Årsmøde 2018: Havefest med høj faglighed Lægemidler og miljøfremmede stoffer fjernes miljøvenligt med biofilm-teknologi Testanlæg til forfiltrering fortæller langt fra hele sandheden Højere reaktortemperatur i rådnetank giver gevinst

spildevand

august 2018

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

spildevand #3/18

NYHED SPIDER 4G MODEM

Nu kan markedets mest innovative pumpestyring SPIDER, leveres med 4G modem. Modem er indbygget på SPIDER print og er dermed den første pumpestyring på markedet med embedded 4G modem direkte på print.

LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Anne Møller Kristensen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig vis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S TEKST-DEADLINE: 17. september 2018 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. ANNONCE-DEADLINE: 1. oktober 2018 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

For nyligt kørte jeg hjem til Hjørring efter at have deltaget i en arbejdsmiljødag hos BlueKolding. Den store nyhed i radioen hele vejen nordover var, at salget af et skumgummi-legetøj, Squishies, var blevet stoppet på grund af et stort indhold af giftige kemikalier. Dagen efter var en overskrift på Videnskab.dk: ”Ål er høje på kokain.” Vandsektoren version 3.0 For langt de fleste mennesker kan de to ting ikke umiddelbart ses i sammenhæng, men for en spildevands nørd som mig, så er forbindelsen indlysende. Uanset hvor vi vender os hen, så rammes vi af nyheder om kemikalier i vores miljø. Vel at mærke kemikalier, der kan true både naturen og vores eget liv og helbred. Den øjeblikkelige reaktion hos mange af os er sikkert noget i stil med, at nu må lovgivningen strammes op, men stofferne findes jo derude. Lovlige eller ulovlige, så er de i miljøet her og nu, og de vil være der i utallige år fremover uanset love og regler. Her kommer vi så ind som vandets fagfolk. Bør vi ikke genopfinde vores egen rolle? Hvis kloakering, så folk ikke dør af tyndskid, var Spildevand version 1.0. Hvis rensning, så vi ikke har iltsvind, døde hummere og stinkende vandløb, var Spildevand version 2.0. Bør adskillelse mellem mennesker og kemikalier og rensning for mikroforureninger i bredest mulige forstand, så ikke være Spildevand version 3.0? Hvis vi tager pesticidproblemerne i drikkevand med i tankerne, så bør det ikke hedde Spildevand version 3.0. Så skal vi arbejde med begrebet Vandsektoren version 3.0. Overvej det. Der er et reelt behov for nytænkning. Godt arbejdsmiljø betaler sig Behov for nytænkning er der i allerhøjeste grad også i forhold til vores arbejdsmiljø i spildevandsbranchen. En arbejdsmiljødag, som den hos BlueKolding, hvor hele driftsorganisationen deltager, er en glimrende idé. Uddannelse af medarbejdere og 100 % styr på krav og regler er bare ikke nok, hvis vi for alvor skal sikre arbejdsmiljøet fremover. To andre ting er lige så vigtige: indretningen af vores produktionsapparat og den enkeltes adfærd. Vi investerer meget langsigtet i vores branche. De enkelte anlæg, store som små, skal holde, og dermed drives og vedligeholdes i uhyggeligt mange år. Klare og især kendte kriterier for anlægsinvesteringer, hvor et af kriterierne er arbejdsmiljø, er nødvendige. Erfaringen fra min egen arbejdsplads, Hjørring Vandelskab, er, at det er helt i orden at dømme en anlægsdel ude og bygge noget nyt alene på grund af arbejdsmiljøet. Gennem de efterhånden mange år, hvor 10 - 12 pumpestationer er blevet renoveret om året med arbejdsmiljø som hovedårsagen til udskiftningen, kan vi se, at omkostningerne til drift og vedligeholdelse er faldet konstant. Jeg tror også, der er en kobling mellem adfærd og investering i sikre og sunde arbejdspladser. Måske er det en helt banal byttehandel: ”Vi investerer tid, penge og interesse i et sundt arbejdsmiljø. I investerer omtanke og jeres adfærd i et sundt arbejdsmiljø” Det er svært at sætte en pris på dårligt arbejdsmiljø. Til gengæld er det efter renovering og modernisering let at vise, at godt arbejdsmiljø betaler sig.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.708 i perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Spildevandsteknisk Årsmøde 2018 i Esbjerg - vanen tro med festlige indslag. Foto: Anne Møller Kristensen

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #3/18 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard, Blue Kolding A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Jan Jørgensen, SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen, RGSNORDIC Vibeke Plesner, Naturstyrelsen (observatør)

Squishies og ål på kokain…

spildevand #3/18

I ND HOLD

TESTANLÆG TIL FORFILTRERING FORTÆLLER LANGT FRA HELE SANDHEDEN Der er ingen tvivl om, at forsøg med nye teknologier i testanlæg er en effektiv metode til at afprøve og verificere hvilke løsninger, der skaber den største værdi. Men det er i opskaleringsog implementeringsfasen, at vi for alvor høster de mest værdiskabende erfaringer.

LÆGEMIDLER OG MILJØFREMMEDE STOFFER FJERNES MILJØVENLIGT MED BIOFILM-TEKNOLOGI Der er lige nu et stort fokus på lægemidler i spildevand og rensning af disse. Læs om en ny teknologi, hvor rensningen foregår biologisk med et lavt forbrug af både energi og kemikalier.

HØJERE REAKTORTEMPERATUR I RÅDNETANK GIVER GEVINST Forskningsprojektet NomiGas undersøgte i 20152016 effekten af mindre temperaturstigninger i det mesofile område for mange af de danske mesofile slambaserede anlæg. Resultaterne bekræftede blandt andet, at de fleste anlæg kan opnå større gasudbytte ved at hæve reaktortemperaturen.

Leder

Ny viden om overførsel af antibiotikaresistens mellem bakterier

Nyt partnerskab: Robotteknologi indtager renseanlæg

Lægemidler og miljøfremmede stoffer fjernes miljøvenligt med biofilm-teknologi 10 KORT NYT: Bakterier omdanner sukker-spildevand til kostbart produkt / Kloakering af Roskilde Festival forhindrer overbelastning / Åbning af HEPWAT-projektets LiveLab / RGS Nordic klar til mere industrispildevand / Blå fisk skal få kunder til at passe på vandmiljøet 14

Smæk på solen, helstegt pattegris, højt humør og godt selskab. Det lyder umiddelbart som opskriften på en rigtig god havefest. I så fald var det en større en af slagsen, da Spildevandsteknisk Årsmøde fandt sted fredag den 15. juni i Esbjerg, hvor DIN Forsyning flot løftede værtsskabet.

Testanlæg til forfiltrering fortæller langt fra hele sandheden

Spildevandsteknisk Årsmøde 2018: Havefest med høj faglighed 21 Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening 26 Døgnkursus 2018: Har du et spændende emne i ærmet? Vi trækker lod om 24 små stande

31 31

Arbejdsmiljø: Sikkerhedsdag holder BlueKolding på tæerne 32 Bundbeluftning giver (også) bedre bundfældning

Effektivitet ved udskiftning til bundbeluftning på Ejby Mølle 36 PORTRÆT: Egentlig er jeg jo nok det, man kan kalde en ’gammel flipper’ 39 Højere reaktortemperatur i rådnetank giver gevinst

Forurening fra kloakvand er vanskelig at måle

UNG I SPILDEVAND: Praktik styrkede interessen for spildevand

Succesfuld ombygning af efterklaringstankes centerbygværk50

Forsyning Helsingørs renseanlæg udvalgt som arkitektonisk perle

Eventyret om Slamflokken, søkøer og klimaet

Slamflokkens Døgn 2018: De faglige indlæg

Slamflokkens medlemsmøde 2018 - Formandens beretning 59

PORTRÆT: EGENTLIG ER JEG JO NOK DET, MAN KAN KALDE EN ’GAMMEL FLIPPER’

20 år med spildevand – her går det godt!

Storstrøms Spildevandsforening: Virksomhedsbesøg og generalforsamling

Da Stella Skaaning Sørensen fra Fors A/S i sin tid startede på laborantuddannelsen, var det ikke, fordi hun ville være laborant. Nej, målet var sat på overbygningen som miljøtekniker, som stillingsbetegnelsen i dag også afslører. Fordi miljøet altid har været en mærkesag for dette nummers portrætfigur.

Ny løsning ved klaringstank hos Biofos

En beretning om bachelorpraktik som maskinmester ved VandCenter Syd

Nu kan Nakskov snegle mange år endnu

Ny type analyserobot kan dokumentere datakvalitet

NAVNENYT / PRODUKTNYT71 Tilmelding til driftslederuddannelsen er lige om hjørnet 71 LEVERANDØRER73 Planlagte aktiviteter i 2018-19

Deadlines og udgivelser 2018

spildevand #3/18 5

ÅRSMØDE 2018: HAVEFEST MED HØJ FAGLIGHED

BIOFOS Ressourcepris 2018

NY V I D E N OM OVERFØR S EL A F A NT I B I OTIK ARES ISTENS M E L LE M BAKTERIER Forskere på DTU og Københavns Universitet har påvist, at bakterier kan udveksle gener med antibiotikaresistens i større udstrækning end hidtil antaget. De nye resultater er et vigtigt skridt mod bedre muligheder for i fremtiden at reducere spredningen af antibiotikaresistens. Spildevandsanlæg kommer til at spille en rolle. Tekst: DTU Miljø

spildevand #3/18

Et nyt studie af bakterier i spildevandsrensningsanlæg har rokket ved vores hidtidige antagelse om, at udveksling af gener mellem bakterier kun sker inden for bakteriestammer, der er tæt beslægtede. - Vi kan nu påvise i laboratoriet, at bakterier i langt højere grad end hidtil antaget er i stand til at udveksle arvemateriale og således også resistens mod antibiotika. Hvor vi tidligere antog, at spredningen primært foregik mellem tæt beslægtede arter, ser vi nu i vores forsøg, at der også sker en betydelig udveksling mellem ikke tæt beslægtede arter. Bakterierne har en unik evne til at overskride artsbarrierer. En evne, vi ikke kender fra andre organismer. Det ville svare til, at en kanin over få generationer udviklede vinger, for derved bedre at kunne slippe væk fra ræven, forklarer professor Søren Sørensen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvis forskergruppe sammen med professor Barth Smets forskergruppe på DTU Miljø står bag de nye opdagelser. - Forståelsen af disse unikke karakteristika ved bakterielle samfund giver os bedre muligheder for at forstå antibiotikaresistens og derved også, hvordan vi kan stoppe den nuværende stigning i spredningen af blandt andet multiresistente bakterier som MRSA, siger Søren Sørensen. Resultaterne understreger vigtigheden af, at spildevandsrensningsanlæg fremadrettet kommer til at spille en rolle i forhold til at reducere spredningen af antibiotikaresistens. Analyserne viste, at bakteriernes evne til at overføre arvemateriale ikke svækkes på vejen fra kloakken, til det kommer ud igen efter rensningsanlægget, ligesom det også blev tydeligt, at bakterierne - i langt højere grad end tidligere antaget - er i stand til at overføre gener til bakterier fra andre arter end deres nærmest beslægtede.

Guidelines til spildevandsrensning Der er fortsat et stykke vej, før den nye viden kan anvendes til konkret at begrænse overførslen af antibiotikaresistente gener. Det næste skridt for forskerne bliver derfor at lave en større sammenlignende afdækning af forskellige typer spildevandsrensning. - Vi vil nu undersøge forskellige udformninger af rensningsanlæg for at se, om det har betydning for overførslen af gener mellem bakterier. Undersøgelsen vil omfatte rensningsanlæg i Danmark, Sverige, England og Spanien, og vi vil i samtlige lande følge bakterierne, som de reelt forekommer; altså fra konkrete toiletskyl til de forlader rensningsanlægget og kommer i kredsløb igen. Opsætningen fra laboratoriet skal således gentages i større skala i virkelighedens spildevandssystemer. På den baggrund kan vi forhåbentligt udforme anbefalinger til, hvordan man bedst muligt håndterer spildevand med henblik på at begrænse spredning af antibiotikaresistens, siger professor Barth Smets. De foreliggende resultater giver anledning til optimisme blandt de involverede forskere, da den nye viden om bakteriernes evne til at overføre resistens, giver mulighed for mere målrettet at bekæmpe den stigende spredning af antibiotikaresistens som er et verdensomspændende problem. - Det er således ikke kun et vigtigt resultat for os som forskere, men det er mindst lige så vigtigt for den erklærede krig mod multiresistente bakterier, siger Barth Smets. Søren Sørensen tilføjer: - Vi håber også, at en sidegevinst kunne være, at vores øgede forståelse for, hvordan bakterier tilpasser sig hinanden og det miljø de lever i, kan hjælpe os til at udnytte de mange gode egenskaber for vores helbred, vi også finder hos bakterierne.

Sådan har forskerne gjort Forskerne har for første gang fulgt spildevandets vej, fra det lukkes ud i kloaksystemet, til det ender på den anden side af rensningsanlægget. Ved at analysere prøver taget fra forskellige steder i spildevandsstrømmen fra hospital til udledning i vandområder, har det været muligt for forskerne at kortlægge, hvor og i hvilket omfang bakterierne udveksler arvemateriale. - Vi kunne, ved at mærke de genetiske elementer som koder for antibiotikaresistens med en grøn markør, følge disse gener gennem spildevandssystemet, og ved hjælp af avanceret teknologi ganske enkelt tælle os til, hvordan og i hvilket omfang overførslerne finder sted. De opnåede resultater åbner flere døre til forståelsen af den øgede resistens, vi netop nu ser på verdensplan, og vi kan nu begynde at afdække, hvordan vi undgår, at blandt andet rensningsanlæg bliver hot spots for overførsel af resistens. Vi kan med disse resultater påvise, at antibiotikaresistensgener er utrolig ”overlevelsesdygtige” og kan forblive i miljøer selv under forhold, vi før ikke troede muligt. Denne viden er helt central, hvis vi skal vende den nuværende udvikling på området, siger Liguan Li fra DTUs forskergruppe, der er hovedforfatter på den publikation, der beskriver det nye studie og dets resultater.

BATTERIDREVET

DATALOGGER MODEM TIL ALARMERING OG REGISTRERING VED OVERLØB

spildevand #3/18 7

Overløbsdata som antal, tid og mængde sendes direkte til SRO Dokumentation af overløb har fået mere fokus de senere år, det giver udfordringer, for det er ikke alene nye bygværker, der skal kunne dokumentere eventuelle overløb, det er også de ældre.

Doppler fra Sontek. Nem installation og præcist resultat.

mjk.dk 45 56 06 56

Den første forsyning i Danmark er p.t. ved at få installeret doppler løsningen i kombination med vores datalogger. Dette muliggør måling af overløbsflow, hvor det før var forbundet med nogen usikkerhed, da overfaldskanten er meget lang. Ved større overløbsrør og/eller kanaler er der mulighed for at installere Doppler udstyr, der med stor nøjagtighed (mindre end 1% fejlmargin af fuldt måleområde), måler direkte på overløb, når det sker.

Nyt partnerskab:

Robotteknologi indtager renseanlæg Droneteknologi til inspektion af spildevandsbassiner og kloaksystemer samt robotteknologi til vedligeholdelse af udendørsarealer på renseanlæg er potentialer, der både vil forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og gøre spildevandsrensningen billigere og mere effektiv. Tekst og foto: Blue Ocean Robotics og Aarhus Vand

- På grund af den kraftige befolkningstilvækst i storbyer og behovet for at tænke bæredygtigt er der hårdt brug at lave en disruption – også inden for spildevandsbranchen. Med de store udfordringer, vi står over for – ikke mindst klimaforandringerne og mangel på ressourcer - bliver vi nødt til at stoppe op og nøje overveje, hvordan vi med innovation og ny teknologi kan

gøre tingene anderledes. I partnerskabet med Blue Ocean Robotics lader vi robotteknologi møde bæredygtighed i spildevandsbranchen, og det er der nogle meget spændende perspektiver i, som også har et eksportpotentiale. Den knowhow og de produkter, vi udvikler i Aarhus, vil helt sikkert kunne bruges andre steder i verden, siger innovationschef i Aarhus Vand, Karsten Lumbye Jensen. Partnerskabet mellem Aarhus Vand og Blue Ocean Robotics har til formål at identificere uudnyttede områder og processer i forbindelse med rensning af spildevand og vedligeholdelse af anlæg, hvor robotter kan bidrage til en øget værdiskabelse.

- Spildevandsbranchen er en branche, hvor robotteknologi indtil nu ikke har haft det store indtog. I samarbejde med Aarhus Vand vil vi udvikle fremtidens løsninger til effektiv drift og vedligeholdelse af renseanlæg. Vores RoBi-X partnerskabsmodel skaber her et optimalt afsæt for udviklingen af nye skalérbare løsninger til spildevandsbranchen, hvor innovation og slutbrugeren er i fokus, udtaler CEO i Blue Ocean Robotics, Claus Risager. Karsten Lumbye Jensen fra Aarhus Vand peger på, at robotteknologi blandt andet kan udnyttes til inspektion af spildevandsbassiner og kloaksystemer, til vedligeholdelse af udendørs arealer på renseanlæg og til aflastning af tunge løft på anlæggene.

spildevand #3/18

Aarhus Vand har i et tæt samarbejde med Blue Ocean Robotics afdækket potentialerne for at anvende robotteknologi på renseanlæg. Formålet er at undersøge, hvordan arbejdsmiljø, produktivitet og ressourceudnyttelse kan forbedres i spildevandsbranchen – ikke bare i Danmark, men også globalt.

Repræsentanter fra Aarhus Vand og Blue Ocean Robotics viser plancher af mulige robotter på renseanlæggene.

DANSK KNOWHOW OG UDVIKLING NY DꞏSERIE FRA DANOVA® D•Log M® • Mobil online datalogger inkl.: • Batterier • Niveaumåler m. flowberegning • 5 års gratis dataadgang • 1 times introduktion

spildevand #3/18 9

D•Log S® • Stationær online datalogger inkl.: • Niveaumåler m. flowberegning • 5 års gratis dataadgang • 1 times introduktion

D•Sens H2S® • Internt SIM eller via bluetooth • Nem udskiftning af målecelle • Mobil måler i robust design • 5 års gratis dataadgang • 1 times introduktion

MÅL OG DOKUMENTÉR OVERLØB M.M. ELLER H2S ONLINE – PRÆCIST - NEMT KVALITET BETALER SIG ! DANOVA ®

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

TLF +45 6614 9323

INFO@DANOVA

DANOVA.DK

Lægemidler og miljøfremmede stoffer fjernes miljøvenligt med biofilm-teknologi Tekst: Henrik R. Andersen og Kai Tang, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Christina Sund, Kim Sundmark og Aviaja Hansen, Krüger A/S. Caroline Kragelund og Alice Thoft Christensen, Teknologisk Institut. Kai Bester, Aarhus Universitet. Thomas Møller, Det Nye Universitetshospital (DNU). Jørgen Baadsgaard, DNV Gødstrup. Niels Møller, Herning Vand. Peter Underlin, Hillerød Forsyning. Karen Klarskov Møller, Aarhus Vand. Morten Prühs, Air Liquide. Magnus Christensson, AnoxKaldnes, Veolia Water Technologies AB..

10 spildevand #3/18

Biofilm-teknologien MBBR MBBR er en forkortelse af Moving Bed Biofilm Reaktor. Det er en renseteknologi baseret på biofilm opfundet i 1980erne af den norske professor Hallvard Ødegaard. Især i Norge er det en meget almindelig renseteknologi til både byspildevand og industrispildevand, men også i Danmark finder vi teknologien bl.a. på Mølleåværket hos Lyngby-Taarbæk Forsyning. Typisk bruges biofilm-teknologi i Danmark, når der er brug for et kompakt procesanlæg. I udviklingsprojektet MERMISS, delvist finansieret af Miljøstyrelsen, er det demonstreret, at biofilm-processerne også kan bruges til nedbrydning af svært nedbrydelige lægemidler. Det særlige ved renseteknologier baseret på biofilm ifht. aktiv-slamanlæg er, at MBBR anlægget kan opbygges på en måde, hvor mikrobiologien i biofilmen bliver specialiseret til at omsætte præcist det organiske materiale, som findes i spildevandet på det pågældende sted i renseprocessen. Mikrobiologien gror på plast-bærere i et flertrins tankanlæg, hvor de ikke flyder med vandfasen. Derfor kan også langsomt voksende bak-

terier gro og fastholdes i systemet. Det er netop de langsomt voksende specialiserede bakterier, som udnyttes i Exeno™-teknologien, en MBBR-teknologi til fjernelse af miljøfremmede stoffer i spildevand. Exeno™ kan eksempelvis anvendes til efterbehandling af udløb fra eksisterende aktiv-slamanlæg, hvor svært nedbrydelige medicinrester og andre miljøfremmede stoffer således forhindres i at blive udledt til vandmiljøet.

Omsætning af svært nedbrydelige lægemidler I udviklingsprojektet MERMISS blev der udviklet en særlig rotationsdrift af MBBR-tanke til fjernelse af svært nedbrydelige lægemidler. Princippet i rotationsdriften er, at udløbet fra et eksisterende renseanlæg tilføres to MBBR-tanke, hvor de svært nedbrydelige lægemidler og andre miljøfremmede stoffer bliver omsat. Biofilmen i en tredje MBBR-tank er i en kortere periode ”off-line” og tilføres råspildevand som et energiboost. De tre MBBR-tanke er i rotationsdrift, hvilket sikrer, at biofilmen i tankene har energi til at omsætte de svært nedbrydelige lægemidler i udløbet fra renseanlægget (Figur 1).

Figur 1. Patenteret rotationsdrift til omsætning af svært nedbrydelige lægemidler i udløbet fra renseanlæg.

Biofilm-teknologiens omsætning af forskellige lægemiddelstoffer er bl.a. blevet undersøgt i udløbet på Viby Renseanlæg, hvor lægemiddelstofferne generelt blev nedbrudt helt eller delvist af biofilmen (Tang m.fl. 2017). Resultaterne fra nedbrydelsen i biofilm-reaktorerne af to A-stoffer Diclofenac og Ciprofloxacin ses af figur 2a, hvor koncentrationerne af stofferne kom under PNEC-værdierne ved den biologiske omsætning i biofilm-reaktorerne (figur 2a). I studiet blev biofilmens nedbrydelses-kapacitet af lægemidlerne desuden undersøgt ved tilsætning af lægemiddelstofferne og også her sås en fuldstændig nedbrydelse af de to A-stoffer (figur 2b). Disse resultater dokumenterer, at biofilm-teknologien effektivt nedbryder de svært nedbrydelige lægemiddelstoffer.

Biologisk nedbrydning og mindre ozon Den billigste og mest miljøvenlige metode til at fjerne organisk stof fra spildevand er biologisk behandling. Imidlertid kan biologisk

Figur 2. A. Målte koncentrationer af medicinrester i kontinuerte forsøg på Viby Renseanlæg i renset spildevand (influent), MBBR-tank position A og MBBRtank position B med 1 time (rød) og 4 timers (sort) hydraulisk opholdstid ialt. Flere af de analyserede medicinrester blev målt under den formelle kvantifikationsgrænse (horisontal stiplet linje), (Tang m.fl. 2017). B. Nedbrydelse over tid af tilsatte medicinrester (spiking) til udløbsvand fra Viby Renseanlæg i de tre MBBR-tanke position A (sort), B (rød) og C (blå), (Tang m.fl. 2017).

spildevand #3/18 11

Nedbrydelsen af 27 forskellige lægemiddelstoffer er blevet undersøgt i vores studier og har vist forskellig omsætning i MBBRtankene afhængig af anlægsdesign og hvilke lægemiddelstoffer, der er tale om (Miljøstyrelsen projekt 1988, 2018). Generelt inddeles lægemiddelstofferne efter, hvor let de nedbrydes biologisk samt, hvor stor skadevirkning de forventes at have på mennesker og vandlevende organismer (Nielsen m.fl. 2013). A-stoffer er uønskede i afløbssystemet, mens B-stoffer bør udledes i henhold til gældende miljømæssige kvalitetskrav og C-stofferne, de mindst skadelige, reguleres efter lokalt fastsatte kravværdier (Nielsen m.fl. 2013). I Danmark er der blevet udarbejdet en liste over 36 lægemiddelstoffer og deres anbefalede grænseværdi ved tilslutning til kloak eller ved direkte udledning til recipient. Disse grænseværdier baseres på PNEC-værdier (Predicted No Effect Concentration) og tager udgangspunkt i eksponeringsstudier af vandlevende organismer (Nielsen m.fl. 2013).

12 spildevand #3/18

behandling ikke sikre, at PNEC nås for alle lægemiddelsstoffer. Men desto mere effektiv den biologiske behandling er, desto mindre ozon og/ eller aktivt kul skal der bruges til efterbehandling. Efterbehandling med ozon er ikke nødvendig i alle anlæg, men hvis eksempelvis det meget svært nedbrydeligt lægemiddel venlafaxin ønskes nedbrudt, kan dette med fordel gøres i kombination med biofilm-teknologien.

delser, nedbrydes helt eller delvist med Exeno™-teknologien. Ved fjernelse af de resterende lægemiddelrester og restprodukter vil den nødvendige ozondosering være væsentligt reduceret, og deraf vil driftsomkostningerne og miljøaftrykket være meget mindre ved kombinationen af biofilm-omsætning og efterbehandling. I rapporten fra MERMISSprojektet (Miljøstyrelsen projekt 1988, 2018) kan man desuden finde tilsvarende gode resultater fra studier af spildevandet fra onkologisk afdeling på Det Ny Universitetshospital Skejby (DNU) og af DNUs samlede spildevandsafløb. I rapporten findes også alle nedbrydelses-resultaterne fra de mange analyserede lægemiddelstoffer i projektet. Rapporten kan downloades via dette link: http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2018/mar/ environmentally-friendly-treatment-of-highly-potent-pharmaceuticals-in-hospital-wastewater-mermiss/

Figur 3. Nedbrydning over tid af venlafaxine tilsat udløbsvand fra Viby Renseanlæg i de tre MBBR-tanke position A (sort), B (rød) og C (blå), (Tang m.fl. 2017).

Biofilm-teknologien er på Viby Renseanlæg vist delvist at nedbryde venlafaxin (Figur 3). Dermed er ozonbehandling i kombination med biofilm-teknologien meget effektiv, da størstedelen af det organiske materiale allerede er fjernet ved den biologiske omsætning og lavere doser af ozon anvendes til nedbrydning af de få resterende lægemiddelrester og eventuelle restprodukter fra omsætningen. Dette gør Exeno™- teknologien langt mere økonomisk end aktiv-slamsystemer. Exeno™-efterbehandlingsløsningen er ressourceeffektiv, idet den bruger mindre energi end ren kemisk behandling og har derfor et meget mindre miljøaftryk.

Fjernelse af lægemiddelstoffer i fuldskala Det er dog ikke nyt at anvende biofilm til fjernelse af svært nedbrydelige stoffer. Eksempelvis er spildevandet fra den svenske lægemiddelproducent AstraZeneca ved Stockholm siden 1997 blevet renset med biofilm-reaktorer i serie. Her består biofilmen i de første reaktorer af svampe, som har vist sig særligt gode til at vokse i det ellers forholdsvis toksiske spildevand (figur 4). Svampene nedbryder lægemiddelstofferne således, at bakterierne i de efterfølgende biofilm-reaktorer kan omsætte det resterende organiske materiale i spildevandet. Anlægget kører meget stabilt, også under spidsbelastninger, og udløbsvandet fra anlægget udledes til søen Mälaren, hvorfra Stockholm forsynes med drikkevand. Alt i alt har vores arbejde med biofilm-teknologien vist, at lægemiddelstoffer fra alle stofklasser, også de svært nedbrydelige forbin-

Figur 4. Øverst: Biofilms-reaktorer med svampe hos AstraZeneca AB, Sverige. Nederst: Mikroskopibillede af svampe i biofilm.

Kilder

Miljøstyrelsen, Environmental project no. 1988 (2018) Environmentally friendly treatment of highly potent pharmaceuticals in hospital wastewater – Mermiss, Teknologisk Institut. ISBN: 978-87-93614-81-9. http://mst.dk/ service/publikationer/publikationsarkiv/2018/mar/environmentally-friendlytreatment-of-highly-potent-pharmaceuticals-in-hospital-wastewatermermiss/ Nielsen, U., Rasmussen, D., Hastrup, C.A., Slothuus, T. (2013) Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand, Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til kloak. Input til KL’s Arbejdsgruppe omkring hospitalsspildevand. Juni 2013. Tang K., Ooi, G.T.H., Litty, K., Sundmark, K., Kaarsholm K.M.S, Sund, C., Kragelund, C., Christensson, M., Bester K. og H.R. Andersen (2017) Removal of pharmaceuticals in conventionally treated wastewater by a polishing moving bed biofilm reactor (MBBR) with intermittent feeding, Bioresource Technology 236, 77-86.

SERVICE PÅ DIT SPILDEVANDSUDSTYR? Vi udfører alt service på mekanisk udstyr på renseanlæg

VENTILER TIL SPILDEVANDSAPPLIKATIONER

• Stort udvalg • Høj kvalitet • Designet til spildevand - fra Erhard & Belgicast

spildevand #3/18 13

Med opkøbet af RUMA kan vi levere og servicere: • Indløbsriste • Ristegodsvaskere • Sandvaskere • Beluftning KONTAKT OS IDAG! Tlf. +45 33 26 63 00 Læs mere på www.g-s.dk og følg os på LinkedIn

GS_174x270mm_290618.indd 1

- hos os er du i trygge hænder

29/06/2018 11.34

KO RT NY T Bakterier omdanner sukker-spildevand til kostbart produkt Forskere på DTU har taget patent på en ny metode til at binde CO2 fra biogas med sukker fra sukkerindustriens spildevand. Metoden omdanner biogassen til bio-ravsyre, der bl.a. anvendes i plastic og medicin og er et langt mere kostbart produkt end biogas.

14 spildevand #3/18

Normalt laves det ved en varm og energikrævende proces eller med ren methan og CO2. Den nye proces er biologisk og foregår ved ca. 35-37 grader celsius – og så laves den med restprodukter. - Vi forventer os virkelig meget af det her, for det anvender kun restprodukter og foregår i én samlet proces, siger Irini Angelidaki, som er professor på DTU med speciale i biokemi. Bio-ravsyre bruges i plastic, medicin, diverse belægninger og mange andre produkter. Der er et stort marked for det, det er ikke billigt, og for tiden produceres det kun biologisk i Canada. Kilde: ing.dk

K LOAK ERING AF ROS K ILDE FESTIVAL FORHIND RER OVERB EL ASTNING Kloakering og en ny vandledning på Roskilde Festival betyder mindre belastning af det lokale renseanlæg, men også mere komfort til de mange festivaldeltagere. Hvert år transporteres indhold fra toiletter og spildevand fra Roskilde Festival til renseanlæggene omkring Roskilde af slamsugere, der kører i pendulfart under hele festivalen, fordi en stor del af festivalområdet ikke er kloakeret. Denne måde at håndtere spildevandet på skaber dog både risici og gener for i forbindelse med festivalen. De store slamsugere har ofte problemer med at komme rundt på festivalen, men samtidig betyder de 100.000 festivalgængere også hvert år en betydelig belastning på Bjergmarken Renseanlæg i Roskilde, der til tider har haft svært ved at følge med. Derfor har Roskilde Festival, Fors A/S og Roskilde Kommune med rådgivning fra Orbicon de sidste fire år været i gang med et omfattende projekt, hvor man har etableret kloakering på Roskilde Festival. Her er der blevet etableret 26 forsyningsøer, der hver består af en pumpestation og en skelbrønd, hvor Roskilde Festival kan aflede deres spildevand fra toiletter, bade,

håndvaske og boder. Samtidig er der ved hver forsyningsø tilførsel af drikkevand, der giver mulighed for bedre hygiejne for festivalgængere og ansatte i de mange boder. Kloakeringen og vandforsyning betyder desuden at de omdiskuterede miljøtoiletter er udskiftet med vandskyllende toiletter, mens der også er etableret bedre badeforhold for de mange festivalgængere.

En 6 meter høj spildevandstank For at undgå overbelastning af Bjergmarken Renseanlæg på grund af de store mængder spildevand er der blevet etableret en seks meter høj spildevandstank i udkanten af festivalsområdet. Her kan opbevares 4.500m3 spildevand, der svarer til en tredjedel af den samlede mængde spildevand under festivalen. Spildevandstanken gør det muligt at opbevare en del af spildevandet fra festivalen, således at renseanlægget ikke overbelastes, og spildevandet kan løbende overføres til renseanlægget efter festivalen. Kilde: Orbicon.dk

Invitation:

ÅB NI N G A F H EPWATP R OJ E KT ETS L I V E LA B

RGS Nordic klar til mere industrispildevand

HEPWAT-projektet er nu nået så langt, at der er sat dato på fremvisning af forsøgsanlægget. Tid: Mandag den 27. august kl. 10-13 Sted: Gummerup Renseanlæg, Krogen 3A, 5620 Glamsbjerg. Assens Forsyning og partnerne vil fortælle om innovationer og viser frem på anlægget.

Deltagelsen er gratis - tilmelding sker til: projektleder Jan Eilsø Nielsen på jen@assensforsyning.dk.

RGS Nordic har udvidet sin lagerkapacitet med 30.000 m3 på rensningsanlægget i Stigsnæs og er nu klar til at behandle endnu mere industrispildevand. I den anledning blev der afholdt åbent hus-arrangement den 22. juni 2018 med deltagelse af bl.a. bestyrelsesformand Kent Arentoft, adm. direktør Henrik Grand Petersen og ikke mindst borg-

mester John Dyrby Paulsen, som klippede snoren til den nyetablerede linje. Rigtig mange samarbejdspartnere og lokale gæster var mødt op på dagen og fik i den forbindelse en rundvisning af rensningsanlægget af Pernille Lyngsie Pedersen. Foto: Solveig Hansen Kilde: RGS Nordic

Blå fisk skal få kunder til at passe på vandmiljøet En blå fisk på kantstenen ved regnvandsriste skal motivere kunder i Haderup ved Herning til at tænke sig om. De skal fremover undgå at hælde spildevand i ristene. Bilvask, algerens og rester af maling er eksempler på materialer, der ofte havner i regnvandsristen. En praksis, der hænger ved, selv om kloakken i Haderup er separeret. Det betyder, at kloaksystemet under ristene på veje og pladser i Haderup ikke længere kommer forbi renseanlægget, men i stedet udledes direkte i vandløb, åer, søer for til sidst at ende i havet. - Det er ikke fordi, at folk ønsker at forurene vandmiljøet. Rigtig mange er ikke klar over, at der i Haderup er to separate kloaksystemer – et til spildevand og et til regnvand”, fortæller Benny Nielsen, afdelingsleder for plan og projekt, Herning Vand. Herning Kommune og Herning Vand ønsker med markeringen af de blå fisk at sætte fokus på, at et sundt vandmiljø er et fælles ansvar.

OM KAMPAGNEN Kampagnen er i første omgang et projektforsøg i Haderup. Herning Vand og Herning Kommune vil indsamle erfaringer i forhold til kommunikation, effekt og beboernes oplevelse med de blå fisk. Er tilbagemeldingerne positive, tager man fat i resten af kommunen. Kilde: herningvand.dk

spildevand #3/18 15

Program: Kl. 10.00 Velkomst og faglige indlæg Kl. 10:30 Officiel indvielse og taler Kl. 11:00 Rundvisninger og faglig uddybning Kl. 12:30 Netværksfrokost Ca. 13.00 Slut

Sidste års vinder var Anders Lynggaard Jensen (tv) fra Aarhus Vand.

16 spildevand #3/18

BIOFOS Ressourcepris 2018 I november 2018 bliver BIOFOS Ressourcepris uddelt for tredje gang. Ressourceprisen er en påskønnelse til de mange mennesker, der gør en stor indsats for spildevandsbranchen. Det er den ekstraordinære indsats, der hædres med Ressourceprisen. Sidste år gik prisen og de 50.000 kr. til pioneren inden for spildevandsbranchen, nemlig Anders Lynggaard Jensen fra Aarhus Vand. Nu har du chancen for at nominere en, du kender, til prisen i 2018. BIOFOS Ressourcepris kan tildeles en eller flere personer i forening, en institution, en organisation eller en offentlig/privat virksomhed. - Skiftet til at se spildevand som en vigtig samfundsmæssig ressource er båret af en kæmpeindsats fra ihærdige personer i hele branchen, fra vores leverandører, men også fra forsknings- og udviklingsmiljøet. Historien om disse indsatser vil vi med BIOFOS Ressourcepris gerne være med til at fortælle både højt og bredt om, fortæller John Buur Christiansen, adm. direktør i BIOFOS.

Ressourceprisen tildeles ud fra et af følgende tre kriterier:

Materiale sendes til: post@biofos.dk. I emnefelt skrives “BIOFOS Ressourcepris”.

Priskomité afspejler bredden i BIOFOS Ressourcepris Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité, der selv kan fremsætte forslag til nomineringer. Priskomiteen fastsætter kriterierne for at bedømme de nominerede, dog kan medarbejdere i BIOFOS ikke modtage prisen. Priskomitéen er sammensat af personer med stor indsigt i branchen og i de kriterier, prisen uddeles efter. Priskomiteen er under ledelse af Leo Larsen, bestyrelsesformand i BIOFOS, og består desuden af Mogens Henze, professor emeritus fra DTU, Morten Fjerbæk, adm. direktør i EnviDan A/S samt John Buur Christiansen, adm. direktør i BIOFOS.

Fundats

• Personen/organisationen har via forskning eller udviklingsarbejde opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning • Personen/organisationen har i en årrække bidraget til udviklingen af spildevandsrensningen i Danmark • Personen/organisationen har gennem undervisning eller formidling bidraget til information/viden om spildevandsrensning Spildevandsrensning omfatter alle værdiskabende processer ved udnyttelsen af spildevandet, fx reduktion af ressourceforbrug, reduktion af påvirkning af miljø og klima samt nyttiggørelse af spildevandets ressourcer.

BIOFOS Ressourcepris tildeles for enten ved konkret forskning eller udviklingsarbejde at have opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning, gennem et årelangt virke at have bidraget til udviklingen af spildevandsrensningen i Danmark eller gennem undervisningseller formidlingsaktiviteter at have bidraget til information om spildevandsrensning. Spildevandsrensning omfatter alle værdiskabende processer ved udnyttelsen af spildevandet, fx reduktion af ressourceforbrug, reduktion af påvirkning af miljø og klima samt nyttiggørelse af spildevandets ressourcer.

Nomineringer

Modtageren af BIOFOS Ressourcepris modtager 50.000 kroner. Prisuddelingen sker én gang årligt i forbindelse med et brancherelevant arrangement. Næste gang i november 2018.

Forslag til nomineringer kan fremsættes af alle med en skriftlig begrundelse på højst én A4-side. Sidste frist for nomineringer er den 1. september 2018.

Prisoverrækkelse

DanPumps spildevandsprogram DanPumps S-WP-sortiment er en kombination af høj effektivitet, intelligent design og praktiske funktioner. Disse egenskaber giver tilsammen en brugervenlig pumpe med lang holdbarhed. S-WP-sortimentet omfatter komplette serier af brugervenlige spildevandspumper af høj kvalitet. Fra den mindste S-WP0 til lette industriløsninger til S-WP5, som kan klare svære spildevandsopgaver fra byer og industrier.

Alle pumper få med

IE3motorer

Dykkede og tørtopstillede spildevandspumper spildevand #3/18 17

DanPumps S-WP-produktprogram leveres til våd– og tøropstilling eller som transportabel installation og med tilvalg af vortex, b-tween eller kanal-løbehjul. Som valgmulighed kan alle DanPumps spildevandsdrænpumper leveres med IEC standardmotorer, type S-WN.

Høj-effektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt Motorerne er klassificeret i henhold til IE2. Alle DanPumps S-WP-motorer har også klasse H isolering, 3 termiske maksimalafbrydere samt fugtsensorer, som advarer mod fugtindtrængning, inden den forårsager skade på motoren.

HUSK!

At vi lag er gamle P fører dele til d in UMPEX pumpe e r

DanPumps A/S Nordager 25 DK-6000 Kolding

Tlf.: +45 86 57 13 44 info@DanPumps.dk www.DanPumps.dk

DanPumps A/S bygger nyt domicil på knap 3500 m2 i alt. 2000 m2 produktion, 900 m2 serviceafdeling og 550 m2 administration. De første spadestik er taget og vores nye flotte bygning ventes at stå færdig i foråret 2018.

Erfaringer fra Danmarks første forfiltreringsanlæg på Egå Renseanlæg:

Testanlæg til forfiltrering fortæller langt fra langt hele sandheden Testanlæg til forfiltrering fortæller fra hele sandheden 18 spildevand #3/18

Erfaringer fra Danmarks første forfiltreringsanlæg på Egå Renseanlæg:

Der er ingen tvivl om, at forsøg med nye teknologier i testanlæg er en effektiv metode til at Der er ingen tvivl om, at forsøg med nye teknologier i testanlæg er en effektiv afprøve og verificere hvilke løsninger, der skaber den største værdi. Men det er i opskaleringsog metode til at afprøve verificere hvilke løsninger, der skaber den største værdi. implementeringsfasen, at og vi for alvor høster de mest værdiskabende erfaringer. Det har vi lært i Men det er i opskaleringsog implementeringsfasen, at vi for alvor høster de mest etableringen af det nye forfiltreringsanlæg på Egå Renseanlæg, som nu leverer flotte resultater, og samtidig har givet os en unik viden omkring af denne type anlæg. værdiskabende erfaringer. Detimplementering har vi lært i etableringen af det nye forfiltreringsanlæg på Egå Renseanlæg, som nu leverer flotte resultater, og samtidig Tekst: Per Overgaard Pedersen og Lise Karstenskov Hughes, Aarhus Vand, Rasmus Johansen og Jens Albrechtsen, EnviDan A/S har givet os en unik viden omkring implementering af denne type anlæg. Tekst: PerVands Overgaard Pedersen og Lise Karstenskov Ved Aarhus idékonkurrence om bygning af fremtidens ener- Hughes, Aarhus Vand, Rasmus Johansen og Jens Albrechtsen, EnviDan A/S giproducerende anlæg, vandt Norske Salsnes prisen i kategorien ”Hvordan ser fremtidens kulstofhøst ud?” med en teknologi til forfilVed Aarhus VandsTeknologien idékonkurrence om bygning fremtidens energiproducerende anlæg, vandt trering på renseanlæg. var efterfølgende en del afaf den Norskesom Salsnes prisen ser fremtidens kulstofhøst ud?” med en teknologi til løsning, blev valgt, og er inukategorien implementeret”Hvordan på Egå Renseanlæg. forfiltrering på renseanlæg. Teknologien var efterfølgende en del af den løsning, som blev valgt,

Implementeringen af filtrene på Egå har været en lang og er nu implementeret på Renseanlæg Egå Renseanlæg. proces. Lige fra de første testopstillinger til indkøring af fuldskalaanlægget. Implementeringaf af filtrene innovative på teknologier er kendetegnethar været en lang proces. Lige fra de første Implementeringen Egå Renseanlæg ved, at effekten af de enkelte optimeringstiltag skal registreres, før Implementering af innovative teknologier er testopstillinger til indkøring af fuldskalaanlægget. det næste tiltag iværksættes. I modsat fald opnår man ikke sikkerkendetegnet ved, at effekten af de enkelte optimeringstiltag skal registreres, før det næste hed for, hvad det er, der virker, og hvad der ikke virker.

tiltag iværksættes. I modsat fald opnår man ikke sikkerhed for, hvad det er, der virker, og hvad dertiltag, ikkedervirker. De er i dag er en del af forfiltreringen på Egå Renseanlæg, har givet en positiv udvikling i både funktion og energiproduktion. De tiltag,i der er i dagererdirekte en del afafforfiltreringen på Egå Renseanlæg, hartype givet en positiv Udviklingen gasproduktion afledt filtrenes funktion, og Renholdelse af filterdug, og mængde af polymer, doseringsudvikling i både funktion er er direkte afledt af ifm. forrensfremgår af nedenstående figur. og energiproduktion. Udviklingen punkt ioggasproduktion indblandingsenergier væsentlige faktorer filtrenes funktion, og fremgår af nedenstående figur. ning, og det har det også været på Egå Renseanlæg. I modsætning til testanlæg, hvor der er små variationer i stof og hydraulisk belastning, er der helt anderledes store udfordringer i fuldskala anlæg, hvor fluxen varierer meget på grund af store variationer i flow, men også suspenderet stof (SS) over døgnet. Polymerdoseringen er optimeret ud fra stofbelastningen af SS, hvilket ikke bare reducerer polymerforbruget, men også øger effekten. Det er en afgørende parameter for at sikre en effektiv forfiltrering, at dugen er fuldstændig ren. I det øjeblik, der sker blot en mindre tilklokning af dugen, nedsættes den hydrauliske kapacitet væsentligt, og måtteopbygningen forringes. Det er derfor afgørende, at filtreringsinstallationerne udstyres med særligt renholdelsesudstyr, da almindelige spuledyser erfaringsmæssigt ikke kan renholde dugen.

Under indkøringen er filtrene desuden blevet udstyret med vacuumsug, der har øget afvandingen fra omkring 3% TS til 5-14% afhængigt af sugestyrken. Muligheden for at opnå høj TS direkte på båndet resulterer i, at der ikke er behov for efterfølgende forafvanding samtidig med, at slamopholdstiden i rådnetanken øges og energiforbruget til opvarmning af slam til rådnetanken reduceres.

En god løsning – når man udnytter erfaringerne

En meget vigtig læring er, at man skal være forsigtig med at overføre renseresultaterne fra et testanlæg til et fuldskalaanlæg. Præmissen for et testanlæg er jo netop, at der er en stor grad af kontrol med og eftersyn af anlægget, som i sagens natur kun belastes med en meget lille delstrøm, der ofte udtages under ”gunstige” betingelser, hvor polymerdoseringen bedre kan tilpasses i forhold til mængde og indblandingsenergi. Det betyder, at de virkelige udfordringer ofte ikke når at opstå i testperioden, men først i fuldskala, hvor indløbsvariationerne rigtig kommer til udtryk. Arbejdet er med andre ord ikke slut, når det fulde anlæg sættes i gang – tværtimod. At finde de løsninger, der giver en god stabil effekt kombineret med et fornuftigt energi- og tidsforbrug, er en lang og sej proces, der kræver en stor indsats af alle parter. Aarhus Vand, EnviDan og Salsnes har nu med installationen på Egå Renseanlæg vist vejen for, at mekanisk forfiltrering er et alternativ til traditionelle forklaringstanke, og vi viser gerne installation frem samt fortæller om udfordringer og muligheder.

Når man lægger skinnerne, mens man kører på dem… I forbindelse med udbygningen af Egå Renseanlæg har innovationsflyvehøjden været stor, og ønsket om at skabe fremtidens energiproducerende renseanlæg har givet en unik viden og erfaring, som kan lette indkøringen af nye danske renseanlæg i fremtiden. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at det koster tid og penge at tænke nyt, og at innovation ikke handler om at vinde priser eller mødes på workshops. Innovation er mod, hårdt arbejde, overbærenhed og tålmodighed, og det er, hvad der kræves af alle projektets parter, hvis man skal lykkes. Til gengæld er der også noget at hente i den anden ende, og en vigtig erfaring fra projektet i Egå er, at forfiltrering ER en god idé. De oprindelige fordele med styr på lugtgenerne og reduceret pladsbehov er stadig gældende. Det handler bare om at være opmærksom på, hvor og hvad der skal justeres i indkøringsperioden, og vi er nu meget klogere på, hvad vi skal være opmærksomme på, når innovationen møder driften, og anlægget kører, mens vi innoverer.

Aarhus Vands udskrev i 2013 en åben idékonkurrence om fremtidens energiproducerende anlæg med det formål at høste de bedste idéer i branchen. Resultatet blev en lang række spændende og innovative forslag, og der var tre vindere, hvoraf Salsnes filtre til forfiltrering var den ene. Aarhus Vand udbød herefter i 2013 udbygningen af Egå Renseanlæg som partneringopgave. En opgave, som blev vundet af Per Aarsleff A/S og EnviDan A/S i samarbejde med Salsnes Filter. Projektet er desuden delvist finansieret med midler fra EUDP.

De bærende teknologier i udbygningen af Egå Renseanlæg var: • Dynamisk udtag af kulstof på Salnes® filtre, for maksimering af kulstoftilførsel til ny rådnetank. • Rejektvandsbehandling med Anammox-bakterier (DEMON®), som minimerer den interne kvælstofbelastning. • Kvælstoffjernelse med Anammox-bakterier i hovedanlægget (EssDe). • Højeffektivt gasgeneratoranlæg, for strøm- og varmeproduktion baseret på den producerede biogas. • Yderligere el- produktion på en ORC, Organic Rankine Cycle.

Målsætninger, resultater og udestående punkter: • Målsætning for nettoelproduktion var ved projektets opstart 150% ved fuld belastning på 120.000 PE. • Ny viden erhvervet i løbet af projektfasen har medført, at delprojekt med Anammox i hovedstrømmen er foreløbigt skrinlagt. • Med nuværende belastning på omkring 90.000 PE, samt med eksisterende procesopbygning og maskinel bestykning, er grænsen for nettoelproduktion i størrelsesordenen 110-120%. • Den aktuelle nettoelproduktion er ca. 100% og fortsat stigende. • COD-høsten på Salsnes-filtrene er aktuelt på ca. 45-55% og SS-reduktionen er ca. 50-60%. • ORC er testet og ikke fundet energieffektivt ved den nuværende varmeproduktion. Overskudsvarme leveres i stedet til varmeforsyningsnettet i Aarhus. • I perioden efter ombygning af Egå Renseanlæg, har der været forringede slamegenskaber. Der har været mange forskellige teorier om, hvad disse ændrede slamegenskaber skyldes. Der er blevet lavet DNA analyser af slammet, der er søgt efter erfaringer fra udenlandske anlæg med forfiltrering, der er talt cellulose fibre vha. mikroskopering og meget mere. Der foreligger dog stadig ikke en entydig konklusion. Slamegenskaberne på Egå Renseanlæg er dog forbedret i løbet af foråret.

spildevand #3/18 19

De opnåede resultater er en konsekvens af en målrettet indsats fra alle projektets parter, Aarhus Vand, EnviDan og Salsnes.

Udbygning af Egå Renseanlæg

20 spildevand #3/18

Spildevandsteknisk Årsmøde 2018:

Havefest med høj faglighed Smæk på solen, helstegt pattegris, højt humør og godt selskab. Det lyder umiddelbart som opskriften på en rigtig god havefest. I så fald var det en større en af slagsen, da Spildevandsteknisk Årsmøde fandt sted fredag den 15. juni i Esbjerg, hvor DIN Forsyning flot løftede værtsskabet. Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand Vejret er altid en joker for den planlægnings gruppe, der står bag det største, årligt tilbage vendende arrangement i Spildevandsteknisk Forening: Årsmødet, der med sine mange år på bagen er et must at deltage i for de fleste spildevandsfolk i Danmark. Det er her, man mødes med leverandører og kolleger fra andre spildevandselskaber og får udvidet sin horisont – i en skøn forening af fagligt og socialt samvær. Og i år kunne hverken vejret eller rammerne være bedre. Selvom begivenheden ikke fandt sted på et renseanlæg, som der ellers er tradition for, havde værterne fra DIN Forsyning fundet en anden særdeles velegnet lokation: Vognsbølparken; en stor, grøn (eller i denne sommer rettere gul og afsvedet) og nemt tilgængelig plads omkranset af træer, hvor stande og telte var placeret på en sådan måde, at de mange deltagere naturligt blev ledt rundt og ikke gik glip af noget. Noget, der blev bemærket af såvel firmarepræsentanter og besøgende.

På de følgende sider kan du se en masse billeder fra dagen og læse små historier om nogle af dagens højdepunkter under hvert foto. Læs blandt andet om uddeling af Vandmiljøprisen 2017, om besøg fra det store udland og om DIN Forsynings søde adoptionsklasse, 1.d fra Vitaskolen, der var at finde på pladsen om formiddagen. Til slut finder du desuden referat fra årets generalforsamling, hvor formand Jacob Andersens årsberetning om Spilde vandsteknisk Forenings virke kort og godt lød: ”Det går godt!” Så let slap han dog ikke, og du kan blandt andet læse om foreningens forskellige netværk, der kører…ja, godt.

Næste år finder årsmødet sted i Hillerød fredag den 14. juni. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

spildevand #3/18 21

Spildevandsteknisk Årsmøde 2018 i godt selskab med Blue Water Arena, Esbjerg by og havnen i baggrunden. Flotte omgivelser i Vognsbølparken, hvor de grønne trækroner og den åbne plads bød deltagerne op til flot havefest. Dronefoto: Rambøll

22 spildevand #3/18

Efter velkomsttalen ved borgmesteren: En veloplagt formand for Spildevandsteknisk Forening, Jacob Andersen, på podiet for at afsløre, hvem der modtager Vandmiljø prisen 2017.

DIN Forsynings adoptionsklasse, 1.d fra Vitaskolen, var også at finde på årsmødet, hvor de skulle løse forskellige opgaver inden for fagene matematik, dansk og billedkunst som led i et projekt, der hedder ”Virksomheder adopterer skoleklasser”. Sødt så det ud med børn på pladsen, der nysgerrigt gik til opgaven.

- Den gode indsats kommer af det lang varige arbejde – at være vedholdende. Det er lige præcis det, vores prismodtager er. 25 år i branchen og del af en helt fantastisk udvikling. En modtager, kollegerne kalder engageret, som kærer sig om andre menne sker og får foran ved nye tiltag. Et bærende element i netværksgruppen Slamflokken; et naturligt omdrejningspunkt. Og så er hun meget modig: Fx tør hun danse lancier med mig, sagde Jacob Andersen om årets pris modtager, miljøtekniker Lotte Larsen fra Fors A/S, med henvisning til Slamflokkens 25 års jubilæumsfest, der blandt andet blev fejret med danseundervisning i lancier.

Modtager af Vandmiljøprisen 2017: Lotte Larsen, miljøtekniker ved Fors A/S og formand for netværksgruppen Slamflokken. - Jeg er meget beæret – jeg havde aldrig troet, at jeg kunne få sådan en pris, lød det ydmygt og stolt fra en glad og overrasket spildevandsdame. Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursus chef Thomas Plesner, Ferskvandscentret, Thomas Barfoed fra Assens Kommune som repræsentant for Kommunalteknisk Chef forening samt formand for Spildevandstek nisk Forening, Jacob Andersen.

Traditionen tro byder byens borgmester officielt velkommen til årsmødet – denne gang med den specielle krølle på historien, at borgmester Jesper Frost Rasmussen har en helt særlig tilknytning til spildevands branchen. Han var nemlig indtil januar 2018 direktør for DIN Forsyning og har dermed kendt til vores besøg i Esbjerg lang tid. - Esbjerg er en grøn metropol med en position inden for vind og gas – men i dag er det spildevand, det drejer sig om. Dejligt, I ville komme her. Der er brug for virksom heder med dygtige medarbejdere, der kan finde på nye miljøløsninger. Årsmødet udgør en god mulighed for at snakke sammen på tværs og derigennem samarbejde og finde nye veje, lød det fra talerstolen til de mange deltagere, der lyttede med.

Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Det skal være af almen gyldig interesse for spildevandsbehandlingsområdet • Medvirker f.eks. med uddannelse eller anden videnformidling • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre • Ansat på renseanlæg Kunstneren Keld Moseholms kunstværk "Naturen i balance" er hædersgaven til modtageren af Vandmiljøprisen. Foruden bronzefiguren får prismodtageren et rejse stipendium på 15.000 kr. samt blomster og diplom. Der er tradition for, at prismodta geren skriver en artikel til Spildevand om sin rejseoplevelse. Lotte Larsen har endnu ikke fastsat en endelig destination, men har blandt andet undersøgt muligheden for at besøge et renseanlæg på Mallorca.

spildevand #3/18 23

Spildevandsteknisk Årsmøde 2018 havde besøg af en ganske særlig gruppe mennesker: en delegation af spildevandsfolk fra USA lagde vejen forbi Vognsbølparken og de mange stande som et led i en Danmarks-tour arrange ret af WTA, Water Technology Alliance. WTA har til formål at hjælpe den danske vand branche med vækst i USA og er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Dansk Eksportråd og de tre danske forsyningsvirksomheder Aarhus Vand, VandCenter Syd og Hofor. Og der var mange rosende ord til den danske spildevandsbranche fra amerikanerne: - Jeg er meget imponeret over udvalget af udstillere og de teknologier, vi har set her, siger Latif Laari, business application manager fra Victor Valley. Miguel Barcenas, ingeniør fra San Luis Obispo, bemærker især den høje grad af vidensdeling, der flyder mellem leverandører og forsyningsfolk og tilbage igen. - Her er mange flere udstillere, end vi er vant til fra sammenlignelige arrangementer i USA, og det er dejligt at se så mange produkter live. Og så skal vi smage danske hotdogs, lyder det med et glimt i øjet fra Bryan Trussel, proces ingeniør ved Trussel Tech. Mike Prinz, Santa Rosa Water, har som en gennemgående iagtta gelse i den uge, gruppen har været i Danmark og besøgt flere renseanlæg, bidt mærke i medarbejdernes passion for deres arbejde. Noget, han finder meget inspirerende og vil

forsøge at overføre til sin egen arbejdsplads, når han kommer hjem igen. Brett Faulkner, projektingeniør fra Trussel Tech, var overrasket over så mange menne sker, der havde fundet vej til Spildevands teknisk Årsmøde, og var desuden imponeret over den høje grad af optimering, der foregår på de danske renseanlæg. Det nikkede Mike Prinz genkendende til og sagde: - Medarbejderne, vi har mødt, er meget enga gerede og har høj viden om biologien og pro cessen. Og så er de varme mennesker, så vi har haft et rigtig godt ophold her i Danmark – med en god vært. Ulrik Hansen Folkmann, tidligere driftsleder ved Hedensted Spildevand og nu rådgiver ved det danske generalkonsulat i Chicago, er manden, der har haft til opgave at vise de amerikanske spildevandsfolk rundt på de danske renseanlæg. Til hverdag arbejder han i USA med at knytte forsyningsvirksomhederne sammen med danske leverandører – og det går godt med at bane vejen for dansk vandtekno logi på det store marked over there. - I Danmark er vi 20 år foran USA rent teknolo gisk på renseanlæggene, og derfor har vi i WTA lavet denne her model med Ulrik, hvor han banker på hos beslutningstagere hos forsyningerne og snakker om, hvad Danmark kan overordnet set, fx inden for procesopti

mering og energieffektivitet, siger Jacob Vind, chef for WTA, og med på rundturen på Spilde vandsteknisk Årsmøde. Når døren er åbnet til en videre snak om eventuelle leverancer, tager de indtil videre 17 partnere i WTA over. En af dem er pumpeleverandøren Landia. - USA er et spændende marked for os med meget store muligheder, så det er helt natur ligt at være en del af WTA-arbejdet. Vi har et godt samarbejde, også med de andre partnere, da det gælder om at kunne levere helhedsløs ninger til de store anlæg, de har, siger Steen Buhl Larsen om indsatsen i USA.

24 spildevand #3/18

Årsmød Ingen havefest uden festlige indslag: Med jævnlige mellemrum kunne man høre den genkendelige klang af sækkepiber bryde lydbilledet – og ganske rigtigt; hele to af slagsen spredte glæde og godt humør på pladsen. Det er repræsentanter fra firmaet ScanFlow, der ikke kunne modstå muligheden for at skabe lidt ekstra god stemning. Hvad forbindelsen er mellem sækkepibemusik og spildevand er, melder historien imidlertid intet om.

Glade årsmødedeltagere fra henholdsvis Krüger og Ringkøbing-Skjern Forsyning i god snak: - Det er simpelthen det værste ved det her arrangement. Man kan ikke gå to meter uden at blive stoppet af nogen, der vil snakke, brokkede de sig sarkastisk, mens de nu begge så ud til at synes, det var helt ok at mødes med velkendte kolleger i branchen i de uformelle, men dog faglige omgivelser.

Traditionen tro et velbesøgt hjørne ved Krügers stand, hvor den helstegte pattegris for mange dannede rammen om en god frokost.

Tre tilfredse årsmøde-deltagere, hvis fyldte poser afslører gode besøg på de mange stande.

de 2018 spildevand #3/18 25

På Spildevandsteknisk Årsmøde er der også plads til leg.

Plattere end plat – det er vist det mest sigende udtryk om aftenens underholdning, hvor en spillemand/komiker fik gang i latter musklerne hos de fleste med sine parodier om parforholdets mange udfordringer.

26 spildevand #3/18

Vognsbølparken i Esbjerg blev hurtigt fyldt op med nysgerrige spildevandsfolk på udkig efter nye, spændende produkter.

Dagens detalje: Årsmødefesten foregik i toppen af Blue Water Arena, hvor bandereklamen til manges overraskelse var reserveret til fine budskaber fra Spildevandsteknisk Forening til alle de involverede parter i afholdelse af årsmødet. Et flot klap på skulderen til værterne fra DIN Forsyning, til de frivillige kræfter og selvfølgelig alle de 133 udstillere.

PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

PIPES FOR

LIFE

PIPES FOR

PIPELIFE

LIFE

PIPES FOR

PIPELIFE

ENRØR

nrør

PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

LIFE

POLAR BRØNDSY

STEMER

POLAR Brøn

dsysteme

En af de største udfordringer – på trods vi står overfor af en voksende i dette befolkning Regn- og og jordens århundrede er at bevare overløbsvand generelle vores drikkevand brugsarealer, strømmer ud over parkeringspla udvikling. rent græsplaner og kan her blandes med olie, mv. Fælles smøremidler, dser, gader, industriområd for disse stoffer er, kemikalier er og at de kan forgifte vores fra gødning af markerlanddrikkevand! og

PIPELIFE

PP BRØNDSY

PIPELIFE

STEM

PIPES FOR

LIFE

PIPES FOR

PIPELIFE

INFRA ®

PRAGMA ®

PIPELIFE

STORMBO

Problemet:

PIPES FOR

LIFE

PIPELIFE

Vand er det aktiv vi har vigtigste på jorden

Saddelgre

PIPES FOR

LIFE

SADDELGR

DRÆNRØR

Drænrør

LIFE

PIPELIFE AFLØBSRØ

UNI BRØND

Den grønne regnvandskas sette!

Drænrør

Pragma ®

Saddelgr

Løsninge

Vand- og afløbsbrø nde PRO 1000 og PRO 600

enrør til kloakrør

INFRA ®

Pipelife Stormbo

PP Brøndsys

tem

• Holder grundvandet på et kontrolleret niveau • Forhindrer oversvømmel • Holder ser vores vand renere og sundere

Uni brønd

Afløbsrør

www.pipelife.dk

Afløb i jord fremstille t af PP

Brøndsys tem fremstille t af PP Uni brønd fremstille t af PP

Afløb i jord Glatte PP kloakrør,

Glatte PVC

kloakrør

Størst i regionen Vi har fremstillet plastrør til byggebranchen i over 50 år, så vi ved præcis, hvad det handler om.

Læs mere på

www.pipelife.dk

info@pipelife.dk, www.pipelife.dk

spildevand #3/18 27

Pipelife er størst i Norden og førende i Europa.

Årsmød Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening Fredag den 15. juni 2018 på Esbjerg Renseanlæg Vest

28 spildevand #3/18

Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Der var god plads og rigeligt med kage i mødelokalet på Esbjerg Renseanlæg Vest til generalforsamlingen i Spildevandsteknisk Forening. Formand Jacob Andersen bød velkommen til de ca. 25 fremmødte personer og foreslog derefter Martin Thau som dirigent. Martin Thau blev valgt, takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Formandens beretning (pkt. 2) Formand Jacob Andersen aflagde en kortfattet beretning om det forgangne år, hvori han med bred pensel malede et billede af tingenes tilstand i foreningen. Først prøvede formanden med en ultrakort version, som lød: ”Det går godt!”, hvilket udløste både latter og bifald... Herefter uddybede og nuancerede formanden sin beretning. Først med en oplistning af afholdte arrangementer med tilhørende deltagerantal: • Døgnkursus: 372 • Arbejdsmiljønetværksdag: 60 • Rådnetanksdag: 60 • Industridag: 63 • Slamflokkens Døgn: 72 Formanden fortalte herefter om, at der er pustet nyt liv i foreningens arbejdsmiljønetværk, blandt andet via samarbejdet med Orbicon. Foruden det afholdte netværksmøde er der sket en indsamling af sikkerhedsinstrukser, som nu er under bearbejdning, så de senere kan hentes kvit og frit som neutrale skabeloner. En udløber af foreningens arbejdsmiljøprojekt er et samarbejde med DANVA, hvor blandt andet benchmark på arbejdsmiljøprojekter er drøftet. Endvidere er det drøftet at tilbyde en tilrettet arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse. Der er enighed om, at der mangler en ”vandret uddannelse” (forstået på den måde at byggeri normalt foregår i højden).

Spildevandsteknisk Forening vil også bidrage på arbejdsmiljøområdet i forhold til IWA verdenskongressen i København 2020. Allerede i Tokyo nu i september vil der blive reklameret for dette, både med materiale og via tilstedeværelse. Fra STF deltager bestyrelsesmedlem Pernille Lyngsie Pedersen og formand Jacob Andersen. Formanden omtalte herefter, at STF i det forgangne år har fået ny hjemmeside. Med begejstring berettede formanden dernæst, at ”aktivitetspuljen nu kører”. En klar succes i den forbindelse er kampagnen ”kun tre ting i dit lokum”. Det er så vidt vides første gang, at noget startet på græsrodsplan har fået så stor gennemsalgskraft. Vedrørende STFs døgnkursus kunne formanden fortælle, at det nu er sat i system, at STF fremover stiller 10 gratis deltagerpladser til rådighed for studerende. Sidste punkt i formandens beretning handlede om persondataforordningen, hvor han meddelte, at foreningen endnu ikke er i mål, men at der arbejdes på sagen. Formandens beretning blev godkendt uden spørgsmål eller kommentarer.

Indkomne forslag (pkt. 3) Der var ikke indkommet forslag til behandling. Punktet kunne derfor springes over.

Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse (pkt. 4) Kasserer John Pies Christiansen foretog en detaljeret gennemgang af årsrapporten for 2017. Regnskabet var udarbejdet af firmaet Revisionscentret i Haderslev. Årets resultat var kr. 187.505. Ingen fra salen stillede spørgsmål til årsrapporten eller kommenterede foreningens økonomi i øvrigt. Regnskabet blev således godkendt uden bemærkninger.

de 2018 John Pies Christiansen udtrykte humoristisk, at det er ”nemt at være kasserer” i Spildevandsteknisk Forening, og han roste desuden foreningens sekretær, Susanne Brandt, for at være en ”hård negl” med hensyn til styringen af foreningen økonomi. Budgettet og det uændrede kontingent blev ligeledes godkendt.

Valg af formand (pkt. 5) Formanden vælges altid i lige år. Bestyrelsen foreslog genvalg af Jacob Andersen som formand. Da der ikke var ikke indkommet andre forslag, var valget enkelt. Jacob Andersen blev genvalgt som formand for Spildevandsteknisk Forening for en ny toårig periode.

Valg af kasserer (pkt. 6) Kassereren vælges altid i ulige år. Punktet bortfaldt derfor.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (pkt. 7) På valg var: Bestyrelsesmedlemmerne René Hansen (Frederikshavn Forsyning) og Jan Jørgensen (SK Forsyning A/S). Bestyrelsessuppleant på valg var Ivan Vølund (VandCenter Syd A/S). Ingen yderligere kandidater havde meldt sig. Stemmetallene for de tre personer afgjorde deres poster. Flest stemmer fik René Hansen og Jan Jørgensen, som derfor begge blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer for en toåring periode. Færrest stemmer fik Ivan Vølund, som således blev genvalgt som bestyrelsessuppleant for en toårig periode. [Stemmetællere var Thomas Plesner, Ferskvandscentret, og Erik Jørgensen, tidligere Provas A/S].

Valg af revisorer og revisorsuppleant (pkt. 8)

Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing (Bornholms Energi & Forsyning A/S) og Svend Erik Lilleøre (Tønder). Både Ole Dissing og Svend Erik Lilleøre blev genvalgt. Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Martin Thau (Vandmiljø Randers A/S). Martin Thau blev ligeledes genvalgt.

Kommende årsmøder (pkt. 9) Det blev opsummeret, at det ved foregående generalforsamlinger er besluttet, at årsmødet i 2019 skal foregå med Hillerød Forsyning som vært, og at årsmødet 2020 bliver med BIOFOS A/S som vært. Dette års beslutning omhandlede derfor placeringen af STFs årsmøde i 2021. Da bestyrelsens pt eneste formelle henvendelse om årsmødeværtsskab er fra Mariagerfjord Vand, var det bestyrelsens forslag, at årsmødet i 2021 afholdes med Mariagerfjord Vand som vært. Efter aftale med direktør for Mariagerfjord Vand, Søren Eriksen, som desværre ikke havde mulighed for at deltage i generalforsamlingen, talte Jacob Andersen Mariagerfjord Vands sag. Det teknisk attraktive renseanlæg, som er fra 2013, vil i 2021 være udvidet fra 75.000 PE til 150.000 PE. Derudover er det et smukt sted med omgivelser, som er velegnede for et årsmøde. Herefter blev det besluttet at afholde årsmødet 2021 med Mariagerfjord Vand som vært. Fra dirigenten lød der afslutningsvis en opfordring til nye forsyninger mv. om at ”komme ind i kampen” ved også at søge om værtsskab for et årsmøde.

Eventuelt (pkt. 10) Ingen ønskede ordet under punktet eventuelt. Den genvalgte formand afsluttede generalforsamlingen ved at takke for – relativ – god ro og orden.

spildevand #3/18 29

Kassereren fremlagde herefter et budget for 2019 – et budget, der lagde op til, at medlemmerne igangsætter yderligere aktiviteter via foreningens særlige aktivitetspulje. Kassereren konstaterede også, at der ikke var belæg for at hæve kontingentet, hvorfor bestyrelsens forslag var uændret kontingent.

30 spildevand #3/18

Ultrasonisk niveaumåling

Wow! Kender du den troværdige og nøjagtige ultralydsfamilie. Du kan registrer alt af betydning med Siemens procesinstrumentering.

Ultralydfamilien har en lang og succesfuld historie, hvor produkterne har sikret troværdige og nøjagtige resultater, selv under de mere ekstreme forhold. Vi kan nævne: HydroRanger 200 i forbedret udgave, MultiRanger 200 med de mange features eller SITRANS LUT400, som er den mest præcise niveautransmitter i verden! Alle kan indstilles på få minutter. Uanset om kravet er tårnhøj nøjagtighed eller applikation i hårde miljøer, så kan siemens levere et ultralydsprodukt til din applikation. Alle komponenter i familien kan på en enkel og nem måde integreres i et automatiseringssystem – på samme måde som den øvrige del af flow, tryk-, temperatur-, niveau-, vejning- og ventilstryringskomponenter fra Siemens procesinstrumentering. Fordi vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

siemens.com/ultrasonic

Døgnkursus 2018:

Har du et spændende emne i ærmet? Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Når et døgnkursus skal planlægges, så er kunsten at finde, udvælge og kombinere de faglige emner, der optager foreningens medlemmer netop nu. Derfor indkalder foreningen lige nu forslag til emner, som ønskes behandlet på STFs døgnkursus den 2.-3. november i Kolding.

Fortæl, hvad du vil vide mere om Der er helt sikkert faglige emner, som du gerne vil vide mere om. Fortæl os derfor, hvad du gerne vil opdateres på og gerne ser behandlet på efterårets døgnkursus.

Måske ved du noget, som andre også bør vide? Overvej om din forsyning eller dit firma ligger inde med en ny faglig viden, som en bred kreds af forsyningsfolk også kan have glæde af, og som med fordel kan formidles på det kommende døgnkursus.

For at dine ønsker og forslag kan komme i betragtning til årets døgnkursus, så skal du senest d. 20. august indsende en mail til STFs sekretariat på sek@ stf.dk. I mailen skal du kort beskrive dine ønsker og eller forslag.

Planlæggere på hårdt arbejde STF holder planlægningsmøde d. 23. august. Her tager den indkaldte planlægningsgruppe fat på de forhåbentlig mange indkomne ønsker og forslag, og mødedeltagerne supplerer selvfølgelig med egne idéer. Det bliver nogle intense timer, hvor der diskuteres, argumenteres og struktureres, og hvor slutresultatet gerne skulle være et foreløbigt program for STFs Døgnkursus 2018, både med hensyn til faglige emner og til forventet strukturering af indlæggene.

Kom med emneforslag til STFs døgnkursus 2018 på sek@stf.dk senest den 20. august.

Vi trækker lod om 24 små stande Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Standene i forbindelse med STFs døgnkursus i november er vigtige samlingspunkter for deltagerne, når der er pause i døgnkursets foredragsprogram. Standene tildeles ved lodtrækning blandt interesserede firmaer.

Eftertragtede stande De 24 små stande på hver 6 m2 er eftertragtede for STFs firmamedlemmer, da de giver mulighed for at komme i dialog med døgnkursets over 300 deltagere. Sidste år var der 57 % chance for at opnå stand, idet 42 firmaer var tilmeldt lodtrækningen.

Lodtrækningsprincippet Der trækkes lod om standene blandt de firmaer, der senest d. 20. august kl. 23.59 via STFs konferencestyringssystem har tilmeldt sig lodtrækningen. Der

tildeles normalt kun eet lod pr firma i lodtrækningen. Dog opnår firmaer, der var med i lodtrækningen i 2017 uden at blive udtrukket, to lodder, og de har dermed dobbelt chance for at blive udtrukket i 2018.

Find link til lodtrækningen via STFs hjemmeside Firmaer, der vil satse på lod/lodder i lodtrækningen, finder link til tilmelding til lodtrækningen på STFs hjemmeside www.stf.dk . Samme sted findes yderligere praktiske oplysninger, herunder også standprisen.

Frist for tilmelding til lodtrækning om døgnkursus-udstillingsplads 2018: den 20. august

spildevand #3/18 31

Fortæl, hvis du ligger inde med ny viden

Kom med forslag/ønsker senest 20. august

32 spildevand #3/18

BlueKoldings årlige sikkerhedsdag indledes med oplæg fra Jesper Kongstedt Nissen, der er arbejdsmiljøleder i fem forsyningsselskaber i en fælles funktion.

ARBEJDSMILJØ:

SI K K E R H ED S DAG HOLD ER B LU E KO L D ING PÅ TÆERNE Hvert år afholder driftsafdelingen i BlueKolding en sikkerhedsdag, hvor medarbejderne i en kombination af oplæg og gruppearbejde bliver endnu dygtigere til at tænke arbejdsmiljø ind i hverdagen. Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand Deltog du i Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling i forbindelse med årsmødet i Esbjerg, ville du have hørt, at spildevandsbranchen desværre rangerer højt i arbejdsulykkestatistikkerne. Det kan dog skyldes, at vi som branche i forhold til andre er gode til at indberette alle hændelser, men det er stadig kedelige tal at se på. Og der kan hurtigt opstå farlige situationer inden for vores fag. Det skal der gøres noget ved, og måden at gøre det på varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Hos BlueKolding har man en

årlig sikkerhedsdag, hvor alle driftsmedarbejdere sætter sig sammen og gennem oplæg og praktiske øvelser får kortlagt og sat forskellige konkrete initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet i værks.

Vi kan blive bedre Dagen indledes med et oplæg fra Jesper Kongstedt Nissen, der er arbejdsmiljøleder i en fælles funktion for henholdsvis Vejen Forsyning, Hedensted Spildevand, Herning Vand, Mariagerfjord Vand og Vejle Spildevand, i alt cirka 190 medarbejdere.

Gruppearbejde, hvor identificerede udfordringer skal nedfældes i handlingsplaner.

- Når vi analyserer de ulykker, der sker, kan vi se, det er en god blanding af personlig adfærd og de tekniske omgivelser, der er er årsagen bag. Så det har vi fokus på og arbejder meget med risikokortlægning og risikovurdering, blandt andet ved hjælp af jobkort med konkrete beskrivelser af, hvordan vi håndterer forskellige risici, fortæller han.

Efter indlægget går den mere praktiske del af sikkerhedsdagen i gang, hvor Allan Kofoed fra Orbicon styrer slaget. Forinden har han sendt spørgeskemaer ud til medarbejderne, hvor de anonymt skulle svare på, hvilke udfordringer de ser i det daglige. Med udgangspunkt i det prioriteres problemerne, og der deles op i grupper. Grupperne arbejder videre med de identificerede problemer, hvor de først finder ud af årsagerne og dernæst fokuserer på, hvordan problemerne kan løses. De forskellige handlingsplaner lægges i det internetbaserede APV-system iapv.dk med datoer for opfølgning. På den måde bliver fokuspunkterne synlige for alle, og der bliver desuden sat ansvarspersoner på at få tiltagene ført ud i livet.

Hvordan arbejder I med arbejdsmiljø?

Allan Kofoed fra Orbicon styrer det gruppearbejde, der baner vej for de handlingsplaner, der skal lægge til grund for indsatsområder i den kommende tid.

I Spildevandsteknisk Forening har vi i disse år stort fokus på forbedring af arbejdsmiljøet i de danske spildevandselskaber, og vi bringer derfor ofte artikler om netop arbejdsmiljø i medlemsbladet Spildevand. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige arbejdspladser griber arbejdet an, og vi vil meget gerne høre, hvordan I gør hos jer. Måske kan det inspirere til indsatsen andre steder? Måske har I svært ved at få skovlen under de gode vejledninger? Måske har I oplevet uheld, der kan tjene til skræk og advarsel for andre? Skriv til red@stf.dk med din artikelidé, så fortsætter vi dialogen der.

spildevand #3/18 33

- Vi skal lære at reagere, når vi ser en farlig situation, også når det gælder eksterne håndværkere. At vi lige siger ’hov, skal du ikke lige have en dragt på, når du spuler det der’. Det kan vi godt blive bedre til, siger Jesper Kongstedt Nissen og taler videre om Vision Zero, der er overskriften på hans måde at arbejde på. Det dækker over holdning, viden og adfærd som de tre elementer, der skal arbejdes med for at reducere antallet af ulykker.

34 spildevand #3/18

Én software Integreret vedligeholdelsprogram Udviklet i Danmark Altid udviklingslicens All-inclusive servicekontrakt Ingen randprogrammering Kurser hver måned Ubegrænset dataopsamling Målrettet forsyningsbranchen

SØGER DU ET ÅBENT SYSTEM? - VÆLG S2 Bliv S2-slutbruger og få muligheden for at deltage på vores årlige temadag sammen med mere end 50 andre forsyninger, hvor du kan præge udviklingen af jeres SCADA-system og være med til at løfte i samlet flok. Med S2 får du en enkel og driftssikker arkitektur med meget lidt administration. Én software, der kører alle steder. Opdatering af alle servere, netværk og systemer af samme leverandør - dvs. du får alt ansvar samlet ét sted. Ring og hør nærmere om mulighederne allerede i dag.

På alle platforme. Se mere på frontmatec.com/en/control-systems

BU ND B E LU FTNING GIVER (O G SÅ ) B E D R E BU ND FÆLD NING Hos BIOFOS har vi bundbeluftning, og det viser sig nu, at det har resulteret i, at bundfældningsegenskaberne er betydeligt forbedrede. Hele 55 procent er FSVI faldet. Dertil kommer en energibesparelse på 57%. Tekst: Thomas Larsen, projektleder i Miljø og Plan hos BIOFOS BIOFOS indførte i 2015 bundbeluftning på Renseanlæg Avedøre. Vi blev hurtigt opmærksomme på, at det gav en reduktion af elforbruget. Leverandøren gav os garanti på, at der med bundbeluftning ville være en reduktion af energiforbruget på mindst 38%. Men energiforbruget blev reduceret med langt mere end det forventede, nemlig med hele 55%. Her i 2018 må vi så konstatere, at en anden fordel ved bundbeluftning på Renseanlæg Avedøre er, at bundfældningsegenskaberne er betydeligt forbedrede. Det er ikke noget, hverken leverandør eller BIOFOS har været specielt opmærksomme på før nu. RA FSVI i slam fra LT

ml/g 220

200

180

160

140

120

100

0 01-01-10

01-01-11

01-01-12

01-01-13

01-01-14

01-01-15

01-01-16

01-01-17

LT1 LT2 LT3 LT4

(h) (h) (h) (h)

0 01-01-18

Dato

Nedenstående graf (udtræk fra dialog) viser udviklingen af FSVI på RA fra 2010 frem til i dag.

Kurven illustrerer et fald i FSVI fra omtrent 180 ml/g til omtrent 100 ml/g efter 2015, dog med udsving. En forskel på 80 ml/g er uventet, men positivt. Udviklingschef hos BIOFOS, Dines Thornberg, og artiklens forfatter har efterfølgende forhørt sig hos en anden stor dansk forsyning, om man har oplevet lignende forbedringer af FSVI i forbindelse med indførelse af bundbeluftning. Driftslederen på forsyningen kunne bekræfte en forbedring af FSVI på 40 til 50 ml/g. Vi har efterfølgende gjort vores rådgiver opmærksom på de forbedrede slamegenskaber, og det blev diskuteret, om der evt. skulle ansøges MUDP-midler til opfølgning af observationerne. Altså et selvstændigt projekt. Spørgsmålet er så, hvad der kan forklare fænomenet? Her i huset er hypotesen, at man ved rotorbeluftning kan

BIOFOS hører gerne fra andre forsyninger, der har oplevet lignende forbedringer, eller måske slet ingen forbedringer har af bundfældningsegenskaberne i overgangen fra overflade- til bundbeluftning.

Hvad er FSVI? FSVI er et mål for, hvor hurtigt slammet er i stand til at bundfælde. Et lavt FSVI giver en lang række fordele, bl.a. mindskes risikoen for slamflugt ved høj hydraulisk belastning. Renseprocessen bruger ilt. Ved overfladebeluftning piskes ilten ind i den biologiske proces fra oven ved hjælp af rotorer. Ved bundbeluftning tilsættes ilten gennem membraner i bunden af procestankene.

spildevand #3/18 35

ml/g 220

have områder i procestankene med en høj slamalder og med anoxiske /anaerobe forhold (også når der beluftes). Sådanne forhold kan tilgodese væksten af de trådformede bakterier. De iltfattige områder vil blive mindre, når der beluftes fra bunden, med andre ord dårligere forhold for de trådformede bakterier og dermed bedre bundfældningsegenskaber. En anden forklaring kunne være, at den mekaniske påvirkning af slammet reduceres med bundbeluftning i forhold til rotorbeluftning. Umiddelbart virker hypoteserne valide, men kan dog ikke dokumenteres.

Effektivitet ved udskiftning til bundbeluftning på Ejby Mølle Af Mads Schjerbech, M.Sc.Eng. i energiteknologi

36 spildevand #3/18

Jeg hedder Mads Schjerbech, og jeg har været i virksomhedspraktik hos VandCenter Syd i ugerne 17-24 i 2018. Jeg har haft teamleder for Ejby Mølle, Ib Pedersen, som mentor, hvilket har været en fornøjelse. Forløbet har været meget lærerigt, hvor jeg har fået et ret stort kendskab til selve renseanlægget, og i særdeleshed den biologiske rensning med overfladebeluftere, som findes på Ejby Mølle. Mit arbejde har været at sammenligne de reelle tal for elforbruget på henholdsvis Nordvest-, Nordøstog Ejby Mølle-renseanlæg i Odense Kommune, hvor det især har været aktuelt at arbejde med elforbruget for det aktive slamanlæg i Odense Nordvest, da en af tankene her fik installeret bundbeluftning i marts 2016. På Odense Nordvest-renseanlæg tager bundbeluftningen grundbelastningen, mens rotorerne starter, når belastningen er for høj. Muligheden for at sammenligne elforbruget teoretisk for en eventuel ny teknologi på Ejby Mølle er fravalgt, da det ville blive for tidskrævende og ikke være helt i tråd med opgavens oprindelige formål, der var at finde mulige besparelser i driften på Ejby Mølle ved et potentielt skift til bundbeluftning. En ny teknologi, der testes på Ejby Mølle for tiden, er MABR (Membrane Aerated Biofilm Reactor), der markant lover at kunne reducere energiforbruget i forbindelse med beluftning foruden, at teknologien påstås at kunne udnytte den tilførte ilt optimalt ved diffusion af ilten gennem membraner, hvor ilten fordeles i hele biomassen på grund af det store antal af membraner. Til sammenligningen mellem de tre renseanlæg er valgt det tidsrum på 24 timer i maj måned i år, hvor det har været muligt at skaffe præcise tal for strømforbruget på Nordvest-anlægget ved måling med en ekstern elmåler, da forbruget målt stationært ikke nødvendigvis er præcist grundet ældre strømmålere. Dette gør sig gældende for Odense Nordøstrenseanlæg, hvis effektmålere er af ældre dato, mens andre problemer findes på renseanlægget i Odense Nordvest, hvor pladebelufterne tilsnavses og derfor skal afkalkes ofte for at undgå, at effektiviteten falder i større grad, hvilket også har indflydelse på virkemåden af belufterne. En rapport udarbejdet i 2010 af DHI for daværende Odense Vand, nuværende VandCenter Syd, beskriver strømforbruget målt på de seks forskellige rotorer på Ejby Mølle-renseanlæg i en af tankene med henblik på at beregne eventuelle energibesparelser ved optimering af rotorneddykning og pausedrift på omrørerne. Dengang viste målingerne, at rotorerne hver især bruger gennemsnitligt 38 kW i drift med forskellen mellem det højeste og laveste forbrug pr.

rotor på 17 kW. I sammenligningen mellem de tre renseanlæg bruges det gennemsnitlige forbrug for Ejby Mølle i sammenhæng med antallet af driftstimer for rotorerne til at udregne elforbruget for den pågældende periode, hvor elforbruget på renseanlæggene sammenlignes. Elforbruget sat op imod mængden af gennemløbet spildevand på anlæggene viser mere korrekt den sande effektivitet, og derfor udregnes også den gennemløbne mængde af spildevand på de aktive slamanlæg. I og med, at vandet skal iltes, før mængden af udløbet spildevand gennem kipperne kan måles, vil effektiviteten ikke være udregnet helt korrekt, men den vil være tilnærmelsesvis acceptabel. Det gør sig gældende på Ejby Mølle, og her er resultatet, at elforbruget i gennemsnit er 0,085 kWh pr. m3 spildevand for de seks rotorer i tank 1, hvor elforbruget til omrøring ikke er medtaget. På Odense Nordøst-renseanlæg er det ikke muligt at adskille tallene for indløbet spildevand til det aktive slamanlæg i hver af de to luftningstanke; der bliver ikke målt på indløbet til tank 2, mens der kun findes tal for antallet af driftstimer for tank 1 – sidstnævnte er også den, hvor elforbruget på den ene rotor er blevet målt. Disse forhold giver naturligvis nogle begrænsninger, der er svære at komme udenom. Ikke desto mindre er det gennemsnitlige elforbrug på renseanlægget her udregnet til at være 0,206 kWh pr. m3 spildevand, hvor elforbruget til omrøring og forbehandling er udeladt. Endelig er resultatet for renseanlægget i Odense Nordvest, at elforbruget i gennemsnit er 0,090 kWh pr. m3 spildevand, hvor der som nævnt er installeret bundbeluftning i den ene tank i kombination med tre rotorer. Til sammenligning viser tallene fra 6-by-samarbejdet, der involverer 13 renseanlæg i de seks største byer i Danmark, at Ejby Mølle sammenlagt brugte 0,121 kWh pr. m3 beluftet spildevand i 2016, mens Odense Nordvest- og Odense Nordøst-renseanlæg ikke er med i opgørelsen. Konklusionen er, at det har været svært at finde retvisende tal for forbruget af elektricitet og gennemløbet spildevand, da der oftest ikke er installeret præcise målere for hver enkel komponent eller hvert enkelt indløb, og der skal derfor tages forbehold ved det endelige resultat; ikke desto mindre viser tallene, at det godt kan betale sig at skifte til bundbeluftning, hvis der udelukkende ses på elforbruget ved iltning af spildevandet. Energiforbruget til beluftning bør også i fremtiden have stort fokus, da det udgør 40-70 % af det samlede energiforbrug på danske renseanlæg.

Fra idé til løsning Middelfart spildevand

spildevand #3/18 37

Middelfart Spildevand og Agrometer har i samarbejde udviklet et nyt koncept for kystnære pumpestationer i Middelfart, med tørtopstillede Gorman Rupp spildevandspumper. Pumpestationerne er delvist nedgravet med en dækselkote der tager højde for en fremtidig vandstandsstigning, og er designet så de falder naturligt ind i de eksisterende omgivelser. Pumperummet indeholder 2 stk. Gorman Rupp T-serie spildevandspumper, styretavler samt arbejdslys. Pumpestationen blev i samarbejde etableret på en lille uges tid, inklusiv udgravning og genetablering. Agrometer har sørget for bortskaffelse af eksisterende pumper, levering af nyt beton pumperum samt installation af nye pumper og ny rørføring til pumpesump.

Fordele ved Gorman Rupp T-serie Færre driftstop & bedre ydelse 1 mand må servicér pumperne Rent og sikkert arbejdsmiljø med tørtopstillet pumpe

Pumpedata: Pumpe 1 T3” Kapacitet: 8,5 l/s ved 9,5 mVs Pumpe 2 T4” Kapacitet: 22 l/s ved 9,4 mVs

ALLE SKAL SIKKERT HJEM FRA ARBEJDE 38 spildevand #3/18

Med Würth får du en samarbejdspartner med fokus på sikkerhed i praksis. Kontakt vores sikkerhedsspecialister og hør, hvordan vi sammen skaber større sikkerhed på din arbejdsplads. Allan Guldager 25 44 43 74 (vest)

Vejledning fra sikkerhedsspecialister

Rasmus Flanding 21 99 70 86 (øst)

Behovsafdækning og implementering

Digitale løsninger, fx Würth Kemiarkiv

Kurser og instruktion

Sikkerhedsprodukter i høj kvalitet

Opfyldning og service

Egentlig er jeg jo nok det, man kan kalde en ’gammel flipper’

Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Her kan du læse om miljøteknikeren Stella Skaaning Sørensen fra Fors A/S, hvis historie blandt andet handler om robotten Bodil, om Folkemødet på Bornholm og om koi-karper i en gammel efter klaringstank. Og en forkærlighed for miljøet, naturen og økologisk levevis.

spildevand #3/18 39

40 spildevand #3/18

Miljøteknikeren Stella Skaaning Sørensen på Bjergmarken Renseanlæg er godt tilfreds med arbejdet hos Fors A/S, hvor den nyligt installerede bund beluftning får spildevandet til at boble lystigt i tankene. Et projekt ud af mange og noget af det, der gør det spændende at gå på arbejde ifølge Stella.

Har du nogensinde deltaget i Slamflokkens Døgn, det årligt tilbagevendende arrangement i STF-netværket Slamflokken, er der stor chance for, du er stødt på Stella Skaaning Sørensen fra Fors A/S, som du kan læse mere om i denne portrætartikel. Hun har været med de seneste 18 år og har ingen planer om at stoppe med at komme til det faglige og sociale event, der blandt andet giver nye input til arbejdet med at analysere ind- og udløbsprøver på renseanlægget Bjergmarken i Roskilde. Men vi starter lige et helt andet sted.

Lokum i gården Selvom det er mange år siden, er det alligevel en begivenhed, der siger meget om dette nummers portrætfigur: Som nybagte forældre købte hun og manden Claus en mere end renoveringsmoden landejendom ved Borup på Midtsjælland. Da de flyttede ind, var det med lokum i gården. Af den helt gamle slags: et simpelt bræt med hul i. Sådan var det i et helt år, mine damer og herrer. Med først et og siden to små børn. Jeg ved ikke med jer, men i min verden kræver det noget ganske særligt at overleve uden træk-og-slip, særligt med små børn, hvor idealet om at overleve på kærlighed og kildevand i mit tilfælde nok stopper lige nøjagtigt der, hvor almindelige goder som fx rindende vand er uden for rækkevidde. Men sådan var det ikke for Stella Skaaning Sørensen. Egentlig havde familien ledt efter et helt almindeligt parcelhus i Slangerup, men da de hørte om gården, der netop var sat til salg, tog de forbi og besigtigede stedet. Som slog dem helt omkuld – ikke på grund af lokummet i gården, men på grund af den helt fantastiske beliggenhed med skov bagved og udsigt over marker foran. De slog til og påbegyndte renoveringsarbejdet.

De flyttede ind ved juletid og brugte det gamle brændekomfur i huset til at varme frosne æbleskiver. Som blev til hårde kanonkugler; noget, familien aldrig glemmer. Da sønnen Bjarke blev født 9 måneder senere, blev det gamle komfur brugt til pusleplads. Det griner de meget af i dag, hvor gården fremstår som et almindeligt moderne hjem med alskens fornødenheder, de fleste tager for givet. Ja, undskyld. Det skal jo handle om spildevand, det her, ikke renovering af gamle gårde, så vi vender tilbage til en snak om arbejdet på Bjergmarken Renseanlæg. Her har Stella slået sine folder i nu 18 år; et job, hun er meget glad for. - Da jeg startede her, tænkte jeg som udgangspunkt, jeg ville være her 5-6 år. Nu er der pludselig gået 18! Men jeg har det godt her, og det skyldes, at vi langt hen af vejen får lov at udføre vores opgaver på den måde, vi gerne vil, og den frihed betyder meget for mig, siger Stella Skaaning Sørensen.

Robotten Bodil Selvom medarbejderne har det frit, har de travlt. Forsyningsområdet er stort og tæller 21 renseanlæg, som der skal indsamles prøver fra hver 14. dag. - Vi laver rigtig mange ind- og udløbsprøver, og en stor del af vores arbejdstid går med administrative opgaver, herunder indberetninger til Naturstyrelsen ved uheld og indtastninger i EnviTronic. Vi har heldigvis fået vores analyserobot Bodil, som sparer os for rigtig meget tid, så hende er vi glade for, lyder det smilende fra Stella. Bodil er opkaldt efter en kollegas kone, og den uformelle omgangstone er nem at fornemme på arbejdspladsen, som også tæller en nedlagt efterklaringstank fyldt med koi-karper, medarbejderne hygger sig med at passe.

spildevand #3/18 41

Robotten Bodil er en kær kollega, der gør analysearbejdet meget nemmere.

Nem at fornemme fra den anden side af mødebordet er også miljøteknikerens engagement for sit arbejde. - EnviPuls bliver snart udvidet med slamtal, og det bliver så fedt! I dag skal vi taste alle data fra Bodil ind i EnviTronic, men fremover kommer det til at foregå direkte, siger Stella Skaaning Sørensen, og det er tydeligt at mærke, hvordan den udvikling, branchen har undergået på analyseområdet, bekommer hende godt og giver tid til de mange andre spændende opgaver.

Aldrig mere rejer i lage At det lige blev spildevand, der endte med at være arbejdslivets omdrejningspunkt, har ikke altid ligget lige for. Hun har dog altid brændt for miljøet, for det økologiske liv og fx haft høns og selv lavet alt til børnene, da de var små. Uddannelsesvalget faldt på laborantskolen i Roskilde med efterfølgende overbygning som miljøtekniker i Slagelse. Elevtiden tilbragte Stella i Fiskeriministeriets kontrol på DTU – en tid, der for evigt har ødelagt forholdet til rejer i lage. Det kommer hun aldrig til at spise mere. Hun arbejdede seks år som laboranttekniker ved Chr. Hansen i Roskilde, der fremstiller fødevareingredienser, inden hun stiftede bekendtskab med spildevandsbranchen. Manden Claus var på det tidspunkt servicechef ved ABS Pumper og besøgte blandt andet renseanlægget Bjergmarken, hvor han hørte om en ledig stilling, som Stella søgte og fik. Det er 18 år siden nu, og der er en ganske god grund til, hun stadig er meget glad for sit arbejde. - Jeg har været heldig og haft rigtig gode chefer, ja, det har jeg nu også i dag, som er fremtidssynede og sætter mange nye, gode projekter i gang, som er spændende at være med i. Jeg har god opbakning til at få efteruddannelse og har blandt andet taget driftsleder-

uddannelsen, og det var fedt, fortæller Stella Skaaning Sørensen, der også er en af hovedkræfterne bag opstarten af netværket LABKITS, der huserer på Sjælland, Lolland og Falster. Netværket tæller 25-30 laboranter fra renseanlæg, der mødes hvert år om efteråret og udveksler erfaringer.

Fremdrift er fedt Der sker mange spændende ting hos Fors A/S. Nedlæggelse af gamle renseanlæg, opførelse af nyt ristehus, nye online målere ved udløbene i Lejre Kommune og så videre og så videre. Projekter er der nok af, og det er noget, der passer hende godt, den miljøbevidste miljøtekniker med forkærlighed for talemåden ’selvgjort er velgjort’. - Vi er lige netop skiftet til bundbeluftning, og det bliver spændende at følge effekterne af. Blandt andet regner vi med at kunne lukke et af vores tre tanksæt. Og så skal vi have en ny gasmotor til gassen fra vores to rådnetanke med termofil udrådning, siger miljøteknikeren, der også løfter sløret for en ny mulig samarbejdspartner, nemlig leverpostejproducenten Stryhns, som har noget fedt, de gerne vil af med. Her har Stella været forbi og tage prøver – en af de mere ulækre opgaver, hvis man spørger hende. Men det giver god mening, og så er alt andet ligegyldigt. Da jeg møder Stella på Bjergmarken Renseanlæg i slutningen af juni, står ferien for døren. Og når hun holder fri, så holder hun fri. Ikke på ligge-på-solseng-måden, for på landejendommen er der altid projekter at tage fat i, og så elsker hun at arbejde i sin store have. Når hun altså ikke lige løber en tur i skoven eller tilbringer tid med sine voksne børn. Sønnen Bjarke læser til maskiningeniør på DTU, og datteren Maja er jurist ved SKAT og har netop bygget hus sammen med sin kæreste, snart mand, på den anden side af hovedvejen. Der er ingen børnebørn

42 spildevand #3/18

På Bjergmarken Renseanlæg bruges ionselektive målere. Analysatoren er et godt værktøj, synes Stella Skaaning Sørensen.

Stella Skaaning Sørensen sammen med god kollega. Kigger du godt efter, kan du spotte orange koi-karper i den gamle, nedlagte efterklaringstank. De blev sat ud for 20-25 år siden og har siden formeret sig og vokset sig store.

at forkæle endnu, men det er netop blevet officielt, at datteren har et på vej, og det glæder hun sig til. Forestående er datterens augustbryllup, som familien ser frem til at fejre.

derover weekenden inden med campingvognen og bruger de første dage på at slappe af, og når Folkemødet så starter om torsdagen og fortsætter indtil søndag, så er vi der fra morgen til aften. Vi synes, det er sjovt og underholdende at opleve – ikke fordi, vi er specielt politiske engagerede, men vi følger da med, siger Stella om traditionen på solskinsøen, hvor hun naturligvis altid skal vende de debatter og stande, der har miljøet som omdrejningspunkt.

Ferie på Folkemøde Hun og manden Claus har dog allerede haft den første uge ferie. Den fandt sted i starten af juni, hvor gæstede Folkemødet på Bornholm. Det gør de faktisk hvert år. - Det er virkelig hyggeligt at være med til Folkemødet. Vi tager

Sådan et flipper-gen fornægter sig ikke, ej heller når man er på ferie.

BLÅ BOG STELLA SKAANING SØRENSEN Job: Miljøtekniker, Fors A/S Alder: 55 år Civilstatus: Gift med Claus, der er koordinerende driftsleder ved Fredensborg Forsyning. De har børnene Maja på 29 år og Bjarke på 24 år. Privat: Elsker sin have og generelt at være udenfor. Løber meget i skoven, der omkranser den landejendom, hun og manden bor på. Er faste gæster til Folkemødet på Bornholm, fordi parret synes, det er hyggeligt, sjovt og meget underholdende.

Pumper

Spildevandspumper Salg & Service og slampumper Overpumpning Afpropning Udlejning Rådgivning

PXFLOW

Spildevandspumper

spildevand #3/18 43

Ring hele døgnet tlf. 5850 6065

WARMAN

Skrueflow spildevandspumper

Pumper Salg & Service. Overpumpning og udlejning ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified RH PUMP ER ENGINEERING

Pioneer

Selvansugende spildevandspumper

RH PUMPER RH PUM PER

ENGINEERING ENGINEE RING

H ØJ E R E RE A KTORTEMPERATU R I R Å D N E TA NK GIVER GEVINST Forskningsprojektet NomiGas undersøgte i 2015-2016 effekten af mindre temperaturstigninger i det mesofile område for mange af de danske mesofile slambaserede anlæg. Resultaterne bekræftede blandt andet, at de fleste anlæg kan opnå større gasudbytte ved at hæve reaktortemperaturen. Tekst og fotos: Christian Holst Fischer, Bjørn Malmgren-Hansen og Caroline Kragelund, Teknologisk Institut. Maja Nielsen og Henrik B. Møller, Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. Per Ruby Hansen, Ørsted.

44 spildevand #3/18

større gasudbytte ved at hæve reaktortemperaturen fra det nedre mesofile område (35 °C) til det øvre område (39-42 °C) (Spildevandsteknisk Tidsskrift 2, 2016, Nielsen et al., 2017). Disse resultater er yderligere valideret i nye laboratorieforsøg med semikontinuerte reaktorer. Resultaterne bekræftede, at gasproduktionen er større ved en højere mesofil driftstemperatur end ved temperaturer i det lavere mesofile område, og resultaterne er netop indsendt til et videnskabeligt tidsskrift.

Rådnetanken på Sydkystens Renseanlæg i Espergærde.

Der er stigende fokus på optimering og drift af rådnetanke på de danske forsyninger. Mange forsyninger har bevæget sig væk fra at være energiforbrugende/energineutrale og ønsker nu i stedet at være energiproducerende. Et sådant skift fordrer en dedikeret indsats omkring optimering af biogasproduktionen. Med en anlægsgennemgang kan det undersøges, hvorvidt det er muligt at opnå et større udbytte af biogas, ligesom det afklares, om det eksisterende udstyr kan håndtere en øget gasproduktion (fx reaktorisolering, omrøring og varmevekslerkapacitet).

Sydkystens Renseanlæg deltog i en anlægsgennemgang og fik foretaget udrådninger af restmetanpotentialet. Data fra SRO-anlægget, der blev brugt til at undersøge reaktortemperaturen over året, blev sammenholdt med data for restmetanpotentialer. Samlet dokumenterede dataene et potentielt merudbytte af biogas ved drift med en højere reaktortemperatur (42 grader). Rådnetanken blev oprindeligt drevet ved væsentligt lavere temperatur end optimalt (mellem 30-35 °C, mens optimaltemperaturen blev bestemt til 42 °C). På basis af disse tal blev det besluttet at investere i en ny varmeveksler for derved at kunne hæve reaktortemperaturen fra 30-35 °C til 42 °C. Den eksisterende rør-i-rør-veksler blev udskiftet med en ny veksler, som var i stand til at opvarme rådnetanken til en konstant temperatur på 42 °C. Implementeringen af varmeveksleren bevirkede tillige en bedre udnyttelse af den producerede restvarme.

Forskningsprojektet NomiGas undersøgte i 2015-2016 effekten af mindre temperaturstigninger i det mesofile område for mange af de danske mesofile slambaserede anlæg. Restmetanpotentialet blev dokumenteret ved tre forskellige temperaturer (35, 39 Figur 1. Oversigt over biogasudbyttet hos Sydkystens renseanlæg Figur 1.før Oversigt overinstallation biogasudbyttet hos Sydkystens renseanlæg før og efter installation af varmeveksler. og efter af varmeveksler. og 42 °C) og bekræftede, at de fleste anlæg kunne opnå et

1) Biotechnol

Lett. 2017 Nov;39(11):1689-1698

På basis af de tidligere data for restmetanpotentiale vurderes det, at en ikke ubetydelig del af de danske mesofile rådnetanke kunne opnå en gevinst i form af merudbytte ved at hæve reaktortemperaturen og holde den stabil. Hos mange renseanlæg indfødes slam kun én gang i døgnet, hvilket resulterer i et midlertidigt temperaturfald i reaktoren på op til 2-3 grader, hvorved biogasproduktionen påvirkes. En mere jævn indfødning, fx 4 gange dagligt, kunne minimere temperatursvingningerne. Endvidere er der mange rådnetanke, som drives ved en reaktortemperatur i det nedre mesofile område. Som det fremgår af nedenstående graf, hvor merudbyttet ift. en reaktortemperatur på 35 °C er angivet, opnås det højeste biogasudbytte ofte ved en temperatur i det øvre mesofile område. Altså vil der i mange tilfælde kunne være

spildevand #3/18 45

Potentielt merudbytte ved at hæve reaktortemperaturen Potentielt merudbytte ved at hæve 200 reaktortemperaturen Ny veksler.

Gammel veksler.

Den samlede effekt af disse tiltag er blevet målt som forskel i biogasproduktion før og efter installation af den nye veksler og ændringen i reaktortemperatur. Som det fremgår af figur 1, er udbyttet pr. m3 slam fordoblet fra 8 til 16 m3 biogas pr. m3 slam. Rådnetanken er på i alt 990 m3. Den samlede biogasproduktion blev forøget med 26 % efter ændringen i reaktortemperatur på trods af, at den samlede slammængde blev reduceret med 39 % (fra 248.362 m³ biogas/år til 313.849 m³ biogas/år), hvilket giver en tilbagebetalingstid for udskiftning af varmeveksler på ca. to år.

Procent Procent

200 150

Figur 2. Overblik over potentielt metanmerudbytte opgjort i procent ift. udbytte ved For yderlig information, kontakt evt. Per(ARuby Hansen fra Ørsted eller slambaserede anlæg er markeret med bogstaver til M).

Som det fremgår af nedenstående graf, hvor merudbyttet ift. en reaktortemperatur på 35 °C er angivet, opnås det højeste

150 100 100 50 50 0 0

D2.1

I.1.1

E 35°C 42°C

G 39°CD2.1

I.1.1

35°C 39°C Figur 2. Overblik over potentielt metanmerudbytte opgjort i procent Figur 2. Overblik over potentielt metanmerudbytte opgjort i procent ift. udbytte ved 42°C ift. udbytte ved 35 °C. De undersøgte slambaserede slambaserede anlæg er markeret med bogstaver (A til M).anlæg er

markeret med bogstaver (A til M).

fra Teknologisk Institut. ofte ved en temperatur det Ruby øvre mesofile Forbiogasudbytte yderlig information, kontakt evt. iPer Hansenområfra Ørsted eller de. Altså vil der i mange tilfælde kunne være en gevinst ved at fra Teknologisk Institut.

hæve reaktortemperaturen for de rådnetanke, som p.t. drives i det nedre mesofile område. Dog repræsenterer de gennemførte målinger et øjebliksbillede, der afspejler den aktuelle temperatur og performance af det specifikke reaktorindhold. En anden måde at undersøge effekten af temperaturstigninger på, vil være i semikontinuert skala med løbende indfødning af materiale. For yderlig information, kontakt evt. Per Ruby Hansen fra Ørsted eller Christian Holst Fischer fra Teknologisk Institut.

FORURENING FRA KLOAKVAND ER VANSKELIG AT MÅLE Overløb af kloakvand til åer og søer har skabt øget interesse for at kunne måle, hvor forurenet vandet er. DTU-studerende har nu bragt os tættere på svaret. Tekst og foto: DTU Miljø Der sker jævnligt overløb af kloakker i Danmark, bl.a. når stærk regn forårsager overløb af urenset spildevand fra kloakkerne til bl.a. åer og søer. Det er et problem både æstetisk, hygiejnemæssigt og for miljøet.

46 spildevand #3/18

- Vi ved, at der løber beskidt vand fra kloakkerne ud i det naturlige vandmiljø. Men vores målinger er meget usikre og har ikke tilstrækkelig høj præcision til at fortælle, hvor beskidt vandet er, siger lektor Luca Vezzaro, DTU Miljø. For at blive klogere på dette område, indledte DTU Miljø for halvandet år siden et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning. Samarbejdet har betydet, at mere end 15 studerende fra DTU Miljø har fået lov til at opsætte en række sensorer i kloaksystemet og dermed været i stand til at anvende de mest avancerede måleteknikker på kloakvandet fra Lyngby. Formålet var at få en vurdering af,

DTU-studerende foretager måling af kloakker.

hvor meget man kan stole på de nuværende sensorer, når kloakvandet skal måles. - Konklusionen efter halvandet års målinger er, at det kræver en stor indsats at kunne anvende de eksisterende sensorer til at vurdere graden af forurening, når kloakvand ved styrtregn strømmer ud i vandmiljøet. Det skyldes helt lavpraktiske forhold, eksempelvis at det er nødvendigt at rense sensorerne for toiletpapir og lignende mindst et par gange om ugen, og det har forsyningsselskaberne ikke ressourcer til at gøre, siger Luca Vezzaro. Der skal altså enten anvendes flere ressourcer til miljøovervågning eller findes nye og billigere måder at måle på. På grundlag af resultaterne fra de gennemførte målinger er forskerne på DTU Miljø ved at udvikle, hvordan fremtidige sensorer kan udformes.

spildevand #3/18 47

Yara Odor and H2S Solutions Svovlbrinte problemer i dit spildevand ? Yara kan nu tilbyde komplette løsninger både til forebyggelse af svovlbrinte i spildevand, men nu også til fjernelse af svovlbrinte og andre lugtstoffer i gasfasen fra pumpestationer og brønde. Specialfiltrene er kompakte og fås i en række størrelser fra 150-2500 m3/h. Filtrene fungerer ved en unik kombination af UV-ozonkulfilter teknologi. Se mere på : www.yara.dk/h2s

YaraNutriox

™

Odor and H2S Prevention

YaraEvodor

™

Odor and H2S Removal

UN G I S P I L D E VA ND

Praktik styrkede interessen for spildevand

48 spildevand #3/18

Unge som gamle - det er altid spændende at høre spildevandsfolk om, hvordan de fik øjnene op for vores brune og lidt skjulte branche. I Mads Sigger Lundby Nielsens tilfælde var det et praktikophold hos daværende Grontmij, der styrkede interessen for klimaet og rensning af vand. Navn:

Mads Sigger Lundby Nielsen

Alder:

29 år

Stilling:

Projektmedarbejder, Ingeniør, Sweco

Drømmer om: At se forbedring af naturen og klimaet igennem de projekter, som jeg arbejder på.

Hvad består dit arbejde af? Mit arbejde er meget alsidigt og kan bestå i projektering af nyanlæg inden for spildevand og regnvand. Hvor det handler om at finde det bedste ledningstrace for ledninger i forhold til de fremtidige og eksisterende forhold. Dette kan indebære projektering af gravitationsledninger, trykledninger, vejafvanding, bassiner osv. Det har jeg tegnet i enten 3D eller 2D alt efter størrelsen af projektet. Jeg har også opgaver, som vedrører saneringsplanlægning af eksisterende ledninger med no-dig metoder som rørsprængning og strømpeforing - herunder har jeg også ført tilsyn under udførelsen. Der er en del detektivarbejde i forbindelse med renovering af eksisterende ledninger, da de ikke altid ligger, hvor de er angivet på tegninger. Dette kan gøre, at man skal have alternative løsninger klar under udførelsen. Mange af de projekter, som jeg har arbejdet på, er med dynamiske processer, hvor der løbende bliver afholdt møder med bygherren og relevante myndigheder. De kommer med deres input til projektet, og så handler det om at få det indarbejdet i ens projekt. Når der nået til enighed mellem bygherren og myndighederne, skal projektet i udbud til entreprenøren.

Hvordan har du fået interesse for spildevand? Da jeg startede på DTU var det med øje for at studere bærende konstruktioner og projektering af huse. Jeg havde dog obligatoriske fag, hvor vi beskæftigede os med infrastruktur, herunder spildevandsanlæg og planlægning og dimensionering af ledningsanlæg i jorden. Det var igennem denne tilfældighed, at jeg fik interessen for spildevand, både sammensætningen og

rensning af spildevand, men også, hvordan ledningsanlæggene er bygget op. Da vi nåede til de semestre, hvor vi selv kunne vælge fag, faldt valget på fag som lå i tæt forbindelse med spildevand. De opgaver, som var selvvalgte på studiet, var med udgangspunkt i rensning af vand i både spildevandssystemet og brugsvandssystemet, herunder projektering af blødgøringsanlæg. Det, som jeg synes var sjovt og spændende, var at kigge på de processer, som vandet skulle igennem, inden vandet kunne overholde de krav, som myndighederne har sat. Under studiet fik jeg en praktikplads hos det daværende Grontmij i Water and Energy afdelingen, hvor jeg fik lov til at have lidt mere hands-on og komme ud på byggepladserne, hvilket gjorde, at min interesse kun blev større for spildevandsprojekterne. Det endte med en fastansættelse i Water and Energy i Sweco, da jeg blev færdig uddannet fra DTU, og derefter har interessen været bibeholdt.

Hvilke tanker har du om fremtiden? Mine tanker for fremtiden er at dygtiggøre mig inden for mit job og have muligheden for at fordybe mig i de projekter, som jeg er sat på. Jeg tænker, at jeg gerne vil lave nogle flere projekter, hvori der indgår rensningsprocesser af vand. I forhold til fremtiden, så tror jeg, der bliver en stor udvikling inden for branchen, da klimaet ændrer sig, og derfor bliver man nødt til at følge klimaets udvikling i form af ændrede krav til ledningsanlæggene eller håndtering af regnvand lokalt.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.

TIP OS! Kender du et engageret ungt menneske (mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen. Skriv til red@stf.dk for mere information.

Et nyt grinder sortiment, der fjerner alle blokeringer

spildevand #3/18 49

Verden over er spildevandssammensætningen blevet væsentligt mere kompleks i de senere år. Samtidig er ledningsnet og pumpestationer under et stort pres for at reducere deres energiforbrug, samtidig med at forbrugernes vandforbrug er faldende. Derfor har udfordringen med blokeringer aldrig været større. Sulzer har derfor introduceret en ny produktserie af gennemprøvede, kraftfulde og driftssikre grindere. Denne industri-testede teknologi er blevet udviklet til at beskytte vitalt udstyr og løse problemer med blokeringer, selv på pumpestationer med ekstreme mængder af ristegods og byggeaffald eller lignende, hvilket giver dig en større sikkerhed, når du skal håndtere nutidens voksende ristegods problemer. Det er blot endnu en måde, hvormed Sulzer hjælper deres kunder med at tages deres ledningsnet og pumpestationer til et nyt niveau inden for effektivitet og driftssikkerhed. Fjern dine problemer med et snuptag. Learn more at www.sulzer.com/muffinmonster

Muffin Monster og Channel Monster er en produktserie af grindere – der er en del af det fremtidssikrede produktprogram med de spildevandspumper i markedet, der har den mindste blokeringsrisiko.

Erfaringer fra forsyningerne:

S U CC E SF U L D OMBYGNING AF EFTER K L A RI N G STANK ES C ENTERBYGVÆR K EnviDan har gennem modelleringsanalyser af hydrauliske strømninger og strømningernes energiforplantninger udviklet et nyt forbedret centerbygværk. Det nye centerbygværk er implementeret på en række danske renseanlæg, og EnviDan har i samarbejde med flere forsyninger gennemført fuldskalatest med ombygget indløbsparti med særdeles gode resultater.

50 spildevand #3/18

Tekst og fotos: Proceschef Rasmus Johansen, EnviDan A/S Designet af efterklaringstankens indløbsbygværk har stor betydning for tankens effektivitet i forbindelse med separering af slam og renset spildevand. Gennem modelleringsanalyser af hydrauliske strømninger og strømningernes energiforplantninger opnås optimale flokkuleringsforhold inde i indløbsbygværket samtidigt med, at energiniveauet i det udstrømmende slam ikke giver forstyrrelser af det eksisterende slamtæppe, så dette ophvirvles. Slammet ledes derudover ud af indløbsbygværket, så der opnås en tæppefiltrering og tilbageholdelse af specielt mikroflokke, der giver et for de flestes vedkommende karakteristisk svæv i den øverste klaringszone. Med det nye design opnås en skarp adskillelse af slamtæppet og vandfasen, hvilket øger den hydrauliske kapacitet og SS-tilbageholdelsen.

Før ombygning

Enkelt og ligetil Det kræver for de fleste eksisterende efterklaringstankes vedkommende ret simple fysiske ændringer for at opnå det optimale design. Det betyder også, at det er et meget billigt alternativ til optimering/ udvidelse af renseanlæggets klaringsfunktion.

Økonomisk og miljømæssige fordele Den opnåede forbedrede afløbskvalitet reducerer spildevandsafgiften, da organisk bundet kvælstof og fosfor reduceres i takt med SS. Ligeledes kan den opnåede forhøjede hydrauliske kapacitet medføre miljømæssige forbedringer ved reduceret slamflugt og reducerede aflastninger af urenset spildevand fra overløbsbygværker opstrøms renseanlæggene. Effekten af optimeringen af centerbygværket er i nogle tilfælde så stor, at en fysisk udvidelse af efterklaringskapaciteten, der både er dyr og pladskrævende, kan undgås.

Efter ombygning

På billederne er vist et indløbsparti før og efter ombygning, hvor det ses, at ombygningen kan gennemføres med stor genanvendelse af eksisterende bygværk.

spildevand #3/18 51

Vandfase før

Vandfase efter

Erfaringer

Skive Vand:

Her kan du læse de forskellige forsyningers erfaringer med det nye centerbygværk.

- Vi har helt klart fået en bedre rensning og mindre slamflugt fra vores renseanlæg.

Middelfart Spildevand:

Fredericia Spildevand og Energi:

- Vi kan både visuelt og på SRO-systemet se en skarp adskillelse af slamtæppe og vandfasen. Når der er højt flow ind på anlæggene stiger slammængden selvfølgelig i efterklaringstankene, men det er som om slammet ”pakker” bedre, så vi derved undgår slamflugt. Der er meget mindre svæv i vandfasen. Se billeder, der er taget samme dag, på samme tidspunkt.

- Der er efter ombygning fast niveau for slamspejl med klar afgrænsning mellem slam- og vandfase. Under kraftig regn blev der tidligere praktiseret et totalt nedluk af anlæg, for at skabe ro og undgå slamflugt, hvor vi efter ombygning kan nøjes med at sænke flowet til tankene. Der kan driftes med højere hydraulik i længere tid, hvilket giver længere reaktionstid for afværgelse af slamflugt.

- På analyser fra Middelfart Renseanlæg ses en tydelig forbedring af SS efter montering af sidste tank i sommeren 2017 også ved højt flow. Førhen kunne der opstå problemer ved stigende flow. Nu køres der op til 50 % mere vand gennem anlægget uden problemer. På Nr. Aaby Renseanlæg har vi helt skrottet doseringsanlægget til polymer. Der er endvidere en gevinst på færre vagtudkald vedr. højt slam i efterklaringstanke.

Vandmiljø Randers:

Hjørring Vandselskab: - Vi er meget tilfredse med ombygningen, der har givet større hydraulisk kapacitet og bedre styr på slamspejlet. Vi oplever mindre svæv i udløbsvandet efter ombygningen.

- Vi har observeret en bedre adskillelse af slam og vandfase i efterklaringstanken (skarpt adskillelse mellem slamtæppe og vandfase, bedre sigtdybde og mindre svæv i vandfasen.) Dette muliggør nu, at vi kan lave en styring af returslam baseret på slamspejlsmåling. Vores mulighed for at belaste efterklaringstanken med højere hydraulik er klart forbedret, specielt i vinterperioden får vi glæde af dette, da det giver en mulighed for større flowmængder trods dårlig slamsammensætning gennem de kolde måneder.

Provas: - Vi har på Vojens Renseanlæg fået en større hydraulisk kapacitet, og vi oplever en klarere adskillelse mellem slam og vandfase.

DAN M AR KS SMU KKESTE REN S EA N L ÆG :

FO R SY N I N G H E L S ING ØR S RENS EANLÆG UDVA LGT SO M A RK ITEKTONIS K PERL E Helsingør Renseanlæg er blandt landets mest vellykkede byggerier i beton. Tekst og foto: Forsyning Helsingør

52 spildevand #3/18

Umiddelbart er der ikke meget kunst og æstetik over dagligdagen blandt toiletpapir, fedtklumper og nedbrydning af forurenende stoffer. Men på Helsingør Renseanlæg kan medarbejderne glæde sig over omgivelser, der er helt anderleders inspirerende og smukke. De arbejder et sted, der nemt kunne gå under betegnelsen: Danmarks smukkeste renseanlæg. Forleden blev renseanlægget udvalgt som et af landet mest vellykkede betonbyggerier og optræder side om side med 20 andre arkitektoniske perler – fx

Storebæltsbroen og Moesgaard Museum - i den første store danske lærebog om arkitektur i beton. - Vi er stolte og glade over, at vores flotte renseanlæg er kommet med blandt Danmarks ypperste byggerier. Vi har altid vidst, at vi gemte på en arkitektonisk perle – og vi har ofte vist det frem og fortalt om, hvor fantastisk et byggeri renseanlægget er. Spildevandsrensning forbindes sjældent med noget smukt. Men i Helsingør gør vi det i de mest unikke og inspirerende omgivelser med Øresund som nabo. Med den særlige beliggenhed

tæt ved færgeterminalen er renseanlægget oven i købet med til at give rejsende en smuk velkomst, når de kører ind i landet, siger Per Tærsbøl, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør. Lærebogen har titlen Dansk Betonarkitektur, og den er udgivet på forlaget Vandkunsten. Den skal bruges som inspiration for fremtidens arkitekter og ingeniører. Bogen er skrevet af arkitekt MAA Jørgen Hegner Christiansen, tidligere fagredaktør ved Arkitekten, og har forord af professor Carsten Thau, Kunstakademiets Arkitektskole.

Rotunde, hvide fliser og bastionsmur I bogen fremhæver forfatteren om det unikke ved Helsingør Renseanlæg: Renseanlægget er en om- og tilbygning til et eksisterende anlæg. Anlægget er bygget op som to vinkelstillede fløje, der mødes i en rotunde. Rotunden er udformet som en cirkulær, søjlebåren bygning af pladsstøbt beton. Bygningerne er delvist beklædt med hvide fliser, der også ses som mosaikbeklædning, indstøbt i overfladen på indgangssidens 16 beton søjler. Anlægget begrænses mod omverdenen af en bastionsmur, sammensat af nogle få betonelementer. Elementerne er støbt i lys, glat beton. Det er Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der står bag Helsingør Renseanlæg. Det blev bygget i perioden 1993-1996 som en udvidelse af et eksisterende anlæg. Lin Utzon var kunstnerisk rådgiver på projektet, som tidligere er blevet præmieret af Helsingør Kommune.



spildevand #3/18 53

 

54 spildevand #3/18

En samlet Slamflok inspicerer de dovne zebramanguster i solen i Odense Zoo, der var årets udflugtsmål.

EV E NT Y RE T OM S L AMFLOK K EN, SØ KØ E R O G K LIMAET Der var engang en gruppe laboranter, som mødtes i Odense og blev meget klogere, både på mikroplast, søkøer og verdensklimaet. Slamflokkens Døgn blev i år afholdt i hyggelige omgivelser og med en lidt anderledes ekskursion end et sædvanligt renseanlæg – turen gik nemlig til Odense Zoo. Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand Som indledningen antyder, er det svært ikke at lade sig gribe af den eventyrlige stemning, der omgiver midtbyen af Odense. Med et spytkast fra H.C. Ander sens hus ligger ODEON, Odenses nye musik-, teater,- og konferencehus, der på flotteste vis dannede rammen om årets arrangement i STF-netværket Slamflokken. Her havde årets planlægningsgruppe lagt sig i selen for at præsentere et program med oplæg, der spændte lige fra rådnetanksanalyser, slamtransplantation, biologisk fosforfjernelse, prøvetagning, mikroplast til vores påvirkning på verdensklimaet. Det var et program, der trak mange til huse -faktisk

hele 72 deltagere - hvilket er over gennemsnittet for Slamflokkens Døgn. Døgnet indeholder altid en tur ud af huset om eftermiddagen/aftenen på førstedagen, hvor deltagerne kan opleve noget af lokalområdet. I år var det en af de mere specielle destinationer, gruppen af laboranter fra de danske renseanlæg fik lov at besigtige: Her var nemlig tale om en rundvisning i Odense Zoo med fokus på renseanlægget, der renser vandet fra de mange bassiner i parken. På de følgende sider kan du læse mere om de faglige oplæg samt formandens beretning.

Trængsel i gangene under dyreparken, hvor et spændende indblik i et noget anderledes renseanlæg gav grobund for mange gode snakke.

spildevand #3/18 55

- Se! Der er den! Højt oppe i trækronerne sidder dødningehovedaberne.

Rundvisningen blev foretaget af to engagerede dyrepassere – her den ene foran bassinet med søløver, hvor vandet er noget grønt i det på grund af alger og derfor får tilsat en del sukker.

Rundturen i zoologisk have sluttede med et besøg ved pingvinerne i Arktis-afdelingen

S L A M F LO K K ENS D Ø GN 2 018: D E FAGLIGE IND LÆG Få et overblik over indholdet i de forskellige faglige indlæg her. Referatet medtager ikke alt – supplér med kompendiet, der ligger online på stf.dk under menupunktet Presse & Nyheder. Referat af: Jette Dirksen, Kerteminde Forsyning og med i årets planlægningsgruppe

56 spildevand #3/18

Thomas Kent Nielsen fra VandCenter Syd og en del af planlægningsgruppen bød velkommen og kom med praktiske oplysninger, inden dagens første indlægsholder og dagens første emne: Rådnetanksanalyser og – resultater: Aviaja Hansen, Krüger, fortalte om teori og praktik omkring rådnetanke og hvilke parametre, der er ideelle at styre efter. Herunder et par uddrag: • Det anbefales, at der måles på forholdet mellem fede syrer (flygtige syrer) og alkaliniteten. Forholdet her skal være <0,3. (Oftest ligger forholdet langt under) • Ændrer forholdet sig markant, vil løsningen oftest være at stoppe belastningen af rådnetanken. • Vil man ændre temperaturen i rådnetanken, gør det da langsomt. • Undersøg industriaffald for gaspotentialet, før det kommer på rådnetanken. • Husk, sand kan måles som glødetab. Herefter blev der fremlagt erfaringer fra tre renseanlæg: Lillian Wismann, SK- Forsyning: • Her har de tre rådnetanke, som de er ved at tømme for sand og derfor har de p.t kun de to i brug. • De har rådnetanke for at formindske volumet af afvandet slam. • Der laves prøver 1x/uge – og det er ens analyser hver gang. • Analysen for flygtige syrer (fede syrer) filtreres gennem kaffefilter. • pH observeres. • De har et stort ønske om en buffertank, således de selv kan bestemme belastningen af rådnetanken. Charlotte Lindholt Christensen, Fredericia Energi og Forsyning: • Her har de to rådnetanke og et termisk hydrolyseanlæg • Der laves prøver hver 2.-4. uge • Prøverne filtreres gennem dobbelt kaffefilter

Pia Malling Hansen, Nyborg Forsyning og Service: • Her har de en rådnetank • Analyserer på autotitrator • Prøve skal ikke filtreres • Der fremkommer et forholdstal, som man lige skal ”lære at kende” Der var gode indspark, erfaringsudveksling og spørgsmål undervejs. Bl.a.: Hvor meget COD fordeles mellem rådnetanken – som primærslam, og hvor meget COD fordeles til den biologiske proces? Her var svaret, at der køres i et fast flow ind på rådnetanken – så det er ikke noget, der ændres på. Et tema var også okkertilledning til rådnetank. Her var der flg. erfaringer: • Husk at mål for As (arsen) og Ni (nikkel) • Vær opmærksom på, om man må modtage okkerslam. Dette skal fremgå af en §5 godkendelse fra myndigheden. • Stabil drift på rådnetank kan sikres ved, at biologiske tanke/procestanke nu tager stødbelastninger. Prioriteten er stabil drift af rådnetank og hernæst ses der på energiniveauet. • VFA-analyse: Hvis det går skævt, hvad gør man så? Håndtaget er, at man sænker indløb til rådnetank. På sigt kan vi med de rette bakterier styre syreproduktionen. Slamtransplantation: Resultater af et forsøg: Mikkel Bjerregaard, AUC, fortalte om, hvordan man også kan styre sine mikrober... • Vi vil gerne kunne styre vores mikrobiologi, da her er nogle vigtige parametre for slamegenskaber, slamflugt, trådformede bak., etc. • Man kan lave en identitetsmarkør på bakterierne, således de kan slægtsbestemmes. Herudfra kan det ses, hvilke bakterier, der er nøgleslægter. • Dette kaldes en DNA -sekvensering • Med den viden kan der udvikles et varslingssystem, således at der f.eks. udsendes en alarm, før de dårlige slamegenskaber rammer!

Næste morgen startede vi med et indlæg om prøvetagning og punktkilder.

Det er med at få alle detaljer med fra dagens mange faglige oplæg.

Biologisk fosforfjernelse: Optimering af driftsparametre Rene Bjerregaard Johansen, Rambøll, fortalte om omstilling fra kemisk til biologisk fosforfjernelse. • Forsøget er udført på Nordøst renseanlæg i Odense • Det blev undersøgt, om der var fosforakkumulerende bak. tilstede. • I det aktive slam findes både GAO (glykogen akkumulerende bak.) og PAO (fosfor akkumulerende bak.) og der skal være flest PAO, hvis den biologiske fosforfjernelse skal være optimal. • Jo mere kemi der tilsættes jo flere GAO – så det gælder om at have is i maven og stoppe tilsætningen af kemi. • Forsøget viste, at det økonomisk kunne svare sig at anvende en lille del kemi og resten biologi til fosforfjernelsen. Efter indlægget var der frokost og herefter tur til Odense Zoo, hvortil vi blev kørt i bus. I Odense Zoo blev vi delt op i to hold og fik herefter

Prøvetagning/punktkilder: Oplæg om principper ved prøvetagning og kølekæder: Birgit Fredslund, Eurofins A/S, fortalte om de forskellige typer af prøvetagninger af spildevand og slam og behandlingen af prøverne. • Man skal ikke ryste sin prøve i dunken, men blot vippe dunken – prøven kan ellers blive iltet og herved kan man få falske resultater på de forskellige parametre • Selve neddelingen af prøven er vigtig • Hvis temperaturen er for høj, kan dette have indflydelse på pH, og BI5 og TP-analyserne • Prøvetagning er kun akkrediteret, såfremt et akkrediteret laboratorium har udtaget prøverne Spørgsmål fra salen: Kan prøven fryses og sendes? Svar: Visse analyser kan ikke tåle, at prøven fryses – BI5 og SS – og nogle af analyserne er 1.dags analyser. VIGTIGT!! Overhold de forskellige anbefalinger fra miljøstyrelsens tekniske anvisning – se link her: https://www.naturstyrelsen.dk/media/nst/ Attachments/TArenseanlgver.pdf Mikroplast i spildevand og slam: Stine Lundbøl Vestergaard, EnviDan, opsummerede resultater fra forskellige projekter, der omhandler mikroplast (MP) i spildevand og slam. Hvilke metoder kan anvendes til at lokalisere MP i spildevand og slam, og kan der udvikles ”hurtigmetoder”? • MP defineres i størrelse <5 mm. • I dette indlæg er størrelsen defineret fra 10 – 100 um og op

spildevand #3/18 57

en fantastisk rundvisning bag de forskellige vandbehandlingsanlæg, der er i Zoo. Det var både saltvand og ferskvand og både varmt og koldt. Alt i alt en spændende tur, der sluttede på Arktis ved pingvinerne. Tilbage på hotellet var der pause i programmet indtil middagen. Her blev der netværket flittigt! Efter forretten overraskede Susanne Brandt, Spilde vands Teknisk Forening Jan Lysdal, Silkeborg Forsyning. Han havde nemlig 40 års jubilæum på sin arbejdsplads og det skulle fejres! Så Jan fik et trefoldigt leve og højt hurra fra Slamflokken.

58 spildevand #3/18

Et godt fyldt mødelokale med opmærksomme laboranter.

• Der er flere metoder i gang, afhængig af, hvor MP findes. De forskellige metoder gennemgås • F-TIR spektrofotometri: Infrarødt lys sendes på prøven og MP vil reflektere i forskellige spektre, afhængig af type MP – forbehandling af prøve er vældig omfattende • Speciale på Bjergmarken Renseanlæg (Roskilde) viser, at udløbsvand indeholdt færrest MP og slam/fedt indeholdt mest – en rensegrad på ca. 95% gennem renseanlægget (spildevand) • Det formodes, at der kommer en udmelding om grænseværdi for MP, der er repræsentativ som indikator • Dækrester MP udgør i flg. et projekt ca. 25% af alt MP. Vores fodaftryk: Troels Kærgaard Bjerre, VandCenterSyd, tog os med op i helikopteren og fortalte om, hvordan vores adfærd på jorden påvirker klimaet. • Johan Rochström:” Big World – Small Planet”: Bog, fortæller om, hvilke regler/grænser, der skal overholdes for at bevare planeten: de planetære grænser • FNs 17 verdensmål: global miljøforvaltning • Nytter det noget? Eksempel med ozonlaget. Her blev man i Montreal i 1987 enige om, at reducere udledning af de stoffer, der ødelægger ozonlaget. Og det har hjulpet... • De-ammunition: Selvom lattergas ikke er reguleret, er det vigtigt, at vi er skarpe på, hvad det betyder for klimaet. Lattergas er 300 gange mere potent end CO2! • SÅ HUSK: RANK RYGGEN – VI ARBEJDER FAKTISK MED DE PLANETÆRE GRÆNSER, OG DET BETYDER NOGET – VI TAGER ANSVAR!

Slamflokmøde: Lotte Larsen, Fors A/S, Vores mangeårige ”formand” (repræsentant) for Slamflokken, gennemgår de forskellige nye love/ bekendtgørelser/resultater, der kan have relevans for os; herunder en ny opdatering omkring vejledning om handsker. Forlag fra salen: Erfagruppe omkring kemikaliehåndteringssystemet ChemiControl (nu ejet af EcoOnline): Susanne Brandt, STF, vil i et nyhedsbrev opfordre de forsyninger, der bruger ChemiControl og som kunne være interesseret i at deltage i en erfagruppe, til at kontakte Susanne Brandt. Næste års planlæggere: Region Nordjylland Forslag til næste års emner: måling af lattergas PS: Lotte Larsen blev på årsmødet i Esbjerg i juni 2018 – særdeles velfortjent – tildelt spildevandsprisen for 2017. Stort tillykke til Lotte fra hele Slamflokken ☺ Således opfattet, maj 2018 af Jette Dirksen, Kerteminde Forsyning og med i årets planlægningsgruppe fra Fyn, der også tæller: Anette Hoff, Vand og Affald (Svendborg) Betina Bjerregaard, VandCenter Syd (Odense) Pernille Friis Rodenberg, Middelfart Spildevand (Middelfart) Thomas Kent Nielsen, VandCenter Syd (Odense)

S L AM F LO K K E N S MED LEMS MØD E 2 018 - FO RM A N D ENS BERETNING Spændende nyt om mikroplast På brancheforeningen ”Genanvend-Biomasses” sidste årsmøde blev der fremlagt resultater, der viste, at indholdet af mikroplast i biogødning (spildevandsslam) ikke påvirker hverken regnormes vækst eller reproduktion. Ligeledes viste resultaterne af de foretagede forsøg, at regnorme foretrækker at leve i jord tilført spildevandsslam og andre organiske gødninger. Dette er pt. tendenser, som forventes bekræftet når de sidste analyser foreligger. Kilde: Forsker Annemette Palmqvist, Københavns Universitet Læs mere på www.GenanvendBiomasse.dk.

Vi ved alt for lidt om mikroplast

Handsker – en opdateret vejledning Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i industrien har udgivet en opdateret vejledning om handsker. Den omhandler bl.a. opdateret information om handskematerialer, handskestørrelser, pasform og anvendelse. Der markedsføres en række produkter, som består af barrierecreme, der skal påføres huden for at opnå beskyttelse. Denne type løsninger er endnu ikke tilstrækkelig afprøvet til at kunne anbefales som erstatning for handsker. Handsker kan være med til at forebygge sygdomme som kræft, reproduktionsskader, skader på nervesystemet samt hormonforstyrrende stoffer. Hent vejledningen på www.bfa-i.dk

Ny netværksgruppe under Spildevandsteknisk Forening Den nye netværksgruppe, som sætter fokus på arbejdsmiljø, mødtes for første gang i Kolding i februar måned. Målet for gruppen er at mindske antallet af arbejdsulykker gennem samarbejde, vidensdeling og holdningsændring. Orbicon præsenterede et nyt inspirationskatalog, som indeholder indsamlede instruktioner og vejledninger fra foreningsmedlemmer. Dette katalog skal bl.a. være med til at aflive de mange myter, som beror på misfortolkninger af Kloakbekendtgørelsen.

Nye gødningsregler trådte i kraft den 1. august 2017

Artikel i ”Laboranten” om Irene fra Gribskov

Det betyder, at langt de fleste regler vedr. håndtering af bl.a. spildevandsslam er flyttet fra den gamle Slambekendtgørelse til den nye Husdyrbekendtgørelse. Den største ændring i forhold til de tidligere regler er, at hver landbrugsbedrift fremover har en fosforkvote, som afhænger af areal, gødningstype, geografi og bedriftens gennemsnitlige fosfortal i jorden. Fremover har landmanden således en begrænsning på, hvor meget der må bruges på bedriften, hvor det før var en begrænsning, der var på arealet. Regler, som vi allerede kender fra kvælstofkvoten. Af skærpelser kan nævnes, at det ikke længere er muligt at udbringe slam i perioden fra 15. november til 1. februar. Umiddelbart bliver det en lempelse, at der ikke længere er et loft over den maksimale mængde pr. areal. Læs mere på www.retsinformation.dk

I Laboranten fra april sidste år er der, under Temaet Løn- og personalepolitik, en artikel om Irenes daglige arbejde på renseanlæggene og hendes bestyrelsesarbejde i Gribvand Spildevand A/S´ bestyrelse.

Ny teknologi til fjernelse af Miljøfremmede stoffer MUDP – Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program har bevilliget støtte til et test-projekt til fjernelse af miljøfremmede stoffer. Forsøget skal foregå ved flerpunktsdosering af ozon på Brædstrup Centralrenseanlæg beliggende nær Horsens. Det overordnede formål er at demonstrere, at miljøfremmede stoffer kan fjernes i eksisterende renseanlæg uden udbygning og dyr teknologi. Den anvendte teknologi burde muliggøre en fuld rensning af miljøfremmede stoffer til under den halve pris af, hvad

Spildevandsteknisk Forening, STF – Årsmøde i Esbjerg 15/6 I år afholdes Årsmødet i Esbjerg, og udstillingen kommer til at ligge tæt på Renseanlæg Vest. Udstillingen er over tid vokset med 30 til 40% målt på antal udstillere, og er derfor for stort til at være på selve renseanlægget. Årsmødefesten bliver holdt i Blue Water Arenas festlokaler.

Næste års planlæggere – Nordjylland Bente fra Ålborg Marianne fra Hjørring Anna-Marie fra Mariager Fjord

Eventuelt Jette fra Kerteminde efterlyste andre, der havde vedligeholdelsessystemet ”Kemikontrol”, så der kunne oprettes en erfagruppe inden for spildevandsbranchen Venlig hilsen Lotte Larsen Slamflokkens kontaktperson

spildevand #3/18 59

Rapporten ”Partnerskab om mikroplast i spildevand” konkluderer, ud fra teoretiske beregninger, at bildæk er langt den største kilde til udledning af mikroplast med ca. 60 procent af den mikroplast, som udledes til vandmiljøet i Danmark. Men der er ingen, som endnu har målt mikroplast fra bildæk. Det skyldtes, at partikler fra bildæk er meget små – selv for mikroplast – og svære at måle. I det hele taget er det vanskeligt at måle mikroplast, derfor afviger målemetoderne af mikroplast fra rapport til rapport Miljø- og fødevareministerenden opfordrer til at sætte et arbejde i gang med at få mere viden om mikroplast, og de ønsker en mere pålidelig ensartet målemetode, der skal gøre det lettere at bruge og sammenligne resultater. Se rapporten på www.MST.dk

de bedste teknologier koster i dag. Mere information ved henvendelse til Suez Water A/S: per.kroyer.kristensen@suez.com.

60 spildevand #3/18

bæredygtige løsninger med nereda Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om Nereda-processen, så kontakt Udviklingschef Jeanette A. Madsen på jam@envidan.dk

EnviDan har en samarbejdsaftale med Royal HaskoningDHV, som står bag Nereda-teknologien, der bruger aerobe granuler til spildevandsrensning. Teknologien er en innovativ metode til avanceret biologisk spildevandsrensning, hvor granulært slam anvendes til rensning af spildevand. Sådan opnås markant bedre bundfældningsegenskaber, og processen har derfor et reduceret carbon footprint, svarende til ca. 50 % af et konventionelt aktiv slamanlæg. Nereda-teknologien bruger væsentligt mindre energi sammenlignet med traditionel spildevandsrensning, og producerer samtidig, typisk uden brug af kemikalier, en høj afløbskvalitet. Teknologien kræver færre installationer og mekanisk udstyr, hvilket bidrager til en mere miljøvenlig profil. Læs mere på www.envidan.dk

20 år med spildevand – her går det godt! Af Heidi Wie, Direktør, Hach 20 år er lang tid. Der er sket meget og så alligevel ikke! Når jeg ser tilbage på 1998, hvor Dr. Lange (senere Hach) etablerede sig i Danmark med egen salgs- og serviceorganisation med 4 ansatte, synes jeg der er sket meget hos os og i spildevandsbranchen – og så alligevel ikke! Teknologisk er der sket store forandringer, men jeg møder stadig de samme dygtige mennesker rundt omkring på renseanlæggene.

På den tekniske front husker jeg især test af online næringssaltmålere til at styre kvælstof og fosforfjernelse, sammen med Krüger. Dengang leverede Dr. Lange og firmaet Proces Styring ApS ammoniummålerne og Hach (dengang Bie & Berntsen) leverede fosformålerne. For 20 år siden var man usikre på om online målere overhovedet kunne bruges, men i dag er de nærmest hver mands eje. Dette har også medført at processtyringen er blevet mere avanceret. Før styrede man efter iltniveauet og lidt fingerspitzgefühl og nu til dags styres processerne ved hjælp af målinger fra mange parametre. Det var især Vandmiljøplanen i starten af 1990’erne der satte skub i udviklingen henimod online måling.

Vi ser allerede i dag, at databehandling, procesoptimering og instrumenthåndtering integreres mere og mere og den udvikling vil fortsætte. Resultatet er mere brugervenlige løsninger, bedre processtyring på grund af en dybere indsigt i hvad der sker – lige nu - i processerne og større tilgængelighed af data via for eksempel smartphones og tablets. Vi er dygtige i Danmark til at rense vores spildevand og i de sidste 20 år, har vi set danske forsyninger og leverandører udnytte ekspertisen på den globale scene. Eksporten af dansk vandteknologi er steget kraftigt i de senere år, og her er det vigtigt kompetenceudviklingen fortsætter samt at leverandører og andre samarbejdspartnere kan følge med ud i verden og yde rådgivning og service. I samme tidsrum har branchen også oplevet at gå fra over 300 forsyninger til færre, men betydeligt større forsyninger. For leverandørerne har det bl.a. betydet øgede krav til tilgængelighed og performance, dvs. vi skal kunne yde professionel service via telefon og ude på anlæggene – naturligvis i en vis fart! En meget interessant udvikling er at rensning af spildevand går fra at være en energiforbrugende proces til at være en energiproducerende proces og dermed en indtægtskilde for forsyningerne. Før brugte

Når jeg ser tilbage springer udviklingen af analysatorer til ionselektive elektrode-teknologi også i øjnene. Tanken om, at man dypper sensoren i vandet og måler her og nu med minimum vedligeholdelse er god, men teknologien virker desværre endnu ikke for alle applikationer. Det er f.eks. ikke lykkedes at finde en ionselektiv fosforsensor. Men måske er det noget de næste 20 år kan frembringe? På laboratorierne er der sket en udvikling fra manual håndtering af spildevandsprøver til automatiseret robothåndtering. I Danmark har vi stor fokus på effektivitet og arbejdssikkerhed, og robotterne har vist sig at være en effektiv løsning. I forhold til landets

I 1998 var vi 4 mand i Hach. Nu er vi en stor familie.

man eksempelvis energi på at fjerne kulstof fra spildevandet, nu ”genbruges” kulstoffet. I dag er spildevand derfor en ressource. Det er altid risikabelt at spå om fremtiden, men behandling af spildevand med indhold af lægemidler og mikroplast er nye fokusområder for lovgivere og branchen. Fosfor som et grundstof er en begrænset ressource, og der vil fremover blive set mere på genanvendelse i stedet for at lede det ud med slammet eller spildevandet. Nogle anlæg arbejder allerede med det i dag, men det vil sikkert blive mere udbredt fremover. DNA-segmentering, hvor renseprocessen styres efter mikroorganismernes DNA vil vi nok også se mere til i de næste 20 år. Spildevandsteknisk Forening har været med alle årerne, og Årsmøderne står hvert år højest på vores liste over arrangementer vi skal med til. Jeg tror vi har været med til de fleste årsmøder, og vi er meget glade for at møde forsyningerne til en god snak. Den store forskel fra dengang og nu er nok, at der i dag er langt flere mennesker og leverandører tilstede. Der er mere gang i den, men indholdet er nogenlunde det samme. Men det viser jo blot, at konceptet for Årsmødet holder vand og er en stor succes. En stor cadeau til Spildevandsteknisk Forening og deres ildsjæle. Tak til alle de dejlige og dygtige mennesker i spildevandsbranchen for de første 20 år. Branchen har gjort det rigtig godt, og jeg glæder mig til at se hvad de næste 20 år vil bringe.

spildevand #3/18 61

Dengang var det almindeligt, at jeg var ude hos kunderne og udføre serviceopgaver iført sikkerhedssko og med en skruetrækker i hånden. Sideløbende skulle salgsopgaver og ordreindtastning klares. I dag er organisationen vokset betydeligt, og vi er blevet mere specialiserede til hver vores opgaver. Men det hænder heldigvis stadigvæk, at jeg har skruetrækkeren med når kunderne besøges.

størrelse, har vi mange robotter installeret i laboratorierne, og vi viser endnu engang at Danmark er med helt fremme i den teknologiske udvikling.

Storstrøms Spildevandsforening:

Virksomhedsbesøg og generalforsamling Igennem nogle år har Storstrøms Spildevandsforening indledt den årlige generalforsamling med et virksomhedsbesøg, og således også i år. Onsdag den 19. april 2018 gik turen til Lynetten i København og derefter til Rambøll på Amager.

62 spildevand #3/18

Ref. og fotos: Preben Kosiara

Foreningens geografiske område er jo stort, så bussen startede kl. 7.00 i Nakskov. Der var opsamling undervejs, og de sidste stod på bussen ved Rønnede. En så lang tur kræver jo, at der noget at styrke sig på, så der var kaffe og rundstykker med til turen. Programmet omfattede først et besøg på Renseanlægget Lynetten, hvor vi skulle se et par projekter, som rådgivningsfirmaet Rambøll stod for. Herefter skulle vi videre til Rambølls hovedsæde på Hannemanns Alle i København. Her fik vi frokost og derefter blev generalforsamlingen afholdt. Vi ankom til Lynetten kl. 10.00, og her blev vi modtaget af Thomas Jensen og Emil Helgren fra Rambøll. Thomas orienterede om, hvad det var for nogle projekter, som de havde arbejdet med. Vi har jo været på Lynetten adskillige gange, men det er jo så stort, og der sker hele tiden noget nyt, og det er derfor også nødvendigt at tage det lidt i etaper at se anlægget. Rambøll har været i gang med nogle meget store projekter. De har projekteret, udbudt og ført tilsyn med to nye rådnetanke og samt renovering af eksisterende rådnetanke. På et sted som Lynetten er der mange hensyn at tage, og det havde givet store udfordringer med den arkitektoniske udformning og materialevalg.

Under rundvisningen fortalte Thomas Jensen meget levende om de udfordringer, som indkøringen havde givet. Han kunne også nogle historier om, hvad det betød, når nogle håndværkere ikke havde sørget for at rydde ordentligt op efter endt arbejde. Man havde måttet sende en dykker ind i tanken for at fjerne fastklemte træstykker fra omrørerne. Det var ikke min opfattelse, at de håndværkere fik meget ros for deres sjusk. Det er dejligt, at man her har en projektleder, som kalder en ”skovl for en skovl”. Når det bliver endeligt færdigt, får Lynetten et godt produkt, som de bliver glade for.

Efter fremvisningen af rådnetankene gik vi videre til et andet stort projekt, som også er i gang på Lynetten, nemlig et nyt forristehus. Centralisering af riste på renseanlægget Lynetten. Der sker nogle store ombygninger af pumpestationer og ledningsnet rundt i Københavnsområdet, hvilket vil medføre større mængder af ristegods til Lynetten. Dette kræver jo en stor mængde maskiner og udstyr. Også dette projekt var imponerende. Nu er undertegnede jo også fra en tid, hvor en rist jo kun tog ’cykelstel og tomme ølkasser’.

Jeg var nok ikke den eneste, som ikke lige havde set ”lyset”, men blev dog hurtigt overbevist af Emils indlæg. Det gik meget hurtigt, så jeg tillader mig at bruge nogle af de stikord, som Emil talte ud fra, og gengiver dem her: En løsning til hurtig og let 3D opmåling, er brugen af 3D mobile scan. 3D mobile scan udføres med en enhed, der ikke fylder mere end en mobiltelefon. Enheden er enkel og meget simpel at bruge og kræver kun kort introduktion. Opmålingen sker ved hjælp af en infrarød afstandsmåler indbygget i telefonens kamera. Opmålingen plottes i et koordinatsystem, og resulterer i det, der kaldes en punktsky. Heri kan der foretages målinger, fjernelse af elementer, indsættelser af objekter fra leverandører, samt tilføjes kommentarer til emner, til orientering i forbindelse med projekter eller lignende. Modellen har en præcision på ned til 0,5 cm, hvilket i de fleste tilfælde kan accepteres i forhold til efterfølgende registrering eller som grundlag til projektering i forbindelse med renovering. Scanningen foretages meget hurtigt, eksempelvis scannes et maskinrum på 50 m2 på ½ time. Det efterfølgende arbejde til at forvandle opmåling til CAD tager 2 timer. Dette vil med traditionel opmåling tage 3 – 4 dage. En anden fordel er, at når scanningen er foretaget, kan den uploades on-site, og dermed kan personer, f.eks. forsyningen eller andre steder, se scanningen med det samme og påbegynde bearbejdningen.

Der findes forskellige modeller f.eks. Lenovo Phab 2 pro og Asus ZenFone AR. Det var en masse ”frække” ord, spørg endelig Rambøll om yderligere ting. Jeg har i min tid tit skulle bruge en masse tid på sådanne opgaver, og kan sagtens nu se, at der er en fremtid med disse værktøjer. Efter Emils Helgren indlæg gik vi over til generalforsamlingen for Storstrøms Spildevandsforening. Formanden fortalte i sin beretning en del om, hvad der sker i den ”store forening” da han også sidder bestyrelsen der, og derfor også har med ”døgnkursus” og andre af Spildevandsforeningens aktiviteter at gøre. Heidi fra Vordingborg var også med til at planlægge ”Døgnkursus” 2017. Årets træf på Næstved Rense anlæg havde desværre dårligt vejr, det havde den fordel, at folk blev hos udstillerne. Der var ellers godt besøgt med 110 personer, og det var lykkedes at holde folk efter frokost. Næste træf: 2. torsdag i september i Nykøbing F. Regnskabet udviste en lille, men sund beholdning. Emeritus Driftsleder Preben Kosiara har i en årrække deltaget i Storstrøms Spildevandsforenings aktiviteter, men har valgt at stoppe med denne generalforsamling. Formanden takkede Preben Kosiara for sit engagement i foreningen igennem årene. Traditionen tro var der en ’bordet rundt’, og det er altid spændende at høre, hvad der sker rundt i foreningens område. Formanden takkede Thomas Jensen, Rambøll, for den gode rundvisning på Lynetten og værtskabet hos Rambøll. Herefter holdt bussen klar, og vi kunne begynde hjemturen - det er jo en lang tur for dem, der først bliver sat af i Nakskov. Det var en spændende og lærerig dag, tak for det.

spildevand #3/18 63

Et meget fint projekt, hvor det på enhver måde var gennemtænkt. Jeg har ved tidligere lejligheder oplevet, at det er af meget stor betydning for BIOFOS A/S, at tingene skal være i orden. Efter et par timers gennemgang af projekterne gik turen videre til Rambølls hovedsæde på Hannemanns Allé. Vel ankommet til Rambøll blev vi inviteret til en frokost. I så stort hus har man selvfølgelig også en stor kantine. Der var en dejlig buffet med alt, hvad hjertet kunne begære.

Efter frokost havde Emil Helgren et indlæg, som omhandlede 3D mobile scan. Der var nogen af de tilstedeværende som kendte lidt til området, da de havde oplevet det live.

NISSEN energi teknik er en af landets førende leverandører af gasmotoranlæg til det energiproducerende rensningsanlæg

64 spildevand #3/18

NISSEN energi teknik er repræsentant for MAN gasmotorer i Danmark og leverer gasmotorer i størrelserne 37 – 530 kW, og vi vælger altid ”the best MAN for the job”. MAN gasmotorer kendetegnes ved høj effektivitet og et robust design, der er skabt til drift 24 timer i døgnet – alle ugens dage. Solide gasmotorer med markedets laveste vedligeholdelsesomkostninger og en serviceorganisation, der står til rådighed 24 timer i døgnet. Vi leverer komplette løsninger til energiproduktion; gasmotoranlæg, gasbrændere, kedelanlæg, styretavler, gasrensning, installation – opstart, service og vedligehold.

www.nissenenergiteknik.dk

State-of-the-art Water Purification Solutions

Nordisk Aluminat A/S er en familieejet virksomhed og den eneste danske virksomhed med speciale i udvikling og produktion af fældningsmidler til spildevandsbehandling

Stejlhøj 16 DK-4400 Kalundborg Telefon +45 5955 0700 Fax +45 5955 0707 www.aluminat.dk

FORBINDELSESPROBLEMER?

N Y LØ SNI N G V ED K L ARING STANK H OS B IOFOS Udfordringen med forbindelsesproblemer er velkendt, idet strømforsyningerne til slæberinge før i tiden blev trukket i et underjordisk metalrør. Grunden til forbindelsesproblemer bunder i det aggressive miljø, hvilket bl.a. medfører korrosion af metalrøret, som leder til problemer med forsyningen. Nyt koncept løser udfordringen. Tekst og fotos: Power Flex A/S

Gitterbro med slæbering til Biofos.

Gennem mange års erfaring har Power Flex A/S – dansk specialist i energioverføring til rensningsanlæg – udviklet et koncept til at erstatte de gamle forbindelser og derved sikre den fremtidige drift.

- Vi synes Power Flex’s gitterbro er en smart løsning på et graverende problem på mange renseanlæg. Vores klaringstank er en vital del af rensningsanlægget, hvilket betyder at drift sikkerhed er altoverskyggende for os. Vi lagde også vægt på, at vi med denznye gitterbro har mulighed for at udvide med flere strøm og dataledere. Dette havde ikke kunnet lade sig gøre i en udslidt, underjordisk rør, siger Theis Walløe, vedligeholdelsesleder i BIOFOS, om løsningen.

Konceptet er baseret på en gitterbro, som er forankret ved tre gittermaster. To af gittermasterne er støbt fast i beton på land. Den tredje gittermast er boltet fast til skraberbroen ved det originale centrum af klaringstanken. Det specielle ved dette koncept er, at forsyningen til slæberingen bliver fri af det aggressive og korrosive miljø ved klaringstanken. I gittermasten på skraberbroen monteres en ny slæbering i ca. 1 meters højde. Dette fremmer ikke kun den ergonomiske tilpasning, men også tilgængeligheden ved service af slæberingen.

Vedligeholdelsesleder Theis Walløe, Biofos og Ulrik Mark, Power Flex ved den nye slæbering.

Om Power Flex A/S

Plastindkapslet slæbering – der er IP 68 godkendt og leveres med varmelegene.

Power Flex leverer fleksible, innovative løsninger til energioverførsel i alle former for roterende og linære bevægelser. I samarbejde med elinstallatører leverer firmaet totalløsninger med energioverførsel og komplet styring - specielt designet til de særlige krav i branchen inden for vandrensning. Firmaet har over 25 års erfaring inden for vandrensning.

spildevand #3/18 65

Standardudgaven af slæberingen med et plastindkapslet slæberingshus er klassificeret som værende IP 68 godkendt. Grundet miljøet er slæberingen forsynet med et varmelegeme samt bolte af rustfrit stål. For at lette service af slæberingen er slæbekullene monteret ved ”easy-click”– metoden, der gør det nemt at skifte kullene når disse er aftjent.

En beretning om bachelorpraktik som maskinmester ved VandCenter Syd

66 spildevand #3/18

tilfældet for 10 år siden, ifølge Kai B. Bendtsen, der har ansvaret for den daglige drift af afvanderne. Behovet for denne rensning skyldes ophobninger af sand og ristegods i slamlagertanken, hvilket forårsager driftstop af slamprocessen. Slamlagertanken er procesmæssigt beliggende efter Ejby Mølles fire rådnetanke og før centrifugerne til slutafvanding. Vi finder i samarbejde med teamleder Ib Pedersen hurtigt frem til, at problemet ligger ved slamlagertanken, da den er designet forkert, så der kan ske bundfældning af sand og ristegods i tanken.

Vi er to friske gutter der går på Fredericia maskinmesterskole, Nicolaj Ploug på 26 år og Allan Nielsen på 33 år. Efter at have afsluttet fem semestre, manglede vi kun at skrive den afsluttende bachelor opgave. Den afsluttende opgave skal skrives ved en virksomhed, og her har vi været heldige at komme i virksomhedspraktik hos VandCenter Syd, og skulle arbejde med spildevandet på Ejby Mølle renseanlæg. Virksomhedspraktikken handler om at komme ud i en virksomhed for at lave maskinmesterrelateret arbejde og finde et problem, der kan blive til et projekt for virksomheden. Her har det være meget spændene at få et virkeligt problem, frem for problemstillinger fra skolen. Ud fra dette problem bliver der udarbejdet en rapport med et tilhørende løsningsforslag, som virksomheden evt. kan gøre brug af på et senere tidspunkt. Virksomhedspraktikken består af en periode på 10 uger, hvor vi de første fem uger arbejdede for VandCenter Syd og udførte forskellige maskinmester relaterede opgaver. Vi fik blandt andet til opgave at udføre måleringer af et problem med forklaringen, hvor elmotorerne blev overhedet og slog fra i relæerne. Overhedningen skyldtes, at elmotorerne blev belastet med 9,6 kW i en kort periode, hvor det viste sig, at de kun kunne holde til 7,5 kW. Motorerne var således for små til opgaven, der skulle udføres. Vi fik derefter indhentet diverse tilbud og udarbejdet et budget, som kunne sendes til godkendelse, hvorefter vi fik sat gang i udskiftningen af elmotorerne i samarbejde med Ib Pedersen, som er driftsansvarlig. Vi har også udarbejdet et Excel-ark, der viser varmeforbruget på de forskellige anlæg og bygninger. Dette er blevet gjort, så det kan kontrolleres, om der er mulig lækage på varmeledningerne. Dette er blot et eksempel på flere forskellige arbejdsopgaver og fortæller historien om, at det har været meget alsidigt arbejde, hvor to dage ikke var ens. Det har medvirket til, at det har været meget spændende at være i praktik hos VandCenter Syd. Samtidig med at vi arbejdede for virksomheden, har vi undersøgt hvilke udfordringer, de ellers havde på pladsen, som kunne bruges som et bachelorprojekt. I samarbejde med de meget behjælpelige og kompetente ansatte i VandCenter Syd, fandt vi frem til et spændende og udfordrende problem ved centrifugerne som slutafvander slammet. Centrifugerne, pumperne og rørsystemet dertil bliver nemlig renset hver uge, hvilket ikke var

Disse bundfældninger ophobes hen over tid, hvorefter de pumpes over til slutafvanderen og blokker anlægget til. Ophobningerne har gjort, at VandCenter Syd har været nødsaget til at hæve niveauet i slamlagertanken, hvilket gør, at bufferkapaciteten bliver mindre med tiden. Sommetider vælter ophobninger ned fra kanterne i det udrådnede slam og derved medfører de førnævnte tilstopninger ved afvanderen. Udover at slamlageret er designet forkert, så er den også kategoriseret som et ATEX-område zone 2, hvilket gør, at der altid skal være udskiftning af luften. I slamlagertanken danner slammet fortsat methan og i forbindelse med ventileringen af tanken luftes en mængde methangas ud. Vi målte methangasudslippet til 82.000 m3 metangas, der lukkes ud i naturen om året. For at få løst problemet med ophobninger i slamlageret har vi undersøgt mange forskellige løsninger og er kommet frem til, at den bedste løsning vil være at udskifte slamlagertanken. Den nye tank skal opsættes som en kold rådnetank, hvilket vil sige, at den har form som en rådnetank, dog uden opvarmning. Denne løsning er valgt af flere forskellige årsager, f.eks. kan tanken bundtømmes, når der er behov for det, og mængden af uønsket bundfældning i slammet vil således holdes på et minimum, da det løbende fjernes fra tanken. Ved at vælge denne løsning kan VandCenter Syd også udvinde metangassen i deres kraftvarmeværk. Ved udnyttelse af metangassen og besparelse på rensning af centrifugerne vil nedrivning af gammel tank og etablering af ny slamlagertank kunne gøres med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Implementering af denne tank vil give Ejby Mølle en bedre drift, da der ikke vil komme så meget nedetid på slamprocessen. Der vil endvidere heller ikke være så mange dele, der skal skiftes grundet slid. Tiltaget med en ny tank vil også hjælpe VandCenter Syd mod mere bæredygtighed, hvilket er deres fokusområde at udvise ansvarlighed for miljøet. Vi har været utroligt taknemlige for vores tid ved VandCenter Syd, og haft let tilgængelighed til alt deres data, hvor alle også har været utrolig samarbejdsvillige og med godt humør. Dette har medvirket til, at vi har kunne få lavet et godt projekt. På vores sidste dag på Ejby Mølle valgte de at kalde alle fra renseanlægsdriften sammen, for at vi kunne fremlægge, hvad vi er kommet frem til. Dette viser, at VandCenter Syd har interesse for vores arbejde og derved er seriøse omkring projektet. Forhåbentligt vil VandCenter Syd også kunne gøre brug af vores projektforslag i fremtiden.

Nu kan Nakskov snegle mange år endnu I næsten 40 år har sneglepumperne fra hollandske Spaans dagligt løftet spildevandet 10 meter op i højden ved indløbet til Nakskov Renseanlæg. Som Spaans agent i Danmark har Stjernholm haft til opgave at gennemføre en total renovering af de gamle pumper, som efterhånden var blevet noget slidte og dermed ineffektive. Løsningen er blevet en langt mere energirigtig og arbejdsbesparende installation. Nye gear og energirigtige EI3-motorer giver meget store energibesparelser – og levetidssmurte lejer betyder langt mindre vedligehold og tilsyn. /Stjernholm

spildevand #3/18 67

24 timers service Alle typer pumper +1000 meter rør Totalløsninger

Kongstedvej 6-10, Slagelse

Danskoverpumpning.dk

Info@danskoverpumpning.dk

Ring på +45 70 12 00 14

NY T Y PE ANALYS EROB OT K A N D O KU M ENTERE DATAKVALITE T Berendsen Tekstil Service i Holbæk vil gerne genbruge mest muligt spildevand, og det stiller store krav til rensningen, der skal være så god som mulig. Men ”så god som mulig” er alt for diffust et begreb for fx deres kunder i pharma/biotekindustrien, og derfor skal de bruge dokumenterede data på vandkvaliteten. Det kan en ny analyserobot levere.

68 spildevand #3/18

Tekst og illustration: Flemming Hansen, VERI ApS I forbindelse med Berendsens Textil Services kontinuerlige arbejde med firmaets grønne profil, arbejder de på en metode til rensning og genbrug af vaskevandet. Det er ambitionen at rense vandet til noget der ligner WFI-kvalitet (Water For Injection, red.). Altså betydeligt renere end dansk drikkevand.

fældningsmidlet og derfor fortsat svæver rundt i væsken, måles, og værdien anvendes til at styre doseringen efter. Robotten sender et analogt styresignal til doseringspumpen ca. hver tredje minut. Nedenstående to målinger består af 2 x 250 turbiditetsværdier, hentet over ca. 120 sek.

For at betragte oprensningsprocessen som værende i kontrol, kræver myndighederne on-line måling med kendt usikkerhed. Her er analyserobotten Veriferm det rette valg, da den er markedets eneste, der fjerner boblerne under måling, og dermed kan datakvaliteten dokumenteres. Virksomheden ejer i alt 415 vaskerier ud over det i Holbæk, så det bliver til meget vaskevand, der skal renses og genbruges.

Men hvordan virker robotten? Dosering af polymer styres bl.a. ved at måle vandets turbiditet før iblanding af polymer, og doseringspumpen reguleres i forhold til turbiditetsværdien. Men spildevand indeholder altid bobler - i ukendt mængde, som turbiditetsmåleren opfatter som partikler. Systemet doserer derfor polymer til både bobler og partikler. Analyserobotten fungerer omvendt. Den måler polymerens virkning på partiklerne. Robotten måler flokkenes sedimentationshastighed, samt mængden af de partikler som ikke bliver bundet til polymeren. Virkemåde: Tyngdekraften trækker flokkene igennem vandet og ned mod bunden af målecellen. På målecellen er placeret en sensor, som måler hvor hurtigt partiklerne synker. Flokkenes faldhastighed er interessant for valg af det bedst egnede polymer. Når de sidste flokke har passeret sensoren, måler robotten, hvor mange partikler der er tilbage i væsken. Mængden af de partikler, der ikke blev bundet til

I den øverste måling / graf er der god, måske rigelig dosering af polymer. I væsken er der en slamkoncentration omkring 1,5 % (2000 NTU), som polymeren efter sedimentation i målecellen reducerer til ca. 50 NTU. Denne værdi logges. Er robotten indstillet til ex kun at dosere ned til 70 NTU, regulerer robotten doseringspumpen ned i omdrejninger, indtil der måles 70 NTU. I nederste graf står doseringspumpen stille. Der sker dog en beskeden sedimentation, på grund af partiklernes egenvægt, hvilket viser målemetodens usikkerhed.

Coatning af beton for at stoppe svovlsyreangreb i blandt andet spildevandsanlæg

Sprøjte beton

Coatet beton

I spildevandsanlæg og industri bliver betonen ofte tæret af gasser og syrer, der i værste fald kan ødelægge konstruktionen på få år. Vi udfører coatning af betonbrønde, tanke og bygværker. Vi arbejder med en række forskellige produkter, der dæk ker alle behov, lige fra de prisbillige cementbaserede, der ofte er tilstrækkelige ved mindre belastning, og til den polyuretanbaserede model, der tåler det hele. Hvis der allerede er sket skader på betonen, og der trænger grundvand ind i anlægget, kan vi afrense, vand tætne og genopbygge det ødelagte – for eksempel med svovlresistent reparationsbeton – inden der bliver coatet.

Tlf. 2011 0222

skh@sorenkhansen.dk www.sorenkhansen.dk

spildevand #3/18 69

Skadet beton

BIOFOS RESSOURCEPRIS VI SØGER NOMINERINGER TIL BIOFOS RESSOURCEPRIS, DER HÆDRER SPRUDLENDE SPILDEVANDSFOLK. BIOFOS Ressourcepris tildeles for enten ved konkret forskning eller udviklingsarbejde at have opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning, gennem et årelangt virke at have bidraget til udviklingen af spildevandsrensningen i Danmark eller gennem undervisningseller formidlingsaktiviteter at have bidraget til information om spildevandsrensning.

70 spildevand #3/18

Spildevandsrensning omfatter alle værdiskabende processer ved udnyttelsen af spildevandet, fx reduktion af ressourceforbrug, reduktion af påvirkning af miljø og klima samt nyttiggørelse af spildevandets ressourcer. BIOFOS Ressourcepris kan tildeles en eller flere personer i forening, en institution, en organisation eller en offentlig/ privat virksomhed.

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapaciteter mellem 25-1700 kg TS

NOMINERINGER Forslag til nomineringer kan fremsættes af alle med en skriftlig begrundelse på højst én A4-side med frist senest 1. september 2018. Materiale sendes til mailadressen: post@biofos.dk I emnefelt skrives: ”BIOFOS Ressourcepris” LÆS MERE www.biofos.dk/BIOFOSressourcepris. SPØRGSMÅL RETTES TIL John Buur Christiansen, adm. direktør BIOFOS jbc@biofos.dk

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

Sterapore MBR

Hollow Fibre ﬁlterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

• Fleksibel vask af pumper og dele

PolyUnit

• Pålidelig polymerdosering

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

NAVN EN Y T

PROD U KTNY T

Mai-Britt Hemme er ansat som afdelingsleder i NIRAS, Esbjerg. Som uddannet civilingeniør kommer hun fra et job ved DIN Forsyning i Esbjerg, hvor hun var programleder og fagkoordinator. Hos DIN Forsy ning har Mai-Britt blandt andet haft ansvaret for projektledelsen af store anlægsprojekter – herunder nedlæggelse af et renseanlæg. Som afdelingsleder i NIRAS skal hun nu gå i spidsen på forskellige typer af projekter ifm. spildevand og klimatilpasning. Hendes første opgave for NIRAS bliver en ny strukturplan for renseanlæg hos DIN Forsyning.

Christina Rugaard Høyer er ansat i Industri divisionen hos ÅF i en nyoprettet stilling som salgschef. Hun kommer fra lignende stilling i ABB Danmark og bidrager med stor erfaring indenfor SCADAprogrammering og industriel automation. Christina har desuden specialviden fra forsyningsbranchen. Samtidig udvider ÅF med endnu et kontor, nemlig i Kolding. Hermed er ÅF repræsenteret med i alt syv kontorer i hele landet.

OPGRAD ERET TØR STOFMÅLER Tech Instrumenterings Tørstofmåler fra Satron med optisk sensor, 0...5% tørstof er blevet opgraderet og kan nu både skylle og renholde sensoren med luft og vand. Tørstofmåleren kan desuden fastlåse signalet mens skylning pågår, så ikke signalet forstyrres. Skyllesystemet og den høje sensorkvalitet sikrer en stabil drift og et minimum af yderligere vedligehold. Tech Instrumentering pålidelig tørstofmåling til styring og optimering af driften. For mere information, kontakt Tech Instrumentering: Thomas Gisselmann, 40700793 eller tg@tech.dk

www.tech.dk

OBS: Tilmelding til driftslederuddannelsen er lige om hjørnet Overvejer du at tage den lovpligtige driftslederuddannelse for spildevandsforsyningsanlæg, skal du tilmelde dig inden den 13. september 2018. Uddannelsen starter med modul 1 den 23. oktober 2018. Velfungerende kloaksystemer og renseanlæg er afgørende for folkesundheden og et rent miljø, og i vores del af verden betragtes det som en selvfølge, at kloakker og renseanlæg fungerer fejlfrit og ubemærket. I, der arbejder med kloakker, pumpestationer, renseanlæg mm. ved godt, at den høje standard, der er en selvfølge for vores kunder, ikke kommer af tilfældigheder. Den er et resultat af en lang og vedholdende indsats. I centrum af den indsats står forsyningsselskabernes medarbejdere med driftslederansvar. Alle renseanlæg skal overholde strikte udlederkrav og en lang række andre krav fra love og regler. I de senere år er renseanlæggene blevet mødt med en lang række

af nye forventninger. Der er øget fokus på badevandskvalitet. Der er krav om energioptimering eller ligefrem energioverskud. Der er krav om en evig økonomisk optimering. Der er forventning om medvirken til klimasikring. Helt grundlæggende er dog til en hver tid kravet om lovlig drift. Driftslederuddannelsen er et krav for de medarbejdere, der har ansvaret for den lovlige drift. En driftsleder skal ikke være ekspert på alle områder af renseanlægsdrift, men en driftsleder skal have en indgående forståelse for de mange forskellige processer og handlinger, der tilsammen giver og opretholder den sikre og lovlige drift af renseanlæg til en hver tid. Den lovpligtige driftslederuddannelse sikrer dig de nødvendige kompetencer til at opretholde en lovmedholdelig drift på et bæredygtigt grundlag for miljø, anlæg og folkesundhed. Find meget mere info om uddannelsen på cok.dk

/red.

spildevand #3/18 71

Preben Kristensen er per 1. juni 2018 ansat som Area Sales Manager for Wastewater- og Food forretningsområderne på det danske marked i GEA. Hans hovedopgave bliver at servicere vores kunder i Danmark med backup fra GEAs kontorer i Skanderborg samt Søborg. Preben har en baggrund som miljøingeniør fra AAU og har tidligere været ansat i rådgiverbranchen samt i ledende firmaer med leverancer af maskinudstyr og totalløsninger til den danske forsynings- og industriforarbejdningssektor.

72 spildevand #3/18

LEVER A ND Ø R E R

Dosatron polymerdoseringsapparat Praestol polymer til slamafvanding Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

www.dankalk.dk og tlf. 3368 7400 Dankalk_visitkortann.indd 1

01/12/2017 09.32

www.pipelife.dk - Størst i Norden og førende i Europa - info@pipelife.dk

Ny kollega?

Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Vi tilbyder den bedste landsdækkende service af spildevandsanlæg, både akut og som vedligehold. Fuglesangsallé 16 | 6600 Vejen | Tlf. 2764 0442 | kkj@kkjservice.dk

Nye produkter?

Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening. Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

spildevand #3/18 73

Spildt vand er aldrig spildt service

Planlagte aktiviteter i 2018-19 Planlægning af Døgnkursus: 23. august 2018 i Kolding Døgnkursus: 2.-3. november 2018 Rådnetanken: Marts 2019 Industridag: Marts 2019

Artikler modtages med glæde 74 spildevand #3/18

Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad. Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spildevandsbranchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknologier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Spildevand – deadline og udgivelser 2018 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2018

29. januar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2018

19. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2018

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2018

30. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2018

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2018

2. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2018

17. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2018

1. oktober

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2018

12. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2018

26. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 15. juni uge 24

Af hensyn til Døgnkursus 2.-3. november

Vi forstår, hvorfor hurtig levering og enkelhed i vores tid er af den største betydning.

HURTIG + VARIG Du får holdbare instrumenter i høj kvalitet til din applikation.

spildevand #3/18 75

Plug-and-play flowmåleren til måling i utilities Picomag Pålidelig og enkel • Samtidig måling af flow og temperatur • Fleksibel integration i alle fieldbussystemer via IO-Link • Opstart og betjening via Bluetooth og SmartBlue App

Pris/stk i DKK 1 til 3 4 til 10 11 til 35

Picomag Enhedsmodel Picomag DN 15(½"): 0,4 til 25 l/min

3500,– 3150,– 2870,–

Picomag DN 20 (¾"): 0,75 til 50 l/min 4021,– 3619,– 3297,– Picomag DN 25 (1"): 1,2 til 100 l/min

4692,– 4223,– 3847,–

Picomag DN 50 (2"): 5 til 750 l/min

5962,– 5365,– 4889,–

Endress+Hauser A/S Salgs -og leveringsbetingelser er gældende.

Komplet produkt information: www.e-direct.endress.com/picomag

Endress+Hauser A/S Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg

Tlf.: 70 131 132 Fax: 70 132 133 E-mail: salg@dk.endress.com

DKK 2870,– 11–35 stk.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guidesystem. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang XRipper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk

susanne brandt

Published on Aug 10, 2018

Spildevand #3 2018

Published on Aug 10, 2018

spildevandsteknisktidsskrift

Go explore