Page 1

2.000 spildevandsfolk samlet til årsmøde Mikroalger kan opgradere dit renseanlæg Landmænd ønsker bedre biogødning Droner – hvad kan du bruge dem til?

spildevand

#3

August 2017


“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

SPIDER MED BULLSEYE HMI ACOWA BullsEye overvåger udviklingen i en pumpes driftspunkt over tid, og kan dermed give en indikation af hvorvidt en pumpestation har behov for service, hvilken type service der er tale om, samt hvor presserende et serviceeftersyn er.

2 

spildevand #2/17

Bullseye kan aflæses på HMI på pumpestationen eller ved tilbagemelding til SRO-system, hvor resultatet kan aflæses i et enkelt objekt, der med farvekode og tekst kan fortælle om den seneste udvikling i pumpens drift.

FLOW MÅLES IKKE - DET BEREGNES! I SPIDER er flowberegning en integreret del. Ved konfiguration af SPIDER skal der blot indtastes brønd diameter, så klarer SPIDER resten. SPIDER kan med tilløbsflow beregning kombineret med regnmåler give et unikt værktøj i jagten på uvedkommende vand. Beregningen af flow sker helt ned til 1% unøjagtighed af målt flow med en standard rørflowmåler.

KOMPLET EL-TAVLE LEVERANCE På en 4-årig rammeaftale til KLAR Forsyning, er der leveret 59 stk. komplette SPIDER styretavler for både 1- og 2 pumpestationer. I leverancen er der lagt vægt på nem lokal betjening og fejlfinding, hvorfor el-tavler leveres med 7” HMI farve display samt GPRS modem for online datakommunikation til SRO. Flowmåling er også vigtigt ifm. Pumpeservice samt jagten på fejltilslutninger og uvedkommende vand – noget Spider pumpestyring beregner hele tiden via den valide interne flowberegning.

GRATIS kursus i SPIDER Torsdag d. 28. September 2017 Se mere på www.wasys.dk


Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Anne Møller Kristensen, redaktør Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­ vis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann,   Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund,   VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre,  Tønder Ole Dissing,   Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau,   Randers Spildevand A/S TEKST-DEADLINE: 18. september 2017 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. ANNONCE-DEADLINE: 2. oktober 2017 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.670 i perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online)

Jeg har været med i næsten 25 år og set udviklingen i branchen. Der er virkelig sket meget over årene, og det, vi for mange år siden så som science-fiction, på fx sensor området, er nu virkelighed. Dog er det altid sådan, at har man fået noget nyt udstyr, så går der ikke lang tid, før man spørger, hvorfor kan den ikke også det og det. Så udvikling og forbedringer er der altid brug for på alle områder. Hvad vi ikke har af udstyr i dag, i forhold til for 25 år siden, er ret overvældende. Derfor er det også vigtigt, at vi holder vores årsmøde for at mødes med producenter, rådgiver og alle leverandører til vores branche for at se og høre om deres produkter og serviceydelser. På den måde kan vi være med til at præge retningen af udviklingen og forbedring af produkter mv. At det så sker i et afslappende og uformelt miljø gør blot årsmødet til en ekstra god oplevelse for mit vedkommende. Som kasserer i Spildevandsteknisk Forening har jeg den opgave at fremlægge regnskabet på generalforsamlingen. Hvert år gennemgås alle de økonomiske poster i hovedtal for at vise foreningens virke og aktivitet. Og aktivitet er der i vores butik, kan man roligt sige. Vi er en forening, men vi driver også en virksomhedsdel med indtægter ved at afholde årsmøde, døgnkursus og udgive et tidsskrift, idet der betales for standleje og for annoncering. I vores foreningsdel er der også godt gang i den. Især ved de grupper, hvor erfaring udveksles, som fx i slamflokken, i industrigruppen og nu også i rådnetanksgruppen. Samlet set har mangeårigt, stabilt aktivitetsniveau betydet, at vi over årene har fået oparbejdet en særdeles stor egenkapital. Dette er vel at mærke sket uden væsentlige stigninger på hverken kontingent, standlejer eller annoncepriser. Selvfølgelig er der brug for likvide midler i dagligdagen for at køre foreningen og dens aktiviteter, og det er også godt at have noget på kistebunden, men ikke nødvendigvis i størrelsesorden flere millioner. Formålet med foreningens virke er ikke at oparbejde en formue. For nu en del år siden oprettede vi en aktivitetspulje, hvor der hvert år bliver hensat 100.000 kroner. Pengene i puljen kan søges af foreningens medlemmer til projekter af bred medlemsinteresse. Hvert år, hvor regnskabet gennemgås på generalforsamlingen, må det konstateres, at brug af midler fra puljen desværre ikke er stor nok til at gøre væsentligt indhug i vores egenkapital. Det skal dog siges, at der det sidste års tid nu er lidt mere gang i ansøgninger til puljen. Det er også blevet nemmere at søge, fordi der på vores hjemmeside kan findes vejledning og skema for ansøgning. Så hermed opfordres alle medlemmer til at se på hjemmesiden og komme med ansøgninger. Er der behov for vejledning eller spørgsmål til mulig ansøgning, kan bestyrelsesmedlemmer eller sekretariat kontaktes.

ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Spildevandsteknisk årsmøde 2017 startede med en festlig indvielse af Billund BioRefinery. Foto: Anne Møller Kristensen

Af John Pies Christiansen Tønder Forsyning A/S

spildevand #2/17  3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard,   Blue Kolding A/S René Hansen,   Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen,   Faxe Forsyning A/S Jan Jørgensen,   SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen,  RGSNORDIC Vibeke Plesner,   Naturstyrelsen (observatør)

Spildevandsteknisk Forenings årsmøde i år er igen gennemført med succes. Billund Vand lagde anlæg og arealer til ved Grindsted Renseanlæg. På udstillingen var 148 firmaer mødt op med alverdens udstyr, teknisk viden og godt humør. At 148 firmaer vil deltage i vores årsmøde er virkelig flot. Min oplevelse af årsmødet var, som det plejer, ganske fint. Jeg var med begge dage og fik derfor rigeligt med tid til at gå rundt og se på alt det udstillede.


spildevand #3/17

I ND HOLD

4 

11 18

LANDMÆND ØNSKER BEDRE BIOGØDNING Noget biogødning har vist sig at ændre karakter og dermed håndterbarhed undervejs fra rense­ anlæg til mark. Det er problematisk for den prak­tiske håndtering – specielt, at modtager ikke på forhånd har viden om biogødningens karakter.

MIKROALGER KAN OPGRADERE DIT RENSEANLÆG Netop afsluttet VTU-projekt har undersøgt mikroalgers egenskaber i en integreret rense­løsning i laboratorie og pilotskala. Resultaterne viser, at eksisterende rense­ anlæg på simpel vis kan opgraderes til energi­producerende anlæg med res­source­ fangst og betydelig reduktion af emission af drivhusgasser.

54

DRONER: HVAD KAN DU BRUGE DEM TIL? Over industrirenseanlægget hos Arla i Nr. Vium har en drone siden foråret 2016 huseret i luftrummet. Men hvad har det haft af betydning? Og hvad skal en driftsafdeling overveje i forbindelse med anskaffelsen og brugen af en drone?


I ND HOLD

Leder 

3

WTA: Ny mand på posten i USA

6

Marselisborg Renseanlæg skal også være fremtidens anlæg i 2060

8

Landmænd ønsker bedre biogødning 

11

Ud med bagerbrød og sodavand 

16

Mikroalger kan opgradere dit renseanlæg 

18

Højt fagligt niveau på Slamflokkens Døgn 2017 

22

Slamflokkens medlemsmøde 2017 – formandens beretning  25

42

Flot tilslutning til anderledes årsmøde, der både bød på to dages udstilling og festlig, officiel indvielse af Billund BioRefinery.

26

Efterlysning: Ung i spildevand 

26

Døgnkursus 2017: Har du et spændende emne i ærmet? 

27

Døgnkursus 2017: Vi trækker lod om 24 små stande 

27

2.000 spildevandsfolk samlet til anderledes årsmøde 

30

Åbning af årsmøde med politisk islæt 

33

Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening  35 Fornem designpris til spildevandsløsning 

37

Ny løsning til skybrudssikring af større bygninger 

40

Portræt: Jeg har måttet lære, at ting tager tid 

42

Fremtidens renseanlæg skal designes, så de også kan rense for miljøfremmede stoffer 

47

KORT NYT: Grundfos og Provas i nyt innovationssamarbejde  Muslinger skal rense vandet i Aarhus Havn Nyt netværk for laborantelever  Prognoseværktøj kan forudsige oversvømmelser i Vejle 

50 50 51 51

Glad og overrasket modtager af Vandmiljøprisen 2016 

53

Droner: Hvad kan du bruge dem til? 

54

Kloakering i åbent land: Sådan gør de hos Provas 

57

DIN Forsyning sparer 17 mio. kr. på to år 

60

Regnfanger er symbol på Koldings klimatilpasning 

63

Spildevandstræf på Solrødgård 

65

LEVERANDØRER67

PORTRÆT: JEG HAR MÅTTET LÆRE, AT TING TAGER TID En utålmodig sjæl. En trang til at skabe noget; bygge op, optimere, udvikle. Hvordan stemmer det overens med at være direktør for Danmarks største spildevandsselskab? Nemt nok, lyder svaret fra John Buur Christiansen fra BIOFOS, der er dette nummers portrætfigur.

NAVNENYT69 Planlagte aktiviteter i 2017

70

Deadlines og udgivelser 2017

70

spildevand #3 /17  5

30

2.000 SPILDEVANDSFOLK SAMLET TIL ANDERLEDES ÅRSMØDE

Hjemmeside i nye klæder


W TA :

N Y M A ND PÅ POSTEN I U SA WTA, Water Technology Alliance, har netop budt velkommen til Ulrik Folkmann, som overtager stafetten efter teknisk ekspert Flemming Bomholt Møller. Tekst og foto: WTA Flemming Bomholt Møller har været en del af alliancen siden begyndelsen i 2014, og har været med til at undersøge det amerikanske marked, besøgt vandværker over hele landet, samt været en del af at skabe fundamentet for WTA.

6 

spildevand #3/17

- Det har været en fantastisk rejse for mig personligt, i forhold til at gå fra at arbejde på et forsyningsværk i Danmark til at blive rådgiver i så spændende et land med et så interessant et marked som USA. Der er så mange muligheder her, fortæller Flemming Bomholt Møller.

Driftslederbaggrund afgørende Hans mange års erfaring som driftsleder har været et afgørende element for WTAs succes. Sælgerrollen har været gemt langt væk, og Flemming har i stedet haft fokus på at skabe gode relationer. Han påpeger, at den mest interessante del af jobbet har været at udforske den amerikanske vandindustri samt at møde sine amerikanske kolleger på tværs af virksomheder og anlæg. - Jeg har en rigtig god mavefornemmelse i forhold til min afløser Ulrik Folkmann. Han er en meget rutineret og dygtig driftsleder med en vidtspændende baggrund inden for

vandindustrien. Hvis jeg skulle give ham et godt råd med på vejen, ville det være at tage ud og møde vores amerikanske kolleger for skabe relationer. Det er vigtigt at være på bølgelængde, siger Flemming. Ulrik Folkmann har 25 års erfaring fra Hedensted Spildevand A/S i Danmark, hvoraf han var driftsleder i 21 af dem. I tiden hos Hedensted Spildevand A/S var Ulrik en del af fusionen mellem tre kommuners spildevandsanlæg, der i stedet blev til et samlet offentligt anlæg. Ulriks ekspertise er ikke blot forbundet til spildevand, da han gennem 15 år har haft et tæt samarbejde med et drikkevandsanlæg i Ølsted. Her var han del af udskiftning, optimering og udvidelse på drikkevandsanlægget og byens kloaksystem. Derudover har han arbejdet tæt sammen med Aarhus Vand og har undervist driftsledere fra forskellige anlæg i Danmark og på Cypern som en del af brancheforeningen Danva. Hvilket han beskriver som en helhedsorienteret uddannelse. - Gennem årene har vi overvundet mange udfordringer, som vores amerikanske kolleger i dag står over for. Jeg har været med

til at udvikle og implementere nye strategier og teknologier, der efterlever de høje standarder, vi har i Danmark, siger Ulrik og fortsætter: - Mit arbejde vil være at forsætte det gode stykke arbejde, som Flemming har startet ved at besøge vandanlæg rundt omkring i USA for at høre, hvilke udfordringer de møder, for at identificere deres potentiale og hjælpe dem med at finde løsninger, der passer til deres ønsker og behov. Ulrik giver udtryk for, hvor meget han glæder sig til at komme ud på vejene. Han er målrettet og vil gå til sine opgaver fra et helhedsorienteret perspektiv med fokus på at skabe værdi og fremme vandkvaliteten i Nordamerika. Ulrik startede sin position 1. maj 2017 på General Konsulatet i Chicago og har allerede nu flere projekter i gang. I slutningen af juni skal han være en del af sin første WTA workshop i Illinois og Indiana, hvor der vil være fokus på vidensdeling blandt specialister og eksperter inden for regionalt spildevand. WTA har flere planlagte workshops i sigte, der beskæftiger sig med flere forskellige aspekter af vandindustrien.

Om WTA WTA (Water Technology Alliance) bygger på et samarbejde mellem Eksportrådet og Aarhus Vand (3VAND), Miljøstyrelsen og en række danske virksomheder (Applied Biomimetic, AVK, Danfoss, DHI, Grundfos, I-GIS, Kamstrup, Leif Koch, LiqTech, Landia, LINAK, NISSEN Energiteknik, Rambøll, SkyTEM Surveys, Smith Innovation). Initiativet er desuden støttet af Industriens Fond. WTA består af en række eksperter, der henholdsvis befinder sig i Inno­vati­ons­ centeret i Silicon Valley, CA, og General­ konsulatet i Chicago, IL.

Ulrik Folkmann (th) er nyt ansigt for WTA i USA. Han afløser Flemming Bomholt Møller (tv), der har brugt de seneste tre år på at skabe gode relationer til den amerikanske vandindustri.


FLOWMÅLING – NIVEAUMÅLING - REGNMÅLING

spildevand #3/17  7

VI STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG!

KVALITET BETALER SIG ! DANOVA ®

l

MØLLEBAKKEVEJ 155 DK-4243 RUDE

I

TLF +45 6614 9323

I

INFO@DANOVA

I

DANOVA.DK


spildevand #3/17 8 

Det nuværende Marselisborg Renseanlæg. Foto: Aarhus Vand

Marselisborg Renseanlæg skal også være fremtidens anlæg i 2060 Innovation skal sikre, at fremtidens teknologi bliver bragt i spil i et nyt Marselisborg Renseanlæg. Tekst: Jan Tøibner, Aarhus Vand Et nyt Marselisborg Renseanlæg skal stå klar i 2026 og kom­mer til at hedde Marse­ lis­borg Ressourceanlæg – på engelsk Mar­se­lisborg ReWater. Ambitionen er, at det – ud­over at leve op til nuværende og kommende krav om spilde­vands­rensning – bliver verdens mest ressource­effek­tive rense­anlæg. Målet for anlægget er ambitiøst og kan ikke nås med de løsninger og tænkemåder, der benyttes i dag, og derfor er der brug for innovation i projektet.

Dette blev fulgt op af 45 ”speed datings”, hvor de, der er interesse­rede i at byde ind på projektet, mødtes med repræ­sentanter for Aarhus Vand med henblik på et videre sam­arbejde. Speed dating-møderne tog udgangspunkt i 15 inno­vationsudfordringer, heraf ni tekniske (se faktaboksen), der handler om, hvad der skal til for at skabe et state-of-the-art anlæg både i 2026 og i mange år efter.

Projektet kræver innovation

Om udbyttet af speed dating-møderne siger fagchef i Aarhus Vand Inge Halkjær: - Vi har fået mange gode indspil til projektet, og det har fungeret godt, at vi - i stedet for at bede deltagerne komme med færdige løsningsforslag – har inviteret dem ind til en fortrolig dialog med os om deres forslag og idéer. Og det er blevet klart, at det i forhold til fremtidens ressourceanlæg handler om,

Første skridt i innovationsprocessen for anlægget var et kick off-arrangement på Aros i marts, som havde til formål at tiltrække de nationalt og globalt set dygtigste virksomheder, producenter, leverandører, forskningsinstitutioner og iværk­sættere, som ønsker at være med i partnerskaber om innova­tion af anlægget.

Fremtidens anlæg

hvad der skal komme ud fra anlægget i et langsigtet perspektiv. I dag har vi meget fokus på at producere energi, men om 50 år er det måske noget andet, der er en knap ressource. Det kan være mad, lægemidler eller noget helt tredje. Pointen er, at vi skal finde ud af, hvilke ressourcer, der vil være behov for at få ud af spildevandet i fremtiden – og ikke her-og-nu. Og hvordan vi sikrer, at teknologierne bliver strikket sammen, så vi hele tiden kan omstille os. Vi skal kigge i krystalkuglen og definere, hvor vi gerne vil hen. Det kræver et innovativt mind-set, for ellers ender vi med, at anlægget bygges op om kendt teknologi – og det ønsker vi ikke. Det handler om, hvordan vi bygger fremtidens anlæg, som ikke er fortidens anlæg, når vi kommer til 2060. Læs mere om Marselisborg Ressourceanlæg her: aarhusvand.dk/rewater


De ni teknologiske innovationsudfordringer fuldautomatiseret renseanlæg, hvor ingen mennesker er i kontakt med beskidt og farligt materiale? • Hvordan kan vi optimere løsninger og samarbejde, så vi bygger med mindst muligt spild uden at miste kvalitet?

Næste skridt I efteråret skal der laves en VVMunder­søgelse indgås en aftale om bygherrerådgivning. Frem mod 2020 etableres et proceskonsortium, der skal tilrettelægge den overordnede proces for spildevandsrensning og ressourceudnyttelse. Og et arkitektur­ konsortium etableres, der skal fast­ lægge disponeringen af anlægget ved Østhavnen. Aarhus Vands projekt­ kontor har til opgave at finde nye forretningsmodeller, hvor den viden, der dannes undervejs, kan blive en god forretning for selskabet og samtidigt skabe værdi for andre.

Markante Markante besparelser besparelserved ved udskiftning af af spildevandspumper spildevandspumper udskiftning Horsens Vand arbejder arbejdermålrettet målrettetpå påatat Horsens Vand blive energineutral. Seneste Senesteudskiftning udskiftning blive energi af tre spildevands spildevandspumper har givet giveten en pumper har gennemsnitlig besparelsepå på20,5 20,5%% gennemsnitlig besparelse målt på kWh/1000 m 3-forbruget. -forbruget. Den energibesparende energibesparendeløsning løsningbestår består pumper og og Leroy-Somer Leroy-Somer af Hidrostal pumper elmotorer ii samspil samspil med med Powerdrive Powerdrive elmotorer frekvensomformere. frekvensomformere.

www.hidrostal.dk

www.hidrostal.dk www.emersonindustrial.com

spildevand #3/17  9

Forskellige udviklingsteams skal nu nedsættes og i begyndelsen af 2018 arbejde videre med følgende teknologiske innovationsudfordringer: • Hvordan skaber vi en renere havn og Aarhus Bugt, samtidigt med at vi renser vandet fra et Aarhus i vækst? • Hvordan understøtter vi konstante forandringer, fleksibilitet til nye krav og systemeksport gennem modularisering? • Hvordan opnår vi energi- og CO2neutralitet i vandkredsløbet i hele Marselisborg-oplandet? • Hvordan undgås lugtgener, når anlægge placeres i bynær sammenhæng? • Hvordan bruger vi ressourcerne i spildevandet optimalt? • Hvordan håndteres restslam, så det kan bidrage til den cirkulære økonomi? • Hvordan kan forskellige vandkvaliteter indgå i industrisymbioser? • Hvordan kan man lave et


Vinde r

af Van

dTek A ward 20

16

Flygt ConcertorTM 10   spildevand #3/17

- det intelligente pumpesystem • • • •

Glem pumpekurver – Nu pumpe felter! Kun 3 pumper dækker alt op til 8 KW Patenteret non clog teknologi Altid korrekt omløbsretning

CONCERTOR

PUMPESYSTEM MED

INTEGRERET INTELLIGENS

www.flygt.dk


L A ND MÆND ØNS K ER B E D R E BIO G ØD NING Noget biogødning har vist sig at ændre karakter og dermed håndterbarhed undervejs fra renseanlæg til mark. Det er problematisk for den praktiske håndtering – specielt, at modtager ikke på forhånd har viden om biogødningens karakter. Igennem undersøgelser af forskellige typer biogødning har vi fundet frem til fire parametre, der kan bruges til at forudsige håndterbarheden i biogødning. Tekst: Morten Lykkegaard Christensen, Lektor, AAU, Jens Haugstrup Jensen, rådgiver, Orbicon, Lisbeth Sevel, Ph.d. og projektudvikler, HedeDanmark, og Erik E. Olesen, miljøfaglig konsulent, HedeDanmark.

Kan give problemer Ofte fungerer håndtering og udbringning af biogødning på landmandens mark helt uproblematisk, men HedeDanmark har gennem de senere år oplevet flere problemer med biogødning, der ændrer karakter, bliver flydende og dermed vanskeligere at håndtere. Den ændrede håndterbarhed betyder, at det traditionelle udstyr til udbringning ikke kan anvendes, og at man i stedet er nødsaget til at anvende andre og dyrere løsninger. Problemerne har skuffet en del landmænd, idet de ikke har fået den kvalitet af biogødning, som de havde håbet på. Når forsyningerne i dag udbyder opgaverne med håndtering af deres biogødning, er det normalt kun kvalitetsparametre som tørstof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der oplyses. En vigtig parameter som ”håndterbarhed” måles og oplyses ikke.

Holdbare løsninger er afgørende Udfordringerne omkring biogødning berører både forsyningerne og de aktører, der håndterer biogødningen. I de papirgange, der benyttes til både kommunen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt til landmanden, er det forsyningens navn, hvor biogødningen stammer fra, der benyttes. Landmanden vil dog ofte være i direkte kontakt med den aktør, der håndterer biogødningen. Udfordringen omkring håndteringen er derfor en fælles udfordring og vil i yderste konsekvens kunne betyde, at prisen for håndteringen stiger. Det er derfor afgørende for alle parter, at der findes holdbare løsninger.

Biogødning i praksis De fleste renseanlæg har en aftale med en profes­ sionel aktør, der formidler og sikrer, at biogødningen løbende fjernes fra renseanlægget og håndteres korrekt. Når biogødning afhentes på renseanlægget, kommer det ofte ud på en længere rejse med flere omlæsninger, inden det ender som gødning på marken til gavn for landmandens afgrøder (Figur 1). Bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål, i daglige tale Slam­bekendt­gørelsen, regulerer nøje anvendelsen af biogødning. Fx. foreskriver bekendtgørelsen, at biogødning skal indarbejdes i jorden senest seks timer efter udspredning. Biogødning kan derfor kun udbringes forud for etablering af afgrøder, som sker to gange om året: forår (marts/april) og efterår (august/november). Selve spredningen skal kunne udføres med standardudstyr til spredning af faste gødninger, som samtidig kan sikre, at biogødnin-

Figur 1. Containeren med biogødning hentes på renseanlægget og transporteres til lager, hvor det læses af. Når det er tid til spredning, skal biogødningen igen læsses på en lastbil, transporteres og læses af i et midlertidigt opbevaringsdepot, hvorefter det igen omlæsses til den spreder, der skal sprede det på marken.

spildevand #3/17  11

Nyttiggørelse af fosfor i spildevand er en vigtig del af den danske ressourcestrategi. Størstedelen af fosforen ender i spildevandsslammet, og det spildevandsslam, der overholder de skrappe danske grænseværdier og derved er landbrugsegnet, benævnes i dag ”biogødning”, da produktet har en gødningsværdi for landbruget. Ved recirkulering af biogødning til jordbrugsformål udnyttes fosfor samt andre værdifulde næringsstoffer som kvælstof og kulstof. Denne nyttiggørelse er udviklet gennem de sidste 30 år i et godt samarbejde mellem forsyningsselskaber, aktører, der håndterer biogødning (f.eks. HedeDanmark), og landmænd, hvor det er lykkedes at skabe en proces til gavn for alle partnere.


gen spredes jævnt på marken. Uden for disse perioder skal biogødningen således lagres. Tidligere kunne lagringen ske på udspredningsarealet, men på grund af risikoen for udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet skal biogødningen i dag lagres på godkendte lagre med fast bund. Biogødningen kan således ikke køres direkte ud på marken fra renseanlægget.

12   spildevand #3/17

Problemer med nogle typer biogødning Problemerne opstår, hvis biogødningen har ændret så meget karakter og håndterbarhed, at det ”skiller ad” – dvs. der er større flydende fraktioner og en mindre fast masse. Hvis det er tilfældet, vil spredning ikke kunne udføres med den sædvanlige spreder, og dyrere specialudstyr bliver en nødvendighed for at kunne sprede biogødningen ensartet. Derudover kan der også opstå problemer i forhold til lovgivningen omkring spredning af flydende gødning. Omkostningen til dette vil fordyre hele processen for håndtering og i sidste ende hæve prisen for håndtering af disse typer biogødning. Problemer med håndterbarheden af biogødningen sker typisk efter lagringen og efter, at biogødningen har været udsat for mekaniske påvirkninger, såsom omlæsning og transport. Det er dog langt fra altid, at lagring og hyppig omlæsning giver problemer med biogødningen, hvorfor det tyder på, at noget biogødning er mere ”robust” end andet til at modstå de mekaniske påvirkninger samt ændringer under lagring.

Figur 3: Palletanksforsøg

Projekt om håndterbarhed HedeDanmark har derfor allieret sig med rådgivere fra Orbicon samt forskere fra Aalborg Universitet i et fælles projekt med det formål at undersøge biogødnings håndterbarhed efter lagring. Gruppen har undersøgt, hvorfor noget biogødning ændrer karakter og håndterbarhed, hvad sker der under lagringen, og hvilke målbare egenskaber kan anvendes til at forudsige, om der vil ske negative ændringer i biogødningens håndterbarhed. Projektet er finansieret af Hedeselskabet.

Beskrivelse af forsøgene Til forsøgene blev der udvalgt en række renseanlæg (Figur 2), hvor man på forhånd havde en viden om, hvorvidt biogødningen var let at håndtere (godt) eller svær at håndtere (dårligt) efter lagring. For at kunne undersøge, hvad der sker med biogødning under lagringen, blev der opsat fem palletanke, hvor

Renseanlæg

Belastning (PE)

Rådnetank

Biogødningens håndterbarhed

1

200.000

+

God

2

40.000

-

God

3

200.000

+

God

4

200.000

+

God

5

15.000

-

God

6

20.000

+

God

7

170.000

+

God

A

75.000

-

Dårlig

B

30.000

-

Dårlig

C

15.000

-

Dårlig

D

7.500

-

Dårlig

E

75.000

+

Dårlig

F

25.000

-

Dårlig

G

10.000

-

Dårlig

Figur 2: Liste over renseanlæg, der indgik i under­søgelsen. Listen er anonymiseret af hensyn til det enkelte anlæg.


Figur 4: Målte værdier af tørstof, glødetab og pH målt på frisk, afvandet biogødning vist i boksplot. Grøn viser let håndterbar biogødning, og rød viser svært håndterbar biogødning. Værdier, der ligger inden for boksen, udgør de typiske (50 %) værdier – stregen i midten viser medianen.

Karakter, der beskriver håndterbarheden Resultaterne viser, at der er en sammenhæng mellem egenskaberne: tørstof, glødetab, pH og ledningsevne og biogødningens håndterbarhed efter lagring. Biogødning med en dårlig håndterbarhed viste sig ofte at have et lavt tørstof (< 20 %), et højt glødetab (dvs. mængden af organisk stof) (> 65 %) og et lavt pH (< 7) (Figur 4). Det vil sige, at de fysiske/kemiske egenskaber af biogødningen efter afvandingen på renseanlægget giver en indikation af, om biogødningen ændrer egenskaber og håndterbarhed efter transport og lagring. Ledningsevnen stiger ligeledes under lagringen for det biogødning, der bliver vanskeligt at håndtere (Figur 5). Det betyder, at der sker en delvis nedbrydning af biogødningen. Det er formentlig en biologisk nedbryd-

Figur 5: Ledningsevne under lagring. Grøn viser let håndterbart biogødning, og rød viser svært håndterbart biogødning. biogødning. Værdier, der ligger inden for boksen, udgør de typiske (50 %) værdier – stregen i midten viser medianen.

ning, der kan ødelægge gødningens struktur og gøre den mindre robust over for mekaniske påvirkninger. Stigningen i ledningsevne observeres ikke for det let håndterbare biogødning. Her forbliver ledningsevnen konstant eller falder en smule. Det må forventes, at der kan ske en større biologisk omsætning i biogødning, der udtages direkte efter den biologiske renseproces sammenlignet med biogødning udtaget fra en rådnetank. Det kan forklare, hvorfor udrådnet slam næsten altid ender som let håndterbart biogødning.

Sammenhæng mellem mekaniske påvirkninger og håndterbarhed? For at undersøge biogødningens struktur har vi ud­over de fysiske/kemiske analyser foretaget en række reologiske målinger. Her måles et såkaldt ”yield stress”, som er den påvirkning, der skal til for at ødelægge strukturen i biogødningen og gøre den flydende. Ved for høj påvirkning, f.eks. ved grabning, omlæsning og transport, vil biogødningen ændre karakter, og strukturen vil ikke kunne gendannes. Styrken af det let håndterbare biogødning er høj og nogenlunde konstant under lagring, mens styrken af biogødning, der har en dårlig håndterbarhed, svækkes under

Figur 6: Biogødningens evne til at modstå mekanisk påvirkning. Grøn er data for en udvalgt let håndterbar biogødning, og rød er data for en udvalgt svært håndterbar biogødning.

spildevand #3/17  13

afvandet biogødning blev opbevaret og løbende analyseret over seks måneder (Figur 3). Derudover blev der udtaget prøver fra ni anlæg til såkaldte fuldskala forsøg – både prøver fra frisk produceret biogødning samt prøver fra biogødning, der havde ligget på lager. Der blev løbende udtaget prøver og analyseret for forskellige egenskaber.


Figur 7: Penetrometer-test. Grøn for let håndterbart og rød for svært håndterbart biogødning.

14   spildevand #3/17

lagring (Figur 6). Det betyder, at omlæsninger sidst i lagringsperioden meget let vil ødelægge strukturen af det dårlige biogødning og gøre det flydende. Vi har derudover undersøgt forskellige muligheder for at måle håndterbarheden af biogødning efter lagringen. Den metode, der viste sig mest anvendelig, er anvendelsen af et penetrometer. Metoden er kendt fra jordanalyser, hvor man måler, hvor hurtigt en kegle synker ned i jorden. Der er udført målinger af, hvor langt ned i biogødningen en kegle synker i løbet af 5 sekunder, og disse resultater viser, at for biogødning med en dårlig håndterbarhed er nedsynkningshastigheden markant større (25 mm på 5 sekunder) end for det gode biogødning (Figur 7). Desværre kan man ikke ud fra målinger på frisk, afvandet biogødning forudsige, om biogødningen ændrer karakter under lagringen ved brug af denne metode.

Afslutning og konklusion For at kunne udvikle løsninger til problemerne med håndterbarheden af visse typer biogødning er man nødt til at kende årsagerne. I forsøget har vi derfor undersøgt forskellige parametre for at finde frem til forklarende årsager. Det viser sig, at biogødningens tørstof, pH, glødetab og ledningsevne har en

betydning for, hvor robust det er og dermed, hvor let håndterbart det er (Figur 8). Derudover blev der undersøgt forskellige metoder til at måle håndterbarheden direkte i den friske og lagrede biogødning. Den mest lovende metode til formålet er et penetrometer, men metoden kræver mere udvikling og test før, at den kan benyttes i praksis. Det viser sig også, at der generelt ikke er problemer med biogødning, hvis det udtages fra en rådnetank. Det tyder på, at den forøgede omsætning af organisk materiale i en rådnetank gør kvaliteten og den efterfølgende håndtering af biogødningen lettere. På baggrund af resultaterne fra denne rapport anbefaler vi, at renseanlæggene udover tørstof inddrager analyser af pH, glødetab og ledningsevne, når man udbyder opgaver med håndtering af biogødning. Det ville give en bedre indikation af biogødningens karakter og håndterbarhed til gavn for både forsyningerne, aktører, der håndterer biogødning, og landmanden. På den måde vil man på forhånd kunne forudsige, hvilken biogødning man skal være speciel påpasselig med, når det håndteres, og hvilken biogødning, der kræver en anden løsning for at kunne håndtere det optimalt.

Dårlig håndterbarhed

God håndterbarhed

Beskrivelse

Biogødning, der skiller ad

Biogødning, der ikke ændrer karakter

pH

<7

>7

TS

< 20 %

> 20 %

Glødetab

> 65 %

< 65 %

Ledningsevne

Stigende ledningsevne ved lagring

Konstant ledningsevne ved lagring

Figur 8: Resultater over de målte parametre, der beskriver biogødning, som har henholdsvis dårlig og god håndterbarhed.


Trænger dit anlæg til et tavletjek? spildevand #3/17  15

El og SRO er vigtigt, for at renseanlægget kører optimalt, og ofte kan et tavleeftersyn give både økonomiske og miljømæssige gevinster i driften af anlægget. EnviDan har stor erfaring og viden inden for instrumentering og el-anlæg samt Styring, Regulering og Overvågning, og vores el og SRO specialister står klar til at tjekke tilstanden på dine tavler. Kontakt Jens Folmer på tlf. 24 63 05 47

www.envidan.dk


Ud med bagerbrød og sodavand ”Krabbe” fra tv-serien om ”Rigtige Mænd”, der løb over skærmen på DR 1 i april og maj, er glad for sit job hos Samn Forsyning. Her har han været i ca. 15 år og nyder variationen i hverdagen. Og nu er kollegerne også begyndt at putte salat i madpakken. Tekst og fotos: Samn Forsyning Rigtige mænd dyrker ikke motion og spiser ikke salat.

16   spildevand #3/17

Det udsagn passer ikke længere på Thomas Krab­ benhøft – i daglig tale bare ”Krabbe”, som i april og maj 2017 har været en fast del af sendefladen på DR 1 som en del af holdet i ”Rigtige Mænd”. I dag spiser han sundt, dyrker motion og har tabt 19 kilo, siden optagelserne til programmerne gik i gang for trekvart år siden. Hverdagen har indfundet sig igen for ”Krabbe” og holdet efter forårets store fokus. Det har, måske ikke så underligt, givet mange drillende bemærkninger, når ”tv-stjernen” pludselig skulle stille op til interviews og fotografering, men ”Krabbe” selv har det fint med, at den ugentlige eksponering på tv-skærmen nu er overstået. Fokus er nu på opgaverne i hans job: Reparation og vedligeholdelse af rørnettet under Horsens og Odder, så vand og spildevand flyder frit. Hans deltagelse i

”Rigtige Mænd” har dog ikke kun påvirket ham selv. Hans makker Palle Petersen har under ”Krabbes” kyndige overvågning været igennem det samme træningsprogram, og kombineret med en sundere madpakke og færre usunde mellemmåltider har det givet bonus: - Jeg har tabt 11 kilo på otte uger, siger Palle Petersen, som i efteråret ofte undrede sig, når ”Krabbe” gik en tur i pauserne, mens de andre spiste bagerbrød og drak sodavand: - Jeg forstod ikke helt hvorfor. Men nu forstår jeg bedre, hvor træls det er at kigge på, mens andre bare sidder og smovser, siger han. ”Krabbe” selv fortsætter med både sin kur og sit job hos Samn Forsyning, understreger han: - Jeg har fået det så meget bedre af kuren. Og mit job – det stortrives jeg bare med, siger han.

Thomas "Krabbe" Krab­benhøft ses her i liggende positur sammen med sjakket fra Samn Forsyning.


VI ER SPECIALISTER I AT GØRE DINE ØNSKER TIL VIRKLIGHED....

spildevand #3/17  17

Kontakt Kim R. Mortensen på tel.: 2938 7084 og Kasper Wenzel på tel.: 2938 1430 eller læs mere på www.priess.dk


M I K ROA LG E R K AN OPGRAD ERE D I T R ENS EANLÆG Netop afsluttet VTU-projekt har undersøgt mikroalgers egenskaber i en integreret renseløsning i laboratorie og pilotskala. Resultaterne viser, at eksisterende renseanlæg på simpel vis kan opgraderes til energiproducerende anlæg med ressourcefangst og betydelig reduktion af emission af drivhusgasser.

18   spildevand #3/17

Tekst, figurer og fotos: Kim Helmo (Helmo Consult) Klimaforandringer forårsaget af for store udledninger af drivhusgasser er en af de største udfordringer, vi står over for i disse år. Det er derfor nødvendigt, at vores renseanlægs funktion og virke revurderes med hensyn til hvilken indvirkning, renseanlæggene har på udledningen af drivhusgasser og på de muligheder, der findes for at fange de store ressourcer, der i dag tabes under rensningen (nedbrydningen) af spildevandet. I dag udledes mere end 40% af spildevandets indhold af kulstof som CO2 og mindre mængder metan (CH4). Tallene for kvælstof er endnu mere alarmerende, da mere end 80% af spildevandets indhold af kvælstof i dag udledes. Dette har stor indflydelse på renseanlæggenes CO2 -footprint, da den udledte kvælstof dels består af atmosfærisk kvælstof (N2), der produceres på renseanlæggene, men også lattergas (N2O), der har en indflydelse på drivhuseffekten på ca. 300 x CO2. Med en ny proces, GreenSpeed® Spilde­vands­­ rensning, kan eksisterende renseanlæg på simpel vis opgraderes til energiproducerende anlæg med res-

CO2

SPILDEVAND

I et nyligt afsluttet VTU-Projektet (Green­Speed Spildevandsrensning) er mulighe­der­ne for at introducere mikroalgers egen­skaber i en integreret renseløsning under­søgt i laboratorie og pilotskala. I en simpel proces etableres en symbiose mellem en bak­te­rie­proces (en klassisk højtbelastet biosorp­tionsproces) og en mikroalgeproces. Emissionen fra denne proces minimeres, da den vil foregå i beholdere eller bassiner, der er lukkede. Den af bakterierne producerede CO2 overføres og optages af algerne i deres vækst, og modsvarende overføres algernes iltproduktion til bakterievækst. Det indkommende kvælstof bindes i algebiomassen sammen med fosfat og kalium (algebundet NPK gødning). Fra det højbelastede bakterietrin udtages "frisk" bioslam, som er ligeså kulstofrigt som råslam. Dette flow vil sammen med en kulstofrig algebiomasse fraktion giver en forøgelse af kulstofmængden til den anaerobe proces i størrelsesorden 50-100% mere end, hvad der maksimalt er muligt i dag.

LED LYS

RENSET AFLØBSVAND

BIOSLAM

ALGEBIOMASSE

Kulstof til biogasanlæg GreenSpeed® Spildevandsrensning

sourcefangst (NPK gødning m.m.) og med en betydelige reduktioner af emissionen af drivhusgasser.

O2

NPK gødningsfraktion Kulstoffraktion til biogasanlæg


Biosorption Et væsentligt element i GreenSpeed processen er det første procestrin, biosorptionstrinnet. Biosorptionstrinnet er en højtbelastet aktivslam proces (slamalder < 2-5 døgn; hydraulisk opholdstid < 2-5 timer). Formålet med dette procestrin er at udtage så meget kulstof/COD fra spildevandet som muligt og efterfølgende sende en klar vandfase, rig på næringssalte videre til algeprocessen. I dette trin vil en meget stor del af både opløst og partikulært organiske materialer blive bundet, og ved efterfølgende sedimentation opnås en tilstrækkelig klar vandfase med både en lav turbiditet og et lavt CODindhold. Den lave slamalder og opholdstid sikrer samtidigt en lav omsætning af næringssaltene, dvs. tabet af næringssalte minimeres.

Algeproces i pilotanlæg testet på Slagelse Renseanlæg.

Algeprocessen

Test af mikroalgernes kapacitet for optagelse af am­ monium og fosfat viser forhold, der matcher - eller er endnu bedre - end det, der præsteres af henholdsvis nitrifikanter og de bio-P akkumulerende bakterier. Da mikroalgerne optager ammonium og fosfat samtidigt under en forholdsvis lavt CO2-tilførsel, er der tale om en meget effektiv omsætning pr. volumenenhed. Når det gælder de traditionelle rensetrin nitrifikation, denitrifikation og bio-P akkumulering, sker det med nogle volumenkrævende processer, der er adskilte og henholdsvis med og uden beluftning. Da disse processer køres med det samme aktive slam, opnås en særdeles stresset situation for de forskellige tilstedeværende bakteriearter. Dette forhold, samt at de traditionelle processer køres med en forholdsvis lang slamalder, bevirker, at det aktive slam i virkeligheden har en meget lav specifik aktivitet. En af de store udfordringer med algeprocessen ligger i tilførslen af lys til algernes fotosyntese. Da algerne fotosyntese samtidigt kun kræver smalle spektrum i det røde og blå område, er den nyeste LED lysteknologi garant for tilpasning af lyskilder med en særdeles høj energieffektivitet.

Algereaktor (laboratorieskala) uden og med rødt/blåt LED lys.

Integration i eksisterende anlæg Af figur 1 – 3 ses, hvorledes et traditionelt renseanlæg i princippet kan omstilles. Mange renseanlæg har uudnyttede procesvolumener, hvor biosorptionsprocessen passende kan installeres. Dertil skal procestankene overdækkes og rørføring til transport med udveksling af henholdsvis CO2-beriget luft fra biosorptionen ledes til bundbeluftningen af algeprocessen, og den O2-berigede luft fra algeprocessen ledes til bundbeluftningen af biosorptionen. Tilsvarende skal installeres rørføring til overførsel af CO2-gas fra generatoren (forbrænding af biogas) til algeprocessen, og rørføring til transport af rejektvand fra slutafvandingen til algeprocessen. Aktiviteter forberedes til at demonstrere processen i fuldskala. Afprøvninger, hvor kapacitetsforhold, effektivitet, anlægs- og driftsomkostninger undersøges og præciseres.

GreenSpeed® Spildevandsrensning Projektstart august 2015, slut juni 2017. Medfinansiering af VTU Fonden Deltagelse af: Teknologisk Institut, Århus Universitet, Bio-Aqua A/S og Helmo Consult. Deltagende potentielle slutbrugere: • Hørsholm Vand A/S • KLAR Forsyning A/S • SK-Forsyning A/S • Nyborg Forsyning A/S

spildevand #3/17  19

I projektet GreenSpeed Spildevandsrensning (1) er forskellige algers/planters potentialer for optagelse af næringssalte fra spildevandet undersøgt. Mikroalger viste sig procesteknisk mest interessante, idet de på mange områder har fysiske og biologiske egenskaber, som minder om dem, vi kender fra aktivslamprocesserne. Mikroalgerne sedimenterer forholdsvis let ligesom aktivslam og kan ligeledes afvandes på traditionelt afvandingsudstyr. Til forskel fra aerobe bakterier har mikroalgerne brug for CO2 i deres vækst frem for ilt. Når algerne optager CO2, fjernes hårdheden i procesvandet, og pH begynder at stige. Denne sammenhæng gør det særligt nemt at følge algernes vækst og behov for CO2, og CO2 kan derfor simpelt reguleres ved online måling af pH og doseres efter et forudvalgt pH-set point.


GHG

GHG

GHG

Forklaring

Ak7v slamproces

E<erklaring

GHG Tilløb

Udløb

Rist og sandfang

Returslam Primærslam kW

Overskudsslam

GHG Biogas GHG

Generator

Anaerob proces

Afvandet udrådnet slam

Figur 1. Emission af klimabelastende gasser (GHG) fra renseanlæg.

20   spildevand #3/17

Biosorp7on proces

Algeproces

Bundfældning

Tilløb

GHG: •  CO₂ GHG •  CH₄ •  N₂O •  H₂O •  Energitab

Bundfældning

Udløb

Rist og sandfang

Retur algebiomasse

Returslam

NPK gødningsfrak7on

Overskudsslam Biogas

kW

Alge separa7on/Bioraffinering

Generator

Anaerob proces Figur 2. Integrering af en algebaseret proces i et eksisterende renseanlæg.

O₂

Afvandet udrådnet slam

LED rødt/blåt lys

CO₂ Tilløb

Udløb Rist og sandfang

CO₂ Bioslam

NPK gødningsfrak7on Biogas

kW Generator

Anaerob proces Figur 3. En stor andel af alle ressourcer og emisioner i GreenSpeed® processen fanges.

Rejektvand NH₄ PO₄

Afvandet udrådnet slam




spildevand #3/17  21

 


22   spildevand #3/17

Walk and talk i Frederiksborg Slots haveanlæg

H ØJ T FAGLIGT NIVEAU PÅ SL A M F LOK K ENS D Ø GN 2 017 54 deltagere satte i begyndelsen af maj kursen mod Hillerød for at deltage i Slamflokkens Døgn 2017. Den sjællandske planlægningsgruppe havde sammensat et spændende fagligt program, der spændte fra præstationsprøvning til ressourcestrategi. Et medrivende foredrag af den anerkendte forsker Frank Aarestrup fik topkarakterer af deltagerne. Tekst og foto: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening

Præstationsprøvning og referencemateriale Analyser og analysesikkerhed er et af de emner, der binder Slam­ flokkens kvinder og mænd sammen. De første faglige emner på programmet var netop i den boldgade, idet præstationsprøvning og certificeret referencemateriale udgjorde et helt minitema. Ulla Lund, med fortid i Miljøstyrelsens referencelaboratorium, redegjorde for den teoretiske side af emnet præstationsprøvning – et emne, som absolut kræver matematisk indsigt. Data fra præstationsprøvninger bruges af: – Driftslaboratoriets selv, både på kort sigt og på længere sigt – Alle laboratorier som helhed – Akkrediterede laboratorier også akkrediteringsmyndigheden Stine Ottsen, repræsenterede Eurofins Miljø A/S, som er akkrediteret af DANAK til fremstilling og certificering af VKI Certificerede Referencematerialer. Stine gjorde meget ud af at fortælle, at der er forskel på en standard og et certificeret referencemateriale. Der er tre niveauer af referencematerialer: – Certificeret referencemateriale (CRM), som er certificeret i henhold til ISO 17034 – Standard referencemateriale (SRM), som er en købt standard

– Laboratorie referencemateriale (LRM), som er fremstillet på laboratorie Certificeret referencemateriale er at foretrække pga. homogenitet og stabilitet, fordi det viser, om målingen er korrekt, og fordi det giver en sammenlignelighed med andre laboratorier og over tid. Anette Hoff, fra Vand og Affald i Svendborg, er en af dem, som i dagligdagen anvender certificeret referencemateriale til kvalitetskontrol. Anette fortalte og illustrerede med billeder og datamateriale, hvorledes referencematerialet benyttes til: – Kvalitetskontrol på onlinemålere – Kontrol af analysemetoder – Kontrol af analyseudstyr – Genfinding af resultater

Noget om virus og bakterier i spildevand Et sikkert hit er også altid foredrag om, hvad spildevand indeholder af potentielt sygdomsfremkaldende ting og sager. To af Slamflokkens foredrag var i den kategori. Først fortalte John Overmark Hansen, fra BIOFOS, om et projekt på BIOFOS, hvor man har haft særlig fokus på Norovirus, som kan give såkaldt Roskildesyge. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø


har stået for den videnskabelige del af arbejdet. Der er foretaget både stationære og personbårne luftmålinger. Fæcesprøver på de medarbejdere, som frivilligt har deltaget, er undersøgt og sammenholdt med luftmålingerne. Og ja, der blev fundet Norovirus i næsten halvdelen af alle luftprøverne. Koblingen til Norovirus-forårsagede tilfælde af diarre spildevandsmedarbejderne var dog ikke entydig. Projektet var ikke helt afsluttet på foredragstidspunktet.

Slotshaven består reelt af to vidt forskellige haveanlæg: Der er den symmetriske barokhave anlagt på terrasser, omgivet af geometrisk formede bede og formklippede buske og træer. Og så er der landskabshaven med dens fritvoksende skovpartier, store græsflader, søer, vandløb og snoede stier.

Socialt samvær Allerede på turen i slotshaven gik snakken lystigt – både med ”siden-sidst-snak” og med konkrete udfordringer både fagligt og organisationsmæssigt. Snakken fortsatte under aftenens middag og til langt ud på aftenen. Apropos Nordsjælland, så var den kommende storfusion af ni nordsjællandske forsyninger til den nye storforsyning Novafos bare et af mange emner, som blev vendt.

Mikroplast Mikroplast er ”hot”. Emnet blev ikke mindre hot af, at procesingeniør Stine Lundbøl Vestergaard, fra EnviDan, fortalte om projektet ”Plastfri Roskilde Fjord”, et underprojektet til projektet ”Et hav af muligheder”. Plastfri Roskilde Fjord har en bred vifte af deltagere: RUC, AU, Alfa Laval, Grundfos, EnviDan, Roskilde Kommune, Havn, Forsyning og Campus, Fishing Zealand, Nationalparken, RUC Innovation, PC.

Frank Aarestrup, forsker på DTU, fortalte med stor begejstring om global overvågning og kontrol af antibiotikaresistens og om infektionssygdomme. En forskning, der rummer både store muligheder og store udfordringer. Generelt er det problematisk at arbejde med prøver direkte fra mennesker, da det først kræver etisk tilladelse, men når prøven først ligger i toilet, samletank eller i kloakken, så er det en miljøprøve, som ikke kræver tilladelse at analysere på. Prøver fra langdistancefly være meget værdifulde rent overvågningsmæssigt. Byspildevand fra alverdens lande er tilsvarende værdifuldt. Rent teknisk, så er DNA-sekventering nøglen i overvågningen – en teknik, der i de senere år er blevet billigere og billigere. En vigtig forudsætning for succesfuld global sygdomsovervågning er dog international deling af analysedata. Frank Aarestrup ser store perspektiver i den globale overvågning af sygdomme. Over 100 lande har givet tilsagn om at medvirke i en global overvågning af sygdomme hos mennesker. Også global overvågning af sygdomme hos (hus)dyr er en oplagt mulighed, men dette er der pt ikke bred opbakning til. Overvågningen er dog ikke så ligetil, som Frank Aarestrup beskriver, da blandt andet forsker-egoisme og lokal protektionisme bremser de gode intentioner.

Ekskursion gik i vasken Et højdepunkt på Slamflokkens Døgn er også den ekskursion, der normalt er indlagt i programmet. Forventningerne til ekskursionen til Hillerøds nye renseanlæg, som er under opførsel lige uden for byen, var da også høje, men desværre blev ekskursionen aflyst på selve dagen, da der var kommet en alvorlig kurre på tråden mellem Hillerød Forsyning og en af leverandørerne til det nye anlæg. De snarrådige planlæggere af Slamflokkens Døgn improviserede i stedet en fin tur gennem byen til Frederiksborg Slots fine have.

Allerførst blev definitioner af de forskellige plastfraktioner slået fast: – Mega (>100 mm) – Macro (>20 mm diameter) – Meso (5–20 mm) – Micro (1 μm - 5 mm) – Nano (< 1 μm) Foredragsholderen lagde særlig vægt på de undersøgelser, der er foretaget på Bjergmarken Renseanlæg, og som omfatter analyser i relation til både makro- og mikroplast. Der er gennemført mikroplastanalyser på prøver fra renseanlæggets udløb, overløb, renseanlæggets slamfraktioner, vandsøjlen, fjordbunden/sediment, i relevante organismer som sandorm og muslinger samt på stranden. En specialestuderende på RUC har gennemført bestemmelse af mikroplast-indhold i våde og faste prøver fra forskellige processer på anlægget med henblik på identificering af processer, som evt. kan optimeres for at opnå et renere biogødningsprodukt.

Ressourcestrategi i forsyningen Peter Tychsen, fra Krüger, stillede i sit indlæg spørgsmålstegn ved forsyningens ressourcestrategi. Med udgangspunkt i affaldspyramiden, (affaldsforebyggelse -> genbrug -> genvinding -> anden nyttiggørelse (energi) -> bortskaffelse) tog Peter Tychsen tilhørerne med på en, til tider, abstrakt rejse, som gik både gennem Peters egen private baghave og Putins ditto, inden han til sidst nåede frem til en række statements om hvorvidt energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? – Energioptimeringer er fortsat vigtig for den enkelte forsyning (bedre miljø/økonomi) – Energioptimeringer må ikke medføre en forøgelse af vandafledningsafgiften – Energioptimering er (og bør) kun være en mindre del af den samlede ressourcestrategi – Nye energieffektive processer er kun relevante, hvis de medfører lavere anlægs- og/eller lavere driftsomkostninger

spildevand #3/17  23

Frank Aarestrup høstede mange topkarakterer for sit medrivende foredrag om overvågning af sygdomme og af antibiotikaresistens via spildevand.


24   spildevand #3/17

Arrangementets planlæggere på rad og række, fra venstre: Stella Skaaning Sørensen, Lotte Larsen, Morten Rasmussen, Irene Hjorth, Jeanette Hansen og Regitze Elhøj Jensen.

Selvsagt kunne Peter ikke levere et endegyldigt svar på, hvordan en ressourcestrategi for en forsyning skal se ud, men han gav med sit foredrag virkelig tilhørerne noget at tænke over. Her er Peters oplistning af forhold, der spiller ind hos den enkelte forsyning: – Rensning af spildevand – Sikkerhed – Økonomi – Lokalmiljøpåvirkning (støj/lugt/affald/udløb) – Ressourceudnyttelse (vand/energi/CO2/fosfor/slam) – Andet? (industri/arbejdspladser)

Brian H. Jacobsen fortalte om målretning af virkemidler.

Hvad koster rent vand? Sidste faglige indlæg stod seniorforsker Brian H. Jacobsen, fra Institut for Føde­vare- og Ressourceøkonomi, for. Nu var det øko­nomen, der talte om, hvordan man regulerer sig til et rent vand­miljø. Brian startede med Vandmiljøplanerne (I+II+III) og Vandrammedirektivet og fortsatte med den aktuelle Fødevare- og Landbrugspakke. Vi fik et indblik i, at det er kompliceret at nå frem til hvilke tiltag, der forventeligt giver hvilke miljømæssige effekter. Ud fra økonomernes og andre fagfolks katalog med mulige virkemidler, så er det op til politikerne at beslutte konkrete tiltag. Centralt i Brians indlæg var emnet målretning af virkemidler, hvor det handler om at placere virkemidler efter hvor effekten er størst. Det er vist det, der hedder ”mest miljø for pengene”…


S L AMF LO K K E N S MED LEMS MØD E 2 017 – FO RM A N D ENS B ERETNING En arbejdsgruppe bestående af otte forsyninger præsenterede kampagnen ”Kun 3 ting i dit lokum” på Spildevandsteknisk Forenings sidste Døgnkursus i Kolding. Kampagnen har bl.a. til formål at afhjælpe problemer med tilstoppede ledninger og pumper ved at fortælle folk, hvad de udelukkende skal putte i deres toilet. Ønsker man som forsyning at støtte op om kampagnen, kan man henvende sig til Jan Jørgensen fra SK Forsyning. Filmene kan man se på YouTube eller Facebook. Der er fire forskellige versioner: en i rock-, rap-, Dansk Top- og pigekorgenren. I år blev der dannet to nye sammenlagte forsyninger. Ni nordsjællandske kommuner er gået sammen og hedder nu ”NovaFos”. Selskabet er Danmarks næststørste forsyningsselskab. Ligeledes gik Odder og Horsens kommune sammen under navnet ”Samn Forsyning”

Oversat til dansk står forkortelsen ”NomiGas” for: ”Hidtil ukendt mikrobiologisk platform til optimering af biogasproduktion”. Det er et projekt, som blev startet op i 2014, og som bl.a. supplerer de undersøgelser, der foretages i ”Den mikrobiologiske database” på Ålborg Universitet. Projektet ”NomiGas” fokuserer på en øget biogasproduktion fra spildevandsslam, husdyrgødning, plantefibre og fra fødevareaffald. Nye resultater vil i de kommende år blive præsenteret i Spildevandsteknisk Forenings blad, og man kan læse mere ved at Google ”Nomigas”. På Ålborg Universitets hjemmeside kan man læse om et DNA-baseret online system til overvågning af mikrobiologien i renseanlæg, der gør det muligt at identificere f.eks. trådformede bakterier, der kan forstyrre adskillelsen af vand fra slam. De deltagende parter, som består af Ålborg universitet, Krüger og vandselskaberne i Ålborg, Århus, Odense og København, har selv investeret 10 millioner kr. i dette fire-årige forskningsprojekt. Fjernelse af lægemidler kræver langsomt voksende bakterier. Et stort forskningsprojekt kaldet ”Mermiss” (Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand) startede op i 2014. Her bruges plasticbære-legemer, der tilbageholdes i et anlæg og giver langsomt voksende bakterier mulighed for at danne en biofilm på overfladen. Til sidst fjernes de meget svært omsættelige lægemidler med ozon. Kalundborg Forsyning skal muligvis deltage i et EU-projekt, hvor de skal udføre fuldskala test ved hjælp af deres Biofilmreaktor (MBBR) og deres ozonanlæg. Miljøministeriets udviklingsprogram ”MUDP” har bevilliget støtte til projektet ”HEPWAT”, der på dansk kan oversættes til: ”Høj miljøpræstation i Spildevandssystemer”.

Industriens Branchearbejdsmiljøråd udgav sidste år en ny gennemrevideret stinkskabsvejledning. Vejledningen er overskuelig og inddelt i ni afsnit, der bl.a. omhandler brug og kontrol af stinkskabe. Vejledningen kan hentes på deres hjemmeside. I medlemsbladet ”Laboranten” fra november 2016 er der en arti­kel under afsnittet ”Arbejdsmiljøbrevkassen”, der fortæller, at Sund­ hedsstyrelsen har udarbejdet en ny national klinisk Ret­nings­­linje med konkrete anbefalinger til bedre behandling og håndtering af håndeksem. En af anbefalingerne er, at alle med en ny opdaget håndeksem, som har varet i mere end én måned, skal henvises til en speciallæge i hudsygdomme. Ligeledes beskriver artiklen, hvad man kan gøre for at forebygge eksem. I det seneste blad af ”Laboranten” kan man læse om en overbyg­ ning, som kan tages som enkeltfag på Erhversakademierne i henholdsvis Århus og København. Fagene kan afsluttes med eksamen og giver merit, hvis man senere ønsker at tage hele uddannelsen. Hvert modul giver 5 ETCS point. København har ingen beskrivelse på hjemmesiden, men for fagene i Århus kan man se mere på www.eaaa.dk HK/Dansk Laborant forening tilbyder følgende besøg og kurser: 15/5 Østjylland - besøg hos Air Liquide A/S, Horsens (verdensførende inden for gasser til industrien og sundhedssektoren) 14/6 Østjylland - besøg på De danske gærfabrikker, Grenå 29/8 - 30/8 Hovedstaden - Praktikvejleder­kursus, Kbh. S I år afholdes Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde hos ”Billund Vand” fra torsdag d. 8. juni til fredag d. 9. juni 2017. Som forsøg afholdes dette årsmøde over to dage, men hvor vidt fremtidige årsmøder skal afholdes på samme måde afhænger af, hvordan arrangementet forløber i år. Dog er årsmødet i 2018 planlagt som et traditionelt endags-møde. Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus 2017 afholdes som tidligere år på Comwell i Kolding, den første weekend i november måned som i år er, fra fredag d. 3. november til lørdag d. 4. november 2017. Næste års planlæggere af Slamflokkens temadøgn kommer fra forsyninger på Fyn. Med venlig hilsen Lotte Larsen (kontaktperson for Slamflokken)

spildevand #3/17  25

”Tveskaeg” er navnet på den nye onlinemåler, som bl.a. kan bruges til at måle på rådnetanksslam og andre væsker med et højt ammonium og fosfat indhold. Målingen foregår via NMR teknologi, som er en spektro-skopisk metode, der bygger på atomkerners spin. Pt. begrænser metoden sig til, at måle flygtige syrer, ammonium, fosfat, klorid og pH. Måleren bruger ingen kemikalier. Læs evt. mere på www.nanonord.dk

Assens Forsyning har afsat over 200 millioner kroner til at bygge et nyt renseanlæg, der over tid skal erstatte de nuværende otte gamle renseanlæg. Parallelt med opførelsen af dette nye anlæg udvikler ”HEPWAT” projektet, som består af nye løsninger til rensning af spildevand på dele af Assens’ gamle anlæg. Anlægget tages i brug i 2019, og vil være ”født” med nye teknologier inden for reduktion af lattergas-udslip, højeffektiv håndtering af svovlbrinte-problematikken, uvedkommende vand og miljøfremmede stoffer. Desuden introducerer projektet nye processer, som forøger renseanlæggets evne til at omdanne organisk stof til bioenergi.


Hjemmeside i nye klæder

EFTERLYSNING:

Spildevandsteknisk Forenings hjemmeside, stf.dk, undergår i skrivende stund en stor forandring. Det nye design er klar i løbet af august måned, og vi glæder os meget til at præsentere jer for det mere indbydende og brugervenlige udseende. Tiden og den teknologiske udvikling er løbet fra stf.dk, som vi kender den. Derfor arbejder vi i sekretariatet i øjeblikket på lancering af din foreningshjemmeside i helt nyt design,der matcher den udvikling, bladet gennemgik for et år siden. Desuden bliver den lavet

i et andet administrationssystem, som er nemmere at arbejde med inde bagved. Som altid modtager vi meget gerne input og kommentarer til såvel opbygning som indhold. Også gerne ris eller ros. Hold godt øje med stf.dk i den kommende tid!

Baggrund Det er medieudvalget i Spildevandsteknisk Forening, der overordnet arbejder med at udvikle foreningens kommunikationskanaler. Med nyt design af hjemmesiden er målet et mere moderne udtryk, forbedret læsbarhed og med tydelig sammenhæng til medlemsbladet Spildevand.

26   spildevand #3/17

Sociale medier Som noget nyt er foreningen også at finde på Facebook. Find os på ”Spildevands­tek­nisk Forening”. Der findes ligeledes en lukket gruppe på Facebook, hvor man som medlem af foreningen kan købe eller sælge brugt udstyr i relation til spildevand. Søg om medlemskab på ”Brugtbørsen – Spildevandsteknisk Forening”. Netværket Slamflokken har desuden en lukket gruppe, hvor medlemmerne udveksler erfa­ ringer i perioden mellem det årlige netværksmøde. Den hedder slet og ret ”Slamflokken”. På LinkedIn tæller vi i skrivende stund 525 følgere. Find os på ”Spildevandsteknisk Forening”./red

Ung i spildevand Ny klumme i Spildevand med fokus på de unge i branchen. Kender du et engageret ungt menneske (mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vi planlægger nemlig en en ny klumme, der sætter fokus på de unge mennesker, der af en eller anden årsag er havnet i spilde­vands­branchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Og meget mere vil vi gerne vide. Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen. Skriv til red@stf.dk for mere informati­on.

Nøjagtig, alsidig kemikaliepumpe • Reducer dine kemikalieomkostninger gennem højere doseringsnøjagtighed • Nem og hurtig installation og vedligehold uden brug af tilbehør • Udvidet flowområde med Qdos 60: Fra 0,1 til 1.000 ml/min. ved 7 bar Fully sealed for l i f e , o n e minute tool-free maintenance REVOLUTIONARY

qdospumps.com +45 4694 0065

PERISTALTIC

PUMPHEAD


Døgnkursus 2017:

Har du et spændende emne i ærmet? Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Når et døgnkursus skal planlægges, så er kunsten at finde, udvælge og kombinere de faglige emner, der optager foreningens medlemmer netop nu. Derfor indkalder foreningen lige nu forslag til emner, som ønskes behandlet på STFs døgnkursus den 3.-4. november i Kolding.

Fortæl, hvad du vil vide mere om Der er helt sikkert faglige emner, som du gerne vil vide mere om. Fortæl os derfor, hvad du gerne vil opdateres på og gerne ser behandlet på efterårets døgnkursus.

Fortæl, hvis du ligger inde med ny viden

For at dine ønsker og forslag kan komme i betragtning til årets døgnkursus, så skal du senest d. 21. august indsende en mail til STFs sekretariat på sek@stf.dk. I mailen skal du kort beskrive dine ønsker og eller forslag.

Planlæggere på hårdt arbejde STF holder planlægningsmøde d. 24. august. Her tager den indkaldte planlægningsgruppe fat på de forhåbentlig mange indkomne ønsker og forslag, og mødedeltagerne supplerer selvfølgelig med egne idéer. Det bliver nogle intense timer, hvor der diskuteres, argumenteres og struktureres, og hvor slutresultatet gerne skulle være et foreløbigt program for STFs Døgnkursus 2017, både med hensyn til faglige emner og til forventet strukturering af indlæggene.

Kom med emneforslag til STFs døgnkursus 2017 på sek@stf.dk senest den 21. august.

Døgnkursus 2017:

Vi trækker lod om 24 små stande Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Standene i forbindelse med STFs døgnkursus i november er vigtige samlingspunkter for deltagerne, når der er pause i døgnkursets foredragsprogram. Standene tildeles ved lodtrækning blandt interesserede firmaer.

Eftertragtede stande De 24 små stande på hver 6 m2 er eftertragtede for STFs firmamedlemmer, da de giver mulighed for at komme i dialog med døgnkursets over 300 deltagere. Sidste år var der gennemsnitligt 53 % chance for at opnå stand, idet 45 firmaer var tilmeldt lodtrækningen.

Lodtrækningsprincippet Der trækkes lod om standene blandt de firmaer, der senest d. 21. august kl. 23.59 via STFs konferencestyringssystem har tilmeldt sig lodtrækningen. Der

tildeles normalt kun ét lod pr firma i lodtrækningen. Dog opnår firmaer, der var med i lodtrækningen i 2016 uden at blive udtrukket, to lodder, og de har dermed dobbelt chance for at blive udtrukket i 2017.

Find link til lodtrækningen via STFs hjemmeside Firmaer, der vil satse på lod/lodder i lodtrækningen, finder link til tilmelding til lodtrækningen på STFs hjemmeside www.stf.dk . Samme sted findes yderligere praktiske oplysninger, herunder også standprisen.

Frist for tilmelding til lodtrækning om døgnkursus-udstillingsplads 2016: den 21. august

spildevand #3/17  27

Måske ved du noget, som andre også bør vide? Overvej om din forsyning eller dit firma ligger inde med en ny faglig viden, som en bred kreds af forsyningsfolk også kan have glæde af, og som med fordel kan formidles på det kommende døgnkursus.

Kom med forslag/ønsker senest 21. august


PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

PIPES FOR

LIFE

PIPELIFE

Drænrør PIPES FOR

PIPES FOR LIFE

PIPELIFE

LIFE

PIPEL

28   spildevand #3/17

PRAGMA ®

Størst i regionen

Drænrør

Pragma ®

Afløb i jord fremstillet af PP

INFRA ®

Afløb i jord fremstillet af PP

Glatte PVC kloakr

Godkendt iht. DS-EN1852 o tredjepartscertificeret iht. Nordic Poly Mark.

www.pipelife.dk • info@pipelife.dk • +46 513 221 00


PIPES FOR

LIFE

PIPES FOR

PIPELIFE SADDELGRENR

DRÆNRØR

ØR

nrør PIPES FOR

LIFE

PIPES FOR

LIFE

PIPELIFE

PIPELIFE

PP BRØND SYSTEM

PIPES FOR

PIPELIFE POLAR BRØND

SYSTEM

STORMBOX

POLAR Brø

LIFE

ER

ndsysteme

En af de største udfordring – på trods af en voksende er vi står overfor i dette befolkning Regn- og og jordens århundrede er at bevare overløbsv generelle and strømmer vores drikkevan brugsarea udvikling. ler, ud over parkerings d rent græsplane og kan her blandes pladser, gader, r mv. Fælles med olie, smøremid for disse ler, kemikalier industriområder stoffer er, og at de kan forgifte vores fra gødning af markerlanddrikkevan og d!

LIFE

r

PIPES FOR

PIPELIFE

INFRA ®

LIFE

PIPELIFE AFLØBSRØR

UNI BRØND

Den grøn ne regnvand skassette

!

Saddelgrenrø

r til kloakrø

Løsningen:

Vand- og afløbsbrønde PRO 1000 og PRO 600

Pipelife Storm

r

PP Brønds

box

ystem

• Holder grundvand et på et kontrollere t niveau • Forhindrer oversvøm melser • Holder vores og sundere vand renere

www.pipeli

Uni brønd

Afløbsrør

fe.dk

Brøndsystem fremstillet af PP Uni brønd fremstillet af PP

Afløb i jord Glatte PP kloakrør,

Glatte PVC

kloakrør

spildevand #3/17  29

rør

og

LIFE

Vand er det aktiv vi har vigtigste på jorden Problemet:

Saddelgre

• PVC-rør fremstillet iht. DS-EN 1401 består standardens 1000-timerstest. Et multilayerrør med skummet mellemlag klarer ikke denne test. • Homogent rør med kun én væg; intet mellemlag, som gør levetiden usikker. • Markedets stiveste og mest formstabile glatte rør. • Miljøvenligt; indeholder eksempelvis mindre end 43% råoliebaseret råvare. De resterende 57% udgøres af almindelig kogsalt. • Genvindes gennem Wuppi. • Dimensioner 110 til 400 mm. • Mærket med snekrystal og er dermed velegnet til installation også i vintertid/frostperioder.


2 .0 0 0 SP I LD E VAND S FOLK SAMLET TI L A N D E R LED ES ÅR S MØD E Flot tilslutning til anderledes årsmøde, der både bød på to dages udstilling og festlig, officiel indvielse af Billund BioRefinery. Regnen truede ad flere omgange med at lægge en dæmper på den gode stemning, men nøjedes heldigvis med at holde sig ganske kort til torsdag eftermiddag. Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevand

30   spildevand #3/17

Fornyelse skal ikke ske udelukkende for fornyelsens skyld. Spildevandsteknisk årsmøde følger en overordnet opskrift, der er forfinet gennem længere tid. Fornyelsen fra år til år består i høj grad af værtskabet og den lokation, årsmødet holdes på. Oftest et renseanlæg, hvor pladsens udformning har afgørende betydning for, hvordan deltagerne kommer til at bevæge sig rundt. I år var der dog fornyelse på flere fronter. Mest markant var det, at årsmødet blev holdt over to dage efter ønske fra Billund Vand, der var vært. Det er dog sket en enkelt gang før, hvor Bornholms Spildevand havde værtsskabet, og her var det transporten til og fra solskinsøen, der var en stor faktor for, at det skulle afholdes over to dage. To dages årsmøde giver både fordele og ulemper, og Spildevandsteknisk Forening vil i den kommende tid evaluere på de to forskellige modeller. Sikkert er det dog allerede, at årsmødet til næste år, der allerede er ved at blive planlagt, bliver holdt på én dag, nemlig fredag den 15. juni i Vognsbølparken i Esbjerg. Værten er DIN Forsyning. Sæt gerne allerede kryds i kalenderen nu.

Én eller to dage? Fordelene ved en to-dagesmodel er til at tage at føle på: Deltager man i begge dage, giver det tid nok til at komme rundt og fordybe sig i hele udstillingen samt netværke med sine kolleger i branchen, og udstillerne har bedre mulighed for at snakke med alle besøgende. Derudover giver det fleksibilitet til arbejdspladsen, der ikke behøver undvære en hel driftsafdeling på samme dag. Udstillerne får også flere timer på pladsen; noget, nogle af firmaerne af og til efterspørger, da der bruges meget tid på opstilling og nedtagning for én enkelt dags udstilling.

På den anden side er der spørgsmålet, om de to dage bringer flere spildevandsfolk til årsmødet samlet set? Det er der ikke rigtigt belæg for, og i år var det tydeligt, at torsdag var ramt af fravær. For mange deltagere er årsmødet en fredagstradition, og det kan være vanskeligt at lave om på. Billund Vand, årets værtsforsyning, ønskede at afprøve to-dagesmodellen på baggrund af muligheden for større grad af faglig fordybelse, blandt andet i form af to identiske minitemadage torsdag og fredag. Begge dage med fint fremmøde. Der var også en anden grund til, at årsmødet startede torsdag eftermiddag. Her blev Billund BioRefinery nemlig officielt indviet. Billund BioRefinery er et pilotprojekt med støtte fra MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Miljøstyrelsen og er udviklet i tæt samarbejde mellem Krüger og Billund Vand. På de to minitemadage kunne tilhørerne få et indblik i projektet og de teknologier, der er anvendt og nu sat i drift. Begge dage bød ligeledes på rundvisninger på renseanlægget umiddelbart efter minitemadagene, hvor interesserede kunne få syn for sagen. Efter den officielle indvielse med flere taler blev Vandmiljøprisen 2016 uddelt. Det er et fast indslag på årsmødet, og i år blev det Kristian Vestergaard, miljøingeniør, der måtte på podiet og modtage klapsalver. Det kan du læse mere om på side 37.

Stemning i top Trods den utraditionelle start torsdag med officiel indvielse og stående frokost gik der dog ikke længe, før den vanlige årsmødestemning indfandt sig. Duften af grillpølser bredte sig langsomt på pladsen og formåede næsten at overdøve den knap så lækre duft, der omslutter nogle af krogene Grindsted Renseanlæg, der også behandler organisk husholdningsaffald.

Torsdag eftermiddag dryppede det fra oven, og paraplyerne blev fundet frem. Der skal mere end lidt regnvand til at skræmme de gode spildevandsfolk væk fra ny inspiration og teknologi! Om aftenen fandt den sædvanlige årsmødefest sted på Hotel Legoland, hvor mange af de overnattende ligeledes boede på hotellets værelser. De heldige endda med Ninjago- eller Friends-tema, og andre med direkte udsyn til selve Legoland. Fredag blev indledt med generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening. Se referat på side 35. Fra formanden lød det, at driften af foreningen kører fuldstændigt planmæssigt, og at nyere initiativer som et rådnetanksnetværk og nyt design af medlemsblad er blevet taget godt i mod. Kasserer John Pies Christiansen fremlagde regnskab og budget og havde et klart budskab til de fremmødte, idet han efterlyste spildevandsprojekter, der kan føres ud i livet med midler fra foreningens aktivitetspulje. Hvis du har et spildevandsprojekt i tankerne, der kan komme branchen til gode, skal du ikke tøve med at henvende dig til foreningens bestyrelse. Næste gang, indkomne emner bliver behandlet, er på bestyrelsesmødet ultimo august 2017. Generalforsamlingen blev afsluttet med et fint indlæg fra Niels Overgaard Madsen fra BIOFOS, der ønsker at afholde spildevands­ teknisk årsmøde i 2020 på Renseanlæg Lynetten. Det blev taget positivt i mod fra forsamlingen, og vi kan dermed se frem til to årsmøder i træk på Sjælland, da Hillerød Forsyning er vært i 2019. Efter generalforsamlingen var årsmødeudstillingen åben, og pladsen summede livligt af de mange fremmødte spildevandsfolk.


spildevand #3/17  31

Fotos af René Hansen og Anne Møller Kristensen.


32   spildevand #3/17 Fotos af René Hansen og Anne Møller Kristensen.


Å B NI N G AF ÅR S MØD E M E D P O LITIS K IS LÆT Spildevandsteknisk årsmøde 2017 startede utraditionelt ud med en officiel indvielse af Billund BioRefinery, der i dagens anledning havde inviteret repræsentanter fra det politiske landskab til at give ”fremtidens renseanlæg” et par ord med på vejen. Tekst: Anne Møller Kristensen

Efter ham var det folketingsmedlem og tidligere miljøminister Ida Auken (RV), der kastede politisk glans over den officielle indvielse af det, der i spildevandskredse bliver omtalt som fremtidens renseanlæg i kraft af de nye teknologier, der hersker rundt omkring på anlægget, herunder Exelys og Anitamox. Hun fortalte, hvordan hun om morgenen havde snakket med sine børn om et danmarkskort, der var bagpå pakken med cornflakes. På kortet var der en prik i Billund, og hvor den vakse børnefamilie naturligvis kæder Billund sammen med nogle farvede legeklodser, fortalte hun sine børn, at Billund især er kendt for Billund Vand.

Hun havde selskab af tidligere folketingsmedlem Pernille Blach-Hansen, der nu arbejder som Senior Director, Environmental Pro­duct Innovation ved LEGO Group, og bestrider posten som formand for MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). MUDP har støttet projektet med Billund BioRefinery, og det var derfor i kraft af rollen som repræsentant herfor, at hun indtrådte talerstolen. Hun fortalte overordnet om, hvordan projektet til fulde levede op til programmets håb og for­ ventninger og udtrykte i øvrigt stor grad af posi­ tivitet over den udvikling, spildevandsbranchen er i med hensyn til fokus på ressourceudnyttelse. Næste levende billede på podiet var Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA, der også er involveret i Billund BioRefinery. Budskabet fra ham lød på, at midler til teknologisk udvikling er godt givet ud, og at han håber, midlerne fortsat vil være inden for rækkevidde for branchen. Efter talerækken blev indvielsen markeret ved en flageksplosion, der fik tusindvis af flag til at dale ned over tilhørerne.

spildevand #3/17  33

Før selve årsmødeudstillingen 2017 blev erklæret for åben, var der samlet frokost og officiel velkomst, åbning og prisoverrækkelse på programmet. Først bød Ole P. Johnsen, direktør for Billund Vand, velkommen til Grindsted Renseanlæg for de vel omkring tre hundrede fremmødte. Efter ham fulgte Ib Kristensen, borgmester i Billund, der stolt fortalte om forskellige initiativer, der gør Billund til en foregangskommune. Herunder Billund BioRefinery.


AGM Extreme Duty 34   spildevand #3/17

Til ekstra krævende pumpeopgaver kan du vælge en ekstra stærk udgave af den velkendte AGM rotationspumpe. Snoede kolber og nye, stærkere aksler giver mindre pulsation og større stabilitet. AGM Extreme Duty giver dig en sikker pumpeløsning i et rent arbejdsmiljø.

Også velegnet til pumpestationer “I forbindelse med nedlæggelsen af Klovborg Renseanlæg skulle vi nu have pumpet spildevandet 3-4 km ind til Krondal, med et standtryk på 33 meter. Det gav os en opgave med at finde en pumpeløsning, der kunne levere et højt tryk på 68 mVs ved en forholdsvis lille mængde på 7,5 l/s. Løsningen blev en Agrometer pumpestation udstyret med AGM rotationspumper. Efter nogle indledende justeringer har vi sammen med Agrometer fået løst opgaven, så vi i dag har en driftssikker pumpestation med et energioptag på kun 0,333 kWh pr. m³ spildevand. De tørtopstillede pumper betyder samtidigt at mine medarbejdere har et rent og behageligt arbejdsmiljø. Peter Møller Andersen, driftsleder Ikast-Brande Spildevand


R EF E RAT A F G E NERALFOR SAMLING I S P I L D E VA ND STEK NIS K FORENING Fredag den 9. juni 2017 på Grindsted Renseanlæg Tekst: Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Der var indkaldt til generalforsamling fredag d. 9. juni kl. 9.00 i showrummet på Grindsted Renseanlæg. Et utraditionelt tidspunkt for Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling, der plejer at være en ’eftermiddagsforestilling’. Men fordi årsmødet 2017 i det hele taget var utraditionelt, med aktiviteter både torsdag og fredag, og med udvidet udstillingstid, så var fredag morgen det mest hensigtsmæssige tidspunkt for generalforsamlingen. Formand Jacob Andersen bød velkommen til de knap 40 fremmødte deltagere og foreslog derefter Martin Thau som dirigent. Martin Thau blev valgt, takkede for valget og konstaterede, at både indvarslingen af og dagsordenen for generalforsamlingen var i overensstemmelse med vedtægterne.

Formandens beretning (pkt. 2) Formand Jacob Andersen aflagde en kortfattet beretning om det forgangne år: Foreningen er i tilfredsstillende drift og i en god udvikling. De tilbagevendende arrangementer afvikles med fuldt tilfredsstillende deltagelse. Vi kan konstatere, at det gammelkendte stadig virker. Den lille ny – gruppen Rådnetanken – er blevet stor. Gruppens arrangement i foråret havde et flot program og en flot deltagelse. Takket være gruppen bag Rådnetanken lykkedes det foreningen at bidrage til KOD-håndbogen.

Vi har i årets løb støttet Vibeke Borre­gaards deltagelse i IWAmødet i Brisbane, herunder også været med til at finansiere at modelbyen Waterville blev transporteret til og fra Brisbane. Dette skal ses som en del af forberedelserne af IWA 2020 i København. Vi skal have ny tovholder på foreningens døgnkursus, idet Kristian Vestergaard har valgt at stoppe. Som det fremgår af artiklen i Spildevand, så har vi indgået aftale med Ferskvandscentret om videreførelse af opgaven. Afslutningsvis kan jeg berette at arrangementerne for det kommende år er lagt i pipeline, herunder at der næste år vil være årsmøde hos DIN Forsyning i Esbjerg – et back-to-basis endagsårsmøde. Formandens beretning blev godkendt uden spørgsmål eller kommentarer.

Indkomne forslag (pkt. 3) Dirigenten oplyste, at STFs bestyrelse havde stillet forslag om at ændre både § 2 i vedtægterne, som er foreningens formålsparagraf, og §3, som er foreningens virkeparagraf.

Vi har indarbejdet vores nye logo og det nye bladdesign. Begge dele er taget godt imod. Foreningens nye hjemmeside er ikke helt klar endnu, men der arbejdes på, at den skal være færdig lige efter sommerferien.

Formanden uddybede baggrunden for ændringsforslagene, som udspringer af ønsket om ikke at risikere at blive fanget i en skattefælde som følge af foreningens uddeling af aktivitetspuljemidler. Oprindeligt var det kun planen at ændre formålsparagraffen, men under det forberedende arbejde stod det klart, at det ville give en indbygget modsætning i vedtægterne, hvis ikke også paragraf 3 blev ændret.

Der har i medlemsbladet været afholdt en fotokonkurrence, hvilket kan virke som en sjov gimmick. Men det er ikke kun det, det er også for at understrege, at vi har brug for gode billeder.

Ordlyden af gammel §2 og §3 samt foreslået ny §2 og §3 blev omdelt. Formuleringerne havde tillige været tilgængelige på foreningens hjemmeside forud for generalforsamlingen.

Vi er i det små begyndt at bruge nye sociale medier – LinkedIn og Facebook. Vi må konstatere, at det vokser lige så stille. Og som skeptiker må jeg bøje mig i respekt over, at foreningen lige nu har 501 følgere på LinkedIn.

Ændringsforslagene gik ud på:

Der blev optaget en film på årsmødet i Hedensted. Filmen findes på YouTube, og der vil blive linket til den via diverse medier. Vi har fået gang i aktivitetspuljen, men der er stadig plads til flere aktiviteter. Vi ønsker, at midlerne skal bruges til noget fornuftigt og efterlyser fortsat projektforslag. Bestyrelsen har også selv noget i støbeskeen i kraft af at have samlet en række små ufærdige projektideer, som vi vil prøve at skubbe videre.

I §2 at tilføje formuleringen: ’at yde økonomisk støtte til spildevandstekniske udviklingsprojekter og/eller branchefremmende projekter forankret i et eller flere forsyningsselskaber’ I §3 at tilføje formuleringen: ’at behandle indkomne ansøgninger om spildevandstekniske udviklingsprojekter og/eller branchefremmende projekter’ De foreslåede vedtægtsændringer blev vedtaget.

spildevand #3/17  35

Inden ordet blev givet videre til formanden for aflæggelse af beretning, kom dirigenten med indledende bemærkninger de valg, som skulle foretages i løbet af generalforsamlingen.

Vi har et problem med at få vores arbejdsmiljønetværk til at udvikle sig til gavn for mange. Vi vil i den forbindelse gerne trække på ekstern hjælp. Vi er nået dertil, at vi står over for et valg mellem to rådgivere. Vi forventer at vælge rådgiver i august.


Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse (pkt. 4) Kasserer John Pies Christiansen foretog en detaljeret gennemgang af årsrapporten for 2016 udarbejdet af firmaet Revisionscentret i Haderslev. Årets resultat var kr. 352.072,-. John oplyste under gennemgangen, at en ændret skatteberegning vedr. foreningens erhvervsdel har været til fordel for foreningen rent skattemæssigt. Afslutningsvis gjorde kassereren reklame for foreningens aktivitetspulje, som fortsat mangler gode projekter at støtte. Kassererens beretning gav ikke anledning til hverken spørgsmål eller kommentarer. Regnskabet blev således godkendt uden bemærkninger. Kassereren fremlagde herefter et budgetforslag for 2018 og konstaterede i den forbindelse, at der ikke var belæg for at hæve kontingentet.

36   spildevand #3/17

Budgettet og det uændrede kontingent blev dernæst godkendt.

Valg af formand (pkt. 5)

[Stemmetællere var Ole Dissing, Bornholms Forsyning og John Gejlager, BlueKolding].

Valg af revisorer og revisorsuppleant (pkt. 8) Begge revisorer vælges hvert år. Besty­rel­sens forslag var genvalg af Ole Dissing fra Bornholms Energi & Forsyning A/S og Svend Erik Lilleøre fra Tønder. Både Ole Dissing og Svend Erik Lilleøre blev valgt. Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Martin Thau fra Randers Spildevand A/S. Martin Thau blev ligeledes valgt.

Kommende årsmøder (pkt. 9) Foregående generalforsamlinger har allerede besluttet placeringerne af årsmøderne i 2018 og 2019. Årets generalforsamling skulle således beslutte placeringen af årsmødet i 2020, hvor bestyrelsens forslag var afholdelse hos BIOFOS. Niels Overgaard Madsen fra BIOFOS var til stede for at motivere valget af BIOFOS som vært. Niels gav først en kort præsentation af BIOFOS, som er Danmarks største spildevandsvirksomhed, og fortalte om de kommende års udbygningsplaner, som blandt andet indebærer nye rådnetanke på Lynetten.

Kassereren vælges altid i ulige år. Besty­relsen foreslog genvalg af John Pies Christiansen som kasserer. Da der ingen modkandidater var, så var valget enkelt. John Pies Christiansen blev genvalgt som kasserer for Spildevandsteknisk Forening for en ny toårig periode.

Niels fortalte derudover, at årsmødeudstillingen tænkes afviklet på Renseanlæg Lynetten, som er virksomhedens største renseanlæg, og at der i forbindelse med årsmødet kan arrangeres bustransport til virksomhedens to øvrige renseanlæg, Avedøre og Damhusåen. BIOFOS har årligt ca. 12.000 gæster og er således vant til mange besøgende. Ansøgningen om værtskabet for STFs årsmøde skal desuden ses i lyset af, at Danmark i 2020 skal være vært for IWA’s verdenskongres.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (pkt. 7)

Efter Niels Overgaard Madsens præsentation besluttede generalforsamlingen at afholde årsmødet 2020 med BIOFOS som vært.

Formanden vælges altid i lige år. Punktet bortfaldt derfor.

Valg af kasserer (pkt. 6)

På valg var: Bestyrelsesmedlemmerne Karin Refsgaard (BlueKolding), Lars Erik Hansen (Faxe Forsyning) og Jens Jørgen Ploumann (Vesthimmerlands Vand A/S) Bestyrelsessuppleant Pernille Lyngsie Pedersen (RGSNORDIC) Alle ønskede genvalg, og ingen yderligere personer havde meldt deres kandidatur. Valgproceduren for bestyrelsesmedlemmer og –suppleanter er beskrevet i vedtægternes §5, som foreskriver: Bestyrelsesmedlemmer og suppleant (punkt 7) vælges ved én og samme skriftlige afstemning, hvor kandidaternes stemmetal afgør hvilke kandidater, der vælges og hvilken post de opnår. Afstemningen blev gennemført ved at de stemmeberettigede hver afgav tre stemmer, svarende til de tre personer, som ønskedes valgt som bestyrelsesmedlemmer. De tre personer, som opnåede flest stemmer, blev på den måde valgt som bestyrelsesmedlemmer, mens den person, som opnåede færrest stemmer, blev bestyrelsessuppleant. Valgt som bestyrelsesmedlemmer blev: Lars Erik Hansen, Karin Refsgaard og Pernille Lyngsie Pedersen, mens Jens Jørgen Ploumann blev bestyrelsessuppleant.

Generalforsamlingens deltagere blev opfordret til at overveje ansøgning om værtskab for efterfølgende år.

Eventuelt (pkt. 10) Medieudvalget, repræsenteret ved René Han­sen og Karin Refsgaard, løftede under generalforsamlingens sidste punkt sløret for Spildevandsteknisk Forenings nye hjemmeside. René Hansen forklarede i sin introduktion, at medieudvalget har ønsket sig en hjemmeside med et mere moderne udtryk, med forbedret læsbarhed og med tydelig sammenhæng til foreningens medlemsblad Spildevand. Karin viste udvalgte sider fra den næsten færdigt udviklede hjemmeside, herunder hvordan medlemsbladet kan tilgås fra hjemmesiden. Fra generalforsamlingen blev der udtrykt et ønske om mulighed for at kunne søge på tværs af tidligere udgivelser af Spildevand og Spildevandsteknisk Tidsskrift. Afslutningsvis opfordrede medieudvalgets repræsentanter de fremmødte medlemmer til også at følge Spildevandsteknisk Forening på de sociale medier, hvor foreningen nu er til stede på både Facebook og LinkedIn.


G LAD O G OV E R RAS K ET MODTAGER A F VA ND M I LJ ØPRIS EN 2 016 - Men jeg er jo ikke driftsmenneske! Sådan lød det overrasket fra Kristian Vestergaard, da sløret blev løftet for navnet på dette års modtager af Vandmiljøprisen. Overraskelsen blev dog hurtigt afløst af stolte smil fra civilingeniøren, der har viet hele sit arbejdsliv til formidling af miljøforhold, vandmiljø og spildevand. Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevand

Vandmiljøprisen 2016

Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Det skal være af almen gyldig interesse for spildevandsbehandlingsområdet • Medvirker f.eks. med uddannelse eller anden videnformidling • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder vægtes højt • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre • Ansat på renseanlæg Kunstneren Keld Moseholms kunstværk "Naturen i balance" er hædersgaven til modtageren af Vandmiljøprisen. Foruden bronzefiguren får prismodtageren et rejsestipendium på 15.000 kr. samt blomster og diplom.

Smittende glæde ved faget At Kristian Vestergaard skulle være årets modtager af Vandmiljø­prisen virker måske logisk for de fleste, der ved, hvor meget engagement han altid har vist i sit formidlingsarbejde, blandt andet som underviser på Ferskvandscenteret og lektor ved Aarhus Universitet. Men for hovedpersonen selv kom det som noget af en overraskelse, at det var ham, der skulle på podiet og modtage den fine hæder. - Jeg havde absolut ikke forventet, at det

var mit navn, der skulle råbes op. Det plejer jo at være et driftsmenneske, der får prisen, lyder det fra Kristian Vestergaard, da han har sundet sig lidt oven på udnævnelsen. Han fortsætter begejstret: - Jeg er enormt glad for prisen! Det er altid rart med påskønnelse, også når man ikke regner med det. Traditionen tro var det Jacob Andersen, formand for Spildevands­teknisk Forening, der havde opgaven med at begrunde valget af modtageren af årets pris. Fra talerstolen lød de flotte ord: - Hvis jeg siger, at vores prismodtager har påvirket generationer af spildevandsfolk, så kan det give helt forkerte billeder. Vi taler ikke om en grå nestor, der holder på, at alt var bedre før. Vi kan tale om begrebet nestor i betydningen en person med erfaring og viden. Viden, der i høj grad er blevet brugt til at sætte udvikling og nye tiltag i relief for os andre. I årevis har vores prismodtager formidlet viden med et imponerende overskud, en smittende glæde ved faget, et kendskab til alt og alle i spildevandsbranchen og en favnende personlighed, der med humor kan inddrage alle.­

Kongelig bonus Som en ekstra præmie er en invitation til at deltage i den kongelige festbanket i forbindelse med festmiddagen under Stockholm Water Week, der afholdes fra søndag den 27. august til fredag den 1. september i år. Det er en begivenhed, der har fokus på bæredygtig forvaltning af klodens vandressourcer og vands betydning for vores eksistens på jorden – og altså også deltagelse af den svenske konge. Der er tradition for, at prismodtageren skriver en artikel til Spildevand om sin rejseoplevelse.

Stort smil fra Kristian Vestergaard (nr. to fra højre), modtager af Vandmiljøprisen 2016. Her flankeret af komiteen bag prisen: fra venstre Jacob Andersen, formand for Spildevandsteknisk Forening, Thomas Plesner, kursuschef ved Ferskvandscentret, Jesper Berner og Anna-Marie Bøgh fra Kemira.   Foto: René Hansen

spildevand #3/17  37

Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Thomas Plesner, Ferskvandscentret, Thomas Barfoed fra Assens Kommune som repræsentant for Kommunalteknisk Chefforening samt formand for Spildevandsteknisk Forening, Jacob Andersen.

De fleste af os kender ham som manden, der styrer slagets gang på Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus, der finder sted hvert år i november. Fra scenekanten sørger han for at introducere de mange indlægsholdere og guide deltagerne rundt i de to sale samt ud i foyeren til udstillingsområdet, når der er pauser. Forud er gået måneders planlægning af det faglige program. Det har han gjort i mere end 20 år, og som du kunne læse i seneste nummer af Spildevand, er der en ny mand på posten som tovholder til næste Døgnkursus, nemlig Thomas Plesner, kursuschef ved Ferskvandscenteret.


38   spildevand #3/17

SYSTEMS

CHEMICALS


BLIVER TIL

NORLEX bygger videre på de kendte værdier fra BO JENSEN VANDBEHANDLING A/S, som tager udgangspunkt i at være kundens foretrukne samarbejdspartner. Dette er gennem årene opnået ved at have stor kompetence, være tilstede hos vores kunder og hjælpe med alle opgaver rundt om de produkter vi leverer. Den tætte kontakt til vores mange kunder, ligger os meget på sinde og det vil den fortsætte med at gøre under det nye navn. NORLEX har yderligere styrket de kompetencer og den rådgivning som BO JENSEN VANDBEHANDLING A/S er kendt for at tilbyde kunderne, ved at oprette en dedikeret afdeling til at varetage vores stigende salg af udstyr og komplette anlæg til vand- og spildevandsbehandling.

NORLEX TILBYDER POLYMERER | FÆLDNINGSKEMI | SKUMDÆMPERE | AKTIVT KUL H2S BEKÆMPELSE | STRUVIT KONTROL | TUNGMETAL KONTROL DOSERINGSSYSTEMER | REDUKTION AF PAH | SELVRENSENDE FILTRE REDUKTION AF MILJØFREMMEDE STOFFER | KOMPLETTE ANLÆG

www.norlex.com

spildevand #3/17  39

BO JENSEN VANDBEHANDLING A/S OG COPENHAGEN CHEMICALS ApS FUSIONERES UNDER DET NYE NAVN NORLEX.


Ny løsning til skybrudssikring af større bygninger En bypass-pumpebrønd er et økonomisk og pladsbesparende alternativ til regnvandsbassiner. I dagligdagen fungerer løsningen som gravitation, men ved skybrud træder pumpebrønden i aktion og sikrer både mod vand i kælderen og tilbageløb fra kloaknettet. Det giver nye muligheder for sikring af fx større virksomheder, skoler og boligforeninger i tæt bebyggede områder.

40   spildevand #3/17

Tekst og fotos: COWI I forsøget på at sikre sig mod følgerne af de stadigt hyppigere skybrud etableres der i disse år mange store, åbne eller lukkede regnvandsbassiner. Men specielt i byerne giver det ofte udfordringer, fordi arealerne til bassiner ikke er til stede. Det var også tilfældet på Lergravparkens skole på Amager, der gentagne gange har oplevet oversvømmelser. - I forbindelse med en større renovering blev vi bedt om at komme med forslag til en løsning af problemerne, fortæller projektleder Jesper Valentin Nielsen fra COWI og fortsætter: - Et regnvandsbassin ville beslaglægge hele skolegården, og da der samtidig er mange forsyningsledninger i jorden, ville det blive meget dyrt at anlægge. Så jeg begyndte at se mig om efter andre mulig­heder. I sin søgen efter alternativer fandt projektlederen inspiration i løsninger, der er udviklet til parcelhuse. En løsning med et kombineret højvandslukke og en brønd, hvorfra regnvandet under tryk pumpes ud i kloaksystemet. Sammen med salgsingeniør Klaus Gerhard Hansen fra Grundfos gik man i gang med at

videreudvikle idéerne til brug i større ejendomme, og resultatet blev en såkaldt bypass-pumpebrønd, der nu sikrer Lergravparkens skole mod oversvømmelse - og uden, at det vil påvirke undervisningen. - Problemet ved et traditionelt højvandslukke er, at man er nødt til at undgå at bruge vand, mens spjældet er lukket. Men i Grundfos-løsningen håndterer vi både regnvand og spildevand, fortæller Jesper Valentin Nielsen. - Så livet i både skoler, virksomheder og fx boligforeninger vil kunne fortsætte upåvirket, mens skybruddet står på, siger han.

Sådan fungerer det I dagligdagen løber regn- og spildevand fra Lergravparkens skole ved gravitation af sig selv til kommunens kloaksystem. Gravitations-røret passerer gennem bypass-brønden, og når vandmængderne stiger til mere end det dimensionerede, vil vandet via et overløb falde ned i brønden. Når vandstanden når en vis højde, lukker en ventil for tilbageløb fra kloaksystemet, den ene af brøndens to Grundfos

Pumpebrønd set oppefra efter montering af brønd, pumper og installationer.


SL1-pumper startes, og vandet presses under stor kraft ud i det offentlige kloaksystem. Brønden er udstyret med to alternerende pumper, så der altid er en pumpe i reserve. Et ’motionsprogram’ sørger for, at hele systemet testes jævnligt, og via GSM-overvågning orienteres skolens pedel, hvis der opstår problemer.

i hvilken retning vandet vil bevæge sig og i hvilke mængder omkring den enkelte bygning. Vi indsamler oplysninger om bygningerne, deres tagarealer og –hældninger, kloaknet, pumper, m.m., og vi får ikke mindst oplysninger fra de lokale forsyningsselskaber, som sædvanligvis har modeller for flowet i deres hovedkloaker. Og er kloakkerne overbelastede, har vi jo problemet i terrænet.

Brønden er af PE-materiale, og den dimensioneres i hvert enkelt tilfælde efter forholdene. Brønden på Lergravparkens skole har en dimension på ø2000 x 3335 mm og kan tackle cirka 120 liter vand i sekundet. - Det er ikke en standardløsning, vi har konstrueret, forklarer Klaus Gerhard Hansen og uddyber: - Vi er nødt til at have ret præcise oplysninger om de mængder, brønden og pumperne skal kunne håndtere, og det handler jo om de aktuelle forhold på stedet og om, hvordan skybruddet udvikler sig. Her har COWI været en stærk samarbejdspartner, fordi de ikke alene har ekspertisen i den bygningsmæssige oversvømmelsessikring, men også er i stand til at beregne, hvordan og hvor meget et skybrud vil udvikle sig på det enkelte sted.

Stort potentiale for entreprenører

Redskabet til beregning af skybruddets konsekvenser hedder Mike Flood, og om det fortæller projektleder Henrik Brøndholt Nielsen fra COWI: - Programmet genererer oversvømmelseskort på luftfotos eller en video, der helt tydeligt viser hvilke vandmængder, der vil være på et område, og hvordan vandet vil bevæge sig minut for minut under et skybrud. Vi kan fx basere det på oplysninger om den regn, der faldt under det voldsomme skybrud den 2. juni 2011, hvor store dele af København blev oversvømmet. Disse data lægger vi ind i systemet sammen med nøjagtige oplysninger om terrænet med bl.a. højder og belægningstyper, så vi kan se,

- Da vi etablerede brønden på Lergravparkens Skole, så vi, hvor nemt og hurtigt det er at skabe en løsning på et sted, hvor der er meget lidt plads. Brønden kommer færdigmonteret fra Grundfos med spjæld, pumper og styring, så den er lige til at tilslutte rørledningen. Og det kræver ikke en udgravning, der er meget større end selve brønden. Det er bestemt en løsning, som vi entreprenører skal være opmærksomme på i stedet for det traditionelle bassin. Jeg ser et stort potentiale hos bl.a. boligforeninger, hvor både plads og anden ledningsføring i jorden ofte er et problem. Ja, og for grundejerforeninger…der er mange muligheder, siger René Vesterlyng.

For entreprenør René Vesterlyng fra Gundsø Entreprenør Forretning er der ingen tvivl om, at bypass-pumpebrønden har store perspektiver. Han har bygget et utal af regnvandsbassiner, men både udsigten til begrænset gravearbejde, minimal vedligeholdelse og lavt energiforbrug gør pumpebrønden konkurrencedygtig i pris.

3D af pumpebrønd (indvendig).

3D af pumpebrønd (indvendig).

spildevand #3/17  41

Pumpebrønd i udgravning med gravekasse.

Med resultaterne i hånden kan Jesper Valentin Nielsen begynde at vurdere, hvad der skal til for at sikre bygningen mod oversvømmelse, og den sikkerhed efterspørger flere og flere. COWI og Grundfos er klar med næste bypass-løsning, der skal sikre kælderen i en datacentral, hvor oversvømmelse vil have alvorlige konsekvenser.


Jeg har måttet lære, at ting tager tid En utålmodig sjæl. En trang til at skabe noget; bygge op, optimere, udvikle. Hvordan stemmer det overens med at være direktør for Danmarks største spildevandsselskab? Nemt nok, lyder svaret fra John Buur Christiansen fra BIOFOS. Han ser branchen som under evig forandring, hvor potentialet for ressourceudnyttelse er skyhøjt.

42   spildevand #3/17

Tekst og fotos: Anne Møller Kristensen, Spildevand

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spilde­ vandsbranchen. Her kan du læse om John Buur Christiansen, der til daglig slår sine folder som direktør for BIOFOS. Men han har ikke altid arbejdet i spildevandsbranchen. Først havde en lang karriere i forsvaret, dernæst var han et smut forbi affald/varme-sektoren, inden han i 2008 startede som spildevandsmand ved Faxe Forsyning. Siden da er det blevet til mange spændende projekter i en branche, der ifølge dette nummers portrætfigur rum­mer et måske uudtømmeligt potentiale.


Men uden høje mål, kommer man så nogen vegne? Kommer man, som Ikaros i det mindste gjorde, overhovedet op over skyerne? Balance mellem visioner og realisme må være opskriften for at lykkes. I hvert fald er det tålmodigheden, John Buur Christiansen, direktør for BIOFOS, vender tilbage til flere gange under vores samtale som et afgørende knudepunkt for, at forandringer lykkes og mål nås. - Da jeg kom til BIOFOS i december 2013, var det i forbindelse med fusionen mellem Lynette­fælles­ skabet og Spildevandscenter Avedøre. Selvom vi dengang troede, vi arbejdede meget ens i de to selskaber, fordi medarbejderne i forvejen samarbejdede meget, var der næsten ingen fælles træk, når vi kom dybt ned under overfladen. Der er tale om to meget forskellige kulturer. Nu her over tre år senere er vi stadig ikke i mål. Man kan ikke sige, vi er én virksomhed endnu, siger John Buur Christiansen og fortsætter: - Jeg har lært, at fusionsprocesser tager tid. Det handler ikke kun om sorte tal på bundlinjen, men om at få alle med. Sådan er vilkåret, når man arbejder i en offentligt ejet virksomhed, og det må man acceptere. Og det har jeg det egentligt fint med. Han peger på, at rotation mellem medarbejderne i vedligehold og service og samlingen af alle projektingeniører i én afdeling har været en stor succes i vejen mod at komme væk fra søjletankegangen.

Entreprenant Før John kom til BIOFOS, stod han i spidsen for opbygningen af Faxe Forsyning, der i 2008 blev udskilt fra Faxe Kommune. Inden da havde arbejdslivet budt på 20 år i forsvaret, senest som stabschef for styrkerne i Irak. Han skiftede spor, fordi forsvaret

som arbejdsplads bød på for usikker en fremtid i forhold til geografisk placering; noget, der på det tidspunkt var uforeneligt med familielivet. - I 2008, da jeg kom til Faxe Forsyning efter en lang periode i forsvaret og et par år som administrationschef på Amagerforbrændingen, stod vi på helt bar bund og skulle starte den nye organisation op. Alle papirer var lavet, men det var så også det eneste, der var på plads. Det med at bygge noget op fra starten, være sammen med andre om at gøre det, det er meget givende, men også meget hårdt. Det handlede om knivskarp prioritering, siger han om tiden i Faxe. Udover formningen af en helt ny organisation fandt han det ekstra spændende at arbejde med industrispildevand. - Langt størstedelen af spildevandet, der skal renses af Faxe Forsyning, er industrispildevand, blandt andet fra Royal Unibrew. Vi var nogle af de første i Danmark med anaerob behandling, og hele den procestekniske del brugte vi meget krudt på at optimere. Samtidig med var det spændende for mig at indgå i tætte samarbejder med industrien – at se hinanden som allierede. Det gav virkelig god mening, lyder det fra manden, hvis baggrund er mere administrativ end teknisk. Ikke, at han ser det som nogen ulempe. Teknikken har altid faldet ham nemt at sætte sig ind i, lader han mig forstå.

Ikke bare rense spildevand I dag har han siddet i direktørstolen ved BIOFOS i 3,5 år. Han kan se tilbage på en tid med fuld fart på, hvor det meste af tiden er gået med opgaver, der relaterer sig til selve fusionen mellem Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre. Ja, det gør en stor del af tiden nu stadigvæk. - Udover alt det praktiske, der hører med til sådan en fusionsproces, har vi samtidig villet ændre vores opfattelse af os selv. Vi vil ikke ”blot” være et renseanlæg – vi vil være en produktionsvirksomhed, der sælger energi, siger John. Og det går faktisk meget godt, kan jeg læse i årsrapporten fra 2016. BIOFOS har på tre år formået at mindske sine driftsomkostninger med 10%, reduceret sit CO2-udslip med 91%

spildevand #3/17  43

Flyv ikke højere, end vingerne kan bære. Sådan lyder en gammel talemåde med reference til den oldgræske myte om Ikaros, hvis kunstige vinger smeltede, da han fløj for tæt på solen. Det er det, vi i nærvær af janteloven siger til hinanden, når vi mener, noget går lige lovligt hurtigt. Når vi vil minde den anden om, at et mål måske ikke er realistisk at opnå.


Blå Bog

JOHN BUUR CHRISTIANSEN Job:

Direktør for BIOFOS

Alder:

51 år

Civilstatus: Gift med Charlotte. To børn på henholdsvis 18 og 20 år fra et tidligere forhold.

44   spildevand #3/17

Privat:

Har for to år siden købt en ødegård i Sverige, to timers kørsel fra hjemmet i Valby. Her bruges det meste af weekender og ferier. Naturen og roen er fascinerende der, synes han.

og øget energibalancen. I 2016 solgte selskabet godt 35.000 MWh energi mere, end det købte. Det svarer til 8.800 familiers årlige el-forbrug. Men her stopper det ikke. Målet om at blive helt CO2-neutrale synes inden for rækkevidde, og derudover har manden for enden af bordet mange andre visioner, der også rækker længere end til landegrænserne. - Vi kan noget i Danmark med spildevand. Det er der ingen tvivl om. På trods af vores beskedne størrelse, bliver vi lyttet til i den store verden. Det hænger i høj grad sammen med, at branchens medarbejderes kompetencer er helt i top. Summen af det, vi kan her, er ekstremt høj. Hvorfor kigger vi fx kun på udvindelse af fosfor? Hvorfor ikke også nitrogen? Der er masser af muligheder, og lige nu er der medvind på cykelstierne rundt om i verden, hvor vi ser danske initiativer skyde op i både Asien og USA. Det er vildt spændende at være med til, siger John, mens kropssproget afslører en begejstring over de internationale fremtidsudsigter for spildevandsbranchen.

devands image som et problem til at blive set på som en ressource. Det er en kæmpe transformation og helt unikt, og det kan jeg virkelig godt lide at være en del af, lyder det fra manden, der ubesværet veksler mellem de store visioner og de lidt mere konkrete af slagsen. Når jeg spørger ham om, hvor BIOFOS er om tre år, lyder svaret prompte: - Om tre år har vi forhåbentligt netop afholdt et succesfuldt spildevandsteknisk årsmøde her på Lynetten, lyder det hurtigt fra John. Således nede på jorden igen afslutter vi interviewet og bevæger os ud på anlægget for at knipse fotos i det danske sommervejr, der byder på solstrejf og småbyger. Vi tager blandt andet elevatoren op i en af de store rådnetanke, hvorfra der er en fabelagtig 360 graders udsigt over København. Men vi kommer ikke så tæt på solen som Ikaros og smelter ingen vinger, selvom visionerne til tider flyver højt.

En branche i transformation Vi vender tilbage til Danmark, hvor John Buur Christiansen ser flere forandringer i spildevandslandskabet i de kommende år. Flere fusioner, større selskaber – også i det jyske – og et håb om, at sådan noget som prisloftet i højere grad vil blive set på som en løftestang til at tænke anderledes, udvikle endnu mere, i stedet for at føle det som et pres. - Jeg synes, spildevandsbranchen er spændende at arbejde i af flere årsager. For det første fordi vi har en vigtig samfundsfunktion med miljøet som omdrejningspunkt. Og så er vi på denne her rejse med at ændre spil-

Ødegården i Sverige ligger to timers kørsel fra hjemmet i Valby og bliver ofte brugt.


Sondex Pumps A/S og DanPumps A/S fusionerer ! Sondex A/S har med virkning fra 1. april solgt aktierne i Sondex Pumps A/S og DanPumps A/S. De to selskaber er i øjeblikket under fusion, og det nye fortsættende selskab vil få navnet DanPumps A/S og er ejet af Aage Søndergaard Nielsen, tidligere ejer af Sondex A/S. "Hos DanPumps A/S vil vi koncentrere os om at opgradere produkt porteføljen, så vi kan imødekomme alle nuværende og fremtidige krav til produktionskvalitet samt opnåelse af yderligere godkendelser. spildevand #3/17  45

Vi ser et stort potentiale i den danske spildevandsbranche, og det er derfor et naturligt skridt at styrke nærværet dér med det nye selskab DanPumps A/S", siger administrerende direktør Aage Søndergaard Nielsen DanPumps A/S.

DanPumps spildevandsprogram med lang holdbarhed

Dykkede og tørtopstillede spildevandspumper

Høj-effektive motorer med unik beskyttelse mod varme og fugt

S-WP-sortiment er en kombination af høj effektivitet, intelligent design og praktiske funktioner. Disse egenskaber giver tilsammen en brugervenlig pumpe med lang holdbarhed. S-WP-sortimentet omfatter komplette serier af brugervenlige spildevandspumper af høj kvalitet. Fra den mindste S-WP0 til lette industriløsninger til S-WP5, som kan klare svære spildevandsopgaver fra byer og industrier.

DanPumps S-WP-produktprogram leveres til våd– og tøropstilling eller som transportabel installation og med tilvalg af vortex, b-tween eller kanal-løbehjul.

Motorerne er klassificeret i henhold til IE2. Alle S-WP-motorer har også klasse H isolering, 3 termiske maksimalafbrydere samt fugtsensorer, som advarer mod fugtindtrængning, inden den forårsager skade på motoren.

Som valgmulighed kan alle DanPumps spildevandsdrænpumper leveres med IEC standardmotorer, type S-WN.

Alle pumper fås med IE3 sparemotorer.

DanPumps A/S | Ravnhavevej 6- 8 | DK-6070 Christiansfeld | Tel.: +45 86 571 344 | info@danpumps.dk | www.danpumps.dk DanPumps A/S er en mindre danskejet virksomhed, der har specialiseret sig i udvikling, produktion og salg af pumper til spildevands-, marine-, industri- og food-markedet. DanPumps A/S beskæftiger i dag 11 personer med en årlig omsætning på 10 mio. kr. Montage og service af pumper foregår i dag fra Christiansfeld, Danmark.


FÅ EN EFFEKTIV FORSYNING MED SOFTWARE FRA FRONTMATEC DIN TOTALLEVERANDØR

46   spildevand #3/17

Forsyningens eget SCADA-system, System 2000, skifter navn til S2. Selvom systemet skifter navn, er det stadig det samme velkendte og robu ste system, du møder. Læs m ere på vores hjemmesid e

Kravene til forsyningsbranchen har aldrig været større. Heldigvis følger vores teknologi med, og vi har altid nye løsninger, der forbedrer og effektiviserer jeres forretning i dagligdagen. Power BI Nu kan vores SCADA-system også levere vigtige data til MS Azure. Herfra kan data frit bruges sammen med data fra andre systemer til dit dashboard eller til benchmarking. Når data så skal efterbehandles og visualiseres, er MS Power BI en smart måde at gøre det på High Performance HMI Med HP HMI fra Frontmatec får du en brugerflade, der kun viser de relevante oplysninger for operatøren, når processen eller komponenterne afviger fra den normale drift

frontmatec.com/forside


FRE M T I D E N S RENS EANLÆG S KAL D E SI G NE S, SÅ D E O G SÅ KAN RENSE FO R M I LJØ FREMMED E STOFFER DEBAT: Danske renseanlæg er typisk ikke designet til at nedbryde eller fjerne miljøfremmede stoffer. Denne artikel viser behovet for effektiv rensning for miljøfremmede stoffer på centrale renseanlæg og har til formål at rejse en debat om, hvordan spildevandsbranchen kan være med til at fjerne eller begrænse miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.

Af Senior projektleder Jan Holmegaard Hansen, COWI og Projekt- og markedschef Ole Godsk Dalgaard, COWI.

Klaringstank hos Aarhus Vand.   Foto: COWI

Formålet med denne oversigtsartikel er at fremme eller rettere starte en diskussion af, hvorledes spildevandssektoren i fremtiden kan medvirke til at fjerne eller begrænse tilledningen af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. En diskussion, som bør komme før, der stilles krav til, at kommunale renseanlæg skal fjerne de miljøfremmede stoffer.

Hvad er miljøfremmede stoffer? Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en gruppe af organiske og uorganiske stoffer, som er uønskede i miljøet. De typiske repræsentanter blandt de organiske stoffer er lægemidler, kontraststoffer, mikro-plast, pesticider, organiske opløsningsmidler, PAH-er m.fl. De typiske repræsentanter for de uorganiske miljøfremmede stoffer er tungmetallerne.

spildevand #3/17  47

I de senere år har der været stigende fokus på at fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevandet (eller mikro-forureninger, også kaldet micro-pollutants i engelsk litteratur). Det har især været behovet for at rense for lægemiddelrester m.v. på de nye supersygehuse og en heraf følgende anvendelse af decentrale renseløsninger, som har været diskuteret. Flere af de større kommuner har allerede godkendt en renseteknologi, BioBoosteren fra Grundfos som værende en BAT løsning (Best Available Technique) til rensning af hospitalsspildevand (1).

Selv om det er en kendsgerning, at langt hovedparten af lægemiddelresterne tilføres spildevandet fra husholdningerne (96-99 %) (2), så har debatten om, hvorledes de centrale renseanlæg i fremtiden skal rense for miljøfremmede stoffer, stort set været ikke eksisterende. Eksisterende renseanlæg er ikke designet til at rense for mikro-forureninger.


Udenlandske erfaringer

48   spildevand #3/17

En gennemgang af de udenlandske erfaringer på området viser, at der i flere lande er stor fokus på central rensning af spildevand for miljøfremmede stoffer. Et svensk litteraturstudie indeholder en god oversigt over beskrivelser af renseanlæg med teknologier, som i fuldskala renser spildevandet for miljøfremmede stoffer (3). De udenlandske erfaringer viser, at de første kommunale renseanlæg med teknologier, som kan fjerne miljøfremmede stoffer, såsom lægemidler og andre organiske stoffer, er bygget og drives i Schweiz og Tyskland (3). Det skyldes, at der disse steder er indført en lovgivning, som har drevet udviklingen af nye innovative løsninger fremad og dermed skabt grundlaget for at opgraderet eksisterende renseanlægs evne til at fjerne miljøfremmende stoffer.

Lovgivning kan forbedre miljøkvaliteten Schweiz har som det første land i verden indført regulering for fjernelsen af miljøfremmede stoffer fra renseanlæg baseret på en kort liste over indikatorstoffer. Schweiz har betydelige interesser i produktion af drikkevand fra overfladevandskilder, men der argumenteres ligeledes for at tiltagene medvirker positivt til fjernelse af miljøfremmede stoffer fra spildevandet. I Schweiz har følgende regler været gældende siden 1. januar 2016 og de skal gennemføres i løbet af de næste 25 år (3): • Større renseanlæg (> 80.000 PE) skal opgraderes med avanceret rensning, så de reducerer den totale belastning (de omfatter mere end 50 % af befolkningen) • Renseanlæg, som er designet til mindst 24.000 PE, skal opgraderes for at beskytte bestemte søer og dermed drikkevandsressourcer • Renseanlæg designet til mere end 8.000 PE skal opgraderes, hvis de udleder til en følsom recipient

Indikatorstoffer Der findes flere udgaver af lister over indikatorstoffer, som kan være relevante for udarbejdelsen af EQS (Environmental Quality Standards) og for vurderinger af nye teknologiers renseevne. Under Vandrammedirektivet findes der en liste over miljøfremmede stoffer, såkaldte prioriterede stoffer, som der skal renses bedre for med henblik på at begrænse eller fjerne dem fra vandmiljøet. Listen omfatter, ud over industrikemikalier, bl.a. lægemidler, pesticider og tungmetaller. Listen omfatter i dag 45 prioriterede stoffer, og der arbejdes løbende på nye forslag til prioriterede stoffer, som listen ønskes udvidet med. En del af disse stoffer vil kunne findes i spildevandet, omend i forholdsvis lave koncentrationer (4). En arbejdsgruppe tilknyttet BIOFOS med DHI i spidsen har udarbejdet en liste over anbefalede maksimale koncentration (AMK) for lægemidler. Listen indeholder 40 lægemidler, og den er almindeligt anerkendt, som det bedste bud på en liste over indikatorer for den meget store gruppe af lægemidler og disses omdannelsesprodukter

(5). Dokumentationen for effektkoncentrationen er ikke lige høj for alle lægemidler anvendt på landets hospitaler.

Rensestatus i Danmark Danske renseanlæg er typisk ikke designet til at nedbryde eller fjerne miljøfremmede stoffer. Den tilgængelige viden viser, at der sker visse omdannelser og nedbrydninger afhængig af typen af lægemiddel, men der er også megen viden, som mangler. F.eks. fjernes ca. halvdelen af det mest anvendte antibiotika og A-klassificerede stof Ciprofloxacin på et centralt renseanlæg (5). Stoffet kan dog ifølge en screeningsundersøgelse foretaget på Egå og Viby renseanlæg fjernes på et konventionelt renseanlæg til under PNEC-værdien (”forudsagt nul effekt koncentration”, som mange gange er identisk med eller tæt på miljøkvalitetskravet) (6). Omvendt vides, at de smertestillende B-stoffer Paracetamol og Ibuprofen, som i høj grad udledes fra husholdningerne, nedbrydes betydeligt bedre på avancerede renseanlæg, hvilket de fleste renseanlæg er i dag (med MBND(K) rensning, Mekanisk, Biologisk, Nitrifikation, Denitrifikation, (Kemisk) (5). Måleprogrammet gennemført på Egå renseanlæg (som i dag bl.a. renser spildevandet fra Skejby Hospital) viste desuden, at efterpolering med et sandfilter var effektiv til fjernelse af spildevandets kontraststoffer fra hospitalet. Den biologiske rensning viste også fjernelse af kontraststoffer, dog i mindre grad end sandfilteret (6). Derudover er der en slamproblematik, som også bør diskuteres. Generelt vides, at kun en del af speciallægemidlerne nedbrydes i aktivslamanlæg. Ved passage gennem et konventionelt renseanlæg er der derfor ofte ikke nogen større fjernelse via slamfraktionen, da lægemidlerne typisk er udskilt af mennesket i vandopløselig form, som i princippet ikke binder sig til slamfraktionen. Litteraturen peger imidlertid på, at lægemiddelrester kan findes i små mængder (ng/g) i slammet. Men hvilken sundheds- og miljøeffekt, det udgør, er endnu ikke belyst (1). Derimod sker der som overfor beskrevet nedbrydning eller omdannelser ved visse lægemidlernes passage igennem renseanlægget.

Fremtidens renseteknologier Metoderne til at fjerne miljøfremmede stoffer kan inddeles i typerne: • Biologiske, f.eks. MBR (membran bio reaktor) og MBBR (moving bed bio reaktor) • Fysiske (f.eks. membraner og UV-bestråling) • Kemiske (bl.a. ozonering) • Adsorptioner (aktivt kul) • Kombinationer af ovenstående metoder Overordnet set er der især tre gennemgående teknologier, som i udenlandske referencer beskrives som supplement til eksisterende teknologier og som bud på fremtidens mulige renseteknologier for kommunale renseanlæg:


Eksempel på efterpolering med ozon og tilsætning efter klaringstanken (8).

• Ozonering • PAC (pulveriseret aktivt carbon) eller • GAC (granuleret aktivt carbon)

Økonomiske betragtninger

Desuden ses aktivt kul kombineret med sandfiltre. Teknologierne anvendes typisk som efterpoleringsteknikker og tertiære rensetrin, men der er også eksempler på integrerede processer. I de integrerede processer tilsættes ozon og aktivt kul tidligere i processerne, f.eks. i den aktive slamproces (7). Væsentlige parametre at tage højde for er naturligvis risikoen for dannelse af uønskede omdannelses- og biprodukter ved ozoneringen, især i forhold til anvendelse af slam som jordforbedringsmiddel. Erfaringerne fra udlandet tyder på, at slammet ikke udgør et økotoksikologisk problem efter tertiær ozonering, men det bør også dokumenteres i Danmark. Omkostninger til energiforbruget er desuden være en væsentlig parameter. Aktivt kul er dyrt at anvende, fordi det koster meget at producere. Erfaringerne fra udlandet viser, at der findes flere typer renseanlæg, som har en dokumenteret effekt på miljøfremmede stoffer (fjerner minimum 80 %). Anlægstyperne er: 1) Kontaktreaktor til ozontilsætning efter biologisk rensning (Dübendorp/Sverige). Se illustrationen nedenfor (8). 2) Kontaktreaktorer til ozontilsætning samt rensning med kulfilter (Lusanne) 3) Integreret ozonering (ny innovativ løsning fra Suez Water med andre fordele i den konventionelle aktive slamproces). Se illustrationen nedenfor (7).

Eksempel på integreret proces hvor ozon tilsættes i aktiv slamproces (7).

Erfaringerne fra Frankrig, Schweiz og Sverige viser, at man kan overholde udledningskravene til miljøfremmede stoffer ved tertiær ozonering til en samlet omkostning (afskrivninger og drift) på 23-25 kr./PE.

Konklusioner De udenlandske erfaringer tyder på, at anvendelsen af kombinationer af ozonering og aktivt kul kan blive fremtiden bud på rensning af miljøfremmede stoffer på danske centrale renseanlæg. Erfaringerne tyder ligeledes på, at rensningen kan blive både renseteknisk effektiv og uden at omkostningerne øges væsentligt (formentlig nogle 100 kr. per husstand per år). Der er et stort behov for at teste og demonstrere, at avancerede centrale renseløsninger i fuldskala er hensigtsmæssige og samfundsnyttige. Der kan hermed gives et bud på, hvorledes Vandrammedirektivet kan implementeres og recipienterne væsentlig forbedres samt der kan eventuelt peges på et supplement/alternativ til decentrale renseløsninger på supersygehusene.

Referencer: (1) Foreløbige BAT redegørelser for 8 sygehusmatriklers kloaksystem. Upubliceret rapport. COWI for Region Nordjylland, marts 2017. (2) Handlingsplan for hospitalsspildevand. SVANA, Miljøministerret, 2009. (3) Cimbritz M. et al. Rening från läkemedelrester och andre mikroföroreninger. Svenskt Vatten Utveckling, nr. 2016-04. (4) GPP Criteria for Waste Water Infrastructure- technical background report. COWI for EU Commission, 2013 (5) AMK-listen. BIOFOS, august, 2015 (udarbejdet af DHI) (6) Måleprogram for lægemiddelstoffer. Egå og Viby Renseanlæg, DHI for Aarhus Vand, 2014. (7) Domenjoud B et al. Synergetic biological and chemical ozone oxidation for micro-pollutants removal from wastewater. Suez water and Equipe Traces, oktober 2016. (8) Cimbritz M. Swedish and international experiences with reduction of organic micro-pollutants in municipal wastewater – legislation, technical solutions and results

spildevand #3/17  49

Omrøring i MBBR testanlæg hos Herning Vand


KO RT NY T G R U N D FOS O G PROVAS I NY T I N NOVATIONS SAMARB EJ D E Pumpegiganten Grundfos og forsyningsvirksomheden Provas fra Haderslev vil sammen udvikle fremtidens intelligente spildevandsnetværk, der kan minimere miljøpåvirkning og optimere tids- og energiforbrug.

50   spildevand #3/17

Grundfos og Provas har indgået et udviklingssamarbejde efter et fælles pilotprojekt om bedre udnyttelse af Grundfos’ pumpestyringsteknologi. Samarbejdet og projektets resultater var så lovende i forhold til bl.a. energioptimering, at parterne så et potentiale i et tættere innovationssamarbejde.

bejdspartner, som bidrager til innovation og udvikling i vandsektoren. Et af vores allermest effektive redskaber til innovation er medarbejderinddragelse, og derfor har involvering af medarbejdere fra både Provas og Grundfos været et vigtigt og gensidigt udviklende element i samarbejdet, siger John H. Mølgaard, direktør i Provas.

Målsætningen for innovationssamarbejdet er at skabe et fælles fyrtårnsprojekt, som kan blive præsenteret på IWA’s (International Water Association) verdenskongres i København i 2020. Kilde: Provas

- Grundfos er i gang med udvikle næste generation af digitale løsninger, som fokuserer på at minimere driftsudgifter og miljøpåvirkning i spildevandsnetværket. Grundfos ønsker med samarbejdet at kunne levere en fuld løsning til vandforsyningerne, og til at udvikle dette er Provas en perfekt partner for os med den rigtige indstilling, indsigt og værdier, siger Kenth Hvid Nielsen, Vice President, Water Utility, Grundfos. For Provas handler samarbejdet med Grundfos om at optimere driften af spildevandsnetværket, men også om medarbejderudvikling. - Vi arbejder med et strategisk mål om at være en attraktiv og professionel samar-

Fra venstre: Kenth Hvid Nielsen, Grundfos, og John H. Mølgaard, Provas.

MU SLI N G E R S KAL RENS E VAND ET I A A R HU S HAVN Kan man bruge naturens egne rensemekanismer i fremtiden og således fokusere på billig, bæredygtig og innovativ udvikling inden for vores rekreative marineområder? Orbicon arbejder sammen med Aarhus Kommune og COWI om et udviklingsprojekt, der skal undersøge og dokumentere muslingernes evne til at rense havnevandet i Århus Havn for sundhedsskadelige bakterier og skabe klarere vand. Projektet løber fra badesæsonens start i juni 2017 og til april 2018, og har bl.a. til formål at undersøge, om muslingerne kan bruges til at forbedre badevandet i havnen, hvor muslingerne allerede er en stor del af den naturlige marinefauna.

Forsøgene består i praksis af muslinger, der er anbragt på tre rammer (5 x 5 m) placeret forskellige steder i havnen samt ude ved Aarhus Havbane. Placeringen er valgt for at sikre, at resultaterne fra forsøget dækker forskellige vandkvaliteter i havnen, hvor der eksempelvis ved åens udmunding er størst koncentration af sundhedsskadelige bakterier. Rammerne har tre meter net hængende under sig fuldt besat med voksne muslinger, der hver kan filtrere fem til syv liter havnevand i timen. Kilde: orbicon.dk


Nyt netværk for laborantelever Har du en laborantelev – eller overvejer du det? Så er der et nyt netværkstilbud på vej til dig som vejleder og til din elev/praktikant. Vær med til at sætte rammerne og deltag i opstartsmøde. Der er opstartsmøde den 12. september 2017 fra kl. 10-14 på Ejby Mølle Renseanlæg (VandCenter Syd). Hvis du har en laborantelev, eller du overvejer at få det, er du meget velkommen til at deltage i mødet.

Tovholdere er Betina Bjerregaard fra VandCenter Syd og Karin Refsgaard fra BlueKolding. Få mere information og tilmeld dig ved at sende en mail til enten Betina (blb@vandcenter.dk) eller Karin (karr@bluekolding.dk). /red

Nyt prognoseværktøj kan forudsige oversvømmelser i Vejle Et nyt prognoseværktøj gør det muligt at forudsige forhøjet vandstand i Vejles åer, vandløb og fjord - og på den baggrund varsle både beredskab og borgere. Systemet er et resultat af et såkaldt MUDP-projekt finansieret af Naturstyrelsen med deltagelse af Vejle Kommune, Vejle Spildevand, Aalborg Universitet og Dansk Hydraulisk Institut (DHI). - Systemet er baseret på information om vandstand i Grejs Å, Vejle Å og Vejle Fjord og nedbør i området omkring Vejle. Disse suppleres med DMI's prognose for vandstanden i Vejle Fjord 48 timer frem, og så har Aalborg Universitet bearbejdet DMI's radardata, så der kan gives en detaljeret prognose for nedbøren to timer frem. DHI har opstillet et modelberegningssystem, som modtager både målinger og prognoser, og som løbende kan forudsige, hvordan risikobilledet for oversvømmelser udvikler sig de næste par døgn, forklarer Kjartan Ravn, der er civilingeniør og projektansvarlig hos Vejle Spildevand.

Ny banebrydende radar-teknologi Projektet er udviklet til og for Vejle, men målet er, at teknologien efterfølgende kan udbredes og udnyttes andre steder også. - Der findes allerede lignede systemer andre steder, men sammenkoblingen med radardata er ny og ret banebrydende. Pludseligt opstået kraftigt regnvejr er svært at forudsige, men radarbillederne er meget detaljerede ift. hvad vi tidligere har set, så det er et fantastisk godt redskab. Ikke mindst i Vejle, hvor vi jo ofte har udfordringer med at komme af med vandet som følge af høj vandstand, konstaterer Kjartan Ravn og refererer her særligt til problemerne ved Omløbsåen, der er søgt løst via det omfattende sluseprojekt, som kommunen indviede tilbage i september 2016. Det nye værktøj var i test frem til 30. juni 2017, hvorefter det blev taget officielt i brug. Vejle Spildevand og Vejle Kommune er ansvarlige for driften af systemet. Kilde: Vejle Spildevand

Slusen ved Omløbsåen, der blev indviet i september 2016.

spildevand #3/17  51

I serverrummet hos Vejle Spildevand har man lanceret et helt nyt prognoseværktøj, der gør det muligt at forudsige oversvømmelser som følge af kraftigt regnvejr eller stormflod. Håbet er, at systemet skal forebygge oversvømmelser ved hjælp af mere præcise varslinger til både kommunen og borgerne - og optimere brugen af den nye sluse ved Bryggen.


PER M U ING RH P EER N I G EN

Spildevandspumper og slampumper Salg, service og reservedele.

r

Autoriseret importør af Pumpex, Pioneer, Speroni, Toyo, Apex, SAER og Victor Pumps

52   spildevand #3/17

Salg & Service PXFlow spildevandspumper, Warman Skrueflow spildevandspumper, Entreprenørpumper, Pioneer mobile dieseldrevet pumper, Toyo pumper til sandfang. Ring til os hvis din pumpe stopper til.

Overpumpning – af mere end 1.000 liter i sekundet, backuppumper, højvandsalarm via sms, avanceret styring, døgnovervågning, tilkaldevagt. RH Pumper råder over både store og små pumper, mobil rist, afspærringsballoner og vi har ekspertisen til at løse alle typer af overpumpninger. Kontakt os døgnet rundt. Ring på 5850 6065

Afspærringsballoner til alle typer rør

Pumper Salg & Service. Overpumpning og udlejning ISO 14001, OHSAS 18001, Sellihca Qualified www.rhpumper.dk Tel. +45 5850 6065

RH PUMPER ENGINEERING


FO RNE M D ES IGNPRIS T I L SP I L D E VAND S LØS NING Der var hæder og royale håndtryk til BlueKoldings direktør Per Holm og designer Birkir Gudmondsson ved Danish Design Awards 2017. Løsningen Powered By You 2.0, der opvarmer ungdomsboliger med energien fra spildevand, vandt i kategorien “Clean Solutions” foran blandt andre den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels. Tekst: BlueKolding  |  Foto: Agnete Schlichtkrull - Og vinderen i kategorien Clean Solutions er … BlueKolding!, lød det fra værten ved Danish Design Awards, Ane Cortzen. Til taktfaste klapsalver kunne BlueKoldings direktør, Per Holm, og designer Birkir Gudmondsson gå på scenen i Industriens Hus og modtage prisen, et forgyldt “D”, fra Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Dermed er de dage, da spildevand var noget, de færreste tænkte over eller talte om, definitivt forbi.

Det var opvarmningen af 83 ungdomsboliger i Design City i Kolding med energien fra spildevand, der indbragte BlueKolding prisen og hæderen ved den internationale prisfest i København. Juryen sagde blandt andet i sin begrundelse:

BlueKolding i fornemt selskab

- Det var en fantastisk oplevelse og en stor anerkendelse af den måde, som alle i BlueKolding, arbejder og tænker på. Vi arbejder for en verden, hvor intet går til spilde, og det er projektet her et godt eksempel på, sagde Per Holm efter prisoverrækkelsen.

Per Holm, direktør for Blue Kolding, og Birkir Gudmondsson, designer, (henholdsvis nr. 3 og 4 fra venstre) kunne fejre, at løsningen Powered By You 2.0 vandt en pris ved Danish Dessign Awards 2017.

spildevand #3/17  53

Ikke nok med, at Koldings miljø-, energi- og klimaselskab i kategorien Clean Solutions var i direkte konkurrence med blandt andre Bjarke Ingels. BlueKolding kom også i fornemt selskab med blandt andre Grundfos, Noma, og GoMore der vandt priser i andre kategorier.

Et imponerende eksempel på bæredygtig innovation, udfoldet i et samarbejde mellem en offentlig monopolvirksomhed og private designere og arkitekter.


DRON ER:

H VA D K A N D U B RU GE D EM TIL? Over industrirenseanlægget hos Arla i Nr. Vium har en drone siden foråret 2016 huseret i luftrummet. Men hvad har det haft af betydning? Og hvad skal en driftsafdeling overveje i forbindelse med anskaffelsen og brugen af en drone? Hør om driftsleder Alan Rasmussens erfaringer her. Tekst: Anne Møller Kristensen, Spildevand

54   spildevand #3/17

Hovedteksten i dette nummers portrætartikel på side 42 starter med sætningen ”Flyv ikke højere, end vingerne kan bære”. Hvor ordsproget i den tekst relaterer sig metaforisk til en personhistorie om en visionær direktør, er der i denne artikel tale om helt rigtige vinger. Nemlig dem, der får en drone til at lette fra jorden. I spildevandsbranchen dukker i øjeblikket flere og flere teknologiske hjælpemidler frem. Der testes iPad-løsninger, der kombineret med virtual reality kan ”se” ledninger under jorden – vel at mærke uden opgravninger – og Microsofts HoloLens, en slags brille (lidt klodset, nuvel), som er forbundet til IT-systemerne i driften. De kan på den måde tages med ud i marken og fremkalde data de steder, hvor der er brug for det. Hos Arla i Nr. Vium er det en drone, der i snart halvandet år har gjort mange forskellige arbejdsopgaver nemmere for driftsfolkene. Vi har spurgt driftsleder Alan Rasmussen om sine erfaringer med dronen. Hvem ved – måske bliver du inspireret til at få dit eget bevingede hjælpemiddel?

Hvorfor besluttede I jer for at købe en drone? Jeg er af den holdning, at man altid skal forsøge at udnytte ny teknologi til at optimere sit anlæg. På et tidspunkt skulle vi leje en lastbil med kran, fordi vi skulle have mulighed for at komme ind over vores tre procestanke for at tjekke beluftning og omrøring. Tankene har hver en diameter på 52 meter. Det var faktisk ret dyrt med lastbil, fordi vi skulle gøre det flere gange. Derfor

overvejede vi at bruge stiger og andre kreative løsninger i stedet, og i den forbindelse kom vi til at snakke om at bruge en drone til det - det måtte da være muligt.

Hvordan gjorde I? Først begyndte vi at undersøge, hvad der skulle til for at komme i gang med at bruge en drone. Vi fandt ud af, vi skulle have et dronekørekort og blev enige om, at tre af os skulle have et dronecertifikat. Så bestilte vi et undervisningskursus på tre dage, der foregik på selve renseanlægget, og det var en nem løsning. Cirka en uge efter fik vi så vores egen drone og kunne tage den i brug.

Hvad bruger I den til? Vi bruger den primært til overvågning af vores procestanke, men som rygtet spredes rundt om i virksomheden, opdager vi flere og flere anvendelsesmuligheder. Vi har brugt den til at lave oversigtsbilleder af fabrikken og nogle af Arlas andre renseanlæg. Sweco skulle på et tidspunkt lave en støjmåling hos os og blandt andet måle, hvor mange udluftningskanaler vi har på tagene, og der var det oplagt at bruge dronen, fordi man kunne se dem. Når vi benytter en funktion, der hedder stitch-flyvning, hvor dronen tager mange billeder og til sidst sætter dem sammen, får vi rigtig gode zoom-muligheder og kan på den måde få alle detaljer med.

Hvad har været det mest overraskende ved at bruge dronen? Vi havde nok ikke forudset, at det ville rygtes så hurtigt i hele virksomheden, at vi har den, og at den kan bruges til alt muligt

udover overvågning af vores procestanke. Den har virkelig været driftssikker, og vi har kun haft én havarering – den fløj simpelthen pludselig bare sin egen vej. Vi ledte efter den gennem flere marker i kornet og var lige ved at opgive, men så fandt vi den heldigvis til sidst stående uden skrammer på en mark 300 meter væk. Ellers har vi ikke haft nogle overraskelser med at bruge den.

Hvilke andre formål kan I bruge den til i fremtiden? Nu skal vi til at bygge på renseanlægget, og entreprenøren vil gerne have et overbliksbillede, så vi bruger den også i forbindelse med byggerier. I dag skal droneføreren selv ifølge lovgivningen kunne se dronen fysisk under en flyvning, men der kommer måske ny lovgivning her i 2017, hvor man kan flyve out-of-sight. Det betyder, at vi kan fx kan sende dronen ud ved hegnsyn, hvor den kan filme vores 4,2 km hegn, og vi på måde kan få det tjekket. Det vil minimere vores tidsforbrug på hegnsyn; tid, vi så kan bruge på noget andet.

Hvad er dine bedste råd til andre renseanlæg, der overvejer brug af drone? Man skal bare gøre det! Det er simpelthen så nemt at komme i gang. Og man finder hurtigt ud af, at man kan bruge den til meget mere, end man lige regner med. Det er et fantastisk alternativ til Google Earth og Krak, der begge bliver hurtigt forældet. Og det er virkelig rart at have overblik og at kunne se sine installationer, blandt andet ved optimeringsprojekter.


spildevand #3/17  55 Alan Rasmussen, driftsleder ved Arla Foods i Nr. Vium, bruger blandt andet dronen til overvågning af de tre procestanke på renseanlægget, der hver har en diameter på 52 meter. Foto taget af en kollega.


56   spildevand #3/17

Bæredygtig vandbehandling. Procesinstrumenter til overvågning og kontrol af spildevandsbehandling.

I lyset af det voksende befolkningstal og de strenge kvalitetskrav i forbindelse med vandudledning, er det blevet en stor udfordring at behandle spildevand på en effektiv og bæredygtig måde. Med vores innovative produkter og services, der lever op til de højeste kvalitetsstandarder, går vi foran med løsninger til både nu- og fremtidens behov. Løsninger der giver større sikkerhed og nøjagtighed samt øget effektivitet i alle processens faser – fra kilde til recipient. Vi sætter standarden med Totalt Integreret Automation.

www.siemens.com/sensors/environmental


K LOA K ER I N G I Å B E N T L A N D :

SÅDAN G ØR DE HOS PROVAS Provas, forsyningsselskabet i Haderslev Kommune, har gode erfaringer med tryksat kloakering, som kan sende vandet hen over bakker og andre stigninger i landskabet, hvor det ellers vil være meget kostbart at gravitationskloakere. 348 husstandspumpestationer er etableret indtil videre. Tekst: Signe Lund, JJ Kommunikation Over hele landet fører vandmiljøkrav til, at kommunerne påbyder flere lodsejere at blive tilsluttet kommunale kloaksystemer. På landsplan udleder flere end 100.000 fritidsejendomme i Danmark stadig spildevand uden for kloaknettet, og mange af disse vil på sigt blive pålagt kloakering. Alene i Odsherred Kommune er der igangsat kloakering af op mod 26.000 sommerhuse.

- Det er alt for dyrt med gravitationsløsninger, hvis vandet ikke af sig selv kan løbe frem mod hovedledninger og renseanlæg. Det kræver meget kostbare løsninger, hvis landskabet udgør en hindring selv ved mindre stigninger. Vi har i flere år anvendt husstandspumpestationer hos lodsejere, som er udpeget til at skulle tilsluttes det kommunale kloaksystem, fortæller projektingeniør Martine Hansen Martin.

Tryksat kloakering betyder, at et stigende antal ejendomme i åbent land kan tilsluttes offentlig kloak og dermed leve op til myndighedernes påbud. Den grønne LPS-husstandspumpe bliver placeret på grunden efter aftale med lodsejer.

spildevand #3/17  57

Også spredte helårsboliger bliver i stigende grad underlagt kommunale påbud. Som følge af vandmiljøkravene er der udpeget en række ejendomme, som myndighederne ønsker tilsluttet det kommunale kloaksystem, så man undgår nedsivning af spildevand til grundvandet fra septiktanke og sivedræn. Provas har opgaven med at tilslutte de udpegede ejendomme til kloaknettet.


348 husstandspumpestationer Provas har gode erfaringer med tryksat kloakering som en effektiv løsning til at lede spildevand frem mod hovedledninger og renseanlæg uafhængigt af topografien – også i områder med højtstående grundvand og over lange afstande. I Haderslev Kommune har forsyningsselskabet til dato etableret 348 husstandspumpestationer ved helårs- og fritidsboliger. På vegne af Provas etablerer blandt andre Øsby Entreprenør & Kloakservice det tryksatte kloakeringssystem i Haderslev Kommune. Øsby Entreprenør & Kloakservice anvender det såkaldte Low Pressure Sewer (LPS), som leveres af anlægskoncernen SKT.

58   spildevand #3/17

- Hvis man skal kloakere områder med spredt bebyggelse og store terrænforskelle med traditionel kloakering, skal man etablere store pumpestationer rundt omkring og dybe gravitationsledninger, og det er kostbart. Det er her, LPS kommer ind som en god og omkostningseffektiv løsning, siger Brian Anker. Ledningerne bores ned 200-250 meter ad gangen, og når ledningerne er på plads, trykprøver man systemet. Der kan være en sten, der har revet i ledningen eller en svejsemuffe, der ikke har været god nok. Derfor trykprøver man ledningerne i 48 timer efter Dansk Standards retningslinjer for at kontrollere, om systemet er tæt. Selve arbejdet på lodsejerens grund tager cirka to dage, og der kan bores cirka 400 meter trykledninger om dagen. Hvert år etablerer Øsby Entreprenør & Kloakservice cirka tre kilometer ny ledning og 90-100 brønde for Provas. - Vi har gode erfaringer med LPS-systemet til tryksat kloakering, og man kan forvente en levetid på 12-15 år, før systemet skal serviceres. Men hvis man som husejer kommer bind eller klude i, risikerer man selvfølgelig, at systemet står af ligesom et almindeligt kloaksystem, siger Brian Anker.

Tryksat kloakering - Low Pressure Sewer (LPS) kan etableres som enkeltstående spildevandsledning eller et komplet kloaksystem i områder, som vanskeligt kan kloakeres med konventionelle gravitations­ systemer. - Tryksat kloakering er pumpebaseret og kan lede spildevand uafhængigt af topografien, i områder med højtstående grundvand og over lange afstande til hovedledninger eller rensningsanlæg. - Systemet er enkelt og økonomisk at installere og vedlige­holde, og det kan uproblematisk udvides efter behov, for eksempel ved nyudstykning af sommerhusområder. - Over 20.000 LPS-enheder er til dato installeret i Danmark, og det gennemprøvede system sikrer spildevandshåndtering og beskyttelse af grundvand og drikkevandsboringer.

PROVAS - Provas står for håndtering af vand, affald og spildevand i Haderslev Kommune - Provas har tre vandværker, tre genbrugspladser, 14 renseanlæg, cirka 972 km spildevandsledninger og 419 km vandledninger. - Provas har 72 medarbejdere og hovedsæde i Haderslev.


Specialist i slambehandling indenfor industri og forsyningsvirksomheder

Mecana

ACAT

Skruepresse

DEMON®-proces

Senqcia Maxco

S::Select®-proces

skrabersystemer

 

∠ 䠀樀 礀搀攀氀猀攀 漀最 氀愀瘀琀 攀渀攀爀最椀昀漀爀戀爀甀最 ∠ 䬀愀瀀愀挀椀琀攀琀攀爀 洀攀氀氀攀洀 ㈀㔀ⴀ㄀㜀   欀最 吀匀

 

刀䐀匀 吀爀漀洀氀攀愀昀瘀愀渀搀攀爀 ∠ 䴀攀最攀琀 搀爀椀椀猀椀欀欀攀爀Ⰰ 洀椀渀椀洀甀洀 瘀攀搀氀椀最攀栀漀氀搀

 

匀琀攀爀愀瀀漀爀攀  䴀䈀刀    䠀漀氀氀漀眀 䘀椀戀爀攀 ǻ氀琀攀爀琀攀欀渀椀欀 

      

   昀爀愀 䴀椀琀猀甀戀椀猀栀椀 ⴀ 渀甀 瀀 搀攀琀     猀欀愀渀搀椀渀愀瘀椀猀欀攀 洀愀爀欀攀搀

      

 

    

䠀䴀 倀甀洀瀀攀瘀愀猀欀攀爀

∠ 䘀氀攀欀猀椀戀攀氀 瘀愀猀欀 愀昀 瀀甀洀瀀攀爀 漀最 搀攀氀攀

䰀猀渀椀渀最攀爀  搀攀爀 最爀 攀渀  昀漀爀猀欀攀氀℀

      

                  ⬀㐀㔀 㜀㔀㄀㤀㄀㄀㈀  簀 眀眀眀⸀栀樀漀爀琀欀愀攀爀⸀搀欀 簀 椀渀昀漀䀀栀樀漀爀琀欀愀攀爀⸀搀欀   

 

spildevand #3/17  59

+45 86 84 88 40 | www.techras.dk

Specialist i separation


DIN Forsyning sparer 17 mio. kr. på to år Da DIN Forsyning blev etableret i 2015, lød opgaven fra de to ejerkommuner Esbjerg og Varde på, at det nye forsyningsselskab skulle effektivisere for 17 mio. kr. årligt efter fem år. Det mål er nået allerede efter to år. Tekst og foto: DIN Forsyning Da de to forsyningsselskaber i Varde og Esbjerg fusionerede i 2015, var der et klart krav fra de to ejerkommuner: Når der er gået fem år, skal det nye forsyningsselskab DIN Forsyning effektivisere for 17 mio. kr. årligt. Det mål har selskabet nu nået, her blot to år efter, at fusionen blev en realitet.

Reduktion i løn

60   spildevand #3/17

En stor del af den opnåede besparelse er blevet hentet ved at reducere et antal stillinger: - Når to selskaber fusionerer, vil der være et naturligt behov for at strømline organisationen. Og derfor har vi kunnet nedlægge 21 stillinger – mange af dem ved naturlig afgang. To tredjedele af de sparede omkostninger skyldes reduktion i lønomkostninger, fortæller direktør i DIN Forsyning, Jesper Frost Rasmussen og fortsætter:

- Desuden har vi kunnet spare penge ved at reducere antallet af IT-systemer, hvilket er en stor administrativ post. Og endelig gør vores indkøbsafdeling en stor indsats for at lave gode aftaler på tværs af de to kommuner, hvilket gør, at vi samlet set kan opnå store besparelser ved fælles indkøb. Alt sammen noget, der i sidste ende gavner vores kunder, som jo er dem, der betaler via taksterne, udtaler han.

Fortsatte effektiviseringer Selvom målet om den årlige besparelse på 17 mio. kr. nu allerede er nået, betyder det dog ikke, at man i DIN Forsyning vil hvile på laurbærrene i de kommende år: - Vores forpligtelse over for vores kunder om at drive DIN Forsyning på den mest omkostningseffektive måde stopper ikke, blot fordi vi har nået målet om de 17 mio. kr. hurtigere end forventet. Vi vil fortsat have fokus på, hvordan vi kan

levere ydelser inden for vand, spildevand, varme og affald på den bedste og mest måde, slutter Erik Buhl. Ved udgangen af 2017 bliver den fulde fusion af alle selskaber under DIN Forsyning gennemført.

DIN Forsyning DIN Forsyning er et resultat af fusionen mellem Varde Forsyning og Esbjerg Forsyning i marts 2015. Kravet fra ejerne i de to kommu­ner ved fusionen var, at DIN For­syning skulle opnå årlige besparelser på 17 mio. kr. inden for fem år. Denne besparelse er nået på to år. Ved årets udgang sker en fuld fusion af selskaberne under DIN Forsyning, og forsyningsselskabet skal fremover ledes af én besty­ relse frem for tre.

I marts 2015 blandede de to borgmestre Erik Buhl og Johnny Søtrup vand for at markere tilblivelsen af DIN Forsyning. Målet med fusionen var at gøre det hele mere effektivt og i første omgang opnå en besparelse på 17 mio. inden for fem år. Det mål er allerede nået nu efter blot to år. Foto: DIN Forsyning


Innovation inden for spildevand

spildevand #3/17  61

Mens du arbejder på at bringe spildevandet tilbage til dets oprindelige tilstand, hjælper Sulzer dig med at tage del i ansvaret. Sulzer tilbyder det mest advancerede udstyr til spildevandsindsamling og -behandling. Dette inkluderer pumper, mixere, flowboostere, beluftningssystemer og turbokompressorer sammen med brugervenlige overvågnings- og styresystemer.

Vores løsninger tilbyder mange måder at øge din driftssikkerhed og sænke dine energiomkostninger. Med vores omfattende viden og erfaring kan vi identificere de netværk og systemer, hvor du vil få mest gavn af vores løsninger. Vi sikrer ikke kun disse fordele med vores udstyr, men også med vores langsigtede serviceaftaler.

Sulzer Pumps Denmark A/S Telefon +45 4817 1110 info.abs.dk@sulzer.com www.sulzer.com/denmark


ØGET SUMP OG OPDRIFTSSIKRING

– KLAR TIL ØGEDE VANDMÆNGDER! GRUNDFOS PS.R.1700 PE-PUMPEBRØND

62   spildevand #3/17

Med en diameter på 1700 mm og en højde op til 6000 mm er den nye formstøbte spildevandsbrønd en af verdens største. • • • • • • • •

Sumpdiameter 1700 mm – en af verdens største formstøbte Højde op til 6 meter med intervaller på en halv meter Sikring mod opdrift for grundvandsspejl op til terræn Konisk banketbund – partikler og slam fjernes hurtigt og effektivt Præfabrikeret pumpestation, klar til nedgravning og tilslutning Bestykket med to pumper på autokobling Rørføring op til DN100 Konkurrencedygtig pris.

Læs mere om vores brønde, grundfos.dk

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk


Regnfanger er symbol på Koldings klimatilpasning BlueKolding og Kolding Kommune har samlet alle klima­ tilpasnings­projekter under navnet Klimavand. For at illustrere, hvordan regnvand ikke kun er et problem, har BlueKolding opstillet en regnfanger, der omdanner regnvand til drikkevand for motionister og andre forbipasserende. Tekst og foto: BlueKolding I Kolding har kommunen og Blue­Kolding samlet alle indsatser og projekter om klimatilpasning under titlen Klimavand med sloganet nyt vejr – nye muligheder. Idéen er at sende et klart signal om, at man vil forsøge at udnytte regnvandet i stedet for kun at se det som et problem, der skal ledes ad vejen. spildevand #3/17  63

Ligesom samarbejdet Klimavand har sit slogan, så har BlueKolding et klart defineret formål: Vi arbejder for en verden, hvor intet går til spilde. Det indebærer blandt meget andet udnyttelse af energien i spildevandet til opvarmning af ungdomsboliger, som allerede er virkelighed, og et turbineprojekt, der skal producere strøm i spildevandsledningerne.

Fra regnvand til drikkevand Som et symbol på både sit eget formål, og på Klimavands slogan, nyt vejr – nye muligheder, har BlueKolding opstillet en såkaldt regnfanger. Regnfangeren er udviklet af Lene Lyngsø og Nanna Lundgren fra virksomheden Frï, og de har taget udgangspunkt i klimaudfordringerne og i alle de cyklister og gående, der hver dag går langs Kolding Å forbi BlueKoldings bygninger. Regnfangeren har form som en stor blomst og er monteret på en pæl. Den opsamler regnvandet og filtrerer det til rent drikkevand, som forbipasserende så kan tappe. Regnfangeren bliver i øvrigt en del af en nyt rekreativt område i forbindelse med ét af BlueKoldings mange regnvandsbassiner. BlueKolding arbejder på et koncept, hvor flere af bassinerne kan være centrum for rekreative områder. Konceptet har arbejdstitlen BlueGardens.

Nydesignet regnfanger i Kolding omdanner regnvand til drikkevand for forbipasserende.


64   spildevand #3/17

Effektiv rottebekæmpelse kræver samarbejde Hos Anticimex stræber vi efter et rottefrit Danmark. Kampen mod rotterne KAN vindes. Vi ved hvad det kræver for at få antallet af rotter reduceret: 1. En moderne og systematisk indsats mod rotterne med WiseTraps direkte i kloakken. 2. Et solidt samarbejde mellem forsyning, kommune og vores projektafdeling om rottebekæmpelsen. Ring til os på 25 98 01 46 og hør mere om vores projekter til det offentlige og partnerskabet mod rotterne. Eller se mere på www.wisecon.dk/kundecases/projekter-til-det-offentlige/

Fra d. 1.5.17 er WiseCon A/S blevet en del af Anticimex, der har overtaget salg og service af WiseCons produkter på det danske marked.

A PART OF


SP I L D E VAND STRÆF PÅ SOLRØD GÅRD Igen i år afholder den lokale forening Spildevand Øst spildevandstræf, og det sker onsdag den 6. september fra kl. 9.30 til kl. 14.30. Denne gang på Hillerød Forsynings nye rense­anlæg, som ligger på Solrødgård Klima- og Miljøpark, Lyngevej 2, 3400 Hillerød. Der vil være 40-45 udstillere, og du kan se udstillerlisten og program for dagen på vores hjemmeside.

Foreningens svampetur er i år den 16. september fra kl. 10.00 til ca. kl. 15.00. Vi mødes i Gribskov ved P-pladsen nærmest Mårum Tinghuse på Frederiksborgvej. Se på vores hjemmeside for mere information om disse to arrangementer. Der er også en kørselsvejledning til svampeturen. Der er ingen tilmelding til de to arrangementer, men man kan melde sig ind i foreningen ved at maile til undertegnede eller bruge ”Kontakt os” på hjemmesiden. Husk at opgive en mailadresse, så du vil modtage indbydelser til vores fremtidige arrangementer. Hans Petersen spildevandsforeningen@gmail.com www.spildevandsforeningen.dk

I år holdes spildevandstræffet i den lokale forening Spildevand Øst på Hillerød Forsynings nye renseanlæg, der ligger under jorden.  Foto: Hillerød Forsyning

spildevand #3/17  65

Dette anlæg er et besøg værd, da hele anlægget ligger under tag, hvilket ikke er set før her i landet. På taget er der udlagt stier med blomsterne sedumplanter, og der er mulighed for at se ned til nogle af anlægsdelene. Anlægget er også åbent for adgang, og enten kan man selv gå rundt eller komme på en guidet rundtur. Så kom og vær med og støt op om arrangementet.

Svampetur for hele familien


ISAC er et standardiseret system til automation af industrianlæg Ÿ ISAC-systemet er baseret på førende standardprodukter og gennemtestede moduler som Microsoft Windows 2012, Siemens Comfort panel og PLC system og IFIX Scada Ÿ ISAC indeholder Playback funktion, elektronisk logbog og Parameter snapshot funktion Ÿ ISAC er et åbent system. ISAC implementeres inden for spildevand, som et samarbejde mellem EL:CON og Johnson Controls Køleteknik. For yderligere info kontakt:

EL:CON A/S Tel 7266 7077 automation@elcon.dk

66   spildevand #3/17

www.elcon.dk

www.johnsoncontrols.com

Markante Markante besparelser besparelserved ved udskiftning af af spildevandspumper spildevandspumper udskiftning Horsens Vand arbejder arbejdermålrettet målrettetpå påatat Horsens Vand blive energineutral. Seneste Senesteudskiftning udskiftning blive energi af tre spildevands spildevandspumper har givet giveten en pumper har gennemsnitlig besparelsepå på20,5 20,5%% gennemsnitlig besparelse målt på kWh/1000 m 3-forbruget. -forbruget. Den energibesparende energibesparendeløsning løsningbestår består pumper og og Leroy-Somer Leroy-Somer af Hidrostal pumper elmotorer ii samspil samspil med med Powerdrive Powerdrive elmotorer frekvensomformere. frekvensomformere.

www.hidrostal.dk

www.hidrostal.dk www.emersonindustrial.com


LEVER A ND Ø R E R

Vi leverer komplette krananlæg og serviceløsninger til konkurrence­ dygtige priser med udgangspunkt i den enkelte kundes behov og krav.

HÅNDVÆRKERBYEN 17 | 2670 GREVE | TELEFON: +45 43 90 24 76 | MAIL: INFO@SYDKRAN.DK | WWW.SYDKRAN.DK

Spildt vandtil er beslutningsprocessen. aldrig spildt service Power Vi tilbyder den bedste landsdækkende Bæredygtig, service af spildevandsanlæg, både akut og som vedligehold. langsigtet

optimering af driften

Industrivej 12 | 6630 Rødding | Tlf. 2764 0442 | kkj@kkjservice.dk

Mere end 28 års erfaring med montage og programmeringsydelser Hos Stjernholm ønsker vi at sikre, at vores fælles kompetencer i spildevandssektoren. udnyttes optimalt.

Aggersundvej 50, 9670 Løgstør Telefon: +45 33 68 74 00 E-mail: dankalk@dankalk.dk - www.dankalk.dk

Vi løser enkeltstående bygger vi samarbejdet med vores kunder på samt gensidig +45Derfor 54 88 44 40  |  mail@contech-automatic.dk opgaver større www.contech-automatic.dk opgaver i total- og/eller respekt og en åben og ærlig dialog. Aarhusvej 38 | 4800 Nykøbing F. | Danmark delentreprise.

Cobalch er den førende leverandør af tætninger på markedet. Telefon: +45 4582 0533 | Hejreskovvej 24B | 3490 Kvistgård info@cobalch.com | cobalch.com

DANMARKS BEDSTE UDBUD 2016 Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Blu eKo ldin g A /S Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk og Stje rnh olm A /S www.stjernholm.dk

spildevand #3/17  67

Lad os hjælpe hinanden med at tilføre anlægget merværdi!


NISSEN energi teknik er en af landets førende leverandører af gasmotoranlæg til det energiproducerende rensningsanlæg

68   spildevand #3/17

NISSEN energi teknik er repræsentant for MAN gasmotorer i Danmark og leverer gasmotorer i størrelserne 37 – 530 kW, og vi vælger altid ”the best MAN for the job”. MAN gasmotorer kendetegnes ved høj effektivitet og et robust design, der er skabt til drift 24 timer i døgnet – alle ugens dage. Solide gasmotorer med markedets laveste vedligeholdelsesomkostninger og en serviceorganisation, der står til rådighed 24 timer i døgnet. Vi leverer komplette løsninger til energiproduktion; gasmotoranlæg, gasbrændere, kedelanlæg, styretavler, gasrensning, installation – opstart, service og vedligehold.

www.nissenenergiteknik.dk

UNDGÅ TILSTOPNING! Med de nye F-max, E-max og K-max løbehjul, har du minimeret risikoen betragteligt. I kombination med de optimerede KSB spildevandspumper Amarex KRT, Sewatec og -bloc undgår du kostbar nedetid på dine pumper.

Amarex KRT

D

E-max

F-max

K-max

S


NAVN EN Y T Karin Svane Bech er pr. 1. august ansat i EnviDans portalafdeling som Portal Supporter. Karin vil indgå i supportteamet i Silkeborg. Karin er uddannet biolog med speciale inden for vandmiljø og har en fortid hos Teknologisk institut.

Esther Vollertsen er pr. 1. august ansat som projektingeniør i EnviDan. Esther skal indgå i afløbsteamet i Silkeborg. Esther er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som projektingeniør hos Orbicon.

har den 1. maj 2017 opnået autorisation som elinstallatør

NY KOLLEGA? Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk.

BioChop® Hygiejnisering Med Landia BioChop Hygiejnisering sikres det, at kravene fra EU omhandlende kategori 3 bi-produkter overholdes, så disse kan anvendes i fremstillingen af biogas. Landia har mange års erfaring med hygiejnisering af både gylle, KOD, frugtaffald, slagteriaffald m.m. – og vores teknologi er gennemtestet. Landia BioChop Hygiejnisering har en enkel opbygning med driftssikre komponenter i en høj kvalitet og med lang levetid. Den unikke konstruktion gør at neddeling af partikler, omrøring og tømning af anlægget sker ved hjælp af én og samme pumpe - en Landia chopperpumpe.

R LDE

Y OPF KRAV

EU 0º C 7 ime en t

Landia BioChop Hygiejnisering leveres komplet med styring for regulering, overvågning og registrering af hygiejniseringsprocessen.

i

Se vores mange løsninger på landia.dk

 Omrørere  Pumper  Beluftere  Landia GasMix Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

spildevand #3/17  69

Sune Ravn er pr. 1. juni 2017 ansat som ingeniør i Vand-afdelingen på Sweco Danmarks kontor i Aalborg. Sune er 38 år, uddannet diplomingeniør med speciale i vand og miljø i 2016 på Aalborg universitet og skal arbejde med regnvandshåndtering og klimatilpasningsprojekter samt føre tilsyn med anlægs- og afvandingsprojekter. Sune kommer fra en stilling som bygge­ leder hos M.J. Eriksson A/S, hvor han stod for planlægning af de forskellige arbejder i projekterne, kvalitets­doku­mentation samt var tilsynsførende.

Det giver os stærkt forbedrede muligheder for fremover at udføre totalprojekter ved vore kunder. GasDetect redder liv med viden. Det forpligter. Vi er dedikerede til at levere kvalitetsrådgivning, projektering, projektledelse, installation og service, der vil gøre en betydelig forskel for din virksomhed og dine medarbejdere. For mere information kontakt GasDetect, Mads Lysdal Hansen, tlf. 42 42 50 67. E-mail: mlh@gas.dk – Se også www.gas.dk


Nye produkter?

Planlagte aktivi­teter i 2017-18 Planlægning af Døgnkursus: 24. august 2017 i Kolding

Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening.

Døgnkursus: 3.-4. november 2017 i Kolding

Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk, så kommer det med i næste nummer.

Årsmøde:  15. juni 2018 ved DIN Forsyning

Rådnetanken:  Marts 2018 Industridag:  Marts 2018 Slamflokkens Døgn:  Forår 2018

Døgnkursus:  November 2018

Artikler modtages med glæde

70   spildevand #3/17

Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad. Ligger du fx inde med viden eller erfaring, som andre i spilde­vands­branchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknolo­gier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Spildevand – deadline og udgivelser 2017 Handling

Dato år 2016

Tekst-deadline nr. 1 - 2017

30. januar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2017

20. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2017

18. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2017

1. maj

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2017

26. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2017

3. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2017

18. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2017

2. oktober

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2017

13. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2017

27. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 8.-9. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus 3.-4. november


TRÅDLØS + GRÆNSELØS spildevand #2/17  71

Med de nye radarer FMR10 og FMR20 kan Endress+Hauser nu tilbyde helt nye innovative løsninger for niveaumåling indenfor vand og spildevand samt til vandbehandling indenfor alle industrier. Som de eneste radarer på markedet, er det nu muligt at tilgå alle værdier og hele menuen via trådløs Bluetooth®-teknologi og en SmartBlue app. Herved kan brugeren spare tid både ved idriftsættelsen, drift og vedligeholdelse og samtidig få grænseløs kontrol over hvordan målerne har det. De nye radarer er de mest kompakte radarer i deres klasse takket være et helt unikt radar-chip design og integreret antenne, applikationer med begrænset plads er derfor ikke noget problem!

Læs mere om de nye radarer på: www.yourlevelexperts.com/da/level-measurement/bluetooth-boundless/


SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

INVITATION

INVITATION

INVITATION

INVITATION

INVITATION

EVENTS

MJK HAR NOGET AT FEJRE! I marts flyttede vi ud af vores domicil i Nærum, og ind i vores nye store lokaler i Birkerød. Vores rejse siden etableringen i 1977 har været utrolig og vi håber du vil komme til åbent hus, hvor vi naturligvis vil servere lidt at drikke og spise, samt en masse smil, anekdoter og glædelige gensyn.

Kom til housewarming & 40 års jubilæumsreception den 31. august 2017 fra kl 13.00

S.U. senest 16. august

Tilmelding nødvendig MJK

BLOKKEN 9

3460 BIRKERØD

4556 0656

på event.mjk@ xyleminc.com

MJK.DK

Spildevand #3 2017  
Spildevand #3 2017