Fra direktionsgangen februar 2015

Page 1

FRA DIREKTIONSGANGEN februar 2015

...det handler alt sammen om kommunikation

De danske kommuner gennemgår store forandringer og er under pres. Stramme, økonomiske bånd fra skiftende regeringer clasher med borgernes krav til bedre velfærd. Omstillinger, effektiviseringer og behov for innovation er nøgleord i det daglige arbejde. Plejer er død. Digitaliseringen brøler frem. Sociale medier overtager den dagsordensættende funktion fra de traditionelle printmedier. Der er en ny deadline hvert minut, hvert sekund. Alt dette, og meget mere, stiller krav til kommunikationen. Både den interne og den eksterne. Dette nummer af Fra Direktionsgangen sætter fokus på kommunikationen i Herning Kommune. På tendenser, nye initiativer og indsatser. God fornøjelse.

E-magasinet Fra Direktionsgangen er skrevet og redigeret af Staben Kommunikation


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

God kommunikatio RYKKER FREM på dagsordenen Det er vigtigere end nogensinde, at Herning Kommunes kommunikation fungerer godt, både i forhold til borgerne, men også imellem kommunens medarbejdere, fastslår kommunaldirektør Lone Lyrskov. Og kommunikation skal forståes meget bredt. For det at kommunikere, forstå hinanden og være opmærksom på modtagerens behov er helt afgørende for, om kommunen når sine mål. Når forandringens vinde blæser vildt og voldsomt på velfærdssamfundet, som vi kender det. Når mediebilledet er revolutioneret, og deadline er nu, hele tiden og ikke når avisen skal ud. Når digitaliseringen ændrer borgernes måde at kommunikere med kommunen på. Ja, når alt dette sker, og endda på én gang, er der i den grad brug for god og effektiv kommunikation. Kommunaldirektør Lone Lyrskov ser mange gode grunde til, at kommunikation rykker frem på dagsordenen i Herning Kommune i disse år. Og vel at mærke kommunikation tegnet op med den helt brede pensel. Rollen som oversætter - Kommunikation er jo langt fra kun noget med, at vi sender en pressemeddelelse ud om et eller andet. Kommunikationen skal både fungere internt og eksternt. Det

at formidle og kommunikere forandringer, ny viden og nye udfordringer til både medarbejdere og borgere er afgørende vigtigt, siger Lone Lyrskov. Hun understreger betydningen af, at især ledere på alle niveauer i Herning Kommune er bevidste om rollen som oversætter. - Det handler jo hele tiden om at forsøge at forklare det, der sker i Herning Kommune, så tingene giver mening for hver enkelt medarbejder. Hvad betyder det for dig, at direktionen eller byrådet har besluttet sådan og sådan? Kommunikation, hvor man ikke tager højde for modtageren, er jo ikke god kommunikation, siger hun. Lix-tallet og demokratiet Derfor er hun også tilfreds med en række af de ting, som er sat i gang internt i Herning Kommune det sidste års tid for at øge bevidstheden om, hvad god kommunikation er. - Arbejdet med at få LIX-tallet ned på herning.dk øger bevidstheden om, hvorvidt borgerne rent faktisk forstår, hvad vi skriver. Men sætter jo også mere fokus på, hvad godt og forståeligt sprog egentlig er. En disciplin, som også meget gerne skulle smitte af på den interne kommunikation, siger kommunaldirektøren. - Vi har også i disse måneder undervisningsforløb for alle de medarbejdere, der skriver dagsorden-tekster. Det nytter jo

ikke noget, at vi - formulerer os flo borgerne eller for kerne ikke forstår den-teksterne. Hv anvender, som tu er jo i givet fald et

De sociale med Samtidig åbner H en overordnet Fac gerne kan møde k nens medarbejde spørgsmål og få s Det sker i erken medier i højere og densættende og n en stor del af borg På Facebook-si langt mere uhøjti i eksempelvis kom dagsordener. - Kommunikati dagsordenen, og g kan foregå på en l platforme med fo ”kulturer”. Derfor Facebook helt nat skov. - Også intranet give et løft det sen intra skal være de ningspunkt for de tion i Herning Ko


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

on

- efter egen overbevisning ot og formfuldendt, hvis r den sags skyld politir, hvad der står i dagsorvis de opfatter sproget, vi ungt og teknokratisk. Det t demokratisk problem.

dier Herning Kommune snart cebook-side, hvor borkommunen og kommuere i øjenhøjde og stille svar. ndelse af, at de sociale g højere grad er dagsornaturlige platforme for gerne. iden vil sproget blive ideligt og uformelt end mmunale breve eller i

ion rykker frem på god kommunikation lang række forskellige orskellige målgrupper og r er vores engagement på turligt, siger Lone Lyr-

ttet har vi prioriteret at neste halve års tid, fordi et helt naturlige omdrejen interne kommunikaommune.

- Kommunikation, hvor man ikke tager højde for modtageren, er jo ikke god kommunikation, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov.


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Herning Kommune - MØD OS på Facebook! Herning Kommune er på nippet til at offentliggøre sin Facebookside. Sidst i februar går det løs. Men hvorfor skal vores gamle tøs af en kommune ud på det dersens Facebook? Jo, det er der faktisk flere gode grunde til. For det første er vi jo en offentlig myndighed. Derfor kan borgerne have svært ved at sætte sig ind i, præcis hvad vi går og laver, og hvad vi får udrettet. Facebook bliver et vindue, borgerne kan kigge ind ad og blive klogere. - Kommunalt ansatte er også mennesker. Vores mål med Facebook er at give borgerne et indblik i vores verden. På Facebook er vi mere i øjenhøjde, både hvad angår sprog og historier, siger Erik Hattens, direktør i OPB. Frem med medarbejderne Det betyder, at mange af kommunens opslag vil have en medarbejder, der står frem. For eksempel kan Annette fra Grundsalg fortælle om de mange opgaver, der følger med, når et nyt område bliver udstykket til salg to uger efter. På den måde får vi både bragt nyheden om de nye parceller, og

Fra slutningen af februar kan borge følge vores kommune på Facebook, vi får en helt ny kanal, hvor alle vore gode historier kan komme ud.


erne og es

FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

. vi får sat et af mange ansigter på kommunen. - Tanken er helt grundlæggende at reducere afstanden mellem borger og kommune, siger Erik Hattens. Servicemeddelelser skal vi selvfølgelig også have på Facebooksiden, og her kan kanalen virkelig komme til sin ret. Det gode eksempel finder vi i Aabenraa Kommune, hvor man med en forklarende video om et kommende vejarbejde helt undgik at få telefonhenvendelser. Facebook sparer tid, hvis man forstår at bruge kanalen proaktivt. Og det gælder ikke kun ved vejarbejde… Der er selvfølgelig også plads til den gode historie på Facebook. I ved, den historie, som er knaldgod og fortjener at blive fortalt, men som bare ikke er stor nok til at trække en egentlig, officiel pressemeddelelse. Selvfølgelig kræver det, at I har Facebook i baghovedet i hverdagen, men meget mere behøver I ikke gøre, for vi skal nok hjælpe med skrive historierne i Kommunikation. Lyder det ikke som en god aftale? Spørgsmål fra borgerne Facebook er altså rigtig god til at få vores historier ud, men der kommunikeres også den anden vej. Borgerne er velkomne til at stille spørgsmål, og vi vil forsøge at svare hurtigst muligt – helst inden for et døgn. Til at hjælpe med at finde svaret har vi en Facebookperson i hver forvaltning, som har overblik over, hvem der ved noget om hvad. Svaret bliver sendt til Kommunikation, som læser det igennem og lægger det på siden. Her er det vigtigt at huske, at hver gang vi besvarer et spørgsmål på Facebook, er der mange andre, som også ser svaret. Henvendelsen ville vi sikkert have fået alligevel, så det er med andre ord win-win. Vi håber, at I vil tage godt imod vores alle sammens nye Facebookside. Sidder I med nogle gode historier, så tøv ikke med at sende et tip til facebook@herning.dk. Så tager vi en snak om det.

Fire typer Facebookhistorier // På Herning Kommunes Facebook-side bringer vi fire typer af historier:

// Mød kommunen Her åbner medarbejderne i Herning Kommune døren op. Tit lægger historien sig op af et aktuelt emne, men fælles for historierne er, at det er medarbejderens vinkel, der bliver fortalt. Denne type historier sætter ansigt på ”systemet” og vægtes højt. // Den gode historie Facebook er et oplagt medie til de historier, som ikke er store nok til at bære en pressemeddelelse, men som stadig fortjener at blive fortalt. Historierne skal ikke nødvendigvis altid have nyhedsværdi, for en underholdende eller informativ vinkel er også værd at fortælle. // Servicemeddelelser Der er også plads til servicemeddelelser. Det kan for eksempel være information om nye selvbetjeningsløsninger, indvielse af nye parkeringspladser eller andre meddelelser, som vi gerne vil have ud til borgerne. // Borgerinddragelse Facebook kan også bruges til borgerinddragelse, hvor vi aktivt ønsker input fra offentligheden. Det kan for eksempel være en slags mini-høringer, hvor indholdet er brudt ned til et konkret spørgsmål, som borgerne kan tage stilling til.


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

FARET VILD i kommunikatione Spørg din GPS...


en?

FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Herning Kommunes kommunikationspolitik får snart en praktisk anvendelig lillebror. Hvad er vigtigt, når jeg kommunikerer med mine kolleger eller medarbejdere? Hvordan er det nu med pressen og pressemeddelelser? Og hvor højt må lix-tallet være, hvis teksten skal være forståelig for de fleste læsere? Det er nogle af de spørgsmål, du inden så længe kan finde svar på i den såkaldte kommunikations-GPS, som i øjeblikket er ved at blive strikket sammen i Staben Kommunikation. - GPS’en skal være et praktisk anvendeligt hjælpeværktøj, som kort og præcist slår de helt grundlæggende ting fast omkring, hvordan vi kommunikerer i Herning Kommune, siger Ole Hansen, leder af Kommunikation i Herning Kommune. I skuffen Herning Kommune har i forvejen en kommunikationspolitik. Den stammer helt tilbage fra 2008, og den er lang og meget overordnet. Staben Kommunikation gennemførte i forsommeren 2014 en spørgeskemaundersøgelse i Chefnetværket omkring kommunikationspolitikken. Resultaterne af undersøgelsen viste, at kommunikationspolitikken ligger fint i skuffen, men ikke betragtes

som et brugbart værktøj i det daglige arbejde. Samtidig har hele kommuniationsområdet udviklet sig eksplosivt i de forløbne seks-syv år. Den kommende kommunikations-GPS er derfor svaret på et klart ønske om mere håndgribelige, konkrete og tidssvarende retningslinjer. En række nye vinkler I øjeblikket lægger Staben Kommunikation sidste hånd på GPS’en. I december gav en workshop en række input til, hvad indholdet bør være. Repræsentanter fra alle forvaltninger var inviteret til at bruge en formiddag på en brainstorm. - Det gav en række nye vinkler på, hvad sådan et redskab kan indeholde. Nu gælder det så om at få skrevet det hele sammen, så det netop ikke bliver langt og kringlet, men kort, præcist og anvendeligt, siger Ole Hansen. Når GPS’en er færdig, vil den blive et supplement til kommunikationspolitikken fra 2008, som redigeres og strammes op. Den vil herefter fortsat udgøre de overordnede retningslinjer for kommunikationen i Herning Kommune.


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

”Rigtigt mange

mennesker har svært ved at forstå kommunalsk. Det gælder både læger, lærlinge og linedansere.

Hva’ SIGER han, Misse??? Vi må se det i øjnene. Nogle gange kræver det mere end et hørerør og en underkuet gammeljomfru at forstå, hvad manden med myndighedskasketten siger.

Hvis du h så giver i ning. Så klip med hørerør o Hvis ik tænker d om? ” Det ka stå, hvad der siger den, som Det sam et budska Det er er vigtigt sted, når menhæn give men fald hvis siger elle Men sa gør det ik indlednin skrevet p hjulpet d otte gang sende, at sprog, vi rer.

Når vi s Det giver japansk, japansk. er at få g som på, a hvis du ø forstå dit at tale ell måde, m Nøjagt dende, n men og g remmen og derfor kere på k Så er d til nærvæ dende aff Herning


har set TV-serien Matador, indledningen sikkert meviser din indre biograf et d Fru Fernando Møhge med og kørestol lige nu. kke du kender Matador, du måske: ”Hva’ snakker de

an være rigtig svært at ford der bliver sagt, hvis den, r noget, taler ud fra en vim den, der lytter, ikke har. mme gælder, når vi sender ab på skrift. en af grundene til, at det t at sætte sig i modtagerens r man kommunikerer. Samngen og baggrunden skal ning for modtageren. I hvert man ønsker, at det, man er skriver, bliver forstået. ammenhæng og baggrund kke alene. For hvad nu hvis ngen til denne artikel var på japansk? Havde det så dig, at du har set Matador ge? Næppe. Det er indlyt modtageren skal forstå det bruger, når vi kommunike-

skriver kommunalsk r mening at udtrykke sig på hvis modtageren forstår Eller hvis det, du vil opnå, gjort din omverden opmærkat du taler japansk. Men ønsker, at modtageren skal t budskab, bliver du nødt til ler skrive i et sprog og på en modtageren forstår. tig det samme gør sig gælnår du sidder dér bag skærglemmer at løsne spændpå din myndighedskasket r forfalder til at kommunikommunalsk. det, vi skriver: ”I henhold ærende og dags dato gælfaldsregulativ anmoder Kommunes dertil autori-

FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

SÅDAN ER LIX-TABELLEN Det er let af finde en LIX beregner på nettet. Det kan du for eksempel gøre her http://www.nielsgamborg.dk/indhold/lixberegner.htm. Det eneste, du skal gøre, er at kopiere din tekst ind i tekstfeltet og trykke på beregn, så spytter den en værdi ud til dig. På skalaen herunder kan du se, hvilken sværhedsgrad din tekst har. Lix over 55: Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster. 45-54: Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. 35-44: Middel, dagblade og tidsskrifter. 25-34: Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne Under 24: Let tekst for alle læsere, børnelitteratur Læs mere om beregning af LIX på http://da.wikipedia.org/wiki/LIX

serede renovationsmyndighed om tilladelse til ved lejlighed og gerne snarest af indlede den af tredjepartfastsatte proces med afhjælpning af tilstanden af ophobede opbevaringsenheder af recykliceret plast i den gebyrpligtige genparts renovationsbeholder”. Eller noget i den stil. Læring med LIX Rigtigt mange mennesker har svært ved at forstå kommunalsk. Det gælder både læger, lærlinge og linedansere. Så hvis du gerne vil ha’ nogen til at forstå, hvad du siger, så udtryk dig i et sprog, de forstår. Men hvordan finder du ud af, om du kommunikerer på kommunalsk? På samme måde som du finder ud af, om du har feber. Du undersøger det. Og nej. Selvfølgelig ikke med et termometer. Du ”tager temperaturen” på, hvor let det er at læse din tekst, ved at måle tekstens LIX-tal. LIX står for Læsbarhedsindex. Du kan læse mere om LIX, og hvordan du beregner det, i faktaboksen. Her får du blot at vide, at LIX-tallet som tommelfingerregel ikke bør være højere end 40. LIX er ikke en magisk guru, der med et trylleslag giver god, målrettet og let forståelig kommunikation. Din kropstemperatur er jo heller

ikke det eneste, der afgør, hvor skidt du har det, når du er syg. Men LIX er et pejlemærke og et værktøj til dig, der gerne vil blive bedre til at skrive tekster, der er lette at læse og forstå. Betragt LIX som en ven og hjælper. Ikke som en rigid diktator. En grøn smiley Herning Kommunes weborganisation, HKweb, har arbejdet systematisk med LIX i et års tid. Der er blandt andet blevet udviklet en dynamisk LIX-beregner, som er integreret i CMS’et (det system, der bliver brugt til at lave indhold til hjemmesiden). Mens forfatteren skriver sin tekst, sker der en løbende beregning af LIX-tallet, som forfatteren kan følge. Så længe tallet er under 40, står det med grønt sammen med en grøn smiley. Når værdien overstiger 40, bliver tallet og smileyen rød. En lille, enkel udvikling af systemet med stor pædagogisk og læringsmæssig betydning. Ideen er, I bedste Herning-ånd, klækket i egen rede. Hvis du vil vide mere om erfaringerne med LIX, så kontakt Sinnet Ellehauge Haag, Staben Kommunikation.


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Sådan bliver du KLIK-LÆKKER på intra Se top 20 over de mest læste historier på intra og få opskriften på, hvordan du skaber en klik-basker. Har flertallet altid ret, eller er de bare de fleste? I mange hjørner af nettet har det spørgsmål overskredet sidste salgsdato. Antallet af klik hersker, ”likes” er den nye valuta, og man bruger mere tid på at analysere trafikken på sitet end på indhold. Herning Kommunes intranet er heldigvis mere end det. Her er hylder til både de vigtige og mindre vigtige budskaber. Alt fra budgetforlig og digitalisering til feriehilsner og salgsannoncer. Alligevel vil vi alle sammen gerne nå igennem til modtageren. Hvad enten vi kommunikerer til nogle få personer eller hele koncernen. Derfor har vi opgjort en top 20 over det seneste halve års mest læste nyheder fra koncernen. Måske kan du lade dig inspirere, så du kan klæde dit budskab klik-lækkert på, før du sender det ud i verden. Beskyldninger Top 20-historierne har det til fælles, at de er vedkommende. De handler om problemer, forandringer, initiativer, begivenheder og personer, som er koblet til

læserens (arbejds)liv i Herning Kommune. Når kommunen får en ublid medfart i mediemøllen som i Jonas-sagen, vil vi gerne vide, om der er hold i beskyldningerne. Kan det passe, at vi arbejder i en usaglig kommune, som svigter

indhold ligger andet end tørre tal. Det udstikker eksempelvis rammerne for besparelser, der kan berøre os alle. Listeria-bakterier i rullepølser, fordelagtige personalegoder og mobilabonnementer er andre eksempler på vedkommende historier,

indbygget fortælling, relevante personer eller generel klik-appeal. Men at det er væsentligt. Og så skal det selvfølgelig på intra alligevel. Men ind imellem kan budskaberne pakkes klik-lækkert ind, så læserne både pakker beskeden ud og bliver

en ung diabetesramt? Selve sagen er langt væk fra de flestes arbejdsdag. Men den rykker tæt på, fordi anklagerne piller ved opfattelsen af din og min arbejdsplads. Vi kan alle sammen møde kritikken. I hver sin ende af skalaen hænger også nr. 4 og 5 på hitlisten sammen med arbejdslivet. På det helt nære plan er kulden på rådhuset et tænderklaprende lavtryk, som et stykke tid har været et hot emne på gangene. Og bag budgetforligets mere overordnede

som bliver klikket frem på skærmene.

tilfredse med indholdet.

Giraffen Og så vil vi gerne se giraffen og høre mere. Hvad enten det er en vinder i julekalenderen, foto-reportage fra en begivenhed med mange medarbejdere eller en chef, der skifter job. Gode historier handler om mennesker. Derfor gør et eller flere ansigter ofte en nyhed mere konkret og skubber den op på kliklisten. Nu tænker du måske, at dit bud på en intrahistorie hverken har en

Væddemål Digital Post-kampagnen har kastet flere intranyheder af sig. Uden for alvor at få viserne på klik-barometret til at flytte sig. Det ændrede sig, da nyheden om et væddemål mellem IT-chef Poul Venø og borgerservicechef Eva Freidahl Graae landede som nr. 19 på klik-listen. Væddemålet var koblet op på resultaterne fra kampagnen, og i nyheden blev der også plads til at fortælle om arbejdet.

T

1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

M

D ka V sa he

he se

lin ar st D tin m O


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Top 20 over de mest læste koncernnyheder på intra

) ) ) ) ) ) ) ) ) 0) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 0)

Jonas-sagen i Herning Folkeblad (622) Julekalender: Vinder af hovedpræmien (534) Update på Jonas-sagen (504) Læs alt om budgetforliget! (453) Hvorfor tænder de ikke for varmen? (451) ’Ro på, det’ bare Leo’ (446) To chefer takker af (446) Listeria-bakterier i mad fra leverandør til Herning Kommune (445) Papirløse personalegoder (441) SuPer-dagen: Vinder af fotokonkurrencen (440) Video: Berlin eller Blokhus (420) En kvart guldfirer og 450 medarbejdere (412) HUSK: Tjek og opdatér dine kontaktoplysninger (409) Sæt håret nu (406) Mand får dom efter trusler (401) Alle Herning Kommune mobilabonnementer skal udskiftes (393) BEK-chef får nyt job (385) Farvel til afmagtsfølelsen (382) Væddemål afgjort på målstregen (379) Ny folkeskole på vej i Herning (366)

Sid før ste: K tion red a ort list ens d ke e et: n en adlin ny His nume fik ben tor i e Sig m n te, gaard om P er som s jo re677 b l i g klik e n skifuh ! ar

Tallene er fra perioden august 2014 til og med januar 2015. Antallet af klik i parentes. Dagens spørgsmål til julekalenderen 2014, som blev bragt på hverdage i december, er taget ud af statistikken (men vi kan godt afsløre, at jul og præmier er en god klik-kombination).

Mere power bag intra - men husk at sætte dit eget fingeraftryk

Det seneste halve år har Kommuniation sat flere kræfter ind på intra. Vi har ansat en indholdsansvarlig og atser på flere og bedre historier til ele organisationen. Det kan du eksempelvis se i ”Nyeder fra koncernen”, hvor vi på det eneste også har lagt korte videoer ind. - Målet er et intranet, der er et samngspunkt for kommunen som fælles rbejdsplads. Det har intras adminitrator-gruppe også som pejlemærke. Derfor bliver flere og flere relevante ng rykket over på intra, når det er muligt, siger Erik Hattens, direktør i OPB. Det er baggrunden for, at du for

eksempel i november både kunne finde nyheder, informationer og links til bestillingsportalen om personalegoder 2015 på intra. Samme tankegang ligger bag den fælles julekalender i december. 4.000 julesvar Begge initiativer blev taget godt imod. Over 1.000 medarbejdere besøgte hovedsiden med personalegoder, mens vi fik mere end 4.000 mails med svar til julekalenderen. Der er flere tiltag på tegnebrættet, som vi håber at kunne føre ud i livet. Administrator-gruppen vil det kommende år bruge en del tid på

udvikling. Blandt andet på baggrund af input fra brugerne. Planen er for eksempel at kigge nærmere på opbygningen af På Tværs. En mobil-løsning er også på ønskelisten, så intra kan nå endnu længere ud i kommunen. Men intranettet eksisterer kun i kraft af dig og dine kolleger. Det er et fælles projekt. Brug det - også til selv at dele viden, information og gode historier. Er du i tvivl om, hvordan du gør, så er du meget velkommen til at kontakte en af redaktørerne i din forvaltning. Har du tip til gode historier for hele koncernen, kan du sende en mail til Kommunikations intra-ansvarlige Søren Reinau, stasr@herning.dk.


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Kommunens pressemeddelelser er blevet mere professionelle og lettere at målrette Vores kommunale hverdag bugner af gode historier, som det giver rigtig god mening at fortælle. Og også ind imellem en lidt træls historie, som vi bliver nødt til at forholde os til offentligt. Når vi sender pressemeddelelser ud, kan vi nu gøre det langt mere professionelt og målrettet end tidligere. Systemet hedder VOCAST. En vigtig del af det er en database med 750.000 forskellige journalist- og medieprofiler, som opdateres løbende. Så hvis du for eksempel har en historie, der handler om et banebrydende miljøtiltag, en anderledes måde at udfordre skolereformen på eller et projekt for udsatte, så kan Staben Kommunikation hjælpe dig med at finde frem til de journalister, der interesserer sig for emnet,. Det giver størst mulighed for at få historien fortalt. Arbejdstid En anden ting, systemet kan, er at time udsendelsen af pressemeddelelsen. Nogle gange kan det give mening, at mailen bliver sendt til journalisterne på et tidspunkt, hvor vi normalt ikke er på arbejde – tidlig morgen eller i

weekenden for eksempel. Også det klarer VOCAST for os nu. Endelig er det muligt at følge pressemeddelelsen. Hvor mange åbner og læser rent faktisk det, vi sender ud? Det giver os løbende fingerpeg på, om vi for eksempel er skarpe nok til at vælge interessante historier, om vi sender til de rigtige medier eller måske skal ændre på udsendelsestidspunktet. Og så gør det jo heller ikke ligefrem noget, at Herning Kommunes pressemeddelelser med VOCAST også har fået et grafisk ansigtsløft og visuelt ser lidt lækrere ud i journalisternes mailbokse. Send-knappen Men uanset hvad systemet hedder, er der også noget, der ikke ændrer sig: Herning Kommunes pressemeddelelser sendes fortsat ud af Staben Kommunikation. Indholdet og målgruppen defineres selvfølgelig i tæt samarbejde med dig, der kender sagen, projektet, historien bedst. Men det er os, der trykker på send-knappen. Og vi giver rigtig gerne sparring og rådgivning, så din historie rammer rigtigt.

FAKTA - Forsk

// I Herning Kommune skelner v af historier, når vi snakker om d des ud. Skillelinjen er, om histor underbygge den overordnede for munen som et godt sted at leve mere konkret servicemeddelelse

// Pressemeddelelsen - altså der, en historie og sender ud til flere brugt, når historien kan være m dagsorden og tegne det store bill Kommune som et godt sted at le Det er den slags historier, hvor d


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Nu kan vi ramme mere præcist med de GODE HISTORIER

kellen på en pressemeddelelse og en servicemeddelelse

vi mellem to typer dem, der skal senrien er med til at rtælling om kom- eller om det er en til borgerne.

hvor vi skriver medier - bliver med til at sætte en lede af Herning eve, bo og arbejde. det ofte er borg-

mesteren, en udvalgsformand eller en direktør, der udtaler sig, og hvor historien er med til at sætte en dagsorden, pege fremad eller vise, hvad vi mener med sætningen ”her er alle muligheder åbne”. Det er det slogan, Herning mere end noget andet er kendt for.

ændring. Den type historier løber du og din forvaltning selv med og lægger på herning.dk, får viderebragt til den facebook-ansvarlige i Kommunikation, sender som mail, sætter annonce i avisen eller hvad der nu fungerer bedst i forhold til målgruppen.

// Staben Kommunikation er altid inde over produktion og udsendelse af pressemeddelelser.

// Hvis du er i tvivl, om din gode - eller lidt trælse - historie er den ene eller anden slags, er du meget velkommen til at kontakte Staben Kommunikation. Så hjælper vi dig videre.

// Den anden kategori er ”servicemeddelelserne” med konkret information til borgerne om for eksempel et arrangement, en ny regel eller en


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Vi hjælper gerne... Staben Kommunikation står altid klar til at give en hånd, hvis der er noget, du er i tvivl om. Ring, skriv en mail eller SMS, eller kig forbi. Vi har kaffe, en frisk avis, hvis vi lige kort er optaget - og fjernsynet er tændt, hvis verden vælter omkring os. Her på opslaget kan du se, hvad vi primært beskæftiger os med. Men vi kan alle hjælpe med lidt af det hele, hvis det kniber. Vi ses!

Ole Hansen er leder af Kommunikation og arbejder først og fremmest med pressekontakt, taleskrivning og kommunikationen for borgmester, byråd og direktion. Du kan træffe Ole på 9628 2642 eller 4022 3228.

Danny Mastrup er kommunikationskonsulent og arbejder blandt andet med kommunens kommende Facebook-side. Han er også i gang med et undervisningsforløb om den gode dagsordentekst. Måske har du mødt ham i din forvaltning allerede. Du kan få fat i Danny på 9628 2643.


FRA DIREKTIONSGANGEN - FEBRUAR 2015

Sinnet Ellehauge Haag er kommkunikationskonsulent og ansvarlig for herning.dk. Du kan få fat i Sinnet på 9628 2644.

Lene Sejerkilde er kommunikationskonsulent og arbejder især med presse, branding og events. Du kan få fat i Lene på 9628 2645.

Søren Reinau er kommunikationskonsulent og er ansvarlig for kommunens intranet. Han har særligt fokus på kommunens interne kommunikation. Du træffer Søren på 9628 2646.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.