56 spildevand #4/19
Opgørelse af CO2-fodaftryk
Efter den velfortjente pause, er det Torben With Ottosen fra Cowi, der skal gøre forsamlingen klogere på opgørelse af CO2; hvad det skal bruges til, og hvordan man kommer i gang. Han starter seancen med at spørge ud i rummet: - Nu kommer nogen af jer fra nogle virksomheder, der har grønt regnskab. Ræk lige hånden op (et par håndfulde hænder ryger i luften, red.). Er der medtaget CO2 i dem? Ja? Så er det jo ikke noget ukendt, fortsætter han, samtidig med at han lige husker på, at procesemissioner skal med. Lattergas og metan har meget stor betydning for den samlede CO2, der udledes. Torben With Ottosen gennemgår en samlet opgørelse fra Skanderborg Forsyning og henviser i øvrigt til en guide udformet af DANVA, hvor forsyninger kan få inspiration til selv at komme i gang. Det får hjernecellerne til at arbejde hårdt hos deltagerne, hvoraf en stiller det ultimative spørgsmål: Hvis du tegner det optimale renseanlæg, kan du så nå regeringens ønske om reduktion på 70%, selv når du tager lattergas med? Ja, lyder det korte svar, og man kan nærmest høre en lettelse gå gennem rummet. Så er der håb forude for en branche, der måske nok må se i øjnene, at den ikke går fri fra klimakrav, når regeringen begynder at rykke mere på sig.
Helt op i helikopterperspektiv En af mulighederne for at leve op til mulige fremtidige krav kan være at skæve mod Gummerup på Fyn, hvor HEPWAT-projektet huserer. Det er et MUDP-projekt, der har haft til formål at give ny viden om design af fremtidens renseanlæg og spildevandssystemer, herunder bedre rensning – både bæredygtigt og økonomisk, fortæller Christina Sund fra Krüger. HEPWAT er i korte træk et levende laboratorium bygget op af fleksible glasfibertanke og containere. Opbygningen er kompakt og billigere end traditionelle løsninger i beton, og fleksibiliteten giver mulighed for hurtig omstilling til nyeste teknologi, ændringer i belastningen, oplandet eller ny miljølovgivning. Rensningen er effektiv med optimal udnyttelse af energien i spildevandet.
Christina Sund gennemgår den mere tekniske del af opbygningen samt de resultater, der indtil videre foreligger, og det ser samlet set godt ud. Deltagerne er nu fyldt med ny inspiration, mens de går til frokost og får hovederne tømt og maverne fyldt, inden eftermiddagens program går i gang.
Kom med i planlægningsgruppen! Vil du have indflydelse på vidensdeling, sparring og netværksmøder i branchen? Vi søger i øjeblikket nye deltagere til planlægning i Indu strigruppen. Du skal være villig til at byde ind med din viden om branchen, ideer til indhold og lidt tid til planlægning. Til gengæld får du sparring med andre i branchen, et bredt netværk og indflydelse på foreningsaktiviteter på området. Vi du vide mere om rollen, er du velkommen til at kontakte Pernille Lyngsie Pedersen fra RGS Nordic på plpe@rgsnordic.com. Vil du være med, skal du kontakte Spildevandsteknisk Forening og sekretær Susanne Brandt på sek@stf.dk. Vi ser frem til at høre fra dig. Efter frokost starter Lars Bloch fra Alfa Laval Nordic A/S ud med en gennemgang af, hvad en dekanter er for en størrelse, og hvorfor den virker, som den gør. I øjeblikket arbejder virksomheden meget med energibesparing, så dekanterne bruger mindre strøm i fremtiden.
Leverandørsamarbejde Per Nobel, der er procesingeniør ved Novozymes, fortæller efterfølgende om virksomhedens fem år lange partnerskab med leverandøren Paques om fejlfinding og udvikling af en anaerob spildevandsbehandlingsproces. Det er altid rart at høre oplæg, der kommer direkte fra et industrianlæg selv, og har du en god case, du gerne vil fortælle om til næste Industridag, hører planlægningsgruppen meget gerne fra dig.
Genbrug af vand Dagens sidste to oplæg roterer om samme tema: vandgenbrug. Det første står Arne Larsen fra Tetra Pak for, og han fortæller om perspektiver for og udfordringer med vandgenbrug i fødevareproduktion på