FRA DIREKTIONSGANGEN juni 2015
...efter mulighedskataloget
Flere måneders hårdt arbejde med byrådets mulighedskatalog er ovre. Nu er der slået en streg i sandet, beslutningerne skal føres ud i livet, og det er tid til at starte på en frisk. Her kan du læse dine direktørers bud på, hvad der E-magasinet komFra Direktionsgangen mer i fokus hen over sommeren og det tidlige efterår. er skrevet og redigeret af Staben Kommunikation God fornøjelse - og god ferie, når du kommer dertil.
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
Forandringer er et grundvilkår Kommunaldirektør Lone Lyrskov roser medarbejderne for arbejdet med mulighedskataloget og anerkender, at sparerunder altid er svære. - Men vi er nødt til at erkende, at forandringer er en fast del af vores arbejde, siger hun. De seneste måneder har dagligdagen i Herning Kommune været meget præget af arbejdet med det mulighedskatalog, som nu er vedtaget af byrådet. Kommunaldirektør Lone Lyrskov er glad for at kunne anerkende medarbejderne for et flot stykke arbejde med spareforslagene. - Der er blevet arbejdet virkelig grundigt med tingene, og det vil jeg gerne sige tak for. Sparerunder er aldrig sjove at komme igennem. Men jeg synes, opgaven med mulighedskataloget er blevet tacklet dygtigt og professionelt, siger Lone Lyrskov. Hun er fuldt opmærksom på, at der rundt omkring på arbejdspladsen Herning Kommune er medarbejdere, som netop nu er i gang med omlægninger af arbejdsgange. Og at enkelte medarbejdere kan stå over
for at blive afskediget. - Jeg har den største forståelse for, at det kan være en ubehagelig tid for nogle af vores allesammens kolleger, siger kommunaldirektøren. Hun betoner samtidig, at evnen til at opsuge og tilpasse sig forandringer vil blive yderligere udfordret i årene, der kommer. - Jeg tror, vi må sige, at det er blevet et grundvilkår på arbejdsmarkedet i dag, også hos kommunerne og på offentlige arbejdspladser i øvrigt, at der hele tiden sker ændringer, og at der er fokus på omkostninger og effektivitet. Det kommer næppe til at blive anderledes i årene, der kommer. Det stiller krav til os alle. Krav, vi sammen må forsøge at løfte bedst muligt, siger Lone Lyrskov.
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
Sverige hitter i Herning
Det meget omtalte Sveriges-program, som har kastet både menneskelige og økonomiske gevinster af sig, rulles nu ud i hele Herning Kommune. Børnog Unge-direktør Henrik Beyer ser frem til opgaven. Også på folkeskoleområdet sker der fortsat spændende ting.
Det sp indeh beslut skal r Sve udsat forsøg Komm Nu de ko til at a mer fr - At ser m Børn -Ip
Dermed tid til at tackle en Byråd cirka ti n En inves bage me
År 2 Henrik B projekte valtning - Vi er af bland samarbe
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
parekatalog, som byrådet netop har vedtaget, holder også offensive punkter. Et af dem er tningen om, at det såkaldte Sverigesprojekt nu rulles ud i hele Herning Kommune. erigesprojektet , som går nye veje omkring tte børn og unge, har indtil videre kørt som gsprojekt i fire afgrænsede distrikter i Herning mune. skal der investeres godt seks mio. kr. om året ommende fire år, så hele kommunen kommer arbejde efter modellen, som oprindelig stamra Sverige - deraf navnet. t udvide Sveriges-projektet er en opgave, jeg meget frem til, siger Henrik Beyer, direktør i og Unge-forvaltningen. projektet arbejder vi med tingene på en ny
d får sagsbehandlerne ganske enkelt bedre t være tættere på de udsatte familier og kan n del problemer i opløbet. dets sparekatalog indebærer ansættelse af nye sagsbehandlere og sundhedsplejersker. stering, som altså forventes at komme tiled renters rente.
Beyer har dog langt fra kun øje for Sverigesets perspektiver i den kommende tid. Forgen står foran År 2 med folkeskolereformen. r i gang med en gennemgribende evaluering dt andet undervisning, lektiecaféerne og ejdet mellem lærere og pædagoger. Resulta-
måde, og det er lige i øjet, når vi taler om Herningånden. Vi tænker ud af boksen, forsøger at investere os ud af nogle udfordringer, vi står i. I det her tilfælde drejer det sig jo om nogle børn og unge, som har brug for vores hjælp, siger han. Giver genlyd Med Henrik Beyers ord er udrulningen af Sverigesprojektet ”det vigtigste og mest visionære projekt på det social-faglige område de kommende år.” Projektet har da også givet genlyd langt uden for kommunegrænsen. Senest har Jyllands-Posten 16. april i år brugt en halv side på at omtale midtvejsevalueringen af projektet. Konklusionen er, at det betaler sig at satse mere på forebyggelse og nedbringe antallet af børnesager pr. sagsbehandler.
tet får vi midt på sommeren. Men generelt er arbejdet med folkeskolereformen kommet godt i gang i Herning Kommune. Vi er ikke i mål på samtlige parametre, selvfølgelig. Den slags tager tid. At få tilstrækkelig bevægelse ind i undervisningen er en af de ting, vi stadig arbejder med, siger Henrik Beyer. Akkurat på det punkt er der imidlertid hjælp at hente. For nylig kom det frem, at Herning som en af kun fem danske kommuner skal være med i et nyt projekt, som skal efteruddanne lærerne, så de bedre får fysisk aktivitet ind i de forskellige fag. - Alt i alt synes jeg, at når man ser sparekatalogets samlede størrelse, så er folkeskoleområdet sluppet relativt billigt. Det er jeg godt tilfreds med.
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
Det spirer i T Sparekataloget betød en håndfuld afskedigelser i Teknik & Miljø. Men allerede inden sparerunden var direktør Eva Kanstrup gået i gang med en innovationsproces i forvaltningen. Anden runde er netop skudt i gang. - Vi kan ikke bruge til så meget, hvordan det var engang, siger hun.
- At gøre tingene på nye måder er simpelthen en del af vores dagsorden. Nu. Og i fremtiden. Udvikling er for mig en konstant proces. Siger Eva Kanstrup, direktør i Teknik & Miljø. Hun må i forbindelse med byrådets sparekatalog sige farvel til en lille halv snes medarbejdere. - Det kan ikke klares med naturlig afgang, og derfor er det selvfølgelig ikke rart, siger hun. Omvendt er hun altså bevidst om, at det næppe er den sidste ændring eller måske endda omvæltning, medarbejderne kommer til at opleve. Faktisk har Eva Kanstrup - et godt stykke tid før der var noget, der hed
et mulighedskata med en større in sin forvaltning. Det gælder om arbejdet med at g eksempel er der onsgruppe i T&M
Bedst, billigst, - Jeg tror, den sla fra nu af og frem gå i stå, og vi kan at sidde og speku det var engang, s - I dag er det så bedst, billigst, hu tiv. Vi har ikke m i kommunerne læ
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
Teknik & Miljø
alog - været i gang nnovationsproces i
m at systematisere gå nye veje. For nedsat en innovatiM.
, hurtigst ags er nødvendigt m. Tingene må ikke n ikke bruge tiden på ulere over, hvordan siger Eva Kanstrup. ådan, at vi skal være urtigst, mest effekmonopol på tingene ængere. Kommunen
opleves som en samarbejdspartner, en rådgiver, mere end som en klassisk myndighed. Og det betyder, at vores service vejes på en guldvægt. Direktøren glæder sig over, at anden runde af innovationsprocessen, som netop er sparket igang, har deltagelse af 100 medarbejdere. I første runde var deltagelsen obligatorisk. - Men selv om det altså nu er frivilligt, om man som medarbejder ønsker at deltage, så er der alligevel 100, som har meldt sig. Det, synes jeg, er fantastisk flot. Men alt det dér innovation - er det ikke sådan lidt noget luftig snak? Hvad betyder det egentlig? Hvilke
ting er det, der i givet fald kan gøres anderledes? - Jamen, hvem siger, at vi ikke kan overvåge vandløbene ved hjælp af en drone i stedet for at sejle i kano i dem? Hvem siger, at vi ikke kan afskaffe hellerne i trafikken, som vi kender dem i dag, og erstatte dem med noget lige så trafiksikkert, men mere vedligeholdelsesfrit? - Nu nævner jeg bare to ting i flæng, som har været oppe at vende. Men vi er nødt til fremover at tænke fordomsfrit over alle muligheder. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, vi er på en brændende platform. Men vi skal have en brændende ambition. Det er vi nødt til.
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
Hos Social, Sundhed & Beskæftigelse handler det efter sparerunden om at finde tilbage til en almindelig hverdag. - Vi har ikke tid til at hænge med mulen, lyder meldingen fra direktør Søren Liner Christensen. Ordene er Søren Liner Christensens. - Det er min overskrift. Du må godt oversætte den til dansk, hvis du synes... Det har vi så undladt. ”Back to new normal” er det udtryk, SSB-direktøren anvender om situationen i forvaltningen, efter at der politisk er sat punktum for sparerunden. - Nu skal vi til at udmønte de politiske beslutninger. Politisk er der nu trukket en streg i sandet. Vi er selvfølgelig glade for, at vi ikke igen fik en ordentlig runde på ældreområdet. Vi er faktisk stadig i gang med at implementere besparelser fra det forrige mulighedskatalog, så det ville have været svært, siger Søren Liner Christensen. - Nu skal vi back to new normal hurtigst muligt. I betydningen, at vi skal tilbage og ind i en normal hverdag igen med de ændrede forudsætninger, der er på især beskæftigelsesområdet. Vi skal tage afsked med nogle medarbejdere, og det er aldrig rart at skulle igennem den slags. Det er hårdt, og jeg har al mulig forståelse for, at det kan være en vanskelig tid at gå igennem for medarbejderne, siger Søren Liner Christensen.
BA T NE NOR
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
ACK TO EW RMAL
- Men vi kan ikke gå ret længe og hænge med mulen. Vi skal flytte os, og det skal også fremover være med et smil på læben. Mundvigene skal vende opad... Stress duer ikke Søren Liner Christensen noterer, at planerne om at nedlægge REVA blev skrinlagt i forbindelse med høringsrunden. I det hele taget slap social- og sundhedsområdet relativt billigt. I forvejen var det politisk besluttet, at handicap og psykiatri skulle friholdes i mulighedskataloget. Den helt store klump i SSB er de 14 millioner kroner, der skal spares på beskæftigelsesområdet. Der er to forudsætninger for, at det kan lykkes: Ungeledigheden skal ned på landsgennemsnittet, og borgere på sygedagpenge skal være det i kortere perioder. - Det sidste handler om mange ting. Stress-forebyggelse, blandt andet. Og når skaden så er sket, så skal der være kortere vej tilbage. Ingen arbejdsgivere kan være interesseret i stresssygemeldinger. Det er kvalificeret arbejdskraft, jo, så det er noget bøvl at erstatte midlertidigt. Man kan håbe, at finanskrisens exit giver lidt mere bevidsthed og luft til at fokusere på stressproblematikken. Når det gælder de unge, er ”halvdelen af hullet til landsgennemsnittet allerede lukket”, som Søren Liner formulerer det. - Vores indsats er begyndt at virke. Nu skal vi bare videre. Og helt ærligt - det er jo altså ikke vildt ambitiøst at nå ned på landsgennemsnittet, vel? Vi kan da ikke leve med ikke at kunne løse den opgave. Der skal da ske noget, og det gør der heldigvis også.
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
Selv om vi gør det godt Op imod et halvt hundrede aktører har spillet med. Erhvervsfolk, erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter, politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget, kolleger fra Beskæftigelse og fra Teknik & Miljø. Nu er resultatet klar. Herning Kommune har fået en ny erhvervsudviklings-strategi. Det lyder ikke særlig sexet. Men det er faktisk mere håndgribeligt og konkret end som så. - Den nye strategi er samlet om fem punk-
ter. Den strategi, vi har haft indtil nu, var der, med al respekt, vist ikke så mange, der forstod det store af... Den var meget rettet mod strukturer og den slags. Nu gør vi det på en anden måde, siger Jørgen Krogh, direktør i BEK. Mangel på kvalificeret arbejdskraft De fem hovedpunkter i den kommende strategi kan du læse mere om nedenfor. Men overordnet handler strategien om, at Herning Kommune hele tiden skal blive bedre,
Fakta: Fem fikspunkter viser vejen frem Den kommende erhvervsudviklings-strategi har fem hovedpunkter - fem indsatsområder, om man vil: 1: Virksomhederne skal tiltrækkes, fastholdes og udvikles. Kommunen skal sørge for gode, kommunale vilkår, være katalysator og fremme et innovativt samspil med videns-aktører. Der skal være fokus på erhverv, som har tilknytning til produktion, byggeri, levering til hospitalssektoren, samt landbrug og fødevarer. 2: Det, der skaber vækst i fremtiden, er i fokus. Det handler om at udvikle nye ideer sammen med virksomhederne og understøtte udvikling og iværksætteri. 3. Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling er i top på virksomhedernes dagsorden. Herning Kommune skal arbejde for flere
uddannelser til området, løbende holde snor i, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger, og have fortsat fokus på bosætning og branding. 4. Kommunen skal yde ”erhvervsservice+”. Altså blive endnu bedre til det, vi er nogle af de bedste til i forvejen. Information til virksomhederne skal være let tilgængelig, dialog er vigtig, betjeningen skal være servicemindet, målrettet og effektiv. 5. Herning Kommune skal fortsat satse på oplevelsesøkonomi og være hjemby for events, messer og konferencer. Det skal give flere kunder til detailhandel, hoteller og restaurationer, og vi skal blive endnu bedre til at satse på events, som kaster samarbejdspartnere og kunder af sig.
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
t, kan vi blive bedre når det gælder om at hjælpe det lokale erhvervsliv. - Virksomhederne ser mangel på kvalificeret arbejdskraft som det største problem. For nogle år siden var det mangel på risikovillig kapital, men den udfordring fylder mindre nu. Så vi skal sørge for at uddanne, uddanne, uddanne - lokalt! Det er jo logisk Jørgen Krogh glæder sig over, at også Beskæf-
tigelsesafdelingen har været inde over arbejdet med den nye erhvervs-strategi: - Men det er logisk, for når vi taler vækst, taler vi jo også beskæftigelse. Vækst uden beskæftigelse giver ikke megen mening for os som kommune. På myndighedsområdet slår den nye strategi fast, at vi skal oppe os, blive endnu bedre, hele tiden... Også selv om vi er gode i forvejen. Selv om vi er én af de to kommuner i Danmark, der har det bedste, lokale erhvervsklima, kan vi stadig blive bedre.
jdet e b r er a r u t enl v u n K a g og rv & i e l tegi v e a g h r r n t E s æ I By, n ny, tilg viklings- ien er d g e med rhvervsu ig. Strate llige e e d delig gjort fær nge forsk t i ara ge p neto et - og m t inddra g re vedta r har væ re aktø . et bejd
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
OPB tjekk lige vejen
OPB er i gang med at se nærme sit forretningsgrundlag, som e hånden har en god håndfuld år gen. Hvad skal forvaltningen b med, og hvordan gør den det b
Når man taler med OPB-direktør Erik Hattens, kommer samtalen nemt til at handle om musik. For den fylder, musikken, når Erik Hattens holder fri. I denne artikel spiller Bob Dylan-albummet ”Higway 61 Revisited” fra 1965 en vis rolle. Udgivet for næsten præcist 50 år siden kunne man mene, at det næppe har nogen særlig relevans for det daglige arbejde
i Herning Kommune. Men rent faktisk har albummet en finger med i spillet, når OPB for tiden er ”på genbesøg” i det forretningsgrundlag, som efterhånden er fem-seks år gammelt. For ordet ”genbesøg” - det lyder da lidt pudsigt, gør det ikke? - Jo, men titlen på den proces, vi går igennem lige nu, er faktisk inspireret af det Dylanalbum. ”Revisited” betyder vel,
direkte oversat, på genbesøg... Og det er det, vi er lige nu i OPB - på genbesøg i vores forretningsgrundlag. Vi ser nærmere på, hvordan vi løser vores opgaver. Gør vi det bedst muligt, arbejder vi på den rigtige måde. Er den rolle, vi har, stadig den rolle, vi skal have fremover, siger Erik Hattens. Ifølge OPB-direktøren er OPBs primære opgave at ”servicere, understøtte, sætte ram-
FRA DIREKTIONSGANGEN - JUNI 2015
ker igen...
ere på efterr på babidrage bedst? 61
mer, være med til at udvikle.” - Vi skal kunne absorbere trends fra det omkringliggende samfund, også. Og få de trends bragt videre ind i organisationen Herning Kommunes arbejde. Et grundvilkår Mulighedskataloget betyder også nye måder at gøre tingene på. - Vi omlægger og optimerer
nogle arbejdsgange, men det er jo sådan set et grundvilkår i vores arbejde at gøre det. Også selv om der ikke er en sparerunde på dagsordenen, siger Erik Hattens. Han vurderer, at arbejdet med mulighedskataloget og de beslutninger, der nu er truffet politisk, ruster kommunens økonomi til fremtiden. - Vi vil jo gerne have rum til at kunne investere også. Og
det gælder ikke kun mursten og infrastruktur. Vi skal efter min opfattelse også arbejde med sociale investeringer, som over tid kan mindske behovet for kommunale ydelser. Jeg ser meget gerne, at vi for alvor får taget fat på det område. Og det skal ske i samarbejde med eksterne aktører. Det er langt fra et kommunalt projekt alene, siger Erik Hattens.