FO R S K E R I SP I LD E VAND
Jeg vil gerne arbejde for at få forskningen helt ind i forsyningerne Agnethe Nedergaard Pedersen er uddannet civilingeniør fra DTU Miljø i 2009. Siden da har hun været ansat i Rambøll og VandCenter Syd - begge steder som specialist inden for hydraulisk modellering af afløbssystemet. I februar 2019 begyndte hun på en erhvervs-PhD, hvor hun undersøger brugbarheden af hydrauliske modeller. PhD’en er et samarbejde mellem VandCenter Syd og DTU. TEKST: ANNA KLITGAARD OG AGNETHE NEDERGAARD PEDERSEN FOTO: AGNETHE NEDERGAARD PEDERSEN
Hvad skal forskningen bruges til? Navn: Alder: Familie: Hjem:
Agnethe Nedergaard Pedersen 35 år Gift med tre børn (9, 6, og 4 år) Kerteminde
Erhvervs-PhD’en laves i samarbejde med Annette Brink-Kjær, VandCenter Syd, Peter Steen Mikkelsen og Morten Borup, DTU Miljø og Lasse Engbo Chris tiansen, DTU Compute. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden og forløber fra 2019-2022.
8
spildevand #4/19
BLÅ BOG:
Hvad forsker du i? Når vi investerer i kloaksystemet, baseres designet i høj grad på hydrauliske modeller. Jeg vil gerne undersøge, hvorvidt de hydrauliske modeller, vi bruger til at beskrive afløbssystemet, er acceptable i forhold til at beskrive den virkelighed, vi ser. Skal vi for eksempel lægge større usikkerhed på modellerne i nogle givne situationer eller områder? Ved at vi dagligt kører en model af det forudgående døgn, kan vi se, hvorvidt modellen af afløbssystemet lever op til virkeligheden og dermed få en løbende validering af modellens performance. Ved at vi får en validering på mange hændelser, kan vi med større sikkerhed angive, hvad usikkerheden på modellen skal være til de planlægnings- eller designopgaver, som vi gerne vil bruge den til.
Eksempel på sammenligningen mellem den hydrauliske model og niveaumålingen i bygværket.
Dette projekt kan være med til, at vi ved hjælp af modellerne kan planlægge og designe kloaksystemet uden at lave for mange fejlinvesteringer. En øget visualisering af, hvad der sker i netop kloakken ved hjælp af vores målere, kan desuden bidrage til, at vi forhåbentlig får en bedre forståelse for netop transporten af spildevand.
Hvorfor har du valgt at forske i netop dette område? Jeg har i mange år arbejdet med at opdatere vores modeller ud fra ledningsregisteringsdatabasen. En god fysisk opdateret hydraulisk model har dog vist sig alligevel ikke altid at stemme overens med virkeligheden, og derfor har jeg ønsket, at vi kunne blive bedre til at validere modellen mod virkeligheden og de mange målere, vi i forvejen har i systemet.
Hvad finder du mest inspirerende ved at arbejde med spildevand? For mig er det meget spændende, at selvom arbejdet med hydrauliske modeller og transporten af regn- og spildevand har foregået i mange år, så har de teknologiske muligheder ændret sig, og vi kan derfor ting i dag, som vi ikke kunne for 20 år siden. Desuden bliver modellerne i dag også brugt til flere formål, hvilket på sin vis er fint, men vi er nødt til at forholde os kritisk til, om det er acceptabelt.
I dit arbejde fremover, hvad er det vigtigste for dig? Jeg synes, at det er interessant at kombinere forskningen med de praktiske problemer, som forsyningerne står overfor. Den indsigt, jeg får ved at skrive en erhvervs-PhD, håber jeg, kan bruges til at få forskningen ind i forsyningerne, så forskningen lettere kan blive implementeret i forsyningernes værktøjskasse. Omvendt kan jeg også bidrage til at fokusere på, hvad vi som forsyninger mener, det kunne være interessant at forske i.