__MAIN_TEXT__

Page 1

Alt om Døgnkursus 2018 Sådan blev Danmark et meget renere land Bio-P og slamhydrolyse: En rigtig god historie Ministerbesøg på testanlæg

spildevand

#4

oktober 2018


“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

Pakkepris 5 stk

DKK 15.000,(excl. moms)

TURTLE TRYKTRANSMITTER - PAKKEPRIS Den unikke tryktransmitter, TurTle, som er udviklet specielt til vand og spildevandsbranchen bliver taget godt imod hos mange og der er allerede flere danske og udenlandske kunder som har standardiseret sig på TurTle.

2 

spildevand #4/18

Med TurTle kan man skifte selve målecellen og måleområde på TurTle kan frit indstilles via DIP-switch. TurTle kan indstilles til 0-3m, 0-5m eller 0-10m samt mulighed for 0-punkts kalibrering. TurTle leveres standard med 10m PUR-kabel men kan også leveres med 15m eller 30m fra lager.

PLC PROGRAMMERING Vidste du at WASYS også udfører PLC programmering? Vi arbejder med fabrikater som Siemens, Schneider Electric og Allen Bradley. Vi har erfaring i både Pumpestationer, Renseanlæg, bygværker, ristestyringer, vandværker og mange flere applikationer. Endvidere har vi HMI display som passer til alle disse type PLC’er. Hør os om jeres næste opgave

ACOWA SCADA PLUGIN - giver jer de rigtige data. Softwaren er i stand til at udtrække data fra eksisterende SRO system, og benytte dem i beregningen af nye driftsparametre med stor anvendelighed i drifts- og vedligeholdsøjemed. Herefter tilbageleverer ACOWA SCADA PlugIN resultaterne til aflæsning i samme SRO system. Data som ACOWA SCADA PlugIN beregner: - Pumpekapacitet - Tilløbsflow - Udløbsflow - Pumpeserviceindikator - Overløbsregistrering - Uvedkommende vand

VI SØGER FLERE HÆNDER – SE MERE PÅ WWW.WASYS.DK


LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Anne Møller Kristensen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­ vis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann,   Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund,   VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre,  Tønder Ole Dissing,   Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau,   Vandmiljø Randers A/S TEKST-DEADLINE: 17. september 2018 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. ANNONCE-DEADLINE: 1. oktober 2018 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Eller rettere: hvad skal vi i fremtiden i vores branche? Jeg er lige kommet hjem fra Japan, hvor Spildevandsteknisk Forening var med som en lille del af den danske pavillon på IWAs verdenskongres i Tokyo. I 2020 er det Danmark, der skal være vært for IWAs kongres, og i den anledning er det vigtigt, at alle, der har interesse for vand i alle afskygninger, støtter op om projektet, så IWA 2020 i København kan blive den succes, som det fortjener. Det var en stor fornøjelse at være med på den meget velfungerende danske pavillon, og Danmark havde den tredje største delegation på kongressen, kun overgået af Kina og værterne fra Japan. Budskabet om at komme til København om to år blev således spredt meget effektivt. Hovedformålet med en kongres uanset branche er selvfølgeligt at dele ud af viden og søge ny viden om faget og nye vinkler på opgaver og problemstillinger. Det er meget tydeligt, at opgaverne, vi har i et land som Danmark, er meget forskellige fra opgaverne i et udviklingsland med befolkningseksplosion eller en megaby med en befolkningstæthed mange gange den danske. Mange steder er det en højt prioriteret opgave for kloaksystem og renseanlæg at levere vand til vanding og gødning til fødevareproduktion. Hvorimod for os er det at fjerne fækalier og dermed modvirke smitsomme sygdomme den oprindelige gerning. Ligeledes har det ydre miljø visse steder et begrænset fokus. Mens miljøbeskyttelsen hos os har haft, og fortsat har, vores udelte opmærksomhed. En ting er dog den samme overalt, og det er, at opgaverne ændrer sig, og at udviklingen går meget hurtigt. Ingen talte om mikroplast eller medicinrester, da jeg kom ind i branchen, og miljøfremmede stoffer var kun noget, vi tænkte på i forbindelse med slam fra renseanlæggene. Indrømmet, det er en del år siden, jeg trådte ind på et renseanlæg første gang, men oldgammel føler jeg mig dog ikke. Her kommer vi så til det indledende spørgsmål. Hvad gør vi nu, lille du? Det er fint og berigende at høre forskere, udviklere og andre kloge og engagerede mennesker fortælle om store tanker og nye ideer, men hvor jeg dog savner praktikernes input i debatten om fremtidens opgaver og fremtidens løsninger. Jeg savner stemmen fra dem, der skal omsætte komplekse problemstillinger til dagligt arbejde. Jeg hørte et blændende godt indlæg, der konkluderede, at for de 3000 mest anvendte mediciner i Holland findes der kun pålidelige og standardiserede analysemetoder for nedbrydningsprodukterne i spildevand og vandmiljø for ca. 150 af stofferne. Så kan man selvfølgelig arbejde på at udvikle analyser for resten, men mere praktisk, så kan man lære folk at bedømme den biologiske kvalitet og mangfoldighed i de vandløb, der modtager renset spildevand. At kontrollere, om en rensning for medicinrester fungerer, er hermed blevet en ret jordnær opgave. Derfor, kære praktikere: Meld jer ind i debatten om fremtidens opgaver. Vi kan jo godt.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.708 i perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Projekt i Vejle tester KOD. Forsidefoto: Teknologisk Institut

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #4/18  3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard,   Blue Kolding A/S René Hansen,   Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen,   Biofos A/S Jan Jørgensen,   SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen,  RGSNORDIC Vibeke Plesner,   Naturstyrelsen (observatør)

Hvad gør vi nu, lille du?


I ND HOLD

spildevand #4/18

Spildevandet til Frederikssund renseanlæg havde et stof fra et slagteri.

Ved forsøget blev der i perioder med lavt nitratindhol fosforfrigivelse på op til 20- EN mgPOPULÆR P/l på 20DAME minutter i pro DØGNKURSUS Hvis man skal måle på antal indkomne forslag til højere end fosforindholdet i spildevandet og derfor in

43

4 

faglige oplæg og antal interesserede udstillere, er STFs Døgn­kursus anno 2018 i god form. I rigtig god Samtidigt i perioden – 1982 kørtesforpilotskala form, endda. 1976 Det gør ikke arbejdet nemmere planlægningsgruppen, der mødes hvert år i august fortank på hovedstrømmen foran et BIODENITRO men det gør det betydeligt sjovere.

anlægskonceptet.

21

SÅDAN BLEV DANMARK ET MEGET RENERE LAND I Danmark er vi dygtige til at rense spildevandet. Så dygtige, at vi nyder stor international aner­ kendelse for vores indsats. Men sådan har det ikke altid været. I denne artikel får du et historisk tilbageblik over, hvordan det hele har kunnet ladet sig gøre, og hvad det har betydet for os alle sammen.

29

fo an

BIO-P OG SLAMHYDROLYSE: EN RIGTIG GOD HISTORIE I Danmark er vi meget langt fremme med optimering

af fosforfjernelse spildevand via ren biologisk Figur 2 Pilotanlægget påfraDTU

fjernelse med ringe behov for fældningskemikalier.

derfor anaerobe på tide at fortælle den gode historie, Til optimeringDetaferden fortank, blev den bygg som har resulteret i, at man i udlandet er begyndt at forventede enbruge højere slamopholdstid end den hydrau de teknikker, der er udviklet i Danmark. den her i ditslamhydrolyse. favorit-spildevandsmagasin. produktion afLæs VFA ved

Det første danske fuldskalaanlæg bygget efter BIOD Nørre Åby på Fyn i 1983, og næsten samtidigt blev e princippet i Hørning ved Aarhus.


36

På Gummerup Renseanlæg i Assens Kommune får et levende laboratorium for vandteknologi masser af national og international opmærksomhed, og i august kom også energi-, forsyningsog klimaminister Lars Chr. Lilleholt på besøg.

PORTRÆT: HELDIGVIS ER JEG IKKE BANGE FOR AT KASTE MIG UD I NYT - Hvad fanden vil du der? Sådan lød den typiske reaktion fra vennerne, da Tue Melchiorsen i forsommeren fortalte sin omgangskreds, at han havde fået job på Læsø som driftsleder ved forsyningen. Men selvom han ikke betegner sig selv som en stille øbo-type, så er han glad for at have skiftet fastlandet ud med et liv, hvor arbejdet byder på mange spændende udfordringer, og fritiden i det lille øsamfund både inkluderer volleyball og gospelmusik.

3

1000 liter spildevand i sekundet under byggeplads i Horsens

6

Vandcenter Syd modtager innovationspris på Vandbranchens Verdenskongres

8

KORT NYT: Nyt forsøg til rensning af forurenet vand har store perspektiver / Svedende fedtbjerg kommer på museum / Nye klimaudfordringer kræver flere investeringer

10

Vejle: Udrådning af biopulp og slam – det viser de seneste resultater

13

IWA: Spændende besøg i Tokyo

17

Vandforurening: Historien om, hvordan Danmark blev et meget renere land

21

En historisk gennemgang 1978-2018: Bio-P og slamhydrolyse: En rigtig god historie

29

Skidt, sprit og spildevand...

34

PORTRÆT: Heldigvis er jeg ikke bange for at kaste mig ud i nyt

36

DØGNKURSUS – en populær dame  Få overblik over de faglige indlæg her STF's Døgnkursus 2018 - 2. og 3. november

43 46 48

Hvem sidder egentlig i STFs bestyrelse? Få overblikket her

50

STF NYT: Nyt netværksmøde / Årsmøde 2019 – Hillerød kalder Arbejder du med ”system” som styrer kemikalierne i jeres forsyningsselskab? / STFs bestyrelse så tilbage på årsmødet 2018

52

UNG I SPILDEVAND: Glemmer aldrig massivt iltsvind i Mariager Fjord

54

HEPWAT: Ministerbesøg på testanlæg i Assens

57

Nyt samarbejde mellem HOFOR, BIOFOS og Lolland Forsyning

61

NAVNENYT 63 PRODUKTNYT67 LEVERANDØRER69 Planlagte aktiviteter i 2018-19

70

Deadlines og udgivelser 2018

70

spildevand #4/18  5

57

MINISTERBESØG PÅ TESTANLÆG

Leder 


spildevand #4/18 6 

1000 liter spildevand i sekundet under byggeplads i Horsens Byggeprojekter i midten af byer kræver også store forandringer fem meter under jorden. Dimensionerne er store på den byggeplads, der i daglig tale kaldes Kvickly-grunden i Horsens. Også under jorden. Tekst og fotos: Samn Forsyning Her er Samn Forsyning ApS gået i gang med at lægge en stor spildevandsledning i jorden på den strækning, hvor den nye vej skal ligge. En ca. 150 meter lang ledning, hvor en yngre skoleklasse kunne stå oprejst inden i ledningen – den har nemlig en diameter på 1,6 meter. Et andet sted løber godt nok en spildevandsledning af samme størrelse; og denne ledning har fungeret upåklageligt i snart 60 år. Men med byggerierne og det nye vejforløb kommer den gamle ledning til at ligge under husene, og det er ikke hensigtsmæssigt. - Vores ledninger skal helst ligge, så vi hurtigt kan komme ned til dem, hvis der skulle ske et brud – og så er det pænt sagt upraktisk at skulle ned gennem gulve og fundament først. Det ville nærmest ødelægge et helt hus, og derfor er vi nødt til at lægge en ny ledning, fortæller projektleder Halldor Omarsson, Samn Forsyning.

Underjordisk bro Ledningen skal ligge ca. fem meter under den nye vej. Den ligger på en række betonpæle, nærmest som en underjordisk bro, men anlægsarbejdet er ikke uden udfordringer: - Bunden er meget blød, og derfor har vi måtte ramme masser af betonpæle ned til 25 meters dybde. Det har selvfølgelig kunnet høres i byen, men det er nødvendigt, når vi skal bygge på gammel fjordbund. Ellers er der risiko for, at ledningen giver sig og i yderste konsekvens begynder at revne, siger Halldor Omarsson,

som tilføjer, at den nye ledning har en estimeret levetid på 100 år. Den nuværende ledning på grunden fejler faktisk ikke noget, men det giver ikke mening at flytte med en så gammel ledning. Risikoen for, at den slår revner ved en flytning vil være for stor, og levetiden er i forvejen begrænset, oplyser projektlederen. Den nye ledning skal samle spildevand fra det meste af nord- og vestbyen samt centrum, inden det transporteres til renseanlægget på Alrøvej. Når belastningen er højest, vil der blive transporteret 1000 liter i sekundet, og derfor skal dimensionerne være rigtige fra begyndelsen. Det forventes, at omlægningen af spildevandsledningen er afsluttet i løbet af oktober. Samn Forsyning er desuden i gang med at lægge en ny, større regnvandsledning i jorden under Råd­hus­­ parken, hvor gravemaskinerne længe har været i gang. En ledning, der bliver en vigtig, om end usynlig del af Samn Forsynings servicemål for klimatilpasning. - Vi øger dimensionen på en del af denne strækning med 20 cm til 1,4 m i diameter, så systemet bedre kan tage imod de store mængder af regnvand, der kommer i forbindelse med skybrud. Begge de nye ledninger ligger tæt på renseanlægget på Alrøvej, og derfor samler de regnvand og spildevand fra store dele af byen – og derfor skal vi være sikre på, at kapaciteten er i orden fra begyndelsen, forklarer Halldor Omarsson.


BATTERIDREVET

DATALOGGER MODEM TIL ALARMERING OG REGISTRERING VED OVERLØB

spildevand #4/18  7

Overløbsdata som antal, tid og mængde sendes direkte til SRO Dokumentation af overløb har fået mere fokus de senere år, det giver udfordringer, for det er ikke alene nye bygværker, der skal kunne dokumentere eventuelle overløb, det er også de ældre.

Doppler fra Sontek. Nem installation og præcist resultat.

mjk.dk 45 56 06 56

Den første forsyning i Danmark er p.t. ved at få installeret doppler løsningen i kombination med vores datalogger. Dette muliggør måling af overløbsflow, hvor det før var forbundet med nogen usikkerhed, da overfaldskanten er meget lang. Ved større overløbsrør og/eller kanaler er der mulighed for at installere Doppler udstyr, der med stor nøjagtighed (mindre end 1% fejlmargin af fuldt måleområde), måler direkte på overløb, når det sker.


VA N D C ENTER SY D MO DTAG E R I N NOVATIONS PRIS PÅ VAN D B RA NC H E NS VERD ENS KONGRES VandCenter Syd modtog den fornemme Project Innovation Award på World Water Congress & Exhibition i Tokyo, hvor vandbranchens fagpersoner og eksperter var samlet 17.-21. sep. 2018.

8 

spildevand #4/18

Tekst og fotos: VandCenter Syd Innovationsprisen kommer fra vand­sel­ ska­bernes internationale forening - the Interna­tional Water Association (IWA) - der hædrer VandCenter Syd for deres arbejde med energi­produktion og -optimering på Ejby Mølle renseanlæg.

trale inden for fire år. Fokus var på at tænke energiproduktion og energibesparelser ind i alle aktiviteter i organisationen og forbedre energibalancen på renseanlægget ved hjælp af forskellige tiltag.

- Prisen er et stort skulderklap og en anerkendelse af vores vision om at producere grøn energi af ressourcerne i spilde­vandet og blive energineutrale, hvilket vi har opnået inden for en kort årrække. I dag producerer vi mere energi på anlægget, end vi forbruger, siger Mads Leth, direktør i VandCenter Syd.

Energiproduktion og innova­tion på det gamle renseanlæg

Relativt hurtigt blev energiregnskabet ændret positivt ved hjælp af bl.a. forbedret udnyttelse af kulstof i rådnetanke, sidestrømsbehandling af rejektvand fra slambehandlingen samt forbedret energiudnyttelse af biogas. Undervejs allierede man sig også med en samarbejdspartner og konsulent i form af amerikanske CH2M (nu Jacobs), der bidrog med international ekspertise og inspiration.

I starten af dette årti igangsatte VandCenter Syd et projekt med et erklæret mål om at blive CO2 neu-

Således kunne Ejby Mølles energibalance allerede efter få år vise, at

VandCenter Syd producerede mere strøm på renseanlægget, end det forbrugte, og dertil kommer også et stort varmeoverskud som leveres til fjernvarmenettet. Processen var ikke uden benspænd, da Ejby Mølle er et renseanlæg fra 1907 og placeret bynært med Odense Å snoende omkring sig, hvilket giver en række udfordringer i optimeringen. Det er bl.a. disse udfordringer, der har været med til at gøre Ejby Mølle et internationalt foregangseksempel på, hvordan man kan gå fra strømsluger til energiproducent inden for en kort tidshorisont ved at gøre brug af de eksisterende forhold og faciliteter – uden at knytte større investeringer til renseanlægget. Det er disse resultater, der tiltrækker international fokus, og altså senest på vandbranchens verdenskongres i Tokyo.

VandCenter Syd modtager prisen på vandbranchens verdenskongres Projektet på Ejby Mølle var forud for kongressen nomineret til IWA’s Project Innovation Award i kategorien Performance Improvements and Operational Solutions og hjemtog på selve konferencen en anden plads i kategorien i form af en Silver Award. Ud over at modtage innovationsprisen var VandCenter Syds udsendte medarbejdere også del af den danske delegation på konferencen, hvor danske vandløsninger blev formidlet, og den kommende World Water Congress i København i 2020 blev promoveret.

Direktør Mads Leth på scenen med en sølvfarvet innovationspris, som skal hjem til VandCenter Syd i Odense.


D-Log M, Mobil datalogger. Mød os på Døgnkursus 2.-3. november i Kolding Niveaumåler

Flowmåler

D-EYE® spildevand #4/18  9

Analyse Regnmåler

…og meget, meget mere… I princippet kan alt måleudstyr med analogt og digitalt signal tilsluttes. Kun fantasien sætter grænser.

• • • • • • • • • •

Fås også i stationær udgave D-Log S Online programmering Online sikre data Uafhængig af udbyder - Integreret SIM Rapporter - time - dag - uge - år

API

SRO/SCADA

DANOVAS SERVER

Prioritets sms Ingen tidsforskydning Automatisk synkronisering Online opdatering Lang batterilevetid

DANOVA® • Møllebakkevej 155 • 4243 Rude • Tlf. 66 14 93 23 • info@danova.dk • www.danova.dk


KO RT NY T

Nyt forsøg til rensning af forurenet vand har store perspektiver En ny og langt billigere bæredygtig teknologi til rensning af TBT- og tungmetalforurenet vand kan være godt nyt for hundredevis at lossepladser landet over. Den ny teknologi viser allerede nu gode testresultater på en stærkt forurenet grund i Randers tæt på fjorden.

10   spildevand #4/18

Teknologisk Institut, virksomheden Kemic Vandrens A/S og Region Midtjylland er gået sammen om et forsøg, der skal vise, om et nyt og bæredygtigt materiale kan bruges til at rense tributyltin- og tungmetalforurenet vand. Innovationsfonden har støttet forsøget, der allerede nu efter to måneder viser lovende resultater. - Laboratorieforsøgene viste, at det nye materiale, har en rensningseffekt på op til 97 procent i forhold til tributyltin (TBT). På de første målinger fra pilotskalaforsøget ude i virkeligheden får vi samme flotte resultater. Det giver os meget store forventninger til, at vi her har fat i en lovende metode, siger Sanin Musovic, der er specialist og ph.d. ved Center for Bio- og Miljøteknologi på Teknologisk Institut i Aarhus.

Udsigt til bedre og billigere rensning Omkring 3000 lossepladser landet over har problemer med nedsivning af blandt andet tungmetaller og i nogle tilfælde det meget

naturskadelige tributyltin (TBT), der bl.a. har været brugt i bundmaling til skibe. Storskalaforsøget er i gang på en stærkt forurenet grund i et industrikvarter i Randers tæt på Randers Fjord. I 40-50 år blev der imprægneret træ på grunden. Imprægneringsvæsken, der blandt andet indeholder terpentin og tributyltin (TBT), har forurenet grunden i væsentlig grad. Nu er der altså sat et anlæg op, der filtrerer vandet gennem et særligt genbrugsmateriale. Målet er, at den nye type materiale kan filtrere stort set alle de forurenede stoffer fra drænvandet. Foruden lossepladser kan den nye teknologi formentlig også bruges til fx rensning af havnebassiner. Så perspektiverne er store – også uden for Danmarks grænser, lyder det fra direktør, Henrik Nybro Laugesen for Kemic Vandrens, der også bidrager til forsøget. Kilde: Region Midtjylland


Svedende fedtbjerg kommer på museum Du kan følge en klump af et 130 ton tungt fedtbjerg fra en kloak i London live på internettet, mens det ændrer farve, udklækker insekter og gror giftige svampe. Et britisk museum har fået det, som må være en af de klammeste udstillingsgenstande nogensinde. I september 2017 opdagede britiske kloakarbejdere et 250 meter langt fedtbjerg, der var tæt på at tilstoppe en kloak i bydelen Whitechapel i London. Monsteret vejede 130 ton, hvilket er næsten lige så meget som en voksen blåhval. Det bestod af fedt, madolie, vådservietter, hygiejnebind, kondomer og andet, som folk hver dag smider i deres toiletter eller køkkenvaske. Det er det største fedtbjerg, man nogensinde har fundet i en kloak i London. Kloakarbejderne brugte flere uger på at grave det ud. Og så blev to klumper "Fedt" midlertidigt udstillet på Museum of London.

Kilde: dr.dk

NY E K LI M AU D FORD RINGER K R Æ V E R FLERE INVESTERINGER Danske forsyningsvirksomheder forventer markante investeringer i klimatilpasning for at kunne klare fremtidens klimaudfordringer, viser ny undersøgelse. De savner dog standarder at kunne arbejde efter. På trods af omfattende investeringer de seneste år til at håndtere store vandmængder fra fx skybrud, er de danske forsyningsvirksomheder endnu ikke færdige med at ruste sig til de nye klimaudfordringer. Det viser en ny undersøgelse, Forsyningsvirksomhederne opruster for at klare klimaudfordringerne, fra Teknologisk Institut. Her har Instituttet har spurgt 69 danske forsyningsvirksomheder om deres forventede investeringer. Her svarer 32 procent, at de forventer at øge investeringerne markant, mens 41 procent forsætter deres nuværende niveau af investeringer. - For 21 af 23 forsyningsvirksomheder, der arbejder indenfor vand og spildevand gælder det, at de forventer at øge deres investeringer markant eller investere uændret i klimatilpasningsløsninger. Blot to af disse forsyningsvirksomheder investerer ikke i klimatilpasningsløsninger, siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut. Kilde: Teknologisk Institut

Om undersøgelsen Undersøgelsen Forsyningsvirksomhederne opruster for at klare klimaudfordringerne er en del af undersøgelsesrækken Frem­ ti­dens teknologier i danske virksomheder. Her har Tekno­lo­gisk Institut, som er en af Danmarks største teknologirådgivere og udbydere af teknologisk service, taget en temperaturmåling på fremtidens teknologi, som den ser ud i de brancher, der er nøglen til produktion, energiforbrug og byggeri i Danmark.

spildevand #4/18  11

Nu er de så blevet en del af den permanente udstilling, oplyser museet. Så fedtbjerget lever videre. Og du kan endda følge dens fortsatte udvikling på internettet, for museet livestreamer klamheden.


PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

SANDHEDEN OM KLOAKRØR

12   spildevand #4/18

Læs mere på www.pipelife.dk

Sandheden om kloakrør

Pipelife er størst i Norden og førende i Europa. Vi har fremstillet plastrør til byggebranchen i over 50 år, så vi ved præcis, hvad det handler om. På vores hjemmeside vil vi forklare, hvad der virkelig gælder for de fire forskellige typer kloakrør, vi tilbyder markedet – glatte kloakrør af PVC eller PP, Pragma eller Infra dobbeltvægsrør.

info@pipelife.dk, www.pipelife.dk


Vejle:

Udrådning af biopulp og slam – det viser de seneste resultater Formålet med projektet ”Fremtidens Spildevandsanlæg 2.0” i Vejle er at omdanne organisk affald til biogas, der kan erstatte fossile brændstoffer i fx bybusser i byen. Læs her om de seneste resultater fra forsøg og analyser med KOD. Tekst: Søren Lindtofte Brandt, Vejle Spildevand Bjørn Malmgren-Hansen, Christian Holst Fischer, Caroline Kragelund Rickers, Teknologisk Institut Mads Kjærgaard, Morten Rebsdorf, EnviDan Foto: Teknologisk Institut”

Det er visionen, at denne biogas skal benyttes som drivmiddel til kommunale køretøjer, såsom eks. bybusser mv.

Politisk dagsorden Der har gennem en årrække været en politisk målsætning om at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, hvilket igen er blevet cementeret i det seneste energiforlig fra juni 2018, som blev indgået mellem alle Folketingets partier. Heri nævnes det specifikt, at partierne er enige om, at man vil arbejde for en netto-nuludledning senest i år 2050. På nuværende tidspunkt afbrændes op mod 75 % af det organiske affald på landsplan, men der arbejdes på at øge andelen af KOD til produktion af biogas. I Vejle Kommune har man sorteret dagrenovationen siden 1989 og har derfor en stor viden herom.

Figur 1. Overblik over anvendte semi-kontinuerte biogas reaktorer (Bioprocess Control udstyr, Sverige).  Foto: Teknologisk Institut

spildevand #4/18  13

Vejle Spildevand A/S har sammen med Vejle Kommune ansøgt om og fået del i midler fra EU’s regionalfond igennem Erhvervsstyrelsen til et udviklings- og demonstrationsprojekt, der skal undersøge muligheden for at reducere drivhusgasserne og energiforbruget i Vejle by (se også Spildevand #2, 2017). Dette skal ske ved at omdanne Kildesorteret Organisk Dagrenovation (KOD) til biogas på råd­ne­ tankene på Vejle Renseanlæg, hvor der er en uudnyttet restkapacitet på anlæggets to rådnetanke.


Vejle Kommune indsamler KOD i dag og indsamlede i 2017 ca. 75 kg/borger, hvilket er helt i top i Danmark. Netop KOD fra Vejle Kommune er benyttet i de præsenterede forsøg og analyser.

14   spildevand #4/18

Mange danske renseanlæg har rådnetanke, som primært tjener til slamreduktion og derfor ikke er indtænkt som en vigtig bidragsyder til at opnå energineutralitet. Der har dog i de seneste år været fokus på et opnå energineutralitet fra flere forsyninger, og mange forsyninger har sidenhen fået det som målsætning. Studier har vist, at mange af anlæggene er lavt belastet[1] (se Spildevand #5, december 2017), og at de derfor er oplagte til at håndtere den KOD, som i dag afbrændes.

Biopulp I forbindelse med udarbejdelsen af en opdateret version af ”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål” (BEK nr. 1001 af 27/6/2018), tidl. ”Slambekendtgørelsen”, er der indført to grænseværdier, hvor at maks. 0,5 % af TS må udgøres af urenheder større end 2 mm eller 1 cm2 urenheder pr. procent tørstof målt i 1 liter biopulp. For at vurdere, om det ved gennemførsel af projektet blive problematisk at overholde disse grænseværdier, er indholdet af fysiske urenheder større end 2 mm blevet undersøgt i både biopulp fra KOD fra Vejle Kommune samt hhv. primær- og bioslam fra Vejle Renseanlæg. Belysning af dette er relevant, idet TS-nedbrydningsgraden for biopulp under anaerob udrådning vil være omkring 70 %, hvorfor indholdet af urenheder vil opkoncentreres betragteligt i rådnetanken. Da indholdet af urenheder i primær- og bioslam samtidig også var ukendt, blev dette også analyseret. Resultater af undersøgelsen viste, at biopulpens indhold af fysiske urenheder ikke var problematisk ift. førnævnte grænseværdi. Derudover var de to slamfraktioners indhold af urenheder, som forventet, markant lavere end biopulpens.

Forsøg udført ved TI I forbindelse med deklareringen af biopulp fra KOD er den allervigtigste oplysning, der anvendes til at vurdere realiserbarheden af projektet biogas-/

metanpotentialet, idet dette er af afgørende betydning for, hvor store mængder biogas/metan, der kan fremstilles og dermed, hvordan økonomien i projektet hænger sammen. Dette skyldes, at de tests, der anvendes til bestemmelse af gaspotentialet er standardiserede og derfor ikke nødvendigvis afspejler de reelle driftsforhold, ex samudrådning og opholdstid. Teknologisk Institut har som led i projektet undersøgt effekten af samudrådning af pulpet KOD med primær- og bioslam ved varierende temperatur og OLR. Der er udført forsøg med mesofil udrådning ved 40˚C med to koncentrationer af biopulp (19% og 32%) og to opholdstider på henholdsvis 20 og 30 dage (fire forsøg). Til sammenligning er der udført tilsvarende forsøg under termofile betingelser ved 50˚C (fire forsøg). Herudover er der udført to forsøg med forskellige koncentrationer af biopulp og termofil udrådning med opholdstid på 15 dage efterfulgt af mesofil udrådning med 15 dages opholdstid. Testene er gennemført i semi-kontinuerte reaktorer med manuel til- og fraførsel af biomasse tre gange ugentligt, se figur 1. Det anvendte podemateriale blev tilvænnet ved at øge koncentrationen af biopulp over seks uger fulgt af stabil drift med de endelige biopulp-koncentrationer i seks uger.

Resultater Der blev opnået stabil drift af de semi-kontinuerte reaktorer efter indkøringsperioden (stabil produktionsrate fra uge 7 og frem.) I Tabel 1 er metanudbyttet i hhv. batch og kontinuerte reaktorer samt den procentuelle udnyttelsesgrad ift. batch opgjort (BMP). Som det fremgår af tabellen, opnås et udbytte på 65-75% af det maksimalt opnåelige ved mesofil og termofil 1-trinsudrådning. Det konkluderes, at der ikke er målbar forskel på de mesofile og termofile forsøg, mens begge 2-trinsudrådninger giver et


MESOFIL

TERMOFIL

TERM0FIL + MESOFIL

Testperiode [% biopulp]

20 d 19 %

20 d 32 %

30 d 19 %

30 d 32 %

20 d 19 %

20 d 32 %

30 d 19 %

30d 32 %

15 d T + 15d M 15 d T + 15d M 19 % 32 %

Maks. udbytte (batch) Nm3 CH4/ton VS

424

458

424

458

424

458

424

458

424

458

Opnået udbytte (kont) Nm3 CH4/ ton VS

315

337

299

309

317

345

316

293

353

369

% Opnået

74,2

73,7

70,4

67,5

74,6

75,5

74,4

64,1

83,1

80,6

Tabel 1. Opnået metanproduktion (stabil drift) i Nm3 metan/ton VS.

Stabil drift Forsøget viste, at der kunne opnås stabil drift uden tegn på hæmning i alle forsøg. Dette indikerer, at det er muligt at kunne øge andelen af biopulp uden VS-reduktionen eller metanudbyttet kompromitteres. Samlet konkluderes det, at det var muligt at øge gasproduktionen i forhold til udrådning af primærog bioslam med ca. en faktor 3 (300%) ved at øge belastningen med biopulp, uden at dette påvirker reduktionen af organisk materiale/slam. Det højeste metanudbytte opnås ved en to-trinsudrådning, hvor der kan opnås et merudbytte i størrelsesordenen 10% i forhold til mesofil eller termofil 1-trinsudrådning. Det skal bemærkes, at reaktorerne kun er tilført biomasse tre gange om ugen i modsætning til fuldskalasystemer, hvor biomassen tilføres oftere. Det vurderes derfor, at udnyttelsesgraden kan øges lidt i fuldskala ved korte intervaller mellem biomassetilførsel.

Fuldskalaimplementering – el eller gas? Grundet uklarhed omkring den fremtidige økonomi ved elproduktion vs. gasproduktion under forhandlingerne om energiforliget er der i anbefalingerne under projektet endnu ikke truffet afgørelse om anvendelse af gassen. Visionen er fortsat, at den producerede biogas fra KOD skal benyttes til transportformål i Vejle Kommune.

Beregninger viser, at der er størst CO2-mæssig gevinst ved at opgradere gassen, idet reduktionen mellem den nuværende drift er hhv. ca. 870 ton CO2-ækv. ved elproduktion og ca. 1.875 ton CO2-ækv ved opgradering ved udrådning af biopulp fra ca. 8.500 ton KOD/år fra Vejle Kommune.

Perspektivering og fremtidigt fokus I Håndbog om behandling af KOD biopulp på rådnetanke2 er det beskrevet, at forsøg med udrådning af KOD i pilotskalaforsøg har vist et metanudbytte på 340 Nm3 CH4/ton VS. Det er vist i tabel 1, at 2-trins udrådningerne opnår et udbytte på 81-83% ift. batchudrådningerne, eller sagt med andre ord, der er et ”tab” af biomasse på lidt under 20% ved at gå fra batch til kontinuert udrådning. Hvis dette initialtab anvendes på batchresultatet for ren biopulp (500 Nm3 CH4/ton VS), vil den anvendte biopulp kunne forventes at give et udbytte på omkring 400 Nm3 CH4/ton VS i en kontinuert udrådning. Resultatet ligger således en smule over 340 Nm3 CH4/ton VS, og forskellen kan bl.a. skyldes forskellig råvaresammensætning. Ved ønske om udrådning af KOD er det desuden anbefalelsesværdigt at foretage en teknisk afdækning af hele rådnetankssystemet med henblik på identifikation af evt. flaskehalse ift. kapaciteten på varmevekslere, gassystem, indfødningssystem mv. KOD’en leveres som pumpbar biopulp, hvorfor modtagelse og behandling skal tænkes ind i projektet, specielt hvis det udrådnede slam/KOD ønskes anvendt til udbringning på landbrugsjord, idet hygiejnisering i så fald vil være nødvendigt.

[1] https://issuu.com/spildevandsteknisktidsskrift/docs/stt2-2016_web/66 [2] https://genanvend.mst.dk/media/182105/haandbog-i-behandling-af-kod-biopulp-paa-raadnetanke.pdf

spildevand #4/18  15

højere udbytte (81-83% af det mulige beregnet ud fra batchudrådninger) eller 13-14% mere gas ved en 2-trinsudrådning. VS-reduktionen er af samme størrelsesorden med 10-13% større reduktion.


16   spildevand #4/18

Ultrasonisk niveaumåling

Wow! Kender du den troværdige og nøjagtige ultralydsfamilie. Du kan registrer alt af betydning med Siemens procesinstrumentering.

Ultralydfamilien har en lang og succesfuld historie, hvor produkterne har sikret troværdige og nøjagtige resultater, selv under de mere ekstreme forhold. Vi kan nævne: HydroRanger 200 i forbedret udgave, MultiRanger 200 med de mange features eller SITRANS LUT400, som er den mest præcise niveautransmitter i verden! Alle kan indstilles på få minutter. Uanset om kravet er tårnhøj nøjagtighed eller applikation i hårde miljøer, så kan siemens levere et ultralydsprodukt til din applikation. Alle komponenter i familien kan på en enkel og nem måde integreres i et automatiseringssystem – på samme måde som den øvrige del af flow, tryk-, temperatur-, niveau-, vejning- og ventilstryringskomponenter fra Siemens procesinstrumentering. Fordi vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

siemens.com/ultrasonic


På IWA verdenskongressen var blandt andet en spændende udstilling med tekniske løsninger. 

Foto: René Hansen

Spændende besøg i Tokyo Fredag den 14. september 2018 tog en større delegation af danskere afsted til IWA World Water Congress & Exhibition 2018. Gruppen bestod af repræsentanter fra DI, DANVA, universiteter, rådgivere, forsyninger, industrier og ikke mindst os som repræsentanter for STF. Af Jacob Andersen, René Hansen og Pernille Lyngsie Pedersen, bestyrelsesmedlemmer i Spildevandsteknisk Forening Alt i alt var der tale om mere end 100 personer, hvilket er noget mere end det antal danskere, der tidligere har deltaget i IWAs World Water Congress, og årsagen er selvfølgelig, at IWA har valgt, at kongressen, når den afholdes næste gang i 2020, skal forgå i København. Ingen tvivl om, at japanerne ville vise, at de tager udfordringerne med klimaforandringer, rent vand til alle og spildevandsbehandling alvorligt. Til åbningsceremonien deltog således den japanske kronprins og kronprinsesse foruden fem ministre og guvernøren for Tokyo. Vores egen miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen deltog ligeledes i den officielle åbning og den efterfølgende åbningsreception på den danske pavillon.

IWA World Water Congress

IWA World Water Congress & Exhibition er den førende internationale kongres og udstilling for vandbranchefolk og arrangeres af International Water Association (deraf IWA). Den finder sted hvert andet år og skifter fokus alt efter hvor i verden, den befinder sig, ved at tage udgangspunkt i de lokale udfordringer. I år var det Tokyo, der havde værtsskabet, og i 2020 er det København. Cirka 10.000 mennesker fra 98 forskellige lande deltog i år i kongressen og udstillingen, der blandt andet talte 88 tekniske sessioner, 462 præsentationer og 49 workshops.

Godt samlingspunkt Danskerne var bredt repræsenteret med 15 faglige præsentationer blandt andet om fjernelse af medicinrester og andre mikroforureninger, udledninger af N2O, pesticid fjernelse i grundvand, MBBR og genetisk karakterisering af bakteriekulturen. Dertil kom 18 posters om rådnetanksdrift, kulstofhøst, måling af mikroplast i spildevandet, mikrobiologien i biofiltre og efter UF og RO behandling. Hertil kommer de seks work­ shops, hvor danske repræsentanter var med til at facilitere workshoppen. Den danske pavillon var et godt samlingspunkt for den danske gruppe og tiltrak også andre nationer, der blandt andet ville vide, om det nu var rigtigt, at man kan bade i havnen i København.

Højt fagligt niveau Det faglige niveau på de indlæg, vi oplevede, var generelt højt, skønt enkelte var helt uforståelige for os, da de handler om problemstillinger, vi ikke oplever i Danmark. Vi har i Danmark en tro på, at vi er verdensmestre i miljø og teknologi, og det er vi sikkert også inden for mange af de specifikt danske forhold, men der findes mange imponerende løsninger og meget avancerede processer, som vi aldrig har været i nærheden af. De japanske løsninger er meget interessante at se. Et land, der rutinemæssigt rammes af tyfoner, tsunamier og jordskælv og med en befolkningstæthed, vi slet ikke kan forestille os, er tvunget til meget kreative løsninger og til at udføre løsningerne i en ekstraordinær høj kvalitet. Det sammenhæn-

spildevand #4/18  17

IWA:


gende byområde Tokyo-Kawasaki-Yokohama har 37.900.000 indbyggere, så tingene skal fungere hele tiden.

Fascinerende teknik

18   spildevand #4/18

Der var flere af de store japanske leverandører til branchen til stede på udstillingen, og både Tokyos og Kawasakis forsyningsselskaber havde meget informative stande. Skønt ret få af japanerne er gode til engelsk, så var fortællelysten stor, og vi skulle som nysgerrige besøgende ikke stå stille mange sekunder på en stand, før der var adskillelige engagerede mennesker omkring os. Det er for tekniknørder meget fascinerende at se, hvordan man etablerer jordskælvssikre tanke, og hvordan både tryk- og gravitationsledningen kan udføres med samlinger med kardanfunktion, så de ikke rykkes over, når der kommer jordrystelser. Vi udfører ofte strømpeforinger, hvor opgravning er upraktisk. Vores foretrukne materialer er glasfiber eller plastprodukter. Det kan de også i Japan, men til de mest udsatte steder har de en teknik med relining med fleksible rør i syrefast stål. Der er på grund af de hyppige ekstreme hændelser også et helt andet krav til forsyningsselskabernes beredskaber. Der er på forhånd udpeget steder til etablering af nødtoiletter, hvis nu husene er faldet sammen. Og der er krav om, at vandforsyningerne har mobile vandrensningsanlæg, der kan flyttes med helikopter til steder, hvor den normale vandforsyning er afbrudt, efter et jordskælv. Det er meget tydeligt, at japanerne har udgangspunktet for vandforsyning og kloakering, nemlig folkesundhed og bekæmpelse af epidemier, langt længere fremme i bevidstheden, end vi har i Danmark, til gengæld er hensynet til det ydre miljø for naturens skyld mere nedtonet.

Besøg i regnvandstunnel Et af målene for en tur arrangeret af Danva var en regn­ vands­tunnel i Tokyo. En tunnel med en diameter på 12 meter 40 meter under terræn sætter tingene lidt i perspektiv. Ved den seneste oversvømmelse, inden tunnelen blev taget i brug, skete der skader for 900 mio. kr., og det var efter deres egen bedømmelse på stedet en meget begrænset hændelse, så begrundelsen for at investere mange milliarder kroner er klart til stede. Det illustrerer også, at japanerne har en teknisk løsningsorienteret tilgang til klimaproblematikken. Vi kan ikke ændre vejret, og vi kan ikke flytte folk væk fra de udsatte områder, altså må vi afhjælpe problemerne med tekniske anlæg.

STFs indspark: arbejdsmiljø På den danske pavillion havde STF fået en lille standplads, og der havde vi sat arbejdsmiljøet i fokus. VI har fået fremstillet en lille video, som viser forskellen på, når du arbejder efter regler (lovgivning) og der, hvor du ikke gør. Dvs. tøjskift/ikke støjskift, planlægning/ikke planlægning, rigtige udstyr og måling inden nedgang i brønde/ mangel på samme osv. Det viser sig, at der ikke tidligere har været oplæg, workshops, som fokuserede på arbejdsmiljø, og vi vil derfor prøve, om det er muligt at samle flere til en fælles workshop om arbejdsmiljø. Så opgaven det næste års tid bliver, om vi kan finde nogen allierede fra nogle af de andre lande, som synes, at det her er et emne, vi skal sætte fokus på, og så indsende det som forslag til komiteen. Alt i alt en begivenhedsrig og lærerig tur, og vi gælder os til at deltage om to år, når det hele kommer til at ske i Danmark.

IWA WORLD WATER CONGRESS & EXHIBITION 2020

JOIN US IN COPENHAGEN WATER FOR SMART LIVEABLE CITIES 18-23 OCTOBER 2020

WWW.IWA2020COPENHAGEN.DK

I 2020 er det København, der har værtsskabet for den internationale kongres og udstilling. Udlandet viser især interesse for vores havnebade.


spildevand #4/18  19

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i selskab med Jacob Andersen og Pernille Lyngsie Pedersen fra Spildevandsteknisk Forening. Mon ikke, ordet 'arbejdsmiljø' bliver nævnt i snakken.  Foto: Martin Thau


PUMPE & BRØNDE 20   spildevand #4/18

�l dræn- og spildevand

Pumpebrønd �l drænvand samt gråt og sort spildevand

Udført i enkel, men solid og fleksibel konstruk�on med alle nødvendige komponenter �l en dri�sikker brønd. • ø600 / 425 • Højde: 2 - 3 - 4 m • Brønd og fi�ngs i plastmateriale • Stø�ekegle i miljøplast • Brønddæksel i miljøplast • Rørføring i ø50 mm PE-rør • Skydeven�l og kontraven�l i messing • Lynkoblinger i polypropylen • Inklusiv løse 50 mm (2 stk.) og 110 mm manche�er • Alsidigt pumpevalg

Leveres usamlet, med mulighed for �lpasning under installa�on

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted

www.agrometer.dk +45 7672 1300 agrometer@agrometer.dk


VANDFORURENING:

H I STO R I E N OM, H VO R DA N DA NM A RK B LEV E T M E G E T RE NE RE L AND spildevand #4/18  21

I Danmark er vi dygtige til at rense spildevandet. Så dygtige, at vi nyder stor international anerkendelse for vores indsats. Men sådan har det ikke altid været. I denne artikel får du et historisk tilbageblik over, hvordan det hele har kunnet ladet sig gøre, og hvad det har betydet for os alle sammen. Af Poul Erik Sørensen, civilingeniør, kontorchef i Miljøstyrelsen 1981-91. Senere direktør i Krüger A/S. Medlem af Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse 1982-91.

Badende i Københavns havn i nutiden.


Det store miljøsvineri

22   spildevand #4/18

Omkring 1971 var det danske vandmiljø et ubeskriveligt svineri. Kun få kommuner havde biologiske renseanlæg, og det meste husspildevand og industrispildevand blev udledt urenset eller kun mekanisk renset. Dette skabte store æstetiske og hygiejniske problemer i de kystnære områder. Inde i landet udledtes spildevand fra kommuner og talrige mejerier og slagterier uden renseanlæg. De fleste vandløb og søer var derfor kraftigt belastet og uhygiejniske at se på.

Danmark har renset op Siden starten af Ministeriet for For­ure­­­nings­bekæmpelse i 1971 (fra 1973 Mil­jø­­­mi­ni­­steriet) og oprettelsen af Miljø­sty­relsen i 1972 er Danmark blevet et meget rent land i forhold til spildevandsudledning. Billedet på den forrige side af havnebadet i København sammenlignet med det nedenstående beskriver meget godt den udvikling, vi har været vidne til siden dengang.

Det meste af Københavns spildevand blev for eksempel udledt helt urenset. Resten blev mekanisk renset i renseanlægget ved Dam­ husåen. Hertil blev også kørt koncentreret industrispildevand fra sæbeindustrier og andre virksomheder i Omegnen og udledt direkte i afløbet fra renseanlægget, så sæbeskum og kemikalier flød direkte ud i Kalveboderne. Olie og kemikalieaffald fra København blev brændt af herude i en brænder uden røgrensning, og sort røg drev ud over engene. Her blev røgen blandet med røgen fra lossepladsen, der også lå herude og altid brændte. Halfdan Rasmussen gendigtede i 1971 Thøger Larsens sommersang, og første vers lød:

Danmark nu blunder den lyse nat bagved din seng når du sover Fra kloakkerne strømmer vat lort og tampax i Kattegat Og på en dønning driver brugte præservativer

Miljøbeskyttelse Man havde dog fået øje på problemerne, og VKR-regeringen havde i 1969 nedsat Forureningsrådet, som i begyndelsen af 70’erne kom med sine banebrydende rapporter. Herefter begyndte der at ske noget for miljøet. Rådets opgave var bl.a. at beskrive forureningstilstanden i Danmark og vise veje til bekæmpelse af forureningen. I rapport nr. 15, Målsætning Vand /1/er der en række forslag til, hvordan man kan løse og forebygge vandforureningen. Denne rap-

Som det ofte så ud i 1971.

port har haft stor betydning for den danske miljøreform, især Miljøbeskyttelsesloven af 1973. Der kom også rapporter om luft, affald og støj. Forureningsrådets sekretariat overgik i 1971 til det nyoprettede Ministerium for Forureningsbekæmpelse, og rådet blev endeligt nedlagt i 1972, da Miljøstyrelsen blev oprettet. I Miljøbeskyttelsesloven kom der i kapitel 4 regler for rensning og udledning af spildevand. Forureningsrådet diskuterede i ”Mål­sæt­nings­ rapporten”, om man skulle have ensartede

rensekrav for spildevandsudledningerne, hvilket er let at administrere, eller man skulle differentiere rensekravene, så man kunne tillade udledning af mekanisk renset spildevand til havet og biologisk rensning eller endnu videregående rensning til søer og vandløb. Altså krav baseret på vandområdernes evne til at fortynde og nedbryde indholdet i spildevand også kaldet recipientbaserede rensekrav. Man endte med at anbefale det sidste, som det økonomisk mest optimale. Denne tanke­­­ gang blev senere udmøntet i ”Reci­pient­ kvalitetsplanlægningen”, hvortil Miljø­styrelsen


Antal personækvivalenter (1 p.e. = 60 g BI5) Til kommunale renseanlæg Til u-rensede kommu-nale udløb Til u-kloakerede områder I alt

Husholdning Mio. p.e. 2,7

Industri til kloa­ kerede områder Mio. p.e. 1.7

1,5

0,2

0,8

0

5,0

1.9

Industri til vand­løb, Spildevands søer og havet produktion i alt Mio. p.e. Mio. p.e. 4.4

Udledning i alt Mio. p.e. 2,0

Fordeling af udledningerne Fjernelse af på steder organisk stof 47 % 45 %

1,7

1,7

18 %

0%

2,5

3,3

3,3

35 %

0%

2,5

9,4

7,0

100 %

26 %

Tabel 1. Udledning af organisk stof gennem spildevand i 1970 opgjort af Forureningsrådet.

Endelig blev Kommunekemi oprettet i 1973 og indsamling af kemikalieaffald organiseret. Hidtil var det enten blevet udledt med spildevandet, placeret på lossepladser eller nedgravet på virksomhedernes arealer. I tabel 1 ses omfanget af udledningerne fra kommuner og industri i 1970 indsamlet af Forureningsrådet /1/ og /2/. Udledningerne er opgjort i personækvivalenter (p.e.), det vil sige den forurening, en person bidrager med pr. dag. Det organiske stof er målt ved en såkaldt BI5-analyse. Der foreligger ikke tal for kvælstof og fosforudledningerne, da man på dette tidspunkt ikke analyserede for disse stoffer. Af tabel 1 kan ses, at 47 % af det organiske stof spildevand blev udledt til kommunale renseanlæg. Men det meste af dette spildevand blev ikke renset biologisk, men kun mekanisk. Det vil sige, at spildevandet blev bundfældet, og det udfældede slam fjernet. Ved en sådan rensning fjernes ca. 25 % af spildevandets organiske stof, mens kvælstof og fosfor kun fjernes ganske lidt. Helt urenset blev 53 % af spildevandets organiske stof udledt. Det gjaldt for eksempel det meste af spildevandet fra de store danske byer København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Der var dog også på dette tidspunkt bygget biologiske renseanlæg. Af større byer kan som eksemler nævnes Viborg, Odense,

Slagelse, Køge, Hillerød og Lyngby-Tårbæk. De vestlige forstæder til København havde også netop bygget renseanlægget i Ave­ døre. Mange mindre byer havde også bygget udmærkede renseanlæg. I 1970 udledte en stor del af industrien urenset spildevand direkte til recipienterne (celluloseindustri, medicinalindustri, sukkerfabrikker m.v.). De direkte spildevandsudledninger fra industrien udgjorde ca. 2.500.000 p.e./år. Ved spildevandsrensning blev således kun 26 % af det producerede organiske stof i 1970 fjernet inden udledning til vandløb, søer og havet.

Spildevandsrensning i 70’erne Miljøbeskyttelsesloven påbød kommunerne at lave spildevandsplaner, som skulle styre udbygningen af kloakering og rensning og ikke mindst skabe grundlag for at opkræve de nødvendige økonomiske midler. Amterne skulle godkende planernes spildevandsudledninger fra såvel kommuner som industri. Særskilte udledninger fra industrier uden for kommunernes spildevandsplaner skulle også godkendes af amterne. I slutningen af 70’erne blev Københavns renseanlæg ”Lynetten” indviet, og tidligere var der bygget renseanlæg i Lyngby-Tårbæk, Avedøre, Helsingør, Tårnby og Køge, således at det meste af udløbene til Øresund var biologisk renset. Men i de fleste andre større byer som Århus, Ålborg, Esbjerg, Vejle, Horsens, Kolding m.v. ledte man stadig urenset eller mekanisk

renset spildevand ud. I Århus havde man diskussionen om ”Bugtrøret”, der til mange borgeres vrede udledte byens spildevand kun mekanisk renset til Århus Bugt. Datidens biologiske renseanlæg fjernede dog kun organisk stof, mens næringssaltene kvælstof og fosfor kun i mindre grad blev fjernet. Søer og kystnære områder blev derfor mere og mere belastede med algevækst. Det blev dog efterhånden klart, at udledninger af næringssalte fra landbruget var en endnu større kilde til algevæksten end kommuner og industri. Denne problemstilling var ikke ny. Sverige havde tidligere udbygget landet med renseanlæg, der med kemisk fældning fjernede fosfor, som var det største problem i det svenske vandmiljø. Som det første anlæg i Danmark blev Farum renseanlæg udbygget med fosforfjernelse efter svensk mønster for at beskytte Furesøen. Men i Danmark var både udledningerne af kvælstof og fosfor et problem, og det medførte, at der i samarbejde mellem DTU og firmaerne Akvadan og Krüger (senere fusioneret) blev udviklet teknologier til biologisk kvælstof- og fosforfjernelse. Det første større anlæg med biologisk kvælstoffjernelse blev indviet i Silkeborg i 1976 og har dannet model for de fleste større renseanlæg i Danmark. Det har også været en eksportsucces. Senest er i 2013 Warszawas gigantiske renseanlæg, Czajka (2 mio. p.e.), blevet fuldført med samme teknologi.

spildevand #4/18  23

udarbejdede vejledninger i begyndelsen af 1980’erne.


Kvælstof

36.285

Fosfor

11.502

Tabel 2: Rensning i de kommunale r

24   spildevand #4/18

En arbejdsgruppe mellem Miljøstyrels skader efter udledning af mekanisk re farvand, og så kom sagen med det sto

Silkeborgs renseanlæg, Søholt, var et epokegørende anlæg i Danmark – det første større anlæg, der kunne fjerne fosfor og kvælstof. Indviet i 1976.

I en artikel ”Spildevandsrensning i Danmark 1969 – 2014” af Henze et al. er der givet en grundig gennemgang af den teknologiske udvikling indenfor spildevandssektoren i Danmark /3/.

Vandmiljøplanen I begyndelsen af 1980’erne var der stadig megen diskussion om det nødvendige i at udbygge renseanlæggene fra mekanisk til biologisk rensning – det kostede jo mange penge. Den recipientbaserede udledningspolitik gav også mange kommuner og industrier undskyldning for ikke at igangsætte rensningstiltag ved at påberåbe sig manglende beslutningsgrundlag. Men vandmiljøet var påvirket, ikke kun af de kommunale udledninger, men også af udledninger fra industri og landbrug. Beviserne for dette blev klarere og klarere. Miljøstyrelsen udarbejdede i 1984 den skelsættende NPO-redegørelse /4/ , der meget grundigt påviste omfanget af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra kommunale renseanlæg, ukloakerede områder,

regnvandsudløb, industriudledninger samt fra landbruget og dambrug. Det var første gang en sådan opgørelse var foretaget i Danmark. En opgørelse fra amterne viste, at der ledtes ca. 10,5 mio. p.a. spildevand til de kommunale renseanlæg med følgende indhold af kvælstof, fosfor og organisk stof: En arbejdsgruppe mellem Miljøstyrelsen, Århus amt og Grenå kommune påviste, at der var skader efter udledning af mekanisk renset spildevand ud for Fornæs, et meget strømfyldt farvand, og så kom sagen med det store iltsvind og ”de døde hummere” i 1986. Med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen rejste der sig en voldsom debat med krav om, at der nu blev der grebet ind over for forureningen fra landbrug, kommuner og industrien. Dette betød, at Folketinget i 1987 vedtog den første vandmiljøplan med ensartede krav til udledning af spildevand fra renseanlæg. Anlæg større end 15.000 personækvivalenter skulle rense for både organisk stof, kvælstof og

Udbredelsen af iltsvind i Kattegat 1986 (Kilde Aarhus Universitet)

Udbredelsen af iltsvind i Kattegat 1 fosfor. Anlæg større end 5.000 personækvivalenter skulle rense for organisk stof og fosfor. Udløbskravene blev fastsat ud fra de resultater, der var opnået med Silkeborgs renseanlæg, Søholt, der som før nævnt, var det første større anlæg i Danmark bygget til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor. Vandkvalitetsinstituttet (VKI) gennemførte sidst i 70’erne en større undersøgelse af Søholt-anlægget for Kommunernes Landsforening, og derfor forelå der vel­ dokumenterede data for hvilken rensning, der kunne opnås på det mest moderne rense­anlæg i Danmark. For udledninger til særligt følsomme vandområder kunne amterne stille strammere krav end de generelle krav. Den recipientbaserede ud­ ledningspolitik blev således ikke helt opgivet. Målet var at få kvælstofudledningen fra renseanlæggene nedsat med 80 % og fosforudledningen med 50 %. Den vidtgående biologiske rensning ville samtidigt medføre fjernelse af det organiske stof i spildevandet med mere end 90 %. Som det ses af tabel


Parameter Organisk stof (BI5)

Tilledning til kommunale Udledning fra kommunarenseanlæg tons/år le renseanlæg tons/år Reduktion % 230.358 71.900 69

Kvælstof

36.285

24.100

34

Fosfor

11.502

6.900

40

Tabel 2: Rensning i de kommunale renseanlæg ifølge NPO-redegørelsen 1984

For industrier med egen spildevandsudledning blev der ligeledes sat krav for rensning. For disse udledninger blev der ikke fastsat ensartede krav, som for kommunalt spildevand, men i stedet blev brugt BATprincippet (Best Available Technology) – den bedste foreliggende renseteknologi. De direkte udledninger af industrispildevand skete i 1984 især til havet og blev i NPOredegørelsen opgjort med følgende indhold af kvælstof, fosfor og organisk stof: I forbindelse med Vandmiljøplanen iværksatte Miljøstyrelsen et større forskningsprogram for at bringe ny viden til veje i forbindelse med bygningen af de mange nye renseanlæg. Resultaterne af denne forskningsindsats er publiceret i Miljøstyrelsens ”Miljøprojekt”-serie.

Verdens mest moderne vandrensningssektor Vandmiljøplanen blev realiseret over 10 år og var således fuldt gennemført i 1997 med en samlet omkostning for kommunerne på ca. 9 mia. kr. De særskilte industriudledninger (sukkerfabrikkerne, Novo og andre) blev udbygget med en omkostning på ca. 1 mia. kr. Herefter havde Danmark den mest moderne vandrensningssektor i verden. Den danske Vandmiljøplan tjente som inspiration for EU, der i 1991 iværksatte

Parameter Organisk stof (BI5)

Direkte udledning fra industri tons/år 41.050

Kvælstof

4.150

Fosfor

3.160

Tabel 3. Direkte udledning fra industrier til havet efter NPO-redegørelsen 1984

”Spildevandsdirektivet”, der på europæisk plan satte krav i lighed med de danske om fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Der er siden vedtaget to tillæg til Vand­mil­jø­ planen, som stiller krav til rensning i det åbne land, og fastsætter krav til anlæg mindre end 5000 p.e. Men planens grundlæggende elementer er stadig gældende. Planens gennemførelse var en kraftanstrengelse, og siden er der ikke sket større ændringer af de danske spildevandsrenseanlæg. I 1998 indførtes skat på udledning af de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor. Dette betød, at det for en række renseanlæg kunne betale sig at rense mere end de fastsatte udløbskrav. Dette kan opnås ved for eksempel at dosere kemikalier til spildevandet eller filtrere dette efter den biologiske rensning.

Uddannelse til drift af de nye renseanlæg Moderne renseanlæg er komplicerede procesanlæg, som kræver viden og erfaring at drive optimalt. Allerede i 1972 etablerede Teknologisk Institut (Tåstrup og Århus) en uddannelse for driftspersonalet på renseanlæg, som en kursusaktivitet. Dette skete i et sam-

Miljøstyrelsen nedsatte i 1982 en arbejdsgruppe til at udrede, hvordan driftsproblemer på renseanlæg kunne afhjælpes og medvirke til at sikre en mere effektiv drift af renseanlæggene /5/. I forbindelse med dette arbejde blev der udarbejdet forslag til en egentlig uddannelse af driftspersonalet på renseanlæg. Dette blev realiseret i 1992, hvor Miljø­styrel­ sen og Kommunerne Landsforening blev enige om, at der skulle etableres en egentlig uddannelse af personale på renseanlæggene med en afsluttende eksamen og eksamensbevis. Det blev gennem en bekendtgørelse et krav, at driftslederen af et renseanlæg skulle have bestået denne prøve. Resultatet af den store vægt på uddannelse er blevet, at danske renseanlæg er meget veldrevne og velholdte, og at overskridelser af udledningstilladelser er meget sjældne.

Vandrammedirektivet fra EU Vandrammedirektivet, et EU-direktiv, trådte i kraft i december 2000. Formålet er at sikre ensartet beskyttelse af EU-landenes grundvand, vandløb, søer og kystvande mod forurening og andre indgreb, der er til skade for vandområdets gode økologiske tilstand (dvs. en tilstand, der yder gode vilkår for områdets dyre- og planteliv). Danmark havde ved Vandrammedirektivets ikrafttræden, som beskrevet i denne artikel, allerede gennemført vidtgående indgreb over for spildevandsudledninger fra byer og industri, hvorfor det især har medført et øget tilsyn med vandområderne og en øget indsats over for diffuse udledninger, fx fra landbruget.

Situationen i 2018 Udledningernes størrelse er i år 2015 opgjort

spildevand #4/18  25

2 var fjernelsen i 1984 69 % for organisk stof, 34 % for kvælstof og 40 % for fosfor. Vandmiljøplanens krav kunne kun gennemføres med en vidtgående udbygning af de kommunale renseanlæg med biologisk rensning og kvælstof og fosforfjernelse.

arbejde med Vandkvalitetsinstituttet og Spildevandsteknisk Forening, der organiserer driftspersonalet på renseanlæggene. Denne uddannelsesaktivitet fortsatte op gennem 1970’erne og 80’erne.


Organisk stof (BI5)

Udledt mængde fra kommunale renseanlæg ton/år 2.804

Udledt mængde fra industrier med egen udledning ton/år 913,6

Udledt mængde fra regnvandsbetingede udløb ton/år 25.025 (COD)

Kvælstof

3.797

331

1.547

Fosfor

500,4

18,4

353

Parameter

26   spildevand #4/18

Tabel 4. Årligt udledte mængder organisk stof (BI5), Kvælstof og fosfor fra kommunale renseanlæg, industrier med egen udledning og regnvandsbetingede udløb i 2015 (SVANA).

Organisk stof (BI5)

Reduktion i udledt mængde fra kommunale renseanlæg 1984-2015 96 %

Kvælstof

84 %

Fosfor

93 %

Parameter

Reduktion i udledt mængde fra industrier med egen udledning 1984-2015

98 % 92 % 99 %

Tabel 5. Reduktion i årligt udledte mængder organisk stof (BI5), Kvælstof og fosfor fra kommunale renseanlæg, industrier med egen udledning og regnvandsbetingede udløb fra 1984 til 2015 (SVANA).

af SVANA /6/se tabel 4 og 5. Forskellen til 1971 er fantastisk. Udledningerne af organisk stof fra de kommunale renseanlæg er nu reduceret med 97 %, hvilket næsten er så langt som teknisk muligt. I forhold til tilstanden før Vandmiljøplanen er kvælstof reduceret med 84 % og fosfor med 93 %. De udledte mængder fra industrier med egen direkte udledning er næsten forsvundet i perioden. De fleste industrier er nu tilsluttet kommunale renseanlæg eller har egen vidtgående rensning. Derimod kan det af tabel 5 ses, at de regnvandsbaserede udløb nu udgør en meget væsentlig del af de udledte stofmængder. Af kvælstof udgør de nu 27 %. Af fosfor udgør de 54 %. Mængden af organisk stof er særlig stor. Denne er opgjort i COD (chemical oxygen demand), som medtager tungt nedbrydeligt stof i modsætning til den anden analyse for organisk stof (BI5), som er anvendt i de andre opgørelser i denne artikel. CODtallet er cirka det dobbelte af BI5. Regner man med dette forhold (2:1) er udledningen fra regnvandsbaserede udløb næsten fire gange mængden af organisk stof udledt fra renseanlæg og industrier. I de nuværende vandplaner er der planlagt en indsats

over for ca. 250 overløbsbygværker af hensyn til påvirkningen af den økologiske tilstand i vandløb, og der lægges i de kommende vandområdeplaner op til en fortsættelse af indsatsen overfor yderligere ca. 350 overløbsbygværker. Dette vil forhåbentligt reducere problemerne med overløb. Der blev i 1998 indført afgift på udledningerne af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg, men der er ikke afgift på stofmængderne udledt fra de regnvandsbaserede udløb. Der er derfor ikke samme økonomiske incitament for kommuner og forsyningsselskaber til at reducere disse udledninger, som der er for renseanlæggene. I figur 5 ses opgørelserne fra SVANA for reduktionen i udledningerne af organisk stof, kvælstof og fosfor i perioden 1989 til 2015. Denne figur viser, hvilken succes indsatsen mod vandforurening har været.

Fremtidens spildevandsrensning Forskning og udvikling: Der er mange nye lovende teknologier på vej for fremtidens spildevandsrensning. I Danmark understøttes udviklingen af Miljø- og Fødevareministeriet gennem en stor for

forskningsindsats gennem det ”Miljø­tek­ no­­logiske Udviklings- og Demon­stra­tions­ program – MUDP”. Der er i de senere år gennemført en række projekter og programmet fortsættes. Spildevand som ressource: Bl.a. er der store forventninger til løsninger, hvor renseanlæggene udbygges til ”bioraffinaderier”. Her har slammet, der ellers altid har været en kilde til problemer, en nøglerolle med muligheder for stor energiproduktion og udvinding af fosfor. Spildevandet er herved blevet en ressource. Hvis anlæggene tilføres organisk affald fra affaldssortering og industrier kan der produceres meget store mængder biogas på anlæggene. I øjeblikket udbygges renseanlægget i Grindsted i Billund kommune til et sådant bioraffinaderi. Her er der gennem en årrækketilført sorteret husholdningsaffald og organisk stof fra industrier. Projektet modtager stor støtte gennem MUDP-programmet fra Miljø- og Fødevareministeriet, da det er udpeget til et ”Fyrtårnsprojekt” – et projekt, der skal inspirere andre. Styring af renseanlæggene: Der sker en massiv udvikling inden for forståelse af mikrobiologien, inden for sensorer, målere, modellering og intelligent styring af renseanlæg og afløbssystemer. Dette vil medvirke til en mere økonomisk og sikker drift, samt være en forudsætning for udnyttelsen af spildevandet som ressource. Miljøfremmede stoffer: Miljøstyrelsen har udført grundige undersøgelser af fjernelsen af miljøfremmede stoffer og mikroplast i renseanlæg. Disse fjernes meget vidtgående i de eksisterende renseanlæg, men skal der ske yderligere reduktion, skal der anvendes nye renseteknologier f. eks. membranfiltrering. Klimaændringer: Klimaændringerne kræver en meget stor indsats for håndtering af de store regnvandsmængder. For at løse dette er der store muligheder i ”samstyring” mellem afløbssystemerne og renseanlæggene. Første led i samstyringen er at sikre information om regn ved brug af radar og


spildevand #4/18  27

vejrmodeller, viden om afstrømning på overflader og i afløbssystemet, samt viden om behandlingskapaciteten på renseanlægget. Med disse informationer er der nye muligheder for at holde vandet tilbage i de afløbssystemer og bassiner, hvor der er bedst plads. Styring af afløbssystemet går så helt overordnet ud på at styre opfyldning og tømning af afløbssystem og bassiner, så der sker mindst mulig oversvømmelse og skade på vandmiljøet, og så mest mulig vand renses på renseanlæggene. Spildevandet kan styres ved hjælp af målinger, spjæld og pumper i systemet. Imødegåelse af udfordringerne med klimaændringerne vil kræve meget store investeringer i de kommende år - formentlig større investeringer end Vandmiljøplanen krævede. Spildevandsområdets organisation: Organisatorisk skete der i 2010 en stor ændring, idet spildevandsrensningen i kommunerne blev skilt ud i selvstændige forsyningsselskaber. Formålet med ændringen var at skabe større effektivitet og opnå besparelser. Vandsektorloven har dog været meget udskældt for at være for indviklet og bureaukratisk, og er i 2016 blevet revideret. Med den nye regering i 2015 blev administrationen af vand som forsyningsområde placeret i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. I 2017 er Styrelsen for Vand- og Naturfor­ valt­ning (SVANA) og Miljøstyrelsen blevet fusioneret til en ny Miljøstyrelse, hvor den miljømæssige vandforvaltning er placeret.

Referencer 1. Forureningsrådet. Målsætning – Vand. Rapport nr. 15. 1971. 2. Forureningsrådet. Kommuneundersøgelsen 1970. Rapport nr. 1. 1970 3. Mogens Henze, Poul Erik Sørensen & Gert Petersen: ”Spildevandsrensning i Danmark 1969 – 2014”, Vand og Miljø. 21. årgang nr. 4, december 2014.

Figur 5. Reduktion i de udledte stofmængder 1989 – 2015. Opgørelse fra SVANA /6/.

4. NPO-redegørelsen. Miljøstyrelsen 1984. 5. Kommunale rensningsanlæg. Spilde­ vand. Miljøstyrelsen. 1984.

6. Miljø- og Fødevareministeriet, Styrel­ sen for Vand- og Naturforvaltning, ”Punktkilder 2015”. Januar 2017.

Figur 5. Reduktion i de udledte stofmængder 1989 – 2015. Opgørelse fra S

Styring af renseanlæggene: Der sker en massiv udvikling inden for forståelse inden for sensorer, målere, modellering og intelligent styring af renseanlæg og


OVERPUMPNING UNDGÅ STOP - PXFLOW

28   spildevand #4/18

● Tag os med i planlægningen ● Komplet levering med pumpe, styring, transmission, ramper, balloner m.v. ● Overvågning komplet SRO ● Afhentning af udstyret, når opgaven er løst ● Hurtig udrykning ● Døgnvagt

KONTAKT

RH PUMPER ENGINEERING

58 50 60 65 RH PUM PER

RH PUMP ER

ENGINEE RING

ENGINEERING

www.rhpumper.dk ISO 14001

l

OHSAS 18001

l

Sellihca Qualified


Bio-P og slamhydrolyse Engennemgang historisk1978-2018 gennemgang En historisk

1978-2018

B I O - P O G S L AMHY D ROLYS E : 1 Indledning E N erRIvi GT OD med HISTORIE I Danmark megetI G langtG fremme optimering af fosforfjernelse fra spildev

I Danmarkfjernelse er vi meget langtringe fremme med optimering af fosforfjernelse biologisk med behov for fældningskemikalier. fra spildevand via ren biologisk fjernelse med ringe behov for Den praktiske anvendelse af den biologiske proces er via udvikling gennem de s fældningskemikalier. Det er derfor på tide at fortælle den gode historie, blevet forbedret være baseret på urealistiske forudsætninger som har resulteret fra i, atat man i udlandet er begyndt at bruge deudenlandske teknikker, der ernår: udviklet i Danmark. Læs her om udviklingen. fungere også Af Gert Petersen, processpecialist, Gert P Environmental og EnviDan

 der er dårligt COD/P forhold i spildevandet med lav procestemperatur Den praktiske anvendelse af den biologiske proen anaerob fase med tilgang til letomsætteligt der anvendes anaerob BIO-P benævnt slam VFA), og tilbageførsel af fosfor ces ervia udvikling gennem de sidste 20 år ble- udrådning organisk stof (i af fortsættelsen rejektvandet efter udrådning vet forbedret fra at være baseret på urealistiske som optages i cellerne i kulstoflager under udenlandske forudsætninger til nu at fungere, energiforbrugaf og fosfor fosforfrigivelse.  der er behov for genanvendelse på en bæredygtig måde også når:

spildevand #4/18  29

Derefter følger en anoxisk eller aerob fase, hvor BIO-P bakterierne vokser, dels på det oplagrede Det derfor påforhold tidei spildevandet at fortælle den gode historie, somstofhar • der er er dårligt COD/P organiske stof, dels på det organiske fra resulteret i at man i ud med lav procestemperatur spildevandet, og samtidigt optages store mængbegyndt at bruge de teknikker, der er udviklet i Danmark til optimering af BIO-P p • der anvendes anaerob udrådning af der fosfor i cellerne i et energilager, der bruges i Nu kan BIO-P processen anvendes også i lande med tempereret klima og uguns BIO-P slam og tilbageførsel af fosfor med den anaerobe fase og så gentages procescyklus. spildevandssammensætning. rejektvandet efter udrådning Overskudsslammet udtages og afvandes så • der er behov for genanvendelse af fosfor på som muligt efterom den beluftede Denne artikel er den første del afhurtigt fortællingen BIO-Pfase processens udvikling me en bæredygtig måde for at undgå frigivelse af fosfor.

den praktiske anvendelse af processen.

Det er derfor på tide at fortælle den gode Biologisk fosforfjernelse, histo­rie, som har resulteret i, at man i udlanbegyndelsen det er begyndt at bruge de teknikker, der er De første indikationer på ’unormal høj’ udviklet i Danmark til optimering af BIO-P i forhold almindelig indbygning Den biologiske BIO-P proces er P-fjernelse velkendt og tilsimpel, med en procescyklus der sta processen. Nu kan BIO-P processen anvenaf fosfor i aktivt slam er fra 1970-1971. James anaerob fase med tilgang til letomsætteligt organisk stof (i fortsættelsen benævn des også i lande med tempereret klima og Bernard fra Sydafrika (ref. 1) var en af de første optages i cellerne i kulstoflager under energiforbrug og fosforfosforfrigivelse. ugunstig spildevandssammensætning. Denne til at opsamle resultater med biologisk artikel er denfølger første del en af fortællingen omeller aerob fjernelse i fase, en oversigtsartikel udgivet afbakterierne tidsDerefter anoxisk hvor BIO-P vokser, dels p BIO-P processens udvikling med fokus på den skriftet WATER SA i 1976. oplagrede organiske stof, dels på det organiske stof fra spildevandet, og samtidig praktiske anvendelse af processen. Der var i starten i Danmark stor diskussion store mængder fosfor i cellerne om i etårsagen energilager, der bruges i den anaerobe fase til den ekstra fjernelse af fosfor: gentages procescyklus. Var det en ren biologisk proces med ekstra Biologisk fosforfjernelse, princippet optagelse af fosfor måskemuligt en Den biologiske BIO-P proces er velkendt og Overskudsslammet udtages og afvandes såi cellerne, hurtigtellersom efter den belufted kemisk udfældning af Ca-og Mg-fosfater i simpel, med en procescyklus der starter med

2 Biologisk fosforfjernelse, princippet

Bio-P og slamhydrolyse | 03-09-2018

undgå frigivelse af fosfor.

Figur 1: Princippet i biologisk fosforfjernelse

Figur 1

Princippet i biologisk fosforfjernelse

.


slammet, forårsaget af ændringer i pH og biologisk aktivitet ved de vekslende anaerobe og aerobe forhold? (ref.9, 10). Begge antagelser skulle vise sig at være korrekte, men hovedårsagen til effekten skyldes specielle bakteriers evne til at optage op til 20% P i cellerne.

30   spildevand #4/18

De første BIO-P anlæg i udlandet I starten af 1970’erne blev der bygget pilot- og fuldskalaanlæg i udlandet uden den anaerobe fortank, men med anaerobe zoner inde i det aktive slamanlæg, og man opnåede derved en ukontrollerbar og til dels uforklarlig ekstra fosforfjernelse. Senere i midten af 1970’erne blev der bygget fuldskalaanlæg som Phoredox og Modificeret Bardenpho. Her anvendtes anaerobe fortanke, hvor returslammet blandes med spildevand, eller, i Phostrip processen, en anaerob tank på returslammet, hvor man tilsatte eddikesyre og fældede det frigivne fosfor med kalk før udtag af overskudsslam.

til produktion af den nødvendige mængde VFA til BIO-P bakterierne (ref. 2). Ref.2 henviser i øvrigt til de danske fuldskala-erfaringer med slamhydrolyse af biologisk slam.

Den danske BIO-P historie I Danmark blev der allerede i 1972 opført fuldskalaanlæg med biologisk kvælstoffjernelse. I det danskudviklede patenterede BIODENITRO system, der bygger på alternerende processer for nitrifikation/denitrifikation i samme proces­ volumen, blev der på grund af anlægstypens driftsform optimale forhold for at få biologisk fosforfjernelse uden en egentlig anaerob fortank. Dette forhold blev dokumenteret i fuldskala for første gang ved et 24-timers monitering af ammonium-, nitrat- og fosfatdynamikken i procestankene på Frederikssunds BIODENITRO anlæg for nøjagtig 40 år siden i oktober 1978 (ref. 3). Spildevandet til Frederikssund renseanlæg havde et højt indhold af letomsætteligt organisk stof fra et slagteri. Ved forsøget blev der i perioder med lavt nitratindhold og stor organisk belastning målt fosforfrigivelse på op til 20 mg P/l på 20 minutter i procestankene, hvilket var 3-4 gange højere end fosforindholdet i spildevandet og derfor indikerede en ekstrem høj BIO-P aktivitet.

Spildevandet til Frederikssund renseanlæg havde et højt indhold af Det viste sig hurtigt, at den konventionelle stof fra et slagteri. proces med anaerobe fortanke kun virkede, når der var tilstrækkeligt letomsætteligt organisk

stof (VFA) i spildevandet og ved Phostrip Ved forsøget blev der proi perioder med lavt nitratindhold og stor organ cessen var driftsomkostninger høje (til ekstern fosforfrigivelse op til 20 mg P/l på 20 minutter i procestankene, hv kulstofkilde og kalk og ekstrapå slambehandling). I slutningen af 1970’erne blev processen i højere endklima fosforindholdet iSamtidigt spildevandet ogkørtes derfor indikerede en eks i perioden 1975–1982 lande med koldere (f.eks. Canada) peppet op med hydrolyseret primærslam, som kunne levere den nødvendige mængde VFA til BIO-P processen. I de senere år har den dybere forståelse for BIO-P processen resulteret i mange forskellige anlægsudformninger, men med slamhydrolyse af biologisk slam som den drivende kraft

pilotskala-forsøg på DTU i Lyngby med en anaerob fortank på hovedstrømmen foran et BIODENITRO anlæg, hvilket førte til BIODENIPHO anlægskonceptet (ref.12). Til optimering af den anaerobe fortank blev den bygget som en upflow reaktor, hvorved man forventede en højere slamopholdstid end

Samtidigt i perioden 1976 – 1982 kørtes pilotskala forsøg på DTU i L fortank på hovedstrømmen foran et BIODENITRO anlæg, hvilket før anlægskonceptet.

Figur 2: Pilotanlægget på DTU

Figur 2 Pilotanlægget på DTU


den hydrauliske, med udnyttelse af slammets produktion af VFA ved slamhydrolyse. Det første danske fuldskalaanlæg bygget efter BIODENIPHO konceptet blev anlægget i Nørre Åby på Fyn i 1983, og næsten samtidigt blev et BIO-P anlæg bygget efter OCO princippet i Hørning ved Aarhus, og status for BIO-P processen blev beskrevet af DTU i 1985 (ref. 11). Udviklingen i anlægsudbygningen efter Vand­ miljøhandlingsplanen i 1989 er beskrevet andet­steds (ref. 4).

men på alle de ombyggede anlæg har man sparet fældningskemikalier i forhold til situationen med klassisk BIO-P. Til nye anlæg beregnes behovet for slamhydrolysevolumen ud fra spildevandets kvalitet (COD/P forholdet), hvorved man kan definere en anaerob slamalder, der er dimensionsgivende for fuld fosforfjernelse (< 1 mg P/l i afløbet). Lavt COD/P forhold betyder behov for en høj anaerob slamalder i hydrolysetanken.

I midten af 1990’erne blev der gennemført omfattende forsøg med mulighederne for at producere VFA fra både primærslam og biologisk slam (ref. 5). Projektet viste, at man kunne udnytte både primærslam-COD og bioslam-COD til VFAproduktion til forbedring af BIO-P potentialet fra spildevand med lavt VFA-indhold. Primærslam som VFA-kilde var allerede påvist i udlandet, men det var første gang, at man undersøgte potentialet i at bruge aktiv slamCOD som VFA-kilde til BIO-P processen. Det var forsøg udført i en slamkoncentreringstank på Frederikssund renseanlæg, der gav anledning til en procesmæssig nytænkning m.h.t. anlægsudformning for BIO-P anlæg. Det viste sig, at hydrolyseprocessen, der er den drivende kraft i al biologisk omsætning af spildevand, kunne udnyttes til biologisk fosforfjernelse, også under ikke-optimale forhold for de klassiske BIO-P anlæg.

Når man optimerer den biologisk fosforfjernelse og minimerer tilsætning af fældningskemikalier, får man udfordringer med udfældning af fosfater, hvis man omsætter BIO-P slammet i en rådnetank. BIO-P bakterierne smider jo i så fald alt fosfat i rådnetanken (anaerob proces), men da koncentrationen af bioslammet tilført rådnetanken normalt vil være 5-6% TS, vil man opnå en stærkt overmættet fosfatkoncentration i rådnetanken, der forårsager udfældning. pH i en rådnetank ligger i området 7,5 – 8,5, hvorved hovedparten af det frigivne fosfor vil fælde ud som struvit, NH4MgPO4, og andre Ca- og Mg-fosfater, i rådnetankens slam, eller når slammet forlader rådnetanken og pH stiger yderligere. Dette kan kontrolleres effektivt ved en passende behandling af det udrådnede slam før slutafvandingen. Hvad enten BIO-P slammet afvandes før eller efter en rådnetank, vil P-indholdet i slammet være lettilgængeligt og nemmere at udvinde til genbrug, end fosfor bundet ved traditionel kemisk fældning med jern- eller aluminiumssalte.

Optimering med slamhydrolyse Ved optimal udnyttelse af slamhydrolyseprocessen, kombineret med rejektvandsbehandling, SSH og ARP/HYBRID eller ARP og on-line styring af næringssaltene i det aktive slamanlæg, kan man formindske COD/N forholdet ved tilløbet til det biologiske trin (*), og stadig opnå fuld biologisk kvælstof- og fosforfjernelse.

VFA bruges:

VFA

ANAEROBT: ANOXISK : AEROBT :

BIO-P DN N

KULDIOXID og FRIT KVÆLSTOF

COD, N og P i spildevandet

HY

BIO-SS

ILT COD, N, P

Figur 3: Letomsætteligt COD fra hydrolyse som drivende kraft for biologisk rensning

spildevand #4/18  31

Fra slutningen af 1990’erne og i 00’erne er mere end 40 af 70 fuldskala BIO-P anlæg i Danmark ombygget/nybygget fra de klassiske BIO-P anlæg med anaerob fortank, til anlæg med kontrolleret anaerob slamhydrolyse i en tank på en delstrøm af returslammet (sidestrøms slamhydrolyse= SSH) og de procesmæssige forhold ved denne procestype er undersøgt i detaljer i Danmark og i Sverige (ref. 6, 7 og 8). På de fleste af SSH anlæggene blev volumenbehovet til BIO-P processen ikke optimeret, da man genbrugte den eksisterende fortank,

Genbrug af fosfor fra BIO-P slam


5 Optimering med slamhydrolyse

*

ANFT

PSHY

N/DN

AN

N/DN

SSH/HYBRID/ARP

ANAEROB

RT

N/DN

Rejektbehandling

Figur 4: Potentielle procesforbedringer med slamhydrolyse på renseanlæg

Figur 4

Potentielle procesforbedringer med slamhydrolyse på renseanlæg

32   spildevand #4/18

T.R.Jensen, T.Lastra Milone, G.Petersen Derved kan manudnyttelse minimere energiforbruget til Ved optimal af slamhydrolyseprocessen, kombineret med rejektvandsbehandling, and H.R.Andersen de aerobe processer, optimere energiprodukSSH og ARP/HYBRID eller ARP og on-line styring af næringssaltene i det aktive slamanlæg, 9. WaT.Sci.&Tech., Vol 15, No.3/4, pp 43-63, 1983 tionen fra det organiske stof, minimere overkan man formindske forholdet vedObservations tilløbet tilsupporting det biologiske trin (*), og stadig opnå fuld phosphate skudsslamproduktionen og COD/N forøge graden af remo­va­l by biologically mediated chemical genanvendelse af fosfor fra biologisk kvælstofogspildevand. fosforfjernelse. Disse procesoptimeringer er allerede igang-

precipitation - Review.

Bio-P og slamhydrolyse | 03-09-2018

Derved kan man danske minimere energiforbruget de aerobe processer, optimere EriktilArvin værende på adskillige renseanlæg. 10.  Wat.Sci.%Tech., Vol 17, No.11/12,pp 147-162, energiproduktionen fra det organiske stof, minimere overskudsslamproduktionen og forøge 1985 Referencer graden af genanvendelse af fosfor fra spildevand.

5

Exchange of organics, phosphate, and 1. Water SA, Vol.2, No.3, 1976 cations between and water in bio- renseanlæg. A review of Biological Phosphorus Removal Disse procesoptimeringer er allerede igangværende påsludge adskillige danske logical phosphorus and nitrogen removal in the Activated Sludge Process processes. James L. Bernard 6 Referencer E.Arvin & G.H. Kristensen 2. Water Environment Research, nov. 2017 11. CRC Critical Reviews in Environmental Rethinking the Mecanisms of Biological 1 Phosphorus Removal Control, Vol. 15, No.1, pp 25-65, 1985 Water Vol.2, P. No.3, 1976M. Steichen Biological removal of phosphorus from J.L.SA, Bernard, Dunlap, A review of Biological Phosphorus Removal in the Activated Sludge Process wastewater 3.  Water Science and Technology, Vol. 12, James L. Bernard Erik Arvin. 2 No 5, 1979 Water Environment Research, nov. 12. BIODENIPHO patent Fremgangsmåde til Periodic Parameter Variation in a2017 Full Scale Rethinking the Mecanisms of Biological Phosphorus Removal biologisk rensning af spildevand. Plant withM. Alternating J.L.Treatment Bernard, P. Dunlap, Steichen Operation I.Krüger A/S, Danmark. Patent No. 149767 Jes la Cour Jansen, J.C.Behrens 3 Water Science Technology, 12, No 5, 1979 B, 1983 4. Vand & Jordand 21.årgang, nr.4, Vol. dec.2014 Periodic Parameter Variation in a Full Scale Treatment Plant with Alternating Operation Bundgaard,E., Kristensen,G.H. & Arvin,E Spilde­ v andsrensning i Danmark, 1969 – 2014 Jes la Cour Jansen, J.C.Behrens Mogens Henze, Poul Erik Sørensen & Gert 4 Vand & Jord 21.årgang, nr.4, dec.2014 Petersen Efterskrift til eftertanke: Spildevandsrensning 1969 2014 5. Water Science andi Danmark, Technology Vol–35 I Sverige har man, med stort udbytte for Mogens Henze, Poul Erik Sørensen & Gert Petersen No 10 pp 79–85, 1997 deltagerne, dannet en BIO-P netværksgrup5 Reduction of nutrient emission by sludge pe af ansatte på renseanlæg med Biologisk hydrolysisKjær Andreasen, Gert Petersen, Fosforfjernelse. Gert P Thomsen Environmental Gerdsvej 8B 2791Denne Dragørgruppe har eksisteret siden 2000 og CVR 36 92 69 88 Henrik and Rune Strube 6.  Water Science and Technology, Vol. 53, holder email: gerthpetersen@icloud.com +45 24 25 96 62 årlige erfaringsudvekslingsmøder. No. 12, pp. 47-54, 2006. Noget lignende burde startes i Danmark, Hydrolysis of return sludge for production eventuelt gennem Spildevandsteknisk of easily biodegradable carbon Forening, da vi i Danmark har det største K. Jönsson, J. la Cour Jansen antal opgraderede BIO-P anlæg i verden. 7. Wat.Sci. & Tech, Vol 53, No.12 pp 55-64, 2006 Som en smagsprøve på erfaringer fra det Hydrolysis and fermentation of activated svenske netværks arbejde kan jeg anbefale sludge to enhance biological phosphorus denne rapport: removal J.Vollertsen, G.Petersen and V.R.Borregaard Svensk Vatten Utvikling, Rapport 2017-06 8. Wat.Sci.&Tech.,Vol 75, No.8, pp1944-1952, 2017 Sidoströmshydrolys och biologisk fosforavAccelerated anaerobic hydrolysis rates at skiljning på svenska avloppsreningsverk intermittent aeration and anaerobic conditions Karin Jönsson et al.


Kunne du tænke dig at vi tager en dialog om hvordan BI kan hjælpe jer i hverdagen, så inviter os på en kop kaffe, så giver vi kagen.

spildevand #4/18  33

M ød e os til d et te år s S T F D ø g nk ur su s og hø r m er e om , hv or d an B I ka n hj æ lp e je r i hv er d ag en

Business Intelligence - fakta eller mavefornemmelse? Vi kender det alle sammen – vi tager beslutninger baseret på mavefornemmelse. Nogle gange kan vi simpelthen ikke finde argumenterne for, hvorfor vi gør, som vi gør. Det føles bare rigtigt. Den menneskelige hjerne er pt. verdens bedste analyseværktøj. Desværre er vores kapacitet ikke uendelig og fra tid til anden tager vi fejl. Vi drukner i de data, som vi bliver bombarderet med fra alle sider. Det er her Business Intelligence værktøjer kommer ind i billedet. Kunne du tænke dig at vi tager en dialog om, hvordan BI kan hjælpe jer i hverdagen, så inviter os på en kop kaffe, så giver vi kagen.

På alle platforme. Se mere på frontmatec.com/en/control-systems


34   spildevand #4/18

Efter håndvask viser den påførte creme tydeligt, at det er svært at få vasket ordentligt i fordybninger i huden og omkring neglene.

Skidt, sprit og spildevand... …bliver sammen med mange andre emner behandlet, når Fredericia Spildevand og Energi sammen med VandCenter Syd afholder fælles hygiejnekursus for vores medarbejdere. Tekst og fotos: VandCenter Syd Inden for vandforsyning har vi hos VandCenter Syd afholdt hygiejnekurser i årevis for at sikre leverancen af rent drikkevand. Inden for spildevand har hygiejne som regel indgået i diverse kurser med arbejdsmiljø på dagsordenen. Nu har vi udviklet et hygiejnekursus, som er målrettet spildevandsmedarbejdere. Kurset skal sikre, at medarbejderne passer på sig selv, kollegaer, leverandører, gæster, familie, og hvem man ellers kommer i kontakt med.

Tilblivelse og indhold Da vi ikke var bekendt med, at der findes et hygiejnekursus til spildevandsmedarbejdere, har vi selv udarbejdet indholdet i en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra VandCenter Syd og Fredericia Spildevand og Energi. VandCenter Syd tog kontakt til Fredericia, fordi vi havde hørt, at de tidligere har afholdt et hygiejnekursus. Der var dog ikke brugbart materiale tilgængelig, men Fredericia foreslog fælles udarbejdelse af kursusmateriale og fælles afholdelse af kursus, hvilket vi i VandCenter Syd straks takkede ja til.

De emner, der behandles på kurset, er bl.a.: • Bakterier og virus: Hvad er det, hvor kommer de fra, hvad lever de af, hvordan formerer de sig? • Lovgivning og retningslinjer • Hygiejne: Vask af hænder, beklædning, værktøj og udstyr, biler • Praktisk øvelse i håndvask • Beskrivelse af de største risici • Eksempler på bakteriemålinger

Formål, udbytte og målgruppe På tværs af selskaberne er vi enige om, at det går meget godt i dag. Kurset skal derfor ikke afstedkomme en revolution af vores arbejdsgange, men blot øge opmærksomheden i dagligdagen. Der er kommet mange små ting ud af kurset, men det primære udbytte er netop, at vi er blevet mere opmærksomme på, hvordan vi gebærder os i dagligdagen. Et par konkrete eksempler er øget opmærksomhed omkring hvor og hvornår handsker bruges, og at vi vasker oftere hænder og spritter

Vi var 3-4 medarbejdere fra hvert selskab i arbejdsgruppen, der har udviklet kurset. Vi er mødtes nogle gange og løste forskellige opgaver mellem møderne. Undervejs var det vigtigt for os at være bevidste om, at kurset skulle være målrettet hygiejne. Vi er så vant til at tænke på arbejdsmiljø, at vi meget let kom til at indtænke mange andre aspekter af arbejdsmiljø, når vi arbejdede med et afgrænset emne som hygiejne. Samarbejdet har vist sig at være særdeles frugtbart, og vi har fra hvert selskab bidraget med forskellige ting, og vi har kunnet sammenligne, hvordan vi gør tingene. Især de steder, hvor vi gør det forskelligt, har givet anledning til refleksion: Spisning i biler, omklædning før kantinebesøg og vask af arbejdstøj har givet nogle gode diskussioner.

Kursusdeltagere har fået påført creme på hænderne og vasket hænder. Herefter afslører en ultraviolet lampe hvilke steder, cremen ikke er vasket af.


af. I VandCenter Syd har vi desuden fundet konkrete tilfælde, som vi gerne vil undersøge nærmere. Derfor har vi skrevet dem ind som opgaver, vi skal arbejde med i vores APV handlingsplan. Vi gennemførte et testkursus for arbejdsgruppen og et par inviterede kursister, inden det første 3 timers kursus blev afholdt 19. juni 2018 i Fredericia. De kommende kurser afholdes på skift i Odense og Fredericia i efteråret 2018. På første kursus deltog

15 medarbejdere fra VandCenter Syd og 10 medarbejdere fra Fredericia, herunder direktør Søren Hjortsø Kristensen. Kurset er tiltænkt alle, som arbejder inden for spildevandsområdet. Ud over vores driftspersonale vil også projekt­ ledere, elektrikere, rengøring, rundvisere, interne auditorer m.fl. deltage. Når kurset er afholdt internt, er det planen i VandCenter Syd også at afholde kurset for eksterne firmaer, som arbejder for os.

spildevand #4/18  35

En bakterie kan under de rette forhold blive til 1.000.000 bakterier på 6 timer.

FULDAUTOMATISKE FÆLDER TIL ROTTEBEKÆMPELSE I KLOAKKEN

RatTrap

RatTrap Flex

Rottebekæmpelse i kloakken

Rottebekæmpelse på banketten

Mekanisk trykluftdreven fælde

Trådløs kommunikation

Batterilevetid 5 år

Billige driftsomkostninger

Nem at montere

Tlf. +45 3121 2989 • info@tec-solutionz.com


36   spildevand #4/18


Heldigvis er jeg ikke bange for at kaste mig ud i nyt - Hvad fanden vil du der? Sådan lød den typiske reaktion fra vennerne, da Tue Melchiorsen i forsommeren fortalte sin omgangskreds, at han havde fået job på Læsø som driftsleder ved forsyningen. Men selvom han ikke betegner sig selv som en stille øbo-type, så er han glad for at have skiftet fastlandet ud med et liv, hvor arbejdet byder på mange spændende udfordringer, og fritiden i det lille øsamfund både inkluderer volleyball og gospelmusik. Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand

Sådan er det ikke denne gang.

I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Lidt utraditionelt kan du i denne omgang møde en driftsleder med ganske få måneder på posten og med ansvar for alle tænkelige forsyningsområder. Han er dermed ikke den typiske spildevandsmand, men det ”behøver han heller ikke, når bare kollegerne er det”, som han siger. Mød Tue Melchiorsen fra Læsø Forsyning i historien om spildevandsrensning på en ø halvanden times sejlads fra fastlandet med store udsving i belastningen fra sommer til vinter – og om, hvordan det er at flytte til en ø som et for spilde­ vandsbranchen ungt menneske, der godt kan lide larm i gaden.

spildevand #4/18  37

I det danske spildevandslandskab er det ikke sjældent, at der fejres både 25 og 40 års jubilæer rundt omkring på arbejdspladserne. Og når vi her i Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad skriver om personligheder i branchen, er der for det meste tale om spildevandsmænd og –damer med mange år på cv’et inden for faget.

Portrætserie


Jeg er taget til Læsø for at møde Tue Melchiorsen, der er driftsleder ved Læsø Forsyning. Det job har han bestredet siden starten af juni 2018, og han indtager dermed rekorden for den portrætfigur, der har taget færrest skridt på et renseanlæg. Derfor får du ikke her en historie om en af de gamle rotter, du måske allerede kender, men om en yngre, videbegærlig tidligere skibsmontør, der nysgerrigt og energisk er gået til opgaven med at forsyne en af Danmarks øer med både drikkevand, varme, el, gas, bortskaffelse af affald og altså også rensning af spildevandet.

38   spildevand #4/18

- Jeg er nok ikke den typiske spildevandsspecialist, og måske bliver jeg det aldrig. Men så kan jeg noget andet, og så længe, jeg er omgivet af så dygtige kolleger, som jeg er, så er jeg sikker på, det nok skal gå godt, siger Tue Melchiorsen og italesætter dermed et af sine fokuspunkter: at være en nærværende og hjælpende leder for de 11 kolleger, der så at sige holder Læsø kørende. For han har, trods sin beskedne alder, prøvet det der med at være manden på gulvet og have chefer, der traf beslutninger langt fra virkeligheden. Der ikke resulterede i hverken godt arbejdsmiljø eller høj effektivitet. Det kommer ikke til at ske på hans vagt.

Fremtid i energi Efter 10 år som skibsmontør ved Ørskov i Frederikshavn, hvor han indtil flytningen til Læsø har boet hele sit liv med en afstikker til en landsby lidt uden for byen, fik han på et tidspunkt en god naboven, der var maskinmester. Det fik ham til at tænke i samme retning, og han startede derfor på uddannelsen og kunne den 18. januar 2018 bryste sig af sin nye titel. - På det sidste semester af uddannelsen valgte jeg energisporet, fordi jeg tænkte, der var en god fremtid inden for energi. Jeg er ikke computernørd, og jeg er heller ikke vild med at sejle, så det var det oplagte valg for mig. Jeg skrev bachelorprojekt for To små renseanlæg er der at finde på Læsø. Her er driftsleder Tue Melchiorsen knipset ved det største (2700 PE) i Vesterø Havn.

Frederikshavn Forsyning om varmegenindvinding fra slam i biogasproduktion og kom på den måde i kontakt med spildevandsbranchen, fortæller Tue og fortsætter: - Da stillingen som driftsleder her på Læsø blev slået op, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle prøves. Selvom jeg hverken har den største portion erfaring med forsyningsområdet eller ledelse, så har jeg masser af gåpåmod og er omgivet af dygtige folk, siger han om springet næsten direkte fra skolebænken til chefstolen på kontoret, der ligger i samme bygning som kommunens rådhus i Byrum midt på Læsø. Han er netop færdig med uddannelsen til spildevandsoperatør og skal i gang med den lovpligtige driftslederuddannelse.

Nye tider på Læsø Det er en stejl læringskurve, han er i fuld gang med at kravle op ad, den unge maskinmester med hang til et liv med fart på. Bag sig har han nu fire travle sommermåneder, hvor udfordringerne med blandt andet overbelastninger på øens to små renseanlæg har været blandt de vigtigste opgaver. - Vi bor i et hjørne af Danmark, hvor der er meget stor forskel på sommer og vinter med hensyn til antallet af mennesker på øen. Denne sommer har været helt exceptionelt god for turismen her, og det har medført pres på spildevandsrensningen. Biologien kan simpelthen ikke følge med, og vi har overløb, fortæller Tue og knytter en lille anekdote til historien: - Når der er tryk på i restauranterne, kommer der så meget fedt i vores kloakrør, at de kan stoppe til. Så ringer præsten til os, fordi han bor på den streng, restauranterne leder deres spildevand igennem, og så ved vi præcist, hvor vi skal rense, siger han og smiler bredt med et karakteristisk mellemrum mellem fortænderne. Sådanne små historier findes der mange af i det lille samfund, der


ligger 90 minutters sejltid ude i Kattegat, og hvor man er vant til at arbejde sammen ud fra en devise om, at tingene sker i ’god tro’. Øget fokus på dokumentation er et af de områder, Tue Melchiorsen skal arbejde med at ændre lidt på, blandt andet med en helt ny spildevandsplan.

Kodeord: optimering I en kommune med 1800 indbyggere er økonomien ikke til at bygge nye, større og mere tidssvarende renseanlæg, og meget af tiden går med at finde løsninger, der kan optimere de to eksisterende anlæg. Derfor har medarbejderne testet en løsning med et forfilftreringsanlæg, hvor faste stoffer bliver samlet op i indløbet og sejlet til biogasproduktion i Frederikshavn. Et andet testanlæg med beluftning, hvor man kan skrabe det organiske materiale af i toppen, skal i test næstefter. Alt sammen med et formål om at reducere belastningen og dermed undgå en udbygning af de to eksisterende anlæg, der henholdsvist er dimensioneret til 2700 PE og 1800 PE. Læsø er også beriget med flere minkfarme, og når den bil, der leverer foderet til dyrene, skal skylles, foregår det i dag direkte ved renseanlæggets indløb. Det er ikke optimalt, hvorfor forsyningen står over for at skulle have opført en modtagerstation med en buffertank, når ”nougatekspressen”, som foderbilen kaldes i daglig tale (foderet ligner flydende nougat), kommer forbi og skal

- Overordnet kan man sige, min fornemmeste opgave er at gennemtænke alle processer, så vi kan følge med på anlæggene i perioderne med spidsbelastning og overholde myndighedskravene. Det betyder blandt andet, at jeg med den nye spildevandsplan, der er på vej, og som jeg har en stor aktie i, ikke nødvendigvis bliver øens mest populære mand. Men det tager jeg med. Fx introducerer vi en helt ny tømningsordning, så der kommer til at ske forandringer for vores sommerhusområder, der har septiktanke i dag. Jeg har ikke noget problem med at lave restriktioner for borgerne, hvis det gør hverdagen nemmere for mine kolleger, siger Tue Melchiorsen, der har som princip, at planer kan være gode nok, så længe de har hold i virkeligheden. Derfor er han ikke den slags chef, der bare burer sig inde på kontoret og udstikker retningslinjer. For ham er det vigtigt at inddrage medarbejderne så meget som muligt.

spildevand #4/18  39

- Borgere og myndigheder her på øen har været vant til at samarbejde på en særlig måde, hvor man ikke nødvendigvis har skrevet alle aftaler ned på papir. Og det behøver man heller ikke ifølge min overbevisning, men inden for spildevandsområdet er det nu blevet nødvendigt at opdatere den gamle spildevandsplan fra 1977, som naturligvis er helt uddateret. Det er på grund af den overbelastning, vi ser i sommerhalvåret, som kræver en gennemgang af vores måder at gøre tingene på, fortæller Tue.

rengøres. Så kan det beskidte vand tilføres indløbet, når det passer.

Vinteren kommer… Som taget ud af et citat fra den populære HBO-serie Game of Thrones, fortæller Tue Melchiorsen om sine personlige overvejelser med at flytte fra fastlandet til en ø, hvor der er fart på om sommeren og næsten ingen aktivitet om vinteren. Det bliver klart en udfordring for den driftige maskinmester, der med egne ord ikke er en stille type og har det bedst med folk omkring. - Lige nu fylder arbejdet naturligvis det meste af min vågne tid. Både fordi jeg er ny på jobbet, og fordi det er højsæson. Men jeg er meget bevidst om, at jeg skal have skabt mig et godt socialt fællesskab herovre også, så vinteren ikke bliver for mørk, lang og trist. Heldigvis er jeg ikke bange for selv at tage kontakt, og vi har et rigt foreningsliv på øen – og også uden, det behøver betyde vandaktiviteter, griner Tue Melchiorsen og indrømmer, at han ikke er den mest søstærke mand i verden. Læsø er kendt for sit saltsyderi, der i dag er en af de største turistattraktioner på øen - og et af de steder, Tue Melchiorsen blev slæbt afsted til gennem barndommen, hvor han har holdt mange sommerferier på øen.


40   spildevand #4/18

- Jeg er lige startet til volleyball sammen med en fra kontoret i kommunen, og så er jeg blevet spurgt af kirketjeneren i Østerby Havn, om jeg vil være medinstruktør på et gospelkor. Jeg har spillet musik længe, så det har jeg sagt ja til. Vi skal blandt øve til en julekoncert, så det bliver sjovt at prøve, siger han ukueligt, og det er tydeligt for mig at mærke, at her er der tale om en mand, der ikke er bange for at springe ud i nyt.

BLÅ BOG

Han er kommet på øen hele sit liv, fordi familiens sommerferier er gået til Læsø, og han kendte derfor til alle afkroge, inden han tog springet og flyttede. Lige nu bor han i sine forældres sommerhus, men når der kommer lidt mere ro på hverdagen, skal han have sit eget sted. Og selvom det stadig er for tidligt at evaluere på den nye tilværelse, kan jeg alligevel ikke lade være med at spørge, nok med lidt undren i stemmen ligesom kammeraterne, om han nu er helt sikker på, han har taget det rigtige spring. Svaret kommer prompte:

CIVILSTATUS: Fraskilt, to børn på henholdsvis 9 og 7 år

- Jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund! Jobbet er sindssygt spændende og meget varieret, fordi vi på få hænder dækker hele forsyningsspektret. Lige nu arbejder vi fx meget med højspænding, da en solcelleinvestor har opført en stor park herovre, som producerer meget mere strøm, end vi selv kan aftage. Så vi skal have lavet en ny forbindelse til fastlandet, og det er en god udfordring. Jeg er ikke sikker på, jeg vil trives i et stort forsyningsselskab, hvor man måske kun er tilknyttet et enkelt forsyningsområde, så det passer mig meget godt at være her, i hvert fald lige nu, lyder det afsluttende fra driftslederen.

TUE MELCHIORSEN JOB: Driftsleder, Læsø Forsyning A/S ALDER: 32 år

PRIVAT: Lige nu fylder arbejdet det meste af fritiden, men der har også været tid til at starte til volleyball, ligesom en tjans som instruktør for et gospelkor er i sin spæde opstart. Han interesserer sig desuden for gamle veteranbiler, men om der bliver plads til den hobby i den kommende tid, ved han ikke endnu.


spildevand #4/18  41

Har man aldrig været på Læsø, er et besøg på saltsyderiet obligatorisk. Her bliver salten produceret som i gamle dage, og det er et fascinerende indblik i en gammel tid.


nereda? 42   spildevand #4/18

Vil du vide mere om Nereda-teknologien, så kom og få en snak med os på Døgnkursus d. 2-3. nov. 2018 i Kolding! Kan du ikke vente til november, er du meget velkommen til at kontakte en af vores eksperter på området: Rasmus Johansen RAJ@envidan.dk +45 27 15 37 96

Jeanette A. Madsen JAM@envidan.dk +45 42 12 54 78

Du kan også blive klogere på Nereda ved at følge denne kode:


Døgnkursus – en populær dame

Hvis man skal måle på antal indkomne forslag til faglige oplæg og antal interesserede udstillere, er STFs Døgnkursus anno 2018 i god form. I rigtig god form, endda. Det gør ikke arbejdet nemmere for planlægningsgruppen, der mødes hvert år i august - men det gør det betydeligt sjovere. Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand spændende op, siger Jacob Andersen. Gennem årene er det dog blevet til flere gode projekter, herunder assistance til udvikling af en håndbog om KOD, kampagnen ”Kun tre ting”, der har til formål at gøre de danske forbrugere opmærksomme på, at det kun er pis, lort og papir, der skal i toilettet, og i øjeblikket et større projekt, der skal styrke arbejdsmiljøet på de danske spildevandsarbejdspladser. Det kan du i øvrigt høre et oplæg om på Døgnkurset.

To spor igen Deltagerne på planlægningsmødet er alle repræsentanter for hver deres lokalområde, og hver især beretter om aktiviteter siden sidst. Gennemgangen efterlader et indtryk af mange spændende arrangementer rundt om i landet og vidner om et dansk spildevandslandskab i god udvikling. Herefter tager Thomas Plesner, kursuschef ved Fersk­vands­ centeret og projektleder for døgnkursusprogrammet, ordet og styrer os igennem resten af dagen. Han tager udgangspunkt i, at der på døgnet skal være to spor, som det har

Planlægningsgruppen bag Døgnkursus 2018 bruger en hel dag sammen på at udvælge og prioritere mellem de mange indkomne forslag til faglige oplæg.

spildevand #4/18  43

Hele 65 indkomne forslag til faglige oplæg. 48 leverandører til branchen kæmper om de kun 24 udstillingspladser. Der er nok at tage fat på for den planlægningsgruppe, der hvert år på demokratisk vis bestemmer, hvad årets Døgnkursus i STF-regi skal byde på af faglige oplæg på scenen i konferencerummene på Comwell i Kolding. Dagen indledes, som traditionen byder, af Jacob Andersen, formand for Spildevands­teknisk Forening. Han informerer de 20-25 deltagere om, hvad foreningen har fokus på i øjeblikket. Blandt andet fortæller han om et nyt udvalg i bestyrelsen, der specifikt skal arbejde med at øge fokus på den aktivitetspulje, foreningen råder over. Her kan de danske forsyningsselskaber søge midler til projekter, der er til gavn for et bredt udsnit af spildevandsbranchen. - Aktivitetspuljen bliver i dag ikke overrendt af kvalificerede ansøgninger, og det er en skam, da vi ellers har midler nok til at få nogle gode projekter skudt i gang. Derfor har vi i bestyrelsen besluttet os for at styrke indsatsen med at synliggøre, hvad det er for en type af projekter, man kan søge penge til, og på den måde motivere folk til at se ideen i at starte noget


44   spildevand #4/18

Døgnkursus været tradition i de senere år: Et uden for hegnet og et om procesteknik. Her opstår første udfordring, da der ud af de 65 indkomne forslag kun er kommet seks til emner, der omhandler ’uden for hegnet’. Men da de ivrige planlæggere først dykker ned i materialet, opstår der hurtigt mange emner at gå videre med, og de bliver alle skrevet op på plancher og hængt på væggene i kursuslokalet for at skabe overblik. Procestekniske emner er der nok at tage fat på i det emnekatalog, der er blevet sendt ud inden planlægningsmødet, og det er vanskeligt at vælge mellem alle de spændende forslag. Det gør prioriteringen sværere, men sjovere, og det er et udtryk for, at der også på den tekniske front er meget at se til rundt omkring på renseanlæggene. De 65 forslag koges i første omgang ned til 50, inden en afstemning ubarmhjertigt skal aflive yderligere 35. Først er der dog frokost og lodtrækning af udstillerfirmaer på programmet, og det er et velkomment afbræk i opløbet om at få sine favorittemaer på podiet på årets døgnkursus. Der er som altid kun 24 udstillerpladser at få fingre i, og denne gang har 48 forskellige firmaer budt ind på en plads. I puljen er 62 lodder i alt, da et firma har to lodder med, hvis det ikke blev udtrukket året før. På den måde er der chance for en vis udskiftning årene imellem. Alle lodder bliver noteret i den rækkefølge, de bliver trukket ud i, og der tegner sig en lang venteliste, da de 24 pladser er snuppet. Se de heldige udstillere på side 50.

Vi planlægger Døgnkursus 2018!

Nyt: paneldebat Da lodtrækningen er overstået, går afstemningen om de faglige oplæg i gang, og de oplæg, der får flest stemmer, tager Thomas Plesner med under armen i den videre, mere konkrete planlægning, hvor oplægsholdere kontaktes og briefes. På de følgende sider kan du se det foreløbige program, der spænder fra arbejdsmiljø til rådnetanke og mikroplast. Et af de forslag til oplæg, der får mange stemmer, er et helt nyt tiltag: en paneldebat mellem aktører, der skal byde ind med, hvad de ser som udfordringer i branchen. I skrivende stund er det ikke helt afgjort, hvem der skal sidde med i debatten, men sjovt bliver det med et nyt og for døgnkurset anderledes indslag. Ses vi i Kolding 2.-3. november 2018? Selvfølgelig gør vi det!

Døgnkursus 2018 Sted: Tid:

Comwell Kolding Starter med frokost fredag den 2. november kl. 12 og slutter lørdag den 3. november samme tid. Indhold: Spildevandsfaglige indlæg i to spor samt en mindre firmaudstilling i pauserne (24 udstillere). Se mere på side 48-49 og 50. Tilmelding: Senest den 24. oktober. Se mere på stf.dk. Her finder du også det fulde program og prak­tisk information, bl.a. vedr. priser og overnatning.




spildevand #4/18  45

 


DØGNKUR Få overblik over de faglige indlæg her Så er ventetiden snart ovre – STFs Døgnkursus 2018 står for døren, og programmet er ved at være godt på plads. Herunder kan du læse korte beskrivelser af de faglige indlæg, der i skrivende stund med sikkerhed kommer på scenen. Se mere løbende på stf.dk.

46   spildevand #4/18

STFs aktiviteter på arbejdsmiljøområdet v/Dennis Lyng Nielsen, Orbicon STF har investeret i mere viden om branchens arbejdsmiljø gennem et samarbejde med en arbejdsmiljørådgiver fra Orbicon. Få en status på, hvad der arbejdes med, hvor langt arbejdet er, og hvad der ligger forude.

Faldsikring på svære steder – hvordan?

v/Steen Hildebrand, Otto Schachner Det er ikke alle brøndadgange, der giver mulighed for at faldsikre mm. med en treben. Hvordan sikrer man sig, at et ankerpunkt sidder sikkert nok inde i et pumpehus eller tilsvarende bygning over adgangen ned i jorden? Vi ser nærmere på de svære faldsikringer, hvor trebenet ikke er løsningen.

Skidt, sprit og spildevand…

v/Ivan Vølund, VandCenter Syd …bliver sammen med mange andre emner behandlet, når Fredericia Spildevand og Energi sammen med VandCenter Syd afholder fælles hygiejnekursus for vores medarbejdere. Hvorfor gør vi nu det? har været flere medarbejderes holdning inden kurset, men efter deltagelse har meldingen været ”Det har været et godt kursus”. Kom og hør, hvordan sådan et 3 timers kursus i hygiejne kan påvirke hverdagen i en god retning, så medarbejderne passer på sig selv, kollegaer, leverandører, gæster, familie, og hvem man ellers kommer i kontakt med.  

Fysikken og kemien i en rådnetank

v/Odd Egil Solheim, CAMBI Hør den erfarne Odd Egil Solheim fortælle om fysikken og kemien i en rådnetank. Emnerne er mangfoldige og tiden kort. Emnerne er blandt andet: Hvordan man simpelt holder overblik over belastningen af rådnetanken. Hvad omrøringen betyder, ikke mindst ved variation af belastningen, når man blander højenergibrændstof i form af fedt, KOD og Cambi-

slam ind i en traditionel rådnetank. Hvilke forhold, der er med til skabe skumning, samt fordele og ulemper ved forskellige fysiske udformninger af rådnetanken. Her er mange års erfaring pakket ind, så komplicerede problemstillinger fortælles på en enkel måde.

Vakuumkloakering er da noget gammelt l… - ? Erfaringer med nye anlæg

v/Ulf Zinn og Søren Erikstrup, Mariagerfjord Vand For omkring 30 år siden var erfaringerne blandede. Nu skulle nye og bedre systemer sikre, at vakuumsystemet er et reelt alternativ til tryksat kloakering og gravitationssystemer. Vakuumsystemer kræver ikke så mange elinstallationer, da en enkelt vakuumstation normalt kan dække et større område end en tryksat kloakering og gravitation med pumpestationer. Mariagerfjord Vand har nu et års erfaringer med det genfundne system – hør hvilke, og hør om potentialet for denne alternative spildevandstransport.

Mikroplast i spildevandsslam og KOD

v/Jacob Kragh Andersen, EnviDan A/S Kvaliteten bør være i højsædet når organiske gødningsprodukter, som spildevandsslam og kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), udrådnes og køres på landbrugsjord. Der er på nuværende tidspunkt krav til kvalitet ift. miljøfremmede stoffer, tungmetaller (og fysiske urenheder for KOD), men meget lidt vides om forekomst af mikroplast i disse gødningstyper. EnviDan, RUC og Københavns Kommune har i et samarbejdsprojekt analyseret to forskellige typer KOD biopulp samt digestatet fra udrådningen af KOD biopulp for forekomst af mikroplast. Resultaterne fra dette projekt sammenlignes med resultater fra ”Projekt plastfri Roskilde Fjord”, hvor der er genereret data på mikroplastforekomst i spildevandsslam.


RSUS 2018 Hvor store bør regnvandsbassiner være?

Internationale erfaringer med tertiær rensning af mikroforureninger på kommunale renseanlæg

v/Thomas Vistisen Bugge, SUEZ Water Endnu er tertiær rensning af spildevand fra danske renseanlæg ikke udbredt. Vi må derfor læne os op ad udenlandske erfaringer for at blive klogere på, hvordan vi kan fjerne mikroforureninger som medicinrester fra spildevandet. Hør om praktiske erfaringer fra Schweitz, Frankrig og ikke mindst Sverige med flere tertiære rensemetoder, herunder ozonering, aktivt kul og membranbaserede løsninger.

Når slam bliver linselus: Optimering af slamafvanding med kamera

v/Mogens Lindgaard, Energi Viborg og Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut On-line styring af processerne på renseanlæg er vidt udbredte – bare ikke polymerdoseringen i slamafvandingen. Det koster på driften, så en on-line løsning kan være god forretning. Flere forsyninger er gået sammen om et nyt system, der bygger på helt nye muligheder ved at anvende kamerateknologi i kombination med en avanceret databehandling, en teknologi, som bl.a. er kendt fra fødevarebranchen. Hør, hvordan de avancerede kamerateknologier kan overføres til spildevandsområdet og hvilke perspektiver, teknologien åbner muligheder for.

Fra spildevand til drikkevand? Kan vi det?

v/Michael Vendrup, Krüger Hør, hvordan renseteknologierne efterligner naturens processer, når havvand, flodvand og selv spildevand bliver til rent

drikkevand. Vi har masser af vand i Danmark, så måske behøver vi ikke ligefrem rense spildevand for at få nok at drikke, men andre steder i verden sker transformationen i stor stil. Få indblik i teknologierne, der forsyninger tørkeramte – og måske forureningsramte – egne med nyt drikkevand.  

Hvilken vej blæser slammet?

v/Mette Dam Jensen, Krüger   Både rammevilkårene og teknologiudviklingen skubber i disse år voldsomt til mulighederne for slamhåndtering i Danmark. Der er fra EU's side klare ønsker om en stærkere cirkulær økonomi, hvor især fosfor skal forblive i kredsløb, der er en rivende udvikling i gang i energisektoren, og teknologien giver os hele tiden nye muligheder. Få et bud på, hvor direktiver, forsyningsregulering, energimarkedet og teknologierne kan blæse slammet hen i de kommende år.  

På rejse i spildevandets tjeneste

v/Aksel Kirkeby, Svendborg Vand A/S Start lørdagen med en spændende og inspirerende beretning fra flere rejser i spildevandets tjeneste. Hør om de bedste oplevelser, som Vandmiljøprisvinder og tidl. driftsleder Aksel Kirkeby har taget med sig hjem fra udlandet, både til forbedring af egen spildevandsdrift og til inspiration for de danske forsyninger. Måske det kan inspirere dig til at tage ud og lære? Der er altid nogen, der er lidt foran derude, og som vi kan lære af til fremtidens drift af de danske spildevandsanlæg.

Bruger vi pengene optimalt i forhold til miljøet? v/NN, NIRAS Hvis man ser på, hvor godt spildevandet renses på landets rensningsanlæg, før det ledes ud, så går det ret godt. Der er indført en best practice, hvor også det separate regnvand renses inden udledning til recipienten. Men har vi glemt udledningerne fra vores overløbsbygværker? Hvor stor en del udgør de af forureningen af vandmiljøet? Er det nødvendigt at tænke anderledes og se på, hvad der er bedst for miljøet – fremfor blot at se på rensningsanlæggenes udløbsprøver og tilhørende afgifter? Hvis der kom mere fokus på det spildevand, der ikke bliver målt i dag, ville det så være muligt at opnå et samlet bedre resultat for de samme midler? Og kan en afgift på overløbsvandet være et incitament til at gøre noget ved forureningen fra overløbsbygværkerne?

spildevand #4/18  47

v/Kristian Vestergaard, Aarhus Universitet Rundt omkring i Danmark etableres der i disse år nye separate afløbssystemer, dels i nyudstykninger, dels gennem separeringsprojekter. Det er gængs praksis at etablere et regnvandsbassin – som oftest vådt, inden det opsamlede overfladevand udledes til den lokale recipient. Vi er i dag rimeligt enige om, hvordan det våde volumen skal beregnes, mens der for stuvningsvoluminet ikke findes en veldefineret og anerkendt praksis, hvilket bl.a. har ledt til adskillige klagesager. Det er netop denne manglende anerkendte praksis, som vil være omdrejningspunktet for dette indlæg i et forsøg på at nå frem imod at besvare spørgsmålet i indlæggets titel.


Igen i år har der været rift om standpladserne til Døgnkursus på Comwell Kolding. De 24 udstillere ved døgnkurset er fundet ved lodtrækning, og udstillingsplanen ses herunder. 1

48   spildevand #4/18

UdstillerStandnummer EnviDan A/S 1 BOLLFILTER Nordic ApS 2 RH Pumper A/S 3 Auma Danmark 4 Gustaf Fagerberg A/S 5 Lind Jensens Maskinfabrik A/S 6 DC Pump ApS 7 Endress+Hauser A/S 8 Grundfos9 Stjernholm A/S 10 Grønbech & Sønner A/S 11 Hybridfilter A/S 12 Picca Automation A/S 13 Yara Danmark A/S 14 Krüger A/S 15 NISSEN energi teknik a/s 16 Agrometer a/s 17 DANOVA18 Schneider Electric A/S 19 ÅF A/S 20 GasDetect21 Frontmatec22 HJORTKÆR maskinfabrik a/s 23 Hach Lange ApS 24 Vi glæder os til at se så mange som muligt på dette års Døgnkursus. Tilmelding sker via stf.dk senest 24. oktober 2018.

2

7

8

3 4

9

5 6

10 14 15 11

16

12

17

13

18

19

22

20

23

21

24

= Udgang fra foredragssalen

STF's Døgnkursus 2018 2. og 3. november


Udfordret med et blæsernedbrud?

spildevand #4/18  49

Et blæser- eller kompressornedbrud bringer din spildevandsrensning i farer. Nu kan vi med vores fast track bestilling sende dig en turbokompressor, der kan erstatte din nedbrudte enhed, i løbet af 36 timer efter din bestilling*. Erstatningen er tilgængelig i passende størrelser for de fleste spildevandsanlæg. Turbokompressoren vil spare din proces og dig betragtelige mængder energi. Men hvorfor vente på, at din blæser eller kompressor går i stykker? Udskift din gamle maskine med en ny HST™ turbokompressor og start med at høste dens fordele i dag. Reducer din energiregning med op til 50%. Reducer dit anlægs støjniveau. Og sidst men ikke mindst vil turbokompressoren reducere dine vedligeholdelsesomkostninger kraftigt, hvormed den vil levere problemfri drift i de kommende år. Bestil nu og du kan have en erstatningskompressor på vej i løbet af 36 timer. Begynd at spare op til 50 % energi med det samme. www.sulzer.com/denmark


50   spildevand #4/18

Hvem sidder egentlig i STFs bestyrelse? Få overblikket her I juni 2018 var der i forbindelse med årsmødet i Esbjerg gene­ralforsamling i Spilde­vands­­teknisk Forening. Der var blandt andet valg til bestyrelsen på program­met, og da ingen nye kandidater stillede op, var der tale om en ren formsag. Alle daværende bestyrelsesmedlemmer ønskede at fortsætte gerningen med at træffe beslut­ ninger om foreningens fremtid, og i august blev bestyrelsen konstitueret med poster og udvalg. Måske kender du dem allerede – måske ikke – men her får du overblikket over, hvem der sidder ved roret i din forening og hvilke mærkesager, de arbejder for. /red.

JACOB ANDERSEN • 55 år, 9830 Tårs • Produktionschef, Hjørring Vandselskab A/S • 20 år med spildevand • Valgt 2007 • Formand siden 2008 • Aktiv vedr. udd. og arbejdsmiljø

JOHN PIES CHRISTIANSEN • 52 år, 6510 Gram • Driftschef, Vand & spildevand, Tønder Forsyning A/S • 25 år med spildevand • Valgt 2001 • Kasserer siden 2001 • Aktiv vedr. arbejdsmiljø

KARIN REFSGAARD • 48 år, 7000 Fredericia • Driftschef, BlueKolding • 15 år med spildevand • Valgt 2009 • Næstformand siden 2011 • Aktiv i medieudvalg og i styre­ grup­pe for rådnetanksnetværk

- Folkesundheden er dybt afhængig af fungerende kloaksystemer og rense­ anlæg. Vores miljø er afhængig af fun­ ge­rende renseanlæg. Kombinationen af teknik og processer i vores branche, synes jeg, er utroligt interessant. Når de tre ting bliver holdt sammen med troen på at dele viden og erfaring frit mellem hinanden, så er Spildevandsteknisk Fore­ning et helt naturligt sted at enga­ gere sig. Det gør, at jeg med stor glæde er en del af foreningens bestyrelse.

- Jeg har været i bestyrelsen sinde 2001, hvor jeg kom ind som kasserer, da den afgående havde været der siden starten. Dengang så man meget på, hvor i landet man kom fra. Bent, der var kasserer før mig, var i Varde Kommune, og jeg var i Ribe kommune – så derfor kom jeg i betragtning. En af de ting, jeg synes er vigtig for branchen, er arbejds­miljø, fordi det er spildevand, vi arbejder med.

- Jeg sidder i STFs bestyrelse, fordi jeg betragter STF som en meget vigtig organisation, der gør meget godt for hele spildevandsbranchen, og fordi jeg vil gerne medvirke til både at samle ligesindede til foreningsarrangementer og til at sprede nyttige faglige budskaber.


RENÉ HANSEN • 60 år, 9900 Frederikshavn • Forsyningschef – Spildevand, Frederikshavn Forsyning A/S • 31 år med spildevand • Valgt 2008 • Aktiv i medieudvalg

PERNILLE LYNGSIE PEDERSEN • 49 år, 4700 Næstved • Produktionschef for industri­ spildevand, RGSNORDIC • 23 år med spildevand • Valgt 2015 • Aktiv vedr. arbejdsmiljø og i styregruppe for industrinetværk - Jeg sidder i STFs bestyrelse, fordi jeg gerne vil arbejde for, at vi kan forsætte og udvikle det gode samarbejde og erfaringsudveksling, som vi har mellem forsyninger og ikke mindst mellem industrianlæg og forsyninger. Derudover håber jeg at kunne være med til, at vi som forening arbejder for bedre mulig­ heder for uddannelse og efter­uddan­ nelse inden for vores område og hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet gennem øget fokus og deling af de gode idéer.

- Jeg arbejder for STF, fordi det er her, netværk skabes på tværs af hele landet og forsyninger. Jeg motiveres især af udstillinger, hvor leverandørerne viser alt det nye.

JENS JØRGEN PLOUMANN • 59 år, 8800 Viborg • Driftschef, Vesthimmerlands Forsyning • 18 år med spildevand • Valgt 2014 • Pt suppleant • Aktiv i medieudvalg og i styregruppe for rådnetanksnetværk - Jeg sidder i bestyrelsen, fordi jeg finder arbejdet med udbredelsen og kendskabet til spildevand væsentligt. Føler mig også privilegeret i at være der og kunne få lov til at være med i spidsen af en organisation/erfa-gruppe, som er startet af folk, som brænder for dette arbejde. Vi udvikler os sammen og løfter os nationalt, sådan at vi i mange år fremover er og kommer til at være i front i verden, i hvert fald når det drejer sig om spildevand.

JAN JØRGENSEN • 57 år, 4200 Slagelse • Driftschef, SK Forsyning A/S • 29 år med spildevand • Valgt 2014 - Jeg sidder i STFs bestyrelse, fordi vidensdeling og netværk er essentielt for spildevandsbranchen, også i forhold til eventuel eksport af knowhow til udlandet.

spildevand #4/18  51

- Jeg sidder i STFs bestyrelse, fordi jeg har en vision om at få flere forsynings­ selskaber aktiveret til at skabe viden og udvikling ved hjælp af STFs aktivi­tets­ pulje. Desuden har jeg et ønske om i mediegruppen at bidrage til videre­ud­ vikling af vores grafiske identitet.

LARS ERIK HANSEN • 59 år, 4990 Sakskøbing • Driftschef, Biofos A/S • 22 år med spildevand • Valgt 2011 • Aktiv som årsmødekoordinator

IVAN VØLUND • 47 år, 5250 Odense SV • Spildevandschef, Drift, VandCenter Syd as • 17 år med spildevand • Valgt 2016 • Pt suppleant • Aktiv vedr. arbejdsmiljø - Jeg sidder i STFs bestyrelse, fordi jeg gerne vil bidrage til at udvikle vores branche, så Danmark fortsat er i front på miljø, teknologi og effektivitet. Jeg sætter stor pris på STFs evne til at favne alle fra leder til udførende og skabe levende netværk, som inspirerer.


ST F N Y T Nyt netværksmøde

52   spildevand #4/18

Laborantelever i spildevandsforsyningerne og deres vejledere inviteres til nyt netværksmøde tirsdag d. 30. oktober 2018 på Ejby Mølle Renseanlæg, Ejby Møllevej 22, 5000 Odense C Forsyninger, som påtænker at ansætte labo­ rantelev, er også inviteret. Der vil typisk være relevant for laboratorielederen at deltage. Der er planlagt to eksterne indlæg, som skal danne grundlag for debat og erfaringsudveksling på mødet. Dels et indlæg om hvad der skal til for at blive et attraktivt praktiksted. Dels et indlæg om faglige forsyningsarrangementer målrettet laborantelever. Tilmelding senest d. 24. oktober via STFs konferencestyringssystem. Find link til arrangementet på STFs hjemmeside.

ÅR S MØD E 2 01 9 – HILLERØD K ALD ER Efter hele tre STF årsmøder i det jyske skal der i 2019 atter holdes årsmøde på Sjælland, nærmere bestemt i Hillerød. Udstillingsdatoen er fredag den 7. juni, men sæt tillige kryds ved torsdag den 6. juni, da der også vil være både faglig og social aktivitet den dag. Tekst: Susanne Brandt, sekretær i Spildevandsteknisk Forening

Dato(erne) er sat Efter et traditionelt endags årsmøde i Esbjerg i 2018 vil årsmødet 2019, som skal foregå i Hillerød, endnu en gang strække sig over to dage. Grib straks kalenderen og sæt store krydser på torsdag den 6. og fredag den 7. juni 2019. Selve årsmødeudstillingen skal afvikles helt klassisk om fredagen, mens torsdagen vil indeholde en faglig del relateret til de teknikker, som er i anvendelse hos Hillerød Forsyning, og en vigtig social del – nemlig årsmødefesten.

Planlægningen går ind i den afgørende fase STFs årsmødeplanlæggere har besøgt Hillerød Forsynings nye renseanlæg i Solrødgård Klima- og Miljøpark flere gange – både mens anlægget stadig var under opførelse og efterfølgende – blandt andet med henblik på at finde den ideelle placering af årsmødeudstillingen. Det er ingen hemmelighed, at der skal være mange – og hensigtsmæssige – kvadratme-

ter til rådighed, for at årsmødeudstillingen kan blive en realitet. Den endelige placering af udstillingen i umiddelbar tilslutning til det nye Solrødgård Renseanlæg blev besluttet hen over sommeren, hvor også de første foreløbige streger til årsmødeudstillingen blev slået. Inden længe starter den mere detaillierede planlægning af årsmødet op. I samarbejde med Hillerød Forsyning besluttes det endelig program for årsmødet, praktiske såvel som administrative opgaver fordeles, og der træffes aftaler med underleverandører.

Læs mere i Spildevand #5 Nu og her er det vigtigt, at alle STFs medlemmer reservere datoerne, og sørger for ikke at lægge andre arrangementer på det pågældende tidspunkt. Kommende årsmødeudstillere kan desuden notere sig, at standbestillingerne går i gang cirka 1. februar 2019. I Spildevand #5, som udkommer i uge 50, kan de årsmøde nysgerrige læse mere om årsmødet 2019.

Hillerød Forsynings nye overdækkede renseanlæg beliggende i Solrødgård Klima- og Miljøpark kommer til at spille en central rolle i STFs årsmøde 2019


Arbejder du med ”system” som styrer kemikalierne i jeres forsyningsselskab? På Slamflokkens Døgn 2018 opstod en idé om netværk for brugere af et bestemt it-system for kemikalie­ styring. Der er nu videreudviklet på idéen og næste skridt er at samle interessetilkendegivelser fra brugere. Tekst: Susanne Brandt

­Kemikalier – ofte en alene-opgave I mange forsyningsselskaber er det en laborant-opgave at varetage opgaverne omkring kemikalieregistrering mv. Og ganske ofte er det en enkeltperson, der har opgaven. Derfor har mange behov for at dele erfaringer med andre, der arbejder med samme opgave og i samme system.

Typisk har man som bruger været på kurser, seminarer, workshops eller lignende omkring brugen af det system, som er valgt i forsyningsselskabet. Men på it-leverandørernes egne brugerarrangementer oplever man ofte at være den eneste på holdet, som er fra forsyningsverdenen. Og de problemstillinger, som er typiske, når det handler om kemikalier i en

Step 1: Afdækning af behovet Det er aftalt med STFs sekretariat at benytte foreningens konferencestyring til at indsamle tilkendegivelser fra spildevandsbranchens kemikalie-folk om hvilket system, der benyttes, og om interesse for specifikke netværk eller brugergrupper. Foruden denne notits laver STF nyhedsopslag på hjemmeside og sociale medier og sender nyhedsbreve – inklusive links til tilmelding – ud i relevante nyhedsgrupper.

Step 2: Strukturering Når behovet for brugergrupper er afdækket –

og hvis der er det formodede behov – vil der ske en form for strukturering samt beslutning om det videre forløb. Måske er der basis for regionale grupper – måske taler vi om større enheder?

Du skal gøre noget aktivt Hvis det er relevant for dig at komme med i en spildevands-brugergruppe for ChemiControl, Avidenz eller lignende systemer, så tilmeld dig straks. Du finder link til online-tilmeldingen under nyheder på www.stf.dk Hvis det derimod er en kollega, står for jeres kemikalieregistreringer – uanset system – så gør vedkommende opmærksom på det nye tiltag, så han/hun kan tilmelde sig. Tilmeldingsfrist: 12. november 2018

STFs bestyrelse så tilbage på årsmødet 2018

På bestyrelsesmødet i august evaluerede STFs bestyrelse årsmødet på baggrund af indkomne kommentarer og af hvordan bestyrelsesmedlemmerne selv havde oplevet årsmødet. Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Hvad kan gøres bedre på kommende årsmøder? Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Årsmødet 2018, med DIN Forsyning som vært, var et traditionelt endags årsmøde. Her følger uddrag af bestyrelsens evaluering: • Der var enighed om, at årsmødeudstillingen i år var meget harmonisk, og at der generelt var et godt flow af gæster på hele udstillingsområdet. • Besøgsantallet på udstillingen var meget tilfredsstillende. Dog var der enkelte forsynings­selskaber, som ikke deltog, blandt andet pga. egne arrangementer, hvilket var uheldigt. • Mange udstillere har udtrykt stor tilfredshed med årsmødeudstillingen og med det udbytte, som den har givet. • Forbuddet mod åben ild gav udfordringer for visse udstillere mht. forplejning, men det blev tacklet fint og gav ikke væsentlige problemer under selve udstillingen.

• Mobilhegnet om udstillingsområdet var en god løsning, dog var porten reelt for lille til de største af de køretøjer, som kom med gods til udstillingen. • Det er drøftet at udvide opbygningsperioden, således at udstillere med meget store stande kan starte opbygningen én dag tidligere end øvrige udstillere. • Visse udstilleres oprydning i forbindelse med nedtagningen af deres stand var meget kritisabel. Bestyrelsen fandt, at der skal sættes aktivt ind for at højne udstillernes oprydningsstandard. • Det var på alle måder en fin årsmødefest, som blev holdt fredag aften i Blue Water Arena. Desværre var deltagerantallet til festen forholdsvis beskedent, og mange deltagere var trætte efter en lang dag på udstillingen, og mange forlod festen inden den var slut.

• Festtidspunkt og festtilslutning blev drøftet indgående. Det blev i den forbindelse besluttet, at årsmødefesten i 2019 skal ligge torsdag aften. Dette giver særlig god mening, da der i 2019 også vil være en form for faglig aktivitet om torsdagen. Ydermere ligger årsmødet lige op til pinse, hvilket ikke ligefrem taler for en fredagsfest. • Samarbejdet med DIN Forsyning er forløbet rigtig fint – særligt var årsmødeprojektleder Helene M. Sillesen ”guld” for DIN Forsynings årsmødeorganisation. Ud over de ovennævnte punkter har STFs egen årsmødeorganisation naturligvis også gjort sig en række små og store erfaringer, hvoraf de vigtigste nu er skrevet ind i STFs årsmødemanual.

spildevand #4/18  53

Brugergrupper for ligesindede er en mangelvare

vand- og slamverden, kan ikke umiddelbart sammenlignes med ditto for eksempelvis fødevarevirksomheder eller for forsvaret. Ergo: man bliver ikke hjulpet i tilstrækkelig grad.


UN G I S P I L D E VA ND

Glemmer aldrig massivt iltsvind i Mariager Fjord

54   spildevand #4/18

I sommeren 1997 døde Mariager Fjord som følge af et massivt iltsvind, og selvom han var barn dengang, gjorde det et stort indtryk på Mads Kjærgaard, procesingeniør ved EnviDan, der er vokset op i byen. Interessen for, hvordan vi mennesker påvirker naturen blev vakt, og det er en af grundene til, at han i dag arbejder med spildevand.

Navn:

Mads Kjærgaard

Alder:

27 år

Stilling:

Procesingeniør i EnviDan

Drømmer om: Et rent vandmiljø til glæde for kommen­de generationer.

uddannelsessystemet formåede at skærpe min interesse for miljø og naturvidenskab, gjorde at jeg valgte at uddanne mig som miljøingeniør. På uddannelsen blev jeg yderligere interesseret i både mikrobiologi og kemi, og da jeg efter endt uddannelse fik tilbudt job som procesingeniør i EnviDan, var det ikke nødvendigt med nogen lang overvejelse for at takke ja.

Hvilke tanker har du om fremtiden i dit job?

Hvad består dit arbejde af? Mit arbejde er ret alsidigt og består af en række forskellige opgaver, der blandt andet knytter sig til procesdesign på renseanlæg, ex energioptimering, beluftning, hydraulik og energiproduktion i form af biogas. Sidstnævnte anvender jeg både i arbejdet med renseanlæg, men også når jeg løser opgaver sammen med EnviDans biogasfolk, der primært beskæftiger sig med større fællesbiogasanlæg. I forbindelse med energiproduktion har jeg beskæftiget mig en del med mulighederne for tilførsel af kildesorteret organisk dagrenovation til renseanlæg. Derudover prøver jeg også jævnligt kræfter med myndighedsforhold inden for spildevandsbranchen, fx i form af arbejde med miljøkonsekvensrapporter, udledningstilladelser og lignende. I forbindelse med førstnævnte anvender jeg ex OML-beregninger til at estimere lugtudbredelsen fra renseanlæg og ofte som scenarieberegninger, der inkluderer forskellige lugtreducerende tiltag på de pågældende anlæg.

Hvordan har du fået interesse for spildevand? Jeg har altid interesseret mig for naturen, og fordi jeg er opvokset i Mariager fik jeg forholdsvist tidligt øjnene op for den menneskelige påvirkning på naturen, da jeg i sommeren 1997 oplevede Mariager Fjord dø fuldstændigt på grund af et massivt iltsvind. Dette gjorde mig opmærksom på samspillet mellem vi mennesker og den natur, som omgiver os. Dette, kombineret med det faktum, at forskellige lærere på min vej gennem

Qua min forholdsvis korte tid i branchen vil jeg i årene, der kommer, bruge mine projekter til at opnå yderligere erfaring inden for de mange facetter, som mit job indeholder. Flere områder er dog under udvikling i disse år bl.a. i form af et øget fokus på at have den cirkulære tankegang i baghovedet, når vi løser opgaver og udfører planlægning inden for spildevandssektoren. Dette synes jeg er virkelig positivt og er med til at give jobbet mening. Samtidig er der i branchen også en stigende bevidsthed om, at renseanlæg er vigtige af andre grunde end blot fjernelse af organisk stof og næringsstoffer. Her tænker jeg primært på forekomsten af mikroplast og miljøfremmede stoffer, bl.a. i form af lægemiddelrester, i spildevand. Vi har endnu huller i vores viden om disse ting, men bevidstheden om dem i den danske spildevandsbranche er heldigvis stor, og jeg glæder mig meget til at følge den fremtidige udvikling og arbejde sammen med de andre aktører i branchen.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.

TIP OS! Kender du et engageret ungt menneske (mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen. Skriv til red@stf.dk for mere information.


Pressemeddelelse

Danpumps A/S nu i samarbejde med Dansk Overpumpning A/S & Sass Husum DanPumps A/S blev grundlagt i 2013, og var fra starten udelukkende beskæftiget med salg af pumper til forsyningsselskaber og industri i Danmark. Det komplette pumpeprogram fra DanPumps A/S er i konstant udvikling, og muligheden for at forsyne markedet med kundetilpassede løsninger gør DanPumps A/S til en af de mest fleksible og konkurrencedygtige leverandører.

Mere end 20 års personlig erfaring indenfor branchen har betydet, at vores virksomhed, trods kun få år på bagen, hurtigt er blevet en markant spiller på området. Vi er kendt som en seriøs virksomhed med et højt og fagligt kompetenceniveau. Vi vil udnytte vores gunstige placering i markedet og visionen er klar, nemlig at udbrede og markedsføre den danskproducerede pumpe DanPumps. Pumpen skal blive en del af kundernes naturlige valg – når der skal renoveres, bygges nye pumpestationer eller blot skiftes en pumpe. Dansk Overpumpning er din pumpespecialist. Vi har siden 2007 foretaget pumpeopgaver på land og indenfor offshore-industrien. Vores professionalisme og handlekraft bakkes op af vores ISO 14001 og OHSAS 18001 certificeringer samt Achilles kvalifikationsprogram. Et af vores store fokusområder er at flytte vandmængder under jorden, op fra hoved- og sidekloakledninger og igennem eksterne rørsystemer, så der kan skaffes adgang til mandskab og arbejdsudstyr. Det er vigtigt, at vores kunder altid er sikre på, at vi kan løfte opgaven. Med forhandlingen af Danpumps produkter, er Dansk Overpumpning nu i stand til at tilbyde vores kunder en bredere vifte af pumpeløsninger

spildevand #4/18  55

Firmaet Sass Husum, som er både kendt og anerkendt indenfor renovering eller opførelse af større og mindre pumpestationer, får fremover forhandling af DanPumps A/S produkter i Danmark.


NY HØJENERGIEFFEKTIV

METODE TIL GOLD 56   spildevand #4/18

BUNDBELUFTERE

TURBOMAX

BLÆSERE

Ny bundbeluftning på Renseanlæg Bjergmarken - FORS, Roskilde Kombinationen af vores højenergieffektive GOLDs bundbeluftere, markedets måske bedste blæser: Turbomax, den nyeste teknologi indenfor omrørere samt ikke mindst omfattende CFD beregninger, så knækker du energikoden

xylem.dk


HEPWAT:

Ministerbesøg på testanlæg i Assens På Gummerup Renseanlæg i Assens Kommune får et levende laboratorium for vandteknologi masser af national og international opmærksomhed, og i august kom også energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt på besøg. Projektgruppen tester og udvikler nye teknikker til behandling og rensning af spildevand. Tekst og fotos: Assens Kommune i takt med bl.a. klimaforandringer, nye samfundsmæssige krav til energioptimering og ikke mindst nye måder at betragte både affald og spildevand på. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lille­ holt besøgte mandag anlægget, og han var imponeret over, hvad han så;

Fra venstre: direktør Morten Riis, Grundfos, direktør Leif Bentsen, Krüger A/S, bestyrelsesformand Poul Erik Kristiansen, Assens Forsyning A/S, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, borgmester Søren Steen Andersen, Assens Kommune, direktør Birger Ernst, Assens Forsyning A/S og direktør Carl-Emil Larsen, DANVA

spildevand #4/18  57

På testanlægget HEPWAT i Gummerup, 15 km øst for Assens, er der både miljømæssige såvel som økonomiske gevinster at hente, når der bliver tænkt ud af boksen, og spildevandsrensning bliver løftet fra at være reaktiv til at være proaktiv og fremtidssikret. Projektgruppen bag arbejder med at udvikle løsninger på udfordringer inden for spildevand, som opstår


- Her på anlægget i Gummerup udvikles og testes teknikker, som bliver efterspurgt i hele Danmark og også internationalt. Projektet er et fyrtårn inden for spildevandsbehandling og –rensning. På sigt vil projektet vise, hvordan vi mest bæredygtigt og økonomisk får bugt med bl.a. mikroplast og medicinrester i vores spildevand samtidig med, at vi ruster anlæggene til fremtidens klima, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

58   spildevand #4/18

Åbent hus for branchen

ndsteknisk_2017

Efterfølgende var der rundvisninger på anlægget og gode muligheder for at netværke.

Erfaringer og viden bruges Erfaringerne og resultaterne fra projektet kommer – udover at forbedre Gummerup Renseanlæg og generere viden til hele spildevandsbranchen – også til at danne grundlag for designet af Assens Forsynings helt nye centrale rensningsanlæg i Assens, som efter planen skal stå færdigt i 2020-2021.

Med projektet HEPWAT (Higher Environmental Performance in WastewATer systems) arbejder projektgruppen med at synkronisere og samkøre viden og data helt åbent mellem alle samarbejdspartnere. Det er et usædvanligt samarbejde, og derfor var mange branchefolk fra hele landet mødt op til åbent hus på anlægget.

- Projektet har stort potentiale, og når vi skal i gang med at designe vores helt nye anlæg i Assens, kan vi skele til og bruge de resultater og den viden, vi med projektet når frem til. Vi glæder os til at bygge et fremtidssikret anlæg med helt ny teknologi, siger administrerende direktør i Assens Forsyning Birger Strandby Ernst.

Der var stuvende fuldt i teltet, hvor direktør i DANVA Carl-Emil Larsen, Assens Kommunes borgmester Søren Steen Andersen og Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt holdt tale. De fremmødte var med til at udråbe et leve for anlægget, inden Energiministeren stod for den officielle indvielse ved at trykke på en stor rød knap.

Bag projektet HEPWAT står Assens Forsyning, Grund­fos, Krüger og Artogis med Danmarks Tek­ niske Universitet (DTU Miljø) som underentreprenør i forbindelse med processerne på renseanlægget. Projektet er støttet af MUDP, som er et program under Miljø- og Fødevareministeriet, med 18 mio. kr.

NISSEN energi teknik er en af landets førende leverandører af gasmotoranlæg til det energiproducerende rensningsanlæg NISSEN energi teknik er repræsentant for MAN gasmotorer i Danmark og leverer gasmotorer i størrelserne 37 – 530 kW, og vi vælger altid ”the best MAN for the job”. MAN gasmotorer kendetegnes ved høj effektivitet og et robust design, der er skabt til drift 24 timer i døgnet – alle ugens dage. Solide gasmotorer med markedets laveste vedligeholdelsesomkostninger og en serviceorganisation, der står til rådighed 24 timer i døgnet. Vi leverer komplette løsninger til energiproduktion; gasmotoranlæg, gasbrændere, kedelanlæg, styretavler, gasrensning, installation – opstart, service og vedligehold.

www.nissenenergiteknik.dk


GRUNDFOS SVOVLBRINTELØSNING

FULDAUTOMATISK OG BASERET PÅ FAKTISKE DRIFTSFORHOLD

Grundfos Svovlbrinteløsning måler automatisk de faktiske forhold i oppumpningsbrønden.

Læs mere på grundfos.dk/h2s

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk

spildevand #4/18  59

Resultatet er effektiv bekæmpelse af lugt- og korrosionsproblemer samt markant nedsat kemikalieforbrug. Da Grundfos Svovlbrinteløsning er fuldautomatisk, behøver driftspersonalet ikke at bruge dyrebar tid på at måle H2S-niveauer eller justere kemikaliemængder.


DET ER DET, DU IKKE SER, DER GØR EN FORSKEL Konisk filter 360° og vandlukke

Korrugeret opføringsrør Letvægtsmateriale

60   spildevand #4/18

Integrerede greb Styret indføring i afgangsrør Flad bund med fodstøtte

Skålformet bund og glat inderside Wavin Rendestensbrønd PLUS udfordrer principperne for design af rendestensbrønde. Den nye Rendestensbrønd PLUS er naturligvis robust, let at installere og kræver et minimum af vedligeholdelse. Men først og fremmest er den en innovativ og gennemtænkt konstruktion, der sikrer en bedre løsning og totaløkonomi for alle parter med ansvar for anskaffelse, installation, vedligeholdelse og drift af både spildevands- og regnvandssystemer.

Ny ed n e R ønd r b s sten PLUS

Rendestensbrond_Annonce_184x270mm.indd 1

Book et demomøde på tlf. 8696 2000

13-09-2018 17:23:05


Nyt samarbejde mellem HOFOR, BIOFOS og Lolland Forsyning Tre forsyningsvirksomheder har hen over sommeren indledt et samarbejde, hvor de forpligter sig til at støtte hinanden i hverdagen. Tekst og foto: BIOFOS

Baggrunden for aftalen er, at alle tre forsyninger har nogenlunde de samme udfordringer. HOFOR, BIOFOS og Lolland Forsyning er enige om, at ved at understøtte hinanden får den enkelte forsyning de bedst mulige forud­sætninger for at imødekomme egne udfordringer. Fokus i aftalen vil være på driftsmæssige udfordringer, hvor de tre forsyninger kan lære af og komplettere hinanden. - Med denne aftale understreger vi, at vi er afhængige af hinanden som land og by. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem Hovedstaden og Lolland, tværtimod skal vi bruge hinanden og styrke samarbejdet, så vi kan få skabt vækst og arbejdspladser. Jeg ser frem til at høre om Lollands erfaringer med en mere direkte undervisning af skolebørn omkring spildevand og energi, siger adm. direktør for BIOFOS, John Buur Christiansen. Mette Obel Jepsen, der er adm. direktør for Lolland forsyning, siger: - Vi i forsyningen vil gerne samarbejde med andre, vi har alle de samme udfordringer, og nogen er altid længere end andre, så hvis vi deler vores viden og arbejder sammen, når vi længere. Vi har allerede set på de erfaringer, som HOFOR har gjort med at blødgøre drikkevandet, besøgt det første værk med blødgøring i HOFOR i Brøndby og er i tæt kontakt med HOFOR, som efter årsskiftet har en analyse klar om hvilken metode, der er bedst på værker af vores størrelse.

Parterne håber, at samarbejdet kavære med til at sætte yderligere fokus på miljøet. - Klimaforandringer respekterer ikke kommune- eller landegrænser. Vi er afhængige af hinanden i kampen for at nedbringe CO2-udledningen. Samarbejdet er endnu en brik i arbejdet med at give samarbejdet i Greater Copenhagen kød og blod, lyder det fra direktøren for Miljø & Samarbejder i HOFOR, Frank Brodersen. Samarbejdet udmøntes i konkrete to-årige handleplaner, første gang for perioden indtil udgangen 2019. Aktiviteterne kan variere i graden af forpligtelse, fra erfaringsudveksling og netværksdannelser over koordination og samordning af aktiviteter til egentlige fælles projekter mellem to eller alle tre forsyninger. Der er enighed om, at samarbejdet bygges op trinvis til at blive mere og mere forpligtende over den første handleplanperiode.

OM AFTALEN Parterne forpligter sig til at arbejde for følgende hensigtserklæring: At fremme en fælles interesse i et sam­arbejde mellem alle tre forsyninger inden for konkrete aftalte områder til gavn for den enkelte forsyning.

spildevand #4/18  61

Fra venstre: direktøren for Miljø & Samarbejder i HOFOR, Frank Brodersen, adm. direktør for Lolland forsyning, Mette Obel Jepsen, og adm. direktør for BIOFOS, John Buur Christiansen, den 18. juni 2018, hvor aftalen blev underskrevet hos HOFOR på Amager.


62   spildevand #4/18

24 timers service Alle typer pumper +1000 meter rør Totalløsninger

Kongstedvej 6-10, Slagelse

Danskoverpumpning.dk

Info@danskoverpumpning.dk

Ring på +45 70 12 00 14


NAVN EN Y T Zahid Syed er pr. 1. august 2018 ansat som specialist og projektleder i Water & Energy afdelingen på Swecos kontor i Glostrup. Zahid er 32 år og uddannet bygnings­ingeniør. Hos Sweco skal Zahid arbejde med vandog afløbsprojekter, herunder klimatilpasning og skybrudssikring, samt varetage afdelingens udvikling og koordinering af CAD og 3D-projekteringen inden for vandområdet. Zahid kommer fra en stilling som senioringeniør hos Rambøll Danmark, hvor han arbejdede med tilsvarende opgaver.

Wei Han er pr. 13. august 2018 ansat som ingeniør i Water & Energy afdelingen på Swecos kontor i Glostrup. Wei er 35 år og uddannet civilingeniør. Hos Sweco skal Wei arbejde med vand- og afløbsprojekter, herunder planlægning, projektering og modellering af vandforsyningsnet samt design og modellering af spildevands- og regnvandssystemer. Wei kommer fra en stilling som ingeniør hos Ram­bøll Danmark, hvor hun arbejdede med tilsvarende opgaver på blandt andet på internationale projekter.

Martin Badike Støvring, 42, er ansat som projektleder i NIRAS. Martin er uddannet biolog fra Syddansk Universitet og kommer fra en stilling i Orbicon, hvor han i knap 12 år har arbejdet med renseanlæg og slammineraliseringsanlæg. I 2012-2015 var Martin fagprojektleder på indkøring af et stort, filterbaseret anlæg til behandling af vandværksslam hos Northum­brian and Essex & Suffolk Water i England. Nu skal han indgå i NIRAS’ renseanlægsteam, hvor han skal arbejde med procesteknik, slam­ behandling og dialog med myndig­heder.

Marie Lene Aalund Balle er pr. 1. september 2018 ansat som landskabsarkitekt i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestaden. Marie er 29 år og uddannet cand.hort.arch i landskabsarkitektur og urban design fra Københavns Universitet. Hos Sweco skal Marie arbejde med landskabelig og byrumsmæssig udvikling, herunder udformning af regnvands- og skybrudsprojekter. Marie kommer fra en stilling som landskabsarkitekt hos Gottlieb Paludan Architects, hvor hun bl.a. arbejdede med grøn infrastruktur og forsyningslandskaber i forbindelse med større anlæg, land­skabs­analyser, naturog plejeplaner samt mobilitets- og byrumsudvikling.

Niels Agerbo Nielsen tiltrådte den 1. august 2018 stillingen som ny administrerende direktør hos Vogelsang A/S. Niels Agerbo Nielsen har haft sin gang i Vogel­ sang A/S siden 1/1 2015. Han har tidligere været ansat som driftsleder for Ringkø­ bing-Skjern Forsyning.

Sissel Revell Land Gregersen er pr. 3. september 2018 ansat som hydrauliker i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Øresta­den. Sissel er 29 år og nyuddannet ingeniør i miljøteknologi fra DTU. Hos Sweco skal Sissel bl.a. arbejde med beregninger og modellering af regnvand, herunder bassiner og ledninger i Mike Urban.

Gitte Guldberg er den 1. september 2018 ansat i Krügers afdeling for Afløbsteknik Vest som afdelingschef. Gitte er uddannet teknikumingeniør, miljø, fra Ingeniør­høj­ skolen i Horsens i 1990. Derudover har Gitte bl.a. taget en MBA på Aarhus Univer­sitet i 2018. Gitte kommer fra en stilling som direktør i Morsø Forsyningsselska­berne.

spildevand #4/18  63

Per Ørskov er pr. 1. oktober 2018 ansat som afdelingschef i Vand og Energi på Swecos kontor i Aarhus. Per er 58 år og uddannet teknikumingeniør. Som afdelingschef får Per ansvaret for den daglige ledelse af afdelingens medarbejdere i Aarhus og Aalborg. Herudover skal Per have et stort fokus på udvikling og salg i afdelingen baseret på ambitiøse vækstmål. Per kommer fra en stilling som salgschef hos Orbicon, hvor han bl.a. arbejdede med opsøgende salg til specielt forsyningsselskaber i Jylland og på Fyn.


NAVN EN Y T

64   spildevand #4/18

Benny Smidt Mogensen er pr. 1. august 2018 tiltrådt stillingen som Service­tekni­ ker – Vand/Spildevand hos Grønbech & Sønner. Som Servicetekniker vil Benny udføre alt service på mekanisk udstyr på renseanlæg i hele Danmark. Benny kommer fra en tilsvarende stilling hos Krüger og har 30 års erfaring inden for spildevand. Grønbech & Sønner er meget glade for at kunne byde Benny velkommen og er sikre på, at både vi og vores kunder vil nyde godt af Bennys kompetence og mangeårige erfaring i industrien.

Erik Jørgensen er ansat som projektleder i Krügers afdeling Spilde­vand Vest. Erik yder konsulentbistand for forsyningsselskaber primært inden for planlægningsområdet som fx forundersøgelser, struktur­analyser og strategiudvikling. Erik er uddan­net maskinmester i 1987 og kommer fra en stilling som driftschef i Provas.

Mads Lund er den 15. august 2018 tiltrådt stillingen som Servicechef for Grønbech & Sønners afdeling i Herrup ved Holstebro. Mads har en baggrund som maskinmester og kommer senest fra en stilling som Vedligeholdelsesmester på Må­bjerg­ værket. Mads Lund overtager stillingen fra Peter Lauridsen, som fremover sammen med Heino Bank Melgaard vil varetage jobbet som Servicerådgiver for virksomhedens kunder. Kombinationen af nyansættelsen af Mads Lund samt Peter Lauridsens nye job internt i organisationen er et led i Grønbech & Sønners konstante fokus på Service og Aftermarket og vil dermed øge fokus på servicerådgivning samt den gode kundeoplevelse.


TOTALLEVERANDØR AF LØSNINGER TIL SPILDEVANDSINDUSTRIEN

HUSK AT VI OGSÅ BÅDE LEVERER OG SERVICERER: • Indløbsriste • Ristegodsvaskere • Sandvaskere • Beluftning

VENTILER TIL SPILDEVANDSAPPLIKATIONER - FRA ERHARD & BELGICAST

Kontakt os direkte:

• Stort udvalg • Høj kvalitet • Designet til spildevand

Eller på www.g-s.dk og LinkedIn Tlf. +45 3326 6300

spildevand #4/18  65

STOR ERFARING I ALT SERVICE PÅ MEKANISK UDSTYR PÅ RENSEANLÆG


66   spildevand #4/18

Optimér dit SCADA interface Få en snak om Picca ISA 101 SCADA / HMI design ved Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2018 i Aalborg picca.dk

BioChop® Hygiejnisering Landia har mange års erfaring med hygiejnisering af KOD – og vores teknologi er gennemtestet. Landia BioChop® Hygiejnisering har en enkel opbygning med driftssikre komponenter i en høj kvalitet og med lang levetid. Den unikke konstruktion gør at neddeling af partikler, omrøring og tømning af anlægget sker ved hjælp af kun én Landia chopperpumpe.

ER D L Y OPF RAV

Landia BioChop Hygiejnisering leveres som et turnkey produkt.

EU 7K0º C i

e m i t en

Se vores mange løsninger på landia.dk

 Omrørere  Pumper  Beluftere  Landia GasMix Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk


P R ODUKT N Y T Innovativt tætnings- og beskyttelsessystem til beton i spildevandsanlæg Fuld beskyttelse af i ekstremt aggressive spildevandsmiljøer med MasterSeal 7000 CR

Opgraderet mikrobølge niveauswitch FM-1 Nöding Messtechnik, repræsenteret af Tech Instrumentering i Danmark, har opgraderet deres Mikrobølge niveauswitch FM-1. Den kan nu bestilles med et grønt led-lys, som lyser grønt, når enheden er forsynet (24V). Når spidsen af switchen kommer i berøring med væske, taster den (PNP), og lyser samtidigt rødt. Fm-1 benyttes af vore kunder til en lang række formål, bl.a. også til "vand på gulv alarm". Find datablad på www.noeding-messtechnik.de For fremvisning eller FM-1 på prøve kontakt Thomas Gisselmann på tg@tech.dk eller 4070 0793

Ønsker du også at undgå ledningsspaghetti i dit spildevandslaboratorie?

WTW, repræsenteret af Fagerberg A/S i Danmark, har udviklet et helt nyt banebrydende koncept til alle deres digitale IDSelektroder til hhv. pH, opløst ilt, ledningsevne, temperatur, ISE, Redox og Turbiditet. Alle IDS-elektroder model P kan nu fås med bluetooth-overførsel til alle de velkendte modeller af robuste laboratorie og feltinstrumenter model MultiLine. Fra nu af behøver du ikke længere lange ledninger mellem dit instrument og dine elektroder. Du tilslutter blot dine elektroder et bluetooth-modul og parer dem med dit instrument. Måledata aflæses på instrumentets display som sædvanligt. MultiLine instrumenterne udmærker sig ved at være så nøjagtige, at de er velegnet til brug i såvel laboratoriet, som ude i processen. IDS-elektroderne model P kan evt. tilsluttes ledninger i valgfri længde, hvis det vil være mere velegnet i den pågældende spildevandsproces. Kontakt Fagerbergs analyseafdeling på tlf. 43290200 eller sr@fagerberg.dk for nærmere information.

spildevand #4/18  67

Med MasterSeal 7000 CR fra Master Builders Solutions præsenterer BASF et innovativt produkt til beskyttelse af betonkonstruktioner i ekstreme spildevandsmiljøer. Produktet bygger på virksomhedens nye teknologi, XolutecTM, og kombinerer på en unik måde påføringsmetoder med ydelsesegenskaber for at klare udfordringerne i aggressive spildevandsmiljøer. Påvirkningen fra spildevand i opsamlingsnetværk og behandlings­ anlæg kan føre til hurtig nedbrydning af betonoverflader og korro­ sion af armering og stålkonstruktioner. MasterSeal 7000 CR er mod­standsdygtigt over for slitage og biogene svovlsyreangreb og egner sig derfor perfekt til de ekstreme forhold, der forekommer i forbehandlings- og udluftningstanke, rådnetanke og kloakledninger. Produktets dynamisk og statisk revneoverbyggende egenskaber beskytter betonen, når der er opstået ikke-konstruktionsmæssige revner og forlænger således konstruktionens levetid. En anden vigtig fordel ved den nye kunststofteknologi er dens tolerance over for fugt, både i underlaget og i miljøet. Master­ Seal 7000 CR kan påføres meget fugtige underlag med rulle, og da produktet er hurtighærdende, tåler det kontakt med vand under tryk allerede 24 timer efter påføring ved 20 °C. Denne kombination af egenskaber giver langvarig beskyttelse af betonen samtidig med at ibrugtagning kan fremskyndes. Se mere på www.master-builders-solutions.basf.dk


Svovlbrinte er ikke noget man leger med! Når ilt eller nitrat mangler i spildevandet, opstår der hurtigt et anaerobt forhold, og livsfarlig svovlbrinte dannes. Ved lave niveauer mærkes en ubehagelig lugt, men ved høje niveauer bedøves lugtesansen, og netop derfor er svovlbrinte en lumsk gas. Svovlbrinte kan allerede ved lave koncentrationer og langvarig eks­ ponering give varige og alvorlige skader på mennesker. Ved koncentrationer over 500 ppm fører gassen hurtigt til åndedrætsskader og død. Til trods for at svovlbrinte er en dødelig gas, er den almindelig forekommende i mange ledningsnet og på mange renseanlæg. Foruden sundhedsrisiko forårsager svovlbrinte desuden betydelig korrosions­ skader på beton, metaller og ikke mindst elektronisk udstyr. Svovlbrinte i indløbsvandet giver også uønskede driftsomkostninger for rense­ anlægget i form af øgede slammængder og højere forbrug af fældningskemikalier. Ved at anvende dankalks jernprodukter eller nitratforbindelsen Nutriox® kan anaerobe forhold og dermed dannelse af svovlbrinte effektivt forebygges.

68   spildevand #4/18

Tag kontakt til os, så fortæller vi hvordan!

Aggersundvej 50 · 9670 Løgstør · Telefon 33 68 74 00 · Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk · www.dankalk.dk

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

• Fleksibel vask af pumper og dele

PolyUnit

• Pålidelig polymerdosering

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk


LEVER A ND Ø R E R

Transportsnegle – Akselløse Snegle www.greensteel.dk Tlf. 74 52 22 33

Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

Ny kollega?

www.pipelife.dk - Størst i Norden og førende i Europa - info@pipelife.dk

Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Vi tilbyder den bedste landsdækkende service af spildevandsanlæg, både akut og som vedligehold. Fuglesangsallé 16 | 6600 Vejen | Tlf. 2764 0442 | kkj@kkjservice.dk

Nye produkter?

Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening. Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Vi ses på STFs Døgnkursus! Og på kursus i Silkeborg…!

Der er fuld gang i de glade kursister på efterårskurserne for at få bedre kompetencer. Kig ind på vores forskønnede hjemmeside og find det kursus eller den Rottetemadag, du mangler! Fra starten af november og på STF Døgnkursus kan du finde det nye forårskatalog 2019!

Se mere på www.fvc-kursus.dk eller scan koden

spildevand #4/18  69

Spildt vand er aldrig spildt service


Planlagte aktivi­teter i 2018-19 Døgnkursus: 2.-3. november 2018 Arbejdsmiljødag: 6. december 2018 Rådnetanken: 6. marts 2019 Industridag: Marts 2019

Slamflokkens Døgn: Maj 2019 Årsmøde: 6.-7. juni 2019

Artikler modtages med glæde 70   spildevand #4/18

Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad. Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spilde­vands­branchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknolo­gier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Spildevand – deadline og udgivelser 2018 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2018

29. januar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2018

19. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2018

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2018

30. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2018

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2018

2. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2018

17. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2018

1. oktober

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2018

12. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2018

26. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 15. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus 2.-3. november


Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #4/18  71

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradaren, som er den mest kompakte radar på markedet, reducerer omkostningerne ved brug af enkel Bluetooth® trådløs dri�.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag L 400: Den populære magnetiske flowmåler, med Heartbeat funktion, WLAN og med mulighed for at installere uden respektafstande.

Turbimax CUS51D: Den selvrensende, prekalibrerede Memosens turbiditetssensor letter idri�sættelse og vedligeholdelse.


ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk

Profile for susanne brandt

Spildevand #4 2018  

Spildevand #4 2018