Spildevand #4 2019

TEMA: Klimatilpasning og udvikling Har du gået en tur i KlimaByen?

Ekstremt vejr presser psykisk arbejdsmiljø Det kan du høre om på årets Døgnkursus!

spildevand

#4

oktober 2019

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

Mød WASYS på STF Døgnkursus 2019 d. 8.- 9. november på Comwell i Kolding

spildevand #4/19

OVERLØBSREGISTRERING OG DATAOPSAMLING

2

4G

Kommunikation med FIREFLY og GEKKO Overløbsregistrering med eventbaseret logning Overløbsberegning med mængde, tid og varighed Resultater kan tilgås fra SRO system via standard Modbus interface To-vejs kommunikation som muliggør ændringer i GEKKO konfiguration Cloud-baseret eller installation på egen lokal server

DASH

Wasys A/S · Langebjergvænget 18 · DK4000 Roskilde · Tlf: +45 72 21 79 79 · www.wasys.dk stf.indd 2

30/09/2019 14.05

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­vis udtryk for foreningens holdning.

Indholdet kan citeres med tydelig kilde­ angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S TEKST-DEADLINE: 11. november 2019 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 25. november 2019 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.d KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.614 i perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: HOFOR Skt. Annæ Plads i København med underjordiske regnvandsledninger.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #4/19 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard, Blue Kolding A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Biofos A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGSNORDIC

I mine børns folkeskoletid var cykelturen på to kilometer til skolen altid årsag til klynk og klage. Ifølge ungerne så regnede det altid. Det stod ned i stænger, hver gang de nærmede sig cyklerne. Min påstand om, at det kun regnede en gang ud af hver 15-16 gange, de satte sig på cyklerne, blev mødt med hån og protester. Det regnede mindst hver anden dag.

Begge udsagn rummer dog en sandhed. Der er ca. 180 nedbørsdage i Danmark om året, men samlet set regner det 6-7% af tiden.

Den nødvendige skelnen mellem ”det regner altid”, og ”det regner kun sjældent” har været fraværende i mediernes ret unuancerede dækning af overløb fra kloakker her i sensommeren. Der er helt sikkert steder i landet, hvor problemet er stort, men med mit kendskab til kloakkernes tilstand her til lands, så er vi meget langt fra de tilstande, medierne har beskrevet.

Uanset størrelsen af problemet, så er det et område, hvor vi har behov for mere viden, et område hvor investeringer i nye anlæg skal forøges, og et område hvor nye driftsrutiner skal indøves. Der er hos mange uden for vores kreds af spildevandsfolk en tro på, at blot man gennemfører et klimatilpasningsprojekt, så er problemet løst. Sådan forholder det sig ikke. En forudsætning for alle projekters succes på langt sigt er, at de bliver tilset, vedligeholdt og løbende forbedret. Her falder mange projekter store som små, så det kan ikke siges tit nok: Drift og vedligeholdelse skal tænkes med helt fra idestadiet.

I disse dage er der FN-møde i New York, og talerne varierer fra uddeling af skyld og skam, over blank benægtelse til fælles erkendelse af klodens problemer. Hverken skyld, skam, benægtelse eller erkendelse udtalt på en talerstol hjælper på jordens store udfordringer. Hvis vi som spildevandsfolk skal give vores bidrag til opfyldelse af FNs verdensmål, så skal vi bruge samme tilgang som ved udførelsen af vores andre opgaver. Få tænkt drift og vedligeholdelse med fra idefasen, og gør det til en helt normal del af vores hverdag. Det er banalt på grænsen til det fornærmende at påpege det, men når noget er så vigtigt som FNs verdensmål, så er der ikke plads til at gøre noget forkert.

Sidste år på STFs Døgnkursus havde vi en debat om fremtidens opgaver for spildevandsbranchen. På det kommende døgnkursus den 8. november vil vi have en debat om verdensmålene set fra spildevandsbranchens side.

Hvordan kommer vi fra skåltalerne, til at verdensmålene er en selvfølgelig arbejdsopgave. Det bliver ikke nemt, men alle kan og skal bidrage til det.

Som første afsnit her ovenfor viser, er jeg ikke særlig tolerant over for børn (eller voksne), der har ondt af sig selv.

Dog er situationen anderledes, når klagerne fuldt berettiget går på, at vi efterlader en udhulet klode til vores arvinger. Det skal vi tage alvorligt.

Det og meget andet skal vi blive klogere på, når vi mødes til døgnkurset i Kolding. Jeg glæder mig til at se jer nysgerrige, diskussionslystne og fulde af gode ideer.

4

28

59

Foto: Tredie Natur

spildevand #4/19

I ND HOLD

TEMA: KLIMATILPASNING OG UDVIKLING Spildevandsindustrien arbejder hver dag med klimaudfordringerne. Store klimatilpasningsprojekter er sat i værk, men hvad skal beskyttes, hvordan og til hvilken pris? Og hvilke projekter er i gang rundt om i landet? Spildevand har været på ude og se på klimatilpasning og udvikling i blandt andet Danmarks mindste kommune, i KlimaByen Middelfart og i hovedstadsregionen. Tag med på en rejse ind i fremtidens spildevandstekniske klimaløsninger og mød nogle af de mennesker, der arbejder for at sikre os, vores infrastruktur og samfund.

FREMTIDENS FISKEFARME RYKKER FRA VAND PÅ LAND Det lyder som en selvmodsigelse, men fremtidens fiskeproduktion ser i stigende grad ud til at rykke ind på land. Politisk uvilje mod at give nye tilladelser til flere havbrug kombineret med mere effektive renseteknologier gør det nu muligt at skalere pro­ duktionen af fisk på land op og gøre det til en god forretning.

63

HVAD RØR SIG DERUDE? Spildevand har været med til netværksdage i Odense og Kolding for at høre mere om hver­ dagene for laboranter, elever og industrispilde­ vandsmedarbejdere. Kom med til Industridagen og netværksmøde for laborantvejledere og praktikanter.

8

Programmet til årets døgnkursus er lagt fast og standene fordelt. Hør om, hvordan dit døgn­kursus bliver til, hvad du kan blive klogere på i Kolding den 8. og 9. november og hvilke virksom­heder, du kan møde mellem indlæggene.

FORSKER I SPILDEVAND – NY FAST SIDE I DIT BLAD Der er mange spændende spildevandsrelaterede forsk­ ningsprojekter i gang rundt omkring i landet. For at høre mere om resultaterne, og hvordan branchen kan bruge forskningen i frem­tiden, giver vi fremover en forsker plads til at fortæller om hendes eller hans forskning. I dette blad kan du møde Agnethe Nedergaard Pedersen, der igennem en erhvervs-PhD undersøger brugbarheden af hydrauliske modeller fra VandCenter Syd.

3

Toiletterne smiler på Syddansk Universitet

6

FORSKER I SPILDEVAND: Jeg vil gerne arbejde for at få forskningen helt ind i forsyningerne

8

DØGNKURSUS: Tak for mange gode forslag til årets Døgnkursus

10

Få overblik over de faglige indlæg her

12

STFs Døgnkursus 2019 8. og 9. november

14

Vi skal værne om samarbejdet med vores kernekunder

16

Termisk hydrolyse af slam (THP) - hvorfor… og hvordan gør man?

19

Ny technical advisor skal sikre vækst i dansk eksport til Tyskland

25

TEMA: KLIMATILPASNING OG UDVIKLING Hvordan sikrer vi os mod klimaforandringerne – og har vi råd til det?

28

Kan spildevandsløsninger understøtte byudvikling og samtidig fremme bæredygtighed og natur?

31

Har du gået en tur igennem Middelfart for nylig?

32

Når klimatilpasning skaber nye, bæredygtige rum i byerne

36

Københavns Kommune har en skybrudsplan, har din?

37

Læsøs grøftesystem arbejder imod oversvømmelser, men for miljøet

42

Københavns pumpende kloakhjerte er bygget til at klare 100 års klimaudfordringer

43

Modellering, miljø og klima får plads på skemaet for fremtidens spildevandsuddannelser

47

Ekstreme vejrhændelser presser det psykiske arbejdsmiljø

48

PORTRÆT: Lotte klarer paragrafferne

50

Tydeligt klimaaftryk på Industridagen 2019

54

Fiskefarme på land vinder frem

59

Laborantnetværk efterlyser flere praktikanter

63

STUDERENDE I SPILDEVAND: At arbejde med spildevand er faktisk ret sjovt – man mærker, man er i live

66

UNG I SPILDEVAND: Vil gerne være en del af den digitale og grønne omstilling

68

KORT NYT

70

PRODUKTNYT 75 NAVNENYT 79 Planlagte aktiviteter i 2019-20

82

Deadlines og udgivelser 2019

82

spildevand #4/19 5

10

DET KAN DU HØRE OM PÅ ÅRETS DØGNKURSUS?

Leder

Toiletterne smiler på Syddansk Universitet I september og oktober er der klistret smilende ansigter på en række af SDU’s toiletter i Odense. Formålet er at undgå skrald i toiletterne, og idéen kommer fra to SDU-studerende.

TEKST OG FOTO: MAJA DALGAARD GRØN (VANDCENTER SYD), LUKAS TEICHERT (SDU) OG DIDDE JACOBSEN (SDU)

Kun 3 ting i toilettet: Lort, pis og papir Kampagnen er udviklet i samarbejde med VandCenter Syd, og den tager én af branchens velkendte udfordringer op: At der havner alt for mange ting i afløbet, som ikke hører hjemme dér. Det medfører driftsproblemer og dyre reparationer på kloaksystemet, som kunne have været undgået.

6

spildevand #4/19

De smilende toiletter med teksten ”Husk: Jeg er ikke en skraldespand” skal minde brugerne om, at toilettet faktisk kun er beregnet til, ja… lort, pis og papir. Et vigtigt budskab, som også kendes fra den landsdækkende Kun 3 ting i dit lokum-kampagne (www.kun3tingiditlokum.dk).

Ved hjælp af en specialdesignet rist vil VandCenter Syd måle mængden af ”skrald” i SDU’s udledning før og efter kampagnen. Så vil det vise sig, om de smilende toiletter har gjort en forskel.

Adfærdskampagne skabt af SDU-studerende Idéen til kampagnen kommer fra Lukas Teichert og Didde Jacobsen, ingeniørstuderende på lærings- og oplevelsesteknologi. I foråret 2018 kontaktede de VandCenter Syd for at skrive et projekt om adfærdsdesign, og resultatet blev blandt andet de smilende toiletter på SDU.

Undervejs har Lukas Teichert og Didde Jacobsen arbejdet med adfærdspsykologi og interaktionsdesign for at kortlægge de faktorer, der spiller ind på folks opførsel på toilettet. Derefter har de gennem interviews og spørgeskemaer undersøgt, hvad almindelige forbrugere egentlig ved om problemstillingen. Det viste sig, at 75% af de adspurgte faktisk ikke var klar over, hvad der er ”forbudt” i toilettet, og hvor tingene havner, når de skylles ud. Det antyder en stor udfordring med manglende viden.

Med brug af adfærdsteori udviklede Lukas Teichert og Didde Jacobsen et idékatalog med mulige løsninger og testede et par af dem som prototyper. I samråd med VandCenter Syd blev det derefter aftalt at teste idéen med klistermærkerne i større skala på SDU.

Projektsamarbejde med studerende VandCenter Syd har jævnligt samarbejde med studerende, der skriver projekter for virksomheden som led i deres uddannelse. Det giver friske perspektiver på virksomhedens arbejdsområde – og giver samtidig de studerende en god kontakt til erhvervslivet.

Undervejs i projektet har de to studerende Didde Jacobsen og Lukas Teichert arbejdet med adfærdspsykologi og interaktionsdesign for at kortlægge de faktorer, der spiller ind på folks opførsel på toilettet.

D-Eye og D-Log M Det perfekte makkerpar til overvågning af overløb!

spildevand #4/19 7

• Batteridrevet • Nem installation og montering • Online via GPRS (uafhængig af teleudbyder) • Alarm SMS og billeder ved overløb eller ”on demand” • Online data, billeder, grafer og rapporter via DANOVA®’s dataserver døgnet rundt

FO R S K E R I SP I LD E VAND

Jeg vil gerne arbejde for at få forskningen helt ind i forsyningerne Agnethe Nedergaard Pedersen er uddannet civilingeniør fra DTU Miljø i 2009. Siden da har hun været ansat i Rambøll og VandCenter Syd - begge steder som specialist inden for hydraulisk modellering af afløbssystemet. I februar 2019 begyndte hun på en erhvervs-PhD, hvor hun undersøger brugbarheden af hydrauliske modeller.

PhD’en er et samarbejde mellem VandCenter Syd og DTU. TEKST: ANNA KLITGAARD OG AGNETHE NEDERGAARD PEDERSEN FOTO: AGNETHE NEDERGAARD PEDERSEN

Hvad skal forskningen bruges til?

Navn: Alder: Familie: Hjem:

Agnethe Nedergaard Pedersen 35 år Gift med tre børn (9, 6, og 4 år) Kerteminde

Erhvervs-PhD’en laves i samarbejde med Annette Brink-Kjær, VandCenter Syd, Peter Steen Mikkelsen og Morten Borup, DTU Miljø og Lasse Engbo Chris­ tiansen, DTU Compute. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden og forløber fra 2019-2022.

8

spildevand #4/19

BLÅ BOG:

Hvad forsker du i?

Når vi investerer i kloaksystemet, baseres designet i høj grad på hydrauliske modeller. Jeg vil gerne undersøge, hvorvidt de hydrauliske modeller, vi bruger til at beskrive afløbssystemet, er acceptable i forhold til at beskrive den virkelighed, vi ser. Skal vi for eksempel lægge større usikkerhed på modellerne i nogle givne situationer eller områder?

Ved at vi dagligt kører en model af det forudgående døgn, kan vi se, hvorvidt modellen af afløbssystemet lever op til virkeligheden og dermed få en løbende validering af modellens performance. Ved at vi får en validering på mange hændelser, kan vi med større sikkerhed angive, hvad usikkerheden på modellen skal være til de planlægnings- eller designopgaver, som vi gerne vil bruge den til.

Eksempel på sammenligningen mellem den hydrauliske model og niveaumålingen i bygværket.

Dette projekt kan være med til, at vi ved hjælp af modellerne kan planlægge og designe kloaksystemet uden at lave for mange fejlinvesteringer. En øget visualisering af, hvad der sker i netop kloakken ved hjælp af vores målere, kan desuden bidrage til, at vi forhåbentlig får en bedre forståelse for netop transporten af spildevand.

Hvorfor har du valgt at forske i netop dette område?

Jeg har i mange år arbejdet med at opdatere vores modeller ud fra ledningsregisteringsdatabasen. En god fysisk opdateret hydraulisk model har dog vist sig alligevel ikke altid at stemme overens med virkeligheden, og derfor har jeg ønsket, at vi kunne blive bedre til at validere modellen mod virkeligheden og de mange målere, vi i forvejen har i systemet.

Hvad finder du mest inspirerende ved at arbejde med spildevand?

For mig er det meget spændende, at selvom arbejdet med hydrauliske modeller og transporten af regn- og spildevand har foregået i mange år, så har de teknologiske muligheder ændret sig, og vi kan derfor ting i dag, som vi ikke kunne for 20 år siden. Desuden bliver modellerne i dag også brugt til flere formål, hvilket på sin vis er fint, men vi er nødt til at forholde os kritisk til, om det er acceptabelt.

I dit arbejde fremover, hvad er det vigtigste for dig?

Jeg synes, at det er interessant at kombinere forskningen med de praktiske problemer, som forsyningerne står overfor. Den indsigt, jeg får ved at skrive en erhvervs-PhD, håber jeg, kan bruges til at få forskningen ind i forsyningerne, så forskningen lettere kan blive implementeret i forsyningernes værktøjskasse.

Omvendt kan jeg også bidrage til at fokusere på, hvad vi som forsyninger mener, det kunne være interessant at forske i.

BATTERIDREVET

DATALOGGER MODEM TIL ALARMERING OG REGISTRERING VED OVERLØB

spildevand #4/19 9

Overløbsdata som antal, tid og mængde sendes direkte til SRO Dokumentation af overløb har fået mere fokus de senere år, det giver udfordringer, for det er ikke alene nye bygværker, der skal kunne dokumentere eventuelle overløb, det er også de ældre.

Doppler fra Sontek. Nem installation og præcist resultat.

Den første forsyning i Danmark er p.t. ved at få installeret doppler løsningen i kombination med vores datalogger.

Dette muliggør måling af overløbsflow, hvor det før var forbundet med nogen usikkerhed, da overfaldskanten er meget lang. Ved større overløbsrør og/eller kanaler er der mulighed for at installere Doppler udstyr, der med stor nøjagtighed (mindre end 1% fejlmargin af fuldt måleområde), måler direkte på overløb, når det sker.

mjk.dk 45 56 06 56 2018 annonce STF helside.indd 2

4/26/2019 2:44:35 PM

10 spildevand #4/19

Der var diskussionslyst og engagement, da den nye kursuschef på Ferskvandscentret i Silkeborg, Charlotte Frambøl, ledte slaget om at finde de emner til oplæg, der skal uddanne, udfordre og underholde årets deltagere på Døgnkurset i Kolding den 8.-9. november.

Tak for mange gode forslag til årets Døgnkursus Bestyrelsen i Spildevandsteknisk Forening og repræsentanter for de lokale spildevandsforeninger samledes den 22. august i Kolding til en dag med idéudvikling og -udvælgelse samt planlægning forud for Døgnkurset den 8. og 9. november. Og I kan godt glæde jer. Der venter deltagerne et varieret og spændende program.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Dagen var ikke mange minutter gammel, før planlægningsgruppens ca. 20 deltagere begyndte at bladre i og diskutere de indsendte forslag til mulige oplæg på det kommende Døgnkursus i Kolding den 8.-9. november. Omkring 45 idéer var sendt ind, og desuden havde flere repræsentanter fra de lokale spildevandsforeninger ønsker med fra deres kolleger.

Dog bad formanden for STF, Jacob Ander­ sen, om at få ordet først. For i år ønsker STF at afprøve nye muligheder for at stille spørgsmål under de fælles debatter og specialiserede indlæg. Det skal således være muligt for de, der ønsker det, at sende en sms frem for at række hånden op, og så er det ordstyreren eller en tilknyttet spørger, der fører ordet på vegne af salen.

Fremgangsmåden skal lokke de deltagere, der synes, det er overvældende at række

hånden op blandt så mange kolleger, til at deltage aktivt i debatterne. Der er nemlig ingen dumme spørgsmål, og derfor skal alle have en chance for at spørge ind, mener formanden. Da dette punkt var vedtaget af forsamlingen, skulle også en ny deltager i Døgnkursus-regi præsenteres. Det var Charlotte Frambøl, der er ny kursuschef på Ferskvandscentret i Silkeborg. For selv om hun blot startede i stillingen midt i august, kommer hun til at spille en central rolle i både planlægningen, organisationen og eksekveringen af Døgnkurset (se portrættet side 16).

Arbejdet for Charlotte Frambøl startede da også med det samme. Hun fik nemlig til opgave at skrive alle ideer ned, som resten af deltagerne gennemgik deres ønsker til oplæg. Variationen af emner var stor, så rigtigt mange af de 45 indkomne forslag

noteret på opslagstavlen. Der var derfor nok at tygge på for planlægningsgruppen, da den gik til frokost. Efterfølgende kunne hver repræsentant stemme på otte forslag, og det stod hurtigt klart, hvilke emner der var fælles opbakning om at præsentere den 8.-9. november.

Hen på eftermiddagen lå et foreløbigt program klar, og I kan se det på side 12.

Planlægningsgruppen håber, I tager godt imod programmet og ikke mindst tager de nye muligheder for at deltage aktivt med spørgsmål til jer. Vi ses i på Comwell i Kolding i november.

Der var glæde, da det foreløbige program lå fast, og dagens job var godt overstået.

spildevand #4/19 11

Koncentrationen var stor, da hver deltagers otte stemmer skulle placeres blandt alle de udvalgte emner.

DØGNKUR Få overblik over de faglige indlæg her

12 spildevand #4/19

Så er ventetiden snart ovre – STFs Døgnkursus 2019 står for døren, og programmet er ved at være på plads.

Herunder kan du læse korte beskrivelser af de faglige indlæg, der i skrivende stund med sikkerhed kommer på scenen. Se mere løbende på stf.dk.

Microflora Danica - kortlægning af alle mikroorganismer i Danmark

Overvågning og regulering af bakterier i renseanlæg med “Online DNA”-analyse - kan vi snart det?

Ved Per Halkær Nielsen, Aalborg Universitet Danmarks mikroorganismer kortlægges i projektet Mikroflora Danica.

Projektet skaber et digitalt opslagsværk, hvor der løbende kan tilføjes endnu mere information, så som organismernes funktioner, kendetegn eller interaktion, så man vil kunne finde oplysninger om, for eksempel hvilken funktion specifikke bakterier har i en dyrket mark, eller hvilken kombination af bakterier der giver den bedste rensning af spildevand. Projektet støttes af Spildevandsteknisk Forening.

Ved Per Halkjær Nielsen og Marta Nierychlo, Aalborg Universitet I indlægget præsenteres status på udvikling af overvågnings- og styringsmuligheder af renseanlæg med online DNA-analyse, og der gives eksempler på, hvad der er/bliver muligt - bl.a. i forbindelse med kontrol af trådformede bakterier.

Lægemidler og miljøfremmede stoffer Ved Aviaja Anna Hansen og Helle Kayerød, Interessegruppen for medicinrester i spildevand Der har været meget snak om hospitalsspildevand og medicinrester, men ved vi overhovedet nok til at tage beslutninger om rensning for medicinrester i spildevand? Dette har Interessegruppen for medicinrester i spildevand sat sig for at klarlægge for at sikre sig, at problemstillingen kan blive håndteret på det rette grundlag.

Fokusgruppen består af 12 forsyninger, Region Midt, DANVA, KL, universiteter og virksomheder.

Værdien af totalparametre på tilløbet til dit renseanlæg Ved Christian Andersen, HACH og Peter Tychsen, Lobster Onlinemåling af totalparametre i tilløb kan give nye perspektiver for anlægsdesign, energioptimering og mere intelligent håndtering af belastninger. Vores renseanlæg modtager en løbende blanding af spildevand fra husholdninger, virksomheder, restauranter mm. og uvedkommende vand fra tilsluttet dræn, indsivning via utætheder i afløbssystemet, regn mm. Mængder og sammensætning variere hele tiden - alt efter forbrugsvaner, vejrlig, årstid og opbygning af afløbssystemet.

Hvad nu hvis vi kunne få kendskab til sammensætningen af spildevandet 24/7 helt ned på minutbasis? Hvad kan vi bruge den viden til på vores renseanlæg? De seneste par år har en del danske og udenlandske, kommunale og industrielle renseanlæg, installeret onlinemåling af totalparametrene TOC, TN og TP på tilløbet. I dette indlæg giver vi forslag til optimering, fortæller om praktiske erfaringer, og blandt andet Skagen Renseanlæg bruges som case-study, hvor man har anvendt en kontinuert onlinemåling af spildevandets indhold af organisk stof og næringsstoffer i praksis.

Registrering og overvågning af overløb.

Erfaringer fra to forsyninger Ved Peter Berg, Frederikshavn Forsyning, Jan Jørgensen fra SK forsyning og Jan Bidsted, Danova Med afsæt i erfaringer fra hhv. Frederikshavn Forsyning og SK For­sy­ ning kommes der omkring følgende emner: - Overløb på Christiansborg, en status på den politiske situation og udsigten til afgifter - Erfaring med overløbsmåling med kilesensor i SK Forsyning - Præsentation af ”Testbygværk Saltebakken”, Frederikshavn Spilde­ vand A/S - Behovet for en standardiseret målemetode til overløbsberegning - Hvad udledes ved en overløbshændelse, erfaringstal og mængder - Passer overvågningsudstyret sig selv?

- Hvad kan anbefales som måling på overløb?

Svovlbrinte. Identificering af kritiske områder i kloak­systemet for svovlbrinteproblemer.

Effektiv svovlbrinte­bekæmpelse Ved Peter Solgaard Madsen, Unisense A/S Svovlbrinte forårsager omfattende lugt- og korrosionsrelaterede problemer i spildevandsnettet, men omfanget af problemerne er ofte svært at kort­lægge, da gassen er notorisk svær at måle. I dette oplæg præsenteres erfaringer og resultater fra et igangværende projekt, som viser, hvordan en ny tilgang til svovlbrintemåling kan muliggøre effektiv forebyggelse og bekæmpelse.

Målrettet indsats for at mindske metanudslippet fra danske biogasanlæg Ved Einar Gudmundsson og Anders M. Fredenslund, Rambøll Rambøll har et igangværende projekt for Energistyrelsen om at opbygge og udbrede viden om, hvordan man forebygger metantab fra biogasanlæg og tilknyttede anlæg. I indlægget her gives et overblik over baggrunden for indsatsen og de hidtidige resultater præ-

RSUS 2019 nye vejledning om krænkende handlinger. Ligeledes en kort introduktion til de nye regler omkring håndtering af kemi på arbejdspladsen.

Vådservietter er blide mod rumper, men ikke mod pumper

Ved David Getreurer & Rasmus Johansen, Envidan Machine Learning går under mange navne bl.a. kunstig intelligens, software robotter, neurale netværk etc. Fælles er dog, at Machine Learning i dag vinder mere og mere indpas, da det uafhængigt af fagområde i mange tilfælde kan give hurtigere, billigere og bedre resultater end mere traditionel modellering. Machine Learning, og hvor godt det performer, afhænger i store træk af ens data. I denne præsentation giver EnviDans Rasmus Johansen og David Getreuer Jensen en kort introduktion til Machine Learning, og hvordan de har udnyttet data til at optimere performance inden for tre konkrete eksempler: optimering af biogas produktion, asset management af kloakledninger og forudsigelse af flow på pumpestationer, hvor der ikke er installeret en flowmåler.

Ved Christian Dindler fra VandCenter Syd Historien om hvordan Vandcenter Syd lidt utraditionelt kom i dialog med borgerne om vådservietter.

Formålet med kampagnen var at fortælle danskerne, at toilettet kun er til lort, pis og toiletpapir – for nu at sige det lige ud. Indlægget fokuserer på erfaringerne med at benytte en sådan kampagne til dialog med borgerne.

Paneldebat: Verdensmål og klima. Synergier & dilemmaer. Muligheder & barrierer Ved Tue Knudsen, Kommunikationsleder BlueKolding, Per Henrik Nielsen, VandCenter Syd, Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Pia Lisbeth Nielsen, Aumento samt Jacob Andersen Spildevands­ teknisk Forening Kommunikationsleder Tue Knudsen fra BlueKolding vil facilitere en debat mellem Henrik Wenzel, Pia Lisbeth Nielsen, Per Henrik Nielsen og Jacob Andersen i dialog med deltagerne i salen. Der vil blive debat­teret, hvordan man bedst arbejder med at få verdensmålene ind i den daglige drift, og der vil blive sat skarpt på de dilemmaer, der kan opstå, når nogle mål umiddelbart kan opleves at trække i hver sin retning.

Stop stresseffekten Ved Suzanne Nyvang Hvad er stress, egentlig? Hvad er symptomerne og advarselssignalerne på skadelig stress? Hvorfor er stress mere udbredt i højrisiko­ brancher? Bør det være i arbejdsgiverens interesse at investere i udvikling af ledernes stresshåndtering? Indlægget er baseret på viden og erfaringer opnået gennem mere end 10 års arbejde med at hjælpe et stort antal stressramte og arbejdsgivere med stresshåndtering, jobfastholdelse og tilbagevending til arbejdet efter en stress-sygemelding.

Kort nyt om arbejdsmiljø Ved Nis Kjær, NIRAS og DIN Forsyning En lille opdatering på de seneste strømninger indenfor psykisk arbejdsmiljø, herunder psykologisk sikkerhed samt Arbejdstilsynets

Machinelearning og big data

Kan slam sælges?

Ved Mette Dam, Krüger Hvordan kan spildevandsbranchen omstille sig, og står vi reelt foran nye markeder?

For 10 år siden arbejdede vi med bioforgasning af slam for at reducere slammængderne og reducere omkostningerne til slutdisponering.

For fem år siden arbejdede vi med bioforgasning af slam for at lave energi og opnå indtægter ved salg af CO2 neutral elektricitet. Lige nu stiger omkostnin­gerne til slutdisponering af slam, mens produktionsstøtten til el baseret på biogas udfases.... så hvad skal vi så fokusere på? Internationalt har slam nogen steder opnået status som salgbare produkter i tørret form - er vi på vej derhen i Danmark?

Hvad skal der til for at skabe nye værdikæder for de ressourcer, der findes i slam, og hvor tæt er vi på? Indlægget perspektiverer ud fra udenlandske eksempler, og der bliver givet et teknologisk bud fra en forsyning på, hvordan slam inden for kort tid kan blive til et salgbart produkt.

Fik vi det, vi regnede med?

Ved Søren Brønd, Envidan Med afsæt i en række vandselskabers projekter gennemgås erfaringer, succeser og fiaskoer med i praksis at nå de ønskede gevinster ved projekterne. Oplæg ved Envidan og repræsentant fra et eller flere selskaber. (Mere information følger om dette indlæg)

spildevand #4/19 13

senteres. Der fortælles om ydelser i måleprogrammet, om benefits med fokus på økonomi samt om de forskellige tekniske muligheder for reduktion af metanudledning.

50 firmaer var med i lodtrækningen om standpladserne i forbin­ delse med STFs døgnkursus. Lodtrækningen faldt ud til fordel for de 24 firmaer, som fremgår af udstillingsplanen her på siden.

1

14 spildevand #4/19

Udstiller Standnummer DANNOZZLE KLIMASIKRING 1 Siemens A/S 2 NISSEN energy a/s 3 Cobalch aps 4 Unisense Environment A/S 5 SEEPEX Nordic A/S 6 WASYS A/S 7 Cambi 8 Agrometer A/S 9 Xylem water solution 10 Aquasense ApS 11 SUEZ Water A/S 12 Axflow A/S 13 HJORTKÆR maskinfabrik a/s 14 Hach Lange aps 15 Dansk Industri Service A/S 16 Frontmatec 17 DC Pump ApS 18 Krüger A/S 19 Alumichem A/S 20 Vatech 2000 ApS 21 ABC-Miljø ApS 22 Dansk Overpumpning 23 Mjk Automation 24 De 24 udstillende firmaer ser frem til at møde døgnkursus­deltagerne i pauserne mellem de faglige indlæg.

Persontilmelding skal ske via STFs konferencestyring.

Frist for tilmelding: 30. oktober 2019.

2

7

8

3 4

9

5 6

10 14 15 11

16

12

17

13

18

19

22

20

23

21

24

= Udgang fra foredragssalen

STFs Døgnkursus 2019 8. og 9. november

TØRSTOFMÅLING I SPILDEVAND Model TS fra Valmet

Montering mellem flanger – Fås fra DN50 til DN300 Enheden er basiskalibreret ved levering Model TS har ingen bevægelige dele – i praksis ingen vedligehold Kontinuerlig tørstofmåling der fører til optimeret polymerforbrug

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #4/19 15

Typisk måleområde 0-10 % - mere end 15-17 % TS – kontakt LISCO Typisk målenøjagtighed ± 0,1% TS Høj gentagelsesnøjagtighed ± 0,01%

VI SKA L VÆ RNE OM SAMARB EJ D ET M E D VO R ES K ERNEKU ND ER - men også turde tænke nyt Det er en ny kursuschef med meget energi og mange idéer, som Ferskvandscentret ansatte i august.

Fremover vil Charlotte Frambøl udvikle synergier på tværs af centrets dele, som kan bruges til at styrke kompetencerne hos fremtidens spildevandsmedarbejdere og gøre Ferskvandscentret til en uundværlig samarbejdspartner for både eksisterende og nye målgrupper.

16 spildevand #4/19

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Charlotte Frambøl besluttede sig for at forfølge, hvad hun anser som en ”unik stilling” med ”store muligheder for fastholdelse, udvikling og foran­dring”.

Derfor søgte hun – og fik – stillingen som kursuschef på Ferskvandscentret. Hun startede i august og glæder sig nu til at tage fat på arbejdet i udkanten af Silkeborg.

BLÅ BOG – PROFESSIONELT: Charlotte Frambøl blev uddannet kemiingeniør fra Danmarks Inge­niør­akademi i 1992. Under uddannelsen studerede hun for en tid og skrev projekt fra Adelaide i Australien. Oprindeligt var drømmen at arbejde med vand eller spildevand, men på grund af stor arbejdsløshed blandt ingeniører søgte hun til Aalborg Portland og kom til at arbejde med brugen af alter­native råmaterialer og brændsler i cement. Senere blev hun konsulent og centerchef for Murværkscentret under

Kender branchen inde- og udefra I juni blev jobbet Charlotte Frambøls, og i august kunne hun sætte sig i stolen i de grønne omgivelser på Ferskvandscentret.

Forud lå en længere proces med mange tanker om, hvordan hendes baggrund som konsulent, rådgiver, ingeniør, afdelingsleder og sparringspartner hos virksomheder og institutioner som Aalborg Portland, Teknologisk Institut, DANVA og senest Rambøll kan bruges til at udvikle rammerne for fremtidens uddannelser til blandt andre spildevandsfolk. Og selv om idéerne og strategien til det arbejde er under konstant udvikling, så har Charlotte Frambøl allerede et par bud på kommende tiltag.

- Vi er midt i en tid med fokus på grøn udvikling og klimaforandringer, men også midt i en tid, hvor mange af medarbejderne i branchen skal blive længere på et evigt skiftende arbejdsmarked. Kombinationen betyder, at de skal opkvalificeres eller omskoles, og det kan vi for eksempel gøre ved at inkludere vores oplevelsesdel – AQUA

Akvarium og Dyrepark – mere i undervisningen, ved konstant at arbejde tæt sammen med branchen om behov for viden og kursusformer og ved at lytte til kursisternes ønsker til undervisningsformen. Vi kender vores segmenter ret godt, men vi kan og skal altid blive skarpere på, hvordan vi formidler til og kommunikerer med deltagerne.

I den forbindelse hører Charlotte Frambøl meget gerne fra branchen med hensyn til ønsker til videre- og efteruddannelser.

For selv om hun har gjort en god del af sin karriere i vand- og spildevandsbranchen, så er det de mennesker, der arbejder derude og står med udfordringerne til daglig, der bedst ved, hvilken viden de har brug for, siger hun. Dermed lægger Charlotte Frambøl også op til at fortsætte og udbygge det lange, tætte samarbejde med branchen og Spildevandsteknisk Forening, for kendskab til, loyalitet og langvarige traditioner skal der værnes om, mener den nye kursuschef.

Der skal være plads til både fast­ holdelse, udvikling og forandring Når det er sagt, er der også brug for nytænkning. Branchen udvikles nemlig konstant, og der kommer mange nye mennesker ind i den med nye baggrunde.

Det skal Ferskvandscentret udnytte til at komme bredere ud med sin unikke viden og faglighed, og det er en udfordring, som Charlotte Frambøl ser meget frem til at gå ind i i de kommende år.

Charlotte Frambøl er 51 år og gift med Jens Frambøl. De to har kendt hinanden helt tilbage fra studietiden og har i dag to børn – datteren Sara på 20 år og sønnen Christian på 17 år. Familien bor i Stilling.

Når Charlotte Frambøl ikke arbejder, rejser hun gerne med familien. Hendes datter lokker hende også ind imellem med i fitnesscenteret, ligesom hun kan lide at samle familien til en gåtur. Som noget nyt har en veninde udfordret Charlotte Frambøl til at prøve fotografering.

- Som menneske er jeg god til at nytænke og tænke ud af boksen. Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen i branchen, og det gør vi bedst igennem samarbejder. Men derfra skal vi bruge al den erfaring og viden, vi har om branchen, om undervisning og om formidling til at nå ud til så mange eksisterende og nye målgrupper som muligt. I det arbejde er vi ikke bange for at gentage succeser, måske med et tvist. Jeg nyder at kombinere tingene lidt skævt, for så får de en ny værdi en ny brugbarhed for flere.

Vigtigst er dog kernemålgrupperne, som har støttet op om Ferskvandscentret igennem årene, og som afhænger af centret for deres professionelle udvikling. Til dem har Charlotte Frambøl en meget klar besked, for hun ved, hvor meget de – og Ferskvandscentret afhænger af hinanden for at bibeholde det høje vidensniveau i branchen.

- Jeg vil gerne ind og forandre, men vi er rigtig glade for at have en kernemålgruppe. Vi har et langt og meget succesfuldt samarbejde, og det har min højeste prioritet at fortsætte og udvikle det. Så det nye kommer ikke til at ske på bekostning af eksisterende behov. Vores nuværende kernemålgrupper bliver ikke glemt, fordi vi vil noget nyt. Derfor fortsætter vi med at løfte centrets kursister til det trin, de gerne vil være på – i samarbejde med branchen.

spildevand #4/19 17

Da Charlotte Frambøl på LinkedIn så, at Ferskvandscentrets tidligere kursuschef, Thomas Plesner, skiftede job, blev hun nysgerrig. For hvem skulle tage over fra ham i Silkeborg? Snart fandt hun ud af, at stillingen var ledig, og hun besluttede sig for at forfølge, hvad hun dengang som nu anser som en ”unik stilling” med ”store muligheder for fastholdelse, udvikling og forandring”.

BLÅ BOG - PRIVAT: Tekno­logisk Institut i Aarhus. Siden slog Char­lotte Frambøls karrierevej forbi DANVA, hvor hun først var tovholder på en række fagkomitéer og senere blev afdelingschef med fokus på benchmarking og økonomisk regulering.

Senest har Charlotte Frambøl arbejdet som afdelingsleder for Forsyning og Klimatilpasning i Rambøll, men i august 2019 skiftede hun til Fersk­vandscentret, hvor hun er kursuschef.

nem og fleksibel realtidsplatform!

EnviPlus kobler historiske data sammen med realtids- og prognoseværktøjer, så du får endnu bedre muligheder for at optimere i alle dele af forsyningen.

18 spildevand #4/19

enviplus

realtidsvisualisering

performance evaluering

avancerede prognoser

samdriftkoncepter

realtidskontrol

Klimamoduler

R&D aktiviteter

badevandskvalitet

produktionsstyring

Målstyring

datavalidering

beslutningsstøttesystemer

Vi glæder os til at præsentere dig for EnviPlus.

Kontakt Lars Lading hos EnviDan på lla@envidan.dk eller +45 61 60 36 36.

Termisk hydrolyse af slam (THP) -hvorfor… og hvordan gør man?

Et af de mest omkostningstunge områder indenfor spildevandsrensning er behandlingen af overskudsslam fra de biologiske processer på et renseanlæg.

TEKST OG FOTO: GERT PETERSEN, PROCESKONSULENT, ENVIDAN OG KIM RINDEL, PROCESINGENIØR, BIOFOS Slutdisponering af slam fra renseanlæg i Danmark er delt mellem forbrænding, tørring og genbrug samt landbrugets genanvendelse af slam (genbrug af gødningsværdi: kalium, kvælstof og fosfor).

Effekten ved brug af termisk hydrolyse er afhængig af procestemperaturen i hydrolysetanken, som det ses på Figur 1.

Polymeriseringsgrad

Biogas produktion

Metodernes anvendelighed er afhængige af det aktive slamanlægs procestype: Et-trinsanlæg uden primær­slam eller to-trinsanlæg med primærslam.

Hydrolyse

Polymerisering

Slambehandlingsmetoder • Biologisk slamhydrolyse af primærslam eller biologisk slam ved lave procestemperaturer (8 – 30°C), herunder enzymtilsætning til slam, for at reducere slamtørstof mængden. Hovedformålet er at producere letomsætteligt organisk stof, som kan minimere behovet til COD/N før biologisk behandling og dermed muliggøre større COD-høst i primærtanke (forøget biogasproduktion) og/eller til forbedring af biologisk fosforfjernelse • Kemisk behandling af slam før/efter slamudrådning (syre/base tilsætning) for at forøge biogasproduktionen og/eller tørstofindholdet i det udrådnede afvandede slam • Termisk behandling af slam (THP) før/imellem udrådning af slam til forøget slamtørstofreduktion og forøget biogasproduktion I denne artikel vil kun den termiske hydrolyseproces som forbehandlingsmetode blive omtalt.

150 - 170oC

Effekten er en videregående hydrolyse af normalt sværtomsættelige organiske forbindelser i slammet (cellulose, hemicellulose, proteiner og andre kulstofpolymerer) til letomsættelige stoffer (organiske syrer, aminosyrer og alkoholer), der hurtigt kan omsættes til ekstra biogas i rådnetanken.

200 - 250 oC

Figur11: Hydrolysens temperaturafhængighed Figur

Op til en procestemperatur på 150-170°C stiger Polymeriseringsgrad Biogas mængden af letomsætteligt organisk stof ved nedTHP brydning af organiske Biogas polymerer, produktionmens der ved højere procestemperaturer dannes en stigende mængde af biologisk uomsættelige polymere forbindelser.

RT Rejekt

Rejekt

For at minimere energiforbruget til et THP anlæg forafvandes det behandlede slam før processen til Biogas et tørstofindhold på 15-20% TS afhængigt af THP THP Hydrolyse Polymerisering anlægstype.

150 - 170oC 200 - 250 oC

Biogas

RT Anlægstyper

RT

Figur 1

Rejekt

THP

A

Biogas

Biogas

RT Rejekt

Termisk behandling af slam fra renseanlæg Temperaturforøgelse i slam kan foregå ved tilsætning af kemikalier (syre og base), ved varmeveksling eller ved damptilsætning og højt tryk (Termisk Hydrolyse Proces = THP).

spildevand #4/19 19

For at minimere slutmængden af det behandlede slam bruges slamafvandingsmaskiner, slammineraliseringsanlæg og rådnetanke samt forskellige biologiske og fysisk/kemiske metoder til forbehandling af slammet før slutbehandling.

THP Rejekt

RT

Biogas

Biogas

THP

B

Rejekt

RT Rejekt

Figur 2

Biogas

Rejekt

C

THP

RT Rejekt

Figur 2 Figur

Rejekt recirkulering

RT

2: THP anlægstyper, RT= rådnetank

Rejekt recirkulering

Rej

De fleste fuldskalaanlæg bygget til termisk hydrolyse er af typen A, hvor både primær- og bioslam behandles med THP, eller kun bioslammet THP behandles, og overskudsenergien fra det THP-behandlede bioslam anvendes til opvarmning af resten af slammet, der by-passes THP-anlægget før rådnetanken.

20 spildevand #4/19

Der bygges nu 2. generations THP-anlæg af typerne B og C, fordi man, specielt med type C, bruger mindre ekstra procesenergi i forhold til merudbyttet af biogas, da THP-processen ved denne procestype udføres på slam med et meget højt tørstofindhold efter en forudgående slamtørstofreduktion i en primær rådnetank.

Rådnetanksvolumenbehovet er størst ved type B, lidt mindre ved type C og mindst ved type A.

Energi- og slambalancer Større dele af COD i det organiske stof bliver nedbrudt til letomsætteligt COD og omsat til metan, som vist på Figur 3 med en resulterende ekstra energiproduktion fra biologisk overskudsslam på 40-50%.

Den forøgede COD-omsætning resulterer i en formindsket slamtørstofmængde efter rådnetankene idet 1 Nm3 biogas produceret svarer til en tørstofreduktion på 1,2 kg TS. Den ekstra energiproduktion pr. kg TS betyder, at VS/ TS-forholdet i det udrådnede slam formindskes, og derved forbedres afvandeligheden af det udrådnede slam (4-8% højere tørstofkoncentration på eksisterende slamafvandingsudstyr).

I Danmark findes der to anlæg af type A (Næstved Energiforbrug til THP-behandling RA og Fredericia RA, begge med THP-behandling Hvis man udnytter kondensationsvarmen fra den tiludelukkende af bioslammet) og et anlæg af type C førte damp, der bruges til at opnå den høje procestem(Billund Bioenergy med THP-behandling af opkonperatur til foropvarmning af det tilførte slam til THPcentreret, udrådnet slam og sorteret organisk behandling, vil en THP-proces kræve en energimængRelativ COD omsætning til biogas-metan i rådnetanke affald før en efterfølgende udrådning på de THPde svarende til en opvarmning fra starttemperaturen med og uden termisk hydrolyse behandlede biomasser). på det tilførte slam til 105°C, som det ses på Figur 4.

Effekter ved brug af THP

For at nå ned på procestemperaturen i rådnetanken : Rest-COD på ca. 35°C (mesofil udrådning) eller ca. 52°C (termo: Ekstra COD til metan med THP fil udrådning) skal det THP-behandlede slam afkøles fra 105°C. : COD til metan uden THP

Relativ COD omsætning til biogas-metan i rådnetanke med og uden termisk hydrolyse

: Ekstra COD til metan med THP

Figur 3

: COD til metan uden THP

Primærslam

Figur 3

Bioslam

Sorteret affald Dette kan Bioslam ske ved brug af kølevand til produktion af lavOrganisk fraktion temperatur-varme eller til opvarmning af ikke-THP-behandlet biomasse før tilførsel til rådnetanken.

Primærslam

: Rest-COD

Slamtemperatur

Sorteret affald Organisk fraktion

THP temperatur

Figur 3: COD-omsætning med og uden THP-behandling af organisk stof

105oC

Slamtemperatur Effekten af THPTHP er temperatur størst ved behandling af biologisk

overskudsslam, hvor COD-omsætningen til metan forøges med 40-50%, mens effekten på primærslam og sorteret husholdningsaffald er marginale (5-15%). o 105 C

Rådnetank

De primære effekter ved brug af termisk hydrolyse (THP) er: Tilført slam

Hygiejnisering af det organiske stof

Rådnetank

På grund af den høje procestemperatur vil slammet blive hygiejniseret.

Tilført slam

Figur 4

Minimering af rådnetanks­ volumen­behovet VarmeKølebehov/

Når biologisk slamTHP-Proces behandles med THP-konceptet, kan Tilløbstemperatur genvinding genvinding RT temp. (kondensering) Figur 4

rådnetanken køres med et meget højt tørstofindhold uden problemer med viskositeten, og den nødvendige hydrauliske opholdstid efter THP-forbehandling kan nedsættes med 25-30% i forhold til en konventionel udrådning.

Dette betyder, at volumenbehovet til rådnetankene formindskes med op til 50%.

Tilløbstemperatur

Varmegenvinding THP-Proces (kondensering)

Kølebehov/ genvinding

Figur 4: Energiforbrug/-genvinding ved en THP-proces

Intern stofbelastning på rense­anlægget (rejektvands N og P) THP-behandlingen forøger rejektvandets indhold af kvælstof og fosfor på grund af den større stofomsætning.

Da den overvejende del af det ekstra hydrolyserede stof er cellulose og andre stofgrupper med et lille kvælstof- og fosforindhold, vil den ekstra belastning

RT temp.

med kvælstof i rejektvand udgøre 10-15% i forhold til situationen uden THP-behandling af bioslam.

Med hensyn til fosfor er mængden i rejektvandet fra udrådning afhængigt af den anvendte forbehandlingsmetode af det udrådnede slam før slutafvanding og af graden af biologisk fosforfjernelse i det aktive slamanlæg.

THP-anlæg worldwide I skrivende stund (2019) findes der mere end 90 fuldskala THP-anlæg i drift med en behandlingskapacitet pr. anlæg i området fra 1000t TS/år til mere end 100.000t TS/år.

De fleste fuldskalaanlæg er af typen A, men der bygges flere og flere anlæg af typerne B og C.

Case, Renseanlæg Damhusåen Befolkningstilvæksten og udvikling af erhverv i BIOFOS’ oplandskommuner, udbygningen af kloaksystemet og et fremtidigt krav til en reduktion af kvælstofudledningen til Øresund har ført til udarbejdelse af en udbygningsplan for renseanlæggene i BIOFOS. Belastningsprognoserne for anlæggene er baseret på oplandskommunernes forventning til vækst frem til 2025 og Danmarks statistiks prognoser frem til 2045.

I første projektfase frem til 2025 udbygges anlæggene til at have en kapacitet svarende til belastningen i 2035.

Belastningsprognosen og de skærpede afløbskrav bevirker, at der i slambehandlingen er et behov for udvidelse af kapaciteten på rådnetankene. Samtidigt skal der ske en renovering af anlæggets fire eksisterende rådnetanke. Dette betyder, at anlægget i længere perioder kun har tre rådnetanke i drift, hvilket er umuligt med konventionel drift af rådnetanke uden kapacitetsforøgelse. Til den nødvendige udvidelse af kapaciteten med 50% har man vurderet fordele og ulemper ved en traditionel udbygning af rådnetanksvolumen med to ekstra rådnetanke, sammenholdt med en løsning med termisk hydrolyse af opkoncentreret biologisk overskudsslam uden udbygning af rådnetanksvolumen. Den økonomiske analyse resulterede i en udbygningsplan med anvendelse af THP-teknologien på det biologiske overskudsslam før samudrådning med primærslammet i det eksisterende rådnetanksvolumen. Ved brug af denne procesvariant med køling af THP-slammet med primærslam før udrådning, vil man kunne producere den nødvendige energi til THP-processen uden brug af ekstern energi.

Ved THP-forbehandling af højt koncentreret bioslam kan anlæggets eksisterende, renoverede rådnetanke klare slambehandlingen i de næste 25 år uden ekstra rådnetanksvolumen.

Slamproduktionen før slambehandling (bioslam + primærslam) på Renseanlæg Damhusåen er 7.300t TS/år i 2019 stigende til 9.500t TS/år i 2045.

Den forventede hovedeffekt på Renseanlæg Damhusåen, udover den forøgede kapacitet af de eksisterende rådnetanke, er en reduktion i transporten af udrådnet, afvandet slam til Renseanlæg Lynettens eller Renseanlæg Avedøres forbrændingsanlæg på ca. 20% (5.500 – 7.300t slam/år). Det vil give en tilsvarende ekstra kapacitet på fortørreanlæg og forbrændingsanlæg.

Anvendelsesområder for THP teknologi nu og i fremtiden Figur 5: Renseanlæggene i BIOFOS organisationen og anlæggenes oplande

Renseanlæg Damhusåen blev udbygget i 1996 til en kapacitet på 350.000 PEBOD. Anlægget har historisk set været mere udfordret hydraulisk end stofmæssigt. Derfor udbygges anlægget med ekstra efterklaringstanke og forbedret hydraulisk styring.

THP-processen er en meget kompakt slambehandlingsproces, der kræver opkoncentrering af slam til høje koncentrationer før THP-behandling for at minimere energiforbruget til den høje procestemperatur.

Til gengæld kan man reducere slutmængden af tørstof og afvande det udrådnede slam til et højere tørstofindhold før slutdeponering/slutanvendelse.

spildevand #4/19 21

Der findes mindre end 10 seriøse leverandører af fuldskalaanlæg, og hovedparten af anlæggene (> 90%) er leveret af firmaerne CAMBI og VEOLIA.

Belastningsprognosen for renseanlægget viser, at stof­ kapaciteten inden for en nærmere fremtid vil være op­brugt. Som konsekvens heraf samt et strengere krav til kvælstof i udledningen skal iltningskapaciteten udbygges, og den biologiske slamhydrolyse til forbedret N- og P-fjernelse udvides betragteligt. Samlet set medfører udbygningen af Renseanlæg Damhusåen, at den godkendte kapacitet i fremtiden bliver 470.000 PEBOD.

Dette vil kunne give følgende konsekvenser for fremtidig slambehandling på store renseanlæg: • Forøget kapacitet af eksisterende rådnetanke • Formindsket slammængde til deponering • Formindsket eller intet energibehov til fortørring før forbrænding • Formindsket energibehov til fuldtørring før genanvendelse i cement- og bygge­industri • Formindsket energibehov til fortørring før pyrolyse og biokulproduktion Ved pyrolyse og biokulproduktion kan den samlede el-energiproduktion fra bio- og pyrolysegas forøges med 70-80% i forhold til konventionel udrådning/ forbrænding.

Denne proceskombination er under udvikling bl.a. hos Thames Water i England og synes fra et energi- og ressourcemæssigt synspunkt at være en yderst interessant alternativ til forbrænding, idet stoffer i biokullet ligesom i forbrændingsaske kan genanvendes.

Til interesserede læsere kan vi anbefale denne doktordisputats fra 2015 om energiudvinding fra slam ved konventionelle behandlingsmetoder og med nye, energimæssigt interessante proceskombinationer:

Unlocking the Full Energy Potential of Sewage Sludge Nick Mills, Doctor of Engineering University of Surrey and Thames Water, 2015

22 spildevand #4/19

Eksempler på THP-fuldskalaanlæg I forbindelse med udredningsarbejdet vedrørende den fremtidige slambehandling på Renseanlæg Damhusåen blev der i foråret 2019 foretaget anlægsbesøg på fuldskala THP-anlæg i Danmark, Holland, England og Grækenland. Hovedformålet var at besøge fuldskalaanlæg, der udnytter THPbehandlet bioslam som varmekilde til opvarmning af primærslam før samudrådning af bioslam og primærslam, svarende til den fremtidige anvendelse på Renseanlæg Damhusåen.

Det var vigtigt ved besøgene at høre om den praktiske drift af et THP-anlæg fra driftspersonalet på anlæggene. De vigtigste emner var forbruget af mandetimer, nødvendigt vedligehold, planlagte og uventede driftsstop og driftsgener (støj og lugt), samt ideer vedrørende iblandingen af primærslam og THP-behandlet bioslam før udråning.

Eksempel 1

Eksempel 2

Fredericia renseanlæg (2002), Type A THP, kun bioslam: Behandlings­kapaciteten er 12t TS/dag

Eksempel 3

Billund BIOENERGI (2018), Type C THP, primær­slam, bioslam og sorteret organisk affald: Behandlings­kapa­ citeten er 3t TS/dag

Psyttalia renseanlæg, Grækenland (2017), Type A THP, kun bioslam: Behandlingskapaciteten er 45t TS/dag

SonFlow A/S SonFlow plate heat exchangers

DanPumps Wastewater pump

DanPumps Pump Impellers

DanPumps Industrial/Marinepumps

SonFlow heat exchanger

DanPumps Sanitary Pump

Vi har fået ny hjemmeside Vi har udviklet en ny hjemmeside med et stærkt visuelt udtryk og styrket den engelsksprogede del af siden.

Indenfor den nærmeste fremtid, vil hjemmesiden kunne findes på både dansk og engelsk, og tilpasser sig alle digitale platforme – hjemmesiden er under konstant udvikling: www.sonflow.dk

Messe i Rumænien Hos SonFlow har vi været utrolig spændte på og stolte af at kunne vise vores produkter på ExpoApa messen i Rumænien, hvor der var fokus på spildevandspumper.

Vi er i gang med at planlægge messer i Holland, Aquatech 2019 til november, derefter IFAT i Tyskland samt ARBS i Australien i 2020, hvor der vil være fokus på både pumper og varmevekslere.

SonFlow A/S | Nordager 25 | DK – 6000 Kolding | Tlf: 8657 1344

spildevand #4/19 23

Nyt navn samt nye investeringer markerer næste skridt af en større global ekspansion med nye produkter på vej. SonFlow vil lancere pladevarmevekslere som et komplementært produkt til vores DanPumps pumper. Vores pumpeprogram vil fortsat blive markedsført under navnet DanPumps.

24 spildevand #4/19

Yara Odor and H2S Solutions Svovlbrinte problemer i dit spildevand ?

Yara kan nu tilbyde komplette løsninger både til forebyggelse af svovlbrinte i spildevand, men nu også til fjernelse af svovlbrinte og andre lugtstoffer i gasfasen fra pumpestationer og brønde.

Specialfiltrene er kompakte og fås i en række størrelser fra 150-2500 m 3/h.

Filtrene fungerer ved en unik kombination af UV-ozonkulfilter teknologi.

Se mere på : www.yara.dk/h2s

YaraNutriox Odor and H2S Prevention

™

YaraEvodor Odor and H2S Removal

™

Ny technical advisor skal sikre vækst i dansk eksport til Tyskland Med Jan Petersen som nyansat technical advisor i Hamborg er en ny front åbnet for dansk eksport af spildevandsløsninger. Jan Petersen skal fra 1. november fokusere på vidensdeling om energioptimerede løsninger i delstaterne Hessen, Nordrhein-Westfalen og Baden-Württemberg.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SIMON ALGREN Tyskland er kendt for deres store knowhow og tekniske kunnen – også indenfor spildevand.

Men hvor tyskerne er eksperter i udvikling af højteknologiske produkter, så kan danske virksomheder, der specialiserer sig indenfor spildevand, noget helt særligt. De er nemlig gode til at sælge helhedsorienterede løsninger, og derfor opruster WTA (Water Technology Alliance) og det danske generalkonsulat i Hamborg nu med en technical advisor. Jobbet indebærer at rejse rundt og tale med driftsledere og forsyninger i spildevandsbranchen om blandt andet energioptimering.

Den nye mand i Hamborg hedder Jan Petersen og har i 20 år kørt spildevand for Arla Foods i Kruså. Han er derfor godt inde i udviklingen i spildevandsløsninger og mulighederne for energiudvinding af slam. Netop denne kvalifikation og det faktum, han er opvokset i Padborg, og derfor mestrer tysk til UG, gør ham til den perfekte kandidat til jobbet, siger Jakob Andersen, der er generalkonsul i Hamborg.

Jakob Andersen er stolt over, at Water Technology Alliance (WTA) og generalkonsulatet ligesom i USA har formået at finde sammen i et konstruktivt offentligt-privat partnerskab.

Samarbejdets fokus er at udbrede kendskabet til danske spildevandsløsninger, men også lægge fundamentet til en stigende eksport af samme for danske virksomheder, forklarer Jakob Andersen.

- Tyskland er et meget spændende marked for danske virksomheder i spildevandsektoren. For mens landet har Europas højeste elpriser, er de i forhold til Danmark ikke ret gode til at udnytte energien, der er i spildevand. Hvor vi i Danmark i dag ser spildevand som energiproducerende, så er det i Tyskland energiforbrugende. Lige nu er det kun ca.

30% af den energi, tyskerne kan genanvende, som bliver genanvendt, fordi landet har så mange ældre anlæg.

Den nye technical advisor Jan Petersen har 20 års erfaring fra Arla Food med sig i bagagen. Her har an stået for vedligehold og udvikling af spildevandsanlæg, hvorfor han har den tekniske viden om energioptimering og helhedsorienterede spildevands­ løsninger. Jan Petersen er 51 år gammel og får fra 1. december base i Hamborg med sin familie.

spildevand #4/19 25

Den perfekte mand til jobbet

- Jan Petersen er en gudsbenådet tekniker og den bedste mand til jobbet. Han starter i ”praktik” hos Aarhus Vand den 1. november i en måned, og derefter kommer han til at arbejde ud fra Hamborg men hovedsageligt med besøg til renseanlæg i delstaterne Hessen, Nordrhein-Westfalen og Baden-Württemberg.

Eksport dansk vandteknologi – tid til Eksport afaf dansk vandteknologi – tid til atat vende skuden vende skuden 250

200

150

100

50

0

250

200

150

100

50

0 2006

2006 2007

2007 2008

2008 2009 Kina

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kina Frankrig Tyskland Italien Holland Frankrig Tyskland Italien Holland

2015 2016

2016 2017

2017

26 spildevand #4/19

MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK

2

2

Som det kan ses fra grafen, har eksporten af danske vandløsninger til Tyskland igennem en årrække været faldende. Den kurve skal nu knækkes, og det gør WTA ved at sende en ny technical advisor ud på de tyske autobaner for at sikre eksportmulighederne for danske spildevandsvirksomheder.

En grøn fremtid Dog viste tyskerne ved sidste Europaparlaments- og enkelte delstatsvalg, at de tænker og stemmer grønt. Derfor ligger der et enormt potentiale for danske virksomheder på markedet mod syd, mener Jakob Andersen. Tyskland vil nemlig gerne ses som bæredygtigt og er på mange andre områder også langt med fremme, men når det kommer til at opfylde CO2målet for 2020 og 2030, står de overfor store udfordringer.

- Jan Petersens rolle bliver at tage ud og få en snak med forsyningschefer og driftsledere om, hvad vi gør i Danmark.

For de interesserede, arrangerer WTA en workshop i Danmark med repræsentanter fra virksomheder og forsyninger, og der kan gæsterne komme ud og se løsningerne i praksis. Først herefter skal virksomhederne sende sælgere ud. Vi ved nemlig fra tyskerne, at mange af forsyningslederne ikke er interesseret i salg fra starten, så vi skal fare lidt nænsomt frem, som vi har gjort det i USA tidligere. Vi skal lade fagmænd tale med fagmænd.

Water Technology Alliance Water Technology Alliance er et offentligt-privat partnerskab mellem de danske forsyningsselskaber i 3Vandsamarbejdet – Aarhus Vand, Vandcenter Syd og HOFOR – danske vandteknologivirksomheder og The Trade Council i Nordamerika samt Miljøstyrelsen.

WTA har forankret sig på de danske Generalkonsulater i Chicago, Houston og Silicon Valley for at fremme danske vandteknologiske løsninger på tværs af USA. De udvider nu med base i Hamborg, for – i starten – at række ud til forsyninger i delstaterne Hessen, Nordrhein-Westfalen og Baden-Württemberg. Ud over spildevandsområdet repræsenterer WTA også løsninger inden for grundvand og drikkevand.

Jakob Andersen opfordrer interesserede virksomheder til allerede nu at begynde at ruste sig til det tyske marked og undersøge deres muligheder. Tiden er nemlig grøn – og moden – til at åbne en ny eksportfront igennem det offentlige-private partnerskab bag WTA. Og med Jan Petersen bag rattet sender WTA sin bedste kandidat ud på de tyske autobaner for at sikre eksportmulighederne for danske spildevandsvirksomheder fremover.

Kort om spildevand i Tyskland - 95% af befolkningen er tilsluttet et af de knap 10.000 tyske spildevandsanlæg - Der findes ca. 2.000 anlæg i størrelsesordenen 10.000-100.000 brugere - De tyske spildevandsanlæg forbruger samlet set 4,4 mia. kWh om året (mere end al gadebelysning) - I flere tyske delstater – som Nordrhein-Westfalen – er størstedelen af de kommunale anlæg mellem 30 og 50 år gamle. Der er derfor stor mulighed for energioptimering

SchleswigHolstein Hamburg

MecklenburgVorpommern

Bremen Niedersachsen

Berlin Brandenburg SachsenAnhalt

NordrheinWestfalen Hessen RheinlandPfalz

Bayern

Saarland

BadenWürttemberg

Jan Petersen får base i Hamborg, men skal hovedsageligt besøge renseanlæg i de økonomisk stærke og ’grønne’ del­stater Hessen, NordrheinWestfalen og BadenWürttemberg.

Tilsammen har de tre delstater 35 millioner indbyggere.

FLYGT CONCERTOR

PUMPESYSTEMET FRA

XYLEM MED INTEGRERET

INTELLIGENS Hvorfor købe en Flygt Concertor N pumpe?

Effektstyret pumpe der: • •

•

Holder ydelsen i hele sin levetid Kan kører ved forskellige modtryk f.eks trykke ind på transport ledning uden at køre ud af kurven Kører automatisk op i omdrejninger hvis modtryk stiger - også slid vil give øget omdrejninger

Indbygget frekvensomformer: • • •

Pumpen kører altid den rigtige omløbsretning Ydelsen på pumpen kan indstilles 100% til den ydelse som ønskes Ved tilstoppet løber kan pumpen kører en unik rensecyklus som forhindrer udkald

Unikke fordele der altid følger med: • •

•

Sliddele i High Crome som holder 4-5 gange længere end normalt Stator er temperatur klasse H som gør den holder til 30 grader mere end normalt Pumpen har markeds konstant højeste virkningsgrad og mindste tilstopnings risiko

www.xylem.dk

spildevand #4/19 27

Udover at den kan erstatte en hvilken som helst anden pumpe er her nogle fordele:

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

Hvordan sikrer vi os mod klimaforandringerne – og har vi råd til det?

Forsyningerne udfordres i disse år på både pengepung, fremsynethed og innovationstrang. Der skal nemlig klimasikres til en delvist ukendt fremtid, men hvad er mulighederne, hvem har ansvaret for hvad og hvornår, og har vi overhovedet råd til at klimasikre – eller lade være?

28 spildevand #4/19

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: MICHAEL RASMUSSEN, AAU Over store dele af landet har spildevandsforsyninger travlt med at separatkloakere. De store anlægsarbejder er igangsat for at håndtere de stadig mere ekstreme regnmængder – med både mere regn til hverdag, men også flere heftige skyl og dermed mere periodisk pres på de eksisterende kloaksystemer. Dog er separatkloakering ikke de eneste klimatilpasningsgreb, forsyningerne kan eller skal bruge. For de tekniske og anlægsmæssige løsninger afhænger i høj grad af lokalområdets muligheder og begrænsninger, og derfor er det også lokalt, løsningerne skal findes, mener flere eksperter.

Eksempler fra den virkelige verden spænder fra overfladeløsninger som forskellige former for rendestene og regnvandsopsamlende vejbede. Andre steder som i Odense har man nogle år tilbage valgt at opkøbe parcelhuse og rive dem ned, simpelthen fordi det var den billigste løsning i et lavtliggende område, der let oversvømmede. I stedet anlagde man regnvandsbassiner. I Hjørring har man også lavet et stort regnvandsbassin i byens nordøstlige hjørne. Bassinet danner nu en ”sø” i et rekreativt område, der hurtigt er blevet populært blandt løbere, hundeluftere og naturinteresserede. I nabokommunen Frederikshavn er man i øjeblikket ved - sammen med kommunen - at se på, om Forsyningen skal kystsikre en forsyningsledning, der på grund af erosion syd for Sæby er beregnet til at styrte i havet om 30 år.

Hvem skal betale for hvad?

Der er mange flere regnvandsløsninger rundt om i kommunerne, og nye bliver med jævne mellemrum afprøvet. Ens for alle løsningerne – nye som gamle - er, at hvis de er en del af spildevandssystemet, så er de forsyningernes ansvar, forklarer chefkonsulent i afdelingen for Samarbejder & Grøn vækst hos HOFOR, Christian Ammitsøe. Og derfor er det op til dem at anlægge, drifte og vedligeholde dem.

- Forsyningerne har ansvaret for, at kloak­ systemerne lever op til kravene i spilde­ vandsplanen. Det vil normalt sige en 10-­årshændelse for fælleskloakkerede

områ­der og en femårshændelse for separat­ kloakerede områder. Så er der de tilfælde, hvor man får mere kraftige regnskyl – for eksempel en 50-års regn. Her har forsyningen ansvaret op til 10- eller femårshændelsen, mens det, der ligger herud over, principielt er kommunens opgave som beredskabsmyndighed. Der kan være andre krav skrevet ind i spildevandsplanen, og er der yderligere krav, skal midlerne hertil normalt findes inden for forsyningens midler – det vil sige, at vi lægger det ind i taksten.

Derfor er det også altid i sidste ende borgerne, der betaler for de tekniske løsninger, der vælges i deres kommune. Som det økonomiske ansvar er fordelt i dag, vil det aldrig være staten, og kun i særlige tilfælde kan og vil kommunen gå ind og medfinansiere projekter, forklarer Christian Ammitsøe.

- Som udgangspunkt kan forsyningerne kun betale for regnvandsløsninger, som vedrører forsyningens egne anlæg. Der gælder dog særlige regler for såkaldte medfinansieringsprojekter, hvor forsyningerne kan betale for regnvandsløsninger i vejarealer eller i vandløb, som jo ikke er en del af forsyningens anlæg, fortæller Christian Ammitsøe.

Det er en forudsætning, at forsyningens samlede udgifter til medfinansierings­ projekter skal være lavere, end de om­kost­ ninger, forsyningen ville have til en traditionel, rør-baseret løsning. Når de to løsninger sammenlignes, skal det natur­ligvis sikres, at løsningerne kan håndtere den samme mængde regn. Det er For­sy­nings­sekre­ta­ riatet, som skal godkende, at medfinansieringsprojekter er omkostningseffektive og kan indregnes i den økonomiske ramme.

For de medfinansieringsprojekter, som ansøges i dag, skal kommunen betale 25% af omkostningerne. For projekter, som blev ansøgt før 2016, kunne forsyningen vælge at betale for det hele. Det kan i mange tilfælde være en stopklods for, at kommunerne

ønsker at gå ind i klimatilpasningsprojekter, fordi de skal have penge op af lommen. Så bliver medfinansieringsprojektet måske ikke til noget, selvom det er den samlet set billigste løsning. Det er ikke hensigtsmæssigt, men de særlige problemer omkring medfinansieringsprojekter ændrer dog ikke ved, at den overordnede fordeling af ansvaret mellem forsyning og kommune er hensigtsmæssig, siger Christian Ammitsøe.

- Hvilke ejendomme, der skal kloakeres og hvordan, er en kommunal beslutning. Som kommunalt ejede driftsvirksomheder er vores opgaver at flytte vand fra et sted til et andet, så hvad det er for nogle områder, der skal kloakeres på hvilken måde, det er en myndighedsopgave.

Dog er der andre, der stiller spørgsmålstegn ved, om forsyningerne og mindre kommuner har ressourcerne til at løfte opgaven med klimasikring på den bedst mulige måde. En af dem er Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor ved DTU Miljø.

- Kommunerne er presset økonomisk, og det kan både være svært for dem at finde medarbejdere med den rette specialiserede viden og derefter at finansiere de ønskede tiltag. Det er svært for kommunerne at tage beslutninger, for der er mange begrænsninger i, hvad de kan gøre, og hvilke muligheder de i praksis kan udnytte.

Tidligere troede de, at det var tilstrækkeligt at kunne håndtere regnvandshændelser, men i dag ligger det fast, at de også er udfordret af stigende havvandstand. Det er en udfordring for særligt mindre kommuner samt kommuner i Vandkantsdanmark.

Har vi råd til klimasikring?

Investeringerne i klimatilpasning forårsaget af kraftigere og hyppigere regnskyl beløber sig på landsplan til mange milliarder kroner for forsyningsvirksomhederne og kommunerne.

Ofte er der tale om større anlæg, som skal integreres i byens rum eller rekreative grønne områder. Realdania har gennem årene involveret sig i flere projekter, hvor forsyningsvirk-

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

somheder i samarbejde med kommunerne laver klimaløsninger, der også har rekreativ værdi for byens borgere og skaber nye byrum af regnvandet. Astrid Bruus Thomsen er programchef ved Realdania og har i flere år siddet med, når forsyninger og kommuner foreligger større projekter for fonden.

- For 10-15 år siden foregik regnvandshåndteringen under jorden. I dag ser vi flere overfladeløsninger, som kan mere end at håndtere vand. Ud over at skabe livskva­li­ tet igennem nye byrum, skaber det samlet set også en bedre økonomi. Det er hundedyrt at arbejde under jorden, så ved at løfte løsningerne op på gadeplan kan forsyningerne spare penge på både anlæg og drift.

Astrid Bruus Thomsen efterlyser endvidere en debat om, hvad der er vigtigst at sikre.

Er det kulturminder, private boliger, infrastruktur eller virksomheder? Og vil der være lokalområder, hvor man må acceptere, at man ikke kan forhindre oversvømmelser?

Det kan være, mener hun, at forsikringsselskaberne skal have en anden rolle end i dag, eller at ansvarsfordelingen skal være anderledes end i dag.

- Vi skal sikre nogle steder, vi ikke har råd til at miste. Men vi skal være meget opmærk­ somme på de løsninger, vi bruger. For­stær­ ker de klimaforandringerne? Kan vi bruge dem til mere end blot vandhåndtering?

Problemstillingen kræver en del nytænkning både indenfor planlægning og fysiske anlæg. Der kan også være tale om, at vi

spildevand #4/19 29

Dog erkender Astrid Bruus Thomsen, at situationen straks er sværere for byerne langs kysten. Med den stigende vandstand i verdenshavene og hyppigere stormfloder er mange af vores ejendomme og meget infrastruktur nemlig truet, og det udfordrer mindre bysamfund i yderområderne på pengepungen. Derfor er det vigtigt allerede nu at åbne op for en snak om finansiering, ansvar og fysiske løsninger, mener programchefen.

- I dag skal forreste grundejer selv sikre sin grund. Det kommer i princippet ikke staten eller kommunerne ved. Denne model har fungeret og været accepteret frem til i dag, da ”den gode beliggenhed og udsigten koster”, og opgaven har været overkommelig, men i dag er det noget andet. De store investeringer og risikoen omfatter ikke kun husene i forreste række, hvorfor det er vigtigt, at stat, kommune og borgere allerede nu går i dialog om, hvordan sikrer vi hele byområder, og hvor finansieringen skal komme fra?

Borgere i blandt andre Aalborg Kommune kan gå ind på vejrradar.dk og se, hvor meget det har regnet på deres adresse. Ligeledes kan de danne sig et overblik over hele kommunen. Forsyningen og forskere ved AAU bruger den indsamlede data i deres modeller, således at de mere nøjagtigt kan beregne kapacitet i for eksempel kloaknettet og på renseanlæggene.

skal til at udvikle byerne, så vi over åre flytter lavtliggende byområder til mere højtliggende områder. Og hvordan gør man så det? Det er en svær opgave, men én vi skal tage hul på, for alle vores analyser viser, at klimaforandringer ikke bliver mindre med årene – snarere tværtimod.

Vi skal indrette os efter naturen At vi som samfund skal overveje grundigt, hvad der skal sikres, og hvordan vi kan indrette os mere i samspil med naturen, er DTU-professor Karsten Arnbjerg-Nielsen helt enig i. For det giver ikke mening at sikre alt – hverken økonomisk eller bæredygtigt. I stedet skal vi lære i højere grad at indordne os klimaet.

- I dag gør vi alt, hvad vi kan, for at bruge en kombination af overflade- og kloakløsninger. Måske skal vi lære af fortiden og erkende, at der er en grund til, at der tidligere var områder i byerne, som ikke var bebyggede. Lad os udnytte de naturlige forhold og tænke hensynet til klimaet ind. Der er stort fokus på at gøre byerne lækre. Men måske der er en grund til, at nogle områder bare skal være park, så det kan samle regnvand.

Set ud fra hvad der er teknisk muligt, kan vi som samfund sagtens klimasikre og dermed beskytte de fleste byer og de fleste ejendomme, mener Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Teknologierne er der, for vi kan bygge huse, der for eksempel kan klare en meter vand, men det er bare nemmere at lade være med at bygge meget tæt på havet, eller hvor man allerede nu ved, der er risiko for hyppige oversvømmelse i fremtiden, siger han.

- En af hovednyhederne her til morgen er, at den nye regering vil give tilladelse til at bygge 2000 nye sommerhuse, hvoraf nogen ligger i sårbare områder. Det er jo ikke fornuftigt. Både på grund af naturen – men det er heller ikke godt for fællesskabet at bygge sommerhuse der, for hvem skal betale for kystsikringen, når problemerne melder sig, spørger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Vi kan undgå mange af klimaproblematikkerne ved at skabe rum til regnvand i byerne, ved ikke at befæste alle arealer og ved ikke at bygge for tæt på kysterne eller for lavt. Det er logisk at undgå problemerne frem for at finde løsninger til dem, mener DTU-professoren, men nogle steder kan man ikke undgå at sikre sig.

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING Investering i fremtiden

30 spildevand #4/19

I dag synes mange forsyninger og kommuner at være meget glade for at separatkloa­ kere, siger Karsten Arnbjerg-Nilsen, men det er en relativ dyr løsning og egentlig lidt pudsigt, den er blevet så populær.

- Separatkloakering er god til at løse de problemer, man har på et renseanlæg, men det er jo ikke nogen banebrydende teknologi.

Den bliver solgt rigtig meget til forsyningsselskaberne. Man skal aldrig argumentere hårdt for at separatkloakere, men det er dyrt, og der er mange andre løsninger til samme pris, der kunne bruges.

Separatkloakering giver heller ikke branchen nok ny viden om klimaforandringerne og det pres, de pålægger kloaknettet og vandsystemerne. For at lære mere og ikke mindst validere og udbygge de modeller, vi har til at måle og beregne klimaforandringer i dag, skal vi bruge flere målinger og mere data, og det skal komme fra et stigende antal sensorer i vandsystemerne, siger professor med særlige opgaver ved Institut for Byggeri og Anlæg ved AAU, Michael Rasmussen.

- I dag bliver vi ofte overrasket over det, vi ser i virkeligheden, fordi det ikke passer ind i vores modeller og verdensforståelse.

Der er ingen tvivl om, at modeller betyder meget for os, når vi skal designe vores byer i fremtiden, og når vi taler klimaforandringer. Og det lige meget om vi taler hverdagsregn eller ekstremregn.

I dag fokuserer vi som samfund mest på at imødekomme ekstremregnshændelser, men det løser ikke nødvendigvis vores problemer med hverdagsregn. Det er nemlig to forskel­ lige strategier, der skal bruges for de to vejr­fænomener. Under ekstremregn handler det således om at beskytte værdier og liv, mens det under hverdagsregnen handler om miljøet. For at kunne opfylde lovgivningen – særligt vandrammedirektivet - skal forsyningerne arbejde med hverdagens problemstillinger, forklarer Michael Rasmussen. Og til det skal forskerne bruge bedre modeller.

- Det, som jeg ser, er, at vi er på vej til at re-fokusere vores arbejde med at indsamle målinger. Og der er det essentielt, at de er blevet bedre og billigere. Det kan være meget dyrt at installere og drive målepunkter i afløbssystemerne. Men de her IoT(Internet of Things)-systemer, de har billigere komponenter, og de bruger meget lidt strøm. De kan holde i lang tid, og de er driftssikre. Adgang til mere og bedre data kommer til at betyder meget,

for det er det, vi skal bruge til at justere modellerne, således de passer bedre til virkeligheden.

Dog, advarer Michael Rasmussen, er data og big data ikke i sig selv nok. For nok kan man bruge machine learning til meget, men det er ikke et mirakelmiddel. Derfor skal det kombineres med kritiske spørgsmål, tålmodighed og mange flere sensorer i vores vandsystemer således, at menneskelig rationalitet, tekniske og digitale løsninger spiller sammen.

- Et eksempel på et sådant samspil er den vejrradar, som Aalborg Forsyning sammen med AAU har implementeret. Med den kan vi se, hvor det regner, hvor meget det regner og hvornår. Vi kan også se tordenskyer, der bevæger sig, og om de er kraftige. Og ud fra den indsamlede data kan vi styre og regulere vandsystemerne, så man kan forberede rensesystemerne til meget vand – man kan optimere rensning, og man kan holde spildevandet inde på renseanlægget.

Michael Rasmussen erkender, at det ofte er svært – hvis ikke umuligt for klimaforskere og -modeller at give et præcist billede på, hvordan klimaudfordringerne vil udvikle sig over de ofte mange årtier, spildevandstekniske projekter er bygget til at holde. Derfor skal anlæg ofte bygges med en ekstra reservekapacitet, så selv de værste forudsigelser kan håndteres mange år frem.

- For de ting, vi arbejder med i Spildevands­ komitéen, der prøver vi at tage højde for de udviklinger, der måtte komme. Vi vil gerne arbejde med en tidshorisont på omkring 100 år. For at estimere, arbejder vi med klimamodeller. Vi ser så på, hvad er det for noget regn, vi tror, der kommer i fremtiden plus lidt mere.

Med så mange usikkerheder er det ikke noget nemt job for landets forsyninger at udvælge de bedste tekniske løsninger til delvist ukendte klimaforandringer, men på trods af udfordringerne har ingen af landets forsyninger og kommuner råd til at lade være.

Ved hjælp af en ny såkaldt Dual-pol vejrradar er det nu muligt – helt ned på præcise adresser at få oplyst, hvor meget det har regnet, og om der har været skybrud. Vejrradarer har i flere år været anvendt til at vurdere dimensioneringen og driften af afløbssystemet. I dag stilles regnmålinger fra den mest moderne type vejrradarer også til rådighed for alle borgere.

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

Kan spildevandsløsninger understøtte byudvikling og samtidig fremme bæredygtighed og natur? ”Ja”, lyder det resolut fra den ene grundlægger af tegnestuen Tredje Natur, Flemming Rafn Thomsen.

Naturen, bylivet og det rekreative skal foldes ind i det samme system, og derfor bliver vi nødt til at tænke holistisk. Arkitekter og byudviklere skal kunne planlægge både spildevandsteknisk, bylivsmæssigt og antropologisk - vores løsninger skal hjælpe fællesskabet og samtidig modvirke klimaforandringerne.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: TREDJE NATUR

Ud fra den tankegang ønsker Flemming Rafn Thomsen, at mere natur i form af varierende habitater og træer flytter ind i byerne. Træerne skal danne skygge og grønne rum i byernes gader, og de skal næres af regnvand fra tage og gader, hvilket lige nu ofte er problematisk for det eksisterende kloaksystem. For at skabe disse rum skal tegne­ stuer som Tredje Natur tænke i systemer, der kommer hele vejen rundt. For helhedsløsninger skal være tilgængelige for forsyninger og kommuner, så det bliver lettere og mere simpelt at sikre urbane centre mod klimaforandringerne og samtidig udvikle byerne til fællesskabende mødesteder bygget på livskvalitet og bæredygtighed.

- Et eksempel på en systemløsning er vores klimaflise, som er designet og udviklet til at håndtere regnvand fra tag- og fortovs­ arealer. Vandet fra fortovet ledes ned gennem huller i flisen, og via integrerede rørsystemer transporteres vandet til en faskineenhed, der kan håndtere vandet i forhold til opmagasinering, forsinkelse, bortledning og nedsivning. Klimaflisen lægger et ekstra lag ovenpå den eksisterende kloak. Den kan tage ca. 30% af regnvandet, som kloaksystemet ikke i dag kan håndtere pga. klimaforandringerne.

- Vi skal tænke i systemløsninger og skabe nye ’hyldevarer’, der fungerer med de eksisterende systemer, og som er til at betale.

Forsyningerne skal ikke slagtes på anlægs- og driftskontoen, for så bliver det ikke til noget.

Dog er økonomi blot én del af regnestykket, når fremtidens byrum forms på tegnebrættet.

- Vi skal tænke teknisk, men også klimatisk. Vi skal overveje, hvordan man på en bæredygtig måde kan bygge ovenpå de tekniske løsninger – nu og fremover. Vi skal huske, at vi alle – og måske særligt spildevandsbranchen – er en del af vandets kredsløb, så integration af natur og miljø må og skal være en naturlig del af planlægnings- og udviklingsarbejdet i projekterne.

Bag tegnestuen Tredje Natur står Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder. De grundlagde virksomheden i 2011, og i dag har den 25 ansatte.

Flisen testes 1:1 i samme gade, som tegnestuen holder til i Køben­ havn, og efter 14 måneder er resultaterne overbevisende. Flisen hjælper samtidig kommune og beboerne med at opsamle regnvand, der kan anvendes til for eksempel vanding og fejebiler - frem for at blive til en udgift i kloaknettet. Dog er det ikke kun byen og beboerne, der kan spare penge, mener Flemming Rafn Thomsen.

Klimaflisen genintroducerer det naturlige vandkredsløb i den eksisterende by.

Ved at opsamle regnvand fra tage og fortove, kan vandet anvendes som en ressource i byens rum. På denne måde reduceres tilløbet af vand til byens eksisterende kloaknet væsentligt og er dermed besparende i forhold til nye anlæg og udvidelser af den eksisterende vandhåndtering.

spildevand #4/19 31

Ambitionerne synes måske store og en smule drømmende, men tegnestuen Tredje Natur har haft stor succes med at indtænke naturen, klimatilpasning og bæredygtighed i deres bud på fremtidens byggerier og byudviklingsprojekter. De gør det ved ikke at se byer, bygninger og natur som hinandens modsætninger, men snarere forudsætninger for at kunne skabe projekter, der bidrager til en nødvendig omstilling, forklarer Flemming Rafn Thomsen.

- Vi skal bruge naturen til at gøre byerne mere bæredygtige. Vi skal sikre livskvalitet, mens vi klimasikrer – og det skal gøres bæredygtigt. Al byggeri har et meget stort ressourceforbrug, men skal vi dæmme op for oversvømmelserne med de teknologier, vi har nu, ødelægger vi klimaet yderligere. Derfor skal vi finde nye løsninger og ikke mindst nye systemer, og det gør vi i samspil med naturen.

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING H A R D U GÅ E T EN TU R IGENNEM M I D D E L FA RT FOR NY LIG ?

D ET BURDE DU MÅSKE OVE RVE JE AT G ØRE …

Middelfart har siden 2013 gennemgået en forandring fra byen med klimaudfordringer til KlimaByen. Et enormt arbejde er nu ved at være slut, og Middelfart Spildevand A/S og Kommune kan se tilbage på seks hektiske, udfordrende, komplekse og lærerige år. Men også seks år, der har rustet store dele af byen til de kommende årtiers klimaudfordringer, givet byen nye, spændende rum, og gjort den internationalt berømt.

32 spildevand #4/19

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: MIDDELFART SPILDEVAND A/S Hvad gør man, hvis man står med en gammel bydel med snævre gader, et 38m fald igennem forskellige boligkvarterer og en kirkegård, en masse ler i undergrunden og store klimaudfordringer? Middelfart Spildevand A/S og Kommune tog fat i Realdania samt en række rådgivende ingeniørvirksomheder, satte sig ned og begyndte at undersøge mulighederne for at sikre den nordvestfynske købstad på en kost-effektiv, nytænkende og borgerinddragende måde.

Alt det var tilbage i 2012. I 2013 blev det første spade-

stik taget til KlimaByen Middelfart, og nu her seks år senere - et år efter planen - er byen klar til indvielse. Det skete den 19. september, og der var masser at fejre, siger direktør for Middelfart Spildevand, Thomas Foged.

- Jeg gik en tur igennem byen i regnvejr i går. Byen er blevet mere attraktiv af de tekniske løsninger, der er valgt, og vigtigst af alt - de fungerer. Det første skybrud kom sidst i juli, og det eneste sted, vi ikke fik borgerhenvendelser fra, var KlimaByen.

Middelfart har været firstmovers, og det har bor-

I den gamle bydel i Middelfart ledes vandet igennem byens gader – i trug midt i vejen – til en olieudskiller, hvor det bliver renset, inden det ledes ud i Lillebælt. Vandets vej igennem gaderne er lang – ca. 800-900 meter – og det betyder meget vand i de laveste dele af bydelen ved ekstreme regnskyl.

MIDDELFART KOMMUNE Indbyggerantal: 38.554 (2019) Areal: 299,5km2

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING gerne, vores samarbejdspartnere, økonomiske støtter og vi selv hos kommunen og forsyningen alt mulig grund til at være stolte over.

Nytænkende klimasikring i verdensklasse Allerede inden KlimaByen står fuldstændig færdig, har interessen for de forskellige tekniske løsninger og skabelsen af nye byrum da også været overvældende. ”Jeg ved ikke, hvor mange kinesiske grupper, vi allerede har haft på besøg”, fortæller Thomas Foged, og de kommer oveni andre internationale besøgende, lokale rundvisninger og priser – blandt andet DANVAs Klimapris i 2018.

For at sikre borgerne i den vestlige del af byen foreslog Middelfart Spildevand kommunen at lave et større klimasikringsprojekt, hvor overfladeløsninger blev brugt

Tekniske løsninger skal skabe merværdien for byen En af de helt store udfordringer for Middelfart Spilde­ vand tilbage i 2013 var, hvordan man skulle klimasikre den gamle bydel. Her ligger husene tæt, og tegningerne over området formåede ikke at vise den præcise placering for alle fiber-, telefon-, el- og andre ledningsnet under de brostensbelagte gader. En yderligere udfordring var, at gadernes naturlige fald ned mod Lillebælt bragte store regnvandsmængder mod de lavest beliggende huse. Under normale omstændigheder ville man kunne sikre bydelen ved at grave større rør ned, men de gamle gader efterlod ingen plads til at øge dimensioneringen, og uden ordentlige kort over området var

I Skovkvarteret er der skabt organiske trafikchikaner, som rækker ud på vejen med planter, der minder om skovens.

Bedene består af specielt muld blandet med grus, hvor man fanger olie- og gummipartikler fra vejene. Mulden testes hvert femte til 10. år for forurening.

spildevand #4/19 33

Projektet er da også værd at se nærmere på, for det strækker sig over 450.000m2 og involverer ikke mindre end 500 husstande i tre meget forskellige boligkvarterer, et havneområde og en skov. Ens for områderne var behovet for klimasikring og håndtering af regnvand, for allerede i 2012 stod det klart for Middelfart Kommune og Spildevand, at de gamle rør og tekniske anlæg i byen ikke kunne følge med klimaforandringerne. Samtidig var mulighederne for at grave større rør ned eller separatkloakere begrænsede i byens gamle kvarterer - og nedsivning kunne heller ikke lade sig gøre på grund af ler i undergrunden. Derfor skal alt overfladevand fra Middelfart på en eller anden måde ud i Lillebælt – og det på en forsvarlig måde, selv om regnvandsmængderne er taget til – selv i projektperioden, fortæller Thomas Foged.

- Regnvandshændelserne er blevet hyppigere. Bare fra vi startede til nu, er der flere skybrud. Så vi har haft det hængende over hovedet, at vi skulle gøre noget.

frem for at grave regnvandet ned på mere traditionel vis. Hvis vandet kunne ledes bort på overfladen, ville det både mindske regningen til opgravning i forbindelse med rørlægning - men også selve driften efterfølgende.

Samtidig kunne det åbne op for nye, rekreative byrum og pladser og dermed være med til at gøre Middelfart til et mere spændende sted at bo – for nuværende og fremtidige borgere. Heldigvis var kommunen med på idéen fra starten, og sammen indbød de to parter Realdania til en snak om muligheder og løsninger i KlimaByen. Siden har de tre partnere sammen med Lokale og Anlægsfonden postet ca. 80 mio. kroner i projektet, men de penge har rustet Middelfart til fremtiden og gjort byen smukkere, siger Thomas Foged.

- Vi har kun brugt overfladeløsninger og så det gamle, eksisterende rørnet. Nettet er i høj grad blevet aflastet af de løsninger, der er implementeret i de forskellige kvarterer, og alle beregninger, der er lavet, viser, at det kan tage 80-årshændelser. De gamle rør kunne tage 10-årshændelser – 20 år, hvis vi havde renoveret dem. Men vi får meget mere for pengene med det nye overfladesystem, og driften af det er også langt billigere.

34 spildevand #4/19

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING Spildevandsforsyningen bange for at komme i karambolage med fundamenterne til de gamle huse. Derfor blev en ny metode til håndtering af regnvand introduceret, fortæller Pernille Svane, der har været projektleder på KlimaByen for Middelfart Kommune.

- Vi har udformet kørebanen som et trug midt i vejen.

Det er omvendt af, hvad man normalt ville gøre – nemlig at lave det højeste punkt midt på vejen, og så lede vandet til brønde i siderne. Vi har ingen brønde i siderne, men truget tager al vandet, og leder det nedad bakken mod Lillebælt.

vil der nogen steder kunne stå vand fra facade til facade mellem husene. For at kunne lede vandet mod Lillebælt har det været nødvendigt at sænke vejen flere steder. Selvom vi har sænket vejen, har vi fastholdt niveauet ved husenes facader. For at vi har kunnet gøre dette, har vi lavet forskellige hældninger på knoldebroer tæt på husene. Vandet ledes i trug midt på vejen. Med et fald i den gamle bydel på næsten 40 meter, skal truget kunne tage meget mere vand i bunden end i toppen, fordi vandet jo akkumulerer, forklarer Pernille Svane.

Andre områder i KlimaByen består af parcelhuse fra 1950’erne, og her har man gjort plads til regnvandsbede, udformet som trafikchikaner. På den måde har de udvalgte løsninger mere end ét formål, og det er det, som Pernille Svane og hendes kolleger ved Middelfart Spildevand rigtig gerne har villet skabe.

- Vi renser overfladevandet i regnvandsbede. Det sker igennem noget specielt muld som er blandet med grus, hvor man fanger olie- og gummipartikler fra vejene. Vi tester mulden hvert femte til 10. år. Hvis der ikke er megen forurening, lader vi det ligge, ellers skal det skiftes ud. Andre steder har vi brugt first flush-bassiner. De tager det første lag vand fra vejene, for det er heri forureningen findes.

Det første regnvand bliver opfanget af bassinet og virker på samme måde som regnvandsbassinerne, hvor vandet bliver renset i den specielle muld, mens resten ledes direkte til recipienterne.

I det sidste boligkvarter – Allékvarteret var udfordringen både en række fredede kastanjetræer og en kirke med tilhørende kirkegård. Der ville planlæggerne gerne føre vandet igennem, men det krævede et "ja" fra menighedsrådet i kirken.

- Heldigvis sagde kirken ja. Vi måtte bare ikke over­ svømme gravene. Løsningen blev, at vi under stien på kirkegården har nedgravet et Ø800-rør, der leder vandet direkte ud i Lillebælt. For at vise vandets vej igennem terrænet, er der en lille smule af vandet, der løber på stien (se billedet herunder). Vandet er renset via regnvandsbede længere oppe ad vejen, så bassinet, der anes i forgrunden på billedet herover, er dels bygget for at lede vandet ned i røret på kirke­gården og dels medtaget af æstetiske årsager.

Det er dog ikke alle steder i Middelfart, der har været plads til at etablere regnvandsbede. I den gamle bydel har det ikke været en mulighed, så her ledes vandet igennem byens gader – i føromtalte trug midt i vejen – til en olieudskiller, hvor det bliver renset. Vandets vej igennem gaderne er lang – ca. 800-900 meter – og det betyder meget vand ved ekstreme regnskyl.

- I de situationer, hvor det regner ekstremt meget,

Den sidste etape i KlimaByen har været aktivitetsskoven i udkanten af det gamle Middelfart. Området ligger op til Skovkvarteret, hvor der er skabt organiske trafikchikaner, som rækker ud på vejen med planter, der minder om skovens. I selve Aktivitetsskoven har børn fra nærliggende skoler samt organisationen Plant et Træ sørget for, at træer og vand spiller sammen til at skabe rum – eller lysninger - for leg og læring til borgere i alle aldre. Således er der lavet en boldlysning, hvor man kan spille basket og fodbold, en atletiklysning, hvor man kan løbe, springe højdespring og træne

På kirkegården er der nedgravet et Ø800-rør, som leder vand direkte ud i Lillebælt. For at vise vandets vej igennem terrænet løber lidt af regnvandet på stien. Vandet er renset via regnvandsbede længere oppe ad vejen, så bassinet, der anes i for­ grunden på billedet, er dels bygget for at lede vandet ned i røret på kirkegården og dels medtaget af æstetiske årsager.

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING lidt, og endelig en lysning med en mere traditionel legeplads. Alle lysninger er hævet lidt over terræn. Det er gjort, for at vandet fra Skovkvarteret kan løbe ind under lysningerne og sive ned og fordampe lidt undervejs. Dog løber det meste ned til Postens Rende, der er et å-løb og så videre ud i Lillebælt.

- Vi har gjort meget ud af at få løsningerne til at passe til netop det kvarter, de skal placeres i – og i skoven har fokus været på bevægelse. I beboelseskvarterne har vi brugt ressourcer på at finde de rigtige materialer og ikke mindst planter til regnvandsbedene, for løsningerne skal kunne holde i lang tid. Planterne skal kunne tåle ganske meget vand, men også at tørre ud i længere perioder. I Allékvarteret har vi inddraget borgerne for at finde de rigtige træer til alléerne. Det har været både spændende og ressourcekrævende at give så meget medindflydelse til borgerne, men også have så mange samarbejdspartnere, fortæller Pernille Svane.

Borgerinddragelse og samarbejdspartnere

Helt fra starten var partnerne bag KlimaByen enige om at samarbejde med skoler, borgere, lokale virksomheder, foreninger og store fonde om projektet, men det kræver virkelig også noget mandskab, understreger spildevandsdirektøren.

- Borgerne har været en utrolig stor medspiller, og de har været godt inddraget. Samspillet med dem kræver, at man afsætter ressourcer, og det har vi gjort.

Langt de fleste har været meget positive omkring de valgte løsninger – og da særligt nu, hvor arbejdet er lige ved at være færdigt. Det har været besværligt for særligt beboerne i den gamle bydel, men de nye

Fordi projektet har været en så stor opgave at løfte for Middelfart Spildevand og Kommune, har man ingen planer om at klimasikre flere beboelsesområder lige nu. Der er ellers flere naboområder, hvor borgere har spurgt, om de kunne få nogle af de samme løsninger implementeret som i KlimaByen. Men Thomas Foged må skuffe dem på nuværende tidspunkt, for de næste par måneder eller år, skal han og kollegerne først og fremmest ud og nyde de nye, spændende byrum.

- Forleden gik jeg en tur i området omkring Adler­hus­ vej – det er en form for byport her i byen. Alléen op til har i mange, mange år haft gamle, fredede kastanjetræer voksende langs den, men dem fik vi tilladelse til at grave op. Det skabte en del røre i lokalsamfundet, men nu har vi plantet nye træer, og der flyder vand ned midt i vejen. Det har virkelig gjort noget ved området, og tilbagemeldingerne har da også været meget positive, fortæller Thomas Foged.

Både han og Pernille Svane glæder sig nu til den 19. september, hvor Middelfart Spildevand og Kommune sammen med Realdania og Lokale og Anlægsfonden holder indvielse af KlimaByen. Og så håber de begge, at den megen opmærksomhed omkring del- og hel­ hedsløsningerne i Middelfart også fremover vil tiltrække folk fra nær og fjern. For købstaden på Fyn er ikke den eneste kommune, der står overfor nogle store valg om klimasikring i nær fremtid, ved Thomas Foged.

- Vi har skabt et udstillingsvindue for omverdenen.

Her kan besøgende komme og se klimasikring in action og høre om de løsninger, vi har valgt her.

Middelfart er et godt eksempel for andre, fordi man her - på trods af store og forskelligartede udfordringer - er lykkedes med projektet. Mange kan se deres byer i vores, og derfor kan de finde inspiration i de løsninger, vi har brugt her.

I Aktivitetsskoven har børn fra nærliggende skoler samt organisationen Plant et Træ sørget for, at træer og vand spiller sammen til at skabe rum – eller lysninger - for leg og læring til borgere i alle aldre. Her ses atletiklysningen.

spildevand #4/19 35

Også Thomas Foged han se tilbage på nogle hektiske, komplekse og lærerige år, for det har, siger han ”været et meget, meget stort projekt. Det har været enormt spændende, men det har været meget stort.

Både for borgerne men også for os og kommunen.”

løsninger vil komme dem og deres boliger til gode i fremtiden, mener Thomas Foged.

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

Når klimatilpasning skaber nye, bæredygtige rum i byerne

Astrid Bruus Thomsen er programchef ved Realdania. Foreningen giver støtte ud fra ansøgninger til konkrete projekter eller ud fra kampagner eller call’s om en given problem­ stilling. I begge tilfælde vægtes nytænkning og skabelse af livskvalitet for de borgere, der bor og bruger byernes rum.

Realdania ønsker at være med til at skabe klimasikrede, innovative og grønne byrum. Byrummene kan ligge i små eller store byer, langs kysten eller inde i landet, men partnerne bag skal ville mere end blot at bygge anlæg af jord og beton. Løsningerne skal tænkes ind i bymiljøet og skabe gode rammer for borgere til aktivitet og rekreativ merværdi.

36 spildevand #4/19

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: REALDANIA Realdania har i disse år øget fokus på klimasikring i danske byer. Foreningen har i mange år støttet kommuner og andre i deres ønsker om at skabe nye, innovative byrum, og i disse år er det særligt projekter, der arbejder med klimatilpasning som merværdiskabende for byrummene samt bæredygtige løsninger, der får opmærksomhed og støtte. For det første er det bidende nødvendigt at sikre os mod fremtidens klimaforandringer, siger programchef i Realdania, Astrid Bruus Thomsen, og for det andet kan klimasikringen skabe spændende løsninger af høj kvalitet for det lokale byliv, som det er tilfældet med KlimaByen i Middelfart. Derved vendes udfordringerne for danske byer – store som små – til muligheder, og det er netop, hvad støttemillionerne fra Realdania skal bruges til.

Vandet kommer Realdanias fokus på klimatilpasning har været gradvist tiltagende, siden foreningen blev grundlagt i 2000. For i dag er voksende vandmængder en udfordring, som stort set alle byer skal håndtere - uanset om de ligger ud til kyster eller ej. Vand kan komme fra neden, oven eller udefra, men i dag er vores byer ikke rustet til at klare vandmængderne.

Fremover kommer klimaforandringerne ikke til at betyde mindre vand, for vandstanden i havet vil stige, som kloden varmer. Og eftersom de ti største danske byer ligger ud til havet eller fjorde, er der nok at tage fat på.

- De senere år har mange danske byer arbejdet med regnvandshåndtering, men stigningen i vandstanden i havet og hyppigheden for stormfloder er en langt større udfordring. Og vi ved alt for lidt om, hvad der kommer til at ske og hvor hurtigt. Det gør det svært for os at gardere os imod det. Derfor er en af vores fremmeste opgaver at opbygge viden om havvandstanden, og hvordan vi ruster vores byer til at klare stigningen.

Fremtidens mere ekstreme vejrforhold driller allerede forsyninger og kommuner landet over, for langt de fleste kloaksystemer kan ikke klare de enorme nedbørsmængder.

Derfor støtter Realdania projekter, der undersøger og tester forskellige regnvandsløs-

ninger. Men som altid er det ikke til jord og beton som sådan, foreningen giver penge.

- Vores støtte skal skabe en dobbelt værdi for lokalområderne. Det skal skabe bæredygtige, grønne, robuste og æstetiske anlæg, som kan bruges til mere end at håndtere vand og give borgerne merværdi. Projekterne skal samtidig afprøve og udvikle nye løsninger, som vi alle kan lære af. Således har vi støttet udvidelsen af et havneanlæg i Lemvig, som sikrer erhvervshavnen og samtidig giver adgang og udfoldelsesmuligheder for borgere og besøgende til havneområdet. Det er et anlæg, der fungerer, både når der er stormflod og oversvømmelse, og når der ikke er vand. Ligeledes fungerer regnvandsbedene og vandsystemerne i gaderne i Middelfart uanset, om de er våde eller tørre. Og så ser de godt ud og er godt indpasset i byernes eksisterende miljø. Det er den slags løsninger, Realdania gennem årene har støttet og erfaringer fra disse, vi vil formidle og skalere op, da de kan bruges både i andre danske byer og andre steder i verden.

Klimatilpasning og bæredygtighed skal kombineres Et andet fundament for støtten er at bruge lokale løsninger til lokale udfordringer og sikre, at klimatilpasningen kombineres med bæredygtighed. I takt med arbejdet med klimatilpasning i byerne skrider frem er Realdania nemlig blevet mere og mere optaget af de danske byers arbejde med forebyggelse af klimaforandringer. Det er noget foreningen vil arbejde meget mere med i de kommende år. For det er klart, understreger Astrid Bruus Thomsen, at skal byer sikres mod klimaforandringer, så giver det mening at finde CO2-reducerende og klimavenlige løsninger med et bæredygtigt materialevalg.

- Vi har generelt meget fokus på klimaforandringsforebyggelse, men det er også et udviklingsfelt, som vi skal arbejde mere med og blive mere konkrete omkring.

De seneste år har Realdania flyttet fokus fra klimatilpasning i forhold til regnvand til klimatilpasning i forhold til havet. Det er sket, da det er blevet almindeligt, at kommunerne samarbejder

med forsyningsselskaberne, når de skal håndtere regnvandet i byens rum. Derfor handler det nu mere om at hjælpe med at udvikle redskaber og viden om, hvordan disse samarbejder kan fungere optimalt. For at undersøge det arbejder Realdania sammen med Miljøstyrelsen, Danva, KTC og Forsikring og Pension om projektet Regn & Byer. Formå­let er at fremme og kvalificere investeringer i klimatilpasning med merværdi gennem et styrket samarbejde mellem vandselskaber og kommuner. Der er udvalgt fire kommuner og vandselskaber til at deltage i et udviklingsarbejde. Ambitionen er således at opbygge viden om, hvad der skal til for at kvalificere og fremme klimatilpasning med merværdi. De fire udvalgte forsøgsprojekter skal undersøge og vise, hvordan et godt samarbejde mellem vandselskaber og kommuner kan føre til billigere klimatilpasning med større samfundsmæssig værdi og derefter give deres viden videre til andre interesserede parter.

Det er muligt at følge Realdanias arbejde med klimatilpasning på www.realdania.dk.

Her fremgår også kommende kampagner indenfor klimatilpasning.

Vidste du, at… …Realdania er en forening, der blev etableret i 2000. Den har i dag omkring 155.000 medlemmer, og alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.

Foreningen har som fokus at være en almennyttig filantropisk forening med medlemsdemokrati. Den filantropiske virksomhed drives på basis af investeringsvirksomhed. Realdania har siden år 2000 støttet flere end 3.675 små og store projekter over hele landet med mere end 18,7 mia. kr.

Vidste du, at… …historien om Realdania trækker rødder langt tilbage i tiden. Det er historien om en halv by, København, der brændte ned til grunden i 1795, hvorfra realkreditten opstod fra asken som en låneform, der kunne hjælpe byen med at komme på fode igen. Og derfra er det historien om foreningen Realdania, der i dag vil skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING KØ B E N H AV N S KOMMU NE HAR EN SKY B R U D S PL AN, HAR D IN? HOFOR og Københavns Kommune satte sig efter skybruddet i 2011 sammen for at finde løsninger til at klimasikre hovedstaden og oplandet fremadrettet.

Mere end 300 elementer skal de næste 20 år være med til at klimatilpasse København til en pris af ca. 11. mia. kroner. Hertil kommer mange projekter i det øvrige hovedstadsområde.

Elementerne spænder fra etablering af kælkebakker, klimarender, kilometervis af skybrudstunneler under jorden til enorme underjordiske vandhaller.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: HOFOR

spildevand #4/19 37

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING KØBENHAVNS KOMMUNES SKYBRUDSPLAN Alene eller sammen med de omkringliggende spildevandsforsyninger er HOFOR i gang med at klimasikre i følgende områder. Eksemplerne på dette opslag er langt fra fyldestgørende over alle de klimatilpasningsprojekter, der er planlagt for hovedstadsområdet. For flere eksempler, se venligst HOFORs interaktive skybrudskort på hofor.dk.

Eksempel 11: Kanalgaden i Albertslund ligger uden for kortet mod vest.

1 INDRE BY: Med fire kilometer skybrudsrender i Indre Bys gader og huller i kajanlægget er det lykkedes at holde store dele af middelalderbyen tør.

38 spildevand #4/19

2 HAVNEN: De store sluser til havnen er genåbnet, og kloak­systemet kan derfor i dag tømmes langt hurtigere end før 2011.

4

3 SANKT ANNÆ PLADS: Her er der gravet store regnvandsledninger ned under jorden i hele pladsens længde.

De opsam­ler vand fra kvarterets hustage samt overflade­vandet fra pladsen. Samtidig er hele den nyreno­verede plads anlagt i en skålform, der hurtigt leder regn­vandet væk fra facaderne og ned mod Kvæsthus­ pladsen og ud i havnen.

4 FREDERIKSBERG og KØBENHAVNS BROKVARTERER: En stor del af København ligger et stykke fra havnen, og der er jernbanevolde, som lukker byen inde. Samtidig kommer vandet strømmende fra Gentofte, Bispebjerg, Gladsaxe og de andre højt­liggende områder omkring byen. Der anlægges derfor flere store tunneler, ”vandets motorveje”, som kan føre vandet under jernbanevoldene og ud i havnen. Der laves ”bi-veje” til de store tunneler, som leder regnvand frem til tunnelerne.

5 VESTERBRO; ØSTERBRO og VALBY: ”Vandets motorveje” er rygraden i den nye infra­struktur og kommer til at ligge på både Vester­bro, Østerbro og i Valby. Den længste bliver 7,5 km lang og skal fjerne vand fra bl.a. Lyngby­vejen.

5 5

6 STRANDBOULEVARDEN: På Østerbro indviedes i 2017 den første sky­bruds­tunnel. Nu anlægges en ny tunnel under Strand­boulevarden, som sammen med grønne regn­vands­bassiner skal reducere risikoen for over­svøm­melser omkring boulevarden.

4

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING 8

7 KØBENHAVNS HAVN: HOFOR har bygget 12 underjordiske haller til at opsamle vand fra skybrud. Under ekstrem regn, hvor pladsen er trang i kloak­ systemet, opbevares spildevandet i de store haller. Det største bassin har meget passende fået navnet ”Colos­seum” og kan indeholde 30.000.000 liter vand.

8 HELLERUP SKOLE, STRANDVEJEN: HOFOR har samarbejdet med Nordvand om at sikre WHO og boligblokkene ved Helle­rup skole mod over­svømmelse ved skybrud.

Løsningen er en kanal, der aflaster kloaksystemet og leder sky­bruds­vandet ud i havnen. Kanalen går igennem Hellerup Skoles gård, og der er kun vand i kanalen ved skybrud. Resten af tiden nyder eleverne kanalen, der er udfor­met som en skaterbane. Om vinteren bruger de den som kælkebakke.

6 5

9 NYBODER: Der er anlagt klimarender. Ristene fører sky­brudsvand væk fra de gamle huse og hen mod hovedl­ed­ningen ved Grønningen.

10 CHRISTIANS BRYGGE: Tidligere kunne forurenet spildevand presses op i gaderne, men efter en underjordisk skybrudsport er blevet anlagt ved det tidligere udløb til havnen, er problemet løst.

Ved ekstrem regn og dermed højt tryk i afløbssystemet åbner porten auto­ma­tisk, og vandet løber direkte ud i havnen.

9

11 KANALGADEN, ALBERTSLUND:

3

1

Kanalgaden er ved at blive renoveret, så der bliver skabt nye rekreative byrum, og kanalen får en hældning. Hældningen sammen med en 13 meter bred sluse i Vandhaverne betyder, at vandet under kraftig regn bliver sendt videre til Kongsholm­par­ken. Her er der etableret et dige, der kan tilbage­holde 55.000m3 vand. Vandet kan enten sive ned i jorden eller sendes i renset form ud i St. Vejleå.

12 STORKØBENHAVN:

10

Klimasikring er også at samle regnvand på villa­vejene og lede det udenom kloakken.

Derfor kommer der flere og flere grønne vejbede i hele Storkøbenhavn.

KLIMATILPASNING – FRA UDGIFT TIL INDTÆGT

7

Arbejdet med at tilpasse hovedstaden til klimaforandringerne er allerede blevet er inspirationskilde for andre storbyer i verden. En af de storbyer, der har vist interesse i de danske løsninger, er New York, der også slås med oversvømmelser. Klima­til­ pasning er en global udfordring, der i 2030 anslås til at koste verdenssamfundet ca. 400 mia. USD (2.713 mia. kr.) om året, og her kan danske løsninger få en stærk rolle til gavn for dansk eksport, økonomi og beskæftigelse.

spildevand #4/19 39

2

40 spildevand #4/19

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

Kanalgaden, Albertslund Skybrudstunnel, Østerbro

Indvielse ved Københavns overborgmester Frank Jensen

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

Opsamlingshal

spildevand #4/19 41

Skybrudsrist på Højbro Plads

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

Læsøs grøftesystem arbejder imod oversvømmelser, men for miljøet TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: JOHN ANDERSEN

42 spildevand #4/19

På Læsø har forsyningen og kommunen valgt at grave grøfter for at lede overfladevand væk. Løsningen bunder i øens flade landskab og lave beliggenhed samt de udfordringer, klimaforandringerne med flere heftigere regnskyl giver for agerjorde, bygninger og veje. Vedligeholdes grøfterne ikke, betyder det oversvømmelser med store økonomiske tab for landmændene samt skader på infrastruktur og natur.

rørene blev lukket på grund af okker i løbet af fem til 10 år, selvom de regelmæssigt blev spulet.

- Derfor vil grøfterne altid vil have sin berettelse på Læsø.

For de leder overfladevandet væk, og hjælper desuden naturen. Ved afvanding opnår vi, at der gror sunde planter på de arealer, som ellers ville være oversvømmet, som derved kan optage kvælstof til gavn for miljøet, forklarer John Andersen.

Især for naturen kan oversvømmelser have store konsekvenser, fordi de ødelægger beplantningen og udvasker kvælstof af jorden, fortæller teknisk chef ved Læsø Kommune, John Andersen. På den 118km2 store ø er der nemlig kun et sted, det kan ende, og det er i havet.

Farvandet ud for Læsø er dog så lavt og sårbart overfor netop kvælstof, at øboerne for alt i verden vil undgå det.

Løsningen har derfor været at grundlægge et vidt forgrenet system af gravede grøfter. De afvander især sydøens arealer mellem koterne to til otte meter over havet og sikrer derved øens beboelighed og landbrugsmæssige drift. Tidligere, fortæller John Andersen, forsøgte man sig desuden med mark­dræn, men med blandet held, da der er okker i grundvandet i området. Det viste sig hurtigt, at

Der er i alt gravet omkring 350km grøfter på Læsø til at lede overfladevand fra øens indre ud til havet.

Der bor lidt over 1.800 mennesker på Læsø, som er Dan­marks mindste kommune. Øens areal strækker sig over 118km2, og de afvandes af et sindigt 350km grøftesystem.

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING STØRST, NYEST OG GRØNNERE

Københavns pumpende kloakhjerte er bygget til at klare 100 års klimaudfordringer På Kløvermarksvej på Amager kører pumperne derudaf. De skal sikre, at spildevandet fra brokvartererne i København, det meste af Frederiksberg, Christianshavn og Amager bliver sendt til rensning på Lynetten – og det lige meget om området står under vand, en pumpe bryder sammen, eller strømmen svigter.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: NIELS ERIKSEN, HOFOR Byggeriet på Kløvermarksvej begyndte i starten af 2016. Cirka 35 milliarder liter spildevand fra 300.000 borgere vil årligt løbe gennem pumpestationen.

spildevand #4/19 43

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING Forestil dig 35 milliarder liter spildevand. Fra 300.000 mennesker. Forestil dig nu, hvordan det hvert år skal ledes fra seks tætbebyggede beboelseskvarterer til ét renseanlæg igennem kloakrør i størrelsen fra Ø1000 til Ø1893. Det er ikke så mærkeligt, at Danmarks absolut største pumpestation på Kløvermarksvej også er kaldt hjertet i hele Københavns kloaksystem.

44 spildevand #4/19

Bygget til at holde længe Den nye pumpestation er designet til at håndtere de klimaforandringer, der resulterer i hyppigere og kraftigere skybrud og stormfloder. Den står op ad den gamle pumpestation på Amager, der efter 117 år endelig blev taget ud af drift sidste år, og den nye er nærmest en en-til-en udskiftning af den gamle, fortæller projektleder Niels Eriksen fra HOFOR. Da Spildevands udsendte uforstående spørger ind til, om den da ikke kan mere eller er mere grøn, forklarer Niels Eriksen: - I princippet kan den det samme som den gamle. Den kan ikke mere i forhold til kapacitet, og det er ene og alene på grund af kloakkerne. De seks store rør, der bringer spildevandet ud til pumpestationen, har kun den størrelse, de har. Og det kan der ikke laves om på. Så vi har ikke kunnet øge kapaciteten af pumpestationen.

Snart står det dog klart, at den nye pumpestation alligevel på flere og væsentlige punkter afviger fra den gamle.

For eksempel er den nye rund og dyb frem for firkantet, og det har i sig selv givet nogle designmæssige udfordringer, fortæller Niels Eriksen.

- Pumpestationen er meget dyb. Den er faktisk bygget 10 meter under terræn. Den er også meget stor – og rund. Den er 36 meter i diameter, og vi valgte formen på grund af byggeteknik og økonomi. Designet gav os

nogle udfordringer i forbindelse med opførelsen, for det skulle virke hydraulisk. Vi fik DHI til at lave CFDprojektering (Computational Fluid Dynamics, red.), der er en computermodellering af flowforholdene. Og vi lavede faktisk lidt om i designet efter modelleringen, fordi det viste sig, at det ikke virkede optimalt.

Til en pris af 290 mio. kroner er alt blevet sat ind på at sikre en lang levetid af anlægget. Pumpestationen er todelt, så uheld, service og senere ombygninger kan klares uden driftsstop. Bryder den ene del sammen, kan den anden tage over, for der er to elsystemer, to trykledninger, to rørsystemer og så videre. Der er også to tryktårne på hver 24 meter, og det er noget af det, der kendetegner de nye bygninger, fortæller Niels Eriksen.

- De to tårne er nødvendige, for hvis der skulle komme et pludseligt stop - eksempelvis på grund af strømsvigt – vil vandet i trykledningerne ikke kunne stoppe brat.

Det vil flyde videre og efterlade et vakuum, som kan få trykledningerne til at gå i stykker. For at forhindre det har man bygget de to 24-meters tryktårne, som kan fungere som en trykstødsikring af ledningerne.

Den største potentielle udfordring i forbindelse med ibrugtagelsen af den nye pumpestation har været omkob­lingen af de store kloakrør fra byen, fortæller Niels Eriksen. For man kan ikke bare sætte en prop i og skifte over til den nye pump­e­ station, og derfor har der været en langstrakt igangsætning.

- Hele målet med øvelsen har været at føre rørene over til den nye pumpestation uden overløb. De ligger seks meter under terræn, så der har været nogle tekniske og koordineringsmæssige udfordringer, som vi har løst med entreprenøren og vores driftsafdeling - baseret på en plan fra helt tidligt i projektet.

Det er HOFOR, der driver Kløvermarksvejens pumpestation, men ansvaret for spildevandsrensningen ligger hos BIOFOS.

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING PS01_P0020

PS01_P0030

-7.08 x

PS01_P0010

DN250

DN250

DN250

DN700

PS01_P0040 x -7.16

DN250

DN700 DN1200

DN1000

DN700

DN700

PS01

Affugter

DN500

DN1400

x -7.12

2500

Udsugningsanlæg

DN1400

-8.00 x

1630

-1.84 x

PS01_VEN01

Hydraulikanlæg VE10_PP010

DN900

DN900

3000

DN900

3000

11

DN900

3000

DN1000 x -3.49

Udsugningsanlæg PS02_VEN01

3000

1630

Hydraulikanlæg VE10_PP020

3000

DN900

0 1380

3000 DN900

DN900

11

DN900

2500

x -1.84

VE03_P0060 x -8.00 DN1400

x -7.12

DN1400

Affugter

DN500

DN700 PS02_P0070

PS02

DN1200

45° DN150

DN700

DN250

DN1000

x -7.08

PS02_P0080

DN100

spildevand #4/19 45

x -7.16 DN700

PS02_P0010

DN700

DN250

DN250 DN250

PS02_P0040

PS02_P0020 PS02_P0030

Pumpestationen består af en ny underjordisk pumpekælder med en diameter på 36m og en dybde på 10m. Byggegrubens bund er 8m under grundvandsspejl og dimensioneret for 10m’s grundvandstryk. I umiddelbar tilknytning til pumpestationen etableres to 24m høje tryktårne, hver med en diameter på ca. 5m, et ventilbygværk samt et tilløbsbygværk. Pumpestationen udføres som en insitu­ støbt betonkonstruktion og opdriftssikres med permanente jordankre fastgjort i bundpladen. Konstruktionerne udføres i ekstra høj konsekvensklasse CC3+ som anvendes, hvor konsekvenserne ved et eventuelt svigt i konstruktionerne ville være meget alvorlige.

(Kilde: EKJ.dk)

3.20

2.14

1.40

1.63 1.10

1840

PS02_KRN01

VE10_PP020

-1.84 -2.19

-2.19 -2.77

-2.92

-2.91

-3.02 -3.05

PS02_P0010 -5.27

-5.27 -5.83

-6.77

-6.77

-6.77 var.

PS02_P0020

PS02_P0030

PS02_P0040

PS02_P0050

-3.50

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING

46 spildevand #4/19

Hjertet pumper som det skal – og grønt Et andet punkt, hvor den nye pumpestation adskiller sig fra den gamle, er med den klimasikring, der skal ruste den nye, så den kan klare en 100-årshændelse. Klimasikring var ikke opfundet, da den gamle blev taget i brug i 1901, men det ved vi i dag, er en bidende nødvendighed at indtænke i nye projekter. Beregninger har nemlig vist, at området omkring Kløvermarksvej om 100 år potentielt kan opleve stormfloder, der efterlader vand 65cm over terræn. For den nye pumpestation er det dog ikke noget problem, og det bliver det heller ikke for det nærliggende driftscenter, der skal huse de medarbejdere, som arbejder med at vedligeholde kloaksystemet, forklarer Niels Eriksen.

- Vi har bygget et fremtidssikret center til vores folk, for vi ved jo, at regnvandet kommer i stadig større mængder. Det er ikke meningen at øge kapaciteten af kloaknet og pumpestation. Det er planen at frakoble det ekstra regnvand i byen. For at imødekomme den udfordring på vores eget anlæg har vi også anlagt pumpestationen med et grønt tag, som holder noget regnvand tilbage. Endelig har vi øget de grønne arealer, så der er mindre befæstede arealer omkring vores bygninger, og vi har anlagt et regnvandsbassin, som også fungerer som et pyntebassin med blomster og planter.

Det er alt sammen gjort for at aflaste kloaksystemet og vise de grønne løsninger for byens borgere.

FUN FACTS • Pumpestationen og det omkringliggende anlæg er opført i samarbejde med Frederiksberg Forsyning og er Danmarks største kloakpumpestation med en kapacitet på ca. 30.500 m3/t.

• Pumpestationen kan klare 8.500 liter i sekundet og dermed også håndtere perioder med kraftig regn.

• Ca. 2/3 af det samlede tilløb af spildevand til Lynetten kommer fra denne pumpestation.

Kilde: hofor.dk

KLØVERMARKEN PUMPESTATION: • Pumpestationen er udført som en cirkulær pumpekælder med en diameter på ca. 36m.

• Bunden af kælderen befinder sig ca. 10m under terræn, og i terræn er der etableret et betondæk, hvorpå der er bygget et teknikhus. Teknikhuset er rundt og ca. 400m2 stort og opført med insitustøbte skalmurede bagmure.

• Desuden er der etableret to tryktårne på ca. 28m, hvoraf 24m er over terræn.

Kilde: energy-supply.dk

Det er svært at forestille sig, hvordan området vil forandre sig med klimaforandringerne i løbet af de næste 100 år. Meget kan ske, men en ting er sikker, siger Niels Eriksen, anlægget på Kløvermarken vil stadig stå. Det kan godt være, at de samme pumper som i dag ikke længere kører, men betonen og systemet er bygget til at kunne huse byens pumpende hjerte i mange år fremover.

Den gamle pumpestation er nu taget ud af drift efter 117 års tro service for hovedstaden og Frederiksberg.

TEMA : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING Modellering, miljø og klima får plads på skemaet for fremtidens spildevandsuddannelser På VIA UC i Horsens skal fremtidens forsyningsingeniører være endnu skarpere på klimaændringer og supply engineering. På DTU får studerende nu en helt ny kandidatuddannelse i environmental informatics, og på AAU skal de studerende uddannes i, hvordan målinger kan hjælpe os med at forstå sammenhænge mellem vandsystemer. Om studerende vælger Lyngby, Horsens eller Aalborg som uddannelsesby, er fokus på big data, machine learning og klima.

TEKST: ANNA KLITGAARD

Det handler om vandsystemer Det, der skal måles, er det vand, vores afløbssystemer skal kunne håndtere. Men det handler om mere end for meget eller for lidt vand i ét system, for vandløb og vandreserver skal også tænkes ind. Fremtidens medarbejdere skal derfor kunne arbejde med komplekse, forskelligartede og foranderlige vandsystemer på flere plan, og det kræver en forståelse og nysgerrighed for databehandling, siger Michael Rasmussen, Professor med særlige opgaver ved Institut for Byggeri og Anlæg, AAU. - Ansatte får fremover ansvar for rigtig mange vandsystemer, der alle er forbundet. Derfor skal vi måle mange steder, hvis vi skal have en forståelse for hele kredsløbet. Det er komplekse systemer, og vi skal lave løsninger, der er gode både for både vandløbet og afløbssystemet. Fremtidens medarbejdere skal derfor kunne arbejde på tværs af systemerne, være digitalt kompetente og se mulighederne i modellering.

At de studerende på landets højere læreanstalter får en god forståelse for de muligheder, der ligger i data, men også lærer at forholde sig kritisk til, hvad data kan sige noget om – og hvad den ikke kan – vil blive alfa omega for forsyningernes muligheder for at navigere i en verden, der i stadig højere grad udfordres af klimaforandringer. Til det har de brug for en god forståelse af klimaet men også for supply engineering, siger underviser og ingeniør Vinayak Prasad Nandeeshwara Kalluri fra VIA UC i Horsens, som udbyder Klima- og Forsyningsingeniøruddannelsen.

- De eneste, der kan løse udfordringerne for forsyningsselskaberne, er ingeniører. Men de skal arbejde mere bæredygtigt end i dag, og det er det samt en bred forståelse for klima og klimaforandringer, vi giver vores studerende. Vi adskiller os fra andre ingeniøruddannelser på det område, og vi kan mærke, at de unge virkelig interesserer sig for bæredygtighed og klima og ser behovet for at arbejde med områderne.

Som på DTU og AAU lærer de studerende i Horsens også at arbejde med modelleringsmodeller, der kan assistere dem i at simulerer virkeligheden. At kunne det bliver altafgørende fremover, for det sparer både tid og penge for de forsyninger og virksomheder, de unge en dag skal være en del af.

I dag er vi som samfund mere bevidste og beskyttende overfor miljøet end tidligere, og derfor ser vi vand i en større sammenhæng, fortsætter Michael Rasmussen. Vi ved nu, at hvis man løser problemer et sted, så kan man skabe problemer et andet sted. For at undgå det skal medarbejderne i fremtiden have en bred forståelse af både miljø, klima og sammenhænge, og det kan de få med bedre adgang til data og ikke mindst præcise modelleringsværktøjer. Dog kræver adgangen til data også, at man har viden til at forstå og analysere den, hvorfor medarbejderne skal besidde både en nysgerrighed og kritisk forståelse for brugen af databehandlingsværktøjerne.

Ny uddannelse ser dagens lys AAU er ikke det eneste sted, hvor de engelske termer big data, machine learning og data mining anvendes flittigt, når fremtiden i spildevandsbranchen skal beskrives. På DTU har man netop i den sidste måned lanceret en ny kandidatuddannelse (se også side 71) i environmental informatics. Her tilbydes studerende kurser i eksempelvis vandressourceforvaltning og modellering af risiko for urbane oversvømmelser, hvilket går hånd i hånd med kurser i digitale databehandlingsværktøjer – og ja - machine learning og data mining.

Om studerende vælger at læse på DTU i Lyngby, på VIA UC i Horsens eller AAU i Aalborg, er fokus fremover på big data, machine learning og klima.

spildevand #4/19 47

Der er snart ingen vej udenom indsamling af data, behandling af data og forståelse af data. Data er allestedsnærværende, når man taler om fremtidens uddannelser indenfor spildevand, og det er ikke bare data – det er big data. For med bedre og billigere sensorer kan vi måle mere og mere, men enorme datamængder er i sig selv ikke vejen til viden. Morgendagens spildevandsmedarbejdere skal nemlig også lære at forholde sig kritisk til, hvordan de kan bruge de enorme datamængder for at imødekomme udfordringerne fra klimaforandringerne.

T EM A : K L I M AT I L PAS NING O G U DVIK LING Ekstreme vejrhændelser presser det psykiske arbejdsmiljø Vi hører ofte, hvordan klimaforandringer presser forsyninger og kommuner på pengepungen, fordi de skal separatkloakere store områder eller på anden måde klimasikre. Mere sjældent linkes psykisk arbejdsmiljø til de stadig hyppigere ekstreme vejrhændelser. I Frederikshavn kan faglig leder Peter Berg dog tydeligt mærke, hvordan skældud over oversvømmede kældre går ud over arbejdsglæden.

48 spildevand #4/19

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: PETER BERG Den våde sommer har været hård kost for faglig leder Peter Berg og hans kolleger hos Forsyningen i Frederikshavn. I regnens kølvand er nemlig fulgt 60-70 kælderoversvømmelser – og det bare i de sidste par måneder. Langt de fleste er i ét centralt beliggende kvarter i byen, og det har fået sindene i nabolaget i kog og borgerne til tasterne.

Klagerne har fået politikerne op ad stolene, og nu er det ekstreme vejr og de efterfølgende oversvømmelser blevet en politisk varm kartoffel i den nordjyske by. Dog er det ikke så meget det, der generer Peter Berg. Snarere er det de mange møder med frustrerede, ja nærmest deprimerede borgere, siger han. Og det er ikke, fordi han ikke føler med dem. For han ville også selv blive frustreret, hvis hans kælder var oversvømmet for anden eller tredje gang på få måneder. Men det er magtesløsheden, og at hans arbejdsplads bliver nedgjort, selv om han føler, alle gør alt, hvad de kan for at imødekomme udfordringerne.

- Vi er blevet kaldt en ”møgforsyning” og en ”lortebiks”, og det er ikke sjovt. Det går ud over mine kollegers og min egen arbejdsglæde, og jeg tager ind imellem ”brokket” med hjem. Jeg ved godt, det ikke er personligt, og jeg forstår også godt frustrationerne, særligt hvis folk ikke har så mange penge. Der er bare ikke særligt meget, vi som forsyning kan gøre. Vi er ca. 20 til 30 år bagud med separatkloakering, fordi området tidligere ikke blev prioriteret politisk, og derfor vil det tage os noget tid at klimasikre områderne.

Midtbyen, som lige nu er det store samtaleemne, er slet ikke med i spildevandsplanen, og men alt efter om politikerne føler, de bliver nødt til at handle på grund af klager, kan det ændres, forudser Peter Berg. Og det vil få stor indflydelse på hans og kollegernes arbejdsdag.

- Det er jo slet ikke med i vores planer, og der er ikke penge til det lige nu. Det kan godt fylde lidt – også når man kommer hjem, for hvad kommer det til at betyde for vores arbejde og arbejdsplads?

Erfaring og diplomati kan dæmpe sindene Det eneste råd, Peter Berg kan give borgerne lige nu, er at investere 40-50.000 kr. i installationen af en højvandslukke, så spildevandet ikke kan komme op af deres kloakker og oversvømme husene. Men nogle husstande har ikke penge til så stor en investering, og så er gode råd dyre.

- Jeg synes, der er en ny forståelse for, at borgerne selv skal gøre noget for at sikre sig. Alle har også hørt om klimaforandringerne, men alligevel møder vi mere frustration og får mere skældud end tidligere.

Peter Berg har været på konflikthåndteringskursus i forbindelse med et lederkursus, og i Forsyningen, siger han, investerer man gerne i medarbejderne. Det hjælper også til en vis grænse med at klare hverdagens konfrontationer, men endnu bedre er det med mange års erfaring i branchen og en god portion diplomati. Alligevel vænner han sig ikke til konfrontationerne, og indimellem må han bare sige til borgeren, at han vender tilbage om et par dage, når han eller hun er faldet ned, og de kan snakke sammen.

- Det er hårdt psykisk indimellem, for der er meget lidt, jeg kan gøre, når jeg står ude hos borgeren. Vi kan ikke stille en 100% garanti for, at Forsyningen kan klare alle vejrhændelser, men det er ikke lige det, folk har lyst til at høre, når de står i kloakvand til anklerne i deres kælder.

Faglig leder Peter Berg har arbejdet med spildevand og i marken i mange år for Forsyningen i Frederikshavn. Han mærker tydeligt, at borgernes frustra­ tioner stiger i takt med de ekstreme vejrhændelser – og at medarbejderne derfor får flere skældud.

Peter Berg ser flere og flere oversvømmede kældre i og omkring Frederiks­ havn i takt med, at de ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere. Her er eteksempel fra hans dagligdag.

Gør det enkelt

Piccas intuitive brugergrænseflade version 2019: ISA 101 SCADA / HMI spildevand #4/19 49

SALG AF PUMPER, SLANGER OG KOBLINGER

24 timers service Alle typer pumper +5000 meter rør Totalløsninger

Kongstedvej 6-10, Slagelse 70 12 00 14 Danskoverpumpning.dk Info@danskoverpumpning.dk

50 spildevand #4/19

Lotte klarer paragrafferne

PORTRÆT

Visioner om byfornyelser og byggemodninger kan såmænd være gode nok. Men de er sjældent særligt detaljeret beskrevet, når det kommer til selve udførelsen. Og slet ikke, når det kommer til spildevand. Det har hun oplevet mange gange, Lotte B. Mogensen fra Middelfart Spildevand, der er projektleder og bruger det meste af sin arbejdstid på at samarbejde med myndighederne.

TEKST OG FOTOS: ANNE MØLLER KRISTENSEN

Da jeg møder hende, er det ugen før den store indvielse af KlimaByen, hvor der arbejdes på højtryk for at få de sidste detaljer på plads. Alligevel tager hun sig tid til at fortælle om sit arbejde som projektleder ved Middelfart Spildevand, hvor hun har været siden 2009. Håndtrykket er fast, ligeså er blikket, og mit førstehåndsindtryk er, at her er der tale om en kvinde

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et por­træt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Denne gang kan du læse om Lotte B. Mo­gensen, der er bygningsingeniør og projektleder ved Middelfart Spildevand, som i september var med til at indvie KlimaByen, et stort anlagt projekt i Middelfart, hvor et af formålene var at trække regnvandet ud af hovedledningen og lade det løbe på overfladen i stedet for at grave ekstra rør ned. Lotte B. Mogensen har i den forbindelse koordineret med de andre partnere i projektet, der er det største, hun har været med i til dags dato.

Lotte B. Mogensen på den flotte, nye legeplads, der er en del af KlimaByen. Regnvandet føres via åbne grøfter, der slanger sig gennem området, og alle belægninger er permeable. Legepladsen er som en sjov sidebemærkning tilfældigvis anlagt i forlængelse af Lotte B. Mogensens private baghave, og det kræver en smule tilvænning, at der pludselig er legende (og støjende) børn så tæt på.

med power, som er målrettet og har styr på at sparke de forskellige spildevandsprojekter godt i mål. Og sådan et førstehåndsindtryk er sjældent helt forkert.

Fra udestuer til spildevand Det var ellers ikke spildevand, hun gik og drømte om dengang på studiet i Horsens, hvor hun læste til bygningsingeniør. Med afgangsbeviset i hånden i 1992 blev hun i første omgang ansat i en virksomhed, der solgte udestuer. Så dem har hun solgt og beregnet mange af. Herefter fik hun job ved Videbæk Energiforsyning og fik for første gang kontakt med forsyningssektoren. I 1997 kom hun til Fyn og blev ansat i den daværende Ejby Kommune. Her kom hun til at arbejde med spildevand, hvor hun blandt andet havde fokus på et stort projekt om kloakering i det åbne land.

I 2007 blev Ejby Kommune sammen med Nørre Aaby Kommune slået sammen med Middelfart Kommune, og blandt Lotte B. Mogensens opgaver var nu byggemodninger, hvor hun skulle sikre infrastrukturen i forbindelse med nye erhvervs- og boligområder.

- Når byrødder bliver enige om at udstykke områder til nye byggerier, har de sjældent tænkt over rørføringer og forsyningsinfrastruktur. Og da det ofte skal gå stærkt, kan vi hurtigt få travlt på kontoret, siger Lotte B. Mogensen om sit arbejde med at få enderne til at mødes, så spildevandsdelen af sådanne byggemodningsprojekter er på plads, inden spaden stikkes i jorden.

Jo, I kender dem nok, allesammen – de store armbevægelser og flotte visioner om attraktive, nye bydele, hvor spildevand sjældent bliver nævnt i dybdegående, udspecificerede vendinger. At arbejde med noget, der er så skjult som spildevand, er både godt og skidt.

Godt, fordi det er udtryk for en forventning om, at det selvfølgelig bare kører. At ingen skal bekymre sig om at komme af med det beskidte vand, skyldes i høj grad en branche med medarbejdere som Lotte B. Mogensen, der er dygtige og sjældent laver fejl. Og skidt, fordi det trods alt kræver noget planlægning at få på plads og derfor fortjener noget tid og tanke i en anlægsfase.

spildevand #4/19 51

Når store anlægsprojekter som KlimaByen i Middel­fart (læs mere på side 32) skal realiseres, er der mange parter involveret. Rigtig mange, endda: myndigheder, borgere, virksomheder og offentlige instanser. Det kræver, at de medarbejdere, der skal få alt til at lykkes, herunder anlægning af ny eller renovering af ældre spildevandsinfrastruktur, kan holde tungen lige i munden. At de forstår at omsætte visioner og strategier til konkrete handleplaner og blandt andet har øjnene rettet på de tilladelser, der skal indhentes. Sådan en spildevandsmedarbejder er Lotte B. Mogensen fra Middelfart Spildevand.

52 spildevand #4/19

På en almindelig villavej bugter et nyt regnvandsbed sig, som både har funktion af at være hastighedsdæmpende for trafikken og transportør af regnvand. Noget af rengvandet nedsiver i staudebedet (som netop er blevet klippet ned og dermed svært at se på fotoet), mens resten ledes videre ned mod Lillebælt.

Stort projekt De seneste seks år har KlimaByen fyldt meget på Lotte B. Mogensens og kollegernes skriveborde og i deres kalendere. Projektet, der i alt har kostet den nette sum af 76 mio. kroner at gennemføre, har betydet en stor ændring i håndtering af regnvandet for Middelfart Spildevand A/S. I stedet for - som før i tiden - at blive ledt til renseanlæg, ledes regnvandet nu til Lillebælt på overfladen.

Det har betydet et større stykke arbejde med anlægning af render og regnvandsbede og installation af en olieudskiller ved udløbet. Samtidig er kloaknettet blevet saneret ved hjælp af strømpeforing og et nyt bygværk er opført, da man før i tiden oplevede mange overløb. Et stort Ø800-rør er nedgravet på byens kirkegård, der ligger helt ned til vandet.

Før projektets indvielse har Middelfart Spildevand foretaget flowmålinger, og Lotte B. Mogensen er spændt på at se, hvordan målingerne bliver efter. Indtil videre tyder alt på, at KlimaByen virker efter hensigten i forhold til håndtering af større regnmængder.

Bor selv i KlimaByen Men det er ikke kun på skrivebordet og i kalenderen, KlimaByen har fyldt. Det har projektet i høj grad også i bygningsingeniørens egen private baghave. Her er en stor legeplads blevet opført på et åbent grønt område til glæde for byens børn. Og det ser da flot ud, kommenterer jeg, da hun viser mig stedet. Men behøvede de lige anlægge trampolinerne så tæt på Lotte B. Mogensens hus, spørger jeg. Den tanke har hun også haft, griner hun. Og hvis du nogensinde

har oplevet børn på en trampolin, så ved du, hvad jeg mener. Det er ikke ligefrem en stille aktivitet, så jeg forestiller mig, det må have taget noget tid at vænne sig til for både Lotte B. Mogensen og de andre naboer, der har fået et stille område byttet ud med en stor – og velbesøgt – legeplads.

Hun tager mig også forbi de regnvandsbede, der håndterer den regn, der falder på Lotte B. Mogensens egen villavej. Bedene bugter sig flot i vejkanten, og det er tydeligt at se, at arkitekterne har tænkt flotte former ind i løsningen. Måske lidt mere end funktion, lyder det fra Lotte B. Mogensen, da hun viser mig nogle kantsten, der ikke er beregnet til tung trafik og derfor allerede er løsnet. Det behager hende ikke, forstår jeg.

Nok at tage fat på Men hvad så nu, spørger jeg, er der så god plads i kalenderen nu, hvor KlimaByen er meget tæt på at være færdig? Nej, lyder svaret: - Nu får vi endelig lidt tid til at arbejde på vores andre opgaver. Jeg er blandt andet ved at se på regnvandshåndtering i et område i den daværende Ejby Kommune, jeg laver opfølgninger på borgerhenvendelser, og så er jeg involveret i arbejdet med kommunens vandplaner. Det er en lidt langsommelig omgang, men det er vigtigt, vi er med ved bordet, siger hun og fortsætter: - Desuden døjer vi desværre også med en stor mængde uvedkommende vand, som vi skal have set nærmere på. Og så har vi en lidt ærgerlig sag om en privat rørledning, der kræver noget tid. Det er så vig-

tigt at have et godt og tæt samarbejde med kommunen, og det har vi heldigvis.

Så der er nok at tage fat på for de 26 ansatte i Mid­ delfart Spildevand A/S, hvoraf de tre er ingeniører. I alt drifter forsyningen seks renseanlæg, hvor et nyt bygværk er på vej på det ene. Selvom der er tale om endog små projekter i forhold til KlimaByen, får jeg en fornemmelse af, at det i Lotte B. Mogensens bog er akkurat lige så vigtigt at komme godt i mål med dem.

En kvalitet, der leder mig tilbage til indledningen: at foran mig sidder en kvinde, der har styr på paragrafferne og sikrer en god kurs på de projekter, hun bliver involveret i.

Det bli’r i familien Lotte B. Mogensen har med sin mand Frits boet i huset på Karensvej siden 1997. Parret mødte hinan-

den på ingeniørstudiet i Horsens, hvor Frits uddannede sig til maskiningeniør. Han arbejder ved Arla Foods i Taulov på Jyllandssiden. Sammen har de tre børn, hvoraf det kun er den yngste, der stadig bor hjemme. Han er lige blevet student og vil læse videre inden for ingeniørfaget, ligesom sin storebror, der bor i København. Datteren er den eneste i familien, der ikke er bygget af ingeniørgener. Hun arbejder ved Skat og har altså valgt en anden karrierevej end sine forældre og brødre.

Lotte B. Mogensen kan godt se det sjove i, at ingeniørgenet er stærkt i familien. Om det også gælder genet for sikker projekthåndtering, ved jeg ikke, men hvis det gør, lover alt godt for de arbejdspladser, der får fingrene i næste generation af Mogensen'er. Om det så er spildevand eller ej, de kommer til at arbejde med. Men man kan jo håbe.

BLÅ BOG Lotte B. MOGENSEN Job:

Projektleder, ingeniør, ved Middelfart Spildevand

Alder:

51 år

Civilstatus: Gift med Frits, der er maskin­ingeniør. Sammen har de tre børn; en datter på 26 år og to sønner på henholdsvis 24 og 19 år.

Privat: Bruger meget tid i sommerhuset på Vejlby Fed, der ligger blot ti kilo­meter fra hjemmet i Middelfart.

spildevand #4/19 53

Selv kirkegården i Middelfart har været påvirket af tilblivelsen af KlimaByen. Her bliver overfladevandet afledt på en nyanlagt sti med nødoverløb til et Ø800-rør, der leder regnvandet direkte til Lillebælt.

PUMPER OG OVERPUMPNING

PX FLOW

SPILDEVANDSPUMPER LAVE SERVICEOMKOSTNINGER

54 spildevand #4/19

HØJ DRIFTSSIKKERHED

Stenrøjlervej 1 | DK 4200 Slagelse | Denmark | Tel. +45 5850 6065 | info@rhpumper.dk | www.rhpumper.dk Box 100 | SE 311 21 Falkenberg | Sweden | info@rhpumper.se | www.rhpumper.se ISO 14001 l OHSAS 18001 l Sellihca Qualified

TY D E L I GT K LIMAAFTRY K PÅ I N D U STRIDAGEN 2019 Hvad har spildevand med laks, smykker og tekstiler at gøre? Hvordan opgør man CO2-aftryk på et renseanlæg? Hvor langt ude i fremtiden er det vandfri mejeri?

Det - og meget andet - fik 64 deltagere på årets Industridag i Spildevandsteknisk Forening indsigt i den 17. september i Kolding, der i høj grad bar præg af klimatænkning.

TEKST OG FOTOS: ANNE MØLLER KRISTENSEN

Selvom både tidspunkt og sted er forandret i år, glæder Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening, sig alligevel over det flotte fremmøde, da hun byder velkommen til en dag i industrianlæggenes tegn.

- Det er dejligt endeligt at kunne byde velkommen til jer! Vi har et spændende program foran os med blandede emner, som planlægningsgruppen er nået frem til. Noget griber tilbage i noget, vi har hørt om før, noget andet kommer fra jeres egne og planlægningsgruppens ønsker. Jeg håber, I vil tage godt imod vores foredragsholdere i dag, siger Susanne Brandt i sin velkomst til forsamlingen.

Fra spildevand til smykkeproduktion Første indlæg på programmet var lige netop en blanding af ny og allerede kendt viden. Jeanette Agertved fra EnviDan fortalte om den prisvindende Neredaproces, som virksomheden fik licens til for halvandet års tid siden. Nereda-processen adskiller sig fra andre ved at bruge granuler, og fordelene er blandt andet hurtig bundfældning (fem minutter!), høj koncentration i forhold til aktivt slam, og at der skal bruges mindre udstyr. Selvom processen er forholdsvis ny, er den allerede i brug på 70 små og store anlæg på verdensplan, så der er mange referencer og dermed erfaringer efterhånden, fortalte Jeanette, inden hun fortsatte med at fortælle om det nye: Kaumera gum!

Og hvad er så det, tænker du? Det er ikke tyggegummi, som navnet ellers leder tankerne hen på, men biopolymer ekstraheret fra Nereda-slam. Kaumera gum – som mest alt kan betegnes som en brun, gummiagtig og klistret masse – kan bruges i produktionen af mange højværdiprodukter, herunder fødevarer og medicin.

Det bliver pt. testet i mange anvendelser og viser gode resultater som biostimulant, bindemiddel, det

har en brandhæmmende effekt, og så er det super­ absorberende og kan f.eks, bruges til bleer. Mulig­ hederne er efter sigende uudtømmelige, og måske vil vi i fremtiden endda opleve Kaumera – og det vil i princippet sige slam – brugt i smykker og tekstiler. Se, det er spændende stof for deltagerne på årets industridag.

Jeanette slutter sit oplæg af med at fortælle om muligheden for at besøge verdens første Kaumera ekstraktionsanlæg i Zutphen, Holland, i forbindelse med Amsterdam International Water Week torsdag den 7. november. Se mere her: amsterdamiww.com/ excursions.

Oplægget leder til en god række spørgsmål fra salen, blandt andet om man også kan ekstrahere Kaumera fra almindeligt aktivt slam? Svaret er ja, men at man vil få en noget lavere koncentration. Interessen er stor, men det er programmet for resten af dagen også, så ordfører Susanne Brandt må præsentere næste levende billede på podiet. Noget tyder dog kraftigt på, at det ikke er sidste gang, vi hører om Kaumera i spildevandssammenhænge. Slet ikke i vores ressourcefokuserende tider.

Online styring på Harboe Bryggeri Gert Petersen, Gert P. Environmental, kan dog heller ikke lade være med at starte sit oplæg – med et glimt i øjet - at sige: - Ja, nu vil jeg så fortælle om noget mindre avanceret, men forhåbentligt stadig interessant: Online styring i forbindelse med næringssaltfjernelse ved varierende COD/N hhv temperatur, lyder det fra den erfarne spildevandsmand. Han gennemgår en case fra Harboe Bryggeri, hvis spildevand er kendetegnet ved højt COD/N, som giver det problem, at man skal tilføre kvælstof. Omvendt er tilfældet med landbaseret lakseopdræt, hvor Gert Petersen fortæller om en case fra Danish Salmon Hirtshals, der gik ud på kvælstoffjernelse fra produktionsspildevandet.

Han slutter i øvrigt af med en sjov detalje: at de landbaserede lakseopdræt er nye kunder i biksen for de danske industrianlæg, da der kommer flere af dem i den nære fremtid. Det bliver spændende at følge.

Således opmuntret er det tid til en formiddagspause for deltagerne, som myldrer ud i vandrehallen og forsyner sig med kaffe, mens de bruger tiden på at dyrke relationerne til kollegerne på andre industrirenseanlæg.

spildevand #4/19 55

Det er halvandet år siden, deltagerne på Spildevands­ teknisk Forenings Industridag sidst har mødt hinan­den, men det kan man nu ikke fornemme på den livlige snak, der foregår i forrummet til mødesalen. Dagen plejer at finde sted i marts måned og ligge i Fredericia, men i år skulle planlægningsgruppen bruge lidt længere tid på at strikke et godt program sammen. Det betød samtidig et skifte til Comwell Kolding, som mange også kender fra Spildevandsteknisk Forening Døgnkursus. Det løber i øvrigt af stablen 8.-9. november og er efterårets helt store tilløbsstykke. Læs mere om Døgnkursus på side 12 .

56 spildevand #4/19

Opgørelse af CO2-fodaftryk

Efter den velfortjente pause, er det Torben With Ottosen fra Cowi, der skal gøre forsamlingen klogere på opgørelse af CO2; hvad det skal bruges til, og hvordan man kommer i gang. Han starter seancen med at spørge ud i rummet: - Nu kommer nogen af jer fra nogle virksomheder, der har grønt regnskab. Ræk lige hånden op (et par håndfulde hænder ryger i luften, red.). Er der medtaget CO2 i dem? Ja? Så er det jo ikke noget ukendt, fortsætter han, samtidig med at han lige husker på, at procesemissioner skal med. Lattergas og metan har meget stor betydning for den samlede CO2, der udledes.

Torben With Ottosen gennemgår en samlet opgørelse fra Skander­borg Forsyning og henviser i øvrigt til en guide udformet af DANVA, hvor forsyninger kan få inspiration til selv at komme i gang. Det får hjernecellerne til at arbejde hårdt hos deltagerne, hvoraf en stiller det ultimative spørgsmål: Hvis du tegner det optimale renseanlæg, kan du så nå regeringens ønske om reduktion på 70%, selv når du tager lattergas med? Ja, lyder det korte svar, og man kan nærmest høre en lettelse gå gennem rummet. Så er der håb forude for en branche, der måske nok må se i øjnene, at den ikke går fri fra klimakrav, når regeringen begynder at rykke mere på sig.

Helt op i helikopterperspektiv En af mulighederne for at leve op til mulige fremtidige krav kan være at skæve mod Gummerup på Fyn, hvor HEPWAT-projektet huserer. Det er et MUDP-projekt, der har haft til formål at give ny viden om design af fremtidens renseanlæg og spildevandssystemer, herunder bedre rensning – både bæredygtigt og økonomisk, fortæller Christina Sund fra Krüger. HEPWAT er i korte træk et levende laboratorium bygget op af fleksible glasfibertanke og containere. Opbygningen er kompakt og billigere end traditionelle løsninger i beton, og fleksibiliteten giver mulighed for hurtig omstilling til nyeste teknologi, ændringer i belastningen, oplandet eller ny miljølovgivning. Rensningen er effektiv med optimal udnyttelse af energien i spildevandet.

Christina Sund gennemgår den mere tekniske del af opbygningen samt de resultater, der indtil videre foreligger, og det ser samlet set godt ud.

Deltagerne er nu fyldt med ny inspiration, mens de går til frokost og får hovederne tømt og maverne fyldt, inden eftermiddagens program går i gang.

Kom med i planlægningsgruppen!

Vil du have indflydelse på vidensdeling, sparring og netværksmøder i branchen? Vi søger i øjeblikket nye deltagere til planlægning i Indu­ strigruppen. Du skal være villig til at byde ind med din viden om branchen, ideer til indhold og lidt tid til planlægning. Til gengæld får du sparring med andre i branchen, et bredt netværk og indflydelse på foreningsaktiviteter på området.

Vi du vide mere om rollen, er du velkommen til at kontakte Pernille Lyngsie Pedersen fra RGS Nordic på plpe@rgsnordic.com. Vil du være med, skal du kontakte Spildevandsteknisk Forening og sekretær Susanne Brandt på sek@stf.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Efter frokost starter Lars Bloch fra Alfa Laval Nordic A/S ud med en gennemgang af, hvad en dekanter er for en størrelse, og hvorfor den virker, som den gør. I øjeblikket arbejder virksomheden meget med energibesparing, så dekanterne bruger mindre strøm i fremtiden.

Leverandørsamarbejde Per Nobel, der er procesingeniør ved Novozymes, fortæller efterfølgende om virksomhedens fem år lange partnerskab med leverandøren Paques om fejlfinding og udvikling af en anaerob spildevandsbehandlingsproces. Det er altid rart at høre oplæg, der kommer direkte fra et industrianlæg selv, og har du en god case, du gerne vil fortælle om til næste Industridag, hører planlægningsgruppen meget gerne fra dig.

Genbrug af vand Dagens sidste to oplæg roterer om samme tema: vand­genbrug. Det første står Arne Larsen fra Tetra Pak for, og han fortæller om perspektiver for og ud­fordringer med vandgenbrug i fødevareproduktion på

mejerier. Perspektiverne er store, da man de seneste mange år har oplevet høj grad af opkoncentration i mælkeindustrien (90% af mælken er vand) – men vand er for billigt i Danmark, og derfor bliver det en debat om image kontra økonomi. Arne Larsen bliver spurgt, hvor lang tid ude i fremtiden, det vandfri mejeri er, hvortil han svarer, der nok går et stykke tid!

En af tilhørerne kan supplere med en beretning om mejerier i Australien, der faktisk leverer vand tilbage til landbrugene, så det vandfri mejeri findes allerede.

indbyggere på et areal på størrelse med Born­holm og et mål om at være selvforsynende med vand i 2062.

Hvor forbruget af vand fordobles grundet vækst!

Så måske skal man rette blikket ud mod den store verden for at finde de helt gode argumenter for vandgenbrug, hvor økonomi, miljø og image går hånd i hånd. Det internationale islæt sørger næste oplægsholder for, da vi bevæger os helt til Singapore, hvor der investeres voldsomt i vandsektoren.

Han opfordrer tilhørerne til at kigge nærmere på mulig­ hederne for at komme til Singapore og være med i en rivende udvikling på vandområdet, hvor der siden 2002 er investeret 3,5 mia. DKK.

Drikker (næsten) ikke spildevandet

På den måde bliver en spændende dag afrundet med et blik ud over danske grænser, hvor udfordringerne kan se endog meget anderledes ud. Måske er det et interessant indspark for deltagerne, som efter endnu en vellykket industridag vender næserne hjem til en travl hverdag på de danske industrirenseanlæg.

VOXP OP :

H VO R FO R D ELTAGER D U I I N D U ST RIDAGEN 2 019?

Nogle deltagere på Industridagen har været med mange gange, andre er med for første gang. Fælles er lysten til at lære nyt – både fra de mange foredragsholdere, men i høj grad også i mødet med kollegerne på de andre industri­anlæg.

Vi har spurgt fire deltagere om deres indtryk af dagen.

TEKST OG FOTOS: ANNE MØLLER KRISTENSEN Rikke Skovgaard, procesoperatørelev ved Kalundborg Forsyning, deltager for første gang: - Fordi min kollega i går kom og spurgte, om jeg ikke skulle med! Ej, det er en god mulighed for nye input og aktuel viden, man ikke kan få andre steder.

Det er guld værd for mig med inspira­ tionsture som denne, og jeg synes indtil videre, at det frem­tidsfokus, der har været i ind­læggene, er fedt; det her med, at vi kan bruge spildevandet til noget – at slam f.eks, har en værdi.

Per Nobel, procesingeniør ved Novo­ zymes, deltager for tredje gang: - Jeg er med for at få lidt indblik i, hvad der sker tekno­logisk inden for spildevand, og så er jeg også med for at få kontakt til andre industrivirk­ somheder, som vi eventuelt kan sam­ arbejde med. Jeg synes, helheds­per­ spektivet på spilde­vandsrensning, som f.eks, HEPWAT-indlægget var et godt ud­tryk for, er rigtig interessant, og så er det bare altid spændende at få opfrisket noget, man kender til i forvejen samtidig med at høre lidt nyt.

Poul Thomsen, anlægspasser ved Arla Foods i Nr. Vium, deltager altid: - Jeg er altid med til Industridagen i Spilde­vandsteknisk Forening. Der er altid et eller anden spændende emne, både for os, der arbejder med driften, og for dem, der sidder lidt højere oppe.

I dag synes jeg især, det har været interessant at høre om gas.

Simone Frederiksen, miljømedar­bej­ der ved Daka Danmark A/S, deltager for første gang: - Jeg er med, fordi jeg synes, det er vigtigt at deltage i arrangementer som dette, hvor man møder andre spilde­vandsmennesker og får input om tidsrelevante temaer. Jeg oplever, der er kommet mere fokus på bran­ chen, og det er ret vildt, hvad man egentlig kan bruge spildevand til.

Indlæg­get fra EnviDan om brugen af granuler var meget spændende, og så synes jeg også, det, Novo­zymes fortalte, var ret vildt.

spildevand #4/19 57

Martin Andersen fra firmaet In-Water ApS, der har boet fem år i Singapore tidligere, hvor han var ansat ved DHI, giver os et indblik i landets vandhistorie. 5 mio.

Han vil meget gerne aflive en sejlivet myte om, at man i Singapore drikker sit spildevand, og fortæller, at historien er opstået, fordi en smule af drikkevandet indirekte er genbrug. 70% af vandforbruget i dag kommer fra det såkaldte NEWater og er genbrugsvand, der ledes til industrien i et separat system. Målet er at ramme 100%.

58 spildevand #4/19

Smart afvanding Kemiras KemConnect-platform sikrer løbende overvågning af alle relevante præstationsparametre.

WWW.KEMIRA.COM

F I SK E FA RME PÅ L AND V I N D ER FREM Fiskefarme på land kan producere næsten uden udledning og med meget lille tilførsel af frisk vand. På en laksefarm i Schweiz bliver vandet holdt i et lukket kredsløb og anlægget lever op til endog meget skrappe miljøkrav – blandt andet fordi man opsamler, renser og genanvender en del af spildevandet.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: KRÜGER

Han fortæller, at efterspørgslen efter bæredygtige og lokalt dyrket fisk – i hans tilfælde laks – er stor i Schweiz, og schweizerne er villige til at betale en højere kilopris, end man er på det internationale marked.

- Det gør os i stand til at bygge et effektivt førsteklasses anlæg, hvor vi bruger den bedste foder, og hvor vi ikke bruger kemikalier og heller ikke udle-

der spildevand til vandmiljøet. Schweizerne har stor fokus på bæredygtighed og et rent vandmiljø, siger Julian Connor.

Et RAS2020 fiskeanlæg kan producere mere end 1.000 tons fisk årligt og optager kun 3.300 m2 areal inkl. karantæne- og spildevandsanlæg , da det er meget kompakt bygget.

Kan tilpasses overalt Krügers anlæg gør det også muligt at lave store produktionsanlæg der, hvor der er strenge miljøkrav, fordi man kan rense ned til næsten ingenting.

- Samtidig gør kompaktheden i designet, at der kan produceres den samme mængde fisk på den halve plads af, hvad et konventionelt anlæg i havet fylder, siger Michael Bech, der er projektudvikler hos Krüger.

Anlæggets cirkulære design, hvor vand cirkulerer hele vejen rundt på fiskeanlægget, er sammen med

Hele laksefarmens vandvolumen på 6.900 m3 bliver hvert 40. minut filtreret med et flow på 10.000 m3 pr time over Hydrotech tromlefiltrene (de 6 stålkasser på billedet). Det grønne lys i forgrunden er UV behandling.

spildevand #4/19 59

For at producere certificerede bæredygtige laks fra sin landbaserede laksefarm i de schweiziske alper er firmaet Swiss Alpine Fish nødt til at have fuldt styr på vandforbrug og udledning fra anlægget. Derfor har man investeret i fiskeanlægget RAS2020™ fra Krüger, der sørger for, at hele 99,7 % af vandet renses og recirkuleres i et lukket system. Dermed er der nærmest ingen udledning i det lokale vandmiljø.

- Kravene er ekstra skrappe til vores produktion, fordi vi som de første i landet dyrker bæredygtige laks. Uden et vandbehandlingsanlæg af denne type kunne vi ikke dyrke vores fisk bæredygtigt, siger direktør Julian Connor.

60 spildevand #4/19

dets flytbare vægge et unikt design, der giver stor fleksibilitet i forhold til valg af art og produktionslogistik. Anlægget består af en inder- og en ydercirkel udstyret med en række rum, der er adskilt af net, som vandet kan løbe igennem. På den måde skaber man den optimale vandhastighed i forhold til fiskestørrelse i de to tankkredse, og det sikrer, at man undgår sedimentation af uønsket materiale.

Nye fisk tilføres hver anden måned i indercirklen, hvor de størrelsessorteres under opvæksten. Når laksene har vokset sig større, flyttes de over i ydercirkel, hvorfra de bliver flyttet videre til en ny ekstern tank med sit eget selvstændige vandsystem, når de er 4kg store. Her går de så i helt rent vand, indtil de ledes direkte over i slagteriet, så man opnår meget kort væksttid.

Anlægget er computerstyret med automatiske foderanlæg, iltdosseringsanlæg og temperaturkontrol, så driftspersonalet kan styre processerne med tablets, mens de bevæger sig rundt med på anlægget.

- Anlægget er patenteret og banebrydende på flere måder – bl.a. ved meget høj grad af recirkulering, hvor vandet renses og genbruges. Det reducerer den mængde udløbsvand, der skal behandles som spildevand, siger Michael Bech.

Rensning er største forskel i forhold til konventionelle anlæg Det, at spildevandet opsamles og renses, er den væsentligste forskel fra konventionelle havbaserede anlæg, hvor det er svært at undgå at affaldsstoffer ender i vandmiljøet.

3-D illustration af RAS2020™ anlægget fra Krüger.

Der er stor vækst i internationalt fiskeopdræt, og derfor har Krüger store forventninger til sit anlæg, der gør, at producenterne kan leve op til krav om bæredygtighed. Væksten skyldes, at anlæggene er nemmere at styre, produktionsprisen per kg fisk nærmer sig den i havbaserede anlæg, og så giver de øget miljøsikkerhed.

- Havbaserede fiskeanlæg oplever stigende modstand på grund af den miljømæssige påvirkning og massive problemer med lakselus, som vi slipper for på grund af vores lukkede system. Vi undgår også genetisk forurening, der sker ved, at fisk stikker af, som man slås med i Norge, hvor vilde laksestammer er inficerede. Endelig undgår vi på land algeopblomstringer, der kan føre til høj fiskedødelighed, ved at rense vandet, inden vi sender det ind i anlægget, siger Michael Bech.

Sådan foregår rensningen Næringsstofbelastningen kan renses ned stort set til det niveau, man ønsker. Kundens behov og miljølovgivningen definerer rensegraden – til et niveau svarende til udledningskravene på det kommunale renseanlæg, eller endnu længere ned, hvis man ønsker det.

Tilførslen til renseanlægget sker fra to linjer: 1: Overløbsvand fra fiskefarmen 2: Slam fra tromlefiltreringen på fiskefarmen Inde på selve fiskeanlægget fjerner fem Hydrotechtromlefiltre alle partikler i vandet over 50 mikrometer og et tromlefilter efterpolerer med 20 mikrometer, mens vandet cirkulerer rundt. Efter 40 minutter har al vand i hele anlægget passeret filtrene, hvorfra det sendes videre ind til et biofilter i midten, hvor ammonium omdannes til nitrat. Efter nitrifikationsprocessen løftes vandet op i en afgasser, hvor CO2 og nitrogen strippes ud af vandfasen, hvorefter det passerer en række iltplatforme og opiltes, inden det returnerer til fisketanken. Delstrømmen af overløbsvand og slam fra fiskeanlægget sendes videre til det eksterne rensningsanlæg, hvor det tilsættes et jern- eller aluminiumholdigt fældningsstof, der kan fælde fosfor.

Der tilsættes så et polymer, som gør, at slammet kan afvandes i et mekanisk filter til en tørstofkoncentration på 5-10%. Herefter kan det bruges til produktion af biogas og dermed producere energi. Vandet gennemgår også en todelt renseproces i et MBBR-anlæg i form af nitrifikation og denitrifikation i en iltfri proces.

- Når overskydende vand fra anlægget kommer ind i det eksterne renseanlæg, er det totale kvælstofindhold på ca. 110 mg pr liter, men efter rensning ledes det ud i bjergfloden med under 10 mg pr liter, det vil sige, at godt 90% er fjernet, siger Michael Bech.

Tilsvarende indeholder vandet 15 mg fosfor pr liter ved indgangen til renseanlægget, men det ledes ud

med under 1 mg. Indholdet af COD er 750 mg ved indgangen, mens det sendes ud i floden med under 40 mg pr liter.

Flere anlæg i Danmark

Krüger har flere nye landbaserede anlæg under projektering, mens andre producenter har bygget anlæg i blandt andet Hirtshals og Hvide Sande. De første anlæg i Danmark har haft forskellige problemer både med teknologi og økonomi, men ifølge Michael Bech synes de fleste børnesygdomme overstået. Det tyder den internationale udvikling også på, da der i lande som Norge, Kina, Japan og Canada investeres store beløb i nye fiskefarme på land. Krüger har netop leve-

BÆREDYGTIG VANDBEHANDLING Krügers fiskeanlæg med bæredygtig vand­ behandling er udviklet over en årrække i sam­ arbejde mellem Krüger Kaldnes i Norge og Krüger Aarhus.

Med samme rensningsgrad som i Schweiz kan RAS2020™ fiskeanlæg levere mere end 10.000 tons fisk på land for hver 1.000 tons i havet med samme udledning. Rensegraden for udledning af kvælstof i Schweiz er over 90% i forhold til netbure i havet.

FN´s fødevareorganisationen FAO har påvist, at over halvdelen af de fisk, der landes i verden nu er opdrættede fisk, så det har overhalet den vilde fangst. Fisk er en god måde at producere protein på, da CO2 aftrykket er faktor 10 lavere for produktion af for eksempel ørred i forhold til oksekød, lyder det FAO.

De eksotiske yellowtail kingfish (Seriola lalandi) på Krügers RAS2020™ anlæg hos Sashimi Royal i Hanstholm.

Virksomheden vaccinerer ikke fiskene og har egen fiskeyngel, så der er fuld sporbarhed

spildevand #4/19 61

I Hanstholm ligger Danmarks første RAS2020™ anlæg. Det ejes af det dansk/norske firma Sashimi Royal, der opdrætter den eksotiske yellowtail kingfish på sit nye bæredygtige fiskeanlæg. Yellowtail kingfish er særdeles efterspurgt, og derfor kan Sashimi Royal sælge dem til gode priser til restauranter i Europa og Asien. Virksomheden er blevet ASC-certificeret, der er en anerkendelse for miljømæssig ansvarsfuldhed.

Sashimi Royal vaccinerer ikke fiskene og har egen fiskeyngel, så der er fuld sporbarhed. Anlægget er kompakt og overskueligt, så man ikke behøver så stort et areal for at have en stor produktion.

ret to anlæg til Frederikstad Seafood i Norge. Landet producerer omkring 1,3 mio. tons laks i havbure, men det bliver de første anlæg i Norge, der producerer laks til konsumstørrelse i bæredygtige anlæg på land.

HAR DU STYR PÅ OVERLØB FRA JERES BYGVÆRKER?

62 spildevand #4/19

Grønbech & Sønner kan hjælpe med både at monitorere flow samt riste og reducere overløb.

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

L AB O RA NT NETVÆRK EFTERLYS ER FLE RE PRAKTIKANTER Praktikanter er en kærkommen hjælp og spændende udfordring i hverdagen på renseanlæggenes laboratorier. Men der kunne sagtens være plads til flere unge i branchen, lyder opfordringen fra netværket af vejledere og praktikanter.

TEKST, FOTO OG GRAFIK: LISA RESCHEFSKI

spildevand #4/19 63

Annika Jelling Pedersen, laborant og vejleder fra BlueKolding præsenterer sit årshjul for praktikanter på netværksmødet på Ejby Mølle i Odense. Årshjulet er til, for at praktikanten kommer hele vejen rundt uddannelsesmæssigt og igennem alle processer. Dermed får de en god fornemmelse for arbejdet og opgaverne på renseanlægget.

- Vi vurderer, at der i øjeblikket er omkring seks til syv laborantpraktikanter på landsplan. Med så stor en branche, kunne der sagtens være plads til flere, mener laborant og vejleder Annika Jelling Pedersen fra BlueKolding. I samme åndedrag opfordrer hun flere spildevandsselskaber til at tage springet og ansætte praktikanter i deres laboratorier.

- Jeg tror, mange er tilbageholdende med at ansætte en praktikant, fordi de ikke tror, at der er opgaver nok til en stilling. Men det er der, og man får så meget igen, fortsætter hun.

Det var konklusionen på et netværks­ møde for laborantvejledere og praktikanter, som blev afholdt tirsdag den 3. september på Ejby Mølle renseanlæg i Odense.

Blandt de 12 deltagere på mødet var en god blanding af nuværende praktikanter, vejledere og repræsentanter fra laborantuddannelsen på UCSyd i Esbjerg.

Man følger tingene til dørs Linette Soltau fra Provas og Lise Hansen fra VandCenter Syd var de første på programmet, og de fortalte om deres laborantpraktik i spildevandsbranchen. Begge oplevede at blive taget godt imod, da de begyndte deres 1-årige praktikophold i februar i år.

- Jeg følte mig meget velkommen fra starten og blev ikke bare sat ved et skrivebord uden at vide, hvor jeg skulle begynde, siger Linette Soltau og fortsætter: - Opgaverne i dagligdagen er meget forskellige, så vi tager det meget én dag ad gangen. Vi har indført mange rutiner for at sikre, at alting foregår i et flow. Jeg kan godt lide alsidigheden i arbejdet og de mange projekter.

Det gør, at det bliver mere varieret, og man lærer at tænke anderledes.

For Lise Hansen har den store frihed og ansvaret, der følger med, været noget af det vigtigste i praktikken på VandCenter Syd. - Det er en kæmpe fordel, at man bare kan komme i gang. Renseprocessen

er meget kompleks, og som praktikant er man med rundt i alle afkroge af anlægget. Vi kigger på, men får samtidig også lov til at lave noget med det samme. Ens arbejde bliver hurtigt taget alvorligt. Der bliver sat pris på, det man laver på laboratoriet, uanset om det er laboranten eller praktikanten, der har løst opgaven.

Praktiktiden har dog også budt på udfordringer. Blandt andet adskiller en del af arbejdsopgaverne på renseanlæggene sig meget fra det, de studerende lærer på uddannelsen.

- Jeg havde tænkt meget over procesdelen, inden jeg startede. Det er ikke mig, der fikser radioen derhjemme, så jeg var lidt nervøs for det tekniske. Det var lidt skræmmende, men i dag giver det hele mening. På skolen lægger de meget vægt på præcision.

Man finder hurtigt ud af, at der er en anden virkelighed, når man kommer ud i praktik, hvor vi måler mere i spandevis fremfor milliliter, fortsætter Lise Hansen.

Praktikanter giver merværdi

64 spildevand #4/19

Annika Jelling Pedersen arbejder til dagligt som laborant og vejleder hos Blue Kolding, hvor man har haft praktikanter gennem de seneste tre år.

- Ved at være vejleder føler man, at man gør noget fagligt godt for andre.

Som branche skal vi også sørge for, at der kommer nye kræfter til.

Samtidig gør det rigtig meget for mit daglige arbejde. Man får rusket op i det der med, ”sådan plejer vi at gøre”, når der bliver set på det, man laver, med et par helt grønne øjne. På den måde bliver man nødt til at tage sine rutiner op til revision, fortæller hun og fremhæver, at det mest udfordrende er, at man skal overføre den viden, eleverne har med sig fra skolen, til en praktisk hverdag.

På mødet præsenterede Annika Jelling Pedersen blandet andet et årshjul, hun har lavet for at skabe overblik over de mange opgaver på anlægget.

- Det handler om at bruge praktikantens ressourcer bedst muligt. Den første halvdel af praktikken følges vi ad for at være sikre på, at praktikanten føler sig tryg ved arbejdsopgaverne. Efter sommerferien trækker jeg mig lidt tilbage til det administrative, og praktikanten bliver sluppet løs.

Hun lægger også vægt på, at de ressourcer, praktikanten bidrager med, bruges aktivt i virksomheden. Til det formål har hun oprettet en idébank.

- Den rummer de emner og ting, man godt kunne tænke sig at fordybe sig i i hverdagen. Det kunne for eksempel være en onlinemåler, der sidder et sted og måske kunne sidde bedre et andet sted. Man har ikke altid i dagligdagen overskud til at bruge tid på den slags dagligdagen, men det er en god øvelse for en praktikant. På den måde får vi merværdi ud af have praktikanter. Vi får resultater, og de lærer noget nyt.

Mere synlighed i branchen Mette Sondrup Andersen, praktikkoordinator, laborantuddannelsen på UC Syd i Esbjerg deltog i mødet for at gøre uddannelsen mere synlig i forhold til praktikstederne. Hun fortæller, at laborantpraktikanterne i dag skal aflevere en praktikrapport, hvor de beskriver dagligdagen og arbejdsopgaverne på praktikstedet. For at sikre sig at både studerende og virksomheder får det meste ud af forløbet, har UC Syd indført en ny studieordning og praktisk prøve.

- I bund og grund ved vi ikke, hvad de laver, eller om de kan det, de skal kunne. Derfor har vi som en forsøgsordning fra 2020 indført en ny praktisk eksamen i stedet for de skriftlige opgaver. Den nye eksamen går ud på, at eleven trækker en praktisk opgave, som tager udgangspunkt i det helt almindelige daglige arbejde. På den måde sikrer vi os, at de også lærer det, de skal, når de er ude i praktik, forklarer hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt praktikanterne er fagligt klædt godt nok på til praktikken i spildevandsbranchen, er svaret klart: - Laborantuddannelsen spænder virkelig bredt. Lige fra DNA-analyse, til analyse af asfalt hos Munck og plastic hos Lego. Vand- og spildevandsbranchen er endnu en niche indenfor faget. Og vi må erkende, at vi ikke

kan nå det hele på uddannelsen. Vi lærer dem det, de har brug for, og som virksomhederne efterspørger.

Ifølge Mette Sondrup Andersen er der stor efterspørgsel på laboranter, og fremtidsudsigterne for faget er, at der vil være behov for endnu flere. Det betyder, at der fremover vil blive brug for flere praktikpladser – også indenfor spildevand. Hun opfordrer derfor alle interesserede selskaber til at tage kontakt til uddannelsen for at høre mere om mulighederne for laborantpraktikanter.

- Vi har fra i år fået lov til at optage to gange om året på grund af lav ledighed, og vi kommer til at mangle praktikpladser fremover. Hvis man som selskab overvejer at ansætte en laborantpraktikant, kommer jeg gerne ud og fortæller om mulighederne og kravene til praktikstederne.

VOXPOP: DERFOR VALGTE VI SPILDEVAND Hvorfor valgte du at komme i praktik indenfor spildevand?

- Man bliver bare kastet ud i alt muligt og får lov til at prøve det af, man har lært. Jeg har det godt med at være et sted, hvor jeg får lov til at følge tingene til dørs. På de større steder sidder man typisk og laver en analyse og sender det videre til en anden medarbejder. Her er jeg med hele vejen og kan følge prøverne og se resultaterne af mit arbejde.

Lise Hansen, 46 år, VandCenter Syd, Odense - Jeg var på rundvisning her på Ejby Mølle renseanlæg med mit hold fra laborantskolen og syntes, det virkede som en spændende arbejdsplads. Jeg synes, noget af det bedste er alsidigheden i arbejdet. Jeg kan godt lide at ens arbejde bliver taget alvorligt, og at man får brugt sin faglighed. Jeg kunne godt se mig selv blive i branchen bagefter.

Linette Soltau, 23 år, Provas i Haderslev.

- Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg gik ind til. Jeg valgte at søge jobbet, fordi en fra min klasse sendte et link. Efter at have talt med Vestforsyning, syntes jeg, at det lød rigtigt spændende. Især det, at man ikke bare sidder på sin pind. Man kommer ud og får lov til at lave en masse allerede fra første dag.

Karina Joanne Bøjstrup Broholm, 34 år, netop begyndt i praktik hos Vestforsyning i Holstebro.

spildevand #4/19 65

Checker lige status på mine 124 pumper Vi introducerer Sulzer Sense IoT tilstandsovervågning Tænk at kunne overvåge driftsstatus trådløst på alle dine pumper 24/7.

Med Sulzer cloud-service og vores nye innovative Sulzer Sense tilstandsovervågning, kan du nu opdage mulige nedbrud og optimere dit forbyggende vedligehold. De trådløse sensorer monteres nemt på pumperne og måler herefter temperatur og vibration. Disse data sendes til Sulzer cloud-service, hvor du har 100% overblik over dine pumper, når som helst og hvor som helst.

Læs mere på www.sulzer.com/IoT-monitoring

ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND

At arbejde med spildevand er faktisk ret sjovt – man mærker, man er i live Carl Alfred Husum er blot 18 år, men han ved allerede nu, at han er landet på den helt rigtige hylde i arbejdslivet. Smedeuddannelsen indeholder nemlig den rette balance af teori og praksis til, at arbejdsdagen bliver udfordrende, lærerig og frem for alt sjov.

66 spildevand #4/19

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: CARL ALFRED HUSUM

BLÅ BOG: Carl Alfred Husum er 19 år og bor i Værløse.

Han startede for to år siden på en smedeuddan­ nelse i Ballerup og er nu ét år inde i praktikken.

I sin fritid træner han og prøver at bruge så meget tid som muligt med sine tidligere gymnasievenner.

Egentlig var Carl Alfred Husum startet på gymnasiet. ”Det er vel det, man gør, hvis man ikke lige ved, hvad man ellers skal”, forklarer han om valget i dag. Dog gik der ikke lang tid, før det stod helt klart for ham, at han ikke havde ro i kroppen til at sidde på skolebænken i tre år. Han droppede derfor ud efter 1.g, fik et møde i stand med en UU-vejleder, og sammen fik de sig snakket ind på, hvad det var for nogle interesser Carl Alfred Husum havde, og hvor han var sikker på at få arbejde efter endt uddannelse.

Landede på årets læreplads Valget faldt på smedehvervet, som han allerede kendte en smule til. Hans bedstefar har nemlig været smed igennem et langt arbejdsliv. På trods af snakke og en interesse for både beskidt og fysisk arbejde havde Carl Alfred Husum dog ikke tidligere tænkt på smedeuddannelsen som en mulighed. Men allerede første dag på skolen i Ballerup vidste han, at han havde valgt rigtig.

- Det var bare det helt rigtige for mig. Der er så mange forskellige ting, du kan lave som smed – sort smed, beslagsmed – mulighederne er utrolig mange, og det med metal og skidt – det er lige mig.

Carl Alfred Husum var derfor heller ikke sen til at bestemme sig, da han hørte om praktikpladsen ved BIOFOS A/S. En veninde fra studiet havde søgt og

fået plads, men BIOFOS manglede to lærlinge, så Carl Alfred Husum sprang hurtigt til og startede i april 2018. Uddannelsen starter ud med et længere grundforløb på mellem 20 og 40 uger, og herefter veksler fire gange 10-ugers skoleforløb med praktik. Det er under disse skoleophold, Carl Alfred Husum får mulighed for at sammenligne sin læring hos BIOFOS med kammeraternes.

- Der er ingen tvivl om, at jeg fra første dag har fået lov til at prøve en hel masse teknikker og opgaver, som mange af mine kammerater ikke får mulighed for. Og jeg elsker det. BIOFOS blev nomineret til årets læreplads i 2017 af TEC (Technical Education Copenhagen), og det forstår jeg godt. Man lærer virkeligt meget her, og så har man gode forhold

spildevand #4/19 67

Carl Alfred Husum har det sidste år været smedelærling hos BIOFOS. Alsidigheden i opgaverne og de gode rammer, forsyningen tilbyder, er med til at gøre læretiden spændende og har fået Carl Alfred Husum til at overveje en fremtid i branchen.

at lære under. Det kan jeg høre fra mange af mine kammerater, at de ikke har.

Et fedt job Omvendt arbejder de fleste af Carl Alfred Husums klassekammerater ikke med slam. I starten var det en smule grænseoverskridende, men som i alle andre job vænner man sig til det.

- Jeg har jo handsker og en hvid dragt på. Når først dragten er på plads, er det bare at give den gas, og man mærker, man er i live. Der er dog plads til afslapning, når jeg sidder selv og svejser. Så hører jeg lidt radio, og så er jeg glad for der, hvor jeg er endt indtil videre. Det er et fedt job.

Også mulighederne for at arbejde med alle de store computerstyrede, svejsemaskiner er en ny oplevelse for Carl Alfred Husum. For nok har han hørt en del om faget fra sin bedstefar, men han er i dag over 80 år, så da han arbejdede, var det meget anderledes end i dag. Mulighederne for job har også ændret sig, og fremadrettet håber Carl Alfred Husum at kunne prøve arbejdet på en boreplatform af – eller komme rundt og arbejde forskellige steder i verden.

- Mine muligheder er mange, det er helt op til mig selv, hvad jeg har lyst til. Indimellem overvejer jeg, om jeg skal læse videre til maskinmester, men jeg ved det ikke helt. Det er det der med skolebænken.

Lige nu kører lærepladsen bare, jeg er glad for at stå op og gå på arbejde.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden?

Svarene får du her.

TIP OS! Kender du et engageret ungt menneske (cirka mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen.

UN G I S P I L D E VA ND

Vil gerne være en del af den digitale og grønne omstilling Procesoperatøruddannelsen i Kalundborg giver virksomheder mulighed for at få en elev i en længere periode, så de kan forme deres måske kommende medarbejder efter de fremtidige opgaver. Rikke Skovgaard er første elev af slagsen hos Kalundborg Forsyning og drømmer om en arbejdsplads, hvor hun kan gøre en forskel, samtidig med at være del af den grønne og digitale omstilling.

TEKST OG FOTO: ANNE MØLLER KRISTENSEN

Hvordan er du havnet i et spildevandsjob?

68 spildevand #4/19

Jeg er under uddannelse til procesoperatør og har været så heldig at få en elevplads hos Kalundborg Forsyning. Her har man ikke haft sådan en elev som mig før, så jeg er glad for, at det er lykkedes – og når jeg snakker med mine kolleger her, så mangler de potentielt folk med en uddannelse som min, så det er et ret godt match.

BLÅ BOG: Navn: Rikke Skovgaard Alder: 34 år Stilling: Procesoperatørelev hos

Kalundborg Forsyning At gøre en forskel for arbejdspladsen, mens hun bliver uddannet, og give en hånd med til den grønne og digitale omstilling.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.

TIP OS! Kender du et ungt men­ neske, der er i gang med et studie relateret til spilde­vand? Så vil vi gerne høre fra dig! Ved­ kom­mende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen.

Samlet set skal jeg være i praktik her i to år og ni måneder, og selvom der fra skolens side selvfølgelig er nogle fastsatte rammer for, hvad jeg skal lære, så har virksomheden alligevel rig mulighed for at forme eleven efter de behov, de måtte have. Inden jeg startede, havde jeg været igennem et seks måneders grundforløb på skolen, så jeg havde en fornemmelse af at kunne ”bruges” med det samme.

Jeg er ansat gennem Pan og projekt, men går meget i marken sammen med driften, så vi har lige skullet finde ud af, hvordan vi bedst udnytter den tid, jeg er her. Vi evaluerer en gang om måneden for at se, om vi er på rette spor, både i forhold til forsyningens ønsker og de målepinde, skolen har sat for mit forløb her.

Overordnet set er målet for min uddannelse, at jeg skal lære at forstå at styre driften af et renseanlæg, også selvom uddannelsen ikke i sig selv giver titel af spildevandsoperatør. Jeg føler mig heldig, fordi jeg har høj grad af medbestemmelse her.

Hvad består dit arbejde typisk af?

Uh, det er faktisk svært at svare på! Det varierer helt vildt meget. Jeg har været her i et år nu og er først blevet introduceret til stedet, og så har jeg gået som føl på et par små anlæg, herunder Viskinge og Havnsø, sammen med garvede spildevandsoperatører, der har

været her i mere end 20 år. Det var fedt at få lov at kigge med over skuldrene på så dygtige og nysgerrige folk og lære, hvordan man styrer et anlæg, også det maskintekniske. Jeg har virkelig fået lov til at være med i det hele: tage prøver af slam, være ude at spule og smøre maskiner. Jeg laver rapporter og lærer en hel masse i forbindelse med det, fordi jeg får lov til at følge projekterne og også dykke ned i historikken.

Jeg har også hjulpet meget til nede i laboratoriet, hvor jeg har lært om prøvetagning, og hvad man bruger det til. Det er jo nervesystemet i renseanlægget - f.eks. hvad gør man, hvis en værdi overstiger det tilladte osv. Det er virkelig lærerigt, og jeg har ikke lige så mange svar som spørgsmål!

Lige nu har jeg mere fokus på at lære om hydraulikberegning og pumpestationer, og så skal jeg i fremtiden have større erfaring med driften, f.eks. hvorfor og hvordan, man ændrer på setpunkter, alt om regulering, herunder beluftning i forbindelse med nedlukning af tanke.

Hvilke tanker har du om fremtiden i dit job?

Jeg føler, jeg får en uddannelse, der er fuldstændig spildevandsorienteret. Så det vil være mit mål at gå efter et fast job i branchen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at gøre en forskel i forhold til natur og miljø, og så har jeg en baggrund inden for visuel kommunikation, som jeg håber, jeg også kan komme til at benytte mig af. Jeg ser i hvert fald et behov for at gøre komplekse ting mere overskuelige, f.eks, at lave vejledninger, der er mere visuelle end i dag. Det håber jeg på at kunne bruge – at det kunne være interessant for branchen at gøre informationer mere spiselige. Det bruger jeg også noget af min elevtid på at lave nogle forsøg med.

Jeg er færdig juni 2021 og derefter klar til et job som procesoperatør.

spildevand #4/19 69

KO RT NY T

Klimaskærm med flere funktioner er opført i fuldskala i København Den første grønne klimaskærm er opført i fuld skala i København, hvor den skal håndtere tagvand fra en beboelsesejendom og samtidig reducere støj og forbedre byrummet. Skærmen er tilpasset stedet og de lokale behov.

70 spildevand #4/19

ER DU STUDERENDE? ER DU VILD MED SPILDEVAND? Kan du svare ja til de to spørgsmål ovenfor, så giver Spildevandsteknisk Forening dig (og måske et par af dine studiekammerater) muligheden for gratis at komme med på årets Døgnkursus i Kolding. Billetten til 24 timers faglige indlæg, netværk med kommende kolleger fra din drømmevirksomhed i branchen, en blød hotelseng på Kolding Comwell samt mad og drikke i et døgn kan blive din, hvis du sender en ansøgning og dokumentation på, at du er studerende til sek@stf.dk inden den 30. oktober.

De 10 pladser, som Spildevandsteknisk Forening udlodder, tildeles efter først-tilmølle-princippet, dog vil nye studerende have fortrinsret fremfor de studerende, som deltog i 2018. Døgnkurset løber af stablen på Kolding Comwell den 8. og 9. november.

Vi glæder os til at møde dig i Kolding.

TEKST OG ILLUSTRATION: KØBENHAVNS UNIVERSITET, INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Ud for en af boligforeningen 3B’s ejendomme langs Folehaven i Valby, København er der opført en 78m lang såkaldt grøn klimaskærm, der skal håndtere ejendommens tagvand. Skærmen er derudover designet til at reducere trafikstøj og udgøre et imødekommende element, der bygger bro mellem boligområdet og det offentlige gaderum.

Valget af vegetation og designet af det grønne naboareal sigter på god habitatkvalitet for dyr og planter og mulighed for ophold.

Desuden forventes skærmen at forbedre luftkvaliteten på indersiden af skærmen.

Hvor meget vand, skærmen kan fordampe, er svært at forudsige. Regnes der med fem mm pr. dag fra hver side af skærmen i sommerperioden, hvor de store nedbør plejer at komme, svarer det til 10L vand pr. dag pr. m2 skærm.

Fordampningsareal

Ejendommen er 48m lang, så det samlede afstrømningsvolumen ved en femårs hæn­ delse er 48m x 200L/m = 9.600L. Ved en fordampningsrate på 10L/m� i tre døgn kræves der i Folehaven 320m2 skærm. Da skærmen indeholder nogle glas-partier er de fordampningsaktive stræk 72m. Hvis vandet alene skulle forsvinde ved fordampning, Håndtere regnvandsafstrømning skulle skærmen være 320m2 : 72m = 4,4m Skærmen skal kunne håndtere tagvand fra naboejendom til en femårs hændelse (ca. høj. Da der højst ønskes en tre meter høj 40 mm) uden overløb og dermed udgøre et skærm, er der i Folehaven indskudt en knap fuldgyldigt alternativ til offentlig kloak. Da én meter høj og 0,92m bred bundkasse, der det aktuelle tag er ca. 5m dybt, afstrømmer kan rumme overskydende vand og tillade forder 200 L vand pr. løbende m (lbm) tag dampning samt nedsivning over længere tid. ved en femårs hændelse. Dette vand skal Baseret på disse overslags­beregninger svarer skærmen kunne rumme, og i løbet af tre Folehaveskærmens for­damp­ningskapacitet døgn skal det være fordampet igen, for at således snarere til en 20 mm nedbørshænskærmen kan stå klar til næste store neddelse, og den 5-års-løsning afhænger Torsdag den 19. september frafulde 15:30 børshændelse. dermed også af nedsivning.

Indvielse Grøn Klimaskærm

Folehaven, ved Kirsebærhaven

Gå ikke glip af din chance for at deltage gratis i årets Døgnkursus i Kolding den 8. og 9. novem­ ber. Spildevandsteknisk Forening forærer 10 bil­ letter til studerende med interesse for spilde­vand, så søg nu ved at sende en mail til sek@stf.dk.

Dimensionering grønog klimaskærm til håndtering af tagvandFolehaven op til f.eks.indvies. en femårshændelse Verdensnyhed!afKom vær med når Grøn Klimaskærm Uden brug afhandler pumper om at sikre tilstrækkeligt med fordampningsoverflade. Når tagareal og mulig skærmlængde er kendt, håndterer den 3 m høje skærm tagvand fra nabobygning op til 5-årshændelsen.

Samtidig skaber kan det nødvendige fordampningsareal anslås. Folehaveskærmen er 78m lang, ca. tre meter høj og skærmen etbundkasse støjsvagt,og grønt opholdsrum.

Jordarbejdet er minimalt, CO2-aftrykket lavt, og tag. består af en et vægelement.

Strækket mod Folehaven er forsynet med et lille grønt ekstremhændelser opmoduler til T=100 årglas kontrolleres overjordisk bassin.

Der er indskudt et par med og et lille iopholdsareal mod fortovet.

15:30 15:40

Kort præsentation af skærmens formål og funktion, v. KU & TI Officiel åbning Velkommen i 3B-Folehaven, v. Boligforeningen 3B

Ny studielinje kombinerer miljø og digitale værktøjer

Pas på rottebåren sygdom efter skybrud

Sæsonen for kraftige regnskyl er over os, og det øger risikoen for Som det første danske universitet tilbyder DTU studerende at at blive smittet af den rottebårne specialisere sig både i miljøforhold og digital dataanalyse.

NYHEDsygdom Weils syge, der i værste tilfælde kan være livstruende. ”Vi ved fra både virksomheder, myndigheder Anvendelsen af avancerede sensorer, satellitter og droner til overvågning af miljøet er stærkt stigende. Det har medført et øget behov for ingeniører, der både har tilstrækkelig indsigt i komplekse miljøforhold og samtidig er i stand til at analysere og behandle de store datasæt, overvågningen og anden dataindsamling genererer.

spildevand #4/19 71

DTU tilbyder nu masterstuderende mulighed for at specialisere sig i dette faglige krydsfelt. I første omgang vil der være 20 pladser på studielinjen Environmental Informatics, hvor kurser i eksempelvis vandressourceforvaltning og modellering af risiko for urbane oversvømmelser går hånd i hånd med kurser i digitale databehandlingsværktøjer, mashine learning og data mining.

og rådgivere inden for eksempelvis klimaTEKST: DANSK BYGGERI sektoren, at der er et stort behov for Ny medarstudielinje kombinerer miljø og digita bejdere med disse kompetencer. Derfor har Efter skybrud stiger vandet i kloakkerne, og vi oprettet den nye studielinje, som er åben mange døjer med oversvømmelser i kælderen.

Som det første danske universitet tilbyder DTU studeren både for studerende med en bachelor inden Går du ned i kælderen for at fjerne vandet, digital dataanalyse. for miljø eller med mere databaseredei miljøforhold bagskalog du være ekstra opmærksom på smitte fra grunde som softwareteknologi, matematik den alvorlige rottesygdom Weils syge. eller system design,” siger professor Anvendelsen Stefan - Hvis du kommer i kontakt med vand, som og dron af avancerede sensorer, satellitter Trapp, der er studieleder for masteruddanindeholder urin fra inficerede rotter, kan er stærkt stigende. Det har medført et øget behov for ing nelserne i miljøteknologi på DTU Miljø. du blivei komplekse smittet med sygdommen gennem strækkelig indsigt miljøforhold og samtidig e selv de mindste sår og rifter. Så man skal behandle de store datasæt, overvågningen og anden da De kommende studerende på Environmental være ekstra påpasselig, hvis man går Informatics vil få indsigt i teknologier som ned i sin kælder efter et skybrud, siger DTU tilbyderarbejdsmiljøchef nu masterstuderende mulighed kunstig intelligens, big data og automation Mette Møller Nielsen, for at speci og deres anvendelse inden for traditionelle Danskomgang Byggeri. vil der være 20 pladser på stu krydsfelt. I første miljøområder som eksempelvis klimatilpasformatics, hvor kurser i eksempelvis vandressourceforva ning, miljøkontrol, behandling af spildevand Huskoversvømmelser hygiejnen og dæk rifteri hånd med ku siko for urbane går hånd og genanvendelse af affald. og sår til lingsværktøjer, mashine learning og data mining.

Symptomerne på sygdommen minder om influenza. Men hvis Weils syge ikke bliver ”Vi ved frabehandlet både virksomheder, myndigheder i tide, kan den skade lever og og rådgiver nyrer og i værste livstruende. klimasektoren, at der er ettilfælde stort være behov for medarbejdere Mette Møller Nielsen opfordrer derfor til, er åben b Derfor har vi oprettet den nye studielinje, som at man tager sine forholdsregler, hvis man bachelor inden for miljø eller med mere databaserede ba bevæger sig i vandmasserne. nologi, matematik eller system design,” siger professor S - Den bedste forebyggelse er at have helt leder for masteruddannelserne i miljøteknologi styr på hygiejnen. Du bør bruge handsker på DTU M

og vaske hænder, hvis du er i nærheden af vand, der kan være blandet med urin Informatics De kommende studerende på Environmental fra rotter.

Hvis du har sår eller rifter, bør og deres som kunstig intelligens, big data og automation du også undgå at have bar hud, siger ditionelle miljøområder som eksempelvis klimatilpasning Mette Møller Nielsen. af spildevand og genanvendelse af affald.

Du skal kontakte din læge, hvis du har den mindste mistanke om at være smittet med Weils syge.

Illustration Eksempel på simulation af grundvands flow mod pumpe

Omkring 100 driftsfolk fra naboforsyningerne mødtes 11. september til Driftens Dag hos Billund Vand & Energi.

Der blev bl.a. udvekslet inspiration om arbejds­ miljø – inklusive fælles gymnastikøvelser – og fortalt om driftserfaringerne med Fremtidens Renseanlæg. Med forgasning af spildevand, og affald fra husholdninger og industri producerer anlægget 50 pct. mere el, end det selv bruger, foruden 31.500 MWh varme og 4.500 ton organisk gødning til landbruget.

CVR-nr. DK 30 06 09 46

Kontakt DRIFTENS DAG HOS BILLUND VAND & ENERGI

Morten Borup, mail: morb@env.dtu.dk, tlf: 45 25 21 82 Stefan Trapp, mail: sttr@env.dtu.dk

DTU Miljø Institut for Vand og Miljøteknologi

Bygningstorvet Bygning 115 2800 Kgs. Lyngby

KO RT NY T ÅB ENT H U S PÅ RENS EANLÆG HITTER Flere steder i landet har spildevandsforsyninger stor succes med åbent hus-arrangementer. I løbet af de seneste måneder har 550 gæster således lagt vejen forbi Skanderborg Forsyning og AquaGlobe, mens 300 mødte op på Vejle Spildevand for at blive klogere på spildevand, klimaprojekter, FN’s verdensmål og deres egen kloak.

72 spildevand #4/19

TEKST: ANNA KLITGAARD OG FORSYNINGER / FOTO: PER BILLE (SKANDERBORG) & OLE RISBJERG PEDERSEN, ØJENHØJDE VIDEO & FOTO (VEJLE) Borgerinteressen for renseanlæg synes at have taget til i sommervarmen, og særligt hæfter flere forsyninger sig ved, at mange familier med børn kommer på besøg. I både Skanderborg og Vejle har man således haft stor succes med at linke spildevand til klimasikring og -forandringer samt verdensmål. Desuden har samarbejder mellem blandt andre kommuner og spildevandsforsyninger samt fokus på at give forbrugerne en oplevelse været med til at trække flere til. Med det in mente havde Vejle Spildevand bedt tidligere politiker og direktør for Miljø­styrelsen, Steen Gade, om at holde et oplæg om spildevand og verdensmål samt rullet en gravemaskine frem, som børnene kunne prøve, mens Skanderborg ud over fortællerture og andre aktiviteter for børn bød på forfriskninger. Uanset virkemidlerne var fokus for begge forsyninger at komme i dialog med forbrugerne og formidle viden om spildevand til en stadig mere interesseret målgruppe, forklarer Mikael Schultz, direktør i Vejle Spildevand.

- Et åbent hus er med til at synliggøre vores arbejde og vigtigheden af det. De færreste tænker over, hvad der sker med vandet, når man vasker hænder eller skyller ud i toilettet. På den måde kan vores arbejde virke usynligt, men det er vigtigt for os, at kunderne ved, hvad vi laver, og hvorfor de betaler for rensning af spildevandet.

Åbent Hus – et godt mødested

Der var flere aktiviteter i børnehøjde, da Skanderborg Forsyning sammen med Skanderborg Kommune og Danmark for Målene inviterede på Åbent Hus for at fortælle om spilde- og drikkevand, klimaprojekter og verdensmål.

Arrangementet blev afholdt den 30. august, og mere end 550 borgere lagde i løbet af dagen vejen forbi.

Der var stor interesse for selve renseprocesserne, da Vejle Spildevand den 24. august afholdt åbent hus. Ca. 300 borgere mødte op.

I Skanderborg bruger forsyningen desuden forbrugermøderne til at skabe kontakt til borgere, der er villige til at afsætte tid til at deltage i kundepaneler. Og det er der mange, der gerne vil være en del af, fortæller administrerende direktør hos Skanderborg Forsyning, Jens F. Bastrup.

- Vi ønsker i fremtiden at bruge vores kundepanel endnu mere proaktivt, så vi kan inddrage dem i nye projekter, hvor vi er tættere på forbrugerne og skaber større åbenhed og dialog, siger den administrerende direktør og fortsætter: - Fremtidens vandressourcer og klima optager vores forbrugere meget, og der er en stor interesse lige meget om det handler om spildevand, drikkevand eller klimatilpasningsprojekter. Det er vores erfaring, at vi skaber langt bedre langsigtede- og helhedsorienterede løsninger ved løbende at være i dialog med forbrugerne.

Omkring 300 forbrugere har de sidste år meldt sig frivilligt til at afsætte tid til at sparre om projekter og hjælpe spildevandsforsyningen i fremtiden. Mange af forbrugerne kommer forsyningen i kontakt med igennem rundvisninger, åbent hus-arrangementer og andre borgermøder. Panelet bliver blandt andet brugt til kundeundersøgelser, rekruttering af husstande til kontrolprøver og antenner til realtidsmålinger.

spildevand #4/19 73

Effektiv vandmåling Pålidelighed som en driftsparameter

Både vand- og spildevandsindustrien står overfor stigende udfordringer.

Dette er både grundet udsigten til mindre vand samt en øget efterspørgsel på vand. Afsaltningsanlæg, spildevandsbehandling eller drikkevandsindvinding og det tilhørende netværk kræver troværdige og pålidelige målinger. Automations- og digitaliseringsløsninger forbedrer og stabiliserer anlæggets performance og samtidigt giver det besparelser på sigt.

Produkter fra Siemens procesinstrumentering – flow, tryk-, temperatur-, niveau-, vejning- og ventilstyringskomponenter kan alle på en enkel og nem måde integreres i et automatiseringssystem. Fordi vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

siemens.dk/instrumentering

Dankalk – bedste samarbejds­ partner på kemi til dit spildevand Kontakt os for at høre mere.

Munkahusvägen 103, S-374 31 Karlshamn

+ 46 (0)70 854 38 24 Tlf. 33 68 74 00 • dankalk@dankalk.dk •Mobile www.dankalk.dk

E-mail: peter.olsson@wapro.se www.wapro.com

A17067

74 spildevand #4/19

Med vores omfattende produktsortiment er du sikret en samarbejds­ partner, der kan afhjælpe de forskellige situationer i forbindelse med processerne i rensningsanlægget og kloakledningsnettet.

A17067_DANKALK_Kemitegning_184x133_APR_v3.indd 1

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

21/04/17 11:11

PolyUnit

Ny version - PB10 Evo • Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

• Fleksibel vask af pumper og dele

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

P R ODUKT N Y T Spritnye VA (Variabel Areal) flowmålermuligheder til lav flowmåling • H250 M40 med bredt udvalg af valgmuligheder fås nu til meget lave gennemløbshastigheder • DK32, DK34 og DK37/M8M flowmålere revurderet som overensstemmende med SIL2

Den nye H250 M40 lavflowsmulighed kombinerer de små måleområder fra DK37 med det brede spektrum af procesforbin­ delser, kommunikationsmuligheder og Exgodkendelser for H250 M40. Den nye mu-

Flowmålerne DK32, DK34 og DK37/M8M, tidligere vurderet som SIL1, er blevet revur­ deret som overensstemmende med SIL2 ifølge IEC 61508-2:2010 for versionerne med NAMUR switche. Valgfrie mekaniske flowstyreenheder eller flangeadaptere er inkluderet i SIL-overensstemmelsen.

SIL-overensstemmelseserklæringerne og SIL sikkerhedsmanualerne kan fås ved at kontakte Fagerberg.

Står du med en opgave indenfor lav flowmåling? Så er Fagerberg klar til at løse den.

Kontakt os og hør mere – Gustaf Fagerberg A/S, tlf. 43 29 02 00 www.fagerberg.dk

Ny flowmåler til vanskelige applikationer Greyline, som i Danmark forhandles af Tech Instrumentering, lancerer en ny udgave af deres ”Clamp on” doppler flowmåler til fuldt løbende rør. Flowmåleren kan monteres uden indgreb i røret, og kan måle flowet i vanskelige væsker, med f.eks. højt tørstofindhold, eller væsker med indhold af gas/luftbobler.

For yderligere info kontakt: Thomas Gisselmann, 40700793 eller tg@tech.dk Se evt.: www.greyline.com

spildevand #4/19 75

KROHNE byder nu på nye muligheder til lav flowmåling med VA flowmålere: H250 M40 med sit brede spektrum af features og valgmuligheder kan nu fås til meget lave gennemløbshastigheder og flowmålerne DK32, DK34 og DK37/M8M er blevet revurderet som overensstemmende med SIL2.

lighed er egnet til væskeflow startende ved 0,16 l/h og gasflow startende ved 1.6 Nl/h.

P R ODUKT N Y T

76 spildevand #4/19

Ny slamlagertank genvinder varme og udvinder gas Traditionelt er en slamlagertank en buffer for indkommende og udgående slam fra rådnetanken. Men Krügers nye "3iEN" slamlagertank ligner ikke en traditionel slamlagertank. 3iEN slamlagertanken samler enkeltstående tanke i en overdækket ståltank, som udgør både buffer, varmeveksler og gasopsamler. En af fordelene er, at noget af energien fra det udrådnede slam kan overføres til det indgående slam, så varmeforbruget i rådnetanken reduceres. Herudover giver 3iEn tanken mulighed for at udnytte gassen i stedet for at lede den til atmosfæren.

Teknologien er ny og findes kun på Skagen Renseanlæg og snart i Kolding.

Resultaterne er gode. Opsamling af biogas fra det udrådnede slam er 8-14% af den totale biogasproduktion, og varmegenindvindingen har været op til 36% fra det udrådnede til det indgående slam. På tanken i Skagen svarer dette samlet til ca.

1.500 MWh/år - nok til at forsyne omkring 100 parcelhuse med varme.

Vil du vide mere – så kontakt Rasmus Skov på rhs@kruger.dk

Nyt beslutningsstøtteværktøj fra APX10 Historisk set er mange beslutninger vedr. infrastrukturplanlægning blevet truffet uden væsentlig inddragelse af det unikke og voksende datagrundlag, der eksisterer hos forsyningerne selv og som offentlige data. Det vil vi lave om på hos APX10, hvor vi revolutionerer måden, hvorpå vi tager beslutninger gennem den digitale transformation. Med opsamling af data fra interne og eksterne kilder samt forsyningernes stigende antal af IoT-enheder, kan vi give et hidtil uset overblik over aktiver og et kvalificeret beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer, driftsoptimeringer og bedre kundeservice.

KUNDETILPASSEDE ENERGISYSTEMER

ENERGILØSNINGER

LOKALT OG GLOBALT

”Kan du bruge sparring fra en af branchens mest erfarne aktører? Vi sidder klar l at hjælpe dig på reee vej...”

EL og Automation siden 1988

spildevand #4/19 77

www.nissenenergy.com

i spildevandsbehandling

78 spildevand #4/19

Lagerføring af verdens mest servicevenlige excentersnekkepumper og neddelere

Pumper

Filtre

Omrørere

Vakuumteknik, kompressorer og blæsere

fluidity.nonstop er et løfte til dig, og en stræben fra vor side, på at levere et produkt kombineret med et serviceniveau, en kvalitet og en ekspertise, der ikke er set før. Vi er Europas førende leverandør af pumper og beslægtet udstyr til procesindustrien.

DK_ Waste water Ad 184x133_2019_draft2.indd 1

Service

Tlf: 7010 3550 | www.axflow.dk

2019-09-11 15:43:31

Problemer med at uvedkommende vand kommer til pumpestationer og spildevandsanlæg?

Med WaStop tilbageløbsventil monteret i regnvandsudløb eller i nødafløb på pumpestationer forhindres at vand løber tilbage i systemet ved skybrud og høje havniveauer.

Munkahusvägen 103, SE-374 31 Karlshamn Mobile + 46 (0)70 854 38 24 E-mail: peter.olsson@wapro.se www.wapro.com

NAVN EN Y T Ny salgsingeniør i Hach Danmark Johnny Fravn er pr. 1 august 2019 ansat som salgsingeniør i Hach. Han bliver en del af Hachs danske salgsteam, som alle rådgiver og samarbejder med kunder, der har fokus på vandkvaliteten i deres produktion samt i spilde- og drikkevandsproduktion. Johnny Fravn vil arbejde med løsninger målrettet industrikunder med fokus på samspillet og optimering mellem laboratoriet og online målinger.

Johnny Fravn kommer med en baggrund som industrielektriker og senest fra en salgsstilling hos Verdo Energiteknik.

Mikkel Hansen er ny afdelingschef for EnviDan i Kastrup

Morten Klank, ansat som Head of Cloud Service i Portalafdelingen i EnviDan pr. 1. august 2019 Morten Klank er pr. 1. august ansat på EnviDans kontor i Silkeborg. Morten Klank skal med sine 20 års lange erfaring inden for digital transformations- og produktudvikling i tekniske organisationer være med til at styrke EnviDans portalplatform.

Christian M. Lindholt, ny el-ingeniør i EnviDan pr. 1. juni 2019 Christian Lindholt er pr. 1. juni ansat på EnviDans kontor i Kastrup. Han skal indgå i EnviDans el-gruppe og primært arbejde med renseanlægsopgaver.

Ørjan Heggdal har netop færdiggjort sin kandidat inden for Vand og Miljø på AAU, og han vil hos EnviDan primært fokusere på data- og digitaliseringsopgaver, såvel hos EnviDans kunder, som i vores mange udviklingsprojekter.

Ole Gjørup, ny projektingeniør pr.

1. juli 2019 hos EnviDan i Aalborg Ole Gjørup er elektroniktekniker og har arbejdet inden for forsyningsområdet i over 20 år. Han har primært beskæftiget sig med instrumentering, netværk, PLC og SCADA, og hos EnviDan skal Ole gjørup fortsat servicere vores kunder inden for automations-, styrings- og el-området.

Anna Katrine Vangsgaard, ny procesingeniør i EnviDan pr. 15. september 2019 Anne Katrine Vangsgaard har en PhD i kemiteknik inden for rensning af spildevand og skal hos EnviDan starte i vores afdeling i Kastrup, men vil på sigt også blive en del af vores stærke renseanlægsteam på kontoret i Oslo.

Jacek Laskowski er VVS uddannet, og montør hos RH Pumper Jacek er en del af vores afdeling, hvor han udfører overpumpningsprojekter og pumpeservice. Jacek kommer med flere års erfaring med overpumpning, sætning af afspærrings balloner og pumpeservice.

Jesper Esmann, RH Pumper, er uddannet elektriker Tomas Skov-Hansen, ny projekt­ ingeniør i EnviDan pr. 1. juni 2019 Thomas Skov-Hansen er pr. 1. juni ansat på EnviDans kontor i Kastrup. Thomas Skov-Hansen skal indgå i EnviDans maskingruppe og primært arbejde med renseanlægsopgaver.

Jesper har ansvaret for el-tekniske installationer på RH Pumpers elektriske selvansugende pumper, som anvendes til overpumpningsopgaver hos forsyningsselskaber, entreprenører og industrien.

Yderligere står han for arbejdet med at opsætte SRO (Styring Regulering Overvågning), der gør det muligt at følge alt pumpearbejde via internettet/mobilapp og sms.

spildevand #4/19 79

Pr. 1. september 2019 er Mikkel Hansen ud­nævnt som afdelingschef for EnviDans kontor i Kastrup. Han overtager efter Henrik Bjoljahn, som har søgt nye udfordringer uden for EnviDan. Mikkel Hansen har siden 2015 fungeret som teamleder på Kastrupkontoret og har gennem årene bevist, at han er en driftssikker og dygtig leder.

Ørjan Heggdal er pr. 1. september 2019 ansat som projektingeniør på EnviDans kontor i Aalborg

NAVN EN Y T Lokal repræsentant for Flottweg Aksel Kolby (47) er startet op med repræsentation af Flottwegs centrifuger i Danmark og Sverige.

Nogle af jer traf Aksel Kolby på årsmødet, hvor han iklædt Bayerske lederhosen udstillede en mobil Flottweg dekantercentrifuge. Aksel Kolby har mange års erfaring fra spildevandsbranchen og har lavet utallige store og små slamafvandingsprojekter i Danmark. Derudover har han erfaring fra Teknologisk Institut, GEA og Hvidtved Larsen.

80 spildevand #4/19

Ny senior procesingeniør hos Kalundborg Forsyning Sille Bendix Larsen, senior procesingeniør er pr. 1. oktober 2019 ansat i Kalundborg Forsyning - Team Spildevand og Rense­ anlæg. Sille Bendix Larsen er en stor kapa­citet og et kendt ansigt i spildevands­ branchen, hvor hun har arbejdet siden 2007. Efter 6 år og 7 måneder i biotek branchen, hvor hun har arbejdet med drift og optimering af Novozymes renseanlæg i Kalundborg, glæder vi os i Kalundborg Forsyning til at byde velkommen tilbage i spildevandsbranchen. Hun skal primært arbejde med at optimere de otte renseanlæg i Kalundborg Forsyning samt fortsætte og udbygge såvel det internationale samarbejde som samarbejdet med vores kunder - heriblandt Novozymes.

Projektingeniør hos Sweco Danmark i Aarhus Amanda Megan Smith er pr. 1. september 2019 ansat som projektingeniør i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Aarhus.

Hun er 27 år og nyuddannet diplom­ingeniør i miljøteknologi. Hos Sweco skal Amanda Megan Smith arbejde med projekter inden for afløb og klimatilpasning og være med til at udvikle samarbejdet med forsyningsselskaberne yderligere.

Amanda Megan Smith har tidligere været ansat som ingeniørpraktikant hos Aarhus Vand, hvor hun bl.a. arbejdede med innovation og partnerskaber i tilknytning til partnerskabet ”VandPartner”.

Senior projektleder hos Sweco Danmark i Ørestad Mads W. Nørgaard er pr. 1. juli 2019 ansat som senior projektleder i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Han er 34 år og uddannet bygningsingeniør.

Hos Sweco skal Mads W. Nørgaard varetage forskellige rådgivningsopgaver inden for drikkevandsforsyning samt stå for byggeledelse og tilsyn, kvalitetssikring, projektledelse og salg.

Mads W. Nørgaard kommer fra en stilling som projektleder hos Krüger, hvor han arbejdede inden for samme felt.

Landskabsarkitekt hos Sweco Danmark i Ørestad Pernille Vad Nørmark er pr. 1. august 2019 ansat som landskabsarkitekt i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 28 år og uddannet arkitekt i landskabsarkitektur.

Hos Sweco skal Pernille Vad Nørmark arbejde med klimatilpasning af byrum og grønne arealer med fokus på regnvandshåndtering, herunder koncept- og idéudvikling samt visuel formidling af landskabsprojekter. Pernille Vad Nørmark har siden 2017 været ansat som studentermedhjælper hos Sweco, hvor hun assisterede på diverse landskabsprojekter inden for klimatilpasning.

Ingeniørpraktikant hos Sweco Danmark i Aarhus Rikke Rørvang er pr. 5. august 2019 ansat som ingeniørpraktikant i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Aarhus.

Hun er 25 år og i gang med sit 5. semester på bygningsingeniørstudiet med speciale i miljøteknik på Aarhus Universitet.

Hos Sweco skal Rikke Rørvang opnå indsigt i afdelingens afløbstekniske ingeniørdiscipliner samt assistere på afdelingens projekter.

Senior projektleder hos Sweco Danmark i Ørestad Ulrik Birk er pr. 1. september 2019 ansat som senior projektleder i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad.

Han er 52 år og uddannet teknikumingeniør. Hos Sweco skal Ulrik Birk arbejde med projekt- og fagledelse inden for renseanlæg, spildevands- og afløbssystemer, maskin- og pumpeinstallationer samt industrianlæg, herunder projektering, udbud og fagtilsyn.

Ulrik Birk kommer fra en stilling som projektchef hos Rambøll Dan­ mark, hvor han arbejdede inden for samme felt.

40 års jubilar: Rasmus Thomsen, Alfa Laval Aalborg Den 1. september kunne ingeniør Rasmus Thomsen fejre 40-års jubilæum hos Alfa Laval i Aalborg. I tiden siden ansættelsen på det daværende Aalborg Værft har Rasmus Thomsen arbejdet i både Kedel­afdelingen og Marineafdelingen. I sidstnævnte afdeling har han specialiseret sig i at beregne, hvor meget jern der skal i en skibskedel for at den overholder kravene. Egentlig var det slet ikke meningen, at sønderjyden Rasmus Thomsen ville bo i Aalborg efter endt uddannelse, men kvinden han i dag er gift med og har tre døtre sammen med, fik ham til at blive. Efter datter nummer et blev født, viste Rasmus Thomsen vej for kommende fædre ved at tage på ni måneders rundrejse med familien i Europa og Nordafrika i et folkevognsrugbrød. Få måneder efter de kom hjem, fik de datter nummer to ud af tre.

Vi ønsker Rasmus Thomsen et stort tillykke med jubilæet.

Ring til Jacob på 9694 5540

IG PÅ MØD M SUS UR DØGNK

Mit navn er Jacob, og jeg er uddannet maskinmester. I 2013 startede jeg hos Landia og har siden arbejdet med tekniske løsninger til projekter i hele verden. De sidste par år har jeg arbejdet med teknisk salg til industri- og spildevandskunder på det Skandinaviske marked.

Min erfaring sikrer, at vi i fællesskab finder en løsning der dækker netop dit behov.

Ring til mig, så kommer jeg gerne ud til en uforpligtende snak. Uanset om du har en standardopgave, eller har behov for en 100% kundetilpasset løsning.

Se vores mange løsninger på landia.dk

 Omrørere  Pumper  Beluftere  Landia GasMix

Henrik Thygesen, Fors A/S

Industrivej 2 6940 Lem St. tlf. 9734 1244

Vi ses på STFs Døgnkursus! - og på kursus i Silkeborg

Der er fuld gang i de glade kursister på efterårskurserne for at få bedre kompetencer. Kig ind på vores hjemmeside, tilmeld dig vores nyhedsmail og find det kursus eller temadag, du mangler! Fra starten af november og på STF Døgnkursus kan du finde forårskatalog 2020!

Se mere på www.fvc-kursus.dk eller scan koden

spildevand #4/19 81



Til Tornved Renseanlæg fik vi en kundetilpasset løsning. Hele processen fra idé til færdigt projekt har været fantastisk og har hele vejen handlet en løsning der dækkede vores behov. Du kan roligt ringe til Jacob.

Planlagte aktivi­teter i 2019-20

Ny kollega?

Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand?

Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

82 spildevand #4/19

Nye produkter?

Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis?

Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening.

Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Døgnkursus: 8.-9. november i Kolding Årsmødet 2020: 12. juni 2020 i København Slamflokkens Døgn 2020: 13.-14. maj 2020 i Køge

Artikler modtages med tak Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad.

Ligger du for eksempel inde med viden eller erfaring, som andre i spilde­vands­branchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknolo­gier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

Spildevand – deadline og udgivelser 2019 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2019

11. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2019

25. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 11

Tekst-deadline nr. 2 - 2019

8. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2019

29. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2019

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2019

8. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2019

16. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2019

30. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2019

11. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2019

25. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 6.-7. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus 8.-9. november

Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #4/19 83

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradaren, som er den mest kompakte radar på markedet, reducerer omkostningerne ved brug af enkle Bluetooth® funktioner.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag L 400: Den populære magnetiske flowmåler, med Heartbeat funktion, WLAN og med mulighed for at installere uden respektafstande.

Turbimax CUS51D: Den selvrensende, prekalibrerede Memosens turbiditetssensor letter idri�sættelse og vedligeholdelse.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv.

• Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system.

• Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver.

• Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk