Spildevand #5 2018

2019 bliver præget af FNs verdensmål Anaerob rensning af industrispildevand – uudnyttet potentiale Døgnkursus 2018: Tradition og fornyelse Innovativ rensning af vejvand i Ørestad

spildevand

#5

december 2018

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

Intropris DKK 5.000,(excl. moms)

GEKKO – Batteridrevet datalogger med modem GEKKO kommunikerer via standard-MODBUS TCP/IP eller SMS-kommandoer. GEKKO understøtter både 4G modem eller Sigfox-kommunikation.

2

spildevand #5/18

GEKKO har indbygget funktioner for pejling af niveau, overløbsberegning samt event-baseret logning.

GEKKO kan opsamle data og logge signaler af flere forskellige typer. GEKKO leveres med 2 stk. analoge indgange 0/4-20mA eller med 4 digitale indgange, hvor 2 af disse kan konfigureres som 0-10V-indgange.

TURTLE TRYKTRANSMITTER - PAKKEPRIS Den unikke tryktransmitter, TurTle, som er udviklet specielt til vand og spildevandsbranchen bliver taget godt imod hos mange og der er allerede flere danske og udenlandske kunder som har standardiseret sig på TurTle.

Pakkepris 5 stk

DKK 15.000,(excl. moms)

Med TurTle kan man skifte selve målecellen og måleområde på TurTle kan frit indstilles via DIP-switch. TurTle kan indstilles til 0-3m, 0-5m eller 0-10m samt mulighed for 0-punkts kalibrering.

TurTle leveres standard med 10m PUR-kabel men kan også leveres med 15m eller 30m fra lager.

GOD JUL OG GODT NYTÅR TIL ALLE WASYS vil gerne benytte lejligheden til at takke alle kunder, forretningsforbindelse og venner af huset for et forrygende 2018 og ønske alle en god jul og et godt nytår.

Vi har igennem 2018 oplevet stor efterspørgsel på vores tekniske løsninger og høje kvalitetsniveau. Vi vil i 2019 arbejde videre med dette og vil fortsætte med udviklingen af virksomheden og produkter.

HUSK VI HOLDER ÅBENT MELLEM JUL OG NYTÅR

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­ vis udtryk for foreningens holdning.

Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse.

Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S TEKST-DEADLINE: 11. februar 2019 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

ANNONCE-DEADLINE: 25. februar 2019 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.d

Vi er vant til at tænke meget langsigtet. Når et rør er gravet ned, skal det holde i flere generationer, og når vi har serviceret en pumpe, så skal den have den samme effektivitet og pålidelighed som en helt ny.

Vi er altså programmeret til grundige overvejelser og et meget højt kvalitetsniveau.

Den omtanke og grundighed, der er en forudsætning for at tænke langsigtet, er måske en ulempe for os i en verden, hvor fokus skifter meget hurtigt. Vi kan i hvert fald ikke tro, at selv det bedst designede, bedst konstruerede og bedst vedligeholdte anlæg, kan få lov til at fungere uændret i mange år. Vores anlæg skal i stigende grad være egnede til omstillinger og ikke til mange års kontinuerlig drift med den samme opgave.

Det samme gælder os, der arbejder med anlæggene. Det er ikke nok at være fagligt kompetent og ansvarlig. Det er ikke nok at være samarbejdsvillig og lærenem. Det er i allerhøjeste grad også nødvendigt at kunne håndtere og bidrage til forandringer. Uanset om forandringerne gælder opgaverne, der skal løses, eller organisationen, der skal løse opgaverne.

Under de afsluttende bemærkninger på døgnkurset opfordrede jeg alle dem over 50 år til at tage en under 30 med til næste år. Lad os udvide den opfordring til, at alle os, der er gamle i branchen skal arbejde for at få unge mennesker ind i branchen. Jeg har i mange år påstået, at det er nemt at være chef, hvis man altid ansætter medarbejdere, der er dygtigere end en selv. Måske skal den kliché ændres til, at det er nemt at sikre fremtiden for vores branche, hvis vi altid ansætter unge mennesker, der er dygtigere end os gamle.

Her kommer vi så til et springende punkt. For når vi taler om at rekruttere fremtidens medarbejdere, så kommer vi ofte til at fokusere for ensidigt på dem, der skal slå stregerne til vores fremtidige anlæg, dem, der skal tænke tankerne og lægge planerne for fremtiden. Vi skal være opmærksomme på, at det er mindst lige så vigtigt at have nogen, der kan stå for driften af fremtidens anlæg.

Husk, at det meget sjældent er mangel på planer, der udløser kritik fra omverdenen. Det er svigtende drift, der skaffer os problemer på halsen.

Tak for 2018. Vi ses igen i 2019. Nye såvel som gamle i branchen.

KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.643 i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Skal vi tro på eksperterne, så bliver spildevandsbranchens 2019 endnu mere præget af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere på siderne 25, 26 og 27.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #5/18 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard, Blue Kolding A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Biofos A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGSNORDIC Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

På Spildevandsteknisk Forenings nyligt afholdte døgnkursus havde vi en del snak om fremtiden for vores branche. For os, som for alle andre, så raser udviklingen afsted med en voldsom fart, og det er ofte en udvikling, vi ikke umiddelbart havde forudset.

spildevand #5/18

I ND HOLD

4

25

21

ANAEROB RENSNING AF INDUSTRI­SPILDEVAND – ET UUDNYTTET POTENTIALE Modsat udlandet renser vi i Danmark langt størstedelen af landets industri­spildevand på de kommunale renseanlæg. Pilotskalaforsøg viser, at der er fordele at høste ved at skifte til anaerobe anlæg ved punktkilden.

31

2019 BLIVER PRÆGET AF FNs VERDENSMÅL Sådan bliver det i 2019: FNs verdensmål for bæredygtig udvikling vil præge spilde­vands­branchen endnu mere, end vi har set i 2018. Ressource­ udnyttelse er hot, og det giver spildevand en helt central rolle.

DØGNKURSUS 2018: TRADITION OG FORNYELSE Spildevandsteknisk Forenings tilbagevendende arrangement, Døgnkursus, opdaterede første fredaglørdag i november kursets 322 deltagere, som i løbet af 24 timer kom hele branchen rundt, fagligt såvel som nyhedsmæssigt.

Leder

3

Stort energipotentiale i spildevand

6

Laborantpraktikant- og vejlederdag i Odense

8

Innovativ rensning af vejvand i Ørestad

11

STF NYT: Forstærkning af Spildevand STFs sekretær - nu i kontorfællesskab STFs årsmøde 2019 – Solrødgård, Hillerød Spildevandsteknisk Forening goes to Hollywood Netværksmøde i rÅdne”tanken” den 6. marts 2019

Et unikt renseanlæg i Ørestad har set dagens lys.

Den innovative renseteknik er første storskalaforsøg på at løse de problemer, byerne har med vejvand, der forurener vandmiljøet og grundvandet eller skal pumpes gennem byerne ud til spildevandsrenseanlæg.

16 18

Anaerob rensning af industrispildevand – et uudnyttet potentiale

21

2019 bliver præget af FNs verdensmål Dyk ned i fremtidsscenarier fra henholdsvis en rådgiver, et spildevandsselskab og tre forskere.

25

UNG I SPILDEVAND: Intelligent anvendelse af data rummer mange muligheder 29 DØGNKURSUS 2018: Tradition og fornyelse 31 Cand.spildevand: Studerende i fokus på årets døgnkursus 34 Nyt tiltag på Døgnkursus: Paneldebat lukkede og 36 slukkede festen med glimt i øjet KORT NYT: Robotter i kloakken vil spare samfundet kæmpe millionbeløb 39 Kræftfremkaldende stoffer fundet i kloak Biologiske ressourcer går op i røg HOFORs nye driftscenter på Smedeholm er blevet indviet 40 Hvor og hvordan skal der egentlig skiltes på din arbejdsplads?

PORTRÆT: Autodidakt procesnørd på evig jagt efter nyt: Mit arbejde er også min hobby

42

PORTRÆT: MIT ARBEJDE ER OGSÅ MIN HOBBY Spørger man Carsten Steen, proceskonsulent ved VandCenter Syd gennem 38 år, er det for nemt ”bare” at rense spildevandet. Der skal mere til for at få hans puls til at stige.

Derfor er et af hans kendetegn, at han ikke venter på, andre udvikler ny teknologi.

Nej, så gør han det hellere selv, og også gerne uden for arbejdstiden.

42

Borås Renseanlæg – en historie om at være med til at starte et nyt anlæg op i et andet land

46

Danmarks største spildevandspumpestation på vej: Omkoblinger ved Ny Pumpestation Kløvermarksvej kræver planlægning

49

To fremsynede vindere af BIOFOS Ressourcepris 2018

53

Minister diskuterede rammerne for vandteknologi i ’Water Valley’

57

Spar penge ved at forebygge algevækst

61

Kemira Temadag

62

PRODUKTNYT 64 NAVNENYT 68 LEVERANDØRER 70 Planlagte aktiviteter i 2019

70

Deadlines og udgivelser 2019

70

spildevand #5/18 5

11

INNOVATIV RENSNING AF VEJVAND I ØRESTAD

15

Stort energipotentiale i spildevand Ny undersøgelse viser, at varmen fra spildevand sparer virksomheder for mange penge, når energien bliver genbrugt.

6

spildevand #5/18

Tekst: Verdo Mange fødevarevirksomheder har en stor restproduktion af spildevand, og vandet bliver i langt de fleste tilfælde blot renset og ledt væk.

Nu har et nyt forskningsprojekt dokumenteret, at virksomheder med fordel kan genbruge varmeenergien fra spildevandet og dermed spare penge, energi og tilmed forbedre både renseprocessen og vandmiljøet.

I et samarbejde mellem VIA University College i Horsens, Aqua Service og Verdo er spildevandsprocesserne i de tre fødevarevirksomheder HKScan Danmark, Danpo og BHJ blevet kortlagt for at undersøge, om der er energi at hente i spildevand.

Resultaterne er positive.

- Undersøgelsen viser, at der er et enormt potentiale i at trække energien ud af spildevand. Det er ikke et særligt belyst område, så vi er overraskede over resultatet, siger Ulf Rytter Jensen, der er afdelingsleder for energirådgivning i Verdo.

I en af virksomhederne svarer energibesparelsen til opvarmning af ca. 550 private husstande om året.

Besparelse og skåner miljøet Idemanden, Ernst Hjorth, har i mange år arbejdet med spildevand i fødevarevirksomheder og undrede sig over, at energien ikke blev genanvendt. Derfor foreslog han at undersøge potentialet for energibesparelser i spildevandet nærmere.

- Jeg havde formodning om, at der var en gevinst ved at tage energien ud af spildevandet – både økonomisk og miljømæssigt.

For ved at genanvende energien opnår virksomheden for det første at spare energi og for det andet at beskytte vandmiljøet i naturen, fordi temperaturen på det udledte spildevand er lavere, forklarer Ernst Hjorth, der ejer Aqua Service, som håndterer spildevand for virksomheder.

For at udnytte energibesparelsen skal spildevandsprocesserne typisk optimeres.

Undersøgelsen viser, at renseprocessen også bliver forbedret, hvis man investerer i optimeringerne.

- I dette projekt får virksomhederne faktisk også en bedre renseproces end hidtil, hvis

Spildevand: 60 m3/h ved 20-25°C

Samlet genvindingspotientiale ved 55°C: 1040 KW 6570 MWh/år

Produktion

Varmepumpe

Fjernvarme EL: 195 KW 1200 MWh/år COP = 5,3

verdo.com

Samlet set får virksomhederne en tilbagebetalingstid på 4-5 år, hvis man investerer i optimering af processerne.

Mulighed for at teste selv Deltagerne i projektet har udviklet to værktøjer til at analysere brug af spildevand og varme for at afdække forbrug og synergier i processerne. Dermed kan virksomhederne selv tage de indledende skridt i en optimering, uden at det koster alverden.

- Med de værktøjer, som vi har udviklet i projektet, kan virksomheder i samarbejde med energirådgivning og en gældende spildevandsanalyse, identificere, hvor i spildevandsprocessen, det er optimalt at udtage varme til genvinding. Dermed er projektet i mål, siger Peter Bjerg, der er underviser på maskiningeniøruddannelsen på VIA University College i Horsens.

Om undersøgelsen

Varmegenvinding fra spildevand

Kedelcentral

de følger anbefalingerne. Det er medvirkende til, at man skal betale mindre i afledningsafgift, og derfor får en besparelse, siger Ulf Rytter Jensen.

Rensning Varmemængde ved afkøling 12°C: 880 KW 5420 MWh/år

VIA University College i Horsens, Aqua Service og Verdo har undersøgt, hvad effekten er, hvis man trækker varmen ud af spildevandet og genbruger den i de industrielle processer.

Undersøgelsen er finansieret af Elforsk og viser, at der er store energibesparelser at hente hos de tre fødevarevirksomheder HKScan Danmark, Danpo og BHJ. Læs mere om projektet på: https://elforsk.dk/projektdatabase/ guide-til-varmegenvinding-fra-industriellerensningsanlaeg-pa-baggrund-2-cases

BATTERIDREVET

DATALOGGER MODEM TIL ALARMERING OG REGISTRERING VED OVERLØB

spildevand #5/18 7

Overløbsdata som antal, tid og mængde sendes direkte til SRO Dokumentation af overløb har fået mere fokus de senere år, det giver udfordringer, for det er ikke alene nye bygværker, der skal kunne dokumentere eventuelle overløb, det er også de ældre.

Doppler fra Sontek. Nem installation og præcist resultat.

mjk.dk 45 56 06 56

Den første forsyning i Danmark er p.t. ved at få installeret doppler løsningen i kombination med vores datalogger.

Dette muliggør måling af overløbsflow, hvor det før var forbundet med nogen usikkerhed, da overfaldskanten er meget lang. Ved større overløbsrør og/eller kanaler er der mulighed for at installere Doppler udstyr, der med stor nøjagtighed (mindre end 1% fejlmargin af fuldt måleområde), måler direkte på overløb, når det sker.

8

spildevand #5/18

Mange gode indlæg på årets laborantpraktikant- og vejlederdag i Odense.

Laborantpraktikant- og vejlederdag i Odense Af Lillian Wismann, SK Forsyning VCS var igen i år søde at lægge hus til mødet i deres fine omgivelser. Da vi ankom, blev vi budt velkommen af Betina og Thomas. Det første, vi drøftede, var hvordan vi gør opmærksom på gruppen? Vi var ikke så mange tilmeldte, hvilket er meget ærgerligt, da alle mener, der kan komme god udnyttelse af vores erfaringer med at have laborantpraktikanter rundt omkring i landet. Samtalen gik også på, om vi som forsyninger har nok at byde på til at uddanne laboranter. Men det var vi nu alle enige om, at det har vi.

Tanken om en projektbank for laborantpraktikanter, hvor de kan hente inspiration i andres projekter, var også oppe at vende, der skal man selvfølgelig vide sig sikker på, at projektet må ligge til offentlig skue, og at andre må drage nytte af det. Vi kan da kun opfordre vores medforsyninger til at være med til at løfte en god samfunds opgave, nemlig at uddanne nye laboranter, om føje år er der brug for nye stærke kræfter. Så vigtigheden af at få skabt interesse for vores branche er tilstede nu.

Vi drøftede, om vi var synlige ude på Laborantskolerne, da vi alle havde et indtryk af, at skolerne måske fokuserede mere på medicinalindustrien og andre af den art industrier, end på at fortælle om, at der findes eventuelle muligheder for at få en praktikplads i en forsyning. Er vores opgave så først at få os synliggjort derude og selvfølgelig i vores egne rækker.

Gunnar Rosendahl, som er undervisningskoordinator og praktikvejleder på laborant skolen UCL i Odense, var forbi og fortælle om opbyggelsen af laborantuddannelsen, hvad de forskellige semestre indeholder, og hvorledes praktikperioden skal forløbe. Et godt indlæg, som gav os et indblik i de forskellige dele i uddannelsen.

VCS og laborantskolen i Odense har i fællesskab skabt en laborantdag ude på Ejbymølle-værket her i 2018.

De havde inviteret holdet, der er under uddannelse på skolen, ud på renseanlægget, hvor Thomas, Betina og Lise havde lavet opgaver, der viste, hvad det vil sige at være laborant i en forsyning. Det blev vældigt godt modtaget af eleverne, og de var glade for at komme ud i virkeligheden og se, hvad deres uddannelse også kan bruges til. Susanne, som er en del af undervisningsteamet på UCL Odense, fortalte lidt mere om dagen og om, hvad eleverne havde fået ud af det med at være ude i en forsyning og følge prøver fra start til slut.

VCS kommende laborantpraktikant var forbi og fortælle hendes oplevelse af lab-dagen på VCS. Hun var glad for at prøve noget praktisk arbejde, der viste, hvad en uddannelse som laborant kan bruges til.

Dagen var en god blanding af snak og små foredrag og erfaringsudveksling. Vi i gruppen håber på større deltagelse næste år og på, at flere forsyninger få øjnene op for det at få en laborantpraktikant.

På vegne af de deltagende: Tak for en god dag, vi kommer gerne igen næste år og udveksler erfaringer.

Laborantelev Sussanne Pedersen deltog i dagen.

Hun er blevet så begejstret for spildevand, at hun gerne vil fortsætte i branchen, også når elevtiden hos BlueKolding inden længe er slut. Kontakt hende på sus.mp85@hotmail.com, hvis I mangler en ny laborant.

D•Log S – Stationær datalogger med uendelige anvendelsesmuligheder Flowmåler Niveaumåler D-EYE® spildevand #5/18 9

Regnmåler

Analyse

…og meget, meget mere…

I princippet kan alt måleudstyr med analogt og digitalt signal tilsluttes. Kun fantasien sætter grænser.

• • • • • • • •

Online programmering Online sikre data

API

SRO/SCADA

Integreret SIM - Uafhængig af udbyder Rapporter - time - dag - uge - år Prioritets SMS

DANOVAS SERVER

Ingen tidsforskydning Automatisk synkronisering Online opdatering

DANOVA® • Møllebakkevej 155 • 4243 Rude • Tlf. 66 14 93 23 • info@danova.dk • www.danova.dk

10 spildevand #5/18

Optimering af rådnetanke

SEGES har mere end 40 års erfaring med proces- og energioptimering af rådnetanke. Som nogen af de eneste i Danmark har vi praktisk erfaring med kildesorteret organisk dagrenovation, hvor vi har referencer fra flere biogasproducerende anlæg i både ind- og udland. Vi leverer ikke udstyr - kun uvildig rådgivning

Kontakt Niels Østergaard NOE@SEGES.dk 8740 5062

Innovativ rensning af vejvand i Ørestad Et unikt renseanlæg i Ørestad har set dagens lys. Den innovative renseteknik, der er opfundet af en forsker fra Københavns Universitet, er første storskalaforsøg på at løse de problemer, byerne har med vejvand, der forurener vandmiljøet og grundvandet eller skal pumpes gennem byerne ud til spildevands­renseanlæg.

Tekst og foto: HOFOR Det er Danmarks første renseanlæg af sin slags, der nu er taget i brug i Ørestad. Det store anlæg kan med en ny grøn teknik rense 110 liter vejvand i sekundet. Anlægget er etableret af HOFOR, Hovedstadsområdets For­synings­selskab og By & Havn, mens renseteknikken er opfundet af professor Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet. Efter en række forsøg på mindre anlæg har hun sammen med Rambøll, Watercare og HOFOR udviklet metoden, så den nu kan tages i brug i stor skala og rense vejvand fra Ørestad Syd, så det bliver rent nok til at blive ledt direkte ud i Naturpark Amager.

rense vejvandet helt uden brug af strøm eller kemikalier, forklarer opfinderen af filteret, professor Marina Bergen Jensen.

- Vi har opfundet en grøn teknologi, der er inspireret af den måde, som stoffer transporteres gennem jordlag på ude i den danske natur. Det såkaldte dobbeltporøse filter, som vi har udviklet, kan

Vejvand væk fra kloakkerne

Vandet fra vejene bliver gennem rør ledt til renseanlægget, hvor det først bliver renset for blade, plastkapsler, poser og andre grove partikler. Herfra løber vandet ind i et slags sandwich-filter, hvor den dobbeltporøse filtrering sker. Via tyngdekraften flyder vandet gennem renseanlægget, som fanger og renser meget små partikler og andre forurenende stoffer. Derefter får vandet lov til at løbe videre ud i Naturpark Amager - nu renset for snavs.

Claus Mouritsen fra HOFOR holder det rensede vand, mens opfinder af vejvandsrenseanlægget, professor Marina Bergen Jensen, holder en dunk med det beskidte vand.

spildevand #5/18 11

Det nye renseanlæg til vejvand er en stor forbedring både for natur og klima. Vejvand fra byområder er forurenet med f.eks.

12 spildevand #5/18

mikroplast, tungmetaller og næringssalte. Det kan forurene søer, vandløb og grundvand, hvis det ledes direkte ud og ellers bruger man energi på at pumpe vejvandet ud til et renseanlæg sammen med spildevand. For at løse det problem, har forsyningsselskabet HOFOR nu for første gang etableret et lokalt anlæg af stor kaliber til at rense vejvand.

- Vi har kastet os over denne metode, fordi den løser en række udfordringer med vejvandet. Ved at rense det lokalt, kan vi bruge vandet lokalt til rekreative formål i stedet for at pumpe det gennem byen og ud til et renseanlæg. Det er bedre for området og bedre for miljøet. Og så er metoden så kompakt, at den kan etableres i bynære områder, siger projektleder fra HOFOR, Claus Mouritsen og fortsætter: - Samtidig mindsker vi den mængde regnvand, der ender i kloaksystemet, og det er med til at lette presset på vores kloakker, når det regner kraftigt.

Byudviklingsselskabet By & Havn, der udvikler Ørestad og andre byområder i København, er også med til at opføre renseanlægget.

- Det er en udfordring for ingeniører og byudviklere verden over at klimasikre byerne og tilpasse dem de øgede nedbørsmængder, vi har oplevet de senere år. I byudviklingen af Ørestad har vi fra start håndteret regnvandet, der falder på "rene" flader som f.eks. tage eller cykelstier, lokalt. Og nu kan det beskidte vejvand også blive renset lokalt i Ørestad Syd. Det er et stort plus for klimasikringen, siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

Anlægget er etableret under jorden på Asger Jorns Allé, og oven på renseanlægget bliver der på sigt anlagt en plads, der tænker det rene vand ind som et rekreativt element, når det ledes fra pladsen og ud i Naturpark Amager.

Filter skal afhjælpe byernes problemer I Danmark har man ikke ellers renset vejvand i samme grad men de stigende nedbørsmængder øger behovet for at tilbageholde vandet lokalt, og så er det vigtigt, at vejvandet udledes til vandmiljøet i ren tilstand, fortæller Marina Bergen Jensen: - Som samfund er vi blevet mere opmærksomme på at beskytte vandmiljøet, men miljømyndighederne har manglet metoder til at gøre noget ved udledningen fra byerne. Jeg håber, at vi med denne løsning kan bane vejen for klimarobuste byer med et højt naturbeskyttelsesniveau i resten af Danmark og udlandet.

Lige nu fokuserer Marina Bergen Jensen på den videre anvendelse af teknologien. Vandkvaliteten er efter en tur gennem det dobbeltporøse filter så god, at vejvandet ville kunne bruges direkte til toiletskyl, bilvask eller lignende formål.

Det er det fynske firma Watercare, der producerer og markedsfører filteret.

Første af sin art Idéen kommer fra den danske natur. For vandrensningen efterligner nemlig processer under den danske muld. Renseanlægget er Danmarks største af sin art til vejvand. Det kan rense 110 liter i sekundet - altså mere, end en person bruger på et helt døgn.

Anlægget måler total set 51 m x 13,5 m. Der benyttes ingen strøm, ingen kemikalier og der er ingen lugt- eller støjgener forbundet med anlægget.

Renseanlægget fjerner bl.a. dækslid (mikro­plast), støv, bremsebelægning, sodpartikler, olie, tungmetaller og fosfor (næringsstof), som ofte er synderen til uklart vand.

Anlægget er etableret under jorden på Asger Jorns Allé, og oven på renseanlægget bliver der på sigt anlagt en plads, der tænker det rene vand ind som et rekreativt element, når det ledes fra pladsen og ud i Naturpark Amager.

BioChop® Hygiejnisering Landia har mange års erfaring med hygiejnisering af KOD – og vores teknologi er gennemtestet.

Landia BioChop® Hygiejnisering har en enkel opbygning med driftssikre komponenter i en høj kvalitet og med lang levetid. Den unikke konstruktion gør at neddeling af partikler, omrøring og tømning af anlægget sker ved hjælp af kun én Landia chopperpumpe.

ER D L Y OPF RAV

EU 7K0º C

Landia BioChop Hygiejnisering leveres som et turnkey produkt.

e

tim i en

 Omrørere  Pumper  Beluftere  Landia GasMix Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

Bliv afdelingsleder i NIRAS Er du en forretningsorienteret og proaktiv leder med erfaring inden for spildevandsrens­ ning? Kommunikerer du solidt og danner følgeskab på dine idéer og visioner?

Så har du mulighed for at stille dig i spidsen for en nyoprettet afdeling med nogle af Danmarks dygtigste rådgivere og specia­ lister inden for renseanlæg og spildevand.

Læs mere på www.niras.dk/job

STF_annonce_184x133mm_11_2018_LBY_JFI_3.indd 1

20-11-2018 13:04:35

spildevand #5/18 13

Se vores mange løsninger på landia.dk

TOTALLEVERANDØR AF SPILDEVANDSLØSNINGER

14 spildevand #5/18

Vi servicerer alt mekanisk udstyr på renseanlæg i hele udstyrets levetid

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

GS_184x270mm_Spildevand.indd 1

24/10/2018 11.32

ST F N Y T

Forstærkning af Spildevand Spildevandsteknisk Forening har de senere år arbejdet på at udvikle både bladet Spildevand, vores hjemmeside og til­stede­værelsen på sociale medier.

Det kræver selvfølgelig ressourcer at gøre noget mere og bedre. At producere et blad som Spildevand er en meget ujævn arbejds­belastning. Det sker meget lidt i nogle perioder, hvorefter opgaven vokser for til sidst at blive meget intensiv og tidsfor­brug­ende. I et forsøg på at udjævne belastningen og for at forstærke vores indsats på områ­det, har bestyrelsen i Spildevandsteknisk Forening indgået en aftale med Anna Klit­gaard, der overtager funktionen som redaktør.

Så ganske som forskellen mellem Anne og Anna ikke lyder markant, så er det heller ikke en markant ændring af bladet, I vil opleve, men en fortsat udvikling i det spor, Anne Møller Kristensen meget sikkert har været med til at lægge.

Jeg håber, I vil tage godt i mod både Anna og Anne i fremtiden, og at hele branchen i endnu større grad end hidtil vil forsyne Spildevand med de gode historier, de faglige nyskabelser og den store viden, der findes hos Jer. Jacob Andersen Formand Spildevandsteknisk Forening

STFs sekretær - nu i kontorfællesskab Efter mange år med 100 % hjemmearbejdsplads flyttede STFs sekretær, Susanne Brandt, den 1. oktober i kontorfællesskab.

Stort hus med mange muligheder Spildevandsteknisk Forening har fra 1. oktober 2018 lejet kontorlokale i Vojens, således at Susanne nu kan løse sekretæropgaverne for foreningen i et stort hus med mulighed for både praktiske og ikke mindst sociale fællesskaber.

Selve kontoret er et enkeltmandskontor, og der er adgang til kontormæssige fællesfaciliteter som internet, print og frankeringsmaskine. Husets mødelokaler kan benyttes til mindre møder. Husets kantine er både for medarbejdere ansat i huset og for de indlejede firmaer, foreninger og organisationer.

Hjemmekontoret er fortsat intakt I praksis er hjemmekontoret på Susannes privat­ adresse dog stadig intakt, og Susanne vil veksle mellem at arbejde ude og at arbejde hjemme.

Det fysiske arkiv for foreningen befinder sig fortsat i forbindelse med hjemmekontoret. Den fysiske sendeadresse for breve til STF ændres heller ikke. Den

eneste ændring, som medlemmerne vil opleve, er, at fastnetnummeret til foreningen forsvinder, således at sekretæren nu og fremover reelt kun træffes på mobiltelefon. /sb

spildevand #5/18 15

Det sker på opfordring fra vores hidtidige redaktør Anne Møller Kristensen, der fortsat vil være tilknyttet

Spilde­vands­teknisk Forening, så forvent fortsat artikler i den nu velkendte stil fra Annes hånd.

ST F N Y T

STF S ÅR S M Ø D E 2 01 9 – SO L RØ D GÅRD, HILLERØD

I 2019 rykker STFs årsmødeudstilling til Hillerød i Nordsjælland efter tre år i træk i Jylland.

Spildevandsteknisk Forenings årsmøde 2019 bliver et atypisk et af slagsen.

De gængse elementer – udstilling, generalforsamling og fest – vil være til stede, men i ny rækkefølge, og så vil der også være ekstra indhold i form af et fagligt seminar.

Sæt kryds i kalenderen ved både torsdag d. 6. og fredag d. 7. juni 2019.

16 spildevand #5/18

Tekst: Susanne Brandt, sekretær i Spildevandsteknisk Forening

Udstilling i tilslutning til Hillerøds nye renseanlæg Det er en kendt sag, at der skal mange kvadratmeter til for at rumme en udstilling i kaliber som Spildevandsteknisk Forenings årsmødeudstilling. Ligeledes kendt er det, at arealerne helst skal have en regulær form, der gør det muligt at tilrettelægge en attraktiv og sammenhængende udstilling.

Den endelige placering af årsmødeudstillingen er nu besluttet til at være for enden af den passage, som gennemskærer renseanlæggets område. Her er der et åbent græsbevokset areal tæt ved offentlig vej og sti.

Årsmødet starter med seminar torsdag eftermiddag

Optimalt er det, hvis udstillingen kan være på eller ved siden af et stort renseanlæg. Men hvis en integreret udstilling ikke umiddelbart kan lade sig gøre, så kan f.eks. et større offentlig areal komme på tale som udstillingsområde.

Årsmødet 2019 skydes i gang torsdag eftermiddag med et seminar, der blandt andet kommer til at handle om tankerne bag og om de valgte tekniske løsninger for spildevandsrensningen i Hillerød.

Hillerød Forsyning, som er vært for STFs årsmøde i 2019, har kun haft én placering af årsmødeudstillingen i tankerne – nemlig på eller ved det nye renseanlæg, som ligger i Solrødgård Klima- og Miljøpark. Mere om stedet i det følgende.

Hvorfor bygge et fuldt overdækket rense­anlæg med vægge af glas? Hvad kan for­sy­nings-Danmark lære af Hillerøds utraditionelle tanker og valg? Hvorfor beskriver Hillerød Forsyning sig som ”en bæredygtig fortælling”?

Fra det kommende udstillingsområde kan der kigges direkte ind i ”skåret”, som passagen, der gennemskærer renseanlæggets område, kaldes i daglig tale.

Det faglige seminar afholdes i Frede­riks­borg­Centret – et sports-, messe- og kon­fe­rence­center på Milnersvej i Hillerød – ikke langt fra Solrødgård Klima- og Miljøpark.

Årsmødefest torsdag aften Ligeledes i FrederiksborgCentret – men nogle timer senere – holdes årsmødefest for alle deltagere i årsmødet.

Generalforsamling fredag morgen i det nye forsyningshus Fredagen starter ud med ordinær generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening. Planen er, at generalforsamlingen afholdes i det nye forsyningshus, som er en del af Solrødgård Klima- og Miljøpark.

Årsmødeudstilling hele fredagen

I april – når udstillerne er på plads – åbnes for deltagertilmeldingerne.

Det oplyses i øvrigt Spildevandsteknisk Forening har forhåndsreserveret et større antal hotelværelser på Milnersvej i Hillerød for overnatning fra d. 6. til d. 7. juni. Værelserne frigives til booking, når der åbnes for deltagertilmeldingerne.

Solrødgård Klima- og Miljøpark – hvad er det?

Sydvest for Hillerød by, på et 50 hektar stort trekantet areal, afgrænset af Roskildevej, Lyngevej og Hillerød Motorvejen, ligger Solrødgård Klima- og Miljøpark. Her finder man ny genbrugsstation, nyt renseanlæg, nyt forsyningshus, foruden vådområder og rekreative områder.

Ja, et helt univers af energiproduktion, vandrensning, ressourcegenbrug og klimatilpasning – samlet i et offentligt og rekreativt landskab.

Fra fredag morgen går det løs med det, som de allerfleste kommer efter, nemlig årsmødeudstillingen. Porten slås op for gæster fra nær og fjern, som vil besøge den legendariske årsmødeudstilling med alt hvad dertil hører.

Om udstillingen bliver som den plejer, så vil der være teknik og løsninger i lange, lange baner. For enhver tænkelig spildevandsteknisk udfordring vil der på udstillingen kunne findes en løsning, for både grej og ekspertise vil være at finde på udstillingen.

Detailplanlægningen af årsmødet er i fuld gang Planlægningen af årsmødet er godt i gang. Meget er allerede besluttet. Mange reservationer og bestillinger er foretaget.

Men der er stadig mange spørgsmål, der skal tages stilling til, og forberedelser, der skal gøres.

Ethvert årsmøde er unikt, og de rammer og muligheder, som værten tilbyder, skal udnyttes bedst muligt, så både gæster, udstillere og værten selv får optimalt udbytte af årsmødet.

Rammer og muligheder i Solrødgård Klima- og Miljøpark er enestående, og det bestræber Spildevandsteknisk Forening sig på, at det kommende årsmøde også vil afspejle.

Standbestilling fra februar De første medlemmer, der skal på banen forud for STFs årsmøde 2019, er de firmamedlemmer, som ønsker stand på årsmødeudstillingen. Spildevandsteknisk Forening åbner for online bestillingen af stand primo februar. De nærmere infor-

På et åbent areal syd for renseanlægget placeres årsmøde­ udstillingen.

spildevand #5/18 17

Til festen serveres en 3-retters middag, og underholdning er der også tænkt på. Alt i alt lægges der op til en festlig aften med ”familien spildevand”, hvor der hygges og varmes op til selve årsmødeudstillingen, som løber af stablen om fredagen.

mationer om standtyper mv. bekendtgøres samtidig med at standbestillingen åbner.

ST F N Y T

Spildevandsteknisk Forening goes to Hollywood Spildevandsteknisk Forening har ved forskellige lejligheder fået produceret små videofilm. Disse videoer vil nu blive samlet på ét sted, nemlig på YouTube.

Tekst: Susanne Brandt

18 spildevand #5/18

Når dette blad udkommer, skulle Spilde­vands­teknisk Forening gerne have sin egen YouTube kanal.

Man kommer ikke uden om, at YouTube er et føren­de og lettilgængeligt medie, når det handler om visning af diverse film. Og at det er let at dele film fra YouTube på andre sociale medier.

Tanken med egen YouTube kanal er at benytte den til offentliggørelse af de videoer og film, som foreningen selv laver eller har fået lavet, eller som foreningen på den ene eller anden måde har andel i.

Animationsfilm om arbejdsmiljø Den seneste film fra Spildevandsteknisk Forening er ganske vist ikke en rigtig film, men derimod en anima­tionsfilm, vedr. de basale sikkerhedsforanstaltninger, når man arbejder med spildevand. Filmen blev første gang vist i forbindelse med IWA’s verdenskongres i Tokyo, og blev også vist under STFs døgnkursus 2018.

Nu lægges animationsfilmen på YouTube, så medlem-

mer og andre interesserede kan drage nytte af den.

Animationsfilmen er den første af sandsynligvis flere animationsfilm fra STF vedr. arbejdsmiljø.

Film fra tidligere årsmøder I flere tilfælde har STF også fået produceret små film i forbindelse med foreningens årsmøder. Disse små, fine film om foreningens aktiviteter, liv og værdier, vil foreningen også gerne give medlemmer og andre mulighed for at se eller gense via YouTube.

Film i fremtiden At små videofilm i fremtiden kommer til at spille en større og større rolle, både i vores professionelle og i vores private liv, kan der vist ikke herske tvivl om.

STF har indset, at videofilm bare kan noget, som tekster – med eller uden illustrationer – ikke formår.

Foreningens bestyrelse og medieudvalg tør derfor godt love, at foreningen også i fremtiden vil stå som afsender af nye videofilm.

Netværksmøde i rÅdne”tanken” den 6. marts 2019 Program:

09.00: Ankomst med kaffe og rundstykker 09.15: Velkomst v. Ivan Vølund 09.30: Biogasanlæg (Erfa-gruppen) fra Foreningen Danske Kraftvarme­værker v. Erik Nørregaard Hansen 10.00: Termisk hydrolyse fra Haarslev Industries v. Troels Hilstrøm 11.30: Pyrolyse af spildevandsslam fra Aquagreen v. Claus Thulstrup 12.00: Frokost 13.00: Recuperative afvanding fra VandCenter Syd v. Ib Pedersen 13.30: Rundvisning 14.30: Afslutning og gå-hjem-kaffe.

15.00: Slut Ændringer i programmet kan forekomme.

Måske noget om flydende biogas, hvis kontakt kan opnås.

Dato: Onsdag den 6/3-2019 Frist for tilmelding: fredag den 1/3-2019 Pris: 250 kr.

Vi mødes her: VandCenter Syd Driftscenter Spildevand Skt Jørgens Gade 213 5000 Odense C Tilmelding foretages via STFs konferencestyring.

Se mere på stf.dk.

Velkommen til det nyeste medlem af HST™ familien

spildevand #5/18 19

HST 20

HST 30 en uovervindelig kombination af effektivitet og driftssikkerhed HST turbokompressorlinjen er førstevalget til beluftning i dens driftsområde. Med tilføjelsen af den splinternye HST 30, tilbyder vi den bedste effektivitet i industrien i et endnu større flow og trykområde.

HST 30 bygger afprøvet teknolog, inklusiv de vedligeholdelsesfri magnetiske lejer og de permanent opdaterede magnet motorer og turbo design. HST 30 bliver kun afkølet med luft – hvilket er en unik egenskab for en maskine af dens størrelse.

Gå til www.sulzer.com for mere information.

HST 40

20 spildevand #5/18

KONTRAKLAPPER · LEJDERE DÆKSLER · SKYDESPJÆLD

Regulering a and fv

Gerhard Christensen Landholmvej 10 · 9280 Storvorde · gc@gc.dk · www.gc.dk Tlf. +45 98 31 67 33 · Fax +45 98 31 67 33

A NA ERO B R EN SN I N G A F INDU STR I S PI L D EVA N D – ET U U DNY TT ET POT EN T I A L E Modsat udlandet renser vi i Danmark langt størstedelen af landets industrispildevand på de kommunale renseanlæg. Pilotskalaforsøg viser, at der er fordele at høste ved at skifte til anaerobe anlæg ved punktkilden.

Tekst og fotos: Lars Villadsgaard Toft og Niels Østergaard, SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

I udlandet er der ikke tradition for, at kommunale renseanlæg skal rense spildevand fra industrien, hvilket fører til, at mange virksomheder inden for fx levnedsmiddelindustrien og tilsvarende brancher driver egne forrenseanlæg eller komplette renseanlæg med udledning til recipient. Anlæggene er typisk anaerobe og biogasproducerende forrenseanlæg, der afleder renset spildevand til kloaknettet.

Robuste, kompakte og energieffektive anlæg De anaerobe anlæg er i stand til at omdanne organisk materiale til biogas med en meget lav slamproduktion, typisk under 10 % af stofomsætningen. De kommunale renseanlæg har typisk en slamproduktion på op til 40 % af stofomsætningen, og dette spildevandsslam er i modsætning til det anaerobe slam, der har en salgsværdi, en omkostning at håndtere.

ammoniak-N. Sidstnævnte kræver efterfølgende kulstof til denitrifikationen på de kommunale renseanlæg, hvilket der naturligvis skal tages højde for, når kommunale renseanlæg evaluerer muligheden for at etablere anaerobe forrenseanlæg på industrierne.

På trods af de mange fordele ved teknologien er der kun etableret få anlæg i Danmark. Eksempelvis har Royal Unibrew og Haribo et fælles anaerobt forrenseanlæg, og Flensted Industries har et tilsvarende anlæg, som også inkluderer efterbehandling.

Teknologien anvendes i stort omfang i udlandet, og i 2008 blev det opgjort, at der er mere end 2.000 fuldskalaanlæg i drift. (Jules B. Van Lier, 2008)

Gode driftsresultater for mejerispildevand Under det INTERREG-finansierede Biogas 2020-projekt er der udført pilotskala forsøg med anaerob forrensning af mejerispildevand hos Thise i Salling med et UASB (Upflow Anaerobic Sludge Blanket) anlæg. Forsøgene er udført af Agro Business Park i samarbejde med Norske Tel-Tec og University of South-Eastern Norway - Department of Process, Energy and Environmental Technology, der har leveret UASB reaktoren til projektet. Anlægget var designet særdeles simpelt med kammeropdeling i stedet for 3-fase separation.

De anaerobe anlæg udmærker sig ydermere ved ikke at have energiforbrug til beluftning, og der er typisk alene energiforbrug til pumpning af spildevandet.

I anaerobe anlæg, hvor den hydrauliske opholdstid og slamopholdstiden er adskilt gennem immobilisering af slammet, er det muligt at omsætte det organiske indhold i løbet af få dage. Anlæggene er typisk i stand til at håndtere meget høje organiske belastninger, mere end 20 kg COD/(m3*dag), hvilket gør anlæggene særdeles kompakte og reducerer investeringsbehovet markant. Endelig er anlæggene i stand til at håndtere store fluktuationer i belastningen, og de kan startes op i løbet af få dage.

De anaerobe forrenseanlæg kan generelt omsætte 60-90 % af indgående COD til biogas samt omsætte en del af det organiske N til ammonium-N og evt.

Figur 1: Opbygningen af UASB anlægget: til venstre blandetank, der kan bypasses, i baggrunden den orange UASB reaktor og til højre UASB reaktorens overløbsbeholder.

spildevand #5/18 21

Danmark har, modsat mange andre lande, et meget udbygget kloaknet samt velfungerende kommunale renseanlæg, der generelt har stor kapacitet. Den store kapacitet på de kommunale renseanlæg betyder, at store mængder af koncentreret spildevand typisk bliver renset sammen med det tyndere husspildevand, hvilket energimæssigt kan betragtes som en loose-loose situation, da der skal anvendes energi til beluftning for at reducere det organiske indhold, som ellers kunne være anvendt til biogasproduktion.

Efter løsning af nogle indledende tekniske udfordringer blev anlægget hurtigt stabiliseret ved lav organisk belastning, og belastningen blev forøget til et niveau på cirka 4,5 kg COD / (m3*døgn).

Belastningen blev fastholdt over en flere uger lang periode, hvorefter der blev lavet massebalancer på basis af vådvægt, tørstof (TS), glødetab (VS) og COD, som blev anvendt til at opgøre slam- og biogasproduktion samt biogasudbytte, -kvalitet og COD-omsætning.

Herved opgøres følgende massebalancer baseret på tilførsel af 1.000 liter (kg) spildevand:

Enhed Resultat Slamproduktion kg slam / kg omsat COD 0,01 COD-omsætning % 68 Biogasudbytte Nm3 CH4 / kg COD 0,25 Metan-indhold Volumen% 89 Til orientering er den teoretiske værdi for metanproduktion i forhold til omsat COD 0,35 Nm3 metan / kg omsat COD. Balancerne for næringssalte som N og P samt tre flygtige organiske syrer er angivet i tabellen nedenfor. Her er talværdierne alle baseret på 1.000 l spildevand.

22 spildevand #5/18

Variabel enhed ind + vand = Ud + biogas + bakteriemasse Vådvægt kg 1.000 = 999,3 + 0,6 + 0,1 TS kg 3,13 + 0,03 = 2,32 + 0,63 + 0,06 VS kg 1,71 + 0,03 = 0,81 + 0,63 + 0,06 CODH kg 3,45 = 1,00 + 1,88 + 0,07 COD kg 2,95 = 0,89 + 1,88 + 0,07

Normalt påregnes et gennemsnit for organisk stof på 10 %, men da spildevandet forventes at have et højt indhold af mælkesukker, er det biokemiske vandforbrug sat til 5%. CODH er værdier opnået med HACH udstyr.

For VS og CODH gælder, at indgangsmassen er noget større end udgangsmassen, mens der er bedre overensstemmelse for TS og COD. Sådanne afvigelser er helt normale ved detailberegninger.

Metan-koncentrationen i den producerede biogas var under hele forsøget cirka 89%, hvilket skyldes den lave koncentration af oplyst stof, som giver mulighed for, at den producerede CO2 kan opløses i spildevandet som CO32-. Svovlbrinte-koncentrationen var meget lav.

Gennem hele forsøget blev der observeret gode bundfældningsegenskaber.

Figur 2: 2 timers bundfald på ubehandlet spildevand (venstre) og udrådnet spildevand (højre). Det udrådnede spildevand udviste gennem hele forsøget gode bundfældningsegenskaber.

Slamproduktionen, COD-omsætningen, biogasudbyttet og metan-indholdet i den producerede biogas, der blev opnået i forsøget med mejerispildevand, er alle angivet i tabellen nedenfor.

Ind Ud

[gram] [gram] Total-N 106 123 Ammonium-N 70 106 Tot-P 24,3 23,5 Myresyre 14 4 Eddikesyre 453 125 Propionsyre 193 20 Tabellen viser, at for Total-N er der nogen ubalance, og ved sammenligning med Ammonium-N ud synes det klart, at Total-N ind er noget undervurderet. Balancen for P ligger inden for usikkerheden på prøveudtagning. Derudover ses en betydelig reduktion af koncentrationen af flygtige organiske syrer gennem anlægget, og det er bemærkelsesværdigt, at reduktionen af propionsyre er næsten 90%. Propionsyre nedbrydes normalt langsomt og er kendt som en syre, der hæmmer væksten af de eddikesyrespaltende metan-bakterier ved selv lave koncentrationer.

Efter massebalance blev opgjort, blev belastningen forøget med 40 % over nogle døgn for at sikre en balanceret belastningsstigning. Den simple anlægskonstruktion betød dog, at det ikke var muligt at tilbageholde tilstrækkeligt med bakterier, og der blev observeret slamflugt og en reduceret CODomsætning og biogasproduktion. Metan-indholdet forblev uændret på 89% ved den forøgede belastning. Årsagen til slamflugten skyldtes, at forsøgsreaktoren er lav, hvilket giver en kort vertikal vandring for slampartikler, der floteres af gasbobler.

Derudover er forsøgsreaktoren kammeropdelt og ikke baseret på en 3-fase separator, som traditionelle UASB er anlæg. I kommercielle installationer forventes en 3-fase separator implementeret, hvilket vil muliggøre, at højere belastninger kan håndteres.

Perspektiver i Danmark Industrier såsom mejerier, bryggerier, slagterier, medicinalfabrikker og lignende vil have stor fordel af etablering af biogasproducerende forrenseanlæg, som vil bidrage med produktion af biogas, der kan anvendes til energiproduktion. I stedet for at være en belastning kan spildevandsrensningen bidrage positivt til primærproduktionens miljøprofil samtidig med, at den samlede produktionsøkonomi kan forbedres gennem værdien af den producerede energi samt evt. besparelser i særbidrag. Derudover kan forrensning af industrispildevand også muliggøre intern genanvendelse af vand. De typiske CODkoncentrationer og -mængder, der er påkrævede for at opnå rentabel produktion, er angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 1: Typisk COD-koncentration og -mængde der er påkrævet for at opnå rentabel produktion.

COD-koncentration COD-mængde

Enhed Værdi gram COD / l >2 kilo COD / dag +100

Parallelt med dette projekt er der foretaget en omlægning af forrenseanlægget hos Flensted Industries med særdeles gode resultater, herunder omlægning af både de anaerobe biofiltre og det beluftede anlæg.

På baggrund af forsøgsresultaterne er et fuldskalaanlæg skitseret. De økonomiske beregninger viser, at alene besparelsen i kemikalieudgifter til drift af et mekaniske forrenseanlæg kan betale et fuldskala UASB anlæg indenfor en kort årrække.

spildevand #5/18 23

Tv efter-udrådnet spildevand fra UASB anlægget. Det efter-udrådnede spildevand udviser særdeles gode BF egenskaber.

Th afbrænding af produceret biogas i Bunsenbrænder. Næsten usynlig, blå flamme.

Begge fotos er fra slutningen af forsøgsfasen med de angivne massebalancer.

Metan-koncentrationen på dette tidspunkt var 89%. Svovlbrinte koncentrationen var tæt på nul.

Kilder: 2008 Jules B van Lier. Biological Wastewater Treatment: Principles Modelling and Design.

24 spildevand #5/18



 

2019 bliver præget af FNs verdensmål Sådan bliver det i 2019: FNs verdensmål for bæredygtig udvikling vil præge spilde­ vands­branchen endnu mere, end vi har set i 2018. Som Ole Pedersen Johnsen, adm. dir. ved Billund Vand & Energi, udtrykker det på næste side: Vi ikke blot understøtter målene - vi skaber grobund for, at de kommer til at blomstre! Du får på disse sider også indblik i en rådgivers og tre forskeres kig i krystalkuglen for 2019!

RÅDGIVEREN: Hvad har du arbejdet mest med i 2018? Året 2018 har igen været et travlt år med mange spændende projekter, som er udført i tæt samarbejde med vores kunder, men jeg vil fremhæve to emner, som har optaget særligt meget af min tid.

FØLJETON I årets sidste nummer af Spildevand kan du læse en række bud på, hvad der kommer til at se ske året efter i spildevandsbranchen, og hvilken betydning det eventuelt vil få. Budene kommer fra nøglepersoner i branchen.

Nereda - en ny teknologi til rensning af spildevand EnviDan indgik i januar 2018 en samarbejdsaftale med Royal HaskoningDHV fra Holland. RHDHV har sammen med Delft University udviklet Neredaprocessen, som benytter aerobe granuler til rensning af spildevand. Aerobe granuler bundfælder langt hurtigere end konventionelt aktiv slam, hvorfor designvolumenerne typisk er 50 % af et konventionelt aktiv slam anlæg, ligesom driftsudgifterne er lavere. Jeg har været på oplæring i Holland og underholdt med teknologien i Danmark og Sverige. Der er over 40 Nereda anlæg rundt omkring i verden, og på vores breddegrader indkøres i øjeblikket et anlæg i Strömstad nord for Göteborg til 15.000 PE. Vi deltager endvidere i et udviklingsprojekt sammen med Sweden Water Research, hvor der etableres et relativt stort pilotanlæg i to parallelle spor, som skal teste Neredateknologien i kombination med forfiltrering og efterpolering placeret hos VA SYD i Malmø.

Hvilke tendenser ser du i 2019?

Med udgangspunkt i vores udviklingsprojekter inden for renseanlæg, så vil ressourceudnyttelse

Hvordan vil det påvirke spildevands­ branchen?

Indførelse af skærpede myndighedskrav, krav om rensning for nye stoffer eller digitalisering vil betyde, at medarbejdere i spildevandbranchen skal tilegne sig nye kompetencer. Det er jeg overbevist om, at alle vil tilgå med stor iver, da den danske spildevandsbranche altid er klar til nye udfordringer. Der er mange ildsjæle, som gerne går forrest i forhold til afprøvning af nye teknologier, og branchen kendetegnes også ved en efterfølgende stor lyst til at dele viden om både de gode og dårlige oplevelser med hinanden.

At opfylde FNs ambitiøse verdensmål – vores verdensmål – betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Der skal radikale ændringer til, og det bliver interessant at bidrage hertil.

Også skal hele branchen i gang med at forberede den store internationale vandkongres IWA 2020 med overskriften “Water for smart liveable cities”.

spildevand #5/18 25

Navn: Jeanette Agertved Madsen Stilling: Udviklingschef, renseanlæg, ved EnviDan Antal år i branchen: 27 år

Udbygnings-strategier og -planer For at imødekomme fremtidens udfordringer med stigende belastning fra ejerkommuner, klimaændringer og skærpede myndighedskrav, er mange forsyninger i gang med at vurdere mulighederne for at udvide kapaciteten på eksisterende renseanlæg eller etablere nye barmarks renseanlæg. I kombination hermed vurderes ofte, om der skal ske en centralisering med nedlæggelse af mindre renseanlæg i oplandet.

Til at understøtte og systematisere denne proces har jeg har arbejdet med udvikling af EnviDans koncept for faseopdelt frembringelse af udbygningsstrategier og –planer, som fokuserer på kortlægning, vurdering, prioritering og fastlæggelse af mål efterfulgt af selve analysen af teknologier til opfyldelse af målene. Et koncept, som sikrer et gennemarbejdet beslutningsgrundlag inklusiv tilhørende økonomiske forhold og risikovurderinger.

forsat være på dagsorden i 2019. Vi kommer til at gå langt og igangsætter i januar et udviklingsprojekt til produktion af proteiner ud fra biogas.

Dette er et spin-off af Fyrtårnsprojektet VARGA, hvor vi allerede arbejder med demonstration af teknologier til kulstofhøst, biologisk opgradering af biogas, minimering af lattergasemission og genvinding af fosfor fra slamaske.

Omstilling til cirkulær økonomi, CO2- neutralitet og at bidrage til opnåelse af FNs verdensmål optager ligeledes spildevandsbranchen og dermed også os i EnviDan. Endelig vil vi også i 2019 diskutere rensning for miljøfremmede stoffer inklusive medicinrester og mikroplast.

Som noget nyt dukker slutdisponering af slam sandsynligvis op på agendaen - igen. I Tyskland er indført et forbud mod udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord fra år 2029-2032. I Sverige pågår dialogen også, så mon ikke emnet inden længe komme på den politiske dagsorden her hjemme?

Og så kommer vi ikke uden om digitalisering, som er et gennemgående tema. I EnviDan diskuterer vi, hvorledes vi kan bidrage til en intelligent udnyttelse af information i de mange data, som generes i forsyningsselskaberne. Vi afprøver machine learning og ser nye sammenhænge – her spiller de unge digitalt indfødte en særlig stor rolle.

SPILDEVANDSSELSKABET: Vores udfordringer i det forgangne år

26 spildevand #5/18

Navn: Ole Pedersen Johnsen Stilling: Adm. direktør, Billund Vand & Energi Antal år i branchen: 22 år

Efter jubelåret 2017 med spildevandsteknisk årsmøde, åbent hus med ca. 2500 besøgende på kun en uge og indvielsen af alle de nye teknologier, skulle vi i 2018 nu have alle vores nye teknologier fra Billund BioRefinery indkørt i almindelig drift.

Medarbejderne i Billund Vand & Energi (ja – vi fik også lige nyt navn for at signalere, at vi er mere end “bare” vandværket) har virkelig knoklet for at få alle de nye ting til at fungere sammen. Det har været en fornøjelse at opleve hvordan gå-på-mod og en stærk vilje fra allesammen har fået det hele til at køre næsten perfekt. For en ting er at få nye fantastiske teknologier – vi skal også have kræfterne og lysten til at få det til at virke.

Vi kan nu høste effekten af den store arbejdsindsats og investering. Spildevandet udledt fra Grindsted renseanlæg har aldrig været renere – med et kvælstofniveau under 4 mg/l og fosfor under 0,5 mg/l har Billund Kommune også set, at nye teknologier er vejen frem. Alle har også hørt om vores energiproduktion – vi vil sælge grøn strøm produceret på spildevand og madaffald for over 13 mio. kr. i 2018.

Vi troede egentlig også. at de mange besøg fra ind- og udland ville stilne af i 2018 – men det blev på ingen måde tilfældet. Det er rygtedes i den ganske verden, at Danmark, og ikke mindst de danske vandselskaber, kan noget fantastisk. Vi kan producere mere energi, end vi anvender til både transport og rensning af spildevand. Vi kan gøre dette billigt til lave priser for vores kunder, og vi kan rense og genbruge spildevandet så godt, at det er renere, end det vand, der løber i åen i dag. Så også i 2018 har vi haft næsten alle verdensdele repræsenteret blandt de besøgende.

Det er utroligt inspirerende for os alle at få ros for udseendet af vores anlæg, vores teknologier osv. af fagfolk og politikere fra Kina, USA, Indonesien, Indien, Ukraine, Norge og så videre.

Hvad så i 2019?

En klog ældre ingeniør ved Billund Vand & Energi sagde for et par år siden ”Det er sjældent, verden er gået under i morgen”.

Han har ret, og derfor vil vi i 2019 fortsætte med at sætte nye mål for hele virksomheden. Vi skal udnytte, at vi, som resten af branchen og ikke mindst vandselskaberne i hele landet har ”medvind” på alle fronter. Politikerne har fået øjnene op for, at vi i vandbranchen har skabt noget unikt, som vores kunder og hele Danmark er stolte af, og som resten af verden efterspørger.

Rigtigt mange vandselskaber investerer mange penge i tæt samarbejde med en lang række rådgivende ingeniørfirmaer og teknologivirksomheder for at forbedre spildevandsrensning, lave nye spændende og inspirerende klimatilpasninger.

Dette får vores mange forskellige kunder, samarbejdspartnere og politikere, som ikke er ”vand-nør-

der” til at indse, at vandbranchen er ”det nye sort”.

Et eksempel herpå er Herning Vand, som f.eks. er meget synlige ved at vise, at vandselskaberne er meget bedre og billigere til at rense medicinrester.

Et andet eksempel er Vandcenter Syd, der arbejder med at udnytte slam i fremtiden til nye og bedre formål og i en meget renere udgave end tidligere.

Hermed udnyttes, at teknologien og dens udvikling er godt på vej til at skabe helt nye måder at anvende spildevand på i fremtiden.

Vi vil også se, at FNs verdensmål bliver meget synlige i vandselskaberne i Danmark – for vi er ikke blot virksomheder, der understøtter mange af de 17 Verdensmål – vi SKABER grobund for, at de kommer til at blomstre – gerne med grobund i Danmark – men helst, så de trækker og skubber resten af verdenssamfundet i samme retning.

Hvordan påvirker det mit arbejde?

Vores store succes som trendsætter ved at have fokus på økonomi, innovation, miljø, bæredygtighed og klimatilpasning gør mig stolt over, at jeg har fået mulighed for at deltage i at forme en ny fremtid for os selv og vores børn og børnebørn.

Vi får nu ønsker om praktikpladser fra studerende – ikke kun her fra Danmark – men også fra udlandet, hvor de studerende ved, at hvis de skal bidrage til at skabe en bæredygtig fremtid, er vandbranchen faktisk et fantastisk spændende sted at kigge hen og arbejde i.

Meget lavpraktisk skaber de gode resultater på Grindsted renseanlæg basis for, at vi i Billund Kommune, men også alle andre steder i landet, kan tiltrække nye virksomheder og industrier, som tidligere var producenter af stoffer og spildevand, der skabte forureninger – nu kan bidrage til at skabe nye ressourcer og grønne løsninger i tætte samarbejder – f.eks. inspireret af Kalundborg Industrisymbiose.

Hvordan påvirkes vi – og skaber påvirkning på andre?

En klog minister sagde for nogle år siden: ”Vi vil gøre vand til det nye vind”. Det var vistnok med henvisning til, at Danmark skal tjene lige så mange penge på at eksportere vandteknologi, som vi har gjort på vindteknologi. Men det skal også bidrage til at vise fremtidens attraktive medarbejdere, at vi i arbejdet med vand har flere fantastiske muligheder at tilbyde en ambitiøs ung ingeniør, procesteknolog eller…

Vi fremstår faktisk som fantastisk veldrevne virksomheder, som har smidt tidligere tiders støvede image af os – vi har rystet de visne blade af – og spirer nu på en måde, så vores kunder, samarbejdspartnere, politikere – ja selv Forsyningssekretariatet faktisk gerne vil arbejde sammen med os – og herigennem skabe en unik merværdi for os alle sammen.

FORSKERE:

Navn: Viggo Aaberg Kærn Stilling: Senior forretningsudvikler i Water DTU, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Miljøteknologi Speciale: Produktudvikling, forretnings­ udvikling, innovation Antal år i branchen: 20 år, de seneste 3 år også indenfor vandbranchen

Navn: Claus Hélix-Nielsen Stilling: Professor MSO, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Miljøteknologi, leder af Water Technology sektionen, fra 1. februar 2019 institutdirektør Speciale: Membranteknologi, særligt biomime­tiske membraner til brug i sensorer og filtrering.

Antal år i branchen: 28 år, herunder 12 år i industrien (Aquaporin A/S)

Hvilke udfordringer ser I lige nu i spildevandsbranchen?

Hvordan vil det præge de næste år?

Hvordan påvirker det jeres arbejde?

Vi forestiller os fremover en meget mere digitaliseret spildevandsbranche, hvor effektiviseringsgevinsterne er kommet endnu længere, og hvor sensorer og databehandling i ”skyen” ved hjælp af avanceret matematik er blevet hverdag. Mange renseanlæg er blevet flyttet for at give plads til dyre byggegrunde, hvilket giver fantastiske muligheder for at tage helt nye teknologier i brug, og genanvendelse af vand i f.eks. fødevareindustrien er på vej frem. Samtidig er der er fuldt fokus på udnyttelse af energi og næringsstoffer i spildevandet samt på at leve op til FN’s bæredygtighedsmål.

Spildevandsrensning er helt afgørende for den høje levestandard og miljøbeskyttelse, som vi i Danmark er stolte af og fortsat gerne vil kunne leve af at sælge i hele verden, men vejen frem ligger ikke lige for.

Forsyningsselskaberne er nu selskabsgjort og underlagt strenge krav om effektivisering, hvilket ikke altid gør det let at innovere.

De private rådgivere og teknologivirksomheder skal servicere de nationale behov, samtidig med at det internationale marked måske kræver helt andre teknologier end vi har været vant til – endda teknologier der omdanner spildevand til drikkevand.

De næste par år bliver der meget fokus på at samle branchen i Danmark, ikke mindst for at fremstå stærkt samlet set i forbindelse med IWA verdenskongressen om vand i København i 2020, og vi ser dette som et fremragende afsæt for som branche at se fremad.

Universiteterne bliver løbende barberet økonomisk og kan ikke i samme grad som førhen af egen drift levere forskningsbaseret viden, udvikling og selv uddannelse til spildevandsbranchen. Men heldigvis bobler studiemiljøerne af unge mennesker, som har lyst til at kombinere fagligheder på nye måder. Vi uddanner selv op mod 90 kandidater i miljøteknologi hvert år, hvoraf nogle specialiserer sig indenfor spildevandsrensning. Emnekredsen er bred og dækker f.eks. procesoptimering ved hjælp af eksperimenter og matematiske modeller, rensning for miljøfremmede stoffer, ny bioteknologi og membranteknologier, nye former for slambehandling, begrænsning af drivhusgasudslip, biogasproduktion, og energioptimering i samspil med energi fra fluktuerende vedvarende kilder som vindmøller. Vi har etableret en samarbejdsmodel, hvor små-og mellemstore virksomheder indenfor vandbranchen kan få hjælpe fra forskere fra hele DTU til at udvikle deres produkter, processer og serviceydelser (se http://water.dtu.dk/VIS), og vi er stærkt optaget af, hvordan vi kan etablere langvarige samarbejder med solid finansiering i vandbranchen, så vi kan være med til at udvikle den viden og uddanne de kandidater med de rette kompetenceprofiler, som erhvervslivet har så stærkt brug for. Vi glæder os til at tage arbejdstøjet på.

I mange år er der gennemført en professionel indsats for at udvikle og effektivisere spildevandsrensningen, men meget peger på at store forandringer er på vej.

På DTU er vi netop ved at afslutte et ”Sektorudviklingsprojekt” om vandteknologi, hvor vi har interviewet en bred kreds af relevante aktører med henblik på at kortlægge såvel barrierer som muligheder for teknologiudvikling, der kan øge konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst i vandbranchen. Vi har kort sagt prøvet at lytte os frem til, hvad sektoren har behov for, snarere end at tage udgangspunkt i hvad vi selv har forsket i gennem mange år. Til trods for den store succes ser der fortsat ud til at være store udfordringer at løse, som kræver at vi finder nye måder at samarbejde på.

spildevand #5/18 27

Navn: Peter Steen Mikkelsen Stilling: Professor, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Miljøteknologi, leder af Water DTU Speciale: Urbane vandsystemer, model­ lering og optimering, regnvand og klima­ tilpasning, miljøfremmede stoffer Antal år i branchen: 28 år

Effektiv findeling, lavt elforbrug, højt tryk, lang levetid?

Agrometer har løsningen!

Selvrensende kniv i rus�rit hærdet stål, sikrer trævleløs findeling af flydelag!

Lavt elforbrug garanteres gennem op�mering af pumpen i alle dri�sområder!

Pumpernes geniale konstruk�on garanterer et højt tryk!

Lang leve�d på kuglelejer, kniv og hydraulisk del = stor dri�sikkerhed og lave vedligeholdelsesomkostninger!

28 spildevand #5/18

• • • •

Pumpeserien er specielt egnet �l at lø�e spildevand med et højt indhold af fast materiale og fibre. Pumpen anvendes eksempelvis med fordel i: • •

Almindelige husholdninger Landbrug

• • •

Hoteller Sommerhuse Fødevare- og anden Industri

FÅS OGSÅ SOM ATEX

Pumperne er alle meget le�e at servicere. Tryk samt ydeevne kan let genskabes ved simpel justering af slidpladen med pinolskruer.

Fælledvej 10 • 7200 Grindsted

.dk

www.agrometer.dk • +45 7672 1300

UN G I S P I L D E VA ND

Intelligent anvendelse af data rummer mange muligheder Mikrobiologi spiller en nøglerolle i spildevandsrensning, og det er en af grundene til, at Carina Cupit Bayley, der er nyuddannet cand.scient. med speciale i molekylær mikrobiologi, søgte stillingen som projektleder ved Skanderborg Forsyning.

Udvikling af processer med det mål at forbedre vandmiljøet er en mærkesag for hende.

Carina Cupit Bayley

Alder:

28 år

Stilling:

Projektleder ved Skanderborg Forsyning (Spildevand, Projekt & Processer)

Drømmer om: En spændende karriere med mulighed for at deltage i innovative projekter med state of the art teknologi.

Hvorledes mikrobiologiske såvel som mekaniske processer kan optimeres til en mere effektiv rensning af spildevandet er altafgørende for, at vi også i fremtiden kan skåne vores miljø. Herudover findes ressourcer (fosfor, organisk materiale mm.) i spildevandet, som er interessante at undersøge i forhold til udvinding og mere optimal udnyttelse.

Hvad består dit arbejde af?

Hvilke tanker har du om fremtiden i dit job?

Jeg er nyuddannet cand.scient. med speciale i molekylær mikrobiologi fra Aarhus Universitet og er startet som projektleder ved Skanderborg Forsyning i november 2018. Jeg søgte stillingen, da den tilbyder en interessant berøringsflade med både den biologiske og mekaniske del spildevandsrensning med mulighed for, at optimere og effektivisere processerne, således at ressourcerne i spildevandet udnyttes optimalt.

Personligt håber jeg på at kunne tage del i udvikling og optimering af processerne i spildevandsrensningen i forsyningen. Ved intelligent anvendelse af de data, som vi ligger inde med, kan processerne optimeres og ressourcerne i spildevandet udnyttes i højere grad.

Som projektleder inden for spildevandsområdet vil jeg på sigt varetage ledelse af kommende projekter på de 6 renseanlæg, der er tilknyttet forsyningen.

Herudover vil en stor del af mit arbejde bestå i support af driften, altså overvåge driftsdata og løse opstående problemer i anlægsprocesserne. Der vil hermed være en del dataanalyse og mulighed for intelligent udnyttelse af data.

Hvordan har du fået interesse for spildevand?

Min interesse for spildevand opstod under min specialisering i mikrobiologi. Mikrobiologien spiller en nøglerolle i spildevandsrensning og sørger blandt andet for, at organisk materiale samt ammonium i

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden?

Svarene får du her.

TIP OS! Kender du et engageret ungt menneske (mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen.

Skriv til red@stf.dk for mere information.

spildevand #5/18 29

Navn:

spildevandet omsættes, inden vandet sendes ud til recipienten. Den biologiske rensningsproces er således en vigtig komponent i, at renset spildevand påvirker miljøet mindst muligt i de vandløb og søer, som det efterfølgende sendes ud til.

30 spildevand #5/18

bæredygtige løsninger med nereda Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om Nereda, så kontakt udviklingschef Jeanette A. Madsen på jam@envidan.dk eller +45 42 12 54 78

EnviDan har en samarbejdsaftale med Royal HaskoningDHV, som står bag Nereda-teknologien, der bruger aerobe granuler til spildevandsrensning.

Teknologien er en innovativ metode til avanceret biologisk spildevandsrensning, hvor granulært slam anvendes til rensning af spildevand. Sådan opnås markant bedre bundfældningsegenskaber, og processen har derfor et reduceret carbon footprint, svarende til ca. 50 % af et konventionelt aktiv slamanlæg.

Nereda-teknologien bruger væsentligt mindre energi sammenlignet med traditionel spildevandsrensning, og producerer samtidig, typisk uden brug af kemikalier, en høj afløbskvalitet. Teknologien kræver færre installationer og mekanisk udstyr, hvilket bidrager til en mere miljøvenlig profil.

Læs mere på www.envidan.dk

Døgnkursus 2018:

TRADITION O G FORNYELSE Spildevandsteknisk Forenings tilbagevendende arrangement, Døgnkursus, opdaterede første fredag-lørdag i november kursets 322 deltagere, som i løbet af 24 timer kom hele branchen rundt, fagligt såvel som nyhedsmæssigt.

Tekst: Susanne Brandt

Den populære dame ”En populær dame” – sådan blev STFs døgnkursus beskrevet i Spildevand #4-2019. Populariteten gik dels på, at mange firmaer gerne ville have stand i forbindelse med Døgnkurset, dels på at der var mange forslag til faglige emner til døgnkurset.

Målt på antallet af deltagere, så var den reelle popularitet af årets døgnkursus dog lidt mindre end de foregående år. 322 personer var tilmeldt årets døgnkursus, hvilket var godt 30 færre end året før.

Sekretariatet har kendskab til, at der var ”konkurrerende arrangementer” på og omkring afholdelsestidspunktet, hvilket måske kan forklare noget af nedgangen. Man kan også tænke sig, at programmets sammensætning – om end den er aldrig så demokratisk besluttet – ikke har appelleret nok til deltagelse.

Særligt årets nyskabelse – debat mellem tre debattører – som omtales i en særskilt tekst, solgte måske ikke så mange billetter, som et mere hardcore fagligt indlæg ville have gjort.

Fredagen startede fælles Fredag eftermiddag var programmet i første omgang fælles. Fællesnævneren for første programbloks tre indlæg var arbejdsmiljø.

Der var et indlæg med et overblik over Spilde­vands­ teknisk Forenings aktiviteter vedr. arbejdsmiljø og opfordring til deltagelse i foreningens forestående arbejdsmiljønetværksdag. Den humoristiske animationsfilm vedr. de basale sikkerhedsforanstaltninger, som foreningen havde fået lavet forud for IWA’s verdenskongres i Tokyo i september, blev også vist.

Der var et indlæg om faldsikringer på svære steder.

Her blev det blandt andet slået fast, at et forankringspunkt for en faldsikring skal kunne klare en belastning på 12 kilo Newton, svarende til 1.224 kg.

Ved vedvarende træk i 3 minutter må der ikke forekomme deformation.

Sidst i arbejdsmiljøblokken var der et indlæg fra VandCenter Syd, der sammen med Fredericia Spildevand har udarbejdet og afholdt et fælles hygiejnekursus målrettet spildevandsmedarbejdere. Kurset blev i øvrigt omtalt i Spildevand #4-2018 s. 34-35.

Pauserne er også højdepunkter Efter at have lyttet intenst i en god times tid var det tiltrængt med en god, lang pause, hvor deltagerne i stedet kunne bruge munden. Mange gik målrettet efter at snakke med de 24 udstillere, men også den lækre kagebuffet trak folk til.

spildevand #5/18 31

Leg med lys: Foreningens logo præger ikke bare medlemsbladene, bannere, notesbøger og kuglepenne. I år sås logoet også tegnet med lys på væggene i teatersalen – en elegant effekt, som stedets teknikere havde sørget for. Logoet skiftede i øvrigt fra hvid til blå efter middagen, hvor også stemningsbelysningen var ændret.

32 spildevand #5/18

God energi i salen, da konferencier Thomas Plesner kickstartede et døgn med fart på de mange falige indlæg.

Mange døgnkursusdeltagere kender hinanden fra diverse kurser, eller fra tidligere arrangementer i Spildevandsteknisk Forening, så snakken går lystigt og højlydt, lige fra pausens første minut. Der skal følges op på tidligere snakke eller korrespondancer, og der skal tages hul på nye diskussioner. For mange er pauserne mindst lige så vigtige og givtige som foredragene.

To spor resten af eftermiddagen Fra kl. 16 og frem til aftensmaden kl. 18.30 var døgn­ kurset opdelt i to parallelle forløb, hvor deltagerne måtte vælge side, sådan rent fagligt. I første omgang stod valget mellem ”slam-emner” og ”kloaknets-emner”. I anden omgang skulle der vælges mellem ”vidtgående rensning af spildevand” og ”flere slam-emner”.

Det betød svære valg for de personer, som har spildevandsinteresser, der spænder meget vidt. Antagelser som f.eks., at man enten interesserer sig for det, der er ”inden for hegnet” eller det, der er ”uden for hegnet” – eller at man enten er til kemi/biologi eller maskiner/ styring holder sjældent helt stik.

Uanset hvilken gruppering af emner, der foretages, så vil nogle deltagere fra tid til anden løbe ind i et problem med hensyn til valg/fravalg. Disse dilemmaer må dog ikke overskygge den åbenlyse fordel, som er ved en delvis todeling af døgnkurset – nemlig, at deltagerene i langt højere grad kan tilgodeses rent fagligt, når der er to spor.

Fagligt kom vi vidt omkring på de to spor: I teatersalen hørtes indlæg om fysik og kemi i en rådnetank, mikroplast i spildevandsslam og KOD, internationale erfaringer med tertiær rensning af mikroforureninger på kommunale renseanlæg samt indlæg om rensning af spildevand til drikkevand. Tilhørerne i teatersalen blev udfordret sprogligt, da indlægget om fysik og kemi i rådnetanken var på norsk. Selvsamme indlæg sluttede med en praktisk og meget populær demonstration i bedste TV-køkken stil.

I lokale A hørtes indlæg om vakuumkloakering, dimen­ sionering af regnvandsbassiner, optimering af slam­ afvanding med kamera samt fremtidsindlæg om mulige slamressourcestrategier. Indlægget om slamressourcestrategier hed kryptisk: Hvilken vej blæser slammet?

Det mest præcise svar på dette spørgsmål var, at det afgøres af teknologiudvikling og rammevilkår i forening.

Aftenindlægget – træls!

Efter middagen var der – som sædvanligt – fælles aftenindlæg i teatersalen. Ikke meget var sluppet ud om indlægget på forhånd – faktisk kun, at den professionelle foredragsholder hed Tommy Krabbe.

På scenen stod fra starten fem rollups med hver sit bogstav på – de store bogstaver dannede til sammen ordet TRÆLS. Foredraget hed da også ”Den trælse organisation” – et skævt og gennemironisk indlæg tilsat lidt jydehumor. Dagligdagen blev virkelig sat på spidsen, og de talte ord måtte ikke tages helt bogstaveligt. Ved blandt andet at beskrive, hvad der kan gøre en arbejdsdag – nå ja, selvfølgelig, træls – så var det ikke svært at gennemskue, hvad der i virkeligheden skal til for at skabe trivsel og arbejdsglæde.

Undervejs byttede de store bogstaver plads, så de dannede nye ord, som indgik i foredraget.

Aftenhygge i udstillingen Efter en intens eftermiddag, middag og aftenindlæg var deltagerne på mere end én måde ved at være fyldt godt op. Den sidste del af aftenen gik med socialt samvær og hygge i og omkring udstillingsområdet. Det var her, alle de gode historier fra branchen blev fortalt; det var her, de spildevandstekniske fantasier og frustrationer blev delt.

Afdæmpet lørdag Lørdagen startede stille op. Deltagerne vågnede, udstillingen vågnede. På det afdæmpede lydniveau var det let at høre, at det var blevet lørdag.

Kursusleder Thomas Plesner var dog lige så frisk

Aftenunderholdningen faldt i god jord med foredragsholderen Tommy Krabbe, der med en bogstavleg med bogstaverne TRÆLS førte tilhørerne igennem et skævt og dybt ironisk indlæg.

På rejse i spildevandets tjeneste Lørdagens første foredrag handlede om at rejse ud i verden. Aksel Kirkeby delte sine erfaringer og oplevelser med spildevandsrensning ude i verden. Han har rejst ud både for selv at få ny viden, men også for at undervise / instruere følgende steder: Litauen, Skt. Petersborg og Zambia.

Aksel opfordrede andre til at gøre det samme, hvis mulighederne byder sig, da det er meget lærerigt.

Man skal dog også gøre sig klart, at udstationeringer ”koster”, både på arbejdspladsen og på hjemmefronten.

Formandens afsluttende ord var især præget af udtalelser fra de inviterede studerende og af debatten om fremtidens spildevandsrensning. ”Skal vi ikke love hinanden, os over 50, at vi næsten år medbringer en kollega på under 30?” lød opfordringen fra formanden.

Læs mere fra døgnkursus 2018 To sidehistorier fra døgnkursus 2018 kan læses på siderne 34-35 og 36-37.

De enkelte foredragsholderes bilagsmaterialer kan desuden hentes via Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside - http://www.stf.dk/nyheder-presse/ afholdte-arrangementer-2018?PID=36

Bruger vi pengene optimalt i forhold til miljøet?

Sidste faglige foredrag – inden årets nyskabelse, paneldebatten – handlede om at få mest miljø for pengene. Svaret blev dog ikke entydigt besvaret.

Foredragsholderen brugte Novanas punktkildedata til at anskueliggøre, hvor der er næringsstoffer at ”jagte” og havde i sit foredrag mest fokus på de regnbetingede udledninger i forhold til at fjerne mere stof.

Indtryk og oplevelser – alt i alt Selvom deltagerne i princippet gik ind ad døren til præcis det samme døgnkursus, så var der næppe to personer, der oplevede døgnkursus 2018 helt ens.

De faglige indlæg kunne vælges til og fra efter interesse og forgodtbefindende. Og selvom der givet var personer, der traf helt de samme valg med hensyn til foredrag, så var der helt sikkert forskel på, hvilke udstillere og hvilke medkursister man talte med i løbet af døgnet.

Et indlæg om fysik og kemi i rådnetanke blev afsluttet med en praktisk øvelse, der tiltrak stor opmærksomhed.

spildevand #5/18 33

og energisk som dagen før – det må være morgenmotionen, der gjorde det… Thomas introducerede lørdagens program, som formanden vanen tro, både startede og afsluttede. Mange var spændte på, om formandens korte foreningsmeddeler i år blev ledsaget af et digt, og ja, Jacob citerede i år Piet Heins gruk ”Om At Leve I Nuet”.

Cand.spildevand:

STU D E R E ND E I FOKU S PÅ ÅR ETS D Ø GNKU R S U S Som et nyt tiltag for at åbne dørene for nogle af landets studerende, som gerne skulle fatte interesse for spildevandsområdet og senere søge job i branchen, havde Spildevandsteknisk Forening i år stillet en håndfuld gratis Døgnkursus-pladser til rådighed. De studerende fik meget opmærksomhed fra scenekanten og en god oplevelse med videre i skoletasken.

34 spildevand #5/18

Tekst og foto: Anne Møller Kristensen, Spildevand Anne, Alissa, Lisette, Kathrine og Simone. Fem unge studerende med forskellige interessefelter inden for spildevandsområdet havde i år fundet vej til Comwell Kolding, hvor de havde benyttet sig af muligheden for at søge en gratis plads på årets Døgn­kursus i Spildevandsteknisk Forening. Egent­lig havde foreningen stillet ti pladser til rådighed, men grundet lidt sen udmelding nåede kun fem at melde sig.

Fremover er det foreningens forventning, at alle

ti pladser vil blive udfyldt af unge mennesker, der gerne vil have et indblik i branchen.

Og der er brug for dem, de nye kræfter, i en branche, hvor udviklingen går hurtigt, hvor store generationer står over for snarlig pensionering, og hvor konkurrencen fra andre måske mere synlige brancher med bedre image er til at tage at føle på. Derfor var det et samlet spildevandsfolk, der tog sig godt af de fem

Fra venstre: Alissa Jørgensen, Simone Maria Jeppesen, Lisette Thomsen, Kathrine Skibsted og Anne Jørgensen. Fem stu­de­rende var at finde på rækkerne til årets Døgnkursus, hvor de var genstand for meget opmærksomhed og blandt andet blev spurgt fra scenekanten om, hvad der skal til for at få flere unge mennesker ind i branchen. ”Mere åbenhed, for det er spændende, det, I laver”, lød det entydige svar.

unge mennesker og gav dem et åbent indblik i, hvor mangeartede jobmuligheder der findes, hvis de fortsætter med næsen i spildevandssporet.

- Min interesse for spildevand er opstået i forbindelse med et samarbejde med Per Halkjær Nielsen (professor ved Aalborg Universitet, red.), som jeg har studiejob ved, hvor jeg klargør spildevandsprøver til forskellige analyser, siger Lisette Thomsen, der læser biologi ved Aalborg Universitet og netop er i gang med sit speciale om den problematiske bakterieslægt Candidatus Microthrix, der skaber udfordringer i form af bundfældningsproblemer og skumdannelse.

Formålet er at undersøge, hvorfor kontrolmetoden (PAX) af disse trådformende bakterier ikke virker optimalt i alle renseanlæg rundt omkring i Danmark.

I gang med specialet er også Alissa Jør­gen­sen og Anne Jørgensen, der har en helt særlig interesse i mikroplast:

Så et af de store spørgsmål til de studerende er: Hvordan kan branchen gøre sig attraktiv over for fremtidige medarbejdere? Svaret er enslydende: Åbn noget mere op for praktikmuligheder og projektsamarbejder!

- Jeg er lige nu i praktik som bio-procesingeniør hos Samn Forsyning, og det er lidt af en tilfældighed, det lige blev der. Jeg kan godt lide at arbejde med procesanlæg, fordi der er så meget forskelligt at tage højde for i sammensætningen af det vand, vi skal behandle, fortæller Simone Maria Jeppesen, der læser til bioteknologi-ingeniør ved Aarhus Universitet.

Netop muligheden for at komme i praktik er et afgørende punkt for at få øjnene op for spildevandsområdet, mener de studerende, da det ikke nødvendigvis udgør meget af de forskellige uddannelser, de repræsenterer. Fælles for de fem studerende, der i dag er blevet indlemmet i kredsen af Døgnkursusdeltagere er nemlig, at det er rent tilfældigt, at de er faldet over spildevand som interessefelt. Men hvis det står til dem, får de alle job inden for spildevandsområdet, der slet ikke er så skidt, når man først lærer det at kende.

TEL +45 70 22 15 75 DIN STÆRKE SAMARBEJDSPARTNER TOTAL ENTREPRISE FOR RENOVERING OG NYOPFØRELSE AF PUMPESTATIONER Ved Sass Husum leder vi projektet fra ide til udførelse og færdigt projekt.

Derudover kan vi bl.a levere og montere



Dæksler I mange forskllige udformninger

 

Ventilskabe for godt arbejdsmiljø

Udlægning levering af DanPumps pumper Kontakt Sass Husum for en uforpligtigende samtale på tel +45 70 22 15 75 Jan@SassHusum.dk SASS HUSUM Vi sender lorten videre ;-)

GLASFIBER INDSATS

VINGESKAB

Til effektiv renovering af eksisterende betonbrønd. Har lang levetid og er svovlbrinteresistent

Godt arbejdsmiljø der giver operatøren overdækning under service af pumpestationen

spildevand #5/18 35

- Vi skriver speciale i samarbejde med Hanne Løkkegaard ved Teknologisk Institut om mikroplast og mikrogummi i regnvand, hvor vi undersøger rensemetoder. Det er spændende, fordi det er en blanding af kemi og teknik, det er højaktuelt, og så er det en udfordring at arbejde med det, vi ikke kan se, lyder det fra de to studerende fra Aarhus Universitet.

Praktik, tak

Nyt tiltag på Døgnkursus:

PAN E L D E BAT LUK K ED E O G S LU K K EDE FE ST E N MED GLIMT I ØJ ET Der var (venskabelige) drillerier i luften, da tre spildevandsfolk tørnede sammen i en paneldebat, der afsluttede årets Døgnkursus i Kolding.

Tiltaget er nyt – og skal man lytte til deltagerne – populært.

Tekst og foto: Anne Møller Kristensen, Spildevand

36 spildevand #5/18

Fornyelse er godt. Eller det kan det i hvert fald være. Derfor var det med en vis spænding, at planlægningsgruppen bag årets Døgnkursus i Spildevandsteknisk Forening satte sig for at introducere en paneldebat. Kigger man på de evalueringer, deltagerne har afleveret, har det nye tiltag med en paneldebat på scenen heldigvis været et godt og velkomment forsøg på at skabe et anderledes element på konferencen.

- God paneldebat. Bør gentages.

- Nyt og inspirerende med paneldebat.

- Paneldebatten var virkelig et løft til STFs Døgnkursus, meget gerne mere af det…

Sådan lyder nogle af kommentarerne i evalueringen. Nogle nævner tidspunktet som ærgerlig, fordi der er flere folk i salen og mere energi om fredagen til at tage snakken videre med ud i pauserne, ligesom andre efterlyser mere aktuelle

emner. Alt i alt må det siges at være godkendt, og STF forventer da også, at det bliver til en gentagelse næste år.

Skubbe til vanetænkning Temaet for i år var ”Fremtidens spildevandsforsyning” og herunder fremtidens teknik, fremtidens spildevandsmedarbejder og fremtidens rekruttering og image. Debattørerne var Jacob Andersen, produktionschef ved Hjørring Vand og formand for Spildevandsteknisk Forening, Nick Arensberg, projektleder ved BIOFOS og Ole Pedersen Johnsen, direktør ved Billund Vand. Seancen blev styret af Tue Knudsen, der er kommunikationsleder ved BlueKolding. Og han fik travlt med at holde deltagerne på sporet og ned fra højdelagene.

- Skal vi ikke tilbage til det, vi er sat i verden for? Altså rense spildevandet? I stedet for at fokusere på energiproducerende renseanlæg osv. Vi sidder på noget centralt – vi har

Dette års Døgnkursus blev afsluttet med et nyt tiltag: en paneldebat, hvor tre spildevandsfolk diskuterede fremtidens spildevandsforsyning ud fra tre forskellige temaer. Det blev til en spændende time med mange grin fra deltagerne, når debattørerne drillede hinanden.

en lillebitte bid af vandkredsløbet – lad os fokusere på at gøre den del endnu bedre, lyder det fra Jacob Andersen, der blandt andet refererer til styrtdækkende sædkvalitet som en af de trusler, der fx præger mediebilledet. Til det lyder modargumentet: - Jeg bliver en smule provokeret af dig, Jacob. Det er fint nok, vi siger, vi skal holde fast i vores kerne, men det er ekstremt vigtigt at tænke på, at den verden, vi er i, den flytter sig. Vi får skudt i skoene af politikere og medier, at vi ikke er dygtige nok, og så er det svært at tiltrække god arbejdskraft. Så hvis det er det energiproducerende anlæg, der sælger billetter, så sker der noget teknologisk – det ene udelukker ikke det andet. Vi skal skubbe til vores vanetænkning, siger Ole Johnsen Pedersen.

- Det er rigtigt, siger Jacob. – Men problemet er, når vi agerer på overskrifter i medierne. Det må ikke blive deres dagsorden, vi løber efter. Jeg vil bare gerne have, vi skubber til dialogen om menneskets brug af kemi, for vi kan rent faktisk gøre noget.

Vi skal gøre os lækre

- Hvis alt skal automatiseres, hvad sker der så med innovationen? Automatisering er meget godt, men vi skal holde godt øje.

Han fortsætter med sit forberedte indlæg om branchens

Det får Jacob til at slutte hele konferencen af med denne opfordring: - Til de vrisne, gråskæggede mænd; skal vi ikke love hinanden, os over 50 år, at vi næste år medbringer en kollega på under 30?

Vi forhandler

kvalitetsprodukter

på det danske marked også RotoSieve og HSW varmevekslere.

NYHED Ekstern slammodtagelse

MASKINUDSTYR TIL SPILDEVANDSRENSNING

- i mere end 35 år

Tlf. 4363 4330 - www.weiss.dk

spildevand #5/18 37

Rekruttering af talenter er en af de helt store udfordringer for branchen og havde et debatpunkt for sig selv. Nick Arensberg fremlagde medarbejderudviklingen ved BIOFOS, hvor det er tydeligt, at automatisering og skiftet fra traditionelle renseanlæg til ressourceanlæg har reduceret antallet af ufaglærte og i høj grad skabt plads til flere akademikere. Til det spørger Ole:

image og fortæller om, hvad de har gjort ved Billund Vand for at gøre sig lækker over for potentielle medarbejdere. I hans øjne skal vi tale vores branche op og ikke ned i et hul, selvom vilkårene er svære – og det kan man godt, selvom man arbejder med lort.

- Vi har venteliste for folk, der gerne vil arbejde for os. Hvorfor ringer de ikke til Hjørring? Hvorfor er du ikke så lækker som os, Jacob?, siger han drillende over mod Jacob Andersen.

– Sådan er det bare!, lyder det prompte tilbage, og et forløsende grin går gennem salen. Nick Arensberg fortæller om BIOFOS’ skoletjeneste, der har ikke færre end 14.000 børn på besøg hvert år, og om hvordan virksomheden samarbejder med ph.d.-studerende og er med i andre projekter. Det får ordstyrer Tue til at gribe en mikrofon og gå ned i salen til en af de studerende, der er med til Døgnkursus, og spørge om, hvad det er, der skal til, for at få unge menneskers øjne op for spildevandsbranchen som mulig karrierevej.

- Det, der skal til, er fx studiejob. Mere opmærksomhed om branchen. I dag er det ikke et populært område at dykke ned i, men det er fordi, vi ikke ved bedre. Kom og besøg os på uddannelsesinstitutionerne. Det er en spændende verden, men vi skal have lov at komme indenfor, siger Alissa Jørgensen, der er ved at skrive speciale om mikroplast i samarbejde med Teknologisk Institut og drømmer om job i branchen, når hun er færdig i januar 2019.

PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

SANDHEDEN OM KLOAKRØR

38 spildevand #5/18

Læs mere på www.pipelife.dk

Sandheden om kloakrør

Pipelife er størst i Norden og førende i Europa.

Vi har fremstillet plastrør til byggebranchen i over 50 år, så vi ved præcis, hvad det handler om.

På vores hjemmeside vil vi forklare, hvad der virkelig gælder for de fire forskellige typer kloakrør, vi tilbyder markedet – glatte kloakrør af PVC eller PP, Pragma eller Infra dobbeltvægsrør.

info@pipelife.dk, www.pipelife.dk

KO RT NY T

Robotter i kloakken vil spare samfundet kæmpe millionbeløb

De første undersøgelser af grindstedforureningen har påvist forurening i seks ud af ti kloaksystemer i en stikprøve i området.

Region Syddanmark er i de seneste uger gået i gang med de omfattende undersøgelser i forbindelse med den store forurening i Grindsted.

De første stikprøver viser, at der i seks ud af ti undersøgte kloaksystemer er fundet mængder af det kræftfremkaldende stof vinylklorid, som overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Også oliestoffer og andre opløsningsmidler blev der fundet for høje koncentrationer af, skriver DR. - De koncentrationer, der er målt i kloakken, giver ikke anledning til, at der er problemer med udeluften. Men det indikerer, at der muligvis kan være et problem i nogle huse eller et mindre område. Det skal vi undersøge, siger miljøchef i Billund Kommune, Karl Grundahl, til DR P4 Trekanten.

Forureningen stammer fra det tidligere Grindstedværket, der fra 1956 og frem til 1973 dumpede 350.000 ton giftigt spildevand.

Kilde: dr.dk

Biologiske ressourcer går op i røg Størstedelen af forsyningsvirksomhederne brænder bioressourcer af i stedet for at udnytte dem til genbrug og genanvendelse, viser rundspørge.

Størstedelen af de danske forsyningsvirksomheder forventer, at biologiske affaldsressourcer som husholdningsaffald, park- og haveaffald, spildevandsslam og anden biomasse bliver brændt af i stedet for at indgå til genanvendelse som nye råstoffer i fremtidens cirkulære økonomi. Det viser en undersøgelse, hvor Teknologisk Institut har interviewet lederne i danske forsyningsvirksomheder om deres brug af teknologi.

I undersøgelsen Danske forsyningsselskaber har fokus på ressourcerne – men for meget går op i røg, svarer 72 procent af forsyningsvirksomhederne, der råder over biologiske ressourcer, at de ”i høj grad” eller”nogen grad”, forventer, at deres biologiske ressourcer udnyttestil energiproduktion inden for de næstefire til fem år.

Behov for mere nytænkning - Når man ser bort fra de biomassefyrede varmeværker, så afslører undersøgelsen, at der er behov for mere nytænkning i forsyningsselskaberne, når det kommer til at udfordre det eksisterende og tage nye teknologier i brug, så der kan komme et langt mere cirkulært brug af biologiske ressourcer, siger direktør Sune Dowler Nygaard, Teknologisk Institut.

Nyttige ressourcer Biologiske ressourcer som fx husholdningsaffald eller spildevandsslam kan indeholde nyttige ressourcer, som potentielt kan genan-

vendes. Her svarer de adspurgte, at miljølovgivningen, økonomien eller manglende viden er begrænsende faktor for, hvordan man kan udnytte de biologiske ressourcer til genanvendelse. Derfor vurderer forsyningsselskaberne, at produktion af energi indtil videre er det bedste alternativ.

Kilde: Teknologisk Institut

spildevand #5/18 39

I fremtiden skal landets kloakker bebos af overvågningsrobotter. Ved hjælp af robotterne, ’big data’ og kunstig intelligens (AI) vil et nyt forskningsprojekt spare flere hundrede millioner kroner på vedligehold af kloakker Manglende viden om kloakrørene gør, at danske vandforsyninger må udskifte rørene lang tid før forventet. Selv en lille forbedring i rørenes levetid kan give en besparelse på et trecifret millionbeløb, og det er ambitionen i et nyt fælles forskningsprojekt, som EnviDan er med i sammen med flere danske vandforsyninger, teknologivirksomheder og universiteter, finansieret af Innovationsfonden.

En af de dyreste infrastrukturer i Danmark ligger nemlig under jorden. De danske vandforsyninger, som ejer og har ansvaret for kloaknetværket, bruger i dag manuel TV-inspektion for at undersøge kloakrørenes tilstand.

- De nyeste computer vision og AI-algoritmer, som vi forsker i, muliggør automatisering af komplicerede opgaver. Ud fra vores erfaring fra andre forskningsprojekter forventer vi automatisk at kunne finde fejl i kloaknetværket ud fra de sensordata, den nye robot vil levere, siger Thomas Moeslund, professor ved AAU. Kilde: envidan.dk

Kræftfremkaldende stoffer fundet i kloak

KO RT NY T

HOFORs nye driftscenter på Smedeholm er blevet indviet Det moderne og fremtidssikrede driftscenter er hovedkvarter for de medarbejdere, der vedligeholder størstedelen af spildevandssystemet i HOFORs forsyningsområde.

HOFORs administrerende direktør, Lars Therkildsen, Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, entreprenør Carsten Mikkelsen fra Raunstrup, Arkitekt Bernd Kjelland og ikke mindst de medarbejdere, der har deres daglige gang på Smedeholm, var mødt op for at fejre indvielsen mandag den 5. november.

40 spildevand #5/18

Der skal passes på 3000 km kloakledninger Driftscenteret indeholder vaskehal og garager til de store spulevogne, lagerkapacitet, kontorer, kantine og bade- og træningsrum til de ca. 40 medarbejdere, der dagligt vedligeholder store dele af HOFORs spildevandssystem. "Det er jer, der holder vores 3000 km kloakledning i topform, så I har fortjent nogle ordentlige forhold", sagde Lars Therkildsen, da han bød velkommen.

Kilde: HOFOR

HOFORs administrerende direktør, Lars Therkildsen og Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen klippede sammen snoren med assistance fra entreprenør Raunstrups direktør, Carsten Mikkelsen.

Hvor og hvordan skal der egentlig skiltes på din arbejdsplads?

Nyt guide fra Dansk Brandteknik a.s. hjælper dig på vej.

Dansk Brandteknik oplever ofte, at virksomheder finder det uoverskueligt at overholde de mange bekendtgørelser, vejledninger samt driftsmæssige og tekniske forskrifter for sikkerhedsskiltning og signalgivning på arbejdspladsen.

Sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

Derfor har virksomheden valgt at lave en guide, der gør det let og overskueligt at sørge for, at skiltning på arbejdspladsen er korrekt og dermed giver større sikkerhed.

Få svar på: • Hvor der skal skiltes • Hvordan der skal skiltes • Hvilken udformning og størrelse, skiltene skal have • Hvornår skilte skal have belysning Skriv til mail@danskbrandteknik.dk for at få den nye guide.

White paper: 06

DRIFTSSIKKERHED = PXFLOW OG ALT TIL OVERPUMPNING • Tag os med i planlægningen

• Komplet levering med pumpe, DRIFTSIKKERHED = PXFLOW styring, transmission, ramper,

ballonerOVERPUMPNING mv.

ALT TIL

spildevand #5/18 41

• Overvågning komplet SRO • Afhentning af udstyret, når opgaven er løst • Hurtig udrykning • Døgnvagt

KONTAKT www.rhpumper.dk

58 50 60 65

ISO 14001 l OHSAS 18001 l Sellihca Qualified

42 spildevand #5/18

Ejby Mølle renseanlæg ligger midt i Odense og har Odense Å som et gennemløbende naturskønt element. Anlægget deles af åen, og man skal over en lille bro for at komme rundt.

Autodidakt procesnørd på evig jagt efter nyt:

M IT A RB E JD E ER O G SÅ MIN HOBBY Spørger man Carsten Steen, proceskonsulent ved VandCenter Syd gennem 38 år, er det for nemt ”bare” at rense spildevandet. Der skal mere til for at få hans puls til at stige.

Derfor er et af hans kendetegn, at han ikke venter på, andre udvikler ny teknologi.

Nej, så gør han det hellere selv, og også gerne uden for arbejdstiden.

Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand havde så en onkel, der arbejdede her, og som foreslog mig at søge et job som arbejdsmand, da de manglede hænder. Det passede mig fint, og jeg tænkte, at det kunne jeg gøre et år eller to, men jeg er så blevet hængende lidt længere, smiler Carsten Steen.

Skoletræt teenager

- På det nye renseanlæg i 1984, som blandt andet var styret af PLC’er, skulle vi have folk ind udefra, hver gang noget fejlede. Det kostede en jetjager hver gang at hente programmører ind.

Så jeg spurgte min daværende chef, om jeg ikke måtte få lov at kigge på det i stedet. Det måtte jeg gerne, og så har jeg ikke lavet andet siden, fortæller proceskonsulenten om sin passion for udvikling af software.

Han er 56 år gammel og har arbejdet samme sted i 38 år. Med lidt hurtig hovedregning vil selv en langsom hjerne kunne regne ud, at det betyder, han startede i en alder af 18 år.

Det var skæbnen, der ville, at en dengang skoletræt teenager fik en stilling som arbejdsmand, hvor opgaverne blandt andet talte vedligehold af grønne områder og rengøring af bygninger.

- Da jeg i en alder af 18 år kom hjem fra udveksling i USA og startede på gymnasiet, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke gad gå i skole mere. Jeg

Først blev han afløser ved maskinerne. Så blev en stilling som prøveudtager åben. Det arbejdede han som i seks år, inden han startede med at være fast på nord-øst renseanlægget, der blev bygget i 1984 og dengang var et af de mest moderne renseanlæg i verden. Her arbejdede han som driftsoperatør – og det var også her, interessen for IT-systemer for alvor tog sit indtog i Carsten Steens syn på hele spildevandsverdenen.

Learning by doing Interessen for IT stammer fra tiden som udvekslingsstudent i USA i slutningen af 1970’erne, hvor Carsten Steen for første gang blev introduce-

ret til computere som arbejdsværktøj.

- Jeg syntes, det var spændende, det med at kunne fjernbetjene ting.

At man kunne klikke på en skærm, og så skete der en hel masse, fortæller han om en svunden tid, hvor udviklingen siden er gået med hæsblæsende tempo. Det er også den helt store grund til, at han aldrig har haft behov for at søge job uden for VandCenter Syd. Der har altid være nye projekter at kaste sig ud i, nye roller at påtage. Faktisk kan han kun huske ét enkelt år, hvor virksomheden ikke har skullet bygge nyt eller renovere gammelt – altid med optimering som fokus. Og når man som Carsten er typen, der trives med nyt, ja, så går årene hurtigt.

- Altså, jeg sætter jo stor pris på at have muligheden for at arbejde med alt det nye. Det er jo det, der er sjovt. Det er alt for nemt bare at rense spildevandet. Og heldigvis arbejder jeg et sted, hvor jeg får lov til at sætte mine fingeraftryk på måden, vi gør tingene på, siger han.

Nogen formel uddannelse er det aldrig blevet til. Sådan går det, når man er forud for sin tid, tænker jeg.

Det er svært at finde en relevant uddannelse, når man er first mover.

Og hvad gør det egentlig, når man som Carsten ikke går op i fine papirer, men i stedet koncentrerer sig om de konkrete opgaver, man står overfor?

spildevand #5/18 43

At være nørd er egentlig ikke noget særligt i vores branche. Spilde­vands­ folket – eller i hvert fald en stor del af det – ved meget, hvis ikke alt, om deres fagområde. Og interesserer sig for det. Bruger meget tid, også fritid, på at lære mere. Jeg har ofte tænkt på, hvordan det mon nogle gange må føles at være pårørende til mange af jer med flydende spildevand løbende i blodårerne. Er det trættende i længden at høre om? Eller bliver man med tiden smittet af engagementet? Når man møder ægte ildsjæle, kan det være svært ikke at lade sig rive med.

Sådan forestiller jeg mig, det må være at kende Carsten Steen, der er proceskonsulent ved VandCenter Syd, og hvis spildevandsrejse(r), du kan læse om i dette nummer af Spildevand.

44 spildevand #5/18

hvad han laver i sin fritid, smiler han og siger: - Jeg arbejder! Mit arbejde er min hobby. Jeg er generelt interesseret i teknik og kan godt lide at skrive kode og kigge på interessant software. Men jeg er også ret vild med biler, og så rejser vi rigtig meget, min kone og jeg - og nogle gange med vores børn og børnebørn også. Vores ældste barnebarn på 13 år bor hos os grundet en ADHDdiagnose, så vi har på den måde fået lov at være forældre ad to omgange.

Det bruger vi selvfølgelig også tid på, ligesom vi ofte er sammen med vores to voksne piger, som begge bor på Fyn.

Når Carsten Steen holder ferie, sker det helst under varme og eksotiske himmelstrøg.

Senest på Maldiverne, hvor fodtøj var helt unødvendigt.

Verden rundt med spildevand Men nu skal det ikke lyde som om, han aldrig lærer noget af andre, for sådan forholder det sig langt fra. For eksempel har han – ligesom i ungdomsårene – hentet meget inspiration fra det store udland. Konferencer i New Orleans og Singapore. Undervisning i Zambia.

Arbejdet med spildevand bringer ham mange spændende steder hen, og det vil han helst ikke være foruden.

- Det er altid sjovt at se, hvad folk gør andre steder. Vi bliver hurtigt verdensmestre i vores del af verden, men derfor finder vi alligevel noget, vi kan bruge,

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Denne gang kan du læse om proceskonsulent Carsten Steen fra VandCenter Syd, som efter 38 år i branchen stadig finder på nye, spændende udfordringer at kaste sig ud i. Ikke mindst internationalt, hvor han holder indlæg og finder ny viden på konferencer i både USA og Asien. Det går godt i tråd med privatlivet, som er præget af stor rejselyst.

når vi besøger andre lande. Hvor vi siger: ”Hov, for fa’en, hvorfor gør de sådan?

Kunne vi også det?” Jeg har personligt aldrig været et sted uden at få noget ny viden med hjem, jeg kan bruge i min dagligdag, siger Carsten Steen om sine spildevandsoplevelser uden for landets grænser, der også rummer en sjov historie: Hver uge er han rådgiver for renseanlægget i Disney World i Florida over en Skype-forbindelse. En aftale, der er kommet i hus under en konference i New Orleans for et par år siden.

Behovet for varme har bragt parret mange eksotiske steder hen, og senest gik turen til en lille maldivisk ø, hvor alle dage blev tilbragt uden fodtøj. Det var simpelthen ikke nødvendigt, da der var sand overalt. Så tænker jeg ikke, det bliver mere afslappende, og jeg drømmer mig straks væk fra november-Danmark til en palmestrand med blidt bølgesus som lydtæppe. Ellers går turen meget gerne til USA, som Carsten har krydset mange gange efterhånden siden tiden som udvekslingsstudent i Kansas City.

- Man kan vel godt sige, jeg er bidt af en gal amerikaner. Det er jo et kæmpe land med alle slags oplevelser. Vi har tradition for altid at lægge turen forbi Las Vegas.

Det er bare et fantastisk sted, siger han, og jeg tænker, at ja, så kan det vel ikke blive mere amerikansk? Han fortsætter: - Min kone er folkeskolelærer, og det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger

- En af vores amerikanske samarbejdspartnere havde fået en henvendelse fra det her anlæg om, at de ikke kunne få det til at virke. De ville gerne have os til at flyve ned og kigge på det. Det gjorde vi så efter en mellemlanding i Danmark på et par dage. Vi var på anlægget lidt tid og fik fundet en god løsning, og så har vi skypet sammen med dem en gang om ugen lige siden, fortæller han om den lidt utraditionelle opgave, når man nu har sin daglige gang på Ejby Mølle Renseanlæg midt i Odense.

Bidt af en gal amerikaner Når jeg tager rundt i Danmark og interviewer branchens ildsjæle til portrætartikler, spørger jeg altid ind til det hele menneske. Da jeg spørger Carsten om,

Under jorden i den gamle pumpestation fra 1955, hvor alt skal renoveres. Det er et større arbejde at få løftet alle de gamle, tunge pumper op ad kælderen og ud af huset, inden de nye skal ind og sættes i drift.

spildevand #5/18 45

I 2014 blev en ny pumpestation opført på Ejby Mølle renseanlæg som et led i renoveringen af den gamle fra 1955, som i skrivende stund er i gang med en større opdatering.

for, hvornår på året vi kan rejse. Vi har som fast tradition at tage til Rhodos et par uger i skolernes sommerferie, hvor vi også har vores ældste barnebarn med.

Vi er bare afhængige af at få varme på kroppen og komme helt ned i gear.

Netop varme er der ikke meget af i dag, hvor vi efter interviewet går en tur rundt på Ejby Mølle renseanlæg, der ligger som spredte bygninger, tanke og bassiner med Odense Å som gennemgående naturskønt element. Carsten fortæller om anlægget og om alt det, der er sket her gennem de 38 år, han har været ansat. Det er ikke lidt; helt fra begyndelsen i 1955 og til i dag, hvor der arbejdes hårdt på renovering af den gamle filterpumpestation, der skal føres up-to-date.

Og er man pumpeinteresseret, er jeg sikker på, man godt kunne bruge en dag på at undersøge de helt gamle pumper, der er ved at blive skiftet, og de spritnye, der er på vej i drift. Det er hardware i stor stil – og ikke helt nemt at flytte rundt på for de smede, der knokler med at få løftet de store, gamle ventiler ud af bygningen, da vi går forbi og kigger ind.

Der sker noget hele tiden på renseanlægget, og selvom Carsten Steen i dag bruger det meste af sin arbejdstid indenfor foran sin computer, hvor han har overblik over

det hele, så tror jeg alligevel, han nyder at komme ud og vise den arbejdsplads frem, han (næsten) har kaldt hjem i 38 år.

BLÅ BOG CARSTEN STEEN Job: Proceskonsulent,

VandCenter Syd Alder:

56 år

Civilstatus: Gift med Brita, som han har to voksne døtre med på henholdsvis 35 og 32 år.

Børnebørn er der tre af – indtil videre.

Privat: Er bidt af at rejse - gerne i forbindelse med arbejde, men i høj grad også med familien. Favorit­desti­natio­ nen er USA, hvor han har været et utal af gange, lige siden han blev smittet af landet under sit udvekslingsophold i Kansas City som 17-årig.

B OR ÅS R E NSE A NLÆG – EN HISTORIE OM AT VÆ R E MED TIL AT STARTE ET NY T A N LÆG OP I ET AND ET LAND Det nye renseanlæg i Borås i Sverige er en del af et stort ambitiøst miljøprojekt, der foruden renseanlægget består af et kraftvarmeværk og et nyt biogasanlæg. Efter tre års intens projektering og en omfattende byggeperiode, er en stor del af centret klar, og renseanlægget er indkørt.

Tekst: Erik Jørgensen, projektleder, Krüger A/S og Line Bessermann, Projektchef, Krüger A/S Godt 65 km øst for Göteborg ligger Borås med sine cirka 72.000 indbyggere.

46 spildevand #5/18

Byen har en vision om at eliminere brugen af fossile brændstoffer. Et af en lang række af tiltag er at samle alle aktiviteter omkring kraftvarme, biogas og spildevand i det nye Energi- och Miljöcenter Borås.

Målet er at effektivisere brugen af ressourcer og skabe synergi.

Udover at rense spildevandet til udløbskravene på 0,18 mg/l TOT-P, 7,2 mg/l TOT-N og 7,2 mg/l BOD7 og fremtidssikre spildevandsrensningen i kommunen, så bidrager anlægget også til Energi- och Miljöcenter Borås’ ambition om at reduceret CO2 udledningen med 100.000 tons om året.

Det er anlægget i stand til fordi en række af energieffektive teknologier, bl.a. online styringssystemet Aqua vista Plant (STAR), indgår i designet.

Anlæggets opbygning Borås renseanlæg er et recirkulationsanlæg dimensioneret til 150.000 PE, og hvis enkelte dele er: • 4 HUBER riste og 4 sandfang med VA-teknik plastkædeskrabere • 4 primærtanke á 1.475 m3 m VA-teknik plastkæde­skrabere • 2 biologiske linjer hver med • Selektor á 1.775 m³ • Denitrifikationstank á 3.960 m³ • Luftningstank på 7.380 m³ • 8 mellemsedimenteringstanke a 2.135 m³ m VA-teknik plastkædeskrabere • 2 linjer med ActiFlo® kemisk fældning • Efterpolering med Hydrotech skivefiltre • Rejectvandsbehandling med ANITA™ Mox

Arbejdet med nye organisationer

Jeg ankom til et anlæg, hvor der havde været spildevand på i en måneds tid, og blev en del af en projektorganisation, der dels bestod af personale fra Krüger i Søborg og dels personale fra VA-ingenjörerna i Sverige.

Borås Energi- och Miljö havde en stor drifts- og vedligeholdelsesorganisation, der havde erfaring fra driften af deres tidligere anlæg. Det var således et erfarent og veluddannet personale, jeg skulle etablere et samarbejde med.

Overbliksbillede fra det nye Energi- osc Miljöcenter Borås i Sverige, hvis renseanlæg Erik Jørgensen fra Krüger har været med til at opstarte driften af.

Selvom jeg kun var rejst nogle få hundrede km for at komme til Sverige, så var jeg nok kommet til et anlæg med teknologi, jeg kunne genkende; men kulturen og organiseringen var noget anerledes, end det jeg var vant til. Der var for eksempel en meget stringent opdeling af drift og vedligehold, og det at tage en beslutning var en lidt anden proces, end der hvor jeg kom fra; men det blev omvendt sikret, at alle blev hørt.

Udover at bruge tid og energi på at lære anlægget at kende, så var det at skabe nye relationer det allervigtigste. Med den rolle jeg havde mellem Krügers projektorganisation og kundens driftsorganisation, var det helt sikkert, at jeg ikke kunne lykkes alene.

Vi var i en gensidig afhængighed, hvor relationsdannelsen var det, der skulle sikre, at vi lykkedes.

I den første tid blev der derfor ved enhver given lejlighed stillet nysgerrige spørgsmål, til alle jeg mødte, så jeg kunne danne mig et landkort; hvem er de, hvor er de placeret og hvad

At komme i mål Det lykkedes at få etableret et vidt forgrenet netværk, og i løbet af de næste tre måneder blev anlægget drevet og vedligeholdt. Vi fik i fællesskab etableret rutiner for runderinger, instrumentvedligeholdelse, smøringer og service på maskiner. Vi fik formidlet, hvad der var vigtigt at holde øje med, opmærksom på læringen i fejlene og gjort personalet trygge ved anlægget. Vi fik håndteret de situationer, hvor tingene ikke helt gik, som det var planlagt og tænkt, og vi nød, når tingene spillede, når styringen præsterede og afløbsresultaterne bare var, som de skulle være.

1. oktober 2018 overgik anlægget til en ny fase, prøvedrift. Nu er det kundens personale, der i en mere aktiv rolle skal assistere i driften af anlægget frem til overtagelsen den 1. marts 2019.

Jeg kan, her, hvor jeg er tilbage i Danmark, konstatere, at det jeg havde med hjemmefra, virkede, at mine erfaringer var guld værd. At det at arbejde på et dansk renseanlæg giver kompetencer, faglige og menneskelige, der også kan bruges andre steder i verden. Fra kontoret hos Krüger i Aarhus hjælper jeg stadig til med planlægningen af dagligdagen – så forbindelse til opgaven er ikke sluppet helt endnu. Noget, der ikke forsvinder fra Borås, er de relationer, jeg fik etableret til kundens dygtige drifts- og vedligeholdelsesmedarbejdere.

En del af noget større Vi var ikke de eneste, der var på pladsen; vi drev reelt et renseanlæg midt i en stor byggeplads. Midt i det hele lå en pavillon, hvor der kunne lejes lidt af hvert; men der var også en kaffemaskine, som en oase midt i et virvar af maskiner, bygninger og forskellige tungemål.

Det blev meget hurtigt klart, at det var et godt sted at komme. Her fik jeg udover en kop kaffe, også mulighed for at møde og tale med alle mulige andre entreprenører fra bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Polen. Det var folk der var gode at kende, når man stod og manglede en gravemaskine, eller en hånd. Men vi havde også et fællesskab, hvor en frustration eller en bekymring kunne deles. For nok kom vi fra forskellige lande og fra forskellige firmaer; men vi var sammen om at bygge Energi- och Miljöcenter Borås, og hjalp til med at nå et skridt tættere på et fossilbrændselsfrit Borås.

spildevand #5/18 47

Jeg, Erik Jørgensen, blev i slutningen af juni måned kontaktet af Krüger, der ville høre, om jeg havde mod på at hjælpe dem med drift af anlægget, mens det blev kørt ind. Driften af anlægget skulle ske i samarbejde med kundens personale, men det var Krüger, der havde ansvaret for drift og vedligehold. Jeg tog opgaven på mig, blev nu en del af Krüger og havde tre meget intensive måneder, hvor al min viden og erfaring fra 30 års arbejde med renseanlæg og mennesker, blev sat i spil.

er deres rolle? Opgaven var også at bistå de kollegaer, der arbejdede på kontoret i Søborg.

Jeg fungerede som deres forlængede arme og ben, når der var noget, der skulle trykkes på, kodes om eller aflæses. Jeg hjalp også med at formidle, hvordan de forskellige tiltag påvirkede maskiner og processer, udover det, der kunne ses på en skærm. For når man er på anlægget, er det muligt at bruge syns-, føle-, lugte-, lugte- og høresanserne – et vigtigt input til det samlede billede.

48 spildevand #5/18

Bæredygtig vandbehandling.

Procesinstrumenter til overvågning og kontrol af spildevandsbehandling.

I lyset af det voksende befolkningstal og de strenge kvalitetskrav i forbindelse med vandudledning, er det blevet en stor udfordring at behandle spildevand på en effektiv og bæredygtig måde.

Med vores innovative produkter og services, der lever op til de højeste kvalitetsstandarder, går vi foran med løsninger til både nu- og fremtidens behov. Løsninger der giver større sikkerhed og nøjagtighed samt øget effektivitet i alle processens faser – fra kilde til recipient.

Vi sætter standarden med Totalt Integreret Automation.

www.siemens.com/sensors/environmental

Danmarks største spildevandspumpestation på vej:

Omkoblinger ved Ny Pumpestation Kløvermarksvej kræver planlægning Byggeriet af den nye pumpestation på Kløvermarksvej på Amager står klar, og ledningerne er ved at blive koblet fra den gamle pumpestation til den nye. Det er en udfordrende fase – blandt andet fordi, der ikke kan lukkes for spildevandet fra København.

Tekst: Sus Larsen, journalist Den gamle pumpestation på Kløvermarken, som er 117 år gammel, er utidssvarende og skal udskiftes. Derfor er HOFOR i gang med at opføre en ny grøn og mere driftssikker pumpe­ station, der forventes at have overtaget driften i marts 2019.

- Normalt er der to trykledninger til én pumpestation, men i forbindelse med omkoblingerne har vi perioder med kun én trykledning til rådighed og perioder med én trykledning pr. pumpestation. Derfor er den samlede pumpekapacitet i perioder reduceret, forklarer projektleder Stig Plessing fra Krüger.

Byggeriet begyndte i 2015, og i dag står selve pumpestationen klar. Nu er byggeriet nået til den fase, hvor ledningerne skal kobles fra den gamle pumpestation og over til den nye.

Det er en kompliceret proces, som er planlagt til mindste detalje med en drejebog for omkoblingsprocesserne.

Hele omkoblingsprocessen udføres uden for badesæsonen for at sikre, at den reducerede kapacitet ikke resulterer i, at evt. overløb forurener havnebadene.

Uafbrudt drift kræver god planlægning

Ud over trykledningerne, skal der ske en omkobling af de fem spildevandsledninger, der leder københavnernes spildevand til den gamle pumpestation. Hver af spildevandslednin-

I oktober blev den ene af de to store ø1400 mm trykled-

Byggeriet af Danmarks største pumpestation er nu kommet til den fase, hvor ledningerne skal kobles fra den gamle pumpestation og over til den nye. En kompliceret proces, der kræver god planlægning.

Foto: Krüger

spildevand #5/18 49

Pumpestationen på Kløvermarksvej er Danmarks største spildevandspumpestation og spiller en afgørende rolle for håndteringen af hovedstadens spildevand. Pumpestationen pumper størstedelen af spildevandet fra København, Frederiksberg og det nordlige Amager til Renseanlæg Lynetten og har en kapacitet på hele 8,5 m3 i sekundet.

ninger, der fører spildevandet fra pumpestationen og ud til Renseanlæg Lynetten, omkoblet til den nye pumpestation.

Herefter kører såvel den gamle pumpestation som den nye pumpestation på hver sin trykledning, indtil alle fem spildevandsledninger er omkoblet til den nye pumpestation.

gerne på ø1000-1880 mm skal kobles til den nye pumpestation. På den måde overtager den nye pumpestation gradvist arbejdet fra den gamle pumpestation. Omkoblingerne sker primært om natten, hvor mængden af spildevand er mindst, så risikoen for overløb til havnen er mindst mulig.

Den nye pumpestation ligger ved siden af den gamle pumpestation og består af to runde tryktårne på 24 meter, en halvmåneformet overbygning samt en cirkulær kælder.

Pumpe­stationen ligger nærmest midt i byen, og der er derfor stillet store krav til designet.

- Med udgangspunkt i den overordnede og udbudte omkoblingsplan udarbejder byggeledelsen og entreprenøren sammen detailplaner for hvert step. På nuværende tidspunkt er vi godt halvvejs igennem og har kunnet gennemføre arbejderne uden større overraskelser eller overløb, udtaler Niels Eriksen, projektleder i HOFOR.

På den nye pumpestation findes grønne klimatilpasningstiltag som fx grønne tage og et forsinkelsesbassin til overfladevand i form af et grønt rekreativt område.

50 spildevand #5/18

Ledningerne fra Østamager, Sundby og Vestamager er koblet på den nye pumpestation, så nu mangler de to resterende ledninger. Langebro-ledningen vil være den 4. spildevandsledning, der bliver koblet på, men inden det sker, skal der lægges en strækning med ø1600 rør, der skal lægges på tværs af den nu omkoblede Sundby-ledning.

Omkoblingen af den 5. spildevandsledning – Knippelsbroledningen – er mere omfattende end de foregående koblinger, da den kræver ombygning af et eksisterende bygværk under terræn – en ombygning, der først kan finde sted, når de øvrige spildevandsledninger er omkoblet.

Til allersidst - når omkoblingerne af de fem spildevandsledninger har fundet sted - kobles den anden trykledning på den nye pumpestation.

Pumpestation med grønne tiltag Krüger har stået for designet af den nye pumpestation sammen med arkitektfirmaet C.F. Møller og ingeniørfirmaet EKJ som underrådgivere.

Der er også et grønt tiltag i form af et spildevandsbaseret varmegenvindingsanlæg, der skal holde pumpestationen frostfri og supplere opvarmningen af den kommende mandskabsbygning.

Høj driftssikkerhed I projekteringen af den nye pumpestation har driftssikkerhed haft højeste prioritet. Blandt andet er de to tryktårne etable­ret for at sikre de to trykledninger mod ødelæggelse fra tryk­stød i tilfælde af pludselige pumpestop.

Herudover er den nye pumpestation opbygget som to separate pumpestationer, med to sumpe og to pumpekældre.

- Opdelingen i to pumpestationer øger driftssikkerheden og sikrer, at den ene del af pumpestationen kan køre, hvis den anden halvdel bryder sammen, eller hvis man skal lave servicearbejder i sumpen, siger projektkoordinator Willy R. Fløe fra Krüger.

Når omkoblingen er overstået, sendes den gamle pumpestation på pension. Den nuværende, smukke pumpestation fra 1901 er fredet, og der arbejdes på en fremtidig anvendelse, men den endelige beslutning er endnu ikke taget.

På den nye pumpestation findes grønne klimatilpasningstiltag som fx grønne tage og et forsinkelsesbassin til overfladevand i form af et grønt rekreativt område.

Foto: Krüger

Coatning af beton for at stoppe svovlsyreangreb i blandt andet spildevandsanlæg

Sprøjte beton

Coatet beton

I spildevandsanlæg og industri bliver betonen ofte tæret af gasser og syrer, der i værste fald kan ødelægge konstruktionen på få år.

Vi udfører coatning af betonbrønde, tanke og bygværker.

Vi arbejder med en række forskellige produkter, der dæk­ ker alle behov, lige fra de prisbillige cementbaserede, der ofte er tilstrækkelige ved mindre belastning, og til den polyuretanbaserede model, der tåler det hele.

Hvis der allerede er sket skader på betonen, og der trænger grundvand ind i anlægget, kan vi afrense, vand­ tætne og genopbygge det ødelagte – for eksempel med svovlresistent reparationsbeton – inden der bliver coatet.

Tlf. 2011 0222

skh@sorenkhansen.dk www.sorenkhansen.dk

spildevand #5/18 51

Skadet beton

52 spildevand #5/18

Yara Odor and H2S Solutions Svovlbrinte problemer i dit spildevand ?

Yara kan nu tilbyde komplette løsninger både til forebyggelse af svovlbrinte i spildevand, men nu også til fjernelse af svovlbrinte og andre lugtstoffer i gasfasen fra pumpestationer og brønde.

Specialfiltrene er kompakte og fås i en række størrelser fra 150-2500 m3/h.

Filtrene fungerer ved en unik kombination af UV-ozonkulfilter teknologi.

Se mere på : www.yara.dk/h2s

YaraNutriox

™

Odor and H2S Prevention

YaraEvodor

™

Odor and H2S Removal

spildevand #5/18

To fremsynede vindere af BIOFOS Ressourcepris 2018 Det er to frontløbere, der netop har vundet BIOFOS Ressourcepris 2018. Professor emeritus i vand­forsynings- og afløbsteknik ved Lunds Universitet, Jes la Cour Jansen, og teknologidirektør hos Krüger, Erik Bundgaard, blev hver tildelt prisen på 50.000 på årets Dansk Vand Konference i Aarhus.

Tekst og fotos: BIOFOS Inden for spildevandsteknologi kan man ikke sige Erik Bundgaard uden også at sige Jes la Cour Jansen og vice versa. De to er sammen gået foran i branchen siden 1970’erne, og derfor faldt det også naturligt, at de begge skulle tildeles årets Ressourcepris 2018.

BIOFOS Ressourcepris tildeles for enten ved konkret forskning eller udviklingsarbejde at have opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning. Prisen blev uddelt på Centralværkstedet i Aarhus den 13. november på den årlige Dansk Vand Konference.

Erik Bundgaard har en central rolle i udviklingen af teknologien inden for vandmiljø i Danmark. Uden ham ville branchen ikke være kommet så langt, som den er i dag. Han har blandt andet udviklet metoder til næringssaltfjernelse, avanceret styring og kulstofoptimering. Erik er katalysator i samarbejdet mellem leverandører, universiteter og forsyninger.

I branchen er Jes la Cour Jansen kendt for at kæmpe for udvikling. Han er ophavsmand til den statistiske kontrol, der udføres på alle danske renseanlæg. I de seneste 20 år har han virket som professor ved Lunds

53

Adm. direktør hos EnviDan A/S, Morten Fjerbæk, Jes la Cour Jansen, Erik Bundgaard og adm. direktør hos BIOFOS, John Buur Christiansen.

Universitet i Sverige, hvor han har forsket i næringssaltfjernelse, miljøfremmede stoffer og vand i byer.

Han inddrager ofte danske virksomheder og forsyninger i sin forskning.

på den her måde. Men det er vigtigt at sige, at det kun har været muligt, fordi vi har haft gode samarbejder med partnere, aftagere og myndigheder, der også har været dygtige og ambitiøse.

- Vinderne repræsenterer henholdsvis universiteterne og branchens rådgivere, hvilket viser de tætte samarbejdsrelationer i forsyningsbranchen. Det er et signal fra BIOFOS om, at der skal være samarbejde mellem rådgivere, universiteter og forsyninger, og at vi kan så meget sammen. Grænserne skal ikke være så snævre, at det begrænser udviklingen, siger adm. direktør i BIOFOS, John Buur Christiansen.

Professor emeritus Jes la Cour Jansen siger: - Det er en fantastisk opmuntring, at andre synes, at det, der er så vigtigt for en selv, også er det for andre.

Længe før min ansættelse ved Lunds Universitet havde jeg i mit daglige virke samarbejde over Øresund både inden for undervisning, udvikling og forskning.

Jeg oplevede det meget frugtbart at være med til at igangsætte samarbejde mellem to spildevandstekniske kulturer, der havde udviklet sig fra hvert sit udgangspunkt; men som i stadigt større omfang skulle klare de samme udfordringer. Jeg håber og tror, at jeg har fået prisen fordi denne stræben efter at udnytte forskellighed til fælles bedste har været synlig og værdsat i Danmark.

54 spildevand #5/18

Glade prismodtagere Fra Vice President og teknologidirektør hos Krüger, Erik Bundgaard, lyder det: - Jeg er beæret over at blive tildelt BIOFOS Ressourcepris. Jeg er rigtig glad for, at mit – og Krügers - arbejde for at finde nye løsninger i forhold til rensning af spildevand, ressourceforbrug og styringsprincipper er blevet anvendt og nu anerkendt

BIOFOS Ressourcepris BIOFOS Ressourcepris tildeles for - enten ved konkret forskning eller udviklingsarbejde at have opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning, gennem et årelangt virke at have bidraget til udviklingen af spildevandsrensningen i Danmark eller gennem undervisnings- eller formidlingsaktiviteter at have bidraget til information om spildevandsrensning.

Begrundelser fra priskomiteen Erik Bundgaard har en central rolle i udviklingen af vandmiljøteknologien i Danmark. Uden ham ville branchen ikke være kommet så langt, som den er i dag. Han har blandt andet udviklet metoder til næringssaltfjernelse, avanceret styring og kulstofoptimering. Erik er katalysator i samarbejdet mellem leverandører, universiteter og forsyninger.

I 2017 gik BIOFOS Ressourcepris til fagchef i Aarhus Vand, Anders Lynggaard-Jensen.

I branchen er Jes la Cour Jansen kendt for at kæmpe for udvikling. Han er ophavsmand til den statistiske kontrol, der udføres på alle danske renseanlæg. I de seneste 20 år har han virket som professor ved Lunds Universitet i Sverige, hvor han har forsket i næringssaltfjernelse, miljøfremmede stoffer og vand i byer. Han inddrager ofte danske virksomheder og forsyninger i sin forskning.

Priskomité afspejler bredden i BIOFOS Ressourcepris Priskomiteen er under ledelse af Leo Larsen, bestyrelsesformand i BIOFOS, og består desuden af Mogens Henze, professor emeritus fra DTU, Morten Fjerbæk, adm. direktør i EnviDan A/S og John Buur Christiansen, adm. direktør i BIOFOS.

Pressemeddelelse

Danpumps A/S nu i samarbejde med Dansk Overpumpning A/S & Sass Husum DanPumps A/S blev grundlagt i 2013, og var fra starten udelukkende beskæftiget med salg af pumper til forsyningsselskaber og industri i Danmark.

Det komplette pumpeprogram fra DanPumps A/S er i konstant udvikling, og muligheden for at forsyne markedet med kundetilpassede løsninger gør DanPumps A/S til en af de mest fleksible og konkurrencedygtige leverandører.

Mere end 20 års personlig erfaring indenfor branchen har betydet, at vores virksomhed, trods kun få år på bagen, hurtigt er blevet en markant spiller på området. Vi er kendt som en seriøs virksomhed med et højt og fagligt kompetenceniveau.

Vi vil udnytte vores gunstige placering i markedet og visionen er klar, nemlig at udbrede og markedsføre den danskproducerede pumpe DanPumps.

Pumpen skal blive en del af kundernes naturlige valg – når der skal renoveres, bygges nye pumpestationer eller blot skiftes en pumpe.

Dansk Overpumpning er din pumpespecialist.

Vi har siden 2007 foretaget pumpeopgaver på land og indenfor offshore-industrien.

Vores professionalisme og handlekraft bakkes op af vores ISO 14001 og OHSAS 18001 certificeringer samt Achilles kvalifikationsprogram.

Et af vores store fokusområder er at flytte vandmængder under jorden, op fra hoved- og sidekloakledninger og igennem eksterne rørsystemer, så der kan skaffes adgang til mandskab og arbejdsudstyr. Det er vigtigt, at vores kunder altid er sikre på, at vi kan løfte opgaven.

Med forhandlingen af Danpumps produkter, er Dansk Overpumpning nu i stand til at tilbyde vores kunder en bredere vifte af pumpeløsninger

spildevand #5/18 55

Firmaet Sass Husum, som er både kendt og anerkendt indenfor renovering eller opførelse af større og mindre pumpestationer, får fremover forhandling af DanPumps A/S produkter i Danmark.

NISSEN energi teknik er en af landets førende leverandører af gasmotoranlæg til det energiproducerende rensningsanlæg

56 spildevand #5/18

NISSEN energi teknik er repræsentant for MAN gasmotorer i Danmark og leverer gasmotorer i størrelserne 37 – 530 kW, og vi vælger altid ”the best MAN for the job”.

MAN gasmotorer kendetegnes ved høj effektivitet og et robust design, der er skabt til drift 24 timer i døgnet – alle ugens dage. Solide gasmotorer med markedets laveste vedligeholdelsesomkostninger og en serviceorganisation, der står til rådighed 24 timer i døgnet.

Vi leverer komplette løsninger til energiproduktion; gasmotoranlæg, gasbrændere, kedelanlæg, styretavler, gasrensning, installation – opstart, service og vedligehold.

www.nissenenergiteknik.dk

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

• Fleksibel vask af pumper og dele

PolyUnit

• Pålidelig polymerdosering

Vi ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår, med tak for året der er gået.

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

spildevand #5/18 57 Fra venstre: Jens F. Bastrup, dir. ved Skanderborg Forsyning, Birte M. Andersen, folketingskandidat for Venstre og bestyrelsesmedlem i Skanderborg Forsyning, og Lars Chr. Lilleholt (V), Minister for Energi, Forsyning og Klima.

Foto: Per Bille

Minister diskuterede rammerne for vandteknologi i ’Water Valley’ Skanderborg: AquaGlobe og Kamstrup dannede mandag den 19. november rammen om et dialogmøde med Lars Chr. Lilleholt om den danske styrkeposition på vandteknologi, eksportpotentiale og udfordringer ved sektorens rammevilkår.

Tekst: Skanderborg Forsyning På invitation af folketingskandidat Birte M. Andersen (V) havde Minister for Energi, Forsyning og Klima, Lars Chr. Lilleholt (V) takket ja til en østjysk ’tour de vand’ i Skanderborg og Stilling mandag den 19. november. Med start i AquaGlobe kunne ministeren opleve det, som de 16 aktører bag vandpartnerskabet betegner som realiseringen af Vandvision 2025. En vision der, i takt med, at klimaforandringernes konsekvenser bliver stadig mere tydelige, har behov for netop handling og konkrete løsninger.

- Jeg er rigtig glad for at besøge Østjylland, der huser mange toneangivende forsyninger og virksomheder på vandteknologi og går under navnet ’Water Valley’ – dansk vandteknologis svar på Silicon Valley i Californien. Her er samlet mange af de innovative virksomheder, som skaber arbejdspladser, eksport og lokal udvikling, og som bidrager til at løse nogle af de centrale vand- og klimaudfordringer i verden – og nå FNs verdensmål, siger Lars Chr. Lilleholt, Minister for Energi, Forsyning og Klima og fortsætter:

- Det er en dansk styrkeposition med enormt potentiale, som jeg glæder mig til at bakke op om.

AquaGlobe i top tre – men truet Vand­visio­­nens tanker og mål er baggrunden for AquaGlobe. Og de 16 partnere er ikke ene om at tro på, at kan lykkes. For nyligt blev AquaGlobe benævnt som top 3 ’Water Technology Proving Ground’ i Europa af WaterWorld Magazine sammen med hollandske Vitens og engelske United Utilities.

AquaGlobe – Water Solution Center

58 spildevand #5/18

Kamstrup og Skanderborg Forsyning har sammen med Grundfos og AVK taget initiativ til AquaGlobe. AquaGlobe samler vandbranchens mest ambitiøse aktører for at levere løsninger, der giver adgang til rent vand og sanitet for alle. Lige nu har initiativet 16 partnere. Sammen udvikler og tester de ny, innovativ og bæredygtig vandteknologi direkte i Skanderborg Forsynings fungerende anlæg og måler den i realtid.

AquaGlobe bidrager til at løfte eksporten, sikre jobs og løse den globale vandkrise.

Minister for Energi, Forsyning og Klima, Lars. Chr. Lilleholt (V) roser de danske vandvirksomheder for den styrkeposition, de har inden for vandteknologi, ikke mindst globalt set.

Fotos: Per Bille

Partnerskabet var mødt talstærkt op for at udveksle tanker og muligheder for at fremme eksporten af dansk vandteknologi. Og særligt rammevilkårene for forsyningerne blev fremhævet som afgørende for eksport og arbejdspladser.

- Niveauet for tilknyttet aktivitet i Vand­ sek­torloven er for lavt, siger direktør i Skan­derborg Forsyning, Jens F. Bastrup og uddyber: - Og det er ærgerlig,t for ved at hæve loftet ville forsyningerne kunne få mere kompensation for innovations- og udviklingsprojekter samt demonstrationsaktivitet. Det ville være en gevinst for både borgere og virksomheder – og det ville støtte op om de vandteknologiske virksomheder og dermed vækst og arbejdspladser.

Middag hos Kamstrup Eksport er afgørende for danske virksomheder - den giver vækst og arbejdspladser. Og

i en verden, der skriger på bæredygtig og intelligent vandteknologi, står Danmark helt i front med verdensklasse teknologi, der kan bidrage til FNs verdensmål og hjælpe andre lande med at fremtidssikre deres vandforsyning. En af de virksomheder, der ser et stort eksportpotentiale i AquaGlobe, er Kamstrup i Stilling.

Her var ministeren inviteret til middag og rundbordssnak med østjyske vand-virksomheder og det nyetablerede DI VAND. Emnerne var bl.a. de optimale rammer for innovation og behovet for at tiltrække kvalificerede medarbejdere i fremtiden.

- Det har været meget interessant at danne rammerne for en aften med vandteknologi på agendaen. Den store interesse fra både vores partnere, kunder og de lokale borgere viser, at bæredygtighed har betydning. Vi kan være stolte af, at Danmark er et foregangsland for bæredygtig teknologi - det øger vores konkurrenceevne, og det bidra-

ger til, at vi kan gøre en forskel i lande, hvor der er mangel på rent vand. For at bevare Danmarks rolle som foregangsland vil jeg opfordre til, at vi fortsætter med et tæt samarbejde og investering i digitalisering af forsyningssektoren, siger Kim Lehmann, CEO i Kamstrup.

Borgerne budt indenfor Klokken 19 var der åbent hus i Kamstrup for alle interesserede. Og det var et tilbud, mange tog imod. Henved 200 mennesker troppede op i Kamstrups kantine for at stille spørgsmål og lytte til ministeren, adm. direktør Kim Lehmann og folketingskandidat (V) og bestyrelsesmedlem i Skanderborg Forsyning, Birte M. Andersen.

- Jeg er glad for at kunne invitere minister Lars Chr. Lilleholt til Skanderborg for at se, hvad vi kan med vand. Jeg tror, der ligger et stort potentiale ikke bare for vækst og arbejdspladser i erhvervslivet, men for sammenhængende karriereforløb og bedre rammer for et helstøbt familieliv med job til begge parter indenfor en kort radius og gode naturoplevelser, siger Birte M. Andersen.

Dagen sluttede med rundvisning blandt automatiske robotter i fabrikshallerne på Kamstrup. Det var lidt af et tilløbsstykke.

spildevand #5/18 59

EFTER: Her ses det tydelige resultat

FØR: Sider og kanter er meget medtaget

Få fjernet alger og mos - det forebygger skader...

Nogle af fordelene ved behandlingerne: Rensning og algebehandling

Spildevandsanlæg er fulde af meget næringsholdig vand, og den store vandpåvirkning skaber et miljø, hvor mos og alger trives i stor stil. Mos og alger sætter rødder ind i betonen og fungerer som en svamp der holder på vandet.

Derfor nedbrydes beton meget hurtigere med begroninger. I frostvejr kan rødderne foresage Det er tydeligt at se, hvor der er foretaget en rensning frostsprængninger, så betonen derved skades. og algebehandling.

En anden fordel er det rent kosmetiske som giver et besøgende et helhedsindtryk af, at stedet er rent og pænt.

Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på behandling af jeres anlæg og bygninger.

Få mere at vide om vores behandlinger - ring til Mikael på 2819 7728.

Fuglsang Algeservice Horsensvej 32, Gl. Rye 8680 Ry

• Får betonens overflade til at fremstå pæn og ren igen.

Imprægnering • Laver en vandafvisende overflade på betonen, så levetiden på betonen forlænges og faren for reparationer mindskes.

• Holder fugten ude af betonen.

Imprægneringen mindsker risikoen for frostsprængninger.

• En efterfølgende årlig algebehandling sikrer at mos og alger ikke opstår igen, og udseendet bevares pænt og modstandsdygtigt år efter år.

Vi køre over he r Danmarle k

2819 7728 fuglsang-algeservice.dk

60 spildevand #5/18

Spar penge ved at forebygge algevækst Der kan være mange penge at spare ved at forebygge fremfor at reparere – i hvert fald, når det kommer til rensning af alger og mos fra betonoverflader. Det har Ikast Brande Spildevand A/S erfaret.

Tekst: Sofie Gade Billeskov Spildevandsanlæg er, som du ved, fulde af meget næringsholdigt vand, og den store vandpåvirkning skaber et miljø, hvor mos og alger trives i stor stil. Alger og mos er nemlig luftbårne partikler, som har gode vækstbetingelser, hvor der er fugtigt. Kommer der først mos og alger på beton, giver det med tiden belægninger, forklarer Michael Fuglsang fra firmaet Fuglsang Algeservice:

Ikast Brande Spildevand A/S er ét af de steder, der har haft Fuglsang Algeservice ude og rense og algebehandle. De har fået renset og behandlet alle betonoverflader og murværk for alger. Og driftsleder Peter Møller Andersen er indtil videre godt tilfreds med det meget iøjnefaldende resultat: - Det er et pænt arbejde, de har lavet. Den rene beton står frem nu, og vi kan se, hvor der er revner, så vi kan få dem repareret.

Levetiden forlænges Det er netop revner i beton, der kan blive følgevirkningen, hvis man lader alger stå for længe.

- Når beton belægges af mos og alger sker der det, at algerne med tiden sætter rødder, og giver revner i betonen. Her kommer der fugt, og så risikerer man, at der opstår ’springere’, som er frostskader i betonen, som med tiden begynder at skalle af. Med andre ord nedbryder fugten betonen, hvilket ødelægger den, og kræver, at den på sigt udskiftes, siger Michael Fuglsang.

Hos Ikast-Brande Spildevand A/S er driftsleder Peter Møller Andersen tilfreds med resultatet af behandlingen, men fortryder én ting: - Jeg ville ønske, vi havde gjort det for fem år siden. Det er godt givet ud. Både det, at vi kan se skaderne, som skal repareres, og så det rent kosmetiske, siger han.

Vedligeholdsprogram Når Michael Fuglsang foretager algebehandlingen og efterfølgende imprægnerer, er det første led i et program, der årligt skal vedligeholde betonen, så man undgår revner og brud. Er skaden først sket, skal betonen repareres – og herefter kan man så begynde at forebygge på den istandsatte beton.

- Der, hvor vi kan gøre en forskel, det er i forebyggelsen, og her kan man spare rigtig mange penge, i stedet for at punge ud og reparere, når først skaden ér sket. Så bliver det dyrt.

Hos Ikast-Brande Spildevand A/S er førstehåndsindtrykket et helt andet efter algebehandlingen. Og det kosmetiske skal man ikke undervurdere.

- Det betyder meget, at det ser ordentligt ud, når vi er et rensningsanlæg, siger Peter Møller Andersen om sideeffekten af behandlingen.

Det er tydeligt at se, hvor der er foretaget en rensning og algebehandling, og resultatet er ikke bare godt for betonen. Det kosmetiske giver et helhedsindtryk af, at stedet er rent og pænt, og det giver positive tilkendegivelser fra besøgende.

Fotos: Fuglsang Algeservice

spildevand #5/18 61

- Mos og alger fungerer som en svamp, og den holder på vandet. Derfor nedbrydes beton meget hurtigere, hvis der er mos- og algebelægninger på.

Behandlingen foregår ved, at man renser mos- og algebelægningen af betonen og derefter imprægnerer overfladen. Det forlænger levetiden på betonen med 25–50 %, og det er klart, at jo tidligere, man behandler, jo flere potentielle skader kan man undgå.

Kemira Temadag Torsdag den 4. oktober 2018 afholdte Kemira temadag på Trinity i Fredericia med næsten fuldt hus.

62 spildevand #5/18

Af Anna-Marie Bøgh, Kemira Water Danmark

Dagen blev indledt med en præsentation af Kemiras nye digitale styringssystem, KemConnect P og KemConnect SD af Jesper Berner, Kemira Water Danmark.

at TS var steget fra ca. 21 % til 25 %, og rejektet var blevet væsentlig renere, lavt indhold af SS og fosfor. Dette betyder mindre og unødig belastning til renseanlægget.

KemConnect P er et redskab til at optimere doseringen af fældningskemikalier på rette sted og i rette tid.

Dette opnås ved et tæt samarbejde med on-linemåler og en af Kemiras eksperter, som kan rådgive i, hvor det er bedst at dosere, hvor meget der skal doseres, og hvilket produkt, der er bedst at anvende på et givende renseanlæg.

På renseanlægget Bruunshåb, Energi Viborg har man i mindre målestok i et par år tilsat PIX-113 og nu for tiden PAX-215 til det udrådnede slam lige før tilsætning af polymer på skruepressen. Mogens Boxild Lindegaard, Energi Viborg, har været tæt på i hele forløbet, og han er ikke i tvivl om, at tilsætning af enten PIX eller PAX reducerer fos-

KemConnect SD er en metode til at styre slamafvanding på den mest optimale måde, så der opnås et højt tørstof og en god kvalitet på rejektet, der ledes tilbage til renseanlægget.

Dette har kørt i en længere periode på Lynetten, hvor Peter Christiansen, Biofos, fortalte om de forbedringer, de havde opnået ved at anvende KemConnect SD. Bl.a. kunne nævnes,

for og SS væsentlig i rejektvandet, og det har været medvirkende til, at den rejektvandsbehandling, de har udviklet på renseanlægget med deres ”egne” Annamox bakterier, har været positiv.

Professor Henrik Andersen fra DTU tog fat i et altid meget aktuelt emne, nemlig at desinficere spildevand

i forbindelse med regnhændelser, hvor der er overløb af u-renset spildevand. U-renset spildevand i vores badevand giver for badende gæster ofte sig udslag i flere dages diarré, og hvem vil ikke gerne undvære dette! Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab (netop hjemvendt fra Japan), fulgte op med, at han havde haft dem alle sammen, ja optil 6 forskellige slags maveonde (stakkels mand). Tilhørende under Hjørring Vandselskab har de et renseanlæg, Nr. Lyngby, der i årtier har haft krav om at desinficere det rensede spildevand i perioden fra 1. maj indtil 30. september. I de første mange år ved hjælp af kalk (hævede pH til 10-11), og i de sidste 6 år ved at tilsætte permyresyre, som er betydelige nemmere at dosere og styre og ikke særligt arbejdskrævende. Dog var der udfordringer i 2017, da renseanlægget blev kraftigt overbelastet, og DesinFix anlægget ikke kunne følge med. Dette problem er dog løst i dag.

Som noget nyt er Kemira begyndt at tilbyde service af doseringspumper mm. Dette fortalte Claus Hørning, Kemira Water Danmark, om. Det er et tiltag, vi har taget op sammen med firmaet Ejnar A. Wilson, da de har mange års erfaring med netop at installere lagertanke, doseringspumper samt tilse og reparere udrustningen. Umiddelbart efter dette indlæg var der lidt om godkendelse af lagertanke, og her er det især de nedgravede, der skal inspiceres i henhold til olietanks-regulativet.

Dagens sidste emne var de udfordringer, der er med industrispildevand, og her berettede Ellen Marie Drastrup fra Krüger om to cases, en fra en fiskeindustri og en fra et slagteri. Begge typer spildevand kræver en del forbehandling med både fældningsmiddel og polymer, inden det kan ledes videre til et konventionelt renseanlæg.

Og således oplyste kunne de mange deltager drage hjem med nye indtryk, og evalueringen viste, at der havde været stor tilfredshed med dagen.

24 timers service Alle typer pumper +1000 meter rør

Kongstedvej 6-10, Slagelse

Danskoverpumpning.dk

Info@danskoverpumpning.dk

Ring på +45 70 12 00 14

spildevand #5/18 63

Totalløsninger

P R ODUKT N Y T

64 spildevand #5/18

Flowmålingsudstyr fra Greyline Instruments Tech Instrumentering har overtaget salget af Greyline Instru­ ments produkter i Danmark. Greyline har været i Danmark i 25 år og leverer især flowmålingsudstyr til stort set alle applikationer i spildevandssektoren. Greylines produkter komplimenterer Tech Instrumenterings, i forvejen, brede program inden for måleinstrumenter til spildevandsbranchen.

VLT® Wireless Communication Panel LCP 103 fra Danfoss Drives Med VLT® Wireless Communication Panel LCP 103 kan man fra sin smartphone eller tablet opnå fuld adgang til sine VLT® frekvensomformere via MyDrive® Connect – en app som kan downloades til både IOS og Android enheder. MyDrive® Connect appen gør det nemmere at udføre idriftsættelse, drift, over­våg­ ning og vedligeholdelse. Via appen holder VLT® Wireless Com­ munication Panel LCP 103 vedligeholdelses­personalet opdateret om frekvensomformerens status og giver advarsel, hvis en fejl eller en uønsket ændring opstår. Det gør det lettere at reagere hurtigt på potentielle problemer og derved reducere nedetiden.

Derudover kan appen ved hjælp af grafer visualisere data op­sam­ let af frekvensomformeren over tid, og kopier af fre­kvens­om­for­ merens parametre kan lagres på panelet eller på den mobile enhed via den avancerede LCP kopi-funktion.

For yderligere information: Tech Instrumentering, Thomas Gisselmann, 40700793. el. Tg@tech.dk

GEK KO – BAT T E R ID REVET DATALO G GE R M ED MOD EM GEKKO-datalogger er designet i et robust industrielt design.

GEKKO-datalogger kan forsynes vha. enten de 2 stk. litiumbatterier eller ekstern spændingsforsyning 12-30V DC. GEKKO-datalogger kan kommunikere via standard-MODBUS TCP/ IP eller SMS-kommandoer. Kommunikation sker via indbygget 4G modem på eget print. Dermed kan kommunikation skiftes ud til fremtidig kommunikationsform uden at skifte hele dataloggeren.

Desuden vil GEKKO kunne understøtte Sigfox-kommunikation.

GEKKO har et USB-interface til programmering af GEKKO eller til download af log i datalogger. GEKKO- datalogger har en logge-kapacitet på 16.000 målinger.

GEKKO kan opsamle data og logge signaler af flere forskellige typer. GEKKO leveres med 2 stk. analoge indgange 0/4-20mA eller med 4 digitale indgange, hvor 2 af disse kan konfigureres som 0-10V-indgange. Derudover er der mulighed for RS485 MODBUSkommunikation med eksterne enheder.

Mere information: wasys.dk

Mixergear fra SEW-EURODRIVE Nyt mixergear, specielt henvendt til bl.a. spildevandssektoren.

Fladgear og keglehjulsgear med forstærket lejehus, herunder forstærket rulleleje i gearsiden og forstærket sfærisk rulleleje på udgangsaksel til optagelse af større tværkræfter.

Derudover har gearet integreret ”Dry Well” med indbygget olielækage-sensor, der forhindrer olie i at løbe ned i tanken eller produktet.

Fås med drejningsmomenter op til 18.000 Nm og med tilladelige tværkræfter på op over 170.000 N. Dette vil spare ekstra lejekonstruktioner og gøre konstruktionen mere simpel og vedligeholdsvenlig.

Få mere information på sew-eurodrive.dk

Nyt dobbeltvægget profilrør SPS-rør er det sidste nye rør i Danmark inden for dobbelt­væg­ gede profilrør. Ud over de alment kendte egenskaber for profil­rør, har SPS røret et helt specielt design og opbygning.

Som færdig produkt ligner et SPS-rør jo bare et rør, så hvad er det, der gør lige netop dette rør så unikt?

Et rør lavet i plade, så kort kan det siges. Enhver, der er vant til at arbejde med rør i plast, ved, at et profilrør har rigtig mange spændinger. Dette kommer hurtigt til syne, når man skærer i dem. Grundet designet af den indvendige profil i SPS-røret er det muligt at producere hele røret i ekstruderet plade. De fleste ved, hvad der sker, når man bøjer en lineal og giver slip på den samme reaktion får man ved at designe et profilrør på denne måde. Spændingerne i røret bliver modsat andre profilrør "vendt på hovedet", så røret benytter de spændinger, der er, til at stå skarpt, når der skæres i det i stedet for at kollapse. Dette uanset, om der skæres på langs eller på tværs.

Gør overblikket nemt med PROFINET I/O Som en ny Industriel Ethernet kommunikationsmulighed kan PROFINET I/O nu fås til elektromagnetiske flowmålere med IFC 300 signalconverter fra Krohne. Dette inkluderer alle kompakte versioner samt feltversioner af OPTIFLUX x300 serien, WATERFLUX 3300 og TIDALFLUX 2300.

PROFINET I/O forsyner dig med: • Industriel Ethernet kommunikation til OPTIFLUX, WATERFLUX og TIDALFLUX flowmålere • Information om måling, proces og diagnostik via en enkelt kommunikationskanal • Direkte integration, reducerede omkostninger for tilslutning og kobling af hardware Med PROFINET I/O er al information om måling, proces og diagnostik fra målerne tilgængeligt i real-time via en enkelt kommunikationskanal, hvilket tillader direkte og bekvem integration af nye målere, direkte identificering af defekte apparater samt bidirektional kommunikation og parameterindstilling. Andre fordele inklu-

derer reducerede omkostninger for tilslutning og kobling af hardware, da PROFINET bruger standardiseret og homogen Ethernet infrastruktur fra feltapparater til kontrolrum.

I samarbejde med PHOENIX CONTACT har KROHNE publiceret ”Ethernet-baseret PROFINET integration af feltinstrumenter i vand- og spildevandsindustrien”: https://krohne.link/2r-mn

spildevand #5/18 65

Få mere information på rotek.dk

P R ODUKT N Y T Nyhed: Ulefos Plasson Universal Reparationskobling

66 spildevand #5/18

Denne unikke Plasson kobling kan både anvendes til at samle to rør eller til at reparere et brud (Skydemuffe/glide-funktion).

Tætheden øges i takt med, at trykket i røret stiger.

Den kraftige O-ring giver koblingen en stor fordel ved anvendelse på ældre og slidte rør.

Samles nemt og enkelt uden brug af værktøj.

Fås i flere dimensioner fra 24 – 64 mm. PN16 med NBR pakning.

• Kan bruges til spildevand • Kan anvendes til mange forskellige typer rør • Pålidelig og holdbar løsning – 50 års levetid Kontakt Ulefos på tlf. 3649 6111 for mere information.

Ethernet-kommunikation er standard på WTW’s Multi-kontrollersystemer WTW har med stor succes udvidet med Profinet PLC-protokol og gratis webbrowser til fjernstyring. WTW understøtter som den eneste på markedet ProfiNet, EtherNet IP og MODBUS TCP i samme kontrollerenhed.

Ethernet er i dag standard til IQ Sensor Net-system med MC3 kontrollermodul for op til 20 sensorer og de nye DIQ/28xF til mindre installationer med 1-4 sensorer. DIQ/28x er fuldt kompatible med alle WTW’s sensorer i en økonomisk, kompakt løsning. De nye Ethernet-kontrollere har alle integreret webbrowserfunktion til fjernopkobling for betjening og justering.

Fordele ved Ethernet-kommunikation: • Hurtig og billigere PLC-installation • Fremtidssikret kommunikation • Certificerede Ethernet PLC-stander • Op til 2000 % hurtigere kommunikation end traditionel Profibus eller MODBUS • Integreret webbrowser til fjernstyring • Ethernet-kommunikation uden brug af 3.partsprodukter Kontakt Fagerbergs analyseteam for yderligere information på tlf. 43290200.

Gammelt skærmbillede

Picca ISA 101 skærmbillede

Picca ISA 101 SCADA / HMI design

picca.dk

spildevand #5/18 67

Prioritering, kontrol og overblik

NAVN EN Y T

68 spildevand #5/18

Jens Peder Wonsbeck Hansen er pr. 1. november ansat som ny driftschef hos Samn Forsyning A/S. Han får dermed det overordnede driftsansvar for levering af rent drikkevand til kunder i Horsens Kommune, samt ansvaret for den mest effektive og miljørigtige måde at håndtere spildevandet på i både Odder og Horsens Kommuner. Han er uddannet maskinmester og har oprindeligt sejlet en del år med ØK. Siden har Jens Peder Wonsbeck Hansen bl.a. arbejdet som salgsingeniør hos Thrige Pumper A/S, vedligeholdelseschef hos Arla Foods og teknisk chef på Munkebjerg Hotel. Senest har han arbejdet 10 år som teknisk chef hos Lalandia i Billund.

Simon Holmsted Gjersen er pr. 1. november ansat som Key Account Manager på forsyningsvirksomheder inden for spildevandsindustrien hos Grønbech & Sønner A/S. Simon Holmsted Gjersen er uddannet Diplomingeniør i maskinteknik og har siden 2013 været ansat i Sulzer Pumps' spildevandsafdeling.

Desuden har Simon Holmsted Gjersen erfaring som salgsingeniør fra ansættelser hos hhv. Desmi og Vatech 2000. Sammen med den øvrige salgsstyrke kommer Simon til at beskæftige sig med projektsalg af løsninger til renseanlæg, pumpeinstallationer og pumpestationer til landets spildevandsvirksomheder.

Simon kommer hovedsageligt til at rådgive kunder på Sjælland.

Søren Them Parnas er pr. 1. oktober 2018 ansat som projektchef i miljø-afdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Søren er 40 år og uddannet cand.scient. i biologi. Hos Sweco skal Søren varetage projektledelsen af infrastruktur- og miljøprojekter, bidrage til forretningsudviklingen inden for miljøområdet samt i forbindelse med tværgående opgaver inden for klimatilpasning, skybruds- og stormflodssikring. Søren kommer fra en stilling som projektleder hos Teknikog Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, hvor han havde ansvar for byrums- og klimatilpasningsprojekter, bl.a. projekterne Ørnevej, Vibevej og Glentevej.

Anders Madsen er pr. 1. november ansat i en stilling med projekt og salgsledelse i Contech Automation.

Han kommer fra en stilling som kunde- og servicechef i MJK a Xylem brand.

Anders skal varetage Contech Automations interesser i vand- og spildevandsforsyningerne.

Claus Hélix-Nielsen er udnævnt til ny direktør for DTU Miljø. Han kommer fra en stilling som keder af Water Technologysektionen samme sted. Claus HélixNielsen er uddannet civilingeniør fra DTU i 1990, hvorfra han også tog sin ph.d.-grad i 1993. Efter i en årrække at have forsket på flere større universiteter i Danmark og udlandet, blev han i 2003 ansat på DTU. Fra 2006 til marts 2018 har han derudover stået i spidsen for forskningsaktiviteterne i vandteknologifirmaet Aquaporin A/S, som i dag beskæftiger mere end 100 personer i Danmark, Singapore og Kina med at fremstille og forhandle de membraner, der er resultatet af bl.a. Claus HélixNielsens forskning. Han er desuden medlem af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi og har blandt andet modtaget akademiets Industripris samt European Innovator Award fra den Europæiske Patentorganisation for sit banebrydende arbejde inden for udvikling af biomimetisk membranteknologi.

JULEKONKURRENCE - se mere på side 70!

LEVER A ND Ø R E R

Dosatron polymerdoseringsapparat Praestol polymer til slamafvanding Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

www.dankalk.dk og tlf. 3368 7400 Dankalk_visitkortann.indd 1

01/12/2017 09.32

www.pipelife.dk - Størst i Norden og førende i Europa - info@pipelife.dk

Ny kollega?

Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand?

Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Vi tilbyder den bedste landsdækkende service af spildevandsanlæg, både akut og som vedligehold.

Fuglesangsallé 16 | 6600 Vejen | Tlf. 2764 0442 | kkj@kkjservice.dk

Nye produkter?

Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening.

Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Nyt katalog, nye kurser: Vi er klar til 2019 – er I?

Det nye forårskatalog 2019 er på gaden og på nettet nu. Ud over det populære Pumpetræf 2019, så er der Opdateringskursus i januar, Spildevandsoperatørkurser henover foråret, to elkurser, et fornyet Driftslederen 2019 og meget andet. Vel mødt til et klogere 2019!

Se mere på www.fvc-kursus.dk eller scan koden

spildevand #5/18 69

Spildt vand er aldrig spildt service

Spildevandsteknisk Forening er i julehumør og udlover ”fredagsslik til kontoret” Spildevandsteknisk Forening kommunikerer med medlemmerne via medlemsbladet Spildevand, via foreningens hjemmeside www.stf.dk, via sociale medier og via nyhedsbreve i forskellige kate­gorier. Vi vil meget gerne forbedre den elektroniske medlems­kommunikation. Derfor opfordrer vi dig til at opdatere dine til­mel­dinger til vores nyhedsbreve, så du ikke går glip af vigtige nyheder, invitationer m.v. Og opfordr også gerne dem blandt dine kollegaer, som pt. ikke får nyhedsmails fra STF, til at tilmelde sig de nyhedsgrupper, som måtte være relevante for den enkelte.

70 spildevand #5/18

Lige nu er vi i julehumør og udlover derfor ”fredagsslik til kontoret” til en modtager af STFs generelle nyhedsbrev. De allerede tilmeldte er automatisk med i lodtrækningen. I kan forøge jeres vinderchance ved at tilmelde de af jeres spildevandsfolk, som endnu ikke mod­ tager nyhedsbrevet. Ny tilmelding til nyhedsbrev sker via STFs hjemmeside – vælg fanen kontakt.

Blandt alle tilmeldte til STFs generelle nyhedsbrev pr. 20. december kl. 12 findes en vinder af ”fredagsslik til kontoret”. Den heldige vinder kontaktes og bekendtgøres på STFs hjemmeside inden jul.

Modtager skal være ansat i et forsyningsselskab, på et industri­ renseanlæg eller i et firma, som er medlem af STF.

Planlagte aktivi­teter i 2019 Rådnetanken: 6. marts 2019 Industridag: 19. marts 2019

Slamflokkens Døgn: 14.-15. maj 2019 Årsmøde: 6.-7. juni 2019 Døgnkursus: 8.-9. november

Artikler modtages med glæde Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad.

Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spilde­vands­branchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknolo­gier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Spildevand – deadline og udgivelser 2019 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2019

11. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2019

25. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 11

Tekst-deadline nr. 2 - 2019

8. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2019

29. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2019

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2019

8. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2019

16. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2019

30. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2019

11. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2019

25. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 6.-7. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus 8.-9. november

Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #5/18 71

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradaren, som er den mest kompakte radar på markedet, reducerer omkostningerne ved brug af enkel Bluetooth® trådløs dri�.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag L 400: Den populære magnetiske flowmåler, med Heartbeat funktion, WLAN og med mulighed for at installere uden respektafstande.

Turbimax CUS51D: Den selvrensende, prekalibrerede Memosens turbiditetssensor letter idri�sættelse og vedligeholdelse.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv.

• Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system.

• Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver.

• Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk