Spildevand #3 2020

Page 1

TEMA1: DIGITALISERING I DIN HVERDAG TEMA2: CORONA OG SPILDEVAND Forskning, tests, IT-sikkerhed, rotter og hverdagen Er du klar til generalforsamling? Det er vi! Mød branchens nye, unge medarbejdere

spildevand

#3

August 2020


“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

CaNaRy

2

spildevand #3/20

Svovlbrintemåler

CaNaRy er en unik svovlbrintemåler, der er designet for montage i pumpestationer, bygværker og overbygninger. CaNaRy er dansk udviklet og produceret, og overholder alle specifikationer for elektronik komponenter, som skal placeres i vanskelige miljøer. CaNaRy måler svovlbrinte indhold i gasform med måleområde fra 0-300ppm, og omsætter dette til et standard 4-20mA signal. Målecellen er kalibreret fra fabrikken og skal ikke kalibreres i hele cellens levetid. Levetiden erforventet til 2 år minimum. Læs mere om CaNaRy på vores hjemmeside

Wasys A/S - Langebjergvænget 18 - DK4000 Roskilde - Tlf: +45 72 21 79 79 - www.wasys.dk stf_2020.indd 6

01/07/2020 11.59


LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­vis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kilde­ angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen,   Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen,   Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann,   Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund,   VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre,  Tønder Ole Dissing,   Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau,   Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE: 14. september 2020 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 28. september 2020 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Jeg så første gang et skilt med ovenstående tekst i en pub i Nordirland for mange år siden, mens konflikten mellem katolikker og protestanter stadig rasede. Der gav det rigtig god mening, og det har det gjort i mange andre sammenhænge siden. Specielt for os teknikere og procesfolk. Det er bedre at forholde sig til fakta end til tro og holdninger, men det er sommetider svært at overholde, når tro og holdninger bliver fremhævet som en sandhed, og dermed et udgangspunkt for fremtiden i vores branche. I april, midt i coronakrisens værste stormvejr, udkom rapporten Vandsektorens effektiviseringspotentiale, 20202030. For en tekniker som mig er det mest en religiøs udmelding. Jeg skal ikke betvivle de matematiske og økonomiske modeller, der er brugt i rapporten. Det har jeg ikke forstand på, men jeg tvivler på udgangspunktet. ”De danske vandselskaber er naturlige monopoler. Det manglende konkurrencepres fjerner en vigtig tilskyndelse til effektiv drift og god service.” Det er et synspunkt, der er så langt fra vores dagligdag som overhovedet muligt. Jeg har aldrig hørt om en branche, hvor folk i samme grad stræber efter at gøre tingene bedre i morgen, end de blev gjort i går, og hvor villigheden til at dele viden til brug for optimering er så stor. I denne tid, hvor en pandemi hærger jorden, er det tankevækkende, at spildevandsbranchens kerneopgave slet ikke er forstået i rapporten. Der står, at vi skal udlede renset spildevand tilbage til naturen. Det er selvfølgelig rigtigt, men at fungerende kloaksystemer og spildevandsrensning er en helt grundlæggende forudsætning for folkesundheden, er ikke nævnt. Det vandskyllende kloset er den enkeltopfindelse, der har bidraget mest af alle til folkesundheden og vores livslængde, men det giver kun det rette resultat i sammenhæng med et veldrevet kloaksystem. Set i sammenligning med de øvrige virkemidler, vi bruger i vores samfund for at holde os sunde og raske, så er kloaksystemer og renseanlæg ekstremt billige. I rapporten sammenlignes vi med møbelfabrikker. Jeg har intet mod møbelproduktion. Dansk møbelindustri er med rette berømt, men en sammenligning mellem kritisk infrastruktur, der servicerer hele befolkningen døgnet rundt året rundt og en industriproduktion, er svær at forstå. Som samfund burde vi i stedet for at fokusere på evige sparerunder forsøge at få det maksimale udbytte af vores mest kritiske infrastruktur. Rester af coronavirus kan påvises i spildevand, endda med en nøjagtighed, så man kan vurdere, hvor stor en del af befolkningen i et kloakopland, der er smittet. På trods af muligheden har jeg ikke hørt om nogen steder i Danmark, hvor myndighederne har taget mod tilbud om hjælp til kortlægning af smittens udbredelse. Udvikling og nytænkning kommer ikke af besparelser ved salamimetoder, men af krav om at gøre noget mere og bedre, og intet er så motiverende som at være en værdsat medarbejder med andel i noget nyskabende og succesfuldt. Det slår politik og religion med adskillige længder. Omvendt er intet så demotiverende som konstant at få at vide, at man ikke har gjort det godt nok. Så er der kun religion og politik tilbage at forenes om.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.614 i perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Grafik: Lisa Reschefski

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #3/20  3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard,   Blue Kolding A/S René Hansen,   Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen,   Biofos A/S Jan Jørgensen,   SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen,  RGSNORDIC

No politics or religion at the bar


15

4

spildevand #3/20

IND HO LD

TEMA1: HVAD ER DIGITALISERING? HVORDAN LYKKES DIGITALISERING? HVORFOR DIGITALISERE?

Det er bare nogle af spørgsmålene, som Spildevand i denne udgave forsøger at finde svar på. Vi har talt med eksperter, forsyningschefer og medarbejdere om, hvad der virker, hvad man skal være skarp på, og hvad man kan forvente sig af en digitaliseringsproces. Læs med og bliv klogere på et område, ingen i branchen kommer udenom nu og i fremtiden.

24

TEMA1: IT DER ER TIL AT FORHOLDE SIG TIL

Nye IT-systemer kan være med til at spolere arbejds­glæ­ den. På VandCenter Syd har man sendt medarbejderne på kursus i brugerflader, digitalisering og IT-systemer – forstået generelt. Op til 90% af en brugerflade er nemlig den samme fra software til software. Kurserne har været en stor succes blandt deltagerne.

Vi har holdt enkelte virtuelle møder, men ellers har kommunikationen på tværs foregået med en skriftlig journal og telefon. Derudover har vores direktør udsendt nyhedsbreve med jævne mellemrum.

43

TEMA2: ÉN VIRUS KOMMER SJÆLDENT ALENE…

Har din forsyning helt styr på IT-sikkerheden? Har dine kolleger? I en tid med corona-nedlukning af Danmark har mange flyttet arbejdspladsen hjem. Det udfordrer forsyningerne IT-sikkerhedsmæssigt. Chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas LundSørensen, giver gode råd til, hvordan spildevands­ branchen kan sikre sig bedre online.

46

TEMA2: HVORDAN HAR COVID-19 PÅVIRKET DIN HVERDAG?

Spildevand har spurgt medlemmerne, hvordan Covid-19 har påvirket deres forsyninger, hvordan genåbningen er forløbet, og hvordan deres hverdage er forandret. Læs svarene her.


IN DKALDELSE TIL

ORD IN ÆR GENERALFOR SAMLING I SPILDEVA NDSTEKNISK FORENING TEKST: JACOB ANDERSEN & SUSANNE BRANDT Covid-19-situationen, nærmere bestemt restriktionerne for fysisk forsamling, har forhindret afholdelse af en normal fysisk ordinær generalforsamling 2020 i henhold til vedtægterne for Spildevandsteknisk Forening.

6

Jagten efter måger

8

STUDERENDE I SPILDEVAND: "Jeg kan godt lide at regne i tons og m3"

10

Fagspecifikke netværk ønskes blandt nye i branchen

12

6) Valg af kasserer Kassereren er kun på valg i ulige år – punktet bortfalder

TEMA1: Hvad er DIGITALISERING?

15

Digitalisering fremmer effektivitet og innovation

16

Sådan lykkes digitalisering

19

HUSK AT TILMELDE DIG GENERALFOR­SAMLINGEN!

32

Indkaldelse til Ordinær generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening

5) Valg af formand Bestyrelsen foreslår genvalg af Jacob Andersen (Hjørring Vandselskab A/S)

7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant På valg er: Bestyrelsesmedlem René Hansen (Frederikshavn Forsyning) (modtager genvalg) I lyset af den gradvise genåbning af landet og lempelBestyrelsesmedlem Jan Jørgensen (SK Forsyning sen af forsamlingsforbuddet har Spildevandsteknisk A/S) (modtager genvalg) Forenings bestyrelse besluttet at indkalde til ordinær Bestyrelsessuppleant Ivan Vølund (VandCenter generalforsamling. Den 20. august afholder STF generalforsamling på Comwell Syd A/S) (modtager genvalg) i Kolding. Du kan melde dig til og væreforeslår medvalg til at bestemme Bestyrelsen af bestyrelsesmedlemTorsdag d. 20. august kl. 16.00 på Comwell mer og bestyrelsessuppleant blandt kandidater i Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Koldingarbejde i det kommende kursen på STFs år. Kom og mød til vedtægterne kolleger fra resten af branchenhenhold og slut af med en dejlig middag. Generalforsamlingen afholdes i forlængelse af planSTFDøgnkursus inviterer… 8) Valg af revisorer og revisorsuppleanter lægningsmødet vedr. 2020. På valg er: Revisor Svend Erik Lilleøre (Tønder) (modtager Kl. 15.00 vil der være fælles kaffe og kage til deltagergenvalg) ne i planlægningsmødet og deltagerne i generalforRevisor Ole Dissing (Bornholms Energi og samlingen. Forsyning A/S) (modtager genvalg) Efter generalforsamlingen, forventeligt kl. ca. 17.15, vil Revisorsuppleant Martin Thau (Vandmiljø der være spisning for de af generalforsamlingens delRanders A/S) (modtager genvalg) tagere, som ønsker dette. Bestyrelsen foreslår valg af revisorer og revisorsuppleant blandt kandidater i henhold til vedtægBåde af hensyn til forplejningen og for at kunne træfterne fe eventuelle særlige lokalemæssige foranstaltninger beder vi om tilmelding til generalforsamlingen senest 9) Kommende årsmøder d. 17. august til foreningens sekretariat på sek@stf.dk Bestyrelsen foreslår, at de kommende års årsmøder som følge af den Covid-19-betingede Dagsorden for generalforsamling årsmødeaflysning i 2020, afholdes som følger: 1) Valg af dirigent Årsmødet i 2021 afholdes med BIOFOS som vært Bestyrelsen foreslår Martin Thau (Randers Årsmødet i 2022 afholdes med Mariagerfjord Spildevand A/S) Vand A/S som vært Årsmødet i 2023 afholdes med Kalundborg 2) Formandens beretning Forsyning og Novozymes som fælles vært 3) Indkomne forslag 10) Eventuelt Forslag til behandling under dette punkt bedes indsendt til sek@stf.dk senest d. 1. august Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen, men kun aktive medlemmer - i henhold til 4) Regnskab for 2019 og budget for 2021, vedtægterne - kan afgive deres stemme ved de herunder kontingentfastsættelse beskrevne valg. Regnskabet for 2019 kan hentes via STFs hjemmeside fra d. 10. august

6

3

PORTRÆT: BLÆKSPRUTTEN I BLUEKOLDING

Med foden halvt inde i en ny barselperiode og med summende travlhed overalt er elektriker Daniel Theil Petersen en travl og svær mand at fange. Men det er sådan, Daniel helst vil have sit arbejdsliv! Der skal være nye udfordringer hver dag, og han må helst ikke vide, hvad dagen egentlig bringer. Det er en holdning, der passer perfekt til spildevandsverdenens nye, digitale udfordringer.

Forecast skal hjælpe med at styre stigende regnmængder

21

IT der er let at forholde sig til

24

Den digitale rejse er midlet - ikke målet

26

Ny dataopsamlingsplatform giver overblik

28

DØGNKURSUS 2020: Hvilke emner ser du gerne på programmet? 24 små stande, dog med forbehold

30

PORTRÆT: Blæksprutten i BlueKolding

32

UNG I SPILDEVAND: Fremtiden ligger i spildevandet

36

Indstilling til Vandmiljøpris

39

Høring om spildevandsudledning en realitet: Nu skal alle idéer på bordet

39

FORSKER I SPILDEVAND: Machine learning, tilstandsmodeller og tv-inspektion

40

TEMA2: Én virus kommer sjældent alene…

43

Hvordan har Covid-19 påvirket din hverdag?

46

Hverdagen er langsomt ved at vende tilbage

50

Spildevandstest for corona kan tidligt afsløre smitteudbrud

53

Rotter udfordrer regler om social adfærd

54

Spildevand skal give forskere viden om corona

56

Hverdagen i en Covid-19-tid

58

Langvarigt samarbejde om energioptimering giver store besparelser

61

Korrekt kemikaliedosering hjælper med til at holde i Lillebælt rent

64

KORT NYT

66

NAVNENYT 80 PRODUKTNYT 83 Planlagte aktiviteter i 2020

86

Deadlines og udgivelser 2020

86

spildevand #3/20  5

Generalforsamlingen blev derfor i første omgang udskudt på ubestemt tid med hjemmel i BEK nr. 393 af 07/04/2020, Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens område i forbindelse med Covid-19.

Leder


INDKALDELSE TIL

O RD I NÆ R G E NERALFOR SAMLING I SPILDEVANDSTEKNISK FORENING TEKST: JACOB ANDERSEN & SUSANNE BRANDT Covid-19-situationen, nærmere bestemt restriktionerne for fysisk forsamling, har forhindret afholdelse af en normal fysisk ordinær generalforsamling 2020 i hen­ hold til vedtægterne for Spildevandsteknisk Forening.

6

spildevand #3/20

Generalforsamlingen blev derfor i første omgang udskudt på ubestemt tid med hjemmel i BEK nr. 393 af 07/04/2020, Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens område i forbindelse med Covid-19. I lyset af den gradvise genåbning af landet og lempel­ sen af forsamlingsforbuddet har Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse besluttet at indkalde til ordinær generalforsamling.

Torsdag d. 20. august kl. 16.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Generalforsamlingen afholdes i forlængelse af plan­ lægningsmødet vedr. Døgnkursus 2020. Kl. 15.00 vil der være fælles kaffe og kage til deltager­ ne i planlægningsmødet og deltagerne i generalfor­ samlingen. Efter generalforsamlingen, forventeligt kl. ca. 17.15, vil der være spisning for de af generalforsamlingens del­ tagere, som ønsker dette. Både af hensyn til forplejningen og for at kunne træf­ fe eventuelle særlige lokalemæssige foranstaltninger beder vi om tilmelding til generalforsamlingen senest d. 17. august til foreningens sekretariat på sek@stf.dk

Dagsorden for generalforsamling 1) Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Martin Thau (Randers Spildevand A/S) 2) Formandens beretning 3) Indkomne forslag Forslag til behandling under dette punkt bedes indsendt til sek@stf.dk senest d. 1. august 4) Regnskab for 2019 og budget for 2021, herunder kontingentfastsættelse Regnskabet for 2019 kan hentes via STFs hjem­ meside fra d. 10. august

5) Valg af formand Bestyrelsen foreslår genvalg af Jacob Andersen (Hjørring Vandselskab A/S) 6) Valg af kasserer Kassereren er kun på valg i ulige år – punktet bortfalder 7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant På valg er: Bestyrelsesmedlem René Hansen (Frederikshavn Forsyning) (modtager genvalg) Bestyrelsesmedlem Jan Jørgensen (SK Forsyning A/S) (modtager genvalg) Bestyrelsessuppleant Ivan Vølund (VandCenter Syd A/S) (modtager genvalg) Bestyrelsen foreslår valg af bestyrelsesmedlem­ mer og bestyrelsessuppleant blandt kandidater i henhold til vedtægterne 8) Valg af revisorer og revisorsuppleanter På valg er: Revisor Svend Erik Lilleøre (Tønder) (modtager genvalg) Revisor Ole Dissing (Bornholms Energi og Forsyning A/S) (modtager genvalg) Revisorsuppleant Martin Thau (Vand­miljø Randers A/S) (modtager genvalg) Bestyrelsen foreslår valg af revisorer og revisor­ suppleant blandt kandidater i henhold til vedtæg­ terne 9) Kommende årsmøder Bestyrelsen foreslår, at de kommende års års­ møder som følge af den Covid-19-betingede årsmøde­aflysning i 2020, afholdes som følger: Årsmødet i 2021 afholdes med BIOFOS som vært Årsmødet i 2022 afholdes med Maria­ger­fjord Vand A/S som vært Årsmødet i 2023 afholdes med Kalund­borg Forsyning og Novozymes som fælles vært 10) Eventuelt Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen, men kun aktive medlemmer - i henhold til vedtægterne - kan afgive deres stemme ved de beskrevne valg.


D-Eye® og D-Log® Det perfekte makkerpar til overvågning af overløb! Kombineret med en D-Log® datalogger giver kameraet et perfekt visuelt overblik over overløbet

spildevand #3/20  7

D-Eye® monteres nemt ved overløbsbygværket

Der tages automatisk billeder under- og efter overløbet. Det sikrer bl.a. store besparelser til inspektion af riste

• • • • • •

Batteridrevet eller til fast strøm Nem installation og montering Unik opvarmning af linsen til fjernelse af kondens Online via GPRS (uafhængig af teleudbyder) Alarm SMS og billeder ved overløb eller ”on demand” Online data, billeder, grafer og rapporter via DANOVA® dataserver, eller direkte til SRO/SCADA


Jagten efter måger Artiklen skulle egentlig handle om alle de effektiver metoder, der findes til at jage måger på flugt fra spildevandsanlæggene, men mågerne har vist ikke helt forstået hensigten med metoderne. Eller også er de ret ligeglade.

8

spildevand #3/20

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Sølvmågen er den mest almindelige måge i Danmark. Vi kender den fra havnen, stranden og de overfyldte affaldsspande i byerne, hvor et let måltid er i sigte. I Danmark yngler der cirka 65.000 par. To måger danner par for livet, selvom et lille sidespring hænder i ny og næ.

Middelfart Spildevand ligger på Strandvejen med skoven bag sig og havet foran sig. Idyl­len er ikke til at tage fejl af, og mågerne mener tilsy­ neladende det samme. Drifts­chefen Claes Barlebo byder velkomme med et lidt skævt smil. En slamsuger står og knokler med sit, da jeg ankom­ mer og den for måger ukendte og tunge lyd har jaget samtlige fugle af matriklen. Så det eneste, der er at skue, er en enlig krage. Claes Barlebo undskylder lidt for de udeblivende måger. Men naturen gør

jo, som naturen vil, og i stedet tager vi snakken om mågeproblemet i fro­ koststuen. Udfordringen med måger er, at de er uhyre tilpasningsduelige, så mange af de forskellig tiltag virker kun for en stund. I Middelfart Spildevand har de blandt andet brugt akusti­ ske metoder; en lydfil med mågers angstskrig har været afspillet, men det havde en ringe effekt. Da man forsøgte af skrue op for lyden, var man i stedet ved at drive medarbejderne, der sad på første sal, ud af bygningen. Optagelserne lød, som når en mår trænger ind i en hønsegård, eller når

alle fuglene i volieren i ZOO bliver for­ skrækket på samme tid. Det har været nødvendigt at bygge en overdækket parkeringsplads, ellers blev bilerne sprøjtemalet i en ikke så flatterende kulør, og når medarbejderne bevæger sig ud mod tankene, råber de lige en hilsen til fuglene først. Men når mågerne letter, er det som regel med en hilsen til følge, og som en af medar­ bejderne lidt tørt siger: - Det er som om, mågerne kan beslut­ te sig for, at i dag vil de tæppe­ bombe røde biler!


Pludselig vender de genkendelig skrig tilbage udenfor vinduerne. Mågerne har indset, at slamsugeren ikke er så farlig alligevel. I bassi­ net svømmer store sølvmåger og et par mindre hættemåger rundt. Sølvmågen er den mest almindelige af de store mågearter, den er stor, hvid og med sorte vingespidser. Næbbet er kraftigt og gult med en lille rød plet på siden, øjnene er små og stikkende og benene tynde og koteletfarvede. Dens kraftige skrig er ret markant og insisterende, og man er ikke i tvivl om, at det er mad eller territorie, den praler af.

Listig som en ninja På Middelfart Spildevand er det sølv­ mågen, der er skurken. Om natten holder mågerne fest på måtten foran indgangen. De morer sig med at trække i gummilisterne under døren og lave huller i måtten, og sluttelig forlader de festen uden at rydde op efter sig; de hvide klatter afslører alt. I stil med så mange andre spilde­ vands­anlæg har Middelfart Spilde­ vand prøvet en del udover de aku­ stiske tiltag. De har blandt andet forsøgt sig med en ”skræmmetinge­ ste” i form af en høg som drage. Men dragens snor viklede sig rundt om sig selv og blev til sidst bare til en sort pind, der vajede ynkeligt frem og tilbage i vinden. Mågerne i Strib har heldigvis ikke besluttet sig for at bosætte sig der. De besøger blot de store bassiner for at spise af de partikler, som skraberbroen hvirvler op. Og om vinteren ser mågerne bassinerne som deres eget vild­ marksbad, da vandet er varmere end

I frokoststuen taler vi videre om metoder, som måske virker. En medar­ bejder fortæller, at en boligforening i Silkeborg havde store problemer med måger på de flade tage. Løsningen blev en robotgræsslåmaskine med en påmonteret papræv, der kørte rundt på græstaget på bygningen og for en stund drev gæk med mågerne. Et andet tiltag - også fra Midtjylland - var store plastikugler med et roterende hoved, der bevægede sig alt efter vindretningen. I den modsatte ende af landet har man i et boligbyggeri i Ballerup også haft store udfordringer med mågerne. Også her havde man prøvet en del metoder med alt fra skræmmelyde, rovfugleattrapper til dårlige lugte, men løsningen blev en falkoner, der kommer ud et par gange om ugen for at skræmme mågerne væk. Han er dog nødt til at låne for­ skellige biler og parkere forskellige steder, ellers genkender mågerne ham. På Lindø Værftet ved Odense har et sprinkleranlæg været løsningen. Hvert 20 minut går vandet i gang og forhin­ drer mågerne i at bygge rede og for alvor flytte ind.

spildevand #3/20  9

I 2016 lavede Aarhus Universitet et opgørelsen over sølvmåger i Danmark, og man nåede frem til, at der er omkring 65.000 ynglende sølvmågepar. Og ynglesuccesen er ikke til at tage fejl af! Ifølge en rapport Aarhus Kommune lavede i efteråret 2016, så kan et enkelt ynglende mågepar i løbet af få år etablere en hel koloni, hvis der er redepladser nok. I yngletiden er sølvmågen desuden en noget kole­ risk hidsigprop, der vil gøre alt for at forsvare og jage forbipasserende på flugt. Mågens våben er et direkte dyk ned mod offeret, og hvis man er virkelig uheldig, efterfølges dykket af en hvid ladning lort. Og de er unægtelige virkelige dygtige skytter.

i havet. Medarbejderne har talt op til 50 måger om dagen, der lander i bassinerne.

På Spildevandsanlægget i Middelfart har man besluttet sig for, at måger­ ne er et livsvilkår. De er kommet for at blive, og så længe de ikke bygger reder, så lever menneske og fugl i rimelig sameksistens. Den sidste store test bliver at snige sig ind på de badende måger og få et ordentligt billede af dem. Det viser sig at være mere problematisk end først antaget. Sammen med Claes Barlebo sniger jeg mig bag om byg­ ningen, men måger er mere snedige end journalister, så de letter i det øje­ blik, jeg er indenfor en rækkevidde, som kameraet kan nå. Vi forsøger at nå mågerne fra den anden side. Men heller ikke her har vi held med os. Claes Barlebo lover, at også han har mobilen klar, hvis mågen i sin flugt skulle beslutte sig for at ramme mig. Den ene af de store måger efterlader sig da også en hvid hilsen, men han er heldig­ vis på behørig afstand. Til sidst konstaterer driftschefen smilende, at journalister egentlig godt kunne ansættes som mågeskræmmere.

De fem mest almindelige mågearter i Danmark er: Hættemåge, sølvmåge og stormmåge, som alle har lyse rygge. Derudover er der sildemågen og svartbagen, som har sorte jakker på. Svartbagen er verdens største måge, og hvis størrelsen er svær at bedømme, kan du genkende den på de kødfarvede ben.


ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND

”Jeg kan godt lide at regne i tons og m3” Jakob Fink har altid haft en interesse for tal og kemi. Han er snart færdig med en diplomingeniøruddannelse i kemiteknik fra Aarhus Universitet og ser frem til med tiden af få en karriere i miljøbranchen. Første skridt på karrierevejen går via Krüger A/S og procestankene på BlueKoldings renseanlæg, hvor han er ved at afslutte sin bachelorpraktik. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: JAKOB FINK

BLÅ BOG: 10  spildevand #3/20

Jakob Fink er 24 år og kommer oprindeligt fra Silkeborg. På grund af studievalg flyttede han til Århus, hvor han læser til diplomingeniør i kemiteknik på Aarhus Universitet. Jakob Fink går op i sport og musik. Han spiller både gui­ tar, klaver og trompet.

STUDERENDE I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i spilde­ vandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stif­ tede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremti­ den? Svarene får du her.

Jakob Fink snusede første gang til spildevands­ branchen i forbindelse med et valgfag på Aarhus Universitet (AU). Han er ved at afslutte en diplom­­ ingeniøruddannelse i kemiteknik, og på 6. seme­ ster fik han muligheden for at følge et kursus i spildevand. - Det er et af de fag, hvor jeg har lært allermest. Vi startede simpelthen fra bunden med at gen­ nemgå, hvordan et renseanlæg fungerer. Jeg tror, de fleste af os regnede med, at vandet, der kommer ud efter renseprocesserne, er så rent, man kan drikke det. Men jeg blev klogere og fandt samtidig ud af, at det er et område, jeg gerne vil arbejde med. Det, der tiltaler Jakob Fink ved spildevandsområ­ det, er miljøaspektet. Han kan være med til at gøre en forskel, og derfor var han heller ikke sen til at slå til, da Krüger A/S tilbød ham en praktikplads. - Omdrejningspunktet for min praktik hos Krüger er at arbejde med slammets sedimentations­ egenskaber. Jeg samarbejder med BlueKolding, og vi har indsat en slamspejlsmåler i en af deres procestanke. Det er en ny idé, at den sidder der - normalt er den placeret i efterklaringstanken – men jeg skal forsøge løbende at logge, hvor hurtigt slammet bundfælder sig. Derudfra kan man se, om man skal ændre på nogle parametre på renseanlægget for at optimere processen. Ideen kaldes online SVI.

En fremtid i miljøbranchen Jakob Finks praktik er ved at være slut, men allerede nu ved han, at kontakten med spil­

devandsbranchen fortsætter. I første omgang igennem en kandidatuddannelse, hvor han bliver civilingeniør i kemiteknologi fra AU, men derefter forhåbentlig som rådgivende ingeniør. - Jeg vil gerne fortsætte i miljøbranchen – med rensning af vand, luft og produktionen af ener­ gi. Jeg har allerede valgt fag for resten af mit studieforløb, for selv om jeg ikke begyndte på studiet med en plan, så har jeg en nu. Bagefter kan jeg se mig selv som rådgivende ingeniør, for det virker som et afvekslende job. Lige nu handler det for Jakob Fink om at få fær­ diggjort praktikforløbet. Tiden hos Krüger har været meget positiv, og selvom corona har drillet lidt, er planen stadig, at både praktikken og den tilhørende rapport afsluttes sommeren 2020. Dermed er han et skridt nærmere målet om en karriere i miljøbranchen.

Flere i Jakob Finks omgangs­kreds har undret sig over inter­essen for branchen. ”Hverken spilde­vand, slam eller rådne­tanke lyder spe­ cielt sexet”, erkender han, ”men det behø­ver det jo heller ikke at gøre for at være spæn­ dende”. Siden februar har han været i bache­ lorpraktik hos Krüger og sam­arbejdet med Blue­Kolding om at undersøge slamfæld­nings­ pro­ces­sen i deres procestanke.


SMART LØSNINGER

Xylem har taget hul på morgendagens løsninger, der skal hjælpe forsyninger med at nedbringe omkostningerne. Det være sig nedbrudsomkostninger, energiomkostninger eller optimering af ledningernes levetid - både for drikke-og spildevand. DirigoTM er den indbyggede ”hjerne” i vores mixere (4320, 4220) og pumpeløsninger (Concertor), der sammen med vores øvrige teknologier som f.eks. N-hjulet giver helt unikke fordele ift. energioptimeringer og forhindring af tilstopninger. Xylem har de seneste år opkøbt en række spændende teknologier, som vi nu introducerer på det danske marked. Den første er: Smart Ball. En elektronisk ”bold” man nedsænker i tryksatte drikkevand – og spildevandsrør, den kan så lytte sig til utætheder. En teknologi der meget præcist kan angive hvor man skal grave.

For salg i Danmark kontakt +45 43200900 eller besøg www.xylem.com/da-dk for mere information

spildevand #3/20  11

FRA XYLEM


Fagspecifikke netværk ønskes blandt nye i branchen Hvis man kommer direkte fra studiet eller er relativ ny i branchen, kan det være gavnligt at kunne trække på andres erfaringer og viden. Derfor opfordrer en gruppe nordjyske nyansatte nu til, at unge og nyansatte går sammen i fagspecifikke netværk.

12  spildevand #3/20

TEKST: ANNA KLITGAARD FOTO: MIA HVILLUM, DIDDE LINDHOLM JÜRGENSEN OG JANNIE HOLMEGAARD ANDERSEN

Er du interesseret i at oprette eller komme med i et fagligt net­ værk, så kontakt: Mia Hvillum: mihv@forsyningen.dk Jannie Holmegaard Andersen: jaha@forsyningen.dk Didde Lindholm Jürgensen: dj@hjvand.dk

Fire nye faglige ledere og fagspecialister fra henholds­ vis Frederikshavns Forsyning og Hjørring Vandselskab A/S har taget initiativ til at skabe et lokalt netværk for blandt andre biologer, miljøingeniører og bioteknolo­ ger. De fire har det til fælles, at de er nyuddannede akademikere i en relativ ny faggruppe i branchen og uden den praktiske erfaring, driftsledere og specialister tidligere kom med grundet deres mere håndværks­ mæssige baggrunde. Desuden arbejder de alle uden sparring fra deres egen faggruppe på renseanlæg i det nordligste Jylland, og når man er helt ny i faget, kan det betyde flere spørgsmål end svar, siger Jannie Holmegaard Andersen. Hun er med sine 18 måneder på renseanlæggene i Frederikshavn og Sæby den blandt initiativtagerne til det nye netværk, der har været længst i spildevandsbranchen, og hun kommer med en kandidatgrad i biologi fra Aalborg Universitet (AAU) i bagagen. - I dag er rensning af spildevand mere et spørgsmål om biologiske processer end mekaniske. Tidligere kom driftslederne med håndværksmæssige bag­ grunde, og derfor var de meget vidende om det praktiske arbejde på renseanlæggene. Det, vi som akademikere kan byde ind med, er ideudvikling og procesoptimering, men fordi vi er nye i branchen, har vi også brug for at kunne sparre med andre i lignende roller om muligheder og løsninger.

Åben invitation til flere netværk

De andre kan være lige om hjørnet eller længere væk. Således fik Jannie Holmegaard Andersen i starten af sommeren faglig leder ved Ålbæk og Skagen ren­ seanlæg, Mia Hvillum, som ny kollega. Mia Hvillum kendte tilfældigvis Didde Lindholm Jürgensen og Kamilla Hansen, der begge er nyansatte processpe­ cialister hos Hjørring Vandselskab. Kvinderne satte sig sammen og aftalte at videns- og erfaringsud­ veksle, og i fremtiden vil de gerne udvide netværket endnu mere, fortæller Jannie Holmegaard Andersen. - I Sæby arbejder jeg med industrispildevand fra slagteriet. Det er meget anderledes end det i Frederikshavn, som er husholdningsspildevand og det i Skagen, som er fiskerispildevand. I forhold til behandlingen af slagterispildevandet ville det for eksempel være godt med sparring med en, der har erfaring med netop den slags spildevand.

For Didde Lindholm Jürgensen, der blev ansat som processpecialist direkte efter endt kandidatuddannel­ se på AAU, betyder netværket også, at hun trækker på andres erfaringer, når der skal investeres i tek­ niske løsninger eller afprøves ny teknologi. Det kan være med til at undgå fejlkøb og spare ressourcer. - Jeg har haft god støtte fra mine kolleger på rense­ anlæggene, men indimellem er det godt med mere fagspecifik sparring. Vi skal tænke og lære nyt samt finde nye løsninger, og til det er vidensdeling på tværs essentielt. Netværk hjælper også med at lære andre i branchen at kende, og som ny er det vigtigt. Derfor opfordrer vi også andre nyansatte og nyuddannede til enten at oprette deres egne fagnetværk eller kontakte os, hvis de kan se sig selv i vores. Hvor vi geografisk er placeret i landet er mindre vigtigt – man kan meget via Teams. Det

Velvidende hvor meget de nordjyske kvinder har fået ud af kontakten til hinanden, vil de gerne invitere andre nyansatte til at oprette fagspecifikke grupper i deres dele af landet eller søge netværk længere væk via Skype eller Teams. Er der andre faggrupper for biologer, miljøingeniører og bioteknologer rundt om i landet, er de også interesserede i at mødes fysisk en eller to gange om året. Er man helt ny i branchen, kan det at kende andre i samme situation nemlig være en uvurderlig hjælp i hverdagen, forklarer Mia Hvillum, der har en kandidatgrad i miljøvidenskab og kom til Forsyningen i Frederikshavn direkte fra AAU: - At man kan hente erfaringer fra andre nyansatte i lignede jobfunktioner i branchen kan virkelig hjælpe én med at komme godt fra start. Jeg kan få rigtig meget viden om selve driften og hjælp til det praktiske af mine kollegaer på renseanlægget. Men som ny i branchen kan det være lidt svært at vide, hvor man skal lægge sin energi i starten, og hvad der er det vigtigste at fokusere på den første tid. Der kan et netværk for nye i branchen hjælpe. Noget andet er vidensdelingen – i Hjørring har de for eksempel meget fokus på medicinrester i spil­ devand. Ved at mødes med Didde – og Kamilla, når hun er tilbage fra barsel - kan jeg og Jannie også blive klogere på det område.


vigtigste er at udbygge vores netværk, så vi kan dele så meget viden som muligt.

spildevand #3/20  13

Didde Lindholm Jürgensen har for nylig fået kontakt med biolog Natascha Kock Pedersen fra SK-Forsyning. Oprindeligt opstod kontakten, da Didde Lindholm Jürgensen vidste, at kollegaen fra Slagelse arbej­ dede med at få implementeret DNA-teknologi til at optimere processerne på renseanlægget. Da Hjørring Renseanlæg er interesseret i den samme teknologi, gav det mening at høre om SK Forsynings erfaring på området. Efterfølgende er Natascha Kock Pedersen blevet inviteret med i de nordjyske kvinders netværk, og det er et tilbud, hun har taget imod. Dermed udvi­ des det nyetablerede faglige netværk til andre dele af landet og får endnu mere viden at trække på.

Didde Lindholm Jürgensen blev i marts ansat som proces­spe­cia­list hos Hjørring Vandselskab A/S. Hun har en kandidatgrad i biologi og er 26 år.

Mia Hvillum startede som faglig leder på Ålbæk og Skagen rense­anlæg i juni 2020. Hun har en kandidatgrad i miljøvidenskab og er 27 år.

Jannie Holmegaard Andersen fik job som faglig leder på Sæby og Frederikshavn renseanlæg i januar 2019. Hun har en kandidat­grad i biologi og er 42 år.


14  spildevand #3/20

PUMPER, OVERPUMPNING & DRIFTSSIKKERHED

Stenrøjlervej 1 | DK 4200 Slagelse | Denmark | Tel. +45 5850 6065 Box 100 | SE 311 21 Falkenberg | Sweden info@rhpumper.com | www.rhpumper.com ISO 14001 l ISO 45001 l Sellihca Qualified


Hvad er DIGITALISERING? Smart Cities, automatisering, digital transformation. Digitalisering dækker over et væld af aktiviteter og innovation indenfor vandteknologi. Men hvad betyder det egentlig? Digitalisering kan bedst beskrives som en ramme for at øge aktivitetsniveauet omkring inno­ vation i vandsektoren. Læg hertil en række konkrete aktiviteter, som ER digitalisering, så som styring og automatisering af anlæg. Her kan digitalisering hjælpe branchen til at gøre det mere systematisk og effektivt. Derudover dækker digitalisering også over en mere overordnet trans­ formation af branchen. Det beskrives mere tydeligt på engelsk, hvor man skelner mellem tre lag indenfor digitalisering:

Denne form for digitalisering er processen med at konvertere information fra et fysisk/analogt format til et digitalt. Eksempler på dette er konvertering af kort­ materiale til digital form lagret i GIS databaser, og digi­ talisering af kommunikation og kundehåndtering - fra papirbåret formidling og arkivering, til websites, e-mails og kundedatabaser.

Digitalisation Dette beskriver processen med at udnytte den ovenstå­ ende digitale information, optimering og effektivisering af forretningsprocesser. Det kan for eksempel være automatisering af anlæg og automatisk dataindsamling fra sensorer og målere. Denne type digitalisering katego­ riseres som en strategi eller proces, der går længere end blot implementeringen af teknologi for at skabe foran­ dring i forretningsmodellen og udvikling af sektoren.

Digital transformation Dette begreb handler mere om mennesker end om digi­ tal teknologi og fokuserer på at opnå en mere integreret forvaltning af vandsektoren. Det kræver organisatoriske omstillinger og vil betyde en radikal ændring i virksom­ hedskulturen. Digital transformation kræver en bredere anvendelse af digital teknologi. Systemintegration og adgang til information på tværs af sektoren.

Kilde: Peter Steen Mikkelsen, Professor, DTU MILJØ Institut for Vand og Miljøteknologi.

spildevand #3/20  15

Digitasation


16  spildevand #3/20

Hos Langeland Forsyning styres de fleste processer ved hjælp af et SRO-system. Medarbejderne kan overvåge anlæggene, enten fra skærmene på kontoret eller via en tablet, de har med hjem i weekenderne. Foto: Langeland Forsyning

Digitalisering fremmer effektivitet og innovation

Spildevandsbranchen står på kanten af en revolution, når det gælder digitalisering som drivkraft for en mere effektiv og bæredygtig sektor. Men kan de mindre selskaber være med? Og giver det mening for alle at digitalisere? Digitalisering er fremtiden, lyder vurderingen fra DTU-professor og flere forsyningsselskaber. TEKST: LISA RESCHEFSKI Fuldautomatiserede renseanlæg. Kloak-robotter. Fjern­ styrede droner og sensorer, der sammen med smarte målere, leverer en strøm af data i realtid til systemer, der taler sammen på kryds og tværs af forsyningsarter. For bare ti år siden lød det måske som et fremtidssce­ narie fra en science fiction-film, men i dag er fremtiden flyttet ind hos spildevandsselskaberne. Digitalisering har skabt grobund for innovation og vækst. Samtidig kan udviklingen være med til at løse nogle af de fremtidige udfordringer indenfor klima­ forandringer, rekruttering og økonomisk regulering. Det vurderer Peter Steen Mikkelsen, professor fra DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøtek­nologi. Han har været tæt involveret i et sektorudviklingsprojekt om vandsektoren, ”Lad vand og data strømme” (se side 19), som blev præsenteret i 2019. Ifølge ham, har digitaliseringen fået godt fat i spildevandssektoren, og der er et stort potentiale – ikke blot for at skabe mere effektivitet, men også for at øge innovationen i branchen og gøre den mere bæredygtig. - Hvis man kigger bredt og internationalt på vand­ sektoren, er Danmark langt fremme med digitali­ sering. Det hænger sammen med, at vi var meget tidligt ude med at bringe vandsektoren ind i den moderne verden med en proaktiv regulering sam­ tidig med, at forsyningsselskaberne selv driver en masse udvikling. Det har også noget at gøre med, at det danske samfund generelt er meget digi­ taliseret i forhold til resten af verden. Men der er stadig masser at hente, som primært handler om

at automatisere og gøre ting mere effektivt. Gør vi det, så kan vi mennesker bruge vores tid på noget andet end kedeligt rutinearbejde, fortæller Peter Steen Mikkelsen og understreger, at der er et stort potentiale indenfor netop den gren af digitalisering. - De fleste renseanlæg kører allerede i dag automa­ tisk. Mange steder er der ikke nogen på arbejde i weekenderne. Og hvis der er, så har projektchefen eller procesingeniøren overblikket hjemme fra sofa­ en med en smartphone. Hvis der opstår en krise eller noget, skal man selvfølgelig derud. Men den simple overvågning – at tingene er, som de skal være - er i meget høj grad digitaliseret på et moderne dansk renseanlæg. Her startede automatiseringsbølgen allerede for måske 20 år siden, og der er man kom­ met meget langt - også i forhold til internationale standarder. Ellers er digitalisering i virkeligheden et spørgsmål om at gøre det, vi plejer - bare hurtigere og bedre. Og med højere kvalitet og mere effektivt, så der bliver overskud til også at tænke helt nyt og udvikle nye services baseret på nye og bedre data.

Forskellige behov for digitalisering Digitalisering dækker over mange forskellige ting og ikke nødvendigvis det samme i hele organisationen, forklarer Peter Steen Mikkelsen. - Hvis man spørger en driftsingeniør på et renseanlæg, vil han sige, at det hele skal være automatisk, så han kan overvåge det fra sin tablet og få en advarsel, når noget er galt. Spørger man direktøren fra forsynings­ selskabet, vil han sige, at han skal indberette til tre


forskellige ministerier, og at han har to medarbejdere ansat til at gøre det. Han ville synes, det var rart, hvis han havde et system, der kunne gøre det automatisk. Det er to forskellige vinkler på digitalisering i samme virksomhed. Netop fordi det er forskellige arbejdsop­ gaver, kan det betyde barrierer i forhold til at indføre digitalisering i driften, forklarer Peter Steen Mikkelsen. - Hvis du spørger en driftsmedarbejder, som normalt har ansvar for at inspicere kloakbrønde, så kan jeg forestille mig, at nogle af dem synes, at sådan har de arbejdet i mange år. Det har de tænkt sig at fortsæt­ te med, indtil de skal på pension, så de behøver ikke at blive digitaliseret. Samtidig kan vi se, at der er en alderspukkel i industrien indenfor lige denne type jobs og en udfordring med rekruttering blandt de unge. Måske var her netop et sted, man skulle sætte ind med robotter, der kørte igennem kloakkerne. For at lette overgangen kunne første skridt i den retning måske være, at driftsmedarbejderen var med på sin smartphone, når han foretager en reparation i felten. På den måde har man alligevel gjort det helt ander­ ledes, end man gjorde tidligere.

Der har været mange diskussioner i de senere år om, hvad skal vi bruge digitalisering til, forklarer Peter Steen Mikkelsen. En af hovedårsagerne er, at det øger effektiviseringen, men der er samtidig en risiko for, at fragmenteringen af branchen kan spænde ben for udviklingen og i sidste ende også for innovationen. - Vi er kommet langt her i Danmark. Vi kan rigtig mange ting, men vi står på kanten af en eller anden form for revolution for, hvad man kan opnå med digitalisering. Det handler ikke længere bare om at gøre det, vi plejer - bedre og mere effektivt. Det handler også om at integrere mere på tværs - for eksempel med energisektoren og få noget mer­ værdi ud af det. Hvis man på én og samme tid kan gå i retningen af at effektivisere nogle processer og samtidig skaffe information, der giver et større helhedsbaseret blik på hele sektoren, så opnår man meget. Og hvis man i den proces kan få folk til at snakke mere sammen – altså mindske fragmente­ ringen og opdelingen i funktioner, som vores sektor er meget præget af, så kan man pludselig begynde at se digitalisering som en mulighed for at innove­ re, siger Peter Steen Mikkelsen og tilføjer: - Men effektivisering skal der til, hvis man skal have lov til at lave innovation. Der er ikke nogen, der vil give en sektor lov til at være rigtig innovativ, hvis de ikke også kan finde ud af at effektivisere. Og den innovation skal bruges til at øge integrationen på tværs og skabe en mere bæredygtig sektor.

Digitalisering i dagligdagen Digitalisering er ikke forbeholdt de større selskaber. Hos Langeland Forsyning har digitale løsninger lettet den daglige drift, selv om selskabet endnu ikke har en formuleret strategi på området. - Digitalisering er jo sådan noget fluffy noget, men driftsmæssigt er vi fint med. På renseanlæggene har vi et forholdsvis nyt og velintegreret SRO-system, og det er det, vi som grundprincip bruger til at styre efter - plus lidt erfaring selvfølgelig, fortæller

Foto: Langeland Forsyning

Teknisk Koordinator, Bjarni Hansen og fortsætter: - Videre ude i kloaknettet, hvor vi har godt 600 pumpestationer, har vi overvågning på små 300 af dem, og kører GPRS på dem alle sammen. Et andet eksempel er overløb, hvor vi er ved at montere fuld overvågning på alle vores overløbsbygværker. På den måde har vi helt styr på alle vores overløb med hensyn til tid og mængde. Det er en fordel både i forhold til alarmering og badevandskvalitet. På andre områder har medarbejderne ifølge Bjarni Hansen mulighed for at styre eksempelvis vandvær­ ker og trykføringsstationer 100 procent hjemmefra, så man ikke nødvendigvis behøver at rykke ud hver gang. Ofte kan det afhjælpes hjemmefra ved hjælp af den tablet, medarbejderen har med hjem på vagten, forklarer han og tilføjer, at alle driftsopgaver og kun­ dehenvendelser ligeledes registreres digitalt. - Vi tilstræber at komme derhen, hvor vi har helt styr på, hvad vi får ind af henvendelser. Både så vi har overblik over, hvad det er, folk ringer ind med, hvem det er, og at det kommer det rigtige sted hen, så deres henvendelse ikke falder mellem to stole. Det er også en fordel i forbindelse med benchmarking, hvor vi skal hente tal frem og indberette på det område.

Integration på tværs Ud over driften er Langeland Forsyning også i færd med at integrere digitaliseringen på tværs af forsy­ ningsarter og arbejdsområder, så blandt andet kort­ materiale spiller sammen med de øvrige systemer. - Vi arbejder hen imod at få rigtig mange ting integre­ ret, så de data, der bliver brugt i marken, bliver let til­ gængelige og kan bruges som platform til at arbejde videre med. Vi har et system i forvejen, men kigger i øjeblikket især på vores ledningsnetsregistrering med henblik på at give det hele et løft. Der er rigtig mange ting, der skal tænkes ind i det, men helt konkret sig­ ter vi efter at få en løsning, der kan håndtere alle de forsyningsarter, vi arbejder med og også kan hånd­ tere fremtidige nye forsyningsarter, fortæller GIS- og IT-ansvarlig Christian Hegelund og fortsætter:

GPRS - står for Ge­ne­­­ral Packet Radio Service, og er en måde at sende og modtage data via mobiltelefonen.

spildevand #3/20  17

Hvorfor digitalisere?

Hos Langeland Forsy­ning kan medar­bej­der­ne overvåge og styre anlæg­ge­ne via SRO-systemet og fra tablets.


18  spildevand #3/20

- Det næste bliver at få det struktureret, så vores pro­ jektafdeling kan trække de data, de skal bruge fra vores registreringsdel og bearbejde dem i forhold til det projekt, de nu skal i gang med. Det er en nemmere måde at arbejde med det på, hvor de har de nyeste data og et opdateret ledningsnet. Arbejdsgangen, vi har til det i dag, er lidt halvtung, fordi systemet, vi bruger til projekteringsdelen, ikke har snablen direk­ te nede i databasen. Det giver en del konvertering frem og tilbage, som vi gerne vil undgå med det nye system, siger han og peger på, at forandringer i denne størrelse også stiller krav til medarbejderne: - Udfordringen ligger jo mange gange i det perso­ nale, man har, og at skulle få dem over på en ny programpakke, som er anderledes end den, de er vant til. Derfor er den største udfordring lige nu integrering af systemerne og at sikre en så snæver programpakke som muligt. Der er dog ingen tvivl hos Langeland Forsyning om at digitalisering er fremtiden. - Der er selvfølgelig også nogle gråzoner og nogle områder, hvor man skal tænke sig meget om. Jeg synes, den overordnede køreplan bør være at digi­ talisere og at få tingene samlet, så de kan snakke sammen. Det kan være, at der er nogle steder, hvor det isoleret set ikke giver mening at digitalisere, men sigter man efter det overordnede overblik eller systemer, der skal arbejde sammen, så giver det rig­ tig god mening at digitalisere, slutter Bjarni Hansen.

Hos Herning Vand kan alle medarbej­dere følge med i udmønt­ ningen af selskabets digitaliseringsstrategi på en stor planche i kantinen. Strategien tager udgangs­punkt i, hvilke daglige udfor­ dringer, der kan løses ved hjælp af digitalisering. Udviklingen er illustreret med nogle små både, som flytter sig alt efter, hvor langt de er nået med projektet. Foto: Herning Vand

Involverer alle medarbejdere Hos Herning Vand har man valgt at skrue helt op for de digitale ambitioner. Selskabet har i de seneste tre år haft en overordnet strategi på området og arbejder dagligt med at involvere medarbejderne i processen, fortæller Teamleder Didde Stenholt: - Vi har to muligheder. Vi kan være dem, der er med til at bestemme, hvordan det bliver, eller vi kan vælge at være dem, der skal bruge de systemer, de andre har lavet – velvidende, at det ikke var sådan, vi havde tænkt os, det skulle gøres. Derfor er digi­ talisering det eneste rigtige at gøre.

Selskabet har derfor bygget digitaliseringsstrategien op omkring de udfordringer, medarbejderne møder i hverdagen og herefter stillet spørgsmålet: Kan digita­ lisering hjælpe os med det her? - Vi har en kæmpe tavle i vores kantine med nogle små både på. Alle bådene symboliserer en udfor­ dring, der måske kan løses digitalt. Bådene flytter sig alt efter, hvor langt vi er nået. Visuelt har man som medarbejder så kunnet følge med i, hvor langt vi er nået med at realisere digitaliseringsstrategien. Det giver ejerskab, fortæller Didde Stenholt. Samtidig har Herning Vand også haft fokus på, at digitale løsninger kræver forandringer i arbejdsgan­ gene, og man forsøger at få alle medarbejdere med. - Der er forskel på, hvor langt medarbejderne er i forhold til digitalisering, og selvfølgelig er der bar­ rierer. Der er lagt en helt klar strategi, så de med­ arbejdere, som måske ikke er så stærke i forhold til digitalisering, er blevet klædt godt på. De har fået kurser og undervisning, så det ikke pludselig er som et stort rumskib, der kommer flyvende, og man føler, man bliver opslugt af. Dem, der som jeg, sidder på kontor hver dag og kun arbejder med digitale ting - for os ligger det bare noget nemmere for end for dem, der ansat til at bruge en skovl og stå ude i en udgravning. Men tanken er, at vi rigtig gerne vil have dem alle med.

Innovative digitale løsninger Ud over automatisering og styring af anlæg, benytter Herning Vand sig af digitalisering i andre sammen­ hænge. Blandt andet digitale gadefotos til lokalisering og dokumentation af eksempelvis rendestensbrønde. - Hvis vi har siddet og manglet information om noget - typisk er det om nogle opkørsler eller rendestene, vi har skullet undersøge - så har man tænkt, kunne man ikke lige slippe for at køre derud, og i stedet finde det på et oversigtskort? Det kan vi i dag med digitale gadefotos. Her kunne vi fra starten se en værdi i løsningen, som sparer os for både tid og ressourcer, ved at vi faktisk kan se alt det, vi har brug for at vide noget om på billeder, nøjagtigt som hvis vi stod derude fysisk, fortæller teamlederen, som også står bag et andet af selskabets større innovative digitale satsninger - et nyt projekt, der skal få flere systemer til at tale sammen. - Ideen er, at når man anlægger en vandledning, så sidder der enten en lille stregkode eller QR-kode på dem. Når du scanner QR-koden med din mobiltelefon, så snakker den sammen med databasen derhjemme, hvor ledningen eller komponenterne er registreret. På den måde udfylder den selv producentens informatio­ ner om, hvad er det for en type, og hvilket materiale er det. Det er alle ting, vi i dag sidder manuelt og taster ind. Det gør, at man undgår en masse tastearbejde og potentielle fejl. Samtidig er planen, at den også skal snakke sammen med GPS-opmåleren, så man får sammenstillet de data. En samlet pakke, hvor man først tegner et skitseprojekt hjemme på kontoret, verificerer det, når det er anlagt, og herefter bliver data fordelt ud på de systemer, hvor det giver mening, forklarer Didde Stenholt, som forventer, at projektet er færdigt indenfor det næste halve år.


Sådan lykkes digitalisering Der er et gigantisk potentiale i at skabe bæredygtige løsninger og forretnings­modeller, der fremmer vækst i den danske vandsektor. Her er digitalisering en nøgle­faktor. I sektor­udvik­lings­rapporten ”Lad vand og data strømme” fra 2019, kortlægger DTU sammen med en række forsyningsselskaber, brancheforeninger, Dansk Industri og virksomheder potentialet for digitalisering indenfor vandsek­ toren i Danmark. Rapporten peger på en række konkrete anbefalinger, der skal styrke udviklingen. TEKST: LISA RESCHEFSKI

Styrket økosystem for teknologiudvikling

Større strategiske satsninger og integration af fagligheder I forbindelse med udviklingen af en digi­ taliseringsmodel for vandteknologi er der behov for at integrere både viden og faglighed. Rapporten anbefaler konkret, at der skal integreres mellem på den ene side den dybe naturvidenskabelige vandfaglighed og på den anden side den dybe faglighed om digitalisering og systemintegration. Det kan blandt andet ske gennem: • Systemintegration på tværs af data­ kilder, fysiske anlæg, digitale vandtek­ nologiske løsninger og tværgående vandteknologiske platforme - både i driften og ved planlægning af fremtidi­ ge investeringer. • Nye robuste optiske sensorer der kan måle mange forskellige stoffer i små koncentrationer, og som gør det muligt proaktivt at agere på ændringer i for eksempel vandmængder og kvalitet. • Nye metoder til overvågning af vandets kredsløb i natur og miljø ved hjælp af blandt andet satellitter, droner og auto­ nome køretøjer og sensorer.

• Nye systemer af vandteknologier baseret på intelligente komponenter og integration på tværs af vandtekno­ logiske løsninger og tilknyttede forsy­ ningsområder. • Digitale værktøjer, der kombinerer total­ økonomiske analyser med risikohånd­ tering, bæredygtighedsvurdering og scenariefremskrivninger, som inddrager metoder, der kan afdække arbejdsgange, handlingsbaserede behov og imødekom­ menhed overfor ny teknologi.

Klare rammer for deling af data om vand Rapporten peger også på store mulighe­ der for at udveksle data i vand­sektoren. Her er en tillidsfuld ramme for deling af data afgørende.

En styrket tværfaglig uddannel­ses­indsats inden for vandteknologi Rapportens dialog med virksomheder, brancheforeninger, forsyningsselska­ber samt offentlige myndigheder og institu­ tioner viser et behov for, at uddan­nelse inden for vandteknologi og metoder styr­ kes markant. Det gælder særligt kandi­ dater med speciale i vand, med kendskab til digitalisering og med kompetencer i at integrere på tværs af fagligheder. Ud over kandidater er der efterspørgsel efter ph.d.-uddannede forskere. Ph.d.’erne kan enten indgå i virksomhedernes F&Uafdelinger eller som yngre forskere på universitetet støtte op om samarbejdet mellem virksomheder, forsyningsselska­ ber og myndigheder.

Bedre rammer for entreprenør­skab og start-up vækstlaget For at skabe de bedste forudsætninger for nye teknologiske landvindinger er der i særlig grad behov for at udbygge indsatsen og skabe bedre rammer for iværksætteri. Det kan ske i form af net­ værk og co-working spaces, hvor profes­ sionelle knyttes tidligt til opstarts-idéer og innovationsprojekter for at sikre en hurtigere vej til marked og vækst. Dertil kommer målrettede innovationsprogram­ mer, forpligtende langvarige samarbejder om innovation mellem større private og offentlige aktører inklusiv universiteter samt lovgivnings- og ledelsesmæssige rammer, der gør det muligt for iværksæt­ tere at udvikle og markedsføre services baseret på de voksende datamængder i vandsektoren.

spildevand #3/20  19

Fra andre sektorer har det vist sig, at større strategiske satsninger kan skabe sammenhæng i et teknologisk økosystem. Større strategiske satsninger kan derfor være nødvendige for at vende udviklingen i vandsektoren. Samtidig skal der etableres rammebetingelser og incitamenter, som understøtter udvikling og implementering af nye løsninger og radikalt styrker sam­ spillet mellem forskning og vandsektorens behov. Endelig er der behov for, at interes­ senterne går sammen om en fælles vision for den næste store teknologiudvikling.

• Nye datadrevne analyse- og styrings­ algoritmer baseret på blandt andet Big Data, maskinlæring og kunstig intelli­ gens – med henblik på at udnytte de voksende datamængder.

Læs mere: Find hele DTU-udviklingsrapporten ”Lad vand og data strømme”: https://mst.dk/ media/174801/dtu-sektorudviklingsrap­ port-om-vandteknologi.pdf

Sektorudviklingsrapport

Lad vand og data strømme Den danske vandsektor står over for et valg. Surfe på den digitale bølge. Eller lade sig oversvømme af den.

8


20  spildevand #3/20

THINK neo

Enter a new world of process control. Sammen med nyheder indenfor vores kendte portefølje præsenteres ”SIMATIC PCS neo”, Siemens nye banebrydende Web-baserede Proces Kontrol System. SIMATIC PCS neo er bl.a. karakteriseret ved en både nem og sikker (IEC-62443) systemadgang fra Engineering til Monitorering over alle typer af betjeningsenheder, som understøtter HTML5 (også kaldet ”zero installation clients”). Læs mere på siemens.com/simatic-pcs-neo Unrestricted


spildevand #3/20  21 Foto: Mads Eneqvist, Mads Eneqvist Photography

Forecast skal hjælpe med at styre stigende regnmængder Et nyt digitalt forecast-værktøj skal hjælpe forsyningsselskaber med at styre regnvandet, så renseanlæggene modtager vandmængderne i et tempo, de kan håndtere. Målet er at udnytte renseanlæggenes kapacitet bedre og undgå overløb til søer, åer, indre farvande og havne, der nu mange steder skal fungere som badevand året rundt. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: ANDERS HVIID, HVIID PHOTOGRAPHY & MADS ENEQVIST, MADS ENEQVIST PHOTOGRAPHY Byerne er i stigende grad udfordret af kraftige regnskyl og oversvømmelser. Det kræver en øget indsats fra forsyningsselskaberne. Derfor har en række vandselskaber sammen med virksomhe­ der og universiteter deltaget i det fælles projekt Water Smart Cities, der har udviklet digitale værktøjer, som kan hjælpe med at vælge de bed­

ste løsninger på de udfordringer, som kraftig regn skaber. Et vigtigt element i projektet er et digitalt fore­castværktøj udviklet af Krüger, der ved hjælp af fælles frie nedbørsdata fra DMI kan hjælpe vandselskaber og renseanlæg med at få pålidelig information om


22  spildevand #3/20

forventede vandmængder i systemet. Værktøjet er en intelligent softwareteknologi, der kan være med til at sikre den bedst mulige drift, når byerne bliver udfordret af kraftige regnskyl og skybrud. Værktøjet gør det nemmere at foretage samstyring af systemerne mellem de ansvarlige for afløbssy­ stemet og renseanlæggenes driftsfolk. - Værktøjet har flere typer af forecast. Blandt andet giver det et ret detaljeret billede af, hvad der sker de næste to timer baseret på radarbil­ leder fra DMI. Det viser, hvordan skyer og regn bevæger sig og forudsiger sammen med en simpel model af afløbssystemet flowet i afløbs­ systemet de næste par timer. Det er tilstrække­ lig tid for renseanlægget til at indstille sig på, hvor meget vand, det skal modtage, siger Tina Hestbæk, der er projektleder for Krüger.

I Water Smart Cities projektet har man også set på, hvilke stoffer der gemmer sig i vandet, som bliver ledt til renseanlæggene eller udledt i forbindelse med overløb. Der er i projektet opstillet digitale modeller til forudsigelse af stofmængder i vandet. Det vil give mulig­ hed for at vælge den bedste løsning i forhold til at mini­ mere udledningen af skadeli­ ge stoffer til vandmiljøet.

Vandselskabet kan opstrøms i afløbssystemet hjælpe renseanlægget ved at holde vandet tilba­ ge i regnvandsbassiner, indtil renseanlægget har kapacitet til at tage sig af det.

Forecast giver tid til forberedelse Værktøjet kan samtidig levere forecast for hen­ holdsvis otte timer frem og to døgn frem. Da det er længere frem i tiden, er det mindre nøjagtigt end to timers forecasten, men det er et vigtigt element i driften hos forsyningsselskaberne, når de skal forberede sig på at tackle den regn, der er på vej og undgå overløb til søer, åer og havne. - Vores forecast hjælper i planlægningen af, hvor­ når man mest optimalt tømmer sine bassi­ner og med hvilken hastighed, man pumper vandet videre mod renseanlægget. Pumpningen kan

samtidig tilpasses de tidspunkter på døgnet, hvor el er billig, så man opnår en økonomisk besparelse. Forsyningsselskabet kan for eksem­ pel også bruge de lidt længere forecast til at vurdere, hvornår man skyller rørene for sedimen­ ter. Hvis man ved, at der ikke kommer regn den følgende nat, kan man foretage skylningen af rørene her, forklarer Tina Hestbæk.

Samstyring i København skal sikre badevand Både HOFOR og BIOFOS deltager i projektet, og begge forventer at få optimeret deres samstyring via det nye værktøj. Da der falder mere regn end tidligere, og lovkravene til overløb samtidig er blevet skærpet, så der så vidt muligt ikke må ske overløb ud i Københavns Havn, er man nødt til at styre regnmængderne bedre. Københavns Havn betragtes i dag som badevand hele året. - Overløbene skal minimeres, og her har vi gavn af, at vi har bygget flere opsamlingsbassiner til regnvand med store volumener. Det kræver bedre styring af, hvornår vi tømmer dem, og det hjælper forecast-værktøjet os med. Vi skal hele tiden sørge for, at der er tilstrækkelig kapacitet nedstrøms, så Renseanlæg Damhusåen ikke får leveret større mængder, end det kan klare. Det arbejder vi tæt sammen med BIOFOS om, siger Lone Bo Jørgensen, der er hydraulisk specialist hos HOFOR. Hvis der derimod kommer meget store regn­ mængder på kort tid, som man kan forudsige, at renseanlæggene ikke kan håndtere, skal der slet ikke ske samstyring med renseanlægget. I stedet Foto: Anders Hviid, Hviid Photopraphy


skal der ske normal styring, så HOFOR får ledt så meget vand som muligt væk. - Vi skal vælge den bedste løsning – der nogle gange er den mindst dårlige. I afløbssystemet vil vi bruge vejrforecastet til at vurdere, hvor heftigt regnvejret er, og hvor regnen falder, så vores automatiske styring kan tage hensyn til det og derved minimere eller helt undgå aflastninger til recipienten. Vi vil også anvende forcastet til at regulere tømmehastigheden af vores bassiner i forhold til BIOFOS’ rensekapacitet. Ved forecast om en længere tørvejrsperiode kan vi tømme bassinerne langsomt, så BIOFOS kan nå at rense al vandet derfra, siger Lone Bo Jørgensen.

Mest mulig vand gennem biologisk rensning

BIOFOS mangler biologisk kapacitet til at håndte­ re al spildevand og regnvand både på anlæggene Lynettten og Damhusåen. Men man er i gang med at udvide de fysiske anlæg ved Damhusåen, og sammen med flow forecast vurderer man at kunne reducere bypass-mængden med 80%. - Vi er i gang med at få de tekniske systemer til at spille sammen, så der går lidt tid endnu, før vi kan køre i fuld skala, siger Carsten Thirsing.

Intelligent styring udnytter eksisterende kapacitet optimalt BIOFOS forventer at få glæde af den intelligente styring, der ligger i Water Smart Cities, så snart det er implementeret. Det bliver så kombineret med det udvidede fysiske anlæg, når det står fær­ digt i 2026-27. - Det er smartere at bruge vejrdata til at udnytte det eksisterende system end at bygge bas­ sinvolumener til opbevaring. Politikerne vil gerne have løsninger snart, og det får de med forecast-værktøjet, men det tager desværre tid at ombygge et anlæg samtidig med, at man skal holde det kørende i ombygningsperioden, forklarer Carsten Thirsing. Foto: Mads Eneqvist, Mads Eneqvist Photography

Projektet er gennemført i samarbejde mellem DTU Miljø, DTU Compute, DHI, Krüger, Rambøll, DMI, HOFOR, Aarhus Vand, Vand­ center Syd, BIOFOS. Det er støttet af Innovations­fonden med 12 mio. kr.

spildevand #3/20  23

Et bedre flow forecast giver mulighed for omstil­ ling til optimeret regnvandsstyring, så der kom­ mer mest mulig vand gennem den biologiske renseproces på renseanlægget, og bypass uden om biologisk rensning dermed bliver reduceret, oplyser Carsten Thirsing, procesingeniør hos BIOFOS. - Jo længere forecast, jo bedre kan man styre spildevandet i oplandet, der i København oftest er fælleskloakeret. Bypass kan ikke altid brin­ ges ned til nul, men vi kan reducere antallene. Man skal huske, at der trods alt altid sker

mekanisk rensning ved bypass, hvor vandet kommer gennem riste og sand/fedt og forkla­ ringstanke, siger Carsten Thirsing.


IT D ER ER LE T AT FORH OLD E S I G T I L På VandCenterSyd har områdechef til drift Andreas Bassett igangsat en række IT-kurser for medarbejderne i driften og administrationen. Tanken bag er at løfte alle til en bedre generel forståelse af digitalisering og IT-sikkerhed således, at medarbejderne får mere ud af virksomhedens IT-programmer. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: VANDCENTER SYD

24  spildevand #3/20

Der er sket kvantespring i teknologifor­bruget i spildevandsbranchen i de senere år. Fra at udføre opgaver af praktisk karakter er alle medarbejdere i dag afhængige af kendskab til IT i en eller anden grad. I dag er det almindeligt at skulle forholde sig til nye digitale komponenter og kunstig intel­ ligens – og ikke blot ind imellem - men konstant. Og selv om der stadig er praktiske opgaver, der skal udføres, så er der meget styring fra distan­ cen, erkender områdechef for drift Andreas Bassett fra VandCenter Syd, hvorfor han tog ini­ tiativ til en række korte kurser i digitalisering og IT-sikkerhed for forsyningens medarbejdere. - Vi henvendte os til samtlige medarbejdere med kurset. Vi screenede alle og fandt, at mange - specielt i driften - var usikre på brugen af IT-systemer, -programmer og brugen af gadgets generelt. Derfor fik vi en konsulent ind for at designe et skræddersyet forløb for de medarbej­ dere, der havde behov for flere IT-kompetencer. Dog var det ikke om specifikke programmer eller IT-systemer, medarbejderne fik ny viden, men på tværs af software og platforme. Det var nemlig

I alt deltog ca. 65 medarbejdere på hold af seks til otte personer i de otte moduler af 3,5 timers varighed. Målsætningen med kurset er, at delta­ gerne bliver:   1) fortrolige med IT,   2) ser IT som en hjælp og   3) tænker mere digitalt i deres hver­ dag. Fokusområder for kursus­ rækken er: Digitalt mindset, intui­ tiv læring og IT-kompetence­løft.

mere en generel indførsel i brugen af IT, viden om IT-sikkerhed samt muligheder med digitali­ sering, medarbejderne havde brug for, fortsætter Andreas Bassett. - Der kommer nye systemer hele tiden, så de mere traditionelle kurser, hvor man lærer om ét system eller program, rækker ikke. Det er vigti­ gere med en intuitiv tilgang til digitalisering og IT, så folk tør at bruge systemerne. Når man tør bruge dem, så tænker man det ind på en anden måde i dagligdagen.

Det ubevidste videnshul Det er virksomheden UpgradeIT, der står bag de otte halve kursusdage. Målet med kursusrækken er at få medarbejderne til at blive mere fortrolige med IT, se det som en hjælp og gøre dem i stand til at tænke mere digitalt i deres hverdage. I alt deltog ca. 65 medarbejdere på hold af seks til otte personer, der var sammensat ud fra deres erfaring med IT og digitalisering. Det var direktør og underviser for UpgradeIT, John Andersson, der stod for kursusrækken, som er sammensat speci­ fikt til VandCenter Syd ud fra et nu mere et 10 års


samarbejde om opkvalificering af forsyningens medarbejdere på IT-området. - Der kommer hele tiden nye IT-trends og nye medarbejdere, så opkvalificeringen af dem, så de kan klare hverdagens IT-udfordringer, er kon­ stant. Vi søger at uddanne medarbejdere i logik­ ken bag programmerne, så om du har med det ene eller andet at gøre, så har man en intuitiv tilgang til det. Det vigtigste er, at medarbejder­ ne er åbne for at lære. Vi kan flytte folk meget længere, når de ikke ved, hvad de mangler, eller hvad de ikke kan. Dog ved de, at de mangler noget. Vi kalder det den ubevidste inkompeten­ ce, og mange har den i forhold til IT.

Brugbar viden i hverdagen At kurset er en hjælp i en travl hverdag, kan opera­ tør på ledningsnettet Morten Bendtsen og montør Jan Rasmussen tale med om. De har begge ople­ vet, hvordan IT fylder mere og mere i deres hver­ dage, og hvordan det ind imellem udfordrer dem. - Jeg har en iPad med mig rundt, og den er en stor hjælp. Jeg er ordblind, så tidligere var bare det at skrive en mail et helvede. Men med de IT-redskaber, man kan få som hjælp til ord­ blindhed, har digitaliseringen faktisk gjort mit liv nemmere, fortæller Morten Bendtsen. - Kurset var helt lavpraktisk. Jeg fik mange gode tips og viden om genveje. Jeg fik en del at vide, som jeg ikke umiddelbart havde forestillet mig, jeg kunne bruge. Vi ved ikke hvor meget, vi kan bruge IT til. I min alder (54) har jeg ikke lært at bruge det i skolen eller andre steder, siger Jan Rasmussen. Det er ikke blot arbejdsmæssigt, at IT- og digitali­ seringskurserne kommer medarbejderne til gode. Også på hjemmefronten kan de bruges, fortæller Jan Rasmussen. - Kurset og den viden, som jeg har fået om for eksempel IT-sikkerhed har været en stor hjælp. Nu ved jeg, at der er en grund til at passe på online. De kan jo lukke vores pc’er op på ingen tid. På kurset lærte vi, at man ikke skal bruge ét password på alle ens ting. Man skal tænke sig om. Jeg har været hjemme og skifte password. Jeg har skilt tingene ad nu. Så jeg bruger nogle koder til fritid og shopping, andre til bank, læge og den slags. Jeg har også gjort passwords og koder mere sikre. Før Jan Rasmussen og Morten Bendtsen kom på kurset, blev de screenet. Det skete igennem en kort

Et ønske om mere IT-læring Andreas Bassett er glad for, at medarbejderne har taget så godt imod kursusrækken og har fået så meget med derfra, de kan bruge på jobbet og hjemme. Derfor er det heller ikke sidste gang VandCenterSyd tilbyder indføring i IT og digitali­ sering. For der er hele tiden brug for opkvalifice­ ring og ny viden på området, hvis IT for alvor skal hjælpe medarbejderne i deres daglige arbejde, mener områdechefen. - Vi planlægger at kunne tilbyde IT-sikkerhed II, som folkene kan bruge til at optimere deres arbejdsgange. Der er også kommet nogle ønsker og tilbagemeldinger fra den sidste kursusrække, og det leder til forventninger til organisationen. Vi skal levere hurtigt på medar­ bejdernes gode idéer. Vi kan høre, at de begyn­ der at stille kritiske spørgsmål til den måde, de gør tingene på nu. Det skal de gøre endnu mere – effektivisering er altid en del af vores daglig­ dag. Hvis vi kan bruge IT til rutinearbejdet, så kan vi skabe mere tid til at påtage os flere og andre – mere spændende - opgaver. For Jan Rasmussen og Morten Bendtsen er det vigtigste, at de efter kurset har mindre berørings­ angst i forhold til de IT-programmer, de arbejder med. Det er en stor lettelse i en hverdag, der i årene, der kommer, vil blive mere og mere digita­ liseret.

KURSUSINDHOLD Dag 1: Det store IT-overblik inkl. målsætning for forløbet Dag 2: Grundlæggende IT-færdigheder Dag 3: De forskellige enhe­ der og programmer Dag 4: Tænk mere digitalt Dag 5: Søg og du skal finde Dag 6: Hjælpeværktøjer Dag 7: Sikkerhed Dag 8: Opfølgning på læring samt fremtidig mål­ sætning Kurset afholdes som otte halvdags kurser med on-site træning. Disse suppleres med et onlineunivers og en gamificationdel.

Stort set alle medarbejdere på VandCenter Syd bruger IT i deres arbejde. Til venstre sidder Jan Rasmussen på kontoret, mens Morten Bendtsen herunder er på arbejde udenfor hegnet.

spildevand #3/20  25

Tanken bag kursusrækken er, at ingen bliver ver­ densmester i ét program, men i brugerflader. Op til 90% af en brugerflade er den samme fra soft­ ware til software, og derfor kan man virkelig spare tid ved at sætte sig ind i det mere overordnede design af programmer frem for ét specifikt.

samtale, hvorefter de blev inddelt i hold. Herefter fulgte de otte kursusdage bestående af moduler af 3,5 timers varighed. Netop de korte dage var et plus for Jan Rasmussen og Morten Bendtsen, der ellers har svært ved at koncentrere sig, hvis de stillesid­ dende dage bliver for lange.


D E N D I GITALE REJ S E ER MID L ET – IK K E MÅLET TEKST OG FOTO: HELLE ASAA, AARHUS VAND OG MADS UGGERBY, ENVIDAN A/S

26  spildevand #3/20

Hos Aarhus Vand har man de seneste år forsøgt at udfordre ”plejer” med ”hvorfor” for at finde ud af, hvil­ ken værdi det i virkeligheden skaber, når man laver TV-inspektioner, foretager opmålinger og vælger én løsning frem for en anden. Ønsket er at lade værdi­ skabelsen være driver for forsyningsselskabets akti­ viteter på spildevandsledninger – helt ned til, om en kloakledning med en forskudt samling klasse 4 skal repareres eller udskiftes. Men hvordan kommer forsyningerne derhen? Svaret er komplekst og for at opnå et overblik, har Aarhus Vand arbejdet ud fra en ambition om et servicemåls­ hierarki, som de forskellige risikoparametre spiller ind i. Ledelsen kan på den måde via servicemål fastlægge den risikotolerance, som aktiviteterne skal måles op imod. Servicemålshierarkiet indeholder risikoanalyser som et bærende element og bygger på transparente principper for design og dimensionering – og platfor­ men er digital. Aarhus Vand har bevæget sig væk fra traditionel kvartersanering til at kigge på værdiskabelsen på tværs af hele ledningsnettet. I den proces er risiko en målepind for en mere objektiv sammenligning af værdiskabelsen, og midlet er en datadrevet asset management-tilgang, hvor tilgængelige data samlet set giver et validt beslutningsgrundlag.

Ikke flere mavefornemmelser Med den nye tilgang får forsyningen digitaliseret tilrettelæggelsen af fornyelsesplanlægningen, så beslutningsgrundlaget svarer til den kompleksitet, der er i spildevandsbranchen i 2020. Med udgangspunkt i 180.000 tv-inspektioner, har Aarhus Vand trænet en algoritme, som kan forudsige ledningernes fysiske tilstand, og dermed sandsynligheden for dysfunktion. Denne sandsynlighed sammenholdt med konsekven­ sen, hvis ledningen bryder sammen, giver et samlet risikobillede, som kan prioriteres op imod risikobilledet for forsyningens andre ledningsstrækninger. På ledelsesniveau er der i Viby J. arbejdet med rammesætning af asset management, som blandt andet har medført fælles begreber og forståelse af, hvad asset management er: Performance, Risiko og Økonomi, der påvirker hinanden indbyrdes. Definitioner af, hvordan disse begreber skal skabe rammerne for prioriteringen, og hvordan der kan opbygges et hierarki for servicemål, der sikrer værdi­ skabelsen i alle aktiviteter, har været ét af fokuspunk­ terne i ledelsens arbejde. En af de første opgaver har været at kortlægge værdiskabelsen for de kommende års planlagte akti­ viteter på kloaksystemet. Hvilken værdi skaber de, og hvilke servicemål forfølges med disse aktiviteter?

Kortlægningen er foretaget i en ’værdiskabelses­ matrice’, hvor værdiskabelsen både det enkelte år og i de samlede projekter er kortlagt. Hvilken værdi skaber for eksempel TV-inspektion af ledninger­ ne i Vestergade, svovlbrintereducerende tiltag i Jægergårdsgade og så videre. På det operationelle plan er der opstillet modeller for og regnet på, hvordan forskellige scenarier for kloakfornyelse på både kort, mellemlang og lang sigt påvirker servicemålene - i første omgang for den fysiske tilstand. Dette gøres ved at beregne risiko­ værdier for fysisk tilstand, som i en ’madpapirsmodel’ sammenholdes med andre parametre for at prioritere i overensstemmelse med virksomhedens servicemål helt ned til, hvornår en forskudt samling skal saneres.

Det hele er samlet i Rehab-IT I et partnerskab mellem Danmarks tre største for­ syninger HOFOR, VandCenterSyd og Aarhus Vand (3Vand) samt NIRAS og EnviDan, har man udviklet et digitalt planlægnings- og asset management-system, der netop giver forsyningerne mulighed for at udnyt­ te al den viden, de har om deres ledningers tilstand og driftsforhold og derigennem på en generisk måde udtrykke risikoen på den enkelte ledning i såvel vandsom spildevandssystemet. Alle forhold og aktiviteter, der er betydende for at kunne prioritere fornyelsesprojekterne ud fra en værdiskabelsestankegang, kan således indarbejdes i Rehab-IT. Igennem en metodik baseret på pointtilde­ linger, udtrykkes den enkelte lednings fornyelsesbe­ hov igennem en vægtning af de forskellige parametre: Performance, risiko og økonomi. Der arbejdes med ældning af ledningsnettet, hvor en hændelsesfrekvens af en given hændelse er stigende som funktion af ledningernes alder. Hændelserne er bestemmende for driftsudgifter og socioøkonomi­ ske omkostninger samt i nogle tilfælde det samme som serviceniveauet. Igennem disse metodikker kan renoveringen af ledningsnettet målrettes optimalt, og konsekvenserne analyseres i form af udviklingen af specifikke hændelser i forsyningsområdet eller tilsvarende. Der foretages automatisk en cost-benefit-beregning - baseret på TOTEX-princippet - af, hvornår det bedst kan betale sig at udskifte den enkelte ledning på bag­ grund af en række forudsætninger. På afløbssystemet har Aarhus Vand flere valgmuligheder, når det gælder løsninger. Forsyningen kan: Levetidsforlænge med punktreparationer; adskille eller forny hele ledningen. Forude venter således bearbejdning af servicemåls­ hierarkiet. For hvilke serviceniveauer skal der investe­ res i? Hvori består forsyningens største risiko?


Aarhus Vand har med Rehab-IT beregnet et samlet niveau for fysisk tilstand og arbejder på et niveau for hydraulisk tilstand (overløb og opstuvning), uved­ kommende vand og svovlbrinte. Det er de risici forsy­ ningen pt. betragter som de væsentligste drivere for investeringer.

Værdi af data Arbejdet med at bruge data til faktisk værdiskabelse har været et mantra for den danske vandsektor i flere år, og det har til tider været en udfordring at få maksimalt udbytte af de mange informationer, som konstant samles op i spildevandssystemer, på rense­ anlæg og så videre. Projektet med at lade værdiska­ belsen være driver for prioriteringen af aktiviteterne er derfor et rigtig godt eksempel på, hvad datadrevet asset management kan bruges til, når det sættes i den rigtige kontekst, og målet flytter sig fra viden om data til viden fra data. Data giver ingen værdi i sig selv, og Aarhus Vand har derfor i projektet oplevet for alvor at flytte sig, når der på strategisk niveau ligger en plan for, hvad man vil have ud af de data, der opsamles. Er der en plan, er der stort set ingen grænser for, hvad forsyninger ved hjælp af machine learning, sensorer og så videre kan blive klogere på.

TOTEX-BENCHMARKING I en TOTEX-benchmarking model indgår de totale omkostninger - det vil sige drifts­omkostnin­gerne plus investeringsomkostningerne. Kilde: Copenhagen Economics

SERVICEMÅLSHIERARKI Der er arbejdet med servicemål i spildevands­ branchen i mange år, for eksempel målet for maksimal hyppighed af opstuvning i brønde. Til gengæld kommer der hele tiden nyt, som forsy­ ningerne skal forholde sig til, når investeringer prioriteres. Derfor tager det tid, inden et egent­ ligt servicemålshierarki kan opbygges i forsynin­ gerne. I servicemålshierarkiet skal servicemål for drift, produktion, og projekter opstilles på tværs, så man over tid bliver i stand til at investere, der hvor performance ligger længst fra det ønskede servicemål. Bag prioriteringen skal der ligge overvejelser om, hvor der er mindst risiko for­ bundet med, at der ikke performes. Helle Asaa ønsker, at målene og hierarkiet beror på datadreven viden således, at forsyningen kan opbygge en form for prioriteringsramme over servicemål. - Dette skal vise, hvor godt vi lykkedes som virk­ somhed, som forsyning og i forhold til borgere og miljøet. Denne prioriteringsramme kan med fordel udarbejdes i samarbejde mellem spilde­ vandsforsyninger, da metode og skala for mange servicemål vil være de samme landet over. Helle Asaa nævner som eksempel på et databa­ seret servicemål, akutte brud på ledninger, hvor der søges det optimale investeringstidspunkt lige inden sammenbrud.

spildevand #3/20  27

Hvilken værdi det skaber det, når man laver TV-inspektioner, foretager opmålinger og vælger én løsning frem for en anden? Det spørgsmål arbejder ledelsen og medarbejderne fra Aarhus Vand med, for i fremtiden er ønsket at lade værdiskabelse være driver for forsynings­selska­bets aktiviteter på spildevandsledninger. Værdi­skabelse forstås her som både økonomi, perfor­mance og risiko.


Ny dataopsamlingsplatform giver overblik Vandmiljø Randers samler data fra alle dele af forsyningsselskabet på fælles platform. Det sker for at få et større overblik, hvilket skal styrke driften og give bedre grundlag for fremtidige investeringer.

28  spildevand #3/20

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST Det er ikke altid det ældste, der skal skiftes først. Men hvordan beslutter man sig i et forsyningsselskab så for, hvordan ens investeringer skal prioriteres? Det gør man ved at foretage begrundede investeringer i stedet for beslutte sig ud fra mavefornemmelser eller ud fra, hvad der står for tur på grund af alder. Investeringer hos forsyningsselskaber er som regel lang­ sigtede, så det er vigtigt, at de sker i den rigtige række­ følge. Sådan lyder det fra Jesper Trelborg, der er SCADAudvikler hos Dansk Miljø og Energistyring A/S (DME). Firmaet hjælper for tiden Vandmiljø Randers med at implementere en ny dataopsamlingsplatform, der henter og samkører data fra alle dele af forsyningsselskabet. - Når der lægges budget, skal investeringer baseres på, at forsyningsselskabets samlede data viser, at man har størst udfordringer et bestemt sted, og derfor investerer man netop på det område. Investeringer i for eksempel rørledninger eller teknologi skal ikke bare ske i forhold til alder, men i forhold til behovet. Det hjælper vi dem med at få overblik over baseret på langt flere data end tidligere, siger Jesper Trelborg. Dataopsamlingssystemet henter data fra alle områder, lige fra vedligehold, over procesdata, GIS-data, økonomi, fjernaflæste elmålere til forbrugerafregning for vand. Ideen med at basere investeringer på basis af samkøring af data, er udviklet af firmaet Kuono, der leverer rådgiv­ ning på tværs af strategi, optimering og forandring, og som også spiller en central rolle i projektet. - Alle de data, der hidtil ikke har talt sammen, samles nu på dataopsamlingsplatformen, hvor vi får et fælles sted at trække data fra og drage konklusioner ud fra. Vi fin­ der flere fejl end tidligere, simpelthen fordi vi får mange flere data ind. For eksempel var der fejl på el-afregnin­ ger på basis af de fjernaflæste elmålere. De giver os jo langt flere data end før, og så giver det også mulighed for flere fejl. Men de bliver gradvist rettet af DME, der er i gang med at optimere vores system, siger Rene Jørgensen, der er projektleder hos Vandmiljø Randers.

Nemmere at spore fejl Han påpeger, at forsyningsselskabet har brug for platfor­ men, fordi man arbejder med at omsætte virksomhedens data til værdi, og her er det nødvendigt at kunne trække på rigtig mange data.

- Tidligere havde hver medarbejder sit system – tit et excel-ark – til at registrere data i. Den nye platform giver os nye muligheder for at analysere data og frigi­ ver en masse tid hos medarbejderne. Jeg vil meget hel­ lere have, at de bruger deres tid på at tænke, end på at huske, hvornår den og den pumpe skal vedligeholdes eller skiftes, siger Rene Jørgensen. Samtidig gør platformen det nemmere for driftsafdelingen at spore fejl i systemerne og dermed også at få udbedret dem hurtigere. Driftsfolkene vil for eksempel lettere kunne finde frem til indtrængende vand i rørledninger, som ellers kan være en svær og dyr proces. De kan blandt andet se præcist, hvor der pumpes mest vand i forhold til historiske tal, og det kan indikere, at der kan være indtrængende grundvand et bestemt sted på ledningen. Et andet eksempel på platformens nytte er i forbindelse med alarmer, som driften normalt modtager, når noget er galt. Modsat tidligere bliver de nu sammenholdt med historiske alarmstatistikker, så man får overblik over, hvor der opstår flest alarmer. Ud fra det kan man så handle. Der kan også være set-punkter, der er blevet ændret, og som forårsager uregelmæssigheder. - Når man sammenholder de historiske målinger, får man måske svaret, at en driftsmand har ændret på set-punkter, eller at en måling opfører sig anormalt af andre årsager. Platformen kigger på ensartede systemer for at se, om der er systematiske gentagel­ ser for at komme med bud på hyppigheden af en fejl. Driftsfolkene ville aldrig selv kunne lave de sammen­ ligninger, for der er simpelthen alt for mange data at holde styr på, siger Jesper Trelborg. Hos Vandmiljø Randers er forventningen, at dataopsam­ lingsplatformen vil gøre det nemmere for driftsfolkene at overvåge systemerne og sætte hurtigt ind, når der er registreret fejl. Andre faggrupper får også glæde af det. For eksempel siger elektrikeren Simon Christensen: - Det er vigtigt at få overvåget så meget som muligt, og at det hele bliver samlet ét sted. Jeg tror, at driftsfol­ kene kommer til at bruge platformen mere end jeg selv. Men jeg får en klar fordel af flere tilgængelige data og mere overvågning, selv om det bliver en mere indirekte hjælp for mig.


Skalerbar styring til alle størrelser af kommunale og industrielle anlæg.

WATER TECHNOLOGIES

Opnåede resultater med AQUAVISTA™ Plant: • 40% større biologisk kapacitet • 100% forøgelse af den hydrauliske kapacitet • 20-50% generel besparelse på driftsomkostninger Læs mere på kruger.dk/aquavista

Resourcing the world

spildevand #3/20  29

BlueKolding reducerede antallet af årlige overløbshændelser med 70% med AQUAVISTA™ Plant.


D Ø G N KUR S US 2020:

HVILKE EMNER SER DU GERNE PÅ PROGRAMMET? TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING Når et døgnkursus skal planlægges, er kunsten at finde, udvælge og kombinere de faglige emner, der optager for­ eningens medlemmer netop nu. Derfor indkalder foreningen lige nu forslag til emner, som ønskes behandlet på STFs Døgnkursus den 6.-7. november i Kolding.

Kom med forslag/ønsker senest 18. august

Fortæl hvad du vil vide mere om

Fysisk planlægningsmøde

Der er helt sikkert faglige emner, som du gerne vil vide mere om. Fortæl os derfor, hvad du gerne vil opdateres på og gerne ser behandlet på efterårets døgnkursus.

STF holder fysisk planlægningsmøde 20. august. Her tager den indkaldte planlægningsgruppe fat på de forhåbentlig mange indkomne ønsker og forslag, og mødedeltagerne sup­ plerer selvfølgelig med egne idéer.

30  spildevand #3/20

Vil du selv gerne holde et indlæg? Måske ved du noget, som andre i spildevandskredsen også bør vide? Overvej om din forsyning eller dit firma ligger inde med en ny faglig viden, som en bred kreds af forsyningsfolk også kan have glæde af, og som med fordel kan formidles på det kommende døgnkursus.

For at dine ønsker og forslag kan komme i betragtning til årets døgnkursus, så skal du senest 18. august indsende en mail til STFs sekretariat på sek@stf.dk. I mailen skal du kort beskrive dine ønsker og/eller forslag.

Efter nogle intense timer, hvor der diskuteres, argumenteres og struktureres, når vi frem til et foreløbigt program for STFs Døgnkursus 2020 - både med hensyn til faglige emner og til forventet strukturering af indlæggene.

Kom med emneforslag til STFs Døgnkursus 2020 på sek@stf.dk senest 18. august.

DØGNKURSUS 2020:

24 SMÅ STANDE, DOG MED FORBEHOLD TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING Standene i forbindelse med STFs Døgnkursus i november er vigtige samlingspunkter for deltagerne, når der er pause i døgnkursets foredragsprogram. Sådan plejer det at være, og vi har ikke grund til at tro, at det vil være anderledes i år, selvom vi har fået corona ind i vores tilværelse. Vi vil fortsat tildele standene ved lodtrækning blandt interesserede firma­ er, men er dog nødt til at tage ”corona-forbehold”.

system har tilmeldt sig lodtrækningen. Der tildeles normalt kun ét lod pr. firma i lodtrækningen. Dog opnår firmaer, der var med i lodtrækningen i 2019 uden at blive udtrukket, to lodder, og de har dermed dobbelt chance for at blive udtruk­ ket i 2020. Selve lodtrækningen finder sted 20. august i forbindelse med foreningens døgnkursus-planlægningsmøde.

Hvorfor stand i forbindelse med døgnkursus?

Find link til lodtrækningen via STFs hjemmeside

De 24 små udstillingsstande i forbindelse med døgnkurset har altid været eftertragtede for STFs firmamedlemmer, da de giver en enestående chance for at komme i dialog med døgnkursets over 300 deltagere. Vi ser, at næsten alle firmaer, som i et givent år har haft stand, prøver lykken i lodtrækningen også året efter. Det for­ tæller os, at det er udbytterigt at være med som udstiller.

Firmaer, der vil satse på lod/lodder i lodtrækningen, finder link til tilmelding til lodtrækningen på STFs hjemmeside www. stf.dk . Samme sted findes yderligere praktiske oplysninger, herunder også standprisen.

Vi trækker lod, som vi plejer Lodtrækningsprincippet har været benyttet i efterhånden mange år, da det er enkelt for foreningen at håndtere og har indbygget en rimelig portion retfærdighed. Der trækkes lod om de 6 m2 store stande blandt de firmaer, der senest 18. august kl. 23.59 via STFs konferencestyrings­

Corona-forbehold Den danske Corona-situation ser rigtig fornuftig ud i skriven­ de stund, og hvis den fortsætter, så ser vi ingen problemer i forhold til afviklingen af STFs Døgnkursus, herunder også udstillingsdelen. Men kommer situationen ud af kontrol, så der kommer restriktioner med hensyn til afstande og så videre, kan udstil­ lingen i sin kendte form være i fare. Derfor er det med ”coro­ na-forbehold”, når udstillerne udtrækkes.

Frist for tilmelding til lodtrækning om døgnkursus-udstillingsplads 2020: 18. august


DRIFTSSIKRE PUMPESTATIONER

PRODUCERET PÅ GRUNDFOS’ EGEN BRØNDFABRIK I mere end 20 år har vi investeret massivt i egen brøndproduktion. Det betyder, at vi trækker på hele Grundfos’ ekspertviden om samtlige komponenter, der indgår i pumpestationerne, og at alle - fra pumpeproduktion, salg, logistik, brøndproduktion og service - arbejder tæt sammen for at give dig den bedste leverance i alle faser af processen. Grundfos Brøndfabrik sammensætter løsninger efter dine behov og sørger for CE-mærkning på leverede dele, hurtig og sikker levering, samt konkurrencedygtige priser. Grundfos Brøndfabrik - din garanti for driftssikre pumpestationer!

spildevand #3/20  31

SE FILMEN OM GRUNDFOS BRØNDFABRIK ... og læs meget mere om alle løsningerne her

grundfos.dk/broendfabrik


B LÆKSP R U T T E N I B LUE KO LD I NG Med foden halvt inde i en ny barselperiode og med summende travlhed overalt er elektriker Daniel Theil Petersen en travl og svær mand at fange. Men det er sådan, Daniel helst vil have sit arbejdsliv! Der skal være nye udfordringer hver dag, og han må helst ikke vide, hvad dagen egentlig bringer. Det er en holdning, der passer perfekt til spildevandsverdenens nye, digitale udfordringer.

32  spildevand #3/20

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE


BlueKoldings hovedkontor ligger langs med Kolding Å og så tæt, at det nærmest kan spejle sig deri. På den modsatte bred ligger en lille rød jolle som kontrast til den store moderne glasbygning. Normalt sidder Daniel Theil Petersen dog et helt andet sted, for han hører til ude i Agtrup, hvor centralrenseanlægget og den nye pumpestation ligger. Men ikke i dag. På hovedkontoret er der travlt på gangene, og der er en summen af stemmer og klapren på tastaturerne. Det er nemlig første arbejdsdag efter nedlukningen, og alle er kommet tilbage. Hvis vi havde lavet interviewet dagen før, havde der været stille overalt. Spildevandsbranchen har gennem de sidste år været igennem en forandringspro­ ces. Dels er genanvendelsen af ressourcer og miljøhensyn blevet nogle af hoved­ opgaverne, men der er også sket en digitalisering af branchen. Nu kan pumpesy­ stemerne og turbinerne styres digitalt, og det kræver ny indsigt og viden blandt medarbejderne. Daniel Theil Petersen er en af dem, hvor digitaliseringen gennem årene har overtaget hans oprindelige jobfunktion.

PORTRÆT Daniel Theil Petersen er uddannet elektriker, og det var også det, han i sin tid blev ansat som hos BlueKolding. Som årene er gået, er opgaverne dog blev anderledes og langt mere IT-orienteret, så i dag er der ikke meget elektriker over hans jobbeskrivelse.

spildevand #3/20  33


34  spildevand #3/20

Daniel Theil Petersen har én leveregel: Man skal bruge sin nysgerrighed til at komme videre i livet, for den eneste måde at lære på er ved at kaste sig ud i tingene og lære af sine fejl.

- Jeg er oprindeligt uddannet elektriker. Min begyndelse hos BlueKolding startede med at være lejet ind på fuldtid fra min tidligere arbejdsgiver, og efter ca. halvandet år blev jeg fastansat. I dag arbejder jeg som en slags driftslederassi­ stent og roder med PLC, som er hjernen bag det system, vi bruger til at styre rensningsanlægget med. Man kan sige, at det er den enhed, der starter og stopper alt. Hvis man skal forklare PLC, så betyder forkortelsen ”Program­ mable Logic Controller”, og det betyder en programmerbar enhed, som er udviklet til at styre en proces. Det kan være åbning og lukning af en ventil, styring af temperaturer eller sty­ ring af tryk og strømning. Kort sagt en processtyring. Daniel Theil Petersen har sin daglige gang på Centralrense­ anlægget i Agtrup. Virksomheden er inddelt i distribution og produktion, og det er sidstnævnte som Daniel Theil Petersen arbejder under. I de sidste to år har hans arbejdsrutiner dog været udvidet noget. BlueKolding har været involveret i flere anlægssager, som Daniel er inde over. Det er blandt andet installeringen af det nye turbineanlæg og hele digitaliseringspro­ cessen. BlueKolding agerer bygherre og udnytter derfor bygher­ releverance på blandt andet netværksudstyret for at sikre, at det passer ind i den fremtidige strategi. - Jeg deltager i byggemøderne, hvor jeg følger op på, at arbejdet bliver udført som bestilt, og som der betales for. En af de store sager lige nu er anlægssagen ude i Agtrup. Der er vi i gang med at implementere vores nye slamstrate­ gi. Den indebærer renovering af eksisterede installationer, samt nye installationer som rådnetank, slamlager, gaslager og helt nyt forafvandningsudstyr. Når Daniel selv skal beskrive sin position hos BlueKolding, er det som firmaets blæksprutte. Hver gang der opstår et IT-problem, eller hvis der er nye projekter, der skal implementeres, er han ofte en del af processen. - Der kommer flere og flere IT-kyndige medarbejdere, men om de alle har min blæksprutte-funktion, det ved jeg ikke. Jeg breder mig over mange områder, og det kan der være både fordele og ulemper ved. Når man breder sig over meget, risikerer man, at man ikke kommer helt i dybden. Jeg har en ekstrem bred viden, så meget af det afhænger også af det enkelte behov. Har man brug for en, der har ekspertisen på ét område, eller for en der har overblikket på mange?

Anlægget i Agtrup var oprindeligt lagt ud til, at der skulle 12 mand til at styre driften optimalt, men vi optimerer jo hele tiden, så i dag er der slet ikke brug for så mange. Selvom BlueKolding har en IT-samarbejdspartner, er det stadig Daniel, der er stedets IT-troldmand, for hvor der er en computer, er der også et IT-problem.

Globale såvel som lokale udfordringer En af de store udfordringer for spildevandsbranchen er IT-sikkerheden. For i en verden med hackerangreb, terrorsikring og et generelt stigende trusselsniveau er det mere aktuelt end nogensinde før at sikre sig. Og som IT-ansvarlig er det noget, der optager Daniel meget: - Som monopolvirksomhed er vi nødt til at tage sikkerheden alvorligt, fordi vi har forpligtiget os til at være leverings­ dygtige hele tiden. Der er jo ikke nogen andre, der kan tage over og rense spildevandet. Spildevandsbranchen har måske ikke været ramt endnu, men det er blot et spørgs­ mål om tid. Vi forsøger derfor efter bedste evne at kryp­ teret vores systemer, så vi kan sikre os imod et eventuelt hackerangreb i tide. I samtalen om truslen og presset fra omverdenen kommer vi ikke udenom coronaen, for også BlueKolding har som andre i branchen kørt på nødtørftig drift. Virksomheden har fulgt sund­ hedsmyndighedernes anbefalinger, og de ansatte har derfor været hjemsendte. - Jeg tror egentlig, at vi i vores branche har været lidt bedre forberedte på en pandemi end andre. Vi skal jo i forvejen vaske hænder hele tiden, så de generelle vaner omkring hygiejne var jo allerede en del af hverdagen. På grund af vores daglige arbejdsgange var vi til en vis grad forberedte. Daniel Theil Petersen har som sine kollegaer også måtte arbejde hjemmefra. Ham og kæresten delte dagene op, så pasning af den toårige blev fordelt imellem arbejdstimerne. Under coronaen indså Daniel, at han var god til at holde arbejde og fritid adskilt. - Jeg har en klar bevidsthed om, hvad der er positiv stress, og hvad der er negativ stress. Og jeg ved nu, at jeg har evnen til at smide arbejdet fuldstændigt. Det har ikke altid været muligt at lægge de fulde timer med barnet hjemme., til gengæld har jeg været klar på at være så effektiv som muligt i den tid, jeg havde til rådighed.


Inden Daniel Theil Petersen blev elektriker, var han et år i hæren, og i 2005 blev han sendt til Irak med Hold Seks til Danevang. Han blev udsendt som transport og logistik, hvor han primært kørte eskortekørsel, og da han samtidig var en af de få, der var gammel nok til at tage buskørekort, stod han for busturene til Kuwait. - Det var en stor omvæltning at være afsted, og egentlig ville jeg gerne have været sendt ud igen. Men på det tidspunkt var Forsvaret i gang med en større omlægning og strukturændring, så kontrakterne var ikke endeligt på plads. I dag har alt ændret sig for mig. Med ét barn og et mere på vej kunne jeg ikke tage af sted igen. Jeg forstår heller ikke fædre, der arbejder på boreplatforme, og derfor skal være væk fra familien. Det ville jeg ikke kunne.

Fremtidens arbejdsplads

Vi er halvvejs igennem interviewet, da det går op for mig, at jeg faktisk ikke ved, hvad Daniels stillingsbetegnelse er. Han griner, for han er faktisk heller ikke selv klar over det. Men ordlyden betyder ikke så meget for Daniel, det er indholdet i jobbet, der er vigtigt for ham. BLÅ BOG DANIEL THEIL PETERSEN Job: Driftslederassistent med IT-ansvar og udpræget blækspruttefunktion Civilstatus: Kæreste med Mette, far til en toårig og en mere på vej Privat: Familien, undervandsjagt og kitesurfing.

Daniel Theil Petersen har allerede været på flere kurser, og hvis han skal sætte en stillingsbetegnelse på sit job selv efter de syv år i branchen, er det begrebet driftslederassistent, der dukker frem. - Jeg kan godt lide mit arbejde bag computeren, men jeg holder også af at fejlfinde og derefter gå ud i marken og rette fejlen. Førhen brugte vi eksterne folk til at fejlsøge, men det kostede en del i ad hoc-opgaver. Nu hvor jeg selv kan fejlsøge og rette fejlen med det samme, sparer vi de penge. Det er en stor fordel for os at have ekspertisen in-house, det er nemlig ikke de store opgaver, der er dyre. Det er de små hverdagsproblemer, der koster. Om to en halv uge er Daniel Theil Petersens kæreste sat til at føde. Han tager to ugers barsel og gemmer resten til en fælles tur, som han og kæresten også gjorde med deres førstefødte. Planen er, at hele familien sammen rejser ud i halvanden måned. Og står det til Daniel, tager han familien med til en sine egne yndlingsdestinationer, New Zealand. Gennem samtalen med Daniel står det klart, at det er ny viden og nysgerrighed, der dri­ ver ham, en evne han ønsker at give videre til sine børn, som han i sin tid fik det fra sin far. - Hjemmefra har jeg lært, at man skal kunne finde ud af tingene selv, og hvis man ikke kan det, så kan man lære det. Jeg har en naturlig nysgerrighed til, hvordan tingene fungerer. Det har altid været min tilgang. Den eneste måde at lære nyt på er ved at rode med det. Det er ok at lave fejl, man skal bare lære af sine fejl. Man lærer nemlig ikke af at lave alting rigtigt første gang, man lærer af sine fejl. Og vigtigst af alt så skal man ikke være bange for at tage en beslutning.

spildevand #3/20  35

Daniel Theil Petersen har været i spildevandsbranchen længe nok til at være en del af den forandring, som branchen har gen­ nemgået. Ifølge ham er arbejdsområdet blevet mere spændende, fordi det i dag handler mere om den teknologi, der kan udnytte den energi, spildevandet indeholder. - Branchen har fået et løft. Alt, hvad der tidligere handlede om spildevand, affald og skraldemand har været ildeset, måske sågar været set ned på, men folk har indset, at der ikke er noget, der fungerer uden os. Den ene del af samfundet fun­ gerer ikke uden den anden. Vi har gennem tiden fået skabt et andet billede blandt andet i medierne, og man er nu begyndt at se på spildevandet som en ressource. Men det helt store skift i branchen er, at man gået fra en stor udgift for rensning til at nærme sig eller helt have opnået en balance imellem for­ brug og produktion og eventuelt gået over til at være en pro­ ducerende virksomhed i stedet for forbrugende. Der sker hele tiden noget nyt i branchen, og det tiltaler mig virkelig. Allerede i dag trækker vi varme ud af spildevandet, som så anvendes til opvarmning af boliger. Og endelig har vi et turbineanlæg, der står og genererer strøm fra det rensede spildevand.

- Det er nok i virkeligheden det, der tiltaler mig så meget ved at arbejde her. Der sker hele tiden noget nyt i bran­ chen, og jeg er ikke bundet til én opgave. Det er en alsidig jobfunktion, jeg har. Selvfølgelig er der konkrete opgaver, jeg skal løse, men hvis jeg bliver træt af at sidde på konto­ ret, så kan jeg gå ud og arbejde ved pumperne eller hjælpe en af smedene. Samtidig er der plads til, at jeg kan lære noget nyt eller videreuddanne mig, og det er egentlig ret karakteristik for branchen - både indenfor spildevand, drift og de mange biologiske kurser.


UN G I SP I LD E VAND

Fremtiden ligger i spildevandet TEKST: ANNE-SOFIE STORM WESCHE / FOTO: VANDCENTER SYD Selvom Lili Lin kun har været i praktik som laborant hos Vand­ Center Syd i Odense siden februar i år, ved hun allerede nu, at det er her, hendes fremtid ligger. Lili Lin kommer oprindeligt fra Kina, men hun kom til Danmark som 18-årig for at studere. Det er et valg, hun aldrig har fortrudt.

36  spildevand #3/20

BLÅ BOG: Navn: Lili Lin Alder: 31 år Stilling: Laborant ved Vandcenter Syd Drømmer om: Jeg drømmer om at blive endnu klogere på laboratorieteknik og dansk.

Hvorfor valgte du spildevandsbranchen? Det hele startede med ønsket om, at jeg ville uddanne mig som laborant, så jeg startede på Københavns Professions­ høj­skole, og fik derefter en praktikplads hos Vandcenter Syd. Laborantuddannelsen tager to og et halvt år. Det første halv­andet år foregik på skolen, hvor jeg fik undervisning i de tre kerneområder: Kemiteknologi, bioteknologi og laborato­ rieteknik- og forståelse. Det sidste år på uddannelsen foregår som lønnet praktik i en virksomhed, privat eller offentlig. Gennem uddannelse lærte jeg at arbejde med analyseudstyr og forskellige analysemetoder i laboratoriet. Sideløbende har jeg fået et indblik i kvalitetssikring, hvilket gør mig i stand til at skabe et fundament for pålidelige resultater samt at kunne arbejde med dem sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Under uddannelsen blev jeg særlig god til det kemitek­ nologisk arbejde og ønskede at lægge mit fokus der. Da Vandcenter Syd søgte en laborantpraktikant med en interes­ se i at udføre kemiske analyser for spildevand, var det det perfekte match for mig. Jeg skyndte mig at sende dem en ansøgning og var så heldig, at de optog mig i deres forløb.

Hvad er din baggrund? Jeg kom til Danmark, da jeg var 18 år. I Kina har vi et helt anderledes uddannelsessystem end Danmark. Det kinesiske uddannelsessystem passede ikke sær­ ligt godt til mig, da man skulle i skole UNG I SPILDEVAND klokken 7 om morgen og først fik fri I hvert blad dedikerer klokken 22 om aftenen. Min familie vi spalteplads til unge var bekymret for mig, og derfor kom mennesker i. Hvad laver mine forældre en dag og fortalte mig, de? Hvordan stiftede at de gerne ville have, at jeg i stedet de bekendtskab med studerede i Danmark. De mente, at branchen? Hvilke tanker det danske uddannelsessystem pas­ har de om fremtiden? sede meget bedre til mig, fordi man Svarene får du her. balancerer privatlivet og studielivet

meget bedre. Dengang forstod jeg ikke, hvor de fik idéen fra, men det glædede mig rigtig meget, selvom jeg ikke vidste, hvor Danmark lå. Jeg forventede mig meget af at flytte hjem­ mefra ligesom mange andre teenager og særligt til et helt nyt og spændende land. Noget af det første, jeg begyndte at studere som ny i Danmark, var multimedia design. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke var for mig. Efter fem år begynd­ te jeg at for alvor at lære dansk. Bagefter fandt jeg ud af, at jeg godt kunne lide naturvidenskab, hvilket gjorde, at jeg begyndte at uddanne mig til laborant. Og her er jeg så i dag.

Hvordan er din hverdag? Vi starter dagene med et morgenmøde. Under disse gen­ nemgår vi de opgaver, der skal udføres i løbet af dagen. Samtidig gennemgår vi også eventuelle, uventede opgaver, der kunne opstå og som teoretisk set burde kunne løses i løbet af dagen. Mit arbejde består primært i at analysere de udtagne prøver fra rensningsanlæggene, hvoraf vi udfører kemiske analyser med spektrofotometri. Det er en metode, der bruges til at bestemme koncentrationen af et stof i en given opløsning ved at måle, hvor meget lys der slipper igen­ nem. I analyserne er det særligt ammonium, nitrat, fosfor og COD (Chemical Oxygen Demand), som vi kigger efter. Vi bru­ ger laboratorieværdierne til at sammenligne og kontrollere online-målerne på rensningsanlæggene og derved sikre, at de kører ordentligt. Desuden er målingerne med til at sikre, at det rensede vand lever op til de standarder, der er sat af regeringen, inden det ledes ud i vandløbene.

Hvad gør dit arbejde spændende? Min hverdag er aldrig kedelig. Der er altid noget nyt at lære og nye tilgange til arbejdsmetoderne. Jeg nåede at være i praktik i fire måneder, da jeg som alle de andre danskere blev sendt hjem under Covid-19-nedlukningen. Da jeg kom tilbage til laboratoriet efter de to måneders hjemsendelse, føltes det som om, jeg skulle starte al oplæring forfra. I dag kan jeg dog godt se, at tingene igen bliver en rutine, hvilket faktisk gør mig glad og samtidig betyder, at jeg er ved at blive rigtig god til det. Alligevel føler jeg nysgerrighed overfor en masse nye ting som online-målere, der skal kalibreres og vedligeholdes. Det er derfor, det altid er spændende i spildevandsbranchen.

Hvordan ser du din fremtid i spildevandsbranchen? Jeg har indtil videre kun været i praktik i et år, og derfor kun arbejdet med spildevand i et år, men jeg synes, at branchen er enormt spændende. I VandCenter Syd siger vi, at der er energi i lortet. At rense spildevandet er ikke kun et job for naturen, da slammet også kan omdannes til biogas. Når biogassen bræn­ der, produceres der vand og strøm, som igen kan bruges på rensningsanlægget eller sælges videre. Jeg er meget optaget af den bæredygtige og cirkulære økonomi, som vi fokuserer på. I fremtiden ønsker jeg afgjort at søge stillinger indenfor spilde­ vandsbranchen, så det er bare om at krydse fingre og håbe på det bedste.


(Be)stem og spis med:

Ordinær generalforsamling i Spildevandsteknisk Forening

Covid-19-situationen, nærmere bestemt restriktionerne for fysisk forsamling, har forhindret afholdelse af en normal fysisk ordinær generalforsamling 2020.

Sæt kryds i kalenderen

Torsdag den 20. august kl. 16.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Efter generalforsamlingen vil der være spisning for de af generalforsamlingens deltagere, som ønsker dette. Både af hensyn til forplejningen, og for at kunne træffe eventuelle særlige lokalemæssige foranstaltninger, beder vi om tilmelding til generalforsamlingen senest d. 17. august til foreningens sekretariat på sek@stf.dk Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen, men kun aktive medlemmer, i henhold til vedtægterne, kan afgive deres stemme ved de beskrevne valg.

spildevand #3/20  37

I lyset af den gradvise genåbning af landet og lempelsen af forsamlingsforbuddet har Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse besluttet at indkalde til ordinær generalforsamling.


Udstyr til spildevandsløsninger – fra indløb til udløb Tromleforafvander KD 30-40 med dobbelt tromle, nu med nyt og forbedret indløb! Sikrer optimal fordeling af slam på begge tromler.

38  spildevand #3/20

Mere end 35 danske anlæg har valgt KD’s Tromleforafvandere til afvanding af slam, herunder bl.a. VandMiljø Randers, Frederikshavn- og KLAR Forsyning i 2020. Vil du vide mere om vores driftssikre Tromleforafvander KD 30 som findes i 6 størrelser – så kontakt os.

KD er tilbage – stærkere og klar til at hjælpe de danske forsyninger KD er med i et spændende projekt samarbejde med Vejle Spildevand. Projektet omfatter levering og montering af et antal afspærringsspjæld til regulering af vandstanden i Omløbsåen ved slusen før Vejle Å.

Vil du vide mere om vores Afspærringsspjæld KD 05.1/05.2, så kontakt os. KD Maskinfabrik Vejle A/S – Karetmagervej 25 – 7100 Vejle – 7643 2323 – sales@kd-group.dk – www.kd-group.dk


IN D ST I LLI N G TIL VAND MILJ ØPRIS Vi fik ikke mulighed for at overrække årets Vandmiljøpris under Årsmødet på Lynetten, så i stedet vil prisen uddeles på STFs Døgnkursus 6.-7. november i Kolding. Med den ekstra tid har du mulighed for at sende os de kandidater, du synes, fortjener Vandmiljøprisen. Send din indstilling senest den 12. oktober.

mulighed for, at Vandmiljøprisen i særlige tilfælde kan tildeles en gruppe eller et hold.

Prisen kan også tildeles for en indsats udført før år 2019. Prisen tildeles normalt en enkelt person, men der er dog

Nomineringen sendes til: Jacob Andersen på mail: ja@hjvand.dk Charlotte Frambøl på mail: cf@fvc.dk

Vandmiljøprisens historie Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværende Kemira Miljø A/S). Prisen uddeles hvert år, og vi står nu for at uddele prisen for 2019. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder "Naturen i balance", udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster. Komiteen, der udvælger mellem de indkommende forslag, består af kursuschef Charlotte Frambøl, Fersk­vands­cen­tret, Direktør Thomas Barfoed, Fredensborg, samt formand for Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen.

Høring om spildevandsudledning en realitet:

N U SK A L A LLE ID ÉER PÅ BORD ET På foranledning af HOFOR holder DANVA til september en konference om samfundets forventninger til udledning af regn- og spildevand nu og i fremtiden. TEKST: HOFOR På grund af medieinteressen for planlagte udledninger af mekanisk renset spildevand har HOFOR foreslået, at alle aktører med interesse i udledning af spildevand samles og diskuterer fremtidens standard for spildevandsudled­ ning. Nu har DANVA inviteret til høring den 15. septem­ ber, og miljøminister Lea Wermelin bakker op om tiltaget og deltager. Ambitionen er, at alle med interesse i emnet deltager, så debatten bliver så nuanceret som muligt, og således at alle idéer og forbehold kommer på bordet.

med de forskellige typer udledninger er. Og så nævnes regnbetingede udløb, overløb fra kloaksystemer, by-pass på renseanlæg, planlagte udledninger mv. Hvordan håndteres de? Og hvilken indflydelse har de på opfyldelsen af nuværende og kommende miljøkvalitets­ krav? På konferencen skal man drøfte, hvordan vi kan finde fælles løsninger for udledning af regn- og spilde­ vand, der kan leve op til samfundets forventninger.

Udfordringerne skal kortlægges

Du kan tilmelde dig her: https://www.danva.dk/arran­ gementer/konferencer/12585-konference-om-udled­ ning-af-spildevand/ og se det endelige program for dagen efter sommerferien på samme side.

DANVA skriver på sin hjemmeside, at formålet med kon­ ferencen er at skabe et overblik over problemstillingen med udledningerne og at kortlægge, hvad udfordringerne

Sådan tilmelder du dig

spildevand #3/20  39

Indstillingen bedømmes ud fra følgende kriterier: • Indsatsen skal være af almengyldig interesse for spilde­ vandsområdet. • Kandidaten er aktiv med uddannelse eller anden viden­ formidling. • Praktiske, tekniske eller procesrelaterede områder væg­ tes højt. • Kandidaten har evnen og viljen til et godt og udviklende samarbejde mellem forsyning og myndighed, er kataly­ sator for en fælles indsats • Kandidaten arbejder for at forbedre miljøet, især vand­ miljøet som modtager spildevand. • Det vægtes højt, at den indsats, der er ydet, eller det problem, der er løst, offentliggøres til gavn for andre. • Kandidaten kan være ansat i spildevandssektoren.


FO R S K E R I SP I LD E VAND

Machine learning, tilstands­ modeller og tv-inspektion Bolette Dybkjær Hansen er erhvervs-PhD hos EnviDan. Hendes forskning ser på, hvordan machine learning kan skabe værdi i vandsektoren – til glæde for både akademikere og praktikere.

40  spildevand #3/20

TEKST: BOLETTE DYBKJÆR HANSEN OG ANNA KLITGAARD FOTO OG GRAFIK: BOLETTE DYBKJÆR HANSEN De seneste 18 måneder har Bolette Dybkjær Hansen arbejdet med en erhvervs-PHD hos Envidan. Omdrejningspunktet for forskningen er, hvordan man kan skabe værdi i vandsektoren ved at anvende machine learning-teknikker. Hun fokuserer særligt på tre hovedområder, hvor til­ standsmodellering af gravitationsledninger er et af dem. Anomali/fejl detektion og styring af ilt på renseanlæg er de andre. Der findes allerede en række forskellige machine learning-modeller til dette, og Bolette Dybkjær Hansens rolle er

BLÅ BOG: Navn: Bolette Dybkjær Hansen Alder: 29 år Status: Samlever Hjem: Aalborg Fritidsinteresser: Friluftsliv, kites og kulturelle oplevelser i ind- og udland. Forskningsmæssig baggrund: Jeg er uddan­ net civilingeniør i sundhedsteknologi og infor­ matik fra Aalborg Universitet (AAU) og har arbejdet med billedgenkendelse og machine learning på AAU i halvandet år. De seneste 18 måneder har jeg skrevet erhvervs-PhD hos EnviDan. Forskningen ser på, hvordan machine learning kan skabe værdi i vandsektoren.

derfor at undersøge, hvordan man kan forbed­ re modellerne. Som erhvervsforsker er hendes opgave at sikre løsninger, der både giver ny viden på akademisk niveau, men som også kan realiseres i praksis.

Hvad skal forskningen bruges til? EnviDan har udviklet beslutningsstøttesoftware til at hjælpe beslutningstagere i forsyninger­ ne med at udpege, hvilke ledninger der skal TV-inspiceres. Softwaren indeholder en tilstands­ model, og min forskning skal bruges til at opti­ mere denne model.

Hvilke resultater af forskningen kan du fortælle om nu? Det er lykkes at udvikle en tilstandsmodel, der er mindst lige så god, som de bedste i litteraturen. Modellen er nu et sted, hvor der næsten ikke er mere information at trække ud af det tilgænge­ lige data. Til gengæld kan de optimeres ved at ændre måden at TV-inspicere på: Fra at inspicere hele områder ad gangen til at lave stikprøver i forskellige områder. På figuren herunder kan man se, hvordan de modeller, der inkluderer obser­ vationer fra opstrømsledninger, kategoriserer flere ledninger korrekt end de generelle modeller. Klasserne 0-3 refererer til tilstandskategorier, som forsyningerne selv kan justere.

Hvad finder du mest udfordrende ved din forskning? Det datasæt, jeg arbejder med, er meget kom­ plekst. Man skal holde tungen lige i munden, når man bearbejder det, hvis man skal sikre, at man ikke bare får gode resultater på papiret - men også i virkeligheden. Projektet løber fra januar 2019 til december 2021 og er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og EnviDan A/S. Det er finansieret af henholdsvis EnviDan A/S og Innovationsfonden.


NY TØRSTOFMÅLER Valmet har lanceret deres nyeste generation (4) af deres mikrobølgebaserede tørstofmåler. Det er specielt transmitteren der nu er 100 % digitaliseret, med touch skærm og mange diagnosefunktioner. Sensor for indspænding: DN50 til DN300 Ved >DN200: Model TB for side-ind montering

Valmet TS er den mest pålidelige og nøjagtige tørstofmåler på markedet. Den er specielt designet til spildevandssektoren, hvor den medvirker til store besparelser i polymerdosering og energiforbrug. Medvirker også til at forhøje tørstof-% i slamkagen, der medfører besparelse ved bortkørsel af slammet.

check Kontinuerlig måling

check Lavere energiforbrug (pumper)

check Vedligeholdsfri

check Kort tilbagebetalingstid

check Kræver kun 1 punkt for kalibrering check Lab-målinger for kontrol minimeres

Sensor DN100 – DN200, PN100

Sensor TwinBlade Side-ind fra DN200

Sensor DN50 – DN300 Bridge Transmitter (4th)

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #3/20  41

Fordele


ERSTAT JERNKLORID MED NORFLOC NF1 Forbedrede slamegenskaber Udnyt anlæggets maksimale kapacitet Reducér dosering og kemisk slam med +90 % Optimerer fjernelse af fosfor og kvælstof 42  spildevand #3/20

Minimér bypass ved regnhændelser Minimér CO2-påvirkning

400

REGNHÆNDELSE

350

10000

REGNHÆNDELSE

9000

Slamspejl (cm)

7000

250

6000

200

5000 4000

150

3000

100

VANDFLOW (m3/h)

8000

300

De forbedrede slamegenskaber ved brug af NF1 gør, at slamspejl holdes stabilt lavt, selv ved anlæggets maksimale hydrauliske kapacitet. Maksimal udnyttelse af den hydrauliske kapacitet reducerer behovet for bypass til et minimum.

2000

50 0

5

-0 23

5

-0 24

5

-0 25

5

-0 26

5

-0 27

1000

NORFLOC NF1

0

JERNKLORID VANDFLOW

NORFLOC NF1 er en ny innovation fra Norlex, der optimerer driften og kan erstatte den traditionelle fældningskemi. Lær mere på www.norlex.com/norfloc

KEMI VIDEN TEKNOLOGI www.norlex.com • tlf. +45 4594 0994 • info@norlex.com


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre

Én virus kommer sjældent alene… Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Nedlukningen af landet i forbindelse med Covid-19 har gjort det klart, hvor sårbare Host eller nys i dit ærme Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme Vask dine hænder tit eller brug håndsprit – ikke dine hænder eller brug håndsprit forsyninger og virksomheder er for cyberangreb. For hvor hackere og IT-kriminelle – ikke dine hænder tidligere gik efter systemerne, så går de i dag i langt højere grad efter medarbejderne. De har nemlig vist sig ofte at være virksomhedernes svageste led, når det kommer til IT-sikkerhed, og det gør sig særligt gældende, når landet arbejder hjemmefra. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: CENTER FOR CYBERSIKKERTED

Er uheldet ude og en forsyning bliver ramt, henviser Thomas Lund-Sørensen til beredskabsplanen på området. For sådan en skal virksomheder og forsynin­ ger have, understreger han. - En beredskabsplan for cybersikkerhedshændelser skal indeholde et telefonnummer på den eller de

Thomas Lund-Sørensen er chef for Center for Cyber­sik­ ker­hed. Centeret rådgiver om IT-sikkerhed, varsler om trusler igennem sektor-specifikke og mere generelle trusselsvurderinger og bistår med at identificere, hvad der er sket i forbindelse med et cyberangreb.

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona

spildevand #3/20  43

Hold afstand IT-virksomheder, samarbejder med. skal på Ordet ”virus” harkindkys fyldt alt i medierne og manges Undgå håndtryk, Vær opmærksom på Undgå man håndtryk, kindkys Vær Man opmærksom - bed andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme også sørge for at have backup af data af alle bevidstheder siden nedlukningen af Danmark i marts. fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen systemer. Vi taler om for eksempel konfigurations­ I kølvandet på genåbningen er det dog en anden form data og bogholderiet. Det er ikke en simpel ting, for for virus, nogle virksomheder og forsyninger må døje man skal sikre sig, at de ikke bliver krypteret under med. Under nedlukningen rykkede mange tusinde coronasmitte.dk etsst.dk/corona angreb.coronasmitte.dk ansatte landet over hjem, og det har udfordret opret­ holdelsen af IT-sikkerheden i mange forsyninger. Thomas Lund-Sørensen fortæller, at der tidligere har været spionageangreb på drikkevandsforskning i Stjæler data og viden Danmark, og at spildevandsbranchen - som den digita­ Nogle af udfordringerne beror på, at medarbej­ liseres yderligere - også bliver mere udsat for angreb. dere har måttet tilgå forsyningernes systemer fra egne internetopkoblinger, via mangelfulde VPNforbindelser eller ikke har fået foretaget regelmæssi­ ge sikkerhedsopdateringer på deres PC’er. Endvidere kan de have brugt udstyr til lagring af data, som ikke normalt er godkendt af forsyningernes IT-afdelinger. At mange har arbejdet med systemer og udstyr under de normale sikkerhedsstandarder er ikke gået de IT-kriminelle og hackernes næser forbi, fortæller chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas LundSørensen. - Hovedparten af kriminaliteten består af angreb på store danske og internationale virksomheder samt offentlige myndigheder i USA. De kriminelle skaf­ fer sig oftest adgang til systemerne med en mail, hvor en medarbejder klikker på et link. Derefter starter de med at hente data ud, men på et tids­ punkt lukker de systemerne ned og krypterer data. Den forretningsmodel har vist sig at være meget solid. Vores råd er at sikre, at det ikke sker. At man har en god beskyttelse af sine systemer. Man kan beskytte sig ved at have flerfaktor password og holde systemer opdaterede.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Går efter det svageste led

Vær vågen online!

44  spildevand #3/20

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange Den samme risiko serogJohn De via forsyninger, Spildevand talt med, mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste nys. Andersson fra UpGradeIT. mennesker bl.a. håndtryk og som små dråber fra hostehar og nys. Beskyt dig selv og andre med disse med gode råd. dig øget selv ogopmærksomhed andre med disse gode I forbindelse corona-krisen har virksomheden til­Beskyt haft på råd. phishing under

har alle coro­ budt IT-hjælp igennem Dansk Industri, fordi behovet na-krisen, men har ikke været udsat for angreb. De for yderligere beskyttelse under hjemmearbejdet steg har dog alle gjort ekstra meget ud af at informere eksplosivt. medarbejderne om at passe på online, forklarer Ole - Vi har alle brugt Zoom og Teams, men ved vi, hvem Johnsen, der er administrerende direktør for Billund der kan lytte med? Vi deler både informationer og Vand & Energi A/S. dokumenter med hinanden, men ved vi, hvor sik­ - Datasikkerhed har været et fast punkt på den dag­ kert det er? lige mail fra ledelsen til alle medarbejderne. Her Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme eller brug håndsprit – ikke dine hænder eller brug håndsprit – ikke dine minder vi om at passe på hænder med at åbne mistænke­ John Andersson ser forsyningerne som et oplagt mål lige mails. Desuden har vi sendt en mere generel for hackere og IT-kriminelle, der er ude efter penge. mail ud vedrørende digital sikkerhed, hvor ledelsen Og i en corona-tid er det nemmere at få folk til at blandt andet slår fast, at ”Virus og usikkerhed KAN udlevere passwords og andet sensitivt data, ved både forebygges - det samme gælder for IT”. han og Thomas Lund-Sørensen, og det er netop, hvad afsenderne af phishing-mailene er ude efter. Netop fokus fra ledelsen på IT-sikkerhed skal være Hold Hold afstand - Vi sidder ogafstand modtager man en mail, derkindkys med tilVær at opmærksom højne allepå medarbejderes viden på området. Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på derhjemme, Undgå håndtryk, - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme ser rigtig nok ud, er det overraskende hvor mange, Aarhus Vand har igennem længere tid arbejdet med fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen der udleverer oplysninger, de ikke skal. Det er vigtigt en digitaliseringsstrategi, hvilket også indebærer at at uddanne medarbejderne i IT-sikkerhed, for det kan implementere IT-sikkerhedspolitik og -regler, fortæller koste en virksomhed eller forsyning mange millioner, digitaliseringschef, Jesper Kjelds. coronasmitte.dk sst.dk/corona coronasmitte.dk hvis de bliver angrebet, data krypteret, eller viden - Vi har ikke haft de store udfordringersst.dk/corona i forbindel­ stjålet. Medarbejderne er det, de kriminelle går efter i se med corona. Men der før havde vi også kørt dag, det er ikke systemerne. De går efter det svageste sikkerhedsawareness-kampagner - og gentaget led, og det er brugeren, siger John Andersson. dem i starten af corona-tiden. Med vores fokus på IT-sikkerhed har vi gode procedurer og to-faktor authentication af passwords.

Mure mellem systemerne Alle de mange tiltag og opmærksomheden omkring IT-sikkerheden på landets forsyninger er både velkomne og nødvendige, hvis de skal slippe for besværlige og dyre angreb. Dog skal de IT-ansvarlige også huske at holde administrations- og de operative systemer adskilt, siger Thomas Lund-Sørensen. - Specifikt for forsyningssektoren er det vigtigt at bygge en høj mur mellem de forskellige systemer. Man skal have ét netværk til én ting med ét sikker­ hedsniveau og et andet for et andet. Der er meget fjernadgang i spildevandsverdenen, og det åbner op for et særligt trusselsbillede.

Ifølge Center for Cybersikkerhed er mange hackere opportunister. Gør man det besværligt for dem, går de videre til andre virksomheder. Forsyninger kan hjælpe dem selv ved at bruge svære passwords, der ikke genbruges på tværs af systemer, mail og produktionssystemer. Pass­words skal være to-faktor. Endvidere skal systemerne være opdaterede, og IT-support skal sørge for, at der er taget backup af al data. Endelig er det vigtigt at have en beredskabs­plan for IT-sik­ker­ hedsområdet, så hele virksomheden ved, hvad der skal ske i tilfælde af et angreb.

Rådet fra chefen for Center for Cybersikker­hed er derfor at have en særlig laptop til styring af apps til fjernadgang, som man ikke modtager e-mails på. Kun på den måde sikrer medarbejderne, at en virus ikke lægger forsyningerne helt ned og kommer til at koste deres arbejdsplads dyrt.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

10 gode råd om IT-sikkerhed - Billund

I Billund Vand coronasmitte.dk

& Energi A/S har ledelsen brugt gode råd og illustrationer fracoronasmitte.dk hverdagen i kampen mod phishing-mails og sst.dk/corona

IT-kriminelle.

En kritisk sektor? Spildevandssektoren er på nuværende tidspunkt ikke betegnet som kritisk sektor af Center for Cyber­sikkerhed. En af grundene hertil er, at sek­ toren indtil videre har været anset som meget lidt digitaliseret, og derfor ikke et oplagt mål for hackere. Thomas Lund-Sørensen erkender dog, at sektoren er under forandring og i høj grad må anses som kritisk infrastruktur. Derfor vil han og kollegerne gerne mødes med bestyrelser og andre for at lære sektoren bedre at kende og dele ud af centrets erfaringer og viden.

Center for Cybersikkerhed Center for Cyber­sik­ker­hed blev etableret i 2012 som en del af Forsvarets Efter­ret­nings­tjeneste. Centeret har i dag cirka 100 medarbejdere og består af seks afdelinger: 1. Rådgivning og standarder 2. Forsvar og akkreditering 3. Cyber policy 4. Situationscenter 5. Cyberanalyse 6. Defensive cyberoperationer Kilde: Center for Cybersikkerhed

Det kan din forsynings IT-support gøre for at øge sikkerheden: • Afinstallér de programmer på udstyret, som arbejdspladsen ikke normalt har godkendt brugen af, men der har været behov for at installere i hjemmearbejdsperioden. • Efterse at PC har fået installeret alle relevan­ te sikkerhedsopdateringer. • Foretag en fuld gennemgang af PC med et opdateret virusværktøj. • Gennemgang af logs som potentielt kan indi­ kere, om der er sket noget uønsket i perioden. • Særlige rettigheder og adgange, som har været betinget af fjernarbejde afvikles, hvis de ikke benyttes. • Sørg for at fjerne alle personhenførbare data eller andre sensitive data fra det IT-udstyr, du har anvendt, for eksempel brugernavne og passwords, der er gemt i browserne. • Overfør alle arbejdsrelaterede filer, du har gemt lokalt til for eksempel fællesdrev, hvor­ fra der fortages backup. • Journalisér alt det, der er relevant, men som ikke er blevet journaliseret under hjemmear­ bejdet. Kilde: Center for Cybersikkerhed

sst.dk/corona

spildevand #3/20  45

1) Tænk dig om - det gælder især, men ikke kun, når du arbejder med personlige data 2) Sæt aldrig et USB-stik, du ikke kender indholdet af, i en computer 3) Åbn aldrig en vedhæftet fil eller et link, du ikke har fuld tillid til - spørg eventuelt afsender Vask dine hænder tit lad være Host eller nys i dit Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme 4) Slet spam-mails, med atærme åbne dem eller brug håndsprit – ikke dine hænder eller brug håndsprit – ikke dine hænder 5) Pas på dine adgangskoder og NemID (må ikke opbevares samlet) 6) Hent kun nye programmer ifølge aftale med din leder eller Mads 7) Sørg for at lukke teamviewer (og lign.) efter endt rådgivning 8) Send ALDRIG personfølsomme eller fortrolige oplysninger via almindelig mail - det er lovpligtigt at bruge sikker mail! 9) Hvis du arbejder med personlige data: Lås din computer, når du forlader Hold afstand Hold afstand Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på - bed andre hensyn - bed andre tage hensyn med + Log, sluk den,tagenår du går hjem (starter hurtigt op hjemme og kram den – begræns den windowstast rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen igen ved fornyet log-in) 10) Slå kryptering til, hvis du benytter trådløst internet (spørg Mads)


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre

Hvordan har Covid-19 påvirket din hverdag?

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Sådan spurgte STF jer via et spørgeskema. Skemaet blev sendt ud i juni, hvor Danmark og spildevandsverdenen igen begyndte at vende tilbage til en form for normalitet. 23 deltagere fra 21 forsyninger og virksomheder svarede på spørgsmålene, og herunder Vask dine hænder tit eller nys i dit ærme dine hænder tit Host eller nys i dit ærme ser vi på,Host–hvordan corona-krisen påvirkedeVask jeres hverdage, hvor langt genåbningen er i eller brug håndsprit ikke dine hænder eller brug håndsprit – ikke dine hænder slutningen af juni, og om I mærker varige forandringer post-corona.

46  spildevand #3/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / GRAFIK: HANS NIELSEN

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

coronasmitte.dk

Har nedlukningen haft Hold afstand negative konsekvenser 17 - bed andre tage hensyn for driften i din forsyning?

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

NEJ

6

JA

Som det ses, svarede langt størstedelen ”nej” til dette spørgsmål. Blandt de seks, der oplevede negative kon­ sst.dk/corona coronasmitte.dk sekvenser for driften, var det besværlig eller manglende kommunikation imellem medarbejdere, der arbejdede holdopdelt og på forskellige lokationer, der udgjorde den største udfordring. Ligeledes er visse opgaver blevet nedprioriteret i nogle forsyninger, men i andre har man oplevet mere tid i hverdagen til opgaver, der har ”hængt” længe. På plussiden nævnes også, at man rundt omkring er blevet tvunget til at bruge de muligheder, digitalise­ ringen giver for daglig kommunikation og møder.

Har din forsyning oplevet udfor­dringer i samarbejdet med konsu­len­ter, håndværkere og andre udefra?

17

NEJ

- Fysiske møder i mødelokaler med eksterne blev aflyst Hold afstand eller foretaget online, afstand, når Vær opmærksom på der skulle holdes - bed andre tage hensyn – både hjemme manrengøring skulle mødes med eksterne omkring opgaver, så og på arbejdspladsen der er ikke lavet så meget tilsyn som normalt.

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

6

JA

For langt de fleste forsyninger og virksomheder har der ikke været nævneværdige udfordringer i samarbejdet med eksterne konsulenter og håndværkere. Mange møder er flyttet online, eller snakkene er taget med behørig afstand. - For at undgå smittespredning har der været helt luk­ ket for fysiske møder, så kun de nødvendige er holdt virtuelt. Hjælp fra fremmede håndværkere i driften har været minimeret, men når vi har skullet bruge dem, er det sket ved at undgå fysisk kontakt - dvs. vi har arbejdet hver for sig, fortæller en driftschef. - Håndværkere blev sendt hjem straks. Senere, da de kom igen, skulle de have egen mandskabsvogn, for­ tæller medarbejdere fra driften. Kun en enkelt spildevandschef melder om færre tilsyn end normalt:

En enkelt forsyning melder om mangel på kompo­ sst.dk/corona nenter, men fra langt de fleste lyder der en stor ros til medarbejdere og samarbejdspartnere for at have tilpasset sig de nye krav hurtigt. - Alle har været meget dygtige til at tilpasse sig den nye hverdag, melder en direktør.

Har din forsyning oplevet mangel på værnemidler?

18

5

NEJ

JA

9

14

Generelt har der blandt de adspurgte ikke været problemer med at skaffe værnemidler, men enkelte forsyninger oplevede, at priserne blev skruet op, og de måtte finde nye leverandører. Håndsprit er ikke overraskende nævnt som det værnemiddel, der har været størst bekymring for at løbe tør for eller størst udfordringer med at skaffe. Dog havde få forsyninger også besvær med at købe desinficerende servietter, masker og nitrilhandsker. De fleste lader dog til at have været på forkant med situationen og havde et lager til rådighed.

Er din forsyning tilbage til normal drift?

NEJ

JA Fra svarene (og artiklen på side 50) kan det ses, at for­ syninger landet over har taklet genåbningen forskelligt. Nogle er på nuværende tidspunkt stort set tilbage til normal drift, mens andre stadig holder fast i visse af corona-nedlukningens restriktioner. På Mors er direktør


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Vivian Søndergaard og hendes 10 kolleger i spilde­ vandsafdelingen stort set vendt tilbage til en ”normal” hverdag, fortæller hun. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Tror du, at din hverdag bliver den samme som før corona-krisen igen?

13

NEJ

10

- Vi havde lige 14 dage i starten, hvor vi skulle finde vores egne ben i alt det nye. Men ellers har vi formå­ et at holde fuld gang i alt under krisen, og det skyl­ des ikke mindst medarbejderne. Folkene ude i driften er selv kommet med forslag til, hvordan vi skulle gribe forholdsreglerne an, og da det kom til genåb­ ningen – fandt de på løsninger i forhold til indretning Hold afstand af kantinen. der har været svært i forbindelse Undgå håndtryk,Det, kindkys Vær opmærksom på Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på - bed andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme med genåbningen, har været at balancere imellem - Jeg tror, at mange møder fremover bliver virtuelle, fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen at gå for langt for hurtigt eller tage for små skridt. I og at den øgede brug af håndsprit vil vare ved, lyder dag er vi tilbage til en ”normal” hverdag med mere det fra en spildevandsoperatør. afspritning. Det eneste, der ikke er som før krisen, coronasmitte.dk coronasmitte.dk er, at vi kun kører én medarbejder per bil, og vi har Isst.dk/corona det er en miljøtekniker fra en anden forsyning enig, forskudte badetider og pauser. for det øgede fokus på hygiejne kan mærkes i hver­ dagen: Vivian Søndergaard kan ikke rose de 10 medarbejdere i spildevandsafdelingen i Morsø Forsyning nok for deres - Der vil stadigvæk være fokus på hygiejne samt initiativrigdom, åbenhed for de nye tiltag og fleksibilitet afstand til andre. Sygefraværet er jo faldet væsent­ i forbindelse med krisen. Alt er gået som smurt, og det ligt under coronakrisen. eneste, der for alvor har været fraværende, har været manglen på social kontakt. En anden mulig konsekvens af krisen beskrives af en driftsleder: - Det har virkelig været svært for mange. En kollega mødte for nylig ind i en fastelavnsrumdragt for at - Der bliver nok flere, der får lov til at arbejde hjemme. kunne uddele krammere. Måske det også udfordrer tanken om centralisering, vi skal måske tilbage til små enheder igen? I den anden ende af landet - hos Halsnæs Forsyning - startede genåbningen i starten af juni, men nogle Flere medarbejdere fokuserer på det positive, de kan restriktioner vil ikke blive løftet før tidligst septem­ tage med sig fra krisen: ber-oktober, fortæller driftsleder Brian Olsen. - Der er kommet rigtigt meget godt ud af corona-krisen. - Vi har begrænsede omklædningsfaciliteter i spilde­ Det har været legalt at udfordre ”plejer” og re-tænke vandsafdelingen under forsyningen, og derfor skal hele måden at arbejde på… […] den med, at dette kan seks medarbejdere møde ind på Melby Renseanlæg ikke lade sig gøre, har været skudt til hjørne, da der ved Tisvildeleje og seks i domicilet i Frederiksværk. skulle findes andre løsninger. Jeg er begge steder, men primært i domicilet. De andre forsyningsgrene klæder også om forskellige Andre nævner muligheden for at indføre mere fleksible steder. arbejdstider og bruge læringen fra corona-krisen i for­ syningernes fremtidige krisekommunikation. Derudover er der fortsat restriktioner på brug af møde­ lokaler og kantinen, der er sat sprit på stort set alle Generelt er der meget bred forståelse og positivitet skriveborde, og rengøringen er grundigere og hyppi­ omkring de tiltag, der er indført, og som man kan gere end tidligere. I forhold til tidligere betegner Brian arbejde videre med. Det lyder, som om corona-krisen Olsen dog hverdagen nu som stort set ”normal”, og har givet både medarbejdere og ledere tid til at opdage driften kører som før corona-nedlukningen. nye muligheder for møder, arbejdsrum og -tid.

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona

spildevand #3/20  47

JA Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme eller brug håndsprit – ikke dine hænder Flertallet af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen tror ikke, at hverdagen bliver den samme efter coronanedlukningen i foråret 2020. Det er hovedsageligt bru­ gen af digitale løsninger og videomøder, der ser ud til at være kommet for at blive, men andre nævner også det skærpede fokus på hygiejne, selv om de i branchen har været vant til det længe.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse råd. Herunder taler de gode 23 deltagere for

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange

Hvilke konsekvenser har nedlukningen haft for dig/dine kolleger? mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys.

Et bedre sammenhold.

48  spildevand #3/20

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

coronasmitte.dk

digtil selv og andreblot meder disse gode råd. sig selv, selv om det af Beskyt hensyn pladsen brudstykker af længere svar.

Har været rart, at man kunne fordybe sig i opgaverne uden forstyrrelser.

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Introverte har haft det fint med hjemmearbejdspladser. Ekstroverte har lidt under det manglende sociale fællesskab med kollegerne.

Alle har håndteret omvæltningerne med ro og en ihærdig indsats.

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme

Der har været flere forskellige – ikke dine hænder webinarer, man kunne deltage i, og det har været rigtigt godt.

Corona-krisen har om noget lært os, at ”vi holder sammen på afstand”, at vi kan og vil løfte opgaverne Hold afstand Hold afstand Vær opmærksom på Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på Det sociale er blevet udfordret, – uanset rengøring hvor svært det ser ud. Med en god portion - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn rengøring – både hjemme og kram – begræns den – både hjemme og på arbejdspladsenda vi har kørt i adskilte hold. fysiske kontaktpositiv indstilling og på arbejdspladsen kan vi få alt til at lykkes.

sst.dk/corona Nedlukningen har også vist, at vorescoronasmitte.dk daglige arbejde med drift og vedligehold + SRO kan bære en kortere periode med ”lavt blus”, og det er godt at vide, at ens arbejde ”virker”, når det gælder.

Vi har prøvet at gøre noget for stadig at sikre det sociale fællesskab ved online informations­møder og sociale "happenings".

Som leder har det været svært atsst.dk/corona arbejde hjemmefra og have den samme føling med medarbejdernes frustrationer.

Nogle medarbejdere har været frustrerede over at være sendt hjem, fordi de havde en kritisk sygdom. Andre har misbrugt, at de var sendt hjem pga. kritisk sygdom og har ikke isoleret sig som de burde, mens andre har ydet en rigtig stor indsats for at få tingene til at hænge sammen på arbejdspladsen. Sidstnævnte gruppe har til tider følt sig provokeret af sårbare kollegaer, som ikke har isoleret sig under hjemsendelse.

Vi kommer til at bruge videomøder meget mere aktivt. Vi kommer derfor til at spare rejsetid og tid i hverdagen. Tid, der kan bruges konstruktivt til fordybelse og dermed bidrage til bedre trivsel i hverdagen.

Det har været en øjenåbner, at nogle arbejdsrutiner kan udføres på en anden måde, end vi plejer at gøre.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Eventuelt:

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange

Her vender mennesker mange tilbage udfordringerne ogfrafrustrationerne omkring kommunikationen, daviaalle arbejdede bl.a. viatil håndtryk og små dråber hoste og nys. mennesker bl.a. håndtryk og småhjem­ dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv ogogså andretrivsel: med disse gode råd. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd. me, men et par stykker berører

Personligt syntes jeg, at det har været "kedeligt" ikke at se mine gode kollegaer. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Vi har i MED-regi aftalt, at vi skal evaluere Corona-situationen efter sommerferien. Herunder tale om, hvad vi skal tage med os videre i vores fremtidige arbejdsform. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Som leder blev man i hele fasen massivt bombarderet med mails om det samme, alt efter hvornår det nåede igennem de forskellige instanser. Ofte 4-5 mails om præcis det sammen emne med små ændringer alt efter, hvem afsender var.

coronasmitte.dk

Alle har måttet tænke Vær opmærksom på ud af boksen og glemrengøring – både hjemme me gamle vaner. og på arbejdspladsen

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

sst.dk/corona coronasmitte.dk

Vi har holdt enkelte virtuelle møder, men ellers har kommunikationen på tværs af foregået med en skriftlig journal og telefon. Derudover har vores direktør udsendt nyhedsbreve med jævne mellemrum.

*Grundet antallet af besvarelser er undersøgelsen ikke repræsentativ for spildevandsbranchen, men giver et indblik i nogle medarbejdere og forsyningers erfaringer og oplevelser under corona-krisen.

HVORDAN OPLEVER DU CORONA?

TUSIND TAK

Resten af året vil Spildevand skrive om de udfor­ dringer, corona fortsat udsætter spildevandsbran­ chen for. Har du oplevelser og erfaringer fra din dagligdag, som du mener kan hjælpe andre, så skriv til red@stf.dk. Vi vil meget gerne høre fra dig.

Vi takker fra Spildevands redaktion alle, der har deltaget i undersøgelsen og delt deres erfaringer og meninger med resten af branchen.

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona

spildevand #3/20  49

Ledelsen har haft fokus på trivslen, og alle medarbejdere fik Hold afstand Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på blandt andet en hilsen bragt til døren ved påske.- bed Herudover har andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme der været afholdt MED- ogogAMO-møder på TEAMS, hvor vi havde fysiske kontakt på arbejdspladsen gode drøftelser, og her kom der gode idéer til, hvordan man kunne opretholde motivationen hos de "hjemmearbejdende”.

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Hverdagen er langsomt ved at vende tilbage

Mens det skulle gå hurtigt med at lukke Danmark og spildevandsverdenen ned i marts, Host eller nys i dit ærme Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder eller brug håndsprit – ikke dine hænder så har genåbningen taget længere tid. Forsyningerne landet over er godt på vej, men nogle ting bliver måske aldrig de samme igen, mener flere i branchen.

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

50  spildevand #3/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SAMN FORSYNING

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

coronasmitte.dk

Genåbningen af driften Da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts gik ind I slutningen af maj/starten af juni stod det klart, at til det nu historiske pressemøde og beordrede Danmark Hold afstand Hold afstand DanmarkVær varopmærksom på vej til på at genåbne. Men hvordan kom­ lukket ned, forestillede de færreste sig, at vi Undgå nu næsten Vær opmærksom på håndtryk, kindkys - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme mer man i gang igen? Og hvor mange restriktioner kan et halvt år senere stadig er i gang med at åbne op og og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen komme tilbage til normalen… eller en form for normal. For man løfte på en gang? Blandt de fem forsyninger er der forskellige tilgange til de spørgsmål. efter corona-krisen er spørgsmålet, hvad der bliver vores nye normalitet. Kan vi gå tilbage til (arbejds)Iivet, som coronasmitte.dk sst.dk/corona På Ærø, i København og Frederikshavn er man stort set det var? Og hvis ikke, hvad skal visst.dk/corona lave om? tilbage til normal drift - dog fortsat med krav om social afstand mellem medarbejderne og øget rengøring. - Selve genåbningen er gået gnidningsfrit, og vi er helt tilbage til normal drift. Vi fik alle folk tilbage på arbej­ de - selvfølgelig med krav om at holde afstand og forsat med ekstra høj hygiejne. Før havde vi storkon­ torer, men nu sidder der kun to til tre personer per kontor. Vi har fundet plads til alle, og ingen i admini­ strationen arbejder længere hjemmefra. Også folkene i driften er tilbage til normalen – det vil sige, de er ikke længere opdelt i hold, forklarer forsyningschef René Hansen fra Forsyningen i Frederikshavn.

Samn Forsyning har udleveret en døråbner til alle.

Som i Spildevand #2 har vi spurgt administrerende direktører, drifts- og forsyningschefer og en laborant fra Frederikshavn Forsyning, HOFOR, KLAR Forsyning, Samn Forsyning og Ærø Forsyning om, hvordan de har taklet genåbningen, og hvordan de ser den nye normalitet.

Anderledes står det til i Køge, hvor laborant Henriette Andersen fortæller, at forsyningen først vil være tilbage til normal drift, når de fleste vender tilbage fra sommer­ ferie omkring 1. august. I Horsens vil corona-tiltagene evalueres 5. august, men administrerende direktør Ole Texel fra Samn Forsyning regner med, at restriktionerne i udstrakt grad fortsat vil være gældende efter denne dato. Hos Samn er administrationen stadig opdelt i to hold, hvor det ene arbejder hjemme i lige uger og i Vandhuset i ulige uger. - Vi opdeler holdene ud fra de forskellige afdelinger, således der er størst mulig afstand mellem arbejds­ pladserne. Alt ”færdsel” mellem afdelingerne begræn­ ses mest muligt. Adgang mellem det administrative personale og driftspersonalet er lukket, forklarer Ole Texel og fortsætter: - Desuden afvikles frokostpausen i Vandhuset for­ skudt. Den ene halvdel holder frokost fra 11.30-12.00


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Hold afstand - bed andre tage hensyn

coronasmitte.dk

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

sst.dk/corona coronasmitte.dk

Velkomst til alle, da Samn Forsynings administration åbnede med 50%´s bemanding.

ved bord 1 og 2, og det andet hold holder frokost fra klokken 12.00-12.30 ved bord 3 og 4. Stoleopstillingen ved bordene er opsat i zigzag for at holde behørig afstand mellem frokostdeltagerne. Frokostordningen fortsætter som en ”madpakkeordning”. Heller ikke i driften er hverdagen fra før corona-udbrud­ det fuldt ud vendt tilbage i Horsens. Driftspersonalet er nemlig stadig opdelt i otte hold ud fra deres opgave­ porteføljer, og holdene holdes fysisk adskilt. Og for alle i Samn Forsyning gælder det, at deltagelse i eksterne møder, kurser med videre er indstillet indtil videre.

Tilbage på arbejdspladsen I Frederikshavn og København har nogle medarbejdere da også følt sig usikre i forhold til at vende tilbage, og derfor har man afsat ekstra ressourcer til for eksempel rengøring, fortæller René Hansen. - Der har været nogen, der har været lidt bekymrede for at komme tilbage og sidde sammen med kollegerne, men vi har talt med dem og sat alt ind på rengøring. Ole Balch Petersen i København oplevede ligeledes, at enkelte kolleger var bekymrede for at vende tilbage, mens andre nærmest gik i den modsatte grøft. - Få medarbejdere mente, at Covid-19 ”var væk”, og

der har vi talt med de pågældende om det. For sådan forholder det sig jo desværre på ingen måde.

Hvordan ser hverdagen post-corona ud? Det ved de alt om i Frederikshavn, der ligesom nabo­ kommunen Hjørring i juni oplevede flere lokale Covid19-smitteudbrud. Både et plejehjem i Sindal og flere skoler blev ramt og efterfølgende lukket ned, og det minder forsyningschefen i Frederikshavn om, at en ny hverdag venter forude. - Afspritning er helt sikkert kommet for at blive. Vi begyn­ der at få flere spritdispenserne op, og vi opfordrer stadig til at opretholde en høj standard for hygiejne og til at holde afstand til hinanden. Det er ikke slut det her, og det er ikke sikkert, at det nogensinde slutter. Så det er noget, vi skal vænne os til. Så på trods af, at vi lukker op og vender tilbage til en mere normal hverdag, så tager vi fortsat truslen fra corona meget alvorligt. Det samme gør man i København, hvor der i HOFOR nu er fokus på øget hygiejne, differentierede mødeti­ der, frokostpauser og badetider, bedre mulighed for at arbejde hjemme end før corona og større chance for, at møder foregår via video end tidligere. - Og så krammer vi desværre meget mindre end tidli­ gere, griner Ole Balch Petersen.

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona

spildevand #3/20  51

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.


52  spildevand #3/20

SonFlow tilbyder spildevandspumper udstyret med termisk sikring samt fugt sensorer. Som option kan der tilbydes frekvensomformer og indbygget vibrationsmåling af lejerne i pumpen, hvilket kan benyttes som data i et SCADA-system der giver: • Overvågning af pumpens tilstand • Trendkurver • Alarmering ved kritiske nedbrud • Forbyggende vedligehold • Bedre levetidsøkonomi

SonFlow A/S | Nordager 25 | DK – 6000 Kolding | Tlf: 8657 1344


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre

Spildevandstest for corona kan tidligt afsløre smitteudbrud

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Vask dine hænder tit

Host eller nys i dit ærme

Selvom Danmark langsomt genåbner, viser lokaleellersmitteudbrud af Covid-19, at situationen – ikke dine hænder brug håndsprit – ikke dine hænder hurtigt kan vende. For at lokalisere og inddæmme smitten er det essentielt at have konkret viden om udbredelsen af sygdommen. TEKST: EUROFINS & ANNA KLITGAARD / GRAFIK: EUROFINS

coronasmitte.dk

Eurofins Danmark har udviklet en metode, som via RT-PCR Spildevandsanalysen gør det dermed muligt at opdage et afstand Hold afstand udbrud end med på de hidtil benyttede metoder og kan detektere coronavirus i bådeHold spildevandets væske og Vær opmærksom på Undgå håndtryk, kindkys tidligere Vær opmærksom - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn rengøring – både hjemme og kram – begræns den rengøring – både hjemme kan supplere de individuelle podninger. faststof. Metoden er baseret på flere internationale studier og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen Analysen håndteres af Eurofins Danmark, som også har og er valideret af Eurofins gennem flere forsøgsrunder på mulighed for at prøvetage med akkrediteret udstyr samt danske prøver. Det har blandt andet været muligt at finde implementere testen i eksisterende prøvetagningspro­ coronavirus i frosne prøver, som blev udtaget på et rens­ sst.dk/corona coronasmitte.dk sst.dk/corona grammer af spildevand. ningsanlæg tre dage, inden det første tilfælde af Covid-19 blev konstateret i Danmark. Spildevand ville gerne have hørt fra forsyninger og kom­ muner, der har brugt testen, men på trods af gentagne Med spildevandsanalysen kan man screene for smitte i lokalsamfund, virksomheder, plejehjem og andre instituti­ henvendelser har det ikke været muligt. Vi hører fortsat oner på en meget kosteffektiv måde. Raske smittebærere gerne fra forsyninger, der arbejder med testen, da corona og spildevand vil være et tema i bladet resten af året. og personer, der endnu ikke har udviklet symptomer, Kontakt venligst red@stf.dk, hvis du har erfaringer med og derfor som udgangspunkt ikke bliver testet, vil også Eurofins spildevandstest. udskille coronavirus, hvilket kan opdages i spildevand.

spildevand #3/20  53

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

54  spildevand #3/20

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

coronasmitte.dk

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Hold afstand - bed andre tage hensyn

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona coronasmitte.dk

sst.dk/corona

ROTTER UDFORDRER REGLER OM SO CIAL AFSTAND Rotter er ikke velkomne i ret mange hjem. Det er rottefængere derimod, og i Fredericia har glæden ved at se dem fået flere borgere til at glemme alt om at holde social afstand. I en corona-tid er det en udfordring for Fredericia Spildevand & Energi A/S’ to garvede rottebekæmpere Gert Pedersen og Allan Damsgaard Stenkjær. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: GERT PEDERSEN OG ALLAN DAMSGAARD STENKJÆR I Fredericia Kommune har man registreret flere henvendelser fra borgerne om rotter i år end tidligere. Om det skyldes en faktisk stigning i antallet af de uvelkomne gnavere, eller om det er, fordi flere borgere i forbindelse med nedlukningen af Danmark har været mere hjemme til at opdage eksistensen af dem, ved Gert Pedersen og kollegaen Allan Damsgaard Stenkjær ikke. Men de to mænd har haft et travlt forår, og langt de fleste borgere er rigtig glade for at se dem. Faktisk så glade at de glemmer alt om at holde afstand i deres iver for at vise rottefængerne, hvor skadedyrene holder til. - Når man trykker på dørklokken, så går vi automatisk to til tre meter bagud, for vi ved, at borgerne kommer susende ud. Folk er helt ellevilde, og de vil så gerne vise, hvor de har set rotten. Men de går ikke væk igen, og så må vi jo minde dem om, at vi skal holde afstand, forklarer Gert Pedersen.

Selv er han meget opmærksom på at holde afstand, for hans kone er i risikogruppen for at blive alvorligt syg af Covid-19. For at beskytte sig selv mod sygdommen har han derfor altid en heldragt med i bilen. Indtil videre har han ikke haft behov for at bruge den, for der har ikke været bekræftede corona-smittede mellem de borgere, han har besøgt. I starten brugte han dog gummihandsker og maske ind imellem, hvis der var borgere i huset, der ikke var helt raske. - Vi har adgang til alle de værnemidler, vi har brug for for at passe på os selv. Ifølge loven skal beboerne være hjemme, og vi skal gå ind i folks hjem, hvis de har rotter – om de er syge eller ej. Vi gør vores job, men vi bliver også nødt til at tænke på vores eget og vores familiers helbred. Indimellem har jeg spurgt, om de har corona-smittede i hjemmet, og alt efter svaret har jeg taget mine forholdsregler ud fra det, fortæller Gert Pedersen.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange Fodrer du fugle?

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Hold afstand - bed andre tage hensyn

coronasmitte.dk

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona coronasmitte.dk

Gert Pedersen og Allan Damsgaard Stenkjær skal ind på folks grunde for at sætte en kasse med gift op og derefter tilse kassen hver 7. dag. Og i en tid, hvor en stor del af landet har været hjemsendt eller arbejdet hjemme, er flere blevet opmærksomme på rottehuller i haven eller uvelkomne besøg i kælderen. Det er i forbindelse med, at borgene viser disse frem for rottefængerne, at de kan komme for tæt på, men langt de fleste reagerer hurtigt, når det bliver påpeget, for­ tæller Gert Pedersen. - Folk glemmer alt om afstandsreglen, når de bliver ivrige. Da vi er inde på deres matrikel, så bestemmer de jo normalt. Men ikke i forbindelse med vores arbejde. Derfor påpeger vi også overfor dem, de skal huske at holde afstand.

Blå bog: Gert Pedersen er rottefænger ved Fredericia Spilde­ vand. Han er oprindeligt uddannet rørlægger, men har de sidste mange år fungeret som rottefænger. Først ved Entreprenørgården under Fredericia Kommune og i dag under Fredericia Spildevand & Energi A/S.

Det er hovedsageligt i villahaver, hvor der er hus- og kæledyr som kaniner og høns, eller hvor der fodres fugle, at rotterne holder til. Og Gert Pedersen og Allan Damsgaard Stenkjær er ikke sene til at rådgive borgerne, hvis de ser overfyldte foderbrætter. - Hvis man gerne vil fodre fugle, skal man sørge for at have en 5cm kant på foderbrættet og kun lægge det mad ud, fuglene kan spise inden solnedgang. Er der noget tilbage derefter, skal det fjernes. Har man først fået rotter, skal man stoppe med at fodre fugle i mindst halvanden måned. I løbet af sommeren er behovet for at fodre fugle minimalt, men kravet om at holde afstand stadig meget aktuelt. Smittefaren skal nemlig fortsat tages alvorligt, og det ved de to rottefængere fra Fredericia bedre end de fleste.

Gert Pedersen har i 46 år arbejdet med kloakker og skade­ dyrs­bekæmpelse i det, der i dag er Fredericia Kommune. Han kører ud sammen med kollegaen Allan Damsgaard Stenkjær.

sst.dk/corona

spildevand #3/20  55

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Mange borgere lægger foder ud til havens fugle til flere Beskyt dig selv og andre med disse gode råd. dage, men det gør, at maden ryger ud over kanten, og derved let kan spises af rotter. Hvis man vil fodre fugle, skal man sørge for at have en 5cm kant på foderbræt­ tet og kun lægge det ud, fuglene kan spise inden sol­ nedgang. Er der noget tilbage derefter, skal det fjernes.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre

S P IL D E VA ND SK AL GIVE FOR S K ERE V I D E N OM C ORONA

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Forskere fra DTU og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er i fuld gang med at analysere spildevandsprøver for at blive klogere på coronavirus. Det sorte vand er nemlig en glimrende ”sladrehank”, om det handler om at se på spredningsevnen i luften på renseanlæg eller smittetrykket i lokalsamfundet. TEKST: ANNA KLITGAARD & DTU / FOTO: DIDDE LINDHOLM JÜRGENSEN, HJØRRING VANDSELSKAB & BIOFOS

56  spildevand #3/20

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Der er stort set altid samarbejder mellem forsyninger og forskningsinstitutioner for at blive klogere på rensemetoder eller udvikle teknologi til samme. Siden Covid-19 ramte verden har flere igangværende forsknings­ projekter dog ændret fokus for at blive klogere på coronavirussens smitteveje og Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på og kram – begræns den rengøring – både hjemme smittetrykket i Danmark. fysiske kontakt og på arbejdspladsen

Spildevandet viser smittetrykket Et af de eksisterende samarbejder, der har er mellem BIOFOS og DTU. Spildevandsoperatører ved BIOFOS’ tre renseanlæg har de sidste fem år udtaget prøver, frosset dem ned og sendt dem til DTU Fødevareinstituttet i Lyngby. Igennem prøverne har DTU-forskerne arbejdet på at videreudvikle en global sygdomsovervågning via spildevand, men i dag er fokus ændret til at overvåge smittetrykket i et givent område. Prøverne til at overvåge smittetrykket kom­ mer stadig fra renseanlæggene Lynetten,

coronasmitte.dk fået nyt sigte,

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Damhusåen og Avedøre. Nu bliver de dog Arbejder på højtryk for at blive ikke længere frosset ned, men udtages klar til 2. bølge løbende og sendes til DTU.. Ud fra en ana­ I København har forskere ved Det Nationale lyse af prøverne kan forskerne se, hvor i Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) hovedstadsområdet smittetrykket er størst, også haft travlt med at indsamle prøver fortæller udviklingschef ved BIOFOS, Dines fra renseanlæg landet over. Projektet blev Hold afstand Hold afstand Thornberg. i sidste nummer af Spildevand og går Undgå håndtryk, kindkys Værnævnt opmærksom på - bed andre tage hensyn - bed andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme - Der har været flere smittede i Avedøre og kort fortalt ud på at undersøge luften på fysiske kontakt og på arbejdspladsen på Vestegnen, end der var i centrum af renseanlæg. I øjeblikket er det for coronavi­ København. DTU kan ikke se præcis hvor rus, men på sigt planlægger seniorforsker mange, men de kan følge med i udviklingen. Anne Mette Madsen at udvide undersøgel­ sst.dk/corona coronasmitte.dk sst.dk/corona Det er spændende for os at være en del af. sen til at se på mikroorganismer generelt. - Vi ser det, vi gør, som en samfundsopga­ - Hen over sommeren skal vi analysere de ve. For os er det en fem minutters opgave mange prøver, vi har fået ind fra landets og ved at gøre det, bidrager vi til dansk forsyninger. Vi vil se på, om virussen er til forskning, siger Dines Thornberg. stede i luften omkring renseanlæggene, for så har det stor indflydelse på de med­ Forskningsprojektet i Lyngby en del af et arbejdere, der arbejder på anlæggene. De større internationalt samarbejde. Forskerne resultater, vi får fra analyserne nu, kan vi på DTU arbejder således sammen med tage med i fremtidens undersøgelser i for­ kolleger fra blandt andet Italien, Holland, hold til at beskytte medarbejderne. Spanien, USA og New Zealand.

Processpecialist ved Hjørring Vandselskab A/S, Didde Lindholm Jürgensen, har opsat prøveudtag­ningsudstyr på Hirtshals Renseanlæg (tv). NFA-forsøget forudsætter, at renseanlæggene anbringer ”klude” fastholdt i plastikmapper i ristebygningerne. Kludene opfanger støv samt luftbårne partikler eller dråber, og efter en uges tid rykkes de to klude ud af mappen, kommes i hvert sit plastikrør og sendes tilbage til NFA i København. I alt har 20 renseanlæg landet over deltaget i prøvetagningen.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

SPILDEVAND KAN SLADRE OM ÆNDREDE VANER…

DTU ER MED I SAMARBEJDE OM GLOBAL SPILDEVANDS­ OVERVÅGNING

FRA SPILDEVANDSB­AK­TERIER TIL CORONAVIRUS Egentlig var professor med særlige opgaver Mads Albertsen sammen med sit hold af forskere ved Aalborg Universitets (AAU) Institut for Kemi og Biovidenskab i fuld gang med at sekventere alle bakterier i Danmark. Bakterierne fik de blandt andet fra spilde­ vand, hvorfor mange danske renseanlæg tog prøver, som de sendte til Aalborg. Projektet hedder Mikroflora Danica og er støttet af blandt andre Poul Due Jensens Fond og STF, men nu er det for en tid sat på pause. I stedet skal forskerne kortlægge coronavirus­ sens RNA, forklarer Mads Albertsen. - Virus består af RNA, som er enkelt­ strenget. I modsætning så vi før på

bakterier, der består af DNA, hvilket er dobbeltstrenget. Vi kan bruge nogen­ lunde samme metode til at kortlægge virus og bakteriers DNA og RNA, så det har været relativt let for os at sadle om. Vi er kommet langt, og i dag er de fle­ ste medarbejdere tilbage på Mikroflora Danica-projektet igen. Men året ud bliver vi ved med at analysere 200-400 prøver om ugen. Prøverne kommer ikke som i forbindelse med Mikroflora Danica fra spildevand, men fra corona-tests. Mads Albertsen og hans hold på AAU arbejder sammen med

Aalborg Universitetshospital, Hvidovre Hospital og Statens Serum Institut. Samarbejdspartnerne kan igennem kortlæg­ ningen få overblik over udviklingen af coro­ na-virus i Danmark siden det første registre­ rede tilfælde og se, hvordan virus udvikler og forandrer sig. Dette arbejde er vigtigt for at udvikle en vaccine og kortlægge smitte­ spredning, fortæller Mads Albertsen. - Vores arbejde bruges pt. relativt meget af myndighederne til at opspore ”smit­ tekæder”. For eksempel var det den samme virus, der inficerede mink og mennesker i Nordjylland for nyligt.

spildevand #3/20  57

DTU Fødevareinstituttet har også sat sig for at undersøge, om danskernes Spildevandstagningen i København er Vask dine hænder tit Host eller nys i dit ærme Vask eller nys i dit ærme ændrede vaner under nedlukningen afdine hænder titbare en Host lille del af en gruppe forskeres eller brug håndsprit – ikke dine hænder eller brug håndsprit – ikke dine hænder Danmark kan aflæses i forekomsten af store ambition om at lave en global fødevarebårne mikroorganismer i de sygdomsovervågning via spildevand. I indsamlede spildevandsprøver. Altså arbejdet med at bevise, at analyser af om ændringer som bedre håndhygiejne, spildevand er en brugbar metode til at ændrede kost­vaner og færre besøg i overvåge smitsomme sygdomme og kantiner og re­stauranter har betydning resistente bakterier, har forskerne gen­ for, hvor mange der bliver syge af blandt nemført fire globale prævalensstudier Hold afstand Hold afstand Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på Undgå håndtryk, kindkys Vær opmærksom på salmonella, og den i mere end 250 byer- bed i 103 af verdens -andet bed andre tage hensyncampylobacter andre tage hensyn og kram – begræns den rengøring – både hjemme og kram – begræns rengøring – både hjemme fysiske kontakt og på arbejdspladsen fysiske kontakt og på arbejdspladsen norovirus. lande. Prævalensstudier viser en popu­ Forskerne vil endvidere undersøge fore­ lations helbredstilstand. Kilde: food.dtu.dk komsten af antibiotikaresistente bakte­ rier i prøverne. Megen resistens bliver coronasmitte.dk sst.dk/corona coronasmitte.dk sst.dk/corona nemlig overført via menneskelig kon­ Møller Aarestrup, til Ritzau. Prøverne skal takt. Derfor er det sandsynligt, at øget vise, hvornår de første spor af coronavirus­ fysisk afstand og fokus på for eksempel Prøveudtagningen på Lynetten sker automatisk. sen viste sig i spildevandet og dermed star­ at nyse i ærmet vil have en effekt på Prøverne tages over 24 timer for at give for­sker­ tede med at sprede sig i Danmark. ne fra DTU et repræsentativt billede af Køben­ forekomsten af resistens. Det vil for­ havns spildevand igennem hele døgnet. skerne forsøge at afgøre ved blandt Hos NFA er næste skridt at komme ud og andet at sammenholde analysedata måle mikroorganismers påvirkning på de folk, Anne Mette Madsen håber at have nogle med tal for forbruget af antibiotika. der arbejder på renseanlæggene. Frem for at delresultater klar til september eller okto­ Kilde: food.dtu.dk teste luften omkring spildevandet for spor ber – lige tids nok til at blive klogere, skulle af coronavirus, er det nu medarbejdernes en ny bølge af Covid-19 ramme Danmark og udsættelse for mikroorganismer og eventuel­ verden til efteråret. vandsprøver fra december sidste år, fortæl­ le påvirkninger af helbredet, der skal under­ Også i Lyngby har DTU-forskerne travlt, for ler professor og leder af Forskningsgruppen søges. Det arbejde starter op til september. her gearer man op til at teste frosne spilde­ for Genetisk Epidemiologi på DTU, Frank


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.

Hverdagen i en Covid-19-tid

På LinkedIn har Spildevand bedt om billeder fra jeres hverdage under og efter nedlukningen. Her kommer et udpluk fra VandCenter Syd, e-konsulenterne og EnviDan A/S. Envidan (13/5):

58  spildevand #3/20

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

coronasmitte.dk

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Hold afstand - bed andre tage hensyn

Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

sst.dk/corona coronasmitte.dk

I Egedal Kommune skal vi i et samarbejde mellem kommune og EnviDan A/S løfte en del af kommunens vandområdeind­ sats. For at holde projekterne i gang mødes den kommunale projektleder Stine Deepika Christiansen og vores projektleder Anne-Kristine Sverdrup flere gange om ugen på Skype, hvor tekniske, biologiske og hydrauliske detaljer gennemdiskute­ res. Feltarbejdet, der er planlagt i de næste uger, klares indi­ viduelt med realtidssparring over facetime.

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona

Kan man holde licitation under åben himmel? Ja det kan man godt, og så overholder man samtidig sundhedsmyndigheder­ nes anbefalinger. Det gjorde man nemlig i Aalborg midtby, hvor Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning er i gang med et stort fornyelsesprojekt. For at sætte gang i projektets næste fase, blev der afholdt licitation i det fri, og projektet kører nu videre.

e-konsulenterne (25/5):

Sammen med Guldborgsund Forsyning Holding A/S knokler vi med projektet #ModNyeTider. Hovedentreprenør Troels Jørgensen A/S er sammen sit hold startet på renoveringen af Stubbekøbing Renseanlæg. Sammen – hver for sig – holder vi online bygge- og projektmøder, for at fremdriften på projek­ tet fastholdes. Samtidig er der forskudte tilsyn på pladsen, så vi sikrer den nødvendige afstand.

Uanset coronaviraen eller ej, er der stort set ingen forskel i dagligdagen for en en-mandsvirksomhed som e-konsulen­ terne. I dag klargøring til morgendagens licitation samt det vigtigste - at betale kontingent til STF. God dag til alle.


Ny coronavirus Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk pĂĽ steder med mange mennesker bl.a. via hĂĽndtryk og smĂĽ drĂĽber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode rĂĽd.

Ny coronavirus spreder sig typisk pĂĽ steder med mange mennesker bl.a. via hĂĽndtryk og smĂĽ drĂĽber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode rĂĽd.

VandCenter Syd (10/6): Billeder fra VandCenter Syd i dagene, hvor landet igen begyndte at lukke op.

Vask dine hĂŚnder tit eller brug hĂĽndsprit

coronasmitte.dk

VĂŚr opmĂŚrksom pĂĽ rengøring – bĂĽde hjemme og pĂĽ arbejdspladsen

Vask dine hĂŚnder tit eller brug hĂĽndsprit

Hold afstand - bed andre tage hensyn

Undgü hündtryk, kindkys og kram – begrÌns den fysiske kontakt

Host eller nys i dit Ìrme – ikke dine hÌnder

VĂŚr opmĂŚrksom pĂĽ rengøring – bĂĽde hjemme og pĂĽ arbejdspladsen

Hold afstand - bed andre tage hensyn

sst.dk/corona coronasmitte.dk

sst.dk/corona

Følger du Spildevandsteknisk Forening pü LinkedIn? Ellers skynd dig at gøre det, for sü er der endnu kortere vej til nyheder fra spildevandsbranchen

đ&#x;‘?

spildevand #3/20  59

Undgü hündtryk, kindkys og kram – begrÌns den fysiske kontakt

Host eller nys i dit Ìrme – ikke dine hÌnder


60  spildevand #3/20

Forlæng levetiden på dine betonkonstruktioner Undgå korrosion og høje vedligeholdelsesomkostninger Betonkonstruktioner som er udsat for aggressive væsker eller gasser bliver med tiden nedbrudt af korrosion og mekanisk slidtage. En betonbeskyttende termoplastliner er et effektivt værn mod dette og minimere levetidsomkostningerne. Fordele ved termoplast betonbeskyttelseslinere: • • • •

Længere levetid Enkel og sikker installation Minimal og nem vedligeholdelse Lave levetidsomkostninger

Applikationer: • • • • •

Spildevandsreservoir Rentvandstanke Biogas-anlæg Syretanke Fisketanke

www.gpa.dk GPA Flowsystem A/S • Paul Bergsøes Vej 8 • 2600 Glostrup info@gpa.dk • Tlf. +45 4386 0300


Jan Studskjær Larsen er driftsassistent på BIOFOS’ renseanlæg Lynetten i København. Han har gennem årene været involveret i de justeringer af anlægget, som har ført til store besparelser på driftsomkost­­ningerne. Foto: BIOFOS

Siden 1996 har Lynetten og virksomheden Landia i fællesskab optimeret driften af BIOFOS’ store renseanlæg i København. Det tætte samarbejde har resulteret i en halvering af drifts­om­kost­ning­ erne til beluftning. TEKST OG FOTO: LISA RESCHEFSKI ­ et er ikke alle, der snart kan fejre 25-års jubilæum med sin D leverandør, men hos renseanlægget Lynetten har mere end 100 omrørere fra den vestjyske leverandør Landia kørt effek­ tivt siden 1996. - For mit vedkommende har det været 25 gode år, især med henblik på driftssikkerheden i det, fortæller Jan Studskjær Larsen, der er driftsassistent på BIOFOS’ renseanlæg Lynetten i København. Han har været ansat på Lynetten siden samarbejdet med Landia begyndte i 1996 og har gennem årene været involve­ ret i de løbende justeringer af anlægget.

Specifikke krav til omrørere I 1996 blev i alt 112 omrørere sat i drift på Lynetten. Forud for driftsstart var anlægget sendt i udbud, og Landia vandt udbuddet, blandt andet på totalomkostninger, et garanteret energiforbrug og dokumenteret opblandingseffekt. Omrøreren, der blev valgt, var udstyret med pitchregule­ ringssystem til enkel justering af dens ydelse. Systemet er en standardløsning, og har den fordel, at det ikke er nødvendigt at

investere i og vedligeholde frekvensomformere til hastighedsog effektregulering. Ved udvælgelsen af omrørere til projektet blev der fra Lynettens side lagt stor vægt på maskinens evne til ikke kun at skabe hastighed, men i lige så høj grad dens evne til at opblande bassinet vertikalt. Den såkaldte swirl-effekt sikrer, at iltoptaget og slamkoncentrationen ved henholdsvis top og bund i bassinet bliver så ensartet som muligt. I forbindelse med afleveringsforretningen i 1996 blev omrø­ rerne yderligere indreguleret. Her opnåede man den lovede strømningshastighed på 0,3 meter i sekundet, og samtidig opnåede man et effektforbrug, der lå 20 procent lavere, end hvad kontraktgarantien foreskrev.

Halvering af driftsomkostninger I 2009 ønskede Lynetten en ændring af driftsforholdene og yderligere optimering af energiforbruget. Det blev løst ved blot at justere propelbladene på de eksisterende omrørere, og i alt sparede denne øvelse selskabet for 324.000 kr. i driftsomkostninger om året.

spildevand #3/20  61

Langvarigt samarbejde om energioptimering giver store besparelser


62  spildevand #3/20

- Baggrunden for projektet var et besøg fra DONG Energi på Lynetten i sommeren 2009. De ville undersøge, om driften af beluftningstankene kunne optimeres med henblik på kilowatt-besparelser. De kom blandt andet frem til, at vi kunne spare en hel del kilowatt-timer ved at lave pause­ tider på omrørerne. Ulempen ved denne driftsform var, at omrørerne ville blive udsat for omkring to til tre gange mere slitage end under normal drift, og det var vi ikke inte­ resserede i, forklarer Jan Studskjær Larsen og fortsætter: - Derfor kontaktede vi vores samarbejdspartner Steen Larsen fra Landia for at høre, om der var andre alternativer til at spare kilowatt-timer. I samråd med ham, forsøgte vi os med to løsninger. Den ene var, at vi kunne stille på vingerne, så vi gik fra, at omrørerne dannede 0,3 meter i sekundet i hastighed, til at de røg ned til 0,25 meter i sekundet. På den måde kunne vi spare cirka en halv kilowatt-time pr. omrører og stadig opretholde en opblanding af spildevandet. Senere kiggede vi på kun at køre med to af de fire omrørere, der sidder i tankene. Med alternerende drift kunne det også lade sig gøre, og vi kunne stadig opretholde en opblanding, som gjorde, at slammet ikke hobede sig op og bundfaldt i tanken. I alt opnåede vi en halvering af driftsomkostningerne ved forsøg med den type styring, fortæller han.

Sparede mange penge Den 28. oktober 2009 stillede Jan Studskjær Larsen og hans kolleger for alvor på omrørerne i luftningstankene i en del af anlægget, og samtidig blev der indsamlet data fra driften. - Det gjorde vi for både at kunne sammenligne udløb og kilowatt-timer i forhold til de resterende tanksæt. Da der ikke var nogen ændringer i udløbet, var besparelsen på cirka en halv kilowatt pr. omrører hjemme. I starten af

august 2010 begyndte vi med kun at køre med to omrørere i stedet for fire i de samme blokke, hvor der var ændret på propelindstillingen. I forbindelse med forsøget blev der lavet fire dataindsam­ linger før kørslen med to omrørere og tre efterfølgende. Hver indsamling foregik over fem dage med dataopsamling for hvert minut. Resultaterne af dataindsamlingen viste, at ændringerne gav en betydelig besparelse på driftsomkostningerne, og resten af anlægget blev justeret med samme indstillinger. - Ved at indstille og optimere på det eksisterende anlæg, reducerede vi driftsomkostningerne fra cirka 574.000 kroner om året til 250.000 kroner årligt, forklarer Jan Studskjær Larsen.

Fremtidssikrede omrørere Den nuværende beluftningstype i proces­tankene på Lynetten er klassiske rotorbeluf­tere, men ifølge Jan Studskjær Larsen, arbej­ der man med planer om at skifte til bundbeluftning. - Vi skal til at have bundbeluftning indenfor de næste par år. Omrøringen skal stadig være der, men den bliver nok lidt anderledes i og med, at der nu skal køre omrøring samtidig med, at der er beluftning. Derfor skal de nok sættes op lidt anderledes end i dag, fortæller han og understreger, at projektet stadig kun er i sin indledende fase. Om Landias omrørere fortsat vil indgå i driften, er derfor sta­ dig usikkert, men ifølge virksomheden, vil omrørerne fra 1996 igen kunne tilpasses den nye situation, og derved fremtids­ sikre et energirigtigt renseanlæg og det lange samarbejde.

Renseanlægget Lynetten har sparet mere end 300.000 kr. ved at optimere driften af deres omrørere.

Foto: BIOFOS


BELUFTERMEMBRANER

TIL DE FLESTE FABRIKATER Vi kan levere til rør-, plade- og tallerkenbeluftere. Fabrikater så som Gummi Jäger, Nopon, Supratec, Sanitaire og andre. Materialerne er EPDM, EPDM med Teflon, Silikone og PUR. Alle er fremstillet i EU og USA. Vi har test på membranerne og giver mellem 5-10 års garanti.

WWW.NISSENENERGY.COM

SERVICE & VEDLIGEHOLD SUPPORT 24/7/365

spildevand #3/20  63

Egeskovvej 21, DK-3490 Kvistgård • CVR: 36433566 Mail: info@dc-pump.dk • Mobil: +45 2877 1676 www.dc-pump.dk


Korrekt kemikaliedosering hjælper med til at holde Lillebælt rent I Fredericia er det helt overskyggende mål at holde Lillebælt rent. Hos Fredericia Spildevand og Energi A/S har man taget et nyt kemikaliedoseringsanlæg i genanvendeligt termoplast i brug for at sikre den fremtidige spildevandsbehandling for området. Fremtidssikringen består blandt andet i en lovliggørelse af anlægget og krav til sikkerhed, arbejdsmiljø, FN’s verdensmål og andre KPI’er (Key Performance Indicators). TEKST OG FOTO: JAN DUE, IWAKI NORDIC A/S Per Dejgaard, der er maskinmester på Fre­de­ricia Centralrenseanlæg og har mere end syv års erfaring hos Fredericia Spildevand og Energi A/S, var en af drivkræfterne bag anskaffelsen af det komplette kemi­ kaliedoseringsanlæg. De konkrete overvejelser omkring anskaffelsen startede i 2017, hvor man påbegyndte et projektsamarbejde med IWAKI Nordic A/S og alliancepartneren Weber Kunststofftechnik i Tyskland. Anlægget blev taget i brug 2019.

64  spildevand #3/20

Under et interview fortæller Per Dejgaard om anskaffelsen, der omfat­ tede såvel 30 m3 kemitank, fyldestation til denne samt doseringskabi­ net og tilhørende målekabinetter. Alt udført i termoplast PE100RC. Anlægget, der anvendes i forbindelse med fjernelse af fosfor i fire store tanke, er koblet på online-målere og sikrer således korrekt dosering på rette tid og sted. Alt håndteres separat for hver tank for at holde kemitilsætningen på et minimum og processen på maksimum, så udle­ derkravene kan overholdes. Pumper, ventiler og overvågning er styret fra renseanlæggets SCADAsystem, og doseringen af kemikalier foregår efter Fre­de­ricia Spildevands egenudviklede doseringsalgoritme og på baggrund af anlæggets online­ målere. Per Dejgaard forklarer, at de får kemikalierne (PIX 113) leveret med tankbil. Når tankbilen ankommer til anlægget, kobles den til fylde­ stationen, hvorefter ventilerne ud til tanken åbnes automatisk, og

1

4

påfyldningen kan begynde. En overvågning på tanken sikrer, at venti­ lerne mellem tank og tankbil lukkes automatisk, når tanken er fuld. Et af kriterierne ved udvælgelse af det nye udstyr var at kemitank med mere skulle være udført i miljøvenligt og genanvendeligt PE-termoplast. Det kan nemlig bortskaffes og genanvendes på en ordentlig og forsvarlig måde. Faktisk viser et studie (Environmental Product Declaration) udført for Teppfa af det uafhængige forskningsinstitut VITO, at mange termo­ plasttyper brugt til produktion af for eksempel rør rent faktisk efterlader et meget mindre CO2-aftryk end rør i metal i en lifecycle-betragtning. Kemikaliedoseringsanlægget hos Fredericia Spildevand og Energi har erstattet et midlertidigt anlæg med glasfibertank, doseringspumper med videre, hvor den daglige drift var baseret på manuel måling og regulering af kemidoseringen i efterklaringstankene. Med det nye doseringsanlæg og forsyningens styring arbejder anlægget nu automatisk, og der bruges præcis den kemi, der er nødvendig for, at processen kører optimalt. - Vi har fået et velfungerende doseringsanlæg, som sikkerhedsmæs­ sigt er i top, nemt at komme til, nemt at vedligeholde, og samtidig har vi sikret os, at vi overholder lovgivningen, afslutter Per Dejgaard. 1.  Maskinmester Per Dejgaard viser det komplette kemikaliedoserings­ anlæg med en 30m3 kemitank, doseringskabinet m.v. 2.  Fyldestation til PIX 113 3.  Procesdisplay for instrumentering 4. Klaringstank med doseringsanlægget i baggrunden

2

3


og

e

sikr

KOMPLETTE LØSNINGER TIL KEMIKALIEHÅNDTERING

Kemikalier

Kemitank

Kemitank Doserings kabinet

Produktionsfaciliteter

• Kemikalieopbevaring i kemitanke op til 150 m3 til f.eks. jernklorid • Absorbere og skrubber-systemer • Kemikaliedoserings-enheder i lukkede kabinetter. • Doseringsunits til pumpestationer ifm. svovlbrinte reduktion • IBC lagerenheder med integreret modtagetank til sikker ombytning af IBC palletanke • Mobile løsninger til fx afsyringsopgaver & polymer-tilsætning • CE mærket

IWAKI Nordic A/S Viborg & Hillerød Tlf. 4824 2345 info@iwaki.dk www.iwaki.dk Spildevand_DK_v6_1CMYK_184x270.indd 1

26-06-2020 08:53:30

spildevand #3/20  65

• Fyldestationer fra tankbil til kemitank


KO RT NY T

Rent spildevand skifter hav Det rensede spildevand fra Skagen skifter hav til efteråret, hvor en ny udløbsledning fra renseanlægget på Buttervej skal lede vandet ud i Skagerrak. Ledningen erstatter den nuværende ledning, der har udløb til Kattegat.

66  spildevand #3/20

TEKST OG FOTO: FREDERIKSHAVNS FORSYNINGS A/S - Den nuværende udløbsledning har ikke den nødvendige kapacitet til fremtidige aktiviteter på havnen. Derfor har vi fundet en ny løs­ ning, som også tager højde for, at der kan komme nye virksomhe­ der med højt vandforbrug til Skagen, siger Erik Kyed Trolle, der er formand for Frederikshavn Forsyning. Den nye ledning skal gå fra renseanlægget på Buttervej og ud til Skagerrak, hvor den på landområdet vil få en længde på 1.000 meter. Her vil den blive gravet ned langs Buttervej og Højen Fyrvej. Også til havs vil ledningen have en længde på 1.000 meter, hvor den vil være placeret på 10 meters dybde. Anlægsarbejdet vil give langt færre

gener end at etablere en ny ledning med større kapacitet ved den nuværende lednings placering.

En god investering Prisen er ca. 20 mio. kr., og det er ifølge Erik Kyed Trolle en god investering for at sikre den fremtidige erhvervsudvikling på Skagen Havn. - Skagen har Danmarks største fiskeri­havn, og den kan kun udvikle sig, hvis vi har helt styr på håndteringen af spildevandet. Den nye ledning er samtidig med til at fremtidssikre afledningen af det ren­ sede spildevand, siger Erik Kyed Trolle.

Arbejdet med at etablere udløbsledningen forventes afsluttet ultimo 2020. Der vil dog ikke blive arbejdet i perioden juni – august af hensyn til naturen og byens turisme.


VERTICAL AUGER MONSTER

Undgå tilstopning af spildevandspumper og brønde Vertical Auger Monster nedbryder faste materialer og ristegods, så pumpestationer og brønde ikke tilstoppes. Hermed undgås fordyrende rengøring, og samtidig forbedres arbejdsmiljøet markant.

Tilstopning besværliggør og fordyrer driften og reducerer anlæggenes effektivitet. Desuden går tilstopning ud over arbejdsmiljøet med lugte og dårlig luftkvalitet. Tilstopninger kræver desuden rengøring og reparationer af anlægskomponenter – og forringer dermed renseanlæggenes drift og økonomi. Med Vertical Auger Monster nedbrydes faste materialer og ristegods, så pumpestationer og brønde ikke tilstoppes, og spildevandet uden problemer sendes videre til selve renseprocessen.

Med Vertical Auger Monster fjernes alle typer faste materialer ned til 2-6 mm, inden spildevandet ledes ind i selve renseanlægget. Hermed bevares det nødvendige organiske materiale i spildevandet, mens de faste materialer opfanges, afvandes og separeres til videreudnyttelse. Vertical Auger Monster er en fuldautomatisk løsning, der ikke kræver særlige mandskabsressourcer, og som kan kobles op til central overvågning og alarmer.

Fordele ved Vertical Auger Monster Optimeret drift

Bedre arbejdsmiljø

Økonomiske gevinster

• Fuldautomatisk fjernelse af ristegods fra spildevand inden rensning.

• Bedre luftkvalitet med mindre lugtgener.

• Optimeret drift med ubrudt flow af spildevand, da tilstopning og driftsstop undgås.

• Organisk materiale bevares i spildevand – af hensyn til biologisk rensning. • Faste materialer udskilles, afvandes og separeres automatisk til videreudnyttelse/bortskaffelse.

• Færre rengøringsopgaver i udfordrende arbejdsmiljø. • Mindre menneskelig kontakt med spildevand og anlægskomponenter.

For mere information, kontakt info.abs.dk@sulzer.com

• Færre reparationer af pumper og andre komponenter. • Færre arbejdstimer til rengøring.

spildevand #3/20  67

Mange kommunale og industrielle renseanlæg udfordres af faste materialer og ristegods i spildevandet, som tilstopper indløb, brønde og pumper, der skal sørge for en effektiv spildevandsrensning.

Vertical Auger Monster er en specialudviklet løsning fra Sulzer – udviklet af vores anerkendte brand JWC Environmental – som er beregnet til at undgå tilstopning af netop pumpestationer og brønde.


KO RT NY T

Slusen gemte på 117 tons skidt 117 tons. Så meget skidt og møg gemte der sig nede i slusen, da Vejle Spildevand gjorde forårsrent efter en vinter, hvor nedbøren satte slusen på overarbejde.

68  spildevand #3/20

Det var et tiltrængt serviceeftersyn, slusen fik sig, da Vejle Spildevand åbnede op for slusekammeret. I alt 180 timer har slusen været i gang i år. Det er dobbelt så mange timer, som den var i gang i hele 2019, og arbejdet havde efterladt sine spor på det 4 ½ år gamle anlæg. Det store slusekammer rummede ikke mindre end 117 tons materiale, som blev suget op med hjælp fra LMJ Slamsugning. Kammeret gemte hovedsageligt på sand, men også vandmættet træ, kogler, agern og en enkelt åleruse. Der var afsat én dag til arbejdet, men det endte med at tage en uge at få slusen gjort køreklar til næste skybrud eller stormflod. Her tømmer LMJ slamsugning slusekammeret med en tørstofsuger, også kaldet en mammut­ suger grundet sit kraftige sug.

Klimalov blæser vind i sejlet TEKST OG FOTO: NIRAS Den 16. juni 2020 offentliggjorde Regeringen med bred opbakning fra Folketingets par­ tier dokumentet ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’ – en del af Klimalovens konkrete udmøntning. Her lægges en retning for landets spildevands­ selskaber. Der er blandt andet fokus på sek­ torens energiforbrug, energiproduktion og mulige eksportpotentialer. - Det er især de større spildevandsselskaber, som får store mængder spildevand ind, der nu kan stå med et plus på bundlinjen, hvad angår energiregnskabet. Mange steder i landet er udviklingen allerede godt i gang. Jeg ser den danske spildevandssektor som absolut frontløber på området, siger Thomas Jensen og fortsætter: - Der er ingen tvivl om, at udviklingen med energioptimering og energiproduktion i spildevandssektoren også udgør et kæmpe eksportpotentiale for Danmark. De erfaringer, som de danske forsyninger

opbygger her, udmønter sig i værdifuld miljøteknologi, mange lande har brug for. Den nye klimalov slår en tyk streg under det: Spildevand er i stadig højere grad en ressource, som kan udnyttes positivt og bidrage til den grønne omstilling – takket være nye teknologier og innovativ tænkning.

Det organiske materiale i spildevand kan om­­ dannes til energi – for eksempel i form af biogas.


Forebyg skader... - det betaler sig i længden!

En anden fordel er det rent kosmetiske som giver et besøgende et helhedsindtryk af, at stedet er rent og pænt.

EFTER

Nogle af fordelene ved behandlingerne:

Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på behandling af jeres anlæg og bygninger. Få mere at vide om vores behandlinger - ring til os på tel. 70 404 808 - så tager vi en snak om hvordan vi kan hjælpe jer.

FØR

Rensning og algebehandling • Får betonens overflade til at fremstå pæn og ren igen. Det er tydeligt at se, hvor der er foretaget en rensning og algebehandling.

Jeg ville ønske, vi havde gjort det for 5 år siden. Det er godt givet ud. Både det, at vi kan se skaderne, som skal repareres, og så det rent kosmetiske.

Driftsleder Peter Møller Andersen Ikast-Brande Spildevand A/S

Alger og mos i murværk Hvis der er alger og mosbelægninger, eller fugt i dit murværk vil det med tiden blive beskadiget i både fuger og mursten. Det kan blive en bekostelig affære at udbedre hvis det får lov til at udvikle sig. Derfor er det en god ide at være på forkant med problemerne, da det er betydelig billigere at forebygge end at reparere på efter nogle år. Også her har vi meget stor ekspertise i at rense og imprægnere.

Imprægnering • Trænger ind i betonen og giver en vandafvisende overflade, så levetiden på betonen forlænges og faren for reparationer mindskes. Som et ekstra plus styrker det tilmed betonen. • Holder fugten ude af betonen. Imprægneringen mindsker risikoen for frostsprængninger. • En efterfølgende årlig algebehandling sikrer at mos og alger ikke opstår igen, og udseendet bevares pænt og modstandsdygtigt år efter år. Vi er nok det firma på markedet som har den største know-how indenfor spildevandsanlæg - herunder kan du se nogle af dem vi bl.a. har udført arbejde for: Energi Viborg Jammerbugt Forsyning Thisted Renseanlæg Vejle Spildevand Fredericia Spildevand Ikast/Brande Spildevand Frederikshavn Forsyning Vesthimmerland Forsyning Favrskov Forsyning Vi køre over he r Danmarle k

Randers Vandmiljø Ringkøbing-Skjern Forsyning Herning Vand Skanderborg Renseanlæg Billund Vand Nyborg Forsyning SK Forsyning (Slagelse/Korsør) Kalundborg Forsyning Biofoss (København)

70 404 808 fuglsang-algeservice.dk

spildevand #3/20  69

Spildevandsanlæg er fulde af meget næringsholdig vand, og den store vandpåvirkning skaber et miljø, hvor mos og alger trives i stor stil. Mos og alger sætter rødder ind i betonen og fungerer som en svamp der holder på vandet. Derfor nedbrydes beton meget hurtigere med begroninger. I frostvejr kan rødderne foresage frostsprængninger, så betonen derved skades.


KO RT NY T

STORT P OTEN T I AL E FOR T E ST A F KE MIK A L I E R I B L AN DI N GE R I dag tester man den mikrobiologiske nedbrydning af kemikalier enkeltvist, men ude i miljøet findes kemikalier altid i en blanding. Netop nedbrydningstest med blandinger har været fokus for et nyt forskningsprojekt ved DTU Miljø. TEKST OG FOTO: DTU MILJØ

70  spildevand #3/20

- Det var afgørende at finde en bedre kobling imellem testen og de avancerede analyseinstrumenter, som man kan bruge til at måle kemikalier ved meget lave kon­ centrationer. Vores målinger er fuldt auto­ matiserede og udføres direkte på test­ systemerne, hvor en tynd glasfiber med et endnu tyndere lag silikone bliver brugt til at opkoncentrere kemikalierne og over­ føre dem til analyseinstrumentet. Dermed sikrer vi minimale tab og en meget lav detektionsgrænse, siger Philipp Mayer. Den nye platform har gjort det muligt at teste hydrofobe (vandskyende) kemikalier og blandinger ved meget lave koncentratio­ ner, hvilket har været nærmest umuligt med tidligere metoder. Metoden er allerede ble­ vet brugt i flere studier, hvor man har haft fokus på at undersøge forskellen mellem at teste kemikalier alene og i en blanding.

Testkoncentrationen er vigtigere end antal kemikalier der testes

DTU’s nye eksperimentelle platform

Tusindvis af kemikalier lukkes ud i miljøet hver dag. Det er ikke alle kemikalier, der er farlige, men mange kan have skadelige effekter i miljøet ved for høje koncentratio­ ner. Derfor er det vigtigt at vide, hvor hurtigt kemikalier kan blive nedbrudt af bakterier og andre mikroorganismer i rensningsanlæg og i miljøet, og det undersøger man i dag gennem en række tests. Der er imidlertid én vigtig faktor, som bliver overset i alle de nuværende tests. - I dag tester man nedbrydningen af kemi­ kalier enkeltvist, men ude i miljøet vil et kemikalie altid findes i en blanding med mange andre kemikalier. Og faktisk er mange kemikalier allerede i en blanding, når de anvendes, for eksempel i sham­ poo eller benzin. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan tilstedeværelsen af de

mange kemikalier påvirker, hvor hurtigt det enkelte kemikalie nedbrydes. Det gælder især ved lave og miljørelevante koncentrationer, siger Rikke Hammershøj, postdoc ved DTU Miljø, der har gennem­ ført det nye forskningsprojekt. En af grundene til den basale mangel på viden om mikrobiologisk nedbrydning af blandinger er, at de traditionelle tests ikke kan bruges til blandinger. Der har derfor været brug for at udvikle helt nye tests.

Ny eksperimentel platform gør det muligt at teste kemikalier i blandinger Ved at kombinere nye analytiske metoder og teknologi har et team af forskere under ledelse af professor Philipp Mayer, DTU Miljø, udviklet en ny platform til at måle ned­ brydning af kemikalier i blandinger.

I studiet varierede Rikke Hammershøj og hendes kolleger antallet af kemikalier i en test fra 1 til 16. Derefter målte de på, hvor­ dan det påvirkede den mikrobiologiske nedbrydning. Det viste sig, at antallet af kemikalier i testen havde meget begrænset indflydelse på, hvor hurtigt de specifikke kemikalier blev nedbrudt, når forsøget blev udført ved meget lave koncentrationer. I samme studie blev nedbrydningen af enkelte kemikalier også målt ved forskellige koncentrationer, og her var effekten på nedbrydningen meget mere markant. Forskerne konklude­ rede, at det hovedsagligt var stoffernes gif­ tighed ved de høje koncentrationer, som var skyld i den langsommere eller manglende nedbrydning.


SMART DISINFEKTION

Opnå virus og bakteriefrit vand -

DESINFEKTIONSLØSNING TIL SPILDEVAND - LEVERER HURTIG O G PÅ L I D E L I G FJ E R N E L S E A F BAKTERIER OG VIRUS.

LÆR MERE PÅ KEMIRA.COM/DEX

spildevand #3/20  71

KEMIRA KEMCONNECT DEX


KO RT NY T

Spildevand udgør potentiel Covid-19 transmissionsrisiko, advarer eksperter Miljøbiologer ved University of Stirling har advaret om, at den potentielle spredning af Covid-19 via spildevand "ikke må overses" i kampen for at beskytte menneskers sundhed.

72  spildevand #3/20

TEKST: UNIVERSITY OF STIRLING / OVERSÆTTELSE: ANNA KLITGAARD Hovedfokus i forbindelse med den globale pandemi har været på at forhindre over­ førsel fra person til person, men nu mener eksperter, at virussen også kan spredes via spildevand. Tidligere på sommeren kom det frem, at en analyse af spildevand i Storbritannien kunne give vigtige data om spredningen af Covid19. Nu advarer professor Richard Quilliam i en ny artikel dog om, at kloaksystemet i sig selv kan udgøre en transmissionsrisiko. Professor Quilliam, der i øjeblikket leder en undersøgelse af transport af bakterier og vira i havmiljøer med et budget på lidt under to millioner pund, siger: - Det er endnu ikke kendt, om virussen kan overføres via fækal-oral vej, men vi ved, at viral udskillelse fra fordøjelsessystemet kan tage længere end udskillelse fra luft­ vejene. Derfor kan dette være en vigtig vej til øget eksponering.

Første spadestik til det hidtil største klimatilpasningsprojekt på Vestfyn I det kommende år går det løs med at forme det hidtil største klima­ til­pasningsprojekt på Vestfyn. Det gør det, når Assens Forsyning A/S slipper gravemaskinerne løs i Tommerup Stationsby for at anlægge Regnvandssøerne ved Tallerup. TEKST OG FOTO: ASSENS FORSYNING A/S Efter et netop gennemført klimatilpasnings­ projekt i Tommerup (Kirkebjergsøerne), hvor kloaksystemet er renoveret, og hvor der er anlagt flere klimasøer med det formål, at håndtere fremtidens stigende mængder nedbør, går turen nu videre til Tommerup Stationsby, hvor Assens Forsyning A/S anlægger sit hidtil største klimatilpasnings­ projekt. Det sker på et område øst for Tommerup Stationsby nær Odensebanen, hvor selska­ bet har opkøbt et område på syv hektar. Her skal hele 54.000 kubikmeter jord, svarende til 4.500 lastbillæs omfordeles med det

formål at skabe et teknisk anlæg med tre sammenhængende regnvandssøer, som ved kraftigt regnvejr fremstår som én samlet sø. Herudover skal der anlægges et spændende sø- og naturlandskab med rekreative mulig­ heder. Anlægsarbejdet, der har et budget på cirka 13,5 millioner kroner, forventes færdigudført i juni 2021. Herefter går Tommeruppernes Lokalråd i gang med at indrette de omkring­ liggende arealer til rekreative formål samt med at plante træer og buske. Det er i den forbindelse hensigten at skabe et varieret naturområde med stor biodiversitet.

Professor Quilliam understreger, at da de fleste Covid-19-patienter er asymptomati­ ske eller oplever bare milde symptomer og forbliver hjemme, er der betydelig risiko for "udbredt" distribution gennem kloaksyste­ merne. Kilde: University of Stirling. "Sewage poses po-­ ten­tial COVID-19 transmission risk, experts warn For mere om forskningen: www.sciencedaily. com/releases/2020/05/200506133603.htm

På et syv hektar stort område øst for Tommerup Station etablerer Assens Forsyning A/S Regn­vands­ søerne ved Tallerup. Her anlægges tre selvstændige søer, som ved kraftigt regnvejr fremstår som én samlet sø. På billedet ses netop en situation med kraftigt regnvejr, hvor de tre søer fremstår som én samlet sø, der opsamler, forsinker og renser regnvandet, inden det løber videre til vandmiljøet. Illustration: Rambøll og Assens Forsyning A/S.


EFFEKTIVT REGNVANDSBASSIN STYRKER KLIMASIKRING I ODENSE Et 5300 m³ stort underjordisk regnvandsbassin ved Højstrupvej i Odense skal aflaste byens gamle kloaksystem, så der i fremtiden vil opleves færre oversvømmelser i kældre samt overløb til terræn og nærliggende vandløb. Grønbech & Sønner har leveret og installeret effektive pumper og skylletromler til VandCenter Syd, så bassinet hurtigt tømmes og holdes rent - uden manuelle kræfter.

Installation af pumpestationen udføres af Grønbech & Sønner.

Her ses et udsnit af pumpestationen inkl. rørføringen, som er udført af Grønbech & Sønner.

For at minimere overbelastningen af byens kloakker og indfri de skærpede servicekrav til, hvad der må hældes ud i vandmiljøet, har VandCenter Syd etableret endnu et stort, underjordisk bassin.

Statistisk set vil det hvert 10. år regne så meget, at bassinet fyldes på 20 minutter. Men selv med mindre regnvandsmasser er det vigtigt, at kamrene bliver tømt for vand hurtigst muligt. Det sørger store pumper for ved at oppumpe 450 kubikmeter vand i timen. Når kamrene i bassinet er tømt, bliver de automatisk rengjort for skidt og slam ved hjælp af skylletromler, så der bl.a. ikke opstår lugtgener. De fyldes med vand, frigiver vandet med høj hastighed og skyller bassinet rent – uden brug af manuelle kræfter.

Fuld fokus på miljøet Regnvandsbassinet har to primære funktioner: Den ene sektion opmagasinerer overløb fra det blandede regn- og spildevand, som fylder en nærliggende fælleskloak under regn. Sektionen tømmes efterfølgende ved oppumpning tilbage til kloaknettet, så vandet kan renses på et renseanlæg. Den anden sektion opmagasinerer vandet fra områdets regnvandskloak, indtil der er plads til at vandet af sig selv kan løbe ud i Bolbro Rende. Med tiden skal regnvand og spildevand skilles ad, og så vil anlægget kun håndtere regnvand.

”Renholdelsesmetoden af det store bassin er i virkeligheden ret simpel, og det gør løsningen intelligent. Skylletromlerne klarer effektivt rengøringen af bassinet med høj skylleeffekt og lav vedligeholdelse. Dermed kan vi sikre det bedst mulige arbejdsmiljø for vores medarbejdere. De skal ikke rengøre manuelt med de lugtgener og dårlige arbejdsstillinger det kan føre med sig. Pumperne er ligeledes nemme at servicere, da de er monteret på et slædesystem,” siger Preben Petersen.

Nem renholdelse gør løsningen intelligent I løbet af monteringsfasen har Grønbech & Sønner leveret en fuld installation af pumper og skylletromler til regnvandsbassinet. Der anvendes ligeledes skyllesystemer med skylletromler fra Grønbech & Sønner i tre øvrige regnvandsbassiner, som VandCenter Syd har etableret siden 2014.

”Grønbech & Sønner har været leverandør i mange år og leverer meget tilfredsstillende løsninger til vores store anlæg, som kræver stor kapacitet og sikkerhed. Vi arbejder godt sammen, der er god kemi, og serviceniveauet er højt. Det betyder meget i så store projekter som disse. Udbudsmaterialet ser altid godt ud på papiret, men i virkelighedens verden sker der altid tilpasninger undervejs. Her har vi god erfaring med, at Grønbech & Sønner altid sikrer os en optimal løsning,” siger Liselotte Jensen.

GRØNBECH & SØNNERS LEVERANCE TIL VANDCENTER SYD: • En komplet pumpestationsløsning til tømning af bassin til håndtering af spildevand og regnvand • Et skyllesystem med fire skylletromler • Rørarbejde, implementering og installation • Rådgivning om valg af produkter og samlet løsning

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbechsonner/ www.g-s.dk

spildevand #3/20  73

Dybt nede i Odenses gamle kloakker mødes regnvand og spildevand. Gennem årene er der blevet koblet mere og mere vand på kloaksystemet, som derfor har stadigt vanskeligere ved at håndtere store regnvandsmasser.

Skyllesystemet med skylletromlerne. 3 af skylletromlerne sidder i samme kammer.


KO RT NY T

Studerende udvikler ny metode til at måle spildevand En gruppe DTU-studerende har udviklet en simpel løsning til at måle, hvor meget regnvand der løber ned i kloakkerne fra veje og tage. Nu gør de klar til at starte virksomhed på baggrund af deres idé.

74  spildevand #3/20

TEKST OG FOTO: DTU Vandsektoren bliver i disse år stadig mere digitaliseret. En forudsætning for dette er dog, at de nødvendige data er til rådighed, hvilket endnu ikke er tilfældet på alle områ­ der. Eksempelvis mangler der viden om, hvor meget regnvand, der ledes fra tage og veje ned i kloakkerne, hvilket er en vigtig for­ udsætning for at kunne styre spildevandet bedre. En løsning til at skaffe disse data på en enkel og billig måde var derfor en af opga­ verne på årets X-Tech Entrepreneurship på DTU. Det er et 13-ugers forløb for stude­ rende, hvor de får en række innovations­ værktøjer, som de kan bruge enten til at starte egen virksomhed eller til at håndtere udviklingsopgaver i deres fremtidige jobs. Opgaverne på X-Tech Entrepreneurship er i vid udstrækning stillet af virksomheder, og i forårets forløb kom en af opgaverne fra

innovationsnetværket CALL Copenhagen, der arbejder med klimatilpasning på vand­ området. - I øjeblikket har vi ikke data om den mængde regnvand, der tilgår kloaksyste­ met, og som kan have meget stor lokal variation. Det var derfor interessant for os at prøve, om de studerende kunne foreslå nye idéer til en enkel og billig løsning, der kan indhente disse data, siger projektle­ der Ole Larsen, CALL Copenhagen.

Enkel løsning udviklet Udfordringen blev modtaget af en af de del­ tagende studentergrupper, der har skabt en løsning i form af et kar, der installeres ved indløbet af regnvandet til kloaksystemet. Det kan for eksempel være under en af de mange riste, vi kender fra gadebilledet. Når karret er fyldt, tipper det, så vandet kan løbe ud, og samtidig registreres mængden af regnvand.

- Vi har udviklet løsningen i samarbejde med et par virksomheder inden for spilde­ vandsområdet. En del af løsningen består derfor af komponenter, der allerede eksi­ sterer, mens vi selv har stået for udvik­ lingen af andre dele, fortæller David Juul Ørnsholt, der er en af de studerende bag projektet. Ved finalen i X-Tech Entrepreneurship fik gruppen en pris på 25.000 kr. for bedste ’Tech Demo’. Næste mål er at blive udtaget til Venture Cup, hvor de studerende håber på sparring til at finpudse deres forret­ ningsidé yderligere. - Vores gruppe bestod oprindeligt af i alt seks studerende med meget forskellige faglige baggrunde. Det er dog kun to af os, der vil arbejde videre og skabe en startup-virksomhed på baggrund af den måler, vi har udviklet, siger David Juul Ørnsholt. Den anden studerende er Sebastian Hoppe.

Pilotprojekt som grundlag for startup I første omgang er det lykkedes de to stude­ rende og Ole Larsen fra CALL Copenhagen at få etableret et pilotprojekt, hvor den nye måler skal afprøves. Det sker i samarbejde med HOFOR og Frederiksberg Forsyning. Projektet omfatter installation af målere i nogle af de regnbede, der som en del af klimatilpasningen er anlagt de senere år. Her vil målerne skulle levere data om, hvor meget regnvand der kommer ind i bedene, og hvor stor en andel af vandet der efterføl­ gende strømmer ud.

Den nye løsning til at måle spildevand, som de studerende har udviklet.


BioMizing Optimized Solutions IRIS ventilen Schweiziske Eggers pump har netop introduceret den seneste udgave af deres reguleringsventil, type IBS, denne ventil er yderligere optimeret så vedligeholdelse er elimineret. Iris ventilen er uden sammenligning den bedste ventil til regulering af blæserluft. Kombineret med flowmåling vil det fremover være muligt at regulere procesluften, således dette passer overens med behovet.

Aerostrip diffusorer er en højkvalitets diffusor, produceret af østrigske Aqua Consult. Aerostrip diffusoren er en stribe diffusorer, som leveres i længder fra 0,5 til 4 meter, og kan dermed monteres, således at vortex zoner undgås. Aerostrip leveres med polyuretanmembran, membranens specielle perforering sikrer microbobler = optimal iltovergang, i tilfælde hvor der ønskes et minimalt trykfald over membranen, kan diffusorer leveres med den nyudviklede Phoenix perforering.

BioMizing BioMizing er et mindre handels-/produktions samt ingeniørfirma, såvel vore medarbejdere, leverandører og andre samarbejdspartnere har alle en mangeårig erfaring fra branchen. Vor målsætning er altid at sikre et tilfreds kundeforhold!

Ønsker du at høre hvad BioMizing kan tilbyde dig, så er du velkommen til at kontakte os. BioMizing Hesselly 12 • DK-6000 Kolding info@biomizing.dk • www.biomizing.dk Mobil: +45 52 900 400 • Tlf. +45 82 82 00 30

spildevand #3/20  75

Aerostrip


KO RT NY T

RE GNVAND ET I NY E B RU GES TIL TOILETSKYL OG TØJVASK Grundvandsressourcerne i Danmark er under pres. I byen Nye, der er en forstad til Aarhus, skal der derfor som noget helt nyt udelukkende bruges renset regnvand – og ikke drikkevand – til toiletskyl og tøjvask. TEKST OG FOTO: AARHUS VAND A/S

76  spildevand #3/20

Ny dato til IWA-kongressen i København er 9.–14. maj 2021 Den internationale IWA World Water Con­ gress & Exhibition i København er blevet udskudt til 9. – 14. maj 2021. Kon­fe­ren­cens skulle oprindeligt have været afholdt den 18. – 23. oktober 2020.

I Nye er bæredygtighed i den grad i højsæ­ det. Det gælder ikke mindst i forhold til at spare på de dyrebare grundvandsressour­ cer. Regnvandet fra tage, veje og grønne områder skal derfor bruges til toiletskyl og tøjvask, og på den måde sparer man næsten

halvdelen af vandet. Byen er helt fra starten designet til at udnytte vandet som en res­ source, og de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne vil derfor indgå som rekreative elementer i form af blandt andet søer og kanaler.

TEKST: Miriam Feilberg for Danva International Water Association har nu ud­ sendt en officiel udmelding om udsættelsen, som du kan se her. For IWA og de danske værter: DANVA og IWA Danmark har udgangspunktet for kon­ gressen været at gennemføre en internatio­ nal kongres og udstilling med deltagelse fra repræsentanter for hele den globale vand­ sektor. På grund af den internationale usik­ kerhed i forhold til muligheder for at rejse og forsamle sig, har alle vurderet, at den bedste mulighed for en succesfuld kongres er en udsættelse indtil maj 2021.

Alle aktiviteter videreføres – bare syv måneder forskudt

Hele infrastrukturen, der skal lede det rensede regnvand ud til beboerne i Nye, er allerede etableret, og krumtappen i projektet - selve renseværket - står klar ved udgangen af 2020. Værket, som også kommer til at fungere som et besøgshus, er tegnet af LOOP Architects, og Silhorko står for proces­ anlægget.

Kongressen bliver stadig afholdt i Bella Center, og som udgangspunkt videreføres alle aktiviteter som hidtil, blot forskudt. Både udstilling, tekniske ture, fora, sociale aktivi­ teter og side events vil give gode rammer for at vise danske løsninger og kompetencer frem i en international sammenhæng. IWA arbejder nu med at tilpasse programmet til de nye datoer. IWA’s Programkomite for kongressen har holdt et succesfuldt virtuelt møde og arbejder på første udkast til det faglige program, som forventes offentlig­ gjort efter sommerferien. Det er den aarhusianske ejendoms­udvikler Jørn Tækker, der står bag Nye, der i første etape vil bestå af 650 boliger og på længere sigt vil blive til en by med 15.000 – 20.000 indbyggere og op til 10.000 boliger.


spildevand #3/20  77

JENS S TRANSMISSIONER A/S Hørskætten 7 · 2630 Taastrup Tlf. 70138333 · www.jens-s.dk


KO RT NY T

VandCenter Syd er energineutral I 2019 nåede vi vores mål om at være energineutral som samlet vand – og spildevandsforsyning. Endda med overskudsproduktion af el og varme på vores biogasanlæg.

78  spildevand #3/20

TEKST OG FOTO: VANDCENTER SYD At VandCenter Syd som samlet forsyning er energineutral vil sige, at de selv producerer al den energi, som de forbruger på tværs af hele virksomheden. Ovenikøbet har de et lille overskud, da deres selvforsyningsgrad i 2019 endte på 101%. VandCenter Syd har nået deres mål gennem en kombination af energibesparelser i hele virksomheden og en stadig øget energipro­ duktion på deres største renseanlæg, Ejby Mølle i Odense. Dertil kommer en mindre energiproduktion fra solcelleanlæg, som for­ syningen har opsat på flere adresser. Til højre kan opgørelsen af vores energifor­ brug og -produktion for den samlede drikkeog spildevandsforsyning ses. Nederst findes en opgørelse alene for Ejby Mølle renseanlæg, der nu er oppe på 188 % i selvforsyningsgrad.

Aarhus viser vejen for reduktion af drivhusgasser i vandsektoren En aktuel opgørelse viser, at Aarhus Vands udledning af drivhusgasser er 77 procent lavere i dag end i 2008. Målet er at blive både energi- og CO2-neutral i 2030 – så produktion og distribution af drikkevand samt transport og rensning af spildevand slet ikke belaster klimaet. TEKST OG FOTO: AARHUS VAND A/S

CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, siger: ”Det, at vi i Aarhus Vand har nedsat vores udledning af drivhus­ gasser med næsten 80 procent fra 2008, viser med al tydelighed, at der er store gevinster at hente ved at arbejde systematisk med energi­ optimering og cirkulær økonomi i den danske vandsektor.

Der udledes især store mængder drivhusgas på ren­ seanlæggene, og det er også her, den største gevinst er hentet. Især på Marselisborg Renseanlæg, der er et af verdens absolut mest bæredygtige renseanlæg, er der opnået et markant resultat. Anlægget er gået fra at være en stor energisluger for blot 10 år siden til nu at være en reel energiproducent af grøn energi. Anlægget producerer i dag 50 procent mere energi, end det forbruger – energi i form af el og varme, som sendes ud på det offentlige net. Det har Aarhus Vand opnået ved hjælp af en lang række energioptimerin­ ger af blandt andet anlæggets beluftningsudstyr og ved at udvinde biogas af slammet. Afdelingschef i Aarhus Vand Lise Hughes ser derfor store perspekti­ ver i denne transformation og siger:

- Det betyder, at Marselisborg Renseanlæg er meget tæt på at dække energiforbruget i hele vandkredsløbet i anlæggets opland – fra grund­ vandet pumpes op, behandles og distribueres - til spildevandet transporteres, renses og ledes ud i havet. Udover energioptimeringerne på Aarhus Vands renseanlæg er der hentet en væsentlig miljøge­ vinst gennem skovrejsning, der hjælper med at binde CO2. Skovrejsningen alene bidrager med en reduktion på 1.307 tons CO2 til Aarhus Vands klimaregnskab.


Attention please spildevand #3/20  79

Alarmer du aldrig overser

6%

4%

4%

4%

4%

2%

4%

10%

4%

4%

2%

4%

1.9%

2%

1.9%

4%

1.1 %

4%

1.4 %

4%

1.4 %

2%

1.4 %

15.7%

1.9%

Logos PRERO®CLEAN REDUCERER DRIFTSOMKOSTNINGER

0.8 %

Picca ISA 101 SCADA/HMI: 3 års designudvikling sikrer dig optimale og intuitive skærmbilleder.

4%

Problemer med flydeslam i jeres pumpestationer? Oplever du driftsgener som følge af fedtaflejringer? Har du ofte behov for slamsuger til spuling og rengøring af pumpesumpen?

Løsningen er Prero®Clean! Prero®Clean - den selvrensende brønd - sikrer at 6% vandoverfladen skimmes for flydeslam.

6.6%

Barrier area around the logo

Du får en ren og velfungerende brønd. Vi kalder det: Sund fornuft!

Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option → Logo a light background (ideally white) Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512on· www.hidrostal.dk → Filemanager: Folder Logo collection > Logo with gradiant → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)


NAVN EN Y T

En af spildevandsverdenens ildsjæle stopper (næsten) Modtager af Kemiras Vandmiljøpris i 2009, driftsleder og senior projektleder hos Svendborg Vand og Affald, opfinder af en patenteret, automatisk rensegris og underviser på nogle af Ferskvandscentrets kurser. Aksel Kirkeby er en travl mand, men fra 31. juli går han på pension – i hvert fald delvist.

80  spildevand #3/20

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: AKSEL KIRKEBY Hvor meget kan man nå i løbet af ét arbejds­liv? Svaret er utroligt meget, hvis man hedder Aksel Kirkeby. Selv i dag, hvor maskinmesteren fra Idom (nær Holstebro) er fyldt 71 år, beskæf­ tiger han sig med mangt og meget. Innovation, formidling, undervisning, projektledelse og salg er blot nogle få aspekter af hans arbejdsliv, men mange flere ord kunne sættes på Aksel Kirkebys 43-årige karriere. - Jeg er jo uddannet maskinmester. Det har givet mig mulighed for at arbejde med forsyningsgrene som vand, affald, el og spildevand, men også med undervisning, formidling og nu innovation. Engagementet i spildevandsverdenen ledte i 2010 til, at Aksel Kirkeby fik

overrakt Kemiras Vandmiljøpris for 2009 med følgende begrundelse fra formand Jacob Andersen: - Prismodtageren er en mand, der er meget klar i mælet. Spørger man, får man svar […]. Her er direkte bud­ skaber og gennemtænkte løsninger. Dette gælder, uanset om det er som underviser på kurser herhjemme eller i udlandet. - Vores prismodtager gør en meget stor indsats for, at spildevandsbran­ chens erfaringer også kommer uden for branchen og omvendt. Også hos arbejdsgiveren i Svendborg er Aksel Kirkebys energi og interesse for jobbet påskønnet. Han har nu arbejdet for forsyningen – først under teknisk forvaltning i Svendborg Kommune – i 26 år, og det er derfor en stor ressour­ ce, der går på pension, lyder det fra anlægschef Gry Tully Robsahm. - Aksel har med sit store engagement og sin brede viden været en betroet og afholdt medarbejder og kollega og har udover sin store indsats i Vand og Affald ligeledes bidraget til udvik­ lingen af den danske spildevands­ branche. Svendborg Vand og Affald holder afskeds­ reception for Aksel Kirkeby den 14. august 2020, men på grund af restriktioner som følge af Covid-19 bliver det kun for invi­ terede gæster.

Aksel Kirkeby er 71 år og bor i Svendborg med sin kone. Han er far til tre børn og bedstefar til fire børnebørn. Aksel Kirkeby går den 31. juli på pension, men han fort­ sætter som underviser på Ferskvands­cen­ trets kurser: Drift af pumpestationer, Svolv­ brinteproblemer og Pumpetræf.

Arbejdslivet er ikke helt slut endnu På trods af afskedsreceptionen er Aksel Kirkeby ikke helt færdig med at arbej­ de. For han fortsætter med at udvikle automatiserede rensegrise med samar­ bejdspartnerne og som underviser på

Ferskvandscentret, hvilket kursuschef Charlotte Frambøl glad for. Det er Aksel Kirkeby også, for efter så mange år som en af spildevandsbranchens ildsjæle er det med lige dele spænding og vemod, at han nu (næsten) går på pension. - Det er ikke en beslutning, man bare tager. Der sker så mange spændende ting i branchen, og jeg kommer til at savne mine gode kolleger igennem mange år. Omvendt glæder jeg mig også til mere frihed med familien. Men spildevandsbranchen er jo min interesse, og derfor vil jeg også fortsat følge med i, hvad der sker, lover Aksel Kirkeby, inden han lægger telefonen fra sig for igen at koncentrere sig om sine fire børnebørn, der er på besøg.

BLÅ BOG: AKSEL KIRKEBY Uddannet maskinmester fra Odense Maskinmesterskole i 1977. Arbejdede to år for Grønlands Tekniske Organisation i Ilulissat, dernæst 14 år med vand, olie- og kemikalieaffald og senere spilde­ vand for Marstal Kommune, hvor­ efter han i 1994 startede som led­ ningsgruppeleder for hovedkloak og pumpestationer ved Svendborg Kommune. Aksel Kirkeby kunne 1. februar 2019 fejre 25-års jubilæum i Svendborg. I 1998 begyndte han at undervise på Ferskvandscentret og i starten af 00’erne opfandt han den auto­ matiske rensegris i samarbejde med Svendborg Vand og Affald. Opfindelsen er patenteret, og den produceres og sælges i dag af Svendborg Motorværksted.


NAVN EN Y T Lars Holm blev den 1. februar ansat som formand for driftsafdelingen i Morsø Forsyning. Han kommer fra en intern stilling som driftsmedarbejder i samme afdeling, men skal nu varetage den daglige koordinering og personaleledelse for driftsafdelingen. Lars Holm er 41 år.

Ny direktør med fokus på sikker drift, samarbejde og udvikling af fremtidens forsyning. Bestyrelsen for Skanderborg Forsyning har valgt ny administrerende direktør. Valget er faldet på en kendt profil i organisationen, som allerede har vist resultater med at skabe retning for en fagligt stærk og bred organisation, der operer i en kompleks virkelighed. Det bliver nemlig Bjarne Langdahl Riis (56), som fra den 1. juli formelt indtager direktørstillingen efter at have været konstitueret i stillingen siden den 1. februar 2020. Han var i forvejen afdelingschef for Projekt & Udvikling i forsyningen. Bjarne Langdahl Riis kom til Skanderborg Forsyning som afdelingschef for Projekt & Udvikling i februar 2019. Med sig havde han en faglig baggrund indenfor vand med en Ph.D i mikrobiologiske processer. Forinden var han direktør i fødevareklyngen Agro Food Park, som han var med til at opbygge i Skejby.

NIRAS ansætter ny seniorprojektleder. Jan Nielsen, 61, er ansat som seniorprojekt­ leder i NIRAS. Han er uddannet akademiin­ geniør fra DTU og kommer senest fra en stilling som senior projektchef hos Rambøll. Han har 32 års solide erfaringer som rådgi­ ver og projektleder fra stillinger i COWI, Carl Bro/Grontmij, Krüger samt hos Kampsax og M. Folmer Andersen. I perioden 2018-2020 var Jan Nielsen ansvarlig for projekterings­ ledelse og koordinering for en klimatilpas­ set, privat byggemodning af Bella Kvarter i København. For NIRAS skal Jan Nielsen nu varetage projekt- og projekteringsledelse på tværgående, komplekse afløbs- og klima­ projekter. Første opgave bliver som projekt­ leder på Valby Skybrudstunnel. Projektchef hos Sweco Danmark i Aarhus. Torben Pørksen er den 1. juni 2020 ansat som projektchef i Vand og Klima på Swecos Kontor i Aarhus. Han er 56 år og uddannet stærkstrømsingeniør. Med mere end 25 års erfaring i spilde­ vands­branchen - særligt inden for kon­ cept­udvikling og rådgivning af digitale løsninger på strategisk og planlæg­ nings­mæssigt niveau - skal Torben Pørksen bidrage med sin viden og sit stærke salgsfokus for at medvirke til styrkelsen af renseanlæg som Swecos forretningsområde i Jylland og på Fyn. Torben Pørksen kommer fra en stilling som projektchef hos Envidan, hvor han arbejdede inden for samme felt og som kundeansvarlig for en række jyske forsyningsselskaber.

spildevand #3/20  81

Morten Berg blev den 1. april ansat som projektleder i Morsø Forsyning. Hans opgaver er - udover den daglige ledelse af projektafdeling - at varetage sty­ ringen af små og mellemstore projekter for både spildevand, vand og varme. Morten Berg er 42 år og er uddannet vvs-installa­ tør. Han kommer fra en stilling i Rambøll.

Jens Brandt Bering udnævnt til direktør i NIRAS. Fra den 1. juli 2020 stiller Jens Brandt Bering sig i spidsen for de mere end 300 eksperter i NIRAS, som rådgiver om vand, energi og affald. Som nyudnævnt direktør for virksomhedens samlede aktiviteter på forsyningsområdet skal han sikre en endnu højere grad af det tværgående samarbej­ de – både mellem fagligheder, geografier, kunder og partnere – som skaber gode, bæredygtige løsninger. Jens Brandt Bering kom til NIRAS i 2010 fra en stilling som afdelingsleder i ALECTIA (som senere fusionerede med NIRAS). Siden har han været forretningschef med ansvar for medarbejdere fordelt mellem kontorer i Allerød, Holbæk og Næstved. På tærsklen til sit 10-års jubilæum i NIRAS udnævnes han nu til direktør for Forsyning.


PolyUnit

• Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

Ny version - PB10 Evo • Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det skandinaviske marked

HM Pumpevasker

82  spildevand #3/20

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

• Fleksibel vask af pumper og dele

Løsninger der gør en forskel! +45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

Ferskvandscentrets nye katalog er klar. Glæd dig!

Efter et Covid-19 ramt første halvår, håber vi på et sundt og aktivt efterår for alle. Vi har flyttet rigtigt mange kurser og håber, du finder de muligheder for læring, der vil give netop dig større arbejdsglæde, karrieremuligheder og jobtryghed. Tjek også hjemmesiden for yderligere kurser. Ved tilmelding til vores nyhedsmail får du direkte besked om kursus-muligheder.

www.fvc-kursus.dk eller scan koden


P R ODUKT N Y T

Nyt produkt kan erstatte den traditionelle fældningskemi Norfloc NF1 er en ny uorganisk koagulant baseret på nanoteknologi, specielt udviklet til at erstatte brugen af de traditionelle fældningskemikalier ved langt laverer dosering. Brug af NF1 øger effektiviteten og forbedrer driftsøkonomien på de kommunale rens­ ningsanlæg. Norfloc NF1 giver følgende fordele: • Forbedrede slamegenskaber og hurtigere bundfældning (lavere SVI) • Optimerer fjernelse af P og N og giver lavere SS i udløb • Anlægget kan køre ved maksimal hydraulisk kapacitet uden problemer i efterklaring • Mere stabil drift - også under kraftige regnhændelser • Lavere dosering (2-6 mg/l) - meget mindre kemisk slam • Højere SS i returslam fra efterklaring - mindre volumen retur og mindre polymerforbrug i forafvanding Norfloc NF1 kan blandt andet anvendes til at afhjælpe følgende problemstillinger: • Kapacitetsproblemer • Bundfældningsproblemer • Problemer med P og N fjernelse • Slamflugt • Skum • Trådformede bakterier • Ustabile driftsforhold Læs mere om Norfloc NF1 på vores hjemmeside www.norlex.com/norfloc Kontakt: Norlex |  Tlf.: 3149 1353  |  Email: info@norlex.com

- en ny, innovativ løsning til slamafvan­ ding, der kan levere op til 70% tørstof uden brug af polymer. Denne innovative løsning er udviklet på baggrund af SUEZ’ mere end 40 års erfaring med termisk behandling af slam. DehydrisTM Ultra består af en patenteret hydrotermisk carboniserings­ proces (HTC), der omdanner forvandet slam (18-20%) til en væske med højt indhold af hydrofobe molekyler med gode afvandingsegenskaber. Det carbo­ niserede slam afvandes op til 70% tør­ stof ved hjælp af en stempelpresse, og filtratet fra slutafvandingen har et højt indhold af letomsætteligt kulstof, der kan føres retur til rådnetanken. Derved kan den samlede biogasproduktion øges med op til 35%, og implementeringen af DehydrisTM Ultra processen er der­ for netto energipositiv på anlæg med rådnetanke. Slamproduktet er fuldt hygieniseret (klasse A), uden indhold af polymer, en nedre brændværdi (LHV) på 8-10 MJ/ kg og har et mindre volumen end tørret slam.

For mere information: SUEZ Water A/S: Tlf. 69 15 66 00 eller mail: thomas.bugge@suez.com

spildevand #3/20  83

SUEZ har for nyligt lanceret Dehydris Ultra


P R ODUKT N Y T

84  spildevand #3/20

Radar is the better ultrasonic VEGA har udviklet en ny prisbillig 80 GHz radarniveaumåler, der kan afløse ultralydsmålere i stort set alle applikatio­ ner. Den nye radarserie har en række for­ dele i forhold til ultralydsmålere, da den: • Ikke bliver påvirket af temperatur, tryk og vakuum • Kan måle igennem skidt og kondensat • Ingen dødzone har og kan tåle ned­ dykning • Har langt bedre fokuseringsevne end ultralyd, hvilket betyder, at den kan bruges på steder med begrænset plads samt i beholdere med intern opbygning. Serien er designet til standard måle­ opgaver og komplementerer derfor det eksisterende sortiment af VEGAPULS 60 Seriens Plics®-radar. Fokusset i den nye kompakte instrumentserie er sim­ pel installation og drift. Derfor kan alle parametre nu hurtigt ændres trådløst via smartphone eller tablet med den nye VEGA Tools app. Serien er især velegnet til vand og spildevandsapplikationer. Du kan læse mere på www.insatech.com.

Kontakt: Jørgen Strange Product Manager Level and Pressure Jorgen.Strange@insatech.com +45 2761 4508  |  www.insatech.com

eServices reducerer omkostningerne med op til 90% Med vores nye eService er der ingen begrænsninger for, hvilken service vi kan tilbyde vores kunder online. Alt, hvad de har brug for, er en smartphone og en internetforbindelse. Ved eService spares der en del tid som følge af hurtigere planlægning. Tillige er der store besparelser på fly, hotel m.m. - og nu er vi klar med nogle få timers varsel! eService er endnu et tiltag i at understøtte Landias globale forretning – et tiltag der betyder færre flyrejser og dermed en reduceret belastning af miljøet. Vi ønsker at udvi­ de det til uddannelse af servicefolk, problemløsning af teknisk karakter, overvågning af reparationer samt årlige inspektioner. Der er kun små udfordringer ved eService. Det kan være forskellige tidszoner og stabili­ tet i internetforbindelse. Men der kan Landia i stedet sende en video. Naturligvis ser vi alle frem til igen at møde vore kunder og samarbejdspartnere, men en betydelig del af den måde, vi driver forretning på, er nu ændret. Kontakt Landia på Tel: +45 9734 1244 for mere information.

System til renovering og beskyttelse af brønde og tanke Ny metode til at renovere tærede brønde og bygværker og beskytte mod fremtidig nedbrydning. Der er især fokus på kort monteringstid, meget høj grad af beskyt­ telse og mulighed for fleksibel udførelse i driftkritiske anlæg. Systemet består i, at overfladen, efter afrensning, beklædes med særligt udfor­mede plastpaneler og efterfølgende udstøbes med kunststof eller specialbeton til en samlet enhed med den eksisterende konstruktion.

tlf. 2011 0222  |  www.sorenkhansen.dk


Grøn teknologi renser vejvand på få sekunder DPF, Dobbeltporøs Filtrering, er en grøn teknologi til rensning og håndtering af vej- og overfladevand. DPF-teknologien efterligner naturens renseprocesser på få sekunder og renser overfladevand for blandt andet dækslid, tungmetaller, støv, bremsebelægning, sodpartikler, pesticider og fosfor.

Greyline, som i Danmark er repræsen­ te­ret af Tech Instrumentering, har lan­ ce­ret er ny udgave af deres "clamp on" dobblerflowmåler. Flowmåleren monteres uden driftsstop - med en enkelt transdu­ cer - direkte på både stål og kunststof­ rør. Dopplermåleren er især velegnet til væsker med meget højt tørstof eller/og indhold af gasser/luft. Dobblermåleren fås både i en transportabel løsning på batteri og i en stationær udgave. De nye dobblermålere supplerer Tech Instru­ menterings program i clamp-on flowmå­ lerløsninger og flowmålere til væsker, luft og gasser.

For mere info eller demo - kontakt Thomas Gisselmann, TG@tech.dk eller 40700793.

Et DPF-anlæg er skalerbart og fås også i en udgave til tung trafiklast. Anlæggene kræ­ ver ingen strøm eller kemikalier og skal kun spules en til to gange årligt. Læs mere på vores hjemmeside: www.watercarefiltration.dk

spildevand #3/20  85

Ny Flowmåler

Et kompakt design gør det muligt at etablere de lydløse DPF-anlæg under veje og plad­ ser i bynære områder og rense vandet lokalt. Vandet er efterfølgende så rent, at det kan bruges til rekreative formål, ledes direkte ud i følsomme recipienter eller bruges i husholdning til for eksempel toiletskyl eller tøjvask. En lokal rensning mindsker samti­ digt mængden af regnvand, der ender i kloaksystemet og er med til at lette presset på kloakkerne, når det regner kraftigt.


Planlagte aktivi­teter i 2020

Ny kollega? Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Spildevandsteknisk Forenings generalforsamling afholdes den 20. august i Kolding Planlægningsmøde vedrørende STFs Døgnkursus afholdes den 20. august i Kolding Rådnetanksnetværksdag den 22. september er AFLYST STFs Døgnkursus afholdes den 6.-7. november i Kolding

Nye produkter? Stjernholm A/S · Birkmosevej 1 · 6950 Ringkøbing Tel +45 7020 2505 · stjernholm@stjernholm.dk www.stjernholm.dk

Tal med os om fældningskemi Tlf. 33 68 74 00 A17064

86  spildevand #3/20

Vidste du, at du som leverandør til spildevands­branchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevands­teknisk Forening. Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

TEC-SOLUTIONZ BEKÆMPER MUS OG ROTTER 100% MILJØRIGTIGT. COVID-19 HAR VÆRET EN HÅRD OMGANG FOR MENNESKER, MEN EN FEST FOR ROTTER.

dankalk@dankalk.dk www.dankalk.dk

PE100-RC rørsystemer Betonbeskyttelsesliner Ventiler

- VORES SPECIALE ER ROTTEBEKÆMPELSE

+45 3121 2989 . www.tec-solutionz.com

www.gpa.dk • Tlf. 4386 0300 • info@gpa.dk

Spildevand – deadline og udgivelser 2020

Handling Tekst-deadline nr. 1 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 1 - 2020 Blad nr. 1 udgivelse Tekst-deadline nr. 2 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 2 - 2020 Blad nr. 2 udgivelse Tekst-deadline nr. 3 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 3 - 2020 Blad nr. 3 udgivelse Tekst-deadline nr. 4 - 2020 ANNONCE-deadline nr. 4 - 2020 Blad nr. 4 udgivelse Tekst-deadline nr. 5 - 2019 ANNONCE-deadline nr. 5 - 2019 Blad nr. 5 udgivelse

Dato Bemærkninger 10. februar 24. februar Uge 11 6. april 20. april Uge 20 29. juni 29. juni Uge 32 14. september 28. september Uge 42 Af hensyn til Døgnkursus 6.-7. november 9. november 23. november Uge 50


SUPPORT + SUCCESS

Du optimerer din proces til maksimal sikkerhed, pålidelighed og effektivitet, med minimal indvirkning på miljøet.

Kunder over hele verden har tillid til os, når det kommer til procesautomatisering. Vores fælles mål er sikkerhed, tilgængelighed og effektivitet. Vi er med dig altid, overalt. People for Process Automation

Vil du vide mere? www.dk.endress.com

spildevand #3/20  87

Vi tilbyder ekspertise indenfor proces applikationer gennem vores produkter, løsninger og services.


ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk