FRA DIREKTIONSGANGEN oktober 2014
De unge skal ud dannes. Bedre o g mere end nogen sinde. Og uddan nelsesniveauet i Herning Komm une lader noget ti lbage at ønske. Derfor sættes all e gode kræfter ind på at forbed re kvaliteten af undervisningen i folkeskolerne. Og på at forebyg ge frafald, skærp e uddannelses-vejl edningen og hav e fokus på praktik plads-situatione n. Men alle skal ikk e være studenter. Alle skal ikke sidde med næsen nede i bøgerne h ele tiden. Industr ien er også en karr ierevej. Dette efterårs-nu mmer af e-magasinet Fra Direk tionsgangen sætter fokus på et af temaerne i Den Strategiske Indsa tsplan, nemlig uddannelse. Rigtig god fornø jelse.
E-magasinet Fra Direktionsgangen er skrevet og redigeret af Staben Kommunikation
FRA DIREKTIONSGANGEN - OKTOBER 2014
Mere uddannelse - men den RIGTIGE af slagsen Herning Kommunes borgere er ikke helt så godt uddannet som danskerne generelt. Det skal der gøres noget ved, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov. Men den tid er forbi, hvor trylleformularen var, at alle bare skulle gå på universitetet eller være kreative... En tredjedel af Herning Kommunes befolkning mellem 15 og 69 år har kun gået ni år i skole. Højst. Nej, du læste ikke forkert. Sådan er det faktisk. Borgerne i Herning Kommune har det, man med et fint ord kalder for et ud-
dannelses-efterslæb. Og i en tid, hvor kravene for at klare sig på arbejdsmarkedet er støt stigende i stort set alle brancher, er det en udfordring. Men hvad er svaret? Indtil for få år siden kunne man næsten få det indtryk, at samtlige danskere fremover skulle gå på universitetet eller leve af at tænke kreative tanker bag et skrivebord. I dag er bil-
FRA DIREKTIONSGANGEN - OKTOBER 2014
- Helt grundlæggende er der jo ingen tvivl om, at det uddannelsesefterslæb, vi har i Herning Kommune, skal der gøres noget ved, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov.
ledet imidlertid langt mere nuance-
ret. - Helt grundlæggende er der jo ingen tvivl om, at det efterslæb, vi har omkring uddannelse i Herning Kommune, skal der gøres noget ved. Det er klart, at jobbene på fremtidens arbejdsmarked kræver mere viden, mere teoretisk ballast, end for 30 år siden, for eksempel. Og helt grundlæggende skal vi jo gøre så mange som muligt klar til at finde en plads på arbejdsmarkedet, siger Lone Lyrskov, kommunaldirektør i Herning Kommune. - Men der er heldigvis en voksende forståelse af, at dygtig, faglært arbejdskraft, som for eksempel industrien efterspørger, også kan give en fin erhvervskarriere i fremtiden. Dette er produktionsland Hun minder om, at det midt- og vestjyske område traditionelt er produktionsland. Sådan har historien, kulturen, maget det. Så dybe rødder kan - og skal - ikke rives op. - Det vigtige bliver så, at vores lokale uddannelser kan tilbyde det, erhvervslivet efterspørger. At der er et samarbejde og en forventningsafstemning mellem parterne, siger Lone Lyrskov. Hun nævner naturligvis ”Industrien som Karrierevej” som et af de initiativer, Herning Kommune har været med til at tage. - Det handler om, at vi skal arbejde meget tæt sammen i et område som vores for at sikre, at vi har de rigtige uddannelsesmuligheder. Det kan vi naturligvis ikke sørge for alene, hverken fra erhvervslivets eller kommunens side. Men vi kan være bevidste om udfordringen og trække i alle de tråde, vi kan. Vi undgår ikke, at en del unge vil søge mod øst til for eksempel Århus eller København. Men de uddannelsesmuligheder, vi har lokalt, skal vi gøre alt for at geare bedst muligt, så de svarer til det lokale erhvervslivs behov, siger Lone Lyrskov.
FRA DIREKTIONSGANGEN - OKTOBER 2014
Industrien er altså ikk noget med sorte negle
Alt for få unge ser industrien som en mulig vej til at gøre karriere. Barriererne flere. Herning Kommune har med succes sat gang i et projekt, som skal gøre op med myterne og sikre den nødvendige arbejdskraft til de lokale virksomheder.
ke e
e er p .
FRA DIREKTIONSGANGEN - OKTOBER 2014
For ikke ret mange år siden var fortællingen entydig: Danske produktionsvirksomheder forlod landet. Egentlige danske produktionsjob ville forsvinde i løbet af en relativt kort årrække. Danmark skulle leve af viden, kreativitet og nytænkning i fremtiden. I dag er historien en anden. Faktisk er en række, danske virksomheder begyndt at trække job og produktion hjem igen. Det kan godt være, at lønningerne er lave mod syd eller øst. Men hvis kvaliteten matcher lønniveauet, er gevinsten til at overse. Samtidig er der i Danmark en stigende bevidsthed om, at ikke alle unge kan - og bør - blive studenter. For hvorfor skal de det? Hvis de nu er dygtigere til at arbejde med hænderne? Det duer jo ikke Nu gælder det så bare om at få den bevidsthed rodfæstet hos målgruppen - de unge. - Vi kan jo se, at det ikke duer, at alle unge går på gymnasiet eller bliver ufaglærte. De unge skal jo også kunne noget af det, vores traditionelle erhvervsliv efterspørger. Det er et misforstået billede på et idealsamfund, hvis vi tror, at alle skal være studenter eller akademikere, siger Marianne Rasmussen Rahbek, projektleder ved Herning Kommune for ”Industrien som Karrierevej.” - Dem, der kan bruge deres hænder, skal da gøre det! Vi kan jo ikke innovere uden produktion. Samtidig ser vi så, at mange virksomheder trækker deres produktion hjem, fordi kvaliteten af arbejdet, og samfundsstrukturen, bare er bedre her i landet. De unge skal med andre ord væk fra forestillingen om, at det
er ”finere” at blive student end håndværker. Men det skal de unges mødre også... - Vi oplever faktisk at mange mødre er skeptiske over for industri og produktion som en karrierevej for deres børn. De forestiller sig, at det er sådan noget med sorte negle og beskidt tøj og udelukkende polske kolleger... Men næsten al produktion i dag er jo noget helt andet, siger Marianne Rasmussen Rahbek. Kultursammenstød ”Industrien som Karrierevej” er blandt andet i tæt samarbejde med en række folkeskoler - både nogle, hvor meget få tager en erhvervsuddannelse. Men også nogle af de skoler, hvor der er stor interesse for den type uddannelse. - Så forsøger vi at få gang i et lokalt samarbejde mellem virksomheder og folkeskoler. Begge parter vil det rigtig gerne. Men vi kan jo også se, at der er et lille kultursammenstød, når man sætter lærerne over for nogle af de her erhvervsfolk. Det lærer begge parter utrolig meget af, siger Marianne Rasmussen Rahbek. Hun glæder sig over, at Herning Kommune reagerede lynhurtigt, da problemstillingen for alvor blev præsenteret på en konference i LBR-regi for halvandet år siden. - Et halvt år senere havde tre forvaltninger i samarbejde med direktionen etableret projektet. Det viser, at det virkelig er noget, vi tager seriøst og forsøger at slå hul på, siger hun. ”Industrien som Karrierevej” er et samarbejde mellem ikke bare tre forvaltninger , men også statslige og private aktører.
.
FAKTA
// Marianne Rasmussen Rahbek er Herning Kommunes projektleder på ”Industrien Som Karrierevej.” // Formålet med projektet er at få flere, dygtige unge til at tage - og rent faktisk gennemføre - en uddannelse inden for håndværk og industri. En af vejene er at få institutionaliseret nogle nye måder at arbejde sammen på - både forvaltningerne imellem, men også med både statslige og private aktører. // De lokale virksomheder i Midtjylland mangler i høj grad arbejdskraft, for eksempel inden for metalindustrien og den traditionelle produktion. // I dag er det således nærmest umuligt at finde en ledig industritekniker i det område, der tidligere udgjorde Ringkøbing Amt. // Forhistorien: I Februar 2013 afholder LBR en konference under overskriften Industrien, en karrierevej for unge. // I juni 2013 har tre politiske udvalg under Herning Byråd afsat midler til et treårigt projekt med navnet ”Industrien som Karrierevej,” samt afsat midler til ansættelse af en projektleder. // September 2013 starter projektet, der organisatorisk er forankret i By, Erhverv & Kultur-forvaltningen.
FRA DIREKTIONSGANGEN - OKTOBER 2014
Afsættet var g
1. august trådte den nye folkeskolereform i kraft. Rundt omkring på Herning Kommunes skoler har lærere, pædagoger og ledere haft travlt. Forvaltningsdirektør Henrik Beyer synes, reformen har været en enorm udfordring, som er blevet håndteret flot af ledere og medarbejdere. - Man plejer jo at sige, at godt begyndt er halvt fuldendt.... Henrik Beyer, direktør for Børn & Unge, er godt tilfreds med den måde, folkeskolereformen er kommet fra start på rundt omkring på kommunens skoler. At reformen er ambitiøs, hersker der ingen tvivl om. At den også medfører store ændringer for alle, der har berøring med den danske folkeskole er ligeså indlysende. Men Herning Kommune har haft én, indlysende fordel i arbejdet med at forberede den nye reform: Afsættet var godt. - Historisk har folkeskoleområdet haft stor bevågenhed i Herning Kommune, og der har været god
kontinuitet i arbejdet med folkeskolen igennem mange, mange år. Skiftende byråd har givet kommunens folkeskoler stor bevågenhed, og det gav os alt andet lige en stor fordel, da vi skulle implementere reformen, siger Henrik Beyer og uddyber: - I virkeligheden havde vi jo forud for, at reformen blev vedtaget i Folketinget, taget hul på mange af de elementer, der er i reformen. Nye måder for børnene at lære på, entreprenørskab, relativt mange undervisningstimer... Det betyder jo, at vi har haft lidt lettere ved at implementere nogle af elementerne i den nye reform. Mere tid på skolen Folkeskolereformen betyder også, at det har været nødvendigt med en række fysiske tilpasninger på folkeskolerne. Ikke bare i Herning Kommune, men overalt i landet. Lærerne skal nu tilbringe mere tid på skolen, og derfor har arbejdspladser til lærerne været noget af det, der har været i fokus i månederne op til, at reformen trådte i kraft. Omkring 1. august var der også en del historier
FRA DIREKTIONSGANGEN - OKTOBER 2014
gunstigt for
i medierne fra andre kommuner, som angiveligt havde større eller mindre problemer med at få de fysiske rammer på plads til tiden. Men sådan var det ikke i Herning, siger Henrik Beyer: - Vi var klar! Og nej, det var vist ikke det almindelige billede i de danske kommuner, sådan bredt set... Men først og fremmest er folkeskolereformen en indholdreform. - Der er ét, overordnet mål med reformen, og det er at øge fagligheden i den danske folkeskole. Vi skal simpelthen have løftet niveauet. Reformen er ambitiøs, og den stiller krav til alle: Børn, pædagoger, lærere, skoleledere og forældre, siger Henrik Beyer. Som ringe i vandet Derfor er en del af arbejdet med at få den nye reform indarbejdet også et opgør med vaner, mener Henrik Beyer. - På mange måder spreder konsekvenserne af folkeskolereformen sig jo som ringe i vandet. Det
kommer også til at betyde nye vaner for mange forældre. Reformen kan påvirke børnenes fritidsinteresser, eventuelle fritidsjob, mange ting... Vi skal alle arbejde med vores vaner. Sådan er det, når man pludselig skal til at gøre en hel masse ting på en anden måde end hidtil. Han roser alle parter for at have leveret et flot stykke arbejde frem mod 1. august. - Det har været en kæmpeopgave at håndtere det her. Og det er sket i et godt samarbejde mellem lærere, ledere og pædagoger. Det er det, jeg hører. Folk har fundet sammen og håndteret det. Ellers ville jeg også have hørt om langt flere ting, der gav problemer, siger Henrik Beyer. Som samtidig erkender, at nok er folkeskolereformen nu officielt på plads - men der vil stadig være elementer, der skal tilpasses hen ad vejen: - Der vil opstå situationer, hvor vi lokalt skal genoverveje eller ændre nogle mindre ting. Sådan er det. Det kan ikke være anderledes med så stor en reform.