Page 1

Læs det store STRESS-tema TEMA: En dag sagde kroppen STOP TEMA: Har din arbejdsplads en stresspolitik?

Opvarmning til døgnkursus 2019

spildevand

rÅdnetanken på toppen

#3

august 2019


“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

er en batteridrevet intelligent alarmenhed, der kan erstatte den eksisterende røde alarmlampe, så pumpealarm og højtvandsvippe sendes direkte til SRO system via Sigfox kommunikation.

2 

spildevand #3/19

FIREFLY

WASYS A/S fylder 5 år Derfor inviterer vi til fødselsdag onsdag d. 14. august Kl. 14.00 - 17.00 i WASYS lokaler Se mere på wasys.dk

FIREFLY DASH er en online portal for dataopsamling fra FIREFLY enheder. Her kan generes et visuelt overblik over alarmer og driftstider samt senest strømforbrug ved pumpekørsel.

Wasys A/S - Langebjergvænget 18 - DK4000 Roskilde - Tlf: +45 72 21 79 79 - www.wasys.dk stf_19 2.indd 1

01/07/2019 14.14


Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E-mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­ vis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann,   Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund,   VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre,  Tønder Ole Dissing,   Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau,   Vandmiljø Randers A/S TEKST-DEADLINE: 16. september 2019 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen. ANNONCE-DEADLINE: 30. september 2019 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.d KONTROLLERET AF:

Jeg har her i forsommeren været til to arrangementer, hvor engagerede mennesker mødes dels for at tale med ligesindede og dels for at lære nyt inden for deres interesseområder. Den 23. – 25. maj blev Naturmødet afholdt i Hirtshals, hvor tusindvis af mennesker mødtes for at diskutere natur og miljø, og den 6. og 7. juni var Hillerød Forsyning vært for Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde. Umiddelbart er det to meget forskellige begivenheder, men trods det synes jeg det er værd at sammenligne dem. På Naturmødet samles fagfolk, politikere og massevis af helt almindelige danskere for at tale om naturen og menneskers rolle i miljøet. På STFs Årsmøde er det kun fagfolk, der mødes for at lære af hinanden. Begge steder opleves trods forskellen et stort engagement og en stolthed over at beskæftige sig med noget meget vigtigt for vores livskvalitet. Uanset om det er en ungdomsorganisation, der oplyser børn om biodiversitet og lærer dem at bygge insekthoteller eller det er spildevandfolk, der udveksler de seneste erfaringer om opbygning af pumpestationer, så er entusiasmen tydelig. Vi sætter en ære i at dele vores viden. Når man som fuldblods vandnørd deltager i dialog om vand og vandmiljø som for eksempel på Naturmødet, er det slående, hvor meget den høje standard, vi har i Danmark, bliver taget som en selvfølge. Ligeledes er det slående, at sammenhængen mellem folkesundhed og vandmiljø, der for os fagfolk er indlysende, er svær at forstå for de fleste. Her har vi en stor og vigtig opgave, vi skal gøre meget mere ved. Vi skal ganske enkelt være mere udadvendte, om det vi foretager os, og om betydningen af det vi gør. Når jeg ser det imponerende renseanlæg Hillerød Forsyning inviterede os til at holde årsmødet på, så kan jeg blive ramt af tanken: ”Er det virkeligt nødvendigt? Er et arkitekttegnet kunstværk en rimelig investering, når vi bare skal rense noget spildevand?” Når jeg så sammenholder det med, hvor svært det er at få selv de miljøbevidste til at forstå sammenhængen mellem kloakker, renseanlæg, folkesundhed og vores omgivende miljø, så er det ikke bare rimeligt, så er det klarsyn at investere stort og ambitiøst. Hvis jeg må lufte sommerønsker, så ønsker jeg mig stolthed og fortællelyst. Når vi taler om vores arbejde, så vær stolte af det og fortæl om betydningen af det, vi foretager os. Vi reparerer ikke pumper. Vi sørger for at minimere smitterisiko. Vi tilser ikke ristebygværker. Vi arbejder målrettet på at begrænse forurening med plastpartikler. I denne udgave af Spildevand, ser vi på stress og psykisk arbejdsmiljø. Vi ved alle sammen godt, at det er ikke rart at blive betragtet som en selvfølge. Et sundt og rent vandmiljø ikke er en selvfølge, ligesom et sundt og sikkert arbejdsmiljø heller ikke er en selvfølge. Begge dele er et resultat af dygtige menneskers bevidste handlinger. Det skal vi fortælle. Vi skal give hinanden det kollegiale skulderklap, vi alle trænger til, og vi skal fortælle vores omverden om det, vi gør, hver gang vi har mulighed for det. Husk at øvelse gør mester. Hver gang vi taler om det, bliver vi bedre til det.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.643 i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Foto: Tre-i-én tanken set indefra. Poul Holme Pedersen, Frederikshavn Forsyning

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #3/19  3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard,   Blue Kolding A/S René Hansen,   Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen,   Biofos A/S Jan Jørgensen,   SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen,  RGSNORDIC

Jeg ønsker mig stolthed og fortællelyst!


spildevand #3/19

I ND HOLD

4 

21

16

KROKODILLER OG FLODHESTE BADER I SPILDEVANDSBASSINERNE I KENYA Repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Udenrigs­ mini­ste­riet og VandCenter Syd var på spilde­ vandssafari i Kenya for at undersøge mulig­ hederne for eksport af danske løsninger til lokale forsyninger på spilde­vands­området. VandCenter Syds Ivan Vølund reporterer fra spildevandssafarien.

TEMA – STRESS I dette nummer af Spildevand ser vi nærmere på psykisk arbejdsmiljø og stress. Vi gør det igennem Steen, der flere gange har været ”nede med stress” og nu har taget konsekvensen efter 33 år i spildevandsbranchen. Vi gør det også med hjælp fra tre eksperter på området. De fortæller, hvorfor vi får stress, hvordan vi kan forebygge og håndtere det, og hvordan vi hjælper hinanden videre.

40

MØD DEN UNGE PROFESSOR FRA AAU Mads Albertsen er en af verdens førende forskere, når det handler om DNA-sekventering af spildevand. I en alder af blot 33 år er han professor med særlige opgaver på Aalborg Universitet (AAU), selvstændig og far til snart tre børn. Midt i travlheden har han haft tid til at møde Spildevands udsendte for at for­tælle om sig selv, grundforskning og om at være nørd. Bliv klogere på den unge professor fra AAU.


Leder 

3

Unikt pilotanlæg til biologisk fjernelse af medicinrester  i spildevand

6

National vandklynge fremmer innovation og eksport af dansk vandteknologi

8

DØGNKURSUS 2019:  Hvilke emner ser du gerne på programmet?

10

Aarhus Havn fornyer brønde og kloakledninger med 12 strømpeforingsteknologi – strømperne tilpasses spildevandet

Der er ikke lang tid til årets Døgnkursus. Har du gode idéer? Vær med i de indledende øvelser til Døgnkursus 2019, og send os dine input og idéer inden den 20. august.

14

På job med indlagt renseanlægssafari

16

STRESS TEMA: En dag sagde kroppen STOP21 Stresspolitikker, samtaler og bedre uddannede ledere   skal forebygge stress i branchen 28 ”Vi taler om lort – ikke arvestykker eller guld”  32 Godt psykisk arbejdsmiljø handler om  34   psykologisk sikkerhed Tavlemøder aflaster travle hænder  36 UNG I SPILDEVAND: En kombinationslæreplads    giver mig en spændende og varieret hverdag

46

ÅRSMØDE 2019 Mennesker, møder og mad bragte spildevands­ branchen sammen til fest og udstilling den 7. juni i Hillerød. (Gen)besøg fagseminaret, festen og udstillingen.

39

PORTRÆT: – Det er grundforskningen, der driver samfundet

40

(GEN)BESØG ÅRSMØDET 2019

46

Referat af generalforsamling i STF

48

Årsmødet 2019 handlede om mennesker, møder og mad

52

Kemiras Vandmiljøpris: Rejsen går til Sydafrika,   men bronzefiguren gik lige i hjertet

54

UNG I SPILDEVAND: Er faldet pladask for spildevand

56

Solskin over Slamflokken i Aalborg

59

KORT NYT Jagten er indledt på årets løsning til    fremtidens grønne omstilling Nyt værktøj kan sikre bedre data om vandforsyning US-interesse for dansk vand- og energiteknologi og -viden Vandcenter Syd siger velkommen til en dag med    verdensmål og videndeling Forskning i mental sundhed på forsyninger støttes af    Velliv Foreningen National konference om klimatilpasning

63 64 65 65 66 67

PRODUKTNYT69 NAVNENYT 71 Planlagte aktiviteter i 2019

74

Deadlines og udgivelser 2019

74

spildevand #3/19  5

10

DØGNKURSUS 2019

En erfa-dag med en verdensnyhed på toppen af Danmark!


Unikt pilotanlæg til biologisk fjernelse af medicinrester i spildevand I syv år har Herning Spildevand sammen med gode partnere arbejdet på en løsning til at fjerne medicinrester i spildevand på den mest miljømæssige og omkostnings­ effektive måde. Med åbningen af et helt unikt pilotanlæg i region Midtjylland er de nu et stort skridt nærmere en løsning.

6 

spildevand #3/19

TEKST OG FOTO: PERNILLE BYRGESEN, HERNING VAND I 2012 fik Herning Spildevand en henvendelse fra Det Nye Hospital i Vest - DNV Gødstrup, der gerne ville have hjælp til at finde en fremtidssikret teknologi og løsning til at rense spildevand for medicinrester fra det nye supersygehus. Opgaven førte til ikke mindre end to udviklingsprojekter støttet af MUDP. MERMISS, der dokumenterede, at det var muligt at fjerne medicinrester fra både hospitalsspildevand og almindeligt husholdningsspildevand ved brug af en biofilmbaseret teknologi, og MEREFF der videreudvikler renseløsningen til pilotanlæg-niveau. Det er det pilotanlæg, der nu er åbnet.

Hvad er en biofilmbaseret teknologi så? Kort fortalt har samarbejdspartnerne bag fundet en løsning, hvor naturen gør arbejdet. Det betyder, at der laves en biologisk efterpolering – eller en finpudsning, om man vil – af det spildevand, som allerede renses på Herning Centralrenseanlæg. Pilotanlægget består af tre beholdere med hver 5.000 l. spildevand. I hver tank bor der kolonier af bakterier med forskellige navne. Bakterierne bor på små plaststykker – de såkaldte carriers. Hver beholder har ca. 2,5 mio. carriers. Bakterierne kan ”opdrages” til at spise de medicinrester, der findes i spildevandet, hvorved bakterierne og medicinresterne bliver siddende på de små carriers, når spildevandet lukkes ud af tankene.

Alle får glæde af løsningen Fordi rensningen foregår centralt på renseanlægget og ikke decentralt på DNV Gødstrup, kan alle få glæde af løsningen, som samlet set er planlagt til at

rense ca. 1,5 mio. m3 spildevand årligt. Mængden svarer til ca. 10 gange den mængde spildevand, der bliver sendt til Herning Renseanlæg fra DNV Gødstrup. Der renses altså ca. 10 gange så meget vand, som sygehuset ville have gjort, hvis rensningen skulle være sket ved kilden på sygehuset. Løsningen er langt billigere for sygehuset, da den rensning, Herning Renseanlæg allerede foretager, er meget konkurrencedygtig. Samlet set vil renseanlægget kunne rense for langt flere miljøfremmede stoffer (eller medicinrester) til en pris, som en noget lavere end alternativet med en placering ved hospitalet.

Fuldskalaanlæg i 2022? I de kommende 10 måneder skal teknikere arbejde med at kombinere ”festperioden” med ”sulteperioder” for på den måde at finde frem til, hvilke kombinationer og tidsperioder der giver de bedst renseresultater for 15 udvalgte stoffer. Det betyder, at der fra midten af 2020 vil foreligge et designgrundlag, således at et fuldskalaanlæg kan bygges til efterpolering af ca. 1,5 mio. m3 spildevand pr. år. Med lidt held kan fuldskalaanlægget være bygget inden udgangen af 2022. Projektgruppen bag består udover Herning Vand af: • Teknologisk Institut, Bio- og Miljøteknologi • DTU – Institut for Vand og Miljøteknologi • Hillerød Forsyning • DNV-Gødstrup/ • Krüger A/S • Det Nye Universitetshospital Aarhus

Interessen for det nye, unikke pilotanlæg til biologisk fjernelse af medicinrester i spildevand på Herning Renseanlæg var stor, da anlægget åbnede i juni 2019.


Advisering om tømning på SMS

Lang batterilevetid

Bæredygtig overvågning

VIBRANIVO VN 2050 ”SANDFANGSLOGGER”

Nat og dag.... Holder vi øje med sandet for dig Få besked når dine sandfang skal tømmes. Skær ned på tilsynet og lad D-LOG M og Vibranivo VN 2050 holde et fast og vågent øje med niveauet i dine sandfang og få besked, når det er tid til tømning. Med denne kombination, har du et komplet batteridrevet, online overvågningssystem.

Yderligere info: 66149323 eller www.danova.dk

DANOVA® · Møllebakkevej 155 · 4243 Rude · 66149323 · Info@danova.dk · www.danova.dk

spildevand #3/19  7

-


National vandklynge fremmer innovation og eksport af dansk vandteknologi Danmarks største virksomheder inden for vandområdet etablerer en vandklynge, der skal være et nationalt samlende initiativ til udvikling og fremme af dansk vandteknologi.

8 

spildevand #3/19

Klyngen skal arbejde på at udnytte det forspring, Dan­ mark har inden for vandområdet, styrke eksporten og skabe nye arbejdspladser i den danske vandsektor. Initiativtagerne til klyngen er virksomhederne Grund­fos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Aarsleff og Systematic samt vandselskaberne HOFOR, BIOFOS, VandCenter Syd og Aarhus Vand. Klyngen ønsker at styrke udviklingen af den danske vandsektor og opbygge et nationalt og globalt økosystem af ildsjæle, innovatører, forskere og beslutningstagere, som sammen skaber markante samfundsmæssige og kommercielle resultater. Samtidig vil gruppen tage større ansvar for og bidrage til at nå FN’s Verdensmål – i særdeleshed på vandområdet. Initiativet fokuserer i første omgang på centrale udviklingsområder og bidrager til at udvikle det danske økosystem for vandløsninger. - En femtedel af verdens befolkning bor i områder med vandmangel, halvdelen af drikkevandet bliver spildt, før det når frem, og globalt set bliver 80 procent af al spildevand ledt ud i havet uden at blive renset. Der er hårdt brug for løsninger på disse

problemer, og her kan vi noget ganske særligt i Danmark. Vi er ganske enkelt blandt de førende i verden i forhold til at løse verdens vandudfordringer, siger Flemming Besenbacher, formand for Aarhus Vands bestyrelse og en af initiativtagerne. Klyngen, som officielt hedder ”Den danske vandklynge”, vil række ud til eksisterende partnerskaber, organisationer, virksomheder og andre interessenter for yderligere at styrke Danmarks førerposition. - Vand og klima er nogle af verdens største udfordringer, og vi kan noget ganske særligt i Danmark. Ved at gå sammen i nye partnerskaber kan vi skabe nye løsninger, styrke den danske eksport og gøre en vigtig forskel i verden, siger Mads Nipper, CEO, Grundfos. Også Kim Fausing, CEO i Danfoss, ser store perspektiver i samarbejdet: - Sammen med de øvrige parter i Den danske vandklynge ønsker vi i Danfoss at bidrage til at fremme FN’s mål for bæredygtig udvikling, og vi har netop udvalgt FN’s mål nummer 6 om rent vand og sanitet, som et af de mål vi har særlig fokus på.

Initiativtagerne til klyngen er virksomhederne Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Aarsleff og Systematic samt vand­sel­ skaberne HOFOR, BIOFOS, VandCenter Syd og Aarhus Vand. Klyngen vil række ud til eksisterende partnerskaber, orga­ nisa­tioner, virksomheder og andre interessenter for yderligere at styrke Danmarks førerposition. Her ses Marselisborg Renseanlæg, der er et af de mest avancerede danske renseanlæg. FOTO: Aarhus Vand


Nyt fra MJK Xylem!

Nu fås 3G + 4G modems til følgende pumpestyringer:

nConnect MµConnect Connect

Opgradering af eksisterende styringer fra 2G modem til 3G eller 4G modem foregår således: •

For nConnect og MμConnect gælder det at de sendes til MJK Xylem for opgradering af modem og firmware. Opsætning gemmes i styringen. MJK Xylem kan også tilbyde at udføre dette i ”marken” for en beskeden mérpris. Derved er styringen hurtigt køreklar igen.

For Connect gælder det som ovenstående. Alternativt kan kunder foretage dette selv, da det ikke inkluderer lodning af komponenter.

PRISER 204996 Opgradering af MμConnect® modem fra 2G til 3G modem*

DKK 2.600,00

204997 Opgradering af MμConnect® modem fra 2G til 4G modem*

DKK 3.200,00

204991 Ombytning af Connect® modem fra 2G modem til 3G modem

DKK 2.600,00

204992 Ombytning af Connect® modem fra 2G modem til 4G modem

DKK 3.200,00

* Skal udføres af intern MJK Xylem tekniker hos MJK Xylem.

Blokken 9, 3460 Birkerød Tlf.: 45 56 06 56 www.mjk.dk - mjkinfo@mjk.dk

spildevand #3/19  9

Både som nye styringer - og som opgradering af eksisterende til en fast lav pris.


10   spildevand #3/19

D Ø G N KU R SU S 2 0 1 9

D Ø G NKU R SU S 201 9 – HVILK E EMNER S ER D U G E R NE PÅ PRO GRAMMET ? TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING FOTO: ANNA KLITGAARD Når STFs Døgnkursus skal planlægges, så er kunsten at finde, udvælge og kombinere de faglige emner, der optager foreningens medlemmer netop nu. Derfor indkalder vi lige nu forslag til emner, som ønskes behandlet på STFs døgnkursus den 8.-9. november i Kolding.

Fortæl hvad du vil vide mere om Der er helt sikkert faglige emner, som du gerne vil vide mere om. Fortæl os derfor, hvad du gerne vil opdateres på og gerne ser behandlet på efterårets døgnkursus.

Fortæl hvis du ligger inde med ny viden Måske ved du noget, som andre også bør vide? Overvej om din forsyning eller dit firma ligger inde med en ny faglig viden, som en bred kreds af forsyningsfolk også kan have glæde af, og som med fordel kan formidles på det kommende døgnkursus.

Kom med forslag/ønsker senest 20. august For at dine ønsker og forslag kan komme i betragtning til

årets døgnkursus, skal du senest den 20. august indsende en mail til STFs sekretariat på sek@stf.dk. I mailen skal du kort beskrive dine ønsker og eller forslag.

Planlæggere på hårdt arbejde STF holder planlægningsmøde den 22. august. Her tager den indkaldte planlægningsgruppe fat på de forhåbentlig mange indkomne ønsker og forslag, og mødedeltagerne supplerer selvfølgelig med egne idéer. Det bliver nogle intense timer, hvor der diskuteres, argumenteres og struktureres, og hvor slutresultatet gerne skulle være et foreløbigt program for STFs Døgnkursus 2019, bådemed hensyn til faglige emner og til forventet strukturering af indlæggene.

Kom med emneforslag til STFs Døgnkursus 2019 på sek@stf.dk senest den 20. august.


spildevand #3/19  11

D Ø G N KU R SU S 2 019 – VI TRÆK K ER LOD O M 24 S MÅ STAND E TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING FOTO: ANNA KLITGAARD Standene i forbindelse med STFs Døgnkursus i november er vigtige samlingspunkter for deltagerne, når der er pause i døgnkursets foredragsprogram. Standene tildeles ved lodtrækning blandt interesserede firmaer.

Eftertragtede stande De 24 små stande på hver 6 m2 er eftertragtede for STFs firmamedlemmer, da de giver mulighed for at komme i dialog med døgnkursets over 300 deltagere. Sidste år var der 48 % chance for at opnå stand, idet 50 firmaer var tilmeldt lodtrækningen.

Lodtrækningsprincippet Der trækkes lod om standene blandt de firmaer, der senest den 20. august kl. 23.59 via STFs konferencestyringssystem har tilmeldt sig lodtrækningen. Der tildeles normalt kun ét

lod pr firma i lodtrækningen. Dog opnår firmaer, der var med i lodtrækningen i 2018 uden at blive udtrukket, to lodder, og de har dermed dobbelt chance for at blive udtrukket i 2019.

Find link til lodtrækningen via STFs hjemmeside Firmaer, der vil satse på lod/lodder i lodtrækningen, finder link til tilmelding til lodtrækningen på STFs hjemmeside www. stf.dk . Samme sted findes yderligere praktiske oplysninger, herunder også standprisen.

Frist for tilmelding til lodtrækning om døgnkursus-udstillingsplads 2019: DEN 20. AUGUST


12   spildevand #3/19


Aarhus Havn fornyer brønde og kloakledninger med strømpeforingsteknologi – strømperne tilpasses spildevandet På en af Danmarks største erhvervs- og trafikhavne, Aarhus Havn, har man investeret i fornyelsesplaner over ledningsnettet samt renovering af ledninger og brønde med strømpeforingsteknologi. På den måde undgår Aarhus Havn opgravning og derved store gener for erhvervslivet og industrien på havnen. TEKST OG FOTO: HENRIK STEEN HANSEN hvor der bl.a. ligger store industrivirksomheder, der leder spildevand ud i kloakkerne. Det har medført en del svovlbrintetæring af ledninger og brønde, så de gamle ler- og betonrør er blevet porøse. - I Sydhavnen har vi fokuseret på at strømpefore den del af ledningsnettet, der har de mest voldsomme skader, og så har vi samtidig strømpeforet de tilhørende brønde. De strømpeforede ledninger er resistente over for svovlbrintetæring, men det betyder så, at hvis vi ikke også forer brøndene, så vil de i stedet blive angrebet, forklarer Rasmus Tranum Feldborg, projektleder hos Aarsleff.

For Aarhus Havn handler det om optimal drift på havnen for alle virksomheder og kunder, så derfor er det essentielt, at ledninger eller brønde ikke pludselig kollapser, så det bliver nødvendigt at lukke f.eks. en kaj eller adgangsveje til dele af havnen. - Investeringen i fornyelsesplaner sparer os for rigtig mange penge, både fordi vi undgår dyre driftsstop, men også fordi vi undgår, at kloaknettet bliver i så dårlig stand, at det ikke længere er muligt at renovere med strømpeforinger, og vi derfor er nødsaget til at grave op og lægge helt nyt. Samtidig er det en investering i et sundt miljø på havnen, siger Allan Pedersen.

Aarsleff har mulighed for at tilpasse strømpeforingerne til de forskellige typer af spildevand, der udledes fra forskellige virksomheder på havnen.

Det er entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, der har specialiseret sig i tilstandsvurderinger samt strømpeforing af ledningsnet og tilhørende brønde, der udarbejder fornyelsesplaner og udfører strømpeforinger på Aarhus Havn.

Kloakrør deles op i skadesindeks

Entreprenøren Aarsleff Rørtekniks specialbyggede anlæg, der fungerer som rullende fabrikker, er her i gang med at udføre strømpeforinger på Aarhus Havn.

På baggrund af TV-inspektion efter stan­dar­ derne udstukket af Dansk TV-inspek­tions­firmaers Kontrolordning under Dansk Byggeri, udarbejder Aarsleff tilstandsvurderinger og deler efterfølgende kloakrørene op i et skadesindeks, alt efter hvilken stand de er i. På den måde har Aarhus Havn klarhed over hvilke dele af kloaksystemet, der skal renoveres inden for en kort tidshorisont og hvilke rør, der eksempelvis godt kan vente i nogle år. I første fase har Aarsleff i alt strømpeforet 2,5 km hovedledning samt 23 brønde på Sydhavnen,

En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør, og derved sparer tid og omkostninger i forhold til opgravning af asfalterede eller flisebelagte områder. En Aarsleff Strømpeforing er testet hos Teknologisk Institut og har – alt efter belastningen – en forventet levetid på op til 100 år.

Fornyelse af brønde uden opgravning På samme måde som de vandrette kloakledninger, så er det i dag også muligt at udføre opgravningsfri fornyelse af brønde. En effektiv og økonomisk fordelagtig metode, der også giver minimale gener for erhvervslivet og trafikken, som eksempelvis på Aarhus Havn. - På baggrund af nøjagtige opmålinger, skræddersyer vi strømper, der installeres og hærdes med UV-lys. Strømperne er opbygget med flere fleksible lag og med en speciel tilpasset harpiks, kan vi udføre en hurtig og sikker installation, der passer nøjagtig til den eksisterende brønd. Også her er der en levetid på op til 100 år, siger Rasmus Tranum Feldborg. Brøndbundene udføres i fiberbeton eller er håndlamineret med glasfiber - ved tilløb i brøndvæggen monteres nedføringsskåle med indvendige nedføringer.

spildevand #3/19  13

Aarhus Havn er i øjeblikket i gang med 2. etape i forbindelse med udarbejdelse af fornyelsesplaner samt renovering af nedslidte kloakledninger og brønde, der omfatter den ældre del af havnen. - Vi har nu taget konsekvensen af, at vores kloakker er ved at være godt nedslidte nogle steder. Vi har tidligere været ramt af et decideret brud på kloakkerne, hvor det har været nødvendigt at grave op og lægge nyt. Det er ekstrem dyrt, og så giver det store gener for vores kunder her på havnen, så det undgår vi nu fremadrettet, siger Allan Pedersen, anlægsingeniør på Aarhus Havn med ansvar for veje, belægninger og kloakledninger.


En erfa-dag med en verdensnyhed på toppen af Danmark! Den 10. oktober mødes erfa-gruppen rÅdnetanken endnu engang, og denne gang er det Frederiks­havn Forsyning, der byder velkommen på toppen af Danmark: Det sker i Skagen med en af Danmarks flotteste udsigter fra toppen af det, som hele handler om: Rådnetanken. TEKST: METTE DAM JENSEN, KRÜGER A/S FOTO: POUL HOLME PEDERSEN, SKAGEN RENSEANLÆG, FREDERIKSHAVN FORSYNING

14   spildevand #3/19

Vi skal udveksle erfaringer med afsæt i et nyt idriftsat anlæg, der i skrivende stund er under indkøring. Det er en udvidelse af det eksisterende rådnetanksanlæg for at forøge driftssikkerheden på renseanlægget med den ubetingede største belastningsvariation i Danmark! Skagen renseanlæg modtager normalt ca. 100.000 PE, men oplever i fiskeindustriens “gællesæson” op til 750.000 PE og i den yderste lavsæson helt ned til 10.000 PE. Dette stiller unikke krav til fleksibilitet, og det er grunden til det igangværende projekt En del af anlæggets robusthed er intet mindre end en verdensnyhed! Anlægget er designet med en unik “3iEn” tank, hvor der er bufferkapacitet til ind- og udgående slam samt ATEX-sikret gasopsamling og varmeveksling i det omfang, tankens bufferfunktion er i brug. De første resultater efter 14 dages indkøring er meget lovende! Vi har set opsamling af biogas fra det udrådnede slam i størrelsesorden 8 til 14% af den totale biogasproduktion, samtidig med at varmegenvindingen fra det udrådnede slam til det indgående har været på 36%. Der er stadig en masse at lære om denne nye teknologi, og vi håber at have en masse erfaring med til erfa-dagen den 10. oktober.

På dagen bliver der god mulighed for at dele erfaringer med ombygninger, udvidelser under drift af renseanlæg og rådnetanke. Sikkerhed og arbejdsmiljø er i fokus som altid og med en presset tidsplan, er der gjort mange erfaringer, som Frederikshavn Forsyning gerne vil dele med erfa-gruppen. Vel mødt på toppen af Danmark!

PROGRAM: 10.00 - 10.30 Ankomst med kaffe og evt. en lille bolle med ost 10.30 - 10.45 Velkommen 10.45 - 11.45 Oplæg om anlægget af Krüger og Forsyningen 11.45 - 12.30 Middag 12.30 - 13.00 Skagen Circle og fremtidens udfordringer 13.15 - 14.30 Rundvisning 14.30 - 15.00 Afslutning med kaffe og evt. kage Der forbeholdes ret til ændringer i programmet. Tilmelding skal ske på stf.dk senest 4. oktober. Deltagelse sker efter først-til-mølle-princippet. Foto: Poul Holme Pedersen


TØRSTOFMÅLING I SPILDEVAND Model TS fra Valmet

Montering mellem flanger – Fås fra DN50 til DN300 Enheden er basiskalibreret ved levering Model TS har ingen bevægelige dele – i praksis ingen vedligehold Kontinuerlig tørstofmåling der fører til optimeret polymerforbrug

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #3/19  15

Typisk måleområde 0-10 % - mere end 15-17 % TS – kontakt LISCO Typisk målenøjagtighed ± 0,1% TS Høj gentagelsesnøjagtighed ± 0,01%


PÅ JOB MED INDL AGT RENSEANLÆG SSAFARI Mange læsere af dette blad gik rundt ved det helt nye overdækkede renseanlæg i Hillerød under Spildevandsteknisk Forenings årsmøde. Det nåede jeg ikke i år. Jeg var på arbejde i Nairobi, Kenya for at se på deres spildevandshåndtering og besøgte i den forbindelse et renseanlæg med flodheste og krokodiller i bassinerne.

16   spildevand #3/19

TEKST OG FOTO: IVAN VØLUND, VANDCENTER SYD Miljøstyrelsen og Udenrigsministeriet har siden 2016 haft et samarbejde med kenyanske miljømyndigheder, hvor bl.a. Odense Kommune har deltaget for at udvikle myndighedsarbejdet i Kenya. Kenyanerne har deltaget på mange fronter og været meget engagerede. Fase 1 af projektet har vist gode resultater, og man er ved at se på, om der er basis for en fase 2. Som en del af vurderingen til beslutning, om en fase 2 skal igangsættes, var min kollega Thomas Jørgensen og jeg med Michael Rasmussen fra Miljøstyrelsen i Kenya og se på vand- og

spildevandsektoren. Vækstrådgiver Jacob Fink Ferdinand fra ambassaden i Nairobi havde arrangeret en række møder for os for at vurdere potentialet for et samarbejde, der i sidste ende kan munde ud i eksport af danske løsninger, som kan hjælpe i Kenya. Baggrunden for, at VandCenter Syd deltager i denne slags opgaver, er en bevidst strategi om at arbejde i udlandet. Salgsopgaver kan give inspiration til nye måder at arbejde på i egen butik, og salgsopgaver er med til at skærpe opmærksomheden på tidsforbrug,


da man skal stå til ansvar for den, man arbejder for. Vi bruger også salgsopgaverne til at skabe en inspirerende arbejdsplads med udfordrende opgaver, som tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere. Endelig vil vi gerne tage et samfundsansvar og understøtte dansk eksport.

10% af befolkningen er muslimer og vores tredje dag var helligdag i Kenya - grundet afslutningen af Ramadanen. Vi var derfor Flodheste i bassin på renseanlægget.

spildevand #3/19  17

Efter en nat i flyet landede vi kl. 5:30 lokal tid og var på hotellet tre timer senere. Kenya har være udsat for nogle angreb fra ekstremister, og senest i januar 2019 døde 21 mennesker i et angreb. Derfor blev vi mødt af bevæbnede vagter ved hotellets port og på trods af, at chaufføren er tilknyttet hotellet, så kiggede vagten ind i kabinen og i bagagerummet, før vi måtte køre ind. Efter checkin på hotel og en time på værelset mødtes vi og forberedte os til dagens møde med Nairobis vandselskab og en drikkevandsmyndighed. Mødet foregik i Board Room med blåt læderindtræk på væggene og præsidentens billede hængende på endevæggen. Mødet startede med en fælles bøn - noget senere end planlagt. Omdrejningspunktet for mødet var samarbejdet mellem Danmark og Kenya med fokus på fremtidige muligheder.

Dagen efter startede vi med at besøge Kariobangi Renseanlæg med tilløbsflow på 32.000 m3 pr døgn. Vi startede i administrationsbygningen og laboratoriet, inden vi fulgte vandets vej fra indløbsriste og sandfang til forklaring, skærvefiltre, efterklaring og udløb. Til sidst så vi rådnetanke, gaslagertanke, fakkel og slambede. Anlægget var ved at blive renoveret og havde stået stille i tre år, men man håbede på, at det kom i drift i løbet af seks til otte måneder. En gravitationsledning til byens største renseanlæg kan aftage en del af spildevandet, mens anlægget renoveres. Bagefter tog vi ud på en slikfabrik og så deres renseanlæg. Vi spiste frokost på en kemivirksomhed, hvor DTU kørte en workshop om cirkulær økonomi og industrisymbiose. Dagen sluttede af med at se på en målestation i Nairobi River og besøge en NGO som arbejder på at beskytte drikkevandsressourcen. Overalt i byen kunne vi se geder blive drevet ind til slagterier for at være en del af festmåltidet til næste dags Eid-fest.


18   spildevand #3/19

usikre på, hvor mange der ville dukke op til rundvisningen på Nairobis største renseanlæg Ruai. Der var dog ingen grund til usikkerhed, alle mødte frem som aftalt, bortset fra os danskere. Vi kørte forkert og sad fast i noget mudder trods Toyotaens 4-hjulstræk. Det, der skulle have været en kort rundvisning og en eftermiddag med rapportskrivning, blev til en hel dags transport og rundvisning på renseanlægget. Ruai Renseanlæg modtager 100.000 m3/ døgn, og renseanlægget består af et indløbsbygværk med automatiske riste og sandfang samt et enormt område på 2,6 x 1,5 km med hele 56 tætliggende bassiner, de såkaldte ponds. Ponds er et tre-trins rensesystem med bakteriel aktivitet, som er velegnet til områder med god plads og temperaturer som en dansk sommer. Teknologien er meget enkel og kræver kun ganske lidt drift og vedligehold. Funktionen af ponds er følgende:

• I første trin har man nogle mindre anaerobe tanke med en opholdstid på fem til 10 dage. Her fjernes biologisk materiale og evt. sand bundfældes. • Andet trin er de største tanke med en opholdstid på 35 dage. I bunden er der anaerobe forhold og i toppen er der aerobe forhold via vind og algevækst, også her er det primært organisk materiale som omsættes. • I sidste trin er opholdstiden 15 dage. Bassinerne er ikke så dybe, da solens stråler skal kunne nedbryde de patogene organismer. Vandet er fyldt med grønne alger, og man kan holde fisk, som lever af algerne i disse bassiner. Sørger man for at fange fiskene løbende, så skulle man kunne opnå en fjernelse af kvælstof og fosfor også. Ruai Renseanlæg ligger tæt ved en nationalpark, og flodheste bevæger sig mellem renseanlæg og nationalpark. Vi havde netop

Frokost under møde i Board Room med blåt læderindtræk på væggene.


fået øje på de første flodheste i bassinerne, da min telefon ringede. Det var Jan Jørgensen fra SK Forsyning, som ville høre om jeg kunne tage ham med til Årsmødet i Hillerød. Lettere begejstret over synet af flodheste måtte jeg desværre skuffe ham med hensyn til transporten. Der var også krokodiller blandt bassinerne, og renseanlægget ligger i et område med Kenyas rigeste fugleliv, så der var virkelig mange forskellige fugle i området. Det var næsten som at være på safari.

Undervejs konstaterede vi, at der er rige muligheder for, at danske firmaer kan gøre gavn i Kenya. De har vandindvinding, -behandling og -distribution, samt kloakker og renseanlæg i Nairobi. Eksisterende anlæg er desværre ikke vedligeholdt særlig godt, og store dele af byen er ikke forsynet. I en by med seks mio. mennesker er der mange ting, som kan forbedres på vand- og spildevandsområdet - set med danske øjne og for den sags skyld også med Kenyanske.

Procesdiagram for renseanlæg på slikfabrik bliver gennemgået for os.

Geder drives ind til slagteri i anledning af Eid-fest dagen efter.

spildevand #3/19  19

Sidste dag havde vi et møde med en lang række myndigheder, Kenyas Danva, vandselskabet, virksomhedsorganisationer og en enkelt NGO. Som på første dag startede vi forsinket. Pludselig var vi ved at være sent på den, og den afsluttende bøn nåede vi ikke på mødet. Vi nåede kun lige tilbage på hotellet og pakkede hurtigt, da trafikken var brudt sammen, så vi skulle hurtigst muligt mod lufthavnen. Efter diverse sikkerhedskontroller nåede vi frem til noget aftensmad kl. 22 og afgang med flyet ved midnat. Jeg faldt nemt i søvn i flyet efter fire intense dage med mange nye indtryk og informationer.

Målestation til måling af niveau i Nairobi River.

Et lille udpluk af de mange fugle i renseanlægget.


20   spildevand #3/19

Køb en fordel - ikke en enhed Hvis du er interesseret i hvordan indkøb kan foretages med fokus på optimal procesydelse og samlede ejeromkostninger (TCO), så kig med her: WWW.KEMIRA.COM/VBP


spildevand #3/19  21

Spildevand har i samarbejde med Steen udvalgt billeder af, hvordan stress ser ud. Det er hans bud på den stress, der med mellemrum har overtaget hans liv igennem 25 år.

EN DAG SAGDE KROPPEN STOP Steen kaster op i toilettet. Hans hoved er ved at eksplodere af smerte, og han vil tilbage til sengen. Men hvorfor står gulvet lodret op foran ham? Benene kan ikke bære, men han kan heller ikke kravle, for gulvet vender forkert. Han råber om hjælp. En kvinde kommer løbende – men hvem er hun? Først efter flere minutter går det op for ham, at kvinden, der hjælper ham tilbage til sengen, er hans kone. TEKST: ANNA KLITGAARD


22   spildevand #3/19

Steen* kender stress alt for godt. Han kan næsten smage hovedpinerne, næseblodet og søsygen. Han ved, hvordan hjertebanken, taleproblemer og synsforstyrrelser føles. Og han husker, hvordan han flere gange har accepteret ikke at have tid til socialt samvær eller lyst til sex, fordi alting omkring ham er gået alt for stærkt. Steen er ikke Steens rigtige navn. Det er det navn, hans mor ville have givet ham, men faderen satte sig imod. I denne artikel er det dog hans dæknavn. For Steen har lige skiftet job og ønsker ikke, at hans efterhånden lange kamp mod stress skal definere opstarten i det nye arbejde. Efter 33 år i spildevandsbranchen har han nemlig taget springet fra en projektlederstilling i en international rådgivende ingeniørvirksomhed til en kommunal forsyningsvirksomhed, for pres og produktivitetsprocenter har flere gange været ved at tage livet af ham.

Stress har været en del af karrieren At Steen ikke er Steens rigtige navn, betyder ikke så meget i denne artikel. For der er mange Steen’er derude, mener hovedpersonen selv. Rundt omkring i private virksomheder og forsyningsselskabernes projekt- og driftsafdelinger sidder der medarbejdere, der som han selv har svært ved at sige fra, når ledere og kolleger kommer med nye opgaver og idéer. Projektledelse og -arbejde handler nemlig om samarbejde og teamwork, og ofte er teammedlemmerne som familie. ”Man bruger næsten mere tid med kollegerne end med familien”, siger Steen

i dag. Sådan har det været i lange perioder for ham i en karriere, der går tilbage til 1986, hvor han kom ud på arbejdsmarkedet som teknikumingeniør – det der i dag hedder diplomingeniør. Lige siden – i hvert fald indtil denne sommer – arbejdede han i en privat virksomhed, hvor det ene spændende projekt afløste det andet – eller overlappede. Med sygdom blandt kolleger eller blot nysgerrighed for opgaverne har han ind imellem haft 25 åbne sager liggende på PC’en og skrivebordet. Allerede efter ca. 10 års arbejde knækkede filmen første gang. For en dag kunne han bare ikke røre ved nogen af sagerne. Han kunne ikke se lyset for enden af tunnelen mere, forklarer han i dag. - Jeg gik til min chef. Jeg var helt lammet psykisk, for jeg kunne ikke overskue selv små opgaver. Der var alt for mange løse ender, og jeg fik ingenting lavet. Det resulterede i en sygemelding og et forløb med en stresscoach. Hun gav mig nogle værktøjer, som jeg kunne bruge til at strukturere og prioritere opgaverne med, og de hjalp mig med at komme tilbage til mit arbejde. Jeg var heldig dengang, for tilbage i midt-1990’erne var det ikke så almindeligt at anerkende stress, som det er i dag.


Stress kan ramme alle – forskelligt Stress er for alvor blevet en ”folkesygdom” i Danmark i de senere år. I alt viser Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”Danskernes Sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2017”, at over 25% af danskerne mener, de lever med et højt stressniveau i hverdagen. Undersøgelsen baserer sig på svar fra mere end 168.000 danskere og viser, at kvinder oplever stress mere end mænd. Ligeledes oplever yngre mænd og kvinder mere stress end ældre, hvilket kan hænge sammen med travlhed med at etablere familie, hus og hjem. Endelig spiller uddannelsesniveau ind på følelsen af stress. 33% af medarbejdere med en grundskoleuddannelse oplever stress sammenlignet med 17,5% af de adspurgte med en lang videregående uddannelse.

– De fysiske tegn på stress kan blandt andet være: Hovedpine, indre uro, svimmelhed, søvnproblemer, hjertebanken, muskelspændinger, udmattelse, infektioner, hudproblemer, manglende appetit eller stor lyst til sødt eller salt mad. – De psykiske tegn kan være: Koncentrationspro­ ble­mer, manglende humor, hukommelsessvigt, negative tanker, irritabilitet, følelsesmæssig inkonsistens, sørgmodighed, depression, let til tårer, oplevelse af tomhed eller følelsesløshed. – Adfærdsændringer kan opleves som øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer, øget brug af medicin, travlhed, konfliktopsøgende, vredesudfald, gråd og social isolation. kan opleve stress forskelligt, og nogle mennesker vil føle mange symptomer, mens andre ikke vil være opmærksomme på så mange. Det er helt normalt og et sundhedstegn at opleve nogle af de ovenfornævnte symptomer under spidsbelastninger på arbejdet eller i privatlivet, da det er kroppens måde at slå alarm på. Stress bliver først problematisk, hvis den stressfyldte periode bliver meget lang, eller kroppen ikke får lov til at restituere mellem flere stressperioder. Sker det ikke, kan man blive nedbrudt psykisk og fysisk.

spildevand #3/19  23

Ifølge Stressforeningen forårsager stress hvert år, at 1.400 danskere dør af psykisk arbejdsbelastning, at 3.000 bliver tilkendt førtidspension, og at 30.000 mennesker indlægges på hospitalet. Desuden er 35.000 danskere hver dag sygemeldt på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer. Stress koster således samfundet 1,5 million ekstra sygefraværsdage om året til en pris af ca. 27 mia. kr. Med stress følger både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som ledere, kolleger og familie­ medlemmer kan og skal være opmærksomme på. Symptomerne er beskrevet i boksen her på siden og varierer fra person til person. Kvinder og mænd

Symptomer på stress


24   spildevand #3/19

Verden drejer rundt og rundt Det er det, der sker for Steen i foråret 2012. For her er han igen under pres - på arbejdet, men også privat. Hans far er døende, og under et besøg hos venner i Sydtyskland kommer telefonopkaldet om, at Steen og hans kone skal komme hjem og sige farvel. Ægteparret kører hjem i ét hug. Set i bakspejlet er det dråben, der vælter Steen, ved han i dag. Men dengang ser han det ikke. Hans mor har brug for hjælp i dagene og ugerne efter, og ægteparret skal selv på sommerferie. Steen slider bag skrivebordet i dagene op til feriestart – men et referat fra et byggemøde driller, og derfor tager han den første feriedag ind på kontoret for at gøre det færdigt. - Jeg har voldsom hovedpine, mine øjne kører rundt i hovedet, og jeg føler mig søsyg. Lige meget hvor meget jeg forsøger at skrive referatet, så kommer jeg ingen vegne. Til sidst ringer jeg efter min kone. Jeg bliver nødt til at ligge ned, men jeg kan ikke selv køre bilen hjem. Steen kollapser nærmest derhjemme og sover i flere timer. Hen under aften vækker hans kone ham og forsøger at få ham op. Han har svært ved at stå og gå selv, men kommer ud på toilettet. Her falder han helt sammen, men da hans kone kommer ud til ham for at hjælpe, genkender han hende ikke. - Jeg aner simpelthen ikke, hvem hun er. Jeg forsøger at kravle tilbage til sengen, men det er, som om gulvet skråner så meget opad, at jeg ikke kan komme frem. Jeg har svært ved at tale, synet er uskarpt, og jeg føler, at mit hoved er ved at sprænges af smerte, så min kone bliver rigtig bange. Hun får Steen ind i bilen og kører ham først på skade­ stuen, så videre til indlæggelse på det nærliggende hospital. I dagene efter kan Steen ikke stå eller gå selv, han er stadig søsyg, og hans verden drejer rundt og rundt.

En overlæge undersøger Steen, tager blodprøver og sender ham til sidst til flere forskellige skanninger. Men prøverne viser, at han ingenting fejler. Stress bliver på dette tidspunkt hverken afvist eller nævnt som mulig grund til Steens fysiske lidelser, og derfor tager han tilbage til arbejdet, da de tre ugers sommerferie er slut. - Min arbejdsplads er blevet informeret om, at jeg har været indlagt under ferien. Da jeg kommer tilbage, får jeg en snak med min chef, og han sætter mig så at sige under administration. Samtidig sikrer mine gode kolleger sig, at jeg går hjem kl. 16 - hver dag. Selv på dette tidspunkt kan jeg ikke forestille mig ikke at arbejde, ikke at møde ind på kontoret, men min chef gør det klart for mig, at jeg får én opgave ad gangen og kan arbejde så lidt og på de tidspunkter, der passer mig. Efter kollapset i 2012 kommer Steen langsomt til hægterne igen. Han gør det uden brug af en stress­ coach, for han føler stadig, at de værktøjer, han fik med fra forløbet i midten af 1990’erne, kan bruges. Denne gang afsætter Steens afdelingsleder dog tid til at overvåge brugen af værktøjerne og Steens opgaver, og det bliver starten på en lærerig fase for begge mænd, kan Steen se i dag. - Min leder kan pludselig se, hvor mange opgaver vi har, og hvor pressede vi er. Jo mere han lærer om stress, jo mere kan han også se, at jeg langt fra er den eneste i afdelingen, der er udfordret i dagligdagen. For mig handler det om at give slip og overlade ansvar til andre. I og med min kone og jeg aldrig fik børn, har jeg nok været tilbøjelig til at påtage mig ekstra arbejde og blive længere, fordi det var nemmere for mig end for mine kolleger med børn.

Stress i en Tarzan-kultur På trods af at der har været stort fokus på fysisk arbejdsmiljø og arbejdsulykker i spildevandsbranchen – særligt siden Arbejdstilsynets Årsopgørelse 2017, så ved man meget lidt om det psykiske arbejdsmiljø. Der er ingen overordnede opgørelser over stressrelateret

*Steens rigtige navn er redaktionen bekendt


Føler du dig stresset? Hvis du har svært ved at overskue dine arbejdsopgaver eller hverdagen, så tag en snak med din nærmeste leder om det. Føler du ikke, du kan snakke med din nærmeste leder, så tag fat i en tillidsrepræsentant, en stresscoach eller HR-medarbejder, hvis din virksomhed en sådan tilknyttet. Mange forsyninger og virksomheder har forsikringsordninger, der dækker samtaler med eksterne stresscoaches, men vil du stressen til livs, skal din arbejdsplads involveres, så arbejdsopgaverne kan tilpasses dine ressourcer.

På samme måde kan der i projekt- og driftsafdelingerne opstå en kultur, hvor det ikke er anerkendt at sige ”nej” til opgaver eller vise sårbarhed. Frem for at erkende, at man ikke kan følge med, ”putter” man sig, og her er det op til lederne at have fokus på arbejdspladskulturen og en stresspolitik på plads. Der er flere muligheder for virksomhederne. Medar­ bejdere kan uddannes som stresscoaches og være bindeleddet i kampen mod stress mellem ledere og ansatte. En HR-uddannet person kan også tilknyttes med særligt fokus på stress eller hele virksomheden kan bruge ressourcer på udviklingsdage om psykologisk arbejdsmiljø. Vigtigst i dagligdagen er dog årvågne kolleger og mellemledere, der tjekker op på tidsforbrug, opgaver og arbejdsglæde med den enkelte medarbejder, da alvorlig stress relativt ”nemt” kan tages i opløbet med den rette indsats.

Stressen bider sig fast i haserne Steen har været glad for indsatsen fra sin afdelings­ leder, men efter kollapset i 2012 arbejder han stadig ind imellem til langt ud på natten. Eller natten igennem. Det sker, hvis der er en vigtig deadline, der skal

I juni 2019 valgte Steen derfor at sige stop i den virksomhed, han har arbejdet i de sidste 33 år. Beslutningen blev taget efter mange overvejelser, for der er mange gode kolleger, spændende projekter og unikke karrieremuligheder at sige farvel til. Men at være med i front er ikke længere prisen værd. Stressen sidder der altid, og derfor søgte Steen over i en forsyningsvirksomhed, hvor han skal arbejde 37 timer om ugen, hvor overarbejdstimerne tælles og afspadseres, og hvor han ikke på samme måde skal nå fastsatte budgetter og produktivitetsprocenter. - Jeg kommer til at savne mine kolleger og muligheden for at være med til at bygge det næste spændende renseanlæg. Men jeg kommer ikke til at savne presset. Når jeg ser tilbage, så har jeg tit siddet til sent ud på natten og kørt udbudsmaterialet ud til de bydende entreprenører, fordi det ikke kunne nå at komme frem med postvæsenet. Jeg er blevet specialist i løbet af de 33 år, og det giver et ansvar. Det samme gør en høj månedsløn og loyaliteten over for kollegerne. Men det er ikke mit helbred værd. Netop kollegerne og ikke mindst mellemlederne er dem, Steen ønsker mere på banen i forhold til stress. For hvis man som nærmeste leder ikke ser de tegn på stress, medarbejderen viser, så bruger man for meget tid på møder og for lidt tid på personalepleje, mener han. Den stressramte selv kan i stressperioderne ikke selv se, hvor det bærer hen ad, for ”man er så optaget af bare at klare hverdagen”. Man ser ikke selv problemet, før man næsten ikke har nogen mulighed for at gøre noget”, forklarer Steen. Og selv om det kan være svært og grænseoverskridende for omverdenen at skride ind, så er det både dyrt menneskeligt og økonomisk at lade være, siger den nu tidligere projektleder. - Når en medarbejder går ned med stress, så giver det nogle dønninger i firmaet. Projekter forsinkes, ressourcer går til spilde, og andre kolleger skal løbe stærkere. Jeg fik aldrig depressioner efter mine stressperioder, men hvis man gør, kan man være væk fra arbejdet i meget lang tid. Det koster virksomheden dyrt brandingmæssigt og økonomisk, men det koster medarbejderen endnu mere menneskeligt. Nogle stressramte bliver aldrig sig selv igen.

spildevand #3/19  25

sygefravær, og kun få beskriver indsatsen mod stress blandt medarbejdere i en årlige rapporter. Det manglende fokus på stress kan skyldes det, Steen kalder for ”Tarzan-kultur”. Mange værksteder og kontor­gange i vandselskaberne – og særligt på spildevandssiden – er mandeverdener, hvor det er nemmere at ”brøle løs og slå sig på brystet – kort sagt være en ”fandens karl” – frem for at passe på hinanden som kollegaer”. Desuden påpeger han, at eftersom spildevandsbranchen er en farlig branche, så opstår der nemt en kultur, hvor man accepterer risici. - Man skal jo bruge sikkerhedsudstyr, men det gør folk ikke altid, selv om de ved, det kan skade dem. Den kultur – eventuelt kombineret med en stresset hverdag - kan betyde, at folk bliver syge af arbejdet eller risikerer at miste livet ved arbejdsulykker.

nås, eller udbudsmateriale der skal afleveres. Hvor han tidligere gik direkte til den næste opgave, husker han dog at holde lidt fri efter hver stressfyldt periode, men alligevel har det ikke været nok til, at hverken han eller kroppen glemmer stressen. - Jeg får næseblod, når jeg har for meget om ørene, og jeg kan mærke, at min krop går i alarmberedskab. Det er nok noget, jeg aldrig helt kommer af med.


Stress – en politisk varm kartoffel? På trods af de store omkostninger for den enkelte medarbejder og samfundet har ordet ”stress” ikke sneget sig ind i aftalen mellem Socialdemokratiet og de tre støttepartier, hvorfor det heller ikke ligger lige for med en national strategi for at komme stressen i samfundet til livs. Det er ellers efterspurgt af både Stressforeningen og Stresspanelet nedsat af den tidligere regering.

Stressens faresignaler

26   spildevand #3/19

RØD • • • • • • • • • • • • • •

Manglende livsglæde / depression Apati / overspringshandlinger Mistet fokus / overblik (febrilske handlinger) Taleproblemer (glemmer ord / hvad "noget" hedder) Glemmer ting / fraværende Eksem / sygdom forværres Uforklarlige smerter, svimmelhed, synsforstyrrelse Mindre social Større forbrug af stimulanser Aggressiv Mave- og tarmproblemer Blødningsforstyrrelser Mangler erkendelse af stress Manglende libido

GUL • • • • • • • •

Træthed – fysisk + psykisk Sover dårligt om natten Uro i kroppen / tankestrøm i hovedet Indre modstand Irritabel, "kort lunte" Lettere til tårer Indesluttet Næseblod, højere blodtryk, hovedpine

GRØN • • • • • • • •

Midlertidig hjertebanken Midlertidig rysten eller tics Sveder Bliver bleg Tørhed i munden "Sommerfugle i maven" "Kolde fødder" Tissetrang

Ovenfor vises nogle af de symptomer Steen led af under sine stressperioder.


spildevand #3/19  27

Effektiv vandmåling Pålidelighed som en driftsparameter

Både vand- og spildevandsindustrien står overfor stigende udfordringer. Dette er både grundet udsigten til mindre vand samt en øget efterspørgsel på vand. Afsaltningsanlæg, spildevandsbehandling eller drikkevandsindvinding og det tilhørende netværk kræver troværdige og pålidelige målinger. Automations- og digitaliseringsløsninger forbedrer og stabiliserer anlæggets performance og samtidigt giver det besparelser på sigt. Produkter fra Siemens procesinstrumentering – flow, tryk-, temperatur-, niveau-, vejning- og ventilstyringskomponenter kan alle på en enkel og nem måde integreres i et automatiseringssystem. Fordi vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

siemens.dk/instrumentering


STRE SSP O L I T I K K ER, SAMTALER O G B E D R E U D DANNED E LED ERE S K AL FO RE BYG GE STRES S I BRANC HEN I en tid hvor ordene ”forandringsvillig”, ”robust” og ”fleksibilitet” er at finde i stort set alle jobopslag, er det ekstra vigtigt for virksomheder at være obs. på deres medarbejderes psykiske velvære og stress-niveau. Det kræver, at ledernes kompetencer til at identificere og håndtere stress styrkes, så de får viden og færdigheder til at forebygge skadelig stress, lyder det fra flere stresseksperter i branchen.

28   spildevand #3/19

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIK: SØREN WASILEWSKI-BEYER FRA INHOUSE FOTOGRAFI (VANDMILJØ RANDERS), SUZANNE NYVANG (GRAFIK), FOTOGRAF ANNE KRING, KARIN REFSGAARD (BLUEKOLDING)

Hvad er stress? Stress er ikke en sygdom, men en ubalance med to sideeffekter; en positiv reaktion og en negativ tilstand. Stress er helt basalt en naturlig reaktion, der giver os ekstra fysisk-mental styrke og skarphed til at klare en ekstraordinær udfordring. Symptomerne klinger af igen, og vi kommer tilbage i balance, når den udløsende faktor er overstået, og vi evner at mestre de ubehagelige symptomer. Derimod, er udfordringerne vedvarende for høje i forhold til vores ressourcer, kommer vi ikke ud af reaktionen. Vi tilpasser os ind i en kronisk usund tilstand og adfærd, der dræner vores ressourcer, hæmmer vores kreativitet, dømmekraft og evne til problemløsning. Tilstanden kaldes negativ, fordi den er helbredstruende og øger risikoen for ulykker. Hold øje med følgende symptomer på stress: - Fysiske: Muskelspændinger, hjertebanken, højt blodtryk, øget svedtendens, svimmelhed, hovedpine, træthed, søvnbesvær - Mentale: Negativ tankegang og indre dialog, mentalt fravær, ubeslutsomhed, tankemylder, hukommelsesbesvær, nyt opleves som en trussel - Adfærdsmæssige: Lav præstationsevne, ’hektisisme’, hyppige konflikter, overdreven fokus på detaljer, øget brug af stimulanser - Følelsesmæssige: Irritabilitet, aggressivitet, grådlabil, vrede, kynisme, overdreven skyldfølelse, frygt, angstanfald. Kilde: suzannenyvang.dk

Idéen til dette Spildevands-tema opstod efter, at jeg deltog i et modul om arbejdsmiljø for afløbsoperatører på Ferskvandscentret i december sidste år. Det var en af mine første opgaver som redaktør for Spildevand, og det var et spændende første møde med branchen. Et af de sene indlæg handlede om ”Det gode psykiske arbejdsmiljø”, og undervejs bad underviseren deltagerne om at række en hånd i vejret, hvis de kendte en kollega, der havde lidt af eller led af stress. Alle hænder røg i vejret. Alle. Deltagerne på kurset kom fra hele landet og var i alle aldre, og en del havde også selv lidt af stress. Derfor dette tema. For selv om vi i spildevandsbranchen kærer os meget om hinanden og hele tiden søger at forbedre det psykiske arbejdsmiljø – så kan vi altid gøre det bedre. Og selv om stress ofte er en kombination af det, der sker på arbejdspladsen og derhjemme, så er det i virksomhedens interesse at hjælpe medarbejderen.

forhold. Dog er der i dag mere og mere enighed om, at det er i arbejdspladsens interesse at hjælpe og række ud til deres stressramte medarbejdere uanset årsag. For stress er en naturlig del af livet, men tipper balancen fra kortvarig til langvarig – og dermed skadelig stress, så rammer den virksomheden uanset grunden til det, forklarer Suzanne Nyvang. - Det er sjældent kun arbejde eller privatlivet. Det er næsten altid en kombination af begge dele, der får medarbejderne til at bryde sammen. Vi er jo hele mennesker, så arbejdsliv og privatliv hænger uløseligt sammen. Det kan være svært for arbejds-

Stress - en udfordring for virksomheder En af de helt store udfordringer for arbejdsgivere, når snakken falder på stress, er, hvor stor en del skyldes arbejde. Er det for eksempel arbejdspladsens ansvar at ”betale” for en medarbejders sygefravær eller behov for nedsat tid for en stund, hvis det skyldes private forhold som sygdom i familien, en konfliktfyldt skilsmisse eller kolikramte småbørn? Eller personlige udfordringer? Spørgsmålet om ansvarsplacering for stress har spøgt på ledelsesgangene i mange år, og der har været en tilbøjelighed til at lægge ansvaret over på medarbejdernes private

Suzanne Nyvang er selvstændig erhvervscoach og udviklingskonsulent med speciale i ledelse og stress. Hun har gennem mere end 10 år hjulpet stressramte ledere, medarbejdere og organisa­ tioner med stressanalyser, stressbehandling og erhvervspsykologisk rådgivning. Suzanne Nyvang har udviklet et stresskoncept, baseret på hendes mangeårige erfaring, der giver både hurtige og langtidsholdbare resultater.


Sådan kan en stresspolitik se ud Vandmiljø Randers’ stresspolitik er opbygget efter IGLO- modellen og fokuserer på to indsatsområder: • Forebyggende arbejde med stress • Den konkrete håndtering ved tilfælde af stress

Modellen viser, hvordan produktivitet og stressniveau hænger sammen. I udviklingszonen bliver medarbejderen udfordret, men klarer presset med de ressourcer han eller hun har. I forebyggelseszonen har medarbejderen ikke nok ressourcer og er langt uden for sin komfortzone. Ved langvarigt ophold i denne zone er han eller hun derfor i fare for at få et sammenbrud.

For at sikre det, involverer og rådgiver Suzanne Nyvang nærmeste leder. For det er vigtigt, at han eller hun har viljen til at

Andre mere komplekse problemer, der både kan lede til stress og forværre stresstilstanden, er hyppige forandringer, uløste proble-

Ud fra mange års erfaring ser chef for HR, IT og kommunikation i Vandmiljø Randers Marianne Slot flest tilfælde af stress blandt specialiserede medarbejdere. De arbejder ofte med deadlines på projekter, og da få kan aflaste dem, ligger der ”nærmest en invitation til stress”, mener hun. For at tage stressen i opløbet, har forsyningen en stresspolitik, så både ledere og medarbejdere ved, hvordan de skal forholde sig. Her ses Marianne Slot (tv) i samtale med kollegaen Mia Kirkegaard Pedersen (modelfoto).

Stresspolitikker kan afhjælpe fuldtidssygemeldinger Det var lige netop, hvad chef for HR, IT og kommunikation, Marianne Slot, gjorde hos Vandmiljø Randers i 2015. Stresspolitikken blev en realitet, fordi en medarbejder gik ned med stress, og da Marianne Slot tidligere havde arbejdet med området for Vestas og med stressramte og sygemeldte borgere på et jobcenter, gik hun i gang med arbejdet. Dog var hele ledelsen på daværende tidspunkt ikke enige om, at det var virksomhedens ansvar at hjælpe, fortæller hun i dag. - Dengang var holdningen, at hvis stressen stammede fra privatlivet, så var det ikke virksomhedens ansvar at gøre en masse for medarbejderen. Den holdning var jeg ikke enig i. Vi er hele mennesker, og jeg tror på det faktum, at om det er privat eller arbejdsrelateret, at man får stress, så påvirker det arbejdslivet. Alene af den grund har vi som arbejdsplads en pligt til at gøre noget. Den holdning er resten af ledelsen enige i i dag. Ved at være ”insisterende, vedholdende og gennem dialog med den øvrige ledelse” fik Marianne Slot indført en stresspolitik for Vandmiljø Randers. Den slog fast, hvilke symptomer ledere skal være opmærksomme på hos medarbejdere, hvordan de skal tage samtalerne med dem, hvis de fornemmer stress, og hvad der skal ske med medarbejderen efterfølgende. Og selv om stress aldrig er ens for to mennesker, og alle stress-situationer derfor skal behand-

spildevand #3/19  29

Til daglig hjælper Suzanne Nyvang en række offentlige og private virksomheder med stresshåndtering af både medarbejdere og ledere. Det sker igennem stressanalyser og stresscoachingforløb med det klare formål at få den stressramte så hurtigt som muligt tilbage på fode igen – på arbejdet som privat.

række ud til medarbejderen, ændre arbejdsopgaver og ikke mindst lære om stressreducerende indsatser. I processen lærer lederen også medarbejderen så godt at kende, at han eller hun i fremtiden vil kunne opdage symptomer på stress og dermed forebygge, at det går galt igen. Hvis virksomheden omvendt vælger at bruge dens sundhedsforsikring til at sende medarbejderen ud af huset til en psykolog eller stresscoach, så overlader man medarbejderen til sig selv, og organisationen mister værdifuld indsigt og læring i arbejdet med at forebygge fremover.

giverne at forholde sig til, men skal vi som samfund have bugt med stressen, så er lederne nødt til at blive bedre til at håndtere og forebygge stress. Det sker ved at udvikle ledelseskompetencerne.

mer, manglende information om strategiske mål samt ledelsespraksis og -adfærd. Det kan lede til stress i hele organisationen og skade det psykiske arbejdsmiljø. For at arbejde konstruktivt med stressreduktion og det psykiske arbejdsmiljø, er det vigtigt for forsyninger og virksomheder at have en gennemarbejdet stresspolitik klar. For der vil altid opstå tilfælde af stress på en arbejdsplads, siger Suzanne Nyvang.


30   spildevand #3/19

les individuelt, så er der nu fastsat nogle rammer for ledere at agere ud fra. Det har været med til at flytte opfattelsen af stress i virksomheden og gjort både ledere og medarbejdere så bevidste om årsager og indsatser, at stresspolitikken i dag er nærmest overflødig, mener Marianne Slot. - Hvis man står med en ledelse, hvor de fleste tror på, at privatlivets stress ikke er arbejdspladsens problem, så er det svært at flytte noget. Så kan det hjælpe at have en decideret HR-funktion i virksomheden, for du finder ikke mange HR-folk, der ikke har den samme opfattelse om stress, som jeg har. Vi ser både på mennesket og bundlinjen, og tilsammen fortæller det os, at vi skal have medarbejderen hurtigt tilbage på arbejdspladsen igen. Så uanset hvad årsagen til stressen er, så går vi i dag med det samme ind og snakker om, hvordan de hurtigst muligt kommer tilbage. Som Suzanne Nyvang mener Marianne Slot nemlig, at fuldtidsygemeldinger for alt i verden skal undgås, når det kommer til stress. Men for at sygemeldinger kan undgås, skal medarbejderen stress-symptomer opfanges på et tidspunkt, inden det er for sent.

Teknisk assistent og arbejdsmiljørepræ­sentant Anne Marie Graversen (th) blev i 2007 certificeret trivsels- og stresscoach. I dag er det ofte hende, der kontakter medarbejdere, der udviser tegn på stress. Er der tale om stress, forsøger hun at få dem til at kontakte nærmeste leder, så de sammen kan lave en plan for, hvordan medarbejderen får det bedre.

Det kræver erkendelse at komme videre Hos BlueKolding A/S har teknisk assistent og arbejdsmiljørepræsentant Anne Marie Graversen uddannet sig til trivsels- og stress­ coach for at opfange de tidlige signaler og symptomer på stress blandt medarbejderne. Det gjorde hun allerede før forsyningens udskillelse fra Kolding Kommune i 2007, for på det tidspunkt blev stress et større og større problem blandt kommunens ansatte. Investeringen i coachuddannelsen er blot ét tiltag af flere, som ledelsen i BlueKolding har taget for at undgå stress blandt deres med-

arbejdere. En anden har været workshops i Psykologisk Sikkerhed, arrangeret af Niras (se side 34). - At arbejdspladsen har investeret i min og en kollegas uddannelser som coaches har betydet, at der er en ”obs-hed” om stress i virksomheden. Folk er generelt åbne over for deres kolleger, og de er gode til at sige, hvis der er noget, der ”driller” på hjemmefronten eller med arbejdsopgaverne. Dog vil der altid være nogle medarbejdere, der viser tydelige symptomer på stress, men har svært ved at erkende stressen


eller reagere på den. I de tilfælde kan Anne Marie Graversen tage en snak med dem om, hvordan de har det og foreslå et møde med nærmeste leder. Forud for mødet skal der dog være en erkendelse af problemet, siger stresscoachen. - Hvis lederen skal kunne gøre noget, skal medarbejderen turde erkende over for ham eller hende samt sig selv, at der er et problem. Det er ikke alle, der kan det. Hvis det er svært, kan medarbejderen få hjælp fra en ekstern stresscoach eller psykolog.

Da ledere spiller en så central rolle i stresshåndtering, har ledelserne i forsyninger og private virksomheder en vigtig opgave med at sikre, at de chefer, der ansættes, er interesserede i medarbejdertrivsel på lige fod med udvikling og innovation. Det er nemlig deres ansvar at sikre, at medarbejderne har tid nok til at føre de idéer ud i livet, som lederne kommer med, siger Marianne Slot. - Hvis medarbejdere ikke kan se en ende på mængden af opgaver, går det galt. I dag vil forsyningsvirksomhederne så meget, og der ligger en kæmpe opgave i form af klimatilpasning alle steder. Vi vil verdensmål, vi vil klima, vi vil være til stede og vise, hvad vi kan alle steder. Men det kan virke uoverskueligt for medarbejderne – især hvis der i forvejen ikke er tid nok i hverdagen. Derfor er den vigtigste opgave nogle gange at vælge fra. Vi som ledere skal passe på ikke at få gabt over for meget. For så skal medarbejderne løbe alt for hurtigt, og det har nogle omkostninger. Den analyse er Suzanne Nyvang helt enig i, for det er altid virksomhedens ansvar at sikre, at medarbejderens opgaver og ressourcer stemmer overens således, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Selvfølgelig kan der være travle perioder, siger hun, men det må ikke blive permanent, for så går det galt – og det ikke kun for den enkelte medarbejder, men for hele virksomheden. - Hvis en medarbejder viser stress-symp-

Er der tale om stress, skal lederen og medarbejderen sammen ændre på opgaver og ansvar eller aftale en delvis sygemelding i en tidsafgrænset periode. Er medarbejderne udbrændt, kan han eller hun have brug for en fuld sygemelding, men som udgangspunkt er det vigtigt altid at sikre medarbejderens fortsatte tilknytning til arbejdspladsen. Samtalen mellem leder og medarbejder om opgaver og ansvar skal hjælpe den stressramte med at genvinde kontrollen. Det skal ske ved at matche kravene med de ressourcer, den enkelte har til rådighed, så livsbalancen bliver genskabt. Det handler for medarbejderen om, at de arbejdsopgaver, han eller hun vender tilbage til, er nogen, vedkommende kan magte og finder glæde ved, siger Suzanne Nyvang. - Enkelte gange kan en psykolog eller stresscoach involveres i forløbet. I de tilfælde skal virksomheden sørge for opfølgninger, for at medarbejderen ikke vender tilbage til en situation, som på ny kan blive en stresskilde. Faren ved langvarig stress er nemlig, at det kan udløse psykiske og fysiske sygdomme, som for nogen bliver livslange. Desuden øger stress risikoen for arbejdsulykker, fordi det nedsætter menneskers koncentration og beslutningsevne. I brancher, hvor man hovedsageligt ser på det fysiske arbejdsmiljø, er der derfor al mulig grund til at tage det psykiske arbejdsmiljø ligeså alvorligt, slutter Suzanne Nyvang, for de to ting hænger uløseligt sammen.

Fyring under sygdom – kend dine rettigheder Sygdom er som udgangspunkt “lovligt forfald” - hvilket betyder, at man ikke kan opsige en medarbejder alene, fordi medarbejderen bliver syg. Omvendt gælder der ikke noget forbud mod at opsige en medarbejder under sygdom - men hvis arbejdsgiver ønsker at opsige en medarbejder på grund af sygdommen, skal visse betingelser være opfyldt. 1. Medarbejderen skal have været sygemeldt i længere tid 2. Sygdommen skal medføre driftsmæssige vanskeligheder 3. Der er ikke udsigt til at medarbejderen genoptager sit arbejde inden for kort tid Hvis medarbejderen er sygemeldt i læn­gere tid, kan arbejdsgiver i stedet udar­bejde en mulighedserklæring i samarbejde med medarbejderen og dennes egen læge. En mulighedserklæring kan eksempelvis give rigtig god mening, hvis en medarbejder er sygemeldt på grund af stress. Det er nemlig almindeligt accepteret, at det er vigtigt, at den sygemeldte medarbejder fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet under sin sygemelding. Udarbejdelsen af en mulighedserklæring kan derfor medvirke til, at medarbejderen hurtigere kommer tilbage, fordi man i god tid får fastsat rammerne for medarbejderens (delvise) tilbagekomst. Kilde: legaldesk.dk

For mere information om stress­ politikker, kontakt Marianne Slot på masl@vmr.dk.

spildevand #3/19  31

En opgave hele branchen skal tage alvorligt

tomer eller sygemelder sig med stress, så skal nærmeste leder eller HR anbefale ham eller hende at få et lægetjek. Det er nemlig vigtigt at finde ud af, om symptomerne skyldes stress eller noget andet. Samtidig skal man igangsætte en stressanalyse. Analysen måler stressniveauet, identificerer stresskilder samt kortlægger ressourcer og indsatsområder på både arbejds- og privatliv, relationer og personlighedstræk. Resultatet skal lederen bruge til at iværksætte en fastholdelsesplan i samråd med den stressramte.


TØ M N I N G S OR DN I N G EN FÅ R FOL K TI L AT S E RØ DT

”VI TALER OM LORT – IKKE ARVESTYKKER ELLER GULD!” Majbritt Niemann Nielsen sidder i den røde stol hos Hjørring Vandselskab A/S. Hver dag besvarer hun opkald vedrørende tømningsordningen, og det er et job, der kræver både diplomati og hård hud.

32   spildevand #3/19

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Ingen tager skraldet mere end de medarbejdere, der rundt om på landets vand- og spildevandsforsyninger har med tømningsordningen at gøre. Det mener i hvert fald kundemedarbejder Majbritt Niemann Nielsen. Hun sidder ene kvinde på tjansen i Hjørring Vandselskab A/S og med ca. 2.800 sommerhuse og 5.200 helårsboliger tilmeldt ordningen, er der nok at tage sig til. Og nok kunder at tale med. De fleste samtaler foregår over telefonen, og det gør ikke jobbet mindre udskældt, mener Majbritt Niemann Nielsen. For telefonen giver kunderne en distance til medarbejderen, hvilket indimellem betyder, at tonen bliver meget personlig og truende. - Jeg har haft kunder, der har beskyldt mig eller mine kolleger for at lyve. Og truet med sagsanlæg. For kunderne er der ikke den store forståelse for, at jeg ”bare” passer mit job. Der er sket noget med folks mentalitet, synes jeg. De griber knoglen, skælder ud, kommer af med alt deres galde, men tænker ikke på, at der sidder en rigtig person i den anden ende. Jeg mener, vi taler om lort i en tank, ikke arvestykker eller guld!

Tømningsordningen er en service, Hjørring Vandselskab siden 2007 er blevet bedt om at varetage for Hjørring Kommune, og derfor skal de chauffører, der udfører arbejdet også følge de kommunale regler om arbejdssikkerhed- og miljø på området. Men det kan give ekstra udfordrende dage at sikre, det sker, forklarer Majbritt Niemann Nielsen. - Sidste år begyndte vores chauffører at notere de kunder, der havde dæksler, som vejede mere end de tilladte 50 kg. Vi sendte efterfølgende breve og gebyrer ud. Telefonerne

Majbritt Niemann Nielsen fornemmer, at grunden til kundernes frustrationer er, at ordningen ikke er en, de selv vælger. De betaler for en service, de ikke kan se, og derfor ønsker mange at være til stede, når tømningen foregår. Endnu værre bliver det, hvis arbejdet er udliciteret af vandselskaberne, for så kan det være en bil fra den anden ende af landet, der kommer og tømmer tanken – eller ejerne selv bor langt væk, og derfor ikke kan være til stede under tømningen.

Nogle dage udfordrer mere end andre For vandselskaberne handler det om at kunne levere den bedste og billigste service til de husejere, der ikke bor på en kloakeret grund. Det gøres ved at have biler kørende i bestemte områder i bestemte uger for at udnytte tiden mest effektivt. For kunderne betyder det, at ruterne ikke pludselig kan omlægges til et andet område, selv om det passer dem bedre.

Majbritt Niemann Nielsen har siden februar sidste år arbejdet med at betjene tømnings­ordningens kunder for Hjørring Vand­ selskab A/S. Indimellem giver det nogle verbale knubs, og derfor har hun nu bedt om at komme på et konflikt­håndte­rings­kursus for at få redskaber til at afslutte samtalerne på en mindre frustrerende måde.


var rødglødende. Efter 20 sure opkald på én dag, må jeg indrømme, at lunten var lidt kortere end ellers. Det var lidt sværere at være kundevenlig over for de andre kunder, jeg også skulle betjene.

Man skal kunne sige ”pyt” Alligevel føler Majbritt Niemann Nielsen ikke, at hun tager arbejdet med hjem. I stedet sørger hun for at vende opkaldene med den kollega, hun deler kontor med eller sin afdelingsleder. Og så insisterer hun på også at tage ”almindelige” opkald for kundeservice, så det hele ikke kun kommer til at handle om tømningsordningen.

På trods af udfordringerne i jobfunktionen er jobbet hos Hjørring Vandselskab nemmere for Majbritt Niemann Nielsen at håndtere end det, hun kom fra. Her sad hun som IT-support i en naboforsyning, og her var det kollegerne, der var frustrerede. - Det var meget sværere for mig at håndtere, og der tog jeg arbejdet med hjem til min mand. Det gør jeg ikke her, for jeg får talt med mine kolleger om samtalerne, og det hjælper. Jo mere, jeg sætter ord på kundernes frustrationer over for mine kolleger, jo mindre påvirker det mig. Det skal man kunne i mit job, ellers går man ned på grund af alle de skældud, der følger med.

Relevante kurser Danva: Konflikter og frustration i samtalen – 2019 Ferskvandscentret: Konflikthåndtering - for tilsynsmedarbejdere og andre med borgerkontakt

I Hjørring Kommune er tømningsordningen udliciteret til Simon Moos A/S. Virksomheden står for at tømme kommunens over 8.000 septik-, trix- og bundfældningstanke for helårs- og sommerhusejere.

spildevand #3/19  33

Majbritt Niemann Nielsens mål i hverdagen er at afslutte alle samtaler på en god måde. Hun føler, at hun allerede er godt på vej, men nogle kunder er vrede allerede inden, de ringer, og er ikke mulige at få en dialog i gang med. Dog vil hun gerne forsøge, og derfor har hun bedt om at komme på et af Danvas konflikthåndteringskurser. - En kollega i min ERFA-gruppe fortalte, at hun havde været på det og havde fået meget ud af det. Det vil jeg også gerne, for selv om jeg er god til at sige ”pyt” og prøve ikke at tage samtalerne personligt, så ville jeg

have det bedre med at kunne runde samtalerne af på en måde, så både kunden og jeg selv kommer derfra mindre frustrerede.


Godt psykisk arbejdsmiljø handler om psykologisk sikkerhed Har du nogensinde været nervøs for at blive til grin blandt dine kolleger? Eller været usikker på, om det var okay at stille spørgsmål under et møde? Næsten alle kan genkende sig selv i de situationer, men arbejdspladsen skulle gerne være et sted, hvor man føler sig inkluderet og anerkendt samt er tryg ved at kunne vise sin usikker og stå ved sin tvivl.

34   spildevand #3/19

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: NIS KJÆR, NIRAS OG DIN FORSYNING DIN Forsyning i Esbjerg har lige været igennem en workshop i psykologisk sikkerhed. Temadagene strakte sig over to halve dage, hvor alle medarbejdere først blev introduceret til begreberne og dernæst fik indsigt i, hvordan en given virksomhedskultur spiller ind på medarbejdernes psykologiske sikkerhed i hverdagen. Igennem et dialogspil, hvor medarbejderne diskuterede opførsel og reaktioner til beskrevne arbejdssituationer, kom de tættere på en fælles forståelse af, hvad de opfatter som god og dårlig kultur. Og nogle af de ting, der kom frem i løbet af de to dage, gav stof til eftertanke, fortæller spildevandsdriftschef, Jens Enevoldsen. - Jeg tror, at flertallet fik noget nyt at tænke over. Der er områder, vi skal være mere skarpe på. Der kan være andre syn på tingene, end dem vi selv går rundt med, siger spildevandsdriftschefen og fortsætter: - Det, vi arbejder for, er en større bevidsthed for den måde, vi kommunikerer på og opfører os på i dagligdagen. Der skal være plads til den sunde værkstedshumor, men vi skal også rumme forskelligheden. Der skal være plads til begge dele, for der er en klar gevinst i at være forskellige.

Alle skal grine med Det var Jens Enevoldsen, der tog initiativ til temadagene. Han havde selv hørt om psykologisk sikkerhed i forbindelse med et arbejdsmiljømøde og mente, at det var ved at være på tide at få genopfrisket, hvad der betyder noget for tryghed og tillid på arbejdspladsen. - Jeg synes allerede, at vi arbejder med området. For eksempel har vi en regel om, at hvis folk træder ved siden af, så er det tilladt at grine af det i 24 timer, men ikke længere for så er det mobning. Netop den regel ser chefkonsulent ved Niras, Nis Kjær, som et eksempel på, at DIN Forsyning har arbejdet med og reflekteret over det psykiske arbejdsmiljø, man ønsker på arbejdspladsen. For det skal være tilladt at have de sjovt, men det skal være alle, der griner, siger han. - Spillet er med til at give plads til dialogen blandt medarbejderne. Via grønne, gule og røde felter diskuterer de med hinanden og viser, hvor deres grænser går, hvad de føler sig tilpas ved, og hvor grænser bliver overtrådt. Det er sundt at få sat ord på ind imellem, men det kræver af både medarbejdere og ledere, at de tør træde ud af de roller, de normalt har. De skal turde stille spørgsmål og åbne op - det kræver meget mod.

Jens Enevoldsen, nu tidligere Spilde­ vands­­drifts­chef, DIN Forsyning, Esbjerg (se Navnenyt side 72)

Én arbejdsplads for alle At turde åbne op i én arbejdskultur kan være udfordrende for nogen, men at finde sin stemme i en virksomhed, der består af flere arbejdskulturer kan virke uoverskueligt. DIN Forsyning er en sammensmeltning af separate forsyninger i de tidligere Ribe, Varde og Esbjerg kommuner, og selv om fusionerne skete for en del år siden, så er der den dag i dag to distrikter og tre mødesteder samt synlige kulturforskelle langs de gamle kommunegrænser, mener Jens Enevoldsen. Temadagene om psykologisk sikkerhed skal hjælpe medarbejderne med at overkomme forskellene og lære hinanden bedre at kende, så alle trives på arbejdspladsen.


spildevand #3/19  35

Medarbejderne hos DIN Forsyning havde før sommerferien to halve dage, hvor de diskuterede psykologisk sikkerhed ud fra et dialogspil udviklet af Niras. Spillet rejser spørgsmål om arbejdskultur til medarbejderne, som efterfølgende disku­te­rer spørgs­ målene og markerer deres svar på de grønne, gule og røde felter på spillepladen.


Tavlemøder aflaster travle hænder Tre til fem morgener om ugen mødes distributions- og produktionsfolkene på Hillerød Central Renseanlæg Syd til et tavlemøde. Mødet giver medarbejderne og lederen overblik over opgaver og arbejdsfordeling og har været med til at synliggøre kollegers behov for hjælp i hverdagen. TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD driftsleder Jens Bruun-Madsens skrivebord. Denne morgen er der seks mænd og to kvinder foran tavlen, og det er dem, der skal være med til at få overblik over dagens opgaver og hænder på renseanlægget.

36   spildevand #3/19

Klokken er lige slået syv, og på Hillerød Central Renseanlæg Syd (HCR Syd) begynder medarbejderne i distributionen (kloak) og produktionen (renseanlægget) at stimle sammen foran den store hvide tavle over for

Jens Bruun Madsen er driftsleder for produktionsdelen under Hillerød Forsynings spildevandsafdeling. Siden sensommeren 2018 har han og kollegerne afholdt tavlemøder flere gange om ugen.


Studerende introducerede tavlemøderne

En stor fordel ved tavlemøderne, siger Jens Bruun-Madsen, er, at alle medarbejdere får en orientering fra vagten lige efter dens afslutning, og at laboranten kan give en ugentlig orientering om udløbsresultater og hvilke anlæg, der køres prøver på. Derved ved alle præcis, hvad der sker uden for HCR Syd, og der er åbenhed omkring alles arbejde. Endelig kan teamet tale om afspadsering eller ønsker om ferie, så alle er opdaterede og indforståede med ferie- og fridage. Tidligere havde gruppen et møde hver uge af ca. fem kvarters varighed. Men ofte gik informationer tabt ind imellem møderne, og det daglige overblik manglede, husker Jens Bruun-Madsen. Derfor ser han skiftet til møder hver eller hver anden dag af ca. 10-15 minutters varighed som langt at

foretrække, fordi det giver mulighed for daglige opdateringer og bedre vidensdeling kolleger imellem.

Find den rette løsning i fællesskab Netop kollegernes tilbagemeldinger har været vigtige for tavlemødernes succes. For Anders Bjarke Thomsen ønskede også at introducere grønne, gule og røde brikker, som medarbejderne kunne bruge til at vise deres humør og arbejdstilfredshed samt et pointsystem for at løse opgaver. Men det blev for meget for produktionsfolkene, husker Jens Bruun-Madsen. - Folkene havde ikke lyst til at dele så meget med alle. Så den del har vi pillet ud, for det vigtigste for mig er, at vi har et system, der hjælper afdelingen i dagligdagen. Det gør det, som tavlen er sat op nu. Hvis medarbejderne ønsker at udvide brugen i fremtiden, kan vi snakke om det, men lige nu fungerer systemet godt for dem og for mig. Morgenens korte møde er ved at være forbi. De sidste opgaver deles ud, og en efter en forsvinder medarbejderne ud på deres tildelte opgaver vel vidende, hvad deres kolleger skal lave, og hvor de kan hjælpe, hvis de selv får tid til overs.

Er du eller din forsyning interesseret i at vide mere om tavlemøder, er I velkommen til at kontakte: Jens Bruun-Madsen: jbm@hfors.dk Anders Bjarke Thomsen: abt@hfors.dk

Spildevandsafdelingen under Hillerød Forsyning er delt op i en produktionsenhed, der tager sig af renseanlæggene i kommunen samt en distributionsenhed, der har ansvaret for kloakkerne. Her er det nogle af medarbejdere i produktionsenheden, der er med til morgenens 10-15 minutters møde.

spildevand #3/19  37

Tavlemøderne startede efter sommerferien sidste år. Det var maskinmesterpraktikant Anders Bjarke Thomsen, som skulle skrive en opgave i forbindelse med et bachelor-projekt, der introducerede idéen og set-uppet. Med tiden er Jens Bruun-Madsen og medarbejderne på HCR Syd dog blevet så glade for de flerugentlige møder, at de fortsatte selv efter praktikkens ophør. Tavlemøderne giver nemlig et godt overblik over dagens opgaver og de hænder, der er til at løse dem, fortæller Jens Bruun-Madsen. - Både medarbejderne og jeg selv kan skrive opgaver, der skal varetages, ned på post-its og sætte dem op på tavlen. Herefter prioriteres de og fordeles medarbejderne imellem. Det giver dem og mig overblik over de opgaver, der ligger, men også over hvem der eventuelt har for mange opgaver, og hvem der kan aflaste.


FLYGT CONCERTOR

PUMPESYSTEMET FRA

XYLEM MED INTEGRERET

INTELLIGENS 38   spildevand #3/19

Hvorfor købe en Flygt Concertor N pumpe? Udover at den kan erstatte en hvilken som helst anden pumpe er her nogle fordele: Effektstyret pumpe der: • •

Holder ydelsen i hele sin levetid Kan kører ved forskellige modtryk f.eks trykke ind på transport ledning uden at køre ud af kurven Kører automatisk op i omdrejninger hvis modtryk stiger - også slid vil give øget omdrejninger

Indbygget frekvensomformer: • • •

Pumpen kører altid den rigtige omløbsretning Ydelsen på pumpen kan indstilles 100% til den ydelse som ønskes Ved tilstoppet løber kan pumpen kører en unik rensecyklus som forhindrer udkald

Unikke fordele der altid følger med: • •

Sliddele i High Crome som holder 4-5 gange længere end normalt Stator er temperatur klasse H som gør den holder til 30 grader mere end normalt Pumpen har markeds konstant højeste virkningsgrad og mindste tilstopnings risiko

www.xylem.dk


UN G I S P I L D E VA ND

En kombinationslæreplads giver mig en spændende og varieret hverdag Allan Kamstrup er i elektrikerlære hos både Bravida Danmark A/S og Vandmiljø Randers. Kombinationen af to lærepladser har givet ham et indblik i forskellige verdener, men det er spildevandsverdenen, han ønsker at fortsætte i efter endt læretid. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ALLAN KAMSTRUP Selv om der er to år til, at Allan Kamstrup bliver færdig som elektriker i Randers, så ved han allerede nu, hvad der står øverst på ønskelisten: At blive i spildevandsbranchen. Dog bliver det på Fyn, eller nærmere bestemt i Odense, hvor hans kæreste studerer medicin. Derfor, mangler Vandcenter Syd en elektriker om et par år, er Allen Kamstrup klar! spildevand #3/19  39

Ét fællesskab på Centralen

Allan Kamstrup er 25 år og kommer oprindeligt fra Århus. I forbindelse med opstarten af elektrikerstudiet flyttede han til Randers. Med en kæreste, der læser medicin i Odense, planlægger han dog fremtiden i eller omkring Odense, når uddannelsen er overstået.

Klar er Allan Kamstrup nu hver dag. Fra kl. 4.30 starter træningen i et fitnesscenter i Randers, og derfor har dagen allerede været i gang i flere timer, når han lidt før klokken syv tjekker ind på ”Centralen”, som værkstedet kaldes. - Jeg kører en del ud til pumpestationer for at idriftsætte flowmålere eller teste tavler, men meget af min tid går også på Centralen med at tjekke motorer eller frekvensomformere. Indimellem kører Allan Kamstrup ud alene, men på Centralen er der altid kolleger at snakke med. Og netop det sociale betyder meget for elektrikerlærlingen, der oprindeligt stammer fra Århus. Det betyder nemlig, at man lærer hinanden godt at kende, og at kollegerne derved også bliver venner uden for Centralens fire vægge. - Det sociale har overrasket mig meget. I nogle firmaer kan man godt være opdelt i teams, men her omgås alle med alle, og der er fokus på det sociale. Det betyder meget for mig som elev. Jeg føler mig ikke fremmed, for jeg kender alle, og vi kommer hinanden ved. Der er ikke det der med, at man kender navnet på personen, men ikke selve personen. Her snakker alle med alle, og vi hjælper hinanden.

Man kender aldrig dagens opgaver TIP OS! Kender du et ungt men­ neske, der er i gang med et studie relateret til spilde­vand? Så vil vi gerne høre fra dig! Ved­ kom­mende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen.

En anden ting, Allan Kamstrup holder af ved lærepladsen, er, at han sjældent ved, hvad han møder ind til. Og selv om han og eventuelle kolleger har skemalagt dagens arbejde, så kan hasteopgaver komme ind fra sidelinjen og lave om på planerne. - Det har været overraskende at arbejde i branchen - på den positive måde. Arbejdet er væsentlig mere varieret, end jeg troede. Det er jo alle mulige opgaver, man får ind. Der kan være hektiske arbejdsdage, og alle dage er forskellige, men det er underholdende. Jeg kan godt lide, at jeg får lov til at prøve så mange forskellige opgaver.

Det er muligt at få en kombinationslæreplads, hvor to virk­ som­heder ”deler” elev­tiden op imellem sig. Allan Kamstrup er således tilknyttet både Bravida Danmark A/S og Vand­ miljø Randers, og det giver ham mulighed for at komme tæt på både industri- og privatkunder.

Allan Kamstrup er også glad for, at han i forsynings­ virksomheden oplever at have tid til at lære. Selvføl­ gelig, siger han, er der en deadline, men man bruger tiden fornuftigt. Og da der er tid til opgaverne, er man også sikker på, at arbejdet bliver gjort ordentligt. Det og opgavernes forskellighed er noget, Allan Kamstrup ser frem til at arbejde videre med i fremtiden. For han kan lide, at hverdagen er uforudsigelig. Han vil bare gerne tættere på sin kæreste, og derfor søger han nye spildevandsverdener mod syd om et par år, når læretiden er ovre.

ELEKTRIKERUDDANNELSEN Uddannelsen varer i alt fire år og seks måneder . Elever starter på et 20-ugers grundforløb, hvorefter der følger et halvt år i praktik. I de kommende år afbrydes praktikforløbene med skoleophold, der kan bruges til at specialisere sig inden for en bestemt retning. Uddannelse afsluttes med et skoleophold. Det er muligt at starte uddannelsen til elektriker på alle erhvervsskoler i landet, men ønsker man en bestemt specialisering, udbydes den kun på visse skoler. Se ug.dk for mere information.


- D E T E R G R U ND FOR S K NINGEN, D E R D R I V ER SAMFU ND ET Uden grundforskning er der fare for, vi aldrig får lavet noget radikalt nyt. Og det har vi brug for, så vi blandt andet kan rense vores spildevand bedre, hurtigere og smartere, mener professor (MSO) Mads Albertsen fra Aalborg Universitet. Få et kig ind i maskinrummet hos en af de danske forskere, der har en finger med i spillet om, hvordan vi udvikler den biologiske rensning.

40   spildevand #3/19

TEKST OG FOTOS: ANNE MØLLER KRISTENSEN, SPILDEVAND Og lige inden, du tror, denne artikel bliver ualmindeligt hård og halvkedelig at komme igennem, så lad mig komme med et trick, der forhåbentligt kan få dig til at hænge på: når jeg skriver forskning, og du gaber, så træk vejret dybt en ekstra gang. Luk øjnene og find fokus. Noget, vores portrætfigur også gør, når hjernecellerne trænger til ny energi. Men det vender jeg tilbage til. Tænk over, hvordan fremtiden vil se ud, hvis ingen dykker ned i videnskaben og finder nye veje. Nye teknologier. Én ting er sikker: Med den fart, teknologien har på, kan du alligevel ikke regne med at skulle lave det samme resten af dit liv, som du gør nu. Det ville i øvrigt også være trist uden fornyelse, ikke?

Vi bygger grundstenene Netop derfor har vi brug for forskere, der gør os endnu klogere på, hvordan verden er skruet sammen. Hvordan vi finder ud af, hvilke knapper vi skal skrue på for at gøre tingene lidt bedre, hurtigere, smartere. Sådan en forsker er Mads Albertsen fra Aalborg Universitet. Du har måske hørt ham til nogle

Portrætserie I Spildevand bringer vi i hvert nummer et portræt af en personlighed fra spildevandsbranchen. Denne gang kan du læse om Mads Albertsen, der er professor MSO (med særlige opgaver) ved Aalborg Universitet. Hans arbejde består i at identificere bakteriers DNA og samle den viden i store databaser. Målet er at finde ud af, hvilke bakterier vi skal bruge til at nedbryde mulige problemer – ikke kun i spildevandsverdenen, hvor det fx kunne være skum eller dårlig bundfældning, men i alle tænkelige sammenhænge.

af Spildevandsteknisk Forenings arrangementer, hvor han har fortalt om DNA-sekventering, der er hans helt store forskningsområde. Et område, der er forholdsvist nyt inden for spildevand, men som rummer store potentialer for, hvordan vi fremover kan analysere spildevandsprøver og ikke mindst fortælle os, hvordan vi skal handle ud fra dem. - Hvis vi fx finder ecoli-bakterier i renseanlægget, hvad gør vi så? For at vide, hvad der sker derude i suppen, skal vi kende de bakterier, der er der. Det er det, min forskning medvirker til. At vi kan identificere bakterierne helt nøjagtigt – og hurtigt, faktisk i realtid, forklarer Mads Albertsen om sit forskningsområde, der dog ikke kun begrænser sig til spildevand. - Vi udvikler metoder til at identificere bakterier. Ikke kun i renseanlæg, men i alle sammenhænge. De metoder kan bruges af andre forskere inden for hver deres felt. På Aalborg Universitet har vi en forskningsgruppe ledet af professor Per Halkjær Nielsen, der er rigtig dygtige til at analysere spildevand. I min forskningsgruppe kan man sige, vi bygger de grundsten, andre skal bruge til at svare på diverse spørgsmål, siger han, mens jeg forsøger at forstå præcis, hvad det skal gøre godt for. En opgave, der ikke er helt nem, men som hjælpes på vej af Mads Albertsens evne til at gøre det abstrakte konkret. En evne, der også kan være nødvendig i middagsselskaber, når han afslører sin titel, lader han mig forstå. Så jeg prøver så godt som muligt at hænge i.

Mads Albertsen, professor (MSO) ved Alborg Universitet: - Min forskning medvirker til, at vi kan identificere bakterierne helt nøjagtigt – og i realtid.


PORTRÆT

spildevand #3/19  41


42   spildevand #3/19

Du har måske hørt om MiDAS-projektet – måske har I endda deltaget i arbejdet med at indsende slamprøver til den mikrobiologiske database, der giver forskerne viden om de mange tusinders bakteriers funktion i renseanlægget. Et vigtigt arbejde, der stadig pågår, og hvor dialogen med spildevandselskaberne er vigtigere end nogensinde før. Næste skridt er nemlig øget samarbejde om, hvordan den nye viden kan sættes i spil og gøre en forskel for på den måde at optimere bakteriernes arbejde med omsætningen af spildevandet. Det skal ske med storskalaforsøg i projektet OnlineDNA, hvis mål er intet mindre end at revolutionere spildevandsbranchen og gøre processen billigere ved at overvåge bakterier med online DNA-analyser. Det kommer du helt sikkert til at høre meget mere om i de kommende år.

Har lært fra de bedste Men det skal egentlig ikke handle om selve forskningen, det her. Det skal handle om en af personerne bag. Hvorfor arbejder han med det, han gør, hvordan startede hele fascinationen af bakterier, og hvad drømmer han egentlig om at opdage? - Ja, som helt ung drømte jeg om at blive advokat. Det var nok de amerikanske tv-seriers skyld. Jeg var i folkeskolepraktik på et advokatkontor, men det var simpelthen så kedeligt. Så ville jeg gerne være læge, men havde lige akkurat ikke højt nok snit til at blive optaget på medicinstudiet. Jeg valgte derefter ingeniørstudiet, fordi jeg altid har været interesseret i IT og teknik, og da der var noget, der hed civilingeniør i bioteknologi, lugtede det lidt af medicin, siger Mads Albertsen om studievalget, der endte med et speciale i bakteriers DNA og derefter en ph.d.-uddannelse i samme område. - Jeg var heldig at lande mellem to professor-stole i min specialeskrivning. Kåre Lehmann Nielsen med speciale i DNA-sekventering og Per Halkjær Nielsen med sin forskning i bakterier i spildevand. De er begge to meget inspirerende formidlere og en stor del af baggrunden for, at jeg er gået forskervejen. Jeg føler mig heldig med at have arbejdet med nogle af de bedste i verden – og stadig gøre det den dag i dag, lyder det fra Mads Albertsen, mens han understreger vigtigheden af at have dygtige

mentorer at kunne læne sig op ad, når pilen peger på en forskerkarriere. For der er behov for forskere til at drive samfundsudviklingen, så det er afgørende at skabe gode rammer for arbejdet.

Kedelig, men utraditionel I en verden af forskere med lange, flotte CV’er, stikker Mads Albertsen ud. Først og fremmest på grund af sin lave alder. 33 år og ikke blot professor (MSO), men også fordi han er en af dem i verden, der ved allermest om DNA-sekventering. En af dem, der får henvendelser fra kolleger over hele jordkloden, og som er populær til konferencer. - Det er mit held, at da jeg startede med at arbejde med sekventering af bakteriers DNA, var det samtidig med starten på hele forskningsfeltet. Så selvom det kun er syv år siden, er jeg en af de få, der har været med helt fra starten. Det er en rar position at stå i, når jeg ofte er en af de yngste i forskersammenhænge, fortæller Mads Albertsen om sin position i et til tider gråhåret miljø. Han har da heller ikke gået den slagne vej for en professor – han har fx ikke udlandsophold på kontoen og er efter egen beskrivelse gået den lidt kedelige, men utraditionelle vej til sin titel. Den nødvendige viden har været inden for rækkevidde i Danmark, og derfor har det simpelthen ikke været nødvendigt at kigge andre steder hen. - Vi er i Danmark nok i top-5 inden for feltet globalt set. Det er sjovt at lege med teknologierne på det her niveau, og vi oplever, at omverden får en større og større viden om, at det er vigtigt at kunne identificere bakterierne. At det er vigtigt med de databaser, som vi udvikler til grundlag for arbejdet i marken. Man kan sige, det kan godt være, vi praktiserer grundforskning, men det er meget tæt på anvendelse, og derfor nemt at gennemskue, hvad man kan bruge det til, lyder det fra den unge professor, der godt kan lide at fortælle om sin forskning og udbrede kendskabet til de muligheder, forskningen giver. En nødvendighed, når teknologien skal bruges i virkeligheden. Og fremtiden ser lys ud for de banebrydende metoder, de udvikler på Aalborg Universitet. Så lys, at


Det er sjovt at lege med teknologierne på topniveau, lyder det fra Mads Albertsen, der mener, at Danmark har en af førerpositionerne inden for DNA-sekventering globalt set.

Nørd med stort N Han bruger ordet nørd om sig selv i mange sammenhænge. Jeg er med på, at som forsker er det nok et godt personlighedstræk at kunne fordybe sig i noget materiale for at vide alt om det pågældende emne. Nok nærmest nødvendigt. Men kommer nørd-kasketten mon også til udtryk, når han kører hjem til familien i Randers efter endt arbejdsdag, eller bliver den lagt i skuffen på Aalborg Universitet? - J eg vil ikke lægge skjul på, at jeg har en travl og indholdsrig hverdag. Jeg har to små børn og en tredje på vej, så både på arbejde og derhjemme er der meget at se til. Det bliver derfor ikke til så meget fritid, hvor jeg kan dyrke en hobby. Det, jeg interesserer mig meget for i øjeblikket, er, hvordan man bliver mere effektiv og derved får flere timer i døgnet. Jeg pendler en time hver vej mellem mit hjem og mit arbejde, og den tid bruger jeg fx på at høre podcasts om produktivitet. Der er en guldgrube af viden derude om, hvad man kan gøre af små ting for at blive mere effektiv, og det er vildt spændende, synes jeg, fortæller Mads Albertsen, da jeg spørger ind til balancen mellem en velsmurt professor-karriere, en virksomhed og et familieliv med knald på. Han betegner sig selv som lidt af en strukturnørd, og jeg tænker, det måske er meget godt. For eksempel fortæller han, at tandtråden altid står ved siden af tandbørsten på badeværelset. Ellers glemmer han at bruge den. Det er helt banale ting, der gør, at han når det, han gerne vil. Sociale medier og andre tidskrævende apps er ikke på telefonen, og på computeren har han spærret adgangen til de sidespring, de fleste af os nok tager i løbet af dagen, både på arbejde og derhjemme. I stedet har han et bestemt tidspunkt om aftenen, efter børnene er puttet, hvor han tjekker, om han er gået glip af noget. Det er han sjældent, og det giver tid til eftertanke.

spildevand #3/19  43

Mads Albertsen sammen med nogle af sine kolleger har set sig nødsaget til at udbyde analysearbejde i en særskilt virksomhed, DNA Sense. Et arbejde, han synes, er sjovt, fordi det gør hans forskning meget mere konkret. Så det skal der også findes tid til i en i forvejen godt udfyldt kalender, og det kræver struktur i hverdagen.


44   spildevand #3/19

Den lille retangulære “dims” på bordet foran Mads Albertsen er et godt eksempel på, hvor hurtigt teknologien udvikler sig. Det er en såkaldt “MinION” fra firmaet Oxford Nanopore, og med den kan man lave hurtige analyser i marken. Et arbejde, der før skulle igennem flere større maskiner og tog en del længere tid.

- Efter at have dyrket det her med, hvordan man bliver mere effektiv, er jeg blevet meget opmærksom på den spildtid, der går med ting, der i bund og grund er ligegyldige. Skal vi være helt filosofiske, har det faktisk gjort mig lykkeligere at leve så struktureret, fortæller han og afslører samtidig, hvilke tricks han har i ærmet i forhold til at forblive koncentreret en hel arbejdsdag igennem. - Når jeg kan mærke, hjernen gerne vil på vandretur, har jeg forskellige metoder til at blive på sporet. Jeg har et par ørebøffer i skuffen og har fundet ud af, at hvis jeg hører musik, mens jeg arbejder, så kan jeg finde fokus igen. Og så mediterer jeg også gerne i løbet af dagen. Eller det vil sige: mest om morgenen, inden der er for mange kolleger på gangene, retter han sig selv grinende. For spirituel er han ikke, men han har alligevel fundet meditation videnskabeligt nok til at blive en del af værktøjskassen. Og når noget virker, hvorfor så ikke gøre det? Se, det er noget, jeg kan forstå.

BLÅ BOG MADS ALBERTSEN Job:

Professor MSO, Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab

Alder:

33 år

Civilstatus: Kæreste med Maibritt gennem 15 år, der arbejder som pædagog i en vuggestue. Sammen har de to børn – Carl på 5 år og Signe på 3 år - og en lille ny på vej til september. Privat: Fritidsinteresser er der i øjeblikket ikke meget tid til, men han bruger sin pendlertid på en time hver vej mellem hjemmet i Randers og arbejds­pladsen i Aalborg på at høre podcasts og lydbøger om at blive mere effektiv.


Velkommen til det nyeste medlem af HST™ familien

spildevand #3/19  45

HST 20

HST 30 en uovervindelig kombination af effektivitet og driftssikkerhed HST turbokompressorlinjen er førstevalget til beluftning i dens driftsområde. Med tilføjelsen af den splinternye HST 30, tilbyder vi den bedste effektivitet i industrien i et endnu større flow og trykområde. HST 30 bygger afprøvet teknolog, inklusiv de vedligeholdelsesfri magnetiske lejer og de permanent opdaterede magnet motorer og turbo design. HST 30 bliver kun afkølet med luft – hvilket er en unik egenskab for en maskine af dens størrelse. Gå til www.sulzer.com for mere information.

HST 40


46   spildevand #3/19

(G E N) BES Ø G

Der var travlhed på Årsmøde-pladsen ved Solrødgård Klima- og Miljøpark i udkanten af Hillerød i dagene op til den 7. juni. Store og mindre opgaver skulle være færdige til gæster­nes ankomst. Her er STF-bestyrel­ses­ medlem Karin Refsgaard i gang med at samle holdere til navneskilte.

Ingen fest uden underholdning! Aftenen kom godt i gang med refleksioner og sange af den tidligere forsanger for Big Fat Snake, Anders Blichfeldt.

Den 6. juni var der indbudt til faglige semi­narer. Efterfølgende var det tid til fest.

Der blev talt meget om både verdensmål og klimaløsninger på Årsmødet 2019.

Festen blev holdt i FrederiksborgCentret i Hillerød, og stemningen var god fra start.

Mennesker, møder og mad var der meget af på årets møde. For langt de fleste handler udstillingen mere om networking, uforpligtende snakke samt udstilling af løsninger og idéer end salg, og den cocktail gav de smukke, uformelle rammer ved Solrødgård Klima- og Miljøpark rig mulighed for.


Å R SMØDET

2019 spildevand #3/19  47

Fra morgenstunden var der gang i grillene rundt omkring på udstillings­ pladsen. For sultne sjæle var der nok at vælge imellem dagen igennem.

Flere gange i løbet af dagen tilbød medarbejdere ved Hillerød Forsyning rund­visninger på deres nye, spændende rense­anlæg.

En STOR tak til Hillerød Forsyning for at løfte værtskabet og tilbyde deres spændende rammer.


Referat af generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening Fredag den 7. juni 2019 i Hillerød Forsynings Klima- og Miljøcenter

48   spildevand #3/19

TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING FOTO: ANNA KLITGAARD Der var indkaldt til generalforsamling fredag d. 7. juni kl. 9.00 i Hillerød Forsy­nings fine, nye Klima- og Miljø­ center i Solrød­gård­parken. Ikke det normale tidspunkt på dagen for foreningens generalforsamling, men dog prøvet før. Formand Jacob Andersen bød velkommen til de ca. 30 fremmødte deltagere. Efter en præsentation af bestyrelsens medlemmer foreslog formanden Martin Thau som dirigent. Martin Thau takkede for valget og konstaterede, at formalia vedr. indvarslingen var overholdt. Det forhold at et navn fejlagtigt var faldet ud under punkt 7 i den oprindelige dagsorden, som efterfølgende blev berigtiget, betragtede dirigenten som en mindre forglemmelse, der ikke influerede på lovligheden. Dirigenten gennemgik dagsordenen for generalforsamlingen og konstaterede, at den var som fæstnet i foreningens vedtægter. Lisbet Adrian, DIN Forsyning og Peter Chris­tiansen, BIOFOS blev udpeget som stemmetællere. Herefter blev ordet givet videre til formanden for aflæggelse af beretning.

Formandens beretning (pkt. 2) Formand Jacob Andersen aflagde en kortfattet beretning om det forgangne år: Ligesom dagsordenen ligner sig selv, så ligner min beretning også i vid udstrækning sig selv, da Spilde­ vandsteknisk Forening er en kontinuert kørende forretning. Sekretariatsfunktionen: Sekretariatet flyttede efteråret 2018 delvis til et kontorfællesskab. I det tidlige forår mistede Susanne sin ægtefælle, og hun har efterfølgende haft behov for ”elastik” med hensyn til løsning af sekretariatsopgaver. Døgnkursus: Der var ca. 320 deltagere i 2018. Vi holder fast i grundformen for døgnkursus – men vi vil arbejde på en ændret form i de enkelte faglige indlæg, således at der i større grad er to eller flere aktive indlægsholdere til hvert indlæg. Slamflokken: Jeg har netop deltaget i Slamflokkens Døgn i Aalborg, hvor der var 72 deltagere og ivrig deltagelse i de faglige indlæg. Rådnetanksgruppen: Den gruppe kører med ”fuld gas”. Det er en stor tilfredsstillelse, at et let nichepræget område i den grad kan aktivere til udveksling af erfaringer. Laborantelev og –vejleder netværk: Et nyt netværk, som er igangsat som følge af et konkret behov.

Industrigruppen: Vi måtte aflyse industridagen, grundet de førnævnte sekretariatsomstændigheder. Arrangementet er flyttet til den 17. september. IWA 2018: Lidt usædvanligt så var Spilde­vands­tek­ nisk Forenings bestyrelse, repræsenteret ved Pernille og undertegnede, på en stand på IWA i Tokyo. Vi ville prøve at få folk til at tale om arbejdsmiljø – det var svært. Det fængede ikke rigtigt, men vi fik selv meget med hjem. Der var interesse og forståelse fra deltagerne fra de skandinaviske lande, men ellers blev vores tegnefilm om arbejdsmiljø i spildevandsbranchen vist mest betragtet som et lidt eksotisk og underholdende indslag. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøinitiativet i samarbejde med Orbicon fortsætter. Vi har forsøgt nogle gange at få det til at lette sig, men der skal stadig strammes op på formen på arrangementerne. Vi har besluttet at få lavet to instruktionsvideoer til fri afbenyttelse. En om arbejde i brønde og en vedrørende kemi/biologi. Jeg må dog beklage, at arbejdet med videoerne ikke er kommet særlig langt – det er ene og alene min skyld. Andet: Vi er inviteret med ombord i et samarbejde om kritisk infrastruktur. Samarbejdet har afsæt i forsvaret og fokuserer på, hvor der er trusler mod vores fælles infrastruktur. Bemærkelsesværdigt er der ikke et ord om spildevand i Finansministeriets gennemgang af trusler mod IT-systemer i kritisk infrastruktur. Det vil vi prøve at påvirke. Det var set bagud – nu mere fremadrettet. Aktivitetspuljen: Vi har vores aktivitetspulje, og vi vil gerne dele ud til ”værdigt trængende”. Foreningen giver midler til projekter, der kan gøre dagligdagen bedre for driftspersonalet. Vi vil gerne mere end det. Støtte noget, der for alvor kan forbedre ting – eventuelt et lille udviklingsprojekt. Med René Hansen som pennefører er vi begyndt at samle et idékatalog, som forhåbentlig kan inspirere til ansøgninger til puljen. Tag med herfra, at det vil vi gerne. IWA 2020: Bestyrelsen har fået en forespørgsel om deltagelse med stand på IWA 2020 – og ja, det gør vi. Vi vil i den forbindelse stadig gerne give arbejdsmiljøet et skub. Måske kan vi finde en måde til at vise den danske dialogbaserede måde at løse problemer. Dirigenten efterlyste – forgæves – spørgsmål eller kommentarer til beretningen. Beretningen blev herefter godkendt.


Dirigenten konstaterede, at der ikke var registreret indkomne forslag. Punktet bortfaldt derfor.

Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse (pkt. 4) Efter en humoristisk indledning [… visning af let manipuleret billede af det bygningskompleks, som huser sekretærens eksterne kontor…] foretog kasserer John Pies Christiansen en detaljeret gennemgang af årsrapporten for 2018 udarbejdet af firmaet Revisionscentret i Haderslev. Årets resultat var et minus på kr. 109.027,Kassereren gjorde under sin gennemgang af regnskabet ligeledes reklame for foreningens aktivitetspulje. Kassererens beretning gav ikke anledning til hverken spørgsmål eller kommentarer. Regnskabet blev således godkendt uden bemærkninger. Med skelen til blandt andet historiske regnskabstal fremlagde kassereren herefter et begrundet budgetforslag for 2020 – et budget, hvor foreningen kommer ud med et bevidst underskud. Kassereren slog fast, at der ikke var belæg for at hæve kontingentet. Budgettet og det uændrede kontingent blev herefter godkendt.

Valg af formand (pkt. 5) Formanden vælges altid i lige år. Punktet bortfaldt derfor.

Valg af kasserer (pkt. 6) Kassereren vælges altid i ulige år. Bestyrelsen foreslog genvalg af John Pies Christiansen som kasserer. Da der ingen modkandidater var, så var valget enkelt.

John Pies Christiansen blev genvalgt som kasserer for Spildevandsteknisk Forening for en ny toårig periode.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (pkt. 7) På valg var: Bestyrelsesmedlemmerne Karin Refsgaard (BlueKolding), Lars Erik Hansen (BIOFOS) og Pernille Lyngsie Pedersen (RGSNORDIC) Bestyrelsessuppleant Jens Jørgen Ploumann (Vesthimmerlands Vand A/S) Alle ønskede genvalg, og ingen yderligere personer havde meldt deres kandidatur. Valgproceduren for bestyrelsesmedlemmer og – supplean­ter er beskrevet i vedtægternes §5, som foreskriver: Bestyrelsesmedlemmer og suppleant (punkt 7) vælg­e­s ved én og samme skriftlige afstemning, hvor kandidaternes stemmetal afgør hvilke kandidater, der vælges, og hvilken post de opnår. Afstemningen blev gennemført ved at de stemme­ berettigede hver afgav tre stemmer, svarende til de tre personer, som ønskedes valgt som bestyrelses­ medlemmer. De tre personer, som opnåede flest stemmer, blev på den måde valgt som bestyrelsesmedlemmer, mens den person, som opnåede færrest stemmer, blev bestyrelsessuppleant. Valgt som bestyrelsesmedlemmer blev: Pernille Lyngsie Pedersen, Lars Erik Hansen og Karin Refsgaard, mens Jens Jørgen Ploumann blev bestyrelsessuppleant. [Der var 22 stemmesedler at optælle].

spildevand #3/19  49

Indkomne forslag (pkt. 3)


Valg af revisorer og revisorsuppleant (pkt. 8) Begge revisorer vælges hvert år. Bestyrelsens forslag var genvalg af Ole Dissing fra Bornholms Energi & Forsyning A/S og Svend Erik Lilleøre fra Tønder. Både Ole Dissing og Svend Erik Lilleøre blev valgt. Revisorsuppleanten vælges ligeledes hvert år. Besty­rel­ sens forslag var genvalg af Martin Thau fra Vandmiljø Randers A/S. Martin Thau blev ligeledes valgt.

Kommende årsmøder (pkt. 9)

50   spildevand #3/19

Foregående generalforsamlinger har allerede besluttet, at Årsmødet i 2020 afholdes med BIOFOS som vært, og at Årsmødet i 2021 afholdes med Mariager­ fjord Vand A/S som vært. Årets generalforsamling skulle således beslutte placeringen af årsmødet i 2022. Preben Thisgaard, teamleder for Spildevand i Kalund­ borg Forsyning var til stede for at motivere valget af Kalundborg og Novozymes som vært. Preben talte med begejstring om både den centrale placering på Danmarkskortet – det tætteste man kan komme på Jylland, hvis man er på Sjælland – og om de unikke samarbejder samt avancerede teknologier, som præger spildevandsrensningen i den grønne industrikommune Kalundborg.

Preben fremhævede tre grunde til at vælge Kalund­ borg som vært: • Præsentere den avancerede teknologi og samarbejdet i Kalundborg • Bidrage til et årsmøde med en international vinkel med adgang for studerende • Benytte den flotte natur og de gode forhold til at skabe rammen om et rigtigt spændende og godt årsmøde Efter Preben Thisgaards PowerPoint præsentation besluttede generalforsamlingen at afholde årsmødet 2022 med Kalundborg og Novozymes som fælles vært.

Eventuelt (pkt. 10) Formand Jacob Andersen benyttede punktet eventuelt til at præsentere Anna Klitgaard, der siden nytår har fungeret som redaktør for foreningens medlemsblad Spildevand, og fortalte, at der har været en form for glidende overgang mellem Anne Møller Kristensen og Anna Klitgaard. Anne Møller Kristensen er fortsat tilknyttet Spildevand, og hun skriver i den forbindelse blandt andet portrætartiklerne. Anna Klitgaard fik også ordet og opfordrede de tilstedeværende til at henvende sig og komme frem med alle de gode historier. Herefter afsluttede formanden generalforsamlingen og ønskede alle en god årsmødeudstilling.


Think Pumps. Think DanPumps

Årsmøde 2019 og nye test-faciliteter AUTOMATION A/S

Vi har udvidet og opgraderet vores test-faciliteter – vi har investeret i et nyt testanlæg med to nye frekvensomformer, hvor det er muligt at teste og måle vores nye store spildevandspumpe S-WP5 udført af HANSEN EL A/S og HA AUTOMATION A/S.

DanPumps A/S | Nordager 25 | DK – 6000 Kolding | Tlf: 8657 1344

spildevand #3/19  51

DanPumps har med stor glæde deltaget i STFs årsmøde 2019 i Hillerød – det perfekte mødested for vandsektoren.


ÅR SM Ø D E T 2 019 HAND LED E OM ME NNE SK E R, MØD ER O G MAD Allerede fra morgenstunden gik snakken lystigt i Solrødgård Klima- og Miljøpark ved Hillerød Central Renseanlæg Syd. Mens der kom varme i grillene rundt om på Årsmøde-udstillingen, og de første pølser blev vendt, fik de små 1.500 besøgende og 121 udstillere hilst på hinanden, udvekslet erfaringer fra hverdagen og set sig omkring.

52   spildevand #3/19

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Et fagligt seminar skød for første gang et Årsmøde i gang. Det skete efter ønske fra værten Hillerød Forsyning, og oplægsholderne tog de fremmødte med på visionære rejser fra åstedet - Solrødgård Klima- og Miljøpark – til nye og kendte verdensmål. Omkring 100 var tilmeldt for at høre om tankerne bag de spændende bygninger, der dagen efter skulle danne rammen om Årsmødet 2019, og endnu flere fandt vej til middagen og den efterfølgende fest.

Personlige møder, priser og pølser

I år var der indbudt til festligheder aftenen før selve årsmødet, hvilket også afveg fra tidligere år. Normalt ligger festen nemlig efter årsmødet, men da udstillingen lå lige op til pinseweekenden, ville mange udstillerne gerne hjem og nyde den lange weekend. Derfor var Hillerød Forsyning og Spildevandsteknisk Forening blevet enige om, at de ville prøve at afholde festen før udstillingen. En del virksomheder, udstillere og forsyninger var da også repræsenteret, men mange besøgende gik desværre glip af skybruddet, der vaskede varmen ud af luften under middagen, men også støvet væk fra udstillingspladsen. I stedet kom de i busser til udstillingens start den 7. juni om formiddagen.

Inden frokosterne rundt omkring i teltene for alvor gik i gang, skulle Årsmødet dog åbnes, og det blev det på fornemste vis med overrækkelsen af Kemiras Vandmiljøpris. Den gik i år til projektchef Per Henrik Nielsen fra VandCenter Syd, og som man kan læse på side 56, var det en glad prismodtager, der modtog en check på 15.000 kr., en bronzefigur, blomster og ikke mindst æren.

Helt fra morgenstunden var der travlhed på pladsen ved det nye Hillerød Central Renseanlæg (HCR) Syd. De lave, rustrøde bygninger med grønt på taget fungerede som omdrejningspunkt for de omkring 1.500 gæster, der lagde vejen forbi. Og fra de første lidt kølige morgentimer blev de mødt af grillpølser, laks, salatbarer, helstegt pattegris, pandekager – en enkelt øl - og te og kaffe rundt om på pladsen.

Efter prisoverrækkelsen søgte de besøgende mod udstillingen, og snart gik snakken på de næsten 121 stande lystigt. Mange af udstillerne havde som i de forrige år gjort rigtig meget ud af deres stadeplads på årsmødet, så der var rig mulighed for at se, høre

Årsmødet 2019 set fra det grønne tag på Hillerød Central Renseanlæg Syd.


og opleve teknik og løsninger både indenfor og udenfor teltene. Stemningen var god, og alle udstillere, Spildevand talte, med var tilfredse med de besøg, de havde haft på standene, interessen for deres produkter, og de aftaler, der var kommet ud af dagen.

Rundvisning hitter Stor interesse var der også for rundvisningerne på det nye renseanlæg, HCR Syd. Det rustrøde ydre dannede på fineste vis rammen for Årsmødet 2019, men det var mere det, der var indeni, Hillerød Forsynings medarbejdere fik spørgsmål til. Flere gange i løbet af dagen tog de tre hold rundt på renseanlægget, og spørgelysten blandt deltagerne var enorm.

På turen rundt kunne besøgende høre, hvordan renset spildevand bruges til noget af rengøringen,

Efter den sidste rundvisning var det igen tid til at koncentrere sig fuldt ud om udstillingen. Og lige til det sidste var der folk i teltene og på pladsen. På trods af den lange weekend lige om hjørnet var fokus dagen igennem nemlig på personlige møder og professionel vidensdeling – perfekt serveret med masser af god mad, spændende rammer og godt vejr.

Sæt kryds i kalenderen Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 12. juni 2020. Der rykker Årsmødet til København, og Biofos er vært. Mere information følger som forberedelserne og programmet kommer på plads.

Kommende Årsmøder 2020 Biofos, København – 12. juni, 2021 Mariagerfjord Vand, Hadsund 2022 Kalundborg Forsyning og Novozymes

Interessen for at høre mere om Hillerød Central Renseanlæg Syd var så stor, at holdene måtte deles op, og så kneb det endda med at komme rundt til tiden på grund af de mange spørgsmål.

spildevand #3/19  53

Der var også nok at se på. I alt består anlægget af 12.000 m2 under tag, hvilket beskytter medarbejderne og maskiner mod vejr og vind året rundt. Det er bygget til at kunne aftage stadig mere spildevand fra en by i udvikling og er således dimensioneret til en organisk belastning på 100.00 0 PE, men er i dag belastet med ca. 65.000. Rensningen foregår ved hjælp af de nyeste tilgængelige teknologier, og der arbejdes med den nyeste procesviden og de dertil knyttede styringsstrategier. Anlægget er bygget til at kunne udnytte flest mulige af de tilgængelige ressourcer i spildevandet - lige fra genindvinding af fosfor til udnyttelse af varmeenergien i spildevandet.

mærke hvor meget plads og lugtfri luft der var rundt om maskiner og anlæg til trods for, at de var indenfor samt bruge wifi hele vejen rundt. Det havde de fleste dog ikke tid til, for der var nok at gøre med at suge til sig af viden og idéer - både indenfor, hvor processerne blev forklaret, men også udenfor hvor de grønne tage og store vinduer ind til hallerne smeltede renseanlæg og den omkringliggende natur sammen.


Kemiras Vandmiljøpris:

Rejsen går til Sydafrika, men bronzefiguren gik lige i hjertet Det var en beæret og glad Per Henrik Nielsen, der 7. juni modtog Kemira Water Danmark A/S’ Vandmiljøpris i Hillerød. Prisen fik han for sit arbejde med at udbrede kendskabet til danske spildevandsløsninger i udlandet og udfordre vanetænkningen herhjemme igennem de sidste tre årtier.

54   spildevand #3/19

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Per Henrik Nielsen fik overrakt Kemira Water Danmark A/S’ Vandmiljøpris for sit arbejde i spilde­ vands­branchen igennem mere end tre årtier. Særligt hans fokus på at udbrede kendskabet til danske spildevandsløsninger i udlandet og udfordre vanetænkningen herhjemme var afgørende for, at Spilde­ vandsteknisk Forening og Kemira udvalgte årets prismodtager blandt de foreslåede kandidater.

Projektchef hos Vandcenter Syd, Per Henrik Nielsen, beskæftiger sig til dagligt med udvik­ lingsprojekter og har også en finger med i mange af de projekter, der arbejdes med på renseanlæggene i VandCenter Syd. Kombi­ na­tionen af teori og praksis samt et enormt enga­gement i og ekstrem bred viden om blandt andet sidestrømsbehandling, MABR og udvikling af lattergasmålere gjorde udslaget, da juryen bag Vandmiljøprisen skulle finde modtageren for 2018.

En pris med mange anvendelsesmuligheder Det er Kemira Water Danmark A/S og Spildevandsteknisk Forening, der står bag Vandmiljøprisen. Den er blevet uddelt siden 1990 og gives normalt til en enkeltperson. Med prisen følger ud over æren et rejsestipendium på 15.000 kr. og en bronzefigur ved navn ”Naturen i balance” skabt af Keld Moseholm Jørgensen. Og for prismodtageren betyder alle prisens tre dele meget. - Jeg er beæret over, at det er de praktiske folk, der har anerkendt mig. STF og Kemira kunne have fundet mange andre værdige modtagere af prisen blandt deres mere ”hard­core” brugere. Men de valgte mig – et

kontormenneske, og det er jeg stolt over og glad for, siger Per Henrik Nielsen og fortsætter: - Desuden tror jeg, at en pris som Vand­mil­ j­ø­­prisen er med til, at vi i branchen ranker ryggen lidt mere. Anerkendelsen er vigtig, for den betyder, at et usexet arbejdsområde, der indimellem lugter af lort, hædrer sine helte. At arbejde med miljø og spildevand bliver mere og mere interessant og vigtigt. Det har vi vidst længe i vores branche, men det er nu også ved at gå op for omverdenen. Prisen overrækkes blandt andet til Per Henrik Nielsen for hans arbejde med at sprede kendskabet til og introducere danske spilde­ vandsløsninger i udlandet. Og med mange projekter bag sig, har projektchefen fra Odense da også allerede besluttet sig for, hvor turen går hen for de 15.000 kr., der følger med prisen. - Pengene skal bruges på en tur til Syd­afrika. Jeg har tidligere besøgt landet, og jeg ser en fremtidig mulighed for samarbejde mellem Vandcenter Syd og renseanlæg omkring Cape Town. Ved at tage derned og vise vores interesse for det, de laver, kan vi styrke relationer til området. De har relativt velfungerende forsyninger, så min fornem-

melse er, at vi faktisk godt kunne gøre noget dernede. Det ville være en fortsættelse af et arbejde, vi allerede har påbegyndt, og det handler om at rense spildevand så meget, at vandet kan genbruges – om end ikke til drikkevand – så til markvanding. Vores mål er at rense vandet så meget, at vi kan nedsætte risikoen for smitte med sygdomme. Endelig fremhæver Per Henrik Nielsen bronzefiguren, ”Naturen i balance”, der fulgte med Vandmiljøprisen. For han har taget Keld Moseholm Jørgensens lille figur så meget til sig, at den har fået ”prime spot” i stuen. Derfra kan den minde ham om prisen og give inspiration til det arbejde, der venter forude. For Per Henrik Nielsen har ikke tænkt sig at læne sig tilbage og slappe af lige foreløbig. - På Vandcenter syd arbejder vi med et MABR-anlæg. Vi ser også på forskellige slamproblematikker, undersøger termiske løsninger og afprøver utraditionelle metoder til aktiv slambehandling. Vi arbejder også med LCA-analyse, så vi kan komme nærmere, hvordan vi bedst investerer vores penge og ressourcer i fremtiden. Vi kigger på absolut bæredygtighed samt ser på teknologier til at nedsætte udledninger af lattergas og metan – og det er bare nogle af de ting, jeg går og pusler med, fortæller Per Henrik Nielsen. Prismodtageren lover i samme åndedræt at publicere artikler i Spildevand, så branchen også fremover kan følge med i nogle af hans mange projekter. Og netop Per Henrik Nielsens formidlingsevne er noget af det, formanden for Spildevandsteknisk Forening fremhævede i sin tale den 7. juni i Hillerød. - I år tildeles prisen en enkeltperson. En enkeltperson, der har viet hele sit arbejdsliv til nytænkning, udvikling og ikke mindst formidling af viden om rensning af spildevand og miljøforhold. […] Ny viden skal anvendes og nyttiggøres. Det er ikke forskning, der skal havne på en støvet hylde, der driver vores modtager. Det er udvikling, der kan gøre gavn, der er målet, sluttede Jacob Andersen. Stort tillykke med prisen!

Blå bog: Per Henrik Nielsen Per Henrik Nielsen er uddannet ingeniør og er 60 år. Siden barnsben er han gået målrettet efter at arbejde med spildevand. Interessen startede i 3. klasse under en rundvisning på Esbjerg Vest Renseanlæg og har siden 1988 ført ham til blandt andre Krüger, Cowi og siden 2006 - Vandcenter Syd. I dag er han projektchef ved Vandcenter Syd og arbejder primært med renseanlæg og udviklingsprojekter.


LEVERANDØR AF UDSTYR TIL SPILDEVANDSANLÆG Og vi servicerer også udstyret i hele dets levetid!

spildevand #3/19  55

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

GS_184x270mm_Spildevand_juni19-2.indd 1

13/06/2019 15.35


UN G I SP I L D E VAND

Er faldet pladask for spildevand TEKST OG FOTO: ANNE MØLLER KRISTENSEN Da Pernille Tranberg Esbech, procesingeniør ved RGS Nordic, under studiet var i praktik ved Teknologisk Insti­ tut og her for første gang arbejdede med spilde­vand, var det et møde, der skulle vise sig at blive afgø­rende for fremtiden. Hun faldt pladask for en passio­neret branche og kan i dag ikke forestille sig at lave andet.

56   spildevand #3/19

Hvad består dit arbejde af? - Jeg har arbejdet her hos RGS Nordic nu i et år og syv måneder, og der er ikke noget, der hedder en ”almindelig” arbejdsdag. Det kan være meget forskelligt, hvad jeg laver fra dag til dag. Jeg står blandt andet for de skibe, vi får ind, og skal have styr på de nødvendige papirer, inden vi modtager spildevandet. Jeg lægger lastbiler og skibe ind i vores system og følger dem egentlig hele vejen fra vægten og igennem systemet.

var meget større, end jeg vidste på det tidspunkt. Den hurtige udvikling og det store miljøfokus var med til, at jeg valgte spildevand som valgfag bagefter. - Efter studiet var jeg så heldig at få job hos RGS Nordic og var med til mit første Døgnkursus i Spilde­ vandsteknisk Forening måneden inden, jeg startede. Det var en overvældende oplevelse med mange mennesker, der virkelig brænder for faget og var meget åbne over for mig som ny ”kollega”. Det var en dejlig start at få, og set i bakspejlet kunne jeg ikke finde et bedre job at flytte så langt for. Det er måske ikke skide charmerende at sige, man arbejder med spildevand, når man møder nye mennesker, men jeg har bestemt ikke fortrudt, jeg valgte den retning.

Hvilke tanker har du om fremtiden i dit job? Navn:

PERNILLE TRANBERG ESBECH

Alder:

26 år

Stilling:

Procesingeniør ved RGS Nordic

Drømmer om: At udvikle sig i en branche med mange ildsjæle

Der skal være styr på sikkerhedsdatablade og forprøver - som vi selv analyserer på vores laboratorium - forud for lasten, og så arbejder jeg med fordelingen i vores lagertanke. Vi ved altid, hvad der kommer af spildevand og har mange lagertanke, så jeg fordeler hvilke læs, der kommer i hvilke tanke. I alt råder vi over 18 lagertanke i forskellige størrelser fra 160 m3 til 30.000 m3. Når jeg ved hvor store mængder, vi får ind, så kigger jeg på, om vi skal skrue op for flowet og belastningen af anlægget. Det snakker jeg med operatørerne om. Vores to anlæg opfører sig forskelligt, så det er en dialog om, hvad der er bedst. Det er jo levende organismer, og de ter sig nogle gange, som de har lyst til.

- Det har jeg faktisk ikke tænkt så meget over! Jeg har stadig rigtig meget at lære her. Vi har næsten lige fået et GCMS-analyseapparat, og vi skal til at måle PAH’er i vores udløb og kulfiltre. Det skal jeg være med til at lege med - få den op at køre og kigge på de resultater, den viser. Vi har fundet ud af, at der er større potentialer i den maskine, end vi havde regnet med, så vi har mulighed for at hive endnu flere analyser hjem frem for at få dem lavet ude i byen. Det er spændende at kigge på resultaterne og være med til at optimere processen, for eksempel at spare på kulfiltrene og dermed bidrage positivt til forretningen. – Jeg har også masser at se til med at udvide og lave rapporter i EnviTronic fra EnviDan og keder mig ikke. Der er så meget gejst i branchen og en stor passion for det, vi laver. Vi gør en forskel og bliver hele tiden klogere, og det er bare fedt at være en del af.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.

Hvordan fik du interesse for spildevand? - Det er mit første job, efter jeg blev færdiguddannet på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Spildevand er ærgerligt nok ikke en del af grunduddannelsen, så det var først i forbindelse med min praktik ved Teknologisk Institut under Hanne Løkkegaard, at jeg fik øjnene op for, hvor spændende en verden det er. Jeg mødte en passioneret branche og faldt pladask for feltet, der

TIP OS! Kender du et engageret ungt menneske (cirka mellem 20 og 30 år), der arbejder med spildevand? Så vil vi gerne høre fra dig! Vedkommende kan arbejde både i driften, i planlægningen og i forskningen.


SALG AF PUMPER, SLANGER OG KOBLINGER

Kongstedvej 6-10, Slagelse 70 12 00 14 Danskoverpumpning.dk Info@danskoverpumpning.dk

Tak for sidst til STFs Årsmøde - vi ses på kursus efter sommer

Der var som altid god stemning på standen på STFs Årsmødeudstilling. Genoplev den gode stemning og få ny viden og nye kompetencer på vores kurser om spildevandsprocesser, arbejdsmiljø, pumper, afløbssystemer og alt det administrative: Alt for spildevandforsyningen!

Se mere på www.fvc-kursus.dk eller scan koden

spildevand #3/19  57

24 timers service Alle typer pumper +5000 meter rør Totalløsninger


PUMPER OG OVERPUMPNING

PX FLOW

SPILDEVANDSPUMPER REDUCER

DRIFTSSIKKERHEDEN

SERVICEOMKOSTNINGERNE

58   spildevand #3/19

OPTIMER

Stenrøjlervej 1 | DK 4200 Slagelse | Denmark | Tel. +45 5850 6065 | info@rhpumper.dk | www.rhpumper.dk Box 100 | SE 311 21 Falkenberg | Sweden | info@rhpumper.se | www.rhpumper.se ISO 14001 l OHSAS 18001 l Sellihca Qualified


Solskin over Slamflokken i Aalborg Den 14. og 15. maj samledes Slamflokken i Aalborg til to dages faglige indlæg. Over 70 deltagere var mødt op til et intenst døgn fyldt med solskin, spørgsmål og ikke mindst socialt samvær. TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Der var ingen tid at spilde, da Slam­flok­ ken i maj mødtes i Aalborg til 24 timers intens faglig vidensdeling, erfaringsudveksling og kollegialt samvær. Allerede inden deltagerne havde mulighed for at tjekke ind, var de første indlæg i gang. Derfor lå tasker og kufferter i en dynge i det ene hjørne, mens Frank Rasmussen, TechRas Miljø APS fortalte om Selectprocessen, som er en ny metode til forbedring af bundfældningsegenskaberne i den biologiske del af processen på danske renseanlæg.

- Mit indlæg handlede om, hvordan latter­gas bliver dannet på rense-

Der var stor interesse for de faglige indlæg under Slamflokkens døgnkursus i Aalborg den 14. og 15. maj.

anlæg. Vi undersøger, hvordan det bliver produceret i aktive slamanlæg, hvordan det bliver emitteret til atmos­ færen, og hvor stor en belastning lat­ tergasemissionen står for. Projektet er støttet af MUDP med det formål at be­græn­se emissionen af lattergas fra rense­anlæg samt at få et landsdækkende og anlægsmæssigt overblik over lattergasdannelsen. Vi ved nu, at lattergasdannelsen er temperaturafhængig, men vi kan også se meget tydeligt, at lattergasproduktionen er afhængig

af, hvor høj en belastning, vi får ind på renseanlægget. Beskrivelsen af projektet fik flere deltagere til at byde ind med erfaringer fra deres egne dagligdage, så Anne Holm Jensen fandt også ud af, at det kan være gavnligt at kalibrere målerne i luftningstankene i det aktive slam frem for i rent vand.

Et kollegialt forum Netop videns- og erfaringsudveksling er, hvad mange af deltagerne søger under

Anne Holm Jensen fortalte om et lattergasprojekt på Aalborg Øst Renseanlæg, der er støttet af MUDP. Der var stor interesse for projektet, der allerede nu har vist, at lattergasproduktionen er afhængig af, hvor høj en belastning, man får ind på renseanlæg.

spildevand #3/19  59

Indlægget gav anledning til mange spørgsmål, og den samme spørgelyst udviste deltagerne, efter de havde flyttet taskerne op på værelserne og fået eftermiddagskaffe. Her gik først Svend Erik Lykke fra Analytech Aalborg på og talte om analysekvalitet på laboratoriet, men særligt procesingeniør Anne Holm Jensen fra Aalborg Forsynings division for Vand vækkede deltagernes nysgerrighed. Hun kunne nemlig løfte sløret for de foreløbige erfaringer med et lattergasprojekt på Aalborg Renseanlæg Øst, der er støttet af MUDP.


60   spildevand #3/19

Slamflokkens Døgn, fortæller Gitte Wurtz, der igen i år var med fra Viborg. Hun er med stort set hvert år, for det er dejligt at komme ud blandt kolleger og få ny viden og inspiration. - Vi skal selv til at starte op med at måle og kortlægge lattergasemission i Vi­borg, så erfaringerne fra Aalborg var meget aktuelle og interessante for mig. Men nok så vigtigt som det faglige er det sociale. Jeg arbejder alene på laboratoriet i Viborg, så Slamflokkens Døgn er begivenheden, der giver mig mulighed for at mødes med kolleger fra hele landet. Gitte Wurtz har arbejdet som laborant i spildevandsbranchen i 14 år, og hun har mange gange tidligere deltaget i Slamflokkens arrangementer. - Jeg er også med i Midtjysk Spilde­ vands­forening, hvor vi mødes til døgnkursus en gang om året. Derudover ser jeg min tidligere ERFA-gruppe, når der er arrangementer, men i dagligdagen har vi desværre ikke længere tid til at mødes. Derfor betyder sådan noget som det her også rigtig meget, for det giver mig 24 timer til at snakke med andre i branchen - om arbejdet, nye tiltag, dagligdagens udfordringer og alt muligt andet. Det er en luksus, jeg ikke har til hverdag.

Rigtig mange af de mere end 70 deltagere siddende i Radison Blu’s lokaler i Aalborg midtby arbejder alene, og man fornemmer tydeligt, hvor meget de nyder at møde eller gense kolleger og få disku­teret deres dagligdage. Og mens nogle som Gitte Wurtz har været i branchen længe, så er andre nye. På tværs af anciennitet, køn og aldre går snakken dog lige fra frokosten første dag, hen over aftensmaden og den efterfølgende morgens spadseretur hen langs Aalborgs havnefront til Musikkens Hus, for Slam­flokkens Døgn er årets mulighed for at stille spørgsmål, fortælle om projekter eller bare vende problemstillinger.

og havnen i det fjerne. I solskinnet bliver mange på skrænten lidt længere for at tage udsigten ind og reflektere over indlæggene indtil videre. Fra de fleste lyder det, at særligt Anne Holm Jensens lattergasprojekt har fået tankerne i gang rundt omkring. En af dem, der fik meget ud af det, er Thomas Kent Nielsen, der er laborant på Vandcenter Syd. - Jeg arbejder selv med at tilgå sensorer og online vedligehold af dem. Fra Annes oplæg fik jeg ny viden om, hvordan de gør det, når de måler lattergas i procestankene. Det er noget, jeg kan bruge direkte i min dagligdag i Odense.

Op ad bakke

Thomas Kent Nielsen arbejder sammen med otte andre medarbejdere på laboratoriet i udkanten af Odense – heriblandt to andre laboranter. Da han startede på laborantskolen i sin tid, lå det ikke i kortene, at han skulle arbejde med spildevand. Dog tiltrak mulighederne i jobbet og udviklingen i branchen ham, men for at følge med og finde ud af, hvad der rører sig rundt omkring på landets andre forsyninger, er døgnkurser som Slamflokkens Døgn nødvendige, mener han. - Jeg har gode kolleger og arbejder for en forsyning, der går op i innovation og at være med helt fremme. Alligevel får jeg meget ud af dage som i dag, hvor

Et andet sted, hvor den faglige og kollegiale snak virkelig får luft, er rundt om bygningerne ved Aalborgs gamle vandværk i Frydendal. Selve den smukke, gamle murstensbygning rummer i dag et museum, men højt oppe på bakken bag den røde vandværksbygning, i det gamle vandtårn, gemmer der sig skitser fra svundne tider over tidligere arbejdsmetoder. Guider viser to hold rundt, så deltagerne både kan komme ind på det gamle vandværk, der i dag er et museum og ind i vandtårnet. Det, der for alvor tager vejret fra de fleste, der forcerer bakken, er dog udsigten over hele byen

Slamflokken holder døgnkursus én gang om året, og denne gang var det i Aalborg. Næste år bliver det på Sjælland, hvor Faxe Forsyning, Klar Forsyning,   


der er tid til at snakke med kolleger fra hele landet, få input fra eksperter på hver deres felt og stille spørgsmål. Jeg har en masse inspiration at tage med mig hjem.

Gode tilbagemeldinger

   Biofos og Vordingborg Forsyning står bag.

Eftermiddagen bød på rundvisning på Aalborgs gamle vandværk i Frydendal. Turen inklude­ rede en vandretur op ad en af Aalborgs stejleste bakker.

kunne stille spørgsmål, som mange gjorde det til oplægget om udfasning af APB af Marie Laursen fra EcoOnline. Nu glæder Marianne Andersen sig til næste år at besøge Sjælland. Faxe Forsyning, Klar Forsyning, Biofos og Vordingborg Forsyning er nemlig gået sammen om at stå for Slamflokkens Døgn 2020, der som altid ligger i maj. Indtil da vil hun som mange af kollegerne bruge de ERFA-grupper, der eksisterer regionalt, samt se frem til LabDays, der afholdes i Aarhus Kongrescenter den 11.12. september. For nu har hun og de mere end 70 andre deltagere fået ny viden og

ny inspiration til hverdagens arbejde – alt sammen nydt i solskin og i godt selskab.

Kommende arrangementer for Slamflokken 11.-12. september LabDays, Aarhus Kongrescenter 2. november DL-F konferencen, Laborantskolen, Viby J 8.-9. november Døgnkursus, Kolding

spildevand #3/19  61

Der har da også været meget positive tilbagemeldinger til planlægningsgruppen, fortæller Marianne Andersen, der til daglig arbejder som laborant på Hjørring Renseanlæg under Hjørring Vandselskab A/S. Både personligt og via mail har hun og resten af folkene bag Slamflokkens Døgn hørt fra deltagere, der var begejstrede for indholdet som tiden til samvær. Det glæder Marianne Andersen og resten af planlægningsgruppen, at deres kolleger tog så positivt imod det program, de havde arbejdet på det sidste års tid. Ingen har nemlig god tid i dagligdagen, og derfor er det vigtigt, at alle får noget med sig fra de 24 timer – både fagligt og socialt, siger hun. - Kombinationen af socialt samvær – både over mad og ved at gå sammen i solskinnet hen ad havnefronten – og spændende faglige indlæg er altid god. Folk er tanket op og fyldt med ny viden og ideer efter et par dage som disse. Mange som jeg selv går alene på laboratorierne, og så er det rart at


TEAMCHEF

62   spildevand #3/19

BÆREDYGTIG GENANVENDELSE TIL LANDBRUGET

FRIST FOR ANSØGNING: 18. AUG. 2019

Har du erfaring fra spildevandsbranchen, food/ pharma, eller en rådgivende ingeniørvirksomhed? Brænder du for bæredygtig genanvendelse af restprodukter til landbruget? Og har du lyst til at være leder? Så har vi jobbet!

Dine kolleger Du knyttes til afdelingen for biologisk recirkulering, hvor vi er godt 20 kolleger fordelt i Danmark og Sverige. Arbejdssted: Aarhus, Kolding eller Høje-Taastrup. Tiltrædelse: Primo oktober 2019.

Jobbet – helt kort Du bliver leder for et team på otte, der arbejder med bæredygtig recirkulering; håndtering og afsætning fra forsyninger og food/pharma til landbruget. Fx biogødning, bioaske, Fertigro®, æggeskaller, kalk og melasse. Du får bl.a. ansvar for ledelse, prissætning, salg, licitationer, logistik og økonomi i teamet.

Få mere at vide og søg jobbet Læs om stillingen på: hededanmark.dk/teamchef. Herfra kan du også søge jobbet elektronisk. Frist: 18. august 2019.

ressourcegenanvendelse.dk

www.lsh-biotech.dk

En erfaren leverandør til dit anlæg

Mange års erfaring med projektering og udvikling af teknologi og specialudstyr til biogasindustrien sikrer, at vi kan levere de løsninger og produkter, som markedet efterspørger. VI GØR DET VI SIGER, OG DET VI SIGER, ER DET VI GØR! Vi samarbejder med en række stærkt specialiserede partnere og underleverandørere, hvilket sikrer, at alle vores løsninger og leverancer lever op til en meget høj standard og er kundetilpasset til netop jeres projekt. Du er altid velkommen til at ringe på 2960 3008, for en snak om vores produkter eller sende en mail til cd@lsh-biotech.dk, hvis du har nogle spørgsmål.

GASFAKLER

GASLAGRE

Vi har udviklet en unik og driftssikker serie af gasfakler, både åbne og lukkede. Den enkelte gasfakkel kan tilpasses kundens individuelle behov, efter ønske.

Vi giver adgang til den italiensk producent Ecomembranes store know how og omfattende program af biogaslagre og tankoverdækninger, med volumen fra 50 m3 til over 16.000 m3. Vi står klar med specifik rådgivning og projektering så tankene tilpasses de aktuelle krav.

CLARICOVER TIL KLARINGSTANKE

SEPARERING AF ORGANISK AFFALD

AGENTURER:

www.ecomembrane.com

www.pallrings.co.uk

www.mavitec.com

CLARICOVER® er en unik løsning fra Ecomembrane til at dække klaringsbeholdere, og formålet er at opfange lugte og reducere de skadelige emissioner, som f.eks. Lattergas. Samtidig en stærk og kostoptimeret løsning.

Vi leverer komplette procesløsninger til behandling/ separering af affald fra husholdning, restauranter, supermarkeder m.m. Bio-pulp >99,5% rent. Meget kort tilbagebetalingstid.


KO RT NY T

Jagten er indledt på årets løsning til fremtidens grønne omstilling Energiforum Danmark indleder jagten på gode ideer og produkter, der letter arbejdet med den grønne omstilling. Indstillinger til Innovationsprisen 2019 er netop åbnet for virksomheder, der sidder med den løsning, der kan gøre det lidt lettere at være grøn­ nere.

med den grønne omstilling. Vi ønsker, at vinderen af Innovationsprisen skal være til inspiration for vores medlemmer. Nomineringerne sidste år viser, at den bedste teknologi ikke nødvendigvis er raket-videnskab, men handler om at se tingene på en ny måde, der gør det lettere, billigere og mere motiverende at være del af den grønne omstilling, fortæller Lars Thygesen.

spildevand #3/19  63

Igen i år uddeler Energiforum Danmark Inno­ va­tionsprisen for ny teknologi, nye byggematerialer og samarbejdsformer eller andet, der kan hjælpe foreningens medlemmer i det daglige arbejde med bæredygtig energiudnyttelse og hen mod visionen om et fossilfrit samfund. - I Energiforum Danmark ønsker vi at sætte fokus på nye løsninger, der understøtter energibesparelser og omstillingen til intelligent energianvendelse. Vi vil derfor gerne hylde de spændende ideer, koncepter og produkter blandt vores medlemmer og medvirke til, at disse udbredes i branchen generelt. Med Innovationsprisen sætter vi samtidig en streg under, at Energiforum Danmark er Danmarks førende mødested for vidensdeling for energiprofessionelle, siger formand Lars Thygesen.

installationer, FM Mattssons intelligente vandhane der letter og muliggør overvågning, styring og optimering af vandforbrug og sidst men ikke mindst Saint-Gobains aktive isoleringsløsning, der muliggør indvendig isolering uden indeklimaproblemer. - Vores fokus, når vi vælger nomineringerne til Innovationsprisen, ligger i dagligdagens problematikker for dem, der arbejder

Derfor indkalder Energiforum Danmark nu forslag til, hvem der skal være de tre nomine­rede til Energiforum Danmarks Innova­tionspris. De tre nominerede får taletid på Netværks­kon­ fe­rencen den 7. november og på Energiforum Dan­marks digitale platforme op til konferencen. På konferencen vil publikum og et dommerpanel vælge en vinder. Indstillingerne skal være inde senest 3. september.

Ikke raket-videnskab – nødvendigvis Innovationsprisen fungerer både som en hyldest til innovativt arbejde med den grønne omstilling og et udstillingsvindue for nye koncepter, teknologier og produkter, der er på vej på markedet. Sidste år spændte nomineringerne til Inno­ va­tionsprisen bredt: Fischer Lightings LED-løsning, der kan indbygges i de gamle armaturer, kan genanvendes og som delvist er produceret af genbrugsplast, Vitani’s IoTløsning der gør det nemt at få indsamlet data fra bygninger uanset alder og eksisterende

Sidste års vinder af Innovationsprisen (i midten) Henrik Milling fra Vitani, samt (bagest fra venstre) formand for Energiforum Danmark Lars Thygesen, og dommerpanelet Mads Thimmer fra Innova­tion­ Lab, Mads Lyngby Pedersen fra Energiforskningsprogrammet og Søren Røn fra SE Next Step.  Foto: Soffi Gantzhorn Hildebrand

Om Innovationsprisen Ideen til Energiforum Danmarks Innovationspris opstod i forbindelse Netværkskonfe­ren­ cen 2018. Hvis du vil vide mere om prisen, og hvordan man indstiller kon­cep­ter, ideer eller produkter til nominering, så læs mere her: www.energiforumdanmark.dk/foreningen/energiforum- danmarks-innovationspris/


KO RT NY T

Nyt værktøj kan sikre bedre data om vandforsyning Ung forsker har udviklet værktøj, der kan teste, om data fra sensorer i vandledninger er korrekte. Næste skridt er at udvikle nye modeller og analyser.

64   spildevand #3/19

Gennem de sidste par år har mange vandforsyninger installeret sensorer i deres vandledninger til at overvåge særligt forbrug, tryk og temperatur i vandet. Målet har været at kunne udvikle en automatiseret og intelligent overvågning af ledningsnettet. Et netop afsluttet forskningsprojekt fra DTU Miljø havde fokus på at undersøge mulighederne for at anvende de mange ny-indsamlede data ved at kigge nærmere på måleresultater fra tre forskellige vandforsyningsselskaber. Projektet endte dog med at have et andet fokus, da det hurtigt viste sig, at de indsamlede data var behæftet med forskellige fejl. – Der var eksempelvis fejl i data fra sensorer, som ikke var korrekt tidsdimensioneret, og derfor viste resultater fra 26 timer på et døgn. Ukorrekt installation og manglende kalibrering af andre sensorer betød, at de ofte rapporterede fuldstændig samme data over en lang tidsperiode. Jeg oplevede også, at der manglede data fra 18 sensorer gentagne gange i nøjagtig samme tidsrum, fordi der var fejl i den enhed, som opsamlede data, siger Jonas Kirstein, der har gennemført forskningsprojektet.

Værktøj hjælper med at finde fejl Jonas Kirstein gik i stedet i gang med at udvikle et værktøj, der tester for syv af de fejl, han typisk har set optræde fra sensorerne i vandledningsnettet. Tanken er at offentliggøre værktøjet på nettet, så alle forsyningsselskaber, rådgivningsvirksomheder, kommuner og andre kan anvende det til at vurdere, hvor god og stabil datastrømmen fra deres sensorer er. Værktøjet vil også kunne give svar på, om nogle af sensorerne i nettet bør kalibreres eller måske skiftes ud. Efter at fejl i dataserierne fra sensorerne er fundet og afhjulpet, er forskerne nu vendt tilbage til det oprindelige formål med at udvikle nye modeller og analyser på baggrund af data fra vandforsyningssystemet. – Der ligger et stort potentiale i at anvende data og moderne algoritmer til at beregne og udarbejde modeller over, hvordan vandet bevæger sig i ledningsnettet. De nuværende modeller er udarbejdet på baggrund af ganske få målinger, men i dag har vi måske flere hundrede eller tusinde sensorer, der kan forsyne os med en betydeligt større viden og dermed grundlag til at udarbejde en langt mere præcis model over, hvordan vandet bevæger sig, siger lektor Martin Rygaard, der har været overordnet ansvarlig for projektet. – Den viden er væsentlig i forhold til eksempelvis at finde fejl i vandrørene – det kan være rør, der er tilstoppede, eller ventiler der fejlagtigt er lukkede. Men også ved forurening af drikkevand vil det være en fordel at vide, hvor der skal sættes ind for at begrænse forureningen og efterfølgende rydde op efter den,” siger Martin Rygaard. Projektet er en del af LEAKman partnerskabet, der er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets ’Miljøtekno­logisk Udviklingsog Demon­stra­tionsprogram’ (MUDP). Læs mere på: leakagemanagement.net

Sensor til overvågning af vandledningsnettet.

Fotograf: Martin Rygaard


US-interesse for dansk vand- og energiteknologi og -viden Fem forsyninger fra Californien var på Danmarksbesøg i midten af juni. En unik chance ikke kun for danske forsyninger og virk­ somheder, men også for de amerikanske gæster. Her kunne de i forholdet en-til-en stifte bekendtskab med de bedste danske løsninger, når det handler om, at vandsektoren tager ansvar for at blive energineutral. TEKST OG FOTO: ULRIK FOLKMANN, STJERNHOLM A/S

Fem forsyninger fra Californien var på Danmarksbesøg i midten af juni, blandt andet hos Herning Vand. Her fik de amerikanske gæster en orientering om forsyningens visioner, en rundvisning og tillige en rigtig god dialog.

AF MADS LETH, VANDCENTER SYD I ODENSE - Vi byder for anden gang velkommen og slår dørene op til videndeling blandt aktører, leverandører, samarbejdspartnere og ejere af offentlig infrastruktur inden for forsyning, energi, affald, transport og havne, der sammen arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling i den danske infrastruktur. Det sker torsdag den 26. september 2019 hos Vandcenter Syd, siger direktør Mads Leth, VandCenter Syd. Det er et VELKOMMEN til en dag, målrettet bestyrelse, ledelse samt drifts-, informations- og økonomiledere i forsyninger, affalds- og energivirksomheder – og det i et aktivt samspil med leverandører og samarbejdspartnere. Man kan læse om dagen her: forsyning2100.nu/ny-oekonomi-verdensmaal/

ÅBENT FORUM 2019: FORSYNING & VER­DENSMÅL er kort og godt: En skræddersyet dag til forsyninger, energi-, affalds- og transport­ virksomheder samt havne, fremsynede bysamfund, kommuner og regioner samt rådgiver- og leverandørvirksomheder og infrastrukturejere, der arbejder med bæredygtige fremtider. ÅBENT FORUM 2019: FORSYNING & VERDENSMÅL er en dag for aktører og ejere, der gerne vil videndele, hente inspiration og blive klogere – sammen med andre, og hvor politik, teknik, service og forretning sættes i relation til fremtidige bæredygtige infrastrukturløsninger. Bliv som aktør i dansk infrastruktur, serviceyder, rådgiver eller leverandør klogere på Verdensmålene til gavn for vores omverden og frem for alt vores forbrugere, slutter Mads Leth.

spildevand #3/19  65

Stegt flæsk og persille sovs - hård kost for amerikanere, men en solid dansk nationalret, bød gæsterne velkommen. Vores fælles organisation State of Green og Miljøstyrelsen var de formelle værter, da danske fremtidsplaner med både 2030sigte og 2050visioner - samt den rejse der har været fra den første miljøplan og frem til i dag - skulle fortælles. DHI fortalte om styring og modellering samt bød på et besøg med rundvisning på Marselisborg Renseanlæg. Her var de danske partnere repræsenteret for at høre de udfordringer, de amerikanske forsyninger havde. Desuden var der lagt en dag ind med firmabesøg hos Grundfos og Landia. Der er ingen tvivl om, at vores amerikanske kolleger spærrede øjne op og tillige var begejstrede for den kvalitet, de stiftede bekendtskab med den dag. Herning Vand er altid et besøg værd. Her fik gæsterne en orientering om forsyningens visioner, en rundvisning og tillige en rigtig god dialog om de muligheder, der er i spildevand med energiproduktion og ressource-udnyttelse. Amerikanerne var derfor velforberedte til efterfølgende at høre om de løsninger Danfoss, Linak, Nissen Energy og Stjernholm kan tilbyde. Dagen blev afsluttet med en dialog og erfaringsudveksling. Alt i alt var det et besøg med rigtig gode perspektiver og vigtigt i en tid med øget amerikansk interesse for danske løsningsmodeller og teknologivalg. Dagenes indhold er emner, der står højt på dagsordenen, og det skal nu flittigt følges op af de danske partnere i WTA-regi. Der er masser af interesse og god energi, når der også globalt skal træffes forretnings- og klimamæssige afgørelser med vægt på en energineutral vandsektor baseret på bæredygtige teknologier og løsninger.

Vandcenter Syd siger velkommen til en dag med verdensmål og videndeling


KO RT NY T Sådan opleves det Manglende psykologisk sikkerhed ”Ej, det håber jeg ikke der står det der ”

gisk sikkerhed

Tryghed ved at indrømme fejl

66   spildevand #3/19

v

Bebrejder andre

Psykologisk sikkerhed

t e

d

indrømme TEKST: ANNA KLITGAARD / GRAFIK: NIRAS fejl

Holder usikkerhed og idéer for sig selv

eves det

Bebrejder andre

Forstærket fællesnorm

Psykologisk sikkerhed Tryghed ved at

Frygter at indrømme fejl

Forstærket fællesnorm

Forskning i mental sundhed på forsyninger støttes af Velliv Foreningen

Lære af fejl

Alle deler åbent usikkerhed er og idéer

Velliv Foreningen støtter NIRAS Joblifes arbejde med at fremme mental sundhed. Forstærket Lære af Helt konkret ydes der støtte tilfejlprojektet; fællesnorm ”Konfliktforebyggelse, håndtering og psykisk førstehjælp på forsyningerne”. Projektet blev søsat i juni 2019, og følgende forsyninger Alle deler åbent deltager i projektet: usikkerhed er og idéer • Billund Vand & Energi A/S • DIN Forsyning A/S • Frederiksberg Forsyning A/S • Svendborg Vand A/S • Sønderborg Forsyningsservicer A/S Projektet bidrager til at fremme den mentale sundhed ved at forebygge frustrationer og ubehag, som ledere og medarbejdere på forsyningen kan opleve i forbindelse med kontakt med vrede og frustrerede borgere. Dette sker gennem uddannelse i konfliktforebyggelse og håndtering af eventuelle

konflikter. Ligeledes fremmes den mentale sundhed ved, at de deltagende forsyninger uddannes i at håndtere eventuelle traumatiske hændelser på forsyningen. I forbindelse med projektet vil der indgå målinger af: • Udvikling i antallet af konflikter med borgerne • I hvor høj grad medarbejderne oplever sig påvirket i forbindelse med at have været involveret i konflikter • I hvor høj grad medarbejdere, som ikke har deltaget på kurserne, har opnået kendskab til projektets indhold og redskaber. • Forsyningernes overordnede tilfredshed med projektet Resultaterne af målingerne vil indgå i henholdsvis en rapport samt i evalueringen af projektet.

National konference om klimatilpasning Vær med til at tage temperaturen på klimatilpasning anno 2019. Det sker i Horsens den 23.-24. oktober 2019 Se mod fremtiden sammen med toneangivende politikere samt nationale og internationale kapaciteter. Der præsenteres ny viden, inviteres til faciliterede diskussioner, så du kan blive inspireret, udfordret og bevæget - både intellektuelt, kreativt og fysisk. Under konferencen arbejdes der i fællesskab på at udvikle svar på spørgsmålene: • Hvordan øger vi den strategiske merværdi af de store investeringer i klimatilpasning? • Hvilke nye løsninger og tilgange er på vej? • Hvordan skal vi udvikle på organiseringen og samarbejdet?

gang at lade de tusind idéer blomstre, få evalueret, dokumenteret, vidensdelt og få lovende produkter på markedet?

Organisering, samarbejde og jura Klimatilpasning går på tværs af lovgivning og organisationer. Der er blevet ændret i planloven og kystbeskyttelsesloven, og ændringer af vandløbsloven er på dagsordenen. Hvordan er rammerne i dag for at lave effektiv klimatilpasning med merværdi? Hvor er der brug at for at udvikle på juridiske, administrative og økonomiske rammer?

Én konference med tre faglige spor På konferencen kan deltagere fordybe sig i:

Strategisk merværdi af klimatilpasning Merværdi har været et vigtigt salgsargument for klimatilpasningen. Er der brug for, at vi hæver ambitionsniveauet og bruger klimatilpasning som løftestang til udvikling af bæredygtige byer? Hvordan kommer vi fra fondsstøttede signaturprojekter til hverdagsprojekter, der understøtter flere af vores strategiske dagsordner for byudviklingen?

Nye tekniske løsninger og tilgange Vi har været i gang med klimatilpasning i en årrække og på internationalt plan, brander vi os som innovative. Men hvor langt er vi kommet? Hvad er status for for eksempel rensning af regnvand, fordampning, og smart city i klimatilpasningen? Er vi gode nok til på én

Tilmelding skal ske senest 1. september 2019 på: www.klikovand.dk/arrangementer/nationalkonference-om-klimatilpasning/


spildevand #3/19  67


FSP VANDSTATION - Brugervenligt og ingen vandspild

NYHED

68   spildevand #3/19

FSP II Vandstation til påfyldning - spuling og højtryksrensning kold & varmt vand • PLC styring med touch panel • El-tilslutning 400 volt 11 Amp. • Vandpåfyldning trykforøgelse 10 bar • Rustfri slangetromler med selvoprul • Direkte aflæsning af samlet forbrug • Grundfos rustfri pumpe 6,5 m2 • Sikkerhed for tørkørsel • Kränzle højtrykspumpe 200 bar 19 l/min. • Automatisk start og stop • Opbygget i galvaniseret/rustfri materialer • Frostsikret ned til – 30° • Tilvalg: Varmt vand max. 95°

FSP vandstation er et unikt nyudviklet Dansk produkt som der er taget patent på. Udviklet målrettet til brug på kommunale vaskepladser, forsyningspladser, byggepladser samt hos entreprenørvirksomheder m.m. eller rettere sagt alle steder hvor der bruges/vaskes og påfyldes med vand, alt samlet i en station i flere varianter afhængig af opgaven.

FSP I Vandstation til påfyldning og spuling • Manuel betjening • Grundfos rustfri trykforøgelse pumpe • Forøgelse af alm. vandtryk fra 1,5 til 8 bar • Rustfri slangetromle med selv oprul • Udvendig hurtig påfyldning til kørende materiel • Frostsikret til – 30°

Dansk Industri Service A/S · Generatorvej 17 · 2860 Søborg Telefon 7020 7015 · dis@industri-service.dk · www.industri-service.dk

EFTER: Her ses det tydelige resultat

FØR: Sider og kanter er meget medtaget

Få fjernet alger og mos - det forebygger skader...

Nogle af fordelene ved behandlingerne: Rensning og algebehandling

Spildevandsanlæg er fulde af meget næringsholdig vand, og den store vandpåvirkning skaber et miljø, hvor mos og alger trives i stor stil. Mos og alger sætter rødder ind i betonen og fungerer som en svamp der holder på vandet. Derfor nedbrydes beton meget hurtigere med begroninger. I frostvejr kan rødderne foresage Det er tydeligt at se, hvor der er foretaget en rensning frostsprængninger, så betonen derved skades. og algebehandling. En anden fordel er det rent kosmetiske som giver et besøgende et helhedsindtryk af, at stedet er rent og pænt. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på behandling af jeres anlæg og bygninger.

Få mere at vide om vores behandlinger - ring til Mikael på 2819 7728. Fuglsang Algeservice Horsensvej 32, Gl. Rye 8680 Ry

• Får betonens overflade til at fremstå pæn og ren igen. Imprægnering • Laver en vandafvisende overflade på betonen, så levetiden på betonen forlænges og faren for reparationer mindskes. • Holder fugten ude af betonen. Imprægneringen mindsker risikoen for frostsprængninger. • En efterfølgende årlig algebehandling sikrer at mos og alger ikke opstår igen, og udseendet bevares pænt og modstandsdygtigt år efter år. Vi køre over he r Danmarle k

2819 7728 fuglsang-algeservice.dk


P R ODUKT N Y T

Vogelsang pumper Ny flowmåler fra Greyline

For info www.greyline.com - kontakt Thomas Gisselmann, 4070 0793 eller tg@tech.dk.

Nyt EnviTronic dashboard EnviTronic™ er forsyningens online driftsjournal og et praktisk, anvendeligt værktøj, der sikrer det fornødne overblik over den daglige drift på en nem og hurtig måde. Ved at samle alle relevante driftsdata såsom egne analyser, analyser fra akkrediteret laboratorium og SRO-værdier i én database, er det enkelt og let at vedligeholde sine driftsdata. EnviTronic har nu fået en overbygning til visning af data, som giver mulighed for at

oprette DashBoard til infoskærm, grupper eller med personlig opsætning. EnviTronic Dashboard kan vise samtlige data, som findes i EnviTronic, inkl. beregnede værdier. Det er let at sætte det nye dashboard op, og der er mulighed for at vælge en række skabeloner, som brugeren selv let kan sætte op, så de viser netop det, som er relevant. Kontakt Peter Eskelund hos EnviDan (E:pel@envidan.dk) og få et bedre overblik med det samme.

Ovennævnte pumpetype bliver endvidere anvendt på mange biogasanlæg, hvilket giver nedenstående fordele: 1. Lang levetid pga. korrekt materialevalg 2. Let at servicere pga. ”Quick system”, stator og rotor skiftes som en enhed 3. Kardanled er specialfremstillet og meget let at demontere Ønskes der yderligere oplysninger venligst kontakt Niels Overgaard mobil 31311915 eller no@vogelsang-as.dk

ENGINEERED TO WORK

spildevand #3/19  69

Greyline, som i Danmark forhandles af Tech Instrumentering, har netop lanceret AVFM 6.1., som er en hel ny udgave af deres flowmåler til kanaler og halv-fyldte rør. Flowmåleren måler niveau, flowhastighed og beregner ved hjælp af røret eller kanalens profil et flow. Output er 4-20mA eller pulse.

Efter god dialog mellem det tekniske personale hos et Forsyningsselskab og Vogelsang er der blevet leveret en pumpeløsning til håndtering af slamtilførsel for deres afvandingsudstyr. Det var et krav, at pumpeløsningen skulle skabe blivende værdi for forsy­ ningsselskabet mht. stabil drift, godt arbejdsmiljø og fornuftig økonomi. Der blev valgt en tilpasset løsning af mekaniske kvalitetsprodukter, som sikrer tilførsel af max. 52 m3 slam med ts på 3-4%. Excenter rotoren kører max. 115rpm med et forbrug på 5,7kw. Det lave omdrejningstal sikrer lang levetid for vitale slidkomponenter, og strukturen bliver lige­ ledes ikke ødelagt i slammet, hvilket sikrer at afvandingsudstyret kører meget stabilt.


P R ODUKT N Y T OPTIWAVE 1400: den nye radar niveautransmitter til vand- og spildevandsindustrien • 24 GHz FMCW-radar niveautransmitter til vand- og spildevandsapplikationer • Nøjagtig, pålidelig og stabil radar til konkurrencedygtig pris • Vedligeholdelsesfri Drop antenne med lille strålevinkel for skarpt fokus på mediet

70   spildevand #3/19

KROHNEs OPTIWAVE 1400 er til alle applikationer i vandindustrien, f.eks. udvinding, transport og distribution af vand. Typiske anvendelser i spildevandsindustri-

en inkluderer niveaumåling af spildevand eller slam. Radaren kan også bruges til niveaumåling igennem plastiktanke. OPTIWAVE 1400 har polypropylen (PP) Drop antenne med strålevinkel (8°). Transmitteren giver en præcis/pålidelig niveaumåling op til 20m – selv i applikationer med kondens, urolige overflader eller skum. Radaren leveres med robust hus af rustfrit stål og beskyttelsesklasse IP68/

H250 M40 nu med Foundation Fieldbus ITK 6.3 Funktionaliteten af Foundation Field­bus (FF) modulet til H250 M40 VA-flow­måle­ ren er blevet opdateret fra Interopera­bili­ tetstestkit 5.2 (ITK 5.2) til ITK 6.3. Den nye version er blevet testet og registreret ved FieldComm Group og har også bestået stresstesten på et DeltaV styresystem. Siden introduktionen af FF-interfacen i 2012 er flere tusinde apparater sat i drift. Kunder, som gerne vil opdatere eksisterende H250 M40 FF-apparater til ITK 6.3 kan nemt gøre dette ved at bestille et nyt ITK 6.3 modul og skifte det i felten uden at fjerne apparatet fra rørledningen. Da det bare er en ny firmware, er alle 32 internationale Ex-godkendelser af H250 M40 stadig applicérbare. Med ITK 6.3 er NE107-overensstemmende diagnostiske beskeder blevet implemente-

ret, og udførelsestider for funktionsblokke er blevet betydeligt forbedret, så flere apparater kan kontaktes i samme tidscyklus for bus systemet. Det er muligt at betjene FF ITK 5.2 og ITK 6.3 apparater samtidigt i ét system. Hver version kræver sin egen driver (CFF/DD/DTM), som skal installeres én gang per apparattype.

Specifikationer: • Installerede FF-apparater kan opgraderes i felten uden åbning af rørledningen • Hurtigste udførelsestider for funktionsblokke for VA-flowmålere. Kontakt Gustaf Fagerberg A/S, tlf. 43 29 02 00, www.fagerberg.dk

NEMA 4X/6. OPTIWAVE 1400 er vedligeholdelsesfri og designet til nem og sikker installation og drift. Den leveres med forstærket kabelforskruning og 10 m kabel – og forskellige tilslutninger.

Kontakt Gustaf Fagerberg A/S – tlf. 43 29 02 00, www.fagerberg.dk


NAVN EN Y T Ny ansættelse i Arwos: Arwos har ændret i organiseringen af i Arwos Drikkevand og Spilde­ vand. Ændringen betyder, at nye personer er blevet en del af chefgruppen i Aabenraa Kommunes forsyningsselskab: Katrina Norði er ny afdelingsleder for Drift af Arwos Drikkevand og Spildevand. Dermed har hun ansvaret for drikkevand, pumpestationer, SRO, spildevandsnet og renseanlæg samt anlægsprojekter. Katrin a Norði kommer fra en stilling som projektleder hos Arwos. Hun er uddannet biolog, med en Ph.d i Mikrobiel økologi og biogeokemi fra Syddansk Universitet.

Svend Erik Jørgensen tiltrådte den 1. april som ny økonomichef i Arwos. Han overtager efter Ivan Nørup Vestergaard, som har valgt at gå på pension. Svend Erik Jørgensen er som de to nye medlemmer af chefgruppen fundet i egne rækker, idet han kommer fra en stilling som controller i økonomiafdelingen. Svend Erik Jørgensen har en Msc i Økonomi fra Aarhus Universitet.

Ny ansættelse i Axflow A/S Søren E. Christensen blev pr. 1. maj ansat som produktspecialist samt rådgiver på Axflow A/S store program inden for procesindustrien. Søren E. Christensen har de sidste mange år beskæftiget sig med automation og pumpeteknologier med speciale inden for fødevarer, spildevand, biogas samt farma-området.

Ny sælger i Kemira Water Danmark A/S Torben Byskou er pr. 1. juni ansat som sælger i Kemira Water Danmark A/S og vil servicere forsynings- og industrikunder på Sjælland og Fyn. Torben Byskou kan kontaktes på tlf.: 2843 0696 og mail: torben. byskou@kemira.com

Konsulent hos Sweco Danmark i Aarhus Kasper Præstgaard er pr. 1. maj 2019 ansat som konsulent i Swecos Miljøaf­de­ ling med base på Swecos kontor i Aarhus. Han er 33 år og uddannet civilingeniør. Hos Sweco skal Kasper Præstgaard arbejde for både private og offentlige aktører med forskellige typer af miljøopgaver som f.eks. undersøgelser af jord, grundvand og indeklima samt miljøundersøgelser i forbindelse med sanering eller nedrivning af bygninger. Han bliver ligeledes en del af Swecos industrimiljøteam. Kasper Præstgaard kommer fra en stilling som miljøsagsbehandler hos Randers Kommune, hvor han bl.a. arbejdede med miljøgodkendelser og tilsyn med virksomheder samt håndtering af forurenings- og klagesager. Ny servicevikar hos Tech Instrumentering Tech Instrumentering ApS har ansat Michael Storgaard, 36 år, som servicetekniker. Hans job bliver at fejlfinde og servicere instrumenteringsudstyr på anlæg. Derudover bliver han ansvarlig for kalibrering af måleudstyr - inhouse og ude hos vores kunder, ligesom Michael Storgaard bliver en del af de store projekter, vi arbejder på. Du kan kontakte Michael Storgaard på 40 700 798 eller på michael@tech.dk

spildevand #3/19  71

Finn Reese er ny afdelingsleder for Udvik­ ling. I den nyoprettede stilling skal han over de næste to år arbejde med langsigtede investeringsplaner for vand- og spildevandsnettet. Finn Reeese kommer fra en stilling som teamleder for udviklingsafdelingen i Arwos, hvor han havde ansvaret for anlægsprojekterne i Arwos. Han er uddannet ingeniør med en Master i Miljø­ledelse (MEM) fra DTU og har 30 års erfaring fra branchen.

Projektchef hos Sweco Danmark i Aarhus Hanne Løkkegaard er pr. 1. juni 2019 ansat som projektchef i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Aarhus. Hun er 54 år, uddannet civilingeniør og har en ph.d.-grad i spildevandsprocesser. Med baggrund i 25 års erfaring inden for spildevandsbranchen skal Hanne Løkkegaard være med til at opbygge og konsolidere rådgivningen inden for spildevandsrensning og proces­optimering i Sweco. Hanne Løkkegaard kommer fra en stilling som senior projektleder hos Teknologisk Institut, hvor hun arbejdede med udviklingsprojekter inden for spildevandsområdet med fokus på mikroplast og fosfor. Inden da har hun flere års erfaring som rådgivende ingeniør hos bl.a. Krüger, Orbicon og Norconsult.


NAVN EN Y T

72   spildevand #3/19

Nyudnævnelser i WTA: Ny Senior Technical Advisor i Chicago, USA Jens K. Enevoldsen (55) tiltræder stillingen som Senior Technical Advisor for The Trade Councils Water Technology Alliance (WTA) i Chicago, USA, den 1. august. Han har 20 års erfaring i forsyningssektoren og kommer senest fra en stilling som spilde­ vandsdriftchef i DIN Forsyning A/S. Desuden har han tidligere arbejdet i Ølgod og Varde forsyninger. Jens K. Enevoldsen er uddannet maskinmester og har flere lederuddannelser. I USA bliver Jens K. Enevoldsen bindeled mellem udvalgte danske virksomheder og amerikanske forsyningsselskaber.

Nyudnævnelser i WTA: Ny Junior Commercial Advisor i Chicago, USA David Breuer (26) starter den 1. august i stillingen som junior handelsrådgiver på spildevandsområdet inden for WTA. Han kommer med en MSc in Busi­ness Administration & Organisational Com­mu­ nication fra CBS og har under uddannelsen været på udvekslingsophold i Madrid på Universidad Pontificia Comillas. David Breuer har tidligere arbejdet for Hudson, Laigaard & Partners samt Ideanote. Des­ uden har han taget et praktikophold ved det Danske Generalkonsulat i New York. I Chicago skal David Breuer bidrage til at styrke danske relationer til den amerikanske vandsektor, herunder assistere og rådgive danske virksomheder med speciale i vandteknologi.

Hendes Majestæt Dronningens fortjenstmedalje for 40 år i spildevand TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: JAN LYSDAL Jan Lysdal (64) er den 13. marts 2019 blevet tildelt Hendes Majestæt Dronningens fortjenstmedalje i sølv for 40 års tro tjeneste ved Silkeborg Kommune og Silkeborg Spildevand. Det blev fejret onsdag den 29. maj på Søholt ved en overrækkelsesceremoni. Fortjenstmedaljen i sølv kommer som en flot afslutning på en spændende karriere. For i de 40 år Jan Lysdal har beskæftiget sig med spildevand i Silkeborg, føler han, at han altid har haft mulighed for at arbejde med de ting, der faldt sammen med hans interesser. I de sidste mange år har hverdagen omhandlet indkøring og vedligeholdelse af EDBsystemer, næsten 1000 rundvisninger på Søholt Renseanlæg og undervisning i blandt andet prøveudtagning på Ferskvandscentret har han også fundet tid til. Dog var det ikke til at vide, at Jan Lysdal’s karriere ville slå så mange slalomsving, da han startede i lære som laborant i Herning i 1973. - Jeg startede med at arbejde med spildevand allerede under min uddannelse til laborant i Herning. Det er godt 45 år siden. Først i 1978 blev jeg ansat på stadsingeniørens kontor i Silkeborg som laborant. Siden har udviklingen i branchen givet mig utrolig mange muligheder for at kaste mig over nye udfordringer. Det var været spændende at være en del af branchen. Jan Lysdal har haft fingrene i mange ting i løbet af de 40 år, han har været ved det, der i dag er Silkeborg Spildevand. Fra prøveudtagning af industrispildevand til at arbejde med processer og analyser på renseanlægget, analyser af spildevand, oplæring af kolleger, dialog med amtet og samarbejde med kommunen med udledningstilladelser, da de overtog som myndighed i 1990’erne. En af de ting, der

har haft størst indflydelse på hans arbejdsliv, var dog indføringen af EDB i 1986. Allerede året efter fik han sin egen PC og begyndte at lave datalogning på måleudstyr i felten. - Jeg var med i 1980’erne, da man begyndte at bruge EDB-systemer og regneark til analyseresultater. Jeg var også med i 1990’erne, da vi lavede det første miljøstyringssystem på renseanlæggene, og vi for første gang blev miljøcertificeret. Helt indtil jeg gik på efterløn arbejdede jeg med at programmere pumpestyringer og havde med SRO-anlægget at gøre på Søholt Renseanlæg, så jeg har fået lov at se udviklingen i branchen helt tæt på. Særlig spændende for Jan Lysdal har det været at arbejde på et af de mest avancerede renseanlæg i Danmark. Søholt Renseanlæg blev taget i brug i 1976, og allerede fra starten fjernede man både kvælstof og fosfor. Desuden kunne anlægget efterfiltrere, så da den første Vandmiljøplan kom, brugte man Søholt Renseanlæg som udgangspunkt for at stille krav til andre renseanlæg. En god afslutning De mange år i branchen er foreløbigt kulmineret i en reception, hvor kolleger og ledelsen markerede 40-års-dagen med medalje­ overr­ækkelse, bobler og kransekage. Til august i år venter dog endnu en fejring, for her skal jubilaren møde Dronning Margrethe 2. og takke for fortjenstmedaljen. Det er en dag, Jan Lysdal ser frem til. - Det betyder noget for mig, for det er jo en anerkendelse af mit arbejde. Og selvom jeg har fejret selve jubilæet, så bliver det alligevel specielt at få det markeret ved at skulle ind til dronningen. Så det glæder jeg mig bestemt til. Silkeborg Spildevand og magasinet Spildevand ønsker Jan Lysdal et stort tillykke med medaljen og hæderen.


KUNDETILPASSEDE ENERGISYSTEMER

ENERGILØSNINGER

LOKALT OG GLOBALT

”Kan du bruge sparring fra en af branchens mest erfarne aktører? Vi sidder klar l at hjælpe dig på reee vej...”

spildevand #3/19  73

www.nissenenergy.com

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

PolyUnit

Ny version - PB10 Evo • Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

• Fleksibel vask af pumper og dele

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk


Planlagte aktivi­teter i 2019

Ny kollega?

Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Nye produkter?

74   spildevand #3/19

Vidste du, at du som leverandør til spildevandsbranchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevandsteknisk Forening. Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Planlægning af Døgnkursus: 22. august 2019 Industridag: 17. september 2019 (hold øje med stf.dk) Ekstra! rÅdnetanksdag: 10. oktober 2019 i Skagen

Døgnkursus: 8.-9. november i Kolding Årsmødet 2020: 12. juni 2020 i København

Artikler modtages med tak Redaktionen modtager gerne forslag og ideer til artikler, ligesom du er meget velkommen til selv at skrive og levere tekster til Spildevandsteknisk Forenings medlemsblad. Ligger du for eksempel inde med viden eller erfaring, som andre i spilde­vands­branchen kunne have gavn af - er der udviklet nye teknolo­gier - eller er der spændende nye tiltag på dit renseanlæg, så skriv til red@stf.dk.

Tal med os om fældningskemi Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

www.dankalk.dk og tlf. 3368 7400

Spildevand – deadline og udgivelser 2019 Handling

Dato

Tekst-deadline nr. 1 - 2019

11. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2019

25. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 11

Tekst-deadline nr. 2 - 2019

8. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2019

29. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2019

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2019

8. juli

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2019

16. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2019

30. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2019

11. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2019

25. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 50

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 6.-7. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus 8.-9. november


Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #3/19  75

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradaren, som er den mest kompakte radar på markedet, reducerer omkostningerne ved brug af enkle Bluetooth® funktioner.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag L 400: Den populære magnetiske flowmåler, med Heartbeat funktion, WLAN og med mulighed for at installere uden respektafstande.

Turbimax CUS51D: Den selvrensende, prekalibrerede Memosens turbiditetssensor letter idri�sættelse og vedligeholdelse.


ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk

Profile for susanne brandt

Spildevand #3 2019  

Spildevand #3 2019