En aften med grin, minder og kærlighed til scenekunsten
Lisbet Dahl gæstede Dragør Borgerforening.
Af Thomas Mose
Der var fuldt hus og højt humør, da Lisbet Dahl mandag den 28. april besøgte Dragør Borgerforening for at fortælle om sit lange og farverige liv på scenen.
Publikum fik både røverhistorier, erindringer og små øjeblikke med eftertanke, leveret med den lune og selvironiske tone, som har gjort hende til en elsket skikkelse i dansk underholdning.
Det var borgerforeningen, der stod bag arrangementet, og ifølge Ole Larsson fra borgerforeningen var det noget helt særligt at få netop hende til Dragør. »Vi har fået overtalt Danmarks revydronning Lisbet Dahl til at komme og fortælle om sit liv,« fortæller han og kalder det en stor oplevelse. Lisbet Dahl havde selv taget samtalepartneren Lukas Birk med, som styrede begivenheden med let hånd og godt humør.
Ifølge Per Larsson bemærkede Lukas Birk spøgefuldt, at Lisbet Dahl kun ville have pæne spørgsmål – en bemærkning, der satte tonen for en underholdende og uhøjtidelig aften.
Et liv fyldt med teater Lisbet Dahl begyndte aftenen med at fortælle om sit liv i teatret og i revyen – en karriere, der spænder over mere end seks årtier. Hun nævnte med stolthed, at hun næste gang
fylder 80 år, og at hele 34 af de år er tilbragt i Cirkusrevyens telt på Bakken. »Jeg har oplevet sindssygt meget og med så mange fantastiske, dejlige og dygtige kollegaer, som nu jo desværre
næsten alle sammen er døde. Jeg har dog stadig Per Pallesen,« fortalte hun. Han gæstede i øvrigt borgerforeningen tidligere i år. Skuespillet lå ikke langt fra barndommen. Hun voksede
op i en teaterfamilie med en far som teaterdirektør og en mor som skuespiller. »Jeg er ikke bare vokset op med teater – jeg er vokset op på teatret,« sagde hun og trak smil frem hos publikum.
– forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30 30 01 43
E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
Dragør Nyt
Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør | Tlf. 32 53 08
E-mail: redaktion@dragoer-nyt.dk
Kontortid: Mandag, torsdag og fredag 9–16 | Tirsdag og onsdag 9–14
Kirsten Marie Juel Jensen kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Hun fortalte også om, hvordan hun dumpede optagelsesprøven til Det Kongelige Teater – i øvrigt sammen med Claus Ryskjær. Det førte hende i stedet til Aalborg Teater, hvor Karen Marie Løwert var chef. En oplevelse, hun beskrev med både varme og humor: »Da jeg ikke havde styr på teksten, sagde hun: ’Når man hedder Kirsten, kan man sine lektier’ – men jeg hedder altså Lisbet!« Priser, parodier og personlighed Ud over revyen har Lisbet Dahl haft fingrene i det meste. Hun har spillet med i en række film, herunder Pigen og drømmeslottet (1974), hvor hun havde hovedrollen som Tine, samt Fængslende feriedage (1978) og Mænd & Høns (2015). På tv har hun medvirket i serier som Huset på Christianshavn, Bryggeren og Sommer. Hun har også deltaget i tv-satireprogrammer som Ikk’ (1978), Så Gikk (1983) og Klikk (1984). Lisbet Dahl er kendt for sine parodier – blandt andre af Angela Merkel og Lars Løkke Rasmussen – og hendes arbejde har givet hende en lang række hædersbevisninger, herunder Henkelprisen i 1983, Bakkens Oscar, Dirch
Prisen, Årets Æreskunstner ved Revyernes Revy, Teaterprisen samt Reumerts Ærespris, og i 2000 blev hun slået til Ridder af Dannebrog. »Hvis ikke Torben ’Træsko’ (Torben Pedersen, direktør for Cirkusrevyen, red.), Ulf, Claus og jeg havde fundet sammen i
om persontyper og kommunikation
Oplæg
Af Freja Bundvad
Når Dragør Rotary Klub samles torsdag den 8. maj, er det med fokus på kommunikation og de forskelle, der præger menneskers måde at forstå og reagere på hinanden.
Aftenens oplægsholder er Liselotte Pedersen, som er business- og performance coach, NLP-konsulent, underviser og netværksfacilitator. Liselotte Pedersen vil i sit oplæg sætte fokus på, hvor-
dan forskellige persontyper har forskellige præferencer og strategier i mødet med andre.
»Vi mennesker er ikke ens.
For nogle er fakta helt afgørende, andre går op i fred og harmoni, nogle vil gerne be-
Stor interesse for borgermøde om historisk bydel
Mødet om opdatering af lokalplanen er fuldt booket – interesseliste oprettet til muligt ekstra møde.
Af Thomas Mose Interessen er stor for at være med, når Dragør Kommune inviterer til borgermøde om fremtidens lokalplan for den gamle bydel. Allerede inden
udgangen af april var mødet, der finder sted torsdag den 8. maj, fuldt booket. Den gældende lokalplan for Dragørs gamle bydel har fokus på at bevare bymiljø og bygninger med udgangspunkt i traditionelle materialer og håndværksmetoder. Planen er udarbejdet for flere år siden og beskriver ikke nyere forhold som tekniske installationer, energiløsninger eller ønsker til blandt andet drivhuse og mindre bygninger. Derfor arbejdes der nu på en opdatering.
stemme det meste – og endnu andre elsker at tage scenen og være midtpunkt,« lyder det fra Liselotte Pedersen. Budskabet er, at kommunikation bør tilpasses modtagerens præferencer for at skabe forståelse og undgå misforståelser: »Det nytter for eksempel ikke kun at kommunikere fred og harmoni til én,
Inden det videre arbejde går i gang, ønsker kommunen at høre borgernes idéer, erfaringer og spørgsmål. Borgermødet, der finder sted i aulaen på Dragør Skole, vil bestå af korte oplæg og efterfølgende temadrøftelser i mindre grupper.
På grund af den store tilslutning er der oprettet en interesseliste til et eventuelt ekstra møde. Kommunen vil vurdere behovet, så endnu flere får mulighed for at bidrage med input til lokalplanarbejdet.
Se mere på Dragør Kommunes hjemmeside.
hjemmebehandling indlæg m.m. Vi
avisen@starco.dk
Offsettryk: OTM Avistryk | Ikast
Uddeling: FK Distribution A/S Tlf. 70 10 40 00 E-mail: kvalitet@fk.dk
Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og
Journalist Tim Panduro tim@dragoer-nyt.dk Fotograf Torben Stender Nielsen Administration/
Chefredaktør
Askø Stark henrik@dragoer-nyt.dk
Udviklingschef Rasmus Mark Pedersen rasmus@dragoer-nyt.dk
Sonne mikael@dragoer-nyt.dk
Normale deadlines Dragør Nyt bliver omdelt onsdag og torsdag. Levering af materiale for korrekturannoncer: Torsdag kl. 12.00. Levering af øvrige annoncer samt færdigt annoncemateriale: Fredag kl. 16.00. Dødsannoncer: Redaktionen vil bestræbe sig på at medtage dødsannoncer helt op til tryktid. Du er altid velkommen til at ringe for at høre, om din annonce kan nå med. Indlæg, tekster, billeder: Mandag kl. 10.00. I er naturligvis altid velkomne til at bestille og aflevere materiale tidligere.
I forbindelse med helligdage kan der forekomme andre omdelingsdage og dermed andre deadlines.
Borgerforenings mandagsmøde. Foto: TorbenStender.
Der var udsolgt til arrangementet, hvor Lukas Birk var med på scenen. Foto: TorbenStender.
Tre nye i kommunens ledelse
Dragør Kommune ansætter to direktører og en centerchef.
Af Thomas Mose
Fra den 1. juni udvides direktionen i Dragør Kommune med to nye direktører, og samtidig tiltræder en ny centerchef i forvaltningen. Kommunen oplyser i en pressemeddelelse, at de tre stillinger er blevet besat efter rekrutteringsforløb med mange kvalificerede ansøgere. De nye direktører er Martin Nordentoft Rasmussen og Louise Piester, imens Christina Midjord bliver ny centerchef for Center for Borger, Kultur og Social.
To direktører tiltræder
Martin Nordentoft Rasmussen får ansvar for sundhed, pleje og rehabilitering, mens Louise Piester bliver ansvarlig for plan, teknik og erhverv. Direktionen udvides dermed fra tre til fire personer og betegnes i pressemeddelelsen som værende fuldtallig. Ifølge Dragør Kommune har kommunalbestyrelsen været enig om ansættelserne, og borgmester Kenneth Gøtterup (C) fremhæver de udfordringer, direktionen skal arbejde med fremadrettet: »Dragør Kommune står foran en række store opgaver – blandt andet på ældre- og sundhedsområdet og i forhold til klima, kystbeskyttelse og udbygning af den grønne infrastruktur. Med Martin og Louise får vi to erfarne og engagerede direktører, der både kan bidrage strategisk og sikre høj kvalitet i driften. Jeg ser frem til samarbejdet,« udtaler Kenneth Gøtterup. Martin Nordentoft Rasmussen har arbejdet i både ministerier og kommuner –blandt andet i Socialministe-
riet, Digitaliseringsstyrelsen og senest som centerchef for Sundhed og Pleje i Greve Kommune. Han er uddannet cand.scient.soc fra Roskilde Universitet og har en master i offentlig ledelse fra CBS. »Jeg glæder mig meget til at blive en del af Dragør Kommune og samarbejde tæt med politikere, medarbejdere, borgere og øvrige samarbejdspartnere. Jeg ser frem til at bidrage til udviklingen af fremtidens velfærd og en bæredygtig, borgernær drift – også i en tid med mange reformer og store forventninger til den offentlige sektor,«
siger Martin Nordentoft Rasmussen. Louise Piester tiltræder som direktør for plan, teknik og erhverv med erfaring fra både kommunal og statslig ledelse. I Furesø Kommune har hun senest været centerchef for det tekniske område, og tidligere har hun været vicedirektør i en statslig styrelse. Hendes karriere har bevæget sig i krydsfeltet mellem politik, drift og udvikling, hvor hun har arbejdet med strategisk ledelse og tværgående samarbejder. Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet og er i gang med
en master i strategisk byplanlægning ved Det Kongelige Akademi.
»Jeg er glad og stolt over at blive en del af Dragør Kommune, hvor jeg både får mulighed for at bringe mine erfaringer i spil og være med til at udvikle løsninger tæt på borgerne. Jeg brænder for at skabe resultater gennem samarbejde, tydelig retning og inddragelse,« udtaler Louise Piester.
Om sin tilknytning til Dragør siger hun:
»Det betyder meget for mig at vende tilbage til Dragør, hvor jeg har rødder og stærke minder fra min barndom og ungdom.«
Klar til store opgaver
Baggrunden for direktionens udvidelse er ifølge Dragør Kommune et politisk ønske om at styrke kommunens ledelseskraft.
Kommunen peger på kommende opgaver såsom udviklingen af plejehjemmet Enggården, sundheds- og ældrereformen, en ny erhvervsstrategi og indsats for grøn omstilling og kystbeskyttelse.
»Med de store opgaver, der ligger for kommunen fremover, har vi brug for at kunne styrke både den strategiske udvikling og ikke mindst en stærk sammenhængende drift. Den mulighed styrker vi nu med de to direktører,« siger Kenneth Gøtterup i pressemeddelelsen.
Ny centerchef for borger og kultur
Christina Midjord er samtidig blevet ansat som centerchef for Center for Borger, Kultur og Social. Tidligere har hun været centerchef i Kultur- og
Dragør tester bogføringsrobot – skal betale regninger hurtigere
Dragør Kommune vil betale leverandørregninger hurtigere – og sender nu en robot i arbejdstøjet for at hjælpe.
Af Freja Bundvad
Dragør Kommune har besluttet at indføre en kortere betalingsfrist for fakturaer fra leverandører. Fremover vil kommunen som udgangspunkt betale regninger inden for 20 dage – mod tidligere 30 dage. Baggrunden er et forslag fra Det Konservative Folkeparti om at styrke kommunens rolle som en mere rettidig betaler. For at lette administrationen skal en robot nu også hjælpe til med at betale fakturaerne.
Robot hjælper Kommunen bruger allerede
bogføringsrobotten Kaunt, som automatisk foreslår konteringer af indkomne regninger. Indtil for nylig har alle betalinger dog skullet godkendes manuelt, men siden den 1. februar har robotten været på prøve i en ny rolle: Den får lov til selv at betale fakturaer under 5.000 kroner. Det sker dog kun, hvis fakturaen kan genkendes entydigt. Ved den mindste tvivl sendes betalingen videre til manuel godkendelse som hidtil.
Robotten er programmeret til at blive bedre over tid, og det forventes, at den gradvist kan håndtere flere betalinger automatisk. Testperioden,
som robotten indgår i, løber til og med juli 2025. Det er dog ikke alle betalinger, som robotten vil kunne overtage. Af hensyn til sikkerhed og kompleksitet vil større beløb og uklare fakturaer fortsat kræve manuel behandling. 20 dage som udgangspunkt Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet onsdag den 23. april administrationens indstilling om, at betalingsfristen for fakturaer fremover som udgangspunkt skal være 20 dage.
Samtidig blev det understreget, at der fortsat vil være
situationer, hvor kommunen ikke kan overholde fristen –eksempelvis ved kontrakter med nationale SKI-aftaler (Statens og Kommunernes Indkøbsservice), hvor betalingsbetingelserne allerede er fastlagt og ikke kan ændres af kommunen, eller ved fakturaer, der kræver nærmere behandling. Ligeledes bemærker administrationen, at en kortere betalingsfrist kan få konsekvenser for kommunens likviditet.
Det er derfor aftalt, at sagen genoptages om et år med henblik på at vurdere, om der kan ske yderligere forkortelser.
Fritidsforvaltningen i Køben-
havns Kommune, hvor hun blandt andet har arbejdet med borgerservice, sociale indsatser og kulturtilbud. Hun er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, og med over 20 års erfaring fra politisk ledede organisationer har hun en bred ledelsesbaggrund at trække på. Centeret omfatter blandt andet borgerservice, ydelse og socialservice på rådhuset samt kultur- og fritidstilbud som bibliotek, idrætshaller og musikskole.
Ifølge direktør i Dragør Kommune Lasse Falck Steenland bringer Christina Midjord stor erfaring fra det kommunale område og har en stærk forståelse for både drift og udvikling. Han fremhæver, at hun har et tydeligt fokus på samarbejde, faglighed og inddragelse – noget, han ser som centralt for det videre arbejde med at udvikle centerets velfærdsområder i tæt dialog med både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere. Christina Midjord fortæller, at hun ser frem til opgaverne i Dragør og lægger vægt på at finde helhedsorienterede løsninger i fællesskab med både borgere og ansatte. »Det motiverer mig at finde helhedsorienterede løsninger sammen med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere – og jeg ser frem til at bringe mine erfaringer i spil i en kommune, hvor nærhed, kvalitet og fællesskab er i fokus,« siger Christina Midjord.
Christina Midjord afløser Kamille Godrim Jakobsen, der fortsætter i Dragør Kommune som centerchef for Børn, Skole og Familie.
Lufthavnen har haft sin
mest travle april i 100 år
Lufthavnen har slået passagerrekord i april.
Af Tim Panduro Med knap 2,7 millioner rejsende blev april den travleste af sin slags i lufthavnens 100 års historie. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at rejser til USA stadig er populære trods landets urolige politiske tilstande. I april rejste omkring 105.000 passagerer mellem København og en af de
syv destinationer i USA, man kan flyve til direkte fra Københavns Lufthavn. Det er tre procent flere i forhold til samme måned sidste år. New York med de to lufthavne JFK og Newark er den mest populære destination efterfulgt af Washington D.C. og Los Angeles, hedder det fra lufthavnen. De mest populære destinationer skal dog findes i Europa. Spanien er det mest
populære land med 230.000 rejsende. Den mest besøgte enkeltdestination er dog London, der i april trak 160.000 passagerer. Langt fra alle kommer for at besøge Danmark. Omkring 65 procent af de rejsende mellem København og USA er transferpassagerer, der flyver til København fra Skandinavien og Europa og videre til USA.
Madhuset får udeservering
Endnu en restaurant kan få udeservering i Dragør
Af Tim Panduro
Restaurant Madhuset på Kongevejen får med stor sandsynlighed lov til at indrette udeservering, så gæsterne i spisehuset kan nyde mad og drikke under sommersolen. I næste uge skal Klima-, Byog Erhvervsudvalget tage stilling til, om restauranten skal have lov til at sætte borde op ved facaden og ud for Normals facade. Den tilladelse havde Madhusets forgænger Fru Munk – og Madhuset kan dermed overtage et areal, der tidligere har været brugt til formålet. Området ved Normal skal deles med Vaffelbageren. Caféer og restauranter i Dragør Kommune skal årligt søge om tilladelse til udeservering på torv og pladser i overensstemmelse med kommunens regulativ for udeservering. Pladserne blev tildelt i april, men som ny restaurant havde Madhuset ikke søgt.
Vil du cykle på arbejde?
Så lej et kontor i Dragør
Kontakt Andreas Thorning 51 62 39 40 at@hvalsoegruppen.dk
Der er ikke langt til Lån & Spar på Amagerbrogade 52. Her får du engageret og indsigtsfuld rådgivning på de ting, der betyder noget for dig. Eksempelvis investering, op- eller nedsparing, eller forbedring og klimasikring af din bolig.
Lån & Spar er en bank som mange andre - men vi kan noget særligt for medlemmer af de mere end 50 fagorganisationer, vi samarbejder med: Høj rente på lønkontoen og attraktive vilkår på produkter, som trækker i den bæredygtige retning.
Kig forbi. Måske kan vi finde tiltag som gør din daglige økonomi bedre. Læs mere om Lån & Spar på lsb.dk
Madhuset har pladser foran facaden – men får sandsynligvis også lov til at have servering på den modsatte side af Kongevejen. Foto: Tim Panduro.
Christina Midjord får som ny centerchef i Dragør Kommune ansvaret for Center for Borger, Kultur og Social. Foto: Dragør Kommune.
Louise Piester bliver ansvarlig for plan, teknik og erhverv. Foto: Claus Løgstrup.
Martin Nordentoft Rasmussen får ansvar for sundhed, pleje og rehabilitering. Foto: Dragør Kommune.
passagerer rejste i april mellem Københavns Lufthavn og USA. Foto: Tim Panduro.
Camilla Engel Ravn Filialdirektør
Det kan du opleve i naturen i maj
Mursejleren lever hele sit liv i luften og lander kun for at yngle. Hornfiskene er nemme at fange, når de kommer ind på det lave vand i Dragør. Og så er det tid for rålam og ræveunger. »Kom maj du virkelig søde milde,« lyder det fra naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør.
Af Kirsten Marie Juel Jensen I april glædede vi os over svalerne, der begyndte at flyve om ørerne på os for at komme i gang med at bygge rede. Her i maj kan vi glæde os over mursejleren, der ankommer til Danmark som en af de sidste trækfugle.
Mursejleren kan nemt forveksles med svalen, fordi den også har en kløftet hale, men den kan kendes fra svalerne på, at den har længere og seglformede vinger, mens svaler-
ne har længere hale. Og så er den helt ensfarvet mørkebrun – dog med hvid strube. »Det sjove ved mursejleren er, at den lever hele sit liv flyvende. Den finder mad flyvende, parrer sig flyvende og sover flyvende. Den lander kun for at lægge æg og ruge dem ud. Når ungerne er store nok til at flyve, får de en chance ud over redekanten. Hvis de kan flyve, er det fint, og ellers dratter de altså bare ned og dør. Moren flyver sin vej uanset og fortsætter livet i
luften,« forklarer Martin Sleimann. Han forklarer, at man fra midt i maj kan se dem både ved kysten og i skoven – faktisk over hele Dragør Hornfiskfiskeri for begyndere
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
En aften med Jazz’n Tales
Mandag den 19. maj kl. 19–21
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Vi glæder os til at invitere til endnu et nyt musikarrangement – denne gang med den populære trio Jazz’n Tales, der tryllebinder publikum med deres unikke sammenspil af el- og kontrabas, piano, keys, mundharpe, vokal og percussion. Med en elegance, der krydser genrer, og et repertoire, der spænder over jazz, swing, evergreens, soul-klassikere, Bossa Nova og velkendte pophits, forvandler de hver tone til en ny fortælling. Deres kreative fortolkninger og moderne twist bringer musikken til live på en måde, der både overrasker og begejstrer – hver eneste gang. Jazz’n Tales er ikke bare musik – det er en oplevelse, der skal mærkes!
Jazz’n Tales består af:
Nils Raa: Keyboards & Mundharpe
Casper Ludvigsen: El- & Kontrabas
Anne Marie Bush: Vokal & Percussion
Hvis du ønsker at spise inden koncerten, kan du tilkøbe en ret: Glaseret skinke med flødekartofler og rygeostsalat (139 kr. pr. deltager) Der serveres fra kl. 17.30.
Vi glæder os til at se jer til en festlig og stemningsfuld aften!
Kun 150 kr. pr. deltager
Tilmelding er nødvendig senest den 15. maj på www.borgerforening.dk
Uddeling af velgørenheds-penge
Mandag den 12. maj kl. 19.00
Vær med når vi uddeler de mange penge, og giv en klapsalve til de heldige.
Der vil i år også være et musikalsk indslag
Arrangementet er gratis for medlemmer. Tilmelding på www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
12. maj Udlevering af støttemidler 19. maj Musikarrangement »Jazz’n Tales«
Naturoplevelser i maj
Kig efter rævehvalpe og rålam.
Mælkebøtterne blomstrer.
• Mursejleren gør sit indtog.
Hornfiskene gyder
• Hvepsene bygger bo.
Aktiviteter
• Lav mælkebøttechips eller brændenældepesto.
Find opskrifter på www.naturguide.dk
Find en guide til sommerfuglelarver, og gå på opdagelse med børnene.
Tjek blandt andet: skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/ se-sommerfuglens-forvandling og www.dn.dk/nyheder/ sommerfuglenes-forunderlige-forvandling/ Tag på hornfisketur.
Få tips her: www.lystfisk.dk/saesonens-fisk/hornfisk
Det lunere vand i maj betyder også, at der begynder at ske ting og sager ved stranden. Her er den største maj-begivenhed, at hornfisken kommer ind på det lave vand for at gyde. »Det giver grundlag for en rigtig god familieudflugt, fordi hornfisk er en god fisk at gå efter for begyndere og de helt mindste – blandt andet fordi man kan fange dem på en silkesnor, så man ikke engang behøver en krog,« forklarer Martin Sleimann. Silkesnoren eller silkekrogen er en masse små tråde, der vikler sig ind i hornfiskens tænder og det lange næb, så snart den hugger. »Hornfisk er også en sjov spisefisk. Og man skal ikke lade sig skræmme af de helt grønne ben. Det gør dem nemme at se, men de er ikke giftige trods farven,« lyder det fra naturvejlederen.
Kunst og eftertanke i Dragør Havnegalleri
Jeannette Kiirdal Madsen udstiller malerier med sans for lag, tekstur og fortælling.
Af Thomas Mose
Fra fredag den 9. maj til torsdag den 15. maj kan man opleve Jeannette Kiirdal Madsens værker i Dragør Havnegalleri på Strandlinien 17. Det lille
galleri på Dragør Havn holder åbent alle dage i udstillingsperioden fra klokken 13 til 18. Jeannette Kiirdal Madsen er en lokal kunstner med mere end 20 års erfaring.
Hendes malerier balancerer mellem det abstrakte og det fortællende og er skabt med lag på lag-teknikker i akryl og mixed media. Resultatet er billeder med både dybde og struktur – og en farvepalet,
Den grønne farve skyldes et ufarligt farvestof, der kaldes biliverdin. Der er i øvrigt ingen mindstemål på hornfisk, så du må tage dem, uanset hvor store eller små de er. En god spisefisk er dog på 600 gram til et kilo. Rekorden for en fanget hornfisk i Danmark skulle ligge på 1,6 kilo. Nyd synet af rævehvalpe og rålam Maj er også højsæson for dyreunger. Der er ikke så mange ræve omkring Dragør, men der er da nogen, og deres hvalpe kommer frem på denne tid, forklarer Martin Sleimann. Rævehvalpene er som regel født i marts og april, men de begynder at titte frem fra rævegravene (de huler under jorden, som rævene får deres fire til seks hvalpe i, red.), når de er omkring fire uger gamle. Hvalpene bliver i øvrigt omkring rævegraven indtil omkring juli eller august, hvor de flytter hjemmefra for at starte deres eget liv. »Maj er også sæson for at se rålam, altså rådyrenes unger. Her er det vigtigt – ligesom det i øvrigt er med alle dyr – at man lader dem være, hvis man får øje på dem. De er ikke blevet efterladt. Deres mor – råen – er bare løbet væk for at gemme sig, så snart den har hørt mennesker, mens lammet er blevet uvidende tilbage, fordi den ikke kan løbe så stærkt og ikke kender farerne. Men råen skal nok komme tilbage. Så ikke noget med at klappe, nusse og fodre, selvom lammet ser nuttet ud,« forklarer Martin Sleimann. Råbukken blander sig ikke i opdragelsen af børnene, når først den har leveret sit. Men den efterlader sig til gengæld spor mange steder her i maj,
hvis man kigger efter. Ser man buske, grene og mindre træer, der har fået skrabet barken af, er det, fordi bukken har »fejet«. Det vil sige, at den har stået og kradset sine horn – opsatsen, som det hedder –mod træerne for både at kradse bast (en slags vinterpels på hornene) af og for at markere sit territorium.
Spis mælkebøtter og brændenælder Mælkebøtterne vælter også frem i maj, og Martin Sleimann synes ikke, at man skal hade dem så meget. »Det er jo faktisk bare en pæn, gul blomst, som vi har valgt at kalde ukrudt. Men den er meget insektvenlig med sin gule farve, som insekterne har let ved at se. Og mælkebøttebladene kan i øvrigt bruges i salater, eller man kan lave mælkebøttechips ved at vende dem med salt og olie
Om Naturoplevelser i Dragør
13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn.
Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter, du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter i naturen, indbyder de forskellige årstider særligt til?
Det giver Dragør Nyt dig fremover en guide til hver måned. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen, men nu tager han os alle sammen med.
der spænder fra det stærke til det dæmpede. Inspirationen henter hun i sit eget liv og i omgivelserne. Jeannette Kiirdal Madsens værker kredser om emner som frihed, udvikling og muligheder – og inviterer til refleksion hos beskueren. Ifølge kunstneren er det ikke nødvendigvis kunst, der giver entydige svar, men i højere grad åbner op for tolkning og eftertanke. Udstillingen er åben for alle, og lørdag den 10. maj er der fernisering fra klokken 15 til 17.
og tørre dem i ovnen,« siger han.
Brændenælderne er en anden hadet ukrudt, som i øvrigt – især de friske skud – er supergode i en pesto eller en suppe, siger han.
Ivrige hvepse og farverige sommerfuglelarver
Mens man er ude blandt mælkebøtter, brændenælder og andre af skovens eller havens planter, kan man i maj også kigge efter sommerfuglelarver.
»Jeg synes jo, at sommerfuglelarver og den metamorfose, de går igennem for at blive til sommerfugle, er helt fantastisk. Sammen med sine børn kan man virkelig nørde i, hvilke larver der bliver til hvilke sommerfugle,« siger Martin Sleimann.
En sidste ting, han vil minde om, at man skal glæde sig over i maj, er hvepse – eller gedehamse, som de egentlig hedder.
»Det er fascinerende at se hvepsene lave deres ovale hvepseboer, hvor de tygger i alt træ, de kan komme i nærheden af, blander det med deres spyt og så laver det her papagtige materiale. Og jeg ved godt, at mange oplever hvepsene som noget irriterende, der bare forstyrrer skovturen eller frokosten i haven, men man skal huske, at de også gør mange gode ting,« siger naturvejlederen og henviser til, at hvepsene både bestøver planter og bekæmper skadedyr som kållarver, lus og fluer.
16 dage inkl. 3 1/2 dags luksussejllads i sejlbåd eller katamaran med kok og kaptajn.
Dragør Boldklub inviterer til ordinær generalforsamling
Torsdag den 22. maj 2025 kl. 19.00 i klubhuset på Halvejen 5
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg til bestyrelsen
6. Eventuelt
Forslag eller lovændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde (skal sendes til bestyrelse@dragoer-boldklub.dk) senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Med venlig hilsen Bestyrelsen
Den lokale kunstner Jeannette Kiirdal Madsens malerier balancerer mellem det abstrakte og det fortællende. Privatfoto.
Her skimtes et lille rålam, som Martin Sleimann var heldig at støde på sammen med en skoleklasse. Foto: Martin Sleimann.
Det er nu, du skal have fiskestangen med ned til stranden i Dragør, hvor hornfiskene boltrer sig i vandet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Mælkebøtten er ikke bare ukrudt. Faktisk er den både smuk og velsmagende. Foto: Beeline.
Det sker ...
Onsdag den 7. maj
Kl. 17 Korkoncert
Dragør Kirke
B&U-koret giver koncert i anledning af sæsonafslutningen. Gratis, alle er velkomne.
Torsdag den 8. maj
Kl. 10 Højskoleformiddag
Dragør Kirkes sognegård
Annette Ohl fortæller klosterhistorier fra San Cataldo. Gratis, alle er velkomne.
Kl. 18.30 Liselotte Pedersen fortæller på Rotary-møde
Dragør Strandhotel
Liselotte Pedersen kommer og fortæller om forskellige persontyper samt kommunikation.
Dragør Rotary Klub – Deltagerbetaling for mad. Tilmelding påkrævet.
Fredag den 9. maj
Kl. 20 Kim Larsen Jam Madhuset
Kim Larsen Jam spiller alle de klassiske hits fra Kim Larsen, Gasolin, Bellami og Kjukken. Entré.
Lørdag den 10. maj
Kl. 10 Motorbådsbevis
Det Maritime Hus Motorbådsbevis for unge over 16 år. UngDragør – Tilmelding og betaling.
Kl. 12 Dragør Boldklub mod Husum BK Dragør Boldklub – Halvejen 5 Kom og støt boldklubben på hjemmebane. Gratis.
Søndag den 11. maj
Kl. 10 Motorbådsbevis
Det Maritime Hus
Motorbådsbevis for unge over 16 år. UngDragør – Tilmelding og betaling.
Kl. 14 Repair Café
Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården
Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.
Mandag den 12. maj
Kl. 19 Workshop om kultur- og fritidsliv
OBS: Ny dato
Dragør Rådhus
Vær med til at forme kultur- og fritidslivet i Dragør. Dragør Kommune – Gratis, tilmelding.
Kl. 19 Velgørenhedsarrangement
Dragør Borgerforening
Borgerforeningen uddeler midler til gavn for foreninger og borgere i Dragør. For medlemmer, gratis, tilmelding nødvendig..
Onsdag den 14. maj
Kl. 9.30 Morgensang
Dragør Kirke
Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården.
Alle er velkomne.
Søndag den 18. maj
Kl. 10 Sommerkoncert
Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården Koncert med Dragørkoret og SAS-koret.
Tirsdag den 20. maj
Kl. 18 Menighedsrådsmøde Dragør Kirkes sognegård Offentligt menighedsrådsmøde i Dragør Kirke. Alle er velkomne.
Onsdag den 21. maj
Kl. 9.30 Morgensang Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 20 Standup-show
Madhuset
De tre komikere Gordon Kennedy, Povl Erik Carstensen og Steen Molzen giver den gas. Entré.
Torsdag den 22. maj
Kl. 19 Kommunalbestyrelsesmøde Dragør Rådhus Inklusive spørgetid. – Alle er velkomne.
Lørdag den 24. maj
Kl. 12 Dragør Boldklub mod FA 2000 (2) Dragør Boldklub – Halvejen 5 Kom og støt boldklubben på hjemmebane. Alle er velkomne.
Nedtur på klippeøen: DB tabte 5–1
til NB Bornholm
Dragør Boldklub kæmpede bravt i Nexø, men måtte se sig overmatchet af et effektivt NB Bornholmmandskab og er nu igen under nedrykningsstregen.
Af Henrik Rosschou
Lørdag den 3. maj tog Dragør Boldklubs førstehold (DB) og en lille flok trofaste tilskuere på tur til Nexø, hvor DB skulle spille mod NB Bornholm.
Med afgang tidlig lørdag morgen tog spillere og fans turen i samme bus via Ystad og til Bornholm. Og det var først efter ankomsten til Rønne, at der kom liv i spillere og fans.
Bussen til Nexø var omkring tre en halv time før kampstart, så der var tid til både en gåtur og frokost til fans i byen.
Inden kampen blev sat i gang, blev ikke mindre end tre Nexø-spillere hædret for at have spillet 100 kampe for klubben. Alle tre spillere er »importeret« fra Rønne – hvilket stadionspeakeren ikke lagde skjul på.
God start – men bagud tidligt
DB startede kampen med et højt pres på modstanderen og skabte chancer. Men bolden ville bare ikke i mål. Først blev et indlæg fra Lukas Søgaard til et skud på mål, som gik til hjørnespark. Derefter havde Lucas Frederiksen en afslutning, men bolden strøg via en Nexø-spiller forbi målet til et nyt hjørnespark.
NB Bornholm kom sig hurtigt over DB’s offensive udlæg, og på deres første angreb efter fem minutter scorede de til 1–0. NB Bornholm erobrede bolden efter et DB-indkast,
og de satte fart i et hurtigt kontraangreb. Tobias Hjorth brød i første omgang til Nexøindkast. Julius Krüger blokerede indkastet, og Jonathan Bligaard sparkede bolden væk. Uheldigvis røg bolden direkte til en NB Bornholm-spiller, som fra kanten af målfeltet scorede til 1–0. Blot to minutter senere fik DB et frispark helt ude ved højre sidelinje på NB Bornholms banehalvdel. Daniel Graae sparkede frisparket ind foran mål, hvor Julius Krüger var tæt på at få ram på bolden. Når et hold presser på, gi-
ver det blottelser i forsvaret, og efter knap ti minutters gik det igen galt for DB. NB Bornholm drev rundt med DB-forsvaret, og afslutningen gik i mål uden chance for DBkeeperen Mads Glæsner. Efter 2–0-målet styrede NB Bornholm for det meste spillet. Nogle få minutter efter 2–0-målet var Nexø-spillerne igen på færde foran DB-målet, men afslutningen fra tæt hold gik over Glæsners mål. DB spillede sig frem til to hjørnespark, som gav flere muligheder for afslutninger, men NB Bornholm-spillerne
Bliv
omdeler af reklamer og aviser
Bliv
Bliv
Et
Bliv omdeler af reklamer og aviser
omdeler af reklamer og aviser
Et fleksibelt job der passer til alle
Et fleksibelt job der passer til alle
omdeler af reklamer og aviser
Et fleksibelt job der passer til alle
Et fleksibelt job der passer til alle
kæmpede med alt, de havde, og forhindrede scoringer. NB Bornholms gode start gav DB’s trænerteam noget at spekulere over. Hvordan kunne hjemmeholdet stoppes? Efter 24 minutter blev Mathias Rahbek taget ud – ind kom Tobias Riber. DB fortsatte det høje pres, men det gav samtidigt NB Bornholm gode muligheder for at slå farlige kontraangreb. Bornholmerne gjorde det til 3–0 på et direkte frispark omkring otte meter uden for DB-feltet. Bolden blev placeret flot op ad Glæsners højre stolpe. Med en 3–0-føring til NB Bornholm efter en halv time havde DB det svært. Det lykkedes dog for Lukas Søgaard at reducere efter 39 minutter. Hans afslutning gik i nettet via den ene stolpe. 3–1. Umiddelbart efter reduceringen skiftede DB Daniel Graae og Tobias Damkær ud. Ind kom Andreas Steffensen og Mathias Rahbek. Første halvleg på klippeøen var op ad bakke for Dragørholdet. DB angreb over hele banen, men NB Bornholmspillerne stod de rigtige steder i de afgørende øjeblikke. Lucas Frederiksen blev på bænken efter pausen. Han blev erstattet af Julius Damkær. Kæmpeindsats trods modgang Anden halvleg var kun få minutter gammel, da Lukas Søgaard var i infight med en modstander. Tobias Oppermann headede bolden frem til Søgaard, som blev tacklet direkte i ryggen af en højtspringende Nexø-spiller. Begge spillere faldt til jorden og blev liggende. Dommeren rakte ned i lommen efter et kort, men fortrød så. Minuttet efter kom kortet dog frem – men til en DBspiller. Andreas Steffensen fik gult kort efter en ulovlig tackling og måtte tilbringe de følgende ti minutter på sidelinjen. Ti minutter inde i anden halvleg forærede Glæsner NB Bornholm en stor mulighed, men afslutningen blev i den grad misbrugt. Efter 56 minutter fik Tobias Riber gult kort, og DB havde nu kun ni mand på banen. Hjemmeholdet overtog spillet og sejlede i chancer, men DB holdt nullet i undertalsperioden. DB-holdet blev atter fuldtalligt efter 66 minutter, og så var det NB Bornholms tur til at få et gult kort. Episoden skete efter et hårdt frispark på unge, velspillende Tobias Hjorth. Tobias Damkær måtte lade sig udskifte med en skade efter en tackling bagfra. DB fortsatte ufortrødent det offensive spil mod Nexø-
1Skovshoved IF2056–2447
målet. Efter 73 minutter sendte Mathias Rahbek en kanon afsted mod bornholmernes mål. Hjemmeholdets målmand se bolden hele vejen, og han fik med et flot spring bragt bolden tilbage i spil.
DB’s træner Kim Damkær blev præsenteret for et gult kort efter flere tilråb mod dommerne.
NB Bornholm kom foran 4–1 med knap et kvarter tilbage af kampen. Fra 20 meters afstand sendte en Nexø-spiller et hårdt og dykkende skud afsted mod målet. Bolden gik i nettet helt op under overliggeren. Andreas Steffensen kom efter næsten 80 minutters spil igen i dommerens fokus. En hensynsløs tackling gav ham andet gule kort, som blev vekslet til et rødt kort.
NB Bornholm gjorde kampen færdig med et sidste mål efter 86 minutter. Et frispark
blev sendt ind i DB-feltet. DB fik ikke sparket bolden væk, og efter en smule klumpspil blev den prikket i nettet. Kampen sluttede 5–1 til NB Bornholm.
DB tilbage under stregen B1960 udnyttede DB’s nederlag. Med 2–2 mod Fremad Valby sikrede de sig det ene point, der sender dem tilbage i sikkerhed over nedrykningsstregen. Begge hold har nu 20 point, men da B1960 er bedre end DB i de indbyrdes opgør, er de øverst.
I toppen af serien var der sejr til både FB og Skovshoved IF. FB
Masser af gode grunde til at blive omdeler:
Du
Masser af gode grunde til at blive omdeler: Du arbejder i dit
Du arbejder kun onsdag/torsdag.
Du arbejder kun onsdag/torsdag.
Du arbejder i dit nærområde.
Masser af gode grunde til at blive omdeler: Du arbejder i dit nærområde.
De pakkede reklamer
Vi søger omdelere i alle aldre. Søg et fritidsjob, studiejob eller deltidsjob og
Nyt fra Dragør Boldklub:
NB Bornholm gør det til 2–0. Foto: Henrik Rosschou.
Lukas Søgaard (til venstre) stod for DB’s eneste mål. Foto: Henrik Rosschou.
DB-holdet viste igen kampvilje, men holdet skal være mere effektive foran modstanderens mål. Foto: Henrik Rosschou.
Tobias Hjorth spillede trods nederlaget en god kamp. Foto: Henrik Rosschou.
Freden bragte kærligheden med sig
Inger Møller Jensen oplevede både en 5. maj i kugleregn og algang, inden en fodboldkamp mellem Dragør og et engelsk soldaterhold udstak hendes livsvej.
Af Tim Panduro
Barndomshjemmet var en lejlighed på Frederiksberg, men Inger Møller Jensen har en lang historik med Dragør. Familien lejede en lejlighed på Solvænget som sommerbolig i 1931 – det år, hun fyldte seks. Året efter købte hendes far en grund på Hollændervænget, hvor familien byggede sommerhus. Senere blev Dragør hendes faste hjem – her har hun boet i otte årtier
Den 9. april 1940 oplevede
hun dog i hjemmet på Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg.
»Jeg kan huske flyvere, der fløj lavt over byen, og de her sedler med opråb, der blev kastet ned over byen. Men jeg mener nu alligevel, at jeg kom i skole den dag,« fortæller hun. Der skulle mere end en besættelse til for at ændre familiens ferievaner. Sommerhuset i Dragør var fortsat målet i sommermånederne, men de urolige tider smittede også af på hverdagen i sommerlandet.
»Vi var nødt til at lave et beskyttelsesrum i sommerhuset, hvor vi satte madrasser op mod ydervæggene, så vi var mere sikre, hvis der skete noget,« siger hun.
»Men jeg har også prøvet at ligge ude i en grøft, mens der faldt sprængstykker fra tyskernes skyderi ned. Efter krigen har jeg også fundet flere stumper ude i min egen have.«
Kontrasten mellem land og by var også tydelig, når luftalarmen lød. På Frederiks-
berg var der beskyttelsesrum i kælderen, og da Inger Møller Jensen begyndte i gymnasiet, blev hun en af skolens husvagter. Hun var ansvarlig for at lede klassekammeraterne til beskyttelsesrummet under skolen og for at sikre, at de holdt sig nogenlunde i ro. Hun husker ikke besættelsesmagten som særligt markant i Dragør under sommerferierne »De traskede selvfølgelig rundt i gaderne, og de tog en del villaer ved Nordstranden,
men vores små træhuse ville de ikke bo i, så dem fik vi lov til at beholde.« Et af de stærkeste minder hos Inger Møller Jensen fra besættelsestiden i Dragør er algangen. En massebevægelse i Danmark, hvor danskere samledes i enorme flokke og gik sammen – en slags fætter til alsangen, hvor man mødtes i tusindtal og sang.
»Vi ville vise, at det ikke kun var tyskere, der skulle gå i gaderne,« siger hun.
»Jeg kom til at gå med en lidt ældre herre, der havde besvær med at trække vejret. Jeg havde tendens til at få sidesting, så vi kunne gå og støtte hinanden.«
Opholdene i Dragør skånede familien for nogle af krigens mere ubehagelige hændelser – for eksempel generalstrejken i sommeren 1944, hvor tyskerne blandt andet lukkede for vand og gas i København.
»Der var vi herude, hvor vi havde vandpumpe og kul, så vi oplevede det ikke som særlig slemt.«
Kugleregn
Fredsbudskabet oplevede hun i hjemmet på Frederiksberg.
»Vi hørte radio fra BBC, og da budskabet kom, jublede folk og rev mørklægningsgardinerne ned. Folk fandt ting frem, de havde gemt til at fejre freden. Min far gravede en cognac frem, og vi fik rigtig kaffe. Det viste sig, at jeg ikke kunne lide det,« siger hun. Ligesom krigsudbruddet ikke gav en pjækkedag, skulle der også lidt mere end en fredsslutning til at få Inger Møller Jensen til at slække på arbejdsmoralen. Dengang var hun laborantelev på Finseninstituttet ved Rigshospitalet, og den 5. maj drog hun afsted på cyklen for at komme på arbejde. »Jeg var god til at tage blodprøver, så jeg tænkte, at der nok var brug for mig. Undervejs passerede jeg et sted, hvor der var kampe mellem modstandsfolk og tyskere.
Der kom kuglerne flyvende om ørene på mig,« fortæller Inger Møller Jensen, som fortsatte til instituttet efter den dramatiske oplevelse. Mere festligt var det, da de engelske tropper blev hyldet – ikke mindst feltmarskal Montgomery, der blev kendt som Danmarks befrier. »Jeg kan huske, at jeg stod og vinkede på Frederiksberg Runddel sammen med en masse andre, da Montgomery kom kørende forbi.« Fred og kærlighed I fredssommeren drog familien som vanligt på sommerferie i Dragør – og her viste freden sig indirekte at forme Inger Møller Jensens skæbne. Der var stadig soldater i byen, men fjenden – tyskerne – var erstattet med vennerne fra England. »Der var en fodboldkamp mellem englænderne og Dragørs førstehold. Bagefter var der fest, og der mødte jeg en af fodboldspillerne fra Dragør,« fortæller hun. Manden var Erik Møller Jensen – der i øvrigt havde siddet i Vestre Fængsel på mistanke om modstandsaktivitet under besættelsen. De blev gift i 1948. Parret blev siden
Lokale minder fra besættelsen og befrielsen
Selvom det er 80 år siden, at Danmark blev befriet efter fem års tysk besættelse, er der stadig folk tilbage, der erindrer besættelsestiden og den første efterkrigstid. Dragør Nyt har besøgt tre lokale – Alf Thomsen fra Store Magleby og Inger Møller Jensen og Jan Møller fra Dragør – der fortæller om deres oplevelser og minder fra hverdagslivet i den dramatiske tid. God fornøjelse!
»De tyske soldater legede med os og trak os på slæder«
Alf Mortensen fra Store Magleby husker en barndom, hvor antiluftskytset bragede, tøjet var tvivlsomt – og hvor der blev slået sprækker til tyskernes menneskelighed.
Alf Mortensen var seks et halvt år gammel, da freden kom til Danmark den 4. maj 1945. Så freden frem for be-
sættelsen var et brud med normaliteten for en dreng, der blot var et år gammel, da tyskerne kom. »Jeg tror, at min far vækkede os og sagde, at friheden
var kommet. Vi havde skodder for vinduet, som vi brugte som mørklægning og for at holde på varmen om vinteren. De holdt lyset inde og kulden ude. Men den 4. maj blev
skodderne åbnet, og vi satte lys i vinduet,« fortæller han.
Alf Mortensen bor stadig i barndomshjemmet på Brydevej i Store Magleby, og selvom han har bygget det voldsomt om gennem årene, har minderne stadig et konkret udgangspunkt. Huset lå nærmest indkapslet af tyskerne, der trak rullebaner i en otte kilometer kreds om Store Magleby. I nærheden af barndomshjemmet blev der både lavet flyverskjul og sat antiluftskyts op, efterhånden som krigen skred frem, og risikoen for allierede bombeangreb på den tyskbesatte lufthavn blev mere overhængende. »Der var tit luftalarm, og specielt i begyndelsen gik vi over til naboen, der havde et sikkert rum, man kunne være i. Men efterhånden som vi så, at der ikke skete noget, blev vi i huset og gik ud i gangen, der var ret smal. Til sidst stod vi ikke engang op. Det blev hverdag, at de amerikanske fly fløj over på vej hjem fra bombetogter i Nordtyskland og udløste luftalarmen,« siger han. Tyskerne tog det ikke så afslappet. Det hændte, at de skød efter allierede flyvere –men det gav mere spænding end frygt hos Alf Mortensen og hans søskende og legekammerater. »Så gik vi ud og fandt stumper fra skytset,« siger han. »Men da sabotører sprængte et tysk fly i luften på den anden side af vejen, passede de meget bedre på, at vi ikke fik fat i stumper af det,« siger han med reference til en sabotageaktion omkring 50 meter fra familiens hjem.
Ifølge Dines Bogø og Lis Thavlovs bog Dragør og St. Magleby besat og befriet fandt sabotagen sted i 1944
– samme år, som to andre fly blev sprængt i luften ved Møllevej. God mad – men intet tøj Familien mærkede ikke meget til manglen på fødevarer. Alf Mortensens far dyrkede grøntsager, familien havde kaniner, høns og en gris – og i øvrigt også en vandpumpe. »Så vi havde det bedre end københavnerne. Men min mor havde store problemer med at skaffe tøj til os børn. Jeg kan huske, at jeg om vinteren havde en undertrøje med knapper forneden og nogle lange strømper, der blev sat fast i knapperne. Så fik jeg korte bukser på ud over.« Fortællingen om besættelsestiden har fået en meget klar »os mod dem«-vinkel igennem årene. Noget om det er der selvfølgelig – men
i hverdagen oplevede Alf Mortensen, at der blev slået sprækker i fjendskabet. »Min far havde en mark ved lergravene. Der var der skyttehuller, og der lå soldaterne og vinkede til os børn. De har selv været familiefædre. Jeg kan også huske, at de tyske soldater legede med os og trak os rundt på slæder. Men en anden gang legede vi i naboens have, og der kom de forbi i fuld mundering. Der blev jeg alligevel bange og løb hjem.« Selvom besættelsestiden forløb relativt fredeligt for familien Mortensen på Brydevej, fik den alligevel et strejf af de tragedier, krigen medførte.
»Min søster tjente på en gård i Ullerup, hvor manden i huset var i modstandsbevægelsen. Sent den 4. maj 1945
blev han kaldt til vagttjeneste på Slotsholmen, men deres bil blev beskudt på Amagerbrogade. De kastede sig alle sammen ned, men en af dem rejste sig ikke igen. Det var ham.« I slutningen af krigen kom et enormt antal tyske flygtninge til Danmark. Nogle af dem havnede i Store Magleby og Dragør. Alf Mortensen begyndte i skole i april 1945 – og der stiftede han bekendtskab med flygtningene for første gang. »Jeg mener at kunne erindre, at der var tyske flygtninge i gymnastiksalen. Senere blev de flyttet til Hollænderhallen. Der løb vi og spillede bold med flygtningebørnene efter krigen. De måtte ikke komme ud, men de kastede en bold over hegnet til os, som vi så kunne kaste tilbage,« siger han.
købmænd i Dragør og byggede deres eget hus på Øresunds Allé, hvor Inger Møller Jensen stadig bor.
Under krigen skulle alle have et legitimationskort. Her ses Inger Møller Jensens – udstedt, da hun var nyslået student. Privatfoto.
Inger Møller Jensen har minder om en besættelsestid, hvor hun var teenager. Foto: Tim Panduro.
Inger Møller Jensen har været på ferie i Dragør siden begyndelsen af 1930erne. Her er et familiefoto fra dengang. Privatfoto.
Af Tim Panduro
Alf Mortensen foran barndomshjemmet, hvor han stadig bor – og som han har bygget
Alf Mortensen er ud af en stor søskendeflok. Her sidder
Efter befrielsen landede en engelsk flyver på rullebanen nær Alfs barndomshjem. Alfs far tog dette foto.
Lone overtager Kræmmergården
– og gør sin passion til levevej
Efter 15 år som selvstændig translatør glæder Lone Friis-Heinrich sig til en helt ny form for hverdag.
Sidste år blev rekordmange konfirmeret i Dragør
Konfirmationer går tilbage i resten af landet, men i Dragør er antallet steget til det højeste niveau i ti år. Det viser børnereporter Laura Videbæks analyse af de nyeste tal.
Af Freja Bundvad Kræmmergården på Søndre Kinkelgade i Dragør har fået ny ejer. Efter længere tids overdragelsesforløb overtog Lone Friis-Heinrich officielt firmaet torsdag den 1. maj. Det skete efter en positiv proces med de tidligere ejere, René Petersen og Bettina Ratje, som nu bistår i en overgangsperiode. Målet er at sikre kontinuitet i driften og give Lone Friis-Heinrich en tryg start. »Jeg er gået ind i noget, hvor jeg ikke er ekspert, og det er første gang i mit arbejdsliv. Men jeg er blevet taget rigtig godt imod, og jeg glæder mig til at være en del af et hus med liv og mennesker omkring mig,« siger Lone Friis-Heinrich. Helt ny hverdag Lone Friis-Heinrich er 58 år og har i næsten tre årtier arbejdet med oversættelse, blandt andet som translatør og sproglig chef i et advokatfirma. De seneste 15 år har hun drevet sin egen virksomhed inden for fagsproglige oversættelser – en virksomhed, hun fortsat vil bevare i mindre omfang.
Skiftet til genbrugsbranchen er et karrieremæssigt nybrud, men ikke en tilfældighed. Genbrug og vintage har længe været en privat passion for Lone Friis-Heinrich, som blandt andet har haft stand på Kræmmergården flere gange tidligere og har solgt egne fund via en hobbyprofil på Instagram.
»Jeg har nærmest kun købt genbrug til mit hjem i mange år. Jeg er ret vild med teaktræsmøbler og messingting –ting, der har sjæl og historie. Det har været en passion, som jeg også har delt via en hobbyprofil på Instagram, hvor
jeg har solgt nogle af mine fund,« fortæller hun. Beslutningen om at købe Kræmmergården udsprang af både lyst og omstændigheder. Hun havde overvejet at blive involveret i en vintagebutik før, men det var først, da hun hørte, at Kræmmergården kunne være til salg, at hun handlede. Det blev startskuddet til et år med overvejelser og samtaler, som nu har ført til ejerskabet. Efter mange år med hjemmearbejde ser Lone FriisHeinrich frem til at være en del af et aktivt fællesskab. »Jeg glæder mig faktisk allermest til at få kolleger igen. Jeg har siddet alene i 15 år og primært kommunikeret med kunder over mail. Det her med at være i et hus, hvor der sker noget hele tiden, hvor man møder mennesker, det har jeg savnet.« Hun planlægger at bevare
sin translatørvirksomhed i et mindre omfang og har en samarbejdspartner, der kan assistere med opgaver, hun ikke selv kan tage sig af i en travl periode. Udvikling frem for forandring Selvom Lone Friis-Heinrich har mange idéer, ønsker hun ikke at ændre det fundament, som Kræmmergården er bygget på.
»Mange kunder har været bekymrede for, om jeg vil ændre alt. Det er bestemt ikke min plan. Jeg vil snarere bygge ovenpå. Der er så mange gode ting i forvejen, som skal bevares.«
Hun har allerede sat små tiltag i gang – blandt andet med flere idéer til at udnytte gårdens store græsplæne til aktiviteter ud over de faste loppemarkeder. Hun beskriver Kræmmergårdens ude-
område som en ressource, der har potentiale til at blive brugt mere.
»Jeg vil også gerne lave lidt mere gårdspladsstemning herude,« siger hun og kigger sig omkring foran indgangen, hvor hun allerede har fået nogle flere havemøbler sat ud. Ejerskiftet blev formelt gennemført den 1. maj og blev markeret med et uformelt arrangement fredag den 2. maj, hvor interesserede kunne kigge forbi mellem klokken 14 og 18 og møde den nye ejer over et glas vin. Det blev ikke en egentlig afskedsreception, da de tidligere ejere fortsætter et par måneder endnu for at sikre, at Lone kommer godt i gang. Årets første udendørs loppemarked løb af stablen i weekenden, og sommeren tegner travl med markedsdage i maj, juni, juli og august.
Celine skal konfirmeres, men ikke sammen med sin klasse
Nu er konfirmationstiden snart over os. Vi har snakket med Celine Thoen Neidel på 14 år, der ikke skal konfirmeres sammen med sine klassekammerater
Af Laura Videbæk
Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter Laura Videbæk på 13 år, der selv har stået for interview, fotos og tekst.
Celine Thoen Neidel skal noget andet end sine klassekammerater, når det gælder konfirmation. Det er ikke, fordi det er en humanistisk konfirmation eller en anden type konfirmation end den kristne, men fordi hun har norsk familie, har hun valgt, at konfirmationen skal være norsk og foregå i Den Norske Sømandskirke.
14-årige Celine har ikke altid vidst, at man kunne blive konfirmeret i Den Norske
Sømandskirke, men da hun hørte fra nogle af sine familievenner, at det var en mulighed, vidste hun med det samme, at hun skulle konfirmeres i den kirke.
Den Norske Sømandskirke ligger ikke i Dragør, men på Amagerbro, og det har Celine det okay med. »Man møder nogle helt nye mennesker, som man overhovedet ikke kender. Man kan være sig selv, uden at der er den der baghistorie med, at folk kender en,« siger hun.
Men der er også en dårlig ting ved det.
»Det kan godt være lidt træls, at man skal stå op rigtig tidligt om morgenen, fordi
man skal tage en bus derind, som tager en god halv time, men jeg synes egentlig meget godt om, at det ligger inde i byen,« siger Celine. Dobbelt op på forberedelse Celine har både fulgt med i konfirmationsforberedelser i Dragør og på Amagerbro. I Dragør har hun blandt andet været med, når der var heldagsarrangementer.
»Torsdag var jeg for eksempel med inde i København og kigge på kirker med mine venner fra klassen, der skal konfirmeres,« siger hun. Men det er i Den Norske Sømandskirke, hun har det meste af forberedelsen. Hun fortæller, at der ikke er stor forskel på konfirmationsforberedelse i sømandskirken og i folkekirken, selvom forløbet er lidt anderledes, fordi det ikke kan passes ind i skoledagen.
»Det er ikke så forskelligt, bortset fra forløbet. Vi mødes en gang om måneden i om-
kring fem–seks timer og har gudstjeneste hver gang. Vi har noget undervisning, som ofte involverer nogle lege og konkurrencer, hvor vi skal slå op i Bibelen.« En anden ting, der er lidt speciel, som andre konfirmander måske også godt kunne tænke sig, er, at Celine har været ude og rejse i forbindelse med konfirmationsforberedelserne. »Jeg har også haft den rigtig dejlige oplevelse at tage på konfirmationslejr to gange. Jeg har både været i Hamborg og i London,« fortæller hun. Aldrig i tvivl om konfirmation
Celine har næsten altid vidst, at hun ville konfirmeres. »Jeg tror, at jeg vidste, at jeg ville konfirmeres, lige så snart jeg vidste, hvad det var,« siger Celine. Da hun var syv–otte år, var hun til sin kusines konfirmation, og der gik det op for hende, hvad en konfirmation går ud på. Konfirmationer er
nemlig ikke noget nyt i Celines familie.
»Min familie på min mors side har altid været meget religiøse.«
Hun fortæller om sin mormor og morfar fra Norge. De har altid taget hendes familie med i kirke, når de har været i Norge til jul. Når hun er hos sin mormor og morfar, har de tit siddet og læst kristne historier og sunget sange om Gud om aftenen. I forhold til sin egen tro er Celine særligt optaget af én bestemt ting i Bibelen. »Jeg er enig med mange af de moraler, der er i Bibelen, og jeg går meget op i moral,« siger hun.
Celine fortæller, at hun ikke har haft en specifik oplevelse, som har gjort hende kristen,
men hun fortæller, at hun føler sig ren efter at have været i kirke.
»Jeg synes, at det er en rigtig rar følelse, og jeg føler mig lidt renere, når jeg kommer ud igen. Det er også et rigtig hyggeligt fællesskab.«
Stor dag i den norske nationaldragt
Celine glæder sig meget til sin konfirmation. Hun glæder sig især til, at hun skal have en bunad på. En bunad er den norske nationaldragt, og det betyder noget særligt for Celine.
»Jeg har lige fået syet min bunad, og det viser jo også den tilknytning, jeg har til Norge.«
Celine glæder sig også meget til at se sin familie samlet og til at holde en tale, hvor hun takker dem til sin fest, som skal foregå ude i et telt i deres have.
»Der kommer rigtig meget familie og rigtig mange venner, og så skal vi spise noget mad og holde nogle taler, og forhåbentlig bliver der dansegulv senere på aftenen, men det ved man aldrig,« slutter Celine.
research og tekst.
Sidste år havde præsterne travlt i Dragør. 164 unge blev konfirmeret. Det er det højeste antal i ti år. I 2024 var der det største antal konfirmationer i Dragør siden 2014. Det viser en op-
gørelse, som Dragør Nyt har lavet med tal fra Danmarks Statistik. Dermed trodser Dragør den tendens, der er på landsplan, hvor 2024 var det år med færrest konfirmationer
siden 2006, som er det første år, Danmarks statistik viser på deres hjemmeside. I Dragør var 2024 det år med næstflest konfirmationer siden 2006. Kun i 2014 blev der konfirmeret flere, nemlig 169. For at få en idé om, hvor populære konfirmationer er, har Dragør Nyt set på antallet og sammenlignet med, hvor mange 14-årige der bor i Dragør. Ikke alle konfirmeres, når de er 14 år, men det er typisk i den alder, de fleste vælger at blive konfirmeret. Tallene viser, at konfirmationer er mere populære i Dragør end på landsplan: 77 procent bliver konfirmeret i Dragør, mens det på landsplan kun gælder 65 procent. Nu går konfirmationssæsonen snart i gang igen, og de kommende konfirmander går i øjeblikket til præst. I Dragør begynder sæsonen i Dragør Kirke lørdag den 17. maj. I Store Magleby Kirke afholdes konfirmationerne lørdag den 24., torsdag den 29. og lørdag den 31. maj.
Kræmmergårdens tidligere ejere, René Petersen og Bettina Ratje, har tilbudt at blive et par måneder og hjælpe Lone Friis-Heinrich i gang. Foto: Freja Bundvad.
Lone Friis-Heinrich har købt virksomheden Kræmmergården og overtager altså både inventar, kundekreds, medarbejdere og alt det bag kulisserne, der får hverdagen til at hænge sammen. Foto: Freja Bundvad.
Celine skal konfirmeres i sin helt egen bunad, der
Foto: Privat.
Ja tak til fjernvarme
– af miljømæssige hensyn
Beboer i den gamle by – der gerne vil være anonym i den ophidsede fjernvarmedebat – har besluttet sig for at sige ja til fjernvarme. Men han er stadig bekymret for, hvordan det skal gå med både brosten og husmure, hvis det hele skal graves op.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Når man bor alene i et fredet hus fra 1800tallet i den gamle bydel i Dragør og har været glad for sit naturgasfyr, ligger
det ikke lige for at beslutte sig for at installere en ny opvarmningsform. Alligevel har en ældre mand, der gerne vil være anonym, efter lange overvejelser
besluttet sig for at sige ja tak til fjernvarme. Han har været med til to af borgermøderne i Hollænderhallen og har også lavet sin egen research. Rent økonomisk ser der
ikke ud til at være stor forskel
på at få fjernvarme til hans
119 kvadratmeter store hus sammenlignet med de cirka 1.700 kubikmeter gas, han bruger nu. »Det er ud fra et miljømæssigt perspektiv, jeg tænker, at fjernvarme vil være den bedste opvarmningsform. Jeg er klar over, at man lige nu bruger en del træflis, men der er bedre muligheder for at skifte til både varmepumper og geotermi i fremtiden. Derfor tror jeg på, at det bliver den mest bæredygtige løsning,« siger han.
Anonym på grund af hidsig debat At manden gerne vil være
Hvem har ansvaret for hvad, når det kommer til fjernvarme?
Folketinget
Et flertal i Folketinget (’Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’) har besluttet, at der skal udrulles fjernvarme over hele landet, hvor det giver mening for forbrugerne og er til gavn for samfundet som helhed. Kommunerne skal have udrullet fjernvarme inden 2028. Dragør Kommune
En enig kommunalbestyrelse har vedtaget at tilbyde udrulning af fjernvarme i Dragør Kommune – for at leve op til Folketingets beslutning. Kommunen har dannet selskabet Dragør Fjernvarme sammen med Tårnby Forsyning og udarbejdet et projektforslag og et budget for at udrulle fjernvarmen i Dragør på samme tid som en yderligere udrulning af fjernvarmen i Tårnby.Dragør Kommune skal via Dragør Fjernvarme stille lånegaranti for investering i fjernvarmeprojektet på omkring en milliard kroner. Alene første etape kræver lånegaranti på over 300 millioner kroner.Den samlede investering skal betales af forbrugerne over 45 år. For at budgettet skal hænge sammen, og pengene skal blive betalt tilbage, kræver det derfor 65 procents tilslutning blandt borgerne i Dragør by og Store Magleby, for at man kan gå i gang med at grave og realisere projektet.
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme
Tårnby Forsyning har allerede i mange år leveret fjernvarme til Tårnby Kommune og har nu sammen med Dragør Kommune stiftet selskabet Dragør Fjernvarme, der har til formål at udrulle fjernvarmen i Dragør, hvis der kan samles tilslutning nok til at gøre projektet rentabelt.Tårnby Forsyning får i praksis leveret fjernvarmen fra Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR).Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme har altså udformet et projekt, og når det er godkendt, indgår man kontrakter med en gruppe entreprenører, som graver fjernvarmerør og stikledninger ned. Og så er det CTR, der sender fjernvarmen ud gennem rørene.
CTR
Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) er ejet af fem kommuner – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby – og leverer fjernvarme ud i rørene til disse kommuner. Den fjernvarme, de sender ud i rørene, kommer fra en række forskellige anlæg. Fjernvarme er som ofte nævnt varmt vand, og det kan opvarmes på forskellige måder. Derfor kommer det fra både: • Affaldsforbrændingsanlæg.
Anlæg, der udnytter industrieloverskudsvarme.
Varmepumper, som udnytter varmen fra geotermi eller spildevand.
Kraftvarmeanlæg, som producerer el sammen med varmen.
Produktion af varme på en kedel uden samtidig elproduktion.
Det er en række forskellige selskaber, der står bag de forskellige typer af anlæg. Når det drejer sig om varme produceret på biomasse, opkøber CTR den fra Ørsted og HOFOR Energiproduktion. CTR skal leve op til alle lovkrav omkring eksempelvis biomasse – men i praksis er det altså Ørsted og HOFOR, der har det ansvar. Ørsted
Ørsted råder over en række kraftvarmeværker, som blandt andet leverer energi til CTR. Det gælder blandt andet Avedøreværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træpiller og træflis) og halm af. Det er således Ørsted, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til biomasse.
HOFOR Energi
HOFOR ejer Amagerværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træflis), og en del af det sælger de videre til CTR. Det er således HOFOR, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til den biomasse, de brænder af.
Politisk uenighed i sag om renovering i den gamle bydel
Et ønske om at bygge seks kviste på et hus fra 1936 har skabt debat. Politikere, naboer og bevaringsnævn er uenige om, hvor grænsen går for forandring i det gamle bymiljø.
Af Freja Bundvad
Ejeren af et gulstenshus fra 1936 i Stettinstræde i Dragørs gamle bydel har ønsket at udskifte det eksisterende tag med et nyt tegltag og samtidig etablere seks såkaldte blikkenslagerkviste – tre i hver tagflade.
Kommunens administration anbefalede at afslå ønsket, men foreslog en dispensation til fire kviste i stedet. Begge dele blev dog afvist, først i Klima, By og Erhvervsudvalget og siden i kommunalbestyrelsen.
Kritik fra flere sider
Projektet har været i høring, og seks ud af otte naboer indsendte svar. Alle, med undtagelse af én interessegruppe, der forholdt sig neutralt, var imod forslaget.
Også Dragør Bevaringsnævn anbefalede at bevare huset i sin nuværende form.
Nævnet vurderede, at den
foreslåede ombygning ville
ødelægge det arkitektoniske
udtryk og dermed fjerne hu
sets værdi som en velbevaret repræsentant for funktionalismen. Kommunens egen vurdering pegede på, at ændringerne ville få huset til at fremstå ude af proportion med sine omgivelser. Huset er i forvejen bredere og længere end mange andre i området, og en tagrejsning med seks kviste ville forstærke det visuelle indtryk af volumen. Ifølge administrationen ville det forringe bevaringsværdien markant. Forslag om byggestop blev afvist Under sagsbehandlingen foreslog liste T, at der skulle nedlægges et såkaldt paragraf 14forbud. Det blev dog afvist af flertallet.
Hvad er forskellen på blikkenslagerkviste og tømrerkviste? Blikkenslagerkviste
anonym, hænger i øvrigt sam
men med, at den gamle by er et lille sted, hvor snakken hurtigt kan gå, og han derfor ikke har lyst til at stikke snuden frem. At emnet er fjernvarme, gør ikke hans lyst til at stille op med navn større. For han oplever fjernvarmedebatten som meget hidsig. »Jeg synes, at de negative virker næsten for afklarede i deres negative holdninger. Og i deres argumentation bruger de påstande, som jeg ikke mener er holdbare. Her i den gamle by oplever jeg dog faktisk stemningen som overvejende positiv. Mange ser
fjernvarmen som den gode løsning af miljømæssige hensyn,« siger han. Hvordan skal gravearbejdet dog gå? Det, der bekymrer ham mest omkring udrulningen af fjernvarmen, er, hvordan det hele skal gå, hvis fjernvarmerørene skal graves ned i den gamle bydel i Dragør »De gamle huse er skrøbelige, og at man skal til at grave gaderne op, bekymrer mig. I forvejen giver trafikken skader på husene, så jeg savner nok en mere præcis plan for, hvordan gravearbejdet over
hovedet skal foregå. Det beroliger mig, når jeg hører, at der findes brolæggerfirmaer, der er specialister i sådan noget, men jeg ved ikke ... Jeg er stadig betænkelig,« siger han. Han er glad for, at der er lagt op til, at der skal være 65 procents tilslutning til fjernvarmen, for at den bliver udrullet i Dragør. For ham er det vigtigt, at man har sikret sig, at man ikke ender i en Odsherredsituation. Hvordan fjernvarmepriserne kan udvikle sig på sigt, har han også overvejet, men han mener, at man kan stole på, at fjernvarmeselskaberne ikke
Svar på borgernes kritiske spørgsmål
Dragør-borgerne har selvfølgelig mange spørgsmål, fordi de står i en afgørende situation, hvor de skal tage stilling til fjernvarmen inden den 1. juni og dermed også de fremtidige opvarmningsmuligheder for deres bolig. Dragør Nyt har – i forbindelse med den række af interviews om fjernvarme med borgere, vi bringer i disse uger – stillet borgernes kritiske spørgsmål videre til de rette instanser.
Læs svarene til nogle af de spørgsmål, manden i denne artikel også har, her.
Hvordan skal gravearbejdet i den gamle by konkret foregå? Bliver det ikke et helvede at grave det hele op og få retableret på en ordentlig måde?
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer: »Gravearbejdet kommer til at foregå på samme måde, som da man lagde naturgas ind i byen. Det lykkedes uden de store udfordringer. Dragør Fjernvarme og kommende entreprenører er helt opmærksomme på, at det er smalle gader og stræder, og der skal udvises særlige hensyn. Det gjorde man også under naturgasudrulningen, og der vil ske en tæt koordinering og inddragelse af beboerforeningen. Så det bliver ikke mere besværligt end så mange andre steder. Og så skal man også huske, at der jo ikke i den gamle by er biltrafik, der skal tages hensyn til. Men det bliver besværligt for os alle i hele kommunen, når der skal graves. Men jeg er tryg ved, at der nok skal ske en god kommunikation og planlægning.«
Hvordan vil kommunen sikre sig, at asfalt, brosten og så videre bliver retableret, når anlægsarbejdet med fjernvarmerør er færdigt?
Hvad skal borgerne forvente selv at komme til at stå for i den forbindelse?
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer: »Det vil indgå i den entreprisekontrakt, der bliver ind-
har til formål at tjene penge. Han understreger dog også, at han ikke kommer til at sørge, hvis det ender med, at der ikke bliver tilslutning nok. For han tror, at der i så fald må blive fundet en særlig løsning for områder som den gamle bydel i Dragør, hvis naturgassen bliver
egen sø uden nogen form for opvarmning. Så det er svært at forestille sig, at man lukker helt for gassen her, hvor vi jo ikke kan få varmepumper,« siger han.
gået. Og borgerne skal ikke selv reetablere.«Hvordan ser situationen ud, hvis der ikke bliver flertal for fjernvarme?
Kan der så ikke komme fjernvarme i fremtiden?
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer: »Den fjernvarme, vi kan tilbyde nu, er det, vi forstår ved fjernvarme, hvor der kan komme mange varmeformer i rørene. Det laver vi sammen med Tårnby. Hvis ikke vi gør det nu, vil Tårnby fortsætte deres egen udrulning, og så kommer vi ikke til at lave et fælles rør med forbindelse til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Det betyder, at de foreløbige vurderinger fra forvaltningen vil være, at der ikke vil være økonomi i, at vi som kommune – alene – fører fjernvarmerør til Dragør. Så derfor er det nu eller aldrig. Hvis vi senere skulle indføre fjernvarme, er det ikke med forskellige varmekilder, der giver den billigste varme, men for eksempel i stedet med lokale store varmepumper, der vil være afhængige af elprisen.«
Bliver gassen virkelig udfaset?
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser: »Det er aftalepartiernes politiske ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Som en overgangsordning, indtil gasfyrene i husholdningerne bliver udfaset og erstattet med fjernvarme eller varmepumper, skal gasforbruget gøres grønt. Regeringen vil i 2026 – når der er et bedre overblik over, hvor mange husstande og virksomheder der er tilbage på gasnettet – fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 procent grøn gas i 2030. Det fremgår af ’Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’. Der arbejdes i den forbindelse på et veloplyst beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.«
med Dragør Nyt
konstruktion i træ og kan dækkes med tegl eller andet tagmateriale, som passer ind i husets oprindelige stil. Disse kræver ikke dispensation, hvis de overholder lokalplanens
øvrige bestemmelser, og vurderes generelt som mindre indgribende i bymiljøet. I sagen på Stettinstræde er det netop forskellen på de to typer kviste, der blev afgørende for, om kommunen skulle gribe ind eller ej.
Et paragraf 14forbud er et midlertidigt byggestop, som en kommune kan indføre, hvis den ønsker at ændre planlægningen for et område. Forbuddet gælder i op til et år og giver kommunen mulighed for at udarbejde en ny lokalplan eller et tillæg, før der gives byggetilladelse. Dragør Kommune er netop gået i gang med arbejdet med at revidere lokalplanen for den gamle bydel.
I dette tilfælde ønskede liste T at sikre, at huset ikke kunne ændres i en retning, de mente ville stride mod det omkringliggende bymiljø. Flertallet fandt dog, at et paragraf 14forbud var for vidtgående i forhold til det konkrete projekt.
Reglerne og tolkningen
Et centralt spørgsmål i sagen har været, hvordan lokalplanens bestemmelser om kviste skal forstås. Ifølge planen kan kviste generelt tillades, men blikkenslagerkviste må kun undtagelsesvis opføres – og kun på huse af yngre dato. I Dragør betragtes et hus fra 1936 som »yngre«, men der er uenighed om, hvor meget man kan ændre uden at fjerne husets arkitektoniske værdi. Kommunalbestyrelsen afsluttede sagen med en enstemmig beslutning om at afslå både ejerens ansøgning om seks kviste og administrationens forslag om fire.
Stettinstræde hed tidligere Løvstræde og ligger i den nordlige del af Dragørs gamle by. Den omtalte matrikel optræder ikke på fotoet. Arkivfoto: Thomas Mose.
