__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 1 · marts 2016 · 44. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Når uheldet er ude: Lækage gav 48 timers travlhed i Kolding • Varmegenindvinding fra renset spildevand: Skal – skal ikke? • Succes med separat rensning af rejektvand i Aarhus • Årsmøde på vej – stor interesse for at udstille


Indhold

Organ for medlemmer af

Leder   Af Karin Refsgaard, driftschef BlueKolding A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Viden   Nye offgas-målinger:    Optimering og eftervisning af bundbeluftning . . . . . . . . . . . . . . . . 2   Lækage gav 48 timers travlhed i Kolding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4   Varmegenvinding fra renset spildevand: Skal – skal ikke? . . . . . . . . . 8

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk

  Aerosoler ved bundbeluftning    – har de betydning for arbejdsmiljøet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12   Aarhus Vand har med succes indført separat rensning af rejektvand

17

  I fusionens tegn - del 2: Vi er ved at lære hinanden at kende . . . . . 21

Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk

  Bakterier i indløbsspildevand:    Betyder de noget for sammensætningen i anlægget? . . . . . . . . . . 25   Nyt forskningsprojekt: Udvikling af    et kombineret lugt- og drivhusgasfilter til afløbssystemer . . . . . . . . 28 Årsmøde   Spildevandsteknisk Forenings årsmødeudstilling 2016:    Stor interesse for at udstille. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Redaktion: Anne Møller Kristensen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk

  Nyvalg til STFs bestyrelse ved årets generalforsamling . . . . . . . . . . . 32

Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

  Indstilling til Vandmiljøpris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34   Rejseberetning: FraVandmiljøpris til Cuba . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Portræt    40 år på pinden og still going strong . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

Viden   Nyt transportsystem fra Billund til Grindsted    giver markante besparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Bestyrelsesmedlemmer: Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Jens Jørgen Ploumann, Viborg Spildevand A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, VandCenter Syd as Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

  Vejle Spildevand: Nyt projekt skal undersøge mikroplast . . . . . . . . . . 46   Nyt styringssystem giver bedre rensning for færre penge . . . . . . . . . 49   Danmarks største struvitanlæg: Spildevand kan skabe 2.000 job . . . 50 KORT NYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Juridiske nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Bestyrelsessuppleanter: Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, Vandrens - Stigsnæs Industripark A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Randers Spildevand A/S

Produkt Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Firma Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Planlagte aktivi­teter i 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Artikler og input modtages med glæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Spildevandsteknisk Tidsskrift – deadlines og udgivelser 2016 . . . . . . . . 64

Tekst-deadline næste nummer: 11. april 2016 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen Annonce-deadline næste nummer: 2. maj 2016 Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.639 i perioden 1. juli 2014 – 30. juni 2015 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Tingvej 36, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri 

Brud på ældre trykledning i februar gav travle døgn i Kolding. Foto: BlueKolding Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Leder

Af Karin Refsgaard, driftschef BlueKolding A/S

Udvikling

I skrivende stund står et helt ubeskrevet år for døren. Tænk sig al den tid, der er til projekter på arbejde, i Spildevandsteknisk Forening og ikke mindst hjemme hos mig selv. Og hvilke projekter er så dem, jeg skal kaste mig over? På jobfronten kan jeg jo nok ikke komme uden om, at mine kollegaer og jeg hele tiden skal optimere på driften af vores anlæg, så vi gør det bedst muligt, billigst muligt. Vi skal investere, der hvor vi får et driftsbenefit.

I Spildevandsteknisk Forenings medieudvalg er vi i fuld gang med at se på vores tidsskrift og på vores hjemmeside. Glæd jer til at se vores idéer og tanker senere på året. Som de optimister, vi er, var vi overbevist om, at vi var klar til første blad i år – det nåede vi ikke. Men der skal være mening med tingene og det skal laves ordentligt – så væbn jer med tålmodighed – og glæd jer til at se, hvad vi finder frem til. Og så håber vi jo også på, at vi får travlt med at se på ansøgningerne til aktivitetspuljen på baggrund af alle de idéer, der myldrer ude i det ganske danske land. Så har du idéen, så gå ind på vores hjemmeside og udfyld ansøgningsskemaet – støtten er kun et klik væk.

Netværk En af de vigtigste værdier for i mig i vores forening er netværk og vidensdeling. Og det er der rig mulighed for i løbet af året. Der er som sædvanligt en masse god ting i støbeskeen, Industridagen, Slamflokkens Døgn, og selvfølgelig årsmødet i Heden­

sted. I år sker der også noget nyt – vi prøver at arrangere en temadag, der omhandler drift af rådnetanke, glæd jer, det er et spændende program, der er blevet udarbejdet. Og en tur til IFAT er der også mulighed for i år – jeg glæder mig til at blive inspireret både på IFAT og til årsmødet i Hedensted, af diverse udstyr og gode snakke med leverandører og kollegaer fra både ind- og udland. Mon ikke vi ses derude til et af vores arrangementer?

Jubilæum I år er det 25 år siden, nogle gæve kvinder, der arbejdede med spildevand, startede Slamflokken. Det er et rigtig godt netværk. Det første møde blev afholdt den 14. marts 1991 på Teknologisk institut i Århus af Anna-Marie Bøgh som foregangskvinde. For mig var det fantastisk, da jeg startede i branchen, at netværket kunne hjælpe med alle spørgsmål store som små inden for branchen. Der kan man sige netværk og erfaringsudveksling – det virker. Tillykke med jubilæet, kære slamflok.

Overløbsdata som antal, tid og mængde sendes direkte til SRO

BATTERIDREVET DATA

LOGGER MED MODEM TIL ALARMERING OG REGISTRERING VED OVERLØB

mjk.dk

45 56 06 56

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

1


Nye offgas-målinger:

Optimering og eftervisning af bundbeluftning For at drive et renseanlæg med lavest muligt energiforbrug er effektiv beluftning helt afgørende. Derfor sker der i disse år en betydelig omlægning fra overflade- til bundbeluftning, idet der ofte kan opnås en stor energigevinst ved dette. Der er imidlertid en række forhold i relation til implementering og drift af bundbeluftning, som har stor betydning for, om de faktiske energibesparelser bliver så store som forventet. Tekst: Torben With Ottosen og Peter Andreasen, DHI

Gennemførelse af offgas måling.  Foto: DHI

DHI har i 2015 gennemført en række målinger til verifikation af nyt udstyr til bundbeluftning. Målingerne er udført med nyt mobilt udstyr til måling på offgas. Som det fremgår af figur 1 udføres målingerne, mens anlægget er i normal drift, hvilket gør, at de kan udføres langt hurtigere og billigere end traditionelle verifikationsmålinger, hvor målingerne udføres med rent vand i tanken.

da det jo betyder, at energiforbruget på anlægget vil være væsentlig lavere end forventet ud fra de garanterede værdier; men det viser samtidig vigtigheden af at have en referencemåling. Såfremt man ikke havde referencemålinger på de anlæg, der er vist i tabel 1, ville man være nødt til at tage udgangspunkt i de oprindeligt garanterede værdier, hvis der på et senere tidspunkt laves en offgas måling på anlægget. Såfremt denne viser, at effektiviteten ligger omkring den garanterede værdi, kan det føre til en forkert konklusion om, at udstyret stadig fungerer fint. Udover at det vil betyde et unødigt stort energiforbrug, kan det betyde, at der bruges kræfter på at finde andre forklaringer på årsagen til det øgede energiforbrug til beluftning.

Anlæg

Garanteret SAE (kg ilt/kW)

Måleresultat - SAE (kg ilt/kW)

Overholdelsesgrad

1 2 3

6,2 6,4 4,4

10,0 8,5 5,8

161% 133% 132%

Tabel 1: Udvalgte resultater af eftervisnings­ målinger (SAE = Specific Aeration Efficiency).

Som man kan se af tabel 1, ligger de udvalgte målinger pænt over de garanterede værdier. Dette er i sig selv positivt, da det betyder, at det leverede udstyr lever op til de afgivne garantier. Samtidig fremgår det, at overholdelsesgraden på de viste anlæg er meget høj – dvs. at effektiviteten er væsentlig større end det garanterede. Dette er ligeledes positivt,

2

0,25 m over bunden

0,5 m fra overfladen

Figur 4. Målte vandhastigheder

Erfaringer med måling i praksis Udover en afklaring af, om det leverede udstyr modsvarer den afgivne funktionsgaranti, kan det have stor betydning at kende de faktiske værdier for installationen, idet man har en specifik referencemåling for beluftningsudstyret. Værdien af dette kan illustreres ved hjælp af resultater fra udvalgte målinger jf. tabel 1.

Fluid Dynamics) af hastigheden i en tank med og uden beluftning. Det er derfor en god idé at måle vandhastigheden i procestanken samtidig med at der laves måling af iltningseffektiviteten. Et eksempel på en sådan måling er vist i figur 4.

Figur 2. Vandbevægelse i tank uden beluft­ning.

Figur 3. Vandbevægelse i samme tank ved maksimal beluftning (lufttilførsel vist med blåt).

Omrøring har stor betydning De fleste danske renseanlæg har omrøring i forbindelse med bundbeluftning. Det er vigtigt, at det omrøringsudstyr, der er installeret, har den fornødne trykkraft til at skubbe vandet forbi beluftningsfeltet, da beluftningseffektiviteten ellers nedsættes kraftigt. Nedenstående figur 2 og 3 viser en CFD simulering (Computional

Som det fremgår af figur 4, er der så stor modstand fra beluftningen, at vandet presses tilbage mod omrørerne, svarende til den situation, der er vist i figur 3. Der sker altså en cirkulation af iltrigt vand og luft foran beluftningsfeltet, hvilket betyder væsentlig en forringelse af energieffektiviteten. DHI har i forbindelse med en væsentlig udskiftning af omrørere på rensningsanlæg målt en forbedring af iltudnyttelsen på ca. 12% ved at vælge omrørere med større trykkraft. I forbindelse med måling af iltningseffektivitet er det derfor en god idé samtidig at få lavet hastighedsmåling i procestanken for afklaring af, om de omrørere, der er installeret på anlægget, har den fornødne trykkraft til at sikre tilstrækkelig omrøring i tanken under beluftning.

Indholdet i denne artikel blev præsenteret på STF’s Døgnkursus i november 2015. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


VANVITTIG SMART OVERLØBSREGISTRERING! • DBI6 neddykbar niveaumåler med indbygget transmitter. • Gratis niveauvippe medfølger. • DanovaLog® datalogger, kan placeres de mest afsides steder. • Uafhængig af teleudbyder. • Få din egen hjemmeside med dit helt eget præg. • Online data, rapporter og alarmer døgnet rundt. Afsindig billig pris for sættet i hele marts og april måned 2016

KOMMER SNART! • Mulighed for tilkobling af online kamera til DanovaLog® datalogger v3. Ring 66 14 93 23 i dag, og du har din egen online målestation i morgen. (så længe lager haves)

DANOVA® - KVALITET BETALER SIG ! DANOVA ®

l

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK

3


Vand på overfladen var første tegn på, at ikke alt var, som det skulle være hos BlueKolding den 1. februar 2016. 

Foto: BlueKolding

Lækage gav 48 timers travlhed i Kolding Hvad gør man, når uheldet er ude, og der skal handles hurtigt og sikkert for at minimere skaderne? Mandag den 1. februar 2016 oplevede BlueKolding et brud på en ældre trykledning med forrenset spildevand. Læs her en kronologisk beretning om en situation, der absolut – og heldigvis - ikke er hverdag. Tekst: Flemming Tang Nielsen, driftschef distribution, BlueKolding Mandag den 1. februar lidt efter halv tolv fik jeg en besked om, at der nok var en stoppet ledning på parkeringspladsen, da det der stod lidt vand ved et afløb. Jeg fik arrangeret, at en af medarbejderne skulle kigge på det og evt. rekvirere en slamsuger. På det tidspunkt var jeg ikke klar over alvoren i beskeden. Det blev jeg kort efter, hvor en anden medarbejder, sådan lidt henkastet, sagde ”det er godt nok vildt, at man næsten skal have gummistøvler på for at komme om til bilerne”.

4

Da jeg kom ud, blev mine bange anelser bekræftet, da jeg så et større område, som var kraftigt undermineret og en kraftig strøm af forrenset spildevand, som strømmede ud over stien og ned i åen. Der var brud på trykledningen!

På vej ud blev jeg også mødt af en tilfældigt forbipasserende, som lige ville fortælle, at der faktisk løb en masse vand ud over stien, som har sit forløb mellem vores matrikel og Kolding Å.

Fire timers vandstrøm Vi fik naturligvis hurtigt stoppet pumperne og fik straks ringet til vores samarbejdspartner Arkil, som normalt udfører gravearbejde for os. De stillede hurtigt med et gravehold, men der skulle gå næsten fire timer, inden vandSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


24 Måneders “Tilstopningsfri Garanti” FLYGT PUMPER MED N-TEKNOLOGI OG SMARTRUN® INTELLIGENT STYRING

Garantier, garantier, garantier... du har nok hørt dem før! Men i spildevandets verden er ord og garantier meningsløse med mindre de bakkes op med handling. Derfor tilbyder vi nu 24 måneders “tilstopningsfri garanti” på Flygt N-pumper der udstyret med Flygt SmartRun®, pumper spildevand med faste stoffer der normalt findes i spildevand. Og ja, vi står inde for hvert et ord vi siger!

www.flygt.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

5


Hvad gør vi? Det piblede stadig lidt fra lækagen, og for at sikre den bedste kvalitet af støbearbejdet, blev der boret et ca. ø350 mm hul i røret for at kunne nedsænke en tømmepumpe. Dette hul blev efterfølgende lukket med en gummimanchet og en 315 mm PVC prop, som blev holdt på plads af en 5 tons bagagestrop. Vi havde ved hurtig hovedregning fundet ud af, at det maksimale tryk på proppen ville blive 500 kg, så vi var fortrøstningsfulde ved løsningen. Det skulle senere vise sig at være en ikke særlig god løsning. Arbejdet med yderligere frigravning, etablering af armeringsnet, samt fremstilling og montering af støbekasse tog resten af de lyse timer og lidt til. Omkring kl. 18.00 tirsdag aften var der påfyldt ca. 2 m3 hurtigt hærdende beton, som omsluttede rørsamlingen og dækkede den øvre del af røret, hvor PVC-proppen tidligere var blevet monteret. Anbefalingen fra betonfolkene var, at der skulle gå 10 timer, inden betonen kunne belastes.

Ny lækage Et 350 mm hul blev boret i røret, så en tømmepumpe kunne få has på vandet. Foto: BlueKolding

Mange erfaringer rigere • Der blev fra alle sider udvist stor fleksibilitet og velvilje. Jeg vil benytte chancen til endnu en gang at sige tak til alle som var beskæftiget med udbedringen og som var behjælpelige med råd og vejledning. • Allerede tidligt i forløbet blev ”ny­he­den” postet på BlueKoldings face­book side efterfulgt af jævnlige op­da­teringer. Sagen fik hurtigt stor medie­bevågenhed fra både radio og TV. strømmen var stilnet så meget af, at vi kunne begynde at grave. I mellemtiden fik vi afspærret stien og rekvireret en 6” motorpumpe fra Flygt for netop at minimere afstrømningen over stien. Der blev hurtigt taget kontakt til relevante myndigheder samt til kajakklubben på den anden side af åen. På grund af ledningens dimension og forløb gik der som tidligere nævnt omtrent fire timer, inden trykket i led-

6

ningen var faldet og flowet stilnet så meget af, at det var muligt at grave i området omkring bruddet. På det tidspunkt var omtrent 2000 m3 strømmet ud af lækagen.

Forkert reparation i 1979 Resten af eftermiddagen og aften gik med at få gravet ned til lækagen. Lige inden midnat nåede vi ned til lækagen. Ikke helt som forventet, viste det sig at være en pakning i en rørsamling, som var blevet skudt ud. Forskydning af et rør, synes at være årsagen til at dette kunne ske. Det er teorien, at en reparation i 1979, ikke er blevet udført korrekt, hvilket har givet muligheden for denne type lækage. Resten af natten til tirsdag gik med at frigrave resten af ledningen og sikre udgravningen. Tirsdag morgen blev hovederne lagt i blød med henblik på at finde den hurtigste og mest sikre løsning. Det blev besluttet at tætne hullet, hvor pakningen havde siddet, med hurtigt hærdende fugemasse, lave et omsluttende armeringsnet, som blev fikseret ved i boring og derefter lave en omstøbning af hele rørsamlingen.

Kl. 04.00 mødte Daniel, Mads og jeg selv ind for at genoptage driften. Det var planen at køre med kun en lille pumpe til trykket i ledningen havde nået det maksimale tryk, for derved at minimere risikoen for trykstød, samt sikre korrekt udluftning af ledningen. Efter ca. 45 minutters drift, hvor trykket var nået op på lidt over 3 bar, skete det utænkelige. Der opstod på ny en lækage og jeg måtte atter ringe efter vores entreprenør. Efter tømning af udgravningen kunne vi konstatere, at det var PVC-proppen, der var skudt ud, i det både bagagestrop og prop var intakt. Det undrede os, at det kunne ske, men en af vores ingeniører

Anlægget BlueKoldings forrenseanlæg på Kolding Åpark håndterer spildevand fra Kolding by og det nordlige opland. Fra udløbspumpestationen, pumpes årligt 10 mio m3 forrenset spildevand gennem den 8 km lange ledning. De første 4 km er trykledning, som ender i et højdepunkt på ca. 34 m, hvorfra vandet graviterer de sidste 4 km til centralrenseanlægget i Agtrup. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Første forsøg på at stoppe lækagen skulle vise sig ikke at holde.

Foto: BlueKolding

fremkom efter lidt tid med den mest sandsynlige årsag: På samme måde, som man kan løfte en udstrammet snor på midten, havde den monterede bagagestrop ikke den tiltænkte nedholdekraft og proppen kunne derfor blive skudt af. Der blev i hast fremstillet en ny massiv prop med håndtag og en påsvejst aflang plade. Denne blev monteret i hullet med en dobbeltkonisk tætning, som blev tilspændt med moment. Ovenpå blev lagt en valset plade og ovenpå igen, blev der sat en I-bjælke for at give de fire nye bagagestropper et mere lodret træk. Der var nu gået ca. 48 hektiske timer, siden lækagen først blev opdaget, og vi var atter klar til idriftsættelse. Vi lavede en ny opstart som tidligere og kunne et par timer senere klappe hinanden på skuldrene og glæde os over, at vi nu var tilbage til normal drift. For at lave en samlet orientering og hylde den gode indsats, indkaldte Per, vores direktør, til et morgenmadsmøde fredag formiddag, hvor alle medarbejdere og involverede parter var inviteret. Det blev den foreløbige afslutning på 48 timer, hvor nerverne til tider sad uden på tøjet og tålmodigheden sat på prøve. I alt er der fra forrenseanlægget i forbindelse med hændelsen registreret et overløb på 121.388 m3. Det var et stort arbejde med mange implicerede at få stoppet lækagen igen.  Foto: BlueKolding Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

7


Varmegenvinding fra renset spildevand:

Skal – skal ikke? I forbindelse med en gennemgribende renovering af varme- og ventilationsanlægget på Svendborg Centralrenseanlæg (Egsmade) var det nærliggende at opfylde et langvarigt ønske om etablering af en alternativ varmegenvinding. Tekst og fotos: Bjarne Munk Nielsen, driftsleder, Svendborg Spildevand A/S Det rensede spildevand syntes vi var en god kilde, der endvidere var lettilgængelig på den udvalgte placering i vores teknikbygning. Her skulle alligevel udskiftes en 25 år gammel oliekedel samt flere slidte komponenter. I de kolde vintre blev der målt et forbrug på ca. 53.000l olie (2010), og det laveste forbrug var i 2012 med ca. 27.000l olie. Det gamle ventilations- og varmeanlæg bestod af: • Fælles udsugningsanlæg med skorsten og 5 decentrale indblæsningsanlæg, alle med kileremstrukne 2-hastigheds ventilatorer, samt filterenheder • Et ældre CTS anlæg med forældede automatikenheder, der ikke kunne repareres mere • Følerkomponenter der ikke kunne skaffes mere • En støbejernsoliekedel med traditionel 15m høj skorsten • En række ældre cirkulationspumper Styringen af det gamle anlæg bestod af en simpel timerstyring, der ændrede luftskiftet mellem høj og lav drift. Høj drift

blev anvendt i arbejdstiden mellem 6 og 16. Der var endvidere mulighed for tvangsstyring, samt vinterdrift i lav drift, så olieforbruget ikke gik helt amok. Enhederne var naturligvis både frost- og brandsikrede. Der blev anvendt traditionelle posefiltre med differenstryksovervågning i indblæsningen. I argumentationen for udskiftning af anlægget indgik følgende parametre: • Energi- og olieforbruget skulle nedbringes • Etablering af varmepumper, der trak varmeenergien fra renset filtreret spildevand • Vi var plaget af støjproblemer fra luftskiftet, når lugtgener skulle holdes nede • Styringen af det gamle anlæg var utilstrækkelig og simpel • Oliefyret skulle skiftes til en energiøkonomisk konden­se­ rende kedeltype, dimensioneret til 100% nøddrift i tilfælde af svigtende spildevandsforsyning og/eller reparationer • Cirkulationspumperne skulle skiftes til de nye intelligente typer Grundfoss

3 varmepumper og buffertank

8

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


• Det løbende servicebehov skulle nedbringes • Mulighed for tilskud til energibesparende investeringer skulle udnyttes • Mulighed for krydsvarmeveksling mellem ind og udblæsningsluft skulle indgå • Tæringsproblemer med renset spildevand skulle undgås med det rigtige materialevalg • Mulighed for behovsstyring af luftskiftet, via H2S følere, samtidig med at rummene kunne tilføres tilstrækkelig varme. • Udskiftning af evt. tærede ventilationsrør, samt andre slidte komponenter • Opfyldelse af evt. nye krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen

Hvad med økonomien? Rambøll lavede en økonomisk beregning af moderniseringen under hensyntagen til de nye driftsparametre: • Behovsstyret luftskifte for rum med H2S belastning • Frekvensomformerdrevne ventilatorer • Varmegenvinding via væskebårne batterier • Fremløbstemperatur til varmen, styret af udetemperaturen • Nye skruepresser krævede færre m3 luftskifte

fordyrende faktor. Der er følgende eksempler: • Arbejdsplatforme ved ventilationskabinetter skulle være større end tidligere • Der var ekstraomkostninger til etablering af et mindre ”maskinrum” på et loftareal. • Midlertidige rørføringer for at holde anlægget i drift i byggeperioden • Fornuftige ændringer i projektet • Uforudsete forhold Selve projektets udførelse er i høj grad afhængig af at både rådgiver og hovedentreprenør er fagligt dygtige, har gode samarbejdsevner og erfaring med renovering af anlæg under drift. Tegninger og beskrivelser bør i høj grad udføres af den valgte rådgiver og ændringer skal kommunikeres løbende. Byggemøderne er stedet, hvor ændringer drøftes og hvor samarbejdet mellem underentreprenører håndteres.

Projektet

Tilbagebetalingstiden blev beregnet til under 3 år for udskiftning af ventilationsanlæggene (inkl. varmegenvinding) og godt fire år for etablering af varmepumper. I en større moderniseringsopgave som denne, er det hensigtsmæssigt at have en god buffer i økonomien, da vi i adskillige tilfælde stod med et valg om at beholde gamle komponenter eller skifte til nyt, når der alligevel skulle ændres i installationen. Ligeledes kan nye krav fra Arbejdstilsynet komme som en

Byggearbejdet blev påbegyndt i efteråret 2013 og forløb over hele 2014. Selve udskiftningen af varme- og ventilationsanlæggene skete hen over sommeren, så der var ikke de store problemer med at holde varmen i byggeperioden. Det rensede spildevand, der skulle anvendes til varmepumperne, var hovedsagelig filtreret teknisk vand, der i forvejen blev anvendt til spulevand for to ældre sibåndspresser. Presserne blev faktisk, sideløbende med ventilationsprojektet, udskiftet til to nye skruepresser. Da vandforbruget for skruepresser kun er en brøkdel af den mængde der anvendes til sibåndspresser, blev der ikke behov for at øge kapaciteten for det tilførte rensede spildevand.

Varmeveksler

CIP anlæg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

9


Styringen De tre varmepumper med en samlet kapacitet på ca. 160Kw er egentlig opbygget af 3x2 enheder. Hver enhed udgør et varmetrin og kobles ind efter behov. Modulet til højre er master for de øvrige. Hvis varmepumperne melder fejl, overtager oliefyret forsyningen til buffertanken. Styringen af indblæsning og udsugning blev mere intelligent, da alle ventilatormotorer nu er frekvensstyrede. Der er løbende tilpasning af indblæsning og udsugning. Behovet for luftskifte styres nu af følsomme H2S følere monteret strategisk i lokalerne. Dvs. at både støj- og lugtproblemet blev løst. Luftskiftet reduceres via CTS anlægget uden for arbejdstid, og der sker en mindre temperatursænkning.

Den daglige drift Med etablering af to varmekilder (oliefyr og varmepumpe) var det nødvendigt at etablere en buffertank som det primære element i varmeforsyningen. Buffertanken kalder på varme fra varmekilderne, når der er behov, og den øvrige styring sørger for, at varmepumpen starter først og dernæst oliefyret. Varmepumpen er dimensioneret, så den dækker ca. 80% af det totale behov. Der kan blive tale om, at oliefyret supplerer i den allerkoldeste tid på året. Omvendt tager oliefyret også over, hvis der ”mangler” spildevand, eller der laves service på genvindingsanlægget.

Væsentlige udfordringer Vi var klar over, at varmeveksleren var en central del af varmegenvindingen. Derfor blev den dimensioneret til en høj gennemstrømningshastighed, således at risikoen for tilsmudsning blev begrænset. Den blev endvidere udført i titanium, så vi burde være fri for tæringsangreb. Der blev desuden valgt en ret dyr løsning med et automatisk CIP-anlæg (Cleaning – In

Oliefyr

10

– Place). Selv en tynd belægning i en pladevarmeveksler hindrer varmetransmissionen og nedsætter virkningsgraden med adskillige procent, så forhåbentlig kan denne investering forrente sig over tid. Det var desuden afgørende for etablering af anlægget, at der så vidt muligt ikke skulle bruges ekstra mandtimer på service af anlægget. Det var også et stort ønske løbende at kontrollere varmevekslerens virkningsgrad, da både differenstemperaturer og gennemløbsflow på vand og brine influerer på anlæggets effektivitet. I styringen indgår således en formel, der håndterer disse parametre.

Hvordan er det så gået? Genvindingsanlægget blev sat i drift ved årsskiftet 2014-15. Nogle rettelser af fejl og mangler betød, at anlægget først var på bedste ydeevne fra april, men trods dette var der fra starten en stor besparelse på olieforbruget. Endvidere blev der installeret et måleur på fyringsolien til registrering af det daglige forbrug for bedst muligt at følge besparelsen. Fald i olieforbruget modsvares naturligvis af et elforbrug til kompressorerne, men udgiften til køb af energi er væsentlig lavere. Den sidste udfordring består nu i at få flowmålingen på den glucolholdige brine til at fungere præcist med det rette udstyr, men det forventer vi naturligvis, at hovedentreprenøren får styr på. Den helt nøjagtige effektivitet ser vi først på længere sigt, da metoden til opgørelse af forbrug er ændret i projektet. Hovedentreprenører: Underentreprenører: Rådgiver:

Carl Buch VVS, Esbjerg OX3 (ventilation), Intego A/S (el), Fyns energiteknik (styring) Rambøll

Nye cirkulationspumper Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Fremragende lav-hastigheds effektivitet

Det kræver sand innovation at opnå en høj effektivitet i lav-hastigheds spildevandsmixning. Flow boosteren type ABS XSB fra Sulzer er den mest effektive langsomt kørende mixer af sin slags – den er i stand til at reducere energiforbruget med op til 25%. Besparelserne begynder med XSB’ens premium-efficiency

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

motor og dens robuste gearkasse. Derudover er der også de unikke selvrensende propeller, hvis overlegne thrust of flow kapacitet kan erstatte to andre mixere. Resultatet er derfor ikke kun et mindre energiforbrug, men også lavere investeringsog vedligeholdelsesomkostninger.

Sulzer Pumps Denmark A/S Telefon +45 4817 1110 info.abs.dk@sulzer.com www.sulzer.com/denmark

11


Aerosoler har de be

I 2014 og 2015 installerede BIOFOS bu men ville det også påvirke arbejdsmilj i forvejen, bad BIOFOS Teknologisk Ins Tekst: Jesper Andersen, journalist Kigger man på den energimæssige side af sagen, er der særdeles gode argumenter for at skifte fra rotor- til bundbeluftning i biologisk vandrensning. I BIOFOS’ tilfælde garanterede leverandøren en elbesparelse på 38,5 %. Foruden de åbenlyse økonomiske fordele var skiftet til bundbeluftning også et væsentligt element i BIOFOS’ strategi om at blive en fuldstændig CO2-neutral virksomhed i 2025. Men hvad med arbejdsmiljøet? Når en vandoverflade brydes, skaber det mikroskopiske vanddråber – aerosoler – der kan indeholde bakterier. Ville skiftet til bundbeluftning øge mængden af luftbårne aerosoler og dermed bakterietrykket? Da BIOFOS’ miljørepræsentanter rejste spørgsmålet, besluttede arbejdsmiljøkoordinator John Overmark Hansen at gå videre med sagen. – Vi kunne ikke finde nogen eksisterende undersøgelser på området, så vi valgte at lade Teknologisk Institut se på sagen. Man kan ganske vist ikke måle antallet af aerosoler, men man kan måle koncentrationen af de bakterier, aerosolerne bærer med sig, siger John Overmark Hansen.

Optimale testforhold

Efter skiftet til bundbeluftning er der kun brug for to omrørere per luftningstanksæt i stedet for fire. Foto: Didde Stenholt/Herning Vand

12

To af Renseanlæg Avedøres fire luftningstanksæt blev konverteret til bundbeluftning i vinteren 2014/2015. Men af hensyn til rensningskapaciteten i badesæsonen 2015, valgte BIOFOS at vente med konvertering af de sidste to tanksæt til efteråret. Det gav også den store fordel, at Teknologisk Institut kunne måle på rotor- og bundbeluftning side om side under helt ens drift og vejrforhold. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


ved bundbeluftning – etydning for arbejdsmiljøet?

undbeluftning i fire luftningstanksæt på Avedøre. Det gav solide energi- og CO2-besparelser, jøet i form af øget luftbåret bakterietryk fra tankene? Da der ikke fandtes nogen undersøgelser stitut om hjælp til at gennemføre sin egen.

To målinger med ensartede resultater Den 24. juni og 20. august blev der foretaget målinger med en såkaldt BIAPslitampler, der indeholdt roterende agarplader. Aerosoler fra tankene blev suget ind i sampleren under høj hastighed, så deres bakterier satte sig fast på de fugtige agarplader, som derpå blev dyrket under kontrollerede forhold ved 37 C i to døgn. Som en ekstra kontrol blev der også foretaget lignende målinger andre steder end ved luftningstankene.

Konklusion: ingen ekstra risiko Resultaterne af undersøgelsen fremgår af figur 1. De viser en tendens til lavere forekomst af bakteriekim ved bundbeluftning. Men samtidig er målingernes standardafvigelser så store, at man ikke umiddelbart kan konkludere, at bundbeluftning altid vil resultere i et lavere, luftbåret bakterietryk. Til gengæld kunne det konkluderes, at bundbeluftning ikke medfører et højere bakterietryk i arbejdsmiljøet.

årsager sat lidt konservativt. Vi er først lige startet på en periode med eftervisning af garanti, men vi ser en klar tendens til, at elbesparelsen bliver større end lovet – måske med helt op til 10 %, hvilket næsten svarer til en halvering af elforbruget, siger projektleder Jeppe Lund.

To omrørere i stedet for fire Foruden energibesparelsen på selve beluftningen sparer BIOFOS også el på omrøring. Ved at skifte til nye og mere effektive omrørere (ABS XSB 2232 LX), er der kun brug for to i hvert tanksæt i stedet fire. Dette udløser også en energibesparelse, men den er endnu ikke gjort op.

Arbejdsmiljømæssige fordele Mekanisk set er bundbeluftning et meget enklere anlæg, fordi rotorbeluft-

ning kræver en stor mekanisk installation med mange roterende komponenter, der løbende skal vedligeholdes. Men det er der ikke længere brug for, og det er arbejdsmiljøkoordinator John Overmark Hansen godt tilfreds med. – Når spildevandet når frem til luftningstankene, har det kun gennemgået en mekanisk rensning. Så det indeholder stadig mange bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende. Både ergonomisk og sygdomsforebyggende er det en klar fordel, at vores medarbejdere ikke længere behøver at udføre vedligeholdelse tæt på vandoverfladen, hvor de let kan komme i kontakt med spildevand og slam. Ændringen udløser naturligvis et behov for nye APV’er og beskrivelser af ændrede arbejdsgange, men det bliver så rigeligt opvejet af gevinsterne, siger han.

Større energibesparelse end lovet De i alt 1.600 Aerostrip-diffussorer og fire Sulzer-turbokompressorer, der tilsammen udgør BIOFOS’ nye bundbeluftning blev leveret med en garanti om en samlet energibesparelse på mindst 38,5 % af et årligt elforbrug til rotorbeluftning på cirka 5 millioner kWh. Det ville i så fald give anlægget en tilbagebetalingstid på cirka 10 år. Meget tyder dog på, at energibesparelsen bliver endnu større. – Når en leverandør giver en skriftlig garanti, bliver besparelsen af naturlige Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

John Overmark Hansen har 18 års erfaring som arbejdsmiljøkoordinator. Først hos Post Danmark og nu hos BIOFOS. Foto: Didde Stenholt/Herning Vand

13


Lufttilførslen reguleres med iltfølere Luften, der stiger op gennem de fire tanksæt leveres af fire Sulzerturbokompressorer; to HST 40-300 og to HTS 20-4500. I takt med skiftende nedbørsmængder varierer spildevandets stofbelastning, og for at håndtere dette så energirigtigt som muligt kobles de fire kompressorer (to store og to små) automatisk ind og ud i forskellige kombinationer. På den måde er forholdet mellem deres elforbrug og leverede luftmængder altid optimalt. Styringen sker automatisk ved hjælp af iltfølere. Når iltmængden i spildevandet stiger, skrues der ned for lufttilstrømningen og omvendt.

BIOFOS’ bundbeluftning i tal Lufttankenes samlede rumfang: 80.000 m3 Antal diffusorer (Aerostrip Q4-EU, 4 meter lange): 200 per luftningstank, 1600 i alt. Antal kompressorer: Fire Sulzer turbokompressorer, 2 stk. HST 40-300 (stor) og 2 stk. HTS 20-4500 (lille) Leverandør-garanteret elbesparelse: 38,5 % Foreløbig målt elbesparelse: 45 - 48 % Samlet anlægsinvestering: 47,5 millioner kroner Implementeringstid: Første tanksæt blev konverteret på 5 måneder. Sidste tanksæt tog 1,5 måned Totalentreprenør: EnviDan A/S I hver af de 175 meter lange luftningstanke blev der installeret 200 stk. 4 meter lange Aerostrip-diffussorer.

Om BIOFOS BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed, der renser spildevandet fra 1,2 millioner indbyggere i hovedstadsområdet på sine tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnyttes til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har endvidere en aktiv besøgstjeneste med flere end 10.000 gæster om året. Se biofos.dk.

14

Resultat, dyrkning på TSA. Målinger foretaget med BIAP-slitsampler: Antal CFU/m3 luft

24. juni Gennemsnit + std.

20. august Gennemsnit + std.

Bundbeluftning

16+6

53+20

Rotorbeluftning

42+24

100+37

Figur 1. Der blev målt en lavere koncentration af bakterier (CFU: Colony-forming Units) per m3 luft ved brug af bundbeluftning. Målingernes standardafvigelser er dog for høje til, at man kan konkludere, at bundbeluftning altid vil føre til et lavere bakterietryk i arbejdsmiljøet. Til gengæld kan det konkluderes, at bakterietrykket ikke bliver højere. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016




     

   

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

15


Vil du være energiproducent eller energiforbruger?

Nu kan du med ny banebrydende teknologi gå i fodsporene på Aarhus Vand På Egå Renseanlæg har vi i samarbejde med Aarhus Vand maksimeret kulstoftilførslen til rådnetanken bl.a. gennem dynamisk udtag af kulstof, som betyder, at anlægget i fremtiden kommer til at producere 50% mere strøm, end det bruger. Vil du vide mere om dine muligheder med de nye teknologier, kontakt os hos EnviDan eller læs mere på www.envidan.dk 16

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Rejektvandsanlægget er opbygget ved udnyttelse af gamle kemikalieopblandingstanke.

Foto: Aarhus Vand A/S

Aarhus Vand har med succes indført separat rensning af rejektvand Aarhus Vand A/S har i samarbejde med Sweco A/S, Stjernholm A/S, Gustaf Fagerberg A/S, Aura energi og Vandcenter Syd A/S etableret separat rensning af rejektvandet fra slutafvandingen på Marselisborg Renseanlæg. Der foreligger nu et års driftserfaringer, som summarisk præsenteres i denne artikel. Tekst: Flemming Husum, Driftsleder og Per Overgaard Pedersen Fagchef Spildevand – Aarhus Vand A/S

Introduktion og baggrund Aarhus Vand har netop begyndt planlægningen af et nyt Marselisborg Renseanlæg grundet mangel på rensekapacitet og et ønske om yderligere at centralisere spildevandsrensningen i Aarhus. Aarhus kommune vokser i øjeblikket med ca. 4.000-5.000 indbyggere om året, hvoraf en stor del bosætter sig i oplandet til Marselisborg Renseanlæg. Marselisborg Renseanlæg blev i starten af 90’erne udbygget med fosfor- og kvælstoffjernelse. Anlægget er senest udbygget med sandfilter i 2008 for yderligere at reducere fosforudledningen til Aarhus-bugten. Renseanlægget har de seneste år været overbelastet med kvælstof, hvorfor Aarhus Vand i den sidst reviderede udledningstilladelse fra 2014 fik stillet vilkår om, at der skulle skabes ekstra kapacitet på renseanlægget. Målinger viste, at rejektvandstilledningen fra slutafvandingen udgjorde en belastning svarende til omkring 15.000 PE, N. Det blev derfor besluttet, at arbejde videre med en separat rensning af denne interne kvælstofbelastning for at skabe Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

plads til en forventet belastningsstigning på ca. 15.000 PE fra de bynære havnearealer (Aarhus Ø).

Teknologivalg, design og anlægsopbygning Indledningsvis blev der af en rådgiver foretaget en sammenligning af tilgængelige teknologier inden for rejektvandsbehandling, specielt med fokus på anammox teknologierne. Aarhus Vand valgte at udbygge Marselisborg Renseanlæg med et DEMON® proceslayout. Med SWECO A/S som procesrådgiver blev anlægget designet som en kontinuert proces, hvor et eksisterende kemikalieopblandingsanlæg, der ikke længere blev benyttet, blev genanvendt som to processtanke og som sedimentationstank. Derudover blev en slamlagertank genbrugt som udligningstank. Grundlæggende blev gamle anlægsdele genanvendt, således at der ikke skulle etableres nye betonkonstruktioner, hvilket dog viste sig at give nogle store udfordringer, idet der var relativt lang fysisk afstand mellem udligningstank / indløbspumper og procestankene.

17


Marselisborg Renseanlæg – rejektvandsbehandling

Proces og anlægsdesign Processen er baseret på DEMON® granuleret aktiv slam­ proces (deammonifikation), som bruger anammox (Anaerob Ammonium Oxidation) bakterier til omkostningseffektiv fjernelse af kvælstof fra spildevand, som indeholder høje koncentrationer af ammonium. DEMON® teknologien er baseret på nitrifikation og autotrof denitrifikation. • DEMON® processen anvender cyklon til selektion af anammox bakterier • Procesdesignet består af en kontinuert proces, hvor der anvendes en udligningstank, to procestanke og en sedimentationstank • Anlæggets rensekapacitet: 250 kg NH4/døgn • Anlæggets hydrauliske kapacitet: Qmax = 15 m3/h

Anammox bakterier og cyklon. 

Foto: Aarhus Vand A/S

Anlægget er udført med høj automationsgrad bestående af en separat PLC til procesregulering, som baseret på on-line målinger af temperatur, pH, ammonium, nitrit og nitrat. PLCprogrammeringen blev foretaget af egne SRO-programmører baseret på styringsbeskrivelse fra SWECO A/S. Anlægget stod klar til indkøring ca. 1 år efter starten på projekteringen. Indkøringen af anlægget startede i oktober 2014 og anlægget var procesteknisk indkørt ultimo februar 2015.

Renseresultater

Anlægget er bestykket med maskinelt udstyr (pumper, ventiler, blæser, bundbeluftningsudstyr, mv.), som Aarhus Vand indhentede underhåndstilbud på i Danmark og en cyklon, som er leveret af teknologileverandøren SWECO A/S.

Anlægget har efter indkøringsperioden nu været i drift ca. 1 år. Rejektvandsanlæggets belastnings- og rensningsgrad for ammonium fremgår af figuren nedenfor.

Belastningsgrad og rensegrad for ammonium – 2015 til 2016.

Benchmarking - Procesnøgletal Enhed

Design (middel)

Resultater (Middel)

Parameter

-

Interne data

NH4-N fjernelse

%

85

93

Total-N fjernelse

%

-

80

0,9

0,6

Procesdata

NH4-N, specifik volumen belastning

kg

Specifikt energiforbrug

kWh/kg NH4-N fjernet

1,16

1,46

Procestemperatur

oC

30-34

30

18

NH4-N/m3

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Driftsresultaterne har vist, at processen generelt er stabil og meget robust. Rensegraden for ammonium ligger over design­ kriteriet på de 85 %. I perioden 2015-2016 har reduktionsgraden, som middelværdien, ligget på 93% på trods af meget varierende belastninger på mellem 20-120% af anlægget kapacitet. Det specifikke energiforbrug til fjernelse af ammonium ligger i perioden på ca. 1,5 kWh/kg NH4-N fjernet, hvilket forventes reduceret yderligere til de 1,1-1,2 kWh/kg NH4-N fjernet efter en optimering af beluftningssystemet og i takt med at belastningen øges. I hovedanlægget forbruges der til sammenligning ca. 2,5-3,0 kWh/ kg NH4-N fjernet, hvilket betyder, rejektvandsrensningen er en energieffektiv metode til fjernelse af kvælstof.

I designfasen blev risikoen for lugtgener vurderet nærmere grundet anlæggets placering tæt ved Marselisborg lystbådehavn. I driftsperioden er der ikke konstateret lugtgener fra anlægget.

Driftsudfordringer under indkøring

Aarhus Vand A/S og VandCenter Syd A/S har næsten samtidigt idriftsat to rejektvandsanlæg baseret på DEMON® teknologien. Vi besluttede derfor at etablere en videndelinsgruppe bestående af projekt-, drifts-, styrings-, laboratoriemedarbejdere på tværs af de to selskaber. Formålet var at etablere et forum, hvor der kunne udveksles erfaringer, drøftes driftsudfordringer og hvor vi kunne sammenligne driftsresultater. Dette samarbejde viste sig at være særdeles givtigt, idet mange nye driftsudfordringer - lige fra sensorkalibreringer til specialanalyser og nye styringsstrategier har været drøftet i denne gruppe og der fundet gode løsninger ved at drøfte det med kollegaer.

Den procestekniske indkøring var planlagt til at vare ca. 3 måneder, hvilket også holdt stik. Der blev tilført ca. 5 % podeslam fra et hollandsk anlæg og procestankene blev fyldt op med ca. 25 grader opvarmet udløbsspildevand. I slutningen af indkøringsperioden opstod der tilstopningsproblemer på den ca. 170 meter lange trykledning, som transporterer rejektvandet fra udligningstanken til procestankene. Det viste sig, at ledningen var tilstoppet med struvit/kalkaflejringer på flere steder. Transportledningen måtte bygges om og rejektvandet blev spædet op med 20 – 30 % renset spildevand for at udgå struvitudfældninger på tilløbssystemet.

Forbedret afløbskvalitet og reduceret spildevandsafgift Efter idriftsættelsen af rejektvandsanlægget er kvælstoffjernelsen i hovedanlægget forbedret, hvilket har betydet at afløbskvaliteten fra hovedanlæggets udløb efter sandfileteret er forbedret med ca. 2 mg Total N/l i middel. Spildevandsafgiften reduceres herved med ca. 600.000 kr./år.

Videndeling på tværs mellem to vandselskaber

Sammenfatning og konklusioner

Afløbskvaliteten fra hovedanlæggets udløb efter sandfileteret er forbedret med ca. 2 mg Total N/l i middel. Spildevandsafgiften reduceres herved med ca. 600.000 kr./år.

Aarhus Vand har siden oktober 2014 demonstreret, at separat behandling af rejektvandet fra slutafvandingen med ”varm anammox” granuleret aktivt-slam (temperaturer på ca. 30 grader) med anvendelse af DEMON® teknologien er en energi- og omkostningseffektiv metode til at behandle rejektvand med højt indhold af ammonium. På Marselisborg Renseanlæg er der opnået en kapacitetsforøgelse på kvælstofrensningen i hovedanlægget på ca. 8% og en forbedret afløbskvalitet for Total N på ca. 2 mg/l. Den samlede anlægsinvestering (maskinudstyr, el og tavler, SRO, rådgivning, mv.) har været 4,2 mio. kr. Det skal her tages i betragtning at alle tankene er genanvendt og der er ikke bygget nye anlægsdele på nær ledninger.

Struvitdannelser i tilløbspumpe.

Foto: Aarhus Vand A/S

Efter indkøringsperioden viste der sig også betydelige trykstigninger på bundbeluftningssystemet (80-100 mbar), hvilket skyldtes tilstopninger med kalk/struvit i gummimembranerne på pladediffussorerne. For at minimere generne ved aflejringer i diffusormembranerne doseres der nu myresyre ca. 1 gang pr. uge Periodevis, primært i indkøringsperioden, konstateres skumdannelser, hvilket bekæmpes med skumdæmpningsmidler der tilsættes i små mængder. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Aarhus Vand har siden oktober 2014 demonstreret, at separat behandling af rejektvandet fra slutafvandingen med ”varm anammox” granuleret aktivt-slam (temperaturer på ca. 30 grader) med anvendelse af DEMON® teknologien er en energi- og omkostningseffektiv metode til at behandle rejektvand med højt indhold af ammonium.

Baseret på den reducerede spildevandsafgift for Total N (årlig reduktion på ca. 600.000 kr.) giver dette en tilbagebetalingstid på ca. 7-8 år. Der var forventet en nettoenergibesparelse ca. 100.000 KWh/år, hvilket dog endnu ikke har kunnet eftervises, da renseanlægget i 2015 har behandlet 20 % mere vand end et normalt år.

19


We Can Do It Uponor Infra 360° Projektservice

Vi ser det umulige som en udfordring. Uponor Infra 360° Projektservice er vores svar på de vanskeligste infrastrukturopgaver til håndtering af vand, luft, telekommunikation og dataforbindelser. Opgaver, hvor standardprodukter og standardløsninger ikke er nok. Som leverandør af nøglefærdige løsninger tager vi fuldt ansvar fra design til den komplette installation og den løbende vedligeholdelse. Vi gør det i engagerede teams med erfaring og specialekspertiser. Og vi gør det over hele verden – over jorden, under jorden og på havbunden. Overalt, hvor der er en udfordring.

20

Læs mere på www.uponor.dk/infra

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


I fusionens navn - del 2:

Vi er ved at lære hinanden at kende Forsyningerne i Holbæk, Lejre og Roskilde fusionerede 1. januar, hvor de blev til Fors A/S. Så småt er de tre organisationer ved at smelte sammen til en, hvor mange er ved at vænne sig til nye kolleger og ikke mindst ny chef. Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevandsteknisk Tidsskrift

Hvem er Fors A/S? Vi er en ny virksomhed med en målsætning om at skabe bedre kundeoplevelser for vores kunder og gøre en forskel for erhvervsudviklingen på Sjælland.

Tænk nyt Vi tør tænke nyt og skabe nye forretningsmodeller og nye løsninger og teknologier, for vi løser ikke fremtidens klima og ressourceproblemer ved at gøre det samme, som vi altid har gjort – eller som alle andre. Kunder og omverden kan forvente - at vi er aktive, tager initiativer og deltager i udviklingsprojekter

Tal klart Vi viser vores relevans og nytte for kunderne og vores samarbejdspartnere ved at være effektive, økonomiske og ressourcebevidste. Men altså også ved Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

at være mere innovative end resten af branchen, satse ressourcer på udvikling og ikke være bange for at fejle en gang i mellem. Det kræver, at vi – klart og tydeligt – er klar til at forklare, hvorfor vi satser, som vi gør. Kunder og omverden kan forvente - at vi kommunikerer aktivt på flere kanaler og giver klart svar på tiltale

Skab forandring Vi tror på at vi skaber værdi, for vores kunder er vores ejere ved at gå aktivt ind i arbejde med at skabe nye løsninger på fremtidens klima- og ressourceproblemer. Det betyder, at vi er klar til at udvikle og ændre inden for alle vores forretningsområder Kunder og omverden kan forvente – at vi handler og har mod til at gennemføre nødvendige forandringer Kilde: fors.dk

Fors A/S’ nye logo er cirkulært og skal symbolisere noget organisk. Inspirationen til den primære farve orange er arbejdstøj – og derfor er sølv sekundær farve (refleks). I forbindelse med fusionen er de tre forhenværende forsyninger blevet afbilledet som babushka-dukker, hvis form samtidig er er en venlig hilsen til logoets form (to cirkler, der smelter sammen) vendt på højkant.

I seneste nummer af Spildevandsteknisk Tidsskrift, der udkom i december 2015, fulgte vi med i, hvad der skete i spildevandsafdelingen op til selve den formelle sammenlægning af Holbæk, Lejre og Roskilde forsyninger 1. januar 2016. Nu er tiden kommet til at høre om næste skridt, hvor fusionen er blevet mere synlig udadtil med nyt arbejdstøj, nye farver på bilerne og nyt logo. Medarbejderne ser dermed ens ud og er ved at lære hinanden bedre at kende. - Den nye organisation blev meldt ud medio december, hvor navne på de forskellige chefposter og de overordnede rammer for organiseringen blev offentliggjort. For spildevandsdelens vedkommende er vi delt op i tre underafdelinger:

21


Vi er (…) så småt i gang med at afholde tiltrædelses­ samtaler, så vi kan føle os helt sikre på, at vi ikke fx har overset nogle kompetencer og ideer.

René Jacobsen, ny spildevandschef i Fors A/S

transport, renseanlæg og vedligehold. Den største forandring for os er egentlig mest, at vi geografisk dækker et større område end før, fortæller René Jacobsen, der er ny spildevandschef i Fors A/S og refererer til produktionschef Henrik Correl.

Tiltrædelsessamtaler De tre tidligere spildevandsafdelinger er blevet slået sammen til en, og han skal dermed lære mange nye medarbejderes kompetencer at kende – ligesom de skal vænne sig til at have fået en ny chef. Det hjælper tiltrædelsessamtaler med til. - Den første uge af januar gik stort set med at lære nye IT-systemer at kende. Derefter mødtes vi alle igen til en stor præsentation af det nye set-up, og lige nu er vi ved at se hinandens produktionsapparater rundt omkring. Vi er også så småt i gang med at afholde tiltrædelsessamtaler, så vi kan føle os helt sikre

på, at vi ikke fx har overset nogle kompetencer og ideer, siger René Jacobsen om arbejdet med at fordele roller og ansvar.

Lyst til nyt Indtil videre har den nyudnævnte spildevandschef kun ros til overs for sine nye medarbejdere. - Det er vigtigt for mig at være åben og få fortalt, hvad opgaverne er, og samtidig modtage input fra de folk, der kender til deres område. Jeg har mødt meget positiv energi, engagement og lyst til nye udfordringer, og jeg vil fortsætte med at komme på alle vores lokationer og blive ved med at vurdere, om vi nu har brugt alles kompetencer på den bedst mulige måde, siger han. 1. april er datoen for, hvornår alle medarbejdere formelt skal referere i forhold til den nye organisering.

Fors A/S Fors A/S løser forsyningsopgaver i kommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde. Selskabet leverer vand, fjernvarme og håndterer spildevand, kloakker og affald. Omsætningen er på omkring 660 mio. kr. om året. I 2016 er der planlagt investeringer for over 350 mio. kr. i infrastruktur og anlæg. Der er 200 medarbejdere, der har arbejdssted i enten Holbæk eller Roskilde. Aktierne i Fors A/S er ejet af kommunerne i Holbæk, Lejre og Roskilde.

Føljeton Dette er anden artikel i en serie om fusionen mellem de forhenværende Roskilde, Holbæk og Lejre Forsyninger, der 1. januar 2016 blev til Fors A/S. Spildevandsteknisk Tidsskrift har fået lov til at følge arbejdet med at bygge den nye organisation op – naturligvis med fokus på spildevandsområdet.

Nøjagtig, alsidig kemikaliepumpe • Reducer dine kemikalieomkostninger gennem højere doseringsnøjagtighed • Nem og hurtig installation og vedligehold uden brug af tilbehør • Udvidet flowområde med Qdos 60: Fra 0,1 til 1.000 ml/min. ved 7 bar Fully sealed for l i f e , o n e minute tool-free maintenance REVOLUTIONARY

PERISTALTIC

PUMPHEAD

qdospumps.com +45 4694 0065 22

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


NYE MULIGHEDER MED SPIDER

SPIDER

Kampagnepakke

Spider er en universel styring med mange indbyggede funktioner f.eks. indikering af pumpeservice, valideret flowberegning og varierende start niveau.

Spider kan styre op til to pumper og aflevere data via GSM/GPRS kommunikation.

• • • • •

SPIDER pumpestyring med GSM/GPRS modem SPIDER 2,4” OLED display Indbygget Powerbank (back-up batteri) Vandalsikker antenne Tryktransmitter 0-5m med 10m kabel Højvandsvippe med 10m kabel.

Kampagnepris

DKK 10.000,(excl. moms)

ACOWA INSTRUMENTS forhandles af WASYS A/S www.wasys.dk - Telefon: +45 72 21 79 79

Markante besparelser ved udskiftning af spildevandspumper Horsens Vand arbejder målrettet på at blive energineutral. Seneste udskiftning af tre spildevandspumper har givet en gennemsnitlig besparelse på 20,5 % målt på kWh/1000 m3-forbruget. Den energibesparende løsning består af Hidrostal pumper og Leroy-Somer elmotorer i samspil med Powerdrive frekvensomformere.

www.hidrostal.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

www.emersonindustrial.com 23


Fremtidens rottebekæmpelse

WiseCon’s intelligente fælde- og bekæmpelsesløsninger: • Dræber rotter i kloakken og på jordoverfladen • Digital dokumentation og administration • 24/7 overvågning af by og anlæg • Effektiv og giftfri bekæmpelse • Besparelser på vedligeholdelse

WiseCon A/S har giftfrie og intelligente løsninger som beskytter mod rotter og mus 24/7. Kontakt os i dag og hør nærmere.

WiseCon A/S | +45 48 79 93 78 | www.wisecon.dk

24

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Bakterier i indløbsspildevand:

Betyder de noget for sammensætningen i anlægget? De biologiske renseanlæg modtager hver dag en masse spildevand, som skal renses for organisk stof, kvælstof og fosfor. Rensningen udføres hovedsageligt af arbejdshestene i vore renseanlæg, nemlig alle bakterierne. Vi antager normalt, at rensningen sker ved hjælp af bakterier, der lever og gror i renseanlægget - og ikke af de bakterier, som kommer ind med spildevandet. Men er det nu helt rigtigt? Få et uddrag af ny rapport her. Tekst: Jannie Munk Kristensen, Marta Nierychlo, Mads Albertsen og Per Halkjær Nielsen, Center for Microbial Communities, Aalborg Universitet Hvis man laver en simpel massebalance over de bakterier, som kommer ind i anlægget med spildevandet, de bakterier, som er i anlægget, og dem, som forsvinder ud af anlægget, enten via udløbet eller som overskudsslam, så tyder det på, at de indkommende bakterier faktisk er meget vigtige: Mængden af spildevand, som kommer ind i anlægget pr døgn, er på volumenbasis nogenlunde det samme, som det samlede volumen af renseanlægget. Koncentrationen af bakterier i indløbet er ca. 3-5 % af dem, der er i det aktive slam i anlægget, se figur 1 (ca. 0,14 x1012/l mod 5 x 1012/l). Da mængden af bakterier der forsvinder via udløb eller overskudsslam er ret lille (mindre end 3 % af dem, der er i anlægget, pr døgn), betyder det altså, at ca. 1-3 % af alle bakterierne fornys via spildevandet hver dag. Og hvis de ikke dør i det aktive slam, vil deres andel stige dag for dag, og i sidste ende dominere bakteriesammensætningen i procestankene.

Prøvetagning og analyser Spildevandsprøverne er taget fra Aalborg Renseanlæg Vest, Skive Renseanlæg og Fredericia Centralrenseanlæg gennem en 3 måneders periode fra oktober til december 2014. Der er taget døgnprøver ved indløb og udløb, samt en enkelt prøve fra procestanken. Prøvetagningsstederne kan ses på figur 2. I Skive og Fredericia, som ikke har forklaring, er prøve nr. 1 (indløbsprøven) taget enten før eller efter sand og fedtfang, mens i Aalborg Vest (anlægget med forklaring) er prøven taget efter forklaring. I alle tilfælde er prøve nr. 2 taget fra luftningstanken og prøve nr. 3 fra udløbet. På Aalborg Vest er der også taget en prøve nr. 4, som er en døgnprøve fra før forklaringstanken. Bakteriesammensætningen er analyseret ved hjælp af 16S rRNA amplikon sekventering. Først er DNA fra prøverne ekstraheret, dernæst er 16S genet opformeret med PCR, og derefter er det sekventeret. Resultaterne er analyseret ved sammenligning med eksisterende data fra den store vidensbank MiDAS (www.midasfieldguide.org), samt driftsdata fra perioden. I måleperioden har driften generelt været normal med undtagelse af en periode med kraftig regn i oktober måned, hvor nogle af prøvetagningerne blev påvirket.

Figur 1. Massebalance over bakteriebiomasse for Aalborg Vest rense­ anlæg. Flow er 46.000 m3/døgn og det samlede tankvolumen er 60.600 m3. SS er 4 kg/l, VSS 2,6 kg/l og bakteriebiomassen udgør ca. 20 % af det organiske stof.

Hvis det er rigtigt, vil renseanlæggenes funktion afhænge meget af, hvilke arter der kommer ind med spildevandet, og der vil også være risiko for, at der samles mange sygdomsfremkaldende bakterier i anlæggene. Det er også muligt, at specielle driftsproblemer, fx med trådformede bakterier, kunne skyldes store mængder af disse i spildevandet. I forbindelse med Den Mikrobiologiske Database har vi derfor undersøgt, hvilke bakterier der findes i indløbsspildevand til 3 forskellige renseanlæg, og vi har også undersøgt, om bakterierne kan genfindes i det aktive slam i renseanlæggene i stort antal, og dermed kunne have en vigtig funktion i processerne. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Figur 2. Oversigt over de 4 prøvetagningssteder på renseanlæg uden og med forklaring.

25


ØGET SUMP OG OPDRIFTSSIKRING

– KLAR TIL ØGET VANDMÆNGDER!

ø1700

GRUNDFOS PS.R.1700 PE-PUMPEBRØND

Med en diameter på 1700 mm og en højde op til 6000 mm er den nye formstøbte spildevandsbrønd en af verdens største. • • • • • • • •

Sumpdiameter 1700 mm – en af verdens største formstøbte Højde op til 6 meter med intervaller på en halv meter Sikring mod opdrift for grundvandsspejl op til terræn Konisk banketbund – partikler og slam fjernes hurtigt og effektivt Præfabrikeret pumpestation, klar til nedgravning og tilslutning Bestykket med to pumper på autokobling Rørføring op til DN100 Konkurrencedygtig pris.

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk

26ø1700 brønd.indd

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016 12-02-2016 13:07:26


Artssammensætningen i indløbsspildevand Artssammensætningen i indløbsspildevandet til de tre renseanlæg var overraskende ens. Figur 2 viser de 10 hyppigste arter samt deres procentmæssige forekomst i indløbet over tid. Hver kolonne repræsenterer artssammensætningen i en enkelt prøve. Der findes mange flere bakteriearter i spildevandet, men disse var kun til stede i små mængder. De fem hyppigste bakteriearter er af slægterne Streptococcus, Trichococcus, Arcobacter, Acidovorax og Prevotella. De udgør tilsammen gennemsnitligt ca. 40 % af den samlede mængde af bakterier i indløbsspildevandet. De dominerende bakterier varierede lidt, og der er en tendens til at Arcobacter er hyppigst i spildevandet til Aalborg Vest, og Trichococcus og Acidovorax ved Skive renseanlæg. I spildevandet til Fredericia var der størst variation, sandsynligvis fordi dette anlæg modtager meget industrispildevand. Hyppigheden af de enkelte bakterier i hvert anlæg var overraskede konstant og varierede kun lidt gennem perioden. De forskellige slægter af dominerede bakterier vides at indeholde både helt ufarlige bakteriearter og i nogle tilfælde sygdomsfremkaldende arter. Slægten Arcobacter indeholder fx Arcobacter butzleri, som kan give Campylobacterlignende infektioner. Bakterier i slægterne Streptococcus og Trichococcus er kendt for at kunne fermentere under iltfri forhold, og kommer sikkert fra vækst i trykledninger. Bakterier i slægten Acidovorax forekommer ofte i kornprodukter og kan være sygdomsfremkaldende for planter. Bakterier af slægten Prevotella kan gro under iltfri forhold og er ofte fundet hos mennesker i forbindelse med kroniske betændelsestilstande, som eksempelvis paradentose. De få dominerende arter i indløbet til alle tre renseanlæg udgjorde en stor andel af den samlede biomasse. De 80 % af bakteriebiomassen bestod nemlig af kun ca. 60 bakterieslægter. I hver slægt er der typisk 2-3 arter. I det aktive slam i procestankene er der en anderledes ensartet hyppighed af bakterierne: der skal mindst 150 slægter til for at udgøre 80 % af biomassen.

Figur 3. De 15 hyppigste bakterier i indløbsspildevand gennem prøvetagningsperioden i Fredericia Centralrenseanlæg, Skive og Aalborg Vest renseanlæg. Hver kolonne viser den procentvise sammensætning af bakterieslægter i en indløbsprøve, værdier er mærket med farveskala fra hvid (lave værdier) til rød (høje værdier).

Betydning af indløbs-bakterier De indkommende bakterier, som er vist i figur 2, blev kun i mindre omfang observeret i det aktive slam i renseanlæggene. De 15 hyppigste bakteriearter i det aktive slam på de tre renseanlæg er vist i figur 3. Det ses, at sammensætningen var ret Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

ens i Aalborg Renseanlæg Vest og Skive Renseanlæg, mens det var noget anderledes i Fredericia, sandsynligvis pga. den store industribelastning. Det ses også, at bakteriesammensætningen i de enkelte anlæg var meget konstant gennem prøveperioden. De bakteriearter, som var hyppige i indløbet, var ikke hyppige i procestankene bortset fra Trichococcus. Ligeledes var de arter, som var hyppige i procestankene, ikke genfundet i en tilsvarende grad i indløbsspildevandet. Resultaterne viser derfor, at de dominerende bakterier i spildevandet ikke gror aktivt i renseanlægget. Vi har lavet massebalancer for hver enkelt bakterieart, som kommer ind i anlægget, og beregningerne viser, at kun en enkelt af de hyppige arter i spildevandet synes at kunne vokse i renseanlægget, nemlig Rhodoferax i Aalborg Vest og Skive. Derimod er der en del arter, som kan overleve, men ikke gro i processtankene, nemlig de 5 førnævnte slægter (Streptococcus, Trichococcus, Arcobacter, Acidovorax og Prevotella). De udgør 40 % af bakterierne i indløbet, og udgør tilsammen mellem 3 og 8 % af bakterierne i procestankene. Vi ved endnu ikke, om de er inaktive (døde), eller om de faktisk spiller en rolle i anlægget. Projektet har således vist, som forventet, at langt de fleste bakterier dør, når de kommer ind i renseanlæggene, og at kun en mindre del potentielt er aktive. Konklusionen er derfor, at langt de fleste bakterier i anlægget gror der, fordi de aktivt bidrager til omsætning af organisk stof, kvælstof og fosfor. Det er også grunden til, at bakteriesammensætningen er meget ens i alle danske renseanlæg med fjernelse af næringssalte. Vi kunne heller ikke se, at særlige problemvoldende bakterier, fx den trådformede Microthrix, kom ind med indløbsspildevand i større mængder. Større ændringer af bakteriesammensætningen på renseanlæg skyldes derfor ændringer i spildevandet (men ikke bakterierne deri) eller i anlæggets drift.

Figur 4. Forekomst af de 15 hyppigste bakterieslægter i procestanke gennem prøvetagningsperioden fra Fredericia, Skive og Aalborg Vest. Hver kolonne viser den procentvise sammensætning af bakterieslægter i en slamprøve, værdier er mærket med farveskala fra hvid (lave værdier) til rød (høje værdier).

Det videre arbejde på projektet Vi har samlet prøver fra i alt 14 renseanlæg, og de resterende data er ved at blive analyseret. Vi er specielt interesseret i at undersøge udløbsprøverne, hvor det store spørgsmål er om udløbsvandet mest ligner det aktive slam eller det indkomne spildevand, eller med andre ord: finder der et short-cut sted mellem ind- og udløb i nogle anlæg? Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke personalet på alle renseanlæggene for at indsamle de mange prøver.

27


Nyt forskningsprojekt:

Udvikling af et kombineret lugt- og drivhusgasfilter til afløbssystemer I dag findes der ingen filtre, der i lille og mellemstor skala samtidigt løser problemer med metan og lattergas. Det skal et 2-årigt MUDP-projekt lave om på, hvor målet er at udvikle et helt nyt filterkoncept. Tekst: Hybridfilter A/S Problemer med lugt og svovlbrinte kan løses på mange måder. I forbindelse med tryksatte systemer, pumpestationer, oppumpningsbrønde og septiktanke, er det ofte hensigtsmæssigt at inkludere rensning af luftafkastet som en del af løsningen. I dag findes der filtre, der løser dette lugtproblem effektivt og økonomisk. I større pumpeledninger kan der endvidere dannes lattergas ved ufuldstændig denitrifikation, idet nitrat ofte doseres i høje koncentrationer for lugt- og svovlbrintebekæmpelse. Der er dog ingen filtre på markedet, der i lille og mellemstor skala samtidigt løser problemet med metan og lattergas.

Løser to problemer Hybridfilter A/S har sammen med Aalborg Universitet fået et 2-årigt MUDP projekt (Miljøstyrelsens pulje til teknologiudvikling og demonstration), hvor der skal udvikles et nyt filterkoncept. Konceptet er en videreudvikling af Hybridfilter A/S’ eksisterende koncept, så det ud over at løse den primære opgave – lugtproblemet – også løser problemet med drivhusgasser. Målet er at opnå dette uden merpris for kunden, hvilket er væsentligt, da kundernes primære motivation for at installere et filter er at løse lugtproblemet, og fjernelse af drivhusgas alene opfattes som en ekstra fordel ved det konkrete filter. Ved at kombinere lugt- og drivhusgasbekæmpelse er det vores forventning, at fjernelse af drivhusgasser fra afløbssystemer kan adresseres økonomisk og effektivt, da det løses implicit med lugtfjernelsen. Filterets forventede evne til samtidigt at fjerne lattergas vil endvidere gøre det til det oplagte valg ved større pumpeledninger og –stationer, hvor der doseres nitrat til lugt- og svovlbrintebekæmpelse.

28

Kemi og biologi Konceptet, der bruges i hybridfiltre, er en kombination af kemisk sorption og biologisk nedbrydning. Kemisk sorption er hurtig og effektiv over for en lang række lugtstoffer. Biologisk nedbrydning er langsommere, men kan fjerne et bredere spektrum af lugtstoffer og potentielt set også drivhusgassen metan. Samtidigt er biologisk nedbrydning markant billigere i drift end kemisk sorption. Det nuværende hybridfilterkoncept er at kombinere kemisk sorption og biologisk omsætning for herved at få det bedste fra begge teknologier.

Projektets idé Det ideelle filter skal kunne fjerne svovlbrinte (H2S), andre lugtstoffer (fx metyl mercaptan), samt drivhusgasserne metan og lattergas. Dette giver udfor­dringer, da biologisk iltning af H2S giver svovlsyre, og et biologisk filter kommer til at køre ved en pH så lav, at alle de andre processer får svært ved at forløbe. En anden udfordring er, at metan kun i ringe grad binder til aktivt kul (sorption), og at der derfor ikke kan opnås samme kemiske tilbageholdelse, som der kan for H2S og andre ildelugtende stoffer samt i et vist omfang også lattergas. Projektets idé er at løse denne gordiske knude ved at begrænse de syredannende processer (H2S iltning) til filterets første trin, således at processer, der kræver neutral pH kan forløbe i filterets senere trin. Endvidere skal filterets sorptionsdel alene være en efterpolering for sjældent forekomme lugtspidser samt lattergas. Derfor vil Hybridfilter inddrage en del af deres kunder i projektet, da der skal foretages målinger og undersøgelse on site.

Filter til brøndkarmene. Henholdsvis ø3215-ø425 og ø600, hvor det er ø600, der hovedsagligt vil være fokus på under projektet.

Projektets faser 0-6 mdr. 1. Randbetingelser og designgrundlag 2. Målemetoder og måleudstyr fastlægges og indkøbes 3. Udvælgelse af målelokaliteter 4. Gennemførelse af måleserier Sorptions- og nedbrydningsprocesser 1. Opstilling af forsøgssystem 2. Oxidation af metan og lattergas 3. Oxidation af H2S, metan og latter­gas 3-6 mdr. Eksperimenter i felten 1. Opbygning og indkøring af station 2. Gennemførelse af måleserier 3. Data analyse og behandling 12-18 mdr. 1. Konstruktion af prototyper 2. Afprøvning af prototyper 3. Dokumentere funktion og effekt 22-24 mdr. 1. Formidlingsmøder 2. Artikler og konferencer 3. Projektstyring og revision Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


 

 

•  •   •  •  •   • 

     

 

 

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

29


Er det muligt at halvere energiforbruget på pumpning af spildevand? - Næsten ... KSB’s patenterede spildevandssystem AmaDS3 separerer spildevandet, før det løber igennem pumpen.

AmaDS3 spildevandssystem

Med dette system kan energiforbrug (kWh/M3) næsten halveres. Derudover opnås mange andre fordele: · · · · ·

Pumpen leveres med en IE3 motor Ingen krav til fri passage igennem pumpe Mindre slitage Godt arbejdsmiljø Høj virkningsgrad

Kontakt os for yderligere information. Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk

30

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Spildevandsteknisk Forenings årsmødeudstilling 2016:

Stor interesse for at udstille

Hedensted Renseanlæg har gjort det før og gør det nu en gang til – anlægget danner rammen om STFs legendariske årsmødeudstilling. Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Standbestillingerne er godt i gang, og både udstillere og kommende besøgende jubler over, at også årsmødeudstillingen 2016 bliver med spildevand i kulissen. Det er fredag den 10. juni 2016, at Heden­ sted Renseanlæg bliver mødested for alle, der på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med spildevandsrensning.

Ombygget renseanlæg danner rammen Årsmødeudstillingen på Hedensted Renseanlæg i 2007 huskes af mange som en fantastisk begivenhed. Udstillingen spillede i den grad med omgivelserne, der var en stemning uden lige, og vejret var forbilledligt. Den succes satser vi på at gentage, når Hedensted Renseanlæg den 10. juni

endnu en gang skal danne rammen om STFs årsmødeudstilling, hvor spildevandsteknikere fra nær og fjern skal mødes og se på alt til faget hørende af udstyr og isenkram. Det er et væsentligt ombygget Hedensted Renseanlæg, vi kommer til at opleve denne gang. Gamle anlægsdele er forsvundet, og nye er kommet til. Bygningsmassen er vokset, og adgangsforholdene er forbedret. Ombygningen har også givet mere befæstet areal på anlæggets område. Trods de mange forandringer og forbedringer så bliver det også denne gang det muliges kunst, når udstillingens mange telte og stande skal integreres på anlæggets område, for branchens leverandører har allerede udvist massiv interesse for at udstille.

Der gik ikke mange dage fra åbningen af bestillingssitet, til de første 50 stande var en realitet. Hedensted Spildevand og STFs folk vil i fællesskab gøre alt hvad der er os muligt for at få plads til alle og for få tingene til at gå op i en højere enhed i forbindelse med årsmødet og årsmødeudstillingen.

Generalforsamling i Horsens En vigtig del af årsmødet – ganske vist ikke publikumsmæssigt – er foreningens generalforsamling, hvor linjerne for foreningen drøftes og hvor vigtige beslutninger for foreningens fremtid træffes. Generalforsamlingen afholdes i år på Scandic Bygholm.

Spændende eftermiddagstur Spildevandsteknisk Forenings årsmøde har fortsat en såkaldt alternativ eftermiddag tilrettelagt for ledsagere og andre interesserede. Turen vil i år gå til øen Hjarnø, der ligger i Horsens Fjord.

Fest på Scandic Bygholm Efter en forhåbentlig vellykket årsmødeudstilling og generalforsamling bliver der fredag aften årsmødefest på Scandic Bygholm i Horsens.

Persontilmelding Det forventes, at persontilmeldingerne til årsmødet starter i slutningen af april. Årets vært, Hedensted Spildevand A/S, og Spildevandsteknisk Forening håber, at denne appetitvækker skærper sanserne og lysten til at deltage i årsmødet 2016 – endnu et uforglemmeligt årsmøde!

Firmaer husk: Bestilling af stand senest den 8. april

Årsmødet i 2007 blev også afholdt på Hedensted Renseanlæg, der i dag er væsentligt ombygget. Arkivfoto Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Firmaer, der ønsker at udstille på årsmødeudstillingen, skal bestille stand senest d. 8. april. Der er link til online standbestillingen på STFs hjemmeside. Firmaer, som ikke kender STFs årsmødeudstilling, er meget velkomne til at kontakte STFs sekretariat for at få yderligere information om udstillingen.

31


Nyvalg til STFs bestyrelse ved årets generalforsamling En plads bliver snart ledig i STFs bestyrelse, så derfor skal én person med sikkerhed nyvælges ved generalforsamlingen den 10. juni 2016. Allerede nu efterlyser STFs bestyrelse kandidatforslag. Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Mads Leth, der er områdechef for drift ved VandCenterSyd A/S og nuværende bestyrelsesmedlem af STF, har efter grundig overvejelse besluttet sig for ikke at søge genvalg ved foreningens generalforsamling i juni måned. Det betyder, at STFs bestyrelse allerede nu er på udkik efter personer, der kunne være interesseret i valg til bestyrelsen.

Hvem kan melde sig? Har du lyst til bestyrelsesarbejde, og kunne du tænke dig at være med til at tage de beslutninger, der former og driver Spildevandsteknisk Forening, så giv dig til kende over for STFs formand Jacob Andersen eller STFs sekretær Susanne Brandt hurtigst muligt. Du skal formelt være ansat i et forsyningsselskab eller i en industrivirksomhed med eget renseanlæg. Da den person, der snart forlader bestyrelsen, repræsenterer et forsyningsselskab, vil det dog være mest naturligt at besætte pladsen med en person med tilsvarende baggrund. Derudover skal du nødvendigvis besidde et synligt engagement både i forhold til den jobfunktion, som du har, og i forhold til spildevandsbranchen i bred forstand. Du behøver ikke have erfaring fra tidligere bestyrelsesarbejde, men du skal nødvendigvis have overskud til mødeaktivitet samt til diverse hjemmeopgaver.

Meld dig hurtigst muligt Det er ønskeligt, at kandidaterne kommer på banen hurtigst muligt, således at en omtale af personerne i Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2-2016 kan ske. Kandidater, der melder sig senest 4. april når at få denne omtale. I henhold til vedtægterne er det dog muligt at melde sit kandidatur til foreningens formand så sent som 14 dage før valgets afholdelse. Bemærk også, at du som kandidat skal have 5 stemmeberettigede medlemmer bag dig (stillere).

Indsigt og inspiration Det er frivilligt arbejde at være i STFs bestyrelse. Det betyder, at du ikke modtager hverken honorar eller tabt arbejdsfortje-

neste, når du sidder i bestyrelsen. Du kan dog deltage uden beregning i foreningens egne arrangementer samt andre relevante arrangementer efter aftale. Du får naturligvis også dækket dine kørsels- og rejseudgifter i forbindelse med møder mv. Din helt store personlige gevinst ved at være med i STFs bestyrelse er derimod nye faglige indsigter, nye personlige kontakter og ny inspiration til din faglige hverdag.

Bestyrelsessituationen 2016 En fuldtallig bestyrelse består af formand, kasserer, fem bestyrelsesmedlemmer, en observatør fra Naturstyrelsen samt to suppleanter. Det bemærkes, at suppleanterne deltager fuldt ud i bestyrelsesarbejdet, dog uden stemmeret, hvis en sådan situation skulle opstå. I 2016 (lige år) er situationen vedr. valg til Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse den, at formand, to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant på valg. Personerne på valg i 2016 er alle villige til genvalg, med undtagelse af Mads Leth, der ønsker at trække sig.

Stemmetal er afgørende En vedtægtsændring i 2015 ændrede proceduren for valg til STFs bestyrelse. Selve valgproceduren for bestyrelsesmedlemmer beskrives nu således i vedtægterne: ”Bestyrelsesmedlemmer og suppleant vælges ved én og samme skriftlige afstemning, hvor kandidaternes stemmetal afgør hvilke kandidater, der vælges og hvilken post de opnår”.

Ledig plads i bestyrelsen Har du lyst til bestyrelsesarbejde, og kunne du tænke dig at være med til at tage de beslutninger, der former og driver Spildevandsteknisk Forening? Så giv dig til kende over for STFs formand Jacob Andersen eller STFs sekretær Susanne Brandt hurtigst muligt.

Bestilling af stand skal ske senest den 8. april online på stf.dk 32

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


AGM Extreme Duty Til ekstra krævende pumpeopgaver kan du nu vælge en endnu stærkere udgave af den velkendte AGM rotationspumpe. De snoede kolber og nye, stærkere aksler giver mindre pulsation og større stabilitet.

Nyhed

Med AGM Extreme Duty får du en driftssikker pumpeløsning i et rent arbejdsmiljø.

Også velegnet til pumpestationer “I forbindelse med nedlæggelsen af Klovborg Renseanlæg skulle vi nu have pumpet spildevandet 3-4 km ind til Krondal, med et standtryk på 33 meter. Det gav os en opgave med at finde en pumpeløsning, der kunne levere et højt tryk på 68 mVs ved en forholdsvis lille mængde på 7,5 l/s. Løsningen blev en Agrometer pumpestation udstyret med AGM rotationspumper. Efter nogle indledende justeringer har vi sammen med Agrometer fået løst opgaven, så vi i dag har en driftssikker pumpestation med et energioptag på kun 0,333 kWh pr. m³ spildevand. De tørtopstillede pumper betyder samtidigt at mine medarbejdere har et rent og behageligt arbejdsmiljø. Peter Møller Andersen, driftsleder Ikast-Brande Spildevand

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

33


Indstilling til Vandmiljøpris Anbefales af førende rådgivere

Så nærmer tiden sig, hvor årets Vandmiljøpris skal uddeles på Årsmødet i Hedensted den 10. juni. Inden det kan ske, skal vi have fundet nogle kandidater.

Flowmålinger baseret på: • Kvalitetssikrede data • Dual-sensor teknik • Fuldt servicerede installationer

Arbejder du på et renseanlæg, hvor en af kollegaerne har gjort en særlig indsats og kan opfylde en af nedenstående krite­rier? Så gå til tasterne og send din indstilling til enten Jacob Ander­sen eller Thomas Plesner. Mailadresser er herunder.

Optimer jeres anlægsinvesteringer ved hjælp af bedre måledata. Med en Blue North løsning, kan I få: • Målestationer med op til 16 sensorer • Målt alt indenfor flow, niveau, vandkvalitet og saltindhold • Målere, der kan tilknyttes infrarødt kamera • Automatisk overførsel af data Driftssikre løsninger og et dedikeret partnerskab

Send din indstilling senest den 29. april Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Indsatsen skal være af almengyldig interesse for spildevands­området. • Kandidaten er aktiv med uddannelse eller anden videnfor­mid­ling. • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt. • Kandidaten har evnen og viljen til et godt og udviklende samarbejde mellem forsyning og myndighed, er katalysator for en fælles indsats • Kandidaten arbejder for at forbedre miljøet, især vand­mil­jø­et som modtager spildevand. • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre. • Kandidaten kan være ansat i spildevandssektoren. Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2015. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold. Nomineringen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk Thomas Plesner på mail: tp@fvc.dk

Vandmiljøprisens historie Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2011. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder ”Naturen i balance”, udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster.

BlueNorth.dk Tlf. 53 54 00 98 info@bluenorth.dk C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

34

Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af: – Kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandscentret – Direktør Thomas Barfoed, Assens Kommune – Formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Rejseberetning:

Et typisk udsnit af de biler, der findes på Cuba.

Fra Vandmiljøpris til Cuba Fredag d. 13. juni 2014 var dagen, hvor jeg var den heldige person ud af mange ildsjæle i en fantastiske spildevandsverden, som fik STF vandmiljøpris. Tekst og fotos: Ulrik Folkmann, driftschef ved Hedensted Spildevand og modtager af Vandmiljøprisen i 2014. Jeg har været med på diverse årsmøder i mange år, og lige præcis dette år stod jeg ikke og overhørte overrækkelsen af vandmiljøprisen, jeg sad et par telte derfra og snakkede med kollegaer og repræsentanter fra forskellige firmaer, da min telefon ringede og en stemme sagde: Du må nok hellere komme herom. Der står en masse mennesker og venter på dig. Jeg kom rundt om hjørnet og så Jakob (formand for Spildevandsteknisk Forening, red.) og co. stå der med blomster. Jeg blev stum og meget bevæget. Jakob giver mig en seddel og siger: - Her står det, jeg har sagt om dig, talerstolen er der, og mikrofonen her. Jeg fik hakket et par ord af mig. Endnu engang stor tak til dem, der har indstillet mig.

Langt mod nord eller syd Resten af dagen gik med lykønskninger, en snak med redak tøren for Spildevandsteknisk Tidsskrift, som naturligt spurgte om, hvor turen skulle gå hen? Svaret var langt mod nord eller syd. Jeg vidste ikke helt, hvilket land der skulle have besøg af en dansk ildsjæl. Efter flere måneder i tænkeboks blev landet fundet. Cuba. Hvordan løser man spilde- og drikkevandshåndtering på en ø, som er meget lukket for omverden? Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Havana Turen startede tidligt søndag morgen d. 24 aug. 2015. Kl. 00:30 kørte kæresten og jeg turen til Hamburg. Efter godt 20 timer landede vi sidst på eftermiddagen i Havanas lufthavn. Efter en halv times tid i taxi med 35 graders varme uden aircondition, kom vi frem til hotellet, og så var det ud i den store by på 2,2 mill. mennesker, for at finde den guide, der skulle tage os med ud og se på Havana Renseanlæg mandag morgen. Der ventede os et svar, vi bestemt ikke havde ventet at få - de cubanske repræsentanter for spildevandsselskabet havde aflyst mødet med os. Vi forsøgte flere gange at få dem til at tage imod os, men det ville de af en eller anden grund ikke, selv om de før, vi var taget afsted, havde bekræftet mødet. Der var så ikke andet at gøre end selv at forsøge at opsnuse lidt viden om forholdene i landet. Vi brugte de første tre dage i Havana, hvor vi fik fyldt vores lunger med sort bilos fra en bilpark, der kører på dårlig oktan 83. Der er stort set ikke andre køretøjer end gamle amerikanerbiler fra 50-60’erne og gamle Lada 1200. Mit bedste bud er, at 50 % af vognparken er amerikanere, 40% Lada, og de sidste 10% er nyere biler. De få butikker, vi fandt, mens vi gik rundt i byen, havde et meget lille udvalg af varer, men til gengæld et meget bredt sortiment.

35


Plaza de la Revolucion i Havanna.

Typisk gade i Havana.

Efter romsmagning på Havana Club, rundtur og traveture i Havanas maleriske gader, fik vi udleveret vores bil, og resten af turen skulle vi køre rundt og se lidt af øen samt forsøge at finde frem til alle de oplysninger, vi kunne om spilde- og drikkevand, med et håb om, at vi ville få lov til at kigge på et anlæg et eller andet sted på øen.

Undervejs prøver vi stadig at få overbevist de cubanske medarbejdere på de statsejede renseanlæg om, at vi meget gerne vil have lov til at skrive en artikel om deres anlæg. Alt drikkeog spildevand styres fra centralt hold, så der var kun det samme sted at tage kontakt. Men forgæves.

Ja, det kan jo ikke tage så lang tid at køre 180 km. Men vejene på Cuba er ikke som i Danmark. Så på en god dag kan man holde 40-50 km/t. i gennemsnit. Men så var der jo tid til at nyde den smukke og frodige natur. Frokostpausen blev holdt på en lille lokal restaurant, hvor de andre gæster kom med deres køretøj. Det er et typisk billede af, hvad vi så af køretøjer, når vi kørte rund på de cubanske landeveje. Det, vi så mest, var heste, hestevogne, oksekærer og folk, der tog den på stop. Næste dag vågnede vi op til den flotteste natur, man kan forestille sig. Senere skulle vi mødes med en guide, der skulle vise sig at være en af de mere højtuddannede folk på Cuba, men han havde valgt at blive guide for turister på vandreture rundt i det smukke naturlandskab, da han kunne tjene op til to ugers løn på en dag. Han vidste til gengæld en hel del om spilde- og drikkevandsrensning i området. Så det, jeg ved om spilde-/drikkevand på Cuba, er ved at snakke med forskellige personer på øen. Turen går nu fra Vinales til havnebyen Trinidad. En tur på ca. 600 km. På turen kom vi forbi flere af de store statslandbrug, hvor der blev brugt traktorer i stedet for oksekærer. Vi kommer frem sent på aftenen til hotellet i Trinidad. Her møder vi en tjener og en kok, der også ved en del om spildevandsrensning på Cuba. Vi får trukket alle de data ud af dem, som vi kan.

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Efter jungletur med slanger, sukkerrørsmarker og meget dårlige veje går turen videre til Varadero, hvor de sidste fire dage skulle bruges til afslapning. Her skulle vi opleve en helt anden side af Cuba. Et luksusliv på en af verdens flotteste strande og et enestående hotel. Det var så langt fra det Cuba, vi havde set de seneste 10 dage, men også her fandt vi frem til en person, der ville vise sig at have nogle kontakter. Dog ikke så gode, at vi kunne komme ind på det bedste renseanlæg, der er på øen, men vi fik adgang til en rapport, der er blevet lavet af UNPD (United Nations Development Programme). Fakta fra Cuba på næste side er taget ud fra det, vi har fået fortalt, samt det, der står i rapporten.

Vandingsanlæg på Cuba.

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Info om Cuba: Cubansk bustransport.

Vinales-dalen giver et helt andet syn på Cubas rigdom.

Der blev da også tid til at teste en god cigar.

Vandingsanlæg, der pumper vand op til et kanalsystem.

Cubas eneste motorvej.

37

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

• Cuba er 1200 km lang og har 11,4 mio. indbyggere • Hovedstaden Havana er på 2,4 mio. indbyggere • Areal: 110.862 m2 (næsten tre gange Danmark) • Cuba er inddelt i 14 provinser og en enkelt særskilt provins, som har særstatus - øen Isla de la Juventud Større byer: • Santiago de Cuba, ca. 534.600 indb. Camagüey, ca. 342.900 indb. Holguín, ca. 305.000 indb. Guantánamo, ca. 264.100 indb. Pinar del Río, ca. 172.300 indb. • I det centrale Cuba falder der ca. 1000 mm regn om året. Voldsomme skybrud med torden er almindeligt i sommer­månederne. Spildevand: • Der er 9 renseanlæg på Cuba. De 6 af dem er i Havana, det største er på ca. 1,2 mil PE. • Det er kun 66% af indbyggerne i Havana, der er kloake­ret. 28 % har trixtank. De sidste 6% har direkte udledning. • De renseanlæg, der er på øen, bortset fra det, der ligger ved Varadero, fungerer i dag kun som bund­fæld­ ningstanke. Det kunne jo være en årsag til, at man ikke ønskede at vise det frem for omverdenen. • Det er lidt skræmmende, at der i et land, der inden for de næste par år vil få fordoblet deres turistme med en stor del turister fra USA, ikke har mere styr på deres spilde­vands­rensning! • Det mest moderne renseanlæg ligger i ferieparadiset Varadero. Guldkysten Varadero er en lang smal tange med masser af luksushoteller og superflotte strande. Drikkevand: • Det meste drikkevand er udvundet fra grundvandet, ca. 60%, resten er fra regn- og flodvand. • Prisen for drikkevand til en husstand er 24 pcu som svarer til ca. 6,7 kr. for et års forbrug. • De fleste husstande har deres eget filter til at filtrere drikkevandet, inden det kommer ind i huset. • De huse, der ikke har indlagt rent vand, får kørt vandet ud af tankbiler, som pumper det op i en tank på taget. • Det kan alt andet lige kun give usundt drikkevand, da tanken mange steder står i solen, med temperaturer, der stort set aldrig kommer under 30 grader i skyggen. • Det giver gode vækstmuligheder for coliforme bakterier og kim. • De lokale betaler 12 pcu (3,35 kr.) for 1 liter flaskevand. Det er forholdsvis dyrt, da en gennemsnitsløn for en cubaner er 576 cuc svarende til 168 kr. pr. mdr. Drikkevandssystemet er generelt godt udbygget på Cuba.

37

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


䰀猀渀椀渀最攀爀  搀攀爀 最爀 攀渀  昀漀爀猀欀攀氀℀                   ⬀㐀㔀 㜀㔀㄀㤀㄀㄀㈀  簀 眀眀眀⸀栀樀漀爀琀欀愀攀爀⸀搀欀 簀 椀渀昀漀䀀栀樀漀爀琀欀愀攀爀⸀搀欀   

 

Niveaumålere til spildevand – alle vandtæt IP68

• Pumpebrønde

• Tryk

• Bassiner

• Radar

• Tanke

• Ultralyd

TILBUD Radar

kr.

6.495,-

• Overløb

Stærke løsninger til enhver opgave

KONTAKT OS FOR ET GODT TILBUD!

E. Eberhardt ApS | Bygstubben 6 | 2950 Vedbæk | Tlf.: 4589 3366 | www.ee.dk | info@ee.dk 31472 Eberhardt halvsides Annonce 184x133 mm.indd 38

1

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016 22/02/16 12.47


Erik Juul er spildevandsoperatør ved BlueKolding. Han har netop fejret 40 års jubilæum og kan kigge tilbage på et farverigt arbejdsliv med mange spændende udfordringer og gode historier undervejs.  Foto: Anne Møller Kristensen

Portræt af en person i spildevandsbranchen

40 år på pinden og still going strong Erik Juul, spildevandsoperatør ved BlueKolding, kunne i januar 2016 fejre 40 års jubilæum. Med så mange år i faget er det nærliggende at tro, at metaltrætheden af og til stikker sit ansigt frem – men sådan er det ikke for den IT-interesserede historiefortæller, der hilser alt ny teknologi velkommen. Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevandsteknisk Tidsskrift Han skulle egentlig have været murer, men skæbnen og krisen i 1970’erne ville det anderledes. Han startede derfor som 19-årig i et beskæftigelsesprojekt i Kolding Kommune, hvor han blandt andet lavede veje og kloakker. - Mine første år ved Kolding Kommune gav mig god viden om anlægsarbejde. Jeg var fx brolægger i fire år, fortæller Erik Juul om starten på et langt arbejdsliv, der også har talt tillidsmandsposter Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

og posten som sikkerhedsrepræsentant. Siden er det blevet til mange år med spildevand som omdrejningspunkt.

Konstant udvikling Da Kolding Spildevand blev udskilt fra kommunen, fulgte han med, og da selskabet sidste år skiftede navn til BlueKolding og indviede nyt, centralt hovedkontor, medførte det atter forandringer i arbejdsopgaverne.

- Centraliseringen har betydet, at vores køretid er blevet forøget i distributionsafdelingen. Det kræver god planlægning, samtidig med at vi skal være fleksible, når der fx går en alarm et sted. Overvågning er så vigtigt, og jeg må sige, at den udvikling, vi har oplevet inden for IT på vores område, er helt fantastisk. Kæmpe hjælpemiddel. Tænk sig at kunne sidde hjemme og styre Kolding fra en iPad! Det kræver

39


selvfølgelig, vi får god rådgivning om systemerne, pointerer Erik Juul med et engagement, der viser, at det med IT er en stor passion.

Nye tider Da Kolding Spildevand fik ny direktør for fire år siden, medførte det også en ny strategi for selskabet, der blandt andet har betydet større grad af synlig-

…den udvikling, vi har oplevet inden for IT på vores område, er helt fantastisk. Kæmpe hjælpemiddel. Tænk sig at kunne sidde hjemme og styre Kolding fra en iPad!

hed i lokalområdet. En forandring, Erik Juul også har mærket. - Hvordan efterlever man så som med­­ar­­bejder en helt ny strategi? Det handler vel først og fremmest om prioritering. Jeg har haft mange gode oplevelser med sjove arrangementer som fx cykelløb for Julemærkehjemmet, som er en direkte konsekvens af strategien, hvor vi skal vise, vi er en del af det her lille samfund, der hedder Kolding, siger Erik Juul. At han har en yderst social personlighed skinner tydeligt igennem. Øjnene gnistrer, mens hænderne ivrigt gestikulerer. Nej, metaltræthed er der ikke at spore hos spildevandsoperatøren med de mange gode historier, der naturligt lander i erfaringsrygsækken efter så mange år på pinden. Som dengang, han blev kaldt ud til en reparationsopgave, der skulle vise sig at være i en lejlighed ejet af Hells Angels, der havde travlt med at tilbagelevere nogle videomaskiner. Eller gården med de to brødre, der tavst tog imod ham med korslagte arme og geværer.

Festabe med 13 guitarer I sine yngre dage var fritiden meget fyldt med musik. Erik Juul spillede Big Fat Snake-numre i bandet ”On The Edge” diverse steder. I dag er der længere mellem de musiske udfoldelser, hvor blues og country rock nydes sammen med konen Linda til koncerter rundt omkring i landet. Musik udgør en vigtig del af livet hos den sprudlende spildevandsmand, som har mange gode minder fra sin tid i bandet.

40

- Vi lød ad helvede til i bandet i starten, men vi havde det virkelig sjovt! Vi blev bedre med tiden og spille efternogle år rimeligt godt – faktisk var vi så gode, at vi spillede til Tuborg Open Air i Kolding og fik en del jobs bagefter, specielt på Tavlen i Kolding. Som man siger: Vi var gode til tre akkorders sang plus en skæv, griner Erik Juul og fortsætter: - Det bliver ikke til så meget i dag, hvor det meste af min fritid bruges i vores sommerhus på Als, men jeg har da en god samling på 13 guitarer, som jeg er meget glad for. Og jeg holder øje med, om der er nye, der dukker op, jeg ikke kan leve uden. Fx som en Gibson, jeg på et tidspunkt købte gennem Ebay. Den blev sendt helt fra Portugal, men kostede kun 4.000 kr. I dag er den nok 18-22.000 kr. værd – men ikke til salg, understreger den musikglade Erik Juul.

ERIK JUUL Alder: 59 år Job: Spildevandsoperatør ved BlueKolding Familie: Gift med Linda. Sammen har de to sønner på henholdsvis 25 og 30 år og et barnebarn på 6 år. Erik Juul har netop købt sin 13. guitar – Taylor – for sit jubilæums­gratiale.  Foto: privatfoto

Vi lød ad helvede til i bandet i starten, men vi havde det virkelig sjovt! Vi blev bedre med tiden og spille efternogle år rimeligt godt – faktisk var vi så gode, at vi spillede til Tuborg Open Air i Kolding og fik en del jobs bagefter, specielt på Tavlen i Kolding.

Fritid: Meget af fritiden bruges i sommerhuset på Als, hvor Erik sammen med sin kone dyrker musiklivet og går til en del koncerter og holder af at tage på loppemarkeder. Derudover spiller han musik – både keyboard, guitar og trommer.

Portrætserie I de følgende numre af Spildevandsteknisk Tidsskrift bringer vi et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. I det sjette portræt kan du læse om 59-årige Erik Juul fra BlueKolding, der i januar 2016 kunne fejre 40 års jubilæum. 40 år med mange sjove – og enkelte farlige – oplevelser og en overskyggende interesse for den IT-udvikling, branchen har undergået. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Flowmåling du kan stole på

Promag 400 flowmåler med Heartbeat Teknologi På vand- og spildevandsanlæg, er det med Promag 400 nu muligt selv at udføre online verifikation i henhold til ISO9001. Endress+Hauser’s Heartbeat Teknologi giver dig mulighed for at verificere og kontrollere dine Promag flowmålere under drift – når som helst: • Dokumenteret og sporbar test af flowmåleren iht. til ISO9001 • Omfattende test – fra sensor til signaludgang – også på nedgravede flowmålere • In-line verificering uden flowstop • Aktivt målesignal under funktionstesten – ingen procesafbrydelser eller demontage • Standard procedure – tids- og omkostningsbesparende • Spar tid on-site ved at logge på den indbyggede webserver i flowmåleren via dit kontrolsystem • Indbygget ledningsevnemåler

Læs mere på: www.dk.endress.com/heartbeat_dk

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 DK-2860 SØborg

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Telefon 70 131 132 Fax 70 132 133 info@dk.endress.com www.dk.endress.com

41


TC Anlægs udførelse af de to trykgravitationsledninger.

Foto: Billund Vand

Nyt transportsystem fra Billund til Grindsted giver markante besparelser For to år siden udbød Billund Vand projektet ”Nedlæggelse af Billund Renseanlæg og transport til Grindsted Renseanlæg”, og nu står det samlede transportsystem færdigt. Et system, der lever op til missionen om blandt andet at sikre renset spildevand, visionen om at begrænse miljøskadelige stoffer i naturen og være effektive samt værdierne om at turde gå foran, være engageret og tage ansvar. Tekst: Bjarne Clausen, Billund Vand A/S, Michael B. Dalager, TC Anlæg A/S, Henrik Fricke, Grundfos DK A/S, Johnny S. Frandsen, Intego A/S og Hanne Risbæk, Sweco Danmark A/S Med baggrund i en centralisering for bedre at udnytte spildevandets ressourcer udbød Billund Vand i juni 2013 i totalentreprise nedlæggelsen af Billund Renseanlæg og transporten af spildevandet til rensning på Billund BioRefinery i Grindsted. Som totalentreprenør skulle TC Anlæg sammen med underrådgivere og

42

-entreprenører fastlægge og udføre det samlede spildevandsanlæg ud fra rammerne i udbudsmaterialet, så et fuldt funktionsdygtigt og driftssikkert anlæg kunne indvies den 19. november 2015 af Borgmester Ib Kristensen i Billund Kommune. Fleksible, fremtidssikrede og energioptimale løsninger har været det bærende

igennem hele projektet, som omfatter projektering, herunder overordnet design af spildevandsanlægget, teknisk dimensionering, procesberegning, optimering og projektplanlægning af alle dele af transportsystemet samt myndighedsbehandling og vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Sådan fungerer transportsystemet Transportsystemet består i hovedtræk af en pumpestation, et lukket bassin til opsamling af spildevand under regn, et tryktårn, to trykgravitationsledninger fra Billund til Grindsted samt et genanvendt lagunesystem til efterpolering af overløbsvand fra regnhændelser. I tørvejr pumpes spildevandet op i tryktårnet i Billund, hvorefter vandet udnytter terrænets højdeforskel og af sig selv løber de 17 km i to underjordiske transportledninger til Billund Biorefinery i Grindsted, hvor det bliver renset, inden det løber ud i vandløbene. Når tryktårnet har nået sin maksimum kapacitet, pumpes det overskydende regnvand ved hjælp af to store regnvandspumper op i bassinanlægget, hvorfra vandet efterfølgende løber til Grindsted, når der atter er plads i systemet til det. Hvis bassinet er fyldt, løber vandet via en ristefunktion, som tilbageholder urenheder, ud i lagunesystemet, hvor der sker en efterpolering og langsom nedsivning. Med disse innovative og energirigtige løsninger undgår man yderligere kritiske opstuvninger af vandet, hvilket også er medvirkende til at klimasikre Billund by. Selve styringen af anlægget er PLCbaseret og opbygget med standardkomponenter efter simple principper, som gør den daglige drift nem og uproblematisk. - Ved at vælge PLC-løsningen har vi gjort fremtidige tilpasninger af anlægget og af selve styringen mulig. Løsningen er heller ikke afhængig af et specifikt SROsystem, men kan tilpasses og implementeres i dem alle, fortæller afdelingsleder Johnny S. Frandsen hos Intego.

- Med væsentligt større besparelser på el-forbruget end forventet har vi fået et driftssikkert og rentabelt anlæg, der tjener sig hurtigere hjem. Dette er baseret på, at vi i den første måned, hvor anlægget var i drift, kun brugte 240 kilotwatt på at pumpe 5.000 kubikmeter spildevand fra Billund til Grindsted. Det indikerer, at vi kan opnå meget markante besparelser, som på sigt vil komme miljøet og forbrugerne til gode, udtaler projektleder Bjarne Clausen hos Billund Vand.

Rensekvalitet i top Projektet er udført uden at gribe forstyrrende ind i den daglige drift på Billund Renseanlæg, hvilket har bevirket, at rensekvaliteten har været intakt igennem hele byggefasen. - Siden idriftsættelsen af anlægget har det vist sig, at det koncentrerede spildevand fra Billund har forbedret rensegraden på Billund Biorefinery i Grindsted, da det giver næring til en bedre omsætning af det organiske materiale, som findes i spildevandet, oplyser projektleder Bjarne Clausen hos Billund Vand.

Sikker arbejdsplads Både under projekteringen og udførelsen har der været lagt stor vægt på arbejdsmiljøet. Anlægget er indrettet, så der er god plads til de forskellige arbejdsfunktioner, ligesom indbyggede kraner og flugtvejssikring giver driftsfolkene en sikker arbejdsplads. Ved uanmeldte besøg under udførelsen har Arbejdstilsynet også kun haft rosende ord til indretningen og håndteringen af byggepladsen.

PROJEKTETS PARTER Bygherre Billund Vand A/S Bygherrerådgiver Cowi A/S Totalentreprenør TC Anlæg A/S • Udførelse af bygge- og anlægs­ arbejdet • Kommunikation med lodsejere • Sikkerhed på byggepladsen • Kvalitetssikring i udførelsesfasen Underrådgiver og -entreprenører Sweco Danmark A/S • Design, projektering og hydrauliske beregninger af trykgravitations­ ledninger • Beregning af betonkonstruktioner • Maskinprojektering af pumper og rør • Styringsbekrivelse og -strategi • Myndighedsbehandling, herunder VVM screening Grundfos DK A/S • Pumpeleverance og maskinelle installationer • Idriftsætning og indkøring • Instruktion af driftspersonale Intego A/S • El- og styringsleverance samt -implementering • Idriftsætning og indkøring • Instruktion af driftspersonale

TEKNISKE DATA • Tryktårn med en højde på ca. 7 m, hvoraf 4,3 m p.t. er i anvendelse. Den resterende kapacitet er til fremtidssikring. • 2 stk. 17 km Ø400 transport­ ledninger. • 2 regnvandspumper fra Grundfos, der flytter 300 l/sek. op i det 4.300 m3 store bassin. • Op til 150 l spilde­vand flyttes pr. sek. fra Billund til Grind­sted. • Det eksisterende lagune­anlæg med i alt 6 laguner genanvendes til efter­polering af overløbsvand. Tavlerum med tavle og installationer fra Intego. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Foto: Billund Vand

43


Pumpekælder installeret med pumper fra Grundfos.

Det gode samarbejde Et projekt af denne størrelse og kompleksitet stiller krav til samarbejde de involverede parter imellem. Selve projektet blev igangsat med en to-dages opstartsworkshop med deltagelse af bygherre og bygherres rådgiver, totalentreprenør, underrådgiver og -entreprenører, hvor projektets hvidbog i fællesskab blev formuleret. Herudover har der løbende været afholdt projektmøder og byggemøder, hvor løsninger er fundet og tilpasset til alles tilfredshed. - Vi har gennem hele projektforløbet lyttet til hinanden og handlet, så snart

Bassin udført af TC Anlæg.

44

der har været brug for design- og udførelsesmæssige justeringer. Det har blandt andet også været medvirkende til, at vi kunne aflevere et fejlfrit anlæg, som fungerede fra starten af, fortæller projektleder Michael B. Dalager hos TC Anlæg. Projektleder Hanne Risbæk hos Sweco og projektleder Henrik Fricke hos Grundfos supplerer: - Uden det tillidsforhold, vi har til hinanden og den erfaring, vi sammen har kunnet trække på fra andre og tilsvarende projekter som for eksempel transportsystemet i Faaborg, hvor tre rense-

Foto: Billund Vand

anlæg blev nedlagt, ville det have været sværere at leve op til Billund Vands værdier og vores egne målsætninger i projektet. At turde gå foran, være engageret og tage ansvar har ikke kun været Billund Vands værdier, men hele projektteamets afsæt for at gennemføre projektet, og som alle tager med derfra. - Projektløsningen var ikke den billigste, men på sigt den mest økonomiske og fremtidssikrede. Det kræver mod og indsigt at tage et sådant valg, og det har Billund Vand, slutter projektleder Michael B. Dalager.

Foto: Billund Vand Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


UDSTILLING · KONFERENCER · EKSKURSIONER · INSPIRATION · NETVÆRK

Sæt allerede nu ... Besøg VandTek 20.- 22. september 2016 i København På VandTek kan du opleve: ✘ den samlede vandmiljøbranches største fællesarrangement ✘ en endnu stærkere event i 2016 ✘ ekstra fokus på produktnyheder ✘ videndeling af den seneste viden og de nyeste løsninger ✘ et væld af seminarer, guidede ture, ekskursioner og konferencer Læs mere på vandtek.dk og bliv opdateret på tid, sted og ikke mindst på det stærke tur-, seminar- og konferenceprogram. Velkommen til VandTek

20. - 22. september 2016 Otto Busses Vej 5A 2450 København SV MCH tlf. 9926 9926

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

45


Vejle Spildevand vil kortlægge omfanget af mikroplast, der ryger ud med det rensede vand, og hvor meget der optages i slammet.

Vejle Spildevand:

Nyt projekt skal undersøge mikroplast Udledning af mikroplast i naturen kan være en tikkende bombe under miljøet, men ingen kender endnu hele problemets omfang. Et nyligt igangsat projekt skal bidrage til at kortlægge problemets størrelse og afdække mulige løsninger. Tekst og fotos: Vejle Spildevand Der har de senere år været snakket meget om konsekvenserne af udledning af mikroplast i naturen. Mikroplasten, der primært stammer fra slid fra bildæk, skosåler og partikler fra maling og i mindre grad fra husholdningsprodukter som fx kosmetik og tandpasta, udledes i naturen via overfladevand fra veje og stier, men også via vores husholdnings-spildevand og renseanlæggene. - Det er et stort og u-undersøgt problem. Vi ved generelt ikke ret meget om, hvor mikroplast-partiklerne forsvinder hen, og hvad vi bør eller kan gøre. Der er meget lidt viden og ikke rigtig nogen krav på området endnu. Man er bare enige om, at vi står med et stort miljøproblem, og at der er behov for både mere praktisk og ingeniørmæssig viden, fastslår Torben Lund Skovhus, der forsker i energi og miljø ved VIA University College i Horsens.

46

Problemet kortlægges i Vejle Mikroplasten kommer ind på renseanlægget med spildevandet, og her ender det enten i det frasiede slam, som afbrændes eller spredes på markerne som gødning – eller også udledes det med det rensede vand til naturen. Og fordi plastik-fibre ikke nedbrydes på samme måde som fx bomuldsfibre, er der bekymring for, at de ophober sig i vandmiljøet, herunder muligvis i mikroorganismer og bunddyr. Hos Vejle Spildevand har man nu taget initiativ til at få en del af problemet kortlagt: - Vi kender ikke problemets omfang på et renseanlæg som vores, og vi ved derfor ikke, hvor meget mikroplast der ryger ud med det rensede vand, og hvor meget der optages i slammet og dermed potentielt ender på markerne. Den del ønsker vi at kortlægge med vores nye projekt, forklarer Claus D. Christensen, der er chef for renseanlæggene hos Vejle Spildevand. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Nyt filter kan måske løse problemet Samtidig med at der skal måles på mikroplastindhold og -bevægelser, vil man hos Vejle Spildevand teste et nyt filter udviklet af KD Group, som måske kan filtrere mikroplasten fra spildevandet og dermed løse en del af problemet. - Vi tester det nye filter på udløbsvandet, således at det rensede vand filtreres for mikroplast. I prøveperioden vil Vejle Spildevand sammen med VIA foretage målinger af vandet inden renseprocessen, efter renseprocessen og efter den afsluttende filtrering. Det skulle gerne besvare spørgsmålene om, hvor meget mikroplast, der kommer ind, hvad der opfanges undervejs i den traditionelle renseproces, og om nye filtre kan være en del af svaret på mikroplast-udfordringen. I den anledning fik Vejle Spildevand i januar besøg af daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, som har ønsket at høre mere om projektet og at se installationen og processen på nærmeste hold. - Mikroplast hører ikke hjemme i naturen, og vi skal begrænse spredningen, så den ikke ender i vores vandmiljø og fødekæden. Én af løsningerne kan være at rense spildevand for mikroplast. Lykkes det her i Vejle, er det et skridt i den rigtige retning. Mange danske virksomheder er førende i udviklingen af ny vandteknologi, og netop spildevandsløsninger og rensemetoder har stort eksportpotentiale. Fordobles eksporten, vurderer sektoren, at det vil give cirka 3-4000 nye danske arbejdspladser, siger daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Vi mangler viden på området, og det her er – set med vores øjne – de første spæde skridt til at finde ud af, hvor stort problemet er, og hvad vi kan gøre ved det.

Claus D. Christensen, chef for renseanlæggene hos Vejle Spildevand

Projektets deltagere Vejle Spildevand stiller renseanlægget i Vejle til rådighed for testen, og KD Group, der har udviklet filteret, opstiller forsøgsanlægget og drifter det i testperioden. VIA University College bidrager med viden og analysekompetencer i forhold til at undersøge, hvad der går ind og ud af anlægget – og hvordan – samt analysere mulige forureningskomponenter på mikroplasten, og et analyseinsitut tager prøver og bedømmer rensegrader.

Forsøgsanlægget udefra.

Og Claus D. Christensen supplerer: - Mit håb er, at dette projekt, der mig bekendt foreløbigt er det eneste af sin slags, kan give os og andre den viden, som er nødvendig for at løse de udfordringer, vi står overfor – her i Vejle, men også på landsplan. Vi mangler viden på området, og det her er – set med vores øjne – de første spæde skridt til at finde ud af, hvor stort problemet er, og hvad vi kan gøre ved det. Hvilken type filter er den rigtige, hvad koster det at filtrere spildevandet, og hvor krævende er det at drive? Det er den slags ting, vi håber at blive meget klogere på.

Om Vejle Spildevand

Forsøgsanlægget indefra. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Vejle Spildevand blev stiftet i april 2010. Selskabet sørger for afledning af regn- og spildevand, herunder rensning af spildevand fra ca. 28.000 husstande og en række virksomheder i Vejle Kommune. I alt behandles årligt ca. 10-16 mio. m3 spildevand fra ca. 170.000 PE (personækvivalenter = den mængde forurening, som én person forurener med). Selskabet har en årlig omsætning på ca. 175 mio. kroner, en egenkapital på over 3 mia. kroner samt en medarbejderstab på 44 veluddannede medarbejdere. Vejle Spildevand har ca. 1.800 km kloakledninger, over 350 pumpestationer samt 8 renseanlæg. Vejle Spildevand dækker hele Vejle Kommune.

47


Spildevandsløsninger fra

Sondex Slampumpe - S-WS20/30 • • • • •

Letvægts slampumpe med stor slidstyrke Høj dfriftsikkerhed Enkel og sikker håndtering Robust design Enkel at servicere og håndtere

H U S K!

Sondex spildevandsprogram • • • •

Et bredt produktprogram - tilslutninger fra DN40 til DN350 Transportable, tørtopstillede og dykkede modeller Kundetilpassede løsninger og modulsystemer Højeffektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt • Unikke patrontætninger og nem vedligeholdelse • Større effektivitet med justerbar slidring • Nøjagtig afbalancering sikrer stabil drift og lang levetid

Sondex-WP3

At vi lagerfører dele ti l dine gamle PUMPEX p u

mper

Sondex varmevekslere

• Udviklet til væsker af høj viskositet • Mulighed for at kunne køre free flow på begge sider af spiralvarmeveksleren • Nem vedligeholdelse og rengøring uden brug af specialværktøjer

DanPumps A/S Sverigesvej 3 DK-8700 Horsens

Tlf.: +45 86 57 13 44 tll@danpumps.dk / kkn@danpumps.dk www.danpumps.dk

Sondex A/S Jernet 9 DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 76 306 100 info@sondex.dk www.sondex.net

SONDEX A/S blev grundlagt i 1984. Firmaet er specialiseret i fremstilling af pladevarmevekslere og pumper til blandt andet spildevandsindustrien. Sondex har været i konstant og betydelig vækst i de seneste år og ser et stort potentiale i den danske spildevandsbranche, og det er derfor et naturligt skridt at styrke nærværet dér med det nye datterselskab DanPumps A/S. DanPumps vil koncentrere sig om salget af Sondex pumper til nye samt eksisterende kunder på det danske marked.

48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Nyt styringssystem giver bedre rensning for færre penge Med nyt styringssystem kan Køge Egnens Renseanlæg nu sende dobbelt så meget vand gennem anlægget som før. Samtidig har man opnået en stor driftsbesparelse. Tekst og foto: Krüger A/S - Vi har etableret online styringssystemet STAR Utility Solutions fra Krüger på renseanlægget i Køge, og jeg må sige, at resultatet er langt over forventning, siger driftsleder Gitte Rosendal Birch. Installeringen har øget den hydrauliske kapacitet med 50%, og ejeren KLAR Forsyning forventer investeringen tilbagebetalt på blot få år. Siden 2011, hvor STAR systemet blev installeret, bliver der sendt langt mere vand gennem renseanlægget, det renser bedre end før, og der sker meget sjældent overløb ud i Køge Bugt. Stigende spildevandsmængder havde længe generet borgerne i Køge, fordi renseanlægget ikke havde kapacitet nok, og der derfor skete et stigende antal overløb. Det styrkede ledelsens og kommunens ønske om bedre styring og større hydraulisk kapacitet på anlægget.

Stor økonomisk besparelse - STAR styrer hele processen i vores aktive anlæg. Det styrer for eksempel beluftningsintervallerne og meddeler automatisk, hvor meget slam vi bør trække ud. Systemet styrer også kemikalieforbruget og sørger for bedre rensning for kvælstof og fosfor end tidligere. I dag har vi ganske få overskridelser,

siger Gitte Rosendal Birch. Lige så væsentligt er det, at investeringen har betydet en driftsbesparelse på 1,15 mio. kroner allerede i andet år efter etableringen af styringssystemet. Det er betydeligt mere, end Gitte Rosendal Birch og kollegerne havde turdet håbe på, da de var stillet en årlig besparelse på 375.000 kr. i udsigt. Forsyningsselskabet (der indtil 31. december 2015 hed Energiforsyningen) er som alle andre selskaber pålagt af Forsyningssekretariatet at effektivisere og opnå økonomiske besparelser hvert år. På Køge Egnens Renseanlæg er nogle af de største udgifter på energiforbrug og på indkøb af fældningskemikalier, og det er på de områder, man henter besparelserne – frem for alt via STAR.

Opgraderer gradvist - Det gode resultat og den store økonomiske besparelse de første år har gjort, at vi i 2015 har tilkøbt yderligere 3 moduler til STAR systemet, så vi optimerer vores anlæg gradvist. Det sker i samarbejde med Krüger, som følger med i vores arbejde, og som vi afholder faste møder med hver fjerde måned, siger Gitte Rosendal Birch. Besparelsen på Køge Egnens Renseanlæg

er opnået ved online at styre anlægget langt bedre end før. Man har fået en optimal styring af slamniveau og kapacitet i forbindelse med regnvand, og samtidig har man gennemgået anlægget for driftsbesparelser. - Besparelserne er først og fremmest opnået ved optimering af energiforbruget til beluftning og intern pumpning samt tilsætning af kemikalier til fældning, siger Henrik Rønnow Thomsen, der er procesekspert hos Krüger A/S. Samtidig har forsyningsselskabet som følge af de gode resultater i Køge installeret STAR på sit renseanlæg i Borup. Dette anlæg er ubemandet og er derfor helt afhængig af optimal online styring. Henrik Rønnow Thomsen tilføjer, at STAR systemet, der indeholder en patenteret regnstyring, hjælper med at styre større regnmængder og styrker derved indsatsen i forbindelse med intense regnbyger og skybrud. - Kapaciteten er jo fordoblet, og alt hvad der kommer gennem renseanlægget er en forbedring, men det er klart, at det opgraderede anlæg ikke alene kan magte klimatilpasningen. Det skal spille sammen med andre tiltag, siger han.

Fusion Køge Kommunes Forsyningsselskab er fra 1. januar 2016 fusioneret med forsyningsselskaberne i Sol­rød, Greve og Stevns kommuner. De hedder nu tilsammen KLAR Forsyning.

Køge Egnens Renseanlæg ligger kystnært, og online styring med STAR har bidraget til langt bedre udløbskvalitet og minimering af overløb. Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

49


Danmarks største struvitanlæg:

Spildevand kan skabe 2.000 job Herning Vand har indviet Danmarks største struvitanlæg. Et anlæg, der omdanner spildevand til et miljørigtigt gødningsprodukt. Teknikken bag kan være med til at realisere Danmarks store eksportpotentiale inden for vand- og miljøteknologi. Tekst: Herning Vand Siden 2009 er Danmarks eksport af vandteknologi steget med 30%. Det viser en rapport udarbejdet af DAMVAD for Miljøog Fødevareministeriet. Målet er ifølge Vandvision 2015 at fordoble den danske eksport af vandteknologi i 2025. Det vil skabe op mod 4.000 job.

Udviklingen af struvitanlægget viser, hvor dygtige vi er til at arbejde åbent og fordomsfrit sammen på tværs af vandbranchen.

Niels Møller Jensen, adm. direktør i Herning Vand Det globale marked for vandteknologi vurderes at være på mere end 3.000 milliarder dollars. Til sammenligning er vindmølleindustriens marked på godt 1.000 milliarder dollars.

Dansk Miljøteknologi vurderer, at teknologien i struvitanlægget alene har et eksportpotentiale på 1,6 mia. kr. samt potentiale for at skabe 2.000 job i Danmark set over 10 år.

Stærkt samarbejde med stort potentiale Det nye struvitanlæg i Herning trækker fosforen ud af spildevandet som mineralet ’struvit’ og omdanner det til miljørigtig gødning. Vi udnytter dermed spildevandet bedre og udleder mindre fosfor i søer og vandløb. Det fører desuden til lavere CO2-udledning, lavere energiforbrug og lavere forbrug af kemikalier på rensningsanlægget. Alt sammen til glæde for miljøet. Herning Vand forventer snart at få gødningen, der kommer ud af rensningen, godkendt af EU til økologisk brug. - Der er store perspektiver i at gøre affald til en ressource.

Herning Vand indviede Danmarks største struvitanlæg torsdag den 10. december 2015. Her ses Jan Ravn, afdelingsleder i Produktion i Herning Vand. Foto: Didde Stenholt/Herning Vand.

50

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Fosforen ophober sig i rør og pumper på renseanlægget som mine­ralet ’struvit’. På det nye struvitanlæg i Herning bliver fosfor i spilde­vandet omdannet til miljørigtig gødning i stedet for at tilstoppe rør og pumper eller skade naturen. Foto: Didde Stenholt/Herning Vand.

Struvit og fosfor • Struvit er sammensat af fosfor (12,6%), magnesium (10%) og kvælstof (5,6%) • Struvit er godkendt som gødning i Danmark • Fosfor er en knap ressource, der udgraves fra miner i bl.a. Kina, Marokko og Rusland • Fosforressourcen på verdensplan forventes at være udtømt om 50-100 år

Både for miljøet, jobskabelsen og eksporten. Udviklingen af struvitanlægget viser, hvor dygtige vi er til at arbejde åbent og fordomsfrit sammen på tværs af vandbranchen, når vi skal finde fælles løsninger til glæde for hele samfundet, siger Niels Møller Jensen, administrerende direktør i Herning Vand.

Derudover er struvitanlægget et af flere eksempler på, hvordan Herning Vand tænker langsigtet og investerer i kloge løsninger på fremtidens udfordringer inden for vand og spilde­ vand for ikke at skubbe en regning videre til vores børn og børnebørn.

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBeR slamtykner og HYseP/alFa laVal dekantere

Struvitanlægget er et resultat af fire års samarbejde mellem Herning Vand, Aarhus Vand, Horsens Vand samt Grundfos, Norconsult, Stjernholm og SEGES. Med opførelsen af struvit­ anlægget i Herning viser partnerskaberne inden for vandbranchen for alvor deres potentiale.

Anlægget • Partnerskabets første struvitanlæg (forsøgsanlæg) blev indviet i Aarhus i november 2013 • Struvitanlægget forventes at producere knap 200 tons gødning om året • Forventede driftsbesparelser (netto) knap 500.000 kr./år • Forventet indtjening på salg af PhosphorCare på op i mod 500.000 kr./år • Tilbagebetalingstid på 7 år • Stjernholm har leveret og opført struvitanlægget i Herning Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 51


KORT NYT Chengdu kan lære meget af Horsens Vand A/S Journalister fra den kinesiske millionby Chengdu fik i januar 2016 et indblik i den danske måde at håndtere spildevand – og tager inspiration med hjem. Borgere og myndigheder i Chengdu kan hente masser af ideer og viden om håndteringen af spildevand ved at skele til Horsens. Det var en af de tydelige konklusioner, da 10 journalister fra Horsens’ kinesiske venskabsby Chengdu fredag den 22. januar 2016 besøgte Horsens Vand A/S. Her viste driftschef Erling Nielsen rundt på anlægget og forklarede om det 18 timer lange forløb, hvor byens spilde-

vand bliver forvandlet både til rent vand og til ren energi. F.eks. er Horsens Vand A/S helt selvforsynende med el og varme, og leverer endda overskudsvarme til flere hundrede husstande i byen. Rundturen gav da også de gæstende mediefolk noget at tænke på: - Der er sket meget med miljøbevidstheden i Kina de senere år, men vi kan stadig lære og forbedre os. Vi er langt med at rense spildevandet i Chengdu, og vores anlæg ligner det i Horsens, men især i landområderne kan vi fortsat gøre meget, sagde Zhang Wen fra People’s Daily i Chengdu. Kilde: Horsens Vand A/S

10 kinesiske journalister blev klogere på rensning af spildevand efter besøg i Horsens.

Foto: Lars Reese

Nyt innovationsprojekt skal sikre rent badevand i Skanderborg Kommune Skanderborg Forsyningsvirksomhed, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut har sammen med teknologileverandørerne Stjernholm, Killian Water samt Amphi-Bac fået 2,4 mio. kr. i støtte til pilotprojektet ”Sikkert Søbad”, som skal udvikle teknologiske løsninger der kan sikre god vandkvalitet i badesøer. Søerne i Skanderborg Kommune lokker hvert år mange badeturister til en tur i det friske, rene vand. Men når sommervejret byder på kraftig regn og skybrud, der overbelaster spildevandssystemerne, er der en risiko for, at urenset spildevand

52

ender i søerne. Det skal et nyt projekt forhindre. Gennem varsling, ny teknologi og bedre styring af spildevandsrensning skal søerne holdes fri for urenset spildevand – til glæde for naturen, for badegæsterne og for de virksomheder, der er med til at udvikle teknologien til projektet ”Sikkert Søbad”, som Skanderborg Forsyningsvirksomhed og Teknologisk Institut står i spidsen for. Projektet har fået tilsagn om næsten 2,4 mio. kr. i støtte fra MUDP-midlerne, der går til udvikling af miljøteknologi. Kilde: Skanderborg Forsyningsvirksomhed Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Slamflokkens døgn 2016 Slamflokken har 25 års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres med festmiddag, festtale og les lancier. Sæt derfor kryds i kalenderen allerede nu ved den 24. og 25. maj 2016.

Lokaliteterne er henlagt til Nørre Vosborg en gammel herregård i det jyske (Vembvej 35, 7570 Vemb). Se mere på nrvosborg.dk. Vi har sædvanen tro forsøgt at finde

nogle spændende og relevante indlæg med både praktiske erfaringer og emner af mere teoretisk art. Der vil komme et detaljeret program på Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside, så hold øjne og ører åbne…

Softwareteknologi til klimatilpasning

Eftertragtet at udstille på IFAT

Internet vil komme fra kloakken

Nyt projekt vil udvikle og teste intelligente softwareteknologier, der skal sikre den bedst mulige planlægning, når danske byer i fremtiden vil blive udfordret af kraftige regnskyl og oversvømmelser.

Når IFAT-messen løber af stablen i München fra den 30. maj til den 3. juni i år, er det igen med udsolgte standpladser. I alt 3.000 udstillere byder velkommen til de 135.000 besøgende, der forventes at lægge vejen forbi. IFAT er Europas største messe inden for afløb og spildevand. God tur, hvis du skal afsted! Kilde: ifat.de

Tusindvis af kilometer kloakrør vil nu blive brugt til internetkabler, så gaderne i København ikke skal graves op. Samtidig kan buslæskure og lygtepæle tages i brug til f.eks. trådløse net i et nyt samarbejde mellem Københavns Kommune og tele- og internetudbyderne. Ordet "kloaknettet" får fremover en helt ny betydning. Hundredtusindvis af københavnere og virksomheder i København vil nemlig fremover få deres lynhurtige internetforbindelse gennem et grønt plastikrør, som trækkes gennem kloakken. Københavns Kommune og de danske tele- og internetudbydere vil med et banebrydende samarbejde skaffe hurtigt og billigt internet til flest muligt, samtidig med at færrest muligt generes af at få gravet veje og fortove op. Kommunen stiller gennem sit ejerskab af HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) mange tusinde kilometer kloaknet til rådighed, som når ud til samtlige husstande i hovedstaden. Kilde: business.dk

Udvikling af ny state-of-the-art vandteknologi vil give vandselskaber og kommuner et nyt redskab til en samlet planlægning og styring af vandet – hvad enten det kommer fra skybrud eller stormflod. Projektet hedder ”Water Smart Cities” og er et samarbejde mellem en række offentlige og private aktører samt landets fire største vandselskaber. Innovationsfonden har bevilliget 12,1 mio. kr. projektet, der samlet set forventes at koste 28,3 mio. kr. Bevillingen er givet på baggrund af behovet for at løse et stort samfundsmæssigt problem. Resultatet af projektet forventes at kunne skabe øget udenlandsk opmærksomhed om dansk vandteknologi. Projektet starter i april 2016 og løber over fire år. Ud over Innovationsfonden bidrager DTU, DHI, Krüger, Rambøll, DMI samt de fire største vandselskaber HOFOR, Aarhus Vand, VandCenter Syd og BIOFOS til projektet. Kilde: HOFOR Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Der er nok at se på, hvis du skal besøge IFAT-messen i München i år.

53


MES | Industriel IT | SCADA | Automation

Trendsættende SRO-systemer til forsyningsbranchen siden 1983 ALTID nye muligheder i System 2000: App for slamregistrering • • •

Syste

m20

Chaufføren kan nu registrere antal m3 og produktart af til- og frakørte produkter Alle informationer gemmes i System 2000 Der kan udarbejdes en månedlig rapport og sendes SMS med vigtig info

00

0

System200

000

System2

Rapporter i SSRS format og Excel • • •

Nu kan System 2000 både præsentere rapporter i Microsoft Reporting (SSRS) og Excel System 2000 kan ligeledes hente historiske data De nye funktioner betyder, at der nemt kan laves ad hoc rapporter i S2-manageren som også kan ses i webbrowseren

System 2000 Frontmatec SCADA

®

Ring til Kim Nissen på 20 75 26 54 og hør mere om løsningerne

(+45) 97 52 50 22 | info@frontmatec.com | www.frontmatec.com

54

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Juridiske nyheder Få her et kort overblik over de seneste juridiske nyheder inden for vand, spildevand og vandløb. Du kan blandt andet læse, at en ny særbidragsbekendtgørelse er trådt i kraft og at Landsretten har frikendt tiltalte i en sag om forurening af nabogrund i forbindelse med udbringning af gylle. Tekst: Advokatfirmaet Energi & Miljø Ny særbidragsbekendtgørelse udstedt Bekendtgørelse om særligt forurenet spildevand er udstedt. Bekendtgørelsen indeholder definitionen af henholdsvis særlig forurenet spildevand og særlige foranstaltninger. Endvidere indeholder bekendtgørelsen en model for beregning af vandselskabers særbidrag. I forhold til høringsudkastet til bekendtgørelsen er grænseværdierne for, hvornår spildevand anses som særligt forurenet, forhøjet. Konkret er grænseværdierne for, hvornår spildevand skal anses som særligt forurenet, følgende: • Mere end 1.600 mg/l organisk stof, der er opgjort som COD, • Mere end 100 mg/l total-kvælstof eller • Mere end 15 mg/l total-fosfor. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2016 og gælder i forhold til opkrævning af spildevand i 2016. Bekendtgørelse nr. 1375, 2015 kan læses her. https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=175416 Bekendtgørelse om indsatsplaner sendt i høring Naturstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om indsatsplaner i høring. Baggrunden for den nye bekendtgørelse er ændringen af vandforsyningsloven som følge af vandsektorforliget, idet almene vandforsyningers kompetencer til indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven § 13a ophæves. Som følge heraf ændres følgende i bekendtgørelsen: • Kommunernes gældende 1 års frist til udarbejdelse af et udkast til foranstaltninger over for de berørte lodsejere ændres til at gælde fra det tidspunkt, hvor indsatsområdet formelt bliver udpeget. Yderligere indføres en ny frist på 2 år for vedtagelsen af indsatsplanen. • Kommunernes procedure for høring forenkles, således at det fremover primært vil være ejere og lejere af ejendomme, der er omfattet af indsatsplanens retningslinjer eller Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

for­an­stalt­ninger. Der skal således ikke ske høring af alle ejen­domme i indsatsplanens område, som det er tilfældet i dag. Frifindelse af overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 27 og husdyrgødningsbekendtgørelsen Landsretten fandt ikke, at udbringningen af gylle, som forårsagede forurening på nabogrunden, var fortaget uforsvarligt, hvorfor tiltalte ikke havde overtrådt miljøbeskyttelseslovens § 27 og den dagældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Baggrunden for straffesagen mod tiltalte var, at kommunen havde fået en anmeldelse om forurening af gylle i et vandløb. Efter afværgeforanstaltninger og yderligere undersøgelser lagde Kommunen til grund, at gyllen var spredt på tiltaltes mark, der skrånede svagt mod nord til naboejendommen, og at en del af gyllen var løbet fra tiltaltes mark til et vandhul på naboejendommen, hvorfra gylden via dræn havde spredt sig til vandløbet. Kommunen opkrævede 25.000 kr. fra tiltalte for udgifter til afværgeforanstaltninger, hvilket blev betalt, hvorimod tiltalte afviste at betale bødeforlæg, da han ikke mente, at han havde noget med forureningen at gøre. Byretten fandt tiltalte skyldig, idet der ikke var foretaget sikring af måden, hvorpå gyllen blev udbredt, således at forurening kunne undgås. Tiltalte ankede til landsretten, hvor der var supplerende bevisførelse. Landsretten lagde til grund, at det var ubestridt, at udbringningen af gylle skete i overensstemmelse med §§ 25 og 26 i den dagældende husdyrgødningsbekendtgørelse, da hverken årstid, markens hældning eller vejrforholdene kunne føre til det modsatte. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at der ikke var noget ved vejrforholdene den pågældende dag, som kunne begrunde, at udbringningen var uforsvarlig, og at terrænforholdene udelukkede, at gyllen kunne afstrømme til den åbne grøft på tiltaltes ejendom. Endvidere lagde landsretten til grund, at vandhullet på naboens ejendom ikke

var synbar fra tiltaltes ejendom, og at der ikke tidligere var sket afstrømning fra tiltaltes mark til vandhullet. Endelig lagde landsretten til grund, at der var udbragt en forholdsvis lille mængde gylle (10 tons/ha mod normalt 30-35 tons/ ha), og at der ikke blev udbragt gylle nærmere end 36 meter til naboejendommen. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at tiltalte kunne være forpligtet til at foretage nærmere undersøgelser forud for udbringningen af gyllen, hvorefter tiltalte blev frifundet. Vestre Landsrets dom af 26. maj 2015 nr. S-1294-14. Landsretten afviste, at grundejer havde krav på fritagelse for tilslutning til offentligt spildevandsanlæg Landsretten har stadfæstet en byrets dom, hvor det blev fastslået, at en grundejer ikke havde krav på fritagelse for tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg efter fremførsel af stikledning til grundgrænsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. Efter vedtagelsen af en spildevandsplan og gennemførelsen af kloakeringen meddelte kommunen et påbud til ejerne af en ejendom om at lade sig tilslutte det offentlige spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. Ejerne gennemførte ikke tilslutningen og anlagde retssag mod kommunen med påstand om fritagelse for tilslutningspligten, idet det eksisterende private spildevandsanlæg, etableret med en tilladelse fra 1980, rensede spildevandet tilstrækkeligt, således at tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg var unødvendig. Yderligere mente ejerne, at spildevandsplanen ikke var lovligt vedtaget, og at der forelå usaglig forskelsbehandling, da kommunen i andre lignende tilfælde fritog fra tilslutningspligten. Kommunen tilbagekaldte tilladelsen fra 1980 til nedsivningsanlægget i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 20 og påstod frifindelse. Kommunen anførte, at spildevandsplanen var vedtaget i overensstemmelse med de foreskrevne regler og dermed var lovligt vedtaget. Kommunen gjorde yderligere gældende, at ejernes eksisterende spildevandsan-

55


læg ikke havde den fornødne rensningseffekt, og at håndhævelse af tilslutningspligten dermed var nødvendig. Kommunen redegjorde for praksis med hensyn til fritagelse for tilslutningspligt og afviste, at ejendommen faldt ind under de beskrevne undtagelsestilfælde. Byretten fandt, at spildevandsplanen fra 2005 var lovligt vedtaget i overensstemmelse med de forskrevne regler. Byretten afviste, at ejernes ejendom faldt ind under de undtagelsestilfælde, hvor kommunen i praksis fritog en ejendom for tilslutningspligt. Der var således tilslutningspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, og kommunen havde med rette tilbagekaldt nedsivningstilladelsen fra 1980. Kommunen blev herefter frifundet. Ejerne ankede til landsretten, der stadfæstede byretsdommen og tiltrådte byrettens præmisser. Østre Landsrets dom af 30. april nr. B.1318.14. Erstatning tilkendt efter rådighedsindskrænkning af ejendom samt udskiftning af halmfyr Overtaksationskommissionen har tiltrådt de af taksationskommissionens fastsatte erstatningsprincipper i relation til erstatning efter dyrkningsrestriktioner. Sagen angik erstatningsfastsættelse efter miljøbeskyttelseslovens § 58 i forbindelse med pålæg af rådighedsindskrænkninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 26a – dyrkningsrestriktion – max 25 mg nitrat/l. Den berørte ejendom var en landbrugsejendom på lidt over 18 ha, og det servitutbelagte areal udgjorde ejendommens jordtilliggende på ca. 15,7 ha. Kommunens erstatningstilbud forudsatte, at der blev foretaget fradrag af arealer til hegn og interne veje. Dette erstatningstilbud blev afvist af grundejeren, hvorefter sagen blev indbragt for taksationskommissionen. Taksationskommissionen fastlagde erstatningen på baggrund af ejendomsforringelsen svarende til forskellen mellem handelsværdien før og efter servitutpålægget, og at der derudover kunne ydes erstatning for ulemper i form af driftsomlægning og driftsforstyrrelser. Taksationskommissionen differentierede mellem dyrkningsjord, skovareal, der efter rydning kunne anses for agerjord, og overdrevsareal omfattet af naturbeskyttelseslovens. Yderligere lagde taksationskommissionen vægt på ejendommens status som mindre attraktiv end sammenlignelige ejendomme. Grundejeren indbragte sagen for over-

56

taksationskommissionen og krævede erstatningen forhøjet, mens kommunen krævede erstatningen nedsat. Overtaksationskommissionen var enig med transaktionskommissionen i, at fastsættelsen af erstatningen skulle ske som nedgangen i ejendommens handelsværdi på tidspunktet for meddelelsen af beslutningen om servitutpålæg samt erstatning for eventuelle lempelser. Yderligere tilkendte overtaksationskommissionen erstatning for udskiftning af et halmfyr, idet ejendommen efter servitutpålægget ikke længere var selvforsynende med halm. Overtaksationskommissionens kendelse af 7. april 2015 VFL.1.2014. Udgifter til arealleje ikke anset for en 1:1-omkostning for vandselskab Konkurrenceankenævnet har fastslået, at udgifter til arealleje ikke kunne anses som en 1:1-omkostning for vandselskab, uanset at lejen var fastsat af kommunen, og at renseanlægget ikke kunne flyttes. Ved samme afgørelse fastslog Konkurrenceankenævnet, at omkostningerne til vandselskabets husleje med rette var beregnet på grundlag af den offentlige grundværdi.

gen af tillægget til nettovolumenmålet anførte Forsyningssekretariatet, at den offentlige grundværdi udgjorde den mest objektive grundværdi, samt at brugen af markedsværdien ville give selskabet et mindre incitament til at forhandle lejen og derfor modvirke formålet med vandsektorloven og benchmarkingen. Konkurrencenævnet stadfæstede Forsyningssekretariatets afgørelse og anførte i tillæg hertil, at det forhold, at renseanlægget ikke umiddelbart kunne flyttes, ikke kunne føre til et andet resultat. Yderligere fandt Konkurrenceankenævnet det ikke godtgjort, at den offentlige grundværdi var misvisende. Konkurrenceankenævnets afgørelse af 6. marts 2015 kan læses her. http://www.kfst.dk/~/media/ Afgoerelsesdatabase/Vandtilsyn/ Ankekendelser/Kendelse%20 VFL12014%20og%20VFL32014%20 Vejle%20Spildevand.pdf • Der fastsættes et dokumentationsgrundlag for kommu­ner­nes pålæg om rådighedsindskrænkninger efter miljø­beskyttelseslovens § 26a. Dokumentationskravet vil dog stadig bero på en konkret afvejning fra kommu­nal­besty­relsens side.

(Resumé) Forsyningsselskabet, Vejle Spildevand A/S, havde over Forsyningssekretariatet gjort gældende, at omkostningerne til arealleje skulle inddrages som en 1:1-omkostning i selskabets prisloft. Vejle Spildevand A/S anførte, at omkostningen var af væsentlig betydning og at de ikke havde indflydelse på omkostningen, idet lejen var fastsat af byrådet, samt at renseanlægget, der var placeret på de lejede grunde, ikke realistisk set kunne flyttes. Yderligere gjorde Vejle Spildevand A/S gældende, at tillæg til nettovolumenmålet for husleje skulle beregnes på grundlag af markedsværdien for de lejede arealer og ikke på baggrund af den offentlige vurdering, som Forsyningssekretariatet havde anvendt som grundlag for beregningen. Forsyningssekretariatet afviste at lade lejen indgå som en 1:1-omkostning og anførte, at Vejle Spildevand A/S havde mulighed for at påvirke omkostningerne til lejen, og at Vejle Spildevand A/S ville miste incitamentet til at forsøge at begrænse denne driftsomkostning, hvis omkostningen skulle indgå i beregningen som en 1:1-omkostning. Vedrørende grundlaget for beregninSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Inline-kontrol af Siemens flowmålere afslører de usynlige fejl Siemens Field Service

I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende sin magnetisk induktive måler til kontrol i et flowlaboratorium. Dette vil give et præcist billede af hvor god måleren er under laboratoriebetingelser. De installationsbetingede påvirkninger vil derimod ikke følge med og blive taget i betragtning. Med den patenterede inline-kontrol fra Siemens kan vore magnetisk induktive flowmålere testes i installationen. Denne test kan afsløre fejl i og omkring måleren, som ikke ville være blevet afsløret på en prøvestand. En inline-kontrol kan ikke erstatte et flowlaboratorium, men ofte give et mere reelt billede af hvad der påvirker målerens nøjagtighed.

Selve testen består af 3 individuelle test • En test af signalomsætteren • En test af installationen • En test af sensoren Testen afsluttes med et dokument, der indeholder alle relevante målerdata og naturligvis angivelse af ok/ikke ok for hvert af de gennemførte testforløb. Testen udføres af Siemens Field Service personale – i forbindelse med opstart og indregulering eller i forbindelse med den årlige kontrol.

Siemens Inline-kontrol kan give et billede af hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed

For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2

www.siemens.dk/pi

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. FLOW_inline_annA4_0913.indd 1 1 - 2016

57

26/09/13 15.44


Produkt Information NYUDVIKLET FLOWMÅLER Flowmåling i beluftningen nu til fornuftig pris Hos PP Teknik ApS i Taastrup har man i samarbejde med softwarehuset ProcessTech ECO i Farum udviklet en ny simpel flowmåler til en attraktiv pris. Behovet opstod i forbindelse med optimering af processtyringen på et rensningsanlæg. Med den nye masseflowmåler integreret i processtyringen for beluftning er det blandt andet lykkedes, at få optimal kontrol med iltningsprocessen såvel som en bedre driftsøkonomi på anlægget. PFM-1020 er ikke en masseflowmåler med aflæsning af de nøjagtige værdier, men et prisbilligt og stabilt alternativ til overvågning af et procentuelt mængdeniveau. Tekniske data flowmåler PFM-1020 • Forsyning 24V/AC • Udgang 4 – 20 mA • Temperatur -40 grader C til + 180 grader C • Flowområde 0 m/s til 100m/s • Reaktionstid 0,01 m/s • Indstikningsdybde sensor 50 – 350 mm Kontakt PP Teknik ApS, Helgeshøj Alle 22, 2630 Taastrup Tlf. 72 14 46 40  |  www.ppteknik.dk

Aktive kul mod Svovlbrinte og Siloxaner

Dankalk forhandler desuden aktive kul til dioxinfjernelse i røggasser samt granuleret og pulverkul til vandrensning.

Tlf. 33 68 74 00 E-mail dankalk@dankalk.dk, www.dankalk.dk

58

“Produkt Information“   er gratis for foreningens medlemmer. • Der bringes kun omtale af nye produkter. Gerne med foto. • Det gælder om at sende et kort og klart budskab på max. 150 ord, ellers forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte i teksten. • Det er produktomtalen, der er interessant.

Ny måleteknik giver bedre data Udfordret af spildevandsselskaber og rådgivende ingeniører har vi hos Blue North sat os for at skaffe mere pålidelige og dermed bedre måledata til vores partnere. Derfor har vi, i tæt samarbejde med vores leverandør, udviklet en ny måler, baseret på en dual-sensor teknik. Ved hjælp af to sensorer, som konsekvent måler på et større areal af vandgennemstrømningen i et rør, får vi data, som i høj grad reflekterer de faktiske forhold i røret. Ved at måle på et større areal, bliver målingerne mindre sårbare over for punktvise udsving, der for eksempel kan skyldes modstand fra røret, turbulens, m.m. Data transmitteres trådløst til vores server. I har mulighed for at få direkte webadgang til data, eller vi kan sende data til jeres drev og videre til jeres egne overvågningsapplikationer (f.eks. SCADA eller DIMS). Kontakt: Blue North på: 5354 0098 eller info@bluenorth.dk LabF6 slangepumpe med doseringsfunktion og touch screen betjening Ny intelligent slangepumpe med berøringsfølsom skærm fra Drifton A/S. Her får du det fulde overblik over din doseringsopgave på samme skærmbillede. Det ideelle valg til præcisionsdosering i laboratorier. Drifton A/S introducerer en ny intelligent slangepumpe med berøringsfølsom skærm, der er egnet til præcisionsdosering og giver mulighed for høj flow volumen. LabF6 pumpens hastighedsinterval er på 1-600 rpm og flow rate intervallet er på 0,00067 - 2280 ml/min. Med den berøringsfølsomme skærm af industriel kvalitet får du nem betjening og dynamisk visning af doseringsinformationen. Doseringsstatus, doseringsvolumen, doseringstid, pausetid, antal kopier og indstillingsparametre vises på samme skærmbillede. Du får herved det fulde overblik over dit doseringsjob. Der er mulighed for at vælge mellem 5 forskellige typer pumpehoveder og der kan tilsluttes op til 4 pumpehoveder på en gang. Der kan tilsluttes en fodpedal eller opnås ekstern kontrol gennem et switch signal. Ud over LabF6 findes der yderligere 2 versioner af denne doseringspumpe med lavere flow rate: LabF1 (1-150 rpm) og LabF3 (1-350 rpm). Pumperne kan købes direkte i webshoppen på www.drifton.dk. Yderligere information: Drifton A/S Tlf. 36 79 00 00  |  www.drifton.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


SPAR OP TIL 30% AF DINE ENERGIOMKOSTNINGER MED ATLAS COPCOS SKRUEBLÆSERE Alt i lavtryk - Kapsel, Skruer, Turbo og Multistage.

Vi finder den bedste løsning til dine behov for lavtryksluft. Kontakt os i dag!

Telefon 43 45 46 11 tommy.stoving@dk.atlascopco.com www.efficiencyblowers.com

State-of-the-art Water Purification Solutions

Nordisk Aluminat A/S er en familieejet virksomhed og den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler til spildevandsbehandling

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Stejlhøj 16 DK-4400 Kalundborg Telefon +45 5955 0700 Fax +45 5955 0707 www.aluminat.dk

59


Firma Nyt Ny Servicetekniker for MJK Automation Kaj Lindblad er 1. februar ansat som servicetekniker hos MJK Automation. Kaj vil overtage opgaver og område fra Flemming Broch, som MJK ønsker alt godt i sin videre karriere hos Aarhus Vand. Kaj blev valgt som tekniker i Jylland på grund af sin erfaring, både som industritekniker og mekanisk rejsemontør, men ikke mindst fra sit arbejde med automatik hos Danfoss igennem 8 år. Tag godt imod Kaj. Fra Service til R&D hos MJK Automation Rune B. Johansen er udnævnt til fast R&D medarbejder hos MJK Automation, der med ansættelsen har udvidet R&D afdelingen. Rune har igennem 15 år vist sig som en indsigtsfuld og serviceminded tekniker, og har været involveret i en del udviklingsprojekter sideløbende med opgaver i serviceafdelingen. Fremover vil MJK’s wizzard inden for HMI- og RTU-programmering være permanent i R&D. Rune vil stadig deltage i en række af de kurser og temadage, som MJK Automation årligt tilbyder gratis. Fra firmware udvikler til MJK Automation Jonas Karlsson, 32 år, er 1. januar 2016 fastansat som firmwareudvikler hos MJK Automation. Jonas har en kandidatgrad som softwareingeniør. Via Prevas og et kort testforløb i MJK Automations R&D afdeling var MJK hurtige til at sikre sig Jonas på en fast kontrakt. Jonas har en baggrund som geofysiker og underviste inden for fysik/matematik, inden han valgte at tage kandidatgraden. Jonas har siden november arbejdet i afdelingen med videreudvikling af MJK Automations RTU enheders firmware. Projektchef hos Sweco Danmark i Odense Jan Due Johansen er pr. 1. februar 2016 ansat som projektchef i afdelingen for vand og spildevand i Sweco Danmark. Jan er 56 år, uddannet teknikumingeniør og skal ud over at indgå som projektleder på større projekter arbejde med salg og udvikling af projekter sammen med vores kunder. Jan kommer fra en stilling som projektchef hos Fredericia Spildevand og Energi A/S, hvor han var faglig leder af Plan & Projekt-afdelingen med projektansvar for selskabets ledningsanlæg, bygværker, bassiner og pumpestationer, herunder at sikre selskabets kunder det besluttede serviceniveau og at efterleve selskabets miljøpolitik og -målsætning. Ingeniør hos Sweco Danmark i Glostrup Mads Sigger Lundby Nielsen er pr. 1. januar 2016 ansat som ingeniør i afdelingen for vand og spildevand i Sweco Danmark. Mads er 27 år, uddannet bygningsingeniør og skal arbejde bredt med afløbs- og vandforsyningsopgaver samt varetage tilsynsopgaver. Mads har tidligere været ansat som studentermedhjælper hos Sweco, hvor han blandt andet arbejdede på Lyngby-Taarbæk letbaneprojektet.

60

Rubrikken “Firma Nyt“ er en gratis ydelse for foreningens medlemmer. • Der bringes nyt om firmaets organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm. • Omtalen bør være kort og klar max. 75 ord. • Omtalerne skal fokusere på personernes faglige kompetencer. • Obs! det er nyheden, der er interessant.

Teknisk Designer hos Sweco Danmark i Glostrup Rafal Farhan er pr. 1. januar 2016 ansat som teknisk designer i afdelingen for vand og spildevand i Sweco Danmark. Rafal er 32 år og skal arbejde med projektering og tilsyn i forbindelse med afvandingsdelen af KøbenhavnRingsted baneprojektet. Rafal kommer fra en stilling som landmålingstekniker hos Landinspektørfirmaet LE34, hvor han blandt andet varetog opmålingsopgaver, installation og opsætning af geoteknik samt optegnede situationsplaner m.v. Projektleder hos Sweco Danmark i Odense Morten Jacobsen er pr. 1. december 2015 ansat som projektleder i energi-afdelingen i Sweco Danmark. Morten er 50 år, uddannet maskiningeniør og HD(O), og skal arbejde som projektleder på opgaver inden for biogas og biomasse. Morten kommer fra en stilling som senior projektleder hos Renew Energy A/S, hvor han blandt andet varetog projektledelse og -udvikling af biogasprojekter, herunder salg af rådgivningsydelser, samt markedsføring af virksomheden i Nord- og Mellemamerika. Teknisk Designer hos Sweco Danmark i Kolding Anke Brüsshaver er pr. 1. december 2015 ansat som teknisk designer i afdelingen for vand og spildevand i Sweco Danmark. Anke er 46 år, uddannet teknisk designer og skal blandt andet arbejde med optegning og konstruktion af maskintekniske installationer i Autodesk Inventor, udarbejdelse af teknisk dokumentation samt CE-mærkning. Anke kommer fra en stilling som projektassistent hos A2SEA A/S, hvor hun stod for tegningsarbejder i 2D og 3D, dokumenthåndtering, vedligeholdelse af certifikater for de søfarende samt CE-mærkning i henhold til maskindirektivet. Teknisk Designer hos Sweco Danmark i Sønderborg Louise Andersen er pr. 1. januar 2016 ansat som teknisk designer i afdelingen for vand og spildevand i Sweco Danmark. Louise er 29 år, uddannet teknisk designer og skal blandt andet arbejde med optegning og konstruktion i Microstation og Dandasgraf. Louise kommer fra en stilling som designer hos forsyningsselskabet Arwos, hvor hun ligeledes arbejdede med optegning og konstruktion i ovenstående programmer ud over at fungere som projektleder for oplysningskampagnen TAKE CARE, der blandt andet omhandler forurening via kloaksystemer.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Chefrådgiver hos Sweco Danmark i Glostrup Kåre Ebbe Larsen er pr. 1. december 2015 ansat som chefrådgiver i afdelingen for vand og spildevand i Sweco Danmark. Kåre er 38 år, uddannet civilingeniør og skal blandt andet arbejde som projektleder på modellerings- og klimatilpasningsopgaver samt varetage mentorrollen for afdelingens yngre modelspecialister. Herudover skal Kåre også deltage i projektering, byggeledelse og tilsyn på mindre anlægsprojekter samt have funktion af assisterende projektleder på afdelingens større komplekse anlægsprojekter. Kåre kommer fra en stilling som planlægger hos HOFOR, hvor han blandt andet varetog modelleringsopgaver i Mike Urban, datahåndtering, oplæring af nye modelspecialister samt områdeplanlægning. Endress+Hauser ansætter salgschef Endress+Hauser har valgt at forstærke salsstyrken med en salgschef pr. 1. januar 2016, for at sikre en fortsat vækst og en meget struktureret tilgang til kommende kundebesøg. Henrik Bak, tidligere salgsingeniør hos Endress+Hauser, har valgt at søge denne stilling. Henrik har været ekstern sælger hos Endress+Hauser i mere end 15 år og har derfor de bedste forudsætninger for at kunne varetage denne funktion. Ny ekstern sælger i Jylland Endress+Hauser har ansat Thomas Buus Andersen som ekstern sælger i Vestdanmark. Thomas er uddannet maskinmester i 2010 fra MARTEC i Frederikshavn og har siden arbejdet hos Alfa Laval Aalborg i Marine Divisionen som Technical Service Coordinator og Technical Project Manager. Thomas er i gang med et længerevarende træningsprogram, så han kan give Endress+Hauser’s kunder den bedst mulige vejledning i produktvalg og procesoptimering. To nye serviceteknikere i Jylland For at følge med efterspørgslen på serviceydelser, har Endress+Hauser valgt at øge bemandingen for Service i Jylland med 2 nye serviceteknikere: Martin Bergmann Raal er uddannet som Elektronikfagtekniker i 2004 fra SIMRAD, i Støvring, og har desuden arbejdet som tekniker og udviklingstekniker i hhv. Grundfos A/S og Martin Professional A/S. Sebastian Daniel Jechna er uddannet elektriker i 2005 fra YIT i Esbjerg og i 2011 afsluttede han uddannelsen som ”Teknisk Manager Offshore - El-linjen” fra Erhvervsakademiet Sydvest. Sebastian har i årene 2005-2012 beskæftiget sig som elektriker, tekniker og rejsemontør - og siden 2012 som produktionsog vedligeholdelsestekniker offshore for Mærsk Olie og Gas. Begge serviceteknikkere er nu i gang med et større træningsprogram, så de vil kunne give Endress+Hauser’s kunder en kompetent og effektiv service.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Mette Nygaard Rasmussen er den 1. oktober 2015 ansat som projekt­ ingeniør hos EnviDan i Kastrup Mette er 28 år og nyuddannet som miljø­ ingeniør (civ.ing.) fra DTU med speciale inden for afløbssystemer og klimatilpasning. Mette bliver en del af Kastrup-afdelingens planlægnings- og klimatilpasningsteam. Christian Folmer Andersen er den 1. november 2015 ansat som projekt­ ingeniør hos EnviDan i Kastrup Christian er 48 år og uddannet maskin­ ingeniør fra DTU. Christian kommer fra en stilling som projektingeniør hos Orkla Health og vil blive en del maskin- og elgruppen i Kastrup. Mikkel Meldhedegaard er den ­ 1. september 2015 ansat som projekt­ ingeniør hos EnviDan i Kastrup Mikkel er 28 år og uddannet bygningsingeniør (Civ. Ing.) fra DTU i 2013. Han har siden arbejdet hos Rambøll med projektledelse, byggeledelse og konstruktioner, herunder enkelte opgaver på Renseanlæg Lynetten. Som projektingeniør vil Mikkel primært bistå den travle renseanlægsafdeling med projekterings- og byggeledelse samt på sigt projektledelse. Ny afdelingschef for renseanlægs­ afdelingen i EnviDan 46-årige Tore Krautwald vendte i januar 2016 tilbage til EnviDan for at starte som afdelingschef i EnviDans renseanlægsafdeling i Silkeborg/Aarhus. Tore er uddannet miljøingeniør fra Horsens Teknikum og har tidligere været ansat i EnviDan i 15 år frem til sommeren 2015, hvor han valgte at søge nye udfordringer som projektchef hos Horsens Vand. Nu vender Tore tilbage til EnviDan, hvor han også tidligere har været teamleder. Tore skal med sine gode faglige og ledelsesmæssige kompetencer bidrage til den fortsatte vækst i afdelingen. Process Engineering A/S Aalborg har ansat Jan Mahler som Maskiningeniør / Svejseingeniør Jan Mahler blev uddannet i 1990 som teknikumingeniør. Jan har stor erfaring inden for projektledelse, konstruktion og samt svejsetekniske løsninger. Han har været ansat hos Aagaard A/S, hvor han været ansvarlig for konstruktion og beregningsarbejde. Inden da var han ansat ved C.F. Nielsen A/S og JKF Industri A/S, hvor han arbejdede med projekter og lavede risikovurderinger samt var med til at konstruere filter- og ventilatorprogrammer. Jan vil styrke Process Engineerings kompetencer inden for Svejseteknik og materialevalg, maskindirektiv, projektstyring og opfølgning.

61


Kursusåret 2016 er godt i gang - er I også med?

Frem/dens energiproducerende  renseanlæg  er     omkostningsbesparende  og  sam/dig  /l  gavn  for  vores  miljø…     NISSEN  energi  teknik  projekterer,  producerer,  leverer  og  installerer   energiproducerende  anlæg  9l  frem9dens  rensningsanlæg.     Vi  $lbyder:    

     

-     Nøglefærdige  gasmotoranlæg.   -       Nøglefærdige  kedelanlæg.   -       Gasrensningsanlæg.   -       Styretavler  og  el-­‐installa9oner.   -       Service  på  energiproducerende  anlæg.   -       NISSEN  energi  teknik  er  godkendt  af  Sikkerhedsstyrelsen              som  ”Kompetent  virksomhed”.  

Pumpetræffene kører med stor tilslutning, Afløbs- og Spildevandsoperatøruddannelserne er godt i gang, og meget andet er på vej. Skal I med? Følg os på www.fvc-kursus.dk og få vores nyhedsmail på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

www.nissenenergiteknik.dk dme_annonce_184x133.pdf 1 02-02-2016 12:40:56

62

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Jesper Bøgh Dragsted er den 1. november 2015 ansat som projekt­ ingeniør hos EnviDan i Kastrup Jesper er 49 år og uddannet el-installatør. Jesper har senest været entrepriseleder på en el-entreprise på Grønland og vil blive en del af maskin- og elgruppen i Kastrup. Process Engineering A/S Fredericia afdeling har ansat Keld Kragh Andersen som maskiningeniør Keld K. Andersen blev uddannet i 1986 som teknikumingeniør. Keld har 30 års erfaring som ingeniør og har stor erfaring med proces i Mejeriindustrien, hvor han har været projektleder ved job i Chile, Mexico, Uruguay og i Europa. Keld har tidligere været ansat i PE i nogle år, hvorefter han blev selvstændig i 11 år Keld vil styrke Process Engineerings kompetencer inden for konstruktionsberegninger og projektstyring. Process Engineering A/S Aalborg afdeling har ansat Manh Doan Nguyen som maskintekniker Manh D. Nguyen blev uddannet i 1995 som maskintekniker. Manh har igennem sin karriere arbejdet med kedelkonstruktion og kedelarrangementer, rørsystemer samt stålkonstruktioner og tårnkonstruktioner. Han har tidligere været ansat ved Bladt Industries A/S, Aalborg Energi Teknik A/S, og det seneste sted var ved Aalborg Engineering A/S Manh vil styrke Process Engineering kompetencer inden for 3D rørdesign, udarbejdelse af stålkonstruktioner, rammekonstruktioner, arbejdsplatforme i Inventor og Plant 3D Process Engineering A/S Aarhus afdeling har ansat Kenneth Alex Olesen som maskiningeniør Kenneth A. Olesen blev uddannet i 2013 som civilingeniør i Mekanik. Kenneth har siden uddannelsen været ansat ved Statoil, hvor han arbejdede med rør og ventiler, så de overholdt Statoils specifikationskrav. Under sin uddannelse valgte Kenneth at tage 13 mdr. til Moskva, hvor han arbejdede og lærte russisk. Kenneth vil styrke Process Engineerings kompetencer inden for rørdesign, specificering af ventiler og udstyr, samt beregninger af rørsystemer.

Projektingeniør ansat hos Krügers afdeling Vand i Søborg Christian Kalle Pedersen er den 15. januar 2016 ansat som Projektingeniør i Krügers afdeling Vand i Søborg. Christian er uddannet Maskinmester i 2001. Christians arbejdsopgaver vil være tilbuds- og ordreafvikling inden for maskinområdet. Christian har tidligere været ansat på Spildevandscenter Avedøre samt i Oreco. Grundfos ansætter salgsingeniør til Team Spildevand, Forsyning Jylland Den 1. marts startede René Møller Pedersen som ekstern sælger med fokus på salg til forsyningsselskaberne i Jylland. René er 36 år, uddannet maskinmester og trækker på mange års erfaring inden for både projektledelse, salg, styringer og reguleringer og har senest varetaget jobbet som intern salgstekniker hos Grundfos. René glæder sig til at komme rundt og hilse på i branchen. Du kan kontakte René på rmoellerpedersen@grundfos.com Rasmus Vejle er pr. den 1. marts 2016 ansat som projektleder hos Stjernholm A/S Rasmus er uddannet elektriker og maskinmester med særligt fokus på vedvarende energi. Han kommer fra et job som projektingeniør ved Xergi A/S, hvor han bl.a. har arbejdet med dimensionering og indkøb af rørledninger, pumper og biogasmotorer samt koordinering af igangværende projekter fra start til slut. Med udgangspunkt fra kontoret i Randers vil Rasmus varetage gennemførelse af og opfølgning på projekter, ligesom han naturligvis vil være at finde ude hos kunderne på projekter. Frank Andreasen er pr. den 1. marts 2016 ansat som Salgschef hos Stjernholm A/S Frank er oprindeligt uddannet landmand og senere jordbrugsteknolog med speciale i bygning og maskiner. Han kommer fra et job som regional eksport chef hos ACO Funki A/S, hvor han har arbejdet siden 2002. Igennem årene har han her opnået stor erfaring indenfor salg og projektering, i såvel ind- som udland. Med udgangspunkt fra kontoret i Ringkøbing får Frank det overordnede ansvar for såvel internt som eksternt salg.

Orbicon har ansat Malene Caroli Juul, 42 år, som projektleder i deres afdeling for forsynings- og anlægsteknik i Aarhus Hos Orbicon vil Malene arbejde med planlægningsopgaver inden for spildevandsområdet, herunder saneringsplanlægning og dispositionsplanlægning. Malene er uddannet civilingeniør fra DTU, og hendes fokusområde er regnvandshåndtering i nye byområder. Hun kommer fra en stilling hos Silkeborg Forsyning, hvor hun blandt andet arbejdede med planlægning og byggemodning af store områder i Funder og Gødvad Enge.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

63


Planlagte aktivi­teter i 2016 Industridag: 17. marts Slamflokkens Døgn: 24.-25. maj Årsmøde: fredag 10. juni i Hedensted Døgnkursus: 4.-5. november i Kolding

Artikler og input modtages med glæde Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Tidsskrift. Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spildevandsbranchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknologier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk

Redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift Anne Møller Kristensen har det seneste år været tilknyttet Spildevandsteknisk Forening som midlertidig redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift. Aftalen med Anne er nu blevet af mere permanent karakter. Som redaktør for Spildevandsteknisk Tidsskrift kommer Anne desuden til at medvirke i tidsskriftets fortsatte udvikling, og hun vil, efter nærmere aftale, også løse ad hoc kommunikationsopgaver for Spildevandsteknisk Forening. Anne har med det forløbne års indsats for Spilde­ vandsteknisk Forening vist, at Spildevandsteknisk Tidsskrift er i særdeles gode hænder. Bestyrelsen ser derfor frem til det fortsatte samarbejde om vores velkendte blad og samarbejdet om nye og spændende tiltag. Vor hidtidige redaktør Pia Maltesen kan foreningens medlemmer dog fortsat forvente at møde, da foreningen lejlighedsvis forventer at kunne benytte Pias kompetencer som fotograf, skribent og som producent af videoklip. Jacob Andersen Formand Spildevandsteknisk Forening

Spildevandsteknisk Tidsskrift deadlines og udgivelser 2016 HANDLING

DATO ÅR 2016

Tekst-deadline nr. 1 - 2016

1. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2016

22. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2016

11. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2016

2. maj

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2016

27. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2016

4. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2016

19. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2016

3. oktober

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2016

14. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2016

28. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

64

BEMÆRKNINGER

Af hensyn til Årsmøde 10. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus uge 45

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016


Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele. Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps PUMPEX

RH PUMPER ENGINEERING

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified

Tlf. 5850 6065

www.rhpumper.dk

Lej en pumpeløsning

Dansk Overpumpning A/S VI LØSER ALLE OVERPUMPNINGAOPGAVER

Vi leverer, idriftsætter, overvåger og henter udstyret når opgaven er løst Kraftige motorpumper med stor kapacitet. Lænse og slampumper i alle størrelser. Slanger, overkørselsramper, styringer og niveaureguleringer, overvågning og alarm.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Kort- eller langtidsleje

ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 1 - 2016

Tlf. 7012 0014 www.danskoverpumpning.dk

65


ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

Pumpeservice Webshop

Professionelle pumper til mindre dræn- og spildevandsopgaver

Levering fra dag til dag på hverdage hvis ordren er modtaget inden kl. 11.00.

Online bestilling af pumper 24/7/365

7

24 365

www.shop.pumpeservice.dk PROVEN TECHNOLOGY www.pumpeservice.dk  70 23 63 63 service@desmi.com

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.

Profile for susanne brandt

Spildevandsteknisk Tidsskrift 1-2016  

Spildevandsteknisk Tidsskrift 1-2016