Ældre i Dragør, der er blevet visiteret til at få en robotstøvsuger, har indtil nu selv skullet betale for dem, men fremover vil Dragør Kommune betale halvdelen af prisen. Og det er ikke sådan, at man får en robotstøvsuger under armen og derefter må passe sig selv, understreger udvalgsformand.
Af Tim Panduro og Kirsten Marie Juel Jensen
Hvis ældre Dragør-borgere har brug for hjælp til rengøring og vurderes at kunne have gavn af en robotstøvsuger – efter at en visitator har været ude og se på, om hjemmet egner sig til det – kan de fremover få betalt 50 procent af prisen for robotstøvsugeren. Dog maksimalt 2.500 kroner.
Det
Det har kommunalbestyrelsen netop besluttet. »Nu får vi lov til at yde tilskud til robotstøvsugere, og så er det vigtigt, at vi gør brug af den mulighed. Jeg håber, at det kan skabe en ny begyndelse for vores samtale om velfærdsteknologi. Hvad enten vi vil det eller ej, bliver det en del af at kunne lykkes med ældrepleje i fremtiden, fordi vi kommer til at mangle medarbejdere,« forklarer udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (A).
Hidtil har praksis i kommunen været, at borgerne selv skal betale for robotstøvsugere, selv om de bliver visiteret til rengøring. Et emne, der har vakt heftig debat om blandt både borgere og politikere. Den nye ældrelov, som
er trådt i kraft den 1. juli, giver dog mulighed for, at kommuner kan yde tilskud til robotstøvsugere, og derfor var sagen på udvalgsmødet i juni. Det betyder også, at det allerede er fra den 1. juli, at man som borger, der søger hjemmepleje, også kan søge om at få en robotstøvsuger med tilskud. De sidste detaljer i ordningen forventes dog først at være på plads i august – og det er derfor tidligst herfra, at de første robotstøvsugere med tilskud vil suse rundt i Dragørs hjem. Kommunalbestyrelsen var ikke enige om, hvorvidt robotstøvsugere er en god idé som standardløsning.
»Der er ikke noget i vejen med robotstøvsugere, der hvor ejeren gerne vil have dem. Men der er stor modstand hos mange ældre. Ikke alle lejligheder egner sig til den, og mange ældre kan ikke så godt styre den og er bange for at falde over den,« hed det fra Moderaternes Lisbeth Dam Larsen, inden hun stillede et ændringsforslag om, at man kan sige fra, hvis ikke man ønsker robotstøvsuger i sit hjem. Det forslag faldt, efter at det kun vandt støtte fra
Moderaterne og liste T. De samme partier stemte som de eneste imod hovedforslaget om tilskud med udgangspunkt i frygt for, om ældre,
som ikke kan håndtere en robotstøvsuger, alligevel ville få en. Læs mere side 4.
Ordblinde over gennemsnittet
Truede dyr har ofte været et tema for Jeppe Eisners kunst. Se mere på side 9. Foto: TorbenStender.
Solbeskyttelse
på hele Decubal Sun serien
Decubal Sun Spray SPF30
Decubal Sun Spray SPF30 tilbyder en høj, bredspektret beskyttelse mod solens skadelige stråler og en øjeblikkelig og langvarig fugtgivende effekt. Velegnet til spædbørn, børn og voksne – ansigt og krop.
Redaktion/produktion Thomas Mose thomas@dragoer-nyt.dk
Beslutning om køb af Dragør Bio er udsat til
august
Borgerforeningen aflyste generalforsamlingen mandag den 30. juni, hvor der ellers skulle have været sagt ja eller nej til køb af biografen.
Af Tim Panduro Afklaringen af Dragør Bios fremtid er blevet udsat til august. Det meddeler Dragør Borgerforening, der er den mulige køber af den historiske biograf på Jan Timanns Plads. Mandag aften den 30. juni skulle borgerforeningen have holdt ekstraordinær general-
forsamling for at afgøre, om der skal sættes penge i biografbygningen, hvor planen efterfølgende er at overlade driften til Dragør Biografforening Men foreningens plan om afholdelse af generalforsamlimg blev kvalt i emnets popularitet.
Borgerforeningens lokaler i Beghuset har nemlig kun brandgodkendelse til 150 mennesker, og ifølge en melding fra foreningens bestyrelse var der forud for afholdelsen godt 140 tilmeldinger – foruden bestyrelsen. Dertil var forventningen, at 20–40 medlemmer ville møde op ud over de tilmeldte, og da medlemmer ikke må afvises i døren, ville der opstå pladsmangel. Foreningen valgte derfor at udskyde den ekstraordinære generalforsamling til afholdelse i begyndelsen af august.
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43
Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid Åbningstider: mandag–fredag kl. 10–17 lørdag kl. 10–13
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
Journalist Freja Bundvad freja@dragoer-nyt.dk
Redaktion/produktion Mikael Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 08.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 12.00.
Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere. I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Brandfolkene kunne tage hjem til de to stationer, efter at batterierne var fjernet fra båden. Foto: TorbenStender.
Cafégæsterne på Café Espersen fik lidt drama til frokosten. Foto: Tim Panduro.
Brandvæsen fra Store Magleby og Dragør blev sendt til stedet, og båden blev grundigt gennemtjekket. Foto: Tim Panduro. Et af de batterier, som udløste alarmen, blev fjernet. Foto: TorbenStender.
Stort ståhej for et lille batteri. Foto: TorbenStender.
Dragørs gamle bykerne er landet på fornem liste
Slots- og Kulturstyrelsen har peget på skipperbyen som et af 16 danske ældre og særligt værdifulde bymiljøer.
Af Tim Panduro
Der er næppe mange beboere i Dragørs gamle bykerne, der ikke ved, at deres bydel er noget helt særligt.
Nu har de fået det bekræftet fra højeste sted.
Et ekspertudvalg under Slots- og Kulturstyrelsen har nemlig udpeget bykernen som et af 16 særligt værdifulde ældre bymiljøer i Danmark. Udpegningen er sket som led i en beslutning fra Folketinget fra 2022 om evaluering af planloven, som blandt andet indebærer en sikring af kulturmiljøer.
Ekspertudvalget er udpeget af kulturministeren, og opgaven har været i dialog med kommunerne at udpege kulturmiljøer, der skal beskyttes som national interesse. Det betyder, at der kommer et ekstra lag af beskyttelse af bygningerne.
Her er de 16 bymiljøer
Dragørs gamle by er en af 16 kulturmiljøer, der er udpeget som særligt værdifulde af et ekspertpanel. Et kulturmiljø defineres som et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Kommunerne har ansvaret for at sikre værdifulde kulturmiljøer gennem kommuneplanlægningen, og de har tilsammen udpeget cirka 3.800 kulturmiljøer af lokal, regional og national betydning.
Slots- og Kulturstyrelsen har allerede i dag udpeget 77 kulturmiljøer af national betydning inden for temaerne industri, erhvervshavne, Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig. Nu er de ældre bymiljøer også kommet med. Dragør er kommet i godt selskab. Her er de 15 andre byer, som er blevet fundet værdige til en plads på listen, som Slots- og Kulturstyrelsen har udfærdiget.
Ebeltoft – eksempel på en lille købstad med naturhavn.
Fredericia – en planlagt fæstningsby med flere trossamfund repræsenteret.
Faaborg – handelsby, der stadig har sin byport.
Haderslev – et velbevaret eksempel på sønderjysk byggeskik.
København – hovedstad og vigtig fæstningsby.
Køge – en handelsby med meget bindingsværk.
Ribe – Danmarks ældste og mest velbevarede by.
Ringkøbing – typiske røde teglstenshuse i en fjordby.
Stege – gammel handelsby med middelalderlig jordvold.
Svaneke – fiskerby på klippegrund.
Sæby – købstad med et lille opland.
Tønder – gavlhuse på en vigtig handelsvej.
Viborg – retsby ved Hærvejen.
Ærøskøbing – gammel søfartsby med kontakt til hele riget.
Kilde: Rapporten »Udpegning af nationale kulturmiljøer i Danmarks byer fra middelalderen til midten af 1800-tallet« udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen.
»Man får god tid til at lave
tingene
rigtigt«
Louise Holten fra Dragør blev student på en helt særlig skole. På VUC København Syd har de nemlig en klasse, hvor alle eleverne er ordblinde. Og det virker. Klassen har ifølge skolen som helhed klaret sig over landsgennemsnittet.
Af Jens Munch
Når et ungt menneske får den der hue på ... Den der store dag, hvor roen sænker sig i takt med, at eksamenspresset letter, og glæden kan give følelsen af vinger. Det er en dag, som mange unge oplever her i denne tid, hvor studenter og faglærte springer ud. Men for Louise Holten og hendes 20 klassekammerater var lettelsen og glæden nok noget særligt de dage i juni, hvor der blev uddelt huer på HF & VUC København Syd. De er nemlig alle sammen det, man kalder ordblinde.
Louise Holten er 20 år gammel. Hun bor i Dragør med sin storesøster og sin mor. Hun gik i folkeskole på Pilegårdsskolen i Tårnby og forsøgte sig derefter med at tage en almindelig 2-årig HF inde i København. Men det gik ikke. Det var ikke en god oplevelse.
»Det var ikke en særlig god skole. Jeg følte ikke, at jeg blev behandlet ordentligt. Så jeg endte med at droppe ud lige inden afgangseksamen,« fortæller Louise Holten til Dragør Nyt.
Plejehjem og statist i masser af film
Louise Holten har ikke bare brugt sin tid på at gnave sig igennem pensum på sin uddannelse. Der er masser af overskud til andre ting
om de 16 byer udpeget som nationalt kulturmiljø, fordi den er et velbevaret eksempel på en by, hvor søfart var hovederhvervet, og hvor de ensartede huse vidner om et samfund med små sociale skel.
»De bærende bevaringsværdier knytter sig til helhedspræget og den særegne byplan med de mange slipper og stræder samt små forskydninger og pladser beplantet med træer, de mange huse i en- til toetages højde fra 1700og 1800-tallet og det store antal haver, kikkenborge, de åbne, grønne områder ved stranden, molehavnen med lodsstation og de øvrige ældre bygninger ved havnen,« hedder det blandt andet i rapporten, hvor ekspertpanelet også fremhæver de mange kig mod havn og hav, der styrker byens søfartsfortælling.
»Det meste af min fritid bruger jeg på mit arbejde på et plejehjem på Amager, hvor jeg virkelig elsker at være sammen med beboerne og mine kollegaer,« lyder det fra den nybagte student.
Hun fortæller også, at hun er meget interesseret i film og skuespil, og at hun har medvirket som statist i en længere række film og serier som for eksempel Reservatet, Under Stjernerne på Himlen Smukkere og Salsa 3.
Så kom hjælpen
faglærere og ordblindelærere nøglen til både faglig udvikling og personlig vækst. Ifølge skolen fremhæver eleverne især tre elementer som afgørende: Tid, et fællesskab med andre ordblinde og undervisernes tætte samarbejde. Det handler ikke om dovenskab Louise Holten har en del på hjerte om både egne oplevelser igennem sin egen skolegang og om, hvordan skolen generelt mangler forståelse for ordblindes udfordringer. Før hun blev optaget på HF & VUC København Syd, gik hun mange strabadser igennem. »Jeg gik på Pilegårdsskolen, og den skole viste ingen respekt eller gav hjælp til at blive testet for ordblindhed, selvom vi gjorde opmærksom på det flere gange, da jeg havde det rigtig svært og havde meget svært ved at følge med i timerne. Det var en kamp i hverdagen. Det kræver ekstra anstrengelse at læse og følge med, fordi det tager lidt længere tid at fange det, der bliver sagt, og det, man læser. Og så taber man hurtigt koncentrationen. Det handler ikke om dovenskab,« fortæller Louise Holten og fortsætter: »Jeg gik så i 10. klasse i Dragør, og der blev jeg for første gang testet for ordblindhed, og testen var positiv. Der skulle altså desværre gå ti skoleår, før det blev konstateret.« »Det var meget ydmygende« Efter folkeskolen valgte Louise Holten at begynde på en toårig HF i København. Heller ikke her mødte hun den forståelse og hjælp, som hun naturligvis havde bruge for: »Der var direkte fordomme og tabuer om ordblinde – specielt fra eleverne – og når jeg nævnte, at jeg var ordblind, var der negativ forskelsbehandling. Så jeg blev holdt uden for gruppearbejdet og klassefællesskabet. Det var meget ydmygende og utrolig hårdt. Derfor blev jeg til sidst så desperat, at jeg måtte gøre noget, og jeg tog derfor kontakt til VUC på Amager for at høre, om jeg havde mulighed for at gøre min uddannelse færdig ved at tage det sidste år på en ordblindelinje. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Jeg blev taget imod med åbne arme, og jeg fik lavet en
udredning for min ordblindhed, så jeg kunne få de rigtige hjælpemidler. Undervisningen var, så vi alle kunne følge med stille og roligt. Det har været et positivt år for mig, og jeg vil til hver en tid anbefale skolen til andre.«
Louise Holten fortæller til Dragør Nyt, at hun nu vil holde et sabbatår – men ikke for at læne sig tilbage og lave ingenting. Nej, hun fortsætter på plejehjemmet og kombinerer det måske med nogle andre jobs. Derefter vil hun kigge på
Hvad
Ordblindhed kan komme til udtryk på forskellige måder og i varierende grader. Men selvom man er ordblind, kan man godt lære at læse – og blive rigtig god til det.
den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn.
Ifølge Læseuniverset kæmper omkring 50.000 børn i de danske grundskoler med store læse- og stavevanskeligheder, og en stor del af dem er ordblinde. Undervisningsministeriet anslår, at mellem 5 og 7 procent af Danmarks befolkning – både børn og voksne – har ordblindhed.
Prøv selv
Læseforsker Carsten Elbro har i bogen Læsevanskeligheder skrevet nedenstående tekst for at vise, hvordan det kan føles at være ordblind: »Det er lisgem at side og se på et teterstyke. Når jeg kan læse orende, så forgors hadnlin oge på cenen. Men når jeg mødder et ord, jeg ikke kar læse, så gar lyslet ud. Og så sider jeg brae og ser på en sort kasse. Jeg ved, at ordtet er inder i kaser; men jeg kan ikke luke
tetrstjket gåne i setå.«
Egentlig var byer som Dragør ikke hovedfokus for udpegninger, siger Morten Stenak, der er enhedschef i Center for Kulturarvs afdeling for fortidsminder og verdensarv under Slots- og Kulturstyrelsen.
»Vi har arbejdet ud fra en bruttoliste, hvor langt hovedparten var købstæder. Derudover var der flere skipperbyer og handelspladser, der ikke var store nok til at være købstæder, men havde købstadslignende privilegier,« siger han.
»Da vi kiggede efter den bedst bevarede skipperby, blev vi enige om, at det var Dragør, selvom Danmark har flere fine eksempler.«
En stærk fortælling Dragør er ifølge rapporten
»Byerne skulle være velbevarede og stå med en stærk fortælling,« siger Morten Stenak som en af begrundelserne for valget af Dragør Han forventer ikke, at beboerne i den gamle by kommer til at mærke meget til udpegningen i deres dagligdag. »Byerne kommer til at indtræde som steder med en særlig national interesse. Det er byer, hvor vi kommer til at være ekstra opmærksomme på, om byudviklingen er i overensstemmelse med bevaringsværdierne. Men netop Dragør har i den grad passet på bevaringsværdierne gennem lokalplanlægning. Så det er en hyldest, og teknisk set er det også en ekstra opmærksomhed på bevaring af bymiljøerne. Men i det omfang, at der er en bevarende lokalplan, som vi ser det i Dragør, er den opmærksomhed allerede til stede.«
Formelt er de 16 byer ikke endeligt valgte. Udpegningen er i høring de næste par måneder, men Morten Stenak forventer ikke, at det vil myldre med kritiske høringssvar. »Jeg håber, at alle de byer, der er blevet udpeget, ser det som en ære. Det er et gennemgående træk for dem, at de har passet på deres by i årevis.«
Efter Louise Holten droppede ud af den almindelige HF, kom hun i kontakt med Signe Skøt, der er læringskonsulent og ordblindekonsulent ved HF & VUC København Syd. Det førte til, at Louise Holten blev indskrevet ved HF & VUC København Syd på HF Ordblind, som er et særligt tilrettelagt HF-forløb målrettet unge med ordblindhed.
Da Louise Holten næsten havde gennemført en almindelig toårig HF, kunne hun afslutte forløbet på et enkelt år på HF & VUC København Syd. Og nu, et år senere, er hun så blevet student.
På uddannelsen er pensum nøjagtig det samme som på den ordinære HF. Det specielle er støtten fra særlige ordblindelærere – og så at der er god tid. Hvis eleven begynder på HF & VUC København Syd, så tager uddannelsen tre år i stedet for to år. »Jeg fik jo faktisk hjælp. Man får god tid til at lave tingene rigtigt og til at kunne læse tingene igennem og lave sine opgaver, så man ikke kommer ind til undervisning igen og igen med kun en halvt lavet opgave eller sådan noget. Lærerne er villige til at hjælpe og forklare det på forskellige måder, så man ved, at eleven forstår, hvad det er, de skal lære. De har en rigtig god forståelse for os elever og ser os i øjenhøjde, i stedet for bare at være en autoritet. De ser virkelig en som en person – et menneske,« siger Louise Holten. På det særlige HF-forløb er et tæt samarbejde mellem
Vores mor sælger sin lejlighed på E.C. Hammersvej 7, st. th. Gavl-lejlighed på 66 m2 med stue og soveværelse samt hyggelig terrasse. Perfekt for enlig eller par. Området oser af Dragør hygge og alt er tæt på. Pris: 3.800.000
Kontakt: Gitte Nielsen på 50 93 77 07 eller Jane Nielsen på 30 31 15 82
20-årige Louise Holten fra Dragør har gjort noget kun 20 andre har gjort – nemlig fuldført en HF særligt for ordblinde. Foto: Louise Holten.
Dragør er populær hos turister, og den er også værd at kigge nærmere på, mener Slots- og Kulturstyrelsen. Foto: Tim Panduro.
»Ved en eventuel sammenlægning med
Tårnby
vil vi spare mange millioner«
Flemming Blønd er spidskandidat til kommunalvalget i Dragør til november. Mød ham her, læs om hans mærkesager, og hvad han konkret vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen igen.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Hvad vil du arbejde for, når det gælder kystsikring?
»Vi må indse, at det er et projekt, der er langt større, end vi selv kan klare. Vi må forlade os på i videst muligt omfang at samarbejde med staten og på tværs i forhold til de øvrige hovedstadskommuner. For os er det ikke kun vigtigt at kunne sove trygt om natten, men også at kystsikringen får et æstetisk og rekreativt præg.«
Ud fra hvilket perspektiv vil du forvalte kommunens økonomi?
»Det er vigtigt, at vi ikke fortsætter det massive underforbrug, vi især har haft på anlæg og vedligeholdelse. Og så er det vigtigt at huske, at ved en eventuel sammenlægning med Tårnby vil vi spare mange millioner. Vi får penge tilovers, som i stedet kan bruges på velfærd og blandt andet de mange udfordringer, der følger af et voksende antal plejekrævende ældre og en sundheds- og ældrereform. Den såkaldte Dragør-model har indimellem virket rigid, ufleksibel og demotiverende, og samtidig hæmmer den udviklingen og kreativiteten.«
Hvordan mener du, at der skabes de bedst mulige forhold for både medarbejdere og borgere i hjemmeplejen og på Omsorgscenteret Enggården? »Det er en pinagtig sag, som har stået på i mange år. I en sammenlagt Sydamager Kommune vil vi have seks til syv plejehjem med en løbende faglig udvikling og sparring og et stort og fleksibelt kommunalt vikarkorps. En meget vigtig forudsætning for en velfungerende hjemmepleje handler om den daglige ledelse, kompetencer og kvalifikationer. Vi har indset, at vi ikke selv kan implementere den nye sundheds- og ældrereform, men må – også her – hyre ekstern konsulentbistand.«
Hvordan vil du sikre, at kommunen har de bedste tilbud til folkeskoleelever både på specialområdet og det almene område?
»Vi er begunstiget af, at vi generelt har dygtige og gode lærere samt ressourcestærke forældre. Men vi er økonomisk meget trængte, og den såkaldte Dragør-model betyder, at vi indimellem må gå på kompromis med uholdbare og demotiverende løsninger.«
Hvordan vil du prioritere i forhold til daginstitutioner og dagpleje?
»Vi må have begge tilbud, men vi har organiseret vores dagpleje på en måde, der gør den uforholdsmæssigt dyr – måske Danmarks dyreste? Og så må vi sikre os, at vi har de nødvendige normeringer, kompetencer og kvalitet. Ikke kun de såkaldte »papirnormeringer«.«
Hvad vil du arbejde for, når det kommer til boligudbuddet og boligudviklingen i Dragør?
»Vi lider under mangel på billige boliger til vore børn, og vi lider i den grad under mangel på ældreboliger. Det er et problem, at vi ikke har de arealer, der er nødvendige, men vi kan måske arbejde for, at der skabes flere tilgængelighedsboliger i vores boligmasse.«
Hvordan vil du sikre, at der også om ti år er liv i forretningslivet og iværksætteriet i Dragør?
»Vi har generelt ikke været særligt hjælpsomme over for de forretningsdrivende i Dragør med helt unødvendige restriktioner. Det vil vi ændre på. Måske vi også bør kigge på de vilkår, vi tilbyder i vores egne udlejningsejendomme. De bør måske tilpasses den virkelighed, vi befinder os i med stigende butiksdød og øget nethandel. Og så må vi i højere grad fokusere på, hvordan vi kan få indarbejdet vores måske største aktiv – havnen – i et levende og attraktivt miljø året rundt.«
Flemming Blønd, spidskandidat for Sydamagerlisten til kommunalvalget i 2025.
Alder: 77 år
Uddannelse: Cand.jur. og lederuddannelse fra blandt andet Insead i Paris.
Job: Tidligere kontorchef og udviklingschef i Finansministeriet og Kommunernes Landsforening.
Familie: Lykkeligt gift med Ditte i næsten 40 år. De har fem børn.
Fritidsinteresser: Tidligere kapsejlads samt skiløb – nu mest cykling.
Politisk erfaring: Blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for Sydamagerlisten i 2021 og har siddet der i tre et halvt år. Mærkesager
1. Dragør som det bedste sted at bo og leve i Danmark. Et rent, smukt og grønt Dragør. Derfor nødvendigt med større modspil til lufthavnens kraftige ekspansionsplaner.
2. Vi lider økonomisk og især fagligt under at være Danmarks mindste landfaste kommune uden øtilskud. Vi har derfor brug for en uvildig analyse af økonomiske og faglige fordele kontra ulemper ved en sammenlægning med Tårnby. Vi må komme ud af vores tornerosesøvn og tilpasse os de stigende udfordringer og den øgede kompleksitet, der i dag stilles til kommunerne. Velfærd er vigtigere for os end bureaukrati. Vi tror på, at vi nok kan nøjes med ét rådhus på Sydamager.
3. Vi ønsker ikke et industriområde på Nord. Det tilfører ikke Dragørs borgere nogen som helst merværdi. Tværtimod. Det vil for altid efterlade et stort, åbent sår og forandre Dragørs særkende, natur og markområder.
Kommuneplan bliver udsat til efter valget
Af Tim Panduro
Det bliver ikke den siddende kommunalbestyrelse, som skal udarbejde den næste kommuneplan. Det har selvsamme kommunalbestyrelse vedtaget, efter at samtlige medlemmer stemte ja til et forslag fra liste T om, at arbejdet med planen skal udsættes til 2026.
»Om et øjeblik er vi helt rundtossede, fordi der er valgkamp, og samtidig er det en god opgave for en ny kommunalbestyrelse. Når man laver sådan en plan, kommer man rundt i hele kommunen,« sag-
de liste T’s Annette Nyvang, der tidligere havde fremsat – og fået vedtaget – forslaget i Klima-, By- og Erhvervsudvalget. Kommuneplanen er en plan, der blandt andet udstikker linjerne for brugen og udviklingen af kommunens arealer i en 12 år lang periode. Den er således grundlaget for, hvordan man laver lokalplaner – og dermed styrende for, hvordan kommunen skal udvikle sig på lang sigt. Som regel bliver den dog lavet med kortere intervaller end 12 år, og Dragør Kommune lavede senest en kommuneplan i 2022.
Hvad vil du konkret gøre for at sikre et godt ungdomsliv?
»Sydamagerlisten kommer ikke med en facitliste eller en populistisk plan for nye tiltag, anlæg eller institutioner, men vi vil lytte seriøst og handle i det omfang, det er økonomisk muligt, på de henvendelser og ønsker, kommunen løbende modtager fra alle dele af ungdommens virkeområder.«
Hvad vil du konkret gøre for at sikre et bredt kulturliv?
»Generelt har vi et varieret og levende kulturliv, men det er meget spredt, og vi har ikke et egentligt samlingssted. Krudthus 2 kunne have været en mulighed, men det er vi desværre ved at sælge med tilladelse til at bygge tre rækkehuse på grunden. I stedet kan vi måske håbe på – og støtte – det arbejde, der lige nu udføres i den såkaldte værftsgruppe, som skal komme med idéer til den gamle værftsgrunds anvendelse. Og så bør vi genåbne biblioteket i Hollænderhallen«.
Hvad vil du konkret gøre for at understøtte et levende fritidsliv?
»Fritidsliv er et bredt begreb. Vi vil først og fremmest lytte og agere i forhold til borgernes egne ønsker. Og så må vi glæde os over, at vi har et fantastisk aktivitetshus på Wiedergården. Det er helt unikt og forbilledligt. Desværre har der for nylig været kommunale og bureaukratiske benspænd, der gør, at vi overvejer, om vi ikke burde gøre Dragørs Aktivitetshus til en selvejende eller foreningsejet institution. Det er en dialog, der i givet fald skal tages i tæt samarbejde med Wiedergårdens brugere, repræsentanter og ledelse.«
Hvem er de svageste borgere i Dragør? Og hvad vil du gøre for dem?
»Dragør har Danmarks ældste befolkning, og det betyder, at vi er stærkt udfordret af den nye sundheds- og ældrereform. De ressourcer, vi skal bruge, har vi bundet i et dyrt og skrøbeligt bureaukrati, fordi vi ønsker at være en lille og selvstændig kommune. De penge vil vi meget hellere bruge på velfærd. På det specialiserede børneområde er vi bekymrede for flertallets målsætning om at hjemtage så mange opgaver som muligt til Dragør. Vi råder på nuværende tidspunkt ikke over de nødvendige og grundlæggende faglige kompetencer.«
Hvordan mener du, at kommune, borgere og virksomheder kan gøre en forskel for klimaet og sikre naturen i kommunen? »Vi kan blandt andet lade være med at anlægge Erhvervsområde Nord. En fuld udbygning vil blandt andet øge trafikken og ikke gøre noget godt for klimaet i Dragør. Og så må vi fortsat kæmpe for at bevare Dragør som en smuk og rekreativ kommune med levende og sunde grøftekanter og mere skovrejsning. Og så er det umådelig vigtigt, at vi er meget aktive i forhold til at få den meget vækstivrige lufthavn til at indføre tiltag, der kan nedbringe både luft- og støjforureningen.«
Spidskandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuel input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt. Nu har vi sat spidskandidatrunden i gang, så du i dag og i de næste mange uger kan møde spidskandidaterne for de 11 partier, der p.t. stiller op og håber på at blive en del af Dragørs kommunalbestyrelse:
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, liste T, Moderaterne, Sydamagerlisten, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Blåt Dragør og Anne Grønlundlisten.
Her kan du blive klogere på spidskandidaternes mærkesager, og hvad de helt konkret har tænkt sig at arbejde for inden for 12 forskellige områder. Det gælder blandt andet skoleområdet, ældreområdet, ungdoms og fritidsliv, kystsikringen og økonomien generelt.
Senere kommer vi til kandidatrunden, hvor du kan få et indtryk af de mange andre engagerede kandidater, der stiller op for de forskellige partier.
Sommer!
Skal du ud at rejse?
Så sæt dine reservationer på pause. Brug appen eller log ind drabib.dk. Se drabib.dk/pause
Holder du ferie hjemme?
Så kom forbi Dragør Biblioteks hyggelige gårdhave. Nyd vejret, find en god bog, eller læs dagens avis.
Inger Møller Jensen fylder 100 år!
Inger fejrer sin 100-års-fødselsdag tirsdag den 15. juli 2025.
Familien inviterer til reception for at fejre dagen i hjemmet på Øresunds Allé 79, klokken 14–16.30. Alle er velkomne til at komme og ønske tillykke.
Kærlig hilsen
Familien
Kom til borgermøde
Dragør SeniorBo
inviterer i samarbejde med Kuben Management og Front Arkitekter ApS til borgermøde onsdag den 3. september kl. 16–17.30
OBS: Sted annonceres senere.
På mødet vil arkitekterne Rune Ulrick Madsen og Lotte Saalbach Andersen fremlægge et idéoplæg til et mindre seniorbofællesskab på Strandjægervej med 20–24 boliger.
Chefrådgiver i Kuben Carsten West vil redegøre for økonomidelen i projektet med videre.
Efterfølgende stillingtagen til projektet fra deltagende politikere og gæster.
Ordstyrer vil være Rasmus Mark Pedersen. Materiale vedrørende byggeriet vil blive udsendt/offentliggjort i god tid inden mødet til orientering – på SeniorBos hjemmeside og Facebook.
På gensyn! Nina Nørgaard www.seniorbo2791.dk
Flemming Blønd, spidskandidat for Sydamagerlisten til kommunalvalget i 2025. Foto: Sydamagerlisten.
Mød Flemming Blønd:
Det sker ...
Onsdag den 9. juli
Kl. 9 Sommerbogen 2025
Dragør Bibliotek
Dragør Bibliotek afholder Sommerbogen for 6–16-årige. Arrangementet fortsætter til lørdag den 16. august. Fri adgang.
Kl. 12 Amagerbonde for en dag Amagermuseet Amagermuseet tilbyder en underholdende og lærerig sommerferieoplevelse for hele familien. Arrangementet fortsætter til søndag den 27. juli (ikke mandage). Entré – gratis for børn under 18 år.
Kl. 13 Udstilling i havnegalleriet
Dragør Havnegalleri
Mette Svendsen udstiller kunst i havnegalleriet. Udstillingen fortsætter til torsdag den 10. juli. Fri adgang.
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Torsdag den 10. juli
Kl. 15 Sommerjazz
Sylten
Med Finn Poulsen, Kaspar Lindhardt og Kasper Bregenborg. Fri adgang.
Fredag den 11. juli
Kl. 13 Udstilling i havnegalleriet
Dragør Havnegalleri
Finn Finnermann Arnesen udstiller kunst i havnegalleriet. Udstillingen fortsætter til torsdag den 17. juli. Fri adgang.
Lørdag den 12. juli
Kl. 10 Læseudfordringer:
Læs en bog med dyr i titlen
Dragør Bibliotek
Biblioteket hjælper med Sommerbogens udfordringer. Fri adgang.
Kl. 10 Dragør Kunstfestival 2025 Dragør Havn ved Lodstårnet
Over 40 kunstnere udstiller deres værker.
Traditionen tro vil der også være krea-stande, hvor børn kan udfolde sig i årets kunstform. Arrangementet fortsætter søndag den 13. juli. Fri adgang.
Tirsdag den 15. juli
Kl. 13 Fars Legestue
Dragør Bibliotek
Er du far til et barn i alderen 0–3 år, og bor du i
Dragør Kommune? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Onsdag den 16. juli
Kl. 9.30 Morgensang
Dragør Kirke
Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Torsdag den 17. juli
Kl. 15 Sommerjazz
Sylten
Med Med Jesper Løvdal og Per Møllehøj. Fri adgang.
Lørdag den 19. juli
Kl. 10 Læseudfordringer: Læs en bog med sommer i titlen Dragør Bibliotek Biblioteket hjælper med Sommerbogens udfordringer. Fri adgang.
Fredag den 18. juli
Kl. 13 Udstilling i havnegalleriet
Dragør Havnegalleri Lone Reedtz udstiller kunst i havnegalleriet. Udstillingen fortsætter til torsdag den 24. juli. Fri adgang.
Se flere arrangementer på www.dragoer-nyt.dk
De bedste bøger til sommeren
Sommertid er for mange ensbetydende med læsetid. Men hvis man ikke lige når omkring boghylderne i løbet af året, kan det være svært at følge med i, hvad der er værd at læse – eller i hvert fald at have i hænderne, mens man falder i søvn i en liggestol i solen.
Dragør Nyt har derfor besøgt Dragør Bibliotek til en snak om sommerlæsning. Fem af de bogglade ansatte har givet hvert deres bud på, hvilke bøger de vil anbefale til læserne. Vi bringer anbefalingerne fra en bibliotekar hver uge.
Sophie Talevska: »Min kærlighed til litteraturen begyndte med fantasy«
Børnelitteraturformidler Sophie Talevska fra Dragør Bibliotek har både gribende billedbog og grafiske fortællinger på sin liste over anbefalinger til læserne
Af Tim Panduro
Som uddannet børnebibliotekar og en rolle som børnelitteraturformidler på Dragør
Bibliotek er det hovedsageligt børnebøger, der fylder natbordet hos Sophie Talevska. »Jeg har fået en ny opgave med at indkøbe bøger, og så får man læst rigtig meget, både pegebøger, billedbøger og ungdomsbøger,« siger Sophie Talevska, der også stadig har en kærlighed til nogle af ungdomsgenrerne.
»Min kærlighed til litteratur begyndte med fantasy,« siger hun, inden hun præsenterer de tre bøger, hun har udvalgt til at dele med Dragør Nyts læsere
»Livet – illustreret«
Lisa Aisato har skabt en billedbog med ganske lidt tekst, men alligevel er den velegnet til alle fra otte år og opefter, fortæller Sophie Talevska. Og det skal tages bogstaveligt.
»Det er en bog, børn og voksne kan læse sammen. Du får noget forskelligt ud af den, alt efter hvor du er livet,« siger hun.
»Det er den smukkeste bog om livets cyklus fra barn til voksen og alle de faser, man kommer igennem fra barndom til ungdom og voksenalderen og helt til alderdommen. Hvert et ord og hver en illustration rammer direkte ind i følelserne og er både rørende, glædelige og melankolske – ligesom livet er.
Denne bog kan ikke anbefales nok.«
»Møgmis – En fatal ferie og en kat i knibe«
Sophie Souids og Thomas Hjorthaabs bogserie er kendt af de fleste børn og forældre – og det er med rette, mener Sophie Talevska.
»De er sjove og populære. De er altid udlånt på biblioteket, men nu har vi fået den nyeste bog i serien, som handler om Sivert og hans kat Møgmis, der elsker at pine og plage hinanden. Det er en grafisk roman, der er hylende morsom både som højtlæsning og som selvlæsning for børn fra 10 år og op.«
»Skyggevogter – bog 1« Den lokale forfatter Jan Kjær har været aktiv i en del år, og Skyggevogter er en ny serie fra hans hånd.
»Det er en flot grafisk bog, der fortæller om Dion. Han er født i »Sumpen«, der er den fattige del af byen. Han vil gerne være skyggevogter, men det kræver, at han har slægtninge, der har været det. Det har han ikke, men det skal ikke stoppe ham i at jage sine drømme,« siger Sophie Talevska. »Når bog et er læst, så glæder man sig allerede til at få lov til at læse nummer to. Så det er en rigtig god bog til at få læselysten til at spire,« siger børnelitteraturformidleren, der anbefaler Skyggevogterserien til børn fra otte år og op.
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Dragør Borgerforening ønsker alle en GOD
SOMMER
Ekstraordinær generalforsamling flyttet
På grund af stor interesse, har vi været nødt til at flytte den ekstraordinære generalforsamling til:
Onsdag den 6. august kl. 19.00 på Dragør Fort
Bliv medlem af Dragør Borgerforening – og kom til mandagsmøde samt de mange andre arrangementer
Indmeldelse kan ske ved at betale
kontingent på 200 kr. på MobilePay til 580958 eller overføre beløbet via netbank på reg. nr. 6508 konto-nr. 3050520357
HUSK at angive navn, adresse, tlf.nr. og e-mail i din indmeldelse
Det er også muligt at melde sig ind på mandagsmøderne – mød op og hør mere –eller på vores hjemmeside – se mere på www.borgerforening.dk/bliv-medlem
Kommende arrangementer:
25. aug. Jesper Wollmer »10 år i slotskøkkenet« 7. sept. Dagstur til Helsingør 22. sept. Muslingerepublikken 4. okt. Fugleskydning
mail og hør mere om foreningen: info@borgerforening.dk DRAGØR BORGERFORENING – STRANDGADE 14 WWW.BORGERFORENING.DK
Maria Savery vil have Dragør op på tåspidserne
Beghuset får sin egen balletskole, når den tidligere danser ved Det Kongelige Teater
Maria Savery tilbyder undervisning for børn og voksne – på lørdag kan man få en gratis prøvetime.
Af Tim Panduro
Hvis drømmen om lette fjed over dansegulvet skal prøves af, er muligheden der på lørdag. Her tilbyder balletdanseren Maria Savery, der er tidligere danser på Det Kongelige Teater og i dag driver performanceakademi på Christianshavn, en gratis ballettime. Rammen er den store sal i Beghuset på Strandgade –og målet er at afsøge, om det vil være muligt at skabe en ugentlig balletskole i Dragør »Jeg er helt vild med Dragør, og da jeg så salen, tænkte jeg, at det ville være skønt for de lokale at komme her og danse ballet,« siger Maria Savery.
»Ballet kan danses af alle aldre. Jeg underviser både de helt små, teenagere og voksne. Min ældste elev lige nu er 78 år.« For led og leg Selvom det kan være ærefrygtindgydende at se balletdansere udfolde sig på en scene, kan alle reelt være med, understreger balletinstruktøren. »Man behøver ikke at være form, og man behøver heller ikke at have gået til ballet før. Vi bygger det lige så stille op. Den ballet, jeg underviser i, er pilatesinspireret. Jeg begyndte på Det Kongelige Teaters Balletskole, da jeg var fem år, og da jeg var 17, havde jeg fået slidgigt. Så begyndte jeg at gå til pilates for at finde ud af, hvordan jeg kunne bruge musklerne til at beskytte knæ og led, og det overførte jeg til ballettræningen Man skal ikke dreje mere på leddene, end ens krop kan holde til. Man skal ikke gå til ekstremerne,« siger hun og peger på, at hun oplever, at mange voksne har glæde af at danse ballet på flere måder. »Hvis man kan lide
Maria Savery driver balletakademi på Christianshavn og håber at have en ugentlig balletskole i Dragør til efteråret. Foto: Morten Lorentzen.
Sophie Talevska er børnelitteraturformidler på Dragør Bibliotek. Foto: Tim Panduro
der er sortseere«
Inger Møller Jensen fejrer 100 år i næste uge – i et telt i haven til det hus, hun selv var med til at bygge som rammen om familielivet i Dragør
Af Tim Panduro Hver onsdag sætter Inger Møller Jensen sig ind i på passagersædet i sin venindes og faste kortmakkers bil og triller til Wiedergården. Her venter et par fornøjelige timer omkring bridgebordet.
Inger Møller Jensen har været fast gæst på aktivitetscenteret, siden det åbnede for godt 25 år siden. Dengang var hun også folkepensionist –tidshorisonterne er lange, når dåbsattesten siger 1925. Bridge kræver et skarpt hoved, og sådan et sidder der på skuldrene af Inger Møller Jensen, som på tirsdag den 15. juli fylder 100 år. Festen holdes som åbent hus i et telt i haven på Øresunds Allé. Naturligvis, kan man næsten tilføje, for huset har været omdrejningspunkt for hendes liv, siden hun byggede det sammen med sin mand Erik Møller Jensen i 1961 som ramme om familielivet.
Hun bor stadig i huset – og det regner hun med at blive ved med.
»Jeg er ikke så god til at flytte – eller bare at møblere om. Nogle mennesker gør det hele tiden, men sådan er jeg ikke,« siger hun. Tidligere har hun dog taget springet. Fra Frederiksberg, hvor hun voksede op med far, mor og storebror, og til Amager. Dragør kendte hun i forvejen. Siden 1931 havde familien sommerhus herude, de var landliggere, som det hed, og hun forelskede sig både i byen og i den lokale Erik, da der var fest efter en lokal fodboldkamp mod engelske soldater efter befrielsen i 1945. Brylluppet stod i 1948, og den unge familie skulle både etablere sig med arbejdsliv og børn. Arbejdslivet kom i form af en købmandsforretning på Amagerbrogade 250 – tæt på Sundbyvester Plads – mens børnene lod vente lidt på sig.
»Vi blev gift, da jeg var 23, men jeg fik først børn, da jeg var 27. Det var ikke normalt dengang, og mine onkler prikkede mig tit på maven for det,« siger hun.
Da børnene så kom, landede der tre på blot fire år –og nummer fire sluttede sig til fem år senere.
Købmandsforretningen var af den gammeldags slags med kaffekværn og stejl kældertrappe til varelageret, masser af varer på hylderne, og en kundekreds, der blandt andet bestod af folk fra det sydlige Amager.
»Mange af bønderne herudefra standsede ved butikken, når de var på vej hjem efter at have solgt deres varer på torvet,« fortæller hun. Gasolin som nabo Mere storbyagtig var en af naboerne – en tøjbutik, hvor nogle af medlemmerne af Gasolin øvede.
»Vi syntes, at de var nogle sjove og festlige folk. Men vi var glade for, når trommeslageren holdt pause,« siger hun. Parret ejede købmandsforretningen i mange år, men udvidede handelseventyret betragteligt i 1964. Her åbnede et supermarked på Krudttårnsvej, der hvor SuperBrugsen i dag har sin bygning. »Det var Amagers første rigtige supermarked. Her lå en Irma, men det var også det nærmeste, man kom den slags butik,« siger Inger Møller Jensen, der af og til arbejdede i butikken, men ellers havde travlt med at passe familie og det foreningsliv, hun involverede sig i. Man kunne tro, at det at åbne en helt ny butikstype var skræmmende for overhovedet i en småbørnsfamilie. »Men min mand tog det
helt roligt,« siger Inger Møller Jensen. »Han var sikker på, at det ville blive en succes.«
Det havde han ret i. Familien beholdt butikken på Amagerbrogade, som blev overladt til en førstemand, og supermarkedet knopskød, til der til sidst var ti lokaliteter i hele Storkøbenhavn. Et af supermarkederne blev åbnet i Søvang, men lige der gik forretningen ikke så godt. »Folk derude købte ind på vejen hjem til Søvang, og så kom de ned til os med de tomme flasker dagen efter,« konstaterer hun.
Tennis og lagkager
Inger Møller Jensen var ikke en klassisk husmor. Jo, hun passede hjem og børn – til dels med hjælp fra skiftende unge piger i huset – men hun var også stærkt involveret i det lokale foreningsliv.
»Jeg var aktiv i tennisklubben. Jeg spillede i 60 år og har hygget mig rigtig meget med det. Jeg havde en god makker, og det er noget af den dejligste motion,« siger hun, der stadig følger sporten på tv. Også Lions, Fugleskydningsforeningen – hvor parret fik fuglekongeværdighed i 1969 – og ikke mindst Konservative Kvinder fyldte godt i dagligdagen. Hun blev hurtigt formand i den konservative kvindekreds.
»Vi holdt politiske foredrag og dyrkede selskabelighed.
Vi havde ikke et lokale, så vi skulle selv lægge huse til. Jeg har blandt andet haft mannequinopvisning her i stuen,« siger hun.
»Til jul holdt vi julemarkeder på Elisenborg. Vi lavede alle sammen lagkager, og der var kø ved bordet, når de blev solgt. Overskuddet gav vi
»De holdt de bedste baller hos KU,« siger hun med en latter. Partimedlemsskabet beholdt hun indtil for omkring fem år siden, hvor hun meldte sig ud. Men det skyldtes ikke uenighed med det gamle parti. »Men jeg kunne ikke rigtigt se længere eller komme ud, så jeg tænkte, at det måtte være nok,« siger hun, der i sin ægtemand fra begyndelsen havde en politisk modstander. »Han var en god socialdemokrat, så det var en udfordring. Men efterhånden kunne han godt se, at han som købmand nok hørte til et andet sted, og han endte med at involvere sig i politik.«
Erik Møller Jensen nåede at være medlem af byrådet for de konservative i den gamle Dragør Kommune i halvanden periode fra 1966 til 1972, frem mod sammenlægningen med Store Magleby Kommune. Hjemmet prydes i dag af to sølvlysestager med det gamle kommunevåben og årstallene indgraveret.
Optimisten
blandt andet til mødrehjælpen og lokale foreninger.« Den konservative og socialdemokraten
Inger Møller Jensen har altid været politisk interesseret. Som ung meldte hun sig ind i Konservativ Ungdom på Frederiksberg, der allerede dengang var en af de stærkeste konservative højborge. Men det var ikke kun politikken, der trak.
Inger Møller Jensen mistede sin mand i 1994, da var han 74 år gammel. Han havde lidt af alzheimers i fem år på det tidspunkt. »Det var nogle hårde år. Han begyndte at gå fra huset, og så måtte vi ud og lede efter ham. Heldigvis var han et kendt ansigt i byen, så folk ringede til mig, når de så ham. Til sidst fik han en plads på en nyoprettet del af Engparken, der hed paraplyen, og som var til demente. Jeg var ved at være
slidt op, så det var godt, at han fik en plads,« siger hun. Selv er hun ikke mentalt påvirket af alderen, men fysikken vil ikke helt, som hun selv vil. Hendes høreapparat er effektivt, men synet er begyndt at svigte, og hun går med rollator.
Hun klarer sig dog i eget hjem – den eneste hjælp fra hjemmeplejen er, når der kommer en og giver hende en støttestrømpe på hver mor-
gen. Men hun savner et lidt mere aktivt liv. »Dagligdagen
Amagerbonde for en dag
8.–27. juli (lukket mandage)
Besøg Amagermuseet og bliv
Amagerbonde for en dag.
Hyggelige oplevelser for hele familien.
Inger Møller Jensen fylder 100 år den 15. juli. Foto: Tim Panduro.
skole. Privatfoto.
Den unge konfirmand. Privatfoto.
Studenterkørsel er ikke et nyt fænomen – her fejrer Inger Møller Jensen huen i 1944. Privatfoto.
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
Begravelse Bisættelse
Loppemarked for de hårdføre
Gode tilbud havde svært ved at hamle op med de grå skyer, da der i weekenden var loppemarked ved Kræmmergården.
Af Tim Panduro
Loppeshopping og solskin hører sammen.
Det står ganske klart, da Dragør Nyt benytter hullet mellem to byger lørdag først på eftermiddagen til at kigge forbi weekendens udendørs loppemarked ved Kræmmergården på Englandsvej. Der er ganske langt mellem både boder og kunder – kun de mest hårdføre er mødt op for at sætte pavilloner op og sælge ud af gemmerne derhjemmefra.
Familien Tannis fra Dragør hører til i den kategori. Far Ronni, mor Mette og
døtrene Ronja og Astrid har taget en familiedag til at skille sig af med tingene i gemmerne. Strygejern, bøger, barbiedukker – alt det, der er blevet tilovers, og som er fundet egnet til at søge et nyt hjem. Og så er der de hjemmenørklede perlekæder af Ronja og Astrid, der bruger loppestanden til at forsøge at få lidt ekstra penge hjem til sommerferien.
Støtte til det lokale
Men det er nu ikke kun pengene, der har fået familien til at trodse det fortvivlende danske sommervejr.
»Det er lokalt, og vi vil
gerne støtte det lokale, og så betyder det noget, at vi selv står her i stedet for at sætte tingene i en bod, selvom vi har oplevet, at det godt kan betale sig at have sådan en,« lyder det fra Mette. Det er anden gang, at familien har en bod på markedet, som er en fast tilbagevendende sommertradition på Kræmmergården. Sidste gang var vejret bedre, og det kunne mærkes.
»Det gik rigtig godt sidst, der var helt fyldt op på pladsen,« siger Ronni.
Familieprojekt
I nabobåden står Malou Ringsing, der heller ikke er loppedebutant. Det er tredje gang, at hun er med på markedet ved Kræmmergården, og før det har hun også passet familiens bod på Dragør Marked. »Jeg er flyttet herfra, men min familie bor stadig i Dragør. Det er hyggeligt at være sammen om, og når vi har samlet så mange ting derhjemme, er det en god måde at komme af med dem på. Det er en god tanke, at det bliver genbrugt i stedet for at blive smidt ud.«
Da Dragør Nyt besøger standen, har der været seks kunder, hvilket ikke helt er nok til, at man for alvor kan føre statistik på, hvad der er mest populært. Men sidste år
var der en overraskende vinder. For det er et familieprojekt, lader hun forstå. »Gamle blade var meget efterspurgte,« siger hun og pe
ger på en bunke med blandt andet Basserne, Mad og Westernknaldromanerne om Bill & Ben, der er fra 60’erne og et par årtier frem udkom i en serie på mere end 300 bind.
Og vejret i år er i øvrigt ingenting i forhold til året inden. »Der måtte vi simpelthen opgive at komme herud den ene dag, fordi der var så megen regn og blæst.«
Varme – Køl – Frost Ned- og udpakning Klaver- og flygeltransport Kørsel for De Kongelige »når de ringer«
vognmand_michaelHolm@hotmail.com
Kunstfestival håber på hjælp fra solen
I mere end et årti har kunstnere og publikum mødt hinanden ved kunstfestivalen på Dragør Havn – den vender tilbage i weekenden.
Af Tim Panduro
Sommertid er kunsttid på havnen i Dragør. Også i år, hvor Dragør Kunstfestival igen fylder havnepladsen med telte og kunst i alle afskygninger. Sådan har det været i omkring 15 år – og Berith Wendt Culmsee har været med til at arrangere løjerne siden begyndelsen.
»Jeg er den sidste, der har været med fra begyndelsen,« siger hun.
I dag er det en gruppe på fem, der tager sig af alt det praktiske arbejde med at arrangere festivalen, som præsenterer i omegnen af 40 kunstnere.
Kunst i alle afskygninger
Besøgende på festivalen møder kunst i alle afskygninger –og det er med vilje. Men der er en grænse, som ikke må overskrides.
social begivenhed for kunstnerne. »De fleste er jo udadvendte, og vi er glade for at se hinanden igen, selvom nogle af os kun ser hinanden den ene gang om året. Og ellers kommer der mange forskellige folk som besøgende.«
Ingen venteliste i år
FLYTTEFIRMAER/TRANSPORT • Ombyg & renovering
»Idéen kom fra indehaverne af vinbutikken Lima, som jeg samarbejdede med som fotograf. De fortalte, at de overvejede en kunstfestival, og så blev jeg engageret.«
»Det skal være noget, man selv har lavet. Brugskunst går også an, men det skal være dine egne værker. Vi vil ikke have, at det bliver til et loppemarked,« siger hun. Kunstfestivalen er selvfølgelig en mulighed for at vise værkerne frem og måske inspirere andre, men det er også en
Der er mange gengangere blandt kunstnerne – og normalt er der venteliste. Det har der ikke været i år, men Berith Wendt Culmsee forventer ikke, at der kommer til at være tomme boder. Selv har hun som vanligt en stand, hvor hun sælger fotografier og kort og hjemmestrikkede sokker og grydelapper.
»Det er det, jeg tjener til teltlejen på. Jeg sælger også af kortene og fotografierne. Men man skal sælge mange kort for at få sine udgifter hjem. Det er ikke noget, man bliver rig af, men det er sjovt, både når man møder gæsterne og de andre kunstnere.« De senere år har der været kreative aktiviteter for børn i forbindelse med kunstfestivalen – det er der også i år, men denne gang er de rykket ind i de gamle værftsbygninger i samarbejde med Moars Ark (se mere på side 9), der som kunstprojekt sideløbende er på havnen. Her kan man være i læ for, hvad end vejret nu vælger at byde
Snedker og tømrermester Gröning ApS
Alt tømrer- og snedkerarbejde udføres: Døre og vinduesudskiftning Køkkener og gulve Ny- og ombygninger Carporte og garager Ejendomsreparation
Familien Tannis forsøgte at skrabe lidt ekstra ferielommepenge sammen til børnene Astrid og Ronja. Foto: Tim Panduro.
Der var langt mellem boder og kunder lørdag. Søndag var vejret lidt bedre. Foto. Tim Panduro.
Malou Ringsing deler boden med sin familie. Foto: Tim Panduro.
Loppemarkedet bød på et mangfoldigt
varer. Foto. Tim Panduro.
Jeppe Eisner har taget en sjælden tur væk fra de røde
»Moars Ark« og kunstneren Jeppe Eisner er landet i Dragør, hvor han både viser truede dyr og glemte håndværk.
Af Tim Panduro
»Det er selvfølgelig lidt sært, at der ikke går kronhjorte udenfor,« grunder Jeppe Eisner og kigger ud af porten på det gamle værft på havnen i Dragør. Han er et stykke hjemmefra; fysisk og mentalt. Normalt holder han til i Dyrehaven, omgivet af gamle træer og altså kronhjorte, tæt på Bakken, hvor hans far, Ib Eisner, slog sig fast som den førende skildrer af livet og glæderne i den gamle forlystelsespark.
»Jeg har ikke haft lyst til at frigøre mig. Jeg har fået Dyrehaven ind med modermælken.
Så det er første gang i 15 år, at jeg bevæger mig uden for de røde porte,« siger han.
Men i den forgangne weekend var den slidte værftsbyg-
ning rammen om hans værksted og værker – og det er den også i den kommende weekend.
»Vi er glade for, at skibet er kommet på værft,« siger han og henviser til projektet Moars Ark, som han sammen med kunstforeningen Kulturkonstruktioner har gjort til omdrejningspunkt for aktiviteterne.
Truede dyr giver fingeren
Det er et projekt, der sætter fokus på både truede dyrearter og glemte håndværk, teknikker og traditioner. På samme tid en installation og et arbejdende værksted, hvor børn og voksne kan svinge pensler dyppet i det, han spøgende omtaler som »mayonnaise«.
Det er en maling blandet af linolie og æg, brugt af alle de
gamle mestre, med egenskaber, der kan minde om moderne akrylmaling, men med den store fordel, at det er lettere at male videre på, når de første strøg er sat. Som den bibelske ark er også Moars Ark fyldt med dyr. Sjældne, truede dyr, malet for at minde om det, vi er ved at miste. Mest markant er en abe, der rækker fuckfingeren frem, mens en koala står i flammer i baggrunden. »Jeg var i Indonesien, og alle steder var der billeder af koalaer, der brændte i de store skovbrande i Australien. Idéen var, at jeg skulle male sammen i et projekt med indonesiske kunstnere, men jeg kom hjem med de sidste fly inden corona. Så sad jeg i mit værksted ved Eremitagen, hvor jeg byggede arken. Folk
kom forbi for at male, og de, der havde tid, malede et dyr.«
Stor Dragør-interesse
Interessen for de truede dyr går dog betydeligt længere tilbage. »I 1980’erne lavede jeg en kalender, der havde et truet dyr til hver weekend. Jeg havde fået 12–13 ark med truede dyr fra Verdensnaturfonden. For omkring ti år siden var jeg hos min datter, og hun havde noget, der lignede en tele-
fonbog fyldt med truede dyr, og det fik mig til at tænke på projektet igen,« siger Jeppe Eisner, som har været tæt på at realisere et større projekt med samme tema siden. »Cafébåden Liva i Nyhavn skulle have været lavet til en ark i samarbejde med Virtus Schade (digter og journalist, red.). Men han døde, og alle de billeder, jeg havde lavet til det, blev stjålet, da jeg skulle flytte til en ny lejlighed. Så tabte jeg sutten,« siger han.
Den genoplivede ark har dog vist sig at være særdeles sødygtig. Også i havnebyen Dragør, hvor der lørdag først på eftermiddagen er godt fyldt op med amatørmalere af både den barnlige og voksne slags – og af nysgerrige, der nyder kunsten på væggen.
Det er Jeppe Eisner rigtig godt tilfreds med. »Der kom allerede 200–300 om dagen, mens vi gik og riggede til,« siger han.
»Der har simpelthen ikke
været et tidspunkt, hvor her ikke har været mennesker. Og det har været bredt, lige fra tatoverede Knud i kørestolen og til Buster på 13 år.«
Lidt af et tilfælde
At han – og Kulturkonstruktioner – overhovedet er havnet i Dragør, skyldes lidt et tilfælde.
Han mødte Pia Lindinger fra den lokale kulturforening Kulturrepublikken, da de var til bryllup hos fælles bekendte, og det førte til, at han – og Kulturkonstruktioner – blev præsenteret for værftsbygningen og fik hjælp til at manøvrere i den kommunale jungle, så ansøgningerne kunne komme på plads. Den eneste tilknytning, han
porte
selv har til Dragør, er en interesse for en af egnens helt gamle traditioner.
»Jeg er ret fascineret af fastelavnsrytterne,« siger han og udpeger et par billeder, der viser Dragør-ryttere på væggene nær værftets port. »Jeg har altid været misundelig på impressionisterne, der havde så gode muligheder for at male høje hatte. Men det fandt jeg herude,« siger han.
Alle kan prøve sine kunstnerdrømme af i arken kl. 10–16 lørdag og søndag i den kommende weekend – og man kan også kigge forbi, når værtsbygningens porte er åbent alle hverdage kl. 12–16 frem til tirsdag den 16. juli. Der er gratis adgang for alle.
Lilje Wulff Andersen fra Store Magleby prøvede kræfter med lærrederne. Foto. Tim Panduro.
Der var trængsel i indgangen
Panduro.
Zoe og Navy var godt i gang med deres malerier. Foto: TorbenStender.
Agnes koncentrerede sig om sine streger. Foto: TorbenStender.
Ejvin fik lidt hjælp med farverne. Foto: TorbenStender. Værftet
åbent værksted. Foto: TorbenStender.
Mange besøgende var mødt op for at se giraffen. Selvom det lige her nok mere er giraffen, der ser på de besøgende. Foto: TorbenStender.
Indstil til Sports-, Kultur- og Initiativprisen
Vi og Folkeoplysningsudvalget uddeler hvert år en Sports-, Kultur- og Initiativpris til en person, en forening, en gruppe eller en organisation, som har ydet en særlig indsats inden for sport, kultur og/eller en særlig indsats for at fastholde og styrke fællesskabet i Dragør Kommune.
Spørgsmålet er; hvem skal have prisen i år? Hjælp os ved at indstille din kandidat til prisen.
Hvordan gør du?
Udfyld en skriftligt begrundet indstilling via dragoer.dk senest søndag den 3. august 2025 Ikke-digitale borgere kan aflevere en skriftlig begrundet indstilling på Dragør Rådhus i Borgerservice.
Læs mere på dragoer.dk – søg på »Dragør Kommunes Sports-, Kultur- og Initiativpris«
Kørekort: Lægeattesten skal være digital
Færdselsstyrelsen fortæller, at du fra den 1. juli 2025 som udgangspunkt skal have en digital lægeattest, hvis du for eksempel:
• skal have kørekort første gang
• skal udvide det eller
• hvis du tidligere har haft anmærkninger på grund af dit helbred.
Hvordan gør du?
Du skal selv starte den digitale lægeattest op på borger.dk inden dit lægebesøg. Derefter sendes lægeattesten automatisk videre til din egen læge. Når den digitale lægeattest er udfyldt af lægen, bliver den sendt fra lægens fagsystem direkte til den kommune, som du har valgt ved ansøgningens start.
Undtagelser, hvis:
• du er fritaget Digital Post. Aflever din lægeattest i en kuvert til Borgerservice
• har en igangværende sag, hvor Færdselsstyrelsen har bedt dig at indhente en lægeattest
Læs mere på fstyr.dk eller dragoer.dk – søg på digital lægeattest
Råd om madaffald i varmen
Sommeren er over os, og med den følger perioder med solskin og stigende temperaturer. Og det kan give problemer med lugt, fluer og måske endda maddiker i affaldsbeholderen.
På hjemmesiden har vi samlet 10 gode råd, der kan hjælpe dig til at holde din beholder til restog madaffald ren.
Er du løbet tør for bioposer? Så kan du binde en biopose på håndtaget af din affaldsbeholder til rest- og madaffald. Det er et tegn til din skraldemand om, at der skal lægges en ny forsyning til dig. Du kan også hente nye bioposer på rådhuset i Borgerservice, genbrugspladsen og på biblioteket. Poserne koster ikke ekstra.
Læs mere på dragoer.dk/madaffald
Det sker på biblioteket
Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk
Hver tirsdag kl. 13–15
Fars legestue Dragør Bibliotek / Gratis
Lørdag den 12. juli kl. 10–14
Læseudfordring:
Læs en bog med dyr i titlen
Dragør Bibliotek / Gratis
Lørdag 19. juli kl. 10–14
Læseudfordring:
Læs en bog med sommer i titlen Dragør Bibliotek / Gratis
Frem til lørdag den 16. august
Sommerbogen Dragør Bibliotek / Gratis
Lyt til julilydene
Fang strandkrabber, se på haletudser, lyt til pindsvinene, og pluk strandkarse. Juli er ikke bare sommerferietid, det er også naturtid.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Når man taler om sommerferien, taler man ofte om smagen og duften af den. Smagen af jordbær, is og hvidvin. Duften af grill, varm hud og blomster. Men her i juli skulle du også tage at lytte dig frem. Lytte til naturen, hvis du er heldig at have ferie og kan ligge og slappe af i hængekøjen. En meget højlydt lyd, du i hvert fald kan støde på en juliaften, er store grynt og lyden af grene, der knækker og blade, der knitrer. Det betyder højst sandsynligt, at du har pindsvin i hækken, som er i gang med at parre sig. »Det er ofte sidst på aftenen, og de går tit og grynter af hinanden længe, inden de begynder at vælte rundt, og parringen går i gang,« forklarer Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør Man kan måske godt få den tanke, at parring for pindsvin ikke er en særlig fornøjelig affære. Men faktisk er der ikke nogen, der stikker sig under akten. Når hannen er færdig med at kredse højlydt prustende rundt om hunnen, der ofte fnyser og hopper rundt, springer hannen op på ryggen af hunnen. Men hun lægger sine pigge ned, så han ikke stikker sig.
Uagtet den støjende parring er det altid hyggeligt at opdage pindsvin i haven. Og du kan selv gøre noget for at tiltrække dem, for eksempel ved at lade dele af din have være vild og med gode skjulesteder som bunker af blade og grene, som pindsvinet kan sove i om dagen. »De er også glade for at få en lille skål med vand. Ikke mælk, det kan de ikke tåle. Men vand i en lille, flad skål, som de kan stikke snuden ned i,« lyder det fra Martin Sleimann.
Græshoppe- og klægtid
En anden lyd, der er værd at lægge mærke til på en forhåbentlig lun juliaften i Dragør, er græshopperne, der holder
lange koncerter på marker og enge.
»Græshopperne gnider bagbenene mod deres vinger, og det er det, der laver lyden. Det er sådan en rigtig sommerlyd, som de fleste kan huske tilbage fra barndommen,« siger Martin Sleimann. En knap så elsket lyd er nok lyden af de mange insekter, der kan være i luften en varm juli aften, mens man prøver at få det sidste ud af aftenlyset. Nemlig summen fra stikkende myg, knot og klæger. »Det er især fra juli og frem, at man kan få suget blod af klæger. Hvor man måske først mærker myg- og knotstik bagefter, når de klør, så går klæger bare til den. De har intet bedøvende middel, så det kan gøre virkelig ondt, når de stikker,« fortæller Martin Sleimann. Klæger er store, kraftige fluer, som kan være sorte, grå eller brune og har en bagkrop med lysende bånd eller farvetegninger. Faktisk er det kun hunklæger, der bider. Hunnen har nogle kraftige, stikkende munddele, som kan bide til. Hvis nogle – som denne artikels forfatter – skulle have hørt skrækhistorier om, at klæger lægger æg i huden, så er det ikke korrekt. Klægerne suger bare blod fra mennesker og dyr, fordi de har brug for det til at udvikle æg. Deres æg lægger de i våd jord nær søer eller vandløb eller i rådnende træ.
Strandkrabber for hele familien
De mere hyggelige julioplevelser er der dog også masser af i naturen. For eksempel er det den perfekte årstid til at fange strandkrabber. »Både i Dragør Havn og på stranden er det jo et hit for familien at fange strandkrabber. De er sjove og nemme at fange, bare man sætter et stykke spegepølse eller anden madding på en snor og sænker det ned med en bambuspind. Og så kan man jo koge suppe eller bisque på dem,« siger Martin Sleimann.
Om Naturoplevelser i Dragør
13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn.
Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter, du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter naturen, indbyder de forskellige årstider særligt til?
Det giver Dragør Nyt dig fremover en guide til hver måned. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen, men nu tager han os alle sammen med.
Man kan også være heldig at se to krabber, der hænger sammen sidst på sommeren. Det skyldes, at en han og en hun har dannet par, fordi hannen har kunnet lugte, at der ikke er lang tid til, hun skifter skal og er klar til parring. I ventetiden – der kan gå flere dage – klamrer hunnen sig til hannens underside, indtil hun skifter skal. Og så parrer de sig bug mod bug. »I ventetiden fodrer hannen både sig selv og hunnen,« forklarer Martin Sleimann. Nordens wasabi på stranden Ud over at koge suppe på strandkrabber er der også andre ting, man kan få med hjem i køkkenet i løbet af juli. Blandt andet kan man være heldig at finde tidlige kantareller i skovbunden omkring Dragør. Der er lækre skovhindbær at plukke i Kongelunden. Og på stranden bugner det med strandkarse. »Strandkarsen blomstrer i juli, og den er virkelig god i for eksempel pesto og mayonnaise. Man kalder den Nordens wasabi, fordi der virkelig er smæk på smagen,« siger naturvejlederen.
Endelig er der også en del
cikorie omkring Dragør, som man kan plukke de friske blade af og bruge i salat (cikorie kaldes også julesalat). Blomsterne er blå, mens bladene minder lidt om mælkebøtteblade og har en let bitter smag. »Under besættelsen var det cikorierødder, man indsamlede, tørrede og ristede som kaffe. Det var det, Rich’s var lavet af,« fortæller Martin Sleimann. En sidste aktivitet, der lige skal nævnes, fordi det er så hyggeligt at gøre sammen med børn eller børnebørn,
er at bevæge sig ud til nogen af kommunens skovsøer og kigge efter haletudser. Du skal dog huske, at alle danske padder og frøer – og dermed også deres haletudser – har været fredet siden 1981, så de må ikke fjernes fra deres vandhuller eller slås
ihjel. Man må dog gerne
Græshopperne holder koncert hele juni. Foto: Signelements.
Strandkrabber kan faktisk også bruges til skaldyrssuppe eller en god bisque. Foto: Signelements.
Pindsvin er hyggelige at have i haven. I juli larmer de dog ganske meget, når de parrer sig. Foto: Bee-line.dk.
Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Der har været problemer på badeanstalten. Arkivfoto: Thomas Mose.
Vi har modtaget:
Problemer ved Dragør Søbad
På de sociale medier ruller nu en heftig debat om den sidste tids brug af søbadet – ikke mindst af dameafdelingen.
Både borgmester Kenneth Gøtterup og den ansvarlige udvalgsformand Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen er inddraget, og de har med forvaltningen foretaget feltstudier, og de har inddraget politiet. Deres fælles reaktion på Facebook er et studie i træden vande for ikke at blive beskyldt for alt muligt grimt. De skriver: »Vi er begge i denne uge blevet kontaktet af flere, der har rettet henvendelse og oplyst om udfordringer på Søbadet. Udfordringerne består i, at et stort antal gæster udefra besøger badeanstaltens dameafdeling, og det store antal har skabt nogle udfordringer og spændinger, særligt om måden vi agerer med hinanden på, når vi er på badeanstalten. Det har naturligvis skabt frustration hos mange af de faste gæster på badeanstalten som
bor i Dragør. Det er helt forståeligt og ærgerligt, at vi er i denne situation. For netop badeanstalten har jo altid været kendetegnet ved fællesskab og samvær, og ikke mindst at vi kan være trygge med hinanden, når vi er på badeanstalten. Sådan skal det blive ved med at være, og vi har derfor i onsdags drøftet sagen med forvaltningsdirektionen.«
Politisk empati
Man forstår politikernes empati. En række potentielle vælgere føler, at de intimideres i deres tradtionelle besøg på badeanstalten – og så bare et par måneder før valget. En mand efterlyser politikernes præcisering af problemet. Uden det vil det være vanskeligt at komme med både kortsigtede og mere varige løsninger. Ser man på de forskellige
Deltag i debatten
Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.
Indsend dit indlæg på e-mail til redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.
Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:
• Ordentlig tone
• Fokus på emnet
• Kun korrekte oplysninger
• Respekt for andre
• Ingen hadtale
• Ingen spam
Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik
Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.
reaktioner på Facebook, så er der en udbredt frygt fra de skrivende om ikke at blive slået i hartkorn med Dansk Folkeparti. De erkender dog, at der er akutte problemer.
Enig med Mette Frederiksen
For nogle uger siden meddelte statsministeren overraskende, at der med indvandring var et loft over, hvor mange tredjeverdensborgere som Danmark kunne rumme. Det er positivt, at hun nu efter 30 år giver DF ret: Der er et loft. Når der nu kommer en større gruppe indvandrere til eksempelvis Dragør Søbad, medbringer de naturligt deres hjemlige traditioner, som kan støde sammen med de etablerede traditioner for god opførsel i et søbad. Det bliver spændende at se, hvad politikere og forvaltning
kommer med af gode løsninger på den korte bane. I Odense har man, ligesom i andre kommuner, brugt penge på vagter. By- og kulturrådmand i Odense Kommune, Søren Windell (K), sagde i januar til DR: »Det er jeg rigtig træt af, fordi det var penge, vi kunne have brugt på noget andet. Vi kan ikke blive ved med at tilpasse vores samfund efter nogle få grupper, som ikke vil følge de regler, vi har til samfundets bedste.« Som Dansk Folkepartis kandidat i Dragør er jeg helt klar over, at problemet skyldes landspolitikken gennem flere årtier. Men det er lokalt, man mærker konsekvenserne. Med venlig hilsen Morten Dreyer Spidskandidat for Dansk Folkeparti i Dragør
Vi har modtaget:
Nu har vi mulighed for at få en døgnåben dagligvarebutik på havnen.
Sydamagerlisten har undersøgt mulighederne for at imødekomme det store behov, der både er for indbyggerne i Dragør Gamle By og for gæstesejlerne for at indkøbe dagligvarer inden for kort gåafstand.
Vi har modtaget et tilbud fra et firma, som flere steder i Danmark har opsat døgnåbne dagligvarebutikker i Danmark. Butikkerne er i travle perioder bemandede. I de ubemandede stille timer er de
videoovervågede, og man lukker sig ind med sit MitID. Turister fra udlandet anvender en EU-kode. I samarbejdsaftalen tilbyder firmaet blandt andet drift af butikken med alt, hvad det indebærer af indkøb, opfyldning, oprydning og markedsføring. Butikken – eller Pavillonen – forslås opstillet på grusarealet mellem det gamle værft og røgeriet. Foreløbig for en prøveperiode på tre år.
Men vi har ikke travlt. Desværre er kontakten til firmaet kommet så sent, at forslaget ikke har kunnet nå at blive behandlet på et ordinært møde i Økonomiudvalget før sommerferien. Sydamagerlisten har i stedet for foreslået at hastebehandle forslaget på et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, så vore gæstesejlere og turister også kan få glæde af butikken i resten af sæsonen. Desværre har Økonomiudvalgets øvrige medlemmer
ikke ønsket at imødekomme dette ønske. Så i bedste fald vil vore gæstesejlere og turister først få glæde af butikken i sæsonen 2026. Vi har ingen tradition i Dragør for at forhaste os Forslaget bliver behandlet på Økonomiudvalgets ordinære møde torsdag den 21. august 2025. Med venlig hilsen Flemming Blønd Cand.jur. og kommunalbestyrelsesmedlem for Sydamagerlisten (L)
Sådan kunne den nye døgnåbne butik se ud. Billedmanipulation: Sydamagerlisten.
med Dragør Nyt
Have & træfældning lokalt ApS v/Kim Schmidt
Beskæring · Træfældning
Havearbejde · Stubfræsning
Få et uforpligtende tilbud på 52 78 98 66 · lokalservice@hotmail.com www.lokaltræfældning.dk
Besøg også Hylles Herligheder – Udsigten, Backstage Burger og WeSail bådeudlejning.
Bluse
Kr. 200,Kjole
Kr. 250,-
Leder du efter tøj i gode naturmaterialer så kig ind i No.1 –her får du personlig betjening og hjælp til at finde det helt rigtige uanset om du bruger en lille eller en stor størrelse. NU TIL HALV PRIS
BOUTIQUE No.1
Juli menu
Stegt sandartfilet anrettet med sprøde grønne asparges, cremet jordskokkepuré og en luftig skum på blåmuslinger Medaljon af sommerbukfilet serveres med grillet hjertesalat, svampe, pommes anna og portvinssauce Sæsonens sommerbær med appelsin-hvid chokolademousse, krystalliseret hvid chokolade, vaniljeis og sprød tuile Pr. pers. 468 kr.
Sommerens fotokonkurrence kommer vidt omkring – fra jordbærmarker til himmelbroer.
Af Tim Panduro
Hvis myten om, at der venter en krukke med guld for enden af regnbuen, taler sandt, kan besætningen på båden på billedet kalde sig endog yderst velhavende.
Og ellers kan det også være, at fotografen bag – Niels Bloch fra Dragør – kan trøste sig med en lille skat. Det kræver blot, at billedet bliver kåret som et af de bedste, når Dragør Nyts fotokonkurrence slutter efter sommerferien.
MØRK – den anbefalede (lysægte grønt pigment)
1 ltr. Kr. 39500
3 ltr. (kr. 1.35000) TILBUD kr. 109900 Den råd- og svampebeskyttende TRÆOLIE 522 – farveløs 1 ltr. 185,- 3 ltr. 299,-
Fotokonkurrencen er åben for alle, der vil skildre livet inden for kommunegrænsen. Vi leder efter billeder, der viser Dragør med blik for øjeblikket, hvad enten det er et dyr i haven, et menneske i bevægelse, et særligt lys over byen
eller noget helt fjerde eller femte. Niels Bloch har sendt sit billede ind, og han fortæller i en mail: »Det krævede lidt tålmodighed – og held – at vente på, at skibet nåede regnbuen.«
JULI MÅNED PÅ HALLÖY CAFÉ
Vi har i juli måned åbent søndag til torsdag kl. 07–19 og fredag og lørdag til kl. 20
Vores gode tilbud fortsætter:
Surdejs bolle med gammel knas og en kop kaffe til kr. 79,-
Sandwich & juice combo til kr. 139,-
Tuborg fad 40/50 cl. til kr. 45,-/55,-
HAPPY HOUR kl. 18–19
Tuborg fadøl – 2 for 1
Juice- og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør vi ses i solen på torvet!
Deltag i Dragør Nyts sommer-fotokonkurrence
Konkurrencen løber frem til udgangen af uge 31.
Tre billeder præmieres med gavekort.
Billederne skal være taget inden for Dragør Kommunes grænser i konkurrenceperioden.
Send dit billede i højst mulig opløsning som vedhæftet fil til: konkurrence@dragoer-nyt.dk
Du kan indsende op til tre billeder per uge.
Se flere oplysninger og betingelser vedrørende fotokonkurrencen på: dragoer-nyt.dk/fotokonkurrence
Niels Bloch foreslår, at billedet kan kaldes »Der må være en skat på det skib«. Fotografiet er taget på broen ved den lille strand øst for lodsstationen. Foto: Niels Bloch.
Jeanette Vitting har fotograferet jordbærplukkere ved Gartneriet Raagaard for at vise hyggen ved jordbærplukkeri – og for samtidig at give et indtryk af, hvor mange der var i gang med at plukke i jordbærmarkerne. Foto: Jeanette Vitting.
Lillian Dalgaard Landrup fra Kastrup har været en tur i
fotograferet stokroser i fuld flor. Hun fortæller, at hun fascineres af de smukke blomster og de gule mure, når hun besøger byen i det, hun beskriver som den smukkeste tid i Dragør. Foto: Lillian Dalgaard Landrup.
