragør Fort i oktober er Amalie Bentzen ny medspiller på skuespillerholdet.

Af Freja Bundvad Dragør Revyen har midt i øvetiden måtte ændre i skuespillertruppen, da Camilla Knudsen og Therese Hambo er udgået af årets forestilling. I stedet er Amalie Bentzen nu en del af holdet, der til oktober optræder på Dragør Fort i anledning af revyens 100-års jubilæum.

Skuespillerholdet i årets forestilling består dermed af

Emilie Bjørn Kilting, Katja Ordon Larsen, Dennis Jensen og Amalie Bentzen. Amalie Bentzen har baggrund i musicals, hvor hun siden barndommen har medvirket i forestillinger som Atlantis og The Wiz »Jeg har faktisk altid været en musicalpige og aldrig rigtig været til revy. Dette har ændret sig de sidste par år, hvor jeg har fået øjnene op for, hvad det kræver af en skuespiller at lave en god revy. Timing, talent og hårdt arbejde. Det kræver en god skuespiller at gøre ‘platte’ tekster sjove. Jeg elsker humor og især at dele det med andre,« fortæller Amalie Bentzen i en pressemeddelelse. I Dragør Revyen bliver det hendes første gang som revyskuespiller. Hun har tidligere arbejdet sammen med flere af de øvrige medvirkende – blandt andet spillede hun med Emilie Bjørn Kilting i The Sound of

Music i 2019, gik på teaterskole med Dennis Jensen og var instruktørassistent sammen med Thomas Findval Sølvskov og Jens Nørremølle på Nakskov Revyen i 2024. Instruktør Thomas Findval Sølvskov har stået bag revyen siden 2019 og har tidligere optrådt på scenen i Dragør Kapelmesteren er Jens Nørremølle, der har en lang karriere som musiker, blandt andet som medlem af gruppen Venter på far og via samarbejder med Anne Dorte Michelsen

Juel Jensen.

Børn over hele Dragør – og sikkert også deres forældre – havde sommerfugle i maven, men heldigvis også smil til overs, da de mødte op til første skoledag den 12. august. De skulle starte i bør-

Første skoledag på Store Magleby Skole, hvor der blev holdt godt fast i både kammerater og balloner. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Der skulle både holdes styr på balloner, skoletasker og forældrenes hænder,

Dragør-talent skriver superligakontrakt med FC Nordsjælland:

Det lokale fodboldtalent Markus Walker er rykket op i FC Nordsjællands superligatrup og har allerede spillet fra start i sæsonens første kampe.

Af Freja Bundvad

Det 18-årige fodboldtalent

Markus Walker fra Dragør har skrevet under på sin første seniorkontrakt med FC Nordsjælland og er allerede rykket op i klubbens superligatrup.

Karrieren begyndte i Dragør Boldklub, og siden har han kæmpet sig hele vejen frem –nu som fuldtidsprofessionel.

Markus Walker begyndte at spille i Dragør Boldklub som fem-seksårig, inspireret af sin fars store fodboldinteresse.

Interessen blev hurtigt til talent, og allerede som otteårig blev han spottet af talentspejdere fra FC Nordsjælland. »Jeg var i Dragør Boldklub og spillede med mine venner og hyggede mig, da de begyndte at kigge på mig. De tog kontakt til min far, og så begyndte jeg at træne i Farum en gang om ugen,« fortæller Markus Walker. To år senere skiftede han permanent til den nordsjællandske klub. Dermed begyndte et intensivt forløb med

mange ugentlige træninger, både morgen og eftermiddag.

Pendlede i årevis Skiftet til elitefodbold betød, at den almindelige skolegang hurtigt blev svær at få til at fungere. Først blev han flyttet til en fodboldklasse i Farum, men den løsning holdt kun et halvt år. I stedet fandt han sammen med tre holdkammerater en skole i Allerød, som han dagligt pendlede til fra Dragør. »Vi var ude af døren klokken halv syv hver morgen. Jeg blev kørt til metroen i lufthavnen, og så tog jeg toget hele vejen til Allerød,« siger han. Efter folkeskolen begyndte

han nu fuldtidsprofessionel –med daglig træning og faste rutiner i Farum. Han bor stadig hjemme i Dragør og kører selv frem og tilbage i bil – med et kørekort, han også nåede at tage midt i det hele.

»Jeg fik kørekort sidste sommer. Det har virkelig gjort det lettere,« siger han. Markus Walker er desuden en fast del af U19-landsholdet og var i juni med til EM. Holdet gik ikke videre fra puljen, men han beskriver oplevelsen som stor og lærerig. På længere sigt er målet klart:

Dragør Begravelsesforretning

Edith

Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Øens Bedemand

Dragør Bedemandsforretning v/ S. Riber

Markus Walker på hhx på Niels Brock. Det var et bevidst valg, selvom det betød et stramt skema med undervisning og fuldtidstræning. »Det var vigtigt for mig at have en uddannelse som backup,« forklarer han.

Professionel – og stadig hjemme i Dragør

Denne sommer blev skelsættende. Markus Walker afsluttede sin hhx og skrev under på sin første seniorkontrakt med FC Nordsjælland. Dermed er

»Liverpool. Det er drømmen. Det er en kæmpe fanklub hjemme hos os,« siger Markus Walker.

Holder fast i rødderne Selv med fuldtidsfodbold og landshold på cv’et prioriterer Markus Walker at holde fast i Dragør. Han ser sin bror spille i Dragør Boldklub, når det passer ind, og værdsætter tid med familie og venner som en vigtig kontrast til fodbolden.

»Det giver en ro også at lave noget andet og bare være sammen med dem, jeg holder af,« siger han.

Naturtur i Kongelunden

Guidet skovtur med picnic og fortællinger om naturen i Kongelunden.

Af Thomas Mose Grønne Dragør inviterer lørdag den 30. august til en fælles picnic og guidet tur i Kongelunden. Arrangementet finder sted fra klokken 11 til 14 og er åbent for alle, der

har lyst til at opleve skoven på tæt hold. Turen ledes af skovmand Søren Paludan, som vil fortælle om de mange forskellige træarter, der vokser i området, og vise, hvordan man kan måle højden på et træ. Under-

vejs bliver der mulighed for at stille spørgsmål og få ny viden om både planter og dyreliv. Efter en vandring gennem skoven går turen videre til strandengene, hvor deltagerne kan nyde udsigten. Der vil også være stop ved den hem-

melige sø, inden der holdes pause til medbragt madkurv eller madpakke.

Praktisk information

Alle interesserede mødes klokken 11 på parkeringspladsen ved Fasanstien, hvor den krydser Kongelundsvej. Turen er gratis at deltage i, men man skal selv medbringer mad og drikke.

Grønne Dragør oplyser, at turen aflyses i tilfælde af vedvarende regnvejr.

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

FLYTTEFIRMAER/TRANSPORT

Opmagasinering

Flyttevogne 10 – 54 m3 3 – 21 pallepladser Klimatransport

Strandbakken 21 2791 Dragør Tlf. 20 64 60 15 Fax 32 94 80 05

Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem.

Kastrup Begravelsesforretning

Begravelse Bisættelse DØGNVAGT TLF. 32 55 55 55

Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«

vognmand_michaelHolm@hotmail.com

Naturens lys i fokus

Kunstneren Susan Lüth Hedegaard vender tilbage til Dragør Havnegalleri for 9. år i træk.

Af Thomas Mose Fra fredag den 22. august til torsdag den 28. august kan man opleve Susan Lüth Hedegaards kunst på Dragør Havnegalleri på Strandlinien 17. Udstillingen er åben alle dage fra klokken 13 til 18.

På åbningsdagen, fredag den 22. august, er der fernisering fra klokken 16 til 18, hvor Ejvind Lüth Hedegaard optræder med sange, og gæsterne kan nyde lidt godt til ganen.

Lej en Murer Alt murerarbejde udføres LEJ EN MURER

Ombygning & renovering

Ombyg & renovering

Pudsning, filtsning, kalkning & fugning

Puds, filts, kalk & fuge arbejde.

Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke

Vægfliser, klinker, natursten & sålbænke.

Bad, toilet, køkken & bryggers

Bad, toilet, køkken & bryggers.

Mikkel Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør Tlf. 22461379, mikkel@lejenmurer.dk

Snedker og tømrer-

Mikkel Jørgensen • Sydstrandsvej 5 • Dragør Tlf. 22 46 13 79 mail@lejenmurer.dk VINDUESPOLERING TØMRERE/SNEDKERE

Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation

Kunstneren fortæller, at hun finder sin inspiration i naturens storhed, former og skiftende lys. Mødet med åbne landskaber, høje bjerge, dybe dale og havets uendelighed er med til at forme hendes udtryk. »Jeg bliver overvældet af højder, dybder, vandet og lyset,« lyder det fra Susan Lüth Hedegaard.

Hun har tidligere udstillet på gallerier og kunstforeninger over hele landet samt i Sverige, Italien og USA. Hendes arbejde spænder vidt – fra malerier på lærred til værker på skifer og plexiglas. Derudover laver hun collager, unikke stentøjskrukker og skulpturer.

Værk af Susan Lüth Hedegaard. Privatfoto.

18-årige Markus Walker har allerede godt gang i karrieren som professionel fodboldspiller. Foto: FC Nordsjælland.

Her er der plads til både roséholdet og de hårde vandhunde

Når man går på Sejlerskolen i Dragør Sejlklub, handler det selvfølgelig om at lære at sejle, men i lige så høj grad om det sociale. Mange af eleverne går til sejlads, som andre ville gå til fodbold, og der er plads til både dem, der kalder sig roséholdet, og de hårde vandhunde, som er klar til at tage ud i al slags vejr.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det begynder meget stille og roligt, men den svirpende lyd af vinden i masterne og de hvide skumtoppe forude fortæller sandheden om de 12–15 meter i sekundet, det blæser. Når man skal ud af Dragør Havn, sætter man nemlig ikke farten op. Man glider roligt afsted gennem vandet. Men så snart vi er ude forbi indløbet, tager hestekræfterne fat. Den RIB, vi sidder i – en rigid inflatable boat, som er en meget stabil bådtype med en fast bund og oppustelige pontoner, der fungerer som rælinger – kaster sig frygtløst ind i bølgerne, og det salte vand vælter i kaskader ind over bådens passagerer. Men vi indhenter Sejlerskolens Match28-båd med fire elever og en instruktør ombord. Trods bølgegangen kommer vi tæt på, og kameraet skyder løs gennem vanddråberne. Dragør Nyt er taget på vandet med Sejlerskolen, der i de seneste godt ti år har undervist både øvede og uøvede Dragør-borgere i at sejle i en af klubbens Match 28’ere, J70’ere eller turbåde. Instruktør Søren Hvalsøe, som man på de adrætte hop og det vejrbidte og solbrændte ansigt absolut ikke kan se de 80 somre på, er ude på Match 28’eren med fire elever – Marie Ohrt, Laura Jensen, Caroline Gercke og Claus Kornval, der trods vejrudsigten var fast besluttet på at sejle ud. Mange andre har meldt afbud denne dag, for vejret er ikke optimalt. Derfor er journalisten – med sin ringe erfaring med at flytte sig hurtigt for bommen på en båd, der krænger fra side til side –

heller ikke på sejlbåden som planlagt. Men hun oplever alligevel både skumsprøjt og bølgegang i rigelige mængder på den lidt mere trygge RIB, som Henrik Thomsen, der er instruktør og ansvarlig for Sejlerskolen, sidder bag rattet ved. »Det første hold, som jeg havde for mere end ti år siden, holder stadig sammen. Eleverne blev simpelthen venner for livet, og de er endt med at blive instruktører og frivillige i klubben. De tager på langtur en uge hvert år, og jeg tager med, så vi sejler til Bornholm i morgen,« fortæller Søren Hvalsøe glad, inden han sejler afsted med denne mandags hold. Hans ord fortæller historien om, hvad Sejlerskolen er for en størrelse. For ja, her handler det naturligvis om at lære at sejle. Lære teknikken. At

binde knob. At læse vejrudsigten og planlægge ruten. Ikke at være dumdristig, men blive i havn, når forholdene ikke er trygge. Men det handler i lige så høj grad om alt det sociale. Kvinder og mænd i alle aldre vil sejle »Det er både kvinder og mænd, der starter på skolen. Fra 20erne til 60erne. Nogle kommer, fordi de selv har fået en båd og vil vide, hvad de laver, inden de sejler på ferie. Flere kvinder kommer, fordi de selv vil lære at sejle, så deres mænd ikke styrer det hele.

Nogle melder sig også som par. En del ender faktisk med at gå på Sejlerskolen i flere år, fordi de har fået nye venner og synes, at det er hyggeligt at komme her. De går til sejlads, som andre går til fodbold eller badminton,« fortæller Henrik Thomsen.

»Nogle er selvfølgelig mere dedikerede end andre, men der er plads til alle. Både de typer, der kan håndtere at være på vandet i al slags vejr, og dem, der kalder sig selv for roséholdet, fordi de er mest til det helt blanke vand og gerne nyder kold rosé, når de kom-

Om Dragør Sejlklub og Sejlerskolen

• Dragør Sejlklub holder til på Nordre Mole i Dragør Havn.

• Klubben har eksisteret siden 1922 og har cirka 350 medlemmer.

Sejlerskolen tilbyder undervisning i hold af fire til fem personer, som inddeles efter niveau og behov og får en fast instruktør. Både øvede og uøvede sejlere kan melde sig, og man kan få undervisning på både sportsbåde som Match28 eller J70 og på turbåde med ratstyring.

• Hvert hold sejler en gang om ugen cirka to timer Man kan låne både sejlertøj og svømmeveste i klubben, så man skal bare klæde sig efter vejret.

• Ud over Sejlerskolen har klubben også en ugentlig kapsejlads for medlemmer om tirsdagen og en ugentlig træning for børn og unge i egne og klubbens joller om mandagen.

mer i land. De har gået på det samme hold i fem år, fordi det er kammeratskabet, det handler om,« supplerer Nis Hammer, der også er instruktør på Sejlerskolen.

Kende grænserne – ikke overskride dem Man skal ikke kunne kende styrbord fra bagbord eller have trænet særlige muskler for at begynde på Sejlerskolen. Men især på J70 og Match28 skal man kunne bevæge sig rundt med en vis snilde og ikke lide af vandskræk. Man skal være modig uden at være dumdristig.

»Man skal have en vis fysik, fordi man skal kunne komme hurtigt fra den ene side af båden til den anden, når den begynder at krænge. Det duer heller ikke, hvis man er bange. Vi har da haft enkelte elever, der måtte stoppe, fordi de fandt ud af, at de ikke turde. Men vi gør meget for at gøre dem trygge fra start. Vi spørger heller aldrig nye elever: Kan du svømme? For så får det dem til at spørge, om de skal regne med at falde overbord,« fortæller Nis Hammer. Henrik Thomsen holder også fast i, at de ikke skal gøre eleverne forskrækkede eller presse dem ud over deres grænser. Men de skal lære deres grænser at kende. »Det er vigtigt, at eleverne lærer at forstå, hvornår de skal ud på vandet med de færdigheder, de har – og hvornår deres færdigheder ikke rækker. De skal kende sig selv. Det er lige så vigtigt at lære, hvornår man skal blive i havn, som at være rustet til stormvejr. For ingen skal få følelsen af, at det her er sådan et machoprogram, hvor man bliver dumdristig,« forklarer han. Man lærer bedst på vandet Eleverne får noget teori, inden de kommer ud og sejle første gang. Men konceptet er dog, at man lærer bedst på båden. Så ret hurtigt kommer man ud på vandet. »Man skal have tingene i hænderne for at lære det, og så kommer teorien undervejs på båden. Men jeg vil dog sige, at de fleste lærer hurtigere at sejle, hvis de også bruger lidt tid på at læse op og øve sig på eksempelvis pælestik mellem sejltimerne,« lyder det fra Henrik Thomsen. Der er i alt 12 frivillige trænere på Sejlerskolen, og hele sæsonen igennem kører de fire hold af fire til fem elever igennem hver mandag, onsdag og torsdag. Der er dermed omkring 50 elever på Sejlerskolen hvert år, og mange af dem ender med at blive medlemmer af Dragør Sejlklub »Vi har haft det problem, at vi har tabt de unge i 18–19-årsalderen, fordi der er så meget andet i livet, der tager tid på det tidspunkt, men med Sejlerskolen fanger vi dem igen. Og Sejlerskolen er virkelig vokset og har givet flere medlemmer til sejlklubben og en væsentligt større aldersspredning,« siger Henrik Thomsen. Vil give oplevelser videre At han og de andre frivillige instruktører lægger så mange gratis timer Sejlerskolen, skyldes mange ting. De har som mangeårige medlemmer i klubben alle en sejlbåd liggende i Dragør Havn og er som regel nede og kigge til

båden og mærke saltvandsduften hver dag alligevel. Derfor dukker de også alle op denne mandag, selvom de har fået afbud fra stort set alle elever. Og så vil de bare gerne give sejlergejsten videre, for de ved, at der ligger så mange fantastiske timer og oplevelser ude på vandet. »Jeg synes, at det er så sjovt, at vi med Sejlerskolen kan give dem oplevelser, uanset om det er de nye venskaber, de får her – eller om det er en

hel familie, der gik på Sejlerskolen i halvandet år og derefter følte sig klædt på til at tage til Vestindien for at sejle sammen, som vi også har prøvet,« lyder det fra Søren Hvalsøe. En oplevelse fik Dragør Nyt i hvert fald også med sig, og forhåbentlig kan billederne her på siden give indtryk af, hvorfor man intet har imod vådt hår, saltvandssmag i munden og gennemblæste kinder, når man er på vandet med en sejlbåd.

»Det er et helt vildt godt miljø«

Her fortæller 25-årige Marie Ohrt, hvorfor hun meldte sig til Sejlerskolen, og hvad hun får ud af det.

Hvorfor meldte du dig til Sejlerskolen?

»Jeg meldte mig til, fordi jeg var på udveksling i Australien, hvor jeg var en del ude at sejle og synes, at det var ekstremt sjovt. Så da jeg kom hjem, meldte jeg mig til. Jeg kommer overhovedet ikke fra en sejlerfamilie, men har jo altid set bådene og havnen meget, fordi mine forældre bor i Dragør. Men jeg meldte mig til uden at kende nogen og vidste ikke, hvad man kunne forvente af alder eller køn på holdene.«

Hvorfor blev du så glad for Sejlerskolen, at du nu er i gang med anden sæson?

»Jeg synes, at det er et helt vildt godt miljø. Folk er åbne og får én til at føle sig velkommen. For både instruktørerne og dem, jeg var på hold med, handlede det i høj grad om at ville være et fællesskab og lære noget sammen. Også inde i klubben, når det er dårligt vejr. Så er der ingen negativitet, men bare hygge og fællesskab. I min første sæson var jeg klart den yngste, men det skræmte mig ikke. Det handler jo ikke om alder, hvordan man kan pingponge og snakke med hinanden. Denne sæson har min instruktør Søren Hvalsøe forsøgt at samle et hold, hvor vi er mere jævnaldrende, og det er også fedt at prøve. Men jeg ville have meldt mig igen uanset.«

Hvad er det for en følelse, du får af at sejle?

»Det er bare så rart at være ude på havet. Man kan slappe af, og det er så fredeligt og skønt. Hvis der er en god vind, er det bare en fantastisk måde at komme ud på. Jeg har aldrig min telefon med, så man snakker på en anden måde og nyder det. Det er bare et kæmpe pusterum.«

Jeg har hørt fra instruktørerne, at der er forskel på holdene, og at der er plads til alle, men at I er et af de hold, som møder op uanset vejr. Hvorfor tror du, at I gør det?

»Vores sejlinstruktør Søren (Hvalsøe, red.) er fantastisk. Han har så meget sejlererfaring og har styr på det. Så det skræmmer ikke ham, hvis det blæser. ’Det kan I godt klare. Så hvis I vil, er jeg klar,’ siger han. Og så er vi i hvert fald klar.« Vil du fortsætte på

Det giver en dejlig ro at være ude på vandet. Det mener både instruktør 80-årige Søren Hvalsøe (tv.) og 25-årige Marie Ohrt (th.), der er elev på Sejlerskolen.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Dragør Nyt følger efter en Match 28’er i en RIB. Det går stærkt, men den krænger ikke på samme måde, som en sejlbåd gør, og kræver dermed ikke den samme teknik.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Her er det instruktør og ansvarlig for Sejlerskolen, Henrik Thomsen (tv.) og instruktør Palle Wulff.

Instruktørerne har alle deres egen båd i havnen og elsker det frivillige arbejde med Sejlerskolen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen. Alle har en rolle på en sejlbåd, men holdet skiftes til at tage styringen. Der er dog altid en, der skal være kaptajn, og i dag er det Claus Kornval (bagerst), der har fået rollen. Besætningen består ellers af Marie Ohrt, Laura Jensen og Caroline Gercke samt instruktør Søren Hvalsøe.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Her gør Marie Ohrt, Laura Jensen, Caroline Gercke og Claus Kornval sammen med instruktør Søren Hvalsøe klar til at sejle ud trods de 12–15 meter i sekundet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Det giver en helt særlig følelse i kroppen, når der er vind i sejlene. Her er det Laura Jensen med armen i vejret med sejlerskolekammeraterne Marie Ohrt, Caroline Gercke og Claus Kornval i baggrunden. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Vi skal løfte i fællesskab

Styrket folkeskole og stærkere foreningsliv.

I Konservative i Dragør bakker vi op om Folketingets nye kvalitetsprogram for folkeskolen, der blev vedtaget sidste år, og som vi netop har drøftet i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.

Hovedparten af reformen får nu luft under vingerne og ændrer vores skolebørns hverdag.

Programmet rummer 33 initiativer, der skal styrke både elevernes trivsel og faglige resultater. Samtidig er der et vigtigt fokus på, at de mest udfordrede elever får bedre muligheder for at klare sig godt, komme videre i uddannelse og job – og i det hele taget have et liv med god livskvalitet, både som børn og senere som voksne. Nu ligger bolden hos skolerne, som har travlt med at få reformen rullet ud. Fra dette skoleår indføres blandt andet juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasse nu kan få lov til at kombinere undervisning med praktisk erfaring i en virksomhed og at udforske

Vi har modtaget:

erhvervsuddannelses-spor. Vi bakker varmt op om at få nuanceret de ældste elevers indsigt i praktiske fag, og de vil uden tvivl få en positiv aha-oplevelse ude hos vores lokale virksomheder. Samtidig indføres nye lokale valgfag, den bundne understøttende undervisning afskaffes, og der indføres en permanent mulighed for at afkorte skoledagen. Der er stadig minimumskrav til den samlede undervisningstid, men skolerne kan nu tilrettelægge mere frit, og det bliver godt modtaget. Skolerne i Dragør har valgt at følge deres skolebestyrelsers anbefaling om at afkorte skoledagene mest muligt, dog med undtagelse af børnehaveklassen. Den understøttende undervisning erstattes af, at skolerne får en såkaldt timebank, hvor der er krav om en styrket indsats for de ti procent fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik samt til gennemførelse af

Andelshaveforening stavnsbundet til

En mangeårig tvist mellem

Andelshaveforeningen A/H Søndergården fra Dragør og Kolonihaveforbundet nærmer sig en ny afgørelse, når sagen onsdag den 8. oktober skal for landsretten. Stridens kerne er en klausul om stavnsbinding fra 1958. I 1958 kautionerede Kolonihaveforbundet for et lån på 200.000 kroner til A/H Søndergården. Til gengæld blev der indført en klausul om evigt medlemskab af kolonihaveforbundet, så længe kolonihaveforbundet eksisterer.

Selvom lånet blev indfriet allerede i 1968–69, fastholder kolonihaveforbundet kravet om fortsat medlemskab. Det er blandt andet denne urimelige

Vi har modtaget:

tests, screeninger og klassens tid.

Men resten af timerne bestemmer de selv over, og skolerne i Dragør Kommune har valgt at bruge timerne til to-voksenordninger i alle klasser for at styrke undervisningen og sikre, at alle elever er godt med. De enkelte klasseteams afklarer, hvordan de ekstra ressourcer gør mest gavn. Vi håber, reformen bliver en succes, og vi vil følge den tæt. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke synes, at den tidligere socialdemokratiske folkeskolereform var en succes. Den gav alt for lange dage og alt for få resultater.

Men en god skole er kun én del af et godt børne- og ungdomsliv. Det kræver også et stærkt foreningsliv – både inden for idræt, kultur og andre fritidsaktiviteter. Derfor har Konservative foreslået, at Dragør Kommune undersøger mulighed for at indgå et strategisk samarbejde med

fortiden

og krænkende stavnsbinding, A/H Søndergården opponerer imod i retssagen. Kolonihaveforbundet har afvist at ophæve klausulen. Forbundet begrunder det med, at en ophævelse vil medføre et økonomisk tab på omkring 150.000 kroner årligt fra medlemskontingentet fra A/H Søndergården, samt en frygt for medlemsflugt. A/H Søndergården har været en økonomisk »malkeko« for kolonihaveforbundet i de sidste 67 år. Samtidig tilbyder kolonihaveforbundet andre foreninger at optage lån hos dem – uden nogen klausuler med stavnsbindinger, men derimod med muligheden for udmeldelse, når lånet er tilbagebetalt. Så nogle af kolonihaveforbundets medlemmer har muligheden for at melde sig ud, mens andre er stavnsbundet til evig tid. Dette er en meget krænkende og ganske urimelig forskelsbehandling, som kolonihaveforbundet begår mod sine medlemmer i 2025. Også dette opponerer A/H Søndergården imod i retssagen imod kolonihaveforbundet og betegner det som uacceptabelt. A/H Søndergården ønsker de samme rettigheder som andre foreninger. Det handler om ligebehandling og frihed til selv at vælge. Det støt stigende kontingent til kolonihaveforbundet er absolut en betydelig byrde for A/H Søndergårdens økonomi,

Seniorboliger i Dragør

Onsdag den 3. september har foreningen SeniorBo inviteret til et offentligt debatmøde

– et møde, der handler om, at SeniorBo har bedt kommunalbestyrelsen om at prioritere byggeri af almene boliger på Engvejsarealet, som er det areal, der ligger mellem SFO Strandengen og Dragør Tennis.

I dette indlæg kan du læse lidt fakta samt Konservatives tydelige meldinger.

Boligmassen i Dragør

Der er ofte en debat i Dragør om, at boligmassen ikke er blandet nok. Der er ingen tvivl om, at vi har mange villaer og parcelhuse, men vi har faktisk en blandet boligmasse:

• 945 almene lejeboliger

• et mindre antal private lejeboliger

• ejerlejlighedsbyggeri i for eksempel Lodsgården, Fyrtårnsgrunden, Posthusgrunden og Strandbyen

• en stor gruppe rækkehuse, for eksempel Vierdiget, Blindegrunden, Kålmarken, Fælledvej, ombyggede gårde i Store Magleby, Jægergården og Schoutgården.

I alt er der cirka 6.100 husstande i Dragør Kommune.

Muligheder for boligudvikling I modsætning til andre kommuner i Region Hovedstaden har Dragør Kommune kun meget få muligheder for boligudvikling. Det skyldes, at Dragør er, hvad man kalder en fuldt udbygget kommune.

Mange tror, at der kan bygges på de åbne marker, men virkeligheden er, at stort set alt åbent land i Dragør ligger i det, der kaldes støjkonsekvenszonen Støjzoner reguleres ved lov i landsplansdirektivet for lufthavnen, og det er kun Folketinget, der kan ændre dette. I

støjkonsekvenszonen må der ikke planlægges boligbyggeri. Derfor er der kun tre kommunale grunde i Dragør hvor lovgivningen tillader boligbyggeri: Engvej, det lille areal ved Hvidtjørnen og en kommunal grund ved Rødtjørnen.

Kommunalbestyrelsen har i stedet for givet mulighed for byfortætning, så man kan udstykke større grunde ned til 550 m². Derudover har vi vedtaget en lokalplan for Søndre Tangvej, hvor der i øjeblikket bygges private lejeboliger.

SeniorBos krav

SeniorBo har i mange år haft et godt formål: at skabe bofællesskaber for seniorer. Men gennem årene har meldingerne skiftet – fra at købe grund til ejerboliger, til partnerskaber, og nu til et ønske om at bygge almene boliger Begrundelsen er, at det bliver for dyrt at købe en seniorejerbolig, selvom målgruppen netop er borgere, der i forvejen bor i ejerbolig og har råd til det.

SeniorBos formand har udtalt klart, at hun ønsker, at Dragør Kommune eksklusivt giver grunden på Engvej til almene boliger – forbeholdt SeniorBos medlemmer. Med andre ord beder hun om, at kommunen giver en kommunal grund væk til en lille gruppe borgere. Hvis det gennemføres som formanden ønsker, betyder det, at alle kommunens borgere i praksis giver en gave til omkring 20 borgere, der kan sælge deres ejerbolig, frigive friværdien og flytte ind i en billig bolig støttet af offentlige midler.

Regler ved salg af grunde Når en kommune sælger en kommunal grund til boligbyggeri, beslutter kommunen, om

DGI Storkøbenhavn, hvilket

andre kommuner har rigtig god erfaring med. Det fik vi positiv opbakning til fra resten af udvalget, så der vil nu blive holdt et møde med foreningerne i Dragør, DGI og kommunen, hvor vi sammen kan drøfte frivillighed, fremtidens idræt og mulige partnerskaber. Et tæt samarbejde kan bidrage til at udvikle og styrke det frivillige arbejde, øge medlemstallet i foreningerne og skabe nye muligheder for både børn, unge og voksne. Vi overvejer også, at samarbejdet kunne udvides med kulturelle foreninger – for hvis vi kombinerer erfaringerne fra DGI’s frivillighedsarbejde med vores gode foreningsliv i Dragør, så kan der opstå nye spændende ting. Det hører I nærmere om. Så der er gode ting i gang, og en stærk folkeskole og et levende foreningsliv går hånd i hånd. Det er sådan, vi skaber de bedste rammer for trivsel, fællesskab og udvikling for vores børn og unge. Med venlig hilsen Mia Tang, Trine Søe og Theis Guldbech Konservative medlemmer af Børne-, Fritidsog Kulturudvalget

for det påvirker foreningens økonomi i en tid, hvor udgifterne til de nye ejendomsskatter, kystsikring, dræn-opgaver og vedligeholdelse i forvejen er under pres. Desuden kan kolonihaveforbundet ikke give nogle modydelser for kontingentet, da A/H Søndergården er en andelshave, som selv ejer jorden. Det er A/H Søndergårdens vurdering, at kolonihaveforbundets struktur og tankegang tilhører en anden tid, og at den i dag hæmmer udviklingen af andelshaveforeninger.

Efter at have tabt i byretten i 2023, er A/H Søndergården nu klar til næste retsinstans. Landsretten skal tage stilling til sagen onsdag den 8 oktober. Interesserede kan følge sagen via A/H Søndergårdens hjemmeside under fanen »Retssagen«. Med venlig hilsen Henrik Langemark

det skal være til almene boliger, ejerboliger eller andelsboliger.

• Ved almene boliger skal kommunen stille et lån på 10 procent til rådighed, samtidig med at grunden sælges billigere end ved salg til ejerboliger. Der er lovbestemte loftpriser på, hvor dyre almene boliger må være.

• Ved ejerboliger vil kommunen som regel sælge til højestbydende efter udbud.

• Private grundejere sætter selv deres pris.

Konservatives holdning

Konservative ser med stor interesse på seniorbofællesskaber. Det er en god boligform for dem, der ønsker at bo mindre og samtidig have fællesarealer. Når ældre flytter ud af deres ejerboliger, giver det plads til børnefamilier – og det er positivt for kommunen. Men vi mener, at et senior-

bofællesskab i Dragør – hvis det skal bygges på en kommunal grund – bør være ejerboliger eller privat udlejning, ikke almene boliger Når Dragør Kommune kun har tre grunde tilbage, mener vi, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre størst muligt provenu ved et eventuelt salg. Det sker ikke ved salg til almene boliger. Derfor har vi i vores kommende valgprogram indskrevet, at vi ikke ønsker boligudvikling på Engvej og Hvidtjørnsarealet. Til gengæld ser vi positivt på boligudvikling på Rødtjørnen – her kunne et seniorbofællesskab som ejerboliger være oplagt.

Derudover hilser vi private initiativer velkommen, for eksempel ejeren af ejendommen på Dragør Hjørnet, som netop har foreslået et seniorbofællesskab ved sin ejendom. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup, borgmester Martin Wood Pedersen, Trine Søe, Mia Tang, Theis Guldbech og Jan Madsen Konservative

Deltag i debatten

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.

Indsend dit indlæg på e-mail til redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.

Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:

• Ordentlig tone

• Fokus på emnet

• Kun korrekte oplysninger

• Respekt for andre

• Ingen hadtale

• Ingen spam

Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.

I disse uger stråler de nye skoletasker om kap, og vores skoler er gået fra ro og fred til latter, legende børn og et nyt skoleår med god undervisning. Når ungerne igen bliver bænket, er rammerne vigtige, og derfor glæder det os, at vi på efterårssæsonens første møde i Klima-, By- og Erhvervsudvalget har frigivet midler til udvidelse af otte klasselokaler på Dragør Skole i form af karnapper. Konkret

en anlægsbevilling på i alt 5,1 millioner kroner som led i at skabe bedre indeklima og bedre lokaler. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dragør Skole er af ældre dato, hvor en række af klasselokalerne er mindre end på de andre skoler. Så det gælder om at udnytte lokalerne bedst muligt, og forbedringen er en udløser af en tidligere politisk beslutning om en løbende forbedring. Udførelsen af karnapperne

bør dog ske i sommerferien for at undgå gener for skolens daglige drift i forbindelse med byggeriet samt sikre, at de otte klasser ikke skal placeres i for eksempel pavilloner, imens arbejdet pågår. Så nu skal projektet planlægges og i udbud, så vi til næste år kan byde velkommen i bedre lokaler. Og eleverne på Dragør Skole kan også se frem til en anden forbedring, nemlig bedre omklædningsrum. Processen med at forbedre skolerne sker lidt efter tur, og nu er turen kommet til at sikre bedre faglokaler, herunder i faget idræt. Dette er der afsat to millioner kroner til i årets anlægsbudget, og i år har de tre skoler sammen peget på de gamle omklædningsrum på Dragør Skole. Bevægelse i løbet af en skoledag er utrolig vigtigt, og det betyder noget for børnenes trivsel ved omklædning og bad, at rammerne er i orden. Således er efterårssæsonen skudt i gang, og fra konservativ side er vi glade for, at turen nu er kommet til vores

En kommentar til havfruen, der står og fylder på fortet. Hun er ikke pornografisk.

Hun er ikke engang fræk. Problemet er, at hun ikke ejer kunstnerisk liv. Hun er en død sild. Slå op på nettet, og se Kai Nielsens vidunderlige kvinde-

Vi har modtaget:

Er alle stemmer lige meget værd?

I et demokrati burde det være en selvfølge. Men både ved folketings- og kommunalvalg ser vi eksempler på, at stemmer ikke tæller lige meget – og det bør vække debat. Ved folketingsvalg fordeles først 135 kredsmandater ud fra stemmerne i de enkelte storkredse. Derefter uddeles 40 tillægsmandater for at sikre, at mandatfordelingen stemmer overens med stemmefordelingen på landsplan. Men her ligger problemet: Kredsmandaterne er endelige. De kan ikke flyttes, selv hvis et parti viser sig at have fået flere, end dets samlede stemmetal egentlig berettiger til. Hvis der ikke er nok tillægsmandater til at udjævne

forskellen, står vi tilbage med en skæv repræsentation. Store partier får dermed en strukturel fordel, mens mindre partier – og deres vælgere – taber på systemets bekostning. Det er ikke et spørgsmål om teknik, men om demokrati. Stemmer bør tælle lige – ikke afhænge af tilfældigheder i mandatberegning og regler, der favoriserer dem, som i forvejen er store. Også ved kommunalvalg ser vi skævheder. Her sker ingen udjævning her; i stedet kan taktiske valgforbund og tekniske listetricks tippe magtbalancen, så store vælgergrupper reelt står uden repræsentation. I Dragør – hvor jeg stiller op – ser vi, hvordan valgforbund og interne aftaler har større betydning end vælgernes præferencer. Det svækker tilliden. I Dansk Folkeparti mener vi, at det er på tide at tage en ny debat om de grundlæggende valgmekanismer. Demokratiet skal ikke bare fungere – det skal føles fair og

med Dragør Nyt

skulpturer. De stråler af liv og erotik.

Mange fine nye efterårsvarer

Leder du efter tøj i gode naturmaterialer så kig ind i No.1 –her får du personlig betjening og hjælp til at finde det helt rigtige uanset om du bruger en lille eller en stor størrelse.

Skjorte Kr. 599,-

BOUTIQUE No.1

Fire af de syv medlemmer af DragørGruppen

Gerhardt og Ole Herltoft.

Kunsten har overtaget det gamle værft

DragørGruppen har for tiden en stor udstilling i værftet på havnen.

Af Tim Panduro

Den bagende sensommersol og gratis udendørsbiograf på havnen er ikke let at konkurrere med. Alligevel vælger flere forbipasserende at stille deres nysgerrighed på lokal kunst, da Dragør Nyt fredag eftermiddag kigger forbi det gamle værft på havnen. Her udstiller seks kunstnere fra DragørGruppen – Dragørs ældste bestående kunstnersammenslutning – deres værker. Der er flest malerier, men enkelte fotografier og keramiske værker har også fundet vej til vægge og hylder i den gamle, højloftede værftsbygning. »Vi har generelt haft rigtig godt besøg, og specielt under havnefesten kiggede mange herind,« siger Ulla Gerhardt, der sammen med kunstnerkollegaerne Niels Febber Andersen, Ole Herltoft og Frida Freia Futrup har vagten denne dag – en ikke helt ubehagelig tjans, hvis man skal tro rødvinsflasken og den muntre snak kunstnerne imellem. Stokroser og skibsbunde Motivkredsen er bred. Der er selvfølgelig dragørsk stokroseidyl, men også keramiske heste, fabulerende og farvemættede blomstermotiver samt halvabstrakte landskaber, der viser sig i virkeligheden at være højopløste detal­

jebilleder fra skibe trukket på land. Udstillingen er netop det –en udstilling for at vise DragørGruppens kunnen. Lokalerne er stillet gratis til rådighed, og de må ikke bruges til salg. Men kunstnerne må naturligvis gerne give deres kontaktoplysninger, så motiverne fra det store udstillingsvindue kan få et andet hjemsted. DragørGruppen består af syv kunstnere, og selv om flere af medlemmerne har

været med i en del år, fortaber grundlæggelsen sig i fortidens tåger. Sandsynligvis skete det i 1980’erne, men det er egentlig ikke så vigtigt. Det vigtig­

ste er, hvad det giver at være en del af en kunstersammenslutning. »Man får inspiration, og man er sammen. Da jeg blev

medlem, tog vi også ud på Saltholm og i Kongelunden for at male sammen. Det gør vi ikke i dag, men det er noget, vi måske tager fat på igen,« siger Niels Febber Andersen. Frida Freia Futrup er det senest optagede medlem af gruppen. Hun har udstillet flere gange i Dragør – og det var i Dragør Havnegalleri, at gruppens øvrige medlemmer fik øje på hendes værker. »Jeg er lige flyttet til Store Magleby fra Skanderborg, så jeg er ny i byen. Det betyder noget at være en del af en gruppe,« siger kunstneren, der med sin nytilflytning til kommunen lever op til det væsentligste kriterie for at blive optaget i DragørGruppen – nemlig en tilknytning til Dragør. Udstillingen i værftet er åbent alle dage fra klokken 13–18 frem til søndag 24. august. Der er gratis adgang.

hver dag fra kl. 07–20

Vores gode tilbud fortsætter naturligvis:

August menu

Stegt sandartfilet anrettet med sprøde grønne asparges, cremet jordskokkepuré og en luftig skum på blåmuslinger Rosastegt lammekrone med sæsonens sommergrønt, cremet selleripuré, pommes anna og intens rosmarinsauce Sæsonens sommerbær med appelsin-hvid chokolademousse, krystalliseret hvid chokolade, vaniljeis og sprød tuile Pr. pers. 468 kr.

Surdejs bolle med gammel knas og en kop kaffe til kr. 79,-

Sandwich & juice combo til kr. 139,-

HAPPY HOUR kl. 18–19

Tuborg fadøl

var til stede, da Dragør Nyt kiggede forbi. Fra venstre mod højre er det Niels Febber Andersen, Frida Freia Futrup, Ulla

Foto: Tim Panduro.

Frida Freia Futrup tager opfordringen med at finde et yndlingsmotiv hos en af de andre kunstere til sig ved at udpege Ulla Gerhardts portræt af et ungt par. »Det kan noget særligt,« siger hun og udpeger særskilt hans øjne.»Ham kunne jeg godt blive forelsket i.« Foto: Tim Panduro.

Der er et jævnt flow af gæster i værftet. Foto: Tim Panduro.

Da Ole Herltoft bliver bedt om at vise sit yndlingsværk, tøver han ikke længe, før han går til Lene Kramshøjs maleri Linedanser. »Hun leger med ordene, det er sjovt og jeg kan generelt lide de ting, hun laver,« siger han. Foto: Tim Panduro.

Niels Febber Andersen har kastet sig over et vendsysselmotiv af Ole Herltoft. »Jeg er kommet til at holde meget af det,« siger han efter at have overvejet flere mulige billeder som sit yndlingsværk på udstillingen. Foto: Tim Panduro.