GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab
20 13 På rette vej ...
GRØNT OVERBLIK 2013
INDHOLD
INDLEDNING
INDLEDNING OG DIREKTIONENS EVALUERING ............................................ 2
Herning Kommunes grønne regnskab har fået en ny form. Det består nu af ”Grønt Overblik”, som er en udvalgt sammenfatning af årets grønne resultater og aktiviteter, og 11 temarapporter, som uddyber de forskellige områder. Temarapporterne er samtidig fagområdernes egen ajourføring og arbejdsredskab i forhold til grøn udvikling og de grønne mål, som byrådet har vedtaget.
KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED OG GRØNNE INDKØB........................................................... 4 BORGER OG ERHVERVSLIV ................................................ 6 KLIMA OG ENERGI................................................................ 8 TRANSPORT ......................................................................... 12 KOMMUNALT BYGGERI ..................................................... 14 SKOLER OG INSTITUTIONER............................................ 16 NATUR ................................................................................... 18
2
De 11 temarapporter kan læses på kommunens hjemmeside. Temarapporter: • Klima og energi • Borgere og erhverv • Naturindsatsen • Planlægning og privat byggeri • Vand • Transport • Grønne indkøb • Skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang • Skoler, institutioner og plejehjem - Energiforbrug og byggeri • Genbrug og affald • DRIFT
GRØNT OVERBLIK REGNSKAB2013 2013
LEDELSENS EVALUERING Det går den rigtige vej Grønt Overblik viser, at vi overordnet er på rette vej i forhold til vores grønne mål. Det sker fordi både borgere, erhvervsliv og kommunen gør en indsats og træffer grønne valg på en række områder. For at sætte fokus på borgernes og erhvervslivets indsats uddeler Herning Kommune hvert år i forbindelse med ”Grøn Herning Uge” anerkendelser for en miljø- og klimavenlig indsats. (Se årets modtagere på side 7). CO2-udledningen falder Udledningen af CO2 falder både for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk område, og andelen af vedvarende energi stiger. Samarbejdsprojektet Carbon 20, hvor 15 virksomheder på tre år har sparet 24 % CO2, viser vej for en energiindsats, som samtidig øger konkurrenceevnen. Udviklingen skal fastholdes og forstærkes, derfor arbejder vi målrettet videre bl.a. med en indsatsplan for at nedbringe CO2 fra kommunal transport mm. Løsninger og samarbejde på tværs af fagområder Kommunen vil gerne indarbejde grønne aspekter på tværs af fagområder. At arbejde på tværs af fagområder bliver mere og mere aktuelt, ikke kun
på kommunalt plan, men også på landsplan og på Europæisk plan. Som EU kommissær Connie Hedegaard udtaler: ”Vi må tænke på tværs af vores politiske og administrative systemer, vi tænker i siloer, men vi har udfordringer, der kræver, at vi tænker på tværs af fagområder”*. Grøn udvikling er meget mere end miljø I Herning Kommune ser vi grøn udvikling i en sammenhæng mellem sundhed, natur, miljø, kvalitet, grøn vækst og erhvervsfremme samt langsigtet bæredygtighed og stabilitet - både økonomisk og miljømæssigt. Et godt eksempel er energirenovering på Kildebakkeskolen, hvor der er skiftet til LED-belysning. Det giver økonomiske og energimæssige besparelser og samtidig en langt bedre belysning, til gavn for undervisningen. Også valg af bæredygtige byggematerialer i årets store skolerenovering sikrer både miljø, kvalitet og sundhed. Vi vil fastholde den grønne udvikling Herning Kommune vil fastholde den grønne udvikling. Med vores medlemskab af miljøsamarbejdet Green Cities og vores tilslutning til den europæiske borgmesterpagt, klimakommune og partnerskab for offentlige grønne indkøb, forpligter vi os selv, og viser at vi ønsker at være førende grøn kommune.
*
Citat fra konferencen “Communicating the Obvious” september 2013.
3
GRØNT OVERBLIK 2013
HERNING KOMMUNE SOM GRØN VIRKSOMHED
GRØNNE INDKØB
Organisering for grøn udvikling, miljøledelse og langsigtede fordele Herning Kommune har startet en tværfaglig organisering for grøn udvikling og målopfyldelse. Det skal skabe ejerskab på tværs af fagområder, så bæredygtighed bliver en naturlig del kommunens aktiviteter. Grøn udvikling i Herning Kommune er mere end miljømål, det er at se sammenhængen mellem sundhed, natur, miljø, kvalitet, grøn vækst og erhvervsfremme, samt langsigtede økonomiske fordele og stabilitet.
rationsmateriale så forvaltningerne kan tænke grønne aspekter ind i budgetmålene.
Grønt regnskab og organisering for grøn udvikling er Herning Kommunes redskaber til miljøledelse. Miljøledelse er et mål i Green Cities miljøsamarbejdet, som vi nu er godt på vej til at leve op til.
Næste skridt er at stille miljøkrav i de udbud, der sker ude i afdelingerne, det er fx i forhold til byggeri og anlæg, vedligehold af bygninger og arealer samt vejbelysning mm. Disse områder udgør en stor andel af det kommunale indkøbsbudget. Derfor er der et stort potentiale for at få ”meget miljø for pengene” ved at stille miljøkrav til leverandørerne.
Grønne aspekter i budgetlægningen For at integrere den bæredygtig udvikling på tværs af fagområder, er der udarbejdet vejledning og inspi-
Grønne mål giver grønne indkøb Legetøj uden skadelige stoffer og miljømærkede rengøringsprodukter er nogle af de grønne varer, vi køber i kommunen. Sammen med 12 af landets største kommuner er vi med i ”Partnerskab for offentlige grønne indkøb”. Her sættes konkrete mål for de produkter, som vores indkøbere laver indkøbsaftaler for.
Indsats 2014* • Der indgås nye indkøbsaftaler for legetøj, nyindkøb af personbiler samt rengøringsmidler og aftørringspapir. Her vil de grønne partnerskabsmål blive indarbejdet. • Indsats for at få miljøkrav med i udbudsområder, der koordineres decentralt med bistand fra indkøb, med henblik på en fast procedure for dette.
4
* Alle indsatser nævnt i Grønt Overblik er udvalgte nye indsatser der igangsættes. Tilbagevendende indsatser og faste procedurer for grøn udvikling er ikke nævnt.
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED ORGANISERING AF GRØN UDVIKLING PÅ TVÆRS AF FAGOMRÅDER
GRØNT REGNSKAB FUNGERER SOM MILJØLEDELSE MÅL
Direktionen Evaluering af grønt regnskab
Kommende indsats
Porteføljegruppe Stabschefer Ledelsesmæssig understøttelse
Opgørelser og konklusion Handleplan målopfyldelse
Evaluering af tidligere indsats
Beskrivelse af årets indsats
FAKTA OM GRØNNE INDKØB Grønt regnskabsgruppe Koordinerende ift. målopfølgning, brobyggere
Koordinering af Grønt regnskab Grønt byggeri
Der er specifikke miljømål for flg. produkter: Børneartikler, Bæredygtigt træ, IT, Rengøring, Papir og tryksager. Fødevarer, byggeri og anlæg. Transport.
Kommunal transport
Kommunikation - Grøn udvikling CO2-besparelser
Mål under partnerskab for grønne indkøb
Grønne indkøb
Målopfyldelse - 13 af 18 delmål lever op til aftalen, 2 lever delvis op til aftalen og 3 lever ikke op til aftalen.
5
GRØNT OVERBLIK 2013
BORGERE OG ERHVERVSLIV - SAMARBEJDE OG AKTIVITETER Papirpiloterne flytter papiret fra skrald til ressource I boligselskabet Fruehøjgård er nogle af beboerne klimaambassadører, som hjælper andre beboere til grønne vaner. Seks ambassadører og Herning Kommune har startet papirpiloterne, hvor 28 familier sorterer papir i hverdagen, så det ikke havner i skraldespanden men genbruges. Det indsamlede papir vejes og her samles familierne og får gode råd om genbrug og affaldssortering. - Det handler om at se affaldet som en ressource, der kan anvendes, og dermed spare penge og CO2. På den måde hænger projektet sammen med kommunens mål om at spare CO2 og reducere affaldet!
Borgerformidling i selskab med Lykke Friis og Connie Hedegaard Herning Kommune deltog i en international konference om klimaformidling til borgerne, med klimavenlig wok-mad lavet på brændekomfur, samt uddeling af opskrifter og inspiration om klimavenlig mad. Både EU kommissær Connie Hedegaard og tidligere klimaminister Lykke Friis, var begejstrede for sådan en form for formidling!
Samtidig har projektet også en social dimension; Klimaambassadørerne får en særlig hjælper-rolle i forhold til de andre beboere, og beboerne mødes og skaber netværk.
Indsats 2014 • “Nye cirkulære forretningsmodeller” – et samarbejdsprojekt mellem erhvervslivet og kommunen baseret på en økonomi, hvor genbrug af ressourcer er i fokus. • Fokus på at tænke grønne aspekter med i flere aktiviteter for borgere og virksomheder på tværs af kommunale fagområder.
6
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM BORGERE OG ERHVERVSLIV - SAMARBEJDE OG AKTIVITETER Green Cities mål om borgerinddragelse: Borgere og virksomheder skal inddrages, så miljøarbejdet bliver bredt forankret i kommunen
Grøn Herning Uge I årets Grønne Herning Uge har 24 aktive lokale samarbejdsparter stået for 23 arrangementer og formidlingsaktiviteter med kontakt og formidling til 1800 borgere.
Green Cities mål for affald og CO2 - som bl.a. ligger til grund for borgersamarbejde 30% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 i forhold til 2010 25 % mindre CO2-udledning i 2015 ift. 2007 og CO2-neutral energiforsyning i 2025
Papirpiloterne har indsamlet 0,610 kg pr. familie pr. måned. (Kuverter og andet restpapir, uden aviser og ugeblade). Det er 86,7 kg papir = 147,4 kg CO2 Målet er at udbrede papirsorteringen til hele boligselskabets 1350 lejligheder = næsten 16 tons CO2 pr. år. Bare ved at ændre nogle få vaner i hverdagen.
Anerkendelser for en klima- og miljøvenlig indsats 2013: Korna og Johannes Jensen, Nyborggaard - for økologisk landbrug med lokal produktion af kvalitetsprodukter, hørfrøolie, mel mv. Danstoker - for produktion af kedler med energistyring, genbrug og stor CO2-reduktion. Mette Kloppenborg, Køkkenleder - for indføring af økologi i ”Stjernen” (Tjørring Skole), og udbredelse til andre køkkener. Niels E. Nilsson, Bjerregård - for økologisk foregangslandbrug med fokus på bæredygtig økonomi, klima- og energiplan samt udbredelse af økologisk produktion.
7
GRØNT OVERBLIK 2013
KLIMA OG ENERGI 63 % af vindenergimålet for 2030 opfyldt Der har været stor efterspørgsel på etablering af vindmøller i Herning Kommune de seneste år. I 2013 blev der opstillet og igangsat vindmøller ved Assing, Abildå og Sunds med en samlet effekt på 37,65 MW. Samlet set opfylder det 63 % af målet fra klimaplanen om ny vindenergi, der er på 60 MW i 2030. CO2-udledningen er faldende Både i kommunen som geografisk område og i kommunen som virksomhed er CO2-udledningen faldende. Vi er på rette vej, men indsatsen skal fastholdes og øges, hvis vi skal nå målet. Andelen af vind, sol og biobrændsel stiger Vedvarende energi i varmeforsyningen er steget fra 35 til 53 % fra 2007 til 2013. I elforsyningen er den steget fra 58 til 73 % i samme periode1.
Erhvervslivet får konkurrencefordele med energiinvesteringer i Carbon 20-projektet 15 herningvirksomheder har i tre år deltaget i Carbon 20-projektet, i et samarbejde med kommune og energisektoren. Virksomhederne har reduceret deres energiforbrug og CO2-udledning med 24 % i perioden – 4 %-point bedre end målet, og har samtidig øget deres konkurrenceevne. Hos Danstoker, der har deltaget, er de tilfredse med resultatet. Direktør Jan Enemark fortæller, at virksomheden har reduceret strømforbruget og energirenoveret bygninger med tilskud til isolering. - Vi er også blevet opmærksomme på at minimere vores rejseomkostninger ved at bruge web-møder, det sparer samtidig meget CO2. Endelig har Carbon 20projektet inspireret Danstoker til at se på CO2reduktioner og energifordele på søstervirksomheden i Tønder.
Indsats 2014* ∆ Revision af kommunens klimaplan. ∆ Gennemføre energiindsats over for små og mellemstore virksomheder ud fra principperne fra Carbon 20-projektet ∆ Projekt om adfærdsændringer og ejerskab til energibesparelser i daginstitutioner.
8
*På
grund af forbedret datagrundlag adskiller procentandelen sig fra opgørelserne i Grønt Regnskab 2012.
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM KLIMA, CO2-UDLEDNING OG VEDVARENDE ENERGI KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE CO2ækv-udledning* (ton/år) CO2-udledningen er faldende eller stagneret for alle sektorer undtagen transport. 39 % kommer fra landbrug og 38 % fra transport.
300000 250000 200000 150000
2013
100000
2011
50000 0
*
2009 2007 Landbrug
Transport
Elforbrug
Individuel opvarmning/ procesvarme industri
Fjernvarmeforbrug
Affald/ spildevand
CO2-ækvivalent betyder at alle drivhusgasser er omregnet til CO2.
9
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA OM KLIMA, CO2-UDLEDNING OG VEDVARENDE ENERGI KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED CO2 -udledning for kommunale aktiviteter i forhold til Green Cities klimamål
25000
Faktisk udledning Prognose for faktisk udledning
20000
18.644
18.986
19.079
Green Cities klimamål
20.027
ton/år
17.347
17.244
17.036
15000
10000 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
CO2-udledningen falder for kommunen som virksomhed, men ligger dog over klimamålet. Udledningen fra el- og varmeforbrug i bygninger falder, og forventes at falde yderligere med de energirenoveringer, der er foretaget i 2013. Udledningen stiger fra vejbelysning og kommunal transport.
10
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM KLIMA, CO2-UDLEDNING OG VEDVARENDE ENERGI KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE CO2ækv*-udledning i forhold til Green Cities klimamål
800000
766.857 750.071
784.833
734.104
ton/år
700000
Faktisk udledning
600000
Prognose for faktisk udledning
586.625
Green City klimamål
500000 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
CO2-udledningen falder, men det skal gå hurtigere, hvis målet skal nås. Faldet skyldes i høj grad mere vedvarende energi i el- og varmeproduktionen, men også effektivisering og besparelser.
*CO2-ækvivalent
betyder, at alle drivhusgasser er omregnet til CO2.
11
GRØNT OVERBLIK 2013
TRANSPORT Bilerne bliver mere miljøvenlige, men der køres flere kilometer Transport i privatbiler er steget og brug af kollektiv bustransport er faldet i 2013. Det skyldes primært samfundstendensen, og kræver en overordnet indsats fra både staten, trafikselskaberne, kommunen, borgerne og virksomhederne at ændre. Selv om det samlede antal kørte kilometer i kommunen er steget med 8,3 % fra 2012 til 2013, er CO2-udledningen ikke steget lige så meget, og udledningen af skadelige partikler er ikke steget. Det skyldes primært mere miljøvenlige personbiler, der kører længere på literen.
CO2-udledningen fra bybusserne faldt fra 2010 2011 og er nu stagnerende mens CO2-udledningen fra kommunal transport som helhed er steget.
CO2-udledningen fra affaldsindsamling er faldet, men den er steget for den samlede kommunale transport CO2-udledningen fra affaldsindsamlingen er faldet i 2013 ift. 2012 pga. længere perioder mellem papirafhentningerne og etablering af en mere central plads for omlastning af dagrenovation.
Indsats 2014 • Udarbejdelse af en mobilitetsplan* og underliggende trafikale planer. • Udarbejdes af plan til nedbringelse af CO2-udledningen fra kommunal transport. • Der stilles så vidt muligt miljøkrav svarende til partnerskabsmålet ved nyt fælles indkøbsudbud for biler.
12
*Med
en mobilitetsplan kan man gøre det let at bruge bilen mere fornuftigt og kombinere den med kollektiv transport og cykling og gang på de korte ture.
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM TRANSPORT
KOMMUNAL TRANSPORT Bybusser
1500
Renovationsbiler
ton/år
1200
900
600
300 2010
2009
2011
2012
2013
CO2-udledning fra bybusser og renovationsbiler.
5000
ton/år
4.435 4.051
4.051
4.374 4.197
4.149
4.202
4000
3000 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Faktisk udledning Prognose for faktisk udledning Klimamål
CO2-udledning fra kommunal transport i forhold til klimamålet – Faldet fra 2012 – 2013 skyldes primært mindre brændstofforbrug fra affaldsindsamlingen.
13
GRØNT OVERBLIK 2013
KOMMUNALT BYGGERI Energirenovering giver besparelser, bedre indeklima og trivsel Kildebakkeskolen er en af de skoler, der er blevet energirenoveret i 2013, hvor de forældede lysstofrør er udskiftet til LED-belysning over hele skolen. Det giver ikke kun en væsentlig energibesparelse, men også mere og bedre lys. Skoleleder Lisbeth Morsing fortæller, at det føles som om klasselokalerne er blevet større. – Vi er rigtig godt tilfredse med udskiftningen! Vi har fået bedre arbejdslys, det har stor betydning for undervisningen og vi kunne med det samme se energibesparelsen. Ved at placere det nye LED-lyset i loftet får man en fornemmelse af et større rum, modsat de gamle lysstofrør, der hang over bordene. Samtidig er LEDbelysning tættere på dagslys, og derfor sundere at opholde sig i. LED er den mest energibesparende lyskilde i dag, og alt efter hvor meget lokalerne på Kildebakkeskolen bruges, vil det holde de næste 25 år. Alle de mange fordele gør LED-belysningen til en rigtig god investering!
Succes med bæredygtige byggematerialer i skolerenoveringen Miljø og sundhed er vægtet højt i den indvendige renovering af flere skoler i 2013. Der er stillet specifikke krav til håndværkerne om at bruge miljømærkede produkter, og det hele er holdt inden for det ca. 45 millioner kr. store budget. Med valg af miljømærkede produkter sikres både miljø, sundhed og kvalitet, da mærkningen stiller krav inden for alle tre områder. Dermed sikres også en god økonomi og langsigtet holdbarhed. Initiativet er første skridt til at nå målet om at stille miljøkrav til alt kommunalt byggeri og renovering.
Indsats 2014 • Tværfaglig inspirations- og dialogproces om bæredygtighed i kommunalt byggeri. • Udarbejdelse af byggestandard for bæredygtigt byggeri, samt retningslinjer for dokumentation og igangsættelse. • Mulighederne for et eksempelbyggeri efter anerkendte bæredygtige principper undersøges.
14
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM KOMMUNALT BYGGERI Byggeri Herning Kommune vedligeholder 550.000 m² bygninger og bygger hvert år nyt. I 2013 er der nybygget 8.400 m2.
Energirenovering 2013 Byrådet har i 2012 afsat 20 millioner kr. til energirenovering over tre år. 7 millioner kr. er i 2013 brugt til følgende:
Grønne mål om kommunalt byggeri under partnerskab for grønne indkøb
Ca. 400 ældre cirkulationspumper på skoler, institutioner og i administrationsbygninger er udskiftet. Forventet besparelse: 86.843 kWh/år eller 135.475 kr./år. Svarende til 35,2 ton CO2/år.
Min. 25 % af nybyggeriet skal være energimæssigt bedre end standard i perioden 2012 – 2016 og 100 % skal være bedre end standard i 2018
Energitrimning og efterisolering på seks skoler og renovering af belysning på otte skoler.
Der skal stilles konkrete miljøkrav til kommunalt byggeri og renovering inden 2012 Indkøb af trælastvarer og legepladsredskaber skal være bæredygtigt træ
15
GRØNT OVERBLIK 2013
SKOLER, DAGINSTITUTIONER OG PLEJEHJEM Størst CO2-reduktion fra skoler, institutioner og andre bygninger Den største CO2-udledning fra kommunen som virksomhed kommer fra energiforbrug i skoler, institutioner, plejehjem mv. Men det er også her udledningen er faldet mest siden 2007. Årsagen er energistyring, energibesparelser og strukturændringer fx sammenlægning af institutioner. Med energirenoveringen i 2013 og opstart af energispareprojekt i daginstitutionerne kan vi forvente, at den gode tendens fortsætter!
Børnehave helt i top med økologi Vinding Børnehave serverer 89 % økologisk mad for børnene. Økologi er et prioriteringsspørgsmål for institutionen og holdes inden for budgettet. En af grundene til succesen er, at økologi er en værdi, der fastholdes på samme måde som lærerplaner, pædagogik og alle de andre rammer for hverdagen med børn. Spørger man børnene i børnehaven får man dette svar: ”Jeg ved godt hvorfor vi skal drikke økologisk mælk – det er fordi kørerne skal ud på græs!!”.
Vi er gode til at spare på vandet Vandforbruget i alle kommunale ejendomme er faldet med 13,3 % siden 2007 og med 3,6 % fra 2012 til 2013. Hvis vi fortsætter tendensen, kan vi nå målet om 25 % reduktion i 2020. Økologiske fødevarer Green Cities målet om at omlægge til 75 % økologi i kommunens køkkener handler både om sundhed, dyrevelfærd og miljø – fx drikkevand uden sprøjterester.
Højgårds Børnehus, Stjerne og Børnehøjen fik i 2013 overrakt diplom for høj økologiprocent, her Stjernen.
Indsats 2014 ∆ Projekt om energibesparelser, adfærd og ejerskab i daginstitutionerne sættes i gang. ∆ Afprøvning af det økologiske spisemærke og formidling om konceptet. ∆ Øget fokus på klimavenlig mad generelt – herunder fokus på at undgå spild. ∆ Mulighederne for et lokalt dyrkningsprojekt af økologiske grøntsager til køkkenerne undersøges.
16
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM SKOLER, DAGINSTITUTIONER OG PLEJEHJEM MV. CO2-UDLEDNING FRA KOMMUNALE BYGNINGER 15000
ton/CO2
Faktisk udledning Klimamål Prognose for faktisk udledning
12000
9000
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
ØKOLOGIPROCENT FORDELT PÅ INSTITUTIONSTYPER FOR 2006 - 2013 Fritidshjem/klubber Hjemkundskab
2013
Skolemad Plejehjem/madservice
2012
Kantiner/caféer
2011
Døgninstitutioner Integrerede institutioner
2010
Børnehaver
2009
Vuggestuer I alt
% økologiske fødevarer
0
20
40
60
80
100
Institutioner med børn har ca. 50 % økologi. Plejehjem, Madservice og kantiner, der bruger den største andel mad, har tilsammen 9 %. Den samlede økologi procent for kommunens køkkener er på 21.
17
GRØNT OVERBLIK 2013
NATURINDSATSEN Natur- og parkpolitik sikrer naturindsatsen I Herning Kommune har vi både en naturpolitik og en parkpolitik, der danner rammer om og sikrer naturindsatsen. Visionerne i politikkerne er at sikre fremtidige generationer varieret natur og landskab og udvikle det bynære grønne, som bidrag til sundhed og oplevelse for borgerne. Fra granplantager til blandet løvskov Blandet løvskov giver en mere varieret natur end ren nåleskov, derfor er det et mål efterhånden at få mere blandet løvskov i de kommunale skove. Desuden viser opgørelsen af skaderne efter decemberstormen ”Bodil”, at de blandede skove og løvskovene har klaret sig bedst. I naturpolitikken er det et mål, at der skal være 19,2 % skov i Herning Kommune i 2015. Derfor er skovrejsningsområdet udvidet med 30 % i kommuneplan 2013 – 2024. En del af dette areal er
18
udlagt til bynær skov. Det gør det lettere for flere borgere at komme ud og nyde naturen. Løvbakke Dyrehave Den 13. december 2013 blev Løvbakke Dyrehave indviet med mere end 500 gæster, der så 35 dådyr blive lukket ud i deres nye omgivelser. Dådyrene er overtaget fra Silkeborg Kommune, der har nedlagt en dyrehave. Der er stor interesse for dyrehaven, og den første måned har ca. 5.000 besøgt dyrehaven. Kommunalt ejet natur og fredede naturarealer består af: ∆ ∆ ∆ ∆
430 ha parker og legepladser 660 ha hede, overdrev, eng og mose 1.100 ha skovbevokset areal Kommunen plejer desuden ca. 3.000 ha privatejede, fredede naturarealer
GRØNT OVERBLIK 2013
FAKTA
FAKTA OM NATURINDSATSEN Her opfylder vi naturmålene helt i 2013:
Her opfylder vi naturmålene delvis i 2013:
∆ Udviklingsmål for naturtyperne: Ådale, enge og moser. Skove. Heder og overdrev. Bynær natur. Friluftsliv og kulturmiljøer, vandløb og søer.
∆ Udviklingsmål for naturtyperne: Sammenhængende natur, ansvarsarter, agerlandet.
∆ Mål om tilgængelighed til naturen.
∆ Mål om øget biologisk mangfoldighed.
Fra nåleskov til løvskov I 2013 er i alt ca. 6 ha kommunal skov omdannet fra nåletræer til blandet løvskov i Hodsager, Gullestrup og Præstbjerg Plantage.
Tilvækst, hugst og øget vedmasse i kommunalt ejet skov
8000 7000 6000 5000 4000
Tilvæksten er et udtryk for den nye mængde ved, der hvert år produceres af skovens træer. Hugst er et udtryk for den mængde ved, der fældes i skoven. Forøgelsen i vedmassen er forskellen mellem de to værdier. Jo større vedmasse des større naturværdi.
3000 2000 1000 2009
2010
Tilvækst (m3)
2011 Hugst (m3)
2012
2013 Forøgelse af vedmassen (m3)
19
Udgivet af Herning Kommune 2014
Yderligere information:
NORDIS
NING RK
K
JØ MIL MÆ
541-443
Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning teknik@herning.dk www.herning.dk