Spildevand #4 2020

AFLYSNING: Døgnkursus2020 TEMA1: Overløb – hvor, hvad og hvor meget?

TEMA2: Corona og spildevand Kom med på skolebænken!

spildevand

#4

Oktober Oktober 2020 2020

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

GEKKO

Niveaumåler

Regnmåler

Grundvandspejling

2

spildevand #4/20

Overløbsberegning

DATALOGGER

ON/OFF Frog

SRO System

Svovlbrintemåler

DASH / CORE

Wasys A/S - Langebjergvænget 18 - DK4000 Roskilde - Tlf: +45 72 21 79 79 - www.wasys.dk stf_2020.indd 8

29/09/2020 09.22

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­vis udtryk for foreningens holdning.

Indholdet kan citeres med tydelig kilde­ angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE: 9. november 2020 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 23. november 2020 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Der er mange uddannelser og tillærte egenskaber, der kan føre til et job i spildevandsbranchen. Dog er de to oven­ nævnte nu en helt naturlig indgangsvinkel - hvem kunne have spået om det? At forudsige fremtiden og tilpasse sig en uforudset situation er dagligdag for os, der arbejder med spildevand. Vi skal forudse, hvordan processer funge­ rer under ændrede vilkår, vi skal vurdere, hvor længe udstyr kan fungere, hvornår materiel skal vedligeholdes eller skiftes, og vi skal altid være klar til det uventede.

Jeg er overbevist om, at vi er meget bedre til at håndtere den krise, vores samfund står i nu, end næsten alle andre brancher. Vi er godt nok ikke vant til håndsprit i store mængder, men at overholde strenge hygiejnekrav og at holde os adskilt fra smittefarer, det har vi kunnet i mange år. At vi er gode til en vanskelig situation, er langt fra det samme, som at det er nemt eller belejligt, og da evnen til at spå er svær at lære, så er det forvandling og forandring vi skal øve os på.

Evig forandring og udvikling er en naturlig del af livet for os alle sammen, men når vi ikke kan påvirke udviklingen, så bliver det for alvor svært. Vi kan ikke vælge at være med eller ej. Vi kan søge at tilpasse vores dagligdag, så vi mødes mindre. Vi kan bruge nye kommunikationsformer og i højere grad omfavne den nye teknik. Vi kan måske endda vænne os til det, men jeg tror, at de færreste af os vil lære at synes om den nye normaltilstand.

Når vi mødes, så passerer mange informationer mellem os. Mange af dem har ikke noget med vores arbejdsopga­ ver at gøre, men udgør den sociale lim, der får os til at fungere sammen. Den slags er stort set umulige at få med, når fællesskabet nu er via en skærm frem for på arbejdspladsen. Kropssprog, mimik og et glimt i øjet er ikke nemt at få med på et videomøde. Men netop trygheden og sammenholdet er vigtigere end nogensinde, når vi lever i en uforudsigelig tid. Vi skal passe på hinanden, så vi begrænser smitte, men lige så vigtigt er det at passe på hinan­ dens psykiske velbefindende. Det er bare svært.

Det var også svært at være med til at tage den tunge beslutning om at aflyse vores normale Døgnkursus, men som situa­tionen er, så har vi ikke noget valg. Vi er en del af den kritiske infrastruktur, der ikke må fejle, så vi kan under ingen omstændigheder tage chancer. Nu satser vi så i stedet på en online version af døgnkurset. Jeg håber, vi kan få mange af de højaktuelle emner med i vores koncentrerede online udgave, og jeg håber inderligt, at den nysger­ righed og det engagement, der altid er på et Døgnkursus, kan overføres til den virtuelle version. Men hvor vil jeg savne at gå rundt og tale med kolleger fra nær og fjern. Jeg ser frem til at være med, og jeg håber, at rigtigt mange vil deltage via skærmen.

Det er fint at ændre vaner og lære nyt, men det gør ondt at ændre på traditioner.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.614 i perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Foto: Krüger

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #4/20 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard, Blue Kolding A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Biofos A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGSNORDIC

Spåkone eller forvandlingskunstner?

8

SPILDEVAND TRÆKKER I KLIMA- OG FORSYNINGSINGENIØRERNE

26 unge har sat sig til rette på skolebænkene hos VIA University College i Horsens. Her uddanner man fremtidens klima- og forsyningsingeniører, og blandt de studerende ønsker langt hovedparten at arbejde med spildevand.

22

TEMA1: OVERLØB – HVOR, HVAD OG HVOR MEGET?

64

TEMA2: HVORDAN UNDERVISER MAN SKOLEBØRN I EN CORONA-TID?

4

spildevand #4/20

IND HO LD

13

DØGN2020-PÅ-KUN-6-TIMER

Det er med tunge hjerter og stor beklagelse, at STFs Døgnkursus 2020 aflyses. Med den tilspidsede coronasituation og statsministerens udmelding den 18. september blev afholdelsen af vores faglige festival dog umulig, men det stopper os ikke fra at flytte oplæggene online. Vær derfor med den 6. november, når STF blænder op for noget helt nyt – nemlig Døgn2020-påkun-6-timer.

Overløb har fyldt meget i debatten hen over sommeren.

Først som en regulær shitstorm, der ramte ikke mindst HOFOR; siden som en politisk varm kartoffel og nu måske snart som forsyningernes hovedpine. Vi går i denne udgave af Spildevand tæt på overløbene. Hvad er overløb, hvor tit sker de, hvad løber over, og hvad kan forsynin­ gerne gøre for at afhjælpe miljøet og hjælpe dem selv?

Normalt stimler skolebørn tæt sammen om forsy­nin­ gens medarbejder i skoletjenesten, når der er rund­ visning. Med krav om social afstand er den form for rundvisning pt udelukket, men Covid-19 eller ej vigtig viden skal formidles. Derfor har skoletjenes­ terne rundt om i landet måttet nytænke deres tilbud til samfundets yngste.

Leder

3

Første resultater af NFA-undersøgelse offentliggøres

6

Spildevand trækker i klima- og forsyningsingeniørerne

8

DØGNKURSUS: STF Døgnkursus 2020 gennemføres som en intensiv online-konference

13

DØGNKURSUS: Tak for jeres forslag - vi glæder os til at præsentere programmet

14

Derfor skal du med til STFs online Døgnkursus

16

Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening 18

52

20

TEMA1: Overløb – hvor, hvad og hvor meget?

NYHED! FORSYNINGSPORTRÆT: SVENDBORG

Som noget helt nyt lancerer Spildevand et forsynings­ portræt. Vi stiller skarpt på én forsyning og dens sær­ kende samt udfordringer og håber, at erfaringer et sted vil komme andre til gode. Den første forsyning er Svendborg Vand og Affald, der ”kun” har én stor industrikunde – et garveri. Rensning af spildevand derfra kræver både kort- og langsigtet planlægning, et tillidsfuldt samarbejde og god dialog.

Balladen om overløb

22

Mest miljø for pengene

26

Hvad forskes der i lige nu?

31

Der er brug for dokumentation i debatten om overløb

32

Sådan får vi bedre data for spildevandsoverløb

35

Udledningstilladelser mangler flere steder

35

Hvordan tackler man en mediestorm?

36

Nyt overløbsnetværk en realitet

39

Færre overløb: Udnyt eksisterende viden og teknologi

40

FORSKER I SPILDEVAND: Spildevandsverdenen er helt sin egen

42

PORTRÆT: Den akademiske verdens PAR NR. 7

44

STUDERENDE I SPILDEVAND: Unge skal vide, hvor vigtigt vores arbejde er

48

#spildevand – betyder det overhovedet noget?

51

FORSYNINGSPORTRÆT: Tæt dialog og samarbejde med garveri gør spildevandshåndtering mulig i Svendborg

52

TEMA2: Corona og spildevand

44

PORTRÆT: DEN AKADEMISKE VERDENS PAR NUMMER 7

Vi kender dem alle sammen, de berømte duoer; detektiverne Sherlock Holmes og dr. Watson, de fjogede betjente Dupont og Dupond og kriminelle Bonnie and Clyde. Her præsenterer Spildevand dig for et nyt superpar: Michael Rasmussen og Jes Vollertsen. Deres samarbejder trækker overskrifter i den mere nørdede del af verdenen, og sammen knokler de for at forstå spildevandet og redde vores miljø.

Et efterår i coronaens skygge

57

Sådan passer vi på hinanden

60

Hvordan underviser man skolebørn i en corona-tid?

64

Spildevandstestning for Covid-19 begynder i England

66

Status for mikroplastbelastningen til vandmiljøet

68

Mange spørgsmål men desværre få deltagere til praktikantdag hos BlueKolding

70

VIDSTE DU … at droner kan hjælpe dig med at spare penge på vedligehold af grønne områder?

72

KORT NYT

74

NAVNENYT 83 PRODUKTNYT 87 Deadlines og udgivelser 2020

90

spildevand #4/20 5

Mød en kvinde i sit rette element!

Første resultater af NFA-undersøgelse offentliggøres Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fået en artikel accepteret i tidsskriftet Ecotoxicology and Environmental Safety. Her løfter forskerne bag sløret for, hvordan eksponering for bakterier og endotoksin - målt med personbårne samplere - påvirker medarbejdere på rensningsanlæg.

Bag artiklen står Rui Lu, Margit W. Frede­riksen, Katrine Uhr­brand, Yanpeng Li, Claus Øster­gaard, og Anne Mette Madsen.

6

spildevand #4/20

TEKST OG FOTO: ANNE METTE MADSEN, SENIORFORSKER, DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Artiklen “Wastewater treatment plant workers’ exposure and methods for risk evalua­tion of their exposure” bygger på data indsamlet i forbindelse med en undersø­ gelse, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) foretog fra juni 2014 til juni 2015. I undersøgelsen deltog 14 ansatte på et rensningsanlæg. For­skerne bag målte de ansattes eksponering for bakterier og endo­ toksin (fra bakterier) igennem et år, og i alt er der lavet 84 person-mål (det vil sige fra et til 10 mål per person).

Forskerne har også målt det såkaldte inflammatori­ ske potentiale af medarbejdernes eksponering. Det viser, hvor meget humane celler, dyrket i laboratoriet, reagerer på eksponeringen, og det kaldes TIP (Total Inflammatorisk Potentiale). Der er desuden målt kon­ centrationer af luftbårne bakterier og endotoksiner i to arbejdsområder: I riste­huset og ved beluft­nings­tanken.

Eksponeringsniveauerne er risikovurderet efter for­ skellige modeller og metoder: 1) Ved at udregne et såkaldt hazard-indeks samt at forholde eksponeringsniveauer til foreslåede grænse­­værdier 2) Ved at måle den potentielle deponering af bakte­ rier i luft­vejene 3) Ved at risikovurdere de arter af bakterier medarbej­ derne blev udsat for i forhold til EU og Arbejds­tilsy­ nets risikoklassificeringssystem 4) Ved TIP af medarbejdernes eksponering Eksponeringsniveauet varie­rede med årstiden. Således blev de højeste eksponeringer for bakterier målt om efteråret, mens de højeste eksponeringer for endo­ toksin blev målt om vinteren. Der var også variation i eksponering mellem medarbejderne, således at nogle medarbejdere generelt var eksponeret for højere niveau­ er end andre. Identifikation af bakterier viste en forskel­ lig bakterie­sammen­sætning på forskellige årstider. *Risikoklasse 2: Mikroorganismer som ifølge Arbejdstilsynet kan forårsage infekti­ onssygdom hos men­ nesker og være til fare for de ansatte. Der er lille risiko for spredning til samfundet, og der findes ofte en effektiv forebyggelse eller behandlingsmetode.

Risikovurderingerne viste: 1) Ifølge hazard-indekset er der general lav risiko ved arbejdet, og den gennemsnitlige eksponering var også lav. Hen­holds­vis 13 og otte af de 14 med­ arbejdere var dog i løbet af en af de 1-10 arbejds­ dage, der blev målt på hver af dem, eksponeret for flere bakterier eller mere endotoksin end de værdier, der er foreslået som grænseværdier.

2) Mindst 70% af de luftbårne bakterier i ristehuset og ved beluftningstanken var af en sådan størrel­ se, at de kan gå ned i de dybere luftveje. Andre var af en sådan størrelse, at de sandsynligvis vil blive sunket.

Medarbejdernes eksponering Staphylococcus aureus Yersinia enterocolitica

Enterobacter cloacae

Beluftningstank Pseudomonas aeruginosa

Klebsiella oxytoca Klebsiella pneumoniae Morganella morganii Escherichia coli

Ristehus Neisseria meningitidis Providencia rettgeri

Figuren viser bakterier, der tilhører Risiko­klasse 2, og som er fundet i medarbejder­nes eksponering, ved beluft­nings­ tank og/eller i ristehus.

3) Af de 131 forskellige arter af bakterier, der blev fun­ det i medarbejdernes eks­ponering, tilhører tre arter Risiko­klasse 2* (se boks). Det er Enterobacter cloa­ cae, Staphyl­ococcus aureus og Yersinia enterocoliti­ ca. Desuden tilhørte syv arter fundet ved ristehuset og/eller beluftningstanken Risi­ko­klasse 2 (det var for eksempel E. coli, Klebsiella pneumonia og Neisseria meningitidis) Tidligere studier har vist, at ansatte på rensningsanlæg kan have problemer med diarre, og dette studie viser, at medarbejderne nogle dage er udsat for bakterier, der potentielt kan give diarre.

4) TIP af eksponeringen var (lidt) højere end en refe­ renceprøve taget udendørs i et villaområde. TIP korrelerede med bakterieeksponeringen, og det viser, at den effekt, der måske er af eksponeringen, sandsynligvis skyldes eksponering for bakterier.

Baseret på hazard-indekset og den gennemsnitlige eksponering for bakterier og endotoksin er konklusi­ onen, at konsekvenserne for medarbejdernes helbred på grund af eksponeringen må forventes at være minimale. På den anden side overstiger 43 af 106 eks­ poneringsmål foreslåede grænseværdier, der var en lidt forhøjet TIP af eksponeringen (som så ud til at være forårsaget af bakterier), og medarbejdere var indimel­ lem udsat for arter af bakterier, som kan forårsage syg­ domme, og som tilhører Risikoklasse 2. Derfor er den samlede konklusion, at der fortsat bør der være fokus på forebyggende tiltag.

Studiet viser endvidere, at identifikation af bakterier er nødvendig for at kunne lave en reel risikovurde­ ring, og at det er vigtigt med personbårne samplere for at få et reelt mål for medarbej­der­nes eksponering.

Omkring 22% af de bakterier, der blev fundet i medarbej­ dernes eksponering, blev også fundet omkring beluft­ nings­tanken og i ristehuset.

Da der ikke findes en samlet måde at måle overløb på i Danmark, har vi udviklet en meget fleksibel metode, der tilpasser sig de enkelte systemer.

Danovas loggere, D-LOG® serien, kan bruges med et stort udvalg af måleudstyr til overløbet. Udstyret med integreret SIM-kort (uafhængig af udbyder), sikres overførsel af måledata.

Få yderligere overblik over overløbsbygværket med D-EYE® kameraet, der bl.a. sikrer unødig udsendelse af mandskab, til rensning af riste m.m.

Det er bygget til hårdføre miljøer og har bl.a. indbygget opvarmning af linsen, til fjernelse af kondens.

Fleksibiliteten går igen, ved levering af måledata, som kan tilgås direkte via Danovas server via sikker krypteret forbindelse til web-interface, eller direkte til SRO/ SCADA via API. Mulighed for rapporter på time, dag, uge, måneds- eller årsbasis. Desuden mulighed for SMS’er ved alarmer.

DANOVA® · Møllebakkevej 155 · 4243 Rude · 66149323 · Info@danova.dk · www.danova.dk

spildevand #4/20 7

Uanset hvordan der beregnes ift. tiden inden overløb, tidsrummet for- og imellem overløbene, og mængden af overløb, kan vi levere knivskarpe overløbsmålinger og -registreringer.

S PI LD E VA ND TRÆK K ER I K LIMAO G FO R SY NING S INGENIØRERNE 26 unge har sat sig til rette på skolebænkene hos VIA University College i Horsens.

Her uddanner man fremtidens klima- og forsyningsingeniører, og blandt de studerende ønsker langt hovedparten at arbejde med spildevand.

8

spildevand #4/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD OG VIA UNIVERSITY COLLEGE De 26 studerende på 1. semester stirrer koncentreret ind i skærmene. De startede på klima- og forsynings­ ingeniør­uddannelsen under VIA University College i Horsens den 31. august, og der er meget at sætte sig ind i. For mange er Horsens en helt ny by, og for ca. halvdelen er Danmark et helt nyt land. Al undervis­ ning på uddannelsen foregår på engelsk, og det har åbnet op for studerende fra hele verden – et tilbud mange har takket ”ja” til.

Lige meget om pc’en er sat op til dansk eller engelsk, så kan opkobling, intranet og mailadgang drille. Det samme kan envejssystemet på VIAs lange gange og utallige trapper. Med corona-virus lurende alle steder, har skolen måttet ty til nye regler og restriktioner for at sikre de nye elever fysisk undervisning på skolen og de ældre elever adgang i forbindelse med lab-arbejde. Indtil videre går det fint med at holde afstand til hinanden og følge pilene rundt på sko­ len – mindre held har enkelte af de nye elever med IT-udfordringerne.

Et internationalt studiemiljø VIA University College oprettede klima- og forsynings­ ingeni­ør­uddannelsen i august 2015, og siden har 25 bachelorstuderende været igennem undervisningen i Horsens. Studiet tager 3,5 år og uddanner unge indenfor fjernvarme, vand og spildevandssektoren. Op mod 2/3-

dele af de unge vælger spildevandssektoren, da de føler, at der er størst udvikling og flest udfordringer, fortæller Vinayak P. N. Kalluri, der de sidste tre år har undervist i Horsens.

Vinayak P. N. Kalluri er fra Indien, men har kendt til Danmark de sidste 15 år. Han blev kandidat i miljøtek­ nik på Aalborg Universitet, og siden har han arbejdet med design af rensnings- og biogasanlæg, affalds­ håndteringssystemer og design af hydrauliske anlæg i forskellige byer i Indien, Mellemøsten og Danmark. De andre undervisere på uddannelsen er også ingeniører og har arbejdet med henholdsvis vand, spildevand og energi i en årrække, inden de begyndte at undervise.

Agnieszka Behrend kommer fra Polen, mens hendes to kolleger Henrik Bjørn og Allan Stokvad Abildskov er fra Danmark, og lærestablens smeltedigel afspejles blandt de studerende.

- Vores studerende kommer fra mange steder i verden, men primært fra Europa… og selvfølgelig Danmark. I undervisningen tager vi udgangspunkt i dansk lovgivning og teknologi, men lader de stu­ derende undersøge forsyningssektorerne både her og i de lande, de ser dem selv arbejde i bagefter. På den måde kan de få kendskab til forsyningssekto­ rer i mange dele af verden, fortæller underviser og uddannelseskoordinator Henrik Bjørn.

Da vi besøgte VIA i Horsens, havde de studerende på 1. semester kun været i gang i få dage. På første række ses Raquel Gomes fra Portugal og Alex Underlin fra Danmark og Brasilien, på anden række Mikkel Lorenz fra Danmark og Kerrit Raudvassar fra Estland.

Blandt de nystartede studerende i rum C.202, findes der da også mange nationaliteter. Sade Malavolta (19) fra Italien, Alex Underlin (22) fra Danmark og Brasilien, Raquel Gomes (18) fra Portugal, Kerrit Raudvassar (23) fra Estland og Mikkel Lorenz (28) fra Danmark.

Af de fem ønsker Sade Malavolta at arbejde med bæredygtig energi, Kerrit Raudvassar med vand og Raquel Gomes er endnu ikke helt afklaret i forhold til specialiseringen. De sidste to søger mod spildevand, fordi det er der, der virkelig Henrik Bjørn er underviser og er mulighed for at udforske og forbedre, uddan­nelses­ko­or­dinator på fortæller Alex Underlin. forsynings­inge­niør­­uddannelsen på VIA Uni­ver­sity College i - Jeg ser mig selv arbejde i Brasilien Horsens. bagefter. I forhold til her er der virkelig meget at tage fat på derovre, og derfor vil ens arbejde også være med til at redde mange menneskeliv.

Allan Abildskov under­viser 1. semester i de mange synergier, der er mellem spilde- og drikke­ vand samt fjernvarme indenfor admini­stration, regula­tiver, analyser og projektering.

Også Mikkel Lorenz ser en fremtid i sektoren, selv om han også holder en dør åben til vandsektoren.

- Jeg er mest interesseret i spilde­ vand, fordi det er mere komplekst end rent vand – selv om det også tiltaler mig. Begge områder er essen­ tielle for alt liv, og det bliver ikke mindre vigtigt for min generation.

Jeg vil gerne arbejde i Canada eller Afrika bagefter.

For alle de studerende gælder det, at de har valgt kli­ ma-og forsyningsingeniøruddannelsen, fordi den er så målrettet til netop det arbejdsområde, de interesserer sig for. Desuden er den på engelsk og kan derfor bru­ ges stort set alle steder i verden.

En uddannelse specifikt rette mod forsynings­sektoren I løbet af de 3,5 år uddannelsen varer, får de stude­ rende rig mulighed for selv at undersøge processer og løsninger. Lab-tid er der masser af, og underviser i spildevand, Agnieszka Behrend, har endda opbygget et specielt spildevandslaboratorium i kælderen under VIA. Laboratoriet er tre år gammelt, og hun fik det sat op i samarbejde med nogle af de ældre studerende for at understøtte deres muligheder for forskning i netop spildevand, fortæller hun.

- Vi designer en potentialetest for biometan og kan simulere processerne i en rådnetank ved at holde en temperatur på 37 grader under hele forsøget.

De studerende skal undersøge, hvor meget metan­ gas, produceret fra primær- og sekundærslam fra renseanlæg, der er i biogas. Over en periode på 60 dage skal de måle gasproduktionen for at finde den blanding med det højeste metanindhold, forklarer Agnieszka Behrend og fortsætter.

- Vi arbejder ofte sammen med forsyninger om spe­ cifikke udfordringer, de står overfor. Vi samarbej­ dede for eksempel med Vejle Spildevand om deres anammox-proces, der ikke kørte optimalt. Sammen med Vandmiljø Randers har vores studerende også

spildevand #4/20 9

Underviser på klima- og forsyningsingeniør­ud­dannelsen hos VIA Col­lage, Horsens, Agnieszka Behrend (th), har selv stået for indkøb af instru­­menter og opbygning af laboratoriet. Her ses hun sammen med sin kollega Vinayak P. N. Kalluri (tv) i laboratoriet i kælderen under VIA.

10 spildevand #4/20

Professionsbacheloren som klima- og forsy­nings­ingeniør i Horsens strækker sig over syv semestre. Her ses fra venstre: Mads Kristen­sen, Eva Nielsen, Simon Østergaard, Alexandra Roin og Amal Tarek, der alle er færdige i starten af 2021.

set på optimering af deres nitrifikations- og denitri­ fikationsprocesser.

Agnieszka Behrend har selv stået for indkøb af instrumenter og opbygning af laboratoriet, og hun holder meget af, når studerende brænder lige så meget for spildevand, som hun selv gør.

- Det er jo bare det mest interessante forsyningsom­ råder, griner hun, for det er der, der sker mest.

VIA slår deres ingeniøruddannelse op på at være mere praktisk end de tilsvarende på universiteterne, og virksomhedsbesøg, gæstelektorer og praktik er en del af uddannelsen. Det samme er problembaseret læring og gruppearbejde, således at de studeren­ de bliver trænet i at stille kritiske spørgsmål samt arbejde sammen på tværs af køn, aldre, kulturer og sprog. Og netop den egenskab er vigtig, når de skal ud på arbejdsmarkedet, mener Henrik Bjørn.

- Det, vi hører fra forsyningsselskaberne og rådgiv­ ningsvirksomhederne, er, at vores studerende er godt rustede til at indgå i virksomhederne, når de kommer ud i praktik. De kan arbejde sammen med alle, og de har en god basisviden om sektorerne.

En del ender da også med at få jobtilbud efter endt praktik, men mange vil gerne fortsætte studierne og læse til civilingeniør.

Ud af en gruppe på fem 7. semesters studerende, som Spildevand møder, er der dog ingen, der vil læse videre lige med det samme. Simon Østergaard har allerede job i den entreprenørvirksomhed, han var i

praktik hos, mens Alexandra Roin, Amal Tarek, Mads Kristensen og Eva Nielsen skal i gang med at søge.

De føler nemlig, at den uddannelsesmæssige ballast, de har med sig på nuværende tidspunkt, er nok til at starte en karriere på.

- Jeg vil gerne i gang nu. Man hører ofte, at forsy­ ningerne lige så gerne vil ansætte os umiddelbart efter bacheloruddannelsen, så de selv kan være med til at træne os op i det, vi skal arbejde med.

Desuden synes jeg, jeg har en alder nu, hvor jeg gerne vil i gang med en karriere, fortæller Eva Nielsen.

Alle fem drømmer om at komme ud og arbejde med klimatilpasningsprojekter, enten i en forsyning eller en privat virksomhed. I det hele taget fylder klima en del på uddannelsen, og det er da også, hvad der til­ trækker de studerende til Horsens.

- Jeg ønsker at arbejde med klimaudfordringer, når jeg er færdig, fortæller Sade Malavolta, der lige er startet. Global opvarmning er og bliver en stor udfordring fremover, og jeg vil gerne være med til at udvikle løsninger.

Klimaforandringer og bæredygtighed er et fast modul på de nystartedes skema, og emnerne fylder på forskellig vis igennem hele uddannelsen. Med store separatkloakerings- og regnvandsopsamlingsprojek­ ter i stort set alle forsyninger er behovet for viden på området også stort, og derfor føler underviserne på VIA College, at de ruster de unge godt til at blive frem­ tidens forsyningsingeniører – i Danmark og verden.

- DIN PARTNER INDENFOR: Flowmåling Elektromagnetisk flowmåling

Typer

Flowmåling i overløb og udløb i bygværker Doppler teknologi til flowmåling i vandløb og kanaler

• Pumpestationer

Flowmåling i åbne kanaler og render

• Sektionsbrønde og vandforsyning

• Overløbsbygværker, hændelse + mængde

Niveaumåling

Typer

Niveaumåling ved LAR-løsninger

• Vandværker og boringer

Hvor

• Tanke, søer og vandløb • Datalogning af niveau og flow

• Flow- og vandkvalitetsparametre

Niveaumåling med ultralyd

• LAR-løsninger

• Akvakultur og RAS anlæg • Grundvandspejlinger

Styring og overvågning

• Renseanlæg Pumpestationer Vandværker

Typer

Boringer Overvågning af grundvand Søer og vandløb

Vandkvalitet

• pH

Måling i spildevand/ overløb

Til

Måling i søer, vandløb, LAR Måling med håndholdt udstyr Måling med datalogger

*På styring og niveau

• Opløst ilt

• Turbiditet

Af bl.a.

• Nitrat

• Ammonium • Alger

• Organisk materiale • Ledningsevne • Salinitet

spildevand #4/20 11

Hydrostatisk niveaumåling

12 spildevand #4/20

SMART PROCESSTYRING

Lugt og korrosionskontrol - på den smarte måde REDUCER SVOVLBRINTE PROBLEMER OG UNDGÅ UVENTEDE OMKOSTNINGER MED KEMIRA KEMCONNECT OCC A U TO M AT I S E R E T LU G T- O G KORROSIONSREGULERING TIL KLOAK OG SPILDEVANDSSYSTEMER.

LÆR MERE PÅ KEMIRA.COM/OCC

STF Døgnkursus 2020 gennemføres som en intensiv online-konference

DØGN KURSUS —

I lyset af de seneste ugers udvikling af corona-situationen og myndighedernes anbefalinger i den forbindelse, traf Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse den 21. september den tunge beslutning ikke at gennemføre det traditionsrige Døgnkursus på normal vis.

TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR STF

Starten på "Døgn2020-på-kun-6-timer" går fredag d. 6. november kl. 9.00 Det normale Døgnkursus forløber fra fredag kl. 12 til lørdag kl. 12, og vi ved, at døgnkursusdeltagerne typisk er i døgnkursusstemning allerede fra fredag morgen, hvor rejsen eller køreturen til Kolding begynder.

Vi udnytter denne stemning, så i år, hvor rejsetiden er lig nul, lader vi derfor starten på ”Døgn2020-på-kun6-timer” gå allerede kl. 9.00.

Der lægges ud med online velkomst til det historiske arrangement fra formanden for Spildevandsteknisk Forening, Jacob Andersen. Derefter bliver der et eller flere fælles foredrag, hvorefter der splittes op i to parallelle sessioner, sådan som det også kendes fra de senere års fysiske døgnkurser. Sandsynligvis bliver det også et såkaldt fælles foredrag, som midt fredag eftermiddag afslutter ”Døgn2020-på-kun-6-timer”.

Foredragene bliver live Vi planlægger, at foredragene skal foregå live, og at foredragene desuden skal optages, så de bliver muli­ ge at gense på et senere tidspunkt. Som deltager vil du således få en oplevelse af at være live til stede til foredragene, og du vil også kunne stille spørgsmål til foredragsholderne.

Hvis du har interesse i foredrag, som er samtidige, så kan du se det ene foredrag live og det andet senere i en optaget version.

Ingen deltagerbegrænsninger Der var lagt op til et fysisk Døgnkursus2020 med visse deltagerbegrænsninger. Disse begrænsninger er nu helt væk. Alle personer, for hvem det måtte være relevant at deltage, vil meget snart kunne tilmelde sig online-arran­ gementet, som vi kalder ”Døgn2020-på-kun-6-timer”.

Kun beskedent deltagergebyr Foreningens udgifter til lokaler og forplejning er selv­ sagt bortfaldet. Men gratis er det naturligvis ikke at afholde et online-arrangement. Derfor vil hver delta­ ger blive opkrævet et beskedent deltagergebyr, som er fastsat til kr. 400,-.

Det sociale aspekt vil mangle De givtige pauser med gensynsglæde, spontanitet og erfaringsudveksling lader sig ikke umiddelbart virtua­ lisere, og dialogen med Døgnkursets udstillere bliver umiddelbart også en mangelvare.

Vi vil prøve at indbygge muligheder for interaktion mellem deltagerne i arrangementet. Ligeledes vil vi prøve at indbygge en relevant eksponering af de udstillere, som skulle have haft stande på det fysiske Døgnkursus – alt sammen i forsøg på at afhjælpe de åbenlyse sociale mangler, som vil kendetegne ”Døgn2020-på-kun-6-timer”

Støt op om konferencen Ikke med Spildevandsteknisk Forenings gode vilje, men tvunget af omstændighederne, koges det nor­ male fysiske Døgnkursus ned til en intensiv online konference, som foreningens medlemmer uden nogen form for smitterisiko kan deltage i.

Foreningens bestyrelse opfordrer til, at alle relevante personer fra både forsyningsselskaber og fra leveran­ dørfirmaerne i stort omfang tilmelder sig og deltager i arrangementet.

Sæt dig godt til rette ved din computer, klik dig til alle foredragenes faglige guldkorn og lad dig overraske af de bonusoplevelser og -muligheder, som det lykkes os at få bygget ind i arrangementet.

Årets Døgnkursus afvikles virtuelt på grund af corona-situationen i Danmark. STF beklager aflysningen af det fysiske Døgnkursus, men ser frem til at præsentere et stærkt program og trods alt gennemføre noget af den vidensdeling, som vores branchen i den grad higer efter – efter ni måneder i aflysningernes tegn.

spildevand #4/20 13

I stedet for det normale Døgnkursus på Comwell i Kolding afholdes en intensiv online konference med et stærkt fagligt program. Dette sammensæt­ tes ud fra de indlæg, der på planlægningsmødet i august blev udvalgt til at udgøre den faglige del af Døgnkursus2020. Med Ferskvandscentret som kom­ petent samarbejdspartner er arbejdet med at omlæg­ ge det velkendte Døgnkursus til en intensiv online konference nu i fuld gang.

Tak for jeres forslag - vi glæder os til at præsentere programmet Offline eller online – Døgnkursus 2020 bliver spækket med aktuelle, relevante og udfordrende indlæg. Glæd jer til, at det endelige program ligger klar.

14 spildevand #4/20

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Selv om corona er en konstant udfordring i disse tider, så lykkedes det i august STFs bestyrelse og en række lokale repræsentanter for de lokale spildevandsforeninger at mødes i Kolding for at udarbejde en ønskeseddel over emner til årets Døgnkursus. Dengang så det stadig ud, som om STF kunne afholde deres årlige fagfestival i Kolding. Desværre måtte den beslutning sent i september revideres, og den faglige festival flyttes online.

En STOR TAK skal lyde Offline eller online, så er rækken af forslag fra jer derude i landets forsyninger spændende. Der var derfor livlig debat og stemmeaktivitet for at lave en prioriteret liste til Ferskvandscentret, så de kunne gå videre og finde oplægsholdere.

Jeres engagement i at byde ind med emner, nysgerrighed efter ny viden og opbakning til Døgnkursus er noget, som STF gerne vil sige en ”STOR TAK” for. Uden jer intet Døgnkursus.

På programmet er…

Selv om Døgnkursus 2020 bliver en meget anderledes oplevelse end tidligere, så vil programmet stadig være spækket med spæn­ dende indlæg fra eksperter i branchen. Det er som i de tidligere år Ferskvandscentret, der står for at sammensætte programmet, og de glæder sig til at dele det med jer på en online platform den 6. november, siger kursuschef Charlotte Frambøl.

- Vi har efterhånden oparbejdet en del erfaring med at præsentere viden og vidensdeling online, og den bruger vi i forbindelse med årets Døgnkursus. Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne – som altid, og vi opretter debatrum, så alle kan diskutere de input, de får, med hinanden. Netop de faglige diskussioner er vigtige for deltagerne på Døgnkursus, så det lægger vi vægt på at skabe rum for.

På planlægningsmødet forud for årets døgnkursus var der på trods af kravet om at holde afstand livlig debat og stemmeaktivitet for at lave en prioriteret liste til Fersk­vandscentret.

DØGN KURSUS — Allerede nu kan STF og Ferskvandscentret løfte sløret for noget af programmet, mens andet vil blive præsenteret løbende på STFs hjemmeside, i nyhedsbrevet og på LinkedIn. Dele af konferencen opdeles traditionen tro i to spor, faciliteret af henholdsvis kursusudvik­ ler Annette Vesterager og Charlotte Frambøl.

De to spor er renseanlæg og kloaksystem, og indtil videre ligger følgende emner fast:

Kloaksystem: • Udledninger fra overløb. Resultater af arbejde udført for Miljøstyrelsen • Overløbsberegning og detektering • Minimering af overløb ved samstyring • Sporing af uvedkommende vand

Det er vigtigt at understrege, at programmet endnu ikke ligger endeligt på plads.

Tilmelding er fortsat nødvendig Husk at du skal tilmelde dig online Døgn­kursus via STFs hjemmeside. Du kan gøre det under arrangementer på stf.dk/arrangementer.

Gratis deltagelse for studerende Som i de foregående år tilbyder vi stu­ derende at komme med til Døgnkursus.

Tidligere var det 10 gratis pladser, de unge kunne søge om at få, men i år gæl­ der tilbuddet alle studerende fra uddan­ nelser, der har relevans for spildevands­ branchen. Er du interesseret? Så skriv til sek@stf.dk med dit navn, uddannelse og to linjer om, hvorfor du gerne vil med.

Programmet bliver meldt ud på STFs hjemmeside, i nyheds­brevet og på LinkedIn, som det falder endeligt på plads.

spildevand #4/20 15

Renseanlæg: • Et kig i krystalkuglen for den cirkulære slamdisponering • S:Select processen - konkrete erfaringer • Emission af lattergas fra danske renseanlæg • Fuld skala udviklingsprojekt: Optimering og drift af rådnetank på Kolding Central­ renseanlæg

Oplæg med interesse for hele branchen: • IT-sikkerhed i spildevandsbranchen • Kommunikationserfaringer fra mediestorm om udledninger af urenset spildevand • Corona og spildevand

Derfor skal du med til STFs online Døgnkursus STF inviterer sammen med Ferskvandscentret til faglige indlæg, diskussioner og networking – online. For første gang afholdes Døgnkurset virtuelt, og STFs bestyrelse glæder sig til at se dig blandt deltagerne.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

16 spildevand #4/20

Corona-restriktioner har gjort det umuligt at afholde et fysisk døgnkursus, som STF indtil sidste øjeblik havde håbet på. Men foreningen giver ikke op. Efter et år fyldt med aflysninger har medlemmerne nem­ lig mere end nogensinde brug for faglig inspiration, vidensdeling og at ”mærke” spildevandsverdenen, og det giver STFs online Døgnkursus nu mulighed for.

Her giver bestyrelsesmedlemmerne deres bud på, hvorfor du også skal med.

”2020 er et det mest mærkelige år nogensinde. Det har været aflysningernes år. Vi har ikke kunnet komme på kursus, netværksgrupperne ligger stille, og der er ingen form for udstilling.

Jeg deltager i online Døgnkursus, fordi det bliver eneste mulighed i år for at høre nyt.”

Lars Erik Hansen, produktionschef, BIOFOS

”Jeg deltager i online døgnkursus for at høre om, hvad der sker af nye spændende ting rundt omkring i Danmark og ude i verden. Det styrker min faglighed. I denne tid hvor Covid-19 er årsag til hjemsendelser, så oplever jeg i høj grad at erfaringsudveks­ling aflyses, kurser udsættes, udviklingsprojekter bliver forsinkede, og vores forbedringsprojekter bliver i skuffen. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på at udvikle branchen og prioriterer at deltage i online videndeling, når vi ikke kan mødes fysisk.”

Ivan Vølund, Spildevandschef, Drift, VandCenter Syd

”Der er meget snak om sociale bobler og begrænsning af kontaktflader for tiden.

Med et Døgnkursus kan vi byde på noget andet: En faglig boble. Det er absolut nødvendigt at beskytte sig selv og hinanden mod smitte, men de kollegiale fællesskaber kan lide under den fysiske afstand mellem mennesker. Det modvirker vi med et online Døgnkursus, hvor både nyheder og erfaringer kan udveksles. Jeg glæder mig som altid til at få ny viden og høre de seneste erfaringer fra branchen.”

Jacob Andersen, formand for STF og produktionschef, Hjørring Vandselskab

”Døgnkurset er den samlede platform for spildevandsrensning i Danmark. Her mødes spildevandsbranchen, her skabes nye relationer og netværk, her udveksles ideer, man deler erfaringer om, hvad gik godt, og hvad gik ikke godt. Vi kan ikke mødes fysisk i år, men man kan stadig blive opdateret på ny teknologi, nye tiltag, og man bliver inspireret af de faglige indlæg. Vi kan også stadig diskutere og dele erfaringerne – og dem har der været mange af i 2020. Vær med, fortæl og stil spørgsmål – efter i år har vi som branche brug for en platform at ”mødes” på.”

Rene Hansen, Forsyningschef, Frederikshavn Forsyning A/S

M

DØGN KURSUS —

”Man deltager på det virtuelle døgnkursus, fordi man ønsker at følge med i højaktuelle emner på spildevandsområdet. Programmet er udarbejdet af dine kolleger i branchen, og derfor er det emner, vi alle taler om dagligt” Jan Jørgensen, driftschef, SK Forsyning A/S

”Døgnkursus er et af de arrangementer, jeg glæder mig til hvert år – også i år. Der er en god bredde af faglige indlæg, hvor man kan blive inspireret.

Normalt fylder sparring og kollegial snak mellem indlæggene meget, men ikke i år. 2020 er bare anderledes, så i år mødes branchen om det faglige, og så må vi tage revanche med det sociale næste år. Vi ”ses” den 6. november.”

Karin Refsgaard, driftschef, BlueKolding

”Døgnkursus handler rigtig meget om den uformelle snak med kollegaer fra branchen imellem indlæggene, og den bliver ikke, som den plejer i år. Men det handler også om vidensdeling – hvad sker der på vores anlæg, nye erfaringer med gammelt udstyr og processer, hvordan ar­ bejder vi med forbedringer i forhold til klimamålene, er der nogen, som har projekter i gang, som gør tingene på en helt ny måde? Så lad os mødes om det faglige på den digitale platform. Gør som du plejer. Tag en kop kaffe og måske lidt kage med ind til skærmen og få nogle gode input om, hvad der rør sig i branchen. Håber vi ses d. 6. november.”

Pernille Lyngsie Pedersen, Production Manager, RGS Nordic

”Jeg tager til Døgnkursus for at høre nyheder fra branchen - for at få pustet spindelvævet af hjernen… Normalt er det også for at finde kollegaer med samme udfordringer, man kan sparre med, for at fortælle ”gode” historier og for at få venner. I år bliver det anderledes med det sociale, men de faglige input gør stadig det online Døgnkursus til noget, jeg helt sikkert skal med til.”

Jens Jørgen Ploumann, driftschef, Vesthimmerlands Vand

spildevand #4/20 17

”Man skal deltage for at følge udviklingen på spildevandsområdet og selvfølgelig for at være en del af erfaringsudvekslingen. Vi kan ikke mødes fysisk, men samtaler og faglig sparring er også muligt i det setup, vi nu laver. Vi ved ikke, hvor længe corona-tiden varer – så lige nu handler det om at få det bedste ud af situationen og tilpasse os. Undervejs er det vigtigt at støtte op om hinanden og vores forening i denne svære og restriktive tid.”

John Pies Christiansen, Driftschef, vand og spildevand, Tønder Forsyning A/S

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I S P I L D E VA N D STEK NIS K FORENING Torsdag den 20. august 2020 kl. 16.00 på Comwell Kolding TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING

18 spildevand #4/20

Bestyrelsen var fuldtalligt til stede, og der var forsvarlig afstand mellem deltagerne under Spildevandsteknisk Forenings ordinære generalforsamling, som blev afholdt den 20. august 2020 på Comwell Kolding.

Formand Jacob Andersen bød som det første velkommen til de i alt 18 fremmødte personer og foreslog derefter Martin Thau som dirigent.

Martin Thau takkede for valget og konstate­rede, at general­ forsamlingen var lovligt indvarslet (30-dages fristen over­ holdt).

Dirigenten refererede, at bestyrelsen på grund af Covid-19-situa­ tionen og med hjemmel i bekendtgørelse 393 af 07/04/2020 (Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens område) havde udskudt generalforsamlingen fra juni til august med henblik på fysisk afvikling. Vedtægternes krav om afholdel­ se i 2. kvartal kunne der derfor ses bort fra.

Dirigenten konstaterede derefter, at punkterne på dagsorde­ nen var i overensstemmelse med vedtægterne.

- Er der nogen, der mener, at vi ikke har en lovlig generalfor­ samling? spurgte dirigenten. Det var der ikke.

Ole Dissing og Svend Erik Lilleøre – foreningens valgte revi­ sorer – blev foreslået og valgt som stemmetællere.

Formandens beretning (pkt. 2) - Det er en udsædvanlig tid og usædvanlig generalforsam­ ling, indledte formanden sin beretning og fortalte derefter om de arrangementer, som var blevet afholdt siden sidste generalforsamling.

Kronologisk er der tale om: • Rådnetanksdag d. 10. oktober 2019 – et mindre arrange­ ment, som blev afholdt i Skagen.

• Døgnkursus d. 8.-9. november 2019 blev afholdt med stor tilfredshed.

- Der er altid noget, der kan justeres, men når vi ser på tilba­ gemeldingerne, så rammer vi inden for skiven, lød det fra formanden.

- En arbejdsmiljødag d. 28. januar 2020 blev, ligesom døgn­ kurset, afholdt her på stedet. Den var for mig en succes.

Der var meget engagement og snak, mindedes formanden.

- Derefter ophørte normalen – corona kom og aflysninger og udskydelser blev en realitet. Den største aflysning var årsmødet. Afledt af den er der en særlig beslutning under dagsordens pkt. 9, sagde formanden og fortsatte: - Slamflokkens Døgn ligeledes aflyst/flyttet til 2021. Der hol­ des fast i sted og program. Senest er også Industridagen blevet aflyst/flyttet.

Formanden fortalte herefter om foreningens aktivitetspulje, hvorfra der i foreningsåret er givet tilsagn til tre projekter: - Det nationale center for arbejdsmiljø – se en sidegren af projektet side 53 i Spildevand #3.

- Det næste projekt minder om det første, nemlig en opdate­ ring af det århusianske ”Ren besked” materiale. Det er ikke kommet i gang endnu.

- Endelig er der sagt ja til at give en skærv til Mikroflora Danica-projektet på Aalborg Universitet.

Vedrørende den mere almindelige drift berettede formanden, at der har været gode tilbagemeldinger på udgivelse af tema­ numre af medlemsbladet Spildevand. Temaer eller samlede faglige artikelserier i Spildevand er derfor noget, som forenin­ gen vil holde fast i.

En intention for fremtiden er også, at foreningen skal være mere synlig i mediebilledet.

- Når der er faktuelle fejl i debatten, så skal vi prøve at gøre noget ved det, lød det fra formanden.

Konkret vil foreningen også gøre endnu mere brug af for eksempel LinkedIn. Formanden oplyste, at Spildevandsteknisk Forening i forbin­ delse med IWA World Water Congres i Danmark i 2021 har givet tilsagn om tilskud til IWA’s danske nationalkomite og til afholdelse af en World Water Camp.

Med hensyn til foreningens økonomi så betonede formanden, at det billede, som kassereren vil tegne under pkt. 4 gælder pr 31. december 2019. Det er ikke dagens billede.

Med ordene: ”I et samfund, hvor dagens smittetal kan være afgørende for, hvad der sker i morgen, kan vi som forening ikke give penge ud i én uendelighed”, tilkendegav formanden indirekte, at foreningen qua corona-situationen kan blive nødsaget til at skrue ned for projektstøtten.

- Vi skal huske, hvad vi er sat i verden for. Vi skal passe på os selv. Vi skal holde foreningen intakt. Det er naivt at tale i store vendinger, lød det afslutningsvis fra formanden.

Formandens beretning blev godkendt uden spørgsmål eller kommentarer.

Indkomne forslag (pkt. 3)

Regnskab for det forløbne regn­skabs­år og budget for det kom­men­de år, herunder kontingent­ fastsættelse (pkt. 4) Kasserer John Pies Christiansen foretog en detaljeret gen­ nemgang af årsrapporten for 2019. Regnskabet var udarbej­ det af firmaet Revisionscentret i Haderslev.

Ingen anmærkninger fra hverken revisorer eller valgte revi­ sorer. Årets resultat var et overskud på kr. 148.884 kr.

Ingen fra salen stillede spørgsmål til årsrapporten eller kom­ menterede foreningens økonomi i øvrigt. Regnskabet blev således godkendt uden bemærkninger.

Kassereren fremlagde herefter et budget for 2021. Kassereren konstaterede, at der ikke var belæg for at hæve kontingentet med den formue, foreningen aktuelt har. Ergo var bestyrel­ sens forslag uændret kontingent.

John Pies Christiansen satte afslutningsvis ord på den øko­ nomiske usikkerhed, som Spildevandsteknisk Forening – i lighed med en lang række organisationer og virksomheder – oplever netop nu: - Verden har forandret sig. Vi kan klare os lidt endnu. Men vi skal tænke os om med hensyn til, hvad vi gør. Vi aner ikke noget om 2021 – vi aner ikke, hvor vi bliver båret hen.

Budgettet og det uændrede kontingent blev ligeledes god­ kendt.

Valg af formand (pkt. 5) Formanden vælges altid i lige år. Bestyrelsen foreslog gen­ valg af Jacob Andersen som formand. Da der ikke var ikke indkommet andre forslag, var valget enkelt. Jacob Andersen blev genvalgt som formand for Spildevandsteknisk Forening for en ny toårig periode.

Kassereren vælges altid i ulige år. Punktet bortfaldt derfor.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (pkt. 7) På valg var: Bestyrelsesmedlemmerne René Hansen (Frederikshavn Forsyning) og Jan Jørgensen (SK Forsyning A/S).

Bestyrelsessuppleant på valg var Ivan Vølund (VandCenter Syd A/S).

Ingen yderligere kandidater havde meldt sig.

Stemmetallene for de tre personer afgjorde deres poster.

Flest stemmer fik René Hansen og Jan Jørgensen, som der­ for begge blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer for en to-årig periode. Færrest stemmer fik Ivan Vølund, som såle­ des blev genvalgt som bestyrelsessuppleant for en to-årig periode.

Valg af revisorer og revisorsuppleant (pkt. 8) Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing (Bornholms Energi & Forsyning A/S) og Svend Erik Lilleøre (Tønder). Både Ole Dissing og Svend Erik Lilleøre blev genvalgt.

Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Martin Thau (Vandmiljø Randers A/S).

Martin Thau blev ligeledes genvalgt.

Kommende årsmøder (pkt. 9) Dette års beslutning vedrørende kommende årsmøder omhandlede det nødvendige i, at alle de tidligere vedtagne årsmøder – afledt af den Covid-19-betingede aflysning af års­ mødet 2020 hos BIOFOS – rykkes et år frem i tiden.

Alle involverede parter har allerede erklæret sig indforstået med dette.

Det blev således formelt besluttet, at årsmødet 2021 afholdes med BIOFOS som vært, at årsmødet i 2022 afholdes med Mariagerfjord Vand som vært, og at årsmødet 2023 afholdes med Kalundborg Forsyning og Novozymes som fælles vært.

Formanden opfordrede i øvrigt generalforsamlingens deltage­ re til at have det i tankerne, at foreningen i 2022 kan fejre 50 års jubilæum – foreningen er ved at være voksen.

Eventuelt (pkt. 10) Ingen ønskede ordet under punktet eventuelt.

Den genvalgte formand afsluttede den meget afdæmpede generalforsamlingen ved at takke for god ro og orden.

spildevand #4/20 19

Der var ikke indkommet forslag til behandling. Punktet kunne derfor springes over.

Valg af kasserer (pkt. 6)

UN G I SP I LD E VAND

Mød en kvinde i sit rette element!

Carina Juul Hansen på 25 år arbejder til daglig for Novafos som specialarbejder i spildevand.

Hun startede i jobbet for et år siden, men trods sin unge alder er hun bestemt ikke en uerfaren dame ud i spildevand og andre efterladenskaber.

TEKST: ANNE-SOFIE STORM-WESCHE / FOTO: CARINA JUUL HANSEN

20 spildevand #4/20

BLÅ BOG: Navn: Carina Hansen Alder: 25 år gammel Drømmer om: Jeg vil rigtig gerne videreuddanne mig indenfor spilde­ vand og være med til at løse forskel­ lige projekter. Jeg ved, at jeg i frem­ tiden vil lave det, jeg laver nu, om end jeg indimellem savner at køre slamsuger.

Kombinationen af vestegnsdialekt, mammutsuger og blondine slår alle andre kombinationer. Og så er der bare nogle stem­ mer, som man hører igennem telefonen, som er vidunderlige at lytte til. Carina Juul Hansens stemme er en klingende vestegnsdialekt, og med det samme smiler man, når man lytter til hende. Kort efter interviewet sender hun et par billeder af den ”lille” maskine, hun indtil for nylig kørte rundt i; en tørsuger eller mammutsuger, som det også hedder. Her er en kvinde i sit rette element. Carina Juul Hansen arbejder nemlig som specialarbejder for Novafos, og trods sin unge alder er hun bestemt ikke en uerfaren i spildevandsverdenen.

Hvad fik dig ind i spildevandsbranchen?

- Jeg startede hos kloakservicefirmaet Leif M. Jensen sommeren 2014, da var jeg 19 år gammel. Inden da havde jeg snust lidt til butikslivet, men det var ikke rigtig mig.

Dengang og i dag bruger jeg al min fritid på min hest, og det koster penge at have sådan en, så jeg var nødt til hurtig at få et nyt arbejde. Min far arbejdede hos Leif M. Jensen, og jeg fik mulighed for at hjælpe ham, når han var ude med slamsugeren. Man kan sige, at vi begge har fået det ind med modermælken, for jeg blev tredje generation bag rattet i en slamsuger. Jeg blev der de efterfølgende seks år og tog chaufføruddannelsen med speciale i tank­ vogn; ja faktisk har jeg alle former for kørekort og et truck­ certifikat. Jeg kørte blandt andet den store tørsuger, mam­ mutsugeren. Jeg kan godt lide at være en problemknuser, og når man har håndteret de store vogne i seks år, så kan man jo et trick eller to.

Hvad består dit arbejde af?

- Hos Novafos arbejder jeg i en afdeling kaldet Afløb Syd. Vi er inddelt i flere afdelinger, men praktisk talt er jeg ude

i marken - derude hvor man bliver rigtig beskidt. Vi har mange rottesager, som vi skal tjekke. Vi udbedrer de huller, som rotterne efterlader, og dagligt inspicerer jeg karme og dæksler. Jeg ved ikke rigtig, hvad man kalder os, men specialarbejder i spildevand er ganske dækkende. Jeg udfører alt muligt forefaldende arbejde, og jeg er ret lige­ glad med at blive beskidt. Jeg kaster mig bare ud i det. På en typisk arbejdsdag er jeg ude og reparere banketter og bundløb, hvor jeg kravler ned og udbedrer skaderne (red. den vandrette del af tværsnittet i siden af en udgravning), og så selvfølgelig rottehullerne. Rotterne kan finde vej ind overalt, de behøver ikke mere end et hul på størrelse med en to-krone. For at finde hullet hælder vi grøn farve ned, og det hænder da, at der indimellem kommer en grøn rotte farende forbi. Kort fortalt handler det om at vedligeholde pumpestationerne.

Hvorfor er det spændende?

- Der er ikke to dage, der er ens. Hver dag er der nye udfor­ dringer, så jeg kan faktisk ikke beskrive en normal hverdag.

Ind imellem hænder det, at vi skal bruge en slamsuger, og så hjælper jeg med det. Jeg kender jo de små fif og tricks til at styre sådan en bandit.

Hvad gør dig glad?

- Jeg glæder mig hver gang, det bliver mandag, så meget holder jeg af mit arbejde. Jeg er landet et godt sted, hvor jeg føler mig set og værdsat. Det har tidligere været svært at være ung kvinde i en mandeverden. Man får mange blikke og kommentarer, og jeg tror bare, at det at være en mønsterbryder tærer på kræfterne, for man skal bevise sit værd i langt højere grad end andre. Der var en, der sagde til mig: ”Du skal ikke bare gøre dit arbejde rigtigt første gang, du skal også gøre det bedre, end de andre skal”. Men jeg elsker mit job, selvom jeg stort set har været smurt ind i alt.

Selvfølgelig har jeg heldragt på, men alligevel. Jeg kan rigtig godt lide at løse folks problemer. Vi kommer jo ud og hjæl­ per uanset hvor henne i hierarkiet, man befinder sig - om det er ZOO, hr. og fru Jensen eller det bedre borgerskab.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i.

Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden?

Svarene får du her.

NY TØRSTOFMÅLER Valmet har lanceret deres nyeste generation (4) af deres mikrobølgebaserede tørstofmåler.

Det er specielt transmitteren der nu er 100 % digitaliseret, med touch skærm og mange diagnosefunktioner.

Sensor for indspænding: DN50 til DN300 Ved >DN200: Model TB for side-ind montering

Valmet TS er den mest pålidelige og nøjagtige tørstofmåler på markedet. Den er specielt designet til spildevandssektoren, hvor den medvirker til store besparelser i polymerdosering og energiforbrug. Medvirker også til at forhøje tørstof-% i slamkagen, der medfører besparelse ved bortkørsel af slammet.

check Kontinuerlig måling

check Lavere energiforbrug (pumper)

check Vedligeholdsfri

check Kort tilbagebetalingstid

check Kræver kun 1 punkt for kalibrering check Lab-målinger for kontrol minimeres

Sensor DN100 – DN200, PN100

Sensor TwinBlade Side-ind fra DN200

Sensor DN50 – DN300 Bridge Transmitter (4th)

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #4/20 21

Fordele

Balladen om overløb I løbet af året er overløb blevet et veldebatteret tema i medierne, og senest har udledningen af spildevand i Øresund sat sindene i kog. Men hvad er egentlig overløb, og er det nødvendigt? Og hvilke alternativer findes der derude?

22 spildevand #4/20

TEKST: AF ANNE-SOFIE STORM WESCHE / FOTO: DN, ANNE-SOFIE STORM WESCHE OG FLICKR

TEMA: OVERLØB

Under tegningen er listet 14 punkter, som peger pilen og skylden mod kommunerne og deres renseanlæg.

Men hvad er egentlig op og ned på hele denne misere med overløb, udløb og vandløb?

Udfordringen er, at sagen om overløb er mudret og forplumret, og der er flere ting, der bliver blandet sammen. Iltsvind, de døde hummere og fisk, der flyder med bugen opad, er som oftest landbrugets skyld, for 70% af al det kvælstof, der siver ud i have­ ne og får fiskene til at gispe efter vejret, kommer fra landbruget. Dog er det i Øresund, som har været omdrejningspunktet for debatten i år, ikke landbru­ get, der er den store synder. Men Øresund er blot ét incident, for overløbene derude er mange, og proble­ met er pludselig blevet tydeligt.

Et historisk oprids Freden var ved at sænke sig over Europa, de store Napoleonskrige begyndte at ebbe ud og ligeledes gjorde Danmarks status som stormagt. Krigene havde tæret hårdt på økonomien, og en ny national omvælt­ ning var på vej: Opgøret mod enevælden. Danmark vendte blikket indad, den begyndende industriali­ sering var vel undervejs og dannede fundament for det stigende indbyggertal i byerne. Flere og flere mennesker blev stuvet sammen inde bag voldene i København. Befolkningsvæksten betød dog også flere negative konsekvenser som udbrud af diverse syg­ domme - især kolera, tuberkulose og lungebetændel­ se. Dengang kendte man ikke de direkte årsager bag, men da sygdommene primært florerede i byerne, var det nærliggende at kigge på leveforholdene der.

En af de slemme episoder var, da koleraen for alvor ramte København i 1853. Ud af en befolkning på 110.000 døde 4.737. Koleraen havde allerede raseret det meste af Europa og havde i bekymrende grad ramt byerne. Om end man endnu ikke havde kend­ skab til bakterier, og man stadig var af den overbevis­ ning, at det kunne skyldes dårlig lugt og råddenskab, begyndte byen at investere i vandforsyning og kloa­ kering i en stor skala. Dengang fandtes der ikke luk­ kede kloakker, i stedet løb spildevandet ud i grøfter og render. I 1859 blev den første kloak gennemført på Nørrebro og i de efterfølgende år blev en stadig stør­ re del af byen kloakeret. I dag eksisterer mange af de gamle murstenskloakker stadig, og fælles for dem alle er, at der er tale om fælleskloakering. Her ledes både spildevand og regnvand ned i de samme rør, men de kan ikke holde til nutidens regnmængder. Derfor risi­ kerer man, at spildevandet sammen med de massive vandmasser igen ender på de københavnske gader, i kældre og i lavtliggende huse. Ideen dengang var god, men når der i dag kommer store mængder vand, kan systemet ikke længere holde til det.

spildevand #4/20 23

Søndagsudgaven af Jyllandsposten er fed og tung.

Den lander hårdt på bordet, og indimellem skal der en dybere indånding til for at åbne den op og påbegynde søndagsritualet; avisen og kaffen. Et par sider inde i avisen dukker der en helsidesannonce op*. Den er tegnet sjovt og er nærmest Det er Agerskovgruppen, som tilforladeligt. På højre siden er en gruppe af landmænd, af opslaget, der hvor man der har fået trykt annoncen. altid placerer annoncerne, for På deres facebookside beskri­ så er man sikker på at fange ver de sig selv som en politisk læserens opmærksomhed, forening, som har til formål dukker den frem. Tegningen at fremme landbrugserhver­ viser et billede af en jovial vets generelle rammevilkår. landmand med blå kasket, Gruppen er siden annoncens han holder en lang slange fra tilblivelse kendt for at have sin gyllevogn ned i åen, mens stævnet Miljøministeriet. han står ovenpå et spilde­ vandsrør. Det bobler lidt fra udløbet. Landmanden vender sig mod en lystfisker og siger: ”Jeg er gået tør for gylle, men så kan man jo bare hente ved kommunens rensningsanlægs udløb.”

24 spildevand #4/20

Problemet i dag I dag er problemet de selvsamme fælleskloakker, fordi det ikke er muligt at skille spildevand fra regnvand.

Mængden af regnvand og spildevand er steget og forårsager store uhygiejniske oversvømmelser i kloak­ overløbene. I Øresund står husene på rad og række langs kysten, der er stort set intet landbrug, og der­ for er spildevandet fra husholdninger, der forurener.

Men ifølge havbiolog Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) har Øre­sunds­ sagen været med til at rette fokus på problemet: - Jeg tror, at den enkelte borger qua denne sag har fået øjnene op for de problemer, der er med spildev­andet, og hvad deres respektive kommuner gør. Udfordringen er, at det er en kostbar affære at få styr på, og at vi med tiden som forbrugere skal være indstillet på at betale mere for rensningen af vores vand.

Henning Mørk Jørgensen pointerer, at man skal huske på at få det fulde perspektiv frem i spilde­ vandsdebatten: - Man er nødt til at forstå de forskellige proportioner af forureningen, så selvom spildevand og overløbe­ ne bærer noget med sig, er det stadig landbruget, der står for den store del af den samlede belast­ ning. Når det så er sagt, er vi stadig nødt til at se på en ændring af fælleskloakeringen, og en af de oplagte løsninger er at etablere separatkloakering, så regnvand og spildevand adskilles.

Kloaksystemerne i Danmark i dag er for små til at kunne rumme de øgede vandmængder. Dengang kloakkerne blev bygget, løb der ikke nær så meget vand igennem - hverken fra oven eller fra husholdnin­ gerne. Problemet i dag med at udskifte kloakkerne er omkostningerne, så man er nødt til at komme op med alternativer.

Åen er engens moder Et alternativ kan være store bassiner til at opsamle regnvandet, så vandet på et senere tidspunkt kan blive ledt videre. Løsningsmodeller varierer alt efter, om problemet er i byerne eller på landet. I byerne kunne en løsning være helt simpelt at dreje nedløbs­ røret en halv omgang, så regnvand ikke ledes ned i kloakken, men løber ud i plænen i stedet. Det kaldes en infiltrationsplæne, men løsningen afhænger af

jordbundsforholdene, og hvor meget jorden er i stand til at absorbere.

En anden mulighed er at lukke vandet ud i et såkaldt regnvandsbed. Håndteringen af regnvand kaldes i daglig tale LAR, lokal afledning af regnvand, og der findes flere Henning Mørk Jørgensen er rådgiver eksempler på det i Danmark indenfor vandmiljø, hav- og allerede: Rabalderparken i fiskeripolitik hos Danmarks Roskilde er et af projekterne.

Naturfrednings­forening Det store regnvandsanlæg er omdannet til forskellige skate-faciliteter. Parken er bygget op over en 445-meter lang kanal, som i princippet er et forsinkelsesbassin, men som til daglig anvendes af BMX’er, skatere og rulleskøjte­ løbere. I midten af Valby ved København har en boligkarré fra 1920'erne fået deres gamle afløbs­installationer erstattet En af de førende forskere på områ­ af en LAR-løsning. Et brud på det er professor Michael Rasmussen et vandrør betød, at det hele fra Aalborg Universitet, og for ham er det essentielt, at vi indsamler så måtte graves op og i den for­ mange fakta som muligt om det bindelse besluttede andels­ enkelte overløb, inden vi træffer en boligforeningen at finde en beslutning om hvorvidt overløbet bæredygtig løsning til at skal blive eller ej. aflede regnvandet. Anlægget er et af de største og første til at håndtere regnvand 100% lokalt. Løsningen blev et overjordisk og underjor­ disk LAR-anlæg. Under jorden er der nedgravet 2200 kassetter, som skal tilbageholde og nedsive regnvan­ det. Over jorden er der anlagt flere regnbede, grønne tage på skurene, der leder vandet ned til bedene samt skråninger og vandrender. Én ting er de nye klimaløsninger, en anden er, at natu­ ren altid selv har haft en løsning på de store mængder regnvand; åer og ådalen er naturens eget svar på over­ løb. Fra gamle tid stod ådalene til åvandets disposition, men dansk landbrug har nu udnyttet og dyrket på de lavtliggende jorde, der engang tilbageholdt det over­ skydende vand. Henning Mørk Jørgensen peger på, at der ligger en løsning i kombinationen af de gamle funktioner, der ligger latent i naturen.

TEMA: OVERLØB

- Fra gammel tid var åen engens moder. Den gav næring, og hvis man i dansk landbrug vendte tilba­ ge til den forestilling, og lod vandløbene løbe over til ikke-sårbare afgrøder som græs, ville regnvan­ det få plads og blive givet tilbage til åen over tid.

Der skal være en plan

I Lemvig Kommune har de lykkedes med at få samtlige husstande og feriehuse separatkloakeret. Det er et projekt, som blev påbegyndt allerede i 1970’erne, og endelige i 2016 fik de inddraget de sidste feriehuse.

Etableringen har været en kostbar affære for kommu­ nen, da der var langt mellem de små lokalsamfund. Men det var vist sig at være en klog investering, for i dag er Lemvig Vand et af de bedst drevne, når det gælder pris og effektivitet indenfor spildevand. I samarbejde med Lemvig Kommune har Lemvig Vand oprettet et interna­ tionalt klimacenter, Klimatorium, hvor ambitionerne er, at man sammen med virksomheder, forskere og borgere udvikler nye klimaløsninger. I fællesskab kan man udvik­ le nye tiltag, men det ændrer dog ikke ved, at opgøret med fælleskloakeringen i byerne stadig er nødvendigt.

En anden vinkel På Aalborg Universitet sidder Michael Rasmussen, professor for Institut for Byggeri, By og Miljø og i hans perspektiv er separatkloakering ikke nødvendig­ vis det evigt saliggørende: - En af de ting, som jeg forskningsmæssigt har kigget på, er måling af overløb. Jeg synes, man mangler kolde fakta om de enkelte overløb, hvor meget belast­ ning, og hvor meget det enkelte belaster for at kunne afdække problemets omfang. Lad os finde de værste syndere og starte med dem i stedet for bare at starte med det overløb, der er nemmest at fjerne. Det er nemlig meget vigtigt at forstå, at vi ikke bare mener, at separatkloakering er det bedste, og fælleskloa­

Michael Rasmussen pointerer, at der samtidig er et samfundsøkonomisk perspektiv, der mangler at blive diskuteret: Hvis man graver en fælles kloakledning op, der blev gravet ned for 30 år siden, og ikke gen­ bruger den til spildevand, så har den stadig en rest­ levetid på 30 år. Det betyder, at man udover omkost­ ningerne ved gravearbejdet nedskriver værdien på den kloakering, man udførte for 30 år siden: - Det svarer til, at du ejer et hus, og derefter køber et nyt. I stedet for at sælge det gamle hus, sætter du blot ild til det. Så mister du værdien af huset.

Men selvfølgelig er der ingen vej udenom, at vi skal af med spildevandet, og at overløbene skal ned­ lægges. Men det handler om måden, vi gør det på og over hvor lang tid. Jeg synes grundlæggende, at DN har ret i deres betragtninger, og at det også langt hen af vejen er det, der allerede foregår ude i forsyninger og kommuner. Men der er ikke to situ­ ationer, der er ens i dette her, så det er vigtigt, at man ikke kræver den samme løsning overalt.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at staten fremrykker investeringer i følgende: • Fornyelse af kloakker med brug af separate systemer til regn- og spildevand.

• Bassiner til opsamling af overløb fra kloakker ved voldsom regn (forurener vandløb, søer og kystvand).

• Lokale nedsivningsanlæg af regnvand fra tage, terrasser, åbne regnvandsrør og lignende.

• Kloakering af spredt bebyggelse og sommer­ husområder med dårlig nedsivning.

spildevand #4/20 25

Samtlige kommuner i landet har en spildevandsplan, og i planen indgår en beskrivelse af de eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger - private og kommunale - samt, hvordan spildevand og regnvand håndteres uden for kloakeringsområderne.

Udfordringen kan være, at spildevandsplanerne har lange udsigter, og der er indtil videre kun en kommune, der er nået i mål. En løsning på miljøproblemet kræver milliardinvesteringer og en gavmild tidshorisont, før separatkloakeringen er på plads i alle landets kommuner.

kering er det dårligste. Det handler om, at hvis man fælleskloakerer, så skal man samtidig bygge bassiner i stedet for at lægge flere rør. På den vis kan man samle vandet op og langsomt og kontrolleret sende det hen til rensningsanlægget.

- Essensen er jo, hvilken effekt spildevandet har på miljøet og på mennesker. Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at forsyningerne har metodefrihed. De skal have lov til at vælge den metode, der passer til de specifikke omstændigheder. Tager man eksempelvis København, så er det jo utænkeligt at forestille sig, at man kan separatkloakere hele byen, da man så er nødt til at grave samtlige gader op. Det vigtigste er, at over­ løbene reduceres og på sigt fjernes – ikke hvordan.

26 spildevand #4/20

TEMA: OVERLØB

Mest miljø for pengene

Skal miljøpåvirkningen fra overløb ned, er man nødt til først at kende mere til hændelserne, lyder det fra mange sider af forsyningsbranchen.

Og det ER muligt at få langt bedre kontrol med både vandmængder og koncentrationen af forurenende stoffer i overløb til en acceptabel pris, siger Ole Johnsen fra Billund Vand & Energi, der har sat online flowmålere på alle bygværker og dertil investeret i mobilt prøvetagningsudstyr.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST FOTO: BILLUND VAND & VANDCENTER SYD

Det er en pålidelig løsning, fordi et opland ikke pludselig ændrer karakter. Man får et sæt af data på koncentrationerne ved for­ skellige vandmængder, og så ved man, hvad der kommer fra det enkelte opland. Han vurderer, at det ikke er nødvendigt at have sensorer, der måler koncentrationerne på alle bygværk hele tiden, og det gør det væsentligt billigere.

- Når du har data på koncentrationerne, kan du nemt gange det op i forhold til vandmængden, så du ved, hvor meget kvælstof, fosfor og COD, der løber ud årligt. Men selvfølgelig skal det tilpasses, hvis der for eksempel åbner en ny virksomhed, siger Ole Johnsen.

Billund Vand & Energi har etableret en række bassiner efter overløbsbygværker for at rense overløbsvandet endnu mere, inden det løber til vandløb.

Separatkloakering er selvfølgelig også en mulighed, men den er dyr, og det handler om at få mest muligt miljø for pengene.

Borgerne er som regel ikke så glade, når de bliver pålagt at betale for det.

- Vi samarbejder med en dansk leverandør, der har udviklet de sensorer, som vi har sat op. Om kort tid vil vi så lægge vores data ud på vores hjemmeside, for vi synes, det er vigtigt med åbenhed om tallene. Så er det op til politikerne at beslutte, hvad der derefter skal ske. Men jeg tror, vi er på vej mod en afgift, og der vil vi så være på forkant med udviklingen, siger Ole Johnsen.

spildevand #4/20 27

Hvis man vil gøre noget ved sine overløb, er man nødt til at vide, hvor store mængder, der løber urenset ud i recipienten, eller alene er udsat for mekanisk rensning, hvor tit de sker, og hvilke stof­ fer de indeholder. Derfor har Billund Vand & Energi opsat online målere på alle sine bygværker, hvor der potentielt sker overløb fra.

Dernæst har man så indkøbt et prøvetagnings­apparat, der auto­ matisk tager vandprøver af vandet i forbindelse med overløb.

- Målerne registrerer forskelligheden i overløbene. Jo mere vand, jo renere er vandet, fordi regnvand blandes med spilde­ vandet. Nu kontrollerer vi alle, så vi får eksakte tal for hvert bygværk. Og vi behøver kun en enkelt prøvetager, fordi vi flytter den rundt til de forskellige bygværker. Vandprøverne analyseres så på eget laboratorium, forklarer Ole Johnsen.

28 spildevand #4/20

Meget lavere end beregnet De konkrete tal fra Billund Vand & Energis målinger viser i øvrigt, at vandmængden fra overløbene kun er halv så store som bereg­ net, og at koncentrationen af forureningen også er langt lavere end beregnet.

- Når vi har den viden om vores overløb, så kan man også diskutere, om det er den rigtige strategi at fjerne samtlige overløb.

Måske er det bedre med nogle overløb nogle steder, som er med til at aflaste kli­ maudfordringen. De bidrager til at undgå, at huse, kældre og veje bliver oversvøm­ met ved skybrud og store regnmængder.

Overvågningen koster, men det risikerer at blive langt dyrere, hvis vi bare fjerner alle overløb, siger han.

Proceduren for vandprøverne er at starte der, hvor man har de største udfordringer, for derefter at flytte måleren rundt. Målingerne hos Billund Vand & Energi har vist, at nogle bygværker slet ikke har overløb. I 80'erne var det god latin, at man lavede nødoverløb, for så løb vandet trods alt ”bare” ud i åen eller havet fremfor ned i kældrene. Der blev vist hensyn til kunderne frem for til naturen. Den tilgang dur ikke i dag, mener Ole Johnsen.

Billund Vand & Energi har investeret ca.

800.000 kr. i måleudstyr og ombygning af bygværker. Det viste sig nemlig, at mange bygværker skulle ombygges, for at målinger­ ne kunne foretages korrekt.

Odense satser på blå-grønne løsninger Som Danmarks tredjestørste by har Odense gang i en lang række projekter, der skal bidrage til at styre regn- og spildevand

bedre og sørge for, at man undgår over­ svømmelser og dermed også så vidt muligt undgår overløb. Allerede for 15 år siden begyndte forsyningsselskabet at bygge større rør, og det havde en positiv effekt.

Men VandCenter Syd har erkendt, at der fortsat vil komme regn, som de ikke kan håndtere. Selskabet står derfor i en proces med at finde områder, hvor man får mest vand væk fra kloaksystem og bygværker.

- Vi måler mere på bygværkerne, men også i recipienterne for at få bedre kendskab til vores overløb og deres påvirkning af miljøet. Vi benytter en bred vifte af det udstyr, der er på markedet, til målinger, men vi vil også gerne hjælpe udviklingen på vej. Vi deltager for eksempel i et udvik­ lingsprojekt, som skal føre til nye billige IOT-målere, og vi arbejder sammen med adskillige partnere om at starte endnu et udviklingsprojekt op, siger Ivan Vølund, der er spildevandschef hos VandCenter Syd. Han påpeger, at aktiv styring af kloaknettet også har stort fokus, og man holder blandt andet regnvand tilbage i regnvandsbassiner.

Men desværre kan man ikke holde almin­ deligt spildevand tilbage der, hvor det ikke regner, da man mangler spjæld til at styre det. VandCenter Syd har også en række pro­ jekter med separatkloakering, men særligt i de tæt bebyggede gamle bydele er det ikke en gangbar løsning, da det er dyrt, generen­ de og meget langsommeligt.

- I stedet laver vi en masse blå-grønne løs­ ninger, hvor vi blandt andet etablerer LARløsninger med lokal nedsivning – så som regnbede og Rockwoll-kassetter i hårdt materiale med meget plads mellem porer­ ne. De virker som faskiner under vejen. Det

VandCenter Syd har etableret en lang række LAR-løsninger rundt om i Odense. Her er det et regnvandsbed, der hjælper med at holde regnvand væk fra kloakkerne.

gør, at man kan anlægge en vej oven på dem. Vi lægger også permeabel asfalt, hvor der er hulrum nedenunder, så der kan ske nedsivning derfra, siger Ivan Vølund.

Måske bedre De blå-grønne løsninger kan endda være bedre for miljøet end separatkloakering, påpeger professor på DTU Miljø Karsten Arnbjerg-Nielsen for nylig i et debatindlæg i Altinget: - Separatkloakering er ikke en entydigt god løsning for miljøet, og vi så hellere, at man anvendte ressourcerne på at udvikle og implementere mere fleksible løsninger.

Karsten Arnbjerg-Nielsen henviser til ph.d.-afhandlingen ”Life Cycle Assessment of Stormwater Management Systems” fra 2019 af Sarah Brudler, som han var medvej­ leder på. Den konkluderede ud fra konkrete forsøg og beregninger, at ”generelt havde undergrundssystemer højere miljøbelastning på tværs af flere påvirkningskategorier end Grøn Infrastruktur-systemer”.

DTU-professoren fastslår, at separatkloake­ ring er lidt bedre end fælleskloakering – især fordi man undgår at bruge så meget strøm til at rense, og fordi man får færre overløb med sundhedsfarlige colibakterier og andet skidt.

Men separatkloakering medfører miljø- og klimabelastninger, som man undgår med GI-systemer som faskiner og især vejbede.

- Den væsentligste årsag er, at der ofte skal bruges rigtig meget beton til at separat­ kloakere – og det belaster jo som bekendt både miljø og klima kraftigt, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

- Hertil kommer, at der ryger rigtig meget

Etablering af Rockwool-kassetter på veje er et eksempel på de tiltag, som VandCenter Syd foretager i sit forsyningsområde for at holde regnvand væk fra afløbssystemet.

TEMA: OVERLØB

zink fra tagrender, kobber fra bilbremser og andre skadelige kemiske stoffer som PAH'er i et separat regnvandssystem, siger han og påpeger som andre fagfolk, at regnvand langtfra altid bliver renset - selv om det rent faktisk skader dyr og andet liv i vandløb, søer og åer, siger han.

Men mange af disse stoffer tilbageholdes ret effektivt – og relativt billigt – i vejbede og andre former for naturbaserede løsninger til regnvandshåndtering.

Fokuser på skader på miljøet

Derfor bør man sætte ind overfor de overløb, der vil resultere i den største miljøgevinst, det vil sige, hvor overløb potentielt gør mest skade, mener hun. Det er ikke kun størrelsen af overløbet, som definerer, hvor stor skaden er. Derfor bør man fokusere på at få målt langt mere, så man får et bedre grundlag for at sætte ind der, hvor de gør mest skade.

Det største problem er, at ingen har overblik over den samlede effekt af overløb. Man ved, at der er overløb fra bygværkerne, man har også tit beregninger, der viser, hvilke der er størst og konkrete erfaringer fra andre.

Men ofte har man ikke nøjagtige tal for, hvor store mængder der kommer ud, og man kender tit heller ikke kvaliteten af vandet i overløbene. I de store overløb er der tit store mængder regn, fordi de netop sker, når det regner meget.

- Man har brug for at vide, hvor underdi­ mensioneret ens kloaksystem er. Hvis det kun er lidt, så er der ofte heller ikke så mange overløb, og længden er ofte kort.

Modsat hvis kloaksystemet har alt for ringe kapacitet, påpeger Sara Egemose.

Hun kender ikke Billund Vands metode til overvågning af overløb i detaljen, men ud fra det, hun ved, er det et godt tiltag og langt bedre end det, man gør mange andre ste­ der. De får en bedre viden om, hvad deres overløb indeholder både med hensyn til mængder og indhold af de stoffer, der måles på. Nogle steder ved man måske kun, hvor længe der har været overløb fra bygværker­ ne. Andre selskaber har opsat sensorer, som også måler mængder.

- Overordnet har vi brug for at vide meget mere om indhold i og betydning af overlø­

Regnvandsbede dukker op mange steder i Odense i disse år med henblik på at reducere oversvømmelser.

bene. Vi ved simpelthen for lidt, da det er et komplekst område. Vil man vide alt om, hvad der kommer fra overløbene, så bliver det dyrt, da det er en kæmpe indsats, der skal til. Så det er en afvejning af, hvor meget man vil vide i forhold til investerin­ gens størrelse, siger Sara Egemose.

I en rapport, som Envidan og Aalborg Universitet for nylig har lavet for Miljø­styrelsen og Forsynings­sekre­ ta­ria­tet, fremgår det, at ”hvis man investerer i en forbedret måling og bedre modellering på landets over­ løbsbygværker, kan man nedbringe usikkerheden på den samlede udled­ ning fra overløb i Danmark fra ca.

110% til 50%. Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 20-40 mio. kroner per år”.

Rapporten kommer i forlængelse af det øgede fokus, som miljøminister Lea Wermelin satte på overløb efter et samråd om overløb i 2019, lyder det fra Henrik Hagen Olesen, der er kontor­ chef i Miljøstyrelsen.

- Den fremgangsmåde, der anbefa­les i rapporten, er, at man bør fokusere først på at sætte ind og måle bedre på bygværker med den største ud­ledning, fordi det her har den største miljømæssige effekt, fremfor at alle bygværker - store som små - skal investere en masse penge i sensorer og anden teknologi. Vi ved, at de teknologiske løsninger allere­ de er til stede, siger Henrik Hagen Olesen.

Billund Vand & Energi har måleudstyr på alle sine bygværker og foretager prøver, så man kender indholdet af næringsstoffer. På billedet ses et af bygværkerne med måleudstyr.

spildevand #4/20 29

Alle tiltag, der bidrager til at skabe overblik over og reducere mængden af overløb, er selvfølgelig vigtige. Men først bør man gå efter dem, der er mest skadelige for vand­ miljøet, lyder det fra lektor på Syddansk Universitet, Sara Egemose.

- Når vi taler om at få mest miljø for pen­ gene, så synes jeg, at man ofte i debatten glemmer, at det gør en stor forskel, hvor overløbene sker. Betydningen af den enkelte effekt afhænger af, om overløbet sker til det marine miljø (i åbent hav), i et lille vandløb eller mere lukkede vandom­ råder som fjorde eller søer. Vi er nødt til at nå den erkendelse, at man ikke KAN generalisere ud fra miljøets synspunkt, siger Sara Egemose.

- Det er nemmest at tage fat i de store overløb. Men det afgørende for miljøet er den samlede påvirkning både fra overløb og andre typer af udledning i oplandet.

Dertil kommer kvaliteten af overløbs­ vandet, som kan variere meget, og vand­ kvaliteten i den recipient som overløbet udledes til, siger Sara Egemose.

AUGER MONSTER

Spildevandsrensning uden tilstopning

30 spildevand #4/20

Auger Monster fjerner alle slags faste materialer i spildevand ved indløb til renseanlæg og pumpestationer.

Hermed undgås tilstopning og fordyrende rengøringsopgaver. Samtidig forbedres arbejdsmiljøet markant.

Mange kommunale og industrielle renseanlæg udfordres af faste materialer og ristegods i spildevandet, som tilstopper indløb, brønde og pumper, der skal sørge for en effektiv spildevandsrensning.

Tilstopning besværliggør og fordyrer driften og reducerer anlæggenes effektivitet. Desuden går tilstopning ud over arbejdsmiljøet med lugte og dårlig luftkvalitet.

Tilstopninger kræver desuden rengøring og reparationer af anlægskomponenter – og forringer dermed renseanlæggenes drift og økonomi.

Auger Monster er en specialudviklet retrofitløsning fra Sulzer – udviklet af vores anerkendte brand JWC Environmental – som placeres ved indløb til renseanlæg og pumpestationer.

Med Auger Monster fjernes alle typer faste materialer ned til 6 mm, inden vandet ledes ind i selve renseanlægget. Hermed bevares det nødvendige organiske materiale i spildevandet, mens de faste materialer opfanges, afvandes og separeres automatisk til videreudnyttelse.

Auger Monster er en fuldautomatisk løsning, der ikke kræver særlige mandskabsressourcer, og som kan kobles op til central overvågning og alarmer.

Fordele ved Auger Monster Optimeret drift

Bedre arbejdsmiljø

Økonomiske gevinster

• Fuldautomatisk fjernelse af faste materialer fra spildevand inden rensning.

• Bedre luftkvalitet med mindre lugtgener.

• Optimeret drift med ubrudt flow af spildevand, da tilstopning og driftsstop undgås.

• Biologisk materiale bevares i spildevand – af hensyn til biologisk rensning.

• Faste materialer udskilles, afvandes og separeres automatisk til videreudnyttelse/bortskaffelse.

• Færre rengøringsopgaver i udfordrende arbejdsmiljø.

• Mindre menneskelig kontakt med spildevand og anlægskomponenter.

For mere information, kontakt info.abs.dk@sulzer.com

• Færre reparationer af pumper og andre komponenter.

• Færre arbejdstimer til rengøring.

TEMA: OVERLØB

H VA D FO R SKES D ER I LIGE NU ?

Et kig på bevilgede midler til VUDP- og MUDP-projekter og fra Innovationsfonden viser, at forskere, forsyninger og virksomheder i længere tid har haft fokus på overløb.

Her er en oversigt over nogle af de projekter, der er i gang.

TEKST: ANNA KLITGAARD / GRAFIK: ISTOCK

MUDP:

BREVIU Formålet med projektet er at definere en operationel metode, der site­ specifikt kan 1) fastsætte nye myndighedskrav til indvinding og/eller udledning til et konkret vandløb og 2) bestemme, hvilken indvinding og/ eller udledning vandløbet kan håndtere. Metoden baserer sig på den nyeste forskning ud fra en vurdering af påvirkning fra indvinding og krav til udledning på vandløbenes miljøtilstand. Derudover er formålet at undersøge, om den sitespecifikke vurdering kan anvendes i en realtids­ styring af indvinding og udledning.

Sikkert Søbad II – Sikring mod fækale bakterier og giftige alger i badesøer Udvikling af nye løsninger til bekæmpelse af fækale bakterier fra regn­ betingede udløb og giftige blågrøn­alger. De kombineres med bedre overvågning af vand­kvalitet og datadreven risikoanalyse, så badegæ­ ster informeres hurtigt og præcist om badevandets kvalitet.

HygiSense - Sensorplatform til styring af hygiejnisering i udløbsvand Hjørring Vandselskab A/S og Teknologisk Institut vil i fællesskab udvikle en sensorplatform til løbende at vurdere mængden af mikro­ organismer i renset spildevand (udløbsvand) fra renseanlæg. Data skal bruges til at vurdere behovet for desinfektion og behandling af udløbsvandet (hygiejnisering), før det udledes til recipienter, hvor det er af allerhøjeste vigtighed, at der ikke er for høj koncentration af potentielt sygdomsfremkaldende eller antibiotikaresistente mikroor­ ganismer i vandet.

KLIMAKS - Klimafremskrivning af målt nedbør til afløbsteknisk anvendelse Det overordnede formål er at løse udfordringer omkring anvendelse og klimafremskrivning af målt tids-og sted­s­varierende nedbør i afløbstekni­ ske modelberegninger til dimensionering og analyse. Projektet gennem­ føres med udgangspunkt i AAVs forsyningsområde.

MIKROPLAST OG -GUMMI - Valide analyser af mikroplast og -gummi i regnvandsbetingede udledninger?

Med projektet etableres et grundlag for kvalificeret at kunne måle og vurdere de regnvandsbetingede udledninger af mikroplast/-gummi.

Valide målemetoder og kvalitetssikrede analyser er en forudsætning for at kunne bedømme mikroplastproblematikkens reelle omfang og på baggrund heraf at pege på de bedste løsninger. Denne viden kan blandt andet bistå forsyningsselskaberne i at træffe kvalificerede beslutninger i forhold til, om der fortsat skal separatkloakeres eller alternativt etableres rensning på de separatkloakerede regnvandsbe­ tingede udledninger.

Uvedkommende vand og det intelligente spildevandssystem Projektets hovedformål er dels at få styr på håndteringen af uved­ kommende vand, dels at skabe et intelligent system til overvågning, styring og optimal håndtering af vedligehold og investeringer i sær­ ligt separate spildevandssystemer. Uvedkommende vand er i fokus, fordi alt tyder på, at det er et meget betydeligt og omkostningstungt problem i separate spildevandssystemer - også internationalt, idet det giver anledning til store ekstraomkostninger til pumpning og rensning samt miljøproblemer med udsivning og overløb.

OrEo - Omkostningseffektiv monitering af overløb og LAR med smarte målere Der arbejdes med at etablere en samlet løsning til måling i overløbs­ bygværker og bruge det i forbindelse med IoT-baserede målesyste­ mer til at estimere overløbs-mængden.

Innovationsfonden: DONUT – Distributed ONline monitering of the Urban waTer cycle.

I DONUT måler man, hvor vandet er i hele det urbane vandkredsløb.

DONUT skal udvikle og kommercialisere løsninger, som omkost­ ningseffektivt kan foretage målinger i vandkredsløbet. Disse data skal omsættes til viden, som vandselskaber og myndigheder aktivt kan anvende i deres beslutninger.

Deltagere i DONUT er: Aarhus Vand, VandCenter Syd, Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Aalborg Universitet og SMV’erne Montem og InforMetics.

spildevand #4/20 31

VUDP:

Der er brug for dokumentation i debatten om overløb Medierne har haft travlt med at diskutere overløb hen over sommeren. Landbruget har haft travlt med at udnytte debatten til egen fordel, og flere forsyninger fornemmer, at politikerne får travlt med at indføre afgifter på overløb. For at tage kontrollen med debatten og få styr på udløbene er dokumentation afgørende.

32 spildevand #4/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: PALLE RASK, BLUE NORTH Selv om debatten om overløb har raset særligt hårdt hen over sommeren, så har den eksisteret længe. Det har fået flere forsyninger til at søge dokumentation for deres regnvandsbetingede udledninger fra fæl­ leskloak, så de kan gå ind i debatten med viden. For lidt over et år siden besluttede Brønderslev Forsyning sig for, at de havde brug for dokumentation, da man forudså, at der fra politisk side ville komme krav om øget overvågning af overløb. Det ønske er ikke blevet mindre efter de seneste måneders debat, og derfor har forsyningen nu indledt et pilotprojekt, hvor måle­ re skal monteres på fire ud af 13 overløbsbygværker.

De skal levere data og dermed konkret viden om, hvor ofte, hvor meget og hvornår det regnvandsop­ tyndede spildevand løber over.

- Vi har beregningsmodeller, men de er upræcise, og vi ved ikke, om de er for konservative eller beregner for meget. Derfor har vi besluttet os for at opsætte målere, så vi i første omgang kan

dokumentere, hvor ofte, hvornår og hvor meget der løber over, fortæller Jan Aarup, koordinator på spil­ devand ved Brønderslev Forsyning.

Med tiden håber forsyningen også, at de kan få svar på hvilke nærings- og miljøfremmede stoffer, der er i udledningerne fra overløbene.

Tid til viden frem for gætterier Foreløbig har forsyningen valgt fire bygværker ud, hvor sensorer skal opsættes. Det er to i Brønderslev by, fordi der her bliver aflastet meget, og to i Hjallerup. Begge steder er forsyningen i gang med eller planlægger at seperatkloakere, men hvor man i Hjallerup regner med at være færdig om 12 år, så tager det måske op til 40 år, før de er færdige i Brønderslev, fortæller Jan Aarup.

- Ved at opsætte sensorer på udvalgte steder inde i bygværkerne, kan vi dokumentere, hvad effekten er

I september satte Blue North de første sensorer op i Brønderslev og Hjallerup. Fire er i første omgang monteret, men i alt skal

TEMA: OVERLØB

opsat i. To bygværker er ikke ens, særligt ikke når de har været i brug nogle år, og derfor har vi ikke pakkeløsninger, forklarer Palle Rask, der er chef­ konsulent ved Blue North.

Dokumentationen er lige nu frivillig, men det kan hur­ tigt ændre sig, mener Jan Aarup, for fra Folketingets side taler man om at afgiftspålægge afledninger fra renseanlæggene.

- Hvis de gør det, forventer vi, at det er en stor for­ del for os at måle på de faktiske mængder frem for at gå ud fra modeller. En anden god grund til at investere i sensorer og adgang til data nu er, at vi forventer, at alle vores bygværkers udledningstilla­ delser om nogle år beror på et krav om at måle. Så alt i alt er det tid til at få viden frem for estimater om overløbene.

Andre forsyninger vælger andre løsninger og leve­ randører eller indkøber måleudstyr og varetager selv vedligehold og dataindsamling. For en forsyning på Brønderslevs størrelse og ud fra medarbejderstaben ressourcer, passede det ”vedligeholdelsesfrie” tilbud fra Blue North dog bedst, fortæller vand og spilde­ vandschef Per Grønvald. Han ser meget frem til at se dokumentationen og begynde at få bevis for, hvor meget eller hvor lidt bygværkerne faktisk afleder. Og det forstår Palle Rask udmærket, for ofte er det svært at regne helt med modellerne, siger han.

- Vi udregner en overløbskoefficient på baggrund af en avanceret formel, vi selv har udviklet og testet ved hjælp af millioner af måledata fra egne målinger foretaget gennem årene. Koefficienten er tal, der fortæller, hvor meget vand der løber over i tilfælde af regn. I forhold til hvad man normalt gør, der er det ikke unormalt, at vi ser forskelle på op mod 70% - målt ud fra beregnet.

Løsningen skal passe til forsyningen Allerede næste år forventer Jan Aarup, at der vil være opsat sensorer i alle 13 bygværker under Brønderslev Forsyning. Forsyningen har valgt at lade virksomheden Blue North opsætte udstyret, blandt andet fordi det sparer den for udgifter til vedligehold.

Et andet plus er, at tilbuddet også inkluderer opsat og kalibreret udstyr og levering af tal og grafer ud fra den indsamlede data. Forsyningen får ejerskab over data og bliver oplært i brugen af serveren.

- Alle sensorer og målere bliver tilrettet og kalibre­ ret specielt til det bygværk og den lokalitet, de er

For Per Grønvald og Jan Aarup er det ikke kun hvor meget, men også hvad der løber over, de ser frem til at blive klogere på. De næste måneder glæder Jan Aarup sig derfor til regnvejr, for så kan han endelig få den dokumentation, han så længe har ønsket sig.

13 målere opsættes på alle overløbsbygværker under Brønderslev Forsyning.

spildevand #4/20 33

af seperatkloakering. Vi kan se, hvad status er nu, og sammenligne det med om 12 år, når vi er færdi­ ge med arbejdet i Hjallerup. Så ved vi, hvor meget separatkloakering hjælper miljøet.

34 spildevand #4/20

DYKKET-/TØRTOPSTILLET SPILDEVANDSPUMPE TIL TRANSPORT AF SPILDEVAND

Type F-max Type E-max

Type D

Type K-max Type S-max

Pålidelig drift med tilstopningsfrie impellere med stor fri-passage for alle typer spildevand

Intelligent overvågning med Amacontrol

Fleksibilitet i installationsformer

Energibesparende motorer, som opfylder kravene til IE3

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

TEMA: OVERLØB

Sådan får vi bedre data for spildevandsoverløb Forbedret måling og bedre beregningsmodeller kan markant nedbringe usikkerheden på, hvor meget spildevand og næringsstoffer der udledes fra landet overløbsbygværker.

TEKST OG FOTO: ENVIDAN OG AALBORG UNIVERSITET

I efteråret 2019 bad Forsyningssekretariatet og Miljøstyrelsen EnviDan og Aalborg Universitet om at undersøge muligheden for og omkostnin­ gerne ved at nedbringe usikkerheden til 50%.

Der er stor forskel på mængden af udledninger blandt de knap 4.500 overløbsbygværker; fra ingen udledning til op imod én mio. m3 spilde­ vand årligt. Det er typisk de større renseanlæg, som udleder mest, og de mindre renseanlæg, der udleder mindst.

Det foreslås at nedbringe den samlede usikkerhed på de mængder, der indrapporteres til PULS, ved at stille differentierede krav til kva­ liteten af målingen og modelberegningen, som de indberettede data baserer sig på. Det foreslås, at de anlæg, der har de største overløbs­ mængder, skal bestemme mængderne med stor sikkerhed, mens der accepteres større usikkerhed på de mange overløbsværker, der udle­ der stort set ingen eller kun lidt spildevand og næringsstoffer.

I rapporten foreslås det, at overløbene opgøres og indrapporteres til PULS i 5 kategorier efter størrelsen af anlægget med hver sit usik­ kerhedsniveau, som afspejler en given sammensætning af måling og modelleringsindsats. De største overløb placeres i kategori 5, hvor den estimerede usikkerhed skal være mindst, og de mindste overløb i kategori 1, hvor usikkerheden må være større.

De foreslåede krav til opgørelse af overløb vil nedbringe den samlede usikkerhed til ca. 50% og kræve en årlig merinvestering på 20-40 mio. kr. pr. år i blandt andet måleudstyr. Hvis man ønsker, at alle byg­ værker - inklusive de steder hvor overløbsvoluminerne er helt små skal opnå en individuel usikkerhed på højst 50%, estimeres de årlige meromkostninger til at være ca. 240-250 mio. kroner.

Udledningstilladelser mangler flere steder Forsyningsselskaber mangler flere steder udledningstilladelser til deres overløb. Det har historisk ikke været et problem, men øget fokus på overløb, øger nu også fokus på udledningstilladelserne.

Hos Frederikshavn Forsyning er vurderingen, at der nok mangler tilladelser til 20% af overløbsbygværkerne.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST - Vi har fra gammel tid ikke rigtigt fulgt op på tilladelserne, lige som kommunen heller ikke har spurgt. Men nu, hvor der er en problematik om overløb i Danmark, vil politikere vide, hvad der er vores reelle overløb. Vi er derfor i gang med at skabe over­ blik over antal aflastninger og aflastningsmængder. Vi er des­ uden i gang med at kigge på aktiv styring af afløbssystemet, hvor vi forventer at reducere overløb og ikke mindst reducere opstuvninger hos borgerne, fortæller Rene Hansen, der er for­ syningschef i Frederikshavn Forsyning.

Han vurderer dog ikke, at overløb fra bygværker under Frede­ rikshavn Forsyning udgør nogen væsentlig miljøbelastning set i lyset af, at udledninger er til en robust recipient. Han henviser til en redegørelse fra DANVA, der beskriver mængden af udledte næringsstoffer.

- Vi kan ikke afvise, at nogen hælder noget i afløbssystemet, som vi ikke kender til og et helt præcist billede, har vi ikke, men vi kender overordnet set de stofmængder, som ledes ud. Alligevel er det naturligt, at man også kigger på tilladelser, siger Rene Hansen.

Han forventer, at der inden længe stilles politiske krav om at reducere antallet af overløb, og at der skal bedre tal for, hvad man udleder. Det vil formentlig blive reguleret via en afgift pr. over­ løb. Og så vil forsyningsselskaberne gøre en større indsats for at overvåge og reducere.

Har din forsyning også problemer med forældede udledningstilladelser? Skriv til redaktør Anna Klitgaard: red@stf.dk

spildevand #4/20 35

Hvis man investerer i en forbedret måling og bedre modellering på landets overløbsbygværker, kan man nedbringe usikkerheden på den samlede udledning fra overløb i Danmark fra ca. 110% til 50%. Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 20-40 mio. kroner per år.

Det viser en ny faglig udredning, som EnviDan og Aalborg Uni­versitet har lavet for Miljøstyrelsen og Forsynings­sekre­tariatet.

Kommunerne indberetter hvert år udledninger fra landet 4.500 kommu­ nale overløbsbygværker til den fællesoffentlige PULS-database, som nationalt samler data om udledninger fra punktkilder, herunder overløb fra kloaksystemer. Når det gælder overløb, har disse indberetninger i dag ofte en samlet usikkerhed på op til ca. 110%.

36 spildevand #4/20

Hvordan tackler man en mediestorm?

Det kom bag på HOFOR, da man i foråret nærmest blev blæst omkuld af en mediestorm. Sagen om en planlagt udledning af kun mekanisk renset spildevand i Øresund blev pludselig sort-hvid, fakta forsvandt i bølgerne og den negative historie blev selvforstærkende.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST | FOTO: ISTOCK

- I plumrer hele Øresund til!

- I ødelægger vores havmiljø, hvad fanden bilder I jer ind!

- Sikke noget svineri!

Sådan lød det fra forargede borgere over udsigten til, at hovedstadens forsyningsselskab kunne finde på at udlede urenset spildevand i Øresund. Også svenskerne meldte sig med Greta Thunberg i spidsen ind i forargelsens kor.

- Ingen ønsker jo at forurene Øresund, bestemt heller ikke HOFOR. Det er i al beskedenhed os, der har skabt rent badevand i havnen. Men pludselig blev det hele sort-hvidt, og fakta forsvandt, fortæller Astrid Skotte, der som presse­ chef stod midt i orkanens øje.

- Midt i mediestormen var det nærmest umuligt at trænge igennem, selv om HOFOR gjorde, hvad forsyningsselskabet kunne for at fortælle sit syn på sagen. Den handlede kort om en vital spildevandsledning, der i forbindelse med et nybyg­ geri i Nordhavn skulle beskyttes mod at blive beskadiget, men det var ikke det, der kom frem i medierne.

Tre faser Selve mediestormen stod på i nogle dage. Næste fase hand­ lede for HOFOR om at få ro om sagen, så der blev skabt plads til fakta, nuancer og ikke mindst en realistisk løsning på pro­ blemet. Først blev det - godt hjulpet af pres fra medier samt politisk pres både fra rådhuset og Folketinget - besluttet at udskyde udledningen til efteråret. Og kort efter meldte HOFOR ud, at man fremover helt ville stoppe planlagte udledninger.

TEMA: OVERLØB

- Dette bliver den 3. fase i sagen, hvor alle nuancerne forhåbentlig finder vej til medierne, så der kan skabes holdbare løsninger for vores vandmiljø, siger Astrid Skotte.

Den alternative løsning, som blev fundet i løbet af sommeren, går i korthed ud på, at spildevandsledningen ”pakkes ind” i beton, så den ikke beskadiges af det byggeri – en p-kælder – der skal ligge oven på den. Det betyder færre parkereringspladser for bygherren, men vil ligesom den oprindelige plan forhindre en potentiel miljøulykke med ukontrolleret udslip af spildevand. Den alternative løsning blev fundet sammen med bygherren og via en pressemeddelelse meldt ud i august.

Voldsomt for medarbejderne

Udmeldingerne om henholdsvis stop for alle planlagte udledninger og den alternative løsning skabte den nødvendige arbejdsro, og mediestormen løjede af. Men sagen er ikke afsluttet, understreger Astrid Skotte.

Den har nemlig vist, at samfundet har høje forventninger til beskyt­ telsen af vandmiljøet. Derfor har HOFOR sammen med Danva taget initiativ til en konference, hvor det blandt andet skal drøftes, hvordan vi i Danmark kan finde fælles løsninger for udledning af regn- og spildevand, der kan leve op til samfundet forventninger. Også de økonomiske rammer for vandselskaberne og de miljømæssige krav, der stilles til dem, vil komme i fokus. Det er blandt andet væsentligt, at forbrugere og politikere er parate til at betale for de tiltag, der skal forhindre spildevandsoverløb. Sidst men ikke mindst er det en for­ udsætning, at de lovgivningsmæssige rammer, som vandselskaberne handler indenfor, muliggør det.

Astrid Skotte fortæller, at den massive unuancerede kritik, der ken­ detegnede fase 1, var hård for medarbejderne. Selskabet har en lang række dygtige professionelle mennesker ansat, der følger lovgivnin­ gen på området og de politisk vedtagne kommunale spildevandspla­ ner. Kritikken føltes uretfærdig, da det ikke er dem, der fastlægger rammer og betingelser.

- Det ramte også privat. Nogle blev spurgt om, hvordan de dog kunne arbejde i sådan en virksomhed, der sviner Øresund til. Men faktum er jo, at HOFOR hver dag arbejder for en grønnere by og for at give sit bidrag til at nå byens CO2-målsætning i 2025.

Samtidig understøtter vi jo også byudviklingen – i dette tilfælde i Nordhavn. Vi må ikke være en hindring, men skal bidrage til, at den sker, siger Astrid Skotte og fortsætter.

- Når man kan bade i havnen i København, så skyldes det et intenst arbejde gennem årtier for at styre spildevandet uden om havmil­ jøet. Det er HOFOR, der siden 1990’erne har arbejdet målrettet på og skabt muligheden for, at københavnerne kan bade i havnen det meste af sommeren. Så at blive fremstillet som miljøsvin gør sgu lidt ondt. Men vi er oppe på hesten igen, siger Astrid Skotte.

HOFOR investerer over de kommende 15 år godt 20 milliarder kroner i ny infrastruktur, der yderligere vil reducere overløb til havnen under skybrud.

spildevand #4/20 37

Beslutningen medførte, at der nu blev skabt tid og rum til, at en alter­ nativ løsning, hvor spildevand ikke ville blive udledt, kunne udtænkes.

Også selv om det indebar en forsinkelse af byggeriet.

SMART 38 spildevand #4/20

LØSNINGER

FRA XYLEM

Xylem har taget hul på morgendagens løsninger, der skal hjælpe forsyninger med at nedbringe omkostningerne. Det være sig nedbrudsomkostninger, energiomkostninger eller optimering af ledningernes levetid - både for drikke-og spildevand.

DirigoTM er den indbyggede ”hjerne” i vores mixere (4320, 4220) og pumpeløsninger (Concertor), der sammen med vores øvrige teknologier som f.eks. N-hjulet giver helt unikke fordele ift. energioptimeringer og forhindring af tilstopninger.

Xylem har de seneste år opkøbt en række spændende teknologier, som vi nu introducerer på det danske marked. Den første er: Smart Ball. En elektronisk ”bold” man nedsænker i tryksatte drikkevand – og spildevandsrør, den kan så lytte sig til utætheder. En teknologi der meget præcist kan angive hvor man skal grave.

For salg i Danmark kontakt +45 43200900 eller besøg www.xylem.com/da-dk for mere information

TEMA: OVERLØB

Nyt overløbsnetværk en realitet I starten af september så et nyt overløbsnetværk dagens lys hos DANVA i Skanderborg. Mere end 30 medarbejdere fra forsyningsselskaberne blev enige om at danne et ERFA-netværk med fokus på overløb. Opgaven er stor, så der arbejdes videre med tre spor: Teknik, PULS og Samarbejder med kommuner.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: DANVA Covid-19 og andre forhindringer har forsinket det før­ ste møde i overløbsnetværket en smule. Men i starten af september blev det nye initiativ under DANVA søsat, og 33 deltagere mødte op for at være med til at forme det nye netværk.

På mødet i Skanderborg blev det besluttet, at net­ vær­ket skal fokusere på tre hovedområder: Over­ løbs­bygværker, PULS og Samarbejdet med myndig­ hederne. Konkret dækker Overløbsbygværker over alt det, der sker i forbindelse med overløb, forklarer seniorkonsulent Thomas Bo Sørensen, så spørgsmål, der dukkede op under dette emne, var for eksempel: - Hvordan måler vi overløb, hvilke løsninger virker eller virker ikke, hvordan indsamler og beregner vi data, hvilke leverandører og løsninger er der, og hvordan skal overløbsbygværkerne designes.

Det andet hovedområde, PULS, vil fokusere på spildevandsselskabernes brug og forståelse af den nye version af PULS. Sporet skal undersøge, hvilke forældede data der kan fjernes fra den nye version, og hvilke data der eventuelt mangler. Endvidere skal gruppen undersøge, hvordan de nye funktioner i det nye PULS kan anvendes til at sikre bedre datakva­

litet. Deltagerne i denne del af netværket skal i det hele taget være interesserede i at udforske det nye PULS og sparre med Miljøstyrelsen om forbedringer.

Der blev også udtrykt ønske om, at spildevandsforsy­ ningerne med tiden kan overtage mere af ansvaret for dataindberetning til PULS. Sidst men ikke mindst blev der udtrykt ønske om at se nærmere på forsyningernes samarbejder med myndighederne – nærmere bestemt kommunerne og Miljøstyrelsen. De tre hovedområder blev opdelt i spor således, at man under netværket fremover kan arbejde med 1) Teknik, 2) PULS og 3) Samarbejder med kommuner. Teknik-gruppen mødes første gang fysisk i Skanderborg den 16. november. Miljøstyrelsen og DANVA arrangerer i fællesskab to fysiske informa­ tions- og dialogdage for PULS medarbejdere fra spil­ devandsselskaberne den 22. oktober i Skanderborg og den 2. november i København.

Er du interesseret i at høre mere om netværket, så kontakt Thomas Sørensen på 8793 3565 eller ts@danva.dk.

spildevand #4/20 39

Det er DANVA, der står bag det nye overløbsnetværk, der mødtes første gang den 3. september i Skanderborg.

FÆRRE OVERLØB:

UDNYT EKSISTERENDE VIDEN OG TEKNOLOGI

40 spildevand #4/20

Øget overvågning og bedre styring af afløbssystem, bygværker og rense­anlæg er nogle af de løsninger, der kan tages i brug, når der skal bedre styr på de mange tusinde overløb, der hvert år sender regnbe­ tingede udledninger af opblandet spildevand ud i vandmiljøet i Danmark.

TEKST: JESPER WITH / FOTO: KRÜGER En lang række fjorde, søer og indre farvan­ de i Danmark er udsat for regnbetingede udledninger af opblandet spildevand. Derfor har spildevandsforsyninger og kommuner i Danmark længe været i gang med at kortlæg­ ge antallet og volumen af overløb og med at optimere styringen af deres renseanlæg og afløbssystemer. Men der kan gøres langt mere med eksisterende teknologier.

Kortlægning af overløb giver overblik Første skridt på vej mod at få reduceret over­ løb er at få bedre overblik. Det kan man få enten ved at lave en målekampagne eller ved at installere permanente målere i overløbs­ bygværker. Overblikket giver mulighed for på et oplyst grundlag at identificere og adresse­ re problemer i en prioriteret rækkefølge.

I Frederikssund Kommune har man ønsket at få overblik over og reducere antallet af overløb fra overløbsbygværkerne. Derfor har Krüger hjulpet forsyningsselskabet Novafos med at etablere midlertidige niveaumålere og overløbssensorer i 20 af spildevandsselska­ bets overløbsbygværker.

Niveaumåleren logger løbende vandstanden i bygværket og samarbejder med en overløbs­ sensor, som kan køre på batteri. Tilsammen registrerer de overløb og beregner overløbsvo­

lumener. De loggede data sendes via mobilnet­ tet, så man kan følge forholdene tæt på realtid fra kontoret eller via mobilen. Kunden har adgang til data og kan følge med i udviklingen.

- Vi har fået dokumentation for, hvor og hvor mange overløb vi har. Det giver os som for­ syningsselskab vigtig viden, da overblikket gør det nemmere for os at prioritere, så vi sætter først ind overfor de værste overløb.

Vi vil også bruge målingerne til at kvalitets­ sikre vores hydrauliske modeller, så vi kan lave bedre og mere præcise beregninger.

På længere sigt kan vi bruge det til at lave bedre indsatser, siger Søren Stokholm Hansen, der er planlægger hos Novafos.

Ugentlige, månedlige og årlige statistikker kan trækkes ud og analyseres. Det giver over­ blik, og på årsbasis skal det indrapporteres til den fællesoffentlige PULS-database, som nationalt samler data om udledninger fra punktkilder - herunder overløb.

Digitalisering optimerer samstyring af afløbssystem og renseanlæg Store infrastrukturprojekter er nødvendige nogle steder, men de er ofte dyre og langsig­ tede. Digitale løsninger er derimod langt billi­ gere, og så kan de implementeres på kort tid.

Digitalisering kan være, at monitoreringsløs­ ninger kombineres med intelligent styring, når

Krüger og Novafos separatkloakerer i Hellerup nord for København. Her er man i gang med at klar­gøre til mikro­tunnelering under Hambros Allé i ret­­ning mod Øresund. Stigen er en nød­­opgang, der supple­rer trappetårn.

TEMA: OVERLØB

Ledningsarbejder i gang ved åben udgravning i Hellerup. Den fjerneste gravemaskine foretager udgravning og ledningslægning, mens den nær­ meste gravemaskine dækker udgravningen op.

Han vurderer, at det er muligt at reducere en stor del af de nuværende overløb, hvis man i Danmark bliver bedre til at kortlægge, overvå­ ge og styre afløbssystemerne.

- Styring udelukker ikke strukturelle infra­ strukturløsninger i form af udbygning af afløbssystem og renseanlæg. Man kan optimere sin digitale styring nu og udvide renseanlægget samtidig og få glæde af det, når det er færdigbygget. Ved optimeret sty­ ring af spilde- og regnvand i rørledninger og opsamlingsbassiner kombineret med styringssystemet AQUAVISTA™ Plant på renseanlæg, kan man nå langt, siger Nikolaj Mølbye.

Det er en cloud-baseret softwareplatform, der indeholder styringer, prædiktioner og moduler, der kan bygges ovenpå. I platformen indgår en række funktioner med blandt andet nøgletal og mulighed for selv at programmere efter individuelle behov.

Færre bypass fra renseanlæg AQUAVISTA™ Plant er installeret på over 100 renseanlæg og installationer verden over. Et af dem er NK Forsyning i Næstved, der har installeret styringssystemet for nylig. Man har her fået glæde af den smartere styring, fordi man sparer energi og reducerer kvælstofud­ ledningen. Samtidig har man nu væsentligt færre bypass fra renseanlægget.

- ATS regnvandsstyringen gør, at vi kan sende meget mere spildevand igennem anlægget, og det medfører betydeligt færre bypass fra renseanlægget. For ved at bund­ fælde en del af slammet i procestankene bliver efterklaringstankene mindre belastet og kan håndtere mere spildevand. Jo hår­ dere vi hydraulisk kan belaste anlægget, jo større vandmængder kan vi sende igennem.

Det gør, at regnvandsbassinerne sjældnere løber over, og antallet af bypass falder. Vi kan simpelthen lede mere igennem anlæg­ get ved at styre smartere, siger Jens Wett, der er biolog hos NK Forsyning.

Tekniske løsninger sikrer bedre oversvømmelser Traditionelt har man efter bedre kortlægning bygget infrastruktur – for eksempel bassiner, større rør og separat kloakering eller bedre og større renseanlæg. Det er dyrt, men mange steder giver det god mening. I det centrale Hellerup nord for København har mange været udsat for oversvømmelser ved selv mindre regnskyl. Derfor etablerer Krüger sammen med forsyningsselskabet Novafos et net af regnvandsledninger, så regnvand kan ledes til en nybygget regnvandstunnel, der fører regnvandet tværs gennem Hellerup og ud i Øresund i stedet for at løbe i afløbssystemet.

Regnvandssystemet bortleder regnvand fra veje og offentlige overfladearealer og er dimen­ sioneret til at kunne håndtere en 5-års regn.

- Det betyder, at ca. halvdelen af regnvandet i Hellerup bliver ledt gennem regnvands­ tunnelen. For private grundejere er det frivilligt, om man vil tilslutte sig, men jo flere grundejere, jo større vil aflastningen af afløbssystemet blive. Målet er at mindske omfanget af oversvømmelser og aflaste kloaknettet, sådan at man også reduce­ rer mængden af overløb fra bygværker.

Samtidig får vi en forbedring af bade­ vandskvaliteten, siger projektleder Stig Plessing fra Krüger.

spildevand #4/20 41

der skal ske markante reduktioner af overløb.

Der findes styringssystemer af både større og mindre kompleksitet, der kan reducere over­ løb i antal, størrelse og forureningsgrad.

- Ved at ændre på driften af pumper og spjæld kan volumen i systemet udnyttes væsentligt bedre, og vi kan undgå, at rig­ tig meget vand ender som spildevand i naturen. På den måde favoriserer vi steder i systemet, hvor der er bedst plads til van­ det på et bestemt tidspunkt, siger Nikolaj Mølbye, der er projektleder hos Krüger.

FO R S K E R I SP I LD E VAND

Spildevandsverdenen er helt sin egen "Overløb" er et af tidens buzzwords, men det har længe været et fokus­ område på forskningsniveau. Luca Vezzaro en af de forskere i Danmark, der har set mest på deres påvirkning på vandkvalitet og naturlige vandmiljøer, og her fortæller han om noget af den nyeste forskning på området.

TEKST: LUCA VEZZARO OG ANNA KLITGAARD / FOTO: LUCA VEZZARO OG KATRINE NIELSEN

BLÅ BOG:

42 spildevand #4/20

Navn: Luca Vezzaro Alder: 38 år Bor på: Frederiksberg Status: Stadig på ”dating-mar­ kedet”, men har 25-30 børn i sin spejdergruppe Fritidsinteresser: Spejder, friluftsliv, madlavning

Hvad forsker du I?

Kan du kort forklare om projektet?

Jeg arbejder med alt, der omhandler vandkva­ litet i fælles- og separatkloakerede systemer.

Jeg ser blandt andet på, hvor beskidt vandet i systemerne er, hvor ofte det bliver udledt til det naturlige vandmiljø, og hvordan kan vi styre vores kloakker optimalt. Det er vigtigt i forhold til at forbedre effektiviteten på renseanlæggene og dermed minimere påvirkningen af miljøet. Når man arbejder med vandkvalitet i afløbssystemer, så kan man ikke undgå usikkerhed. Det er meget svært og dyrt at samle gode data, så jeg arbejder på at finde smarte og robuste måder at udnytte de data, vi har, på – også selvom de ikke er helt optimale. For eksempel arbejder vi nu med at kombinere data fra passive prøveudtagere, online sensorer og matematiske modeller for at estime­ re udledning fra separate systemer. Målet er at udvikle en cost-effektiv metode, som kommuner og forsyninger nemt kan udnytte til at vurdere forureninger fra byområder.

Vi er i gang med at teste en ny metode til at esti­ mere udledning af tungmetaller eller PAH’er, som normalt er svære at måle fra separatkloakerede systemer. Vi opsamler data fra vejvand i centrum af København og fra en motorvej tæt på Venedig.

Ved at kombinere data fra forskellige sensorer og målemetoder regner vi med at udvikle en cost-effektiv metode som – på lang sigt – også kan bruges til måling af fælles overløb.

Hvad skal forskningen bruges til?

Hvis vi har en billig, nem og effektiv måde at måle regnbetingede udledninger (inkl. overløb), så åbner vi for ny lovgivning. Den skal langt mere effektivt sikre, at de negative konsekvenser af spildevandsudledninger til vandmiljøet bliver reduceret. Dermed får vi et bedre vandmiljø til glæde for alle.

Hvornår forventer du de første resultater?

Vi har afsluttet de indledende pilotundersøgelser i samarbejde med HOFOR, og vi forventer de før­ ste resultater i foråret 2021.

Hvad finder du mest inspirerende ved arbejdet med spildevand?

Det er både inspirerende og udfordrende, at jeg arbejder med en dynamisk undergrundsverden, som er svær at måle og modellere. Derfor kan man ikke ”bare” overføre metoder og teknikker fra andre forskningsfelter. Man skal udvikle noget særligt, som passer til spildevandets bar­ ske miljø, og det er spændende.

Er din forskning tilgængelig for alle forsyninger – store som små?

Vi er heldige, at vi i Danmark har en række for­ syninger, som er meget villige til at teste vores løsninger. Derfor har vi en unik mulighed for rela­ tivt nemt at afprøve vores teoretiske idéer i den virkelige verden. Hvis det lykkes at udvikle mere effektive målemetoder og protokoller, så har vi mulighed for, at de hurtigt bliver tilgængelige for hele spildevandsverdenen.

Part of Nu begynder sæsonen for kraftig regn og skybrud

Clean Sea Project DanPumps deltager i et nyt spændende miljøoprydningsprojekt i Norge, hvor en flydende bro skal samle affald i havet. DanPumps pumpernes høje kapacitet sikrer, at affaldet samles i tanke og fjernes fra havet. Det er et innovativt projekt, der er med til at minimere plastikaffald i havet, hvilket bidrager til FN’s 17 verdensmål punkt nr.

14: livet i havet.

Hovedmålet er at holde marinaer og havne rene for plast, der samles på overfladen - 80 procent af plasten i havet kommer fra land, hvilket er til stor skade for både marinelivet og miljøet.

SonFlow A/S | Nordager 25 | DK – 6000 Kolding | Tlf: 8657 1344

spildevand #4/20 43

SonFlow tilbyder udlejning af pumper i forskellige størrelser og til forskellige formål bl.a. tømning af søer, vandløb og oversvømmede byggegruber, kældre m.m. Vi kan inden for få timer opstille pumper og udstyr til afhjælpning eller forebyggelse af oversvømmelse. Står du akut og mangler en pumpe er vores telefon 3073 8196 bemandet døgnet rundt.

44 spildevand #4/20

PORTRÆT

Selvom Michael Rasmussen og Jes Vollertsen dækker hver deres ekspertiseområde, er samarbejdet mellem dem i højsædet, både når det gælder forskningen, de praktiske problemløsninger og økonomien.

DEN AKADEMISKE VERDENS

PAR N R . 7 Vi kender dem alle sammen, de berømte duoer; detektiverne Sherlock Holmes og dr. Watson, de fjogede betjente Dupont og Dupond og de kriminelle Bonnie and Clyde. Lad os præsentere dig for et nyt superpar: Den akademiske verdens makkerpar Michael Rasmussen og Jes Vollertsen.

Deres samarbejde trækker overskrifter i den mere nørdede del af verden, og sammen knokler de for at forstå spildevandet og redde vores miljø.

TEKST OG FOTO: AF ANNE-SOFIE STORM WESCHE

spildevand #4/20 45

46 spildevand #4/20

stille sig ingeniører som forskere, men begge er de drevet af at løse virkelighedens problemer og ikke sidde og teoretisere over opbygningen af en sommer­ fugls vinge. Michael Rasmussen uddyber: - Jeg havde ingen drøm om, at jeg skulle være ingeniør. Det var et sidste øjebliks beslutning, men jeg vidste, at jeg ville arbejde med miljø i en eller anden forstand. Jeg tilbragte rigtig meget af min tid ude i naturen som barn og ung, og jeg begyndte at lægge mærke til de små vandløb, som havde det forfærdeligt. Der var ingen fisk i dem, og der var flere detaljer, som jeg observerede, hvor jeg bare tænkte, at det var forkert. Efter at have været i militæret fandt jeg ud af, at jeg ikke var særlig praktisk anlagt. Derefter vidste jeg bare, at jeg skulle ind og studere. Min indignation over naturen holdt ved. Jeg vidste jo godt, hvordan et sundt og fint vandløb skulle se ud, og nu gik jeg bare og så på de lange, regulerede vandløb. De fungerede jo blot som drænkanaler til de marker, der lå op til vandløbet.

De to professorer, Jes Vollert­ sen og Michael Rasmussen, er kendt langt uden for Danmarks grænser. De arbejder begge på at løse virkelige problemer, der er opstået af klima­foran­drin­ ger­­ne og miljøforurening.

Der er kun den ene bygning på Thomas Manns Vej, og det selvom den har nummer 23.

- Der er sikkert andre bygninger på vejen, konstate­ rer taxachaufføren tørt bag sit visir. Du ringer bare, når du skal hjem igen, for jeg tror ikke, der kører busser herude.

Hans lune og dialekt er udpræget aalborgensisk, og jeg aner et skævt smil bag hans lettere fedtede plas­ tikvisir. Rundt om den nye bygning folder de stadig grønne marker sig ud. Det er en af de sidste lune dage i september, og insekterne svirrer og suger det sidste liv ud af varmen.

Der er en summen af studerende på gangene og en svag dunst af madpakke og armhuler. På anden sal ligger Rasmussen og Vollertsens kontor. Jeg kommer en time for tidligt - på grund af en lang og kedelig fortælling om togtrafik, livrem og seler. Jes Vollertsen har møde med sine Ph.d.-studerende, men Michael Rasmussen har tid. Han køber en sandwich på vejen ud til det runde bord, hvor vi skal sidde. Michael Rasmussen kaster sig straks ud i fortællingen om deres makkerskab, alt imens sandwichen fortæres.

Der er mange ord i Michael Rasmussen.

- Det, som Jes er mest kendt for i Danmark, er forsk­ ning i regnvand og regnvandsrensning. Det, som jeg har arbejdet med, er regn, vejrradar og hydrolo­ gi (studier af fordeling og bevægelse af vand, red.).

Man kan sige, at vi mere end bare sidder på samme kontor. Vi supplerer nemlig hinanden fagligt, og jeg tror, det er lidt usædvanligt, at vi har så godt et samarbejde. Vi træder aldrig hinanden over tæerne, for vi har fra starten af haft den strategi, at sam­ arbejde, og at vi skaber plads for hinanden, er det vigtigste. Det har aldrig handlet om at komme først op til overfladen og blive set.

Begge herrer har samme baggrund og ophav i Aalborg. De er uddannet ingeniører, og som Michael Rasmussen pointerer, så kan det være svært at fore­

Michael Rasmussen er uddannet indenfor byggeri og anlæg, men specialiserede sig siden i miljø og teknik.

Det handler om metoden Jes Vollertsen dukker op ved bordet, mødet med gruppen af Ph.d.-studerende er overstået, han sætter sig ved bordet med sin kaffe og et skævt smil og siger: - Nu ved jeg jo ikke, hvad du har fortalt om, Michael.

Michael Rasmussen griner og svarer: - Det er lige meget, du må gerne gentage, hvad jeg har sagt, men du må ikke modsige mig! Jeg har fortalt, at vi har fælles og forskellige studier, at vi startede i samme institut, og så flyttede vi hver for sig til hvert vores institut. Så tog du til Island, og kom hjem igen, og så flyttede vi sammen igen!

Der er en tydelig selvironisk kemi mellem de to, og indimellem er det næsten som om, de færdiggør hin­ andens sætninger. Jes Vollertsen er ligeledes ingeni­ ør og har også studeret matematik og fysik, men som han siger: - Det blev for kedeligt, og så sad jeg der tilbage i fir­ serne og tænkte over, hvad jeg skulle give mig til.

Og så blev jeg enig med mig selv om at gå i miljøets retning. Det var jo ’hot’ at redde verden, så det skulle enten være grøn energi eller forurening. For mig var det nærmest som at slå plat eller krone, og jeg kunne egentlig lige så godt i dag sidde og lave vind­ møller. Det var aldrig min intention, at jeg skulle arbejde med klo­ akker, siger Michael Rasmussen og tilføjer med et grin: - Det står jo ikke just skrevet hen over barnesengen, at man skal arbejde med spildevand!

Jes Vollertsen uddyber: - Men det kom bare lige så langsomt, og der var nogle ret fede problemstillinger på universitetet og i det virkelige liv, og ja så kom der en Ph.d. i kloaksedimenter (bundfaldet i kloakker, red.).

Dengang i halvfjerdserne og ind i firserne var vi langt mere moti­ verede for at kæmpe for miljøet, men det gik i sig selv igen, da vandhandlingsmiljøplan nummer 1 blev gennemført. Dengang var vi meningsdannere sammen med USA, men i dag hviler vi på laur­ bærrene. Vi bærer dog stadig rundt på en selvforståelse om, at vi er verdens bedste, men vi følger ikke just vores ambitionsniveau til handling.

Michael Rasmussen fortsætter: - Og der er penge, vi ikke søger, hvis vi ved, den anden søger dem.

For vi har ingen interesse i at reducere den andens chance for at få penge. Vi er meget bevidste om, hvad vi gør praktisk såvel som taktisk. Vi vil faktisk også helst måles som en gruppe og ikke som enkeltpersoner .

Inden interviewet aftalte vi, at de skulle vise mig et overløb, som de brugte til forskning. Der var lidt polemik frem og tilbage mellem de to professorer om, hvor nøglen til forsøgsstationen mon befandt sig, men efter lidt tid blev den fundet. Vi er færdige med kaffen og interviewet og aftaler at køre til Frejlev, hvor forsøgsstationen befin­ der sig. Den ligger på vej mod Nibe på Limfjordens sydlige bred.

Men da vi ankommer, viser det sig, at nøglen ikke passer. Det var egentlig der, de helt lækre billeder skulle tages, hvor man så de to med hænderne begravet i kloakkens efterladenskaber eller lignen­ de. Men jeg får alligevel et indblik i deres arbejde, for herude er der installeret en regnvandsmåler og et disdrometer, der tæller dråber.

Det er blandt andet her, meget af fakultetets viden er indsamlet, det er her, de kolde fakta hentes hjem. I stedet går vi sammen hen til et gammel overløb, og det viser sig at være ganske illustrativt for regnvandets færden, for i de øverste grene på de buske, der rækker ind over åen, hænger der rester af toiletpapir.

Det er lidt forunderligt at tænke på, at der her i det høje græs går to super-spildevands-helte rundt; Jes Vollertsen er verdenskendt i at finde mikroplast i alle vandsystemer, og Michael Rasmussen i at bruge hydrologi til at forudse, hvornår der kommer vand, og hvor det løber hen. Begge er noget, der er med til at fremtidssikre mennesket i de store klimaforandringer.

Vi fandt nøglen? Men virker den?

Men hvad er det egentlig, der gør parrets samarbejde unikt? Essensen er, at de begge går efter at løse et problem, det man kalder den pro­ blembaserede metode, forskning og undervisning. Og ingen af de to laver et projekt, der ikke allerede har eksistens i virkeligheden, der er altid en virksomhed, en forsyning eller en kommune som partner.

Næh … det gør den ikke

Jes Vollertsen (bagest) er professor i miljøstudier og har blandt andet speciali­seret sig i rensning af regnvand. Det hele startede egentlig med en Ph.d. i kloaksedimenter, men nu er fokus rettet mod mikroplast i spildevandet.

Michael Rasmussen (forrest) er det man kalder professor med særlig opgaver for Institut for Byggeri, by og miljø. Hans speciale er hydrologi og vejrarter.

Anvend aldrig vold, brug en større hammer

spildevand #4/20 47

De to er blevet en institution i institutionen, og sammen har de udar­ bejdet mange af de standarder, man i dag bruger i Danmark. Aalborg Universitet er ikke et gammelt universitet med 100 år bag sig, men et nyt der ikke er fastlåst i gamle traditioner og vaner. Det er de begge bevidste om og bruger aktivt. Fakultetet, som de to er tilknyttet, er blevet udråbt som det bedste i Europa og som nummer fire på ver­ densplan. Jes Vollertsen og Michael Rasmussen er komplementære, både i undervisning, forskning og i den evige søgning efter midler.

Som Jes Vollertsen forklarer: - Vi har altid været gode til at koordinere vores ansøgninger, så vi dækker meget uden at overlappe hinanden, og vi er åbne overfor hinanden. Vi har et godt arbejdsklima, og vi stræber altid efter at samarbejde. Skyttegravskrig er for os lig med at være kontrapro­ duktive. Ingen af os vinder ved det.

Den forsvundne nøgle

ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND

Unge skal vide, hvor vigtigt vores arbejde er Kun fire år efter at Siamand Mustafa ankom til Danmark fra Syrien, er han startet i lære som teknisk designer i Plan og Projekt-afdelingen i Vejle Spildevand.

48 spildevand #4/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SIAMAND MUSTAFA Siamand Mustafa er glad for sin læreplads som teknisk designer. Ud af en klasse på 20 unge fik blot tre en læreplads ovenpå forårets corona-ned­ lukning – og han var en af dem. På baggrund af en uopfordret ansøgning til Vejle Spildevand kaldte chef for Plan og Projekt, Robert Schmidt, nemlig Siamand Mustafa til samtale. Og efter halvanden time havde han en læreplads.

BLÅ BOG: Siamand Mustafa er 18 år og er sammen med sine forældre og to søstre bosat i Vejle.

Han kom alene til Danmark fra Aleppo i Syrien som blot 14-årig, men har siden fået sin familie til landet. I sin fritid træner Siamand Mustafa og spiller fodbold.

Uddannelsen til teknisk designer tager tre et halvt år, fortæller Siamand Mustafa. Det er lidt kortere tid, end han har været i Danmark. Han flygtede fra Aleppo i Syrien som 14-årig og kom til Danmark alene. Siden har Siamand Mustafa lært sig dansk, afsluttet de store klasser i folkeskolen, og da han skulle vælge uddannelse, faldt valget på teknisk designer ved det tekniske gymnasium og erhvervsskole, Hansenberg, i Kolding.

- Jeg ville egentlig have været på gymnasiet, men fordi jeg ikke har haft alle fag i folkeskolen, kunne det ikke lade sig gøre. Jeg fandt ud af, at teknisk designer lød spændende, og så startede jeg på grundforløbet.

Det andet grundforløb sluttede før sommerferien, og den 10. august startede Siamand Mustafa i lære. De første uger har han været på rundvisning på renseanlægget, fået indføring i IT-systemerne og mødt de mange nye kolleger, men nu er den unge elev klar til at gå i gang.

- Vi er ved at se på, hvilke projekter jeg skal ind

over. Der er både ledningsarbejder og pumpe­ stationer, der skal tegnes. Jeg skal også lige ind i det nye system, for her bruger de MicroStation, hvor jeg er vant til at bruge Revit. Endelig har jeg været rundt for at se på renseanlægget. Det er spændende at lære om, hvordan man ren­ ser spildevandet, hvilke processer vandet skal igennem, og hvor meget det koster. Alle burde kende til vores arbejde.

Især de helt unge, mener Siamand Mustafa, burde blive undervist i vandets vej og arbejdet med at rense spildevand. I det oplysningsarbejde er det vigtigt med de mange skolebesøg, for de kom­ plekse renseprocesser er nemmere at forstå, når man er væk fra skolens lokaler, siger han.

Han har selv været glad for den mere teoretiske del af uddannelsen og har klaret sig godt på grundforløbet. Faktisk var det et projekt i bygning og konstruktion, hvor han fik 12, der fik en vejleder på skolen til at opfordre ham til at søge læreplads hos Vejle Spildevand.

- Vi har en portal på skolen for praktikpladser, men der lå ingenting fra Vejle Spildevand. Jeg havde allerede søgt mange pladser, men min vejleder syntes, jeg skulle prøve her, og det er jeg glad for. Her kan jeg få lov til at arbejde med konstruktionsdelen af min uddannelse, som jeg er mest interesseret i, og få kolleger.

Jeg ser frem til mine praktikperioder ved Vejle Spildevand og til at lære en masse nyt om en branche, jeg ikke kendte meget til i forvejen.

STUDERENDE I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.

Princippet i automatisk rensning af trykledninger

Serviceventilen lukker og rørsystemet drænes for spildevand.

Automatisk rensning af trykledninger i spildevandssystemer

Afsenderen går i udgangsposition og er klar til affyring, når pumpen starter igen.

Den automatisk rensegrisafsender renser trykledninger for biologisk kloakhud og bundfældet slam ved at sende en rensegris gennem ledningen, uden nødvendigvis straks at opsamle grisen/svampen i oppumpningsbrønden.

Afsendelsen af rensegrisen kan styres af: • En timer, som er indstillet ud fra erfaring • Svovlbrinteniveauet i oppumpningsbrønden • Trykmåling i pumpestationen • Flowmåling ved en minimumsgrænseværdi • Manuelt via renseanlæggets SRO-anlæg • • • • • • • •

Den automatiske rensegrisafsender og styringssystemet er CE-mærket Mindre svovlbrinte giver bedre arbejdsmiljø for servicemedarbejderne Besparelser på kemikalieforbruget til svovlbrinte-bekæmpelse Færre tæringsskader fra H2S på ledninger, bygværker og maskiner Automatisk afsendelse giver mindre tidsforbrug og bedre arbejdsmiljø Sænke pumpetrykket - og dermed reducere elforbrugget til pumpning Afprøvninger har vist at rensning giver kapacitetsforøgelse på 15-30% Automatiseret afsendelse af rensegrise er en CO2-neutral løsning

Spildevand fylder røret og vandstrømmen presser svampen ud i trykledningen.

Afsender venter på næste afsendelse.

Den automatiske rensegrisafsender er udviklet i samarbejde mellem: Svendborg Motorværksted, Svendborg Vand og Affald og SikringsCenter Syd Svendborg Motorværksted ApS Smedegårdsvej 3, 5771 Stenstrup Tlf.: 62 27 20 97 E-mail: info@rensegris.dk | www.rensegris.dk

Trykledningen før og efter rensning med rensegrisen.

spildevand #4/20 49

Svamp 2 låses og svamp 1 falder fra magasinrøret ned i afsenderen.

Er du klar til at dele dine data?

50 spildevand #4/20

Gør det sikkert og med udgangspunkt i forsyningens hverdag!

Med dine data samlet i en Azure Data Lake, er det let at give eksterne samarbejdspartnere en sikker adgang til jeres værdifulde data. Vi har den datatekniske og forsyningsfaglige ekspertise, der skal til, for at gøre dine data tilgængelige – smidigt og sikkert, med fokus på kvalitet og værdi af data.

I Azure Data Lake er dine data dine, men du deler dem med dem du vil, når du vil og så længe det giver mening.

Ring: 27153799 Skriv: datalake@envidan.dk eller læs mere: www.envidan.dk

#SP ILD EVAND – B ETY D E R D E T OVERHOVED ET NO GET ?

Måske du tager herlige billeder af solnedgange eller brønddæksler – eller bare gerne vil dele din verden med resten af verden. Mange ønsker at dele deres pletskud på Instagram, og bruger man søgefunktionen ”forstørrelsesglas”, kommer der mange sjove, flotte, skæve og personlige billeder op.

Et af de mange hashtags er #spildevand; vi er gået bag om hashtagget.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Et billede siger mere end tusinde ord!

Bag #spildevand gemmer der sig over 200 opslag, men det er langt fra dem alle, der decideret handler om spildevand. Nogle af dem er mere indirekte end andre. Ringsted Forsyning og BlueKolding er indtil videre de mest aktive spildevandsforsyninger bag hashtagget. Vi spurgte dem, hvad SoMe betød for dem, og hvorledes de bruger hashtagget. Kommunikationsansvarlig hos Ringsted Forsyning, Sofie Amalie Malm for­ klarer: - Nu er sociale medier jo meget forskellige, og vi bruger dem også forskelligt her hos Ringsted Forsyning. Særligt på Instagram er vi i den spæde opstart. #spildevand bruges især på de opslag, som drejer sig om separering eller har anden spilde­ vandsmæssig karakter. På Instagram har vi lige kørt en kampagne, hvor fokus var på verdensmål, og hvordan det indgår i vores arbejde og relaterer sig hertil.

Generelt kan man sige, at vores opslag er af en karakter: ”vidste du det.” Vi vil gerne give modtageren information, som er relevant, vigtig og overraskende - en ”aha- oplevelse.”

Det lokale overløb i Strib ligger lige ud den lille strand. Herfra bader mange, og der er sjældent problemer med regnvandet og spildevandet. Men det er altid spændende at betragte … #spildevand

Hos BlueKolding er det også formidlingen til borgeren, der er i højsæde. Søren Kjær Rasmussen, der er kommunikationsmedar­ bejder og til daglig sidder med forsyningens

sociale medier, forklarer deres rolle som: - Vi synes, at alle interesserede borgere skal have et indblik i vores verden, og der er #spildevand en god mulighed. Det er også nødvendigt, da borgere kan få nem tilgang til, hvad spildevandsafgiften egentlig bruges til. Instagram og hashta­ get viser en ny side af os, og vi bruger det til at vise vores arbejde og engagement.

Begge forsyningers brug af hashtagget handler om at fortælle borgere, hvad en for­ syning er, og hvad de laver. Målet er at opnå en forståelse for og et indblik i en verden, der måske før har været skjult eller sågar uinteressant for borgerne, fortæller Sofie Amalie Malm.

- Generelt ønsker vi i høj grad at vidensdele igennem vores brug af sociale medier.

Vores arbejde påvirker borgeren hver dag, men ikke mange tænker over det i daglig­ dagen. Vores opslag centrerer sig særligt om de emner i vores arbejde, som har betydning for borgeren. Yderligere, da en del af vores arbejde drejer sig om separe­ ring af kloaksystemet, ønsker vi at sætte klima på dagsorden og på at få borgere, erhvervsliv med flere til at forstå, hvorfor vi gør dette og hvilket samfundsansvar, der ligger bag.

Hvordan får man følgere og likes: 1. Tænk over målgruppen 2. Billederne skal vække følelser 3. Brug relevante hashtags 4. Timing er vigtig – tænk over, hvornår på dagen, og hvis du har flere billeder, så brug hele dagen på at poste, og husk efter klokken 22:00 er det for sent.

5. Vær en niche, og gør dig/det interessant

spildevand #4/20 51

Sådan lyder en gammel vending, og den siger ret meget om, hvor essentiel synssan­ sen er for os mennesker. I en verden domi­ neret af de sociale medier, har de billedbår­ ne platforme vundet terræn. Applikationer som Instagram, Pinterest og Snapchat er nu voldsomt populære, og udviklingen hænger i høj grad sammen med, at de fleste danskere i dag ejer en smartphone med et godt kamera, og at vi så gerne vil vise vores billedskønne liv frem. Det samme er tilfældet for virksomheder og organisationer, for man skal vise sig frem på en social platform.

FORSYNINGS

PORTRÆT

52 spildevand #4/20

—

Morten Schytte er produktionschef ved Svendborg Vand og Affald.

Tæt dialog og samarbejde med garveri gør spildevandshåndtering mulig i Svendborg Svendborg Vand og Affald har én stor industrikunde – et garveri. Spildevandet herfra kræver både kort- og langsigtet planlægning, et tillidsfuldt samarbejde og god dialog.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SVENDBORG VAND OG AFFALD

spildevand #4/20 53

54 spildevand #4/20

Svendborg Vand og Affald er en mellemstor multiforsyning bestående af vand, affald, spildevand og vejbelysning. På spildevandssiden har forsyningen seks renseanlæg, der renser ni mio. m3 spildevand om året.

Svendborg ligger utroligt smukt lige ned til det sydfynske øhav. De fleste, der besøger byen, husker udsigten til de mange småøer, broen til Langeland over Tåsinge og havet med de mange skibe. De færreste forbinder nok byen eller kommunen med udfordringer med regn­ vand eller et garveri, der kræver helt specielle forholdsregler fra spildevandsforsyningen.

Stor belastning Der er ikke mange garverier tilbage her­ hjemme. Faktisk kun Scan-Hide, som ligger

i Svendborg Kommune. Et garveri bearbej­ der råhuder til læder eller farver skind – i Scan-Hides’ tilfælde, rålæder til automobil-, møbel- og modeindustrien rundt omkring i verden. Materialet bruges til for eksempel polstring af bilsæder, sofaer eller et par sko.

På trods af corona-krisen garves der stadig meget i Vester Skerninge 11 km vest for Svendborg.

Garvningen står for 90% af belastningen på det nærliggende renseanlæg i Egebjerg

Syd. Spildevandet er meget koncentreret og har et højt indhold at klorid og sulfat. Det nedbryder bygværker og udstyr og efterla­ der aflejringer i trykledningen, så for både ledningsnet og tanke på renseanlægget er spildevandet hård kost, fortæller produkti­ onschef Morten Schytte.

- Spildevandet er svært at omsætte, og det er hårdt ved anlægget. Vi har flere gange ugentligt rensegrise i trykledningen for at fjerne aflejringer, og for nylig måtte vi lukke ned for en procestank, fordi den skulle coates, så den kan modstå ætsnin­ gen fra spildevandet.

Medarbejderindflydelse og samarbejde Garveriets indflydelse på arbejdet på Egebjerg Syd Renseanlæg kan ikke overvur­ deres. For at imødekomme det behov gør man i Svendborg Vand og Affald meget ud af at have en flad ledelsesstruktur. Det vil sige, at alle driftsmedarbejdere arbejder i teams med stort individuelt ansvar og ind­ flydelse på beslutninger. Det er en fordel i den daglige koordination med garveriet, for er det nødvendigt med et tæt samarbejde.

Spildevandet fra Scan-Hides nedbryder bygværker og udstyr og efterlader aflejringer i trykled­ningen.

For både ledningsnet og tanke på renseanlægget er spildevandet hård kost. Forsyningen sender flere gange ugentligt rensegrise igennem trykledningen for at fjerne aflejringer. Her ses Martin Clausen, som er procesoperatør på Egebjerg Syd.

- Garveriet og forsyningen har et indbyrdes afhængighedsforhold. Vi kan ikke håndte­ re alt deres spildevand, hvis vi ikke kender deres produktion, og de kan ikke produce­ re så meget, som de gerne vil, hvis vi ikke kan følge med. Derfor har vi over årene opbygget en rigtig god dialog og et fint

samarbejde. Vi snakker dagligt sammen om deres produktion, så vi kan planlæg­ ge håndteringen af spildevandet, og så mødes vi fire til seks gange om året til et ”teknikmøde” for at snakke sammen mere overordnet om deres og vores behov, for­ klarer Morten Schytte.

Produktionschefen vil gå så langt som til at sige, at garveriet ikke kan udvide, uden at renseanlægget også gør det og om­vendt.

Derfor kommer både Scan-Hides og Svend­ borg Vand og Affald også længst ved god kom­muni­ka­tion og at understøtte hinanden bedst muligt igennem langsigtet planlægning.

Det kræver koordination og stor åbenhed af begge parter at sikre kvaliteten af det vand, vi udleder. Producerer de meget – og afleder derfor meget spildevand - er vi ind imellem nødt til at transportere det i tankbiler til hovedanlægget. Ellers kan vi ikke leve op til kvalitetskravene for udledning. Og de er nødt til at vide, hvis vi lukker ned for en tank eller renser tryk­ ledningen.

På trods af daglig koordination og mange årlige møder kan håndteringen af spil­ devandet i årets kolde måneder være en udfordring. I kulden kan bakterierne nemlig ikke rense spildevandet så effektivt, og kapaciteten er derfor udfordret. Alligevel ser Svendborg Vand og Affald ingen grund til ændre arbejdsgangen lige nu.

- Vi har ingen planer om at udvide anlæg­ get i Egebjerg Syd pt. Men det kommer an på garveriet, og hvad deres udvidelses­ planer er. Selvfølgelig har vi ikke adgang til deres forretningsstrategi, men vi ved fra dem, at automobilindustrien gerne vil væk fra at indfarve huder med krom. Det påvirker også rensningen af spildevandet, men lige nu peger det mere hen imod en produktionsændring end -udvidelse, mener Morten Schytte.

I stedet ved Morten Schytte, at forsyningen skal investere 90 mio. kr. i en ny hovedpum­ pestation på Svendborg Havn. Det sker i forbindelse med et klimasikringsprojekt af inderhavnen og passer med, at den gamle skal nedlægges og flyttes for at give plads til den nye maskinmesterskole. Det bliver et stort projekt, der sendes i udbud sidst på året. Dog er det hverken det eller garveriets belastende spildevand, Morten Schytte vil fremhæve, hvis han kort skal beskrive forsy­ ningens særkende.

- Vi er en mellemstor multiforsyning bestående af vand, affald, spildevand og vejbelysning. Vi er kendetegnet ved en ret speciel organisationsform i form af selvledende teams. Medarbejderne er vores vigtigste ressource – jeg ved, at det siger man alle steder – men her tager de et stort ansvar, er dedikerede og engage­ rede. Vi er ikke unikke i forhold til det, vi laver, men den måde vi gør det på.

Svendborg Vand og Affald i tal • Medarbejdere: 74 • Renseanlæg: 6 • Pumpestationer: 200 • m3 renset spildevand om året?

9 mio. m3 • Km kloakledning: 840 km • Kundegrundlag: 57.000

Har du eller din forsyning en særlig udfordring, som andre forsyninger kan lære af? Det kan være det spildevand, I modtager, kundegruppen eller mangel på samme, særlige investeringsbehov, udfordringer i forhold til det omgivende land- og vandskab og/eller miljø. Eller noget helt andet.

Forsyningsportrættets formål er erfarings- og vidensdeling, så ønsker du eller din forsyning at medvirke, kontakt venligst red@stf.dk. Redaktionen ser frem til at høre fra dig.

spildevand #4/20 55

På renseanlægget Egebjerg Syd modtager man spildevand fra garveriet Scan-Hides. Garvningen står for 90% af belastningen på anlægget, det er meget koncentreret og har et højt indhold af klorid og sulfat.

56 spildevand #4/20

Niveaumåling

Nyt medlem i Sitrans LR100-serien – til problemfri radar niveaumåling.

Nu er vi klar til at introducere den første 2-tråds W-bånd (75 til 110 GHz) radar niveaumåler med trådløs Bluetooth-teknologi.

Fordele • Nem og hurtig idriftsætning med trådløs Bluetooth-teknologi • Ideel for batteridrift med lav startstrøm og opstart < 10 sekunder • Med en designet radar mikrochip, der registrerer selv de svageste signaler • Nul blanking-afstand for målinger helt op til sensor • Klar til digitalisering med HART 7.0 eller valgfri Modbus Sitrans LR100-serien kan integreres fuldt ud i dit automatiseringssystem.

Og det samme gælder for hele vores palette af produkter til procesinstrumentering, uanset om det drejer sig om komponenter til måling af flow, tryk, niveau, vejning, temperatur eller ventilstyring.

Vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

www.siemens.dk/procesinstrumentering

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre

ET EFTERÅR I CORONAENS SKYGGE

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

”Dansen med corona”. Sådan kaldte statsministeren det, Danmark skal gøre hen over efteråret. Som kritisk infrastruktur skal spildevandsforsyningerne holde samfundet og Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme livet gang – men vi skal samtidig hele tiden forholde os smittetal, lokale og elleribrug håndsprit – ikke dine hænder ellertil brug håndsprit – ikke dinenationale hænder restriktioner og skiftende arbejdssituationer.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: BIOFOS / GRAFIK: ISTOCK

BIOFOS’ medarbejdere, der har brug for at arbejde på flere renseanlæg, skal bruge mund­bind og undgå fysisk kontakt. Det kan eksempel­vis være projektledere og chauffører, og de bedes om at tilpasse deres besøg, så de møder færrest muligt og ikke pludselig er mange på samme sted. BIOFOS henstiller også til, at fysiske møder internt og med eksterne så vidt muligt begrænses. Alternativt holdes de online via Teams. Kan det ikke lade sig gøre, så skal mødedelta­gerne holde respektafstand og begrænse mødetiden.

spildevand #4/20 57

tilbage til hjemmearbejde for det administrative per­ Da jeg for snart flere uger siden satte mig til at skrive Hold afstand Hold afstand sonale ogkindkys holdopdelt driftsarbejde.

Vores drift kører denne artikel, varVær detopmærksom kun Aarhus sendt på Vand, der havde Undgå håndtryk, Vær opmærksom på - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme 100%, men vi holder afstand og sørger for ikke at køre i administrationens medarbejdere hjem for at arbejde.

Kort og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen bil sammen, fortæller Arne Michelsen, der er teamleder efter steg Odenses smittetal kraftigt, de københavnske for Team Drift Spildevand ved Vandcenter Syd. omegnskommuner fulgte trop og med tallene, hjemsendel­ ser af medarbejdere hos forsyningerne. Den 18. september coronasmitte.dk sst.dk/corona Tiltagene sker som i foråret for at sikre driften, men sam­sst.dk/corona indkaldte statsministeren igen til pressemøde, og det, der coronasmitte.dk tidig minimere kontakten medarbejderne imellem. Selv var blevet hverdag få steder i landet, blev det pludselig om der er stor forståelse for dem, så er det med en vis overalt. Fem minutter i deadline er det mange steder kun skuffelse, at corona fortsat spiller ind på kollegers sociale driftsmedarbejderne, der - holdopdelt - stadig møder ind omgang med hinanden, siger kommunikationschef for på arbejde. Alle andre, der kan, arbejder hjemme igen.

BIOFOS Stig Dalum.

- Det er naturligvis forskelligt, hvordan medar­bej­derne Hjemmearbejde på godt og ondt oplever denne nedlukning. Det kommer nok meget an ”En dans med corona.” Sådan beskrev statsministeren på deres andre omstændigheder – for eksempel om de det, vi må gøre for at holde smittetrykket nede. I starten bor alene eller sammen med andre. Vi opfordrer til, at skulle dansen ske lokalt, men som efteråret skred frem, alle mødes virtuelt, at chefer og ledere er i kontakt med spredte smitten sig. Derfor blev der den 18. september deres medarbejdere, og det virker. Vi fortæller historier varslet nationale tiltag, og for langt de fleste forsyninger om, hvad der rør sig på anlæggene og har holdt billed­ betød det en delvis tilbagevenden til holdopdelt drift og konkurrencer a la ” Vis mig din hjemmearbejdsplads”. hjemsendte administrationsmedarbejdere.

Også hos Aarhus Vand blev udsigten til en ny nedlukning - Efter forårets nedlukning var det utroligt nemt af gå Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre af administrationen modtaget med blandede følelser af

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange medarbejderne, fortæller Henrik derog ernys. med i bered­ mennesker bl.a. via håndtryk og små dråberFrier, fra hoste Beskyt dig selv andre med disse gode råd. skabsgruppen ogoghar ansvar for driftsog servicemedar­

58 spildevand #4/20

bejderne ved Aarhus Vand. Forsyningen var den første, der midt i august annoncerede en ny delvis nedlukning på grund af høje smittetal i byen. Efter forårets nedlukning havde de fleste medarbejdere glædet sig til at vende til­ bage til en ”normal” hverdag igen, og derfor var skuffelsen mærkbar ved udsigten til et efterår væk fra kontoret, siger han.

Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder at blive sendt - eller Det brug var håndsprit en skuffelse for medarbejderne hjem igen. Vi havde alle sammen håbet at vende til­ bage til en form for normalitet – selv med afstand og afspritning - men sådan blev det ikke lige nu.

Også i Aarhus, Odense og København er Teams-møder Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange kommet for at blive. alle forsyningerne det, at mennesker bl.a. viaFra håndtryk og små dråber fralyder hoste og nys.

Beskyt selv og andre med idisse godeaf råd. medarbejderne erdig blevet eksperter brugen online møder, og at det i nogle tilfælde sparer dem for en masse tid til transport.

- Her til morgen har jeg holdt møde med driftsfolkene på Nordfyn. Typisk ville jeg køre fra Odense til Nordfyn for at være med til mødet, men i dag kan jeg sidde ved mit skrivebord og gå direkte til noget andet bagefter, lyder det fra Arne Michelsen.

Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme eller brug håndsprit

– ikke dine hænder

Positivitet og driftssikkerhed

For alle forsyningerne, der medvirker i denne artikel, gæl­ der det, at medarbejderne på trods af efterårets nedluk­ ning og den manglende sociale omgang, går til arbejds­ opgaverne med krum hals. Efter forårets nedlukning En ny ”normalitet” ved man, at forsyningerne kan drives fuldt ud, selv med Savnet efter normalitet og kolleger genlyder fra hele Hold afstand Hold afstand holdopdelte driftsmedarbejdere og på hjemsendte admini­ landet.

Forsyning, Vivian S. Undgå Undgå håndtryk, kindkysHos Morsø Vær opmærksom på fortæller direktør håndtryk, kindkys Vær opmærksom - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme strationsmedarbejdere.

Søndergaard om ”mutte øjne”, da udmeldingen kom fra fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen statsministeren den 18. september. Dog har hjemmearbej­ - Vores medarbejdere er vant til at arbejde i en foran­ dringskultur. Vi tilpasser os omstændighederne og gør de denne gang kun været nødvendigt for et fåtal af forsy­ vores arbejde. Vi er alle blevet eksperter i teams-mø­ ningens medarbejdere, for siden foråret er virksomheden coronasmitte.dk flyttet i større lokaler med flere enkeltmandskontorer, sst.dk/corona coronasmitte.dk der og at passe på hinanden, og i forbindelse med sst.dk/corona så anden nedlukning kan vi bedre navigere i reglerne. For langt de fleste i administrationen kan stadig komme på eksempel har vi ikke set nogen grund til at lukke vores arbejde som normalt, siger Vivian S. Søndergaard. kantine denne gang, da folk er gode til at holde afstand - Vi har nogle stykker, der på skift arbejder hjemmefra, derinde. Kantinen er et mødested, og det er der brug fordi de sidder på tomandskontorer. Mors har ikke så for, når man ellers er længere fra hinanden, fortæller mange smittede, der er få mennesker på øen, og ingen Arne Michelsen. af vores medarbejdere er afhængige af offentlig trans­ port, så vi kan passe godt på os selv og holde afstand.

Det er beslutninger som disse, hver forsyning må tage Vi skal til enhver tid holde driften kørende først, så kommer det kollegiale i anden række, men der er ingen stilling til ud fra antal medarbejdere, plads og muligheder.

Alle steder melder de dog klar til at holde hjulene i gang i tvivl om, at det var hårdt for medarbejderne ikke at se et efterår i coronaens skygge. hinanden i foråret.

Lige siden foråret har Morsø Forsyning holdt fast i ekstra afspritning, og at medarbejderne skulle holde afstand, og de rutiner skal opretholdes, indtil truslen fra Covid-19 engang aftager, forklarer direktøren.

- Det er en ny normal, og det fortsætter. Det samme gør vores ønske om så vidt muligt at holde Teams-møder med eksterne, for driften skal sikres.

SARS-CoV-2 eller corona-virus er den virus, der forårsager sygdommen Covid-19. Indtil videre har mere end 25.000 været smittede i Danmark, og over 640 mennesker har mistet livet på grund af sygdommen.

Vidste du… …at corona eller korona refererer til Solens og visse andre stjerners yderste, meget tynde og varme dele over kromosfæren. Koronaen kan observeres ved totale solformørkelser eller med en koronagraf.

Kilde: denstoredanske.lex.dk/korona

spildevand #4/20 59

SPILDEVANDSRENSNING KRÆVER DEN HØJESTE KVALITET I ALLE SINE PROCESSER. Hele vores Z serie af blæsere sikrer kontinuerlig luftstrøm, høj pålidelighed og energieffektivitet; samt 100% oliefrie processer.

Velegnet til alle dine lavtryksapplikationer.

Atlas Copco Kompressorteknik A/S Djursvang 5B, 2620 Albertslund www.atlascopco.com Thomas M. Laursen thomas.laursen@atlascopco.com Tlf: +45 60 98 76 29

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

60 spildevand #4/20

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

coronasmitte.dk

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Hold afstand - bed andre tage hensyn

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

sst.dk/corona coronasmitte.dk

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona

Sådan passer vi på hinanden

- hvis vi bliver tvunget til at lukke ned igen Der er ingen tvivl om, at nogle medarbejdere fandt nedlukningen i foråret sværere at håndtere end andre. Nu da vi går ind i efteråret, og risikoen for en 2. corona-bølge udfordrer vores tilbagevenden til arbejdspladserne, hvad kan vi så gøre for at hjælpe hinanden med at håndtere det? Spildevand har talt med to ek sperter om deres forskning.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ISTOCK Aarhus Vand var den første forsyning, der blev tunget til at lukke ned igen. Som nye corona-hotspots dukker op, ser vi dog stort set alle andre forsyninger følge med. Vedvidende, at nogle medarbejdere fandt den første nedlukning svær at komme igennem, hvordan kan din forsyning så afhjælpe den psykiske belastning for de forskellige faggrupper, skulle Covid-19 gøre det umuligt at møde ind igen?

Thomas Bredgaard, der er professor med særlige opgaver ved Aalborg Universitets Institut for Politik og samfund, har sammen med konsulentvirksomheden DISCUS beskæftiget sig med netop det spørgsmål. I foråret begyndte han og forskningsgruppen bag rap­ porten ”Nedlukningen: Corona-krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed” at undersøge, hvordan nedluk­ ningen (marts til juni) påvirkede ude- og hjemmearbej­

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

de udearbejdende medarbejder på grund af nedluk­ Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme brug opmærksomme håndsprit ningsrestriktioner, skal deeller være på– ikke dine hænder at være synlige på andre måder, for eksempel ved at skrive informationsmails, ringe til eller mødes via video med medarbejderne. Lederne skal udtrykke anerken­ Til at forklare den psykiske belastning ud fra et ledel­ delse for den ekstraordinære situation, medarbejderne sesperspektiv har Spildevand desuden talt med Malene arbejder under og det ekstra ansvar, medarbejderne Friis Andersen, forsker og cand.psych.aut. ved Det påtager sig og spørge direkte ind til deres trivsel og Nationale Center for Arbejdsmiljø. Hun arbejder med Hold afstand tryghed under dehåndtryk, nye arbejdsformer. arbejdsmiljø og kindkys ledelse og har forbindelse Undgå håndtryk, Væri opmærksom på med ned­ Hold afstand Undgå kindkys Vær opmærksom på - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme lukningen blandt andet set på udfordringen for ledere i fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen Under nedlukningen var der nye og skiftende regler og forhold til en hjemsendt arbejdsstyrke. retningslinjer, og her skal lederne være tydelige omkring formidlingen af dette og sikre sig, at medarbejderne ikke De udearbejdende: coronasmitte.dk sst.dk/corona coronasmitte.dk sst.dk/corona blot forstår retningslinjerne, men også hvorfor de er nød­ Resultaterne af AAU/DISCUS-undersøgelsen viser, at vendige. Der skal være gennemsigtighed omkring, hvor­ de traditionelle sociale bånd mellem medarbejdere blev for ledelsen vælger at følge retningslinjerne, og hvordan skåret over, så alle grupper skulle finde nye måder at de forventes efterfulgt. Det er med andre ord ikke nok, interagere på. Det gav både positive og negative erfa­ at lederne formidler retningslinjerne videre, medarbej­ ringer – både generelt og på de enkelte arbejdspladser. derne skal også forstå bevæggrunden for, hvordan de er Generelt fortæller Thomas Bredgaard dog: udmøntet og implementeret lokalt. Dialogen med medar­ - Hvis vi starter med udearbejdende, så kan vi se, at jo bejderne er meget vigtig her, for selv om ledelsen synes, større anerkendelse fra samfundet og myndigheder­ at et tiltag er åbenlyst, så er det ikke givet, at medarbej­ ne, de fik, jo mere trygge og tilfredse var de. Særligt derne synes det samme. i forhold til sygeplejerskerne (se boks herunder) har det vist sig, at de har oplevet det som frustrerende, hvis de skulle forholde sig til skiftende arbejdsvilkår De hjemmearbejdende: og budskaber.

Den helt store udfordring for mange yngre hjemme­ arbejdende har været at få familie- og arbejdsliv til Noget tyder på, at det er ekstra vigtigt for ledere at at gå op. Endvidere har der været blandede oplevel­ være klare i deres budskaber og anerkende medar­ ser omkring stress og mental sundhed, kan Thomas bejdernes indsats, siger Malene Friis Andersen. Hvis Bredgaard se ud fra de besvarelser, han har fået ind. lederne ikke fysisk er til stede på samme lokation som - Vi skal være forsigtige her, for vi har på fornemmel­ dende samt hjemsendte.

100 deltog i undersøgelsen, Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme eller brug håndsprit 2021. De –første ikke dine hænder som fortsætter indtil sommeren del­ resultater blev offentliggjort i juli.

AAU/DISCUS-undersøgelsen undersøgte sygeplejer­ sker og supermarkedsansatte som udearbejdende, folkeskolelærere samt ejendomsmæglere, advokater og revisorer som hjemmearbejdende og hotel- og restaurationsansatte som hjemsendte. Selv om disse faggrupper ikke relaterer sig til forsynings- eller spildevandsverdens som sådan, så kan de alligevel være med til at fortælle os noget om branchen. På renseanlæggene var det nemlig vigtigt, at alle drifts­ medarbejdere, der kunne, kom på arbejde og påtog sig det ekstra ansvar at holde sig isoleret – også i

fritiden - for at sikre kritisk infrastruktur. De hjem­ mearbejdende plan- og projektmedarbejdere skulle holde hjulene i gang uden at mødes fysisk med de sædvanlige samarbejdspartnere og administrati­ onsmedarbejderne sørge for økonomi, kundeservice osv. I mange forsyninger har en del laboranter og andre faggrupper været hjemsendte en uge, men på arbejde i den efterfølgende, og derfor indgår de som både ude- og hjemmearbejdende her.

AAU-undersøgelsen bygger på både data fra spørgeskemaer og interviews.

spildevand #4/20 61

NEDLUKNINGEN, CORONA-KRISEN, ARBEJDSLIVET OG DEN MENTALE SUNDHED

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

NEDLUKNINGEN - CORONA-KRISEN, ARBEJDSLIVET OG DEN MENTALE SUNDHED

62 spildevand #4/20

sen, at det er overskudsmennesker, der har valgt at være med i undersøgelsen. Men generelt har der været mindre stress på tværs af de fem adspurgte faggrupper. Men som sagt, skal vi være lidt forsigti­ ge med at slå det fast endnu, og stress og påvirkning af det mentale helbred er måske også først noget, vi Vask dine hænder tit Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme eller brug håndspritvirkelig ser – ikke dine hænder eller brug håndsprit senere.

Den umiddelbare positivitet overfor hjemmearbejdet kan ændre sig – særligt, hvis der kommer flere nedlukninger, spår Thomas Bredgaard. Usikkerhed har nemlig stor negativ indflydelse på trivsel, og hvis medarbejderne ikke ved, hvor ofte eller hvor længe, de skal arbejde hjemme, kan på det ændre sigHold fra afstand noget positivtUndgå til negativt.

Vær opmærksom håndtryk, kindkys

Malene Friis Andersen er forsker og cand.psych. aut. ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljø.

Undgå håndtryk, kindkys Hun arbejder medden - bed andre tage hensyn og kram – begræns rengøring – både hjemme og kram – begræns den fysiske kontakt fysiske kontakt ar­bejds­­ miljø og ledelse og og på arbejdspladsen har i forbindelse med ned­- Endnu har forskningsgruppen fra AAU/DISCUS ikke set på, hvordan hjemmearbejdet har påvirket henholdsvis lukningen blandt andet set på udford­rin­gen for intro- og ekstroverte, mænd og kvinder eller yngre og ledere i forhold til en coronasmitte.dk coronasmitte.dk ældre, men det er noget, de vil sesst.dk/corona mere på, som projek­ hjemsendt arbejdsstyrke.

Thomas Bredgaard (Professor MSO, AAU) Claus D. Hansen (Lektor, AAU), Anne-Birte Kylling (Direktør, DISCUS) & Jens Hørby Jørgensen (Chefkonsulent, DISCUS)

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Hold afstand Vær opmærksom på - bed andre tage hensyn rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen Delrapport 1, 3. juli 2020 www.coronaogarbejdslivet.aau.dk

sst.dk/corona

tet skrider frem.

Thomas Bredgaard er professor med særlige opgaver ved Aalborg Universitets Institut for Politik og Samfund.

Heller ikke Malene Friis Andersen vil sige noget kate­ gorisk om de intro- og ekstroverte, og hvordan ledere skal gribe dem an. Men det er klart, siger hun, at men­ nesker reagerer forskelligt på at arbejde alene.

Det, forskerne med sikkerhed kan sige noget om, er, at de hjemmearbejdende kan opleve et tab af fællesskab med kolleger. Selv om digitale løsninger har været flittigt brugt, så er det ikke det samme som fysisk kontakt, og det kræver tid, teknisk viden og erfaring at etablere relationer online. Det gælder ikke blot mellem medarbejdere, men også mellem leder og medarbejder, siger Malene Friis Andersen.

- Nogle ledere har været udfordret på at lave distan­ celedelse. De digitale løsninger kræver, at lederne er gode og meget direkte med at spørge ind til, hvor der kunne være udfordringer. De skal også gå tæt­ tere på, når de spørger medarbejderne, hvordan de trives og så videre. Fordi vi ikke kan se kropssproget, er vi nødt til at spørge mere.

Særligt til lederne Malene Friis Andersen forklarer, at hvis man i én og samme organisation har både ude- og hjemmearbej­ dende, så skal lederne være opmærksomme på de for­ skelligrettede opfattelser, der kan være af den anden gruppe, men også ens egen.

- Det kan blive oplevet, at dem, der skal møde ind, er de vigtige. De udearbejdende kan opleve sig selv som ”dem, der holder hjulene i gang”. Men de kan også opfatte det som om, at deres helbred er mindre vig­ tigt, når de ikke får lov at arbejde hjemme. Ledere skal være opmærksomme på, at begge følelser kan være

Bag rapporten 'Nedlukningen: Corona-krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed' står Thomas Bredgaard (Professor MSO, AAU), Claus D. Hansen (Lektor, AAU), Anne-Birte Kylling (Direktør, DISCUS) og Jens Hørby Jørgensen (Chef­ konsulent, DISCUS). Første delrapport udkom i juli 2020 og bygger på data indsamlet fra 100 respondenter under ned­ lukningen af Danmark i foråret 2020. Forskningsprojektet er finansieret af Velliv Foreningen og er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og konsulentvirksomheden DISCUS.

i spil – samtidigt. Det kalder på, at ledelsen skal være synlig og tidlig til at melde ud, hvorfor vi handler, som vi gør. Det vil reducere støj og fantasier, som ledelsen ikke nødvendigvis hører, hvis de arbejder hjemme.

I det hele taget er det vigtigt for lederne at vise, at selv om de ikke er på kontoret, så er de til stede i medar­ bejdernes hverdage. De skal kontakte medarbejderne oftere end normalt, stille spørgsmål og være opfølgen­ de i forhold til både trivsel og udførelse af arbejdsop­ gaver. Det gælder særligt i forhold til de hjemmearbej­ dende, da det her for ledelsen er sværest at følge med i, hvordan medarbejderen har det og arbejder. En god idé kan også være at opdele arbejdsopgaverne, forkla­ rer Malene Friis Andersen.

- Man kan opdele alle opgaver i rød, gul og grøn. De grønne kan laves uden problemer hjemmefra, de gule kræver mere sparring og tager længere tid på grund af omstændighederne, og rød kan ikke udføres. Det kan for eksempel være, fordi medarbejderen ikke kan mødes med eksterne samarbejdspartnere.

Vigtigst af alt er dog, at lederne er synlige, tilgængeli­ ge og kommunikerende.

Produceret i Danmark på de bedste råmaterialer, som sikrer høj effektivitet og fremragende fosforfjernelse og flokkulering.

Polyaluminiumklorid - AluPAC Natriumaluminater - AluSAL

Vi er eksperter i udvikling og produktion af aluminater, polyaluminiumklorider og calciummagnesiumacetat til anvendelse indenfor vandrensning, betonindustrien, luftforurening og vintervedligeholdelse.

Stejlhøj 16

4400 Kalundborg

tlf. 5955 0700

info@alumichem.com

www.alumichem.com

spildevand #4/20 63

Eksperter i aluminiumsbaserede flokkulanter og specialkemikalier

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Hvordan underviser man skolebørn i en corona-tid?

Det spørgsmål mange forsyninger måttet stille sige i foråret ogærme hen over Host eller nyshar i dit ærme Vask dine hænder tit selv Host eller nys i dit – ikke dine hænder eller brug håndsprit – ikke dine hænder sommeren. Svarene er forskellige alt efter udgangspunkt og ressourcer, men for de fleste vil fremtidens rundvisninger ofte starte online.

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

64 spildevand #4/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: BIOFOS OG AARHUS VAND

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

coronasmitte.dk

de yngste borgere i samfundet. En af de forsyninger, Normalt stimler skolebørn sammen rundt om forsynin­ der genoptog (og siden lukkede ned for) rundvisning og gens medarbejder i skoletjenesten, når der er rundvis­ Hold afstand rum med Holdinviterer afstand forsynin­ igen er BIOFOS. Normalt ning.

Man starter måske i et mindre infohåndtryk, om kindkysundervisning Vær opmærksom på Undgå Vær opmærksom på - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme gen op mod 14.000 skolebørn ind om året, men to dage renseanlægget, går i samlet flok rundt på anlægget og og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen før nedlukningen af Danmark sagde de stop, fortæller samles igen til sidst for at diskutere, hvad de unge har Mette Lynge, der er formidlingskoordinator og står for set. Den form for rundvisning er udelukket i denne tid, skoletjenesten. I stedet brugte hun, hendes kolleger og og derfor har forsyningerne måttet komme op med nye coronasmitte.dk tilknyttede studentermedhjælpere tiden påsst.dk/corona at udvikle et måder at nå ud til skolebørnene sst.dk/corona på. For Covid-19 eller digitalt læringsrum. ej - vigtig viden skal formidles, og skolerne efterspør­ - Vi prøvede det digitale læringsrum af i maj og juni, ger kontakt til den virkelige verden. mens vi stadig var hjemsendte. Det foregik på vores egne pc’er derhjemme. Klasserne kunne se vores De åbenlyse udfordringer omkring rundvisninger fik i PowerPoint-præsentationer via Teams – ikke andet. Det foråret langt de fleste forsyninger til at lukke ned for gjorde vi os så nogle erfaringer med, og lærerne var ret skolebesøg. Men som corona-krisen fortsætter, har positive. Men vi savnede nærvær i undervisningen. mange gentænkt mulighederne for at vidensdele med

Hos Aarhus Vand er Kristian Brunmark ved at gøre klar til at bruge det nye, digitale læringsrum. Her er han i gang med en ”generalprøve”.

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Hold afstand - bed andre tage hensyn

coronasmitte.dk

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

sst.dk/corona coronasmitte.dk

Både i Aarhus og København er skoletjenesterne enige om, at den online undervisning aldrig kommer til at erstatte den fysiske. Alt for meget læring går nemlig tabt, når eleverne ikke kan se, lugte og fornemme omgivelserne og spildevandet. Her ses Cirkeline Holm-Nielsen og Amanda Fleischer i gang med forsøg, der transmitteres via webcam til skoleklasser rundt om i BIOFOS’ område.

Som det stod klart, at corona-virussen også i efteråret ville gøre normale rundvisninger umulige, har Mette Lynge og hendes team videreudviklet læringsrummet.

- Vi optog videoer, så eleverne følte, at de blev vist rundt. Nu er vi ved at lave nogen i bedre kvali­ tet. Vi bruger også et webcam, når vi gennemgår PowerPointen og de tilhørende aktiviteter online.

Så vises slides på væggen bag os, og vi er to til at undervise og vise forsøgene, så der bliver noget pingpong. Vi opfordrer lærerne til at sætte et webcam op i klassen, så det bliver mere levende, og det er nemmere at kommunikere med eleverne.

Business as usual Hos Herning Vand var omstilling fra før corona til under og efter ikke så stor, for her har skoleundervis­ ningen igennem længere tid været en selvbetjenings­ løsning. Således skal skolerne selv booke tid til en rundvisning på Herning Vands hjemmeside, læreren skal hente materiale til forberedelse online og derefter vise eleverne rundt på anlægget. Grupperne følger en bestemt rute med poster og ved hver post, er der en plakat, der fortæller lidt om processen. Eftersom al rundvisning foregår udenfor, er den eneste forskel på før og efter corona således, at der nu er rigelig adgang til sprit ved start og slut.

Undervisningen flytter ud Ikke alle forsyninger har ressourcerne til at omlægge til online rundvisninger eller opbygge digitale læringsrum.

I stedet er for eksempel Lolland Forsyning begyndt at tage mere ud på skolerne og fortælle om renseproces­ serne i klasseværelserne. På den måde kan de også tilbyde undervisning til de yngste elever.

Også hos BIOFOS er man begyndt at tage mere ud til de mindre klasser, og mens det giver den fysiske nær­ hed til eleverne, så kan det ikke give dem det, et besøg på et renseanlæg gør, mener Mette Lynge. Derfor er der hos hende og Aarhus Vand heller ikke nogen tvivl om, at de nye online tilbud ikke må erstatte fysiske besøg på den lange bane, siger Kristian Brunmark, der står for skolerundvisninger ved Aarhus Vand.

- Det skal helt klart være et alternativ fremadrettet.

Og med online tilbud kan vi nå skoler, hvor transport, tid eller ressourcer ellers ville forhindre dem i at komme på besøg. Men for de fleste er det at komme væk fra skolen og herud stadig det primære tilbud.

Corona har tvunget os til at tage et kvantespring digitalt – også i forhold til skoleundervisningen, og det skal vi bruge konstruktivt. Men vi skal også være åbne overfor, at virtuelle besøg aldrig kan erstatte sanseindtrykkene, eleverne får, ved et fysisk besøg.

Spildevand har talt med flere mellemstore og mindre forsyninger, som endnu ikke har genoptaget rundvis­ ninger, og som ikke har planer om at investere i online løsninger på nuværende tidspunkt. Der er derfor stor forskel på, hvornår forsyningerne igen kan begynde at undervise skolebørn om spildevandsprocesser.

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona

spildevand #4/20 65

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Spildevandstestning for Covid-19 begynder i England Spildevandstestning gennemføres over hele England i et forsøg på at udvikle Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme eller brug håndsprit – ikke dine hænder eller brug håndsprit – ikke dine hænder spildevandsbaseret Covid-19-overvågning.

66 spildevand #4/20

TEKST: BBC – OVERSAT AF ANNA KLITGAARD Han udtaler til BBC News: Forskere opdagede tidligt i corona-pandemien, at inficere­ - Vi vil gerne med stor sikkerhed kunne sige, at når vi har en de mennesker udskiller virussen i deres fæces. Yderligere stigning i antallet af vira i spildevand fra uge til uge, så er forskning konkluderede, at prøvetagning af spildevand kunne der også et større antal corona-virus-tilfælde. give et signal om et corona-udbrud op til en uge tidligere Hold afstandog afstand - håndtryk, Det betyder, være i standpåtil at udpegeHold tendenser end medicinske tests.

Ministeriet Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på for Miljø, Fødevarer Undgå kindkys at vi vilVær opmærksom - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme .... for at se, om stramninger eller lempelser af nedlukningen Landdistrikter (Defra) udtaler, at testning er begyndt på 44 fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen påvirker infektionsniveauer, eller om renseanlæg. udviklingen i Covid-19-tilfælde bevæger

sig i den forkerte retning.

En talsmand for Defra forklarer endvidere, at regeringen i coronasmitte.dk coronasmitte.dk sst.dk/corona London arbejder med forskere, vandforsyninger sst.dk/corona

Professor Davey Jones fra Bangor University og regeringerne i Skotland, Wales og Nordirland. har samarbejdet med renseanlæg i fem måneder Miljøminister George Eustice siger, at: samt med overvågning af spildevandet i nogle - Målet med den nye forskning er at give os

samfund i Wales. tidlig varsling om, hvor der sandsynligvis - Alt bevis tyder på, at vi potentielt vil forekomme nye udbrud. Der udføres

kan bruge spildevandet som et tidligt prøveudtagning for yderligere at teste varslingssystem. Vi kan se en udvikling effektiviteten af dataindsamlingen. der, før vi ser en stigning i infektioner i Forskning er på et tidligt stadie, og vi samfundet, siger han til BBC News. udvikler stadig metoderne.

Dr. Andrew Singer fra Storbritanniens Centre for Ecology and Hydrology er en af de førende forskere på området og arbejder på et projekt, der søger at udvikle en standardiseret test. Den skal bruges til at "tælle" mængden af genetisk materiale fra corona-virus i en spilde­vandsprøve.

Corona-situationen udvikler sig i øjeblikket i negativ retning i Storbritannien. Særligt det nordlige England er hårdt ramt, hvorfor regeringen i London har indført nye restriktioner lokalt, men også nationalt. Således må maksimum seks personer fra to husstande mødes over hele landet, mens man i nord skal holde sig til social omgang med mennesker i sin egen husstand.

BioMizing Optimized Solutions IRIS ventilen Schweiziske Eggers pump har netop introduceret den seneste udgave af deres reguleringsventil, type IBS, denne ventil er yderligere optimeret så vedligeholdelse er elimineret. Iris ventilen er uden sammenligning den bedste ventil til regulering af blæserluft. Kombineret med flowmåling vil det fremover være muligt at regulere procesluften, således dette passer overens med behovet.

Aerostrip diffusorer er en højkvalitets diffusor, produceret af østrigske Aqua Consult. Aerostrip diffusoren er en stribe diffusorer, som leveres i længder fra 0,5 til 4 meter, og kan dermed monteres, således at vortex zoner undgås. Aerostrip leveres med polyuretanmembran, membranens specielle perforering sikrer microbobler = optimal iltovergang, i tilfælde hvor der ønskes et minimalt trykfald over membranen, kan diffusorer leveres med den nyudviklede Phoenix perforering.

BioMizing BioMizing er et mindre handels-/produktions samt ingeniørfirma, såvel vore medarbejdere, leverandører og andre samarbejdspartnere har alle en mangeårig erfaring fra branchen. Vor målsætning er altid at sikre et tilfreds kundeforhold!

Ønsker du at høre hvad BioMizing kan tilbyde dig, så er du velkommen til at kontakte os.

BioMizing Hesselly 12 • DK-6000 Kolding info@biomizing.dk • www.biomizing.dk Mobil: +45 52 900 400 • Tlf. +45 82 82 00 30

spildevand #4/20 67

Aerostrip

STAT US FO R M I K R OPLASTB ELASTNINGEN T I L VA ND MILJ ØET Vi ved ikke med sikkerhed, om mikroplast har en skadelig effekt på miljø og mennesker ved de koncentrations­ niveauer, der findes i naturen. Det betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fritage mikroplasten for en potentiel sundhedsrisiko. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at begrænse belastningen med mikroplast til vores miljø.

68 spildevand #4/20

TEKST OG GRAFIK: PROJEKTCHEF HANNE LØKKEGAARD, SWECO DANMARK A/S

Hvorfor skal vi fokusere på mikroplast?

Hvorfor er vi så bange for mikroplast?

Fokus på at begrænse mikroplast i natu­ ren er i tråd med FN´s Verdensmål 14, og særligt delmål nr. 14.1. Rapporten ”GØR VERDENSMÅL TIL VORES MÅL” er netop offentliggjort, og her har jeg bidraget til Danmarks Statistiks og 2030-panelets arbej­ de med konkrete mål og indikatorer, der kan bruges i en dansk kontekst. Ud fra mit arbej­ de med mikroplast, vil jeg her dykke dybere ned i en række spørgsmål, der direkte berører spildevandsbranchen. Jeg kan dog ikke give entydige svar på spørgsmålene, da emnet mikroplast er meget komplekst og manglende standardisering af målemetoder­ ne betyder store usikkerheder på området.

Ikke desto mindre er det et område, som der forskes meget i, så selvom det går langsomt, sker der hele tiden lidt nyt.

Vores største bekymring med mikroplasten er, om den kan være årsag til, at mikroforure­ ninger kommer ind i fødekæden. Dels inde­ holder forskellige typer plast kemiske additi­ ver, og dels er flere typer mikroplast kendt for at have en høj evne til at adsorbere opløste mikroforureninger. Hvis mikroforureningerne bliver optaget i tarmen på eksempelvis fisk, vil der måske være risiko for, at de kommer ind i fødekæden. Der er foretaget et stort antal undersøgelser af dette, men det har endnu ikke være muligt at påvise en væsent­ lig effekt ved de niveauer af mikroforurening­ er og mikroplast, som findes i naturen.

Hvad er den største udfordring med dataindsamlingen?

Valide analysemetoder til bestemmelse af

Forskellig måleenhed • Mikroplast/m3 • Mikroplast/kg TS • Mikroplast/km2

mikroplast er omfattende, og der er store fejlkilder i forbindelse med analyserne.

Specielt er det vanskeligt at analysere på spildevand og i særdeleshed slam, da der er behov for at foretage oprensning af prø­ verne inden endelig analyse. Oprensningen omfatter flere kemiske trin med nedbryd­ ning af organiske forbindelser og separation af de uorganiske forbindelser. Udfordringen består i at kunne separere så meget plast som muligt uden samtidig at nedbryde eller fjerne mikroplasten.

I rapporten ”Partnerskab om mikroplast i spildevand” (Miljøstyrelsen 2017) fokuseres der på usikkerheder ved analysemetoderne.

I Figur 1 har jeg forsøgt at skabe et overblik over de væsentligste usikkerheder, der er i forbindelse med analyse af mikroplast på spildevand.

Forskellig størrelse af partikler er målt > 2 mm > 20 mm > 300 mm > 500 mm

Figur 1: Forskellige forhold som gør det vanske­ligt at sammenligne analyserne af mikroplast.

Hanne Løkkegaard har arbejdet med mikro­­­plast, siden forsyningerne be­gynd­te at foku­sere på emnet i 2015. Hendes forsknings­arbejde startede hos Tekno­logisk Institut og er fortsat efter skiftet til Sweco.

Hvor effektivt fjerner rense­anlæg­ gene mikroplast fra vandfasen?

I dag ved vi, at vores renseanlæg gør det særdeles godt. Målinger har vist, at vi på vores renseanlæg fjerner mellem 95% og 99% af den mikroplast, der er større end 10 – 20 mikrometer. Dog vil tilbageholdt mikro­ plast helt eller delvist ende i slammet, som de fleste spildevandsforsyninger spreder på landbrugsjord.

Hvad er de største kilder til mikroplast i havet?

Teoretiske beregninger udarbejdet af Cowi i 2015, som underbygges af internationale undersøgelser, tyder på, at de regnvands­

betingede udledninger er langt de største bidragsydere til mikroplast i vores vandmiljø.

Specielt kommer afriv fra dæk til at betyde meget, da en stor del af vejvandet ledes urenset ud i vores recipienter. Mikroplast fra dæk er vurderet til at udgøre ca. 60% af den samlede mikroplastbelastning til vandmiljø­ et. Valide målinger, som efterviser, at dette er korrekt, er dog endnu ikke offentliggjort.

Men der er ingen tvivl om, at belastningen fra regnvand er markant, da ca. 2/3-dele af de regnvandsbetingede udledninger fra regnvandskloakker udledes urenset.

Den nedre grænse for mikroplast er ikke defineret, og der er en del uenighed, om det er 20, 10, 1 eller 0,1 mikrometer.

Videnskabelige undersøgelser tyder på, at de mindste partikler er de farligste. Med tiden vil større plastpartikler nedbrydes til mindre, men vi ved meget lidt om de helt små partikler. Når vi kommer ned i disse områder, er det også endnu mere vanskeligt at analysere for mikroplastpartiklerne og specielt mikrogummipartiklerne. spildevand #4/20 69

Aalborg Universitet er med Jes Vollertsen i spidsen dybt involveret i problematikken omkring mikroplast og har senest (primo 2020) udgivet en rapport ”Knowledge gaps in microplastics research”. Han fokuserer i rapporten blandt andet på alle de udfordrin­ ger, vi har i forhold til videnshuller omkring mikroplast. Han fastslår også, at der mang­ ler anerkendt kvalitetskontrol og standardi­ sering af analysemetoder, og samtidig peger han på, at det er særdeles vanskeligt at måle mikroplast fra bildæk. Det er velkendt, at den sorte farve giver udfordringer med analysemetoden.

Der er i dag store huller i den eksisterende viden om, hvor meget mikroplast der reelt udledes fra forskellige kilder. Vi ved dog fra undersøgelser af eksempelvis fisk i Østersøen, at mikroplast er til stede i stort omfang i vores natur. Dog er der ikke noget, der tyder på, at der er kommet mere mikro­ plast i fiskene.

Hvad ser vi i krystalkuglen?

Belastningen med mikroplast fra specielt regnvand forventes at stige i fremtiden, og det skyldes, at el-biler har et højere slid på bildæk. El-biler er tungere end benzin- og dieselbiler, og dæksliddet stiger med væg­ ten. Desuden kan el-biler accelerere hurtige­ re, og dette medfører også større dækslid.

Oprensning er forskellig

Prøvebehandling er forskellig

• Base • Enzymer • Oxidation • Densitetsseparation

• Slid/fraktionering • Filtrering og tab af partikler • Kontaminering fra luften

Reducér havforurening Delmål 14.1: Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsent­ ligt reduceres, især forurening forår­sa­get af landbaserede aktiviteter - herunder havaffald og forurening med nærings­ stoffer.

Analysemetoderne er forskellige • mikro FTIR og FTIR-ATR • RAMAN • Visuel identifikation • Pyrolyse/GC-MS • Udvalgte partikler med FTIR

70 spildevand #4/20

Mange spørgsmål men desværre få deltagere til praktikantdag hos BlueKolding Den 2. september inviterede BlueKolding nysgerrige laborantpraktikanter på besøg på Centralrenseanlægget i Sdr. Bjert udenfor Kolding. Laborant Margit Sørensen og driftschef Karin Refsgaard viste rundt, og i solen tog renseanlægget sig ud fra sin bedste side.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD BlueKolding er en af de få spildevandsforsyninger, der tager laborantpraktikanter. Ikke hvert år, men så ofte det kan lade sig gøre. Uddannelsen af fremtidens medarbejdere er en principsag for driftschef Karin Refsgaard og laborant Margit Sørensen, og derfor håbede de også på god interesse for deres åbent hus-arrangement for potentielle laborantpraktikanter den 2. september.

- Praktikanter har gode muligheder for at udvikle sig hos os. De indgår i et team, men arbejder selv­ stændigt og med hele processer. Vi har det godt på arbejdspladsen. Der er for eksempel mange goder som motionstime, kantineordning, bad i arbejdsti­ den og så videre, fortæller Margit Sørensen.

Ansøgninger var der forud for dagen kommet en del af, men kun fire studerende havde meldt sig til arrangementet. Af dem meldte en fra dagen før, da vedkommende skulle til en jobsamtale andetsteds og en meldte fra på selve dagen.

Hvordan tiltrækker branchen praktikanter?

Mange forsyninger, der søger praktikanter, kan sik­ kert genkende denne situation. Alligevel ønskede Margit Sørensen og Karin Refsgaard at finde ud af, hvad de kan gøre for, at flere dukker op på dage som disse. Derfor blev det også til mere dialog end en

fortælling om Kolding Centralrenseanlæg, for spørgs­ målene til Liv Birkefeldt (30) fra Silkeborg og Signe Schrøder (24) fra Vejle var mange.

- Der kan være mange, der ikke aner, hvad man laver på et renseanlæg, fordi det ikke er noget, vi hører om på studiet, forklarede Liv Birkefeldt.

- Der er måske også mange af de unge, der ikke har kørekort, hvilket er et krav her, supplerede Signe Schrøder.

For begge fremmødte kvinder var det vigtigt, at de fik lov til at følge hele processer, og at trivslen på arbejdspladsen var i centrum. De søgte et sted, hvor man havde tid til at lære og lov til at stille spørgsmål, samt hvor hensynet til natur og miljø var vigtige elementer i hverdagen. Desuden tiltalte det både Liv Birkefeldt og Signe Schrøder, at arbejdet foregik både ude og inde og på flere forskellige lokationer i kommunen.

- Jeg sætter pris på, at min arbejdsplads er downto-earth, at samværet med kolleger er afslappet og hyggeligt. Jeg ved, at trivsel og et godt arbejds­ miljø betyder meget for mig, så det er helt sikkert noget, jeg går efter, fortalte Liv Birkefeldt.

- Jeg vil gerne arbejde et sted, hvor jeg maksimalt skal bruge to timer på transport om dagen, nævnte Signe Schrøder, men for mange af mine studiekammerater betyder det måske mere at komme til København.

Der skal nytænkning til De to BlueKolding-ansatte ønskede at dykke yderlige ned i, hvordan branchen bedre kan række ud til de kom­ mende laboranter. Som Liv Birkefeldt nævnte, tyder meget nemlig på, at spildevandsforsyningerne ikke er synlige nok på uddannelserne, og at de unge derfor ikke overvejer at søge der, når tiden kommer til deres praktik.

For Karin Refsgaard er det en hjertesag at nå ud til de unge. Dagen ender derfor med en ideudveksling mel­ lem Liv Birkefeldt, Signe Schrøder, Margit Sørensen og hende selv, og et par forslag skal der helt klart arbejdes videre med, siger driftschefen.

- Vi skal være med i praktik-for-en-dag-ordningen, og vi skal tilbyde at komme ud på laborantskolerne. Vi ved allerede nu, at de unge ikke bliver undervist i de metoder, vi bruger og det arbejde, der finder sted på renseanlæg. Men vi har et ansvar for at informere og uddanne. Vi kan fortælle om vores arbejde på studiet ved at tage ud og få taletid. Vi kan uddanne igennem praktikpladser, og der kan alle forsyninger være med til at støtte fremtidens medarbejdere. Vi kan få så meget fra de unge, vi skal bare finde ud af, hvordan vi får fat i mange flere af dem.

Efter flere spørgsmål om hverdagen og arbejdet som praktikant, kørte Liv Birkefeldt og Signe Schrøder fra Sdr. Bjert. Karin Refsgaard og Margit Sørensen var glade for den konstruktive dialog, feedback og nye viden, de havde fået fra de to potentielle ansøgere.

Efter gennemgang af mange ansøgninger fra kompe­ tente studerende, har BlueKolding efterfølgende valgt at ansætte Signe Schrøder. Både forsyning og labo­ rantpraktikant glæder sig til samarbejdet.

Spildevand ønsker Signe Schrøder held og lykke med praktiktiden.

Har du gode idéer til at tiltrække laborant­praktikanter til spildevandsbranchen?

Kontakt Karin Refsgaard på karr@bluekolding.dk

spildevand #4/20 71

Den 2. september inviterede BlueKolding interesserede laborantpraktikanter til åbent-hus arrangement på Central­rense­ anlægget i Sdr. Bjert. Liv Birkefeldt (30), der studerer i Aarhus og Signe Schrøder (24) tv, der læser i Odense tog imod invitationen.

VIDSTE DU…

…at droner kan hjælpe dig med at spare penge på vedligehold af grønne områder?

Droneteknologi har vist sig effektiv til at få overblik og spare penge på vedligeholdelse af grønne områder rundt om spildevandsanlæg. Herning Vand er en af de forsyninger, der har gjort brug af de nye muligheder.

72 spildevand #4/20

TEKST: ALEKSANDER SLOTT MOGENSEN & ANNA KLITGAARD / FOTO: OVERBLIK Gennem det seneste år har Herning Vand haft et samarbejde med virksomheden Overblik. Sammen har de udviklet et kon­ cept, som ved brug af droneteknologi opmåler og udarbejder oversigtskort og plejeplaner til vedligehold af grønne områ­ de. For Herning Vand betyder samarbejdet, at forsyningen kan opnå store besparelser samt få et meget bedre overblik over deres grønne områder og vedligeholdelsesmæng­ der, fortæller Lars Rathje, som er projektle­ der for Herning Vand.

- Overblik har i lidt over et år forestået udarbejdelsen af plejeplaner og mængde­ opgørelser for nye lokaliteter samt tilret­ telse af eksisterende planer. Arbejdet har ofte indledningsvist omfattet overflyvning med drone af lokaliteterne for at opnå et aktuelt, detaljeret og målfast udgangs­ punkt for plejeplanerne.

Ved droneopmåling får man et langt mere præcist overblik over det givne område end ved hjælp af ortofotos. Ved offentligt tilgængelige ortofotos kan man kun opnå en opløsning på 12,5 cm pr. pixel, hvorimod der ved droneopmåling kan opnås en opløsning på 0,5 cm pr. pixel. Det giver 25 gange høje­ re opløsning, og derved langt mere præcise oversigtskort at arbejde med.

De præcise oversigtskort omdannes til pleje­planer, som bruges til at forhandle kon­trakter med leverandører, som derved er i stand til at give en væsentlig skarpere pris på vedligeholdelse af grønne områder ved regnvandsbassiner, rensningsanlæg og vand­værker. Usikkerheden om størrelsen af området og arbejdet med vedligeholdelse af de grønne områder elimineres herved til gavn for både leverandør og spildevandsfor­ syning. Herved kommer de store besparel­ ser på vedlige­holdelseskontoen.

Overblik ejes og drives af Aleksander Slott Mogen­sen. Virksomheden hjælper forsyninger som Herning Vand med at opmåle og udarbejde oversigtskort og plejeplaner til vedligehold af grønne område rundt om for eksempel rense­anlæg og regnvandsbassiner.

PUMPER, OVERPUMPNING & DRIFTSSIKKERHED

spildevand #4/20 73

Stenrøjlervej 1 | DK 4200 Slagelse | Denmark | Tel. +45 5850 6065 Box 100 | SE 311 21 Falkenberg | Sweden info@rhpumper.com | www.rhpumper.com ISO 14001 l ISO 45001 l Sellihca Qualified

KO RT NY T

Ny kampagne sætter fokus på bygassens grønne fordele HOFOR og Frederiksberg Forsyning har netop lanceret en kampagne, der med kærlig inspiration fra Olsen-Banden kon­ staterer, københavnerne er "skide­gode", fordi de med til at gøre byen mere grøn, når de går på toilettet. Og at hoved­sta­ den har "en plan" med det, som bor­gerne skyller ud i toilettet.

74 spildevand #4/20

TEKST OG FOTO: HOFOR Det spildevand, der kommer fra forbrugerne, bliver nemlig brugt igen og genopstår - efter en række kemiske processer - som bygas, der kan bruges til tørretumbleren, pejsen, store procesanlæg, komfuret i hjemmet eller restauranten med videre.

- Så på den måde kører det hele i ring på den grønneste og mest bæredygtige måde, man kan forestille sig. Kampagnen kan ses på sociale medier og i byrummet – for eksempel på busser i København og på Frederiksberg, siger gaschef i HOFOR, Morten Stanley.

Ingen planer om udfasning Bygassen er en del af fremtidens energi­ forsyning. I forbindelse med klimaplanerne har regeringen spillet ud med, at individu­ elle olie- og naturgasfyr skal udfases. Men bygas er noget andet, og der er absolut ingen planer om, at bygassen skal udfases.

Hvilket blandt andet hænger sammen med, at bygassen løbende bliver grønnere, fordi den får tilført stadig mere biogas. Så på den måde flugter den perfekt med både de københavnske og de nationale grønne ambitioner om en markant reduktion af CO2udledningen.

Målet er 100% biogas i 2025 Der er fortsat stor efterspørgsel efter bygas.

Faktisk afsætter HOFOR i dag næsten dob­ belt så meget bygas som for ti år siden.

Am­bi­tionen er, at 100% af bygassen skal være CO2-neutral i 2025.

- I øjeblikket udgøres ca. 40% af bygassen af biogas fra københavnernes eget spilde­ vand, så vi er allerede godt på vej. Og så har vi fem år til at komme helt i mål. Og vi har en plan, siger Morten Stanley.

Aarhus Vand går all-in på FN’s verdens-mål Aarhus Vand tager nu skridtet videre i forhold til bæredygtighed og bliver det første vandselskab i verden, der er certificeret inden for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling..

TEKST: AARHUS VAND Marselisborg Renseanlæg, der ejes og drives af Aarhus Vand, er blandt verdens mest bære­ dygtige renseanlæg. Anlægget er udviklet fra at være en enorm energisluger til i dag at producere dobbelt så meget energi, som det bruger på at rense spildevandet fra aarhu­ sianerne. Energien sendes ud som grøn el og varme til forbrugerne. Aarhus Vand udvinder også fosfor af spildevandet på anlægget, som sælges og bruges som recirkuleret gødning.

Vandselskabet står, udover at producere drikkevand og håndtere spildevand, også for grundvandsbeskyttelse, forbedring af vand­ miljøet og en lang række klimatilpasningspro­ jekter i kommunen. Fælles for opgaverne er, at bæredygtighed og cirkulær økonomi spiller en stor rolle, og selskabet har en ambition om at være helt energi- og CO2-neutral i 2030.

Denne ambition kræver et markant fokus på bæredygtighed i alle dele af selskabet

og i hele produktionskæden, og derfor tager Aarhus Vand nu skridtet fuldt ud og er som det første vandselskab i verden blevet certifi­ ceret inden for FN’s verdensmål for bæredyg­ tig udvikling. Det betyder, at selskabet bliver målt og vejet på, om man nu også er så bære­ dygtige, som man siger. Og selskabet skal føre bevis for, at man lever op til FN’s verdensmål på en række områder, der er centrale for Aarhus Vands virke. Det gælder verdensmåle­ ne 6 – rent vand og sanitet, 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund og 13 – klimaindsats og 17 – partnerskaber for handling.

For hvert af disse fire verdensmål har Aarhus Vand opstillet en række delmål, som alle kræ­ ver aktiv handling og løbende opfølgning. I denne uge har Det Norske Veritas så trawlet organisationen igennem på kryds og tværs og fået dokumentation for, at der er handling bag ordene.

KOMPLETTE STANDARD

PUMPESTATIONER

Nutidens pumpestationer er komplekse i opbygning og skal være designet til at kunne operere i et aggressivt miljø i mange år.

Derfor stilles der store krav til de pumper, styringer og ventiler, der indgår i pumpestationen.

Hvis enhederne ikke er afstemt med hinanden kan det få alvorlige følger.

Hos Grundfos producerer vi enheder selv. Derfor kan vi garantere, at når vi sammensætter en pumpe, styring og brønd, så passer det hele sammen. Vi sammensætter løsninger ud fra dine krav og ønsker, og sørger for CE-mærkning på leverede dele samt hurtig og sikker levering – alt sammen til konkurrencedygtige priser.

SE FILMEN OM GRUNDFOS BRØNDFABRIK ... og læs meget mere om alle løsningerne her grundfos.dk/broendfabrik

spildevand #4/20 75

Du får den totale løsning - let og komplet.

KO RT NY T

76 spildevand #4/20

Den nye portal bygger på en standardløsning for IoT-data, som kobles sammen med Danmarks Miljøportals nuværende løsninger til brugerstyring og datadeling. Det giver en kommune, region eller forsyning adgang til at oprette og styre deres egne IoT-enheder samtidig med at de deltager i et fælles­ offentligt partnerskab om udveksling af kode og erfaringer.

STORT OFFENTLIGT PROJEKT:

Målinger fra tusindvis af sensorer i naturen skal samles ét sted og fritstilles Kommuner, regioner og staten opstiller tusindvis af sensorer i vandløb, søer, kloaksystemer, renseanlæg, skove og bygninger, men de indsamlede data kan ofte ikke bruges på tværs. Derfor lancerer KL, Danske Regioner, Miljøstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering en portal, der samler data i nationale databaser.

TEKST: DANMARKS MILJØPORTAL / FOTO: MATHIAS BACH LAURSEN I Danmark findes der et hav af sensorer og “Internet of Things”-enheder (IoT) – smarte enheder koblet til internettet. I dag ender målingerne i vidt forskellige systemer, så resultaterne ikke er tilgængelige på tværs af de offentlige myndigheder og forsynings­ virksomheder. Der findes eksempler på, at staten er nødt til at have en vandstandsmå­ ler tæt ved en kommunal måler, fordi man ikke kan dele data på tværs.

- Med den nye fællesoffentlige IoT-portal kan vi effektivt og billigt samle og dele data om vandløb på tværs af myndighe­ der. Det vil være til gavn for alle de pri­ vate og offentlige aktører, der kan bruge data fra målestationerne, siger Janus Gohr Mørk, sekretariatsleder i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Den ny fællesoffentlig IoT-portal, der lance­ res af stat, kommuner og regioner i regi af Danmarks Miljøportal skal samle data i nati­ onale databaser. I første omgang vil fokus være på vandstand og vandføring i vandløb, som bruges til at beregne alt fra kvælstof­ udledninger til oversvømmelsesrisiko. Denne del er finansieret af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for terræn, klima og

vand, og sekretariatsleder Nils Høgsted fra Danmarks Miljøportal forklarer, hvordan spildevandsforsyninger kan nyde godt af IoT-platformen..

- Vi er i dialog med udvalgte forsyningssel­ skaber om, at de kobler deres sensorer relateret til overløb fra renseanlæg og udløb fra regnvandsbetingede udlednin­ ger til løsningen. Vi håber derfor snarest at kunne iværksætte pilotforløb med udvalgte forsyninger omkring opkobling af deres sensorer til vores IoT-platform.

Miljøstyrelsen migrerer som de første 550 sensorer til platformen Den første bruger af den nye platform er Miljøstyrelsen.

- Vi har truffet beslutning om at migrere vores sensorer over på den nye platform.

I første omgang drejer det sig om ca. 500 sensorer som måler vandstand og ca. 50 sensorer, der måler vandføring i de dan­ ske vandløb. Men vi ser platformen som en vigtig del af modernisering af over­ vågningen af miljøet i Danmark. På sigt kan flere sensorer af forskellig type følge efter, siger kontorchef Peter Kaarup fra Miljøstyrelsen

Store perspektiver Løsningen vil i første omgang blive taget i brug på miljøområdet, men den kan også anvendes på andre områder eksempelvis affald, cirkulær økonomi, SmartCity og sty­ ring af bygninger.

- Målet er ikke, at Danmarks Miljøportals IoT-portal skal være den største IoTplatform i landet, men at vi på basis af et fællesoffentligt system kan være drivkraft i at skabe de standarder og softwarepak­ ker, som gør at IoT-data samles og anven­ des på tværs i det danske samfund, siger han.

Danmarks Miljøportal forventer at være i luften med IoT-portalen ultimo 2020, og udviklingen sker i samarbejde med it-virk­ somheden timengo. Lanceringen er en del af Danmarks Miljøportals nye strategi fra maj 2020, hvor vi vil tage nye teknologier i brug for at sikre at der skabes værdi af de data det offentlige indsamler. IoT-plaformen etab­ lering er finansieret af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis initiativ for terræn, klima og vand samt KL, Danske Regioner og Miljøstyrelsen.

Vælg centralsmøring fra Lincoln Øger driftstiden og minimerer jeres driftsomkostninger Den mest optimale smøring får I med det unikke Lincoln Quicklub® centralsmøresystem, der føder smøremidlet helt automatisk ud til de enkelte smørepunkter på anlægget.

Forlænger levetiden på udstyret Forøger driftstiden Nedbringer jeres omkostninger

Vi altid parate til at belyse fordelene ved automatiske smøreanlæg til fedt- og oliesmøring på netop jeres anlæg. Kontakt os på 4345 8866 eller klik ind på www.masytec.dk, hvis du vil vide mere.

SKF Lubrication Systems Distributor

EN UDSKIFTNING MED STOR BESPARELSE DC Pump har udskiftet DN 65 rørbeluftere og 1100 mm pladebeluftere med vores DN 90x1000 mm beluftere.

Dette har givet Fredericia Renseanlæg en besparelse på minimum

40%

Egeskovvej 21, DK-3490 Kvistgård • CVR: 36433566 Mail: info@dc-pump.dk • Mobil: +45 2877 1676 www.dc-pump.dk

spildevand #4/20 77

  

78 spildevand #4/20

KO RT NY T

Jyske forsyningsselskaber i nyt samarbejde

Randers vedtager byens største udviklingsprojekt nogensinde

Otte jyske forsyningsselskaber går sammen i et nyt fælles serviceselskab, der får hjem­ sted i Randers.

Efter flere års forundersøgelser i samarbejde med den filantropiske forening Realdania har Randers Byråd nu vedtaget en udvik­ lingsplan for Flodbyen Randers. Dermed er planen for at etablere en helt ny bydel med plads til 7-8000 indbyggere i den cen­ trale del af Randers på plads. Projektet er det største byudviklingsprojekt i Randers Kommunes historie og ét af Danmarks mest ambitiøse. For projektet skaber ikke blot en ny, attraktiv bydel i det unikke floddelta ved Gudenåen og Randers Fjord. Det vil også sikre Randers By mod fremtidige oversvøm­ melser og løse væsentlige udfordringer med infrastrukturen.

Favrskov Forsyning A/S, Syddjurs Spilde­ vand A/S, Thisted Vand Service ApS, Morsø Forsyning A/S, Vesthimmerlands Forsyningsservice A/S, Mariagerfjord Vand A/S, Samsø Spildevand og Vandmiljø Randers A/S er selskaberne bag det nye samarbejde, der har til formål at bidrage til økonomisk effektivisering og at skabe merværdi for ejerkredsen gennem rationel samdrift af en række relevante opgaver og ydelser.

Serviceselskabet, der fra 1. september får navnet Forsyningsservice, får hjemsted hos Vandmiljø Randers, der er ny i samarbejdet.

Samtidig tiltræder direktør i Vandmiljø Ran­ ders Peter Christensen som direktør for For­ synings­service.

TEKST OG FOTO: REALDANIA

Bedre infrastruktur og klimasikring Flodbyen Randers kan realiseres, fordi Randers Havn flytter til en placering sydøst for Randers Fjord og efterlader arealer til byudviklingen på nogle af Danmarks mest naturnære midt­

byarealer. Arealer midt mellem den ferske Gudenå og den salte Randers Fjord. Randers Kommune har et tæt samarbejde med Randers Havn om overtagelse af havneare­ alerne i takt med, at havnevirksomhedernes lejekontrakter udløber frem mod 2036.

Derudover viser udviklingsplanen, hvordan attraktiv byudvikling også kan bidrage til at forbedre infrastrukturen og sikre midtbyen mod oversvømmelser. En ny bro, Klimabroen, vil halvere trafikken på Randers Bro, som i dag bliver passeret af omkring 40.000 køretøjer i døgnet. Samtidig vil Klimabroen fungere som en del af beskyttelsen mod stormfloder. Ligeledes vil en godt seks kilometer lang højvandsbeskyttelse kaldet Klimabåndet fungere som klimabeskyttelse og samtidig skabe attraktive by- og natur­ områder. Klimatilpasningen bliver således en medspiller, der er med til at skabe merværdi.

De primære ydelser i Forsyningsservice er udbud, indkøb og contract management.

Derudover leverer selskabet ydelser og råd­ givning inden for juridisk rådgivning, hånd­ tering af persondata og arbejdsmiljø.

Med samarbejdet får de otte forsyningsselska­ ber adgang til eksperter, de ellers ikke har vo­lu­ men til at tilknytte. Derudover får de mu­lig­hed for at effektivisere gennem stordriftsfordele og lære af hinanden gennem sparring.

Forsyningsservice er en fortsættelse af det allerede eksisterende selskab Shared, der blev etableret i 2014. Fra den 31. august træder Aarhus Vand, i fuld forståelse hos de øvrige ejere, ud af serviceselskabet, som en konsekvens af en ny forretningsstrategi.

Visionen er at skabe en ny bydel I Randers med plads til 7-8.000 indbyggere.

SEW-EURODRIVE–Driving the world

Vil du vide mere om SEW´s industrigear? spildevand #4/20 79

Kontakt os!

Tlf. 4395 8500 sew@sew-eurodrive.dk www.sew-eurodrive.dk Annonce Spildevand_184 x133_16092020.indd 1

16-09-2020 09:25:49

WWW.NISSENENERGY.COM

BÆREDYGTIG ENERGI FLEKSIBILITET OG FAGLIG STOLTHED

KO RT NY T

Her er det en igangværende installation af en brøndfornyelse, hvor polyesterstrømpen er skræddersyet til den enkelte brønd.

80 spildevand #4/20

Frederikshavn Forsyning investerer i brøndfornyelse med ny teknologi – undgår svovlbrinte angreb Indsivning af grundvand i nogle af de ca. 25.000 brønde i Frederikshavn Kommune koster hvert år mange penge på grund af de øgede vandmængder, der skal transporteres. Samtidig udsættes brøndene for svovlbrinte-angreb. Men med opgravningsfri brøndfornyelse sætter Frederikshavn nu ny teknologi ind i jagten på yderligere besparelser ved at have et samlet og tæt spildevandsnet.

TEKST OG FOTO: HENRIK STEEN HANSEN Efter en årrække med investeringer i tætte hoved- og stikledninger har Frederikshavn Forsyning nu fokus på fornyelse af de mange brønde, der findes overalt i kørebaner, villaveje, midterrabatter og så videre i Frederikshavn kommune.

- Der siver rigtig meget grundvand ind i de utætte brønde, og det belaster kapacite­ ten i ledningerne. Ud over at det er rent vand, der pumpes til rensningsanlægget, så betyder det også, at pumpestationerne skal arbejde på højtryk for at følge med, og det koster mange penge i blandt andet elektricitet, forklarer Peter Berg, der er faglig leder hos Frederikshavn Forsyning.

Ny teknologi til brøndfornyelse skubber udviklingen Specielt i betonbrønde, der står mellem spil­ devandsledninger, som tidligere er blevet strømpeforet, og derfor er helt tætte, er der en tendens til, at indsivningen af uvedkommende vand i brøndene øges. Det betyder også, at svovlbrinte-angrebene eskalerer, og derved nedbrydes betonen hurtigt.

- Den nye og gennemprøvede teknologi til opgravningsfri brøndfornyelse, som vi nu gør brug af, giver os jo nogle helt nye muligheder. I dag kan vi med fordel strømpefore de gamle brønde. Det er en hurtigere og langt mere økonomisk attraktiv løsning i forhold til opgravning.

Strømperne er lavet af glasfiber, som samtidig er resistente over for svovlbrinte, forklarer Peter Berg.

Frederikshavn Forsynings strategi er derfor som udgangspunkt, at de områder, hvor det er muligt, skal der etableres komplette og lukke­ de spildevandssystemer, så for eksempel både hovedledninger, stikledninger og brønde er fornyet med strømpeforinger.

til TV-inspektion og spuleudstyr til arbejdet i kloakkerne har fået længere rækkevidde.

Nedlæggelsen af eksisterende brønde gene­ rerer derved besparelser på drift og vedlige­ holdelsen, og det er med til at åbne op for økonomiske midler til brøndfornyelsen.

Forsyninger har brøndfornyelse på radaren

Den ny teknologi til brøndfornyelse er en videreudvikling af strømpeforingsmetoden, der gennem 40 år er kendt fra hoved- og stikled­ ninger, hvor en foring installeres i det eksiste­ rende, nedslidte kloakrør og efter hærdning danner et nyt rør inde i det gamle kloakrør.

Inden for de senere år er teknologien udviklet til også at omfatte flere typer af brønde, deri­ blandt rendestensbrønde.

- På baggrund af en nøjagtig opmåling af brøndene skræddersyer vi en strømpe, der installeres og udhærdes med UV-lys. Da installationen etableres hurtigt og effektivt, så kommer teknologien jo virkelig til sin ret på kørebaner, midterrabatter og generelt stærkt trafikerede veje, fordi det kan etab­ leres med meget få gener og uden at lukke veje af i længere tid, forklarer Erland Gai.

Peter Berg og Frederikshavn Forsyning er da heller ikke det eneste forsyningsselskab, der investerer i brøndfornyelse. Sådan lyder meldingen fra Aarsleff Rørteknik, der gen­ nem de senere år har udviklet teknologien til opgravningsfri brøndfornyelse og som nu oplever øget efterspørgsel efter løsninger til brøndfornyelse.

- Forsyningsselskaberne har i mange år haft fokus på fornyelse af hoved- og stikledningerne, og derfor er der i dag et kæmpe efterslæb på brøndene. Men med vores nye teknologi til brøndfornyelse, der kan installeres langt hurtigere end ved udskiftning og opgravning, så giver det nu pludselig rigtig god mening at forhol­ de sig til brøndene, når man nu alligevel er i gang med spildevandsledningerne, forklarer Erland Gai, der er salgsleder hos Aarsleff Rørteknik.

Ifølge Erland Gai nedlægges mange brønde i forbindelse med strømpeforing af hoved­ ledninger, fordi kravet til afstanden mellem brøndene gennem tiden er væsentlig redu­ ceret. Det skyldes blandt andet, at kameraer

Han pointerer, at i og med den enkelte strøm­ pe tilpasses nøjagtigt til det givne projekt, så er godstykkelsen konstant og ensartet.

Aarsleffs strømpeforinger til brøndfornyelse er baseret på samme måde som Aarsleffs strømpeforinger til spildevandsledninger, der er godkendt af Kontrolordningen for Ledningsrenovering og har en forventet leve­ tid på op til 100 år.

Dankalk – bedste samarbejdspartner til dit spildevand spildevand #4/20 81

Med vores omfattende produktsortiment er du sikret en samarbejds­ partner, der kan afhjælpe de forskellige situationer i forbindelse med processerne i rensningsanlægget og kloakledningsnettet.

Kontakt os for at høre mere.

6%

4%

4%

4%

4%

2%

4%

10%

4%

4%

2%

4%

1.9%

2%

1.9%

4%

1.1 %

4%

1.4 %

4%

1.4 %

2%

1.4 %

15.7%

1.9%

Logos PRERO®CLEAN REDUCERER DRIFTSOMKOSTNINGER

0.8 %

A17067

Tlf. 33 68 74 00 • dankalk@dankalk.dk • www.dankalk.dk

4%

Problemer med flydeslam i jeres pumpestationer?

Oplever du driftsgener som følge af fedtaflejringer?

Har du ofte behov for slamsuger til spuling og rengøring af pumpesumpen?

Løsningen er Prero®Clean!

Prero®Clean - den selvrensende brønd - sikrer at 6% vandoverfladen skimmes for flydeslam.

6.6%

Barrier area around the logo

Du får en ren og velfungerende brønd.

Vi kalder det: Sund fornuft!

Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option → Logo a light background (ideally white) Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512on· www.hidrostal.dk → Filemanager: Folder Logo collection > Logo with gradiant → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)

82 spildevand #4/20

JENS S TRANSMISSIONER A/S Hørskætten 7 · 2630 Taastrup Tlf. 70138333 · www.jens-s.dk

NAVN EN Y T

Niels Frederik Jensen er pr. 17. august 2020 ansat som projektleder i EnviDan Niels Frederik Jensen er ansat på Envi­ Dans kontor i Lyngby, hvor han som pro­ jektleder inden for natur & vandløbsmiljø skal løse en række spændende opgaver sammen med vores team i Øst.

Niels Frederik Jensen er uddannet land­ skabsforvalter fra KU/KVL i 2007 og har 11 års erfaring som rådgiver hos Orbicon samt fire års erfaring som sagsbehandler i Køge og Egedal kommuner.

Jan Egelund Andersen er pr. 10. august 2020 ansat i en projektansættelse i EnviDan Jan Egelund Andersen er ansat på EnviDans kontor i Aarhus, hvor han blandt andet skal bistå EnviDans kunder med en række udfordringer i forbindelse med svovlbrinteproblemer i ledningsnettet.

Jan Egelund Andersen er specialist i netop svovlbrinteproblemer og kommer fra en stilling som teknisk forretningsudvikler ved Unisense.

Frederik Graversen er pr. 1. oktober 2020 ansat som projektingeniør i EnviDan Frederik Graversen er nyuddannet ved AAU som Civilingeniør med speciale i Vand og Miljø. Han er ansat på EnviDans kontor i Aalborg, hvor han skal arbejde med planlægning i relation til afløbssystemer og klimaløsninger - herunder hydraulisk modellering.

Claus Fastrup er pr. 14. september 2020 ansat som projektingeniør i EnviDan Claus Fastrup er nyuddannet ved AAU som Civilingeniør med speciale i Vand og Miljø og er ansat på EnviDans kontor i Aalborg. Her skal han arbejde med planlægning og projektering på rentvandsog afløbsområdet.

Fokus på Vand & Spildevand hos Grønbech & Sønner A/S Grønbech & Sønner har pr. 27. august 2020 ansat Michael Pries som ingeniør i afdelingen Vand & Spildevand. Vand & Spildevand er for Grønbech & Sønner et stort fokusområde, og ansættelsen af Michael Pries i afdelingen understøtter dette fokus.

Michael Pries er oprindeligt uddannet klejn­smed og har senere taget en uddan­ nel­se som ingeniør. De sidste mange år har han arbejdet som projektingeniør, teknisk rådgiver samt været leder af en dokumentationsafdeling. I Grønbech & Sønner kommer Michael Pries blandt andet til at arbejde med 3D-tegninger, dokumentation samt projektledelse.

RH Pumper ansætter Søren Agergaard Bonnerup Søren Agergaard Bonnerup er startet i RH Pumper A/S. Han har en baggrund som civil ingeniør fra DTU og skal bi­drage til den daglige forretningsgang i virksomheden samt til udarbejdelsen af tilbud og teknisk dokumentation. Ansæt­telsen af Søren Agergaard Bonnerup skal være med til at sikre den høje kvalitet hos RH Pumper A/S. Logimatic byder velkommen til Bo Eckhardt Bo Eckhardt er uddannet diplomingeniør med speciale indenfor automation og energiteknik og har erfaring med løsninger til forsyningsmarkedet. Han startede i Logimatic, Værløse, den 1. september og er ansat som key account manager.

Bo Eckhardt skal styrke Logimatics forret­ nings­udvikling på forsyningsområdet og indsatsen mod eksisterende kunder. Med kompetencer indenfor PLC-programmering og projektledelse af løsninger til de største forsyningsselskaber i Danmark, skal Bo Eckhardt være med til at sikre Logimatic som en stærkere samarbejdspartner til forsyningsbranchen.

spildevand #4/20 83

Hans Jørgen Mikkelsen fejrer 40-års jubilæum hos Aquagain – Folding Smed Aquagain – Folding Smed A/S fejrede Hans Jørgen Mikkelsens 40-års jubilæum den 25. september 2020. Virksomheden er meget stolt af, at Hans Jørgen Mikkelsen har valgt at give virksomheden så mange års loyalitet.

Hans Jørgen Mikkelsen startede som smed hos Aquagain i 1980. I dag er han overmontør og montageleder. De mange år i branchen gør Hans Jørgen Mikkelsen til et komplet leksikon omkring montering af renseanlæg. Han er derfor en yderst vigtig og solid sparringspartner for hele organisationen. Hans Jørgen Mikkelsen fungerer kort sagt, som ham alle bruger, når noget bare er rigtig ”træls” og ikke vil makke ret. Så løser han altid problemet.

Stort tillykke til Hans Jørgen Mikkelsen med jubilæet!

NAVN EN Y T

84 spildevand #4/20

Ingeniørpraktikant hos Sweco Danmark i Aarhus Mikkel Weitze Mylund er pr. 1. august 2020 ansat som ingeniørpraktikant i afdelingen for Vand og Klima på Aarhus Kontoret. Han er 23 år og diplomingeniørstuderende inden for Miljø & Urban Water på Aarhus Universitet.

Under sit praktikophold hos Sweco skal Mikkel Weitze Mylund primært arbejde med klimatilpasning samt forskellige former for regnvandshåndtering.

Projektchef hos Sweco Danmark i Aarhus Anders Bertelsen er pr. 1. september 2020 ansat som projektchef i Vand og Klima på Swecos Kontor i Aarhus. Han er 49 år og uddannet maskiningeniør.

Hos Sweco skal Anders Bertelsen arbejde med projektledelse inden for spilde­vands­ området samt varetage maskintekniske design- og projekteringsopgaver.

Derudover skal han bidrage med sin viden og netværk til at medvirke til styrkelsen af renseanlæg, som er et af Swecos forret­ ningsområder i Jylland og på Fyn. Anders Bertelsen kommer fra en stilling som projektleder hos Krüger Veolia, hvor han har løst rådgivnings- og leverance­ projekter inden for spildevand samt leveret design- og projekteringsydelser inden for landbaseret fiskeopdræt (RAS2020).

Projektingeniør hos Sweco Danmark i Aarhus Kirthana Arun er pr. 1. september 2020 ansat som projektingeniør i Vand og Klima på Swecos Kontor i Aarhus. Hun er 24 år og nyuddannet civilingeniør i kemi og bioteknologi.

Hos Sweco skal Kirthana Arun arbejde med projekter inden for spildevandsområdet, herunder blandt andet styring og optimering af biologiske og kemiske processer vedrørende spildevandsrensning.

Kirthana Arun har i forbindelse med sit bachelorprojekt været i praktik hos Billund Vand & Energi, hvorefter hun hos Aarhus Universitet Foulum Biogasanlæg skrev speciale om procesoptimering af biogasproduktion fra kvæggylle og pulpet husholdningsaffald.

Orbicon | WSP ansætter Sofie H. Mathiasen som projektingeniør Sofie Hovgaard Mathiasen (28) er 1. august 2020 blevet ansat som projekt­in­geniør i Orbicon | WSPs afdeling for For­sy­ning- og anlægsteknik i Viborg. Hun er uddan­net civilingeniør i Hydrology og Hydro-dyna­ mics ved University of Wa­shington Seattle og er nyuddannet, men har under sit studie arbejdet som prak­ti­kant i Alectia. I Orbicon | WSP kommer Sofie Hovgaard Mathiasen til at beskæftige sig med hydrau­liske ana­ ly­ser, spildevands­planlæg­ning, LAR og klimatilpasning.

Jacob Brandt skifter til associeret partner hos Codex Advokater Jacob Brandt er per 1. august 2020 til­trådt som associeret partner hos Codex Advo­kater.

Her skal han bidrage med juridisk bistand inden for miljø- og planret. Jacob Brandt var før 1. august ansvarlig partner for rådgivning af den offentlige sektor samt due diligence hos Bech-Bruun Advokatpartnerselskab på det miljøretlige område.

Udover at være advokat har Jacob Brandt en række hverv, herunder: Formand for Byggesocietetets Bæredygtighedsudvalg, formand for DAKOFA’s netværk for affalds­ jura, bestyrelsesmedlem i ATV-fonden for jord og grundvand, redaktør på Tidsskrift for Miljø hos DJØF’s Forlag, ansvarlig for udgivelsen af Miljøret, 9. udgave, hos Karnov­Group og redaktør på Teknik & Miljø online hos KarnovGroup.

10 år i NIRAS Direktør for forsyning Jens Brandt Bering, 47, fejrer den 5. oktober 2020 sit 10-års jubilæum i NIRAS. Han står i spidsen for flere end 300 eksperter, som rådgiver om vand, energi og affald. Han er oprindeligt uddannet civilingeniør, MSc. i Vand og Miljø fra DTU og var som nyuddannet med i opstarten af WaterTech. Efter salget af WaterTech til ALECTIA kom Jens Brandt Bering til NIRAS. I juli 2020 blev han forfremmet fra forretningschef til direktør.

Foruden topposten i NIRAS er Jens for­ mand for Miljø- og Klimaudvalget i bran­ che­foreningen FRI, næstformand i DI Vand, bestyrelsesmedlem i Dansk Miljøteknologi samt bestyrelsesformand i Combineering A/S. Desuden er han medlem af Dansk Industris miljøpolitiske udvalg, Dansk Indu­ stris nystartede udvalg for klimapolitik og bestyrelsesmedlem for Det Nationale Net­ værk for Klimatilpasning.

Attention please spildevand #4/20 85

Alarmer du aldrig overser

Picca ISA 101 SCADA/HMI: 3 års designudvikling sikrer dig optimale og intuitive skærmbilleder.

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

PolyUnit

Ny version - PB10 Evo • Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

• Fleksibel vask af pumper og dele

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

Biovac minirensningsanlæg ®

Miniresningsanlæg for 1 bolig ALT-IET, komplett SOP-anlæg.

Tilfredsstiller alle rensekrav.

Anlægget fremstilles i Norge og er forsynet med tre kamre: kombinert modtager-slamkammer, pumpekammer samt reaktorkammer.

Biovac bruger ikke miljøforurenende biofilmholdere i plast i sine rensningsanlæg.

Læs mere på www.biovac.dk

86 spildevand #4/20

Kontakt oss Biovac søger danske forhandlere.

Har du spørsmål om vores produkter, eller vil du blive distributør for et af Nordens bedst sælgende minirensningsanlæg? Kontakt os for en uformel chat, og hvilke muligheder der findes. kontakt@biovac.dk

KA M PAG N E DKK

34.000,eks.Moms

FRIT LEVERT

Nr. 1 i Norden

biovac.dk

VI ER

STÆRKE

PÅ SPILDEVAND Uanset spildevandsprocessen så sikrer vi optimal opblanding og flow Sammen finder vi løsningen til netop dit behov, – og et besøg er ganske gratis!

Se vores mange løsninger på landia.dk

 Omrørere  Pumper  Beluftere  Landia GasMix Landia a/s . tlf. 9734 1244 . landia.dk

P R ODUKT N Y T

Det beplantede filter - nu i kar af 100% genbrugsplast

Det beplantede filteranlæg renser spil­ devand fra det åbne land, og det nye kar i genbrugsplast kan på blot 4 m2 rense spildevandet fra 5PE. Karret leveres komplet med alle nødvendige kompo­ nenter og er udviklet på opfordring fra mange kloakmestre, som har brug for, at anlægget enkelt og hurtigt kan graves ned og monteres. Det skal blot fyldes op med ærtesten, beplantes og tilsluttes.

Det beplantede filter renser standard for SO, men kan kombineres med faskine eller P-brønd ved fosforkrav. Med areal på blot 4m2, kan anlægget let placeres, også på en mindre grund, og det høje afløb gør det desuden velegnet på ste­ der med relativ høj grundvandsstand.

Få mere at vide hos Kilian Water ApS, tlf: 75757901, mail: info@kilianwater.com

Omkostningseffektiv og kompakt systemløsning til pumpestyring ABB Compact Pump er en ny fleksibel systemløsning med komplet funktionalitet for styring af op til fire pumper i en pumpestation, et vandværk eller et rensningsanlæg.

Med Compact Pump er der ikke brug for programmering, da al konfiguration foregår nemt via operatørpanelet.

Compact Pump omfatter blandt andet : • Hardwarepakke med PLC, I/O og operatørpanel • Komplet applikation til pumpestyring, åben for tilpasninger og justeringer • Valgbar antal af pumper - op til fire niveaustyrede pumper • Skift af pumpe - baseret på driftstid og antal af starter • Driftstidsmåling og optælling af antal starter pr. pumpe • Måling af antal overløb, længde og mængde • Tre forskellige typer af overløbssikring; rektangulær, triangulær og cirkulær • Lagring af historik i operatørpanel med op til otte valgbare måleværdier • Opkobling mod SCADA-system via 3G/4G forbindelse eller fiber (Ethernet) For mere information kontakt: Michael Landerholm, tlf: 2945 4624 eller email: michael.landerholm1@dk.abb.com eller vores kundecenter på: contact.center@dk.abb.com

spildevand #4/20 87

Enkel og hurtig montering. Kar svej­ set i miljøvenlig genbrugsplast.

Fordelene er til at få øje på ved den nyeste udvikling af det beplantede filteranlæg.

P R ODUKT N Y T

BM-Screw Conveyor

88 spildevand #4/20

BioMizing har mange års erfaring med design af transportsystemer til en lang række fraktioner, og baseret på den erfaring efterfølgende valgt selv at ud­vikle den optimale transportør.

BM-SC er en akselløs snegletransportør der med fordel anvendes til transport af klæbende og slidende fraktioner såsom slam, ristegods osv.

BM-SC skræddersys til den enkelte op­gave, herved opnås den optimale løsning: Høj driftsikkerhed og minimal vedligeholdelse.

BM-SC adskiller sig fra andre skrue­ transportører ved dets unikke og enkle design, lineren er fastholdt i overkant af trug med en klemvinkel, som sammen med låget individuelt er fastboltet til truget, dette betyder, at lineren slutter helt tæt, hvilket minimerer risiko for, at lineren løsnes, når denne bliver slidt.

Samtidigt er det muligt at tilbyde lineren i flere typer materiale.

Kontakt BioMizing ved din næste transportopgave.

Fleksible, sikre, driftssikre og CE-mærkede enheder til dosering af kemi, afsyring, recirkulering, bortpumpning og forsøgsopstillinger IWAKI leverer tanke, doseringskabinetter og mobile pumpeanlæg udført i kemikalieresi­ stent PE. De mobile enheder fra IWAKI er opbygget over en solid spildbakke, der kan rumme indholdet fra tank og det tilsluttede udstyr. Materialer er nøje udvalgt efter kemikalie­ resistens, tryk og temperatur.

Enhederne leveres komplet med tank, pumpe og alt nødvendigt betjeningsudstyr til en sikker drift. De er testede, CE-mærkede og klar til brug.

Med en mobil enhed fra IWAKI er du altid klar til en hurtig indsats.

IWAKI tilbyder standardløsninger, men kan også skræddersy en version til din opgave.

Kontakt IWAKI Nordic A/S på: +45 4824 2345 | email: info@iwaki.dk

Ny svovlbrintesensor sikrer pålidelige data SulfiLogger A/S (et spin-out fra Unisense) har udviklet en ny svovlbrintesensor, der gør det muligt at komme på forkant med svovlbrinteudfordringen, før den udvik­ ler sig til et problem.

Det helt unikke ved SulfiLogger™ H2S sensoren er, at den både kan måle svovlbrinte i luften og nede i spildevandet.

Målingen direkte i spildevandet er særligt interessant, fordi den giver det mest pålidelige og retvisende billede af problemets sande omfang. Den viden kan omsættes til driftsbesparelser på kemikaliedoseringsstationer, men den kan også bruges til at indtænke svovlbrinteproblemet mere systematisk ved projekteringen af nye, bæredygtige anlægsprojekter.

Sensoren er udviklet med henblik på permanent instal­ lation i kloakken. Takket være en ekstern batteripakke kan den måle uforstyrret i hele netværket i blandt andet pumpesumpe, oppumpningsbrønde, i gravitationsnettet og på renseanlægget.

Data er direkte tilgængelige i eksisterende SRO-systemer og i en online cloud-løsning.

Kontakt CEO Søren Porsgaard (+45 42414214, spo@sulfilogger.com) for mere information.

Reducer fosfor fra spildevand med Phosrex

Der er ingen grund til at vente med at holde fosforen væk fra vores natur.

Norlex Systems A/S kan reducere fosfor fra spildevand til under 0,2 mg/l med et komplet egenudviklet Phosrex-system, der fjerner fosfor i to trin.

• Billigt i drift • Fjerner mikroplast • Kompakt • Mulighed for fjernovervågning

Kontakt os for mere information: Norlex Systems A/S - tlf: 4594 0994 - www.norlex.com - email: teh@norlex.com

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

Lad ikke virus stoppe dig fra at lære nyt.

Der er mange kursusmuligheder. Fysiske kurser og online.

Følg med ændringer via nyhedsmail.

Covid-19 restriktioner skaber løbende behov for ændringer i kursusudbuddene. Ved tilmelding til vores nyhedsmail får du direkte besked om kursus-muligheder. Men der er masser muligheder for at lære nyt og vi tilpasser løbende så kurser gennemføres i overensstemmelse med myndighedernes aktuelle anbefalinger.

www.fvc-kursus.dk eller scan koden

spildevand #4/20 89

Fordele med Phosrex: • Fuldautomatiseret • Kan dimensioneres til alle flow • Optimeret for brug af kemi • Plug and play

Planlagte aktivi­teter i 2020 STFs Døgnkursus den 6.-7. november i Kolding erstattes af intensiv konference 6. november

Ny kollega?

Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand?

Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Nye produkter?

90 spildevand #4/20

Vidste du, at du som leverandør til spildevands­branchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis?

Eneste krav er medlemskab af Spildevands­teknisk Forening.

Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

PLAGET AF SKADEDYR? VIDSTE DU AT ROTTER, FLAGERMUS, LOPPER, MYG, FLÅTER KAN OVERFØRE SMITSOMME SYGDOMME TIL MENNESKER

TEC-SOLUTIONZ ER SPECIALISTER I BEKÆMPELSE AF SKADEDYR - BOLIGSELSKABER - B2B - KOMMUNER - PRIVATE

+45 3121 2989 . www.tec-solutionz.com

VÆLG CENTRALSMØRING Kontakt: info@masytec.dk · Telefon: 4345 8866 Få mere at vide på www.masytec.dk SKF Lubrication Systems Distributor

Spildevand – deadline og udgivelser 2020

Handling Tekst-deadline nr. 1 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 1 - 2020 Blad nr. 1 udgivelse Tekst-deadline nr. 2 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 2 - 2020 Blad nr. 2 udgivelse Tekst-deadline nr. 3 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 3 - 2020 Blad nr. 3 udgivelse Tekst-deadline nr. 4 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 4 - 2020 Blad nr. 4 udgivelse Tekst-deadline nr. 5 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 5 - 2020 Blad nr. 5 udgivelse

Dato Bemærkninger 10. februar 24. februar Uge 11 6. april 20. april Uge 20 29. juni 29. juni Uge 32 14. september 28. september Uge 42 Af hensyn til Døgnkursus 6.-7. november 9. november 23. november Uge 50

SUPPORT + SUCCESS

Du optimerer din proces til maksimal sikkerhed, pålidelighed og effektivitet, med minimal indvirkning på miljøet.

Kunder over hele verden har tillid til os, når det kommer til procesautomatisering. Vores fælles mål er sikkerhed, tilgængelighed og effektivitet. Vi er med dig altid, overalt.

People for Process Automation

Vil du vide mere? www.dk.endress.com

spildevand #4/20 91

Vi tilbyder ekspertise indenfor proces applikationer gennem vores produkter, løsninger og services.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv.

• Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system.

• Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver.

• Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk